god arbejdslyst april15

godarbejdslystMAGASINET

UDGIVET AF KRIFA Sommer 2015

Du er kun

skridt fra succes

Lene Espersen hendes søstre

om karrierevalg og søskendesammenhold

Blå blink på havetPå job med Thyborøns

sejeste dreamteam

Jonatan SpangKomikeren om sceneskræk,

arbejdsforelskelseog skammen over

at tjene (mange) penge

64 sider, der giver dig lyst til at gå på

job

+7

Oplev den hyggelige atmosfære i hjertet af Skagen, mens du bor i en af vores lækre, lyse og topmoderne lejligheder.

Lejlighederne ligger kun et stenkast fra den charmerende havn og den hyggelige gågade med butikker, caféer og restauranter.

God ferie!

Book din ferielejlighed på skagenhavnlejligheder.dk Her finder du priser og mere info om lejlighederne. De kan lejes året rundt. Husk, at du får op til 30 % i rabat, når du er kunde i Krifa.

Hold ferie iSKØNNE SKAGEN

Kunder i Krifa sparer op til 30 %

Skagen Havn ferielejligheder

GAM-Skagen Havn.indd 1 3/17/2015 9:44:15 AM

Magasinet God Arbejdslyst | Sommer 2015 3

Læs hele interviewet på siderne 18-26.

LEDER

FORMANDEN HAR ORDET

Spangs sceneSom ung skuespillerelev blev komiker Jonatan Spang ramt af sceneskræk. Pludselig anede han ikke, hvad han skulle gøre med sit liv, hvis ikke han kunne gå op på scenen.

Mød Danmarks eneste skuespilleruddannede stand upper, som arbejder mere end de fleste, fordi han elsker sit job, og som prøver at lære sig selv at slappe af.

Fundamentet for et langt og godt arbejdsliv kommer med god arbejdslyst.

God arbejdslyst er, når vi giver kollegaen en hjælpende hånd eller et venligt ord med på vejen. God

arbejdslyst er, når vi befin-der os på den rette hylde og føler, at arbejdet giver mening. God arbejdslyst er, når vi kan lære og vokse i vores arbejde. God arbejdslyst er, når vi føler os trygge i vores job. Med andre ord, alt det, der giver os lyst til arbejdslivet – uanset om vi er i job eller leder efter et.

I Krifa har vi en klar mission: Vi vil skabe god arbejdslyst.

Magasinet God Arbejdslyst, som du læser nu, er ét af mange initiativer, hvor vi sætter arbejdslyst på dagsor-

denen og giver inspiration og hjælp til, at du kan bevæge dig i dit arbejdsliv. Med dette magasin håber vi at kunne

berige dit arbejdsliv ved at sætte fokus på områder, der bety-

der noget for dig.

I Danmark arbejder vi hver eneste uge halvde-

len af vores vågne tid, og derfor skal arbejdet jo gerne

give mening. Din trivsel er det vigtigste i dit arbejdsliv, og der er rigtig meget at gøre for os alle for at løfte den gode arbejdslyst i fæl-lesskab. I Krifa vil vi gøre, hvad vi kan, for at du kan have god arbejdslyst.

Søren Fibiger OlesenFormand, Krifa

God arbejdslyst er mere end bare en hilsen

Læs mere på

krifa.dk/godarbejdslyst

” Fremtiden handler om at have en positiv påvirkning på andres liv. ” Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen

om fremtidens arbejdsliv SIDE 16

4 Magasinet God Arbejdslyst | Sommer 2015

Min bedste arbejdsdag…

VOXPOP

OM ARBEJDSLYST

… ER EN DAG, HVOR MIN NYSGERRIGHED er blevet tilfredsstillet med nye svar på nogle af de uafklarede spørgsmål – at jeg selv er blevet klogere og har fået aha-oplevelser.Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

... ER, NÅR VI SAMMEN TÆNKER NYT, kreativt og overraskende, så bliver jeg allermest glad og stolt.Anne Glad, livsstilsekspert og direktør

… ER, NÅR DET IKKE BARE ER ET ARBEJDE, men at jeg gør en forskel.Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør

… ER EN DAG, hvor jeg har mulighed for at cykle til og fra arbejde. Det gør hovedet og kroppen klar og frisk at være ude. Også når der er lidt modvind.Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet

… VAR, DA JEG SIDSTE FORÅR underviste ved Stitches South – en stor strikkeevent i USA. Selvom det var store klasser var der lydhørhed, åbenhed og nysgerrighed. Alle gav plads til hinanden.Vithard Villumsen, strikkedesigner og dommer i Den Store Strikkedyst

… ER, NÅR JEG HAR EN KREATIV og udfordrende dag. Når tingene i min virksomhed med 25 ansatte spiller, og energien er god.Dennis Knudsen, frisør

… JA, det lyder næsten lidt kvalmende, men sandheden er, at hver dag er en god arbejdsdag, fordi jeg selv vælger, hvad jeg vil.Gitte Koldtoft, energicoach

… ER, NÅR jeg som foredragsholder oplever en skøn energi og god feedback fra delta-gerne. Når spørgelysten bagefter er max stor, og når jeg nærmest er så høj af glæde, at jeg har lyst til at tage alle tilhørerne med mig hjem og fortsætte med at ping-ponge.Gitte Hornshøj, foredragsholder og forfatter

… ER, NÅR LÆRING, udvikling og fremskridt ses hos de mennesker, jeg

hjælper med vægttab, men i høj grad også hos

mig selv. De dage, hvor begge ting sker, går jeg meget glad

hjem fra job.Henrik Duer, trænings-

fysiolog

… ER, NÅR JEG GØR MIG UMAGE, kommunikerer med hjertet, deler og tager imod, hvad end der måtte komme fra mine kollegaer og af arbejdsopgaver.Peter Mygind, skuespiller

… ER, NÅR JEG føler, at jeg bidrager til noget større, når der er en god eller måske ligefrem en højere mening med arbejdet.Steen Hildebrandt, professor og

ph.d.

Tekst: Christian Bruun og Mette Christiansen

BRIDGEWALKINGOPHOLDPRIS PR. PERSON 760 KR.

Få en unik oplevelse på Hotel og Konferencecenter Trinity, som ligger lige ned til Lillebælt. I får en overnatning i dobbeltværelse, en lækker 3-retters menu efter køkkenchefens valg og en stor morgenbuffet. Derudover får I en guidet tur over den gamle Lillebæltsbro. Prisen for det hele er kun 760 kr. pr. person.

Nyhed i EuropaBridgewalking Lillebælt er en ny, unik attraktion i Europa. I får en guidet tur over den gamle Lillebæltsbro i 60 meters højde. Undervejs vil guiden fortælle om broens arkitektur, historie, byggeri og naturen omkring Lillebælt.

Prisen for ikke-Krifa-kunder er 844 kr. pr. person. Enkeltværelsestillæg 200 kr.

BRIDGEWALKING LILLEBÆLT ÅBNER DEN

10. MAJ 2015

GL. FÆRGEVEJ 30 - SNOGHØJDK-7000 FREDERICIA I T. 8227 1717

TRINITY.DK

KUN 760 KR. PR. PERSON

INKL. BILLET TIL BRIDGEWALKING (VOKSEN)

Trinity_Bridgewalking_annonce.indd 1 3/17/2015 2:14:35 PM


INDHOLD

DER GIVER GOD ARBEJDSLYST

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST UDGIVET AF KRIFA

Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef René Brocelius OttesenRedaktør: Rebekka Torp BoileauKoncept og udvikling: Rebekka Torp Boileau og Mikkel HundborgSkribenter: Anneline Højrup, Lars Stig Madsen, Christian Bruun, Mikkel Hundborg,

Jonas Wisbech Vange, Rebekka Torp Boileau, Mette Christiansen, Chresten Heesgård Ibsen, Fie Rasmussen og Ove KlausenFotografer: Kaare Wiemose, Tobias Selnæs Markussen, Lasse Hyldager, Lars Stig Madsen, Johny Kristensen

Tegnere og illustratorer: Peter Pedersen, Louise Sylvester og Louise PedersenLayout og design: Trine Gade, Cool GrayTrykkeri: Stibo Graphic A/SAnnoncering: Mediabørs Danmark, tlf. 33 91 11 11Oplag: 236.800 exKontakt til redaktionen: [email protected]

Forside: Jonatan Spang Fotograf: Tobias Selnæs MarkussenNæste udgivelse: Oktober 2015

08SIDE

Mød Thyborøns drømmehold, som består af Peter Westh, 59 år,

Asbjørn Strunk, 28 år, Villy Jakobsgaard, 59 år,

og Jens Slot, 49 år.

” I naturen er det naturligt, at alting enten udvikler sig eller afvikler sig selv. ” Månedens klumme af Nicolai Moltke-Leth

handler om at flytte sig i sit arbejdsliv SIDE 50


MØD MENNESKER04 Min bedste arbejdsdag11 kendte om det fede ved deres job

08 Thyborøns dreamteamStærkt samarbejde uden mange ord

18 Det spangske arbejdslivJonatan Spang om sceneskræk og succes

33 En dag på jobBlandt giftige slanger i Randers Regnskov

44 Søstrene EspersenOg deres tre forskellige karriereveje

49 Vis din arbejdsglædeTømrerlærlingens gode arbejdslyst

52 Gæt medHvem arbejder med hvad?

56 Tæt på: Arbejdsuge på 30 timerDeltid giver familien Jørgensen overskud

FÅ MERE VIDEN13 Produktiv arbejdsdag?Få styr på dagens toppunkt og bølgedal

14 BuzzwordNudging – hvad betyder det?

16 Fremtidens arbejdslivBliv klædt på til forandringerne

27 Arbejdstid Tik, tak – stort og småt om din tid på job

28 7 skridt til måletTegn og skriv dig til succes

38 Analyse: Din arbejdslyst er kortlagtHvad får folk op på arbejde?

48 Ny videnForskning, facts og nye gadgets

Få den bedste

frokostpausepå

krifa.dk/frokost

”Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg er også ambitiøs, når jeg er der. Men jeg er også ambitiøs omkring mit familieliv, ” Lærer Karina Jørgensen om at gå på del-tid for at få mere overskud i familielivet SIDE 58

”Jeg troede, at succes var som at spille i lotteriet: Nogle gange var man heldig, andre gange ikke. Men jeg fandt så ud af, at der er principper, du skal kende, for at nå et mål og skabe succes.” Brian Mayne om at sætte mål i livet – og nå dem SIDE 28

44

33 42SIDE SIDE

SIDE

MERE GOD ARBEJDSLYST

37 BøgerLæg nye sider til arbejdslivet

42 MadpakkenNyfortolket kartoffelmad

50 Ordet er mitNicolai Moltke-Leth: Ruster du fast?

60 KaffepausenOverlevelsesguide til ferie på jobbet

62 SundhedVand, vand og mere vand


DANSKE DREAMTEAMS

REDNINGSSTATION THYBORØN

Hvem gør hvad? Det ved man bare!

Hver har sine styrker, og alle ved, hvem der kan hvad. Mandskabet på redningsstation Thyborøn – hvad enten det er de fastansatte eller de frivillige –

sidder i båden blot seks til syv minutter efter, alarmen har lydt. Med så kort tid er der kun én mulighed: samarbejde.

Tekst: Chresten Heesgård Ibsen | Foto: Lasse Hyldager

Redningsmandskabet fra Thyborøn Redningsstation blev kaldt ud til 110 opgaver i 2014. Heraf var færre end halvdelen egentlige redningsaktioner.


Peter har en kæmpe erfaring. Han kan også sejle. Han er jo gammel fisker, så han kender havet. Han bliver aldrig nervøs. Heller ikke, når bulerne bliver store,“ forklarer stations-

leder og bådfører, Villy Jakobsgaard fra Thyborøn Redningsstation.

”Jens er godt inde i motorer og teknik. Hvis der pludselig sprænger et rør ombord, så véd Jens, hvor det går hen,“ siger Peter West.

”Asbjørn er yngste mand. Han har et ufatteligt gåpåmod og er dygtig til førstehjælp,“ tager Jens Slot over.

At have gåpåmod betyder en hel del. Når en red-ningsbåd kommer ud til en redningssituation, skal der ofte en mand i vandet for at nå helt frem til den skadelidte båd uden at støde sammen i stormen. Her kommer gåpåmodet ind i billedet.

”Villy har erfaringen. Der er ingen, der kan sejle et skib, som Villy kan!“ siger Asbjørn Strunk med eks-tra tryk på de sidste tre ord.

Første mand går i gangDe fire faste medarbejdere sidder omkring bordet på førstesalen mellem gamle linegeværer, signalpistoler og dronningeportræt på redningsstationen i Thy-borøn. Lige nu er der kaffe i kopperne, og roligt vejr over Limfjorden, men omtrent to gange om ugen går alarmen, og så har de fire fastansatte og otte frivillige ifølge loven 20 minutter til, at båden er på vandet.

”Der går nu sjældent mere end fem,“ lyder det fra Villy Jakobsgaard.

Den 59-årige bådfører og leder af stationen har den fordel, at alle hans reddere bor i blot én kilome-ters radius af stationen. Selv ved alarm midt om nat-

DET SVÆRESTEEngang lød alarmen, da en af de frivilliges 20-årige søn skulle reddes.

Sønnen var sejlet ud med sin kutter, da en forbipasserende opdagede kutteren sejle i rundkreds. Det viste sig at være en arbejdsulykke. Den 20-årige var blevet fanget i wiren til sit trawl og var blevet trukket med ind i spillet.

”Han var død, da vi ankom. Han havde knækket rygsøjlen. Det er det værste, jeg har været med til,” siger Villy Jakobsgaard stille.

Når det skal gå hurtigt, kommer båden FRB 16 ud

og mærker bølgerne.

Overlevelsesdragterne, som mandskabet bruger på havet, er specialsyede og koster omtrent 7.000 kr. stykket. For den pris kan de til gengæld holde en person i live i et helt døgn i vand ned til minus fem grader.

Jens Slot er uddannet skibsmontør og er smed på havnen.

u


Fire fastansatte og otte frivillige er tilknyttet redningsstationen i Thyborøn. Blandt dem er Asbjørn (til højre), der også er tømrer i Thyborøn, og Peter, der har været fisker, blandt andet fra 20 år med part i en kutter.

Redningsstation Thyborøn bryder også is i Limfjorden om vinteren. Skibet Martha Lerche kan klare op til 40 centimeter is.

ten, går der sjældent mere end ét minut, før første mand har låst op og er i gang med at starte op, tænde lys, radar, motor og sørge for strøm, gøre båre eller ekstra pumper klar, hvis skibet i nød er læk (red.: tager vand ind).

Det véd man bare”Bådfører bestemmer, om vi skal ud i FRB 16 eller Martha Lerche, og hvor mange eller hvem, der skal med. Hvem der gør hvad? Det véd man bare,“ slår Villy Jakobsgaard fast. For når først båden er ved ulykkesstedet, er der ikke tid eller plads til at disku-

tere opgaverne. Det er i øvrigt heller ikke nødvendigt læn-gere.

De frivillige er deltidsan-satte og har alle været tilknyt-

tet redningsstationen i mindst 15 år. Villy Jakobsgaard blev ansat i 1982.

Når skibet er på vandet, bliver der tid til rådslagning. Hvem gør hvad, når redningsskibet når frem? Ved en bug-sering skal der måske blot tre mand med ud på FRB 16, mens en større redningsaktion kan kræve syv til otte mand og begge skibe.

De unge hurtigeArbejdsvagterne er fordelt med skift torsdag og søndag, så alle arbejder

sammen med alle i løbet af to uger. Villys bror Lars Jakobsgaard er også ansat på stationen. I det hele taget kender alle hinanden rigtig godt.

”Det kan da heller ikke undgås, at man ses uden-for arbejdstid. De frivillige kigger ind, selv når de ikke er på arbejde,“ fortæller han.

Ude på havet tager de unge reddere den hurtige FRB 16 (Fast Rescue Boat), der kan sejle op til 45 knob (knap 80 km i timen). Asbjørn Strunk fører de fire styrpinde og giver fuld gas over fjorden. De to pinde til venstre justerer vandstråler, mens de to til højre styrer motorerne. Der er fjedrede sæder, så ryggen og andre dele af kroppen ikke tager skade.

”Det var der ikke i den gamle båd. Så der stod alle mand op,“ lyder det tørt fra Peter West.

Martha Lerche ligger lidt langsommere i vandet med sine 11,5 knob.

Skibene skal på ethvert tidspunkt være toptrim-

Få et stærkt

samarbejdeLyt på

krifa.dk/ samarbejde


28-årige Asbjørn Strunk er holdets yngste. En af hans styrker er et gåpåmod ud over det sædvanlige.


Erfaringen er stor på redningsstationen.

Alle de frivillige har været tilknyttet stationen i

mindst 15 år.

mede og klar til at yde fuld kraft. Derfor går meget af tiden i bådgaragen med at holde både og udstyr i topform og gen-nemgå lange lister med vedligeholdelses-opgaver. Den lette FRB 16 ligger på land, mens Martha Lerche med sine 65 tons kun kommer på land en enkelt gang om året ved det årlige hovedeftersyn.

Uden ordSelv når bådene kommer hjem, arbejder holdet sammen uden ord. Asbjørn Strunk starter spillet for enden af den tommel-fingertykke stålwire, der trækker vognen med FRB 16 op af vandet og ind ad rampen. Han giver spillet fedt. Det tykke fedt knit-rer, da han pumper det ind i de bevægelige

dele af tromle og motor.Peter hopper op på FRB 16. Løsner to

dæksler i venstre side og to i højre. Jens tænder dieselpumpen, fylder først venstre og dernæst højre dieseltank. Asbjørn stø-der til med kost og spand og en dunk med gul sæbe, og dækket under dækslerne får en tur, så gummibelægningen ikke bliver ødelagt af spildt diesel. Da begge tanke er fyldt, skruer Peter dæksler på og spuler bunden af båden. Ingen siger, hvem der skal gøre hvad. Det sker bare.

»Det er fællesskabet, der er vigtigt, og at man kan tåle havet. Det andet. Det skal vi nok lære dem,« siger Villy Jakobsgaard om jobbet som redningsmand på holdet i Thyborøn Redningsstation.

70°To gange har Villy Jakobsgaard rullet rundt med båden i høj sø. Sidst i 2005:

”Luftventiler og skorsten lukker. Motoren slukker. Det sker automatisk, når skibet hælder mere end 70 gra-der. Der blev helt stille. Vi lå da også nogle stykker ovre i den ene side på et tidspunkt.

Man må jo følge med rundt. Der var lyst grønt under vandet. Jeg troede, det var mørkt. Der kom en lyd – som at skrabe med bilen hen over en grus-vej. Det må være fra luftboblerne. Det er ikke noget, man gør frivilligt. Fem sekunder føles som lang tid.


Sådan får du den mest produktive dag

GUIDE

FÅ MERE UD AF DAGENResearch: Anneline Højrup | Illustration: Louise Pedersen

9:00Tryk send

Om morgenen er der størst chance for, at din mail bliver åbnet og læst.

23,6 % af alle mails åbnes inden for den første time efter

modtagelsen.

10:30Du kører derudafMellem kl. 9 og 12 er din

opmærksomhed skarpest. Tirsdag kl. 11 er ugens

højdepunkt.

12:00 - 14:00

Pssst! Det er nu, du lettest bliver

distraheret.

7:00Godmorgen

Især B-mennesker vil have godt af at starte dagen med et varmt

bad. Kroppen vågner, når den indre temperatur stiger.

12:00Frokost

Fyld maven med ny energi fra fisk, fuldkorn, avocado, gulerødder og

blåbær, som skærper hjernen og indlæringsevnen.

14:00Gab!

Du når dagens trætteste tidspunkt. En powernap på 26 minutter kan forbedre din ydeevne med 34 %

og øge dit fokus med 54 %

14:00Tid til papirkurvs-

basket? Din øje-hånd-koordina-

tion er på sit højeste netop nu.

15:00Hej!

Tag en snak med din kollega. Det giver sammenhold og

øger din produktivitet med 20 %

16:00Snup en sund snack

Den vil styrke din koncentrations-evne og produktivitet. Yoghurt

naturel, gulerødder, nødder, mørk chokolade, pebermynte-te eller

havregryn med friske bær er god hjernemad.

21:00Tænk kreativt

Den begyndende træthed får dine tanker til at

svæve mere frit.

22:00Godnat!

Nu vil din krop gerne hvile.

20:00Løb en tur

Træning to timer før sengetid sikrer god nattesøvn og der-med optimal produktivitet i

morgen.

12

6

39

Dit indre ur gør dig mere effektiv. Styrk din produktivitet og få mere ud af dagen

ved at synkronisere dit arbejde og din naturlige

døgnrytme.

Er du A eller B?• Alle levende væsener har en døgnrytme

– lige fra alger til mennesker.• 10–15 % er A-mennesker og naturligt mest

produktive fra kl. 6-22.• 15–25 % af befolkningen er B-mennesker

og naturligt mest produktive fra kl. 9-01.• Resten er let A, let B eller midt imellem.


BUZZWORD

NUDGING

HAR DU FÅET ET KÆRLIGT PRIK I DAG?Står frugten foran kagen i kantinen? Så får du et kærligt puf hen mod et godt valg. Det kaldes nudging. Bliv klogere på et buzzword, der ændrer folks adfærd.

Små grønne fødder, der leder hen til en skraldespand, og et plastikinsekt i bunden af wc-kummen på herretoilet-tet. Begge dele har til hensigt at fremme

en bestemt handling: At få os til at smide vores affald i skraldespanden, eller få mænd til ikke at ramme ved siden af. Metoden hedder nud-ging, og går ud på, at man forsøger at fremme

en bestemt adfærd. Vi har interviewet direktør for The Nudging Company Morten Sehested Münster om ordets betydning og brug.

Tekst: Ove Klausen

Morten Sehested MünsterDirektør i The Nudging CompanyUddannet i retorikForfatter til ”Personlig Indflydelse”Se mere på thenudgingcompany.com

” Nudging er ny vin på gamle flasker”

HVAD”Direkte oversat fra engelsk betyder nudging at puffe eller skubbe på. Men det betyder ikke at tvinge. Der er mulighed for at vælge et alterna-tiv. Man bruger den viden, man har om, hvordan vi træffer beslutninger, til at pejle folk i en bestemt retning. Nudging er ikke manipulation. Man forsøger ikke at påvirke nogle til en adfærd, der er imod deres vilje, men derimod til at gøre noget, de har en

intention om og kan se en interesse i, men bare ikke får gjort. Det kan for eksempel være at tabe sig, møde til tiden eller få sparet op til pensionen.”

HVOR”Ordet stammer fra en af Obamas rådgivere. Selvom begrebet er nyt, er der ikke noget nyt i at bruge adfærdsregulering. Det er blandt andet blevet brugt til markedsfø-

ring. Et eksempel er bestsellerlister over de mest solgte bøger, som får andre til at tænke, at når så mange har købt en bog, er det nok en god bog, så den vil jeg også købe.”

HVORNÅR”Begrebet dukkede op i USA i 2008, og det har taget tid, før det er kommet over Atlanten. I 2011-2012 begyndte det at peake hos os, men

holdningen til nudging var primært, at det var noget meget svært og dyrt. Nu er der kommet nye spillere på banen – bureauer, som ved, at nudging ikke er noget, man bare laver på fem minutter, og som også ved, hvordan man laver nudging med baggrund i data og analyse.”

HVEM”Mange bruger det, men især det offentlige. Med nudging kan det offentlige hjælpe os til at udfylde de papirer, vi skal, og til at bruge deres systemer. Organisationer bruger også nudging, og politikere er meget opmærksomme på, hvordan de får folk, der siger, de vil stemme på dem, til at møde frem på valgdagen og gøre det.”


God arbejdslyst

Ros din kollega

- det giver god

arbejdslyst

Hilsen Jacob

arbejdsmarkedskonsulent

Fejr dine succeser - det giver god arbejdslystHilsen Solveiga-kassekonsulent

Få overblik over

dine opgaver

- det giver god

arbejdslyst

Hilsen Jakob

advokatfuldmægtig

Få mere inspiration til dit arbejdsliv på arbejdslyst.dkHilsen Vivia-kassekonsulent

Godarbejdslystannonce_magasin_x4.indd 1 3/18/2015 11:53:12 AM


BEDRE FREM FOR MEREGlem kravene om at tjene flere penge, skabe mere vækst og højere produkti vitet. Fremtiden handler om at have en positiv påvirkning på andres liv.

Vi vil kræve, at vores arbejde giver mening, og succes bliver ikke længere målt i kvantitet, men i kvalitet og originalitet.

På det nye arbejdsmarked får du succes ved at rumme store mængder kompleksitet, lytte til andre og være lidt irriterende ved altid at spørge ”hvorfor gør vi sådan her? ”.

I stedet for at måle national succes på dets bruttonationalprodukt, som er ren økonomi, vil succes blive opgjort i bruttonationalvelfærd – målt på samfundets bæredygtighed, sundhed og glæde.

BYD ROBOT-KOLLEGAEN VELKOMMEN

Ifølge en opgørelse fra Oxford Univer-sity vil to milliarder job forsvinde de næste 15 år. Det drejer sig især om skri-vebordsarbejde som bankrådgivere, ejendomsmæglere, jurister, journali-ster og administrative medarbejdere, men også parkeringsvagter, piloter og taxachauffører vil blive automatiseret.

Vi mennesker kan bidrage med værdi med vores menneskelighed – at vi er kloge, originale og opfindsomme. Derfor vil der stadig være job som tera-peuter, sygeplejersker, lærere og andre, der yder en træningsfunktion og har en positiv påvirkning på andres liv.

Det nytter ikke at frygte automatise-ringen, for den er et vilkår. I stedet skal du benytte muligheden for at søge hen imod det, der giver mening for dig selv og værdi for andre.

ANNE SKARE NIELSEN43 årFremtidsforsker, medejer af Future Navigator og en af Europas mest efterspurgte oplægsholdere om fremtiden.

Hjælper organisationer i ind- og udland med at forudse og handle på fremtiden.

futurenavigator.dk

BLIV KLOGERE PÅ ...

FREMTIDSTRENDS

Er du klar tilfremtidens arbejdsliv?Glem alt om vækst, produktivitet og høje tal på lønsedlen. I fremtiden bliver succes målt på, hvilken kvalitet du skaber for andre og den fælles verden. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sætter ord på fem fremtidstrends, der vil påvirke dit arbejdsliv.

Tekst: Anneline Højrup | Foto: iStock og PR

12


DU ER AFHÆNGIG AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

Ingen får succes alene. Nutidens mig-generation deler et komplekst, globalt netværk via

internettet, men er samtidig ensomme, fordi mennesker kan ikke rummer uen-deligt mange relationer. Derfor søger vi tilbage til de forpligtende fællesskaber. Det vil sige venner, familie og kollegaer, der holder af dig præcis, som du er, og støtter dig uanset hvad.

500 Facebookvenner er ikke et forplig-tende fællesskab. Det handler om at have lange, sunde, konfliktfyldte forhold til andre mennesker. Og om at dele ting – også din græsslåmaskine og din bil. Deleøkonomi er afgørende for en bære-dygtig verden, og derfor behøver vi ikke længere at eje alting selv, men blot have adgang til dem via vores forpligtende fællesskaber.

VI SKAL IKKE TACKLE KNAPHED, MEN OVERFLODMens fortiden handlede om at ”vinde eller tabe”, så bliver frem-

tiden at ”vinde og lære”. Der er ikke noget, der hedder fejl – det hedder eksperimen-ter, og vi må prøve tingene mange gange for at mestre dem.

Tidligere så vi verden ud fra en knap-hedsmodel, hvor der ikke var nok til alle. I dag er udfordringen overflod. Der er kage nok til alle. Faktisk er der så meget af alt, at vi bliver handlingslammede. Derfor handler det om at kunne overskue, sor-

tere, rydde op, give slip og finde simple løsninger på komplekse problemer.

Vi skal lære, at det nemme liv ikke er ensbetydende med det gode liv. Vil vi bare op at hænge i den store velfærdsbabs og blive fodret, mens computere styrer verden? Eller vil vi være ægte, levende mennesker, der vælger vores egen vej i livet? Det må de næste generationer vise.

DIN CHEF VIL VIDE, HVORDAN DU HAR SOVET

I dag bruger vi lang tid på doku-mentation, men det er ikke et særligt præ-cist værktøj. Når vi tidsregistrerer vores arbejde, er vi effektive hele tiden – for der er ingen kategori, som dækker ”at gå meget langsomt tilbage fra utrolig langt toiletbesøg”. Vi dokumenterer den opti-male version af virkeligheden.

Anderledes er det med monitorering, som allerede er udbredt blandt sportsud-øvere, som måler løbeture, cykeldistancer og indsatsen i fitnesscentret. Når vi moni-torerer, laver vi en aftale med os selv om noget, vi gerne vil opnå, og derfor føler vi en større forpligtelse.

Om fem år vil monito-rering være typisk på arbejdsplad-sen. Ved at vide, hvad medarbejderne spi-ser, hvordan de sover, og hvornår de yder bedst, kan virksomheden bedre hjælpe dem til at opfylde deres potentiale.

For at skabe værdisamfundet er det afgørende, at vi overgiver os til monito-rering. Det store spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at alle disse data bliver brugt til vores fordel – og ikke til at manipulere os.

3

4

5VIND!

et Garmin Vivofit

fitnessarmbånd (værdi 1100 kr.)

Deltag i konkurrencen på side 63


INTERVIEW

JONATAN SPANG

Som direktør på Nørrebro Teater savnede han at stå på den. Som ung skuespiller var den hans største skræk.

Standupkomiker Jonatan Spang arbejder på scenen, hvor man indkasserer høje grin eller tørre tæsk. Han arbejder røven ud af

bukserne, i en sådan grad at familie og børn har måttet vente. Men måske er der ved at ske noget …

PÅ DE RÅ BRÆDDER

Tekst: Jonas Wisbech Vange | Foto: Tobias Selnæs Markussen


PÅ DE RÅ BRÆDDER


En 22-årig standupkomiker vågner. Det går op for ham med det samme. ”Fuck, det er i aften.” Erkendelsen efterlader et tomrum i hans mave. Der er ikke flere

nætter at give af. I aften skal han derop igen.Han har alle dage haft et sug i maven, inden

han skal på scenen, men over de sidste måneder er spænding gledet over i skræk. Skuespiller-uddannelsen har gjort ham så pokkers bevidst. Før stillede han sig bare op og var sjov mand, nu tænker han over hver en bevægelse, hvert et ord. Mulighederne for at træde forkert er uendelige.

Alligevel tager han af sted. Ud i landet til fir-mafester, diskoteker, pubs og caféer. Han når frem og hilser på kontaktpersonen med et ”Jona-tan” og siger, at han har glædet sig til at optræde for dem. Hver gang stiller han de samme spørgs-mål:

”Hvor mange er I?””Hvad er anledningen?””Har I et toilet?”Han går ud på toilettet og tømmer mavesæk-

ken i kummen. Det er blevet en fast del af de sidste forberedelser. Når han står deroppe, er det okay. Men lige op til det punkt, hvor de første grin er i hus, skøjter tvangstankerne rundt på øverste etage. ”Hvad hvis jeg ikke kan stå på en scene? Hvad skal jeg så lave med mit liv?” Om nogle dage skal han på den igen.

Knokler med røven ude af bukserneI en oplyst parkeringskælder på Vesterbro sid-der Jonatan Spang i sin bil. Røven – altså Opel Astraens – stikker ud af båsen. Den 37-årige komiker er kørt ind til sin lejlighed i København fra Fridth jof Film i Valby, hvor han sidder og klipper sin kommende tv-serie ’Lillemand’. Og faktisk giver det også mening at omtale Jonatan Spangs mås. For den hænger allerede nu rundt om i landet og reklamerer for hans efterårsturné, som han er begyndt at skrive på. På plakaten for ’Jonatan Spangs Danmark’ står han smilende, som Vor Herre har skabt ham med spredte arme, der former Dannebrog på en rød baggrund.

En påklædt Jonatan Spang træder ind i ele-

vatoren, der kører op mod femte sal. Hans lyse hårtop stritter mod den ene side, siderne er korte, og så bærer han gavtyvens evigtunge smil på sine læber, så man næsten kunne få lyst til at give ham et kærligt råd med på livets vej. Men han er en rutineret herre. Med sine onemanshows har han arbejdet sig op i standuppens absolutte superliga. Han har skrevet, instrueret og spillet teater, tv-serier og film og var kun 29 år gammel, da han blev direktør for Nørrebro Teater.

Han har nået det hele på den halve tid. Hvor-for? Fordi hans lærere på Skuespillerskolen i Aarhus blev ved med at fortælle om den masse-arbejdsløshed, der ventede. Så da Jonatan Spang i 2003 var færdig, besluttede han sig for at knokle røven ud af bukserne de næste fem år. Han har endnu ikke stiftet familie og måtte for år tilbage slå op med en kæreste, der ville sætte grænser for, hvad han udleverede på scenen. Karrieren har indtil nu vundet over kærligheden. 12 år senere knokler han endnu.

Tæsk og æbleflæsk”Velkommen indenfor,” siger han og fortæller, at der aldrig før har været en journalist inde over hans dørtrin. Det første, man ser, er hjemmekon-toret, hvor løse tanker og gode grin ligger spredt som viltre papirlapper og A4-ark på skrivebordet. Ellers er her ryddeligt. Et tegn på, at han for tiden arbejder i klipperummet.

”Når jeg er på optagelse, ser her ikke sådan ud. Så er min lejlighed helt smadret. Jeg får dårligt købt ind, svarer ikke på mails og ser kun få men-nesker. Mit liv får ligesom lov at sejle,” siger han.

Der er ’penthouse-højt’ til loftet i det kom-binerede stue/køkken/alrum. I hjørnet går en vindeltrappe op til førstesalen og videre op til hans egen tagterrasse, hvorfra han uspoleret kan indtage panoramaet København – hvis han ellers er hjemme. I et tidligere interview står hans ugentlige arbejdstid anslået til 80 timer. Hvor tallet kommer fra, aner han ikke. Man sidder ligesom ikke og tæller timer, når man, som han formulerer det med Malk de Koijns rim, har ”en hobby med indbygget job i”.

JONATAN SPANGKomiker, født 4. februar 1978 i Gladsaxe

Efter at have taget fag i teater og skuespil på Den Fri Ungdoms-uddannelse kom Jonatan Spang ind på Teaterskolen i Aarhus, hvor han blev færdig i 2003.

I 1999 vandt han DM i Stand Up. Siden har han markeret sig som en af Danmarks største komikere. Han står bag onemanshows som ’Damer’, ’Familie’ og ’Bryllup’ og har desuden spillet med i film som ’Fidibus’, ’Alle for en’ og ’De unge år’, hvor Spang spillede hovedrollen som Lars von Triers alter ego, Erik Nietzsche. I 2012 instruerede han filmen ’Talenttyven’.

” Hvad hvis jeg ikke kan stå på en scene? Hvad skal jeg så lave med mit liv?”


Jonatan Spang sætter sig bag det massive spisebord i mørkt træ og åbner en flaske bordeaux, han har fundet i sit vinskab. Flasken stammer fra en optræden på ind-købscentralen Metro i Aarhus.

”I mit arbejde havner man nogle vanvittige steder. I Metro stod jeg foran værtshusejere fra hele Jylland på en scene mellem to gigantisk høje hylder, den ene med toiletartikler og den anden med kattegrus i 12 etager. Jeg er engang blevet truet med tæsk ved en julefest hos Brøndby Support, fordi de var skuffede over at have spillet uafgjort med OB. Og så lavede jeg engang en af de der kæmpe julefrokoster, hvor jeg har været på i tre minutter, så vælter der 25 tjenere ud med alle de varme kødretter. Så har du pludselig et publikum, der sidder ved bordene: ”Øh, har I stegen nede i jeres ende? Er der æbleflæsk?” Så står man der.

Jonatan Spang griner, trækker stolen tilbage og rejser

sig op. Med en flad hånd slår han to gange på en knyttet næve, som holder han en mikrofon og tester, at der er hul igennem.

”’Prøv lige at være stille. 1-2-3. Nu skal I høre noget sjovt.’ Det er jo et vanvittigt job. Og det kræver selvtillid at stille sig op. Jeg står ikke op om morgenen og tænker: ’Hold kæft, jeg er Jonatan Spang. Nøj, hvor bliver det godt!’ Jeg står tit op og tænker: ’Det, jeg lavede i går, fun-gerede det?’ I alt det, jeg laver, også nu hvor vi sidder og klipper, er det tvivlen på, om det bliver godt nok, om jeg har overset noget, om vi skulle have gjort noget andet, der er afgørende for, at det bliver godt. Men det vigtige er også at kunne slå tvivlen fra.”

Spange pengeJames Blakes ’Limit to Your Love’ glider ud af høj-talerne. Jonatan Spang skænker vin op. Han sætter

DANMARKJonatan arbejder på sit kommende show, som skal hive grin ud af emnet ’nationalfølelse’.

Der vil være stegt flæsk med persillesovs på menuen, men også et kritisk kig på den fremvoksende nationalisme, på danskhed, den økonomiske krise, sundhed og lalleglade vejrværter, der melder om den ene fantastiske vejrrekord efter den anden, i stedet for at sige: ”Hey, har I lagt mærke til, at det er helt fucked?!”

Fra 2007 til 2009 var Jonatan Spang direktør på Nørrebro Teater. Her spillede han også med i stykker som ’Biblen’, ’2200 Carmen’ og skrev manuskriptet til ’En Skærsommer-natsdrøm’. Derudover har han spillet med i stykker som ’Kjeld og Dirch: En Kærligheds-historie’, ’Gynt’ og ’Store Forventninger’.

u


flasken på bordet og tørrer af med et stykke køkkenrulle, inden dråben overhovedet har overvejet løbeturen ned på den flotte bordplade.

Er det en hemmelighed, hvad det koster at booke dig til et stan-dup-show?

Smilet er skævt.”Altså, jeg kommer ikke til at sige

det, men du kan nemt finde ud af det…”Hvorfor vil du ikke fortælle det,

hvis jeg alligevel kan finde ud af det?”Altså, jeg har totalt skam på penge.

Jeg er vokset op uden særligt mange. Det er noget, jeg arbejder med, for det er helt klart fjollet. Men jeg synes...”

Spang stopper sig selv.”Det er jo også derfor, at vi sidder

her, og når du så siger: ’Gud! Er der en etage mere?’ Så tænker jeg: ’Dear God, hvorfor tog jeg ham med herop?’ Jeg er vokset op med to forældre, som godt nok er skilt, men som begge har ’bit-chet’ sygt meget over deres arbejde. Så bilder jeg mig ind, at jeg har besluttet mig for at lave noget, jeg godt kan lide. Jeg ville gerne være skuespiller, det

var ligesom min drøm, og så måtte det praktiske komme i anden række. Men så er der sket det fantastiske, at jeg i de seneste år har tjent rigtig godt på det, jeg laver. Og det har jeg det dobbelt med. På en eller anden måde.”

Og han har ret. Det er nemt at få prisen på en gang Spang’sk standup til årets firmafest fra Epoman. Spang ligger i den øverste ende af skalaen. Taksten lyder på 30.000 kr.

SkrækJonatan Spang er ikke vokset op på scenen. Far var ingeniør, mor var børne haveklasselærer. Han spillede lidt skolekomedie, og tog al den teater-undervisning, han kunne få, da han startede på Den Fri Ungdomsuddan-nelse.

I januar 1999 blev Spang optaget på Teaterskolen i Aarhus, i marts vandt han DM i Stand Up, mindre end et år efter sin første standup på Kulcaféen i København. Men pludselig begyndte sceneturene at gå skævt.

”Hvis du går tilbage til mit amatør-

skuespil og den første standup, så har jeg bare været en glad dreng, der stil-lede sig op og råbte og skreg og fægtede med armene. På Teaterskolen opstår der pludselig en enorm bevidsthed om, hvad jeg gør, og hvor svært det er. I løbet af det andet år bliver jeg ramt af en skræk, som fuldstændig lammer mig,” siger Jonatan Spang og vrider ansigtet op.

Det gør han hele tiden. Finder (u)passende grimasser, gestikulerer, laver stemmer og træder ind og ud af roller – fordi han ikke kan lade være.

”Det er ligesom, hvis vi to står på en altan, og så tænker jeg: Gud, jeg kunne skubbe ham ud over nu. Det er der jo ikke noget unormalt i. Det farlige er, hvis du begynder at tænke: Hvorfor tænker jeg det!? Fuck, det må jeg ikke tænke. Tænk, hvis jeg kunne finde på det! Så bliver det en tvangstanke. Det voksede sig stort. Jeg kunne ikke tænke på andet, end hvad der ville ske, hvis jeg aldrig kunne stille mig op foran et publikum igen. Hvad skulle jeg så gøre med det liv, der lige var

GODE SPANGSKE ARBEJDSRÅD

BRUG BOSSENDet, at jeg selv har været chef, har gjort det nemmere for mig at have en chef. Jeg forstår virkelig, hvilket privilegium det er. Det giver en enorm frihed, at man kan gå til en og sige: ”Jeg står i det her problem og vil umiddelbart løse det sådan. Men jeg ville lige vende det med dig.” Det handler om at give ansvaret videre. Jeg tror nogle gange, at medarbejdere er for dårlige til at udnytte, at de har en chef. Brug din chef, udnyt din chef, fordi han/hun udnytter dig.

INDTAG MØDETNår man laver teater, sidder man de første dage rundt om et bord og læser manuskriptet højt. Der er det sjovt at se, hvem der sætter sig ved siden af instruktøren. Mit råd er: Sæt dig så tæt på magten som muligt. Jeg var med i en teaterforestilling sammen med skuespilleren Kristian Hal-ken. Nogle kommer for tidligt til møderne, andre kommer for sent – de har mistet al status. Kristian kom et minut i, så startede han en sjov anekdote, om noget der var sket på vejen derhen. Han indtager rummet, al opmærk-

somhed er på ham, og så siger han lige bagefter: ”Nå, lad os komme i gang. Vi kan ikke sidde her og snakke.” Det giver jo en fantastisk status, hvis man kan underholde og så sætte arbejdet i gang.

HUMOR SOM VÆRKTØJFolk ser ofte humor som det mod-satte af at være seriøs. Humor kan bruges til at få magten i rummet, humor kan bruges til at slå andre mennesker oveni hove-det. Humor er et utroligt stærkt våben, også fordi det er utroligt svært at have noget imod. Folk,

der rakker ned på humor, er små, usle mennesker. Dem skal du undgå.

HJÆLP DINE KOLLEGAERKomikere bruger hinanden, selv om de er konkurrenter. Hvis jeg kan hjælpe en kollega med noget, så gør jeg det. Jeg holder ikke på en idé, hvis den kan gøre en anden mands joke bedre. Sådan noget tror jeg ikke på. ”Hvis bare de nede i Regnskab vidste, at den norske afdeling har overskud, men det siger jeg ikke til dem.” Glem det. Kan man hjælpe en kollega, skal man gøre det.

u


ANMELDERIDer er et nødvendigt onde ved Jonatan Spangs job. Anmeldelser. Selvom han kender ’gamet’, så gør det lidt ondt, når anmelderkorpset tager boksehandskerne på og går løs på en komiker, der bare gerne vil have folk til at grine.

” Jeg læser ikke anmeldelser, simpelthen for at beskytte mig selv. Jeg lavede en spillefilm, ’Talenttyven’. Den fik en rimelig ublid medfart af anmelderne. Jeg var faktisk ret mærket af det.

Men det er jo også, fordi man lægger så meget arbejde i det. Når man starter et projekt, er det ens ’lille baby’. Men så bliver babyen pludselig sådan en meget fin, lille prostitueret, man skubber på gaden med ordene: ’Gå ud og tjen nogle penge.’ Det er et hårdt skift. Så får man billetrapporten: ”Dit barn har solgt så og så mange billetter.“


kommet på sporet?”Hvordan løste du det?

”Der var en fyr på årgangen over mig, der havde haft de samme problemer. Så jeg begyndte at gå til den psykolog, han havde brugt. Det løsnede sig ret hurtigt. Det er jo først og fremmest noget med at tale om den

mytologi, man har bygget op omkring det. Det var jo ikke scenen, jeg var bange for. Det var fremtiden. Usikkerheden i den branche, jeg havde valgt, og hvordan det skulle gå mig i mit liv … Giver det mening?” spørger Jonatan Spang og tager en tår af sin rødvin.

”Det er jo helt naturligt, at jeg bliver nervøs

over at skulle ind og stå foran nogle fremmede mennesker, som jeg har bildt ind, jeg kan få til at grine. Så vi forsøgte at prikke hul på angst-boblen rundtom. Siden har jeg ikke haft det på den måde. Jeg kan stadig godt tænke: ’Hvorfor er det, jeg gør det her? Det er jo helt retarderet. Kunne jeg ikke have valgt et almindeligt job?’

1978: Fødes i Gladsaxe.

1999: Vinder DM i Stand Up.

2003: Uddannet skuespiller fra Teaterskolen i Aarhus.

2005: Vinder Reumerts Talent-pris for rollen som smedelærlingen Pip i opførelsen af Dickens’ ’Store Forventninger’ på Aarhus Teater.

2007: Bliver som 29-årig direktør for Nørrebro Teater. Spiller titelrollen i filmen ’De Unge År – Erik Nietzsche-sa-gaen’, som er baseret på et del-vist selvbiografisk manuskript af Lars von Trier. Præstationen indbringer ham en ’Zulu Award’ for bedste mandlige hovedrolle.

2012: Indtager rollen som de liberales kampagneleder, Kristoffer Kamper, der samtidig

er statsministerens bror, i tredje del af ”For-brydelsen”. Instruerer samtidig filmen ’Talent-tyven’, som modtager lunkne anmeldelser.

2015: Skriver, instruerer og spiller hovedrollen som sig selv i serien ’Lillemand’. I efter-året rejser han på turné med showet ’Jonatan Spangs Danmark’.

2011: Spiller med i stykket ’Kjeld og Dirch: En kær-lighedshistorie’ på Nør-rebro Teater. Han er Kjeld Petersen overfor Anders Matthesens fortolkning af Dirch.

2013: Modtager flotte anmeldelser for sit show ’Bryllup’, hvor han med udgangspunkt i endnu et strandet forhold går på desperat jagt efter kærligheden. DVD’en produceres i en million eksemplarer og uddeles kvit og frit i SuperBrugsen landet over.

Fotos i tidslinie: Jens Juncker-Jensen/SF Film, Nordisk Film og PR


”Når folk griner, smider de samtidig paraderne, så man har en unik mulighed for at stoppe et eller andet ind. Det er vigtigt, for at jeg fra nu af og til september skal stå op om morgenen og interessere mig for noget så diffust som at lave et standup-show.”

Men så snart jeg kommer derind, kan jeg jo godt huske, hvorfor det er det, jeg laver.”

Hvorfor gør du det så?”Altså, jeg kan mærke, at jeg synes, det er

lidt svært at indgå i ting, hvor der er mindre på spil end det … Hvis man først har prøvet at sætte sig ind og køre bussen, så er det bare rigtig svært at slippe rattet og sætte sig ned bagved.”

Direktøren ved skrivebordetJonatan Spang fik drømmejobbet, da han i 2007 tiltrådte som kreativ direktør på Nørre-bro Teater i en delt direktørstilling, hvor Kitte Wagner bar det administrative ansvar. Det var en drøm. At sætte scenen – og skabe teater for alle. Men jobbet sled også på direktøren. Selvom han spillede med i stykkerne, selvom han fortsat lavede standup ved siden af, lå en stor del af hans arbejdsliv pludselig på skri-vebordet.

”Der var jo en grund til, at jeg stoppede. Det som – ærligt – interesserede mig, var det, der foregik på scenen. Det, jeg ikke var dygtig nok til som chef, var at skille tingene ad. Jeg skulle tage mig af det kreative, men blev involveret i alt for meget, som ikke var det, jeg skulle lave. Altså økonomi, personalepleje, billetsyste-

mer og naboklager. Det skulle jeg have været bedre til at holde mig fra. Det interesserede mig ikke, om vi kunne spare en million ved at have et andet billetsystem. Jeg ville hellere lave den bedst mulige kunst for en million mindre,” siger Jonatan Spang.

Siden er Spang sprunget fra projekt til pro-jekt. Han høstede roser for showet ’Bryllup’, mens anmelderne gav ham tæsk for hans debut som filminstruktør, ’Talenttyven’. Det gjorde ondt, men han bliver ved med at stille sig derop. Han bliver ved med at knokle. Nu med ’Jonatan Spangs Danmark’, hvor han har tænkt sig at kaste et satirisk blik på den frem-voksende nationalisme, på danskhed, den økonomiske krise, sundhed, vejr og klima. Vi skal til at slutte. Tiden spæner af sted i Spangs selskab. Også i hans liv? Han mærker i hvert fald en konsekvens ved det galoperende arbejdsliv.

”I ’Lillemand’ befinder Jonatan sig, lige-som jeg selv gør, et sted, hvor han ikke har fået familie og børn og dermed ikke rigtig er trådt i karakter som voksen mand. Dem, jeg hænger ud med, har alle børn. På det punkt vil man jo bare gerne passe ind i gruppen. Men det er også det eneste sted, hvor jeg tænker, at mit arbejdsliv kan have en negativ konsekvens.

Og jeg kan jo ikke sige, at hvis jeg nu havde været skrædder, så havde jeg haft otte børn. Jeg arbejder meget, fordi jeg elsker det, jeg laver. Jeg har en følelse af, at der hele tiden åbner sig nye muligheder. Det er fedt at stå op om morgenen. ”

Slap af SpangVi går ud ad døren. En smule snalrede. På trappen fortæller Jonatan Spang, at hans nytårs forsæt er at slappe af. Han tilbragte nytårsaften i Singapore med sin kæreste – det må jeg efter lidt overvejelse godt skrive. Op til fik han travlt med at finde et sted, de skulle spise og planlægge aftenen. Hun havde det modsat. Hvorfor tog de ikke bare aftenen, som den kom? Det endte som den mest vidunder-lige nytårsaften. Fordi den ikke var planlagt.

Så nu prøver han at slippe den indre kon-trolfreak. I den kommende måned går holdet bag ’Lillemand’ i gang med den sidste lydre-digering. Der plejer han at sidde og lytte efter mikroskopiske mislyde i hørebøfferne. Men ikke denne gang. I næste uge rejser han med sin kæreste til Mellemamerika. Det må jeg godt skrive alligevel.

”Det er det, jeg skal lære: At være ”mr. Loose Guy“. Mindre kontrol, mere afslappet. u

FORBILLEDERJan Gintberg: Jeg har haft den glæde at kende Jan i mange år - siden han tog mig med som opvarmer på sin tour, ‘Den Grimme Melding’. Jan er i den grad én, der tager sin karriere i egne hænder. Han betalte af egen lomme for dummyen til ‘Gintberg På Kanten’. Ingen TV-stationer ville betale for den, men han troede så meget på projektet, at han gjorde det selv. Det synes jeg er inspirerende.

Louis CK: Ham har jeg til gengæld ikke haft den glæde at kende. Det er surt. For jeg er vild med hans serie ‘Louie’, som ‘Lillemand’ også er inspireret af. Han er en af de dygtigste komikere i verden og en stor kilde til inspiration.

David Bowie: Jeg er vild med David Bowie. Den kreativitet og frygtløshed, der gennemsyrer hans plader, er over-rumplende. Man kan næsten ikke tro, at det er den samme mand, der har lavet ‘Heroes’ og ‘Young Americans’.


SYGT ARBEJDSLIV” Jeg er vokset op med to

forældre, som godt nok er skilt, men som begge har ’bitchet’ sygt meget over deres arbejde. Så bilder jeg mig ind, at jeg har besluttet mig for at lave noget, jeg godt kan lide. Jeg ville gerne være skuespiller, det var ligesom min drøm, og så måtte det praktiske komme i anden række.”

”Det er det, jeg skal lære: At være mr. Loose Guy. Mindre kontrol, mere afslappet.”

At invitere dig hjem er jo også et for-søg på det,” siger han og mærker efter:

”Projektet det sidste års tid har egentlig mest været at få noget ro ind i mit arbejdsliv. Siden jeg blev færdiguddannet, har mit liv været en svingdør. Jeg synes, det slider på mig. Så jeg er begyndt at omgive mig med de samme mennesker. Det er jo en måde at imitere et mere konventionelt arbejdsliv og skabe noget stabilitet, som ikke tidligere har været i mit liv.”

Den lyshårede komiker træder ud i mørket. Han stik-ker næven frem til hilsen. Hvem ved? Måske er Jonatan Spang ved at blive voksen. På scenen og udenfor.

u


GADGET: LÆNGE VENTET SMARTWATCHEn af de tendenser, som for alvor spås at vinde frem i år, er wearable gadgets. Og Apples meget-mere-end-et-ur er nok den gadget, der er blevet hypet allermest. Fra den 10. april kunne du få fingre i Apple Watch, der sikrer, at du – ud over klokken – har beskeder, kalender, notifikati-oner og meget andet lige ved hånden.

Det nye smartwatch fås i mange forskellige design til vidt forskellige priser (fra ca. 2400 kr.), men i første omgang er det slet ikke til salg i Danmark, så du må finde det online eller syd for grænsen. Se mere på: Apple.com/dk

KORT NYT

TID PÅ JOBBET

6 TIMER Som lønmodtager har du ret til pause, hvis din arbejdsdag er længere end seks timer. Hvornår og hvor lang tid pausen må være, står i overens-komsten eller persona-lehåndbogen. Kilde: Krifa.dk

Tekst: Anneline HøjrupFoto: PR og iStock Photo

LANG ARBEJDSDAG?På verdensplan ligger Danmark i bunden, når det gælder ugentlig arbejdstid.Kilde: www.oecd.org, tal fra 2013

På arbejde i dynamisk lys En ny fransk undersøgelse viser, at skiftende arbejdstider og natarbejde ælder hjernen og svækker hukommelsen.

Dynamisk lys, der følger og simulerer lyset udenfor, kan afhjælpe generne. Derfor er der dynamisk lys på blandt andet Rigshospitalet og i Operaen København, hvor orkesterets øvesal ligger 13 meter under havover fladen.Mød

dem der arbejder

om nattenPå krifa.dk/natarbejde

Hol

land

26

,5 ti

mer

/uge

Tysk

land

26,7

tim

er/u

ge

Dan

mar

k27

,1 tim

er/u

ge

Finl

and

32 ti

mer

/uge

Gen

nem

snit

for

OEC

D-l

ande

ne34

tim

er/u

ge

USA

34,4

tim

er/u

ge

Græ

kenl

and

39,2

tim

er/u

ge

Rus

land

39,6

tim

er/u

ge

Mex

ico

43 ti

mer

/uge

” Arbejde er det mest fantastiske i verden, så man skal altid gemme lidt til morgendagen.“

Arbejdstid

Don Herold, amerikansk komiker og forfatter (1889-1966)

TÆT PÅ DIN

Mødetid, arbejdsuge, frikvarter. Bliv klogere på din tid på job


DU ER KUN 7 SKRIDT FRA MÅLMål uden konkrete retningslinjer er blot ønsker eller intentioner. Mød Brian Mayne. En mand, der skrabede bunden, før han fandt opskriften på succes. Her får du værktøjerne til at gøre ham kunsten efter.

GUIDE

GUIDE

GOAL MAPPING


Som 29-årig havde Brian Mayne oplevet kæmpe succes som disko-teksejer. Han var rig og hang ud med tidens største popstjerner.

Men så ramte recessionen England i slut-ningen af 1980’erne. Han gik fallit og skyldte 10 millioner kroner i banken.

En ven tilbød ham job som provisionslønnet sælger. ”Jeg var ret dårlig til det job. Min atttude var dårlig. Jeg

gav alle andre skylden for, hvordan mit liv havde formet sig,” husker Brian Mayne.

Dengang troede han, at succes var som at spille i lotteriet: Nogle gange var man heldig, andre gange ikke.

”Men jeg fandt ud af, at der er principper, du skal kende for at nå et mål og skabe succes. Der er kemiske reaktioner i hjernen, som aktiveres helt naturligt, når du forholder dig positivt til de ting, du gerne vil.”

Brians første mål var at lære at læse og skrive. Han var gået ud af skolen som 13-årig uden at have lært det.

Udbredt til hele verdenEt år efter kunne han læse og skrive. Derefter læste han alle de bøger, han kunne finde om at udvikle sig og sætte mål i livet. Han talte med eksperter og samlede viden.

Han begyndte at opleve succes på jobbet – og undervise andre i, hvordan de når deres mål.

”En aften kørte jeg i min bil og tænkte på, hvordan vi har to hjernehalvdele. Den ene rea-

gerer på billeder, den anden på ord. Og pludselig fik jeg bare et billede af Goal Mapping,” fortæller

Brian Mayne.Det blev starten på noget større. I de sidste 20 år er

Brian Mayne blevet verdenskendt for sin Goal Map-ping-teknik, som ved hjælp af syv konkrete trin aktive-rer både højre og venstre hjernehalvdel. En teknik, som han har undervist virksomheder som Microsoft, British Telecom, Danske Bank og Coca Cola i at anvende.

Underbevidst handlingKonceptet bygger på, at det at sætte sig mål er en naturlig funktion i hjernen, som udløser en underbevidst proces, som forvandler beslutning til handling.

”Det handler om at fokusere på intentionen om at gøre noget. Når du putter den på papir og kigger på den dagligt, bliver intentionen stærkere. Årsagen er, at når du beslutter at gøre noget, så stimulerer det nogle hjer-neceller til at lave forbindelser. Forbindelser skaber en underbevidst tro på at nå målet,” forklarer Brian Mayne.

Tekst: Anneline Højrup og Rebekka Torp Boileau | Foto: Lars Stig Madsen

BRIAN MAYNE54 årForfatter, foredragsholder og udvikler af koncepterne Goal Mapping og Life MappingBor på Isle of Wight, Englandliftinternational.com

Opvokset i en familie, der havde en omrejsende forlystelsespark. Forlod derfor skolen som 13-årig uden at kunne læse eller skrive.

Gik i slutningen af 1980’erne fallit, mistede sit hjem og ægteskab. Oveni havde han gæld på 10 mio. kr.

Udviklede Goal Mapping og har undervist hundred-tusindvis af mennesker verden over i teknikkerne.

Forfatter til fire bøger omkring målsætning, som er oversat til otte sprog.

FORSKNING VISER EFFEKTEN

For nogle år siden satte Dr. Gail Matthews fra Dominican Uni-versity of California sig for at undersøge effekten ved skriftlig målsætning.

149 personer i alderen 23 til 72 år deltog i undersøgelsen og blev ind-delt i fem grupper. Gruppe 1 skulle blot tænke på deres mål, mens de øvrige grup-per blev bedt om at skrive deres mål ned. Gruppe 3 formulerede desuden, hvad de ville gøre for at nå deres mål. Gruppe 4 formule-

rede, hvad de ville gøre og sendte deres mål og handlinger til en ven. Gruppe 5 sendte mål, handlinger og ugentlige statusopdateringer til en ven. Derefter havde de fire uger til at nå deres mål.

Konklusionen på undersøgelsen blev, at de, som havde skrevet

deres mål ned, med 50 procent større sandsynlighed nåede dem.

Den gruppe, der klarede sig allerbedst, var dem, der både havde noteret mål, formuleret de påkrævede handlinger og hver uge forpligtede sig over for en ven.

Vidste du, at du øger din chance for at opfylde dine mål med 50 procent, når du skriver dem ned?

Find vej til din egen

succesBliv guidet i mål

på næste side


DRØMHVAD VIL DU GERNE OPNÅ?Der er en grund til, at vi drømmer i

billeder. Faktisk former alt, hvad du tænker, et billede i dit hoved (uanset om du er bevidst om det eller ej), og disse billeder fungerer som ordrer til din underbevidsthed. Den mest effektive måde at ændre dit liv, er derfor at tænke, at du allerede lever det liv, du ønsker. Slip tankerne fri. Du kan gøre, være eller have alt, hvad du virkelig ønsker.

Luk øjnene og forestil dig dit liv, præcis som du ønsker det. Start med at skrive en liste over alt det, du ønsker at opnå.

ORGANISERPRIORITER DINE MÅLTag et grundigt kig på din liste og vælg dit hovedmål – det, der automatisk vil

medvirke til at nå flere af dine andre mål. Skriv dit hovedmål i centrum af Skabelon 1: Skriv dine mål. Det er vigtigt, at du formulerer dit mål positivt, personligt og i nutid.

Udvælg derefter fire andre mål, helst fra andre områder af dit liv, og skriv dem i boksene på hver side af dit hovedmål – igen er det vigtigt, at du formulerer dem positivt, personligt og i nutid.

TEGNHALLO, ER DET UNDERBEVIDSTHEDEN?At omdanne dine mål til billeder er afgø-

rende for at stimulere den højre hjernehalvdel og dermed få din underbevidsthed involveret i planerne.

Glem alt om manglende kunstneriske evner – tændstikmænd eller simple symboler fungerer fint, men brug gerne så mange farver som muligt.

Tegn dit hovedmål ind i det midsterste felt på Skabelon 2: Tegn dine mål, og tegn dine delmål ind på hver side.

HVORFOR?FIND DIN MOTIVATIONAlle tanker er lige vigtige, indtil de sam-menkobles med følelser. Følelser er det

brændstof, der sætter turbo på motivationen – og derfor er det nu tid til at kigge nærmere på de følelsesmæssige årsager til, at du bare må nå dit mål.

Det kan for eksempel være kærlighed, frihed eller familie. Skriv din følelsesmæssige motivation i de øverste bokse i skabelon 1 og tegn dem ind øverst i skabelon 2.

GUIDE: LAV DIN EGEN GOAL MAPPINGNu har du chancen for at nå det mål, du drømmer om! Med Brian Maynes 7-trins-model gør du dit mål konkret og håndgribeligt – og dermed bliver det langt nemmere opnå. Kom godt i gang lige her og med skabelonerne på side 31 og 32.

Siemens, Microsoft og Coca Cola er nogle af de virksomheder, der bruger Brian Maynes Goal Mapping-koncept for at nå deres mål.

1 3 5

7

642

HVORNÅR?GIV DIG SELV EN DEADLINEMål uden deadlines er kun ønsker,

fordi du endnu ikke har forpligtet dig til dem. Vær opmærksom på at balancere imellem mod og realisme, når du sætter en dato for, hvornår du har nået dit mål.

Når du har fundet din mål-dato, så skriv den ind lige under dit hovedmål i skabelon 1. Skriv dags dato i boksen nederst. Søjlen imellem disse to tidspunkter er din Tidslinje.

HVORDAN?TID TIL ACTION!Hvilke handlinger er påkrævet for at nå dit mål? Må du lære nye færdigheder, i

gang med en efteruddannelse eller kræver det, at du sparer op for at nå dit mål?

Skriv dem ind i skabelon 1 og tegn dem ind i ska-belon 2 – til højre for din Tidslinje med det, du først er nødt til at gøre, nederst.

HVEM?BED OM HJÆLPDe fleste mål, der er værd at kæmpe for, kræver hjælp fra familie, venner, profes-

sionelle eller andre. Placer personer, brancher og organisationer til venstre for din Tidslinje over for den handling, hver især kan støtte dig i.

Hæng dit Goal Map op og kig på det et øje-blik hver morgen, så du fastholder det i din under bevidsthed og holder dig selv fast på de påkrævede handlinger og din deadline.

LAD OS SÅ KOMME I GANG!


Brian Mayne’s Left-brain Goal Mapping template for words

© LIFT International 2005 www.liftinternational.com

WHY

SUB GOAL

SUB GOAL

SUB GOAL

SUB GOAL

HOW

HOW

HOW

WHO

WHEN

DATE

TIM

ELI

NE

WHO

WHO

MAIN GOAL

WHYWHY

GUIDE

GOAL MAPPING

SKRIV DINE MÅLU

dfyl

d di

t ege

t to

Goa

l Map

s.

Kli

p u

d og

gem

.

✃

Min følelsesmæssige motivation


Mit mål

Min deadline

Min

tids

lin

je

Dags dato

DelmålDelmål

DelmålDelmål

Jeg har brug for hjælp fra:

Jeg har brug for hjælp fra:

Jeg har brug for hjælp fra: Påkrævet handling for at nå mit mål:

Påkrævet handling for at nå mit mål:

Påkrævet handling for at nå mit mål:

DIT NAVN:



Brian Mayne’s Right-brain Goal Mapping template for pictures

© LIFT International 2005 www.liftinternational.com

Tegn din følelsesmæssige motivation



Tegn dit mål

Tegn dine delmål

Tegn dine delmål

Tegn dine delmål

Tegn dine delmål

Tegn hvad du har brug for



Dags dato

Deadline

Tegn hvem/hvad der kan hjælpe mig



Tegn

din

e m

ål. S

å få

r du

dobb

elt s

å st

or c

han

ce fo

r at l

ykke

s med

dem

. K

lip

ud

og g

em.

✃

TEGN DINE MÅL


EN ARBEJSDAG

RANDERS REGNSKOV

Kl. 11:02 Dyrepasser Kristian Sørensen fra Randers Regnskov skynder sig langsomt, når han dagligt tilser hvert enkelt dyr i sin varetægt, fx det totåede dovendyr her.

“Du skal kende dyrenes sundheds-tilstand og trivsel. Mange af dem er jo langt fra familiehunden, som er nem at aflæse,” fortæller han.

PÅ JOB MED ET DOVENDYRKongepytoner, varaner og børstesvin er blot nogle af de dyr, Kristian Sørensen har haft derhjemme. I dag er han dyrepasser i Randers Regnskov. Vi tog med ham på job. Tekst: Lars Stig Madsen | Foto: Kaare Viemose


Kl. 11:39 En stor del af Kristians hverdag består af at forberede mad til dyrene.

Frugt, mus, melorm, kaniner og råt kød bliver løbende dagen igennem tilberedt og gjort klar til servering.

KRISTIAN SØRENSEN34 år og dyrepasser i Randers Regnskov

Kristians far var biolog og tog ham ofte med bag på cyklen ud til skove, søer og moser omkring Aarhus for at opleve naturen og dyrelivet. Her samlede de levende insekter til farens biologistudier.

En overgang havde Kristians far flagermus flyvende frit rundt i lejligheden – til endnu et biologistudie og stor morskab for familien.

Som 18-årig fik Kristian sine første slanger. Et par kongepytoner, som hurtigt formerede sig og fik selskab af varaner, frøer, fugleedderkopper, børstesvin og et flyvepungegern.

I dag er Kristian en del af den faste stab i Randers Regnskov og med til at pleje og passe de ca. 400 dyrearter, som lever på de mere end 4000 eksotiske kvadratmeter under kuplerne.


Kl. 11:47 Tre gange om dagen bliver de to søkøer fodret. De kan blive op til 60 år og spiser til sammen ca. 10 ton grønt om året.

Kl. 14:09 I Randers Regnskov er der ansat syv dyrepassere og fem dyrepasserelever. Regnskoven har deres eget registreringsprogram, hvor alt fra vejning af dyr til sygdom og fødsler noteres.


Kl. 13:02 Det sker, at publikum enten taber eller smider diverse effekter ned til dyrene. Kristian har en kasket, der har været en tur i krokodillebassinet. Den ser ikke for køn ud. Krokodiller spiser stort set alt – selv mindre sten, som stimulerer fordøjelsen!

Kl. 12:28 Den australske slange indlands-taipanen anses for at være verdens mest giftige slange. Taipanen kan i et enkelt bid levere gift nok til at slå 150 voksne mennesker ihjel.

Slangerne i Randers Regnskov har af etiske grunde stadig deres gifttænder, så det gælder om at træde varsomt, når de fx skal fodres med døde mus. Til gengæld bliver de kun fodret sjældent, da de kan leve på en enkelt mus i op til to måneder.

Kl. 13:10 Den afrikanske oksefrø kan veje op til 2,5 kg. Mobbedrengen i Randers Regnskov svinger dog ”kun” vægten op på 1095 gram.


Sådan finder du din motivationUlrik Wilbek har som træner ført både dame- og herrelandshold til sejrsskamlen. Han har motiveret sine spillere hele vejen. En nem sag i medgang - og en langt større opgave i modgang. I sin nye bog Motivation i medvind og modvind får du hans opskrift på at finde motivationen.

I medvind og modvind I bogen får du hans opskrift på at finde motivationen

Hvorfor skrive en bog om motivation?Jeg mener, at motivation er selve grundpil-len for at finde mening med livet. Nogle motive-rer sig gennem

religion, andre gennem troen på sig selv. Andre gennem etik og moral. Nogle gennem resultater. Udvikling, trivsel og samvær kan være motiva-tionsfaktorer. Det vigtige er, at man finder mening. For uden mening er der meningsløshed.

Hvad motiverer dig i dit arbejdsliv? En konstant nysgerrighed for at dygtiggøre mig. Vide mere. Suge inspiration til mig og inspirere andre. Og ikke mindst at skabe resultater sammen med andre mennesker.

Hvad er dit bedste råd til at finde sin motivation?Find ud af, hvad du har lyst til. Hvad du allerbedst kunne tænke dig. Hvad der interesserer dig. Søg ny viden indenfor disse felter. Lær dig selv at kende, så du ved, hvad der giver dig mening.

Udgivet på Lindhardt og Ringhof

ANBEFALINGER

MED FAST RYG

Læs dig til det bedste arbejdsliv

Tør du sætte mål?Keder du dig på jobbet? Er du træt af chefen? Eller ærgrer du dig over, at du aldrig forfulgte din drøm? Der kommer IKKE nogen og redder dig – til gengæld har du alle muligheder, hvis du tør.

Den anerkendte erhvervsrådgiver og debattør Soulaima Gourani har tre gange i sit liv stået med fyreseddel i hånden. Det ser hun positivt på. I denne bog deler Soulaima ud af sine erfaringer til, hvordan du finder din rette hylde og sætter ambitiøse mål.

Mod til succes, Soulaima GouraniPolitikens Forlag

Få frugtbare møder Vi kender de dårlige møder: Chefen væver rundt om sagen, kolleger taler forbi hinanden, og der er ingen plan for mødet. Og bagefter ved ingen, hvad konklusionen blev.

Med 13 bud og mange eksempler gennem-går bogen Gode Møder trin for trin, hvordan god mødeledelse skaber bedre resultater og mere arbejdsglæde.

Gode møder, Povl Christian HenningsenGyldendal Business

Kom i mental topformKunne du tænke dig at håndtere stress og udfordringer bedre? I dag har vi dokumen-tation for, at vi aktivt kan ændre vores tan-kemønstre og vores hjerne, så vi får et liv med mere engagement og flere muligheder.

Mental sundhedsekspert Louise Luxhøi præsenterer de nyeste forskningsresultater inden for hjerneforskning og moderne psy-kologi. Bogen giver effektive strategier til at tackle stress, modgang og udfordringer, så du kan trives - også når livet er svært.

Mental topform, Louise LuxhøiPolitikens Forlag

Vi er bedst, når vi er gladeGlæde og succes hænger uløseligt sammen for den moderne arbejdsplads. Når vi er glade, er vi mest effektive, mest kreative, mindre syge, ja, vi lever endda længere. Bogen giver dig indblik i, hvordan glæde og positiv energi opstår, og hvordan du får den til at smitte.

Mikael Kamber serverer aha-oplevelser og en række anvendelige huskeregler og praktiske værktøjer til at få mere arbejdsglæde.

Vi er bedst når vi er glade, Mikael KamberGyldendal

Tekst: Rebekka Torp Boileau | Foto: Les Kaner

Få flere skarpe råd

om motivation.

Lyt til podcast medUlrik Wilbek på

krifa.dk/ motivation


REsultater

MENINGLEDELSE

medbestemmelseBALANCEkollegaer

ANALYSE

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015


SÅDAN ER DANSKERNES ARBEJDSLYSTHvad er det, der afgør, om vi er glade for vores arbejde, eller om vi har mere lyst til at blive hjemme under dynen? Vi ved nu, hvad der betyder mest for vores arbejdsglæde, derfor kan vi også arbejde med at forbedre og udvikle den. Med God Arbejdslyst Indeks 2015 er danskernes arbejdsglæde kortlagt.

ANALYSE

Arbejdet er en central del af vores liv, men lysten og glæden ved arbejdet kommer ikke af sig selv. Der findes en lang række faktorer, der har betydning for, at vi enten vokser og trives i

arbejdet eller nedslides og brænder ud.Derfor satte Krifa, Institut for Lykkeforskning og TNS

Gallup sig for at undersøge, hvad der dybest set betyder noget for vores arbejdsliv. Resultatet blev rapporten God Arbejdslyst Indekset, der kortlægger de faktorer, der er vigtigst for arbejdsglæden blandt danskerne.

Hvordan står det til med arbejdsglæden?God Arbejdslyst Indekset tager temperaturen på dan-skernes arbejdslyst. Hvor glade er vi overordnet for at gå på arbejde, og hvilke områder i vores arbejdsliv er vi mest tilfredse med? Samtidig kortlægger God Arbejds-lyst Indekset også de væsentligste faktorer for at øge

arbejdsglæden. Med andre ord, hvilke knapper der skal drejes på for at øge arbejdsglæden hos den enkelte. Den viden kan bruges helt konkret til at skabe dialog om vores alle sammens trivsel.

Seks faktorer forklarer arbejdslystenArbejdslivet er vigtigt for os. God Arbejdslyst Indekset viser, at godt en fjerdedel af vores samlede livstilfreds-hed kommer fra vores arbejdsliv, og netop derfor bliver det interessant at undersøge, hvordan vi kan forbedre arbejdslivet, da det har stor betydning for vores liv som helhed. Indekset kortlægger derudover, hvilke faktorer i arbejdslivet, der betyder allermest.

De seks nævnte faktorer i rapporten forklarer tilsam-men hovedparten af vores arbejdslyst. Det vil sige, at de forklarer en meget stor del af, hvad der giver os glæde ved at gå på arbejde, men der er også andre og indivi-

Tekst: Mikkel Hundborg og Gitte Krogh Nørgaard | Illustration: Louise Sylvester

u

SEKSVigtige faktorer for et godt arbejdsliv:

1. MENING Arbejdet opleves meningsfyldt.2. LEDELSEEn faglig kompetent og socialt engageret leder.3. BALANCEGod balance mellem arbejde og privatliv.4. MEDBESTEMMELSEIndflydelse på sin egen hverdag.5. RESULTATERDet at opnå og udrette noget og nå sine mål.6. KOLLEGERDet gode sociale fælles-skab og de nære kolleger.


DE SEKS VIGTIGSTE FAKTORER FOR DANSKERNES GODE ARBEJDSLYST

duelle ting, der spiller ind, som fx læring, faglig udvikling, sikkerhed, løn og fysiske rammer.

De seks faktorer, som betyder mest for vores arbejdsliv, er: Mening, ledelse, balance, med-bestemmelse, resultater og kolleger.

Som figuren til venstre viser, bidrager de for-skellige faktorer ikke lige meget til den samlede arbejdslyst.

Det skal give meningDen faktor, der ifølge indekset er vigtigst for danskerne, er mening. Det, at arbejdet i sig selv er meningsfyldt. Vi skal kunne se et højere for-mål med arbejdet og gerne noget, der bidrager til andre menneskers liv. Mening dækker også over, om vi finder vores arbejdsopgaver interessante, og om arbejdet betyder noget for den personlige identitet.

Mening handler ikke om at lave noget bestemt. Om man er sikker-hedsvagt, der skaber tryghed for andre, om man producerer høre-apparater til hørehæmmede eller som sosu-assistent drager omsorg for ældre kan alle være meningsgivende jobs, fordi det dybere formål med opgaverne er klart.

Ifølge indekset oplever halvdelen af dan-skerne (47 procent), at deres arbejde i meget høj grad bidrager positivt til andre menneskers tilværelse, hvilket smitter direkte af på den sam-lede arbejdsglæde. Ligeså mange oplever, at deres arbejdsopgaver i meget høj grad er interessante, hvilket også giver et samlet løft til arbejds glæden.

Den fagligt og socialt kompetente ledelseDen næstvigtigste faktor for høj arbejdsglæde er ledelse. Ledere har stor indflydelse på det meste af arbejdslivet, men en god leder er ikke en selv-følge. Der er store forskelle på, hvad man forbin-der med en god leder. Nogle ønsker for eksempel en meget synlig leder, og andre en leder, der ikke fylder for meget i hverdagen. Derfor afdækker indekset to grundlæggende kvaliteter hos ledere, den faglige ekspertise og de sociale kompetencer, og der ses en tydelig sammenhæng mellem de to kvaliteter.

Hvis begge kvaliteter er til stede hos lederen, giver det en høj arbejdsglæde. Men der er plads til forbedring. Kun 4 ud af 10 oplever at have et rigtigt godt forhold til deres nærmeste leder. Her er der derfor potentiale til at forbedre arbejds-glæden, da relationen til den nærmeste leder har meget høj effekt på den samlede arbejdsglæde.

At give anerkendelse, rose, støtte og give konstruktiv feedback, er ifølge indekset nogle af de vigtigste lederegenskaber.

Balance mellem privatliv og arbejdslivBalance er den tredjevigtigste faktor i et godt arbejdsliv. Det, at man kan få hverdagen til at hænge sammen med arbejde og privatlivet. Forventninger på jobbet, børn, der skal hentes i

daginstitutionen, fritidsinteresser og venner, der skal plejes og tid til helt almindeligt

samvær med dem, man holder af, skal alt sammen forenes. Er der ubalance mellem disse, påvirker det den sam-lede arbejdslyst.

God Arbejdslyst Indekset opere-rer med to forskellige sider af balance.

Balancen inden for arbejdspladsen og balance uden for arbejdspladsen. På selve arbejdspladsen skal der helst være overensstem-melse mellem de opgaver, man får og den tid, man får til at løse dem. Samtidig skal der gerne være balance mellem arbejde og privatliv.

Ifølge indekset er det kun 16 procent af dan-skerne, der oplever en god balance mellem deres opgaver og den tid, de har til dem, hvilket presser den samlede arbejdsglæde nedad. Samtidig er det kun 25 procent, der oplever en god balance mel-lem arbejdsliv og privatliv. Selvom balance ikke er den faktor, der påvirker arbejdsglæden mest, viser tallene, at der kan være meget arbejdsglæde at hente ved at arbejde på en bedre balance.

Medbestemmelse og indflydelseMedbestemmelse er den faktor, der rangerer fjerdehøjest. At kunne påvirke sin egen arbejds-dag og have indflydelse på hvordan, hvornår og med hvem man løser opgaverne, giver større arbejdsglæde. Medbestemmelse er særdeles

74Ud fra en række spørgsmål til 2569 danskere er arbejds-lysten blevet kortlagt. På en skala fra 0-100 ligger danskernes samlede arbejdslyst i 2015 på 74.

Se hele rapporten

på krifa.dk/

indeks

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

MENING

LEDELSE

BALANCE

MEDBESTEMMELSE

RESULTATERKOLLEGER

ØVRIGE FAKTORER

SAMLET ARBEJDSLYST


vigtig, for kan man selv være med til at påvirke tingene på arbejdspladsen, har man også indflydelse flere af de andre faktorer.

Indekset undersøger to forskellige sider af medbestemmelse og indflydelse. Med-bestemmelsen i dagligdagens opgaver på den ene side, og indflydelsen på virksom-hedens langsigtede beslutninger. Og der er stor forskel på oplevelsen af de to. Mens 49 procent af danskerne oplever at have stor indflydelse på egne arbejdsopgaver, er det kun 18 procent, der oplever at have stor indflydelse på de vigtige beslutninger, der har betydning for ens arbejdsopgaver. Danske medarbejdere har dermed mere indflydelse på det daglige plan end på de store afgørelser.

Resultater skaber arbejdsglædeFølelsen af at udrette noget, opnå mål og skabe resultater kan have stor betydning for vores arbejdsglæde. Resultater er ifølge indekset den femtevigtigste faktor. Hvis man opnår mål i løbet af hverdagen, vil man være mere motiveret og mere positiv.

Mål og resultater kan for nogle opleves positivt, mens det hos andre kan have en klang af præstation og pres. Hvis du har været med til at løbe et vigtigt projekt i mål eller se et byggeri stå færdigt, har du et håndgribeligt bevis på, at du har bidra-get med noget, og det øger arbejdsglæden.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem der sætter de mål, der skal nås. Har med-arbejderen selv haft indflydelse på de mål, der sættes, er glæden større, end hvis medarbejderen oplever, at det alene er ledelsens mål, der løbes efter.

Gode kolleger gør os gladeAt have gode kolleger er vigtigt for de fleste. En god kemi, et godt arbejds-fællesskab, kolleger man kan snakke med, grine med og betro sig til, er den

sociale lim, der kan vende en trist arbejdsdag til en god oplevelse. Kolleger kan give den anerkendelse, der viser, at man bliver set og værdsat for sin indsats, hvilket er et grundlæggende behov hos mennesker.

Først på en sjetteplads ligger kolleger-nes betydning for arbejdsglæden, hvilket ifølge indekset er overraskende.

Danskerne vurderer selv, at kolleger er den tredjevigtigste faktor, men ifølge indeksets data optræder kolleger på en sjetteplads.

Bag tallene gemmer sig den forklaring, at kolleger til gengæld er den af de seks faktorer, der har størst effekt på vores generelle livstilfredshed. Det gode sociale fællesskab på arbejdspladsen bidrager dermed til en større lykke i vores liv end noget, der er afgrænset til arbejdspladsen.

Konkret værktøj til bedre arbejdslivMed God Arbejdslyst Indekset i hånden har vi et konkret værktøj til udvikling af arbejdslivet. Indekset kortlægger de seks vigtigste faktorer, der kan forbedre danskerne arbejdslyst. Det sætter ord på, hvad der skal være til stede i et godt, meningsfyldt, balanceret arbejdsliv, hvor den enkelte kan udfolde sig.

Helt konkret kan indekset bruges som samtaleværktøj mellem leder og medar-bejder med de seks faktorer som tjekliste i et eftersyn af arbejdsglæden.

Indekset sætter tal på, hvilken konkret forskel det fx gør for den samlede arbejds-lyst at skabe et mere meningsfyldt arbejde eller finde en bedre balance mellem arbejdsopgaver og tid.

Samtidig kommer God Arbejdslyst Indekset med inspiration til, hvordan man helt konkret kan arbejde med at øge hver af de seks faktorer i arbejdslivet.

LEDELSE ER VIGTIGERE, END VI TROREn bemærkelsesværdig opdagelse i God Arbejdslyst Indekset er, at de ting, vi selv vurderer som de mest betyd-ningsfulde for vores arbejdsglæde, ikke reelt er dem, vi oplever som de vigtigste.

Alle deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at vurdere de seks faktorer efter væsentlighed. Men når delta-gerne gennem undersøgelsens mange spørgsmål vurderede faktorerne enkeltvis, viste analysen, at der reelt set var en anden prioritering.

Et overraskende resultat er, at dan-skerne selv vurderer kolleger til at have en afgørende betydning, mens ledelse har mindre betydning. Men reelt set er det omvendt. Ifølge rapporten har lederen end langt større betydning for vores trivsel end kollegerne.

Egen vurdering

1. Mening2. Kolleger3. Medbestemmelse4. Resultater5. Ledelse6. Balance

Analysens resultat

1. Mening2. Ledelse3. Balance4. Medbestemmelse5. Resultater6. Kolleger

2.569DANSKEREhar deltaget i undersøgelsen, der også inddrager international forskning på området.

FREMOVER VIL GOD ARBEJDSLYST INDEKSET BLIVE LAVET HVERT ÅR FOR AT FØLGE UDVIKLINGEN I DANSKERNES ARBEJDSLYST


MADPAKKEN

QUESADILLA MED KARTOFFEL

Madblogger Søren Staun serverer quesadilla med radiser, asparges og kartoffel – lige til at putte i madpakken.

Nyfortolket kartoffelmad

Let salat med feldsalat, tomat og feta


Til 2 personerDRESSING50 g cremefraiche 18%40 g mayonnaiseSaften fra en kvart limeSaften fra ½ klementin½ bundt hakket purløg (ca. en håndfuld) Salt og peber

DET MED BID2 tortillabrød80 g radiser80 g asparges (efter knæk-ket)50 g revet ost120 g kogt kold kartoffel

SALATEN100 g cherrytomater30 g pinjekerner75 g fetaFeldsalat efter lyst

DET ER FORÅR! For mig er det ens-betydende med nyopgravede kar-tofler og knasende lækre asparges!

Der er ikke noget så godt som en frisk kartoffelmad med purløg og sprøde radiser. Så kan man snakke om at tage forskud på sommer en!

Desværre er det lidt svært at med-bringe sådan en kartoffelmad i madkasse. Derfor har jeg nyfortolket den klassiske mad og gjort den lidt mere handy i en madpakke. Mayoen er blevet til en cremet dressing med purløg, lime og klementinsaft, som skal smøres på en quesadilla med fyld af kartofler, radiser og grillede asparges.

Den er nem at lave, nem at pakke sammen, nem at spise og nem at glæde sig til hele dagen.

SØREN STAUN23 år, professionel reklamefotograf og Danmarks nye madblogger.

Har du nogensinde stået i supermarkedet og irriteret dig over, at du ikke ved, hvilke frugter og grøntsager der er i dansk sæson? Med stor passion for mad og foodie med stort F tager Søren kampen op mod de kedelige, udenlandske frugter og grøntsager.

På chefsseason.dk er der nemlig fokus på de danske råvarer, der er i sæson hver måned.

Følg Chefs SeasonChefsseason.dkInstagram: @chefsseasonfacebook.com/chefs-season

Få inspiration til din

madpakkepå krifa.dk/madpakke

FREMGANGSMÅDE1. Start med dressingen

– cremefraiche, mayo, lime, klementin og purløg røres sammen. Smag til med salt og peber. Dres-singen sættes på køl.

2. De knækkede asparges steges let i lidt olie på en pande (ca. 7 min.) og stilles til side

3. Radiser og kartofler skæ-res i skiver.

4. Tortillabrødene halveres, og qusadillaen samles som vist på billederne.

5. Du kan nu enten bruge et grill-/toastjern eller stege dem på en pande, til de er gyldne.

6. Til salaten ristes pin-jekernerne og blandes i feldsalaten sammen med cherrytomater og feta.


SÆRLIGE SAMMENHOLD

SØSTRENE ESPERSEN

Søstrene, der ville være

MARINEBIOLOG, FORMEL 1-KØRER OG ASTRONAUT

Søstrene Anne Sofie, Marie Louise og Lene Espersen har delt drømme og tanker, fra de var små hjemme i barndomsbyen Hirtshals. Selvom de er gået ad vidt

forskellige jobveje, er de stadig hinandens trofaste støtter i arbejdslivets op- og nedture.


Hvad drømte I om at blive, da I var børn?Lene: Jeg er født i en tidsalder, hvor rummet begyndte

at fylde. Min barnedrøm var derfor at blive astronaut. Men mine forældre fik nænsomt sagt, at det nok ikke var sand-synligt, at Danmark sendte en raket til månen.

Hvis jeg ikke kunne blive astronaut, ville jeg være kirurg og være den store redder. I 9. klasse var jeg i skolepraktik hos en dyrlæge. En dag skulle en puddelhund opereres for en godartet svulst. Da hunden var bedøvet og lagt op på køk-kenbordet, sagde dyrlægen, at jeg skulle skære hunden op. Han gav mig en skalpel og forklarede, hvordan den skulle bruges. Så begyndte jeg at skære, og straks åbnede der sig et syn i rødt og blåt. Det er det sidste, jeg husker.

Da jeg vågnede, lå jeg på køkkenbordet. Jeg skulle måske ikke være kirurg alligevel. Af mange årsager valgte jeg senere at arbejde med samfundsøkonomi og blev økonom fra Aarhus Universitet.

Marie Louise: Ja, jeg ville jo være frisør og ordnede hår på alle. Men da vores far kørte rally, blev jeg meget optaget af det og ville være Formel 1-kører. Men det gjorde piger ikke så meget i 1970’erne. I stedet tog jeg en to-årig HF.

Vores faster spillede dengang med i Hjørring Revyen, og til en premiere traf jeg frisør Tage Frandsen. Jeg kom over i hans salon i København nogle dage for at se, om kosmetolog var noget. Jeg tog senere uddannelsen kosmetolog og har været i parfumeribranchen i 30 år.

Anne Sofie: Som barn var jeg interesseret i naturviden-skab og så tv med Jacques Cousteau, der sejlede rundt i Caribien. Så jeg ville være marinebiolog, selvom jeg fik at vide, at det var noget med at sidde i vamset sweater og tage vandprøver i Nordsøen.

Efter gymnasiet flyttede jeg til Aarhus. På et tidspunkt fik jeg en rolle i en musical hos Århus Musical Trup. Da flere, jeg kendte, søgte ind på skuespilskoler, ville jeg også prøve. Jeg var så heldig at blive optaget i første hug.

Er I misundelige på hinandens erhvervsvalg?Kunne I bytte roller?

Anne Sofie: Jeg er glad for mit arbejdsliv. Hvis der endelig har været noget, så har det været vores forældres anerken-delse og respekt. Den har vi alle fået. Men jeg har nok haft

Tekst og foto: Lars Stig Madsen

SØSTRENES LIVSVEJE

1965

1972

1973

1980

1991

1994

2001

2008

2010

2014

Lene bliver født i Hirtshals

Lene begynder i skole

Marie Louise begynder i skole

Lene bliver uddannet økonom

Lene får job som markedsanalytiker

Lene kommer i Folketinget

Anne Sofie medvirker i filmen

’En kort en lang ’

Lene bliver formand for Det Konservative

Folkeparti

Lene bliver udenrigsminister

Lene træder udaf Folketinget

1967

1973

1980

1986

1994

1999

2006

2009

2010

2014

Marie Louise bliver født i Hirsthals

Anne Sofie bliver født i Hirtshals

Anne Sofie begynder i skole

Marie Louise bliver uddannet som kosmetolog

Marie Louise begynder som make-up konsulent for Christian Dior

Anne Sofie bliver uddannet skuespiller

Anne Sofie bliver nomineret til en Bodil for Bedste kvindelige birolle i ’Mørke’

Marie Louise begynder som salgskoordinator hos Beaute Pacifique

Anne Sofie medvirker i tv-programmet ’Live fra Bremen’

Lene bliver adm. direktør hos Danske Arkitektvirk-somheder.u


lidt af et kompleks som yngste barn og var opmærksom på at få lige så meget respekt og anerkendelse som de andre.

Marie Louise: Jeg må sige, at jeg beun-drer mine søskende for det, de har gjort. Men jeg ville ikke bytte med Lene. For jeg kunne ikke holde til de tæsk, hun har fået af medierne. Men når hun har været til kongeligt bal og stylet op i prin-sessekjole, ville jeg da gerne det. Anne Sofie laver mange gange en masse sjovt. Men jeg vil ikke bytte med mine søstres kendisliv.

Lene: Jeg vil heller ikke bytte. For jeg kender mine egne stærke og svage sider. Jeg kunne ikke forestille mig at være skuespiller eller sanger. For jeg kan slet ikke synge og heller ikke finde ud af det, Marie Louise laver. Men jeg kan godt misunde Marie Louise, der har været tættere på vores for-ældre og bedsteforældre i Hirtshals. Men det har ikke været muligt at bo der med de job, jeg har haft.

Bruger I hinanden, når I skal træffe store beslutninger i arbejdslivet?

Lene: Vi har hver især et netværk, som vi bruger til sparring. Men det er godt at tale med mine søstre, hvis jeg er ked af det eller frustreret. Det er godt at have et sted, hvor man bare kan læsse af. Så fylder det negative ikke så meget længere.

Anne Sofie: Ja, det er godt at vende tingene med nogen, man stoler på. Også når det er noget, man er dårlig til. Det er en gave at kunne det med sine søskende.

Lene: Vi er gode til at spørge ind til hinanden, have ja-hatten på og bakke op. Marie Louise har skiftet job flere gange. Når du har været ved at køre sur i det og sagt, nu vil du prøve noget andet, har vi bakket dig op i det. Når man er nået til det punkt, hvor bægeret tipper, og man har brug for forandring, så skal man bakke hinanden op.

Marie Louise: Ja, når I har hjulpet mig, har det været en kombination af at give gode råd og at spørge ind til, hvordan jeg havde det.

Anne Sofie: Vi har lært af vores forældre, at man skal kunne møde verden med oprejst pande og bevare sin inte-gritet og værdighed.

Marie Louise: Vi skal bare sige vores navn i telefonen, så kan de andre høre, om vi er mellemfornøjede eller stres-sede. Vi taler sammen flere gange om ugen, sender sms’er eller gruppebeskeder til hinanden, så kan vi alle grine og snakke løs.

Hvor stammer jeres fortrolighed fra?Lene: Vores forældre har stædigt holdt fast på, at fami-

lien er det vigtigste. Som teenager skulle jeg tage Marie Louise med, hvis jeg ville til fest. Havde vi været oppe at skændes, insisterede vores forældre på, at vi skulle blive gode venner igen.

Min holdning til familielivet smitter også af på mit arbejdsliv. Som leder beder jeg mine medarbejdere tage hjem, hvis de har nogle udfordringer i familien, hvor der er brug for dem. Det handler om, hvordan vi omgås andre. I især familien. Vi skal passe på hinanden. Og vores forældre har altid været gode til at sætte os ind i den ramme, selvom de måske ikke lige brugte de ord.

Marie Louise: Jeg er enig. Vi ser det samme i vores egne børn. Som fætre og kusiner passer de også på hinanden og er glade for at være sammen.

Anne Sofie: Jeg føler mig rig og taknemmelig over, at vi kan give det, vi har fået, videre til vores børn.

Lene: Ja, for vi kan se, at de har det godt sammen. Børn affotograferer det, de voksne gør. Og hvis de mærker, at vi voksne har det godt sammen og har paraderne nede, smitter det af.

Mød 7 legendariske makkerpar

påkrifa.dk/

makkerpar

” Vi skal bare sige vores navn i

telefon, så kan de andre høre, om vi er mellem- fornøjede eller stressede“

Marie Louise Espersen


SØSTRENELene EspersenGift i 1999 med Danny Feltmann Espersen. Sammen har de to børn.Bor på Amager.

Marie Louise EspersenGift i 1993 med Jan Knudsen. Sammen har de to børn, Emma på 18 år og Frederik på 14 år.Bor i Hirtshals.

Anne Sofie EspersenKæreste med sanger og musiker Mark Linn De har fem sammenbragte børn.Bor i København.

1976: Anne Sofie har fødselsdag.

1977: Melodi Grand Prix. Anne Sofie havde allerede den gang mest talent.

2015: Søstrene samlet i Anne Sofies lejlighed.


KORT NYT

FORSKNING OG GADGETS

45%af de danske virksomheder rekrutterede i 2013 aktivt gennem de sociale medier. Kilde: Danmarks Statistik,

Danmark i tal 2014

27%oplever ugentligt at måtte møde tidligere eller gå senere end planlagt for at nå deres arbejdsopgaver. Kilde: YouGov for Krifa

86%Af danskerne har stjålet fra deres arbejdsplads. Kopier til eget forbrug og kuglepenne er det, vi oftest snupper med hjem.Kilde: YouGov for Metroxpress

Mobning påvirker både psyke og søvnDer er en usædvanlig stærk sammenhæng mellem at opleve sig som mobbet på arbejdspladsen og risikoen for at udvikle depression og få søvnproblemer.

Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Modena Projektet om psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er den hidtil mest omfattende undersøgelse af risiko

for depression ved mobning, og resultatet bekræfter tidligere undersøgelser.

Forskerne bag undersøgelsen konstaterer, at mob-ning ikke er et forbigående fænomen. Omkring 20–30 procent af de mobberamte medarbejdere oplever fortsat mobning fire år senere.

NU SKAL DU PÅ FACEBOOK I ARBEJDSTIDENI begyndelsen af 2015 fortalte Facebook, at de lancerer Facebook at Work – et socialt netværk til arbejdspladsen, hvor medarbejdere kan skrive sammen og løse fælles opgaver.

Facebook at Work giver dig mulig-hed for at oprette en arbejdskonto, der er adskilt fra din personlige Face-book-konto.

Fra arbejdskontoen kan du bruge Facebooks værktøjer til at samar-bejde med kolleger, samtidig med at de ting, du deler gennem din arbejds-konto, kun vil være synlige for andre i din virksomhed.

MÆNDENE PENDLER LÆNGEREI 2012 havde danskerne i gennem-snit 19,8 km hver vej mellem arbejde og hjem. Mændene rejste i gennem-snit 23,3 km, mens kvinderne kun havde 16,1 km. Kilde: Statistisk Årsbog

TAG DIN SMARTPHONE PÅ HUDENFremtiden rykker for alvor ind med Cicret-armbåndet, der gør din arm til en touchscreen, hvor du kan læse mails, besvare opkald, gå på nettet og spille spil. Armbåndet er stadig under udvikling, men du kan se det i brug på Cicret.com

Tekst: Christian Bruun Foto og illustration: iStock og PR

NY FORSKNING:


MIN ARBEJDSLYST

TØMRERLÆRLINGEN SIMON

Er du vild med

dit arbejde?Så vil vi gerne høre

mere om dit job. Send et par linjer til redaktionen@

krifa.dk

SIMON WEDEL JENSEN29 årOprindelig udlært landmand

Har i fire år været voksen-lærling hos tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen A/S, en allround-tømrervirksomhed i Hammerum mellem Herning og Ikast

Tekst og foto: Lars Stig Madsen

” DET BEDSTE ER, NÅR KUNDEN ER STOLT AF MIT ARBEJDE”

”Jeg kan lide at bruge mine hænder i de alsidige opgaver, der er i tømrerfaget. Lige fra tungt tagarbejde til den fine finish med små lister.

En god dag på jobbet er, når kunden roser resul-tatet. For eksempel et nyt loft i stuen, som kunden glæder sig til at vise frem, når der kommer gæster.

At trives med dem, jeg går sammen med, er en væsentlig del af min arbejds-glæde. Hos os er vi kammerater, man kan have det sjovt sammen med. Men vi bruger også hinanden til at læsse lidt af på. Det har også meget at sige, at jeg ved, hvor jeg har min mester, at jeg kan regne med ham. Det sætter jeg stor pris på. ”

Sammenhold og veludført arbejde giver tømrerlærling Simon Wedel Jensen god arbejdslyst.


ORDET ER MIT

NICOLAI MOLKTE-LETH

KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF NOGLE AF LANDETS DYGTIGSTE

FORMIDLERE INDEN FOR ARBEJDSLIV, KARRIERE OG UDVIKLING.

HER ER GARANTI FOR SKARPE HOLDNINGER OG PERSPEKTIV

– RESTEN ER HELT UFORUDSIGELIGT.

At tro, at du kan holde status quo, er naivt. Spark til din osteklokke og lær lidt af nogle overmodige, raketglade amerikanere.

Det er de færreste mennesker, der slides op. De fleste ruster fast. Sådan står der på en køleskabs-magnet hos en af mine venner. Og det er så sandt. Alt for mange ruster fast i alt det gamle, de har

hvilet for længe og sidder fast i gamle vaner og overbevis-ninger.

At tro, at du kan holde status quo, er naivt. I naturen er det naturligt, at alting enten udvikler sig eller afvikler sig selv. Hvis du læser syv udgaver af den amerikanske avis New York Times, så har du fået så meget viden, som en person i 1800-tallet kom i kontakt med gennem en hel menneske-alder. Der er hele tiden ny viden, vi skal udvikle os, for det gør resten af verden også.

Og det gælder lige meget, om du er jurist eller tømrer. Tag for eksempel psykologiens verden. Hver 18. måned fordobles den viden, man har om hjernen. Så det er bare om at følge med.

Nu bliver du måske lidt overvældet. Jeg har pillet ved din osteklokke. Det, som mange kender som kontrol- eller tryghedszonen. Det er der, hvor alt er, som det plejer. Ah, der er dejligt, ik? Du ved jo, at du er garanteret sikkerhed i osteklokken.

Ryk digBevæg dig lidt væk fra osteklokken og over i – lad os kalde det læringszonen. Her bliver du udfordret på din viden, nye færdigheder og kompetencer. Så du bliver nødt til at være åben overfor at udvikle dig og afdække nye facetter af, hvad du ved og kan.

Det er der, hvor din indre stemme allerede er i gang med at sige: Kan du det her? Er det nu en god ide? Det føles måske ikke helt rart, fordi du mangler viden og færdigheder.

Der er intet galt i at være i din osteklokke. Det er naturligt. Du skal bare ikke være der altid, hvis du gerne vil udvikle ny viden, færdigheder og kompetencer. Det kan være, at du skal specialisere dig eller finde en niche inden for dit fag. Det behøver ikke at være et overnight-skifte, men du kunne begynde med at afsøge området.

Herfra og til månenUnder den kolde krig vågnede amerikanerne en morgen op til nyheden om, at de var kommet bagud i raketkapløbet. Russerne havde sendt det første menneske ud i rummet. Det fik præsident Kennedy til at holde en modig tale i 1961, hvor han lovede, at USA ville sende en mand til månen og tilbage igen i sikkerhed inden årtiets udgang.

RUSTER DU FAST?

MOLTKE-LETH HAR ORDET


” Der er hele tiden ny viden, vi skal udvikle os, for det gør resten af verden også.“

Nicolai Moltke-Leth

Amerikanernes mål virkede måske lidt dumdristigt. Men de var reelt truet på deres eksistens. Lykkedes det russerne at vinde herredømmet over rummet, kunne det næste skridt meget vel være kloden. De måtte vinde rummet tilbage, og de var topmotiverede for at nå målet. De havde ikke den nødvendige viden, og de mang-lede færdigheder på daværende tidspunkt til at gøre det. Målet lå langt væk, og de havde bevæget sig ud af osteklokken ved at beslutte sig for at udrette noget stort.

De måtte gå i gang med læringen. Samle

Pssst… Fik du

drømt og tegnetdit mål på

side 30–32?

petencer ikke følger med. Så du bliver nødt til at udvikle dig.

Det dybe vand kalder jeg enten for panikzonen eller drømmezonen. Træder du ubemærket derud,

eller bliver du skubbet herud, vil dine overle-velsesinstinkter øjeblikkelig blive aktiveret. Der kalder jeg den for panikzonen. Din hjerne ved, at du ikke har den nødvendige viden, de

nødvendige færdigheder eller kompetencer, så den spørger dig: Skal jeg kæmpe, flygte eller

fryse?

Okay, så smut tilbage til osteklokken. Hvor er jeg? Hvad har jeg i min osteklokke, som jeg kan tage med videre? Hvilken viden og hvilke kompetencer skal jeg bruge for at nå målet?

Du kan sagtens besøge drømmezonen mentalt og sætte mål der. For at gøre en drøm til virkelighed, skal den først defineres. Derefter handler det om, at du gradvist træder ud i læringszonen for at tilegne dig nye færdigheder. Hver gang du lærer noget nyt, vil osteklokken skubbe til læringszonen, som ligeledes skubber til panikzonen, så du kommer et skridt nærmere dit mål.

Giv slipTil sidst nåede amerikanerne målet. I sommeren 1969 sendte de mandskab og raket til månen. Da de sendte raket-ten afsted, brugte de 90 procent af deres brændstof i løbet af fire minutter. Jeg troede først, at det var en joke, indtil jeg selv havde besøgt NASA’s hjemmeside. Jeg blev klogere: Når raketten først har sluppet jordens atmosfære efter fire minutter, kan den rejse de resterende 1,5 millioner kilome-ter på blot 10 procent af brændstoffet.

De første skridt er altså de sværeste. For raketten er det at slippe jordens atmosfære og tyngdekraft. Den menneskelige tyngdekraft er at slippe de gamle vaner, overbevisninger og at turde at træde ud af osteklokken.

Spørgsmålet er, om dit mål motiverer dig nok til, at du er villig til at betale prisen på de fire minutter.

den viden, de havde, og udvikle den: Lave en rumraket, der kunne løfte mere last og rejse meget, meget længere væk. I lærings-zonen testede de så. Raket-ten eksploderede måske, men så udviklede de mere viden og flere færdigheder inden for området. Frys! Flygt! Eller kæmp?Amerikanernes mål var – ligesom dit ofte vil være det – ude på dybt vand. Der, hvor din viden og kom-

NICOLAI MOLTKE-LETH45 årSociolog, foredragsholder og tidligere jægersoldatGift og har tre døtre

Har deltaget i verdens hårdeste bilrally Paris-Dakar, besteget bjerge i Himalaya, Europa og Afrika. Kaptajn af reserven og for-stander for True North Efterskole

Forfatter til bestselleren ”Jo, du kan” og ”Et glimt af sjælen”Stifter af og direktør i True North – en organisation, der har specia-liseret sig i at udvikle personlige og sociale kompetencer hos børn og unge mellem 14 og 19 år. truenorth.dk nicolaimoltke-leth.dk


TÆT PÅ KRIFAS KUNDER

I CIVIL

FREDERIKKE23 år

GÆT HVAD JEG ARBEJDER MEDEt enkelt blik og vi har allerede dannet os et indtryk af personen foran os. Fire vidt forskellige Krifa-kunder er stillet op til fotografering. Kan du gætte, hvilket job de har?

Se, hvem der laver hvad på de næste sider.

Hvem er pædagog?

Hvem er mekaniker?

Hvem ersikkerheds-

vagt?Hvem er

ingeniør?

… og hvemkombinerer sit

job med sintømrer-

uddannelse?


RIDVAN23 år

LENE47 år

ESBEN41 år


SIKKERHEDSVAGTRidvan Gövercile, 23 år.

”Som barn ville jeg gerne være politibetjent – men det endte med at blive sikkerhedsvagt. Jeg ville gerne gøre noget godt for sam-fundet, så jobbet som sikkerhedsvagt passer godt.”

MEKANIKERFrederikke Kristensen, 23 år.

”Jeg er min fars pige, så det var helt naturligt, at jeg skulle ende i et drengejob. Men folk bliver da nogle gange noget overrasket, for jeg ligner ikke umiddelbart en mekaniker med mit lange hår, lange negle og smykker. ”

TÆT PÅ KRIFAS KUNDER

I ARBEJDSTØJ


INGENIØRLene Frederiksen, 47 år.

”Hvor der er vilje, er der vej. Det kender jeg fra mit arbejdsliv. Som 39-årig skiftede jeg retning og begyndte at læse til eksport -ingeniør. ”

PÆDAGOG OG TØMREREsben Holm, 41 år.

”I mit job er jeg pædagog for udsatte unge, hvor vi tager ud og laver praktisk arbejde. Så jeg kombinerer mine to uddannelser. Folk tror ellers nogle gange, at jeg arbejder med computere – dem vedjeg ellers ikke ret meget om.”


TÆT PÅ

FAMILIE I BALANCE

FAST FRIDAG SIKRER FAMILIENS OVERSKUDForestil dig, at du har en ekstra fridag om ugen – hver uge. Sådan er det for Karl Henrik og Karina Jørgensen. De har begge valgt at arbejde 30 timer om ugen for at få mere tid til familielivet.

Det er onsdag. Klokken er 18, og Karina Jørgensen kommer hjem efter en lang dag som skolelærer. Onsdag er nemlig hendes lange arbejdsdag. Men når hun

træder ind ad døren, er der handlet ind, ryddet op og aftensmaden står på bordet. Karinas mand, Karl Henrik Jørgensen, har haft god til at gøre det hele klar. Onsdag er hans fridag, hvor han kan slappe af i sin nedslidte ryg og være sammen med sønnen Mikkel Emil på ni.

Om fredagen er det Karinas tur til at holde fri. For hende handler fridagen meget om at have tid med deres søn.

Hun har det skidt med, at han skal gå i SFO hele eftermiddagen. Mens han er i skole, får hun ladet op, dyrket pilates og styr på hjemmet, inden weekenden melder sin ankomst.

”Det er en kæmpe gave, at vi har en ugentlig fridag hver. At det kan lade sig gøre, ” fortæller Karina.

Af Rebekka Torp Boileau og Christian Bruun | Foto: Johny Kristensen


Fridag sikrer ryggenKarl Henrik Jørgensen, 52 år, lærer.

”Jeg døjer med min ryg, så jeg har simpelthen behov for at have en dag, hvor jeg kan slappe af, lave lidt ekstra rygøvelser og gå ture.”

Vi elsker at være hjemmeMikkel Emil Jørgensen, 9 år, skoleelev.

”I min familie er vi hjemmedyr. Vi elsker at være hjemme sammen med hinanden. ”

Hellere fridag end stort husKarina Jørgensen, 39 år, lærer.

”Man hører om folk, som inden de dør ville ønske, at de havde haft mere tid med deres familie. Vi vil hellere have fri end at have et stort hus.”

u

”Ja, faktisk er det ren luksus,” tilfø-jer Karl Henrik.

Langt flere kvinder på deltidNæsten hver fjerde dansker var lige-som Karl Henrik og Karina Jørgen-sen på nedsat tid i 2014. Det er stadig kvinderne, der har besat langt de fleste deltidsjob. Sidste år var knap 35 pro-cent af kvinder i en deltidsstilling. For mændene var det 16 procent.

”Over de sidste 14 år har vi kunnet se en let stigning i antallet af dan-skere, der har deltidsjob. Det toppede omkring 2010 og er derefter faldet svagt igen, ” fortæller Trine P. Larsen, lektor og ph.d. hos Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisati-onsstudier (FAOS).

Den største stigning hos mændene skete imellem 2000 og 2014. Fra 10 til 16 procent.

”Deltidsjobs er en relativ udbredt ansættelsesform på det danske arbejdsmarked, hvor der især er tale om lange deltidsansættelser. Det bety-der, at deltidsjobbet ofte er på mere end 30 timer ugentligt, og det adskiller os fra en del andre europæiske lande,” fortæller Trine P. Larsen.

Årsagerne til, at mænd og kvinder går på deltid, er forskellige. Lidt over halvdelen af mændene kombinerer studier med et deltidsarbejde.

I 2013 var 30 procent af kvinderne på deltid på grund af personlige for-pligtelser eller familien, mens det kun er tilfældet for hver 10. mand. Det viser tal fra Danmarks Statistik og EuroStat.

Fuldtid er normenNår Karina torsdag eftermiddag pak-ker skoletasken sammen og råber god weekend til kollegerne, er hun klar over, at hun lægger et ekstra arbejds-pres på dem.

”Der er jo nogen, som så skal være der rigtig mange timer, når jeg har fri om fredagen,” siger Karina Jørgensen.

Alligevel oplever både hun og Karl Henrik, at kollegerne har stor respekt for deres beslutning og gerne vil hjælpe, så de kan være på nedsat tid.

”Folk kan sagtens forstå vores valg, og mange siger, at de ville ønske, de også kunne have det sådan. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det kan langt de fleste. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering,” siger Karl Henrik.

Og lige præcis det med at kende sine prioriteringer har været vigtigt for familien Jørgensen.

”Normen er, at man er på fuldtid. Så vi har valgt anderledes, fordi vi gerne vil være hjemme og have tid sam-men med Mikkel Emil. Det giver også overskud hos os, at vi har god tid til at

handle ind, vaske tøj og gøre rent. Det nyder vi, og det betyder, at vi har det mere afslappet i vores familie,” tilføjer han.

Selvom man er på nedsat tid, kan man stadig være ambitiøs.

”Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg er også ambitiøs, når jeg er der. Men jeg er også ambitiøs omkring mit familieliv,” fortæller Karina, som har været lærer i 11 år.

Mere legitimtHvert år bryder danskere i tusindtal sammen for det pres, de udsættes for i hverdagen, fx ved at blive sygemeldt med stress. Ofte skyldes det mang-lende balance i livet, hvor der er et for højt pres både i arbejdslivet og privat-livet.

”Det er blevet mere legitimt at tale om, at du for eksempel går på nedsat tid for at finde balancen. Meget mere end for blot to år siden, fordi det bliver debatteret. Samtidig beskæftiger flere og flere sig med, hvordan man finder balancen mellem arbejde og privat-liv,” fortæller Helle Rosdahl Lund, der er daglig leder af CBAF (Center for Balance mellem Arbejdsliv og Fami-lieliv).

Hun oplever en stigning i henven-delser fra folk, der ønsker at skrue ned for arbejdet i en periode for at få mere


Mere arbejdsglæde – mindre bekymring.Med Lønsikring kan du sikre dig op til 80 % af din nuværende løn, hvis du mister jobbet. Udover økonomisk tryghed får du også et skræddersyet vejledningsforløb af en professionel Job Coach, som hjælper dig hurtigt tilbage i job.

Når du har Lønsikring, får du også adgang til 3600 jobFIT, som kan styrke din faglige og personlige udvikling, så du får ny inspiration og glæde i dit arbejdsliv. Du får helt konkrete redskaber, både nårdu er i job, og hvis du bliver ledig.

Hør om alle fordelene ved Lønsikring, ring 7227 7227 alle hverdage 7-22.

Eller læs mere på krifa.dk/lonsikring

Lønsikringmere end økonomisk tryghed

pusterum på hjemmefronten.”Mange sætter fokus på, at de gerne vil have mere tid

med børnene, mens de er små, så de går på deltid. Det kræ-ver ofte nogle økonomiske valg. De bruger måske skoven mere end fitnesscentret, bor billigere i Udkantsdanmark i stedet for at bo dyrere i byen. Det er enormt vigtigt, at du finder ud af, hvad der skal prioriteres,” råder Helle Rosdahl Lund.

Deltid koster pengeHos familien Jørgensen ved man også, at overskuddet på familie-balancen ikke er gratis. Hver gang Karl Henrik eller Karina går hjemme, så koster det cirka 1000 kroner.

”Vi har selvfølgelig kigget på, hvad det koster. Og det er dyrt også på sigt, for vi kommer jo også til at mangle pengene i den anden ende, ”

fortæller Karina.Derfor var parret også et smut i banken, inden de gik på

deltid, for at undgå, at nogle af dem skulle arbejde, til de bliver 70. Det betyder, at parret nu lægger flere penge til

side til pension end normalt, men alligevel mangler de ikke noget.”For mange handler lykke om at have en masse materielle

goder. Vi sparer og sætter mere til side, men vi mangler ikke noget. Vi gør stort set, som vi har lyst. For os er det bare ikke vigtigt at tage på ski eller til Tenerife. Vi vil hellere være hjemme,” fortæller Karl Hen-rik Jørgensen og tilføjer, at økonomisk frihed i hverdagen er vigtigt. Selvom de er på deltid, behøver de ikke at vende hver mønt.

”Det er jo det med at finde ud af, hvad man virkelig har lyst til og sige: Jamen, så gør vi det.” siger Karina Jørgensen.

Giv plads til perioder på deltidFor mange danskere kører livet i højt tempo både derhjemme og på arbejdet. Det gør det svært at finde ro og plads til det hele. Derfor kan det være en god idé at skrue ned for arbejdet i en periode.

Christian Borrisholt Steen er politisk kon-sulent i Krifa. Til dagligt arbejder han med at undersøge og udfordre mulighederne for, at flere danskere kan finde balancen i deres arbejdsliv.

HVAD ER DIT GENERELLE INDTRYK AF DANSKERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV?”Mange har desværre svært ved at finde balancen. En undersøgelse, som YouGov har gennemført for Krifa, peger på, at mange danskere har problemer med at få det hele til at hænge sammen i hverdagen.

7 ud af 10 svarer, at de inden for det

seneste år har haft problemer med balan-cen. Af dem svarer næsten hver tredje, at de dagligt eller ugentligt har problemer. Vi må huske at stoppe op og finde løsninger.”

HVILKE LØSNINGER KUNNE MAN SÆTTE I SPIL? ”Man kunne sammen med familien over-veje muligheden for at tilrettelægge hver-dagen og økonomien sådan, at man i en periode kan skrue lidt ned for arbejdstiden.

Vi bør både som medarbejdere og ledere blive bedre til at finde mere fleksible måder at arbejde på. For eksempel som i Holland, hvor man typisk arbejder fire dage om ugen. Man skal rundtomkring på arbejdspladserne bliver bedre til at lave klare aftaler om, hvem der hjælper, når man føler sig presset af arbejdsopgaver, eller hvis man bliver syg.

DELTID I DK

SLET IKKE31%

VED IKKE 1%

I HØJ ELLER MEGET HØJ GRAD

19%

I MINDRE ELLERNOGEN GRAD

53%

Har du inden for det seneste år oplevet problemer med balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv?

Det koster cirka 1000 kroner, hver gang Karina eller Karl Henrik har en fridag hjemme. Men det er det hele værd, mener de.

Kæmper du med

balancen?Find gode råd på

arbejdslyst.dk

Kilde: YouGov for Krifa.


Mere arbejdsglæde – mindre bekymring.Med Lønsikring kan du sikre dig op til 80 % af din nuværende løn, hvis du mister jobbet. Udover økonomisk tryghed får du også et skræddersyet vejledningsforløb af en professionel Job Coach, som hjælper dig hurtigt tilbage i job.

Når du har Lønsikring, får du også adgang til 3600 jobFIT, som kan styrke din faglige og personlige udvikling, så du får ny inspiration og glæde i dit arbejdsliv. Du får helt konkrete redskaber, både nårdu er i job, og hvis du bliver ledig.

Hør om alle fordelene ved Lønsikring, ring 7227 7227 alle hverdage 7-22.

Eller læs mere på krifa.dk/lonsikring

Lønsikringmere end økonomisk tryghed


Vi ses til august!

Hilsen chefen

PÅ JOB, MENS ALLE ANDRE HOLDER FERIE

SÅDAN OVERLEVER DU

KAFFEPAUSEN PÅ JOB

OVERLEVELSESGUIDE Tekst: Rebekka Boileau, Christian Bruun og Anneline Højrup Illustration: Peter Pedersen

Vær en gavmild kollega

Giv is til hele afdelingen

(der er jo kun dig selv)

og hævd, at kollegerne

skylder, når de vender

tilbage fra ferie.

Vis overskud og overblikOverrask chefen og dine kolleger ved allerede nu at have booket årets julefrokost på Restaurant Noma.

UGE 1

UGE 2

UGE 3


Vis ambitionerIndtag chefens kontor og efterlad en række gule sedler med dine input til en ny ledelsesstrategi.

SelvledelseMød til direktørtid – der er alligevel ingen, som opdager det.

TrivselNår heden rammer,

så smid trøjen,

træk i et par

bermudashorts,

stik fødderne i en

balje koldt vand

under skrivebordet

og server dig selv

en farvestrålende

paraplydrink.

MotivationKøb en du-gør- det- skidegodt-gave til dig selv – betalt af firmaets gavekasse, naturligvis.

Undgå stressTag tidligt hjem – du har gjort det godt!

UGE 3

UGE 4


Se seks myter om

sundhed på jobbet

krifa.dk/myter

KORT NYT

SUNDHED Tekst: Lars Stig Madsen | Foto: iStock

50-75 %Så meget af kroppen består af vand.

Blandt andet i disse kropsdele:

SLUK TØRSTEN I VANDSådan lyder Sundhedsstyrelsens 7. kostråd. Og vandet skal være fra den kolde hane, fordi der er større risiko for ønskede stoffer i varmt-vandshanen. Kilde: Sundhedsstyrelsen

PSSSST … KAFFE TÆLLER OGSÅDin vægt i kilo x 40 ml. Sådan ser formlen ud, når du skal beregne dit daglige behov for væske. Fx 70 kg x 0,04 liter = 2,8 liter. Frugt og grønt er gode vandleve-randører, men pas på med alkohol, som er vand drivende. Til gengæld kan kaffe drikkere ånde lettet op. Ifølge Deutsche Gesellschaft für Ernährung kan man regne kaffen med i dagens væskemængde.Kilde: Helsenyt.com

SVØM, KNÆGT!Erik Clausen havde god grund til at smide sønnen ud på dybt vand i filmen ”Den store badedag”. Der er nemlig flere gode grunde til at tage en tur i havet.

1. Svømning er god konditionstræning.

2. Du kan svømme året rundt - ude og inde.

3. Svømning hjælper mod forhøjet blodtryk.

4. Når du svømmer, belaster du ikke dine led.

VANDvid Kroppen kan klare sig en

måned uden mad, men kun tre dage uden noget at drikke. Dyk med ned i

det livsvigtige vand

”Den eneste kur, der hjælper på alt, er saltvand

– sved, tårer og havet.

Karen Blixen, forfatter (1885-1962)

Knogler ca. 22 %

Blodet 95 %Leveren 73 %

Nyrerne 80 %

Huden 70 %

Lungerne 80 %

Hjertet 77 %

Hjerne 85 %

Kilde: Edensprings.dk


DET ER IKKE SLUT ENDNU

VI HAR MEGET MERE

VIND et Garmin Vivofit

fitnessarmbåndog mål din

sundhed

FÅ DET OPTIMALE UD AF DIN DAGmed Garmin Vivofit. Fitness armbåndet måler, hvor

langt du går, løber eller cykler, din kalorieforbrænding, motiverer dig til at nå dit mål og overvåger din søvn.

Armbåndet er vandtæt ned til 50 meter, og batteriet holder i mindst et år.

Du kan gemme dine resultater og udfordre andre på det gratis online community Garmin Connect.

For at deltage i konkurrencen skal du sende et par linjer om, hvad god arbejdslyst er for dig. Send dit svar til [email protected] senest den 31. juli 2015. Skriv konkurrence i emnefeltet. Vinderen får direkte besked. I næste magasin vil vi samle jeres svar – og vise danskernes gode arbejdslyst.

Garmin Vivofit med tre ekstra remme i sort, grå og rød (værdi i alt: 1100 kr.)

#GODARBEJDSLYSTVis din arbejdslyst frem. Del de gode øjeblikke fra jobbet på Instagram, Twitter og Facebook.

NÆSTE MAGASINMagasinet God Arbejdslyst udkommer igen til oktober, hvor vi glæder os til at vise dig endnu mere af det gode arbejdsliv!

VI SES PÅ ARBEJDSLYST.DK

Inspiration, motivation og værktøjer til det bedste arbejdsliv.

Du får det hele på vores site om arbejdsglæde: arbejdslyst.dk. Få blandt andet fem tips til, hvordan du får mere glæde på jobbet.

godarbejdslystMAGASINET

UDGIVET AF KRIFA Forår 2015

Blå blink på havet

På job med Thyborøns

sejeste dreamteam

Du er kun

skridt fra SUCCES

Lene Espersen

hendes søstre

om karrierevalg og

søskendesammenhold

Jonatan SpangKomikeren om sceneskræk,

arbejdsforelskelse

og skammen over

at tjene (mange) penge64 sider, der giver dig lyst til at gå på

job

+7

1. Ros en kollega – enten

personligt eller på skrift

2. Hent en kop kaffe eller et glas

vand til en kollega

3. Del ud af hjemmebag

4. Spørg til din kollega - gerne

om noget personligt,

der ikke omhandler

arbejdspladsen

5. Del noget sjovt - for

eksempel en anekdote

eller et videoklip

6. Giv en kollega en

kompliment

7. Husk at hilse - smil, og sig ”hej”,

”godmorgen” og ”farvel”

8. Spørg din kollega om hjælp

9. Tilbyd din kollega at hjælpe

10. Foreslå, at I går en tur rundt i

huset eller trækker noget luft

11. Gør noget spontant

12. Sig noget positivt om

arbejdspladsen

13. Send blomster til en, der har

det svært

14. Del et tip - for eksempel om

en god restaurant

15. Arrangér noget uden for

arbejdspladsen

16. Opfordr til et fælles projekt

- for eksempel at I husker

hinanden på at hæve bordene

hver dag

17. Løs et problem

18. Vær høflig – hold for eksempel

døren for en kollega

19. Del det aflagte – inden du

smider noget ud, så spørg dine

kollegaer, om de kan bruge det

20. Start et

velgørenhedsprojekt - saml

for eksempel brugte

kuglepenne til afrikanske

skolebørn

21. Tilbyd et lift

GLÆD EN KOLLEGA HVER DAG I EN MÅNED

God arbejdslyst er noget, vi gør for hinanden.

Spred arbejdsglæde på dit job

med 21 gode gerninger.

Kryds af hver dag, og få gladere kollegaer.

Vi har lavet et

magasin til dig – proppet med

god arbejdslyst. Find mere

inspiration på arbejdslyst.dk

god arbejdslyst april15

Documents