kommunikatøren nr.1/2009

Kommunikatøren l Februar 2009 1

Krisen som psykologisk fænomen Side 12

Jon Wegener:

Cand.comm.‘erkan ikke? Side 20

temaFinanskrise og krisekommunikation

KOMM UNIKATØR ENnr. 1 ° Februar ° 2009

2 Kommunikatøren l Februar 2009

KANONEN OvERså KOMMUNIKATIONEN

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Midt i januar offentliggjorde Mandag Morgen en ny kanon for god ledelse. Fem

ledelses professorer har udvalgt 12 danske eksempler - bedrifter kalder de det - på god

ledelse. Professorerne har klogelig valgt ikke at sætte personer eller organisationer i

centrum, men har koncentreret sig om selve ledelsesindsatsen.

Formålet med ledelseskanonen er ligesom med tilsvarende kanoner inden for andre

felter at konkretisere debatten og diskussionerne om ledelse i Danmark.

Nu kan man jo altid bruge en del tid på at diskutere, om

indholdet i kanonen er det rigtige, og hvorfor det ene eller

det andet eksempel ikke har fundet nåde for dommernes

vurderinger. Den diskussion vil ikke finde sted her. Men

hvis man en kort stund træder et skridt tilbage og betrag-

ter kanonen som helhed, kan man uden overdrivelse

konsta tere, at begrebet kommunikation indtager en abso-

lut overset position.

Bevares, kanonen indeholder eksempler på udvikling af

’virksomhedskultur’, ’værdibaseret ledelse’ og ’menneske-

lig ledelse’, og det udløser nok hos de fleste modtagere

associationer om, at det har været nødvendigt at kommu-

nikere et eller andet om de her sager, for at de har kunnet

blive en succes.

Men i præsentationen er ingen af bedrifterne fremhævet på grund af den kommuni-

kationsindsats, der må have fundet sted. Det forekommer besynderligt al den stund, at

både politikere, offentlige og private ledere for længst har indset, at kommunikation er

en af de discipliner, der aldrig må overses, hvis ledelsesindsatsen skal lykkes.

Udgangspunktet for arbejdet med den nye ledelseskanon var, at bedrifterne skulle re-

præsentere eksempler på ’god’ og på ’dansk’ lederskab. Men vi har faktisk ikke noget

at skamme os over i Danmark, når vi taler om kommunikation i vores organisationer.

Husk det, når debatten om ledelseskanonen går i gang.

”Det forekommer besynderligt al den stund, at både politikere, offentlige og private ledere for længst har indset, at kommuni-kation er en af de discipliner, der aldrig må overses, hvis ledelsesindsatsen skal lykkes”


INDHOLD NR. 1/2009

Jesper Højbergadvarer de kommunikationsansvarlige mod at udvikle en

mediebetragtning i stedet for en forretningsbetragtning

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkamkan 22. februar fejre 100 gangs jubilæum

for podcastet KommunikationsCast

side 24

side 21

18

20

22

24

28

31

33

34

Kommunikatøren | 1 Februar 2009

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionLisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.)Direktoratet for FødevareErhvervGitte Holmstrup (red.)Dansk KommunikationsforeningBent BøkmanForbrugerrådetKristian EibergRelationsPeople A/SPernille HermannPost DanmarkAmanda JustesenKøge KommuneAnna Brill JørgensenUngKomJon KiellbergArbejdsmarkedsstyrelsenKarsten KoldingFDBLaura Gade-RasmussenCommunique a/sJakob Danving NielsenUngKomPer RystrømOperate A/SKresten Schultz JørgensenLead AgencyThomas SøstedVestas Wind Systems A/S

DKFs korrespondent i WashingtonAnne Juel JørgensenGeorgetown University

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]

Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio april 2009Deadline for artikler 10 marts 2009

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørGitte Holmstrup, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: Lisbeth ThorlaciusProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

tema

Finanskrise og krisekommunikationDe sidste tre måneder har der i danske medier været skrevet knap 30.000 artikler, hvori ordet ’finanskrisen’ har indgået side 4-17

21

26

Borgerdialog om fremtidens sundhedsvæsenBorgerne blev på en helt ny måde inddraget i debatten om fremtidens

sundhedsvæsen, da regionerne den 1. november 2008 inviterede 800

danskere til fire borgertopmøder

Kunsten at få budskabet udDet er ikke altid så let for cand.comm.’ere at få deres budskaber i

medierne

100 podcast om kommunikation22. februar kan Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam fejre 100

gangs jubilæum for podcastet ’KommunikationsCast’

Fra nyhed til handlingNy webtjeneste kobler den daglige nyhedsstrøm direkte til en verden

af frivilligt arbejde

PORTRÆT vil sætte sin egen dagsordenJesper Højberg har givet sig selv mere frihed til at arbejde med kom-

munikation på den sjove og givende måde

BOGANMELDELsER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN


I virkeligheden burde vi måske ikke

have skrevet dette temanummer om

finanskrisen. For der er skrevet spalte

op og spalte ned om den værste krise

i nyere tid. Alene de sidste tre måne-

der har der i danske medier været

skrevet knap 30.000 artikler, hvori or-

det finanskrisen har indgået. Googler

man selv samme ord, får man 8,3

mio. hits. Måske er det derfor ikke så

underligt, at finanskrisen, som på

grund af de mange overlappende kri-

ser er blevet kaldet ’den perfekte

storm’, har påvirket både mennesker

og markeder i en hidtil uhørt grad.

Når vi alligevel kaster os ud i et tema-

nummer om finanskrise og krisekom-

munikation, er det for at gå et spade-

stik dybere i forhold til finanskrisens

anatomi, omfang, påvirkning og po-

tentiale. Vi står midt i en spændende

historisk periode, der kalder på nye

initiativer, ledelses- og styringsværk-

tøjer og kommunikationsveje.

I dette nummer sætter vi fokus på,

hvordan finanskrisen er blevet talt op

i medierne og om spin og lobbyisme i

forbindelse med boligboblen og itale-

sættelsen af ledighed. Vi analyserer

krisens potentiale, dets kendetegn og

issues og stiller skarpt på vigtigheden

af virksomhedernes interne krisekom-

munikation, som i de kommende år

får en endnu større betydning for

medarbejdernes trivsel og virksomhe-

dernes performance.

Så kigger vi nærmere på Finanskri-

sens betydning i USA, og på hvordan

spillet har ændret sig radikalt for virk-

somhederne ved den økonomiske re-

cession. Her kalder tiden nu på gen-

nemsigtighed og ansvarlighed. Vi går

bag om de mere psykologiske aspek-

ter af finanskrisen og taler med hjer-

neforsker Jon Wegener, der fortæller

om, hvordan frygt og panik skabes på

aktiemarkederne, og hvordan det for-

planter sig til de private investorer og

borgere i almindelig.

Vi får en insiderberetning om, hvor-

dan den daværende Kreditforeningen

Danmark (nu RD) kom ud af boligkri-

sen for 10 år siden, ved at en dygtig

ledelse satte fokus på stærke visioner

og værdier som ledestjerne for forret-

ningen. Sidst, men ikke mindst brin-

ger vi et interview med IT Factorys

forhenværende kommunikationsråd-

giver Erik Ove, som fortæller om me-

diernes blog-ansvar og en kuldsejlet

form for ’kode-smiley’ til netdebatter.

Rigtig god læselyst.

Jon Kiellberg

DEN PERFEKTE sTORM

TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Foto

: Krik

it


Mediernes dækning af den værste

økonomiske krise i 80 år har givet

journalister, finansfolk og kommuni-

katører mulighed for i særlig grad at

sætte og påvirke den økonomiske,

politiske og meningsdannende dags-

orden. Der er både spinnet og spun-

det guld på finanskrisen, lige siden

kredit- og aktie-tsunamien skyllede

hen over de finansielle markeder. Me-

diedækning af finanskrisen har lært

os, at dårlige sager og spinhistorier er

blevet dækket ind under finanskrisen.

Snebolden ruller – og den ruller stærkt Der er ikke gået en dag det sidste

halve år, hvor der ikke har været en

ren kaskade af krisehistorier i alver-

dens medier. Alene i danske medier

har der i de sidste tre måneder været

skrevet næsten 45.000 artikler, hvor

ordene finanskrise og finanskrisen har

indgået. Medier og markeder har ind-

byrdes påvirket hinanden og har

skabt en snebold-effekt, som har

smittet af på folks tillid, købelyst og

tro på fremtiden. Og dårlige sager,

som ville være kommet uden hjælp

fra den økonomiske overophedning,

er blevet tilskrevet finanskrisen.

Lad mig komme med to eksempler.

Ulven kommer - før eller sidenDen første er boligboblen. Der er in-

gen tvivl om, at priserne på boligmar-

kedet måtte finde et naturligt leje, da

markedet har været kunstigt holdt

oppe af blandt andet andelsboligmar-

kedet, forældrekøb og favorable

låne- og rentemuligheder. Vi skal dog

helt tilbage til starten af 2005, hvor

de første ildevarslende artikler be-

skrev overophedningen på boligmar-

kedet. Det var dog hovedsageligt tab-

loidaviserne, der spåede om

boligmarkedets snarlige kollaps. Gis-

ningerne holdt dog på ingen måder

stik. Der var intet tegn på prisfald, og

priserne steg da også til det hidtil hø-

jeste niveau igennem 2006.

Men som i historien om Peter og

Ulven, så kommer ulven altid til sidst,

og i tilfældet med boligmarkedet i

dag så er boligboblen sprunget, og

priserne på boliger er ikke set lavere

siden midten af 1980´erne. Men for

KUNsTEN AT TALE FINANsKRIsEN OP

Af Jon Kiellberg

Økonomisk recession, finanskrise, stigende fødevarepriser, rekordlave boligpriser og aktier i frit fald. I det sidste halve år har medieverdenen været fyldt med dommedagsprofeti-er og skrækscenarier om den nuværende finansielle nedtur. Uanset den alvorlige økonomiske situation har mediernes kriseretorik spillet en afgørende rolle for menneskers ad-færdsmønstre

Januar 2008‘Subprime‘ er årets ord i USA.

11. juli 2008Roskilde Bank sættes til salg.

Tidslinie for finanskrisen 2008-2009



snart fire år siden fik vi allerede det

første forvarsel, som dannede gro-

bund for den panik og frygt, vi i dag

ser blandt boligejere.

Spin og lobbyisme om bolig-markedetFinanskrisen har ikke skabt større tillid

til boligmarkedet blandt købere og

sælgere. Det skyldes ikke mindst den

massive mediedækning af den øko-

nomiske situation på boligmarkedet:

’Kreditboblen på boligmarkedet bri-

ster’ (Politiken 7. oktober), ’Flexlånere

skubbes længere ud på skrøbelig vip-

pe’ (Berlingske Tidende 31. oktober)

og ’Danskerne blandt vestens mest

forgældede’ (Politiken 7. oktober) er

blot nogle få af overskrifterne om bo-

ligmarkedets kollaps. Dele af pressen

fremstillede denne øgede panik på

boligmarkedet med, at 300.000 ræd-

selsslagne boligejere nærmest bog-

staveligt styrtede ned i banken for at

omlægge deres boliglån, mens renten

i samme åndedræt tog sin himmel-

flugt.

Hver gang en bankøkonom eller

en analytiker fra et realkreditinstitut

tordnede frem i de store landsdæk-

kende medier og fortalte, at det var i

dag og ikke i morgen, at folk burde

omlægge sine lån, så steg besøgene

drastisk i banker og pengeinstitutter.

Selv samme bankeksperter og analyti-

kere stod på samme tid frem og sag-

de, at: ’frygt driver markedet, der er

historisk oversolgt af irrationelle inve-

storer’ (Information, 11.-12. oktober

2008).

At tale en sag op Et andet eksempel på godt gammel-

dags spin er den kolossale medie-

dækning af ledigheden. I månedsvis

har samtlige medier dækket stort set

hver eneste planke af den økonomi-

ske nedturs betydning for arbejds-

markedet. Medierne har været fyldt

med fremskrivninger, antagelser og

hypoteser om, at ledigheden vil stige

til uanede højder, og at jobfesten er

slut. De mange spaltemillimeter om

en truende ledighed har til tider væ-

ret skrevet i et så malerisk sprog, at

man for sit indre blik har set kilome-

ter lange køer foran landets job-

centre, som vi så det i starten af

1990´erne. Den gang var der 350.000

ledige. I dag er der 57.900 ledige. Et

konkret eksempel er byggebranchen,

som har oplevet en økonomisk af-

matning med fyringer og ledighed til

følge. Hovedårsagen til den økonomi-

ske nedgang har branchen hoved-

sageligt tilskrevet finanskrisen, på

trods af at byggeindustrien har været

stærkt nedadgående i hele 2008 -

finanskrise eller ej.

Og trods en stigning i ledigheden

på 1,9 procent i december mod 1,7

procent i oktober, så er der langt til

september 2008Lehman Brothers går konkurs og Merrill Lynch overtages af Bank of America for 300 mia. kr.

september 2008Dow Jones-indekset dykker 780 point. Det største kurstab siden børskrakket i 1987.

”Medierne har haft en medvirkende rolle som forstørrelsesglas for historier – som ikke altid har haft hold i virkeligheden eller kunne tilskrives finanskrisen alene”


I de sidste tre måneder har der været

skrevet

• 44.494artiklerfraaviser,ugeaviser,lo-

kaledagbladeogwebkilder–hvoror-

denefinanskriseogfinanskrisenhar

indgået

• igennemsnit494artikleromdagen,

hvoriordenefinanskrisenogfinanskri-

seharindgået.

Kilde:Infomediaden18.januar2009

det billede, som dele af mediebilledet

har tegnet: ’Dagens ledighedstal ind-

leder dyster æra’ (Politiken, 27. no-

vember), ’Økonomer kickstarter lang

nedtur for ledigheden’ (Børsen, 2. ok-

tober) og ’Så stoppede festen på ar-

bejdsmarkedet’ (Børsen, 3. oktober).

For på trods af at alle økonomer i dag

er enige om, at ledigheden de næste

par år vil stige, så er der stadig en hi-

storisk lav ledighed i Danmark, 2,1

pct. af arbejdsstyrken. Og med stadig

mangel på arbejdskraft, og i en situa-

tion hvor langt flere mennesker for-

lader arbejdsmarkedet, end der kom-

mer ind på grund af aldersforde lingen,

så er der ingen tegn på ledighedstig-

ninger, som vi så dem ved oliekriserne

i 1970´erne eller i 1980´erne, hvor

næsten en hel ungdomsårgang var

på kontanthjælp.

Puste til ildenFor selv om man ikke kan tilskrive

medierne at være årsagen til den fi-

nansielle krise, så har de mange af-

ledte krisehistorier om kredit- og bo-

ligboblens brist, tomme ordrebøger,

røde tal på bundlinjen og udsigt til en

massearbejdsløshedsgrav haft psyko-

logisk betydning for menneskers ad-

færds- og reaktionsmønstre. Der har i

september-oktober 2008Finanskrisen rammer Island hårdt. Landet er tæt på at gå stats-bankerot. Merlin går i betalingsstandsning pga. af krisen på Island.

Oktober 2008Sammenbruddet i den amerikanske finanssektor har, ifølge den Internationale Valutafond, medført et tab på 7.685 mia. kr.

høj grad været talt sager op fra man-

ge forskellige parter under finanskri-

sen, som har haft en selvforstærken-

de effekt. Og her har medierne haft

en medvirkende rolle som forstørrel-

sesglas for historier, som ikke altid

har haft hold i virkeligheden eller

kunne tilskrives finanskrisen alene.

10 udvalgte overskrifter om finanskrisen

500.000 arbejdsløse (Information, 14. januar 2009)

IMF: Finanskrisen er kun lige begyndt (Politiken 19. november 2008)

Centralbanker i chok-terapi mod historisk krise (Berlingske Tidende 7. november 2008)

Hysteriske aktiehandlere paniksælger (Politiken 24. oktober 2008)

Frygt for dyb recession ryster markederne (Børsen 23. oktober 2008)

Det værste børsfald i 80 år (Politiken 10. oktober 2008)

Kreditboblen på boligmarkedet brister (Politiken 7. oktober 2008)

Danskerne blandt vestens mest forgældede (Politiken 7. oktober 2008)

Så stoppede festen på arbejdsmarkedet (Børsen, 3. oktober 2008)

Økonomer kickstarter lang nedtur for ledigheden (Børsen, 2. oktober 2008)


KRIsENs POTENTIALE- INTERN KRIsE-KOMMUNIKATION

Af Thomas Søsted,

Communications Consultant,

Vestas Wind Systems A/S

Global finanskrise, recession, depres-

sion, annus horribilis. Det seneste år

er verden blevet indhyllet i en tåge

af selvforstærkende negativitet. Me-

dierne smager med vellyst på alle

ord, der rimer på krise. Fremtiden

males sort. Mistilliden til markedet

vokser. Optimismen og Adam Smiths

usynlige hånd er forduftet. Marx er

endda genopstået og har taget plads

ved forhandlingsbordet, der vedrører

(den vestlige) verdens fremtid.

Krisen er for de flestes vedkom-

mende kommet uanmeldt, og man-

ge er fortsat ikke direkte berørt af

den. Ja, flertallet ville måske ikke en-

gang have bemærket den, hvis det

ikke havde været for det massive

mediefokus. Krisen kan altså i høj

grad betragtes som en stemning, der

påvirker følelserne, skaber utryghed

og kvæler virksomhedernes livsner-

ve: entusiasmen. Næsten som en

UFO. Der er spor på marken, kun få

har set den, mens det uvidende fler-

tal blot drages af fænomenet. Det er

krisestemningen, der får markedet til

at gå i stå, fjerner fokus fra arbejds-

opgaverne og sætter innovation og

fremdrift på standby. Selvfølgelig er

uhæmmet spekulation og finansiel

alkymi en del af forklaringen på kri-

sens opståen, men den største ud-

fordring består i at sætte krisen i

kontekst for den enkelte og for virk-

somheden.

Krisens potentialeOg det er netop her i dette mekka af

forstyrrende eksterne signaler, at kri-

sens potentiale foreligger. Medarbej-

derne vil have et naturligt behov for

at vide, hvordan ledelsen forholder el-

ler ikke forholder sig til den ydre fjen-

de/krisen, samt hvilken betydning den

har for netop deres virksomhed og

daglige arbejde.

Det er således medarbejdernes

perception af krisen, der er interes-

sant. Om krisen er aktuel eller ej er

mindre vigtig. Hvis medarbejderne

opfatter/framer virksomheden som

værende i krise på grund af et ydre

pres, bør organisationen handle og

melde klart ud til medarbejderne.

Kommunikationsafdelingen eller le-

delsens respons kan derfor have en

symbolsk karakter, der tjener til at

give forklaring på den flertydighed,

krisen repræsenterer. Det er samtidig

ikke sikkert, at ledelsen er opmærk-

som på den interne utryghed, der

hersker som følge af mediernes om-

tale af øget arbejdsløshed, finansiel

ubalance etc. Hvis den følelsesmæssi-

ge påvirkning af de ydre omstændig-

heder er af negativ karakter, kan det

skabe passivitet og endda mulig in-

tern rivalisering i det tilfælde, at med-

arbejderne bruger mere energi på in-

dividuel positionering end på de

fælles mål. Behovet for intern kom-

munikation bør altså tages alvorligt.

Potentialet er flerstrengetVirksomhedens kommunikationsafde-

ling har en gylden mulighed for at

være med til at sætte dagsordenen


Oktober 2008Den danske regering vedtager en finansiel redningspakke.

Oktober 2008Eurolandene lancerer fælles principper for bankredninger.


KRISESTRATEGIERHvis en virksomhed ender i en krisesituation, er der en række budskabsstrategi-

er, ledelsen og kommunikationsafdelingen kan vælge at tage i anvendelse af-

hængig af krisens karakter. Generelt bør den indledende reaktion være hurtig,

konsistent, åben og udtrykke sympati med de berørte.

Accept - Acceptere skylden og undskylde for den opståede krisesituation.

Virksomheden kan i den forbindelse vælge at kompensere i form af penge, va-

rer eller anden form for hjælp samt bekendtgøre, at den vil foretage en række

handlinger, der skal sikre, at krisen ikke gentager sig i fremtiden.

Association - Fremhævelse af virksomhedens positive tiltag i et forsøg på at

nedtone betydningen af eller fjerne fokus fra en given sags negative effekt.

Virksomheden kan desuden hævde, at den havde/har fuld kontrol over begi-

venhederne eller begrunde sine handlinger med, at de har et højere samfunds-

tjenstligt formål.

Offerrolle - Påstå/meddele, at virksomheden er offer for et komplot eller

hændelse, den ikke har været herre over i et forsøg på at vinde samfundets el-

ler medarbejdernes sympati.

Distancering - Klar affejning af krisens eksistens eller et forsøg på at forklare,

hvorfor den ikke eksisterer. Eksempelvis ved at bebrejde andre eller ydre om-

stændigheder. Virksomheden kan i særlige tilfælde true anklageren med sags-

anlæg.

ved gå i dialog med ledelsen, stille de

udfordrende spørgsmål, afkode med-

arbejderstemningen, sætte krisen i

kontekst over for medarbejderne og

derved være med til at mobilisere fø-

lelserne strategisk – mod de fælles

mål. Hvad skyldes eksempelvis krisen,

og hvad skyldes almindelige markeds-

udfordringer? Det kan være en fare i

sig selv at påklistre alle fejlslagne stra-

tegiske handlinger, dårlige salgstal og

rationaliseringer med mærkatet krise,

hvis årsagen reelt ligger i de ledelses-

mæssige dispositioner og/eller et be-

hov for optimering af virksomhedens

arbejdsprocesser.

Kommunikationsafdelingen kan

derudover forberede virksomheden

på at håndtere latente og/eller aktive

issues, der kan udvikle sig til en

egentlig krise for virksomheden.

Sidstnævnte kræver et indblik i en kri-

ses udvikling og krisestrategier.

Figurenillustrerer,hvordanetissuekanudviklesig

overtid.

Kilde:JoepCornelissen,’CorporateCommunication’

Hvad er en krise? Størstedelen af management littera-

turen inden for krisekommunikation

beskæftiger sig primært med den

eksterne påvirkning (typisk medierne)

af organisationen og dens image,

herunder reputation management.

Der er imidlertid flere overlap, der

kan bruges i den interne krisehåndte-

ring. En krise kan defineres som et is-

sue eller uforudsigelig hændelse, der

kræver øjeblikkelig handling og i væ-

sentlig grad skønnes at influere nega-

tivt på en organisations performance

og true stakeholdernes forventninger.

Kriser kan dog forebygges og ofte

forudses. Der skelnes mellem et issue

(faresignal) og en krise. En krise kan

således beskrives som et issue, der

har udviklet sig i skadelig grad for

virksomheden og kræver øjeblikkelig

handling. Figuren illustrerer, hvordan

et issue kan udvikle sig over tid. Alle

virksomheder har en række latente is-

sues, som bør identificeres og moni-

toreres, hvorved man har mulighed

for at reagere hurtigt, hvis/når de

dukker op til overfladen og intensive-

res (krav om handling). Kommunikati-

onsafdelingen kan med fordel skabe

overblik over virksomhedens issues og

vurdere sandsynligheden for, om et

givent issue udvikler sig til en krise.

Det giver mulighed for at initiere for-

andringstiltag, der har til formål at re-

ducere risikoen for intern uro og be-

skytte eller styrke virksomhedens

omdømme.

Latent Active Intense Crisis

Pres

sure

Time

The development of an issue into a crisis

Oktober 2008Sterling Airlines går konkurs.

November 2008Ledigheden stiger for første gang i fem år.

December 2008Nationalbankens udlånsrente er nu 5 pct.

W. Timothy Coombs,

‘Ongoing Crisis Communication’

Joep Cornelissen,

’Corporate Communication’


Corporate America fra Wall Street til Detroit er ramt af den perfekte storm, og mange er handlingslammede. De har endnu ikke indset, at spillet har ændret sig radikalt, og de forstår ikke, at krisen kalder på overkommunikation og nyt lederskab

FRA PRIvAT JET TIL HYBRID BIL

Af Anne Juel Jørgensen, PR and Corporate

Communications, Georgetown University

Trioen af direktører fra bilindustrien i

Detroit, Michigan, USA landede i re-

geringsbyen Washington DC den 19.

november 2008 i hver deres corpora-

te jet. De tre fra Ford, General Motors

(GM) og Chrysler havde hatten i hån-

den og bad Kongressen om et lån på

$25 mia. for at overleve. Det var en

PR katastrofe af dimensioner, som in-

gen - hverken forbrugere, medier,

bloggere eller politikerne i Kongres-

sen - overså.

Bilindustrien i Detroit er ikke ene

om at sende de forkerte signaler på

et så afgørende tidspunkt.

Generelt er Corporate America

handlingslammet af den perfekte

storm. De står over for den værste

recession i efterkrigstiden. Politisk

har administrationen stået i et vade-

sted med først valgkamp og så tran-

sitionsperioden mellem Bush/Cheney

og Obama/Biden. Desuden er reakti-

onerne på internettet kommet helt

bag på Corporate America. - Finans-

krisen har overvældet virksomheder-

ne og deres ledere. De forstår ikke,

at spillet har ændret sig fuldstæn-

digt. Spørgsmålene er store, og

konsekvenserne er endnu større.

Og de forstår heller ikke, at krise-

kommunikation kræver overkom-

munikation. De hverken forstår det

eller gør det, siger Richard Levick,

præsident/CEO for Levick Strategic

Communications.

SymbolerRejsen til Washington i privat jet i ef-

teråret er blevet symbolet på, at bilin-

dustrien er ude af trit med virkelighe-

den. Det kan undre, at ingen havde

tænkt på symbolværdien i rejsen. -

Jeg går ud fra, de alle tre har store

kommunikationsafdelinger, hvor

medarbejderne har forberedt budska-

berne og trænet lederne før høringen

i Kongressen. Man forventer jo ikke,

at travle og dyrt betalte CEOs bruger

10 timer i en bil fra Detroit til

Washing ton. De blev fanget i symbol-

spillet, siger Paul Johnson, præsident

for Public Affairs i Fleishman-Hillard.

De enorme bonuser i private virk-

somheder er også kommet i fokus

som et symbol på krisen.

- Kommunikation handler om sym-

boler. De er lettere at forstå for almin-

delige mennesker, end hvad der sker

inde i bestyrelseslokalet, forklarer Ri-


Januar 2009Alle folketingets partier undtagen Enhedslisten vedtager Bankpakke 2.

Januar 2009Ledigheden i USA stiger til 7,2 pct. Det største antal siden 1945.


chard Levick. Virksomhederne er

gode til at bruge symboler i marke-

ting, nu skal de også bruges i public

affairs. - Finanskrisen har lært CEOs,

at de også bliver nødt til at tænke på,

hvordan både deres egen og virksom-

hedens adfærd bliver opfattet af helt

almindelige mennesker og af politi-

kerne, siger Richard Levick. Med an-

dre ord bliver de nødt til at tænke

over symbolværdien i deres rejser,

kontorindretning, tøj, og optræden i

medier (og i USA også i høringer i

Kongressen). Den lektie havde trioen

fra Detroit lært, da de kom til

Washington DC for anden gang i

begyndelsen af december. De kørte i

hybridbiler, og de havde såmænd

også opgivet deres bonus.

Gennemsigtighed og ansvarlighedOver for Advertising Age har Tony

Cervone, VP-Global Strategies and

Operations for GM indrømmet, at tri-

oen fra Detroit fejlede på den første

tur til Washington DC. Han under-

streger også, at opgaven blev lettere

anden gang, fordi der var mere klar-

hed om, hvad Kongressen forvente-

de, virksomhederne talte om. Cervo-

ne påpeger blandt andet, at GM

vidste, at de var nødt til at være så

transparente som overhovedet muligt

og besvare Kongressens to primære

spørgsmål om, hvordan virksomhe-

derne ville stå til ansvar for skattebor-

gerne, og i hvilken grad de selv var

villige til at ofre sig.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

er således ikke længere kun et krav til

politikerne. Finanskrisens anden lektie

er ifølge Richard Levick, at når skatte-

yderne låner virksomhederne så man-

ge penge, så forventer de noget igen.

- The Sarbanes Oxley Act fra 2000 og

2002 krævede mere gennemsigtig-

hed. Nu kræver skatteborgerne an-

svarlighed fra virksomhederne til gen-

gæld for lånene, siger Richard Levick.

For at udvise ansvarlighed overfor po-

litikerne og skatteborgerne har man-

ge virksomheder i år droppet at rekla-

mere ved Super Bowl, som ellers har

det største publikum i USA. - Er det

nu en god idé? Virksomhederne skal

jo netop i denne situation sælge de-

res service eller produkt. Men det er

klart, at de er bange for at blive udsat

for kritik, siger Paul Johnson.

Krisen kræver nyt lederskabMed kriser opstår der et vakuum,

hvor nye muligheder kan opstå. Så-

dan er det også med finanskrisen iføl-

ge Richard Levick, der siger: - Wall

Street skal tænke anderledes og lede

på en ny måde. Og hvorfor vente på,

at regeringen kommer med et udspil,

hvorfor ikke tage skeen i egen hånd?

Kriser kalder på lederskab, som skal

kommunikeres fra forsider af magasi-

ner til twitter og politiske institutio-

ner. At kommunikere lederskab i en

krise er en virksomheds brand, slutter

Richard Levick.

”Kriser kalder på lederskab, som skal kommunikeres fra forsider af magasiner til twitter og politiske institutioner. At kommunikere lederskab i en krise er en virksomheds brand“

Richard Levick, præsident/CEO for

Levick Strategic Communications

Foto

: Mat

t M

orfin


FINANsKRIsEN sOM PsYKOLOGIsK FÆNOMEN

Finanskrisen har stor psykologisk betydning. Mennesker og markeder er drevet af frygt og panik. Og når mange forskellige kriser overlapper hinanden sætter det sine markante aftryk på menneskers tiltro og forventninger til fremtiden. Kommunikatøren har talt med hjerneforsker Jon Wegener fra CBS

Vi står midt i en historisk epoke. En

finanskrise, som vi vil huske tilbage

på, som et afgørende moment i vores

generation. Den nuværende finans-

krise er en større krise end terroran-

grebene den 11. september 2001,

kartoffelkuren i 1980´erne og oliekri-

serne i 1970´erne, fordi krisen påvir-

ker og vedrører alle mennesker. Kom-

munikatøren har spurgt Jon Wegener,

som ud over at være hjerneforsker på

CBS også har beskæftiget sig med

aktiehandlere som konsulent, om

hvad der har skabt frygt og panik

blandt aktiemarkeder og mennesker i

verden.

Når frygten bliver panik- Hvis man som person sidder med en

række aktier, som har tabt værdi, så

har man både frygten for, når man

sælger dem, at kurserne går op igen.

Men man har også frygten for, at hvis

man ikke sælger aktierne, at de bliver

ved med at falde. Problemet er, at det

skaber usikkerhed, for man ved ikke,

hvad fremtiden vil bringe. Så sker det,

at man ikke får gjort noget, fordi

man ikke kan beslutte sig. Falder kur-

sen så længere ned, så er det, panik-

ken kan indtræffe, siger Jon Wege-

ner. - Mennesker er sådan indrettet,

at når frygten og usikkerheden er der,

så får man brug for at gøre noget.

Det er ligesom dyr. Kommer der farli-

ge rovdyr mod et andet dyr, så hand-

ler det om at få benene på nakken og

komme væk. Derfor går vi i panik. Og

panikhandlingen for aktiehandlere er

at sælge alt, hvad man har uden at

skele til, om der er nogen rationelle

handlinger bag.

Det kan således, ifølge Jon Wege-

ner, være en fordel, hvis man kun

sælger lidt af sin aktiebeholdning.

Men det er desværre sådan, at panik-

ken får os til at sælge det hele. Og

det er her, at krisen virkelig tager fat

– når der er tilstrækkelig mange, der

sælger alt, så aktiekurserne falder

endnu hurtigere.

Vi er alle en del af krisen Hardenpanikblandtaktiehandlere

og-analytikereforplantetsigtilfor-

brugerne?

- Det tror jeg bestemt, den har. For

100 år siden var det kun overklassen,

der havde aktier. I dag er det et stort

udsnit af den danske befolkning. Selv

vores børneopsparinger kan blive in-

vesteret i aktier. Den formidling, som

medierne har mellem de professionel-


Af Jon Kiellberg


le investorer i bankverdenen og de

private investorer, har påvirket forbru-

gerne.

Menerdu,atfinanskrisenerblevet

taltopimedierne?

- Det er svært at sige. Men det vir-

ker som om, selv den mindste histo-

rie, som har noget med finanskrisen

eller økonomisk nedtur at gøre, er

kommet frem. Hvis fx brugtvognspri-

serne falder en lille smule, eller der er

lidt flere, der går konkurs, så bliver

det blæst stort op. Mange historier

bliver dækket ind under finanskrisen.

Aktiemarkedet og politikernes kommunikation til omverdenHvordanharaktiemarkedetogbank-

sektorentakletkommunikationentil

omverdenen?

- Når man som privat forbruger

hele tiden hører de professionelle ak-

tiehandlere og politikere tale om frygt

og panik på markederne, så kan det

ikke undgå at påvirke forbrugerne en

del. Det er gået op for selv det mind-

ste barn, at der er finanskrise. Vi bli-

ver hele tiden bekræftet i krisen og

dets betydning for almindelige borge-

re. Det kan på mange måder beskri-

ves som en ond spiral. Dybest set så

er det et psykologisk fænomen.

Grunden til, at olieprisen er lav, er

manglende tiltro til, at der skal bru-

ges olie. Årsagen til, at bankerne ikke

vil låne penge ud, er, at de ikke me-

ner, at de kan få pengene hjem igen,

da forbruget og boligpriserne er fal-

dende samtidig med, at priserne og

arbejdsløsheden er stigende. Så alt

indikerer, at det kan være farligt at

låne penge ud. Og når forbrugerne

så ikke kan låne penge, så bruger de

heller ikke så mange penge. Og det

driver markederne længere og læn-

gere ned.

Menhvorhurtigerdenmenneske-

lighjerneistandtilatomstillesig?

Tagerdetårevisatretteoppåfolks

tillidtilfxbankverdenen,boligmarke-

detellerusikkerhedvedr.ledighedog

forbrug?

- Vi er ved at bevæge os væk fra

depressionen i retning af en accept af

tingenes tilstand. Og det er et skridt

på vejen til at komme i gang igen. Så

er vi måske igen parate til optimisti-

ske nyheder. Vi ved fra hjerneforsk-

ningen, at negative følelsesmæssige

indtryk lagres langt bedre i hjernen

end positive. Derfor tager det tid, før

vi kan lægge de negative indtryk bag

os.

”Det her er vores generations største krise”

Foto

: Li

sbet

h T

ho

rlac

ius.

–Menneskerersådanindrettet,atnårfrygtenogusikkerhedenerder,såfårmanbrug

foratgørenoget,sigerhjerneforskerJonWegener,derertilknyttetMR-afdelingenpå

HvidovreHospital,hvorhansomledisinforskningudførerhjernescanninger.



KRIsENs ANATOMI

Af Peter Christian Noer, Freelance kommunikationskonsulent og Andreas Rasmussen, Partner i det digitale kommunikationsbureau Nodes.dk

Finanskrisen er siden sommeren sid-

ste år rykket nærmere og nærmere.

Og nu står vi midt i den. Alt handler

om krisen, og den har således overta-

get stafetten fra klimaforandringerne

og – før det – globaliseringen.

Krisens karakteristika Kriser bliver skabt i socialt konstruere-

de processer, eksempelvis når man

hører andre tale om dem. Andre vil

ofte være medierne, qua deres rolle

som meningsdannere for resten af

samfundet. Men hvorfor fylder kriser

generelt så meget i mediebilledet?

Kriser er ganske enkelt en integreret

del af medierne. Hvad enten det er

SAS, der er i økonomiske problemer

eller en politiker, der har været lidt for

rundhåndet med repræsentationsud-

gifterne, så er det fra mediernes side

interessant at dække. Når der så med

års mellemrum er en krise, som ræk-

ker på tværs af landegrænser og kon-

tinenter, som starter med et kollaps

af ejendomsmarkedet i et land, og

som ender med massefyringer på en

lokal fabrik i et andet, så er det en

brandgod historie. Mulighederne og

vinklerne er uendelige.

Konsekvensen er, at man ikke kan

åbne en avis eller se en nyhedsudsen-

delse uden at blive konfronteret med

krisens ulyksaligheder, som er med til

at påvirke folkestemningen. En me-

ningsmåling foretaget for Ugebrevet

Mandag Morgen understreger, at det

først og fremmest er den nuværende

økonomiske krise, som danskerne be-

kymrer sig om. Hele 37 pct. af de

adspurgte peger på finanskrisen som

den største trussel i den kommende

tid, mens eksempelvis kun 7 pct. me-

ner, at det er klimaforandringerne.

Krisens aktørerEt af de nyeste bidrag inden for forsk-

ningen i kriser og krisekommunikati-

on kommer fra lektor Winnie Johan-

sen og professor Finn Frandsen fra

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

I deres bog fra 2007, Krisekommuni-

kation. Når virksomhedens omdøm-

me og image er truet, præsenterer de

deres bud på, hvad kriser og krise-

kommunikation er, baseret på model-

ler og tanker fra nogle af de helt sto-

re teoretiske skikkelser, såsom

Timothy Coombs og William Benoit.

Ifølge Winnie Johansen og Finn

Frandsen er kriser, og kommunikatio-

nen der omgiver dem, komplekse og

dynamiske størrelser, der varierer fra

Statsministeren taler om den, medierne flyder over om den, og du taler om den i bussen og på dit job. Finanskrisen er over os, og den er større end nogensinde før. Men hvad kendetegner en krise og, hvad indeholder den af muligheder?


Kilder

Bechler, C., (2004), Reframing the Organizational Exi-

gency: Taking a New Approach in Crisis Research, i: Mil-

lar, D., Responding to Crisis. A Rhetorical Approach to

Crisis Communication, Mahwah NJ: Lawrence Erlbaum

Ass. Inc.

Fink, S., (1986), Crisis Management:

Planning the Inevitable, New York:

ANACOM

Hurst, D.K., (1995), Crisis and Renewal: Meeting The

Challenge of Organizational Change, Boston MA: Har-

vard Business School Press

Johansen, W. & Frandsen, F., (2007),

Krisekommunikation, Frederiksberg:

Samfundslitteratur

”Der er frit slag på alle hylder, for alle beslutninger kan legitimeres

igennem finanskrisen”

gang til gang. Krisekommunikation er

en kompleks og dynamisk konfigura-

tion af kommunikationsprocesser –

før, under og efter en begivenhed, en

situation eller et forløb, der fortolkes

som en krise – hvor forskellige aktø-

rer, kontekster og diskurser (manife-

steret i bestemte genrer og tekster)

står i relation til hinanden.

Kriser, og særligt globale kriser

som finanskrisen, har med andre ord

så mange stemmer, som alle kæmper

om at komme til orde og vinde ac-

cept af netop deres udlægning af kri-

sen, at det ikke er muligt at afdække,

endsige forstå, krisens samlede kom-

pleksitet.

Den gode og den onde kriseInden for forskningen er der også

delte meninger om, hvorvidt selve kri-

sens sjæl er god eller ond – forstået

på den måde, at nogle forskere me-

ner, at kriser udelukkende indeholder

negative konsekvenser og dermed pr.

definition er truende. Andre, som for-

skeren Stephen Fink (1986) mener, at

kriser også kan indeholde noget posi-

tivt. Han ser kriser som et ’turning

point for better or worse’ – som en

slags skillevej, hvor det enten kan bli-

ve bedre eller værre. En anden for-

sker, Curt Bechler, går skridtet videre

og hævder, at kriser ligefrem kan

være et ’nødvendigt korrektiv’ eller

en slags facilitator for forandringer.

Forskeren David K. Hurst mener, at

kriser ligefrem er nødvendige, hvis en

organisation eller et samfund skal for-

andres.

Netop i det sidste udsagn ligger

nøglen til at vende krisen til noget

positivt. Den nuværende finanskrise

giver således samfundet som helhed

og virksomhederne i særdeleshed en

gylden mulighed for at gå sig selv

nøje efter i sømmene. Er det den rig-

tige strategi, vi har valgt? Kan vi trim-

me organisationen endnu mere? Der

er frit slag på alle hylder, for alle be-

slutninger kan legitimeres igennem

finanskrisen. Vi kan således tørre al-

skens dårligdomme af på finans -

krisen, idet der ikke stilles spørgs-

målstegn ved den. Virksom hederne

kan få luftet ud og få lettet noget af

ballasten opsamlet i de syv fede år, så

de er klar til igen at møde de gamle,

mere vedvarende kriser som globali-

seringen og klimaforandringerne. Ti-

den bliver i alle tilfælde aldrig gunsti-

gere til at foretage de ubehagelige,

men også nødvendige og tiltrængte

beslutninger, så vi som samfund og

som virksomhed, kan komme styrket

ud på den anden ende.

Krisekommunikation og Issue

Management

Se billeder og præsentationer fra

DKF konferencer

www.kommunikationsforening.dk

- Arrangementer - Gik du glip af..- 2007 -

Konferencer

Før helvede bryder løs –

Issue Management og krisekommunika tion

i praksis – DKF kursus

www. kommunikationsforening.dk


Erik Ove er færdig med IT Factory,

men han slipper ikke den faglige

kamp imod lovløse tilstande på net-

tet. Her har den garvede kommunika-

tionsrådgiver bidt sig fast i de princi-

pielle aspekter, og konkret mener

han, at pressens organisationer og en

juridisk ekspert i en vis fart skulle se

at få nedsat en kommission om em-

net.

Som bekendt kom der ikke noget

ud af den retssag, som IT Factory ville

have rejst for at blive renset for ano-

nyme beskyldninger i Dorte Tofts blog

på business.dk. - Den sag er lige så

stendød som firmaet nu, erkender

Erik Ove. - Men hvis hverken Presse-

nævnet eller Danske Dagblades For-

ening (DDF) eller andre vil trække

grænsen, så må vi have nogle prøve-

sager i retssystemet. Det kan ikke

passe, at medierne uden ansvar kan

lade folk svine hinanden til, når bare

det foregår i en blog på nettet.

Ansvar og tillidErik Ove er dybt forundret over DDF’s

fortolkning af injurie- og mediean-

svarsloven. Her mener man nemlig, at

medierne er ansvarsfri, så længe de

ikke redigerer i indlæggene på en

åben blog. Mediet kan kun stilles til

ansvar, hvis man undlader at fjerne et

krænkende indlæg, når man bliver

gjort specifikt opmærksom på det.

- vI MANGLER sTADIG DEN RETssAG OM BLOG-ANsvAR

Medierne burde være de første til at sikre fair play på nettet, mener Erik Ove. Og foreslår en ’smiley med kode’ som sikker ID til både børn og voksne

- Der er ingen ordentlige argumen-

ter for den fortolkning, mener Erik

Ove. - Mediet må have et redaktionelt

ansvar for at formidle anonyme og

andre krænkende indlæg helt uden

om den sædvanlige overvågning eller

godkendelse. Det handler også om

mediets troværdighed og læsernes til-

lid, og både Børsen, TV2-Lorry og se-

nest også Berlingske Tidende har nu

lukket af for anonyme indlæg, siger

Erik Ove

Bud på en løsningInden korthuset brasede sammen, ar-

bejdede Erik Ove og IT Factory ellers

på en ’Smiley med kode’, der skulle

have brandet virksomheden i hele ver-

den. - Vi ville ikke tjene penge på

den, og det kommer vi heller aldrig til

nu. Men ideen var at skabe en global,

digital signatur, der skulle give sikker

identitet til både e-mails, hjemmesi-

der og debattører på nettet - ikke

mindst for børn, der chatter, forklarer

Erik Ove. - Den tryghed mangler vi i

uhyggelig grad. Det bliver mere og

mere tydeligt.

Siden er det afsløret, at IT Factory

også selv arbejdede med falske iden-

titeter. Det bestyrker kun Erik Ove i,

at alle professionelle kræfter må ar-

bejde sammen om at sikre ordnede

forhold i internetmedierne.

- Jeg har kun én gang før i mit liv

prøvet at være med til at stævne en

avis, og jeg har heller ikke særlig stor

erfaring med blogs. Men det får man

så, når man lige pludselig opdager, at

det vælter ind med injurierende ind-

læg på avisens hjemmeside.

sagen kortSom kommunikationsrådgiver for IT Factory blev Erik Ove sidste år op-

mærksom på en række anonyme læserindlæg på den blog, som it-specia-

listen Dorte Toft skriver på Berlingskes netavis. De ’værste’ fik virksomhe-

den fjernet efter en længere forhandling, men virksomheden forlangte

også, at nye indlæg skulle være navngivne og tjekket af redaktionen, før

de bliver lagt på nettet - ligesom læserbreve. Sagen nåede aldrig i retten

på grund af IT Factorys kollaps, da direktør Stein Bagger forsvandt og si-

den gik direkte i fængsel, men flere medier har indført adgangsoplysnin-

ger på deres blogs. Danske Dagblades Forening mener stadig ikke, at me-

dier med netaviser har noget ansvar for anonyme indlæg, så længe der

ikke er redigeret i dem.


Af Pernille Hermann


ANDRE MENER

- Jeg er sikker på, at mange dan-ske virksomheder ikke skænker bloguniverset en tanke i deres kommunikationsstrategi, og at blogfænomenet er undervurderet som arbejdsmetode i hele medie-branchen.

LisbethKnudsen,chefredaktør,BerlingskeTidende

- Det afgørende er, at vi som virk-somheder eller privatpersoner skal indstille os på en ny form for transparens og gennemskuelig-hed.

JensBerthelsen,GlobalAdviceNetwork

- Bladhusene skal tage et ansvar for den debat, som de stiller deres brand til rådighed for. Og ja… så havde Dorte Toft fået færre tips at arbejde med, men mon ikke terri-eren havde overvundet det? Mai-len er jo opfundet.

JakobElkjær,ansv.redaktør,Journalisten

- Journalistisk censur – dvs. kvali-tetskontrol – af avisens historier er den gode presses adelsmærke. Avisen sætter en ære i kun at ulej-lige sine læsere med korrekte op-lysninger – det fås ikke bedre.

MichaelChristianHavemann,advokat(H)oglektor(KU)

Boligkrisen i starten af 90’erne var til

at tage og føle på. I dag er det over-

skrifter værd, at der er over 300

tvangsauktioner om måneden. Den-

gang var det over 3.000. Lad os ikke

komme derhen igen!

Jeg var ansat i den daværende

Kreditforeningen Danmark (nu RD),

der var truet på eksistensen. Egenka-

pitalen var drænet af enorme tab på

mange års usikre udlån. Der var en

reel risiko for, at vi blev tvunget til at

stoppe nyudlånet for at sikre de lån,

der allerede var givet.

Når det ikke gik så galt, skyldtes

det både held og dygtighed. Pludselig

faldt renten, og Folketinget gav lige-

frem støtte til konvertering af gamle

lån, så truede familier kunne få råd til

at beholde deres huse eller købe nye.

Det var en næsten bibelsk tilstand,

hvor regntunge skyer åbnede sig, og

lod solen pulse ned over den plagede

befolkning.

De barske år forinden havde vi

brugt til at effektivisere butikken og

lære både kunder og medarbejdere,

at den gamle forening skulle slankes

og trimmes og være aktieselskab. Der

var en værre ballade, ikke mindst da

vi for første gang i historien satte bi-

dragene i vejret. Jeg husker, at vi den-

gang argumenterede, at de skam

også kunne sættes ned igen, men det

er aldrig sket. Selv ikke i de syv fede

år, vi lige har været igennem, så nu

må man så tro, at der er en vis pol-

string.

UD AF BOLIGKRIsEN MED vIsIONEN sOM LEDEsTJERNEJeg ved det, for jeg var der selv, da direktionen gjorde tågede ord til rap handling

Af Pernille Hermann

Det var jo dygtigt at sikre virksom-

heden en ekstra indtjening ud i al

fremtid, for kunderne stak ikke af.

Det smarte var nemlig, at vi samtidig

havde en bevidst satsning på at blive

branchens bedste. Ikke kun for os

selv. Først og fremmest for kunderne.

Vi medarbejdere var lettere tone-

døve, da bestyrelse og direktion en

dag kom hjem fra et seminar og hav-

de opfundet visionen ’Reelt bedre’. I

grunden anså vi konkurrenten Nykre-

dit for værdig til den betegnelse, for

de havde nået at rydde op i deres lån

og organisation længe før os andre.

Men respekten kom, da direktionen

selv var de første til at vise, hvordan vi

blev de bedste for kunderne:

• Færregebyrer,blandtandetmed

gør-det-selv-tinglysning

• 12-terminerslåntillønmodtagere

Arkitekthjælp til fast pris

• Flexlåntilalmindeligeboligejere

Samtidig blev information til kommu-

nikation. Vi vendte op og ned på

sprog og vejledninger for at holde på

kunderne, så de ikke gik til banken

for at få en forklaring (og et banklån).

Og vi opfandt direct mailen før alle

andre for at minde dem om frister,

det kunne koste penge at glemme.

Moralen er, at visioner og værdier

er fantastiske ledestjerner, når man

vælger dem med omhu og tester

dem på enhver beslutning, først og

fremmest i den øverste top. Det var

en evig fest at hjælpe finansjournali-

sterne med at lave indviklede analy-

ser, for vores lån var simpelthen både

billigst og bedst – hver gang. Og så

har de overlevet virksomheden, der

nu er et hjørne i Danske Bank.

Ak ja.


Fire steder i Danmark havde regioner-

ne den 1. november sidste år inviteret

800 borgere til det største tiltag med

borgerinddragelse i Danmark i mange

år. Målet med borgertopmøderne var

at give de regionale politikere inspira-

tion og input til, hvordan sundheds-

væsenet skal udvikle sig de kommen-

de år.

Fra bruger til borgerMen borgertopmøderne var ikke ale-

ne en anledning for borgerne til at

give deres mening til kende om, hvor-

dan fremtidens sundhedsvæsen skal

strikkes sammen. Det er også en helt

ny og moderne metode til at fremme

kontakten mellem borgere og politi-

kere. Borgertopmøderne åbner nem-

lig for, at det er borgerne, som i deres

egenskab af medborgere, drøfter væ-

sentlige samfundsmæssige spørgsmål

med hinanden. Politikerne lytter og

tager resultaterne af borgernes drøf-

telser med videre i den politiske pro-

ces.

Det er vigtigt i en tid, hvor der

mere end nogensinde før er brug for

en ny måde at fremme den demokra-

tiske dialog og proces mellem borge-

re og politikere. For som samfundet er

skruet sammen i dag, så er det i høj

grad interesseorganisationer, græs-

rodsbevægelser og foreninger med en

enkelt eller en lille kerne af særinteres-

ser, som har politisk indflydelse, og

som bliver hørt i medierne. Borgerne

kan i det moderne velfærdssamfund

først og fremmest kommer til orde

som brugere af bestemte velfærds-

ydelser, som medlem af forskellige

brugerbestyrelser eller som deltager i

forskellige brugerundersøgelser. Rollen

er kendetegnet ved, at man har en

egeninteresse i at få mest muligt ud af

lige præcis den ydelse, som man har

brug for. Borgernes rolle som medbor-

ger er derimod reduceret til et kryds

hvert fjerde år.

Med borgermøderne får borgerne

denne rolle som medborger tilbage.

Kendetegnet er, at man skal sætte sig

ud over sin egen særinteresse i en be-

stemt sag. Med borgertopmøderne

har regionerne forsøgt at give bor-

gerne en stemme i en verden præget

af organiserede særinteresser og bru-

gere.

Politikerne skulle lytteRent praktisk foregik borgertopmø-

derne om fremtidens sundhedsvæsen

ved, at de 200 borgere blev fordelt

rundt om en række runde borde med

10 personer ved hvert bord. For bord-

enden sad en regional politiker, som i

dagens anledning ikke måtte sige no-

get, men havde rollen som neutral

iagttager og referent af de konklusio-

ner, som deltagerne rundt om bordet

nåede frem til. Da det kan være svært

for enhver politiker ikke at blande sig

i en god debat, så havde arrangører-

ne taget deres forholdsregler. De hav-

de taget et stort glas ’hold kæft bol-

sjer’ med til hvert topmøde. På

anmodning fra deltagerne kunne en

politiker få sådan et bolsje, hvis talely-

BORGERDIALOG OM FREMTIDENs sUNDHEDsvÆsEN

Borgerne blev på en helt ny måde inddraget i debatten om fremtidens sundhedsvæsen, da regionerne den 1. november 2008 inviterede 800 danskere til fire borgertopmøder

Af Claus Christoffersen,

kommunikationschef i Danske Regioner og

Kim Andreasen,

kommunikationsmedarbejder i Danske Regioner


sten blev for stor. Så vidt vides blev

det kun nødvendigt et par enkelte

gange, så den præventive virkning

ved bolsjerne var stor.

America SpeaksDen nye måde at tænke borgerind-

dragelse på stammer fra USA. Her er

der gode eksempler på, at det rent

faktisk godt kan lade sig gøre at få

borgerne til at tage aktivt stilling til

centrale politiske spørgsmål. Der er

faktisk ingen grænser for, hvad man

kan inddrage borgerne i.

Organisationen America Speaks,

som er en af de førende organisatio-

ner i USA, når det gælder inddragelse

af borgerne, har for eksempel afholdt

et borgermøde for flere tusind men-

nesker i New York. Her var fremtiden

for Ground Zero på dagsordenen.

Hvad skulle området bruges til, og

hvordan skulle det genopbygges efter

terrorangrebene den 11. september

2001? America Speaks er dog særligt

kendt for at have udviklet et tilbage-

vendende borgermøde med 8.000

deltagere i Washington DC. Borger-

mødet bliver brugt af borgmesteren,

så han kan få en idé om, hvordan by-

ens borgere ønsker, at byen skal ud-

vikle sig, og hvilke konkrete områder

politikerne særligt skal prioritere øko-

nomisk. Efterfølgende er borgernes

anbefalinger blevet brugt - fx ved at

satse på uddannelse til unge.

En vigtig pointe fra America

Speaks’ projekter er, at borgerne til

møderne udgør et repræsentativt ud-

snit af den berørte befolkning. Det er

således ikke kun patienten, naboen til

vindmøllen eller genboen til motorve-

jen, som bliver inddraget, men et

bredt udsnit af borgerne. Det giver et

anderledes nuanceret billede af pro-

blemerne samt de mulige løsninger

og prioriteringer.

Stor interesse for at deltageI Danmark blev deltagerne også ud-

valgt, så de afspejlede sammensæt-

ningen i befolkningen. 24.000 blev

inviteret, og selv om borgertopmø-

derne fandt sted en lørdag og varede

hele dagen, så var det slet ikke noget

problem at finde deltagere. Faktisk

havde mere end 1.500 tilmeldt sig.

Næsten dobbelt så mange som der

rent faktisk var plads til.

Den store interesse viser, at bor-

gerne har lyst til at deltage, hvis de

får muligheden. Flere gav udtryk for,

at de følte det som en borgerpligt at

stille op, og at de før dagen havde

spurgt venner og familie om, hvad de

mente om fremtidens sundhedsvæ-

sen. Når borgerne bliver hørt og taget

alvorligt, så møder de tilsyneladende

meget gerne op.

Og taget alvorligt blev de også

både under og efter borgertopmøder-

ne. Resultaterne fra borgertopmøder-

ne skal nemlig indgå som centrale

punkter i den videre diskussion om

fremtidens sundhedsvæsen. For det

første er de blevet brugt som ud-

gangspunkt for debatten på Danske

Regioners sundhedspolitiske topmøde

den 14-15. januar 2009 med deltagel-

se af 100 centrale aktører i sundheds-

væsenet. Og for det andet vil de blive

brugt i forbindelse med Danske Regi-

oners generalforsamling i april, hvor

sundhedsvæsenet og nye demokrati-

ske dialogformer også er til debat.

Mindre afstand mellem borgere og politikereBorgertopmøderne er nemlig ikke

kun forbeholdt sundhedsvæsenet.

Konceptet kan med fordel udbredes

til andre områder i samfundet. Det

kan være en måde at få genskabt

den politiske dialog, som ellers i de

seneste år har været domineret af

professionelle interesseorganisationer

og brugergrupper med en sag på

programmet. Borgertopmøderne kan

ganske enkelt vække det direkte de-

mokrati til live og mindske afstanden

mellem politikerne og borgerne.

Regionerne afholdt den 1. november

2008 fire identiske borgertopmøder,

hvor i alt 800 borgere drøftede

fremtidens sundhedsvæsen. Mere

end 1.500 borgere havde tilmeldt

sig, efter at regionerne i slutningen

af september 2008 udsendte 24.000

invitationer til tilfældigt udvalgte

danskere. Møderne fandt sted i Kø-

benhavn, Korsør, Silkeborg og Aal-

borg.

Borgertopmøderne er en helt ny

måde at inddrage borgerne i den

politiske proces på. Politikerne nøjes

med at lytte og tager borgernes

holdninger og meninger med i den

videre politiske proces

- www.borgertopmoede.dk

- www.tekno.dk om nye dialogformer

hos Teknologirådet

- www.americaspeaks.org om de ameri-

kanske erfaringer


Det kan lyde som lidt af en molbohi-

storie, men en del af kommunikati-

onsbranchens aktører har svært ved

at få deres historier plantet i medier-

ne.

Ifølge kommunikationskonsulent i

Dansk Journalistforbund, Troels Jo-

hannesen, er der tale om en regulær

problemstilling.

I forbundet oplever man jævnligt,

at cand.comm.’erne henvender sig

for at få nogle tips, inden de giver sig

i lag med pressen. - De ringer og

spørger, hvad de skal gøre for at få

deres historie ud? Hvornår de skal

gøre det? Og hvad de skal gøre for at

få gode relationer til medierne. Det er

et generelt problem, at folk ikke

brænder igennem, når de skal sælge

deres budskab, fordi de ikke kender

medierne, siger Troels Johannesen.

Viceadm. direktør i PR-bureauet

GCI Mannov, Reinholdt Schultz, be-

kræfter tendensen. – Vi har både

cand.comm.’ere og journalister ansat,

og generelt er journalisterne bedre til

at skrive, siger Reinhold Schultz. Han

har erfaret, at nogle PR-folk bærer sig

klodset ad og prøver på at sælge

sand i Sahara, som man siger. Det re-

sulterer i, at journalisterne ude på

bladene bliver sure. – Mange PR-folk

prøver at presse en historie igennem,

fordi de har lovet en kunde alt for

meget, vurderer Reinhold Schultz.

Han opfordrer kommunikationsfolk til

at være tilbageholdende og kun at

komme på banen, når de for alvor

har et vigtigt budskab til offentlighe-

den.

Et andet vigtigt punkt for at opnå

gennemslagskraft er, ifølge Reinholdt

Schultz, at kende de journalistiske ny-

hedskriterier. De skal være i stand til

at vurdere, om det stof, de kommer

med, er enten aktuelt, væsentligt el-

ler sensationelt. Og hvis det ikke er

tilfældet, om historien da rummer op-

lagt konfliktstof eller noget andet,

som læserne kan identificere sig

med?

Det er også Troels Johannesens

opfattelse, at de journalistiske ny-

hedskriterier måske ikke altid indgår i

lærestoffet på universiteternes ud-

dannelser i kommunikation. – Rigtigt

mange cand.comm.’er kender ikke

nyhedskriterierne, vurderer han, der

selv har en kandidatgrad fra RUC.

Ifølge chefredaktør på Berlingske

Tidende, Tom Jensen, er det vigtigt,

at cand.comm.’erne holder sig for

øje, hvilke kolossale omvæltninger,

der har fundet sted i medierne i de

seneste år. – Der sidder ikke længere

en hær af journalister og venter på,

at kommunikationsfolk og PR-folk

ringer. Nu om stunder går det kolos-

salt stærkt med web, print og web-tv.

Folk har travlt og har ikke tid til at bli-

ve forstyrret med noget ligegyldigt.

Derfor skal man hellere nøjes med at

rykke ud, når der virkelig er noget at

fortælle, lyder et godt råd fra chefre-

daktør Tom Jensen.

Skriv til pressen ikke til skraldespanden -

DKF kursus

Brænd igennem på skærmen -

medie og budskabstræning - DKF kursus


KUNsTEN AT Få BUDsKABET UDDet er ikke altid så let for cand.comm.’ere at få deres budskaber i medierne

Af freelancejournalist

Ulla Danielsen


’Din værste konkurrent er et skridt

foran, hvis du ikke følger landets bed-

ste business-bloggere på Business.

dk’. Sådan reklamerer Berlingske for

deres blogs, og jeg kender følelsen af

at være et skridt foran og at være

’med’, når jeg lytter til Katrine Emme

Thielkes og Mikkels Westerkams

ugentlige podcast, Kommunikations-

Cast. Det er her, jeg bliver klædt på til

diskussionerne i frokostpausen, og

det er ofte på baggrund af viden her-

fra, at jeg kan redde mig hjem, når

en kunde (jeg er kommunikationsråd-

giver) fx ønsker en status på web

2.0-fænomenerne eller nogle helt

tredje af slagsens.

Men jeg er også ’med’ på en an-

den måde: Værterne i Kommunikati-

onsCast viderebringer en glæde og

kærlighed til faget, og dette er lige så

velgørende, som den faglige nyheds-

orien tering om ugens gang og de

mere dybdegående reportager og in-

terviews (fx med Pia Jarvad om sprog

eller Uffe Ellemann-Jensen om SAS-

reklamen). Det er ganske enkelt en

fornøjelse at lytte med.

De første afsnit varede ca. 15 mi-

nutter og var udelukkende en samta-

le mellem værterne. Med tiden er der

blevet koblet både en ugentlig ny-

hedsoversigt på, et fast ekspertpanel

(Peter Andreas, Patrick Damsted og

Martin Sønderlev Christensen), eks-

terne optagelser og reportager, mv.

100 PODCAsT OM KOMMUNIKATIONSiden april 2007 har Katrine Emme Thielke og Mikkel Wester-kam produceret og udgivet podcastet ’KommunikationsCast’ hver eneste uge. Nummer 100 udkommer søndag 22. februar

Af Stephan Sabinsky,

kommunikationsrådgiver, Frontal

Emner, der er blevet taget op, er

blandt andet lydbøger, firma-logoer,

blogs, recessionskommunikation,

dubbing af tegnefilm og meget andet

inden for feltet kommunikation, re-

klame og medier. I sommerføljetonen

’Kommunikationsskolen’ kan man

lære at lave en kampagne eller et

website – eller fx en tv-reklame.

Lyt til KommunikationsCast

På www.kommunikationscast.dk kan du

høre samtlige afsnit. Du kan også abonne-

re via iTunes, FeedBurner eller RSS. Det er

helt gratis.

Katrine Emme Thielke arbejder til

daglig som kommunikationsrådgiver i

Advice, hvor hun især beskæftiger sig

med branding og kommunikation på stra-

tegisk niveau. Hun er i øvrigt projektleder

på opgaver med digitale aspekter. Emme

blogger på emme.dk.

KatrineEmmeThielkeogMikkelWesterkamistudietpåØsterbro,hvordeproducerer

KommunikationsCast,dereretugentligtpodcastomkommunikation,reklameogmedier.

Mikkel Westerkam har arbejdet som

ide- og konceptudvikler på tv, radio og di-

gitale projekter. Mikkel er indehaver af

Mashup, hvor han rådgiver om kommuni-

kation og markedsføring. Hvis stemmen

lyder bekendt, er det måske fordi, han

også speaker reklamer af og til.


FRA NYHED TIL HANDLING

AKTIvIsME På NETTET

Vi læser nyheder hver dag, på nettet,

i aviser eller et tredje sted. Af og til er

der noget, der rører os. Nød, sult,

nedslidte skoler, trafikdrab, men hvad

stiller vi op, når engagementet, indig-

nationen eller begejstringen bobler i

brystet? Ville det ikke føles vidunder-

ligt at omsætte følelsen i handling?

Det er netop, hvad en ny webtje-

neste vil hjælpe os til at gøre. Fractor

splejser to universer sammen, som

traditionelt er skarpt adskilt: De køli-

ge, saglige nyheder med deres typi-

ske fokus på problemer på den ene

siden, og en verden af frivilligt arbej-

de og muligheder for at gøre en for-

skel på den anden side, hvor det

brændende engagement lever sam-

men med troen på, at det nytter at

gøre en indsats.

Ud fra en gængs algoritme i stil

med Google AdWords kan hjemmesi-

den gøre det, som Public Journalism

har forsøgt i årtier: At gøre det impli-

citte link tydeligt og enkelt for læse-

ren.

Det handler om at ændre vores

medievaner fra passive brugere til ak-

tive borgere, fortæller Josephine Do-

rado, mediekunstner, social entrepre-

En ny webtjeneste, der lanceres til foråret i USA, vil koble den daglige nyhedsstrøm direkte til en verden af frivilligt arbejde

Af kommunikationsrådgiver

Torben Clausen, Operate A/S

På Fractor.org kan du læse mere om projektet og følge udviklingsbloggen.

En testversion af sitet ligger på dev.fractor.org. Fractor er non-profit og er

finansieret af en MacArthur Foundation Knowledge Networking Award.

Alle frivillige organisationer, der annoncerer på Fractor, er godkendt af de

amerikanske myndigheder under artikel 501c3, der fritager blandt andet

velgørende, religiøse og videnskabelige non-profit-organisationer for ind-

komstbeskatning.

Foreløbig er det kun amerikanske organisationer, der annoncerer på Fractor,

men andre kan lade sig inspirere af mængden af frivillige foreninger, som

USA har at byde på.

nør og underviser på universitetet

New School i New York og en af

bagmændene bag Fractor.

Automatisk matchFractor er bygget op om to selvstæn-

dige databaser. Den ene indeholder

nyheder fra hele verden. Den anden

indeholder annoncer fra non-profit

organisationer, der skal bruge frivillig

arbejdskraft, underskrifter, donationer

eller noget helt fjerde. Systemet sør-

ger automatisk for at parre nyheden

med muligheden for at handle, så

den mest relevante aktivitet blot er et

klik væk.

En nyhedshistorie om medicin til

kvinder og børn i Zimbabwe blev en

morgen i januar automatisk koblet

med en annonce fra Partners in He-

alth, der beder brugerne om at donere

medicin og hospitalsudstyr. Matching-

systemet sammenligner de mest

prægnante ord i nyheden, og annon-

cen og kan også genkende familier af

ord. Det høster desuden information

om brugernes adfærd. På den måde

genereres automatisk de matches mel-


lem nyheder og frivillig aktivitet, som

er mest meningsfulde for brugerne.

- Den er stadig ved at lære, så no-

gen matches er ikke helt rigtige, for-

tæller Dorado. Derfor afføder nyhe-

den om en mulig ny amerikansk

bankpakke en opfordring til at hjælpe

med at laste og læsse pakker for en

’food bank’, og så dyb er finanskrisen

trods alt endnu ikke, end ikke i USA.

Nemt, præcist og i fællesskabFractor sætter fingeren på en klassisk

udfordring for kommunikationsbran-

chen: Hvordan overvinder man af-

standen mellem information og

handling? Skal man følge logikken

bag Fractor, handler det om tre punk-

ter:

•Detskalværenemtathandle

•Detskalværemuligtathandle

målrettet med fokus på præcis den

sag, der optager mig her og nu

•Detskalskeiensocialsammen-

hæng

For at understøtte det sidste vil

Fractor blive udviklet som et socialt

Fractorerennymådeatfåsine

nyhederpå.Mankanhandlepå

det,derinteresseren,fortæller

JosephineDorado,mediekunst-

ner,socialentreprenørogunder-

viserpåuniversitetetNewSchool

iNewYorkogenafbagmænde-

nebagFractor.

netværk i stil med Facebook, hvor

man kan linke til venner og se deres

aktiviteter. På den måde kan frivillig-

heden blive en produktiv del af ens

eksisterende sociale liv, i stedet for en

ensom beslutning truffet bag com-

puterskærmen med kun en selv som

vidne.

ObamasegmentetHvis social aktivisme ligger til en, er

Fractor et oplagt redskab. Folk som

Dorado og hendes kolleger Hugo Ber-

keley, prisvindende dokumentarfilm-

skaber, og Ben Robison, violinist og

medstifter af Musicians’ Alliance for

Peace, der har spillet koncerter for

fred i mere end 25 lande, vil se Frac-

tor som en ny informationskilde og et

frugtbart socialt forum. Men ambitio-

nen er at få fat i nye grupper, der

ikke i forvejen er aktive.

- Folk er ikke så svære at engage-

re. Der er en bestemt type, særligt

unge, der gerne vil engagere sig i de

sociale netværk, når de ser, der er ak-

tivitet, siger Josephine Dorado.

Hun peger på organisationer som

Kiva.org (en amerikansk pendant til

MyC4.com, der skaffer mikrofinansie-

ring), Barack Obama’s valgkampssite

og Facebook. Fx gennemførte sidst-

nævnte i 2008 en ’causes giving chal-

lenge’, hvor folk kunne donere penge

til frivillige organisationer, og hvor der

var store præmier til de organisatio-

ner, der skaffede opbakning fra flest

brugere.

Det er en ny form for aktivisme,

der er mindre ideologisk og typisk va-

rer i kortere tid end gammeldags for-

eningsengagement, og som derfor

skal fanges her og nu, inden gnisten

dør ud. Fra foråret står Fractor parat i

USA til at hjælpe de folk, der ønsker

at tage springet.

For kommunikationsbranchen må

spørgsmålet være, hvordan man flyt-

ter tænkningen bredere ud fx i sine

kampagner, så den berømte afstand

mellem information og handling kan

blive minimeret fx gennem tænknin-

gen: et klik, målrettet og sammen

med venner.


I en alder af bare 53 år har en af

kommunikationsbranchens markante

figurer, Jesper Højberg, trukket sig til-

bage. Men det sker i virkeligheden

for at kunne gøre en mere markant

figur i branchen. I stedet for at være

konstant bundet til skrivebordet i det

store hjørnekontor i sin virksomhed,

Advice A/S, er han flyttet væk fra den

daglige ledelse til mere ydmyge ram-

mer på en anden etage. Herfra vil

han udfylde rollen som bestyrelsesfor-

mand.

Ogsåvildubrugeafformuenpå

Maldiverneoggolfbanen?

Den provokation afviser han med

et smil. - Nej, jeg har en drøm om at

være endnu mere aktiv i kommunika-

tionsfaget, at være mere skrivende og

forske mere.

Holde hjernen skarpOg så uddyber han:

- For det første er det vigtigt som

virksomhedsejer at gøre plads til yng-

re kræfter i god tid. Jeg har været

meget bevidst om, at hverken jeg selv

eller andre skal se mig som en 60- el-

ler 70-årig eneejer, der ikke er til at

flytte fra bordenden.

- For det andet handler det også

om at gøre, hvad man er bedst til og,

hvad man synes, er mest givende. Jeg

er en udpræget iværksætter og har

gennem årene været med til at sætte

en halv snes virksomheder i gang. Når

en konsulentvirksomhed som Advice

nu er over 40 rådgivere, så er det en

helt anden ledelsesopgave med større

fokus på ressourcer og økonomi. Det

er ikke mine kernekompetencer, og

jeg tror på, at jeg kan holde mig selv

skarpere, hvis jeg bliver brugt til det,

jeg er bedst til. I øvrigt har jeg aldrig

været bange for at skifte rolle og op-

gave. Jeg har nærmere været bange

for at gro fast, siger Jesper Højberg.

Egen dagsordenSom bestyrelsesformand for Advice

og datterselskaber arbejder Jesper

ikke mindre end tidligere. Men han

nyder ikke at være hængt op på

medarbejdernes eller kundernes

dagsordener. Nu er det i højere grad

hans egen, for mange praktiske og

faste opgaver eller akutte problemer

bliver siet fra af den daglige ledelse,

inden bestyrelsesformanden bliver

inddraget.

Menkandu–ilysetafatduogså

erhovedaktionær–holdefingrene

væk?

- Ja. Rollen som bestyrelsesfor-

mand giver mig en kolossal frihed til

at bruge min tid på det, der virkelig

interesserer mig og ikke blive over-

vældet af mange andre her og nu op-

gaver. En dag som i dag har jeg gan-

ske vist haft to møder, og indimellem

har jeg faktisk fået lavet det, som jeg

havde planlagt. Det er en mærkelig,

men også dejlig fornemmelse, som

man sjældent har som adm. direktør.

FrontfigurJesper deltager stadig i kundemøder.

Men han er ikke projektleder, og ved

nye opgaver eller nye kunder er han

oftest med på de første møder, hvor-

efter han trækker sig tilbage og i ste-

det bliver sparringspartner for enten

projektlederen eller såmænd også

kunden selv, der måske ønsker en dy-

bere drøftelse af nogle særlige pro-

blemstillinger. Det kan også være Jes-

per, der som frontfigur præsenterer

en analyse hos kunden, men det er

ikke ham, der har været talknuser el-

ler struktureret præsentationen. Han

PORTRÆT

vIL sÆTTE sIN EGEN DAGsORDEN

Af kommunikationsrådgiver

Finn Serup Jensen, SKAT

Ved at trække sig tilbage som leder af Advice A/S giver Jesper Højberg sig selv mere frihed til at arbejde med kommunikation på den sjove og givende måde


er med for at tage de overordnede

diskussioner om principielle problem-

stillinger, retning og mulige mål.

DustiftedeAdvicei1991.Hvor-

dansådudinogvirksomhedens

fremtid?

- Jeg begyndte for mig selv, fordi

jeg i en branche, hvor mesterlære og

håndværk var altdominerende, ville

give kunderne et tilbud om strategisk

rådgivning. Jeg ønskede at være mere

faciliterende end udførende. Og den

ide har jeg været vanvittig tro mod i

alle årene.

Uddanne kunderne- Jeg vil absolut ikke underkende rol-

len som kommunikationstekniker og

-håndværker. Men jeg ville gerne no-

get mere. Som facilitator kan man

være med til at uddanne kunderne,

så de bedre bliver i stand til at hjælpe

sig selv. Jeg ville gerne udvikle strate-

gier sammen med kunden og være

med til at sikre, at processen bliver

håndteret rigtigt. Dermed opstod be-

grebet strategiske kommunikations-

processer som kodeord for det, vi ville

lave.

- Vi var også meget bevidste om at

forsøge at integrere kommunikations-

indsatsen med både marketing og HR

og senere også digital kommunikati-

on. Det tankesæt var nyt tidligt i

1990’erne. De fleste ved jo udmær-

ket i dag, at man ikke nødvendigvis

løser et kommunikationsproblem ved

at skabe et nyt medie eller en ny

kommunikationskanal i organisatio-

nen. Et nyt nyhedsbrev løser ingen

problemer, hvis det, man har brug

for, er bedre mundtlig ledelseskom-

munikation eller bare bedre ledelse.

Opfinder eget rationaleJesper advarer - fortsat - kommuni-

kationsansvarlige mod at udvikle en

mediebetragtning i stedet for en for-

retningsbetragtning. Medie -betragt-

ningen er at opfinde nye kanaler, nye

medier og nye kommunikationspro-

jekter, så kommunikatørerne i realite-

ten opfinder deres eget rationale

uden at være i takt med forretningen.

Ud over at deltage i strategipro-

cesser hos kunder håber Jesper også,

at han mod slutningen af sit femte

årti har været med til at starte flere

virksomheder.

- Advice har været en vækstmotor,

hvor vi har hjulpet medarbejdere i

gang med mindre, specialiserede virk-

somheder med Kommunikationsfo-

rum og Advice Digital som to af de

mest kendte. Fordelene er flere for

både medarbejderen og Advice. Med-

arbejderen løber mindre risiko, fordi

han eller hun har kunnet udvikle sit

koncept i Advice-regi og brugt kolle-

ger eller ledere som sparringspartnere

samtidig med, at Advice er med som

investor. Så er den økonomiske risiko

mindre for den enkelte, mens Advice

både får erfaringen og bliver i stand

til at holde på en dygtig og engageret

medarbejder. Det er en win-win for

alle parter.

Og når Advice’s bestyrelsesfor-

mand så ikke er med ude hos kunder

eller sætter nye virksomheder i gang,

så kalder skrivebordet og pc’en. Han

udtrykker et stille håb om at kunne

forske lidt mere. Og senere i år udgi-

ver han en ny bog på Gyldendal om

strategisk kommunikation og bran-

ding for ledere. Foreløbig er over

halvdelen skrevet.

Manløserikkenødvendigvisetkommu-

nikationsproblemvedatskabeetnyt

medieellerennykommunikationskanal

iorganisationen,sigerJesperHøjberg.


EFFEKTIvITETENs BIBEL

7godevanerAfStephenR.Covey-PersonligogprofessioneleffektivitetGyldendalBusiness2008408sider249kr.

7 gode vanerPersonligarbejdsbogAfStephenR.CoveyGyldendalBusiness2008192sider149 kr.

Sampak349kr.

At last! Den internationale bestseller ’7 gode vaner’ af Stephen R. Covey er endelig kom-met med en revideret og nyoversat bog med mere tidssvarende begreber. Bogen har 20 år på bagen og er lidt af en kultklassiker inden for moderne managementteori, organisati-onstankegang og personlig udvikling.

Kort og godt handler bogen om, hvordan du effektiviserer dit liv – både arbejdsmæssigt og på det personlige plan. Den adskiller sig dog fra tusinde af andre selvrealiserings- og navlebeskuende bøger ved at gå i dybden med både filosofiske, sociologiske og psyko-logiske betragtninger og paradigmer.

De ’7 gode vaner’ handler om, hvordan vi som mennesker bliver bedre til at styre vores egen visioner, veje og administrere vores liv i stedet for at forfølge andres dagsordener og pressende sager. Som Beth Mende Conny er citeret for i bogen: ’Livet er en bog, og du er dets forfatter. Du bestemmer handlingsforløb og tempo, og du vender siderne i den’.

Og modsat de 7 dødssynder, hvor det er ude fra kommende krav og dyder, som men-nesket skal leve op til for ikke at overtræde guds lov, er det i ’7 gode vaner’ menneskets eget potentiale og værdi, som er udgangs-punkt for et effektivt og balanceret liv.

Bogen er et must til alle ledere, projektle-dere og konsulenter, som ønsker større effek-tivitet og kendskab til sine egne paradigmer og værdier. Samtidig er der kommet en ny revideret udgave af den personlige arbejds-bog om de 7 gode vaner, hvor man selv kan lave notater og løbende selvvurderinger af sin egen proces.

(Forkortetafred.Læsheleanmeldelsenpåwww.kommunikationsforening.dk)

Af webredaktør og kommunika tionsmedarbejder Jon Kiellberg, Arbejdsmarkeds-styrelsen

BOGANMELDELsER

sALGET GåR sTRYGENDE

KeyAccountManagerAfTorbenUlrich,MogensBjerreogJensRefshøjBørsensForlag2008144sider,199kr.

Virksomheders kompetencer inden for salg og projektledelse af key accounts er blevet skærpet væsentligt. Professionaliseringen stil-ler krav til opdaterede terminologier og vel-fungerende værktøjskasser. Bogen Key Ac-count Manager giver en introduktion til dem, men når ikke i dybden.

Kommunikatøren som sælgerKommunikationsfolk, der ikke til daglig fun-gerer som sælgere, kan med fordel læse bo-gen og få en introduktion til salg og key ac-count-management. Derudover er det altid en fordel at kende andre fagfolks terminolo-gi, og det skader vist ikke at ’flashe’ sit kend-skab til begreberne key accounts, pipeline, newbizz og værdikæder.

Lidt for strygendeForfatterne har stor teoretisk og praktisk er-faring, det mærker man blandt andet ved, at de går bag om begreberne og påpeger deres svagheder. Men gennemgangen bliver ofte for overfladisk. Den strejfer og kommer al-drig rigtigt i dybden, hvilket selvfølgelig kan være svært på de relativt få sider, som bøger-ne i serien ’Kort til viden’ stiller til rådighed. Andre bøger i serien lykkes langt bedre. Men læs bogen og lær, hvordan salgscentrene i de sælgende og købende virksomheder er skru-et sammen.

Som introduktion til begreber fungerer bogen. Her er et par eksempler: Key account: ’… en strategisk kunde, hvor samarbejdet på både kort og langt sigt skaber en øget kon-kurrencekraft for begge virksomheder’. Vær-dikæder: ’… en arbejdsmodel af kundens virksomhedsstruktur, der beskriver de væ-sentligste forretningsfunktioner, afdelinger og personer/funktioner’.

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

TILLYKKE MED JOBBET

Deførste100dageAfLarsBoHansenGyldendalBusiness2008232sider,299kr.

– DU HAR 100 DAGE TIL AT BEvIsE, AT DU ER DEN RETTE TIL OPGAvEN!

Alle ledere har prøvet det. At skulle sætte sig igennem som den nye leder, at skulle præ-stere resultater uden rigtigt at kende grund-laget, medarbejderne, og på samme tid sæt-te sig ind i alle de nye udfordringer.

Lars Bo Hansen giver i bogen ’De første 100 dage’ med en række eksempler, hurtige værktøjer og ikke mindst fem dogmer, som en nyudnævnt leder på alle niveauer i en or-ganisation kan drage nytte af.• Duskalkommunikere• Duskalhaveengodplanforde100dage• Duskalsætteditledelseshold• Duskalmeldestrategisketemaerud• Duskalskaberesultateriovergangsperio-

den Bogen er hurtigt læst og kan til tider vir-

ke ganske banal. Men det kan alligevel godt betale sig at bruge lidt tid på bogen, også selv om man har prøvet at være nyudnævnt leder flere gange tidligere i karrieren.

Bogen er ganske enkelt sund fornuft på tryk, ting man glemmer, ting som man godt ved, og ting som man ikke tillægger særlig betydning. Bogens måske vigtigste pointe er, at der også er et liv og et lederjob efter de første 100 dage. De erfaringer og det over-blik, man får i løbet af de første 100 dage, skal udvælges, så de danner grundlaget for de næste 1000 dage, hvor man ikke er ny længere, hvor man skal bevise sit værd og skabe langsigtede resultater.

Bogen giver også mulighed for lidt selve-valuering. Jeg kunne ikke lade være med at se tilbage på min egen karriere. En del havde jeg husket, og en hel del havde jeg undladt, fordi jeg dengang mente, at jeg ikke havde tid. Med bogen fik jeg min egen lille tjekliste, som gav mig en del forklaringer på søvnløse nætter og indsatser, som ikke var lykkedes.

Bogen giver input til ledere på alle ni-veauer, og faktisk er den også en udmærket vejledning forud for etablering af egen virk-somhed.

Læs den, før du søger dit første eller næ-ste lederjob.

Af strategisk direktør Michael von Bülow, nisted-bruun + vonbülow


HLÆLP TIL BEDRE BORGER INDDRAGELsE

Borgerinddragelse-demokratiiøjenhøjdeAfAnneTortzenDJØFForlagene2008254sider,375kr.

Interessen for nærdemokrati og borgerind-dragelse i danske kommuner og regioner sti-ger i disse år, og med bogen ’Borgerinddra-gelse - demokrati i øjenhøjde’ er der nu rigtig god hjælp og inspiration at hente til at løfte opgaven. Borgerne skal på banen. Det syns-punkt er nemt at bakke op om som kommu-nal kommunikatør. Langt sværere er det at løfte opgaven i praksis. Anne Tortzens bog falder derfor på et tørt sted som en yderst brugbar håndbog til mere og bedre borger-inddragelse.

Bogen henvender sig især til politikere, embedsmænd, udviklings- og kommunikati-onskonsulenter i kommuner og regioner, men også andre som arbejder med involve-ring af fx medlemmer eller kunder vil have glæde af at læse bogen.

Anne Tortzen underbygger, hvorfor det er vigtigt at bringe borgernes ressourcer i spil som medborgere, og gør op med velkendte myter om, at borgerne alligevel ikke kan bi-drage med noget eller kun har blik for egne snævre interesser. Samtidig giver hun gode metoder og idéer til borgerinddragelse hen-tet fra både ind- og udland. Fem danske ca-ses viser, hvordan det har nyttet - og rykket - at engagere en bred kreds af borgere. Læren er, at borgerinddragelse er krævende, og at det forpligter at involvere borgerne - men til gengæld lønner det sig i det lange løb.

Det empiriske kapitel synes vel detaljeret for en utålmodig læser. Man kan dog sagtens hente hurtig hjælp ved at springe direkte til bogens tredje del, som peger på, hvad der skal til for at gennemføre en vellykket bor-gerinddragelsesproces ift. planlægning, de-sign af processen og metoder til rekruttering, kommunikation og tilrettelæggelsen af dialo-gen.

Jeg savner lidt mere fokus på, hvordan man løser udfordringerne om fx repræsenta-tiv deltagelse og forankring af deltagelsen, som kun berøres kort mod slutningen, som ikke desto mindre er meget centralt. Samlet set dog en meget lærerig bog med masser af inspiration og gode råd til alle, der gerne vil arbejde systematisk med borgerinddragelse.

Af kommunikations- og ud-viklingskonsulent Amanda H. Justesen, Køge Kommune

sKOLEEKsEMPLARIsK PEPTALK

Design&Branding–Midlertilmålet?AfCecilieSkovsbølAnder-sen&BirgitteWandallGrandjeanHandelshøjskolenForlag2008249sider,400kr.

Design & Branding er en bog om design, branding, kommunikation og marketing. Målgruppen er især mode- og livsstilsbran-cherne, skriver forfatterne. Forskellige visuelle og kommunikative udtryk analyseres gennem fire ’virkeligheders’ optik: autoritet, ikon, livs-stil og mix & match.

Bacheloropgave med udråbstegnForfatterne søger vist nok en syntese mellem design og branding og refererer i forsøget derpå til en lang række teoretikere, begreber og illustrerende cases. Forfatterne er begave-de og engagerede. Ingen tvivl om det. Men jeg får igen og igen følelsen af, at de er lidt for gammelkloge på en måde, som man fin-der i mange bacheloropgaver på universite-tet, sorry. Sproget er i øvrigt krydret med sto-re mængder af udråbstegn, orddelingsfejl og klichefulde statements.

Finish, cellofan eller makeup?Hver gang der er ansatser til, at de mange ord, forklaringer og referencer skal samle sig til noget brugbart og læseværdigt, flader det ud i halv-ligegyldige tekster som fx:

’Branding er død! En sådan bemærkning høres ikke sjældent blandt virksomhedsledere og andet godtfolk. Hvorfor så i alverden skri-ve en bog om branding? Det er lige præcis, fordi vi kunne fristes til at mene, at de, der er af den opfattelse, dybest set ikke helt har forstået, hvad branding handler om. Bran-ding er nemlig ikke en afsluttende finish, cel-lofan eller makeup.’

Hvis bogen havde været skrevet igennem et par gange mere med en indsigtsfuld re-daktørs hjælp, kunne vi måske have været kommet tættere på det interessante spørgs-mål: Hvordan kan design og branding kobles på helt nye, vidunderlige måder?

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

POLITIsK DØDvANDE TIL DEBAT

Dødvande-EnpolitiskdagbogAfPeterMogensenGyldendal2008272sider179kr.

En ny politisk bog har set dagens lys. Der er ikke tale om en traditionel politisk bog, men en politisk dagbog fra Politikens politiske kommentator og redaktionschef Peter Mo-gensen. Dagbogen skildrer det politiske år fra 2007-2008, hvor notitser, bemærkninger, analyser og refleksioner udgør stammen i denne bog. I anden del af bogen tager Peter Mogensen temperaturen på det politiske kli-ma herhjemme og kommer med politiske vurderinger af, hvordan vi kommer ud af det politiske dødvande, som den fastlåste parla-mentarisme har befundet sig i siden 2001.

Tæt på det politiske maskinrumEn af forcerne ved Peter Mogensens analyser er, at han qua sin uddannelse som økonom har evnen til at gå bag om de økonomiske rationaler og gennemskue de grundlæggen-de præmisser for den førte økonomiske poli-tik. Noget som bestemt ikke alle politiske iagttagere evner. Derfor bliver vi også forskå-net for alt for mange politiske gætterier og trættende forudsigelser.

Med ’Dødvande’ får vi politiske iagttagel-ser i dagbogsform, som går tæt på det politi-ske maskinrum: Hvordan partierne takler me-dierne, hvordan en bovlam opposition bliver tørret af en stærk regering, og hvordan den politiske situation og meningsmålinger kan skifte og ændres på rekordtid. Skal der dryp-pes lidt malurt i bægeret, så er ikke alle dage i dagbogen lige interessante. Selv for et stort politisk år som 2007-2008, er der visse dage, som ikke har nok kød på.

Ser man bort fra de få mindre spænden-de politiske andedams-dage i bogen, så har Peter Mogensen begået en indsigtsfuld poli-tisk debatbog, hvor man som læser og poli-tisk iagttager genoplever de vigtige politiske mærkedage. Trækker man dagene sammen som en helhed, ja så har man et godt billede på og en overbevisende diagnose af den poli-tiske virkelighed anno 2008.

Forkortetafred.Læsheleanmeldelsenpåwww.kommunikationsforening.dk)

Af webredaktør og kommuni-kationsmedarbejder Jon Kiell-berg, Arbejdsmarkedsstyrelsen


MEDLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Hanne Ahrensbøll er an-

sat som kommunikations-

konsulent i Region Sjælland.

Hanne har intern kommuni-

kation som primært fokusområde og har

tidligere arbejdet med kommunikation hos

Brdr. Hartmann, Handelshøjskolecentret

og hos SEAS-NVE.

Claes Amundsen, jour-

nalist og kommunikations-

rådgiver har stiftet ’Human-

kind CSR og

kommunikation’, der skal hjælpe virksom-

heder og organisationer med at synliggøre

den forskel, de gør i verden. Claes kom-

mer fra et job som kommunikationsrådgi-

ver hos JØP, Ove & Myrthu. Inden da har

han i over 10 år arbejdet for Røde Kors,

dels som presse- og kommunikationschef i

Danmark, dels som udstationeret kommu-

nikationsmedarbejder i Etiopien, Bosnien

og Argentina. Ind i mellem har han des-

uden nået at være kommunikationschef på

Københavns Universitet.

Charlotte Fly Andersen

er udnævnt til global salgs-

og marketingdirektør hos

Rosendahl A/S. Charlotte

kommer fra en stilling som marketing-

direktør og vil forsat være marketingan-

svarlig og ansvarlig for virksomhedens

opbygning af værdibaseret ledelse og

kultur skabelse. Charlotte Fly Andersen er

uddannet MBA fra CBS i 2005 og har ef-

terfølgende indtil 2007 fungeret som pro-

gramdirektør for handelshøjskolens MBA-

programmer. Hun har kvinder i ledelse og

bestyrelser som personlig interesseområde

og deltager selv i netværk, fx Women On

Their Way-Exenet.

Ole Eldar Andersen er

ansat i en nyoprettet stilling

som kommunikationsrådgi-

ver hos den rådgivende in-

geniørvirksomhed Moe & Brødsgaard A/S

med ansvar for at udvikle både den inter-

ne og eksterne kommunikation. Ole er

cand.mag. i dansk og film- & medieviden-

skab og kommer fra en stilling som Cor-

porate Communications Consultant hos

Brødrene Hartmann A/S.

Jacob Holst Andersen er udnævnt til

pressechef i Slots - og Ejendomsstyrelsen.

Jacob kommer fra en stilling som special-

konsulent i Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Anna Bak er ansat som

kommunikationsmedarbej-

der i kommunikationsafde-

lingen i Københavns Univer-

sitets Fællesadministration, hvor hun

primært skal være med til at udvikle og

implementere et nyt intranet. Anna kom-

mer fra en stilling som kommunikations-

medarbejder på Det Humanistiske Fakultet

på KUA, og har tidligere arbejdet som

kommunikationsmedarbejder i Centralfor-

valtningen i Helsingør Kommune

Christian Bjerring er an-

sat som nordisk marketing-

direktør hos TrygVesta. Chri-

stian har senest været ansat

som adm. direktør for Huset Markedsfø-

ring. Inden da var han 14 år i DSB, hvor

han i 2006 sluttede som underdirektør

med ansvar for Koncernmarketing og DSB

Rejsebureau. Christian kan se tilbage på

en række kommercielle succeser som DSB

Orange, DSB Døgnet, dsb.dk og ikke

mindst de folkekære reklamefigurer Harry

& Bahnsen, som han også var manden

bag. Han lancerede desuden nye produk-

ter og koncepter som DSB Business og

DSB Business Plus.

Thomas J. Boesen er an-

sat som kommunikations-

konsulent hos Danske

Patienter, der er paraplyor-

ganisation for de danske patientforenin-

ger. Thomas skal blandt andet arbejde

med Danske Patienters presseaktiviteter,

public affairs-indsats og organisationens

overordnede kommunikationsstrategi.

Thomas er cand.comm. og kommer fra en

kon sulentstilling hos det internationale

kommunikationsbureau Kreab.

Mikael Elkan Clausen er

ansat som projektleder i

FOA Kommunikation. Mi-

kael kommer fra en stilling

som kommunikationskonsulent i Region

Hovedstadens Koncern Kommunikation

og har tidligere arbejdet som kommunika-

tionsmedarbejder i Teknik- og Miljøforvalt-

ningen i Københavns Kommune.

Marie Due er ansat som

webmaster i Frederiksberg

Kommune. Marie skal bl.a.

arbejde med udviklingen af

Frederiksberg Kommunes hjemmeside og

fungere som tovholder på gruppen af re-

daktører. Frederiksberg Kommune sætter

en ære i at udvikle webmediet og har net-

op vundet prisen Bedst på nettet. Marie

kommer fra en stilling som webredaktør i

Københavns Kommune, Sundheds- og

Omsorgsforvaltning og har en baggrund

som bachelor i dansk og kommunikation

fra Københavns Universitet og er cand.it. i

design, kommunikation og medier fra IT-

Universitet i København.

søren P. Espersen er ud-

nævnt til kommunikations-

direktør i PFA Pension med

ansvar for et nyt område,

hvor aktiviteterne inden for HR, kommuni-

kation, presse, public affairs og CSR sam-

les. Søren får ansvaret for at integrere de

forskellige aktiviteter i HR og kommunika-

tion samt koordinere og drive PFA’s sociale

ansvar. ’Organisationsudvikling rummer en

stor fælles berøringsflade mellem HR og

kommunikation. Begge fag har værktøjer,

der analyserer kultur, behov og mulighe-

der i organisationen. Mens kommunikati-

onsfaget bidrager til at sætte ord på stra-

tegien og de medier, der skal facilitere

den, så bidrager HR med at påvirke kultu-

ren og adfærden, der leder organisatio-

nen,’ siger Søren Espersen. Søren er cand.

comm. og har været ansvarlig for PFA’s

kommunikation og markedsføring siden

2002. I perioden har PFA udviklet sig til at

være et af de stærkeste brands i branchen

med en tydelig profil som et kundeejet

pensionsselskab, der sikrer kunderne

størst mulig værdi.

Pernille Ehlert Florentz er ansat som senior PR-kon-

sulent hos House of

Communication i Danmark

med ansvar for en række livsstilkunders

PR-aktivteter i Norden og fungerer ligele-

des som chef for bureauets showroomak-

tiviter og kunder. Pernille kommer fra en

stilling som kommunikationsrådgiver hos

PR- og kommunikationsbureauet

Brinkmann+Masters. Pernille er cand.ling.

merc. i kommunikation og formidling fra

Handelshøjskolen I København.


Mikkel Faurholdt er ansat som senior-

rådgiver i Konsulenthuset Gunbak i Bred-

gade i København. Mikkel kommer fra stil-

lingen som kommunikationschef i Sjælsø,

er uddannet journalist og har bl.a. arbej-

det ved Jyllands-Posten og dagbladet BT.

2001-2005 var han pressechef i VK-rege-

ringen. Fra 2005-2007 arbejdede Mikkel

på de indre linier i regeringen som særlig

rådgiver for finansminister Thor Pedersen

(V). Mikkel var tidligere informationschef

ved TVDanmark A/S og kommer således til

Gunbak med en solid baggrund inden for

journalistik, kommunikation og rådgivning

i både politik og erhvervsliv.

Bodil Gantzel er optaget

som partner i PR Konsortiet.

Bodil Gantzel stiftede i 2005

Gantzel Kommunikation.

Hun er uddannet fra Danmarks Journalist-

højskole, men har også en bankuddannelse

og var i en årrække dealer i Danske Bank.

Hanne vittrup Graver-sen er ansat som Indholds-

koordinator på den fælles

offentlige sundhedsportal,

sundhed.dk, og skal bl.a. bidrage til at ud-

vikle sundhed.dk’s strategi for indhold og

være tovholder på redaktionelle samar-

bejdsprojekter. Hanne er journalist og Ma-

ster IT, Design, Kommunikation & Medier

og har tidligere arbejdet med web både i

private og offentlige organisationer.

Nils Rasmus Hansen og

Peter Birgens revitaliserer In-

formationsGruppen, som

Nils Rasmus Hansen har ejet

siden 1986. For 2 år siden blev Informati-

onsGruppens aktiviteter, kunder og med-

arbejdere lagt sammen med Grandjean

Kommunikations ditto i selskabet Plus

Public Relations. I 2008 nåede de to ejere

dog frem til, at samarbejdet ikke fungere-

de optimalt, og derfor valgte Nils helt

pragmatisk og udramatisk at bruge sin 63

års fødselsdag til at afhænde aktierne til

Frans Grandjean og genstartede Informati-

onsGruppen.

Thomas Hertz, chef for

DRs markedsføringsafdeling,

er blevet udnævnt til mar-

kedsføringsdirektør. Det

sker, efter at markedsføringsfunktionerne i

DR i gennem de seneste år er blevet sam-

let og nu omfatter markedsføring, pro-

grampresse, præsentation af programmer

samt branding på tværs af platforme og

kanaler. Thomas startede som markedsfø-

ringschef for tv og nye medier i DR i 2002.

Jørgen Møllekær er an-

sat i en nyoprettet stilling i

Energinet.dk som presse-

chef i virksomhedens hoved-

sæde i Erritsø ved Fredericia. Jørgen kom-

mer fra en stilling som nyhedschef og

medlem af ledelsen på TV2/FYN i Odense,

hvor han har været de seneste seks år. Jør-

gen Møllekær er journalist og i gang med

en Master i Redaktionel Ledelse på Syd-

dansk Universitet. Han har tidligere været

ansat på Jyllands-Posten, været politisk re-

porter på Berlingske Tidendes Christians-

borg-redaktion, reporter på TV2 Nyheder-

ne og på TV-Avisen og nyhedsredaktør på

TV Syd.

Lis Hornø er ansat som

chefredaktør for Forbruger-

rådets medlemsblad Tænk.

Lis kommer fra en stilling

som kommunikationsrådgiver hos Operate

A/S og er journalist med bifag i filmviden-

skab. Hun har tidligere arbejdet som kom-

munikationschef i Kolding Kommune.

Peter Jepsen er ansat

som chefkonsulent i Radius

Kommunikation A/S og ind-

trådt i ledergruppen. Peter

får ansvaret for virksomhedens PR-søjle og

vil arbejde med PR og strategisk kommu-

nikationsrådgivning på tværs af virksom-

hedens klienter. Peter kommer fra en stil-

ling som kommunikationschef i

PensionDanmark A/S, hvor han bl.a. arbej-

dede med interessentkommunikation,

branding og presserelationer. Inden da var

han PR-konsulent i en række kommunika-

tionsvirksomheder.

Marie Kraul er blevet selvstændig kom-

munikationsrådgiver med fokus på

kommunikation om bære dygtighed og

CSR. Marie kommer fra en stilling som

kommunikationsrådgiver i Børns Vilkår.

.

Roy Langer, en af landets

fremtrædende universitets-

eksperter i virksomheds- og

markedskommunikation,

forlader Handelshøjskolen i Århus og star-

ter egen virksomhed. Roy kvitter sit pro-

fessorat på Handelshøjskolen i Århus ved

Århus Universitet, som han blev headhun-

tet til i 2007 på grund af hans både i Dan-

mark og internationalt prisbelønnede

forskning: ’I 20 år har forskning og under-

visning fyldt langt det meste af min tid,

selvom jeg også har været rådgiver for en

række virksomheder og organisationer.

Forskning og undervisning har betydet alt

for, at jeg har kunnet vokse både professi-

onelt og menneskeligt, og jeg er privilege-

ret ved at have opnået stort set al den an-

erkendelse, der kan fås inden for mit fag

på universitetet.’ Roy ønsker at skifte kar-

riere for fortsat at kunne udvikle sig per-

sonligt og fagligt. Han fastholder sine

kontakter til det akademiske miljø som re-

daktionsmedlem på førende internationale

tidsskrifter samt som deltager i vigtige

forskningsprojekter om social markedsfø-

ring og politisk kommunikation. Men ho-

vedparten af hans kræfter skal nu bruges

på praktisk arbejde med kommunikation

med afsæt i virksomheden Corporate

Communication Consult: ’Jeg ønsker gan-

ske enkelt mere jord under neglene. En

livstidsstilling på universitetet - og for en-

hver pris - har for mig aldrig været et mål i

sig selv. Jeg er startet med samarbejder

om flere projekter, der handler om ledelse,

balance og kommunikation - og feedback-

en fra mit netværk i både Danmark og ud-

landet har været overordentlig positiv,’

slutter han. Roy sidder i Dansk Kommuni-

kationsforenings researchudvalg.

Jens steen Larsen er

indtrådt som partner i kom-

munikationsvirksomheden

vinkel+co. Jens har mange

års erfaring på kommunikationsområdet

fra ledende stillinger i større danske virk-

somheder. Senest har han gennem otte år

været kommunikationsdirektør i Coloplast

A/S og før det ansvarlig for Investor Relati-

ons i Danisco A/S. Jens styrker vinkel+co’s

kompetencer inden for både intern og

ekstern kommunikation, investor relations

og udformning af kommunikationsstrate-

gier. Sammen med Lone Michelsen og

Henrik Bo-Larsen udgør Jens Steen Larsen

nu partnergruppen i vinkel+co.

sofie Karen Lindberg er

tiltrådt i en nyoprettet stil-

ling som koncernmarketing-

og kommunikationschef hos


MT Højgaard. Ansættelsen af Sofie er et

led i MT Højgaards prioritering af marke-

ting og kommunikation som et strategisk

og professionelt redskab til at udvikle MT

Højgaard. Sofie har tidligere bl.a. været

seniorkonsulent hos Kraft & Partners og

kommunikationschef i advokatvirksomhe-

den Bech-Bruun.

Rune Birk Nielsen er ud-

nævnt til pressechef i Vind-

mølleindustrien. Rune har

igennem halvandet år arbej-

det som kommunikationskonsulent, men

er i forbindelse med en udvidelse i kom-

munikationsafdelingen udnævnt til presse-

chef.

Katrine Prien er udnævnt

til Account Executive hos

Dis cus Communications og

varetager kommunikations-

rådgivning for bureauets it- og forbruger-

elektronikkunder. Katrine kom til Discus

Communications i 2006, hvor hun har ar-

bejdet som Account Assistant sideløbende

med sit studie. Katrine er cand.merc.

(kom.) fra CBS med studieophold på Bran-

deis University i Boston, hvor hun har spe-

cialiseret sig i ekstern kommunikation og

Investor Relations.

Anne Reinholdt er trådt ind i Mannovs

partnerkreds som led i virksomhedens

strategi om at satse offensivt via nye for-

retningsområder og en udvidet ledelse. Si-

den 2004 har Anne opbygget alsidig erfa-

ring med kommunikationsopgaver for

medicinalvirksomheder, patientforeninger,

videnskabelige selskaber og hospitaler.

Med udnævnelsen får Anne ansvaret for

Mannovs Healthcare-afdeling. Anne har

før ansættelsen i Mannov arbejdet som

journalist ved Jyllands-Posten.

Annette Bjerre Ryhede

er ansat som ekstern lektor

på RUC, hvor hun bl.a. un-

derviser og vejleder i mundt-

lig formidling, retorik og kommunikations-

planlægning. Annette driver ved siden af

virksomheden ARTIKULATION som under-

viser og rådgiver i mundtlig kommunikati-

on og retorik. Annette sidder i Dansk

Kommunikationsforenings mødeudvalg og

hjælper NGO’er uden det store budget

med udarbejdelse af kommunikationsstra-

tegi i Comforce. Annette har tidligere væ-

ret formand for UngKom, pressemedarbej-

der i Dansk Psykolog Forening og skrev

speciale i politisk kommunikation.

Jeanette serritzlev, in-

formationschef i Totalfor-

svarsregion København, er

blevet ekstern lektor ved

Københavns Universitet, hvor hun skal

undervise i kommunikationsrådgivning på

Institut for Nordiske Studier og Sprog-

videnskab. Jeanette er cand.mag. i dansk

fra samme sted. Hun driver tillige konsu-

lentvirksomheden Serritzlev Sprog og er

redaktør for Kommunikationshåndbogen,

en af Forlaget Andersens erhvervshåndbø-

ger. Jeanette sidder i Dansk Kommunikati-

onsforenings markedsføringsudvalg og

har tidligere været formand for UngKom.

Tina vibe er ansat som PA

for direktør Merete Holst,

Meyer Kantiner, som er en

del af Meyergruppen.

Tina har en BA i Business Communication

fra CBS.

Fleming voetmann til-træder en nyoprettet stilling

som Head of Corporate

Public Affairs hos Novozy-

mes. Fleming skal sammen med kolleger i

Novozymes’ regionale kontorer i USA,

Europa, Sydamerika og Kina lede virksom-

hedens globale public affairs aktiviteter. Et

centralt element i arbejdet er at øge de in-

ternationale beslutningstageres kendskab

til, hvordan bioteknologi kan bidrage til at

løse klodens klima- og miljøudfordringer.

Fleming kommer fra en stilling som kom-

munikationsdirektør for Saxo Bank, hvor

han har haft ansvaret for ekstern og intern

kommunikation og skabt betydelig omtale

af banken i medier over hele verdenen.

Før dette var Fleming gennem 8 år partner

og direktør i PR-virksomheden Rostra

Kommunikation, med særligt fokus på

rådgivning om public affairs og kommuni-

kation for kunder inden for bl.a. medici-

nalindustrien, den private sundhedssektor,

større NGO’er, ministerier samt Europa-

Kommissionen. Han er medlem af besty-

relsen for IABC (International Association

of Business Communicators) i Skandinavi-

en. ’Fleming er en erfaren og dynamisk

public affairs-leder med international erfa-

ring. Han bidrager med stor professionel

indsigt inden for politisk kommunikation

og public affairs samt forståelse for beslut-

ningsprocesserne i Danmark, EU og USA’,

siger Mads Madsen, kommunikationsdi-

rektør, Novozymes.

Marianne Fuglsang Wel-ling er tiltrådt som PR-kon-

sulent hos Lange PR A/S.

Marianne er cand.mag. i

Kommunikation fra Aalborg Universitet og

har tidligere arbejdet med PR og kom-

munikation gennem diverse freelanceop-

gaver og som formand i UngKom Nord-

Jylland samt ud valgsmedlem i Dansk

Kommunikations forening i NordJylland.

Ansættelsen sker som følge af, at Lange

PR fortsat oplever en stigende efterspørg-

sel efter professionelle PR-løsninger fra så-

vel danske som udenlandske virksomhe-

der.

Peter Zeuthen er ansat

som Manager hos Burson-

Marsteller. Burson-Marstel-

lers internationale Change

Practice ledes ud af København, og Peter

Zeuthen skal rådgive bureauets danske og

internationale kunder i strategisk kommu-

nikation med særligt fokus på intern for-

andringskommunikation og visuel kom-

munikation. Peter Zeuthen, der er cand.

comm. fra RUC, har gennem en årrække

drevet sin egen virksomhed, Visual Story

Corporate Communication, der har rådgi-

vet førende danske og internationale virk-

somheder.

Louise Aalbæk er tiltrådt

som kommunikationsrådgi-

ver hos PR-bureauet Frontal.

Louise er uddannet inden

for erhvervsøkonomi og virksomhedskom-

munikation fra CBS. Hun har tidligere

ar bejdet som konsulent hos kommunikati-

onsbureauet Normativ og som kommuni -

kationsmedar bejder i advokatvirksomhe-

den Bech- Bruun.

MEDLEMMER I NYE JOB / Af Sonja Sukstorff

send en notits eller pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]


MEDLEMMER I NYE JOB / Af Sonja Sukstorff NYE MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Tanja Bruntse Ahler Kommunikationskonsulent Odense Kommunale Ældrepleje 6551 3211

Kim Andreasen Kommunikationsmedarbejder Danske Regioner 3529 8204

Jeppe Andrup KommunikationskonsulentPost Danmark 3361 3323

Anne Anker Kommunikationskonsulent TrygVesta 4420 3074

Kirstine Askholm Webredaktør Deloitte [email protected]

Trine Bay Kommunikationsansvarlig Danmarks Badminton Forbund 4326 2147

Maria Lee Berndt Kommunikationskonsulent PensionDanmark 3374 8000

Karin Busch Kommunikationskonsulent Roskilde Kommune 4631 3144

Nønne Holm Carlsen Communications Manager Amplex A/S 8730 4500

Annette Chizeck Direktionskoordinator Rambøll Management 3397 8200

Lotte Ustrup Christensen Kommunikationschef Finansforbundet 4022 8149

Jan Juul Christensen Managing Partner Rud Pedersen A/S 3393 2120

Lars Thøger Christensen Professor Syddansk Universitet - Institut for Marketing & Management 6550 2122

Mads Bonde Clausen Cand.mag. 5128 0752

Maja Dalgaard Informationsmedarbejder Odense Vandselskab A/S 6313 2304

Anne Domino Journalist Region Midtjylland 8728 5812

Ole EsklingChef Camping Møns Klint5581 2025

Ditte Madvig Evald Cand.mag. 2728 2457

Maj Falcon Cand.comm. 2290 9173

Tine Faurby Kommunikationskonsulent Gentofte Kommune 3998 0000

Mulle Gregorius Direktør/ Grafisk designer Woer/ Gregorius 3332 4442

Tanja Grønvall Webredaktør Finansrådet 3370 1032

Tanya Graasbøll Kommunikationsmedarbejder DTU Management 4525 4745

Helle Gudiksen Corporate Communications Consultant/Web Editor Hart-mann A/S 4597 0102

Anders Kryger Hansen Manager of Internal Communications MAN Diesel 3385 1742

Chris Alban Hansen Presseansvarlig Profil Rejser 7733 5580

Lars Herning Webredaktør Danske Regioner 3529 8135

Maria Luisa Højbjerg Chefkonsulent Lead Agency 2049 3855

Tina Maria Juhl Kommunikationskonsulent Rambøll Management 3397 8200

Maria Alsted Junget Content Manager MAN Diesel 3385 1223

Hanne Birgitte Jørgensen Kommunikationsrådgiver Skolestyrelsen 3392 6171

vicki Lund Kaspersen Kommunikationskonsulent Nyborg Kommune 6333 7711

Line Kjærside Kommunikationskonsulent Finansministeriet 3392 4065

Peter Hentze Knudsen PR Chef Widex 4435 5887

Anette Krogh Marketing Coordinator Viking Life-Saving Equipment A/S 7411 8100

Lars Kærgaard Afdelingsleder, Intern Kommunikation DONG Energy 9955 1111

Mia Dalby Larsen Freelancejournalist 2842 8378

vibeke Lütken HR Partner Vestas Wind Systems 2532 2029

Heidi Martinussen Cand.mag. 3176 3263

Rita Modberg Kommunikationskonsulent Unipension 3915 0102

Charlotte Monrad Kommunikationsmedarbejder [email protected]

Katrine Lundtoft Nielsen Cand.comm. 2876 1373

sanne Nørgaard Fink Kommunikationsmedar-bejder Advice A/S 3810 0779

Louise Leisemei Paustian Designer - kommuni-kationsmedarbejder 2819 6006

Anne Lund Petersen Kommunikations- og udvik-lingskonsulent Horsens Kommune [email protected]

Henrik Rasmussen Kommunikationschef BankInvest Gruppen 7730 9053

Anna Roepstorff Partnerships and Communications WHO - Verdenssunds-organisation 3917 1397

Kristina Rud Cand.mag. 2262 8513

Tina Lynge schmidt Marketingmedarbejder Royal Arctic Line A/S 00299 349 104

Camilla sebelin Pædagogisk Skolestyrelsen 3392 6124

Helle skou Projektleder Mark, Lindberg & Partners 7027 7141Gisela Dose stephansen Jobsøgende 3963 4810

Maj-Britt Kjær sørensen Selvstændig Creation Nation 2970 7831

Dorthe Tecza KommunikationsmedarbejderSteno Diabetes Center4443 8022

Kia schonela Therkildsen Kommunikations- og marketingchef Føroya Banki 2544 3305

Ulrik Tofte Fotograf Ulrik Tofte Photography 2926 1955

Kirsten von Wildenradt Kommunikationsrådgiver Kalb & Løvbom Kommunikati-on 7244 1101

Kathrine Westermann Press & Communications Offi-cer Danish Consulate General, New York 0045 3025 8808

Rene Wibholdt Kommunikationskonsulent KommunikationsTanken 7020 4755

sune Wæsel Public Affairs Director Rud Pedersen A/S 3393 2120

Annemette Waagensen Pressekoordinator Finansforbundet 3296 4600

Christine Zacho Marketingkoordinator KODA 3330 6430

Annemarie Chloé Aabling Kommunikationsmedarbejder Weber A/S 8761 0201

velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Line Christiansen Stud.mag. 2266 8102

Anders Ebdrup Studerende 2991 6564

Marie Louise Eicke Frederiksen Studerende 2245 1135

Emilie Fuglsang Studerende 2070 6962

Flemming Hanghøj Studerende 6066 3390

Karsten M. Ibsen Studerende 6022 1728

Anne Lautrup Jensen Studerende 2173 7465

Clausjannic Labuz MPK Stud. 3030 3384

sanne Nørgaard Larsen Studentermedhjælper 2726 6939

Jahmuna McClean Studerende 2028 2918

Malene Frisendahl Mortensen Studerende 2679 6584

Jens Martin Munk Studerende 2481 4433

sanja siljak Stud.ling.merc. 2921 6264

Alexandra Rønde Thielke Stud.merc.MCM 6080 3060

GENERALFORsAMLING OG KONFERENCE I DKF

17.00 Generalforsamling

Dagsorden1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning og plan

for det kommende år

3. Kassererens fremlæggelse af det

reviderede regnskab

4. Budget for det kommende år og

fastsættelse af kontingent

5. Valg af formand

- Ole Schmidt Pedersen

genopstiller

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

- Lars L. Nielsen genopstiller

- Mette Dahl-Jensen genopstiller

- Per Rystrøm genopstiller

- Bo Søby Kristensen ønsker ikke

at genopstille

- Anker Brink Lund ønsker ikke

at genopstille

Ikke på valg

- Jan Horskjær ønsker ikke

at fortsætte

- Lotte Leth-Sørensen

- Tina Donnerborg

7. Valg af revisor og revisor-

suppleant

Lars Scheving og Arne Jørgensen

genopstiller

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kun-

ne blive behandlet være foreningen i

hænde senest to uger før general-

forsamlingen og meget gerne før.

Forslag sendes til Dansk Kommuni-

kationsforening, Strandvejen 100,

2900 Hellerup, dansk@kommunikati-

onsforening.dk

Tilmelddigogseprogrampå


18.00 Drink

18.30 Middagsbuffet

14.30 Konference

MEDIER I MODvIND

vi tager pulsen på pressenInternetmedier stormer frem.

Mediestøtten er til debat.

Annoncemarkedet presset.

Dagbladsoplagene falder.

Hvem overlever?

Hvad skal de leve af?

Hvordan skal vi arbejde med dem?

Interwiever og ordstyrer:

Professor Anker Brink Lund, CBS

TAK TIL

som sponsorerer konferencedagen

og

der lægger hus til

MANDAG DEN 16. MARTs 2009HOs DANsK INDUsTRI KL. 14-22


ARRANGEMENTER 2009 / Af Sonja Sukstorff

Gå-HJEM-MØDER

11. martsCsR og rapporteringFra næste år har landets ca. 1.100 største virksomheder pligt til at redegøre for deres samfundsansvar – enten i årsrapporten eller i et særskilt dokument. Det er resultatet af en ny lov, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget. Mød Senior Consultant PERNILLE RIS-GAARD, PricewaterhouseCoopers, Senior Manager CLAUS FRIER, Novozymes og jour-nalist og kommunikationsrådgiver CLAES AMUNDSEN fra Humankind CSR og kommu-nikationHosRødeKors,kl.17-19

25. martsKommunikationsafdelingen som anker for vidensdeling. Fokus på indhold og visuel konsistens.Få værktøjer og inspiration til branding, kom-munikation og omdømme. Sådan opretter og vedligeholder du en databank med fx opdaterede, CI-korrekte PowerPoints, som kollegerne kan trække på. Hør erfaringer fra DONG Energy og Skabelon Design.HosAPPensionkl.17-19

22. aprilBliv bedst på nettet. Hør, hvordan to af de bedste i Danmark bruger nettet. Mød vicekommunaldirektør BJØRN THOM-SEN, Frederiksberg Kommune, specialkonsu-lent SIDSEL SKOVBORG, Frederiksberg Kom-mune og digitaliseringschef TINA IVERSEN, Gentofte KommunePåFrederiksbergRådhuskl.17-19

KONFERENCER

16. martsDKF generalforsamling og konferenceMedier i modvindInternetmedier stormer frem.Mediestøtten er til debat. Annoncemarkedet presset. Dagbladsoplaget falder. Hvad skal de leve af? Hvem overlever? Hvordan skal vi arbejde med dem?HosDanskIndustrikl.14-22

28. majKomsyd Festival 3.0Kommunikation i en krisetidPlanlagt og afholdt af syddanske kommuner, Region Syddanmark, DKF SydDanmark / Dansk Kommunikationsforening. Bundlinjen bløder, kunderne er kolde og politikerne pressede. Kan kommunikation overhovedet bidrage med noget værdifuldt? Mød bla.a. kommunikationsrådgiver KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, Lead Agency og professor ANKER BRINK LUND, CBS. De fortæller om resultaterne af en Nyhedsuge i Danmark. Hvordan er vejen til Spalterne? Hvad skal der til, før medierne vælger din historie?KulturmaskineniOdensekl.12.30-22

sTUDIETURE

27. - 29. april - BRUXELLEsKommunikation og lobbyisme i EUMød blandt andre MARGRETHE AUKEN, medlem af Europa-Parlamentet for SF, ogCLAUS HAUGGAARD SØRENSEN, generaldirektør for EU’s nyoprettede Generaldirektorat for Kommunikation.Og repræsentanter for offentlige og private organisationer, som taler deres sag i Bru-xelles. Fra Danske Regioner skal vi møde KARSTEN UNO PETERSEN (medlem af Regi-onsrådet i Region Syddanmark for S, og ord-fører på det kommende Sundhedsdirektiv for hele EU’s Regionsudvalg og ASGER ANDER-SEN (Leder af Danske Regioners Bruxelles-kontor). Fra Hill & Knowlton skal vi møde GLEN HODGSON, Associate Director, Hill & Knowlton Brussels og KATIA DELVAILLE, Di-rector Belgian PR, Hill & Knowlton Internatio-nal Belgium.ToogenhalvdagiBruxelles

KURsER

19. februar hos DKF i HellerupLobbyistens værkstøjskasse

23. februar + 9. martshos DKF i HellerupKommunikationsplan, - politik og strategi

5. marts hos DKF i HellerupFra forretningsmål til kommuni -ka tionsmål - vOICE® i praksis

10. marts i århus19. maj hos DKF i Hellerupsociale medier i den strategiske kommunikation

10. marts hos DKF i HellerupTa’ scenen og bliv der!

16. marts hos DKF i Hellerupsæt strøm til den interne kommuni-kation

9. marts hos DKF i Hellerup26. marts i vejleHar du en webstrategi - og afspejler den virksomhedens forretnings-strategi?

24. marts hos DKF i Hellerup31. marts i vejleFå dit blad læst

2. april hos DKF i Hellerup16. april i århusskriv til pressen, ikke til skralde-spanden

15. april, 7. maj + 26. majhos DKF i HellerupHar du fået en ny medarbejder?

20. + 30. april hos DKF i HellerupKend din målgruppe - lær at lave din egen fokusgruppe

23. april + 14. maj i århus22. april + 13. maj hos DKF i Hellerupskriv til nettet

27. april hos DKF i HellerupIntroduktion til finansiel kommuni-kation

4. maj hos DKF i Hellerup11. maj i vejleFør helvede bryder løs – Issue Management og krisekommu-nikation i praksis

11. +12. maj hos DKF i HellerupBrug det billede, der virker

20. maj hos DKF i HellerupFra døde hummere til grøn vækst – strategisk miljøkommunikation 2009

25. maj i København26. maj i vejleBrænd igennem medie- og budskabs-træning

28 maj hos DKF I HellerupEffective Business writing in English

På kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATIsDKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDsAT PRIs TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er ledig kapacitet.

HvIs DU KRYDsER sTOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen

UngKom Gå-HJEM-MØDER Læs mere og tilmeld dig på www.ungkom.dk


GUIDE TIL BRANCHEN

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English


Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Untitled-1 1 04/02/09 16:41:55

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm?

Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier

Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

kommunikatøren nr.1/2009

Documents