klejtrup musikefterskole- folder 2015

12
KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE Musikbakken 2-4, Klejtrup 9500 Hobro www.klejtrupmusikefterskole.dk [email protected]

Upload: klejtrup-musikefterskole

Post on 03-Apr-2016

219 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Læs meget mere om Klejtrup Musikefterskole i denne folder hvor du bl. a. kan blive klogere på undervisningen og fagene på skolen. www.klejtrupmusikefterskole.dk

TRANSCRIPT

Page 1: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE

Mus

ikba

kken

2-4

, Kle

jtru

p95

00 H

obro

ww

w.k

lejt

rupm

usik

efte

rsko

le.d

kin

fo@

klek

trup

mus

ikef

ters

kole

.dk

Page 2: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

På toppen af Musikbakken med udsigt ud over Klejtrup sø finder du en af Danmarks mest spændende musikefterskoler.Her vil vi gerne udfordre dig, inspirere dig og give dig en verden af musikalske muligheder og oplevelser.Vi kan garantere dig et musikalsk miljø, hvor alsidighed er i højsæ-det, hvor violinisten, ham der spiller rock, og hende der er vild med at synge bor side om side, og hvor muligheden for at prøve noget nyt altid ligger lige om hjørnet.

Vi kræver ikke, at du spiller et bestemt instrument, eller at du har spillet et bestemt antal år, sålænge du brænder for musikken.Hos os er der både plads til nybegynderen, og hende der er på vej til MGK og konservatoriet. Der er udfordringer til alle.

Det er bare med at gribe chancen - Scenen er jeres.

PLADS TIL AT IMPROVISERE

Vi optager hvert år 118 elever, ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

KM

E

Page 3: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

VI HAR RAMMERNE

GEAR OG GREJ TIL DET HELE6 topgearede øvelokalerStor koncertsal med plads til 500 tilskuere Ny teatersal - black box med stemning Professionelt lyd- og lysudstyr Moderne studie Klaverer i alle klasselokaler

Fra KOR til SOLOUNDERVIS-NINGSom elev på KME vil du opleve at blive en del af noget større. Et musikalsk fællesskab der rækker ud over den enkelte.Men det starter med dig.Personlig musikalsk udvikling er vigtig, og soloundervisning tilvælges af mere end 3/4 af vores elever. Vi tilbyder undervisning fra højt kva-lificerede lærere i alle traditionelle instrumenter og gør vores bedste for også at finde lærere til dig med særlige instrumentønsker.

FORDI VI VIL VÆRE NOGET VED MUSIKKENDu bliver dygtig af at være elev på Klejtrup Musikefterskole - med 14 timers musikundervisning om ugen kan du næsten ikke blive andet. Vi sigter højt og har ambitioner på jeres vegne.11 musiklærere står klar, og udover et varieret og afvekslende undervisningstilbud og muligheden for at bruge alle vores mange faciliteter i fritiden præsenterer vi dig i løbet af året for en lang række spændende koncerter: Professionelle kunstnere både store internationale navne og spændende danske up coming bands er med til at udvide dit syn på musik.

KM

E

Page 4: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

Alle skolens elever er med i det store kor. Både de som har sunget hele deres liv, og de der først lige har opdaget sig selv som sangere. Vi synger og arbejder i løbet af året med mange forskellige typer satser og tager meget gerne ud og optræder.

Der er undervisning 3 lektioner om ugen

Skæve rytmer, polyrytmik og funky danse-trin. Du får styrket din rytmiske sans, når du kastes ud i samba fra Brasilien, gaga fra Vestafrika eller noget helt tredie. Til rytmisk træning er der mulighed for sved på panden...Der er undervisning 2 lektioner om ugen

KOR

RT

MUSIKKEN

DE 3 HOVEDFAG undervisning i 2 semestre

Page 5: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

Funk, rock, pop, jazz, elektronica og alt det midt imellem. Her handler det om at spille. Vi præsenterer dig for en masse forskellige musikgenrer, og i løbet af året vil du få udvidet din musikalske horisont og blive super god til at spille sammen med andre.Flere gange om året spiller I til en række større koncerter, og i den forbindelse arbejdes der også med det at stå på en scene og få musikken ud over scenekanten.

Der er undervisning 4 lektioner om ugen

Her handler det om musik fra perioden 1700-1900. Formålet med undervisningen er at styrke din individuelle musikalske udvikling. Sammenspil foregår fortrinsvis i små grupper, og vi lægger vægt på at lære dig om øveteknik og musikalsk opmærksomhed, så du bliver i stand til selv at arbejde med musikken. Du skal have visse færdigheder på dit hovedinstrument for at få det optimale udbytte af undervisningen. Udover sammenspil undervises der også i teori og klassisk musikhistorie.

Der er undervisning 4 lektioner om ugen

ELL

ER

RYTMISK SAMMENSPIL

KLASSISK SAMMENSPIL

Page 6: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

SA

NG

ER

LIN

JE

NEr du vild med at synge og vil du gerne udvikle din teknik og din performance, så er sangerlinjen et ekstra tilbud til dig udover rytmisk eller klassisk sammenspil.I undervisningen lægges der vægt på at styrke og vi-dereudvikle dine grundlæggende sangtekniske færdig-heder.Der er undervisning 2 lektioner om ugen.

Der er mange forskelige muligheder for at dyrke sin interesse for sang på Klejtrup Musikefterskole. Udover sangerlinjen er der en lang række bifag og valgfag, hvor der sættes fokus på forskellige områder ved det at syn-ge. Sangskrivning, vokalband, improvisation for sangere og hørelære er blot nogle af de tilbud, du vil møde i løbet af året. Derudover kan du selvfølgelig også vælge soloundervisning i sang.Vi kalder det en fleksibel sangerlinje, hvor du kan vælge til og fra efter behov. Måske er der også andre sider af dit talent, du har lyst til at udforske.

Page 7: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

IMPRO

DRAMA

Jazz

FUNK

SAMBA BIFAG

To gange om året får du mulighed for at vælge et bifag, hvor du kan gå i dybden med et område som du brænder for. Måske interesserer du dig for at skrive din egen mu-sik og vælger komposition eller sangskrivning. Måske er du vild med elektronisk musik, rock eller jazz eller med at indspille og få styr på den store mixer i koncertsalen. Det kan også være, at du er glad for at spille teater, danse eller har en musiklærer i maven. I bifagene er der mulighed for at dyrke mange sider af dit talent. Der er bifag 4 lektioner om ugen.

Sangskrivning

MUSIKPÆDAGOGIK

Elektronisk komposition

Studie og lydteknik

VOKALBAND

ROCK DANS

Page 8: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

I løbet af et skoleår på Klejtrup Musikef-terskole bliver der utallige muligheder for at optræde.Vi afholder mindst 4 store KONCERTER på skolen om året, hvor forældre, venner, bekendte og tidligere og kommende elever plejer at møde talstærkt op.

KME BIGBANDI KME big band finder du alle skolens blæsere - både de elever, der har blæs som hovedinstru-ment og de der spiller et andet instrument ved siden af. Strygere er også meget velkomne.Derudover er der en rytmegruppe som skiftes ud et par gange i løbet af året,så så mange som muligt får chancen for at spille sammen med det store orkester.Vi spiller moderne bigband musik og lader os gerne inspirere af alternative genrer.

Hen på foråret drager alle linjeholdene ud på landevejen. På TURNÈEN får du rig mulighed for at optræde, og efter det femte job er rutinen så småt ved at snige sig ind under huden. Både når det gælder om at levere varen, men også rutinen i lynhurtigt at tage det store gear op og ned.

To gange om året vender vi hele skolen på den anden ende og sætter to store MUSIKTEATERFORESTILLIGER op. Vores flotte koncertsal danner rammen om forestillinger, der bygger på elevernes egne tekster og musik, og vi spiller hver gang for mange hundrede tilskuere.

Eleverne arrangerer igennem hele året ÅBEN SCENE, hvor de mange fritidsbands spiller for hinanden.

Page 9: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

UD

EN

LAN

DS

TU

R

KONCERTER

TEATERUGER

TU

RN

EUD OVER KANTEN

Page 10: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

Vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig fagligt i løbet af det år, du er hos os - både i de musiske fag og i de boglige. Vi stiller store krav og forventer, at du deltager i de boglige timer med seriøsitet. Vi tilbyder engagerede lærere, der brænder for at gøre undervisningen vedkommende og spændende, ogvi glæder os til at se, hvad du byder ind med.Du kan vælge at gå hos os i 9.klasse, 10. klasse med afgangsprøve eller vores projektorienterede klasse: 10.Å. Her er overskriften kreativitet, faglighed og studieforberedelse.

DET BOGLIGE

Page 11: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

Fællesskab

Åbenhed, nysgerighed og respekt er nøgleord, når du skal have det til at fungere sammen med 117 andre unge.Fællesskab er ikke noget, man får forærende, men noget du selv skal være med til at skabe. Vi tror på, at store fælles oplevelser er med til at skabe rammerne for et godt fællesskab:Udenlandstur, teateruger og korsang. Men det gør det ikke alene. Du skal byde ind med det, du har.

Bliv en del af fællesskabet allerede i dag! Find os på facebook.com/klejtrupmusikefterskole

Page 12: Klejtrup Musikefterskole-  Folder 2015

Det bedste er koncerterne, de åbne scener og folk, der øver for åben dør. Det bedste er at lære mig selv at kende, at være så usikker men stadigvæk finde en udvej. Det bedste er at lære noget nyt hver dag. At lære noget om an-dres følelser, sine egne følelser, folks forskelligheder og bagrun-de, nye miljøer og ny musik. Det værste er, at så mange nye ind-tryk gør en for træt til nye indtryk. Det bedste er at tale om alt og in-genting med mennesker, som har bevist, at jeg kan regne med dem. Det værste er, når man ikke kan komme ned fra den øverste køje. Det bedste er at gøre ting, man aldrig har prøvet før. At gøre ting man vil, mens man kan. Det bed-ste er, når alting kører og alle løf-ter i flok. Det værste er, når man ikke har flere penge til chokolade.Det bedste er at være på KME hver dag.

KME scenen er jeres