hvilket formål kan grundvandet i haveforeningen sommerlyst...

HVILKET FORMÅL KAN GRUNDVANDET I HAVEFORENINGEN SOMMERLYST BRUGES TIL?

En analyse af vand & risiko

52.704 Anslag

PBA opgave på 2 semester af Jordbrugsvirksomheds uddannelsen Afleveret d.27. august 2015 Udarbejdet af Kenneth Rohtez Pedersen

I

Abstract

In Denmark groundwater is used for many purposes, some of the purposes are in addition to the irrigation of agricultural areas also for drinking water for people; drinking water can almost be pumped directly from the underground without major treatment processes. The country is according to the organization of the Geological survey of Denmark and Greenland (GEUS ) getting around 97 % of drinking water from the underground (GEUS , 2015) , it is therefore very important to care for water reserves and those not pollute unnecessary.

Groundwater will be picked up to consumers through approximately 90,000 ( Brusch , Walther,

2002), wells and water wells. The way they built it and the location of these can become a

problem, especially if they are too close to old landfills. There had for many years been focus on

the quality and the best way to preserve the fine quality, of the water that lies in the underground.

Resume

I Danmark bruges grundvandet til mange formål, nogle af formålene er foruden vanding af markarealer også til drikkevand for mennesker, drikkevandet kan næsten hentes direkte op fra undergrunden uden de store rense processer. Landet får ifølge organisationen for de Nationale Geologiske undersøgelse for Danmark & Grønland (GEUS) ca.97 % af drikkevandet fra undergrunden (GEUS, 2015), det er derfor at stor vigtighed at der passes på vand reserver og disse ikke forurener unødvendigt. Grundvandet bliver hentet op til forbrugerne via ca. 90.000 (Brusch, Walther, 2002) indvindingsboringer og vandforsyningsbrønde. Udførsel og beliggenhed af disse kan formentlig være et problem, specielt hvis de ligger for tæt på gamle deponeringspladser. Der har de sidste mange år, været focus på kvaliteten af den vand der ligger i undergrunden og hvordan vi bedst bevarer den fine kvalitet.

II

Forord

Denne opgave laves for at opfylde kravene til anden semester prøve i uddannelsen af Profession

Bachelor (Pba) i jordbrugsvirksomhed med speciale i natur & miljø, samt interesserede

medlemmer i haveforeningen. Opgaven beskriver en risikovurdering og en analyse på en

vandboring, ud fra eksisterende viden på området.

Danmark har mange grundvandsreserver og da de bruges til drikkevand og vanding af mark mv. er

det af stor vigtighed at de ikke bliver forurenet. Der tages i opgaven udgangspunkt i en enkelt

vandboring der bruges til vanding, i en haveforening beliggende nær deponeringsplads.

Bagrunden for valg af analysen a f den pågældende boring i haveforeningen sommerlyst, er at der

i flere år har været tvivlspørgsmål omkring forurenings graden fra flere brugere af haveforeningen.

Spørgsmålene har gået på om hvorvidt boringen kan bruges uden risiko til almindelig havevanding,

og om man kan nøjes med at koge vandet til almindelig husholdnings brug. En anden grund for

valg af netop denne specifikke boring er, at den ligger i nærheden af mulige forureningskilder.

Jeg vil rette en tak til bestyrelses medlem Kurt Lauritzen fra haveforeningen sommerlyst, der har

været behjælpelig med information omkring boringen, Miljøtekniker Vicky Winsløv fra

Guldborgsund kommune for kopi af prøver, og kopi af indvindingstilladelse, samt til underviser

Lars Lauritzen enhvers akademi Sjælland for vejledning.

Med Venlig Hilsen

Kenneth Rohtez Pedersen

PBA Studerende

III

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning. ......................................................................................................................................................... 2

1.0 Gennemgang ................................................................................................................................................. 2

1.1 Grundvand ..................................................................................................................................................... 2

1.2 Valg af boring ................................................................................................................................................. 2

1.3 Metode .......................................................................................................................................................... 3

1.4 Afgrænsning .................................................................................................................................................. 3

2.0 Ikke teknisk viden ............................................................................................................................................... 3

2.1 Geohydrologiske kredsløb ............................................................................................................................. 3

2.2 Nedbørens vej til grundvandsmagasinet ....................................................................................................... 5

2.3 Strømning ....................................................................................................................................................... 6

3.0 Forurening af grundvandet ................................................................................................................................ 7

3.1 Kemiske stoffer i miljøet ................................................................................................................................ 7

3.2 Danske jorder ................................................................................................................................................. 7

3.3 Jordbunden .................................................................................................................................................... 8

3.31 Den mineralske fraktion ........................................................................................................................... 9

3.32 Dødt organisk stof .................................................................................................................................... 9

3.33 jordvand & luft ......................................................................................................................................... 9

3.4 Kilder til forurening af boringer ..................................................................................................................... 9

4.0 Lovgivning og grundvandindvinding ................................................................................................................ 10

4.1 EU Direktiver ................................................................................................................................................ 10

4.2 Grundvandsindvindinger .............................................................................................................................. 10

4.3 Lovbekendtgørelser ..................................................................................................................................... 11

4.4 Bekendtgørelser ........................................................................................................................................... 14

5.0 Indvindings boring 238.603 (Norupgård 7) ...................................................................................................... 17

5.1 Oversigts kort ............................................................................................................................................... 17

5.2 Stamdata ...................................................................................................................................................... 17

5.3 Regional geologi og grundvand .................................................................................................................... 18

5.31 Sammensætning .................................................................................................................................... 18

5.32 Grundvand ............................................................................................................................................. 19

5.4 Lokalitetens geologi og grundvand .............................................................................................................. 19

5.41 Del konklusion ........................................................................................................................................ 22

5.5 Vandindvindings forhold .............................................................................................................................. 22

5.51 Del konklusion ........................................................................................................................................ 28

6.0 Data Indsamling ............................................................................................................................................... 29

6.1 Egne observationer ...................................................................................................................................... 29

IV

6.11 Øvrige observationer ............................................................................................................................. 31

6.12 Delkonklusion ......................................................................................................................................... 31

6.2 Offentligt tilgængelige analyser ................................................................................................................... 32

6.21 Direkte undersøgelser ............................................................................................................................ 32

6.22 Mikrobiologisk ............................................................................................................................................ 32

6.23 Uorganiske forbindelser ......................................................................................................................... 33

6.24 Metaller .................................................................................................................................................. 34

6.25 Organiske sampleparametre .................................................................................................................. 35

6.26 Prøvetagers analyser .............................................................................................................................. 36

6.3 Del konklusion .............................................................................................................................................. 38

7.0 Sammenfatning af kontroller og prøver .......................................................................................................... 38

7.1 forurenings kilder ......................................................................................................................................... 38

7.2 Løsningsforslag og udbedring ...................................................................................................................... 39

7.3 Risiko............................................................................................................................................................ 39

5.0 Diskussion ........................................................................................................................................................ 40

6.0 Konklusion ........................................................................................................................................................ 40

7.0 Perspektivering ................................................................................................................................................ 41

8.0 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 42

2

1.0 Indledning.

1.0 Gennemgang

Opgavens første del består af en problembeskrivelse samt en gennemgang af metodevalg og

afgrænsning. I den mere generelle del, gives der en overordnet beskrivelse af miljø og

miljømæssige påvirkninger og andre gennerelle beskrivelser der er relevant for opgavens udførsel.

Den tredje del har focus på boringen og der gives en beskrivelse af de indsamlede prøver, og af

analyser den omhandler, og hvilken lovgivning der er på området som boringen er indbefattet af.

Og til sidst afrundes der med et konkret brugbart løsningsforslag samt konklusioner og

perspektivering.

1.1 Grundvand

Udsivning fra deponeret affald kan komme i grundvand og sive i boringer (Brusch, Walther, 2002).

Mange boringer har en risiko for at blive udsat for andre forureningskilder, idet de ikke er aflukket

eller vedligeholdt rigtig igennem årene. Hvilket gør at der så kan ske en overflade forurening af

boringen og derved også grundvandet.

Danmark er lovmæssigt forpligtige via EU's Vandramme, Habitat og Fuglebeskyttelses-direktiv

(98/778/EØF) at umyndige direktivets regler i de respektive nationale lovgivninger ( (Rådet,

Generalsekretariatet for, 2009).I Danmark er det sket primært i Vandforsyningsloven

(Miljøministeriet, 2013) og i Miljømålsloven (Miljøministeriet, 2009).

1.2 Valg af boring

I Guldborgsund kommune ligger koloni haveforeningen Sommerlyst, Haveforeningen får tildeles

sin vandforsyning fra kommunal vandboring på egen matrikel der er lagt ud til hver have til

havevanding og deres drikkevand fra en kommunal drikkepost på grunden, hvert havemedlem skal

derfor hente sit drikkevand i medbragt emballage.

Området ligger i umiddelbar nærhed af Hasselø Deponeringsplads hvor der formentlig er risiko, for

at lossepladsen kan være en forureningskilde til boringen. Guldborgsund kommune har givet

tilladelse til brug af boringen til markvanding.

Ved haveforeningens generalforsamlinger, har der igennem årene været stor debat omkring, om

boringen er forurenet og i tilfælde af forurening hvor forurenet den er, og om det er forsvarligt

overhovedet at bruge vandet.

Det kunne derfor være relevant at undersøge boringen, hvilke formål man kan bruge den til, og

om der er særlig markører man skal være opmærksom på set i forhold boringens nuværende

brug?

- Kan man skylle grønsager som tilladelsen er i dag, eller det kun forsvarligt at vande?

3

- Kan brugerne ved få tiltag, få en godkendelse til at benytte boringen til drikkevand?

Udarbejdelse af en risikovurdering og analyse af boringen, vil formentlig kunne afklare om det er

forsvarligt at bruge foreningens egen vandboring til markvanding, eller om den helt bør lukkes?

1.3 Metode

Opgaven er et litteraturstudie, til udarbejdelse af analysen er det materiale fundet på internet,

materiale fra undervisningen og egne betragtninger med fotos som er taget på location, Den

geologiske og Hydro geologiske beskrivelse er baseret på eksisterende, geologiske og Hydro

geologiske modeller for Falster udarbejdet af bane Danmark. Prøve kontrol af vandet er udleveret

af Guldborgsund kommune og prøver foretaget fra boringen, der har desuden været et uformelt

møde med Kurt Lauritzen (bestyrelsesmedlem i haveforeningen) og en uformel mail

korrespondance med Guldborgsund kommune miljø afdeling.

1.4 Afgrænsning

Opgaven vil have et entydigt focus på boringen beliggende på haveforeningens egen matrikel. Der

vil i analysen blive lagt hovedvægt på National lovgivning, beliggenhed, materiale fra kommunal

prøvetagning, og forslag til forbedring af vandkvaliteten udfra en udarbejdet risiko vurdering til

fremtidig brug af vandboringen for haveforeningens medlemmer.

Økonomiske aspekter vil ikke blive medtaget, ej heller forklaring omkring analyse og risiko

vurdering af deponeringspladsen og en mere tilbundsgående beskrivelse af de geologiske og

Hydro geologiske forhold samt kemi.

De forslag der bliver udarbejdet er ud fra en risiko vurdering af boringen omkring stoffers

betydning for sundheden og miljøet for mennesker. Det er ikke meningen at den skal giver en

tilbundsgående beskrivelse af fysiske og kemiske processor, så overordnet beskæftiger den sig ikke

med kemiske reaktioner og forklaringer. Men der gives dog en letlæselig overordnet forklaring på

vandet og forureningens vej igennem jordlagene ned til grundvandet.

2.0 Ikke teknisk viden

2.1 Geohydrologiske kredsløb

Grundvandets primære kilde er nedbøren, og overordnet kører Vandets Kredsløb

4

Vandet altid i et fast kredsløb.

1. Nedbør som regn eller sne. 2. Der sker en nedsivning til undergrunden. 3. Fordampning fra overfladen. 4. Kondensation i atmosfæren.

Målinger siden 1874 - 2013 viser, at den årlige nedbør er stigende, at den varierer meget fra år til år. De seneste 10 år (2004-2013) har den gennemsnitlige nedbør i Danmark været 767 mm per år (Capelen John, 2013).

Figur 1 Dmi teknisk rapport 14-01

På side 5 vises den gennemsnitlige nedbør fordelt over Danmark. Det regner mest i det centrale Jylland, hvor der gennemsnitligt falder ca. 900 mm om året og mindst over Kattegat og Bornholm med kun ca. 500 mm, på Falster falder der ca.550mm nedbør årligt. (Cappelen John, 2012)

Illustration: © Carsten Egestal Thuesen, GEUS

5

Figur 2 Dmi teknisk rapport 14-01

Når nedbøren falder på jordoverfladen bliver den optaget af Vegetationen via blade og rødder, en del af den nedbør der ikke fordamper, infiltrerer jordoverfladen igennem muldlaget, og bliver til grundvand i grundvandsmagasinerne. I sand jord bevæger vandet sig nedad med ca. fire meter pr. år, og i ler jord ca. seks meter om året (GEUS, 2015). Grundvandet pumpes op via boringer til forbrug og der sker naturlige udløb i sø og vandløb, vandet afgiver noget fordampning til atmosfæren, der igen kondensere i atmosfæren, og falder ned som nedbør, når partiklerne bliver tunge nok.

2.2 Nedbørens vej til grundvandsmagasinet

I starten bevæger nedbøren sig ubesværet igennem det øverste jordlag også kaldet den umættede zone, hvor porerne er store og der er masser af luft og vand tilstede. Ved den Kapillærer zone der ligger lige i bunden af grundvandsspejlet er laget mere eller mindre vandmættet. Lige under grundvandsspejlet ligger den mættede zone, den mættede zone er kendetegnet ved at porerne er vandfyldte og, vandet presser sig igennem jordlagene.

6

Udsnit af areal med grundvand forekomst

2.3 Strømning

Er jordlagene ens følger grundvandets strømning mere eller mindre landskabs dannelsens vej (GEUS, 2015). Forhøjninger i landskabet ligger grundvandet normalt også højt, og ved lavninger og i dale ligger det lavt (GEUS, 2015) .

Vandets vej igennem landskabet

Illustration: © Carsten Egestal Thuesen, GEUS

De øverste lag jord i Danmark er opbygget af skiftene lag ler, kridt, sand og grus, (GEUS, 2015)

mødet grundvandet f.eks. ler eller kridt sin vej prøver det at komme uden om, der hvor lerlaget så

ophører der kommer der kilder der springer. Hvor der er lerlag ovenover kan der opstår tryk eller

såkaldt artesisk vandtryk (GEUS, 2015),grundvandet fosser ikke ud og blander sig med hav vand

idet, trykket fra havvandet er størst og holder derved grundvandet nedadrettet eller tilbage.

Illustration: https://water.usgs.gov/edu/watercycledan 1

7

3.0 Forurening af grundvandet

3.1 Kemiske stoffer i miljøet

Jordskorpen og dens mineraler, havet, søer og luften består alle sammen af kemiske stoffer kortsagt hele jorden er sammensat af kemiske stoffer, nogle stoffer er kunstigt tilført og fremstillet andre igen, naturligt forekommende (Miljøstyrelsen, 1997). Jordens befolkning vokser og det samme gør forbruget af fossile brændstoffer og industriel produktion af miljøfremmede stoffer. Produktionen af menneskeskabte stoffer er steget fra omkring en million ton i 1930 til 300 millioner i 1990 (Miljøstyrelsen, 1997). Der markedsføres i dag ca. 100.000 kemiske stoffer i hele verden, nogle produceres der mere af en andre, således tegner ca. 1500 stoffer sig for ca. 95% af de producerede mængder kemiske stoffer. I Danmark markedsføres der op imod 20.000 forskelige stoffer (Miljøstyrelsen, 1997).Selv om en stor del kemiske stoffer, tabes næsten 100% ved brug og rensning er de stadig forurenende da nedbrydnings processerne ikke er fuldstændige, vil en lille del kunne fortsætte til bla. grundvandsmagasinerne ”recipienten”, og videre til mennesker via drikkevand og fødevarer.

3.2 Danske jorder

Et tykt jordlag aflejret under forgangne istider dækker Danmark (Breuning Madsen., 1992), især den sidste istid (weichelistiden) der skete for 10.000 – 15000 år siden, dominerer vores landskab med smeltevandssand, og materiale fra de baltiske lande der har højt ler indhold. Jordaflejringerne svinger fra Grov sandet jord til ler blandet jord og kalkholdige jorder mfl (Breuning Madsen., 1992). Jordtype indeksering i Danmark

Tabel 1. Jordtypebetegnelser i Den Danske Jordklassificering (Madsen & al. 1992).

Oversigtskort over jordtyper jf. Den Danske Jordbundsklassificering 1:200.000.

8

Figur 3Den Danske Jordklassificering (Madsen & al. 1992).

3.3 Jordbunden

Man kan opdele jordbunden i den abiotisk del (den døde del), der består af:

En mineralsk fraktion, der udgøres af ler, silt og sand.

Dødt organisk stof, der består af plante, dyrerester og mikroorganismer som er helt eller delvist nedbrudt.

Jordvand og jordluft Og så den biotiske del der består af jordens indhold af levende organismer som regnorme, myrer og mikroorganismer som svampe og bakterier mfl. De større dyr har betydning for den indledende findelingen af dødt plantemateriale, så har de mikroskopiske organismer betydning for mineraliseringen af det organiske stof, og derved kan de også nedbryde de kemiske forureninger i jorden (Helweg, 1983).

9

3.31 Den mineralske fraktion

Sandjorden har en overvægt at store partikler og vand og næringsstoffer vaskes hurtigt ud, jorden opvarmes hurtigt. Lerjorderne derimod er længere om at blive opvarmet, og har en stor andel af små partikler med et stort indhold af microporer, og en stor kemisk aktiv overflade, de kan derfor indeholde større mængder af vand og næringsstoffer modsat de sandede jorder (Helweg, 1983).

3.32 Dødt organisk stof

Har stor betydning for jordens evne til at fastholde vand, og nærringstoffer, en væsentlig del vil være forbundet med jordernes mineralske partikler (Helweg, 1983). Det døde organiske fraktion, opdeles normalt i humusforbindelser og andet uomsat organisk materiale, såsom let nedbrydelige forbindelser som aminosyrer, voks og kuldhydrater. Humus fraktionen/delen, som i reglen er den største del, er ikke kemisk veldefineret men den er generelt modstandsdygtig over for mikrobiologisk nedbrydning. Humustoferne kan binde bådeorganiske stoffer og metal ioner (Helweg, 1983).

3.33 jordvand & luft Nedbrydning af kemiske stoffer i jorde ren er afhængig af temperaturen, jo højere temperatur jo hurtige omsætning af de biologiske processor (I.S, 1998). Temperaturen variere i jordlagene, jo længere nede man kommer i lagene, jo mindre bliver udsvingene (I.S, 1998). Indholdet af ilt/oxygen (O2) og vand (H2O) i jordbunden, er også afgørende faktorer for nedbrydningen af kemiske stoffer i jorden. Når jorden ikke mættet med vand, vil jordens indhold af ilt ligne atmosfærens indhold af ilt på nær at ca. 1% er kuldioxid (CO2.) Tilføres der let nedbrydeligt organisk materiale vil kuldioxid Indholdet stigere yderligere og ilt indholdet falde. De fleste stoffer nedbrydes langsommere under anaerobe (iltfattige)forhold end under aerobe (ilt rige) forhold (Helweg, 1983).

3.4 Kilder til forurening af boringer

I Danmark stammer 97% af vores drikkevandsforsyning fra grundvands magasiner (GEUS, 2015), Behandlingen af drikkevand har fortrinsvis handlet om at fjerne jern(Fe), Mangan (Mn) og ammonium (NH4

+) Vi har ingen grænseværdier for grundvandet i Danmark der fastlægger kvaliteten, men der er en holdning om at man skal beskytte grundvandet bedst muligt og at den ikke skal være forurenet af miljøfremmede stoffer. Det er ikke gældende for det behandlede drikkevand der skal overholde skrappe krav (Miljøministeriet, 2013). Der findes omkring 90.000 boringer og brønde i Danmark (GEUS, 2015) der forsyner forbrugerne med vand til forskelige formål, fra drikkevand til vanding af afgrøder, forskellen på en boring og en brønd er at i boringen suges vandet op og i en brønd sker det manuelt eller pumpes. Ved forurenet grundvand skelner man imellem tre hovedkilder til forurening (Brusch, Walther, 2002):

10

Fladekilder forurening fra større arealer såsom sprøjtede landbrugs arealer, nedfald fra luftforurening, mfl.

Intensive / linjeformede fladekilder såsom jernbaner hvor der blev sprøjtet med pesticider,

flyruter og saltning af veje mm.

Punktkilder stammer fra bla. Kraftværker, staldanlæg, dampbrug, Spild af olierester ved tankstationer og organisk rester fra dårlige brøndforinger, (Mange brønde har en storoverflade og er i direkte kontakt med grundvandet, de er derfor i risikogruppen for at være kildevej for overfladeforurening til grundvand.), ældre lodsepladser uden bundmembran.

De tre kilder forurener med stoffer som igen er delt op i hovedgrupperne (Brusch, Walther, 2002) vandopløselige stoffer som Klorid, nitrat, ikke blandbare stoffer Olie, opløsningsmidler, tjærestoffer og så er der de Colloide sporstoffer som bakterier og virusser. Grundvandet overvåges nationalt i Geus, hvor boringernes løbende målinger bliver indberettet og der måles også lokalt for forekomst af bestemte stoffer ved konkrete forurenings kilder, eller i særlige moniterings programmer designet til overvågning af grundvandet.

4.0 Lovgivning og grundvandindvinding

4.1 EU Direktiver Danmarks nuværende lovgivning på vandindvindings området udspringer fra Europa-Parlamentets og Rådets grundvands direktiverne 2006/118/EF (Europa Parlamentet, 2006) det omhandler beskyttelse af grundvandet i medlemslandende. Ifølge den er landende forpligtiget til at forebygge eller, og begrænse forurening af grundvand samt Europa-Parlamentets og Rådets vandrammedirektiv 2000/60/EF (Europa parlamentet, 2000), der mere konkret fortæller hvilke miljømål og foranstaltninger, der indgår i fastlæggelse af en ramme for de fælles vandpolitiske foranstaltninger. Dertil kommer så f.eks. habitats direktiv 92/43/ecc. der har til formål at beskytte og bevare vilde dyr og planter. Alle direktiverne er implementere i Dansk lovgivning de reguleres af folketinget og administreres overordnet af miljøministeriet. Godkendelse og tilsyn med vandvindings anlæg administreres normalt af kommunerne som blandt andet tager hensyn til vandkvalitet, naturbeskyttelse og miljø ved udarbejdelse af vandindvindings tilladelser (miljøministeriet, 2014).

4.2 Grundvandsindvindinger

Borringer er i lige forbindelse til overfladen fra grundvandet og der stilles derfor forskelige krav til

udførsel af nye og eksisterende boringer og til sløjfninger af gamle boringer (Miljøministeriet,

11

2013) , grunden er risikoen for at få grundvandet forurenet, ” Dansk grundvandspolitik bygger på

forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at vi beskytter vores grundvand mod forurening.

Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal

produceres fra renest muligt grundvand. ” (Miljøministeriet, 2015).

4.3 Lovbekendtgørelser

Grundlag Lov Bekendtgørelser

Funktioner Paragrafer

Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2010) Loven beskytter grundvandet imod forurening fra og af feks. Punktkilder og fladekilder. Den kan også lukke for indvindingsanlæg der er forurenet af pesticider og andre stoffer.

Lovbekendtgørelses (LBK) Nr. 879 af 26/06/2010

Har til formål (Miljøministeriet, 2010) At værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.

§24 Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige indvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Stk.2 kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse efter § 20 i lov om vandforsyning m.v.

Vandforsynings loven (Miljøministeriet, 2013) Vandforsyningsloven regulerer beskyttelsen af grundvandet og udnyttelsen af vandforekomsterne til vandindvinding. Loven fortæller hvor lang tid tilladelser til indvindinger gives, hvor

LBK Nr. 1199 af 30/09/2013

Har til formål (Miljøministeriet, 2013) at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt

§20 Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til vandindvinding. §21 Vandindvindingsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbedres eller ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil. §22 Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år, jf. Når en vandindvindingstilladelse

12

meget man må udbygge eller reparere på et eksisterende anlæg og hvem der er erstatnings ansvarlig for den normale drift.

tilfredsstillende vandforsyning, hensynet til miljø- og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster. Naturstyrelsen (Tidl. Statens Miljøcentre) forestår i henhold til Vandforsyningsloven den såkaldte nationale grundvandskortlægning”, der blandt andet omfatter vandressourceplanlægning, herunder kortlægning af drikkevandsinteresser og grundvandsressourcernes forekomst og sårbarhed.

bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. § 1 og § 2, er til hinder herfor §23 Ejeren af et vandindvindingsanlæg er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under prøveboringer og prøvepumpninger og under anlæggets udførelse og drift §34 En tilladelse til vandindvinding kan ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, hvis tilladelsen er givet på grundlag af urigtige oplysninger af væsentlig betydning, eller hvis vilkårene for tilladelsen tilsidesættes §75 Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf. dog stk. 2, og miljøministerens afgørelser efter § 29, stk. 2 og 4, § 32, § 37 og § 38, jf. § 40, stk. 2, og i konkrete sager efter kapitel 8 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. §84 Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde ecc.

Naturbeskyttelses Loven (Miljøministeriet, 2013) Loven beskytter primært naturen.

LBK Nr. 951 af 03/07/2013

Skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet (Miljøministeriet, 2013).

§3 Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige, søer, hvis areal er over 100 m².

13

Miljømåls loven (Miljøministeriet, 2009)

LBK Nr. 932 af 24/09/2009

Har til formål (Miljøministeriet, 2009) at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Indenfor, EU-habitatområder må der ikke gives dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for (LBK 477) af 7. juni 2003). Bestemmelsen gælder bl.a. for naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløbslovens § 18. Det er ikke nødvendigt at søen i sig selv er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde, Blot at beskyttede arter berøres.

Planloven (Miljøministeriet, 2013)

LBK Nr. 587 af 07/05/2013

Har til formål (Miljøministeriet, 2013) at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter bl.a., at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, og at forurening af luft, vand

14

4.4 Bekendtgørelser

og jord samt støjulemper forebygges

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministreriet, 2013)

LBEK nr. 939 af 3/07/2013

Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Grundlag Bekendtgørelse Anvendelsesområde Paragrafer

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (miljøministeriet, 2014) Lovbekendtgørelsen regulere hvem der fører hvornår der føres tilsyn og i hvilket omfang det skal gøres og af hvem. Samtidig fortæller den også, hvem der har

BEK nr.292 af 26/03/2014

Bekendtgørelsen fastsætter de kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles krav om særlige kvalitetskrav, skal opfylde, hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet, hvordan der skal føres kontrol med indvundne vandmængder, og hvilket tilsyn, der skal føres med vandforsyningssystemerne. Det skal i hvert enkelt tilfælde tilstræbes, at vandkvaliteten

§2 Tilsyn med vandforsyningssystemer føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges. § 3. Vand fra vandforsyningssystemer, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, skal overholde de kvalitetskrav, som er angivet i bilag 1 a-d. § 6. Der skal til brug for den offentlige kontrol foretages regelmæssige undersøgelser af prøver af vandet

15

ansvar for prøvetagning og kontrol af vandkvaliteten og hvornår og med hvilken interval de skal foretages. Desuden beskrives der også hvornår de ansvarlige for prøvetagningen senest skal sende deres prøver ind og til hvem, de skal sendes til efterfølgende. Den fastsætter også kvalitetskravene til vankvaliteten og hvilke værdi grænser der er for de enkelte prøvetagninger.

er bedst mulig uanset kvalitetskravene i denne bekendtgørelse.

§ 7. I den regelmæssige kontrol skal indgå en kontrol med organiske mikro- forureninger i vandet på vandindvindingsanlægget, jf. bilag 7, § 10. For nødvandforsyningsanlæg, som omfattes af § 6, stk. 1, nr. 6, skal der foretages én normal kontrol én gang årlig. § 13. Vandprøverne skal udtages af og undersøges på et laboratorium. § 20. Ejerne af vandforsyningsanlæg, som efter deres art ville kræve indvindingstilladelse efter lovens § 20, skal registrere de vandmængder, som indvindes fra anlægget, § 23. Anlæggets ejer skal sende indberetning til kommunalbestyrelsen om anlæggets årsindvinding, opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden den 1. februar det følgende år § 24. Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkring liggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Miljøministeriet, 2011)

BEK nr. 719 af 24/06/2011

Bekendtgørelsen fastsætter regler om deponeringsanlæg. Bekendtgørelsens regler supplerer reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og bekendtgørelse om affald.

16

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Miljøministeriet, 2014)

BEK nr. 1184 af 6/11/2014

Bekendtgørelsens regler om anlæg, som er opført på bilag 1 eller 2, omfatter gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.

§ 1. Stk. 3. Anlæg opført på bilag 2 er underlagt proceduren i §§ 2-7.

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (Miljøministeriet, 2013)

BEK nr. 1260 af 8/10/2013

Bekendtgørelsens regler skal anvendes ved etablering af nye boringer til indvinding af grundvand, pejling, monitering og grundvandssænkning, boringer med miljø- og geotekniske formål, boringer til vertikale jordvarmeanlæg, boringer til til ledning af vand til undergrunden, råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (Miljøministeriet, 2007)

BEK nr. 1451 af 1/12/2007

Bekendtgørelse omfatter behandlingen af sager om tilladelser efter lovens kapitel 4 til vandindvinding og til etablering, væsentlige udbedringer eller væsentlige ændringer af vandindvindingsanlæg, herunder vandbehandlingsanlæg og beholder- og udpumpningsanlæg, tilladelser efter lovens § 26 til bortledning m.v. af grundvand, samt afgørelser efter lovens §§ 29 og 32 og kapitel 8 om ændring af vandforsyningens struktur m.v.

17

5.0 Indvindings boring 238.603 (Norupgård 7)

5.1 Oversigts kort

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Skærmklip taget: 03-05-2015 12:36

5.2 Stamdata

DGU nr. 238.603 (norupgård 7)

Adresse Gedser landevej 8a, Tjæreby 4800 Nykøbing F

Kommune Guldborgsund kommune

Matr. 2d Tjæreby by , Nyk F

Grundareal 110 035 m2

Grundejer Guldborgsund kommune (tidligere Nykøbing Falster kommune)

Bruger Haveforeningen H/F Sommerlyst Gedserlandevej 8a, 4800 Nykøbing Falster

Indvindings tilladelse givet (bilag1) 26.09.1986, for 30 årige periode (udløb 2016).

Tilladt indvinding årligt 25.000 m3

Tilladelse til vanding af Gartneri friland (80ha)

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

18

Matrikel oversigt

Geocortex Viewer for Silverlight http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Skærmklip taget: 03-05-2015 12:19

5.3 Regional geologi og grundvand

5.31 Sammensætning Som resten af Danmark udgør også Falster et istidslandskab der er dannet af flere gletsjere Igennem tiden, det sidste fra sydøst imod nordvest, der har efterladt strukturer som morænebakker og tunneldale (billede til højre). På billedet næste side, ses den lerede kvartære aflejring der løber hen over Falster er størst omkring Nr. Alslev hvor der er ca. 60 meters tykkelse der formindskes mere og mere imod syd, helt ned til 4 – 5 meter, hvor skrivekridt gradvis overtager til kote 0. imellem lagene ligger der lommer på op til 10 meter der består af smeltvandsgrus.

http://www.danskebjerge.dk/skabelsen5.htm


19

http://www.bane.dk/db/filarkiv/13185/Grundvand%20og%20drikkevand%2C%20H%E6fte%203.pdf Skærmklip taget: 14-05-2015 12:15

5.32 Grundvand

5.4 Lokalitetens geologi og grundvand

Geologi er beskrevet ud fra: Jupiter Databasen boringsnummer 238,603 på matriklen. Danmarks Miljøportal

Bane Danmark fagnotat om grundvand i forbindelse med Femern bælt projekt.

Ejendommen er beliggende i kote: + 2 DNN

Mægtighed af kvartære aflejringer: Op til ca. 4 m

De kvartære aflejringer består af: Vekslende lag: Muld, Smeltevandssand, Moræneler, Skrivekridt.

Dæk lag over primært magasin, ca.: Under <5 meter ler (ca.2 meter ler)

Prækvartære aflejringer: Kalk fra kote - 0

Lokalt er det primære magasin: Spændt

Trykniveau, primært magasin: Ca. +59 DNN

Trykniveau i forhold til terræn, ca.: 4 m.u.t.

Strømningsretning primært magasin: Vestlig retning

http://www.bane.dk/db/filarkiv/13185/Grundvand%20og%20drikkevand%2C%20H%E6fte%203.pdf

20

Cyklogram over jordsammensætningen

http://www.geus.dk (google earth) Skærmklip taget: 12-15-2015 10:04

Lokal geologi Vekslende lag: Muld (0-0,5m) Smeltevandssand (0,5-4m) Moræneler (4 – 6m) Skrivekridt (6 – 22m).

Lokal Hydro geologi Der er formentlig sekundært grundvand i boring 238.603. da der forekommer sand imellem ler og kridt lag. Sandsynligvis nedadrettet gradient. (der findes ingen kendt pejling)

http://www.geus.dk/

21

Borerapport 1971


http://www.geus.dk/

22

5.41 Del konklusion Området omkring lokaliteten er bundmorænelandskab, istidsaflejringerne (kvartærer aflejringer)

der består af moræneler. Der ligger smeltevandsand, der udgør sekundært grundvandsmagasin,

den underliggene aflejring består af skrivekridt, hvor også det primære grundvandsmagasin ligger

er aflejret.

Det primære grundvandsmagasin må skønnes at være særligt sårbar for forurenings kilder idet

dæklagstykkelsen er gennemsnitligt kun er 5 meter,

5.5 Vandindvindings forhold

Drikkevandsinteresser: OD område med drikkevandsinteresser

Nærmeste vandindvindingsboringer til almene drikkevandsformål:

Væggerløse vandværk, væggerløsevej 18, 4873 Væggerløse. Boringen er beliggende ca. 1.755 meter mod SØ; DGU nr. 238.603.

Øvrige indvindingsforhold: Uden for beskyttelseszone (300 m) og ikke inden for indvindingsopland for et vandværk, da lokaliteten ikke ligger inden for kort afstand af <500-1000 mod opstrøms for nærmeste vandværksboringer

Boringen ligger ca. 450 m fra Deponeringsplads v2

der ligger ca.350 meter fra OD. Samt nedlagt jernbane strækning.

Boringen ligge ca. 3 meter fra parkeringsplads og

indkørsel med nøde stens belægning.

Enkeltindvindinger: Inden for radius af 500 meter, ligger en enkelt indvinding (238.409) godkendt til markvandbrug, samt flere indvindinger med ukendt brug.

Oplysninger om kildepladser samt angivelse af indvindingsmængder på de nærliggende kildepladser.

Indvindingstilladelse til Væggerløse vandværk: 100.000 (anlægs id 56 471)

Afstand og retning til recipient: Ca. 110 m §3 naturbeskyttet vandhul

Basismålsætning: Ingen / Ukendt

23

Område med særlige drikkevands interesser



24

Afstand til nærmeste vandværk


http://www.geus.dk/

25

Boringer inden for Radius af 300m



26

Indvindings oplysninger på nærmeste vandværk


http://www.geus.dk/

27

Nærmeste forurening, deponeringsplads samt nedlagt tankstation (nederst til højre)


Område med særlige drikkevands interesser


28


Nærmeste naturbeskyttelses område

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Skærmklip taget: 15-05-2015 18:12

5.51 Del konklusion Lokaliteten ligger inden for OD område og skal derfor beskyttes imod evt. forurening. De almene Vandvindingsboringer ligger ikke inden for kort afstand af lokalitet, så evt. prøver ville være sammenlignelige, i stedet kan enkeltvindingsboringerne fra nærliggende lokalitet bruges. Boringen ligger i umiddelbar nærhed for mulige forurenings kilder som deponeringsplads, nedlagt jernbane strækning, parkeringsplads og indkørsel. Dog ligger deponeringsplads og jernbane uden for beskyttelseszonen på 300m. Der ligger et mindre vandhul der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven men som ikke indeholde kendte listede dyrearter.



29

6.0 Data Indsamling

6.1 Egne observationer

Location 15.05.2015 Observation

Borring 238.603

Foto: eget

Beton foring og dæksel Jorden er fugtig omkring boringen Område omkring er delvis græs og krat.

Boringen indvendig

Foto: eget

Korroderet pumpe udstyr. Tyk sort slam i ca. 20 cm tykkelse i bunden af foringen. Foto taget efter udpumpning af slam/delvis omsat biologisk materiale.

Udpumpning af biologisk materiale fra boring

30

Foto: eget

Vandfarve / væsken er mørk Væskens lugt er kraftig.

Pumpehus Indvendigt (vandtank)

Foto: eget

Korroderet udstyr, dog ingen synlig gennemtæring Gulv fyldt med vand i 30 cm højde.

Pumpe udstyr

Ældre pumpe udstyr.

31

Foto: eget

6.11 Øvrige observationer Vandtryk i haverne er nedsat Vandprøve tappet i tilfældig have i et ½ l vandglas, vandet er klart med nedtonet gul farve og med en svag rådlugt.

6.12 Delkonklusion Vandværks udstyret er alt sammen af ældre dato hvilket formentlig gør at der ikke kan komme nok vandtryk ud til have foreningens brugere, fordi trykket ikke kan eller er skruet tilstrækkeligt op. Der forefindes slam/ delvis nedbrudt biologisk omsat materiale fra overfladen, i bunden af foringen til vandvindings pumpen. Foringen er udslidt og nedbrudt. Det kan være en god indikator for forhøjet risiko for en forurening af vandkvaliteten med indhold af kemiske stoffer, der kan sive ned igennem porerne i betonen igennem jorden og derved ned til grundvandet. I første omgang vil det formentlig sive ned, og blive pumpet med op igen til vanværkets brugere og man vil derfor relativ hurtigt kunne se det i målinger/prøver. Vandet er har lidt farve og lugt formentlig fordi det indeholder organisk stof (humus).

32

6.2 Offentligt tilgængelige analyser

6.21 Direkte undersøgelser

Bemærkning til skema Farven er generelt gullig på alle prøverne, , også turbiditet prøverne er lavet visuelt og generelt viser de tagne prøver, at vandet er klart.

Farve (Farvetal) Et højt farvetal er udtryk for at vandet ikke er farveløst. Et højt farvetal er et tegn på at der er humus – organisk stof- i vandet, eller udfældning af metaller (jern). (Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015)

Udseende (Turbiditet) Er et udtryk for prøvens klarhed dvs. antallet af partikel kolloider (Buch Hans, 2015).Turbilitet måles normalt i FTU (Formazin Turbidity Units) .

Inddampningsrest Inddampningsrest er et udtryk for vandets samlede indhold af opløste salte. Saltene er med til at gøre vandet velsmagende, men for stor mængde opløste salte i vandet kan medføre risiko for korrosion af vandledningen og anlæg. (Miljøministeriet, 2010)

6.22 Mikrobiologisk

Mikrobiologiske analyse (Bilag1)

2014 2013 2012 2010 1986 Grænseværdi (2015)

Enhed

Coliforme bakterier 370 C 70 62 <1 5 <1 <1 MPN/100ml

E – Coli (Escherichia) 2 <1 <1 <1 <1 <1 MPN/100ml

Kimtal ved 220 C 10 43 8 11 1 200 (50) CFU/ml

Kimtal 370 C 5 2 1 1 <1 20 (5) CFU/ml Tabel 2 : egen

Bemærkninger til skema Der må ikke forekomme målbare Coliforme bakterier 370 C i både 2013 – 2014 er der en kraftig stigning, E Coli bakterien er også fundet og Kimtal 370 C er opadgående fra 2012 – 2014.

Coliforme bakterier Forekommer almindeligvis i jorden og stammer fra forrådnede planter og overfladevand (miljøministeriet,

2014).

Div. Analyse (Bilag1) 2014

2013

2012 2010

1986

Grænseværdi v/forbruger

Enhed

Farve (farvetal) Lys gul Lys gul Ingen Lys gul Ingen 15 mg Pt/L Visuelt

Udseende (Turbiditet) Klar Klar Klar Klar Klar 1. FTU Visuelt

Indampningsrest 600 560 592 560 589 1500 Mg/l

Tabel 1: egen

33

E. Coli Lever normalt i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, bakterien er ikke farlig for dem der bærer

dem. Men kommer de i et andet miljø kan de fremkalde akut diarre.de har dog en kort leve tid

(miljøministeriet, 2014).

Kimtal 22o Er et udtryk for indhold af bakterier, der er naturligt forekommende i jord og vand (miljøministeriet, 2014)..

Bakterier er sjældent sygdomsfremkaldende for sunde og raske mennesker, men de må ikke forekomme i

for stor mængder, af hensyn til svage og syge mennesker.

Kimtal 37o Udtryk for vandets indhold af bakterier, der kan vokse ved kropstemperatur og som kan være

sygdomsfremkaldende (miljøministeriet, 2014).

6.23 Uorganiske forbindelser

Bemærkninger til skema: Der har hele tiden været forhøjet indhold af ammonium der er faldet og steget over åren, dog er nitrit og nitrat ikke stigende.

Ammonium Forekommer i jord, og dannes ved biologisk nedbrydning af plante- og dyrerester. Ammonium forekommer også i grundvandet i lave koncentrationer. Under iltrige forhold omdannes ammonium til nitrit og nitrat (miljøministeriet, 2014).

Nitrat Er et plantenæringssalt der findes i de øverste muldlag. Et højt nitrat indhold ses ofte på vandværker med utilstrækkelige dybe boringer eller som ligger i sandede områder, hvor nitrat hurtigt kan trænge ned med regnvandet. Et højt indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt, specielt for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem omdannes til nitrit som kan hindre blodets optagelse og transport af ilt, og dermed forårsage methæmoglobinæmi (blå børn) (miljøministeriet, 2014).

Uorganiske forbindelser (Bilag1)

2014 2013 2012 2010 1986 Grænseværdi (2015)

Enhed

Ammonium ( NH4+) 1.4 1.1 0.65 1.2 0.91 Max. 0.05 Mg/l

Nitrit ( NO2−) <0.005 0.008 0.008 <0.005 <0.01 Max 0.10 Mg/l

Nitrat ( NO3-) <0.05 0.52 1.4 <0.50 0.12 Max.50 Mg/l

Total-p ( PO4 3-) 0.029 0.010 0.008 0.021 <0.1 Max. 0.15 Mg/l

Chlorid (Cl -) 98 100 93 99 81 Max.250 Mg/l

Fluorid (F-) 0.79 0.79 0.73 0.78 0.76 Max. 1.5 Mg/l

Sulfat (SO42-) 25 36 38 26 18.8 Mg/l

Hydrogencarbonat (HCO3-) 374 363 361 388 404 Mg/l

Sulfid-S ( H2S) 0.04 <0.02 <0.02 0.18 Mg/l

Permanganindex (som kMnO4)

7.5 6.3 6.7 6.7 6.6 Mg/l

Tabel 3: egen

34

Nitrit

I råvand er tegn mikrobiologisk aktivitet i vandet. Forekommer der nitrit i drikkevand fra hanen, er der tegn på at iltningen af ammonium til nitrat ikke er fuldstændig (miljøministeriet, 2014).

Total Phosphor Phosphor findes naturligt i jordlagene. Forekomster af phosphor kan være tegn på forurening som følge af tilløb af overfladevand eller spildevand/gødning (miljøministeriet, 2014).

Chlorid For højt chloridindhold kan give smagsproblemer. Ved for højt chloridindhold kan der være risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller, tæring af varmtvandsbeholder m.m. Årsagen til for højt chloridindhold, kan være påvirkning af saltholdigt jordlag eller af saltvand (miljøministeriet, 2014).

Fluorid I drikkevandet kan stamme fra jordlagene, eller fra en evt. forurening fra fluorholdigt spildevand. Fluorid virker i små mængder styrkende på tandemaljen. Forekommer der et fluoridindhold på 3-4 gange grænseværdien, kan det medføre misfarvninger på tandemaljen hos børn (miljøministeriet, 2014).

Sulfat Forhøjet indhold af sulfat, kan som chlorid give smagsproblemer. Højt sulfatindhold medfører risiko for tæring på vandrør, og kan under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, eksempelvis under iltfrie forhold i varmtvandssystemer (miljøministeriet, 2014).

Bikarbonat Bikarbonatindholdet er forbundet med begrebet ”forbigående hårdhed”. Med ”forbigående hårdhed” forstås den del af hårdhedsdannerne calcium og magnesium som sammen med bicarbonat fjernes ved kogning af brugsvandet og udfældes som kedelsten (miljøministeriet, 2014).

Sulfid (svovlbrinte) Svovlbrinte er en ildelugtende og giftig luftart, der forekommer i visse råvandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning (miljøministeriet, 2014).

Permanganat index (miljøministeriet, 2014)

6.24 Metaller

Metaller (Bilag1) 2014 2013 2012 2011 1986 Grænseværdi (2015)

Enheder

Bor (bor) 82 70 71 79 Ug/l

Calcium (Ca) 110 110 110 120 93 Mg/l

35

Bemærkninger til skema: Forhøjet indhold af jern som i nogle år er faldet og andre år steget.

Bor (miljøministeriet, 2014)

Calcium Calcium er, sammen med magnesium, en hårdhedsdanner. Ved højt calciumindhold, kan der være risiko for kalkudfældninger i ledningsnettet (miljøministeriet, 2014).

Jern Jern findes ofte i grundvand, (miljøministeriet, 2014)

Kalium Kalium kan indikere forurening fra spildevand eller gødning, da disse kilder normalt indeholder store mængder kalium (miljøministeriet, 2014).

Magnesium Magnesium, er sammen med calcium, en hårdhedsdanner. Et højt indhold af magnesium kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende (miljøministeriet, 2014).

Mangan I ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof på indersiden af rørene. Det behandlede vand bør være fri for manganindhold. Mangan forekommer ofte sammen med jern, og giver stort set samme ulemper som jern. Dog optræder ulemperne allerede ved lavere indhold (miljøministeriet, 2014)

Natrium Natrium forekommer som regel sammen med chlorid og bikarbonat, afhængig af vandtypen. Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og kan muligvis medvirke til forhøjet blodtryk (miljøministeriet, 2014).

Nikkel

6.25 Organiske sampleparametre

Jern (Fe) 1.4 0.12 0.11 0.77 2.3 Max. 0.2 Mg/l

Kalium (K) 4.1 4.0 3.9 4.4 4.2 Max. 10 Mg/l

Magnesium (Mg) 21 21 20 20 29 Max. 50 Mg/l

Mangan (Mn) 0.018 0.023 0.026 0.015 0.026 Max. 0.05 Mg/l

Natrium (Na) 43 40 38 46 48 Max. 175 Mg/l

Nikkel (Ni) 0.18 1.3 0.84 0.048 Ug/l

Tabel 4: egen

36

Bemærkninger til skema: Der er forhøjet stigning af metan, den er svingene fra år til år, NVOC er også stigende dog ikke over grænseværdierne.

COD, kemisk ilt forbrug (miljøministeriet, 2014)

Kemisk iltforbrug, COD (Mn) (miljøministeriet, 2014)

Non-Volatile Organic Carbon (NVOC) På Dansk ”ikke flygtigt organisk kulstof” NVOC er en samleparameter for forskellige, hvori kulstof indgår som organisk kulstof (fenoler, organiske syrer, vandopløselige opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler o. lign.) (miljøministeriet, 2014)..

Metan Metan forekommer i råvandet visse steder i landet. Metan kan give bakteriologiske problemer på vandværket og skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning af vandet (miljøministeriet, 2014).

6.26 Prøvetagers analyser

Bemærkninger til skema: Temperaturen svinger lidt men formentlig pgr. af årstiden

Prøvemetode

Organiske samleparametre (Bilag1)

2014 2013 2012 2011 1986 Grænseværdi (2015)

Enheder

COD kemisk iltforbrug <5 10 13 <5.0 Mg/l

Kemisk iltforbrug. COD(Mn)

1.9 1.6 2.5 Mg O2/l

NVOC, ikke flygtigt. Karbon 3.0 2.4 2.1 2.4 Max. 4.0 Mg/l

Kulbrinter

Metan (CH4) 0.14 0.016 <0.005 0.22 0.33 Max.0.0 Mg/l Tabel 5 : egen

Analyser øvrige 2014 2013 2012 2011 1986 Grænseværdi (2015)

Enheder

Metode Stik - - - - - Stikprøve

Temperatur v/prøvetagning

14,1 7.0 9.2 17.2 12 ved hane 0 Celsius

pH Værdier 7.1 6.9 7.1 7.0 6.9 7 – 8.5 pH

Iltmætning 0 37 63 %

Ledningsevne 95 93 93 91 84 Min. 30 mS/m Tabel 6: egen

37

Stikprøver, ecc (miljøministeriet, 2014).

Temperatur Loven siger at det tilstræbes, at vandet er højst 12 oC ved taphane. Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen og kan give øget risiko for bakterievækst (miljøministeriet, 2014).

PH - Værdi Er et udtryk for vandets surhedsgrad. En værdi på pH=7 svarer til en neutral reaktion. Ved pH større en 7 er vandet basisk, og ved pH mindre end 7 er vandet surt (miljøministeriet, 2014).

Ilt mætning Grundvand indeholder naturligt opløst ilt. Som en del af vandbehandlingen på vandværket iltes grundvandet, dels for at omdanne ammonium til nitrat, og dels for at kunne frafiltrere jern og mangan. Iltning af vandet forhindrer desuden vækst af an aerobe bakterier, der lever under iltfattige vilkår (miljøministeriet, 2014).

Ledningsevne /konduktivitet Ledningsevne/konduktivitet er et udtryk for mængden af opløste salte i vandet. Ved høje værdier af opløste salte, kan det være tegn på indsivning af saltvand i vandforsyningen (miljøministeriet, 2014). Andre ikke relevante parametre

Lugt og smag Drikkevandet skal være velsmagende og lugtfrit. (drikkevand) (miljøministeriet, 2014)

Hårdhed Indholdet af calcium og magnesium har betydning for vandets hårdhed. Et højt indhold giver hårdt vand, og et lille indhold giver blødt vand. Blødt vand kan give korrosionsproblemer, mens hårdt vand medfører og kalkudfældninger. (miljøministeriet, 2014)

Aggressiv kuldioxid Aggressiv kuldioxid i vandet forekommer, hvor jorden er kalkfattig, samt overfladevand med lavt saltindhold. Fælles for begge vandtyper er lav pH og lav hårdhed. Et for højt indhold af aggressiv kuldioxid virker tærende på rørinstallationer (miljøministeriet, 2014).

Benzen Indgår i aromat-pakken, BTEXN. Benzen findes i forureninger fra tank stationer, benzintanke o. lign. Benzen er kræftfremkaldende (miljøministeriet, 2014).

Toluen, xylener, ethylbenzener Indgår i aromat pakken, BTEXN. Ved høje koncentrationer vil de kunne give dårlig smag og lugt til vandet. Disse stoffer er dog ikke kræftfremkaldende (miljøministeriet, 2014).

Naphtalener

38

Indgår i aromat-pakken, BTEXN. Kan give allergiske reaktioner ved hudkontakt. Anses ikke for at være kræftfremkaldende (miljøministeriet, 2014).

6.3 Del konklusion

Forhøjede værdier af Coliforme bakterier 37, E – Coli, Kimtal 37, jern, metan og ammonium er alle gode indikatorer på at der foregår en forurening af boringen og det sammenholdt forhøjede værdier på NVOC, tyder på en forening. (Som oftest er NVOC udtryk for naturlige forekomster af humusstoffer, men kan også være tegn på forurening) (miljøministeriet, 2014) Fund af specielt E. Coli i drikkevand tyder på en frisk forurening, da disse bakterier har en kort levetid i naturen. En større forekomst af bakterier kan tyde på en forurening med overfladevand eller jordvand, eller vækst af bakterier i filtre og rentvandsbeholdere (miljøministeriet, 2014). Indholdet af jern kan være fra aflejringer (udfældning) i ledningsnet og pumpen, da prøven bliver tappet fra han vil det være en mulighed. Farven er generelt gullig på alle prøverne, hvilket fortæller at der formentlig er et stort indhold af humus, også turbiditet prøverne er lavet visuelt og generelt viser de tagne prøver, at vandet er klart, det har i begge tilfælde ikke pt. været nødvendigt at lave en laboratorium prøve idet indvinding tilladelsen ikke er til drikkevand og det derved er uden den store betydning i første omgang. Indampningsrest er under det tilladte.

7.0 Sammenfatning af kontroller og prøver

7.1 forurenings kilder

Jordlagene omkring boringen er delvis ler og sandjord og er disponibel for lettere nedsivning fra overfladevand idet jordlagene ikke er ret tykke og de funde forhøjede værdier sammenlagt med de visuelle observationen på location, giver et indtryk af at der forekommer en punktkilde forurening i formaf nedsivning af biologisk nedbrudt materiale fra overfladen. Der er desuden fundet forhøjet værdier omkring jern og der er dårligt tryg på ledningsnettet hvilket sikkert skyldes det gamle pumpeudstyr, som da også har virket nogle år. Den forhøjede metangas bør ikke umiddelbart have noget med deponeringspladsen at gøre, og skyldes sikkert manglende luftning af råvandet, da der ikke pumpes så hårdt fra den boringen. Der er ikke umiddelbart nogen indikatorer på forurening fra de nærliggende fladekilder og linjekilder samt at der sker en udsivning fra deponerings plads og den forurenede grund. Der kan dog være en mulig pesticid forurening enten fra p plads/indkørsel eller udsivning fra deponeringsplads. Idet NVOC værdien er stigende.

39

7.2 Løsningsforslag og udbedring

Der skal ved opstået forurening afholdes møde med kommunen omkring forslag til udbedring og man skal være opmærksom på at vandvindingstilladelse udelukkende som den foreligger i dag, er til vanding af afgrøder. For at imødekomme ønsket om at bringe kvaliteten på råvandet op på drikkevands kvalitet, samt være på forkant med ansøgning omkring forlængelse af vandindvindings tilladelsen der udløber i 2016, bør udskiftes eller monteres følgene hurtigst muligt:

1. Foring omkring boringen

2. Låg til boring skal udskiftes, og der skal have låse anordning

3. Pumpeudstyr (ny pumpe)

4. Vandbeholder i pumpehus

5. Iltudstyr

6. Sandfilter

7. Rensning af gennemstrømning

Der kan med fordel bestilles en prøve kontrol af pesticidet glycofosfat for at få afkræftet en mulig pesticid forurening omkring boringen.

7.3 Risiko

Fortsætter man boringen med det udstyr som den er i dag er der risiko for at forureningen forværres betydeligt, dertil kommer vandvindings tilladelsen der skal indhentes til næste år vil formentlig være svære at opnå, og boringen er i risiko for at blive lukket grunden nedsivning af den biologisk forurening til grundvandet. Med hensyn til en fremtidig ændring at tilladelsen til drikkevand er det kommunen ud fra en konkret vurdering der afgør dette, umiddelbart ligger den i nærheden af mulige forureningskilder mm. Og er formentlig med i et overvågnings program omkring forurening. Men først og fremmest skal boringen vise at den kan levere den nødvendige mængde vand af en tilfredsstillende kvalitet, kan der gives en endelig indvindingstilladelse. Dertil kommer problematikken omkring eksistensen af kloakerings forhold hvilket man ikke har i haven, og man vil derfor ikke kunne bruge vandet til andet end vanding af grønsager.

40

5.0 Diskussion

Det er en omkostning for en haveforening at investere i nyt pumpeudstyr med for at forbedre vandkvaliteten når der allerede er indlagt vand fra det lokal vandværk. Fortsætter man boringen med det udstyr som der er i dag er der risiko for at forureningen forværres betydeligt, dertil kommer vandvindings tilladelsen der skal indhentes til næste år vil formentlig være svære at opnå, og boringen er i risiko for at blive lukket grunden nedsivning af den biologisk forurening til grundvandet. Med hensyn til en fremtidig ændring at tilladelsen til drikkevand er det kommunen ud fra en konkret vurdering der afgør dette, umiddelbart ligger den i nærheden af mulige forureningskilder mm. Og er formentlig med i et overvågnings program omkring forurening idet der bliver taget en udvidet prøvekontrol. Dertil kommer problematikken omkring afregning af vand pr. lod og eksistensen af kloakerings forhold hvilket man ikke har i haven, man vil derfor ikke kunne bruge vandet til andet end vanding af grønsager og kommunen skal derefter tage stilling til om der er et behov for drikkevand kontra prisfastsættelsen af kolonihaver i området. Ikke mindst er det stærk tvivlsomt om de analyserne fra denne boring er god nok overhovedet selv om de viser rent vandkvalitet fordi man ikke tager nok prøver. Et vandværk får taget analyser direkte fra boringen og fra vandværket, dvs. efter vandbehandling og sammenblanding mellem flere boringer. Her tages analyser ikke direkte i boringen men fra en vandhane. Der kan derfor ske en udfældning af forskellige stoffer heriblandt jern, det er derfor tvivlsom om man overhovedet vil få en tilladelse til drikkevand, det er også svært at konkluderes på ammonium og jern idet udstyret er gammelt og begge stoffer findes naturligt i grundvandet /jorden. Men først og fremmest skal boringen vise at den kan levere den nødvendige mængde vand af en tilfredsstillende kvalitet, før der gives en endelig indvindingstilladelse.

6.0 Konklusion

Opgaven giver et godt billede af forholdene i nær området omkring haveforeningen sommerlyst men det vil kræve et bedre kendskab til deponeringspladsen indhold af kemikalier mv. og ikke mindst et mere indgående kendskab til geologien omkring pladsen at vurdere om der er risiko for en forurening af boringen. Pt kan man ikke få tilladelse til at skylle grønsager på lodderne, idet, den foreliggende Invindingstilladelse ikke giver tilladelse hertil. Var boringen godkendt til drikkevand indeholder boringen forhøjede værdier af E Coli mfl. Og overholder ikke kravene til god drikkevands kvalitet og ministeriet anbefaler at man koger vandet inden brug, dvs. også til at skylle grønsager med som nogen jo indtager rå. Så konklusionen må være at det er ikke forsvarligt at skylle grønsager med

41

der skal spises rå, dog skal siges at i denne opgave har det ikke være muligt at finde bevis for at man kan skylle sine grønsager med råvand uden at det vil påvirke helbredet. Og er der det mindst tvivl undlades det formentlig, at give en godkendelse. Der er dog ingen problemer med at vande afgrøder idet de forhøjede bakterierne vil blive udvasket, og dertil skal også siges at den eksisterende tilladelse er givet til ikke kommerciel brug af vand, og derfor kan man acceptere nogle løsere krav til grænseværdier end dem der stilles for drikkevand. Vil man så fremover med få tiltag og en bedre vandkvalitet kunne få en godkendelse til at benytte boringen til drikkevand? nej det vil være stærkt tvivlsomt idet der igen grund er hertil, pt. henter man vand fra Væggerløse vandværk, der har en indvindings tilladelse, der ikke bliver fuldt udnyttet og der forventes formentlig ikke et stigende behov for drikkevand i området og haveforeningen kan sagtens vande haver (afgrøder) med den eksisterende vandboring. Øger man forbruget i haveforeningen boring vil man suge fra grundvandet og der vil formentlig kunne opstår risiko for at der trækkes sekundær vand fra området omkring de forurenede grunde. Man har i foreningen et ønske om at forbedre vandkvaliteten til drikkevands kvalitet og det er formentlig muligt, men uanset ønskerne, skal man have udbedret forureningen hurtigst muligt idet man risikere en lukning af boringen.

7.0 Perspektivering

Grundvandet i dag relativt rent for miljøfremmede stoffer, dog er dele af grundvandet påvirket negativt af menneskelig aktivitet, boringer bliver lukket pgr. af forureninger . Der er gennem årene strammet op i lovgivningen omkring mulige forurenings kilder og der er lavet grænseværdier til drikkevand for at beskytte vores vand reserver. Kolonihaverne forandrer sig også i takt med at samfundet er blevet rigere, og fødevarer incl. grønsager er lettere tilgængelige i supermarkeder. Man er gået fra at have køkkenhaver til i dag, hvor en stor del bruges som feriehuse med prydplæner med små drivhuse, og behovet er derfor ikke så stort mere til havevanding. Boringer i privat regi bliver færre og færre, idet man ikke ønsker unødvendigt forurenings kilder til grundvandet. Kommuner giver kun i særlige tilfælde tilladelser til nye indvindinger, samtidig kan man sige det, at bruge vores grundvand til at vande haver med, er også op til debat. Om det etisk er i orden at bruge potentielt drikkevand til forbrug, når det er en resurse der kan udtømmes til besvær for vores kommende generationer.

42

8.0 Litteraturliste

Bilag1. (u.d.). Borings analyser. Breuning Madsen., N. A. (1992). Atlas over Danmark bind 1 - 3 . Det kongelig danske geografiske selskab. Brusch, Walther. (2002). Status rapport for pesticidforurent vand i små vandforsyningsanlæg. Hentet 01. 05

2015 fra GEUS: http://www.geus.dk/program-areas/water/denmark/rapporter/status_2002_pesticid_smaa_anlaeg.pdf

Buch Hans. (23. 07 2015). Hans Buch. Hentet 15. 07 2015 fra hansbuch.dk: http://www.hansbuch.dk/dk/produkter/miljoeteknisk_maaleudstyr/laboratorium_og_haandholdte_instrumenter/turbiditet/

Capelen John. (14. 01 2013). Danmarks klima 2013. Hentet 02. 08 2015 fra dmi.dk: http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/2014/Tr14-01.pdf

Cappelen John. (13. 11 2012). Ekstrem nedbør i Danmark. Hentet 03. 08 2015 fra dmi.dk: http://www.dmi.dk/fileadmin/Rapporter/TR/tr11-13.pdf

Europa parlamentet. (23. 10 2000). Vandrammedirektivet. Hentet fra Europa lex: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32000L0060&from=DA

Europa Parlamentet. (12. 12 2006). Unions Tidende. Hentet fra Europa lex: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:372:0019:0031:da:PDF

GEUS. (2015). Viden om Grundvand. Hentet 15. 05 2015 fra geus: http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv01-dk.aspx

Helweg, A. (1983). Microbiologisk nedbrydning og effekt. Den Kgl. Vetr. og Lanbohøjskole. I.S, F. (1998). Mineralisering af pesticider i jord fra pløjelag og dybere jordlag. Ph.D.- afhandling .Danmarks

jordbrugsforskning flakkebjerg. Miljøministeriet. (11. 12 2007). BEK nr 1451 vandindvinding og vandforsyning. Hentet 01. 08 2015 fra

retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=113762 Miljøministeriet. (10. 03 2009). LBK nr. 932 af lov om miljømål m.v. Hentet 15. 05 2015 fra

Retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=127102&exp=1 Miljøministeriet. (09. 07 2010). LBK 879 Miljøbeskytelses loven. Hentet fra retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=132218&exp=1 Miljøministeriet. (21. 05 2010). Vejledning nr. 9243. Hentet 01. 06 2015 fra retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131316 Miljøministeriet. (29. 06 2011). BK nr.719 bekendtsgørelse om deponeringsanlæg. Hentet 29. 07 2015 fra

retsinfomration.dk: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137791 Miljøministeriet. (28. 10 2013). BEK nr 1260 udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Hentet 15.

07 2015 fra retsinformation.dk. Miljøministeriet. (30. 09 2013). LBK nr 1199 om vandforsyning m.v. Hentet 10. 05 2015 fra

Retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145854 Miljøministeriet. (30. 09 2013). LBK nr. 1199 vandforsyningsloven. Hentet fra retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145854 Miljøministeriet. (27. 05 2013). LBK nr. 587 Planloven. Hentet fra retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=144425#Kap1 Miljøministeriet. (03. 07 2013). LBK nr. 951 naturbeskyttelsesloven. Hentet fra restinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609#Kap1

43

Miljøministeriet. (06. 11 2014). BEK nr 1184 urdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Hentet 08. 08 2015 fra retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=165403

miljøministeriet. (06. 26 2014). Bek nr. 292 vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Hentet fra retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160400

Miljøministeriet. (2015). Krav til boringer og brønde. Hentet 18. 05 2015 fra Naturstyrelsen.dk: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/grundvand/krav-til-boringer-og-broende/

Miljøministreriet. (03. 07 2013). LBK nr 939 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Hentet fra retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144075

Miljøstyrelsen. (1997). status og perspektiver for kemikalieområdet. miljø og energiministeriet. Nationalt Center for Miljø og Energi. (01. 01 2015). DCE. Hentet 15. 07 2015 fra Miljø ordbog:

http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/Ordbog_test.asp Rådet, Generalsekretariatet for. (24. 05 2009). Informationshåndbog for Rådet for Den Europæiske Union.

Hentet 10. 05 2015 fra http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http%3A%2F%2Fbookshop.europa.eu%2Fda%2Finformationsh-ndbog-for-r-det-for-den-europ-iske-union-pbBX1998778%2Fdownloads%2FBX-19-98-778-DA-C%2FBX1998778DAC_001.pdf%3Bpgid%3Dy8dIS

Bilag 1

hvilket formål kan grundvandet i haveforeningen sommerlyst...

Documents