hovedopgave auc

Afgangsprojekt 2005

HumanøkologistudietAalborg Universitet

Side 2

Afgangsprojekt 2005


Side 3

Indholdsfortegnelse

1. Forord. 42. Indledning og problemformulering. 5

2.1 Er grønne indkøb grønne og inddrager de en bæredygtig udvikling ? 52.2 Problemformulering. 72.3 Afgrænsning. 7

3. Metodebeskrivelse. 84. Produkternes livscyklus. 10

4.1 Produktets lokale, regionale og globale påvirkninger. 114.2 Produktets miljø og sundhedsmæssige påvirkning på sygehuset. 12

5. Væsentlige forhold omkring indkøb af produkter 155.1 EU’s Udbudsdirektiv. 155.2 Energi- og ressourceforbrugets forsyningshorisont. 155.3 Produktets indhold af kemiske stoffer. 165.4 Nye tendenser i kemikaliereguleringen. 195.5 Arbejdsmiljøindsatsen bidrager til sundere produkter. 20

6. Miljøkrav til leverandører – et sygehusinitiativ. 216.1 Miljøkonferencen i Sønderborg. 216.2 Vejledningen - Miljøkrav til leverandører. 22

7. Analyse af offentlige indkøb (Bæredygtighedsperspektivet). 237.1 Miljøbevidste indkøb i de danske amter. 237.2 Forbruget af pthalater og latex på Neonatalafdelingen på Sønderborg Sygehus. 257.3 Substitution af medicinske engangshandsker. 267.4 Litteraturstudier af kemiske stoffers human- og økotoksitet. 27

8. Indkøb af produkter i et bæredygtighedsperspektiv. 308.1 Nutiden, fremtiden og biodiversiteten (arterne). 308.2 Miljøetik og indkøb. 318.3 Risikostyring eller forsigtighedsprincippet. 32

9. Diskussion og konklusion. 359.1 Er amternes grønne indkøb – grønne ? 369.2 Er grønne indkøb bæredygtige – inddrager de fremtiden og biodiversiteten ? 379.3 Konklusion og anbefalinger. 389.4 Nye initiativer og problemstillinger. 40

10. Perspektivering. 4110.1 En metode til bæredygtighedsvurdering af produkter og engangsartikler. 4110.2 Sygehusenes miljøetik. 4210.3 Metodebeskrivelsen. 4210.4 Leverandørinformation og kundedialog. 4410.5 Indkøbsguide til bæredygtige indkøb. 4510.6 Global perspektivering. 46

11. Afslutning. 4712. Litteraturhenvisning. 4813. Oversigt over bilag. 49

Projektgruppe: Vejleder:

Inge Merete Schultz Søren LøkkeBo Jonø e-mail: [email protected]

Afgangsprojekt 2005


Side 4

1. Forord.Denne eksamensopgave har fokus på indkøb i sygehussektoren, der lever op til detværdigrundlag, som er kendetegnende for en bæredygtig udvikling. Hvordan bidragersygehusene til en forbedring af miljøet og sundheden gennem miljøbevidste indkøb ? Bevidsteindkøb, der både tilgodeser personalet, patienter, de kommende generationer og biodiversiteten.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i den europæiske regulering og den vejledning, somSønderborg Sygehus har udarbejdet i august 2003. Vejledningen er resultatet af den miljøkon-ference, der blev gennemført i Sønderborg i foråret 2003.

Afgangsprojektet henvender sig til vores censor, vejleder og lærergruppe ved Humanøkologi-studiet på Aalborg Universitet. Den sekundære målgruppe er offentlige indkøbere isygehussektoren, leverandører af produkter til den offentlige sektor og deres producenter.Det er vigtigt, at opgaven kan bidrage med nye ideer til prioritering af indkøb, der er i overens-stemmelse med en bæredygtig udvikling, ligesom det er vigtigt, at den bidrager med metoder,der kan forenkle indkøberens mulighed for at foretage miljøbevidste indkøb.

Vi vil hermed takke Sønderborg Sygehus og indkøberne i AMERFA for deres deltagelse iundersøgelser og interviews. Det har været spændende at opleve det engagement, som voresvejleder og vore kontaktpersoner har bidraget med i de drøftelser, vi har haft.

Inge Schultz og Bo JonøDen 30. maj 2005.

Afgangsprojekt 2005


Side 5

1. Indledning og problemformulering.2.1 Er grønne indkøb grønne og inddrager de en bæredygtig udvikling ?

Hvorfor anvender sundhedssektoren produkter i patientbehandlingen og -plejen, der inde-holder kemiske stoffer, som er på Miljøstyrelsens lister over farlige stofgrupper ?

En række danske og internationale organisationer beskæftiger sig med dette emne.Regeringen har vedtaget en strategi for at beskytte befolkningens sundhed modmiljøpåvirkninger. EU Kommissionen har udarbejdet en række planer, der over de kom-mende år skal bidrage til udfasning af en række kemiske stoffer i Europa1. Initiativer, derpå dansk og europæisk niveau skal fremme udviklingen af produkter, der er sundere forden europæiske befolkning. EU Kommissionen har bl.a. vedtaget et direktiv om offentligeudbud, der giver mulighed for at integrere miljøhensyn2. Direktivet giver indkøberemulighed for at stille miljøkrav til leverandører og leverandørens kvalifikationer, samt tilat foretage miljøtekniske vurderinger. Direktivet giver ikke indkøberen mulighed for atstille krav om hvorvidt leverandøren er miljø- eller arbejdsmiljøcertificeret, eller om detaktuelle produkt er miljømærket.

Ser man på de miljø- og sundhedsrelaterede initiativer, er der kun gennemført enkelt-stående initiativer. Miljø og sundhed indgår i EU’s 6. rammeprogram3 og vil blive styrket idet 7. rammeprogram4. Miljøministeren indgik i 1998 en frivillig aftale med Amtsråds-foreningen og KL om grønne indkøb5. Aftalen havde baggrund i statens cirkulære ommiljø- og energihensyn ved indkøb6.Arbejdsmiljøet er integreret i aftalen om grønne indkøb, men sundhedsspørgsmålet er ikkemedtaget. Miljøstyrelsen iværksatte i år 2000 et projekt, hvor kommunerne og amterneskulle evaluere deres grønne indkøb7. Resultatet giver ikke noget klart billede af, hvordanaftalen er implementeret.

Der er gennemført flere enkeltstående initiativer inden for sundhedsområdet, der inddragersundhedsspørgsmålet i indkøb. Århus Amt har gennem flere år arbejdet med indkøb afPVC frie produkter. Det har medført, at Grenå Centralsygehus med støtte fraMiljøstyrelsen har udviklet en database, der giver et overblik over produkters indhold afPVC8. Københavns Amt har en central indkøbsfunktion for alle amtets institutioner, mendet er miljøkoordinatoren på Amtssygehuset i Gentofte, der har taget initiativ til at arbejdemed ”Green Pharmacheuticals”9. Medicinindustrien har i samarbejde med sygehus-indkøbernes ERFA gruppe (SINERFA) udviklet et produktdatablad, der inddrager miljø-hensynet ved udbud og indkøb.

1 Europa-Parlamentet og Rådets forordning om (REACH) KOM(2003) 644 endelig af 29. Oktober 20032 www.ks.dk/udbud/regler/bek937 om Udbudsdirektivet3 http://europa.eu.int/comm/resarch/fp6/index_en.html om EU´s 6. Rammeprogram4 www.videnskabsministeriet.dk .................Udkast til EU´s 7. rammeprogram5 http://www.kl.dk/824/6 Miljø- og Energiministerieriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995 om miljø- og energihensyn.7 http://www.mst.dk/udgiv/NyViden/2002/87-7944-679-5.htm8 http://cold.aaa.dk/PVC PVC databasen9 www.janusinfo.se/miljoklassificering, Miljöklassificerade läkemedel 2005, Stockholms läns landsting

Afgangsprojekt 2005


Side 6

PVC databasen er ikke ajourført inden for de sidste 18 måneder. SINERFA er nedlagt, ogindkøberne indgår i amternes indkøbsgruppe (AMERFA)10. Mange indkøbere varrepræsen-teret i begge ERFA-grupper, og med sammenlægningen er Medicoindustriensproduktdatablad ikke længere et fælles tema for amternes indkøberne. Om halvandet årafvikles amterne, der erstattes af regioner, der skal administrere de danske sygehuse. Deter i dag uvist, om de erhvervede erfaringer vil blive brugt.

I april 2003 gennemførte Sønderborg Sygehus en miljøkonference om “Miljøkrav tilleverandører”. 100 repræsentanter fra de danske sygehuse og leverandører diskuteredemiljøkrav til leverandører, og i august 2003 udsendte Sønderborg Sygehus konference-sammenfatningen - som en vejledning for grønne indkøb i sygehussektoren.Vejledningen henvender sig til danske og internationale producenter, leverandører,offentlige indkøbere og miljøkonsulenter. Den tager udgangspunkt i EU´s udbudsdirektiv11

og emballagedirektiv12, og den inddrager følgende forhold:• Producenter og leverandørers miljøprofil,• produktets miljø og arbejdsmiljødata,• emballagens miljø- og arbejdsmiljødata samt• transport og distribution.

EU’s Kommissionens forslag til ny kemikaliereform (REACH13) vil ændre myndig-hedernes forpligtigelse til at dokumentere kemiske stoffers virkninger på mennesker ogmiljø. Forpligtelsen skal tilgå producenten. Miljøstyrelsen har udarbejdet en strategi medtitlen ”Miljø og sundhed hænger sammen”14, som stiller spørgsmål ved kemiske stofferspåvirkninger af befolkningssundheden. Og samtidig gennemfører internationale NGO’er(eks. HCWH15) aktiviteter og kampagner, som skal påvirke myndighedernes udfasning afkemiske stoffer, der påvirker miljøet og befolkningens sundhed.Der er udviklet metoder og værktøjer til substituering af kemiske stoffer og materialer16,værktøjer til livscyklusvurderinger17 og modeller for miljøøkonomiske betragtninger m.m.Der er ikke udviklet praktisk anvendelige metoder til indkøbere i den offentlige sektor,som kan bidrage til at prioritere miljøhensynet, arbejdsmiljøet, hensynet til befolkningenssundhed, de kommende generationer og biodiversiteten i forbindelse med offentlige ind-køb.

10 Amtsrådsforeningen koordinerer AMERFA aktiviteter. Kontaktperson Jens Peter Bjerg. [email protected] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåder….12 Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald13 http://europa.eu.int/comm/enterprise/reach/14 Regeringens strategi for Miljø og sundhed, Miljøstyrelsen 200315 Health Care Without Harm. Se Websiden www.noharm.org16 http://gns.dk/sja/gns.nsf/ Henvisning til Kemiguiden i bjælken17 UMIP, Udvikling af miljøvenlige industriprodukter. ISBN87-7810-543-9

Afgangsprojekt 2005


Side 7

2.2 Problemformulering.

Dette afgangsprojekt tager udgangspunkt i de produkter og engangsartikler, der bliveranvendt på danske sygehuse. Vi vil fokusere på indkøb i et bæredygtighedsperspektiv,produkternes miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger og virkningerne på sygehusetspersonale og patienter. Vi vil ligeledes vurdere produkternes virkninger på de kommendegenerationer og biodiversiteten. En produktvurdering i et bæredygtigt perspektiv.

1 Hvilke kriterier skal sygehuse inddrage, når de ønsker at anvende produkter ogengangsartikler, der tilgodeser hensynet til personalets og patienterness sundhed, dekommende generationer og biodiversiteten ?

2 Hvordan er det muligt at prioritere så forskelligartede forhold, som hensynet tilpersonalets og patienternes sundhed, de kommende generationer og biodiversiteten ?

3 Er det muligt at udarbejde et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes iforbindelse med offentlige grønne indkøb, og hvilke hensyn skal det tilgodese, for atblive brugt ?

2.3 Afgrænsning.Denne opgave har fokus på integration af bæredygtighedsperspektivet ved indkøb afprodukter og artikler i sygehussektoren. Den fokuserer på de miljø- og sundhedsmæssigepåvirkninger, der fremkommer, når sygehuse vælger at benytte et bestemt produkt.Påvirkningerne skabes i alle produktets livscyklusfaser. De inddeles i globale, regionale oglokale påvirkninger.Projektet har især fokus på de påvirkninger som sygehusets produktvalg kan få påpersonale, patienter, de kommende generationer og biodiversiteten.

Den behandler ikke områder som produktets holdbarhed, pris, arbejdsmarkedsforhold ogarbejdsmiljøet i produktions- og fremstillingsvirksomhederne.

Afgangsprojekt 2005


Side 8

3. Metodebeskrivelse.Denne opgave tager udgangspunkt i sygehusets forbrug af produkter og engangsartikler samt demiljø- og sundhedsmæssige påvirkninger, som forbruget skaber. Påvirkningerne omfatter bådede direkte virkninger på personalet og patienter samt de påvirkninger, der opstår i produktetsøvrige livscyklusfaser. Opgaven inddrager ligeledes produktvalgets betydning for de kommendegenerationer og biodiversiteten.

Afgangsprojektet er beskrevet i 13 afsnit, der er organiseret således:Afsnit 1 Afgangsprojektets forord, hvor vi kort beskriver den målgruppe vi henvender os

til og takker de personer, der har bidraget med at redigere, læse korrektur ogbidrage med ideer til udformningen.

Afsnit 2 Projektets problemformulering og afgrænsning

Afsnit 3 Metodebeskrivelsen skal bidrage til at skabe overblik over opgavens indhold ogde arbejdsmetoder, vi har valgt at benytte i projektets forskellige afsnit.

Afsnit 4 – 6 Afsnittene udgør den deskribtive del af projektet. Målet er at præsicere defaktuelle og politiske rammer om opgaven. Afsnittene beskriver de væsentligerammer og vilkår for at foretage bæredygtige indkøb.

Afsnit 7 – 8 Analysedelen indeholder fire analyser gennemført i perioden 1999 – 2005. Vi harvalgt at fokusere på 4 uafhængige undersøgelser, der alle har baggrund iindkøbssituationen på danske sygehuse. Vi har valgt:• at gennemføre en undersøgelse om offentlige indkøberes interesse for

”Grønne indkøb”, og hvordan de inddrager bæredygtighedsperspektivet.• at undersøge indholdet af pthalater og latex i produkter, der bliver anvendt på

Neonatal afdelingen på Sønderborg Sygehus,• at fokusere på et initiativ fra 1999 (indkøb af kliniske handsker), der i 2001 –

2003 skabte succes.• at gennemføre litteraturstudier omkring kemiske stoffers påvirkning af den

menneskelige organisme og biodiversiteten.

Vi analyserer desuden produktindkøbet i et bæredygtighedsperspektiv, hvor vihar fokus på fremtiden og biodiversiteten, miljøetikken og spørgsmålet omrisikostyring eller forsigtighedsprincippet.

Afsnit 9 Diskussionen indeholder de interessante elementer i den deskribtive del afprojektet, sammenholdt med vore analyser. Vi slutter afsnittet med at inddrageopgavens problemformulering for efterfølgende at konkludere og give konkretehandlingsforslag.

Afsnit 10 Perspektiveringen indeholder de muligheder vi ser som mulige fremtidigemetoder til at integrere bæredygtighedsperspektivet i offentlige indkøb. Energi-og materialeforsyningshorisonten, de kemiske påvirkninger af mennesker ogmiljø samt arbejdsmiljøet, som er væsentlige faktorer i produktdesignet.

Afgangsprojekt 2005


Side 9

I afslutningen vil vi informere om, hvad vi har fået ud af at arbejde medprojektet, og hvordan vi forventer at kunne fremme bæredygtige indkøb. Indkøb,der har fokus på at fremme initiativer, der beskytter den nuværende generation,de fremtidige generationer og biodiversiteten.

Afsnit 11 - 13 Omfatter litteraturhenvisninger og en bilagsoversigt.

Opgaven tager udgangspunkt i livscyklustankegangen, som vi benytter til at belyse de miljø- ogsundhedsmæssige påvirkninger, der opstår i produktets livscyklus. Med baggrund i LCA-tankegangen inddrager vi EU’s Udbudsdirektiv, for at belyse de rammer, som offentligeindkøbere har for at integrere miljøhensynet. Vi har desuden valgt at inddrage energi- ogressourceforbruget, de kemiske stoffers påvirkning af mennesker og miljø samt arbejdsmiljøetpå et dansk sygehus.

Med denne baggrund vil vi analysere og stille spørgsmål ved videnskabens risikovurdering.Hvilke muligheder er der forbundet med at inddrage Forsigtighedsprincipper ? og hvordanmiljøetikken bidrage til at fremme ”Bæredygtige indkøb”.

Afgangsprojekt 2005


Side 10

4. Produkternes livscyklus.Sygehussektoren i Danmark har en forpligtelse til at interessere sig for de miljø- og sundheds-mæssige påvirkninger fra de produkter og engangsartikler, der bliver anvendt. For at skabeoverblik over forholdene har vi valgt at anvende livscyklusperspektivet som metoden til atbeskrive produktets miljøpåvirkninger.Livscyklusperspektivet inddrager indvindingsprocessen af råvarer, fremstillingen af produktetog emballagen, sygehusets forbrug eller anvendelse, transport af råvarer og produkter samtbortskaffelse eller genanvendelse af de anvendte produkter og emballager.

Indvinding

af råvarer

ForbrugFremstilling

af produkter

Bortskaffelse

af produkter

Transport

Skematisk fremstilling af produktets livscyklusfaser.

Produktets livscyklusfaser kan illustreres gennem nedennævnte figur.

ProcesRåmaterialer Produkt

Energi og hjælpestoffer

Emissioner og affald

Produktets livscyklusfaser er systemiskidentiske processer, der indeholder desamme elementer. I hver proces tilgårder råmaterialer, og processen frem-bringer et produkt og evt. biprodukter.Processen kræver energi og evt. hjæl-pestoffer, og den skaber emissioner tilluft og vand samt affald.

Illustration. Skematisk fremstilling af produktets livscyklusfaser.

De enkelte faser i produktets livscyklus producerer emissioner og affald, der påvirker omgivel-serne. Der produceres ofte større mængder affald over en længere periode, måske 8 år ellermere, hvor de samme stoffer bortskaffes, uden at der bliver ændret i fremstillingsprocessen.Emissionerne af kemiske stoffer og partikler udsendes via. skorstene til luftrecipienten eller via.spildevandet til vandløb, søer eller havet. Affald forekommer som fast eller flydende affald, dergenanvendes, forbrændes med energiudnyttelse eller deponeres. Hvor det er muligt og hvor deter økonomisk fordelagtigt, bliver affald genanvendt.

Emissionerne og affaldsbortskaffelsen påvirker omgivelserne lokalt, regionalt og globalt.Emissioner til luftrecipienten bidrager til globale miljøpåvirkninger, emissioner til spildevandbidrager til lokale og/eller regionale påvirkninger, og affald bidrager som hovedregel til lokalemiljøpåvirkninger.

Afgangsprojekt 2005


Side 11

4.1 Produktets lokale, regionale og globale påvirkninger.

Produkter og artikler bliver fremstillet globalt. De har en iboende miljø- og sundheds-mæssig kvalitet, der bl.a. er betinget af de råstoffer / materialer, som produkterne er lavetaf, og den teknologi der er anvendt i fremstillingsprocessen. Samtidig har den nationalelovgivning, produktionsomkostninger og kundekrav m.m. en stor betydning for teknologi-valget og dermed produktets miljø- og sundhedsmæssige kvalitet.

De globale miljøpåvirkninger opstår gennem emissioner fra industrien. De fremkommersom hovedregel fra indvindingsprocessen, fremstillingsprocessen, transporten og i nogengrad i bortskaffelsesfasen. Indvindingsprocessen af mineraler, olie, naturgas og organiskmateriale forbruger energi og hjælpestoffer, og samtidig frembringer den emissioner ogaffald. Foregår processen i et ikke industrialiseret land, vil miljøbelastningen ofte værevæsentlig større. Teknologien er ikke den nyeste, der er ikke effektive filtre på skorstene,ligesom der ikke er den store opmærksomhed på arbejdsmiljø og kemiske stofferspåvirkninger.

Produktionen af de produkter der anvendes på de danske sygehuse, foregår ligeledesglobalt med de samme problemstillinger, som relaterer sig til indvindingsprocessen. Iproduktets fremstillingsproces indgår ofte flere forskellige råmaterialer, hvoraf flere kanvære kemiske stoffer. De kan enten indgå i blandinger, kemiske reaktioner eller somkatalysatorer.Produktets indhold af kemiske stoffer har en stor betydning for produktets kvalitet. Når detdrejer sig om emissioner og affald, bliver risikosituationen mere kompleks, jo flereforskellige materialer der indgår. Produktionen skaber måske nye kemiske forbindelsereller blandinger, som bliver bortskaffet til omgivelserne via. skorstene, kloak eller somaffald.

Bortskaffelsen af anvendte engangsartikler resulterer i frembringelsen af nye affalds-grupper. Engangsartikler som skalpeller, knive og kanyler m.m. bliver anvendt fleregange. I Europa bliver der stillet skrappe krav til hygiejneforhold, men ny teknologi gørdet muligt at rengøre og sterilisere dem. I andre verdensdele er hygiejnekravene mindre,men det forhindrer ikke, at engangsartikler bliver anvendt flere gange.


Produktion

Affald

Råmaterialer

præfabrikeredeprodukter

Produkter

og artikler

Global, regional og lokal påvirkningDe globale miljø- og sundhedsmæssigepåvirkninger fremkommer som hoved-regel fra emissioner fra produktetslivscyklusfaser.De regionale påvirkninger kommer fraspildevand, og de lokale påvirkningerstammer fra spildevand og affald, her-under deponi.

Illustration. Skematisk fremstilling af produktionens globale, regionale og lokale påvirkninger.

Energiforbruget og godstransporten er en væsentlig del af produktets miljøbelastning.Energiforbruget omfatter el, vand og varmeforbruget i alle produktets livscyklusfaser.Godstransporten omfatter både transporten mellem de enkelte fremstillingsvirksomheder,

Afgangsprojekt 2005


Side 12

transport til sygehusene via. leverandører, affaldstransporten og endelig transporten afaffaldsprodukter til ”Slutdeponiet”.

De fleste produkter og engangsartikler bliver i Danmark bortskaffet som forbrændings-egnet affald. De bliver brændt på det lokale kraftvarmeværk, da myndighederne stillerkrav om at udnytte energien til elektricitets- og varmeproduktion.I andre lande bliver affaldet deponeret, hvilket giver andre affalds og opbevaringsproble-mer. Der kan være tale om nedsivning og emissioner af metan og andre gasser, der opstårunder nedbrydningsprocessen.

Foregår fremstillingsprocessen i et EU land, stiller Kommissionen store krav tilproduktionsvirksomheders bekæmpelse af forurening18. Den nye kemikalieregulering(REACH)19, der ikke er godkendt af Rådet, vil stille yderligere krav til registrering,vurdering og godkendelse af kemikalier.Ønsker en producent at sælge sit produkt i EU, bliver det importerede produkt reguleret afindtil flere EU direktiver. I Danmark oplever vi denne regulering som forbud om indholdaf visse kemiske stoffer, krav om informationspligt jf. ”Udbudsdirektivet”, krav om CE-mærkning og krav om mærkning af farlige kemiske stoffer m.m.

I EU og i Danmark har myndighederne en stigende opmærksomhed på produktets indholdaf kemiske stoffer, og at producenten har taget hensyn til miljøet og påvirkningen afbefolkningens sundhed. EU direktiver og nationale lovgivninger bidrager til produkt-udviklingen.

4.2 Produktets miljø- og sundhedsmæssige påvirkning på sygehuset.Produktets miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger opstår i alle livscyklussens faser. Påsygehuset opstår påvirkningerne i brugsfasen. Der bliver indkøbt en lang række produkterog artikler, som er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige at anvende. Produkter tilrengøring og håndvask indeholder allergener20, produkter til patientundersøgelser ogbehandling indeholder pthalater, hudplejemidler indeholder hormonforstyrrende stoffer,ligesom sårplejemidler og forbindinger, kanyler, katetre og slanger, medicin oginfusionsvæsker indeholder et bredt udsnit af kemiske stoffer, der i ArbejdstilsynetsProduktregister er registreret som farlige kemiske stoffer. Alle produkter er emballeret,med påtrykt information. Farvepigmenter indeholder tungmetaller og rester af opløsnings-midler.

Påvirkninger opstår, hvor produktet under dets anvendelse påvirker personalet ogpatienter. Det omfatter både børn og ældre. Påvirkningerne kan skyldes produktets indholdaf kemisk stoffer, der anvendes i fremstillingsprocessen (katalysatorer) eller indgår somkemiske forbindelser i produktet samt biologisk materiale. Når produkter bliver anvendt,kan de frigive gasser, areosoler eller partikler.

18 IPPC-Direktivet (Direktiv 96/61/EF) af 24. September 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.19 Forslag til EUROPA-Parlamentets of Rådets forordning KOM(2003) 644 endelig.20 Informationscentret for Miljø og Sundhed. ”Markedsscreening af flydende håndsæbe den 7. marts 2005

Afgangsprojekt 2005


Side 13

Produktdesignet har stor betydning for personalets arbejde med produktet. Håndteringenkan forårsage arbejdsskader og nedslidning. Det betyder, at de som hovedregel anvenderde samme produktgrupper til de samme opgavetyper. Emballagedesignet har en særligbetydning for det personale, der arbejder på centraldepotet. Disse arbejdsvilkår fremmerrisikoen for at skabe ensidigt gentaget arbejde (EGA).

Human påvirkning- Kemiske & biologiske,- arbejdsskader,- slidtage (Håndtering),- elektromagnetiske.

Miljøpåvirkninger- Emissioner,- spildevand, (humane affaldsstoffer)- spild, lækager og fast affald


Patientpleje og

- behandling

Patienter Behandlede

patienter

Sundhed personale og patienter

arbejdsmiljø

børn.

ældre.

Illustration. Skematisk fremstilling af anvendelsesfasens humane- og miljømæssige påvirkninger.

I forbindelse med anvendelsen og bortskaffelsen af sygehusets produkter opstår der enrække miljømæssige påvirkninger. Myndighederne stiller krav om ventilation ogsygehusets emissioner til luftrecipienten fremkommer både ved rumventilation ogprocesventilation fra laboratorier, medicinrum, operationsstuer, røntgenrum, m.m.Ventilationsluften kan indeholde farlige kemiske stoffer, patogener, røg fra elkirurgi,antibiotika, cytostatika og gasser fra de produkter sygehuset anvender.Sygehusets spildevand indeholder rester af rengøringsmidler, patogener fra patienter,medicinrester, cytostatika og kontrastvæsker fra patientundersøgelser, og kemiske stofferfra produkter.De humane affaldsstoffer og patogener udgør den største spildevandsmængde. Spilde-vandet behandles på rensningsanlæg, hvor organiske forbindelser reduceres, patogenernenedbrydes, kvælstofforbindelser omdannes til frit kvælstof, og fosfor bindes til slamflok-kene, der bortfiltreres. Det er kun i begrænset udstrækning, at kemiske forbindelser ogopløseligt stof bliver nedbrudt i rensningsanlægget. Enten udledes stofferne til recipientenmed det rensede spildevand eller også bliver de opkoncentreret i slamkagen.

Hovedparten af affaldet fra danske sygehuse bliver genanvendt eller forbrændt påkraftvarmeværker. I forbindelse med bortskaffelsen og den efterfølgende genanvendelse,forbrænding eller deponering opstår der nye forarbejdningsprocesser med nye miljø-påvirkninger. De optræder som emissioner til luftrecipienten, spildevand og som affald.Den faste affaldsfraktion fra sygehuse består hovedsaglig af de anvendte produkter,artikler og deres emballage. De fleste produkter er designet, så de efter endt brug ikke kanadskilles og genanvendes. De består af specialiserede materialesammensætninger eller afkomplekse blandinger af organiske og uorganiske materialer, der er vanskelige at adskille.

Afgangsprojekt 2005


Side 14

Energi

Energi &ressource-

udnyttelse

Produkter (Affald)

Emballage

GenanvendelseForbrænding (energiudnyttelse)Deponi

Miljøpåvirkninger- Emissioner,- spildevand,- spild, lækager og fast affald

Illustration. Skematisk fremstilling af udnyttelsen af produkter og emballage.

Emballager er ofte fremstillet af genanvendelige materialer, men da de er limet, indeholderfarverige tryk eller er sammensat af flere materialetyper, er det i mange situationer vanske-ligt at adskille dem og genanvende dem i en ny produktion. Designet har stor betydningfor emballagens genanvendelighed eller for den energimæssige udnyttelse i forbrændings-anlægget.

Miljøpåvirkninger- Emissioner,- spildevand,- spild, lækager og fast affald

Befolknigssundheden

Voksne (Nuværende generation)

Børn - kommende generationer

Arterne (Biodiversiteten)

Illustration. Sammenhænge mellem miljøpåvirkninger og virkninger på befolkningssundheden.

De miljømæssige påvirkninger fra affaldsbortskaffelsen vil belaste de kommende genera-tioner og biodiversiteten. Tidshorisonten og de stofkoncentrationer, der frembringer miljø-og sundhedsmæssige problemer er ofte ukendte.

Afgangsprojekt 2005


Side 15

5. Væsentlige forhold omkring indkøb af produkter.5.1 EU’s Udbudsdirektiv.

I 2001 fremlagde Kommissionen sin endelige fortolkningsmeddelelse om Fællesskabetsbestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensynet21.Konkurrencestyrelsen har i 2002 udarbejdet en publikation om offentlige grønne indkøb –en vejledning i mulighederne for at varetage miljøhensyn i forbindelse med afholdelse afudbud22.Sygehusets indkøbere kan jf. Udbudsdirektivet bede om at få alternative bud og dermedstille miljøkrav til leverandøren. Det er muligt at stille krav til leverandøren om at besiddemiljøteknisk viden, men ikke krav til virksomheden om at være miljø- og/eller arbejds-miljøcertificeret. Direktivet giver ligeledes indkøberen mulighed for at stille miljøkrav tilproduktet og produktets fremstillingsproces, men der kan ikke stilles krav om, at produktetskal være miljømærket. Indkøberen kan bede om at få alternative tilbud med forskelligemiljøhensyn.

5.2 Energi- og ressourceforbrugets forsyningshorisont.Den globale produktion af el og varme er baseret på kul, olie, naturgas, vandkraft og atom-kraft som de mest anvendte kilder23. De fossile energikilder indgår blandt de 5 mestanvendte kilder inden for el- og varmeproduktionen. Forsyningshorisonten er begrænset,og i Danmark anslår Energiministeriet, at forsyningshorisonten for olie og naturgas ermindre end 20 år24 og internationalt mindre end 50 år. Kulressourcen kan fortsat benyttes iflere hundrede år.Olie og naturgas indgår ligeledes som råstoffer i den petrokemiske industri til fremstillingaf kemiske stoffer og plast som de væsentligste. De begrænsede energi ressourcer vilpåvirke den industrielle produktion og fremtidens valg af energiforsyning.

Den politiske diskussion om hvorvidt energiforbrugets størrelse er et problem, begrundesmed ressourceknaphed i fremtidssamfundet. Det gælder både de fossile brændsler25,metaller med kort forsyningshorisont26 samt de afledte belastninger på de globalelandområder. Energiforsyning ved kernekraft27, 28 er også forbundet med risici. Denglobale baggrunds-stråling har et niveau, der ved yderligere stigning kan forårsagemutationer blandt mennesker og højerestående dyr og planter. De afledte belastninger harfokus på landbrugsproduktionen, det globale arealforbrug, forbruget af kunstgødning,arealer med permanent kornproduktion, global kunstvanding, sårbarhed over for vand ogvinderosion m.m.29

21 KOM(2001)274 endelig22 http://www.ks.dk/publikationer/udbud/2002/groenindkoeb/23 www.iea.org - Energy statistics, World 200224 Humanøkologistudiet 2005, PowerPoint, ”Den nye Eneregistrategi mod 2025 af Kaj Stærkind Energistyrelsen25 Energistyrelsens oplæg Humanøkologi26 UMIP Baggrund for miljøvurdering af produkter Kap. 8.3.2.1 om vægtning af ikke fornyelige ressourcer27 Kemiske miljøgifte 1. Effekter på biologiske systemer, Afsnit 2.3, Universitetsforlaget Oslo. ISBN 82-00-07578-828 www.amap.no Artic Monotoring and Assessment Programme, Scientific Reports, 2002 Radioactivity Report.29 Global Environment Outlook 3, Kap. 2 State of Environment and Policy Retrospective: 1772 – 2002. UNEP 2002

Afgangsprojekt 2005


Side 16

Den danske energiforsyning vil udvikle sig til at benytte organiske stoffer som erstatningfor de fossile ressourcer. EU Kommissionen har stor fokus på det fremtidige energifor-brug30. Inden for en 30 årig forsyningshorisont, forventer EU at importen af olie vil stigetil 90 % af det samlede forbrug.

Når det drejer sig om metaller, gælder de samme forhold. Flere betydningsfulde metallerhar ligeledes en kort forsyningshorisont31. Det drejer sig om kobber, zink, bly, tin ognikkel, der har en forsyningshorisont, der er mindre end 50 år. Den industrialiseredeverdens håndtering, forbrænding og deponering af affald bidrager til en global spredningaf mineraler.

5.3 Produktets indhold af kemiske stoffer.

Udvalget af produkter og engangsartikler der anvendes i Danmark er uoverskueligt,ligesom der ikke findes registre, der giver et samlet overblik over indholdet af kemiskestoffer. Ønsker man som offentlig institution at få denne information, må man i hvertenkelt tilfælde henvende sig til leverandøren eller producenten.

Importører og leverandører har ingen anmeldepligt af produkter og engangsartikler. Lovom kemiske stoffer omhandler farlige kemiske produkter. Den indeholder samtidig enrække undtagelser for anmeldeordningen. Som eksempel kan nævnes kemiske stoffer, derudelukkende bruges af private, der produceres eller importeres i begrænset mængde, vissenærings- og nydelsesmidler, visse lægemidler, foderstoffer, kosmetiske produkter, affald,produkter - der indeholder radioaktive stoffer, medicinsk udstyr m. fl. 32 Hovedparten afprodukter og engangsartikler indeholder kemiske stoffer.

Producenter og importører har pligt til at anmelde nye kemiske stoffer til ArbejdstilsynetsProduktregister. Et kemisk stof betegnes som nyt, hvis det ikke er optaget på EU-Kommissionens EINECS-liste (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffereller EINECS-corrections). Der er specielle regler for anmeldelse af kemiske stoffer, nården danske importør ønsker at importere fra lande udenfor EU og informationspligt, nårder importeres fra et EU land.

Produktregistret i Danmark indeholder oplysninger om ca. 140.000 kemiske stoffer, og ca.38.000 kemiske produkter er anmeldt af danske og udenlandske virksomheder.33 Af de140.000 kemiske stoffer er ca. 20.000 registreret som farlige kemiske34. For de stoffer, derikke er på listen, er det producenten eller importørens pligt at vurdere det og klassificere,emballere og mærke produktet i henhold til lovkravet.35

30 Meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet fra Kommissionen. Slutrapport om grønbogen (KOM(2002) 321 endelig.31 UMIP, Baggrund for miljøvurdering af produkter. Tabel 8.2 om bl.a. forsyningshorisont for valgte ressourcer.32 Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk/sw11030.asp33 Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk/sw11025.asp34 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 Bilag 1. Liste over farlige kemiske stoffer.35 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emball ...... af kemiske stoffer og ....

Afgangsprojekt 2005


Side 17

Farlige kemiske stoffer.

Farlige kemiske stoffer er klassificeret i fareklasser. Producenter og importører anvenderdenne klassificering som grundlag for mærkning, emballering, opbevaring og eventuelleanvendelsesbegrænsninger. Fareklasserne omfatter 16 grupperinger inden for eksplosive,brandfarlige, giftige, sundhedsskadelige, lokalirriterende, kræftfremkaldende, reproduk-tionsskadelige og miljøfarlige stoffer. Producenten eller importøren skal udarbejdeleverandørbrugsanvisninger for alle faremærkede kemiske stoffer.

Effektlisten.En del af de farlige kemiske stoffer anses for at have særlig betænkelige sundheds-og/eller miljømæssige effekter. Disse stoffer udgjorde i 2004 ca. 6.400 forskellige stoffer.De er registreret på Miljøstyrelsens ”Vejledende liste til selvklassificering af farligestoffer”, med en vejledende klassificering i forhold til følgende egenskaber:• Akut dødelig virkning ved indtagelse,• allergifremkaldende effekter ved hudkontakt,• skader på arveanlæggene,• kræftfremkaldende effekt samt• farlighed for vandmiljøet.

Samt på EU’s liste over:• mulige Persistente, Toksiske og Bioakkumulerbare stoffer (PTB),• stoffer der er meget Persistente og meget Bioakkumulerbare (vPvB) eller• stoffer med dokumenterede hormonforstyrrende effekter.

Listen over uønskede stoffer.Listen over uønskede stoffer er som hovedregel de stoffer der er listet på Effektlisten ogsom anvendes i større mængder end 100 ton / år. Listen indeholder også stoffer, derudvalgt på grund af deres effekter på og spredning i miljøet.Den supplerende udvælgelse omfatter stoffer, der er under afvikling, stoffer med anven-delsesbegrænsninger, stoffer i affaldsstrømme, politisk prioriterede stoffer samt stoffer,der er problematiske i forhold til grundvandet.

Formålet med listen er at vejlede producenter og indkøbere, m. fl., der ønsker at bidrage tilmiljøbevidste indkøb. I år 2000 indeholdt listen 68 stoffer eller stofgrupper, somMiljøstyrelsen anså for at have problematiske sundheds- eller miljøeffekter36.

Bromerede flammehæmmere.Bromerede flammehæmmere er kemiske stoffer, der tilsættes printplader, kontakter, teks-tiler, tøj, flamingo m.m. Formålet er at reducere brandrisikoen. Der bliver mindst anvendt13 stofgrupper i Danmark og de mest problematiske stofgrupper er polybromeredebiphenyler (PBB) og polybromerede diphenylether (PBDE).

36 Miljhøstryelsens hjemmeside:www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/udgiv/ publikationer/2000/87-7944-116-5/html/

Afgangsprojekt 2005


Side 18

De tilsættes reaktivt eller additivt til materialet. De additivt tilsatte stoffer spredes iforbindelse med produktionen og skrotbehandlingen, mens de reaktivt tilsatte stofferfrigøres som dampe, når elektronikken bliver brugt. Andre stoffer ophobes i miljøet og ermistænkt for at nedsætte fertiliteten, være årsag til fosterskader og forårsage kræft.De bromerede flammehæmmere er fundet i hvaler, sæler og fugle, ligesom de er fundet ifedtholdige fødevarer som fisk, mælkeprodukter og i modermælken.

Hormonforstyrrende stoffer.Hormoner er menneskers og dyrs reguleringsstoffer. De forekommer naturligt i miljøet.De humane hormoner bliver opkoncentreret i spildevand og transporteres til vandmiljøeteller via slammet fra rensningsanlægget til landbrugsjorden.Den kemiske industri fremstiller en række stoffer, der er hormonforstyrrende ellervurderes at være potentielt hormonforstyrrende stoffer. De bliver anvendt i kosmetik oghudplejemidler som konserveringsmiddel, i plast som blødgører (Pthalater), i bundmalingtil skibe, ligesom en række pesticiders nedbrydningsprodukter anses for at havehormonforstyrrende effekter.EU har udarbejdet en liste over 118 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende ellerpotentielt hormonforstyrrende. På en række områder er disse stoffer allerede forbudt,begrænset eller underkastet nærmere undersøgelser37.

De hormonforstyrrende stoffer kan påvirke menneskets hormonbalance. De kan påvirkefertiliteten / menneskets forplantningsevne, immunforsvarssystemet, væksten, bevidst-heden, nervesystemet og udviklingen samt kroppens energikontrol. Stofferne er isærkendetegnet ved, at de kan påvirke i meget lave koncentrationer, og at de gennem længeretids påvirkning kan være årsag til kræft og andre stofskifterelaterede sygdomme.

Allergener.Allergi kan fremkaldes af biologisk materiale i naturen eller industrielt produceredestoffer, der ved kontakt kan skabe kontaktallergi eller luftvejsallergi.EU’s ”Videnskabelige Komite for Kosmetiske Produkter og Non-Food Produkter tilforbrugere” har haft et stort fokus på de menneskeskabte stoffer og identificeret 24forskellige duftstoffer som potentielt hudallergene stoffer.Danmarks Miljøundersøgelser har desuden gennemført en kortlægning af duftstofferne ien række produkter38, der sælges til de danske forbrugere. Styrelsen har undersøgtopvaske-, vaske- og rengøringsmidler, samt undertøj, bleer og toiletpapir m.m. Fælles forde nævnte produkter er, at de indeholdt parfume

Drivhusgasser.Den industrielle verdens forbrug af energi og produktion skaber ikke alene problemer iforbindelse med vores egen sundhed. Den skaber også problemer for miljøet.Drivhusgasserne er netop et eksempel på en stofgruppes virkning på både mennesker ogmiljø / natur.Produktion forbruger kul, olie og naturgas som energikilder. Energiproduktionen omsætterdet organiske materiale til vand og kuldioxid, der udledes til omgivelserne. Kuldioxiden er

37 Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110000.htm38 Danmarks Miljøundersøgelser, Kortlægning nr. 8 – 2002 af Suresh C. Rastogi

Afgangsprojekt 2005


Side 19

den mest belastende drivhusgas, som udledes til atmosfæren. Med stigende koncen-trationer i atmosfæren, vil den i stigende grad tilbageholde jordens varmestråling tilrummet. Derved bidrager den til klodens opvarmning. De øvrige drivhusgasser er latter-gas, kulilte samt chlor-, fluor- og bromholdige kulbrinter39.Drivhusgasserne påvirker den globale vandstand, jordens gennemsnitstemperatur, ændringaf havstrømme, afsmeltning af ismasser på polerne og klimaændringer som de væsentlig-ste effekter. Disse forhold betyder, at det vil få konsekvenser for biodiversiteten.

Ozonlagsnedbrydende stofferStratosfærisk ozonnedbrydning er en effekt, der opstår, når den menneskeskabteproduktion udleder organiske forbindelser, der indeholder chlor eller brom. Forbindelserneer svært nedbrydelige i stratosfæren og bidrager til en reduktion af ozon.Ozonkoncentration i atmosfæren beskytter jordens overflade mod den farlige UV stråling,der kan forårsage hudkræft på mennesker, skabe mutationer i miljøet og påvirke / ændrebiodiversiteten blandt højerestående dyr og planter.

5.4 Nye tendenser i kemikaliereguleringen.Den nuværende lovgivning pålægger industrien at dokumentere kemiske stoffers farlighed(selvklassificering), men det er myndighederne, der har ansvaret for at vurdere risikoen ogbeslutte beskyttende tiltag (Risk management).EU’s kemikalieregulering har været utilstrækkelig i forhold til at beskytte miljøet ogbefolkningens sundhed. Det har medført, at Kommissionen i begyndelsen af 1990’ernepåbegyndte arbejdet med en ny kemikaliereform.Formålet med den kommende kemikaliereform40 er at sikre et højt beskyttelsesniveau moduønskede sundheds- og miljøeffekter fra kemikalieanvendelsen. Den nye regulering skalbl.a. sikre at nye og kendte stoffer, skal gennemgå en risikovurdering. Bevisbyrden bliveroverdraget til industrien. Kemikaliereformen vil bl.a. skabe følgende ændringer:• Kemikaliereformen omhandler alle kemiske stoffer, der produceres eller importeres i

mængder over 1 tons pr producent/importør pr år. Særlige farlige stoffer har ingennedre grænseværdi og kræver en autorisation at benytte.

• importører og producenter bliver pålagt ansvaret for at registrere de kemiske stofferog at udarbejde en dokumentation for stoffernes miljø og sundhedsmæssige egen-skaber,

• importører skal dokumentere at kemiske stoffer kan produceres, bruges og bortskaffesuden risiko for at påvirke miljø og sundhed.

• der skal etableres en autorisationsordning for stoffer med særlige miljø- eller sund-hedsfarlige egenskaber, som CMR og vPvB stoffer. For disse stoffer skal lav-tonnageimport, produktion og anvendelse registreres.

• myndighederne vil regulere produktionen og anvendelsen af de stoffer, som industrienikke har dokumentere for samt

• produkter og engangsartikler der indeholder farlige stoffer, som frigives under forar-bejdning, anvendelse eller bortskaffelse41 er omfattet af reformen.

39 UMIP Miljøvurdering af produkter, Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen40 http://europa.eu.int/comm/enterprise/reach/41 REACH_review_final.pdf

Afgangsprojekt 2005


Side 20

Den nye kemikaliereform skal desuden sikre et forbedret informationsniveau om deeksisterende stoffer og et forbedret gennemsigtighed for forbrugere, ligesom den skal sikreen bedre adgang til information42.

5.5 Arbejdsmiljøindsatsen bidrager til sundere produkter.Der er en række situationer, hvor produkter og engangsartikler påvirker sygehusetsarbejdsmiljø. De fleste produkter og engangsartikler indeholder kemiske stoffer og mangekan påvirke personalet.

Sygehuset er en højt specialiseret arbejdsplads med en række forskellige faggrupper. Deudfører forskellige arbejdsopgaver med risiko for at udføre ensidigt gentaget arbejde, derbelaster bevægeapparatet. Sygeplejersken anvender f.eks. udstyr og produk-ter, derbegrænser hendes valg af arbejdsmetoder. Arbejdets karakter, det store arbejdspres og atarbejde med syge mennesker, øger risikoen for arbejdsskader, herunder legems-beskadigelser. Arbejdet med injektionssprøjter giver f.eks. risiko for stikskader med brugtekanyler og arbejdet med sterile varer medfører mange håndteringer, der belaster hænder ogfinmotorikken43.

Sygehuse, der har indført certificeret arbejdsmiljøledelse efter Arbejdsministeriets be-kendtgørelse44 eller den internationale standard OHSAS 1800145, har en forpligtelse til atgennemføre løbende forbedringer af indsatsen. Der skal udarbejdes handlingsplaner, dersandsynliggør forbedringspotentialer, der skal arbejdes forebyggende med arbejdsulykkerog ”Tæt på situationer”, og sikkerhedsorganisationen er desuden forpligtet til at inddragemedarbejderne i arbejdets udførelse.Arbejdsmiljøindsatsen har fokus på områder som arbejdspladsvurderinger (APV), kemi-kaliestyring, patientforflytninger, ensidigt gentaget arbejde (EGA), sundhedsfremme,stikskader m.m.. I 2004 udgjorde stikskaderne på Sønderborg Sygehus 40 % af samtligeregistrerede arbejdsskader og tilløb hertil46. Antallet af arbejdsskader var 82 og oven-nævnte stikskader udgjorde kun den del af skaderne, hvor kanylen havde været benyttet ibehandlingen af patienten.

Arbejdsmiljøindsatsen kan få afgørende betydning for valget af de produkter, der bliveranvendt på sygehusene. Der er p.t. et stort fokus på allergener, der kan påvirke personaletog flere medarbejdere kender konsekvensen af at arbejde med naturgummi produkter, derindeholder latex. Ønsker sikkerhedsorganisationen en bedre produktkvalitet i arbejds-miljøet, kan initiativet til forbedringer iværksættes umiddelbart.

42 http://www.mst.dk/kemi/Kemi/REACH-notat%20endelig.doc43 UMIP Baggrund for miljøvurdering af produkter Kap. 9.2 om afgrænsning af arbejdsmiljø som vurderingskriterium.44 Arbejdsministeriets bek. 923 af 21. okt. 20145 Arbejdsmiljøledelse, DS Håndbog 127:2001, 1. udgave46 Sønderborg Sygehus Arbejdsmiljøredegørelse 2004 (Offentlig tilgængelig – rekvireres på telefon 74182721)

Afgangsprojekt 2005


Side 21

6. Miljøkrav til leverandører – et sygehusinitiativ.6.1 Miljøkonferencen i Sønderborg.

I april 2003 gennemførte Sønderborg Sygehus en miljøkonference47 med temaet”Miljøkrav til leverandører”. Konferencen tog udgangspunkt i den hypotese, at syge-husenes produktvalg kunne få indflydelse på producenter og leverandørers interesse for atsamarbejde om produktudvikling.

Producenter

Leverandører

Sygehuse

Råvarer Resourcer

Omgivelsen Luftforurening(Ventilation)

Vandforurening(Spildevand)

Jordforurening(Affald)

ProduktEmbalage Transport

Arbejdsmiljø

Personale

Globalt

Lokalt

Fra vugge

til grav

Illustration. Væsentlige faktorer, som kæder producenter, leverandører of sygehuse sammen.

Konferencens mål var at skabe et samarbejde med producenter og leverandører om atudarbejde et sæt generelle ”miljøkrav til leverandører”. De skulle kunne benyttes vedudbud af varer og tjenesteydelser samt fremme initiativer om udvikling af fleksible ogmiljøvenlige emballageløsninger. Desuden skulle konferencen forsøge at udarbejde etforslag til en fælles miljøetik for sygehuse samt at fremme samarbejdet om en miljøvenligproduktudvikling.

Konferencen blev planlagt som to parallelle konferencer med flere workshops. Et forløbfor producenter og leverandører, og et forløb for sygehuse. Hver workshop bidrog meddelkonklusioner, der indgik som input i andre workshops og i den samlede kon-ferencesammenfatning. Deltagerne fra de to konferenceforløb mødtes flere gange til fællesoplæg og ide udveksling.

47 http://www.sja.dk/sja/sjamt.nsf/links/AB72686044ACCB05C1256BDD00285C29

Afgangsprojekt 2005


Side 22

Følgende ressourcepersoner deltog med inspiration til de enkelte workshops.

Lea Frimann Hansen MiljøstyrelsenLene Laursen MedicoindustrienCarsten Bartholdy ArbejdstilsynetJørgen Nellemose Abena (tidligere Bambo)Charlotte Berg Gentofte AmtssygehusJens Rønn Olesen Sækko A/SPer Rosander Health Care Without Harm EuropeSven Havelund COWIBo Jonø Sønderborg Sygehus

Konferencen blev gennemført over 2 dage og der deltog ca. 100 repræsentanter fraleverandører / producenter og sygehuse med en ligelig repræsentation fra begge sider.Konferenceprogrammet er vedlagt som bilag 1.

6.2 Vejledningen - Miljøkrav til leverandører.I forlængelse af konferencen udarbejdede Sønderborg Sygehus en vejledning, der sattefokus på leverandørens produkter, emballagen, transporten og sygehusets arbejdsmiljø.Den opstillede en række miljøkrav, der omfattede alle produkter og engangsartikler,ligesom der blev udarbejdet et bilagsmateriale, der kunne anvendes i forbindelse medmiljøbevidste indkøb.I foråret 2004 sponsorerede Miljøstyrelsen en oversættelse af vejledningen til engelsk.

Afgangsprojekt 2005


Side 23

7. Analyse af offentlige indkøb (Bæredygtighedsperspektivet).Grønne indkøb blev introduceret i amterne i 1995. Hvilken betydning har initiativet fået forindkøb i den offentlige sektor ? Bliver Rio konvensionens strategi for en bæredygtig udviklinginddraget i den måde, offentlige indkøbere foretager udbud og indkøb på ?Bæredygtighedsperspektivet omfatter både virkninger på miljøer og befolkningens sundhed,som skal medtages for at kunne vurdere et indkøb i forhold til nutiden, fremtiden og biodiver-siteten. Denne analyse tager udgangspunkt i principperne for en bæredygtig udvikling, og vi vilundersøge, hvordan de bliver inddraget i sygehusets indkøb.

Vi har valgt at analysere de offentlige indkøb i forhold til bæredygtighedsperspektivet. Er detproducenterne, leverandørerne, amternes indkøbere, sygehusene eller er det helt andre faktorer,der har betydning for, at der kommer flere miljøvenlige produkter ind i sygehussektoren.

Amterne administrerer sygehusene, og deres indkøbere indhenter tilbud, foretager indkøb ogplanlægger udbud. Vi undersøge amternes indkøbsstrategier med henblik på at få viden om,hvordan de integrerer miljøhensynet i deres udbud og indkøb.Vi vil gennem et eksempel undersøge sygehusenes forbrug af produkter, der indeholder ptha-later og latex. Hvordan er sygehusene bevidste om forbruget af produkter i forhold til ansatte ogpatienters sundhed ? Vi vil samtidig registrere leverandørernes umiddelbare viden om indholdetaf kemiske stoffer i deres produkter.I 1998 blev der i forbindelse med Sønderjyllands Amts arbejdsmiljøindsats nedsat enarbejdsgruppe, der skulle undersøge forskellige engangshandskers kvalitet. Undersøgelsenfokuserede på deres kvalitet (brugbarhed) og indholdet af kemiske stoffer. Sønderborg Sygehusmiljøregnskab 2003 indeholder data om handsketyper og forbrug48. Har undersøgelsen i 1998har haft en stor betydning for forbrugsmønstret i dag.

Vi har valgt at undersøge sammenhængen mellem stofgrupper og de miljø- og sundhedsmæs-sige effekter.

7.1 Miljøbevidste indkøb i de danske amter.Sygehusenes indkøb af produkter og engangsartikler gennemføres som hovedregel af amter-nes indkøbskontorer. AMERFA-gruppen udgør ca. 30 offentligt ansatte indkøbere, der indenfor regionale områder deltager i planlægning og gennemførelse af udbud. Med henblik på atundersøge hvordan miljøhensynet bliver integreret, har vi valgt at kontakte denne gruppe.

Vi har udarbejdet et spørgeskema med 5 spørgsmål, der fokuserer på indkøb af produkter ogengangsartikler:• Hvordan integrerer amterne miljøhensynet ved offentlige udbud og indkøb ?• hvordan tilgodeser de personalets og patienternes sundhed ?• hvordan tilgodeser de personalets arbejdsmiljø ?• hvordan inddrages hensynet til de kommende generationer ? samt• hvordan inddrages hensynet til biodiversiteten (Den biologiske mangfoldighed) ?

48 Sønderborg Sygehus miljøregnskab 2003 kan rekvireres på telefon 74182721. Den findes på vedlagte CD.

Afgangsprojekt 2005


Side 24

Respondenten har desuden mulighed for at supplere spørgsmålene med andre miljøtiltag, derhar betydning for deres produktvalg.

Spørgeskemaet er udsendt til 30 indkøbere i 14 amter, og der kom 6 besvarelser retur samtflere tilbagemeldinger om, at skemaet var vidersendt til andre personer. Vi reflekterede påde manglende tilbagemeldinger og opfordrede igen amterne til at besvare spørgeskemaet.Ingen reaktion. Vi udvalgte herefter 4 amter eller 50% af de amter, der ikke havde besvaretspørgeskemaet. Vi kontaktede dem telefonisk, og vi opnåede et interview med 3 amter. Enrespondent afviste helt at deltage i undersøgelsen.

Sammenskrivning af 10 besvarelser fra 9 amter.1. Hvordan tager amterne hensyn til miljøet i planlægningen af offentlige udbud og

indkøb?Der er forskel i besvarelserne afhængigt af, om amtet har en indkøbspolitik eller ikke.Der er en generel opfattelse af, at produktvalget afhænger af prisen. Denne reaktion kommerogså fra de amter, der har en indkøbspolitik. Budgetter skal overholdes. Besvarelserne fra 4respondenter udtrykte et stort engagement.

2. Hvordan tilgodeses ”personalets og patienternes sundhed” i valget af produkter ogengangsartikler?Respondenterne er meget bevidste om problemerne ved de forskellige produkter. De har isærfokus på latex, PVC og phtalater. Enkelte kræver miljøspecifikation på varen. I flere amter bliverproduktet testet inden ibrugtagning, ligesom de inddrager læger, sygeplejersker eller andre fag-specialister.

3. Hvordan tilgodeses ”personalets arbejdsmiljø” i valget af produkter og engangsartikler?Enkelte respondenter stiller krav til produktet og en enkelt respondent inddrager brugeren.

4. Hvordan tilgodeses ”de kommende generationer” (vore børn og børnebørn) i valget afprodukter og engangsartikler?Alle respondenter udtrykker, at de har det i tankerne, men ingen har en politik på området. I etamt ”købte de ind efter bedste overbevisning”. En respondent vidste dårligt nok, hvad vi mentemed spørgsmålet. De amter, der har en miljøpolitik, havde stor opmærksomhed på dettespørgsmål.

5. Hvordan tilgodeses ”biodiversiteten” (den biologiske mangfoldighed) i valget afprodukter og engangsartikler?To respondenter havde en mening om indkøb i forhold til biodiversitet. En relaterede spørgs-målet til GMO problematikken, og flere gav udtryk for, at de havde for lidt viden om emnet. Trehavde slet ingen holdning til spørgsmålet.

Supplerende information om miljøforhold der inddrages i produktvalget

Sammenskrivning af svar fra offentlige indkøbere i de danske amter.

Undersøgelsen viser, at alle amter giver udtryk for at have integreret miljøhensynet i deresudbud og indkøb. Fire amter gav udtryk for at have en indkøbspolitik, der tager hensyn tilarbejdsmiljøet samt til personalets og patienternes sundhed.

Afgangsprojekt 2005


Side 25

Amterne kan grupperes i 2 grupper. Den ene gruppe består af de amter, som har en grønindkøbspolitik og en gruppe, der ikke har tilkendegivet, at de har en politik på området.

For de amter, der har en indkøbspolitik blev næsten alle spørgsmål besvaret. Det enestespørgsmål, der ikke blev besvaret, var spørgsmålet om biodiversiteten. Respondenterne varsamtidig af den overbevisning, at PVC (pthalater) og latex var blevet udfaset.

For de amter, der ikke har en grøn indkøbspolitik, skabte spørgsmålene om de kommendegenerationer og biodiversiteten en stor usikkerhed om hvad de skulle svare.

Respondenterne var enige om at produktets pris har en afgørende betydning for valget afprodukter. De havde fokus på rengøringsmidler, og to respondenter var overbevist om, atamterne ikke skulle købe miljøbelastende produkter.

Alle respondenter har et begrænset budget, som forhindrer dem i at handle så bæredygtigt ogsundhedsmæssig korrekt, som de ønsker. Respondenterne har fokus på rengøringsmidler,PVC (pthalater) og latex. Kun få indkøbere har fokus på, at emballagedesign har enbetydning i forhold til affald og genbrug.

Undersøgelsen viser måske en vigende interesse for Agenda 21 indsatsen om at fremmeoffentlige grønne indkøb. Flere indkøbere har ikke integreret miljøhensynet, jf. demuligheder udbudsdirektivet giver offentlige indkøbere.

7.2 Forbruget af pthalater og latex på Neonatalafdelingen på Sønderborg Sygehus.

Sønderborg Sygehus har indført miljøledelse efter Green Network konceptet49. Der er udar-bejdet miljøhandlingsplaner med aktiviteter, der skal fremme en fortsat forbedret miljø-indsats. En af handlingsplanerne har fokus på at kortlægge pthalater med henblik på at skabeoverblik og reducere mængden af pthalatholdige produkter50.

Der er blevet gennemført en kortlægning af produkter på Neonatalafdelingen og ”Mor ogbarn” afsnittet på Sønderborg Sygehus. Kortlægningen skulle klarlægge forbruget afprodukter, der indeholder pthalater og latex.Afdelingen har i en periode fra 2003 – 2005 gennemført en kortlægning af de produkter, derkommer fysisk i berøring med barnet eller har kontakt med barnet via. infusionssæt,medicingivning og instrumenter, der benyttes i plejen og behandlingen af barnet. Kortlæg-ningen viste, at der på Neonataladelingen bliver brugt 57 forskellige produkter eller pro-duktgrupper fra 27 forskellige leverandører.

Indkøbsafdelingen har kontrolleret informationen og tilføjet leverandørnavn og varenum-mer. Den 28. april 2005 blev leverandørerne kontaktet via. e-mail med henblik på at få enskriftlig tilbagemelding om, hvorvidt produktet eller produktgruppen indeholdt pthalater oglatex.

49 www.greennetwork.dk Green Network manualen findes på bjælken under værktøjer.50 Bilag 4: Sønderborg Sygehus miljøhandlingsplan – pthalater.

Afgangsprojekt 2005


Side 26

Antal leverandører Ant. produkter/ grupper Pthalater Latex

Total 27 Total 57

Besvarelser

22 40

26 Nej Nej7 Ja Nej5 Nej Ja

0 0 Ja JaTabel oven respondenternes besvarelser og fordeling.

Undersøgelsen er afsluttet den 30. maj, og 22 leverandører har besvaret sygehusetshenvendelse. Besvarelsen omfatter 40 produkter / produktgrupper, og heraf indeholder 7produkter / grupper pthalater og 5 produkter / grupper latex. Ingen produkter indeholderbåde pthalater og latex. En leverandør har rettet henvendelse til producenten, men har ikkemodtaget noget svar endnu.

Ved den efterfølgende gennemgang af de manglende besvarelser vurderes det, at flere pro-dukter indeholder pthalater og latex. Der mangler bl.a. besvarelser omkring plastslanger, derkan indeholde pthalater, og sutter der kan være fremstillet af naturgumme og dermedindeholde latex.

Undersøgelsen viser, at der anvendes mange produkter og produktgrupper på sygehusetsNeonatalafdeling og ”Mor og barn” afsnit. Der findes flere produkter, der indeholderpthalater og latex. Produkter, der indeholder pthalater er betænkelig at anvende, da de ermistænkt for at kunne påvirke barnets fertilitet. Produkter, der indeholder latex kanfremkalde allergi hos personale og børn.

I forbindelse med undersøgelsen er følgende forhold bemærket:• Flere leverandører havde information om deres produkters indhold af pthalater og latex.

De sendte informationen inden for få dage. Enkelte leverandører sendte supplerendeinformation om produkttyper, som sygehuset ikke købte.

• Flere leverandører var ikke i besiddelse af informationen og kontaktede producenten.Enkelte leverandører har modtaget svar og videresendt informationen til sygehuset.

• Flere leverandører har reageret afvigende på henvendelsen. De har henholdt sig til enaftale, der er indgået mellem SINERFA og Medicoindustrien. Medicoindustries med-lemmer udgør en mindre gruppe af sygehusenes leverandører. De har udarbejdet etprodukt-datablad, der i stor udstrækning giver leverandøren frihed til at prioritere miljø-informationen. Sygehuset har endnu ikke modtaget information fra disse leverandører.

7.3 Substitution af medicinske engangshandsker.Handskeforbruget på sygehuse er stort51. I forbindelse med et udbud på engangshandsker,nedsatte Sønderjyllands amt i 1999 en arbejdsgruppe, der skulle opstille kvalitetskrav,kvalitetsvurdere de handsker, der findes på markedet, rådgive omkring handskebrug samtudarbejde afprøvningsskemaer. Målet var at nedbringe forbruget af handskerne, stille kravtil leverandøren om handskernes kvalitet samt undgå unødige sundhedsmæssige effektersom pudder, protein ol. Alle handsker skulle afprøves før købsaftalen blev udarbejdet,

51 Sønderborg Sygehus Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2003. (Rekvireres på telefon 74182721 + CD Rom)

Afgangsprojekt 2005


Side 27

leverandøren skulle dokumentere handskernes kvalitetskrav og fremsende testrapporter. Derblev udarbejdet en vejledning i korrekt brug af handsker ”Brug den rigtige handske til detrigtige job”.

Handsketype 2001 2002 2003 +/- %Vinylhandsker (PVC) 62.096 stk. 18.200 stk. 16.000 stk. - 12,1 %Latexhandsker (letpudret) 335.900 stk. 54.200 stk. 0 - 100,0 %Latexhandsker (pudderfri) 874.811 stk. 1.155.300 stk. 1.027.100 stk. - 11,1 %Nitrilhandsker 114.200 stk. 244.600 stk. 119.100 stk. - 53,1 %Øvrige handsker 2.500 stk. 6.300 stk. 3.400 stk. - 46,0 %Samlet forbrug 1.389.507 stk. 1.478.600 stk. 1.165.600 stk. - 21,2 %

Forbruget af handsker i år 2001 og 2003. +/- i % angiver variationen mellem år 2002 og 2003 regnskabet.

Af tabellen fremgår det, at forbruget af vinylhandsker er faldet med ca. 46.000 stk. fra2001 til 2003. I et interview med indkøber Torben Mikkelsen, Sønderborg Sygehusoplyser han, at forbruget efterfølgende er reduceret til 0. Antallet af letpudredelatexhandsker er reduceret til 0, og i samme periode er forbruget af pudderfrilatexhandsker steget med ca. 160.000 stk.Ifølge interviewet med Torben Mikkelsen, var de store ændringer i forbrugsmønstret enkombination af den offentlige debat om omkring håndhygiejne og det fokus der varomkring allergirisikoen ved brug af latexhandsker. Amtes ’handskegruppe’ have ligeledesen stor betydning for resultatet.Sygehuset vil gerne anvende nitrilhandsken som afløser for latexhandsken, men den erikke tilstrækkeligt udviklet, så den fuldt ud kan substituere latexhandsken. Samtidig erprisen er meget højere end prisen på latexhandsker. Da latexhandsken kom på markedetvar prisen 300 % højere end prisen i dag.

Undersøgelsen af medicinske engangshandsker viser, at arbejdsmiljøindsatsen kan fåafgørende betydning for valget af de produkter, der bliver anvendt. Ønsker sikkerheds-organisationen en bedre produktkvalitet i arbejdsmiljøet, er det muligt at iværksætte nyeinitiativer.

7.4 Litteraturstudier af kemiske stoffers human- og økotoksitet.

Miljøstyrelsen har gennem de senere år iværksat en række miljøprojekter om sammenhængemellem miljøpåvirkninger og sundheden. Der er fokus på kemiske stoffer, biologiske - ogfysiske miljøfaktorer.De kemiske stoffer og (forbruger-) produkter har stor betydning for de påvirkninger viudsættes for, når vi anvender dem. Optagelsen foregår via. huden, luftvejene og gennemtarmsystemet. Ved berøring kan vand og fedtopløselige stoffer optages gennem huden(intakt hud), har man rifter og åbne sår, øges risikoen for hudoptageligheden. Andre stofferafgasses fra produkterne og indåndes med respirationsluften, hvor de afsættes i lungerne.Stoffer, som organiske opløsningsmidler, optages direkte via. lungerne til blodbanerne. Nårbronciernes fimrehår bliver påvirket, rømmer personen sig, hvilket medfører, at de afsattestoffer i slimhinderne bliver transporteret til tarmsystemet. Andre stofgrupper erfedtopløselige, hvilket betyder, at de kan optages på hudoverfladen ved berøring.

De kemiske stoffers transportveje er meget forskellige, og deres virkninger på den menne-skelige organisme påvirker både den nulevende og de kommende generationer. Vi vil

Afgangsprojekt 2005


Side 28

gennemføre litteraturstudier på Internettet om de kemiske stoffer, der påvirker miljøet ogbefolkningens sundhed. Vi vil sammenholde dem med Miljøstyrelsens stoflister og vi vilvise, at der findes dokumentation for at de indgår i en række produkter og engangsartikler,der anvendes i sygehussektoren52.Nedennævnte tabel indeholder Miljøstyrelsens liste over farlige kemiske stoffer, effektlistenog listen over uønskede stoffer. Vi har valgt at fokusere på de sundhedsrelaterede lister somlisten over bormerede flammehæmmere, listen over hormonforstyrrende stoffer og listenover allergener.

Prioriterede stoflister Sundhedsrelaterede listerFarligekemiskestoffer

Effekt-listen

Uønskedestoffer

Bromeredeflamme

hæmmere

Hormon-forstyrrende

stoffer

Allergener

Egenskaber.

• Persistente x x x U(1)• Bioakkumulerbare x x x U(2)• Toksiske x x x

Humantoksitet

Kræft (1) U(1)Mutagen effect x• Leverskader U(1)Reproduktionsskadelig x• Mistanke fertilitet (1)•

Neurotoksiske stoffer x• Forsinket udvikling U(2)Allergi x• Kontaktallergi (6),(7)• Luftvejsallergi (7)

Fremtidige generationer

Kræft xReproduktionsskadelig x• Fertilitetsproblemer M(3)• Fosterskader U(1) (8)• Udvikling af kønnet U(2)

Miljø

• Vandlevende organismer x G(1) (8)• Ophobes i fødekæderne x U(1)(2)• Organ / hormon / neuro. x U(1)• Kønsskifte/neds. forpl. x M(4)• Miljøskadeligt x• Klimaændfringer x

Oversigt over stofgruppers skadelige virkninger på mennesker.

Som det fremgår af ovennævnte liste findes der en gennemarbejdet dokumentation på Miljø-styrelsens hjemmeside om de prioriterede stoflister. Effektlisten og listen over uønskedestoffer er delmængder af listen over ”Farlige kemiske stoffer”.

Litteraturstudiet på Internettet omfatter både undersøgelser på danske og internationalehjemmesider. Vi har fokuseret på den dokumentation, der vedrører kosmetiske stoffer,

52 Miljøstyrelsens miljøprojekt nr 843 – 2003 ”Gennemgang af miljøregulering med fokus på sundhedsaspekterne”.

Afgangsprojekt 2005


Side 29

hudplejemidler, vaskemidler, rengøringsmidler, plastprodukter og andre referencer, somrelaterer sig til produkter og engangsartikler.Nedennævnte tabel tager igen udgangspunkt i Miljøstyrelsens liste over farlige kemiskestoffer, effektlisten og listen over uønskede stoffer. Vi har valgt at fokusere på de miljø- ogsundhedsrelaterede stofgrupper, som PVC og pthalater, biocider, pesticider, drivhusgasserog ozonlagsnedbrydende stoffer

Prioriterede stoflister Miljø- og sundhedsrelaterede listerFarligekemiskestoffer

Effekt-listen

Uønskedestoffer

PVC &Pthalater

Biocider Pesticider Drivhus-gasser

Ozonnedbrydende

stofferEgenskaber.

• Persistente• Bioakkumulerbare• Toksiske

Humantoksitet (13)Kræft (1)Mutagen effect• Leverskader• MisdannelserReproduktionsskadelig• Mistanke fertilitet• Dårlig sædkvalitetNeurotoksiske stoffer• Forsinket udviklingAllergi (11)• Kontaktallergi• Luftvejsallergi

Fremtidige generationer

KræftReproduktionsskadelig• Fertilitetsproblemer M(14)• Fosterskader M(14)• Udvikling af kønnet

Miljø

• Vandlevende organismer M(14)• Ophobes i fødekæderne• Organ / hormon / neuro. M(9),• Feminisering/neds. forpl. M(14)• Miljøskadeligt M(14) M(5) (13)• Klimaændringer (12)

Oversigt over stofgruppers skadelige virkninger på miljø og sundhed.

Undersøgelsen viser, at der findes dokumentation for at bromerede flammehæmmere både erpersistente og bioakkumulerbare. Egenskaber, der er uønskede i forhold til menneskerssundhed og miljøet. Undersøgelsen viser også, at de hormonforstyrrende stoffer primært på-virker de kommende generationer og biodiversiteten. Allergenerne påvirker udelukkendeden nulevende generation.Effekterne er vidt forskellige og optræder både som virkninger på mennesker i dag, på dekommende generationer og på biodiversiteten.

Afgangsprojekt 2005


Side 30

8. Indkøb af produkter i et bæredygtighedsperspektiv.Den første internationale konference om menneskeligt miljø53 blev afholdt i Stockholm i 1972,hvor temaet bl.a. fokuserede på den grænseoverskridende forurening. I 1987 blev BrundlandKommissionens rapport ’Vor fælles fremtid’ præsenteret. Det blev for alvor starten på at skabeen bæredygtig udviklingen. På FN-konferencen i 1992 om miljø og udvikling i Rio blev ”RioDeclaration on Environment and Development”54 godkendt af 187 lande.

Konventionen har mange lighedspunkter med konklusionerne i Brundtland-rapporten. Biodiver-sitet et af hovedpunkterne, og udtrykkene bæredygtighed, fattigdomsbekæmpelse og sociallighed, er ligeledes centrale elementer i deklarationen. Det primære mål var at fremlægge en nyinternational handlingsplan for miljø- og udvikling, der skulle fremme internationalt samarbejdei det 21. århundrede. Ti år senere blev der afholdt et opfølgende topmøde om bæredygtigudvikling i Johannesburg55 (Rio +10).På Miljøstyrelsens hjemmeside er en bæredygtig udvikling defineret som en udvikling, derindebærer, at vi skal have fokus på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Dekommende generationer skal have de samme muligheder for et godt liv, som vi har. Vi skalsikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret og som ikke har negativvirkning på menneskers sundhed og miljøet56.

8.1 Nutiden, fremtiden og biodiversiteten (arterne).Brundtland-rapportens budskab om bæredygtig udvikling har sat skub i en mere miljø-bevidst strategi, der både indeholder initiativer på globalt, regionalt og lokalt plan.

Vi vil bruge dette perspektiv til at skabe en global tilgang til miljøbevidste indkøb. Denglobale produktion er baseret på jordens ikke fornybare ressourcer som mineraler, olie ognaturgas. De fremstilles globalt og anvendes bl.a. på sygehuse i Danmark. Der bliverflyttet materialer og ikke fornybare ressourcer fra en verdensdel til en anden. Den globalehandel, materialestrømmene, affaldsforbrændingen og deponeringen af affald bidrager tilen spredning af kostbare materialer. Samtidig bidrager handlen til en miljø- ogsundhedsmæssig påvirkning af befolkningen i Danmark. De diffuse kilder bliver spredt ogdermed vanskelige at genindvinde i fremtidens produktion.

I bæredygtighedsperspektivets tegn skal følgende tre elementer inddrages, når sygehuseneindkøber produkter og engangsartikler:• Hensynet til den nulevende generation,• Hensynet til de kommende generationer og• Hensynet til biodiversiteten.

53 www.schnackerne.dk/agenda21/rioerkl.htm54 www.dk-chm.dk/convention/F1084881673/108497052455 www.cdr.dk/dnv/dnv-02-1.htm56 http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/tv%E6r/07000000.htm

Afgangsprojekt 2005


Side 31

8.2 Miljøetik og indkøb.Selv om et produkt eller stof ikke har en skadelig virkning, kan det alligevel fåmiljømæssige konsekvenser i forhold til forbruget af fossile brændsler og mineraler medkort forsynings-horisont eller forbruget af kemiske stoffer, der skaber sundhedsskadeligeffekter blandt de kommende generationer. Jo større mængde eller konsentration – jostørre virkning.Miljøstyrelsen udsendte i 2005 en information om hormonforstyrrende stoffer57, der sætterfokus på de lave stofkoncentrationers virkninger og EU kommissionen har storopmærksomhed på Endocrine disrupters58 påvirkning, i forhold til de kommendegenerationer. Med baggrund i disse betragtninger er det vigtigt at vægte fremtiden, og ikkemindst de etiske dimensioner.

Brundtland-rapporten og Rio deklarationen skaber ikke i sig selv en udvikling mod etsunder og mere rent miljø, uden farlige stoffer. Den langsigtede miljøpolitik er vigtig. Denhar en stor betydning for, at vi forholder os til det etiske aspekt, og at vi inddrager dekommende generationer og biodiversiteten i beslutningerne.

Når vi diskuterer miljøpolitik, skal vi finde handlemetoder og systemer, der inddrager etik-ken. Vi skal kunne begrunde vore handlinger over for os selv og for andre. Dimensionerneer ’det gode liv’, der tager hensyn det individuelle menneske og fællesskabet.Udgangspunktet i etikken er selvrespekt, upartiskhed og livsglæde. Den miljøetiske debatkræver en særlig karakter hos deltageren, idet diskussionen om moral inddrager den etiskedimension. Den der moraliserer vil i diskussionen opleve situationer, hvor man enten måbenytte stærkere midler eller hvor man mister sin gennemslagskraft. Det er vigtigt at havefølgende egenskaber, når man deltager i den etiske debat:• Selvkontrol er en vigtig forudsætning for at kunne handle moralsk,• Mod er vigtig, når man skal fastholde egne værdier,• Mådehold skal beskytte mod overdrevne reaktioner,• Omhyggelighed er vigtigt, når man skal afgøre komplicerede sager,• Retfærdighedssans kombineret indlevelsessans er vigtigt for at opfange situationer, der

berører forskellige mennesker59.

Moral er en særlig form for kommunikation, der stiller store krav til deltagerne. Etikkenbliver således værktøjet til at håndtere moral. Den bygger på fem grundelementer60

De etiske grundelementer kan anvendes således: Konsekvensetikken er det etiskegrundelement der ser på konsekvenserne af de beslutninger man træffer (Det politiskeniveau). Man kan vælge at have fokus på de positive konsekvenser som flest mulige fårglæde af eller at have en neutral indgangsvinkel, der ikke forholder sig til hverken depositive eller negative effekter. Konsekvenserne kan udtrykkes som velstand, adgang tilressourcer, sundhed, rent drikkevand samt et godt arbejdsmiljø m.m..

57 Miljøstyrelsens rapport om hormonforstyrrende stoffer – lave koncentrationer.58 EU kommissionen Endocrine disrupters.59 Humanøkologi, Miljøteknologi og samfund, Aalborg Universitetsforlag Finn Arler, Miljøetik – en introduktion.60 Niklas Luhmann, introduktion til teorien om sociale systemer, kap. 5 Samfundsdiagnoser.

Afgangsprojekt 2005


Side 32

Den bæredygtige tankegang kan udtrykkes gennem påvirkningerne af de nuværendegenerationer, forholdet til de fremtidige generationer og biodiversiteten.

Pligt- og rettighedsetikken supplerer konsekvensetikken med at sikre en defineret kvalitetinden for velstand, adgang til ressourcer og sundhed m.m., ligesom det kan inddragehensynet til nutiden, fremtiden og biodiversiteten. Det giver samtidig borgeren ellerpopulationen rettigheden til at opnå samme kvalitetsniveau. Opstår der risikosituationer,over for den enkelte, inddrages forsigtighedsprincippet til at fastholde det enkelte individsrettigheder.

Diskursetikken er det grundelement, der på institutionsniveau inddrager den demokratiskeproces, der giver alle involverede parter lige adgang til information og dialog. Det ervigtigt, at parterne overholder aftaler og procedurer.

Dydsetikken er det grundelement, der omhandler det enkelte individs værdigrundlag iforhold til det, at udføre institutionens opgaver. Der stilles særlige krav til integritet, evnentil at vurdere og til grundighed.

8.3 Risikostyring eller forsigtighedsprincippet.Risikostyring anvendes som hovedregel inden for den naturvidenskabelige verden, hvorman ud fra en kendt viden vurderer risikosituationer. Arbejdsmetoden bliver benyttetinden for kemikalieområdet, security, patientsikkerhed, trafik, brandforhold og megetmere.

Forsigtighedsprincippet er det princip, der kan anvendes, når der ikke findes envidenskabelig dokumentation, eller når den kendte viden er utilstrækkelig. Inden forkemikalieområdet er der kun en begrænset viden om kemiske stoffers nedbryd-ningsprodukter og deres påvirkninger af miljø og mennesker. Når der fokuseres på dekemiske stoffers virkninger på de kommende generationer, er den emperiske videnbegrænset. Forsigtighedsprincippet kan med fordel benyttes, når der skal foretagesvurderinger, der vedrører de kommende generationer og biodiversditeten.

Risikostyringen er baseret på emperiske data og undersøgelser.Kommissionen udsendte i 1997 en rapport i 2 bind som definerer risikohåndtering somden proces, der identificerer, udvælger, implementerer og evaluerer tiltag, der reducererrisikoen for menneskers helbred og for miljøet. I bind 1 introduceres et rammeprogram forrisikohåndtering61. Ideen er at skabe kreative, integrerede strategier, som er i stand til atrette sig mod mange miljøer og mange kilder til risici på en gang. Risikohåndteringenfungerer efter de principper, som anvendes i kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelses-systemerne (Plan – Do – Check – Act).Principperne beskrives efter følgende elementer:• Afgrænsning af problemet,• Risikovurdering,• Undersøgelse af mulighederne for at håndtere risici,

61 www.mst.dk/kemi/0210000.htm EU risikovurderings program

Afgangsprojekt 2005


Side 33

• Træffe beslutninger om handlemuligheder, skride til handling for at implementerebeslutningen og evaluering af resultaterne af risikohåndteringsprocessen62.

Identifikation af et fænomens potentielle farer

Evaluering afvidenskabelige data

Videnskabelig vurderingaf risikovurderingen

Identifikation af faren

Vurdering affarens karakteristika

Vurdering af eksponering

Risikoens karakteristika

Forsigtighedsprincippettages i anvendelse

1.

3.

4.

2.

Forsigtighedsprincippet.

Forsigtighedsprincippet anvendes i beslutningsprocesser,hvor de emperiske data og undersøgelser er ufuldstændige,foreløbige eller usikre. Princippet anvendes ligeledes hvorder er tegn på, at eventuelle konsekvenser for menneskerog miljø samt dyr og planters sundhed kan være i fare oghvor forholdene ikke er i overensstemmelse med detpolitisk valgte beskyttelsesniveau.

Risikovurderingens 4 elementer.

De fire nummerede kasser i figuren til venstre viserde fire elementer i en risikovurdering, samt alterna-tivet når data til risikovurdering ikke er tilstrækkeligeeller mangler. Risikovurderingens 4 elementer:1. Identifikation af en risiko betyder at identificere

biologiske, kemiske eller fysiske aktiviteter, somkan få negative konsekvenser for befolkningeneller miljøet. Anvendelsen af et nyt stof eller enny biologisk aktivitet kan skabe en risiko. Opga-ven er at kortlægge risikoen og årsagerne til den.

2. Kortlægningen består af kvantitative og/ellerkvalitative beskrivelser af de negative konsekven-ser. Vurderingen omfatter risikoens omfang,mængden af det farlige stof og dets muligepåvirkning. Forholdene kan være vanskelige ellerumulige at påvise, hvis årsag og virkning ikke kanpåvises med tilstrækkelig stor sikkerhed.

3. Vurderingen består i en kvantitativ og kvalitativundersøgelse af sandsynligheden for eksponeringaf det identificerede stof. Stoffets karakteristika,kilde, transportvej og koncentration er væsentligeforhold, der indgår i undersøgelsen.

4. Beskrivelsen indeholder kvalitative og/eller kvan-titative vurderinger, der tager hensyn til usikker-hedsmomenter, sandsynlighed, hyppighed og kon-sekvensen af negative miljø- eller sundheds-mæssige påvirkninger. Er de eksisterende datautilstrækkelige eller ufuldstændige, kan det blivenødvendigt at vælge en Worst case-hypotese i for-bindelse med miljøbeskyttelse, sundhed og sik-kerhed.63.

Oversigt over forsigtighedsprincippet og risikostyring.

Enhver risikovurdering baseres på eksisterende videnskabelige og statistiske data. I forbin-delse med risikovurdering af kemiske stoffets iboende farlighed, gennemføres der letal-dosis undersøgelser (LD 50) og eksponeringsvurderinger (Miljø), som de væsentligeundersøgelser.

62 Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters formidlingsblad nr. 13, juni 2000 ”Miljø og sundhed”, om Risikohåndtering – principper og muligheder. Hilde Balling og Ib Knudsen63 Kommissionen for de europæiske fællesskaber, Bruxelles, d. 2/2 2000. KOM(2000) 1 endelig

Afgangsprojekt 2005


Side 34

Forsigtighedsprincippet, når emperiske data er uklare.

Forsigtighedsprincippet blev første gang omtalt i Tyskland i 1976 som ’Vorsorge-princippet’. Det kan oversættes til omsorg, hvilket udtrykker en mere omsorgsbetonet ogmere langsigtet miljøpolitik, end det risikoforebyggende princip. Forsigtighedsprincippetblev i forbindelse med Maarstricht traktaten implementeret i europæisk miljøpolitik i1992.EU-kommissionen udsendte den 2. februar 2000 en meddelelse om retningslinier foranvendelse af forsigtighedsprincippet og samtidig en advarsel om at undgå en unødvendiganvendelse af det. Det understreges i meddelelsen, at forsigtighedsprincippet respektererWTO-aftaler, så der ikke opstår handelsbarrierer64.

Fællesskabets definition af forsigtighedsprincippet og indsatsen for at opnå et passendebeskyttelsesniveau kan bidrage til miljø- og sundhedsmæssige forbedringer i det inter-nationale fora. En medlemsstat kan iværksætte foranstaltninger, der er baseret påforsigtighedsprincippet med et passende beskyttelsesniveau, blot princippet ikke resultereri handelsbarrierer65.

Der findes kun få eksempler på anvendelsen af forsigtighedsprincippet. I forbindelse medUSA’s eksport af oksekød med vækstfremmere, prøvede EU at undgå importen ved atbenytte forsigtighedsprincippet. Importbegrænsningen blev ikke godkendt, men WTO–SPS aftalen66 giver mulighed for at foretage en mere objektiv risikovurdering og ativærksætte undersøgelser, der skal klarlægge de sundhedsmæssige og plantesundheds-mæssige risici. Der bliver samtidig stillet krav om at det skal gennemføres inden for enrimelig tidsfrist.EU har valgt at anvende ”Forsigtighedsprincippet” i forbindelse med håndteringen af”Endocrine Disrupters”67.

Forsigtighedsprincippet skal vurderes i forhold til risikoanalysens strukturerede rammer.Når beslutningstagerne vurderer et nødvendigt indgreb, skal de tage hensyn til følgendeforhold:• Princippet skal være proportionalt med det valgte beskyttelsesniveau,• princippet må ikke anvendes diskriminerende,• der skal være overensstemme med tilsvarende og allerede trufne foranstaltninger,• det skal revideres i forhold til nye videnskabelige data samt• princippet skal respektere initiativer til at tilvejebringe nye videnskabelige resultater,

undersøgelser eller en mere omfattende risikovurdering.68

64 Kommissionen for de europæiske fællesskaber, Bruxelles, d. 2/2 2000. KOM(2000) 1 endelig.65 Kommissionen for de europæiske fællesskaber, Bruxelles, d. 2/2 2000. KOM(2000) 1 endelig.66 66 Kommissionen for de europæiske fællesskaber, Bruxelles, d. 2/2 2000. KOM(2000) 1 endelig.67 EUROPA – Environment: http://europa.eu.int/comm/environment/endocrine/index_en.htm68 Kommissionen for de europæiske fællesskaber, Bruxelles, d. 2/2 2000. KOM(2000) 1 endelig.

Afgangsprojekt 2005


Side 35

9. Diskussion og konklusion.Kortlægningen og analysen har afdækket en række problemstillinger og nye spørgsmål, som erinteressante at diskutere.Grønne indkøb har været praktiseret igennem de sidste 5 til 10 år. Men hvad er ”Grønneindkøb”, og hvilke kriterier er værdigrundlaget for amternes indkøb ? Har amterne enindkøbspolitik, og hvordan bliver den anvendt i forhold til at integrere miljøhensynet i udbud ogindkøb ? Den viser også, at bæredygtighedsperspektivet ikke er en integreret del af amternesindkøbspolitik. De færreste amter forholder sig til indkøb, der har betydning for de kommendegenerationer og biodiversiteten.

9.1 Er amternes grønne indkøb – grønne ?

Aarhus Amt har igennem flere år arbejdet med indkøb af PVC frie produkter og devurderer selv, at 80 % af deres anvendte plastprodukter i sygehussektoren ikke indeholderPVC. Men hvad med personalets og patienternes sundhed, pthalaterne, latex og dehormonforstyrrende stoffer, indgår de i deres grønne indkøb ?Københavns Amt har en central indkøbsfunktion, der arbejder med grønne indkøb, menderes sygehuse anvender PVC holdige produkter (pthalaterne), latex og hormonforstyr-rende stoffer, indgår også i deres produkter.

Vi har valgt at kontakte de offentlige indkøbere i amterne, der gennemfører udbud ogindkøb til de danske sygehuse. Vores undersøgelse viste, at flere amter har integreretmiljøhensynet i deres indkøb. Miljøstyrelsens evaluering i 2000 viste, at der kun varopnået en delvis succes, og at der fortsat vil være behov for en ekstraordinær indsats.

Der er 3 væsentlige faktorer, som indkøberne må forholde sig til, når de foretager grønneindkøb. Det er energi og ressourcer, kemiske stoffer og arbejdsmiljøet.• Energi og ressourcer er en væsentlig parameter i grønne indkøb. Forsyningshorisonten

på olie og naturgas i den danske undergrund er vurderet til mindre end 20 år oginternationalt anslår man en tidshorisont på mindre end 50 år. Den industrielleproduktion er afhængig af energi, og produkter er afhængige af de stoffer, som bliverfremstillet i den petrokemiske industri.Der er p.t. intet alternativ til de fossile brændsler. Den globale baggrundsstråling haren størrelse, der med blot mindre stigninger kan forårsage mutationer blandtmennesker og andre højerestående dyre- og plantesamfund. Blot én ulykke på etatomkraftanlæg kan blive årsagen til, at grænsen overskrides.Hvordan indgår energi- og ressourceforbruget i indkøbernes politikker, og hvordanomsætter de dem til indkøbsstrategier ? Køleskabe og frysere er energimærkede, mendenne mærkning udtrykker kun energiforbruget under drift. Der er ingen data påenergiforbruget ved fremstilling af hverken køleskabe, produkter og engangsartikler.

• Kemiske stoffer har en stor betydning for produkters og engangsartiklers farlighed.Miljøstyrelsens lister er et klart udtryk for de risici, der kan opstå. Kosmetiskeprodukter, hudplejemidler, rengøringsmidler, desinfektionsmidler, plastprodukter,analysevæsker o.m.a. kan indeholde kræftfremkaldende stoffer, allergener, reproduk-tionsskadelige eller neurotoksiske stoffer. Vore omgivelser i hjemmet og påarbejdspladsen påvirker både ansatte og patienter med en række stoffer. Stoffer der,

Afgangsprojekt 2005


Side 36

alene og i kombination med andre stoffer, kan påvirke sundheden negativt.Myndighederne har kun lidt viden om de enkelte stofgrupper, og når man inddragerstoffernes kombinationseffekter, er den kendte viden om de sundhedsmæssige påvirk-ninger meget begrænset.Litteraturstudiet underbygger argumentet om, at der findes dokumentation for de på-virkninger, der kan opstå i forbindelse med produktanvendelse.

Det er bemærkelsesværdigt, at kosmetiske produkter og hudplejemidler er undtaget formærkningspligten, når det er kendt at de kan indeholde hormonforstyrrende stoffer,kræftfremkaldende stoffer eller allergener. Stoffer, der jf. Kemikalielovgivningen erunderlagt mærkningspligten.Man kan også undre sig over, at producenter benytter hormonforstyrrende stoffer ihudplejemidler, når det er kendt, at de har denne virkning.

• Arbejdsmiljøet har stor betydning for amternes indkøb. Handskeundersøgelsen iSønderjyllands Amt viser, at det nytter at iværksætte undersøgelser, som har fokus påpersonalet og deres arbejdsmiljø. Den kliniske undersøgelse af engangshandsker visertydeligt, at det er muligt at reducere forbruget af de handsketyper, der er sundheds-mæssigt betænkelige at anvende. Det er altså muligt at opnå resultater, hvis der er inte-resse for det, eller hvis der opstår en politisk opmærksomhed på problemstillingen.Undersøgelsen af produkter, der indeholder pthalater og latex på Neonatal afdelingenog på ”Mor og barn” afsnittet på Sønderborg Sygehus viser, at man faktisk anvenderen række plastprodukter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer og latex.

Der findes ingen lovgivning, der forbyder at benytte pthalater på sygehuse og deresafdelinger for for tidligt fødte børn (Neonatalafdeling). Sundhedsstyrelsen er i gangmed en større undersøgelse af produkter, der indeholder pthalater, og leverandørerne erblevet bedt om at indberette deres produktinformation.Det er bemærkelsesværdigt, at initiativet først er påbegyndt i 2005, når regeringen forflere år siden har vedtaget en lov, der forbyder pthalater i legetøj til børn under 3 år.

Personalet på de danske sygehuse har mulighed for at sætte en ny dagsorden omkringmiljøbevidste indkøb? Offentlige institutioner er forpligtet til at have en samarbejds-organisation (MED-struktur), hvor medarbejderne skal inddrages i medarbejderrelateredespørgsmål som samarbejde, arbejdsmiljø, trivsel, sundhed m.m.Flere sygehuse har en enstrenget MED-struktur, der integrerer samarbejdet og arbejds-miljøet. Sikkerhedsrepræsentanten skal høres i forbindelse med indkøb af kemiske stofferog materialer og sikkerhedsorganisationen skal bidrage til at substituere kemiske stoffer ogmaterialer69. Sikkerhedsgruppen har faktisk mulighed for at påvirke sygehusets indkøb afde produkter og engangsartikler, der indeholder kemiske stoffer. Men, hvorfor gør sikker-hedsorganisationen ingenting? Hvorfor accepterer de at anvende latex-handsker, der erallergifremkaldende, og hvorfor accepterer de at arbejde med plastprodukter, derindeholder pthalater?

69 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999.

Afgangsprojekt 2005


Side 37

Regeringen og offentligheden har fokus på patientsikkerheden, men hvor er forældrenesforventninger til at sygehuse ikke benytter produkter, der er sundhedsmæssigt betæn-kelige? Betragter de det som en selvfølge, at sygehuse ikke benytter produkter, der kanpåvirke patienter og miljø negativt?

Henvender man sig til amternes Lokal Agenda-21 koordinatorer med spørgsmålet omhvorvidt de har implementeret aftalen om Grønne indkøb, vil alle sandsynligvis svare JAtil spørgsmålet. Interview-undersøgelsen viser, at grønne indkøb betyder noget forskelligt iforskellige amter. Der er ingen fælles definition af ordet ”Grøn”.

9.2 Er grønne indkøb bæredygtige – inddrager de fremtiden og biodiversiteten?Amterene har siden midten af 1990’erne arbejdet med at implementere en bæredygtigudvikling i deres forvaltningsområder. Lokal Agenda-21 indsatsen har stor fokus pågrønne indkøb, borger-inddragelse, energibesparelser, men der er ikke taget initiativer tilat fremme indkøb, der lever op til Rio-Konventionen. Interview-undersøgelsen i amternehar ikke givet os information om indkøbspolitikker, der nævner de fremtidige generationereller biodiversiteten.

Bæredygtige indkøb af produkter og artikler må nødvendigvis inddrage temaer som for-syningshorisonten af energi og visse metaller samt de kemiske stoffers virkninger på dekommende generationer:• Forsyningshorisonten på energi og ressource-området er rimelig kort. Om 7 – 10 år

skal Danmark igen importere olie og naturgas, og om 60 år vil vigtige metaller somkobber og zink sandsynligvis blive sammenkædet med visse anvendelsesbegræns-ninger. De kommende generationer vil dermed skulle bruge energi på at indsamle oggenanvende de brugte metaller.

• En række kemiske stoffer er reproduktionsskadelige, kræftfremkaldende og neuro-toksiske. Myndighederne kender kun en del af de sundhedsmæssige virkninger på dennulevende generation, og de har kun en begrænset viden om de sundhedsmæssigevirkninger på de kommende generationer.Når læger og sundhedspersonale ordinerer medicin, har de en stor opmærksomhed påbivirkninger, virkninger på fostret, barnet og den gravide kvinde. Hvorfor er der kunopmærksomhed på disse problemer i den farmaceutiske verden, når kosmetiske stoffer,rengøringsmidler og plastprodukter også indeholder stoffer, som kan skabe problemerfor de kommende generationer og måske biodiversiteten.

EU har godkendt Forsigtighedsprincippet, men samtidig udtrykker Kommissionen, atprincippet skal benyttes med forsigtighed. EU skal undgå at skabe konkurrence-forvridning / handelsbarrierer. Befolkningens sundhed og hensynet til de kommendegenerationer betyder mindre. Er denne holdning VELFÆRD ?

EU Kommissionen har taget en række initiativer, der skal bidrage til at beskytte naturen.Habitatdirektivet, vandrammedirektivet, Natura 2000 m.fl. er primære indsats-områder.Rio-Konventionen om bæredygtig udvikling og beskyttelsen af biodiversiteten er

Afgangsprojekt 2005


Side 38

internationale initiativer. En række initiativer, der skal beskytte naturen. men der er ingenlovgivninig, der forhindrer os i at fylde landskabet / land-distrikterne med affald, spredekostbare metaller, udsende gasser og kemiske stoffer gennem emissioner og spildevand,for derigennem at påvirke dyr og planter i miljøet.Det er ikke bæredygtigt, at sygehusene anvender produkter, der både påvirker den nu-levende generation, de kommende generationer og måske biodiversiteten. Hvad er syge-husenes etiske værdigrundlag? Hvorfor benytter sygehusenes indkøbere sig ikke afforsigtighedsprincippet, når de planlægger udbud og indkøb?

Bæredygtige indkøb er et vanskeligt emne at forholde sig til. Hvornår er det bæredygtigt ?Når vi beskæftiger os med forsyningshorisonten på energi og mineraler, så ved vi reeltikke hvor stor den er. Vi udtaler os om fremtiden, men bruger emperiske data, som måskeer 10 år gamle. Nye undersøgelser og nye forbrugsvaner vil måske resultere i helt andreresultater.Når vi forholder os til kemiske stoffer, så viser EU Kommissionens undersøgelser, at kunca. 5 – 10 % af alle kemiske stoffer i EU er tilstrækkeligt undersøgt i forhold til virkningerpå mennesker og miljø. Når vi samtidig inddrager stoffernes mulige kombinationseffekter,så ved vi næsten ikke noget. Politikerne har godkendt Forsigtighedsprincippet, menhvorfor benyttes det ikke i forbindelse med offentlige indkøb. Informationen omprodukternes indhold af kemiske stoffer er vanskelig at erhverve og indkøberne, der ikkeer kemikere, har ingen mulighed for at foretage en kvalificeret vurdering.

9.3 Konklusion og anbefalinger.

Problemformuleringen tager udgangspunkt i sygehusets forbrug af produkter og engangs-artikler, og den bevidsthed der er omkring produkternes miljø- og sundhedsmæssigepåvirkninger på personale og patienter. Opgaven inddrager bæredygtighedsperspektivet,med speciel interesse for de kommende generationer og biodiversiteten.

Opgaven fokuserer bl.a. på de kriterier, sygehuse skal inddrage, når de ønsker at anvendeprodukter og engangsartikler, der tilgodeser hensynet til personalets og patienters sundhed,de kommende generationer og biodiversiteten.Undersøgelsen fører frem til• at EU lovgivningen giver sygehusene mulighed for at inddrage hensynet til miljøet og

sundheden ved indkøb af produkter og engangsartikler.• at det er nødvendigt at inddrage energi- og ressourceforbrugets forsyningshorisont, der

omfatter samtlige led i produktets livscyklus. Forsyningshorisonten er kort og voreforpligtelser i forhold til de kommende generationer må prioriteres højt.

• at det er nødvendigt at inddrage en information om hvilke kemiske stoffer, somprodukter og engangsartikler er fremstillet af. De kan påvirke sygehusets personale ogpatienter samt de kommende generationer. Myndighedernes viden om kemiske stoffersvirkninger på mennesker og miljø er begrænset, og når der bliver fokuseret på PBT -og CRM stoffer, kombinationseffekter og deres virkninger i de kommende genera-tioner, er den faktuelle viden meget begrænset.

• at spredningen af mineraler og gasser fra fremstillingsvirksomheder har en globalpåvirkning af miljøet og naturen. Det må antages, at påvirkningerne bliver et væsent-ligt indsatsområde i beskyttelsen af de kommende generationer og biodiversiteten.

Afgangsprojekt 2005


Side 39

• at sygehusets MED-organisation, arbejdsmiljøindsats og sikkerhedsgruppernes enga-gement kan få indflydelse på produktvalget og at der ikke er nogle barrierer for atkunne opnå værdifulde resultater for personalet og deres patienter.

Det er vores vurdering, at sygehuset har mulighed for at iværksætte initiativer, derfremmer bæredygtige indkøb. Energi- og ressourceforbrugets forsyningshorisont,kemiske stoffer og materialer samt sygehusets arbejdsmiljø er vigtige kriterier ivurderingen af produkternes miljø- og sundhedsmæssige kvalitet.

Opgaven fokuserede ligeledes på, hvordan det er muligt at prioritere så forskelligartedeforhold som hensynet til personalets og patienters sundhed, de kommende generationer ogbiodiversiteten.Undersøgelsen fører frem til:• at det umiddelbart er vanskeligt at sammenligne hensynet til personalets og patienter-

nes sundhed, de kommende generationers behov og hensynet til biodiversiteten. Detantages, at det er de ovennævnte kriterier (Forsyningshorisonten, kemiske stoffer ogbiodiversiteten), der skal anvendes i vurderingen af virkningerne på nutiden, fremtidenog biodiversiteten.

• at det er nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet, når der er usikkerhed omkringde emperiske produktinformationer.

Det er vores vurdering, at det er muligt at gennemføre indkøb og udbud, der byggerpå bæredygtighedsprincippet. Nutiden, fremtiden og biodiversiteten skal ikke pri-oriteres, men sidestilles og værdisættes i forhold til sygehusets værdigrundlag.

Opgaven fokuserer også på, om det er muligt at udarbejde et praktisk anvendeligt værktøj,der kan anvendes i forbindelse med offentlige grønne indkøb. Samtidig fokuserer den påde hensyn, som værktøjet skal tilgodese for, at det bliver brugt ?Undersøgelsen fører frem til:• at det kan være fordelagtigt at anvende et værktøj, som både kan benyttes af interna-

tionale producenter, nationale leverandører og sygehuse.• at et praktisk anvendeligt værktøj skal være enkelt at benytte og let at forstå. Amterne

har ikke en fælles strategi for grønne indkøb. Det vanskeliggør dialogen mellemleverandører og sygehuse.

• at værktøjet skal være tilgængeligt for både producenter, nationale leverandører ogsygehusenes indkøbere.

• At alle intererssenter skal kunne opnå en fordel ved at benytte værktøjet.

Det er vores vurdering, at det er muligt at udvikle et Internet-baseret værktøj, der erlet tilgængeligt, med en brugerflade på flere sprog, der på praktisk vis håndterervurderings-kriterier, miljøetik og som producenter, leverandører og sygehuse kanopnå fordele ved at benytte.

Afgangsprojekt 2005


Side 40

I forlængelse af vores konklusioner, er vi nået frem til følgende anbefalinger.Medarbejdernes engagement har stor betydning for sygehusets værdigrundlag, derfor an-befaler vi:• at amternes indkøbere intensiverer deres indsats for at integrere miljøhensynet / bære-

dygtighedsperspektivet i udbud og indkøb.• at de faglige organisationer tager initiativ til at inddrage MED-udvalgene i planlæg-

ningen af sygehusets miljø- og arbejdsmiljøindsats.

Sygehusenes samarbejde med producenter og leverandører er en vigtig forudsætning for atfremme produktudviklingen. Sygehusenes værdigrundlag blive således en forudsætningfor at fremmer bæredygtige indkøb. Vi anbefaler:• at sygehuset udarbejder en institutionel miljøetik, der inddrager nutiden, fremtiden og

biodiversiteten for bæredygtige indkøb samt• at sygehuset benytter forsigtighedsprincippet, når leverandører og producenter ikke er i

stand til at fremskaffe produktinformation.

Internettet er det kommunikationssystem, der kan formidle viden på tværs af nationaliteterog på alle tider af døgnet. Vi anbefaler derfor:• at EU, nationale regeringer og organisationer bidrager til at udarbejde en Internet-

baseret produkt-database, der kan servicere internationale producenter, nationaleleverandører, offentlige indkøbere og sygehusets personale,

• at databasen bidrager med viden om producenter og leverandørers miljøprofil samt• at den synliggør produktets miljø- og sundhedsmæssige kvalitet.

9.4 Nye initiativer og problemstillinger

Arbejdet med opgaven har rejst en række nye spørgsmål, der kunne være interessant atfordybe sig i:• Stockholm läns Landsting har for flere år siden påbegyndt et projekt om ”Green phar-

maceuticals”70, hvor de vurderer medicinske produkter i forhold til persistente, bioak-kumulerbare og toksiske stoffer (PBT). Samtidig prioriterer de anvendelsen i forholdtil PBT –kriteriet. Indsatsen kan begrænse belastningen på spildevandet fra syge-husene, belastningen på patienterne og belastningen på de kommende generationer.Lægemiddeludslip i naturen er et indsatsområde for landstinget.

• Hvorfor hænger udbudsdirektivets mulighed for at integrere miljøhensynet ikke sam-men med miljø- og arbejdsmiljøcertificeringssystemerne eller med muligheden for atlade produkter miljømærke?

• Regeringens strategi ”Miljø og sundhed hænger sammen” har et stort fokus påpåvirkningerne i omgivelserne, men de produkter, der er fremstillet af kemikalier erikke et indsatsområde. Hvorfor?

• Energistyrelsen er i gang med at udarbejde og færdiggøre en energistrategi for dekommende 20 år. Styrelsen påpeger, at der vil komme et forsyningsproblem om 15 til20 år. Hvorfor iværksætter styrelsen ikke initiativer til at imødegå denne problem-stilling?

70 www.janusinfo.se/miljoklassificering

Afgangsprojekt 2005


Side 41

10.Perspektivering.I forbindelse med vores kortlægning og vore analyser, har vi ikke fundet undersøgelser ogstudier, der fokuserer på bæredygtige indkøb. Indkøb, der inddrager miljø og sundhed, dekommende generationer eller biodiversiteten. Vi har en formodning om, at dette afgangsprojekter det første, der introducerer begrebene og giver anvisninger på, hvordan de kan omsættes til enpraktisk håndterbar guide for indkøbere i den offentlige sektor.

EU-Kommissionens forslag til den nye kemikaliereform bliver mere vidtgående end den nu-værende kemikalieregulering. Den vil inddrage kosmetiske produkter, foderstoffer, medicinskepræparater, og i nogen udstrækning vil den inddrage produkter og engangsartikler.

Vi vil anbefale, at der bliver udviklet et produktregister, der kan benyttes af producenter, leve-randører og deres kunder. Det er vigtigt, at produktregistret skaber overblik over følgendetemaer:• Producentens miljøprofil,• Leverandørens miljøprofil• Produktets energiforbrug under fremstillingsprocessen• Produktets indhold af kemiske stoffer samt stoffer anvendt under fremstillingsprocessen,• Produktets design i forhold til kundens arbejdsmiljø• Produktets design i forhold til genanvendelse.

(Produktet omfatter både produktet og dets emballage).

Det er vores vurdering, at offentlige institutioner som sygehuse skal værdisætte deres indkøb, såde benytter et sammenligneligt sæt af kriterier og værdigrundlag. Fordelene ved at benytte ensammenlignelig referenceramme er, at det skaber overskuelighed, og at det forenkler offentligeindkøb.

10.1 En metode til bæredygtighedsvurdering af produkter og engangsartikler.Det er vanskeligt at sammenligne kriterier som energi og mineraler, kemiske stoffer ogsygehusets arbejdsmiljø. Det bliver især vanskeligt, når kriterierne skal vægtes i forhold tilnutiden, fremtiden og biodiversiteten. Fremtiden er forbundet med prognoser og antagel-ser, der nødvendigvis må udtrykkes med stor forsigtighed.

Vi har valgt at benytte en metode, der tager udgangspunkt i sygehusets miljøetik. Denværdisættes og operationaliseres i en grafisk indkøbsprofil. Leverandørens produkterkarakteriseres ligeledes i en sammenlignelig produktprofil og de 2 grafiske profiler udgørværktøjet til bæredygtige indkøb.

De grafiske profiler illustreres i et 3-vinklet koordinatsystem (Edderkoppespind), hvorhver akse har en skalær inddeling, der udtrykker værdiens størrelse.Sygehusene udarbejder en miljøetik for bæredygtige indkøb og leverandøren besvarer enrække forud definerede spørgsmål, der anvendes til at værdisætte produktetsbæredygtighedsprofil. En sammenligning af de to profiler, giver indkøberen mulighed forat foretage en bæredygtighedsvurdering af produkter og engangsartikler.

Afgangsprojekt 2005


Side 42

10.2 Sygehusenes miljøetik.

På det organisatoriske plan har sygehuse en særlig opgave i forhold til at beskyttepatienternes sundhed mod miljøpåvirkninger, ligesom de har en forpligtelse til at sikre etgodt arbejdsmiljø for de ansatte. Miljøindsatsen bør fokusere på at reducere de sundheds-skadelige påvirkninger gennem et bevidst forbrug af mindre belastende produkter ipatientundersøgelser og behandlinger.Sygehuse bør ligeledes bidrage til at reducere miljøbelastningen gennem en bedre affalds-sortering, ligesom de bør indgå i et samarbejde med leverandører om at genanvende pro-dukter og emballage. En indsats, der er i overensstemmelse med EU og den danskeregerings strategier på miljø og arbejdsmiljøområdet.

Sygehusenes miljøetik kan udformes som en politik, der hjælper offentlige indkøbere til atprioritere og foretage bæredygtige indkøb. Det er vigtigt, at sygehusene forholder sig tilforbruget af produkter, der både kan påvirke patienten, den ansatte og miljøet.Miljøetikken bør udformes, så den bliver en politik, der er integreret i sygehusetsmiljøarbejde, og at den bidrager til en bæredygtig patientbehandling. Det er ligeledesvigtigt, at etikken bliver formuleret, så den passer til kulturen på det enkelte sygehus.

Eksempel på miljøetik.

Sygehusets kerneydelse er at behandle og pleje regionens borgere. Sygehuset vil fastholdekvaliteten i patientbehandlingen og sygehusledelsen går forrest i arbejdet med at fremmeden forebyggende miljø- og arbejdsmiljøindsats, herunder hensynet til personalet ogsygehusets patienter. Den vil arbejde for en bæredygtig udvikling, hvor sygehusets dagligedrift og aktiviteter ikke forringer miljøet og befolkningens sundhed.

Bæredygtige indkøb skal bidrage til et produktvalg, der:• reducerer energi- og ressourceforbruget i produktets livscyklus, reducerer affalds-

mængderne samt begrænser produktets virker på miljøet og naturens mangfoldighed,• fremmer brugen af mindre miljø- og sundhedsbelastende produkter i behandlingen

samt• inddrager forsigtighedsprincippet i vurderingen af produkters virkninger på de kom-

mende generationer og biodiversiteten.

10.3 Metodebeskrivelsen.

Produktets virkninger på miljøet og sundheden inddrager både nutiden, fremtiden og bio-diversiteten. Markeringerne i nedenstående illustration viser produktets væsentligste på-virkninger, der også er grundelementerne i metoden til bæredygtighedsvurderingen.

Nutiden Fremtiden Arterne

Ressourcer

Kemi Arbejdsmiljø

Illustration af væsentlige påvirkninger i nutiden, fremtiden og biodiversiteten.

Afgangsprojekt 2005


Side 43

Metoden inddrager ressourceforbruget i produktets livscyklus. Det omfatter både deorganiske og mineralske materialer, de er fremstillet af samt det energiforbrug, der indgår ifremstillingsprocessen og transporten af produkt og råmaterialer. Produktets forbrug afressourcerne er væsentlige faktorer, der især har betydning for de kommende generationerog biodiversiteten.

Metoden inddrager kemiske stoffer og materialer, der indgår i fremstillingsprocessen og istort set alle produkter. Det er reaktive stoffer, der indgår i kemiske blandinger, reaktionereller anvendes som katalysatorer i processer. De indgår i alle produktets livscyklusfaser ogbidrager til kemiske belastninger globalt. En række af disse stoffer indgår i Miljøstyrelsensstoflister og er farlige for mennesker og miljø. Det er vanskeligt at vurdere de kemiskestoffers risiko i forhold til den nuværende generation, de kommende generationer ogvirkningen på biodiversiteten.

Nutiden Fremtiden Arterne

Prioriterede listerFarlige kemiske stoffer Risiko Risiko RisikoEffektlisten Ja Ja JaUønskede stoffer Ja Ja Ja

Effekt-lister / grupperPthaleter Ja ( )Hormonforstyrrende stoffer Ja JaBromerede flammehæmmere Ja Ja JaAllergener JaBiocider /pesticider Ja Ja JaOzonlagsnedbrydende stoffer Ja ( ) JaKlimaeffekt stoffer ( ) Ja

Tabel over Miljøstyrelsens lister og deres påvirkninger i nutiden. Fremtiden og biodiversiteten.

Miljøstyrelsens lister og publikationer indeholder information om, hvorvidt stoffet erkræftfremkaldende, mutagent, reproduktionsskadeligt, hormonforstyrrende, neurotoksisk,allergent, og om de påvirker de økologiske systemer i vandmiljøet. I skemaet er listernegrupperet i nuværende generation, de fremtidige generationer og biodiversiteten.Parenteserne udtrykker en begrundet mistanke. Det skal samtidig præciseres, at den kendteviden er ret begrænset. Den bygger på kemiske modelbetragtninger og antagelser, deninddrager kun i ret begrænset omfang kombinationsvirkninger, og den indeholder kun retfå emperiske data.Metoden inddrager produktets indhold af farlige kemiske stoffer. De er væsentlige fakto-rer, der har stor betydning for arbejdet på sygehuset, for de kommende generationer og forbiodiversiteten. De kemiske eksponeringer i arbejdsmiljøet og påvirkningerne af syge-husets patienter indgår i denne kategori.

Metoden inddrager designet af produktet i forhold til personalets arbejdsmiljø påsygehuset. Produktdesignet påvirker ikke de kommende generationer og biodiversiteten.Personalets fagspecifikke opgaver betyder, at man ofte gennemfører de sammeopgavetyper gentagne gange i løbet af en arbejdsdag. Medarbejderen på depotet håndtererkasser og emballage, sygeplejersken håndterer kanyler og medicin, social- og sundheds-

Afgangsprojekt 2005


Side 44

assistenten anvender sæber, desinfektions- og rengøringsmidler, og laboranten / bio-analytikeren arbejder med giftige stoffer.

De 6 grundelementer i bæredygtighedsvurderingen, der har betydning for vurdering afproduktets miljø- og sundhedsmæssige kvalitet, kan illustreres i et tre-aksetkoordinatsystem, hvor hver akse udtrykker nutiden, fremtiden og arterne.

Nutiden

Fremtiden

Arterne

Kemi

Kemi

Kemi

Ressourcer

Ressourcer

Arbejdsmiljø

Nutiden (2 akser):Akserne illustrerer produktets mil-jø- og sundhedsmæssige kvalitet iforhold til kemiske stoffer ogarbejdsmiljøet.

Fremtiden (2 akser):Akserne illustrerer produktets mil-jø- og sundhedsmæssige kvalitet iforhold til kemiske stoffer ogressourcer.

Arterne (2 akser):Akserne illustrerer produktets mil-jø- og sundhedsmæssige kvalitet iforhold til kemiske stoffer ogressourcer.

Alle akser har en nummerisk indde-ling til værdisættelse af de enkeltepåvirkningers belastning.

Illustration af grafisk metode til bæredygtighedsvurdering af indkøb.

Når offentlige institutioner ønsker at gennemføre bæredygtige indkøb, skal der somudgangspunkt udarbejdes et værdigrundlag, der værdisætter nutiden, fremtiden og arternesbetydning i forhold til graden af bæredygtighed, som sygehuset ønsker at opnå.

10.4 Leverandørinformation og kundedialog.

I forlængelse af de initiativer, der er gennemført på Sønderborg Sygehus i sommeren2003, blev der udarbejdet en Internetbaseret database, som lever op til retningslinierne ivejledningen ”Miljøkrav til leverandører”.Green Dialog71 henvender sig til leverandører og producenter. Databasen giver demmulighed for at præsentere deres miljø- og arbejdsmiljøprofil, deres produkter, ligesomden giver dem mulighed for at besvare en række spørgsmål om de enkelte produkter.Spørgsmålene har fokus på produktet og emballagen, og de omhandler:• Produktets bestanddele, herunder kemiske stoffer,• Produktets og emballagens bortskaffelse og genanvendeliged samt• produktets og emballagens arbejdsmiljø.

Sygehuse i den offentlige sektor kan benytte databasen til at modtage nye produktpræsen-tationer af produkter, som leverandører ønsker at præsentere. Sygehusene har mulighed for

71 Web adresse: www.GreenDialog.dk eller www.GreenDialog.com

Afgangsprojekt 2005


Side 45

via søgefunktioner og valgte produktkvaliteter at undersøge produkters miljøkvalitet iforhold til de valgte kriterier.Databasen er en online-database, der giver alle interessenter mulighed for at benytte den,når de har brug for det.

Producenter til danske sygehuse er ofte internationale koncerner, der producerer deres pro-dukter i Asien, Brasilien, USA eller Norge m.m. Databasen er designet, så internationalevirksomheder kan præsentere deres produkter på engelsk, og hvor der er mulighed forknyttet bemærkninger til de enkelte punkter. Den danske leverandør har mulighed for atoversætte bemærkningerne til dansk og samtidig bidrage med yderligere information, hvorhan finder det formålstjeneligt.Databasen sammenkæder producent, leverandør og produkt. Indkøberen og sygehusetspersonale kan med dette værktøj få en ensartet miljøinformation om produktet, den natio-nale leverandør og producenten. Den giver alle ansatte i sygehusplejen mulighed for atblive bruger. Det betyder, at personalet i plejesituationen kan få information om hvorvidtforskellige produkter indeholder kemiske stoffer, som f.eks. allergener. En vigtiginformation, når man modtager patienter, der er allergiker og helt specielt i akut-situa-tionen om natten.

Dette afgangsprojekt har bidraget til at skabe en bredere forståelse af de produktkrav, derer nødvendig for at foretage bæredygtige indkøb. Samtidig giver arbejdet mulighed for atvidereudvikle Green Dialog til et værktøj, der forenkler indkøbssituationen for offentligeindkøbere og deres dialog med leverandører og producenter.

Green Dialog kan med mindre tilpasninger leve op til denne kvalitet.

10.5 Indkøbsguide til bæredygtige indkøb.En anden væsentlig del af opgaven er at give anvisninger på hvordan bæredygtige indkøbkan implementeres. Vi anbefaler, at der bliver udarbejdet en let tilgængelig indkøbsguidetil offentlige indkøbere, som samtidig kan benyttes af internationale producenter, nationaleleverandører og ansatte i den offentlige sektor.Guiden kan sammen med en tilgængelig og ajourført Internet-database blive den indsats,som sikrer et samarbejde mellem offentlige indkøbere og leverandører om produkt-udvikling, ligesom den kan blive værktøjet til at fremme en fælles forståelse af bære-dygtige indkøb og udbud.

Guiden skal designes, så den bliver let tilgængelig og let for indkøbere. Den skal som etminimum indeholde følgende temaer:• En bæredygtig udvikling, der inddrager de kommende generationer og biodiversiteten.• Introduktion til bæredygtige indkøb,• Offentlige institutioners miljøetik,• Databaseværktøjet til bæredygtige indkøb (Green Dialog)• Sådan benytter institutioner databaseværktøjet,• Sådan benytter leverandøren værktøjet,• Sådan benytter producenten værktøjet.

Afgangsprojekt 2005


Side 46

10.6 Global perspektivering.En indsats, der implementere bæredygtige indkøb i den offentlige sektor vil skabeopmærksomhed blandt producenter og leverandører. Det vil fremme markedsføringen afde produkter, hvor miljøhensynet indgår i produktdesignet. Samtidig vil indsatsen sættefokus på de aspekter, der har betydning for de miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger,som vi oplever i dag, og som vil påvirke de kommende generationer og biodiversiteten.

Guiden til bæredygtige indkøb i den offentlige sektor og det tilpassede Green Dialog kon-cept vil kunne få en stor betydning de indkøb der foretages i den offentlige sektor. I 2007er der 5 regioner, der skal finde et fælles værdigrundlag, der skal til for at afprøve syste-matikken på nationalt niveau.Vil det lykkedes at finde et fælles grundlag for bæredygtige indkøb, vil de kunne skabe ensynergieffekt i resten af Norden og Europa. Vil indsatsen udvikle sig, så det ikke kon-flikter med WTO aftalen, vil projektet også kunne brede sig til andre verdensdele. Englobal aftale om bæredygtige indkøb vil påvirke den globale produktion, som igen kanskabe forbedringer inden for mange andre samfundsområder.

Nu er det ikke altid så let af få en ide til at udvikle sig og derefter blive foretrukket som etnationalt, europæisk eller globalt værktøj. Andre organisationer vil udvikle konkurrerendeprodukter og der opstår situationer med flere alternativer. Det kan bliver vanskeligt at fåden nødvendige opmærksomhed fra internationale producenter og offentlige kundegrup-per.Vil der derimod lykkedes at få den nødvendige opmærksomhed i Danmark og EUKommissionen, vil det måske blive en stor succes til at fremme en bæredygtig erhvervs-udvikling i Europa. Indsatsen kan fremme brugen af livscyklusbetragtninger, risikobe-tragtninger og forsigtighedsprincippet i udviklingen af nye produkter. Produkter, der idesignfasen har et integreret hensynet til forbruget af energi og mineraler med kortforsyningshorisont, anvendelsen af kemiske stoffer i produktet og fremstillingsprocessensamt hensynet til de medarbejdere, som skal anvende produktet.Tankegangen vil flytte sig fra sygehussektoren til at blive en global tankegang. Detteafgangsprojekt har haft et stort fokus på forsyningshorisonten på energi. Opstår dermærkbare ændringer inden for de kommende 7 – 10 år, vil denne situation måske bidragetil udviklingen af bæredygtige indkøb.

Vi vil slutte afsnittet med følgende. Dette afgangsprojekt er det første initiativ, der hardirekte fokus på bæredygtige indkøb, der integrerer de kommende generationer ogbiodiversiteten med miljø og befolkningens sundhed. Litteraturstudier på Internetterunderbygger dette synspunkt.72, 73. Vi har gennemført en søgning på Google anvendt føl-gende søgeord: Bæredygtige indkøb – Generation – Biodiversitet – Sundhed. Søgningengav 75 resultater og de fleste resultater stammede fra EU og Miljøministeriet. Indholdet afteksterne viste ingen resultater, der matchede med vort afgangsprojekt.

72 www.indkoebspanel.dk/handlingsplan.html73 www.Norden.org/miljø/sk/DK-pop.pdf

Afgangsprojekt 2005


Side 47

11.Afslutning.Indkøb i et bæredygtighedsperspektiv er langt mere rummeligt end begrebet ’grønne indkøb’. Vihar introduceret bæredygtighedsbegrebet i offentlige indkøb i sygehussektoren.

I vores undersøgelse af indkøbsadfærden var det overraskende, hvor få af amternes indkøbereder integrerer bæredygtighedsperspektivet i planlagde indkøb. Vi var af den overbevisning, at enindkøber, der giver udtryk for at repræsentere sundhed, helt intuitivt - sigter efter de mindstmiljøbelastende produkter og artikler.Et andet interessant aspekt var, at det kun var ganske få indkøberne, der forholder sig til denaftale man i 1992 skrev under på i Rio. Således er lokal Agenda 21 tankegangen langsomtsmuldret væk. Det opleves, at der ikke er den store fokus på bæredygtighed i amterne og der kanopstå den situation, at kommunalreform og regionsdannelse vil blokere for en bæredygtige ud-vikling og tankegang.

Vi har været bredt omkring, og studeret politiske, kliniske og etiske emner, der bidrager til at fåindsigt i ”indkøbsproblematikken”. Det interessante er, at der findes mange politiske hensigter,konventioner og direktiver, som mange kender, men kun få gør brug af.

Afgangsprojektet sætter fokus på indkøb og belyser de muligheder som offentlige institutionerkan benytte. Det lægges op til, at offentlige indkøbere skal planlægge indkøb i et bæredygtig-hedsperspektiv.

Vi vil fortsat arbejde med skabe opmærksomhed omkring produkters og engangsartiklers på-virkning af miljøet og befolkningens sundhed. Dette afgangsprojekt bliver ikke et passivtsupplement til den stribe af rapporter, der ligger på Internettet

Afgangsprojekt 2005


Side 48

12. Litteraturhenvisning.

Litteraturstudie omkring produkter og Miljøstyrelsens kemikalielister.

Referencer til 7.4 Litteraturstudier af kemiske stoffers human- og økotoksitet.

Forkortelser: U Visse grupper.G Visse grupper er giftigeM Mistanke

Stofgrupper Ref

no.

Reference – Hjemmeside, Rapport m.m. Bemærkninger

Bromerede flammehæmmere 1. www.mst.dk/kemi/02150000.htm#Her%20f Findes i modermælkBromerede flammehæmmere 2. www.environmentcalifornia.org/envirocaliftoxics.

asp?id2=9719Fundet i blod, fedtvæv ogmodermælk

Hormonforstyrrende stoffer 3. www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/01110000.htm

Kosmetik, produkter,bundmaling, dioxiner,pthalater

Hormonforstyrrende stoffer 4. www.fbr.dk/raad/forbruger/alle/raad042/Hormonforstyrrende stoffer 5. www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/

kemi/01000000.htmTriclosan

Allergener 6. www.videnscenterforallergi.dk4_nationale_data/index.html

Duft og kemikalieoverfølsomhed 7. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr 741, 202 af MartinSilberschmidt

Hormonforstyrrende stoffer 8. www.wwf.dk/3bboo29Hormonforstyrrende stoffer 9. http://dddweb.ddd.dk/pages/artikel.asp?ID=5

82Allergi 10. www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node

=5028Allergi 11. Allergi og plastblødgører,

ArbejdsmiljøinstituttetISBN 87-7904-058-6

Drivhusgasser 12. UMIP, Baggrund for miljøvurdering afprodukter. Kap. 1

ISBN 87-7810-543-9

Ozonlagsnedbrydende stoffer 13. UMIP, Baggrund for miljøvurdering afprodukter. Kap. 2

ISBN 87-7810-543-9

CMR stoffer 14. www.mst.dk/kemi/01000000.htm

Øvrige litteraturstudier, som bidrager med information til dette afgangsprojekt.1. EU Udbudsdirektivet2. Regeringens affaldsstrategi 2005 – 083. Regeringens strategi. Miljø og sundhed hænger sammen. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 20034. Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 661 20025. Kjemiske miljøgifte, Effekter på biologiske systemer, Universitetsforlaget Oslo ISBN 82-00-07578-86. Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne. Miljøstyrelsens miljøprojekt Nr. 843

2003.7. Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters formidlingsblade.8. UMIP, Baggrund for miljøvurdering af produkter. ISBN 87-7810-543-99. Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999. Miljø & Energiministeriet ISBN 87-601-8399-310. Humanøkologi. Miljø, teknologi og samfund. Aalborg Universitetsforlag ISBN 87-7307-669-411. EU emballagedirektiv12. Forslag til Europaparlamentets forordning (REACH) KOM(2003) 644 endelig13. Miljøstyrelsens kemikalielister14. Den gode opgave, Samfundslitteratur ISBN 87-593-0865-615. Vejledningen ”Miljøkrav til leverandører”, Sønderborg Sygehus 200316. Green Dialog databasen på: www.greendialog.dk

Afgangsprojekt 2005


Side 49

13.Oversigt over bilag.

Bilag nr. Tekst reference Side

Bilag 1 Program for miljøkonference i sygehussektoren. 50

Bilag 2 Om grønne indkøb i den offentlige sektor - fokus på sygehuse. 52

Bilag 3 Oversigt over plastprodukter på Neonatalafdelingen 53

Bilag 4 Miljøhandlingsplan Sønderborg Sygehus 56

CD-Rom Indeholder anvendte dokumenter, udarbejdet af Sønderborg Sygehus

.

Afgangsprojekt 2005


Side 50

Bilag 1 Program for miljøkonference i sygehussektoren.

Idéudvikling og samarbejde mellem producenter, leverandører og sygehuse.

Program den 24. april

11.00 12.00 Let frokost og indskrivning til konferencen

12.00 12.30 Velkommen og præsentation af programmet

12.30 13.30 Udvikling af miljøkrav ved indkøb af medicinsk udstyr.Indlæg: Lene Laursen, Medicoindustrien

Uønskede kemiske stoffer og deres miljøeffekter.Indlæg: Lea Frimann Hansen, Kemikaliekontoret, Miljøstyrelsen.

13.30 13.45 Pause - Besøg på leverandørstande.

13.45 14.45 Hvorfor skal producenter gennemføre livscyklusvurderinger.Indlæg: Sven Havelund, Dansk LCA Center.

Produkternes arbejdsmiljø

Indlæg: Carsten Bartholdy Arbejdstilsynet, Aabenraa

14.45 15.15 Kaffepause og besøg på leverandørstande.

15.15 16.45 Workshop: Leverandører og producenter.

Workshop om design af fremtidens fleksibleemballageløsninger til sygehussektoren.

Workshop: Sygehuse.

Workshop om væsentlige miljøbelastninger i produkter,emballager, transport og sygehusets arbejdsmiljø, derbør indgå i sygehusenes ”Miljøkrav til leverandører”.

16.45 17.15 Præsentation af delkonklusioner

19.00

Besøg på leverandørstande

Middag

Afgangsprojekt 2005


Side 51

Program den 25. april

8.30 8.45 Fælles opstart.Sammendrag af gårsdagens indlæg

8.45 9.15 Leverandører og producenterHvilke leverandørkrav er relevant at præsentereleverandører og producenter for.Indlæg: Bo Jonø, Sønderborg Sygehus

SygehuseSygehusenes behov for nye emballageløsninger.

Indlæg: Charlotte Berg, Gentofte Amtssygehus

9.15 10.15 Workshop: Leverandører og producenter

Workshop om leverandører og producenters forslag til”Miljøkrav til leverandører”. Hvad er realistisk atopnå på kort sigt og i et fremtids-perspektiv.

Workshop: Sygehuse

Workshop om miljøkrav til fleksible emballage ogtransportløsninger. En parameter i sygehusenesfremtidige indkøbspolitik.

10.15 10.45 Kaffepause - besøg på leverandørstande

10.45 11.15 Præsentation af delkonklusioner

11.15 11.45 Leverandører og producenterHvordan kan sygehusene bidrage til udviklingen afprodukter og emballage.

Indlæg: Jens Rønn Olesen, Sækko A/S

SygehuseHvordan kan sygehuse anvende produkter i patient-behandlingen, der er miljø- og arbejdsmiljømæssigtbetænkelige.Indlæg: Per Rosander, Health Care Without Harm.

11.45 12.30 Let anretning - besøg på leverandørstande

12.30 13.45 Workshop: Leverandører og producenter

Workshop om samarbejde mellem producenter,leverandører og sygehuse. Hvordan kan sygehusebidrage til udvikling af produkter og emballage, der ermiljø- og arbejdsmiljømæssigt attraktive isygehussektoren.

Workshop: Sygehuse

Workshop om sygehuse og miljøetik. Hvilkeværdinormer bør sygehusene leve op til, for at reducerede miljø og arbejdsmiljømæssigt betænkelige produkteri patientbehandlingen.

13.45 14.15 Kaffepause - besøg leverandørstande

14.15 15.45 Konferencekonklusion.Debat og godkendelse af fælles konklusion.1. En leverandørvejledning om ”Miljøkrav til leverandører”2. En leverandørvejledning om ”Fleksible emballageløsninger”3. En konferencekonklusion om sygehuse og miljøetik.4. Guidelines: ”Sådan fremmer vi miljøsamarbejdet mellem producenter, leverandører og sygehuse”

Konferenceafslutning.

16.00 Frokost før afrejse

Afgangsprojekt 2005


Side 52

Bilag 2. Om grønne indkøb i den offentlige sektor - fokus på sygehuse.Den 18. april 2005

Hvem er vi og hvorfor henvender vi os til dig.Vi (Inge Schultz og Bo Jonø) studerer Humanøkologi på Aalborg Universitet, hvor vi er i gang med vortafgangsprojekt. Projektet sætter fokus på grønne indkøb i den offentlige sektor, med en speciel interesse forsygehuse. Vi vil undersøge hvilke kriterier du anvender / ikke anvender, når du jf. EU Udbudsdirektivet harmulighed for at integrere miljøhensynet.

Vi behandler din besvarelse fortroligt, ligesom der ikke vil indgå referencer, der kan føres tilbage til en navn-given respondent.

1. Fortæl ganske kort om hvordan du tager hensyn til miljøet, når du planlægger offentligeudbud og indkøb?Svar (max. 10 linier):

Besvar venligst følgende spørgsmål, der omhandler de miljøkrav du anvender ved

udbud og indkøb af produkter til amtets sygehuse.

2. Beskriv hvordan ”personalets og patienternes sundhed” tilgodeses i valget af produkterog engangsartikler?Svar (max. 10 linier):

3. Beskriv hvordan ”personalets arbejdsmiljø” tilgodeses i valget af produkter og engangs-artikler?Svar (max. 10 linier):

4. Beskriv hvordan ”de kommende generationer” (vore børn og børnebørn) tilgodeses ivalget af produkter og engangsartikler?Svar (max. 10 linier):

5. Beskriv hvordan ”biodiversiteten” (den biologiske mangfoldighed) tilgodeses i valget afprodukter og engangsartikler?Svar (max. 10 linier):

Supplerende information om miljøforhold der inddrages i produktvalgetMax. 10 linier

Returner venligst dette spørgeskema til Inge Schultz på e-mail: [email protected] den 3. maj 2005

Tak for dit engagementInge Schultz og Bo Jonø

Afgangsprojekt 2005


Side 53

Bilag 3. Oversigt over plastprodukter på Neonatal afdelingen.

Den 30. maj 2005

Neonatal afdelingen, Sønderborg Sygehus - Pthalater og latex.

Produkt Varenr. Lecerandør Kontakt e-mail Telefon Pthalater Latex

Cpap studser 8888-162016 Tyco Healthcare Agnete Holm [email protected]

32641010

Navle art. Kat.CH 2,5 38 cm

8888-160375

Medela Contactammeskjold (suttebrik)

5727133 Grøndorf MedicalA/S

VibekeGrøndorf

[email protected]

45570881 Nej Nej

Wee Thumbie præmatursut6

5720101 Nej Nej

Dobbeltlumen tube(flere forskellige)

5711320 –323

Ja Nej

Medela malkesætSymphony

5727114 +5727115

Nej Nej

Original NukLille præmatur sut

02100103 Tolico A/S Niels Winter [email protected] 45425311

Hvid narresutBaby-nova

23601 NovaCare Aps Helle Olsen [email protected] 33330835 Nej Ja *

Præmature sutterRøde / blå

21140 Nej Ja **

Alphasut uden hul 022296 Sterisol DanmarkA/S

Poul-ErikØhlenschlæger

[email protected]@sterisol.dk

44951322 Nej Nej

Små flaskesutterStore flaskesutter

Venflon til præmaturNeoflon

391350 Becton DickinsonA/S

Erik Jensen [email protected]

43434566 Nej Nej

BakteriefilterIntrapur Neonat

4099460 B. Braun MedicalA/S

Claus Sørensen [email protected]

33313141 Nej Nej

Forlængerslange tilNeoflonkanyle 30 cm

4256034 Ja Nej

SugekateterMolly Ideal

05065181 Unomedical A/S HanneArensbachJens HvalkofKristianUggerhøj

[email protected]@unomedical.com

48167000

ErnæringssonderForskellige strørrelser

18025181

Duodenal sonde 10005181Urinposer 38147 1S

Kanyker tillumbalpunktur

62570999 Mediplast A/S MathiasHolmgren

[email protected]

48141148Direkte0046406712306

Nej Nej

Duoderm plaster 401807 Biofarma A/S Merethe Svahn 43270313 Nej Nej

Afgangsprojekt 2005


Side 54

10 x 10 Convatech [email protected]

45876011

CutifilmTransperant plaster

Schmith &Nephew

TorstenJohansen

[email protected]

45806100 Nej Nej

Easyfix cohesive plastre 4465870 Nej Ja

Digitaltermometer 7010007 Kirudan A/S Lise Kolmos [email protected]

36379100 *)

Nitril handsker 5040201 Nej NejVentrikel sonderGrønne

1130128 Ja, DEHP Nej

Tandbørster 7030800 Nej NejSugeslange 7 x 10 mm 1602710 Ja. DEHP NejIltforbindelsesslangePennine

1623118 Ja. DEHP Nej

Målebånd dess. 2611 Tønnesen A/S Karuna Gottlieb [email protected]

47125454 Nej Nej

FlaskesutSilikone

Jernbaneapoteket iSønderborg

[email protected]

74423502 Nej Nej

Flaskesutnaturgummi

Nej Ja

Babycare narresut Nej Nej

Mælkeflasker100 ml

021128 Apodan NordicA/S

MarianneJohansen

[email protected] 32971555

Mælkeflasker200 ml

021126

Flaskesut 021132

Sprøjte ONCE 3 parts1ml – 100 ml(Sterilvare)

622201 Codan Deha Aps Torben DøssingKnudsen

[email protected]

49121115

30526466

Nej Nej

Infusionsslange IVAC 38105 +38108

Kivex A/S James Moteleb [email protected] 45170600 Nej Nej

HandskerSemper Care edition

823781045 Tamro MedlablAS

Torben Hey [email protected]

46740030 Nej Ja

Hvide bægreSpyttekrus

5061 Sækko A/S Jens Røn [email protected] 74311818 Nej Nej

Oxy-tip sensor 4261069 GE HealthcareTechnologicals /DanicaBiomedical A/S

Jørgen Huge

Kurt Sørensen

[email protected]

43295700

23350161

Nej

Pædiatrisk maskeDatex-Ohmeda

27942(Dameca)420150200(GE)

Tidligere Dameca

A/S

Nej

Mepilex lite plastre20x50

284500 Mølnlycke Healthcare A/S

Lene Kraghede [email protected]

48168268 Nej Nej

Silikone Vent. Pose 53099/15070005

Oriola A/S Joann SønderChristian Asferg

[email protected]

46901400

Tungeholder str. 000 12-47-00Lange sonder 33410001

Afgangsprojekt 2005


Side 55

Feeding tubeWiruthan str. 1Silikoneslanger5 x 8 mm

Si60001515

Silikoneslange6 x 10 mm

Si60001602

D282 Faxation Kit 904891 RadiometerDanmark A/S

Rene NielsenMona Jensen

[email protected]@Radiometer.dk

38272829 Nej Nej

Membraining kit. 904892 Nej Nej

NIBP cuff CSI 742 Apgar DanmarkA/S

Stig Pieler [email protected] 43436615 Nej Nej

Slange til neonatalNIBP

Nej Nej

BT manchetter A- L003 Vicare MedicalA/S

Per Rasmussen [email protected]

45823366 I informyou thatphtalate isused inthe cuffcover.

Nej

Stetoskop LittmannClassic 2

42446-2114 Simonsen & Weel Claus Nellemose [email protected] 7025561021710088

Slange5 – 15%DEHP

Nej

Tegaderm 9534 HP 3M Marie Fronth [email protected]

43480100 Nej Nej

* Er produceret af naturgummi og opfylder EU-standard EN 1400** Er produceret af naturgummi

*) Har rettet henvendelse til leverandøren

Afgangsprojekt 2005


Side 56

Bilag 4. Miljøhandlingsplan – Sønderborg Sygehus.

hovedopgave auc

Documents