Chefkonsulent Leif Knudsen

Gødskning efter Yara-N-Sensor

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Støttet af Fødevare-ministeriets

innovationsmidler

Ideen er åbenlys!

Yara-N-Sensor anvendt i projektet i Nordjylland

Hvad ved vi om teknologien!

Lille merudbytte – svært at vise i forsøg

Sensoren er god til at måle forskelle i biomasse

Usikkerhed fra RVI-måling til gødningstildeling

Teknisk og brugervenligt system

Der findes andre N-sensorer, som virker efter samme princip

Sensorer er gode til at måle optagelsen – også i raps om efteråret

Oversigten, 2012 s. 258

Formålet med projektet:

Potentialet i at forbedre gødskningspraksis

Variationen i N-behov mellem og i marker

Udbytteeffekten i at anvende Yara-N-Sensor

Miljøeffekten af anvendelse af Yara-N-Sensor

At optimere algoritmerne i Yara-N-Sensor

Kan sensoren bruges til at korrigere for de forskelle,som opstår i variation af N-tildeling som følge af for-skellige beholdere, forsuring, separering mv. på større husdyrbrug

Eksisterende gødskningspraksisP

lan

lag

t –

tilf

ørt

, kg

N/h

a Tab på 800 ha:2008: 142.411 kr.2009: 61.502 kr.

Andel af areal

Storskala-forsøg

Stribe-forsøg Miljø-

forsøg

Storskala forsøg

Striber50-200 N

Miljøforsøg

År Ensartet Sensor Merud-bytte

Hkg/ha2008 79,2 79,2 0,02009 82,9 82,5 -0,4

Resultatet af storskalaforsøg

Algoritme anvendt baseret på sensor og EM-38

For lille korrektion for sensormåling

Spredningen mellem marker: 15 kg N/haSpredningen indenfor marken: 15-55 kg N/ha

Tidspunkt Gødningstilførsel GødningstilførselForfrugt: Korn VinterrapsVed vækstsæsonens begyndelse (primo marts)

30 kg N i handelsgødning + 20 kg svovl

30 kg N i handelsgødning + 20 kg svovl

Fra primo marts til 20. april)

120-140 kg total-kvælstof i gylle

100-120 kg total-kvælstof i gylle

Medio maj (st. 32-34) Omfordeling af restkvote efter Yara-N-sensor

Omfordeling af restkvote efter Yara-N-sensor

Forslag til algoritme til omfordeling af sidste 30-50 kg kvælstof pr. ha

Konklusion

Stor potentiel gevinst ved at tilrette gødningsplan

Potentiel gevinst på 130 kr. pr. ha ved graduering

Optimale algoritme er ikke entydig mellem årene

Nødvendigt at tage hensyn til stor JB-variation

Gevinsten er vanskelig at bevise i forsøg

Udvaskningen af N kan reduceres 1-2 kg N pr. ha