graagaasen nr. 3-2010

13

Upload: poulreib

Post on 18-Nov-2014

137 views

Category:

Documents


16 download

TRANSCRIPT

Page 1: Graagaasen Nr. 3-2010
Page 2: Graagaasen Nr. 3-2010

Foredrag Som vi tidligere har omtalt, vil vore foredrag fra og med efteråret 2010 finde sted i

Vanløse Kulturhus.

Efterårets datoer er som følger: 6/10 – 17/11 – 8/12.

Telefonnumre: Erik Larsen 43645706

Finn Jensen 39564281

Niels Mathiassen 44483387

Pamela Bartholomeusz 36705178 Mobil 24824345

Poul Reib 41248864

Tage Stampe 45888290

Jan Nielsen 44840114

Poul Reib Mobil 41248864

Erik Larsen Mobil 60640293 KUN MORGEN v/ TURE

Seniorudvalget arrangerer årligt ca. 20 fugleture og 6 foredrag, fortrinsvis for DOF´s ældre medlemmer. På vore ture har fuglene højeste prioritet. Vi lægger også vægt på et godt socialt samvær og nyder i øvrigt årets gang i naturen. Giv venligst besked om eventuel adresseændring og såfremt du ikke ønsker bladet tilsendt til [email protected] Du kan også bestille bladet på samme mail - adresse.

Page 3: Graagaasen Nr. 3-2010

HER KAN DU SKRIVE OM FUGLEOPLEVELSER,

REJSER, TURFORSLAG, RIS/ROS O.M.A. KOM UD AF

BUSKEN. VI HAR BRUG FOR DINE BIDRAG FOR AT

SKABE VARIATION I BLADET!

Skåneturen 9-11. februar 2010 1. dag Vejrmelding – mellem 2-4 grader frost, stille og overskyet 35 ivrige og forventningsfulde grågæs trodsede vintervejr samt tidlig vækning og mødte op til tiden. Afgang kl. 2 minutter over 7. Godt nok imponerende. Tage bød som vanligt velkommen og Finn arrangerede turens konkurrence med højeste antal arter set, med start efter broen. Vi kørte direkte mod Tosteberga igennem et snedækket landskab. Over Linderødåsen var alle træer dækket med kraftig rimfrost som var et herligt syn. Fine oplevelser med ravne, glenter ved et ådsel, sang- og knopsvaner samt nogle havørne længere borte.

Derefter kørte vi til Landøen, hvor vi blandt andet så lille skallesluger, 6-7 havørne, bjergænder, toppet lappedykker, taffel- og troldænder. Herefter en tiltrængt frokost suppleret med Lillians rundhåndede udskænkninger. Næste destination var nyt for alle. Gropahålet ved Helgeåens udløb. Her oplevede vi pragtfulde havlitter, bjergænder og så det smukke åbne hav. Derefter fortsatte vi gennem de storslåede

Page 4: Graagaasen Nr. 3-2010

Brøsarp bakker til Havæng helt ude ved kysten, hvor der var masser af sne, men kun få fugle. Vi trøstede os med kaffe og Irenes hjemmebagte kringle, hvorefter turen gik til vandrehjemmet i Tranås med afslapning, spisning og hyggeligt socialt samvær. 2. dag Vejrmelding - overskyet, 1 grads frost og let vind. På vej mod Øved kloster havde vi en fin oplevelse med en glente, musvåger og krager, der var oppe at slås om et kadaver. Desuden havde Jette fødselsdag og det blev tilbørligt fejret med fødselsdagssang med Finn som forsanger. Jette lovede at give en lille en senere! Fremme ved klosteret havde vi flere vandstære, spætmejse og flere småfugle. Det var en fornøjelse at iagttage vandstærene der badede ivrigt i det kolde vand, for bagefter at hoppe op på sneen, hvor de var nemme at følge. De næste par timer kørte vi så videre igennem det smukke, svenske vinterlandskab Det var som at køre igennem et drømmeland, ingen andre end os og hvor det var svært at skelne konturerne. Først mod Vombsøen hvor der blev nok så friskt meldt om 3 havørne ude på isen, men efterhånden som vi kom nærmere, viste det sig, at den ene havde en rød hue på!! Konklusionen blev, at det var 2 fiskere med en kasse!! Dernæst Krankesøen hvor alt var tilfrosset, med fine skægmejser og en stor tornskade. Turen fortsatte via Vombs enge med grågæs, Ilstorp enge, Søvde og Snogeholmssøen, hvor vi fik frokost i det pragtfulde hvide landskab krydret med fine silkehaler.

De havde lovet sne og det fik vi så sandelig at mærke, da himmel og jord pludselig stod i et med kraftig snefald, blæst og ringe sigtbarhed. Det var nok værst for vor chauffør, men han kørte os sikkert hjem trods den efterhånden dybe sne. Atter en fin aften, hvor det sociale sammenhold stod sin prøve med sang og diverse indslag som underholdning.

3. dag Vejrmelding - 5 graders frost, stille med solglimt Turen gik til Fyledalen fra syd via Høgestad. Vi gik en rigtig lang tur via Lyckås helt til teglværket. Tage blev langt efter, men dukkede så heldigvis op ved godt mod.

Page 5: Graagaasen Nr. 3-2010

På turen havde vi nogle fantastiske rovfugleoplevelser både med hav- og kongeørne med nogle af dem rigtig tæt på. Herligt! Ellers blev turen krydret med en fin sortspætte på 50 meters afstand der helt uforstyrret hakkede løs på barken, så alle der havde lyst kunne nyde synet med 30 gange forstørrelse. Flere musvåger, bl.a. børringevågen samt flere rådyr gjorde turen

fuldendt. Så gjorde det godt med kaffe og mere af Irenes dejlige kage. Flere var heldige at snakke med ørnevagten, der kunne fortælle mange interessante historier om ørnene og området. Han havde vogtet ørnene igennem 20 år i Fyledalen og efter at han blev pensioneret, er han der hver eneste dag! Der har ynglet havørn siden 1989, men sikkert tidligere. Han havde ingen myndighed, men han forstod at påvirke en gennem sin rolige og professionelle facon. Helt igennem en imponerende naturbeskyttelse. I kontrast hertil fortalte han, at ørnevagten i Eriksdal var meget streng. Turen sluttede i Ystad havn (verdens ende) og senere lystbådehavnen. Vi havde fine oplevelser med 5 nye arter, fine havlitter der fløj op og lod sig falde pladask i vandet et øjeblik senere. Engpiber der blev studeret minutiøst, tårnfalk, bjergænder og gulspurve m.m. En fin kontrast til de tidligere rovfugleobservationer.

Herfra gik turen hjemover via Næsbyholm og Børringe. Der blev i alt observeret 68 arter, og Jette vandt konkurrencen. Atter var vi tilbage efter en fortræffelig tur med vor dygtige chauffør Peter og hans nye 3 mio. kr. bus (luksuriøst), som han med sikker hånd styrede igennem adskillige snedriver på mindre veje. Turen var godt guidet af vor ligeledes fortræffelige leder Erik, mens alle andre

ledere gjorde deres absolut bedste for at underholde os, og det takker vi for. Ja en varm tak til hele selskabet for en dejlig og minderig tur.

Niels Paludan.

Page 6: Graagaasen Nr. 3-2010

Seniorudvalget Af hensyn til såvel nye- som gamle medlemmer følger en lille beskrivelse af de enkelte udvalgsmedlemmers arbejdsopgaver:

Pamela Bartholomeusz modtagerer tilmeldinger til endagsture i privatbiler. Pamela bliver et endnu gladere menneske, hvis du ikke ringer og tilmelder dig i sidste øjeblik. Desuden er Pamela jo den fremragende værtinde ved vores afslutningsfest i juni måned (Gud ved hvor længe, hun orker at blive ved!) Reserveturleder.

Tage Stampe Er turleder og passer mikrofonen det meste af tiden på vore busture. Hans velkomster er legendariske, hans vittigheder er berygtede! Desuden sørger Tage sammen med Finn for at skaffe foredragsholdere til vore populære foredragseftermiddage i vinterhalvåret. Finn Jensen Er turleder og sørger på busturene blandt andet for at holde deltagerne underrettet om ”siden sidst”, livet i Utterslev Mose og biernes trivsel.. Desuden er han sammen med Tage ansvarlig for vore foredrag. Erik Larsen Turleder og yderst kapabel kortlæser, som næsten altid finder vej – dog ikke nødvendigvis den korteste. Finpolerer programmet for vore ture.

Jan Nielsen Er turleder og helt klart vores fuglestemmeekspert – jo længere væk fuglen befinder sig, jo bedre! Er desuden den ene af vore to repræsentanter ved Repræsentantskabsmøderne.

Page 7: Graagaasen Nr. 3-2010

Niels Mathiassen Er vores kompetente kasserer. Han kender forskel på debet og kredit og sørger for, at folk får penge tilbage fra ture, som de har meldt afbud til. Bestyrer også kaffekassen ved vores foredrag. Reserveturleder. Poul Reib Er redaktør af ”Grågåsen” samt planlægger af især vore flerdagsture. Sørger desuden for at føre tilmeldingslister til alle busture.

Buskmandens Ur Er I blevet trætte af at stå og fryse under Fiskebækbroen, på Mathildebroen eller andre lokaliteter, og spejde forgæves efter den isfugl, som skulle være der? Så er der også den mulighed at tage en tur i Zoologisk Have og se på isfuglens australske slægtning, latterfuglen. Der bor et par i en voliere ud mod Nordre Fasanvej. Navnet har den fået, fordi dens gennemtrængende stemme lyder som vildt støjende latter. Det er noget, der virkelig kan få folk til at stoppe op. Latterfuglen er den største af alle arterne inden for isfugle, idet den måler 45 cm. Den har også farvestrålende, metalglinsende fjerdragt. Den er en skov-isfugl, det vil sige, den fanger sin føde ikke i vandløb, men på jorden, på isfugles styrtdykkende maner. Den æder især slanger, firben, øgler, mus og småfugle. Latterfuglen hører hjemme i det sydlige og østlige Australien, hvor man af og til i skovene hører dens latterbrøl. "Buskmandens Ur", bliver den også kaldt. Fuglene går nemlig i gang med deres skræppen på sovepladserne lige efter solnedgang, og de begynder igen, præcis når solen står op. Det er ikke sært, at denne mærkværdige fugl har givet anledning til et væld af sagn og myter. Ifølge en af disse var det Guden Bayam, der beordrede fuglen til at lade sin latter lyde, da solen første gang stod op over jorden, for at menneskene ikke skulle gå glip af at se det. En anden legende fortæller, at latterfuglens morgenkald er et tegn til himmelfolket om at tænde den ild, der skal lyse og varme jorden op om dagen. Det er forbudt at efterligne latterfuglens kald; man risikerer at blive straffet af himmelfolket med evigt mørke.

Page 8: Graagaasen Nr. 3-2010

Latterfuglen hedder Kookaburra på australsk. Det stammer fra det aborigine sprog Wiradhuri, og er et lydefterlignende ord. Kookaburra bruges for resten på australsk engelsk også som navn på en sladderspalte i en avis. I Healesville Sanctuary i delstaten Victoria arbejdes der med beskyttelse af truede arter. Mange fugle holdes i store volierer, som man må gå ind i, og som i virkeligheden er et stykke natur med højt gitter om. Latterfuglene finder man dog ikke i voliererne. De holder derimod ganske frivilligt til i træerne uden for, og virker ikke særlig sky, men giver gavmildt deres overdådigt støjende opvisninger.

Liselotte Tvede

v/ Ebbe. S. Sørensen – I UDDRAG

Efter devisen ”Når enden er god, er alting godt” må 2010’s første onsdagstur – 6. januar til Amager – karakteriseres som prima. Turen sluttede på Amager Kystvej ved DSB remisen, og her fandt vi indtil flere mosehornugler. Turen foregik i øvrigt i og ved Kongelunden. Vi startede med en natugle, to uglearter på samme tur! I Kongelundens gran- og lærketræer var der liv af fuglekonge, stillits, grønsisken, kvækerfinke, lille korsnæb med mere. I rørene ved pumpehuset havde vi skægmejse og en adstadigt flyvende rørdrum kom forbi. Uden for diget lå bl.a. sangsvane, ske- og knarand. Det blev til 49 arter og de 27 deltagere fik en dag med let frost, svag østlig vind og sandelig sol ind imellem.

Page 9: Graagaasen Nr. 3-2010

Den 20. januar var ”Trekanten” fyldt til bristepunktet, da Tage Stampe holdt foredrag om Bulgarien, Polen og Rumænien. Tage fortalte med stor entusiasme og med megen humor om disse interessante lande, hvor fattigdommen stadigvæk er stor, og hvor naturen ikke altid ser lige ”friseret” ud med affald læsset af alle mulige og umulige steder. Der blev vist en længere række billeder af meget afvekslende karakter. Der var især mange billeder af lokalbefolkningen, gammeldags hestevogne, og elendige hunde, som går for lud og koldt vand. Desuden naturligvis nogle flotte billeder af de lokale fugle bl.a. mange hejrer,

ellekrager og sydlige blåhalse. En meget flot eftermiddag (Poul R.) Den 27. januar var Kong Vinter stadig aktiv, og det fik indflydelse på turen til Rådmandshaven/Karrebæksminde/Enø. Vi havde fint vintervejr ved Susåen og fik set op til 4 vandstære, masser af store skalleslugere, gråænder og lillelappedykker. Men ved Enø blæste og sneede det så meget, at vi måtte opgive en gåtur, men det var et fantastisk natursceneri, med is så

langt øjet rakte. Ved Karrebæksminde var der våger med blishøns, hvinænder osv og vi så også havørn og en blå kærhøg. Vi forsøgte at finde isfugl ved Holløse Mølle, men vejene var nærmest spærrede, og vi turde ikke køre mere ad små veje, for det sneede voldsomt med snedriver. På markerne sås dog i glimt sangsvaner, canadagæs, grågæs og agerhøns. Vi stoppede ved Kongskilde fritidsgård, hvor et tidligere besøg hos Enøbageren gav basser til alle, og så gik det ellers hjemad! Vi nåede dog at se 48 arter. (Erik L.) Cirka 100 seniorer havde den 17. februar midt i sne og kulde lyst til at tage med Svend Petterson til Antarktis. Svend havde sammen med sin hustru i november 2008 været med DOF til ”pingvinland”. Turen var startet i Argentina i nærheden af Buenos Aires, gik derefter til Falklandsøerne, South Georgia og videre til den Antarktiske halvø, og derfra retur til Ushuaia, Argentinas sydligste by.

I alle de nævnte områder havde Svend/Lis taget flotte billeder, såvel til lands som til vands bl.a. af imponerende isbjerge. Vi så billeder af sæler, søelefanter og flere slags hvaler. Og så var der alle fuglene: 8 arter pingviner havde turen budt på, fle4st af den distingverede kongepingvin og den hyggelige gentoo. Men også adelie, hagerems, macaroni, springer og magellan samt et par kejserpingviner var blevet set.

Vi så fotos fra en koloni med 120.000 sortbrynede albatrosser og af andre godbidder var der magellanbekkasin, dampskibsand, pomeransfugl, karakara og flere arter petreller. Flotteste fugl havde man dog fået i en nationalpark ved Ushuaia: en magellanspætte. Det var en

Page 10: Graagaasen Nr. 3-2010

interessant eftermiddag med en veloplagt Svend – godt bistået af hans kone Lis. Vi kunne høre og se, at begge havde fået noget for de 67.000 kr., som turen havde kostet pr. næse, Busturen til Tystrup-Bavelse den 24. februar blev ændret, da søerne ligesom Sjællands øvrige søer var helt tilfrosne. Meget fornuftigt blev turen af lederne ændret til Køge havn

(lystbådehavn – havnekaj – sydstrand) – Rødvig havn – Præstø Fed. I lystbådehavnen fik vi skærpiber, og i det åbne vand ved såvel Køge som Rødvig havn var der masser af skalleslugere (stor, lille, toppet) og ænder bl.a. bjergænder. Ved Rødvig endvidere sortand og havlit. På markerne undervejs så vi sangsvaner, agerhøns og grå- og sædgæs. I fedskoven fandt vi lille korsnæb, kvækerfinke,

halemejse m.m. På hjemvejen, netop som Fedet blev forladt, dukkede en rød glente op lige foran bussen.

I dagens løb vankede der ”øjenåbnere”, dels fra Jette (vinder af Skåneturens gættekonkurrence) og dels fra Anny, som nys har passeret de 80 – til lykke. 51 arter og Arne fra Vallensbæk sørgede for god og forsvarlig kørsel, selv om mange veje kun var sneryddet i et spor. På grund af vinteren blev et turmål nok en gang ændret, idet turen 10. marts i stedet for det annoncerede gik til Helsingør (Kronborg), Gilleleje havn, Gilbjerg hoved. Vejret var råkoldt og gråt, ikke antydning af sol, så dagen forekom til tider meget grå. Vi var 50 deltagere og fik 40 arter. Ved Kronborg bl.a. stær, i Gilleleje snespurv (3 stk.) og bjergand, og ved Gilbjerg Hoved sortand, ride og rødstrubet lom ude i det fjerne. Men det var så absolut mågerne /sølv, hætte og svartbag/ der dominerede dagen.

Ved sæsonens sidste foredrag ( I øvrigt sidste foredrag hos Miljøkontrollen) den 17. marts inviterede ”Poul og Ida Tours” på tur til Island. 85 seniorer var parate til at tage med. Fra Keflavik tog vi rundt på Reykjanes med udsigt til Eldey, der rummer en stor sulekoloni. Så gik turen til Snefællsnes med de imponerende basaltklipper ved Arnarstapi, så sydpå gennem Reykjavik, hvor søen Tjärnan har ynglende sangsvaner og havterner.

Page 11: Graagaasen Nr. 3-2010

Nu gik turen mod øst ad Ringvej 1, dog med en afstikker til det naturskønne område Lannmannalaugar – en drøm for naturelskere. Videre gik det forbi de pittoreske vandfald Seljalandsfoss og Skogafoss og den sorte lava ved Vik til Vatnajökull – kampestor bræ – med Skaftafell naturpark og vandfaldet Svartifoss. Ved sandområdet Breidarmerkursandur boltrede glubske kjover sig. Inden tilbageturen tog vi en sviptur til øen Ingolfshöfdi, et paradis for lunder. Vi så flotte fotos af nogle af Islands ca. 75 fuglearter bl.a. karakterfuglene snespurv og vindrossel – endvidere nogle flotte odinshaner. Vi så også flotte blomster bl.a. nogle orkideer, og nogle herlige islandske heste (Island har ca. 60.000 heste). PS: Det stednavn Poul kviede sig ved at sige var

KIRKJUBÆJARKLAUSTUR. Her havde jeg i 1999 i en mindre sø en rødstrubet lom-familie. (Ebbe)

Ture

Kontaktperson Poul Reib tlf. 41248864/e-mail [email protected] Turledere Jan Nielsen – Finn Jensen – Erik Larsen og Tage Stampe. Mølleåen On 12/5 kl. 7-15. Mødested Farum Station v. Billetlugen. Længere gåtur langs Mølleåen. Forårets fugle. Lejodde – Borreby On 26/5 kl. 7-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Solrød). Indbetal kr. 210.- på giro 6-007-2035 DOF København senest den 1/5. Maksimum 40 deltagere. Vadefugle og vandfugle samt antagelig en del rovfugle.

Sæsonafslutning hos Pamela og Finn On 16/6 kl. 8-18. Bustur fra Ballerup Station (ingen opsamling). Indbetal kr. 260.- på giro 6-007-2035 DOF København senest den 1/6. Maksimum 40 deltagere. Prisen inkluderer bus og middag. Drikkevarer medbringes. Forhåbentlig længere tur gennem Ramsødalen, hvor vi lytter til forårets fuglesang (evtl. ændring hvis der er oversvømmet).

Page 12: Graagaasen Nr. 3-2010

Staunings Ø On 28/7 kl. 8 – 13. P-pladsen ved Jersie Strandpark. Vi forventer mange vadere og andefugle.

Lejodde-Borreby On 11/8 kl. 7-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Solrød). Indbetal kr. 200.- på giro 6-007-2035 DOF København senest den 1/8. Maksimum 40 deltagere. Vadere og rovfugle kan forventes i pæne mængder. Ølsemagle Revle On 25/8 kl. 8 – 14. Kiosken ved dæmningen. Masser af vadefugle. Betalinger for seniorture foregår udelukkende pr. giro eller bank (ved bankoverførsel reg.nr. 9541) 6-007-2035 DOF-København, Seniorudvalget, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V. Eventuel framelding til endagsbusture må finde sted senest onsdag før turens afholdelse. Det indbetalte beløb returneres, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 20.-/pers. BEMÆRK: VI SENDER INGEN BEKRÆFTELSE PÅ ENDAGSBUSTURE. DU ER PÅ LISTEN, HVIS IKKE DU HØRER FRA OS. PÅ FLERDAGSBUSTURE SENDER VI BEKRÆFTELSE PÅ DIN TILMELDING.

Redaktion: Poul Reib/ e-mail [email protected] www.poulreib.dk

Fotos: Tage Stampe/ Poul Reib Fotos i kronologisk orden: Løvsanger – Lille Skallesluger – Gropahålet – Spætmejse – Skægmejse – Havørn – Rådyr – Stor Skallesluger – Seniorudvalget – Stillits – Tophejre – Ellekrage – Stor Skallesluger – Sangsvaner – Islandske Heste – Storkjove.

Page 13: Graagaasen Nr. 3-2010