1

Indholdsplanfor Efterskolen ved Nyborg 2018-19

Skolens værdigrundlag

Skolens grundlæggende værdier rummes i begreberne fordomsfrihed, kritisk stillingtagen og et positivt livssyn. Vi tror på, at forståelse for andre mennesker og kulturer er en vigtig forudsætning for mennesket i et nyt årtusinde. Desuden mener vi, at stillingtagen og refleksion er grundlæggende forudsætninger for aktiv deltagelse i demokratiske sammenhænge. Endvidere ser skolen det som en afgørende værdi, at eleverne udtrykker sig gennem forskellige kulturelle udtryk og derved får et positivt syn på egne evner og på muligheden for at realisere et godt liv.

Kvantitative forholdSkoleåret har 42 ugerDer er 4 linjefag på skolen. Henholdsvis Basketball, fodbold, kunst og WorldWide. Kunst og WorldWide har samme skema bortset fra forskellige linjefag. Basketball og fodbold har hver sit skema. For 9. klasses vedkommende er alle prøvefag obligatoriske. Eleverne kan dog vælge mellem tysk og fransk. For 10. klasse er dansk, matematik og engelsk samt linjefaget obligatoriske fag. De kan derudover vælge mellem en række valgfag. Der er kursusstart d. 12. august 2017 kl. 15:00 og afslutning d. 30. juni 2018 kl. 15.

Årsplan:August September oktober november

1 on 31 1 lø   1ma 40 1 to  

2 to   2 sø   2 ti 8 2 fr  

3 fr   3ma WW til Amsterdam 3 on   3 lø  

4 lø   4 ti 4 og Kunst til Berlin 4 to   4 sø  

5 sø   5 on   5 fr   5ma 45

6ma 32 6 to   6 lø   6 ti 12

7 ti   7 fr retur Amsterdam/Berlin 7 sø   7 on  

8 on   8 lø Besøg fra Chile 8ma 41 8 to tidligst hjem kl 15

2

9 to   9 sø   9 ti 9 9 fr  

10 fr   10ma 37 10 on   10 lø Forlænget weekend

11 lø   11 ti 5 11 to   11 sø  

12 søSkolestart kl 17. 12 on tidligst hjem kl 15 12 fr   12

ma

13ma 33 13 to Forlænget Weekend 13 lø   13 ti 13

14 ti 1 14 fr WW Paris 14 sø   14 on  

15 on   15 lø   15ma 42 15 to  

16 to   16 sø   16 ti Efterårsferie 16 fr  

17 fr   17ma 38 17 on   17 lø  

18 lø   18 ti 6 18 to   18 sø  

19 sø   19 on WW retur 19 fr   19ma 47

20ma 34 20 to   20 lø   20 ti 14

21 ti 2 21 fr   21 sø   21 on  

22 on   22 lø   22ma 43 22 to  

23 to   23 sø   23 ti 10 23 fr  

24 fr   24ma 39 24 on   24 lø  

25 lø   25 ti 7 25 to   25 sø  

26 sø   26 on Musical 26 fr Forældremøde basket 26ma 48

27ma 35 27 to   27 lø   27 ti 15

28 ti 28 fr forestilling 28 sø   28 on  

29 on 29 lø obligatorisk weekend 29ma 44 29 to  

30 to 30 sø Efterskolernes Dag 30 ti 11 30 fr  31 fr         31 on        

December Januar Februar Marts1 lø   1 ti 1 1 fr   1 fr  2 sø   2 on   2 lø   2 lø  

3ma 49 3 to   3 sø   3 sø  

4 ti 16 4 fr   4ma 6 4

ma 10

5 on   5 lø Basket Canada besøg 5 ti 5 5 ti 8

6 to   6 sø ankomst 19-21 6 on   6 on  

7 fr Besøg fra Canada 7ma 2 7 to   7 to  

8 lø Basketball -hold 8 ti Besøg slut 8 fr   8 fr Fod hjem

9 sø   9 on Efterskolernes Aften 9 lø   9 lø  10 m 50 10 to   10 sø   10 sø  

3

a

11 ti 17 11 fr   11ma 7 11

ma 11

12 on   12 lø   12 ti Vinterferie 12 ti 9

13 to   13 sø   13 on   13 on  

14 fr   14ma 3 14 to   14 to  

15 lø   15 ti 2 15 fr   15 fr  16 sø   16 on   16 lø   16 lø  

17ma Terminsprøver 17 to   17 sø   17 sø  

18 ti Terminsprøver 18 fr Skitur 18ma 8 18

ma 12

19 on  Terminsprøver 19 lø   19 ti 6 19 ti 10

20 to   20 sø   20 on   20 on  

21 fr hjem kl 15 21ma 4 21 to Fodbold  Florida 21 to  

22 lø   22 ti 3 22 fr   22 fr  

23 sø   23 on   23 løObligatorisk weekend 23 lø  

24ma 52 24 to   24 sø   24 sø  

25 ti   25 fr forlænget weekend 25ma 9 25

ma 13

26 on Juleferie 26 lø   26 ti 7 26 ti 11

27 to   27 sø   27 on   27 on  

28 fr   28ma 5 28 to   28 to  

29 lø   29 ti 4       29 fr  30 sø   30 on         30 lø  

31ma 1 31 to         31 sø  

April Maj Juni

1ma 14 1 on   1 lø  

2 ti 12 2 to   2 sø  

3 on   3 fr   3ma 23

4 to   4 lø   4 ti 21

5 fr   5 sø   5 on  

6 lø   6ma 19 6 to Grundlovsdag

7 sø   7 ti 17 7 fr  

8ma 15 8 on   8 lø Pinse

9 ti 13 9 to   9 sø  

10 on   10 fr   10ma 24

11 to   11 lø   11 ti 22

12 fr   12 sø   12 on  13 lø   13 m 20 13 to  

4

a14 sø   14 ti 18 14 fr  

15ma 16 15 on   15 lø  

16 ti 14 16 to hjem tidligst kl 15 16 sø  

17 on tidligst hj kl 15 17 fr St. Bededag 17ma 25

18 to   18 lø   18 ti 23

19 fr   19 sø   19 on  

20 lø Påske 20ma 21 20 to  

21 sø   21 ti 19 21 fr  

22ma 17 22 on   22 lø

obligatorisk weekend

23 ti 15 23 to   23 sø  

24 on   24 fr   24ma 26

25 to   25 lø   25 ti 24

26 fr   26 sø   26 on  

27 lø   27ma 22 27 to  

28 sø   28 ti 20 28 fr

29ma 18 29 on hjem tidligst kl 15 29 lø  

30 ti 16 30 to Kristi Himmelf 30 sø        31 fr forlænget weekend      

Anderledes uger:

Introperioden:Den første uge indeholder en del aktiviteter, som handler om at introducere skolens hverdag og regler. Desuden er det målet, at eleverne lærer hinanden og lærerne godt at kende.Ugens struktur tager sit udgangspunkt i et normalskemaets ramme, idet det er målet hurtigst muligt at indarbejde dagens rytmer. Der gives introduktion af valgfag, således at eleverne kan vælge disse torsdag. I danskmodulerne arbejdes ud fra temaet: Hvem er jeg og hvad vil jeg med mit efterskoleophold? Tekster fra Ulla A. Madsens afhandling ”Hverdagsliv…” inddrages. Eleverne skriver testimonials, som gemmes i lukket kuvert til senere på året. Der er ekstra bemanding på om aftenen.

Planen for introugen vedlægges som bilag.

5

OSO- Brobygning samt Prøvefagsuge for 9. klasse i uge 46

13.15 – 16.30 Linjefag/ Foto af Kultur

17.30 Aftensmad

18.00 aftensmad

19.00 Speed-dating  v/ LH, DS, SMU, EBU

13.15 – 16.30LegiadeKS, SMA, HO, KO, MJ, PS, GK, KJ, MJU, MA, JA, DS

17.30 Aftensmad

18.00 aftensmad

19.00Social OL (MA, KJ, KS, KO, SMA, GK)

13.15 – 16.30 Linjefag/ Foto af BB (MJU)Kultur: MJ, JB, PSFodbold: JA, MA, LH, KJ (HO)Basket: GK, KK, KH

17.30 Aftensmad

18.00 aftensmad

19.00Krea & Beach (HO, EBU, MJU, JB)

13.15-16.30Tour de Nyborg (foto)  (MJ, EBU, KH)

17.30 Aftensmad

18.00 aftensmad

19.30 Fremlæggelse af billeder i spisesalen (KH, SMA, DS, MJ)

13.15 – 15.00Hushygge & introduktion til hovedrengøringHus 1: KH, PSHus 2: LH, MJUHus 3: KJ, GKHus 4: SMAHus 5: JA

16.30 Weekendmøde 

6

Årsplanen rummer prøvefagsuge for 9. klasse i uge 46. Alle 10. klasseelever er i samme periode i brobygning og laver sideløbende deres OSO-opgaver. 9. klasseeleverne har et særligt skema, som ser således ud: Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag8.00 - 9.00 Idræt Idræt Idræt Idræt Idræt9.15 - 12.15

Geografi Matematik Idræt Samfundsfag eller historie

Idræt

12.15 – 13.00

Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost

13.00 – 15.00

Kristendom Samfundsfag Dansk Fysik Dansk

Musical.I uge 39 er der musical for alle. Eleverne arbejder her med forskellige scener og er med til at skabe en forestilling/musical. Elever, som ikke er på scenen eller laver kulisser arbejder tematisk med ungdomsproblematikker. Planen for ugen er endnu ikke udarbejdet. Torsdag og fredag er der forestillinger for forældre og pårørende.

Prøveperioden. Der ligger terminsprøver mandag, tirsdag og onsdag i uge 51.De skriftlige prøver FP9 og FP10 ligger i starten af maj. De dage, hvor eleven ikke er til prøve, er der almindelig undervisning.I perioden for de mundtlige prøver erstattes skemaet af forskellige aktiviteter/prøveforberedelse, samt naturligvis prøverne. Der køres normalt skema til og med uge 22, afbrudt af de skriftlige prøver. Obligatoriske weekender.Der er obligatoriske weekender d. 29. -30. september, d. 19.-20. januar, og d. 23.-24. februar samt d. 22.-23. juni.D. 29.-30. september er i forbindelse med musical. Eleverne spiller forestillinger her.

D. 19. -20. januar er der skiinstruktion. D. 22.- 23 juni er der en lang række aktiviteter m.h.p. afrunding af skoleåret. Disse er ikke planlagt endnu.

Rejser.

D. 3. september rejser Kunst til Berlin og for WorldWide går turen til Amsterdam.

7

Turene varer 4 døgn. Worldwide tager desuden til Paris sammen med chilenske gæster d. 14 september. Turen varer 3 døgn.I uge 4 er der skilejrskole. I alt 5 kursusdøgn.WorldWide har ekskursion til Chile i marts. Der arbejdes med projekt om Chiles historie og samfundsforhold. I alt 14 kursusdøgn.Fodboldlinjen har ekskursion til Florida fra 21. februar til og med 8. marts. I alt 14 kursusdøgn.Basketlinjen har ekskursion til Florida i maj. Kunst er på Cuba i samme periode. I alt 14 kursusdøgn for begge linjer.

Se indholdsbeskrivelse af ekskursionerne nedenfor.

Skemaer:

Torsdag eftermiddag har eleverne fysik eller valgfag. Se liste over valgfag nedenfor. Se også 9. klassernes supplerende fag nedenfor. Pauser lægges efter behov inden for rammen, som er 15 min. pr formiddagsmodul og 15 min pr. eftermiddagsmodul.

Skema

8

9

Timetal pr. normaluge:

Fodbold:

Mat: 180 min

Dansk: 270 min

Engelsk: 240 min

Tysk: 180 min

Linjefag: 450 mi

Basketball:

Linjefag 480 min

Matematik             205 min

Engelsk                   205 min

Dansk                      390 min

WorldWide:

Linjefag 405 min

Obligatorisk spansk 105 min

Dansk 330 min

Mat 150 min

Eng 180 min.

Kunst:

Linjefag 510 min

Dansk 330 min

Mat 150 min

10

Eng 180 min.

9. klasse –elever har desuden: Fysik 60 min, Biologi 60 min, Idræt 60 min, Kristendom 60 min, geografi 60 min og samfundsfag 60 min.Desuden tysk 60 min eller fransk 120 min.

Fagmål:

DanskSigtet med danskundervisningen er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå en udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.Der arbejdes med forskellige udtryksformer mundtligt og skriftligt.Undervisningen forbereder eleverne til afgangsprøven/ 10 klasseprøven. Faget er samlæst, det vil sige at det foregår i huset på tværs af klassetrin. Der undervises med udgangspunkt i folkeskolens vejledende læseplaner og Fælles mål.Lærer i faget: Kulturlinjerne: Marianne, Basketball-linjen: Katinka og Kristoffer Fodbold: Louise H. og Jeppe

MatematikFaget er samlæst 9. og 10. klassehold. Undervisningen differentieres. Formål: Eleverne skal via undervisningen opnå færdigheder i at bruge matematikken til at løse og gennemskue dels egne dagligdags problemer, dels samfundsmæssige problemstillinger, hvor matematikken indgår. Der indgår mindst et temaforløb i læseplanen.Desuden skal undervisningen honorere de krav, der stilles til eleverne i forbindelse med prøverne på henholdsvis afgangs- og 10. klasseniveau, samt kvalificere til de senere uddannelsesforløb. Der gives mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøver i faget, idet undervisningen forbereder eleverne til afgangsprøven –FP9/ 10 klasseprøven FP10. Alle 10.- klasseelever læser fuldt pensum i relation til muligheden for at aflægge 10. klasseprøven.

11

Matematik er et fag, hvor eleverne spørger læreren meget. På EVN stiles mod, at eleven under løsningen af opgaver først spørger sig selv, dernæst kammeraterne og sidst læreren for at udvikle en høj grad af mod på at give sig i kast med udfordringerne. Der lægges vægt på, at eleverne støtter hinanden.

Indhold: I undervisningen indgår tre hovedområder:1. geometri, 2. tal/algebra og 3. statistik og sandsynlighedsregning.Undervisningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem projekter, hvor matematikken indgår og deciderede kursusforløb, hvor det faglige grundlag trænes. Der sigtes mod, at undervisningen tager udgangspunkt i praksisrelaterede problemer, f. eks. sådanne som er aktuelle i forhold til elevernes egen situation. Det kan være et emne omkring ”Skolens økonomi”,"Det at flytte hjemmefra" eller "Selvangivelsen".Der undervises med udgangspunkt i folkeskolens vejledende læseplaner og Fælles Mål.Lærer i faget: Søren Munk (kulturlinjerne) og Morten (basketball), Søren Madsen (fodboldhuset).

Engelsk.Faget læses årgangsdelt. Undervisningen differentieres. Formålet med undervisningen er i første række at gøre den enkelte elev i stand til at kommunikere på engelsk.Der arbejdes skriftligt og mundtligt med nutidens tekster. Der inddrages musik og audiovisuelle hjælpemidler.De kulturelle og samfundsmæssige forhold i engelsksprogede nationer indgår som en vigtig del af arbejdet.Eleverne forberedes til folkeskolens afgangsprøve, henholdsvis 10. klasseprøven, idet undervisningen forbereder eleverne til afgangsprøven/ 10 klasseprøven. Alle 10. klasseelever læser fuldt pensum i relation til muligheden for at aflægge 10. klasseprøven. Der undervises med udgangspunkt i folkeskolens vejledende læseplaner og Fælles Mål. Lærere i faget: Craig og Geof på basketlinjen, Paulina og Dan på kulturlinjerne, Kim på fodbold.

Specialundervisning/inklusion/personlig assistanceVaretages af Katinka, Louise og Henrik. Sigtet er at hjælpe eleverne til at kunne deltage i den almindelige undervisning. Det drejer sig primært om dansk samt støtte til at strukturere hverdagen. Eleverne med IT- rygsæk støttes i at bruge programmerne fra Mikroværkstedet. Indsatsen er nærmere beskrevet i målsætninger for de enkelte elever. Behovene er meget forskellige lige fra personlig assistance til støttende/kompensatorisk undervisning.

12

Undervisning af tosprogede elever.

Dansk som andetsprog

FormålDe tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelleforudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, forståelse for deres egen tilegnelsesstil og sproglige udvikling samt viden om dansk sprog og kultur.Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling ogforståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål ogkulturbaggrund. Undervisningen skal bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i efterskolelivet samt elevens eventuelle senere uddannelse og deltagelse i det danske samfund.Undervisningen skal stimulere elevernes lyst til at bruge dansk i ‐ og ikke mindst uden for ‐ Efterskolen.

GennemførelseUndervisningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger somkommunikativ, task-baseret undervisning og hver elev arbejder på egne udviklingsområder og trinmål.Undervisningen foregår således at hver enkelt elev har mulighed for individueltat arbejde med opgaver inden for dansk som andetsprog på eget niveau samt at anvendediverse undervisningsmidler som f.eks. video, lydbånd og pc‐opgaver.

EvalueringEvalueringen foregår løbende gennem undervisningsforløbet med udgangspunkt i deindividuelle trinmål, som er opstillet ud fra sprogscreeningen. Som yderligere hjælp hertil oprettes i begyndelsen af forløbet en logbog samt en portfolio, hvor eleven har mulighed for at gemme repræsentative arbejder inden for hvert centrale kundskabs‐ ogfærdighedsområde.

Lærere i faget: Mogens

Valgfag generelt. . Der tilbydes nedenstående valgfag. De kører i to perioder. Det betyder, at eleverne kan skifte valgfag efter jul. Det gælder dog ikke prøvefagene fransk, tysk og fysik. Eleverne i 10. kl. skal vælge valgfag torsdag eftermiddag, Der er følgende muligheder:

13

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

15-15:55 SMIL (bold og motion) 15-15:55 Kor 12:45-14:15 Badminton

  Samspil   Begynderfransk15-15:55 Sportspsykologi 

  Spansk

  Krea

Der er desuden fysik/kemi for 9. klasse kl. 13 torsdag og for 10. klasse kl. 14:35 og tysk kl 15:00. 10. klasse-eleverne skal have et valgfag torsdag eftermiddag, så hvis de ikke har fysik, tysk, eller fransk her, skal de vælge et andet valgfag blandt ovenstående.

De enkelte valgfag:

Tysk.Faget kører samlæste hold. Klassehold, dvs 9. og 10. klasse sammen. Den praktisk musiske dimension søges inddraget i faget via forskellige arbejdsformer. Her kan nævnes fremstilling af videosekvenser med sketcher, reklamer mm., forevisning af sange, playbackforestillinger, situationsspil, computerbaserede træningsprogrammer. Desuden arbejdes med læring baseret på værkstedsprincippet og endelig læses og høres/ses forskellige tekster inden for temaer valgt af holdet. Dette foregår individuelt og i grupper. Der undervises på henholdsvis afgangs- og 10 klasseniveau med udgangspunkt i folkeskolens vejledende læseplaner og Fælles Mål. Placeringen af tysk10 – se skemaer for fodbold og basketball.Lærere i faget: Kim Omme (fodbold og basketball) og Mogens Just (kulturhuset). Samspil Indholdet er primært samspil i den rytmiske genre. Der indøves numre med henblik på opførelse for de andre elever.Lærer : Henrik

Fransk.Faget lægger op til Folkeskolens Afgangsprøve/10 klasseprøven. Der er niveaudeling. Se skema. Det er normalt en betingelse, at elever har haft mindst et års undervisning i faget for at komme på holdet. Der undervises med udgangspunkt i folkeskolens vejledende læseplaner og Fælles Mål. Lærer i faget: Marianne Jørgensen

Fysik.

14

Undervisningen foretages af Kurt, som er lærer på Borgeskovskolen. Fagets indhold sigter mod aflæggelse af afgangsprøven og 10.klasseprøven. Der undervises med udgangspunkt i folkeskolens vejledende læseplaner og Fælles Mål.Lærer i faget: Kurt 10 kl., 9. kl. Hans

SpanskMålet med denne undervisning er, at eleverne tilegner sig et hverdagsspansk. Det er meningen, at eleverne gives et fundament, som gør, at de rustes til eventuelt at vælge faget i gymnasiet. Der gives mulighed for afgangsprøve (FSA).Lærer i faget: Paulina

Badminton.Faget er et tilbud om motion. Underviser Henrik

Krea-KunstFaget er et tilbud til elever, som ikke har mulighed for kreativ- kunstnerisk udfoldelse i deres linjefag. Der arbejdes med forskellige kunstneriske udtryk.Lærer i faget: Eva

Psykologi:Formålet er at eleverne får kendskab til forskellige teorier inden for udviklingspsykologi og sportspsykologi. Lærer: Louise

Sportspsykologi:Formålet er at give eleverne indsigt i, hvilke udfordringer, der er forbundet med at præstere i sportssammenhæng. Lærer i faget: Jeppe

Om linjefagene generelt.Kultur er det, der kommer tættest på at beskrive, hvad der binder de forskellige linjefag sammen. Det overordnede sigte er formidling af et dannelsesideal, hvor eleven ser sig selv som en aktiv kulturproducent, frem for passiv konsument af massekultur.Indholdet er som i andre fag en vekselvirkning mellem processer og produkter. Begge dele er vigtige. Der lægges dog især vægt på produktsiden ud fra en formodning om, at processen derigennem styrkes, idet produktfremstillingen forudsætter og fordrer arbejdsdisciplin, engagement, samarbejde, fordybelse, kreativitet og faglig stolthed. Produkterne har desuden den fordel, at de giver mulighed for ekstern respons.

15

Det indgår, at eleverne får lejlighed til at opleve udøvende kunstnere, det være sig, kunstnere eller boldspillere.Lærerne i faget må i øvrigt gerne se sig selv i det lys!

Det er fagets mål, at eleven - tilegner sig et aktivt forhold til kultur - dygtiggør sig håndværksmæssigt - oplever sig som værende en del af en kreativ proces - udvikler en holdning til fagområdet - udvikler sans for den æstetiske dimension i tilværelsenDer skal arbejdes frem mod et produkt, som formidles til andre.Der stiles mod, at undervisningen har et højt og professionelt niveau.

Eleverne får en udtalelse baseret på ovennævnte kriterier. Udtalelsen gives i forbindelse med halvårets afslutning, dvs. jul og sommer.

Det enkelte linjefag.

Basketball:Lærere i faget: Craig Pedersen, Karen Kotila og Geof Kotila samt Pascal Coalmann.

Der arbejdes målrettet på, at eleverne udvikler såvel individuelle som kollektive færdigheder på et højt sportsligt plan. Sideløbende med undervisningen deltager eleverne med pige- og drengehold i DBBF´s turneringer. Målet er at blive blandt de bedste ungdomshold på landsplan.

Der trænes i individuelle ”skills”. Det vil sige fundamentale færdigheder, som er nødvendige for at spille basket på et højt plan. Der arbejdes med ballhandling. Eleverne skal kunne bruge begge hænder. Desuden arbejdes der både teoretisk og praktisk med taktiske elementer – forsvarsspil, press-spil og angrebssystemer. Skydeøvelser er en vigtig og stor bestanddel af træningen. Der lægges vægt på ”holdspirit”. Man spiller for holdet og opfører sig ordentligt på banen.Den fysiske træning integreres fortrinsvist i arbejdet med at forbedre elevernes ballhandling. Desuden arbejdes der med den mentale del af spillet og med den enkeltes perspektiv og muligheder som spiller. Her indgår rådgivning om levevis (kost, fysisk træning mm.).

16

Der arbejdes gennem året med Steps to Success. (Lærer Geof Kotila).Mental træning indgår som en del af linjefaget på basket- og fodboldlinjen. Det er med dette nye tiltag målet, at eleverne bliver bevidste om, hvorledes idræt kan bidrage til den almene dannelse. Samtidig skal det være et supplement til spillernes daglige træning i bestræbelserne på at blive dygtigere til deres sport.Undervisningen vil hovedsagelig være teoretisk og foregå på tværs af husene. Dvs. basket- og fodboldeleverne 2 gange hver måned bliver undervist sammen af enten eller både bakset- og fodboldtrænerne.90 % af den samlede træning på boldlinjerne vil stadig være baseret på den tekniske, taktiske og den fysiske del. Sådan er træningen mange steder skruet sammen, og et område hvor vi som boldlinje kan differentiere os på i forhold til andre er på det mentale plan. Ligeledes bliver mange kampe afgjort og vundet af det hold som sidst i kampene på det mentale område har overskud og mod til at gøre det rigtige på det rigtigt tidspunkt. Udover undervisningens anvendelighed i forhold til boldlinjen vil eleverne også kunne perspektivere mange elementer fra den mentale træning til den daglige undervisning, konflikt-håndtering og den generelle tilgang til livet etc. Denne måde at koble teori, hoved og krop sammen på kaldes et ”holistisk menneskesyn” og beskrives således:

Har man et holistisk menneskesyn, så har man tanke på "det hele menneske". Det vil sige, at man betragter mennesket ud fra det synspunkt; at et menneske kun kan fungere hvis man tager alle menneskets behov i betragtning. Når man tager det "hele menneskes"/"det holistiske menneskes" behov i betragtning, så tænker man både på de psykiske og fysiske behov, som må være i overensstemmelse med den angivne persons behov. Det drejer sig om den psykiske såvel som den fysiske næring og omsorg, som dette menneske måtte have behov for.

Der vil til hver undervisning blive taget forskellige idrætslige termer / begreber og temaer op og det forventes, at eleverne deltager aktivt, da undervisningen er et supplement til linjefaget. Følgende temaer kunne tages op:

- Den fysiske forberedelse til kamp- Konflikthåndtering til kamp / træning- Mentale overskud til kamp- Den psykiske forberedelse til kamp- Viljen kontra evnen til at vinde og blive bedre- Målfastsættelse- Evaluering af træning / kamp- Boldteori- Tab og vind med samme sind . . . . Skal man det?

17

- Min rolle på holdet WorldWide

Der er især to begreber, som presser sig på, når man skal beskrive det moderne samfund: Viden og globalisering! Der tales om ”vidensamfundet” og ”den globale landsby”.   Globaliseringen er en realitet; den trænger sig på både i vores arbejdsliv og i vores hverdagsliv, og det er en af de store udfordringer skolen står over for i dag! For at kunne få de attraktive job, må man kunne klare sig i konkurrence med udenlandsk arbejdskraft. Desuden skal man kunne begå sig i en multikulturel og international verden, som ligger lige uden for vores egen hoveddør. Skolen har således en central opgave, som handler om, at eleverne tilegner sig viden om og interesse for verden uden for Danmarks grænser og kompetencer til at handle og klare sig selv i internationale sammenhænge. Her tænkes på sproglige og kommunikative kompetencer, såvel som viden om og indsigt i andre kulturer, samt forståelse for disse. Lige så vigtigt er det, at eleverne kvalificeres til at føre sig hjemmevant frem i brugen af de stadigt flere og flere muligheder, som udviklingen inden for ny teknologi fører med sig. Et kodeord her, er formidling. Det er afgørende, at man er i stand til både at finde og udvælge væsentlig information og at formidle denne til andre mennesker. WorldWide - sigter mod at gribe begge disse udfordringer. WorldWide handler om, at eleven forberedes bedst muligt på sit videre uddannelsesforløb, men det handler også om at kvalificere sig til et globaliseret og højteknologisk samfund, som stiller specielle krav. De almindelige skolefag suppleres derfor med de to store projekter og dannelsesrejser. Konkret drejer det sig om at studere to lande: Et europæisk og et latinamerikansk land og derefter formidle sin viden til andre.     Sproget spansk har en særlig rolle, idet det er obligatorisk for elever i WorlWide.Det sigter mod at give eleverne forudsætninger for at kommunikere med deres værtsfamilier og andre, de møder i deres projektarbejde. Samtidig er det en god forberedelse på at vælge sproget i gymnasiet. 

Lærer i projekt: Marianne Jørgensen Keld/Søren i februar, marts Beskrivelse af Worldwidelinjens rejser.

Linjen rejser på to længerevarende rejser. Den 1. rejse går til Amsterdam. Her mødes man med en chilensk skoleklasse. De chilenske elever returnerer til Nyborg sammen med worldwideeleverne. De er efterfølgende sammen en uges tid omkring undervisning og asmvær, inden alle tager til Paris, hvorfra chilenerne rejser hjem. Formålet er at

18

eleverne lærer hinanden at kende mhp at etablere et samarbejde omkring kulturmødet mellem unge fra to nationer. Chilenerne tager efterfølgende med til Nyborg. Der sigtes mod at etablere kommunikation i perioden frem til forårets rejse, hvor eleverne skal indkvarteres i de chilenske familier. Både i Amsterdam og Paris arbejdes der sammen om forskellige projekter. Det drejer sig primært om dokumentation.

Arbejdet omkring rejsen i foråret til Chile inddeles i 3 dele: forberedelse, selv rejsen og efterbehandling.

Forberedelsen drejer sig om, at opnå indblik i landets historik, geografi og aktuelle samfundsforhold.Eleverne danner grupper, hvor de finder et fælles emne, som de ønsker at arbejde med. Eleverne problematiserer deres emne og planlægger de besøg, som de vil foretage på deres rejse.

Projektopgavens elementer gennemgås og der arbejdes med en projektopgave model, som ligner de projektopgaver, som eleverne får i gymnasiet.

Når eleverne er hjemme igen, bearbejdes det indsamlede materiale. Der udarbejdes en rapport og en fotoserie, som understøtter det arbejde, eleverne har lavet på rejsen. Projektet og rejsen til Chile er hovedopgaven. Endemålet er en projektopgave/fremlægning, som bedømmes af en ekstern censor. Der lægges vægt på både indhold og formidling. Der gives karakter og en udtalelse.Pensum er Chiles nyere historie med vægt på perioden under Allende og Pinochet. I perioden inden selve rejsen arbejdes der hermed og med økonomiske makroøkonomiske teorier samt aktuelle samfundsforhold og problematikker.

Lærer i faget: Marianne, Paulina, Keld, Søren Munk

Obligatorisk Spansk (Kun WW)Undervisningen sigter mod at forberede eleverne på at kunne begå sig på rejsen til Chile. En del af tiden bor de hos chilenske familier, som ikke taler andet end spansk. Samtidig sigter undervisningen på at forberede elever, som siden vil vælge spansk i gymnasiet. Der tilbydes FP9 Afgangsprøven. Lærer i faget: Paulina

Kunst.

19

Formålet med undervisningen i kunst er at give eleverne indblik i og praktisk erfaring med forskellige billedkunstneriske teknikker og materialer. Der bliver arbejdet med tegning, maleri, skulptur, fotografi, film og installation, ofte i forbindelse med udgangspunkt i en kunsthistorisk periode eller en specifik kunstner.Tegning: På ture i byen, i landskabet eller i værkstedet øves frihåndstegning i skitseblok.Maleri: Forskellige maleteknikker introduceres. Bl.a. akryl på lærred, skabelon/ stencil maleri og akvarelmaleri.Skulptur: Der arbejdes med mange forskellige materialer, bl.a. madvarer, ler, skrot og papmache. Fotografi: Indføring i kamerateknik og fotobehandlingsprogrammer. I værkstedet dokumenteres det kunstneriske arbejde. På studieture arbejdes der med foto efter fast tema.Film: Indføring i kamera- og optageteknik. Fremstilling af film i filmprogrammer. På studieturen til Cuba arbejdes der med film.Udstillinger: Vi udstiller vores færdige kunstværker i et Kinderkunstgalleri i Berlin og i skolens spisesal.

I første del af skoleåret gennemgår vi i fællesskab de mange forskellige teknikker og materialer. I anden halvdel har eleven så mulighed for at udføre et kunstprojekt efter eget valg, alene eller i en gruppe.

Studieture: I efteråret går rejsen til Berlin. Her arbejdes mod en udstilling i samarbejde med KLAX, som er en institution i Berlin, som arbejder med unge og kunst. Der er blandt andet kunstworkshops med unge tyskere. I foråret rejses til Cuba. Der samarbejdes med kunstnergruppen Mutantes. Også her er der forskellige kunstworkshops. Desuden besøges forskellige kunstværker i samarbejde med Mutantes.

Lærer: Mogens Justesen.

Fodboldlinjen:På denne linje arbejdes der med fodboldspillets mange facetter. Individuelle kompetencer og teamwork vægtes ligeligt. Både piger og drenge deltager i forskellige turneringer. Der trænes fysisk, teknisk og taktisk med henblik på såvel individuelle som holdmæssige færdigheder. Der lægges vægt på en god balance mellem det konkurrencemæssige og det sociale aspekt af sporten. Holdene deltager i diverse turneringer inden for skoleverdenen.

20

Lærere i faget: Kristoffer, Morten, Louise H, Jeppe og Søren Ma.

9. klassefag:Der er for 9.klasseelever følgende skema ud over det ovenfor viste:

9. klassefagMandag Tirsdag Onsdag Torsdag

08:00 Fransk 7:59- 8:45    

              

09:00                                           

12:15        

1355       Historie 2       /samfund 1

14:30    

15:00 Idræt/Fysik 1

Kristendom 2/tysk fodbold Fysik 2/geo 1 His 1/Smf2

17:0 Idræt2/Fysik 2

Kristendom h1i/tysk kultur og Basket Fysik1/geo 2

Bio/tysk og fransk

16:05-17    

SamfundsfagUndervisningen i samfundsfag er udelukkende for 9. klasserne. Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.Emner, der vil arbejdes med er:Demokrati og Danmarks grundlov

21

Det politiske system, de enkelte partier, ideologier, velfærdsstatenMediernes magtØkonomisk politikKriminalitet og stafIdentitetArbejdsmarkedetKultur og integrationEUMiljøLærer: Eva

HistorieHistorieundervisningen er udelukkende for 9. klasserne.Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.Emner for historieundervisningen er:Demokratiets historieKorstogOprør2. verdenskrigDen kolde krigFolk og fædrelandDanskhedLærer: Dan

Kristendom

22

Kristendomsundervisningen er udelukkende for 9. klasserne.Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.Emner for undervisningen er: Kristendommens historieLæsning af udvalgte bibeltekster, der dækker emnet: næstekærlighed, skabelsen, Jesu lidelseshistorie.Det ondeTroMyter: Den græske mytologiAndre religioner: Islam, Buddhisme, HinduismeEtik og moral: Hvad er det gode liv?Udover ovennævnte er der undervisning i obligatorisk weekend og i ”brobygningsugen”. Lærer: Marianne

Biologi

På grundlag af oplevelser i naturen samt undersøgende og eksperimenterende aktiviteter arbejdes med de centrale kundskabs- og færdighedsområder i Fælles Mål:

- De levende organismer og deres omgivende natur- Miljø og sundhed- Biologiens anvendelse- Arbejdsmåder og tankegange

23

Undervisningens indhold koncentreres om emnerne genetik, evolution, mikrobiologi, fysiologi/sundhed og globale miljøproblemer. Der arbejdes overvejende med klasseundervisning, idet mulighederne for projektundervisning mv. er begrænsede. Faget vil ofte overlappe geografi og evt. andre fag.

Til undervisningen udleveres tekster fra relevante undervisningsbøger, artikler m.v. Der søges arrangeret enkelte ekskursioner og besøg.Faget er eksamensforberedende til 9. kl. og læses i henhold til Folkeskolens vejledninger og Slutmål.

Lærer: Karen Kotila

Geografi

Undervisningen tager udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder i Fælles Mål:

- Globale mønstre- Naturgrundlaget og dets udnyttelse- Kultur og levevilkår- Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen vil indeholde konkrete opgaver i generelle færdigheder, bl.a. evnen til at kunne orientere sig på kort og atlas og anvendelse af denne viden i dagligdagens hændelser og begivenheder. Eleverne skal lære metoder til geografiske beskrivelser af lande og samfund og gerne gennem projektorienterede aktiviteter. Hovedvægten vil på begreber som befolkning, logistik, økonomi og bæredygtighed, i perioder overlappende med biologi og evt. andre fag.

Til undervisningen udleveres tekster fra relevante undervisningsbøger, artikler m.v. Der søges arrangeret enkelte ekskursioner og besøg.Faget er eksamensforberedende til 9. kl. Faget er eksamensforberedende til 9. kl. og læses i henhold til Folkeskolens vejledninger og Slutmål.

Lærer Henrik

Fællesprøve:Koordinering og gennemførelse af fællesprøven for fysik/kemi, biologi og geografi varetages af Hans.

24

Øvrige skemadele:

Husmøde/linjefagsmøderHer reguleres det sociale liv i huset efter demokratiske principper. Der indlægges et specielt forløb om ”demokrati”. Emneområderne er eksempelvis “magtens tredeling”, “grundloven”, “menneskerettigheder”, og “demokrati som filosofisk begreb”. Eleverne roterer her mellem husene, således at lærerne i de 4 huse (hus 4 inklusive) hver har sit speciale, f.eks. har én lærer Grundloven, en anden ”demokrati i et filosofisk lys”, osv.. Desuden arbejdes med aktuelle begivenheder. I en del af året bruges modulet til elevens arbejde med en uddannelsesplan og med forberedelserne til den selvvalgte obligatoriske opgave.I perioder med tematisk arbejde/emnearbejde i dansk bruges modulet hertil.Endelig bruges det til praktiske ting som hovedrengøring, “bo bedre” -aktiviteter og til at behandle eventuelle problemer i husets sociale liv, som ikke kan løses i de daglige husmøder eller på aftenmøder. På husmøderne skal eleverne gennem praksis lære de demokratiske spilleregler, herunder at holde effektive møder. Møderne holdes efter samme model som fællesmøder. Aktuelle problemer i huset, samt forhold, der gælder hele skolen, behandles. Desuden holder læreren med mellemrum forskellige oplæg omkring “EVN-stilen” - se “Lærerintro”.

FællesmødeFra 11:30 til 12:15 er der et ugentligt fællesmøde.Her diskuteres skolens hverdagsliv, regler og rammer er til diskussion. Desuden er der informationer. Dagsordenen er:1. Spørgsmål/meddelelser2. Punkter3. Kritik4. Evt.5. Kritik af mødet

WeekendsEleverne kan selv vælge, om de vil blive på skolen i weekenderne.Weeekends´ne planlægges af husene på skift. Planen skal indeholde et obligatorisk element (som oftest lørdag). Oplevelse og sammenhold er målet.Der er i størstedelen af weekenderne gennemsnitligt 1 lærer på. I august måned er der dobbeltbemanding i weekenderne, såfremt antallet af elever overskrider 40.

25

Rengøring og køkkenarbejdeRengøringen udføres under lærerens instruktion og vejledning. Der lægges vægt på, at der er tale om en undervisningssituation. Det handler om at lære at gøre rent. Pædagogisk set handler det om, at den nødvendighed, som ligger i, at der bliver gjort rent, at der skal laves mad hver dag udnyttes til, at eleverne faktisk bliver i stand til at varetage sådanne opgaver i deres fremtidige hverdagsliv jævnfør skolens formål.Der er ikke ansat rengøringspersonale, idet det som beskrevet, ligger i skolens egenart, at eleverne skal lære at tage vare på eget liv, herunder praktiske gøremål. Undervisningen varetages af diverse huslærere..

Køkkenarbejdet går på skift mellem eleverne, idet der skiftes hver uge. Husene er med til at lægge menuprogram for den periode, de varetager køkkenfunktionen. Organiseringen af køkkenarbejdet samt kostpolitik er nærmere beskrevet i "Køkkenoplæg" ved Linda.Lærer i faget køkken: Kim J.

Ekskursionerne i overblik

Fodbold:Fodboldlinjen har ekskursion til U.S.A, nærmere bestemt Florida. Indholdet i turen består af kampe og træning samt i mødet med amerikansk fodboldkultur og amerikanske familier.Formålet er tosidigt. På den ene side er det målet, at eleverne får en sportslig oplevelse og efter et års intens træning får mulighed for at opleve og afprøve, hvor vidt de har bragt det. På den anden side er det målet, at de skal få indblik i amerikansk kultur, og at de forbedrer deres engelskkundskaber.Sidstnævnte vil først og fremmest ske ved, at de bor i amerikanske familier, men der vil også i ugerne op til afrejsen i engelsktimerne blive arbejdet målrettet. Det sker ved at eleverne hver i sær skal sætte sig ind i kulturelle forhold/seværdigheder eller andet, som gør at de i Florida kan berette på engelsk til deres kammerater om de ting, de møder. Der indgår således ekskursioner til forskellige seværdigheder og et besøg på en highschool.I alt 14 kursusdage

Basketball:

26

I maj rejser basketlinjen til Canada. Formålet er at spille kampe mod canadiske hold, at anvende det engelske sprog samt at opleve Canada (British Colombia).Eleverne indkvarteres hos lokale familier og får her rig lejlighed til at høre og tale engelsk samt at få indblik i amerikansk levevis. Desuden forbereder den enkelte elev sig på, på engelsk, at være guide i forbindelse med besigtigelsen af forskellige turistattraktioner. 14 kursusdage

I august tager linjen til Juelsminde. Formålet er at lære at samarbejde. Eleverne skal i grupper løse samarbejdsopgaver i mindre grupper og spille træningskampe. Èn overnatning.I alt 14 kursusdøgn

WorldWide. I september rejser WW til Amsterdam og siden Paris. Se nærmere beskrivelse under linjefaget.Disse udgør døgn i alt 7.

I marts rejser WW til Chile. Formålet er at studere Chile og at arbejde med ”Kulturmødet”. Der undervises i Chiles historie, kultur og politik med særlig vægt på perioden fra 1970 og frem. ”Kulturmødet” er et særligt tema/perspektiv under hele forløbet. Der arbejdes med individuelle/gruppebaserede projekter. 14 kursusdage.

I alt bruges 21 kursusdøgn på ekskursioner.

KunstFor kunstlinjens vedkommende gælder:Efterårets rejse til Berlin varer 5 kursusdøgn. Se beskrivelse ovenfor.

Alle linjer:Skitur. Formålet med skituren er at inspirere eleverne til en aktiv fritidsbeskæftigelse. Desuden er det målet at sikre skolens sammenhængskraft mellem de forskellige linjer/huse.Der er undervisning fra kl 10-12 og fra kl 13-15 hver dag. Skolens lærere står for skiinstruktionen. Eleverne tildeles blå, røde og sorte bånd alt efter, hvilke pister, de må køre på.I alt 6 kursusdøgn.

27

Udvalg. Der er på skolen en række faste udvalg med en lærer tilknyttet. Desuden er der ad-hocudvalg.De faste udvalg er: et udvalg pr. linjefag, et fællesmødeudvalg, og et aktivitets – og festudvalg, et obligatorisk arrangement-udvalg.Møderne, hvor lærerne skal deltage, foregår på lærernes aftenvagter.

Uddannelses- og ErhvervsorienteringGennem hele året lægges der op til et tæt samarbejde mellem huslærer og elev vejledningen. Den målrettede uddannelses- og erhvervsorientering intensiveres efter jul i perioden op til uddannelsesvalg. Den varetages af huslærerne og lægges som temaundervisning i dansk og husmodulerne. En udannelsesplan pr. elev udarbejdes. Planlægning og udførelse foretages af huslærerne. Linda har som skolevejleder et antal timer pr. elev, hvor den enkelte elev kan konsultere hende. Der tilbydes en praktikuge i ferier.Allerede i introugen tages der hul på brobygning. Erhvervsvejleder: Linda og Louise J

Linjefagslærere og husstil:

Linjefagslærerne er de primære personer for eleverne. Huslærerne har opgaver omkring boenhederne – trivsel og rengøring.Huset/linjen skal udgøre en tryg ramme omkring eleverne. Linjefagslærerens fornemste opgave er at have hånd og hanke i den enkelte elevs trivsel. Det kan i den sammenhæng f.eks. være nødvendigt at holde øje med, om eleven får noget at spise, tager for mange hovedpinepiller, får brugt sin fritid aktivt osv. Desuden er det lærerens opgave at holde sammen på huset, at være den primære formidler af værdier så som tolerance, solidaritet og initiativ og ikke mindst at få husmøder til at fungere efter hensigten. Derudover har man ansvar for at tjekke om husets fysiske rammer har en ordentlig standard, og om nødvendigt at sørge for at udbedringer finder sted. Man er nødt til at tjekke, om der er graffiti, om der er hærget, om der trænger til at blive malet etc.Som huslærer har man også et stort ansvar med hensyn til at lægge en stil i huset. Lad os kalde det EvN-stilen. Der er visse normer, der bør gælde samværet og dagligdagen. Husmøderne er et godt forum at formidle disse. EvN-stilen er beskrevet i dette kodeks:

Kodeks – Værdier

28

Du er EvNér – Det betyder:

Vi forventer, at: 1. Du er en god kammerat2. Du gør hvad du kan for at bidrage til fællesskabet 3. Du passer på skolen.

Kommentarer:Ad 1. Vær omsorgsfuld. Husk at være over for andre, som du selv ønsker at blive behandlet. Hvis du ser andre blive behandlet dårligt, så grib ind! Tag ansvar! Vær rummelig. Bagtal ikke!

Ad. 2. Tænk på, hvordan du kan gøre året til en fantastisk oplevelse – først for andre, siden for dig selv. Hvis man gør noget for andre, kommer det mange fold igen. Gør det til en sport at yde. Se om det virker! Vær aktiv. Meld dig frivilligt til opgaver. Tænk ikke millimeter-demokratisk. Det gør livet nemmere.

Ad. 3. Bak op om skolens værdier (Pkt. 1-2-3). Behandl tingene ordentligt. Det er din skole. Når du er væk fra skolen, så husk, at du repræsenterer EvN.

Elevdemokratiets struktur på EvN.Når der skal træffes fælles beslutninger, er det vigtigt, at der er et reelt indhold at tage stilling til, ligesom det er vigtigt at kunne organisere processen effektivt. Strukturen er dels et redskab her og nu til at skabe afklaring, dels på længere sigt et værktøj, som man kan have med i bagagen.Det handler ofte om modstridende interesser mellem den enkelte og fællesskabets behov, hvilket foranlediger, at man til stadighed bør tematisere processen. Her tænkes eksempelvis på, om alle kommer til orde, om der er bestemte personer, der får sine ting igennem, om flertallet majoriserer mindretallet o.l. Den demokratiske struktur består af husmøder, fællesmødeudvalg og fællesmøder. Dagsordenen er den samme på husmøder og fællesmøder. Hensigten hermed er at indøve gode vaner og opnå høj effektivitet.Dagsordenen er: 1. Spørgsmål/meddelelser, 2. Punkter, 3. Kritik, 4. Indkaldelser, 5 Frem- og efterlysninger, 6 Evt. og 8. Kritik af mødet. En tydeliggørelse af demokratiets muligheder og begrænsninger er nødvendig. Derfor opdeles i indstillingspunkter, som kan diskuteres men ikke vedtages og i beslutningspunkter, som kan vedtages. Indstillingspunkter finder deres endelige afgørelse i lærerrådet.Demokratiforståelsen uddybes i motiveringen af værdigrundlaget.

Fællesmødeudvalget forbereder dagsorden og lægger punkterne ud til diskussion på forlænget husmøde i husene.

29

Fællesmøderne ligger torsdag 11:30

Lærere i udvalget: Keld og Linda

d. 1/8-2018

forstander

_______________ Keld Schmidt