kandidatuddannelse i lingvistik … · forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke...

Studieordning for

KANDIDATUDDANNELSE I

LINGVISTIK

DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

September 2005 Senest revideret december 2006

2

Kapitel 1: Formål § 1. Kandidatuddannelsen i Lingvistik ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i

henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Antropologi, Arkæologi, og Lingvistik, Studienævnet for Lingvistik og Finsk.

§ 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at

• udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

• give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

• kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).

Stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den

studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Undervisning på kandidatuddannelsen er forskningsbaseret. Den kan både basere sig i

underviserens forskning, og/eller studerende kan deltage i forskningsprojekter tilknyttet til undervisningsforløb.

§ 3. En kandidatuddannelse med centralt fag i lingvistik skal give de studerende følgende

kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for lingvistik. En lingvistisk kandidat har:

• En bred sproglig horisont • Dybtgående indsigt i sproglig struktur og funktion • Bred viden om sproglige problemer og mulige løsninger • Evne til at samle sproglige data af mange slags • Evne til at beskrive og analysere kendte og ukendte sprog • Dybtgående kendskab til og indsigt i lingvistiske teorier og metoder • Evne til at sammenligne evidens og argumenter for eller imod en bestemt teori • Evne til at kombinere sproglig forståelse med indsigter fra forskellige domæner • Evne til at se sammenhæng mellem sprogviden og egen sproglig praksis

Kompetencer

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig faglige og sociale kompetencer, der sætter dem i stand til:

• at søge og finde information • at systematisk indsamle data, og transskribere, analysere, og vurdere dem • at vurdere forskningens relevans for løsning af analyseopgaver

3

• Udvise etisk ansvarlighed i omgang med følsomme data indhentet fra respondenter i forbindelse med kvantitative og/eller kvalitative undersøgelsessammenhænge

• at planlægge, organisere og gennemføre projektforløb • at formulere sig klart både mundtligt og skriftligt på alle niveauer • at strukturere mundtlige og skriftlige præsentationer • at formidle analytiske resultater på en forståelig måde • at hurtigt sætte sig ind i nye sprog og andre komplekse systemer • at anskue problemstillinger fra forskellige vinkler og løse dem kreativt • kritisk at vurdere teorier og deres anvendelighed

Kapitel 2: Adgangskrav § 4. Adgang til kandidatuddannelsen i Lingvistik forudsætter en relevant bestået bachelor-

uddannelse, jfr. Stk. 2. Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bestået bacheloruddannelse med lingvistik som

centralt fag og tilvalg i et andet fag, eller en bacheloruddannelse bestående af et andet centralt fag og et suppleringsfag i lingvistik, eller en anden relevant uddannelse i Danmark eller udlandet.

Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag § 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser:

• Universitetsloven • Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne • Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser • Karakterskalabekendtgørelsen • Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen

Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat

uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen.

Kapitel 4: Uddannelsesstruktur § 6. Kandidatuddannelsen består af 2 års studier i Lingvistik. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-points, jf. §18. § 7. Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb

relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og

kompetencer.

4

§ 8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser § 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke

tages om. Stk. 2. Mundtlige prøver er offentlige jfr. §19 i Eksamensbekendtgørelsen. § 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Lingvistik

og Finsk kan ved dispensation tillade et fjerde of femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af

eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at

aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

§ 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator-

(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer.

§ 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke

bestået. § 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og

tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.

§ 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål

eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende.

§ 15. Der skelnes mellem følgende prøveformer: Individuel prøve og gruppeprøve, som normalt

højst kan omfatte 4 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Opgavens omfang fordobles ved to deltagere og så fremdeles; maksimum 1/5 af teksten må være fælles.

Stk. 2. Hvor der kan vælges mellem prøveformerne: individuel eller gruppe, skal vejleder godkende

prøveformen: gruppeprøve.

5

§ 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver

meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets

vedkommende dog senest 2 måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige

omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort.

Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på

studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. § 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet,

godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen.

Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videre-

gående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer.

Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. § 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtids-

studerendes arbejdsindsats. 60 ECTS-points svarer til 1 års heltidsstudier. § 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den

færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement

der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 4. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på

foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-points.

§ 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) er lig en

normalside (ns.). Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med.

6

§ 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum, inklusive noter og abstract til specialet) er lig en normalside (ns). Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med.

Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins

Eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. § 22. Det kræves, at eksaminanden kan vise sproglige færdigheder i læseforståelse, høreforståelse

og mundtlig udtryksfærdighed, basale færdigheder i skriftlig fremstilling, som kan danne basis for arbejdet i kandidatuddannelserne.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår

den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. Stk. 3. Der tages ved bedømmelsen af alle prøver hensyn til ikke alene de indholdsmæssige

kvaliteter, men også til den mundtlige eller skriftlige fremstillings kvalitet som formidling. Formidlingskvalitet skal her forstås som overensstemmelse mellem form og indhold. Dvs. skriftligt: klar opstilling (layout), hensigtsmæssig og velvægtet disposition, adækvat afsnitsopdeling, tydelig og passende kohærensmarkering, præcis og letforståelig sprogbrug, i alt: læservenlighed. Og mundtligt: mundtlig (dvs. manuskriptuafhængig) fremlæggelse, brug af tavle, overhead, elektronisk visualisering eller handout hvor hensigtsmæssigt samt færdighed i både monologisk og dialogisk kommunikerende redegørelse, i alt: tilhørerinteraktion. Formidling i snævrere forstand, dvs. til en nærmere defineret kreds af ikke-fagfæller, kan bedømmes i særlige tilfælde, men kun for så vidt en sådan modtagerdefinition findes i opgaven.

§ 23. Studienævnet for Lingvistik og Finsk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene

er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver § 24. Kandidatuddannelsen i Lingvistik afvikles med to års studier i Lingvistik. Stk. 2 Uddannelsens prøver er samlet i moduler. § 25. Kandidatuddannelsen i Lingvistik består af følgende moduler:

• Modul for grammatik, sprogbeskrivelse og typologi. Modulet vægter 20-40 ECTS-points.

• Tværfagligt modul. Modulet vægter 20-40 ECTS-points. • Modul i valgfag/praktik. Modulet vægter 10-30 ECTS-points. • Specialemodul. Modulet vægter 30 ECTS-points.

Stk.2. Den studerende skal vælge mindst to og højst fire discipliner indenfor ”Modul for grammatik,

sprogbeskrivelse og typologi” og ”Tværfagligt modul”, således at hvert modul vægter mellem 20 og 40 ECTS-points. Stk. 3. Der er på kandidatuddannelsen ikke et anbefalet studieforløb, da programmet er indrettet med

fleksibilitet for øje og det skal være muligt at specialisere sig.

7

Stk. 4. Modul for grammatik, sprogbeskrivelse og typologi består af følgende discipliner: • Grammatisk Teori • Lingvistisk typologi – sprogs enhed og forskellighed • Sprogforandring – sprog som et dynamisk system • Sprogbeskrivelse

Stk. 5. Tværfagligt modul består af følgende discipliner:

• Interaktionel lingvistik –Konversationsanalyse • Anvendt lingvistik – Tema I • Anvendt lingvistik – Tema II • Emner i sociolingvistik eller antropologisk lingvistik

Stk. 6. Modul i valgfag/praktik består af følgende discipliner:

• Valgfrit emne I • Valgfrit emne II • Valgfrit emne III • Uralistik og finsk sproghistorie • Praktik

Stk.7. Specialemodul

• Speciale

§ 26. Skematisk oversigt over uddannelsens moduler og prøver:

Moduler og prøver vægtning censur skala prøveplacering Modul for grammatik, sprogbeskrivelse og typologi Grammatisk Teori/ Grammatical Theory Lingvistisk typologi/ Linguistic Typology Sprogforandring/Language Change Sprogbeskrivelse/ Language Description

10

10

10

10

Ekstern Ekstern Intern Ekstern

13-skala 13-skala 13-skala 13-skala

forårssemester forårssemester forårssemester forårssemester

Tværfagligt modul Interaktionel lingvistik – Konversationsanalyse/ Interactional Linguistics – Conversation Analysis Anvendt Lingvistik - Tema I/ Applied Linguistics – Theme I Anvendt Lingvistik - Tema II/ Applied Linguistics – Theme II

10

10

10

Ekstern Ekstern/Intern Ekstern/Intern

13-skala 13-skala 13-skala

efterårssemester forårssemester forårssemester

8

Temaer i Sociolingvistik eller Antropologisk Lingvistik/ Themes in Sociolinguistics or Anthropological Linguistics

10

Ekstern

13-skala

efterårssemester

Modul i valgfag/praktik Valgfrit emne I / Elective Subject I Valgfrit emne II/ Elective Subject II Valgfrit emne III/ Elective Subject III Uralistik og finsk sproghistorie/ Uralistics and Finnish language history Praktik/Apprenticeship-Work Experience Placement

10

10

10

10

10-30

Intern Intern Ekstern Intern Intern

BE/IB 13-skala 13-skala 13-skala BE/IB

Specialemodul Speciale/M.A. Thesis

30

Ekstern

13-skala

4. semester

§ 27. Modulet Valgfag/Praktik kan den studerende frit sammensætte inden for en samlet ramme af 30 ECTS-points. Stk.2. Vælger den studerende valgfag fra andre af fakultetets kandidatuddannelser eller kandidat-

uddannelser uden for fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og iht. den der gældende studieordning. Der meritoverføres efterfølgende; jfr. §17, stk. 1.

Kapitel 7: Studieforløb og progression § 28. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidat-

uddannelsen er bestået, det vil sige 90 ECTS på kandidatniveau. § 29. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det

nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen.

9

Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver § 30. Modul for grammatik, sprogbeskrivelse og typologi indeholder følgende discipliner:

• Grammatisk Teori • Lingvistisk typologi – sprogs enhed og forskellighed • Sprogforandring – sprog som et dynamisk system • Sprogbeskrivelse Desuden udbydes ”Uralistik og finsk sproghistorie” i det valgfrie modul (jfr § 48).

Stk.2. Den studerende skal vælge mindst to og højst fire discipliner indenfor ”Modul for grammatik, sprogbeskrivelse og typologi” og ”Tværfagligt modul”, således at hvert modul vægter mellem 20 og 40 ECTS-points.

Stk. 3. Studerende kan kombinere discipliner i dette modul med eksaminer i ”Valgfrit emne I, II eller

III”. § 31. Modul for grammatik, sprogbeskrivelse og typologi giver den studerende følgende

kvalifikationer og kompetencer. Gennem modulet opnår studerende følgende kvalifikationer:

• Dybtgående kendskab til sprogstrukturer • Indsigter i sproglige ændringsprocesser og deres årsager • Indsigt i og forklaringer på sproglig diversitet • Indsigter i metoder til sprogbeskrivelse • Dybtgående kendskab til teoretiske aspekter ved sprog • Evne til at sammenligne og kritisk vurdere lingvistiske teorier

Gennem modulet opnår studerende følgende kompetencer:

• at hurtigt sætte sig ind i nye sprog og andre komplekse systemer • at udvikle øje for detaljer • at anvende forskelligartede vinkler i løsning af problemer • at kritisk vurdere teorier og deres anvendelighed • at søge og finde mønstre i data og vha. systematisk og kreativ tænkning komme med

løsninger § 32. Grammatisk Teori (Grammatical Theory) Disciplinbeskrivelse

Dette er en avanceret disciplin i grammatisk teori, som forklarer grammatik som et semiotisk system. Væsentlige aspekter af strukturer af led, (bi)sætninger og sætninger vil blive undersøgt med henblik på at demonstrere, hvordan form og funktion er sammenflettede i det grammatiske tegn. Et udvalg af grammatiske fænomener vil blive analyseret, inklusive nominal og verbal klassifikation, tale og tanke citering, ergativ og akkusativ kasusmarkering og indeksikalitet. Grænserne for den semiotiske tilgang vil ligeledes blive udforsket, og grammatik vil blive sat ind i en biologisk, kognitiv og historisk sammenhæng. Der vil være særligt fokus på Semiotic Grammar, men andre grammatiske teorier vil blive inddraget løbende, hvor det er relevant, og der vil blive draget sammenligninger med deres behandling af udpegede grammatiske fænomener. Studerende skal deltage aktivt i undervisning, holde oplæg ved lejligheder, og deltage regelmæssigt i uformelle diskussioner om behandling af grammatiske fænomener.

10

Stk. 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal demonstrere (a) forståelse for og vurdering af grammatikkens semiotiske natur i formelle, semantiske, pragmatiske perspektiver (b) forståelse af mulige måder at evaluere og teste konkurrerende grammatiske teorier på, både konceptuelt og metodisk (c) en dyb forståelse af strukturen i en lingvistisk teori og dens relation til andre teorier og (d) at have tilegnet sig relevante koncepter, metoder og teknikker til at beskrive og forklare grammatiske fænomener samt evnen til at bruge denne viden.

Stk. 3. Eksamensbestemmelser En skriftlig hjemmeopgave. Emnet aftales i samråd med vejleder. Eksamen kan afvikles på to måder: a) En hjemmeopgave på 15-20 ns. (jfr. § 21).

Prøveform: Fri Individuel skriftlig opgave Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points

b) En hjemmeopgave på 30-40 ns. (jfr. § 21). Denne eksamensform gælder som en kombineret eksamen ”Grammatisk teori” sammen med ”Valgfrit Emne II” (jvf. § 46).


§ 33. Lingvistisk typologi – sprogs enhed og forskellighed (Linguistic Typology – Unity and Diversity of Languages) Disciplinbeskrivelse

Lingvistik handler om sprog (flertal!) og dette gælder især for typologi, som behandler variation på tværs af sprog: forskning i sproglige universalier drejer sig hovedsageligt om begrænsninger i denne variation, hvorimod typologisk forskning drejer sig om mulige variationer. Nogle af emnerne til behandling er (a) universalier for ordrækkefølge (b) morfo-logisk typologi, (c) kasus og kongruens systemer (alignment), (d) bestemthed og genus, (e) verbale kategorier (aspekt, tid, måde, negation), (f) talehandlingers morfosyntaktiske udtryk, (g) underordning og koordination. Andre emner som vil blive behandlet er (blandt mange andre) metode i typologi, anvendelsen af typologi, forholdet mellem typologi og grammatisk teori, ordklasser (parts-of-speech systemer) i verdens sprog og mere eksotiske kategorier som classifiers. Der forventes aktiv deltagelse med tilkendegivelse af overvejelser gjort i forbindelse med læsning.

Stk. 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal demonstrere (a) en forståelse af ligheder og forskelligheder mellem menneskesprog, (b) viden om grundlæggende mål, metoder og væsentlige emner indenfor lingvistisk typologi og (c) evnen til at overføre denne viden til typologiske analyser eller tværlingvistiske sammenligninger.

Stk. 3. Eksamensbestemmelser En skriftlig opgave på 15-20 ns. (jfr. § 21) om et emne relateret til disciplinen. Emnet aftales i samråd med vejleder.

11

Prøveform: Individuel fri skriftlig opgave Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points § 34. Sprogforandring - sprog som et dynamisk system (Language Change – Language as a dynamic system) Disciplinbeskrivelse

Sprog er dynamiske systemer: de forandres over tid. Denne disciplin drejer sig om de vigtigste aspekter ved sprogforandring. Nogle af emnerne er syntaktisk forandring (ord rækkefølge, morfologisk forandring i ordklasser), lyd ændringer, semantiske og pragmatiske aspekter ved sprogforandring, forandring i leksikale kategorier (udsagnsord, navneord, tillægsord, biord), forandring i grammatiske kategorier (f.eks. aspekt, tid, måde, bestemthed, negation), grammatikalisering, leksikalisering, ændringers retning, inklusive den unidirektionale hypotese. Endvidere behandles metoder til at studere sprogforandring, hvordan og hvorfor sprog forandrer sig, og analogiens rolle og reanalyse, samt metaforer og metonymiers rolle. Disciplinen henvender sig til studerende i lingvistik, og er også tilgængeligt for f.eks. studerende i antropologi, arkæologi og de kognitive og sociale videnskaber (psykologi og sociologi). Der forventes aktiv deltagelse med tilkendegivelse af overvejelser gjort i forbindelse med læsning.

Stk. 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal demonstrere (a) en forståelse af grundlæggende begreber og spørgsmål i historisk lingvistik (forskellige slags ændringer, rekonstruktions- og klassifikationsmetoder, ændringsmodeller, ”forklaringer” og (b) evnen til at bruge denne viden i en kritisk diskussion eller undersøgelse af et emne indenfor historisk lingvistik.

Stk. 3. Eksamensbestemmelser En skriftlig opgave på 15-20 ns. (jfr. § 21) om et emne relateret til disciplinen. Emnet aftales i samråd med vejleder. Prøveform: Fri individuel skriftlig opgave Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala Vægtning 10 ECTS-points § 35. Sprogbeskrivelse (Language Description) Disciplinbeskrivelse

Mange af verdens 7000 sprog er stærkt truede, og forventes at forsvinde indenfor det næste århundrede eller så. Man kunne argumentere for, at det er den absolut vigtigste opgave for lingvister i dag at beskrive så mange sprog som muligt, før det er for sent da der er kun 100 sprog tilbage. Intentionen med denne avancerede disciplin er at forsyne de studerende med kendskab til de principper bag ”beskrivende lingvistik” som er essentielle for en vidtspændende beskrivelse af sprog. Fokus vil især, men ikke udelukkende, ligge på beskrivelse af grammatik (i bred forstand, inklusive fonetik, fonologi, morfologi, syntaks og semantik). De grundlæggende metoder for feltarbejde indenfor lingvistik, dokumentation og beskrivelse af sprog vil blive diskuteret og analytiske teknikker gennemgået. Centralt for disciplinen er tilvejebringelsen af konkrete eksempler på brug af disse metoder og teknikker gennem grundige beskrivelser og undersøgelser af et udvalgt sprog.

12

Stk. 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal demonstrere (a) forståelse for og vurdering af valg af metoderne til grammatisk beskrivelse og (b) evnen til omsætte viden opnået fra andre lingvistiske discipliner til praksis. Prøven kan enten bestå af et projekt, som aftales i samråd med vejleder. Det vil sige et skriftligt eller elektronisk produkt, som i princippet kan publiceres. Det kan f.eks. være en hjemme-side/website, en plan for en udstilling, en mindre ordbog, en plakatpræsentation ("poster"), et sprogkort, en lyd-CD, en bibliografi osv. Omfanget aftales på forhånd med vejleder. Hvis opgaven løses som gruppeopgave skal der afleveres en liste over hvad enkelte medlemmer i gruppen har bidraget med, således at arbejdet kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (jfr. § 15).

Prøveform: Individuel eller gruppe Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points

Eller Een skriftlig hjemmeopgave som i detaljer beskriver et aspekt af et sprog. Emnet aftales i samråd med vejleder. Denne Eksamensopgave kan afvikles på to måder: a) en skriftlig hjemmeopgave på 15-20 ns. (jfr. § 21)


b) en skriftlig hjemmeopgave på 30-40 ns. (jfr. § 21) med efterfølgende mundtligt forsvar. Denne eksamensform gælder som en kombineret eksamen ”Sprogbeskrivelse” sammen med ”Valgfrit emne III” § 47.

Prøveform: Fri Individuel skriftlig opgave Hjælpemidler: Alle Forberedelse: 30 minutter Varighed: 45 minutter Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 20 ECTS-points § 36. Det tværfaglige modul indeholder følgende discipliner:

• Interaktionel lingvistik –Konversationsanalyse • Anvendt lingvistik – Tema I • Anvendt lingvistik – Tema II • Temaer i sociolingvistik eller antropologisk lingvistik

Stk.2. Den studerende skal vælge mindst to og højst fire discipliner indenfor ”Modul for grammatik,

sprogbeskrivelse og typologi” og ”Tværfagligt modul”, således at hvert modul vægter mellem 20 og 40 ECTS-points.

Stk. 3. Studerende kan kombinere discipliner i dette modul med eksaminer i ”Valgfrit emne I, II eller

III”.

13

§ 37. Det tværfaglige modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer. Gennem modulet opnår studerende følgende kvalifikationer:

• Indsigt i sammenhæng mellem sproglige og ikke-sproglige aspekter ved menneskelig adfærd

• Evne til analysere sprog som samfundmæssigt fænomen • Evne til at indsamle sproglige data og bearbejde dem • Bredt kendskab til sproglig adfærd i vestlige eller ikke-vestlige kontekster • Indsigt i hvordan en bred vifte af sproglige data kan anvendes til praktiske formål • Evne til at kombinere lingvistiske metoder, teorier og analyseredskaber med dem fra

andre fagområder. Gennem modulet opnår studerende følgende kompetencer:

• Evne til at anvende lingvistisk viden i andre sammenhænge, f.eks. i arbejdet med ordbøger, sprogteknologi, sprogforstyrrelser, konsulentarbejde, sprogplanlægning

• Evne til at vurdere etisk ansvarlighed i omgang med følsomme data vedrørende de involverede respondenters liv.

• Evne til at planlægge, organisere og gennemføre projektforløb • Evne til at betragte samfundsmæssige opgaver ud fra en sproglig vinkel • Specifikke kompetencer opnået gennem specialiserede fag, f.eks. i retslingvistik,

tosprogethed, grammatikskrivning § 38. Interaktionel lingvistik –Konversationsanalyse (Interactional Linguistics – Conversation Analysis) Disciplinbeskrivelse

En forskningsbaseret disciplin hvor der gås i dybden med et på forhånd udvalgt område inden for konversationsanalyse eller interaktionel lingvistik. De studerende læser relevant national og international litteratur og lærer at analysere data ud fra de metoder og indsigter som findes inden for området. De studerende skal i løbet af undervisningsforløbet finde en problemstilling i et datakorpus som de selv har samlet (gerne i grupper), evt. suppleret med data stillet til rådighed af underviseren, og denne problemstilling skal analyseres i de pågældende data i den opgave som afslutter undervisningsforløbet.

Undervisningsforløb kan f.eks. omhandle: • bestemte aktivitetstyper i interaktion (fx spørgsmål - svar, fortællinger, rådgivning), • bestemte settings eller institutioner (fx læge-patientinteraktion, sociale samtaler,

middagssamtaler), • bestemte niveauer eller metoder i samtalesprog (fx prosodi, kategorisering, fysisk

adfærd, turkonstruktion), • anvendt konversationsanalyse.

Disciplinen henvender sig i udgangspunktet til både lingvistik-, finsk- og antropologi studerende. Studerende fra andre fag (sprogfag, psykologi, sociologiske discipliner) kan optages som meritstuderende i det omfang der er ledige pladser. Undervisning består delvist af lektioner og delvist af projektvejledning.

Stk. 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere interaktionelle data på en metodologisk konsistent måde og reflektere over valg af metoder og brug af data. I pensum skal indgå internationale forskningspublikationer.

14

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Skriftlig portfoliobaseret eksamen. Den studerende afleverer en portfolio med tre analyser af fænomener i data, hvoraf to kan være fra opgaver løst undervejs i undervisningsforløbet. Portfolien skal også indeholde redegørelse for dataindsamling og anvendelse.

Prøveform: Individuel portfolio Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points § 39. Anvendt lingvistik - Tema I (Applied linguistics – Theme I ) Disciplinbeskrivelse

Disciplinen omfatter en eller flere forskellige mulige måder at anvende lingvistik på. Det er forskningsbaseret, og derfor afveksler specifikke emner hver gang faget udbydes. Studienævnet afgør ud fra en vurdering af studerendes behov, underviseres tilbud, samt emnernes relevans og aktualitet hvilke konkrete emner behandles. Fagenes teorier og metoder behandles. Mulige emner er bl.a.:

• Leksikografi. Hvordan beskriver man et sprogs ordforråd? Hvordan laver man ordbøger?

• Anvendt konversationsanalyse. Man kan bruge konversationsanalytiske metoder og teknikker til forbedring af kommunikation, f.eks. i rådgivning, undervisning og andre erhvervsfunktioner hvor samtale og interaktion spiller en rolle.

• Feltarbejde. Man lærer at beskrive aspekter af et ukendt sprogs grammatik, ud fra regelmæssige sessioner med en der taler et interessant, helst ubeskrevet modersmål.

• Retslingvistik. Hvordan kan man bruge sproglige beviser i retssager? Man kan tænke på identifikation af afsender af f.eks trusselsbrev, identifikation af forfatterskab, genkendelse af accent i optagelser, bevis i plagiat-sager, etc.

• Førstesprogstilegnelse. Hvordan erhverver børn sig sprogets ordforråd, betydning, morfologi, syntaksis og pragmatik?

• Andetsprogstilegnelse. Hvordan lærer mennesker et nyt sprog som børn eller voksne? Hvordan kan resultatet forbedres, for eksempel gennem undervisningsformer?

• Sprog og undervisning. Hvordan bruger lærer og elever sprog i undervisningssituationer? Hvordan kan man forbedre kommunikation i klassesituationen?

• Tosprogethed og bilingvualisme, Psykologiske, sociolingvistiske og andre aspekter hos dem der taler mere end et sprog.

• Sprogplanlægning og sprogpolitik. Når små eller nye sprog bliver anerkendt, har man brug for aftaler omkring sprog, men også i etablerede lande i Vesteuropa vises der behov for sprogpolitik og sprogplanlægning.

• Sprogteknologi. Hvordan bruger man sprog i IT, f.eks. parsing, sprogsyntese, talegenkendelse og interaktive systemer med taleteknologi.

Stk.2. Eksamensfordringer

Eksaminanden skal vise analysefærdigheder i forhold til sproglige strukturer og sprogbrugs-situationer, og vise at vedkommende kan anvende dem i praktiske situationer. Eksaminanden skal vise kendskab til relevante teorier og metoder, og hvordan man Anvender dem.

15

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Eksamen kan afvikles på to måder: a) En skriftlig opgave på 15-20 ns. (jvf. § 21) om et emne relateret til disciplinen

Prøveform: Individuelt eller gruppe (jvf. § 15) Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points

b) Et konkret produkt, eller en synopsis til produktet, f.eks en ordbog, en sprogplan, et udstillingsforslag. Gruppe eller individuelt.

Prøveform: Individuel eller gruppe (jvf. § 15) Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points § 40. Anvendt lingvistik – Tema II (Applied linguistics – theme II) Disciplinbeskrivelse Se disciplinbeskrivelse under ”Anvendt lingvistik – Tema I” (§ 39) Stk. 2. Eksamensfordringer

Eksaminanden skal vise analysefærdigheder i forhold til sproglige strukturer og sprogbrugs-situationer, og vise at vedkommende kan anvende dem i praktiske situationer. Eksaminanden skal vise kendskab til relevante teorier og metoder, og hvordan man anvender dem.

Stk. 3. Eksamensbestemmelser

Eksamen kan afvikles på to måder: a) En skriftlig opgave på 15-20 ns. (jvf. § 21) om et emne relateret til disciplinen

Prøveform: Individuelt eller gruppe (jvf. § 15) Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points

b) Et konkret produkt, eller en synopsis til produktet, f.eks en ordbog, en sprogplan, et udstillingsforslag. Gruppe eller individuelt.

Prøveform: Individuelt eller gruppe Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points § 41. Temaer i sociolingvistik eller antropologisk lingvistik (Themes in Sociolinguistics or Anthropological Linguistics) Disciplinbeskrivelse

Disciplinen omfatter sproglige aspekter ved vestlige og ikke-vestlige samfund. Disciplinen bygger videre på ”Sprog og samfund”/”Sprog og Kultur” (Bacheloruddannelse, Lingvistik). Det er forskningsbaseret, og derfor afveksler specifikke emner hver gang faget udbydes. Studienævnet afgør ud fra en vurdering af studerendes behov, underviseres tilbud, samt emnernes relevans og aktualitet hvilke konkrete emner behandles. Teoretiske og metodologiske aspekter af sociolingvistik og antropologisk lingvistik bliver også behandlet i alle undervisningsforløb således at de studerende bliver i stand til at anvende dem på empirisk materiale. Mulige emner kan være:

16

• Sprogets oprindelse og diversificering: sprog er opstået en eller flere gange i historien, og har derefter udviklet sig i mange retninger, som gennemgås i undervisningen. Hver gang et barn lærer sprog, er det også en udvikling. Er der en sammenhæng?

• Sprog og arkæologi. Man kan bruge sprog som et arkæologisk artefakt på forskellige niveauer: leksikalt: ord, eller proto-ord kan reflektere ældre kulturstadier; grammatikalsk: nogle typologiske træk kan pege på genetiske eller areale fællestræk og derfor en del fælleshistorie; etnolingvistisk: særlige sociale omstændigheder kan påvirke sprogenes struktur, og sproglige resultater peger på visse sociale processer i fortid.

• Tosprogethed og sprogkontakt: hvordan ændrer sprog sig på grund af kontakt med andre sprog? Hvordan kan folk kreere nye sprog ud af dem de kender? Hvor befinder begge sprog sig i hjernen? Hvordan er sprogenes status i lænder hvor der tales flere sprog?

• Andetsprogstilegnelse: hvordan lærer mennesker et nyt sprog som børn eller voksne? • Antropologisk lingvistisk feltarbejde: man lærer at beskrive et ukendt sprog, med

inddragelse af kulturelle træk; • Ethnography of speaking: hvordan fungerer sprogbrug i forskellige kulturer? • Mandesprog mod kvindesprog: I mange samfund i verden taler kvinder anderledes

end mænd. I nogle samfund er det mest pragmatiske forskelle, men andre steder findes også grammatiske forskelle. I det forløb undersøges sådanne fænomener fra et sammenlignende perspektiv.

• Kodeveksling. Hvorfor og hvordan bruger tosprogede deres to eller flere sprog i en sætning? Hvilke pragmatiske, sociale og strukturelle aspekter spiller en rolle?

• Pidgins og kreolsprog. Folk verden over kreerer pidgin-sprog hvor der intet fællessprog er, og nogle af dem kan udvikle sig til et kreolsprog med særlige semantiske og syntaktiske træk. Der er flere hundrede sådanne sprog, som kan beskrives og analyseres grammatisk og socialt.

• Sprog og kultur i en bestemt region, f.eks. Indianersprog, Papuasprog, Afrikanske sprog.

Stk. 2. Eksamensfordringer

Eksaminanden skal kunne beskrive, gennemskue og analysere komplekse sproglige og sociale data ved anvendelse af egnede forskningsmetoder og inddragelse af teoretiske aspekter. Til opgaven skal eksaminanden vise kendskab til relevante forskningspublikationer og evne til at bedømme deres kvalitet.

Den studerende der vil specialisere sig i en socio-/antropologisk lingvistisk retning, kan vælge to undervisningsforløb om forskellige emner.

Stk. 3. Eksamensbestemmelser En skriftlig opgave på 15-20 ns. (jvf. § 21) om et emne relateret til undervisning. Emnet aftales i samråd med vejleder. Prøveform: Individuel Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS points § 42. Modulet i Valgfag/Praktik indeholder følgende discipliner:

• Valgfrit emne I • Valgfrit emne II • Valgfrit emne III

17

• Uralistik og finsk sproghistorie • Praktik

§ 43. Modul i Valgfag/Praktik giver de studerende mulighed for at tone deres kandidat-

uddannelse i en bestemt faglig retning herunder inddrage andre fagområder og dermed skærpe den individuelle kompetenceprofil. Valgfag kan vælges indenfor lingvistikkens genstandsfelt eller udenfor fagområdet. Modulet giver de studerende mulighed for at opnå følgende faglige kompetencer alt efter hvordan den studerende vælger at sammensætte modulet:

• Kunne reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder.

• Kunne inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet genstandsområde.

• Kunne belyse et emne fra flere forskellige faglige perspektiver og reflektere over perspektivets betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden.

• Kunne indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i spil med viden inden for andre fagområder.

Kompetencebeskrivelse af Praktikmodul

Praktikforløbet giver de studerende praktiske kompetencer i at anvende faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer og hvad en virksomhed forventer af humanistiske kandidater. Praktikforløbet giver de studerende følgende faglige og sociale kompetencer:

• Kunne arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver for en virksomhed.

• Kunne videreudvikle og perspektivere de faglige kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske opgaver.

• Kunne reflektere over de faglige kompetencers relevans i en erhvervssammenhæng og argumentere for på hvilke måder de kan bidrage i løsningen af konkrete opgaver for virksomheder.

• Kunne bringe egen viden i spil med andres viden og de arbejdsmæssige vilkår i en virksomhed.

• Kunne konkretisere og omsætte ideer til tiltag, der har en forretningsmæssig værdi. • Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt indenfor

begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats.

• Kunne samarbejde med personer med andre uddannelsesbaggrunde om opnåelse af projektmål.

• Kunne samarbejde i større og mindre teams omkring projekter af kortere eller længere varighed.

§ 44. Valgfrit emne I, II, III (Elective Subject I, II, III) Generel disciplinbeskrivelse

Der kan prøves i tre valgfrie emner. Som grundlag for en emneprøve kan eksaminanden bruge emner der udbydes i undervisningen, men kan også vælge at definere sit eget genstandsfelt efter vejledning fra faglæreren. Formålet med selvvalgte emner er at give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en individuel profil under vejledning af en fastansat lærer. Det skal give

18

den studerende mulighed for fordybelse i fagområder, jvf. § 3, samt på tværs af disse områder, og i områder hvor der ikke udbydes undervisning. Emnerne vælges i samråd med vejleder.

Stk 2. Generelle eksamensfordringer Der kræves grundig behandling af et lingvistisk emne, med passende konsekvent valg af metodisk tilgang og med brug af en dækkende bibliografi. § 45. Valgfrit emne I (Elective subject I) Stk. 2. Eksamensfordringer

Eksaminanden skal demonstrere overblik over og selvstændig behandling af emnet samt kunne relatere det til Lingvistik. Eksaminanden skal herunder vise bevidsthed om relevante analytiske, teoretiske og metodologiske aspekter af emnet.


Eksaminanden afleverer en litteraturliste på 1500-2000 ns. (jvf. § 20) lingvistisk litteratur mindst to uger før mundtligt eksamen til godkendelse hos faglærer. Listen kan indeholde bøger, uddrag fra bøger og artikler fra videnskabelige tidsskrifter. Mindst halvdelen af det må ikke have været brugt til tidligere prøver, men materialet må godt bruges i senere prøver, inklusive specialet. Litteraturen omhandler fortrinsvis et eller højst to emner. Efter godkendelse af listen af eksaminator, afleverer den studerende mellem fem og ti påstande om emnet, som bliver genstand for den mundtlig eksamen.

Prøveform: Individuel, mundtlig Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Varighed: 45 minutter, inkl. Censur. Vægtning: 10 ECTS-points § 46. Valgfrit Emne II (Elective subject II) Stk. 2. Eksamensfordringer

Den studerende skal demonstrere overblik over og selvstændig behandling af emnet samt kunne relatere det til uddannelsens titel. Studerende skal vise bevidsthed om relevante analytiske, teoretiske og metodologiske aspekter af emnet.


Fri skriftlig hjemmeopgave på 15-20 ns. (jvf. § 21). Prøven kan aflægges som gruppeprøve (jvf § 15)

Prøveform: Individuel eller gruppe Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points § 47. Valgfrit emne III (Elective subject III) Stk. 2. Eksamensfordringer

Der kræves evne til at formulere et undersøgelsesfelt og en -strategi, samt til at gennemføre en empirisk undersøgelse. Studerende skal vise bevidsthed om relevante analytiske, teoretiske og metodologiske aspekter af emnet.

19

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en mundtlig prøve med materiale. Som materiale udarbejder eksaminanden en skriftlig hjemmeopgave på 15-20 ns. (jvf. § 21) der redegør for et empirisk arbejde. Opgaven afleveres senest 14 dage før den mundtlige prøve. Den mundtlige og den skriftlige del vægtes som en helhed.

Prøveform: Prøven er en individuel, mundtlig prøve med materiale. Forberedelse: 45 minutter. Der udleveres et eller flere spørgsmål med

udgangspunkt i opgaven. Hjælpemidler: Alle Varighed: 45 minutter inkl. censur. Eksaminationen omfatter dels en

selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, og dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand.

Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points § 48. Uralistik og finsk sproghistorie (Uralistics and Finnish language history) Disciplinbeskrivelse

Første del af undervisningsforløbet giver et overblik over de uralske sprog (de finsk-ugriske og samojediske sprog) og de strukturelle træk, som er fælles for alle eller flere af disse sprog. Kontakter mellem de uralske og de indoeuropæiske sprog belyses, og problematikken omkring truede og døende sprog behandles med eksempel fra den uralske sprogfamilie. Videre gives et indblik i forskningsmetoder og teorier om ursprog. Anden del af undervisningsforløbet behandler finsk sproghistorie i detalje, med fokus på fonologisk og morfologisk udvikling samt ordforrådets historie. Her gennemgås hovedtræk i konsonanternes og vokalernes historie samt de vigtigste lydændringer, udviklingen af nominal- og verbalbøjning samt ordforrådets etymologiske lag: arveord og låneord fra forskellige sprog og fra forskellige tidsperioder, blandt andet gamle indoeuropæiske, baltiske, germanske og slaviske låneord. Det finske skriftsprogs historie behandles med udgangspunkt i de ældste tekster på finsk. Udviklingen af ortografi og visse fonologiske, morfologiske, syntaktiske og leksikale træk illustreres ved hjælp af disse tekster. Derudover gives et overblik over finsksproget tekster fra 1500-talet og frem til den nufinske periode. Den første og den anden del kan vægtes forskelligt i undervisning afhængigt af kursusdeltagernes behov.


Eksaminanden skal demonstrere (a) kendskab til de uralske sprog og deres indbyrdes relationer og fælles strukturelle træk, (b) kendskab til hovedtræk i finsk sproghistorie og (c) evne til at anvende dette kendskab i en undersøgelse af et relevant emne.

Stk. 3. Eksamensbestemmelser En skriftlig opgave på ca. 15 ns. (jvf. § 21) om et emne relateret til disciplinen. Emnet aftales

i samråd med vejleder. Prøveform: Individuel fri skriftlig opgave Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala Vægtning: 10 ECTS-points

20

§ 49. Praktik (Apprenticeship-Work Experience Placement) Disciplinbeskrivelse.

Den studerende kan vælge praktik som del af deres uddannelse. Praktikforløb giver studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervsammen-hæng. Praktikforløb skal etableres på studerendes initiativ, i samråd med fagets praktik-koordinator. Under praktik arbejder studerende med et eller flere konkrete projekter. Projektets emne skal være faglig relevant og skal derfor godkendes af studienævnet.

Praktikken skal forhåndsgodkendes af praktikkoordinatoren eller studielederen. Formålet med praktik er at give den studerende en praktisk kompetence og at styrke orientering mod arbejdsmarkedet. Praktik forudsætter normalt at det er muligt at etablere et praktikophold i en virksomhed eller institution hvor det er muligt at udnytte lingvistens faglige kunnen, fx sproglig databehandling eller registrering, sprogteknologi, forlag, sprogundervisning, sproglig genoptræning (på hospital eller revalideringscenter), intersproglig kontakt (ved et flygtningecenter eller i et multinationalt firma), og i konsulentfirmaer eller sprogrelaterede afdelinger hos offentlige myndigheder. Praktikken kan desuden bestå i egentligt lingvistisk feltarbejde.


Eksaminanden skal demonstrere at være i stand til at bruge lingvistiske kvalifkationer og kompetencer udenfor universitetet, at beskrive arbejdsplads og arbejdsopgaver samt lingvistikken i samspil med disse områder.


Prøven består primært i udarbejdelse af en praktikrapport, der både registrerer de sproglige opgaver der kan konstateres i praktikken, og diskuterer handlemuligheder i forhold til disse opgaver, dvs. en rapport der kan være af praktisk værdi. Materialet er en individuel fri skriftlig hjemmeopgave (rapport) på 10-15 ns. (jvf. § 21) per 10 ECTS. Rapporten vokser tilsvarende ved praktik til 20 eller 30 ECTS. Rapporten kan indeholde materialer produceret gennem praktikforløb.

Prøveform: Individuel skriftlig rapport Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10, 20 eller 30 ECTS-points § 50. Specialemodul består af følgende disciplin

• Speciale Specialemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor

følgende områder: • Selvstændig behandling af et emne indenfor et lingvistisk genstandsfelt • Dybdegående kendskab til fagområder • Tværfaglig perspektivering på fagene

Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: • Evne til at give en klar logisk fremstilling af en problemstilling i skriftlig form • Evne til at tilrettelægge et omfangsrigt værk indenfor et begrænset tidsrum • Evne til at analysere og håndtere komplekse problemstillinger

21

• Evne til selvstændigt at afgrænse og tage stilling til problemfelter, og indgå i diskussioner af valg og fravalg i forhold til en given problemstilling

• Evne til at vurdere og reflektere over en given teoris og metodes anvendelighed i en aktuel situation, dvs. foretage relevante valg af teori og metode

• Evne til at tilegne sig nye teorier og metoder relevante for en given problemstilling • Evne til at tænke "sidelæns", dvs. inddrage og/eller anvende andres erfaringer i forhold

til en problemstilling man selv arbejder med • Vilje til at foretage selvrefleksion, dvs. løbende at foretage evaluering af teori– og

metodevalg i forhold til praksis og på grundlag af dette evt. foretage nye eller supplerende valg af teori og metode

§ 51. Speciale (MA Thesis) Disciplinbeskrivelse

Ved udarbejdelsen af specialet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for et lingvistisk område.


Den studerende skal kunne analysere og beskrive en faglig problemstilling, reflektere og konkludere/vurdere ud fra det gennemførte specialearbejde og reflektere over specialeprocessen. Som en del af dette skal den studerende demonstrere beherskelse af teorier og metoder inden for lingvistik.

Specialet skal indeholde et resumé på max. 5 sider på engelsk eller et andet fremmedsprog. Valg af andre sprog end engelsk sker i samråd med vejlederen. Resumeet vil indgå i den samlede bedømmelse. Studerende skal i specialesemestret holde en timers forelæsning om specialeemnet.

Forelæsningen kan lægges i løbet af processen evt. med henblik på at få feedback eller som afslutning på studiet, men senest på afleveringsdato for specialet. Forelæsningen er offentlig og skal være annonceret via egnede kanaler (opslagtavler, nyhedsbrevet, konferencer) mindst to uger før.

Det er muligt at flere specialestuderende afholder deres specialeforelæsninger på samme dag. Stk. 3. Eksamensbestemmelser

Prøven er en fri skriftlig opgave med et vejledende omfang på 50-75 ns. (jvf. § 21). Specialeområdet aftales med specialevejlederen, som godkender opgavens titel i samråd med studienævnet, senest 1 måned før aflevering.

Prøveform: Individuel eller gruppe med op til 3 studerende. Ved gruppeprøve skal mindst halvdelen af den enkelte studerendes bidrag kunne gøres til gen-stand for individuel bedømmelse.

Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 13-skala. Vægtning: 30 ECTS-points. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser § 52. Ordningen træder i kraft 1. september 2005 § 53. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne

studieordning i henhold til nedenstående:

22

1999-studieordningen 2005-studieordningen Emne I Valgfrit emne I, II eller III, eller andre discipliner Emne II Valgfrit emne I, II eller III, eller andre discipliner Emne III Valgfrit emne I, II eller III, eller andre discipliner Emne IV Valgfrit emne I, II eller III, eller andre discipliner Typologi og Universalier Typologi og Universalier Speciale Speciale

To emner til hvert 15 ECTS i 1999-studieordningen ækvivaler tre emner eller discipliner til hvert 10 ECTS i 2005 studieordning.

§ 54. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer ”Grammatisk Teori”,

”Sprogbeskrivelse”, ”Sprogforandring”. Godkendt af Dekanen august 2005. Ikrafttræden 1. september 2005. Redaktionel rettelse af § 3, § 32 stk. 3 og § 38 stk. 2 foretaget august 2006. Ændring af § 30 stk. 2, § 35 stk. 3, § 36 stk. 2, § 39 stk. 3 og § 40 stk. 3 godkendt af Dekanen august 2006. Ikrafttræden 1. september 2006. Tilføjelse af § 30 stk. 3, § 36 stk. 3 godkendt af Dekanen august 2006. Ikrafttræden 1. september 2006. Ændring af § 44 godkendt af Dekanen december 2006. Ikrafttræden 1. februar 2007.

kandidatuddannelse i lingvistik … · forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke...

Documents