grontmij a/srs.viewer.dkplan.niras.dk/media/1071/teknisk-notat-grontmij_2012-vurdering-af...d +45...

D +45 8220 3554 · M +45 2723 3554 · E [email protected] · Teknisk Notat Grontmij - Vurdering af råstofforbrug 2013-37.docx

Grontmij A/S

Skibhusvej 52 A

5000 Odense

Danmark

T +45 8220 3500

F +45 8220 3501

www.grontmij.dk

CVR-nr. 48233511

Teknisk notat

Indhold 1 Indledning 2

2 Sammenfatning 2

3 Metodetilgang 4

3.1 Modelopsætning 4

3.2 Råstoføkonomi og forbrug 6

3.3 Råstofforbrug 6

3.4 Vurdering af fremtidig vækst og befolkningstal 8

3.4.1 Modelopsætning i forhold til regional økonomi 9

3.5 Usikkerheder 9

4 Råstofforbrug 10

4.1 Danmark 10

4.1.1 Historisk indvinding og forbrug i perioden 1980-2011 10

4.2 Sjælland 14

4.3 Sammenhæng mellem indvinding, forbrug og demografi 16

5 Opstilling af scenarie for fremtidigt råstofforbrug 19

5.1.1 Forventede vækstscenarier 19

5.1.2 Forventet befolkningsudvikling 20

5.1.3 Forventede byggeri- og anlægsinvesteringer 20

5.1.4 Fremtidig indvinding på land på Sjælland 21

6 Øvrige faktorer med betydning for råstofforbruget 22

7 Fremtidig råstofindvinding og perspektiver 23

7.1 Fremtidig råstofindvinding på Sjælland 23

7.2 Perspektiver til Forslag til Region Sjællands Råstofplan 2012-2023 24

8 Referencer 27

Vurdering af råstofforbrug i perioden 2013-2037 for Region Sjælland

Projekt: 30.5403.81 10. december 2012

Udarbejdet : Jakob Qvortrup Christensen

Kontrolleret : Anna Glarbo Tvedegaard de Vos

Vedlagt :

Side 2

o:\råstof og §52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 2012\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug 2013-37.docxGrontmij A/S

1 INDLEDNING

Region Sjælland har bedt Grontmij om at udarbejde en vurdering af forventet råstofforbrug for perioden 2013-2037. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med høring af forslag til Råstofplan 2012-2023 er rejst kritik til den metode der er anvendt til udregning af det fremtidige forventede forbrug samt ressourceopgørelse i de udlagte grave-områder. På baggrund af det forventede råstofforbrug, er der foretaget en perspektivering i forhold til Region Sjællands forslag til råstofplan. Forecast af forventet råstofforbrug er udbredt udenfor Danmark, hvor de jævnligt udarbejdes for såvel korte som lange perioder. Forecastet er baseret på forbruget af materialer indenfor byggeri- og an-lægssektoren, dvs. sand, grus og sten som anvendes til bl.a. tilslag i beton, stabilgrus og bundsikring til vejanlæg, asfalt samt fyldsand i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Desuden er der medtaget knust granit og andre materialer, som moræneler, da disse også anvendes til førnævnte formål el-ler erstatter f.eks. anvendelsen af fyldsand og bundsikring. Derimod er bl.a. kalk, skaller, ekspanderende ler og ler til tegl ikke medtaget, da de oftest har en anden anvendelse. Kvartssand er endvidere også ude-ladt, selvom det kan anvendes som tilslag i beton. Dette skyldes at sand, sten og grus som anvendes som tilslag i beton kan indberettes specifikt på det skema som råstofindvinderen årligt indberetter til Danmarks Statistik. Teknisk set kan sandet have samme kvalitet, men anvendelsen angives for-skelligt på indberetningsskemaet. Grundlaget for beskrivelsen af det fremtidige forbrug er den sammenhæng, der ses mellem et lands økonomi og økonomiske udvikling og anvendelse af råstoffer. Det er også denne sammenhæng, der er grundlaget i de forecasts, der jævnligt publiceres.

2 SAMMENFATNING

Indvindingen af råstoffer på land indenfor Region Sjælland varierer fra år til år. Således blev den maksimale indvinding i perioden 1989-2011 registreret i 2006 med 7,74 mil. m3, mens den mindste indvinding på 3,32 mil. m3 blev registreret i 1993. Hvor mange råstoffer der indvindes afhænger meget stærkt af de investerin-ger der foretages i byggeri og anlæg, dvs. hvor mange bygninger, vejanlæg og andre anlægsprojekter der bygges. Investeringerne i byggeri og anlæg hænger sammen med den økonomiske udvikling i samfundet, herunder øko-nomisk vækst og generelle indkomst. Således vil stigende vækst betyde sti-gende investeringer i byggeri og anlæg og derigennem et stigende forbrug af råstoffer, men en generelt højere indkomst vil også betyde generelt flere in-vesteringer.

Side 3


På grundlag af sammenhængen mellem økonomisk vækst og investeringer samt sammenhængen mellem investeringer og råstofforbruget, er der opsat en model som kan beskrive hvor mange råstoffer der forventes at skulle ind-vindes på land indenfor Region Sjælland i perioden 2012-2037. Den primære kilde til råstoffer til byggeri- og anlæg er råstoffer indvundet på land, dvs. i grusgrave. Således udgør indvindingen af råstoffer på land ca. 66 % af det samlede forbrug af råstoffer der anvendes i Danmark. De øvrige kil-der til råstoffer er indvinding af råstoffer fra havet (18 %), import fra udlandet (5 %) og genbrug af bygningsmaterialer samt andre anlæg (11 %). I Dan-mark genanvendes op imod 96 % af alt affald fra byggeri- og anlægssekto-ren. Råstoffer transporteres generelt over kortere afstand på grund af deres store volumen og lave værdi. Transportomkostningerne udgør derfor en betydelig del af prisen på råstoffer. Situationen er dog noget anderledes på Sjælland end i resten af landet fordi Københavnsområdet og Nordsjælland generelt er underforsynet med råstoffer. Der sker derfor en meget stor grad af transport af råstoffer fra de store graveområder på Sjælland, dvs. fra Roskilde, Sorø og Kalundborg til København og Nordsjælland. Igennem de seneste 20 år er denne tendens blevet mere tydelig. Dette ses ved, at indvindingen af råstoffer på land indenfor Region Sjælland i 2011 ud-gjorde omkring 70 % af den samlede indvinding af råstoffer på land og ind-skibning af råstoffer fra havet på Sjælland. I starten af 1990’erne udgjorde indvindingen af råstoffer på land indenfor Region Sjælland kun 60 % af den samlede indvinding og indskibning af råstoffer på Sjælland. Af den landbase-rede råstofindvinding udgjorde indvindingen indenfor Region Sjælland ca. 77,7 % af den samlede landindvinding på Sjælland. På grundlag af sammenhængen mellem økonomisk vækst og investeringer samt sammenhængen mellem investeringer og råstofforbruget er den forven-tede råstofindvinding for perioderne 2012-2023 og 2024-2037 beregnet. Det-te er gjort på grundlag af den regionale økonomiske model, SAM-K/LINE, som tager udgangspunkt i regerings 2020-plan og finansministeriets progno-se for udviklingen i økonomien frem til 2050 (ADAM modellen). Det er beregnet, at der på land indenfor Region Sjælland i perioden 2012-23 skal indvindes ca. 80 mil. m3 og i perioden 2024-37 yderligere ca. 109 mil m3. Med et forventet udlæg af graveområder med sand, sten og grus i Forslag til Råstofplan 2012-23 på ca. 208 mil. m3, forventes den udlagte ressource i graveområderne kun at kunne dække til ca. 26 år med det forventede gen-nemsnitlige forbrug. Der er dog en stor usikkerhed i beregning af restressourcen i de udlagte gra-veområder. Dette skyldes at der bl.a. findes en lang række arealbegræns-ninger som forhindrer råstofindvinding og at en større eller mindre del af for-råstofforekomsten kan være for finkornet. Restressourceopgørelsen er derfor med stor sikkerhed overestimeret og det vurderes at op imod 20 % af rest-ressourcen ikke kan anvendes.

Side 4


De 20 % opfattes dog som konservativt og som lavt sat. Ved at nedskrive restressourcen med 20 % ses effekten af en ressourcenedskrivning. Der er således en stor risiko for at udlæggene i forslag til råstofplan 2012-23 reelt kun kan dække 21-22 år. Den forventede indvinding på land er beregnet til at udgøre 3,8 m³/indb./år for hele Sjælland i perioden 2012-2037.

3 METODETILGANG

Sammenhængen mellem forbruget af råstoffer og et lands økonomi er be-skrevet af bl.a. Jaeger /1/, Menegaki og Kaliampakos /2/ samt Koziol, Kawa-lec og Kabzinski /3/. Således er der beskrevet en sammenhæng mellem forbrug af råstoffer, øko-nomiens størrelse og vækst defineret ved bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i BNP fra år til år, befolkningens størrelse, befolkningstilvækst og befolkningstæthed. På grundlag af disse erfaringer er der opstillet en model som for Danmark beskriver sammenhængen mellem råstofforbruget og økonomiens størrelse, Figur 1. Denne sammenhæng er herefter anvendt til at fremskrive råstoffor-bruget på Sjælland på grundlag af den regionale økonomis størrelse og vækst defineret ved bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i BNP fra år til år samt befolkningens størrelse og befolkningstilvækst.

3.1 Modelopsætning

På grundlag af de historiske tal for perioden 1980-2011 for råstofindvinding, genanvendelse og import af råstoffer er det samlede råstofforbrug beskrevet for Danmark, Figur 5. Herefter er råstofforbruget sammenlignet med den samlede danske økonomi (Bruttonationalprodukt – BNP) og væksten i BNP samt befolkningsudvikling, Figur 9 og Figur 10. På grundlag af denne sammenligning er der opstillet en model som for hvert år beskriver sammenhængen mellem råstofforbruget og den økonomiske udvikling. Denne model anvendes til at beregne den forventede råstofindvin-ding i perioden 2012-2037, Figur 1. Modellen kommer således med et årligt estimat af den forventede råstofind-vinding det pågældende år. De tal som anvendes i modellen til fremskrivning af råstofindvindingen er årlige fremskrivninger af hhv. BNP, vækst i BNP og befolkningsudvikling. I Tabel 2 og Tabel 3 er den gennemsnitlige årlige rå-stofindvinding på land beregnet for perioderne 2012-2023 og 2024-2037. Sammenhængene i dette notat er baseret på regressionsanalyser.

Figur 1: Metodetilgang for opstilling af model.

Gennemgang af historiske tal

1980-2011

Beskrivelse af sammen-

hænge

Opstilling af model

Fremskriv-ning 2012-

2037

Side 5


Sammenhængen og den opsatte model mellem råstofindvinding på land på Sjælland og den samlede økonomi sker gennem flere trin, Figur 2. Først er sammenhængen beskrevet mellem investeringer i byggeri og anlæg og udvikling i økonomien (Figur 16 og Figur 17), herunder hvorledes investe-ringerne afhænger af såvel størrelsen af økonomien (BNP) og den økonomi-ske vækst. Herefter er sammenhængen mellem investeringer i byggeri og anlæg og rå-stofforbruget beskrevet (Figur 14 og Figur 15). På grundlag af det samlede råstofforbrug er Region Sjællands andel af rå-stofindvinding på land vurderet op imod de historiske tal (Figur 8 og Figur 11).

BNP 2011 (Sjælland)

Vækst BNP (Sjælland) pr. år i perioden 2012-37

Indbyggertal (Sjælland) pr. år i perioden 2012-37

BNP

Investeringer i byggeri og an-

læg

Råstofforbrug - Sjælland

Indvinding på land - Sjælland

Indvinding på land – Region

Sjælland

Figur 2: Oversigt over model for sammenhængen mellem økonomi og be-folkning og råstofindvinding på land for Region Sjælland.

Side 6


3.2 Råstoføkonomi og forbrug

I forbindelse med modelopstillingen er det vigtigt at være opmærksom på, at forbruget er uelastisk mht. prisen på råstoffer, således at en lavere pris ikke vil betyde et stigende forbrug af råstoffer samlet set /1/. Dette skyldes at rå-stoffer udgør en meget begrænset del af omkostningerne ved byggeri- og anlægsprojekter sammenlignet med f.eks. omkostninger til løn, maskiner og drivmidler. Råstoffer som sand, grus og sten til bygge- og anlægsprojekter transporteres generelt over kort afstand pga. dets store volumen og vægt i forhold til pris. Råstofforsyningen i Danmark er derfor ikke national, men regional. Da der transporteres mange materialer over regionsgrænserne, vil der således kun-ne opstilles to råstofregnskaber - et som dækker Sjælland og et som dækker Jylland og Fyn. Der transporteres dog mindre mængder råstoffer imellem de to landsdele, men samlet vurderes dette at være en begrænset andel af det samlede forbrug. Dette notat dækker således såvel Region Sjælland som Region Hovedsta-den. Dette er særlig relevant for råstofforsyningen på Sjælland, fordi der sker stor udstrækning af transport af råstoffer fra Region Sjælland til Region Ho-vedstaden. Da forbrug af råstoffer udgøres af såvel materialer indvundet på land og til havs, samt importerede og genbrugte materialer er modellen for råstoffor-bruget opsat på landsbasis. Dette skyldes, at der ikke findes data for netto-import og anvendelse af genbrugte materialer indenfor den enkelte region.

3.3 Råstofforbrug

Forbruget af råstoffer beskrives således: Samlet indvinding på land + Samlet indvinding på havet + Genbrug (anvendelse af genbrugsmaterialer) + Nettoimport = Råstofforbrug Eftersom en række materialer som indvindes på havet losses i udenlandske havne, er indvindingen på havet taget som de materialer der er losset i dan-ske havne. Ændringer i lagerbeholdning hos såvel producent som aftager bliver ikke op-gjort. Da råstoffer er en højvolumen/lavpris vare vurderes lagerbeholdningen som værende begrænset. Længden af tidsserierne er dog ikke ens. Således findes der tidsserier for rå-stofindvinding på land og hav siden 1972. Det vurderes dog, at data fra lige efter 1972 er behæftet med en vis fejl, hvorfor der kun er anvendt data fra 1980 og fremefter. Derimod findes import/eksport data for perioden 1988-2011. Data for genbrug findes derimod kun for perioden 1994-2009.

Side 7


Data er hentet i Danmarks Statistiks databaser, hvor intet andet er nævnt. Data for genbrug er dog hentet i Miljøstyrelsens affaldsdatabase /4/. Tidsse-rier for indvinding på land og på havet er i Danmarks Statistiks databaser angivet i m3, mens data for import/eksport er angivet i tons. Data for genbrug er i Miljøstyrelsens database også angivet i tons. For at gøre tallene sam-menlignelige er tal for import/eksport og genbrug omregnet til m3. Omreg-ningsfaktorer er angivet i Tabel 1.

Type Faktor Enhed

Sand, grus og sten 1,7 tons/m3

Beton 1,4 tons/m3

Tegl 1,7 tons/m3

Andet bygge/anlægsaffald 1,4 tons/m3

Asfalt 1,8 tons/m3

Jord 1,7 tons/m3

Slagger 1,8 tons/m3

Tabel 1: Omregningsfaktorer mellem de forskellige affalds- og råstoftyper

Tidsserierne er desuden ikke konsistente mht. areal. Således angives ind-vinding på land efter kommunen, ligesom indvindingen på havet angives ef-ter i hvilken kommune lodsningen er foregået eller i hvilket farvand. På den-ne måde kan indvinding på land og på havet relateres til f.eks. Region Sjæl-land. Derimod angives genbrug af råstoffer og import/eksport for hele landet og der findes ikke regions eller landsdelsopdelte statistikker. Da der ikke findes landsdelsopdelte statistikker for import/eksport og gen-brug er analysen tillempet, således at forecast baseres på indvindingen af råstoffer og i mindre grad på import/eksport og genbrug. Der foretages dog en beskrivelse og vurdering af betydningen for import/eksport og genbrug. For 2009 så det samlede råstofforbrug for Danmark ud, som vist på Figur 3. Tal for indvinding på land og råstoffer lodset i havne indenfor Region Sjæl-land er også angivet. Indledningsvist beskrives således det samlede råstofforbrug på landsbasis for derefter at beskrive forholdene for Sjælland som råstofforsyningsområde og betydningen for den fremtidige råstofindvinding på Sjælland. Det må forventes at tendenser som ses på landsplan mht. import/eksport og genbrug også må gøre sig gældende for Region Sjælland og Sjælland som råstofforsyningsområde.

Side 8


3.4 Vurdering af fremtidig vækst og befolkningstal

Væksten i den samlede økonomi, men også den regionale økonomi, varierer over såvel tid som sted. Der er således forskel i væksten afhængig af hvilken region man befinder sig i, men også hvor man er i regionen. Generelt ses der størst vækst omkring de større bycentre som København og Århus, men og-så i Trekantområdet og langs det østjyske bybånd. Væksten i den samlede danske økonomi forventes at blive 0,9% i 2012 og 1,7% I 2013 jf. /5/. I perioden 1980-2011 var den årlige vækst i BNP på 1,7%. Heraf var væksten for Region Sjælland i perioden 1993-2010 gen-nemsnitligt 0,9% pr år, mens den for Region Hovedstaden var 2,2% pr. år. På Figur 4 ses at BNP for Region Sjælland i 1993 udgjorde ca. 25 % af det samlede BNP på Sjælland, mens det i 2011 kun udgjorde ca. 21 %. Det ses endvidere, at BNP pr. indbygger i 1993 i Region Sjælland var ca. 172.000 kr. mens det i 2010 var steget til ca. 188.000 kr. pr. indbygger. For Region Hovedstaden var BNP pr. indbygger i 1993 ca. 258.000 kr., mens det i 2010 var steget til ca. 342.000 kr. pr indbygger.

Råstofforbrug

32,5

Indvinding på land

21,5

4,8

Sand, grus og sten

19,4

4,0

Granit

0,2

0

Andre materialer

1,9

0,8

Indvinding på havet

5,9

0,4

Sand

0,5

0,1

Grus

0,5

0,1

Rald og sten

1,4

0,2

Fyldsand

3,5

0

Genbrug

3,6

Beton

1,0

Tegl

0,1

Slagger

0,7

Asfalt

0,5

Jord og sten

0,8

Andet bygningsaffald

0,5

Nettoimport

1,5

Eksport

0,6

Naturligt sand

0

Småsten, grus, singels og flint

0,5

Skærver (også knuste)

0,1

Import

2,1

Naturligt sand

0

Småsten, grus, singels og flint

1,1

Skæver (også knuste)

1

Figur 3: Forbrug af råstoffer for 2009 baseret på kilde i mil. m3. Tal for Region Sjælland er angi-

vet i kursiv.

Side 9


I 1993 var BNP pr. indbygger i Region Sjælland således ca. 67 % af BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden. I 2010 var forskellen steget, således at BNP pr. indbygger i Region Sjælland kun udgjorde 55 % af BNP pr. indbyg-ger i Region Hovedstaden. Der ses således også pr. indbygger en stigende forskel i BNP mellem de to regioner. I teksten anvendes termen BNP (Bruttonationalprodukt) også for den regio-nale økonomi i stedet for termen BRP (Bruttoregionalprodukt). Dette er valgt for ikke at anvende for mange forskellige økonomiske termer.

3.4.1 Modelopsætning i forhold til regional økonomi

Modellen for sammenhængen mellem råstofforbrug og økonomi er opsat på landsbasis, men fremskrivningerne vil ske på grundlag af forventet befolk-ningsudvikling og økonomisk vækst på Sjælland. For nærmere at kunne vurdere de regionale forskelle er fremskrivningen af økonomien baseret på Den regionale overvågningsmodel, SAM-K/LINE som er baseret på fremskrivning af befolkningsudvikling og vækst i de enkelte re-gioner /6/.

3.5 Usikkerheder

I de statistiske opgørelser af råstofforbrug findes en lang række usikkerhe-der, herunder kan følgende nævnes

Manglende indberetninger

Fejl i udfyldning af indberetninger

Fejl i indtastning af indberetninger

Fejl i hvilken slags råstoffer der henvises til i indberetningen.

Figur 4: Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i perioden 1993-2010 for hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden. BNP for Region Hovedstaden udgør en større og større andel af det samlede sjællandske BNP gennem perioden.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

BN

P p

r in

db

ygge

r i 1

00

0 k

r.

Ford

elin

g B

NP

på

Sjæ

llan

d

Region Hovedstaden - BNP Region Sjælland - BNP

Reg. Hovedstaden - BNP pr. indb Reg. Sjælland - BNP pr. indb

Side 10


Danmarks Statistik vurderer dog, at usikkerheden er begrænset. Det vurde-res, at de manglende indberetninger kun udgør under 1 % af totalen. Samlet set vurderes det, at fejlkilderne tilsammen udgør en fejlprocent på 1,5 på sumniveau /7/.

4 RÅSTOFFORBRUG

4.1 Danmark

4.1.1 Historisk indvinding og forbrug i perioden 1980-2011

Da tidsserierne har forskellig længde præsenteres de hver for sig for ikke at miste tendenser ved at vælge korteste længde af tidsserie som begræns-ning. Råstofindvindingen i Region Sjælland har for perioden 1989-2011 udgjort 14-26 % af den samlede danske råstofindvinding, Figur 5. Siden 2001 har ande-len ligget stabilt på omkring 18 % af den samlede danske råstofindvinding. Der ses to tydelige toppe i indvindingen på havet, i 1999 og i 2005. I 1999 blev der anvendt ca. 6,5 mio. m3 fyldsand til udvidelse af Århus havn /8/, mens der i 2005 blev anvendt 4,83 mio. m3 fyldsand til endnu en udvidelse af Århus havn /9/. Enkelte store anlægsarbejder, f.eks. Vestbroen – Storebælt som blev anlagt i 1989-2004, slår ikke markant igennem i den nationale indvindingsstatistik. Derimod slår anlæg af Vestbroen igennem lokalt. Dette ses i dataserien for Region Sjælland, hvor indvinding på havet er markant højere i 1990 og 91, 3-3,5 mil. m3/år i forhold til 0,3-0,5 mil. m3/år i perioden 1992-2011.

Figur 5: Indvinding af råstoffer i Danmark og for Region Sjælland for såvel land som hav. Dataserien for indvinding på land for Region Sjælland begynder først i 1989, mens den for havindvindingen først starter for 1990. Angivet i 1000 m

3. I gennemsnit blev der i perioden 1989-2011 indvundet ca. 5,1 mil. m

3 på land

indenfor Region Sjælland.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Ind

vin

din

g i 1

00

0 m

3

År Hav Land Region Sjælland - hav Region Sjælland - land

Side 11


Forbruget som ses i den nationale opgørelse er i 1989 dog højere end i de omkringliggende år, hvilket kan tilskrives et i forvejen højt forbrug kombineret med anlæg af Vestbroen. Det er således de samlede tendenser i samfundet som påvirker råstofforbruget og udviklingen i råstofforbruget. Såfremt enkelte byggeprojekter skal kunne ses i den nationale statistik, skal der anvendes betydelige mængder, ikke under 4 mil. m3 for at de skal kunne identificeres. Dette er typisk i projekter hvor der anvendes store mængder fyldsand som havneudvidelser og brobyggerier.

Figur 6: National import og eksport af råstoffer, sand, grus, sten og knust sten i perioden 1988-2011. Angi-vet i 1000 m

3.

Der er i perioden 1988 til 2011 sket en betydelig stigning i såvel eksport, men især i importen af råstoffer, Figur 6. Det er især importen af knuste sten fra Norge og mindre grad Sverige, som er steget. Dette skyldes, at kravene til råstofferne, især tilslag til beton, er skærpet i perioden. Danske materialer (sten til tilslag i beton) er generelt ikke i stand til at opnå de fastsatte kvali-tetskrav til tilslag som beskrevet i normen for tilslag til beton /10/. Eksporten af råstoffer sand, grus og småsten foregår primært fra Region Syddanmark til Tyskland og England. Der er igennem perioden sket en stigning i genanvendelsen af affald i bygge- og anlægssektoren, Figur 7. I 2009 blev således 96 % af alle affaldsmateria-ler fra bygge- og anlægssektoren genanvendt, mens 1 % blev forbrændt og 3 % deponeret /4/. Stigningen i genanvendelsen af affald i bygge- og anlægs-sektoren kan kun delvist forklares ved stigende genanvendelsesprocent. I 1994 blev 84 % af affaldet genanvendt, mens det 2004 var 94 %. Herefter har det ligget stabilt på 94 til 96 %. Ændringerne skyldes i højere grad stigende affaldsproduktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter. Begrænsningen for hvor meget af det tota-le råstofforbrug, der kan komme fra genanvendelse skyldes således, hvor meget affald der bliver produceret.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

10

00

m3

År Import Eksport

Side 12


Figur 7: Samlet national genanvendelse af affald til bygge- og anlægssektoren i perioden 1994-2009. Angi-vet i 1000 m

3.

Det er usikkert, hvorledes genanvendelsen af byggematerialer vil udvikles fremover, da der stadigvæk er stor usikkerhed om omfanget af f.eks. PCB i knust beton, som i dag i høj grad genanvendes som stabiliseringslag under bygninger og veje. Miljøstyrelsen vurderer dog at den økonomiske udvikling vil medføre stigende affaldsmængder indtil 2030 og heraf stigende mængde affald, som bliver genbrugt. Fra 2030 og frem vurderer Miljøstyrelsen, at der vil ske en vis afkobling af af-faldsproduktionen fra den økonomiske vækst, og heraf stagnerende mæng-de affald, som kan genanvendes /4/.

Figur 8: National fordeling af kilden til råstofforbrug i perioden 1994-2009.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

10

00

m3

År Slagger Jord og sten Asfalt Andet bygge/anlægsaffald Tegl Beton

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Pro

cen

t af

sam

let

forb

rug

År Indvinding land Indvinding hav Nettoimport Genbrug

Side 13


Igennem perioden er der sket en ændring i sammensætningen af forbruget. Således udgjorde landindvindingen i 1995 ca. 78 % af forbruget, mens det i 2009 udgjorde 67 %. Havindvindingen er derimod steget fra ca. 14 til 17 %. Nettoimporten er steget fra ingenting til i dag at udgøre 4-5 % af det samlede forbrug. Genanvendelsen ses at være steget fra ca. 8 til 11 %, Figur 8. De to tydelige toppe i indvindingen på havet i 1999 og i 2005 skyldes indvinding af fyldsand til udvidelse af Århus havn /8/ og /9/.

Figur 9: Antal m

3 indvundet råstoffer pr. mil. kr. BNP baseret på nationale tal.

Figur 10: Forbrug og indvinding pr. indbygger.

Igennem perioden 1980-2011 ses et fald i antal m3 indvundne råstoffer pr. mil. kr. BNP, Figur 9. Det er vanskeligere at se tendensen, når der ses på det samlede forbrug, idet tidsserien kun strækker sig fra 1994-2009.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

m3 /

mi.

kr.

BN

P

År

Indvinding Forbrug

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

m3 /

ind

byg

ger

År

Forbrug pr indbygger Indvinding pr. indbygger

Side 14


Indvindingen i m3 pr. indbygger svinger imellem 4,3 m3 og 7,9 m3 pr. indbyg-ger igennem perioden 1980-2011, Figur 10. Forbruget dvs. inkl. genbrug og nettoimport varierer imellem 4,8 m3 og 8,9 m3 i perioden 1994-2009. Igen-nem perioden er der trods udsving en tendens til stigende forbrug pr. ind-bygger. Således indvindes der i perioden 1984-86, en periode med høj økonomisk vækst, færre råstoffer (ca. 6 m3/indbygger) end i perioden 2004-2006, hvor der også var høj vækst (ca. 7,4 m3/indbygger). Dette skal endvidere ses i ly-set af at indbyggertallet i perioden 1984 til 2006 steg fra 5,1 til 5,4 mil. Samlet ses der på landsplan følgende tendenser i perioden 1980-2011:

Andelen af indvinding på land i forhold til den samlede indvinding er faldet. Derimod er andelen af indvindingen på havet, genbrug og net-toimport steget.

Så godt som alle bygningsmaterialer genanvendes.

Der er sket en markant stigning i mængden af sten og skærver der importeres fra Norge.

Der ses et faldende forbrug af råstoffer pr. enhed BNP.

Der ses et stigende forbrug af råstoffer pr. indbygger.

Der er samlet sket en stigning i såvel indvindingen som forbruget af råstoffer, således at der i slutningen af perioden anvendes flere rå-stoffer end i starten af perioden. Dette skyldes såvel det stigende be-folkningstal, men også at stigningen i BNP er større end faldet i for-bruget af råstoffer pr. enhed BNP.

Ovenstående konklusioner i er overensstemmelse med det som ses i uden-landske undersøgelser bl.a. Jaeger /1/, Menegaki og Kaliampakos /2/ samt Koziol, Kawalec og Kabzinski /3/ og British Geological Survey /11/.

4.2 Sjælland

Udviklingen og fordelingen af råstofindvindingen på Sjælland er undersøgt for perioden 1990-2011. I perioden 1990-2011 er andelen af indvindingen på land steget for Region Sjællands vedkommende, således at den sidst i perioden lå på ca. 70 % af den totale sjællandske indvinding, Figur 11. Stigningen sker for størstedelens vedkommende allerede i første halvdel af perioden inden år 2000. Derimod er der set et fald i indvindingen på land i Region Hovedstaden, således at indvindingen på land i Region Hovedstaden nu kun udgør ca. 11 % af den samlede indvinding fra land og lodsning af materialer fra havet. I starten ud-gjorde indvinding på land i Region Hovedstaden ca. 20 % stigende mod 29 % i 1994. Losning af materialer fra havet falder markant i starten af perioden for Regi-on Sjælland, men ligger derefter stabilt på 3-6% af den samlede indvinding og lodsning, mens andelen for losning af materialer fra havet i Region Ho-vedstaden ligger på 6-12% af den samlede indvinding i perioden. Der ses in-gen tendenser i lodsning af materialer fra havet i perioden 1990-2011.

Side 15


0

5

10

15

20

25

30

35

40

m3 /

mil.

kr.

BN

P

År

Indvinding

0

0

0

0

0

1

1

1

1

1

1

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

% a

f in

dvi

nd

ing

År Total - Reg. Sjælland Total - hovedstaden Land - Hovedstaden

Land - Reg. Sjælland Hav - Hovedstaden Hav - Reg. Sjælland

Figur 11: Indvinding af sand, grus og sten fordelt på land og hav for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I forhold til tendenserne på landsbasis er det Sjællandske råstofmarked an-derledes. Herunder indvindes der færre materialer pr. BNP, Figur 12 og fær-re materialer pr. indbygger, Figur 13 end det som ses for Danmark som hel-hed, Figur 9 og Figur 10.

Dette kan forklares ved bl.a. højere grad af urbanisering, hvilket gør, at der anvendes færre råstoffer ved bygge- og anlægsprojekter. Det kan også for-klares ved højere grad af genanvendelse af overskudsjord.

Figur 12: Indvinding på Sjælland i forhold til BNP. for Sjælland i perioden 1993-2010.

Side 16


0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

m3 /

ind

byg

ger

År

Indvinding

Det må desuden forventes, at tendensen som ses mellem Sjælland og re-sten af Danmark mht. anvendelse af færre råstoffer ved byggeri- og anlægs-projekter også vil kunne ses mellem Region Hovedstaden og Region Sjæl-land, idet hovedstadsområdet er væsentligt mere urbaniseret end det øvrige Sjælland. Tendenserne med et faldende forbrug af råstoffer pr. enhed BNP ses ikke i de sjællandske data, Figur 12. Der er dog en tendens til stigende indvinding pr. indbygger, men perioden strækker sig over kort tid og over en periode med stigende økonomisk vækst.

4.3 Sammenhæng mellem indvinding, forbrug og demografi

I dette afsnit vises sammenhængene mellem råstofforbruget og økonomiske samt demografiske variable. Råstofforbruget er i høj grad afhængigt af investeringerne i samfundet, hvil-ket ses af Figur 14 og Figur 15. Desuden ses igennem perioden 1980-2011 en generel stigende tendens i in-vesteringer i byggeri og anlæg. Selv år med høj negativ vækst sidst i perio-den, som 2008 med en vækst på -5,8 %, havde en højere investering end år med høj vækst i starten af perioden. Dette skal ses i sammenhæng med at der er en høj grad af sammenhæng mellem forbruget af råstoffer og investe-ringer i byggeri og anlæg, Figur 15.

Figur 13: Indvinding på Sjælland i forhold til antal af indbyggere i perioden 1990-2011.

Side 17


Figur 14: Nationale investeringer i bygninger og anlæg samt nationalt råstofforbrug i perioden 1980-2011.

Figur 15: Sammenhæng mellem investeringer i bygninger- og anlæg og forbruget af råstoffer.

I et enkelt datapunkt, med forbrug på 44.466 m3 ligger væsentligt højere i forbrug end den forventede investering byggeri- og anlæg, Figur 15. Data-punktet er fra 1999, det år hvor der blev anvendt alene ca. 6,5 mio. m3 fyld-sand til udvidelse af Århus havn.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Rås

toff

orb

rug

10

00

m3

Inve

ste

rin

g B

ygn

inge

r o

g an

læg

mil.

Kr.

År Investering Byggeri- og anlæg Forbrug

y = 2,8282x + 37458 R² = 0,8736

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000

Inve

ste

rin

g B

ygge

ri-

og

anlæ

g

Forbrug

Side 18


Figur 16: National udvikling i BNP og investeringer i byggeri og anlæg i perioden 1980-2011.

Investeringerne i samfundet hænger sammen med faktorer som befolknings-tilvækst, økonomisk vækst (defineret som vækst i bruttonationalproduktet) samt størrelsen af økonomien (defineret som bruttonationalproduktet). Dette ses af Figur 16 og Figur 17.

Figur 17: National udvikling i vækst % af BNP og investeringer i byggeri og anlæg i perioden 1980-2011.

På grundlag af forholdet mellem BNP, vækst i BNP og indbyggertal er der udarbejdet en model for perioden 1991-2011. Der ses god sammenhæng mellem det modelerede forbrug og det faktisk registrerede forbrug. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at anvendes modellen på data fra før 1991 bliver afvigelsen dog større. For perioden 1991-2011 er forskellen i det samlede modelerede forbrug og det faktiske forbrug på under 1 %.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1.800.000

Inve

ste

rin

g B

ygn

inge

r o

g an

læg

mil.

Kr.

BN

P m

io. k

r. f

aste

pri

ser

År BNP Investering Byggeri- og anlæg

-8,0

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

Væ

kst

BN

P %

Inve

ste

rin

g B

ygn

inge

r o

g an

læg

mil.

Kr.

År

Vækst Investering Byggeri- og anlæg

Side 19


5 OPSTILLING AF SCENARIE FOR FREMTIDIGT RÅSTOFFORBRUG

Ud fra fremskrivningen af økonomien baseret på Den regionale overvåg-ningsmodel, SAM-K/LINE, er investeringer i byggeri og anlæg for Sjælland beregnet. Dette skyldes, at Sjælland skal opfattes som et råstofforsynings-område. På grundlag af investeringer i byggeri og anlæg er det samlede for-brug af råstoffer beregnet for Sjælland. Herefter er den forventede indvinding af råstoffer på land beregnet på grundlag af den gennemsnitlige fordeling af kilden til råstofforbruget.

5.1.1 Forventede vækstscenarier

Væksten i den samlede danske økonomi forventes jf. /5/ at blive 0,9% i 2012 og 1,7% i 2013. I perioden 1980-2011 var den årlige vækst i BNP på 1,7%. Fremskrivningerne i den regionale økonomiske model - SAM-K/LINE - tager udgangspunkt i regerings 2020-plan og finansministeriets prognose for ud-viklingen i økonomien frem til 2050 (ADAM modellen). Modellen bygger på de nationale fremskrivninger, der dekomponeres til lokalt plan (kommuner og regioner). De prognoser som Sam-K/LINE anvender dre-jer sig aktuelt om ADAM, 2020-planen og Danmarks Statistiks befolknings-prognose. Fremskrivningen i SAM-K/LINE er i overensstemmelse med de nationale fremskrivninger, så summen af de regionale fremskrivninger for de væsentligste variabler stemmer med de nationale. I modsætning til /5/ vurderes væksten i SAM-K/LINE dog til at blive 1,8% for 2012 og 2,9% for 2013. Det findes således betydelige usikkerheder for den forventede fremtidige vækst. Derfor er de fremtidige investeringer i byggeri og anlæg beregnet for en række forskellige vækstscenarier herunder

- 0 % vækst - 1 % vækst - Vækstscenariet fra SAM-K/LINE. - 2 % vækst

Da vækstscenarie for SAM-K/LINE kun løber til 2028 er den gennemsnitlige vækst for perioden 2011-2028 anvendt som årlig vækst i perioden 2028-2037. Den gennemsnitlige årlige vækst er for perioden 2011-2028 SAM-K/LINE beregnet til 1,7% for hele Sjælland, heraf forventes en årlig økono-misk vækst i Region Sjælland på ca. 1,4% mens den for Region Hovedsta-den forventes at blive ca. 1,8% Da modellen er opsat på landsbasis er den sjællandske andel af den samle-de danske økonomi (BNP) beregnet til gennemsnitligt i perioden 2011-2028 at udgøre 47 %, heraf udgør BNP for Region Sjælland ca. 21% af det samle-de BNP på Sjælland. I de modelberegnede data fra SAM-K/LINE vil fordelin-gen ændres, således at BNP for Region Sjælland i 2028 vil udgøre ca. 20 % af det samlede BNP på Sjælland, dvs. en fortsættelse af den tendens der ses i perioden 1993-2011, Figur 4.

Side 20


0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

Ind

byg

gert

al

År Region Hovedstaden - inkl Bornholm Region Sjælland

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

Inve

ste

rin

ger

Byg

geri

- o

g an

læg

mio

. kr.

År 2%-BNP 0%-BNP 1%-BNP SAM-K/LINE-BNP

5.1.2 Forventet befolkningsudvikling

Igennem perioden 2011-37 forventes en demografisk ændring, således at andelen af indbyggere i Region Sjælland i forhold til det samlede indbygger-tal på Sjælland falder fra 32 % til 28 %, Figur 18. Til gengæld vil der ses en stigning hos Region Hovedstaden. Desuden forventes internt en ændring i Region Sjælland, således at byområderne i øst vil udgøre en større andel af indbyggerne i regionen, hvilket skyldes polarisering mod København.

5.1.3 Forventede byggeri- og anlægsinvesteringer

Figur 18: Fremskrivning af befolkningsudvikling på Sjælland baseret på Danmarks Statistiks fremskrivning.

Figur 19: Forventede investeringer på Sjælland i byggeri- og anlæg for perioden 2012-2037 i mio. kr.

Side 21


0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

Rås

tofi

nvi

nd

ing

på

lan

d i

10

00

m3

År 2%-BNP 0%-BNP 1%-BNP SAM-K/LINE-BNP

På grundlag af de fastsatte vækstscenarier er de forventede byggeri- og an-lægsinvesteringer beregnet for Sjælland, Figur 19. Den gennemsnitlige vækst pr. år i SAM-K/LINE scenariet er 1,4%. I SAM-K/LINE scenariet er investeringerne i byggeri og anlæg steget med 61 % i 2037 i forhold til 2011. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at investeringer i byggeri- og anlæg i 2011 var begrænset som følge af den lave vækst.

5.1.4 Fremtidig indvinding på land på Sjælland

På grundlag af de beregnede fremtidige investeringer i byggeri- og anlæg er den forventede råstofindvinding på land beregnet. Af Figur 20 ses at råstofforbruget er stabilt som forventet ved en årlig vækst på 0 %. Derimod vil der selv ved en begrænset økonomisk vækst ses en stigning i råstofindvindingen på land. Ved en økonomisk vækst som beskrevet i SAM-K/LINE vurderes det at ind-vindingen i 2037 er nærmer sig det dobbelte af indvindingen i 2011. Dette vil svarer til en stigning fra ca. 4 m3 pr indbygger til 7,5 m3 pr indbygger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette er baseret på en indvinding i 2011 som er laver end gennemsnittet af råstofindvindingen for perioden 1989-2011. Startpunktet er lavt, men den stigende tendens er klar. Den gennemsnitlige årlige indvinding i perioden 2012-2023 forventes således at være ca. 30 % højere i snit end indvindingen i perioden 1989-2011, hvorimod den årlige indvinding i perioden 2024-2037 forventes at være ca. 60 % højere i snit end indvindingen i perioden 1989-2011.

Figur 20: Den forventede fremtidige råstofindvinding på Sjælland i perioden 2012-2037.

Side 22


6 ØVRIGE FAKTORER MED BETYDNING FOR RÅSTOFFORBRUGET

Det er dog ikke kun økonomi som styrer forbruget af råstoffer. En lang række andre faktorer som byggestil, materialevalg og lovgivning har også betydning for forbruget. Følgende faktorer kan få betydning for forbruget og indvindingen af råstoffer:

Ændringer i byggemønster En ændring i byggemønster f.eks. stigende grad af anvendelse af glas og stål fremfor beton vil ændre råstofforbruget. Desuden vil an-vendelse af kompositmaterialer få forbruget til at falde. De store mængder råstoffer som anvendes i anlægsarbejder og ved funda-menter, mv. kan dog endnu ikke erstattes og en ændring i bygge-mønster forventes ikke at udgøre en mærkbar ændring i forbruget af råstoffer.

Ressourceoptimering Igennem den seneste årrække er der sket en optimering af ressour-ceanvendelsen. F.eks. kan fyldsand erstattes ved at kalkstabilisere underbund for derved at forøge råjordens bæreevne. Metoden be-grænses dog af økonomi, for højt sand og vandindhold. En anden metode er cementstabilisering hvor bærelag stabiliseres med cement. Denne metode begrænses dog af for højt lerindhold. Disse metoder er i vækst og forventes at kunne give en vis reduktion af råstofanven-delsen.

Stigende/faldende krav til anvendelse af råstoffer Der er gennem de seneste år sket en harmonisering af EU regler mht. krav til råstoffer. Der er således sket en ændring af krav til såvel vej- som betonmaterialer. De ændrede krav vil dog ikke påvirke for-bruget, men nærmere hvorvidt den enkelte råstofressource kan opar-bejdes og anvendes til det specifikke formål.

Ændret genbrugsmønster Der er igennem den seneste årrække sket en stigning i genbruget af byggeri- og anlægsmaterialer. Herunder er der sket en stigning i især genanvendelsen af overskudsjord. Det er dog usikkert hvorledes denne overskudsjord reelt substituerer primære råstoffer eller om overjorden primært bruges i projekter som støjvolde, kælkebakker og landskabsmodellering hvor det ikke substituerer primære råstoffer. Langt størstedelen af overskudsjorden har dog ikke egenskaber så det kan substituere primære råstoffer selv om det bliver kalk- eller cementstabiliseret.

Ændret lovgivning Ændret lovgivning kan ændre fordelingen af indvindingen. Således har indvinding på havet siden 2010 været pålagt at betale vederlag ud over den sædvanlige råstofafgift. Dette har gjort at omkostninger-ne ved at indvinde råstoffer fra havet i dag højere end tidligere og at prisen derfor er steget. Desuden er tilladelseslængden forkortet på havet til 5 år. Det forventes således at indvinding på havet kan be-grænses af stigende omkostninger, og det forventes derfor, at ande-len af forbruget i stigende grad vil dækkes af indvindingen på land og import af råstoffer. Det forventes også at det seneste års stigning i andelen af indvindingen fra havet vil falde tilbage fra 17 til 14-15 %

Side 23


Variation i råstofpriser Som nævnt tidligere er forbruget af råstoffer uelastisk mht. prisen på råstoffer, således at en lavere pris ikke vil betyde et stigende forbrug af råstoffer /1/. Dette skyldes at råstoffer udgør en meget begrænset del af omkostningerne ved byggeri- og anlægsprojekter sammenlig-net med f.eks. omkostninger til løn, maskiner og drivmidler. En evt. stigning i priser som følge af mangel på råstoffer vil ikke medfører et mindre forbrug, blot en ændring i hvorfra råstofferne indvindes eller importeres.

Klima Mht. klimatilpasning kan det forventes at der i fremtiden skal anven-des flere materialer til bundsikring og filtermaterialer. Dette skyldes at der er behov for stigende afvanding som følge af stigende grad af in-tens nedbør. Det er dog vanskeligt at afgøre det konkrete ekstra be-hov. Dette vil afhænge af bl.a. økonomi til klimatilpasning og de me-toder man anvender til klimatilpasning. Desuden kan det forventes at der i kystnære lavliggende områder kan blive behov for flere digema-terialer. Dette er særdeles relevant for f.eks. Lolland og byområderne langs Køge Bugt.

7 FREMTIDIG RÅSTOFINDVINDING OG PERSPEKTIVER

Der ses en sammenhæng mellem råstofforbrug og økonomi udtrykt som BNP, vækst udtrykt som ændringer i BNP fra år til år samt befolkningsudvik-ling. På grundlag af disse sammenhænge er der opstillet en model hvor den forventede råstofindvinding på Sjælland er fremskrevet indtil år 2037. I dette afsnit beskrives således først den forventede (modelerede) fremtidige råstofindvinding på land for hele Sjælland. I det efterfølgende afsnit 7.2 be-skrives den forventede indvinding på land indenfor Regions Sjælland. Dette sættes desuden i perspektiv til Forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012-2023.

7.1 Fremtidig råstofindvinding på Sjælland

Der er således udarbejdet en model, som beskriver sammenhængen mellem råstofforbrug og økonomi. Herefter er forbruget korrigeret, således at model-len beskriver den forventede råstofindvinding på land for hele Sjælland. Modellen er udarbejdet på grundlag af indrapporterede faktiske indvindings-mængder for perioden 1989-2011 hvor den gennemsnitlige årlige indvinding på Sjælland på land var ca. 6,5 mil. m3. Modellen er herefter fremskrevet for perioden 2012-2037 med den forvente-de økonomiske vækst og befolkningstilvækst. De fremskrevne tal for råstof-indvindingen på land indenfor hele Sjælland fremgår af Tabel 2.

Side 24


Gennemsnitlig indvinding 2012-2023 1000 m3

Gennemsnitlig indvinding 2024-2037 1000 m3

0%-BNP 6.767 6.767

1%-BNP 7.725 9.977

SAM-K/LINE-BNP 8.531 11.674

2%-BNP 8.748 13.786

Tabel 2: Forventet gennemsnitlig råstofindvinding på land i indenfor hele Sjælland perioden 2012-2037 ved vækst på hhv. 0, 1, vækst i forhold til SAM-K/LINE og 2 % af BNP.

Ved en økonomisk vækst som beskrevet i SAM-K/LINE vurderes det samle-de råstofindvinding i perioden 2012-2023 at være ca. 102,3 mil. m3 svarende til 8,5 mil. m3/år, eller en stigning på ca. 30 % i forhold til gennemsnittet i pe-rioden 1989-2011. I perioden 2024-37 forventes en yderligere stigning som dog afspejler forventet lavere økonomisk vækst. Den årlige indvinding i perioden 2024-2037 forventes at være ca. 80 % højere i snit end indvindingen i perioden 1989-2011. De ovenfor anførte forventede stigninger i råstofindvindingen på land på hele Sjælland, svarer til en stigning fra ca. 3,1 m3/indb./år (gennemsnit for årene 1998-2011) og til de beregnede 3,3 m3/indb./år (gennemsnittet for årene 2012-2023) og 4,3 m3/indb./år (gennemsnittet for årene 2024-2037). Indbyggertallet forventes desuden at stige i perioden, således at indbyggertallet i perioden 1998-2011 gennemsnitligt var ca. 2.282.000 indbyggere, mens det forventes at være gennemsnitligt ca. 2.596.000 i perioden 2012-2023 og ca. 2.721.000 i perioden 2024-2037. Den gennemsnitlige forventede indvinding på land for hele Sjælland i perio-den 2012-2037, kan således beregnes til (3,3 + 4,3)/2 = 3,8 m3 /indb./år.

7.2 Perspektiver til Forslag til Region Sjællands Råstofplan 2012-2023

Det må forventes at råstofindvindingen på land indenfor Region Sjælland, også i fremtiden skal levere en meget stor del af de indvundne og indskibede råstoffer på Sjælland. I perioden 1990-2011 er der indvundet samlet 33,6 mil. m3 på land indenfor Region Hovedstaden, mens der indenfor Region Sjælland samlet er indvun-det 117,0 mil. m3 på land. Region Sjælland har således leveret gennemsnit-ligt 77,7 % af alle landbaserede råstofmaterialer på Sjælland indvundet i pe-rioden 1990-2011. Som det ses af Figur 11 har denne andel været stigende igennem perioden. Da andelen varierer fra år til år anvendes de 77,7 % til at beskrive den frem-tidige fordeling mellem indvindingen af de landbaserede råstoffer, således at det forventes at 77,7% af den samlede råstofindvinding på land på Sjælland indvindes indenfor Region Sjælland.

Side 25


Der er intet som tyder på, at hverken indvinding på havet eller at indvinding på land indenfor Region Hovedstaden vil udgøre en større andel af den sam-lede indvinding på land og indskibning af havmaterialer. Import af råstoffer vurderes kun i begrænset grad at kunne påvirke situationen pga. de meget høje transportomkostninger. Det vurderes at i størrelsesorden 50 % af sand- og grusindvindingen på land i Region Sjælland eksporteres til Region Hovedstaden. Dette forventes i høj grad at ske fra Roskilde Regionale Graveområde. Hér er ”overproduktionen” markant i forhold til indbyggertal og økonomi indenfor denne del af Region Sjælland. Råstofferne transporteres kun i begrænset omfang mod vest og syd fra Roskilde. Derudover transporteres der råstoffer fra Kalundborg (kvali-tetsmaterialer - stabil grus og asfalttilslag) til hovedstaden. Ved Kalundborg regionale graveområde ligger desuden en række betonfabrikker, hvilket også gør sig gældende for Roskilde området. Derfor vil en del råstoffer i færdige betonvarer også blive anvendt i hovedstadsområdet. Det skal understreges, at den vurderede procentdel der anvendes i hovedstadsområdet, er et groft skøn, der ikke er baseret på faktiske opgørelser. Råstofforbruget pr. indbygger og BNP er med stor sandsynlighed lavere i Hovedstaden pga. højere grad af urbanisering. Det er således ikke muligt at dele hele Sjællands råstofindvinding med en fordelingsnøgle som enten hedder økonomi eller befolkning. Der er udarbejdet en model, som beskriver sammenhængen mellem råstof-forbrug og økonomi. Modellen er udarbejdet på grundlag af indrapporterede faktiske indvindingsmængder for perioden 1989-2011 hvor den gennemsnit-lige årlige indvinding inden for Region Sjælland var ca. 5,1 mil. m3. Modellen er således fremskrevet for perioden 2012-2037 med den forventede økono-miske vækst og befolkningstilvækst.

Gennemsnitlig indvinding 2012-2023 i 1000 m3

Gennemsnitlig indvinding 2024-2037 i 1000 m3

0%-BNP 5.258 5.258

1%-BNP 6.002 7.752

SAM-K/LINE-BNP 6.629 9.071

2%-BNP 6.797 10.712

Tabel 3: Forventet råstofindvinding på land i indenfor Region Sjælland i perioden 2012-2037 ved vækst på hhv. 0, 1, vækst i forhold til SAM-K/LINE og 2 % af BNP. Tallene er baseret på Tabel 2 ganget med 77,7% som er den forventede andel af råstofindvinding på land indenfor Region Sjælland.

I Tabel 3 er den forventede råstofindvinding på land indenfor Region Sjæl-land beregnet for perioden 2012-2037 for en række vækstscenarier.

Side 26


I perioden 1989-2011 var den gennemsnitlige indvinding på land indenfor Region Sjælland ca. 5,1 mil. m3 pr. år. I perioden 2012-23 forventes den år-lige indvinding at være op imod 6,6 mil m3/år og i perioden 2024-37 på 9,1 mil m3/år når den forventede råstofindvinding baseres på SAM-K/LINE. Rå-stofindvindingen på land indenfor Region Sjælland beregnes derfor samlet i perioden 2012-23 til ca. 80 mil. m3 og i perioden 2024-37 til yderligere ca. 109 mil m3. Med et forventet udlæg i forslag råstofplanen på ca. 208 mil. m3 forventes den udlagte ressource at kunne dække ca. 26 år med det forventede gen-nemsnitlige forbrug. I perioden 2012-37 forventes der således indvundet 189 mil. m3, således at der i 2037 forventes at være en restressource på ca. 19 mil. m3. Med en årlig indvinding i perioden 2024-37 på ca. 9 mil. m3 forventes de resterende 19 mil. m3 at være indvundet efter ca. 2 år. Som for den forventede råstofindvinding er der ved beregning af den udlagte råstofressource også en vis usikkerhed. Således kan en del af råstofressour-cen ikke anvendes fordi den enten ikke er tilgængelig pga. arealbegrænsin-ger som beskyttede diger, fortidsminder og natur mv. eller fordi ressourcen har et for højt indhold af ler og fint materiale. I gennem de seneste år er den tilgængelige ressource blevet yderligere be-grænset som følge af stigende arealkrav fra andre sektorer herunder er der sket en stigende beskyttelse af andre arealer som forhindrer råstofindvin-ding. Desuden er der sket en skærpelse af kvalitetskraven, således at visse råstofforekomster i dag ikke kan anvendes. Restressourceopgørelsen er der-for med stor sikkerhed overestimeret og det vurderes at op imod 20 % af restressourcen ikke kan anvendes. Dette opfattes dog som konservativt og som lavt sat. Ved at nedskrive restressourcen med 20 % ses effekten af en ressourcened-skrivning. Der er således en stor risiko for at udlægget i forslag til råstofplan 2012-23 reelt kun kan dække 21-22 år. Kortlægningen efter råstoffer i Region Sjælland, viser desuden at de let til-gængelige råstofforekomster af høj kvalitet enten er brugt eller er i anvendel-se. De forekomster som er kortlagt igennem den seneste periode viser en højere grad af konflikt med f.eks. natur, landskab og naboer. Desuden viser kortlægningen at forekomsterne generelt har en ringere kvalitet end de alle-rede udlagte forekomster fordi de nykortlagte forekomster er af mindre ud-strækning eller har et højere indhold af fint materiale som ler og silt. Det må derfor forventes, at udnyttelsesgraden af de fremtidige råstofforekomster bli-ver ringere. Dette skal ses i lyset af, at der indenfor de senere år er sket en skærpelse i kravene til råstofferne. Det vurderes derfor at blive vanskeligere i fremtiden at identificere råstofforekomster af en tilstrækkelig god kvalitet og hvor konfliktpotentialet er så lavt som ønsket.

Side 27


8 REFERENCER

/1/ /2/ /3/ /4/ /5/ /6/ /7/ /8/ /9/ /10/ /11/

Jaeger, W.K. 2006: The hidden costs of relocating sand and gravel mines. Resources Policy 31 pp 146-164. 2006. Menegaki, M.E. and Kaliampakos, D.C. 2010: European aggregates production: Drivers, correlations and trends. Resources Policy 35 pp 235-244. 2010. Koziol, W; Kawalec, P and Kabzinski, A, 2008: Production of aggre-gates in European Union. Geospodarka Surowcami Mineralnymi, Tom 24 Zezyt 4/3 2008. Miljøstyrelsen, 2011: Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affalds-mængder 2011-2050. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011. Finansministeriet, 2012: På vej mod et stærkere Danmark. Finanslov-forslaget 2013. August 2012 http://www.crt.dk/site/brugervejledning/ Danmarks Statistik: Varedeklaration: Råstofindvinding i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen, 2001: Råstofproduktion i Danmark – 1999. Havområdet. 2001. Skov- og Naturstyrelsen, 2006: Råstofproduktion i Danmark – Havom-rådet 2005. 2006. Dansk standard, 2004: DS/EN 12620. Tilslag til beton. Aggregates for concrete. 2. udgave 2004. British Geological Survey, 2008: The need for indigenous aggregates production in England. Open Report OR/08/026.

http://www.crt.dk/site/brugervejledning/

grontmij a/srs.viewer.dkplan.niras.dk/media/1071/teknisk-notat-grontmij_2012-vurdering-af...d +45...

Documents