klagenÆvnet for domÆnenavne j.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for...

10
1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013-0143 Klager: Skipperhuset v/Lone og Lars Schandorff Skipperallé 6 3480 Fredensborg v/Thomas Skjold Indklagede: Anette Raaschou Mosedraget 14, Nøddebo 3480 Fredensborg Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnene ”skipperhuset.dk” og ”restaurant- skipperhuset.dk” til klageren. Indklagedes påstand Indklagede har ikke svaret i sagen. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 19. juli 2013 med syv bilag (bilag 1-7). Registreringsdato: Domænenavnet ”skipperhuset.dk” er registreret den 18. juli 2000, mens domænenavnet ”restaurant- skipperhuset.dk” er registreret den 4. september 2012. Sagsfremstilling: I klageskriftet er bl.a. anført følgende om baggrunden for klagen: ”Jeg mener at Anette Raaschou er uretmæssig registrant og fuldmægtig for domænenavnene ’skipperhuset.dk’ og ’restaurant-skipperhuset.dk’. Domænerne [...] knytter sig specifikt til restaurant Skipperhuset ved Esrum Sø.

Upload: others

Post on 27-Sep-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

1

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

J.nr.: 2013-0142 og 2013-0143 Klager: Skipperhuset v/Lone og Lars Schandorff Skipperallé 6 3480 Fredensborg v/Thomas Skjold Indklagede: Anette Raaschou Mosedraget 14, Nøddebo 3480 Fredensborg Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnene ”skipperhuset.dk” og ”restaurant-skipperhuset.dk” til klageren. Indklagedes påstand Indklagede har ikke svaret i sagen. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 19. juli 2013 med syv bilag (bilag 1-7). Registreringsdato: Domænenavnet ”skipperhuset.dk” er registreret den 18. juli 2000, mens domænenavnet ”restaurant-skipperhuset.dk” er registreret den 4. september 2012. Sagsfremstilling: I klageskriftet er bl.a. anført følgende om baggrunden for klagen: ”Jeg mener at Anette Raaschou er uretmæssig registrant og fuldmægtig for domænenavnene

’skipperhuset.dk’ og ’restaurant-skipperhuset.dk’.

Domænerne [...] knytter sig specifikt til restaurant Skipperhuset ved Esrum Sø.

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

2

Navnet Skipperhuset fungerer som varemærke og stedmarkør for lokale og besøgende i

Fredensborg Slotshave. Jf. bilag 2 [...].

Tidligere forpagter af Restaurant Skipperhuset skriver i mail til mig (Thomas Skjold) i bilag 3: ’Vi

er draget videre i livet og befinder os nu i Andalusien og laver kokkeskoler – se skipperhuset.dk –

held og lykke med at finde de nye ejere’

[...]

Tidligere forpagter af Restaurant Skipperhuset har givet udtryk for at han gerne vil sælge

domænenavnene til de nye forpagtere af Skipperhuset: Bilag 7.”

Det omtalte bilag 2 er en kopi af et brev af 11. april 2013 fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme til Lone og Lars Schandorff som ”Restauratører på Restaurant Skipperhuset”, hvori styrelsen anfører følgende om navnet ”Skipperhuset”: ”Skipperhuset i Fredensborg Slotshave er statens ejendom og udlejes via Styrelsen for slotte og

Kulturejendomme til Restaurantsdrift og bådfart.

Skipperhuset blev opført i 1725 under Frederik d. 4. Det er placeret i slotshaven ud til Esrum Sø.

Huset blev oprindeligt indrettet til kongens chaluphus, og bebyggelsen rummede også et beghus og

en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

dengang har heddet Restaurant Skipperhuset.

Navnet Skipperhuset knytter sig med andre ord til dette specifikke hus via tradition og en lang historie. Navnet fungerer som varemærke og stedsmarkør for lokale og besøgende i Fredensborg

Slotshave.”

Det omtalte bilag 3 indeholder en udskrift af en e-mailkorrespondance, hvoraf det fremgår, at Thomas Skjold i en e-mail af 6. april 2013 bl.a. anførte følgende: ”Kære Skipperhuset

Min kære Mor døde i går og skal begraves fra Asminderød Kirke på fredag kl. 11.30.

Hun elskede at komme på Skipperhuset og det var hendes sidste ønske at frokost i forbindelse med

hendes begravelse skulle foregå hos jer.

Jeg håber det er muligt for jer at imødekomme dette hendes ønske.

Ved ikke hvor mange vi bliver men anslået er det 30 personer og opefter.

Men vi kan komme med et mere præcist tal senere på ugen.

I håb om at høre fra jer hurtigt ....”

Det fremgår af bilag 3, at denne e-mail blev besvaret samme dag af Lars Larsen, der anførte følgende:

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

3

”kære thomas – gør mig ondt for dig – vi er draget videre i livet og befinder os nu i andalusien og

laver kokkeskoler – se skipperhuset.dk – held og lykke med at finde de nye ejere

de bedste hilsner

lars”

Det omtalte bilag 7 indeholder en udskrift af en e-mailkorrespondance mellem Lone Schandorff og Lars Larsen. Det fremgår heraf, at Lone Schandorff i en e-mail af 7. april 2013 bl.a. anførte følgende: ”Hej Lars

Da vi har problemer med at få vores hjemmeside frem på Google søgningen, vil jeg høre om du ikke

er villig til at overlevere domænenavnet skipperhuset.dk til os?

mvh Lone Schandorff”

Lars Larsen besvarede denne e-mail samme dag og anførte følgende: ”Ja, men den er til salg som tidligere sagt de bedste hilsner Lars”

Lone Schandorff besvarede denne e-mail samme dag og anførte følgende: ”hvad var det du skulle have for den ?”

Lone Schandorff sendte igen en e-mail til Lars Larsen den 23. april 2013 og anførte følgende: ”Hej Lars,

Har du fundet ud af hvad du skal have for den hjemmeside?

Vh Lone”

Lars Larsen besvarede denne e-mail samme dag og anførte følgende: ”Hej Lone,

Jeg synes I skulle overveje rigtig, rigtig grundigt hvor meget denne hjemmeside er værd for jer og

så komme med et ordentligt bud, vi kan forholde os til.

vh Lars”

Lone Schandorff besvarede denne e-mail samme dag og anførte følgende: ”Hej Lars

Vi to plejer da ikke sådan at forhandle du plejer at sætte prisen. Vil du sælge den så må du give mig

en pris

Vh Lone”

Lars Larsen besvarede denne e-mail den 24. april 2013 og anførte følgende: ”kære lone

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

4

der har jo været en del korrespondance mht køb og salg, hvor vi ikke er kommet overens – vi har

åbenbart været for dyre, og det vil vi sikkert også være denne gang, så med mindre I kan komme op

med et godt tilbud, synes jeg, at vi skal slutte her – Håber I får held og lykke med jeres nye

tilværelse

de bedste hilsner

lars”

I klageskriftet er desuden bl.a. anført følgende: ”Søger man i dag på ’Skipperhuset’ på Google omhandler de af Google foreslåede sider: en forside

omhandlende en kokkeskole i Andalusien bilag-5, samt diverse undersider forestiller den tidligere

forpagters hjemmeside for skipperhuset. Bilag-6 (herunder billeder, menukort m.m.)

Af samme årsag er det stærkt misvisende +at www.restaurant-skipperhuset.dk og

www.skipperhuset.dk ikke henviser til restauranten af samme navn i Fredensborg.”

Det omtalte bilag 5 indeholder en udateret kopi af hjemmesiden www.skipperhuset.dk. Ved opslag herpå den 27. oktober 2013 har sekretariatet taget følgende lignende kopi:

Det omtalte bilag 6 indeholder bl.a. kopier af en række sider, der fremkommer ved opslag på en række undersider tilknyttet domænenavnet ”skipperhuset.dk”. Disse sider fremstår som en hjemmeside for Restaurant Skipperhuset i Fredensborg. Sekretariatet har ved opslag på nogle af disse undersider den 27. oktober 2013 taget følgende kopier, jf. siderne www.skipperhuset.dk/frokostmenu1.html og www.skipperhuset.dk/koncept1.html:

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

5

Denne sidstnævnte side indeholder bl.a. følgende tekst:

”HISTORIEN BAG

Skipperhuset har ført en omtumlet tilværelse siden det blev opført i 1761 på foranledning af

Frederik den 5. og hans hustru Juliane Marie, hvis relieffer kan ses på brændeovnen i lokalet.

I begyndelsen tjente huset som oplagsrum for de mindre, kongelige chalupper. Chaluphuset

("bådgarage") byggedes i 1725-26 af Frederik den 4. efter italiensk forbillede. Porten blev gjort høj

nok til at man med fuld sejlføring kunne sejle helt ind i dokken. I 1804 blev dokken fyldt op og

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

6

Chaluphuset indrettet som træskibsværft, og skipperhuset blev omdannet til et rigtigt begehus med

kogekar til tjære, hvor man begede tovværk og fiskegarn.

I 1866 blev Det kongelige Vaskeri flyttet fra Ny Vestergade til Chaluphuset og det rene vand i

Esrom Sø. Chaluphuset blev radikalt ombygget, huset blev bl.a. etagedelt og indrettet med

beboelse, og skipperhuset blev nu brugt som tørrestue. De store træjalousier, som skulle sørge for

gennemtræk, er bevaret i lokalet. Vaskeriet blev nedlagt i 1954 og sidenhen blev huset brugt som

oplagsrum for bla.a skipper Jandals døde hunde i formalin, indtil Slots- og Ejendomsstyrelsen

fra 1990-93 foretog en gennemgribende restaurering af hele anlægget, således at det nu fremstår

smukt og poetisk og i arkitektonisk overensstemmelse med dets oprindelighed.”

Det omtalte bilag 6 indeholder desuden en kopi af et skærmbillede, der viser de første resultater af en søgning i Google på ”skipperhuset”. Det fremgår heraf, at denne søgning bl.a. resulterede i to annoncer med følgende tekst: ”Fra Skipperhuset til Andalusien

www.skipperhuset.dk/

Fra Skipperhuset til Andalusien – kom på spændende ophold med mad, vin og vandring.

Frokostmenuen i Restaurant Skipperhuset – Fredensborg

skipperhuset.dk/frokostmenu1.html

Restaurant Skipperhuset, Skipperallé 6, 3480 Fredensborg. Telefon 48 48 17 ...”

Ved opslag på www.restaurant-skipperhuset.dk den 27. oktober 2013 har sekretariatet taget følgende kopi:

Ved en søgning i Google den 27. oktober 2013 på ”skipperhuset” blev antallet af søgeresultater oplyst til at være ca. 16.300, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. Mens det første søgeresultat samt firmapræsentationen på den første side med søgeresultater vedrørte Restaurant

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

7

Skipperhuset i Fredensborg, vedrørte de to følgende søgeresultater sider tilknyttet domænenavnet ”skipperhuset.dk”, som det fremgår af følgende kopi:

Blandt de første 50 søgeresultater vedrørte i alt 21 søgeresultater omtale af Restaurant Skipperhuset i Fredensborg eller den ejendom, som denne restaurant drives fra, mens 2 søgeresultater som nævnt vedrørte sider på domænenavnet ”skipperhuset.dk”. De resterende 27 søgeresultater fremstod uden forbindelse til sagens parter. Ved en søgning i Google den 9. november 2013 på ” Restaurant skipperhuset” (i citationstegn) blev antallet af søgeresultater oplyst til at være ca. 551, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. En gennemgang af de første 50 søgeresultater viste, at de bortset fra nogle få angik Restaurant Skipperhuset i Fredensborg. Sekretariatet har konstateret, at der i Det Centrale Virksomhedsregister er registreret et interessentskab på adressen Skipperallé 6, 3480 Fredensborg, med navnet ”Skipperhuset v/A Raaschou & Lars Larsen” og branchekode ”561010 Restauranter”. Dette interessentskab er registreret med startdato den 1. januar 1994 og med ophørsdato den 31. januar 2013. Sekretariatet har konstateret, at der i Internet Archive Wayback Machine (www.archive.org) er arkiveret en række hjemmesider fra adressen www.skipperhuset.dk fra perioden 2001-2013. Ved opslag på nogle af disse hjemmesider har sekretariatet konstateret, at det drejer sig om hjemmesider for Restaurant Skipperhuset i Fredensborg Slotshave. Sekretariatet har herved taget følgende kopi af den hjemmeside, der er arkiveret den 27. juni 2001:

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

8

Ved opslag på den hjemmeside, der er arkiveret den 26. august 2012 har sekretariatet taget følgende kopi:

På denne hjemmeside er bl.a. anført følgende:

”VELKOMMEN TIL LARS OG ANNETTES SIDSTE SÆSON I SKIPPERHUSET

Page 9: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

9

[...]

Vi starter udlejning, kokkeskole og vandreture i Andalusien”

Ved sekretariatets opslag i Internet Archive Wayback Machine den 27. oktober 2013 var der ingen arkiverede hjemmesider fra adressen www.restaurant-skipperhuset.dk. Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende,

• at klageren er forpagter af Restaurant Skipperhuset i Fredensborg Slotshave,

• at betegnelserne ”Skipperhuset” og ”Restaurant Skipperhuset” forbindes med netop denne restaurant,

• at indklagede er tidligere forpagter af samme restaurant,

• at indklagede anvender domænenavnet ”skipperhuset.dk” på en måde, som er stærkt generende for klageren, til bl.a. at markedsføre sin kokkeskole i Andalusien, og

• at domænenavnene ”skipperhuset.dk” og ”restaurant-skipperhuset.dk” bør overdrages til klageren.

Indklagede har som nævnt ikke svaret i sagen. Indklagede er gjort bekendt med, at sagen herefter vil blive afgjort på det foreliggende grundlag. Nævnets bemærkninger: Da indklagede ikke har besvaret sekretariatets henvendelser i sagen, afgøres denne på grundlag af klagerens sagsfremstilling og de af klageren indsendte bilag, jf. § 14, stk. 3, i nævnets forretningsorden. Det fremgår af sagens oplysninger, at ejendommen beliggende i Fredensborg Slotshave på adressen Skipperallé 6, 3480 Fredensborg, er kendt under navnet ”Skipperhuset”, og at denne ejendom ejes af staten og udlejes til Restaurationsdrift og bådfart. Klagenævnet finder at kunne lægge til grund, at indklagede har registreret de to omtvistede domænenavne i forbindelse med sin forpagtning af denne ejendom til drift af restaurationsvirksomhed under navnet ”Restaurant Skipperhuset”. Som forpagter af den nævnte ejendom måtte indklagede påregne, at domænenavnene ved hendes registrering og brug heraf ville blive forbundet med denne ejendom. Da indklagede fratrådte som forpagter, måtte hun endvidere påregne, at ejendommens ejer eller en ny forpagter senere ville gøre brug af navnet ”Restaurant Skipperhuset” for en lignende restaurationsvirksomhed i den pågældende ejendom. Klagenævnet finder på denne baggrund, at indklagede ikke uden en særlig aftale herom med ejendommens ejer har krav på at anvende domænenavnene ”skipperhuset.dk” og ”restaurant-skipperhuset.dk” efter forpagtningsforholdets ophør. Det er endvidere vildledende og egnet til at fremkalde forveksling, at indklagede efter forpagtningsforholdets ophør er fortsat med at anvende domænenavnet ”skipperhuset.dk” for en kokkeskole m.v. i Andalusien. Denne brug er fortsat selv efter, at klageren har overtaget forpagtningen af Restaurant Skipperhuset.

Page 10: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0142 og 2013 … · 2017. 7. 8. · en bolig for skipperen. For 20 år siden blev huset restaureret og indrettet til restaurant, der siden

10

Som sagen er oplyst, er der herefter intet grundlag for at fastslå, at indklagede har nogen legitim interesse i at opretholde registreringerne af domænenavnene ”skipperhuset.dk” og ”restaurant-skipperhuset.dk”. Klageren, som har overtaget forpagtningen af restaurant Skipperhuset, har derimod, så længe forpagtningsforholdet består, en åbenbar interesse i at råde over domænenavnene ”skipperhuset.dk” og restaturant-skipperhuset.dk”. Indklagede, som ikke har ønsket af overdrage domænenavnene til klageren uden betaling af et tilsyneladende større beløb, findes ved denne adfærd at have overtrådt § 12, stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Denne bestemmelse, der også finder anvendelse på domænenavne, der er registreret før lovens ikrafttræden, jf. domænelovens § 27, stk. 1 og 2, er sålydende:

”§ 12. Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik.”

I medfør af domænelovens § 15, stk. 3, nr. 1, træffer klagenævnet herefter følgende

A F G Ø R E L S E Indklagede, Annette Raaschou, skal anerkende, at den foreliggende registrering af domænenavnene ”skipperhuset.dk” og ”restaurant-skipperhuset.dk” er i strid med gældende dansk ret, og at registreringerne af disse domænenavne overføres til klageren, Skipperhuset v/Lone og Lars Schandorff. Overførslerne skal gennemføres 4 uger efter nedenstående dato. Klagegebyrene tilbagebetales til klageren. Dato: 13. november 2013

___________________ Lene Pagter Kristensen

(Formand)

Knud Wallberg Jens Schovsbo