højreradikale bevægelser i københavn - en rapport om radikalisering og racisme

Højreradikale bevægelser i købenHavn - En rapport om radikalisering og racisme

Jeppe Lyng

Højreradikale bevægelser i København- En rapport om radikalisering og racismeAf Jeppe Lyng © 2010 Jeppe Lyng og Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Grafisk design: Operate A/S ISBN 978-87-993887-0-7 Tryk: Frydenberg A/S

IndholdForord 4resumé 5indledning 9Globaliseringens immanente smerte – unge, frihed og fremmedgørelse 9Globale og lokale identiteter – højreradikalisering og modstand 10Højreradikalisering i København – rapportens definitioner og problematikker 11

Teoretiske modeller for højreradikalisering 13Radikaliseringens geografi 17Radikaliseringens individuelle forløb 19En samlet model for højreradikalisering 21

Metoder i rapporten – en mosaik af vidensindsamling 25Vidensindsamling – de redskaber som er blevet anvendt 25Forskereffekt – at samle viden ind i et sensitivt miljø 29At se, opleve og høre om (mis)gerninger – etik i et farligt felt 30Undersøgelsens styrke – udfordringerne for kvaliteten af rapportens empiriske grundlag 31

det højreradikale landskab – et overblik over grupperne i københavns kommune 33De højreradikales politiske ideologier 33

biografiske præsentationer 42Jonni Hansen – lederen af DNSB 42Ole – liberalist og racist 44William – den sejlende patriot 45Lars – Den fascistiske fodboldfan 46Biografier på tværs – de unges baggrund og socioøkonomiske position 48

Fjendebilleder, modstandere og politiske holdninger 51Holdninger til homoseksualitet – ”føj for den lede” 51Kvinderne promiskuøse seksuelle praksis – de vil ikke have os men alle andre! 52Holdninger til race – genernes styrke 53Helte og myter – mellem drømme og mareridt 54Praksis i forhold til raciale og kulturelle fjender – Muslimer, afrikanere og konvertitter 55Religionens position – en hyldest til Thor, Jesus eller helst til ingen? 59Globalisering – kampen for at beskytte danskheden 60

skandinaviske erfaringer med eXiT-programmer 62Rammen for et exit-program – de overordnede indsatser 62Den administrative startfase – et virvar af målsætninger og praksisser 62Den faglige startfase – afradikaliseringens processer 63Konkrete indsatser – exit-programmet i praksis 64Kritik af exit-grupper – synlige og skjulte udfordringer 65

litteraturliste 67

4 Højreradikale bevægelser i København

Denne rapport er udarbejdet af Jeppe Lyng, Center for Sociologisk Analyse. Den er finansieret af Viden, Inklusion, København - Kontoret for Integrations- service, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Den er blevet bestilt i efteråret 2009 og færdiggjort i foråret 2010.

viden, inklusion, københavn (VINK) er et to-årigt pilotprojekt, vedtaget af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation 17. September 2009 som del af ”Sikker by” indsatsen. Viden*Inklusion*København er et frivilligt og åbent tilbud til medarbejdere i Køben-havns Kommune, der har kontakt med unge i alderen 14 til 20 år. Gennem VINK gives medarbejderne ad-gang til en række tilbud rettet mod opbygning af viden og værktøjer til tidlig forebyggelse af politisk og/eller religiøs radikalisering og metoder til inklusion af unge, fx efteruddannelse, rekvirering af formidlingsoplæg el-ler temadage, netværk og erfaringsudveksling med an-dre af kommunens medarbejdere. Tilkøb af rapporten ”Højreradikale bevægelser i København” er led i VINKs vidensopbygning inden for det højreradikale felt.

Center for sociologisk analyse (CSA) har specialise-ret sig i at arbejde med at rådgive staten, kommuner og private virksomheder i forbindelse med radika-lisering, racisme og vold. Virksomheden har brede kompetencer indenfor kvalitative metoder (interviews, observationer og digitale analyser) og kvantitative me-toder (register, spørgeskema og diskursanalyser), men har et særligt fokus på at videreudvikle og nytænke de klassiske metoder til moderne redskaber, som fungerer for både det offentlige og det private erhvervsliv – se evt. www.centerforsociologiskanalyse.dk

jeppe lyng er sociolog med speciale i højreradikali-sering og terrorisme i Danmark. Han har i en årrække været ansat som forsker på Aalborg Universitet, og han er i gang med at færdiggøre en ph.d. om højreradikal radikalisering, terrorisme og maskulinitet. Jeppe har i forbindelse med emnet højreradikalisering, terrorisme og maskulinitet et stort internationalt såvel som natio-nalt netværk indenfor forskning, politik og praksisom-råderne.

Forord

5Højreradikale bevægelser i København

Denne rapport kan ses som et forsøg på at udfylde det videnshul, der eksisterer i Danmark generelt og i Københavns Kommune specifikt, om det højreradikale miljø og de radikaliseringsprocesser, som eksisterer. Med udgangspunkt i forskningsresultater afdækker den detaljeret de sociale baggrunde, motivationer og politi-ske holdninger, som de unge udvikler, mens de er aktive i miljøet, og forsøger at udbyde analytiske redskaber til Københavns Kommunes medarbejdere med unge-kontakt. Rapporten tager afsæt i en undersøgelse af det højreradikale miljø i Danmark med særligt fokus på København. Rapporten afdækker hvilke sociale meka-nismer, der er med til at danne en højreradikal politisk identitet, og det er således undersøgelsens overordnede interesse at gå ned i identitetsprocesserne og se på sociale baggrunde, prioriteringer og politiske handlinger. Målet er at se på radikalisering som fænomen og på, hvorledes de eksisterende grupper bruger forskellige midler til at rekruttere nye unge til miljøet. Højreradikali-sering findes således i forskellige kontekster og i til tider modsatrettede og paradoksale sociale rum, hvori unge forsøger at konstruere deres politiske identitet. Politisk radikaliserede mennesker bliver i denne rapport opfattet som personer med politiske motiver, der tilsidesætter andres menneskerettigheder, som ikke anerkender de demokratiske spilleregler, og som benytter metoder, som potentielt kan skade andre psykisk såvel som fysisk. Rapporten undersøger, hvilke faktorer der kan skabe radikaliseringsprocesser, hvilke grupper der findes i Københavns Kommune, den højreradikale nationale kontekst, og hvilke exit-gruppe erfaringer der findes.

Hvilke faktorer kan være medvirkende til at skabe og accelerere en radikaliseringsproces, og hvad skal Københavns Kommunes medarbejdere med kontakt til unge i forlængelse heraf være opmærk-somme på?

Der kan siges, at findes to former for, hvordan en gruppe kan radikaliseres - intern og ekstern radikali-

sering. Spørgsmålet er, hvorvidt grupper radikaliseres i samspillet med omverdenen, eller om de alene forsøger at forandre medlemmernes handlinger og motivationer via interne forandringer. Denne diskus-sion er vigtig i forhold til medarbejdere med unge kontakt og deres analytiske redskaber i forbindelse med at genkende egentlig politisk radikalisering og adskille denne fra almindelige forandringer. Der er samtidig behov for en overordnet model for radikali-sering, og den kan ses som en videreudbygning af de analytiske redskaber, som kan hjælpe medarbejdere med ungekontakt i Københavns Kommune. Modellen tager afsæt i den klassiske forståelse af radikalisering med den ”hollandske model”. Her er der fokus på en radikaliseringsproces, der rigidt nærmer sig det mere ekstreme. Modellen kritiseres og sættes ind i en dansk kontekst og de erfaringer, som resten af rap-porten har fremvist. Her fremvises det, at en ny model er påkrævet for at forstå de vigtige processer, som radikaliseringsprocessen består af i København, og en sådan udarbejdes i rapporten. Den medtænker de sociale påvirkninger, som de unge er vokset op under, deres manglende sociale og faglige succeser og deres søgen efter politiske ståsteder. Modellen forsøger at vise, hvordan unge på et tidspunkt i livet kan være betydeligt radikaliseret og på andre tidspunkter være uden for det højreradikale miljø.

Dette understreges af en række præsentationer af unges vej ind i det højreradikale miljø i København. En række biografier viser, hvor forskelligt disse radika-liseringsrejser kan se ud. De baserer sig på personlige fortællinger, der knytter sig til medlemmerne i nogle af de Københavnske højreradikale grupper, og de forklarer vejene ind og i nogle tilfælde ud af miljøet. Biografierne viser, hvorledes der er nogle episoder og sociale baggrunde, som går igen på tværs af fortæl-lingerne. Eksempler herpå er, at mange kommer fra hjem med lavindkomster, med forældre med kort eller ingen uddannelse og hjem, hvor hverdagsracisme har

Resumé

1


fyldt meget af den politiske debat. Samtidig har mange højreradikale haft fysiske sammenstød med mennesker med anden etnisk baggrund end dansk – episoder som har præget deres politiske ståsted, selvom episoderne ofte ikke har haft en særlig alvorlig karakter.

Hvilke højreradikale grupperinger og strømninger er til stede i København?

De mest aktive grupper i København og omegn er Dansk Front, Danmarks Nationale Front, Vederfølner, White Pride (fodboldgrupperinger), Liberatos, Den Danske Forening, Danmarks Nationalsocialistiske Forening (DNSB), Nordisk Nationalsocialistisk Ungdom, Blood & Honour Denmark og Combat 18. Samtidig præsenterer rapporten nogle analytiske redskaber til Københavns Kommunes frontpersoner i forbindelse med at vurdere gruppernes radikalise-ringspotentiale for den enkelte unge.

De to vigtigste højreradikale ideologier blandt unge i Københavns Kommune er nationalsocialisme og nationalliberalisme/konservatisme, hvor Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) dominerer hos nationalsocialisterne, og Danmarks Nationale Front (DNF) er den ledende nationalliberale grup-pering i København. Den første repræsenterer den klassiske nynazisme, hvor Tyskland under 2. Verdens-krig hyldes, og helte derfra dyrkes aktivt. Tilhængerne mener, at der eksisterer en zionistisk verdensorden, som skal bekæmpes med alle midler, hvor jøderne således forbliver med at være hovedfjenden. De tror på et Danmark uden demokrati med en stærk leder og har klare holdninger til den etniske udrensning, de føler må finde sted for at sikre Danmarks fremtid. Na-tionalliberalisterne har muslimerne som hovedfjende for deres politiske arbejde. De føler, at nationalsocia-listerne har en anakronistisk tilgang til deres verdens-forståelse, og de ser især personer med anden etnisk baggrund end dansk som den største udfordring for

Danmark generelt. Nationalliberale accepterer demo-kratiet med den vigtige tilføjelse, at det kun skal være for etniske danskere. Dette står i stærkt kontrast til nationalsocialisterne, som arbejder for en diktatorisk stat med en ”stærk mand” som leder. Fælles er deres kritik af homoseksualitet, handicappede og deres ac-cept af vold som politisk metode.

Hvilken national kontekst og hvilke magtrelationer indskriver det højreradikale felt sig i?

Højreradikal medlemsrekruttering bliver udfordret af en venstrefløj, der er villig til og har evnet at bekæmpe disse fysisk i gaderne. De højreradikale unge i Køben-havn har således vanskeligt ved at vise deres politiske ytringer, arrangere møder eller rekruttere nye medlem-mer i det offentlige rum.

De to centrale højreradikale ideologier i København forholder sig forskelligt til religion, demokrati, racer og fjender. Det er kendetegnet for den nationalso-cialistiske politiske tradition at hade jøder og føle, at verden er gennemsyret af en zionistisk verdensorden – den jødiske plan for verden udført via global politisk og økonomisk magt. De er samtidig kritiske overfor den øgede indvandring og har fokus på at få afviklet demokratiet og ændre landet til en diktaturstat. Det er kendetegnet for den nationalliberale/konservative tilgang at være meget kritisk overfor indvandring og flygtningestrømme, der fører udlændinge til Danmark. Især de muslimske trosretninger, livsstile og raciale tilknytninger kritiseres og ønskes fjernet fra Danmark. Begge ideologier er stærkt kritisk overfor homoseksua-litet og begge taler for, at situationen i Danmark ender med reel racekamp, hvor gaderne fyldes med vold og ødelæggelse.

Københavns Kommunes medarbejdere med unge-kontakt må samtidig være opmærksomme på den bekymrende udvikling, som finder sted i periferien

2

3


af radikaliseringsprocesserne – nemlig højreradikales øgede kontakt til rockermiljøerne, ligesom der kan være andre grupper og personer, som fx fodboldfans, bikergrupper og politiske bevægelser der trækker på mindre dele af det samlede højreradikale ideologiske indhold. Dette vil ikke blive behandlet nærmere i rapporten, da grupperingerne ikke grundlæggende er højreradikale. Det betyder ikke, at disse er uinteres-sante i forhold til radikalisering, for det er centralt for Københavns Kommunes medarbejder med ungdoms-kontakt at være opmærksom på, hvorledes rockerne er blevet interesseret i nye medlemmer og fokuserer på at rekruttere unge fra det højreradikale miljø. Dette gøres bl.a. gennem en politisering af deres gøremål, hvilket kan eksemplificeres i deres nye patriotiske og nationalt orienterede målsætninger. Det er især nationalliberale, der kan blive et mål for rekruttering fra rockermiljøet, og medarbejdere med ungekontakt må være særligt opmærksomme på, hvorvidt de unge tiltrækkes af bikermiljøet.

Hvilke erfaringer findes der med exit-grupper i udlandet, og hvorledes kunne en Københavnsk indsats sammensættes?

Det er muligt at lave en indsats for unge, der er på vej ind i eller allerede befinder sig i det højreradikale miljø. Disse hjælpeprogrammer kaldes exit og er typisk be-nyttet i lande som Norge, Sverige og Tyskland. Der er ikke nogen umiddelbare danske erfaringer med denne slags programmer, og det er derfor relevant at se på de erfaringer, som andre lande har gjort sig. Der er to forskellige former for exit-programmer, hvoraf den ene kan kaldes den norske model og den anden den sven-ske. Den første henviser til en indsats, som fokuserer på information, forebyggelse og samtaler med unge på vej ind i miljøet, og den anden på at hjælpe stærkt radi-kaliserede unge ud af miljøet. Det er helt centralt, at en evt. dansk indsats i København forholder sig til, hvilken målsætning den skal have i forhold til de to forskellige

tilgange, og hvilken målgruppe og ideologi inden for det højreradikale landskab der er i fokus. Rapporten introducerer samtidig en klassificering af dynamikker for vandringer ud af miljøerne – nemlig push, pull, stay and stuck faktorer – der afhængig af den unges positionering i det højreradikale miljø har varierende indflydelse, og som derfor med fordel kan medtænkes i udformingen af en tiltagsvifte i et exit-program.

et samlet overblikAfslutningsvis bliver nogle af rapportens erfaringer samlet i et skema, der simplificeret forsøger at give et kort overblik over dens resultater. Den mørke bjælke i skema-et illustrerer den fundamentale forskel, der er mellem de to største ideologier i det højreradikale mil-jø – national-liberalisme/konservatisme og nationalso-cialisme. Radikaliseringer sker derfor ofte ikke på tværs af denne barrierer, og man ser således kun få unge, hvis politiske identitet bevæger sig mellem grupper på hver deres side af de ideologiske skel. Derimod vil Køben-havns Kommune ofte møde unge, der radikaliseres indenfor deres respektive hovedideologier. Herunder findes der en figur, der forsøger at samle op på netop denne pointe indenfor Københavns Kommune. Der er to repræsentanter for hver hovedideologi – Hooligan grupper og Danmarks Nationale Front indenfor natio-nalliberalisme og Danmarks Nationalsocialistiske Bevæ-gelse og Blood & Honour indenfor nationalsocialisme. Disse fire grupper er de mest aktive i byen, og det er disse grupper som, medarbejdere med ungekontakt oftest vil støde på i deres arbejde i ungdomsmiljøet.

4

RESUMé


De forskellige højreradikale grupperingers holdninger og motiver, har som det fremgår af figuren, forskellige aggressionsniveauer og radikaliseringspotentialer, lige-som de har forskellige politiske motiver og ideologier. Det er generelt ikke afgørende, hvor store grupperne er, men det er derimod helt centralt, at nogle grup-per fungerer som forbilleder for andre. Så små meget radikaliserede grupper kan på sigt være farlige for min-dre radikaliserede unge, fordi de mest radikaliserede ofte ses som stjerne, og helte i miljøet. Alle grupper er dermed relevante – også de mindste fordi de kan fungere som rollemodeller for større forsamlinger og dermed være centrale i forbindelse med forebyggel-sesarbejde eller egentlige afradikaliseringsforløb. Det er dog centralt at understrege, at forbilleder ofte ikke

fungerer på tværs af ideologierne – altså på tværs af den ideologiske barriere. Derfor kan der findes forskel-lige forbilleder, alt efter hvilken ideologisk baggrund grupperne befinder sig indenfor – en racistisk fodbold-fan bliver sandsynligvis ikke nynazist, men kan deri-mod godt blive aktiv i en meget radikal nationalliberal politisk forening. Det er dog centralt at understrege, at gruppernes størrelser, politiske holdninger, aktivi-teter og anvendelse af aggression/vold alle forandres løbende. Dermed skal denne rapports resultater ikke ses som altid gældende konklusioner, men mere som råd og vejledninger til involverede og interesserede. Få miljøer er lige så foranderlige og omskiftelige som det højreradikale miljø i København, og derfor må rappor-tens resultater hele tiden revurderes og diskuteres.

Hooligan grupper danmarks nationale Front (dnF)

ideologisk barriere

danmarks nationalsocialistiske bevægelse (dnsb)

blood & Honour

Ideologi Patriotisme (sammen-blanding af højreradika-le ideologier – ikke NS)

Nationalliberalisme/konservatisme

Nationalsocialisme Nationalsocialisme

Specifikke holdninger

Racisme Demokrati for danskere (ikke for fremmede af alle racer og kulturer)

Diktatur med en stærk mand i spidsen

Diktatur med en stærk mand i spidsen

Fjender Farvede Muslimer Jøder Jøder

Yderligere radikalisering

Fra semi-racistisk fan til politisk aktiv

Fra konservative demo-kratiske metoder til vold imod politiske fjender

Fra politiske manife-stationer til ulovlige aktioner

Fra uorganiseret vold til organiseret forfølgelse

Gruppesammen-sætning

I København findes fangrupper især på fodboldstadioner, men også i forbindelse med ishockey. Deres struktur er i konstant forandring, og ingen gruppering har haft held til at overleve særligt længe.

Er en forholdsvis ny gruppe, der har spredt sig meget i det Køben-havnske højreradikale miljø. De vil gerne slå sig fast andre steder, men hidtil uden held.

Den klassiske nynazi-stiske bevægelse, der blev nedlagt i 1990 efter skandaler og genopstar-tet med Jonni Hansen som leder i 1992.

Den aggressive og gadekampsoriente-rede gruppe, som blev nedlagt i starten af år 2000’erne for at blive genopstartet igen for få år siden.

Størrelse Meget varierende – per-songennemstrømning og persongengangere er udpræget

Nogle hundrede medlemmer med ca. 50 aktive

Knap 1000 medlemmer og nogle få hundrede mere eller mindre aktive

Meget få medlemmer og endnu færre aktive

Generelt aggressionsniveau

Uorganiseret vold, racisme i alle dets afskygninger

Politisk motiveret vold Ulovlige aktioner Organiseret vold og politisk motiverede kriminelle aktioner


IndledningDenne rapport vil sætte fokus på de grupper af unge mænd og kvinder i København, der modsætter sig demokratiet og de demokratiske institutioner i deres nuværende forme, og som dermed ikke godkender parlamentarismen eller partisystemet. Det er altså ikke unge med demokratiske idealer, der i denne sammen-hæng er i fokus, men derimod unge mænd og kvinder, der er langt mere politisk og metodisk ekstreme, og som ofte helt står udenfor de gængse politiske kanaler. Dette indledende kapitel vil fortsætte med en diskus-sion af globaliseringen og dennes effekter på de unges identitetsdannelse, deres hverdagsliv og den måde, de konstruerer de selvpræsentationer, de ønsker andre skal bemærke. Det er netop disse processer, som er med til at sætte rammen for de radikaliseringsprocesser, som vil blive præsenteret senere i rapport. Der vil blive foku-seret på nogle af de udfordringer, som globaliseringen presser igennem for den enkelte unge, og hvorledes både lokale mønstre og lysten til modstand kan spille en rolle for den enkelte unge. Afsnittet afsluttes med defi-nitioner og andre afgrænsninger for rapportens analyser. Den sidste del af afsnittet er helliget en teoretisk diskus-sion af radikaliseringens former og udtryk via teoretiske beskrivelser af den radikaliseringsrejse, som den enkelte unge kan være ude i. Afsnittet er dermed et forsøg på at give nogle analytiske redskaber til københavnske med-arbejdere med ungekontakt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at denne rapport udelukkende koncentre-rer sig om at afdække de grupper og mennesker, som i København fuldt tilskriver sig en højreradikal ideologi og praksis. Der kan være andre grupper og personer, som trækker på dele af den samlede ideologiske ”pakke”, men som ikke vil blive behandlet, fordi de kun benytter mindre dele af tankesættet. Der er dermed fodboldfans, bikergrupper og politiske bevægelser, der til trods for nogle ideologiske fællesstræk med de medtagne høj-reradikale grupper ikke er analyseret i denne rapport.

Denne rapport udfylder en vigtig mangel i den viden, der findes om dansk højreradikalisering. Eksisterende

viden kan generelt deles op i tre hovedkategorier: Den første kategori eller gruppe er den mest udbredte, og disse forskningsresultater fokuserer på strukturelle forandringer i de vestlige samfund, og hvordan de har forandret de danske stemmemønstre, og hvordan det danske folk generelt er i gang med at bevæge sig til højre af den traditionelle politiske skala (Svensson & Togeby 1991, Gaasholt & Togeby 1995, Andersen 1991, 1999 & 2000, Andersen J. G. & Bjørklund 1990 & 2000). Den anden kategori dækker over forskning baseret på historiske analyser, som sætter højreradi-kalisering ind i et historisk perspektiv og afdækker de træk, som går på tværs af vores vestlige historie (Karpantshof 1999 & 2000). Den tredje og sidste overordnede kategori er studier, der baserer sig på diskursanalyse, der har særligt fokus på kommunikation internt og eksternt i miljøerne (Hussain 2000, Madsen 2000, Rasmussen & Rüdiger 1990). Denne rapport indskriver sig i flere af de ovenstående kategorier, men kan primært ses som en fjerde tilgang, hvor et tæt feltarbejde blandt de mest ekstreme højreradikale i Danmark er i fokus. Den giver dermed en intim indsigt i det Københavnske højreradikale miljø, som det ser ud for de unge, der bevæger sig heri. Herigennem synlig-gøres radikaliseringsprocesserne, som Københavns Kommunes medarbejdere med ungekontakt kan være opmærksomme på, og der udvikles analytiske redska-ber i tæt kontakt med de erfaringer, som unge i miljøet selv har fortalt om.

globaliseringens immanente smerte – unge, frihed og fremmedgørelseFor at forstå, hvorfor nogle unge mænd og kvin-der bliver radikaliseret og efterfølgende lever i en ekstremistisk livsbane, er det relevant at se på de omgivelser, hvorigennem deres livsmønstre forandres. De højreradikale lever i et samfund under konstant forandring – en vedholdende moderniseringsproces, der løbende forandrer de ting, som vi ellers finder uforgængeligt og skaber nye sociale mønstre, nye


muligheder og nye problematikker – for den enkelte borger såvel som samfundet som helhed. Det, som nogle har kaldet samfundsudviklingens indbyggede ubehageligheder (Bauman 1997), udfordrer unge i deres identitetsdannelse, fordi de bliver konfronteret med nye former for ulighed og fremmedgørelse på tværs af de klassiske socioøkonomiske skel, som deres forældre voksede op med. 1Dette senmodernitetens århundrede2 er en helt afgørende livsbetingelse for indbyggerne i vores vestlige samfund, og en central del af globaliseringens indflydelse på de unges liv er dens indflydelse på de hjemlige traditioner og vaner, der ellers binder os sammen via genkendelige ritualer og sociale mønstre. Dette kan give en modsatrettet effekt, hvor nogle genopbygger og skaber nye ritualer i stedet for at agere i den senmoderne frihed for at sikre sig tryghed i hverdagen. De højreradikale står dermed i valget mellem at udnytte de frie rammer og rekonstruktionen af regler og ritualer for at sikre genkendelige gruppetilhørsforhold. Især aftraditiona-liseringen spiller en central rolle for unge, idet gamle handlemønstre i mange situationer er afløst af nye muligheder skabt af nye teknologier, informations-strømme og kulturelle tilbud. Refleksivitet og foran-dring er trådt i stedet, og det senmoderne individ kan således ikke længere søge traditionerne som autoritetsgiver og handlingskoordinater (Giddens 1990:36ff). De højreradikale skal klare samfundets stigende omskiftelighed uden de fastlagte sociale vejvisere, som traditioner, vaner og ritualer sædvanlig-vis udgør.

Denne usikkerhed har skabt nye forudsætninger for hverdagslivet med nye former for fremmedgørel-sesprocesser og risici, samtidig med at friheden til at handle anderledes end vores forældre er øget. Denne forøgede frihed har åbenlyse fordele, men også ugen-nemskuelige og ofte problematiske konsekvenser for det enkelte menneske, fordi denne kan føre til usikkerhed, og herigennem får risikobegrebet en hel

central betydning, fordi historien, traditionerne og eksperterne ikke længere er til at stole på. I stedet må de unge i den vestlige verden være vidne til konstante og gentagne risikoproblematikker som terrorisme, kriminalitet og folkevandringer (Beck 1997:9). Dette nye (risiko)samfund kan ses som en kollektiv rettet individualisering, fordi den refleksive modernitet er en individualiseringsproces, der ikke nødvendigvis fører til et større fokus på individualiteten, men derimod på kollektive fællesskaber, der kan fungere som psykiske dæmninger for de nye risici (Beck 1997:64). Netop denne modsatrettede udvikling fremprovokerer flere forskellige overlappende samfundspositioner for de unge højreradikale såvel som den almene befolkning, og gør det vanskeligt at navigere i de sociale fælles-skaber, der udgør samfundet. Unge, der flirter med det højreradikale miljø, er derfor tvunget til ikke udeluk-kende at agere ud fra deres politiske position som kommende racist eller nazist, men også eksempelvis som barn, studerende og ansat.

globale og lokale identiteter – højreradikalisering og modstandGlobaliseringens udfordringer har ændret den måde, hvorpå unge mødes, socialiserer og handler sammen – der gradvist har bevæget sig fra faste ansigt-til-ansigt kommunikationsmønstre til digitale og virtuelle udtryk. Tid og rum er blevet adskilt via bl.a. internettet, hvilket i direkte grad har udfordret det, som kan kaldes danskhed – altså de kulturelle mønstre og historiske bånd, som udgør det at være dansker. De danske unge er dermed tvunget ud i valgsituationer, der på mange måder kan virke berigende og give magten til at forme danskheden i en ønsket retning, men for enkelte unge kan denne proces fremstå som uoverskuelig og ugen-nemsigtig. Det er dermed en kaotisk social arena, hvori nogle ekstreme politiske organisationer agerer og for-søger at rekruttere nye unge til deres sag, og dermed får dannelsen af den politiske identitet en central rolle i forståelsen af visse unges radikalisering.


De højreradikales politiske statements, handlinger og metoder er ikke homogene eller nemme at katego-risere. De er situationelle og ofte paradoksale i deres natur, og nutidens identitetsdannelser er næsten altid modsætningsfyldte (Hall 1991:47-48). Identitet gene-relt og politisk identitet specifikt er dermed under en konstant forandring – en proces der både indeholder individuelle såvel som kollektive aspekter. Det indivi-duelle aspekt understreger ideen om, at mennesket ikke har nogen fastgiven medfødt politisk identitet, og at denne i stedet er noget, som aktiv konstrueres gennem sociale handlinger. Den unge har dermed selv indflydelse på, hvorledes den politiske identitet udfor-mes, men dette sker i samspil med andre mennesker og indenfor visse sociale strukturer. Hermed er der tale om en kontinuerlig identitetsproces, der fortsætter gennem hele livet. Individet forsøger at repræsentere sig selv bedst muligt under en given omstændighed, og det betyder, at identitetsbegrebet er en konstruk-tion, der afstemmes efter de kontekstuelle omstæn-digheder.

Den anden del af identitetsdannelsen bygger på betydningen af, at mennesket til trods for den kaotisk omskiftelige virkelighed har brug for faste tilhørsfor-hold og dermed gruppetilhørsforhold. Derfor består denne proces af en udskilning af de persongrupper, der ekskluderes, og de, der inkluderes – alt efter hvilken situation individet befinder sig i. Mennesket kan med andre ord have flere identiteter på en gang og kan derfor benytte den mest passende i det givne øjeblik (Hall et. al. 1992:277). Konsekvensen af dette er, at identitet bliver et resultat af en fortløbende dy-namisk relation mellem mennesket og samfundet, der konstant forandrer sig, og herigennem kan identiteten miste sit fodfæste i biologien. 3De to processer kan siges at udgøre en ramme for den politiske identitets-dannelse, og de hjælper med at huske på de sociale handlingers forandringspotentiale i forhold til identi-tetsdannelsesprocessen.

Disse handlinger, som udgør de politiske identitetsdan-nelser, bliver påvirket, afgrænset og forandret af de sociale omgivelser, hvori de udføres. Politisk identitets-dannelse kan blive vanskeliggjort alt efter hvilke sociale og materielle ressourcer, som individet har. Selvom globaliseringen har frihedssættende konsekvenser og skaber en lang række nye handlemuligheder, er der også langt flere ambivalenser og tvetydigheder i det sociale rum (Ziehe 1989). Det betyder, at et men-neske på en og samme tid kan juble over den nye tids frihedssættende teknologier samtidig med at have en længsel efter fortidens velstrukturerede og oversku-elige sociale rammer. På denne vis understreges nogle af de komplicerede modsætninger, der på en gang er frigørende for identitetsarbejdet, og de perspektiver, der kan siges at indespærre frihedens omfang. Det er netop disse iboende modsætninger, der gør politisk identitet central for en analyse af radikalisering og ekstremisme, da det virker vanskeligt at holde fast på politiske ideologier og holdninger i denne situationelle omskiftelighed. Simplificerede og unuancerede politi-ske holdninger kan derfor få grobund i nogle miljøer, fordi de forklarer det komplicerede simpelt, og giver et holdepunkt i en ellers uoverskuelig verden.

Højreradikalisering i københavn – rapportens definitioner og problematikkerEfter diskussionen af globalisering og dennes indfly-delse på de unge københavneres identitetsdannelse er det nu relevant at få afklaret, hvorledes denne rapport definerer politisk identitet, såvel som hvorledes høj-reradikalisering egentlig opfattes. Overordnet tilslutter rapporten sig den definition af politisk identitet, som afspejler en del af den forskning, der har fundet sted ved Aalborg Universitet (se Christensens 2003:16-17)4. Den politiske identitet skal ses som både et livshistorisk såvel som et handlingsorienteret projekt. Rapporten vil sætte de kollektive og konfrontative elementer som centrale holdepunkter i denne analyse af det højreradi-kale miljø, og derfor bliver politiske identiteter set som:

INDLEDNING


De er sociale konstruktioner, der fremstilles subjektivt i tæt relation til individers hverdagsliv og livsforløb, po-litiske erfaringer og konkrete politiske praksis. Politiske identiteter udvikles i kontekst af globaliseringen og er som sådan børn af dens modsatrettede præmisser – refleksivitet, risici og modstand.

Højreradikalisering findes således i forskellige kontek-ster og i til tider modsatrettede og paradoksale sociale rum, hvori unge forsøger at konstruere deres politiske identitet. Politisk radikaliserede mennesker vil i denne rapport blive opfattet som personer med politiske motiver, der tilsidesætter andres menneskerettigheder, som ikke anerkender de demokratiske spilleregler, og som benytter metoder, som potentielt kan skade andre (psykisk såvel som fysisk).

Kort sagt drejer det sig om unge mænd og kvinder i København, der som alle andre unge kontinuerligt er i gang med at modnes og derigennem danne deres

ståsted i livet – herunder konstruere deres politiske identitet, revidere deres biografiske baggrund og deri-gennem evaluere de sociale rammer, der omgiver dem. Det er i disse (re)konstruktioner, at radikalisering kan blive en relevant byggeklods i den unges selvforståelse og selvpræsentation. Der er i denne rapport ikke nogen umiddelbar aldersgrænse for, hvornår radikaliserings-aspektet mister dents værdi, men fokusset er primært på unge mellem 13-36 år. Rapporten vil tage afsæt i Kø-benhavns unge, men de præges af mennesker fra hele Sjælland såvel som dele af Fyn og Jylland. Selvom der er et klart geografisk fokus, er det nødvendigt at medtage erfaringer, input og kommentarer fra unge med anden baggrund end den københavnske for at kunne danne et fuldt billede af det højreradikale miljø i byen såvel som de radikaliseringspotentialer, som findes. Det efterføl-gende afsnit vil tage afsæt i en teoretisk diskussion af radikalisering og byde på forskellige analytiske redska-ber til københavnske medarbejdere med ungekontakt i deres arbejde med unge på gadeplan.

Noter1Det er ikke alle dele af samfundet, der er lige ”flydende”, og jeg sætter

spørgsmålstegn ved, at den fritsvævende livsstil er en fuldstændig størrelse

i et samfund som det danske. Flere forskere har påpeget, at ikke alle sociale

mekanismer, der virker fastholdende, er forsvundet, og bl.a. Bourdieus

forskning viser, hvorledes samfundets opbygning fastlåser folk i sociale

positioner, livsstile og smag – hvad enten individet vil det eller ej (Bourdieu

2001:102). Om ikke andet indikerer denne slags forskning, at de vidtgående

senmoderne begreber skal opfattes med en del varsomhed for deres egen-

tlige empiriske rækkevidde.

2Jeg har valgt at bruge senmoderne som generel begreb for vores nutidige

samfund, og Anthony Giddens er fortaler for, at vi befinder os i en senmo-

derne periode – altså en specifikation der bygger på, at vi til trods for tek-

nologisk udvikling stadig lever under mange af de vilkår, der også prægede

den moderne tidsalder (se bl.a. Giddens 1990). Der findes imidlertid et utal

af forskellige betegnelser for den tidsalder, vi lever i. Andre forskere benytter

begreber som postindustrialisme, posttraditionalisme, postmaterialisme

og det postmoderne. En af de stærkeste alternativer er Michael Carlhedens

begreb ”global modernitet” (1996), der er udviklet udfra Jürgen Habermas’s

begreber og bygger på en kritik af postmodernisternes mangel på evne til at

se de modernistiske træk ved nutiden. Jeg vælger at bruge forfatternes egne

betegnelser, således at diskussioner, der vedrører Bauman, inkluderer post-

moderne begrebet, og en diskussion med Ronald Ingelhart benytter termen

postmaterialisme. Samtidig skal man fastholde, at ikke alle forskere er enige

i, at vi ikke stadig befinder os

i modernitetens tidsalder. Pierre Bourdieu viser med sit habitusbegreb, hvor

svært det er at forklare stagnation, traditionalisering og konservatisme med

modernitetsteoretiske begreber. Annick Prieur arbejder bl.a. med identitet

og modernitet via Bourdieus begreber, og hendes forskning viser, hvorledes

habitusbegreber bedre indfanger identitetsperspektiverne i det, hun opfatter

som det moderne samfund (2002).

3Det kan være derfor, at man sommetider oplever racister og nazister, der

har en anden hudfarve en hvid og dermed paradoksalt nedgør, hader og

modarbejder andre med selvsamme etniske baggrund.

4Denne definition dækker selvfølgelig ikke alt den samfundsvidenskabelige

forskning, der har fundet sted på Aalborg Universitet, men den illustrerer

de tanker, som ligger bag ”medborgerskabstilgangen”, som har præget det

videnskabelige miljø i flere år. Se eventuelt: Christensen & Siim (1990),

Andersen (1993) og Goul Andersen (2000).


Teoretiske modeller for højreradikaliseringHøjreradikalisering findes i forskellige kontekster og i til tider modsatrettede og paradoksale sociale rum, hvori unge forsøger at konstruere deres politiske identitet. Politisk radikalisering som proces bliver i denne rapport opfattet som unge med politiske motiver, der tilsidesætter andres menneskerettigheder, som ikke anerkender de demokratiske spilleregler, og

som benytter metoder, der potentielt kan skade andre (psykisk såvel som fysisk). De fleste danske indsatser tager afsæt i en teoretisk model om radikalisering lavet i Holland, som forsøger at indfange de processer, der gennemleves af de unge, der radikaliseres. Her ses den figur, som oftest benyttes i relation til denne model med tilhørende indsatsområder:

Grobund for frustrationer og de personer, som de påvirker.

Forebyggelse af grobund for frustrationer (anti-radikalisering)

Søgende unge, der er åbne for radikalisering.

Styrke mod-standskraft imod radikale ideer og give alternative tilbud (anti-radikalisering)

Radikaliserede unge

Af-radikaliserings-program

Ekstremister

Statens ansvar – politi og domstole

RadikaliseRingens niveaueR

– OG INDSATSER

inspireret af Marco Zannoni, institut for safety-Crisis Management, amsterdam


Denne model er lige så kritiseret, som den er udbredt. Der læses alt for nemt en negativ proces ind i figurens mål, hvor unge determineres igennem en fast udvikling fra frustration til ekstremist. Samtidig indikerer figuren, at et alt for højt antal når igennem hele processen i forhold til de meget få unge, der i praksis bliver meget radikaliseret. Figuren fastholder én retning på radika-liseringen uden at dokumentere, at det er et realistisk forløb, og i praksis hopper unge faktisk imellem de for-skellige kategorier. Men der er ikke grund til at skylle barnet ud med badevandet, og figuren indeholder flere gode aspekter – bl.a. er den overskuelig og nem at formidle til udenforstående partnere, og den giver en hurtig indsigt i problemstillingen.

Adskillelsen mellem intern og ekstern radikalisering er særlig vigtig, når det gælder medarbejdere med ungekontakts vidensindsamling og personanalyse. Umiddelbart kan radikaliseringsprocesser nemlig være ganske svære at få ”øje” på som medarbejder med ungekontakt. De unges handlinger og sociale sfære be-høver ikke nødvendigvis at forandre sig synligt under en radikaliseringsproces – netop derfor er det helt centralt at være meget opmærksom på radikaliseringens for-skellige processer. Det er derfor relevant at se nærmere på detaljerne i en radikaliseringsproces og på, hvorfor ovenstående figur kan kritiseres, men også forsvares. For at komme tættere på de processer, der eksisterer i en radikaliseringsfase, kan det være praktisk at opdele radikalisering i to processer – interne og eksterne. Opdelingen er idealtypisk, da de i praksis ofte finder sted sideløbende i en gruppes udvikling. Men denne adskillelse giver indsigt i nogle af de sociale detaljer, der finder sted i en gruppes radikaliseringsproces, og for at understrege vigtigheden af, at medarbejdere med un-gekontakt uddannes i at se de små forskelle, der måske kan observeres i de unges liv i forhold til politisk radika-liserede handlinger. Der er tale om intern radikalisering af individer i en gruppe, når den isoleret fra omverden radikaliseres igennem egne regler og input. Gruppens

normer og livsstil kan fordre radikalisering, selvom de set udefra ikke er en politisk radikal gruppering (usynlig radikalisering) – eksempelvis en motorcykelklub, der bruger patriotisme til at motivere til kriminalitet, eller en religiøs sekt, der begynder at få politiske motiver sammenblandet mellem deres religiøse praksisser. I denne kontekst er alle religiøse grupperinger, motor-cykelklubber og idrætsforeninger uinteressante, indtil deres motiver flytter sig fra deres primære og officielle gøremål til politisk motiverede handlinger. Denne for-andring er rettet indad – altså uden at radikaliseringen er afhængig af omverdens reaktioner og ikke henvendt til andre end de allerede eksisterende medlemmer.

Når en radikalisering er afhængig af eller søger omverdenens reaktioner, er der tale om en ekstern radikalisering. En gruppe, der bruger interaktion med omverdenen som radikaliseringsredskab, og som har direkte målsætninger, der skal tydeliggøres i resten af samfundet, kan siges at overgå til eksterne radikali-seringsprocesser. Her er gruppens livsstil sigtet imod omverdenens fortolkning af den, og synlighed er her vigtig for radikaliseringsprocessen – eksempelvis en gruppering imod oprettelser af moskeer, muslimske gravpladser eller endnu mere omfattende racistiske ideologier som nationalsocialisme.

I praksis er der ofte tale om radikaliseringsprocesser, der går på tværs af de to kategorier, men det er vigtigt at holde sig for øje, at enkelte grupper udelukkende benytter den ene eller anden, og især den interne radi-kalisering kan være vanskelig at opdage for offentlige myndigheder. I de nedenstående figurer er tankerne forsøgt forsimplet og samlet for at illustrere, hvordan intern og ekstern radikalisering kan se ud, og hvordan radikaliseringsprocessen er afgørende for, på hvilken måde den kan bekæmpes.


Ovenstående figur viser en hypotetisk fremstilling af en intern radikaliseringsproces, der kunne finde sted i dagens København.

I dette eksempel tænkes AK81 at ønske at rekruttere nye medlemmer. Der er en bandekrig, som de mangler folk til at deltage i, og de mister muligheder for den berigelseskriminalitet, som de ellers beskæftiger sig med. Det er vanskeligt at få almindelige unge til at deltage på grund af farligheden og livsstilen, som er tilknyttet rockerlivsstilen, og gevinsten for deltagelse er forholdsvis lav pga. samfundets stigmatisering af

motorcykelgrupper. Der er dermed medlemskrise såvel som problemer med gruppens ”officielle” målsæt-ninger. I forbindelse med at videreudvikle gruppen begynder de ledende medlemmer at fokusere på na-tionalpatriotiske idealer for dermed at politisere deres normale foretagende. Dette kan kaldes en startfase af en intern radikaliseringsproces, hvor samfundets interesse og indflydelse er uinteressante for gruppen, hvorimod der bliver bejlet til en særlig (og ofte lille) del af en anden subkultur. En intern radikaliserings-proces kan være endnu mere selvorienteret end dette eksempel. Nogle gange er fokusset fuldstændig på de

synlighed

RadikaliseRing samfundets fokus

omtale

ak81 – FORøGET DISkURS

På PATRIOTISMEVia medlemskab beskytter du Dk.

Bekæmper du vores fjender, bekæmper du fjender af Dk.Vores handlinger er motiveret af kærlighed til Dk.

Penge i vores system er penge brugt i Dk.Generobring af gadens kriminelle marked.

Beskyttelse af den almindelige dansker overfor fremmede.

Gruppens aktiviteter foregår i ”stilhed”, og resultaterne af gruppens anstrengelser forbliver interne.

Radikaliseringen giver øget medlemstal hos en specifik del af befolkningen.

øget fokus fra samfundet giver ikke mere radikalisering.

Ingen interesse i omtale af radikaliseringen.

Alvorligere kriminalitet.Nye rekrutteringer.

FREMTID

Vold imod specifikke indvandrere.kriminalitet.

METODER

TEORETISKE MODELLER FOR HøJRERADIKALISERING


allerede eksisterende medlemmer og dermed slet ikke på det omkringliggende samfund. En gruppe kan altså blive politisk radikaliseret internt i forskellige grader, og eksemplet med AK81 viser en forandring i legitima-tionen for deres kriminelle adfærd – fra udelukkende berigelse til berigelse med politisk idealer. Rekruttering og radikalisering hænger dermed ofte sammen, også når det gælder ekstern radikalisering, som den oven-stående figur illustrerer med afsæt i DNSB.

Den eksterne radikalisering er afhængig af omverde-nens reaktion, og rekruttering gennem en øget radika-

lisering er afhængig af, at gruppens idealer og målsæt-ninger kan nå ud til det omkringliggende samfund. Det er netop i samspillet med samfundets reaktion, at den reelle radikalisering sker, og også herigennem stiger rekrutteringspotentialet. Modstanden imod bevægel-sen er brændstof til den politiske identitetsdannelse, og gruppen forsøger at indfange nye medlemmer bredt – på skoler, institutioner og arbejdspladser. Der er med andre ord ikke specifikke personer, som gruppen forsøger at indfange, men derimod søger gruppen blandt alle unge, der er politisk søgende. I en ekstern radikaliseringsproces bruges omverden som

synlighed

RadikaliseRing samfundets fokus

omtale

dnsB– FORøGET DISkURS På NATIONAlSOCIAlISME

Medlemskab støtter ideen om et nationalsocialistisk Danmark.

kampen imod zionismens verdenskontrol.Historiske heltedyrkelser.

Gruppens rekrutteringsaktiviteter foregår i al offentlighed, og resultaterne af gruppens anstrengelser bliver annonceret offentligt.

Offentlig omtale er i fokus, når det gælder rekrutteringsfasen. Samfundets respons er vigtig i forhold

til øget rekrutteringspotentiale.

Radikaliseringen er ikke rettet imod en speciel gruppe, men imod unge generelt.

kontakt til udenlandske ligesindede.Bekæmpelse af fjender.

Større offentlige markeringer.Samarbejde med utraditionelle

ligesindede (Rockere).Nye rekrutteringer.

FREMTID

Uddeling af løbesedler.Radio- og tv-indslag.

Demonstrationer.

METODER


stødpude og modsætning til den politik, som fremfø-res, hvilket er radikalt forskelligt fra den interne, hvor hverken radikaliseringen eller rekrutteringen af nye medlemmer afhænger af samfundets reaktioner eller holdninger. Tværtimod er den gruppe, hvor intern radikalisering findes, interesseret i at gøre det uden opmærksomhed fra myndigheder og presse, hvorimod DNSB ønsker den opmærksomhed. Det er netop her de beviser deres politiske magt og indflydelse og med tiden nye internationale kontakter. De synlige politiske manifestationer er med til at skabe grobund for flere og endnu mere radikaliserede præsentationer – alt sammen i samfundets synlige sociale arena.

radikaliseringens geografiDet er ikke tilfældigt, hvor grupperne forsøger at radi-kalisere nye unge og rekruttere dem til deres sag. Der er dog stor forskel på, hvorledes nationalsocialister og nationalliberale har deres største fokus. Når det gæl-der nationalsocialister, er der ofte tale om DNSB, da der ikke er andre grupperinger af deres størrelse, der aktivt søger ny medlemmer ude blandt den almene befolkning (grupper som Blood & Honor og Combat 18 rekrutterer typisk internt i miljøet). Nationalso-cialisterne har ofte deres fokus på de almene hvide beboere i områder, der kan siges at være præget af danskere med anden etnisk baggrund end dansk samt skoler i tilsvarende områder. De sigter bredt over hele landet men er ofte i Københavns forstæder – sjældent i centrum eller de indre bydele. Deres færden kan føl-ges frit på internettet, hvor de fortæller om succesful-de oplevelser og events, der ofte går ud på at uddele løbesedler og opsætning af klistermærker. Koncerter er et andet meget vigtigt element for nationalsocia-listisk rekruttering såvel som demonstrationer – især den årlige Rudolf Hess-march.

Nationalliberalisterne og de andre patriotiske grup-peringer arbejder primært i forbindelse med sportsar-rangementer, hvor de præsenterer sig som politisk

bevidste fans. Især fodboldkampe helt ned på 3. divisionsniveau, men oftest på det højeste niveau, som bliver brugt som afsæt for politiske markeringer, og i København er der flere fodboldrelaterede grupperin-ger, som også har højreradikale politiske motiver. Også ishockeykampe bliver brugt som målrettet rekruttering og radikaliseringsforum, og det er her, unge helt uden for miljøet kan blive nået med politiske budskaber og se gruppens styrke i praksis (gerne i fysiske konfronta-tioner med fjender). Også nationalliberalister bruger uddeling af løbeseddeler og klistermærker, men i mindre grad end nationalsocialisterne. Samtidig fylder koncerter også meget hos nationalliberalisterne, og ofte findes folk fra begge lejre til sådanne musikarran-gementer.

Det gælder for begge grupperinger, at deres politiske arbejde foregår i et miljø, hvor deres politiske fjender står stærkt. Dette kan være en af årsagerne, til at de højreradikale grupper har haft svært ved at finde rig-tigt fodfæste i København. Den yderste venstrefløj har historisk set været særdeles synlig i det offentlige rum, hvilket præger det politiske miljø i dag. Den styrke og gennemslagskraft har udkrystalliseret sig i aktive ungdomsmiljøer, der trækker på ideologier fra den yderste venstrefløj, og som ofte opfatter højreradikali-serede unge som politiske arvefjender. Denne konflikt ender ofte i fysiske manifestationer, hvor voldelige overfald konstant er en trussel for medlemmer af begge fløje, men med venstrefløjens medlemsmæssige overlegenhed og deres stærke netværk har det igen-nem længere tid været ganske svært og farligt at være medlem af højrefløjsgrupperinger i det københavnske offentlige rum. Højreradikal medlemsrekruttering såvel som politiske manifestationer er således vanskeliggjort af en venstrefløj, der er villig til og evner at bekæmpe disse fysisk i gaderne. Det er med andre ord ikke let for højreradikale unge i København at vise deres po-litiske ytringer, arrangere møder eller rekrutterer nye medlemmer fuldstændig synligt. Dette tvinger disse



processer ind i det skjulte og ind i internettets digitale rum. Men det betyder ikke, at højreradikalisering er umuligt i København. Tværtimod har flere af grupper-ne oplevet et stigende medlemstal, og især Danmarks Nationale Front har siden dens start i slutningen af 2007 set et stort antal unge søge medlemskab af foreningen såvel som dens digitale forum.

radikalisering i cyberspace En stor del af begge ideologiretningers arbejde med rekruttering og radikalisering findes i cyberspace med

virtuelle kontakter til hele verden, der kontinuerligt udvikler gruppernes netværk. Samtidig er internettet en god mulighed for grupperne til at nå ud til søgende unge, men det nye sociale virtuelle rum er i virkelig-heden langt mere end ét rum. Internettet byder på en lang række muligheder, hvorigennem mennesker mø-des, og det kan være en vanskelig og arbitrær udvæl-gelsesproces i forhold til hvilke elementer, som skal/kan undersøges. Listen i boksen til venstre kan ses som en ikke-fuldendt oversigt over de mulige rum og møde-steder, der findes på internettet, og steder, som de unge på et eller andet tidspunkt stifter bekendtskab med.

Det er bestemt ikke alle digitale rum, som benyttes til politisk radikalisering, men mange har potentialet for at spille en rolle for gruppernes rekruttering og oplæ-ring af nye medlemmer såvel som kommunikation og vidensindsamling i forhold til omverdenen. National-socialisterne benytter den digitale verden til netværk og politisk radikalisering af egne medlemmer, men ikke i særlig høj grad på erobring af nye ligesindede. De har ofte fokus på medlemmernes holdninger og udvikling indenfor viden om nationalsocialisme, hvilket illustreres af DNSB’s forum, som udelukkende er for medlemmer af bevægelsen. Samtalerne derinde er ikke rettet imod nye individer, men derimod på ideologiske diskussio-ner, kritik af samfundsudviklingen og det eksisterende demokrati.

Nationalliberale og patrioter generelt er langt mere åbne i deres digitale politiske arbejde. Her er ny rekrut-tering altid i højsæde, og mange af grupperingerne er endnu mere aktiv på internettet, end de er uden for det virtuelle rum. Deres individuelle forum er typisk ikke lukket for ikke-medlemmer, hvilket giver frem-mede indsigt i de fleste af de debatter, som gruppens medlemmer har med hinanden. Samtidig er internet-tet normalt en af måderne, hvorpå nationalliberale radikaliseres eksternt via provokationer, diskussioner og chikane af venstreradikale medier og blogs.

• Søgesider (Google.com, Yahoo.com, Wikipedia.com)

• Blogs (Blogger.com, Shevy.dk) • Online fællesskaber (lyset.dk,

DanskFront.dk) • Politiske foreninger (politiske partier, mod-

kraft.dk, Urielsposten.dk)• Multi-user domain (MOD) (World of War-

craft.com, Second life.com, Hattrick.dk, Travian.dk)

• Nyhedsportaler (Politiken.dk, Weekendavisen.dk, CNN.com)

• Finansportaler (Euroinvester.dk, Shareholders.dk)

• Selvpræsentationer og netværk (Facebook.com, Myspace.com, Youtube.com, Arto.dk)

• Newsgroups (fælles mailliste om forskellige emner baseret på e-mails)

• Videokonferencer • Intranets (hjemmesider som virker

på lokalnet)• Statslig information (kommunale hjemmesi-

der, ministeriums hjemmesider)

• Beskedssytemer (Microsofts Messenger, Yahoos Messenger)

• Undervisningssystemer


radikaliseringens individuelle forløbFor at forstå radikaliseringens dybde er det relevant at se på de individuelle mønstre, som gør sig gældende for den enkelte, der bliver rekrutteret til det højreradi-kale miljø. I mange tilfælde fortæller personerne, at de føler, at de tilfældigt blev indfanget af grupperingerne, men der er nogle forholdsvis systematiske livsfortæl-linger, som går igen fra person til person.

Ovenstående figur indsamler disse sociale mønstre til en simpel figur, som læses med uret rundt startende fra ”familiebaggrund” og sluttende med ”specielle oplevelser” som en vej ud af miljøet. Figuren er en grov fremstilling af et livsforløb, hvor der i figuren ikke er

medtænkt et personligt aldersperspektiv, men derimod udelukkende fokuseret på de sociale processer.

Figuren kan fejlagtig efterlade det indtryk, at en person følger en skematisk udvikling igennem radikaliserings-processen, og at de frit vælger gruppetilhørsforhold og politisk karriere. Sådan forholder det sig ikke, men figuren skal ses som et forsøg på at systematisere de fortællinger, der findes blandt miljøets medlemmer for at vise de faser, som mange påpeger, de har været igennem. Cirklen symboliserer et tidsforløb, der er sammensat af sociale processer og kategorier, som påvirker individet i forskellige retninger. Der findes dermed personer, der radikaliseres, men som ikke op-

START/SlUT

skolelivetManglende succes – både fagligt og socialt. Skolelivet huskes ge-nerelt som en negativ oplevelse.

venneRDe fleste har en smal vennekreds og har kun meget lidt kontakt til sam-fundets institutioner (ungdomsklub, sportsklubber osv).

familieBaggRundHård opvækst, med en fysisk opdra-gelse, forholdsvis dårlig socio-økono-misk baggrund.

ekstReme oplevelseREn exit fra miljøet tager ofte afsæt i en oplevelse af forelskelse udenfor miljøet, knive i ryggen fra andre medlemmer eller bygget på frygt fra fjenderne.

foRandRede positioneRModige og risikofyldte handlinger giver adgang til højere positioner i det interne hierarki.

ekstRem oplevelseMere eller mindre alvorlige angreb fra indvandrere eller danskere med anden etnisk baggrund end dansk.

valg af ideologi og gRuppeMellem nationalsocialistiske og national-liberale grupperinger.

livet i det højReRadikale miljøDeltagelse i politiske aktioner og (ikke) voldelige manifestationer overfor fjenderne.



fylder hvert kategoriindhold, men som alligevel ender i det højreradikale miljø. Figuren illustrerer således blot et idealtypisk livsforløb, hvor klassebaggrund, sociale kompetencer, erfaringer og livsstil alle spiller en rolle i den unges vej imod højreradikalisering. Den indbyg-gede tidslinje viser dermed en lineær fremstilling af en højreradikal proces, som kun har én progressiv retning, hvor en persons historie fremstilles determineret og forenklet. Men det er langt fra en så simpel proces, som figuren indikerer, så det er relevant at fokusere helt ned på individniveau og se på hvilke faktorer, der kan siges at spille ind på den enkeltes beslutninger, fø-lelser og politiske tilknytninger ungdomslivet igennem.

Figuren på denne side er et forsøg på at samle flere sociale kategoriers indflydelse på en gang – netop for at vise de komplicerede processer i et ”nærbillede”.

Figuren forsøger at illustrere de komplekse sammenspil, der findes hos det enkelte individ og de sociale omgivel-ser, som omgiver det. Her ses de medtagne kategorier ”klasse”, ”seksualitet”,” køn” og ”krop” i deres samspil med lokale kontekster og de globale diskurser, der er med til at skabe et højreradikalt radikaliseringspotentiale – altså nogen af de årsager til, at en ung kan få (ikke vil få) en højreradikal løbebane. Bemærk især hvorledes maskulinitet spiller en vigtig og ofte overset rolle i denne

kontekstkøNSlIGGJORTE GlOBAlISEREDE UlIGHEDER

ønske om at genopbygge Danmark tilbage til de ”gamle” værdier, kritik af USA og økonomisk globalisering og kampen for at gøre Danmark uafhængig af fremmede landes politiske magt og fremmede menneskers tilstedeværelse.

kønlav position i køns-hierarkiet, hylder den klassiske patriarkalske livsstil og familiestruk-tur. Modtager ikke det fulde udbytte af den patriarkalske dividende.

klasseArbejderklasse livsstil. Arbejdsløshed eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Social ensomhed og mangel på kontakt til andre (naboer, kollegaer osv.)

kRopHøjde og musku-løsitet hyldes og dyrkes. Fedladenhed er bedre end tynd og tøj bruges i en uni-formeringsproces.

seksualitetHad til homoseksuelle, voldelige aktioner imod især bøsser og kamp for eksklusion af alle mænd og kvinder, der ikke ligner det klassiske heteroseksuelle ideal-billede.

lokal kontekstINDIVIDUEllE OMSTæNDIGHEDER

Voldelige overfald, konfrontationer med fremmede, stjålne kærester og mobning.

højReRadikale MASkUlINITETSkONSTRUkTIONER

Marginaliserede maskulinitetsmønstre, patriarkalske idealer og kamp for man-dighed baseret på fysiske attributer


proces, hvor mangel på seksuel og kropslig succes kan føre til mangel på selvtillid og dermed en åbenhed for al-ternative sociale rammer, der åbner for sociale gevinster på andre områder. Den unges søgen efter en attraktiv livsstil, eller hvad nogle kalder et tidspunkt med en ”kognitiv” åbning, er præget af mangel på succes socialt og fagligt, samtidig med at den sociale omgangskreds so-cioøkonomisk ikke er i stand til at hjælpe. En af de ting, som kan hjælpe radikaliseringen på vej, er en ekstrem oplevelse med overfald eller lignende, hvor en person med anden etnisk baggrund end dansk er involveret. Samtidig viser de globale strømninger også at have en

indflydelse på alle de ovenstående kategorier, og i denne mosaik af sociale strømninger danner den unge en poli-tisk identitet, som potentielt set kan blive radikaliseret.

en samlet model for højreradikaliseringEfter de ovenstående overvejelser om radikalisering og rekruttering blandt unge Københavnere er det nu tid til at forsøge at samle overvejelserne til en figur, der kan bruges til at give et fuldt billede af de bevægelser og personlige rejser, et menneske kan foretage i relation til den politiske identitetsdannelse. For at rumme de spring mellem forskellige stadier af radikalisering og

lavere socialklasse

Ensomhed

grobund for frustration

søgende unge

Radikaliserede unge

ekstremister

ledende position i hierakiet

Globale diskurser

Maskulinitetskrise

lokale diskurser

Mangel på kropslig selvtillid

Sociale nederlag

Ekstreme oplevelser

Flyers og løbesedler

Sports-begivenheder

Gruppers hjemmesider

Medlem af en racistisk/nationalistisk gruppe

koncerter

kriminel adfær

kamp mod fjender



for at komme den retningsbestemte illustration til livs, har jeg valgt at opbygge figuren i cirkler for således at illustrere den bevægelse imellem forskellige stadier af radikalisering, som de unge kan bevæge sig mellem.

Cirklens kategorier er alle produkter af de ovenstå-ende kapitlers overvejelser og vil blive uddybet i den efterfølgende liste, fra den yderste cirkel (Grobund for frustration) og dermed repræsentant for den mindste grad af radikalisering til den inderste cirkel (Ekstre-mister). Forklaringerne er korte og simplificerede, da informationen i dybden kan findes i andre kapitler:

Første cirkel – livsbetingelserDet første niveau dækker over den sociale baggrund og de socialbiografiske elementer, som den enkelte har med sig fra sin barndom og ungdom. Det vil sige de faktorer, der er svært foranderlige, og som ofte binder de unge i fastlangte rutiner og handlemønstre. Kø-benhavnske unge, hvis sociale biografi ikke indeholder elementer fra den yderste cirkel, vil sjældent radikalise-res inden for højreradikale miljøer og dermed findes i figuren. På denne vis illustrerer figuren udelukkende de unge, hvis sociale baggrunde potentielt giver anledning til opmærksomhed fra kommunens medarbejdere.

• lavere socialklasse – Meget af den viden, som findes på højreradikaliseringsområdet, tyder på, at mange af de unge, som træder ind i miljøet, kommer fra arbejderklassen eller den lavere middelklasse. Det kan have mange forklaringer, som ikke alle er klargjorte, men meget tyder på, at der blandt denne gruppe af mennesker findes frustrerede unge, der føler, at den øgede indvandring og de store flygtningestrømme udgør en trussel på deres levebrød.

• ensomhed – Mange af de personlige fortæl-linger viser, at ensomhed spiller en stor rolle for den enkelte unge, som er radikaliseret, og at manglende sociale relationer udenfor familien har præget den unges adfærd senere i livet.

• globale diskurser – Globaliseringen af verden har åbnet for rabiate holdninger, og meninger kan rejse grænseløst rundt, og dermed kan unge i USA påvirke unge i Danmark med hold-ninger, der radikaliserer. Samtidig er verdens ny-hedsstrømme fyldt med problematisering over islam og andre fremmede religiøse positioner således, at det er nemt for den frustrerede og politisk søgende unge at lade sig påvirke af den slags information.

• Maskulinitetskrise – Angsten for homoseksua-litet fylder meget for de unge mænd, og stærke ledere tilskrives positive mandlige attributter.

• lokale diskurser – Den nationale kritik af fremmede kulturer, livsstile og religioner, som findes i den politiske dagsorden.

• Mangel på kropslig selvtillid – Mange af de højreradikale kan ikke leve op til de kropslige idealer, som de føler, omverdenen har til mænd i dag, og med den politiske radikaliseringen ses også en dyrkelse af kroppen.

• sociale nederlag – Skoletiden byder på mange nederlag og få venskaber. Social succes fås hver-ken i fritidsordninger, foreninger eller sports-klubber.

anden cirkel – episoder og begivenheder Denne cirkel beskriver i grove træk de episoder, som unge møder og skaber i relationen til det højreradikale miljø. Den dækker over de sociale sfærer, hvori de unge støder på højreradikal propaganda og rekrutteringsar-bejde. Cirklen består dermed af sociale episoder, som de selv tager aktivt del i og begivenheder, som de så at sige


er ”ofre” for (aggressioner, chok, politisk manipulation osv.). I modsætning til den første og yderste cirkel kan de unges politiske rejse tage dem ind og ud af denne cirkel. Ligesom de efterfølgende cirkler er den unges placering her altså midlertidig og kan gentages livet igennem.

•Gruppernehjemmesider–Detklaresterekrut-teringsgrundlag for de fleste af grupperingerne, og det er også her, de kommunikerer internt. Vigtig også i forhold til yderligere radikalisering via netværk mellem internationale grupperin-ger.

• koncerter – Et af de vigtigste virkemidler for både nationalsocialister og nationalliberalister, hvor de præsenterer sig for andre unge, samtidig med de tjener penge til andet politisk arbejde.

• ekstreme oplevelser – Dækker over de volde-lige overfald og mundtlige sammenstød, mange af de unge radikaliserede fortæller, de har haft med andre unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ofte konfrontationer, som har været voldsomme, og som efterlader den unge med apatiske og hævnfulde følelser.

• Flyers og løbesedler – Dækker over de uddelte informationspjecer og lignende, som især natio-nalsocialister deler mange ud af.

• sportsbegivenheder – Repræsenterer de sportskonkurrencer, hvor især nationalliberale forsøger at finde nye medlemmer.

Tredje cirkel – politisk motiverede handlinger Denne cirkel betegner de handlinger og sociale aktivi-teter, som en yderligere radikalisering indeholder. Her kommer voldelige og potentielt farlige episoder ind i deres liv, hvor politik fylder mere og mere af deres liv. Det er også her, de sidste ideologiske positioner falder på plads ved valg af gruppetilhørsforhold, hvilket er med

• kamp imod fjender – Planlagte og spontane konfrontationer med venstrefløjsaktivister, ho-moseksuelle og flygtninge/indvandrere.

• Medlem af en gruppe – Valget af en gruppe er ikke permanent. Man ser flere unge, der har vandret mellem forskellige grupperinger, men de fleste forbliver i samme gruppe, indtil de foreta-ger en exit fra miljøet.

• kriminel adfærd – Flere unge har fortalt, hvordan de har smuglet våben, aflyttet politira-dioer eller begået berigelseskriminalitet for at finansiere politiske aktioner.

Fjerde cirkel – ekstremisme Denne inderste cirkel repræsenterer de mest radikaliserede

unge. Her er der tale om mænd og kvinder, der fuldt ud ud-

lever de politiske holdninger, handlinger og ambitioner uden

tanke for omkostninger for resten af livet. Den repræsenter

de mest aktive unge og ofte også dem, som er forbilleder og

helte i miljøet. Ofte er det dog ikke lang tid, de fleste befinder

sig i denne del af radikaliseringsforløbet, da der er mange ofre

og sociale stigma tilknyttet denne meget radikaliserede livsstil.

Derforuden er livet hårdt i toppen af det højreradikale miljø

med angst for vold fra fjender og ”knive i ryggen” fra venner.

• ledende position i hierarkiet – Dækker over de unge som er i magtcentrumet af de forskel-lige grupperinger. Det er unge, som tager de vigtigste beslutninger, eller unge, som ses af andre medlemmer som særlige forbilleder (ofte veteraner).


til at afgøre fjendebilleder, aktioner og politiske ambitio-ner. Ingen af valgene er permanente, og rejser imellem de forskellige grupper sker ofte, og selv ideologiske vandringer findes der mange eksempler på.


Opsamling – figurens styrker og svaghederDenne cirkulære figur skal først og fremmest ses som et analytisk redskab for københavnske medarbejdere med ungekontakt i forbindelse med deres arbejde med at vurdere unges radikaliseringsniveau og de indsatser, som forsøges med afradikalisering. Den skal samtidig være med til at huske på, at en radikaliseringsproces ikke har én retning og et begrænset tidsforløb, men i stedet skal ses som en kontinuerlig livsrejse, hvor radikaliseringsniveauet kan falde og stige livet igennem. Det er ikke givet, at en ung vil fortsætte imod midten, og det er samtidig ikke deterministisk, at vedkom-mende vil komme igennem alle cirklerne, inden midten nås. Der kan med andre ord være tale om unge, der springer fra første cirkel til den sidste, og unge, som gennemlever alle cirklerne. Figuren åbner således for det billede, som er helt afgørende af radikaliserings-processen, at man kan bevæge sig frem ad og tilbage igennem samtlige cirkler til ethvert tidspunkt. Dette understreger samtidig, at der ikke er nogen unge, som er ”urørlige” eller uinteressante for kommunale medarbejdere. Den hollandske model fortæller, at de ”inderste” faser er politiets og efterretningstjene-stens ansvar – en holdning som dette afsnit generelt

og denne figur specifikt betvivler. Det er nemlig i de inderste kerner af cirklerne, vi finder de personer, som har mest brug for hjælp til exit via et specifikt rådgiv-ningsprogram (svenske model), og i de yderste cirkler de personer, som kan lave et exit via information og andet gademedarbejderarbejde (norske model).1 Der er med andre ord tale om radikaliseringsrejser på tværs af graden af ekstremisme, og det handler derfor netop om at hjælpe den enkelte unge med at finde en anden rejsedestination eller livsbane – hvad enten den unge er meget ekstrem eller kun i gang med en radikalise-ringsproces i en af de ydre cirkler, når medarbejdere med ungekontakt møder dem. Disse unge kan virke utilnærmelige i en praksisforskningsramme og det er således interessant at se på hvilke metoder, det har været nødvendigt at bruge for overhovedet at kunne gennemføre den vidensindsamling, som denne rapport bygger på. Det er dermed relevant at gennemgå de metodiske tilgange med udgangspunkt i de metodiske udfordringer og de etiske overvejelser, der hører sig til denne slags undersøgelser. Derfor vil de metodiske problemstillinger blive sat i centrum i det efterfølgen-de kapitel, og jeg vil diskutere de mulige faldgrupper, fordele og ulemper, der er i spil i rapporten.

Noter1Se afsnit om exit-programmer for uddybende forklaringer.


Denne rapport om det højreradikale miljø i København er på mange måder et resultat af at lytte til samfundets skyggesider – en måde hvorpå mennesker og gruppe-ringer, som ellers ikke kan nås af journalister, kommu-nale medarbejdere endsige forskere, giver viden om sig selv videre til analyse (Back 2007). Vidensindsam-lingen er i sig selv en konstruktion af forskellige små samtaler, unges frustrationsytringer og glædesråb. Det består af digitale samtaler, der på alle måder ligner de ytringer, som findes verbalt, men som alligevel har helt deres egen klang, og på denne vis er der ikke tale om en fuldstændig systematisk undersøgelse. Tværtimod udgør kontinuerlige kontaktvedligeholdelser, intime diskussioner og deltagelse i hemmelige møder en del af de empiriske aspekter, og disse sociale møder har været grundpælen i den ramme, hvorfra en vidensind-samling om disse mænd og kvinder har kunnet realise-res. Dermed kan indsamlingen af viden i denne rapport ses som en mosaik af løse/faste samtaler, situationelle observationer, fortalte anekdoter og virtuelle diskus-sioner. Fælles for de forskellige processer kan siges at være deres evne til at åbne et ellers utilgængeligt felt, og tilsammen giver de en indsigt i et ellers uoplyst socialt rum.

Det er samtidigt vigtigt at slå fast, at denne rapports viden bygger på en apolitisk indstilling til vidensindsam-ling, hvilket skal ses sammen med det tætte feltarbejde, der ligger til grund for materialet. Her spiller tillid og troværdighed en afgørende rolle for forholdet til informanterne såvel som for egen sikkerhed. Det kan på mange måder være relevant at gennemføre en fuld-stændigt normativ undersøgelse af et farligt område,

hvis det foregår bag et skrivebord og ikke ude i feltet hos de implicerede aktører. På grund af at undersøgel-sens vidensindsamling er foregået i nærkontakt med det højreradikale miljø, vil det være destruktivt at møde menneskerne i det med fordomme og forbehold. I stedet vil rapporten tage afsæt i et forsøg på at opnå neutralitet i forhold til de udsagn og indtryk, som findes blandt informanterne. Dette er ikke ensbetydende med, at baggrunden for denne rapport er en hyldest til racistiske og nationalsocialistiske politiske standpunkter – tværtimod er de politiske holdninger, som kommer til udtryk, langt fra mine egne. Det er imidlertid pointen, at egne udgangspunkter og livsgerninger ikke har relevans for denne undersøgelse og derfor forhåbentlig ikke kommer til at præge de analytiske aspekter. Rap-porten er ikke ment til at dømme, hvad der er rigtigt og forkert, og i den sammenhæng kan man sige, at det er ambitionen at lave en neutral undersøgelse og møde det ekstreme og for mig den fremmede politiske kultur med ikke alt for dømmende øjne.

vidensindsamling – de redskaber som er blevet anvendtDenne rapport bygger på mere end 5 års forskningsba-seret kontakt med det højreradikale miljø i Danmark. Der har været intens kontakt i nogle perioder og min-dre i andre. Fælles for perioden er dog, at jeg har fulgt de unge mænd og kvinders handlinger og holdninger kontinuerligt gennem hele perioden. Det har givet en sjælden indsigt i disse unges politiske positioner, målsætninger og livsperspektiver og muliggjort en hel-hedsoptik på den ekstreme politiske yderfløj og været helt nødvendig for at opnå indsigt i miljøets struktur

Metoder i rapporten – en mosaik af vidensindsamling


og tillid fra de implicerede individer. De efterfølgende kapitler vil være opdelt i observationer, interviews og virtuelle observationer. Det første dækker over situa-tioner, hvor viden er indsamlet blandt de højreradikale, mens de har været i gang med en aktivitet, deltaget i demonstrationer eller blot har været hjemme hos hin-anden for at diskutere politik. Interviews handler om lange samtaler med udvalgte medlemmer af miljøet, og virtuelle observationer dækker over skriftlige dia-loger på internettet. Her har de unge kunne diskutere og give deres mening til kende om forskellige emner i deres egne ofte lukkede chatfora.

Observationer Denne rapports empiriske arbejde har klare ligheder med de klassiske studier af afvigelse inspireret af sym-bolsk interaktionisme såsom Howard Becker (1963) og Mary Douglas (1972). Fælles er, at den deltagende observation er i centrum, og den åbner op for en ind-sigt i disse højreradikale mænds subjektive opfattelse af deres eget liv: ”Deltagende observation gør det muligt at få indsigt i, hvordan mennesker gennem social praksis konstruerer deres verdensbillede og tilskriver mening og betydning til hændelser, handlinger og personer” (Kristian-sen og Krogstrup 1999:99). Det giver mig muligheden for at få indsigt i de højreradikales liv og herigennem lokalisere, betone og systematisere de sociale interak-tioner. Herigennem har jeg kunnet se de højreradikales måde at skabe mening i en tilværelse, og observationer kan således beskrive ”hvem der gør hvad med hvem, hvor og hvornår” med et fokus rettet mod ansigt-til-ansigt kommunikation og selve interaktionsprocessen (Kristiansen og Krogstrup 1999:148). Den empiriske viden, som denne rapport bygger på, er bygget op af tre dele, hvoraf den første består af observationer blandt danske nationalsocialister – primært til of-fentlige demonstrationer og besøg i hovedkvarteret i Greve. Det har været afgørende for mig at være helt klar på hvilken social position, jeg indplacerer mig i ved at være blandt de højreradikale i deres eget sociale felt,

og i sociologien arbejder man ofte med fire forskellige roller, som en forsker kan indtage under et observati-onsstudie.1 Jeg har valgt at indplacere mig i kategorien, hvor forskeren deltager som observatør, og derfor vil jeg lige gå lidt dybere ned i, hvad det har af videnska-belige implikationer. Til forskel fra den totale deltager placerer jeg mig selv som en del af feltet uden en interesse i at skjule min identitet. Det er mit ønske at deltage i sociale interaktioner med en klar bevidsthed om, at feltet forstår min forskningsbaggrund. Dette har betydet, at jeg har haft brug for en person, som kunne legitimere min placering i deres sociale proces-ser, og den slags personer kan kaldes ”nøgleinforman-ter” eller ”gatekeepers”. De spiller ofte en rolle i den efterfølgende analyse, fordi de vil være tilbøjelige til at introducere mig for de individer og fænomener, som de finder vigtige og spændende (Kristiansen og Krogstrup 1999:106). Der er dog ingen fornuftig vej uden om en gatekeeper, når det handler om ekstreme forskningsfelter, som et højreradikalt miljø må siges at være, og mit eneste våben imod nøgleinformanternes egeninteresser har været hele tiden at være (selv)kritisk i situationer, hvor jeg har følt mig som en turist på en guidet tur.

det indsamlede materiale er som følger:

•Observationerafdemonstrationer,festoghverdag – Jeg har været til stede før, under og efter demonstrationer med detaljerede obser-vationer af forløbene, samtaler med lokale og diskussioner med journalister til stede. Jeg har haft meningsbærende samtaler med racister, mens de er udenfor deres politiske sfære såsom til fodboldkampe, på arbejde eller i bylivet.

•Videomateriale–Jegharfåetlovatsedefilm-optagelser, som DNSB selv har foretaget under nogle demonstrationer og hørt det medføl-


gende lydbånd. Har desuden set flere racistiske hjemmevideoer, musik video og politisk propa-ganda.

• Interview(lavetafandreendmig)–Jegharmodtaget et interview med Jonni Hansen foretaget af et DNSB medlem på vegne af den nazistiske radio Oasen omhandlende den eskalering, som skete under en demonstration i Kolding i 2008, og som ultimativt endte med fængsel til Jonni Hansen. Samtidig eksisterer der flere interviews på højreradikale hjemmesi-der med centrale figurer i miljøet.

•Taler–Jegharentransskriptionafflereafdetaler, som blev brugt under demonstrationer, 1. maj taler og racistiske opfordringer under koncerter.

InterviewsSom ligeværdigt supplement til observationerne byg-ger denne rapports empiri også på materiale indsamlet gennem personlige interviews med kerneinformanter i det danske højreradikale miljø. Via arbejdet med observationerne har der åbnet sig nogle forskellige døre for dybdegående interviews med mænd og kvin-der i miljøet. Det har givet mig mulighed for at følge deres holdninger, politiske baggrund og placering i det højreradikale miljø og dermed håndplukke personer med den række af egenskaber, som jeg har følt dæk-ker miljøets karakter. Her er eksempler på nogle af de analytiske karakteristika, som jeg har fundet i relevante forbindelse med udvælgelsen af interviewpersoner, og som dermed udgør mine udvælgelseskriterier:

•Unge/ældre–Detkanværeenklarforskelimåden at opfatte og fortolke idealer, politiske målsætninger og metoder mellem de unge og

lidt ældre medlemmer i miljøet. Jeg har fravalgt at se på højreradikale over 40 år, og derfor skal ældre forstås som sidst i tyverne eller i starten af tredverne. Igennem observationerne har det vist sig, at miljøet i høj grad er præget af individer, der er imellem 15 og 30 år gamle.

•Mand/kvinde–Igennemmintidifeltetharder vist sig at være et interessant kønsperspek-tiv, hvor kvinderne og mændene har forskellige opfattelser af bl.a. de ideelle samfundsbilleder og familiestrukturer. Derfor har jeg valgt at interviewe mænd såvel som kvinder.

•Aktivitetsniveau–Detervigtigformigatfindenogle interviewpersoner, som vægter deres politiske arbejde højt og dermed har mange erfaringer omkring politiske metoder og gen-nemførelse af politiske arrangementer.

•Demokratiopfattelser–Foratkunnegiveetnuanceret billede af de politiske identiteter, som findes i miljøet, er det vigtigt at finde personer, som har taget stilling til demokratiets kvaliteter og fejl, og som har forslag til alterna-tive styreformer. Jeg har således søgt efter folk, der ”bare” er imod, og højreradikale som mere refleksivt har tænkt over samfundsstrukturen.

•Organisationer–Desidsteafgørendekarak-teristika er interviewpersonernes kollektive repræsentation i form af medlemskaber af de højreradikale politiske grupperinger. Jeg har søgt efter individer, som dækker miljøet bredt, således at de fleste centrale grupper bliver repræsenteret via mine interviewpersoner.

De opstillede kriterier for udvælgelsen er bestemt ikke ensbetydende med, at jeg frit har kunnet vælge de per-soner, jeg har observeret – feltets enorme sensitivitet har indbyggede præmisser om, at der nødvendigvis vil blive forskel på de idealer, jeg har, og den praksis som

METODER I RAPPORTEN – EN MOSAIK AF VIDENSINDSAMLING


blev udført. Dette gælder selvfølgelig også med hensyn til min udvælgelse af interviewpersoner, hvor jeg mod-tog en række afslag på mine invitationer til at deltage i undersøgelsen.

Det er min hensigt, at interviewene skal skabe forstå-else af de højreradikales egne fortolkninger af den til-værelse, som tilknytter sig det at være racist eller nazist i Danmark.2 Denne form for videnskabelige interviews tager deres metodiske udgangspunkt ud fra det formål: ” at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænome-ner” (Kvale 2000:19). Et videnskabeligt interview kan altså bruges til at komme tæt på personlige oplevelser, situationelle beskrivelser og kulturelle fænomener – altid set fra interviewpersonens subjektive udgangs-punkt. Herefter er det så forskerens opgave at søge at fortolke betydningerne af de centrale svartemaer, der konstrueres under interviewet. På den måde er det både ”hvad der siges”, og ”hvordan det siges”, som er centralt for analysen og til tider også, ”hvad der ikke bliver sagt”. Disse konstant revurderende fortællinger er dermed centrale og vigtige i forskningssammen-hæng, fordi de netop åbner op for de vigtige brud, der er sket under livsforløbet. Forandringer, som kan være forårsaget af utraditionelle oplevelser eller centrale personer, opleves via nye rutiner, traditioner og sociale strategier. På den måde giver et interview forskeren en mulighed for at identificere de situationer i hverdagsli-vet, hvor forandringerne sætter igennem.

Konkret har selve interviewene fundet sted på de lokaliteter, som mine interviewpersoner har ønsket. Nogle har valgt offentlige beværtninger og andre rum i en ungdomsklub. Dette har jeg gennemført, fordi det er med til at støtte den skrøbelige tillid, som sådanne interviews bygger på. En af interviewsituationerne adskiller sig fra de andre, fordi to ønskede at blive interviewet sammen. Dette gik jeg med til, og dermed er et af interviewene lavet som et slags fokusgrup-

peinterview, hvor debatten imellem de to udgjorde en vigtig del af interviewet. Det har den fordel, at man kommer i dybden med meninger og holdninger, og den ulempe, at de personlige fortællinger ikke kom-mer så meget frem (Kvale 2000:79). Jeg er generelt tilfreds med at interviewe de højreradikale individuelt, fordi det ofte lykkes mig, at få interviewpersonerne til at ”lukke sig op”, men det var vigtigere, at de to personer fortsat havde tillid til mig end at fastholde den individuelle interviewsituation.

Digitale observationerDen tredje og sidste ligeværdige empiriske grundlag for denne rapports analyse består af digitale observa-tioner fra internetsider, chat og de politiske debatter, som de højreradikale har med hinanden i ellers lukkede fora. Under mine uformelle samtaler med nynazisterne blev internettet nævnt igen og igen. De højreradikale fortalte mig, at mange af deres daglige politiske debat-ter, møder og sociale arrangementer blev koordineret virtuelt, og den kontakt, der var udviklet i den ”virke-lige” verden, hjalp med adgang til det højreradikale digitale univers, som har vist sig at være langt større end dens fysiske sidestykke. Her fik jeg via de sociale berøringsflader, jeg har udviklet til miljøet, adgang som ”bruger” på forskellige fora for racister og nationalso-cialister.

Dette fokus på den internet-baserede del af højrera-dikalisering er et nyt fænomen i dansk kontekst, men selv om virtuelle observationer er en forholdsvis ny videnskabelig interesseområde, er denne undersøgel-se ikke den første, der laves på baggrund af fællesska-ber på internettet (se Rheingold 1993, Dibbel 1996, Gotved 2002 og Lyng 2005). Ud fra de tidligere undersøgelser udspringer en central pointe, som er vigtig for den videre behandling af de observations-data, som indsamles. Den kan opsummeres til: ”Delta-gerne i nettes sociale liv interagerer på mangfoldig vis trods en ofte uoverkommelig afstand i den konkrete geografi og


trods manglen på gensidig synlighed (…) og de adskiller sig på dette punkt (…) ikke meget fra fysisk baserede fællesska-ber…” (Gotved 2002:8). De sociale fællesskaber, som findes på internettet, adskiller sig altså ikke basalt set fra de interaktioner, der finder sted i virkeligheden, og de politiske standpunkter, holdninger og sociale udtryk, der kommer til syne, kan analyseres på lige linje med andre ikke-virtuelle udtryk.

Overgangen mellem den virkelige verden og den, som findes i internettets virtuelle korridorer, er vanske-lig at indfange, og i den forstand virker den usynlig. Forskere, der arbejder med disse internetfællesskaber, bliver ofte overraskede over de ”manglende” grænser og det faktum, at de virtuelle sammenslutninger har samme karakteristika som almindelige sociale fælles-skaber: ”Defining the field, conceptualizing how the research setting was to be constituted, turned out to be an issue never far away from the routine ethnographic work” (Rutter og Smith 2005:85). Dette svarer til mine egne erfaringer, men det er dog ikke ensbetydende med, at jeg har valgt samme forskningsmæssige position som ved den almindelige observationsrække. I stedet for en kon-stant forklarende og interagerende observationsrolle har jeg valgt en mindre aktiv og pulserende position og i stedet forsøgt at være så usynlig som mulig. Dette skyldes primært, at jeg ikke ville forstyrre den levende kommunikation, som mine kommentarer og spørgsmål kunne have gjort. I forhold til de gængse observations-positioner placerer jeg mig således i rollen som den totale observatør, der er kendetegnet ved at holde sig på afstand af de involverede personer (Kristiansen og Krogstrup 1999:104). En af grundene til, at jeg gør meget ud af overvejelserne af min digitale positione-ring, skal findes i den digitale ramme. Det handler om den virkeliggørelse, der sker af det virtuelle rum og dens indretning: ”If men defines situations as real, they are real in their consequences” (Merton 1995). Metodisk såvel som analytisk skal disse virtuelle rum opfattes lige så virkelige i interaktionsfasen som den fysiske verden,

til trods for at de to sociale rum basalt set er forskellige i deres præmisser, og virtuelle maskulinitetsudtryk kan således være lige så centrale som de ”virkelige”.

Forskereffekt – at samle viden ind i et sensitivt miljøSiden min indtrædelse i det højreradikale miljø har min tilstedeværelse, hvad enten der er tale om det fysiske eller det rent virtuelle rum, påvirket individerne i det. Min tilstedeværelse har altid givet ekstra opmærksom-hed og til tider modvilje blandt de højreradikale. Den-ne såkaldte forskereffekt er til stede i næsten alle for-mer for kvalitative empiriske analyser, men den er især relevant, når man som jeg forsøger at deltage direkte i de sociale processer. Effekten spiller ofte sammen med observatørens alder, køn og etnicitet (Kristiansen og Krogstrup 1999:118). Der er efter min mening ingen tvivl om, at en undersøgelse af ekstreme felter som eksempelvis seksuelle eller potentielt voldelige miljøer kræver ekstra opmærksomhed omkring forskereffek-ten, fordi feltets deltagere er ekstra sensitive omkring deres handlinger.3 Dette gør sig i høj grad gældende for de højreradikale mænd, som virker meget følsomme overfor nye udfordringer i deres hverdagsliv – især når jeg overrasker dem i en kontekst, hvor der ellers kun normalt er ligesindede. Alligevel er det lykkes at få mænd og kvinder fra det nazistiske miljø til at deltage til trods for den vidtgående forskereffekt og den form for ”symbolsk vold”, der unægtelig knytter sig til en uudtalt magtudøvelse (Järvinen 2000:354). At være en akademiker til marchtur hos de højreradikale mænd fø-les uundgåeligt ofte som at ”gå nøgen ned at handle”.

Et alternativ har hele tiden været at påtage sig en an-den observationsposition – en mulighed for at mind-ske forskereffekten. Jeg kunne have påtaget mig rollen som den totale deltager (se fodnote 5). Flere nordiske erfaringer viser, at en sådan tilgang ofte kan ende med trusler og voldsepisoder med forskeren indblandet, og dette er sket, til trods for eller fordi forskeren netop



har valgt at spille rollen som nyopvågnet nazist fuldt ud (Fangen 2001:66). Der er store forskningsbaserede potentialer for at være en hemmelig forskningsagent i et miljø, men ikke uden store omkostninger, hvis noget går galt. Jeg har ikke ønsket at sætte mig selv eller min familie i unødig fare, og derfor har jeg aldrig seriøst overvejet denne hemmelige forskningsrolle. Dertil skal lægges, at jeg har fået et stort kontaktnetværk inden-for toppen af det højreradikale miljø, som ser mig som en troværdig person – noget som var helt centralt i forbindelse med at få de rigtige personer inkluderet i feltarbejdet, og som reelt kan sikre, at dette studie (indtil videre) har forløbet forholdsvist fredeligt. Der er dog ingen tvivl om, at min tilstedeværelse i det højreradikale miljø har haft indflydelse på den dialog, de fører med mig specifikt, men også med hinanden generelt. Min forskereffekt har derfor unægteligt væ-ret ganske intens. I løbet af min kontaktflade med det højreradikale miljø har denne forskereffekt udviklet sig positivt i den forstand, at enkelte har meldt sig frivilligt til samtaler og uden opfordring inviteret mig til møder. Jeg har i de fleste tilfælde takket nej til disse tilbud, men det eksemplificerer nogle af de komplekse forhold, som forskereffekten sætter i gang.

at se, opleve og høre om (mis)gerninger – etik i et farligt feltEt studie af højreradikalisering skaber naturligt en debat om sociologiens rolle i samfundet i forhold til de anormale situationer og de sensitive empiriske per-spektiver i det sociale hverdagsliv. De lukkede socio-logiske forsøg har i mange år provokeret og udfordret de etiske grænser – både i forskningsforstand, men også medmenneskeligt. Et centralt eksempel er Stanley Milgrams forsøg om lydighed (1963, 1965, 1974), som ofte ses overskridende de videnskabelige grænser for etisk forskning. Disse lukkede socialpsykologiske forsøg adskiller sig fra dette studies feltarbejde ved dets uko-ordinerede og ofte ukontrollable forskningsforhold. Her er der ikke nogen faktor, der fuldstændig kan

isoleres eller udelukkes. I stedet er de etiske udfordrin-ger i forbindelse med at arbejde i et farligt felt som det højreradikale miljø i Danmark snarere at kunne forhol-de sig til de små uformelde samtaler, man som forsker møder i de kvalitative metoder. At bevæge sig blandt højreradikale mænd er en proces, der føres i offentlige såvel som private rum. Etisk drejer det sig så ikke kun om moralsk respekt for feltets aktuelle medlemmer, men også at have et etisk blik for den fremmede, den ikke inviterede og de uventede deltagere.4 Rapportens empiriske grundlag fundet i det højreradikale miljø er muligvis en provokation for nogle, fordi emnet be-skæftiger sig med ”usympatiske” mennesker, men det er min klare holdning, at de skal beskyttes i så høj en grad som muligt, så længe undersøgelsen finder sted. Derfor har alle de implicerede undergået en grundig anonymisering – virtuelle deltagere såvel som de observerede i virkeligheden. Alle slørede persondata ligger så tæt op af de faktuelle data som muligt.

Samtidig har jeg gjort mig store anstrengelser for at sikre mig samtykke fra de højreradikale i så mange sammenhænge, som det kan lade sig gøre – noget som er helt basalt for det etiske niveau (Kvale 2000:118ff). Men det er klart, at mange af mine empiriske infor-mationer er hentet i halvoffentlige (digitale) rum, hvor kun en brøkdel af deltagerne har været helt klar over min tilstedeværelse, og dermed er der en masse oplys-ninger, der bevidst og ubevidst bliver givet videre uden samtykke, og disse informationer har jeg oftest valgt at benytte mig af. Det er min holdning, at der aldrig må udvikle sig et etisk ”jernbur”, der fastfryser forsknin-gen, så den bliver reaktionær og midtersøgende. Det handler om at gøre etikken nærværende og interessant for herigennem at bryde den betydningsløse positione-ring mellem de etiske poler – calvinistiske og ”anything goes” tilgange. Derfor stiller jeg mig op i køen af de forskere, der i nyere tid prøver at sætte etikdebatten på den sociologiske dagsorden.5 Det handler netop om at bevidstliggøre de moralske udfordringer og analy-


sere forskningens konsekvenser, således at de etiske dilemmaer kommer frem i lyset i stedet for at være gemt bag ”nedrullede gardiner”. Et observationsstudie af højreradikale vil altid være indbefattet af, at jeg som den observerende ser og oplever ting, som er uden for nazisternes kontrol, men som i høj grad handler om dem. Det er ofte den slags input, som er de mest ana-lytisk givende, og jeg havde inden feltarbejdets igang-sættelse valgt at benytte den slags materiale – på trods af denne iboende etiske problemstilling. Det empiriske arbejde udføres optimalt med en etik, der respekterer sansernes kontinuerlige indtryk, der ufravigeligt og nys-gerrigt indsamler viden – også når det ikke er ønskeligt eller gavnende for informanterne. Dermed bliver etisk feltarbejde også sommetider lig med at forlade feltet, hvis noget er under optræk som ikke er lovligt.

Undersøgelsens styrke – udfordringerne for kvaliteten af rapportens empiriske grundlag De to klassiske mål for videnskabelig kvalitet er pålideligheds og gyldighedsniveauerne. Den klassiske forståelse af pålidelighed kan defineres som et mål for, hvorvidt andre forskningsprojekter kan foretage en tilsvarende undersøgelse med samme resultater. Det er sjældent relevant i kvalitative feltstudier, fordi den sociale struktur altid er under forandring, og derigen-nem vil der over tid næsten aldrig ses ens resultater, når man går så tæt på en gruppe, som dette studie af de højreradikale. Det er netop derfor, at der sjældent tales om pålidelighed i forbindelse med et dybdegåen-de feltarbejde. Dertil kommer forskerens egen centrale indflydelse i undersøgelsesforløbet, der er helt central i kvalitative studier. En kvalitativ forsker sammensætter og udvælger spørgsmål såvel som svar og er dermed et (u)frivilligt filter i den videnskabelige proces. Det er derfor usandsynligt, at en anden forsker præcist kan gentage resultaterne. Der er dog et enkelt perspektiv, som er relevant her, og det gælder forholdet mellem min politiske position og de højreradikale, jeg møder.

Det har været centralt for mig ikke at presse mine holdninger ned over de højreradikale, men alligevel har der været situationer, hvor min forforståelse af verden muligvis har forstyrret empiriindsamlingen. En person, der deler de højreradikales holdninger, vil sandsynlig-vis ikke have den slags pålidelighedsproblematikker. Dette er imidlertid et klassisk problem for forskere, der undersøger højreradikale miljøer, og andre nordiske forskere har haft samme pålidelighedsproblem (se Fangen 2001:64). Det er samtidig relevant at se på gyldighedsperspektivet - om denne undersøgelse giver et ”sandt” billede af det højreradikale miljø i Danmark. Ofte taler man om to former for gyldighed, hvor den første kan kaldes ”intern gyldighed” og den anden ”ekstern gyldighed”. Den første tager afsæt i selve situationen, hvor det kvalitative materiale indsamles og fokuserer på, hvorvidt der er opnået forståelse og tillid mellem forskere, og de personer, som findes i miljøet. Der kan sommetider ske misforståelser og misfortolk-ninger af de ord og vendinger, som bliver brugt i en samtale, og det er et internt gyldighedsproblem. Jeg har optaget alle interviewene på bånd, og det må ses som en styrkelse af denne gyldighedsform, fordi skrift-lige noter og lignende ofte er selektive uddrag. Med alt optaget på bånd kan samtalerne høres igen for at være sikker på, at der er opnået en ordentlig forståelse af de højreradikales holdninger og meninger. Den eksterne gyldighed indkapsler de perspektiver, der gør mate-rialet generaliserbart – om undersøgelsen siger noget om hele det højreradikale miljø. Sat på spidsen dækker den eksterne gyldighed over, om der har været tale om at indsamle informationer på forskellige tidspunkter, i forskellige kontekster og fra forskellige informanter (Hammersley & Atkinson 2000:45ff). Jeg har for-søgt at leve op til ovenstående gyldighedskriterier og arbejdet på at få fat i unge fra hele miljøets bredde. Jeg mener derfor, at materialet kan give analytiske impli-kationer om de fleste aspekter ved det højreradikale politiske liv, og jeg stoppede først interviewprocessen, da jeg følte, at mit materiale var analytisk mættet. Der



er imidlertid et kritikpunkt, som ofte eksisterer, når man undersøger ekstremmiljøer, og det er, at de per-soner, som indfanges, ofte har en speciel social evne – de taler og formulerer sig ofte bedre end dem, som ikke melder sig. Det betyder, at den eksterne gyldighed bliver en smule forulempet af, at nogle af de unge har evner, som størstedelen af miljøet måske ikke har. Det kan altså være vanskeligt at påstå, at denne undersø-gelse afdækker alle aspekter i det højreradikale miljø, og derfor handler denne og lignende feltarbejdsstudier om at finde tendenser i et ellers uudforsket miljø og

give læseren et indblik i politiske identitetsdannelser, som ellers forekommer fremmede og mystificerende. Det er klart, at dette feltarbejde ikke har ambitioner om at udtale sig om hele den danske højrefløj, hvilket også ville have været fejlagtigt. I stedet er det pointen netop at trække nogle analytiske generaliseringer på tværs af det ekstreme højre for at se mønstre i de iden-titetskonstruktioner, som deltagerne tilhører. Undersø-gelsen er dermed et forsøg på at finde nogle mønstre i den måde ekstreme og yderligtgående identiteter skabes i vores tidsalder.

Noter1 En kort beskrivelse af de tre andre forskerroller: ”Den totale deltager”

holder sin identitet fuldstændig skjult, og denne benyttes ofte, når et felt er

svært at studere åbent. Forskeren deltager uden forskelligheder i forhold

til feltet i den sociale interaktion. Rollen, hvor forskeren ”observerer som

deltager”, er en mere distanceret forskningstilgang end den første. Her

interagerer forskeren kun i korte formelle tilfælde, og det er offentligt kendt,

hvad vedkommende er og har som målsætninger. Den tredje er ”den totale

observatør”, og her er forskeren totalt distanceret fra feltet og observerer

det udefra. Observationerne sker ofte helt skjult for feltet og med en stor

social afstand, således at feltet ikke føler sig som et videnskabeligt genstands-

felt (kristiansen og krogstrup 1999:104).

2Det er klart, at mine egne holdninger præger billedet af de højreradikales

fortolkninger, og i min tilgang til feltet fungerer jeg således som et filter, der

frasorterer de elementer, som jeg finder uinteressante og vælger de fortæl-

linger, som jeg ser som centrale. Det ændrer ikke ved, at min målsætning er

at få fremstillet de højreradikales fortolkninger så præcis som muligt.

3Se eksempelvis de metodiske komplikationer ved at undersøge det seksuali-

serede rum i en swingerklub i Lyng et.al. (2002:8ff).

4Overordnet er det helt centralt, at omverdenen betragter og forstår

samfundsforskere som værende etisk bevidste, fordi vi ellers vil miste

vores legitimitet til at forske. Prisen må dog aldrig blive obskurantisme og

reaktionære processer, hvor forskere i det sociologiske miljø udelukkende

undersøger kendte miljøer og kun beskæftiger sig med nemt tilgængelige

forskningsfelter. Sociologien må og skal også beskæftige sig med yderfløjene

i det politiske spektrum for herigennem at forstå og forklare, hvorfor og

hvordan det usædvanlige skabes, videreføres og udvikles.

5Fra den ældre debat kan Weinberg fremhæves (1978), og i den nye debat

skal Gundelach og Järvinen (1996) og Jacobsen og kristiansen (2001)

nævnes.


Dette afsnit viser de forskellige store højreradikale grupper, der findes i Danmark, med særlig opmærk-somhed på Københavns Kommune, for at give indsigt i deres forskelligheder. Den største forskellighed består i det ideologiske udgangspunkt, hvorudfra grupperne fordeler sig. På den ene side er der en lang række grupper, som falder ind under den klassiske nazisme – bygget på den form for nationalsocialisme, der blev dyrket i Tyskland i 1930’erne og under 2. Verdenskrig. På den anden side er der en lang række grupperinger, som kan kaldes nationalliberale – der primært bygger på racistiske og patriotiske doktri-ner. Dette afsnit forsøger at forklare de to forskellige ideologier, deres forskelle og deres ligheder. Til slut præsenteres en dybere beskrivelse af grupperne og deres individuelle ideologiske tilhørsforhold. Det er vigtigt at understege, at enkelte grupper, medlemmer eller urbane forhold ikke kan forklares isoleret, og det er derfor helt centralt at medtage de forskellige for-hold på nationalt plan – også fordi det højreradikale miljø i Danmark ikke er større, og de enkelte gruppe-ringer er derfor ofte uadskillelige, fordi de er præget af personer med medlemskab af flere grupperinger. Samtidig bindes grupperne sammen i cyberspace, der også, som vi skal se, spiller en stor rolle i Københavns grupperinger.

de højreradikales politiske ideologierDer er ofte gengangere blandt medlemmerne i grup-peringerne, og der er derfor ofte tale om mennesker,

som ikke har et klart gruppetilhørsforhold. I stedet er der ofte tale om personer, der overordnet opfatter sig enten som nationalsocialister eller som nationallibera-le/konservative, og der er dermed meget lidt person-gennemtræk fra ideologi til ideologi. Unges radikalise-ringsproces er ofte mere præget af den ideologi, hvori forandringen finder sted, end af den gruppe, som de specifikt tilhører.

nationalsocialisterne – de ikke-røde socialisterSiden afslutningen på den 2. Verdenskrig har der i Danmark eksisteret en lille gruppe af nationalsociali-ster, og i dag er nationalsocialismen stadig den mest synlige højreradikale ideologi. Som tidligere nævnt er det de fleste grupperinger, som tager deres udspring i det socialistiske ideal, og de er altdominerende, når det kommer til offentlig synlighed. Deres nazistiske hage-kors og nazihilsner gør dem let genkendelige i gadebil-ledet, og den største del af de højreradikale skinheads findes blandt nationalsocialisterne. Deres socialistiske tilgang kan ses helt ned på praktisk politisk niveau som her med Kasper, der var medlem af Nordisk National Socialistisk Ungdom: ”Vi tager ikke kontingent, for der er jo nogle mennesker, der ikke har råd til det, og det eneste økonomi, der kører i organisationen ind til videre, er lederne, der betaler af egen lomme. Hvis der fx. er nogle medlemmer, der ikke har råd til at komme til et møde, jamen så betaler jeg da gerne lidt for at hjælpe til deres togbillet for eksempel. Det skal ikke være det, fordi mine forældre har penge nok, og

Det højreradikale landskab – et overblik over grupperne i københavns kommune


det er jo også der, socialismen kommer lidt ind i billedet”. De socialistiske elementer er dog ofte mest et ideal, som medtænkes nationalismen, og den symboliserer de forandringer, som skal ske efter en eventuel magtover-tagelse. Mange af de elementer, som normalt forbindes med en socialistisk organiseret gruppe, findes ikke i de højreradikale miljø – her kan bl.a. nævnes sympati for de svageste i samfundet såsom misbrugere og handi-cappede. De højreradikales fortolkninger af socialis-mens grundideer ligger ofte langt fra det ideologiske grundfundament, og deres solidaritet rækker ofte ikke længere end den gruppe, de tilhører. Men alligevel er der blandt miljøets medlemmer en klar identifikation med arbejderklassen, som både tager sit udspring i virkelighedens socioøkonomiske position, men også på et mere overordnet niveau, hvor arbejderklassens liv idealiseres. Dette sættes i relief af, at mange af na-tionalsocialisterne medtænker kampen imod arbejds-løshed og beskyttelsen af miljøet som værende helt central i deres politiske holdninger, og nogle bruger sågar Hitler som forbillede til også denne del af deres holdninger. Her fortæller en mangeårig nationalsocia-list om netop denne proces: ”Amerikanerne bliver ved med at sige, at de reddede vores røv i 2. Verdenskrig, men det kan være, at vi ville have haft det bedre med tyskerne. Hitler afskaffede arbejdsløsheden, og han bekæmpede forurening – noget som amerikanerne ikke gør. De lukker nemlig alt mulig lort ud. Hitler var faktisk den første politiker, der tænkte på miljøet, og hans drøm var at afskaffe kulværkerne og sætte store vindmøller op i Østersøen. De var kæmpe store og over 500 meter høje, og beregninger sagde, at de ville have været nok til at dække alt elforbrug i Europa”. Dette er et eksempel på, hvordan de moderne nationalsocialister medtænker de klassiske historiske elementer med nu-tidige politiske holdninger og beslutninger. Antallet af nationalsocialister virker til at være stagneret de sidste år, men ingen gruppering i miljøet har villet fortælle om deres medlemsantal.

nationalliberalisterne – Patrioter, konservative racister og fascister hånd i hånd Denne brede kategori dækker ud over de reelle libera-lister alle andre ideologiske tilgange i det højreradikale miljø end den nationalsocialistiske. Det skyldes, at de nationalkonservative og de erklærede fascister alle har meget liberalistisk tankegods med sig i deres politiske målsætninger, og som Lone fortæller mig, er hun erklæret nationalliberal, men: ”Jeg er fascistoid. Det er den tilgang, jeg læner mig op ad, og det føles rigtig for mig. Jeg bliver aldrig nationalsocialist, fordi deres syn på de her sociale aspekter er lidt forkert efter mit menneskesyn. Jeg ser det mest sådan, at du må arbejde dig frem imod det, du selv synes, du fortjener”. Nationalliberalister er ofte demo-krater, og de ønsker at bevare det danske samfund, som det grundlæggende ser ud i dag. Det betyder, at de er tilhængere af parlamentarismen og samfundets institutioner – noget som ligger i stor modsætning til de nationalsocialistiske idealer. Disse meningsforskelle kom ofte til udtryk i det nedlagte Dansk Fronts fordi meningsudvekslinger her kunne foregå interaktivt. Dette har imidlertid ikke dæmpet deres modsætnin-ger, og ofte går bølgerne højt. En aktiv på det tidligere Dansk Fronts forum og nu medlem af Danmarks Na-tionale Front: ”Jeg er blevet truet og kaldt landsforræder af nogle nationalsocialister i miljøet, og det skyldes min liberale tilgang til alting. Jeg godt kan lide Venstres ide med, at man først og fremmest er sin egne lykkes smed, og jeg er rigtig glad for demokratiet og for min ytringsfrihed. Det er der rigtig mange nationalsocialister, der ikke kan lide, og jeg kan simpelthen ikke med socialismen. Hvorfor skal jeg arbejde for, at en som ikke laver en skid kan få lige så meget som mig?” Disse interne konfrontationer præger miljøets hverdag, og i takt med nationalliberalisternes fremdrift i medlemstallene er diskussionerne steget i antal såvel som i aggressivitet. Det er bestemt ikke ensbetydende med, at der ikke findes personer med venskaber og politisk tilhørsforhold på tværs af ideologierne, men det giver et indtryk af den fundamentale forskellig-


hed, som findes i det danske højreradikale miljø. Sat på spidsen kan der ses et billede af et miljø, der bliver adskilt af en enten liberal eller socialistisk tilgang til nationalismen. Mange af de liberale og konservative påpeger, at de sagtens kan forestille sig at deltage i forskellige aktioner arrangeret af de mere revolutioni-stiske grupperinger, men at de aldrig kunne drømme om at blive nationalsocialister. Til gengæld er der stor frihed til at vælge mellem grupperne indenfor eget ideologisk felt, og det sker ofte, at folk fra en gruppe også er medlem af en anden, og det samme billede tegner sig blandt de liberalistiske grupperinger. Det er altså muligt for miljøets medlemmer at shoppe rundt mellem grupper, der deler deres ideologiske tilhørs-forhold. Der er dog langt flere højreradikale med nationalliberale baggrunde end nationalsocialistiske, men klart færre tilsvarende grupper. Det betyder, at de nationalliberale kun har få grupper at vælge imellem, alt imens den mindre samling af nationalsocialister har mange flere valgmuligheder. Når det gælder det højreradikale miljø, er der altså en overordnet skæv-hed imellem antallet af liberale grupper og antallet af højreradikale, som ønsker medlemskab af sådanne foreninger.1

ideologisk positionering – et overblik over gruppernes potentiale for anvendelse af aggression og voldDet er klart, at der er personer, som er medlemmer af flere grupperinger på en gang, og ofte ser man også medlemsvandringer på tværs af miljøet alt efter hvilken gruppe, der er mest aktiv i øjeblikket. Mange af de højreradikale foreninger har samtidig medlemmer, der i virkeligheden arbejder for Politiets Efterretningstjene-ste eller de venstreradikale grupper. Det betyder, at der er forholdsvis store forskydninger i gruppernes egne medlemstal og det reelle antal højreradikale. Derfor bygger de ovenstående skøn på sammenligninger af gruppernes egne beregninger og mine informanters udmeldinger – samtidig med at jeg har snakket med

de ledende folk i miljøet. Medlemstal er generelt set et tabu i det højreradikale miljø i Danmark – måske pga. 1980ernes og 1990ernes forholdsvis store medlemstil-bagegang. De fleste højreradikale grupper har national-socialismen som det endegyldige politiske ideal. Andre har en nationalliberal og nationalkonservativ tilgang til de forandringer, som samfundet bør gennemgå, men generelt går den ofte vigtigste skillelinje imellem grupperne på, hvorvidt de går ind for væbnet kamp eller partipolitisk arbejde. For at give et overblik har jeg lavet en illustration, der fastfryser de dynamiske processer og interne positioneringer, der findes aktuelt i miljøet. Figuren er opbygget ud fra fire kategorier, der udgør yderpolerne på en x-akse (Liberalisme vs. Socialisme) og en y-akse (Konservatisme vs. Revolutio-nisme) inspireret fra de højreradikale positioner, der findes i miljøet – jo mere revolutionistisk en gruppe kan siges at være jo mere tilbøjelig er gruppens med-lemmer til at bruge metoder, der er antidemokratiske og ulovlige. Konservative grupper vil typisk arbejde indenfor de parlamentariske rammer til trods for deres racistiske politiske målsætninger. For en medarbejder, der har ungekontakt, er der dermed stor forskel på hvilken gruppe den unge har kontakt til i forhold til det bekymringsniveau, som medarbejderen kan arbejde ud fra, men samtidig er figuren også et analytisk redskab for at vise, hvilke forbilleder som de unge møder i mil-jøet. Der er dermed altid en risiko for, at den unge kan indgå i et yderligere radikaliseringsforløb, og det er helt centralt, at medarbejdere med kontakt til unge kender til disse forskellige grupperinger, som potentielt venter senere i forløbet.

Det er selvfølgelig umuligt at lave en præcis indde-ling, men figuren viser hvorledes, de enkelte grupper indplacerer sig ud fra mine analyser – ikke deres egne udmeldinger. Et eksempel herpå er DNSB, som ser sig selv meget revolutionistisk, men bestemt ikke altid handler sådan. Det gør derimod Combat 18 og Blood & Honour Denmark oftest. Samtidig skal det under-

DET HøJRERADIKALE LANDSKAB – ET OVERBLIK OVER GRUPPERNE I KøBENHAVNS KOMMUNE


streges, at mere konservative grupperinger også kan gøre brug af vold, men dette sker oftest ikke koordi-neret, men mere ukontrolleret og uorganiseret som eksempelvis optøjer i forbindelse med fodboldkampe eller demonstrationer fra politiske modstandere. Som tidligere nævnt er kendetegnet også, at kernepersoner ofte kan betegnes som gengangere mellem grupperne, og disse har ofte tilhørsforhold til flere grupperinger på en gang. Det efterfølgende afsnit vil præsentere de grupper, som har spillet eller spiller en stor rolle i det københavnske højreradikale miljø.

grupperne i københavns kommune – en kort præsentation Det højreradikale miljø er præget af kontinuerlige opbrud og navngivning af nye grupperinger, og det kan derfor være ganske vanskeligt at få et egentlig over-blik over de mange forskellige tiltag. Informationerne er opdateret løbende således, at den indeholder de i skrivende stunds nyeste fakta.2 Afsnittet skal således ses som et forsøg på at give et overblik i et ellers kaotisk politisk miljø. Alle grupperne – aktive som passive – har relevans for medarbejdere med ungekontakt, der arbejder med unge i København i dag, da historik-

nationalliBeRalisme

liberatos

Danmarks Nationale Front

Den Danske Forening

konseRvatisme

NordiskNationalsocialistiskUngdom (NNSU)

nationalsocialisme

DanskNational-socialistiskeBevægelse (DNSB)

Blood andHonour Denmark

Combat 18

Revolutionisme

White Pride

Vederfølner

Dansk Front


ken fra lukkede grupper påvirker de handlemønstre og politiske målsætninger, de forskellige grupper har. Det er relevant at kunne se, hvorfra ideer, personer og motiver evt. er opstået fra. Derfor omfatter listen højreradikale bevægelser i hele landet, og starter med en beskrivelse af den nedlagte Dansk Front, hvorfra de mest aktive nationalliberale grupper i Københavns Kommune i dag er udsprunget. Listen er opbygget så-ledes, at de nationalliberale grupper står først – baseret på deres størrelse og aktivitetsniveau, og de efterfølges så af de nationalsocialistiske grupperinger.

dansk FrOnT – DEN STORE POLITISKE FæLLESKLUB (LUKKET JULI 2007)Foreningen kaldte sig med rette Danmarks højreradi-kale centrum, fordi det var her de fleste højreradikale mødtes på tværs af grupperingerne. Det hele startede i begyndelsen af 2000-tallet og foregik interaktivt igennem et net af chatrooms, som muliggjorde en bred debat, hvor grupper, der ellers ikke kommunike-rede, havde mulighed for diskussioner og menings-udvekslinger om deres politiske standpunkter. Dansk Front var så at sige summen af det højreradikale miljø, fordi der netop her interaktivt var repræsentanter fra de øvrige grupper, hvilket gjorde Dansk Front til den vel nok største højreradikale gruppe siden 1940’erne, og den fungerede som en afsætsrampe for det høj-reradikale miljø, som findes i dag. I starten var Dansk Front en lille elitær gruppe (Karpantschof 2002). Da den blev nedlagt, var det officielle medlemstal steget eksplosivt til mere end 3000 medlemmer. Det største gennembrud for gruppen var en demonstration i Fredericia, hvor det lykkes at mobilisere repræsen-tanter fra hele det højreradikale miljø i Danmark, og selv om pressen omkring demonstrationen var yderst kritisk og negativ, blev demonstrationen en enorm medlemssucces for foreningen. Lars, der var ledende medlem, fortæller følgende under et af mine besøg hos hans lokalgruppe: ”For et år siden var der ca. 400

medlemmer, og dengang vidste de fleste, hvem hinanden var. Nu er det helt uoverskueligt, fordi medlemstallet er eksploderet. Faktisk var det lige efter demonstrationen i Fredericia. Der fik vi jo 200 nye medlemmer på en weekend og 300 ekstra i løbet af måneden”. Dansk Front formå-ede at samle den brede skare af ofte uenige grupper, hvilket kan være et forvarsel om, hvordan fremtidens højreradikale miljø kan blive i stand til at mobilisere sig i større grad, end vi kender i dag. Foreningen blev nedlagt af dens stiftere i 2007, og Dansk Fronts lukning er særlig relevant i dag, da de unge højreradi-kale, som var aktive i fronten, nu har fordelt sig ud på nye grupperinger, der er særdeles aktive (Vederfølner især Århus og Danmarks Nationale Front især Køben-havn). Da der var flest medlemmer i Dansk Front, var der over 3000 registrerede brugere af deres forum – fratrukket nysgerrige venstreradikale, journalister og forskere. danMarks naTiOnale FrOnT (dnF)DNF er skabt på baggrund af Dansk Fronts nedlæg-gelse og kan ses som et forsøg på at samle de højrera-dikale mænd og kvinder på Sjælland, som ikke ser sig selv som nationalsocialister. Gruppen er meget aktiv i Københavnsområdet, men forsøger sig i øjeblikket med at etablere afdelinger på Fyn og Jylland. De kalder sig selv euro-nationalister, da de går ind for et Dan-mark integreret i Europa, samtidig med at de kritiserer nationalsocialismen uden dog at tage afstand fra denne ideologi eller dens repræsentanter. DNF er voldsomt kritiske overfor Afrika og har en nedladende genetisk opfattelse af sorte. Gruppen er derfor meget fokuseret på kritik af raceblandinger og regner den hvide euro-pæiske race som den klart overlegne. DNF er meget aktive med at uddele blade og klistermærker rundt i København og er meget aktive til sportsbegivenheder og andre kulturelle fænomener og forsøger løbende at rekruttere unge til gruppen. Deres hjemmeside er ofte under angreb for politisk motiverede hackere, og de gør en stor indsats for at holde den kørende. DNF



rekrutterer meget aktivt i Københavns Kommune og mange unge, der kommer i berøring med det eks-tremistiske miljø, vil ofte møde DNF som den første gruppe. Det er en gruppe i vækst, og som oplever flere og flere aktive i København.

vederFølnerDenne gruppering har taget sit afsæt i nedlæggelsen af Dansk Front og har basis i Århus. Den blev startet 2007 og er meget aktiv i dag. Vederfølner har tætte kontakter til White Pride, DNSB og Danmarks Natio-nale Front. Gruppen kæmper imod multikulturisme og den ligestilling, som har udviklet sig siden 1970’erne, og de er meget synlige i Jylland. Det er den største gruppe uden for DNSB’s rækker, og deres aktiviteter findes over hele landet og dermed også i Københavns Kommune. Gruppen ønsker at finde ståsteder udenfor Århus og København, og man vil derfor opleve mere aktivitet fra denne gruppering i fremtidens rekrutte-ringer.

WHiTe Pride – FODBOLD HOOLIGANS MED POLITISKE MOTIVER Denne gruppe eksisterer på tværs af de ellers givne gruppegrænser, som findes i det højreradikale miljø i Danmark. Her er der udelukkende tale om en århu-siansk gruppe, der er tilhængere af fodboldklubben AGF. Den blev stiftet i 1994 og har haft skiftende aktivitetsniveau igennem tiderne. Det fælles ud-gangspunkt findes i en fankultur opbygget omkring fodbold, men gruppen har som en af de få af de yderliggående fangrupper i Danmark stærke officielle kontakter til andre højreradikale grupper i Danmark såvel som i udlandet. Målsætningen er fysisk at bekæmpe danskere med anden etnisk baggrund i gadebilledet, og det resulterer i aktioner imod sorte spillere og tilskuere til fodboldkampene. White Pride har ikke nogen politisk målsætning ud over ”udlæn-dinge ud” parolen, men er ofte indirekte involveret

i Vederfølners arrangerementer som vagter eller direkte udsmidere ved racistiske koncerter. Gruppen har selvsagt base i Århus og ses sjældent i det køben-havnske bymiljø – på nær når AGF spiller fodbold i hovedstaden. Til gengæld kan gruppen ses som et eksempel på de hooligansgrupperinger, som findes i Københavns Kommune. De ”lever” dog ofte ikke så længe, men eksempler på grupperinger er South Side Brigade, Copenhagen Casuals og Copenhagen Casuals Young Boys. Det er kendetegnet for disse grupper, at de har tætte kontakter til nationalliberale grupper og dermed blander hooliganisme med racistiske hold-ninger.

den danske FOrening – DE GAMLES KLUBForeningen er stiftet som en reaktion imod den stigende indvandring og er repræsenteret af kendte ansigter som Søren Krarup, men også andre aktive folketingspolitikere som Søren Espersen har været ak-tive i foreningen. Den er lavet som en beskyttelse af, hvad den kalder ”danskhed”, men regnes ikke af de unge i det højreradikale miljø som værende ekstrem nok. Den Danske Forening har med succes været aktiv i de danske medier i en del år og har formået at skabe den debat, hvoraf Dansk Folkeparti udsprang. De folkevalgte har senere forladt foreningen, og Den Danske Forening har generelt et rygte om at være gammelmandsforeningen, og rundt omkring i det højreradikale miljø kritiseres gruppen for det manglende fokus på handlinger og politiske manife-stationer. Den ses dog stadig som et afsæt for yngre radikaliserede, der leder efter en politisk overbygning på deres racisme.

liberaTOs – DE ULTRALIBERALES KLUB (INAKTIV)Denne gruppe er miljøets eneste rigtige liberale mødested. Her handler det ikke om socialisme og arbejderklasse, men derimod om minimalstatsteorier.


Det offentlige bliver set som en fjende, og de prio-riteringer, som foretages politisk, kaldes socialdemo-kratisk. Liberatos kalder ikke sig selv højreradikal, og der er mange forskellige holdninger til, hvor radikal man skal være overfor de danske udlændinge internt i gruppen. Det mangeårige medlem Ole udtaler under en kort samtale på det universitet, han går på: ”Vi er meget indvandrerkritiske, og jeg har personligt fokus på nasserismen – altså hvor personer har en livsstil, hvor det handler om at trække så mange penge ud af staten som muligt. Jeg ser det som et symptom på statens forfejlede magtudøvelse”. Der er ingen tvivl om, at Liberatos er fremmedkritisk, fordi de ser indvandring og flygtnin-gestrømme som store trusler imod en kommende liberal minimalstat. Gruppen har forsøgt at danne et politisk parti, og Liberatos ønsker at forandre sam-fundet indefra igennem partipolitiske valg – ikke via gadekampe og voldelige aktioner. Gruppens aktivite-ter tager afsæt på Sjælland, men der har været meget stille omkring Liberatos de sidste år, og noget tyder på, at gruppen er inaktiv.

danMarks naTiOnalsOCialisTiske bevægelse (DNSB) – DIKTATORENS VEJDenne gruppe repræsenterer de fleste af de danske nynazister. Med et fysisk udgangspunkt i Naziborgen i Greve er DNSB samlingspunkt for den klassiske nationalsocialisme. Her er det Hitlers erfaringer, der trækkes på, og revolution er stadig den ideelle politiske omvæltningsmekanisme. Med Jonni Hansen som leder er der dog blevet fokuseret mere og mere på det partipolitiske, og gruppen har tilmed været opstillet til byråd såvel som amtsråd. Jonni Hansen fortæller mig, at: ”Hvis vi kan undgå det, vil vi ikke deltage i voldelige aktioner i dag og opfordrer heller ikke unge mennesker til den slags. Der er såmænd udfordringer nok i at drive en politisk organisering - men men men som sagerne står nu, så skal man jo ikke glemme, at vi betragter os selv som revolutionære. Så meget kogekone er der altså

heller ikke over os, men med det antal vi er nu, så er det en utopi at tale om revolution lige nu. Der er rigelig med ud-fordring i at drive politisk virksomhed, og alle de initiativer, som man kan tage helt legalt, og når man kan det, skal man også gøre det”. DNSB har ikke gjort sig gældende på den politiske scene i en nogen større grad i de sidste mange år, og de er ikke blevet så populære bredt i befolkningen, som de har håbet på, og der er ikke sket noget nævneværdigt fremskridt i det stem-meantal, som gruppen normalt får (Karpantschof 2002a:18). Dette frustrerer gruppen en del, fordi det er her, de satser i øjeblikket, og især Dansk Folkeparti får meget af skylden for de manglende stemmer, fordi nationalsocialisterne føler, at Dansk Folkeparti bevidst har været på stemmejagt hos dem. På det andet plan er mange af de mest ekstreme og trofaste tilhængere gået over til Blood and Honour, fordi de ikke længere kan genkende de nynazistiske paroler, og DNSB kæm-per meget for at genvinde de tabte medlemmer via hvervekampagner. De har for nyligt åbnet en afdeling i Århus og rører i nogen grad på sig i Jylland. Gene-relt kan DNSB dog med rette betegnes som særligt aktive på Sjælland generelt og i København specifikt. Bevægelsen har aldrig villet komme ud med et med-lemsantal, men i dag er der over 600 brugere af deres interne forum, og med egen lokalradio og tv-stadion kører de i øjeblikket massive rekrutteringskampagner – især på internettet.

blOOd & HOnOUr denMark – UDBRYDERNES KLUB (GENAKTIVERET)Gruppen udspringer af en kritik af den mere og mere partipolitiske tilgang, der kan siges at være hos DNSB og i de nationalsocialistiske bevægelser generelt i Europa. Blood & Honour Denmark er et resultat af et internt opgør blandt de nynazistiske grupper og er dermed en meget politisk bevidst gruppe. Her er der gjort op med den partipolitiske tilgang, og i stedet er der rettet fokus på den kommende racekamp og på det kontinuerlige had til det zionistiske verdensherre-



dømme, som de ser udspille sig dagligt. Internationalt såvel som i Danmark fokuserer gruppen på racistisk og nynazistisk musik og tjener mange penge på mu-siksalg og koncertarrangementer. Internationalt har Blood & Honour deres eget pladeselskab (Nordvind Records), og det er i det hele taget den gruppering, der sandsynligvis har flest penge. Gruppen er ikke særlig stor i Danmark og har været nedlagt i flere år. I de seneste år er den dog genopstået og har været aktive, når det drejer sig om voldelige aktioner imod personer med anden etnisk baggrund end dansk og venstreradikale grupper i Danmark. De har en aktiv hjemmeside og forsøger ofte at rekruttere medlem-mer internt i miljøet og har haft succes med salg af merchandise og andet nationalsocialistisk udstyr. Gruppen har afsæt i et nordsjællandsk højreradikalt miljø.

COMbaT 18 – KRIGERNEMed base i England er der kun meget få danskere, som har kontakt til eller er medlemmer af Combat 18. Tallene i navnet kommer fra det første og ottende bogstav i alfabetet og skal dermed ses som en hyldest til Adolf Hitler. Generelt er der tale om et relativt højt aggressionsniveau i denne gruppering, og den er absolut blandt de mest radikale. For nogle er det en særlig ære at omgås disse hardcore højreradikale, og ofte er mindre radikaliserede grupperinger på besøg i deres hovedkarter i England eller får gæster derfra (DNSB, White Pride og Blood & Honour kan ses som eksempler herpå). Gruppen ønsker en revolution i den nærmeste fremtid, og mange af medlemmerne har en hård kriminel løbebane. Målet er en diktatorisk nationalsocialistisk stat, men de politiske positioner er ikke gennemtænkt eller til debat. Combat 18 byg-ger mere på radikale aktioner end på gennemtænkte politiske manifestationer, som man eksempelvis ser det hos DNSB. Til gengæld er den internationalt set en af de mest populære blandt de højreradikale, og især de

økonomiske midler er høje i gruppen. Midlerne kom-mer ofte fra kriminalitet, men også fra salg af racistisk heavy metalmusik. I England har Combat 18 deres eget bladeselskab, der udelukkende sælger racistisk metal musik, og de arrangerer koncerter over hele Europa, hvilket også er med til at opbygge gruppens kassebe-holdning.

nOrdisk naTiOnalsOCialisTisk UngdOM (nnsU) – DE REAKTIONæRE UNGE UNDER 25 (NU INAKTIV)Da NNSU startede oplevede gruppen en stor tilslut-ning i takt med Dansk Fronts stigende succes. Et af medlemmerne fortalte mig under et møde: ”Vi er, hvad man kan kalde et løst netværk af unge, som udvides hele tiden. Vi får en gang hver anden dag et nyt medlem, og vi er omkring 340 medlemmer i dag. Vi har medlemmer så langt væk som til Hviderusland og Litauen, og vi har lige startet en afdeling i Hviderusland. Der er godt nok kun to medlemmer, men det skal jo starte et sted, og vi har også mange medlem-mer i Norge og Sverige”. Gruppen har haft stor selvtillid, og er meget bevidst om, at fremtiden tilhører dem, hvilket de udtrykker eksplicit i deres vedtægter. De har igennem en længere periode kritiseret DNSB for deres mangel på medlemsfremgang - et element som NNSU hele tiden har ment, de kan gøre bedre. Derfor har NNSU et kardinalpunkt om, hvorledes propaganda kan genindføres i stil med det gamle nazi-Tyskland, og gruppen er generelt imod tanken om vold og national-socialistisk revolution. I stedet skal magten fås igennem partipolitik og borgeroplysning – noget som ifølge NNSU kun kan lykkes, hvis der kommer bedre ledere, end der findes i dag hos DNSB. NNSU tager sit afsæt i Skive i Jylland og har kun haft få aktiviteter i Køben-havn, selv om målsætningen var at starte en bevægelse her også. Gruppen har været inaktiv de seneste år, og noget tyder på, at NNSU har mistet pusten.


OPsaMling – GRUPPERNES IDEOLOGISKE ROLLER OG VIGTIGHEDGruppernes holdninger og motiver har, som vi har set, forskellige aggressionsniveauer og radikaliseringspo-tentialer, ligesom de har forskellige politiske motiver og ideologier. Det er helt centralt at fastholde, at antallet af medlemmer og gruppernes størrelse generelt ikke er særlig relevant. Det er derimod vigtigt at fastholde gruppernes påvirkning af hinanden, således at mindre (og ofte større) radikaliserede grupper ofte ser op til mere radikaliserede gruppers målsætninger og politi-ske handlinger. Dette er farligt og problematisk for alle,

Noter1Grunden til, at der er flere nationalsocialistiske grupper end nationallibera-

listiske, er, at den førstnævnte er det klassiske højreradikale standpunkt, der

siden 2. Verdenskrig har haft mange år til at danne grupperinger i Danmark.

Det nationalliberalistiske udgangspunkt er forholdsvis nyt på den danske

højreradikale scene, og derfor er der forholdsvis få grupper, til trods for at

denne form for nationalisme har en stor medlemstilslutning.

2Det betyder, at flere af de medtagne grupperinger enten er inaktive eller

direkte opløst, men de er medtaget i oversigten, fordi de netop viser dyna-

mikken i miljøet, og samtidig giver de læseren et indtryk af, hvilke udseender

foreninger og organisationer kan få i fremtidens københavnske højreradikale

miljø.


som arbejder med unge – fordi meget radikale racister og/eller nationalsocialister fungerer som forbilleder for andre i miljøet. Alle gruppe er dermed relevante – også de mindste, fordi de kan fungere som rollemodel-ler for større forsamlinger og dermed være centrale i forbindelse med forebyggelsesarbejde eller egentlige afradikaliseringsforløb. Det er nu interessant at kigge nærmere på enkelte individers oplevelser, og det ef-terfølgende kapitel vil forsøge at præsentere en række biografiske fortællinger, der giver en indsigt i, hvor den enkelte kommer fra, og hvad der fik ham eller hende til at blive en del af det højreradikale miljø i Københavns Kommune.


De efterfølgende præsentationer er bygget på dybde-gående interviews med medlemmer af det højreradi-kale miljø i København. Det er med andre ord unge, der er blevet radikaliseret i større eller mindre grad, og som alle er aktive i miljøet i dag. De repræsenterer ikke nødvendigvis miljøet bredt i Danmark, men er udvalgt til at vise sammensætningen i det højreradikale miljø i København.

jonni Hansen – lederen af dnsbJonni er ca. 1,95 meter høj, og kraftig af bygning. Han har kort brunt hår og går ofte i slidte cowboy-bukser og hvid skjorte med rød slips.

Biografiske præsentationer

Jonni er født på en lille ø, men vokset op på Nørre-bro i det indre København. I 12 års alderen flyttede han og hans mor ud på Amager i en lille lejlighed. Han er i dag i starten af fyrrene og er flyttet til Greve, hvor han har boet i snart 15 år. Han mor og far boede ikke sammen, og han er vokset op hos sin mor. Faren var arbejdsmand, og moderen ansat på et hospital som plejer. Hans mor var ikke politisk orienteret, og der blev generelt ikke diskuteret politik i barndomshjemmet. Folkeskolen huskes ikke som nogen særlig god oplevelse, men Jonni husker, at han allerede som 10-11 årig havde fat i den første bog om 2. Verdenskrig, og få år senere læste han flere bøger om nationalsocialisme. I den proces læste han også informationer om kommu-nisme og andre politiske ideologier, og han betegner sig selv som søgende i den periode. I slutningen af folkeskoleperioden, som han tog på Sankt Hans’s

Gades Skole, bliver han konfronteret med konflikter med et stigende antal indvandrere, og det får ham til at læse et stigende antal nationalistiske blade og magasiner. Jonni er elektronikinteresseret, og i stedet for lektier læser han om radiobølger og andet teknik. Derfor er det oplagt for ham at læse på tek-nisk skole efter 10. klasse. Det gør han med succes og bliver næsten færdig som radiomekaniker, men kunne ikke finde en læreplads. På dette tidspunkt er han startet i DNSB, og ingen ønsker ham som lærling. I stedet bliver han ansat som portøraspirant, hvor han bliver kendt som ”ham nationalsocialisten” men ellers ikke møder nogle fordomme, og han bliver uddannet portør. I 1985 melder han sig ind i den forening, som han nu leder. Efter flere år i hjem-meværnet bliver han smidt ud af forsvaret og bliver fyret fra arbejdet på hospitalet. Siden har bevægel-sen taget al hans tid.

sOCial PrOFil

Teknikeren og nynazistenJonnis politiske identitet starter ifølge ham selv i løbet af 5.-6. klasse i folkeskolen. Her begynder han at læse om 2. Verdenskrig og om den nationalsocialisme, der senere skal komme til at dominere hans tilværelse. Han bruger meget tid på biblioteket de følgende år for at læse om andre politiske ideologier, men forkaster til sidst dem alle for at hellige sig den nationalsocialistiske ideologi og livsstil. Ved siden af folkeskolens andre udfordringer specialiserer Jonni sig i teknik og elektro-nik. Han bliver radioentusiast og lærer sig selv, hvordan man kan lave en hjemmeradio – noget som DNSB drager nytte af i dag med deres radio Oasen.


Farvel til HjemmeværnetTil sin store skuffelse bliver Jonni kun erklæret be-grænset egnet til militæret, men melder sig i stedet ind i hjemmeværnet. Denne periode nyder han, og her møder han flere ligesindede, som følger ham over i DNSB. Der er på dette tidspunkt ganske mange nationalsocialister ansat som hjemmeværnsfolk, som derfor må have våben hjemme. Dette opfatter Jonni som en patriotisk position og ønsker at forsvare landet i forhold til hjemmeværntets opgaver. Men efter nogle år går det op for den lokale oberst, at han har flere nynazister ansat, og efter 4 års medlemskab får alle en indkaldelse til en samtale, hvor de bliver bedt om at holde op af egen fri vilje. Dette ønsker ingen af de indkaldte nationalsocialister, og det kommer til en fy-ring af Jonni og andre medlemmer af DNSB – et stort nederlag, da det er ensbetydende med, at deres våben og skarpe ammunition skal afleveres tilbage.

De hårde år som formand i DNSBI løbet af slut 1980’erne og starten af 1990’erne går Jonni fra at være afdelingssekretær i Københavnsafde-lingen til afdelingsleder, til regionsleder til som han selv fortæller det til mig: ”til at være formand for foretagen-det”. Positionen som DNSBs ansigt udadtil resulterer i forskellige ubehagelige oplevelser, hvor politiske modstandere forsøger at udøve fysisk vold imod flere af hans medlemmer og i visse situationer også ham selv. I midten af 1990’erne bliver Jonni overfaldet i sin lejlighed, som på det tidspunkt ligger på Amager. Her har han efter nogle andre overfald og trusler fået lavet stålkarm på døren, så den ikke kan sparkes ind. Dette kommer ham til gode en nytårsnat, hvor flere partimedlemmer holder fest hos ham. Her starter en uanmeldt demonstration neden under hans lejlighed og på gaden, som udvikler sig voldsomt. Flere forsøger at kommer ind i lejligheden, og nogle har brandøkser med til formålet. Selv om Jonni ringer til politiet, går der alligevel så langt tid, inden de ankommer, at døren trods stålkarmen næsten er slået ind med øksen. I

stuen står de 5-6 DNSB medlemmer med køkkenknive klar til at kæmpe for deres liv. Politiet når dog at stoppe demonstranterne med økserne, inden de kommer ind i lejligheden. Hans liv er generelt præget af denne slags dramatiske højdepunkter, hvor politiske fjender sprin-ger ud af biler eller opgange med bats og jernstæn-ger – heldigvis er Jonni, som han fortæller mig: ”altid bevæbnet med værktøj så som aluminiumsbats, så man kan udøve modstand på en kvalificeret måde”. I slut 1990’erne ender en konfrontation udenfor hans hus i Greve med, at Jonni kører ind i en gruppe demonstranter. Dette giver ham en kort fængselsdom, selvom han fastholder, at han kørte dem ned i selvforsvar.

rekruttering – den vigtigste politiske målsætning Jonni fortæller flere gange, at det vigtigste for DNSB generelt og for ham selv personligt er at fastholde og øge medlemstilgangen. DNSB har haft vokseværk siden Jonni’s formandskab, men han vil ikke fortælle om dets egentlige størrelse. Som formand bruger han meget tid på at planlægge rekrutteringsforsøg blandt unge igennem udeling af løbesedler, radioinformation og demonstrationskoordination. Især Rudolf Hess marchen står som en særlig årlig begivenhed, som Jonni bruger meget tid på at arrangere. Den har været i Tyskland i flere år men er nu igen afholdt i Danmark. Jonni arbej-der i øjeblikket på at gøre DNSB mere synlig på Internet-tet og har lagt flere forskellige propagandavideoer ud digitalt – herunder hans 1. Maj taler, interviews, demon-strationsberetninger og præsentationer af medlemmer.

Fremtidens politik – kritik af Zionisme, globalisering og afrikansk humanismeFor Jonni er der ikke nogen forandring i, hvem der er hovedfjenden, og som derfor skal bekæmpes i fremti-den. Den Jødiske verdensplan er stadig i live hos DNSB i dag og kampen imod denne er ofte symboliseret med kampen imod globaliseringen og amerikaniseringen.

BIOGRAFISKE PRæSENTATIONER


Samtidig har Jonni agiteret for en nedskæring af støt-ten til Afrika, da han ser overbefolkning som et resultat af overprotektionisme: ”Man skal ikke give brød til nogen, som ikke kan brødføde sig selv”. På den måde bør man lade afrikanernes befolkningstal falde naturligt i forhold til den dødelighed, som hungersnød og andre katastrofer medfører.

Ole – liberalist og racistOle er 25 år gammel. Han er af kraftig bygning og ret fedladen med mørk krøllet hår. Han er knap 1,80 høj og går ofte i slidte cowboybukser og cardigan.

Ensomhed og den frygtelige skoleDer er ingen tvivl, om at Ole er vokset op med rigeligt

af de materielle goder, men alligevel har de fleste af hans skoleophold endt med mobning i kortere eller længere tid. Hans ungdomsår i skolen er præget af systematisk mobning til trods for, at han er meget dygtig og får gode karakterer. Lærerne griber kun svagt ind overfor mobberne, der mest består af danske børn, men også indeholder en gruppe lidt ældre børn fra indvandrefamilier. Det er især disse unge, som Ole re-troperspektivt hader mest, og allerede dengang udvik-lede han en racistisk politisk position. Den systematiske mobning fortsætter igennem hele skoleperioden, og Ole finder frirum i fritidslivet som amatørastronom. På gymnasiet bliver det ikke meget bedre, og han bliver ikke inviteret med til de sociale sammenkomster eller andre ting uden for skoletiden.

Ole er født i Hillerød, men flyttede med sin mor og far til en anden lille by i Nordsjælland, hvor han, hans lille søster og moderen stadig bor sammen. Ole er 28 år gammel og læser på universitetet i Køben-havn. Han mor er læge og hans far var håndværker, men han begik senere et uforklarligt selvmord. Ole fortæller med meget smerte om hans folkesko-leforløb. Han fortæller, hvordan han systematisk bliver mobbet i skolen, selvom han er dygtig. Ole er en anelse overvægtig, og han siger, det har været et stort problem i hele opvæksten. Folkeskolen står som et mareridt for ham, men da han senere indmelder sig i gymnasiet fortsætter mobningen på trods af faglig succes. Det ender med, at Ole kun kommer til skolen og ikke deltager i noget udenfor undervisningstiden. Ole bliver i de følgende år ramt af depressioner, men starter et studie på Købehavns Universitet, hvor han stadig læser i dag. I dette for-

løb udvikler han sin politiske bevidsthed og starter med at læse nationalsocialistisk propaganda, men afviser dem som anakronistiske. I stedet udvikler han bekendtskaber på internettet, og flere af dem hen-viser ham til en gruppe af nationalliberale, som han igennem de sidste år identificerer sig mere og mere med. I dag er han meget aktiv på internettet med at koordinere og skrive racistisk materiale, men han ser ikke sig selv som en ”field officier”. I stedet bruger han billedet af en dukkefører, der er til møder og foredrag og diskuterer på Internettet, men som ikke kæmper i gadebilledet. Ole er meget liberalistisk i sin racisme og ser staten som et onde og beskylder velfærdsstaten for at være en af årsagerne til den stigende indvandring. I dag kæmper han derfor for en afvikling af velfærdsstaten og hjemsendelse af alle flygtninge og indvandrere.

sOCial PrOFil


Depression, liberalisme og racismeOle lider af depression, og så langt han kan huske tilbage, har han altid haft det problem – noget som han i øvrigt har delt med sin far. For at komme igen-nem mobningen og ensomheden finder Ole interesse i liberalisme og dennes sammensmeltning med racis-men. For Ole er velfærdstaten et onde, der fastholder import af andre racer end den europæiske, og som dermed udfordrer det genetiske ophav i landet. Han er ikke nationalsocialist, fordi han ikke tror på socialis-men, eller som han siger til mig: ”eller på den zionistiske verdensorden. De er en anelse anakronistiske i Greve og glemmer helt det store problem, vi får med islamister og afrikanske flygtninge”. For Ole er ultraliberalisme svaret på problemet, og han fortæller om, hvorledes retten til eget våben og nedskæring af samfundets institutioner sagtens kan gå hånd i hånd, men han understreger, at det er vigtigt at fastholde demokratiet og dents ret-tigheder for hvide danskere.

Medlemskab af et politisk parti og eksklusionen Til trods for Oles liberale livssyn bliver han i starten af gymnasietiden medlem af et politisk parti og dents ungdomsorganisation. Medlemskabet skal ses som et udtryk for, at Ole ser race-udfordringen som vigtigere end den politiske ideologi generelt. Ole har en god tid i organisationen, hvor han udvikler flere bekendtskaber, som han fastholder kontakt til igennem hele sit poli-tiske liv. Efter lidt mere end et års medlemskab bliver han og en række andre medlemmer ekskluderet pga. deres markante holdninger til andre racer og deres offentlige ytringer om hjemsendelse af indvandrere. Dette er et slag for Ole, der mister en række sociale kontakter, og i resten af gymnasietiden keder han sig og mangler at få fyldt sin politiske identitet. Dette gø-res i slutningen af 3. G. med en indmeldelse på Dansk Front, hvor han er aktiv i flere år. Efter dennes nedlæg-gelse, er han nu aktiv i Danmarks Nationale Front i København.

William – den sejlende patriotHan er en høj mand på næsten to meter, og William er brunhåret med kortklippet stil. Han er 30 år gammel.

Farens forventninger Williams far har haft store forventninger til ham igen-nem hele skoleforløbet, men han har aldrig rigtig levet op til dem. Fagligt var han kun lige over middel i star-ten af folkeskolen, og til sidst lå hans karakterer så lavt, at han måtte gå 10. klasse om på en efterskole. William fortæller: ”Jeg har haft en ensom skoletid. Der var ikke no-gen som mobbede mig, men heller ikke nogen som inviterede mig med hjem. Generelt gik jeg nok og var ham den sære, der hellere ville spille skak end at lave lektier”. Det kommer til flere konfrontationer mellem William og hans far og i forbindelse med hans beslutning om at tage ud at sejle som en levevej, bryder de kontakten til hinanden.

Skudt på af filippiner Williams ender med at bruge 5-6 år på havet, og det er her hans racisme tager form – både under påvirk-ning af det øvrige mandskab, som han beskriver som meget racistiske, men også i lyset af flere episoder, han har med lokalbefolkninger rundt omkring i verden. Den vigtigste foregår på en havnedok om natten i filippinerne. Her kommer William i klammeri med nogle af de lokale, som ønsker at sælge ham cigaretter, men ender med at beskylde ham for tyveri. Noget helt banalt, som ender med at en gruppe lokale skyder efter ham, mens han flygter ombord på skibet. Under et andet ophold kommer William og en gruppe ansatte på skibet i klammeri med lokale i Venezuela, og det ender med en flere timer lang slåskamp, hvor han bliver snittet i armen med en kniv. William fortæller, at disse episoder samt en række mindre oplevelser er med til at flytte ham over imod en racial forståelse af verden, hvor gener og race-ophav betyder mere, end han regnede med, da han startede med at sejle.



Et forandret DanmarkDerfor havde han store forventninger til at komme hjem til Danmark og København efter endt ophold på havet, men han oplever til stor skræk, at København er forandret. Der er mange flere danskere med anden et-nisk baggrund i gadebilledet, end da han begyndte sin periode på havet. William ser udviklingen i Danmark over de år, han har været væk, som en katastrofe, og han har siden arbejdet aktivt i det højreradikale miljø i forskellige nationalliberale grupperinger.

lars – den fascistiske fodboldfanLars er en fyr på 1,80 meter, og han er meget veltræ-net. Lars kalder ofte sig selv for ”naboens dreng”, men han adskiller sig fra andre unge via en stor fodboldtato-vering på armen – en hyldest til sin favoritklub AGF.

William er lige blevet 30 år. Han er vokset op i en forstad til København sammen med sin mor og far. Moderen er i lange perioder hjemmegående, og faderen er aktiv i lokalpolitik for Venstre. Der bliver dog ikke diskuteret meget politik i hjemmet, og Wil-liam bliver ikke politisk interesseret før langt senere i livet. Livet i folkeskolen har været forbundet med kedsomhed, og William fortæller, at han kun havde meget få bekendtskaber udenfor skoletiden. Fagligt går det rimeligt, men socialt lever William et ret ensomt liv i det, som han betegner som et småbor-gerligt område i København. Efter 10. klasse, hvor karaktererne er meget dårlige, sender hans forældre ham på efterskole for at tage året om. Her stifter han bekendtskab med en lærer, som fortæller om sejlerlivet hos et af de store rederier, hvilket tiltræk-

ker William. Så i stedet for at begynde på gymnasiet, som hans far gerne vil have, tager han i stedet ud at sejle. Det bliver han glad for og er af sted i flere år. Her føler han det kammeratskab, som han har savnet i skoletiden. I løbet af de år William er ude at sejle, møder han en række mænd, der introducerer ham til den patriotiske tankegang og vækker hans politiske interesse. Efter nogle sammenstød med nogle filippinske arbejdere og tunesiske sømænd udvikler William sin patriotisme og racisme yder-ligere igennem internetkontakt til Dansk Front og senere både DNF og Vederfølner. Efter nylige ned-skæringer er William blevet fyret, og han giver den øgede indvandring til Danmark meget af skylden for den økonomiske krise. I dag er han arbejdsløs sømand og bruger tiden som højreradikal aktivist.

sOCial PrOFil

kampen i folkeskolen – 1. rundeLars’ politiske bevidsthed starter ifølge eget udsagn omkring 5. klasse, hvor han får en somalier som klas-sekammerat. De to udvikler et fjendskab, som vokser med tiden, og de to har daglige magtkampe igennem skoletiden. En dag topper deres konfrontationer så: ”(…) Han var sgu altid ekstrem og fundamentalistisk, og vi diskuterede altid i samfundsfag og dansk. Ofte blev vi uvenner, og hans holdninger blev værre og værre, jo ældre vi blev, og det endte så med et par fysiske konfrontationer, der slutteligt blev til en reel alvorlig slåskamp i 8. klasse. Der blev involveret nogle knytnæver, og ved et uheld røg vi igennem en rude – eller han gjorde. Det kostede ham tre-fire uger på hospitalet”. Denne situation er den voldelige afslut-ning på deres kampe, og Lars udtrykker, at han var meget bange for at blive smidt ud af skolen. Det blev han imidlertid ikke til trods for hans klassekammerats alvorlige skader.


Lars er 20 år gammel, og er opvokset i Københavns-området. Moderen og faderen er skilt, og Lars har boet alene med sin mor, siden han var et år gammel. Hun har den fulde forældremyndighed over ham, men Lars ser stadig sin far en gang om måneden. Der er aldrig blevet diskuteret politik i barndoms-hjemmet, men han ved dog, at moderen har stemt på Venstre i mange år, men at hun nu er rykket mere mod højre. Hans far har været politisk aktiv i Venstre og har bl.a. stillet op til kommunalvalget. I hans fars hjem, hvor der nu også er en stedmoder, bliver der ivrigt diskuteret politik, og Lars påpeger, at det sommetider går hedt for sig især til familie-fester på denne side af familien, når der kommer øl på bordet. Men der er aldrig sket noget alvorligt. Lars har siddet i elevrådet i sin folkeskole, og nu går han på gymnasiet, hvor han dog er blevet nødt til at

tage 1.g om på et andet gymnasium, fordi han røg i klammeri med folk grundet sine politiske over-bevisninger. Lars har valgt at være åben omkring de meninger og holdninger, han står for, og det bringer ham ofte på kollisionskurs med gymnasiets indvandrere. På det nye gymnasium er der tilsva-rende problemer, men Lars føler sig mere sikker der, fordi der er flere, der deler hans holdninger derude. Dermed er der en gruppe, som vil bakke ham op, hvis det skulle komme til fysiske konflikter. Han har været medlem af Dansk Folkepartis Ungdom og senere også af Dansk Folkeparti, men blev smidt ud i den udrensning, som fandt sted i et opgør med de mest højreradikale personer internt i partiet. Lars har været aktiv i Dansk Front i nogle år og kalder sig selv for miljøets største sportsidiot. I dag er han aktiv i DNF.

sOCial PrOFil

kampen i folkeskolen – 2. rundeDet andet store vendepunkt i Lars’ liv er også en fysisk konfrontation. Denne gang drejer det sig om et prak-tikophold i 9. klasse på en Teknisk Skole, hvor der var mange udlændinge: ”Derude var der vel 85 % perkere, og her blev danskerne undertrygt. Vi havde kun små områder, hvor vi måtte sidde, og hvis nogen satte sig ved deres bord var der tæsk i luften. Det ville jeg så ikke finde mig i, så jeg gjorde alt det forkerte. Næste dag var min MP3-afspiller stjålet, og min taske kastet ud over hele skolen. Jeg vidste jo, hvem der havde gjort det, så jeg konfronterede dem og truede dem nok lidt. På vej hjem fra skole kørte der så en bil op på siden af mig og stoppede. Ud kom der en gruppe sorte og gennemtæskede mig – en ordentlig røvfuld, der kostede tænder”. Efter overfaldet forandres Lars’ holdninger til de etniske danskere radikalt, og kort efter starter han som medlem i Dansk Front uden dog at blive rigtig aktiv i starten. To måneder efter overfaldet vender Lars

tilbage til gruppen af indvandrere sammen med nogle af sine venner, og de gennembanker hans overfalds-mænd. Dette optrapper situationen, og den bliver rigtig farlig, fordi hans fjender vender tilbage en uge efter for at hævne sig. Denne gang sker det om for-middagen på Lars’ skole, og han flygter ind på skolen og gemmer sig i kælderen. Udenfor søger en gruppe på 40 unge udlændinge efter Lars, og det hele ender med, at politiet ankommer kampberedt, og det tager flere timer at dæmpe gruppen. Rystet skifter Lars skole og tager til et andet sted i København og slipper derfor for repressalierne.

Fodbold og politikEfter skoleskiftet bliver Lars aktiv i Dansk Front, og han begynder at udleve sine politiske holdninger i hver-dagslivet. Et af de steder, hvor det træder mest i relief, er i forbindelse med fodbold, hvor han er en passio-neret AGF-fan: ”Jeg skal da ikke være for fin til at sige, at



jeg ikke har råbt abe-lyde efter sorte spillere, og sidste gang i Parken ramte jeg en af deres sorte spillere med en lighter. Alle AGF-fans jublede, men jeg røg altså ud”. Den slags episo-der præger Lars’ liv, og han bruger meget tid som fod-boldfan. Han er med i White Pride, men ønsker i øvrigt ikke at gøre det store ud af den forening, fordi han mener, at der er mere politisk fremtid i at dyrke Dansk Front. Desuden føler han, at White Pride er blæst op i forhold til gruppens størrelse, og Lars understreger, at han næsten aldrig ser vold på et dansk fodboldsta-dion: ”Det værste, som er sket, er vel, at jeg er blevet smidt ud et par gange fra de forskellige stadions, fordi vi har lavet lidt småballade. Så fik jeg i øvrigt flere ugers karantæne for at ”moone” politiet”. Som højreradikal fodboldfan har Lars også en kontakt til de italienske hooligans i Rom, der regnes for nogle af de mest ekstreme i hele verden. Han har selv oplevet dem og bevidnet deres voldsomme nazihilsner, og det har gjort dybt indtryk at se 40.000 heile på samme tid. Han er den dag i dag meget fascineret af deres velkoordinerede aktioner på og uden for stadion.

biografier på tværs – de unges baggrund og socioøkonomiske position1

skrøbelige relationer – ensomhed og social marginalisering De højreradikale fortællinger viser den sociale isole-ring, som findes blandt unge på vej ind i miljøet, og det kendertegner mange af de højreradikale, jeg har mødt, at de igennem deres ungdomsforløb ikke knyt-ter særlig mange eller dybe venskaber. I stedet præges folkeskoleperioden af mobning og følelser af mang-lende tilhørsforhold, og under radikaliseringsproces-sen rammes de unge af en dobbelt udelukkelse, hvor klassekammeraterne og andre bekendte siger fra, men hvor også de højreradikale modsætter sig institutioner-nes hjælp og påvirkning. Radikalisering er dermed en proces, hvor de unges eneste sociale tilhørsforhold er

de andre unge, som forsøger at sælge dem en politisk holdning. Kun meget få af de højreradikale, jeg har talt med, har erfaringer inden for frivilligt arbejde og ungdomsskoler, og de højreradikale har en klar antipati overfor den slags institutioner. Deres opvækst er de-cideret præget af mangel på kontaktflader, der går ud over folkeskolen. Den forskning, der har fundet sted i vores nordiske nabolande, har fundet resultater, hvor de højreradikale unge kan kaldes ”voluntary loners” (Fangen 1999:366). Der er altså her tale om unge, der frivilligt og umiddelbart vælger at gå deres egne veje og dyrke ensomheden som en del af den politiske identitetsdannelse. Dette klassiske subkulturelle credo om frivillig social isolation findes ikke umiddelbart i det danske højreradikale miljø – jo tættere jeg er kommet på miljøet, jo mere ærligt har de højreradikale fortalt om deres skrøbelige sociale liv. Der sker en radikal ændring i den sociale position med en yderligere radikalisering i det højreradikale miljø, hvor de oplever daglige sociale interaktioner og dybe venskaber. Der-med fungerer det højreradikale miljø som en ”social katalysator”, og for det enkelte medlem opleves det som en stor gevinst. Det at møde ligesindede har en nærmest magisk virkning for mange af interviewper-sonerne, og de fleste erklærer, at en af de største og vigtigste grunde til, at de forbliver medlemmer, er det sociale fællesskab, som de med tiden har opbygget. På den måde er det højreradikale miljø en katalysator for de sociale relationer, der var en mangelvare i deres skoletid og opvækst.

voldelige oplevelser – overfald og vold som politisk identitetskatalysator Biografierne afslører kompleksiteten i de processer, som danner grundlaget for en højreradikal livsbane. For mange af de højreradikale er vold i lige så høj grad som ensomhed en del af hverdagslivet, og biografierne viser, at de fire alle i en eller anden grad har været ofre for vold og andre former for overfald relateret til ger-


Organisering Metoder Høreradikale reaktioner

Antifascistisk Aktion (AFA) Tæt organiseret gruppe af ekstreme venstreradikale, der har sit udgangspunkt på Nørrebro. Forsvarer København imod det, de opfatter som den højreradi-kale terrorisme.

Voldelige aktioner, der er tiltænkt som middel til at skræmme de højreradikale ”væk fra deres holdninger”. I den senere periode har denne gruppe såvel som FAF forsøgt at få ståsted i Århus og forhøje den venstrera-dikale aktivitet i den højreradikale hovedstad.

AFA presser det højreradikale miljø i København, og der vil ikke i den nærmeste fremtid være mulighed for gengæld.

Fynsk Antifascistisk Fraktion (FAF)

En udbrydergruppe fra AFA, der er fokuseret på Jylland generelt og Fyn i særdeleshed.

Angriber højreradikale demon-strationer i Jylland og på Fyn.

FAF har ikke haft held til at vinde den fysiske krig, og her har der ofte været gengældelsesaktio-ner især i Fredericia, som mere og mere har udviklet sig til en kampzone.

Unge fra miljøet på Nørrebro (tidligere Ungdomshusbrugere)

Løs sammenslutning af unge på venstrefløjen. Mødested for de fleste venstreradikale grupperin-ger i København.

Arbejder med opsætning af plakater og støtteaktioner til fordel for udlændinge i Danmark. Mange højreradikale er imod, at de unge skal blive boende gratis i et hus, der principielt er besat. Derfor ses nedlæggelsen af huset på Jagtvej som en stor højreradikal sejr.

De fleste højreradikale regner de unge fra Nørrebro for at være små fisk i sammenligning med de andre trusler, og på gadeplan fylder aktionerne fra disse venstreorienterede unge meget lidt på den højreradikale liste af fjender.

DEMOS Den måske mest kendte gruppe, der arbejder specifikt imod nationalsocialisterne. Gruppen har sit udgangspunkt i Køben-havn, hvor den har en butik som sælger T-shirts og andet politisk propaganda.

ndsamler oplysninger omkring DNSB og foreningens politiske gøremål. Arbejder på at få lukket al nationalsocialistisk forenings-arbejde i Danmark igennem oplysning og videregivelse af viden til især gymnasieelever.

DNSB har ikke haft mulighed for at ødelægge DEMOS, da det var småt. Nu er det for stort til egen-tlige aktioner, og ofte er natio-nalsocialisternes eneste reaktion at optage og registrere folk, som er medlem af DEMOS. Noget som de har gjort i stor stil med et omfattende videokartotek.

Modkraft & REDOX Internetbaseredepolitiske portaler, der samler venstrefløjen interaktivt – man kunne kalde hjemmesiderne for de venstreradikales bud på en konkurrent til de højreradikales chatfora.

Arbejder på at samle de ven-streradikale i et virtuelt forum, der koordinerer holdninger og diskuterer aktioner. Overvåger fora på højreradikale hjemmesi-der. Samtidig arbejder REDOX med at indsamle og offentlig-gøre oplysninger om aktive højreradikale.

I stil med deres fjender forsøger Dansk Front at overvåge Mod-kraft og REDOX igennem deres nyhedsblog kaldet Urialsposten.dk

Specifikke politikere: Pernille Rosenkrantz-Theil, Nasser khader og kamal Qureshi

Via politiske partier – ofte deltagende i enkeltsager, der enten beskytter udlændinge eller kritiserer den radikale højrefløj.

Politiske reformer og lovforslag der åbner den restriktive flygt-ningelovgivning. En proces som frygtes i det højreradikale miljø, og derfor er politikerne ofte hovedfjenderne.

Trusler via telefon og brev. Enkelte tilfælde direkte overfald, og disse politikere lever i en kon-stant risiko for voldelige aktioner.



Noter1Dette afsnit er opbygget af dele, som tidligere er udgivet i ”Høj-reradikale biografier – fortællinger om fremmedgørelse, vrede og modstand” i Upassende Sociologi II.

ningsmænd, der alle har haft anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af disse episoder har været mere voldsomme end andre, og det er forholdsvist tydeligt, at det har påvirket dem dybt – især når overfaldene har fundet sted i en ung alder. I de biografiske præsen-tationer kan det ses, at de portrætterede på den ene eller anden måde har været ofre i en meget ung alder. Disse fysiske sammenstød præger også hverdagslivet i dag for mange af de højreradikale, hvilket især ses på det fjendebillede, som eksisterer i miljøet.

konkrete fjendebilleder De højreradikale står overfor en del politiske fjender, der ofte er langt mere velorganiserede end de grupper, som findes i det højreradikale miljø i Danmark. Især i København er den politiske kultur domineret af ven-strefløjen, og i gadebilledet er der konstante farer for

højreradikale, når de forsøger at rekruttere nye med-lemmer eller komme med politiske manifestationer. Her er en oversigt over nogle af de centrale aktører på den radikale venstrefløj, der af de højreradikale bliver opfattet som ”landsforrædere”. Skemaet er lavet ud fra de højreradikales eget perspektiv og kan således ses som et produkt af deres overvejelser og holdninger (og er opdateret i forhold til 2010 perspektiver):

De fire højreradikale fra de biografiske præsentationer har alle haft en kontaktflade til flere af de ovenstående venstreradikale personer og organisationer via direkte konfrontationer eller fra fortællinger i miljøet. Mange af de aktioner, som præger de fire unges politiske hver-dagsliv, er rettet mod ovenstående fjender, mens deres politiske idealer knytter sig til yderligtgående skepsis i forhold til ”de fremmede” i Danmark.


Fjendebilleder, modstandere og politiske holdningerDet er ofte ejendommeligt hvilke elementer de høj-reradikale benytter til at bygge deres politiske identitet, og det er med til at forøge den potentielle gruppe, som kan radikaliseres. Diversiteten imellem de unge er så at sige enorm, hvilket illustreres af en kommentar fra en ung mand lavet inde på Dansk Front i gruppens sidste leveår: ”Er ny på forummet, men jeg er: Kristen, nationalist og racist!” Denne kombination er helt unik for det danske højreradikale miljø, hvor, identitetsmar-kører som virker uforenelige, kombineres med racisme og afsky for andre kulturer. Det efterfølgende afsnit præsenterer nogle af de holdninger, som findes blandt de højreradikale og viser, hvorledes mange forskellige sociale kategorier bliver brugt aktiv i radikaliseringspro-cessen såvel som i den egentlige politiske identitet.

Holdninger til homoseksualitet – ”føj for den lede”En af de mest udbredte stemninger på de digitale fora specifikt og samtaler generelt i det højreradikale miljø er den nedladende stemning, der findes i al tale om homoseksualitet og homoseksuelle. De er med andre ord de værste billeder på, hvem man ikke kan identi-ficere sig med i miljøet, og næsten alle holdninger og praksisser tager deres afsæt i en disidentifikation med homoseksuelle, her udtrykt af en ung fyr på Dansk Front: ”Homoseksualitet hører ikke hjemme nogen steder overhovedet. Jeg syntes, at den slags griserier skulle forbydes, og jeg vil ikke have noget som helst med disse individer at gøre”. En anden mand udtrykker sig således: ”Ingen kan da ikke komme og påstå, at homoseksualitet er i harmoni med naturens orden”. Der er ingen tvivl om, at kampen for at distancere sig fra homoseksualiteten kom-

mer før al anden selvpræsentation, og homoseksuel praksis vækker afsky og aversioner. Et heteroseksuelt individ med en stærk maskulinitet må kæmpe, for at den styrke ikke eroderes af homoseksuelle og deres italesættelse af sex med det samme køn. Kritikken af en homoseksuel livsstil ser ud til at falde i to stadier – det første er det fysisk frastødende og det andet de negative politiske konsekvenser, som en homoseksuel livsstil producerer.

Det første stadie er præget af udmeldinger, som tager afstand fra homoseksuel seksualitet, der betegnes som unaturlig og ulækker. Der er med andre ord tale om mænd, som afskyr seksuel intimitet mellem andre mænd i sådan en grad, at også andre semi-he-teroseksuelle positioner kritiseres – her af et ledende medlem af det nuværende DNF: ”Kan kun tilslutte mig at “Metroseksualitet er for bøsser!” Folk der kalder sig metroseksuelle går med garanti kun rundt og venter på at springe helt ud. FØJ for satan!” Der eksisterer altså en opfattelse af, at mænd, der har feminine karak-tertræk, har latente lyster til at være homoseksuelle og er dermed umandige og ulækre. Metroseksualitet opfattes her som et skridt på vejen imod egentlig homoseksuel adfærd og fordømmes på lige fod, fordi der er risiko for en homoseksuel glidebane. I stadie et er der dog forskel på, hvorvidt homoseksualiteten er mellem to mænd eller to kvinder. Ofte udtaler de fleste sig negativt overfor begge køns homosek-sualitet, men flere højreradikale udtrykker, at der er store forskelle på den væmmelse, som homoseksuelle mænds og kvinders seksualitet vækker. Kvinder, der går med hinanden i hånden, eller som kysser offent-


lig, vækker altså ikke afsky i samme grad, som hvis mænd gjorde det samme. Mænds homoseksualitet bliver vurderet som klam, mens kvindes sommetider beskrives som decideret tiltrækkende. Dette kan virke en smule paradoksalt, da det netop er de kvindelige værdier, der opfattes som værende ødelæggende for mænds seksualitet.

Det andet stadie af kritikken af homoseksualiteten og dermed den anden grund, som mændene giver for ikke at have den som en del af selvpræsentationen, er politisk baseret. Homoseksuelle producerer ikke børn til samfundet og er dermed en udgift for helheden. I den her kontekst betragtes homoseksualitet som en patologi, der er samfundsskabt. Denne udtalelse fra et aktivt medlem i DNSB illustrerer dette:

”Kvinders frie seksualitet medfører skilsmisser. Efter en skilsmisse er det som regel moderen, som får barnet/børnene. Barnet kan tage skade ved, at der ingen far er. Vi lægger måske ikke mærke til det, især ikke de børn der lige nu lever hos en enlig mor, men drengene bliver feminisiseret - altså får kvindelige værdier. Det er ikke bevidst af moderen, men noget der sker automatisk, når barnet kun får hendes værdier un-der sin opvækst. Det sker lige så langsomt, uden vi bemærker det. Det medfører, at drenge bliver homoseksuelle. Faderen er jo droppet, så drenge i situationer som denne, får ingen mulighed for at få de mandlige værdier”.

Homoseksualitet opfattes altså ofte som et produkt af en fejlkonstrueret familiestruktur, og de højrera-dikale mænd er meget aktive i at tage afstand fra denne form for manglende mandsrolle i familien. En rigtig mand er opvokset i en kernefamilie, hvor der har været en far til at fralære de mandlige værdier, som fremstår universelt gode, og som eksklusivt læres fra mand til mand. Homoseksuelle er dermed ofte drenge, som ikke har været udsat for nok mandlig-hed og mandlig lærdom i barndomsårene såvel som i ungdomslivet.

Der er dog andre positioner. Flere nationalliberale højreradikale har et andet syn på homoseksualitets-kritikken – både stadie nummer et og to. Disse bliver af andre højreekstremister ofte benævnt eller omtalt som bløde mænd, men de fastholder et mere liberalt syn på seksualiteten. Der er tale om en opblødning – ikke en accept. Så længe de homoseksuelle ikke er åbenlyse om deres seksualitet, og at den ikke bliver offentlig udstillet, kan deres patologi godt ignoreres. Disse mænd vil typisk ikke deltage i voldelige overfald eller anden chikane overfor de homoseksuelle, og de opfatter dem ikke som fjender af samfundet – blot som noget der skal ignoreres. De, som fremviser en mere moderat position i forhold til homoseksualitet, er altså ikke positive overfor de seksuelle aspekter, som stadig findes afskyelige, men mindre kritiske overfor de politiske aspekter.

kvinderne promiskuøse seksuelle praksis – de vil ikke have os men alle andre!En vigtig del af den højreradikale maskuline praksis er fortællingen om kvinder og den seksualitet, som er ac-ceptabel – nemlig den heteroseksuelle. Det er i sandhed en central hjørnesten i maskulinitetskonstruktionen, men det er ikke så nemt endda. Mange højreradikale mænd udtrykker kritik og bekymring overfor den måde, hvorpå danske kvinder agerer seksuelt, og flere udtryk-ker kritik af danske kvinders seksuelle adfærd. En mand fra DNF beskriver her sit syn på de seksuelle praksisser, som kvinderne identificeres med: ”De [danske kvinder] propper sig med p-piller og brystoperationer og ellers bare ‘nyde’ livet fuldt ud, og dermed blæser de vores samfund et langt stykke”. Kvindernes seksuelle frigørelse er i sig selv problematisk, fordi kvinderne ifølge den citerede mand og mange andre i miljøet farer rundt og har sex med alt og alle uden tanke for samfundets og fællesskabets bedste. Der er altså tale om, at kvinder mister fokus på at producere børn og i stedet jagter nydelsen og skøn-heden. Ansvarligheden og ærbarheden er udfordret af kvindernes livsnydelse, og da sex er noget, som kvinder


også kan nyde med andre end danske mænd, udvides problematikken. Han fortsætter: ”Nu ved jeg godt mange af kvinderne herinde [Dansk Fronts Forum] “sikkert ikke“ har haft samleje med en mand af uden-landsk herkomst, men de hører sig til de få. Måske er det fordi disse mænd har et mere “tiltalende“ syn på kvinder, end stør-stedelen af danske mænd har? (…) Ork, jeg har hørt kvinder sige det tonsvis af gange – at de ikke går med “perkere“, hvor man så senere opdager, det er guf og kræs for dem. Så ja, som danske mænds syn på kvinder ser ud i dag, så er muslimer den største trussel, da vores kvinder flygter over til dem – instink-tivt, og dermed undergraver den hvide race”.

Ifølge ovenstående person bruger de danske kvinder deres seksuelle frihed til at dyrke usikker sex med frem-mede, der virker mere tiltrækkende end danske mænd, fordi de fremstår ægte maskuline. Det er tydeligt, at han føler sig truet på sin mandlighed af de ”uden-landske” mænd. Som han påpeger, har danske kvinder flygtende over til sig – væk fra de kedelige bløde hvide mænd. Tillægsord som blød, svag, socialistisk og feminisme bliver brugt til at beskrive svagheden ved de andre ”danske” mænd, og disse kategorier forklarer, hvorfor den danske mand ikke længere kan tiltrække og fastholde kvinders seksuelle opmærksomhed. Kvinderne vælger ifølge mange af de højreradikale mænd udenlandske mænd, da den hvide danske ung-domsgeneration er svageliggjort af feminine værdier og socialistisk indoktrinering. Højreradikale udtrykker ofte den bekymring, som findes hos mange af dem – nemlig at maskuliniteten er ved at forsvinde blandt danske mænd, og kvinderne derfor er tvunget til at søge andre steder hen for at få opfyldt deres behov for ”rigtige” mænd.

Holdninger til race – genernes styrkeDen sidste gennemgående praksis, som mange høj-reradikale mænd benytter i deres selvfortælling og ma-

skulinitetskonstruktioner, er deres holdning til genetik. Her regnes den genetiske arvemateriale som særdeles vigtigt, og næsten alle højreradikale har holdninger, der tager afsæt i racernes genetiske baggrund. De sær-lige ”vikinge-gener” fylder meget i de højreradikales samtaler, og også i kommunikationen udenfor miljøet repræsenteres de – understreget af Jonni til en 1. maj tale:

”De gamle partiers repræsentanter har så travlt med at få fortyndet viking-generne, at de lader hånt om alle kendte videnskabelige resultater på arvelighedsområdet og lader os indavle af folk fra den anatolske højslette og andre eksotiske steder. Hvilket jo ikke ligefrem højner niveauet her til lands – kun antallet af individer i hjælpeklasserne (…) og det sker selv om indkøbscentrene allerede nu flyder over med professionelle tiggere, gøglere og musikanter fra det gamle Østeuropa”.

De andre folkeslag har ikke noget at tilbyde den danske, og vikingegenerne ødelægges og forvandles af folk fra udlandet, der ikke har evnerne eller lysten til at begå sig på legalt vis i et samfund som det danske. Der er med andre ord tale om et angreb på de værdier, som udgør centrale dele af højreradikaliseringens idealer. Disse problematikker bliver mere komplicerede, når det drejer sig om sortes evner i sport og generelle fy-siske fremtoning. Samtalerne om hvides overlegenhed forstummer næsten altid, når det kommer til sport. Dette har de fleste højreradikale dog en forklaring på – nemlig at de sorte gener giver stærkere, men dum-mere mennesker. Her udtaler en person sig på Dansk Front – en kommentar han senere får meget ros for af mange de andre medlemmer i miljøet:

”Vi kan også nævne højdespring, basketball, american football og diverse andre sportsgrene [hvor de sorte er de hvide overlegne.] Dog kan jeg ikke komme i tanke om nogen ting, hvor sorte er hvide overlegne i noget, der er intellektuelt. Forskning, videnskab etc. Jeg må derfor konkludere, at de sorte kan slå os på de områder, der ikke kræver meget andet

FJENDEBILLEDER, MODSTANDERE OG POLITISKE HOLDNINGER


end dyrisk instinkt. Og tror det er noget svært for hurtiglø-bere, højdespringere og football-bøller at skabe et højtekno-logisk, fremtidsvisionært samfund (…) Et sted som Sydafrika er jo et godt eksempel. Der er flere områder i Afrika, hvor de sorte faktisk har muligheden for at klare sig bedre økonomisk ved hjælp af deres naturlige ressourcer, men de kan ikke selv finde ud af, hvad de skal og ikke skal og fortsætter i stedet med at bygge små lerhuse og ofre hinanden for at få en flaske vand, som røde kors indimellem smider fra borde fra et forbiflyvende fly. Jeg mener, det er tydeligt generelt set, at de sorte er overlegne i primitiv og dyrisk opførsel, hvad enten det er løb, kriminalitet eller andet, og de hvide overlegne i intellekt, taktik og videnskab.”

Det er altså nødvendigt for de højreradikale mænd at anerkende de sortes sportslige succeser og de fremto-ninger, som kan tilskrives større fysisk formåen. Andre steder og til andre tider roser mændene sig ellers er deres fremtoning – muskuløsitet, højde og drøjde – præcis de værdier som overstående person tilskriver (de sorte) sydafrikanere. Forskellen er dog, som han forklarer, at hvide er de sorte overlegen i komplek-sitetsforståelse og arbejdsomhed. Så selvom mange højreradikale må indrømme, at den afrikanske genmas-se ofte giver en fysisk fordel, gør den samtidig indeha-verne mindre i stand til at leve i moderne samfund og ude af stand til at forstå højteknologiske instrumenter. Primitiv adfærd, kriminalitet og voldelige tendenser tilskriver de højreradikale mænd den afrikanske gen-masse, således at de fysiske fordele skrumper, når de ikke kan bruges i et moderne samfund.

Helte og myter – mellem drømme og mareridtEn af de vigtigste fortællinger, som benyttes af de høj-reradikale mænd, er deres hyldest til de klassiske helte – oftest Rudolf Hess. Disse heltedyrkelser kan oftest findes hos nationalsocialister, men også nationalliberale bruger helte som eksempler på egne meritter. En af de store helte i miljøet er den hollandske politiker Geert

Wilders, der repræsenterer den partipolitiske profil, som selv antidemokrater kan relatere sig til - her er det en yngre mand fra det daværende Dansk Front, som udtaler sig:

“I sidste uge krævede Geert Wilders, at folk med dobbelt statsborgerskab skal udelukkes fra poster i parlamentet og regeringen, fordi man ikke kan vide, hvilket lands interesser de reelt repræsenterer. Netop noget som det burde gøres i Danmark, selvom det vist ikke står så slemt til.”

Den unge mand giver her udtryk for en stor del af den højreradikale miljøs holdninger til den hollandske politiker, der på mange måder siger det, som de savner fra danske politikere. Disse udmeldinger regnes som modige, og de unge mænd identificerer sig med Geert Wilders kamp for anerkendelse og indflydelse. Et af de aktive medlemmer af i Vederføner, udtrykker det således helt klart: ”Geert Wilders må gerne blive Danmarks ny statsminister, han er en mand med stort M!” Selvom mange nationalsocialister er imod demokrati-strukturen, hyldes Geert som en særlig konstruktiv po-litiker, og blandt nationaliberalister er han en helt, der tør sige de tabuiserede politiske holdninger på tværs af etiske og ideologiske standpunkter. Det gør ham i mange højreradikales øjne til en central maskulin figur i et politisk miljø, der mangler den slags stærke mænd.

Det er ikke alle heltefigurer, som når så bredt ud som Geert Wilders. Nogle heltefigurer er omdiskutable i det højreradikale miljø, og enkelte er man direkte uenige i dyrkelsen af. Den mest centrale person her kan siges at være den tyske Ernst Zündel,1 der som historikeruddannet har arbejdet med holocaustbenæg-telse og dokumentation for det zionistiske verdensher-redømme. Han skiller vandene på det kraftigste. Nogle personer (især nationalsocialister) ser ham som en særlig person med en speciel indsigt i historiske fakta, alt imens andre forkaster hans ideer og målsætninger og kritiserer de sympatisører, han har i Danmark. En


kvinde udtalte det følgende, som skabte stor debat mellem de to lejre:

”Zündel er blevet idømt 5 års fængsel for at sige sandheden. Så taler demokraturet igen sit tydelige sprog. Ytringsfrihed og menneskerettigheder er åbenbart kun forbeholdt de politisk korrekte.”

Udtalelsen om, at ytringsfrihed og menneskerettighe-der er forfordelt til partipolitiske positioner, skaber ikke nogen debat. De fleste højreradikale deler nemlig den opfattelse. Det, som sætter sindene i kog, er, hvorvidt det er sandheden, som undertrykkes – i dette tilfælde af et ledende medlem fra DNF:

”Hvis vi vil tages seriøst, så er det nok ikke verdens mest smarte ide at råbe alt for højt op om tossen Zündel! At han skal have lov til at sige, hvad han vil, burde være en selvfølge, men det er altså ikke ensbetydende med, at det er kloge ord, der kommer ud af ham eller for den sags skyld sandheden!”

Denne udtalelse repræsenterer de mange højreradi-kale, der ikke fornægter holocaust, og som ofte synes, det er tåbeligt overhovedet at diskutere den slags ting. Det er især nationalliberale, der frygter, at omverde-nens fordømmelse over sådanne holdninger, som de mener, er forældede og ubrugelige. Flere nationallibe-rale udtaler, at de frygter, at deres politiske modstande-re kan bruge den slags tåbeligheder imod dem. Zündel er dermed en helt for nogle og det modsatte for andre. Denne dobbelthed findes flere steder i miljøet – især når det gælder de gamle nazistiske koryfæer.

Praksis i forhold til raciale og kulturelle fjender – muslimer, afrikanere og konvertitterEt af de klareste fjendebilleder, der findes i det danske højreradikale miljø, er ikke overraskende konstruk-tionen af den ”fremmede”. For nationalsocialisterne er hovedfjenden den jødiske race. Med afsæt i den klassiske nazisme fra 1930’erne og 1940’erne er netop

jøderne fremmede i Europa – en fremmed race, der forsøger at erobre verdensmagten igennem historie-forfalskninger og økonomiske transaktioner. Denne verdensopfattelse er styrende for den nationalsocia-listiske ideologi, og den kan findes i alle de grupper, der erklærer sig som en del af denne bevægelse, eller som blot sympatiserer med tankegangen. For natio-nalliberale/konservative/patrioter er forholdet til de fremmede helt anderledes. Jøderne spiller ingen rolle som fjende – tværtimod findes der klare eksempler på nationalistiske jøder, der sympatiserer med enkelte højreradikale grupper. Der er altså stor forskel mellem ideologierne i forhold til opfattelserne af jøderne, men dette afsnit kigger på, hvordan forholdet er i forhold til andre fremmede i Danmark. Hvad, der er særligt interessant, er den måde forholdet til fjenderne frem-mede/udlændinge/indvandrer bliver praktiseret og analyseret af de højreradikale mænd. For der er store forskelle i fjendebilledet, alt efter om der er tale om en asiatisk kristen eller en afrikansk muslim. Denne praksis kan deles op i tre brede analytiske kategorier – asia-tere, muslimer og afrikanere. Disse kategorier går igen i mange af de højreradikale mænds selvfortællinger, og de fleste har klare holdninger til netop disse tre overordnede racekategorier.

AsiatereDen første racekategori kan kaldes den asiatiske, og den indeholder mindre kraftige fjendebilleder end de to andre. Folk, der har asiatisk udseende, anses for at være mindre trusler til det danske samfund, og i mange tilfælde udtrykker de højreradikale sig med ligegyldig-hed overfor denne gruppe. En person, der var aktiv på Dansk Front, og som nu er søgende efter en ny gruppe, udtaler sig her til mig om de tre kategorier, og hvorfor han har nemmere ved at acceptere asiatere:

”Jeg ser alle arabere som potentielle terrorister, og de er de værste – ganske enkelt. Jeg ser lidt mildere på asiatere, men arabere skal ud, og det samme mener jeg om afrikanere (…)



Det er deres attitudeforskel – altså de er jo ligeså meget fremmede som muslimerne – men de har evnen til at kunne tilpasse sig bedre, og det er jo også sådan, at hvis du tager til byer i Kina eller Japan, så ligner deres samfund jo meget mere vores end et muslimsk eller afrikansk land gør. Der er mere demokrati, mere ligestilling, og generelt er de bedre til at integrere sig.”

Asiatere regnes mere for ligefolk end andre ikke-hvide racer, og det er deres sociale forenelighed med den danske kultur, der gør dem nemmere at acceptere for de højreradikale. Samtidig er der nogle værdier, som de højreradikale mænd knytter til asiatere – fx. arbejd-somhed og tilpasningsevne – noget som værdsættes og anerkendes. Det gør dem mere acceptable, og som bred kategori regnes asiatere for mere civiliseret end de to andre racekategorier. Et centralt medlem af DNSB, udtaler følgende:

”Netop derfor er det indlysende, at et menneske, der er resultatet af årtusinders tilpasning til afrikanske forhold, umuligt kan flyttes til Danmark og leve i pagt med vores omgivelser og vores samfund. Evolutionen har åbenbart ikke taget højde for moderne transportsmidler. Det forklarer også udmærket, hvorfor vi både ligner og i højere grad lever i fred med asiaterne, da det er kortere tid siden, vi blev skilt fra dem, og naturligvis derfor ikke har udviklet os så forskelligt fra hinanden. Jeg vil yderligere påstå, at asiatere og ariere er højere udviklet end afrikanere. Både fordi vi sandsynligvis stadig har beholdt en del af de gener, der blev udviklet, mens vi var “afrikanere”, og fordi vi har, måtte leve under svære forhold, både under folkevandringerne og under de relativt hårdere forhold, der findes udenfor Afrika (der faktisk er et yderst frodigt kontinent) (…)”.

Her udtrykker han en holdning, som virker bredt udbredt i miljøet – nemlig at asiatere og europæere er genetisk tættere end de andre racer. Ifølge mange af de højreradikale har evolutionen så at sige bragt få

kulturelle og genetiske forskelligheder i spil, og asiatere er dermed langt mere civiliserede end arabere eller især afrikanere.

AfrikanereDen anden brede racekategori dækker holdninger og praksisser overfor afrikanere. Den indeholder sorte mennesker med etnisk oprindelse i Afrika, men også ofte blot sorte generelt. Der tænkes altså ikke på hvide farmere i Sydafrika, men derimod om alle andre med en mørkere hudfarve. Hadet til sorte er enormt, og den kommer til udtryk på mange forskellige måder – her udtrykt af et medlem af det daværende Dansk Front:

”Det undrer mig, at man vil bekæmpe (hungersnød red.) noget i Afrika, som rent faktisk gør noget ved det store hovedproblem, nemlig overbefolkning! Den eneste årsag, jeg lige kan se, må være den, at de radikale og andre tosser, så frit kan rejse rundt i den globaliserede verden og kneppe til højre og venstre, uden at være nervøse, hver gang det er med en neger!”.

Afrikanere regnes for overseksualiserede og ucivili-serede mennesker. Nogle gange endda som mindre end mennesker og mere som dyr, og udtalelsen viser, hvor lidt sympati han har for døende på det kontinent. Andre støtter synspunktet, her udtrykt af et medlem fra DNSB:

”Det værste ved bistandens virkning i Afrika er jo, at den derved kunstigt forøger velstand og lægehjælp, sænker den naturlige dødelighed og får indbyggertallet til at stige til et niveau, der ikke svarer til områdets og befolkningens muligheder”

I det højreradikale miljø taler man om en overproduk-tion af afrikanere, og på den måde dehumaniserer man alle sorte på kontinentet og kan legitimere talen om underdødelighed og kunstige overlevelsesvilkår. Der er


ikke meget medmenneskelighed i omtalen af afrika-nere, og som regel ændrer samtalerne karakterer fra fokus på menneskers styrker og svagheder til fokus på effektivitet og interesser. ”Naturen” er et redskab til at regulere den overbefolkning, som de højreradikale an-ser som værende en kendsgerning i Afrika. Afrikanske kvinder er ude af stand til at bedømme fornuftigt, hvor mange børn de bør have, og de, som sulter, bør efterla-des til deres skæbne, således at befolkningstallet kan falde. Konsekvensen er, at de må søge ud af Afrika og ind i Europa til de højreradikales store irritation. Igen spiller økonomien en central rolle, og bistandshjælpen revses alle steder i miljøet. Her udtaler en aktiv fra det daværende Dansk Front:

”Danmark giver ALT for meget bistandshjælp. De får i hoved og røv, og hvis de så mangler en moske eller en endnu nyere BMW, så klager de bare, tuder og stamber i jorden, tager deres autonome røde venner i hånden, og så skal vi andre punge ud! Hvordan kan det være, at der stadig er hjemløse, folk der må gå fra hus og hjem, folk som ingen steder har at gå hen her i DK, når vi samtidig har råd til at sende mio. og atter mio. til Afrika, til at fornøje luksusdyrene med den mørke hud og de middelalderlige værdier?”

Afrikanerne opfattes som uligevægtige og forkælede individer, der er særdeles dyre i drift for danskerne. De højreradikale har fokus på de økonomiske konsekven-ser ved den afrikanske forarmelse og er meget kritiske overfor den nødhjælp, der holder folk i live. Det er dermed yderst kritiske holdninger og praksisser, der kommer til udtryk i forhold til sorte, men den mest konfliktfyldte racekategori er den tredje – den som dækker praksisser og holdninger til muslimer.

MuslimerDenne kategori er bredere end de to foregående. Her drejer det sig først og fremmest om fjendskabet til mellemøstlige muslimer, der flytter til landet eller føder børn i Danmark. Denne kategori indeholder de

vigtigste fjender i miljøet, og hvor asiatere accepteres og afrikanere dehumaniseres, så dæmoniseres musli-mer. Frygten om at miste danskheden – ja helt konkret miste magten i landet – er yderst synlig i miljøet – her udtrykt af et medlem af Vederfølner:

”Som jeg ser det, er det muslimerne, der er problemet her i landet. De overtager stille og roligt vort land. Men et lige så stort problem, eller faktisk større problem, er venstreflø-jen. Alle de antinationale mennesker, der byder muslimerne velkommen her i landet, er vor virkelige fjende”.

Frygten for den muslimske erobring er meget konkret og synlig. Ofte giver de højreradikale en stor salve af had og kritik til de mennesker (især politikere, men også forskere, forfattere og journalister), der ikke åben-lyst påkræver yderligere stramninger af den danske udlændingelovgivning. Samtidig fokuserer de højrera-dikale mænd i høj grad på konvertitter, som ikke kun opfattes som fjender, men som landsforrædere, der sælger ud af den kulturelle arv. En Person udtrykker det således på Dansk Front:

”Jeg mener, at danskere, der konvertere til islam, er landsfor-rædere. De er desværre stadigvæk danske – præcis ligesom de autonome også er danske. Men det er absolut ikke noget, jeg er tilhænger af. Mener at både landsforræderne og de autonome burde kastes ud af Danmark. Begge dele er her for at ødelægge vores dejlige Danmark, og det må ikke ske”.

De højreradikale føler, at for at bevare danskheden må islam bekæmpes, og danskere, der konverterer, burde i den proces miste retten til at være i Danmark. Der er med andre ord tale om fjendskab, hvor taberen reelt mister landet og den tilhørende kultur. Dette spores i de barske kommentarer, som de højreradikale udsætter på muslimerne og de danske konvertitter. Der eksiste-rer et drømmebillede af massive (hjem)sendelser af fjender af forskellige art, og dette kan spores overalt i miljøet og støttes her af en person fra DNF:



”Hjem eller henrettelse, så tror jeg nu nok de (flygtninge og indvandre) kunne finde på at tage hjem. Jeg mener, når de kan tage hjem på ferie, så kan de nok finde motivationen, hvis de fik en kugle for panden – det virker jo der, hvor de kommer fra. Jeg har en anden ide. Nu betaler vi så meget til Afrika. Hvorfor kræver Danmark ikke, at de skal huse vores kriminelle indvandrere og de danske pædofile, og den slags kunne man sende på genopdragelse i fx. Afrika og så i mellemtiden tage deres statsborgerskab fra dem og så betale Afrika for at have dem som politiske flygtninge. Så har man også fra samfundets side vist, at man ikke vil finde sig i sådanne minoritetsgruppers hærgen”.

Gener eller kulturkamp?Kampen imod de fremmede muslimer, der lever både i og udenfor Danmark, udvikler spørgsmålet om, hvorvidt det er raciale aspekter og/eller kulturelle forskelligheder, som de bekæmper. Handler det om at holde vikingegener rene eller om at bevare det, man kan kalde danskhed intakt? Der eksisterer en indbygget konflikt i det danske højreradikale miljø, om hvorvidt man synes gener er vigtigere end kultur. Nationalsocia-lister har en tendens til at synes netop det, hvorimod nationalliberalister mere har fokus på kulturelle trusler. En nationalsocialist udtrykker sig således:”For mig udgøres danskhed af både et kulturelt og racialt aspekt. Ingen neger, araber eller kineser kan derfor være dansker i mine øjne, selv ikke hvis de tilegner sig kulturen”. Dette møder modstand for flere sider i miljøet, hvor nogle mænd mener, at farve og genetisk ophav ikke betyder noget i forhold til danskhed og kulturel arv. Konflikten består altså i, hvor høj grad hudfarve har en afgørende betydning for det fjendebillede, som der handles ud fra. Et ledende medlem af DND er uenig med nationalsocialisterne og skriver følgende:

”Hudfarven, pigmentet har ingen betydning for, hvem du er som person! (…)Vi forbinder bare hudfarven med en kultur, og det er KULTUREN, som vi ikke kan lide. Forskellen mellem racerne består jo ikke i udseendet, men i det indre. Araberne

kan have sindssyge holdninger og værdier, vi slet ikke kan forstå, men hudfarven er jo ligegyldig, JA, ligegyldig! Er en albino-neger, så helt ok? Hvad med Abdul-Wahid Petersen, hvid mand, syg i låget! Folk, der konverterer, hvad sker der? Er de bare fino fino!? Om du er mørkhåret eller lyshåret, højrehåndet eller venstrehåndet, KVINDE ELLER MAND, hvor går grænsen? Hvordan vil du kunne argumentere med en venstreorienteret, hvis du bare siger, at fordi manden er sort, er han et røvhul? Vi skal jo heller ikke lyde som en flok hjernedøde aber i læderjakker, som ikke engang kan stave til deres eget navn, når vi taler for vores sag”.

Konflikten mellem de to standpunkter er alvorlig og helt afgørende for, hvem der opfattes som hovedfjen-der, og hvem som kan accepteres som danskere. Denne konflikt skaber dybe revner i miljøet og har udgjort den største uenighed i starten af det nye årtusinde. Der er forskelle i praksisserne i det højreradikale miljø, og spændevidden går fra et fuldt fokus på genetik til noget, som nogen højreradikale kalder en kulturkamp. Denne uenighed har skabt fjendskaber internt i mil-jøet, og det er ofte en af grundene til, at de forskellige grupperinger ikke kan blive enige om at samarbejde om politisk arbejde. Nogle mænd i miljøet er dog i gang med at forsøge at samle de to holdninger. Et medlem af Vederfølner forsøger at sammentænke de to positioner i dette indlæg:

”Hvad angår hvor mange indvandrere, vi evt. vil tillade at blive her, må afhænge af en vurdering af, hvor meget skade, de kan gøre. Fx ville 2 % = 100.000 sigøjnere formentlig kunne gøre temmelig meget skade, ligesådan et tilsvarende antal fundamentalistiske muslimer. Mens der nok vil være grænser for hvor meget skade 1 % kinesere, japanere og kristne arabere og iranere kan gøre. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte grupper ikke formerer sig voldsomt”.

Der er tale om et kompromis, hvor det anerkendes, at nogen racers genetiske materiale er dårligere end


andres, og nogle kulturer er farligere end andre civilisa-tioner. Hvorvidt det virker, står stadig åbent, men flere har udtrykt en positiv stemning overfor netop denne tankegang.

religionens position – en hyldest til Thor, Jesus eller helst til ingen?Spørgsmålet om religion er som et tveægget sværd i det danske højreradikale miljø. På en side er praksis at opfatte islam som den klareste fjende mod Danmark, og de repræsenterer potentielt farlige angreb imod danskheden. På den anden side er der ikke nogen klare linjer internt i miljøet, om hvorvidt kristendom, asetro eller ateisme er den rigtige vej for et menneske, hvilket skaber intern uro og ustabilitet. Denne debat er central for at forstå, hvorledes de højreradikale konstruerer deres fjendebilleder, fordi de ofte fjerner de religiøse baggrunde og i stedet fokuserer på fjendernes moral. Religion bliver dermed et element, som tages ud af debatten og dækkes ind af kommentarer om regler, normer og moral – her udtalt af et medlem af det daværende Dansk Front:

”Hvis en indvandre i DK kan følge vores regler og have et job og leve som en dansker uden at hive alt for meget religion ind i vores samfund, skal personen blive. Men hvis en indvan-dre ikke følger vores regler og intet job har, uden at gå og ødelægge DK, skulle personen sendes hjem, lige meget hvor lang tid personen har været her. Og der skulle ikke sættes spørgsmålstegn ved noget som helst. Og i denne sammen-hæng kalder jeg denne gruppe for ”perkere!” Der skal være plads til forskelligheder, men ikke i en sammenhæng, hvor det ødelægger DK”.

I stedet for at fokusere på religiøse uoverensstem-melser eller kritisere konkrete religiøse holdninger fokuserer de højreradikale ofte på andre mere profane ikke-religøse emner, som de så binder til det at være muslim. Religion er dermed ikke en kategori, de højreradikale mænd ofte bruger som afsæt til

kritik – alene af den grund, at de ikke kan blive enige om, hvad eller hvilke retninger, der er at foretrække for danskheden. Det er typisk for miljøet, at nogle ne-gative sociale træk sammensmeltes med det at være muslim, og dermed fastholdes det negative indtryk af muslimer, uden at der decideret diskuteres religiøse praksisser. Det bliver dermed en positiv egenskab at kunne holde sig fra substantielle grundige religiøse debatter, og de højreradikale går langt for at diskutere politik udenfor den religiøse sfære. De går så langt, så det i sig selv opfattes som positivt, når individer kan leve uden religion og religiøse ritualer – i sådanne tilfælde bliver selv muslimer acceptable danskere. Fjendebillederne bliver altså mindre relevante og synlige, jo mindre individerne udstiller deres religiøse overbevisninger. Muslimer regnes dermed som væ-rende mere acceptable, jo mindre de åbenlyst dyrker deres religion. Nogle højreradikale mener altså, at religion som sådan godt kan være valgfri – bare den ikke dominerer ens værdier i sådan en grad, at den går imod de danske normer og livsstile, her udtaler et medlem fra DNF:

”Det jeg mener med “Gud, konge og Fædreland” er, at jeg kun kæmper for det, som er realistisk, for det som er til at tage og føle på. Mine kære, de mennesker som jeg priser højest, hvem ville ikke ofre sig for deres kæreste medmen-nesker. Kun egoister. Min Gud, som jeg dagligt lærer at kende bedre og bedre, som er den eneste solstråle, når alting går under. Gud er det eneste, som du altid kan stole på, og som du altid kan søge ly hos. Det kendetegner jo også det at være dansk, hvis jeg ikke priste Gud den ære, han er fortjent, så kunne Danmark lige så godt være muslimsk! De kristne værdier kendetegner os, også selv om vi ikke kan blive enige altid! Jeg tror på Danmark, det er vores fælles religion, det er vores opium”.

Medlemmet har her konstateret, at for ham er religion vigtigt, men at religiøs enighed ikke er opnåelig. I ste-det sætter han fokus på de elementer, som mændene



i miljøet kan enes om og knytter indirekte kristne vær-dier og livsstile til netop de mål. En kamp for Danmark er en kristen kamp – hvad enten man er med på den religiøse vogn eller ej. Det er nedenstående person ikke, men her fortæller han på DFF, hvorfor asetroen er relevant i miljøet:

”Asetro er for mig ikke så meget en religion, som det er et tankesæt. Jeg tror i bund og grund ikke på, at Thor kommer tonsende med sit gedeforspand, når det tordner, men aserne, vanerne og jætterne repræsenterer de mange sider af menneskenes sind. Hvor kristendommen kun har én gud, som kun vil det gode, så har asetroen alle aspekter med. Forræderiet, hævnen og vreden. Men også kærlighed, mod, loyalitet og ære. Som alle de oprindelige polyteistiske religioner, så mener jeg, asetroen rummer meget mere end kristendom eller nogen anden monoteistisk religion nogensinde kan komme til. For den tager mennesket som helhed og ikke kun den “påtagede” godheds side. Jeg gør ikke noget specielt for at vise mit tilhørsforhold til aserne og vanerne, men jeg fejrer solhverv, og ellers opfører jeg mig ret normalt”.

Det er vigtigt for ovenstående person at pointere, at han opfører sig normalt, selv om han er asetroende, og på den måde kan han lave politik med de kristne. Han beskriver, hvorledes han er tættere på andre følelser end godhed, men at han opfatter dem som mere realistiske end andre trosretninger, og at det netop skal opfattes som tankesæt og ikke fundamentalistiske religiøse overbevisninger.

globalisering – kampen for at beskytte danskhedenEt af de begreber, som skaber mest vrede og frustra-tion i det højreradikale miljø, er globaliseringen, som bliver opfattet meget forskellig blandt grupperne, men som alle steder opfattes som strømme af udefrakom-mende magt, der udfordrer danskheden. Her udtaler et centralt medlem af Vederfølner:

”Jeg er nationalkonservativ, protektionist og skandinavist. Altså ønsker jeg en skandinavisk union i den forstand, at selv-styrende nationer samarbejder, ikke som i EU hvor maskinen kommer til at topstyre det hele. Jeg ønsker en så lav skat som muligt, men samtidigt mener jeg også, at alle der yder til samfundet bør have mulighed for samfundets goder. Personer på bistandsydelser bør ikke modtage de samme goder som skattebetalende borgere. Derudover bør der være en grænse for, hvor længe du kan nasse og ikke bare køre los på alle an-dres regning. Det må være statens ansvar at prioritere danske virksomheder højest og gøre sit ypperste for at disse skal være konkurrence-dygtige og kunne klare sig. Det kan gøres ved toldmure mod udenlandsk handel. Alt med måde, men frihandel resulterer i outsourcing, og det skal stoppes, før en stor del af vores befolkning (som ikke har en videregående uddannelse) pludselig står uden mulighed for arbejde”

Dette indlæg indeholder mange forskellige interessan-te positioneringer, hvor han indirekte samler mange af de andre højreradikales praksisser op. Nationalkon-servatismen er et udbredt ideologisk afsæt i miljøet, selvom konservatismebegrebet dækker mere over protektionisme end egentlig nutidig konservatisme. I stedet kan denne form for politisk ståsted bedre forstås som en slags selektiv historisk fetichisme, hvor udvalgte dele af Danmarks historie idealiseres. Der er med andre ord tale om en ideologisk hyldest til specifikke epoker, som så danner grundlag for de højreradikales praksis i forhold til globale fjendebil-leder, maskulinitetsmønstre, identitetsdannelser og selvfortællinger. Samtidig understreger medlem-met sit tilhørsforhold til Skandinavien, hvilket er en meget udbredt praksis i miljøet. Ofte repræsenterer de nordiske lande en opposition til de udefrakom-mende globaliserede bevægelser, og flere højrera-dikale udtrykker tillid til og sympati for en nordisk union. Derimod er der ikke meget positivt blandt de højreradikales holdninger og praksisser i forhold til den Europæiske Union. Til sin 1. maj-tale bemærker DNSBs leder Jonni Hansen følgende om emnet:


”De gamle partier har også ansvaret for at have bundet os til internationale organisationer som fx. EU, der i den grad kun tjener og er den grænseløse storkapitals værktøj. Og dermed ingen fordel for det danske folk”.

Han støttes af mange i miljøet – nationalsocialister så-vel som nationalliberalister. EU bliver positioneret som kapitalismens højborg, og nationale interesser ses som undertrykte af ukontrollable økonomiske og politiske strømme. Modstanden imod internationaliseringen generelt og EU specifikt udstiller de holdninger og praksisser, som eksisterer i miljøet – nemlig at Danmark og den danske kultur angribes indirekte af fremmede magter og direkte fra udefrakommende globaliserede kulturelle strømninger. Her udtaler en patriot sig på det tidligere Dansk Front:

”Det er vores fjendeliste: 1) Islam, 2) Zionisme + Amerikani-sering, 3) Såkaldt humanisme, 4) Kristendom. Det er i mine øjne vort folks fjender. Andre må gerne spæde til, men det her er mine umiddelbare svar og ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge. Den såkaldte humanisme er skyld i både mas-seindvandring og islams fremtog og kan spores tilbage til kristendommen”.

Her beskrives, hvorledes fjendebilledet kan praktise-res, og noget af det mest interessante er, hvorledes alle fire emner bliver set som en proces af hinandens effekt. Uden kristendommen havde der ikke været en islamisk indvandringsbølge, og dette religionspres såvel som amerikanisering havde ikke været farlig, hvis det ikke har været for den udbredte humanisme. Det er disse processer, som mange i miljøet mener, skal inddæmmes – helst via en skandinavisk union eller endnu bedre ved stærke protektionistiske politiske standpunkter fra den danske regering. De højreradikale holdninger og praksisser fordeler sig således, at der på den ene side stadig fokuseres på race – opråb om etnisk nordiskhed – og på den anden side vrede over-for venstrefløjsaktivister og alternative livsstile. På den måde udstilles de praksisser, som mange højreradikale har i øjeblikket – nemlig en sammenblandet konstruk-tion af klassiske nazistiske raciale holdninger smeltet sammen med klassisk kamp mod socialister, kommuni-ster, liberalister, humanister, feminister og andre, der vil forandre samfundet væk fra den historiske idealiserede struktur.

Noter1Ernst Zündel er en historiker, som fornægter holocoust har fundet sted. I 2006 fik han fem års fængsel i Tyskland for højreradikal virksom-hed og udbredelsen af alternative historiske fortællinger.



Et af de klareste forsøg på at bekæmpe radikalise-ring og yderligere rekruttering til det højreradikale miljø findes i de exit-grupper, der er skabt i en række europæiske lande. De har alle hver deres udseende og erfaringsbase, men dette afsnit vil jeg forsøge kort at indfange nogle af deres fællesstræk og derefter problematisere en exit-strategi i københavnsk kontekst. I denne rapport er et exit-program kort sagt opfattet som en myndigheds forsøg på direkte indgriben i et højreradikalt miljø for at muliggøre, at enkelte individer kan forlade dette miljø, og dermed reducere grupper-nes størrelser og handlerum. Denne definition vil blive uddybet senere i de efterfølgende afsnit.

rammen for et exit-program – de overordnede indsatserDer er en lang række tiltag, som er nødvendig for at forebygge radikalisering, og exit-programmer kan ses som en del af en større helhed i en indsats imod radi-kalisering. Programmerne kan dermed ikke stå alene, og det er helt centralt, at følgende andre elementer også plejes økonomisk såvel som politisk:

Skandinaviske erfaringer med exit-programmer

•Lovgivning–atopdatereogforfølgesvaghederi den nuværende lovgivning, der modarbejder afradikaliseringsprocesserne.

•Ofrehjælpoganalyse–deterheltcentraltatholde øje med og afhjælpe eventuelle ofre for ”hate crimes”. Disse tal viser bedre end noget andet statistisk materiale problemets omfang i et givet samfund eller lokalmiljø.

•Offentligekampagner–detervigtigt,atdenalmene borgers viden om racisme og natio-

nalsocialisme er/forbliver på et højt niveau. Samtidig er det en mulighed for de politiske magthavere at ytre deres politiske position og argumentation overfor den yderste højrefløj.

•Fokuspåsocialulighed–forsøgpåkvarterløft,videreuddannelse og andre tiltag, som forbed-rer et lokalområdes socioøkonomiske poten-tiale for den enkelte unge.

Intet afradikaliseringsprogram kan fungere effektivt, uden at de ovenstående elementer er tænkt med som en helhed, hvilket udgør flere udfordringer for dem, som ønsker at skabe exit-programmer. For det første ligger magten til at yde en indsats på forskellige niveauer og hænder. Dette kan forhindre et program i at fungere optimalt, da meget af finansieringen og handlerummet er fordelt på forskellige ansvarsha-vende – fx. hos politikere, embedsfolk og forskere. For det andet er det vanskeligt at være ”god” til det hele, og de økonomiske ressourcer kræver ofte en prioritering mellem de forskellige punkter. Et helheds-perspektiv er derfor ofte mere et ideal og politisk glansbillede end praktisk virkelighed, og et exit-pro-grams succes afhænger af, at virkeligheden nærmer sig idealet så meget som muligt.

den administrative startfase – et virvar af målsætninger og praksisserDet er helt afgørende for succes at klargøre de mål-sætninger, som programmet kan rumme indenfor den givne tidsperiode – typisk finansieringens rækkevidde. Et uafstemt mål kan betyde, at der ved programmets afslutning er unge, der endnu ikke har været igennem


hele forløbet, og derved kan kvaliteten af de anvendte midler ikke måles validt. Der er tre centrale kriterier, som skal overvejes i indledningsfasen; antallet af unge der skal/kan komme ind i programmet, antallet af fast-ansatte i programmets forløb og til sidst, hvor mange ressourcepersoner med erfaring fra miljøet (gerne afhoppere), der kan tilknyttes. De tre kriterier kan ikke skilles ad, da de er gensidig afhængige.

Det er helt afgørende at have en eller flere ressource-personer tilknyttet, der selv har været igennem en exit fra et lignende miljø. Det er ikke realistisk at skabe det nødvendige tillidsforhold mellem de unge og pro-grammets ansatte, hvis en eller flere ikke kan trække på egne erfaringer. Det er samtidig helt centralt, at disse ressourcepersoner støttes af professionelle med relevante uddannelser og institutionel tilknytning, der kan hjælpe med genplaceringer og psykolog og økonomirådgivning for den enkelte bruger. Der er selv-følgelig en lang række andre elementer, der skal tages med i betragtning – herunder politiske direktiver og målsætninger, men de listede kriterier er altafgørende at medtænke for at vurdere, hvor mange brugere programmet kan rumme og for at sikre en så høj suc-cesrate som muligt.

den faglige startfase – afradikaliseringens processerDer er en række stadier eller rejser, som unge gennem-går under en radikaliseringsproces, og det er langt fra ligegyldigt, hvornår en exit forsøges gennemført. For at optimere mulighederne for succes kan man med fordel opdele unges vandringer ud af miljøet i fire faktorer – alle kan føre til exit på hver deres måde.1

•Push–Derfindesnoglesocialefaktorer,som”skubber” unge ud af en radikaliseringsproces. Dette inkluderer sociale stigma ved den højrera-

dikale livsstil, individers grænser nås (især med hensyn til vold), frustrationer over manglende livsudvikling og tab af social status internt i miljøet.

•Pull–Derfindesnoglesocialefaktorersom”trækker” unge ud af radikaliseringsprocessen. Her er der tale om længsel efter det normale liv væk fra vold og frygten fra fjenderne samt en stigende alder med dertilhørende kære-ster og børn. Det er generelt, at højreradikale mænd såvel som kvinder, der får kærester udenfor miljøet, har en tendens til at blive truk-ket ud i løbet af forholdsvis kort tid.

•Stay–Derfindesnoglesocialefaktorer,dergørdet særligt attraktivt at ”forblive” med at være højreradikal, og det kan eksempelvis være kæ-resteforhold internt i miljøet, særlig høj social position i det interne hierarki, god økonomisk indkomst via gruppernes interne arbejde (kri-minalitet) og stærke sociale bånd med andre medlemmer.

•Stuck–Derfindesnoglesocialefaktorersom”fastlåser” unge højreradikale i deres medlem-skab af foreninger i miljøet, og det kan være fjendskaber, stigmatiserende kropsmarkeringer (tatoveringer af hagekors osv.), manglende socioøkonomiske muligheder og angsten for repressalier fra andre medlemmer.

Det er helt afgørende, hvornår en højreradikal møder exit-programmet. Det afgør, om han eller hun er klar til at forlade miljøet. En radikalisering kan have flere faser, og push, pull, stay og stuck begreberne har forskellige effekter og indflydelse til forskellige tider. Kort sagt kan en radikaliseringsrejse indeholde følgende positioner, og selvom der umiddelbart kan indskrives en lineær udvikling mellem positionerne, fortæller de unges biografiske liv, at det ikke er tilfældet. En ung mand el-

SKANDINAVISKE ERFARINGER MED EXIT-PROGRAMMER


ler kvinde kan derfor sagtens gå fra at være protege til leder og tilbage igen i en lærlingerolle. Her er positio-nerne kort:

Frustrerede ungeUnge på kanten – kriminaliserede og marginaliserede unge, der kun perifert kender til de politiske motiver, deres omgangskreds bevæger sig i. Det kan være unge, som deltager i forskellige sportsbegivenheder og udøver vold imod modstandernes tilhængere uden dog at tillægge det en større politisk betydning. Disse unge kan typisk være svære at få kontakt med, da de ikke har mange institutionelle tilknytninger, men er dog kraftigt udsat for push-effekter, der kan afholde dem fra at deltage i en yderligere politisk radikalisering. En radikaliseringsproces kan altså bremses her.

søgende ungeVenskaber, kærester, identitetsdannelser – unge der er politisk søgende og er bevidst om deres kontakt med det højreradikale miljø. De er endnu uerfarne medlem-mer, men er i gang med at tillære sig de skrevne og uskrevne regler i grupperne. Disse unge kan sagtens have en række institutionelle kontakter via uddannelse, ungdomsklubber eller sportsklubber, men bliver ikke mærket synderligt af push-effekter, da de kender til det sociale stigma, men ignorer disse bevidst i deres søgning efter en politisk identitet. De unge her kan dermed være svære at bremse i radikaliseringsproces-sen i deres nuværende søgende fase.

ideologiske aktivister Ledere, veteraner og protegéer – unge er i denne fase motiveret af ideologi og politiske målsætninger og fun-gerer som rollemodeller for andre medlemmer. Denne kategori dækker samtidig over unge, der ses som kommende ”stjerner” i miljøet, og som står til at kunne blive ledere på sigt. Det er unge, som har den højrera-dikale livsstil langt inde under huden og dermed ikke særligt følsom overfor push-effekter. Deres position

som rollemodel er vigtig i miljøet, men de kan på sigt blive ramt af pull-effekter afhængig af deres tilknyt-ning til miljøet, som kan gå fra stay-positioner til stuck positioner – hvor de således potentielt vil være et exit-programs centrale brugere. Det er nemlig ideologiske aktivister, der har fortrudt deres medlemskab og høje aktivitetsniveau, men som ikke selv kan lave et exit fra miljøet, som et program kan hjælpe og støtte.

konkrete indsatser – exit-programmet i praksisDet er dermed oftest unge, der er dybt inde i miljøet og har lang tids aktivitet bag sig, som ikke selv kan komme ud af den radikale spiral uden hjælp. Et exit-program kan afhjælpe på flere punkter, hvoraf neden-stående liste blot skal ses som overordnede forslag, der sagtens kan suppleres med yderligere tiltag:

• netværk – etablering af forældrenetværk, så familier med radikalisering tæt inde på kroppen kan få hjælp og rådgivning af andre i samme situation.

• rådgivning – konkret hjælp til selvhjælp. Sam-taler med professionelle og andre unge om de oplevelser, som livet som højreradikal har budt på.

• Forandring af fysiske og sociale omgivelser – mulighed for genplacering et andet sted i landet, hjælp til uddannelse og arbejdssøgning.

• Udvikling – indsamling af viden og erfaringer baseret på fortællinger fra involverede unge, så-ledes programmet udvikler sig løbende baseret på de hændelser, det støder på.

Et exit-program er således et forsøg på at lave pull- og push-faktorer, der kan afhjælpe de involverede unge, og det er samtidig helt centralt, at frontpersonalet og de sociale myndigheders repræsentanter videreuddan-


nes via de erfaringer, som programmet indsamler. På den måde vil et exit-program have to centrale gevin-ster – nemlig hjælp til højreradikale, der ønsker at for-lade miljøet, og indsamling af viden på et område, hvor der alvorligt mangler empirisk viden i dansk kontekst.

kritik af exit-grupper – synlige og skjulte udfordringerDe eksisterende erfaringer fra udlandet bygger primært hvis ikke eksklusivt på at hjælpe nationalsocialister. Der er gode grunde til dette, hvoraf den klareste er, at der i Sverige, Norge og Tyskland primært findes nationalso-cialister i forhold til aktive fascistiske og nationalliberale foreninger. Den vold og ballade, som hører højrefløjen til i disse lande, udgøres primært af grupperinger, som tilskriver sig den nationalsocialistiske tradition. Det er derfor oplagt at fokusere indsatsen imod radikalisering her. I Danmark ser situationen ikke sådan ud. Der er en række aktive og potentielt voldelige nationalso-cialistiske bevægelser/grupperinger i landet, men størstedelen af aktive højreradikale tilskriver sig en anden ideologisk tilgang med deres politiske arbejde. Der er dermed meget få internationale erfaringer, der kan bruges i henhold til den danske kontekst, fordi det er farligt at overføre ideer, som fungerer i forhold til nationalsocialister over på andre ideologiske racister – såsom fascister, nationalliberale og nationalkonservati-ve. Danmarks højreradikale miljø har et særligt indhold og særegne politiske sammensætninger, der kan have konsekvenser for exit-processen:

• Ideologi–Nationalsocialismebyggerpåenklarideologi taget og modificeret i forhold til Hitlers tanker og gerninger. Den bygger på de idealer, der eksisterede i Tyskland lige før og under 2. Verdenskrig, og kan siges at være en helstøbt fortolkning af verden. Der er så at sige svar på alle spørgsmål igennem hele det ideologiske

apparatur, som nationalsocialisterne stiller til rådighed for deres tilhængere. Det er netop denne ideologiske kolos på faktuelle lerfødder, som egner sig bedst til et exit-program, da den kan rystes af andre med alternative verdensfore-stillinger. De unge får så at sige nye redskaber til at fortolke verden, og på denne vis forsvinder legitimationen for alle de nationalsocialistiske dogmer. Dette er langtfra så ”nemt” eller op-lagt, når det gælder andre former for racisme, der ikke er begrundet i et fuldstændig ideolo-gisk begrebsapparatur. Nationalliberalister har mange holdninger, der ikke adskiller sig fra den almene borger. De tror på demokratiet (godt nok ikke for sorte, muslimer, indvandrere eller homoseksuelle), de stemmer til folketinget, og de bygger deres racisme på genetisk forskning – ikke på historiske overleveringer. Det er dermed langt vanskeligere at fjerne grundlaget for racis-men og de voldelige politiske metoder gennem diskussioner og oplysning, da de netop tilknyt-ter racismen til ellers ikke-radikale opfattelser af samfundet. Derfor findes der højreradikale, som går ind for en øget dyrebeskyttelse, øget fokus på miljøet og bedre forhold til hjemløse samti-dig med, at de argumenterer for, at afrikanere skal have lov at sulte, så befolkningstallet når et ”naturligt” niveau.

•Organisering–Nationalliberalister/konserva-tive er langt mindre organiserede og topstyret end nationalsocialister. Det betyder, at det kan være vanskeligt at finde frem til de unge, som kan have behov for programmets indsatser. Det er langt nemmere at finde nationalsocialisterne, der både har et officielt klubhus, radio og tv-station placeret i Greve, hvilket giver en klar adgang til deres medlemmers bevægelsesmøn-stre og dermed adgang til de unges netværk.

SKANDINAVISKE ERFARINGER MED EXIT-PROGRAMMER


Noter1Begreberne er blevet brugt i andre sammenhænge – især økonomiske teorier

taler om push, pull, stay & stuck, men i denne kontekst er det ikke blevet brugt

sammen før. Tore Bjørgo (1997) har arbejdet med de to første begreber i hen-

hold til EXIT i Norge, og det er med afsæt heri, at de sættes sammen og udvikles.

kusset og indsatserne forskellig fra land til land. Ifølge Bjørgo (2002) er der nogle hovedstrømninger, som indikerer, hvor forskelligt indsatsen kan være. I Norge, hvor programmet reelt udsprang fra i 1996, har man fokuseret på tidlig indsats i radikaliseringsprocessen igennem forebyggelse og oplysning på institutioner og andre offentlige rum, hvor de unge færdes. Samtidig er unge hurtigt blevet flyttet fra deres problematiske sociale netværk over i et andet (disengagement) for at sætte ind, før den egentlige radikalisering har fundet sted. Omkostningen for denne indsats har dog været, at det ikke er lykkes at sætte ind overfor de langtidsradikale og ekstremt aktive. Dette står i skarpt kontrast til erfarin-gerne i Sverige. Her har fokusset været helt omvendt fra det norske, og det kan siges, at der her har været og er stor succes med at hjælpe langtidsradikale nationalsocia-lister ud af miljøet. En svensk model består primært af en indsatsgruppe, som sættes i gang, når nogen ringer og spørger om hjælp. Der er med andre ord ikke tale om væsentlig opsøgende arbejde, men mere informati-onsomdeling, der viser en tilstedeværelse for potentielle afhoppere. Hvor den norske model kontinuerligt forsø-ger at skabe forandring i radikaliserings muld, forsøger den svenske model at tage toppen af grupperingerne. Hvad enten et exit-program i København søger i den ene eller anden retning, må det være en fagpolitisk afgø-relse – man skal ikke tage fejl af, at den norske model (næsten) aldrig vil kunne måle sin succes, hvorimod den svenske fremstår langt mere handlekraftig og kan måle sin succes i personer, der forlader miljøet. Der er ikke nogen tvivl om, at den norske model kan være interes-sant i København, da netop forebyggelse kan siges at være en del af de målsætninger, som findes i VINK-regi. Det er derimod mere tvivlsomt, om den svenske model kan fungere i kommunen – alene fordi de ressourceper-soner, som er nødvendige for den slags afhopning, kan være svære at finde.

•Geografi–NationalsocialisteriDanmarkbefin-der sig primært i og omkring DNSBs hoved-kvarter i Greve, hvorimod meget af det natio-nalliberale/konservative racistiske miljø findes i Århus. Denne dualitet skal ikke ses som et ”clean cut” – der er folk fra begge lejre i begge de store byer, og faktisk forsøger alle grupper at slå rødder i de modsatte byer. Men det udgør en udfordring for et københavnsk exit-program at skulle nå nationalliberalister, hvorimod natio-nalsocialister nok bliver nemmere at hjælpe.

•Ressourceperson(er)–Detkanværemegetvanskeligt at finde den eller de rigtige ressour-cepersoner, der skal til for at få et exit-program til at virke ordentligt. I Danmark har vi meget få registreringer og vidensopsamlinger af højrera-dikal adfærd, og det kræver et særligt netværk at finde frem til personer, der har forladt mil-jøet, og som samtidig er stærke nok til at give viden fra sig om emnet. I Sverige, hvor antallet af højreradikale virker væsentlig større end i Danmark, har det været vanskeligt at finde de ressourcepersoner, som deres program bygger på – det er dog lykkedes, og de kan fungere som forbilleder for, hvorledes en sådan persons biografi kan se ud.

Det er helt centralt, at et exit-program ikke er løsningen på alle problemer og udfordringer med unges radikalise-ring, men det kan være et redskab til at forhøje inklusion og samhørighed lokalt og hjælpe unge, der ellers er fanget (stuck) i et livsforløb, som de ikke længere ønsker at være en del af. Spørgsmålet er hvilken strategi, der er mest effektiv i den danske kontekst, og her kan man med fordel se til udlandets erfaringer. Her er hovedfo-


• Andersen, J. et. al. (1993): Medborgerskab – Demokrati og politisk deltagelse. Herning: Systime.

• Andersen, J. G. og Bjørklund, T. (2000): “Radical Right-Wing Populism in Scandinavia: From Tax Revolt to Neo-Liberalsim and Xenophobia”. In Hainsworth, P. (ed.): The Politics of the Extreme Right. From the Margins to the Mainstream. london: Pinter.

• Back, L. (2007): The art of Listening. London: Cambridge University Press.

• Bauman, Z. (1997): Postmodernity and Its Discontents. Cambridge: Polity Press.

• Beck, Ulrich. (1997): Risikosamfundet: På vej mod en ny modernitet. københavn: Hans Reitzels Forlag.

• Becker, H. (1963) & (2005): Outsidere – studier i afvigel-sessociologi. københavn: Hans Reitzels Forlag.

• Bjøgo, T. (1997): Racist and right-wing violence in Scandi-navia. Oslo: Tano Aschehoug.

• Bourdieu, P. (2001): Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

• Carlheden, M. (1996): Det andra moderna – Om Jürgen Habermas och den samhällsteoretiska diskursen om det moderna. Göteborg: Daidalos.

• Christensen, A.D. og Siim, B. (1990): ”Køn, Magt og de-mokrati – mod et dynamisk magtbegreb”, i l. Andersen et. al.(red.). livsmagt. Nye perspektiver på kultur, magt og køn. århus: Aarhus Universitetsforlag.

• Dibbel, Julian (1996): “A Rape in Cyberspace” in M. Stefik (red.): Internet Dreams. Archetypes, Myths, and Metap-hors. Cambridge: The MIT Press.

• Douglas, M. (1972): Purity and Danger: An Analysis of Concepts of Pollution and Taboo. london: Sage Publicati-ons.

• Fangen, K. (2001): En bok om nynazister. Oslo: Universi-tetsforlaget.

• Giddens, A. (1990): The Consequences of Modernity. Cambridge Polity Press.

• Gotved, S. (2002): Cybersociologi – Det samme på en anden måde. københavn: københavnsuniversitetsforlag.

• Gundelach, P. og Jävinen, M. (1996): ”SSF som watchque-en – etiske regler og samfundsvidenskab”. Sociologisk Rapportserie, 2. københavns Universitet.

• Hall, S. (1991): ”Old and New Identities, Old and New Ethnicities” pp. 41-68 I Anthony D. King (red). Questions of Cultural Identity. london: Sage Publication.

• Hall, S. et. al. (1992): Modernity and its future. London: Polity Press.

litteraturliste• Hammersley, M. & P. Atkinson (2000): “Sociale sam-

handlingsteorier” I Andersen, H. & l. B. kaspersen (red.) klassisk og moderne samfundsteori, 2. udgave. køben-havn: Hans Reitzels Forlag.

• Jacobsen, M. H. og Kristiansen, S. (1999) & (2001): Far-ligt Feltarbejde – etik og etnografi i sociologien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

• Järvinen, M.(2000): ”Pierre Bourdieu” i H. Andersen & L. B kaspersen (red.) klassisk og Moderne Samfundsteori. københavn: Hans Reitzels Forlag.

• Karpantschof, R. (2002a): Populism and Right Wing Extremism in Denmark 1980-2001. København: SIRIN.

• Karpantschof, R. (2002b): Socio-Economic Change and Right Wing Extremism In Denmark. københavn: SIRIN.

• Kristiansen, S. og Krogstrup, H. K. (1999): Deltagende Observation – Introduktion til en forskningsmetodik. københavn: Hans Reitzels Forlag.

• Kvale, S. (2000): Interview – En introduktion til de kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag.

• Lyng, J. (2002): ”Swingernes erotiske univers: En empirisk undersøgelse af swingerlivet i Danmark” I: Upassende Sociologi : Sociologiske studier af social samhandling og hverdagens håndteringsstrategier på sensitive steder. / red. Michael Hviid Jacobsen. Aalborg, Danmark : Aalborg Universitetsforlag, 2004. s. 75-101

• Lyng, J. (2007): ”Højreradikale biografier: fortællinger om fremmedgørelse, vrede og modstand”. I Samfun-dets Sprækker : Studier i upassende socioloigi II. / red. Michael Hviid Jacobsen. Aalborg : Aalborg Universitets-forlag, 2007. s. 179-211

• Merton, R. K. (1995): “The Thomas Theorem and the Matthew Effect”, Social Forces. Vol. 74 (2): 379-424.

• Milgram, S. (1974): Obedience to Authority. London: Tavistock.

• Prieur, A. (2002): Etnicitet, identitet og modernitet. Ar-bejdspapir, Sociologisk laboratorium, Aalborg Universi-tetscenter.

• Rheingold, H. (1993): The virtual community. New York: Addison-Wesley Publishing Company.

• Rutter, M. & D. Smith (2005): Ethnicity and causal me-chanisms. Cambridge: Cambridge University Press.

• Weinberg, A. (1978): ”The Obligations of Citizenship in the Republic of Science”. Minerva, 16: 1-3.

• Ziehe, T. (1989): Ambivalenser og mangfoldighed. Kø-benhavn: Politisk Revy.

ISBN 978-87-993887-0-7

højreradikale bevægelser i københavn - en rapport om radikalisering og racisme

Documents