remedieringmedia.mentoreurope.eu/static/srp2015/remediering.pdf · detektivens ven blandt andet har...

Stephanie Lauridsen SRP 18/12 2014

2012n – Ørestad Gymnasium

1

Stephanie Lauridsen 2012n Ørestad Gymnasium r

Remediering Vejledere:

o Engelsk: Tania Sheikh Larsen

o Mediefag: Per Helmer Hansen

Fag:

o Engelsk, A-niveau (humaniora)

o Mediefag, B-niveau (humaniora)

18. december 2014



2

Abstract

This paper examines how written literature can be adapted to another medium such as the film

medium. It investigates this by using a comparative analysis with focus on the area of the narrative

techniques in respectively “A Scandal in Bohemia” a short story by Arthur Conan Doyle and the

screen adaptation of aforementioned directed by John Hawkesworth with a focus on the detective

genre. In the analysis there is a special focus on how the narrator has been adapted into the new

medium. It furthermore contains an academic discussion of whether screen adaptations of written

literature should be loyal to the original literary text or not. The paper concludes that the two media

have different kinds of narrative techniques, which makes an adaptation possible. It also concludes

that the principles of adaptation for the screen are an important factor in the process of adaptation,

and that the adaptation has the opportunity to reinterpret literary work and make it more relevant for

the receivers in today’s society.



3

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................... 2

Indledning ............................................................................................................................................ 4

Redegørelse for detektivgenren og filmatiseringsprincipper ............................................................... 4

- Detektivgenren.................................................................................................................................. 4

- Filmatiseringsprincipper.................................................................................................................... 6

Komparativ analyse - novellens og tv-seriens brug af fortælletekniske virkemidler .......................... 6

Diskussion - loyalitet overfor det litterære forlæg ............................................................................. 16

Konklusion ......................................................................................................................................... 18

Perspektivering – Udviklingen hos Sherlock Holmes og figurens holdbarhed ................................. 20

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 22

- Primær litteratur ............................................................................................................................... 22

- Sekundær litteratur........................................................................................................................... 22



4

Indledning

Remediering er i den moderne filmkultur meget udbredt. Omkring en tredjedel af alle film der er

produceret, er remedieringer af forskellige litterære værker. Den kendte detektivhistorie om

Sherlock Holmes er blevet filmatiseret over 200 gange1, hvoraf den første gang var en stumfilm fra

1916 og siden er der produceret flere forskellige tv-serier blandt andet The Adventures of Sherlock

Holmes fra 1984 og nyere versioner såsom den postmoderne miniserie Sherlock fra 2010, hvor

plottet foregår i nutidens London.2 Men hvordan fungerer remedieringen? Og i hvor høj grad bør en

filmatisering være loyal overfor sit litterære forlæg?

Denne opgave vil beskæftige sig med remediering og tage udgangspunkt i novellen A Scandal in

Bohemia af Arthur Conan Doyle3 og det tilsvarende afsnit i episodeserien The Adventures of

Sherlock Holmes af Granada Television fra 1984.4 Opgaven vil indeholde en komparativ analyse af

henholdsvis det litterære forlæg A Scandal in Bohemia og filmatiseringen af samme navn fra 1984

med fokus på detektivgenren og de fortælletekniske virkemidler i henholdsvis bogmediet og

filmmediet. Det vil ligeledes blive undersøgt, hvorledes filmatiseringsprincipperne biddrager til at

tilpasse et litterært værk til filmmediet. Der vil også indgå en faglig diskussion, der tager

udgangspunkt i den komparative analyse og har fokus på hvorvidt en filmatisering af et litterært

værk skal være loyal overfor det litterære forlæg. Det vil til sidst med afsæt i en perspektivering

blive undersøgt, hvordan figuren Sherlock Holmes tilsyneladende stadig kan være holdbar og aktuel

i dag.

Redegørelse for detektivgenren og filmatiseringsprincipper

- Detektivgenren

Fiktion omhandlende kriminalitet og detektivarbejde er blevet en genre i sig selv, som kaldes

detektivgenren. Igennem det 18. – og 19. århundrede skete der mange forandringer i samfundet,

som påvirkede den skriftlige litteratur. Industrialiseringen førte til, at et større antal af mennesker

fra den lavere middel- og arbejderklasse var i stand til at læse og skrive. Aviser der beskrev

1 Davies, Andrew (2011): Adaptation: From Novel to Film. Masterpiece. 2 Moffat, Steven og Mark Gatiss (2010): Sherlock. Hartswood Films Ltd. Co-produced with

Masterpiece. 3 Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes. Barnes & Noble Classics 4 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television.



5

kriminalitet, blev yderst populære og blev gradvist suppleret af romaner og noveller som ofte havde

et voldeligt eller seksuelt indhold.5

Den engelske hovedstad, London, var på daværende tidspunkt præget af lovløshed og vold.

Fattigdom var udbredt i byen, og kriminalitet var ofte en nødvendighed for overlevelse.

Detektivgenren som den kendes i dag forekommer for første gang i værker af Edgar Allan Poe. Poe

er den første til at kreere en stor detektiv kaldet ”Chevalier Auguste Dupin” i fiktionen, som er en

karakter, der fremstår som at være af en ekstraordinær intelligens, som kan løse selv de mest

komplicerede sager ved hjælp af analyse og deduktion. Detektiven har desuden ofte en ven, som er

af normal intelligens. Dennes karakterfunktion er at beundre detektivens arbejde og stille spørgsmål

til detektivarbejdet og dermed være fungerende som et talerør for læseren, der har brug for disse

informationer, således at plottet i historien er overskueligt, og der bliver skabt en kausalitet, således

at opklaringen i udtoningen af historien er forståelig. Karakterfunktionen hos detektivens ven er

ligeledes at være fortælleren i historien.

Noveller og romaner af Arthur Conan Doyle er en fortsættelse af Poes ideer omkring

detektivgenren. Doyle lader ofte Sherlock Holmes vise sine analytiske egenskaber ligesom

Chevalier Auguste Dupin – hvilket eksempelvis ses i novellen A Scandal in Bohemia6, som

fremgår under analyseafsnittet i denne opgave (jf. s. 8). Doyle gjorde det nemmere for sine læsere at

identificere sig med Sherlock Holmes, hvilket gjorde at noveller og romaner med denne karakter og

hans ven, Dr. Watson, blev yderst populære. Sherlock Holmes blev forløberen for detektivgenrens

guldalder, hvor der bliver etableret en række faste formalia for hvad en detektivhistorie skal

indeholde. I denne forbindelse har den amerikanske forfatter S. S. Van Dine formuleret 20 regler,

hvoraf den ene er, at fortælleren skal være pålidelig, således at læseren har samme muligheder som

detektiven til at løse mysteriet.7

5 Bendtsen, Jens (1993): Whodunnit? En historisk krimiantologi til engelskundervisningen.

Kaleidoscope, s. 7 6 Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes. Barnes & Noble Classics. 7 Bendtsen, Jens (1993): Whodunnit? En historisk krimiantologi til engelskundervisningen.

Kaleidoscope, s. 190.



6

- Filmatiseringsprincipper

En filmatisering er processen, hvorved et litterært værk bliver transformeret til et andet medie – ofte

filmmediet. Gennem den teknologiske udvikling og den øgede grad af digitalisering har filmmediet

udviklet sig eget teoretiske vokabularium, hvilket har gjort, at filmmediet har nogle andre

fortælletekniske virkemidler i forhold til den skriftlige litteratur. En filmatisering kan forstås som en

fortolkning af det oprindelige litterære forlæg, idet at filmatiseringen kun kan overføre enkelte

elementer fra det originale værk til den filmiske fortolkning. En filmatisering foregår ved hjælp af

en række filmatiseringsprincipper, som tager udgangspunkt i filmsproglige og dramaturgiske

virkemidler til at formidle de vigtigste temaer og budskaber, som også findes i det oprindelige

litterære værk. Disse filmsproglige og dramaturgiske virkemidler er ligeledes fungerende som

filmmediets fortælletekniske virkemidler.

Litteratur består basalt set af ord på papir, og er billeddannede ved hjælp af mange beskrivelser,

som indeholder en stor mængde af blandt andet adjektiver, adverbier etc. Ved en jeg-fortæller, som

det er tilfældet i A Scandal in Bohemia, er det muligt for læseren at være orienterede omkring,

hvilke tanker fortælleren har i en given situation. I filmmediet forholder det sig anderledes. I dette

medie er der ikke tale om ord på papir, men derimod billeder og lyd som skal føre en lineær

fremstilling, og som skal være i stand til at skabe en kausalitet i tv-seriens afsnit ved hjælp af

eksempelvis set-ups og pay-offs. Fortællingen skal tilpasses det nye medie. Eksempelvis skal

fortællerens refleksioner og tanker i forskellige situationer blive omdannet til billede og lyd. Dette

kan gøres ved hjælp af blandt andet beskrivende billeder, musik og replikker. Ligeledes skal

hovedkarakterenes tanker og følelser tilpasses det nye medie. Dette kan gøres ved subjektive

billeder, subjektiv kameraføring, replikker, montager og karakterfunktioner som eksempelvis den

tætteste relation som udgøres af dr. Watson i novellen A Scandal in Bohemia. Under

filmatiseringsprocessen sker der ligeledes en forenkling. Der kommer et fokus på et eller ganske få

temaer i forhold til temaerne i det oprindelige litterære værk, og der kan ligeledes opstå et fokus på

en anden præmis end i det oprindelige værk.

Komparativ analyse - novellens og tv-seriens brug af fortælletekniske virkemidler

Novellen A Scandal in Bohemia af Arthur Conan Doyle handler om karakteren dr. John Watson,

som er tidligere militærlæge og hans beretning omkring den rådgivende detektiv Sherlock Holmes

og deres fælles arbejde med sagen om den bøhmiske konge, der har haft en affære med den smukke



7

og kløgtige Irene Adler. Han frygter, at billedet hun er i besiddelse af, vil få negative konsekvenser

for hans kommende ægteskab med den skandinaviske prinsesse, derfor har han bedt Sherlock

Holmes om hjælp til at få billedet tilbage. I novellen er dr. Watson fortælleren, og plottet er set fra

hans perspektiv. Dette forholder sig dog en smule anderledes i filmatiseringen af samme titel, hvor

plottet overordnet set er det samme, men der er nogle enkelte afvigelser, hvoraf en af de mest

markante er, at fortælleren på nogle tidspunkter skifter position, og handlingen bliver set fra

Sherlock Homes’ perspektiv fremfor dr. Watsons. Dette gøres ved hjælp af en række filmsproglige

og dramaturgiske virkemidler, som vil blive yderligere præciseret igennem analysen.

Karakterne kan placeres i en præmis, hvor Sherlock Holmes er afsnittets subjekt, og han har

egentlig to forskellige objekter, som han stræber efter. Det ene er billedet, som Irene Adler er i

besiddelse af, men hvis der tages udgangspunkt i seriens hovedpræmis, er subjektets objekt i høj

grad også retfærdighed, da han løser en række kriminalsager, så forbryderen kan blive fundet. I

afsnittets præmis er modtageren den bøhmiske konge, da det er ham, der sætter Sherlock Holmes på

opgaven om at skaffe billedet. På hjælperens plads er dr. Watson samt Sherlock Holmes’ egne

kompetencer i form af hans intelligens. På modstanderens plads er Irene Adler, som Sherlock

Holmes samtidig beundrer, da hun er i stand til at udfordre hans personlige kompetencer, som

normalvis ikke kan blive udfordret af andre. Giveren er ligeledes Sherlock Holmes’ intelligens, da

den sørger for, at han løser mysteriet.

Idégrundlaget i A Scandal in Bohemia er af den type som kaldes fablen, hvor historiens subjekt

bestræber sig på at gøre, hvad der er moralsk rigtigt. Giveren er desuden meget stærk, da den sørger

for, at Sherlock Holmes løser problemet ved historiens klimaks, hvorefter der kommer en lang

udtoning med en række forklarende scener, hvor Sherlock Holmes forklarer, hvordan han har løst

sagen.

Dr. Watson er som tidligere nævnt fungerende som en jeg-fortæller igennem novellen, og hans

fortællesprog er præget af blandt andet mange adjektiver og adverbier til beskrivelser af hans

omgivne miljø, men i høj grad også Sherlock Holmes og hans detektivarbejde. Et eksempel på dette

findes allerede i anslaget af novellen:



8

”All emotions, and that one in particularly, were abhorrent to his cold, precise but admirably

balanced mind. He was, I take it, the most perfect reasoning and observing machine that the world

has seen (…)”8

Dette citat viser, hvordan dr. Watson beskriver Sherlock Holmes. Han benytter adverbier og

adjektiver såsom ”admirably” og “balanced”, som begge konnoterer til noget positivt. Dette er også

en eksemplifikation af dr. Watsons karakterfunktion i forhold til detektivgenrens guldalder, hvor

detektivens ven blandt andet har til opgave at beundre detektiven og hans arbejde, hvilket også

fremgår af det redegørende afsnit på side 5. Dette bevirker, at Sherlock Holmes fremstår som

ekstraordinær intelligent overfor læseren, og læseren bliver bekræftet i dette, da dr. Watson flere

gange laver sådanne beskrivelser. Citatet viser dog også en afvigelse fra detektivgenrens guldalder

idet, at der er en mindre grad af identifikation for læseren, men dette hænger med stor

sandsynlighed sammen med, at de litterære værker omhandlende detektiven Sherlock Holmes og

hans ven og kollega dr. Watson var forløberen for den litterære strømning indenfor detektivgenren,

som kaldes guldalderen. Eksemplet viser også et af Arthur Conan Doyles fortælletekniske

virkemidler, som er brugen af sammenligninger. Sherlock Holmes bliver sammenlignet med en

maskine, som ligeledes er med til at tillægge Sherlock Holmes en række egenskaber, som kan

associeres med ordets kohærens.

Et af de tydelige karakteristika ved Sherlock Holmes er hans evner til at deducere, hvilket bliver

beskrevet under præsentationen i novellen:

”I see it, I deduce it. (…) My eyes tell me that on the inside of your left shoe, just where the

firelight strikes it, the leather is scored by six almost parallel cuts. Obviously they have been caused

by someone who (…)”9

Ovenstående citat er et eksempel på, hvorledes Sherlock Holmes benytter deduktion i sit

detektivarbejde. Samtidig kan det ud fra ordet ”obviously” tolkes, at det falder ham naturligt og det

er let for ham at benytte denne metode. Grunden til at det er muligt at tolke på denne måde, skyldes

8 Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes – Volume 1. Barnes & Noble

Classics, s. 187. 9 Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes – Volume 1. Barnes & Noble

Classics, s. 188.



9

den lingvistik, der er benyttet i uddraget. Sammen med dr. Watsons beundrende beskrivelser af

Sherlock Holmes og flere passager hvor Sherlock Holmes’ evner til at deducere bliver vist, bliver

han fremstillet som værende af en høj intellekt.

Fortælletekniske virkemidler fra litteraturen kan ikke altid fungere ligeså succesfuldt i et andet

medie som eksempelvis filmmediet. I afsnittet af tv-serien The Adventures of Sherlock Holmes10

bliver der allerede fra titelsekvensen etableret en kontrakt omkring hvad seerne kan forvente sig af

tv-serien, som er af den type, som kaldes episodeserien. Selve scenen starter med et establishing

shot af et vejskilt, hvorpå der står ”Baker Street”. Herefter kommer der en panorering fra vejskiltet

ned til gaden, hvor der er en travl trafik af hestevogne og mennesker. Skuespillernes arrangement,

fremtoning, kostume samt location og rekvisitter er med til at tydeliggøre i hvilket årti handlingen

skal forestille at foregå. Brugen af disse filmsproglige og dramaturgiske virkemidler er samtidig et

eksempel på hvorledes et litterært værk kan blive remedieret til et nyt medie og blive til en film

eller tv-serie. Efter panoreringen ned til gaden kommer der et nærbillede af to avisdrenge, der hver

står med et skilt af avisens overskrift ”Brutal murder in West End”11. I det pågældende afsnit er der

ikke et mord, men da afsnittet, som der er fokus på i denne analyse, er første episode i første sæson,

skal der etableres en række additive narrative elementer, som kan bruges senere i sæsonen som

kausale narrative elementer og dermed skabe en kausalitet i forbindelse med episodeseriens

subplots.

Angående de additive narrative elementer siger Sherlock Holmes til dr. Watson, som i denne scene

er fungerende som den tætteste relation, således:

”My mind rebels its stagnation. Give me problems. Give me work. Give me the most abstruse

cryptogram or the most intricate analysis (…)”12

Dette citat er fra en af Arthur Conan Doyles andre romaner, som hedder The Sign of Four. Grunden

til at b-niveauet har valgt at ændre i handlingen på denne måde, kan igen hænge sammen med, at

afsnittet er første afsnit i første sæson, og det er vigtigt for c-niveauet, at b-niveauet i manuskriptet

10 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television. 11 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television, 0 min. 15 sek. 12 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television, 16 min. 55 sek.



10

har vist subjektets dramatiske behov, som ligeledes kan bruges som kausale elementer senere i

serien.

Underlægningsmusikken i titelsekvensen er af en violin, der spiller. Denne underlægningsmusik er

dubbet lyd, og er fungerende som en metafor til billedsiden, og bliver derfor bettegnet som

metaforisk lyd, som bruges til at etablere et genkendeligt symbol, og tilskueren får dermed en

bestemt association til billedsiden. Underlægningsmusikken kan ligeledes forstås som en metonymi

for Sherlock Holmes’ intelligens, idet at han ofte spiller på sin violin, når han har behov for at

fordybe sig ekstra meget i en sag. Sherlock Holmes udtaler selv i de senere episoder af tv-serien

The Adventures of Sherlock Holmes, at det hjælper ham med at tænke, når han spiller på sin violin.

Angående de fortælletekniske virkemidler i de to forskellige medier, kan der igen tages

udgangspunkt i et eksempel fra novellen:

”I saw his tall, spare figure pass twice in a dark silhouette against the blind.”13

Som tidligere nævnt er dr. Watson fungerende som en jeg-fortæller i novellen, og i ovenstående

citat bliver der endnu engang benyttet adjektiver til at beskrive Sherlock Holmes’ udseende, men i

filmatiseringen kan denne form for fortælleteknik ikke fungere. I stedet har det været nødvendigt

for b-niveauet, altså for selve produktionsholdet, at caste en skuespiller som fra naturens side er høj

og slank. Det kan derfor hævdes, at filmatiseringer er fortolkninger af det oprindelige litterære

værk, da filmatiseringen er et udtryk for, hvordan instruktøren og manuskriptforfatterne har forstået

det litterære forlæg. I stedet for et litterært sprog med brug af blandt andet adjektiver og adverbier

bliver der i filmatiseringen brugt filmsproglige virkemidler såsom billedbeskæring med stor brug af

nærbilleder til at vise detaljer omkring filmens subjekt som er Sherlock Holmes.

I et litterært værk er det ikke muligt at indsætte konkrete lyde, derfor er det endnu engang vigtigt

med en fortæller, der observerer for læseren, og er i stand til at beskrive miljøet. Et sådan eksempel

findes også i novellen:


Classics, s. 188.



11

”As he spoke there was the sharp sound of horses’ hoofs and grating wheels against the curb,

followed by a sharp pull at the bell.”14

Denne konkrete beskrivelse af lydene af hestesko og hjul er ikke med i filmatiseringen, men er

blevet remedieret og filmatiseringens b-niveau har gjort brug af den teknologiske udvikling til at

optage konkrete lyde og bruge disse optagelser som dubbet lyd i form af effektlyd. I afsnittet A

Scandal in Bohemia er det tydeliggjort ved, at dr. Watson og Sherlock Holmes taler med hinanden

samtidig med, at det er tydeligt på lydsiden, at volumen af den dubbede lyd er stigende, og da lyden

er steget, bliver der via kontinuitetsklipning klippet fra dr. Watsons synsvinkel ned på gaden til en

hestevogn, der ankommer til Baker Street nummer 221b.

Det fortælletekniske virkemiddel i det litterære værk er på denne måde blevet adapteret til

filmmediet via filmsproglige virkemidler som klippeformer, billedbeskæring og dubbet effektlyd.

Intertekstualitet er ligeledes et vigtigt litterært fortælleteknisk virkemiddel i novellen:

”A man entered who could hardly have been less than six feet six inches in height, with the chest

and limbs of a Hercules.”15

I dette citat omtales den bøhmiske konge, som er Sherlock Holmes’ klient, og i citatet indgår

desuden en intertekstuel reference til den græske mytologi. Herkules var kendt som en af de

stærkeste og mest frygtløse halvguder i den græske mytologi, og blev ofte portrætteret som værende

meget stærk og muskuløs. Disse æstetiske markører bliver ved hjælp af den intertekstuelle reference

overført til karakteren i novellen. I filmatiseringen har det ikke været muligt at overføre den samme

litterære fortælleteknik til filmmediet, men b-niveauet i afsnittet af tv-serien sørger for, at de

fortælletekniske virkemidler bliver remedieret og dermed tilpasset det nye medie. Dette er blevet

gjort ved hjælp af samme metode som før beskrevet, hvor der er blevet castet en skuespiller, som

æstetisk passer til beskrivelsen i det originale litterære forlæg og ved hjælp af en af de i alt seks

udtryksstørrelser, fremtoningen, har skuespilleren fået et kostume, og er blevet sminket således, at


Classics, s. 190. 15 Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes – Volume 1. Barnes & Noble

Classics, s. 191.



12

den litterære intertekstuelle reference er blevet remedieret til filmmediet ved hjælp af en række

filmsproglige og dramaturgiske virkemidler, som kan tillægges filmens billedside.

Jeg-fortælleren i novellen er homodiegetisk, og tilhører den fortalte verden, hvilket er et udtryk for,

at fortælleren befinder sig i den verden, hvor begivenhederne udfolder sig. I Sherlock Holmes bliver

der gjort brug af en indre fokalisering, da det fiktive univers, som udfolder sig i A Scandal in

Bohemia, kun bliver formidlet igennem karakteren dr. Watson. Et eksempel hvor der er en tydelig

forskel på det litterære værk og selve filmatiseringen kan findes i dette citat:

”It was not merely that Holmes changed his costume. His expression, his manner, his very soul

seemed to vary with every fresh part that he assumed. The stage lost a fine actor, even as science

lost an acute reasoner, when he became a specialist in crime.”16

Ovenstående citat er i høj grad præget af det, som dr. Watsons karakterfunktion har til opgave i

forbindelse med detektivgenrens guldalder – at beundre Sherlock Holmes’ evner således, at han

fremstår ekstraordinært intelligent, men citatet er ligeledes den homodiegetiske jeg-fortællers måde

at formidle, at Sherlock Holmes har klædt sig ud, og at han er god til at falde ind i rollen. I

tilsvarende scene i filmatiseringen skifter fortælleren position således, at der bliver ført subjektiv

kameraføring fra Sherlock Holmes perspektiv, og der bliver klippet ved hjælp af

kontinuitetsklipning således, at der i denne scene bliver klippet efter Sherlock Homes synsretning,

og der kommer et nærbillede af den maske, som han kigger efter. Ved hjælp af disse filmsproglige

virkemidler er der ikke samme nødvendighed for at inddrage den tætteste relation i form at

karakteren dr. Watson, da det ofte trækker tempoet væsentligt ud af handlingen. I detektivgenren er

en scene med den tætteste relation ofte i forbindelse med en forklarende scene og den dramatiske

fremdrift bliver sænket. I en forklarende scene er fremdriften som nævnt stort set sat ud af spil og

nødvendige oplysninger angående hovedkarakterens motiver og indre liv bliver tilgængeligt for

tilskueren via den tætteste relations spørgsmål.

Et andet sted i afsnittet hvor der er en væsentlig forskel på fortællerpositionen i henholdsvis

novellen og filmatiseringen af denne, er da Irene Adlers kommende ægtemand, Godfrey Norton,


Classics, s.199.



13

ankommer til Irene Adlers hus i en hestevogn. Sherlock Holmes forbliver i sin udklædning, og

observerer hvad der sker inde i huset. I denne scene indgår der ingen replikker, handlingen bliver

endnu engang formidlet ved hjælp af filmsproglige og dramaturgiske virkemidler såsom subjektiv

kameraføring, kontinuitetsklipning samt nærbilleder. Der bliver brugt kontinuitetsklipning til at

vise, hvad Sherlock Holmes kigger efter, og da der bliver klippet i blikretningen, er det tydeligt, at

det er fra Sherlock Holmes’ perspektiv. Hvis novellens jeg-fortæller skulle adapteres til filmmediet,

burde det gøres ved hjælp af den personrelaterede fortæller, hvor oplysningerne kun kommer ud til

tilskueren i det tempo, som fortælleren erfarer dem. Den personrelaterede fortæller ville dog ikke

fungere i A Scandal in Bohemia eller generelt i andre afsnit af serien, da det er Sherlock Holmes,

der er subjektet i tv-serien. I stedet for den personrelaterede fortæller, er der i højere grad gjort brug

af en fortæller, som tenderer til at være alvidende.

Den før omtalte form for billedbeskæring og klippeform bliver brugt til at gøre tilskueren

opmærksom på, hvad der er vigtigt at bemærke i forhold til det mysterium, som skal løses i

afsnittet. Dette stemmer overens med detektivgenrens guldalder og S. S. Van Dines Twenty Rules

for Writing Detective Stories17 hvoraf et af de vigtigste punkter er det første punkt, der lyder

således:

”The reader must have equal opportunity with the detective for solving the mystery. All clues must

be plainly stated and described.”18

Filmmediets måde at vise alle sporene til at løse problemet er netop ved brugen af nær- og

ultranærbilleder, da dette sørger for at give tilskueren et fingerpeg om, at netop denne givne detalje

er vigtig for opklaringen af sagen. I novellen bliver der brugt nogle andre fortælletekniske

virkemidler til at formidle overfor læseren hvilke detaljer, der er vigtige. I den tilsvarende passage i

novellen lyder det således:

17 Bendtsen, Jens (1993): Whodunnit? En historisk krimiantologi til engelskundervisningen.

Kaleidoscope, s. 190. 18 Bendtsen, Jens (1993): Whodunnit? En historisk krimiantologi til engelskundervisningen.

Kaleidoscope, s. 190.



14

”’This Godfrey Norton was evidently an important factor in the matter: He was a lawyer. (…) What

was the relation between them, and what the object of his repeated visits? (…) I fear that I bore you

with these details, but I have to let you see my difficulties, if you are to understand the situation’”19

Ovenstående citat er et eksempel på, hvorledes de fortælletekniske virkemidler fungerer angående

synliggørelsen af spor litterært i detektivgenren. I citatet har det været nødvendigt at vælge en stor

del fra, eftersom det er en meget lang passage, hvor Sherlock Holmes fremlægger en stor mængde

information omkring Irene Adler og Godfrey Norton samt nogle teser omkring deres fælles relation,

som han er kommet frem til ved hjælp af observationer og deduktion. Den sidste sætning af citatet

er fungerende som en form for punchline, der understreger selve pointen med den lange forklarende

passage. Det kan hævdes, at Arthur Conan Doyle gør opmærksom på sin egen litterære

arbejdsproces igennem denne sidste punchline, og dermed er han i stand til at tydeliggøre

vigtigheden af, at læseren har den samme mængde af informationer som selve detektiven i

detektivhistorien til at løse gåden, som ligger grundlaget for plottet, der udspiller sig i historien.

Dr. Watson har den variable karakterfunktion, som kaldes den tætteste relation. Dette kommer

eksempelvis til udtryk i filmatiseringen af novellen, da Sherlock Holmes og dr. Watson sidder

sammen i en hestevogn og er på vej til at Irene Adlers hus for at få fat i det tidligere omtalte

billede.20 I denne scene er dr. Watson fungerende som en samtalepartner for Sherlock Holmes ved

at stille uddybende spørgsmål til den følgende handling de to karakterer skal foretage sig og dermed

kan c-niveauet få et indblik i de tanker og planer, som hovedkarakteren gør sig i fortællingens

forløb. Det kan med andre ord formuleres, at den tætteste relation giver afsnittets c-niveau mulighed

for at få et indblik i hvad subjektet i afsnittets a-niveau har af tanker og planer, og på denne måde

bringes handlingen fremad. I novellen, som er det oprindelige litterære forlæg, har dr. Watsons

spørgsmål samme funktion som i filmatiseringen, men de har også til funktion at ophøje Sherlock

Holmes og hans detektivarbejde. Grunden til dette er forklaret i det redegørende afsnit (jf. s 5), men

dr. Watson er som før nævnt fungerende som karakterfunktionen ”detektivens ven”. Han er af

normal intelligens, og spørger ind til de detaljer, som læseren ville sidde tilbage med. Eftersom at

Sherlock Holmes er i stand til at besvare spørgsmålene uden besvær, fremstår han som værende af

ekstraordinær intelligens.


Classics, s.196. 20 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television 34 min. 56 sek.



15

Den kvindelige karakter Irene Adler er en litterær billedliggørelse og dermed en metafor for en af

de mest centrale tematikker i novellen - den kvindelige snilde og kvinders begyndende frigørelse i

slutningen af den victorianske tidsperiode i England21. Anslaget og udtoningen i novellen er

indholdsmæssigt meget identiske, da novellen er bygget op som en rammefortælling, og det er

derfor tydeligt, at Irene Adler er en central karakter i novellen:

”To Sherlock Holmes she is always the woman. I have seldom heard him mention her under any

other name. In his eyes she eclipses and predominates the whole of her sex.”22

I citatet fremgår det, at Sherlock Holmes foretrækker at kalde hende ”the woman” fremfor ved

hendes navn, Irene Adler. Dette kan forstås som en hyldest til det det kvindelige køn, og samtidig

viser det, at Sherlock Holmes er menneskelig og i besiddelse af normale menneskelige følelser og

på denne måde skabes der en højere grad af identifikation med subjektet i novellen. Dette kommer

til udtryk i den sidste del af citatet, hvor der står, at hun i hans øjne overstråler alle andre kvinder.

Dette tema bliver ligeledes skildret i filmatiseringen. Eksempelvis i scenen hvor der er et nærbillede

af Irene Adler og samtidig er der på lydsiden en voice over, hvor Sherlock Holmes udtaler sig

således:

”She is a lovely Woman, Watson. With a face that a man might die for.”23

Samtidig er der blevet colourgradet i retning af gule farver, som giver en varme på billedsiden af

filmen og skaber en øget farvemætning i billedet. Underlægningsmusikken er fortolkende, da den er

komponeret i dur, hvilket gør, at den fremstår som værende mere positiv. Dette er desuden endnu et

eksempel på, hvorledes filmmediet er i stand til at skabe en remediering af litterære teksters

fortælletekniske virkemidler ved hjælp af filmsproglige og dramaturgiske virkemidler. I dette citat

findes der endnu engang et skift i fortællerpositionen, hvor handlingen endnu engang bliver vist fra

Sherlock Holmes’ perspektiv via en subjektiv synsvinkel, som er forklaret tidligere i analysen (jf.

side 12 - 13).

21 Abrams, Lynn: Ideals of Womanhood in Victorian Britain. Bbc.co.uk/history. 9/8 2001. 22 Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes – Volume 1. Barnes & Noble

Classics, s.187. 23 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television, 29 min.



16

Et af de væsentligste temaer som er blevet remedieret bliver udtrykt af den bøhmiske konge i en

punchline i form af en voice over der lyder således:

“She was beautiful, clever, and daring”24

I denne scene bliver der lavet et tydeligt matchcut fra den bøhmiske konges hoved til Irene Adlers

hoved således, at der bliver skabt et elegant spring i tid og sted til et flash back, hvorved det

tydeliggøres ved hjælp af dette filmsproglige fortælletekniske virkemiddel, at det er kongens

erindringer, der bliver illustreret. Samtidig stemmer billedsiden overens med replikkerne i voice

overen. Der bliver eksempelvis i samme øjeblik, som der bliver sagt ”daring” vist et klip med Irene

Adler, der selvsikkert sigter med en pistol.

I remedieringen af novellen A Scandal in Bohemia bliver en række af de litterære fortælletekniske

virkemidler og centrale temaer adapteret til filmmediet, hvilket gøres ved hjælp af både

filmsproglige og dramaturgiske virkemidler, som er blevet uddybet igennem denne komparative

analyse. Det kan derfor hævdes, at der sker en fortolkning af det litterære værk, da filmatiseringens

b-niveau såsom manuskriptforfattere, instruktører og folk der står for redigeringen af afsnittet har

fortolket novellen og truffet en række beslutninger om, hvordan de litterære fortælletekniske

virkemidler skulle overføres til filmmediet i form af billede og lyd og samtidig bibeholde nogle af

de karakteristiske elementer fra detektivgenren. Det kan ligeledes hævdes, at den skriftlige litteratur

er et produkt af de samfundsstrømninger, der har fundet sted da værket blev skrevet. Som tidligere

nævnt var London i det 18. - og 19. århundrede præget af kriminalitet og lovløshed (jf. s. 5), hvilket

bliver afspejlet i The Aventures of Sherlock Holmes.

Diskussion - loyalitet overfor det litterære forlæg ”

Som tidligere nævnt i det redegørende afsnit angående filmatiseringsprincipper (jf. s. 6) findes der

forskellige metoder og teknikker med hensyn til de fortælletekniske virkemidler, der benyttes i

henholdsvis den skriftlige litteratur og filmmediet. Det kan af denne årsag være vanskeligt af drage

konklusioner omkring hvorvidt en film eller tv-serie lever op til sit oprindelige litterære forlæg eller

24 Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television, 16 min. 55 sek.



17

ej. Blot fordi en filmatisering ikke følger sit litterære forlægs plot eller dramaturgi, behøver det ikke

nødvendigvis at forstås som en remediering af en dårlig kvalitet. Igennem den teknologiske

udvikling og den øgede digitalisering har filmmediet som tidligere nævnt udviklet sit eget teoretiske

vokabularium, hvilket har givet mediet kompetencer til og muligheder for at nyfortolke samt at

behandle den klassiske skrevne litteratur.

Remedieringen kan være med til at give litterære værker nyt liv og tilpasse værket til samfundet,

som det har udviklet sig til at se ud i dag og dermed gøre plottet mere væsentligt for læseren eller

tilskueren alt efter hvilket medie, der er tale om. Den engelske term for remediering er ”adaptation”

og har ikke kun en betydningen indenfor litteraturvidenskaben, men også indenfor biologien.

Adaptation kan også betyde tilpasning, hvilket kan sættes i perspektiv til Charles Darwins

evolutionsteori, der forklarer, at det er de bedst tilpassede organismer, der overlever. På samme

måde som i evolutionen kan det hævdes, at det fungerer i litteraturen. At det er de bedst tilpassede

værker, der formår at overleve læsernes og seernes selektion. Her kan der eksempelvis refereres til

filmatiseringen af det græske værk Iliaden25 som i remedieringsprocessen har fået titlen Troy26.

Dette klassiske græske værk bestående af 24 sange skrevet på daktylisk heksameter af den græske

digter Homer er ved hjælp af filmatiseringsprincipperne blevet remedieret til en næsten tre timers

lang film. Under remedieringsprocessen er der blevet ændret en smule i selve plottet, men de

mediefaglige filmatiseringsprincipper og den store brug af fremdriftskomponenter har, blandt en

række af andre faktorer, været med til at sørge for det klassiske værks overlevelse helt frem til i

dag, hvor den øgede grad af digitalisering kan virke som en trussel mod bogmediets ellers kulturelle

hegemoni.27

I filmatiseringen af novellen A Scandal In Bohemia af Arthur Conan Doyle er der benyttet de

førnævnte filmatiseringsprincipper såsom en forenkling, hvor plottet i højere grad er præget af

konkrete handlinger fremfor beskrivelser af ideer og følelser. Dette er desuden nævnt i den

komparative analyse (jf. s 12), hvor filmatiseringen af novellen i højere grad prioriterer at vise, at

Sherlock Holmes er dygtig til at falde ind i forskellige roller for at være i stand til at løse sagen.

Dette har filmmediet gjort via skuespillernes arrangement fremfor at lave en længerevarende

forklarende scene med dr. Watson som den tætteste relation, hvor Sherlock Holmes forklarer sin

25 Homer, Iliaden, oversat af Otto Steen Due (1999). Gyldendal. 26 Benioff, David (2004): Troy. Warner Bros. Entertainment, Inc. 27 Kjældgaard, Lasse Horne et al. (2013): Litteratur. Aarhus Universitetsforlag, s. 323.



18

plan. Hvorvidt denne forenkling mindsker loyaliteten overfor det litterære forlæg kommer an på

hvorledes dette scenarium anskues. Hvis det anskues med den såkaldte ”troskabsdiskurs”, hvor

filmatiseringen ofte bliver vurderet negativt, fordi den bliver vurderet i forhold til det litterære

forlæg og de billeder som læseren selv har dannet via sin personlige fortolkning,28 vil der med stor

sandsynlighed herske enighed om, at filmatiseringen er illoyal overfor novellen, da der er en række

afvigelser i forhold til de fortælletekniske virkemidler såsom fortællerpositionen samt måden

hvorpå en række sproglige virkemidler er blevet remedieret. Et eksempel på dette kunne være

fortællesproget, som er blevet beskrevet nærmere i den komparative analyse (jf. s. 10), hvor dette

fortælletekniske virkemiddel er blevet tilpasset filmmediet ved hjælp af en række filmsproglige og

dramaturgiske virkemidler, som er fungerende som filmmediets fortælletekniske virkemidler.

I stedet for at analysere ved hjælp af troskabsdiskursen, hvor der især er fokus på filmatiseringens

fejl og mangler i forhold til det litterære forlæg, kunne det være mere interessant at analysere på

baggrund af de filmiske muligheder for at adaptere litteraturens sproglige virkemidler ved hjælp af

eksempelvis diverse klippeformer og udnyttelse af lydsiden via underlægningsmusik, effektlyd,

voice over etc.

Ud fra ovenstående overvejelser kan det hævdes, at filmatiseringer i højere grad er fortolkninger af

litterære værker, da filmens b-niveau såsom manuskriptforfattere og filminstruktører har fortolket

det litterære værk, og har dermed videregivet deres egen personlige fortolkning af værket igennem

filmmediet via dette medies eget teoretiske vokabularium og de tidligere nævnte

filmatiseringsprincipper såsom at caste en række skuespillere til de forskellige roller, skrivning og

bearbejdelse af replikker, de sproglige beskrivelser og virkemidler i bogmediet bliver omsat til et

udvalg af locations, kulisser, rekvisitter, kostumer og andre æstetiske fremtoningsformer.

”æ-.’’’’’’’’’’’’’’

Konklusion

Ud fra den komparative analyse i denne opgave kan det konkluderes, at de to medier har hver deres

former for fortælletekniske virkemidler, hvilket til dels sørger for, at en remediering fra et litterært

værk til en film eller tv-serie kan finde sted. Men de fortælletekniske virkemidler er ikke ene om at

28Kjældgaard, Lasse Horne et al. (2013): Litteratur. Aarhus Universitetsforlag, s. 344.



19

gøre remedieringen mulig, eftersom at filmatiseringsprincipperne (jf. s. 6) også spiller en stor rolle i

selve remedieringsprocessen. Som nævnt i diskussionsafsnittet sker der en fortolkning af det

litterære værk, da tv-seriens b-niveau træffer en række beslutninger angående afsnittets dramaturgi,

æstetiske fremtoning samt hvilket tema og hvilken præmis, der skal være mest fremtræden i

afsnittet. Dette fører ligeledes frem til spørgsmålet, som blev rejst i indledningen, om hvordan

remedieringen fungerer, og i hvor høj grad en filmatisering af et litteært værk bør være loyal

overfor det litterære forlæg. Til disse to spørgsmål kan der henvises til eksemplet på filmatiseringen

af det klassiske græske værk Iliaden, som blev rejst i diskussionen angående loyalitet overfor det

litterære forlæg (jf. s. 17). Remedieringen er på sin vis med til at bidrage til verdens litteratur- og

kulturhistorie ved at være i stand til at nyfortolke og på denne måde skabe en fortsat interesse blandt

læserne og seerne i fortællingen om den rådgivende detektiv Sherlock Holmes og hans ven dr.

Watson ved at iscenesætte fortællingen på en ny og innovativ måde.

Dr. Watson er fungerende som en homodiegetisk jeg-fortæller i novellen, hvor der bliver gjort brug

af en indre fokalisering. Denne fortælleteknik som er yderligere uddybet i den komparative analyse

(jf. s. 12), skildrer novellens subjekt, Sherlock Holmes, på en særlig måde, hvor der bliver lagt vægt

på hans intelligens og evne til at observere og løse mysterier ved hjælp af deduktion. Dette er blandt

andet en af grundene til at denne novelle af Arthur Conan Doyle kan kategoriseres under den

litterære strømning indenfor detektivgenren, som kaldes detektivgenrens guldalder. Angående

fortælleren kan det konkluderes, at den til tider skifter position i filmatiseringen i forhold til

novellen A Scandal in Bohemia, således at risikoen for at fremdriften i afsnittet bliver sænket via en

række længerevarende forklarende scener med dr. Watson som den tættetese relation til Sherlock

Holmes, bliver mindsket (jf. s. 12-13).

Det kan ligeledes konkluderes, at det til tider er nødvendigt for filmmediets b-niveau at lave nogle

ændringer i filmatiseringen i forhold til det litterære forlæg, således at nogle enkelte temaer eller

bestemte karaktertæk bliver tydeliggjort. Eksempelvis som det er nævnt i den komparative analyse

(jf. s. 9), at der i filmatiseringen er inddraget et citat fra en af Arthur Conan Doyles andre romaner,

således at Sherlock Holmes’ trang til at arbejde og løse mysterier er med i afsnittet, hvilket også

hænger sammen med, at afsnittet A Scandal in Bohemia er første afsnit i første sæson, og det derfor

er vigtigt, at der bliver etableret en række additive narrative elementer, som senere i sæsonen kan



20

benyttes som kausale narrative elementer og dermed skabe en kausalitet i forhold til seriens

subplots.

Sprogligt er den skriftlige litteratur mere detaljeret end filmmediet, og det er en nødvendighed, at

forfatteren overvejer de lingvistiske metoder og fortælletekniske virkemidler således, at temaer og

budskaber i det litterære værk bliver formidlet på korrekt vis. I filmmediet er det ikke i ligeså høj

grad de lingvistiske metoder, der skal tages op til overvejelse, men derimod de filmsproglige og

dramaturgiske virkemidler. Under processen ved remedieringen af et litterært værk til en film eller

tv-serie er det især vigtigt at have fokus på dette. Med udgangspunkt i A Scandal in Bohemia og

remedieringen af denne novelle med samme titel har b-niveauet skulle sørge for at adaptere de

sproglige lingvistiske metoder og fortælletekniske virkemidler til filmmediet via de filmsproglige

og dramaturgiske virkemidler såsom colourgrading, underlægningsmusik samt de forskellige

former for karakterfunktioner som eksempelvis den tætteste relation.

Perspektivering – Udviklingen hos Sherlock Holmes og figurens holdbarhed

Sherlock Holmes er en figur som har eksisteret siden Arthur Conan Doyles første værk A Study in

Scarlet fra 1887, men siden da er Doyles værker med den intelligente detektiv blevet remedieret

over 200 gange, og figuren er tilsyneladende stadig populær i dag 127 år efter det første værks

udgivelse. Et eksempel på dette kan ses i den postmoderne miniserie Sherlock, hvor fjerde og femte

sæson er undervejs.29 Grunden til at figuren stadig er holdbar i dag, kan hænge sammen med

fortællingens idégrundlag som er en fabel, hvor fortællingens subjekt bestræber sig på at gøre det

moralsk rigtige og historien kan gentages til alle tider,30 hvilket for så vidt stemmer overens med, at

det har været muligt at producere over 200 filmatiserede versioner af fortællingerne om Sherlock

Holmes og dr. Watson.

I den postmoderne miniserie Sherlock er det tydeligt, at Sherlock Holmes’ figur stadig er holdbar og

mange karaktertræk er ligeledes bevaret ved den nye Sherlock, men til gengæld er de filmsproglige

29 Moffat, Steven og Mark Gatiss (2010): Sherlock. Hartswood Films Ltd. Co-produced with

Masterpiece. 30 Hansen, Per Helmer (2006): Den dramaturgiske værktøjskasse. Frydenlund, s. 17.



21

og dramaturgiske virkemidler væsentligt anderledes i forhold til hvordan disse fortælletekniske

virkemidler benyttes i rituelle film og tv-serier. Plottet er ligeledes tilpasset nutidens samfund med

brug af mobiltelefoner, internet, sociale medier etc. Som nævnt i konklusionen (jf. s 18) er

remedieringen med til at fremstille plottet på en ny og innovativ måde, hvilket den førnævnte

postmoderne miniserie sørger for ved hjælp af den kreative brug af rekvisitter og den kreative

redigeringsproces.

Grunden til at figuren stadig er holdbar i dag, kan hænge sammen med, at kriminalitet og mord har

fyldt, og altid vil fylde meget i samfundet, og der er et behov for, at der bliver skabt retfærdighed.

Som nævnt i den komparative analyse, er den skriftlige litteratur et produkt af de

samfundsstrømninger, der finder sted (jf. s 16) og som nævnt i det redegørende afsnit var London

præget af lovløshed, da detektivhistorierne om Sherlock Holmes blev skrevet (jf. s. 5). På denne

måde kan der argumenteres for, at Arthur Conan Doyles romaner og noveller om Sherlock Holmes’

detektivarbejde er et produkt af datidens samfundsmønstre.



22

Litteraturliste

Primær litteratur

Bog

o Doyle, Arthur Conan (1891): The Complete Sherlock Holmes – Volume 1. Barnes & Noble

Classics. (A Scandal in Bohemia findes på s. 187 – 205).

Film

o Hawkesworth, John (1984): A Scandal in Bohemia. Granada Television.

Sekundær litteratur

Bøger

o Bendtsen, Jens (1993): Whodunnit? En historisk krimiantologi til engelskundervisningen.

Kaleidoscope.

o Bjerregaard, Lene (2014): Farveordbog. Forlaget Colourful.

o Cahir, Linda Costanzo (2006): Literature Into Film – Theory and Practical Approaches.

McFarland & Company, Inc., Publishers.

o Cartmell, Deborah et al. (2010): Screen Adaptation. Impure Cinema. Palgrave Macmillan.

o Hansen, Per Helmer (2006): Den dramaturgiske værktøjskasse. Frydenlund.

o Hansen, Per Helmer (2012): Filmsprog. Frydenlund.

o Homer, Iliaden, oversat af Otto Steen Due (1999). Gyldendal.

o Kjældgaard, Lasse Horne et al. (2013): Litteratur. Aarhus Universitetsforlag.

o Larsen, Ole Schultz (Forventes udgivet i 2. Kvartal 2015): Håndbog til dansk – Litteratur,

sprog, medier. Systime A/S. (http://hbdansk.systime.dk/index.php?id=1&cmd=toc)

o Quinn, Maureen (2007): The Adaptation of a Literary Text to Film. The Edwin Mellen Press.

Film

o Benioff, David (2004): Troy. Warner Bros. Entertainment, Inc.

http://hbdansk.systime.dk/index.php?id=1&cmd=toc



23

o Moffat, Steven og Mark Gatiss (2010): Sherlock. Hartswood Films Ltd. Co-produced with

Masterpiece.

Internetkilder

o Abrams, Lynn: Ideals of Womanhood in Victorian Britain. Bbc.co.uk/history. 9/8 2001.

(http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.shtm

l)

o Davies, Andrew (2011): Adaptation: From Novel to Film. Masterpiece.

(http://d2buyft38glmwk.cloudfront.net/media/cms_page_media/11/FITC_Adaptation_1.pdf)

o Pank, Charlotte Mærsk: Skønlitteratur gør dig klogere på dig selv. Videnskab.dk, 27/5 2014.

(http://videnskab.dk/kultur-samfund/skonlitteratur-gor-dig-klogere-pa-dig-

selv?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=d04ac4bc0b-

201405275_27_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-d04ac4bc0b-

207975069)

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.shtml

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.shtml

http://d2buyft38glmwk.cloudfront.net/media/cms_page_media/11/FITC_Adaptation_1.pdf

http://videnskab.dk/kultur-samfund/skonlitteratur-gor-dig-klogere-pa-dig-selv?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=d04ac4bc0b-201405275_27_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-d04ac4bc0b-207975069




remedieringmedia.mentoreurope.eu/static/srp2015/remediering.pdf · detektivens ven blandt andet har...

Documents