indhold - sdu · vil komme og overtage england og europa og indføre sharia-lovgivning. derfor...
TRANSCRIPT
1
Indhold
Abstract ............................................................................................................................... 3
Abstract - dansk ................................................................................................................... 4
Forord .................................................................................................................................. 5
1.0. Indledning ..................................................................................................................... 7
2.0. Problemformulering ................................................................................................... 10
3.0. Yderligere afgrænsning ............................................................................................... 11
4.0. Teori ............................................................................................................................ 12
4.1. Diskursteori ............................................................................................................. 13
4.1.1. Tre grene af diskursanalyse .............................................................................. 14
4.1.2. Diskursanalysens udvikling ............................................................................... 15
4.1.3. Laclau og Mouffes diskursteori ........................................................................ 18
4.1.4. Identitet og gruppedannelse ............................................................................ 21
4.1.5. Hegemoni og antagonismer ............................................................................. 23
4.1.6. Kritik af diskursteori ......................................................................................... 24
4.2. Orientalisme - os og dem ........................................................................................ 25
4.3. Kategorisering, stereotyper og fordomme ............................................................. 26
4.3.1. Kategorisering .................................................................................................. 27
4.3.2. Stereotyper....................................................................................................... 28
4.3.3. Fordomme og diskrimination ........................................................................... 30
5.0. Metode ....................................................................................................................... 32
5.1. Casestudie ............................................................................................................... 33
5.2. Afgrænsning af empiri ............................................................................................ 33
5.3. Diskursteori ............................................................................................................. 35
5.4. 27 værktøjer til diskursanalyse ............................................................................... 39
5.5. Proces ...................................................................................................................... 39
5.6. Kvalitet i opgaven .................................................................................................... 40
5.6.1. Kritik af diskursanalyse ..................................................................................... 41
5.6.2. Udsigelseskraft ................................................................................................. 42
2
6.0. Specialets hovedargument ......................................................................................... 44
7.0. Analyse ........................................................................................................................ 46
7.1. Analysens nodalpunkt ............................................................................................. 48
7.2. Aktører .................................................................................................................... 49
7.3. englishdefenceleague.net ....................................................................................... 50
7.3.1. Våbenskjold vs. fredsfyldt protest ................................................................... 50
7.3.2. Mission Statement ........................................................................................... 54
7.3.3. Nyheder ............................................................................................................ 64
7.3.4. årsdagen for 9/11 ............................................................................................. 70
7.3.5. Hjemmesiden som samlingspunkt ................................................................... 73
7.4. Opbygning af gruppeidentitet ................................................................................ 74
7.4.1 Vi’et og nationalisme......................................................................................... 75
7.4.2. Den truende anden .......................................................................................... 78
7.4.3. Demonstrationer .............................................................................................. 85
7.4.4. EDL i en offerrolle ............................................................................................. 87
7.4.5. Opbygning af TR som leder .............................................................................. 88
7.5. Ækvivalenskæden.................................................................................................... 91
8.0. Konklusion .................................................................................................................. 93
9.0. Perspektivering ........................................................................................................... 96
10.0. Litteraturliste ............................................................................................................ 98
Specialets omfang: 191.532 anslag, svarende til 79.8 normalsider
3
Abstract
The purpose of this thesis is to analyse how the English Defence League (EDL) articulates
its own movement and British Muslims. The inspiration for this thesis occurred in the
wake of a right wing growth throughout Europe and Anders Behring Breivik’s killings in
Norway in the summer of 2011. Following these events, I found it interesting to examine
the discourse of the English Defence League, because the way people articulate matters
affects the way people act.
Hence, I have made a discourse analysis of englishdefenceleague.net, which is the
official website of the English Defence League. With a point of departure inspired by
Laclau and Mouffe’s discourse theory, this paper explores how the construction of ‘us’
and ‘them’ dichotomies is used as an instrument to infra-humanise, essentialise and
encourage cultural racism against Muslims.
I argue that the EDL is defining its own in-group identity by Muslims as a constitutive
outside. Therefore, I conclude that the chain of equivalence for the EDL is: anti-Islam,
anti-Islamism, freedom of speech, cultural entity, democracy, infra-humanisation,
patriotism and nationalism. This identity is defined by a constitutive outside: Islam,
which is equivalised with honour killings, Barbary, a 7th century religion, anti-Semitism,
homophobia, terrorism, child molestation and oppression of women. In this way, the
EDL articulates its in-group as being civilised, in contrast to Muslims, who are
categorised as uncivilised and barbaric.
Keywords: English Defence League, discourse, identity, us-them, categorisation, cultural
racism, infra-humanisation.
4
Abstract - dansk
Formålet med dette speciale er at analysere, hvordan English Defence League (EDL)
artikulerer deres egen bevægelse og britiske muslimer. Inspirationen opstod i
forbindelse med en højreorienteret drejning i Europa samt Anders Behring Breiviks
terrorangreb i sommeren 2011. I kølvandet på disse begivenheder, fandt jeg det
interessant at undersøge English Defence Leagues diskurs, fordi den måde vi italesætter
ting har på har konkrete sociale konsekvenser.
Derfor har jeg lavet en diskursanalyse af englishdefenceleague.net, som er English
Defence Leagues officielle hjemmeside. Mit udgangspunkt for dette speciale er derfor
inspireret af Laclau og Mouffes diskursteori, og jeg undersøger i mit speciale, hvordan
os-dem-dikotomier bliver brugt som instrumenter til at infra-humanisere, essentialisere
og opfordrer til kulturel racisme mod muslimer.
Jeg argumenterer for, at EDL definerer deres egen in-gruppe med muslimer som det
konstitutive ydre, og derfor konkluderer jeg, at ækvivalenskæden rundt om EDL er: anti-
Islam, anti-islamisme, ytringsfrihed, kulturel enhed, demokrati, infra-humanisering,
patriotisme og nationalisme. Denne identitet er defineret med muslimer som det
konstitutive ydre, således at Islam er ækvivaleret med æresdrab, barbari, 7. århundrede
religion, homofobi, terrorisme, overgreb mod børn og kvindeundertrykkelse. På den
måde artikulerer EDL deres egen in-gruppe som civiliserede i modsætning til muslimer,
som er kategoriseret som uciviliserede og barbariske.
Nøgleord: English Defence League, diskurs, identitet, os-dem, kategorisering, kulturel
racisme, infra-humanisering.
5
Forord
Da jeg skulle begynde på dette speciale, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i noget,
som jeg aldrig havde prøvet før - diskursanalyse. Derfor har min tilgang til specialet
været at se de seks måneder som en mulighed for at fordybe mig, i et for mig, ukendt
område.
I løbet af min cand.public. har jeg specialiseret mig inden for religion og kultur – eller
nærmere betegnet, religiøse kulturmøder. Derfor har det været en fantastisk mulighed
at kunne kombinere kulturelle og religiøse mønstre og møder hos bevægelsen English
Defence League med et helt nyt og udfordrende felt som diskursanalyse. Det har derfor
været en form for personlig rejse i akademiets verden, hvor jeg har udfordret mig selv og
prøvet nye grænser af.
Som journalist har jeg været vant til at arbejde med hurtige deadlines og skarpe vinkler.
Derfor har det været utrolig privilegeret at have så lang tid til at dykke dybt ned i et
emne, som jeg de sidste seks måneder har haft mulighed for. Samtidig er
arbejdsmetoderne i journalistik og forskning vidt forskellige. Tilfælles har de dog
objektivitet som noget helt grundlæggende, og i mit arbejde med en så følelsesbetonet
debat, som indvandring og Islam har været de seneste årtier, har dette været en stor
udfordring. Specielt på grund af diskursanalysens metode (eller mangel på samme) har
jeg hele tiden skullet være ekstra opmærksom på ikke at søge efter forforståelser, som
jeg, som alle andre mennesker, umuligt kan undgå at have. For der er ingen tvivl om, at
hvis jeg alene søgte efter racistiske eller anti-muslimske udsagn, så ville jeg kunne lave
en skævvreden analyse – for hvis man på forhånd har besluttet, hvad man søger efter, så
skal man nok finde det.
Men det ændrer ikke ved, at jeg hele tiden har bevæget mig på en hårfin linje, hvor jeg
ikke har måttet lade mig styre af mine personlige holdninger. Netop denne udfordring
har været spændende for mig, og er noget som jeg fremover vil have med mig i
rygsækken, hvad enten det er journalistisk, akademisk eller blot i en diskussion blandt
venner.
Uanset om jeg har fortalt om mit speciale til journalistiske kolleger, venner eller familie,
så har reaktionen entydigt været den samme: Det lyder spændende. Det bekræfter mig i,
at dette speciale er vigtigt og relevant for mange mennesker. For jeg tror på, at en større
viden om English Defence Leagues diskurs vil være med til at gøre debatten om
6
bevægelsen mere nuanceret. På nogle områder, vil specialet uden tvivl være med til (set
fra et politisk midterfelt) at styrke nogle fordomme om English Defence League, men
som med al anden virkelighed, så er den ikke sort hvid. Jeg håber derfor, at dette
speciale vil kunne være med til at gøre synet på English Defence League mere
afbalanceret, så diskussionen om English Defence League, muslimer og holdningerne
midt imellem ikke kommer til at foregå fra en uvidende position, som let kan ende i en
skyttegravskrig.
7
1.0. Indledning
De sidste ti år har der været en højreorienteret drejning i mange europæiske lande.
Geert Wilders og hans parti Frihedspartiet, har haft stor indflydelse i Holland. Partiet
Europe for Freedom and Democracy sidder på 34 sæder i Europaparlamentet. I starten af
maj 2012 stemte grækerne det højreorienterede parti Gylden Daggry ind i parlamentet
med syv procent af stemmerne, og efter sejren sagde partiets leder blandt andet: Alle de
illegale indvandrere skal ud. Ud af mit land og mit hjem.1 Holdninger, som tilsyneladende
får mere og mere opbakning rundt om i Europa.
I sommeren 2011 dræbte Anders Behring Breivik 77 personer under et terrorangreb i
Oslo og på øen Utøya. Han begrundede handlingen med, at han frygter en islamisering af
Europa, og at europæerne er nødt til at få en større kulturel-selvtillid og blive mere
nationalistiske. Men for at budskabet kan trænge igennem til medierne, der ligger under
for den marxistiske elites censur, er man i Anders Behring Breiviks øjne nødt til at bruge
likvideringer og masseødelæggelsesvåben.2
I kølvandet på Anders Behring Breiviks terrorangreb så jeg et indslag på DR2 Deadline,
hvor de havde besøgt en bevægelse3 i England, som kalder sig selv English Defence
League.4 Bevægelsen tager afstand fra muslimske ekstremister, fordi de frygter at Islam
vil ’komme og overtage’ England og Europa og indføre Sharia-lovgivning. Derfor forsøger
bevægelsen med demonstrationer at gøre politikerne opmærksomme på det, de
opfatter som en trussel mod vestlige værdier, som for eksempel ytringsfrihed og
demokrati. Siden bevægelsens opståen for godt tre år siden, har EDL nu godt 27.000
medlemmer på deres engelske hjemmeside, omkring 17.000 ’synes godt om’
tilkendegivelser på den officielle Facebook-side og med mere en 100 lokale Facebook-
sider.
1 http://go.tv2.dk/morgentv/id-50217906.html
2 http://www.information.dk/274226
3 Jeg bruger den neutrale betegnelse ’bevægelse’ om English Defence League. Selv kalder de sig
menneskerettighedsorganisation, mens de i medier og offentligheden ofte bliver beskrevet som racister og højreekstreme. 4 Herefter forkortet EDL
8
”Jeg tror ikke du kan forstå Anders Breivik, uden at forstå
den bredere subkultur, der har fostret ham”5 Mathew
Goodwin på DR2 d. 31.8.2011
Sådan siger Mathew Goodwin, som er forsker i højreradikalisme. Hvor tæt samarbejdet
mellem EDL og Anders Behring Breivik har været, er svært at sige nøjagtigt, men i sit
manifest roser Anders Behring Breivik EDL og deres protestmarcher, og han fortæller, at
han selv har deltaget i en protestmarch i England. Selv om EDL tager afstand fra Breiviks
voldelige handlinger, så går anerkendelsen også den anden vej. Til det norske Dagbladet,
roser lederen af EDL, Tommy Robinson dele af Breiviks manifest, hvori Breivik udtaler sig
om muslimer og islam,6 og lederen af den norske afdeling af English Defence League
bekræfter, at Anders Breivik har været medlem af bevægelsen.7
If you do not tackle this problem. If you do not identify this
problem and start showing that you are gonna deal with this
problem, and stop suppress peoples voices, and stop brush
things under the carpet – you will create monsters who will go
out and bomb and explode, and you will create homegrown
terrorists.8 Tommy Robinson til norsk dbtv d. 7.4.2012.
Sådan sagde Tommy Robinson kort tid efter Anders Behring Breiviks terrorangreb. Selv
om EDL tager afstand fra at bruge terror i kampen mod islamiseringen af Europa, så er
det Tommy Robinsons opfattelse, at det ikke er usandsynligt, at vi i fremtiden kan se
lignende angreb, og hans udtalelser viser, at Anders Behring Breivik ikke er alene med
sine holdninger og frygten for en islamisering af Europa.
Før Anders Behring Breivik begik terrorangrebet i Norge, var mit indtryk, at man ofte
blot rystede på hovedet af de højreekstremistiske partier og grupperinger. Men
angrebet i Norge viser, at truslen om terror ikke kun eksisterer fra ekstreme muslimer,
men også kan være ’homegrown’ og komme fra personer med højreekstreme
holdninger.
5http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadline_undersoeger/deadlinerundersogereurpeandefenceleagu
e.htm 6http://www.dagbladet.no/2012/04/07/nyheter/english_defence_league/utenriks/tommy_robinson/ande
rs_behring_breivik/20702927/ 7 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-49337124:breivik-var-medlem-af-defence-league.html
8 http://www.youtube.com/watch?v=VbYOha9WbmU
9
Derfor er det interessant at undersøge EDL’s sprogbrug, og hvordan de repræsenterer
muslimer, eftersom anti-muslimske og anti-islamiske holdninger er blevet mere
accepteret og efterhånden får lov til at stå uimodsagt hen. Mange af EDL’s
diskriminerende og fordomsfulde udsagn kommer ligeså meget fra misforståelser,
unøjagtigheder og urigtige oplysninger, som det kommer fra korrekt forståede og rigtige
repræsentationer af muslimer, og derfor kommer det til at virke som en ’normativ
sandhed’, uanset om det er det, eller ej (Allen 2011). EDL fremstiller det som om ’de
andre’, altså muslimerne, er en trussel mod ’vores’ kultur og ’vores’ måde at leve på, for
mens ’vores’ livsstil er normal, så er ’de andres’ livsstil unormal. Denne type
diskrimination, hvor EDL henviser til Islam generelt, har Tariq Modood, Director of the
Centre for the Study of Ethnicity and Citizenship, University of Bristol, UK kaldt for
’kulturel racisme’. Selv om det ikke er intentionen, at udtalelser skal være generelle, så
vil de grupper, som det går ud over højst sandsynligt forstå det sådan, og efterhånden få
en opfattelse af sig selv som anderledes og ikke tilhørende majoriteten (Modood 2005).
Derfor er det interessant at undersøge, hvordan en gruppe som English Defence League
italesætter sig selv og muslimer, og hvordan de opfatter virkeligheden, når det handler
om indvandring og Islam. Ved at få en større indsigt og forståelse af EDL, vil det i højere
grad være muligt at gå de udfordringer i møde, som følger med, når en bevægelse som
EDL fremsætter stereotypiserende udsagn om muslimer, samtidig med at det også vil
kunne tegne et mere nuanceret billede af EDL, så deres kritikere også vil kunne få fjernet
eventuelle fejlfortolkninger af bevægelsen. Jeg er overbevist om, at viden er første skridt
i retning af forståelse af EDL, så denne diskursanalyse vil kunne være med til at
klarlægge diskursen, så der er et grundlag for at bekæmpe og forebygge sammenstød
mellem muslimer og EDL-medlemmer, eller i bedste fald undgå ’homegrown’ terrorisme.
Derfor er dette et skridt på vejen til en forståelse af den virkelighed, som medlemmer af
for EDL lever i, samt en forståelse af, hvordan virkeligheden er diskursivt konstrueret.
Samtidig vil diskursanalysen være med til at beskrive, hvordan bevægelsen artikulerer
sig selv. Ved at kigge på artikulationen eller italesættelsen, kan jeg undersøge, hvordan
de opbygger deres gruppeidentitet. Man har tidligere i historien set, hvor stor en
betydning grupper har haft. For eksempel krigen på Balkan, hvor kroater, bosniske
muslimer og bosniske serbere endte i en blodig krig, eller hvordan Hitler under 2.
verdenskrig fik samlet så stor en del af nationen med den nazistiske tankegang. Med
tanker på disse grupperinger og hvilken betydning de har haft, understreges vigtigheden
af at undersøge, hvordan grupperne opstår, og hvilken konsekvens det kan få.
10
Derfor lyder min problemformulering således.
2.0. Problemformulering
Hvilken diskurs kommer til udtryk hos English Defence League vedrørende dem selv og
muslimer?
11
3.0. Yderligere afgrænsning
Før jeg begynder analysen, vil jeg præsentere mit teoretiske og metodiske
udgangspunkt. Med udgangspunkt i diskursanalyse vil jeg undersøge, hvad der er det
centrale i English Defence Leagues retorik, og hvordan de med sproget opbygger en
diskurs og en gruppeidentitet.
Jeg har derfor valgt at fokusere min analyse på EDL i forhold til muslimer, da deres
artikuleringer på dette område kan være med til at opbygge fordomme om Islam og
muslimer. Jeg har i dette speciale ikke fundet plads til at undersøge, hvordan
bevægelsen italesætter regeringen, politikere og medier, selv om EDL også kritiserer
dem for ikke at tage problemer med Islam alvorligt.
12
4.0. Teori
Formålet med dette speciale er at undersøge EDL’s diskurs. Det sker blandt andet ved at
undersøge, hvordan EDL italesætter sig selv og muslimer, og derfor er mit udgangspunkt
repræsentation og diskursanalyse.
“Representation is the production of the meanings of the
concepts in our minds through language.” (Hall 1997:16)
Når Stuart Hall taler om repræsentation forholder han sig til repræsentationer som
betydningsproduktion(er). Altså to sæt repræsentationssystemer, hvor det ene system
består af begreber, der skaber mentale repræsentationer (Hall, 1997:28). Forståelsen
baserer sig på en række forskellige begreber, og for at vi kan forstå hinanden er det
nødvendigt, at vi organiserer vores repræsentationxssystem på omtrent samme måde.
Hvis vi for eksempel siger ’kvinde’ (menneske, voksen, ikke-mand), så vil det omtrent
være det samme billede, der dukker op i folks bevidsthed.
I det andet system giver mentale forestillinger mening gennem et sprog. Ifølge Hall
består sproget af tegn, som er organiseret i forhold til hinanden. Disse tegn kan kun give
mening, hvis vi besidder de koder, som giver mulighed for at oversætte vores koncepter
til sprog. Disse koder er altafgørende for, at vi kan forstå hinanden (Hall 1997:28ff). Sagt
på en anden måde, består sproget af tegn, som er betydningsbærere.
Halls repræsentationsteori og diskursanalyse bygger på et socialkonstruktionistisk
grundlag. Det er vigtigt at slå fast med det samme, da det er en forudsætning, at man
accepterer de grundlæggende filosofiske præmisser, når man bruger diskursanalyse som
metode i empiriske undersøgelser (Jørgensen & Phillips 2011:13). Vivienn Burr (Burr
1995:2ff) opstiller fire kriterier for socialkonstruktionisme. 1) en kritisk indstilling over
for selvfølgelig viden, hvilket vil sige, at vi ikke kan tage vores umiddelbare viden som en
objektiv sandhed, og vores virkelighed er kun tilgængelig for os gennem vores
kategorier. 2) socialkonstruktionisme er historisk og kulturel specifik. Det betyder, at
den måde vi forstår og repræsenterer verden på er kontingent, og at både vores
verdensbilleder og identiteter kunne have været anderledes, hvis vi havde levet på et
kulturelt og historisk andet tidspunkt. Det er altså et anti-essentialistisk syn på verden.9
3) Der er en sammenhæng mellem viden og sociale processer, idet det er
9 Jeg vil gå mere i dybden med essentialisme og anti-essentialisme i afsnit 4.2. Orientalisme - os og dem
13
socialkonstruktionismens påstand, at den måde, vi forstår verden på, bliver skabt og
opretholdes i sociale processer. 4) Viden og social handling går hånd i hånd, idet
forskellige sociale verdensbilleder fører til forskellige sociale handlinger – dermed får
den sociale konstruktion af viden og sandhed konkrete sociale konsekvenser.
Indgangsvinklen i mit speciale vil altså være socialkonstruktionistisk, og jeg vil trække på
flere teorier inden for diskursanalyse og kulturteori. Først og fremmest på Laclau og
Mouffes diskursteori, men også Edward Saids Orientalisme og gruppeidentitets-teori, vil
fylde en stor del af teorigrundlaget. Det vil jeg derfor beskrive i det følgende.
4.1. Diskursteori
En snæver opfattelse er, at diskursanalyse beskæftiger sig med studiet af ’sprog i brug’,
og at analysens opmærksomhed har fokus på ’tale og tekst i kontekst’ (Howarth
2005:17). Dermed dækker det over en ide om, at sproget er konstrueret i nogle mønstre,
som betyder noget for den måde, vi agerer på i sociale sammenhænge eller domæner
(Jørgensen & Phillips 2011:9).
”Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller
et udsnit af verden) på.” (Jørgensen & Phillips 2011:9)
Det er netop denne kommunikation og kommunikationens konsekvens for de sociale
aktører, som jeg undersøger, når jeg finder mønstre i den måde, som English Defence
League italesætter sig selv og muslimer. Ved at lave en diskursanalyse af EDL’s
hjemmeside,10 kan jeg gennem deres tekster analysere sociale bevægelser, forandringer
og brudflader, således at det er muligt at lave en indholdsanalyse med en social
udsigelseskraft (Stage 2012:5).
Specialet vil især tage udgangspunkt i diskursanalyse, da disse teorier giver mulighed for
at undersøge kommunikationsprocesser i forskellige sociale sammenhænge, som for
eksempel organisationer eller institutioner (Jørgensen & Phillips 2011:10). Det sproglige
har en stor betydning i diskursteorien, da den diskursanalytiske tilgang trækker på
strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi. Disse hævder, at vores adgang til
virkeligheden altid sker gennem sproget, og at sproget dermed er med til at konstituere
10
Se afgrænsning af empiri i afsnit 5.2.
14
den sociale verden, og at det er ved hjælp af sproget, vi skaber repræsentationer af
virkeligheden. Det er dog aldrig bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed,
men i stedet repræsentationerne, som er med til at skabe den (Jørgensen & Phillips
2011:17). Hele teoriens grundtanke er altså, at sociale fænomener og identiteter ikke
har nogen essentiel eller fast kerne, men at de i stedet er kontingente.
Et par eksempler på, hvordan diskursanalyse tidligere har været brugt, er Lars Kjerulf
Petersens undersøgelse af, hvordan verdensbilleder konstrueres i massemedierne
(Petersen 1998a og 1998b). Carsten Stage (2011) har i bogen ’Tegningekrisen’
undersøgt, hvordan danske medier dækkede Muhammedkrisen, og fundet frem til tre
forskellige diskurser, nemlig rationalisme, primordialisme og altruisme, og hvordan
medierne derigennem har været med til at opretholde et nationalt ’vi’. Også David
Campbell (1998) har undersøgt den nationale forestilling gennem konflikten i Bosnien og
dens opløsning fra det tidligere Jugoslavien.
4.1.1. Tre grene af diskursanalyse
Der er specielt tre forskellige tilgange til diskursanalyse, hvis fælles udgangspunkt alle er
socialkonstruktionistisk (jf. Burrs fire nøglepræmisser, som jeg nævnte i kap 4.0.). Laclau
og Mouffes diskursteori tager udgangspunkt i, at diskursen konstruerer den sociale
verden, men at denne konstruktion aldrig kan fastlåses, på grund af at sproget er
grundlæggende ustabilt. Det er nemlig gennem forhandlinger i det sociale rum, at
betydningsstrukturer fastlægges og udfordres. Deres teori tager altså udgangspunkt i
diskursive kampe, hvor forskellige diskurser hele tiden kæmper om at opnå hegemoni –
altså at fastslå sprogets betydning, så et bestemt synspunkt vil opnå overherredømme
(Laclau og Mouffe 1985).
Ligesom Laclau og Mouffe tager Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse
udgangspunkt i, at diskurs er med til at skabe den sociale verden. Fairclough mener dog,
at diskurs blot er én af flere aspekter, som er med til at skabe en social praksis. Derfor
deler han sin analyse op i en tredimensionel model, hvor han undersøger henholdsvis
teksten, den diskurssive praksis og den sociale praksis, og hans analyses hovedinteresse
er forandring (Fairclough 2008).
Diskurspsykologi er den tredje gren, som blandt andre Potter og Wetherell står bag. De
har ligesom Fairclough fokus på sprogbrug i konkret social interaktion. Deres fokus er til
gengæld ikke på forandring, men snarere på at undersøge, hvordan folk bruger
15
eksisterende diskurser til at fremstille sig selv og verden på bestemte og fordelagtige
måder i social interaktion, samt hvilke konsekvenser det har (Potter & Wetherell 1987).
Jeg vil især benytte Laclau og Mouffes diskursteoretiske tilgang, som sammentænker
marxisme, strukturalisme og poststrukturalistiske tanketraditioner (Jørgensen & Phillips
2011:35; Howarth 2005:148). Jeg bruger dog enkelte elementer fra Norman Fairclough,
da han tilbyder en meget tekstnær metode ved at opdele sin analyse i social praksis,
diskursiv praksis og tekst. Hans kritiske diskursanalyse har dog et svagt udviklet
forståelse af selvet og identitet, som er central i min analyse af EDL (Jørgensen & Phillip
2011:151). På det punkt er Laclau og Mouffes diskursteori til gengæld teoretisk stærk,
for når det handler om at analysere gruppedannelse og kollektiv identitet, har de fokus
på, hvordan grupperinger, gennem artikulationer, tilskrives en identitet (Jørgensen og
Phillip 2011:152). Jeg mener altså, at Laclau og Mouffe egner sig bedst til at lave en solid
diskursanalyse af EDL’s diskursive konstruktion af sig selv og muslimerne. Derfor vil jeg i
de næste afsnit lave en gennemgang af diskursers opståen og en nærmere gennemgang
af Laclau og Mouffes diskursteori.
4.1.2. Diskursanalysens udvikling
Diskursanalysen trækker, som tidligere nævnt, på socialkonstruktionistiske ideer om, at
virkeligheden går gennem sproget. Det er gennem sproget, at vi skaber
repræsentationer af virkeligheden.
For eksempel kan man tillægge begrebet ’skov’ forskellige betydninger. For nogen vil
skoven repræsentere naturskønhed, for andre kan den være en hindring for at bygge en
motorvej, mens den for andre igen vil repræsentere et unikt økosystem. Afhængig af,
hvordan man opfatter ’skoven’, vil de forskellige diskurser afføde forskellige handlinger i
forskellige situationer. Dermed får den diskursive forståelse altså sociale konsekvenser,
og dermed er sproget med til at konstituere den sociale verden – både hvad angår
sociale identiteter og sociale relationer. Forandring i diskursen er altså en måde, hvorpå
det sociale ændrer sig (Jørgensen & Phillips 2011:17ff).
4.1.2.1. Strukturalisme
Netop opfattelsen af, at sproget har indflydelse på det sociale, og at betydning er til
konstant genforhandling, trækker tråde tilbage til Saussure og den strukturalistiske
sprogvidenskabelige tradition. Saussure er kendt som den moderne lingvistiks fader, og
hans sprogmodel formede en semiotisk tilgang til repræsentation. Vi tillægger nemlig
16
selv verden betydning gennem nogle sociale konventioner, hvor vi forbinder bestemte
ting med bestemte tegn.
Saussure opfatter sproget som et system af tegn, og derfor taler han om ’the signifier’ og
’the signified’. ’The signifier’ er formen (ordet, billedet, fotoet, osv.), mens ’the signified’
er ideen eller konceptet i personens hoved, som man associerer med formen. Det vil
sige, at hver gang man hører eller ser ’signifieren’ (for eksempel en walkman), så
korrelerer det med ’the signified’ (konceptet af en transportabel kasettebånds-afspiller i
hovedet). Begge dele producere mening, men relationen imellem dem bliver dannet af
kulturelle og lingvistiske koder, som fastholder repræsentationen. Netop fordi
fortolkningen er afhængig af kulturelle koder, kan de ved ord, der er sværere at fortolke
end ’walkman’, opstå uenighed om ordets betydning (Hall 1997:31ff).
Samtidig siger Saussure, at tegn indeholder en arbitrær natur, hvor der ikke er nogen
naturlig eller uundgåelig sammenhæng mellem ’the signifier’ og ’the signified’, da tegn
ikke indeholder nogen fast eller essentiel mening. Tegn, argumenterede Saussure:
“Are members of a system and are defined in relation to the
other members of that system” (Hall 1997:31).
Det vil sige, at der ikke er nogen naturlig eller essentiel forbindelse mellem lyden hest
(the signifier) og det bestemte dyr, som vi ser græsse på marken (the signified). I stedet
får tegnet ’hest’ sin betydning ved at adskille sig fra andre tegn, som for eksempel hund,
kat og ged (Hall 1997:31). Her spænder Saussure tegnet fast i en låst betydningsstruktur.
Set med diskursteoriens briller, følger det ideen om, at tegn får deres betydning ved at
være forskellige fra andre tegn, men samtidig afviser tanken om et centrum i lukkede
strukturer, som fastlåser tegns betydning (Laclau & Mouffe 1985: 112).
4.1.2.2. Poststrukturalisme
I poststrukturalismen får tegn stadig betydning ved at være forskellig fra andre, men her
opfatter man det i stedet sådan, at tegn kan være forskellige afhængig af, hvilken
situation de bliver brugt i. Ordet ’arbejde’ kan for eksempel sættes i modsætning til
’fritid’, ’passivitet’ eller ’fortrængning’ (sorgarbejde). Ordene flyder stadig ikke frit, da
det så ikke ville være muligt at kommunikere, men det betyder, at ordene ikke kan
fikseres i én fast betydning (Jørgensen & Phillips 2011:20).
Ved at man i poststrukturalismen påpeger, at strukturer er foranderlige, og at tegnenes
betydning kan glide i forhold til hinanden, skaber man altså rum til forandring. Ud fra
17
den betragtning, at tegn ikke har en fast betydning, kommer det til kampe, hvor tegns
betydning konstant forhandles og konstrueres. Netop derfor er diskursteorien så stærkt
forankret i sprogteorien, da det netop er diskursteoriens hovedpunkt, at diskurser kan
forandres. Samtidig er sprogteorien relevant for dette speciale, idet min analyse blandt
andet består af tekster fra EDL’s hjemmeside, som spiller ind på diskursen om, hvordan
EDL’s og muslimer identitet og legitimitet i samfundet hele tiden er til forhandling, og
ikke har en endegyldig fast betydning.
4.1.2.3 Foucaults arkæologi og genealogi
Foucault bliver af mange regnet, som ham der for alvor satte skub i diskursanalysen, og
han er vigtig i denne forbindelse, fordi han udviklede nogle anvendelige diskursbegreber,
og fordi han etablerede en forbindelse mellem diskursanalysen og socialvidenskaberne.
Foucault var optaget af produktionen af viden, frem for produktionen af mening. Hans
projekt var at analysere, hvordan mennesker forstod sig selv i kulturen, og hvordan
viden om det sociale, individet og fælles meninger blev produceret i forskellige perioder.
I hans arkæologiske periode var han mere fokuseret på det historiske end det
semiotiske, og han ønskede at afdække de arkæologiske regler for, hvilke udsagn der
bliver accepteret som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode (Hall
1997:43, Jørgensen og Phillips 2011:21). Foucault definerer diskurs som:
”Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de
udgår fra den samme diskursive formation […Diskursen] består
af et begrænset antal ytringer, som man kan definere
mulighedsbetingelserne for.” (Foucault 1969:153/1972:117 in
Jørgensen & Phillips 2011:22)
Foucaults har i sin diskursanalyse en socialkonstruktionistisk præmis om, at viden ikke
bare er en afspejling af virkeligheden, men at sandheden er en diskursiv konstruktion,
som er afhængig af tid og sted og magtforhold. Hvad der i én tidsepoke kan opfattes
som sandt, kan i en anden opfattes som falsk.
Diskurser bliver derfor opfattet som objektive, når diskurserne er så fast etablerede, at
man glemmer deres kontingens; og tidligere accepterede diskurser kan hurtigt
problematiseres og indgå i nye artikulationer (Laclau 1990:34). Derfor kan diskursanalyse
ikke afdække en objektiv virkelighed, men dens formål er i stedet at undersøge, hvordan
vi skaber virkeligheden, så den kommer til at fremstå objektiv og selvfølgelig (Jørgensen
og Phillips 2011:44).
18
Foucault argumenterer for, at diskurser består af fire grundlæggende elementer. 1)
objekterne, der bliver fremsat udsagn om 2) stedet, hvor udsagnene udgår fra 3)
begreberne, som er involveret i formuleringen af diskursen og 4) de temaer og teorier,
som de udvikler (Howarth 2000:81).
4.1.3. Laclau og Mouffes diskursteori
I 1985 skrev Ernesto Laclau og Chantal Mouffe deres hovedværk Hegemoni and Socialist
Strategy (Laclau & Mouffe 2001). Laclau og Mouffes teoriapparat er meget komplekst,
men jeg vil i det følgende introducere de begreber, som jeg senere vil bruge i min
analyse. Det er dog ikke nogen udtømmende gennemgang af deres teori, men jeg
gennemgår de begreber, jeg benytter mig af, når jeg senere vil undersøge EDL’s diskurs
på deres hjemmeside.
Diskursteorien tager udgangspunkt i, at alle objekter og handlinger har mening, og at
denne mening er et produkt af historisk specifikke systemer af regler. Dermed bliver
Laclau og Mouffes diskursteori en undersøgelse af, hvordan sociale praksisser
konstruerer og udfordrer de diskurser, som konstituerer den sociale virkelighed. Med
det diskursive mener Laclau og Mouffe, at alle objekter er diskursobjekter, da
betingelserne for, hvad deres mening er, er afhængig af et socialt konstrueret system af
regler og betydningsfulde forskelle (Laclau og Mouffe 1985:107). Diskurs er navnet på
den enkelte entydige betydningsfastlæggelse, og ’det diskursive felt’ er navnet på alt
det, der ikke er plads til i den enkelte diskurs (Jørgensen & Phillips:69).
Laclau og Mouffes hovedtese er, at diskurser er flydende, og at en betydning aldrig kan
fastlåses. Derfor vil der hele tiden være sociale kampe om, hvordan man definerer
samfundet og identiteter, og hvordan disse kampe får sociale konsekvenser. Derfor er
dette speciales opgave blandt andet at undersøge EDL’s kamp for at etablere en
entydighed i dens diskurs.
4.1.3.1 Artikulation
Laclau og Mouffe sammentænker marxismen og strukturalismen/poststrukturalismen.
Som jeg var inde på i afsnit 4.1.2., er poststrukturalismen blevet et socialt fænomen,
hvor det er gennem konflikter, konventioner og forhandlinger i det sociale rum, at
betydningsstrukturer bliver fastlagt og udfordret. Selv om Laclau og Mouffe kritiserer
strukturalismen, så er strukturalismen alligevel god at have i baghovedet, da man kan
sige, at betydningsdannelse som social proces handler om at fiksere betydning, som om
19
der fandtes en saussuresk struktur, hvor man forsøger at fastlåse tegnenes betydning.
Fikseringen er dog som nævnt umuligt i Laclau og Mouffes øjne, da tegnenes betydning
er kontingente. Gennem italesættelse og artikulation kan diskurs anses som et sæt af
betydninger, som står i forhold til hinanden. Laclau og Mouffe mener således, at
diskurser bliver dannet som et resultat af artikulation, hvilket de definerer:
”…we will call articulation any practice establishing a relation
among elements such that their identity is modified as a result
of the articulatory partice. The structured totality resulting
from the articulatory practice, we will call discourse.” (Laclau &
Mouffe 1985:105).
Der skal altså være noget, man kan artikulere, for at en artikulation kan finde sted, og
derfor bruger Laclau og Mouffe begreberne elementer og momenter. Elementer er ikke
fikseret i nogen fast diskurs og er derfor flertydige, hvorimod momenter er artikuleret
inden for en diskurs, og har fået en fast betydning (Laclau og Mouffe 1985:113). Deres
betydning er holdt fast af deres relationer til hinanden, og ved at de er forskellige fra
hinanden (Jørgensen & Phillips 2011:36).
Eksempelvis kan man tænke på en traditionel medicinsk diskurs, hvor for eksempel
’kroppen’ er i centrum. Her får tegn som ’symptomer’, ’væv’ og ’skalpel’ sin betydning
ved at blive sat i relation til kroppen.
4.1.3.2. Nodalpunktet og flydende betegnere
Diskursen bliver etableret rundt om det, Laclau og Mouffe kalder et nodalpunkt. Det vil
sige, at nodalpunktet er et knudepunkt, som andre tegn ordner sig omkring og får sin
betydning fra (jf. figur 1 og 3). Ved at de andre begreber organiserer sig omkring
nodalpunktet, organiserer og fikserer det dermed diskursen (Laclau & Mouffe
1985:111ff). Nodalpunktet er i første omgang en flydende betegner – eller ’floating
signifiers’, som Saussure kaldte dem.
De elementer, som er særlig svære at fiksere, bliver kaldt flydende betegnere. Det er
elementer, som i særlig grad er åbne for, at man kan tillægge dem betydninger. Fordi de
flydende betegnere er åbne for nyt indhold, er forskellige diskurser ivrige efter at
indholdsudfylde dem på en bestemt måde (Jørgensen & Phillips 2011:39). Som
eksempel er ’velfærdstaten’ en flydende betegner, hvor der i høj grad er mulighed for at
tillægge begrebet et bestemt indhold. Da begrebet ’velfærdsstat’ opstod, var der ikke
20
meget substans i det, men det har siden udviklet sig til at blive et nodalpunkt i en politisk
diskurs. For eksempel vil en socialistiske og en liberal ideologi have hver sin interesse i at
tillægge ’velfærdsstaten’ et bestemt indhold. På samme vis er de flydende betegnere
’EDL’ og ’Islam’ to tegn, som forskellige aktører har stor interesse i at tillægge en
bestemt betydning, og jeg vil derfor i min analyse indholdsbestemme disse tegn.
Men nodalpunktet, som startede ud som en flydende betegner, får ikke mening, før det
sættes i betydning gennem en ækvivalenskæde. Det vil sige, at nodalpunktet er et tegn,
som får sin betydning i forhold til de tegn, der ordner sig omkring det – altså en
ækvivalenskæde. Her knyttes tegnene til nodalpunktet, som gennem sin relation til
hinanden får indhold (Stage 2012:25). Om nodalpunktet siger Laclau og Mouffe:
”The practice of articulation, therefore, consists in the
construction of nodal points which partially fix meaning; and
the partial character of this fixation proceeds from the
openness of the social, a result, in its turn, of the constant
overflowing of every discourse by the infinitude of the field of
discursivity” (Laclau og Mouffe 1985:113).
Artikulationen skaber altså orden i form af en ækvivalenskæde, men sætter også en
grænse i forhold til et konstitutivt ydre. Her skaber artikulationen en social og semantisk
identitet ved at ækvivalerer forskelle og skabe en ekstern ikke-identitet (Laclau og
Mouffe 1985:143).
21
Figur 1. Illustration af, hvordan en flydende betegner, får fastlåst sin betydning gennem ækvivalenskæden
og i modsætning til et konstitutivt ydre (Andersen 1999:96).
En diskurs er altså et forsøg på at fiksere betydning og stoppe tegnenes glidning i forhold
til hinanden og dermed skabe entydighed. Men da diskursens center eller nodalpunkt er
diskursivt bestemt, betyder det også, at der ikke findes noget sted uden for diskursen,
som uberørt af diskursen kan bestemme dens orden. Det vil altså sige, at ingen forskelle
kan ligge fast, og at man højst kan opnå en delvis fiksering (Andersen 1999:90ff).
Som jeg nævnte ovenfor, er elementer flertydige, og deres mening er ikke fikseret.
Derfor er det nu muligt at genformulere diskursbegrebet til, at diskursen forsøger at
gøre elementerne til momenter og dermed reducere flertydighed til entydighed.
Dermed forsøger diskursen at lukke sig og stoppe betydningsglidningerne, selv om
forandringen fra element til moment aldrig kan blive helt gennemført 100 procent
(Laclau & Mouffe 1985:110).
4.1.4. Identitet og gruppedannelse
Som jeg har forklaret ovenfor, så er sprogets struktur ifølge Laclau og Mouffe aldrig helt
fastlagt. Det samme gælder for det sociale, hvor samfundet, identiteter og
gruppedannelser også er foranderlige og flydende. Derfor er Laclau og Mouffe kritiske
overfor den vestlige opfattelse af, at subjektet er autonomt. I stedet er både den
22
individuelle og kollektive identitet organiseret efter samme processer som diskurser.
Altså hviler subjektet ikke i sig selv, men er i stedet bestemt ud fra diskurser.
For Laclau og Mouffe er subjektet det samme som subjektpositioner inden for en
diskursiv struktur (Laclau og Mouffe 1985:115). Derfor kan vi observere subjektet ud fra
de positioner, de optager i diskursen – for eksempel de værdier og etiketter vi tillægger
arbejdsløse, politikere eller medlemmer af EDL. Disse værdier er ikke iboende eller
kontingente, men er skabt af diskursive positioneringer. Dermed hviler subjektet ikke i
sig selv, men er bestemt udefra af diskurserne. Derudover positioneres subjektet ikke ét
sted eller i én diskurs, men i mange forskellige positioner af forskellige diskurser
(Jørgensen og Phillips 2011:53). For eksempel kan man på en arbejdsplads både være
chef, kollega, ven, familie, og man vil i forskellige situationer optræde forskelligt,
afhængigt af hvilken position man indtager. Subjektpositionerne kan dog let komme i
konflikt med hinanden, hvis man som chef skal fyre sin ven. Eller, som jeg skriver i næste
afsnit, opstår der en antagonisme, fordi der kommer en konflikt mellem to positioner.
Dermed ender subjektpositioner/identiteter i et kampfelt, hvor subjekterne kæmper om
at opnå hegemoni.
For subjektpositionerne gælder det, at subjekter bliver interpelleret gennem diskurser,
eller at subjekterne bliver skabt gennem diskurser. Ved artikulationen af et subjekt sker
der en interpellationsproces, hvor sproget er medvirkende til en bestemt opførsel eller
handling. I det øjeblik et barn kalder sin mor for ’mor’, bliver kvinden interpelleret, og
der forventes en særlig opførsel af hende. For eksempel, at hun giver barnet kærlighed,
sørger for mad og hjælper barnet, når det har brug for det. Det er altså ikke den typiske
opfattelse af subjektet som autonom og selvbestemmende, idet sproget konstruerer
den sociale position for individet (Jørgensen & Phillips 2011:25 og 57). På samme måde
som man kan sige, at et nodalpunktet er et knudetegn, som udfylder en diskurs, så er en
’mester-betegner’ (fx mand) et knudepunkt, som udfylder en identitet, således at det er
muligt at udfylde en identitet ved at have en ækvivalenskæde rundt om mester-
betegnerne (Jørgensen & Phillips 2011:63).
For den kollektive identitet gælder de samme principper som for det individuelle
identitet. Grupper kan blive dannet, idet nogle identitetsmuligheder fremhæves som
relevante, mens andre ignoreres. Hele denne proces foregår gennem ækvivalenskæder. I
de diskursive gruppedannelser lukker man ’den anden’, som man ser sig selv i
modsætning til, ude, og samtidig ignorerer man de forskelle, som findes inden for
23
gruppen (Jørgensen og Phillips 2011:57). Identiteten bliver altså blandt andet skabt via
det konstitutive ydre.
Derudover sker gruppedannelserne gennem repræsentation af gruppen, idet grupperne
ofte først opstår, når de bliver italesat. Enten ved at nogen taler om gruppen, eller at
gruppen italesætter sig selv. For mange gruppers vedkommende har de en
repræsentant. I EDL er det Tommy Robinson, som er deres talerør udadtil, og det er
vigtigt, at han som leder og grupperepræsentant taler i overensstemmelse med
gruppens holdninger og værdier. Igen er den socialkonstruktionistiske præmis vigtig at
holde for øje, da der ikke findes objektive grupper, men at grupperne er kontingente og
bliver dannet af kontingente ækvivaleringer af elementer. Derfor er det først, når der
bliver talt om en gruppe eller på vegne af en gruppe, at den bliver konstitueret som en
gruppe. Som følge af, at gruppen bliver repræsenteret, får hele samfundet en opfattelse
af gruppen, fordi den bliver konstitueret i kontrast til andre grupper (Laclau
1993b:289ff).
4.1.5. Hegemoni og antagonismer
Som jeg har nævnt tidligere, er diskurser aldrig lukkede, og betydning kan aldrig blive
endelig fastlagt, men er hele tiden i karambolage med hinanden, hvor hver enkelt
diskurs forsøger at sætte regningslinjen for de sociale handlinger. I visse historiske
perioder kan diskurser virke selvfølgelige og objektive. Men de er aldrig mere
etablerede eller faste, end at momenterne kan ændre sig til elementer, og derigennem
atter blive genstand for nye artikulationer.
Dette leder mig hen til hegemoni- og antagonismebegreberne. Antagonisme hjælper
med at konstruere diskursens grænser, og antagonisme er diskursteoriens begreb for
konflikt. I tråd med forrige afsnit kan man for eksempel godt være både ’arbejder’ og
’dansker’, men hvis den ene identitet forhindrer, at den anden identitet opfylder sin
pligt, så opstår der et antagonisk forhold mellem de to identiteter. Derfor finder man
antagonismer, når diskurser støder sammen. Antagonismen kan dog opløses, hvis der
kommer en hegemonisk intervention – det vil sige en form for kraft, som genopretter
entydigheden. ’Hegemoni’ og ’diskurs’ minder om hinanden, da de begge fastlåser
elementer i momenter. Den hegemoniske intervention forsøger at skabe stabilitet i
diskursen, og det er altså lykkedes, hvis én diskurs vinder over en anden, og konflikten
er væk (Jørgensen & Phillips 2011:60ff).
24
Yderligere kan man sige, at hvis man skal kunne argumentere for, at en diskurs er
hegemonisk, så skal der være et område med elementer, som man kan ’artikulere over
i en anden lejr’. Altså en måde, hvor man hele tiden redefinerer elementer til
momenter. Opbygningen af en hegemonisk diskurs er et resultat af artikulation, idet
der uden artikulation af elementer ikke ville være hegemoni (Laclau og Mouffe
1985:135ff).
Når diskurser ændrer sig, sker det gennem dislokationer. En dislokation opstår, når et
kontingent diskursivt system stilles overfor nye begivenheder, som ikke umiddelbart
passer ind i det midlertidigt faste diskursive system. Den nye begivenhed betyder, at
man søger efter diskursens grænser, og der sker altså en dislokation, når diskursen
rystes og krakelerer. Dermed åbnes der for et nyt terræn af flydende betegnere, og en
ny eller lidt anderledes diskurs kan opstå (Torfing:2005). Også subjekter kan blive ramt
af dislokation, og kan føre til, at subjektet bliver splittet. Som udgangspunkt har
subjekter et mål om at opnå en hel identitet, men i stedet kan man se identiteten som
en lang række af dislokationer, som har givet lige netop den identitet til en person
(ibid.)
4.1.6. Kritik af diskursteori
Til sidst vil jeg ganske kort komme ind på kritikken af diskursteori. Afsættet i Laclau og
Mouffes diskursteori er, at alt er kontingent, og at alle diskurser er åbne for forandring.
Dermed er det problematisk, hvis al viden er historisk og socialt konstrueret, og hvis
sandhed blot er diskursivt, frem for et reelt udsagn om virkeligheden. På den måde
bliver forskeren selv en del af en diskurs, og hvis verden er diskursivt konstrueret, er det
en idealistisk opløsning af virkeligheden (Torfing 2005, Jørgensen & Phillips 2011:162).
Teorien har også været kritiseret for relativisme, for hvis alt er diskursivt konstrueret, så
er alt lige rigtigt eller lige godt, og dermed har man ikke længere mulighed for at skelne
mellem, hvad der er rigtigt og forkert, og det gør det svært at forholde sig kritisk til
verden (Torfing 2005).
Laclau og Mouffe argumenterer, at alt er kontingent. Det vil sige at alle diskurser er
flydende og kunne være anderledes – dermed også det vi tager for givet i samfundet.
Det er altså muligt at ændre opfattelsen af ældre, indvandrere, velfærdsstaten og
liberalt demokrati. Denne opfattelse kritiserer blandt andre Fairclough og Chouliaraki,
som argumenterer, at ikke alle grupper har lige stor adgang til at ændre en diskurs. For
25
eksempel vil ældre personer ikke have ligeså let ved at ændre ældre-diskursen, fordi de
er en forholdsvis svag gruppe. Derfor mener Fairclough og Chouliaraki, at der er
begrænsninger på kontingensen, og at blandt andet køn, klasse og etnicitet spiller ind
på, hvor let det er at ændre en diskurs, og at det er svært for en svag gruppe at ændre
en diskurs for en dominerende gruppe (Jørgensen & Phillips 2011:68). Denne kritik vil
Laclau og Mouffe dog formentlig afvise ved, at nok er alting flydende, men dermed er
det ikke ensbetydende med, at det er let at ændre.
4.2. Orientalisme - os og dem
En af dem der har undersøgt diskurser, er orientalisten Edward Said. Han har undersøgt
gruppedannelser og konsekvensen heraf i Orienten og har med sit værk ”Orientalism”
fra 1978 sat begrebet ’orientalisme’ på dagordenen. Med sin diskursanalyse af Orienten
argumenterer han for, hvordan Vesten gennem 200 år har italesat Orienten som
tilbagestående og uforanderlig, og beskrevet orientalere som despotiske, sløve og
lumske. Saids pointe er, at de personer, som har beskrevet Orienten, ikke har lavet et
dækkende billede, men at disse beskrivelser i stedet har været forsimplede og fyldt med
generaliseringer. I modsætning hertil har Vesten tegnet sig selv som et positivt
modbillede til Orienten ved at fremstille sig selv som fremadrettet, rationelt og
demokratisk. Dermed er orientalisme altså en diskurs, hvor man konstruerer Orienten
som et modbillede til Occidenten, og hvor man ifølge Said har tegnet et billede af, at
Orienten ikke har kunnet klare sig selv, men at der har været et magtforhold, som har
betydet, at Vesten har måttet hjælpe for at rette op på den tilbagestående levevis, som
findes i Orienten.
Said definerer orientalisme som:
”Enhver, som underviser, skriver om eller forsker i Orienten –
hvad enten vedkommende er antropolog, sociolog, historiker
eller filolog – enten mere specifikt eller generelt, er orientalist,
og det, som han eller hun bedriver, er orientalisme.” (Said
1978/2002:28)
Said har tre hovedbekymringer. 1) Repræsentation, hvor akademiske institutioner er
med til at holde Orienten som noget ’andet’, idet enhver, der underviser, skriver eller
26
undersøger Orienten, er en orientalist, og det, de gør, er orientalisme, eftersom
Orientalisme fortsat eksisterer gennem doktriner og teser om Orienten. 2)
Essentialisering, hvor det er et tankemønster baseret på ontologisk og epistemologisk
skelnen mellem ”Orienten” og ”Occidenten”. De fleste forfattere, filosoffer og politiske
teoretikere foretager en grundlæggende skelnen mellem øst og vest, hvilket er deres
udgangspunkt for teorier, noveller og politiske betragtninger. De sætter altså Orienten i
en uforanderlig position og beskriver Orienten og dets beboere som absolut og
systematisk forskellig. Her beskrives Vesten som overlegen i modsætning til Orienten. 3)
Magt idet Orientalisme er en måde, hvorpå Vesten dominerer og har autoritet over
Orienten. Said hævder, at hvis man ikke undersøger Orientalisme som en diskurs, kan
man umuligt forstå den systematiske disciplin, med hvilken europæisk kultur var i stand
til at forvalte og producere Orienten både politisk, sociologisk, militært, ideologisk og
videnskabeligt i løbet af post-oplysningstiden (Said 1978/2002:2ff).
Said argumenterer endvidere for, at Orientalisme ikke er et naturgivent faktum, da det
ikke ville eksistere uden vesten og tilføjer, at europæisk kultur voksede i styrke og fik en
stærkere identitet ved at sætte sig selv op imod Orienten (Said 1978/95:3). Said
fremfører altså, hvordan diskurser er med til at konstruerer blandt andet magtforhold og
etnicitet, og hvordan den vestlige diskurs om Orienten har sat orientalere i en
essentialistisk, uforanderlig kategori af uselvstændige og underlegne mennesker uden
evne til refleksion (Necef 2009).
4.3. Kategorisering, stereotyper og fordomme
En flok unge drenge står foran diskoteket. Deres tøj afslører, at de er næppe er i gang
med en uddannelse, og deres opførsel udstråler en klar aggressivitet, så jeg ringer efter
politiet for at stoppe dem.
I ovenstående eksempel har jeg brugt både kategorisering, stereotypisering, fordomme
og diskrimination. Hvis jeg deler sætningen op i fire dele, ender jeg med, at en flok af
unge drenge står foran diskoteket. Her har jeg kategoriseret en gruppe til at være unge
og drenge. Denne form for kategorisering er helt naturlig og samtidig en nødvendighed
for at kunne kommunikere i en kompleks verden. At deres tøj afslører, at de ikke er i
gang med uddannelse er derimod en fordom og min helt personlige holdning til,
hvordan tøj og social klasse hænger sammen. Mens deres aggressive udstråling er en
27
stereotypisering, som sætter hele gruppen i en boks, hvor man ud fra tøj og opførsel
tillægger dem en negativ værdiladet egenskab, som ud fra én episode forudsiger en
iboende aggressive opførsel. Den sidste handling, hvor der bliver ringet efter politiet, er
en diskrimination, da jeg behandler dem uretfærdigt, blot fordi de er en del af en
bestemt gruppe.
Når man kategoriserer og beskriver stereotyper er det en form for diskurs, som man
trækker ned over hovedet på folk og efterfølgende putter dem i kasser. I det øjeblik at et
forholdsvis homogent samfund bliver multietnisk, vil den oprindelige befolkning
begynde at italesætte disse gruppers tilstedeværelse ved at påpege minoritetens
særkende, som for eksempel levevis, påklædning og adfærd. Og mens nogle mennesker
ser det som en positiv udfordring, ser andre det som en trussel (Kuschel & Zand 2007:9).
Derfor er det vigtigt at skelne mellem kategorier, stereotyper, fordomme og
diskrimination, hvis man vil undgå opfattelsen af, at der findes en vis grad af sandhed
bag fordommene. For eksempel har stereotype opfattelser og fordomme deres udspring
i den måde, mennesker kategoriserer deres omverden på, og som jeg vil gennemgå i
næste afsnit, så er kategorisering et almindeligt fænomen, som blot gør det muligt at
holde styr på verden, for problemet med kategoriseringer opstår først, når der bliver
knyttet værdiladede udsagn til gruppen (Kuschel & Zand 2007:10).
Sagt på en anden måde, er kategorisering og stereotypisering tvetydigt, da de på den
ene side hjælper med til at skabe orden i kaos og gør det lettere at kommunikere, når
man skal beskrive nye situationer – omvendt risikere man let at fastlåse og stigmatisere
personer i negative og værdiladede kategorier (Kuschel & Zand 2007:17).
For eksempel er der stor forskel på at beskrive et out-gruppe medlem som ’aggressiv’,
frem for ’at han slog nogen forleden dag’. Den første beskrivelse er en abstrakt
karakteristik og giver en stabil egenskab til personen, som kan være med til at forudsige
en fremtidig opførsel. Dermed kan den bruges af in-gruppen til at retfærdiggøre,
hvordan man behandler out-gruppen (Ruscher 2001:3).
4.3.1. Kategorisering
Kategorisering er uundgåeligt, og vi gør det hele tiden, da det ellers vil være umuligt at
få en kompleks verden til at give mening, da vi ikke kan tale individuelt om alle
mennesker, dyr og planter. For eksempel kategoriserer vi efter køn, alder, religion og
etnicitet. Disse kategorier opdeles dernæst i underkategorier, som når tid opdeles i år,
28
måneder, timer, minutter og sekunder, eller pattedyr opdeles til hund og labrador.
Denne form for kategorisering er ikke problematisk, så længe kategorierne ikke bliver
tillagt værdiladede udsagn eller holdninger. Kognitionspsykologen Eleanor Rosch
definerer en kategori som:
”Ved en kategori forstås et antal genstande, der betragtes som
ækvivalente. Kategorier har generelt et navn.” (Rosch
1977;1978)
Så ved at klassificere genstande, er man altså samtidig med til at adskille dem fra andre,
og kategoriseringen af ’dem’ er med til at definere ’os’ (Jenkins 1997:53), ligesom hele
essensen af kategorisering er at sammenfatte en gruppe på baggrund af nogle
fælleselementer (Kuschel & Zand 1997: 31).
Kategorier, og den måde som mennesket opfatter verden på, er socialt konstrueret, og
ligesom diskurs kan kategorien og begrebet ’ukrudt’ opfattes forskelligt.
Hverdagsopfattelsen af en brændenælde er, at den er ukrudt, mens den i krisetid kan
være en nytteplante og bruges til at lave mad af – altså to forskellige opfattelser, eller
diskurser, om det samme begreb.
På samme måde kan en handling kategoriseres forskelligt, afhængigt af øjnene der ser.
For hvornår er man potentiel muslimsk terrorist, rettroende muslim eller kulturmuslim,
og var danske modstandsfolk under anden verdenskrig frihedskæmpere eller terrorister.
Opfattelsen skifter afhængigt af situationen og leder os videre til, at kategorier ikke er
statiske, men hele tiden udvikler sig (Kuschel & Zand 1007:14). Det er altså en ikke-
essentialistisk tilgang til kategorisering.
Endvidere er det vigtigt at påpege, at kategorisering har både positive og negative
konsekvenser. Til den positive del hører, at man gør verden mindre kompleks, og derved
gør det lettere at kommunikere. Modsat kan konsekvensen af at blive kategoriseret med
negative værdiladninger være, at man ændrer sin egen selvopfattelse og bliver
stigmatiseret i offentligheden (Jenkins 1997:60).
4.3.2. Stereotyper
Præmissen for blondine-jokes er, at alle blondiner er dumme. Kategoriseringen af
blondiner er ikke problematisk i sig selv, men stereotypiseringen af at alle blondiner er
uintelligente, kan være med til at stigmatisere en hel gruppe af piger.
29
Eksemplet ovenfor viser, hvordan stereotyper har deres udspring i den måde, som
mennesker kategoriserer deres omverden på (Kuschel & Zand 2007:10), men selv om
der er enkelte overlapninger, er det er vigtigt ikke at blande kategorier og stereotyper,
da man ellers kan argumentere for, at stereotypisering er uundgåelig, sådan som
kategorisering (Kuschel & Zand 2007:43). At kategorisere en gruppe til at være blondiner
er uundgåeligt, mens den negative værdiladning og stereotypisering netop er muligt at
undgå. Selv om blondine-jokes er forholdsvis harmløse, kan det stadig være med til at få
lyshårede piger til at føle sig mindre værd. Men alligevel kan negative stereotyper få
større politiske konsekvenser, og stereotyperne forekommer i alle mulige kontekster og
diskurser og er med til at fungere som splittende og bekymrende påstande i
repræsentationspolitik (Pickering 2001:x).
Stereotyper bliver ofte dannet i medierne, og den amerikanske bladmand Walther
Lippmann beskrev i 1922 begrebet stereotyp, med en opfindelse fra typografiens
verden. Her var en stereotyp en trykkeplade, som var fastlåst til at printe flere avissider,
og når først denne stereotyp var dannet, var den låst og ikke til at ændre (Lippmann
1922). Siden da har Michael Pickering defineret stereotyp som en:
”Overdrevet homogeniseret beskrivelse, der benyttes som
fælles beskrivelse for alle individer inden for en bestemt
kategori” (Pickering 2001:10).
Han har samtidig betragtet stereotypier som et væsentligt diskursivt redskab i den
ideologiske og sociale konstruktion af sociale grupper og kategorier. I overensstemmelse
med det mener sociologen Stuart Hall, at stereotyper bliver overdrevet og simplificeret,
således at:
”Stereotyping reduces people to a few, simple, essential
characteristics, which are represented as fixed by nature” (Hall
1997:357).
På den måde argumenterer Hall, at det deler det normale og det acceptable fra det
unormale og uacceptable, mellem insider og outsider – eller i et os og dem (Hall
1997:258). Stereotyper er desuden gruppeattributeringer, hvilket betyder, at alle i en
gruppe tilskrives ens karakteristika. Her skelner man mellem autostereotyper (de
stereotyper, som in-gruppen har om deres egne medlemmer) og heterostereotyper (de
stereotyper in-gruppen har om out-gruppen) (Kuschel & Zand 2007:44). Og det er altså
30
betydningsfuldt, hvem der snakker på hvis vegne, og hvilke værdiladede udsagn denne
repræsentation har. I Social Identity Teorien er in-gruppen os, mens out-gruppen er dem.
Her bliver out-gruppen ofte fremstillet forenklet og med negative værdier, og der kan
opstå diskrimination, fordi in-gruppen behandler out-gruppen anderledes end sig selv
(Ruscher 2001:4).
Derudover er stereotypisering en form for ’magt/viden’ spil, hvor man klassificerer
mennesker i forhold til en norm. Dermed konstruerer man de ekskluderede som ’de
andre’ eller ’dem’. Man etablerer en normalitet gennem socialtyper og stereotyper, hvor
majoriteten eller magthaverne danner et verdenssyn, et værdisystem og en ideologi ud
fra deres eget perspektiv og får det til at virke som helt naturligt og uundgåeligt (Hall
1997:259). Stereotyper hænger altså sammen med magtaspektet og bruges til at
markere, hvem der falder uden for et samfunds dominerende normsæt. Dermed bliver
det en form for eksklusionsstrategi (Krag 2007:94).
Den måde, som stereotyper bliver opbygget på, er ifølge Hall gennem diskurser. Gennem
sprog, tegn og symboler bliver kultur og praksis opretholdt, idet kultur er bestemt af
dannelsen og udvekslingen af meninger mellem medlemmer af et samfund eller en
gruppe (Hall 1997:2). I forlængelse heraf udbygger Pickering (i overensstemmelse med
Laclau og Mouffe) det med, at social repræsentation aldrig er statisk, da diskurser om
’det sociale’ ændrer sig for at tilpasse sig en historisk forandring og bevægelse. Men
også fordi diskurser involverer meningskampe og sociale repræsentationsdefinitioner,
som bliver udkæmpet mellem forskellige interessegrupper og værdisystemer i
samfundet. Derfor argumenterer Pickering, at en historisk dimension er nødvendig for at
forstå, hvordan stereotyper har fået den symbolske værdiladning (Pickering 2001:xiv).
Endvidere er det vigtigt at påpege, at stereotypisering kan virke selvopfyldende eller
selvforstærkende (Snyder 2000; Rosenthal & Jacobsen 1968; Snyder & Uranowitz 1978).
En svensk undersøgelse fra 2005 viser for eksempel, at skoleklasser bliver klassificeret
som mere eller mindre besværlige afhængig af antallet af tosprogede elever, hvilket
risikerer at blive en negativ selvopfyldende profeti om de uddannelsesmæssige evner
hos eleverne (Dahl & Jacobsen 2005).
4.3.3. Fordomme og diskrimination
Jeg vil helt kort her til sidst komme ind på fordomme og diskrimination, for hvor
stereotyper betragtes som fælles sociale repræsentationer, så betragtes fordomme som
31
holdninger. Mere præcist kan man sige, at fordomme opstår, når vurderinger og
bedømmelser primært er baseret på personens placering i en bestemt kategori, og de
dertilhørende stereotype opfattelser (Kuschel & Zand 2007:91). Her bliver
enkeltpersoner altså ikke identificeret som individer, men bliver derimod set som
grupper med fællestræk, og enkeltindivider bliver tillagt fælles normer og værdier, der
som oftest er negative.
Endvidere er det relevant at skelne mellem eksplicitte og implicitte fordomme. De
eksplicitte fordomme kommer ofte til udtryk verbalt eller fysisk, og personen er fuldt ud
klar over sine fordomme. Ved de implicitte fordomme er man derimod ikke nødvendigvis
klar over sine holdninger (Kuschel & Zand 2007:91).
Diskrimination opstår, når man behandler folk uretfærdigt, blot fordi de tilhører en
bestemt gruppe (Ruscher 2001:4). Her kan man også skelne mellem direkte og indirekte
diskrimination. Den direkte diskrimination kan for eksempel finde sted, hvis man
åbenlyst fravælger en jobansøger, blot fordi man som muslimsk kvinde bærer tørklæde.
Hvis vi bliver ved det samme eksempel med jobansøgninger, er den indirekte form for
diskrimination eksempelvis kendetegnet ved, at man sorterer sine ansøgninger efter, om
der står et dansk-klingende navn, eller der står et udenlandskklingende navn.
Endvidere har socialpsykologen Henri Tajfel en vigtig pointe, når han skal forklare,
hvordan diskrimination mellem en in-gruppe og en out-gruppe opstår.
”in order for the members of an ingroup to be able to hate or
dislike an outgroup, or to discriminate against it, they must first
have acquired a sense of belonging to a group which is clearly
distinct from the one they hate, dislike or discrimination
against.” (Tajfel 1974).
32
5.0. Metode
Et af de vigtigste forskningskriterier i diskursanalyse er, at man kan kigge forskeren i
kortene, og derved sandsynliggøre, at andre forskere ville nå omtrent de samme
resultater, hvis de havde brugt samme teori og empiri (Dyberg, Hansen og Torfing
2000:320). Derfor vil jeg i dette afsnit redegøre for min metode og mine
metodeovervejelser.
Medier og eksperter beskriver ofte EDL som en ekstrem højreradikal gruppe. Selv om jeg
forholder mig objektiv til EDL’s diskurs, så er jeg på grund af mediernes indflydelse i
risikogruppen for at falde i en negativ diskurs omkring gruppen, hvor jeg læser og
studerer deres diskurs med en forudindtaget opfattelse.
En undersøgelse af den marxistiske lingvist, Michel Pecheux er et eksempel på, hvordan
den samme tekst kan opfattes på forskellig måde. Pecheux lavede et eksperiment, hvor
han uddelte en økonomisk tekst til nogle studerende. Den ene gruppe fik at vide, at det
var en højre-fløjs tekst, mens den anden gruppe fik at vide, det var en venstre-fløjs tekst.
Selv om teksten kunne kategoriseres som en midter-tekst, læste de to grupper teksten
selektivt, således at de fik den til at passe med den politiske framing, som de havde fået
at vide, den tilhørte. Det viser altså, hvordan diskurs er med til at skabe vores fortolkning
af tekster (Pecheux 1982 i Mills 2007:13).
Set i det lys, har jeg læst og undersøgt EDL’s diskurs så fordomsfrit og objektiv som
muligt, så jeg ikke falder i en fælde, der hedder, at jeg læser teksten som en
højreradikal-tekst, men i stedet forsøgt at opfatte det som en neutral tekst. Det vil dog
stadig være naivt at hævde, at jeg taler fra en sandhedsposition, da jeg er opmærksom
på, at jeg som menneske kun kan skrive indenfor de grænser, som er tilgængelige i de
diskursive rammer, der cirkulerer for tiden (Mills 2007:33).
Derfor er formålet med dette afsnit at gøre mine refleksioner i analyseafsnittet synlige
for at sandsynliggøre, at andre forskere vil komme frem til nogenlunde samme
konklusioner, hvis de bruger samme teori og empiri. For selv om systematik er
udfordrende i diskursanalyse, og der ikke findes nogen fast procedure eller
mastermetode i diskursanalyse (Fairclough1992:225, Dyrberg, Hansen og Torfing
2000:320), så gælder det indenfor dette område stadig, at man skal have mulighed for at
kigge én i kortene. Jeg vil derfor vise, hvad jeg har gjort, hvorfor jeg har gjort det, og
hvad konsekvenserne er. På den måde begrunder jeg de valg, jeg har truffet undervejs.
33
5.1. Casestudie
For at undersøge EDL’s diskurs har jeg valgt at lave et case-studie af EDL’s hjemmeside.11
Casestudier er kendetegnet ved, at en enhed bliver observeret på et givent tidspunkt
(Andersen, Hansen & Klemmensen 2010: 85).
Ofte undersøger samfundsvidenskabelige projekter områder, som ikke kan isoleres fra
komplekse sociale sammenhænge, hvilket også er tilfældet for EDL. Derfor forsøger jeg
at få et dybere indblik i et afgrænset enkeltområde, så jeg kan nå ud i alle hjørner af
problemfeltet. I mit tilfælde er der tale om et enkeltstående casestudie, som er
kendetegnet ved, at man forsøger at lave en grundig og dyb undersøgelse af en enkelt
gruppes sociale struktur og adfærd (Harboe 2011:63).
5.2. Afgrænsning af empiri
En af de vigtigste forudsætninger i et casestudie er afgrænsningen af det empiriske
undersøgelsesfelt (Harboe 2011:63), samt at redegøre for de metodiske til- og fravalg.
Jeg har valgt EDL’s hjemmeside, som består af nyheder om bevægelsen, som den selv
lægger ud. Desuden finder man på hjemmesiden deres Mission Statement, Common
Questions. De har en webshop med merchandise, samt jævnlige nyhedsopdateringer.
Derfor udgør hjemmesiden en god empiri, hvor det er bevægelsens egen diskurs, som
kommer frem uden indflydelse fra udefrakommende.
Hvis jeg for eksempel havde valgt at lave en diskursanalyse af mediernes dækning af
EDL, ville journalisternes til- og fravalg have indflydelse på, hvordan diskursen blev
opbygget. På englishdefenceleague.net får jeg den rene diskurs, som bevægelsen
opfatter sig selv, og dermed også det billede, som de ønsker at fremstille af sig selv.
Nogle vil måske argumentere for, at hjemmesiden ikke viser det reelle og virkelige
billede af, hvem og hvad bevægelsen står for, da der på nettet, i artikler og tv-
dokumentarer er udtalelser, som kan opfattes mere ekstreme og diskriminerende, end
de fremstillinger der findes på hjemmesiden.12 Men når medlemmer af EDL udtrykker
11
http://englishdefenceleague.net/ 12
Det findes for eksempel i denne BBC dokumentar fra 2010. http://www.youtube.com/watch?v=oRYPpwPEN_s
34
ekstreme holdninger, så er det ikke ensbetydende med, at det er bevægelsens
standpunkt. Som det er set i tidligere tilfælde, har Dansk Folkeparti også ekskluderet
medlemmer,13 fordi deres holdninger ikke stemte overens med partiets. Det kan altså
være svært for en organisation eller bevægelse at styre, hvad medlemmer siger og gør.
Derfor vil jeg argumentere for, at hjemmesiden er et godt udgangspunkt for min
diskursanalyse, fordi den er nødt til at vise det sande billede af EDL. Hvis de ikke
beskriver deres holdninger, vil de ikke tiltrække de ønskede medlemmer, hvilket
bevægelsen ikke vil være interesseret i.
Et andet argument for at analysere deres hjemmeside er også, at jeg ønsker at
analysere, hvordan de opbygger en identitet, og her spiller hjemmesiden en stor rolle,
da det er deres ’ansigt’ både udadtil og indadtil. Det vil altså ikke give nogen mening, at
deres hjemmeside ikke skulle vise bevægelsens reelle holdninger, da det i så fald både
ville kunne betyde, at folk ikke melder sig ind i bevægelsen, og at medlemmer ville
forlade dem.
At vælge hele hjemmesiden er et uoverskueligt stort materiale, da der er et utal af
undersider. Derfor har jeg valgt at gå et klik ned fra forsiden for på den måde at
afgrænse empirien yderligere. EDL lægger 10-15 nyheder ud på nettet hver måned, og
her vil jeg igen begrænse empirien til at fokusere analysen på én måneds nyheder, da jeg
vurderer, at det er passende til at lave en tilbundsgående analyse af deres nyhedsstof.
Det giver dog en noget rigid afgrænsning, og jeg ønsker ikke at lade min analyse
begrænse af et regelsæt, der er så stringent, at en god pointe må udelades. Derfor vil jeg
holde muligheden åben for at inddrage eksempler, som ligger flere klik inde på siden
eller inddrage en udtalelse, som EDL har fremført i medier eller andre steder på nettet.
Det vil dog være undtagelsen, og jeg vil kun inddrage eksempler, hvis det kan give ekstra
relevans i analysen. Derfor vil det kun være udtalelser fra EDL’s ledelse, således at det er
ytringer, som kan opfattes som en officiel linje i EDL’s diskurs.
Jeg har valgt at fokusere på hjemmesiden, og på det billede de tegner af sig selv i
øjeblikket frem for en bestemt begivenhed eller tidsbegrænset periode. Da diskurser
hele tiden ændrer sig, vil det altid blot blive et øjebliksbillede, men hvis jeg havde
udvalgt en bestemt begivenhed, for eksempel demonstration eller en milepæl i EDL’s
historie, så ville det blive en del af netop denne ene begivenheds diskurs. Ved at tage
13
http://politiken.dk/politik/ECE905928/ekskluderede-og-udmeldte-medlemmer-af-dansk-folkeparti/
35
udgangspunkt i hjemmesiden bliver det i stedet EDL’s strategiske kommunikation. Altså
den diskurs, som skal hjælpe EDL med at få nye medlemmer og skal tegne billede af EDL.
Min analyse består primært af tekst, men i den digitale tidsalder og i særdeleshed på
nettet bliver tekst kombineret med billeder, video og lyd. Derfor er min empiri
multimodal, da disse elementer bliver blandet. Netop fordi diskurs handler om
kommunikation, så er det relevant at finde mønstre i andet end blot sproget og også
kigge på lyd, billeder og video. Derfor er det relevant at blande disse modaliteter med
sproget, (Gee 2011:187) hvilket jeg også gør i min analyse.
På EDL’s hjemmeside er der flere billeder og symboler, som jeg vil analysere. Når man
analyserer et billede, kan man starte med at spørge sig selv, hvilke elementer eller dele,
som billedet er bygget op af, og hvordan disse elementer er komponeret. Derefter kan
man undersøge de elementer nærmere, som er vigtige for analysen. I nogle tilfælde kan
det være farven, mens det i andre kan være former og figurer. For lige som med sproget,
så kommunikerer billedet mange usagte meninger, og billedet vil blive afkodet ud fra en
kulturel viden og bestemt kontekst (Gee 2011:188). Hvis man for eksempel ser en
reklame for et skønhedsprodukt, og der er et billede af to smukke mennesker, så
associerer man hurtigt produktet med de smukke mennesker og aflæser, at hvis man
bruger skønhedsproduktet, så bliver man som de smukke mennesker på billedet. Men
billeder bærer ikke kun et budskab, men kan også få folk til at handle. Som i
reklameeksemplet, så forsøger billedet at få forbrugeren til at handle, og altså gå ud og
købe produktet. På samme måde kan EDL’s diskurs være medvirkende til, at folk ikke
bare lytter og deler deres holdning med gruppen, men også handler og agerer ud fra,
hvad diskursen interpellerer personen til at gøre. Det er også det Laclau og Mouffe
hævder, nemlig at diskurser er med til at bestemme handlinger, da sprog og handling
ikke kan forstås adskilt (Laclau og Mouffe 1985:107).
5.3. Diskursteori
Som jeg ovenfor har redegjort for, har jeg fået afgrænset min empiri og har nu en række
tekster, billeder og symboler, som jeg foretager min analyse ud fra. Men hvad er det, jeg
skal kigge efter, og hvilken systematik anvender jeg i min fortolkning? Det vil jeg forsøge
at komme nærmere ind på her.
36
Laclau og Mouffe tilbyder ikke en på forhånd defineret metodologi, og derfor er
metoden vel nok den største svaghed i Laclau og Mouffes diskursteori. Netop fordi der
ikke er en diskursteoretisk ’master-metode’ (Fairclough1992:225, Dyrberg, Hansen og
Torfing 2000:320), er det endnu vigtigere at være åben om de metodeovervejelser, som
der har været i løbet af processen og have reflekteret over, hvad man gør, hvorfor man
gør det, og hvilke konsekvenser valget får.
Hvor Fairclough tilbyder en værktøjskasse med en tredimensionel model med tekst,
diskursiv praksis og social praksis, (Fairclough 1992:73) så har Laclau og Mouffe i stedet
en form for værktøjskasse, som man mere eller mindre frit kan hive værktøjer op af.
Figur 2. Faircloughs tre-dimensionelle analysemodel for kritisk diskursanalyse (Fairclough 1992:73) (egen
oversættelse).
Derfor vil jeg i min tekstnære metode læne mig op ad Fairclough, da hans tilgang tilbyder
en systematisk lingvistisk analyse, og derudfra vil det være muligt at finde træk i
teksterne, som man normalt ikke ville lægge mærke til ved en normal gennemlæsning.
Ved at lave en systematisk analyse giver det også bedre mulighed for læseren til at følge
med i de konklusioner, jeg laver undervejs. Så netop fordi Laclau og Mouffe giver en svag
metodisk fremgangmåde med konkrete redskaber, kan man med fordel tage
udgangspunkt i Faircloughs metode og stadig anvende Laclau og Mouffes diskursteori
(Jørgensen og Phillips 2011:152).
Social praksis
Diskursiv praksis (produktion, distribution, konsumption)
Tekst
37
Jeg kan dog, ved at bruge de centrale begreber fra Laclau og Mouffe, hente inspiration
fra andre forskere (Dyrberg, Hansen, Torfing 2000 , Stavakakis 2007, Stage 2011.
Jørgensen og Phillips 2011), som har brugt Laclau og Mouffe. Derudfra er det alligevel
muligt at opstille nogle redskaber, som er anvendelige i diskursanalyse.
Det første naturlige skridt er retorikken, hvor jeg kigger efter de udtryk og betegnere
(signifiere) der bruges i teksten. Her vil jeg altså have fokus på, hvilke ord der bliver
anvendt, om og hvordan de bruger metaforer og metonomier, samt hvilken ladning
ordene har. Herefter glider jeg over i en semantisk indholdsanalyse, hvor jeg kobler
signifierne til et bestemt indhold (Dyrberg, Hansen & Torfing 2000:327).
Til at give signifianterne indhold vil jeg blandt andet bruge Laclau og Mouffes begreber
nodalpunkt, flydende betegner, konstitutivt ydre, gruppedannelse, ækvivalenskæde,
som jeg redegjorde for i teoriafsnittet.
Ved først at finde frem til de centrale tegn i diskursen, knudetegnene, kan man med
nodalpunktet få organiseret diskursen, og derved delvist få lukket begreber som for
eksempel ’demokrati’ eller ’nationalisme’, og ved at identificere mester-bertegnere kan
man organisere identiteter i det sociale rum.
Yannis Stavrakakis har i sin artikel Green Ideology fra 2007 bestemt, hvordan
nodalpunktet er ’Grøn/natur med instrinsisk værdi’, og derefter koblet elementerne
basisdemokrati, økologi, ikke patriakat/feminisme, politisk decentralisering og ikke-vold
til nodalpunkt, så de altså ækvivalerer med ’Grøn/natur med instrinsisk værdi’.
38
Fig. 3 Eksempel på ækvivalenskæde med ’Grøn/natur med intrinsisk værdi’ som nodalpunkt (Stage 2012).
Når disse knudepunkter er defineret og lokaliseret, kan man undersøge, hvordan det
hænger sammen i en ækvivalenskæde, og således hvordan tegnene er organiseret
diskursivt. Som jeg nævnte i teoriafsnittet, så er tegnene kendetegnet ved, at de er
tomme og først bliver tillagt en mening, når de sættes i forbindelse med andre tegn, som
fylder indhold ind i dem. Ord som demokrati og ytringsfrihed får altså ikke betydning, før
ordene bliver ’fyldt op’. Når EDL for eksempel bruger ordet ’freedom of speech’, så får
begrebet først sin betydning, når de knytter det sammen med andre ord som for
eksempel ’human rights’, samt bliver sat i modsætningsforhold til islam.
I min analyse lægger jeg stor vægt på gruppeidentitet, og det kan ligeledes analyseres
ved følge ækvivalenskædernes sammenkobling og betydninger. (Jørgensen og Phillips
2011:63). Ved at kortlægge ækvivalenskæder, får jeg altså både fundet frem til, hvad der
kendetegner ’os’ og ’de andre’, og det gør det muligt at få en ide om, hvilke sociale
konsekvenser det har.
39
5.4. 27 værktøjer til diskursanalyse
Ud over Laclau og Mouffes metode, lader jeg mig også inspirere af lingvisten James Paul
Gee (2011). I hans bog How to do discourse analysis opstiller han 27 værktøjer til at
udføre en diskursanalyse. De værktøjer ligger godt i forlængelse af blandt andet Dyrberg,
Hansen og Torfing (2000), som kiggede på de retoriske og semantiske mønstre, og kan
således være med til at finde mønstre i sproget.
Gee’s værktøjer er blandt andet nogle hjælpespørgsmål, som man ifølge ham bør stille i
forbindelse med diskursanalyse. Her er det spørgsmål som; Hvad er det der ikke bliver
sagt? Hvorfor har taleren/afsender valgt netop dette emne at kommunikere ud, og
hvorfor organiserer de informationen på netop én bestemt måde? Hvilken kontekst
bliver et udsagn sagt i? Hvad er det for en social identitet, som en taler/et udsagn
forsøger at få andre til at anerkende? Hvad kommunikerer det, når EDL handler aktivt,
som for eksempel ved demonstrationer, og hvordan opbygger de derigennem en norm?
Og hvordan refererer de til andre tekster for at understrege deres pointe (Gee 2011).
Disse spørgsmål vil hjælpe til med at fylde forskellige begreber og betegnere ud, og
derved lokalisere knudepunkter i diskursen.
5.5. Proces
Processen for at finde frem til EDL’s diskurs og udfylde knudepunkterne indhold er lang
og kringlet. Første skridt har været at etablere problemfeltet og afgrænse empirien.
For at kunne fortolke på mine data, er jeg gået i en dialog med teksten i en iterativ
proces. Både med Laclau og Mouffes tilgang, men også Gees spørgsmål har været med
til at skabe overblik og systematik i analysen.
Min analyseproces har altså ikke været kronologisk, men iterativ, hvor nye fortolkninger
og nye forståelser har medført en genfortolkning. Derfor har den hermeneutiske spiral
som bygger på, at man forstår empiriens helhed ud fra empiriens enkeltdele, og
empiriens enkeltdele ud fra empiriens helhed, været et bærende element for at kunne
analysere EDL’s diskurs (Collin, Køppe1998:114).
40
Figur 4. Hermeneutisk spiral (Føge og Hegner 2009)
For eksempel har jeg i min analyse af nodalpunktet i EDL’s diskurs benyttet mig af
ovenstående metode. Her er jeg gået fra helt tekstnær læsning til at fortolke de store
linjer i empirien, for dernæst at analysere de konkrete tekster igen. Denne proces har jeg
gentaget af flere omgange.
Derved har jeg løbende gennem min analyse-proces fundet nye ækvivaleringer, således
at nodalpunktet (EDL) er gået fra at være en flydende betegner til at være et moment,
der er delvist fastlåst af ækvivaleringer. Desuden har processen betydet, at EDL ikke blot
er en nationalistisk bevægelse, men i lige så høj grad finder sin identitet ved at
ekskludere mulsimer og have dem som bevægelsens konstitutive ydre.
5.6. Kvalitet i opgaven
På grund af diskursanalysens svage metodologi, er det vigtigt at være opmærksom på
kvaliteten af undersøgelsen. Men ved at have en klar afgrænset empiri, præsenteret
diskursanalysens aktører, og lægge mine resultater frem undervejs i analysen, mener jeg
at have gjort det muligt for læseren at kigge mig efter i kortene. Derfor vil jeg kort
komme ind på kritikken af diskursanalyse, samt gøre mig nogle overvejelser om
udsigelseskraften i dette speciale.
41
5.6.1. Kritik af diskursanalyse
Der er en del kritik af diskursanalyser, heriblandt forskerens rolle. Jeg har tidligere været
inde på, at alt (ifølge Laclau og Mouffe) er diskursivt, hvilket medfører, at jeg som forsker
heller ikke kan sætte mig ud over det diskursive, idet man selv er en del af en diskurs,
hvor man ikke bare kan være ’fluen-på-væggen’. For hvis man (som udgangspunktet er i
dette speciale) accepterer, at verden er socialt skabt, og at diskurser er diskursivt
produceret, hvad gør jeg som forsker så med den ’sandhed’, som jeg finder frem til?
Laclau og Mouffe ignorerer stort set dilemmaet, og deres analyser bliver mere eller
mindre fremstillet, som om det er en objektiv beskrivelse af verden og fænomener. Og
hvis man accepterer den socialkonstruktivistiske præmis, så er prolemet filosofisk set
nærmest uløseligt. Det sker, fordi forskeren altid vil have en eller anden form for
position i forhold til genstandsfeltet, og den position har indflydelse på, hvilke resultater
man når frem til (Jørgensen & Phillips 2011:68).
Det arbejde, jeg gør som forsker, er en diskursiv konstruktion, og det vil aldrig kunne
afspejle verden 1:1. Derfor bør der lægges vægt på refleksivitet. bHer kan man blandt
andet overveje magtrelationerne mellem forsker og forskningsfeltet – disse overvejelser
om forskerens egen rolle og de forskningsmæssige valg, der foretages, er med til at
danne refleksivitet (Jørgensen & Phillips 2011:120). Ofte er den kvalitative analyse blevet
kritiseret af positivister, fordi forskningen er mindre stringent. Men en af måderne, man
kan afgøre gyldigheden i en analyse, er om påstandene giver diskursen sammenhæng. Jo
flere elementer, der ikke er i overensstemmelse med den diskursanalytiske redegørelse,
jo mindre sandsynlighed er der for, at andre forskere vil acceptere analysen som færdig
og troværdig (Jørgensen & Phillips 2011:133). Så for at man som læser kan følge mine
konklusioner, vil mit analyseafsnit indeholde mange eksempler, så man kan følge de
skridt jeg tager, og følge med i processen. Derved bliver det eksemplificeret, hvordan
den iterative proces med analyse af det store empiri-korpus og den tekstnære analyse
spiller sammen.
42
Figur 5 Illustration af, hvordan man springer fra det store empiri-korpus til tekstnær analyse med
inddragelse af eksempler (Stage 2012).
5.6.2. Udsigelseskraft
Da verden er kontingent og al mening tilskrives diskursivt kan jeg ikke sige afgøre,
hvordan verden er, men jeg kan i stedet analysere, hvordan EDL iagttager verden, og
hvordan det får bevægelsen til at handle (Dreyer Hansen 2004: 397ff).
På den måde kan jeg i EDL’s diskurs finde begrundelser for, at de mener og handler som
de gør. Derfor vil udsigelseskraften i højere grad sige, hvordan de handler, frem for
hvorfor. Derfor kan dette speciale ikke forklare til bunds, hvorfor EDL handler og agerer
som de gør, men jeg kan udsige, hvordan EDL for eksempel skaber sin gruppe-identitet
diskursivt (Dreyer Hansen 2004:400).
Antagonismer i en diskurs er helt naturlig, så på trods af at enkelte elementer i EDL’s
diskurs, peger i retning af, at bevægelsen forsøger at skelne mellem muslimer eller Islam
og ekstrem Islam, så peger analysen på,at der er overensstemmelse mellem mine
argumenter og elementerne i EDL’s diskurs. Derfor mener jeg, at der er gyldighed i min
analyse. Dog er udsigelseskraften eller generaliserbarheden til andre bevægelser end
EDL meget svag, idet konteksten og diskurser er kontingente (Jørgensen og Phillips
2011:67ff). Derfor vil min analyse ikke kunne udbredes til andre bevægelser end EDL, og
43
i det øjeblik EDL for eksempel ændrer deres Mission Statement eller hjemmeside, vil
diskursen også ændre sig.
44
6.0. Specialets hovedargument
Formålet med denne diskursanalyse er ikke at afgøre, om udsagn er sande eller falske. I
stedet vil jeg undersøge de mønstre, som ligger i udsagnene, og dernæst undersøge og
analysere, hvilke sociale konsekvenser de diskursive fremstillinger får for den sociale
virkelighed (Stage 2011:22, Jørgensen og Phillips 2011:14).
Derfor undersøger jeg EDL’s diskurs, som blandt andet er synlig for den engelske
befolkning, når EDL arrangerer demonstrationer, eller når de optræder i medierne. Da
der i samfundet hele tiden foregår diskursive kampe, hvor diskurserne kæmper om at
opnå hegemoni, er det interessant at undersøge EDL’s diskurs. For ligeså vel som
mediernes omtale af indvandrere har indflydelse på læserlytterseers holdning (Hervik
2002, Hussain 2000), så har EDL’s diskurs også indflydelse på, hvordan folk opfatter
Islam og muslimer, da diskursen indgår i den diskursive kamp i samfundet (Laclau &
Mouffe 1985).
EDL skriver på forsiden af deres hjemmeside, at de ’Peacefully Protesting Against
Militant Islam’, men også elementerne ’extreme Islam’ og ’Islam’ spiller en stor rolle i
bevægelsens diskurs. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan EDL
indholdsbestemmer elementerne ’Islam’ og ’muslimer’, og hvordan disse indgår i de
diskursive processer, når jeg holdholdsbestemmer EDL’s diskurs. Et hovedargument er
derfor, at EDL’s diskurs angående muslimer og dem selv er opdelt i en os-dem-retorik,
hvor EDL og Vesten bliver kategoriseret som moderne, civiliserede og demokratiske,
mens muslimer og Islam bliver stereotypiseret som barbariske og anti-moderne.
Samtidig opbygger de diskursivt en favorisering af in-gruppen ved at sætte deres egen
identitet i modsætning til out-gruppen.
Et andet hovedargument er, at på trods af at EDL er én bevægelse, så opstår der alligevel
selvmodsigelser i deres diskurs, når de italesætter Islam. EDL fraråder, at man skærer
alle muslimer over en kam, mens de derefter omtaler Islam som en ikke-fredsfyldt
religion, som i sin kerne er anti-moderne og uforenelig med engelske værdier. Dermed
bliver alle muslimer, som bekender sig til Islam og koranen sat i en kategori, som
indeholder negative værdier, da man ikke kan være muslim uden at tro på Islam. Mindre
overraskende er det, at EDL’s diskurs angående dem selv er markant anderledes, end,
ifølge EDL, mediernes dækning. EDL er meget kritisk over den britiske mediedækning,
45
som de mener italesætter EDL som en racistisk og fremmedfjendsk bevægelse.14 Disse
diskurser kommer dernæst til at indgå i en diskursiv kamp om Islam-forestillinger, og får
altså betydning for diskursen hos den britiske befolkning, samt de muslimer, som der
bliver talt om.
14
Da dette speciale ikke omfatter mediernes dækning af EDL, kan jeg ikke vurdere, om EDL har ret i, at de to diskurser står i et antagonistisk forhold. Derfor må jeg i stedet nøjes med at analysere, hvordan EDL tager afstand fra mediedækningen.
46
7.0. Analyse
Kulturanalyse vil være en del af min diskursanalyse, da diskursen også indeholder
forestillinger om identitet og tilhørsforhold, som blandt andet bliver opretholdt af
sociale aktører. Antropologen Clifford Geertz er en af dem, som har argumenteret for, at
fællesskaber bygger på en række antagelser om, hvordan virkeligheden ser ud, samt
hvordan medlemmerne i fællesskabet tillægger handlinger og begivenheder de samme
betydninger (Geertz 1973). Dermed kan jeg beskrive, hvordan EDL konstruerer
fællesskabsforestillinger og forsøger at italesætte et kulturelt nationalt fællesskab. Det
er netop interessant at undersøge italesættelsen, fordi den har konsekvenser for dem,
som der bliver talt om, for i det øjeblik, at ord og billeder bliver opfattet som sande, har
de konsekvenser (Stage 2011:22). For eksempel lavede Rosenthal og Jacobsen tilbage i
1968 et forsøg, som påviser, hvordan fordomme kan virke som en selvopfyldende
profeti. Her lavede de en falsk intelligenstest, hvorefter de fortalte lærerne, hvilke elever
der havde særlig gode forudsætninger for at gøre store fremskridt. Men testen kunne
ikke opdele eleverne efter, hvilke der havde særlig gode forudsætninger for en hurtig
udvikling, og forskellen mellem børnene eksisterede altså kun i lærernes hoveder.
Alligevel viste en test et år senere, at de elever som var blevet udpeget til at gøre store
fremskridt klarede sig bedre end den anden halvdel, og lærerne havde desuden
subjektive meninger om, at den ene gruppe elever var mere velopdragen, intellektuelt
nysgerrig og ville have større chance for succes i fremtiden. Dermed konkluderede
Rosenthal og Jacobsen, at lærerne ubevidst havde tilskyndet, at den ene gruppe af
elever ville klare sig bedre end den anden, og at de ubevidst havde forfordelt den ene
gruppe frem for den anden (Rosenthal & Jacobsen 1968) - og dermed påvist, hvordan
ord, som bliver opfattet som sande, kan have konsekvenser.
Derfor er målet at beskrive konstruktioner af fællesskabsforestillinger, når EDL
italesætter blandt andet et kulturelt nationalfællesskab. Det vil give en bevidsthed om,
hvordan EDL’s identitet bliver opbygget og forhandlet, når de tager afstand fra
mediernes dækning af dem, samtidig med at de sætter muslimer i en religiøs
identitetskategori, som bliver en del af en identitetsforhandling i den brede offentlighed.
For som før nævnt, så spiller EDL’s diskurs en rolle, når man forsøger at
identitetsbestemme muslimer, da identiteter, ligesom diskurser, ikke er givet en gang for
alle, hvilket også betyder, at hverken den muslimske eller EDL’s identitet er fast. Derfor
er det interessant at undersøge, hvordan EDL gennem forhandling bestemmer deres
47
egen og muslimers identitet. EDL’s opfattelse heraf har konsekvenser for, hvem der
betragtes som en del af det engelske samfund, og hvem der sættes udenfor. Det kan en
diskursanalyse og en undersøgelse af de sproglige mønstre, som findes på EDL’s
hjemmeside være med til at identificere.
På EDL’s hjemmeside italesætter de sig selv i to forskellige retninger. På den ene side
beskriver de sig selv som en menneskerettighedsorganisation, som på patriotisk vis er
bekymrede for Englands fremtid, fordi de frygter, at muslimerne vil indføre Sharia-
lovgivning i landet, samt at ekstreme muslimer vil presse middelalderlige holdninger ned
over hovedet på den engelske befolkning. Derfor vil de med ikke-voldelige
demonstrationer gøre opmærksom på de problemer, som de mener følger med det de
kalder ’ekstrem Islam’. På den anden side føler EDL sig som syndebukke, som ofte bliver
hængt ud af kommentatorer, politikere og medier for at være panikmagere, racister,
Islam-fjendtlige og som en gruppe der blot skærper fronterne mellem muslimer og ikke-
muslimer yderligere, hvilket ødelægger harmonien blandt befolkningen. Der er altså en
klar antagonisme mellem, hvordan EDL fremstiller sig selv, og hvordan de føler de bliver
misfortolket af medier og politikere.
Derfor er det interessant at grave sig dybere ned i EDL’s diskurs. For er det en anti-
islamisk diskurs som kommer til udtryk, eller er det også anti-Islam? Og går EDL’s kritik
på Islam som religion mere generelt, eller er deres modstand og kritik kun rettet mod de
ekstreme muslimer, når de adskillige gange understreger, at det langt fra er alle
muslimer, som er ekstremister. Og hvordan artikulerer de sig selv som nationalistiske
patrioter? Med min analyse vil jeg derfor undersøge, hvordan EDL artikulerer sig selv og
muslimer. Det vil jeg gøre ved ikke blot at undersøge deres direkte udtalelser, men ved
brug af diskursanalytiske metoder analysere, hvad der står mellem linjerne, og hvordan
de opbygger deres argumenter.
Derfor vil jeg altså i det følgende argumentere for, at EDL ikke blot er anti-islamister,
men også anti-Islam – altså en generel kritik af religionen Islam. For på trods af at
udtalelser om, at det ikke er alle muslimer, som er ekstreme, så retter de ad flere
omgange kritik mod religionen Islam, og stereotypiserer dermed alle muslimer til at
være en del af en barbarisk, middelalderlig religion, som hører til i det 7. århundrede.
48
7.1. Analysens nodalpunkt
Jeg lader analyseafsnittet være bygget op med EDL som nodalpunkt og i løbet af
analysen, vil jeg argumentere for, hvordan en række af ord udgør diskursens
ækvivalenskæde. Men når man læser forskellige eksempler på diskursanalyse, er der
stor forskel på, hvordan de bruger nodalpunktet som et redskab i analysen. I
Stravrakakis (1997) er nodalpunktet ’Green Ideology’, i Knudsen og Stage (2011) er det ’
Climate Justice Fast hunger strike’, mens det i Stage (2011) er ’rationalisme’,
’primordialisme’ og ’altruisme’, da der under Muhammed-krisen i 2006 viste sig tre
diskurser i mediernes dækning.
Det er altså vidt forskellige typer af tegn, som i de ovenstående eksempler bliver brugt
som nodalpunkt, og som jeg tidligere har nævnt, så er der ikke én fast mastermetode til
diskursanalyse (Fairclough1992:225, Dyrberg, Hansen og Torfing 2000:320). Derfor har
jeg valgt at lade English Defence League være mit nodalpunkt, og jeg bygger min analyse
op omkring det. EDL som nodalpunkt bliver altså mit udgangspunkt for analysen, hvilket i
forhold til min problemformulering også er naturligt, da det netop er bevægelsens
diskurs angående dem selv og muslimer, som jeg i dette speciale vil analysere. Formålet
med EDL som nodalpunkt er, at begrebet ’English Defence League’ ikke giver mening i sig
selv, men når jeg bygger min analyses fokus op omkring EDL, kan jeg efterfølgende
argumentere for, hvordan tegn ækvivalerer omkring nodalpunktet. Man forstår altså
først hvad EDL betyder, når man sætter det i sammenhæng med andre tegn eller
begreber. På den måde lægger jeg mit eget snit over analysen, så EDL får fastlagt sin
betydning gennem ækvivalenskæden.
Selv om jeg netop har understreget, at tegnet ’EDL’ ikke giver mening i sig selv, inden det
bliver knyttet til en ækvivalenskæde, så giver bevægelsens navn dog alligevel en ide om,
hvad bevægelsen står for. De tre ord: English, Defence og League udsender et signal til
modtageren om, at det er et engelsk fællesskab, og at fællesskabet har til formål at
forsvare sig mod noget, hvilket også indebærer, at der er en (endnu udefineret) trussel.
Alene ud fra titlen kan man altså argumentere for, at der ligger nogle signaler om et
nationalistisk fællesskab, da det er et forsvar for England og engelskhed, samt at der er
en eller anden form for ’truende andethed’, på grund af det forsvar, som er indbygget i
titlen. Hvordan den ’truende andethed’ og fællesskabet bliver artikuleret i EDL’s diskurs
vil jeg undersøge nærmere i min analyse.
49
Først vil jeg lave en tekstnær analyse af englishdefenceleague.net, med udgangspunkt i
både Fairclough og Laclau & Mouffe, hvor jeg undersøger, hvordan ordene er
struktureret. Herefter vil min analyse bevæge sig over i den sociale praksis, hvor jeg
inddrager relevant teori, således at jeg kan analysere samfundsmæssige og strukturelle
processer i samfundet (Fairclough 1992), og derved undersøge, hvorledes EDL opbygger
sin gruppeidentitet (Laclau og Mouffe 1985).
7.2. Aktører
Det er det officielle EDL, som på englishdefenceleague.net udtaler sig og sender deres
budskaber ud til offentligheden på. Både i deres Mission Statement, i deres nyheder og i
deres FAQ udtaler de sig som ’we are an inklusive movement’,15 ’we must always
protect…’16 og ’we will be holdning a peaceful protest…’17 Dermed omtaler personerne
bag EDL’s hjemmeside ledelsen og medlemmerne som en samlet gruppe med fælles mål
og visioner, og med et ’vi’, som klart opdeler folk i dem, som er med i EDL-fællesskabet,
og dem som ikke er.
Foruden EDL er lederen af EDL, Tommy Robinson, også en aktør. Derfor har jeg valgt at
analysere Tommy Robinsons rolle, da han som leder har en stor symbolsk værdi for
bevægelsen. Derfor vil jeg i min analyse undersøge, hvilken rolle Tommy Robinson spiller
for EDL, og hvordan han har indflydelse på EDL’s forsatte styrke i debatten omkring
muslimer, da han er bevægelsens primære ansigt udadtil. Af andre aktører, som også
spiller ind på min analyse er naturligvis muslimer. Selv om muslimer ikke er en aktiv
aktør i EDL’s diskurs, opfatter jeg dem alligevel som en aktør, da EDL i deres artikulation
om at bevare den engelske kultur trækker på udtalelser og handlinger begået af
muslimer. Jeg fravælger dog at undersøge EDL’s diskurs vedrørende politikere og
meningsdannere, da det ligger uden for dette speciales formål, nemlig at undersøge
diskursen vedrørende EDL og muslimer. Jeg vil således ikke undersøge, hvilke tegn EDL
ækvivalerer med politikere og meningsdannere, men kun nævne dem, hvis de påvirker
EDL’s italesættelse af sig selv, og således påvirker EDL’s gruppeidentitet.
15
http://englishdefenceleague.net/faqs 16
http://englishdefenceleague.net/home/about-us 17
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/389-rochdale-demonstration-9th-june
50
7.3. englishdefenceleague.net
Jeg vil starte min diskursanalyse med en tekstnær analyse af EDL’s hjemmeside. Her vil
jeg analysere hjemmesidens forside, da det er det første indtryk man får af bevægelsens
diskurs. Endvidere læses resten af hjemmesiden i konteksten af forsidens budskab, da
forsidens budskaber vil være med til at styre afkodningen af resten af hjemmesiden.
Dernæst vil jeg analysere bevægelsens Mission Statement, som man kan sammenligne
med et politisk partis principprogram. Det er altså denne tekst, som giver adgang til
kernen i ELDs diskurs. Som det sidste i dette afsnit vil jeg lave en analyse af bevægelsens
nyheder, da dette er en iøjnefaldende del af hjemmesiden, og det giver mulighed for at
analysere, hvilke temaer og debatter EDL finder relevant at kommentere og formidle
videre til deres medlemmer.
7.3.1. Våbenskjold vs. fredsfyldt protest
Det første indtryk man får, når man besøger EDL’s hjemmeside, er deres statement
’Peacefully Protesting Against Militant Islam’, hvilket skal læses sammen med logoet, og
det latinske udtryk ’IN HOC SIGNO VINCES’, som oversat betyder: I dette tegn skal vi
sejre.18
18
Ifølge et sagn, viste den romerske kejser Konstantin tegnet ’i dette tegn skal vi sejre’, før den afgørende
kamp i Milvius bro nær Rom i 312. Efter sejren anerkendte han kristendommen som en af Roms officielle
religioner og rejste et monument med korset som et symbol på hans triumf (Velikonja:2003).
51
Billede 119 Screen dump af englishdefenceleague.net den 15. oktober 2012
Det er altid svært at afgøre, hvilket budskab der ligger i tegn, både når det angår ikoniske
og sproglige tegn, da der i al kommunikation er en afsender, et budskab og en modtager.
Afhængig af, hvilken kontekst tegnene bliver læst, vil kodning og afkodningen kunne
opfattes forskelligt (Hall 2006).20 Det så man for eksempel under Muhammed-krisen i
Danmark i 2006, da Jyllands-Posten trykte 12 tegninger af profeten Muhammed.21 Her
var der stor uenighed om, hvilket budskab man skulle læse ud af specielt tegningen, hvor
Muhammed bar en bombe i turbanen. På trods af, at der var tale om den samme
tegning,22 så var der i afkodningen af billedet debat om, om det var en legitim ytring
eller en uetisk krænkelse af muslimer (Stage 2011:40ff).
På trods af forskellige fortolkningsmuligheder, vil jeg dog argumentere for, at der på
EDL’s forside opstår en selvmodsigelse og antagonisme mellem ’peacefully’ og deres
logo med skriften ’i dette tegn skal vi sejre’. For selv om EDL i deres første og centrale
19
http://englishdefenceleague.net/ 20
Denne form for kodning/afkodning gælder for alle tegn, men netop ved, ved hjælp af diskursanalyse, at sætte tegnene i forhold til hinanden, er det muligt at fremanalysere en ækvivalenskæde, således at der kommer indhold i tegnene, så de ikke længere er flydende betegnere. 21
’Muhammeds ansigt’ i Jyllands-Posten den 30. september 2005 22
Under krisen var der også debat om, hvorvidt stregerne var en tegning eller en karikatur, da genredefinitionen har relevans for fortolkningen af krisen og initiativet.
52
budskab tager afstand fra vold og skelner mellem ’Islam’ generelt og ’militant Islam’, så
vil jeg senere i dette speciale også argumentere for, at bevægelsen i deres diskurs sætter
alle muslimer ind i en barbarisk kategori, således at deres protester ikke kun er imod
militant Islam, men også imod Islam generelt. Men i et første møde med EDL’s
hjemmeside, vil man ud fra teksten forstå, at de skelner mellem ’Islam’ og ’militant
Islam’, og at EDL er en ikke-voldelige bevægelse.
Deres logo synes dog at stå i modsætning til deres fredsfyldte diskurs, da min reception
kobler det til en historisk nationalistisk, kristen korsridderretorik. Dermed læser jeg
logoet i en historisk kontekst, som giver associationer til de våbenskjolde, som blev brugt
i korsridderkrigene i 1100-1300-tallet, hvor kristne drog til Det Hellige Land for at sikre
kristen kontrol over området.
Billede 2 Eksempel på den dragt, som tempelridderne bar under korstogene, samt kendetegnet for
Englands mest anerkendte kavaleri; Order of the Garter 23
23
http://www.telegraph.co.uk/news/8580437/Who-were-the-Knights-Templar.html
53
Det røde kors i EDL’s logo24 er lig tegnet, som de kristne tempelriddere brugte på deres
kapper, men også The Order og the Garter, som var de højest rangerede riddere i
Englands kavaleri i1300-tallet anvendte det røde kors på den hvide baggrund. EDL
bruger altså en kristen symbolisme og kristne termer til at opbygge en historisk angst
mellem to religiøse grupper, og de bruger denne kristne symbolisme til at engagere sig i
sagen ved at sende et budskab til muslimerne om, at EDL er den sande forsvarer af
kristendommen. EDL forsøger altså i religiøse termer at lave et billede af en krig mellem
den Vestlige civilisation og Islam, eller endnu bredere, mellem det gode og det onde
(Feldman 2012:10). På den måde bruger EDL en historisk reference i et forsøg på at vise,
at der er en intrinsisk spænding mellem muslimer og kristne, således at kristne bør tage
kampen op mod Islam, som deres forfædre gjorde. På den måde refererer de til
korstogene ved at insinuere, at de er den næste generation af hellige krigere (Feldman
2012:14).
Samtidig er det engelske flag St. George indbygget i logoet, hvor det kristne, røde
korssymbol er meget tydeligt. Det betyder, at der oven i korsridderretorikken er et signal
om et nationalistisk fællesskab for Englands befolkning. Men selv om flaget i logoet kan
virke som et uskyldigt symbol, når man tænker på, hvordan man i Danmark hejser flaget
til fødselsdage og andre højtideligheder, så er det alligevel forbundet med nationalisme,
eftersom flaget er et nationalt symbol på det land, som det repræsenterer. Endvidere
har flaget gennem historien været brugt til at kommunikere forskellige budskaber, og til
at symbolisere en nations hellige karakter, æret af borgerne i nationen (Firth 1973).25
EDL benytter sig altså af symboler som flag og kors i deres logo, samtidig med at det har
form som de våbenskjolde, som blev brugt under korstogene i 1100-1300-tallet.
Velikonja, som har undersøgt brugen af symboler under Balkan-krigen argumenterer for,
24
Omkring den 1. november 2012 har EDL ændret sit logo i forbindelse med Remembrance Sunday. Her er det røde kors skiftet ud med en rød valmue, som er et symbol på de soldater, som er faldet i krig siden 1. Verdenskrig. ’The remembrance poppy’ bliver typisk brugt frem mod 11. november, som er Remembrance Sunday. Det er altså et symbol på EDL’s støtte til de britiske soldater, som kæmper for Vestlige værdier og den engelske nation. Ændringen af logoet er et eksempel på, hvor hurtigt diskurser kan ændre sig. Ved at erstatte det kristne, røde kors med valmuen, forsvinder den kristne korsridder retorik fra logoet, og dermed er diskursen forandret.
25
Jeg vil uddybe flagets betydning i forhold til nationalisme og gruppeidentitet ydereligere i afsnit 7.5.4.
54
hvordan symboler var vigtige og overbevisende elementer i moderne nationale og
politiske mytologier - specielt i perioder, hvor nationen går igennem en kritisk periode.
(Vellikonja 2003). Det er umuligt at nå til enighed om, hvor kritisk en periode England er i
i øjeblikket, da det netop er en del af en diskursiv kamp, og et spørgsmål, som der langt
fra er hegemoni omkring. Men i EDL’s diskurs laver de en myte af en truet nation med
truede værdier, og derfor bør deres brug af symboler netop ses i lyset af, hvordan de er
blevet brugt historisk. Ligesom man på Balkan brugte symboler som et middel til at
overbevise, så bruger EDL sit logo til at samle og overbevise deres medlemmer til, at der
bør handles i kampen for, at nationen kan overleve og eksistere uden forandring fra
muslimer. Derved bruger de logoet til at opbygge en gruppeidentitet, mens logoet og
det indbyggede flag er med til at interpellere EDL’s medlemmer til at handle aktivt og
voldeligt mod muslimer, som da korsridderne dengang forsøgte at sprede de kristne
budskaber med sværdet.
7.3.2. Mission Statement
Den mest centrale tekst i forhold til kernen i EDL’s diskurs på bevægelsens hjemmeside
er deres Mission Statement,26 hvilket gør det til et naturligt sted at fortsætte.
EDL’s Mission Statement beskriver EDL og er deres ansigt udadtil, og det er en del af
EDL’s strategiske kommunikation, som kan sammenlignes med et politisk partis
principprogram. I bevægelsens Mission Statement forklarer de formålet med, at ’People
have been asking what the EDL is all about, what does it want to achieve, how will it
achieve those things?’ Her bliver det slået fast, at bevægelsen har et mål, at den har
noget den vil opnå, og at det er denne tekst, som leverer bevægelsens mest centrale
budskaber til medlemmer, potentielle nye medlemmer samt politikere, forskere,
organisationer eller til folk, som er nysgerrige efter at vide, hvad EDL står for.
Derfor har jeg først fundet mønstre i de tegn, som optræder i EDL’s Mission Statement.
De ord, som er flettet sammen på forsiden af dette speciale, er de ord, som optræder
flest gange i EDL’s Mission Statement.27 Således er ’EDL’ det ord, som optræder fleste
gange, efterfulgt af ’Islam’, ’must’, ’sharia’, ’british’, ’muslims’, ’islamic’, ’people’,
’culture’ og ’Muslim’. At fem ud af de ti ord har Islam og muslimer som
omdrejningspunkt, støtter min argumentation om, at EDL i højere grad identificerer sig
26
http://englishdefenceleague.net/home/about-us - Hvis ikke andet er anført, stammer citaterne i dette afsnit fra dette link 27
http://www.wordle.net/ Jo større ordet er, jo flere gange optræder det i teksten.
55
selv ud fra en muslimsk ’andethed’,28 frem for at redegøre for, hvem de selv er, og hvad
de står for. Desuden er det interessant, at ordet ’must’ er det ord som optræder tredje
flest gange. ’Must’ er et ord, som i EDL’s diskurs kalder på handling. ‘It [islamic] is a
revolution that this country does not want, an one that it must resist’. Her bliver det
altså betonet, at det er noget man ’skal’, nærmest ’et påbud’ om, eller en
’nødvendighed’,29 at man handler aktivt, frem for noget man ’bør’. Det fremgår altså, at
det er en nødvendighed, at man handler mod islam, muslimer og Sharia-lovgivning,
mens man handler for bevarelsen af den engelske kultur og demokrati.
EDL’s Mission Statement består af et billede samt en tekst bygget op i fem punkter: 1)
Human rights 2) Democracy and the rule of law 3) Public education 4) Respecting
tradition og 5) International outlook.
Billede 330
Billedet som EDL har valgt skal illustrere deres Mission Statement med
Til at illustrere deres Mission Statement har EDL valgt et billede fra noget der ligner en
muslimsk demonstration, hvor en gruppe mænd står med bannere med tekster som
’Islam will dominate the world – freedom can go to hell’, ’shariah the true solution –
freedom go to hell’ og ’Islam will conquerer’. Billedet er forholdsvis tæt beskåret, så man
28
Se ’Den truende anden’ afsnit 7.5.2. 29
http://www.ordbogen.com/ 30
http://englishdefenceleague.net/home/about-us
56
kan se demonstranternes ansigtsudtryk. Desuden ligner baggrunden med journalister og
en betjent, at billedet er taget i England, hvilket betyder, at problematikken er relevant
for den britiske befolkning. Men det ikke er muligt at se, hvor mange der deltager i
demonstrationen og derudfra vurdere, om der er tale om en stor gruppe af muslimer,
som går ind for Sharia-lovgivning og mener, at Islam i fremtiden vil komme til at
dominere verden, eller om demonstrationen blot består af de cirka 20 personer man kan
se på billedet. Men jo flere demonstranter det ser ud til der er med, jo mere vil det
illustrere frygten eller truslen om, at Sharia-lovgivning er på vej i England.
Men uanset antallet af demonstranter kommer billedet til at virke som EDL’s
dokumentation for, at Islam som religion vil forsøge at indføre Sharia-lovgivning i det
engelske samfund, hvilket netop en af EDL’s hovedpåstande. Denne form for billedbrug
kommer til at virke overbevisende, netop fordi det er muslimer, som leverer
dokumentationen på, at der findes ekstreme muslimer. Dermed bruger EDL ekstreme
muslimers egen retorik til at styrke deres argumentation, når de fremfører, at Islam er
farlig, når radikale muslimer med udgangspunkt i Islam vil indføre Sharia-lovgivning.
Billedet bliver ledsaget af en billedtekst, som er et citat fra Albert Einstein:
“The world is a dangerous place to live in; not because of the
people who are evil, but because of the people who don’t do
anything about it. – Albert Einstein, refugee from Nazi Germany.”
Citatet og billedet kalder på handling fra læseren ved at opfordre vedkommende til at
konfrontere ondskaben. Hvor det med Albert Einsteins tilfælde var nazismen, som skulle
bekæmpes, er det i denne sammenhæng Islam, som repræsenterer den totalitære
ideologi, som må konfronteres, da religionen ellers vil komme til at dominere
samfundet. Allerede her bliver muslimer altså identificeret som en trussel, og der
kræves handling, hvis ikke Islam i fremtiden skal komme til at dominere England. Citatet
stammer fra Albert Einstein, som i denne sammenhæng tituleres som ’flygtning fra Nazi
Tyskland’. På den måde får EDL distanceret sig selv fra en pro-nazistisk identitet,
samtidig med at de knytter bånd til en jødisk figur, som er blevet nedgjort af nazi-
systemet, da Einstein dengang kæmpede mod en tyrannisk ideologi. Dermed kommer
det til at understrege vigtigheden af, at alle skal tage et ansvar på sig og tage afstand fra
denne (i EDL’s diskurs) fanatiske religion. Ellers vil alle have et ansvar for det, hvis der
kommer Sharia-lovgivning i England.
57
7.3.2.1. Menneskerettighedsorganisation
Det første tema, som EDL slår an, er kampen for menneskerettigheder. Bevægelsen
opfatter sig selv som en menneskerettighedsorganisation, som er opstået på baggrund
af en gruppe af muslimske ekstremister som demonstrerede, da engelske soldater
vendte hjem fra krig. I flere sammenhænge understreger EDL, at de på patriotisk vis
ønsker at beskytte både de ikke-ekstreme muslimer, samt den britiske befolkning, deres
kultur og normer. Flere gange gør de opmærksom på, at de vil forsvare den britiske
nationalitet, demokratiet og friheden med ytringsfriheden i centrum. Dette forsvar står i
kontrast til den opfattelse de har af, hvad Islam betyder;
“… we believe that they [muslimsk minoritet] reflect other
forms of religiously-inspired intolerance and barbarity that are
thriving amongst certain sections of the Muslim population in
Britain: including, but not limited to, the denigration and
oppression of women, the molestation of young children, the
committing of so-called honour killings, homophobia, anti-
Semitism, and continued support for those responsible for
terrorist atrocities.” (mine kursiveringer)
Her artikulerer EDL altså to grupper, som er uforenelige, og hvor in-gruppen står for de
moderne og positive værdier, mens out-gruppen bliver betegnet som mindre
menneskelige og barbariske (Said 2002, Leyens 2002, Ruscher 2001, Kuschel & Zand
2007, Tajfel 1974). Alligevel gør bevægelsen i dette afsnit meget ud af at understrege, at
det handler om en lille gruppe af muslimer, som ikke lever efter et engelsk normsæt, og
de afviser at generalisere ud til hele den muslimske befolkning. Alligevel tegner de et
middelalderligt og essentialistisk billede af Islam som ’barbarisk’, og som en trosregning,
som i sin grundform tillader, at man forgriber sig på børn, er kvindeundertrykkende og
homofobisk. Derfor forbeholder EDL sig retten til at forsvare og protesterer mod Islams
indgreb på ikke-muslimernes liv, og EDL artikulerer sig på den måde som en gruppe af
patriotiske nationalister, som forsøger at bevare Englands traditioner uden negativ
indflydelse fra Islam.
Endvidere argumenterer EDL for, at ’the onus should be on British Muslims to overcome
the problems that blight their religion and achieve nothing short of an Islamic
reformation’, og at ‘radical Islam has a stranglehold on British Muslims’. Dermed tegner
EDL et billede af, at alle muslimer i en eller anden grad er en trussel mod samfundet,
58
hvis de ikke er en tager afstand fra de ekstreme muslimer (Jackson 2011:12), og dermed
også, at de muslimer, som ikke tager afstand fra terror og radikal islam bliver sat i
samme kategori som de ekstreme muslimer. At kræve at alle muslimer, tager afstand fra
ekstremisme svarer til at bede alle kristne om aktivt at tage afstand fra den
koranafbrænding,31 som en amerikansk præst stod bag i 2011 og som medførte store
protester i Mellemøsten. EDL sætter altså muslimer i en fælles religiøs identitetsgruppe,
og forsøger at interpellere dem til at tage afstand fra noget, som de ikke har et ansvar
for, og forsøger at sætte integrerede og moderate muslimer i samme kategori som de
ekstreme, hvis de moderate muslimer ikke tager afstand. På den måde bliver store dele
af den muslimske befolkning draget ind i debatten om radikal islam, blot fordi moderate
muslimer ikke tager afstand fra de personer, som de ikke sympatiserer med.
’It’s important that they [britiske muslimer] completely reject the views of those who
believe that Islam should be taken in its ‘original 7th century form, because these
interpretations are the antithesis of Western democracy’.32 Igen er det en omvendt
form for bevisbyrde, hvor identitetskategorien ’muslim’ bliver fastholdt i en negativ
position, indtil det modsatte er bevist (jf Stage 2011:64 og Hansen 2008:56). Man
opfatter altså ikke muslimer som individer, men kategoriserer dem med en religiøs
identitet, som – hvis de ikke tager afstand fra radikale muslimer – ender i en radikal
muslimsk kategori. Det muslimske subjekt bliver problematiseret på grund af sin
identifikation som muslim, og der opstår et klart skel mellem den gode, demokratiske
pol vs. den dårlige udemokratiske pol. Dermed opstår der altså et krav fra EDL om, at
alle muslimer skal forklare sig gennem og deres religiøsitet, før de kan blive accepteret
som medmennesker. Derved bliver der fremsat en kulturalistisk påstand om, at
muslimer er socialt problematiske (Stage 2011:65).
Ved at bruge ordet ’those’ tager EDL ad flere omgange afstand fra, at alle muslimer er
ekstreme, radikale eller islamister. Det peger altså imod min argumentation om, at EDL
sætter alle muslimer i én boks. Jeg vil dog alligevel holde fast i min argumentation,
eftersom EDL altid henviser til religionen Islam som en barsk ideologi, der er essentiel
barbarisk og anti-moderne i sin kerne. For at overbevise folk, henviser de ad flere gange
til korancitater, eller de bruger profeten Mohammeds ægteskab med en 6-årig pige som
eksempel på, at Islam er en utidssvarende og barbarisk religion.33 På den måde tegner
31
http://politiken.dk/udland/ECE1229853/praester-braender-koranen-af-i-usa/ 32
http://englishdefenceleague.net/home/about-us 33
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/389-rochdale-demonstration-9th-june
59
de et os-dem billede, hvor EDL fremstiller sig selv som de civiliserede ved at præsentere
sig selv som fortaler og forsvarer af moderne værdier, mens muslimer, som er
tilhængere af Islam, tror på en farlig ideologi.
Dermed har EDL et verdenssyn på Islam og Orienten, som orientalisten Edward Said
kritiserer i sit værk ’Oritentalisme’. Her argumenterer han for, at Vesten har tegnet et
billede af Islam og Orienten som tilbagestående og barbarisk, og hvor profeten
Mohammed bliver portrætteret som grådig, voldelig og usømmelig. Det er altså to
modsætningsbilleder, hvor Vesten står for det moderne og demokratiske, mens
Orienten og dets befolkning fremstilles som en uforanderlig anti-moderne gruppe.
Dermed bliver de to parter stillet over for hinanden som to poler. Endvidere
argumenterer Said også for, at man opbygger og styrker sin egen identitet og kultur ved
at skabe en os og dem dikotomi (Said 2002).
7.4.2.2. Democracy and the rule of law
Mens EDL bruger et billede som illustration til deres Mission Statement, som skal
illustrere truslen fra Islam, så bruger de i dette afsnit en afgørelse fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Den ’has declared that sharia is incompatible with the
fundamental principles of democracy,’34 og virker derfor som dokumentation på,
hvordan Sharia ikke er foreneligt med moderne engelske værdier og demokrati. Ved at
bruge den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som kilde til kritikken og holdningen
om at Islam er uforeneligt med vestlige værdier, får deres argument derigennem stor
overbevisningskraft, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en yderst
troværdig kilde. Dermed bruger de en kildes autoritet til at overbevise læseren om
sandhedsværdien, når de skriver at Sharia-lovgivningen er uforenelig med Engelske
værdier (Svith 2006:90).35
Herefter fletter EDL halal-slagtet kød ind i debatten om Sharias indtrængen i det
engelske samfund og argumenterer for, at ’Sharia is already creeping into our lives’. Når
for eksempel fastfood-kæder tilbyder halal-slagtet kød, så bør de også tilbyde deres
34
http://www.iilj.org/courses/documents/RefahPartisivTurkey.pdf 35
Europa Kommissionen erklærer dog i 2012, at de ikke kan afgøre, om sharia og er forenelig med demokratiske retsstatsprincipper eller med den europæiske menneskerettighedskonvention. Det umiddelbare paradoks i at to EU-instanser har forskellige syn på sharia-lovgivning kan dog forklares ved, at Europa Kommissionen er en politisk enhed, som forsøger at omfavne alle grupper. Menneskerettighedsdomstolen består derimod af jurister, som for eksempel har kunnet finde indholdsbestemmelser om at kvinder har færre rettigheder end mænd, hvilket er i uoverensstemmelse med den europæiske menneskerettighedserklæring. http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2012-006722&language=DA
60
kunder, at de kan få ikke-halal-slagtet kød. EDL mener altså ikke, at nogen i England bør
udsættes for at spise halal-salgtet kød uden at være vidende om det, da det at spise
halal-slagtet kød traditionelt ikke er en del af engelsk kultur.
Derfor vil EDL ’work to eradicate the sharia-compliant behaviours that are already being
adopted and enforced, in our society’. Dermed argumenterer de for bevægelsens
berettigelse og vigtigheden af deres arbejde, da de føler, at halal-slagtet kød er det
første skridt mod en indtrængen af muslimske normer i det engelske samfund, hvor
engelskheden bliver marginaliseret. Det bliver altså understreget, at uden EDL til at
forsvare de engelske værdier, så vil Sharia-lovgivning komme snigende ind i samfundet.
Dermed får EDL understreget bevægelsens berettigelse – både over for sig selv, men
også over for alle britter, således at uden EDL til at kæmpe for de engelske værdier, så vil
landet være truet af Islam (Allen 2011). Her bruger de igen en os-dem retorik, hvor EDL
ikke mener, at muslimsk rituel slagtning er et spørgsmål om dyrevelfærd, underforstået
at halalslagtning er en middelalderlig måde at slagte dyr på og noget, som ikke hører
hjemme i moderne engelsk kultur.
Når EDL inddrager halalslagtet kød i debatten, er de med til at udfylde tegnene ’radikal’
eller ’ekstrem’ islam. Så ud over de ækvivalerer æresdrab, kvindeundertrykkelse,
misbrug af børn, homofobi og antisemitisme med ekstrem Islam, sætter de også
indtagelsen af halalkød i en kategori, som er i modstrid med engelsk kultur. Ved at bruge
halalslagtet kød som et eksempel på Islams indtrængen i engelsk kultur, er EDL med til at
kategorisere de fleste muslimer i kategorien ’ekstrem’, da størstedelen af muslimer
spiser halalslagtet kød.36
7.3.2.3. Public education
En vigitg del af EDL’s diskurs er bevægelsens rolle, når det handler om at gøre folk
klogere på Islam. Her føler EDL, at de har en mission, som handler om at uddanne folk,
fordi de mener, at medierne og politikerne længe har tegnet et forkert billede af Islam,
og at regeringen har virket som en ’propaganda arm of the Muslim Brotherhood’. I
stedet påtager EDL sig ansvaret for at ’ensure that all aspects of Islam that impact on our
society can debated in an open and honest way’. Her er det underforstået, at det er de
negative konsekvenser af Islam, som EDL ikke mener, der kan diskuteres åbent - en
36
The Halal Industry Development Corporation, som er en instans under Malaysias internationale handels- og industri ministerium, vurderer, at det på verdensplan er omkring 70 procent af muslimerne, som spiser halal-slagtet kød http://www.hdcglobal.com/publisher/pid/c42a36bb-9728-4b6d-bda3-af1c2345faf2/container//contentId/d3a95c20-882d-458a-8af9-1fec03a34689
61
kamp, som de gerne går forrest i. Samtidig skriver de, at der i for lang tid har floreret en
‘inaccurate view of Islam’. Dette er et godt eksempel på, hvordan der er eksisterer en
stor diskursivs kamp om, hvordan begrebet ‘Islam’ skal indholdsudfyldes. Her har EDL en
diskursiv opfattelse af Islam som anti-demokratisk og barbarisk, mens andre diskurser vil
påpege at Islam er fredelig og går hånd i hånd med demokrati.
Trods denne forskelsopfattelse af Islam fraråder EDL, at man dæmoniserer muslimer, og
at man i stedet ser på fakta. Hvis der er nogle aspekter i den muslimske tradition, som
opfordrer til radikal Islam og kriminalitet, så skal man have mulighed for at rette kritik af
dette uden at blive anklaget for racisme, zenofobi eller islamofobi, som EDL’s
medlemmer ofte føler sig udsat for. Dermed viser EDL en forståelse for, at hvis
bevægelsen på sigt skal opfattes som legitim, så er de nødt til at tage afstand fra
racisme-diskursen, da racisme er socialt uacceptabelt (Copsey 2008).
’Islam is not just a religious system, but a political and social
ideology that seeks to dominate all non-believers and impose
a harsh legal system that rejects democratic accountability
and human rights. It runs counter to all that we hold dear
within our British liberal democracy’.
I citatet henviser EDL til Islam som en politisk og social ideologi, som vil dominere ikke-
troende. Her bliver der altså ikke refereret til jihadister og ekstrem Islam, men til Islam
som i sin kerne er en barsk ideologisk religion. Religionen er altså ikke blot anderledes,
men vil indføre et, ifølge EDL, ‘harsh’ system, som er ukompatibelt med det moderne
vestlige lovgivningssystem. Men ved at omtale Islam som havende en ond kerne,
rammer de alle muslimerne, og ikke kun dem, som EDL ellers argumenterer islamiserer
England. Så på trods af, at de netop har taget afstand fra at dæmonisere alle muslimer,
så beskriver de her Islam som en ideologi, som skal bekæmpes, og som en religion der
står i kontrast til Vestens tradition for demokrati (Allen 2011).
Uanset om denne mangel på differentiering mellem ’Islam’ og ’radikal Islam’ er
uforsætlig, så er det usandsynligt, at modtagerne af budskabet, om Islam som en ond
ideologi, vil være i stand til at skelne mellem de muslimer, som EDL kritiserer, og dem
som de ikke forsøger at ramme. I stedet er det mere sandsynligt, at det som bliver
afkodet af EDL’s budskab er, at Islam aldrig kan blive en del af ’our way of life’. På den
måde bliver muslimer artikuleret som forskellig fra ’os’, og det som EDL opfatter som
normalt. Islam bliver dermed fortolket som tilhørende ’de andre’ (Allen 2011).
62
7.3.2.4. Respecting tradition
Mens EDL i de foregående afsnit har taget afstand fra, at man dæmoniserer alle
muslimer - men samtidig har lavet generaliseringer om Islam, så alle muslimer indirekte
er blevet ramt af deres artikuleringer, så koncentrerer de sig i deres fjerde punkt om sig
selv og vigtigheden af at forsvare britisk tradition og kultur.
Det gør de ved at ’recognise that culture is not static, that over time changes take place
naturally’. Men på trods af anerkendelsen af, at kultur ikke er statisk, så vil de alligevel
kæmpe imod, at politikerne ’undermine our culture and impose non-English cultures on
the English people in their own land’. Så når de skriver at ’the best of their cultures will
be absorbed naturally’ [i engelsk kultur], så kommer det intet sted til udtryk, at der
eksisterer noget godt i for eksempel muslimsk kultur, som kunne være en berigelse for
engelsk kultur. Dette statement er særlig interessant, da EDL her taler om ’vores kultur’ i
’deres eget land’, hvilket skubber personer med andre overbevisninger ud af den
engelske in-gruppe (Tajfel 1974, Ruscher 2001).
Her opstår der altså igen en antagonisme inden for EDL’s egen diskurs. På den ene side
taler de om en unik engelsk kultur, som har rødder langt tilbage i historien, og en kultur
man er født ind i. Alligevel anerkender EDL, at immigranter kan komme til landet og
adoptere den engelske kultur, samt at ’people of all faiths, all political persuasions, and
all lifestyles choices’ er velkomne i landet og velkomne i EDL – så længe de respekterer
engelsk kultur, love og traditioner. Her skelner EDL klart mellem kulturer, hvor den
engelske kultur er hævet over andre kulturer. I EDL’s øjne, er det altså et kulturelt ’os’,
hvis kultur i sin kerne er bedre end ’deres’ kultur (Ruscher 2004:36). På den måde
forsøger EDL via politikerne at værne om engelsk kultur, således at det politisk bliver
bestemt, hvilke kulturelle træk der må have indflydelse på engelsk kultur.
Det er således altid de fremmede kulturer, som skal tilpasse sig den engelske, så der ikke
sker en ’creeping’ islamisering. Netop det følelsesladede ord creeping bruger de to gang i
deres Mission Statement, når de forklarer, hvordan Islam kommer og islamiserer det
engelske samfund. Et ord der associeres med noget ubehageligt, og noget, som kommer
snigende og pludselig er der, uden man har lagt mærke til det. Her skaber EDL en myte
om det gode traditionelle England, som risikerer at forsvinde på grund af islamiseringen.
Det eneste, som i EDL’s diskurs er uforeneligt med engelsk kultur er altså Islam, hvilket
også gør det til diskursens konstitutive ydre. Islam er altså den truende andethed, som
EDL henviser til, når de i kampen for at bevare det engelske, udpeger Islam som truslen
63
mod ’our cherised way of life’. Fra EDL’s eget perspektiv, modsætter bevægelsen sig
altså Islam, idet de ser det som en meget reel og berettiget trussel mod deres egen
kultur (Allen 2011). Desuden er det også værd at bemærke, at det er skrevet i nutid,
hvilket understreger, hvordan truslen er aktuel, og at ’the creeping islamisation’ sker her
og nu, og kalder på handling fra EDL til at stoppe denne udvikling.
I dette afsnit henviser de også til de britiske soldater, som på patriotisk vis ’stand up and
risk their lives every day in order to protect our culture and democratic way of life’, og
ligesom EDL beskytter de ’vores’ engelsk kultur og demokrati-opfattelse. Årsagen til
denne hyldest til de britiske soldater må formodes at skyldes, at EDL opstod i kølvandet
på en muslimsk demonstration, hvor omkring 20 personer fra den islamistiske gruppe
Ahlus Sunnah wal Jamahh med en krænkende og provokerende demonstration
beskyldte de britiske soldater for at være børnemordere (Jackson 2011:14).
7.3.2.5. International outlook
’It is time for the whole world to unite against a truly Global Jihad’
I den sidste blok i EDL’s Mission Statement fremhæver de, at de gerne vil arbejde
sammen med andre bevægelser, som støtter EDL’s værdier, fordi de opfatter
muslimernes krav om Sharia-lovgivning som et globalt anliggende. Derfor skal det også
skal tackles globalt. Selv om der her er tale om en global bevægelse, så er det en ’united’
gruppe, med muslimer som det konstitutive ydre. Her giver de udtryk for, at det er hele
verden mod Islam. Dermed bliver der dannet en in-gruppe med hele verdens befolkning,
og med Islam og muslimer som det konstitutive ydre. Dog med den vigtige forskel, at
EDL kun ønsker at forsvare sig i deres eget land, så de kan bevare deres egen unikke og
moderne kultur, mens de ikke ønsker at blande sig i, om der bliver indført Sharia-
lovgivning i lande i Mellemøsten.
Derfor mener EDL, at det er tid til ’contributing to the global struggle against Islamic
intolerance of Western cultures, customs, religions, politics, and laws.’ Her understreger
EDL, at de opfatter den vestlige kultur som overlegen i forhold til Orienten og Islam, og
at disse to er uforenelige (Said 2002). Denne diskurs vil jeg uddybe senere i min analyse.
7.3.2.6. Opsummering af Mission Statement
EDL’s udgangspunkt for at opstå som bevægelse var, at en gruppe muslimer på
krænkende vis demonstrerede mod britiske soldater. De bruger altså ét eksempel som
grund til, at der er behov for en Islam-kritisk bevægelse, som beskytter de engelske
64
værdier. Denne ene episode bruger de til at forudsige, hvordan andre muslimer vil
kunne forventes at handle med negative intentioner mod den engelske befolkning i
fremtiden (Ruscher 2001:4). Og som jeg vil uddybe senere, er det en typisk måde for EDL
at argumentere på, når de ofte bruger enkelteksempler til at brede ud og stereotypisere
out-gruppen.
EDL tager ad flere omgange afstand fra radikal Islam, og forsøger i deres Mission
Statement at skelne mellem ’radikal Islam’ og ’Islam’. Alligevel argumenterer jeg, at de i
deres artikuleringer af både ’radikal Islam’ og ’Islam’ blander de to elementer sammen
og ikke laver en klar skelnen.
I EDL’s Mission Statement bliver ’radikal Islam’ ækvivaleret med barbarisk, anti-
moderne, overgreb mod børn, æresdrab, og anses som en 7. århundrede religion, mens
de ikke kommer nærmere ind på, hvad det vil sige ikke at være ikke-ekstrem muslim. I
stedet tegner de et billede af, at Islam i sin kerne er barbarisk, hvilket medfører, at de
muslimer som bekender sig til religionen Islam, således bekender sig til denne
barbariske religion. Derfor mener jeg ikke, deres forsøg på at skelne mellem moderate
og radikale muslimer lykkedes. På den måde bliver Islam og muslimer italesat som
uforenelig med den engelske identitet, selv om de flere gange skriver, at man ikke må
dæmonisere alle muslimer.
EDL er meget bevidste om, at de i manges øjne bliver opfattet som racister og højre-
ekstreme,37 og derfor er de meget opmærksomme på at adskille muslimer generelt og
radikale muslimer. Alligevel kommer der allerede i deres Mission Statement udsagn,
hvor der opstår et modsætningsforhold eller en antagonisme i deres diskurs. Det sker,
når de i det ene øjeblik siger, at det ikke er alle muslimer, som er ekstreme, mens de i
det næste beskriver Islam som en grundlæggende barbarisk religion. Man kunne ellers
forvente, at der ikke ville være en sådan antagonisme i en bevægelse som EDL, da de
med en strategisk kommunikation kunne drage fordel af et klart budskab uden
modsætningsforhold.
7.3.3. Nyheder
Nyheder er en stor del af EDL’s hjemmeside, og er altså i høj grad med til at definere
diskursen. Hver måned producerer de omkring 10-15 nye indlæg, ofte suppleret med
37
Det giver de udtryk for både i deres nyheder, og i deres FAQ, som de har lavet, netop fordi de mener der er mange fejlagtige opfattelser af, hvad de står for.
65
billeder og video. Alle nyheder har en byline, men hvem afsenderen er, står ikke helt
klart. Ofte er det pseudonymer som for eksempel Pyrus, som bliver anvendt, eller også
er det skrevet af ’EDL News Team’, hvor det heller ikke fremgår, hvem der står bag. Det
er altså ikke muligt at forbinde en konkret person som forfatter til artiklen, hvilket
svækker troværdigheden, når der ikke er en navngiven person, som er ansvarlig for
artiklen. Samtidig er det også værd at bemærke, at det ikke er muligt at kommentere på
artiklerne. EDL’s brug af for eksempel Facebook og Twitter tilskynder ellers at debattere,
men det ønsker EDL altså ikke på den officielle hjemmeside. Debatten er i stedet henlagt
til de sociale medier eller til deres debat forum, som kun er synlig for medlemmer. Dette
kan ses som en målrettet kommunikation, hvor den officielle linje udstikkes fra den
officielle kanal, englishdefenceleague.net. På den måde er det muligt for ledelsen at
styre kommunikationen, så medlemmer og græsrødders debatter foregår på de sociale
medier, hvor de har mulighed for at diskutere mere traditionelle højreorienterede
temaer som glorificering af vold, antisemitisme og neonazisme (Jackson 2011:34).
Indlæggene eller nyhederne tager ofte udgangspunkt i aktuelle begivenheder. Her
skriver de for eksempel om årsdagen for 9/11, demonstrationer i kølvandet på den
islamkritiske film, Innocence of Muslims,38 eller en debat i England, hvor medierne
forbinder asiater en række sex-forbrydelser. Ved sidstnævnte aktuelle historie, hævder
EDL, at medierne fejlagtigt kategoriserer asiater som sex-forbrydere,39 hvorefter EDL
argumenterer, at der er en islamisk forbindelse mellem sex-forbrydelse og Islam – altså
at Islam legalisere sex-forbrydelser.
Også omtale af demonstrationer fylder en stor del af EDL’s nyheder. Det kan enten være
optakter til demonstrationer, hvor de forklarer formålet med demonstrationen. Eller det
kan være nyheder, hvor de udlægger deres oplevelse af begivenheden, hvor de for
eksempel kommenterer på, hvad de fik ud af demonstrationen, eller hvordan de britiske
medier har dækket begivenheden.
De temaer som går igen, er en fremstilling af EDL som syndebuk, og uretfærdigheden i
de påstande, som medier, kommentatorer, eksperter eller muslimer har om
bevægelsen. Eller det kan være, at EDL og englænderne generelt ikke skal være sensitive
og ikke turde kritisere Islam og muslimer, hvis nogle fra denne gruppe begår for
38
http://www.youtube.com/watch?v=mjoa3QazVy8 39
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/380-it-is-unfair-to-call-grooming-gangs-e2-80-98asians-e2-
80-99
66
eksempel sex-forbrydelser mod børn, eller opfordrer til Sharia-lovgivning i det engelske
samfund. Et andet vigtigt tema er nødvendigheden af en reform af Islam, så religionen
kan bevæge sig væk fra dets oprindelige udgangspunkt, som en religion med normer og
praksisser, som ifølge EDL hører hjemme i det 7.århundrede. Samtidig gør de også i
deres nyheder meget ud af at tage afstand fra, at alle muslimer er ekstremister. ’Not all
British Muslims are extremists - far from it. But most extremist turn out to be Muslims,
so clearly there is an underlying problem’,40 bliver der blandt andet skrevet. Det er et
typisk eksempel på, hvordan EDL i samme sætning forsøger at skelne mellem ’onde’ og
’gode’ muslimer, mens de dernæst kobler Islam sammen med terrorisme.
I deres nyhedsdækning er der specielt tre retninger, som gør sig tydelig. Den ene handler
om Islam, hvor de har en ensidig form for nyhedsdækning. Alle artikler har en kritisk
vinkel på Islam som religion, selv om de i deres Mission Statement har et helt afsnit,
hvor der understreger, at de vil sikrer, at ‘the public get a balanced picture of Islam’.41
Det er altså ikke et afbalanceret billede af Islam, som de tegner, men bruger i stedet
gentagelser om Islam som en religion med et 7. århundrede dogma, og som en religion,
der vil tage alle midler i brug for at udbrede deres verdenssyn. Her knytter de
terrorhandlinger og overgreb mod børn sammen med Islam.
Den anden retning handler om EDL, hvor de argumenterer for vigtigheden af EDL’s
eksistens. Her kæmper de for engelske værdier, ved at 1) demonstrere, 2)påpege
episoder hvor muslimer er indblandet i for eksempel sexforbrydelser og terror, 3)
kritisere, at politikerne ikke tager truslen fra Islam tilstrækkelig alvorligt.
Som det sidste finder jeg en retning, hvor EDL påtager sig en offerrolle og påpeger de
uretfærdigheder, som de er udsat for, når de for eksempel bliver kaldt for en racistisk
bevægelse.
I nedenstående display, har jeg forsøgt at overskueliggøre EDL’s nyhedsdækning i maj
2012. Her har jeg lavet et overblik over nyheds-temaerne og samtidig tydeliggjort,
hvordan EDL definerer vi’et i et modsætningsforhold til de’et.
40
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/350-terrorist-arrests-threaten-chances-of-harmony-in-luton 41
http://englishdefenceleague.net/about-us
67
Nyhed Tema De’et Vi’et
Terrorist Arrest Threaten Chances of Harmony in Luton
42
Terrorisme er den største udfordring for sikkerhedstjenesten. Derfor bør Islam reformeres
Ekstreme muslimer, muslimer, islamisk terror. ‘most extremists turn out to be Muslims, so clearly there is an underlying problem’
EDL. Men som konsekvens af islamisk terror er det hele den engelske befolkning, som er truet
Luton Homecoming A Resounding Succes
43
Demonstration var succes, men mediedækningen var skævvreden
Medier, politikere og moddemonstranterne UAF (Unite Against Facism)
EDL sætter sig i en offerrolle, hvor de tager afstand fra beskyldninger om racisme. ’We’re not racist – take five minutes to read any of the website articles (…) our Mission Statement or our Common Questions’
Islamic Extremism And The Path To Reform
44
Islam skal reformers – ellers truer Islam med at overtage det engelske samfund
Muslimer. ‘There must be a reason why it seems that wherever there is Islam there is also Islamic extremism’ ‘Why is it that Islam continues to produce terrorist, tyrannical leaders, intolerant and hateful preachers, barbaric cultural practices and numerous challenges to human rights and Western freedoms’
EDL kæmper på patriotisk vis for at råbe politikere op, så de vil tage problemerne tilknyttet Islam alvorligt - ellers risikerer samfundet at blive islamifiseret
EDL Leaders Join British Freedom45
Tommy Robinson er blevet ’joint vice-chairman’ i partiet British Freedom
EU og militant Islam EDL. ‘Our commitment to protecting the rights and freedoms that our country has long enjoyed, as well as our belief that our national identity is something worth celebrating and defending’
42
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/350-terrorist-arrests-threaten-chances-of-harmony-in-luton 43
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/360-luton-homecoming-a-resounding-success 44
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/364-islamic-extremism-and-the-path-to-reform 45
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/365-edl-leaders-join-british-freedom
68
Nyhed Tema De’et Vi’et
EDL Making Connections46
EDL er en verdensomspændende bevægelse, som forsøger at skabe opmærksomhed om islamiske problemer og undervise amerikanere om Islam
Islamister, som truer landenes kultur EDL. ’No surrender’ til Islam
Tory Counsillor Suspends Herself After Supporting EDL On Twitter
47
Byrådsmedlem støtter EDL, men trækker derefter udsagn tilbage på grund af kritik
Personer, som ikke tør stå frem og sige deres holdning til de problemer, som ifølge EDL er tilknyttet Islam
EDL i en offerrolle, hvor de i en Twitter-debat bliver kaldt for racister og ekstremister
It Is Unfair To Call Grooming Gangs ‘Asians’
48
Der er begået overgreb mod børn. EDL mener mediernes dækning har været krænkende, og asiater er blevet stigmatiseret. Problemet med overgreb er ifølge EDL knyttet til Islam
Medier og Islam EDL. De stiller sig patriotisk op og ’beskytter’ Asiater
Grooming Gangs: The Islamic Connection
49
Man bør ikke stigmatisere ikke-muslimske asiater i forbindelse med overgreb mod børn
Islam. EDL mener , at der er en sammenhæng mellem Islam og overgreb på børn. ’Whilst not necessarily justifying these actions, it is possible to look to Islam to explain why these men all chose such young victims. (Skrevet i forbindelse med at unge piger er blevet voldtaget af muslimske mænd)
EDL. Nationalisme. ‘Nowadays not everyone shares our love for our country’ (underforstået: Det gør EDL)
46
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/371-edl-making-connections 47
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/374-tory-councillor-suspends-herself-after-supporting-edl-on-twitter 48
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/380-it-is-unfair-to-call-grooming-gangs-e2-80-98asians-e2-80-99 49
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/388-grooming-gangs-the-islamic-connection
69
Nyhed Tema De’et Vi’et
Rochdale Demonstration50
‘I dette tegn skal vi sejre’. Islam har spillet en rolle i at udforme en kultur, som tillader at undertrykke kvinder og krænke børn seksuelt, og EDL gentager myten om et England truet af Islam.
Islam. Religionen er i sin kerne kvindeundertrykkende og tillader at krænke børn seksuelt
EDL, englændere. Alle risikerer at blive krænket, hvis Islam overtager England. Derfor afholder EDL en demonstration, så de patriotisk kæmper på Englands vegne
The Police Are Right To Lack Confidence In Government
51
Politikere bør ikke skære ned på politiet – ved OL i London er den største trussel islamisk terror, og derfor er der brug for meget politi
Politikere (skærer ned på politi-ressourcer, og som i stedet ’needs to look carefully at the interests of its own people) og Islam (producerer terrorister)
EDL, englændere. Nationen er truet, hvis politi-styrken svækkes
Police Launch Appeal Following Attacks On St. George’s Day Parade In
Brighton52
EDL samles for at hylde engelsk national-identitet
Moddemonstranter March for England. Patriotiske mænd og kvinder fejrer St George’s Day. EDL påtager sig offerrolle og tager afstand fra ’beskyldninger’ om at være fascister, fordi de opfatter sig selv om patrioter og nationalister
Display 1. Oversigt over EDL’s nyheder i maj 2012
50
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/389-rochdale-demonstration-9th-june 51
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/398-the-police-are-right-to-lack-confidence-in-the-government 52
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/404-police-launch-appeal-following-attacks-on-st-georges-day-parade-in-brighton
70
7.3.4. årsdagen for 9/1153
Billede 4. Screendump fra artiklen ’911 We Remember’, hvor World Trade Center styrter til jorden.
11 år efter dagen for terrorangrebet på World Trade Center i New York, har EDL skrevet
en artikel.54 Artiklen er et typisk eksempel på, hvordan EDL opbygger en patriotisk
gruppeidentitet ved at tegne et billede af en skræmmende ’anden’, og en måde hvorpå
de bruger en enkeltstående hændelse til at brede det ud til Islam generelt. Samtidig
benytter de 9/11 til at kræve en reform af Islam.
EDL tager udgangspunkt i et faktuelt terrorangreb og spiller på frygten for, at det kan ske
igen. I EDL’s diskurs skal forklaringen på terrorangrebet findes i Islam. Her argumenterer
de, at ’the single justification for theese heinous acts are found within the Islamic faith
itself, the Quran, Hadith, and it’s legal, social, political and military components (sharia
law)’. Her tager de ikke højde for sociale forklaringer, eller at det kan være nogle enkelte
gale mænds værk. Derimod bliver det en religiøs identitetsmarkør, som terroristerne
forbindes med.
53
http://englishdefenceleague.net/home/edl-news/1794-911-we-remember. De følgende citater er alle hentet fra dette link, medmindre andet er anført. 54
Som jeg skrev i mit metodeafsnit vil jeg ikke lade mig begrænse af snævre grænser. Denne artikel er uden for min empiri-afgrænsning, men da den er et godt eksempel på, hvordan EDL bruger enkeltstående hændelser som en del af deres argumentation mod Islam, har jeg valgt at tage den med i min analyse.
71
Også i denne artikel er der et eksempel på, hvordan ’we are always mindful and steer
clear of discriminstion against Muslims as a whole’, men alligevel skriver de få linjer
længere nede, at ’we will continue to expose the religion of peace for the lie that it is’.
Når EDL på den måde kritiserer Islam, og kalder religionen for ‘en backward 7th century
ideology’, rammer de alle de muslimer, som tror på Koranen. Man begrunder altså
terrorangrebet med Islam, og laver dermed en kategori, hvor muslimer der tror på
koranen, bliver sat i forbindelse med terrorister. Ved at tillægge Islam negative værdier,
stigmatiserer man hele gruppen af troende muslimer, og frem for at sige at ’disse
individuelle individer begik terror’ så bliver der lavet en abstrakt karateristik, som kan
være med til at forudsige en fremtidig opførsel blandt kategorien muslimer. Dermed
bruger EDL (in-gruppen) begivenheden til at retfærdiggøre, hvordan man behandler
muslimer (out-gruppen) (Kuschel & Zand 2007:17 og Ruscher 2001:3). Konsekvensen af
dette kan både være, at muslimer ændrer sin egen selvopfattelse, men kan også lede til
en stigmatisering i offentligheden, således at alle muslimer bliver opfattet som
potentielle terrorister (Jenkins 1997:60).
Med et billede af eksplosionen, da det ene tårn bliver ramt af flyet og det andet tårn i
baggrunden, hvorfra der stiger sort røg op, virker det som en påmindelse om de mange
menneskeliv, der gik tabt, samt hvordan USA blev ramt af et terrorangreb på egen
grund. Også overskriften ’We remember’ understreger, hvordan EDL bruger årsdagen til
at minde læseren om, hvordan terroristerne begrundede terrorangrebet med baggrund i
Islam, samtidig med at eksemplet bruges til at skabe frygt. Dermed forsøger artiklen at
overbevise læseren om, at hvis ikke man kæmper på samme side som EDL og aktivt gør
noget mod radikale muslimer, så vil noget lignende kunne ske igen. Her bliver ’det
vestlige’ og ’det muslimske’ italesat som kulturelle enheder i konflikt, og de visuelle
billeder med tårnene der står i brand, giver en fortælling om, at Vesten er under angreb,
og læseren bliver iscenesat som en ’vesterlænding’ som angribes af ’muslimer’.
I EDL’s logo, i deres Mission Statement, i deres nyheder og i særdeleshed i nyheden fra
9/11 er der en underliggende henvisning til at civilisationerne vil støde sammen
(Huntington 2006), fordi kulturer opfattes som uforenelige. Samuel Huntington har i sin
bog ‘Civilisationernes sammenstød’ fra 1993 argumenteret for, hvordan det er kulturer,
som i fremtiden vil være den dominerende årsag til konflikt. Han argumenterer for, at
civilisationerne adskiller sig fra hinanden gennem deres historie, sprog, kultur, tradition,
og som det vigtigste – deres religion. Endvidere mener han, at mennesker definerer
deres identitet i etniske og religiøse termer, hvilket sandsynligvis vil forstærke en
72
opfattelse af ’os’ og ’dem’, mellem sig selv og de mennesker, som har en anden etnicitet
eller religion. Jf. min analyse af EDL’s logo med en kristen korsfarer-retorik, henviser
Huntington til, hvordan Vesten og Islam gennem århundreder har kæmpet mod
hinanden, og mener derfor at det er usandsynligt, at en århundreder lang militær
interaktion mellem Vesten og Islam vil forsvinde (Huntington 2006).
”We will never ever surrender to your backward, hateful and
intolerant ways, we will always stand shoulder to shoulder with
our cousins in America, we will fight you in every corner of the
world until you and your kind cease to be a burden on this
beautiful planet. With that in mind we call upon all proud
patriots in Europe and the world over to reflect on this sad day
11 years ago, make your stand, make your voices heard, make
sure Islamic fascists know they will be opposed wherever they
rear their ugly barbaric heads.”
Ovenstående citat fra ’911 We Remember’, viser en stor kløft mellem EDL’s opfattelse af
Vesten sat i et antagonistisk forhold til Islam og muslimer. EDL’s udsagn om, at de aldrig
vil overgive sig, vil potentielt kunne udvikle sig til et sammenstød mellem civilisationer.
Endvidere vil deres artikuleringer, ført an af vi’er, underbygge en ide om, at den engelske
nation (og resten af Vesten) har et familiært (jf ’cousins’), kulturelt fællesskab, som i sin
kerne er uforeneligt med det muslimske fællesskab, som her bliver ækvivaleret med
’backward, hatefull and intolerant’. Ved at italesætte muslimer som ’your kind’ ligger der
en negativ opfattelse af muslimer som essentiel anderledes end de civilicerede
vesterlændinge. Det er altså disse uciviliserede mennesker, som bliver betegnet som en
byrde for den smukke planet - underforstået, at det er de værdier, som EDL rummer,
som gør jorden smuk, mens det er muslimerne, som truer denne skønhed.
Nyheden er desuden multimodal, og består foruden tekst af billede og video. Her har
EDL suppleret artiklen med en mindevideo med en panfløjte-udgave af ’Amazing Grace’,
mens en speaker i alvorlig tone kommenterer på ’the deadly and terrible acts’ og at
’thousands of lives were suddenly ended by evil’. Dette er i speaken kombineret med en
patriotisk tro på, at det amerikanske folk ikke er til at ryste, og at de vil kæmpe imod
ondskaben fra Islam.
73
7.3.5. Hjemmesiden som samlingspunkt
Ud over EDL’s nyheder og Mission Statement, fungerer hjemmesiden også som et
samlingspunkt for medlemmerne. Da mit udgangspunkt for denne diskursanalyse er
hjemmesiden, er det naturligt at undersøge, hvordan siden gennem sin diskurs
interpellerer medlemmerne og mulige nye medlemmer. På hjemmesiden kan man
melde sig ind i EDL, hvis man sympatiserer med bevægelsens holdninger, og man kan
melde sig ind i enten geografisk, kønsbestemt eller religionsbestemt forankrede
divisioner. På den måde interpellerer EDL besøgende på hjemmesiden til at melde sig
ind i en patriotisk bevægelse, som ikke sidder med hænderne i skødet, mens England
bliver overtaget af muslimer og muslimsk kultur.
Interpellationen spiller således en stor rolle på deres forside, når de gør opmærksom på
deres næste demonstration, og uanset hvilken underside man vælger, har de i højre side
en spalte, hvor de lægger video, den næste demonstration, mulighed for donation,
tilmelding af nyhedsbrev, eller den nyeste twitter-opdateringer fra det officielle EDL og
Tommy Robinson. Disse twitteropdateringer bliver typisk brugt til at linke til nyheder,
som handler om optøjer og kriminalitet begået af radikale muslimer eller til interne
nyheder i EDL. For eksempel havde de en twitter-nyhed om en selvmordbombe i
forbindelse med en anti-islam film lavet af i USA.55 Denne opdatering bliver fulgt af
teksten: Mad muslim woman blows herself & others up in another defining act of such
peaceful religion.56
Det er altså et eksempel på, hvordan de knytter Twitter og den officielle hjemmeside
sammen og udnytter de sociale medier til at udbrede nyheder så vidt som muligt. Det er
dog en vigtig pointe, at de ikke bare linker til nyheden, men at de har skrevet en tekst til
linket, hvor de tilknytter nyheden til deres egen diskurs om Islam. Linket med den
kvindelige selvmordsbomber bliver først diskursiveret, når EDL med teksten kobler Islam
til at være årsagen til selvmordsbomben, og bruger den kvindelige selvmordbomber som
eksempel på, at Islam ikke er en fredelig religion. Så selv om de skriver, at det er en ’mad
woman’, så vil jeg alligevel argumentere, at de får det koblet til religionen Islam, da det
er underforstået, at når denne kvinde kan dræbe andre i Islams navn, så er det ikke en
fredsfyldt religion. Her er det altså igen religionen som er eneste identitetsmarkør, og
55
http://rt.com/news/kabul-suicide-bomber-foreigners-373/ 56
EDL Twitteropdatering fra 18. september 2012
74
Islam bliver fremstillet som eneste årsag til terrorhandlingen, hvorved der bliver set bort
fra andre årsagsforklaringer.
Med muligheden for at melde sig ind i divisioner samt nyhedsopdateringer om, hvad der
sker i bevægelsen, kommer hjemmesiden derved til at fungere som et samlingspunkt for
bevægelsens medlemmer. Derfor vil jeg nu analysere, hvordan EDL diskursivt opbygger
deres gruppeidentitet.
7.4. Opbygning af gruppeidentitet
Jeg vil nu undersøge, hvordan EDL diskursivt opbygger sin gruppeidentitet. Set i lyset af
den højredrejning, som bliver oplevet mange steder i Europa og de mange medlemmer,
som EDL tiltrækker, er det interessant at undersøge, hvordan de gennem sproglige
mønstre opbygger fællesskaber. Grupper er ikke givne på forhånd, men sker gennem
repræsentation, således at grupperne først eksisterer, når de bliver italesat, og det er
gennem denne repræsentation, at gruppen bliver indholdsudfyldt. (Jørgensen & Phillips
2011:57). Derfor kan jeg altså undersøge, hvordan EDL diskursivt udfylder
fællesskaberne med specifikke normer, og hvordan de derigennem bliver interpelleret.
Jeg vil derfor argumentere for, at EDL opbygger tre primære identitetskategorier, samt
undersøge hvilke værdier og normer EDL tillægger de tre kategorier (se nedenstående
figur).
75
Figur 6: EDL’s identitetskategorier
7.4.1 Vi’et og nationalisme
Jeg vil nu undersøge, hvordan EDL via et ’vi’ opbygger sin gruppeidentitet og
nationalfølelse. Både i EDL’s Mission Statement og i deres nyheder benytter sig i høj grad
af vi’er. Det benytter de på to måder, hvilket kommer til udtryk i nedenstående display
(Dahler-Larsen 2002).
Vi som EDL Vi som englændere
Hvem er de Muslimer,
politikere/meningsdannere/medier
Muslimer,
politikere/meningsdannere/medier
Værdier Patriotisme, handlekraft, fælles
historie, nationalisme, demokrati,
ytringsfrihed, tolerance
Fælles historie, nationalisme,
demokrati, ytringsfrihed, tolerance
Display 2. Opbygning af gruppeidentitet og nationalfølelse gennem en italesættelse af EDL, englændere og
’de andre’.
Ved i høj grad at bruge’vi’et, får EDL opdelt sig selv og muslimer i et ’os’ og ’dem’ så de
forfordeler in-gruppen. Denne skelnen mellem in-gruppen og out-gruppen sker gennem
76
sproget, hvor pronominer som ’os’ og ’vi’ udtrykker en in-gruppe samhørighed,
tilhørsforhold og en positiv opfattelse af in-gruppen (Ruscher 2004:36).
EDL’s italesættelse af sig selv med et ’vi’ er endvidere vigtig, da det er den måde gruppen
bliver skabt og konstitueret, idet dette først sker, når der er nogen som taler om eller på
vegne af gruppen. Det betyder også, at der følger et samfundsbillede med baseret på
denne repræsentation, blandt andet fordi gruppen konstitueres som et
modsætningsforhold til andre grupper (Laclau 1993b). EDL italesætter blandt andet sig
selv om tilhørende en historisk nation med værdifulde traditioner, og det er altså med
dette som udgangspunkt, at de definerer in-gruppen. På den måde er italesættelsen af
vi’et også vigtig, fordi in-gruppe-medlemmer (EDL) først kan hade eller føle modvilje til
en out-gruppe, samt diskriminere gruppen, når de føler en samhørighed med deres egen
gruppe. I EDL’s tilfælde er det altså den nationale vi-følelse, som binder gruppen
sammen, før gruppen kan begynde at føle had eller modvilje mod en anden gruppe
(Henri Tajfel 1974).
Når EDL italesætter vi’et, er det som oftest i forbindelse med en nationalisme diskurs,
hvor der er tale om et samlet engelsk ’vi’, og ikke kun et EDL ’vi’. I forbindelse med
nationalisme-diskursen, er det interessant at bemærke, hvordan EDL taler på vegne af
hele den britiske befolkning, når det handler om at italesætte ’de andre’, og hvor det
’nationale vi’ konstrueres i en forskelsrelation til muslimsk kultur.
Dermed påtager EDL sig en patriotisk rolle som hele nationens beskytter mod ’den
truende anden’, som primært er muslimerne, men også politikere og meningsdannere,
da EDL ikke mener, at disse gør nok ved den ’creeping’ islamisering, som England er
udsat for. Samtidig er den eneste identitetsforskel på EDL-medlemmerne og
englænderne generelt, patriotismen og handlekraften, eftersom det er EDL’s
medlemmer, som aktivt går på gaden for at stoppe islamiseringen af samfundet. Så selv
om EDL og briterne deler identitetsgruppen (jf. figur 6), så kritiserer bevægelsen dem for
at tage aktiv afstand fra islamiseringen af samfundet.
Som ovenstående display viser, så er EDL altså forkæmper for at bevare engelsk kultur
og normer, som de ækvivalerer med ytringsfrihed, demokrati og en fælles historie. Den
noget vage udfyldning af ’engelskheden’ betyder, at EDL i stedet lægger vægten på, hvad
de ikke er. Dermed bliver den nationale identitet reproduceret gennem en negativ
orientalisering, hvor muslimerne bliver sat i en andetheds-kategori (Said 2002). Dette
tildeler nationalidentiteten en stabil essens eller kerne ved tydeligt at markere, hvem
77
der ikke er engelsk. Det bliver altså ikke beskrevet, hvad det vil sige at være ’engelsk’, og
det nationale ’vi’ bliver dermed til en intuitiv underforstået kategori. Så når der opstår
en civilisationssammenstøds-diskurs med fokus på kulturkrig og andethedsforestillinger,
kommer den nationale identitet i en statisk kategori, hvor ’engelsk’ er noget man er, og
ikke noget man kan vælge at være eller blive. Dermed får den engelske identitet en
essens, som er indgroet gennem generationer, og som står i et antagonistisk forhold til
at være muslim (Stage 2011:116).
For EDL er tegnene ’ytringsfrihed’ og ’demokrati’ de to vigtigste engelske værdier at
beskytte, og det er disse, som binder in-gruppen sammen. Men lige så vel som de kun
udfylder engelskheden med ’ytringsfrihed’ og ’demokrati’, og i stedet sætter
’engelskheden’ i forhold til, hvad de ikke er, så indholdsudfylder de ikke tegnet
’demokrati’. Derfor kommer det også til at virke som et indforstået begreb, dannet
gennem en fælles engelske historie.
Når det handler om, hvordan EDL sætter indhold i ’ytringsfrihed’, så opfatter de
ytringsfriheden som en essentiel menneskerettighed, uanset om det indebærer, at man
latterliggør eller krænker andre personer. Så på samme måde som EDL definerer deres
egen gruppe ud fra hvad de ikke er, demokrati ud fra hvad det ikke er, så definerer de i
ligeså så høj grad ytringsfriheden ud fra, hvad det ikke er. Her står ytringsfrihed i
modsætning til det islamiske forbud mod blasfemi og bagvaskelse. EDL mener, at et
islamisk forbud er med til at forhindre en ærlig diskussion af jihad og islamisk
overherredømme, og at ’de’ [muslimer] hader, hvad ’vi’ [EDL] elsker, hvilket specielt
kommer til udtryk, når det handler om ytringsfrihed. Endvidere forklarer EDL, at man i
civiliserede samfund udtrykker sig på fredelig vis, hvilket betyder, at man trygt kan
udtrykke sig om et hvilket som helst emne. Dog er ytringen stadig åben for kritik og
latterliggørelse, eftersom det er den måde, at ideer bliver testet, redefineret og
forbedret.57 Når ytringsfrihed tværtimod ikke eksisterer (som EDL ikke mener den gør i
den muslimske kredse), betyder det, at holdninger ikke bliver udfordret. Den manglende
ytringsfrihed – og manglende udfordring af ideer - blandt muslimer er altså, ifølge EDL,
en vigtig forklaringsårsag til, hvorfor kvinder går i burka, eller børn bliver indoktrineret til
at bekende sig til Islam. Hvis blot disse normer og holdninger blev udfordret via
ytringsfriheden, ville muslimer indse, at det er en forkert måde at leve på. I EDL’s diskurs
angående ytringsfrihed, skelner de mellem det civiliserede samfund, hvor man ytrer sig
57
http://englishdefenceleague.net/about-us
78
fredeligt, hvorved det uciviliserede muslimske samfund, kommer til at stå i en
antagonistisk position.
Som jeg netop har redegjort for, så danner EDL i høj grad sin gruppeidentitet ud fra
deres konstitutive ydre, muslimer. Det er altså særligt gennem fortællingen om, hvad de
ikke er, at deres identitet bliver tydelig. Derfor vil jeg nu fortsætte ved at undersøge,
hvordan EDL danner sin egen gruppeidentitet som et modsætningsforhold til muslimer
og Islam.
7.4.2. Den truende anden
Jeg har ovenfor analyseret, hvilke positive værdier EDL tillægger sig selv, når de taler om
sig selv (os). Værdierne, som de tillægger muslimer (dem), er derimod negative.
EDL opbygger altså i høj grad deres identitet ud fra et trusselsbillede og en out-gruppe
med negative værdier, således at en vigtig faktor i deres fællesskabsopbygning er
kampen mod islam, frem for kampen for demokrati og engelske værdier. EDL’s formål er
altså kampen for engelske værdier, men deres gruppeidentitet bliver dannet som et
modsætningsforhold mod muslimer. Så når EDL beskriver, hvem ’vi’ ikke er, så spiller det
også ind på forståelsen af, hvem ’vi’ er.
Derfor er det vigtigt at forstå den kontekst (James 2011), som EDL’s diskurs er opstået i.
England har de seneste årtier oplevet en stor indvandring fra personer med muslimsk
baggrund, og en sådan forandring har altid påkaldt reaktioner. Derfor er det naturligt, at
EDL reagerer mod denne indvandring og medfølgende forandring af samfundet
(Simonsen 2008:7). EDL opstod på baggrund af en demonstration, hvor en gruppe
muslimer anklagede britiske soldater for overgreb på børn. Samtidig er byen Luton, hvor
EDL opstod, og som er Tommy Robinsons hjemby også hjemby for de terrorister, som
bombede Londons undergrund i 2005, hvor 52 personer mistede livet. Samtidig har byen
oplevet store sociale problemer med arbejdsløshed på grund af tilbagegang i industrien.
Dette, kombineret med at immigrationen ændrede demografien, har skabt spændinger
mellem forskellige samfund og grupperinger, og ikke mindst frembragt en lukket kultur
blandt muslimer. Den har derfor virket som utilnærmelig for vestlig indflydelse, og nogle
muslimer har haft større sympati for terrorisme, end interesse i at integrere sig i det
engelske samfund. Derfor har anti-muslimske holdninger i den brede befolkning vundet
indpas, fordi de mener, at staten har tildelt urimeligt mange ressourcer til områder med
79
primært muslimske beboere (Jackson 2011:16). Man bør altså ikke underkende, at
mange af EDL’s medlemmer føler sig tilsidesat af deres egen regering.
EDL bruger altså samfundets økonomiske, sociale og strukturelle krise, samt deres frygt
for at det britiske samfund er ved at blive islamiseret, til at skabe en myte om en fælles
kultur med fælles værdisystem, med muslimerne som det konstitutive ydre. Det fælles
værdisystem bliver altså i højere grad skabt som et modbillede til muslimerne, end en
opbygning af fælles værdier. Men denne opbygning af egen gruppeidentitet vil altid blive
bygget i forhold til noget andet. For at vende tilbage til Saussures lingvistik, så forstår vi
kun farven hvid, når det sættes i modsætning til farven sort – det er altså forskellen, som
giver ting og tegn mening (Hall 1997:234). På samme måde får ens egen in-gruppe først
betydning, når den sættes i forhold til en out-gruppe.
EDL’s anti-muslimske ytringer er blevet mere accepterede og står ofte uimodsagt hen.
Men diskriminationen og fordommene er i lige så høj grad et resultat af
unøjagtigheder, misforståelser og misrepræsentationer af muslimerne (Allen 2011). Så
hvor jeg i forrige afsnit har redegjort for, hvad EDL’s ’vi’ bliver udfyldt med, så er
bevægelsen ikke jihadister, ikke ekstremister og ikke radikale imamer, som forsøger at
islamifisere England. Til gengæld kan EDL både være sorte, hvide, jøder, kristne eller
homoseksuelle. EDL taler i høj grad om ’muslim extremists’, ’extrimist preaching’, men
også i mere generelle vendinger om ’the spread of Islamic religion’ eller en muslimsk
afvisning af de patriotiske EDL’er, som beskytter den engelske nation (Allen 2011).
EDL benytter sig af en retorik, hvor deres medlemmer forsøger at genskabe en følelse af
kontrol i en verden, som bliver opfattet som anomisk og på vej i en krisetilstand. Det
betyder, at der i EDL’s retorik sker en dæmonisering af muslimer som ’de andre’, og har
ofte en underliggende diskurs med voldelige tendenser (Jackson 2011:55).
“We must not be afraid to say what should be obvious to all:
Our way is better. Not different, better.”58
Denne form for repræsentation af den hele den engelske kultur, involverer dermed en
eksklusion af dem, som ikke er medlem af ‘our way’. Denne form for differentiering af in-
og out-gruppen sker gennem en overdrivelse af forskellene med ’de andre’. Dermed
bliver det et normativt syn på ’de andre’ som uforenelige og fremmede i forhold til ’os’,
samtidig med at de udgør et trussel mod ’our culture’ (Allen 2011). Ved at etablere
58
http://englishdefenceleague.net/about-us/european-leagues
80
’vores’ kultur som normal, tingsliggør man dermed ’de andre’, og associerer dem som
’unormal’, og EDL ønsker at bære ’our way’ og den gode essens af ’engelskhed’ videre
ind i fremtiden (Billig 1995). Samtidig har vi tidligere set, hvordan EDL opfatter den
engelske kultur som unik, indeholdende nogle værdier, som står i kontrast til en
muslimsk kultur. Bevægelsen laver altså en kulturel skelnen mellem den gode kultur og
den dårlige, og laver en essentialisering, som viser, hvorledes EDL opfatter den engelske
kultur som overlegen (Said2002).
Men nationalisme opstår ofte i situationer, hvor eksterne kræfter forsøger at tilskynde
folk til at opfatte deres in-gruppe og en given out-gruppe som én overordnet gruppe.
Det er den samme opfattelse EDL har, når de giver udtryk for utilfredshed med at
muslimer, som tror på en barbarisk religion, skal kunne integreres med den engelske
kultur. EDL er altså utilfreds med, at politikerne som eksterne kræfter ikke tager truslen
fra Islam seriøst, således at de to grupper skal smelte sammen til én overordnet gruppe.
For nationalister afviser, at grupperne har en fælles identitet, ligesom EDL, som opfatter
forskellene så fundamentale, at de ikke kan høre sammen i én gruppe.
Det ovenstående citat er desuden et eksempel på, hvordan EDL sætter sig selv i en
kulturel overlegen position i forhold til muslimer. Her udfylder de igen ikke tegnet ’our
way’, men sætter det i modsætning til, at muslimske kvinder er ’encased’ i burka, en
barbarisk religion og overgreb på børn, samt at muslimer ikke respekterer engelsk
demokrati og ytringsfrihed. Den skelnen, som EDL foretager, er en kulturalistisk
opdeling, hvilket Tariq Modood kalder for ’kulturel racisme’ (Modood 2005). Her tegner
EDL et billede af sig selv som de civiliserede med nøglen til, hvilken måde der er mest
rigtig at leve på. Det er altså en kulturel racisme, hvor nogle kulturers skik og sædvane
opfattes som overlegne i forhold til andre kulturer, og hvor man gennem stereotyper
etablerer en normalitet og et værdisystem ud fra ens eget etnocentriske perspektiv. Ved
at italesætte ’our way of life’ som normalt, tingsliggør EDL ’de andre’, og ’de’ kommer til
at fremstå som afvigende fra normen. Konsekvensen er, at når man sætter ’de andre’ i
den position, så kommer det til at bliver opfattet som sund fornuft, rationelt og på ingen
måde racistisk (Modood 2005, Hall 1997:259). Når man bruger denne form for
stereotypisering af muslimer, bliver det samtidig brugt til at markere, hvem der falder
uden det dominerende normsæt i samfundet, og bliver således brugt som en
eksklusionsstrategi (Krag 2007:94).
81
Mange nationalister vil sige, at deres kritik af ’de andre’ ikke er et tegn på racisme
(Tajfel: 1974), og med et citat som dette, tager EDL også modstand fra, at de skulle være
racister.
“Where we take the time and effort to explain our arguments
and to represent the views of our supporters, they endlessly
repeat offensive claims that we are racists or fascists.”59 (min
kursivering)
Mange nationalister opfatter dog ikke denne reaktion som racisme, fordi de mener, at
de er en inkluderende60 gruppe, forudsat, at de ’nye’ deler deres sprog og religion og
værdier. Sagt på en anden måde, skal ’de andre’ blive lige så prototypiske, som
nationalisterne selv er defineret. Som oftest er det dog umuligt at blive så homogen,
men som EDL også gør, så vil nationalister hævde, at deres afslag på ’optagelse’ i
gruppen ikke er racistisk, men et spørgsmål om radikale forskelle. ’De andre’ er altså så
markant anderledes, at de skal opfattes som om de tilhører en helt anden kategori, og
dermed får disse ’andre’ en helt anden essens, end den menneskelige essens, som er
tilknyttet in-gruppen (Leyens:2003).
Når EDL for eksempel beskriver Islam som en 7. århundrede religion, sker der det, som
Leyens (2003) kalder infrahumanisering. Det vil sige, at man favoriserer in-gruppen,
mens out-gruppen er mindre menneskelig. Det svarer til, at når EDL betegner sig selv
som civiliserede, så opfatter de sin in-gruppe som overlegen i forhold til out-gruppen.
Mange af Leyens eksperimenter er blevet lavet med nationale og regionale grupper,
hvilket gør undersøgelserne yderst relevante for mit speciale. På baggrund af disse
undersøgelser fremfører han, at nationalisme og infra-humanisme hænger uløseligt
sammen, således at hvor der er nationalisme, sker der også infra-humanisme. Leyens
påpeger endvidere, hvordan nationalister og dem der infra-humaniserer foregiver, at de
integrerer folk – altså så længe de er parate ’to adopt the required standards to be part
of the nation of real human beings’ (Leyens 2003). Det vil sige at enhed, frem for lighed
og broderskab, er deres motto, således at forskelle og blandinger inden for det samme
fællesskab er deres fjender.
59
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/360-luton-homecoming-a-resounding-success 60
EDL betegner netop sig som en inkluderende bevægelse i deres FAQs
82
Velikonja (2003) beskriver endvidere, at når man dehumnaiserer en out-gruppe ved at
italesætte dem som for eksempel ’your kind’,61 eller bruger symboler til at afgrænse sin
gruppeidentitet, så er det et første skridt mod at destruerer fjenden. Ved bevidst at
destruerer fjenden, sker der en systematisk proces, som nedværdiger enten personer
eller grupper. Denne opfattelse af, hvordan man effektivt kan adskille de to grupper, ved
at benytte sig af et antagonistisk ydre, hænger endvidere godt sammen med
historikeren Eric Hobsbawns (1995) ideer. Når ens egen gruppe føler sig kørt ud på et
sidespor, så mener han ikke der findes nogen mere effektiv måde at binde sin egen
gruppe sammen, end ved at forene sig i modsætning til en out-gruppe. På den måde
kommer EDL’s opfattelse af, at deres engelskhed er truet til at virke som en styrkende
faktor, når de samles i et fællesskab mod out-gruppen.
7.4.2.1. Muslimsk identitet
Efter at have undersøgt EDL’s gruppeidentitet, og hvordan de skaber den i forhold til et
konstitutivt ydre, er det nu muligt at se, hvordan EDL ækvivalerer den muslimske
identitet. For mens EDL’s identitet artikuleres i positive vendinger som inkluderende og
demokratisk, så er den primære identitet, som bliver fremført, når det handler om EDL’s
diskurs i forhold til muslimer, en religiøs identitet. De nævner altså ikke, at identitet og
tilhørsforhold er mangfoldige, og går på tværs af religiøse, nationale, etniske, kulturelle,
sociale, økonomiske og politiske fællesskaber. EDL nævner ikke eksempler på muslimer,
som også kæmper for menneskerettigheder, ytringsfrihed eller muslimer som er med i
det britiske parlament, og dermed også en del af det engelske demokrati. Men når man
som EDL kun nævner den religiøse identitet som årsag til for eksempel sex-forbrydelser,
kan man være med til at skabe konflikt.
De ting, som EDL forbinder med muslimsk identitet er halalslagtet kød, og de laver et
klart link mellem Islam og sex-forbrydelser,62 Islam og terror,63 samt Islam og
kvindeundertrykkelse. På den måde udfylder de muslimernes identitet med negative
værdier.
”Det er fuldstændig legitimt at kritisere Irans behandling af
kvinder. Men i det øjeblik man hævder, at ’den islamiske
civilisation pr. definition er kvindeundertrykkende’, er man ude
61
http://englishdefenceleague.net/home/edl-news/1794-911-we-remember 62
http://englishdefenceleague.net/home/edl-news-2/388-grooming-gangs-the-islamic-connection 63
http://englishdefenceleague.net/home/edl-news-2/1794-911-we-remember
83
i en stigmatisering, der fastholder en hel gruppe i en påstået
uforanderlig kliche.”64
Sådan siger sociologen Amin Maalouf i en avisartikel i Kristeligt Dagblad, og det er netop
en af hovedpointerne, når det gælder den muslimske identitet. EDL har retten til at
kritisere problemer, som blandt andet finder sted i muslimske kredse, men det er
konfliktskabende og stereotypiserende, når de bruger identitetskategorien muslim som
hovedargumentation for at enkelte muslimers handlinger bliver bredt ud til hele
kategorien, og at man dermed fremfører, at man kan forudsige en fremtidig handling ud
fra identitetskategorien (Kuschel og Zand 2007; Ruscher 2001).
At opdele befolkningen i muslimer, kristne eller jøder, er ikke i sig selv stigmatiserende
eller negativt, da kategorisering er uundgåeligt, når man skal få en kompliceret verden til
at give mening. Men EDL tillægger nogle negative værdier til kategorien ’muslim’, og
dermed bliver hele kategorien stigmatiseret som problematisk og kan være med til at
virke splittende mellem forskellige grupper (Jenskins 1997:60, Hall 1997:259, Pickering
2001:x).
EDL’s gentagne afstandstagender fra fylde den muslimske identitet med negative
værdier og stereotypiseringer viser, at de er opmærksomme på, at bevægelsen næppe
vil vinde bred opbakning i befolkningen, så længe de bliver sat i forbindelse med
stereotypisering af muslimer som ’en anden’, hvor de stigmatiserer dem som kulturelt
underlegne. Ved at komme med et eksempel forsøger EDL at tage afstand fra, at de
skulle sætte alle muslimer i forbindelse med Islam som en barbarisk religion.
“We have stated time and time again, it's not the Muslim
community who are all to blame, but the teachings of Islam. For
this, we are labelled as a hate group.”65
Herefter argumenterer de for, at ligesom man ikke hadede russerne for, hvad
kommunisterne gjorde, eller tyskerne for, hvad nazisterne gjorde, så hader de heller
ikke muslimer generelt. Præmissen for denne sammenligning er dog forkert, idet man
godt kan være russer uden at være kommunist, tysker uden at være nazist, men man
kan ikke være muslim uden at tro på Islam.
64
’Den verden som forgår’ i Kristelig Dagblad den 2. oktober 2012 65
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/426-bristol-demonstration-e2-80-93-14th-july-2012
84
Samtidig skriver de, at det er ’the teachings of Islam’, som de tager afstand fra. Det er
altså ikke blot militante eller radikale fortolkninger af Islam, som de tager afstand fra,
men hele religionen de tager afstand fra. Dermed kategoriserer de igen alle muslimer,
som tror på Islam, eller som underviser i Islam til at være problematiske.
Dette er altså endnu et eksempel, hvordan EDL flittigt benytter sig af eksempler til at
underbygge en påstand. Hvor de brugte årsdagen for 9/11 til at dokumentere, at der er
en forbindelse mellem Islam og terror, så bruger de her et eksempel med omvendt
fortegn til at dokumentere, at de ikke skærer alle muslimer over en kam, og sætte dem i
en fælles identitetskategori.
Ordene som i EDL’s diskurs ækvivalerer rundt om det flydende element ’Islam’ er 7.
århundrede religion, kvinde-undertrykkende, barbarisk, overgreb på børn, støtte til
terrorhandlinger, homofobi, æresdrab, og EDL dæmoniserer dermed alle de muslimer,
som tror på den religion, hvor tegnet ’Islam’ er udfyldt med disse værdier. I min analyse
har jeg også undersøgt, hvilke tegn de fylder i elementet ’radikal Islam’ og ’Ekstrem
Islam’ og fundet, at der ikke er nogen forskel på den måde de indholdsudfylder tegnene
på.
85
Figur7. Ækvivalenskæden som den kommer til udtryk, når EDL indholdsudfylder ’Islam’.
Med min diskursanalyse er det ikke mit ærinde at vurdere, om denne ækvivalenskæde er
sand. I stedet har jeg redegjort for, hvordan EDL gennem artikuleringer har skabt denne
ækvivalenskæde, således at elementet ’Islam’ har fået fastlåst sin betydning og dermed
blevet til et moment (Laclau og Mouffe 1985:113). Derved kommer EDL’s udfyldning af
Islam til at fremstå som objektiv og selvfølgelig i EDL’s diskurs og for EDL’s medlemmer
(Jørgensen og Phillips2011:44).
7.4.3. Demonstrationer
En anden faktor i EDL’s opbygning af gruppeidentitet er demonstrationer. På
englishdefenceleague.net er der stor fokus på demonstrationer – både når det angår
allerede afholdte demonstrationer, men også ved at fortælle, hvornår den næste
demonstration finder sted. Denne høje prioritering af demonstrationer viser den store
rolle, som demonstrationer spiller i EDL’s bevidsthed. Ved at lade den næste
demonstration have så markant en plads, interpellerer bevægelsen medlemmerne til at
handle aktivt og gå ud og demonstrere. Det er altså en tydelig måde, hvorpå diskursen
86
kommer til at spille en rolle for samfundet, da demonstrationerne ofte har store
konsekvenser for de områder, som demonstrationerne bliver afholdt i, med stort
politiopbud, anholdelser og hærværk begået mod forretninger og bygninger. Samtidig
viser det, hvilken stor rolle demonstrationerne spiller i bevægelsens selvforståelse, da
det blandt andet er til demonstrationerne, at bevægelsen fremsætter sine budskaber, og
det er her de mødes og fysisk mærker, hvordan de er en del af et fællesskab.
Ved EDL’s demonstrationer benytter de sig i høj grad af det engelske flag St. George,
som de bærer med sig, når de går på gaden. Som et nationalt symbol, har flaget mange
forskellige meninger og betydninger, afhængig af hvordan det bliver benyttet i
forskellige kulturelle praksisser. Men flaget spiller en central rolle i repræsentationen af
et fællesskab, fællesskabets historie samt hvad, fællesskabet har opnået (Kemmelmeier
og Winter 2008). Socialpsykologen Michael Billig (Billig 1995) skelner mellem flagets
betydning, når det er flagrende og ikke-flagrende. Ved at bruge flaget aktivt til
demonstrationer og på deres hjemmeside og for eksempel i deres logo, er EDL’s brug af
flaget flagrende. Således kommer det til at virke som en måde at kanalisere en national
tilknytning til England, hvorigennem flaget opsummerer nationens historie, samtidig
med at det minder folk om ens medlemskab til denne gruppe (Firth 1973).
Når EDL bruger flaget som en påmindelse og som et nationalt symbol, har individer en
tilbøjelighed til at tænke og opføre sig på måder, som er forventelig med det verdenssyn
og de værdier, som er associeret med flaget. Samtidig tilskynder flaget som nationalt
symbol medlemmer af nationen til, at den enkelte opfatter den sociale verden ud fra
vedkommendes nationale identitet. Dermed sker der en selv-stereotypisering, hvor
medlemmerne opfører sig på måder, som de ser som ønskelige for deres nationale
identitet (Kremmelmeier og Winter 2008). Jf. EDL’s diskurs er det ytringsfrihed og
patriotisme, som kendetegner den engelske nation. Dermed interpellerer flaget EDL’s
medlemmer til aktivt at handle og demonstrere mod muslimer, da muslimers værdier og
normer ifølge bevægelsen ikke er i overensstemmelse med de værdier og normer, som
tilhører den engelske nation. Ved demonstrationer går de altså på gaden på vegne af
hele den engelske nation, for at kæmpe for, at nationen kan bestå som en kulturel
enhed.
Endvidere bliver der i EDL’s merscandise shop solgt alt fra huer, sweatshirts, bamser og
EDL-flag til et våbenskjold, hvor det røde kors fra EDL-logoet er flettet ind i det engelske
flag. Ved demonstrationerne er EDL-medlemmerne ofte iført tøj fra shoppen, og det
87
kommer derved til at virke som en slags uniform. På samme måde som man ser
sportsfællesskaber, hvor fans er iført holdets spillertrøjer for at vise, hvilket fællesskab
de tilhører, så viser EDL deres tilhørsforhold til demonstrationerne, eller når de går alene
på gaden.
7.4.4. EDL i en offerrolle
I EDL’s diskurs fremstiller de sig selv i en offerrolle, men denne offerrolle skal dog også
analyseres ud fra to perspektiver. Den første type offerrolle, som EDL påtager sig, skal
ses fra det perspektiv, at EDL opfatter sig som en minoritet i forhold til hele den britiske
befolkning. Her føler EDL sig uretfærdigt fremstillet som en (numerisk) minoritet, når de
i forbindelse med mediernes dækning bliver beskrevet som racister og voldsmænd.
”As well as all the tiresome name-calling we also treated to
numerous false accusations – we incite violence, we hate
Muslims, we support terrorism (really!?), we take candy from
babies, etc, etc, etc. Really? It’s getting old.”66
Den anden type offerrolle, hvor EDL opfatter sig som et offer i forhold til muslimer, kan
umiddelbart virke som et paradoks, da EDL og englænderne er i numerisk overtal i
forhold til muslimer. Men der er mange definitioner af begrebet minoritet, og det
handler ikke kun om kvantitet, men også om, hvem der har magten til at bestemme,
hvilke fælles normer der skal gælde i et samfund (Krag 2007:39). Så selv om EDL og den
engelske befolkning er i klar overtal i forhold til både kategorien muslimer samt
kategorien med radikale muslimer, så kan bevægelsen alligevel argumentere, at de som
majoritet er truet af en minoritet, som ønsker sharialovgivning indført i landet. EDL
argumenterer for, at på grund af politikernes frygt for at diskriminere muslimer, giver de
dem særrettigheder til at udfolde sin tro, så Islam, på trods af at de er et numerisk
mindretal, er i stand til at være normsættende. Det kommer blandt andet til udtryk i
tilfældet, hvor der er halal-slagtet kød i køledisken, uden at man som ikke-muslim kan
fravælge det. På den måde argumenterer EDL for, at muslimer med deres ’creeping’
islamisering er normsættende i det engelske samfund, og på den måde bliver EDL et
offer.
EDL har altså i sin diskurs to forskellige gruppeidentiteter, hvor de både tilhører den
numeriske minoritet, som bliver uberettiget behandlet af medierne, politikerne og
66
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/374-tory-councillor-suspends-herself-after-supporting-edl-on-twitter
88
befolkningen, men samtidig tilhører den store britiske majoritet, som de argumenterer
for, er truet af en islamisering. (jf. figur 6 med EDL’s identitetskategorier).
Dermed fremstiller sig som ofre for 1) muslimer, som truer det engelske samfund samt
2) politikerne, som ikke tager islam-problematikken tilstrækkeligt alvorligt.
7.4.5. Opbygning af TR som leder
Som sidste aktør, som spiller ind på EDL’s opbygning af gruppeidentitet, er Tommy
Robinson, da han spiller en stor rolle i EDL’s bevidsthed. På englishdefenceleague.net’s
forside har man markeret hans betydning for bevægelsen ved at lave en collage med
billeder. Her bliver han både fremstillet som en leder, men også som en forslået mand,
som er blevet udsat for vold af muslimer. Han bliver på den måde interpelleret som
leder, og samtidig fremstillet som manden der skal stå i spidsen, for at EDL kan vinde
kampen mod Islam.
Billede 567
Forsiden på EDL’s hjemmeside den 1.11.2012
’We fucking love you, Tommy’68
67
http://englishdefenceleague.net/ 68
http://www.youtube.com/watch?v=UIf-9mTACng – ca. 2.50 minutter inde i videoen.
89
Sådan råber en tilhører til Tommy Robinson i forbindelse med bevægelsens 3 års dag,
hvor Tommy Robinson taler om de udfordringer, som England i EDL’s øjne står overfor.
Udbruddet er et godt billede på den stjernestatus, som han nyder blandt EDL’s
medlemmer, og han fungerer som en samlende figur for EDL’s medlemmer, idet grupper
først eksisterer, når de bliver italesat. Derfor spiller Tommy Robinson en stor rolle i
konstitueringen af EDL som en gruppe (Laclau 1993b).
Som en af medstifterne af EDL er der ingen tvivl om, at Tommy Robinson har en helt
speciel plads i EDL-bevægelsen, og stor betydning for bevægelsens medlemmer. Tommy
Robinson fungerer som en form for martyr, og er ad flere omgange er blevet overfaldet
af muslimer,69 og han fortæller også at han er under 24-timers politi-beskyttelse70 og går
med en skudsikker vest, når han er i offentligheden.71 Desuden har Bedfordshire Police
meddelt Tommy Robinson, at han ikke kan være i sikkerhed i sit eget hjem.72 Det sætter
Tommy Robinson i en offerrolle, og han fungerer samtidig som argumentation på, at
radikale muslimer udgør en trussel. For uanset hvor højt trusselniveauet mod Tommy
Robinson reelt er, uanset om brugen af skudsikker vest er nødvendig eller ej, så er
italesættelsen af ham som et potentielt offer med til at sætte ham i en position som en
martyr, som er parat til at miste sit liv i kampen for vestlige værdier.
Tommy Robinson virker for medlemmerne som en troværdig person, hvis ord på grund
af sin status som leder af bevægelsen får særlig status. Når Tommy Robinson ved for
eksempel demonstrationer eller i medierne udtaler sig om Islam, opfattes hans ord af
medlemmerne som sande, og hans udsagn bliver i medlemmernes øjne legitimeret i
kraft af hans position som bevægelsens leder. Her får hans ord en større magt, end den
formelle base, som han taler ud fra, og han har en magt, som flytter menneskers tro i
kraft af sin position som leder. Tommy Robinson opnår dog kun denne troværdighed i
kraft af sin position inden for EDL-gruppen. For personer uden for gruppen har hans
person ikke samme troværdighed.
Tommy Robinson bliver som subjekt sat i en bestemt position af diskursen. Han bliver
interpelleret som leder af EDL og får herigennem en identitet, hvor der hører sig nogle
69
http://www.youtube.com/watch?v=0WEQpOhZKHA http://www.youtube.com/watch?v=MMW032VThuQ&feature=related 70
http://www.dailystar.co.uk/posts/view/176113/EDL-boss-Tommy-Robinson-says-he-has-24-hour-guard-/ 71
http://www.asiantribune.com/news/2012/05/26/inside-britains-street-movement-interview-leader-english-defence-league 72
http://englishdefenceleague.net/home/edl-news-2/309-tommys-latest-osman-warning
90
bestemte forventninger om, hvordan man skal opføre sig, samt hvad man bør sige eller
ikke sige. Af Tommy Robinson forventes det, at han er en form for rollemodel for
bevægelsen medlemmer, han udtaler sig til medier, og han er ikke-voldelig, da den ikke-
voldelige ideologi er en del af bevægelsens diskurs. Her opstår der dog et
modsætningsforhold, for selv om EDL fremhæver sig selv som en ikke-voldelig
bevægelse, så har Tommy Robinson ad flere omgange været på kant med loven.73
Gennem forventninger og handlinger, bliver Tommy Robinsons identitet altså tildelt og
forhandlet i diskursive processer, og derfor skal hans identitet forstås som noget socialt
(Jørgensen & Phillips 2011).
For en bevægelse som EDL er det vigtigt at have en central karismatisk leder, som
bevægelsen kan drages af. Denne rolle har Tommy Robinson i høj grad udfyldt ved at
være meget synlig i medierne – på trods af, at hans autoritet har været udfordret af
udbrydergrupper fra EDL (Jackson2011:57). Således bliver Tommy Robinsons mester-
betegner leder, og denne rolle bliver indholdsudfyldt som det fremgår af nedenstående
figur.
73
http://www.guardian.co.uk/uk/2011/jul/25/english-defence-league-founder-brawl
91
Figur 8 Mester-betegneren for Tommy Robinson er ’leder’, og bliver ækvivaleret med ovenstående måde.
7.5. Ækvivalenskæden
Da jeg startede min analyse tog jeg udgangspunkt i tegnet ’English Defence League’. I sig
selv siger EDL ikke noget om, hvilken betydning der er i tegnet, og der var endnu intet
indhold fyldt derind. Derfor har jeg med udgangspunkt i diskursteorien indholdsudfyldt
elementet og forsøgt at låse fast, hvordan EDL udfylder tegnet. Denne fastlåsning er dog
kun midlertidig, da diskurser er kontingente og hele tiden ændrer sig (Laclau og Mouffe
1985; Jørgensen og Phillips 2011:36ff). Hvis for eksempel EDL ændrer i deres Mission
Statement eller får nye kriterier for, hvad de uploader på der hjemmeside, vil det spille
ind på diskursen.
Derfor har jeg i min analyse fundet mønstre i sproget, som har kunnet fastlåse den
flydende betegner ’EDL’, ved midlertidigt at fryse ækvivalenskæden rundt om
nodalpunktet. Dermed bliver den flydende betegner midlertidigt fastlåst med;
demokrati, anti-islamisme, anti-Islam, kulturel enhed, patriotisme, ytringsfrihed,
nationalisme samt infra-humanisering.
92
Figur 9: EDL’s ækvivalenskæde
93
8.0. Konklusion
I dette speciale har jeg taget udgangspunkt i den højredrejning, som har fundet sted i
store dele af Europa. Mange politikere og organisationer er kritiske overfor den
indvandring, som Europa er vidne til, samt eventuelle problemer det kan medføre. Det
mest skelsættende øjeblik var, da Anders Behring Breivik i 2011 dræbte 77 personer i
Norge, fordi han er modstander af multikulturalismen, som han frygter, vil føre til at
demokratiske værdier i Europa vil blive ødelagt. En af de bevægelser, som specielt i
England har sat dagsordenen i forhold til frygten for indvandrere og muslimer, er English
Defence League. Derfor valgte jeg i dette speciale at undersøge, hvordan bevægelsen
italesætter henholdsvis sig selv og muslimer, da den måde vi taler om verden, får
konsekvenser for den måde vi handler og agerer på. Så med et poststrukturalistisk
udgangspunkt har mit formål med dette speciale altså ikke været at afgøre, hvordan
virkeligheden ser ud eller finde sandheder, men i stedet undersøge, hvordan EDL
konstruerer virkeligheden set fra deres perspektiv.
På den måde har jeg forhåbentlig været med til at give en diskursbevidsthed som
pointerer, at ’engelskheden’, ’Islam’ og den måde vi opfatter verden på, ikke er givet én
gang for alle. I stedet er den forhandlet gennem forskellige diskursopfattelser. Dette er
særlig interessant, da diskursers kontingens betyder, at det er umuligt at forudsige,
hvordan virkelighedsopfattelsen af Islam, muslimer eller Vesten vil ændre sig i
fremtiden.
I mit speciale har jeg derfor undersøgt følgende problemformuleringen: Hvilken diskurs
kommer til udtryk hos English Defence League vedrørende dem selv og muslimer? og jeg
vil nu forsøge at opsummere svaret.
Med udgangspunkt i Laclau og Mouffes diskursteori har jeg lavet en todelt analyse. Først
har jeg analyseret englishdefenceleague.net, hvor jeg gennem EDL’s sprogbrug har
fundet en os-dem-retorik, hvor EDL, England og Vesten opfattes som uforeneligt med
Islam og muslimer. I diskursen bliver EDL og Vesten kategoriseret som en civiliseret og
moderne kulturel enhed, mens muslimer og Islam bliver italesat som barbarisk, anti-
moderne og som en religion, som hører hjemme i det 7. århundrede. Dernæst har jeg
undersøgt, hvordan EDL gennem denne italesættelse opbygger sin egen gruppeidentitet
ved at have muslimer som et konstitutivt ydre.
94
I opbygningen af EDL’s gruppeidentitet fandt jeg, at EDL er en patriotisk, nationalistisk
bevægelse, men at de i højere grad danner sin identitet ud fra et konstitutivt ydre, frem
for at indholdsudfylde deres egne værdier. De beskriver altså ikke, hvad det vil sige at
være engelsk, demokratisk eller civiliseret. I stedet har EDL opbygget deres
gruppeidentitet med muslimer som det uforenelige og konstitutive ydre. EDL danner på
den måde sin in-gruppe ud fra, hvad de ikke er. De er ikke terrorister, ikke barbariske,
ikke sexual-forbrydere, ikke ekstremister.
Det eneste, som i EDL’s diskurs adskiller EDL’s identitet med englændernes identitet er
patriotismen, og EDL’s vilje til at handle.74 På den måde forsøger EDL på patriotisk vis at
beskytte Engelske værdier på vegne af hele nationen. Med en anti-Islam-diskurs ønsker
de at få englænderne til at handle aktivt i kampen mod Islam, så muslimske værdier og
normer ikke vil komme og overtage de traditionelle engelske værdier og normer. For
ifølge EDL er denne normændring allerede i gang, hvilket blandt andet kommer til
udtryk, når der i butikkerne sælges halal-slagtet kød.
Jeg har endvidere argumenteret, at der på englishdefenceleague.net sker en
selvmodsigelse af deres italesættelse af Islam. Her skriver bevægelsen, at de ’Peacefully
Protesting Against Militant Islam’, men selv om de her skelner mellem forskellige former
for Islam, ved at rette kritikken mod militant Islam, så argumenterer jeg dog, at EDL
skærer muslimer over én kam, og dermed stigmatiserer en hel kategori. Det gør jeg,
fordi at selv om de flere gange tager afstand fra, at det er alle muslimer, som er
ekstreme, så betegner de Islam som en ideologisk religion, der i sin kerne er barbarisk,
accepterer overgreb på børn og er anti-demokratisk. Ved at essentialisere Islam med
negative værdier, stigmatiserer bevægelsen de mange muslimer, som tror på Islam, idet
man ikke kan være muslim uden at tro på Islam. Uanset om EDL’s intention er at
stigmatiserer alle muslimer eller ej, så er konsekvensen af diskursen, at en hel gruppe af
muslimer bliver stigmatiseret, når EDL betegner Islam som barbarisk, samt bruger
enkelteksempler til at generaliserer hele gruppen.
I samfundet findes der hele tiden diskursive kampe. Således foregår der også diskursive
kampe om, hvordan Islam skal indholdsudfyldes, og her er EDL’s diskurs en del af denne
diskursive kamp. Ved at EDL gennem signifiere og symboler har udfyldt deres diskurs, så
har EDL indflydelse på den sociale opfattelse af ’de andre’. Fordi EDL’s diskurs indgår i de
74
Dette skal ikke forveksles med, at englændernes generelle Islam-diskurs kan være meget anderledes, end EDL’s Islam-diskurs.
95
diskursive kampe, er EDL med til at skabe og forevige meninger om muslimer og Islam –
uanset om det er en reel eller indbildt, korrekt eller ukorrekt, repræsentativ eller
misvisende diskurs, som EDL fremstiller (Allen 2011, Laclau og Mouffe 1985). Hvis EDL’s
diskurs opnår hegemoni i England, vil det altså i endnu højere grad få konsekvenser for
den muslimske befolkning, eftersom denne negative indholdsudfyldning af Islam og
muslimer vil brede sig til hele befolkningen og ikke være begrænset til EDL. Dermed vil
muslimers følelse af ikke at høre til blive endnu stærkere.
Således kan jeg konkludere, at EDL’s ækvivalenskæde består af patriotisme, anti-Islam,
anti-islamisme, ytringsfrihed, kulturel enhed, demokrati, infra-humanisering,
nationalisme (jf. figur 9), samtidig med at de ækvivalerer ’Islam’ med 7.århundrede
religion, kvinde-undertrykkende, barbarisk, overgreb på børn, støtte til terrorhandlinger,
homofobi og æresdrab (jf. figur 7). Ved at indholdsudfylde Islam med negative værdier,
stigmatiserer de altså den muslimske identitet, idet disse individer tror på denne, ifølge
EDL, barbariske religion.
96
9.0. Perspektivering
At diskutere fremtiden for EDL, og hvilke konsekvenser en bevægelse med anti-Islam
holdninger kan få, er notorisk svært, da der ikke er nogen krystalkugle, som man kan
kigge i.
I min indledning skriver jeg, hvordan der var tråde, som forbandt EDL og Anders Behring
Breivik. Jeg mener dog ikke, at der i EDL’s diskurs er noget som tyder på, at bevægelsen
vil stå bag en lignende terror-aktion, som den Anders Behring Breivik begik i sommeren
2011. Selv om EDL bruger en form for krigs-retorik, når den for eksempel siger ’We are
soldiers, ready to fight this war,’75 og ’No Surrender’,76 så mener jeg ikke, at den
henviser til en fysisk krig med våben. I stedet er det en krig på ord, som skal vindes ved
at udfordrer Islams religiøse dogmer på ord og ved at vise sin utilfredshed til
demonstrationer. Det vil dog ikke kunne udelukkes, at en person med forbindelse til EDL
vil kunne finde på at begå noget lignende. Men efter min vurdering vil det i højere grad
være en ’enlig ulv’, som kan have fundet dele af EDL’s diskurs relevant – for eksempel
frygten for at Islam og muslimer vil komme og overtage engelske og vestlige værdier.
Løsningen på Islams begyndende overtagelse af Vesten var for Anders Behring Breivik at
begå et terrorangreb, mens EDL i deres diskurs på hjemmesiden lægger vægt på, at det
er ytringsfriheden, som skal vinde kampen mod Islam. EDL mener, at ytringer og en
udfordring af Islams dogmer på sigt vil kunne få muslimernes øjne op for, at den vestlige
og civiliserede levemåde er den rigtige. Derfor går EDL til kamp for, at det er gennem
ytringer, både i medier og til demonstrationer, der skal få politikere til at tage EDL’s
påståede trussel fra Islam seriøst.
Som jeg er inde på i mit forord, så er det som forsker svært at sætte sig udenfor de
eksisterende diskurser, som hersker i samfundet. For lige så vel som hele
englishdefenceleague.net bliver læst i konteksten af forsiden, så er det svært for mig
ikke at læse EDL’s diskurs i konteksten af for eksempel Twitter, Facebook og Youtube,
hvor debatterne blandt EDL’s medlemmer er mere radikale end på den officielle
hjemmeside. Derfor kunne det være interessant at undersøge, hvilke diskursive kampe
der opstår mellem EDL’s officielle hjemmeside, og de debatter som medlemmer har på
nettet. For set i den kontekst kan det ikke udelukkes, at der er medlemmer, som er
75
http://www.youtube.com/watch?v=IkOeJSBR6Kk 76
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/365-edl-leaders-join-british-freedom
97
parate til at tage mere drastiske skridt i brug, end at deltage i demonstrationer og ytre
sig den vej.
Et andet interessant perspektiv er, hvorvidt EDL vil kunne vinde bred opbakning i
befolkningen. Da min analyse har påvist, at der er stor forskel på den måde, som EDL
forsøger at kode deres budskaber, og den måde, som politikere og meningsdannere
afkoder budskaberne (Hall:2006), vurderer jeg, at det kan være svært for EDL at vinde
fodfæste blandt den brede engelske befolkning. EDL skriver flere gange, at det ikke er
alle muslimer, som er terrorister eller ekstremister, men alligevel skriver de, at Islam i sin
kerne hører til i 7. århundrede og er barbarisk, og dermed essentialiserer og
stigmatiserer bevægelsen alle de muslimer, som tror på Islam, idet man ikke kan være
muslim uden at tro på Islam. Ved at have denne anti-Islam diskurs rammer EDL alle
troende muslimer, og tillægger dem barbariske værdier, frem for at rette kritikken mod
den gruppe af radikale muslimer, hvis hensigt er at begå for eksempel terror. Og som jeg
har argumenteret for, så er EDL’s gruppeidentitet i høj grad defineret ud fra, hvad de
ikke er. Hvis de i stedet lægger mere vægt på en nationalistisk artikulering af sig selv, og i
højere grad beskriver, hvilke værdier de kæmper for, frem for imod, ville flere
englændere kunne identificere sig med budskabet og muligheden for at vinde bredere
opbakning vil være større (Williams og Law 2011). I Danmark har Dansk Folkeparti for
eksempel haft stor succes med bevidst ikke at komme med racistiske udtryk, men i
stedet have en nationalistisk diskurs. Her forsøger partiet at varetage danske værdier og
kampen for den danske nationalstat, og samtidig ikke sige at det er Islam som religion
der er noget i vejen med og dermed ikke sætte alle muslimer i en negativ kategori, men i
stedet understreget problemer i, at enkelte muslimer er terrorister eller radikale
(Andersen 1999).
Omvendt har EDL dog haft forholdsvis stor succes, fordi de har været gode til at ramme
ned i en debat, som bekymrer den britiske befolkning – altså frygten for, at Islam vil
ændre på de engelske normer og værdier. For samtidig med at Europa er i økonomisk
krise, har bevægelsen i høj grad hentet deres tilhængere hos personer, som føler sig
marginaliserede og fremmedgjorte i deres eget samfund. Ved at slutte sig til EDL, får
medlemmer en platform, hvorfra de aktivt kan forsøge at ændre tingenes tilstand
(Jackson 2011). Derfor vil krisen på sigt give EDL mulighed for at hverve ny medlemmer,
som føler sig overset og tilsidesat af de britiske politikere.
98
10.0. Litteraturliste
Allen, Chris. 2011. Opposing Islamification or promoting Islamophobia? Understanding
the English Defence League. Patterns of Prejudice, 45:4, 279-294
Andersen, Johannes. 1999. Højrefløjen og kritikken af de fremmede. Aalborg Universitet
Andersen, Lotte Bøgh; Hansen, Kasper Møller og Klemmensen, Robert. 2010. Metoder i
statskundskab Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 2. oplag
Andersen, Niels Åkerstrøm. 1999. Diskursive analysestrategier. Frederiksberg
Bogtrykkeri A/S
Campbell, David. 1998. National Deconstruction. Violence, Identity and Justice in Bosnia.
University of Minnesota Press
Copsey, Nigel. 2008. Contemporary British fascism: the British National Party and the
quest for legitimacy, Basingstoke: Palgrave Macmillan
Dahl, Karen Margrethe og Jacobsen, Vibeke. 2005. Køn, etnicitet og barrierer for
integration - fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv. Socialforskningsinstituttet
05:01, København
Dyrberg, Torben Bech; Dreyer Hansen, Allan og Torfing, Jacob. 2000. Diskursteorien på
arbejde. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave
Dreyer Hansen, Allan. 2004: ”Diskursteori i et videnskabsteoretisk perspektiv”, I:
Fuglsang, Lars & Bitsch, Poul (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs
af fagkulturer og paradigmer, Roskilde Universitetsforlag.
Fairclough, Norman. 2008. Kritisk diskursanalyse: en tekstsamling. Hans Reitzel
Fairclough, Norman. 1992. Discourse and Social Change. Polity Press in association with
Blackwell Publishers Ltd.
Feldman, Matthew. 2012. A study of the English Defence League. Faith Matters.
Firth, Raymond. 1973. Symbols: Public and private. Cornell University Press
99
Føge, Peter og Hegner, Bonnie. 2009. Primus – grundbog og håndbog til almen
studieforberedelse. Systime
Gee, James Paul. 2011. How to do discourse analysis. Routledge
Geertz, Clifford. 2001. Thick Description. Toward an Interpretive Theory of culture.
Reprinted in Contemporary Field Research. Waveland Press
Hall, Stuart.1997. Representation – Cultural representations and signifying practices.
SAGE publications Ltd.
Hall, Stuart. 2006. In: Marris, Paul, thornham, Sue (Eds.), Encoding/Decoding. In Media
Studies. A reader, 2ed. New York University Press
Hansen, Lene. 2008. Images, Identity and Security. Nordicom Review 29 (2): 53-56
Harboe, Thomas. 2011. Metode og projektskrivning – en introduktion. Forlaget
samfundslitteratur, 1. Udgave, 2. oplag
Hervik, Peter. 2001. Mediernes Muslimer. Nævnet for etnisk ligestilling
Hobsbawm, Eric. 1995. Nations and Nationalism since 1780. Cambridge: Cambridge
University Press
Huntington, Samuel. 2006 opr. 1993. Civilisationernes sammenstød? Informations forlag,
København
Hussain, Mustafa. 2000. Islam, Media and Minorities in Denmark. Current Sociology,
oktober 2000, vol. 48 (4), 95-116
Jackson, Paul 2011. The EDL – Britains ‘new far right’ social movement. The University of
Northamton. RNM publications
Jenkins, Richard. 1997. Rethinking Ethnicity – Arguments and Explorations. SAGE
Publications
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise. 2011. Diskursanalyse som teori og
metode. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave, 8. oplag
100
Kemmelmeier, Markus og Winter, David G. 2008. Sowing Patriotism, But Reaping
Nationalism? Consequences of Exposure to the American Flag. Political Psykology. Vol.
29, No. 6
Knudsen, Britta Timm og Stage, Carsten. 2011. Contagious bodies. An investigation of
affective and discursive strategies in contemporary online activism. Emotion, Space and
Society, Vol 5, Issue 3, 148-155
Krag, Helen. 2007. Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til
minoritetsforskningens teorier. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur
Kuschel, Rolf og Zand, Faezeh. 2007. Fordomme & stereotyper. Frydenlund. 1. udgave,1.
oplag
Laclau, Erneste og Mouffe, Chantal. 1985. Hegemony & socialist strategy – toward a
radical democratic politics. Verso
Laclau, Ernesto. 1990. New reflections on the Revolution of our Time. London. Verso
Laclau, Ernesto. 1993a. ‘Discourse’ I R Goodin og P.Pettit (red.), The Blackwell
Companion to contemporary Political Philosophy. Oxford: Blackwell
Laclau, Ernesto. 1993b. ‘Power and Representation’ I M. Poster, Politics, Theory and
Contemporary Cultur. New York. Columbia University Press
Leyens, Jacques-Philippe. 2003. Emotional prejudice, essentialism, and nationalism.
European Journal of Social Psychology. (33), 703-717
Lippmann, Walther. 1922. Public opinion. New Brunswick: Transaction Publischers
Modood, Tariq. 2005. Multicultural politics. Racism, ethnicity and muslims in Britain.
University of Edinburgh Press
Mills, Sara. 1997. Discourse. London: Routledge
Necef, Mehment Ümit. 2009. Skrækken for kulturel forskellighed. Dansk Sociologi, Nr 3,
årgang 20
Collin, Finn og Køppe, Simon. 1998. Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie
101
Petersen, Lars Kjerulf. 1998a. Miljøbevidsthed på MTV. Om naturen i massekulturen.
København: Forlaget Sociologi
Petersen, Lars Kjerulf. 1998b. Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde.
Dansk Sociologi, 9(2): 39-59
Pickering, Michael. 2001. Stereotyping – the politics of representation. Palgrave
Rosenthal, R., og Jacobson, L. 1968. Pygmalion in the classroom. New York: Holt,
Rinehart & Winston
Ruscher, Janet. 2001. Prejudiced Communication. The Guilford Press
Said, Edward W. 2002. Orientalisme – Vestlige forestillinger om Orienten. Roskilde
Universitetsforlag. 1. udgave
Simonsen, Jørgen Bæk. 2008. Islam med danske øjne. Akademisk forlag
Snyder, Mark. 1982. Self-fulfilling Stereotypes. Psychology Today pp 60-68. Sussex
Publishers
Snyder, Mark og Uranowitz, Seymour. 1978. Reconstructing the past: Some cognitive
consequences of person perception. Journal of Personality and Social Psychology. Vol 36
(9)
Stage, Carsten. 2011. Tegningekrisen – som mediebegivenhed og danskhedskamp.
Aarhus universitetsforlag
Stage, Carsten 2012. Diskursteori i praksis. Powerpoint-forelæsning på Syddansk
Universitet. Personlig kontakt.
Stavrakakis, Yannis 1997. Green ideology: A discursive reading. Journal of Political
Ideologies; Vol. 2 Issue 3, p259
Svith, Flemming. 2006. At opdage verden – Research – Fra akademikere til journalister.
Forfatterne & Forlaget Ajour
Tajfel, Henri. 1974. Social identity and intergroup behavior. Social Science information.
13:65-93
102
Velikonja, Mitja. 2003. In Hoc Signo Vinces: Religious Symbolism in the Balkan Wars
1991–1995. International Journal of Politics, Culture and Society, Vol. 17, No. 1, Fall 2003
Williams, Sasha og Law, Ian. 2011. Legitimising Racism: An Exploration of the Challenges
Posed by the Use of Indigeneity discourses by the Far Right. Sociological Research Online,
17 (2) 2
Empiri: englishdefenceleague.org
English Defence League: http://englishdefenceleague.net/
Mission Statement: http://englishdefenceleague.net/about-us
European Leagues: http://englishdefenceleague.net/about-us/european-leagues
Common Questions: http://englishdefenceleague.net/about-us/faqs
Nyhed, 21. maj. 2012. Police Launch Appeal Following Attacks On St. George’s Day
Parade In Brighton: http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/404-police-launch-
appeal-following-attacks-on-st-georges-day-parade-in-brighton
Nyhed, 20. maj. 2012. Tommy Robinson Interviewed By Leading Islam-Critical Blogger:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/396-tommy-robinson-interviewed-by-
leading-islam-critical-blogger
Nyhed, 20. maj. 2012. The Police Are Right To Lack Confidence In The Government:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/398-the-police-are-right-to-lack-
confidence-in-the-government
Nyhed, 17. maj. 2012. Rochdale Demonstration – 9th June:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/389-rochdale-demonstration-9th-june
Nyhed 17. maj. 2012. Grooming Gangs: The Islamic Connection:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/388-grooming-gangs-the-islamic-
connection
103
Nyhed, 13. maj. 2012. It Is Unfair To Call Grooming Gangs ‘Asians’:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/380-it-is-unfair-to-call-grooming-gangs-e2-
80-98asians-e2-80-99
Nyhed, 10. maj. 2012. EDL / British Freedom Press Conference:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/377-edl-british-freedom-press-conference
Nyhed, 9. maj. 2012. Tory Counsillor Suspends Herself After Supporting EDL On Twitter:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/374-tory-councillor-suspends-herself-after-
supporting-edl-on-twitter
Nyhed, 9. maj. 2012: EDL: Making Connections:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/371-edl-making-connections
Nyhed, 7. maj. 2012: EDL Leaders Join British Freedom:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/365-edl-leaders-join-british-freedom
Nyhed, 7. maj. 2012: Islamic Extremism And The Path To Reform:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/364-islamic-extremism-and-the-path-to-
reform
Nyhed, 7. maj. 2012: Luton Homecoming A Resounding Success!:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/360-luton-homecoming-a-resounding-
success
Nyhed, 2. maj. 2012: Terrorist Arrests Threaten Chances of Harmony in Luton:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/350-terrorist-arrests-threaten-chances-of-
harmony-in-luton
Kilder på internettet
Asian Tribune - Inside Britains street movement: Interview with the leader of the English
Defence League: http://www.asiantribune.com/news/2012/05/26/inside-britains-street-
movement-interview-leader-english-defence-league
BBC Dokumentar – Young, British and Angry:
http://www.youtube.com/watch?v=oRYPpwPEN_s
104
Dagbladet.no - Trusler, dop og et intenst hat mot islam. Den 7. april 2012:
http://www.dagbladet.no/2012/04/07/nyheter/english_defence_league/utenriks/tomm
y_robinson/anders_behring_breivik/20702927/
Daily Star – EDL Boss Tommy Robinson says he has 24-hour guard. Den 10. februar 2011:
http://www.dailystar.co.uk/posts/view/176113/EDL-boss-Tommy-Robinson-says-he-
has-24-hour-guard-/
DR 2 Deadline – Højreradikalismen i England blomstrer. Den 31. august 2011:
http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadline_undersoeger/deadlinerundersogereurp
eandefenceleague.htm
English Defence League.net - Tommys Latest Osman Warning . Den 4. april 2012:
http://englishdefenceleague.net/home/edl-news-2/309-tommys-latest-osman-warning
English Defence League.net – Bristol Demonstration - 14th july 2012. Den 5. juni 2012:
http://englishdefenceleague.net/edl-news-2/426-bristol-demonstration-e2-80-93-14th-
july-2012
EU – Dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 2003:
http://www.iilj.org/courses/documents/RefahPartisivTurkey.pdf
EU – Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål. 2012:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2012-
006722&language=DA
Global Halal Support Center – World Business: The Huge Business of Halal:
http://www.hdcglobal.com/publisher/pid/c42a36bb-9728-4b6d-bda3-
af1c2345faf2/container//contentId/d3a95c20-882d-458a-8af9-1fec03a34689
Go’ Morgen Danmark: http://go.tv2.dk/morgentv/id-50217906.html
Information - Udpluk af Anders Breiviks manifest. Den 24. juli 2011:
http://www.information.dk/274226
Ordbogen: http://www.ordbogen.com/
Politiken – Ekskluderede og udmeldte medlemmer af Dansk Folkeparti. Den 19. februar
2010: http://politiken.dk/politik/ECE905928/ekskluderede-og-udmeldte-medlemmer-af-
dansk-folkeparti/
Politiken – Præster brænder Koranen af i USA. Den 21. marts 2011:
http://politiken.dk/udland/ECE1229853/praester-braender-koranen-af-i-usa/
105
RT Network – Kabul Suicide bomber targets foreigners over anti-Islam film. Den 18.
september 2012: http://rt.com/news/kabul-suicide-bomber-foreigners-373/
The Guardin – English Defence League founder convicted of leading street brawl. Den
25. juli 2011: http://www.guardian.co.uk/uk/2011/jul/25/english-defence-league-
founder-brawl
The Telegraph – Who were the Knights Templar, 16. juni 2011:
http://www.telegraph.co.uk/news/8580437/Who-were-the-Knights-Templar.html
Torfing, Jacob. 2005. Workshop om diskursteori og velfærdsstaten
http://diskurs.hum.aau.dk/english/videoaudio.htm
TV2/Nyhederne - Breivik var medlem af Defence League. Den 31. marts 2012:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-49337124:breivik-var-medlem-af-defence-
league.html
Twitter - Mad muslim woman blows herself & others up in another defining act of such
peaceful religion. Den 18. september 2012: https://twitter.com/Official_EDL
Wordle: http://www.wordle.net/
Youtube – Innocence of Muslims movie trailer:
http://www.youtube.com/watch?v=mjoa3QazVy8
Youtube – The EDLs Tommy Robinson Interview with Norwegian media:
http://www.youtube.com/watch?v=VbYOha9WbmU
Youtube – EDL Tommy Robinson Beaten up by Muslim youths in Luton:
http://www.youtube.com/watch?v=0WEQpOhZKHA
Youtube – EDL Tommy Robinson gets slapped in his hometown Luton:
http://www.youtube.com/watch?v=MMW032VThuQ&feature=related
Youtubevideo – Tommy Robinson speech. May 5th
http://www.youtube.com/watch?v=UIf-9mTACng
Øvrige kilder
Kristelig Dagblad den 2. oktober 2012: Den verden som forgår
Jyllands-Posten den 30. september 2005: Muhammeds ansigt