forÅr 2008 undervisningsplan – revideret fra d.11 somatisk teori • stimulus →arousal...

1Hana MaláNyt fra forskningen; Afslutning og

opsamling 29. april 12.

Hana MaláFølelser22. april11.

Hana MaláSprog15. april 10.

Thomas Alrik SørensenOpmærksomhed; Bevidsthed8. april9.

Thomas Alrik SørensenHukommelse; Opmærksomed1. april8.

Thomas Alrik SørensenHukommelse 25. marts7.

Påskeuge – ingen undervisning18. marts

Hana MaláSansning 11. Marts6.

Hana MaláAnatomi (fort.), Forskningsnyt , Sanse 4. Marts5.

Jesper MogensenPlasticitet26. februar4.

Hana MaláMetoder, Anatomi og Nyt fra forskningen19. februar3.

Hana MaláHjernens opbygning og funktion12. februar2.

Hana MaláIntroduktion til faget 5. februar 1.

FORÅR 2008 Undervisningsplan – revideret fra d.11.marts

Hjernen og neuropsykologiHold 2004

XI. Emotioner

ved Hana MaláTirsdage, 17.15 – 19.00,

CSS, 2.1.02

3

“The mention of the word emotion usually calls to mind one of the sixso-called primary or universal emotions: happiness, sadness, fear, anger,

surprise, or disgust. Thinking about the primary emotions makes thediscussion of the problem easier, but it is important to note that there are

numerous other behaviors to which the label "emotion" has been attached. They include so-called secondary or social emotions, such as

embarrassment, jealousy, guilt, or pride; and what some call background emotions, such as well-being or malaise, calm or tension.”

Glade Frygt Sorg Vrede Overraskelse Foragt

Primære eller universale emotioner

A. Damasio

4

• Emotioner har tit været opfattet som meningsløst og generende vedhæng ved vores rationelle evner, men som vi vil se ved gennemgangen af dette emne, spiller de en stor rolle i forbindelse med alle andre kognitive funktioner

5

Definition af emotioner

• To typer af definitioner:• Grundlæggende emotioner

(Ekman & Friesen, 1971)– Glæde, Sorg, Vrede, Væmmelse, Frygt &

Overraskelse• Emotions dimensioner

(Osgood et al., 1957; Russel, 1979)– Valence– Arousal (fysiologisk aktivering)

• Emotions dimensioner (Davidson et al., 1990)– Tilnærmelse (approach) & tilbagetrækkelse (withdraw)

• Dette ses afspejlet i de forskellige studier

6

Emotioner og Arousal

• Folkepsykologi

• James-Lange (1884/1885)

• Cannon-Bard (1927)

• Schacter-Singer (1962)

7FrygtFlygt …

Folkepsykologisk forklaring

• Stimulus → Emotion → Arousal

Stimulus !!!

Fight

Flight

Freeze

8

Problemet ved folkepsykologien

• Vi kan ikke kategorisere det store væld af forskellige følelser:– Vred, Sur, Arrig, Gal, Tosset, osv.

– Samt deres subjektive natur (tænk evt. påproblemerne ved bevidsthed)

• Alternativt kan man kategorisere efter den adfærd de har tilknyttete.g. frygt = flugt

9FrygtFlygt …

James-Langes somatisk teori

• Stimulus → Arousal → Emotion

Stimulus !!!

10

En af teoriens antagelser ville være: Er der en reduktion af den kropslige respons tilstimulus, bliver også den emotionelle reaktionreduceret. Dvs. At emotionen vil oplevesmindre intensivt.

Mennesker med rygmarvsskader opleverreduceret emotionalitet. Denne reduktion erproportionelt med det niveau i rygmarven, hvorskaden findes.

James-Langes somatisk teori

11

Problemer ved James-Lange

• Arousal → Emotion• Mit hjerte banker & jeg sveder i håndfladerne

– En tiger – FARE !!! Løb !!!– En afgrund – FARE !!! Stop !!!– En pige – Kærlighed ?– Motion – Emotion ???

• Hvordan kan samme arousal give anledning til forskellige emotioner?

• Cannon (1927) – systemet er for langsomt til at kunne forklare emotionernes umiddelbarhed

• Forsøg med adrenalin – ”Kolde følelser” (Marañon, 1924; Landis & Hunt 1932)

12Flygt & Frygt

Cannon-Bards teori

• Stimulus → Arousal→ Emotion

Stimulus !!!

13

Problemer ved Cannon-Bard

• Svag forklaring • Dualismen i det hele taget er

problematisk– Hvorfor ikke polyisme?– Casper ”the friendly ghost”

– Vi vender tilbage til dualismen med Damasio

• … men kritikken af James-Lange kan ikke afvises

14FrygtFlygt …

Schacter-Singers teori

• Stimulus → Arousal → Appraisal → Emotion

Stimulus !!!Appraisal

15

184 universitetsstuderende fik 1 af 2 typer indsprøjtninger: adrenalin eller placebo . De blevdog allesammen fortalt at de fik vitaminer, som hvis effekt skulle testes ifm. deres syn.

Adrenalinindsprøjtningen gav en række bivirkninger: øg et puls, øget respiration, øgetblodtilførsel i muskler og hjerne. Placeboindsprøjtnin gen havde ingen bivirkninger .

Adrenaline

Eksperimentelle grupper:

Adrenaline

Adrenaline

You will experience secondary effects from the vitamin, including increased heart rate , rapid breathing , and increased blood flow to the muscles and brain.

You will experience secondary effects from the vitamin, including a dull headache , itching and numb feet .

No information about secondary effects .

+

+

+

Adrenalinstudie


16

Adrenaline

Adrenaline

Adrenaline

True information about secondary

effects

False information about secondary

effects

No information about secondary

effects .

+

+

+

Efter indsprøjtninger blev FP bedt om at vente påventeværelset, hvor der var en person, som faktiskvar en af eksperimentatorer.

Denne person opførte sig på 2 måde: abenlyst glad eller sur.

20 min derefter fik FP et spørgeskema, der skulleudfylde. Bl.a. var der 2 kritiske spørgsmål, som de skulle besvare:

‘How irritated, angry or annoyed would you say you feel at present?’ , og

‘How good or happy would you say you feel at present?’




Adrenalinstudie


17

Adrenaline

Adrenaline

Adrenaline


effects


effects


effects .

+

+

+

Glad kontekst

They reported feeling more or less normal

They reported feeling more or less normal

They reported feeling rather happy (double as much as the “true information group”)

They reported feeling rather angry (double as much as the “true information group”)

They reported feeling rather happy (double as much as the “true information group”)

They reported feeling rather angry (double as much as the “true information group”)

Sur kontekst




Adrenalinstudie


18

Adrenaline

Adrenaline

Adrenaline


effects


effects


effects .

+

+

+

Som teorien forudsagde, den gruppe, der fikadrenalinindsprøjtning og blev samtidig misinformeret omindsprøjtningens bivirkniner + gruppen, der ikke fik at vide noget som helst oplevede sig selv som de gladeste/surestei de 2 eksperimentelle kontekster.

Dette forklares ved at de fik indsprøjtningen men ingenforklaring for hvorfor de føltes som de gjorde (glade ellersure). Derfor ledte de efter mulige grunde og tilskrev deresarousal oplevelser/følelse enten til at være rigtig glade eller rigtig sure.

Glad kontekst Sur kontekst




Adrenalinstudie


19

Dette studie har vist, at mennesker som er “aroused” af ukendte årsage (fx. pga. en adrenalinindsprøjtning) kan påvirkes til at opleve vrede, eufori eller frygt alt afhængig hvilkenkontekst de befinder sig i.

Det fysiologiske substrat for alle stærke emotioner kan være det samme. Det er først i selvesituationen, hvor det bestemmes gennem cues fra andre mennesker og lign. hvilken emotion der opleves.

Adrenalinstudie


20

Opsummerende

• De fire hovedteorier:

Rosenzweig et al. (2002)

21

Emotionsforskning

• Papez (1937)• MacLean (1949, 1952)• Zajonc (1980, 1984)• Lazarus (1981, 1984)• Le Doux (1996)• Damasio (1999)

22

Gamle ideer

• Papez (1937)• MacLean (1949, 1952)

• Læs eksempelvis selv artiklen fra Psykolog Nyt: (Overgaard, Ramsøy & Skov, 2005) ”Psykologi og neurovidenskab”

23

Det limbiske system

Papez’ circuit og emotioner

24

Papez foreslog hvilke hjernestrukturer bidrager med de nødvendige projektioner og forbindelser, så emotioner kan kontrolleres fra det kortikale plan: cingulat gyrus , hypothalamus , mammillary bodies, anterior nucleus af den dorsale tha lamus , fornix og hippocampus .

Papez circuit

Nye strukturer som bearbejder emotionel information, som blev tilføjet Papez circuit

Det såkaldte limbiske system+

Det limbiske system

25

Ligesom PFC, også amygdala modtager indput fra alle sansesystemer. Tilsvarende (igenligesom PFC, kræver neuronerne i amygdala komplekse stimulig (fx. Ansigter) for at bliveaktiveret/exciteret.

Derudover er mange celler i amygdala multimodale – dvs. at de responderer på stimuli fra forskellige sansemodaliteter (visuelt, auditivt, somatisk, gustatorisk og olfaktoriske). Det antages derfor, at der i amygdala skabes et komplekst billedeat den sensoriske verden. Dette billede er specielt følsomt over for stimuli, som kan være truende eller farlige .

Klüver-Bucy syndrom .

Amygdala

Efter bilateral fjernelse af amygdala hos aber , de aberder har været meget aggressive bliver ret tamme , og de viser nedsat respons over for biologisk relevante stimuli, som andre aber finder truende (fx, en slange).

26

Kazuistikker støtter den ide, at amygdala er en nøglestruktur for bearbejdning og oplevelse affrygt.

Patient (S.M.) - bilateral forkalkning og atrofi af den foreste del af tindingelappen(inkl. Amygdala). Hun kan ikke genkende følelsen “frygt” hos andre menneskereller fotos. Ellers ingen sensorisk eller hukommelsesmæssige defekt.

Amygdala

27

Forskere har bedt S.M. at tegne ansigtsudtryk for de forskellige emotion er frahukommelse. S.M. producerede udmærkede billeder af samt lige grundemotioner, UNDTAGET FRYGT. Patienten kunne ikke komme op med en skitse af frygt og forklarede, at “she did not know what an afraid face would look like”.

Dvs., at S.M. har fået et meget begrænset repræsentation af frygt, som også gør sig gældende, når hun skal genkende denne emotion i ansigtsu dtryk hos andre.

Kazuistikker støtter den ide, at amygdala er en nøglestruktur for bearbejdning og oplevelse affrygt.

Amygdala

28

Zajonc

Affective primacy hypothesis

• Affektiv bearbejdning af stimuli kan ske uafhængigt af kognitive processer

• Affektiv processering kan foregåhurtigere end kognitiv processering

• Den første affektive processering af en given stimulus er meget anderledes end senere kognitiv processering

29

Lazarus

Kognitiv Vurdering

• Førsteordensvurdering - om situationen• Andenordensvurdering - om individet• Re-vurdering - om individet i situationen

Videreudviklet af Smith og Lazarus (1993)

30

Le Doux

• Laver en syntese af Zajonc og Lazarus• Der er ganske simpelt to ruter• ”Low road” & ”High road”• Information ryger direkte til amygdala som

forbereder organismen til handling påinformationen fra cortex eller den langsomme rute

31

Le Doux forts.

Et hurtigt kredsløb: thalamus � amygdalauden om cortexAnalyse baseret påsimple aspekter ved stimulus (1)

Et langsomt kredsløb: thalamus � cortex �amygdalaOmfattende analyse af den sensorisk information (2, 3, 4)

32

Har emotioner en funktion?

• Det traditionelle syn– Folkepsykologi– Emotioner har en ”negativ”

funktion– De forstyrrer den rationelle

tanke…

• Det moderne syn– Emotioner spiller en afgørende

rolle i tankeprocesser– Fx problemløsning– Phineas Gage

• Skade i orbitofrontale cortex• Var ikke i stand til empati• Forfejlede ”somatiske markører”• Forringede emotioner

33

Phineas P. Gage

• Jeg lovede vi ville vende tilbage til ham her til slut …

• Utålmodig, ubehøvlet, impulsiv, kunne ikke fastholde en plan & idéer væltede frem

• Kunne ikke holde arbejdet som formand

• Han var ikke længere ”a shrewd businessman”, han var ikke længere den samme Gage …

34

Somatiske markører – ”gut feeling”(Damasio, 1994)

• Hovedide– Tænkning og emotion kan ikke skilles ad, da det er den

emotionelle evaluering af vores handlingers konsekvenser, der er endeligt bestemmende for vores beslutninger.

• Somatiske markører– Kropslige fornemmelser, der afspejler de følelsesmæssige

konsekvenser af handlemuligheder, og dermed hjælper os til at vælge uden at involvere (tids- og kapacitetskrævende) rationel overvejelse.

• Neuralt grundlag– Somatiske markører medieres gennem den tætte forbindelse

mellem den ventromediale del af PFC og det limbiske system. NB: traditionelt forbindes PFC med planlægning og beslutningstagning, og det limbiske system med følelser og affektiv hukommelse.

35Somatic marker for option B

Possible options

Most likely outcome

Physiological affective state for option B

Decision

Physiological affective states associated to options A & B

(somatic markers)

Associated emotions

Options

Choices Arbitrary outcomes

Damasio: The somatic marker hypothesis

36

Beslutningstagen efter PFC skade

or ?

Foretrækker du at få tidd.14.februar eller d. 5. maj?

Patienten med PFC skade stod der for 30 min og overvejede omhyggeligt fordele ogulæmper ved den ene dato vs. den anden, og var tilsyneladende ude af stand til at traffeen beslutning.

Somatiske markører – ”gut feeling”(Damasio, 1994)

37

Iowa Gambling Task

• Bechara m.fl. (1994)• Fire valg:

To bunker kort har høj umiddelbar, men lav samlet belønningTo bunker kort har lav umiddelbar, men høj samlet belønning

• Raske personer lærer, over tid, at de ”lave” kort er bedst i det lange løb

• OFC patienter lærer aldrig dette

38

+500

-£1500

+200+100

+100

+100

-1000+100

+50+25

-50

+50+25

-50

+50+25

"Bad" decks "Good" decks

Iowa gambling task

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Bad Decks

GoodDecks

D

C

B

A

Trial number

Normal subject

390 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Trial number

Orbitofrontal lesion

Bad Decks

GoodDecks

D

C

B

A

40

Frontale skader

• Problemer med at aflæse andres emotioner

• Udviser ikke emotionel adfærd� Arousal (som ved IGT)� Emotionelt udtryk

• Perservation(Milner, 1963)

• Utilization adfærd(Lhermitte, 1983)

41

“Utilization” adfærd

42

Kan vi måle emotioner ?

• Emotioner er umiddelbare

• De er ret svære at måle direkte

• Vi kan dog måle det indirekte gennem arousal

43

Arousal

• Fysiologisk aktivering af kroppen

• Afspejles i ændring i ion balancen i svedsekretionen

• GSR apparatet

44

Skin conductance responses in gambling task

Bechara, Damasio, Tranel et al. Deciding advantageously before knowing the advantageous strategy. Science, 275 (5304): 1293-1295, 1997.

45

Opsummering

• Hvad er emotioner?– Adfærdsmæssige og kropslige reaktioner på

forhold som bedømmes som positive eller negative

• Hvordan producerer hjernen emotioner og følelser?– Gennem tre hovedsystemer:

• Emotionel vurdering (amygdala)• Emotionel reaktion (hyp, striatum, insula)• Emotionel kontrol (OFC / ventromediale PFC)

• Hvad er forholdet mellem fornuft og følelser?– De kan ikke adskilles og er med til at guide vores

adfærd, særligt den sociale interaktion

46

Tak for i dag

forÅr 2008 undervisningsplan – revideret fra d.11 somatisk teori • stimulus →arousal...

Documents