Årets iværksætterkommune

EsbjergFra fiskerby til vidensby

EsbjergSærtillæg til Danske Kommuner

Finanskrisen kradser stadig i landets kommuner. Der skal spares i den offentlige sektor samtidig med, at arbejdspladser lukker, og arbejdsløsheden sti-ger. Særligt industribranchen er under pres, og det gælder i næsten hele landet.

Esbjerg er et eksempel på en kommune, der har fulgt med tiden. Da fiskeriindustrien rykkede langs kysten mod nord, satsede kommunen i stedet på olie, gas og vind. Da kommunen fik problemer med at tiltrække studerende og kvalificeret arbejdskraft, arbejdede byens forskellige institutioner og organi-sationer sammen om en marketingplan. Da byen fik problemer med at skabe nye arbejdspladser, lagde den stor vægt på at fremme og støtte iværksætteri og innovation.

Tiltagene har båret frugt. Esbjerg er Årets Iværk-sætterkommune, har et rekordhøjt optag af nye studerende og planlægger at udvide byens vartegn, havnen, med 650.000 kvadratmeter.

Succesen skyldes samarbejde og forståelse for byens særlige kompetencer.

Danske Kommuner bringer med denne udgave et særtillæg om Esbjerg med fokus på byens historie og udvikling, iværksætteri, studieliv og vision for frem-tiden.

Vi håber, Esbjergs initiativer kan inspirere kom-muner med samme udfordringer.

God læsning.

Kære læserJournalister

Jens Jakob Poulsen

Jonas Holmgaard Hundebøll

Mette Stokbro

Nynne B. Himmelstrup

Tomas Karlsson

Vibeke Vikkelsø Østergaard

Fotografer

Jonas Holmgaard Hundebøll

Mette Stokbro

Nynne B. Himmelstrup

Layout

Mette Stokbro

Udgave: December 2011

SAMARBEJDE OG SKARPT FOKUS SKAFFER ESBJERG PRIS

I september vandt Esbjerg prisen som Årets Iværksætterkommune. Det skyldes en integreret indsats og en klar strategi, mener erhvervschef

Af Vibeke Vikkelsø Østergaard og Mette Stokbro

Kristian Bendix Drejer glæder sig over prisen. Foto: Pressefoto

Banneret er det første, der tiltræk-ker ens opmærksomhed, når man træder ind i Esbjerg Erhvervsud-viklings lyse og åbne reception: Esbjerg er Årets Iværksætterkom-mune. Erhvervschef Kristian Bendix Drejer lægger da heller ikke skjul på glæden over den anerken-delse af hans arbejdsplads’ indsats, som prisen er udtryk for.

”Vi har et strategisk mål om, at

Esbjerg kommune skal være blandt de fem bedste byer i Danmark til at skabe iværksættere og nye arbejd-spladser. Det mål er nået nu, hvor vi er danmarksmestre i iværksæt-teri,” siger han og fortsætter:”Det er rigtig fedt at vinde prisen, fordi det giver et ekstra boost til området og kommunen. Det giver en kæmpe omtale, og der er mange, der vil have foredrag om, hvad det er, vi har gjort.”

Esbjerg støtter fra vugge til gravEsbjerg Erhvervsudvikling har taget mange forskellige initiativer. Organisationen, som får økono-misk støtte fra kommunen, hjælper iværksættere fra de får en idé til en virksomhed og hele vejen igennem virksomhedens udviklingsfaser.

Kristian Bendix Drejer og de fem erhvervskonsulenter tilbyder alt fra iværksættervejledning, kurser og mentorforløb til faglige arrange-menter, eksportrådgivning og ve-jledning omkring generationsskifte.

”Vi hjælper virksomhederne lige fra vugge til grav. Vi har rigtig mange tiltag, og det, tror jeg, er en af grundene til, vi vandt prisen. Det er ikke alle, der har men-torordninger og opfinderpaneler,” forklarer Kristian Bendix Drejer og fortsætter:

”Enhver, der beder om hjælp, får det. Vi har omkring 300 mennesker til samtale om året, og mange af dem kommer også på iværksæt-terkursus.”

Esbjerg samarbejder om energiEn anden grund til, at Esbjerg snuppede iværksætterprisen foran næsen på blandt andre Herning og

Prisen for Årets Iværksæt-terkommune uddeles af Dansk ErhvervsFremme sammen med blandt andet Dansk Iværksætter Forening og Dansk Industri.

Dommerkomiteen begrunder valget af Esbjerg som vinder med, at:o Esbjerg har ændret strategi på højeste politiske niveau for at satse på iværksætteri.o Esbjerg er på kort tid blevet me-get mere erhvervsvenlig.o Esbjerg tager udgangspunkt i de ting, kommunen er god til i forvejen, nemlig energi.

Kilde: ErhversBladet, www.evb.dk

Aarhus, er, at kommunen har en klar overordnet strategi. Esbjerg har udnævnt sig selv som Ener-giMetropol og har et erklæret mål om at være Danmarks centrum for energiteknologi i 2015.

”Hvis vi siger, vi vil det hele, kan vi ingenting. Derfor har vi valgt at specialisere os inden for energi. Vi må selvfølgelig ikke glemme de 80 procent, der arbejder med noget andet, men vi bliver nødt til at sælge os på et område, folk kan forstå,” siger Kristian Bendix Drejer og fortsætter:

”Det er et guldæg, vi har, med offshore, olie, gas og vind. Vi har 2000 arbejdspladser inden for vindindustrien og omkring 8000

inden for offshore og gas. Det er et Fortsatområde, der ikke er krise i.”

En anden begrundelse for prisen er, at forskellige institutioner sa-marbejder på kryds og tværs for at implementere strategien. Esbjerg Erhvervsudvikling samarbejder med både kommunen, havnen og uddannelsesinstitutionerne for at skabe iværksætteri og sætte fokus på energibranchen. I den forbindel-se er Esbjerg Erhvervsudvikling blandt andet med til at introducere innovationsprojektet Young Enter-prise i folkeskolen og på ungdom-suddannelserne.

”Det handler om at tænke langsigtet. Esbjerg kommer til at mangle arbejdskraft inden for energiindustrien, og det er blandt andet derfor, vi allerede starter i folkeskolen. Hvis bare vi får fem procent til at tænke mere i naturvi-denskab, kan det gøre en forskel,” siger Kristian Bendix Drejer.

Esbjerg kæmper videreFor at Esbjerg fortsat kan skabe vækst, skal byen tiltrække kvalifi-

ceret arbejdskraft. Ifølge Kristian Bendix Drejer mangler offshorein-dustrien i Esbjerg mere end 100 in-geniører, men det er svært at lokke folk til den tidligere fiskerby.

”Det er et problem for Esbjerg, at 50-60 procent af Danmarks be-folkning stadigvæk tror, at vi er en fiskerby. Det er ikke nemt at trække højtuddannede til,” siger han.

Netop derfor vil Esbjerg gerne være kendt som EnergiMetropol,

Iværksætteraktiviteter i Esbjerg

• Projektet Edision, hvor 7. klasseselever skaber opfindelser.• Young Enterprise på ungdomsuddannelserne, hvor eleverne deltager i camps, messer og konkurrencer inden for innovation og iværksætteri.• IDEA House er et studentervæksthus for studerende på videregående ud-dannelser, som tilbyder rådgivning, stiller faciliteter til rådighed og arrangerer iværksættercamps.• Esbjerg Erhvervsudvikling tilbyder rådgivning og kurser til iværksæt-tere. Har 850 medlemsvirksomheder.• Esbjerg har i løbet af de seneste år investeret store beløb i udvikling af erhvervsgrunde og infrastruktur.• Esbjerg har udråbt sig selv til EnergiMetropol og dermed valgt at specialisere sig.

Kilde: ErhversBladet, www.evb.dk

og kommunen har ansat en mar-ketingchef med en bevilling på 2,5 millioner kroner til ændre kom-munens image. Kristian Bendix Drejer er overbevist om, at Esbjerg nok skal forsætte sin succes med at skabe iværksættere og udvikle sin energistrategi:

”Det er jo faktisk en positiv udfordring. Vi har jobbene. Vi skal bare have folk til at opdage det.”

Hvis vi bare får fem procent til at tænke mere i naturvidenskab,

kan det gøre en forskel“ Foto: eeu.dk

DIREKTØR:

”Med initiativ får man lov at boltre sig”Henning Kruse er manden bag to af Esbjergs største erhvervssucceser. Succesen skyldes blandt andet et gnidningsløst samarbejde med kommunen

Af Tomas Karlsson og Jonas Holmgaard Hundebøll

På den rigtige side af strandvejen i Esbjerg bor direktør Hen-ning Kruse. Med 180 graders frit udsyn til havet kan den nyde det element, der har givet ham mulighed for at nyde et liv, hvor han ikke længere skal bekymre sig om penge. Henning Kruse er i dag en af Esbjergs mest succesrige iværksæt-tere. Derfor er han også glad og stolt over, at Esbjerg er kåret til Årets Iværksæt-terkommune 2011.

”Al positiv omtale er godt for byen. Det gør, at man har lyst til at være her, og det kan også tiltrække dygtige medarbejdere,” siger Henning Kruse og fortsætter:

”Esbjerg har været kendt for fod-bold i mange år, men det er sådan set også det eneste positive.”

Henning Kruse lever af iværk-sætteriHenning Kruse startede i 1980 Esbjerg Oilfield Service (EOS), som har stået for at bygge blandt andet borerigge til de danske oliefelter i Nordsøen. Firmaet voksede sig hurtigt større og havde allerede i 1983 over 700 ansatte. Henning Kruse solgte sit livsværk i 2006. At det lige netop er offshoreindus-

trien, som er Esbjergs guldgrube, er ikke tilfældigt.

”Det er heldigt for Esbjerg, at den har den geografiske beliggenhed, den har. I forhold til Nordsøen, olie og nu vindenergi ligger vi rigtig godt.”

Ud over EOS var Henning Kruse i 1981 med til at starte firmaet Es-vagt, der i dag beskæftiger op mod 400 mennesker inden for blandt andet sikkerhed til søs.

Havnekulturen er gunstige for iværksættere”Som iværksætter i Esbjerg har

det altid været sådan: Viser man initiativ, får man lov til at boltre sig. Det, tror jeg, har noget at gøre med, at Esbjerg er en forhold-svis ung by, og der er mange tilflyttere,” siger Henning Kruse.

Da Henning Kruse startede EOS, fik han kun lov til at være på havnen midlerti-digt, fordi stedet var beregnet til fiskeri, og det var et krav, at der foregik skibsarbejde.

”Men hen ad vejen har det været meget velkomment, at der er blevet lavet off-shorevirksomhed,” fortæller Henning Kruse og fortsætter:

”Både Esbjerg by og havn har været meget velvillige, når man kom som ny iværksæt-ter. Jeg sørgede selv for økonomien, men

hvis der var nogle ting, man skulle have hjælp til, så var der ikke nogle problemer med det.”

“Man skal gøre det ordentligt”Henning Kruse har gjort det godt som iværksætter og har derfor no-gle fif til kommende iværksættere.

”Det kræver, at man har meget lyst til at være selvstændig, og det, man gør, skal man gøre godt. Og så skal man overholde den pris, der er aftalt.”

Henning Kruse fortæller også, at successen ikke bare kommer af sig selv:

Henning Kruse er iværksætter med stort I. Foto: Privat

Fortsat”Man er nødt til selv at opsøge

chancen, og som regel er det sådan, at toget kun kører én gang. Jeg var bare heldig at komme med det rigtige tog.”

Siden Henning Kruse startede sine virksomheder er der også sket en udvikling i kommunen. Blandt andet er Esbjerg Erhvervsudvikling blevet etableret til at hjælpe iværk-sættere i gang. Henning Kruse har aldrig selv savnet et idéhus at sparre med, fordi han i vid ud-strækning har brugt sine medarbe-jdere til at snakke ideer med.

”Jeg er jo uddannet til søs, og der er det sådan, at når du kommer ind i nogle problemer, at så må du selv klare dig. Du kan ikke få hjælp fra andre, når du ligger derude,” siger han, som uddannet styrmand.

Esbjerg kan blive bedreSelvom Henning Kruse er fyldt 70 og fik en blodprop for få år siden, er iværksætteriet ikke stoppet. Nu hjælper han sin datter og søn med deres selvstændige forretninger. Han mener, det kan være en fordel for børnene, at de har en iværksæt-terfar.

”Det har ikke skadet dem, hvad de har set hjemmefra i forhold til at starte virksomhed,” siger han og tilføjer:

”Min søn spørger også nogle gange: ‘Hvordan finder du på en så god idé som Esvagt?’ Men det findes der jo ikke en opskrift på.”

Som iværksætter i Årets Iværk-sætterkommune har Henning Kruse også visioner for yderligere forbedringer for nye ildsjæle:

”Esbjerg by kan bruge prisen til at stramme op på nogle områder og sige: ‘Hvis der er nogle, der kommer og vil have hjælp, så skal de have al den hjælp, de kan få’.”

Men Henning Kruse mener ikke, at hjælpen gør det alene:

”Man bliver lidt ked af det, når man ser nogle, der tror, at de i løbet af kort tid kan blive forgyldt. Det kræver hårdt arbejde i mange år at blive succesfuld iværksætter.”

Med havnen som dynamoEsbjerg Havn huser en af de mest betydningsfulde samlinger af virksomheder i Syddanmark. Havnen har været en solid økonomisk vægtstang for kommunen. Og den har været i stand til at omstille sig hurtigt til nye markeder og muligheder.

Af Tomas Karlsson

Esbjerg by har i sin korte levetid altid været afhængig af havnedrif-ten. Esbjerg har været præget af skove af master fra fiskekuttere og lyden af kasser, der bliver bugseret på skibe til transport til England. I dag er billedet præget af en stor og voksende offshoreindustri med olierigs og havvindmøller. Esb-jerg Havn har formået at omstille sig til de skiftende markeder og konkurrere med andre havne i Nordeuropa.

Havnedirektør Ole Ingrisch forklarer, hvordan Esbjerg Havn har formået altid at være omstill-

ingsparate, og hvorfor innovation blomstrer på havnearealet.

”Betydningen af havnen kan ikke overvurderes”For Ole Ingrisch er det en selvfølge, at man udvider Esbjerg Havn i en så stor skala, fordi havnen er vigtig for både byen og kommunen.

”Esbjerg Havn er dynamoen for hele byen, hele oplandet og hele regionen. Esbjerg Havn har over 10.000 arbejdspladser, og der er over 200 virksomheder på havnen, så betydningen kan ikke overvur-deres,” siger han.

Ole Ingrisch mener, at Esbjerg Kommune har været gode til at give

Store industrier dominerer Esbjerg Havn. Foto: Mette Stokbro

Med havnen som dynamoEsbjerg Havn huser en af de mest betydningsfulde samlinger af virksomheder i Syddanmark. Havnen har været en solid økonomisk vægtstang for kommunen. Og den har været i stand til at omstille sig hurtigt til nye markeder og muligheder.

havnen plads til at udvikle sig, men at det også er nødvendigt for en by som Esbjerg.

”Havnen skal have plads, og den skal have plads til at udvide sig, for det er det, byen lever af.”

Lokalt selvstyre har styrket havnenEsbjerg Kommune købte havnen af den danske stat for over ti år siden. Ifølge Ole Ingrisch har transak-tionen gjort havnen særligt effektiv i forhold til at kunne omstille sig til den internationale konkurrence:

”Man fik et lokalt engagement og lokal indsigt koblet sammen med havnedriften, og det har givet

meget mere dynamik.”Selvom styringen af havnen

foregår lokalt, har mindre nystart-ede virksomheder nogle gange svært ved at rejse kapital til at få deres egen plads. Til gengæld

hersker der en vis solidaritet på havnen, og Ole Ingrisch har selv set, hvordan større virksomheder har givet mindre virksomheder mulighed for at vokse.

”Et godt eksempel er Blue Water, som har en masse mindre virksom-heder, der ligger i deres lokaler og vokser ud derfra,” fortæller han.

At navigere i konfliktfylde farvandeDet er ikke uden problemer at drive den største samling af virk-somheder i Syddanmark. Ole Ingrisch beskriver, hvordan dyna-mikken imellem virksomhederne på havnen både er en styrke, men også en måde at vurdere, hvordan det går på havnen:

”Det er jo ikke konfliktfrit at drive havnen. Når én virksomhed lukker, er det også fordi, der er mange andre, der har problemer.”Den internationale konkurrence har også gjort det svært for Esbjerg at konkurrere på de tidligere in-dustrier som for eksempel fiskeriet og skibsbyggeriet. Velvilligheden til at omstille sig i både kommunen og på havnen har betydet, at man har kunnet tiltrække nye virksom-heder:

”Imens nogle lukker, er der andre industrier, der dukker op. På Esbjerg Havn er der de seneste 20 år kommet helt nye industrier, hvor

Stærkt stigende efterspørgsel har gjort, at havnearealet på Esbjerg havn bliver udvidet med 650.000 m2 og 1 km nye kajer. Udvidelsen forventes at koste op imod 500 mio. kr. og

skal stå færdigt i 2013.

store energiselskaber som Dong, Siemens og Vestas har efterspurgt havnekapacitet på grund af store aktiviteter. Det er gået ud over de meget lokalt funderede virksom-heder,” fortæller Ole Ingrisch.

Fokus på energi er ikke et fravalgSelvom industrien og arbejdet på havnen næsten udelukkende om-handler offshoreindustri og energi, mener Ole Ingrisch ikke, at det er en ulempe for Esbjerg:

”Fordi vi har kompetencer her, har vi særlige muligheder inden for energi. Det er det, man prøver at udnytte, men det er ikke et fravalg,” siger han og tilføjer:

”Vi har erfaringer, vi har infras-truktur, og vi har en masse virk-somheder, som arbejder inden for det her område.”

For Ole Ingrisch ligger styrken i Esbjerg og havnen netop i den specialisering, som byen og havnen har, og den fremadrettede plan-lægning bliver styrket af at være båret af den nationale og interna-tionale politik.

”Den omstilling af samfundet, der skal ske de næste ti år, vil Esbjerg gerne være en del af. Vi vil gerne lave kommercielle mu-ligheder ud af politiske beslutnin-ger på nationalt- og EU-niveau.”

Imens nogle lukker, er der andre industrier, der dukker op“

Store industrier dominerer Esbjerg Havn. Foto: Mette Stokbro

ESBJERG HAVN HAVNER PÅ LANDKORTETEsbjergs havn blev bygget, fordi det var nødvendigt. Men det var svært at forudse havnens betyd-ning

Af Jens Jakob Poulsen og Nynne B. Himmelstrup

Esbjerg ligger placeret med åbne arme til havet mod vest. Det har givet byen muligheder. Først med eksport, siden med fiskeri og i dag med gas-, olie- og vindmølleindus-tri. Altid med havnen som centrum. Ligesom Esbjergs havn var i 1868, hvor Rigsdagen besluttede, at havnen skulle grundlægges.

”Esbjerg er ikke længere en fisk-erby. Her lugter ikke af fisk mere efter lukningen af fiskemelsfabrik-ken i 2008, som på et tidspunkt var verdens største. Havnen er fyldt med containere og offshoreindustri frem for blå trækuttere,” fortæller Mette Guldberg, som siden 1994 har arbejdet på Fiskeri- og Søfarts-museet i Esbjerg. I dag er hun mu-seumsinspektør på stedet, som er en af byens store turistattraktioner.

Og om end Havnen i og for sig ikke kan betale sig, vil den dog vise sig at være en heldig Tanke, son indirekte mange Gange vil opveje, hvad den har kostet.

Sådan lyder konklusionen i et rejsebrev fra Esbjerg skrevet af Niels Jensen, der var folketings-mand og læ-rer. Rejsebrevet blev bragt i september 1877 i Aarhus Amtstidende. Det skulle vise sig, at investeringen i den dengang meget unge havn kunne betale sig.

For Jylland vil Esbjerg Havn faa en ikke ringe Betydning, da den bringer os langt nærmere til det store engelske Verdensmarked.Ligesom rejsebrevet skriver, fortæller Mette Guldberg, at byens placering ikke var en tilfældighed.

”I krigen i 1864 mistede Dan-mark med Sønderjylland også

nogle havne på sydlige vestkyst. Derfor var der brug for at nyt sted, hvor man kunne sejle kreaturer og andre animalske produkter til England fra. Lige netop ved Esbjerg havn er det muligt at sejle tæt på land, og det er en vigtig forudsæt-ning for en anlæggelse af en havn.”

På det tidspunkt var havnen ikke tænkt som en fiskerihavn, men som en transporthavn. Danmark havde succes med landbruget, og det var nødvendigt at kunne eksportere de varer, landbruget producerede.

I perioden fra 1. verdenskrig til 1980erne var det især fiskeri, som blev havnes omdrejning-spunkt. Tidli-gere fiskeri- og søfartsredaktør på avisen Vest-kysten i Esbjerg, Oskar Lund, beskriver, hvordan fiskeri ikke bare fyldte på havnen, men også i avisen:

”Fiskeri havde høj prioritet på Vestkysten og var ofte på forsiden. Nogle gange så ofte, at andre medar-bejdere syntes, at stoffet fik en lige lovlig fremtræ-dende plads i avisen.” Anlægget af Havnen har kaldt ikke faa Mennesker til dette Punkt. Og der er allerede nu en By paa 15 a`1600 Mennesker.

Da havnen blev anlagt i 1868 boede der omkring 30 mennesker. I 1911 var Esbjerg Danmarks syvendestørste by med 18.000 indbyggere. I dag har Esbjerg over 80.000 indbyggere og er landets femtestørste by.

”Anlæggelsen af først havnen og derefter byen krævede arbejdsk-raft. Samtidig tiltrak havnen mange fi-skere fra den nordlige kyst-strækning. De tog til Esbjerg for at tjene penge, og størstedelen kom aldrig derfra igen,” fortæller Mette Guldberg.

Anlæggelse af jernbanen mod syd og øst tiltrak endnu flere ar-bejdere, og det, der bare var tænkt

20051960 19801965 1995

Mere end 2.000 �skere bemander Esbjergkutterne. Det svarer til

hver sjette

erhvervs�sker i D

anmark. 9.000 mennesker er beskæftiget in

den for �skeri

Der er tre �skemelsfabrikker, 4

9 �skeeksportører og 16 �letfabrikker

I 1967 omfatter havnen syv skibsværfte

r, �re skibsbyggerier, 1

5 maskinfabrikker,

seks skibsinstallatører, ti

vodbindinger og fem kølehuse

Esbjerg er hjemsted for 600 �skekuttere. Danmarks største auktionshal

har plads til

18 kuttere, der kan losse �sk langs auktionshallens 225 m. la

nge kaj

2850 personer er beskæftiget in

den for �skeri

1200 er beskæftiget in

den for �skeri i 1997

Esbjerg er ikke læ

ngere blandt de tyve mest �skeafhængige kommuner

M

indre end 3% af kommunens økonomi stammer fra �skeri

Under 60 �skekuttere er til

bage

1970 1985 1990 20001975

Esbjerg Havn er under konstant udvikling. Foto: Esbjergs byhistoriske arkiv

ESBJERG HAVN HAVNER PÅ LANDKORTETsom en havn, endte med at blive en by. Med jernbaneforbindelsen til resten af Danmark, blev Esbjergs vigtige place-ring understreget endnu en gang. Varer blev først bragt til Esbjerg og derefter sejlet til resten af landet og England. Senere blev jernbaneforbindelsen udvidet til Tyskland, og Esbjergs rækkevidde blev større igen. Det sti-gende antal fangede fisk kunne nu transporteres til Hamborg.

”Jernbanen gav mindre trans-porttid. Der var flere kunder i Hamborg, og de var villige til at betale en høj pris,” forklarer Mette Guldberg.

Men saa frem der viser sig Trang til mere Plads, vil der uden stor Vanskelighed kunne anlægges lignende Kajer paa de to andre Sider af Bassinet, og der vil da være Plads til et større antal Skibe.Flere mennesker i byen og et voksende fiskerierhverv gjorde det nødvendigt at udvide Esbjergs havn flere gange. Ved århundred-skiftet fik den trekantede dokhavn fra 1874, derfor selskab af en fiskerihavn. Siden kom også en trafikhavn til transport af gods og passagerer til England til. I dag er Esbjerg endnu en gang i færd med

nye udvidelser af havnen. ”Udvidelserne viser optimisme

om fortsat udvikling og fremtid for skibstrafikken i Esbjerg Havn,” mener Mette Guldberg. Journalist Oskar Lund beskriver, hvordan havnen altid summede af liv i halvfjerdserne:

”De blå kuttere lå side om side langt ud i vandet i havnebassinet, når de ikke var på havet eller land-ede deres fangst enten ved fiske-riauktionen eller de tre fiskemels-fabrikker. Ud til kajerne lå dengang mange filet-fabrikker, so--m forar-bejdede spisefisken til internation-ale og nationale kølediske.”

I øvrigt gjør Havnen et godt Indtryk paa Beskueren. Arbejdet er smukt og tager sig overmaade solidt ud, saaledes som det maa være for at modstaa Vesterhavets Vælde.Ifølge Mette Guldberg der ikke altid er forståelse for havnen. Nogen vil nemlig hellere have boliger med havudsigt end havn.

”Havneområdet er netop et sted, hvor man kan komme til at bo tæt på havet, og derfor er det attrak-tivt,” forklarer Mette Guldberg og fortsætter:

”I dag ser havnen ikke ligeså lev-ende ud, som dengang fiskeriet var

20051960 19801965 1995

Mere end 2.000 �skere bemander Esbjergkutterne. Det svarer til

hver sjette

erhvervs�sker i D

anmark. 9.000 mennesker er beskæftiget in

den for �skeri

Der er tre �skemelsfabrikker, 4

9 �skeeksportører og 16 �letfabrikker

I 1967 omfatter havnen syv skibsværfte

r, �re skibsbyggerier, 1

5 maskinfabrikker,

seks skibsinstallatører, ti

vodbindinger og fem kølehuse

Esbjerg er hjemsted for 600 �skekuttere. Danmarks største auktionshal

har plads til

18 kuttere, der kan losse �sk langs auktionshallens 225 m. la

nge kaj

2850 personer er beskæftiget in

den for �skeri

1200 er beskæftiget in

den for �skeri i 1997

Esbjerg er ikke læ

ngere blandt de tyve mest �skeafhængige kommuner

M

indre end 3% af kommunens økonomi stammer fra �skeri

Under 60 �skekuttere er til

bage

1970 1985 1990 20001975

på toppen i tresserne og halvfjerd-serne. Der er færre mennesker, fordi det ikke kræver håndkraft at losse og laste skibe. Der er færre fiskekuttere, og derfor er der færre fiskere, færre til at reparere kuttere og færre til at filetere fisk.”

Mette Guldberg slår fast, at fordi der ikke er mennesker, betyder det ikke, at der ikke er liv på havnen:

”Penge- og omsætningsmæssigt er havnen fortsat absolut levende.” I slutningen af1960erne besluttede byrådet, at Esbjerg ikke skulle være afhængig af fiskeri. I dag er hav-nen stadig succesfuld, men det er især inden for offshoreindustrien.

”Esbjerg er ikke en særlig sentimental by. Det, der kan lade sig gøre, det gør vi, og det, vi ikke kan, stopper vi med – Esbjerg er omstillingsparat,” forklarer Mette Guldberg og fortsætter: ”Esbjergs historie har været relativ kort. Esbjerg er ikke bundet af gamle traditioner. Derfor er Esb-jerg altid åben for noget nyt.”

Udviklingen sejlede fra skipperenEsbjergs havn er under konstant udvikling. Som tidligere skipper på sin egen kutter har Verner Christensen været en del af det esbjergensiske fiskeris udvikling med både høj- og lavvande

Havnen har ændret sig, siden Verner Christensen første gang i 1949 satte sine fødder på en fiskekutter Foto: Nynne B. Himmelstrup

Udviklingen sejlede fra skipperenEsbjergs havn er under konstant udvikling. Som tidligere skipper på sin egen kutter har Verner Christensen været en del af det esbjergensiske fiskeris udvikling med både høj- og lavvande

Af Vibeke Vikkelsø Østergaard og Nynne B. Himmelstrup

I 1968 var havnen i Esbjerg fyldt op til randen med fiskekuttere. 600 kuttere var registret i havnen. Den-gang var havnen ikke til at se for bare kuttere. I dag kan man kun se havnen og stort set ingen kuttere. Esbjergs fiskemelsfabrik lukkede, EU fastsatte kvoter for fiskeri, og de unge valgte det hårde liv på en fiskekutter fra. Der er mange grunde til, at det er gået, som det er gået.

Dem kender Verner Chris-tensen, hver og en. Han har fulgt udviklingen i Esbjerg på nærm-este hold som fisker og skipper. Verner Christensen møder os foran Sydvestjysk Fiskeriforening på Esbjergs havn. Han har selv været formand for foreningen. Dengang stod der Esbjerg Fiskeriforening på bygningen. Men for halvandet år siden blev foreningen lagt sammen med Hvide Sande Fiskeriforening på grund af faldende medlemstal i begge foreninger.

Fiskeriindustrien i Esbjerg er en helt anden, end dengang 14-årige Verner Christensen første gang satte benene på en fiskerkutter. I dag er han 77.

”Jeg føler mig ikke gammel, og jeg kunne såmænd godt fiske endnu. Men det er helt anderledes i dag med alle de redskaber og al den teknologi. Jeg tror ikke, jeg ville kunne overskue det,” siger Verner Christensen.

Da Verner Christensen var skip-per på sin egen fiskekutter, var teknologien ikke til at falde over bord af.”De store fiskekuttere i dag er jo Havnen har ændret sig, siden Verner Christensen første gang i 1949 satte sine fødder

på en fiskekutter Foto: Nynne B. Himmelstrup

indrettet med alt muligt isenkram. Vi havde ingenting ud over radio og kompas. Der var ikke andet den gang.”

Han viser også os den gamle fiskeauktionshal. Det var Dan-marks største. Her stod Verner Christensen mange morgener og solgte sine fisk. I dag er auktion-shuset lavet om til lager.

Kutteren blev hans hjemVerner Christensen fulgte i sin storebrors fodspor fra Tårnby ved Hirtshals til Esbjerg. Deres far havde sit eget husmandssted med tre køer, en gris, nogle får og en flok høns. Ud af de 11 børn i søskendeflokken endte tre ud de seks sønner som fiskere i Esbjerg.

”Vi var mange unge drenge, der kom til Esbjerg for at fiske. Og pengene var jo små, så vi sov bare nede i skibet. Det var helt normalt,” fortæller han.

Verner Christensen brugte sine første 12 år som fisker på at fange rødspætter. Som 26-årig købte han sin egen kutter. Nu gjaldt det indus-trifisk som sild, makrel og tobis til den hurtigt voksende fiskemelsfab-

rik i Esbjerg. ”Vi fiskede uafbrudt. Vi fiskede

til skibet var fyldt – nogle gange tog det to dage. Andre gange tog det ti,” siger han.

Verner Christensen elskede at fange fisk. Og helst flere end de andre fiskeskippere.

”Vi fiskede selvfølgelig for at leve, men det var også en sport i at kunne fange flere end de andre.” siger han med et smil på læben.

Især om sommeren havde fisk-erne på Verner Christensens kutter lange arbejdsdage. De fiskede fra solen stod op, til solen gik ned. Der-for var en storm en gang imellem ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”Når det var dårligt vejr, var der ikke andet at gøre end at vente. Det var lige før, at det var dejligt med storm, så vi kunne sove lidt i fred, for ellers arbejdede vi uafbrudt,” fortæller Verner Christensen.

EF-medlemskab får bølgerne til at gå højtDet var ikke kun på havet, der var storm. Den danske fiskeriindus-tri blev ifølge Verner Christensen blæst om kuld, da Danmark i 1973

kom med i EF. Det betød, at det var slut med frit fiskeri for de danske fiskere. Havområderne blev delt mellem landene, og der blev lavet kvoter for, hvor mange fisk, der måtte fanges.

”Det var nogle havbiologer, der bestemte det. I gamle dage var der ikke noget, der hed biologer. Der fandt vi selv ud af, hvor mange fisk vi fangede,” pointerer Verner Christensen.

”Efter lande som England, Frankrig og Skotland kom med i EF, var der ikke fisk nok til de danske fiskere. Vi følte, at vi havde fået Sorteperrollen” husker Verner Christensen tilbage.

Verner Christensen var igennem 20 år næstformand og formand for Esbjerg Fiskeriforening, der tidligere var en af landets største. I foreningsarbejdet han kæmpede for det frie fiskeri og forsøgte at påvirke beslut-ningstagere i Folket-inget og EU. Lige meget hjalp det. Og som Verner Christensen siger:

”Der er ingen mennesker, der kan nøjes med at fange så lidt fisk, at man ikke kan tjene en respekta-bel årsløn.”

Verner Christensen viser fotografi af en fiskekutterfyldt havn fra 1970. Foto: Nynne B. Himmelstrup

Heldigvis var det i samme periode, at gas- og olieindustrien kom i gang i Esbjerg. Derfor var der arbejde til de fiskere, som ikke kunne leve af fiskeriet. De begyndte at sejle forsyningsskibe og vagt-skibe. Senest med etableringen af to havvindmølleparker ud for Esb-jerg, Horns Rev I og II, har tidligere fiskere fået arbejde på skibe, der sejler til og fra vindmøllerne.

”Der var aldrig nogen fiskere, der blev arbejdsløse, fordi de var ihærdige mennesker, som kunne arbejde når som helst. De var ikke vant til at se på klokken eller holde øje med, om det var lørdag eller søndag,” slår Verner Christensen fast.

Den esbjergensiske fiskeindutri går på grundI 1980’erne fik fiskeriet i Esbjerg problemer med at trække nye

fiskere til. Havnene i Hvide Sande og Thyborøn voksede, så unge langs kysten ikke behøvede at tage til Esbjerg for at fiske.

”Da den generation, som oprin-deligt kom til Esbjerg og var dygtige fiskere, gik på pension, gik fiskeriet også på pension. Der blev ikke noget generationsskifte. Der var ikke nogen til at overtage kutterne. De unge, der var født og opvokset her i byen, ville læse. De ville ikke fiske, når der var rock-koncert,” forklarer Verner Chris-tensen.

Siden er det kun gået tilbage for fiskeriindustrien i Esbjerg. Hver gang en fisker gik på pension, fik han penge for at lade sit skib hugget op. På den måde blev der ikke bare færre fiskere, men også færre fiskekuttere. Samme skæbne overgik Verner Christensens kutter sidst i halvfemserne.

Esbjerg FIskeriforening er blevet lagt sammen med Hvide Sandes på grund af faldende medlemstal. Foto: Nynne B. Himmelstrup

Verner Christensen viser os et billede af Esbjerg Havn fra 1970, hvor den var proppet med kuttere. Ud ad vinduet kan vi se det samme havnebassin som på fotografiet. Bassinet er tomt ud over et par mindre kuttere, der står for reje-fangsten. Det er alt, der er tilbage.

”I starten havde jeg det skidt med udviklingen her på havnen. Jeg var modstander af kvoter, men efter at have spekuleret over det, var det nok den rigtige vej,” indrømmer Verner Christensen.

Der går stadig ikke en dag uden, Verner Christensen er en tur på havnen. Hver mandag aften har han vagt på et sømandshjem, hvor søfolk kan overnatte.

De tidligere fiskere har også lavet en seniorforening med 100 medlemmer, hvor de mødes og snakker gamle dage over en stegt rødspætte. Verner Christensen bliver nemlig aldrig træt af fisk.

Esbjerg tiltrækker flere studerendeAntallet af studerende i Esbjerg stiger. Byens image som studieby er blevet langt bedre de seneste ti år. Opskriften er samarbejde, mener markedsføringschef for Studiebyen Esbjerg

Af Vibeke Vikkelsø Østergaard og Mette Stokbro Korsgaard

Flere byer spørger Studiebyen Es-bjerg til råds, når de skal markeds-føre deres videregående uddannel-ser. Antallet af studerende i Esbjerg er nemlig steget med fire procent siden 2008. Et af de råd, Studieby-en Esbjerg giver videre, er, at de en-kelte uddannelsesinstitutioner skal samarbejde i stedet for kun at have blik for deres egne udfordringer.

”I andre byer er der nogle insti-tutioner, der selv vil frem. Det vil de også i Esbjerg, men det er med respekt for den fælles interesse,” siger Pernille Kragh Rühe.

Hun er ansvarlig for Studiebyen Esbjerg, som er et samarbejde mel-lem de videregående uddannelser i byen.

Esbjerg er en god by at studere iAnna Lilja på 22 år er flyttet fra hjembyen Aarhus for halvandet år siden for at læse Sociologi og Kul-turanalyse på Syddansk Universitet i Esbjerg. Hun kan godt forstå, at flere gerne vil læse i Esbjerg.

”Esbjerg er blevet mit andet hjem, jeg føler mig godt tilpas her. Der sker lidt mindre i Esbjerg, end der gør i Aarhus. Det er noget an-det, men det gør ikke noget,” siger hun.

Anna Lilja kendte ikke ret meget

til byen, før hun flyttede dertil. Hun kom ved et tilfælde til at studere i Esbjerg, fordi det var der drøm-meuddannelsen var. Hun blev i starten af første semester kontak-tet af en medarbejder fra Studie-byen Esbjerg, som spurgte, om hun havde lyst til at starte en blog om at studere i Esbjerg, når man kom-mer fra en anden by. På den måde startede hun sin blog ’Anna Lilja – livet som tilflytter og studerende i Esbjerg’.

”Jeg var meget positivt over-rasket over Esbjerg, så jeg blogger for at vise mine venner og familie, at Esbjerg ikke er så slem. Jeg vil rigtig gerne se en anden omtale af byen,” siger Anna Lilja.

Det synspunkt er Pernille Kragh Rühe enig i.

”Dem der siger, at det ikke er fedt at læse i Esbjerg, ved ikke hvilke tilbud, der er her. Det er okay at synes, at det er ufedt, men man skal lige orientere sig om, hvad Esbjerg har at byde på først,” mener hun.

Esbjerg byder nye studerende velkomneHvert semester arrangerer Stud-iebyen Esbjerg 50 gratis arrange-menter for de studerende. Det kan være alt fra poolturneringer til en tur på Esbjerg Kunstmuseum.

”De potentielle studerende skal rammes med budskabet om, at

her er godt at læse, og at vi tager os godt af dem. Vi ruller den røde løber ud. Det er derfor, vi har lavet et kampagneteam, der arrangerer en masse for de studerende,” siger Pernille Kragh Rühe.

Kampagneteamet består af seks studerende, som har til opgave at hjælpe de nye studerende med at finde bolig og informere om events.

”Alle nye studerende bliver budt velkomne af Studiebyen Esbjerg. Når der starter et nyt semester, går kampagneteamets medlem-mer rundt og hilser på og fortæller om, hvilke tilbud vi har,” fortæller Pernille Kragh Rühe.

Anna Lilja er en af de studer-ende, der har brugt Studiebyen Esbjerg meget.

”De gør rigtig meget for, at man føler sig velkommen,” siger hun.

Studiebyen Esbjergs tiltag har løbende målt det image, Esbjerg har som studieby, og det er blevet bedre inden for de sidste ti år.Pernille Kragh Rühe mener, at det delvist er på grund af finanskrisen, at der ses en stigning i antallet af studerende.

”Det bliver mere og mere attrak-tivt at studere i Esbjerg. Når der kommer flere til, er der også flere gode ambassadører, der fortæller om Esbjerg i deres hjemby. De fortæller, at der er gang i den, og at det er ikke så slemt, som de troede. De spreder det gode budskab,” siger Pernille Kragh Rühe.

- Studiebyen Esbjerg er en del af Esbjerg Erhvervsudvikling- Der er 60 videregående ud-dannelser i Esbjerg, og de er alle med i samarbejdet - Kommunen betaler halvde-len af Studiebyen Esbjerg, og uddannelsesinstitutionerne betaler den anden halvdel

Studiebyen Esbjerg er et samarbejde mellem UC Syddanmark, Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Sydvest, Aalborg Universitet Esbjerg og Musikkonservatoriet, samt Esbjerg Erhvervsudvikling. Foto: Mette Stokbro

Mød to internationale studerende i EsbjergEsbjerg tiltrækker mange studerende fra udlandet, til nogle af de mere unikke uddannelser de har. På Syddansk Universitet går i alt 1000 af dem. Det er 25 procent flere end der var sidste år

Nikos Tatsis er fra Grækenland. Han læser marinarkæologi, som er en af de unikke uddannelser, der i Danmark kun findes i Esbjerg. Hans studiekammerat Dominic To-masi er halvt irer og halvt italiener. Vi møder dem begge på Syddansk Universitet til en snak om studiel-ivet i Esbjerg.

Hvorfor valgte I at tage til Esb-jerg for at studere?Nikos Tatsis: ”De to muligheder, jeg havde, var Danmark og England. Jeg havde ikke lyst til at tage til England, så jeg tog til Danmark.” Dominic Tomasi ”Jeg valgte Esbjerg på grund af uddannelsen. Den har et godt ry, fordi den er praktisk. Tager man uddannelsen andre steder, er den langt mere teoretisk. Desuden har jeg altid drømt om at komme til Danmark.”

Hvordan er det at studere i Esb-jerg?Nikos Tatsis: ”Jeg kan godt lide studielivet i Esbjerg, men selve byen kan jeg ikke ret godt lide. Jeg

synes ikke, der sker nok.” Dominic Tomasi: ”Jeg kan også godt lide studielivet. Jeg synes ikke, man kan sige, at der ikke sker nok. Mange opsøger ikke selv oplevel-ser, mens de studerer i Esbjerg, og så sker der heller ikke noget. De begynder så at kede sig, hvilket fører til frustration og brok. Det er deres egen skyld. De kan ikke give byen skylden.”

Hvad har Esbjerg at byde på for studerende?Nikos Tatsis: ”Der er en del events i byen. Jeg bruger Studiebyen Esbjerg meget. De har nogle rigtig gode tilbud. Jeg har været til flere fodboldkampe. Og så er jeg også med, når universitetet holder fester. Universitetet er også rigtig godt. De har et godt bibliotek og gode computerlokaler. Faciliteterne er i top.” Dominic Tomasi: ”Studiebyen Esbjerg har også hjulpet mig rigtig meget. De arrangerer forskellige events flere gange om måneden. Man kan komme ind og se ishock-eykampe og fodboldkampe eller være med i poolturneringer, og der har også været noget bowling. Det er ret godt.”

Hvad synes I om Esbjerg som by?Nikos Tatsis: ”Jeg synes, Esbjerg er en lukket by. Der sker ikke noget efter klokken 17. Jeg kan godt lide live musik, men der er ikke ret mange koncerter i Esbjerg.” Dominic Tomasi: ”Der er meget natur. Det er dejligt, at man altid kan gå eller cykle en tur. Mange siger, at Esbjerg er en død by, men det, synes jeg ikke, er rigtigt. Man skal selv gøre noget. Man skal ikke forvente, at Esbjerg gør det for dig. Hvis du lærer selv at opsøge oplev-elserne, er det som at bo et hvilket som helst andet sted i verden.”

Bliver i boende i Esbjerg, når I

har gjort uddannelsen færdig?Nikos Tatsis: ”Jeg bliver her ikke, når jeg er færdig. Der er ikke mange jobmuligheder i Esbjerg. Jeg tror heller ikke, jeg ville blive boende, selvom der var et job. Jeg kan ikke så godt lide Esbjerg.” Dominic Tomasi: ”Jeg gør ud-dannelsen færdig, og så tager jeg videre. Jeg har rejst meget hele mit liv, så jeg kan ikke rigtig lide at være det samme sted i lang tid ad gangen.”

Dominic Tomasi læser Marinarkæologi på Syddansk Universitet. Foto: Mette Stokbro

Uddannelsen mari-narkæologi er en kan-didatuddannelse, som i Danmark kun findes på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Ud over de klassiske mari-narkæologiske fag byder uddannelsen på praktisk feltarbejde og man kan komme ud og dykke.

Nikos Tatsis er fra Grækenland. Han læser Marinarkæologi sammen med Dominic og 18 andre studerende. Foto: Mette Stokbro

ESBJERGS STUDERENDE DYSTER I IVÆRKSÆTTERIOpfindsomhed og samarbejde er nøgleordene, når studerende ved Erhvervsakademi Sydvest kæmper om førstepladsen i IDEA House’s iværksætterkonkur-rence

Af Nynne B. Himmelstrup & Vibeke Vikkelsø Østergaard

Det er fredag eftermiddag, og der er varmt i det åbne, lyse lokale i det nybyggede Erhvervsakademi i Esbjerg. Bachelorstuderende fra fem forskellige handelsuddan-nelser sidder spredt i grupper og taler lavmælt sammen. Fem skjorteklædte forretningsmænd og en jordemoder sidder bænket bag et aflangt bord med notesblok-kene parate. Storskærmen, der er blæst op på den hvide væg mellem de store vinduer, fortæller, at vi er nået til finalen i Erhvervsakademi Sydvests iværksættercamp, In-noWeek.

Ulrik Blom træder frem foran forsamlingen, som straks falder til ro. Han er projektleder for IDEA House, som har arrangeret kur-set i iværksætteri for omkring 60 handels-, design- og marketingstu-derende. Han giver deltagerne en

peptalk og forklarer gæsterne, hvad de studerende har været igennem i ugens løb.

Da de mødtes mandag morgen, blev de studerende inddelt i grup-per og fik at vide, at de skulle op-finde et produkt til gravide kvinder eller nybagte mødre. Sideløbende skulle de deltage i undervisning om innovation og marketing.

Nu, kun fire dage senere, skal grupperne præsentere deres produkter og marketingplaner for hinanden, en håndfuld journalister og et dommerpanel, som er head-huntet direkte fra erhvervslivet.Det er showtime.

Gylpemåtter og melodiøse tæp-perFem minutter og et diasshow. Det er, hvad de studerende har til at præsentere det produkt, de har haft en lille uge og et par samtaler med jordmødre og nybagte mødre til at udvikle.

Første gruppe har kastet sig over problemet med, at gravide glem-mer en stor del af jordmoderens råd, så snart de træder ud af kon-sultationslokalet. De studerendes løsning er Midwife Transcribe, et

system hvor gravide igennem Ne-mID får adgang til informationen fra konsultationen på internettet.

Derefter går det derudaf med idéer til produkter, der kan lette gravide og nybagte mødres hver-dag. En måtte til at lægge over skul-deren, så babyen ligger behageligt, og som er nem at vaske ren for gylp. En ergonomisk stol, der tager særligt hensyn til de steder på kroppen, kvinder døjer med under

IDEA House Esbjerg• IDEA House er et aktivt studen-tervæksthus for studer-ende og dimittender fra:o Aalborg Universiteto Syddansk Universitet o Erhvervsakademi Sydvest• IDEA House tilbyder iværk-sættere råd og vejledning.• IDEA House stiller facilite-ter til rådighed, for eksempel kon-torer, mødelokaler og en hurtig internetforbindelse.• IDEA House afholder iværk-sættermøder, –kurser og -camps samt netværksmøder.

Dommerne lytter koncentrerede til de studerendes præsentationer. Foto: Nynne B. Himmelstrup

ESBJERGS STUDERENDE DYSTER I IVÆRKSÆTTERIgraviditeten. Et tæppe, der kan spille musik, som får nyfødte til at slappe af.

Da alle grupper har fremlagt deres idé, skal dommerne votere, og de studerende spredes for at få noget frisk luft og diskutere ugens forløb og deres vinderchancer.Jeanette Klit Jensen, 23, som læser Design & Business, synes, det har været spændende at deltage i iværksættercampen:

”Det har været virkelig fedt at afprøve det, vi har lært, i praksis. Jeg er virkelig vild med innovation og vil gerne specialisere mig inden for det,” fortæller hun, mens hun venter på dommernes vurdering af hendes gruppes produkt The Smart Blanket.

Debora Chacon, 22, er enig. Hun er fra Brasilien, men læser sin bachelor i International Sales & Marke-ting i Esbjerg. Hun har fået meget ud af at samarbejde med studerende fra forskellige studiere-tninger:

”Det har været en rigtig sjov uge, hvor vi fik lov til at arbejde meget selvstændigt. Og så er det fedt at arbejde sammen med folk fra andre studier, fordi det giver

mange forskellige perspektiver på problemstillingen. Det er godt for innovationen,” siger hun.

Vinderne vil videre20 minutter efter kommer dom-merne i samlet flok op ad trappen. Straks finder de studerende deres pladser. De smiler nervøst, mens dommerne roser dem for deres gode idéer.

Spændingen trækkes i langdrag, mens dommerne gennemgår samtlige ti produkter for at give en begrundelse for, hvem der ikke

vandt. Nogle produkter eksisterer allerede. Andre er svære at paten-tere.

The Smart Blanket snupper tredjepladsen, mens Midwife Tran-scribe scorer andenpladsen. Og førstepladsen går til BabEasy. Det er en suttebrik med en chip, der måler, hvor meget mælk, babyen drikker. Produktet er tænkt til mødre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn får nok mælk.

Christina Pedersen, 24, og Phong Nguyen, 23, fra vinderholdet er overvældede over, at de har vun

Gruppen bag The Smart Blanket præsenterer deres produkt. Foto: Nynne B. Himmel-strup

Fortsatdet. De læser International Sales & Marketing og mener begge, at det har været en lærerig uge.

”Det har været rigtig godt at arbejde sammen med folk, der har en anden faglighed end mig selv. Da vi skulle lave vores brochure, var der én, der læste design, der hurtigt kunne ordne det, og en anden vidste en masse om teknik, så vi har virkelig kunnet supplere hinanden,” fortæller Christina Pedersen.

Faktisk er gruppen blevet så bidt af produktudvikling og iværksæt-teri, at de overvejer at gå videre med produktet.

”Vi har snakket om at gå videre i en konkurrence, der hedder Venture Cup, som er en landsdæk-kende konkurrence med fokus på innovation,” fortæller Phong Nguyen.

Det handler om dræberinstinktIfølge dommer Peter Smedegaard, som er investeringsdirektør for Innovation MidtVest, er der stort potentiale i de unge sydvestjyder.

”Der har hele vejen igennem været et rigtig højt niveau. Oplæggene har ikke været så meget anderledes end fra de iværksættere, jeg arbejder med

til hverdag. Og de har altså haft væsentligt længere tid til at udvik-le deres produkt,” siger han.

Også Ulrik Blom er imponeret over deltagerne. Han er projek-tleder for IDEA House, en af hove-darrangø-rerne bag iværksætter-campen og arbejder til daglig med

at støtte studerende, der ønsker at starte deres egen virksomhed. Og han er klar til at hjælpe, hvis deltagerne kommer forbi med en idé – eller bare en jernvilje.

”Det hele afhænger af, om de har ilden i øjnene. Jeg er faktisk ligeglad med ideen. Den kan altid komme senere. De skal kunne det og ville det,” slår han fast og fortsætter:

”Jeg prøver altid at teste de stu-derende lidt på forskellige måder.

Og dem, der har det der dræberin-stinkt – dem, der virkelig går op i det – de er slet ikke til at stoppe.”

Måske får Ulrik Blom travlt i den kommende tid. I hvert fald giver de studerende udtryk for, at de er ble-vet bidt af innovation.

”Det er en helt ny verden, der har åbnet sig. En meget spændende verden. Tit sidder man med nogle idéer og spørger sig selv, hvordan man kan tjene penge på det. Det har jeg et indblik i nu,” siger Phong Nguyen og bakkes op af Christina Pedersen:

”Jeg kunne godt finde på at flytte fokus for min uddannelse til iværk-sætteri. Efter denne uge har jeg i hvert fald fået øjnene op for, hvor spændende det kan være.”

Lokalet tømmes langsomt for studerende, mens dommerne og arrangørerne samles om kaffe og kanelsnegle. Ulrik Blom udpeger den yngste dommer, Thomas Wiborg Steen på 23 år. Det er ikke mere end et par år siden, han deltog i en iværksættercamp, og en ild tændtes i hans øjne. Nu ejer han sit eget firma, Computerfriend, og er dommer i den konkurrence, der startede det hele.

Sådan nogle håber Ulrik Blom på at se flere af på sit kontor.

Det er en helt ny verden, der har “åbnet sig. En meget spæn-

dende verden. Tit sidder man med nogle idéer og spørger sig selv, hvordan

man kan tjene penge på det. Det har jeg et indblik i nu.

- Phong Nguyen

Vindergruppen er blevet bidt af iværksætteri. Foto: Nynne B. Himmelstrup

Esbjerg sikrer national vækstEsbjerg har midlerne til at fastholde danske arbejdspladser inden for offshoreindustrien. Men byen og virksomhederne kæmper uden opbakning fra staten for at sikre de nation-ale interesser, mener social-demokraten John Snedker

Af Jens Jakob Povlsen og Jonas Hun-debøll

Den danske stat investerer milli-arder af kroner i Nordsøen. Spørg-er man socialdemokraten John Snedker, der er formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kom-mune, bør investeringerne kobles til Esbjerg og ikke som nuværende spredes ud til byer i hele Danmark.

”Det handler ikke om, hvad der er godt for Esbjerg, men hvad der er godt for Danmark. Der er ikke tid til at vente,” pointerer lokalpo-litikeren.

”Selv om der er store nationale interesser på spil i området, får vi ingen hjælp fra staten. Eksempelvis

er udbygningen af jernbanen til Esbjerg netop nedstemt i folket-inget. Man bør se på vores område som vækstpotentiale. Ikke kun for Esbjerg, men for hele landet,” siger John Snedker.

Esbjerg er foran konkurrenterne

”Regeringen skal forstå, at Esbjerg er foran de udenlandske konkur-renter. Vi har Nordeuropas største havn, som kan udskibe de element-er, der kræves for at markere sig inden for eksempelvis vindenergi.”

De lokale virksomheder er allere-de klar til at servicere offshore-industrien på højt niveau. Derfor efterlyser John Snedker hjælp fra Christiansborg.

”Når nu Esbjerg allerede har den infrastruktur og de materielle ram-mer, der skal til i den internationale konkurrence, så er det dumt, hvis man vil etablere de samme facili-teter i Odense. For det tager tid. Og så forsvinder arbejdspladserne til udlandet,” siger John Snedker.

”I Esbjerg kæmper vi alene for at sikre danske arbejdspladser. Tidligere regeringer forstod ikke Esbjergs muligheder og betydning for Danmark. Det er jo ikke for sjov, at Danmarks offshorecenter ligger i Esbjerg,” slår han fast og håber på handling fra den nye regering.

John Snedker mener, at Esbjerg har hvad der skal til. Foto: Pressefoto

Vindmølleindustri giver Esbjerg luft under vingerne. Foto: Esbjerg Kommune

Fælles kommunal strategi sender Esbjerg i førertrøjen

En kollektiv vision delt af Esb-jerg Kommune, byens virksom-heder og uddannelsesinstitu-tio-ner har gjort det muligt at transformere en fiskerby til Danmarks EnergiMetropol

Af Jens Jakob Povlsen og Jonas Hun-debøll

Engang lugtede det af rådden fisk i Vestjyllands hovedstad Esbjerg. I dag dufter der af muligheder takket været en bred opbakning om en fælles fremadrettet indsats.

”Enigheden gør, at vi har skabt en driftig og udviklende uddan-nelsesby,” siger Henrik Vallø, der sidder i Esbjerg Kommunes Økono-miudvalg for De Konservative.

Man skal ikke tro, man kan det heleI kommunen tænker man langsigtet og vil udvide Esbjergs position som selvudråbt EnergiMetropol. Selvom nogle borgere ønsker at bo på havnen, er der politisk enighed om, at store dele af havnearealet reserveres til vindmølleindustrien. Siemens og andre i branchen kan så benytte Esbjerg Havn til fragt så snart, det bliver nødvendigt, forklarer Henrik Vallø.

”Man er nødt til at være fremme i skoene. Men samtidig skal man passe på med at tro, at man kan det hele – for det kan man ikke”, siger lokalpolitikeren og giver et eksem-pel på Esbjergs styrke:

”Vi forsøger at tilbyde de uddan-nelser, hvor der bagefter vil være job til de studerende i Esbjerg.”

Det gode råd: Gør det, du er god til Esbjerg vandt prisen som Årets Iværksætterkommune 2011. Ifølge socialdemokraten John Snedker, formand for Plan & Miljøudvalget og medlem af Økonomiudvalget, er et godt råd til andre kommuner, at de bør fokusere på det, de er gode til. Og turde tage større risici.

”Man skal satse på det, der er helt specielt. For det nytter ikke at kopiere”, siger John Snedker. John Snedker råder andre kom-muner til at lave en samlet kommu-nal indsats på tværs af institutio-nerne:

”Vi søger altid et godt samarbe-jde mellem forskning og virksom-heder. På den måde fremtidssikrer vi Esbjerg.”

Henrik Vallø: Gør det, I er gode til. Foto: Pressefoto

Kioskejer på 84:

”Man får ondt i ryggen af ikke at lave noget”

Jordbundenhed og arbejdsomhed er en vigtig del af Esbjergs succes, mener kioskejer gennem 60 årAf Jonas Holmgaard Hundebøll, Jens Jakob Povlsen og Tomas Karlsson I vinduet hænger legetøj i gul-net, mørnet plasticindpakninger. Legetøjet er gammelt, men stadig ubrugt. Her står Mølle og Dam ved siden af gamle dukker og træbiler. Alt sammen fra da farfar var ung. Stedet er Storegades Kiosk i Esb-jerg.

”Byen omkring mig har udviklet sig meget, men herinde har jeg min egen mening om, hvordan tingene skal være,” siger den 84-årige kioskejer, Hans Peter Kjøngerskov, der har stået bag kassen siden 1951.

I kioskens andet vindue er der endnu mere legetøj, men der hænger også de sidste nye porno-blade fra Ekspress og Cats og et enkelt magasin fra hesteverdenen.

Folk er mere nede på jorden herHans Peter Kjøngerskov har været med hele vejen og var i sin tid selv tilflytter i Esbjerg. Så han har fulgt

byens udvikling tæt. ”Jeg er fra Vejle, og der er de

meget mere snobbede. Der sagde man Overpakmester Fru Nielsen og bukkede for de rige.”

”I Esbjerg er vi ligeglade, om man er høj eller lav. Bare man arbe-jder hårdt og kan betale.”

De første 24 år holdt Hans Peter Kjøngerskov kun lukket to dage om året; første juledag og langfredag. Nu holder han lukket hver søndag, hvor tiden så i stedet bliver brugt til at lave regnskaber.

At være nede på jorden og ligetil, mener Hans Peter Kjøngerskov, er en fordel for esbjergenserne. Han udtaler, at det blandet andet kan være en af grundene til, at prisen som Årets Iværksætterkommune tilfalder netop Esbjerg. Her er man ifølge kioskejeren også mere om-stillingsparat.

”Da fiskerihavnen lukkede, kom der hurtigt mange industrier til Esbjerg. Det er derfor, Esbjerg har overlevet så godt.”

Lige så meget kiosk som mu-seumKiosken ligger på det, som i gamle dage var den fattige side af jern-banen. Her, hvor pigerne var lidt mere letlevende, end andre steder i byen. Og hvor fabrikkerne gav arbejde, men samtidig forurenede og stank.

Butikken præges af en gigantisk købmandsdisk med et uendeligt antal små skuffer. Der kan købes lottokuponer og tilbud på tre guldbarer til en tyver. Men samti-dig flyder hylderne med gammelt legetøj.

Ligesom Esbjerg har fundet sin niche i vind- og olieenergi, har Hans Peter Kjøngerskov en niche i gammelt legetøj. Meget af det ud-stillede legetøj er faktisk ikke læn-gere til salg, da han nu betragter dem som sine samleobjekter.Hvor udviklingen indenfor er be-grænset, har Hans Peter Kjønger-skov en klar mening om de ydre omgivelser.

”På det tidspunkt, jeg kom til

Hans Peter Kjøngerskov har haft sin kiosk i Esbjerg i 60 år. Foto: Jonas Holmgaard Hundebøll

Fortsatbyen, var den kendt for sit fiskeri og sine fabrikker. I dag er det olie,” siger Hans Peter Kjøngerskov og fortsætter:

”Esbjergenserne har ikke været bange for en ny udvikling.”

Ifølge Hans Peter Kjøngerskov ser Fremtiden for Esbjerg derfor lys ud. På spørgsmålet om, hvad der skal ske med butikken, når Hans Peter Kjøngerskov engang selv dør, svarer han prompte med glimt i øjet.

”Min søster skal arve det hele. Hun er kun 82 år.”

Af Jens Jakob Povlsen og Tomas Karlsson

Lykke Frost Thorup på 34 år flyt-tede til Esbjerg for 11 år siden i forbindelse med sin uddannelse som fysioterapeut. Da hun flyttede, kendte hun ikke meget til Esbjerg, men familie i omegnen gjorde det lettere at træffe beslutningen om at rykke til Sydvestjylland:

”Jeg har boet på Sjælland det meste af mit liv, men havde meget familie i og omkring Varde. Det var meget naturligt for mig at søge til Esbjerg.”

I dag, 11 år senere, har Lykke Frost Thorup en mand og to børn på henholdsvis fem år og 11 måneder og ingen planer om at flytte fra Esbjerg lige foreløbig.

Esbjerg har forbedret sigDa Lykke Frost Thorup flyttede til Esbjerg, bar byen stadig præg af den tidligere fiskeindustri, men de sidste tegn var ved at blive fjernet.

”Fiskesiloerne var her stadig. De blev bortsprængt kort tid efter,” siger hun og fortsætter med at forklare indtrykket af byen:

”Esbjerg bar præg af at være en nyere by.”

Da Lykke Frost Thorup flyttede til Esbjerg i forbindelse med sit studie, havde byen ikke mange tilbud til studerende eller et image, som kunne tiltrække dem. Det, me-ner hun, har ændret sig, og billedet af Esbjerg er meget mere end en fiskeriby:

”Den er blevet mere hyggelig, og der er kommet varetegn som for eksempel ‘de hvide mænd’. Esbjerg siger mig mere i dag end den gjorde dengang,” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, at Esbjerg har mere at byde på i dag.”

Esbjerg tilbyder hyggeLykke Frost Thorup og hendes

familie bor i Østerbyen og er godt tilfreds med de ting, som bydelen tilbyder børnefamilier.

”Der er mange gode oaser for børnefamilier i Østerbyen, men vi er nok ikke altid så gode til at bruge dem.”

Til gengæld benytter hun flere af byens andre tilbud sammen med familien og er meget tilfreds med udbuddet.

”Der er jo et svømmestadion, og det er jo en stor oplevelse for vores børn. Også fiskerimuseet besøger vi.”

I julemåneden får hun tilfredss-tillet lysten til familiehygge og småforretninger hvor byens torv bugner af boder med alverdens julespecialiteter.

”De har gjort meget ud af det op til jul og har små boder. De har også lavet skøjtebane i byen og har også fået gjort det til noget, som familier kan gå ind og hygge sig med en eftermiddag eller aften.”

Tilflytteren blev til indbyggerTilflytter Lykke Thorup glæder sig over Esbjergs udvikling, siden hun kom til byen fra Sjælland

Kiosken byder på mere end en almin-delig kiosk. Foto: Jonas Holmgaard Hundebøll

Foto: Mette Stokbro

Kristoffer Fynbo Thorning flyt-tede til Esbjerg for at flytte væk fra byen hurtigt efter. Alligevel fremhæver han, at mindre byer giver bedre plads til igangsæt-tere

Af Tomas Karlsson

At flytte fra den by, man bor i, og de mennesker, man kender, kan være en svær beslutning. Mødet med en ny by kan skabe grobund for kærlige minder til et helt liv. For Kristoffer Fynbo Thorning på 30 år var mødet med Esbjerg dog ikke kærlighed ved første blik.

”Vores indstilling var: Nu flytter vi derned, og så ser vi om vi flytter tilbage til Aarhus, eller om vi vil blive i Vestjylland. Men det ville vi ikke,” fortæller han.

Flyttede med et åbent sindKristoffer Fynbo Thorning flyttede i juli sidste år med sin kone Dorthe og datteren Nanna til Esbjerg, fordi Dorte Fynbo Thorning havde fået et pædagogikum på Esbjerg Gym-nasium. Selv var Kristoffer Fynbo Thorning netop blevet færdig på musikkonservatoriet:

”På en måde havde jeg glædet mig til at komme væk fra Aarhus og til en lidt mindre by. Jeg havde glædet mig til at komme lidt væk

og få et nyt miljø.”Det indledende møde med byen

var positivt for familien, og Kristof-fer Fynbo Thorning fik hurtigt et arbejde i Esbjerg.

”Da vi kom derned, gik jeg ind på den lokale musikskole og spurgte, om de kunne bruge mig, og det kunne de godt. Jeg havde nok også en forventning om, at når man kom som højtuddannet i Vestjylland, var det forholdsvis nemt at få job.”

For lidt viden om EsbjergIfølge Kristoffer Fynbo Thorn-ing var det et problem for ham og familien, at de ikke vidste noget om Esbjerg på forhånd.

”Vi havde lidt forventet, at det blev det nye Aarhus, og at vi kunne få lov til at bo lige ved strøget i en stor nyrenoveret lejlighed,” siger han.

Kristoffer Fynbo Thorning og hans familie blev overraskede over, at situationen var så meget anderledes end i Aarhus, som de flyttede fra:

”Der var ikke noget liv efter klok-ken fem, og det liv der var, var folk på vej i byen. Og så lidt socialt ud-satte, altså folk som ikke havde råd eller mulighed for at flytte i hus.”

Familien manglede også aktiver-ingsmuligheder til datteren:

”Jeg brugte et halvt år på at finde

en legeplads til Nanna. Jeg spurgte både mine kolleger og andre bekendte, men der var ingen, der vidste hvor der var sådan en. Inde i byen var der simpelthen ikke noget liv for børneforældre.”

Masser af muligheder i EsbjergSelvom Kristoffer Fynbo Thorning og hans families oplevelse af byen ikke var ovenud positiv, havde de mange gode oplevelser og blev mødt med muligheder, de ikke havde i Aarhus.

”Alle dem, vi mødte, og alle dem, vi var i kontakt med, var helt fantastiske. Vi fik virkelig lov til at lave, det vi havde lyst til. Jobmæs-sigt er det noget af det bedste, jeg har prøvet.”

Kristoffer Fynbo Thorning var blandt andet med til at lave en stor musikalsk forestilling med 1.200 børn på Musikhuset og følte, at mulighederne som iværksætter var enormt gode:

”Vi fik lov til at prøve nogle ting af, og vi blev kastet ud i det, fordi vi er igangsættere. Det var fedt. Det ville helt sikkert ikke have været lige så nemt i Aarhus eller Køben-havn.”

Det kan være svært som tilflytter i Esbjerg

Kristoffer Fynbo Thorning og hans familie så muligheder i at bo i en mindre by. Foto: Privat

I toget til Esbjerg

Daniel Vestergaard Christensen, 20, Brørup, læser til pædagog i Kolding”Esbjerg er en fiskerby. Min søster læste i Esbjerg, så jeg er rebel og læser i Kolding. Der er nemlig bedst forbindel-se til Kolding”.

Karina Farre, 39, Kolding, sosu-assist studerende

”Det lugter af fisk. Men jeg tror, det er en god by. Den ser i hvert fald hyggelig

ud.”

Tina Thomuhav, 20, Kolding, sosu-assist studerende”Jeg gik på efterskole Esbjerg. Det var fedt. Det er en åben by. Der er mange færinger og folk fra Grønland.”

Ole Højersgård, 45, Odense, Cand. Mag. Historie”Jeg skal hjem og besøge mine forældre i Esb-

jerg. Det er min hjemby, selvom jeg har boet et halvt liv i Odense. Det er en moderne by, og jeg ser det ikke som udkantsdanmark, det er jo den

femte største by i landet.

Boy Hovedskov, 40, Esbjerg, togfører”Man keder sig aldrig i Esbjerg. Det er en fin by. Der sker altid noget, meget mere end i Skærbæk, hvor jeg er fra.”

Michael Larsen, 34, Esbjerg, studerende”Jeg flyttede til Esbjerg fra Odense for at

starte på en frisk. Det vi 1997, og jeg har boet der siden. Det en stille og roligt. En fin by, jeg

godt kan anbefale. Specielt efter fabrikslugten er væk.