forord - rigshospitalet · 2015-04-23 · 9,27 til ambulatoriet. nettonormeringen til...

KliniKKen på tværs nefrologisk Klinik p 2009

Udgivet maj 2010

redaktørKarina Bruun

redaktion/KommunikationsudvalgetAnnette vojnovic

Oplag/ 100

layout/ Morten Bak

3 årsberetning 2009 / klinikken på tværs

Forord2009 og var et turbulent år på nefrologisk klinik p. Første halvdel af året kom til at handle om personalemangel/rekrutteringsproblemer kombineret med ekstremt sent fremsendte budget-ter og en lang periode uden oversygeplejerske for sengeafsnit og ambulatorier på klinik p. Afdelingssygeplejerskerne ydede en meget stor indsats for at kompensere for dette, men generelt var situationen vanskelig, og året forløb med massivt merforbrug på personalebud-gettet. situationen blev forværret af sparekrav, der blev rejst midt i året og trods indførelse af 6-døgns afsnit og andre forsøg på at tilpasse økonomien kom vi ud af året med et massivt underskud, som kommer til at kaste skygger ind i 2010. situationen blev ikke bedre af, at der i løbet af året skete en udskiftning af centerdirektøren. Den konstituerede direktør i stillingen skulle selvsagt have tid til at finde ind i Abdominalcentrets mange aftaler (og problemer).

sidst på året var der heldigvis mange af problemerne, der blev lidt nemmere at løse. Krisen i samfundet medførte, at vi fik besat vore stillinger og kunne opfylde personalerammen. Alle arbejdede positivt på at modtage, introducere og undervise de mange nye kolleger. Mod slutningen af året kunne vi konstatere, at klinik p ikke bare overlevede, men at alle i løbet af året havde insisteret på at holde fagligheden højt og havde fastholdt lysten og evnen til vide-reudvikling på fagets vegne. Denne positive ånd i en vanskelig tid har været essentiel for at fastholde nefrologisk Klinik p’s høje standard og rolle som højt specialiseret enhed og det afspejler sig i årsberetningen 2009.

ved slutningen af året blev det mere tydeligt, at vi i forbindelse med sundhedsstyrelsens specialeplanlægning og region Hovedstadens hospitalsplan vil møde nye spændende ud-fordringer i 2010. nogle af de store opgaver i 2010 vil blive overtagelse af al nefrologi i område syd i region Hovedstaden, hvilket vil medføre, at vi kommer til at åbne yderligere en dialysesatellit på Hvidovre Hospital. samtidig tyder meget på, at vi vil komme til at overtage transplantationerne fra Herlev Hospital. trods alle problemer føler vi os godt rustede til at gå ind i disse opgaver.

rigshospitalet, den 7. april 2010

Bo Feldt-rasmussen Karina Bruun Annette vojnovicprofessor, klinikchef, dr. med. Oversygeplejerske Oversygeplejerske

4 klinikken på tværs / årsberetning 2009 KlinikledelsenKlinikledelsen

seKretAriAtledende sekretærnina Gregertsen

FUnKtiOnsleDelseAMBUlAtOriUM

p2134OverlæGesusanne Bro

AFDelinGssyGeplejersKeMia Bræmer-jensen

FUnKtiOnsleDelseHjeMMe- p-DiAlyse

p2134OverlæGethomas elung-jensen

AFDelinGssyGeplejersKeelisabeth Hildebrand

FUnKtiOnsleDelsesenGeAFsnit

p3131/2, p3133/4P3131/2, Intermediær/endokrin25+5 senge

OverlæGeAnnelise Kamper

AFDelinGssyGeplejersKelotte jensen

P3133/4, Transplantation/semiintensiv20 senge

OverlæGesøren schwartz sørensen

AFDelinGssyGeplejersKelonnie rasmussen

FUnKtiOnsleDelseHæMODiAlyse

p2133, p5101, p5102 p-FH, p-lC-FHOverlæGesøren ladefogedinge eidemark

P2133, Akut Hæmodialyse10 stationerAFDelinGssyGeplejersKeHanne tørring

P5101, Kronisk hæmodialyse18 stationerAFDelinGssyGeplejersKelisbeth samson

P5102, Kronisk hæmodialyse17 stationerAFDelinGssyGeplejersKelene skovhave sørensen

P-FH, Kronisk Hæmodialyse21 StationerAFDelinGssyGeplejersKeCharlotte larsen

P-LC-FH, Limited Care, Hjemme HD, SelfCare, 16 stationerAFDelinGssyGeplejersKeAnni nielsen

KliniKleDelseKlinikchef og professorBo Feldt-rasmussenOversygeplejerske Annette vojnovic

UDDAnnelse OG FOrsKninG

professor Klaus Ølgaard

UDviKlinG / syGeplejen

Klinisk sygepleje-specialist

Metha Frøjk

OrganisationsdiagramRigshospitalet, Abdominalcentret, Nefrologisk Klinik P

CenterleDelseCenterdirektør Ulrik MeyerCenterchefsygeplejerske Bente Hansen

Klinikledelsen 5 årsberetning 2009 / klinikken på tværsKlinikledelsen Klinikledelsen

2009

IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Organisationsdiagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4nefrologisk Klinik p’s kontrakt 2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6lægestaben – Klinik p . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8nefrologisk Ambulatorium p2134. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Funktionsledelsen sengeafsnit p 3131/2 og p 3133/4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12sengeafsnit p3131/2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14sengeafsnit p3133/4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Hjemme-p-dialyse Afsnit p 2134 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Akut hæmodialyse p2133. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24statsambulatorium i hæmodialyse p5101 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Hæmodialyseafsnit p5101. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Hæmodialyseafsnit p5102. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Hæmodialyseafsnit Frederiksberg p-FH. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Hæmodialyseafsnit Frederiksberg p-limited Care p-lC - FH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Karkoordinator Hæmodialyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37sekretærerne i nefrologisk Klinik p. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Kliniske Diætister – Hæmodialyseområdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Klinisk diætist i sengeafsnittene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Holdtræning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45tværgående interne kurser i nefrologisk klinik p 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Fysioterapeuter - Hæmodialyse- holdtræningen 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Organisering af et tværgående forum for udviklingssygeplejersker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49nyreskolen - et kursustilbud til patienter og pårørende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Forskning på nefrologisk Klinik p og endokrinologisk Klinik pe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52publikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

KLINIKKEN PÅ TVÆRS NEFROLOGISK KLINIK P

6 klinikken på tværs / årsberetning 2009 Klinikledelsen

Nefrologisk Klinik Ps kontrakt 2009nefrologisk Klinik p arbejder i henhold til en kontrakt, der årligt indgås mellem centerdirektø-ren og klinikchefen.

Hovedtal for kontrakt 2009 Kapacitetnefrologisk Klinik p omfatter 39 normerede 7-døgns senge. Herudover varetages for klinik pe 5 7-døgns senge. nettonormeringen i 2009 til pleje på sengeafsnit udgjorde 62,61 og 9,27 til ambulatoriet. nettonormeringen til hjemmedialysen udgjorde 6,87 og det øvrige dia-lyseområde 106,71. nettonormeringen i 2009 til læger udgjorde 26, sekretærnormeringen udgjorde 17,94 netto og endelig udgjorde nettonormeringen til henholdsvis bioanalytikere, kliniske diætister, fysioterapeuter og socialrådgiver 3,03, 1,5, 0,5 og 1.

ProduktionAktivitetsbudgettet for 2009 omfattede 14.095 heldøgn (sengedage), desuden omfattede aktivitetsbudgettet 34.698 (voksne og børn) hæmodialyser, 5.989 dialyser på indlagte pa-tienter, 13.295 ambulante besøg, 238 plasmafereser, 9 søjle immunadsorptioner og 77 im-munadsorptionsbehandlinger, 511 infusions- og transfusionsbehandlinger samt 3.389takstbelagte hjemmedialyser (takseres pr. uge). endelig indeholder aktivitetsbudgettet 97 pa-tienthotelophold. Den for 2009 aftalte aktivitet er opstillet i nedenstående tabel.

Funktionsledelsen samlet til møde

7 årsberetning 2009 / klinikken på tværsKlinikledelsenKlinikledelsen

BuDgeTvArenummer BuDgeT AnTAL BuDgeT I 1000 Kr.

3840101 HeLDØgn- P 14.095 50.701

3840102 HeLDØgn nYreTrAnSPLAnTATIOn- P 1.157 10.430

3840104 HeLDØgn PerITOneALDIALYSe- P 69 374

3840201 HÆmODIALYSe BArn- P 320 2.152

3840203 HÆmODIALYSe vOKSen- P 34.378 122.489

3840204 DIALYSe InDLAgTe- P 5.989 20.998

3840401 AmBuLAnT BeSØg- P 13.295 15.635

3840503 HJemmeDIALYSe, nATmASKIne- P 1.599 11.047

3840508 HJemmeDIALYSe, CAPD Og HÆmODIA 1.790 10.303

3840509 PLASmAFereSe- P 238 1.486

3840511 InFuSIOnS- Og TrAnSF.BeH.- P 511 2.123

3840512 ImmunADSOrPTIOn SØJLe - P 9 762

3840513 ImmunADSOrPTIOn BeH. - P 77 829

3840601 PATIenTHOTeL- P 97 168

I alt 73.624 249.495

8 klinikken på tværs / årsberetning 2009

Lægestaben – Klinik P AF KliniKCHeF OG prOFessOr BO FelDt-rAsMUssen

Stabens sammensætningnefrologisk Klinik p var i 2009 normeret til 25 læger.

ved udgangen af året var 15 af disse speciallæger – se nedenfor.stillingskategorierne fordelte sig som følger:

• Klinikchef• Professor• 12 overlæger• 1 afdelingslæge• 5 Nefrologiske hoveduddannelsesstillinger• 3 intern medicinske introduktionsstillinger• 1 sideuddannelse til hoveduddannelse i klinisk farmakologi.• 1 uden officiel uddannelsesmæssig klassifikation.

Vagtarbejdetnefrologisk Klinik p har varetager også vagtarbejdet for endokrinologisk Klinik pe.vagtholdene består af:

1 speciallæge/læge i blokstilling i tilkaldevagt (bagvagt)1 læge i uddannelsesstilling i fremmøde 24 timer i døgnet.Bagvagten forlader typisk afdelingen omkring kl. 22 og kan tilkaldes ved behov.

i weekenderne er der i dagtiden fremmøde af tre læger, 2 speciallæger/bagvagt og 1 forvagt til bl.a. stuegangsfunktioner og vagtfunktion.

Hæmodialysefunktionerne på rigshospitalet og i dialysesatellitten på Frederiksberg Hospital dækkes for aftenholdenes vedkommende ved fremmøde af speciallæger og blokstillingslæger i perioden 15 til 19.

Speciallæger ansat på Nefrologisk Klinik P:Overlæge, ph.d., dr. med. susanne BroOverlæge, ph.d. peter ClausenOverlæge, ph.d. Mette Brimnes Damholtlektor, overlæge, dr. med. Martin egfjordOverlæge, ph.d. inge Wulf eidemakOverlæge, ph.d. thomas elung-jensenKlinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-rasmussenOverlæge jens schmidt iversenOverlæge, dr. med. Anne-lise KamperOverlæge søren ladefogedOverlæge Finn thomsen nielsenOverlæge, ph.d. Marianne rixOverlæge, dr. med. søren schwartz sørensenAfdelingslæge Wladimir szpirtprofessor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard

Klinikledelsen

9 årsberetning 2009 / klinikken på tværsP2134

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr.med susanne BroAfdelingssygeplejerske Mie Bræmer-jensen

8,36 sygeplejerske årsværkAntal Konsultationer i 2008: 13.504

Klinikledelsen

Nefrologisk ambulatorium P 2134 AF AFDelinGssyGeplejersKe Mie BræMer-jensen OG OverlæGe, pH.D., Dr. MeD. sUsAnne BrO

Personalepersonalet i ambulatoriet består udover afdelingssygeplejersken af 8 sygeplejersker, heraf 4 på fuld tid og 4 deltidsansatte samt 3 sekretærer. Der er tilknyttet 14 speciallæger og 1-2 læ-ger under speciallægeuddannelse til ambulatoriet. læger og sygeplejersker arbejder sammen i faste teams, og det tilstræbes at patienterne møder samme behandlerteam ved hver kontrol.

Samarbejdspartnere.Der er et tæt samarbejde med klinisk diætist, socialrådgiver samt urologisk og karkirurgisk klinik.

Arbejdsopgaver:Udover den almindelige kontrol af nefrologiske patienter tager ambulatoriet sig af udredning af levende nyredonorer, rekruttering, tilmelding og indkaldelse til Klinik p’s nyreskole, døgnblod-tryksmålinger på klinikkens ambulante patienter, infusion af jern og blod, samt andre.

Særlige opgaver i 2009:Bremsning af væksten i antal ambulatoriebesøg.Gennem de seneste år har der været en forsat stigning i ydelser af enhver art (figur 1 og 2) i nefrologisk Ambulatorium. Af kapacitetsmæssige årsager har det derfor været nødvendigt at forsøge at bremse væksten. som det ses af figur 1, er det lykkedes at opnå en mindre reduk-tion af totale antal ambulatoriebesøg til trods for at der har været flere besøg af nyretransplan-terede patienter (figur 1) og flere nyhenviste patienter (figur 3).

Herudover har der været færre afsluttede patientforløb (figur 3). reduktionen i antal besøg skyldes formentlig primært, at kontrolintervallet for patienter med kronisk nefropati og hyper-tension er blevet øget. nogle af disse patienter kontrolleres i samarbejde med praktiserende læge.

til trods for en strammere visiteringspolitik er antallet af nye patienter fortsat stigende. stig-ningen i nyhenvisninger kommer især fra primærpraksis, men også fra rigshospitalets andre klinikker, som hyppigt beder om at vurdering og opfølgning af patienter med komplicerede forløb.

Forberedelse af sygeplejeambulatorium.Der er blevet afholdt en temadag for personalet i ambulatoriet med besøg fra Hjertesvigtam-bulatoriet, Hvidovre Hospital og Hypertensionsambulatoriet, Holbæk sygehus. Der er define-ret flg. opgaver for det kommende nefrologiske sygeplejeambulatorium: 1 Kontrol af stabile patienter på baggrund af oplæg i lægejournal. 2 information af patienter om konservativ uræmi-behandling. 3 Overordnet information af patienter om dialyseformer og udredning mhp. nyretransplanta-

tion/familie-nyredonation. 4 Motiverende samtaler.

Fortsat indsats mhp. at styrke rekruttering af patienter til udgående dialyse. Dette arbejde omfatter tidlig information af patienterne om dialyseformer og et tæt samarbejde med hjemmedialysen og hjemmehæmodialyseafdelingen på Frederiksberg hospital samt Kli-nik p´s nyreskole.

10 klinikken på tværs / årsberetning 2009 P2134

Udvikling af database til registrering af prædialysepatienter.Den nefrologiske KMs database giver mulighed for overblik over antal patienter på vej i dia-lyse; nystartede dialysepatienter og dialyseform/dialyseadgang ved første dialyse.

Øget antal levende nyredononer.i sidste halvdel af 2009 har vi set en stigning i antal henvendelser fra potentielle levende ny-redonorer.

Visioner for 2010:• implementering af prædialysedatabasen. Databasen vil blive taget i brug, så snart link til

lABKA fungerer. • etablering af sygeplejeambulatorium. vi er klar til 3 mdr.´s prøveperiode, der kommer til at

foregå under lægelig supervision, når der er sygeplejemæssige ressourcer hertil.• Fortsat indsats mhp. at styrke rekruttering af patienter til udgående dialyse. sygeplejeam-

bulatorium og prædialysedatabase kan medvirke positivt til dette.• Fortsat indsats mhp. at bremse væksten af ambulatoriet, herunder uændret stram visitering

af nyhenviste patienter samt øget fokus på patientforløb, der kan overgå til primærpraksis samt afslutninger af patienter udenfor regionen (gælder dog ikke nyretransplanterede eller patienter med sjældne sygdomme).

• Forbedring af arbejdsforhold for sygeplejersker, sekretærer og læger i ambulatoriet, hvilket er tæt forbundet med resultatet af ovenstående indsats.

• Øget forskningsaktivitet.

Manglende tal for 2008 skyldes vanskelighed med at trække tallene, da der blev skiftet fra Gs til Gs åben.


2005 2006 2007 2009

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

Besøg nyrepatienter

Besøg hypertonikere m.m

Besøg i alt

Besøg nyretransplanterede

FIG 1. ANTAL BESØG

2005 2006 2007 2009

FIG 2. ANTAL FORSKELLIGE SYGEPLEJEOPGAVER

Afsluttede patienter

Difference

Nye patienter

1000

800

600

400

200

0

-200

-400



2005 2006 2007 2009

Afsluttede patienter

Difference

Nye patienter

1000

800

600

400

200

0

-200

-400

FIG 3. ANTAL NYE OG AFSLUTTEDE PATIENTER

12 klinikken på tværs / årsberetning 2009 P3131/2/3/4

Funktionsledelsen for sengeafsnittene P 3131/2/3/4vi har i år haft udskiftning af flere af medlemmerne i funktionsledelsen. Først på året afløste afdelingssygeplejerske lotte jensen oversygeplejerske inge engel og fra 1 maj. overtog over-sygeplejerske Annette vojnovic posten året ud. Fra 1. januar 2010 har vi budt Karina Bruun velkommen som ny som oversygeplejerske. ligeså fungerede klinisk sygeplejespecialist Me-tha Frøjk som afdelingssygeplejerske i afsnit 3133/4, og fra 1. juni blev lonnie rasmussen ansat som afdelingssygeplejerske i afsnittet.

Funktionsledelsen består fra 1. januar 2010 af overlægerne Anne lise Kamper og søren schwartz sørensen samt afdelingssygeplejerskerne lonnie rasmussen og lotte jensen samt oversygeplejerske Karina Bruun.

Funktionsledelsen tager sig overordnet set af planlægning og koordinering af de opgaver, der er fælles for de to sengeafsnit.

Personaleomsætningsengeafsnittene har bl.a. haft et travlt år med ansættelse og oplæring af mange nye sygeple-jersker.

Derudover har vi i årets løb udvidet sengekapaciteten med i alt 10 senge, heraf de 6 som et 6 døgnsafsnit.

Patientflowi 2009 steg antallet af indlæggelser til 1836 stk., heraf 62 % som akutte. Derudover varetager afsnittene en del ambulante besøg i weekenderne.

EPM og LABKAigennem 2009 er der fremkommet et stort antal tværgående retningslinier i region Hoved-staden. Funktionsledelsen har forsøgt, at vurdere disse i relation til vore arbejdsgange. ikke mindst den seneste tværgående vejledning inden for medicinområdet inkluderende epM, har vist sig vanskelig at tilpasse vore forhold, da den forudsætter en opgradering af epM, der endnu ikke er implementeret på rigshospitalet.

i årets løb er der inden for de elektroniske systemer sket meget store ting med implementering af Opus arbejdsplads, lABKA, digital diktering og klinisk svarmodul. Alle disse systemer har gjort at mange arbejdsgange skulle tilpasses, og det er kun på grund af medarbejdernes store fleksibilitet og dygtighed, at dette arbejde har kunnet gennemføres. vi håber, at vi i de kom-mende år vil høste nogen af frugterne af dette store arbejde.

som vanligt har året også budt på diverse journalaudits, medicintracer samt sikkerhedsstue-gange. Funktionsledelsen vil gerne takke medarbejderne for den store indsats, der er ydet i forbindelse med disse opgaver.

på grund af disse mange arbejdsopgaver har antallet af såkaldte fokusuger været begrænset til et enkelt emne, nemlig kontaktsygeplejerske/læge ordningen. Dette emne blev valgt på baggrund af resultaterne af de udførte journalaudits. i forbindelse med fokusugen blev der ud-ført en audit på dokumentationen i vore journaler vedrørende kontaktordningen, og resultatet var en klar forbedring om end der fortsat skal arbejdes med emnet.

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med. Annelise KamperOverlæge dr. med. søren schwartz sørensen

Afdelingssygeplejerskelotte jensenAfdelingssygeplejerskelonnie rasmussen

13 årsberetning 2009 / klinikken på tværsP3131/2/3/4

Auditi 2010 forventer vi at sætte yderligere fokus på kontaktpersonordningen og vil gennemføre interne audits, samt gennemføre en fokusuge med bl.a. ernæring og smertebehandling.i marts står funktionsledelsen for en temadag i klinikken med temaet : rehabilitering af den nefrologiske patient, dagen skal bruges til at øge opmærksomheden på emnet.tilsidst ved vi, at arbejdet mod de kommende akkrediteringer, vil forventes at tage sin begyn-delse i 2010, ligesom arbejdsmiljøet vil komme i øget fokus efter de kommende arbejdsplads-vurderinger.

14 klinikken på tværs / årsberetning 2009 P3131/2

Sengeafsnit P 3131/2FunktionsledelseAfsnittets ledelse består af overlæge Anne-lise Kamper og afdelingssygeplejerske lotte jen-sen. Derudover assisterende afdelingssygeplejerske Dorte inekci. studieunit bliver fagligt ledet af gruppeleder Malene tranberg, og endokrinologi gruppen bli-ver fagligt ledet af fg. gruppeleder line Budde. vores tidligere kliniske sygeplejespecialist valgte at flytte til Herlev Hospital i efteråret. Den 1. december blev Mette Morsing ansat som sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling.

Afsnittet bestod indtil den 6. oktober af 22 heldøgnssenge, 17 nefrologiske og 5 endokrino-logiske. i oktober åbnede vi et 6-døgnsafsnit med 6 senge. Afsnittets samlede antal senge er således i alt 28 senge, og plejenormeringen 37,04.

vores personaleomsætning var 14.5 % i 2009. på grund af vakante stillinger, opnormering og åbning af yderligere 6 senge, ansatte vi i alt 22 nye kolleger ( 21 sygeplejersker og en social – og sundhedsassistent ), trods dette er den gennemsnitlige anciennitet for sygeplejersker 3 år og for sosuassistenter er den 8,5 år. vi sagde farvel til 7 kolleger.

Oplæring af nyt personalestort set hele året har vi oplært nyt personale. Oplæringsperioden har bl.a. bestået af delta-gelse i AiOns (Abdominalcentrets introduktions- og Oplæringsprogram for nyuddannede sygeplejersker), diverse studiebesøg, introduktion via afsnittets nøglepersoner, løbende re-fleksion og generel introduktion og oplæring i specialet. Oplæringsforløbet er blevet godt evalueret af de nyansatte kolleger, og alle er heldigvis fortsat ansat hos os.

sygeplejerske janne deler medicin ud

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med. Annelise Kamper Afdelingssygeplejerskelotte jensen.

28 senge, heraf 23 nefrologiske 5 endokrinologiske senge 37.04. sygeplejerskeårsværk.6 af sengene er knyttet til 6 dgn’s afsnittet

Øvrige funktioner i afsnittetAssisterende Afdelingssyge-plejerske Dorte inekci

Gruppeleder Malene tranberg er faglig leder af afsnittets studieunit

Gruppeleder line Budde er faglig leder af afsnittets endo krinologi gruppe

sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling Mette Morsing

15 årsberetning 2009 / klinikken på tværsP3131/2

Kompetenceprogramvi har i år færdiggjort afsnittets kompetenceprogram for sygeplejersker, og vi er påbegyndt arbejdet med kompetenceprogrammet for social – og sundhedsassistenter.

Behandling i afsnittets heldøgnssenge behandles patienter med akut og kronisk nyresygdom. Ofte er indlæggelsesforløbene komplicerede og længerevarende.

ved akut nyresygdom er sygdomsbilledet hyppigt præget af påvirket almentilstand, som alene kan skyldes svær nyreinsufficiens eller være forårsaget af generaliseret sygdom med nyrein-volvering. Hurtig diagnostik og korrekt behandling kan være afgørende for forløb og prognose. De kroniske nyresygdomme er enten primære nyresygdomme eller sekundære renale manife-stationer af systemsygdomme som fx hypertension, diabetes mellitus eller immunsygdomme. patienterne indlægges til diagnostik og behandling af nyresygdom, samt til behandling af komplikationer og følgesygdomme. Mange kroniske dialysepatienter er ældre og svækkede med hjertekarsygdomme og hyppige infektioner, hvilket ofte giver anledning til indlæggelser.Alle voksne peritonealdialysepatienter med behov for indlæggelse, herunder peritonitis, be-handles i afsnittet. ligeledes varetages peritonealdialysebehandling til patienter indlagt på andre rH afdelinger, af afsnittets plejepersonale i samarbejde med peritonealdialyseambu-latoriet.

svær hypertension, væske- og elektrolytforstyrrelser samt forgiftningstilfælde med dialysein-dikation behandles ligeledes i afsnittet.

i 6-døgnsafsnittet indlægges patienter til anlæggelse af dialyseadgangsveje i form af perito-nealdialysekateter, hæmodialysekateter og A-v fistel. Også patienter med behov for behand-ling af karstenoser med ptA, samt mindre invasive undersøgelser og behandlinger, indlægges fortrinsvis i dette afsnit.

UddannelseAfdelingssygeplejerske lotte jensen er på professionshøjskolen i gang med en Diplomud-dannelse i Klinisk Kvalitetsudvikling, har i år afsluttet modul 4Ass. afdelingssygeplejerske Dorte inekci er på Forvaltningshøjskolen i gang med en Diplom-uddannelse i ledelse, har i år afsluttet modul 2, 3 og 4.sygeplejerske Mie Andersen har været på 6 ugers Diplommodul i sygeplejefaglig vejledningsygeplejerske line Budde har været på 6 ugers Diplommodul i Diabetessygeplejerske Malene tranberg har gennemført regionens nefrologiske efteruddannelse

i alt 7 sygeplejersker har gennemført nefrologisk Grundkursus. Derudover har flere sygeplejersker deltaget i nationale og internationale kongresser.

StipendiumAfsnittet har modtaget nordiatransstipendiet på 10.000 svenske kr for e-learningsprogram-met om ”peritonealdialyse”.

Artikelvi har haft et indlæg i Dsr ”Omkreds H” med titlen : ”Hvem tager ansvaret for medicinen?”

Arbejdsmiljøi forbindelse med færdiggørelsen af afsnittets værdigrundlag har vi afholdt den 3. temadag, denne gang med emnet ”Faglighed og udvikling”.

vi har atter i år lavet en patienttilfredshedsundersøgelse. Denne gav igen stor ros til perso-nalet.

janne og Astrid på gangen


stort set al personale i afsnittet medvirkede i foråret i ”sundhedsryk”, et nationalt projekt, der havde fokus på forbedringen af den enkelte medarbejdes sundhed. sidst på året deltog vi i rigshospitalets skridttællerkonkurrence.personalet samlede sygefravær er faldet fra 7.5 % i 2008 til 4.85 % i 2009.

Dialysestrategisom led i klinikkens dialysestrategi har afsnittet for et par år siden lavet en peritonealdialyse-uddannelse, samt et e - learningsprogram, som endnu ikke er helt færdigt. Alle i afsnittet har gennemført uddannelsen, og vi har sidst på året ansat en sygeplejerske fra peritonealdialyseambulatoriet, 8 timer om ugen til at følge op på uddannelsen.

6 døgnsafsnitåbningen af 6-døgnsafsnittet har desværre været sammenfaldende med en generel overbe-lægning i klinikken, hvorfor det har været nødvendigt at anvende 6-døgnssenge til almindelige indlæggelser. Det har derfor været svært at skabe de rigtige rammer for afsnittet, men efter en svær start går det nu fremad.

Visioner for 2010• Færdiggøre kompetenceprogrammet e-learning for social – og sundhedsassistenterne.• Arbejde videre med at færdiggøre e-learningsprogrammet i peritonealdialyse.• Fortsat have fokus på kontaktpersonordningen.• Afholde en intern temadag med fokus på arbejdsmiljøet i afsnittet.

viktor dokumenterer på syge-plejekontoret


Sengeafsnit 3133 / 4 AF OverlæGe sØren sCHWArtz sØrensen OG AFDelinGssyGeplejersKe lOnnie rAsMUssen.

FunktionsledelseAfsnittets ledelse består af overlæge søren schwartz sørensen og afdelingssygeplejerske lonnie rasmussen.

Ledelse af sygeplejen: Den 1. juni 2009 blev lonnie rasmussen ansat som afdelingssyge-plejerske.

Der er sket en stor udvikling med afdelingen i årets løb. Først og fremmest er alle stillinger besat, denne udvikling har givet et meget positivt skub til afdelingens udvikling.

Afdelingen har et meget engageret personale, som er meget motiveret for at yde den bedste sygepleje og behandling til patienterne i afdelingen.

ledelsesmæssigt er der sat system i MUs således, at alle har været til en udvidet MUs. Her har alle medarbejdere fået gennemgået deres kompetenceniveau.

ved at vi nu har fået kortlagt alle medarbejdernes kvalifikationsniveauer, har det været muligt at få tilrettelagt den enkelte medarbejders uddannelsesbehov, således at medarbejderens kva-lifikationer og kompetencer bygges op til fordel for den enkelte person, kolleger og patienter.

Nyretransplantationåret 2009 var et særdeles godt år hvad angår nyretransplantationer. vi foretog i samarbejde med urologisk afdeling D i alt 76 nyretranplantationer, hvilket er rekord. Af disse var 21 med levende donor, så det øgede antal transplantationer skyldes vækst i såvel transplantationer med levende donor som med nekronyre.

indlæggelsestiden efter transplantation har været stabil gennem de seneste år, nemlig 2 uger, men som tidligere også med spredning hvor de korteste indlæggelser er helt nede på 8 dage.

BørnDer har de seneste år været en meget positiv udvikling hvad angår nyretransplantation af børn, så kun de færreste oplever dialyse i længere tid. Der blev i 2009 foretaget 6 nyretransplan-tationer på børn, dvs. patienter under 16 år. Aldersspredningen var som vanligt stor, fra 2 år til 15 år.

Akut behandlingUd over transplantationsbehandling varetager afsnittet behandling af patienter med • Akut og kronisk nyresvigt.• Forgiftninger.• svær hypertension.• elektrolytforstyrrelser mv.

Da disse tilstande kan forårsages af en meget bred vifte af sygdomme, er stort set alle tænke-lige patientkategorier at finde på afsnittet. Det gælder inden for såvel kirurgiske som medicin-ske specialer. Det stiller store krav til personalets faglige viden, men giver samtidig en faglig indsigt, som er anvendelig inden for stort set alle andre specialer.

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med.søren schwartz sørensenAfdelingssygeplejerske, lonnie rasmussen

normering i sygeplejen31,65 årsværk ved brug af 17 senge.

Øvrig funktionsygeplejerske med særligt ansvar for udvikling Gitte Osberg


UdviklingssygeplejerskeDen 1. oktober startede sygeplejerske med særligt ansvar Gitte Osberg, som er ansat til at have særlig ansvar for udvikling af sygeplejen, undervisning, procedurevejledninger og oplæ-ring af nyt personale. Gitte underviser også på den tværfaglige introduktion til Klinik p samt på nefrologisk Grundkursus.

Udvikling af sygeplejenvi har udarbejdet nyt introduktions – og oplæringsprogram til alle nyansatte. samtidig har vi udarbejdet skriftligt materiale om nyretransplantation og donorudredning.

vi har opdateret og revideret diverse arbejdsmapper som bliver brugt i afsnittet. samtidig har vi kastet os over alle tjeklister samt patientinformations brochurer, således at de fremstår tids-svarende og indeholder de aktuelle informationer.

Øvrige tiltag og fokusområder:• i andet halvår af 2009 startede vi et nyhedsbrev om store og små begivenheder i transplan-

tationsafsnittet.• vi har etableret et ansættelsesudvalg med ni medarbejdere. Alle har modtaget en vejledning

om hvordan et ansættelsesudvalg arbejder. nyt udvalg vælges i juni 2010.• sygeplejerskerne johanne Olsen og tanja jønsson udarbejder vagtplaner i afdelingen,

dette gør de med stor kyndighed og til stor tilfredshed for kollegaerne.• i oktober indførte vi vagter hver tredje weekend, dette har været til stor glæde for medarbej-

derne. Det har bevirket, at vi er flere i fremmøde i dagvagten på hverdage. sidegevinsten har været større arbejdsglæde og trivsel hos medarbejderne.

• Den 1. oktober overtog personalet, efter FADl, funktionen med at dispensere og admini-strere medicin i dagvagten. Dette har været en stor succes og til stor glæde for det kliniske arbejde i afdelingen.

• efter sommerferien åbnede vi fra de oprindelige 13 senge til 17 senge. Denne øgning be-virkede at der blev ansat flere medarbejdere.

vi transplanterer mange børn og de er altid indlagt sammen med deres forældre.


• vi har indført regelmæssige personalemøder, hvor der bliver debatteret, informeret og be-handlet forskellige emner som er aktuelle for afdelingen.

• ernæringsscreening er kommet godt i gang.• Kontrol af udstyr på stuerne hver morgen.• samtykkeerklæringer specielt til blod.• Faldscreening.• Opdatering af personalets it – adgange.

Fysioterapi til recipientersammen med vores fysioterapeuter startede vi et projekt i efteråret 2009 hvor vores recipien-ter blev tilbudt en vejledning, hvordan de kommer i gang efter transplantationen. Da projektet blev afsluttet var der stor begejstring hos de recipienter som havde fået denne vejledning at det nu fremover er et tilbud til alle recipienter. Dette arbejde har resulteret i at der i marts 2010 udkommer en brochure til patienterne som skal i form efter transplantation.

Fysioterapi og stuegangOm mandagen har vi indført fysioterapi stuegang, hvor vi tværfagligt gennemgår forskellige emner og får drøftet genoptræningsplaner for de enkelte patienter. Dette har resulteret i et langt større fokus hos plejepersonalet på sammenhæng mellem fysioterapi og udskrivelse. Udgivelservelkomst brochure til alle vores patienter er færdig og den bliver udgivet i marts 2010.

Tavlestuegangvi indførte i efteråret 2009 tavlestuegang, hvor læger og sygeplejersker gennemgår patien-terne om formiddagen før stuegang. Det har været med til at skabe overblik for personalet over sygeplejen, kompleksiteten og hvilke planer der er lagt for patienten.

Dokumentation er en vigtig opgave i dagligdagen.


Debriefing vi har flere gange i det forløbende år haft brug for debriefing, efter nogle meget langvarige og plejekrævende patientforløb. Disse møder har været holdt sammen med lægerne og det har givet en god mulighed for at få drøftet det enkelte patientforløb.

Uddannelsei efteråret startede vi et endags kursus i sygepleje og behandling til nyretransplanterede. Alle har nu gennemført kurset – og tilbydes nu også til andre afsnit i klinikken.

vi har haft medarbejdere på:• AiOns (Abdominalcentrets introduktions og Oplæringsprogram for nyuddannede syge-

plejersker). • nefrologisk Grund kursus.• nefrologisk efteruddannelse.• Kirurgisk fordybelse.• Børnesymposium 2009.• landskursus Fs nefro.• tX – temadag ”levende organdonation”.• etnisk minoritetskursus.• nordiatrans og eDtnA kongresser.

Mål og visioner for 2010• Afsnittet skal arbejde i en teamstruktur.• indførelse af sygeplejekonferencer.• studiebesøg i hæmodialysen 2133 og pD hjemme dialyse 2134.• Udarbejdelse af mål og visioner for sygeplejen i afsnittet.• Alle medarbejdere får gennemført e – learingsprogrammerne.• At vi får gennemført mindst to projekter i sygeplejen.• etablering af arbejdsgrupper til forskellige sygeplejeemner.• Fokus på patientsikkerhed.• Fokus på interne kommunikationsredskaber.• Flere nøglepersoner indenfor sygeplejen.

Der tages mange blodprøver hver dag i afdelingen


Hjemme-P-dialyse afsnit 2134 AF OverlæGe tHOMAs elUnG-jensen OG AFDelinGssyGeplejersKe elseBetH HilDeBrAnD

PersonaleAfsnittet har tilknyttet to overlæger hvoraf overlæge jens schmidt iversen tiltrådte 1. sep-tember. Derudover er der tilknyttet en læge, der er i nefrologisk speciallæge-uddannelse, i perioder af seks måneder.

Der er ansat i alt 7 sygeplejersker i 6,59 årsværk og en sekretær. De daglige arbejdsopgaver er centreret omkring kronisk peritonealDialyse (pD) af voksne og børn

Dette består i Dialyseinformation. Anlæggelse og fjernelse af peritonealdialyse-katetre. Oplæring i peritonealDialyse. løbende kontrol af patienterne.

Afsnittet har i 2009 hjulpet egne patienter og peritonealDialyse-patienter på andre afdelinger med alt praktisk omkring dialysebehandlingen i forbindelse med indlæggelse på rH – både indenfor og udenfor Klinik p.

Afsnittet yder også fortsat assistance til andre peritonealDialyse-afsnit øst for storebælt, bl.a. med anlæggelse af peritonealDialyse-katetre hos komplicerede patienter. patienter fra Grøn-land og Færøerne starter også altid deres peritonealDialyse-forløb hos os.

De to dagsenge, som afsnittet tidligere rådede over, blev nedlagt i 2009. Dette skete samtidig med oprettelsen af 6-døgns afsnittet på 3132.

Invasive indgreb De invasive indgreb, der foretages i Klinik p, udføres langt overvejende i Hjemme-p Dialysens røntgenrum.

i røntgenrummet er der i 2009 udført følgende indgreb

FunKTIOn AnTAL InDgreB

nyrebiopsi 212

Anlæggelse af PD-kateter 63

Fjernelse af PD-kateter 35

retning af PD-kateter 8

Fjernelse af tunneleret HD-kateter 64

CvK-skift 30

Antal indgreb ialt 412

Antallet af indgreb var sammenligneligt med antallet i 2008 .

FUnKtiOnsleDelseOverlæge phD. thomas elung-jensen

Afdelingssygeplejerskeelsebeth Hildebrand

6,59 sygeplejerske årsværk1 sekretærca. 80 patienter i hjemme pD


Der anvendes fortsat primært krølle katetre (Quinton-kateter) til peritonealDialyse-behandlin-gen, men i 2009 har et stigende antal (i alt 12) patienter fået anlagt lige katetre med tungsten. Disse katetre anlægges kirurgisk i generel anæstesi med assistance fra Hjemme-p-Dialyse-afsnittet og anvendes fortrinsvis til patienter der har haft komplikationer i form af displacering af tidligere katetre.

Derudover er der udført et ikke nærmere optalt antal Ultralyd-scanninger (primært af nyre-grafter), røntgengennemlysninger af abdomen og Ultra lyd-vejledte drænager af lymfoceler.

Antallet af PD-patienter ved udgangen af 2009 var:

BeHAnDLIng AnTAL PATIenTer

CAPD 29

APD 42

AAPD 0

Antal patienter i alt 71

Dette er en nedgang i forhold til 2008 på 7 patienter til trods for at tilgangen af nye patienter (41 patienter) var større end året før.

Peritoneal Dialyse-optræningi 2009 foregik størstedelen af optræningerne i afdelingen. næsten alle patienter får fortsat et hjemmebesøg i forbindelse med optræningen og en del af optræningen foregår nu i patien-tens hjem. Der holdes fast i at individualisere optræningsforløbet, så det passer til den enkelte patient.

Det var også i 2009 målsætningen at optræne så mange som muligt i ApD (natmaskine).

Det nyrenoverede rtg.rum. Der fortages en nyrebiopsi.


Samarbejdspartnere Afsnittet har et tæt samarbejde med pædiatrisk Klinik omkring kronisk dialysebehandling af børn. ved starten af 2009 var der to børn i kronisk peritoneal Dialyse. i løbet af året blev begge børnene nyretransplanterede med godt resultat. Der blev optrænet tre nye pædiatriske pa-tienter i 2009, således at der ved udgangen af 2009 var tre børn i kronisk peritoneal Dialyse.

Afsnittet har også i 2009 haft et tæt samarbejde med Urologisk Klinik D ved anlæggelse af Dialyse-katetre i generel anæstesi. Personaleudvikling og uddannelse sygeplejerske lise simonsen har deltaget i regionens nefrologiske efteruddannelse for er-farne sygeplejersker.

Den nyansatte sygeplejerske Cecilia Holtenschiöld har gennemført nefrologisk grundkursus.sygeplejerske lone Kamp jensen deltog i den europæiske peritoneal Dialyse-kongres i strassbourg i november inklusive et ekstra pædiatrisk dialysekursus.

Desuden har sygeplejerskerne udviklet deres kompetencer ved deltagelse i norDiatrans kongressen i Kristiansstad. Fs-nefro møder. pD-øst møder.

UddannelseAfsnittet deltager i den interne undervisning af sygeplejersker i klinikken ved introduktionskur-ser, nefrologisk grundkursus og kursus i specialerelateret medicin.

Desuden undervises der fortsat mhp at øge den generelle peritoneal Dialyse-kompetence indenfor plejegruppen i klinikkens sengeafsnit. Der tilbydes bl.a. en basisuddannelse i perito-nealdialyse, som afsluttes med en test og et kursusbevis.

ProjekterUdviklingen af e-learnings programmet er fortsat i gang. sygeplejerske pia Frøslev har mod-taget et stipendium fra norDiatrans til dette arbejde.

Afsnittet har deltaget i forsøg omkring calcium/fosfat og kolesterol behandling hos prædialyse og dialysepatienter (sHArp) og ny emballage af dialysevæske (Clear-flex). Der er planer om at starte forsøg med dialysevæsker med lav naCl-koncentration og omkring reduktion af peri-tonitisfrekvensen ved regelmæssig genoptræning af patienterne. endvidere deltager afsnittet i forsøg angående effekten af styrketræning og proteinindtag hos dialysepatienter.

visioner for 2010vi vil sikre• At alle nye dialysepatienter er velinformerede om peritoneal Dialyse. • At en større andel patienter begynder deres dialysebehanding i peritonealdialyse. • At personalets kvalifikationer udvikles og at behandlingen forbedres og kvalitetssikres.


FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med søren ladefogedOverlæge phD inge eidemak

Afd. sygeplejerske Hanne tørirng 2133

sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling Anne Marie Boeskov

Klinisk ekspertsygeplejerske med særligt ansvar for nyansatte på 2133 Anne Frimor

samlet sygeplejerske årsværk 27.73

Akut hæmodialyse – afsnit 2133 AF AFDelinGssyGeplejersKe HAnne tØrrinG

generelt om afsnittetvi behandler fortrinsvis akutte patienter, indlagte patienter og børn såvel som voksne. Des-uden foretager vi, ud over hæmodialysebehandlinger, en del andre ekstrakorporale behandlin-ger, så som plasmaseparation, ABO-aphereser og immunadsorption.

Aktiviteti 2009 havde vi en gennemsnitlig udnyttelsesgrad af de 10 dialysestationer på afsnit 2133 på 94 %. Desuden foretog vi 1261 hæmodialysebehandlinger udenfor afsnittet, de fleste blev udført på et af rH`s mange intensive afsnit, men i perioder har de mange isolationspatienter indlagt på klinik p også bidraget dertil.

Læge tilknyttet afsnit 2133i forbindelse med Mette Damholt`s udnævnelse til overlæge i juni blev hun tilknyttet vores afsnit, 2133 ”fik endelig sin læge”. Det er en stor gevinst for afsnittets patienter såvel som personale.

Sygeplejepersonale og udviklingpr. 1. februar tiltrådte Anne Frimor i en nyoprettet stilling som ”Klinisk ekspertsygeplejerske med særligt ansvar for nyansattes kompetenceudvikling det første år på 2133”. Baggrunden for oprettelse af denne stilling var, at øge rekruttering og fastholdelsesmulighe-derne af sygeplejersker i det akutte hæmodialyseafsnit. ligeledes oplevede vi, som mange andre afdelinger, at mange af vores nyansatte sygeplejersker var nyuddannede, og at det var svært for dem at starte deres sygeplejekarriere på 2133. vi ønskede at give nyansatte sygeplejersker et godt oplæringsforløb, så de følte sig kompetente til at varetage opgaverne på afsnittet.

vi har ansat 7 nye sygeplejersker i årets løb, de 3 har dog tidligere været ansat i afsnittet. vi har således haft rig mulighed for at afprøve den nye funktion. Alle i afsnittet, de nyansatte såvel som de ”gamle”, er meget tilfredse med funktionen.

sygeplejerske lars larsen valgte at ophøre i funktionen som klinisk sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling i sensommeren. Heldigvis nyder afsnittet stadig godt af hans ekspertise, idet han fortsat er ansat i afsnittet som basissygeplejerske.

pr. 1. december tiltrådte sygeplejerske Anne Marie Boeskov stillingen som sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling. Anne Marie har været ansat på 2133 siden 1. marts 2004.

sygeplejerskerne har deltaget på diverse kongresser, temadage, kursus og efteruddannelse. i alt blev det til 164 dage, gennemsnitlig 5 dage pr. ansat.

Overlæge Mette Damholt underviser personalet en gang pr. måned, som oftest med udgangs-punkt i en oplevet patientcase.

sygeplejerskerne petra neumann og Hanne vestergård har vi delvis måttet undvære i afsnit-tet, da de har været ansat som projektsygeplejersker på overlæge Mette Damholt`s ”pro-metheus projekt”. projektet er et klinisk projekt, hvor man undersøger, om man kan forbedre hæmodialysekvaliteten ved at fjerne proteinbundne affaldsstoffer. Det foregår med en dialyse-maskine, hvor der køres en almindelig hæmodialyse og ”plasmaseparation” samtidig. Meget af det kliniske arbejde har været udført i afsnittet, så vi har kunnet følge med på sidelinjen.


Billeder fra ”prometeusprojektet, hvor bl.a. petra deltog


FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med.søren ladefogedOverlæge phD. inge eidemak

Afdelingssygeplejerskerlisbeth samson p 5101

samlet sygeplejerskeårsværk 18 dialysestationer23,39 årsværk

Startambulatorium i hæmodialysen AF stArtKOOrDinerenDe OverlæGe inGe eiDeMArK OG syGeplejersKe sille lArsen AFD. 5101

på hæmodialyseafsnittene 5101 og 5102 i H-bygningen på rH samt på de to Frederiksberg afsnit, har vi det sidste år haft hæmodialyse startambulatorium.startambulatoriet koordineres af en sygeplejerske tilknyttet hvert afsnit. Der planlægges mø-der med alle nyopstartede dialysepatienter og deres pårørende inden for den første dialyse-måned.

Alle nyopstartede dialysepatienter tilbydes 2 samtaler med ca. 14 dages mellemrum, en tredje hvis det er nødvendigt.

ved samtalerne tages der udgangspunkt i hver enkelt patients situation og oplevelse. Det er meget forskelligt hvor modtagelige patienterne er for information, og emnerne spænder derfor vidt fra patient til patient.

ved samtalerne tilstræber vi at patienterne får en god start i hæmodialysen. samtidigt sikres det at alle de undersøgelser der hører til dialysestart gennemføres. en vigtig ting er også at sikre patienter der skal fortsætte HD får en av-fistel. Alle nyopstartede dialysepatienter bliver grundigt informeret om anlæggelse, pleje og brug af av-fistel.

Der tales fremtid og muligheder, og vi sikrer os at patienterne får information om peritonaldia-lyse, mulighed for limitedCare, selfCare og Hjemmehæmodialyse samt transplantation hvis det er aktuelt for patienten.

Evaluering af det første år er i gang14 ud af de 16 nyopstartede patienter i ambulatoriet på afsnit 5101, har fået en fistel eller venter på at få en.

2 patienter har været til informationsmøde vedr. peritonaldialyse og overvejer

1 patient er gået målrettet efter hjemmehæmodialyse, og to overvejer limited Care.

i øjeblikket er vi i gang med en tilfredshedsundersøgelse blandt de patienter, der har været i startambulatoriet.

Generelt oplever vi stor tilfredshed hos patienterne bla. fordi de fysiske rammer, altså et sted uden tilskuere, giver mulighed for personlige samtaler. De pårørende udtrykker sig også po-sitivt om startambulatoriet.


Hæmodialyseafsnit P 5101 AF AFDelinGssyGeplejersKe lisBetH sAMsOn

Afrunding af vagten. ved hver vagts afslutning afrunder de 2 kolleger, der har arbejdet sammen, deres dag/aften. Det gælder bl.a. samarbejde, kollegial feedback og tilrettelæggelsen af arbejdet. Der afrundes derefter i plenum.

Temadagvi afholdt temadag for hele personalegruppen lørdag den 28. marts. Dagen var planlagt til at få færdiggjort vores værdigrundlag.

som gæst havde vi inviteret afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund larsen fra dialy-seafsnittet på Frederiksberg Hospital. Charlotte fortalte om hvordan de på FH bruger deres værdigrundlag i hverdagen.

Det blev en konstruktiv dag, fyldt med spændende debat og meget gruppearbejde, kun af-brudt af frokost.

vi har i afdelingen siden haft en mindre gruppe, der har sammenskrevet dagens gruppe-arbejde, og disse har så siden været til debat i hele personalegruppen. Der resterer nu lidt layoutarbejde, men så skulle værdigrundlaget ligge klart.

Kompetenceudviklingsygeplejerske med særligt ansvar for udvikling trine Marott og sundhedsfaglig konsulent lis-bet Due Madsen, har over et halvt år gennemgået et program, der bibringer afdelingens ple-jepersonale yderligere kompetencer. projektet blev startet som følge af personalets arbejde med afsnittets værdigrundlag.

Formålet var at skabe et fælles grundlag for vores handlinger i arbejdet med den kritisk syge dialysepatient. vi havde 4 fokusområder:• Hvad vil det sige at være kronisk syg.• Den sårbare patient.• sundhedspædagogik.• Kommunikation.

Målet var at:• Kunne anvende motivationsskabende incitamenter i behandlingen af den enkelte patient.• Udvikle og bevidstgøre personalet om deres personlige kompetencer.• Udvikle refleksion over egen praksis.• Give og modtage konstruktiv feedback på egen praksis.

Sygeplejekonferencer.Udbytte og indhold har været debatteret. vi er enige om at fortsætte med mindst 1 ugentlig konference, hvor nytilkomne patienter kan blive gennemgået, generelle problemstillinger de-batteret samt problematiske patientforløb behandlet.


Fokusgrupper i 5101Karadgange. i samarbejde med Karkoordinator lene Molbo, har gruppen implementeret ny stikketeknik kaldet ”knaphuller” , og større dialysekanyler til øget blodflow er taget i brug. se endvidere karkoordinators bidrag til denne årsberetning.

Diabetes.nøgleperson, assisterende afd.spl. Bettina Andersen, arbejder stadig med at få projektet ”Kontinuerlig Bs måling” i gang, samt at få økonomien på plads.

som afsnittets repræsentant i diabetesgruppen har hun haft arrangeret flere undervisnings-seancer, i samarbejde med diabetesambulatoriet.

Ernæring.Der planlægges audit på screeningsresultater.Diætskemaet er revideret, og der er lavet ny henvisningsseddel, der kun skal bruges til diæti-sterne.

scanning af Av-fistel i p 5101


Afsnittets ernæringsnøgleperson, social- og sundhedsassistent lis ravnkilde har, i samar-bejde med diætisterne, lavet en udstilling med julens fristelser. Hvad er bedst, og hvad skal man helst holde sig fra når man er dialysepatient. se endvidere diætisternes årsberetning.

StartkoordinatorFunktionen har været i funktion det meste af 2009. 18 nytilkomne patienter har været til sam-taler med overlæge inge eidemak og sygeplejerske sille larsen. se også deres årsberetning.

Kursusaktiviteten- har som altid været stor. Mere end 80 hele kursusdage flere halvdageskurser. Desuden har vi hver uge haft en eftermiddag med 2 - 3 kvarters undervisning og/eller reflek-sion.

Patientrejse2 af vores sygeplejersker var i efteråret på tenerife med dialysepatienter, arrangeret af nyre-foreningen.

Personaleomsætning2 sygeplejersker stoppede hos os i løbet af 2009, men heldigvis kom den ene tilbage i januar 2010. Der startede 7 nye sygeplejersker uden specialeerfaring.

Sygefraværvi har haft en sygeplejerske som har været syg hele 2009, og når hun trækkes ud af statistik-ken, er fraværet på ca. 4%.

Udvikling 2010Fortsat refleksion over praksis og kollegial feedback.temadag med fokus på den etniske minoritetspatient.

Mål og visioner for 2010• Flere og nye ekstrakorporale behandlinger.• Fastholdelse af personale med henblik på at øge afsnittes samlede kompetencer.


Hæmodialyseafsnit P 5102 AF FG. AFDelinGssyGeplejersKe lene sKOvHAve sØrensen OG syGeplejersKe MeD særliGt AnsvAr FOr

UDviKlinG lene FØrGAArD – sAMt interesseGrUpper.

UddannelseDiplomuddannelsen: Klinisk udviklingssygeplejerske lene Førgaard har gennemført diplom-modulet ”rehabilitering af nefrologiske patienter”.

Oplæring af sygeplejestuderende (6. semester): Der har været én studerende i foråret og én studerende i efteråret.

Kursusaktivitetvi har haft 59 kursusdage. to personaler har været på sundhedsfaglig supervision. Én på nefrologisk grundkursus. Øvrige kursusdage er sygeplejerskernes deltagelse i nordiatrans og Fs-nefro.

sygeplejerske Käte stange har i efteråret 2008 og foråret 2009 været på AKKs (Abdomi-nalcentrets Kursus i Klinisk sygepleje), hvor hun har udarbejdet en opgave: ”Hvordan kan vi motivere hæmodialysepatienter til at overholde deres væskebegrænsning?”

regionens nefrologiske efteruddannelse, ved sygeplejerske penny tauber:Kurset er opdelt 4 moduler. efteruddannelsen tager udgangspunkt i sygeplejen og omsorgen til den kroniske patient og dennes pårørende. Kurset vekslede mellem praktiske øvelser og cases i.f.t. kommunikation samt fagrelevant undervisning inden for nefrologien.

Der var meget gruppearbejde hvor vi rent kommunikativt, skulle arbejde med rummelighed både i forhold til vores arbejdskollegaer og patienterne. vi havde undervisning i kropssprog og dets betydning. sidst men ikke mindst havde vi to psykologer der underviste os i den mo-tiverende samtale.

Forløbet sluttede af med opgaveskrivning.

SygeplejekonferencerAlle nye dialysepatienter drøftes på sygeplejekonferencer. Desuden tages den enkelte patient op på sygeplejekonference efter behov.

Patientsamarbejdetvi har fortsat haft fokus på samarbejdet og kommunikation med dialysepatienterne. vi er ble-vet undervist i anerkendende kommunikation og har arbejdet med vores forståelse for patien-ternes situation.

Startkoordinatorstartet d. 5/1-2009 for at sikre at nye patienter får den bedste start. i 2009 har vi på 5102 fået 24 nye patienter. Alle patienter og pårørende har haft min. 2 samtaler med læge og start-koordinator (sygeplejerske). For en del patienter har det været nødvendigt med 3 samtaler. Alle patienterne og deres pårørende har været meget tilfredse med ordningen og føler sig velkomne i afdelingen.

De sygeplejersker der modtager patienterne på stuerne, har ligeledes været positive overfor ordningen. Det bliver mere overskueligt at modtage patienterne, og man ved at der bliver lavet opfølgning indenfor en overskuelig periode efter hæmodialysestart. Det giver mere mulighed for at personalet fokuserer på at gøre den første tid i hæmodialysen mere tryg for patienterne.

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med. søren ladefogedOverlæge phD. inge eidemak

Afdelingssygeplejerske: Fg. Afdelingssygeplejerske:lene skovhave sørensen

17 dialysestationer 20,24 sygeplejerskeårsværk


InteressegrupperAlle sygeplejersker er med i en af de følgende interessegrupper.

Værdigrundlagsgruppen i værdigrundlagsgruppen har vi arbejdet med værdigrundlagspjecen, og vi har lavet udkast til et kondolencebrev til pårørende . Fistelgruppeninspireret af foredrag af sygeplejerske tony Goovaerts, Belgien, har gruppen beskrevet og implementeret nye retningslinier for hygiejne og stikketeknik ved knaphulsteknikken

Calcium-fosfatgruppen Har med spørgeskema undersøgt pt.´s viden om calcium fosfat. Etnisk gruppesygeplejerskerne solveig Gade og Ben Mwakitalu har været på 4 dages kursus i ”Kulturel Kompetence”.

Underviserne var overvejende personer med anden etnisk baggrund og emnerne var bl.a.: Den religiøse baggrund for sygdomsopfattelsen, familiens betydning, andre værdinormer og omgangsformer, og patienternes møde med det danske sundhedsvæsen.

Dokumentationsgruppen Dokumentationsgruppen har i det forløbne år haft en høj mødefrekvens. i foråret blev der lavet audit på alle sygeplejejournalerne, hvor resultatet viste, at vi i afsnitet skulle blive bedre til at dokumentere.

Stavgangi juni besluttede stavgangsgruppen at holde pause på ubestemt tid, idet der kun var enkelt patient tilbage, samt at det var blevet sværere at hverve personale til at gå. stavgangsgrup-pen har eksisteret i knapt 4 år, og har været en stor succes for patienterne. Det har kun været muligt grundet aktivt personale fra afd. 5101, afd. 5102 samt det tætte samarbejde med fysioterapeuterne.

Diabetesgruppenved nøgleperson sygeplejerske Maria jangbro:Audit for 2009 var bedre end sidste år med en mellemværdi på 86%. Målet er selvfølgelig 100% men vi nærmer os med store skridt.

Audit skal udføres 4 gange årligt.For at stimulere og inspirere personalet blev der i gruppen planlagt 2 kampagneuger. Fokus var ”Den diabetiske fod”, og sloganet var – ”Har du fod på det?”.

Der var pyntet overalt på afdelingen med balloner og posters til at motivere. personalet fik undervisning fra diabetes ambulatoriet om fodsår, og en patient fortalte om sit sårforløb.Der blev introduceret nyt diabetesskema og sårdokumentation blev gennemgået. patienterne fik nye foldere med ”Gode råd til diabetes pt”.

Afslutningsvis havde vi udarbejdet en quiz til personalet. sammen med sygeplejerske Annemarie Boeskov fra afsnit 2133 arrangerede jeg en diabetes temadag for diabetesgruppe medlemmer i hele Klinik p.


Visioner 2010:• ”Den motiverende samtale” skal implementeres i afdelingen som et redskab til at støtte

patienterne. ydermere skal der planlægges en temadag, hvor personalet bliver introduceret til ”Den motiverende samtale”.

• ernæringsundervisning til diabetikere.• At oversætte det skriftlige informationsmateriale, vi har i afdelingen til bosnisk og arabisk

ligeledes og udfærdige et spørgeskema på deres sprog, til afdækning af om mere informa-tion er nødvendig.

• Der er planlagt 2 fokusuger, som skal afholdes i januar/februar 2010, hvor overskriften er dokumentation. Det er vigtigt for gruppen, at det bliver 2 spændende, sjove og hyggelige uger, hvor personalet erfarer vigtigheden af god dokumentation.

• planlægger en fokus uge i foråret 2010 for at dygtiggøre personalet i calcium fosfat stof-skiftet, og dermed bedre til at rådgive ptt.

• Udfærdige spørgeskema til personalet som skal danne oplæg til diskussion om afdelingens værdier.

Anne-lise, pernille og nøgle-person Maria klædt på tilkampagneugen.

33 årsberetning 2009 / klinikken på tværsP-FH

Hæmodialysen, P-Frederiksberg Hospital AF AFDelinGssyGeplejersKe CHArlOtte MArCUslUnD lArsen

Arbejdsmiljøstarten af året var ramt af flere langtidssygemeldinger blandt personalet, hvilket påvirkede det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen på godt og ondt. vores sikkerhedsrepræsentant, tillids-mand og afdelingssygeplejerske tog derfor initiativ til en uge, som vi kaldte ”Feel Good” uge. Målet med ugen var at forkæle personalet samt styrke og vedligeholde det gode arbejdsmiljø i afdelingen.

Hver dag i Feel Good ugen havde et tema, hvor personalet skulle være aktive med øvelser og andre opgaver. Det var for eksempel at skrive postkort til sine kolleger, hvor man skulle skrive, hvorfor det var godt at arbejde sammen med lige netop den kollega. vi havde en planche i afdelingen, hvor vi skulle skrive, hvorfor det var fedt at arbejde på afsnit pFH, og disse udsagn blev senere brugt til en snak om vores værdigrundlag. en af dagene skulle vi give 3 af vores kolleger en ”rose” sammen med en mundtlig anerkendelse.

til slut blev det hele evalueret, og generelt havde alle haft en super uge og fik et stort ønske om at gentage det en anden gang. Det vil vi arbejde hen imod i 2010.

Karadgangsgruppen Der har i løbet af året været udskiftning af gruppemedlemmer samt en udvidelse til i alt 5 med-lemmer. Alle har hver deres ansvarsområde.

Der blev arbejdet meget med stikketeknik generelt, og specielt knaphulsteknikken og de stumpe nåle som efterhånden overvejende benyttes i afdelingen. Der blev registreret hvilken teknik og hvilke kanyler, der blev brugt til de enkelte fistler, og eventuelle problemer/komplika-tioner blev noteret med henblik på diskussion i personalegruppen om evt. ændring af praksis.vores fistelflowmåler gik desværre i stykker i sommer, men det betød, at vi skulle blive bedre til at observere vores fistler uden apparatur. så der blev afholdt undervisning i forbindelse med dette.

Diabetesgruppen.på baggrund af et samarbejde på tværs af dialyseafsnittene kørte diabetesgruppen en kam-pagne i marts måned, hvor der skulle være fokus på pleje af diabetesfødder. Der blev lavet en pjece til patienterne samt undervisning til personalet, krydret med lege og øvelser. Alle syntes det havde været en rigtig god uge og efterfølgende viste vores audit på ”udfyldelse af diabe-tesskemaet” at være steget.

Der er desuden arbejdet en del med at lave en introduktionsmappe til nyansatte. Denne skal implementeres i 2010.

Dokumentationsgruppenefter sommerferien startede vi en dokumentationsgruppe, der skulle arbejde med vores do-kumentation i afdelingen. Der var nogle utilsigtede hændelser, som bar præg af, at der ofte var forstyrrelser, når man som sygeplejerske arbejder med dokumentation eller andet patient-relateret arbejde. vi har haft diskussioner i afdelingen, med ønsket om en bedre stuegang og mere ro. Dokumentationsgruppen indførte derfor forstyrringsfri zone, som betød, at når man som personale havde en gul vest på, så ville man ikke forstyrres. normalt foregik stuegangen på patientstuen, men vi ændrede det til at foregå på lægekontoret, og der var nu mulighed for at dokumentere sin stuegang uden forstyrrelser. Det har været en stor succes, som er fortsat efter evalueringen.

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med.søren ladefogedOverlæge ph.D. inge eidemakAfdelingssygeplejerskeCharlotte Marcuslund larsen21 dialysestationer25,88 årsværk

planchen i ”Feel good” ugen


Temadagi november afholdt vi en temadag omhandlende vores værdigrundlag. Målet var at gennemgå det og revidere det ved behov. Der blev lavet gruppearbejde, som senere blev fremlagt for kol-legerne, og vi fik mange gode diskussioner om hvilke værdier, der er vigtige for os. Desuden fik alle vores patienter i et spørgeskema mulighed for at svare på, hvad der skulle til for, at de fik en god dialysedag. Disse svar blev også anvendt til værdigrundlaget. Det blev en god dag, og efterfølgende er det meget nemmere at tage vores værdier op, når der er faglige diskus-sioner i afdelingen. Det inspirerede os også til at arbejde videre med vores kontaktsygepleje.

Kollegial supervisionvi har arbejdet med supervision hele året. vi startede med at gøre det kollegerne imellem, men måtte erkende, at der var brug for en ekstern superviser. Der blev taget kontakt med Den so-ciale Højskole, som havde et hold elever, der havde brug for træning med supervisionsgrup-per. De har været hos os det meste af 2009.

Afslutningen af året blev traditionen tro præget af julehygge i afdelingen med morgensang, bingo med patienterne og luciaopttog i afdelingen.

Visioner for 2010• Feel good uge i uge 22.• implementere Diabetesmappen til nyansatte.• Arbejde med kontaktsygepleje i samarbejde med dokumentationsgruppen, med fokus på

kontaktsygeplejerskekonsultation.

Chefen sidder i forstyrringsfri zone

luciabørn

en kollega får en rose og anerkendelse

35 årsberetning 2009 / klinikken på tværsP-LC-FH

Frederiksberg, P-Limited Care AF AFDelinGssUplejersKe Anni nielsen OG AssisterenDe AFDelinGssyGeplejersKe lOne peiCK

p-lC er et afsnit for patienter som er motiverede for at tage ansvar for egen behandling. Behandlingen kan foregå på 3 forskellige måder:

Limited Care (LC): Behandlingen foregår i afsnittet med hjælper, dvs. 1 sygeplejerske til 4 patienter. • patienten skal efter oplæring som minimum kunne håndtere dialysemaskinen.• selv have overblikket over sin situation som helhed. Bl.a kende sin medicin og dens virk-

ning, bivirkninger mm. • tage ansvar for fornyelsen af recepter.• tage ansvar for at møde til undersøgelser og i ambulatorier.• Kunne håndtere egen karadgang.

Hjemme-HæmoDialyse (HHD): patienten er trænet til at tage ansvar for, samt foretage behandling alene i eget hjem. skal ud over kompetencer til limited Care:• tage ansvar for vedligeholdelse af maskine og bestilling af varer. • Møde til blodprøvetagning og ambulant kontrol ca. hver 6. uge eller efter aftale.

SelfCare (SC): patienten er trænet svarende til en Hjemme HæmoDialysepatient men skal desuden:• selv booke sine dialysetider på afdelingens hjemmeside.• være lært op i afdelingens ”pli”: hvordan man gebærder sig i afdelingen uden personale og

sammen med andre patienter (eks. musik med og uden høretelefoner), samt hvordan man skal forholde sig hvis medpatienten bliver utilpas, og hvis der opstår brand.

Status 2009i 2009 steg antallet af patienter i Hjemme HæmoDialyse fra 8 til 11. Derudover var der ved årets udgang 5 patienter på venteliste til optræning til Hjemme HæmoDialyse.

Antallet af self Care patienter var til dels uændret, fra 5 til 6 patienter. Desuden har alle Hjemme HæmoDialyse patienterne mulighed for at komme som self Care, i tilfælde af ma-skinproblemer i hjemmet.

stagnationen i antallet af self Care patienter kan muligvis findes i den manglende kapacitet af dialysestationer i dagtiden.

Det samlede patienttal på p-lC er uændret på ca 50.

Der har periodevis været venteliste til p-lC og det har i flere tilfælde medført, at patienterne frafalder ønsket om at klare sig selv - og dermed bliver i de traditionelle dialysetilbud.

udvikling Adskillige patienter har deltaget i forskellige projekter. Her kan nævnes:

• prometheus projektet ved overlæge Mette Damholt.• inkretineffekt ved phD studerende, læge thomas idorn.• effekten af styrketræning ved phD studerende, fysioterapeut stig Mølsted og overlæge

inge eidemak.

FUnKtiOnsleDelseOverlæge dr. med. søren ladefogedOverlæge phD. inge eidemak

Afdelingssygeplejerske Anni nielsen

12 dialysestationer til limited Care4 dialysestationer til optræning af pt. til hjemme HD2 dialysestationer til self Care9,07 årsværk

36 klinikken på tværs / årsberetning 2009 P-LC-FH

Ad. 3: styrketræningen kræver træning 3 gange om ugen i 16 uger. Det har været et utroligt livsbekræftende tiltag. Der går konkurrence i træningen – hvem kan løfte mest? osv. Men mest af alt kan vi i afdelingen mærke patienternes glæde ved at træne. ” man får så meget energi”, ”man bliver i godt humør” er hyppige udsagn fra patienterne.

Disse projekter har fyldt meget og der har derfor kun været et enkelt fællesarrangement i af-delingen, nemlig jUleFrOKOsten med deltagelse af 50 patienter, pårørende og personale.

Kongresdeltagelse og temadage• Ass. afdelingssygeplejerske lone peick og overlæge inge eidemak deltog i verdenskon-

gres om hæmodialyse i Hong Kong med en poster om selfCare Hæmo Dialyse. Det var en velbesøgt kongres men deltagelsen fra europa var begrænset. vi var de eneste

danske deltagere. Hovedemnerne på kongressen var om Hjemme HæmoDialyse og det helt overordnede

budskab var Mere DiAlyse.

Det var meget stor interesse for vores self Care koncept. Det var fantastisk at deltage på en kongres hvor alt drejede sig om hæmodialyse.

Forhåbentlig får andre mulighed for at deltage i kommende verdens hæmodialysekongres-ser. i 2010 foregår kongressen i Delhi, indien.

• Afd sygeplejerske Anni nielsen har sammen med afd sygeplejerskerne jette nissen og Anette sørensen fra Fredericia, arrangeret en temadag for ledere i nefrologien. Overskrif-ten for temadagene var: ”ledelse med nærvær og glæde”. temadagen blev afholdt i juni i Kolding med indlæg af thyra Frank og derefter workshop med oplæg fra Frederiksberg, Hillerød og ålborg. Dagen blev flot evalueret med ønske om internat fremover.

• Der har været deltagelse ved de 3 nefrologiske kongresser: nordiatrans i norge ved sygeplejerske lone laustsen, eDtnA i Hamburg ved sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling Charlotte Mogensen

og landskursus i Fåborg ved sygeplejerske Karen rehfeld.

Charlotte Mogensen har deltaget i region H’s 1. efteruddannelses forløb.Annette Kodra: Medlem af interessegruppen vedr. Calcium/fosfat under Fsnefro

StuderendeAfdelingen har ikke haft 6. semester studerende i år. til gengæld har vi haft flere studerende til endags interview.

Visioner for 2010• Fortsat fokus på selfCare med eller uden hjælper.• endnu flere Hjemme HæmoDialysepatienterpatienter.• Flere tidligere peritonealDialyse patienter til limited Care, gerne til self Care eller

Hjemme HæmoDialyse.• nye hæmodialyse maskiner til feriebrug.• Hjemme HæmoDialyse på plejehjem, kunne det være en mulighed?

37 årsberetning 2009 / klinikken på tværsHæmodialyse

Karkoordinator AF KArKOOrDinAtOr lene MOlBO

Temadagsøren ladefoged og jeg afholdt temaeftermiddag i maj, hvor vi havde inviteret sygeplejerske tony Goovaerts fra Belgien til at fortælle om Av-fistler og kanyleringsteknikker. specielt var vi interesserede i hans erfaringer med knaphulsteknik samt evt. komplikationer hertil. Der var deltagelse af læger og sygeplejersker fra vores egne afdelinger samt de øvrige hæmodia-lyseafdelinger på sjælland. Det var en meget spændende og lærerig eftermiddag, der gav inspiration til at revidere vores procedurer.

AdgangsvejgrupperDer er adgangsvejgrupper i hver af de fire afsnits for kroniske hæmodialysepatienter. De en-kelte grupper arbejder meget forskelligt med problematikker vedrørende adgangsveje. vi af-holdt et fælles møde med deltagelse af repræsentanter fra de fire grupper. Her diskuterede vi knaphulsteknik og kanylering med stumpe kanyler.

AdgangsvejsstatistikDen løbende statistik af fordelingen af adgangsveje viste fra 2002 - 2009 en uhensigtsmæs-sig stigning i brugen af central venøse katetre som permanent adgangsvej.

Nye patienter i hæmodialysei 2009 har 112 patienter forladt hæmodialysen. nogle af patienterne har kun kortvarigt været i hæmodialyse inden de er sendt videre til andre afdelinger, CApD, tX, ambulatoriet. skemaet nedenfor viser flow af patienter gennem hæmodialysen.

FLOW AF PATIENTER UD AF HÆMODIALYSE I 2009

0

10

20

30

40

50

60

70

TX Mors PD Nyk.F Færøerne andre afd. HD pause ønsker ikkeHD

2133

5101

5102

FH 1

FH 2

I alt

2005 2006 2007 2008 2009

Fistler

Katetre

Andet

2001 2002 2003 2004

10

20

30

40

50

60

% FORDELING AF ADGANGSVEJE PR 1.1

70

0

38 klinikken på tværs / årsberetning 2009 Hæmodialyse

SepsisAfdelingen har siden 1998 monitoreret hyppigheden af kateter sepsis. efter udfærdigelse af standardiserede procedurer for håndtering af katetre ved start og slut af hæmodialysen, hvor anæstesiafdelingen overtog anlæggelsen af akut- og tunneleredekatetre, og ikke mindst ind-førelse af standardiserede færdigpakkede utensilier til start og slut, er hyppigheden af kate-tersepsis faldet markant.

Ventetidervi følger udviklingen af ventetider for tilsyn mht. fistelanlæggelse, anlæggelse af central ve-nøse katetre, anlæggelse af Av-fistel, fistulografi og ptA hver måned. ventetiderne til urologisk afdeling er måske ikke helt reelle da de kun viser ventetiden i Gs og dermed ikke medregner visiteringstiden på Klinik D.

AV-fistel operationDer er foretaget to opgørelser af Av-fistel operationerne i 2009. Den første fra 01.10.08 - 26.02.09 viser at rH fik opereret 39 Av-fistler, 9 kunne bruges uden yderligere tiltag.

Den anden fra den 15.05.09-15.11.09 fik rH opereret 43 Av-fistler, 11 kunne bruges uden yderligere tiltag.

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20091998 1999 2000 2001

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

HYPPIGHEDEN AF POSITIVE BLODDYRKNINGER PER ÅR PER PATIENT MED KATETER

3,5

0,0

39 årsberetning 2009 / klinikken på tværsHæmodialyse

Ultralydsscanning af AV-fistlerved nyanlagte fistler ultralydsscannes fistlen inden opstart, hvis der er tvivl om hvorvidt den er tilstrækkelig udviklet eller tvivl om fistlens forløb på armen. scanning bruges tillige som stik-kevejledning ved problematiske fistler.

ved lavt eller faldende fistelflow, eller ved mistanke om stenose i en fistel, bliver fistlen ultra-lydsscannet. ved scanningen beskrives fistlen, samt lokaliseringen af stenosen. Kar-koordina-toren bestiller fistulografi med ptA som udføres i samme seance. Det mindsker belastningen på røntgenafdelingen og nedsætter ventetiden.

Kontrol af resultatet har vist 76% længere fisteloverlevelse after indførelsen af ptA.

20

15

25

35

45

30

40

50

10

5

0

OPGØRELSER AF AV FISTEL OPERATIONER

Patientantal

god fistel infektioner

trombe, reoperation PTA inden opstart

ingen funktion

ny anastemose

superficialisering

steal, nedlagt

ikke taget ibrug

01.10.08-26.02.09

15.05-15.11.09

2004 2005 2006 2007 2008 2009

INDFØRELSEN AF PTA

Antal PTA behandlinger

Antal stents

140

120

100

80

60

40

20

0

40 klinikken på tværs / årsberetning 2009 Hæmodialyse

AdgangsvejskonferenceDette udvidede samarbejde med Anæstesiologisk-, Urologisk- og radiologisk klinik har ført til etablering af en adgangsvejskonference 1 – 2 gange om måneden med deltagelse af alle involverede klinikker..

200420032002 2005 2006 2007 2008 2009

PATIENTER PÅ ADGANGSKONFERENCE

Patienter i alt

Udenamts

250

200

150

100

50

0

41 årsberetning 2009 / klinikken på tværsØvrige områder

Sekretærerne i klinik P AF leDenDe læGeseKretær ninA GreGertsen

Stabsfunktionen består af 2 fuldtidssekretærer og 1 sekretær på 25 timer.

3131/2 er normeret til 3 fuldtidsstillinger, men der manglede sekretærbistand fra årets start, svarende til 1 fuldtidsstilling. Den dækkede vi med en stud. med., der kunne skrive journaler og derudover hjælp fra de andre sekretærer indtil 1.9.09, hvor vi fik stillingen besat. vedkom-mende valgte dog at fratræde med udgangen af 2009.

3133/4 startede året med opsigelse fra en fuldtidsansat, derefter fra en deltidsansat, og vi måtte hurtigt finde en løsning, ellers ville sekretariatet stå helt uden personale fra 1.3.09.en sekretær fra ambulatoriet tilbød at overtage jobbet, og det skal hun have stor tak for. Fra den ene dag til den anden, havde vi nu alligevel en sekretær ansat.

pr. 1.9.09 blev der ansat en fuldtidssekretær til at arbejde på sengeafsnittet i 3 dage og på 5101 i 2 dage.

I ambulatoriet blev en stilling ledig i foråret, da vedkommende overtog det ellers tomme sekretariat på sengeafdelingen og først 1.9. fik vi ansat en ny sekretær. Derfor måtte vi have hjælp udefra hen over sommeren: 2 stud. med. fik vi til at hjælpe med at skrive journaler, og en timelønnet til at sætte jr. på plads i ambulatoriet og i kælderen. Alle 3 er nu fratrådt for at begynde deres studier.

vores 2 ”faste” timelønsansatte fortsatte med på skift at sætte journaler på plads i ambulatoriet.

I H-bygningen arbejder der fortsat 2½ sekretær og på Frederiksberg Hospitals 2 dialyseaf-delinger er der 1½ stilling, hvoraf den ½ stilling er timer fra sygeplejenormeringen.

EleverrH har i mange år været uddannelsessted for lægesekretærelever, men måske har vi ikke altid haft elevpladser nok. Der har altid været mange ansøgere, men da eleverne fortrinsvis har været bosiddende på Midt- eller sydsjælland, har det været et problem at fastholde eleverne efter endt uddannelse, og rH har dermed ikke fået de lægesekretærer ansat, som vi gerne skulle.

Derfor blev vi spurgt, om der var stemning for at tage en ekstra 1. års elev ud over den elev, vi i forvejen skulle uddanne. Det gjorde vi og har dermed to 1.års elever og en 2. års elev fra september 2009 og til marts 2010.

undervisning en af vores sekretærer i ambulatoriet har deltaget i lægesekretæruddannelse i lyngby og er færdig i januar 2010 efter 2 års skolegang.

Afd. sgpl. elsebeth Hildebrand fortalte om ”Dialyse i Gambia” i september måned, og det var en meget spændende eftermiddag.

Det var den eneste undervisning i 2009 på grund af de mange nye tiltag i klinikken, Digital Diktering, OpUs notat, oprettelsen af 6-døgnsafsnittet på 3132 m.m. sekretærmøder med information og debatter er blevet afholdt en gang om ugen, - inden sommerferien om torsda-gen og derefter om onsdagen.

42 klinikken på tværs / årsberetning 2009 Øvrige områder

Lukkede mapperpå U-drevet er der mulighed for læger og stud. med. at skrive journalkladder ind. Det har været en stor hjælp for os blot at kunne rette kladden til og derefter overføre den til OpUs. Dette vil også fortsætte i 2010.

Lørdagsvagter og aftenvagter i lighed med de forgående år blev der også ydet sekretærbistand til overlægernes lørdagsvagter.

Derudover har sekretærerne på skift og på frivillig basis været på arbejde 4 hverdage om ugen til kl. 19 for at skrive journaler på akut indlagte patienter.

Digital DikteringDigital Diktering skulle i 2009 dukke op igen, efter at det var taget af bordet sidst i oktober 2008. nu skulle det endelig indføres på rH.

vi startede i maj måned med møder sammen med brystkirurgisk og reumatologisk klinik i dette pilotprojekt. sammen med it-afdelingen skulle vi prøve at få rH’s nye system gjort oversku-eligt for læger og sekretærer.

Hvilke diktafoner skulle der bruges og hvordan skulle sekretærernes høretelefoner se ud? Og ikke mindst hvad måtte det koste? Hvem skulle have adgang til at diktere, – skulle det kun være lægerne, når der skulle dikteres i aften- og nattevagter? Hvor finder sekretæren notatet til et brev, som ikke skal kunne skrives af andre?Der var mange spørgsmål at tage stilling til, og efter sommerferien havde Digital Diktering endelig fundet sin form.

i september havde alle sekretærer været på kursus og ved premieren den 7.10. gik alt godt for sekretærernes vedkommende.

Det var en spændende proces, der betød farvel til slidte bånd og goddag til en bedre lydkva-litet og dermed en kortere skrivetid, - der gik ligefrem sport i at komme videre til næste notat.

Desværre var det ikke så positivt for lægernes vedkommende, og der er i skrivende stund stadig nye spørgsmål og it-problemer, som vi forsøger at få løst sammen.

Digital Diktering var ikke blot et spørgsmål om indførelse af nye tiltag, - der var skam også andre problemer vi skulle drøfte, f. eks. hvorledes kunne vi som sekretærer se, at lægen havde dikteret et notat? Det skulle jo gerne fremgå af journalen. skulle vi sætte noget uden på journalen og i så fald, hvad skulle det være? et billede af et bånd, eller en forside med store bogstaver eller andet? Der blev i stedet sammen med lægerne valgt at sætte en stor rød plastclips på journalen, så alle, også sygeplejerskerne, kunne se, at her var dikteret et notat, som skulle skrives ind.

Der er meget stor tilfredshed med systemet, set med sekretærens øjne: Det er nemt af finde journalnotater, hvis blot man har cpr. nr., og man kan hjælpe andre sekretærer med at skrive, idet alle kan se, hvad der mangler at blive skrevet ind. vi kan også se, om notatet er et stuegangs-notat eller en epikrise. Kort sagt, vi kan hjælpe hinanden uden at have journalen ved siden af os.

Derudover er det muligt for lægen at diktere direkte til en bestemt sekretær, som så er den eneste, der har adgang til notatet.

efterfølgende har Koncernit i december 2009 udgivet en ”evaluering af MirsK Digital Dikte-ring i Børnepsykiatrisk ambulatorium, Glostrup Hospital, og nefrologisk afdeling, rigshospi-talet.” Undersøgelsen er lavet på baggrund af spørgeskemaer udleveret før og efter indførelse


af Digital Diktering fra januar-december 2009, og som både lægesekretærer og læger har besvaret.

OPUS Notati årets sidste måned fik vi indført et nyt tekstbehandlingssystem i stedet for Word, idet OpUs notat tekstbehandlingssystem blev indført hos os som den sidste klinik på rH. til forskel for indførelsen af Digital Diktering havde man valgt ikke at tilbyde undervisning til samtlige sekre-tærer. Dette medførte, at de sekretærer, der blev tilbudt undervisning, skulle sidemandsop-lære kollegaerne. Derudover var der stor forskel i sekretærfunktionen: på sengeafdelingerne skulle systemet bruges på én måde og i de ambulante funktioner på en anden. vi har derfor overfor it-afdelingen fremlagt ønsket om at samtlige sekretærer fremover bliver introduceret til de nye programmer, der indføres på rH.

når vi ser tilbage på 2009 har det været et spændende år med mange nye opgaver.

Kliniske Diætister – Hæmodialyse AF KlinisK Diætist UllA Finne rAsMUssen OG KlinisK Diætist UllA jAKOBsen

NormeringDiætisternes normering i området er en fuldtidsstilling der dækkes af to deltidsstillinger. An-svarsområdet er dialyseafsnittene på rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.

Hæmodialyseafdelingens ernæringsgruppe

KvArTALSSCreenIngS reSuLTAT 2009 A B C

A i % B i % C i %

FH 1 71 19 10

afs. 5101 73 18 9

afs. 5102 71 18 12

FH 2 PLC 72 10 18

gennemsnit for klinik P Kroniske hæmodialyse patienter 72 16 12

resultatet af kvartalsscreeningen er fortsat flot med et resultat som viser, at 95 % af patien-terne i hæmodialysebehandling screenes. resultat er på niveau med sidste års resultat.

AuditsDer er arbejdet med, at udforme retningslinier for gennemførelse af audit. Og audit forventes gennemført i løbet af det kommende år.

Henvisning og diætistarkDer er udarbejdet en specifik henvisning til diætisterne. Hensigten er, at optimere diætisternes arbejdsgrundlag for løsning af opgaven. Det forventes, at skemaet tages i brug primo 2010.

Det tidligere ”Diætistark” er revideret. For at motivere plejepersonalet til også, at bruge ske-maet er titlen ændret til ”ernæringsark”.

RoadshowFor at sætte fokus på vigtigheden af mellemmåltider, som redskab til, at opnå sufficient ernæ-ring, var diætisterne på roadshow i afsnit 5101 og 5102 hos dag- og aftenpatienterne.


patienterne blev præsenteret for smagsprøver på energi- og proteinrige alternativer til de mere traditionelle mellemmåltider.

Formen med et roadshow, hvor man kommer rundt til alle patienter, kunne med fordel genta-ges med et andet fokusområde.

Ernæringsprocedure procedure ved ”ernæringsbehandling af hæmodialysepatienter”, er med redskaberne primær screening (varetages af diætisterne), kvartalsscreening (varetages af plejepersonalet) samt screening efter > to ugers indlæggelse. Det er implementeret i afdelingens rutiner og det tværfaglige samarbejde, og alle patienter er tæt monitoreret.

patienter der ved screeningen kategoriseres som moderat eller kraftigt underernæret hen-vises med henblik på ernæringsterapi. Dette indebærer kontinuerlig kontakt med patienten, indtil optimal ernæringstilstand er opnået. Ud fra månedsprøverne, henvises der fortsat mange patienter med forhøjet fosfat- og/eller kaliumniveau eller/og lavt albuminniveau.

patienter der henvises med henblik på vejledning i reduktion af natriumindtaget er stigende.

UndervisningDer er mange undervisningsopgaver i ernæring og diætetik.

Faste opgaver er undervisning:• ved introduktion af nyt personale. • på ”nyreskole”. • på grundkursus. • Af sygeplejestuderende.• Af nyansatte sygeplejersker.• Af klinisk diætist studerende.

Desuden ad hoc opgaver hvor plejepersonalet undervises.

StuderendeKlinisk diætist studerende er som et led i uddannelsen i praktik i henholdsvis 6 og 4 uger i klinik p.

som det fremgår af nedenstående, har diætisterne i dialyseområdet også klinisk diætist stu-derende i bachelorpraktik. Bachelorprojekterne belyser typisk emner ønsket af diætisterne og overlæge søren ladefoged. Bachelorprojektsom opfølgning på bachelorprojektet ”årsager til underernæring blandt kronisk nyreinsuffi-ciente hæmodialyse patienter”, der viste en sammenhæng imellem ernæringstilstand (moderat underernæret/kraftigt underernæret) og alder, undersøgte Klinisk diætist studerende Camilla lohman Christensen og Camilla skade nygaard ”årsager til aldersrelateret underernæring blandt kronisk nyreinsufficiente patienter i hæmodialysebehandling”.

Formålet med undersøgelsen var at bidrage med viden som de kliniske diætister kunne an-vende i optimeringen af den diætetiske behandling hos patientgruppen, og dermed afdække muligheden for nye tiltag.

Desværre bidrog undersøgelsen ikke med ny viden om patientgruppen, og dermed ikke med


forslag til nye tiltag der kan bruges af de kliniske diætister. en undersøgelse viser, at hæmodialysepatienter har et mindre energiindtag på dialysedage hvorfor de studerende foreslår fokus rettet mod afdelingens kosttilbud.i perspektiveringen skriver de studerende ”Forslaget omkring øget fokus på ernæring på dia-lysedage indebærer som nævnt økonomiske og strukturelle ændringer. Der kunne derfor med fordel i fremtiden udføres en kvantitativ undersøgelse af brugertilfredsheden af madvognene. Dermed kunne det også undersøges, om patienterne fandt et tilbud om et måltid mad før eller efter dialysen attraktivt og brugbart i forhold til deres situation”.

interesserede kan få projektet ved henvendelse til diætisterne i hæmodialyseafdelingen.

Klinisk diætist i sengeafsnittene AF KlinisK Diætist Kirsten AnDersen

i ambulatoriet har vi haft fokus på overvægtige patienter, hvor vi efter kostvejledningen, har for-søgt at opmuntre patienterne til at melde sig til forskellige former for motion, bl.a.: Motion Xl .

De patienter, jeg får henvist, er patienter, som er indlagt til udredning, og som har unormale blodprøver, f.eks. forhøjede Kalium- og Fosfat-tal, Det kan være patienter, som er ernæringstru-ede, da de ingen appetit har. Ambulante patienter, som ses i amb. for første gang eller som også har forhøjede K- og fosfat i blodprøver. transplanterede patienter taler jeg med om ”en fornuftig kost”, så de ikke tager for meget på i vægt. jeg kan mærke en stigning af transplanterede pa-tienter, de andre patientkategorier er nogenlunde stabile.

jeg screener som udgangspunkt ikke patienterne, det sker ved indlæggelsessamtalen (sy-geplejerske).

Holdtræningen 2009 AF MArie KrAFt M.Fl.

året 2009 var endnu et år med fremgang for holdtræningen.

Deltagernei dag (marts 2010) har vi i alt tilknyttet 25 patienter. 16 træner én gang og ni træner to gange om ugen. Mange har været forbi vores træningsrum i løbet af 2009. Helt præcist 41 patienter i alt, hvoraf de 14 fortsat i 2010 og 27 stoppet igen. nogle har valgt at træne videre i stig Mølsteds projekt omhandlende træning og ernæring til dialysepatienter på Frederiksberg. vi træner nu 4 dage om ugen mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 1330 – 1430 og der er plads til 6 fremmødte pr. gang. patienterne træner flittigt og den gode stemning spreder sig med musik, grin og sved.

inge eidemak og Marianne rix står for størstedelen af rekrutteringen til holdet. Det fungerer rigtig godt med henvisningssedlerne.

Succeshistorierpatienterne fortæller ofte historier om hvad træningen gør for dem: Én har mindre ondt i et artrose knæ, én sover ikke længere til middag, én bruger nu kun en stok mod to før. De fleste


oplever at kunne gå længere og mere sikkert. Flere tager op til 50 kg. i vores nye benpres maskine.

nyreforeningens blad har bragt en artikel om træningen. Den beskriver den gavnlige effekt og at patienterne er glade for træningen. vi er glade for reklamen.

Ledelsen og fysioterapeuterneåret startede med en intern flytning af fysioterapeuterne tilknyttet dialysetræningen og Klinik p. Det har betydet at vi har fået ny chef; Henriette Karbo og nye kollegaer til at varetage holdtræ-ningen. pt. er vi et team på 4 terapeuter som fast varetager træningen; Britt Frausing, jakob Meilvang, Bibi Hansen og Marie Kraft.

Nye boller på suppen!i forbindelse med sit udviklingsprojekt på Master i rehabilitering arbejder Britt Frausing med et projekt omkring holdtræningen: ”ændring i self-efficacy hos kroniske nyrepatienter i dia-lyse”. i den forbindelse har vi i slutningen af 2009 forberedt os på indførelse af systematisk testning af holddeltagerne. De testes ved træningsstart og efter 12 uger: rejse-sætte-sig, timed up and Go og 6-minutes walk. Desuden udfylder de spørgeskemaerne sF-36, physical Activity scale og General self-efficacy scale.

Udstyri 2009 har vi fået to trækmaskiner til armene samt en benpres. Derudover er der stillet et mu-sikanlæg til rådighed.

Visionerne• At få patienterne endnu stærkere! tungere håndvægte er bevilget. • At forsætte de igangsatte systematiske testninger og styrketræning. vi ser frem til evalu-

ere resultaterne af testningerne i løbet af året. • At give patienterne en forståelse for, hvilken træning som virker bedst for dem og moti-

vere dem til også at gøre det derhjemme. • At patienterne skal træne på holdet to gange om ugen for at opnå bedste respons på

træningen. • At finde et kommunalt træningstilbud til patienterne som de kan henvises til efter at have

afsluttet træningen på rigshospitalet.

Tværgående interne kurser i Klinik P 2009 AF KlinisK syGeplejespeCiAlist pH.D. MetHA FrØjK

Interne kurserKursus aktiviteterne planlægges i samarbejde med klinikledelsen og undervisningsudvalget.Kursusansvarlig: klinisk sygeplejespecialist Metha Frøjk

Introduktion af nyt personale rigshospitalets fælles introduktion for nyt personale efterfølges af 2 introduktionsdage ved nefrologisk Klinik p.Klinikkens 2 introduktionsdage er tværfaglige med undtagelse af lægerne.


Formålet med introduktionen er:• At nye medarbejdere får indsigt i organisationsstrukturen i nefrologisk Klinik p.• At informere om overordnede principper, for patientbehandling, patientforløb og samar-

bejde med patienter og pårørende.• At få kendskab til arbejdsgange samt faglige samarbejdspartnere i klinikken, således at

nyansatte medarbejde får en god introduktion til jobbet.• Fastholde et velkvalificeret personale.• Der er motiveret for faglig udvikling.

Klinikkens personale er undervisere ved introduktionen af nyt personale.

Oversigtskema over afholdte introduktions kurser, samt fordelingen af nyansat personale i de enkelte afsnit:

lægesekretær gruppen er inklusiv lægesekretær studerende. Andre = Mette stabell klinisk vejleder i hæmodialyse området.nyansatte sygeplejersker = 56samt 1. social og sundhedsassistent.

Kursus i specialerelateret medicin Målgruppen er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med minimum 3 måneders ansættelse ved nefrologisk Klinik p.Undervisere er klinikkens læger og sygeplejersker. Kurset er af en dags varighed med syv lektioner. Formålet med specialerelateret kursus er:• at deltagerne opnår viden om den medicin, der anvendes hyppigst til den nefrologiske

patient• og kursus deltagerne får indsigt i de juridiske og etiske aspekter omkring medicinering.

Målet med specialerelateret kursus er:• at kursisten kan omsætte sin erhvervede viden til praksis• og være istand til at informerer patienten om midicinens virkning og

eventuelle bivirkninger

Der er gennemført i alt 3. hold.Kursusleder: Assisterende afdelingssygeplejersker, Dorte inekci.

HDPlC

HDPHH

HD5101

HD5102

HD2133

SengeAfs.3131/2

SengeAfs.3133/4

Hj.PD 2134

nefro.amb.2134

Læger Lægesekre-tær

Andre TOTALAfholdt 8 untroduktions-kursus

Fordeling afDeltagere

Forbrug af kursusdageper afsnit

0 3 5 1 5 22 18 1 1 9 7 1 73

0 9 15 3 15 66 54 3 3 27 21 3 219

InTrODuKTIOn AF nYT PerSOnALe


SPeCIALreLATereT meDICIn 2009

Datoer for afholdte kursusdage 1. april 16. juni 8. december Total

Antal deltager 18 14 13 45

Forbrug af kursusdage 45

skemaet viser antal deltager samt totale forbrug af kursusdage.

Nefrologisk Grundkursus Målgruppen er sygeplejersker. Det tilstræbes at nefrologisk Grundkursus påbegyndes inden for det første ansættelses år.

Undervisere er kliniske specialister inden for det nefrologiske speciale:• Klinikkens speciallæger, - diætister, - fysioterapeuter og sygeplejersker.

Målet med Nefrologisk Grundkursus:• Ud fra karakterstika og kendetegn for sygeplejen

hos den nefrologiske patient.• Anvende sygeplejefaglig viden i pleje og omsorg ved

kliniske problemstillinger og behandlingsforløb: - prædialyse - peritonealdialyse - hæmodialyse - nyretransplantation• ligeledes at kunne medinddrage patienten og dennes

pårørende ud fra individuelle ønsker og behov. Der er gennemført 2. kursushold

skemaet viser antal deltager samt totale forbrug af kursusdage. * jan / febr. holdet deltog Maria Kraft, fysioterapeut, Klinik p samt stig Mølsted, fysioterapeut, ph.d. studerende.

Nyt undervisnings tiltag i Region Hovedstadenefteruddannelse for nefrologiske sygeplejersker, der har været ansat i nefrologien i mere en 3 år.

efteruddannelsen er planlagt i et samarbejde mellem nefrologisk Afdeling på Herlev Hospital, Hillerød Hospital og rigshospitalet.

HDPLC

HDPFH

HD5101

HD5102

HD2133

SengeAfs.3131/2

SengeAfs.3133/4

Hj.PD 2134

nefro.amb.2134

TOTALHvert hold er på i alt 6 kursusdage

KursusholdJanuar / februar

KursusholdSeptember / oktober

Deltager pr afsnit

Forbrug af kursusdage

0 2 1 1 2 1 3 1 1 12*(14)

0 1 2 0 1 3 4 0 0 11

0 3 3 1 3 4 7 1 1 23

18 18 6 18 24 42 6 6 138

neFrOLOgISK grunDKurSuS


Kompetencemål for efteruddannelsenMed afsæt i kursistens viden og erfaring i sygeplejen til den nefrologiske patient, er kurset fokuseret på teoretisk viden inden for kommunikation, refleksion og vejledning. Der arbejdes med praktiske kliniske problemstillinger der kan relateres til hverdagen.

efteruddannelsen giver kursisterne mulighed for at samarbejde på tværs af nefrologien i region Hovedstaden.

Varighed af kursetKurset er fordelt på 4 moduler. Hvert modul er på 2 sammenhængende dage. i alt 8 dage samt 1 studiedag til udarbejdelse og senere fremlæggelse af kliniske problemstillinger.

Der er afviklet et kursusforløb sept. – dec. 2009. med 21 deltagere. Her af 9. deltagere fra nefrologisk klinik p.planen er at udbyde efteruddannelse kursus for nefrologiske sygeplejersker i region Hoved-staden 1- 2 gange årligt.

Organisering af et tværgående forum for udviklingssygeplejersker

AF KlinisK syGeplejespeCiAlist pH.D. MetHA FrØjK

Ultimo 2009 blev strukturen for organisering af arbejdsopgaverne for klinikkens sygeplejer-sker med særligt ansvar for udvikling vedtaget og nedskrevet i et kommissorium.

Formålet Gruppen har primært fokus på kvalitetssikring af den kliniske sygepleje samt udvikling af klinik-kens sygepleje

i samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse, udarbejde visioner og handleplaner for udvik-ling af sygeplejen til den nefrologiske patient.• sikre, at der er sammenhæng mellem patienternes behov og sygeplejens udvikling.• At der er sygeplejefaglig kvalitet i alle patientforløb. • Herunder at den udførte kliniske sygepleje er viden og evidensbaseret.• Medansvar for ensartet opgaveløsning inden for patientsikkerhed i nefrologisk Klinik p.• Følge op på tværgående kvalitetsforbedrende aktiviteter igangsat af ledelsen.• være et forum for refleksion og drøftelse af fælles sygeplejefaglige problemstillinger samt

medvirke til løsning af disse og dele viden og erfaringer på tværs af klinikken.• Bistå ved formidling og implementering af ny aktuel viden / forskning.

Struktur og udviklingsgruppens medlemmersom vist i på næste side (figur 1) er hvert enkelt afsnit repræsenteret med en sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling og refererer til afsnittes afdelingssygeplejerske. De enkelte sygeplejersker har individuel erfaring og ansvarsområde inden for afsnittes speciale.

Igangværende opgaversikre sygeplejedokumentationen som beskrevet i: retningslinjer for anvendelse af sygepleje-journalen i nefrologisk Klinik p (2003).


Nyreskolen – et kursustilbud til patienter og pårørende

AF KlinisK syGeplejespeCiAlist pH.D. MetHA FrØjK

nyreskolen – livsstil med nyresygdom, er en del af nefrologisk Klinik p`s behandlingstilbud til patienter og deres pårørende.

Målgruppenyreskolen tilbydes patienter samt pårørende:• Hvor der under forløbet af nyresygdommen kan blive behov for dialyse/nyretransplantation.• Det tilstræbes at patienter tilmeldes nyreskolen, når nyrefunktionen er reduceret med ca. 2/3.

Kurset planlægges i samarbejde med nefrologisk Ambulatorium, p2134. der varetager booking af kursusholdene og kontakten til patienten.Hver kursusdag bookes patienten med et ambulant besøg.

KursusledereOverlæge, Marianne rixKlinisk sygeplejespecialist, Metha Frøjk

Øvrige undervisereOverlæge inge eidemaksocialrådgiver susanne sørensen.Klinisk diætist Ulla FinneFysioterapeut Marie Kraft.

udviklings-sygeplejer-skerstværgående arbejds-opgaver

Kliniskudviklingsopgave

Anne marieBoeskov

Spl. udv.

Hanne Tørring

Afd. Spl.


Trinemarott

Spl. udv.

LisbethSamson

Afd. Spl.


Karin Funder

Spl. udv.

CharlotteLarsen

Afd. Spl.


mette marie morsing

Spl. udv.

Lotte Jensen

Afd. Spl.


Charlottemogensen

Spl. udv.

Anninielsen

Afd. Spl.


gitte Osberg

Spl. udv.

Lonnierasmussen

Afd. Spl.

KarinaBruun

Over Spl.

metha Frøjk

Klinisk spl.- specialist

Formand for udviklings-gruppen

Annettevojnovic

Over Spl.


Lene Førgaard

Spl. udv.

LeneSkovhave

Afd. Spl.


Susanne Klem

Ass. Afd. spl.

elisabethHildebrand

Afd. Spl.


Birgitte Åberg Hansen

mieBremer Jensen

Afd. Spl.

Styregruppen

Fugur 1 STruKTur FOr uDvIKLIngSSYgePLeJerSKer gruPPen


Kurset afviklesKurset strækker sig over 3 på hinanden følgende torsdage og afholdes i konferencerummet iafdeling H 5102Fra klokken 15.00 – 18.30. samlet undervisning per hold er på 11 timer.

KurSuS mÅneD = KurSuSHOLD PATIenT PÅrØrenDe TOTAL

Januar 9 (11) 6 (10) 15

Februar 7 6 13

April 11 7 18

Juni 5 (7) 6 (7) 11

August 10 (11) 6 16

September 7 (9) 6 (8) 13

Oktober 6 (9) 6 (8) 12

november 7 (9) 6 (8) 13

Samlet antal der har gennemført kursets 3 dage 62 49 111

tallene i parentes angiver tilmeldte patienter og pårørende. Dvs. der var afbud fra 12 patienter og 11 pårørende. Angivet årsag til afbud er indlæggelse, forværring af sygdommen, opstart af dialyse m.m. ved afbud fulgte hoved-parten af patienter og pårørende nyreskolen i efterfølgende måneder.

undervisningsmetodeUndervisningen foregår ved hjælp af dias og overheads kombineret med spørgsmål og diskussion.

Deltagernes egne erfaringer og synspunkterinddrages i undervisningen og bidrager mednye vinkler til at anskue og håndtere hverdagens problemer med.

en illustreret mappe med undervisningsmaterialeudleveres ved kursets start til patienten.

Mappens indhold er vist i diagrammet.

Spørgeskema til patienter og pårørendeKurset evalueres mundtligt og suppleresmed spørgeskemaer, udformet til formålet.

Formålet med Nyreskolen Undervisningen tilsigter: • ”At patienten lærer sygdommen at kende”, således at den

enkelte i praksis kan handle på ændringer.• patienten og pårørende vil blive brede rustet til aktivt at tage del i behandlingen.Kurset vil give et bredt indblik i, hvordan• nyresygdomme kan påvirke helbred, hverdag og livskvalitet. • samt hvilken behandling, der kan tilbydes.• samværet med andre i samme behandling, der kan tilbydes.

nefrologisk Klinik pH Regionrigshospitalet 2009

nyreskolennefrologiskKlinik p

nyrernes funktion

syge nyrer! Hvad sker der?

Utilpashed i kroppen

Blodprøver svar?

ernæring

Dialysemuligheder

nyratransplantation

Fysisk aktivitet

sociale muligheder

Hverdagslivet

Kursusmappens emner oversigt


Af kommentarer til mundtlige og skriftlige evalueringer fremgår generelt patienternes og pårø-rendes tilfredshed værende meget ens. specielt fremhæves ernæringsvejledning som meget relevant. ligeledes fremhæves at gennemgangen af nyrernes funktion giver mening, og har betydning for forståelsen af diverse symptomer forårsaget af sygdommen.

De pårørende giver udtryk for stor glæde ved at være inviteret med ”til bords”, og have samme rettigheder til at stille spørgsmål som patienten.

De pårørende ønsker desuden kurset udbygget med ”ene timer” for pårørende. Der efterspør-ges pårørende grupper med tilbud om undervisning specifikt tilpasset pårørende

Forskning på Nefrologisk Klinik P og Endokrinologisk Klinik PE

AF BO FelDt-rAsMUssen

nefrologisk Klinik p og endokrinologisk Klinik pe har et tæt forskningssamarbejde og fælles forskningslaboratorier på afsnit p 2131. i dette afsnit findes laboratorier til forskningsrelateret analysearbejde, molekylærbiologi samt celledyrkninger. Der er undersøgelsesstue til klinisk forskning på patienter og de kliniske assistenter har deres arbejdspladser.

Derudover har nefrologer og endokrinologer i fællesskab et eksperimentelt laboratorium til forsøg på rotter i kælderen i dyrestalden i bygning 93, og desuden på 1. sal laboratorier til molkylærbiologisk forskning, ligeledes i bygning 93.

Universitetstilknyttede lægerprofessor, klinikchef, dr. med. Bo Feldt-rasmussen (p)professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard (p)lektor, overlæge, dr. med. Martin egfjord (p)lektor, klinikchef, overlæge, dr. med. Ulla Feldt-rasmussen (pe)lektor, overlæge, dr. med. elisabeth r. Mathiesen (pe)Adjungeret professor, overlæge, dr. med. Hans-Henrik parving (pe)

i 2009 var der i alt tilknyttet 3 ph.d.-studerende samt et antal seniorforskere og skolarstipen-diater.

Disputatser og ph.d.-afhandlinger forsvaret i årets. Bro. Cardiovascular effects of uremia in apolipoprotein e-deficient mice. København: læ-geforeningens forlag 1-20, 2009. Disputats. Københavns Universitet, Det sundhedsviden-skabelige Fakultet. k. eng.

t. Watt. Development of a Danish thyroid-specific quality of life questionnaire. København: eget forlag. 1-107, 2009. ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, Det sundhedsvidenska-belige Fakultet. m. eng. Overlæge, dr. med. Ulla Feldt-rasmussen.


Publikationer AF BO FelDt-rAsMUssen

A. Advani, r. e. Gilbert, K. thai, r. M. Gow, r. G. langham, A. j. Cox, K. A. Connelly, y. zhang, A. M. Herzenberg, p. K. Christensen, C. A. pollock, W. Qi, s. M. tan, H. H. parving, and D. j. Kelly. expression, localization, and function of the thioredoxin system in diabetic nephropathy. J.Am.Soc.Nephrol. 20 (4):730-741, 2009.

j. Bak, s. D. ladefoged, M. tvede, t. Begovic, and A. Gregersen. Dose requirements for UvC disinfection of catheter biofilms. Bio-fouling. 25 (4):289-296, 2009.

H. Bergrem, l. G. Goransson, p. Asmundsson, B. Feldt-rasmussen, C. Gronhagen-riska, and G. Westberg. the nephrocare project: referral, patient case-mix, follow-up and quality of renal care in nordic renal centres. Scand.J.Urol.Nephrol. 43 (4):319-324, 2009.

r. Bilous, n. Chaturvedi, A. K. sjolie, j. Fuller, r. Klein, t. Orchard, M. porta, and H. H. parving. effect of candesartan on microalbu-minuria and albumin excretion rate in diabetes: three randomized trials. Ann.Intern.Med. 151 (1):11-14, 2009

M. Boas, j. l. Forman, A. juul, U. Feldt-rasmussen, n. e. skakkebaek, l. Hilsted, M. Chellakooty, t. larsen, j. F. larsen, j. H. peter-sen, and K. M. Main. narrow intra-individual variation of maternal thyroid function in pregnancy based on a longitudinal study on 132 women. Eur.J.Endocrinol. 161 (6):903-910, 2009.

M. Boas, K. M. Main, and U. Feldt-rasmussen. environmental chemicals and thyroid function: an update. Curr.Opin.Endocrinol.Diabetes Obes. 16 (5):385-391, 2009.

M. Boas, l. Hegedus, U. Feldt-rasmussen, n. e. skakkebaek, l. Hilsted, and K. M. Main. Association of thyroid gland volume, serum insulin-like growth factor-i, and anthropometric variables in euthyroid prepubertal children. J.Clin.Endocrinol.Metab 94 (10):4031-4035, 2009.

l. Bremholm, M. Hornum, B. M. Henriksen, s. larsen, and j. j. Holst. Glucagon-like peptide-2 increases mesenteric blood flow in humans. Scand.J.Gastroenterol. 44 (3):314-319, 2009.

s. Bro, e. Bollano, A. Bruel, K. Olgaard, and l. B. nielsen. Cardiac structure and function in a mouse model of uraemia without hy-pertension. Scand.J.Clin.Lab Invest:1-7, 2008.

M. s. Christiansen, K. iversen, C. t. larsen, j. p. Goetze, e. Hommel, j. Molvig, B. K. pedersen, e. Magid, and B. Feldt-rasmussen. increased urinary orosomucoid excretion: a proposed marker for inflammation and endothelial dysfunction in patients with type 2 diabetes. Scand.J.Clin.Lab Invest 69 (2):272-281, 2009.

p. Clausen, H. Mersebach, B. nielsen, B. Feldt-rasmussen, and U. Feldt-rasmussen. Hypothyroidism is associated with signs of endothelial dysfunction despite 1-year replacement therapy with levothyroxine. Clin.Endocrinol.(Oxf) 70 (6):932-937, 2009.

t. D. Clausen, e. r. Mathiesen, t. Hansen, O. pedersen, D. M. jensen, j. lauenborg, l. schmidt, and p. Damm. Overweight and the metabolic syndrome in adult offspring of women with diet-treated gestational diabetes mellitus or type 1 diabetes. J.Clin.Endocrinol.Metab 94 (7):2464-2470, 2009.

t. e. Delea, O. sofrygin, j. l. palmer, H. lau, v. C. Munk, j. sung, A. Charney, H. H. parving, and s. D. sullivan. Cost-effectiveness of aliskiren in type 2 diabetes, hypertension, and albuminuria. J.Am.Soc.Nephrol. 20 (10):2205-2213, 2009.

B. Feldt-rasmussen and nahas M. el. potential role of growth factors with particular focus on growth hormone and insulin-like growth factor-1 in the management of chronic kidney disease. Semin.Nephrol. 29 (1):50-58, 2009.

U. Feldt-rasmussen. is the treatment of subclinical hypothyroidism beneficial? Nat.Clin.Pract.Endocrinol.Metab 5 (2):86-87, 2009.

B. C. Fellstrom, A. G. jardine, r. e. schmieder, H. Holdaas, K. Bannister, j. Beutler, D. W. Chae, A. Chevaile, s. M. Cobbe, C. Gronhagen-riska, j. j. De lima, r. lins, G. Mayer, A. W. McMahon, H. H. parving, G. remuzzi, O. samuelsson, s. sonkodi, D. sci, G. suleymanlar, D. tsakiris, v. tesar, v. todorov, A. Wiecek, r. p. Wuthrich, M. Gottlow, e. johnsson, and F. zannad. rosuvastatin and cardiovascular events in patients undergoing hemodialysis. N.Engl.J.Med. 360 (14):1395-1407, 2009.

s. Fismen, A. Hedberg, K. A. Fenton, s. jacobsen, e. Krarup, A. l. Kamper, O. p. rekvig, and e. s. Mortensen. Circulating chromatin-anti-chromatin antibody complexes bind with high affinity to dermo-epidermal structures in murine and human lupus nephritis. Lupus 18 (7):597-607, 2009.

n. Grunnet, M. Bodvarsson, A. jakobsen, l. Kyllonen, M. Olausson, p. pfeffer, and s. s. sorensen. Aspects of present and future data presentation in scandiatransplant. Transplant.Proc. 41 (2):732-735, 2009.

M. A. Hansen, K. Gibsholm-Madsen, t. Christensen, and s. D. ladefoged. [endovascular treatment of dysfunctional haemodialysis fistulas]. Ugeskr.Laeger 171 (1-2):41-45, 2009.

M. v. Hansen, U. pedersen-Bjergaard, s. r. Heller, t. M. Wallace, A. K. rasmussen, H. v. jorgensen, s. pramming, and B. thorsteins-son. Frequency and motives of blood glucose self-monitoring in type 1 diabetes. Diabetes Res.Clin.Pract. 85 (2):183-188, 2009.

M. l. Hartoft-nielsen, A. K. rasmussen, t. Bock, U. Feldt-rasmussen, A. Kaas, and K. Buschard. iodine and tri-iodo-thyronine reduce the incidence of type 1 diabetes mellitus in the autoimmune prone BB rats. Autoimmunity 42 (2):131-138, 2009.

K. Hommel, s. rasmussen, M. Madsen, and A. l. Kamper. the Danish registry on regular Dialysis and transplantation:completeness and validity of incident patient registration. Nephrol.Dial.Transplant., 2009.

M. Hornum, M. iversen, i. steffensen, p. Hovind, j. Carlsen, l. W. Andersen, D. A. steinbruchel, and B. Feldt-rasmussen. rapid de-cline in 51Cr-eDtA measured renal function during the first weeks following lung transplantation. Am.J.Transplant. 9 (6):1420-1426, 2009.


p. Hovind, p. rossing, l. tarnow, r. j. johnson, and H. H. parving. serum uric acid as a predictor for development of diabetic neph-ropathy in type 1 diabetes: an inception cohort study. Diabetes 58 (7):1668-1671, 2009.

y. Hu, p. j. Kaisaki, K. Argoud, s. p. Wilder, K. j. Wallace, p. y. Woon, C. Blancher, l. tarnow, p. H. Groop, s. Hadjadj, M. Marre, H. H. parving, M. Farrall, r. D. Cox, M. lathrop, n. vionnet, M. t. Bihoreau, and D. Gauguier. Functional annotations of diabetes nephropathy susceptibility loci through analysis of genome-wide renal gene expression in rat models of diabetes mellitus. BMC.Med.Genomics 2:41-53, 2009.

A. l. Kamper, e. B. pedersen, and s. strandgaard. [Hypertension and renal disease]. Ugeskr.Laeger 171 (25):2109-2113, 2009.

A. l. Kamper and s. strandgaard. nyresygdomme. in: Medicinsk Kompendium, edited by O. B. schaffalitzky de Muckadell, s. Haunsø, and H. vilstrup, København:nyt nordisk Forlag Arnold Busck, 2009, p. 1944-2064.

A. Kjaer, U. s. Kristoffersen, l. tarnow, H. H. parving, and B. Hesse. short-term oral treatment with the angiotensin ii receptor an-tagonist losartan does not improve coronary vasomotor function in asymptomatic type 2 diabetes patients. Diabetes Res.Clin.Pract. 84 (1):34-38, 2009.

K. p. Klausen, H. H. parving, H. scharling, and j. s. jensen. Microalbuminuria and obesity: impact on cardiovascular disease and mortality. Clin.Endocrinol.(Oxf) 71 (1):40-45, 2009.

O. Klefter and U. Feldt-rasmussen. is increase in bone mineral content caused by increase in skeletal muscle mass/strength in adult patients with GH-treated GH deficiency? A systematic literature analysis. Eur.J.Endocrinol. 161 (2):213-221, 2009.

M. Klose, B. jonsson, r. Abs, v. popovic, M. Koltowska-Haggstrom, B. saller, U. Feldt-rasmussen, and i. Kourides. From isolated GH deficiency to multiple pituitary hormone deficiency: an evolving continuum - a KiMs analysis. Eur.J.Endocrinol. 161 suppl 1:s75-s83, 2009.

U. Knorr, M. vinberg, M. Klose, U. Feldt-rasmussen, l. Hilsted, A. Gade, e. Haastrup, O. paulson, j. Wetterslev, C. Gluud, U. Gether, and l. Kessing. rationale and design of the participant, investigator, observer, and data-analyst-blinded randomized AGenDA trial on associations between gene-polymorphisms, endophenotypes for depression and antidepressive intervention: the effect of escitalo-pram versus placebo on the combined dexamethasone-corticotrophine releasing hormone test and other potential endophenotypes in healthy first-degree relatives of persons with depression. Trials 10:66-77, 2009.

H. j. lambers Heerspink, r. Agarwal, D. W. Coyne, H. H. parving, e. ritz, G. remuzzi, p. Audhya, M. j. Amdahl, D. l. Andress, and zeeuw D. de. the selective vitamin D receptor activator for albuminuria lowering (vitAl) study: study design and baseline character-istics. Am.J.Nephrol. 30 (3):280-286, 2009.

j. larsen, s. s. sorensen, and B. Feldt-rasmussen. Can value for money be improved by changing the sequence of our donor work-up in the living kidney donor programme? Transpl.Int. 22 (8):814-820, 2009.

M. e. lendorf, A. K. rasmussen, H. C. Fledelius, and U. Feldt-rasmussen. Cardiovascular and cerebrovascular events in temporal relationship to intravenous glucocorticoid pulse therapy in patients with severe endocrine ophthalmopathy. Thyroid 19 (12):1431-1432, 2009.

e. lewin and K. Olgaard. When is vitamin D contraindicated in dialysis patients? Semin.Dial. 22 (3):240-242, 2009.

s. s. lund, l. tarnow, A. s. Astrup, p. Hovind, p. K. jacobsen, A. C. Alibegovic, i. parving, l. pietraszek, M. Frandsen, p. rossing, H. H. parving, and A. A. vaag. effect of adjunct metformin treatment on levels of plasma lipids in patients with type 1 diabetes. Diabetes Obes.Metab 11 (10):966-977, 2009.

s. s. lund, l. tarnow, M. Frandsen, B. B. nielsen, B. v. Hansen, O. pedersen, H. H. parving, and A. A. vaag. Combining insulin with metformin or an insulin secretagogue in non-obese patients with type 2 diabetes: 12 month, randomised, double blind trial. BMJ 339:1-11, 2009.

e. r. Mathiesen, M. johansen, A. l. Kamper, and p. Damm. [Hypertension during pregnancy]. Ugeskr.Laeger 171 (25):2094-2097, 2009.

A. t. Moller, F. W. Bach, U. Feldt-rasmussen, A. K. rasmussen, l. Hasholt, C. sommer, s. Kolvraa, and t. s. jensen. Autonomic skin responses in females with Fabry disease. J.Peripher.Nerv.Syst. 14 (3):159-164, 2009.

l. r. nielsen, j. F. rehfeld, U. pedersen-Bjergaard, p. Damm, and e. r. Mathiesen. pregnancy-induced rise in serum C-peptide con-centrations in women with type 1 diabetes. Diabetes Care 32 (6):1052-1057, 2009.

l. r. nielsen, U. pedersen-Bjergaard, B. thorsteinsson, F. Boomsma, p. Damm, and e. r. Mathiesen. severe hypoglycaemia during pregnancy in women with type 1 diabetes: possible role of renin-angiotensin system activity? Diabetes Res.Clin.Pract. 84 (1):61-67, 2009.

l. r. nielsen, p. Damm, and e. r. Mathiesen. improved pregnancy outcome in type 1 diabetic women with microalbuminuria or dia-betic nephropathy: effect of intensified antihypertensive therapy? Diabetes Care 32 (1):38-44, 2009.

s. e. nielsen, t. sugaya, l. tarnow, M. lajer, K. j. schjoedt, A. s. Astrup, t. Baba, H. H. parving, and p. rossing. tubular and glomeru-lar injury in diabetes and the impact of ACe inhibition. Diabetes Care 32 (9):1684-1688, 2009.

C. nojgaard, M. Hornum, M. elkjaer, C. Hjalmarsson, l. Heyries, t. Hauge, K. Bakkevold, p. K. Andersen, and p. Matzen. Does glyceryl nitrate prevent post-erCp pancreatitis? A prospective, randomized, double-blind, placebo-controlled multicenter trial. Gastrointest.Endosc. 69 (6):e31-e37, 2009.

H. H. parving, F. persson, j. B. lewis, e. j. lewis, and n. K. Hollenberg. [Aliskiren combined with losartan in type 2-diabetes and nephropathy - secondary publication]. Ugeskr.Laeger 171 (11):881-884, 2009.

H. H. parving, B. M. Brenner, j. j. McMurray, zeeuw D. de, s. M. Haffner, s. D. solomon, n. Chaturvedi, M. Ghadanfar, n. Weissbach, z. Xiang, j. Armbrecht, and M. A. pfeffer. Aliskiren trial in type 2 Diabetes Using Cardio-renal endpoints (AltitUDe): rationale and study design. Nephrol.Dial.Transplant. 24 (5):1663-1671, 2009.


t. X. pedersen, s. Bro, M. H. Andersen, M. etzerodt, M. jauhiainen, s. Moestrup, and l. B. nielsen. effect of treatment with human apolipoprotein A-i on atherosclerosis in uremic apolipoprotein-e deficient mice. Atherosclerosis 202 (2):372-381, 2009.

F. persson, p. rossing, H. reinhard, t. juhl, C. D. stehouwer, C. schalkwijk, A. H. Danser, F. Boomsma, e. Frandsen, and H. H. parv-ing. renal effects of aliskiren compared with and in combination with irbesartan in patients with type 2 diabetes, hypertension, and albuminuria. Diabetes Care 32 (10):1873-1879, 2009.

M. A. pfeffer, e. A. Burdmann, C. y. Chen, M. e. Cooper, zeeuw D. de, K. U. eckardt, j. M. Feyzi, p. ivanovich, r. Kewalramani, A. s. levey, e. F. lewis, j. B. McGill, j. j. McMurray, p. parfrey, H. H. parving, G. remuzzi, A. K. singh, s. D. solomon, and r. toto. A trial of darbepoetin alfa in type 2 diabetes and chronic kidney disease. N.Engl.J.Med. 361 (21):2019-2032, 2009.

M. A. pfeffer, e. A. Burdmann, C. y. Chen, M. e. Cooper, zeeuw D. de, K. U. eckardt, p. ivanovich, r. Kewalramani, A. s. levey, e. F. lewis, j. McGill, j. j. McMurray, p. parfrey, H. H. parving, G. remuzzi, A. K. singh, s. D. solomon, r. toto, and H. Uno. Baseline characteristics in the trial to reduce Cardiovascular events With Aranesp therapy (treAt). Am.J.Kidney Dis. 54 (1):59-69, 2009.

j. G. robinson, C. M. Ballantyne, s. M. Grundy, W. A. Hsueh, H. H. parving, j. B. rosen, A. j. Adewale, A. B. polis, j. e. tomassini, and A. M. tershakovec. lipid-altering efficacy and safety of ezetimibe/simvastatin versus atorvastatin in patients with hypercholesterolemia and the metabolic syndrome (from the vyMet study). Am.J.Cardiol. 103 (12):1694-1702, 2009.

K. j. schjoedt, p. K. Christensen, A. jorsal, F. Boomsma, p. rossing, and H. H. parving. Autoregulation of glomerular filtration rate during spironolactone treatment in hypertensive patients with type 1 diabetes: a randomized crossover trial. Nephrol.Dial.Transplant. 24 (11):3343-3349, 2009.

K. j. schjoedt, A. s. Astrup, F. persson, e. Frandsen, F. Boomsma, K. rossing, l. tarnow, p. rossing, and H. H. parving. Optimal dose of lisinopril for renoprotection in type 1 diabetic patients with diabetic nephropathy: a randomised crossover trial. Diabetologia 52 (1):46-49, 2009.

M. A. simolin, t. X. pedersen, s. Bro, M. i. Mayranpaa, s. Helske, l. B. nielsen, and p. t. Kovanen. ACe inhibition attenuates uremia-induced aortic valve thickening in a novel mouse model. BMC.Cardiovasc.Disord. 9:10-20, 2009.

s. strandgaard, A. l. Kamper, and s. Haunsø. Hypertensio arterialis. in: Medicinsk Kompendium, edited by O. B. schaffalitzky de Muckadell, s. Haunsø, and H. vilstrup, København:nyt nordisk Forlag Arnold Busck, 2009, p. 1267-1299.

i. tarnow, A. D. Michelson, M. r. Barnard, A. l. Frelinger, iii, B. Aasted, B. r. jensen, H. H. parving, p. rossing, and l. tarnow. ne-phropathy in type 1 diabetes is associated with increased circulating activated platelets and platelet hyperreactivity. Platelets. 20 (7):513-519, 2009.

Moller A. torvin, Bach F. Winther, U. Feldt-rasmussen, A. rasmussen, l. Hasholt, H. lan, C. sommer, s. Kolvraa, M. Ballegaard, and jensen t. staehelin. Functional and structural nerve fiber findings in heterozygote patients with Fabry disease. Pain 145 (1-2):237-245, 2009.

p. Urena, s. H. jacobson, e. zitt, M. vervloet, F. Malberti, n. Ashman, s. leavey, M. rix, i. Os, H. saha, M. ryba, v. Bencova, A. Banos, v. zani, and D. Fouque. Cinacalcet and achievement of the nKF/K-DOQi recommended target values for bone and mineral metabo-lism in real-world clinical practice--the eCHO observational study. Nephrol.Dial.Transplant. 24 (9):2852-2859, 2009.

t. Watt, j. B. Bjorner, M. Groenvold, A. K. rasmussen, s. j. Bonnema, l. Hegedus, and U. Feldt-rasmussen. establishing construct validity for the thyroid-specific patient reported outcome measure (thyprO): an initial examination. Qual.Life Res. 18 (4):483-496,

2009.

www.rigshospitalet.dk > afdelinger > abdominalcentret > nefrologisk klinik

forord - rigshospitalet · 2015-04-23 · 9,27 til ambulatoriet. nettonormeringen til...

Documents