det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med ... · det pædagogiske arbejde med...
TRANSCRIPT
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig
fokus på naturoplevelse og ridning.
Jydsk pædagogseminarium, Århus Udarbejdet af: Bachelorprojekt type 1 Jette Parnset 20. juni 2005 Hold: 02MÅ Vejleder: Christian Knudsen Gruppenr: BP06
Side 1 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
1. INDLEDNING................................................................................................................................... 3
1.1 PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................... 3 1.2 EMNEAFGRÆNSNING ..................................................................................................................... 3 1.3 MÅLGRUPPEN................................................................................................................................ 4
2. METODE ........................................................................................................................................... 5
2.1 DEN HERMENEUTISKE FORTOLKNINGSMETODE............................................................................ 5 2.2 DEN KVALITATIVE METODE .......................................................................................................... 5 2.3 FORFORSTÅELSE............................................................................................................................ 6 DELKONKLUSION ................................................................................................................................ 7
3. STEDET ............................................................................................................................................. 7
3.1 ET RIDECENTER FOR HANDICAPPEDE ............................................................................................ 7 3.2 HVORDAN VIRKER RIDNING PÅ HANDICAPPEDE?.......................................................................... 9 3.3 HEST OG RYTTER......................................................................................................................... 11 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 14
4. LIVSKVALITET ............................................................................................................................ 14
4.1 TEORETISK DEFINITION AF LIVSKVALITETSBEGREBET ............................................................... 14 4.2 ANALYSE AF INTERVIEW MED ANETTE....................................................................................... 18 4.3 ANALYSE AF INTERVIEW MED POUL ........................................................................................... 18 4.4 ANALYSE AF INTERVIEW MED HANNE ........................................................................................ 19 4.5 SAMMENFATNING AF ANALYSER ................................................................................................ 19 4.6 MIN DEFINITION AF LIVSKVALITETSBEGREBET........................................................................... 19 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 20
5. PÆDAGOGISK INDSATS ............................................................................................................ 20
5.1 ANALYSE AF INTERVIEW MED PÆDAGOG.................................................................................... 21 5.2 PÆDAGOGENS ROLLE I ARBEJDET MED LIVSKVALITET ............................................................... 21 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 23
6. NATURENS SÆRLIGE KVALITETER ..................................................................................... 24
6.1 OPLEVELSER................................................................................................................................ 24 6.2 NATUROPLEVELSER .................................................................................................................... 24 6.3 NATURENS RESTITUERENDE VIRKNING....................................................................................... 25 6.4 FLOW ........................................................................................................................................... 26 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 27
7. NATUR............................................................................................................................................. 27
7.1 NATURSYN .................................................................................................................................. 27 7.2 MIT NATURSYN ........................................................................................................................... 28 7.3 NATURENS BETYDNING FOR SUNDHEDEN ................................................................................... 28 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 30
8. KONKLUSION ............................................................................................................................... 30
9. PERSPEKTIVERING .................................................................................................................... 31
LITTERATURLISTE......................................................................................................................... 33
Side 2 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
1. Indledning Mit udgangspunkt for denne opgave er en interesse for heste og oplevelserne ude i naturen.
Før i tiden var hesten et husdyr, og blev brugt som arbejdshest. I dag f.eks på marken har
maskiner overtaget hestekræfterne, og hesten hører til fritids- og sportslivet. Ridning er blevet
en mulighed for alle samfundslag. Mange pædagoger arbejder i dag aktivt med brugen af
heste i forskellige sammenhænge, hvor børn, voksne brugere eller klienter er involverede.
Hesten er beskrevet som et pædagogisk redskab, i f.eks Lena E. Sørensens bog, som jeg
nævner flere steder i min opgave, men jeg synes ordet ”redskab” indikerer en mekanisk
tænkning. Når man arbejder i det pædagogiske felt bliver hesten et pædagogisk virkemiddel,
et levende dyr og ikke et redskab. At inddrage en hest betyder, at inddrage noget levende og
derfor i bund og grund lige så uforudsigeligt som menneskelig væren og handling. Det
pædagogiske udbytte lader sig kun opnå i kraft af, at hesten er et levende væsen.
I min opgave er hesten tænkt som et middel til at nå et mål. Jeg har valgt at sætte hesten i
relation til handicappede og hvad det gør for de handicappedes livskvalitet. Ridning har
betydet meget for mig, og jeg har set mange mennesker finde glæde ved at ride. Jeg har set
mennesker, der er blevet i stand til at folde kroppen lidt bedre ud og rette sig lidt mere op ved
hjælp af ridningen. Derfor fik jeg ideen til at skrive om, hvad ridning specielt gør for den
handicappede, og hvordan naturen kan have indflydelse på den handicappedes livskvalitet. Ud
fra disse tanker stillede jeg følgende spørgsmål:
1.1 Problemformulering Hvilken betydning har ridning i naturen for den handicappedes livskvalitet?
1.2 Emneafgrænsning For at afgrænse begrebet handicappet i min opgave, vil jeg beskæftige mig med
handicappede, hvor der ofte er en ridefysioterapeut tilknyttet. Jeg vil dog ikke komme ind
omkring fysioterapeutens arbejdsfelt, da dette vil blive for omfattende. Brugerens handicap
kan være fysisk betinget enten pga. sygdom eller ulykke. Velvidende at der er en anden form
for ridning, rideterapi, vil jeg undlade at skrive om denne i min opgave. Rideterapi bruges ofte
til misbrugere, misbrugte, anoreksipatienter samt psykisk syge. Disse vil jeg ikke komme
Side 3 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
omkring i min opgave, men udelukkende beskæftige mig med scleroseramte, hvilke har været
sådanne handicappede jeg har interviewet. I min opgave har jeg løbende brugt fiktive navne.
For at opnå en forståelse af hvad naturen gør ved os mennesker, har jeg benyttet mig af bogen
”Børns udeleg” af Patrick Grahn m.fl, da der i bogen beskrives en del om naturens særlige
kvaliteter. Der er forskere som skriver om naturens restituerende virkning bla. forskerparret
Kaplan og Kaplan. Disse har jeg valgt at inddrage i min opgave. Derudover har jeg brugt
mine egne erfaringer fra et tidligere arbejde i en naturinstitution, samt erfaringer fra naturfag
på Jydsk Pædagog Seminarium.
For at finde frem til en definition af begrebet livskvalitet, vil jeg benytte mig af bogen ”Liv og
kvalitet i omsorg og pædagogik” af Per Holm m.fl, da denne bog giver nogle forskellige bud
på, hvordan man kan opfatte livskvalitet. Jeg vil diskutere om livskvalitet overhovedet kan
defineres.
På et center for handicapridning har jeg interviewet tre handicappede personer samt en ansat
pædagog. Dette har jeg gjort i form af samtaleprægede interviews, for at få deres mening om,
hvad livskvalitet er for dem. Jeg har brugt de tre handicappedes interviews som
sammenligningsgrundlag. Herefter har jeg undersøgt, om der er nogle ting, der går igen hos
dem alle tre, som er vigtige for, at de har en god livskvalitet. Jeg har analyseret de tre
interviews udfra en valgt teori og undersøgt, hvilken definition af livskvalitet, der er mest
hensigtsmæssig at benytte i arbejdet med handicappede. Jeg har valgt den kvalitative
interviewform, fordi den giver et dybere og mere personligt indblik i og forståelse for en
handicappet persons liv. I min opgave har jeg valgt at sætte billeder ind fra mine besøg. Dette
har jeg gjort, fordi jeg synes, at billeder fortæller mere end ord.
1.3 Målgruppen Målgruppen jeg har valgt at skrive om er voksne handicappede. Det er personer med fysiske
handicap som følge af ulykke, medfødte eller arvelige sygdomme som f.eks muskelsvind,
spastisk lammelse eller erhvervede sygdomme som f.eks polio og scleroseramte. Det er i
opgaven mest scleroseramte jeg har taget udgangspunkt i, men også handicappede med de
andre ovennævnte sygdomme ville kunne have stor gavn af ridning.
Side 4 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
2. Metode
2.1 Den hermeneutiske fortolkningsmetode Formålet med hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en
tekst betydning. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære. Den
hermeneutiske metode kan orientere mig om praksis, men på en sådan måde, at der åbnes for
nye spørgsmål. Forskningsinterviewet er en samtale om den menneskelige livsverden.
Interviewerne er medskabende af de tekster, de fortolker, og de kan forhandle deres
fortolkninger med deres interviewpersoner. Interviewet er bundet til en bestemt
mellemmenneskelig situation, det udvikler sig mere eller mindre spontant.1
2.2 Den kvalitative metode Den strategi jeg benytter mig af i mit projekt, er den kvalitative metode. Denne metode er
hovedsagelig baseret på observationer, samtaleprægede interviews og fortolkning. Grunden til
at valget for mit vedkommende faldt på denne metode, frem for den kvantitative er, at den
problemstilling jeg beskæftiger mig med i det pædagogiske felt, egner sig bedst til den
kvalitative metode. Det kvalitative interview er en metode til at få indblik i de interviewedes
oplevelser af deres hverdagsverden.2 Den viden jeg erhverver, er en viden jeg derefter vil
tolke for at komme til en øget forståelse af min problemstilling.
Helt konkret stillede jeg de handicappede spørgsmål under mine besøg, disse var dog ikke
strukturerede på forhånd, men blev formuleret undervejs, altså som samtaleprægede
interviews. Jeg lavede observationer, som jeg noterede i en logbog. Dette gjorde jeg for at
have et fyldigt materiale at tolke ud fra, når jeg skulle i gang med opgaveskrivningen.
Da jeg startede min opgave, var jeg ikke i tvivl om hvilken metode jeg ville vælge. For mig
ville samtaleprægede interviews være det optimale. Det viste sig dog undervejs, at det skulle
være lidt sværere end jeg havde forventet. Da jeg sad overfor nogle personer, jeg ikke kendte,
var det svært at komme i gang. Efter at have præsenteret mig og fortalt om min opgave, vidste
jeg pludselig ikke hvordan jeg skulle komme videre. Heldigvis var det nogle utrolig åbne og
positive mennesker jeg talte med. De var gode til at spørge ind til min opgave, så på den måde
1 Steinar Kvale, 2001, s. 56-57 2 Ibid, s. 78
Side 5 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
kom jeg ligeså stille i gang. Da jeg besøgte ridecenteret havde det sneet over en længere
periode, hvilket betød at de handicappede ikke kunne komme ud og ride i naturen, men måtte
ride i ridehallen. Det gjorde mit kvalitative interview mere uddybende, da de alle nu kunne
fortælle om det skønne ved at ride i naturen, da det tydeligt viste sig, at det var det de
savnede.
2.3 Forforståelse Når pædagogen ude i praksis vil prøve at forstå sin målgruppe, kan det ikke undgås, at hun
har en forforståelse af andre mennesker. Pædagogen må være åben og lade sine fordomme
træde i baggrunden. Pædagogen har en forforståelse af andre mennesker, som hun automatisk
vil tage udgangspunkt i. Pædagogen må i dialog, samt indsamle data, som hun må forsøge at
tolke. Dette resulterer i en ny forforståelse, som indeholder nye elementer i forhold til den
tidligere forforståelse.
Da jeg første gang skulle møde min målgruppe, var jeg præget af egne private forforståelser.
Jeg var noget i tvivl om, hvordan jeg blev modtaget, og om målgruppen var interesseret. Jeg
forventede, at nogle ville være mere deltagende end andre, hvilket dog ikke var tilfældet. Alle
var søde og ville meget gerne fortælle om deres oplevelser.
Et eksempel på forforståelse i praksis: Jeg havde en forestilling om, at handicappede ikke
kunne ride særlig godt. På baggrund af mine fordomme, der var blevet til forforståelse, troede
jeg herefter, at dette ville være sådan, hvilket slet ikke var tilfældet. Det viste sig, når nogle af
de handicappede kom til hest, kunne de ride uden hjælp og støtte. Deres synlige handicap
forsvandt fuldstændig på ryggen af hesten.
Et andet eksempel på min forforståelse var, at jeg syntes det er kedeligt at ride i en ridehal.
Derfor valgte jeg netop dette ridecenter, da de her prioriterer at ride ude i naturen. Derfor var
jeg også af den opfattelse, at de som kom der, helst ville ride ude i naturen.
Da det havde sneet i flere dage, kunne hestene ikke stå fast udenfor, derfor skulle der rides i
ridehallen. Jeg var som sagt sikker på, at de fleste ville finde det kedeligt. Det var ikke helt
forkert, men en enkelt havde fået en masse ud af at ride i ridehallen. Hun syntes det var godt
Side 6 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
at blive rettet lidt på. Noget som kan være svært når der rides ude. Ud fra ovenstående mener
jeg, at de handicappedes livskvalitet blev forbedret, hvilket jeg vil uddybe og argumentere for
i afsnittet om livskvalitet.
Delkonklusion Når pædagogen skal udarbejde en interview metode, er det vigtigt, at hun er afklaret med
hvilken metode der er bedst for hende. Herunder hvilken metode der giver hende konkrete
svar på de stillede spørgsmål. Hun må arbejde med sine fordomme og være åben og lydhør.
3. Stedet
3.1 Et ridecenter for handicappede Centeret med handicapridning består af 82 tønder land med bakker, lyng og skov i
Gudenådalens smukke natur. Centret beskæftiger sig udelukkende med handicapridning for
både fysisk og psykisk handicappede. Rytterne er henvist af lægen, og sygesikringen yder
tilskud til ridningen, der er anerkendt som behandling i forbindelse med forskellige
sygdomme som f.eks spastiske lammelser, sclerose, muskelsvind, autisme, mongolisme og
gigt. Også blinde og svagtseende får en enestående oplevelse på
hesteryg. Der er mulighed for at ride i timevis uden at være nødt
til at ride langs trafikerede veje. Der rides på stier i skov, bakker,
eng og ad gamle kirkestier og hulveje. Kuperet terræn giver et
væld af muligheder. På stedet rider de fortrinsvis i naturen, men
gør vejret det svært at være ude, er der ridehal. Der er også
ridebane til rideundervisning, selvom stedet tror på, at det meste kan læres i terrænet. De
lægger stor vægt på sikkerhed, samt at ridning også skal give gode naturoplevelser, samt
styrke sanserne og balancen. Dette vil jeg uddybe i afsnittet om naturens særlige kvaliteter.
De har ansat specialuddannede ridelærerer og fysioterapeuter, som
leder ridetimerne ud fra enkeltes handicap. Før og efter ridning er
der mulighed for hyggeligt samvær i rytterstuen, hvor der er ild i
brændeovnen og kaffe på kanden. Herved bliver også de
mellemmenneskelige relationer styrket3, da dette er godt for den
handicappedes livskvalitet. Dette kommer jeg nærmere ind på i
3 Holm, Per m.fl., 2002, s. 28
Side 7 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
afsnittet om livskvalitet. Som før nævnt er sikkerheden i højsædet, og derfor bruger de
udelukkende heste med et godt temperament; rolige at omgås og sikre
i naturen. Alle deres heste går i flok på store folde med skov og
bakker, og har således et naturligt hesteliv tæt på naturen, hvilket gør
dem rolige og godt tilpas og sikre at ride på i naturen. De bruger
fortrinsvis islandske heste, nordbagger, østrigske haflingerheste, og
har således heste med forskellig størrelse, bredde
og rygsving. De finder en passende hest der
passer til den enkelte, og der er knyttet en fast
hestekyndig hjælper til hver gang. De har
specialrideudstyr, såsom specialsadler,
bagsiddergjord og ægte lammeskind. Ved
ridning på ægte lammeskind kommer rytteren
helt tæt på hesten og udnytter dens bevægelser
og varme. Herudover er der toilet og stald i et plan, hvilket gør det let at færdes frit for både
kørestolsbrugere og gangbesværede.
Hvis jeg skal forholde mig kritisk til dette ridecenter, manglede der efter min mening, mere
kontakt med hesten i stalden. Jeg synes der skulle være mulighed for at hjælpe med at strigle,
sadle op samt passe og pleje hesten. Hos de fleste skaber dette en stor glæde, giver en positiv
udfordring samt stimulerer deres sanser. Når den handicappede mærker hesten giver det
selvtillid, da de kan mærke, at de magter at håndtere et levende dyr.
Et eksempel på hvad der sker, hvis hjælpen ikke tilpasses den handicappede. ”På ridecenteret
hørte jeg en kort historie om en tidligere rytter, Hun fik diagnosen som 45 årig, og det gik i en
periode stærkt ned ad bakke. Da begyndte hun at ride. Store heste i en ridehal. Hun var glad
for ridningen, men efterhånden som hendes balance forringedes, og hun kun kunne gå støttet
af stokke, følte hun ikke at hjælpen og støtten på ridestedet var tilstrækkelig god. Hun kunne
ikke klare sig uden tillid til, at de passede på hende, og hjælpen var ikke stabil. Så skiftede
hun til et andet ridested. Et sted med islandske heste, som hun var mere tryg ved, fordi disse
heste er mindre. Et sted hvor hun red ude, og hvor der var 2 hjælpere og en trækker, der lige
præcis vidste, hvad de skulle gøre. Det gjorde hende tryg. Hun sad i en formbar saddel, der
Side 8 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
støttede godt op om hende. Hun mistede efterhånden følelserne i først den ene så den anden
hånd, og blev mere bange. Samtidig steg hendes vægt, så den lille hest ikke længere var
velegnet for hende, og så sluttede ridningen for hende.”
I det følgende afsnit vil jeg belyse hvad ridning gør for den handicappede.
3.2 Hvordan virker ridning på handicappede? At kunne styre en hest giver selvtillid og mulighed for at se verden i et nyt perspektiv for
mange handicappede. Omgangen med hesten giver en øget ansvarlighed og hesten møder
aldrig op med en masse fordomme, den møder den enkelte, hvor hun er. Det er vigtigt, at have
for øje, at det ikke blot er ridning, det er også ridefysioterapi. Det er ikke blot en træktur eller
en ridetime. Det er utrolig vigtigt, at den handicappede får den rette hjælp og støtte, da
sygdommen blandt f.eks scleroseramte ofte forringes med årene. Her skal hjælpen og støtten
hele tiden tilpasses den scleroseramtes behov.
Handicapridning giver livskvalitet, hvilket jeg uddyber senere i
opgaven. Det var hvad jeg hørte blandt de personer jeg interviewede.
Ridning og samvær med heste giver ikke kun fysisk velvære,
kontakten med de store dyr giver også selvtillid, når den
handicappede får den rette støtte og hjælp. Når de handicappede
rider er de nødt til at følge hestens bevægelser. Næsten alle muskelgrupper røres igennem. Det
styrker bla. motorik, balance, koncentration, kropsbevidsthed, det er tonusregulerende
(afslappende for spasticitet), bækkenbundstrænende, det øger blodcirkulationen og
vejrtrækningen, er sansestimulerende og giver en bedre fordøjelse m.m. 4 For kørestolsbrugere
er ridningen en fantastisk mulighed for at få brugt kroppen og derved styrke muskulaturen,
kredsløbet og tarmsystemet. Det giver bedre velvære og gør dem i stand til selv at medvirke
til forflytninger, her tænker jeg på f.eks til/fra toilet eller seng. Ved ridning får man den
samme bevægelse i bækkenet, som hvis man går. Samtidig styrkes muskulaturen både for og
bag på kroppen, fordi der hele tiden arbejdes for at holde balancen og ikke falde af, når hesten
går op og ned ad bakker. Hestens kropstemperatur er højere end menneskets, og når man
sidder på hesten (specielt på lammeskind), får man en dejlig varme fra hesten.
4 www.handicap-ridning.dk
Side 9 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
I min opgave nævner jeg flere steder, at ridning stimulerer den handicappedes sanser, og øger
herved livskvaliteten. Jeg vil kort nævne de forskellige sanser:
• Den vestibulære sans (balancen) trænes og styrkes ved, at man sidder på hesten og
mærker dens bevægelser.
• Den proprioceptive sans (kroppens/lemmernes stilling og muskelspænding via små
følere i muskler og led). Denne sans har betydning for balance og kropsbevidstheder.
Hvis den er i uorden, bliver bevægelserne klodsede og upræcise.
• Den taktile sans (berørings- og følesansen) er, sammen med de to ovenfor beskrevne,
en primitiv sans. At berøre og blive berørt er vigtigt, da kropsbevidstheden udvikles.
Den taktile sans stimuleres, når rytteren sidder/ligger på hesten, aer og klapper den,
håndterer og styrer den.
• Den visuelle sans (synet). Er vigtig for opretholdelse af balancen, for
koordinationsevnen samt afstandsbedømmelse.
• Lugtesansen og den auditive sans (hørelsen). Lugten af hest, hestegødning og stald,
lyden af hesten på asfalt eller grus, dens prusten/vrinsken – er alt sammen
medvirkende til at danne et helhedsbillede af omgangen med hesten.5
I omgangen med hesten, kan det nærmest beskrives som, at de
handicappede sansemæssig oplever både med hænder, øjne, ører og
følelser, mens de er aktive på hesten. Alle sanser bliver stimuleret
under ridningen, specielt i naturen, og under omgangen med hesten.
Det er ro og harmoni for krop og sjæl.
I bogen ”Hesten som pædagogisk redskab” skriver Lena E. Sørensen, at det er værd at
bemærke at:
5 Lena E. Sørensen, 1999, s. 22-23
Side 10 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
• Relationen mellem hest og rytter er fordomsfri. Her kan den handicappede opleve sig
accepteret og respekteret for den hun er.
• Selvværdsfølelsen bliver styrket. På hesten kan den handicappede overskue verden.
• Den handicappede får øget sin selvtillid. På hesten får den handicappede en følelse af
at mestre og have kontrol.
• På hesten er alle jævnbyrdige.
• Den handicappede bliver en del af et fællesskab med hesten, trækkeren, bagrytteren og
de andre handicappede.
• Det giver spænding og udfordring, da hesten er fysisk stor og stærk at magte.6
Jeg er enig med Lena E. Sørensen, da dette er hvad jeg selv har erfaret og oplevet. Det er ikke
uden betydning hvilken hest den handicappede rider på, det vil jeg komme nærmere ind på i
næste afsnit.
3.3 Hest og rytter Alle heste på stedet er forskellige, både i temperament og i bygning. Det er
sikkerhedsmæssigt vigtigt, at hesten er stabil, både i sind og i gang. Alle heste kan blive
forskrækket for uforudsigelige situationer, men de skal være meget tolerante over for store og
voldsomme påvirkninger. Der er smalle og brede heste, der tager lange eller korte skridt. Det
optimale er at finde netop den hest der opfylder den
enkelte rytters behov.
Når pædagogen, i samarbejde med ridefysioterapeut og
handicappede, skal vælge hest, skal hun altid se på de
individuelle behov og hensyn. Det er vigtigt, at få talt med
den handicappede om hvilke særlige hensyn der skal tages.
Fysiske hensyn ved f.eks lammelser, balance problemer, syns problemer eller andet. Stedet 6 Lena E. Sørensen, 1999, s. 23-24
Side 11 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
skal også vurdere den handicappedes størrelse, for at se hvor stærk hesten bør være. Hvis
f.eks den handicappede har en dårlig balance, skal det ifølge pædagogen fra ridecenteret, helst
være en bred hest med lille rygsving, for at give en god og tryg siddeflade.
Ifølge pædagogen er det også vigtigt, at starte sikkert og roligt op, hvis det er en ny rytter, for
at give en god oplevelse og skabe små succeser i hverdagen. Efter min mening må det være
godt med succesoplevelser, da dette styrker den handicappedes selvtillid. Efterhånden som
den handicappede bliver mere erfaren med ridningen, kan hestevalget revurderes, for evt. at
vælge en hest med større bevægelser eller større udfordringer.
For at illustrere vigtigheden af at tage hensyn til den handicappedes individuelle behov, samt
skabe udfordringer, er her et eksempel fra ridecenteret. Det drejer sig om en mand på 60 år,
som aldrig har redet før, men er blevet anbefalet det af en bekendt. A er en stolt mand, der
sætter store krav til sig selv. Han har sclerose. Hans ønske er at ride ”selv” i natur og
terræn, på skind og uden bøjler – ”back to nature”. A er en garvet golfspiller og hævder
kraftigt, at han ikke har problemer med sin balance. Dog har han fået en lille el-bil til at køre
rundt på banen med. A har problemer med udholdenhed, er dårlig stående og gående samt
stivhed omkring hofter og lænd. Derfor vælges en god, stabil og let ridelig islænder hest med
et lille rygsving, og starter op med skind på hesten. A har store problemer med balancen og
”klamrer” sig fast med hænderne til gjordstroppen, manen og skindet.
Selv har A haft en vidunderlig ridetur. Centeret vurderer til næste ridetime, at A skal prøve en
bjergsadel, men stadig samme hest. Denne sadel er bred i sædet – cowboyagtig – med høj
bagsvidsel der ”løfter” rytteren lidt frem og dermed hjælper til en bedre opstilling i lænden,
ryggen og benene, hvilket giver en bedre balance. Stigbøjlerne er gode at støtte sig til i bakket
terræn, men A rider gerne uden stigbøjler på flade strækninger. A rider på et hold hvor de
rider i naturen. A er meget glad for at ride og det går godt. Målet er ikke nået endnu (at ride
på skind uden bøjler), men det er godt at have noget ”at ride efter”.
Fra pædagogen på stedet kræves der professionel og kvalitetsmæssig korrekt indsats. Her skal
pædagogen i samarbejde med den handicappede, opstille nogle mål med ridningen. Disse mål
kunne omfatte bla. bedre balance, sansestimulation, afspændthed samt opnå en god
kropsholdning. At gå til handicapridning kræver en stor indsats fra den handicappede. Der
Side 12 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
skal ”arbejdes” hårdt, det kan give sved på panden, alt det den handicappede selv kan – skal
hun selv. Til gengæld får den handicappede en stor fysisk, psykisk og social gevinst, samt en
god selvtillid som før nævnt.
”Bare man dog en gang imellem kunne holde fri fra den her krop”, sådan udtalte en
scleroseramt kvinde fra ridecenteret. Hun drømte om at komme ud i det kuperede terræn,
nyde naturen tæt på. Det er her hesten bliver et pædagogisk virkemiddel. Ingen af dem jeg har
talt med vil undvære det. ”Det er godt for mig både fysisk og psykisk. Jeg har fået flere
kræfter i benene og har fået en bedre balance. Og dårligt humør forsvinder efter en ridetur i
naturen”, udtaler hun.
Det er gavnligt for både heste og handicappede, hvis ridningen ikke foregår på en alt for
ensartet og uinspirerende måde. Det absolutte højdepunkt for både handicappede og heste er
ture i det fri over marker, gennem skove og evt. soppeture i strandkanten. Da jeg besøgte
centeret havde der været sne i flere uger. Efter fire uger med snevejr, og ridning inde i
ridehallen, var både de handicappede og hestene efterhånden godt trætte af det. De længtes
efter at komme ud igen. Når de handicappede rider i naturen, får de det optimale udbytte af
ridningen, samværet med hesten og andre ligesindede. Alle sanser påvirkes, når man bevæger
sig i landskabet. Det giver bedre resultater at ride i naturen, og hestens trivsel forbedres.7
Der er begrænset forskning, men gennem besøg på
ridecenteret, erfarede jeg, at ridning forbedrer balance,
gang og taleevne, styrker og løsner muskler og virker
beroligende og afslappende. Formentlig kunne anden
træning give samme resultater. Men ridning udmærker
sig ved, at krop og sjæl bliver hensat for så mange
sansepåvirkninger på en gang – fra hest og natur. Flere
af de personer jeg talte med kunne mærke, at deres gang og balance blev forbedret. Jeg
fornemmede, at de handicappede har gavn og glæde af at gå til ridning. Hesteryggens træning
af muskler og balance, samværet med det store dyr, naturen set fra en anden vinkel, varme fra
hesten og socialt samvær med ligesindede. Det var en effektiv behandling. Jeg fornemmede,
7 Lena E. Sørensen, 1999, s. 24
Side 13 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
at det var en klar forbedring af den handicappedes livskvalitet. Dette vil jeg komme nærmere
ind på i afsnittet omkring livskvalitet.
Delkonklusion Ridning giver livskvalitet, udtaler flere handicappede. Når den handicappede skal vælge et
ridecenter, skal hun se på hvad stedet prioriterer. Er det ridning i naturen eller ridning i en
ridehal. Samtidig skal sikkerheden være i højsædet på stedet. Det er også af stor vigtighed, at
den handicappede har fået oplyst, hvad ridning gør for den enkelte. Det er valg af hest,
individuelle behov og hensyn der skal tages stilling til, i samarbejde med pædagogen på
stedet.
4. Livskvalitet Jeg vil ganske kort inddrage Maslows behovspyramide samt koncentrere mig om Siri Næs’s
teorier om livskvalitet, da jeg mener, at begges teorier kan være et godt bud på, hvordan
pædagogen kan forbedre livskvaliteten hos den handicappede. Jeg vil derefter analysere mine
interviews med de handicappede udfra de valgte teorier og den definition af livskvalitet, jeg
kommer frem til. Til sidst vil jeg give mit eget bud på den definition af livskvalitetsbegrebet,
jeg mener, vil være mest hensigtsmæssig at benytte i det pædagogiske arbejde med de
handicappede.
Jeg tror, det er svært at sige med sikkerhed, hvad man kan gøre for en gruppe mennesker, som
har forskellige handicap, da alle mennesker er forskellige og dermed også har forskellige
opfattelser af livskvalitet. Derfor skal denne opgave heller ikke ses som en facitliste på
forbedring og bevarelse af livskvalitet for handicappede, men som et bud på hvordan den
handicappedes livskvalitet kan forbedres ved ridning.
4.1 Teoretisk definition af livskvalitetsbegrebet Livskvalitet er subjektivt, og det vil være forkert at lave en livskvalitets undersøgelse uden at
spørge disse mennesker om, hvad de oplever som vigtigt i deres liv. Men set i lyset af, at vi
alle bliver præget af de kulturelle og sociale forhold vi opvokser under, mener en række
forskere, at den subjektive side også må have en objektiv vurdering. Det indebærer f.eks at
Side 14 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
pædagoger er nødt til at arbejde med nogle hypoteser om, hvad der kan fremme livskvaliteten
hos den enkelte.8 Livskvalitet er mere end tilfredshed. Man kan godt føle sig tilfreds med sit
liv, som det er, men tilfredsheden kan vi som mennesker opnå under næsten alle forhold. At
være tilfreds kan også forstås som en tilpasning af forhold i den kultur, vi befinder os i. At
være tilfreds er selvfølgelig også en del af menneskets livskvalitet, men det er i virkeligheden
mere dybdegående værdier, som ligger til grund for, at mennesket oplever livskvalitet.
Den finske sociolog Erik Allardt mener, at livskvalitetens objektive side kan studeres gennem
observationer, og at den subjektive side må fortælles af den enkelte, om egen oplevelse af
livet. Han mener, at mennesker, for at opleve en høj livskvalitet, må have tilfredsstillet deres
behov. Især behov som at elske og at være er nødvendige for at kunne skabe relationer til
andre og dermed opleve livskvalitet.9
Abraham Maslow (1908-1970) var amerikansk læge og psykolog. Han har lavet den
”maslowske behovspyramide.” Hans påstand er, at behovene opfyldes nedefra i pyramiden.
Maslows teori siger at alle mennesker har en række behov, og at disse melder sig i en bestemt
rækkefølge. Det enkelte behov melder sig, når et behov på et lavere niveau er dækket, det
skaber et hierarki af behov som må tilfredsstilles før man kan nå frem til selvrealisering.
Mennesket må have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at
dække behovet for fysisk og social sikkerhed.
10
8 Holm, Per m.fl, 2002, s. 25 9 Ibid, s. 26 10 http://da.wikipedia.org/wiki/Behov
Side 15 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Selvrealiseringsbehov: behov for oplevelser, for at dyrke interesser og for at udfolde evner og
fantasi. Ifølge Maslow har mennesker som befinder sig her en sund og frisk personlighed og
handler ud fra sin egen vilje.
Påskønnelse: behov for at indgå i meningsfyldte fællesskaber, få selvrespekt og udføre
opgaver sammen med andre. Behovet for påskønnelse fokuserer på behovet for selvrespekt og
respekt fra andre.
Sociale behov: behov for fællesskab, kærlighed, venskab, tilhørsforhold til familie og venner.
Sikkerhed: behov for struktur og rytme i dagligdagen, sikkerhed, tryghed, orden. Mennesker
har et behov for at føle sig trygge for at kunne trives og udvikles.
Fysiske behov: behov for føde, søvn, hvile, motion/bevægelse, hygiejne, seksualitet og
sansning. Kroppens primærbehov må dækkes, man trænger til vand, mad, luft og en normal
temperatur for at kunne fungere. Disse behov mener jeg er afgørende, da mangel på en eller
flere af disse ting i længere tid vil føre til døden.
Jeg mener, at pyramiden er delt op i primærbehov og sekundærbehov. Under de primære
behov er de fysiologiske behov, behov for tryghed og sikkerhed samt behovet for kærlighed
og social tilknytning. De sekundære behov er behov for anerkendelse og positiv
selvopfattelse, samt selvrealisering.
Den norske psykolog Siri Næss mener, at livskvalitet skal bygges på menneskers behov,
ønsker og forventninger, og at de er i forandring og i udvikling gennem hele livet. De
afhænger af vores sociale og kulturelle forhold, vores alder og vores temperament. Mennesker
med høje forventninger til livet, har altså en større risiko for at opleve manglende
behovstilfredsstillelse end mennesker, der lever et stille og nøjsomt liv. Hun mener, at det er
et subjektivt og psykologisk fænomen, om mennesker oplever livskvalitet. Alligevel har hun
med sine undersøgelser og filosofiske tanker fundet nogle objektive parametre, der har
betydning for, om mennesker oplever livskvalitet.11
11 Holm, Per m.fl., 2002, s. 28
Side 16 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Siri Næss mener, at et menneskes livskvalitet er afhængigt af følgende fire hypoteser:
1. er aktiv – hvilket betyder, at mennesket har muligheder for ved egen kraft og
engagement, at involvere sig i forhold uden for sig selv, at det har energi og kraft nok
til ved egen indsats at gennemføre sine planer, at det har mulighederne for at anvende
sine evner, kapaciteter og færdigheder, og at det har frihed til og mulighed for at
vælge, for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb.
2. har gode mellemmenneskelige relationer – hvilket betyder, at mennesket har mindst
et nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske, og at mennesket har
samhørighedsfølelse og gruppetilhørsforhold til f.eks venner, familie,
arbejdskammerater osv.
3. har positiv selverkendelse – hvilket vil sige, at mennesket opfatter sig selv som
dueligt, nyttigt og værdifuldt, og at mennesket oplever sig selv at kunne klare
hverdagslivets opgaver samt føler sig tilfreds med egen indsats.
4. har en grundstemning af glæde – hvilket vil sige, at mennesket har intensive
oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen, at mennesket er præget af tryghed
og præget af glæden ved, at livet er rigt og givende.
Ifølge Siri Næss kan disse fire hypoteser bruges til at undersøge menneskers livskvalitet. Det
drejer sig om via f.eks interview at få indtryk af følgende variabler: engagement, indsats ved
egen kraft, nære relationer, venskab og samhørighed, selvsikkerhed, selvaccept, oplevelse,
tryghed og glæde. 12 Den teori jeg lige har redegjort for, vil jeg benytte mig af i min analyse.
”Jeg glæder mig til hver torsdag, hvor jeg har ridetime – det er en fantastisk oplevelse –
hesten står klar, og vi rider i naturen. Det er herligt at mærke
hestens rytme – hestens styrke og ro under sig – samt søde
ridekammerater. Ridningen har øget min balanceevne, og jeg har
fået mange stjernestunder; Her er et dejligt miljø, og man føler
sig hensat til norsk idyl – kun få kilometer fra storbyen” udtalelse
12 Holm, Per m.fl., 2002, s. 29, linje 2, 11, 16 og 20
Side 17 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
fra en rytter.
4.2 Analyse af interview med Anette Familien er meget vigtig for Anette. Hun har to børn og en mand, som giver hende god støtte.
Hun har derudover mange venner og bekendte. Anette føler sig værdsat, når familien er glade
og taknemmelige, hvis hun har gjort noget ekstra for dem. For Anette er det vigtigt, at hun
selv tager beslutninger for, hvad der er bedst for hende. I Anettes liv har hun tryghed og
glæde i form af sin familie. Når hun er til ridning, hvor hun gerne rider i naturen, får hun en
masse oplevelser. ”At komme ud hvor jeg normalt ikke kan komme pga. mine ben, er det
bedste der er sket, efter jeg startede til ridning. Pludselig at komme så tæt på dyrelivet i
skoven” udtaler hun. Det giver Anette en følelse af grundstemning af glæde i sit liv, som Siri
Næss mener, er vigtigt for at opnå livskvalitet. For Anette er livskvalitet at have det godt ved
at være i godt humør og have energi til at være aktiv. Ifølge Siri Næss er aktivitet en vigtig del
af oplevelsen af livskvalitet og mellemmenneskelige relationer en vigtig del for at opnå
livskvalitet.
4.3 Analyse af interview med Poul At være fysisk aktiv er for Poul meget vigtigt, og da det er umuligt for ham at passe et
arbejde, og pga. hans handicap, er idrætsaktiviteter alfa omega for Poul. Det er vigtigt for
Poul at komme ud blandt andre, og han mener, at ridecenteret er en god måde. Her møder han
andre ligesindede. Det at have et godt forhold til familien og gode venner, mener Poul er
meget vigtigt. Han har hele tiden haft støtte fra familien gennem hans sygdom. Han har
desuden et par gode kammerater fra en tidligere arbejdsplads, og han mener, det betyder
meget, at en ven holder ved, efter at han er blevet syg og handicappet. Det at være sammen
med ligesindede har stor betydning, når Poul har det skidt, og det er vigtigt for at få det bedre.
Ridning i naturen får Poul til at glemme sin sygdom. ”Man glemmer sig selv på ryggen af
hesten” siger Poul. ”Det at komme så tæt på dyrene i skoven, opleve årstidernes skift, er
noget man ikke oplever inde i byen”. Relationer har også ifølge Siri Næss betydning for en
god livskvalitet. Ridecenteret er et godt sted at møde nye mennesker. At have sin egen bolig
er med til at give Poul tryghed, og ifølge Siri Næss er tryghed vigtigt for at have en god
livskvalitet.
Side 18 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
4.4 Analyse af interview med Hanne Familien betyder meget for Hanne, og så har hun tre trofaste veninder, to fra før hun blev syg
og en fra ridecenteret. Hun har også et meget godt og tillidsfuldt forhold til sin søster, og det
betyder meget for hende. Det betyder også meget for hende, at hun kan komme i ridecenteret
og være sammen med ligestillede, hvor de kan snakke og hygge sig sammen. For Hanne er
det at være fysisk aktiv vigtigt. Hun gik mange gåture før i tiden. Nu er det hesten som fragter
hende rundt i naturen, og hun siger selv, at det virker som en form for terapi for hende. Hvis
hun f.eks er ked af det eller sur, er det bedste at ride en tur ud i naturen, og når hun så kommer
hjem, er hun mere afslappet. For Hanne er det bedste i ugen at komme ud og ride i naturen.
Hanne mener, at livskvalitet er at kunne se en eller anden mening med det man gør, at man
kan se, der er en mening med livet, og at det ikke er surt og gråt det hele. Det behøver ikke at
være et eller andet stort, det kan også bare være at hygge sig over en kop kaffe. Siri Næss
påpeger vigtigheden af at have nære relationer og venskaber som noget vigtigt i forhold til at
have en god livskvalitet.
4.5 Sammenfatning af analyser For at finde frem til, hvad der bliver lagt mest vægt på for at have en god livskvalitet i de tre
interviews, har jeg valgt at lave en sammenfatning af analyserne. Anette, Poul og Hanne
havde flere fælles holdninger til, hvad livskvalitet er for dem. De føler alle tryghed ved at
have familie og venner, bo i egen bolig, samt komme i ridecenteret hvor de kan mødes med
ligestillede. Livskvalitet for dem er også, at de selv bestemmer hvad de vil lave. For dem alle
er det at være fysisk aktiv på forskellige måder meget vigtigt, da de bliver afslappede og
fysisk trætte bagefter. I forbindelse med ridningen er det også et meget godt sted at møde
andre. Familien er det vigtigste, og de har alle en god kontakt til den. Deres venner betyder
også meget for dem. De har det alle godt, når de er i samvær med familie og venner. Det er
også en god livskvalitet for dem, at de kan udrette noget som har betydning, og de føler sig
værdsat.
4.6 Min definition af livskvalitetsbegrebet Til at begynde med vil jeg fastslå, som Siri Næss også siger, at livskvalitet er noget subjektivt
og dermed individuelt fra person til person. Jeg mener dog, at der er nogle ting, som må være
ønskelige for alle for at have et godt liv, i lighed med Siri Næs’s objektive parametre. Med
udgangspunkt i Siri Næss og mine interviews, har jeg fundet frem til de elementer, som jeg
Side 19 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
mener, er vigtige for at have en god livskvalitet. Selvbestemmelse, selvstændighed og frihed
til at leve sit eget liv. For aktivt at kunne skabe sig livskvalitet må det være selv at have
indflydelse på egen tilværelse, selv være med til at vælge og forme de relationer, man indgår
i. En betingelse for livskvalitet må være at have indflydelse på egen tilværelse, hvilket Anette
fortalte, er vigtigt for hende. For Anette er det vigtigt at stå op om morgenen, gøre det meste
selv, have familie og venner, gøre det hun kan og har lyst til samt få en masse gode
oplevelser. Det fremhæves både af Siri Næss og de tre interviewede, at livskvalitet også er,
når de udretter noget der har betydning for dem selv og for andre, da de så føler sig værdsat.
Det er ligeledes vigtigt, at de kan se en sammenhæng og en mening med livet.
Maslow mener, at for at mennesket opnår livskvalitet, forudsætter det, at alle behovene
dækkes. Dette er jeg enig med ham i, men jeg stiller spørgsmålstegn ved prioriteringen af,
hvordan behovene dækkes. Maslow mener, at de fundamentale behov skal dækkes, inden
andre behov kan blive dækket. I et velfærdsland som Danmark har alle mulighed for at få de
fundamentale behov dækket, men det mener jeg ikke er nok for at skabe livskvalitet. Jeg
synes, at det ville være en god ide at sidestille behovene, så der også i det pædagogiske
arbejde kommer mere fokus på selvrealiserende oplevelser. Det vil jeg komme nærmere ind
omkring i afsnittet om naturens særlige kvaliteter.
Delkonklusion Ud fra den viden jeg har tilegnet mig igennem teorien, fik jeg en forståelse for, hvordan jeg
kan være med til at fremme livskvaliteten hos handicappede. For at finde frem til, hvad der
blev lagt mest vægt på for at have en god livskvalitet i mine interviews, valgte jeg at lave en
sammenfatning af analyserne. Der var flere fælles holdninger til, hvad livskvalitet var for de
tre interviewede.
5. Pædagogisk indsats Jeg vil analysere mit interview med pædagogen fra ridecenteret. I analysen vil jeg tage
udgangspunkt i Siri Næss, som taler om livskvalitet. Til sidst vil jeg udfra ovenstående
komme med mit bud på, hvad pædagogens rolle kan være i forhold til arbejdet med
handicappede.
Side 20 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
5.1 Analyse af interview med pædagog Pædagogen, jeg interviewede, mener det er utrolig vigtigt, at man møder den handicappede
som et menneske, ikke som en handicappet. Man skal tage udgangspunkt i personens
interesser og møde dem, hvor de er. Det er vigtigt, at man tager
udgangspunkt i den enkelte person og ikke generaliserer denne
gruppe af mennesker. Dermed bliver støtten til den enkelte også
meget individuel, da alle har individuelle behov og ønsker. Dette
stemmer overens med Siri Næss’ definition af, at livskvalitet er
noget subjektivt og forskelligt fra person til person, og derfor skal
livskvalitet bygges på hver enkelt menneskes behov og ønsker. Den
aktivitet den handicappede har sammen med pædagogen, ridning i
naturen, er ifølge Siri Næss en vigtig del af livskvalitet, at man er aktiv og engageret.
Pædagogen mener også, at det er utrolig vigtigt, med en god indføling, og kan sætte sig ind i
den handicappedes situation. Hun siger, det er vigtigt, at man tør bruge sig selv i sit arbejde –
at man tør vise sine egne følelser, og dermed vise overfor de handicappede, at det er i orden at
vise følelser og være åben omkring det. På denne måde kan man opnå et tillidsforhold til
hinanden. Hun mener endvidere, at det er en vigtig del af arbejdet med handicappede, at sætte
sig ind i deres sygdom og sørge for at videreuddanne sig igennem kurser og temadage.
Pædagogen sagde, at det allervigtigste er, at have et tværfagligt samarbejde med andre
faggrupper. På ridecenteret er der ansat både pædagoger, hjælpere og fysioterapeuter, og de
bruger hinanden meget som sparringspartnere, da alle har forskellige indfaldsvinkler i kraft af
deres uddannelse.
5.2 Pædagogens rolle i arbejdet med livskvalitet Det er vigtigt, at pædagogen har et humanistisk menneskesyn, hvor hun
ser den handicappede som værende aktiv og handlende for at opnå en god
livskvalitet. Pædagogen må arbejde med at forbedre den handicappedes
livskvalitet, samt arbejde med den subjektive side af den. Det kræver, at
pædagogen skaber dialog og skaber tillid, så den handicappede åbner sig.
Hun må skabe tillid, så de åbner sig op overfor hende. Derigennem fås en
større forståelse af, hvad livskvalitet er for den handicappede.
Side 21 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Jeg mener, pædagogen skal arbejde for, at de handicappede er aktive for at fremme deres
livskvalitet, noget som Siri Næss fremhæver som vigtigt. Det er også vigtigt, at de
handicappede har nogle mellemmenneskelige relationer, og derfor skal pædagogen yde en
indsats for, at der bliver skabt disse relationer. Alle mine interviewpersoner var enige om, at
familie og venner er en meget vigtig del af deres liv. En indsats for at hjælpe de handicappede
med at skabe relationer til andre kan gøres ved, at pædagogen laver nogle aktiviteter i
fællesskab med de handicappede, som tager udgangspunkt i ”det fælles tredje”.
Samspilstrekanten, på næste side, handicappet-hest-pædagog illustrer hvordan hesten kan
være et middel til at nå et fælles mål, ”det fælles tredje”. Aktiviteter sammen med andre
handicappede eller aktiviteter med familien og venner kan også arrangeres. Her tænker jeg på
f.eks fællesarrangementer, hvor familie eller venner kan få en ridetur, og herigennem opleve
hvad den handicappede oplever. Det at familie og venner kommer og ser ridecenteret kan
være en idé, da de på denne måde har en bedre forståelse for hvad den handicappede fortæller
om. De får et indblik i hvad den handicappede oplever på sine rideture. Det er vigtigt, at de
handicappede oplever sig selv som duelige, nyttige og værdifulde, og derfor skal pædagogen
arbejde for, at de får mulighed for at yde en indsats, hvor dette bliver indfriet. Der skal helst
være mange succesoplevelser. Dette kan gøres ved, at pædagogen tager udgangspunkt i den
handicappedes ressourcer og hjælper dem til at kunne yde en indsats, som de kan klare.
Det er vigtigt, at de handicappede har tryghed i samværet med hesten, derfor skal pædagogen
arbejde for at skabe trygge rammer. Det kan gøres ved at vise, at pædagogen altid er der til at
hjælpe, når de handicappede har behov for det, og ved at hjælpe dem ud af eventuelle
angstsituationer, som de møder. Et eksempel på dette kunne være hvis en handicappet ikke er
tryg ved hesten hun rider på, så må de i fællesskab finde den rette hest. Det er også
pædagogens opgave at være med i et tværfagligt samarbejde, da man ved hjælp af andre
faggrupper kan få en anden viden om og indsigt i handicappede, og på denne måde kan
pædagoger og andre faggrupper udnytte hinandens styrker og ressourcer.
Side 22 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Personlighed med specifikke behov og særlig adfærd, aktivitet, kammerat.
13
HEST Rum for Almendannelse er med- ”Det fælles tredje” virkende til at udvikle og almendannelse. selvværd, identitet,
betydning og samhørighed.
De fælles oplevelser med og omkring
heste udvikler en række alment
menneskelige kom- petencer:
Indlevelse, ansvar, fællesskab, praktisk
håndelag, motorisk udvikling.
PÆDAGOGHANDICAPPET
Personlighed med behov for viden, erfaringer, oplevelser og fællesskab. Hestekyndig, kulturformidler
almenviden, normer og værdier.
De gensidige påvirkninger/informationer, de tre parter giver hinanden, bla. gennem aflæsning af humør og kropssprog.
Pædagogen bør være opmærksom på hvad der kan forbedre den handicappedes livskvalitet.
Udover samværet med hesten og fællesskabet med de andre handicappede, er der
naturoplevelsen. Jeg mener, at oplevelser i naturen er medvirkende til at højne livskvaliteten
hos den enkelte. I næste afsnit vil jeg redegøre for betydningen af naturoplevelsen og dennes
særlige kvaliteter.
Delkonklusion Gennem interview med en pædagog fik jeg en fornemmelse af hvad de handicappedes ønsker
var for livskvalitet. Pædagogen bør også være afklaret omkring sin rolle i arbejdet med
livskvalitet. Aktiviteter, f.eks det fælles tredje, kan være med til at give gode oplevelser og
13 Lena E. Sørensen, 1999, s. 21
Side 23 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
styrker de mellemmenneskelige relationer. Det tværfaglige samarbejde er herudover en vigtig
opgave.
6. Naturens særlige kvaliteter
6.1 Oplevelser Jeg vil starte med at beskrive hvad der er specielt ved oplevelser. Schouborg m.fl udgår fra
følgende definition: ”Oplevelser er subjektive bevidsthedsfænomener, der har deres udspring
i omgivelserne eller i indre sindstilstande”.14 Derfor behøver to mennesker i den samme
situation nødvendigvis ikke have den samme oplevelse. De kan se de samme ting og være det
samme sted, men deres følelser kan være helt forskellige.
Schouborg m.fl mener, at oplevelser giver muligheder for at
forstå ting på en anden måde end f.eks videnskabelig
tænkning. Der kan f.eks nævnes kunstens udtryksformer,
naturens mangfoldighed og det sociale samvær med
mennesker. Oplevelser berører noget, der ikke kan
analyseres, nemlig menneskers følelser og fantasi. Der kan nævnes f.eks glæde, sorg,
fællesskab, ensomhed, kærlighed og had. Oplevelser tolkes ifølge Schouborg m.fl ud fra vores
sanser og tidligere erfaringer. Vi perciperer oplevelsen, dvs. vi opfatter noget via sanserne.15
6.2 Naturoplevelser Ud fra ovenstående mener jeg, at naturoplevelser er et sanseligt møde med omverdenen, hvor
den handicappedes følelser og nysgerrighed aktiveres på en stimulerende måde. Oplevelser
kan for dem være alt hvad der sker omkring dem, men oplevelser er samtidig det der går ud
over det sædvanlige. Det der pirrer deres nysgerrighed og skærper deres opmærksomhed.
Disse oplevelser er ofte noget de kan tale/fortælle om med andre. Det kan også være en
oplevelse de har lyst til at undersøge nærmere, eller fordybe sig i med henblik på refleksion.
Det må gerne være noget som gør dem godt tilpas. Det kan evt. have en restituerende
virkning, som forskerparret Kaplan og Kaplan skriver om. Det vil jeg komme nærmere ind
omkring i næste afsnit.
14 Schouborg m.fl, 1982, s. 29 15 Ibid, s. 29
Side 24 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
6.3 Naturens restituerende virkning Forskerparret Kaplan og Kaplan har forsket i naturens restituerende virkning på mennesker.
De mener, at naturen giver fascinerende oplevelser samtidig med at den tillader tankerne at
vandre frit. Ikke kun vandrer frit, men også at vandre væk fra normale tanker hen til mere
behagelige. Det var netop disse udtalelser de handicappede omtalte, fra deres rideture i
naturen. Her følte de, at de var i en anden verden, langt fra hverdagens bekymringer og krav.
Her kunne de glemme deres sygdom for en kort stund.
Ifølge forskerparrets teori findes der en balance mellem mennesker og natur. De skriver om
den målrettede koncentration og den spontane opmærksomhed. Den målrettede koncentration
er den vi bruger i hverdagen, på arbejdet eller når vi færdes ude i trafikken. Her modtager vi
unødige informationer, som f.eks reklamer, støj, ukendte ansigter m.m., som kræver vores
opmærksomhed. Dette gør at vi bruger en masse energi, hvilket kan resultere i psykisk
udmattelse. Den spontane opmærksomhed vækkes af fascinationer i vores omgivelser. Det
kræver ikke udmattelse på samme måde, men virker
ifølge parret Kaplan og Kaplan restituerende. Naturen
tilbyder mange forskellige oplevelser, herunder den
æstetiske oplevelse, som Kaplan og Kaplan taler om, og
hvordan denne oplevelse er medvirkende til, at mennesket
ser og forstår sin verden eller en sag, i et andet lys. Parret
mener, at man på den måde gør naturen forståelig gennem
kulturen.16 Forstået på den måde, at når den handicappede
rider i naturen, virker alt stort og overvældende, og den
handicappede bliver et med naturen. Ridekulturen som den
handicappede er blevet en del af gør nu, at naturen ses i et
andet lys.
Naturens rum byder på et utal af forskellige muligheder. Der er mulighed for fysisk aktivitet i
naturen. Der er også mulighed for at lære om naturen. Naturen er også et sted for forskellige
oplevelser. Naturen bliver brugt til rekreation og afstresning, og ifølge forskeren Stephen
Kaplan har naturmiljøer, som før nævnt, en restituerende virkning på mennesket. Naturen
16 Grahn, Patrick m.fl, 2000, s. 16-17
Side 25 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
mener han, giver mulighed for mange fascinerende oplevelser samtidig med, at den restituerer
fra mental træthed. Resultatet bliver en følelse af opladning. Samtidig giver naturen
mennesket mulighed for, at opleve en verden der er væk fra hverdagens bekymringer og
krav.17
Jeg mener, at ridning i naturen er godt for de handicappede. Ved at mærke varmen fra hesten,
fornemme vejret og få mulighed for at se og forstå den
del af verden, naturen, som ellers ikke er tilgængelig for
dem i hverdagen. De handicappede havde alle sanserne i
brug på ryggen af hesten. Jeg fornemmede tydeligt, efter
deres rideture, at de var følelsesmæssigt berørte af det
de havde oplevet og det der foregik. Det blev til en
oplevelse af fællesskab og flow, hvilket jeg vil uddybe i
næste afsnit.
6.4 Flow En tilstand af flow opstår, når de krav der bliver stillet svarer til vores forudsætninger eller
ønsker. Det er en meget motiverende tilstand, i hvilken de handicappede er tæt på at glemme
sig selv, tid og rum.18 Jeg oplevede, at flere af de handicappede udtalte, at det var kedeligt at
ride i en ridehal, de havde brug for at komme ud i naturen. Ud fra dette tolker jeg, at for dem
var der ingen udfordringer i ”kun” at ride i en ridehal. Ridning i naturen er aldrig det samme.
Der er forskellige ruter, og der opstår hele tiden nye situationer. På rideturene i naturen blev
de handicappede optaget af årstidens forandringer, fornemmelsen af varmen fra hesten,
hestens bevægelser, følelsen af at være totalt afslappet og den skønne ro. De bemærkede ikke
at tiden fløj af sted, og før end de vidste af det, var rideturen forbi. Tiden var pludselig gået.
Csikszentmihalyi (1990) har kaldt denne tilstand for flow.19
Fællesskabet opstår mellem f.eks to handicappede der mødes en gang om ugen og rider på
samme hold. De mødes hver onsdag, rider de samme ture, får de samme oplevelser, men
oplever dem på hver sin måde. Ofte rider de uden at tale sammen. Blot det at komme ud på
hesten er en oplevelse i sig selv. Det er først når de er tilbage efter rideturen, hvor de mødes i
17 Grahn, Patrick m.fl, 2000, s. 17 18 Ibid, s. 13-14 19 Ibid, s. 14
Side 26 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
rytterstuen, at de taler om rideturen og deres fælles oplevelser. Oplevelsen af flow oplever de
måske ikke begge. De kan dog godt opnå følelsen af flow, men omkring forskellige
oplevelser. Det er ikke sikkert de oplever forskellige episoder på samme måde.
Ved at være aktiv på hesten, samt være i fællesskab med
ligesindede, tror jeg, at de handicappede opnåede denne
tilstand af flow ind imellem. Tiden var lige pludselig gået, og
de glemte sig selv. Jeg tolker det ud fra de handicappedes
udsagn. ”Vi red en tur i dag, en vej vi ikke har redet på længe. Der var sket så meget efter
stormen. Så mange træer der var væltet. Det var slet ikke til at kende. Utroligt hvad en storm
kan forårsage af ødelæggelser. Vi talte slet ikke sammen på turen. Vi var så opslugte af det
hele, at vi slet ikke kunne sætte ord på. Ja, vi kunne have redet hele eftermiddagen. Utroligt at
komme så tæt på. Alting virker meget større end når vi har set det i fjernsynet”. Udfordringen
består i at de ikke rider den samme tur hver gang. Der sker hele tiden noget nyt i naturen. Der
er aldrig chance for at kede sig, og det bliver aldrig rutine at ride i naturen. Jeg vil
efterfølgende komme mere ind omkring dette i afsnittet om natur.
Delkonklusion Jeg mener, at de handicappede får oplevelser via sanserne ude i naturen, og opnår måske en
tilstand af flow. Det gør de bla. gennem den restituerende virkning naturen har på mennesket.
Det mener jeg på baggrund af ovennævnte teorier. De får mulighed for at komme væk fra
dagligdagens bekymringer. De handicappede fortalte hvordan de glemte sig selv, tid og rum,
de nærmede sig en tilstand af flow.
7. Natur Det at være bevidst om sit eget natursyn betyder ikke nødvendigvis, at man skal tilstræbe en
bestemt holdning til naturen i pædagogisk praksis. Det er pædagogens opgave, at overveje
hvordan holdninger til naturen kan præsenteres på forsvarlig vis.
7.1 Natursyn Vi har alle nogle værdier der påvirker os, og vores måde at praktisere pædagogik på. Disse
værdier påvirker vores menneske og natursyn, og er derfor vigtige at få sat ord på. Vores
natursyn er bestemt af egne livshistorier, forforståelse og af egne personlige erfaringer og
oplevelser. Pædagogen kan medvirke til at gøre de handicappede begejstrede og interesserede,
Side 27 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
ved at vise hendes egen begejstring og entusiasme for naturen. Der skal naturligvis være en
fælles interesse, da det ellers kan være svært at gøre en anden person begejstret. Selvom et
menneske er entusiastisk, betyder det dog ikke at andre lader sig ”rive med” på samme måde.
Det vigtige er, at den handicappede afslutter rideturen med en følelse af, at det gik godt og
turen blev endnu en succes.
7.2 Mit natursyn Mit menneske og natursyn er alt det der findes udenfor døren og i
naturen. Vinden, solen, mælkebøtten mellem fliserne, luften på
en forårsdag, solsikker i en motorvejsrabat, kort sagt alt det der er
under åben himmel. For mig rummer naturen og dens livscyklus
æstetik. De skiftende årstider, naturens skabelse og forfald. I
naturen kan jeg få sansemæssig og æstetiske oplevelser, af både det smukke og det grimme.
Som en del af naturen har vi dyrene.
Dyreoplevelser kan efter min mening give mennesket æstetiske
oplevelser. Som en handicappet udtalte efter en tur i skoven: ”Jeg
så syv dyr i dag – det er da livskvalitet!”. Synet af rådyrene i
skovbrynet, roligt græssende en lun dag, eller kragerne som grådigt
fortærer ådslet af en hare. Begge oplevelser rummer sansemæssig og
følelsesmæssige oplevelser. Ridning forbinder jeg også med en form
for betydning for sundheden. Det vil jeg komme ind på i næste afsnit.
7.3 Naturens betydning for sundheden For handicappede kan ridning være en god måde at motionere på. Skal motion forbedre et
menneskes sundhed, må aktiviteten være tilstrækkelig lystbetonet. Sundhed og livskvalitet
skabes ikke blot i en periode af at indtage ”motion som medicin.” 20 Jeg er af den opfattelse, at
frisk luft, skovture på hesteryg og naturoplevelser for mange kan være indbegrebet af sundhed
og velvære. Jeg fornemmede, at de handicappede følte sig sundere og bedre tilpas, og fik det
bedre med dem selv. Jeg så at de blev bedre tilpas og i bedre humør efter rideturen end da de
ankom til stedet. Det var tydeligt for mig at se på hele deres kropsholdning og mimik. Da de
kom, var de forholdsvis stille, men efter rideturen gik snakken lystigt.
20 Edlev, Lasse Thomas, 2004, s. 108 - 109
Side 28 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Forskerparret Kaplan og Kaplan mener, at mennesker, ved at omgive sig med bla. natur og
grønne områder, opnår øget sundhed21. Naturen kan være et væsentligt element i en
behandling af handicappede. Sanseintegration og sansestimuli, kombineret med motion og
frisk luft viser sig ofte at være velegnet til at forbedre både den fysiske og den psykiske
livskvalitet for de, der kommer på ridecenteret. Den fysiske sundhed er for de handicappede
hestens bevægelser der stimulerer og udvikler deres bevægelser, smidighed og balance.
Gennem ridning får de styrket ryg og kropsbevidsthed og en bedre holdning. De
handicappede bliver mere smidige af at ride og får generelt en bedre balance. 22 Jeg mener, at
ridning giver et bedre velvære, og en bedre fysik og
psyke. Hestens varme, dens bevægelser og dens
åndedræt, påvirker dem i en positiv retning. Den
store og afvekslende natur, mener jeg, giver de
handicappede en mental vitaminindsprøjtning. Med
mental vitaminindsprøjtning mener jeg, hvordan
naturen påvirker hele vores sanseapparat. Alt det der
ses, høres, lugtes, føles og smages, og som er med til
at påvirke den psykiske sundhed.
Det var tydeligt for mig at se, at de handicappede nød turene på hesten. Velvære lyste ud af
dem, når de var på hesten, og humøret var helt i top, når turen gik ”ud over stepperne”. De var
ligesom helt opløftede efter rideturen. Jeg fornemmede, at de havde
fundet en form for ro i deres krop. De virkede tilfredse. Jeg kunne
tydeligt se på dem, at rideturen havde gjort dem godt. Samtidig var der
det sociale miljø og sammenholdet på centret. For de handicappede var
vejret aldrig en hindring, kun en udfordring. ”Det gør ikke noget at det
regner eller blæser, vi må jo bare klæde os på efter det. Det skal ikke
afholde os fra at komme ud og ride”. Selv de dage i marts, hvor sneen
væltede ned, trodsede mange kulden og kom alligevel. Naturen er for mange en oplevelse året
rundt.
21 Edlev, Lasse Thomas, 2004, s. 114 22 http://www.skoliose.dk/html/traenng_rideterapi.html
Side 29 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Det fællesskab og den ”klubånd” der er på centret gør, at ridningen ikke er den eneste
aktivitet. Ridningen giver et ”pift” i hverdagen, det var alle enige om. Om det er motionen,
naturen, omgangen med dyrene eller det sociale samvær, eller det at de glemmer al
elendighed, når de beskæftiger sig med noget, de godt kan lide, er svært at sige. En enkelt
sagde: ”Jeg glemmer helt mig selv når jeg rider. Jeg tænker slet ikke på dem derhjemme eller
på hvor træt og øm jeg er bagefter. Jeg skal bare afsted. Det er jo også hyggeligt at komme
herud og snakke”.
Delkonklusion Naturen har stor betydning for mange mennesker, og på både vores psykiske og fysiske
trivsel. Naturen har mange kvaliteter. Naturen kan være et væsentligt element i en behandling
af handicappede. Jeg mener, at mit natursyn har stor betydning for, hvordan jeg møder
naturen og bruger den i min pædagogiske praksis. Når pædagogen er entusiastisk, betyder det
ikke at andre lader sig ”rive med” på samme måde. Pædagogen kan dog selv vise sin
begejstring ved at være deltagende og interesseret.
8. Konklusion Jeg har igennem arbejdet med denne opgave fundet frem til nogle mulige svar på, hvordan
pædagogen kan være med til at fremme livskvalitet hos handicappede igennem mit
pædagogiske arbejde. Jeg stillede følgende spørgsmål: Hvilken betydning har ridning i
naturen for den handicappedes livskvalitet? Gennem opgaven har jeg forsøgt at skitsere,
hvad ridning i naturen gør for den handicappedes livskvalitet. Omgangen med heste giver et
varieret udbud af handlemuligheder. Det er velkendt, at dyr generelt påvirker mennesker og
appellerer til vores følelser. Dyr reagerer på, hvad vi gør ved dem, men de er ikke i stand til at
dømme, straffe, udnytte, bære nag eller nære fordomme. De viser derimod glæde og
tilfredshed ved god behandling. Dyr kan ikke erstatte mennesker, men de kan udgøre et
supplement. I dette tilfælde er hesten et virkemiddel til at nå et mål. Målet er at komme ud i
naturen, samt øge livskvaliteten og tilfredsstille de basale behov.
Jeg konkluderer, at ridning er et godt virkemiddel i arbejdet med handicappede. Det gør jeg
på baggrund af mine interviews og den teori jeg i denne opgave har inddraget. Ridning og
naturoplevelser er godt for de handicappede. Det forbedrer deres livskvalitet at ride, og
Side 30 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
samtidig fungerer hesten som den handicappedes ben. Hesten bærer dem ud i naturen, og det
giver dem en masse oplevelser.
Derudover konkluderer jeg, at pædagogen bør være afklaret omkring sin rolle i arbejdet med
handicappede og hvad der for dem er livskvalitet. Naturen har stor betydning for os
mennesker, både vores indre og ydre liv og vores psykiske og fysiske trivsel. Den har mange
kvaliteter både som ramme for fysiske aktiviteter og naturoplevelser. Jeg konkluderer, at
naturen rummer et utal af muligheder. Samtidig har mit natursyn betydning for, hvordan jeg
møder naturen og bruger den i min pædagogiske praksis.
9. Perspektivering Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med en gruppe fysiske handicappede. Jeg kunne
forestille mig emnet natur og ridning, med målgruppen
omsorgssvigtede børn og unge. Der kunne jeg komme
meget mere ind på tilknytning og relationsdannelse i
forhold til oplevelser til hest, da ridning har stor
indflydelse på den fysiske og sansemotoriske effekt. I
forhold til denne målgruppe kan jeg se en stor pædagogisk
udfordring. Pædagogen kan få en større rolle som
identifikationsmodel, end hos de ellers ”velfungerende”
voksne fysiske handicappede. Det ville betyde en større pædagogisk udfordring.
Side 31 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Livskvalitet er at gøre de ting,
der giver dit liv mening og tilfredsstillelse i hverdagen.
Det er at gøre det, du føler for
– i et ansvarligt samspil med din sunde fornuft.
Hvis du ikke har livskvalitet, så mærker du det tydeligt –
hvis du har det, så opdager du det slet ikke.
Desværre er det ikke os alle,
der lever med den livskvalitet i hverdagen,
som vi kunne ønske os.
Der er et eller andet, der står i vejen.23
23 Magasinet Best nr. 1/2005, s. 58
Side 32 af 33
Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.
Litteraturliste
Edlev, Lasse Thomas ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde”
1. udgave, 1. oplag, Forlaget Munksgaard
København, 2004
Grahn, Patrick m.fl ”Børns udeleg. Betingelser og betydninger”
1. udgave, 1. oplag, Forlaget Børn & Unge
København, 2000
Holm, Per m.fl ”Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik”
1. udgave, 7. oplag, Forlaget Systime
Århus 2002
Steinar, Kvale ”Interview – en introduktion til det kvalitative
forsknings-interview”,
6. oplag, København, 2001
Sørensen, Lena E. ”Hesten som pædagogisk redskab”
1. oplag, Faaborg 1999
Schouborg, Else Marie m.fl ”Oplevelse og pædagogik”
Gjellerup Forlagsaktieselskab, København, 1982
www.handicap-ridning.dk
http://da.wikipedia.org/wiki/Behov
http://www.skoliose.dk/html/traenng_rideterapi.html
Magasinet Best nr. 1/2005
Side 33 af 33