det biologiske trussels billede 2020 - biosikring...de rosalind franklins forskning banede vejen for...

det biologiske trusselsbillede2020– risici og forebyggelse

indholdko

lofo

n

Udgivet af:Center for Biosikring og BioberedskabStatens Serum InstitutArtillerivej 52300 København S

www.biosikring.dk

© Center for Biosikring og BioberedskabDet er tilladt at kopiere tekst og CBB’s fotos til ikke-kommercielle formål og med udtrykkelig kildeangivelse.

Grafisk design og layout:Koch&Falk

Trykt af: Pekema

1. udgave, 2020ISBN: 978-87-998137-5-9

1 forord . . . side 3

2 indledning . . . side 4

3 den bioteknologiske revolution og militariseringen af bioteknologi . . . side 8

4 nye muligheder for bioterrorisme og biokriminalitet . . . side 16

5 når biologi går galt – højsikkerhedslaboratorier og risikoen for ukontrollerede udslip . . . side 24

6 forsvarlig forskning, etik og biologisk krigsførelse . . . side 30

7 konklusion . . . side 38

8 ordforklaring . . . side 40

9 litteraturliste . . . side 42

Det biologiske trusselsbillede ændrer sig med stigende hastig-hed. I 2016, da Center for Biosikring og Bioberedskab udsendte sin første udgave af Det Biologiske Trusselsbillede, var trusler og risici anderledes end nu. I denne uklassificerede 2020-udgave tegner vi en skitse af, hvordan Centret vurderer truslerne i dag på baggrund af åbne kilder, internationalt samarbejde og egne analyser.

COVID-19 pandemien har gjort det klart for alle, hvilket skades- potentiale af globalt omfang der kan ligge såvel i anvendelse af biologiske våben som i naturlig fremvækst af nye virus. Det er endnu uklart, hvor det nye coronavirus kommer fra, men uanset hvad så illustrerer udbruddet også, hvor vigtigt det er at sikre sig mod misbrug af ny teknologi til at skabe eller ændre farlige virus, og hvor vigtigt det er at sikre højsikkerhedslaboratorium, så udslip forhindres.

Når ændringerne i det biologiske trusselslandskab sker med sti-gende hastighed, så skyldes det først og fremmest, at teknologi- udviklingen inden for life science går rigtig hurtigt, fordi den er drevet af vores behov for nye og bedre løsninger på en række udfordringer i fx klimaforhold, fødevareproduktion, lægebehand-ling og industriel produktion. Men dertil kommer et nyt fænomen, hvor flere forskellige teknologier flyder sammen og skaber en synergistisk effekt. Bioteknologi, fuldgenomanalyse, biofarmaci, big data befolkningsregistre osv. kan samvirke og skabe helt nye muligheder for gavnlige produkter, men der skabes også nye mu-ligheder for misbrug og befolkningskontrol.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er intet i udviklingen, der sker af sig selv. Centralt står den enkelte fagperson, videnskabe-lige selskaber, bevilligende fonde, firmaer, offentlige beslutnings- tagere m.fl. Derfor er det afgørende, at bevidstheden om mis-brugsmuligheder og forebyggelse heraf gøres til en integreret del af den videnskabelige, teknologiske og demokratiske kultur både på individuelt plan og gennem internationale konventioner. Kun herved kan biologiske katastrofer forebygges i fremtiden.

John-Erik Stig Hansen Centerchef, overlæge, dr.med.

1 forord

Foto: Adobe Stock

3Det Biologiske Trusselsbillede

2020

2ind ledningDen 31. december 2019 oplyste lokale kinesiske sundhedsmyn-digheder, at de havde registreret en række sygdomstilfælde med lungebetændelse i byen Wuhan i Hubei-provinsen. Årsagen var en hidtil ukendt coronavirus, som hurtigt spredte sig blandt de lokale indbyggere. Den pågældende virus viste sig snart at være beslægtet med en anden coronavirus, SARS (Severe Acute Re-spiratory Syndrome), som udløste en større epidemi i Kina i 2002-2003, og som nær havde udviklet sig til en pandemi. Af samme grund fik den nye virus den tekniske betegnelse SARS-CoV-2 (Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2), mens selve sygdommen, den udløser, fik den tekniske betegnelse COVID-19 (Coronavirus Disease 2019). I modsætning til epidemien i 2002-2003 lykkedes det ikke at inddæmme COVID-19, og i løbet af 2020 blev denne virus til en pandemi, som ramte mennesker over hele kloden. COVID-19 pandemien tegner til at blive den værste siden Den Spanske Syge i 1918-1919.

COVID-19 pandemien illustrerer, at menneskeheden, trods sto-re videnskabelige og teknologiske fremskridt, fortsat er sårbar over for infektionssygdomme. Pandemien har i perioder tvunget flere lande, herunder Danmark, til at lukke store dele af samfun-det ned, fået folk til at foretage panikindkøb i supermarkeder og medført stor skade på verdensøkonomien. Dertil kommer så de menneskelige konsekvenser i form af syge og døde. COVID-19 pandemien er samtidig en påmindelse om, at disse sårbarheder også ville eksistere, hvis ondsindede mennesker intentionelt skul-le misbruge biologiske stoffer og bioteknologi til at gennemføre et biologisk angreb. FN’s generalsekretær António Guterres kom ind på det forhold i april 2020, da han udtalte, at COVID-19 pan-demien udstillede verdenssamfundets sårbarheder og samtidig viser, hvordan et bioterrorangreb kunne udfolde sig. Ikke mindst hvis terrorgrupper under de nuværende omstændigheder skulle gennemføre et bioterrorangreb (2).

Det er samtidig nødvendigt at perspektivere disse begivenheder og sætte dem i en større ramme. Menneskeheden står midt i en bioteknologisk revolution, som ændrer vores tilværelse. Det er i dag muligt at genoplive uddøde virus for på den måde at studere dem eller bygge en virus op fra bunden. Det er også muligt at kortlægge og ændre menneskets gener, herunder helt fjerne skadelige gener. Andre teknologier, såsom kunstig intel-ligens, big data, ”Cloud”-teknologi eller robotteknologi, smelter i stigende grad sammen med bioteknologi og skaber på den måde en synergieffekt. Det rummer et stort potentiale for at for-bedre menneskehedens kår, herunder gennem nye typer medicin og nye typer vacciner. For almindelige mennesker er den biotek-nologiske revolution allerede blevet en del af hverdagen. Både i form af hverdagsprodukter, lige fra vaskepulver til insulin, og i form af muligheden for at tage DNA-tests for at fastslå familie- tilhørsforhold. Den bioteknologiske revolution skaber også en demokratisering af naturvidenskab, som indtil for nylig var forbe-holdt forskere på universiteter, forskningsinstitutioner og større virksomheder. Kloden rundt samles såkaldte biohackere i ”Do It Yourself”-fællesskaber, hvor de eksperimenterer med bioteknolo-gi. Internettet giver både videnskabsfolk og biohackere mulighed for at mødes virtuelt, udveksle viden og købe produkter online til deres videre arbejde.

Som udgangspunkt bør disse udviklingstendenser hilses velkom-men. COVID-19 pandemien understreger behovet for at udvikle nye testmetoder, nye typer medicinsk behandling samt nye vac-ciner. I forbindelse med COVID-19 pandemien har eksempelvis teknologien til hurtigt og præcist at sekvensere genomdata vist sig at være et uvurderligt redskab til at spore spredningen af den

”COVID-19 har fremhævet sårbar- heder over for nye og fremvoksende for-

mer for terrorisme, såsom misbrug af digital teknologi, cyberangreb

og bioterrorisme.

Ligesom virus, respekterer terrorisme ikke de nationale grænser og kan kun

besejres samlet.FN’s generalsekretær António Guterres (1)

4Center for Biosikring og Bioberedskab

DNA-molekyle. Foto: Sergey Nivens

/ Colourbox


2020

Wuhan huser flere forskningsfaciliteter og Kinas første BSL 4 høj-sikkerhedslaboratorium. Med forbehold for denne usikkerhed vil rapporten også gennemgå risikoen for ukontrollerede udslip ge-nerelt. Den bioteknologiske revolution øger risikoen for ukontrol-lerede udslip, fordi der bliver bygget stadig flere højsikkerhedsla-boratorier, og fordi der inden for disse faciliteter foregår genetisk manipulation og såkaldte Gain-of-Function-studier, som para-doksalt nok har til hensigt at øge farligheden af biologiske agens.

Det Biologiske Trusselsbillede har til formål at informere om den bioteknologiske udvikling, og hvilke risici for misbrug den skaber. Ambitionen er at skabe et overblik for både fagfolk og alminde-lige mennesker over et komplekst og samtidig vigtigt område. Hvert kapitel rummer en gennemgang af en bestemt problem-stilling inden for den bioteknologiske udvikling kombineret med CBB-vurderinger og faktabokse. Hvert kapitel vil også slutte af med at oplyse, hvad CBB gør for at modvirke misbrug med kon-trolbelagt materiale, som kan bruges til bioterrorisme, biokrimi-

nye virus fra land til land (3). Samtidig må man ikke være blind over for misbrugspotentialet ved den bioteknologiske revolution. Den islamiske terrororganisation Islamisk Stat har i de senere år flere gange forsøgt at gennemføre bioterrorangreb og kom øjen-synlig meget tæt på at lykkes. Kriminelle aktører har på forskellig vis forsøgt at misbruge biologiske agens for at opnå økonomisk profit, herunder gennem menneskeskabt smittespredning. Ende-lig kan det konstateres, at der er en betydelig militær interesse i bioteknologi hos forskellige stormagter. Dette kan udløse en do-minoeffekt, hvor stater forsker i de militære anvendelsesmulighe-der i bioteknologi for at søge sikkerhed i forhold til andre stater. Det kan i værste fald føre til udvikling, produktion og ligefrem anvendelse af nye typer biologiske våben.

Det er fortsat omdiskuteret, hvor COVID-19 kommer fra. Det fak-tum, at COVID-19 tilsyneladende begyndte at sprede sig i den kinesiske by Wuhan, har skabt spekulationer om, hvorvidt den er et resultat af et ukontrolleret udslip fra en laboratoriefacilitet.


nalitet og biologisk krigsførelse. For at lette læsningen er denne rapport forsynet med en liste med ordforklaringer.

Det Biologiske Trusselsbillede er skrevet af Center for Biosik-ring og Bioberedskab (CBB), som blev etableret i 2001 som et statsligt beredskab mod biologiske sikkerhedstrusler i Danmark. I 2008 vedtog Folketinget en lov, som indebærer, at alle virk-somheder, der arbejder med kontrolbelagt materiale, skal opfyl-de visse sikringsbestemmelser og have tilladelse til arbejdet fra CBB. Kontrolbelagt materiale indbefatter visse biologiske stoffer, en række produktionsudstyr og teknologi (viden og færdighe-der) med misbrugspotentiale. I 2017 vedtog Folketinget en lov, som betyder, at visse biologiske stoffer egnet til anslag mod dyr også er underlagt reglerne om biosikring. I 2019 blev CBB ud-peget som national myndighed for poliovirusindeslutning. CBB koordinerer desuden modforanstaltninger vedrørende biologiske kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI), både i beredskabsopbygningen og i krisesituationer.

VTOL testflyvemaskiner fra DARPA´S X-Plane program. Det er

højhastighedsfly som kan starte og lande lodret. VTOL står for Vertical Take-Off and Landing.

Foto: DARPA


2020

3den bioteknologiske revolution og militariseringen af bioteknologi

Bioteknologi omfatter alle teknikker, som anvender levende or-ganismer, eller substanser fra levende organismer, til at lave eller ændre et produkt samt skabe forandringer i planter eller dyr eller udvikle mikroorganismer med et specifikt formål. Den samlede udvikling i disse teknikker sker så hurtig i dag, at den med rime-lighed kan betegnes som en revolution.

Kapitlet vil beskrive udviklingen inden for bioteknologi, herunder syntetisk biologi, og hvad der er muligt i dag, hvad der vil være muligt om få år, og hvad der kan blive muligt inden for en årræk-ke. Dette kapitel vil også beskrive staters interesse i de militære anvendelsesmuligheder i bioteknologi. Forskning og udvikling af biologiske våben er forbudt i henhold til Biological and Toxin We-apons Convention (BTWC) fra 1975. Hovedparten af de militære forskningsaktiviteter i bioteknologi er lovlige i henhold til BTWC, men en del af den militære forskning inkluderer studier i både gammelkendte og nye typer biologiske våben. Der er et ikke uvæsentlig overlap mellem defensiv forskning i biologiske våben


Det må forventes, at verden vil se flere af den slags forsøg. I maj 2020 publicerede videnskabsfolk fra Schweiz og Tyskland en sammenstilling af metoder, som med brug af en gærstamme til-sammen muliggør syntese af forskellige RNA-virus (8). Den sam-me metode kan også bruges til at lave store dobbeltstrengede DNA genomer. Desuden er metoden blevet brugt til at genoplive herpesvirus (CMV og HSV-1) i 2017. Intentionen med publikatio-nen i maj 2020 var at vise en metode til hurtig og effektiv vacci-nefremstilling, men CBB skønner, at den samme teknik også kan bruges til at rekonstruere helt op til 25 forskellige virus på den danske kontrolliste. Muligheden for rekonstruktion eller konstruktion af virus ville ikke have været mulig uden revolutionen i bioteknologi. En revolution, som fik sin spæde begyndelse, da den britiske videnskabskvin-de Rosalind Franklins forskning banede vejen for opdagelsen af DNA-dobbeltspiralen i 1953. En opdagelse, som hun først efter sin død fik æren for. I 1972 lykkedes det for den amerikanske videnskabsmand Paul Berg at kombinere DNA fra en abevirus med lambda-virus. Denne teknologi, populært kaldet gensplejs-ning, gjorde det muligt at producere insulin og væksthormoner ved at dyrke dem i bakterier. Medicin blev på den måde billigere og kunne laves i store mængder.

Den bioteknologiske sektor var globalt 2,3 billioner DKK værd i 2016. Den bioteknologiske sektor i USA omfattede i 2019 440 aktieselskaber med 136.000 ansatte og en årlig indtægt på 700 milliarder DKK. Dertil kom et utal af nye iværksætterfirmaer, som ligeledes bidrager til væksten i den bioteknologiske sektor (9). Væksten kan også måles i brugen af den nye genteknologi CRISPR, som er et enkelt og sikkert instrument inden for gen-teknologi, og som producerer færre såkaldte ”off-target effects”. I USA afsatte US National Institutes of Health cirka 31 millioner DKK til CRISPR-relateret forskning i 2011, mens tallet var vokset til over 6,3 milliarder DKK i 2018 (10). Kinas bioteknologiske sek-tor vurderes til kun at udgøre cirka en tiendedel af den amerikan-ske, men Kina er fast besluttet på at indhente det forsømte og blive en global bioteknologisk stormagt (9). Bioteknologi er både fremhævet som en prioritet i landets ”Made in China 2025-initia-tiv” og femårs-planerne (11). Kina havde en industriel fermente-ringskapacitet på 24,3 millioner tons i 2015 og prioriterer udvik-ling af biobrændstof højt. På enkelte områder, herunder brug af ny genteknologi, er Kina allerede førende eller på vej til at blive det (10). Kina står desuden for 13 procent af de generiske phar-maprodukter i verden, eksempelvis mod kræft, Parkinsons syge og højt kolestoroltal (12).

(for at forsvare sig mod den type våben) og offensiv forskning, som skal udmønte sig i udvikling og produktion af biologiske vå-ben. Faren er derfor, at militær forskning i nye typer defensive biologiske våben i en stat kan skabe usikkerhed hos andre stater og anspore til lignende militær forskning, hvilket kan true med at underminere BTWC.

Trends inden for bioteknologiVariola major, der forårsager kopper, var en af de største dræbere i historien og kostede alene i det 20. århundrede 300 millioner menneskeliv (4). Udryddelsen af denne virus er en af de store bedrifter i sygdomsbekæmpelse. Variola major findes i dag kun i højsikkerhedslaboratoriet hos CDC (Centers for Disease Control and Prevention) i den amerikanske by Atlanta og hos det russiske forskningsinstitut Vector i Koltsovo. I flere årtier har videnskabs-folk diskuteret, hvorvidt Variola major fuldstændig bør ødelæg-ges, også fra den nuværende opbevaring i laboratoriefrysere, eller om det fortsat giver mening at beholde denne virus. De-batten er i mellemtiden blevet overhalet af virkeligheden: I 2016 lykkedes det for den canadiske videnskabsmand David Evans at syntetisere hestekoppevirus – en virus, som er tæt beslægtet med Variola major, og som ligeledes er udryddet i naturen. Evans og hans hold fra University of Alberta i Edmonton i Canada købte DNA-fragmenter i form af 30.000 basepar fra et tysk firma, hvil-ket gjorde det muligt for dem at gendanne hestekoppevirus med 212.000 basepar. Selve teknikken er faktisk ikke ny. Allerede i 2002 lykkedes det for videnskabsfolk at rekonstruere poliovirus på lignende vis. Det nye er, at det lykkedes for Evans og hans hold at gendanne en virus tredive gange større end poliovirus. Det skete for en forholdsvis beskeden sum penge (cirka 625.000 DKK) ved at bestille det nødvendige DNA-materiale hos en kom-merciel udbyder (5). Som virologen Gerd Setter udtalte om det-te eksperiment: ”Hvis det kan gøres med hestekopper, kan det også gøres med kopper (6).”

Ikke alle var enige om nødvendigheden af den type forskning. Professor Paul Keim fra Northern Arizona University betegnede det som provokerende at gendanne en virus, som var så tæt be-slægtet med Variola major. De to tidsskrifter Science og Nature Communications nægtede at publicere en artikel med en beskri-velse af dette eksperiment (5). I en artikel i det medicinske tids-skrift PLOS Pathogens argumenterede Evans og hans kollega Ryan Noyce for nytten af den type forskning, som åbnede op for at konstruere nye vacciner gennem syntetisk biologi eller for ny medicinsk behandling. Evans og Noyce understregede desuden, at de havde fulgt alle regler og indhentet alle de nødvendige tilla-delser hos de canadiske myndigheder (7).


2020

Variola major. I 2016 lykkedes det en canadisk forsker at syntetisere heste-koppevirus, som er tæt beslægtet med Variola major, ved at købe de nødvendige DNA-fragmenter. Foto Alamy Stock Photo


Fremtidens mulige bioteknologier

• DNA vacciner – kan printes på stedet og være tilpasset ens unikke genetiske profil

• Genterapi – CRISPR kan eksempelvis injiceres i mennesker som forsvar mod smitsomme virus eller optimere ens gene-tiske arvemasse (større muskelstyrke, større IQ, bedre natte-syn)

• Automatisering af bioteknologi - man laver eksempelvis selv insulin til eget personlig brug

• Ny præcisionsmedicin – man kan korrekt beregne et proteins 3D struktur og designe medicin, som har en gavnlig effekt. Xeno DNA (kunstigt alternativt DNA) bruges fremover rutine-mæssigt

• Genetiske nanopartikler – et fysiologisk respons i kroppen aktiveres med nanoteknologi og styres på plads med lys eller magnetisme

Et væsentligt karaktertræk ved den bioteknologiske revolution er, at den i stigende grad vil smelte sammen med andre teknologiske landvindinger. Det gælder eksempelvis kunstig intelligens, auto-matisering, robotteknologi og cloud teknologi. Nanovidenskab har således vist sig at være mulig at kombinere med neuroviden-skab, hvilket har skabt en helt ny disciplin ved navn nanoneuro-videnskab (3). Genomdata bliver i stigende grad digitaliseret, og det vil i fremtiden med brug af kunstig intelligens være muligt at identificere både gavnlige og skadelige gener. Det kan skabe nye muligheder for udvikling af medicin og vacciner. Brug af big data og såkaldte ”cloud labs” (fuldt robotiserede laboratorier, som kan lejes af virksomheder) vil lette denne proces ved at muliggøre eksperimenter og dermed øge sandsynligheden for at lave effek-tive vacciner eller ny medicinsk behandling.

Udviklingen inden for biologisk procesudstyr, eksempelvis fer-mentorer, centrifuger, filtreringsanlæg og filtreringskomponenter, er mere langsom, men bør ikke ignoreres. Det er vigtigt at pointe-re, at det ikke er muligt at udnytte alle muligheder inden for bio-teknologi, hvis det nødvendige procesudstyr ikke er til stede. En stor del af dette udstyr er i dag på såkaldt ”plug’n’play”-niveau, dvs. det er hyldevarer, der nemt kan skaffes via internettet, og er klar til brug, når det når frem. Anvendelsen vil dog fortsat kræve folk med en naturvidenskabelig baggrund på kandidatniveau. Det vurderes, at fremtidens bioteknologi vil være mere brugervenlig for folk med en lavere uddannelse.

Det kan i den forbindelse være en udfordring at forstå, hvad den bioteknologiske revolution helt nøjagtig omfatter. Det er derfor hensigtsmæssigt at skelne mellem bioteknologi, som allerede er i brug; bioteknologi, som er på vej; samt bioteknologi, der måske en dag bliver mulig:

Bioteknologier, som er fuldt udviklede og brugbare nu

• Next generation sequencing – hurtig og billig måde at se-kvensere DNA på

• DNA syntese – muliggør syntese af hele gener• Cellespecifik targetering – nanoteknologi og bioteknologi der

virker sammen og muliggør, at arvemateriale eller medicin kan leveres til specifikke celler i mennesker eller dyr

• Transitionen fra mikro- til nanoskala – alt kan i dag produceres mindre og med flere egenskaber

• CRISPR – genetisk værktøj til at genmanipulere (”klippe”) i gener på en brugervenlig, præcis og billig måde

• Bakteriefabrikker - muliggør masseproduktion af et givent protein eller medicin i industriskala

• High-Throughput (HTP) teknologi – robotstyret masseproduk-tion/syntese

Bioteknologier, som er på vej, og som kan bruges bredt om nogle få år

• Kunstig intelligens - gør det muligt hurtigt og effektivt at arbej-de med bioteknologi

• Gene drives – teknologi for genetisk selektion, som kan foran-dre arters arveanlæg. Eksempelvis ved at gøre hunmyg sterile og på den måde udrydde den art, som spreder malaria

• Genterapi – genetisk teknologi til at ændre/rette arvelige ge-netiske sygdomme

• 3D print af væv – biologisk teknologi til at skabe nye organer som hjerter, lunger eller nyrer

• Directed Drug Design – softwareteknologi til at forudsige de-sign af biologisk medicin med henblik på at opnå en større virkning


2020

udholdenhed. Genetisk kortlægning vil fylde stadig mere i en mili-tær sammenhæng. Det russiske militær vil i de kommende år ud-stede genetiske pas til russiske soldater for at bestemme deres duelighed til militær tjeneste, og i hvilke våbengrene de kan gøre mest gavn (16). Det kinesiske Ministerium for Offentlig Sikkerhed, som har ansvaret for landets politi og interne sikkerhedsstyrker, har siden 2003 opbygget verdens største DNA-database, som sandsynligvis rummer et sted mellem 105 og 140 millioner indivi-duelle profiler. Indhentning af DNA sker systematisk og bredt, kan ikke fravælges og er specielt rettet mod Kinas etniske minoriteter i Tibet og Xinjiang. Alt tyder på, at hensigten med denne databa-se er at udøve kontrol med den kinesiske befolkning, og specielt minoriteter, fremfor at opklare forbrydelser (17).

Militær interesse i bioteknologiDer er mange grunde til at glæde sig over denne revolution, men som med alle fremskridt har den også en skyggeside. Flere stor-magter har en betydelig interesse i bioteknologi, og militæret er ofte en aktiv medspiller i forskning og udvikling. Det bør under-streges, at militær forskning i bioteknologi ikke er ulovlig jf. inter-national lov. Det amerikanske militærs særlige forskningsafdeling DARPA studerer neuroteknologi, som vil gøre det muligt for inva-lide krigsveteraner at genvinde deres førlighed (15). Andre forsk-ningsprojekter har et offensivt militært potentiale, men er ikke omfattet af BTWC. Det gælder eksempelvis militær forskning, som skal skabe en fusion mellem mennesker og maskiner, eller som med brug af genteknologi skal give soldater større fysisk

Strategiske fordele og ulemper ved biologiske våben

Biologiske våben er, i teorien, billige at frem-stille. I tab af menneskeliv kan de have samme effekt som atomvåben, men uden at resultere i radioaktivt nedfald og store materielle øde-læggelser. I modsætning til kemiske våben kan et biologiske kampstof være selvforstærkende og udløse en epidemi eller måske ligefrem en pandemi. Biologiske våben er desuden meget alsidige. Det er både muligt at anvende dem til snigmord, mindre angreb og storstilede angreb mod en fjendtlig nation. Det amerikanske militær havde eksempelvis i 1960’erne udviklet klynge-bomber med såkaldte bombletter, som skulle kastes ned fra amerikanske B52-bombefly med et biologisk kampstof, og som kunne kontami-nere et område på cirka 26.000 kvadratkilome-ter (13). Et biologisk våben kan anvendes til at ramme mennesker, men kan også afgrænses til brug mod dyr eller afgrøder. Det er muligt at anvende biologiske kampstoffer, som primært virker inkapaciterende, dvs. gør mange syge og dermed ukampdygtige, men hvor kun få vil dø af selve angrebet. Det er ligeledes muligt at an-vende disse våben i det skjulte og camouflere et angreb som et naturligt sygdomsudbrud, hvilket mindsker risikoen for gengældelse. Det er også muligt at gå den modsatte vej og satse på, at brug af biologiske våben vil vække mest mulig opmærksomhed og skabe panik.

De klassiske argumenter mod biologiske våben er, at de i praksis er svære at lave samt anven-de. Biologiske våben er levende våben og derfor sårbare overfor miljømæssige forhold, såsom UV-lys, varme, kulde, vind m.m. Det er ressour-

cekrævende at udvikle biologiske våben, som kan overkomme disse forhold. Jo mere kom-plekse biologiske våben, desto mere ressource-krævende vil de være at lave samt anvende. Det amerikanske biologiske våbenprogram beskæf-tigede, frem til nedlukningen af programmet i 1969, bl.a. mikrobiologer, dyrlæger, ingeniører, kemikere, eksperter i aerobiologi og statistikere, der alle skulle arbejde sammen (14). Et biologisk kampstof i et prøvetagningsrør kan ikke vises frem på en parade eller demonstreres i en stor våbentest. Af samme grund har disse våben en begrænset afskrækkelseskapacitet sammenlig-net med atomvåben. Sidst, men ikke mindst, er effekten ved anvendelse usikker og kan helt eller delvist neutraliseres gennem epidemiologiske modforanstaltninger, såsom smittesporing, iso-lation af syge og karantæne, medicinsk behand-ling og vaccine. Alternativt kan en menneske-skabt epidemi komme ud af kontrol og ramme aggressoren lige så hårdt som offeret.

Ovenstående argumenter er ikke mejslet i sten, men kan ændres i takt med nye teknologiske fremskridt. Der er god grund til at hævde, at det i fremtiden vil være muligt at lave biologiske våben, som både er mere pålidelige, styrbare og præcise i forhold til ”klassiske” biologiske våben. Nye typer biologiske våben kan desuden være fordelagtige at bruge i situationer, hvor di-rekte militære konfrontationer mellem stormag-ter ikke er mulige, men hvor der i stedet bliver udkæmpet såkaldte hybridkrige.


”Vi lever i en tidsalder med international

magtrivalisering i syntetisk biologi

Fhv. chef for DARPA’s bioteknologiske afdeling,

Justin Sanchez (18)

Det er samtidig nødvendigt at overveje muligheden for, at nogle stater forsker i bioteknologi for at udvikle nye typer biologiske våben. I de sidste hundrede år har flere stater, herunder Storbri-tannien, Polen, USA, Sovjetunionen, Japan og Canada, perio-devist forsket i og udviklet biologiske våben. I en række tilfælde er disse våben også kommet i anvendelse trods Geneve-pro-tokollen fra 1925, som forbyder brug af kemiske og biologiske våben i krigsførelse og trods BTWC, som forbyder forskning, udvikling og produktion af biologiske våben. Sovjetunionen fort-

Ved hjælp af neuroteknologi arbejder DARPA på at forbinde

proteser direkte til brugernes perifere og centrale nervesystem.

Foto: DARPA


2020

satte med at udvikle og producere biologiske våben trods sin tiltræden til BTWC. Det sovjetiske militær håbede ikke mindst på at kunne udnytte genteknologi, som i 1970’erne endnu var i sin vorden, til at udvikle helt nye typer biologiske våben. Et forskningsprojekt gik ud på at anvende en almindelig bakterie, Legionella pneumophila, som blev ændret til at kunne udskille et protein, når bakterien trængte ind i menneskekroppen. Det på-gældende protein ville minde meget om myelin og ville få krop-pens immunforsvar til at gå til angreb på kroppens egen myelin, som bl.a. beskytter nerveceller. Symptomerne ville være magen til multipel sklerose og resultere i død inden for få uger. Det er uklart, hvor langt dette arbejde nåede, før Sovjetunionen brød sammen i 1991 (19).

Der er i de senere år dukket indikationer op, som tyder på, at stormagter forsker i specielt genteknologi for at studere eventu-elle militære anvendelsesmuligheder:

Rusland: Oplysninger fra åbne russiske kilder indikerer, at en række lukkede militærbiologiske faciliteter hos det 48. Centrale Forskningsinstitut og talrige civile biologiske forskningsfaciliteter, er blevet moderniseret i de senere år. Der er endvidere oplysnin-ger om, at det 33. Centrale Forsknings- og Testinstitut i Sikhany i det sydvestlige Rusland har indkøbt specialiseret udstyr, her-under udstyr til en vindtunnel og frysetørringsmaskiner. Et muligt testområde i Sikhany viser tegn på modernisering (20). I 2012 an-tydede den russiske præsident Vladimir Putin og forsvarsminister Anatolij Serdjukov, at Rusland skulle være interesseret i at udvikle genetiske våben (21). I oktober 2017 udtalte præsident Putin, at fremmede magter var i fuld gang med at indsamle biologisk ma-teriale fra etniske russere. Russiske politikere og embedsmænd forklarede senere, at præsidenten henviste til amerikanske be-stræbelser på at lave et biologisk våben, som kunne ramme etni-ske befolkningsgrupper i Rusland (22). Den russiske stat afsatte 12,5 milliarder DKK til genetisk forskning i 2018 (23). Den 11. marts 2019 underskrev præsidenten et dekret, som gjorde det til statspolitik at beskytte genomdata om den russiske befolkning, og som satte som mål at gennemføre en genetisk certificering af den russiske befolkning (24). I maj 2020 sammenlignede præsi-denten udviklingen af genetik i Rusland med udviklingen af rum- og atomteknologi i det 20. århundrede. Rusland ville derfor skabe tre genomcentre i verdensklasse under ledelse af direktør Igor Sechin fra firmaet Rosneft (25).

Kina: Generalmajor He Fuchu, vicepræsident for Kinas Mili-tærvidenskabelige Akademi, har argumenteret for, at nøglen til militær sejr i fremtidens krige er gennem bioteknologisk overle-

genhed (26). Talrige kinesiske publikationer og artikler, skrevet af officerer i Folkets Befrielseshær, omtaler muligheden for genetisk krigsførelse rettet mod specifikke etniske grupper. En stor del af den kinesiske forskning i ny genteknologi, herunder med brug af CRISPR, finder sted på militærbiologiske og militærmedicinske faciliteter hos Folkets Befrielseshær (27). I 2016 lancerede den kinesiske stat den nationale genbank, der har til formål at blive verdens største. Hensigten er at indsamle, udnytte og beskytte genomdata fra den kinesiske befolkning. Denne databank be-styres af den kinesiske koncern BGI, som har specialiseret sig i gensekvensering, og som derudover har været involveret i opkøb af vestlige firmaer med genomdata. Det er forventet, at kinesiske firmaer har nære relationer til statsmagten, og BGI har et tæt samarbejde med det kinesiske forsvarsuniversitet for teknologi. Det civil-militære samarbejde inkluderer bl.a. brug af supercom-putere til at kortlægge og analysere genomdata lagret hos BGI (27). Alt imens har den kinesiske regering indført restriktioner på udenlandske forskeres adgang til kinesiske genomdata (28).

USA: Den amerikanske regering brugte 5,1 milliarder DKK på forskning i syntetisk biologi mellem 2008 og 2014, hvoraf ho-vedparten af det beløb, 60 procent i 2014, kom fra DARPA (29). I USA er der bekymring for, at den kinesiske stat gennem private virksomheder kan få adgang til amerikanske genomdata. Kine-siske firmaer har i de senere år indgået samarbejdsaftaler med eller opkøbt vestlige firmaer, som ligger inde med store mængder genomdata. Kinesiske virksomheder kan bruge dette til at udvik-le nye typer præcisionsmedicin, men der er også mistanke om, at kinesiske firmaer kan misbruge genomdata til at udvikle nye typer biologiske våben (30). Frygten for den type våben fik i pe-rioden 2016-2020 DARPA i USA til at afsætte 413 millioner DKK til forskning i genteknologi for at udvikle et forsvar mod dem (31).

Det vil være forkert at beskrive disse tendenser som et biologisk våbenkapløb. Men det vil ikke være fejlagtigt at sige, at der i disse år finder en gradvis militarisering sted af bioteknologi. Det er også tydeligt, at stater reagerer på, hvad de tror finder sted i andre stater. I januar 2019 annoncerede Taiwan, at landets ene højsik-kerhedslaboratorium vil blive moderniseret hen over de næste fem år. Taiwans forsvarsministerium begrundede moderniserin-gen med nye biologiske trusler fra Kina, truslen om terrorisme og frygten for naturlige sygdomsudbrud (32). Kun gennem større internationalt samarbejde og gennemsigtighed vedrørende stats-lige, specielt militære, aktiviteter på det bioteknologiske område kan en fortsat militarisering undgås.


Hvad CBB gør Danmark tog allerede i bekendtgørelse nr. 981 fra 2009 om biosikring højde for, at der kunne blive udviklet ny teknologi med misbrugspotentiale. Dermed tager de danske biosikringsregler højde for både eksisterende teknologier til våbenudvikling og mu-lige fremtidige teknologiske opfindelser. Teknologi i denne sam-menhæng skal derfor også betragtes meget bredt, men udgør konkret information, der er direkte anvendelig til biologisk våben-udvikling, produktion eller anvendelse. Teknologien kan fremstå i form af nedfældede tekniske data, fx tegninger, formler, tabeller, manualer og lignende, der typisk formidles gennem forsknings-publikationer. Eller som teknisk assistance, dvs. personbåren viden og færdigheder, opnået via fx instruktion, sidemandsoplæ-ring, uddannelse og gennem praktisk erfaring.

CBB har siden 2012 haft et samarbejde med universiteterne i Danmark om undervisning af studerende på relevante naturfag-lige uddannelser i landet. Formålet er at sætte de studerende i stand til at erkende situationer, hvor arbejde eller forskning kan misbruges samt få dem til at handle etisk korrekt. For at sikre sig mod misbrug, skal man være opmærksom på, hvem man sam-arbejder eller gør forretninger med. Et samarbejde eller en for-retning kan både omhandle biologiske stoffer og teknisk udstyr samt være en udveksling af viden eller oplæring i færdigheder, som kan rumme en dobbelt anvendelighed.

CBB vurdering: Er genetiske våben mulige?

Genetiske forskelle mellem etniske grupper eller populationer bliver i stigende grad undersøgt. En vigtig brik i dette arbejde var det Humane Genom- projekt, hvor den menneskelige arvemasse hen over en årrække blev kort-lagt. Det førte til en markant bedre forståelse af den humane fysiologi og dermed nye behandlingsmuligheder og diagnostiske tests. Muligheden for at kortlægge menneskets gener er i vid udstrækning et resultat af teknologiske gennembrud i genforskning og genomsekvensering. De fleste populationer er ret heterogene og består ofte af etnisk blandede underpopulationer. Ikke desto mindre er der visse genetiske træk, der forekommer hyppigere i nogle etniske undergrupper end i den generelle befolkning. Sådanne genetiske træk kan teoretisk bruges til at målrette biologiske våben og udvælge visse mennesker i en blandet befolkning på en mere eller mindre selektiv måde. Den teknologiske udvikling i gensekvensbestemmelse, genomredigering, ind-samling og analyse af big data kan skabe grundlaget for at udvikle den type målrettede våben. Hvis en sådan selektivitet rettet mod en bestemt etnisk arv kombineres med et fremføringsmiddel, som eksempelvis en viral vektor og en virkningsmekanisme, der indfører genetiske modifikationer i kimlinjen, ville konsekvenserne være vidtrækkende. Genetiske våben kan således indføre en ny type krigsførelse og udgøre et stort misbrug af videnskab.

Forskning og industriel produktion i Danmark skal have de bedste betingelser for at udvikle sig. CBB søger derfor først og fremmest at udøve teknologikontrol ved at informere eller vejlede om tek-nologi med misbrugspotentiale og ved at gennemføre tilsyn, hvor der udelukkende er fokus på teknologiudvikling. Alle virksomhe-der med tilladelse til at arbejde med eller besidde kontrolbelagt materiale skal gennemgå en teknologivurdering. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at udstede en tilladelse til en bestemt teknologi og anføre specielle vilkår. Virksomheder opfordres i den forbindelse til at kontakte CBB, hvis der er tvivl om, hvorvidt en ny teknologi kan rumme et misbrugspotentiale.

Teknologikontrol skal først og fremmest tjene til at skabe agtpå-givenhed om risikoen for uheld eller bevidst misbrug. Det er i den forbindelse underordnet, hvorvidt misbrugeren er en fremmed stat, en organisation eller et individ. Både virksomheder og de enkelte personer ansat på en virksomhed skal være opmærk-somme på, at skabelse af en ny teknologi kan rumme mulighed for, at den kan misbruges.


2020

4 nye muligheder for bioterrorisme og biokriminalitet

Den bioteknologiske revolution er blevet en del af almindelige menneskers hverdag. Samtidig fletter bioteknologiske fremskridt sig sammen med andre teknologiske fremskridt, herunder ud-viklingen af internettet. Borgere bevæger sig i dag rundt i et tek-nologisk rum, hvor det både er helt naturligt og uundværligt at bruge internettet, kommunikere på sociale medier og foretage indkøb online.

Den islamiske terrororganisation Islamisk Stat har forsøgt at mis-bruge denne udvikling til forsøg på bioterrorisme. Der har også i de senere år været en række forsøg på kriminel misbrug af biolo-giske agens for at opnå økonomisk profit, herunder med brug af droner til menneskeskabt smittespredning. Misbrug af biologiske stoffer er mere vanskeligt end det tit bliver fremstillet, men det er samtidig nødvendigt at fremhæve de forhold, som kan nedbryde gamle barrierer mod misbrug.


muligheder for at få fat i virusmateriale og bruge det til at inficere politifolk eller ikke-hvide amerikanere. Alternativt havde de over-vejet at smitte andre, hvis de selv blev syge (37). Under pande-mien opstod der et illegalt marked for køb og salg af eksempelvis masker, medicin og testudstyr på Darknet. Interessant nok tilbød nogle forhandlere blod og spytprøver fra COVID-19 patienter og henviste til, at dette materiale kunne være perfekt til at inficere personlige fjender (38).

Truslen er i de senere år blevet så alvorlig, at det internationale politisamarbejde Interpol har dannet en såkaldt Bioterrorism Pre-vention Unit, som skal styrke indsatsen mod menneskeskabte biologiske trusler. Dette inkluderer et initiativ, Project Pandora, som skal skabe retningslinjer for at efterforske køb og salg af bio-logisk materiale på Darknet. Hensigten er, at disse retningslinjer skal hjælpe med at forhindre bioterror og biokriminalitet (39).

Forsøg på bioterrorismeDer har i årtier været sporadiske forsøg blandt højreekstremister i USA på at lave samt anvende toksiner til lavteknologiske anslag (40). Misbrug af toksiner blandt europæiske højreekstremister er mere sjælden. I 2018 blev fire unge højreekstremister arresteret i Italien for at have planlagt at myrde to jævnaldrende mænd med toksinet ricin. Metoden bestod i at anvende en 3D-printet pistol til at skyde en ricin-kontamineret kugle ind i offeret. Motivet for dette spidsfindige mordkomplot skyldtes dog ikke politik, men derimod et jalousiopgør (41).

ToksinerToksiner som abrin og ricin anses for biologiske, fordi de bliver udvundet fra planter eller bønner. Abrin er et protein, som kommer fra paternosterbønnen Abrus precatorius. Ricin produceres af frø eller castorbønner fra kristpalmen Ricinus communis. Kristpalmen an-vendes hyppigt som prydplante i haver og lignende, men også til industriel produktion og i skønhedsindustrien. En vigtig grund til at den type toksiner tit forsøges misbrugt er, at de er ekstemt giftige, nemme at tilgå samt arbejde med.

Bioteknologi i hverdagen Der findes stadig flere eksempler på, hvordan bioteknologi bli-ver mere almindelig og udbredt. Et godt eksempel er DNA-tests, som undersøger familieforhold eller etnisk oprindelse, og som i de senere år har vundet stor udbredelse. Kloning af dyr begynd-te i 1990’erne og var dengang en banebrydende ny teknologi. I dag tilbyder virksomheder i udlandet at klone kæledyr, såsom hunde eller katte, for cirka 300.000 DKK (33). Det har i lang tid været muligt at bestille CRISPR kits, hvor en person for cirka 1.200 DKK kan købe et laboratoriesæt til at gennemføre simpel gensplejsning (34).

En tendens, der også er med til at mangfoldiggøre og udbrede bioteknologi til nye nicher, er subkulturer af såkaldte ”biohacke-re”, som deler viden og opfinder nyt i en mere uformel biovi-denskabelig sammenhæng. Trods bekymring for misbrug har biohackere indtil nu været karakteriseret ved stor ansvarlighed og vilje til at overholde lovgivning. Biohackere har potentialet til at betræde det samme spor, som de computeringeniører der i 1970’erne udviklede verdens første personlige computere fra en garage. I forbindelse med COVID-19 pandemien har nogle bio-hackere endda forsøgt at udvikle en vaccine mod SARS-CoV-2 i, hvad der er blevet kaldt ”citizen science” (35). Internettet spiller en vigtig rolle i citizen-science sammenhæng. Det er via internet-tet muligt at dele viden, hente ”opskrifter” samt købe eller sælge udstyr og teknologi. Det er eksempelvis muligt online at købe brugt laboratorieudstyr på Ebay, som ikke længere er fuldstæn-dig moderne, men som sagtens kan imødekomme behovet hos en ambitiøs biohacker.

En konsekvens af den bioteknologiske revolution er netop også, at stadig mere udstyr i laboratorier og forskningsfaciliteter skal skiftes ud. Noget af det bliver destrueret, mens andet bliver vide-resolgt. Det er eksempelvis muligt at købe en brugt DNA-sekven-seringsmaskine for cirka 3.800 DKK og en brugt PCR-termocyk-ler, som laver kopier af DNA, for knap 1.000 DKK (6).

Det er ikke i sig selv en dårlig udvikling, men det betyder samti-dig, at der hele tiden opstår nye misbrugsmuligheder. Der har i årevis været et illegalt marked på Darknet for køb og salg af pro-dukter, herunder toksiner og mere sjældent bakterier. I december 2019 blev en kvinde i den amerikanske delstat Utah arresteret efter et forsøg på at købe en antibiotikaresistent Staphylococcus aureus bakterie på Darknet. Myndighederne formoder, den skulle bruges til at begå et mord (36). Under COVID-19 pandemien i 2020 oplyste den føderale regering i USA, at amerikanske høj-reekstremister via det sociale medie Telegram havde diskuteret


2020

Det er karakteristisk, at ingen af disse sager indtil videre har re-sulteret i et vellykket bioterrorangreb. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem en intention om bioterror og den faktiske kapa-citet til at gennemføre et sådan angreb. Samtidig ville det være problematisk at undervurdere faren for et vellykket angreb, og ikke mindst terrorsagen fra Köln tyder på, at et bioterrorangreb med nød og næppe blev afværget af de tyske myndigheder i 2018. Sammen med sin tyske hustru havde den tunesiske Isla-misk Stat-tilhænger anskaffet over 3.000 castorbønner og nået at udvinde 84,3 miligram ricin fra dem. Bønnerne blev sammen med bombeegnet materiale indkøbt på internettet. Den tunesiske mand blev via det sociale medie Telegram opildnet til terror af folk i Islamisk Stat, fik teknisk vejledning til at lave bomben fra sagkyndige og fik løfte om hjælp med sin flugt efter et vellykket angreb (45).

Islamisk Stat har jævnligt ansporet til terrorhandlinger, herunder bioterrorisme, gennem propaganda på internettet. Islamisk Stat har uploadet videoer og skriftlige instrukser til at lave biologiske våben, herunder ricin. Instrukserne er lavet så simple, at selv folk uden en naturvidenskabelig baggrund kunne lave disse agens (se CBB vurdering: Misbrug af toksiner til bioterror). Angiveligt var Islamisk Stat i sin storhedstid i stand til at mobilisere videnskabs-folk, som aldrig fysisk rejste til kalifatet i Mellemøsten, men som via internettet rådgav denne bevægelse om udvikling af kemiske og biologiske våben. Der er mindst ét kendt eksempel på en vi-denskabsmand ved et indisk laboratorium, som på den måde bistod Islamisk Stat (51).

Misbrug af internettet er dog et tveægget sværd, og i terrorsagen fra Köln endte den tunesiske mands usædvanlige online-indkøb med at tiltrække sig myndighedernes opmærksomhed. Tysk poli-ti havde i forvejen fattet mistanke til tuneseren, og efter en advar-sel fra udlandet skred de tyske myndigheder ind med arrestation af manden. Senere blev hans hustru også arresteret, da det stod klart, at hun aktivt havde hjulpet manden i hans terrorforbere-delser (45). I 2020 dømte en domstol i Düsseldorf manden og kvinden til henholdsvis ti og otte års fængsel (52).

Terroristers interesse for biologiske kampstoffer går lang tid til-bage. Terrornetværket Al Qaida eksperimenterede med bakterier og toksiner i Afghanistan. Det blev i 2011 omtalt, at Al Qaida i Yemen havde eksperimenteret med at sprede ricin ved hjælp af sprængstoffer i lukkede rum. Da den fundamentalistiske bevæ-gelse Islamisk Stat i 2013-2014 løb store dele af Irak og Syrien over ende, opstod der frygt for, at denne bevægelse ville forsøge at lave kemiske og biologiske våben. Islamisk Stat har i 76 til-fælde brugt kemiske kampstoffer i Irak og Syrien i 2014-2017 (42). Der er ingen indikationer på, at Islamisk Stat har forsøgt at anvende biologiske kampstoffer i forbindelse med kamphandlin-ger i Irak eller Syrien. Derimod har sympatisører til Islamisk Stat flere gange forsøgt at lave samt anvende biologiske kampstoffer i udlandet:

• I december 2016 pågreb britisk politi en mand og en kvinde, som på vegne af Islamisk Stat havde planer om at gennem-føre et terrorangreb i Storbritannien med enten en bombe og/eller ricin (43).

• I maj 2018 arresterede fransk politi to brødre med egyptisk statsborgerskab, som øjensynlig havde indledt forberedel-ser til et terrorangreb på vegne af Islamisk Stat med enten sprængstoffer og/eller ricin (44).

• I juni 2018 arresterede tysk politi i Köln en tuneser, som havde sværget troskab til Islamisk Stat. Senere blev hans tyskfødte hustru også arresteret. Den tunesiske mand var langt fremme med at lave en fragmentationsbombe, som skulle kombineres med ricin. Målet var at bruge denne bombe i et lukket rum, hvilket kunne være restauranter, indkøbscentre eller busser (45). Teoretisk kunne toksinet alene have dræbt 13.500 men-nesker ifølge det tyske Robert Koch-Institut (46). De tyske myndigheder anslog, at fragmentationsbomben i praksis kun-ne have dræbt op til 200 mennesker (47). Det er i den forbin-delse uvist, hvorvidt hovedparten af disse dødsfald ville have skyldtes eksplosionen eller spredning af toksinet – eller en kombination af begge dele.

• I marts 2019 oplyste tunesiske myndigheder, at de havde for-hindret et angreb med bakterien Bacillus anthracis, som blev fremsendt til 20 fremtrædende personligheder, dvs. politikere, journalister og aktivister (48). Det blev formodet, at Islamisk Stat-tilhængere stod bag (49).

• I oktober 2019 arresterede indonesisk politi medlemmer af terrorgruppen Jamaah Ansharut Daulah, som havde svo-ret troskab til Islamisk Stat. I forbindelse med arrestationer i Cirebon, Vestjava, fandt indonesisk politi bombemateriale og toksinet abrin, som skulle anvendes i kombination (50).


CBB beredskabslæge og beredskabsspecialist i forbindelse

med indsættelse i Viborg, september 2018.

Foto : Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix


2020

grebet med ricin, medmindre den betalte en større sum i bitcoin (58). Det er uvist, hvorvidt truslen var reel. Denne tvivl var der ikke i april 2019, da en række europæiske virksomheder modtog pulverbreve med toksinet oleandrin og ledsagende trusselsbreve. Truslen lød på, at virksomhederne skulle betale 300.000 Euro (2,2 millioner DKK) i kryptovalutaen bitcoins til en konto. I modsat fald ville deres fødevarer blive forgiftet (59). En række danske virksomheder fik også tilsendt disse trusselsbreve (60).

Det mest foruroligende eksempel på biokriminalitet i de senere år kommer fra Kina. Mellem 2018 og 2019 blev Kina hærget af en epidemi med afrikansk svinepestvirus (African Swine Fever Vi-rus eller ASFV), som frem til august 2019 havde decimeret Kinas svinebestand med 40 procent. Det svarer til et tab på en tredjedel af verdens svin. Epidemien betød, at handel med svin blev til en profitabel forretning for spekulanter, som opkøbte både sunde og syge svin med henblik på videresalg. Dette var i sig selv en garan-ti for yderligere smittespredning. Bemærkelsesværdigt nok var der i kinesisk presse omtale af, at spekulanter i en række tilfælde skulle have brugt droner til at nedkaste materiale, formodentlig foder, kontamineret med afrikansk svinepestvirus i raske svinebe-sætninger. Hensigten var at tvinge genstridige bønder til at sælge deres svin. Spekulanterne ville derpå hamstre både syge og ra-ske svin med henblik på salg, så snart priserne var tilstrækkeligt høje (61). Kinesiske medier har rapporteret, at en virksomhed med 14.000 søer fordelt på tre gårde og en avlsgård i Heilong-jiang provinsen fik en bøde for at bruge jamming-teknologi i strid med kinesisk lovgivning. Virksomheden brugte dette udstyr til at forstyrre GPS-systemet på droner, som kastede materiale konta-mineret med ASFV ned til dyrebesætningen (62).

Forsøg på biokriminalitetI september 2018 blev en vej i Viborg afspærret, mens CBB og andre myndigheder undersøgte et mistænkeligt forhold i en byg-ning. Det havde vist sig, at en 21-årig mand havde forsøgt at begå selvmord ved hjælp af toksinet ricin, som vedkommende selv havde fremstillet. Et år efter fik den pågældende person en bødestraf, da det hverken er lovligt at fremstille eller besidde ri-cin uden tilladelse jf. dansk biosikringslovgivning (54). Dette er ikke første gang, at en dansker er blevet dømt for at have over-trådt den danske biosikringslov. I juni 2014 blev en 34-årig dansk statsborger idømt tre års fængsel ved byretten i Randers. Ifølge byretten havde manden haft til hensigt at dræbe en mand i Ukra-ine i et jalousi-opgør, og havde i den forbindelse ulovligt købt en mindre mængde abrin. Mængden var stor nok til at dræbe et sted mellem 2 og 20 personer. Sælgeren var en 19-årig mand i Florida i USA, som solgte våben og toksiner via Black Market Reloa-ded på Darknet. Det amerikanske forbundspoliti FBI arresterede sælgeren, og fik i den forbindelse fat i oplysninger om bl.a. den danske køber af abrin. Det gjorde det muligt for det danske politi at arrestere den 34-årige dansker og konfiskere toksinet (55) (56).

Disse to sager er meget repræsentative for mange af de kend-te sager, der vedrører biokriminalitet, og hvor Darknet spiller en rolle. I Sverige blev en tysk forsker ansat på universitetet i Upp-sala i 2016 idømt et års fængsel og udvisning i fem år for at have stjålet kemikalier fra det laboratorium, hvor han til daglig arbej-dede. Den svenske domstol fandt det bevist, at han havde solgt disse kemikalier på Darknet (57). Desuden cirkulerer der talrige opskrifter rundt på internettet, som beskriver, hvordan man på egen hånd kan lave toksiner. Det er i den forbindelse muligt, at biologiske stoffer kan misbruges for at opnå en økonomisk profit. I maj 2017 modtog den indiske tech-virksomhed Wipro et brev med en trussel om, at koncernens medarbejdere ville blive an-

CBB vurdering: Misbrug af toksiner Ricin og andre toksiner kan fremstilles af en enkelt person med teknisk baggrundsviden og praktiske færdigheder svarende til en laborants. En sådan person kan lave dem i mængder, der svarer til mindst 1 million dødelige doser per produktionsår. Det nødvendige udstyr til fremstilling af et sådant kampstof kan erhverves uden adgang til special-komponenter og for en pris på under 20.000 DKK. Fremstillingen kan foregå i en facilitet på under 30 kvadratmeter med adgang til elektricitet og rindende vand. Udlægning af færdigt kampstof i en mængde svarende til 1 million dødelige doser kan foretages med en udlægningseffektivitet på mellem 1 og 10 procent med almindeligt fore-kommende udstyr, og dødeligheden i lukkede rum eller via ferskvarer vil kunne overstige 1.000 personer (53).


Selv hvis en erfaren forsker skulle beslutte sig for at misbruge sin viden om patogener vil vedkommende stå overfor store van-skeligheder. Erfaringerne fra det sovjetiske våbenprogram viser, at fremskridt på et område – fx øget dødelighed af en mikro-organisme – hyppigt fører til reducerede egenskaber på andre områder, eksempelvis dårligere evne til smitteoverførsel (64). Det vil sandsynligvis kræve langvarigt og ressourcekrævende arbejde i et laboratorium at lave et biologisk våben, som besidder alle de rette egenskaber. Behovet for at hemmeligholde dette arbejde vil også virke hæmmende. I 1990’erne prøvede den japanske sekt Aum Shinrikyo flere gange at gennemføre biologiske terrorangreb i Japan. Sekten havde store økonomiske midler til rådighed og brugte cirka 63 millioner DKK på forskning og udvikling af biologi-ske våben. Sektens arbejde med at lave samt anvende biologiske våben blev dog hæmmet af mangel på ekspertise, intern rivali-sering, amatøragtige forsøg på at få fat i egnet biologisk mate-riale og en paranoid frygt for opdagelse af myndighederne, som betød, at arbejdet med at lave biologiske kampstoffer hele tiden måtte afbrydes og flyttes til et nyt sted. Sekten endte til sidst med at opgive forsøget på at lave biologiske våben og blev i stedet berygtet for i 1995 at have gennemført et rudimentært kemisk angreb i Tokyos undergrundsbane (14).

Den bioteknologisk revolution betyder, at stadig flere ting bliver mulige, brugervenlige og frem for alt tilgængelige. Kort sagt kan stadig flere mennesker arbejde med og dermed også poten-tielt set misbruge bioteknologi. Det forekommer muligt, ligefrem sandsynligt, at terrorister eller biokriminelle vil mestre at gennem-føre lavteknologiske biologiske angreb med toksiner og simple bakterier. På længere sigt kan det også blive muligt for terrorister og biokriminelle at gennemføre mere komplekse angreb, herun-der ved at misbruge fremskridt i syntetisk biologi. Det er derfor en vigtig målsætning for biosikring hele tiden at skabe nye forhin-dringer for misbrug af bioteknologi i takt med, at gamle barrierer bliver undermineret af den bioteknologiske revolution. Ideelt set skal det gøres så besværligt for terrorister og biokriminelle, at de helt opgiver deres forsøg på at misbruge bioteknologi.

Hindringer for bioterrorismeArbejde med mere komplekse biologiske stoffer, dvs. virus og bakterier, kræver fortsat en årelang uddannelse på universitetet eller tilsvarende. Erfaringer fra den civile bioteknologiske sektor viser, at arbejde med biologiske stoffer kan tage flere år og forud-sætte en multifaglig fællesindsats for at lave et brugbart produkt. Et biologisk våbenprogram vil løbe ind i endnu flere forhindringer, fordi et sådan program også skal våbengøre et biologisk stof. Det er et problem, som den civile bioteknologiske sektor, her-under den farmaceutiske industri, af gode grunde ikke bruger tid eller ressourcer på. Det skal i den forbindelse fremhæves, at arbejde med biologiske stoffer ikke blot kan gennemføres ved at læse fagbøger eller tidsskrifter. Det kræver i stedet årelangt ar-bejde, og udvikling af en personlig tilgang, at forstå og håndtere en bestemt teknik. Dette betegnes som ”tavs viden”, og det er i sagens natur ikke viden eller færdigheder, som kan overføres ved at skrive det ned eller verbalisere det. Nogle laboratorieteknikker er blevet beskrevet som en ”kunst”, som kun kan læres ved at arbejde sammen med en mentor og gentage fremgangsmåden flere gange. Det er af samme grund ikke så ligetil at gå fra at læse selv en detaljeret beskrivelse af et eksperiment i et tidsskrift og til selv at gentage det (63).

”Skimmelsvampen er lunefuld som en operasanger,

udbyttet er lavt, isolation er svært, oprensning er en invitation til

en katastrofe og selve prøven er utilfredsstillende

F. John L. Smith, præsident hos Pfizer (1945-1949)

om arbejde med at lave ny medicin (14)


2020

Foto: Colourbox


Hvad CBB gørDanmark har med implementering af biosikringsloven i 2008, suppleret med loven om dyrepatogener i 2017, bestræbt sig på at forhindre misbrug af biologiske stoffer på dansk jord. Lovgiv-ningen giver CBB hjemmel til at pålægge virksomheder at ind-føre fysisk sikring og andre sikringstiltag for at hindre misbrug af kontrolbelagte biologiske stoffer. Dette er biologiske stoffer, som skønnes særligt velegnede til våbengørelse. Sikringstiltage-ne omfatter bl.a. krav om tilladelse til besiddelse, regelmæssig lagerføring og krav om indrapportering, hvis der fx købes mere biologisk materiale. CBB stiller desuden krav om lagerføring af kontrolbelagt relateret materiale, som er udstyr, der anses for særligt egnet til våbengørelse af biologiske stoffer. Det kan være fermentorer, filtreringsanlæg og centrifuger. CBB fører regelmæs-sigt tilsyn med virksomheder for at sikre, at biosikringsreglerne bliver fulgt. CBB ønsker også at informere om misbrugspotentia-let ved ny bioteknologi. CBB har i den forbindelse været i dialog med det danske ”biohacker”-miljø. Både for at følge udviklingen, men også for at gøre miljøet opmærksom på sit ansvar for at forebygge misbrug af materialer og viden.

CBB råder desuden over et døgnbemandet bioberedskab til at håndtere hændelser med biologisk stof på dansk jord. Dette kan både være menneskeskabte angreb og ukontrollerede udslip af biologisk stof fra et laboratorium. Døgnberedskabet består dels af en lægevagt med beslutningskompetence på overlæge- niveau, dels af en beredskabsspecialist. I døgnberedskabet ind-går desuden et laboratorieberedskab på CBB samt adgang til udenlandske speciallaboratorier. Som led i iværksættelsen af modforanstaltninger råder CBB over beredskabsvacciner og andre lægemidler, som kan hentes hos Statens Serum Institut (SSI). I forbindelse med en biologisk hændelse udarbejder CBB en specifik spredningsanalyse, der fastlægger fareområdet. Det foregår ved hjælp af programmet Hazard Prediction and Assess-ment Capability (HPAC), der modellerer, hvorledes det biologiske stof spredes. Det er vigtigt at vide, dels i forhold til de efterføl-gende beslutninger vedrørende inddæmning af smitte, men også for at kunne vurdere, om der er tale om en bevidst handling, et ukontrolleret udslip fra et laboratorium eller et naturligt sygdoms-udbrud.


2020

5når biologi går galt - højsikkerheds laboratorier og risikoen for ukontrollerede udslip

Stadig flere infektionssygdomme er dukket op i de seneste årtier og truer med at udløse pandemier som COVID-19. Af samme grund bliver der hele verden rundt bygget flere højsikkerhedsla-boratorier, som muliggør forskning i farlige infektionssygdomme. Men tilstedeværelsen af disse laboratorier, og den forskning som foregår på disse faciliteter, rummer i sig selv risici. Højsikkerheds-laboratorier kan skabe usikkerhed mellem stater, nye muligheder for misbrug af ondsindede individer, og de rummer samtidig en risiko for ukontrollerede udslip med patogener. Det er nødvendigt, at forskning i infektionssygdomme kan finde sted, men det skal ske på forsvarlig og gennemsigtig vis og på en måde, så det ikke skaber utryghed.


mennesker og udløse sygdom. En sådan virus er influenzavirus H5N1, der siden 1997 har udløst sygdomstilfælde blandt menne-sker. H5N1 virus smitter ikke særlig godt fra menneske til menne-ske, men dødeligheden er til gengæld høj med 59 procent (66). Hvis en virus som H5N1 muterer til at blive smitsom mellem men-nesker uden at miste sin virulens, kan resultatet blive en global katastrofe.

Ebola-epidemien i Vestafrika i 2013-2014 er et andet eksempel på, hvordan naturen omstiller sig til menneskehedens adfærd. I 1990’erne blev Vestafrika hærget af forskellige borgerkrige, og for at finansiere krigsførelsen begyndte lokale krigsherrer at fælde regnskoven. Konstante kamphandlinger drev desuden tusindvis af mennesker på flugt ud i regnskoven, hvor de fældede træer for at skaffe brændsel. Alene i Guinea blev regnskoven på den måde reduceret til 15 procent af sin oprindelige størrelse. Hoved-parten af dyrelivet i skovene forsvandt, men en del blev tilbage og tilpassede sig de nye forhold. Flagermus udgør 20 procent af alle pattedyr på kloden. De er meget omstillingsparate, kan flyve tusindvis af kilometer og er sidst, men ikke mindst, værter for et utal af virus. Det var sandsynligvis fra flagermus, at Ebolavi-rus begyndte at sprede sig blandt mennesker i Vestafrika. I 2013 kom det til en større epidemi i Guinea, som hurtigt spredte sig til

Truslen fra nye infektionssygdommeDer var indtil for få årtier siden en udbredt tro på, at problemet med infektionssygdomme var blevet løst. Det var lykkedes med moderne sanitære tiltag i mange udviklede lande at få inddæm-met bakterien Vibrio cholerae, der var skyld i koleraepidemier. Den britiske videnskabsmand Edward Jenner afprøvede i 1796 en vaccine mod koppevirus, og hans vaccine dannede grund-lag for en storstilet kampagne mod kopper. I 1980 kunne WHO erklære denne virus for udryddet (65). I slutningen af 1800-tallet fik videnskabsfolk som Robert Koch og Louis Pasteur indsigt i mikroorganismers liv, og hvordan de kunne udløse sygdom hos dyr eller mennesker. Denne indsigt banede vejen for moderne mikrobiologi og for skabelse af nye vacciner. Sidst, men ikke mindst, blev penicillin opdaget, hvilket gjorde det muligt at be-handle bakterieinfektioner.

Troen på at menneskeheden havde infektionssygdomme under kontrol, blev rystet i de sidste to årtier af det 20. århundrede. De tidlige advarsler kom med opdagelse af nye RNA-virus, såsom Marburg- og Ebolavirus, i 1960’erne og 1970’erne. I 1980’erne fandt videnskabsfolk ud af, at en ny virus ved navn HIV var be-gyndt at sprede sig og resulterede i sygdommen AIDS. Siden er en lind strøm af nye infektionssygdomme dukket op, som en-ten har et epidemisk eller pandemisk potentiale. Det er muligt at nævne virus som MERS-CoV (beslægtet med SARS og SARS-CoV-2), Zikavirus, influenzavirus H5N1, influenzavirus H1N1 samt mere eksotiske virus som Hendravirus eller Nipahvirus. Mellem 1940 og 2004 er over 300 nye infektionssygdomme blevet opda-get eller har udløst sygdomsudbrud helt nye steder end hidtil set (66). Data fra Brown University i USA viser, at der i 2010 var seks gange flere sygdomsudbrud med zoonoser, dvs. sygdomme som spreder sig fra dyr til mennesker, end i 1980. Tre fjerdedele af alle nye sygdomme, som har ramt mennesker siden 1960, er zoonoser (67).

Menneskeheden omgås naturen på en ny måde, hvilket både luk-ker vejen for nogle infektionssygdomme, men også skaber mulig-heder for helt nye infektionssygdomme. Industrielt landbrug er et godt eksempel på det. Globalt var der 3 milliarder kyllinger i fjer-kræindustrien i 1960. Halvtreds år senere var tallet steget til 20 milliarder (68). Et land som Kina har oplevet en stor velstandsstig-ning i samme periode, og det har betydet, at fjerkræindustrien har oplevet en eksplosiv vækst. Mellem 2007 og 2009 voksede antallet af kinesiske fjerkrægårde med hver én million kyllinger med over 60 procent. Den internationale handel med fjerkræ var tyve gange større i 2008 end i 1970. Dette øger sandsynlighe-den for, at en virus som formerer sig i fugle, kan tage springet til

Resistente bakterierEt af lægevidenskabens største fremskridt i det 20. århundrede var den britiske viden-skabsmand Alexander Flemings opdagelse af penicillin, som gør det muligt at behandle bakteriel infektion. Talrige typer antibiotika er blevet udviklet efter Flemings opdagelse. Uheldigvis betyder overforbrug af antibiotika, fx i industrielt landbrug uden for EU, hvor antibiotika anvendes som vækstfremmer, at de mange bakterier har udviklet resistens. Alene i USA bliver 2 millioner mennesker syge hvert år på grund af infektion med en resistent bakterie og deraf dør mindst 23.000 (68). Tallet forventes at vokse i takt med, at resistente bakterier vinder udbredelse.


2020

senere år begyndt at dukke op i nye regioner. Den virus er også dukket op i Skandinavien på grund af masseturisme, hvilket øger risikoen for, at den kan begynde at sprede sig blandt lokale myg. Det er også sandsynligt, at andre virus kan vinde fodfæste i Dan-mark i takt med klimaforandringer og menneskehedens ændrede rejsevaner (71).

Samlet set må det erkendes, at fremtiden med stor sandsyn-lighed vil byde på flere og værre epidemier og pandemier. Den menneskelige civilisation kan ruste sig ved at forbedre sundheds-væsenet, blive bedre til at spore og isolere syge personer, skabe nye typer medicin og udvikle nye vacciner.

Byggeboom i højsikkerhedslaboratorier

Liberia og Sierra Leone. I modsætning til tidligere sygdomsud-brud med Ebolavirus ramte epidemien i Vestafrika ikke isolere-de landsbyer, men byer og endda storbyer. Hovedstæderne i de tre ramte lande havde til sammen næsten 3 millioner indbyggere (66). Dette besværliggjorde i høj grad bekæmpelsen af epidemi-en, som endte med at smitte 28.652 mennesker og slå 11.325, altså 40 procent, ihjel (69).

Skovrydning, urbanisering og væksten i industrielt landbrug skal forstås i sammenhæng med andre forhold. Der er i dag cirka 7,8 milliarder mennesker på planeten, og tallet forventes at vok-se til 10 milliarder frem til 2050. Menneskeheden er forbundet gennem et globalt netværk af 50.000 lufthavne og 32 millioner kilometer vejstrækning (70). Før COVID-19 pandemien fløj titu-sinder af mennesker hver dag med passagerfly og 60.000 skibe var konstant til søs for at forsyne verdensøkonomien med varer. Et menneske kan i princippet flyve kloden rundt på mindre end 40 timer, og det samme kan en smitsom virus, som har inficeret den pågældende person (68). Klimaforandringer betyder, at in-fektionssygdomme, som tidligere var endemiske, dvs. afgrænset til en bestemt region, nu kan begynde at sprede sig til nye om-råder. Chikungunyavirus lever i tigermyg, og denne virus er i de

Biosafety level (BSL)

Biosafety level er et niveau af biologiske indeslutningsforholdsregler, der kræves for at isolere farlige biologiske stoffer i et lukket laboratorium. Der findes fire BSL-niveauer:

• BSL 1 gælder for faciliteter, som arbejder med biologiske stoffer, der ikke er kendt for at forårsage sygdom hos raske mennesker, og som udgør en minimal fare for laboratoriepersonale og miljøet.

• BSL 2 gælder for faciliteter, som arbejder med biologiske stoffer, der udgør moderat fare for personale og miljø.

• BSL 3 gælder for faciliteter, som arbejder med biologiske stoffer, der kan forårsage alvorlig eller potentielt dødelig sygdom gennem indån-ding eller på anden vis.

• BSL 4 gælder for faciliteter, som arbejder med biologiske stoffer, der udgør en høj individuel risiko for aerosoloverførte laboratorieinfek- tioner. Der findes ikke vaccine eller medicinsk behandling i tilfælde af sygdom. (72).

For at forske i infektionssygdomme bliver der i disse år bygget stadig flere højsikkerhedslaboratorier på BSL 3 og BSL 4-niveau. Der var i 1990 12 BSL 4-laboratorier i verden (se faktaboks). Et antal, som voksede til 42 i 2010 (73). Der var i 2018 54 BSL 4-laboratorier fordelt i 24 lande, hvoraf hovedparten var færdig-byggede og nogle var under konstruktion (74). Det er uvist, hvor mange BSL 3-laboratorier der findes i verden. Det vides, at USA har cirka 1.500 BSL 3-laboratorier, og den kinesiske regering har


”Denne virus befandt sig nedfros-set i en laboratoriefryser siden 1950 og blev frigivet, enten forsætligt eller ved et uheld, i 1977. Denne mulighed er blevet afvist af kinesiske og russiske forskere, men det er fortsat den eneste troværdige videnskabelige forklaring.Professor Vincent Racaniello om H1N1-epidemien i 1977 (79)

Rent politisk kan specielt BSL 4-laboratorier virke destabiliseren-de, hvilket blev berørt i kapitel 2. BSL 4-laboratorier giver stater mulighed for at forske i de mest farlige biologiske agens, hvil-ket i sig selv rummer en dobbelt anvendelighed. Hvis der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed i den type forskning, og hvis militæret deltager i dele af dette arbejde, eller måske ligefrem er ansvarlig for forskningen, kan det skabe usikkerhed hos stater om, hvorvidt formålet med denne forskning alene er fredeligt.

CBB vurdering: InsidertruslenCBB er af den opfattelse, at en insider med ondsindede intentioner, som både besidder den rette ekspertise og har adgang til kontrol-belagte biologiske stoffer, kan udgøre en al-vorlig trussel. Det er derfor nødvendigt at in-kludere regler i biosikring, som kan forebygge truslen fra en sådan intern risikoperson. Disse tiltag inkluderer i de danske biosikringsregler krav om baggrundstjek før ansættelse, krav om tavshedspligt, information om biosikring og agtpågivenhed i forhold til mistænkelig adfærd. Disse tiltag skal være proportionale og afstemt i forhold til misbrugspotentialet. Hvis misbrug, eksempelvis tyveri af kontrol-belagte biologiske stoffer, bliver opdaget, skal virksomheden øjeblikkeligt kontakte CBB.

som reaktion på COVID-19-pandemien besluttet sig for at bygge en række nye BSL 3-laboratorier. Kina vil fremover sikre, at der er mindst ét højsikkerhedslaboratorium i alle landets 23 provinser. Alene den kinesiske provins Guangdong skal i de kommende år huse op til 30 nye BSL 3-laboratorier og mindst ét BSL 4-labo-ratorium (75).

Højsikkerhedslaboratorier skal garantere, at forskning i farlige biologiske stoffer fortsat kan ske på forsvarlig vis uden risiko for ukontrollerede udslip. Men rent statistisk betyder det voksende antal BSL 3 og BSL 4-laboratorier, kombineret med tilstedevæ-relsen af farlige biologiske stoffer, at risikoen for et ukontrolleret udslip er voksende. Et uheld kan både skyldes tekniske fejl, man-gelfulde procedurer eller menneskelige fejl. Specielt menneskeli-ge fejl fylder meget i statistikker over årsager til laboratorieuheld, og kan ifølge et amerikansk studie skyldes motoriske fejl, såsom en forkert bevægelse, manglende overholdelse af procedurer og manglende viden eller forkert dømmekraft i arbejdet med pato-gener (76). En epidemi med H1N1 virus i 1977, som ramte men-nesker i Sovjetunionen, Kina og Hong Kong, skyldtes sandsyn-ligvis et ukontrolleret udslip fra et laboratorium. Den pågældende H1N1-variant var genetisk magen til en virus set i 1950, men ikke set under senere sygdomsudbrud (77). Det tyder på, at den pågældende H1N1-virus blev opbevaret i et laboratorium mellem 1950 og 1977 (78). Det bør i den forbindelse fremhæves, at der i flere udviklingslande forskes i dødelige patogener i laboratorier, som hverken kan klassificeres til BSL 3 eller BSL 4. Omfanget er ukendt, men de utilstrækkelige indeslutningsforhold øger risikoen for et ukontrolleret udslip.

Foto: Colourbox


2020

Gain-of-Function-studierEt omstridt aspekt ved højsikkerhedslaboratorier er, at de typisk bliver brugt til forskning i virus og andre biologiske stoffer, hvor hensigten er at gøre disse mere dødelige eller mere smitsomme. Det kan lyde selvmodsigende, hvis formålet er at beskytte men-neskeheden mod infektionssygdomme. Rationalet bag den type forskning er at kunne forudsige, hvorvidt en virus eksempelvis vil mutere til at blive mere smitsom, hvordan det vil ske, og i så fald hvor på kloden det er mest sandsynligt, at en sådan virus kan tage springet fra dyr til menneske. Rationalet er også at udvikle nye muligheder for medicinsk behandling og nye typer vacciner.

Gain-of-Function (GoF)-studier er de senere år blevet meget ud-bredte. Fjorten højsikkerhedslaboratorier, primært i Asien, var in-volveret i GoF-studier i 2019 (76). Intentionen med GoF-studier er at manipulere med en virus, som fx er meget dødelig, men ikke specielt smitsom, så den ender med både at være dødelig og smitsom. Dermed har virus fået en ny egenskab, som den ikke havde i udgangspunktet. GoF-studier blev verdensberømte i 2011, da den hollandske virolog Ron Fouchier oplyste, at han i forbindelse med et eksperiment med H5N1-virus havde frem-bragt en serie mutationer, som gjorde luftbåren smitte mellem pattedyr mulig. Fouchier viste med andre ord, hvordan denne dødelige virus kunne opnå pandemisk potentiale (81).

Endelig betyder væksten i BSL 3 og BSL 4-laboratorier, at sta-dig flere personer får ekspertise i og adgang til at arbejde med nogle af de mest farlige biologiske stoffer. På den ene side er det en nødvendighed for at bekæmpe infektionssygdomme, men det betyder samtidig, at risikoen for misbrug forårsaget af en in-tern risikoperson, også kaldet insider, vokser. En insider er ka-rakteriseret ved at have adgang til og viden om, hvordan noget værdifuldt eller farligt kan misbruges samt have viljen til at gøre det. Vedkommende kan være psykisk ustabil, men også være drevet af religiøse, politiske/ideologiske eller økonomiske motiver. Et ønske om hævn kan også spille en rolle. En insider kan både arbejde alene og sammen med en outsider, dvs. en eller flere personer udefra, som normalt ikke har adgang til den pågæl-dende virksomhed. Det anses for sandsynligt, at det mest alvor-lige bioterror-angreb i USA i 2001 skyldtes en insider, som fra et militærlaboratorium misbrugte sin adgang til bakterien Bacillus anthracis, der i pulverform blev lagt i forskellige breve og sendt til politikere samt nyhedsmedier. Disse anslag endte med at koste fem mennesker livet, mens 17 andre blev syge (80).

Direktøren for BSL 4-laboratoriet i Lyon udtager Lassa-virus fra flydende nitrogen i det mest beskyttede område. År 2000 Lyon, Frankrig. Foto: Pool Benali / Getty Images


Hvad CBB gør CBB stiller på grundlag af dansk lovgivning en lang række sær-skilte krav til virksomheder, som arbejder med kontrolbelagte biologiske stoffer. Disse krav omfatter bl.a. fysisk sikring, re-gulering af adgang til kontrolbelagte biologiske stoffer gennem personkategorier og opbygning af en såkaldt sikringskultur. Virk-somheder med kontrolbelagte biologiske stoffer er inddelt efter misbrugspotentiale på tre forskellige niveauer. Regler om bl.a. sikringskultur og fysisk sikring varierer alt efter sikringstrin. Alle virksomheder med en tilladelse til kontrolbelagt materiale skal have en sikringsansvarlig, som er ansvarlig for implementering og ajourføring af biosikring i virksomheden. Hvis der er mistanke om et ukontrolleret udslip, hvad enten det skyldes et uheld eller er resultat af bevidst sabotage, råder CBB over et døgnbemandet bioberedskab til at håndtere hændelsen, bl.a. med fastlæggelse af fareområde, miljøprøvetagning og laboratorieanalyse samt an-befaling af medicinske modforanstaltninger.

Tilhængere af GoF-studier mener, at den type forskning både er sikker og absolut nødvendig for at beskytte menneskeheden. Kri-tikere af GoF-studier mener, at den type forskning i bedste fald er ubrugelig og i værste fald udgør en unødvendig risiko for ver-den. En analyse, der blev diskuteret på et BTWC-møde i 2017, viser konservativt, at sandsynligheden for et ukontrolleret udslip af en luftbåren, meget patogen aviær influenza-virus i samfundet fra mindst et af 10 laboratorier, er på omkring 20 procent hen over 10 år (76). GoF-studier var så omstridte, at den amerikanske regering under præsident Barack Obama indførte et moratori-um mod GoF-studier i 2014. Dette moratorium blev ophævet i 2017 samtidig med, at den amerikanske regering udstedte nye retningslinjer for GoF-studier (82).

Debatten om GoF-studier blussede op under COVID-19 pande-mien. Nogle virologer hælder til, at COVID-19 pandemien skyldes en zoonose, dvs. den spredte sig fra dyr til mennesker på naturlig vis. I 2012 blev seks kinesiske arbejdere alvorlig syge, og tre af dem døde efter de havde arbejdet i en mine i Yunnan provinsen. Da kinesiske videnskabsfolk året efter undersøgte denne mine, isolerede de en virus hos flagermus, som ligner SARS-CoV-2 med 96.2 procent (83). Dette viser på den ene side, at en virus meget lig SARS-CoV-2 udløste sygdom og dødsfald allerede før pandemien i 2020. På den anden side har det vakt undren, at pandemien startede i den kinesiske storby Wuhan, som rummer flere forskningsfaciliteter, herunder også Kinas første BSL 4-labo-ratorium, som er placeret hos Wuhan Institute of Virology. Institut-tet forsker i coronavirus og har en betydelig samling af virusstam-mer, herunder den virus som blev fundet i minen i Yunnan, og har desuden gennemført GoF-eksperimenter for at skabe en kimære virus med evnen til at inficere human celler. Det er fakta, der har vakt opmærksomhed. I 2018 advarede amerikanske diplomater om, at der ifølge kinesiske fagfolk var sikkerhedsbrister, herunder en mangel på uddannet personale, på dette laboratorium (84).

Diskussionen om kilden til COVID-19 pandemien er vanskelig, fordi spørgsmålet om årsagen til pandemien på meget kort tid blev politiseret (85). Det skal derfor understreges, at der ikke fin-des nogen beviser for, at et ukontrolleret udslip er fundet sted, men så længe kilden til COVID-19 pandemien ikke er blevet fun-det, kan muligheden for et sådan uheld heller ikke afvises.


2020

(BTWC), som forbyder forskning, udvikling og produktion af bio-logiske våben. Resolution 1540 fra FN’s Sikkerhedsråd i 2004 pålægger stater at indføre national lovgivning, som skal forhindre ikke-statslige aktører i at udvikle såkaldte masseødelæggelses-våben, hvilket også inkluderer biologiske våben. Dansk biosik-ringslovgivning betyder, at den danske stat kan leve op til disse forpligtelser. Eftersom disse internationale og nationale forpligtel-ser bygger på en etisk stillingtagen, er det nødvendigt at beskri-ve, hvordan dette har formet og fortsat former dansk lovgivning og håndhævelsen af denne.

Etikkens rolle i forskningDet diskuteres ofte, hvor svært det er at lave et biologisk våben. Der kan dog ikke herske tvivl om, at biovidenskabelig know-how er en afgørende faktor, hvis et større biologisk våbenprojekt skal have nogen sandsynlighed for at lykkes, og af den grund har folk med en naturvidenskabelig baggrund spillet en central rol-le i praktisk talt alle historiske eksempler på biologisk våbenud-vikling (13). Læger, mikrobiologer, sygeplejersker, dyrlæger m.fl. har været direkte involveret i våbenprogrammer, eller deres viden og ekspertise er blevet misbrugt til våbenfremstilling uden deres kendskab.

Derfor er det vigtigt, at viden med misbrugspotentiale beskyttes. I Danmark er biovidenskabelig teknologiudvikling omfattet af bio- sikringslovgivningen (se kapitel 3). Det betyder, at det kræver en

6forsvarlig forskning, etik og biologisk krigsførelseEtik og biologiske våben kan fremstå som to ord, der ikke hører til i samme sætning. Ikke desto mindre hænger de uløseligt sam-men, og etik er en afgørende barriere mod en realisering af et biologisk våben. I dette kapitel omtales to sider af etik i relation til biologiske våben. Den ene er etik i forhold til teknologisk viden og forsvarlig biovidenskabelig forskning. Den anden er etik i forhold til våbenanvendelse.

Fremstilling af et biologisk våben vil i altovervejende grad bygge på et fundament af viden, som er opstået i en civil og legitim sam-menhæng, samt eventuelt i forsvarssammenhæng. Det er den forsknings-, videns- og erfaringsmæssige ballast, der skal til, for at få arbejdet med biologien til at lykkes, og det er en afgørende komponent i våbenudviklingen. Selve anvendelsen af biologiske våben, og de valg der knytter sig hertil, typisk i forbindelse med en konflikt, tager afsæt i andre etiske overvejelser. Her spiller regler for krigsførelse, militærstrategiske overvejelser og storpo-litiske handlemønstre ind samt ikke-statslige motiver knyttet til terror- og biokriminelle handlinger. Det er vigtigt at betragte de to etiske diskurser særskilt, da de udspringer af vidt forskellige sammenhænge og involverer forskellige grupper af mennesker, hvis bevæggrunde ikke har meget tilfælles.

Danmark tiltrådte i 1930 Geneve-protokollen fra 1925, som forbyder brug af kemiske og biologiske våben i krig. Danmark underskrev i 1972 Biological and Toxic Weapons Convention


og professionens egen forståelse af hensigtsmæssig handlen. Forskere skal kunne stå til regnskab for det arbejde, de udfører, og den viden de frembringer. Etik hjælper på den måde med at guide i den rigtige retning (86), og et etisk kodeks regnes af man-ge som værende et af de mest effektive redskaber til at beskytte viden med (87).

Inden for forskningsetik er der et tydeligt princip om, at man med sin viden, færdigheder og forskning ikke må gøre skade. Det udspringer af den Hippokratiske ed, som er en del af læge-løftet, men som også går igen inden for andre fagområder (88). Dette princip giver en rettesnor, der også skal følges i arbejdet med bl.a. farlige virus og bakterier og i udviklingen af teknologi, der kan have et misbrugspotentiale. Etiske grundprincipper er

tilladelse, eller en forudgående vejledning, fra CBB at arbejde med særlige projekter, hvori der indgår teknologi med misbrugs-potentiale. Lovgivningen danner en fast ramme og et udgangs-punkt for biosikring af viden og færdigheder, men den kan ikke stå alene. Sikker forvaltning af viden kræver, at forskere og forsk-ningsinstitutionerne selv tager et ansvar og bl.a. støtter sig til en række etiske grundprincipper.

Etiske normer er med til at fremme og tydeliggøre målet med forskningen, og de kan styrke den platform, forskere samar-bejder ud fra på tværs af nationaliteter, kulturer, institutioner og fagområder. Lægevidenskab og naturvidenskabelige fagområ-der opererer allerede inden for et etisk handlingsfelt, der hjælper fagfolk med at agere i overensstemmelse med offentlighedens

Ti videnskabsetiske bud

Center for Biosikring og Bioberedskab tilslutter sig nedenstående etiske kodeks for bioviden-skab, som baserer sig på et forslag, der blev offentliggjort 25. marts 2005 i tidsskriftet Science (89).

Alle personer og institutioner, der beskæftiger sig med biovidenskab, i en hvilken som helst form, er forpligtet til at:

1. Arbejde for etisk forsvarlige og gavnlige fremskridt i udvikling og brug af viden-skabelig viden.

2. Afstå fra at deltage i forskning, der har til hensigt at fremme biologisk krigsførelse eller terror.

3. Forsøge at sikre at deres opdagelser og viden ikke bliver misbrugt til skade for nogen.

4. Gøre offentligheden eller relevante myndigheder opmærksomme på uetisk forsk-ning eller andre aktiviteter, hvis der er rimelig grund til at tro, at aktiviteterne bidrager til biologisk krigsførelse eller terror.

5. Medvirke til at sikre, at kun samvittighedsfulde personer får adgang til biologiske stoffer, der vil kunne anvendes i biologiske våben.

6. Medvirke til at begrænse udbredelsen af information eller viden, der direkte kan misbruges til biologisk krigsførelse eller terror, til personer, som har behov for denne viden til gavnlige og legitime formål.

7. Forsøge at sikre at fordelene ved forskningsaktiviteter altid opvejer risikoen.8. Overholde alle gældende love og regulativer i forbindelse med udførelsen af vi-

denskabeligt arbejde, medmindre disse anses for at være uetiske, og anerkende en pligt til at arbejde for at ændre love og regulativer, der er etisk forkerte.

9. Anerkende enhvers ret til - uden repressalier – af samvittighedsgrunde at nægte at deltage i forskningsaktiviteter, hvis de opfattes etisk eller moralsk anstødelige.

10. Videregive ovenstående kodeks og de etiske principper, hvorpå det bygger til alle, der nu eller i fremtiden beskæftiger sig med biovidenskab.


2020

Der er desuden visse forskelle fagområderne imellem. Lægevi-denskab har en lang tradition for etisk stillingtagen, mens nyere fagområder først skal have opbygget deres etiske ståsted. Syntetisk biologi er historisk set en nyere disciplin, der har et enormt fremtidspotentiale, men som samtidig skal forholde sig til et væld af etiske spørgsmål relativt hurtigt. Misbrugsdilemma-et er blot et blandt mange (95) (96). Neurovidenskab er et andet fagområde, der ligeledes befinder sig i sin ”guldalder” (97), og hvor både lovgivningen og de etiske overvejelser har svært ved at følge med på trods af et formodet misbrugspotentiale (93).

Det er en udfordring for myndigheder og politikere, at lovgivnin-gen har svært ved at følge med den teknologiske udvikling. Der findes et begreb, der afspejler dette, kaldet Collingridge dilem-maet. David Collingridge, der har lagt navn til dilemmaet, argu-menterer i sin bog, The Social Control of Technology, at sociale konsekvenser af en teknologi ikke kan forudsiges i teknologiens tidlige dage. Når de uønskede konsekvenser bliver synlige, vil teknologien ofte allerede være så integreret i økonomien og den sociale struktur, at regulering bliver ekstremt vanskelig (98).

imidlertid ikke særlig konkrete, og der er som regel behov for tydeligere etiske retningslinjer eller kodeks, der er mere målret-tede. CBB tilslutter sig og formidler et kodeks publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science (89). Kodekset henvender sig ret præcist til biovidenskabelige forskere, der kan komme ud for at arbejde med teknologi med misbrugspotentiale. Konkret vil en af de etiske overvejelser, der er nødvendige før og under visse forskningsprojekter, være, om fordelene ved forskningen opvejer de mulige risici. Det kan være, at et bestemt forsøg slet ikke skal igangsættes, eller at det skal foregå under skærpede omstæn-digheder, eller at sensitive dele af forskningsresultaterne udela-des ved publicering. Det kan for nogen virke kontroversielt at udfordre forskningsfriheden på den måde, men med forsknings-frihed følger også et ansvar og en frihed til at vælge forskning fra på baggrund af en rationel og etisk diskussion (90). Den enkelte forsker må være den, der bedst forstår omfanget af anvendel-sesmulighederne for sine resultater og derfor nøje kan vurdere, om fordelene ved forskningen opvejer de mulige risici. Når det alligevel kan vise sig svært, skyldes det flere forhold.

Historisk set har den forskningsetiske diskurs hovedsagligt foku-seret på at beskytte forsøgspersoner og forsøgsdyr, og de forsk-ningsetiske retningslinjer adresserer kun sjældent de problemer, der opstår i forbindelse med forskning med misbrugspotentiale (91). Medicinsk og biovidenskabelig forskning har desuden det fundamentale fokus, at det skal gavne samfundet, herunder fremme sygdomsbehandling og finde løsninger på fødevare- og miljøproblemer. Derfor er forskningen også traditionelt blevet vur-deret efter, hvilke fordele den har, og om den kan gavne, mens hensynet til om resultaterne kan misbruges er blevet overset (92). Der har med andre ord ikke været tradition for at træne fagperso-ners øje i at se og bedømme den mulige risiko for våbenmisbrug, der kan være ved visse typer forskning.

”Den generelle tendens er altid, at videnskab og

teknologi går frem i lyntempo, og at etik og politik kommer

krybende bagefter.

James Giordano,

neuroforsker og -etiker Georgetown’s Medical Center (93)


Det understreger det store behov, der er for at skabe opmærk-somhed om misbrugsproblematikken i forskningsmiljøerne og støtte forskningssamfundet, nationalt og internationalt, i at op-bygge en etisk kompetence, inden for dette særlige felt. Forskere skal imidlertid ikke stå alene, når de skal vurdere misbrugspoten-tialet for deres forskning, men skal støttes af andre faggrupper, eksperter og interessenter (99). Ikke desto mindre er det forske-ren, der er ansvarlig for sine forskningsresultater, og derfor skal gøre sit bedste for at vurdere deres mulige anvendelse. Det er endnu et etisk grundprincip (94).

I nogle tilfælde vil det være ligetil at vurdere misbrugspotentialet i et projekt. Dette vil fx være tilfældet i en række Gain-of-Func-tion (GoF) forsøg, såsom Ron Fouchiers eksperiment med H5N1 virus, som er beskrevet i kapitel 5. Fouchiers eksperiment lykke-des, og hans hold af forskere stod tilbage med en ny, muteret form af den farlige virus, som var luftbåren, kunne smitte mellem pattedyr, og som der ikke fandtes nogen behandling for. Både selve virus, de publicerede forskningsresultater, og den immate-rielle viden opnået under studiet har oplagt misbrugspotentiale. Det samme kan siges om det forskningsarbejde, som har ført til

”… det er primært ham eller hende, som skal vurdere konsekvenserne af

hans/hendes egen forskning. Sådan en vurdering er altid vanskelig at lave, og kan somme tider være umulig.

Videnskabsfolk har ikke altid kontrol over hverken forskningsresultater eller

deres anvendelse, og ofte heller ikke over planlægningen af deres arbejde.

Ikke desto mindre må det ikke forhindre den individuelle forsker i at gøre et op-rigtig forsøg på konstant at vurdere de mulige konsekvenser af hans/hendes

forskning, gøre disse vurderinger kendte samt afstå fra forskning, som han/hun

vurderer som uetisk.

Uppsala-kodekset 1984 (94)

Forskere har et særligt ansvar for omhyggligt at

vurdere konsekvenserne af deres forskning. Foto: Jamie Grill

/ Alamy Stock Photo


2020

at de forskningsetiske grænser rykker sig for at imødekomme den store efterspørgsel. Det vil blive et spørgsmål om, hvem der kan levere.

Det internationale samfund, herunder også Europa, er stadig langt fra at have en sammenhængende, ensrettet kontrol med forskning, der har dobbelt anvendelse, både hvad angår lovgiv-ning og etik. Internationale konventioner som BTWC og mange landes nationale lovgivning kan slet ikke dække det behov, der er for regulering på dette område (100). Tilbage står og falder udviklingen mange steder på, om de etiske kodeks følges og på den enkelte forskers evne til at vurdere misbrugspotentialet i egen forskning. Men et etisk kodeks er heller ingen garanti. Forskningsetiske retningslinjer kan være enslydende på tværs af lande, men de tolkes og efterleves afhængig af værdier, normer og kultur, og det giver rum for forskellige etiske standarder (88). Det kan betyde, at man inden for det enkelte land er af den over-bevisning, at man faktisk handler etisk, mens man i andre dele af verden har en anden fortolkning. Dernæst kan tendenser som Open Science, der tillader en friere publicering af forskningsresul-tater, samt Crowdsourcing, der bygger på åben projektdeltagelse og idéudvikling, være elementer, der kan gøre det sværere at sty-re, hvilken viden der bliver delt og med hvem.

Forbuddet mod biologiske våben I lige så lang tid som mennesket har ført krig, har det moraliseret over, hvornår en krig er retfærdig at indgå i, og hvordan den må føres, herunder hvilke våben der må anvendes (103). Et grund-læggende etisk princip i krig er, at der skal skelnes mellem civile og kombattanter. Det betyder bl.a., at man i angreb skal holde sig til at bruge våbentyper, der kan målrettes soldater og militære anlæg. Desuden skal angreb og våbentype kunne overholde pro-portionalitetsprincippet, der henfører til, at skadesomfanget skal

en syntetisering af SARS-CoV-2 (8), der er årsagen til COVID-19 pandemien. I langt de fleste tilfælde vil misbrugspotentialet dog mere være i en gråzone, og det kræver ekspertviden med indsigt i biologisk våbenfremstilling og anvendelse at lave den endelige vurdering af projektet (100). I Danmark vil det være CBB, der foretager vurderingen, jf. bekendtgørelse nr. 981 fra 2009 med senere ændringer. Vurderingen foretages af bl.a. viden, som kan bruges til biologisk våbenfremstilling eller -anvendelse eller viden eller kunnen til fremstilling eller anvendelse af kontrolbelagt ma-teriale.

Inden for gråzonen af teknologier med misbrugspotentiale by-der fremtiden desuden på en række nye udfordringer og etiske dilemmaer, når teknologier smelter sammen. Det kan fx opstå i kontaktfladerne mellem bioteknologi, databehandling og kunstig intelligens. De enkelte teknologier er i sig selv måske ikke proble-matiske, men kan blive det, når de anvendes i en kombination. Det kan vise sig meget svært for den enkelte forsker at gennem-skue, hvordan fx genetiske data fra et forskningsprojekt kan blive misbrugt, når andre teknologier udnytter den givne biologiske in-formation. Et godt udgangspunkt for forskeren er dog de etiske retningslinjer om forsøgspersoners samtykke på et informeret grundlag. Det er et tredje etisk grundprincip, baseret på Helsin-ki-deklarationen (101). Anvendes ens genetiske data i forskning, er man enten forsøgsperson eller perifer forsøgsperson, også kaldet bystander. Det kan fx være genetisk beslægtede individer til forsøgspersonen (88). Ved at følge denne etiske retningslinje, skabes der en barriere for, hvor meget genetisk data der kan indsamles og af hvem, samt til hvilket formål. Desuden sætter det en begrænsning på tilgængeligheden af allerede indsamlet data.

Der er en betydelig risiko for, at forskning med misbrugspoten-tiale, som i Danmark enten skal udføres under særlige biosik-ringsmæssige retningslinjer eller vil blive betragtet som uetisk at gennemføre, får lov til at folde sig frit ud andetsteds. Den biotek-nologiske udvikling foregår med høj hastighed, og i konkurrence landene imellem, hvilket ikke levner meget tid til etisk debat på forkant af teknologien. Udbredelsen af BSL 3- og 4-laboratorier, og den tilhørende forskning, som omtales i kapitel 5, er et godt eksempel på denne problemstilling (102). At COVID-19 pandemi-en vil puste til denne udvikling er slet ikke utænkeligt. Der vil i de kommende år være en stor efterspørgsel efter viden og løsnin-ger, der kan bruges i kampen mod fremtidige alvorlige sygdoms-udbrud, og noget af den forskning vil kræve forsøg med farlige virus og bakterier i højsikkerhedslaboratorier. Hvis biosikring og forskningsetik ikke kan følge med, vil det i værste fald medføre,

Syntese af ny coronavirusI foråret 2020 lykkedes det for et schweizisk forskerhold at syntetisere det nye coronavirus, SARS-CoV-2, på mindre end en uge. Forskerne tog udgangspunkt i den allerede publicerede sekvens af virus og DNA bestilt over internettet. Resultaterne blev publiceret i Nature (8). Forsk-ningen er et godt eksempel på et etisk dilemma i biosikring. Projektet må betegnes som forskning med misbrugspotentiale, men samtidig kalder verdenssamfundet på løsninger mod COVID-19 pandemien, og etiske grænser nyfortolkes derfor under de givne omstændigheder.


der omkom som følge af den japanske brug af biologiske våben. Et kinesisk studie anslår, at den japanske brug af biologiske våben kostede 750.000 mennesker livet. Et andet studie har mere konser-vativt anslået, at titusinder af mennesker omkom (104).

Potentialet i biologiske våben til at udløse massedød førte til, at statslig anvendelse af den type våben, som beskrevet i indlednin-gen, blev forbudt. Senere blev selve staters forskning, udvikling og produktion af biologiske våben ligeledes forbudt med BTWC. Efterfølgende tiltag har været rettet mod andre aktører end stats-lige, såsom terrorgrupper, der måtte have interesse i biologiske våben. Terrorister og individuelle kriminelle er ikke direkte indbe-fattet i reglerne for krig, selvom terrorhandlinger også kan foregå under væbnet konflikt, men deres aktiviteter er underlagt national og international lovgivning på anden vis (105).

være rimeligt i forhold til den igangværende konflikt. Der må ikke forårsages mere skade end allerhøjst nødvendigt.

Biologiske, kemiske og nukleare våben er i deres natur ikke-diskri-minerende, og kan derfor, uanset hvordan de anvendes, ikke over-holde diskriminationsprincippet og ofte heller ikke proportionalitets-princippet. Kemiske og nukleare våben er relativt nyere opfindelser, mens biologiske våben er blevet anvendt gennem årtusinder. Dog uden den bagvedliggende videnskabelige forståelse. Det blev i løbet af det 20. århundrede muligt at lave biologiske våben med brug af moderne naturvidenskab og i en række tilfælde blev den type våben også brugt. Eksempelvis af det kejserlige Japan, som invaderede Kina i 1937, og som frem til 1945 forsøgte at knuse den kinesiske modstand mod besættelsen med udstrakt brug af biologisk krigsførelse. Det er omdiskuteret, hvor mange mennesker

En amerikansk soldat tager en del af sit CBRN-

beskyttelsesudstyr på under øvelse i november 2002 i

Fort Benning, Georgia, USA. Foto: Barry Williams

/ Getty Images


2020

Det er samtidig nødvendigt at overveje, hvad der kan undermine-re normen mod biologiske våben eller muligvis helt bringe den til fald. Stater kan blive sat under pres som følge af bl.a. storpolitisk uro og en eskaleret trusselsretorik – et pres der kan få staten til at overskride egne etiske normer. Misforståelser foranlediget af fake news kan skabe panik og ugennemtænkte reaktioner. Militære konflikter og andre kriser kan skabe ubalance og manglende overvågning fra det internationale samfund, så en skjult udvikling og afprøvning af biologiske våben bliver mulig. Den bioteknolo-giske revolution kan desuden medføre, at der kan udvikles biolo-giske våben, som netop er målrettede. Ikke mod kombattanter, hvilket vil være svært at forestille sig muligt, men måske mod etnisk udvalgte samfundsgrupper eller køn. Kombineret med, at det i teorien er en ressourcelet våbentype at udvikle, og tilsvaren-de svær at opspore, kunne det vise sig at være en for stor fristel-se for nogen. Der er præcedens for en sådan udvikling. Historien fortæller om flere situationer, hvor biologisk krigsførelse eller bio-terrorisme er blevet acceptabelt eller blev anset for et nødvendigt våben at anvende. Tilmed af folk, som måske inderst inde ikke ønskede at anvende den slags våben og som kun gjorde det med den største modvilje.

Det er tydeligt, at der som afsæt for de internationale aftaler lig-ger en fælles opfattelse af, at biologiske våben er uetiske. Denne opfattelse er ikke ny, men har eksisteret som en norm mod brug af giftstoffer i krigsførelse i flere århundreder. I løbet af det 20. århundrede blev det efterhånden til en del af international lov. Både i form af Geneveprotokollen fra 1925, men også i form af BTWC, som hver især rummer formuleringer med en etisk afstandtagen fra biologiske våben. Essensen er, at biologiske våben tilhører en særlig kategori af våben, som civiliserede sam-fund må vende ryggen til. De lever hverken op til diskriminati-onsprincippet eller proportionalitetsprincippet, de anvendes i det skjulte og kan i værste fald udløse massedød gennem epidemi-er. Selvom folk i tidernes løb har forsøgt at retfærdiggøre eksi-stensen af den type våben, herunder ved at hævde, at de jo ikke er værre end alle andre våben, er det ikke en opfattelse, som har vundet genklang. Den kendsgerning, at biologiske våben som regel er blevet udviklet og anvendt i dybeste hemmelighed, selv før de ved international lov blev forbudt, vidner om, at de var omgærdet af et tabu. Dette tabu kan og er flere gange blevet brudt, men det ændrer ikke ved, at det fortsat eksisterer og er knæsat i international lov.

Igor V. Domaradskij og det sovjetiske biologiske våbenprogram

En af videnskabsmændene i det sovjetiske biologiske våbenprogram i 1970’erne og 1980’erne var Igor V. Domaradskij, som forskede i biolo-giske våben under den civile dækorganisation Biopreparat. I hans selv-biografi Biowarrior beskriver han, hvordan han langsomt men sikkert blev slidt op på grund af intriger og inkompetence internt i Biopreparat.

I retrospektiv fortrød han sit arbejde med biologiske våben, som ikke bidrog med noget godt til Sovjetunionen. På den anden side afviste han blankt synspunktet om, at der var noget moralsk forkasteligt ved biologi-ske våben: ”For hvad det er værd, jeg har aldrig accepteret argumentet om et våbens moralske overlegenhed i forhold til et andet. For mig er alle våben inhumane og biologiske våben er ikke mere sådan end skydevå-ben eller kampvogne eller bomber” (106).


CBB’s opfordringer til sikringskultur blev efterlevet på virksomhe-derne, og hvilke udfordringer der evt. måtte være på virksomhe-derne i den forbindelse.

Som et led i at styrke den internationale opmærksomhed på biosikring og forsvarlig forskning, indgår CBB i forskellige inter-nationale arbejdsgrupper, herunder med BTWC, UN Office for Disarmament Affairs (UNODA), Global Health Security Agenda (GHSA) og WHO. I 2020 er CBB, sammen med det amerikan-ske udenrigsministerium, medformand i den biologiske arbejds-gruppe i Global Partnership Against the Spread of Weapons and Materials of Mass Destruction. CBB indgår også i partnerskabs-programmer og udbyder kurser, der hjælper andre lande med at opbygge et biosikringssystem og skabe konsensus omkring etik og forskning. Specielt den danske indsats i Kenya fra 2014 til 2019 kan fremhæves. I partnerskab med kenyanske myndighe-der blev forholdene på cirka 100 kenyanske forskningsfaciliteter og laboratorier undersøgt og resultaterne omtalt i en artikel. Nøg-lepersonale fik uddannelse i biosikring og kenyanske myndighe-der fik støtte til at opbygge et nationalt system for biosikring.

Hvad CBB gørCBB arbejder målrettet for at oplyse biovidenskabelige studeren-de på videregående uddannelser og forskere om den biologiske trussel, herunder hvad de kan gøre for at undgå, at deres vi-den og færdigheder bliver misbrugt til skadevoldende formål, og hvad deres etiske ansvar er som fagpersoner. Målgruppen gøres også bekendt med den danske biosikringslovgivning, så de er opmærksomme på, at der findes forskning, som kan kræve en tilladelse eller forudgående vejledning. CBB arbejder for, at både forskningsmiljøer og virksomheder tager ansvar for at opbygge en stærk biosikringskultur, så lovgivningen ikke står alene, men støttes af et fælles fokus på biosikring og forsvarlig forskning. Som en del heraf formidler CBB det førnævnte videnskabsetiske kodeks, der direkte omhandler biologi med misbrugspotentiale og forsvarlig forskningspraksis (109). I foråret 2019 foretog CBB desuden en række interviews, der havde fokus på biosikringskul-tur, med sikringsansvarlige fra forskellige virksomheder med en biosikringstilladelse. Resultater fra disse samtaler blev samlet i en artikel til CBB’s internationale nyhedsbrev, Biosecurity Insight (110). Formålet med interviewene var bl.a. at få indblik i, hvordan

Dr. Witaszek og biologisk krigsførelse i Polen

Polen blev invaderet den 1. september 1939 af det nazistiske Tyskland, hvilket ind-ledte den Anden Verdenskrig i Europa. Den polske hjemmehær ZWZ-AK brugte både kemiske og biologiske kampstoffer i modstandskampen mod tyskerne. Det mest veldokumenterede eksempel på brug fandt sted i det såkaldte Reichsgau Wartheland i det nuværende vestlige Polen, hvor modstandsgruppen WKZO var aktiv. Den polske læge Franciszek Witaszek byggede improviserede laboratorier i Posen (det nuværen-de Poznań) til produktion af kampstoffer, som blev anvendt mod først dyr og senere mod tyskerne selv. Mindst fem tyske civile blev likvideret på den måde.

Dr. Witaszek havde dog etiske forbehold for anvendelsen af biologiske og kemiske kampstoffer. Forbehold, som bundede i hans kristne tro og i hans lægeløfte. Han drøftede sine bekymringer med biskop Walenty Dymek, som forklarede: ”Når en nation bliver myrdet, må det forsvare sig med alle nødvendige midler”. Dr. Witaszek blev presset af en af lederne i WKZO, kaptajn Franciszek Pawela, som sagde, at brug af alle midler var legitime, når tyskerne forsøgte at udrydde det polske folk fra jordens overflade. Det lykkedes ikke desto mindre Dr. Witaszek at indføre begrænsninger på anvendelsen af bakterier og kemikalier. Han ville ikke acceptere kontaminering af tyske madlagre eller smitte af sårede tyske soldater fra Østfronten.

I april 1942 blev Dr. Witaszek og andre medlemmer af WKZO arresteret af det hemme-lige tyske politi Gestapo. Dr. Witaszek blev underkastet tortur og dømt til døden. Den 8. januar 1943 blev han sammen med 29 andre WKZO-medlemmer henrettet i den tyske koncentrationslejr Fort VII uden for Posen (107) (108).


2020

at fremhæve, at tilhængerne af Islamisk Stat i høj grad brugte internettet til at muliggøre et bioterrorangreb. Både til kommuni-kation og for at indkøbe produkter, som kunne bruges til at udøve bioterror. Det må forventes, at dette fænomen er kommet for at blive, og at terrorgrupper eller deres tilhængere hele tiden vil få nye teknologiske muligheder for at gennemføre bioterror.

Kriminelle individer og grupper har i de senere år forsøgt at mis-bruge biologiske agens. Hovedparten af disse sager vedrører for-søg på enten at skade sig selv (selvmord eller selvmordsforsøg) eller skade andre individer, men der har også været forsøg på menneskeskabt smittespredning eller afpresning for at opnå øko-nomisk profit. I Kina har kriminelle grupper i 2019 anvendt droner til menneskeskabt smittespredning af et dyrepatogen.

COVID-19 pandemien understreger behovet for forskning i farli-ge og smitsomme infektionssygdomme. Men samtidig må denne forskning ikke ende med at skabe flere problemer end den løser. Forskning i farlige biologiske stoffer skal tjene et klart rationale, og risikoen må ikke være større end fordelene. Denne proble-matik vil kun vokse i takt med, at stadig flere videnskabsfolk i højsikkerhedslaboratorier vil forsøge at foregribe fremtidens bio-logiske trusler ved at manipulere med biologiske agens, herun-der i Gain-of-Function studier. De historiske erfaringer viser, at selv i de mest sikre højsikkerhedslaboratorier kan der forekomme uheld og ukontrollerede udslip. Truslen er, at et ukontrolleret ud-slip kan medføre, at en smitsom sygdom, som der ikke findes nogen behandling for eller nogen vaccine mod, slipper løs og starter en epidemi.

Det er i det perspektiv væsentligt, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner implementerer biosikring, så materiale og teknologi med dobbelt anvendelighed ikke kan blive misbrugt af ondsindede aktører. Det er ligeledes væsentligt, at nye viden-skabelige opfindelser udvikles under forsvarlige forhold og med fokus på det mulige misbrugspotentiale. Danmark kan ikke løfte denne opgave alene, men skal tværtimod samarbejde med li-gesindede lande og hjælpe de lande, som har en interesse i at udvikle et biosikringssystem, og som deler ønsket om forsvarlig

7konklusionDen bioteknologiske revolution vil i de kommende år og årtier ændre menneskehedens levevilkår. Ikke mindst når fremskridt inden for syntetisk biologi i voksende omfang smelter sammen med fremskridt inden for andre teknologier og på den måde ska-ber en synergieffekt. Bioteknologi er allerede en del af hverdagen for almindelige mennesker og vil i endnu højere grad blive det i de kommende år.

Som udgangspunkt er denne udvikling både uundgåelig og grundlæggende positiv, men det er samtidig nødvendigt at være opmærksom på de medfølgende risici. COVID-19 pandemien demonstrerer, hvor sårbar menneskeheden er i forhold til infekti-onssygdomme. Denne trussel vil også være der, hvis ondsindede personer skulle slippe en smitsom og dødelig infektionssygdom løs. Det faktum, at stater, terrorgrupper og kriminelle aktører tidli-gere har forsøgt at anvende biologiske kampstoffer, viser, at trus-len er reel.

Det kan konstateres, at stormagter i disse år forsker i de militære anvendelsesmuligheder af bioteknologi. Somme tider som reak-tion på en påvist eller formodet udvikling hos rivaliserende stor-magter. Selvom en del af denne forskning ikke vil være omfattet af BTWC, er det muligt, og ligefrem sandsynligt, at stater som minimum vil studere muligheden for at udvikle en ny generation af pålidelige, målrettede og effektive biologiske våben. Det kan ikke udelukkes, at nogle stater vil tage skridtet videre og rent faktisk udvikle og producere den type våben. Det er i den forbindelse urovækkende, at militærfolk og højtstående politikere har luftet muligheden for at udvikle genetiske våben, som kan målrettes til bestemte etniske grupper.

Enkeltpersoner, som er tilhængere af Islamisk Stat, har flere gan-ge forsøgt at gennemføre bioterrorangreb i de senere år, men er ikke lykkedes hermed. De historiske erfaringer viser, at det ofte i praksis er vanskeligt at fremstille og anvende biologiske kampstoffer. På den anden side har der været mindst ét forpurret terrorkomplot i Tyskland, hvor tilhængere af Islamisk Stat kom tæt på at gennemføre et angreb, som kunne have resulteret i tab af et stort antal menneskeliv. Det er i den forbindelse nødvendigt


videnskab. Intentionen er ikke at blokere for videnskabelige eller teknologiske fremskridt, men at sikre, at udviklingen finder sted på forsvarlig vis og med minimal risiko for misbrug. Det kræver til syvende og sidst også en etisk stillingtagen der er imod biologi-ske våben og misbrug af bioteknologi, men for forsvarlig viden-skab til gavn for menneskeheden. International lovgivning og de danske biosikringsregler afspejler denne etiske stillingtagen, men disse love og regler skal samtidig tilpasses for at følge med tiden og den bioteknologiske revolution.

Foto: Istock


2020

Darknet: Et begreb, som anvendes om websteder på det såkaldte Deep Web (websteder, som ikke kan findes med søgemaskiner), der kan anvendes til kriminelle aktiviteter, herunder illegalt køb og salg af biologiske agens.

DNA: Deoxyribonucleic acid, dvs. et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange virus.

Dobbelt anvendelighed: At udstyr eller ny teknologi kan an-vendes til både fredelige og offensive formål.

Epidemi: En hurtig udbredelse af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område og inden for en forholdsvis kort periode.

Fermentering: Kemisk proces som katalyseres af eller foregår pga. mikroorganismer og deres enzymer. Kan bruges til at lave eksempelvis alkohol, men også til at producere antibio-tika. Fermentering finder sted i fermentorer eller i bioreaktorer.

Fragmentationsbombe: Bombe, der ved eksplosionen splin-tres i mange små, skarpe stumper.

Fremføringsmidler: Sprayanordninger og andre systemer, der er i stand til at sprede farlige biologiske stoffer.

Gene drives: Teknologi, som anvendes til at ændre i arters arveanlæg.

Geneve-protokollen: International traktat, som forbyder brug af kemiske og biologiske våben i krig, men ikke forskning og udvikling af disse våben.

Genetiske/etniske våben: Biologiske våben, som rammer mennesker med bestemte gener, eksempelvis i en bestemt etnisk gruppe.

Genteknologi: En bred betegnelse for en række metoder til at undersøge og gøre indgreb i det genetiske materiale (arve-massen) hos levende organismer. En ny og populær metode er CRISPR/Cas9, som anvendes til at klippe i, udskifte og tilføje gener på en brugervenlig måde.

8 ordforklaringAerobiologi: En gren af faget biologi, som handler om hvordan

luftbårne organismer eller biologisk materiale bliver spredt med vinden.

Big data: Indsamling, opbevaring og analyse af store mængder af data. Eksempelvis for at finde et bestemt mønster i en befolknings genomdata.

Bioberedskab: Metoder, procedurer og remedier samt operativ evne til imødegåelse af menneskeskabte hændelser med biologiske stoffer.

Biologisk agens: Våbenegnet biologisk stof.

Biologisk forsvar: Forsvar mod naturlige eller menneskeskabte biologiske trusler.

Biologisk krigsførelse: Brug af biologiske kampstoffer eller biologiske agens til krig eller oprørskamp.

Biologisk våben: Et skadeligt biologisk agens (kampstof) i kombination med et fremføringsmiddel.

Biohacking: Bioteknologisk bevægelse, som forsker i og eksperimenterer med bioteknologi uden for de traditionelle universitets- og forskningsmiljøer. Et medlem af denne be-vægelse kaldes en biohacker.

Biokriminalitet: Misbrug af biologiske stoffer i et kriminelt øjemed.

Biosikring: Tiltag for at forebygge misbrug af biologiske stoffer, relaterede materialer, fremføringsmidler samt teknologi.

Bioterror: Brug af biologiske kampstoffer til terror.

Bitcoin: Et online betalingssystem og en virtuel valuta.

BTWC: Biological and Toxin Weapons Convention. International aftale, som forbyder biologiske våben.

Cloudteknologi: Et begreb, som dækker levering af software, service og tjenesteydelser via internettet.

Crowdsourcing: Brug af en gruppe af mennesker til i fælles-skab at løse et bestemt problem eller nå et bestemt mål.


Resolution 1540: Vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd i 2004. For-pligter medlemsstater i FN til at træffe tiltag for at forhindre misbrug af materiale egnet til at lave masseødelæggelses-våben.

RNA: Ribonucleic acid, som består af kæder af nukleotider og har forskellige funktioner i en celle.

Sekvensere/sekventere: Analysere og registrere rækkefølgen af baser (A, T, G og C) i et stykke DNA.

Syntese: At danne komplekse biologiske forbindelser ud af simple kemiske stoffer.

Syntetisk biologi: Et bredt begreb, som dækker over, at viden-skabsfolk kan designe og fremstille helt nye eller delvist nye biologiske systemer – fra enkeltmolekyler til hele organismer.

Tavs viden: Viden, som er svær at overføre fra én person til en anden ved hjælp af at skrive det ned eller verbalisere det. Det er i stedet nødvendigt at lære det på stedet, eksempel-vis ved at følge en mentor.

Teknologi med misbrugspotentiale: Teknologi, som både kan bruges til gavnlige og skadelige formål, altså til udvikling af biologiske våben.

Ukontrolleret udslip: Uheld med farligt biologisk stof fra et la-boratorium eller lignende, som rummer en akut eller potentiel trussel for samfundet.

Viral vektor: Brug af virus som transportmekanisme. Eksem-pelvis af gener, som skal overføres til celler eller væv i forbin-delse med genterapi.

Våbengørelse: En teknisk proces, hvorved biologisk våbeneg-net stof gøres til et kampstof.

WKZO: Wielkopolskie Kierownictwo Związku Odwetu (polsk). Wielkopolska Ledelsen af Sammenslutningen for Gengæl-delse. Polsk modstandsgruppe i det tysk-besatte vestlige Polen, som var en del af den polske hjemmehær ZWZ-AK. WKZO blev elimineret af den tyske besættelsesmagt i 1942.

Zoonose: Infektionssygdom, der overføres mellem dyr og mennesker.

GoF: Gain-of-Function. Eksperimenter, som bl.a. gennem mutationer giver mikroorganismer nye eller forbedrede egen-skaber.

Hybridkrig: Krigsførelse, hvor man blander forskellige magtmid-ler for at nå et bestemt mål. Det kan være cyberangreb, fake news eller ansporing af folkelige uroligheder i en fremmed stat. Brug af militærmagt kan indgå, men er ikke nødvendig-vis det primære instrument.

Inkapaciterende biologiske våben: Biologiske våben, som primært gør en person ukampdygtig, men ikke nødvendigvis har en dræbende effekt.

Insider: En person med adgang til og viden om, hvordan noget værdifuldt eller farligt kan misbruges.

Kimlinjen: Den ubrudte række af cellegenerationer, der forbin-der de frigjorte kønsceller fra en individgeneration med de færdige kønsceller i den følgende individgeneration.

Kimære virus: En kimære er et græsk fabelvæsen sammensat af dele fra forskellige dyr. En kimære virus er et biologisk agens, som er sammensat af forskellige virus, og som derfor rummer helt nye egenskaber.

Kontrolbelagt materiale: Biologiske stoffer og fremførings-

midler og relaterede materialer, herunder teknologi, der er underlagt dansk biosikringslovgivning.

Kunstig intelligens: Maskiner, som efterligner den menneskeli-ge intelligens i form af analyse, problemløsning, mønstergen-kendelse, sprogbeherskelse og -forståelse osv.

Misinformation/fake news: Udbredelse af fejlagtige eller bevidst løgnagtige oplysninger.

”Off-target effects”: Bivirkninger ved brug af genteknolo-gi. I modsætning til bivirkninger ved medicin er ”off-target effects” ved genteknologi af en mere permanent natur og af samme grund mere alvorlige.

Open Science: En bevægelse, som ønsker at gøre videnska-belig forskning tilgængelig for alle i samfundet.

Pandemi: En smitsom infektionssygdoms udbredelse over en hel verdensdel eller flere verdensdele.


2020

9litteraturliste

11. Congressional Research Service. Emerging Military Techno-logies: Background and Issues for Congress. https://fas.org/sgp/crs/natsec/R46458.pdf : s.n., 2020.

12. FDA. Safeguarding Pharmaceutical Supply Chains in a Global Economy. [Online] 30. oktober 2019. https://www.fda.gov/news-events/congressional-testimony/safeguarding-pharmaceutical-supply-chains-global-eco-nomy-10302019.

13. Carus, W. S. A Short History of Biological Warfare: From Pre-History to the 21st Century. National Defense Univer-sity Press, 2017.

14. Ouagrham-Gormley, S. B. Barriers to Bioweapons: The Challenges of Expertise and Organization for Weapons Development. s.l. : Cornell University Press, 2014.

15. Gross, M. J. The Pentagon’s Push to Program Soldiers’ Brains. The Atlantic. [Online] November 2018. https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2018/11/the-pentagon-wants-to-weaponize-the-brain-what-could-go-wrong/570841/.

16. Peck, M. The Russian Military Will Soon Assign Soldiers Based on Their “Genetic Passports”. The National Inte-rest. [Online] 12. november 2019. https://nationalinterest.org/blog/buzz/russian-military-will-soon-assign-soldi-ers-based-their-genetic-passports-95646.

17. Dirks, E. and Leibold, J. Genomic surveillance: Inside China’s DNA dragnet. https://www.aspi.org.au/report/genomic-surveillance : Australian Strategic Policy Insti-tute, 2020.

18. Tucker, P. The US Army Is Making Synthetic Biology a Priority. Defense One. [Online] 1. juli 2019. https://www.defenseone.com/technology/2019/07/us-army-ma-king-synthetic-biology-priority/158129/.

19. Leitenberg, M. and Zilinskas, R. A. The Soviet Biological Weapons Program: A History. s.l. : Harvard University Press, 2012.

1. Guterres, A. Twitter. [Online] 6. juli 2020. https://twitter.com/antonioguterres/status/1280253941784215554.

2. UN News. COVID-19 threatening global peace and security, UN chief warns. [Online] 10. april 2020. https://news.un.org/en/story/2020/04/1061502.

3. Warmbrod, K. L., Revill, J. and Connell, N. Advances in Science and Technology in the Life Sciences and their Implications for Biosecurity and Arms Control. Geneva, Switzerland : UNIDIR, 2020. https://doi.org/10.37559/SecTec/20/01.

4. Crawford, D. H. Deadly Companions. s.l. : Oxford University Press, 2009.

5. Kupferschmidt, K. How Canadian researchers reconstituted an extinct poxvirus for $100,000 using mail-order DNA. Science. [Online] 6. juli 2017. https://www.sciencemag.org/news/2017/07/how-canadian-researchers-reconsti-tuted-extinct-poxvirus-100000-using-mail-order-dna.

6. Hummel, S. and Burpo, F. J. Small Groups, Big Weapons: The Nexus of Emerging Technologies and Weapons of Mass Destruction Terrorism. https://ctc.usma.edu/wp-content/uploads/2020/04/Nexus-of-Emerging-Te-chnologies.pdf : Combating Terrorism Center at West Point, United States Military Academy, 2020.

7. Noyce, R. S. and Evans, D. H. Synthetic horsepox viruses and the continuing debate about dual use research. PLOS Pathogens. [Online] 2018. https://journals.plos.org/plospathogens/article?id=10.1371/journal.ppat.1007025.

8. Thao, T. T. N., Labroussaa, F. and Ebert, N. Rapid recon-struction of SARS-CoV-2 using a synthetic genomics platform. Nature. [Online] 2020. https://www.nature.com/articles/s41586-020-2294-9.

9. Kazmierczak, M., et al. China’s Biotechnology Development: The Role of U.S. and Other Foreign Engagement. s.l. : Gryphon Scientific & Rhodium Group, 2019.

10. West, R. M. and Gronvall, G. K. CRISPR Cautions: Bio-security Implications of Gene Editing. Perspectives in Biology and Medicine. 2020, Vol. 63, 1, pp. 73-92.


2020

27. Kania, E. Minds at War: China’s Pursuit of Military Dominan-ce Through the Cognitive Sciences and Biotechnology. PRISM. 2019, Vol. 8, 3, pp. 82-101.

28. Yasinski, E. China Clamps Down on Foreign Use of Chinese Genetic Material and Data. The Scientist. [Online] 17. juni 2019. https://www.the-scientist.com/news-opinion/china-clamps-down-on-foreign-use-of-chinese-genetic-material-and-data-66016.

29. Kuiken, T. U.S. Trends in Synthetic Biology Research Funding. https://www.wilsoncenter.org/sites/default/files/media/documents/publication/final_web_print_sept2015.pdf : Wilson Center, 2015.

30. Gehrke, J. Genetic information is the newest front in US-China great power competition. The Washington Examiner. [Online] 2. juli 2019. https://www.washingtone-xaminer.com/policy/defense-national-security/genetic-in-formation-is-the-newest-front-in-u-s-china-great-pow-er-competition.

31. Stars and Stripes. New theaters of warfare for US-Japan alliance: Genome-editing technology suggests military nightmares. [Online] 25. juli 2020. https://www.stripes.com/news/pacific/new-theaters-of-warfare-for-us-ja-pan-alliance-genome-editing-technology-suggests-milita-ry-nightmares-1.638812.

32. Asia Times. Taiwan to upgrade lab for biological warfa-re defense. [Online] 8. januar 2019. https://asiatimes.com/2019/01/taiwan-to-upgrade-lab-for-biological-warfa-re-defense/.

33. Lee, A. A California couple was heartbroken to say good-bye to their beloved dog, Marley. So they cloned him. CNN. [Online] 27. februar 2020. https://edition.cnn.com/2020/02/27/us/california-family-clones-dog-trnd/index.html.

34. Amazon. DIY Bacterial Genome Engineering CRISPR Kit . [Online] https://www.amazon.com/DIY-Bacterial-Geno-me-Engineering-CRISPR/dp/B071ZXW1TW.

20. Warrick, J. Poisoning of Russian ex-spy puts spot-light on Moscow’s secret military labs. The Was-hington Post. [Online] 19. marts 2018. https://www.washingtonpost.com/world/national-security/poiso-ning-of-russian-ex-spy-puts-spotlight-on-moscows-secret-military-labs/2018/03/18/9968efb6-2962-11e8-b79d-f3d931db7f68_story.html.

21. Zilinskas, R. A. The Soviet Biological Weapons Program and Its Legacy in Today’s Russia. https://ndupress.ndu.edu/Media/News/Article/848207/the-soviet-biologi-cal-weapons-program-and-its-legacy-in-todays-russia/ : National Defense University Press, 2016.

22. Sharkov, D. Vladimir Putin Stokes Biological Weapon Fears and Memes, Saying Foreigners Are Collecting Russian DNA. Newsweek. [Online] 31. oktober 2017. https://www.newsweek.com/vladimir-putin-stokes-biological-we-apon-fears-and-memes-saying-foreigners-are-697762.

23. The Moscow Times. Russia Is a ‘Distinct Civilization,’ Putin Says. The Moscow Times. [Online] 18. maj 2020. https://www.themoscowtimes.com/2020/05/18/rus-sia-is-a-distinct-civilization-putin-says-a70295.

24. Президента России. Указ Президента Российской Федерации от 11.03.2019 г. № 97: Об Основах государственной политики Российской Федерации в области обеспечения химической и биологической безопасности на период до 2025 года и дальнейшую перспективу. [Online] 11. marts 2019. http://kremlin.ru/acts/bank/44066.

25. Tass. Putin: genetic research comparable to 20th century atomic project in scope. [Online] 14. maj 2020. https://tass.com/science/1156385.

26. Kania, E. and VornDick, W. China’s Military Biotech Frontier: CRISPR, Military-Civil Fusion, and the New Revoluti-on in Military Affairs. Jamestown Foundation. [Online] 8. oktober 2019. https://jamestown.org/program/chinas-military-biotech-frontier-crispr-military-civil-fusi-on-and-the-new-revolution-in-military-affairs/.


42. Strack, C. The Evolution of the Islamic State’s Chemical Weapons Efforts. CTC Sentinal. 2017, Vol. 10, 9, pp. https://ctc.usma.edu/the-evolution-of-the-islamic-sta-tes-chemical-weapons-efforts/.

43. Dearden, L. Isis-supporting couple planned Christmas terror attack after meeting on online dating site. The Independent. [Online] 8. januar 2018. https://www.independent.co.uk/news/uk/crime/isis-christmas-terror-attack-plot-couple-derby-explosives-old-bailey-bomb-ri-cin-online-dating-muslim-a8148061.html.

44. Southworth, P. French police foil terror attack using highly toxic RICIN six days after Paris knife rampage. The Daily Mail. [Online] 18. maj 2018. https://www.dailymail.co.uk/news/article-5743827/French-government-says-foiled-at-tack-2-brothers-held.html.

45. CBB. Islamisk Stat og brug af ricin til terror. https://www.biosikring.dk/fileadmin/user_upload/PDF_FILER/Artikler/Islamisk_Stat_og_brug_af_ricin_til_terror.pdf : s.n., 12. april 2019.

46. Süddeutsche Zeitung. Giftmenge reichte rechnerisch für bis zu 27 000 Tote und Verletzte. [Online] 30. august 2019. https://www.sueddeutsche.de/politik/rizin-koeln-gutach-ten-opferzahl-1.4582028.

47. Deutsche Welle. Acht Jahre Haft wegen geplanter Rizin-Attacke. [Online] 26. juni 2020. https://www.dw.com/de/acht-jahre-haft-wegen-geplanter-rizin-at-tacke/a-53952259.

48. ProMED. Anthrax Toxin Letters - Tunisia: (Tunis) Human Targets, Suspected, Request For Information. [Online] 4. marts 2019. https://promedmail.org/pro-med-post/?id=20190304.6348570.

49. Cordall, S. S. Tunisia’s mysterious poison letters spark concern of new terror tactic. The National. [Online] 6. marts 2019. https://www.thenational.ae/world/mena/tunisia-s-mysterious-poison-letters-spark-con-cern-of-new-terror-tactic-1.833787.

35. Regalado, A. Some scientists are taking a DIY coronavirus vaccine, and nobody knows if it’s legal or if it works. MIT Technology Review. [Online] 29. juli 2020. https://www.technologyreview.com/2020/07/29/1005720/george-chu-rch-diy-coronavirus-vaccine/.

36. Reavy, P. Utah woman bought bacteria that causes staph infections, charges state. The Deseret News. [Online] 20. december 2019. https://www.deseret.com/utah/2019/12/20/21032179/utah-woman-bacte-ria-staph-infections-biological-weapon-charges.

37. Walker, H. and Winter, J. Federal law enforcement docu-ment reveals white supremacists discussed using coronavirus as a bioweapon. Yahoo! News. [Online] 21. marts 2020. https://news.yahoo.com/federal-law-en-forcement-document-reveals-white-supremacists-discus-sed-using-coronavirus-as-a-bioweapon-212031308.html.

38. Elder, J. Cybercriminals are taking advantage of the coro-navirus crisis to sell everything from masks and venti-lators to a way to take over a political website for the purposes of ‘raising panic’. Business Insider. [Online] 14. april 2020. https://www.businessinsider.com/darkweb-covid-coronavirus-blood-zoombomb-underworld-2020-4?r=US&IR=T.

39. Interpol. International experts meet on potential threat posed by new technologies. [Online] 5. december 2018. https://www.interpol.int/fr/Actualites-et-evenements/Actualites/2018/International-experts-meet-on-potenti-al-threat-posed-by-new-technologies.

40. Koehler, D. and Popella, P. Mapping Far-right Chemical, Biological, Radiological, and Nuclear (CBRN) Terrorism Efforts in the West: Characteristics of Plots and Perpetra-tors for Future Threat Assessment. Terrorism and Political Violence. 2018, https://www.tandfonline.com/doi/pdf/ 10.1080/09546553.2018.1500365?needAccess=true.

41. Torino Oggi. Fabbricarono ricina per uccidere i rivali in amo-re: quattro estremisti di destra patteggiano pene fino a 4 anni e 6 mesi. [Online] 7. oktober 2019. https://www.tori-noggi.it/2019/10/07/leggi-notizia/argomenti/cronaca-11/articolo/fabbricarono-ricina-per-uccidere-i-rivali-in-amo-re-quattro-estremisti-di-destra-patteggiano-pene-fi.html.


2020

59. Rathje, M. and Andreasen, K. B. Trusselsbreve med ukendt pulver sendt til danske fødevarevirksomheder. TV2 Nyheder. [Online] 24. april 2019. https://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-04-24-trusselsbreve-med-ukendt-pul-ver-sendt-til-danske-foedevarevirksomheder.

60. Bang, B. Hovedsædet i Randers har modtaget et enkelt brev med pulver, trussel og afpresning: Danish Crown har nu indført skrap kontrol ved alle indgange. Børsen. [Online] 24. april 2019. https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/hovedsaedet-i-randers-har-modtaget-et-enkelt-brev-med-pulver-trussel-og-afpresning-danish-crown-har-nu-indfoert-skrap-kontrol-ved-alle-indgan-ge-3cbqc.

61. Huang, Y. Why Did One-Quarter of the World’s Pigs Die in a Year? The New York Times. [Online] 1. januar 2020. https://www.nytimes.com/2020/01/01/opinion/china-swine-fever.html.

62. Zhang, M. and Daly, T. Commercial pig farm in China jams drone signal to combat swine fever crooks. Reuters. [Online] 20. december 2019. https://www.reuters.com/article/us-china-swinefever/commercial-pig-farm-in-china-jams-drone-signal-to-combat-swine-fever-crooks-idUSKBN1YO0JE.

63. Vogel, K. Phantom Menace or Looming Danger?: A New Framework for Assessing Bioweapons Threats. s.l. : Johns Hopkins University Press, 2013.

64. Lentzos, F. Biology’s Misuse Potential. Connections. 2016, Vol. 15, 2, pp. 48-64 .

65. Tucker, J. B. Scourge: The Once and Future Threat of Smallpox. s.l. : Grove Press, 2001.

66. Shah, S. Pandemic: Tracking Contagions, from Cholera to Ebola and Beyond. s.l. : Sarah Crichton Books, 2016.

67. McKay, B. and Dvorak, P. A Deadly Coronavirus Was Inevitable. Why Was No One Ready? The Wall Street Journal. [Online] 13. august 2020. https://www.wsj.com/articles/a-deadly-coronavirus-was-inevitable-why-was-no-one-ready-for-covid-11597325213.

50. Arnaz, F. and Nathalia, T. Terror Group JAD Plans Suicide Attacks With ‘Poison Bombs’. Jakarta Globe. [Online] 15. oktober 2019. https://jakartaglobe.id/news/terror-group-jad-plans-suicide-attacks-with-poison-bombs/.

51. Speckhard, A. and Shajkovci, A. ISIS Chemical-Weapons Expert Speaks. The Daily Beast. [Online] 11. marts 2019. https://www.thedailybeast.com/isis-chemical-we-apons-expert-speaks-in-exclusive-interview?ref=author.

52. Spiegel. Terrorplan mit Giftbombe - Islamistin zu acht Jahren Haft verurteilt. [Online] 26. juni 2020. https://www.spiegel.de/panorama/justiz/koeln-rizin-bombenbauerin-zu-langer-haft-verurteilt-a-960050f0-5c22-4b73-ab8e-3ae19f074749.

53. CBB. Biologisk våbenfremstilling: muligheder og kon-sekvenser. https://www.biosikring.dk/fileadmin/user_upload/PDF_FILER/Andre/biologisk_vaabenfremstilling.pdf : s.n., 18. januar 2013.

54. Lyngsøe, E. Giftsagen fra Kirkebækvej er afsluttet: En tragisk sag med en stakkels skæbne. Viborg Stifts Fol-keblad. [Online] 6. september 2019. https://viborg-folke-blad.dk/artikel/giftsagen-fra-kirkeb%C3%A6kvej-er-afslut-tet-en-tragisk-sag-med-en-stakkels-sk%C3%A6bne.

55. Politiken. Østjyde får tre års fængsel i sag om giftmord. [Online] 26. juni 2014. https://politiken.dk/indland/art5522649/%C3%98stjyde-f%C3%A5r-tre-%C3%A5rs-f%C3%A6ngsel-i-sag-om-giftmord.

56. Politiken. Tip fra FBI startede østjysk sag om giftmord. [Online] 19. juni 2014. https://politiken.dk/indland/art5521443/Tip-fra-FBI-startede-%C3%B8stjysk-sag-om-giftmord.

57. Lexbase. Doktoranden Gurkan Korkmaz döms till fängelse för giftstölder och narkotikabrott. [Online] 28. oktober 2016. https://www.lexbase.se/nyheter/doktoranden-gur-kan-korkmaz-doms-till-fangelse-for-giftstolder-och-nar-kotikabrott/911?s=49dcbcc0a07d829da446718abc4b-bce3.

58. Rakesh, K.M. Bio attack threat to Wipro. The Telegraph India. [Online] 7. maj 2017. https://www.telegraphindia.com/india/bio-attack-threat-to-wipro/cid/1520002.


78. Zimmer, S. M. and Burke, D. S. Historical Perspective — Emergence of Influenza A (H1N1) Viruses. The New Eng-land Journal of Medicine. 2009, Vol. 361, 3, pp. 279-285.

79. Racaniello, V. Origin of current influenza H1N1 virus. Viro-logy Blog. [Online] 2. marts 2009. https://www.virology.ws/2009/03/02/origin-of-current-influenza-h1n1-virus/.

80. Willman, D. The Mirage Man: Bruce Ivins, the Anthrax Attacks, and America’s Rush to War. s.l. : Bantam Books, 2011.

81. Bruggen, K. v. d. Biosecurity challenges in the 21st centu-ry: the case of gain-of-function experiments. [book auth.] S. Whitby, et al. [ed.] Simon Whitby. Preventing Biological Threats: What You Can Do: A Guide to Biological Security Issues and How to Address Them. s.l. : University of Bradford, 2015, pp. 40-58.

82. Piper, K. Why some labs work on making viruses deadlier — and why they should stop. Vox. [Online] 1. maj 2020. https://www.vox.com/2020/5/1/21243148/why-some-labs-work-on-making-viruses-deadlier-and-why-they-should-stop.

83. Arbuthnott, G., Calvert, J. and Sherwell, P. Revealed: Seven year coronavirus trail from mine deaths to a Wuhan lab. The Times. [Online] 4. juli 2020. https://www.thetimes.co.uk/article/seven-year-covid-trail-revea-led-l5vxt7jqp.

84. Leitenberg, M. Did the SARS-CoV-2 virus arise from a bat coronavirus research program in a Chinese laboratory? Very possibly. Bulletin of the Atomic Scientists. [Online] 4. juni 2020. https://thebulletin.org/2020/06/did-the-sars-cov-2-virus-arise-from-a-bat-coronavirus-research-pro-gram-in-a-chinese-laboratory-very-possibly/.

85. Huang, Y. How the Origins of COVID-19 Became Politi-cized. Think Global Health. [Online] 14. august 2020. https://www.thinkglobalhealth.org/article/how-origins-co-vid-19-became-politicized.

68. Osterholm, M. T. and Olshaker, M. Deadliest Enemy: Our War Against Killer Germs. s.l. : Little, Brown and Com-pany, 2017.

69. SSI. Ebola i Vestafrika i 2014 - 2016. [Online] 5. januar 2017. https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/arkiv/ebolatema.

70. Wolfe, N. The Viral Storm: The Dawn of a New Pandemic Age. s.l. : Penguin Books, 2013.

71. Fomsgaard, A. Det er bare en virus - vilde beretninger om virus og kampen mod dem. s.l. : Gyldendal, 2019.

72. U.S. Department of Health and Human Services. Biosafety in Microbiological and Biomedical Laboratories (BMBL) 5th Edition. https://www.cdc.gov/labs/pdf/CDC-Biosa-fetyMicrobiologicalBiomedicalLaboratories-2009-P.PDF : s.n., 2009.

73. Van Boeckel, T. P., et al. The Nosoi commute: a spatial per-spective on the rise of BSL-4 laboratories in cities. arXiv.org. [Online] 2013. https://arxiv.org/abs/1312.3283.

74. Areddy, J. T. Coronavirus Epidemic Draws Scrutiny to Labs Handling Deadly Pathogens. The Wall Street Journal. [On-line] 5. marts 2020. https://www.wsj.com/articles/coro-navirus-epidemic-draws-scrutiny-to-labs-handling-dead-ly-pathogens-11583349777.

75. Chen, F. China goes on biosafety lab building spree. Asia Times. [Online] 7. juli 2020. https://asiatimes.com/2020/07/china-goes-on-biosafety-lab-building-spree/.

76. Klotz, L. Human error in high-biocontainment labs: a likely pandemic threat. Bulletin of the Atomic Scientists. [On-line] 25. februar 2019. https://thebulletin.org/2019/02/human-error-in-high-biocontainment-labs-a-likely-pande-mic-threat/.

77. Furmanski, M. Laboratory Escapes and “Self-fulfilling prophecy” Epidemics. https://armscontrolcenter.org/wp-content/uploads/2016/02/Escaped-Viruses-final-2-17-14-copy.pdf : s.n., 17. februar 2014.


2020

96. Anderson, J., et al. Engineering and ethical perspectives in synthetic biology. EMBO Reports. 2012, Vol. 13, 7, pp. 584–590.

97. Calcara, A., Csernatoni, R. and Lavallée, C. Emerging Security Technologies and EU Governance. s.l. : Routled-ge, 2020.

98. Collingridge, D. The Social Control of Technology. s.l. : Palgrave Macmillan, 1981.

99. Salloch, S. The dual use of research ethics committees: why professional self-governance falls short in preserving biosecurity. BMC Medical Ethics. 2018, Vol. 19, 53.

100. Vöneky, S. Biosecurity – Freedom, Responsibility, and Le-gitimacy of Research. Ordnung der Wissenschaft. 2015, Vol. 2, pp. 117–128.

101. World Medical Association. WMA Declaration of Helsin-ki – Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. [Online] 1964. https://www.wma.net/policies-post/wma-declaration-of-helsinki-ethical-princip-les-for-medical-research-involving-human-subjects/.

102. Peters, A. The global proliferation of high-containment biological laboratories: understanding the phenomenon and its implications. Revue scientifique et technique (International Office of Epizootics). 2019, Vol. 37, 3, pp. 857-883.

103. Hashmi, S. H. and Lee, S. P. Ethics and Weapons of Mass Destruction. s.l. : Cambridge University Press, 2004.

104. Carus, W. S. The History of Biological Weapons Use: What We Know and What We Don’t. Health Security. 2015, Vol. 13, 4, pp. 219-255.

105. ICRC. What does IHL say about terrorism? [Online] https://www.icrc.org/en/document/what-does-ihl-say-about-terrorism.

106. Domaradskij, I. V. and Orent, W. Biowarrior: Inside the Soviet/Russian Biological War Machine. s.l. : Prometheus, 2003.

86. Resnik, D. B. What Is Ethics in Research & Why Is It Impor-tant? [Online] 2015. https://www.niehs.nih.gov/research/resources/bioethics/whatis/index.cfm.

87. Atlas, R. M. Atlas and Dando, M. The Dual-Use Dilemma for the Life Sciences: Perspectives, Conundrums, and Global Solutions. Biosecurity and bioterrorism: biodefen-se strategy, practice, and science. 2006, Vol. 4, 3, pp. 276-286.

88. Weinbaum, C., et al. Ethics in Scientific Research: An Examination of Ethical Principles and Emerging Topics. https://www.rand.org/pubs/research_reports/RR2912.html : Rand Corporation, 2019.

89. Somerville, M. A. and Atlas, R. M. Ethics: A Weapon to Counter Bioterrorism. Science. 2005, Vol. 307, 5717, pp. 1881-1882.

90. Keuleyan, E. Liberty to Decide on Dual Use Biomedical Research: An Acknowledged Necessity. Science and Engineering Ethics. 2008, Vol. 16, 1, pp. 43–58.

91. Selgelid, M. J. Governance of dual-use research: an ethical dilemma. Bulletin of the World Health Organisation. 2009, Vol. 87, 9, pp. 720-723.

92. Green, S., et al. Guidelines to Prevent Malevolent Use of Biomedical Research. Cambridge Quarterly of Healthcare Ethics. 2006, Vol. 15, 4, pp. 432-447.

93. Requarth, T. This is Your Brain. This is Your Brain as a Weapon. Foreign Policy. [Online] 14. september 2015. https://foreignpolicy.com/2015/09/14/this-is-your-brain-this-is-your-brain-as-a-weapon-darpa-dual-use-neuro-science/.

94. Gustafsson, B., et al. The Uppsala Code of Ethics for Scientists. Journal of Peace Research. 1984, Vol. 21, 4, pp. 311-316.

95. Schmidt, M., et al. A priority paper for the societal and ethi-cal aspects of synthetic biology. Systems and Synthetic Biology. 2009, Vol. 3, 1-4, pp. 3-7.


107. Pietrowicz, A. W najtrudniejszych warunkach... Zaplecze studyjno-technologiczne wielkopolskiego Kierownictwa Związku Odwetu (1940–1942). Glaukopis. 2014, Vol. 30, pp. 118-140.

108. Petersen, R. The covert battlefield – Doctor Witaszek, the WKZO and the Polish use of biological and chemical war-fare against The Third Reich. s.l. : Ikke-udgivet, 2019.

109. CBB. Ti videnskabsetiske bud. [Online] 2020. https://www.biosikring.dk/videnskabsetik/.

110. Gylling, L. Biosecurity culture – more than just following rules. [Online] 2019. https://mailchi.mp/6eb53129442a/biosecurity-insight-newsletter-22019.


2020

Statens Serum InstitutArtillerivej 52300 København Swww.biosikring.dk

det biologiske trussels billede 2020 - biosikring...de rosalind franklins forskning banede vejen for...

Documents