ARABISK GRAMMATIK 1

‘ILM AL-NAHW 1

Underviser: Mufti Imran bin Munir HusaynNiveau: Islamiske studier, 2017-2018

Tekst: NaḥwMīr, Imdad al-Sarf, Appendix

Lektion 1

al-Jami‘ah al-Muhammadiyyah al-Saifiyyah Sarfraz al-‘Ulum

H. J. Holst Vej 28, 2610 Rødovre

I ALLĀHS NAVN

I Allahs Navn

Den Mest Nådefulde

Den Særdeles Barmhjertige

VELSIGNELSER OG FRED PÅ PROFETEN ملسو هيلع هللا ىلص

والسالم ىلع أرشف األنبياء وسيد المرسلنيالصالة خاتم انلبيني ورمحة للعالمني

موالنا حممدوسيدنا وىلع آهل الطيبني وأصحابه أمحعني.ومن تبعهم بإحسان إىل يوم ادلين

Velsignelser og fred være med Den mest ædle af alle profeterne og Mester over alle Sendebuddene,

Segl for alle profeterne og Barmhjertighed til alle skabningerne

Vores Mester og Beskytter, Profeten Muḥammad

og på hans rene familie og alle hans ledsagere

samt enhver, der følger dem med fortrinlighed indtil dommedag.

OVERSIGT OVER KURSET

Lektion 1: Introduktion

Lektion 2: Typer af ord og deres kendetegn, Imdad al-Sarf 1-4, Appendix A

Lektion 3: Ord der påvirkes af kasus og ord der ikke gør, Imdad al-Sarf 5-6

Lektion 4: Artikel: Bestemthed: Bestemte og ubestemte ord

Lektion 5: Artikel: Køn: Maskulinum og femininum

Lektion 6: Antal: Singularis, dualis og pluralis

Lektion 7: Kasus for nominer

Lektion 8: Imperfektum verber, Appendix B

Lektion 9: Imdad al-Sarf 7-9

Lektion 10: Ord der påvirker kasus, partikler der påvirker imperfektum verber, Appendix C

Lektion 11: Verber der påvirker kasus, Appendix D

Lektion 12: Transitive verber: Subjekt, objekt og andre elementer

Lektion 13: Hjælpeverber, verber for nærhed, pris og kritik samt forundring

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Fag: Arabisk grammatik (nahw & sarf)

Tekst: Nahw Mir

Undervisningsform: Gennemgang m. eksempler

Tidsfordeling: En times grammatik, en times øvelser (gennemgang af lektier)

Lektier: Hjemmeopgaver/øvelser

Ugedag og tid: fredage kl. 18:00 – 20:00

Lektioner: 14

OVERSIGT OVER LEKTION 1: INTRODUKTION

Fortrinligheden og vigtigheden af arabisk grammatik

Definition

Emne

Formål

Grundlægger

Introduktion til værket og forfatteren

Grammatiske termer

Ord, udtryk (lafẓ)

Sætninger

Forbindelser

Overblik

FORTRINLIGHEDEN OG VIGTIGHEDEN AF

ARABISK GRAMMATIK

Forståelse for arabisk grammatik er en forudsætning for at kunne forstå de primære islamiske kildetekster korrekt og dermed bevare deres oprindelige betydning

Det er en forudsætning for at kunne studere og læse originale værker på arabisk

Det åbner døren op til en helt ny verden af verdenslitteratur igennem 1400+ år

Det gør det muligt at opnå en basal sproglig forståelse for Koranens tekst og Profetens ملسو هيلع هللا ىلص ord, uden en oversættelse

Det er en betingelse for at kunne studere de højere islamiske videnskaber

… og mange flere.

DEFINITION

Den viden ved hvilken man opnår kendskab til nominer, verber og partikler, samt deres syntaks (tarkīb) og grammatiske ændringer (i‘rāb) eller uforanderlighed (binā’).

FORMÅL

At beskytte sit sind mod grammatiske fejl i forhold til (anvendelsen af) arabiske udtryk (skriftligt såvel som mundtligt)

EMNE

Videnskaben om arabisk grammatik har som emne: ord og udtryk (el. tale)

GRUNDLÆGGER

Der er tre standpunkter om grundlæggelsen af arabisk grammatik

1. At Sayyidunā ‘Alī grundlagde arabisk grammatik

2. At Sayyidunā ‘Umar grundlagde arabisk grammatik

3. At Abū Aswad al-Du’alī grundlagde arabisk grammatik, og dette er det mest udbredte og måske det mest korrekte standpunkt, dog lagde de førstnævnte to nogle af de fundamentale grundsten for udviklingen af arabisk grammatik.

VÆRKET OG FORFATTEREN

‘Alī bin Muḥammad ibn ‘Alī al-Jurjānī al-Ḥusaynī

Født: 22. Sha‘bān år 740 ah / 1339 evt i Jurjān

Tilegnede sig lærdom fra nogle af sin tids største lærde, herunder Shaykh Akmal al-Dīn Muḥammad ibn Maḥmūd al-Bābarti (forfatter til en af de kendte præciserende kommentarer til al-Hidayah)

Opnåede en høj grad af fortrinlighed inden for lærdom og blev betragtet som en af lederne blandt de lærde i sin tid

Kendt som al-Sayyid, al-Sayyid al-Sharīf og Mīr Sayyid

Tilhænger af Imam Abu Hanifahs skole

Studerede taṣawwuf hos Khawajah ‘Alā al-Dīn Muḥammad ibn Muḥammad ‘Aṭā al-Bukhārī (khalifah til Khawajah Bahā’ al-DīnNaqshband)

Samtidig (og lidt konkurrent) til Imam al-Taftāzānī

GRAMMATISKE TERMER

I starten: Primært arabiske-latinske, men også danske

Senere: Kun arabiske betegnelser (især ved øvelser)

GRAMMATISKE TERMER

Arabisk Translitteration Latinsk/dansk

اسم ism Nomen

فعل fi‘l Verbum

حرف ḥarf Partikel

مذكر mudhakkar Maskulinum

مؤنث mu’annath Femininum

واحد wāḥid Singularis (ental)

مجع jam‘ Dualis (to-tal)

حركة ḥarakah Pluralis (flertal)

ضمة ḍammah u-vokal

فتحة fatḥah a-vokal

كسرة kasrah i-vokal

GRAMMATISKE TERMER

Arabisk Translitteration Latinsk/dansk

حروف العلة ḥurūf al-‘illah Svage bogstaver

إعراب i‘rāb Kasusændring

تنوين tanwīn Vokal-fordobling

سكون sukūn Vokal-løshed

تشديد، شدة tashdīd, shaddah Dobbelt-kosonant

فاعل fā‘il Subjekt

مفعول maf‘ūl Objekt

عامل ‘āmil Noget der påvirker kasus

معمول ma‘lūm Noget hvis kasus påvirkes

معروففعل fi‘l ma‘rūf Aktivt verbum

جمهولفعل fi‘l majhūl Passivt verbum

GRAMMATISKE TERMER

Arabisk Translitteration Latinsk/dansk

الزمفعل fi‘l lāzim Intransitivt verbum

متعديفعل fi‘l muta‘addī Transitivt verbum

معرفة ma‘rifah Bestemt

نكرة nakirah Ubestemt

مرفوعرفع، raf‘, marfū‘ Nominativ / indikativ

نصب، منصوب naṣb, manṣūb Akkusativ / subjunktiv

جمرور، جر jarr, majrūr Genitiv

جمزومجزم، jazm, majzūm Jussiv

مبين mabnī Har ikke kasus

معرب mu‘rab Har kasus

عالمة ‘alāmah Kendetegn (for kasus)

ORD, UDTRYK (LAFẒ)

Udtryk er af to slags:

Det enkeltstående udtryk (mufrad)

يدز

اب كت

Det sammensatte udtryk (murakkab)

ائم ق يدز

يد ابز

كت

ORD, UDTRYK (LAFẒ)

Udtryk er af to slags:

Det enkeltstående udtryk (mufrad) Mufrad: Det enkeltstående udtryk, der angiver én bestemt

betydning/mening – kaldes også ord (kalimah) Det har tre typer:

Nomen (ism), som fx رجل »en mand« (rajul) Verbum (fi‘l), som fx ب ض »han slog« (ḍaraba) Partikel (ḥarf), som fx ل

ه »er/gjorde?« (hal)

Det sammensatte udtryk (murakkab) Murakkab: Det udtryk, der består af to eller flere ord,

som fx يدابز كت »kitāb zayd« (Zayds bog) og ائم

ق يدز »zayd qā’im«

(Zayd er stående). Det har to typer:

Den meningsgavnlige sætning (murakkab mufīd) Den mangelfulde sætning (murakkab ghayr-mufīd)

ORD, UDTRYK (LAFẒ)

SÆTNINGER

Murakkab mufīd:

Definition: Et sådant udtryk, hvor lytteren [el. læseren] modtager noget information eller et krav, når taleren [skriveren] har afsluttet sit udtryk (dvs. en komplet sætning).

Murakkab mufīd kaldes også jumlah og kalām.

SÆTNINGER

Murakkab mufīd / jumlah / kalām er af to typer:

Den informative sætning (jumlah khabarīyyah)

Den initierende sætning (jumlah inshā’īyyah)

SÆTNINGER

Murakkab mufīd / jumlah / kalām er af to typer:

Den informative sætning (jumlah khabarīyyah)

Definition: En sætning, hvor afsender kan kaldes sandfærdig eller usandfærdig.

Den initierende sætning (jumlah inshā’īyyah)

Definition: En sætning, hvor afsender ikke kan kaldes sandfærdig eller usandfærdig.

SÆTNINGER

Jumlah khabarīyyah

Jumlah khabarīyyah kan være af to typer:

Jumlah ismīyyah (nominalsætning): En sætning (jumlah), hvis første del er et nomen (ism).

Den første del er det ‘som beskrives‘ (musnad ilayh) og kaldes subjekt (mubtadā’) og hvis anden del er det ‘beskrivende’ (musnad) og kaldes prædikat (khabar)

Jumlah fi‘līyyah (verbalsætning): En sætning (jumlah), hvis første del er et verbum (fi‘l).

Den første del er det ‘beskrivende’ (musnad) og kaldes verbum (fi‘l)og hvis anden del er den, hvis handling ‘beskrives’ (musnad ilayh) og kaldes subjekt (fā‘il).

SÆTNINGER

Jumlah khabarīyyah

Gavnlig note:

Musnad er en tilskrivelse og musnad ilayh er det/den, som tilskrives noget.

Ism kan være både musnad og musnad ilayh

Fi‘l kan kun være musnad

Ḥarf kan hverken være musnad eller musnad ilayh

SÆTNINGER

Jumlah inshā’īyyah# Sætningstype Eksempel Betydning

1. مرأال Befaling إضرب Slå!

2. الهني Forbud الا تاضرب Slå ikke!

3. التمين Ønske ضرازايدا حاالايتا Gid Zayd var her!

4. االستفهام Spørgsmål د زاي هال ضارابا Slog han Zayd?

5. الرتجي Formodning ائب غا لاعال عامروا Måske er ‘Amr væk.

6. العقود Kontrakt ت بعت واشتااي Jeg solgte / købte

7. النداء Påkaldelse ايا للا Oh Allāh!

8. العرض Anmodning ياا ف اتصي ت انزل بنا أاالا با خا Vil du ikke nok besøge os så

du vil modtage godhed?

9. القسم Ed اضربا للا لا زايدان وا Ved Gud, jeg vil slå Zayd!

10. التعجب Forundring حسن به واأا ماا أاحساناه Hvor godt!

ORDFORBINDELSER

Murakkab ghayr-mufīd

Definition: Et sådant udtryk, hvor lytteren [el. læseren] ikke modtager en komplet oplysning eller et krav, når taleren [skriveren] har afsluttet sit udtryk.

Murakkab ghayr-mufīd kan kaldes en frase eller et sammensat udtryk, som ikke er en komplet sætning.

ORDFORBINDELSER

Murakkab ghayr-mufīd har tre typer:

1. Murakkab iḍāfī (genitiv forbindelse)

2. Murakkab binā’ī (den uforanderlige forbindelse)

3. Murakkab man‘ ṣarf (den delvist uforanderlige forbindelse)

4. [Murakkab tawṣīfī (subjektiv-adjektiv forbindelse)]

ORDFORBINDELSER

Murakkab iḍāfī (genitiv forbindelse) Definition: Når to nominer sættes sammen i et possessivt

forhold til hinanden.

يد مز

لغ

Det første led kaldes muḍāf som tilskrives (i ejerskab) til det andet led. Muḍāf kan aldrig tage dobbelt-vokal (tanwīn) Muḍāf kan ikke tage bestemt artikel (al-), undtagen i særtilfælde Muḍāf er mu‘rab og tager kasus iht. sin position i sætningen

Det andet led kaldes muḍāf ilayh og er det, som tilskrives ejerskab af det første led. Muḍāf ilayh er altid i genitiv-kasus.

ليهمضاف مضاف ا

ORDFORBINDELSER

Murakkab binā’ī (uforanderlig forbindelse) Også kaldet murakkab ‘adadī (numerisk forbindelse) Definition: Når to nominer sættes sammen på en sådan måde,

at det andet nomen indebærer betydningen af en partikel.

عش

حد

أ

Oprindeligt var det وعش

حد

er blevet (و) men konjunktionspartiklen ;أ

til en del af det andet nomen ved dannelsen af en murakkab binā’ī Dette gælder for talord fra 11 til 19 på arabisk. Begge led er mabnī med fatḥah, undtagen kun talordet for 12, hvis

første led er mu‘rab og andet led mabnī med fatḥah.

وا

ORDFORBINDELSER

Murakkab man‘ ṣarf (delvis uforanderlig forbindelse)

Definition: Når to nominer sættes sammen uden at det andet indebærer betydningen af en partikel.

بك

بعل

Oprindeligt varبعل og بك to forskellige nominer, som blev sat

sammen til at være ét samlet udtryk.

Den første del er mabnī med fatḥah, mens den anden del er mu‘rab ifølge de fleste grammatikere.

بك بعل

ORDFORBINDELSER

Murakkab tawṣīfī (substantiv-adjektiv forbindelse)

Definition: Når to nominer sættes sammen hvoraf det andet (adjektiv) beskriver en egenskab i det første (substantiv).

جميل م لك

Den første del kaldes mawṣūf og den anden del kaldes ṣifah

Mawṣūf og ṣifah kongruerer i: antal, køn, bestemthed og kasus.

[Note: murakkab tawṣīfī er ikke nævnt i teksten]

صفةموصوف

ORDFORBINDELSER

Murakkab ghayr-mufīd er altid en del af en sætning (men ikke i sig selv en sætning) Fx قائم غلمزيد (Zayds tjener står / er stående)

Ingen sætning (jumlah) kan være på færre end to ord, som enten begge er eksplicit angivet eller den ene er eksplicit mens den anden er implicit Fx: ب إض (slå!) hvor anta (du) er underforstået (slå du!)

En sætning kan have flere end to ord eller udtryk og der er ingen grænser for deres maksimum

Når der er mange ord i en sætning, anbefales bl.a.: at adskille nominer, verber og partikler fra hinanden for at danne

overblik at undersøge om hvert enkelt ord er mabnī eller mu‘rab at undersøge om hvert enkelt ord forårsager kasusforandring eller om

det modtager kasusforandring at forstå hvilket forhold ordene har til hinanden, så man forstår hvilket

ord der er beskrivende og hvilket der beskrives

OVERBLIK

لفظ

مركب

مفيد

مجلة خربية

مجلة فعليةمجلة امسية

مجلة إنشائية

هنيأمر

استفهاممتين

عقودترجي

عرضنداء

تعجبقسم

غي مفيد

مركب بنائيمركب إضايف

مركب توصيفيمركب منع صرف

مفرد

فعلاسم

حرف