den fælles fortælling - visitkerteminde · fase periode signalement ”pionererne” 1870-1880...
TRANSCRIPT
Kystturismen i Danmark - Den historiske baggrund
Et delelement i projektet ”Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystturismebyer”
Udarbejdet i august 2013 af Jørgen Hansen, TexTour
Den fælles fortælling
Den nationale udvikling + fokus på 14 kystferiebyer
Hornbæk, Gilleleje, Tisvildeleje, Liseleje, Humlebæk
Skagen, Løkken og Blokhus
Kerteminde og Marielyst
Klitmøller og Vorupør, Hals/Hou, Øster Hurup/Als
Den fælles fortælling
Den nationale udvikling
H. C. Andersen var den første ”moderne” turist i Danmark
Han rejste ikke af pligt eller i embeds medfør, men fordi
han søgte oplevelser.
Det var ham, der opfandt ”mottoet” ”At rejse er at leve”.
Han har med stor entusiasme beskrevet sin første
togrejse i 1841: ”O, hvilket Aandens Storværk… Vor
vilde Hest fnyser og snøfter, den sorte Damp stiger ud
af hans Næseboer”.
Den fælles fortælling
Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (1)
Drømmen om det naturlige liv
Allerede romerne opfattede livet i byen som ”unaturligt”. Styrkes i 1700-tallet af den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus romantiske opfattelse: Mennesket bør leve i ”naturtilstand”.
Længslen efter det ”naturlige liv” var først en aristokratisk foreteelse, men bredte sig til det bedre borgerskab. Derved skabtes ”landliggerlivet” – der vel at mærke foregår ved kysten, og ikke på landet.
Bedste danske eksempel på romantisk haveanlæg, skabt i 1790’erne
af en schweizisk adelsmand, der fik dansk indfødsret
Den fælles fortælling
Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (2)
Industrialiseringen og tekniske fremskridt
Maskinerne afløste den gamle håndværksarbejder. Der konstrueres nye transportmidler, og rejser bliver dermed tilgængelige for langt flere og bredere kredse.
Dampskib på Storebælt 1828
Jernbane Altona (Hamburg)-Kiel 1844
Jernbane København-Roskilde 1847
Jernbane Aarhus-Randers 1862
Første privatbiler på danske veje 1890’erne
Første danske rutebilrute
Nykøbing-Nysted 1903
Første flyvemaskine 1906
Den fælles fortælling
Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (3)
Sociale forandringer
En ny befolkningsgruppe opstår: borgerskabet
Har råd til at rejse og har mulighed for at holde ferie
Stigende behov for rekreation
og behov for at komme væk fra byens os og larm
Og senere: industriarbejderne
Adskillelse mellem arbejde og fritid
1891 Søndagsarbejdet afskaffes
1919 8 timers arbejdsdag – og efterhånden weekends
1938 Ferieloven: 1 dags ferie for hver måneds arbejde
Den fælles fortælling
Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (4)
Sundhed gennem vand
Det begyndte med kurrejserne
Første kursted i Danmark: Wyk på Föhr (1819)
Ikke kun helbredelse ved mineralrige kilder,
men også ved havbade: det var den rigtige kur
mod en lang række sygdomme og dermed
vejen til virilitet og livskraft!
Mange kuranlæg i Danmark i 1880’erne
De første badehoteller i Danmark: Søndervig og Blokhus i 1884
Den fælles fortælling
Kunstnerne kom først
De kendteste badesteder blev først
besøgt af malere og forfattere
H. C. Andersens Jyllandsrejse i 1859 –
anbefaler Skagen til malere og forfattere
Meïr Goldschmidt i Blokhus (og Løkken) i 1865
Holger Drachmann i Nordsjælland, på Skagen
og på Bornholm lige før og lige efter 1870
Skagensmalerne: Holger Drachmann 1871,
Michael Ancher 1874, P. S. Krøyer 1883
Den fælles fortælling
Det begyndte i 1888
Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København
Den fælles fortælling
Danmarks første ”Touristforening” Udstillingen i 1888 var en stor succes og tiltrak 120.000 udenlandske gæster – men det var klart, at København ikke var gearet til at tage mod turister. Der manglede i den grad hoteller og infrastruktur.
Der var altså behov for en omfattende produktudvikling, og det var baggrunden for stiftelsen af ”Dansk Touristforening” i januar 1889.
Efterhånden oprettedes lokalafdelinger
uden for København:
De første var Kolding og Skanderborg i 1895.
Der blev også stiftet uafhængige turistforeninger
i Vejle, Aarhus, Mariager, Hobro, Silkeborg og Ribe
– for at nævne nogle af de første.
Den fælles fortælling
”Reisebilder aus Dänemark” Det var et scoop, at Turistforeningen i 1890 formåede den kendte danske forfatter Henrik Pontoppidan til at skrive Danmarks første turistbrochure ”Reisebilder aus Dänemark”. Den udkom kun på tysk og priste havet omkring Danmark:
”Havet! Det er her overalt det første og det sidste, Begyndelsen
Og Enden. Hvorhen du rejser i dette Land – bestandig vil dette
Vuggende, endeløse Blaa vinke dig i Møde, før du aner det…”
Straks fra turismens tidligste begyndelse stod havet i centrum
af formidlingen af Danmark som rejsemål.
Den fælles fortælling
De første badehoteller Turistforeningen kastede sig over opgaverne. Det handlede bl.a. om at få etableret badehoteller til et internationalt klientel ved de danske strande. Første resultat var åbningen af Fanø Nordsøbad i 1892.
Den fælles fortælling
De første sommervillaer Danmarks første sommerhusudstykning fandt sted på Kystvej i Hornbæk i 1886 og blev bebygget med ”gedigne sommervillaer”. I Nordjylland blev de to første sommervillaer opført i Blokhus i 1902.
Den fælles fortælling
Weekendhytter sommerhuse Efterhånden som arbejderne og håndværkerne fik mere fritid, opstod i 1920’erne og 1930’erne primitive weekendhytter inden for cykelafstand fra de større byer, f.eks. Kerteminde Sommerby.
Disse ”hyttebyer” var forløberne for de vidtstrakte sommerhusområder, som blev udlagt ved kysterne fra omkring 1950, og som blev udgangspunkt for et veritabelt sommerhusbyggeboom i 1960’erne og 1970’erne.
Den fælles fortælling
Turismen ”demokratiseres” Lejrklubben for Danmark (Dansk Camping Union) blev stiftet i 1926.
Herbergs-Ringen (Danmarks Vandrerhjem) blev stiftet i 1930.
Dansk Folke Ferie blev stiftet i 1938: første-generations feriebyer i Esbjerg, Gilleleje, Middelfart, Karrebæksminde og Marielyst.
Den fælles fortælling
Fire udviklingsfaser fra den spæde begyndelse omkring 1870 til 1980
Den fælles fortælling
Fase Periode Signalement ”Pionererne” 1870-1880 Kunstnere på ”opdagelse”.
”De oprindelige landliggere” 1881-1914 Det bedre borgerskab lejer sig ind hos
lokale eller bygger egen sommervilla. De
første badehoteller og pensionater.
”Sommerinvasionen” 1915-1940 Bredere samfundskredse, dog primært
borgerskabet, lejer sig ind hos lokale eller
bygger selv et mindre sommerhus.
Flere badehoteller og pensionater.
”Demokratiseringen” 1941-80 Alle danskere har i princippet mulighed for
at være turister.
Sommerhusboom, nye feriecentre,
egentlige campingpladser.
Ferier på flere årstider.
Og så vender vi os mod Kerteminde…
Den fælles fortælling
”Kerteminde for to år siden er noget ganske andet end Kerteminde nu. Før 1898 var byen
for de allerfleste et begreb fra Erslevs geografibog, nu er det en turistby, der besøges af det
ganske fede Fyn og en del københavnere med. Fordum var Kerteminde en liden nænsom
flække, der i følelsen af sin ubetydelighed og afsideshed krøb sammen i et par lange tarme
af græs-stenbro – nu, ja nu er der badehotel… I år fik Kerteminde bane til Odense med
en pæn lille station og et grufuldt jernstillads over havnen. Derfor er byen hver søndag
propfuld af turister...."
Artikel i hovedstadsavis (1900)
citeret af Kurt Risskov Sørensen
Den fælles fortælling
Det begyndte i 1880 med kreditforeningsdirektør Kiørboe på Tornøes Hotel. 1897: Kerteminde Herrebadeanstalt 1900: Strandhotellet 1901: Johannes Larsen med følge 1906: Kochs Hotel 1908: Turistforening 1935: Strandbadet
Den fælles fortælling
Strandbadet havde både dame- og herreafdeling! 1926: Første grunde sælges ved Nordstranden 1927: Første telte 1934: ”Badeby” 1940’erne: ”Sommerby”
Den fælles fortælling
Sammenfatning Turismens udvikling i Kerteminde er mere komprimeret end i de fleste andre kystbyer. Kerteminde springer den første pionerfase over – men til gengæld tager udviklingen for alvor fart i anden fase og helt udpræget i det første årti efter 1900. Den udløsende faktor var jernbanen i 1900, der førte til en markant udvidelse af hotelkapaciteten og til stiftelsen af turistforeningen i 1908. Udviklingen i tredje fase er karakteriseret af de mange små hytter og sommerhuse og etableringen af velorganiserede badeforhold i 1930’erne som et udtryk for, at stadig bredere kredse finder vej til Kerteminde som bade- og sommergæster. I fjerde fase sker der reguleringer af de første sommerhusbyggerier, og der etableres en egentlig campingplads.
Den fælles fortælling
De fire udviklingsfaser – Kerteminde
Fase Periode Begivenhed ”Pionererne” 1870-1880 Ingen kunstnere, men familien Kiørboe
indlogerer sig på Tornøes Hotel i 1880.
”De oprindelige landliggere” 1881-1914 Det hele tager fart omkring 1900:
Badeanstalterne, jernbanen, fynbomalerne
med Johannes Larsen samt nye hoteller til
badegæster er stort set samtidige,
turistforeningen stiftes i 1908.
”Sommerinvasionen” 1915-1940 Små sommerhuse og hytter.
Strandbadet.
”Demokratiseringen” 1941-80 Flere sommerhuse, campingplads og
marina.
Den fælles fortælling
Tre generationer af kystferiebyer
Med udgangspunkt i figuren kan det lade sig gøre at udpege kystferiebyer af første, anden og tredje generation.
Hornbæk, Gilleleje, Skagen og Blokhus er éntydigt første-generations-kystferiebyer. Til denne generation henregnes også Løkken og Tisvildeleje – om end det er vanskeligt at finde vidnesbyrd om de to byers rolle i ”pionertiden”. Endelig henregnes Humlebæk til denne kategori, selvom udviklingen i fjerde fase er atypisk.
Til anden generation hører Kerteminde og Marielyst.
Til tredje generation hører Liseleje, Klitmøller, Vorupør, Øster Hurup/Als og Hals/Hou. Denne generation er karakteriseret af, at der kan have været tilløb til turisme tidligere, men at der først igangsættes en egentlig turismeudvikling efter 2. verdenskrig. Det er i øvrigt karakteristisk, at turismeudviklingen hæmmes i de byer, hvor man helt frem til 1960’erne opretholdt et forbud mod udskænkning af alkohol.
Den fælles fortælling