kl ver tidende · med autisme/adhd, og samtidig e specialviden på skoler som firkløver - skolen,...

Mørke • Låsby • Paderup • JebjergNyheder & INdlæg fra 4 afdelINger

læs bla. I dette Nummer

Kl ver TidendeMørke • Låsby • Paderup • JebjergNyheder & INdlæg fra 4 afdelINgerÅrgang 2009 | April

» Skolebestyrelsen » Spiderman » Boksetræning/step » Portfolio » Foråret » IT-baseret UV » 2. verdenskrig » Motion i SFO-tiden

� | Kløver T idende nr 1 • �009

www.firkloeverskolen.dk

Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD_________________________________HovedadminisTraTionen i PaderuPApollovej 6�, 8900 RandersTlf: 87 - 11 9� 9�Skoleinspektørnis ChristensenTlf: 87 - 11 92 90ViceskoleinspektørFinn BorchTlf: 87 - 11 92 91uddannelses- og udviKlingsaFdeling:Daglig leder ViceskoleinspektørFinn BorchTlf: 87 - 11 92 91_________________________________regionale aFdelinger:Jebjerg, Mørke og Låsbyungdomsafdeling:PaderupAfdelingsledersøren mørch sørensenTlf: 87 - 11 91 82_________________________________mørKeaFdelingenKirkevej 13 A, 8544 MørkeAfdelingslederole KristensenTlf: 87 - 52 12 41JeBJergaFdelingenJebjergvej 43, 8870 LangåAfdelingslederlene Kastrup HansenTlf: 87 - 73 52 01låsByaFdelingenSkolevej 10 A, 8670 LåsbyAfdelingslederverner KongstedTlf: 86 - 95 30 31_________________________________

Kløver Tidende i dette nummer

Århus Amt

Låsby

MørkeJebjerg

Paderup

www.firkloeverskolen.dk

Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD_________________________________HovedadminisTraTionen i PaderuPApollovej 6�, 8960 Randers SØTlf: 87 - 11 9� 9�Skoleinspektørnis ChristensenTlf: 87 - 11 92 90_________________________________

uddannelses- og udviKlingsaFdeling:Tlf: 87 - 11 92 92_________________________________

regionale aFdelinger:Jebjerg, Mørke og Låsby

ungdomsafdeling:PaderuPAfdelingslederanders raabyTlf. 87 11 91 82

mørKeaFdelingenKirkevej 13 A, 8544 MørkeAfdelingslederole KristensenTlf: 87 - 52 12 41

JeBJergaFdelingenJebjergvej 43, 8870 LangåAfdelingslederlene Kastrup HansenTlf: 87 - 73 52 01

låsByaFdelingenSkolevej 10 A, 8670 LåsbyAfdelingslederverner KongstedTlf: 86 - 95 30 31_________________________________

skolebestyrelse

Formand:

Anita Lindgreen,

tlf. 86 96 19 26 (Mørke)

Næstformand:

Naya Larsen

tlf. 87 20 07 02 (Låsby)

Line Johansson,

tlf. 86 42 01 97 (Jebjerg)

Lotte Snabe

tlf. 98 15 44 61 (Jebjerg)

Erling Mathiesen,

tlf. 86 95 20 10 (Låsby)

Medarbejderrepræsentanter:

Pia Madsen,

tlf. 86 41 65 65 (Paderup)

Jesper Pedersen,

tlf. 97 15 64 32 (Låsby)

redaktion

Inge Lorenzen

Rikke Bilgrau

Lene Kastrup Hansen

Nis Christensen

Pia Kjær

Leder .........................................................3Orientering fra skolebestyrelsen ..4ForældreIntra/Venter på Foråret 5

MØRKe 6Velkommen til foråret .........................6Spiderman (Magnus) ..........................6Glæde, udholdenhed og motion i SFO-tiden...................................................7 Indbydelse - Boksetræning/Step ..8Portefølje og socialfag ........................9Sproglige finurligheder i Mørke...10Portfolio og læringsstile i team 4 ..................................................14

LåSBy 15Så nåede foråret til Låsby ............15Danni fortæller ....................................16Mads fortæller ....................................17Andreas fortæller .............................18Patrick Max Otto Jensen ...............19Portfolio på Firkløverskolen ...........�1IT-baseret undervisning ..................��

Læsevejledning og LUS ...................�4 LUS på F irkløverskolen ..................�5 Psykologiske undersøgelser .........�6

JeBJeRG �8Kære forældre ....................................�8Portfolio i Team � i Jebjerg ..........�8 Portfolio i undervisningen ..............33�. verdenskrig .....................................34 Massage til eleverne i Jebjerg ....35

PADeRUP 37Det starter ved os selv....................38Projektopgave ....................................40Terminsprøver ...................................40Terminsprøver på Paderup ..........41The Black Balloon ..............................4�Reminder - Summer Camp ...........43

Kalender

Nr 1 • �009 Kløver t idende | 3

De fleste af børnene på Firkløverskolen har et stort behov for en meget konkret støtte til at få orden i deres hverdag, så de ved, hvad de voksne forventer af dem. Og at de voksne stil-ler nogen krav, som de kan opfylde. Det gælder i den faglige undervisning. Og det gælder i forhold til alle almindelige opdragelses-spørgsmål. I alle situationer skal børn have tryghed omkring, hvad der skal ske: De skal ligesom de fleste mennesker kunne besvare følgende spørgsmål:

Hvad skal jeg og hvor længe skal jeg?

Hvordan skal jeg?

Hvem skal jeg gøre det sammen med?

Hvad skal jeg bagefter?

Hvorfor skal jeg?

Et eksempel, som mange kan nikke genkendende til er, at barnet skal rydde op på sit værelse. Det er ofte en meget uover-skuelig opgave, som kræ-ver, at barnet ved, hvorfor der skal ryddes op, hvad vil det sige at rydde op, hvad skal der startes med, hvornår er man egentlig færdig, og er der noget mere spændende i udsigt bagefter. Den, der stiller kravet, har også ansvaret for, at opgaven kan blive løst med succes. Det kræver en plan. Det kræver måske, at man som voksen skal hjælpe barnet undervejs. Det kræver altså, at den voksne har tid og overskud og livsglæde og ikke væl-ger den nemmeste løsning - nemlig at rydde op selv.

Det sidste kan da nogen gange godt være det rig-tige valg, men på lang sigt vil det være det rigtigste, at barnet oplever, at det kan selv. At barnet oplever mestring, får ros og bliver stolt, og hvad måske er vigtigst, at barnet oplever tilfredse og glade voksne, der giver ros for en meget konkret opgaveløsning.

Opdragelse og undervis-ning kræver voksne med fysisk og psykisk overskud. Og hvordan, man får det, er en helt ny historie, men man kan jo begynde med sig selv: Hvad kan jeg selv gøre, for at få det godt med mig selv og med mine nærmeste i hjemmet og på arbejdet?

Nis Christensenskoleleder

LeD

eR

Skab liv og glædeG l a d e b ø r n l æ r e r b e d s t . G l æ d e o p s t å r, n å r m a n k a n o v e r s k u e s i n h v e r d a g , g l æ d e o p s t å r, n å r m a n o p l e v e r, a t m a n b l i v e r d y g t i g e r e t i l n o g e t , n å r m a n l æ r e r n o g e t n y t . G l æ d e o p s t å r, n å r m a n b l i v e r r o s t a f s i n e f o r æ l d r e , s i n e l æ r e r e o g p æ d a g o g e r. B ø r n b l i v e r g l a d e , n å r d e r e r n o g e n , d e r h a r t i d t i l a t ” l y t t e ” o g f o r s t å o g r o s e .

Nis ChristensenSkoleinspektør

4 | Kløver t idende nr 1 • �009

Orientering fra skolebestyrelsen

Referat fra sidste skolebestyrelsesmøde

Den 2. februar holdt bestyrelsen

møde i Paderup. Én gang årligt

deltager elevrådenes formænd i

første del af et bestyrelsesmøde

og dette var dagen. Med fra Lås-

by var Peter, Mads og Casper fra

Jebjerg samt Anders fra Paderup.

Desværre blev repræsentanter fra

Mørke forhindret i at fremmøde.

Låsby:

Der har været nogle uden-

dørs kontroverser mellem

Firkløverskolens elever og elever fra

Låsby Skole – primært i form af til-

råb. Skolerne støder op til hinanden.

For at forbedre forholdet mellem de

to skoler, tog elevrådsformanden ini-

tiativ til selv at holde et indlæg på et

elevrådsmøde på Låsby Skole, hvor

han fortalte lidt om Firkløverskolen

og lidt om de elever, som går der. Der

har efterfølgende ikke været proble-

mer eleverne imellem, og initiativet

må siges at have været en stor succes!

Super flot!

I Låsby har man desuden også be-

handlet emnet mobning.

Jebjerg:

Ønske om nye stole,

renovering af legeplads,

indsigt og ansvar for budget, så

elevrådet får medindflydelse på at

disponere over pengene, forslagskas-

se til elevrådet, plakater på væggene.

Desuden drøftedes ønsket om en

kakaomaskine og i den forbindelse

også vandmaskinen i Paderup, som

er en stor succes.

Paderup:

Ønske om flere projektu-

ger/emnedage, lærerige ture ud af

huset, bærbare pc´ere til alle (udvi-

delse af PDA-ordningen). Paderup

kan bryste sig af at have fået en

sundhedspris incl. 10.000,- kr. af Ran-

ders Kommune. På mødet var der

desuden stor interesse for Paderups

madordning, hvor elever mandag

og fredag selv står for produktion og

salg af mad til alle elever.

Øvrigt:

Frugtordningen lader

generelt til at være en

succes – i Jebjerg oplever man dog,

at frugten ikke altid distribueres

effektivt internt i huset. Desuden

drøftedes diverse forbud mod slik,

sodavand etc. på skolens grund.

Forslag om at elevrådene mødes på

tværs for at udveksle erfaringer med

hinanden.

Derefter forlod elevrådsrepræsentan-

terne mødet, som fortsatte med de

øvrige punkter. Udover de sædvanlig

bestyrelsesmedlemmer deltog også

Verner (souschef og afdelingsleder

i Låsby) og Torben (administrativ

leder):

Profilering af Firkløverskolen i Din

Avis Randers og Radio Østjylland,

hvor Nis advarer imod Norddjurs

Kommunes planer om fremover selv

at varetage undervisning af elever

med autisme/ADHD, og samtidig

forsvarer Nis, at man bør koncentrere

specialviden på skoler som Firkløver-

skolen, for at denne viden ikke skal

gå tabt men derimod styrkes.

I samme forbindelse har bestyrelsen

afholdt møde med Randers Kom-

mune. Det er bestyrelsens opfattelse,

at Randers Kommune, på trods af

planer om delvis ”tilbagetrækning”,

har et yderst positivt syn på Firklø-

verskolen.

Bestyrelsen gennemgik den nye

organisering af Firkløverskolens le-

delse, som nu består af en skoleleder,

souschef, administrativ leder samt

afdelingslederne.

Planen for kursusvirksomheden i

2009/2010 blev gennemgået. Behovet

for forældrekurser blev drøftet (kur-

serne i dag er fortrinsvis for fagfolk).

Behovet for udvidelse af Uddannel-

ses- og Udviklingsafdelingen (UUA)

samt talepædagogtimer blev drøftet

og i den forbindelse også behovet

for musik- og fysioterapi (incl. f.eks.

Kranio-Sakral Terapi, som man har

haft mulighed for at afprøve i Låsby).

Det blev besluttet, at fremover ved

det første forældremøde i hvert sko-

leår skal der vælges 1-2 repræsentan-

ter, der medtages ved planlægning af

arrangementer og møder i skoleåret,

og som kan være kontaktpersoner.

Udkast fra Ran-

ders Kommune til

ferieplan for skoleåret 2009/2010 og

2010/2011 blev godkendt, og planen

for skoleåret 2009/2010 kan ses på

Firkløverskolens hjemmeside.

Erling Mathiesen, skolebestyrelsen


Mens vi venter på, at foråret for alvor rammer landet, og bøgen springer ud, så afventer mange af os, at ForældreIn-tra for alvor folder sig ud i fuldt flor.

Vel er der sket meget, siden det nye ForældreIntra blev det

introduceret 1. december 2008. Mange har gjort en ihærdig indsats for at skabe et dynamisk intranet, hvor der altid er noget at komme efter. Vi er et stykke vej fra at have realise-ret denne målsætning, men vi er godt på vej. ForældreIntra blev søsat, for at forældre til elever på Fir-kløverskolen fik et forum, hvor de kunne holde sig infor-meret om deres børns hverdag og nyheder fra skolen. For at dette kan lykkes, forudsættes det, at alle med tilknytning til skolen gør en indsats. Er der – med relation til Firklø-verskolen eller folkeskolen – en nyhed, god historie eller et godt billede, så er det oplagt at dele dette med andre. Er det

ikke muligt selv at placere denne, så er der altid en i skolens administration, der er behjælpelig. Der skal lyde en stor opfordring til, at personale, elever og forældre bidrager til det nye ForældreIntra.

Hvordan kommer jeg i gang?Alle forældre, som har en elev på Firkløversko-len kan benytte Foræl-dreIntra. Går man ind på www.firkloeverskolen.dk, er der i venstre ma-gen et menupunkt, der hedder ”ForældreIntra”, hvortil man får adgang ved at benytte det udle-verede brugernavn og password.

Skulle brugernavn eller password være blevet væk, så er man velkom-men til at kontakte skolens administration, hvorefter et nyt bruger-navn eller password vil blive udleveret.

Hvis man er lidt i tvivl om, hvilke muligheder, der er med ForældreIntra, og hvordan man kommer i gang, så er der på forsiden www.firkloeverskolen.dk et link til videoer, der guider én frem mod en detaljeret indføring i ForældreIntra.

Skulle der være spørgsmål eller ideer til forbedringer, er alle velkommen til at tage kontakt.

God fornøjelseTorben Sand, administrativ leder

venter på foråretForældreIntra /

Torben SandAdministrativ leder


»MØRKe fIrKløversKoleN

Velkommen til foråretS t o d i k ø k k e n d ø r e n k l . 5 . 3 0 ( A - m e n n e s k e ) o g r ø g d a g e n s f ø r s t e p i b e t o b a k . K i g g e d e u d o v e r h a v e n o g n ø d , a t e r a n t i s o g v i n t e r g æ k k e r v a r d u k k e t o p i g r æ s p l æ n e n . R o e n b l e v f o r s t y r r e t a f e n m e g e t i n s i -s t e r e n d e s o l s o r t , d e r p å s i n m å d e b e k e n d t g j o r d e , a t f o r å r e t e r p å v e j - o g s å i d e n g r a d .

Ole KristensenAfdelingsleder

MØRKe

Status for de sidste 3 måneder er:• Gode trofaste og engagerede medarbejdere.• Elever, der er glade for at komme i skole.• Et godt forældrearrangement omkring søsken-

deproblematik.• Vi er (langsomt) kommet i gang med Forældre-

og ElevIntra.• Vi glæder os alle til fodboldturneringen.

Den sidste del af skoleåret kommer til at bære præg af:• Forældremøder.• Lejrskole for de ældste og koloni for de yngste

elever.• Lærer Lene Ranch går på pension efter mere

end 40 års lærergerning.• Hvad kommer der af nye elever?• Planlægning af det nye skoleår.

Jeg ønsker et rigtig godt forår til alle.

Ole Kristensenafdelingsleder

Spiderman Magnus er elev på afdelingen i Mørke. Magnus er 9 år gammel og går i 2. klasse i team 1.

Magnus ELSKER at tegne. Så hver gang Magnus har den mindste lille pause, eller på anden måde ser sit snit til at tegne, så sidder han meget koncentreret og fordy-bet i sine små kunstværker.

Magnus er dygtig til at tegne mange ting, gerne fra film, spil eller bare fantasifigu-rer. Men han har dog gerne et emne, alt efter hvad der lige interesserer han, som han tegner mere fra. Først var det Transformeres, så kom SLY 1, 2 & 3, Stars Wars osv. I øjeblikket er det SPIDERMAN der fylder meget i Magnus liv.

Jeg har snakket med Magnus om Spiderman. Han fortæller mig, at han er meget stor fan af ham. Både som tegnefilm og som rigtig film.

Magnus fortalte mig bl.a.: ”Spiderman er også en dreng, der hedder Peter Parker, en ung gymnasiedreng på 18-19 år. Han var lidt en NØRD, men blev så bidt af en radioaktiv edderkop, og så blev han til helten SPIDERMAN. Han har mange fjender. bl.a. Green Goblin, New Goblin, Doctor Octopus, Sandman og Venom. ”

Trine Wiboe, lærerTegninger af Magnus Kjærgaard M2

Magnus og Venom

Magnus, Green Goblin, Venom og Spiderman


Vi har i det sidste halve år haft gentaget succes med udvidelse af SFO tilbudet i Mørke. Det er meningen at der på skift i hele afdelingen bliver mulighed for, at vi tager nogle børn og unge med til Løgten Fitnesscenter for at træne. Vi har lejet træningslo-kalet, der normalt bliver benyt-tet om aftenen til step, aerobic, boksning mm.

I første omgang er det team 2, der har mikset børnene i teamet i små hold på 5 elever. I team 2 er børnene både 3. og 4. klasse. Vi har 3 piger og 8 drenge. Indtil videre har vi været af sted med 7 af eleverne. De har fået hver 5 gange træning. Det at tage bør-nene ud af deres faste rammer kræver stor forberedelse. Der sker mange uforudsigelige ting, som kan virke meget forstyrrende for børnene. Det er dog med stor succes og stor glæde hos børnene, når de oplever, at motion giver energi.

Sine og jeg har haft to runder med 5 elever af gangen. Første runde var hovedsagelig en ren bokserunde. Der havde vi

5 drenge med. Programmet var det samme hver gang. Vi startede altid med stikbold som opvarm-ning. Børnene synes, at det er sjovt, når vi voksne også leger med. Vores træning, som er ca. 1 time, skal opleves som sjov men også være givende på den kon-ditionsmæssige måde. Børnene oplever i salen, at deres kondition stille bliver bedre.

Den anden runde har været noget anderledes. Det er blevet en kom-bination af step og boksning. Sine har fungeret som stepinstruk-tør og jeg som bokseinstruktør. Opvarmningsprogrammet er det samme som det tidligere hold, og dernæst bliver eleverne delt op i 2 hold. Sine tog de tre piger og en dreng til step, og jeg de sidste to drenge til boksning. Det har væ-ret fantastisk at se, hvor glade de er for at få lov til at udfolde sig til musik, imens drengene boksede i den anden ende af salen. Ja, godt nok syntes drengene, at der var noget larm, men de har lært at abstrahere fra det med tiden.

Formålet med træningen har bestået af hovedsageligt to ting,

dels konditræning og dels som et indblik i, hvad der findes af fritidsaktiviteter, når de bliver æl-dre. For de her børn er bevægelse og fysisk aktivitet vigtig, men det kan også være en udfordring, da det ofte sætter krav til sociale kompetencer, hvilket kan være svært. Fordelen ved netop disse to motionsformer er, at de er mere individuelle, og på den måde bliver nemmere at overskue.

Det har været en fornøjelse at have børnene med, de har udvik-let sig rigtig meget.Nogle af børn har skrevet en lille lap papir med egne oplevelser af forløbet.

Det var sjovt og rigtig rigtig dejligt at prøve noget nyt og (hyggeligt) at jeg ikke var alene. Natja M3

Hej. Det var sjovt og svært og spændende. Cille M3

Det har været sjovt at bokse sammen med Anne og Jacob. Sune Jensen M4

Det var hårdt. Det var sjovt. Det var det hele værd. Jacob Godsk Jensen M4

Glæde, udholdenhed og motion i SFO-tiden

Sine demonstrerer for Natja, De flyvende piger Kom så piger

Cille og Cecilie


#

Indbydelse til

boksetrAning og step i Løgten!

---

Kære: ___________________

De næste 5 tirsdage får du mulighed for at deltage i børne-boksetræning (som er for unge mellem 10-14 år). Første gang er tirsdag den …... Der vil være 4 andre af dine klassekammerater, der også deltager.

Vi kører fra skolen efter den sidste time kl. 14.00, og er tilbage på skolen igen kl. ca. 15.35 til din taxatid. Træningen tager ca. 45 min.

Da vi prioriterer tiden i træningshallen, bliver der ikke mulighed for bad. Håndklædet er til at bruge i træningshallen. Det er Anne og Sine, der står for træningen i boksetræningscentret..

Træningen kan se ud på følgende møde:

Boksedrengene: Step:• Opvarmning som er stikbold • Opvarmning med stikbold• Slagøvelser på handsker • Øvelser på stepbænk• Slagøvelser på sandsæk • Step træning• Fysisk træning • Afspænding• Afspænding Du skal medbringe:1 håndklæde1 drikkedunk til vand (og kun vand)Et par shortsEn T-shirtEt par indendørs sko

Med venlig hilsenAnne og Sine

Ja_______ nej ________ Navn__________________________________________________ ”Tilmelding tilbage sendes senest mandag den ……

Anne og Sine, pædagoger

SåLEDES Så INDByDELSEN UD:

Sune gi’r den fuld gas

Ñ MØRKe fortsat


Eftersom socialfag er et fag på skemaet på Firkløverskolen, er det naturligt at gøre sig nogle overve-jelser om, hvordan socialfag kan indgå i porteføljen.

I elevplanen er der altid sociale mål. Det er oplagt at inddrage eleven i målene fra elevplanen. Der skal selvfølgelig vurderes i forhold til den enkelte elev, hvilke mål og hvor mange mål eleven skal inddrages i. Herefter kommer opgaven med at gøre målene for den sociale udvikling ”spiselig” for eleven.

Her kommer et eksempel på, hvordan den sociale udvikling kan indgå i porteføljen.Et mål kan f.eks. lyde: At give Mads en forståelse af, hvad det vil

sige at være en god kammerat.

Cirklen: ”kan”,” kan næsten” bruges til at arbejde med målet og delmålene.

Cirklen laves i samarbejde med eleven. For at give eleven oplevel-sen af at mestre, er det vigtigt, at der er flest delmål i cirklen med ”kan” og kun få delmål i cirklen med ”kan næsten”.

I takt med, at eleven lærer delmå-lene, flyttes de naturligvis ind i cirklen ”kan” og nye delmål kan komme til.Tanken er, at der tages en kopi til porteføljen når skoleåret starter, og igen når skoleåret slutter. Den sociale udvikling, der er sket i løbet af skoleåret, er blevet synlig

og kan samtidig være med til at

fastholde eleven i den positive udvikling.

De støttesystemer/sociale histo-rier der er blevet brugt undervejs for at opnå delmålene kan ligele-des kopieres og sættes i porteføl-jen.

Vi er så småt i gang med at ar-bejde med porteføljen, og social-fagsvinklen er vigtig set med mine briller som socialfagsansvarlig. Jeg mener dog, det skal gøres i et omfang, hvor respekten for eleven bliver bevaret.

Anette Bang Jensen, pædagog

Portefølje og socialfagH v o r d a n e r d e t m u l i g t a t m å l e d e n s o c i a l e u d v i k l i n g ?

???


Som jeg vist har nævnt før, er ele-verne i mit team med stormskridt på vej ind i puberteten. Dette har medført en del ændringer i deres ad-færd, bl.a. stiller de spørgsmålstegn ved mange ting, som før bare var en naturlig del af deres hverdag.

Nogle af vore elever påstår, at de sagtens kan klare sig uden kalen-dere og skemaer. Det har vi haft mange snakke om, vi fortæller at vi også har brug for vores ske-maer og kalendere, men det er lidt spildte Guds ord på Ballelars.

En del af vores elever har ikke kunnet se, hvorfor vi insisterede på, at de skulle svare, når vi sagde ”Godmorgen” til dem. Nogle gan-ge fik vi et fnys, andre gange intet svar. Det medførte en del snakke om ” normal adfærd” og alminde-lig høflighed, og vi fortalte dem, at det ude i samfundet blev anset som uhøfligt, hvis man ikke sva-rer, når nogen hilser på en.

Nicoline Brodersen

Sproglige finurligheder i M ø r k e

???


1� | Kløver t idende nr 1 • �009


I team 4 har vi i det indevæ-rende skoleår ladet os inspirere af nogle forløb om læringsstile, som har været afholdt på Mør-keafdelingen. Læringsstile er en tilgang til undervisningen, som på en og samme tid er velkendt, men som alligevel indeholder noget nyt.

Da vi på Firkløverskolen er i færd med at iværksætte arbej-det med portfolio, har det været interessant for os at koble vores arbejde med læringsstile med de evalueringsstrategier, portfolio lægger op til. Denne artikel vil knytte kommentarer til, hvordan vi i team 4 har gjort de indle-dende knæbøjninger til arbejdet med portfolio, hvordan vi agter at følge op på dette arbejde, samt hvordan vi medtænker lærings-stilstanken.

Grundideen med læringsstile er, at vi lærer på forskellig vis og derfor med fordel kan kortlægge, hvordan vi bedst tilegner os nyt, svært stof. Her indgår både overvejelser om, hvordan man fysisk helst ”indretter sig”, når man skal i gang med at arbejde. Nogle foretrækker at sidde på en stol ved bord, mens andre befinder sig bedst ved at sidde/ligge i en sækkestol. Det kan na-turligvis være en udfordring at få disse faktorer til at gå op, når der er flere elever på et undervis-ningshold, men på Firkløversko-len har vi jo pga. vores fysiske indretning nemmere ved at følge

tankerne op med handling.Vi har således lavet læringsprofi-ler ved hjælp af et spørgeskema. Denne profil viser noget om, hvordan en elev bedst lærer, og under hvilke rammer læringen kan optimeres. Som underviser har man via denne viden mulig-hed for at tilrettelægge under-visningen, så eleven får de bedst mulige betingelser for at lære.

Tidligere underviste man oftest på en måde, hvor eleverne sad bænket ved borde og blot skulle lytte. Nogle har lavet satireteg-ninger over, at en god elev derfor blot skulle have en blød røv og nogle store øre for at kunne begå sig i skolen. Andre, eksempel-vis Hans Henrik Knoop, som nogle kender fra TV-programmet Plan-B, beskriver, at skolen er en kulturinstitution, der ikke i sær-lig høj grad tilgodeser den måde, man lærer på i ”dagligdagen”.

”Dagligdagen”: Hvordan lærer man at cykle?Ved at læse en bog, hvori cyklens hoveddele beskrives og vises i form af billeder – eller ved at komme ud og prøve en cykel?

”Skolen”:Hvordan lærer man at læse? Ved at lære alle bogstaver et for et uden større sammenhæng – eller ved at finde interessen og moti-vationen for at læse f.eks. gen-nem leg og bevægelse?

Vi har således forsøgt os

med forskellige lege og spil i danskundervisningen:Arbejdet kunne for så vidt ligeså godt laves via ”almindelige” papiropgaver eller bøger, men motivationen hos mange stiger ved at lege (og sådan lærer man jo også, inden man kommer i skole)

Her nogle få eksempler på, hvordan man kan udvide sin ”ordbank” med nye ord:• Vendespil (memory) med ord• Fluesmækkerleg med ord:

Klask et ord, når det er læst op (legen er også set i Plan-B)

• Kategorisering af ord (ord med stumt ”h” puttes i en æske)

Udfordringen er nu at koble dis-se konkrete materialer og lege/lære-situationer med ønsket om at kunne dokumentere elevernes udvikling – herigennem port-folio. Vi bruger primært at tage billeder og lægge dem ind på ForældreIntra, men måske kunne der tænkes i retning af at lave hele portfolioen eller dele af den elektronisk?

Næste trin for team 4 er derfor:Procesforløb med overskriften: • Hvordan kommer vi bedst

videre?• Hvilke muligheder giver For-

ældreIntra?• Erfaringsudveksling med

andre teams.

Team 4

Portfolio og læringsstileÑ MØRKe fortsat

i team 4


Så nåede foråret til LåsbyVerner Kongsted

AfdelingslederLåSBy

»LåSBy fIrKløversKoleN

Jeg har – mens jeg skriver dette – netop modtaget oplysninger om den første nye elev til næste skoleår. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at underteg-nede har været lidt bekymret for dagsordenen – hvad enten den er skjult eller ej – fra nogle af de kommuner, der har elever gående i Låsby, med hensyn til fortsat at sende elever til os.

Det er jo ikke sådan, at jeg forven-ter kommunerne leverer elever til os, blot for at vi fortsat kan holde ”butikken” åben. Jeg forventer såmænd blot, at kommunerne fremover fortsat vil bestræbe sig på at lade fagkundskaben med diverse psykologiske tests og udredninger afgøre, hvor et barn skal have sin skolegang, og ikke lade embedsmænds principbe-slutninger være styrende for et barns fremtid.

Jeg vil skynde mig at sige, at vi – set fra mit synspunkt – har et fremragende samarbejde med sagsbehandlere, PPR-psykologer etc. i de leverende kommuner,

og de folk som i kommunerne træffer beslutninger om at give børn inden for vores målgruppe andre tilbud end Firkløverskolens er jo hverken onde eller mindre begavede mennesker. Men set ud fra et samlet samfundsøkonomisk perspektiv, frygter jeg, at det kan være forbundet med alt for store omkostninger ikke at give et barn – ikke mindst inden for vores målgruppe – så gode læringsbe-tingelser som muligt, og her er det altså svært at komme uden om Firkløverskolens ekspertise på det specialpædagogiske om-råde. Jeg vælger at tro, at fornuf-ten vil sejre.

På afdelingen har vi haft den me-get triste oplevelse, at vi i januar mistede en af vores lærere – Paul Georg Malinowski – som døde efter kort tids svær sygdom. Nis og jeg, mange medarbejdere samt en elev og dennes mor deltog i begravelsen i Østbirk Kirke. Æret være Pauls minde.

Men helt i Pauls ånd - er jeg sik-ker på, så går livet jo videre. Nog-

le af vores elever skal til eksamen i et eller flere fag til sommer og er i fuld gang med at forberede sig til det, ligesom forberedelserne til næste skoleår for mange er i fuld gang.

Vi har sagt velkommen til nye medarbejdere på afdelingen, og farvel og god vind til andre. På det helsemæssige område er det lykkedes os i endnu en 4-ugers periode at knytte en fysioterapeut i jobprøvning/flexjob til afdelin-gen, hvor han udøver Kranio-Sa-kral Terapi og almindelig mas-sage til stor glæde for både elever og personaler.

Der er jo rigtig mange andre ting, man kunne have lyst til at fortæl-le om og fordybe sig i, som f.eks. emneuger med teater som tema, men nu har jeg vist opbrugt min kvote af plads i bladet, så ha’ det godt, til vi snakkes igen.

Med venlig hilsen

Verner Kongstedafdelingsleder


Ñ LåSBy fortsat

”Vi har alle sammen en kasse, hvor vi samler alt det, vi laver. Det er både opgaver, og det kan også være noget, vi har syet på syma-skine og belønningssystemer, som er færdige …og alt muligt.

Det, jeg lige har valgt ud er en tegning, som jeg lavede, da vi

læste Lille Virgil. Det er den bedste tegning, jeg nogensinde har lavet, og derfor skal den med i ’Min mappe’. Jeg synes egentlig ikke, der er så mange ting, der er værd at gemme på. Men noget skal jeg jo åbenbart gemme.

Når man vælger noget, som skal med i mappen, skal man fortælle hvorfor på en lap papir (adgangs-billet). Det er fordi, vi skal lære at …tænke over hvorfor….”

daNNI fortæller

om at vælge ud til mappen:Danni vælger ud fra sin kasse.


Jeg ved godt, at alle børn i Danmark har en elevplan. Jeg har fået at vide, hvad der står i min. Nogle af de mål, jeg selv har været med til at lave passer med målene i elevplanen.

Jeg synes, det er svært at finde på nye mål. Nogle gange synes jeg overhovedet ikke, det er mig, der bestemmer dem. Men jeg er altid med til at skrive aftalen, for jeg kan ikke lide, når det lyder dumt, og andre kan jo heller ikke aftale planen for, hvor-dan jeg når målet, vel? Alle mine aftaler bliver sat i ’Min mappe’.

Det sidste mål, vi har lavet, handler om, at jeg skal til at læse lidt hurtigere. Jeg er god til at læse og kan læse svære bøger. Jeg vil bare gerne læse hurtigere. Men jeg kan kun blive hurtigere, hvis jeg træner, så jeg skal læse hver dag. Jeg har været med til at lave en plan over, hvad jeg skal, når jeg kommer hjem.

Det er en ret ny aftale, så jeg har ikke husket det hver dag. Men, når I læser det her, har jeg været med til min næste konference, hvor jeg skal for-tælle, hvordan det går med min læsning, så jeg må hellere….J

Jeg tror faktisk, at jeg er begyndt at læse hurti-gere. Det finder vi ud af, når jeg snart skal have læseprøve igen. Hvis jeg er blevet bedre, vil jeg have prøven ind i min mappe.

Mads kigger i sin mappe

Mads fortæller om at deltage på en konference og at arbejde med mål:

Jeg ved godt, at alle børn i Danmark har en elevplan. Jeg har fået at vide, hvad der står i min. Nogle

af de mål, jeg selv har været med til at lave passer med målene i elevplanen.

Jeg synes, det er svært at finde på nye mål. Nogle gange synes jeg overhovedet ikke, det er mig, derbestemmer dem. Men jeg er altid med til at skrive aftalen, for jeg kan ikke lide, når det lyder dumt,

og andre kan jo heller ikke aftale planen for, hvordan jeg når målet, vel? Alle mine aftaler bliver sati ’Min mappe’.

Det sidste mål, vi har lavet, handler om, at jeg skal til at læse lidt hurtigere. Jeg er god til at læse og

kan læse svære bøger. Jeg vil bare gerne læse hurtigere. Men jeg kan kun blive hurtigere, hvis jegtræner, så jeg skal læse hver dag. Jeg har været med til at lave en plan over, hvad jeg skal, når jeg

kommer hjem.

.

Det er en ret ny aftale, så jeg har ikke husket det hver dag. Men, når I læser det her, har jeg væretmed til min næste konference, hvor jeg skal fortælle, hvordan det går med min læsning, så jeg må

hellere….Jeg tror faktisk, at jeg er begyndt at læse hurtigere. Det finder vi ud af, når jeg snart skal have

læseprøve igen. Hvis jeg er blevet bedre, vil jeg have prøven ind i min mappe.

Mads kigger i sin mappe

Mål: Forbedring af læsehastighedFor at nå mit mål, skal jeg følge planen herunder hver dagAftale lavet af Mads og Dorte 20/2

1. Spise min kom-hjem-mad.

2. Læse 15 min.

3. Skrive ind min læsejournal.

4. Og så må jeg tænde fjernsynet

Evaluering: Lave samme læseprøve midt i marts

2009 (samme som vi lavede i efteråret).

mads fortæller

om at deltage på en konference og at arbejde med mål:


aNdreas

Ñ LåSBy fortsat

Da jeg gik på den anden skole, lærte jeg aldrig at læse.

Her på Firkløverskolen har jeg læst næsten hver evig eneste dag! Men det er også godt, for nu kan jeg læse. I starten læste jeg de lette bøger. Nu kan

jeg læse alt muligt. Nu er jeg begyndt at læse ’De små Fagbøger’. Når jeg har læst en bog, svarer jeg på spørgsmål på ’Bogkassen.dk’ og bagefter skriver jeg et diplom ud. Mine diplomer kommer i min kasse. Måske vælger jeg at få nogle af dem i ’Min mappe’.

Andreas læser om biler

Se ARBeJDSSKITSeR På NæSTe SIDe >> Nr 1 • �009 Kløver t idende | 19

Gennem en fascination af 2. verdenskrig og personer fra denne del af vores historie, har Patrick skabt nogle spændende gengivelser af våben brugt i krigen.

Patrick har set våbnene i et computerspil der hedder Day of Defeat.

Patrick udarbejdede selv en arbejdstegning ud fra ovenstående billede.

Patrick brugte en del af sløjdundervisningen til at fremstille Thomson-geværet, der blev brugt almindelig sav, stiksav, skruetrækker, skrue-maskine, boremaskine, søjleboremaskine, mejslet, undersænkning og mange andre maskiner og metoder.

Patrick afsluttede processen med at male Thomson-geværet i vores KREA-værksted.

Det tog Patrick omkring to måneder at fremstille en MG 42, fra start til den stod nymalet og klar til at tage med hjem.

Et meget vigtigt budskab er, at Patrick ingen interesse har i at lege med

sine geværer men nyder udfordringen i at fremstille dem og løse de udfordringer, som opstår løbende.

Patricks nye udfordring er en TMP med lyddæmper.

Læg mærke til våbnet som manden til venstre

står med, det hedder et Thomson-gevær og

var amerikansk produceret. Det var det første

automatiske maskingevær.

I dette skoleår har Patrick selvstændigt

produceret endnu et gevær fra 2. verdenskrig,

geværet hedder MG 42 og er et tyskprodu-

ceret våben. Denne gang har Patrick fundet

inspiration på internettet. Patrick er selv gået

i træværkstedet i klubtilbuddet og har ryddet

op efter sig.

PatrICK max otto JeNseN

går i 7. klasse i Låsby:

Med venlig hilsen

Patrick Max Otto Jensen/ham der s.a.s. gutten/P. Jensen Danmark/den der ting/

ham der terrorist gutten.

�0 | Kløver t idende nr 1 • �009

Ñ LåSBy fortsatA

rbej

dssk

itser

- P

atri

ck M

ax O

tto

Jens

en fo

rtsa

t...

Nr 1 • �009 Kløver t idende | �1

Ñ UUA

Hvad er portfolio? Hvor-for er det oplagt at bruge denne evalueringsform på Firkløverskolen? Hvordan bliver den individuelt tilpas-set hver enkelt elev? Disse spørgsmål får du svar på her.

Hvad er portfolioPortfolio er en systematisk samling elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for forskellige områ-der. På Firkløverskolen er de sociale, de personlige og de faglige udviklingsområder lige vigtige. Eleverne arbej-der på at udvikle sig på alle tre områder og med det, der giver mening den enkelte.

Ordet portfolio klinger ikke særlig dansk, men bruges i stigende grad i pædagogiske sammenhænge. Portefølje bliver imidlertid også brugt, men da dette begreb har konnotationer over i værdi-papir- og pengeverdenen, anbefaler dansk sprognævn, at vi i pædagogisk sammen-hæng bruger ordet portfolio.Det engelsksprogede begreb ’portfolio’ er sammensat af det latinske ’portare’, der betyder at bære og ’folium’, der betyder blad: Portfolio = at bære sit blad.

Et kært barn har mange navne og det har portfo-liomapperne på Firkløver-skolen også; ’Min Mappe’, ’Guldmappen’, ’Mappen’ og ’Blæremappen’ er nogle af

Portfolio på Firkløverskolendem. Og det er gode navne, for i denne mappe må guld, blær og stolthed vises frem. Det er her, eleven kan vise det, som er noget særligt. Og med reglen om, at der er dato på alt, kan eleven/personalet/forældrene se i mappen, hvornår eleven eksempelvis lærte at læse, forstod at multiplicere for første gang, turde at holde en ballon, selv klarede at gå på biblioteket, lærte at trække sig i konfliktsitua-tioner, kunne være sammen med de andre børn i en social leg osv.

Portfoliometoden er en anerkendt tilgang til en evaluering, der vægter det kvalitative samt menings-aspektet. Det er en pæda-gogik, der blander sig i den enkeltes læring, dannelse, socialisering og kompeten-ceudvikling. Det har vi altid gjort, vil enhver medarbej-der på Firkløverskolen nok sige, men denne metode hjælper os til at synliggøre forandringer i retning mod forbedringer.

Evaluering på Firkløversko-lenAt Firkløverskolen fra dette skoleår besluttede sig for at gøre ’det at arbejde med portfolio’ til et obligatorisk evalueringsredskab, skyldes ud over det dokumenter-bare, at portfolio kan noget som test, prøver og lignende ikke kan. Det er et prak-tisk og jordnært redskab i

forbindelse med evaluerin-gen af elevens liv og læring gennem hele skoleforløbet. Ud over de meget konkrete eksempler på, hvad eleven rent faktisk kan, er det også en slags samlemappe for Uddannelse-, erhvervs- og arbejdskendskab, Uddannel-sesbøger, Praktikoplevelser, Virksomhedsbesøg mm. På den måde kommer map-pen med tiden til at afspejle elevens kompetencer og interesser og dermed også fremtidsmuligheder. Med portfoliopædagogikken og – metoden har vi grundlaget for en rød tråd.

Vi har også grundlag for på en meget ligetil måde at kunne præsentere elevens udvikling og læring på for-ældremøder og konferencer. Mappen kan medbringes, eller eleven kommer selv og viser den frem. Med et kon-kret ’billede’ og lidt hjælp, vil eleven måske selv kunne vise noget frem eller fortælle om en personlig, social eller faglig udvikling.Vi har også et godt grund-lag for overlevering til nyt team, til en anden afdeling af Firkløverskolen eller til en anden skole. Portfolio-mappen vil blive en oplagt mulighed til at få indsigt i eleven, dennes kompetencer, ressourcer og måske også måde at tænke på - lære på.

ImplementeringDe enkelte team er forud for opstart blevet opfordret til at

Portfolio udfordrer

både lærere og pæ-

dagoger på skolen

til at tilrettelægge

aktiviteter og un-

dervisning, så den

fremmer elevens

refleksion inde for

sociale, personlige

og faglige præsta-

tioner.

Por

tfol

io p

å Fi

rklø

vers

kole

n fo

rtsa

t...

�� | Kløver t idende nr 1 • �009

finde ud af, hvor deres afsæt skulle være. Skolens le-delse har i samarbejde med skolens fagpædagogiske koordinatorgruppe define-ret, hvad hver enkelt elevs portfolio som minimum skal indeholde og forslag til, hvordan konceptet, når før-ste implementering er sket, trinvis kan udvides.

Portfolio giver plads til forskellighed. Portfolio giver plads til implementering i den hastighed, eleverne er klar til det. For nogle elever kan det at skulle vælge no-get ’særligt’ til deres mappe virke meningsløst. Måske giver det mere mening at beskrive et konkret mål, som eleven gerne vil nå inden for en given periode. Og netop det at kunne sætte mål ud fra bestemte kriterier og evnen til at reflektere over egen læring er en af hovedtankerne i det port-foliopædagogiske arbejde. Dette udfordrer både lærere og pædagoger på skolen til at tilrettelægge aktiviteter og undervisning, så den fremmer elevens refleksion inde for sociale, personlige

og faglige præstationer. Der er en del af vores elever, der vil kunne lære at blive eller lære at blive mere aktive og engagerede i egne lærepro-cesser.

Med arbejdet med elever, der er forskelligt begavede på forskellige områder med forskellig baggrund og forskellige forudsætninger, ved vi også, at det for nogle elevers vedkommende vil være for stort et mål. Alle mål, der opsættes skal være en udfordring og samtidig successikret. Et mål, der ikke kan opnås er for stort. I vo-res regi vil medinddragelsen altså ske på et meget elastisk plan. Enhver portfolio er tilpasset den enkelte elev.

Systemisk tænkning og portfolioI tråd med den systemiske tænkning, som personalet på Firkløverskolen, har ud-dannelse i, bygger det port-foliopædagogiske arbejde på anerkendelse, ressour-cetænkning og medinddra-gelse. Sprog skaber virkelighed. Og vi ved, at når vi, som

personale, italesætter ting, kan vi hjælpe med at sætte fokus på udviklingspunkter. Men vi kan også med vores nysgerrighed hjælpe dem til selv at sætte ord på deres drøm. Som deres hjælpere er vores fineste opgave også at tilpasse evt. skæve vir-kelighedsopfattelser, så de selv er med til at finde frem til, hvad deres næste ud-viklingspunkt kan og skal være. Vi kan gøre vores for at hjælpe eleverne til at blive nysgerrige på muligheder frem for begrænsninger - nysgerrige på læring og nysgerrige på livet.

Den fagpædagogiske koordinatorgruppe,

Dorte Bøg Kongsbach

Note: I artiklen kan begrebet mappe forstås som en helt konkret ringmappe eller en digital mappe/USB-stick eller begge dele, alt efter hvordan det enkelte team arbejder med den enkelte elev.

Ñ UUA

Erik er lærer i Team 1 i Jebjerg. Han underviser bl.a. en gruppe drenge på 3.–5. klassetrin med gennemgribende udviklingsfor-styrrelser og ADHD i dansk og matematik. Erik har sagt ja til at være med i et interview for at fortælle om, hvor langt han og

eleverne i team 1 er kommet i for-hold til IT-baseret undervisning.

Hvor ser du styrkerne i den IT-baserede undervisning ift. Firklø-verskolens elever?Styrkerne ligger især i det flow, der er i de gode programmer.

Når det kører, kan eleverne få noget af den samme oplevelse som ved pc-spil. De kan jo spille helt koncentreret i 1-2 timer, og kunne man bare få noget af den opmærksomhed ind i undervis-ningen… Det, der sker, er, tror jeg, at de føler, at de mestrer det.

IT-baseret undervisning flow og feedback!


Det er ikke for svært, så de bliver ikke frustrerede, og det er ikke for nemt, så de keder sig ikke.

Det er også en styrke, at eleverne kan få præsenteret opgaver på en måde, der er overskuelig for dem, og i de gode programmer kan jeg styre, hvad de skal have adgang til på et givet tidspunkt. Det vil sige, at jeg kan spærre for og åbne opgaver i en rækkefølge, der giver en god progression, og de kommer ikke videre, før deres arbejde er godkendt. Det er bl.a. det program, der hedder ”Dans-klandskabet” der giver mulighed for det.

Hertil kommer at, en del elever tit er ret afvisende i forhold til at tale om deres tekster, og det er svært at få noget ping-pong i gang med dem om det, men jeg tror det er nemmere, når eva-lueringen dukker op på deres skærm, og jeg tror, de har det godt med, at det er asynkront. Når jeg siger noget, skal de for-holde sig til det her og nu. Når det er elektronisk, kan de tage det i deres egen tid, i deres eget tempo. For elever, der har svært ved håndskrift, er det også en styrke, at de kun skal koncentrere sig om indholdet og ikke om, hvordan det ser ud. Så kan se pludselig producere større stykker tekst.

Du har allerede nævnt ”Dans-klandskabet”. Hvilke andre IT-baserede redskaber bruger du i undervisningen? De primære programmer i år er ”Dansklandskabet” og ”frilæs-ning.dk” til dansk, ”Matematik i måneby” til matematik, ”Mingo-ville” til engelsk og ”Forsker-land” til natur og teknik.

Matematik i måneby er et af de programmer, der har den store fordel, at det minder meget om et computerspil, og det, har jeg oplevet, motiverer eleverne, så de giver sig i kast med opgaver som faktisk ligger over deres klasse-trin. Jeg har vist dem, hvordan de selv kan indstille det på et klas-setrin, og de ser en udfordring i at ”spille” over deres klassetrin. De bliver nysgerrige, og pludse-lig kommer de og spørger: ”Hey, hvad betyder egentligt det der m med et 2-tal over”? Så forklarer jeg dem det, og så er det jo lige pludselig elevcentreret i stedet for stofcentreret undervisning, og så lærer man noget! Så lærer de noget, fordi det er brugbart ift. deres projekt, nemlig at spille spil. Det er meget få program-mer, der kan det.

ElevIntra er vi også begyndt at bruge nu. Det er et stærkt red-skab med nogle gode værktøjer. Et vi har brugt med stor succes er boganmeldelser. Vi bruger det i kombination med frilæsning.dk. Det har den fordel, at det leverer en skriveramme, og det er en god støtte for vores elever. De kan nemmere producere større stykker tekst, og de får overblik over de enkeltdele, der indgår i en boganmeldelse, når arbejdet bliver struktureret for dem, som det er tilfældet med en skrive-ramme.Jeg har prøvet at få dem til at skrive beskeder til hinanden i mailfunktionen i ElevIntra, og de har leget med chatten. Indtil nu er det gået sådan, at de har fået afreageret for at skrive fjollede ord, og jeg betragter det egentlig som en kravlegård, hvor de stille og roligt kan komme i gang, men det er altså endnu ikke blevet en del at den daglige kultur.

Ift. chatten og mailfunktionen, tænker jeg i øvrigt ikke kun på det læringsmæssige faglige for-mål, men egentlig også på noget dannelsesmæssigt, for man skal lære noget om, hvad man gør, og hvad man ikke gør, når man kommunikerer elektronisk. De skal lære om elektronisk kommu-nikation på en ordentlig måde.

Det lyder som om, der ligger rig-tig mange muligheder i elevintra. Hvad er det næste du tænker at gå videre med i forhold til det?Jeg er begyndt at kigge på en individuel log til hver enkelt elev. Den har eleverne ikke fået i hæn-derne endnu, men jeg er begyndt at strukturere den og tænke ind, hvordan den skal bruges. Jeg håber, den kan gøre det endnu nemmere at komme i dialog om deres tekster, og den kan forhå-bentligt være med til at give dem en fornemmelse for ansvar for egen læring, fordi den kan være med til at give dem medbestem-melse. Og så er der en bonus i form af en elektronisk portefølje – de får et produkt, som de selv har lavet, som er gemt og ligger et sted, hvor det er til at få fat i igen. Jeg ville også gerne have en kalenderfunktion, men sådan en er der ikke i ElevIntra, og jeg har endnu ikke fundet en løsning.

Hvad vil du gerne sige til dine kolleger, som gerne vil i gang med eller udbygge deres kend-skab til IT-baseret undervisning?Nu hvor hele SkoleIntra er taget i brug, er der en god lejlighed til at udforske mulighederne i ElevIn-tra og få hjælp til de forskellige funktioner, da der er afsat res-sourcer til vejledning. Desuden er der jo en del programmer, som vi har licens til, og som man

IT b

aser

et u

nder

visn

ing

Skolen besluttede sidste år at afsætte en pulje af timer, således at hver afdeling kunne få et antal timer til vejledning omkring læsning.

D e f i r e l æ s e v e j l e d e r e h a r s t å e t t i l r å d i g h e d f o r k o l l e g a e r, d e r g e r n e v i l l e h a v e l i d t i n s p i r a t i o n e l l e r e t g o d t r å d o m d e n e n k e l t e e l e v s l æ s e u d v i k l i n g . D e s -u d e n h a r d e f i r e l æ s e v e j l e d e r e s a m m e n d i s k u t e r e t , h v o r d a n s k o l e n k a n o p n å s t ø r r e f o k u s p å l æ s n i n g – o g h e r h a r d e p e g e t p å , a t a n v e n d e l s e n a f L U S ( L æ s e U d v i k l i n g s S k e m a ) e r g a v n l i g t . D e t o f ø l g e n d e a r t i k l e r b e s k r i v e r, h v a d L U S e r, o g h v o r d a n m a n k a n a r b e j d e u d f r a L U S .

Læsevejledning og LUS

LUSLus er oprindelig en forkortelse af LæseUdviklingsSkemaet, men bruges i dag som et overordnet begreb, der dækker den


derfor kan udforske og vurdere. Det er en god idé at alliere sig med kollegaer, der enten er i gang eller ønsker at komme det. Sådan en alliance kan man jo sag-tens lave sammen med kollegaer

på andre afdelinger. Jeg vil da foreslå, at man opretter arbejds-rum på PersonaleIntra, hvor man kan vidensdele om de forskellige programpakker.

Stine Grotkjær, UUAErik Podgorski, lærer, Team 1,

Jebjerg

Birk arbejder med Mingoville

Noah og Frederik spiller matematik i måneby Skriveramme til boganmeldelser fra ElevIntra

Ñ UUA

tænkning og teoriforankring, der ligger bag ved det svenske LUS projekt..Læseudviklingsskemaet er inddelt i tre faser og med 20 punkter, startende med punkt 1 (læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn) og sluttende med punkt 20 (den litterært læsende). Som mange siger, er LUS en trappe med 20 trin og man kan kun gå en vej, nemlig op af trap-pen, og på hvert trin ligger der nye spændende læsebøger. Trap-pen er meget motiverende for mange af vores elever, da de hele tiden selv kan følge med og alle vil jo gerne et trin højere op.

LUS er et pædagogisk beskrive-værktøj i forhold til børns læs-ning. Det beskriver elevernes læseudvikling som baggrund for at støtte den enkelte elev i den forsatte udvikling og som afsæt for planlægning af læseundervis-ning. Ved hjælp af LUS får lærere og pædagoger opmærksomhed over for den enkelte elevs læs-ning og viden om elevens læse-

udvikling. Og samtidig bliver læsning ikke kun i dansktimer-ne, men ved at både pædagoger og andre faglærere er bevidste om elevens læseudvikling, så vil læsning være i fokus hele dagen og eleven vil få tildelt materialer svarende til deres læseudvikling.

Man får sat læsning på sprog, og dermed bliver læreren sin egen ekspert med viden om og indsigt i egne elevers læsning. I Mørke har vi en reol med alle vores læ-sebøger og disse er så sat i LUS kasser, så man nemt kan tage en kasse med ind til eleven svaren-de til elevens læseudvikling. Her kan eleven så selv eller sammen med en voksen vælge en læse-bog. Det har været en stor hjælp til at alle er blevet bevidste om at finde læsebøger svarende til den enkelte elevs læseudvikling.

En anden meget væsentlig ting er at LUS- skemaet giver et godt afsæt til samtaler med foræl-drene om barnets læsning og læseudvikling, samt et vigtigt udgangspunkt for samtaler med

hver enkelt elev om elevens formåen og kunnen for derefter sammen med eleven at fastsætte nye mål for læsning, fordi ele-verne med lærerens hjælp forstår indholdet i LUS-punkterne og derved kan gøre det til deres eget værktøj.

Det er vigtigt at understrege, at LUS ikke er en test, men et pædagogisk værktøj, som skal tænkes ind i den daglige under-visning. Man kan vælge fx 2-3 gange om året at gøre status over den enkelte elevs LUS-profil sammenholdt med de aktuelle undervisningstemaer.

Jeg tror, at LUS fremover vil kun-ne være med til at sætte læsning i fokus på en ”simpel” måde, så alle (også eleven selv) er bevidste om, hvor hver enkelt elev er i sin læseudvikling. Læsning skal ikke kun være i dansktimerne, men læsning skal være i alle fag - hele dagen.

Charlotte Rosenberg, læsevejleder Mørke

Det er i skolen barnet skal have sin læseundervisning……MEN….som forælder er du en vigtig medspiller……sammen kan vi vise barnet, at læsning er en fælles og vigtig sag.

LUS betyder læseudviklingsskema. LUS er et evalueringsværktøj, i forhold til børns læsefærdigheder.LUS er et beskriveværktøj i forhold til børns læseudvikling.

LUS er et styreværktøj for læseundervisningen og de nødvendige indsatsformer i den samlede undervisning.LUS er et ressourceværktøj til styring af de øko- nomiske midler i forhold til indsatser.

LUS på FirkløverskolenVi er på Firkløverskolen godt i gang med LUS. Mange elever ser forskræk-kede ud, når jeg kommer og siger de skal luses. ” Hvad, jeg har da ikke lus, og hvor er din lusekam”, lyder det fra rigtig mange, så her kommer et lille rids af, hvad LUS egentlig er for noget.


12

3

LUS er et planlægningsværktøj omkring læseun- dervisningen på alle klassetrin.

På alle afdelinger er der tilknyttet en læsevejleder. Læsevejlederen vejleder dansklæreren i, hvordan der LUSES.

LUS INDDELES I 3 FaSEr:Fase 1. Den udforskende fase (opdagelsesfasen). Går fra trin 1 til trin 12.Eleverne læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. De læser ikke helt flydende og kan godt gå i stå under læsningen af ukendte ord.

Fase 2. Den ekspanderende fase (etableringsfasen) går fra trin 13 til trin 19.Her kan eleverne læse en instruktion, en opskrift og viser forståelse gennem handling. De får mere og mere udbytte af læsningen, begynder på de faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål.

Ved slutningen af 9. klasse kan /burde eleverne være nået til punkt 19. Kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på, hvad teksten handler om, altså en analyse.

Fase 3. Den litterære fase (videreudviklingsfasen).Her er det videreudvikling af læsningen, og typisk når eleven er på gymnasieniveau.

Man kunne godt fristes til at sige; jamen de elever på Firkløverskolen, kan man virkelig putte dem i et læse-udviklingsskema og få noget fornuftigt ud af det?Ja, det kan man faktisk godt, vi skal bare passe

på. Det er et hjælperedskab og ikke en endegyldig sandhed. Vi skal bruge det til at vejlede både ele-ver og undervisere. Når man har et fingerpeg over hvordan eleven læser, kan læsevejlederen bedre hjælpe dansklæreren med et evt. læsekursus eller der kan tages flere tests.

Tests skal ikke bare tages for testens skyld, det skal være brugbart i forhold til, hvor eleven er på LUS trappen.

Et eksempel; en elev på 14 år er på trin 12 på LUS trappen, det betyder, at læsningen endnu ikke er automatiseret. Eleven kan læse mere tekst og min-dre bogstaver, stopper ved ord, han ikke forstår.Læser flere ord før pauser. Læsningen kan være langsom.Hvordan kan man som læsevejleder vejlede perso-nalet i bedst muligt at støtte op om eleven?

Ved at give eleven en mulighed for at læse højt for sig selv. Ved at hjælpe med at vælge bøger inden-for interesseområder, så bliver det hurtigere mere interessant.

Forslag til bøger: Tegneserier fx Steen og Stoffer.Josefine Ottesens bøger om Drageherren.

God fornøjelse med læsningen.Hanne Bredegaard Svinth, læsevejleder Paderup

Ñ UUALU

S p

å Fi

rklø

vers

kole

n

Psykologiske undersøgelser indgår som en del af Firkløver-

skolens samlede beskrivelse af hver elev. Når elever henvises til

skolen, er det ofte, fordi de har en beskrivelse eller diagnose,

Psykologiske undersøgelser– h v o r d a n i n d g å r d e i s k o l e n s b e s k r i v e l s e r a f e l e v e r n e ?


f.eks. med en Autisme Spek-trum Forstyrrelse (ASF) og/eller svære opmærksomheds- og ak-tivitetsproblemer (ADHD). Alle diagnoser og beskrivelser gives af psykiatere på f.eks. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regions-center i Risskov, men diagno-serne er givet på baggrund af forskellige undersøgelser; herun-der psykologiske undersøgelser.

Derfor har eleverne oftest en psykologisk undersøgelse med sig, når de starter på skolen. Alle beskrivelser og undersøgelserne er vigtige for, at skolen kan tilpasse tilbuddet så godt som muligt til hver elev, vi modtager.

Når Firkløverskolen modtager en elev, udarbejder personalet en elevplan over de mål, som vi regner med, at hver elev kan nå inden for det næste halve års tid. Konsulenterne udarbejder en forudsætningsdel i elevplanen, som sammenfatter de nævnte beskrivelser og diagnoser fra hospitalet. Den samlede elevplan drøftes af skolen og hele barnets netværk ved indskrivningskon-ferencen. Her kan vi udveksle ideer til de mest hensigtsmæs-sige mål for eleven ud fra hans aktuelle forudsætninger. I alle de år, barnet går på Fir-kløverskolen, er forældre og personale sammen med barnet hver dag. Derfor er de gode til at se, om barnet trives og ud-vikler sig, sammenlignet med jævnaldrende og søskende. Her anvender skolen portfolio og faglige evalueringer. Hvis der er brug for et ekstra blik på barnet, inddrages konsulenterne ofte. Konsulenterne foreslår forældre og personale at beskrive deres iagttagelser nærmere i samtale med os og via rating-scales (også kaldt asessments). Skemaerne

er udarbejdet, så de kan sam-menligne barnet med alle andre børn i Danmark på samme alder, uanset hvilken slags skole barnet går på (dvs. skemaerne er stan-dardiserede) Vi kan ønske at få et bredt billede af barnets udvik-ling over både motorik, sprog, indlæring, samspil og følelsesre-aktioner, eller vi kan målrette os et eller flere af områderne.

Ud fra beskrivelserne vil foræl-dre, personale og konsulenter drøfte, om det er frugtbart at undersøge barnet nærmere. Hvis det er tilfældet, kan psykolo-gerne undersøge barnet bredt eller mere målrettet, alt efter behov. En undersøgelse kan f.eks. fortælle hvor gode, almene evner barnet har (også kaldt IQ); hvordan barnet typisk opfatter verden f.eks. i hvilke sammen-hænge, børnene er bedst til at se sig frem til, hvad de skal, og hvornår de er glade for at bruge deres fantasi. Undersøgelserne fortæller også, hvordan barnet er udviklet motorisk, og på hvilke måder barnet indlærer bedst; ser han efter oplysninger, lytter han mest, og/eller kan han bedst lide at lære gennem at udføre opga-ver? Endelig er undersøgelserne af barnets samspil, kommuni-kation og fantasi i sociale sam-menhænge vigtig for at afklare mange bekymringer i hverdagen.

Fælles for de psykologiske un-dersøgelser er, at de ofte beskri-ver evner hos barnet, som ligger til grund for barnets opførsel, men som ikke altid kan ses eller vil opleves direkte af barnet. F.eks. ser vi ofte, at et barn har besvær ved at koncentrere sig, hvis opgaverne ikke er meget spændende, og at han bliver af-ledt af andre elever i sin gruppe, især når noget er svært for ham. Men barnet oplever (sandsynlig-

vis) ikke at blive afledt. Han sy-nes bare, at opgaven er svær eller kedelig, og at det er spændende at se, hvad de andre er i gang med. Derfor vil de psykologiske anbefalinger om barnets kon-centration og afledelighed ofte samstemmes med forældre og personalets beskrivelser af bar-net. Vi anbefaler, at persona-let f.eks. bruger hans særlige interesser, som støtte til hans kon-centration, eller at persona-let går videre med

f.eks. en læsetest, for nærmere at bestemme barnets faglige niveau.

Når de psykologiske undersøgel-ser er færdige, modtager foræl-dre og personale en rapport med konklusioner og pædagogiske anbefalinger. Desuden indføjer psykologen de nye oplysninger i elevens forudsætningsdel i elev-planen, så den holdes opdateret til næste konference, hvor eleven selv og personalet fremlægger dele af elevens portfolio, og vi sammen opstiller nye mål for eleven.

Ann-Janet Hansen, psykolog



Kære forældreS å e r v i i g e n k o m m e t t i l m a r t s m å n e d o g d e f ø r s t e f o r -å r s f o r n e m m e l s e r b e g y n d e r a t i n d f i n d e s i g . D e r e r l y s e r e o m m o r g e n e n o g l y s t , n å r v i s k a l h j e m , v e j r e t e r b l e v e t m i l d e r e – a l t s a m m e n n o g e t , d e r m e d v i r k e r t i l a t g i v e f o r n y e t e n e r g i o g o v e r s k u d i h v e r d a g e n .

Lene Kastrup HansenAfdelingsleder

JeBJeRG

»JeBJeRG fIrKløversKoleN

Hvordan mærkes det så? Ja, et stykke hen ad vejen mærkes det på det, som kan være svært at definere. Det ekstra smil og den ekstra glæde, som solskin og lysere tider kan få frem i os. Men det mærkes også på det mere konkrete plan i form af de akti-viteter og initiativer, der tages på afdelingen.

Vi har i samarbejde med I for-ældre genoptaget succesen med klubaftener. Vi sætter stor pris på den store opbakning, I har givet i forhold til at få det sat i gang, og det er da også mit indtryk, at det kom rigtig godt fra start, og at både elever, forældre og personale havde en rigtig god aften.

Team 2 og 3 har hver især haft em-neuge om 2. verdenskrig. Eleverne har været meget interesserede i og arbejdet aktivt med emnet, som også har indeholdt ture ud af huset samt besøg af gæstelærer. Team 4´s elever har til gengæld været optaget af at lave projektopgave og 10. klasses opgave. Det har de kla-ret flot, og der er kommet mange spændende produkter ud af det.

Hele personalegruppen har været til koncert på Værket. En god aften, som ikke direkte var en del af den pædagogiske hverdag med jeres børn, men som jeg alligevel tror, de kan få glæde af på det mere indirekte plan. Vi mødte i hvert fald alle glade op på arbejde

næste dag med en god fælles ople-velse på tværs af hele afdelingen.Og så ser vi jo frem til den årlige fodboldturnering. Vi har to medal-jer at forsvare, og det arbejdes der hårdt på at øve på, når der står fodbold på skemaet. Jeg tror på, at det lykkes os igen i år.

Ret skal være ret. Vi er kun lige kommet ind i april måned, så der-for er en stor del af dette blandt andre ting også løbet af stablen i løbet af vinteren. Måske kan vi hermed ud af dette konkludere, at der i Jebjerg er forårsfornemmel-ser hele året rundt.

Lene Kastrup Hansenafdelingsleder

I team 2 i pavillonen har vi i en periode arbejdet med portfolio. En portfolio er ele-vens egen mappe, der følger elevens arbejde og udvik-ling gennem et skoleforløb. I mappen er der resultater af en elevens bedste arbej-der gennem skoleforløbet. Væsentlig for os har været, at eleven får ejerskab til map-

pen, og den indgår som en integreret del i undervisnin-gen som en evalueringsmeto-de for de løbende opstillede mål, vi har udarbejdet med eleven og forældre, dels i den ugentlige time i socialfag og ved konferencer.

Udgangspunktet for vores arbejde har været denne

Portfolio i Team � i Jebjerg

For at gøre det konkret og give ejer-skab for den enkelte elev i arbejdet med portfolio, ser vores forside sådan ud :


metode for læringsstrategi om portfolios anvendelse :Mappen indeholder en for-side, en indholdsfortegnelse og dernæst sider med folkeskolens fagrække og skolens SFO-tilbud. På siderne er der indsat billeder af det forskellige undervisnings-materiale, eleven har anvendt

gennem året og kort beskrevet undervisningsform og metoder (dele af elevens bedste præsta-tioner er sat bag de enkelte fag i plastikfoldere). Der er sider med billeder fra frikvarterer, fæl-les ture og oplevelser i elevens hverdag på skolen, den enkelte elevs guidelines, de opstillede

mål i den kommende periode med beskrivelse af det, der øves i på nuværende tidspunkt, og de færdigheder den enkelte har opnået i perioden, og sider som beskriver elevens aktuelle beløn-ningssystem. I det følgende ses eks. på sider fra portfolien.

TEAM 2

2008 - 2009Materiale: Talnokken 2, Sigma 2a, computerprogrammer ” Elev Delta ”, ”aBC123”Metoder: Tavleundervisning, taltavle, lommeregnerUndervisningsform: Fælles

Ñ JeBJeRGP

ortf

olio

i Te

am �

i Je

bjer

g


Materiale: Fotokopier, film, emnemappe DanmarkUndervisningsform: Fælles

I denne mappe har jeg Jeg plukker hyldebær til saft. Vi har også arbejdet med Danmark plukket brombær til marmelade

Hvad sker der, når jeg kommer gelatine i æggehvider?Janni og jeg laver flødeboller i natur/teknik.


Her ses nogle af mine arbejder gennem året.

Jeg har lavet et spil dam Jeg syr forklæde

Jeg laver et billede af en by Jeg har malet frikadeller på forklædet Uhm……

Ñ JeBJeRGP

ortf

olio

i Te

am �

i Je

bjer

g


2008 - 2009

Hver den første torsdag i måneden tages mappen frem, og sammen med eleven evaluerer vi de opstillede mål og evt. opstiller nye mål for den kommende periode, som samtidig skrives ind. Siden med ” Mine Mål ” lamineres og hænges op ved siden af elevens arbejdsbord, så vi alle ved, hvad der er særlig fokus på i øjeblikket.

Dernæst vælger vi de bille-der, vi gerne vil have med i mappen og sætter dem ind samtidig. Arbejdet foregår elektronisk og bliver der-næst printet ud og sat ind. Hver elev har sin portfolio gemt på sit usb-stik, hvilket gør det nemt og oversku-eligt for eleven og persona-let.

I team 3 i Jebjerg besluttede vi, hvordan vi ville arbejde med portfolio, inden eleverne blev introduceret for det. Vi indkøbte nogle scrapbøger og bestemte følgende:

• I porteføljen skal der være en forside, der viser, hvem portfolien tilhører og fortæller noget om ved-kommende.

• Der skal dato på det, der sættes i portfolien.• Man skriver ikke direkte i bogen, men klistrer ind i den.• Man skal altid begrunde, hvorfor man har valgt lige netop ”det her” til sin portfolio.• Det, der sættes i portfolien, kan være noget, man er blevet bedre til, er stolt af, glad for etc.• Det, der sættes i portfolien, kan både være et billede, en kopi af noget eller noget skrevet.

I rød gruppe er det særligt vigtigt for os, at det er elevens portfolio. Det er eleven, der bestemmer, hvad der skal i portfolio. Det betyder ikke, at der ingen krav er til indholdet, fag osv. F.eks. kan det være et krav, at der skal noget med fra f.eks. dansk, og ovenstående kriterier skal overholdes. Målet med vores arbejde med portfolio er at træne eleverne i at reflektere over deres eget arbejde/egen indsats og at dokumentere elevernes læring.

Peter Olsen, der går i 7. klasse, har i forbindelse med en emneuge i historie om 2. verdenskrig efterføl-gende lavet noget til sin portfolio. Kravet var, at han skulle skrive, hvad emneugen havde handlet om. Han skulle også vælge, hvad der havde været bedst ved emneugen (og hvorfor), og hvad der kunne have gjort ugen bedre. Han fik også mulighed for at vælge nogle billeder.

René Møller Andersen og Maria Rønde, lærere

Portfolio i undervisningen


Planen er dernæst, at elevens portfolio lægges ud på den enkeltes ElevIntra og Foræl-dreIntra, så forældrene kan følge elevens udvikling, oplevelser og mål fra hjemmene.Portfolien giver et godt udgangspunkt for drøftelser ved de to årlige kon-ferencer, fordi alle har mulighed for at være opdateret om elevens hverdag på Firkløverskolen. For personalet giver det samtidig en lettere tilgang til arbejdet, når vi skriver elevplaner.

Det primære for os som per-sonale gennem udarbejdelse

med denne portfolio har været at skabe fokus på den enkelte elev, give den enkelte indsigt og forståelse for egne kompe-tencer og gennem dette danne vejen for nye udviklingsmål, hvor læringsstile, motivation og belønningssystemer har været fokusområde og dele dette med forældrene, og herigennem give hjemmene større mulighed for at deltage i udvikling af de af deres barns kompetencer, der arbej-des med ved Firkløverskolen.

Når eleven forlader Firkløversko-len, kan portfolien være et spæn-

dende tilbageblik på de oplevelser og den udvikling, vi som skole har tilført den enkelte og samtidig et godt arbejdsredskab som doku-mentation for de færdigheder, eleven har opnået, til brug for den kommende uddannelsesinstitu-tion, arbejdsgiver etc.

Arbejdet med portfolien i Team 2 er fortsat i løbende udvikling, og der sker selvfølgelig ændrin-ger undervejs, når vi får ideer til forbedringer.

Lillian Kahr Rasmussen, lærer

Det her er en emneuge om 2. verdenskrig, og det er et nyt emne for os i teamet.

Mandag: Talte vi om 2. verdenskrig, og hvordan Hitler overtog Danmark og dræbte mange jøder. Vi så også en film fra 2. verdenskrig, og så talte vi om, hvad vi skulle lave tirsdag. René havde en masse papir med fra 2. Verdens-krig, og der var også en plakat hvor der stod OPROP på.

Tirsdag: Vi skulle til Flyvestation Aal-borg og se Herkules og en mas-se fly og en helikopter. Ham, vi gik sammen med, fortalte en masse om 2. verdenskrig, og hvordan Flyvestationen var blevet bygget. Vi var også på en brandstation ved Flyvesta-tionen.

Onsdag: Skulle vi se en film fra 2. ver-denskrig. Filmen handler om,

hvordan modstandsbevægelsen var, og hvad de gjorde for at stoppe tyskerne. Og så satte vi mærker på tidstavlen. Ved mid-dagstid fik vi frokost.

Torsdag: Så vi to nye film om 2. verdens-krig, og det var godt nok. Og vi læste i en masse bøger om 2. verdenskrig.

Fredag: Så vi den sidste film om 2. ver-denskrig, og de fortalte lidt om Flammen og Citronen. I filmen var der også en mand, der sagde, at han havde været med i 2. verdenskrig. Manden filmede i 2. verdenskrig, og han blev ikke taget af tyskerne. Så han siger, at han var en heldig mand.

Det bedste ved ugen: Var at være i Aalborg og se alle flyene og helikopteren. Men det var også godt at være på brand-stationen og se de flotte brandbi-ler og arbejdsbilerne.

Det kunne være bedre, men jeg mener, at der skulle være våben med i denne uge.

Fra 1 til 10 Evaluering: Min eva-luering: Jeg mener, at denne uge skal have 8 point.

Peter Olsen

eMNeUGe

2. vErdEnskriga

l

c

Ñ JeBJeRG


lDa jeg skulle starte massagen op, troede jeg, at jeg skulle ud med en lille pep-talk for at moti-vere eleverne og for at skabe til-lid og gøre dem trygge nok til at ville prøve det. Men nej… flere af eleverne vidste noget i for-vejen, og mange af dem havde også prøvet massage før. Og dem, der var lidt skeptiske, fik jeg med i løbet af nogle snakke – eller også havde de hørt om det fra de andre elever. Jeg tror på massagen som et godt middel til at opnå ro, klarhed og balance, hvilket jeg mener giver bedre mulighed for læring. I SFO’en i Jebjerg får eleverne nu tilbudt massage, og snart kan køen af begejstrede elever blive lidt mindre, da jeg nu har mulighed for at bruge en hel dag til massagen.

I praksisJeg har delt eleverne op i små hold, og det er typisk 3-4 elever, der får massage efter hinanden i ca. 20 min. Jeg har gjort lidt ud af lokalet med stearinlys, frugt og vand, og vi har en rigtig massagebriks med tæpper og lagener. Alt sammen noget, der er med til at give massagen helt rigtige rammer og gøre eleverne trygge. Selve massagen er lidt speciel på den måde, at det er omsorgsfulde lange strøg, som giver en fornemmelse af dybde. Når eleverne bliver masseret før-ste gang, har vi en lille snak om, hvordan det foregår. Vi aftaler, om de vil have massagen uden på tøjet eller på huden med olie. De fleste vælger på huden med

olie, og selvom de kan være lidt ge-nerte, når blusen tages af, oplever jeg stor tillid til mig og ser dem nyde berøringen rigtig meget. Nogle ligger helt stille og ta-ger imod og kan næsten ikke komme op igen, når jeg slutter. Andre oplever det som et sted, de kan få lov til at snakke og komme af med deres tanker. Jeg hører rigtig mange sjove, søde, ærlige og også me-get fortrolige ting.

Praksis fra massageDer kom en dreng til massage, som på mange måder har det rigtig svært, og som er en af dem, jeg aldrig troede, jeg ville få med til massage. Under massagen: Han snak-kede, snakkede og snakkede… om film han havde set, om spil han spiller, og en gang imellem kom der historier op om hans liv derhjemme. Jeg fornemmede hans behov for at komme af med en masse og lod ham tale. Jeg går generelt ikke rigtig ind i snakken, men lytter bare og stil-ler spørgsmål en gang imellem (okay, jeg får ofte et budskab bygget ind i samtalen). Da jeg skulle massere ansigtet, hvilket altid er det sidste, bad jeg ham om at tie stille og lukke øjnene. Jeg sagde, han skulle prøve at tømme hovedet for tanker, og at det måske kunne hjælpe ham at tænke på tanker-ne som sæbebobler, som han fik

Massage til eleverne i Jebjerg


til at forsvinde med fingeren. Jeg sagde, jeg vidste, det kunne være svært, men om han havde lyst til at prøve. Det havde han. Han lå lidt stille og sagde, ”men, hvad så med minderne?” Jeg svarede, at de var rigtig dejlige at have, men at de også var sæbebobler lige nu. Han lå lidt igen og sagde: ”Hvad så med de tanker, jeg ikke vil have skal forsvinde”. Jeg beroligede ham med, at han sagtens kunne lave dem til sæbebobler, mens han lå her, og at han kunne være helt rolig, de skulle nok komme igen bagefter. Herefter lykkedes det ham faktisk at slappe af og modtoge det sidste af massagen helt stille og afslappet. Eller som en anden dreng, der har meget kropslig uro, og som vrider sig og hopper rundt i lokalet, når han kommer ind. Når han kommer op på briksen, er hans krop rimelig i ro, men hans ansigt vrider sig og tungen kommer ud. Jeg siger stille til ham, at vi gør, som vi plejer, og at han bare skal slappe af, så godt han kan. Det er en fornøjelse at se, og jeg er næsten rørt til tårer, når hans udtryk forandrer sig. Fra at være et ansigt, som er meget spændt, til et ansigt, som slapper af og får et helt særligt udtryk om at kunne være i sig selv. Sådanne oplevelser har jeg mange af, og det gør mig glad. Glad for mit arbejde, glad for at give og glad for mig selv.

Lidt overvejelser om massage Når jeg har valgt at bruge tid på en massageuddannelse, er det fordi, jeg tror på og kan se, at det virker. Jeg er glad for at have denne kompetence på Firkløverskolen, netop i forhold til eleverne og deres handicaps. Jeg mener, at mange af dem ville kunne få stor gavn og glæde af massage. Jeg ser det også som et nærværs øjeblik, som vi desværre ikke altid formår at

skabe i vores hverdag. Jeg tror, eleverne oplever at blive taget af og oplever en kontakt til deres krop på en anden måde, end de er vant til.

Et mere teoretisk blik på mas-sagenMassage er måske nok en al-ternativ behandlingsform, men virkningen af den er dokumen-teret gennem mange videnska-belige undersøgelser. Massage mindsker mængden af stres-shormoner, giver en roligere vejrtrækning og puls og et lavere blodtryk. Alt sammen tegn på at berolige og slappe af. EEG målinger af hjernen viser på én gang afspænding og op-mærksomhed. Vi bliver bedre til at møde udfordringer roligt og opmærksomt. Både psykologi-ske test og fysiologiske målinger viser, at massage løfter humøret.Massagen har en bred smer-telindrende virkning, samtidig med at musklerne afspændes, og den virker positivt på et svækket immunforsvar.

Tilbage har jeg vist bare at sige, at jeg ønsker meget mere massage på Firkløverskolen. En sætning jeg hører dagligt fra mange elever på gangen, på le-gepladsen, i skolegården og hvor jeg ellers færdes på skolen: ”Hej Gitte, hvornår er der massage igen?” Og jeg må desværre ofte sige, ”der går faktisk lang tid, før det er din tur, men du skal nok få massage igen”. ”Okay”, siger de og vi smiler til hinanden.Jeg må sige, at jeg overhovedet ikke havde forestillet mig denne succes med massagen, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige en stor tak til de af mine kollegaer, der har talt godt for det i de forskellige teams.

Gitte Bruun, pædagog

Ñ JeBJeRG


MA

SSA

GE


Fokus på succeser frem for fejlOvenstående burde måske være en selvfølge, men kan ikke tages for givet i vores samfund.

Anders RaabyAfdelingsleder

PADeRUP

»PADeRUP fIrKløversKoleN

”Hvis man kortlægger, at 95% af ens kunder i en virksomhed eller forældre og elever på en skoleer tilfredse, hvad gør man så næsten automatisk? Mange vil formentlig spørge de sidste 5% om, hvad de er utilfredse med, i stedet for at spørge de 95%, der er tilfredse, om hvad det er, de er tilfredse med. Måske vil der bruges 95% af energien på at lede efter og rette fejl.”

På Firkløverskolen er udgangs-punktet et andet. Vi forsøger i høj grad at tage udgangspunkt i og se på det, der fungerer, og så gøre mere af det. Alle mennesker vokser af at blive anerkendt på det, de er gode til. Og mærke, at de bliver værdsat på, de ting de mestrer. Mærke den uendelige forskel på succes og nederlag. Det gælder i høj grad også for eleverne på Firkløverskolen.

Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på ting, som funge-rer mindre. Men hvis man som udgangspunkt fokuserer på det, eleven ikke kan, er der begrænse-de muligheder for at få øje på det positive, succeserne og dermed det store potentiale, som hver enkelt elev indeholder. Og eleven vil op-fatte sig som værende mindre god, mindre dygtig og mindre værd.

Det kræver i forvejen megen energi af vores elever at leve op

til andres og egne forventninger i skolen. Derfor er det utroligt vigtigt, at de føler sig trygge, imødekommet og anerkendt på deres person og evner.

Nedenstående gælder for alle mennesker, men i særdeleshed for vores elever…

Når ting lykkes.Når man føles sig ok.Når modet til at kaste sig ud i nyt, og lære af det, bliver større. Når håbet og troen på egne evner vokser.Og når andre anerkender og bekræf-ter én i disse ting.

...så vil elevens muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt mangedobles.

Elevens væren og gøren udvikles i den sammenhæng, han (hun) er i. Hans erfaringer, og det han lærer, afhænger heraf, så det er overordentligt vigtigt, at de voksne, der er tæt på ham, er sig bevidst om, hvordan han eller hun forvalter sin rolle i relation til eleven

Lærere og pædagoger må na-turligvis have gode faglige kompetencer, men lige så vigtige er deres personlige og sociale kompetencer. De må besidde et personligt overskud og selvværd

samt evner til at omgås andre på en indfølende måde

Læreren/pædagogen er en meget betydningsfuld voksen, og det er ikke tilstrækkeligt at opfatte sig som lærer i tradi-tionel forstand, hvor opgaven fortrinsvis går ud på at formidle en mængde fagligt stof. At tage hånd om og støtte vores elevers udvikling er et stort ansvar, som forudsætter stor bevidsthed om, hvordan og hvornår støtten er optimal for elevens faglige, so-ciale og personlige udvikling.

Det er meget vigtigt på et sted som Firkløverskolen, at perso-nalet har en tydeligt anerken-dende tilgang til eleverne (til mennesker i det hele taget). Og vi må alle starte med os selv. Vores eget liv og tilgang til andre mennesker (man fristes til at sige til livet.) Også fordi den måde at tænke på ligger tæt op ad de drømme og ønsker, vi har om et meningsfuldt samvær med hinanden. Det gælder i høj grad også for vores elever. Derfor læg-ger vi stor vægt på at fokusere på succeserne frem for at jagte fejlene.

Anders RaabyafdelingslederM

ASS

AG

E

Æggekast

Æggekast

Elevaften

Ñ PADeRUP


Her i Paderup prøver vi gen-nem vores pædagogiske tilbud at vise, at vi er en ungdoms-afdeling. Således hedder det ikke SFO men ”eftermid-dagstilbud”, og i den tilby-der vi ikke aktiviteter, men ”workshops”. Og deri hedder det ikke ”computerspil” og ”gymnastik” men ”kulturcafe” og ”aktiv i hallen”. alt sam-men verbal-camouflage der skal dække over det faktum, at ungdomsafdeling eller ej, så er det ikke indholdet, der bestem-mer elevernes engagement, det er præsentationen. Og netop den præsentation gør vi (som tidligere nævnt) meget ud. Og vi har på nuværende tidspunkt erfaret, at det vigtigste er per-sonalets engagement.

UngdomskulturenVi må indrømme, at det ikke altid er nemt at engagere de unge mennesker, og det bliver især svært, når vi begynder at kon-kurrere med kærester, fritidsjob og venner… Og hvis man tillige giver dem et buskort, så er det ualmindeligt nemt for den selv-transporterende elev at lave et dagligt valg, om han/hun ønsker at deltage i eftermiddagstilbuddet eller ej.

Det er derfor vores store udfor-dring at lave et tilbud, der tilgo-deser de interesser, de unge selv måtte have (inden for den ramme, vi nu har at arbejde i). Og hver gang vi skal planlægge vores famøse eftermiddagstilbud, må vi gang på gang stille os selv spørgs-målet: Hvordan integrerer vi en ungdomskultur i vores eftermid-dagstilbud?

Her er et par eksempler på, hvad vi er kommet frem til.

Vi er forgangsmænd (og kvinder). Det er sagt gang på gang. Vores elever spejler sig i personalet. Således spejler de sig også i, hvor sjovt vi har det. Og er der no-gen nemmere måde at have det sjovt på end at lege. Et eksempel herpå er, at det er meget sjovere for eleverne, at se en personale smide sig hen af en sæbeindsmurt glidebane end måske bare en flok elever. Og så breder aktiviteten sig pludseligt ud, også til dem der ikke direkte deltager. Og dem, der måske ikke havde lyst til at del-tage, bliver måske overbevist, for ”lets face it”, vi kan bedre sælge en glidebane som sjov, hvis vi selv står indsmurt i sæbe og skum og griner over hele firkløveren.

Et andet tiltag, som vi har prøvet er, at eleverne godt må lege med maden. NÅR VI SIGER DET.Og helt specifikt kun om freda-gen, hvor vi har lavet konkur-rencer i æble-i-vand-spisning eller æggekast. Essentielt for succesen i dette, er ikke at alle deltager i konkurrencen, men at flest muligt deltager på deres måde. Dvs. man er også deltager, ved bare at være tilskuer. For at dette lykkes, har vi erfaret, at vi bliver nødt til som personale at gå forrest og selv smide hovedet ned i baljen og fiske æbler op eller være den, der står som skydeskive. For det er altså sjovere at kaste æg efter en personale end ens kammerat.

Nu må man ikke tro, at vi driver en gøglerbutik, hvor det er vilde aktiviteter, vi bruger til at be-skrive os som store engagerede pædagogiske succeser. Mindre kan også gøre det. Men budskabet er faktisk det samme. Vi ”sælger” ting bedre, hvis vi selv deltager. Og det er helt ned i de små ting som at spille Uno, male et billede, eller måske bare sidde sammen med eleverne og vise interesse for deres computerspil. Eleverne har således også stor tilfredshed i at tæve os i Nintendeo Wii eller se os skråle vores talenter ud i

Det starter ved os selv

Elevaften

Mandrilworkshop

Mandrilworkshop


Singstar frem for selv at stå med det. Således definerer vi vores engagement med udgangspunkt i deres præmisser.

Man må gerne være åndssvagVi er ofte blevet belært med, at vores aktiviteter skal afspejle ele-vernes udvikling fordi, hvis det giver mening for dem, så er de mere engagerede. Og dog?Hvad nu hvis vi giver eleverne en opgave, som ikke skal have en be-stemt mening. Bare et tilbud om at være fuldstændigt meningsløse og gøre noget, ikke fordi de skal opnå noget med det. Men bare fordi de skal have det sjovt, og udleve alle deres indre særheder?

Det har vi prøvet, og hvor blev resultatet dog godt. Vi havde 4-5 elever, der var svære at få engage-ret, og da de fleste var selvtrans-porterende, resulterede det ofte med, at de tog hjem. De syntes simpelthen ikke, deres tilbud gav mening.

Så vi oprettede en ”Mandril-workshop” for de, som ikke ken-der konceptet, så er Mandril-Af-talen et gammelt satireprogram, hvor Casper Christensen og andre lavede sketch´s fuldstændigt tap-pet for indhold og mening. Det

var også vores koncept. Eleverne skulle fra gang til gang byde ind med, hvad de syntes indholdet skulle være. Ingen ideer var for dumme. Og så spillede vi dem og optog dem på bånd. Og alle måtte benyttes, både personaler og elever var i samme båd, og kunne udsættes for alt muligt. Eneste krav var, at intet måtte give mening.

Det var en succes fra første fløjt. Selv om eleverne var lidt usikre i starten, sørgede personalet for, at være den første, der spillede mærkelig, og det åbnede ligesom lidt for posen. Nu er det eleverne, der er fremme i skoene, og faktisk føler et ansvar for at være til stede og sørge for indhold.

Den dag det hele kulmineredeEngang tilbage i november fik vi ved selvsyn at høre, hvor me-get vores elever kan profitere af noget, som personalet brænder for. Igennem længere tid var der blevet planlagt en elevaften, hvor vi med stor opbakning fik stand-ret en klubaften med diskotek, spisning, film, spil, guf og kon-kurrencer. Alt muligt i en ramme, som var uvant for elever såvel som personale. Det var et long

shot, og vi vidste ikke, hvordan eleverne ville modtage det.

Men en succes blev det. Eleverne var nærmest høje, og aftenen kulminerede da 30 elever, perso-nale og forældre stod og dansede Macarena-dansen sammen i hele 3 min ubeskriveligt!! Den aften gik både engagement og indhold op i en højere enhed, og ja... et godt råd til alle: TRY IT!!!

Vi har i den sidste tid i pædagog-regi diskuteret frem og tilbage om, hvilken kurs vores eftermid-dagstilbud skal tage. Men uanset hvilken retning, vi vælger at gå i, så har vi i baghovedet de erfarin-ger, der siger os, at for at motivere vores elever handler det ikke altid om indhold, men også meget om engagement. Men vi kan ikke forvente, at eleverne udviser det store engagement for noget, de ikke har været med til at bestem-me. Så derfor må vi nogle gange hanke op i os selv og sige:

For at noget skal lykkedes med eleverne, så skal vi starte med os selv.

Pædagogerne, Paderup

I februar gennemførte vi på Paderupafdelingen skriftlige terminsprøver. Det gør vi hvert år ved den tid og ud over, at det giver eleverne et billede af, hvad der venter dem til afgangsprø-verne, fungerer det som general-prøve for personalet. Der anven-des terminsprøver fra de sidste års afgangsprøver. Der blev afholdt terminsprøver i fagene; Dansk, matematik og engelsk, og i alt 14 elever deltog i år, det er halvdelen af vores elever.

Undervisningsministeriet ind-stiller alle elever i 9. klasse til afgangsprøve i de nævnte fag, men det hedder sig, at der kan i

enkelte tilfælde søges om dispen-sation, hvis eleven grundet sit handicap eller sit faglige stand-punkt kan have svært ved at gennemføre prøven. – Godt for os. Her ser vi eleverne an og ind-stiller kun elever i de fag, hvor det giver mening, altså hvor vi vurderer, at eleven har mulighed for at få succes ved prøverne. Det hænder, at terminsprøverne viser noget andet, og så forhol-der vi os selvfølgelig til det - i forhold til afgangsprøverne.

I perioden op til terminsprø-verne arbejder vi med prøverela-terede opgaver, og vi instruerer eleverne i, hvordan prøven

forløber. På prøvedagen gen-nemgås proceduren umiddelbart før prøvestart, og der er altid personale til stede i prøvelo-kalet, som kender eleverne. De ved hvilke vanskeligheder, de evt. måtte have, og hvilken type hjælp, de har behov for. Vi må selvfølgelig ikke hjælpe med det faglige, men et ”prøv lige at se på opgaven igen” eller ”hold da en kort pause” kan også gøre underværker for resultatet.

Prøven rettes ud fra en rette-vejledning, og bedømmelsen er derfor objektiv.

Mads Agergaard, lærer

Ñ PADeRUP

Terminsprøver

Hvert år skal alle 9. og 10. klasses elever i den danske folkeskole arbejde projektorienteret med et emne i en uge. I Paderup gjorde vi det i uge 4, og vi valgte, at eleverne i 7. og 8. klasse skulle springe med på vognen og øve sig, til det bliver alvor i 9. klasse. 7., 8. og 9. klasse udarbejdede altså en projektopgave, som blev fremlagt mandag/tirsdag i uge 5. Der var vide rammer for opga-ven, men den skulle kunne gå ind under overemnet udvikling.

Elever i 10. og 11. klasse har hvert år til opgave at beskrive et erhverv. Dette er bestemt af Un-dervisningsministeriet. Det siger

sig selv, at kravet er en grundig beskrivelse af jobfunktionen, som skal munde ud i en afleveret opgave og en fremlæggelse for klassen.Fælles for alle klassetrin er, at eleverne har fået en udtalelse omkring deres engagement i de forskellige dele af forlø-bet. Hvis eleverne på 9., 10., eller 11. klassetrin øn-sker det, kan der gives en karakter for projek-tet. Udtalelse og evt. karakter bliver påført afgangsbeviset. I ugen er der 3-4 medarbejdere knyttet til hvert klasseværelse.

Projektopgave


TerminsprøvenFebruar 2009 var kvalificerede elever fra U1 og U2 til terminsprøve i diverse fag. De fleste var oppe i hele ”pakken”, dvs. de gik op i alle fag, og andre tog kun de nødvendige. Men alle bestod, og alle var tilfredse. I løbet af ugen var eleverne taget sammen over i randers Storcenter om morgenen for at købe lidt godt og noget at drikke til den kommende prøve. Der var ingen, der sagde no-get under prøven, og der var et hundrede procent koncentration.

HjælpenTerminsprøver vil altid kunne bruges som en ret-tesnor for, om man har lært noget. Inden den rig-tige eksamen til sommer, er det godt at vide, hvor man står, og hvor der er plads til forbedring. Såvel lærer som elev har brug for det.Eksempelvis finder man måske ud af, at man i ma-tematik ikke har styr på procentregning, i dansk tegnsætning, og i engelsk slet ingenting. Ups, op på hesten. Godt, at der er tre måneder til den rig-tige eksamen.

UdviklingenJeg synes også, et godt resultat kan være med til at styrke ens selvtillid og tro på, at man kan nå det, man gerne vil. Det kan godt være kedeligt at skulle sidde 4 timer på sin flade, men det er OK at prøve det.

Det er også en god fornemmelse, at tusindvis af andre elever også må lide på samme tid. Øvelse gør mester, siger man, og jeg synes alt i alt, at det er fint med terminsprøver.

Skrevet af Jacob U1 med hjælp fra Nels Dinitzen, dansklærer

Terminsprøver på Paderup-afdelingen


The Black Balloon er skrevet og instrueret af Elissa Down. Filmen er optaget i australien i 2007/2008 og baseret på Elissas personlige oplevelse af det at have en bror med infantil autisme. Det vig-tigste for Elissa var at beskrive, hvor komplekst det er at leve i en familie, hvor et barn har autisme. Man er bundet op af faste struk-turer og systemer - livskvaliteten er helt afhængig af disse. Men ude i det virkelige liv hersker kun

uskrevne normer, uforudsigelig-hed og kaos.

Da Elissa castede skuespillere til rollen som Charles, oplevede hun, at de alle spillede autisten - kun Luke Ford fangede karakteren Charles, det helt unikke og det sårbare i mennesket…The Black Balloon kan lejes i Blockbuster som premierefilm fra 17. marts 2009.

THe BLACK BALLOON:


Autismekursus for hele familien på Rønshoved Højskole fra den 27. juli – 2. august 2009.

Få ny viden og inspiration til håndtering af dagligdagen:Det kræver mange ressourcer at være en familie med et barn med ASF - og en helt speciel indsigt i

metoder, der kan hjælpe jer med at få dagligdagen til at fungere. Vores Sommer Camp giver jer forældre

mulighed for at deltage i work-shops, som alle fokuserer på prak-tiske redskaber til dagligdagen.

Oplad for-ældrebatte-rierne:At tage på højskole med hele familien er en anderle-des og sjov måde at være sam-men på. Vi skal opleve,

debattere, lære nyt og være sammen i familien, men også møde andre forældre, der står i samme situati-on - og danne netværk til gensidig støtte og erfaringsudveksling. Der

bliver god tid til fordybelse, da højskolen tager sig af alle de prak-tiske ting, såsom madlavning.

Giv børnene mulighed for at deltage i sommeraktiviteter:Børn med ASF har tit en meget begrænset mulighed for at dyrke fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn. Her kan de gå i cirkusskole eller dyrke rolle-

spil under kyndig vejledning af pædagoger og medhjælpere, der har kendskab til ASF. Giv hele fa-milien nogle gode fælles oplevel-ser. Vi skal lave en masse fælles aktiviteter såsom dragebygning, stjerneløb, bål på stranden og en dagstur til Danfoss Universe. Rønshoved Højskole ligger i et naturskønt område lige ned til Flensborg Fjord med egen bade-strand og park.

Du kan få dækket kurset for familien og evt. også en aflaster som en merudgift ifølge lov om social service §41.

Se hele kursusprogrammet, hent praktiske oplysninger eller print en tilmelding ud på: www.autismeoj.dk

Spørgsmål og tilmeldinger kan sendes på mail: [email protected]

ReMINDeR - Summer Camp


Kl ver Tidende Nr. 1 - �009

aKtIvItetsKaleNderApril �009 – august �009

aPrIl1. Forældremøde3. Fodboldturnering i Mørke for hele skolen6. – 13. Påskeferie – SFO åben 6.- 8. april kl. 08.00 – 16.00

maJ1. KUN skolen er åben, og kun i tidsrummet 08.00 – 1�.00 ��. Skolen er lukket, dog er SFO åben 08.00 – 16.00 �5. Skolebestyrelsesmøde i Paderup

JuNI - JulI - august5. Skolen er lukket, dog er SFO åben 08.00 – 1�.001�. Markedsdag i Jebjerg for hele skolen17. Sommerarrangement med elever og forældre�4. Dimissionsfest for afgående 9. og 10. klasses elever i pavillonen i Paderup�9. /6 – Sommerferie – SFO åben 08.00 – 16.00, dog ikke i ugerne �9 og 3011./8

Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD

kl ver tidende · med autisme/adhd, og samtidig e specialviden på skoler som firkløver - skolen,...

Documents