S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t

S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t

N o r d r e R i n g g a d e 3

8 0 0 0 Å r h u s C T l f : 8 9 4 2 5 4 6 4

F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4

s r @ s r . a u . d k / w w w . s r . a u . d k

1

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven

Studenterrådet på Aarhus Universitet har engageret sig meget i evalueringen af universitetsområdet –

på AU og på nationalt niveau via Danske Studerendes Fællesråd. Det er således med stor interesse, at

vi har læst og kommenteret forslag til lov om ændring af universitetsloven.

Som svar på høringsudkastet indsender Studenterrådet ved Aarhus Universitet hermed sine

betragtninger. Disse ligger i forlængelse af vores bidrag til evaluering af universitetsområdet. Udover

dette bidrag tager Studenterrådet del i udformningen af et selvstændigt høringssvar fra Danske

Studerende Fællesråd.

Overordnede bemærkninger

Studenterrådet ved Aarhus Universitet anerkender, at forslag til lov om ændring af universitetsloven

øger universiteternes autonomi ved at fjerne en del af den tidligere regulering og lade dette være op til

universiteterne selv. Vi finder det endvidere prisværdigt, at det pålægges bestyrelsen at sikre ansatte og

studerendes medbestemmelse i universitetets vedtægt, jf. forslag 11, §13 stk. 2 pkt. 5. Som det blev

fremhævet i Studenterrådets bidrag til AU’s samlede evaluering af universitetsområdet, anser vi det

manglende universitetsdemokrati som følge af universitetsloven af 2003 for yderst problematisk. Vi

påpegede, at der var behov for en tiltro til at faglige miljøer fungerer bedst under frie rammer og uden

en overordnet leders indgriben, samt anerkendelse af universitetsbefolkningens ekspertise i spørgsmål

om universitetets drift og ledelse. Derfor bifalder vi, at forslaget giver universiteterne friere rammer.

Dette er af afgørende betydning for, at universitetet selv kan etablere en struktur, der understøtter

medbestemmelse. Således støtter vi åbningen for, at de kollegiale organer kan have øget

beslutningskompetence end den, der er beskrevet i loven. Det er prisværdigt, at sådanne demokratiske

forbedringer med forslaget kan skrives ind i universitetets egen vedtægt.

Det er i dette lys vores bemærkninger skal ses.

Forskningsfrihed

Studenterrådet ser med glæde på forslaget om at sikre den videnskabelige medarbejders

forskningsfrihed, jf. forslag 2, §2 stk. 2 og forslag 15, §14 stk. 6. Det er en skærpelse af loven i

overensstemmelse med vores tidligere evalueringsbidrag. Dog undrer det os, at man vælger at flytte

instruktionsbeføjelsen fra institutleder til rektor, da vi ikke mener, at man hermed har afviklet den

potentielle knægtelse af den individuelle forskningsfrihed.

2

Bestyrelsen

Studenterrådet bifalder den foreslåede ændring i forslag 5, §10 stk. 6 om, at bestyrelsen sikrer

medbestemmelse og medinddragelse af studerende og medarbejdere i væsentlige beslutninger.

Universitetsloven af 2003 indskrænkede universitetsdemokratiet således, at studerende og

ansatte hverken har indflydelse på økonomiske eller strategiske beslutninger. Dette er

problematisk. Derfor bør det i §10 stk. 6 uddybes, at væsentlige beslutninger indebærer

økonomi. Vi foreslår derfor formuleringen: ”bestyrelsen sikrer medbestemmelse og

medinddragelse af studerende og medarbejdere i væsentlige beslutninger, herunder økonomi, på

alle organisatoriske niveauer”.

Studenterrådet betragter det som en nødvendighed for et universitet, såfremt det skal vedblive at

være kendetegnet som universitet, at universitetsbefolkningen får indflydelse på drift og ledelse

af universitetet. Dette mener vi sikres bedst ved internt, fagligt flertal i bestyrelsen. Eksterne

repræsentanter kan have vigtige bidrag, men skal ikke have den afgørende indflydelse. Desuden

har universitetsbefolkningen ingen mulighed for at stille eksterne medlemmer til ansvar for

deres kompetencer som bestyrelsesmedlemmer, når de først er indtrådt i bestyrelsen. Dette

udemokratiske problem løses ikke med den foreslåede lovændring.

Ikke desto mindre repræsenterer lovforslaget en væsentlig forbedring af universitetsloven på

dette punkt i kraft af indstillings- og udpegningsorganerne. Det er dog bekymrende, at de

eksempler på indstillings- og udpegningsorganer, der angives i lovforslagets bemærkninger, ikke

inkluderer studerende. Vi mener, at såvel studerende som medarbejdere har bedre indsigt i

universitetets ledelsesmæssige og strategiske behov end et repræsentantskab. Det er derfor

afgørende, at studerende tildeles pladser i såvel indstillings- som udpegningsorganet.

Organisationsstruktur

Studenterrådet hæfter sig ved at bemærkningerne til forslag til lov om ændring af

universitetsloven fastslår, at bestyrelsen skal sikre effektiv inddragelse af studerende og ansatte

på alle organisatoriske niveauer. Manglen på medbestemmelse på alle niveauer var nemlig en af

Studenterrådets største bekymringer i forbindelse med universitetsloven af 2003. Derfor ser vi

også positivt på den foreslåede mulighed for at nedsætte underudvalg under de kollegiale

organer for at sikre den fagligt forankrede indflydelse.

Vi anerkender som sagt universiteternes frihed til at fastlægge, hvordan denne medbestemmelse

skal tage form i deres vedtægterne, men må dog atter pege på akademisk råd som et område,

hvor universitetsloven med fordel kunne garantere vores medbestemmelse. Som Studenterrådet

påpegede i vores bidrag til evalueringen af universitetsområdet, er det ikke hensigtsmæssigt, at

3

akademisk råd formelt er tømt for indflydelse og beslutningskompetence. Vi støtter derfor, at

akademisk råd som foreslået i forslag 20 skal vælge en formand af sin midte. Samtidig fastholder

vi vores forslag om formuleret magtbeføjelse til akademisk råd i universitetsloven. Derudover

mener vi, at man med fordel kunne indføre paritet i akademisk råd på samme måde som i

studienævn, for dels at sikre medarbejdere og studerendes reelle indflydelse, dels at akademisk

råd ikke bliver et betydningstomt blåstemplingsorgan.

Forslag 15, §14, stk. 12 giver rektor kompetence til i særlige tilfælde at opløse akademisk råd,

ph.d. udvalg og studienævn. I Studenterrådet savner vi en præcisering af, hvad man mener med

”særlige tilfælde” for, at vi ikke skal bekymre os om, at vores eneste fora for indflydelse på vores

uddannelse og universitetsledelse forsvinder.

Økonomi

For fortsat at sikre lige adgang til videregående uddannelser for alle er det vigtigt, at det danske

princip om gratis uddannelse bevares. Derfor ser Studenterrådet gerne en bestemmelse under

universitetslovens §26, der sikrer, at ordinære heltidsuddannelser skal være fri for

deltagerbetaling.

Ligeledes mener vi, at fleksible studieformer i højere grad skal gøres tilgængelige for alle.

Universiteterne bør rekruttere studerende fra et bredt spektrum af samfundslag, og det skaber

øget behov for muligheden for at studere på fleksible vilkår, f.eks. ved at tage orlov, ligesom det

skal være muligt at dygtiggøre sig ved siden af studierne, f.eks. gennem frivilligt arbejde eller

erhvervsarbejde. Generelt mener vi ikke, at det højner uddannelsernes kvalitet eller de

studerendes motivation for gennemførsel og dygtiggørelse, at de paces igennem. Derfor foreslår

vi, at universitetsloven gør det muligt at tage ordinære heltidsuddannelser på deltid gratis.