Knud Brant Nielsen:

Hemisfærisk Orddannelse - en praksis-orienteret arbejds-hypotese –

Ordene er som mennesker,

de har ansigter, de ser på mig.

Jeg ser deres højreside til venstre og deres venstreside til højre.

I ordenes højreside møder jeg min venstrehjerne og i ordenes venstreside min højrehjerne.

højre hemisfære/ hjernehalvdel venstre hemisfære/ hjernehalvdel

Efterfølgende udkast til beskrivelse af sproglige højre- og venstrehjernefunktioner er forsøgt skrevet parallelt, konsekvent således, at højrehjernefunktionerne ses i venstre klumme, og venstrehjernefunktionerne i højre klumme.

Hjernefunktionerne som komplementære polariteter fremgår af stikord (egne og andres, se ’tillæg’):

konkret abstrakt

multipel sekventiel

forbindende definerende

kredsende fremadrettet

poetisk prosaisk

mytisk mental

metaforisk rationel

imaginativ deduktiv

De komplementære processer anskueliggøres af denne notatteknik (Buzan: Brug hovedet bedre):

højre hemisfære

ordstammer

u ro-

- forstavelser og stammer har plads i ord-skemaets venstre side -

Øjnenes to venstre synsfelter har udelukkende forbindelse til højre hjernehalvdel.

venstre hemisfære

ordendelser

- lig hed er ne s

- aflednings- og bøjningsendelser har plads i ordskemaets højre side –

“Øjnenes to højre synsfelter har udelukkende forbindelse til den venstre hjernehalvdel. Her er overkrydsningens asymmetri total”

(Steen Larsen: Den arbejdende hjerne).

Mens hørelsen (og endnu mere følelsen) er mindre udpræget asymmetriske, er således synet - og dermed læst og skrevet sprog - helt asymmetrisk (og afhængigt af god forbindelse via corpus callosum som for-midler af synsindtrykkene også til den anden hjernehalvdel).

I læst og skrevet sprog er ordskemaets endelser (i højre side af ordskemaet) så-ledes naturligt venstre hemisfæres arbejde, idet denne er den primære modtager (dvs. uafhængig af corpus callosum-transmissionen) af højre synsfelts infor-mation.

Den praksis-orienterede arbejdshypotese om hemisfærisk oplevelse, opfattelse og forståelse af enkeltordet beskæftiger sig med ordbetydning, som ses som præget af hjernehalvdelenes komplementære forarbejdningsmåder: betydningsindholdene i endelserne karakteriseres ved ’venstre-hjerne’-processer og betydningsindholdene i ordstammerne ved ’højrehjerne’-processer.

Arbejdshypotesen går ikke af vejen for ’hemisfæremytologi’, hvis denne kan føre til praktisk frugtbare og forsvarlige pædagogisk-metodiske forslag. Det er her ikke afgørende hvor i hjernen forarbejdningen sker, men at der synes at være tale om komplementære arbejdsprocesser i ord-skemaets to halvdele. Heraf hverdagsterminologiens jævne og somme tider forenklende udtryk, som “højrehjernen skal ikke blande sig i endelserne, selvom den synes

de ser forkerte ud, for det er ikke dens område” og “venstrehjernen sætter endelserne til efter

helt klare regler for rækkefølgen, fx. først afledninger, så bøjninger - først ubestemthed, så

bestemthed.”

konkret

(figurer m/tekst af ’Bogen om læsning I)

Figur 119:

En mere abstrakt version af læsebogsteksten kan f.eks. se således ud:

abstrakt

Figur 120:

Der opholder sig et tobenet dyr på et begrænset

tilholdssted i et mindre ferskvandsagstigt

vådområde.

Dyret er en mindre andefugl.

Med så få konkreter som i figur 120 bliver denne tekst underlig svævende og blodfattig. De fleste vil finde det vanskeligere at læse denne mere abstrakte version end den oprindelige.

stammer endelser

I

et

lille

hus

ud e

i

en

lille

Sø

bo r

Rap

Rap

er

en

lille

and

Denne opstilling af figur 119-teksten med ordstammer til venstre og endelser til højre for midteraksens hvide snit anskueliggør den konkrete teksts formodede tendens til at bruge ordstammedominerede ord.

stammer endelser

Der

ophold er

sig

et

toben et

dyr

på

et

begræns et

tilhold s

sted

i

et

mind re

ferskvand s agtig t

vådområde

Analysen af figur 120-teksten i ordstammer og -endelser illustrerer den mere abstrakte teksts tendens til øget brug af ord med endelser.

multipel

konkret

u ro

Elementerne u r o vekselvirker ’radiært’ - med hinanden i ordet ‘uro’ og med sig selv og hinanden i andre ord (se nederst) - i et tæt væv af ekspressive betydninger.

’modsætning’ ’bevægelse’ ’hvile’

u r o

I læseretningen: ’bevægelsen’ (r) bringes til ’hvile’ (o), idet kontrasten frem hæver ’orden/ harmoni’.

Mod læseretningen: ’ro’ slår om i sin ’modsætning’ til navneordsbetydningen ’røre’ (= ’ikke-hvile’)

Mangfoldlgheden (det multiple) bekræftes af homonymet ’ro’: ’bevæge årer’, hvor ’bevægelse’ (r) vekselvirker med ’rund’ (o) til betydningen ’rund bevægelse’

Det konkrete træder frem ved modsætningen i homonymerne ’hvile’/ ’bevæge årer’ som kropsligt-motorisk kontrast.

’ro’ udgør således en (i dette tilfælde endog homonymt komplementær) konkret betyd-ning, multiplikativt potenseret af de ekspres-sive betydningsindhold. – ’Uro’ vekselvirker desuden med endelserne

’lig hed er ne s’,

idet de i alt seks stavelser med fire forskellige vokaler rytmisk understøtter udtrykket ’ikke hvile’ - overensstemmende med ’højrehjernen’, hvis natur er at overskride grænser, at transcendere.

Analog med denne overskridelse af grænser er den radiære og multiple vekselvirkning med andre ordstammer, fx. røre, rotere, rotor, motor, rist, rast.

sekventiel

abstrakt

lig hed er ne s

endelserne føjes til stammen i fast rækkefølge mod højre følgende læseretningen ’lineært’ fremadrettet:

- lig- : ’afleder’ til tillægsord

- hed- : ’afleder’ til navneord

- er- : ’afbøjer’ til flertal

- ne- : ’afbøjer’ til bestemthed

- s- : ’afbøjer’ til ejefald

Det sekventielle fremgår enkelt af, at de fem endelser sammenkædes i kun denne række-følge. Enkeltled kan udelades, men række-følgen kan ikke ændres.

Det abstrakte ses af de fem betydninger, som alle er begreber, der repræsenterer kategorier.

-lig-hed-er-ne-s udgør en samlet abstrakt betydning, adderet af de fem begrebsindhold. Denne samlede overkategori er i sin betydning uafhængig af og uden vekselvirkning med stammen: om denne er ‘uro’, ‘fest’ eller ‘besvær’ ændrer principielt ikke på over-kategoriens betydning. Dette overensstemmer med ’venstre-hjernen’, hvis natur er at afgrænse, at definere.

Modsat den radiære transcenderen af det definerede er den lineære og sekventielle ten-dens til at danne veldefinerede ord og sæt-ninger.

multipel

forbindende

Det multible manifesterer sig som en broget variation af ofte også indbyrdes forbundne ‘logogrammer’, idet enkeltordene i seriøs veksel-virkning associerer sig som ‘ord-landkort’: ordene indgår som neuroner i vidtforgrenede net, der kan minde om topografiske tema- eller emnekort, snart præget af landskabets naturskabte, organiske former, snart kendetegnet ved bybilledets kultur-betingede strukturer.

For eksempel:

rable slabre rasle plapre skvaldre klavre kravle blafre klatre flagre ramle klandre

Eller:

-umpe -aske

kl- klumpe klaske

d- dumpe daske

sl- slumpe slaske

b- bumpe baske

p- plumpe plaske

rumpe- dasker

Eller:

O M R I

‘rund’ ’omslutte’ ’rund’ ’indeni’

sol mur rund prik

klode rum rulle i

korona mund trille inde

bold lomme dreje lille

pose vams rotere bitte

pokal skærm skrue kim

OM KR RING

’om’ ’krum’ ’ring’

om kreds ring

tom krave kringle

krans

krone

krukke … OMKRING!

sekventiel

definerende

Det sekventielle træder frem i de skemaer, som traditionelt bruges i undervisning i ordbøjning, fx.:

3° højest

2°: højere

1°: høj

Eller i tidslinien, som i lige så høj grad præger vores tænkning:

datid nutid fremtid

* * * * * *

førdatid førnutid førfremtid

Endelig i de fire kategorier:

ubestemt bestemt

ental

flertal

Den sekventielle tænkning præger alle tre skemaer: gradbøjningens ‘fremad-opad’, tidslinjens ’fremad-rettet er fremtidsrettet’ og navneordsskemaets ‘flere og bestemt er mere end én og ubestemt’.

Ordafledning danner en række udbyggede kategorisystemer, der rubricerer ordene efter endelserne, fx:

-ist -ere

-istisk -ering

-isme el. -ation

-ativ

-ator

Med de mange muligheder for udskiftning også af foransatte morfemer kan en enkelt ordstamme forgrene sig til en kompleks, stor struktur af veldefinerede, altså klart betydningsadskilte enkeltord:

in- -ere

de- -form- -ering

trans- -ation

osv. osv.

multipel

kredsende

poetisk

“Rundt omkring ved søen

stritter sivets ringmur;

…”

(Holger Drachmann)

Rytmen, versopstillingen, ledstillingen viser, at ordene er poetiske: en meddelelse, der ind-kredser noget uafsluttet, en åben virkelighed.

Digtet udtrykker mangfoldige mulig heder.

Bogstavkompositionen anskueliggør højre-hjernens forarbejdning som indkredsende med brug af vekselvirkninger på kryds og tværs - ofte som symmetrier - hvorved digtets udtryk akkumulerer energi i en mu1tipel proces:

Højrehjernen konkretiserer ved at udtrykke sig gennem bogstav-indhold, der ofte ikke kan defineres eksakt, men som til gengæld angiver mangfoldig forbindelse:

r: rund

m: omsluttende

i: indeni, centrum

kr: krum, kreds

str: langstrakt

st: lodret

De poetiske konkreter er forestillingsstruk-turen ‘kreds’ der omslutter forestillings-strukturen ‘langstrakt’ - det er som tallene 0 og 1, der spænder hinanden op til potent poetisk udtryk.

sekventiel

fremadrettet

prosaisk

”Man vil foranstalte fjernelse af sivet, der står og stritter ved søen rundt omkring ringmuren” (Søposten)

- og dermed er sagen afsluttet, det er færdigt arbejde, prosaisk: en bestemmelse, der følges op af en handling. Og det var så det.

Prosateksten betyder entydig konsekvens.

Syntaksen er fremadrettet og afspejler venstre-hjernens forarbejdning som målrettet: sub-jektet (man) er rettet mod objektet (beskæring), der defineres (der står og stritter ved søen rundt omkring ringmuren) - en sekventiel proces:

man vil foranstalte fjernelse

x -------- o → Δ

Venstrehjernen abstraherer til entydig betydning ved brug af en konventionel syntaks, der følger hverdagskommunikationens vante skemaer.

Det prosaiske abstrakt er ‘orden’.

mytisk

Kronos er søn af Uranos og Gaia, altså barn af Himmel og Jord. Han er den yngste af titanerne og fader til Hera og Zeus og til Demeter, Hades, Poseidon og Cheiron, dvs, guder og halvguder, der tilhører nattens sfære. For at forhindre opfyldelse af spådommen, at et af hans børn ville gøre sig til hersker over ham, slugte Kronos sine børn,…

mental

men Metis, Athenes moder, gav ham en drik, så han udspyede de slugte børn. I den senere kamp mel-lem titan er og guder sejrede sønnen Zeus over fa-deren, og Kronos blev forvist til skyggeverdenen. (I, 243)

Mytens indhold er ensbetydende med den mentalt-lyse dags sejr over den mytisk-dunkle nat. (I,255)

(kilde: Jean Gebser: ’Ursprung und Gegenwart, dtv)

Menneskehedens udvikling følger stadierne arkaisk - magisk - mytisk - mental - integral. I denne ud-vikling afspejler Kronos-Metis-Zeus-myten menneskets kamp for at frigøre sig af mytisk bevidsthed og opnå mental bevidsthed, frembrydende i klassisk græsk kultur (fra Pythagoras til Aristoteles) og fuldbyrdet med renæssancen (fra Petrarca til Leonardo) - hvorpå nedtællingen begyndte til næste stadium, det integrale, der integrerer samtlige hidtidige bevidstheder i en helhed, hvis fødselsveer er vore…

Til overvejelse og drøftelse uddrages og udledes polære stikord af Jean Gebsers grundige gennemgang, sluttende med spejlroden ‘gher-regh’:

mytisk

kredsende

ønske & opfyldelse

auditiv

polar (supplerende)

mytologisk (alment gyldig)

indadvendt (mod sjælen)

indånding

drøm

rus (dionysier)

erindrende skuen

datidsorienteret (erindring, muse)

anskuet og tydet verden

nat-mørke-jord-hule-uterus

matriarkalsk

imagination (ind-bild-ning)

erfaring

symboler

irrationel- akausal

mental

mål- og høj(e)re-rettet

vilje & opnåelse

visuel

dual (modsættende)

filosofisk (individuelt gyldig)

udadvendt (mod omverdenen)

udånding

vågenhed

handling (dramaer)

projicerende spekuleren

fremtidsorienteret (hensigt, mål)

tænkt og forestillet verden

dag-lys-himmel-søjle-fallos

patriarkalsk

abstraktion (fore-still-ing)

forestilling

formler

rationel - kausal

& spejlrødderne

’kredse; begære’: ’gher’

kreds, kurve, cirkel, krone, kreere; kræve

’regh’: ’bevægelse i lige linie’

ret, regel, regere, erigere, dirigere; række

- tillæg -

Tabel 1.

Udtryk, der beskriver intelligensens dualistiske teori med en liste over de forfattere, der brugte dem.

Akhilinanda manas buddi

Assagioli intuition intellekt

Austin divergent konvergent

Bateson & Jackson analog digital

Blackburn følelsesbetonet intellektuel

Bronowski imaginativ deduktiv

Bruner metaforisk rationel

Cohen relationsbetonet analytisk

De Bono horisontal vertikal

Deikman receptiv aktiv

Dieudonné kontinuert diskret

Freud primær sekundær

Goldstein konkret abstrakt

Guilford divergent konvergent

Hilgard impulsiv realistisk

Hobbes (ved Murphy) fri styret

Humphrey & Zangwill imaginativ propositionel

W. James eksistentiel differentiel

A. Jensen associativ transformationel

Kagan & Moss relationsbetonet analytisk

D. Lee nominel lineær

Levi-Strauss mytisk positiv

Levy & Sperry gestalt analytisk

Lomas & Berkowitz integrering differentiering

McFie, Piercy (ved Spearman) korrelation relation

McKellar autistisk realistisk

Maslow intuitiv rationel

Neisser multipel sekventiel

Oppenheimer uden tidsperspektiv historisk

Ornstein holistisk analytisk

Pavlov andet signal første signal

C. S. Peirce ampliativ eksplikativ

Polanyi uden ord med ord

Price komposition reduktion

Radhakrishnan integrerende rationel

Reusch eidetisk diskursiv

Schenov (ved Luna) simultan successiv

Schopenhauer subjektiv objektiv

C. S. Smith helhedsorienteret atomistisk

Weils heterarkisk hierarkisk

M. C. Wjttrock o.a. ’Menneskets dobbelthjerne’ NN

af Knud Brant Nielsen

illustreret af Sigurd Tiensuu

Det er så længe siden jeg lærte det,at jeg ikke kan huske hvordan det gik tilOg sådan er det for de fleste af os.Nu kan vi bare og har helt glemt,at det simpelthen var helt vildt og skøntat kunne rejse sig op og ståpå sine to benhelt alene -bare stå- stå!

Når vi står, har vi en lige linie igennem kroppen.Vi oplever en lodret linie igennem os.Denne lodrette linie bruger vi,når vi ser fx en træstamme.Linien gør, at vi kan forstå hvad en træstamme er.

Vi sammenligner træstammens lodrette liniemed vores egen lodrette linie- vi oplever træstammens lodrette linie- og forstår træstammen,der står, ligesom vi står.

Og når vi vil udtrykke det der står,bruger vi ofte ord med ST:træet har en stamme,planten har en stængelblomsten sidder på en stilkstigen står op ad stilladsetstakittet støttes af stolperVi bruger også ST om det der er lige uden atvære lodret:en fiskestang, en politistav, en lysestage

Fælles er den rette linie, strukturen ’lige’.

Mange ord med R har bevægelse i sig.Det kan være store bevægelsereller små bevægelser.I ord med bogstaverne IRREer det fine, små bevægelser,som når noget vibrerer.

Det er pinden der pirreri en myretue -det er kroppen der dirrer af kulde -det er glassene der klirrer, når færgen slår bak -og hesten der virrer med hovedet,når myggesværmen svirrer.

ST = ’lige linie’ + R = ’bevægelse . STR = ’bevægelse i lige linie’

STR er som et enkelt regnestykke, der sætter den lige linie i bevægelseved at strække den, som når man strammer en snor,eller når planten stræber mod lyset.Det er lange bevægelser, når hesten bliver striglet eller tøjet bliver strøget.Ved at strække opstår det langstrakte, den langstrakte form. Strammer man en metaltråd, får man en streng, og vejstriber ligner papirstrimler.I naturen finder vi den lange strand eller strømmen i åen, i byen er der gader og stræder.

Modsat STR, der bevæger sig væk fra et punkt:

↔ (strække),

er KN, der bevæger sig hen mod et punkt:

→← (knibe).

Knibe kan to fingre eller en knibtang, men kun fingre kan knipse. Knuder kan knyttes - også når man knebler eller knipler. Og der er lyd på KN, når gulvet knirker eller storken knebrer.

Det man kniber sammen bliver massivt, tæt, fast: på snoren en knude,på tøjet en knap, i træet en knast. I kroppen har vi både knæ og kno, knogle og knyst- måske endda håret sat op i en knold på"knoppen".

Mange ting med ST har den rette linie gennem sig; dvs. strukturen ’lige’.Mange ting med KR har den krumme linie gennem sig; dvs. strukturen ’krum’.I køkkenet buger vi krus og krukke. Hos bageren finder vi krans og kringle og krumkage.På cyklen ses en krank, i maskinen en krumtap.Den rette linie kan krumme til krølle og krusedulle.

Der er mange ord med krumme bevægelser:katten krummer ryg og kradser med kløerne,larven kryber, barnet kravler, blæsten kruser bølgerne.

Analog-digital logologi

- en komplementær ordlære -

(med tanke på danskundervisning i almindelighed og specialundervisning i særdeleshed)

Kære børn får let for mange navne, så her bruges Kjeld Fredens’ (og andres) begrebspar analog-digital (setillæg) på ordfeltets halvdele: analog på ordets venstrefelt (stamme) og digital på ordets højrefelt (endelser).Nogle stikord karakteriserer:

analog: digital:

skaber sammenhænge, kontinuitet trækker grænser

forhold og fænomener sammenføjes deler verden i facts

større eller mindre berøring analyse

såvel som, ligesom, både og enten eller

Analog og digital er komplementære, idet de på samme tid udelukker hinanden og supplerer hinanden, beggeer nødvendige og sande.

Overkrydsning af synsbaner: Venstre halvdel af genstanden opfattes med begge nethinders højre halvdel. Informationen frabegge øjnes højre halvdel behandles i hjernens højre halvdel. Den anden side af genstanden behandles i den venstrehjernehalvdel. Overkrydsningen sker synskrydset. (Tor Nørretranders: Mærk Verden)

Ordfeltets deling modsvarer synsfeltkrydsningen. Heraf koblingen mellem ordfelt og hemisfæremytologi

og begrebsparret analog-digital:

orddel: stamme endelser

ordfelt: venstre del højre del

hemisfæremytologi: ’højrehjerne’ ’venstrehjerne’

begrebspar: analog digital

analog……………………………………………………………………………………………....digital

Ordets højre side (endelser) - det digitale - er metodisk ret vel gennemarbejdet: materialeudbuddet erstort, der er gedigen tradition for solid træning af denne side af ordene.

Men ikke mindst øget fremmedordsbrug tvinger til revision, og computeren - hvis væsen er digitalt -imødekommer ved at tilbyde visuelle muligheder for præsentation af endelsesfeltets subtraktioner ogadditioner, for eksempel:

Mens endelsefeltet fastholdes, varieres stammen:

Isme egoisme nationalisme chauvinisme naivisme

Ist egoist nationalist chauvinist naivist

Istisk egoistisk nationalistisk chauvinistisk naivistisk

eller:

pulver automat motor

isere pulverisere automatisere motorisere

isering pulverisering automatisering motorisering

eller:

destruere destruktion destruktiv struktør

konstruere konstruktion konstruktiv konstruktør

rekonstruere rekonstruktion

instruere instruktion instruktiv instruktør

Forsøgsvis kan alle felter udfyldes: ”Find de ord der bruges. . .”:

parere parering paration parat paratør parabel

reparere reparering reparation reparat reparatør reparabel

apparere apparering apparation apparat apparatør apparabel

separere separering separation separat separatør separabel

præparere præparering præparation præparat præparatør præparabel

afparere afparering afparation afparat afparatør afparabel

- “tast § - og se de brugte”:

parere parering parat

‘eparere reparation paratør separabel

apparat

separere separation separat

præparere præparation præparat

afparere afparering

Tidligere betjente man kunder, i dag servicerer man samme, snart kan vi få opdelingen i servicable oginservicable, underkategoriseret efter grad af servicabilitet i lærebogen ’Servication’ med brug afkonsekvent parallel orddannelse - slubrende lækker digital mekanik:

variere irritere servicere officere

variabel irritabel servicabel officabel

variabilitet irritabilitet servicabilitet officabilitet

variation irritation servicatlon offication

- og den fleksible sprogbruger - her endelsesmekanismebeherskeren: dén, der kan dét dér digitale - ervinderen.

Der bliver behov for bevidstgørelse og træning - og computeren er det fødte redskab.

De tre disponible alfabetiseringer (progressiv, radiær, retrograd) giver nye muligheder forordskanning, fx følgende opstilling af ord med stammen -form- :

form deformation uniform eksformere

formal deformerbar uniformere eksformation

formalisere deformere uniformisere

formalisme deformitet uniformisering transformation

formalist uniformisme transformator

formalistisk reform uniformitet transformer (!)

formalitet reformation transformere

formant reformator informant transformering

format reformatorisk informatik (!)

formation reformere information

formativ reformisme informativ

forme reformist informator

formel (!) reformistisk Informatorisk

formere informer (!)

formular informere

formulere

formulering

Disse ord kan analyseres til en sekventiel struktur - her vedføjet bøjningerne:

Forstavelse Kerne afledning afledning(er) bøjning bøjning

ant (e)

de ar (e)de

at

atik(!) (e)nde

re (al) ation (e)r

ativ (e)t

uni ator

atorisk _____

in form (el(!)) er(!)

ere e

kon ering t

iserbar

eks (ul) isere _____

isering (e)n s

trans isme (e)t s

ist

istisk (e)r s

itet (e)rne s

Bortset fra ’!-ordenes’ bøjning (der har konsonantfordobling eller e-bortfald) følger ordene forbavsendekonsekvent dette mønster. hvilket giver gode muligheder for visuel præsentation af netop fremmedordenesregulære strukturering, fx:

formere deformere reformere uniformere informere

formerer deformerer reformerer uniformerer informerer

formerede deformerede reformerede uniformerede informerede

formeret deformeret reformeret uniformeret informeret

formerende deformerende reformerende uniformerende informerende

former ! deformer ! reformer ! uniformer ! informer !

eller:

formere formerer formerede formeret formerende

deformere deforinerer deformerede deformeret deformerende

reformere reformerer reformerede reformeret reformerende

uniformere uniformerer uniformerede uniformeret uniformerende

informere informerer informerede informeret informerende

eksformere eksformerer eksformerede eksformeret eksformerende

transformere transformerer transformérede transformeret transformerende

Afledte navneord bøjes så konsekvent og enkelt, at man kun behøver særgennemgang af de fire afledninger

’er ik sel dom’, der let læres på remse…

land skab høj de

sejl ads ven inde

ny hed en s syer ske n s

saml ing et s konge dømme t s

byg ning føl else

mal en er s tjen este r s

klkk ert

fang st erne s assist ance rne s

jag t konfer ence

brygger s organ isme

kvart al fris ure

appar at

disko tek

aktiv itet

mot iv

fabrik ant

produc ent

arrange ment

dlvi sion

produk tion

organis ation

revis or

ventil ator

bil ist

apparat ur

funktion ær

ingeni ør

Fire afledninger afviger:

’er ik sel dom’

er dom sel ik

eren dommen sle ikken

ene domme slen/slet ikker

erne dommene slerne ikkerne

(For god ordens skyld nævnes at denne sporadiske gennemgang næppe er uden lyde: en grundiggennemarbejdning af området ville kræve revision v/sprogligt kyndige)

Afrundende: de digitale processer - ikke mindst ifremmedordene - synes at være så konsekvente, atdet kunne overvejes, om ikke danskundervisningenaf voksne - ikke mindst ordblinde - med fordelmeget tidligt i forløbet fokuserede på netop demange afledninger og deres bøjninger for at vise,hvor megen sproglig mekanik der er aldelesregulær og konsekvent. De traditionelleundtagelser kunne så bearbejdes siden. Medcomputeren som arbejdsredskab synes mulighedenoplagt.

Så vidt om ordfeltets digitale side.

Analoge processer skaber sammenhænge, sam-menføjer forhold og fænomener i større eller min-dre berøring med hinanden, er såvel som, ligesomog både og. Sådan fungerer det poetiske, detekspressive, i ordene, i sproget - vekselvirkende.

Mange ord med i benævner noget der er lille, herkobles bogstav i og udtryk lille til ekspremet ’I~lille’,som i ordene lille, mini, kim, bit. Og det analogefølger sin natur og breder sig hvor det kan til andreord som i denne tekst:

”… Måske man snarere skulle tale om at det netoper en forstyrrelse i ingenting, in nihilo, snarere end exnihilo Verden er ikke opstået ud af ingenting: verdener opstået inde i ingenting. Alting er ingenting - setfra indersiden. Altet er intet - set indefra. Vi er indeniintet.” (Mærk Verden s.432)

Teksten står som en poetisk tætvævet - ekspressivkohærent - tekstur: in nihilo initierer processen, etfestfyrværkeri af i-lyd, kulminerende i sidstesætnings lysende lyd: “Vi er indeni intet”.

Med ekspremet ’I~lille(bitte)’ spilles på intethed oglidenhed, så vidt at selv i i alting svinger med ogunderstøtter ekspremet, ligesom første i i ingentingekspressivt smitter det andet i så det virkerforstærkende tilbage.

Sådan virker det analoge, ifølge sin naturmedlevende.

Flere ekspremer fordelt på flere ord kan samspilletil fælles udtryk: ordet vrøvl indeholder ekspremet’VL~upræcis’ (ævl, bavl, bøvl, snøvl ...) der snakkergodt til ’VR~vride (vrænge, vrisse, vrante, vrage,vralte ...). Fællestemaet er ’ikke-orden’.

Tilsvarende er ordet sludder opbygget:’UDDER~ustruktureret’ (mudder, kludder,pludder ...) svarende godt til ’SL~formløs’ (slaske,slatten, slap, sløv ...). Udtrykket ’sludder og vrøvl’har således fire ekspremer (SL, UDDER, VR, VL) isamspil til at udtrykke ’ikke-orden’. Hvert af de fireekspremer er del af et ekspremfelt der svinger med- mere eller mindre åbenlyst. (Se nedenfor!)

Dette samlede ordfelt resonerer i følgende tekst:

“Vrøvl, derimod, har ikke den store dybde - detvitterlige vås er netop tilfældig snak; sludder, derikke kan siges kortere, fordi der intet system er idet ...“ (Mærk Verden s. 111)

Her forenes initialerne i vrøvl og sludder i ordet våsder resonerer og bringer vitterligt til at medklingemens snak af det samlede ordfelt ovenfor hentersnøvl hvis s-ø-l udefra inddrager pløs der ikke erpænt dansk men godt jysk for munddiarrhoē.

Der er ingen ende på det — det er rablendeanalogt: indkredsende, inddragende…

SLUDDER OG VRØVL

slaske kludder vride bavl

slumre pludder vralte kravl

sløse skudder vrænge skravl

slap -mudder vræle savl

sløj (&) vrisse tvivl

sløv pjadder vrante ævl

slim pladder ... kævl

slam sladder trævl

slud smadder bøvl

slubre skvadder snøvl

Det er sandt at har man sagt A må man sige B - deter digital, sekventiel tænkning. Lige så sandt er detat om man har sagt A har man sagt hele alfabetet -det er analog, radiær tænkning. Bogstaverne ersom skuespillere der kan spille alle roller, dog ernogle bedre end andre til netop dén rolle ... Gælderdet fx ’vedvarende bevægelse’ er en hæmmelyd(suse, røre) bedre end lukkelyd, der til gengældegner sig for ’bevægelsesimpuls (spark, stød, skub).

Det bedste danske bidrag om ekspresslve ord somjeg kender er skrevet på engelsk af Otto Jespersen(Lingvistica 1933) og omhandler vokalen i medbetydningen lille: et væld af eksempler og levendeiagttagelser og overvejelser fylder teksten. Envigtig påpegning er at koblingen i med udtrykket’lille’ kan være af ret sen dato, overensstemmendemed Otto Jespersens udviklingstænkning: der bli-ver flere og flere ekspressive ord - og - de ord derbedst bevares er de ord der har stærkest eks-pressivt islæt. Det kunne fx komme til at gælde forbit (mindste datamat-informationsenhed) der erkunstigt dannet af binary digit - og ekspressivtvellykket.

Det danske ord stå har en indoeuropæisk rod stāmed samme betydning (samt betydningen stille).Her sammenfalder den historiske etymologi medden ekspressive, hvilket langtfra altid er tilfældet:karrusel kommer af arabisk kurradsch som betyder’leg med træheste’ hvilket er interessant nok; doger den ekspressive oplevelse af karussel som nogetder kører rundt nok nærmere de flestes karrusel-oplevelse.

Etymologi er læren om etymos, hvad der er sandt,ægte, egentligt. Ordet sand er af indoeuropæisk op-rindelse, en lang tillægsform med betydningenværende- og egentlig er af tysk oprindelse medbetydningen ’hvad der tilhører én som ejendom’.

Således tegner der sig såvel en historisk, traditioneletymologi (Dansk Etymologisk Ordbog) som en eks-pressiv etymologi, der omhandler ordenes her-og-nu-oprindelse, en lære om det der i og gennemordene er éns eget, sagt anderledes: en poetisketymologi, der drejer sig om det der kan blive enseget gennem ordenes oprindelse her og nu, når deopleves i intenst nærvær.

Her indfinder sig ordparret prosaisk-poetisk.Prosalsk kommer af latin prorsus ’fremadrettet’.Umiddelbart irrelevant men ikke middelbart: OttoJespersen gør op med det sprogsyn som drives afforestillingen om en første gylden tidsalder og som

følgelig er historisk bagudrettet, jævnfør gængsetymologidefinition (Gyldendals Fremmedordbog):

‘videnskaben om ordenes afstamning ogoprindelige betydning’;

‘et ords ældst kendte form eller betydning’; ‘etlåneords form i det sprog ordet er lånt fra’;

Poetisk kommer af græsk poiein ’skabe’. Skaben erher-og-nu-liv, en poetisk etymologi må handle omher-og-nu-oprindelse, må være læren om minskaben af det der er mit eget - og dermed om minselvtilblivelse - igennem sproget.

Er det - også – ’sproglig opmærksomhed’ ?

I det poetisk etymologiske arbejde er den historiskeetymologi et væsentligt arbejdsredskab, men kunet redskab. De to etymologier kan være sammen-faldende, men er det ikke nødvendigvis - og er dogbegge fuldt ud deres egen sandhed.

Poetisk etymologi understreger det fritskabende,men ansvaret er det samme som digterens. Enmangfoldighed af sandheder af individuel art - somkaldes digterisk frihed. Vil man have fællesskab -kommunikere - søges også den fælles sandhed - ogder mødes man i ordene. I en sandheds, ægtheds,egentligheds oplevelse der er i stadig forvandling, ifrihed under ansvar.

Ekspressiv etymologi ville være en lige så godbenævnelse, fordi den understreger udtrykket, idetden bygger videre på Mark Johnsons tanke, atsprogets rødder er “metaforen, det billedlige ogbevægelsesmæssige konkrete i sproget” (jf. tillæg).Via vore kropslige aktiviteter opbygges oplevelses-/forståelses-/ forestillingsstrukturer, som vi forsøgerat udtrykke ved brugen af ekspremer i ordene, derbliver ekspressive ord.

Dette er hypotesen bag billedordbogen ’stå’. Ikke’image schemaet’ i sig selv, men dettes kobling medbogstaverne til ekspremerne ’ST~lodret/lige’,’STR~strække’, ’KN~ knibe’ og ’KR-krum’.

…

Med en komplementær polarisering analog ogdigital forstået som auditivt-kropsligt & visuelt-in-tellektuelt (computerorienteret), som ’fri-af-stolen-og bundet-til-stolen’ vil der kunne skabes en sundbalance mellem krop og ’knop’ og mellem mundt-ligt og skriftligt.

…

Computeren er et vidunderligt arbejdsredskab forendnu urealiserede muligheder ud fra stringent pæ-dagogisk-metodisk samt lingvistisk holdbar tænk-ning. Mennesket er ikke mindre vidunderligt. Somskabelse. Som tilblivelse. Således er - når alt kom-mer til alt - poetisk/ekspressiv etymologi læren ommenneskets skaben og dermed skabelse i oggennem ordet.

Status

Før eller siden vil et gennemarbejdet materiale tildansk/specialundervisning fremkomme: områdetendelser er traditionelt rodfæstet og dertil compu-tervenligt - rigtig digital-snack - så resurser hertil vilflyde tilstrækkeligt til at sproglig og pædagogiskekspertise i fællig vil kunne skabe et velfunderet ogeffektivt undervisningsmateriale.

Knap så klart tegner sig ordstammeområdet, somdet er dets natur. En afklaret grundlæggendesprogbrug til beskrivelse af processerne findes end-nu ikke. Arbejdet er henvist til intuition og musisktilnærmelse. Eksakt definérbart er det ikke - menkan nok indkredses i al sin mangfoldighed.

Arbejdsopgaven med det analoge ordstamme-område er dobbeltsidig: konkret hverdags-orienteret (som forsøgt i ’stå’), dvs. idé- og mate-rialeudformende samt overvejelsespræget. Altså enhverdagsorienteret dobbelthed: ’det skal fungere’og ’det skal have mening’.

Netop ved bevidstgørelsen af ordfeltets komple-mentaritet kan en tilnærmelse ske på relevant vis:ordstammefeltet er musisk, så der må tænkesmusisk.

Her byder musikteorien på analogisérbar termi-nologi: ordet som tema opbygget af motiver(bevægelses-elementer). Og da ekspremerne ideres væsen er udtryk, og da udtryk er bevægelse,synes denne vej farbar, så meget mere som ekspre-merne ofte indgår I ord for emotioner (’VR~vride’ ivred, vrissen, vrippen, vranten, vrøvlet; ’GL~glide’ iglad) - og idet ’emotiv’ og ’motiv’ rimer smukt,rundne af samme kærne moveo: ’jeg bevæger’…

En status i bevægelse –

et ståsted for udvikling –

…

Tillæg: Kirsten og Kjeld Fredens: Musikalsk Odyssé

Folkeskolens musiklærerforening, 1991

Tænkning og kommunikation forudsætter en kode.Vi har set, hvorledes de fem kompetencer har hversin. Men kompetencerne arbejder også sammen, såder sker oversættelser fra én kode til en anden.

Information kan være kodet analogt eller digitalteller begge dele på én gang: ikonisk. Den digitalekodning er præcis. Den trækker grænser ved atadskille. Her kan man som i logikken tale om etenten eller. Den analoge er derimod kendetegnetved at skabe sammenhænge, på samme måde somintuitionen kan skabe sammenhænge. Her taler viikke om analyse, om at dele verden ind i facts. Vitaler om kontinuitet. Forhold og fænomenersammenføjes; der behøver ikke at være absolutsammenfald eller identitet, men kun en større ellermindre berøring. Der er fx analogi mellem kroppensbevægelse og bevægelse i musikken. En kop eranalog til et indre billede af en kop: Der er analogimellem det ydre og det indre rum.

Sætningen ”hun spiste morgenmad og kørtederefter på arbejde” er en symbolsk verbal repræ-sentation, men med et stærkt analogt element,fordi der er lighed mellem ordenes rækkefølge oghandlingens tidsmæssige forløb: Først spiste hun,og så kørte hun på arbejde, ikke omvendt. Det ermest relevant at skelne mellem analoge og sym-bolske (digitale) sider af en repræsentation i stedetfor at klassificere fænomener som enten det eneeller det andet. Analog og digital forudsætter hin-anden på samme måde som intuition og refleksivitet.

Det analoge danner baggrund, er kontekst for detsymbolske eller digitale. På tilsvarende måde erkroppen og dens konkrete handlen i omverdenenbaggrund for det symbolske verbalsprog. Dettesynspunkt kommer fx til udtryk i nye sprogteorier(Johnson, 1987; Lakoff, 1987), hvor man hævder atmetaforen, det billedlige og bevægelsesmæssigekonkrete i sproget, er sprogets rødder. Man harsåledes påvist analogier mellem sprogets metaforerog kompetencerne for krop, rum og musik. Voresrumlige opfattelse af, hvad der er for eller bag, opeller ned, ude eller inde, har betydning forforståelsen af rumlige metaforer. Som et eksempelherpå er begreber som sundhed, liv eller glæde(analogt til en bevægelsesmæssig og rumligfornemmelse af opad). Begreber som sygdom, dødog sorg er ’ned’. Noget er oplivende, og man kanvære nedkørt - sproglige metaforer, hvis baggrunder den krops-kinæstetiske og den spatiellekompetence.

Analogien har imitationens karakter. Man kanimitere andres måde at tale på, at bevæge sig påeller handle på. Vi siger, imitationen er lykkedes, nårman kan efterligne en anden til forveksling.Imitationen skaber identitet, men hensigten medanalogien er at skabe ligheder. Analogien er derformere end imitation, fordi identitet kun er én formfor lighed: den absolutte.

Det er analogien, vi benytter, når vi skaber ellerforsøger at forstå noget intellektuelt nyt. Kroppenhar her spillet en afgørende rolle: Afstande harværet målt i dagsrejser eller fod, og man har talt påfingrene. Menneskets tidligste opfattelse af enflyvemaskine afveg ikke meget fra analogien om enflyvende fugl, og de første undervandsbåde varikke identiske med men analoge til fisk. Det eranalogien, vi bruger i hverdagen, langt mere endlogikken. Har jeg ikke et glas at drikke af så ser jegmig om efter noget, der ligner - noget analogt.Sproget er fyldt med analogier: En synål har et øjeog kaffekanden en tud; flasken har en hals, ogstolen har både ryg, sæde og ben. Analogien isproget, som vi møder i metaforerne, peger på denafgørende rolle, analogien spiller i hverdagen. Nårvi i musikken beder eleven om at spille lettere, hur-tigere eller om at opbygge en spænding; eller når vibeder ham om at spille mere lyseblåt, så er det altsammen analogier, vi arbejder med. Her kommerprocessproget til sin ret, når det giver eksempler pånoget, man kender til. Man skal opbygge enspænding i musikken, men analogien er: Forestildig, at du kravler op ad et bjerg eller går op ad entrappe.

De fleste daglige aktiviteter er styret af anaIogier.Skal vi pludselig tage en beslutning, gør vi det påspontan, analog måde: Vi gør, hvad vi har gjort ilignende tilfælde. I denne situation arbejderintuition og praktisk tænkning sammen. Analogtænkning er nødvendig, hvis vi skal handleøkonomisk i hverdagen. Det er den, vi møder inervesystemets økonomiprincip, som siger ”Vækmig kun, når der sker noget interessant!” I de flestetilfælde løses opgaven bare - intuitivt, ved hjælp afanalogislutninger. Det er først, hvis det ikke virker,at vi beder refleksiviteten om assistance.