konceptbeskrivelse - københavns kommune...denne konceptbeskrivelse henvender sig til professionelle...

KonceptbesKrivelse

2

Københavns KommuneSundheds- og OmsorgsforvaltningenBørneVægtsCentret

Sundhedshuset Vesterbro/Kgs. Enghave Vesterbrogade 121, 3. Sal 1620 København V.

Tlf. 82 20 52 40 / 82 20 5243

[email protected]

www.kk/bvc.dk

1. udgave 2012

Tryk, sats og layout: Trykkeriet

IndholdfOrOrd ..........................................................................................................................................................5

1. IndlEdnIng ............................................................................................................................................7

2. TEamET I BørnEVægTSCEnTrET ..................................................................................................9

3. målgruppEBESKrIVElSE ..................................................................................................................13

4. mETOdISKE TIlgangE .......................................................................................................................19

5. IndSaTSBESKrIVElSEr .......................................................................................................................27

6. SamarBEjdSparTnErE .......................................................................................................................51

7. dOKumEnTaTIOn, jOurnalISErIng Og KOmmunIKaTIOn ......................................55

lITTEraTur ..................................................................................................................................................59

BørneVægtsCentret er Københavns Kommunes behandlingstilbud til børn med svær over-

vægt. Centret er placeret på Vesterbro i et af kommunens fem sundhedshuse og er forank-

ret i Sundheds – og Omsorgsforvaltningen.

Centret blev etableret i 2009 som en del af bevillingen “øget sundhed for børn 2009-

2012”. udmøntning af bevillingen foregår i et tæt samarbejde mellem kommunens Sund-

heds- og Omsorgsforvaltning og Børne- og ungdomsforvaltning.

BørneVægtsCentrets er en del af Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014

om udvikling af bedre forebyggelse og behandling.

Centret kan modtage 190 nye børn årligt i alderen 8-15 år og med svær overvægt. Et for-

løb i centret tager typisk 1½-2 år. de fleste børn henvises fra sundhedsplejen eller prakti-

serende læge.

Indsatsen er tværfaglig og består af individuelle eller gruppeforløb. Som supplement til

forløbene har centret motionstilbud, madværksted, telefonrådgivning samt mulighed for

psykologforløb.

5

forord

At kæmpe med overvægt når man er barn er noget, der ikke bare tynger fysisk, men også mentalt. Langt ind i voksenlivet. For selvom nogle børn vokser fra deres overvægt, når de kommer i puberte-ten, fortsætter mange med at være overvægtige som voksne.

Overvægtige børn får typisk tilbud om kost og motion, mens det er samspillet i familien, der ofte er afgørende for, om børnene kan tabe sig. Vejen til et varigt vægttab er med andre ord kompleks. Familierne har tit mange andre problemer at kæmpe med. I Københavns Kommune satser vi på de familier, der oplever mange udfordringer i hverdagen, og ser på, hvor de har nogle ressourcer til at gøre noget ved barnets overvægt. Det er hos disse familier, indsatsen virkelig gør en forskel.

BørneVægtsCentret i Københavns Kommune tilbyder familier med overvægtige børn en tværfaglig indsats, som hjælper familien med få samspillet til at fungere og med at sætte konkrete og realisti-ske mål. På den måde arbejder teamet i BørnevægtsCentret bredt med børnenes trivsel og fokuserer i dialog med familien på, hvilke ændringer der virker.

Som kommunalt projekt er BørneVægtsCentret enestående og med dets tværfaglige tilbud kan ind-satsen fremme overvægtige børns fysiske og mentale sundhed og trivsel. Ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed viser 20 % af børn mellem 11 og 15 år tegn på dårlig men-tal sundhed i deres daglige liv. Jo flere tegn på dårlig mental sundhed desto lavere tilfredshed med livet. Den kurve vil vi vende, så flere børn kommer til at trives i hverdagen.

I Københavns Kommune arbejder vi for lighed i sundhed. Når vi allerede i børne- og teenageårene sætter ind med tilbud, der kan skabe en reel forandring for overvægtige børn, betyder det ændring i forhold til deres trivsel. Og det har betydning for resten af livet.

God læsning og inspiration.

Venlig hilsen

Ninna Thomsen

6

Sundheds- og omsorgsborgmester

7

1. IndlednIng

En indsats til børn med svær overvægt er vigtig og bør prioriteres, fordi konsekvenserne af overvæg-ten ofte er store og betydningsfulde for mange forhold i barnets liv – ikke mindst i overgangen til voksenlivet. Som professionelle må vi hele tiden fokusere på vores egen praksis som en del af løsnin-gen til at imødegå børnenes overvægt, og de problemstillinger der evt. følger med. Vi skal fortsat blive dygtigere, udvikle vores praksis, kvalificere vores arbejde og hele tiden stræbe efter at den støt-te og hjælp børnene og familierne får, er den bedst mulige, og at den virker.

Med svær overvægt følger ofte en række af sygdomme, psykisk mistrivsel og sociale problemstillin-ger. I BørneVægtsCentret ser vi alle dele, både hos børnene og familierne, men vi ser også håb, hårdt arbejde, fremgang og tro på, at ændringer i hverdagslivet kan lykkes. Men det er et langt og sejt træk hver eneste dag, både for barnet og familien.

Hvad skyldes at nogen børn bliver svært overvægtige? Ikke sjældent bliver vi bedt om at give vores bud på dette spørgsmål. Det er vanskeligt at svare på, selvom det umiddelbart kan virke enkelt. For højt kalorieindtag, for lidt bevægelse, genetisk dispo-sition og let tilgængelighed af fødevarer er svar, som sådan set er korrekte nok, men når det gælder børn med svær overvægt, er der ofte andre og tungtvejende vilkår, som understøtter og fastholder en uhensigtsmæssig udvikling af barnets vægt.

Kost og bevægelse er uden tvivl parametre, som vi kan og skal rykke på, på vej mod et vægttab. De bagvedliggende grunde til overvægten er ofte komplekse og forskellig fra barn til barn og familie til familie. I det lys bliver vi nødt til, så godt vi kan, at undersøge og forstå de mekanismer, der fører til overvægten hos den enkelte, og i forlængelse af det sammensætte en individuel behandling. Det nytter eksempelvis ikke at fokusere på kost og bevægelse alene, hvis en del af årsagerne til overvæg-ten f.eks. skal findes i en uhensigtsmæssig relation mellem barn og forældrene - så er det også dér, vi må støtte barnet og forældrene. I BørneVægtsCentret arbejder vi derfor hele tiden mod at forstå årsagerne og kompleksiteten bag overvægten hos det enkelte barn og familie.

KonceptbeskrivelsenDenne konceptbeskrivelse henvender sig til professionelle fagfolk eller planlæggere i kommuner, som ønsker at arbejde med børn med svær overvægt. Konceptbeskrivelsen er BørneVægtsCentrets

8

bud på hvordan et målrettet og tværfagligt tilbud til børn med svær overvægt og deres familier kan skrues sammen.

Indsatsen er særligt inspireret af gode erfaringer fra ”Plus-kids”, som er Københavns Kommunes tidligere tilbud til børn med overvægt og deres familier. Centret har desuden ladet sig inspirere af indsatsen fra Holbæk Sygehus, som i 2008 åbnede en enhed for børn med svær overvægt og fra SOFT-modellen fra Barneovervikt UMAS i Malmø.

Konceptbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af centrets organisering, metodiske tilgange samt beskrivelser af alle centrets enkelte indsatser. På den måde er det muligt at ”plukke” enkle dele af BørneVægtsCentrets samlede behandlingskonceptet. På BørneVægtsCentrets hjemmeside www.kk.dk/bvc er det muligt at printe konceptbeskrivelsen, indsatsbeskrivelser og samtaleark.

Vi håber, at beskrivelsen vil bidrage til inspiration og læring – god læselyst.

Teamet i BørneVægtsCentret

9

2. TeameT I BørneVægTsCenTreT

Da BørneVægtsCentret blev etableret, blev det besluttet, at indsatsen skulle bestå i et tværfagligt tilbud. Beslutningen byggede på, at det er velkendt, at tværfaglighed styrker en indsats til børn med svær overvægt. Resultater fra behandlingstilbuddet i barneoverveiktenheden i Malmø indikerer, at det med forholdsvis få samtaler med børn og familier gennemført af et tværfagligt team, kan være muligt at behandle børn med svær overvægt (Norwicka, P. m.fl. 2007).

I centret er der foruden en daglig leder ansat en sygeplejerske, sundheds- og kommunikationskonsu-lent, psykolog, sundhedsplejerske, børnelæge samt to kost- og motionsvejledere. I det følgende beskrives kort, hvilke specifikke kompetencer de enkelte faggrupper hver især bidrager med i centrets indsatser.

10

Kost og motionsvejledereKost - og motionsvejelederne er ansvarlige for at bidrage med viden og kompetencer inden for kost og fysisk aktivitet til teamet.

Kost om motionsvejlederne afholder Familiesamtaler og Familiegrupper, og er desuden ansvarlige for gennemførelse af centrets motionstilbud samt for madværkstedet.

I rådgivningen af børn og forældre bidrager kost- og motionsvejlederne med faglig viden om kost, fysisk aktivitet, sundhedspædagogik og motivation. Kost- og motionsvejlederne er med til at videre-udvikle centrets koncept inden for disse felter, og holder teamet opdateret i forhold til nye anbefa-linger om kost og motion og ny relevant viden på det sundhedspædagogiske felt.

I samtalerne kortlægges barnets kost- og motionsvaner, og kost- og motionsvejlederne har øje for familiens vaner, hverdagsliv og ressourcer. Ud fra disse parametre vurderes det, hvilke livsstilsæn-dringer der er virksomme i forhold til et vægttab, hvor mange opgaver der er passende for familien, og hvordan ændringerne kan tilpasses familiens liv.

Rådgivningen om kost og motion tilpasses familiens behov. Via dialog med barnet, familien og andre deltagende fagpersoner udvælges de opgaver, som familien skal arbejde med. Kost- og moti-onsvejlederen skriver journal på de børn, hun har samtaler med.

Syge - og sundhedsplejerskeI centret er ansat en syge- og sundhedsplejerske, som i samråd med centrets børnelæge, er med til at udrede barnets helbredsmæssige forhold og udvikling. Der lægges særlig vægt på højde- og vægtmå-ling, måling af fedtprocent og livvidde, pubertetsvurdering, generel klinisk vurdering, motorik, huden, udviklingsniveau, psykosomatik og søvnvaner.

Syge- og sundhedsplejersken informerer forældre og børn om den individuelle vækstudvikling og realistiske forventninger til vægtudvikling i fremtiden. Hun rådgiver familien i opdragelsesmæssige aspekter, konflikter, forældrerolle og ansvar, pubertetsudfordringer mv.

Syge- og sundhedsplejersken bidrager med faglig viden til at fremme børn og unges normale udvikling, sundhed, trivsel og forebygge sygdom. I samråd med centrets psykolog, er syge -og sundhedsplejersken opmærksom på tegn og symptomer på psykiske forstyrrelser. Det kan være i forhold til kontakt og socialt samspil, koncentration, impulsivitet, tristhed, søvnproblemer, omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse osv.

11

Det er som udgangspunkt syge- og sundhedsplejersken der er mødeleder ved de individuelle samta-ler. Ved Familiegrupperne er sygeplejersken ansvarlig for den sundhedsfaglige del og faciliterer gruppeprocesser og undervisning af både børn og forældre.

Syge- og sundhedsplejersken har skærpet underretningspligt til de sociale myndigheder

Sundhedsplejersken varetager den primære kontakt til skolesundhedsplejerskerne i Københavns Kommune ift. samarbejde, rekruttering, oplæg, rådgivning mv. Sygeplejersken er, sammen med centrets børnelæge, medansvarlig for at udvikle og vedligeholde samarbejdet med Region Hovedsta-den, herunder særligt Hvidovre Hospital.

Syge-og sundhedsplejersken er sammen med lægen ansvarlig for at opdatere teamet på ny relevant sundhedsfaglig viden og er sparringspartner på dette.

Sundheds- og kommunikationskonsulentCentrets sundheds- og kommunikationskonsulent er uddannet i kommunikation, sundhedsfremme og strategi og også oprindeligt sygeplejerske. Sundheds- og kommunikationskonsulenten deltager i Familiegrupperne med samme opgaver som sygeplejersken (se ovenfor), og bidrager i øvrigt med en bred sundhedsfaglig viden til teamet.

Sundheds- og kommunikationskonsulenten varetager desuden centrets kommunikationsopgaver. Det handler f.eks. om udvikling og opdatering af centrets informationsmateriale, hjemmeside, sms-service samt andre hjemmesider f.eks. sundhed.dk eller kk.dk. Sundheds- og kommunikationskon-sulenten har et særligt fokus på arbejdsopgaver omkring rekruttering af børn herunder information om BørneVægtsCentrets tilbud til centrale samarbejdspartnere.

psykologCentrets psykolog er som udgangspunkt altid med til den første Familiesamtale. Psykologen scree-ner for trivsel, motivation og relationer og observerer barnets og familiens adfærd med fokus på sociale kompetencer og eventuelle relations- opmærksomhedsforstyrrelser. Hvorvidt psykologen fortsætter med at deltage i familiesamtalerne afhænger af barnets og familiens behov, samt hvilke problemstillinger som er i spil. Typisk deltager psykologen, hvis der er tvivl omkring familiens res-sourcer, adfærd og relationer samt ved diagnosticerede børn (ADHD, Autisme etc.).

12

Psykologen deltager også løbende i familiegrupperne. På samme vis screenes barnets trivsel, hvilket gøres gennem samtale og observation. Derudover er psykologens rolle at italesætte temaer som mo-tivation, positiv tænkning og udfordringer ved vægttab med familierne, og støtte både barnet og forældrene under forløbet.

Psykologen kan desuden tilbyde korte, støttende samtaleforløb for børn og/eller forældre ved af-grænsede problemstillinger.

Psykologen har skærpet underretningspligt, og når det er nødvendigt, er det psykologen, som skri-ver underretninger på børnene eller f.eks. viderehenviser til PPR (pædagogisk, psykologisk rådgiv-ning). Oftest er det psykologen, der arbejder med at fremme samarbejdet mellem skole, socialfor-valtning og familie.

Psykologen udøver løbende kollegial supervision på afgrænsede problemstillinger.

læge Lægens primære opgave i BørneVægtsCentret er at foretage en somatisk vurdering af barnet og del-tage i den tværfaglige behandling af barnets overvægt samt at formidle den nødvendige kontakt til andre instanser i sundhedsvæsenet.

Den lægefaglige vurdering af barnet sker på baggrund af en klinisk undersøgelse, et helbredsspørge-skema og blodprøver.

Når barnet opstarter behandling i BørneVægtsCentret, informerer centrets læge (eller sundhedsple-jersken/sygeplejersken) barnets praktiserende læge om, at barnet er startet et behandlingsforløb samt om den primære lægelige vurdering af barnet. Hvis det i løbet af behandlingsforløbet bliver nødvendigt, kan BørneVægtsCentrets læge henvise til hospitalsafdelinger, Julemærkehjem, andre højt specialiserede enheder til behandling af børneovervægt (f.eks. enhederne for børneovervægt på Hillerød og Holbæk Sygehuse) eller til familiens almen praktiserende læge alt efter problemstillin-gens karakter. Ovenstående sker efter opnået samtykke.

Desuden er lægen aktiv i BørneVægtsCentrets kvalitetssikring, resultatevaluering og udvikling/optimering af behandlingskoncept, samt sparring til resten af teamet på sundhedsfaglige problemstillinger.

13

3. målgruppeBeskrIVelse

Følgende afsnit beskriver BørneVægtsCentrets målgruppe samt hvilke forhold og tendenser der kendetegner de børn og familier, som centrets faglige team møder. Det skal bemærkes, at afsnittet er en generalisering af en ellers mangfoldig og forskellig gruppe med hver deres individuelle behov, handlekompetence- og muligheder.

BørneVægtsCentrets primære målgruppe er børn og unge mellem 8 og 15 år og med svær overvægt svarende til 99 percentil eller derover på Nysoms BMI-kurve. Børnene er enten bosiddende eller går i skole i Københavns Kommune.

I centret er der en lige fordeling af drenge og piger.

14

Nedenstående søjlediagram viser aldersfordelingen af børn, der er opstartet et forløb i centret i pe-rioden 1/1-2010 til 1/5-2012.

Alder ved opstart

15

fordeling af børn fra Københavns KommuneAf cirkeldiagrammet nedenfor fremgår det, at der henvises børn fra hele kommunen, og der er en overrepræsentation fra bydelene Nørrebro og Amager. Forskellen på antal henviste børn imellem byde-lene skyldes, at f.eks. Amager og Nørrebro har kunnet henvise børn siden centrets start i 2009 (centret blev først bydækkende fra 1. januar 2012). Derudover har det betydning, at der i nogle bydele er en større forekomst af børn med svær overvægt end i andre, og derfor kan der henvises relativt flere børn.

Interesser og tendenser i børnenes livDe børn og unge, som følger et forløb i BørneVægtsCentret er, som andre børn og unge, optaget af venner, fritid og skole, og af at have et godt og sjovt liv (Sund Livsstil - hvad skaber forandring?, Region Hovedstaden, 2009). Vægttab er ikke nødvendigvis et mål for barnet eller den unge, men det kan godt være en del af et andet mål. Nogle ønsker et vægttab primært for f.eks. at kunne passe det rigtige tøj eller spille fodbold. Det er typisk, at de sociale relationer er ’gevinsten’, f.eks. i form af ønsket om, at blive accepteret og inkluderet i ønskede fællesskaber. Flere børn giver nemlig udtryk for en tro på, at det er nemmere at få venner, at man ikke mobbes og i højere grad kan være med i sociale fællesskaber, hvis man er tynd.

Fordeling af børn fra Københavns Kommune

20%

21%

10%9%

9%

13%

6%

12%

amager

nørrebro

Indre By / østerbro

Bispebjerg

Valby

Brønshøj / Vanløse

Vesterbro / Kgs. Enghave

Storkøbenhavn / Sjæland

16

I centret møder teamet ofte børn, der i varierende grad er triste og føler sig ensomme og usikre. Dette faktum understøttes af en stor dansk undersøgelse af 11-15 årige skoleelever (Sundhedsstyrelsen, te-marapport om børn og overvægt, maj 2012). Undersøgelsen viser, at der er en hyppigere forekomst af ensomhed og mindre skoleglæde blandt børn med overvægt. I samtalerne med børnene ses ofte symp-tomer på dårlig trivsel, og nogle børn udviser tristhed, apati eller forsænket stemningsleje. Børnene har ud over de fysiske konsekvenser af svær overvægt således også en væsentlig nedsat livskvalitet.

Teamet møder også børn, der giver udtryk for, at de oplever daglig mobning, eksklusion, har få eller ingen venskabsrelationer, hvilket naturligvis har psykosociale konsekvenser for barnet. Når et barn er blevet mobbet i længere tid, begynder det at beskrive sig selv som forkert, grimt eller dumt. Følel-ser som skyld, skam, frustration og tvivl kan fylde meget. Sammenhængen mellem børneovervægt og lav livskvalitet samt mobning er veldokumenteret (Sundhedsstyrelsen, www.letterebarndom.dk, 2012). Sundhedsstyrelsen beskriver, at børn med overvægt har stor risiko for lav livskvalitet og ople-velser med mobning fra andre børn og voksne. Det har selvsagt betydning for de psykologiske res-sourcer, der er nødvendige for at foretage en livsstilsændring med henblik på vægttab.

Det er således teamets erfaring, at en stor del af centrets målgruppe har udfordringer, der ligger ud over overvægtsproblematikken Nogle gange er overvægten ”skyld” i f.eks. mistrivsel hos barnet, andre gange er mistrivsel ”skyld” i overvægten, oftest er der en gensidig påvirkning. Hvad der kom-mer først, er ikke altid til at sige, men det bør holdes for øje, at en problemstilling f.eks. omkring mistrivsel godt kan løse en problemstilling omkring overvægt. Derfor er det vigtigt med et bredt og helhedsorienteret blik at undersøge og forstå faktorer i den unges liv.

forældrene – en afgørende faktor for behandlingen Da indsatsen i BørneVægtsCentret består i et familietilbud er forældre, søskende eller andre om-sorgspersoner, der er knyttet til og har betydning for barnets liv, en betydningsfuld målgruppe.

I en del af familierne er forældrene født i et andet land. Flere har ingen eller kort uddannelse og en del er ikke på arbejdsmarkedet eksempelvis på grund af sygdom. Lav socioøkonomisk status blandt forældre til børn og unge med overvægt beskrives også i andre nyere undersøgelseser (Børnesund-hedsprofil, Københavns Kommune, 2009).

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, beskriver, at børn med overvægt eller svær over-vægt oftere kommer fra familier med anden etnisk baggrund end dansk, eneforsørgerfamilier, fami-lier med kort uddannelse eller direkte fattige familier (Ottosen et al. 2010).

17

Børnene og de unge er præget af deres forældres hverdagsliv, og selvom barnet er centrum i behandlingen af overvægten, er forældrene en meget vigtig målgruppe. Forældrene har en altafgørende betydning for barnets og den unges liv, trivsel og herunder muligheder for at gennemføre en vægtstabilise-ring eller vægttab hos barnet. Arbejdet i BørneVægtsCentret handler derfor ofte om relationsarbejde og familiedynamikker.

Teamet møder forældre, der ofte lever under vilkår, som medfører komplekse sundhedsrelaterede udfordringer. Dis-se forhold spiller direkte og indirekte ind i forhold den støtte, forældrene har mulighed for at give barnet eller den unge. Nogle forældre har svært ved at strukturere en hver-dag, der kan støtte op om en målrettet adfærdsændring. Andre forældre er skilt og har et spinkelt netværk. Flere forældre har også selv overvægtsproblematikker inde på livet, nogle er stressede, og nogle har udfordringer med psykisk sygdom. Disse problemstillinger påvirker børnenes generelle trivsel og spiller ofte ind på udviklingen – og løsningen af overvægten.

Forældrene kan til tider være opgivende, og mange har alle-rede gjort meget, for at hjælpe deres børn med vægttab, in-den de kommer. Nogle har brug for hjælp til at tackle deres børns ’krav’ om mad og har svært ved ikke at imødekom-mende barnets ønsker. Andre forældre magter ikke opgaven, da andre forhold er mere betydningsfulde og fylder i hjem-met. Det kan være svære skilsmisser eller andet.

På trods af, at der i centret er børn og familier med store udfordringer, så har alle familier altid noget at byde på i forhold til behandlingen af overvægten. Barnet og familier-ne er ressourcerne og indgangen til succesen. Det er teamets opgave og ansvar at tilrettelægge en effektiv behandling, som imødekommer de vilkår, der er nævnt i dette afsnit.

19

4. meTodIske TIlgange

Dette afsnit beskriver, hvilket centrale metodiske tilgange der anvendes som en del af behandlings-forløbet i BørneVægtsCentret. Afsnittet er ikke en gennemgang af metoderne fra a-z, men handler om, hvilke elementer centret anvender fra forskellige teoretiske metoder. Formålet med afsnittet er at beskrive centrets faglige ståsted og samtidig inspirere til, hvordan den professionelle kan møde børn med svær overvægt og deres familier.

familiebaseret indsatsIndsatsen i BørneVægtsCentret er familiebaseret. Erfaring fra tidligere overvægtsindsatser viser, at for at opnå et varigt vægttab hos børn er det vigtigt at inddrage familien i behandlingen (Grøn-bæks, H fl. 2005) (Nowicka P. m.fl. 2007).

Indsatsen i centret tager udgangspunkt i, at børn i dag vokser op i mange forskellige moderne fami-liekonstellationer. Centrets team inddrager relevante personer fra barnets liv i behandlingen af over-vægten. I arbejdet med familierne fokuseres på den enkelte families sociale struktur, relationer, ind-byrdes roller samt familiens virkelighedsopfattelse og problemforståelser. Den enkelte families behov og ressourcer afdækkes med henblik på udvikling af handlekompetence og løsningsmulighe-der, som tilgodeser den enkelte families situation. Samarbejdet med familien foregår i en respekt-fuld og anerkendende dialog med fokus på og udvikling af de tilstedeværende ressourcer i familien. Forældrenes evne til at indgå i et støttende og udviklende forhold til deres barn er et vigtigt mål for familiearbejdet.

Familien anskues som et sammenhængende system, hvor familiemedlemmer påvirker hinanden. Derfor er en vigtig dimension i BørneVægtsCentrets behandling, at barnet møder med begge foræl-dre og/eller andre relevante omsorgspersoner.

Indsatsen tilpasses den enkelte families ressourcer og muligheder for samarbejde. På baggrund af den konkrete og fællesformulerede problemstilling tilrettelægges et forløb, hvor formen kan være dialog, rådgivning, træning, støtte eller en kombination.

Det overordnede formål med familiearbejdet sigter på at bringe familien i stand til at støtte barnets udvikling af livsstilsændringer med henblik på vægttab.

20

Tværfagligt teamSamarbejde og tværfaglighed er nøgleord i BørneVægtsCentrets behandling. I centret er et team, som består af en sundhedsplejerske, en sygeplejerske, to kost- og motionsvejlederer, en psykolog, en læge, en sundheds- og kommunikationskonsulent og en leder. Teamet er et interdisciplinært team, som samarbejder om forudbestemte mål – familiens mål.

Medarbejderne i BørneVægtsCentrets team har forpligtiget sig til, at anvende og dele den viden, den pågældende medarbejder er i besiddelse af. Hele tanken med at have et tværfagligt team bunder i en forståelse af, at tværfaglighed kan genere en praksis, som kan imødekomme de meget forskel-lige og komplekse problemstillinger, børnene og familierne behøver hjælp til.

Teamet er fælles om en praksis, hvor teori, metoder og observationer fra de forskellige fagprofessio-ner integreres i mødet med børnene og familierne. Den overordnede ramme er inspireret af den løsningsfokuserede, motiverende og anerkendende tilgang, men hver faggruppe bidrager med egne kompetenceområder. Der foregår derved en løbende vidensdeling af de specifikke kompetencer, de pågældende faggrupper har. Samtidig er teamet med til at kvalitetssikre tilbuddet gennem intern sparring og erfaringsdeling. Fælles for alle er, at det er essentielt, at den viden, der udbredes, skal være handleorienteret, realistisk og brugbar for familien.

Samtalemetodisk grundlagI BørneVægtsCentret baseres samtalerne med familierne på flere forskellige metodiske tilgange. Som nævnt er udgangspunktet systemisk, og samtaleteknisk tages der afsæt i den løsningsfokuse-rede metode.

Systemisk tænkning og metodeI systemisk tænkning fokuseres der på forståelsen af individet i relation til sig selv og i relation til omgivelserne (Koester, T., 2005).

Den grundlæggende tanke er, at individet ikke kan ses som et lukket system. Hver enkelt individ må betragtes som deltager i en større helhed, en helhed som består af et antal forskellige systemer, som igen består af individer eller samfundsgrupper. Når der rådgives, må disse systemer derfor ind-drages. I den systemiske tænkning er det enkelte individ ikke ’ejer’ af et problem. Et problem eller en problematisk adfærd antages at eksistere og opretholdes i et system, hvorfor systemet også må medtænkes i løsningen af et problem eller ændringen af en adfærd.

21

Systemisk tænkning handler på den måde om at forstå de relationer, der er, dels mellem mennesker, dels mellem systemerne.

I centret ses barnet altid sammen med familien, da det antages, at den forandring der skal til for at barnet kan opnå et vægttab, skal ske i familien, altså inden for barnets nærmeste system. I samtaler-ne spørges derfor også ind til kammerater, skoleliv, fritidsliv, bedsteforældre osv., for på den måde at få et billede af de forskellige systemer, barnet færdes og skal kunne begå sig i, i den proces det er at foretage en livsstilsændring.

Den systemiske tænkning giver et godt billede af muligheder og barrierer for livsstilsændringer. Et billede som har afgørende betydning for at kunne give en præcis, konkret og virkelighedsnær råd-givning af barnet og familien.

SystemerDet er vigtigt at få overblik over de systemer, der har betydning i barnets hverdag, fordi der ofte er forskel på, i hvor høj grad eller på hvilken måde en livsstilsændring kan fungere i ét system frem for et andet. Eksempelvis er der familier, som gerne bakker op om, at der skal være én ugentlig slikdag, og som godt kan gennemføre denne livsstilsændring. Men det må ikke overses, at der i klassen (et andet system) serveres kage hver onsdag, og at kammeraterne går i kiosken og køber slik i hvert spisefrikvarter. Eller at mormor passer barnet en gang om ugen, hvor de spiser flødeboller. Det kan muligvis fortsat godt lade sig gøre at gennemføre en livsstilsændring, der hedder én slikdag om ugen, men i samtalen med barnet og familien om, hvordan der skal arbejdes med livsstilsændrin-gen, må centrets team tale med barnet om, hvordan det konkret kan gøres i hvert enkelt system.

I teamet opnås viden om de systemer der har betydning for barnet, ved at lytte til familiens fortæl-ling, f.eks.: ’Det nytter ikke noget, at vi ikke giver ham penge til slik, når han bare får det af sine venner i klassen’. I denne ytring bliver det kendt, at barnet færdes i et andet system, hvor der findes forhindringer i forhold til den ønskede ændring.

NarrativerI samtalerne fokuseres ligeledes på det, man i den narrative gren af den systemiske tænkning kalder ‘fortællinger’ eller ’narrativer’. Der lyttes efter familiemyter, regler og værdier i et givent system, og der spørges ofte ind til dette. Teamet får på den måde vigtig viden om, hvilke retningslinjer familie-medlemmerne orienterer sig efter i et givent system, og hvilke værdier der eksisterer i familierne.

22

Her ligger nøglen til forståelsen af, hvad der er værdifuldt og vigtigt i barnets hverdag, ligesom fa-miliens forklaring på overvægten ofte kan findes her (Koester, T 2005).

Det kan f.eks. være vanskeligt at lade være med at gå i kiosken med vennerne i spisefrikvarteret, fordi der i ’skolekammerat-systemet’ er repræsenteret en værdi i barnets liv i form af socialt samvær. Barnet bliver måske urolig for, om det vil give vanskeligheder socialt at sige nej til at gå i kiosken. For at optimere chancen for at barnet kan gennemføre den ønskede livsstilsændring, må samtalen om, hvordan forandringen skal lykkes, tage udgangspunkt i en respektfuld dialog med barnet om, hvordan barnet kan udvikle handlekompetence i forhold til den ønskede ændring, samtidig med at den grundlæggende værdi respekteres. Det kan f.eks. resultere i en aftale med barnet om, at han eller hun fortsat kan gå i kiosken med vennerne, men at han eller hun skal forsøge at købe sukker-frit tyggegummi frem for slik. Der arbejdes således aktivt med andre betydningsfulde systemer i konkretiseringen af, hvordan livsstilsændringerne kan gennemføres.

I familierne eksisterer desuden ofte en underliggende fortælling om overvægten, som er væsentlig at kende, for at kunne hjælpe familien. F.eks. ”I vores slægt har vi altid været store på min og mine forældres side, og det hjælper ikke at vi kun spiser salat og drikker vand. Eller: ”I vores familie er vi store fordi vi ikke kan lide at bevæge os”. Eller: ”I vores familie har vi et meget stort hyggegen”.

Der lyttes aktivt i samtalerne efter sådanne fortællinger. I en familie, der har manglende lyst til motion som forklaring på overvægten, starter man ofte et andet sted for at hjælpe barnet, frem for fra starten at udfordre en familiemyte. Oftest tages der hul på fortællingerne ved senere samtaler, hvor tilliden til familien er opbygget.

Hele den grundlæggende undersøgelse af familiesystemet baseres på et princip om at udvise respekt for enhver families og ethvert barns grundlæggende værdier, ønsker og behov.

I BørneVægtsCentret møder børn og familier ingen løftede pegefingre, og teamet pålægger ingen skyld. Der arbejdes ud fra en antagelse om, at hvert barn og familie er kommet fordi de ønsker hjælp, og at den hurtigste og mest værdige vej til at kunne give og modtage hjælp går gennem re-spektfuld og ikke-fordømmende tilgang.

Samtidig med at centrets team anerkender forældre og børns kampe for vægttab og hverdagens mange udfordringer, er der altid tydelighed omkring, at børnenes overvægt er alvorlig og hel-bredstruende. Der lægges vægt på, at det er forældrenes opgave og ansvar at støtte børnene i et vægttab og i at fremme eller vedligeholde barnets trivsel.

23

Den løsningsfokuserede metodeDen løsningsfokuserede metode tager udgangspunkt i barnets og familiens ressourcer, ønsker og mål. Med metoden belyses, hvilke muligheder der er i familien for at udvikle og igangsætte en for-andringsproces, som fører til et vægttab.

I den løsningsfokuserede metode betragtes familien som eksperter i eget liv, og det er centralt, at man samtaleteknisk sætter sig i en ikke-vidende og ikke-forudindtaget position (Jong, P. m.fl. 2006).

Metoden tager afsæt i, at alene det at møde familierne med en antagelse om, at det er familien, som er eksperter på eget liv, vil bidrage med en følelse af handlekraft og medansvar.

Det antages, at allerede når familien møder det professionelle team, har den gjort en række væsent-lige erfaringer i forhold til hvad der virker, og hvad der ikke virker. Kernen i metoden er at lære af fortidens succeser, rette fokus mod fremtidens mål og finde fremadrettede løsninger. Problemer, barrierer og det, som ikke har fungeret for familien, er ikke relevant.

I metoden fokuseres på at finde frem til tidligere succeser, og det opnås ved at finde frem til undtagel-ser i en given adfærd. Hensigten er at give en følelse af succes og tro på, at succeserne kan gentages.

24

I centret afspejler den løsningsfokuserede metode sig i en grundlæggende antagelse om, at nøglen til succes ligger i selve familien og i at familien ofte har prøvet visse ting, som allerede har virket. Der bygges videre på de undtagelser, som er brugbare i forhold til vægttab, og i den forstand anses fami-lien for eksperter på eget liv. I samtalerne praktiseres dog også egentligt rådgivning til familierne, ligesom der dvæles ved de udfordringer, som familien finder væsentlige. Familien får plads til at læsse af og fortælle deres historie om f.eks. forsøg på vægttab.

Samtaleteknisk bruges en række forskellige redskaber fra den løsningsfokuserede samtalemetode: Skalaspørgsmål anvendes med henblik på at få så præcise svar som muligt på spørgsmål, belyse ændringspotentiale og for at belyse frem eller tilbageskridt eller forskellige holdninger i en familie.

Time-outs benyttes i samtalerne, hvor personalet forlader samtalerummet sidst i samtalen og drøf-ter det, de har hørt, inden de igen går ind til familien. Personalet genoptager samtalen ved at give familien 2-3 komplimenter, som bygger på det, de har hørt, og der gives opgaver til familien. Kom-plimenter og opgaver er aftalt under time-out.

25

Komplimenter: Familierne komplimenteres for de ting, som er brugbare for barnets og familiens videre proces, eller for det, som allerede virker.

Metodiske udfordringer:Metodisk stilles man i samtalerne over for forskellige udfordringer.

Eksempelvis anser man i den løsningsfokuserede tilgang, barnet og familien for at være ekspert i eget liv, og det antages, at man ved hjælp af spørgeteknik kan lede familien frem til egne løsnings-modeller. Dette kan være en udfordring i de familier, som specifikt efterspørger eksperthjælp, og som ønsker, at teamet i centret dikterer, hvad de nødvendige tiltag er. Når dette er tilfældet afviges fra samtalemetoden i det omfang, det er nødvendigt for at møde familien på den måde, som er mest konstruktiv for dem.

Der kan også være udfordringer i forhold til ønsket om at tage hensyn til familiens ressourcer og samtidig imødegå overvægtsproblematikkens alvor. Ligeledes kan overvægtsproblematikken vise sig at være én blandt mange udfordringer i familien, som familien har brug for hjælp til. I de tilfælde skabes kontakt til relevante samarbejdspartnere, som kan yde støtte og hjælp til familien for på den måde at øge familiens mulighed for at hjælpe barnet til et vægttab.

de rigtige skridt og handleplanerMål:Når familierne møder i BørneVægtsCentret, spørges der ind til barnet og familiens mål. Teamet forsøger så vidt muligt at finde frem til mål, der ikke blot er ’at blive tynd’. Barnets mål kan være at løbe hurtigere, kunne lave flere tricks i skolegården eller passe noget andet tøj. Forældrenes mål er ofte mere langsigtede og kan eksempelvis være, at børnene undgår livsstilssygdomme og generelt bliver sundere. I samtalerne refererer teamet til barnets mål,og det anses som væsentligt, at barnet har sine egne mål og drømme, da det øger sandsynligheden for handling. Afdækningen af familiens mål giver teamet en pejling på, hvor vigtigt det er for barnet og forældrene, at barnet taber sig. Det kan eksempelvis have betydning for, i hvilken grad forældrene er en støtte for barnet i forhold til ændringerne. Målet kan ændre sig fra samtale til samtale, og teamet kan med fordel spørge ind til målet ved de efterfølgende samtaler.

Hjemmeopgave og handleplaner:Hver mødegang afsluttes med, at familierne får et stykke karton i A4-størrelse med ’hjemmeopga-ver’ med hjem. Det er væsentligt, at opgaverne er realistiske og tilpasset familiens hverdagsliv, da

26

der på den måde er større sandsynlighed for, at familien vil lykkes med opgaverne. Teamet tager udgangspunkt i den enkelte families situation og via dialog med familien findes frem til de opgaver, familien skal arbejde med. Teamet spørger altid ind til, om barnet eller forældrene har forslag til, hvilke ændringer de kan foretage, som kan hjælpe til, at barnet opnår et vægttab eller vægtstabilise-ring. Ud fra disse forslag konkretiseres opgaverne, primært med et fokus på, at ændringerne skal fungere i familiens hverdagsliv. Har familien ingen forslag, tager teamet initiativ ved f.eks. at gen-nemgå en dagskost med familien og herudfra komme med forslag til, hvad der kan laves om. Ud fra disse vælger barnet, hvilke ændringer han/hun helst vil beskæftige sig med.

Familierne er ofte meget motiverede og klar til at foretage ændringer, når de er til samtale i Børne-VægtsCentret. En af teamets opgaver er i den forbindelse at få både barn og forældre til at ’skifte blik’ til deres eget hjem og hverdag og på den måde tilpasse opgaverne til hverdagslivet. En del børn foreslår f.eks., at de vil stoppe helt med at spise slik. Her kan teamet spørge ind til, hvad barnet vil gøre, når vennerne har slik eller søskende får slik om fredagen. På den måde kommer opgaven må-ske til at lyde på en slikdag om ugen, hvilket fortsat er en forbedring, hvis udgangspunktet var tre dage. Ovenstående opgave er et eksempel på en typisk livsstilsændring, men opgaverne kan også have en anden karakter, der ikke er koblet direkte til mad, drikke eller bevægelse, men f.eks. drejer sig om noget opdragelsesmæssigt. Eksempelvis kan forældrene få en opgave, der omhandler, at de skal sige nej, når barnet beder om en ekstra portion aftensmad, eller de skal give deres børn færre lommepenge med i skole. For teamet handler det om sammen med familien at finde frem til de områder, hvor ændringer vil gavne i forhold til at opnå en sundere vægt og hvor familien har mulig-hed for at foretage ændringer med henblik på vægttab. Opgaverne kan derfor se meget forskellige ud fra familie til familie.

Typisk får familien to-fire opgaver med hjem, men det kan variere fra én opgave til at dreje sig om seks-syv opgaver. Antallet afhænger af opgavernes størrelse, sværhedsgrad og familiens ressourcer. Teamet afdækker i dialogen – f.eks. ved brug af skalaspørgsmål – hvor meget barn og forældre tror på, at opgaven kan lykkes. Det er vigtigt, at omfanget af opgaver rammer et niveau hvor både barn og forældre har en tro på, at det kan lykkes, hvis der skal være mulighed for en succesoplevelse. Teamets opgave i dialogen er at holde fokus i samtalen, at bidrage med hver deres faglighed og vi-den og stille kritiske spørgsmål. Foreslår et barn en ændring som ikke vil give sundhedsmæssig fremgang, forklarer teamet, hvorfor opgaven ikke vil være gavnlig og hjælper med at finde frem til en anden opgave.

27

5. IndsaTsBeskrIVelser

Følgende afsnit beskriver BørneVægtsCentrets enkelte indsatser. Alle beskrivelserne følger samme skabelon med afsnit om indsatsens målgruppe, mål, fagpersoner, henvisningsprocedure, fysiske rammer og reviksitter, metode/fremgangsmåde.

Da det er hensigten, at hver beskrivelse skal kunne anvendes isoleret fra de andre, og da der samti-dig er overlap mellem indsatserne, f.eks. i forhold til metode og fysiske rammer, vil der være genta-gelser i indsatsbeskrivelserne. På BørneVægtsCentrets hjemmeside, www.kk.dk/bvc, er det muligt at printe de enkelte indsatsbeskrivelser.

Indsatserne beskrives i følgende rækkefølge:• Familiesamtaler• Familiegrupper• Madværksted• PULS• Børn, der har været på Julemærkehjem• Psykologsamtaler

28

FAmiliesAmtAler

indsats

familiesamtaler er individuel rådgivning og dialog med familier, der har et eller flere børn med svær overvægt.

målgruppe

målgruppen for samtalerne er børn med svær overvægt i alderen 8-11 år og deres forældre. Børnenes BmI skal være over 99 percentilen på nysoms BmI-kurve, og barnet skal have folkeregisteradresse eller gå i skole i Kø-benhavns Kommune.

mål med indsatsen

målet med indsatsen er, at børnene opnår en vægtstabilisering, et fald i BmI eller et fald i relativt BmI. målet opnås gennem individuel rådgivning og dialog med barnet og dets forældre. rådgivningen skal medvirke til, at fa-milien udvikler handlekompetence til at vælge en sundere livsstil og bliver i stand til selv at foretage livsstilsæn-dringer med henblik på vægttab eller vægtstabilisering hos barnet.

I centret støttes familien i at opnå den fornødne baggrundsviden med henblik på at sætte realistiske mål og for-ventninger til et vægttab eller vægtstabilisering.

Fagpersoner

Ved familiesamtalerne deltager centrets psykolog, børnelæge, kost- og motionsvejleder, sygeplejerske eller sundheds-plejerske samt evt. en tolk. den efterfølgende teamsammensætning afhænger af barnet og familiens problemstilling.

Henvisning til indsatsen

familierne bliver primært henvist af skolesundhedsplejersken, men også de praktiserende læger, speciallæger, skolelærer, fritidspædagoger, sagsbehandlere, ppr, krisecentre mv. henviser. det er ligeledes muligt for famili-erne selv at henvende sig til BørneVægtsCentret.

Fysiske rammer og rekvisitter

Ved familiesamtalernes første mødegang får barnet foretaget en helbredsundersøgelse, som foregår i Børne-VægtsCentrets undersøgelsesrum. den efterfølgende samtale gennemføres i et samtalerum, som er møbleret med behagelige stole og et bord. rummet er indrettet så uformelt og afslappet, som det er muligt.

rekvisitter I undersøgelsen bruges en vægt (Tanita), som kan måle bioimpendans/fedtprocent. den er tilkoblet en pc og printer. derudover er der en højdemåler, blodtryksapparat, målebånd til livviddemålinger, Tanner-skalaen og et orchidometer til måling af testikelstørrelse.

I samtalerummet findes whiteboard, pjecer og andet materiale som illustrerer fakta om kost og motion. det kan eksempelvis være om nøglehulsmærket eller fedtindhold i forskellige mælketyper. ligeledes findes taller-kener og skåle af forskellige størrelser, som viser anbefalet mængder af fødevarer. der er tomme emballager af sunde kostvalg som f.eks. minimælk, morgenmadsprodukter mv.

29

Endvidere er der legetøj til børn, som har svært ved at sidde stille eller koncentrere sig i længere tid. det er f.eks. store gymnastikbolde, tegnesager, lego, modellervoks, Ipad med diverse børnevenlige spil mv. legetøj an-vendes også, når søskende er med til samtalerne.

Til samtalerne serveres koldt vand.

metode/fremgangsmåde

Centrets tilbud består i empatisk rådgivning og dialog med familien med henblik på, i fællesskab med familien, at finde frem til, hvilke indsatser familien skal prioritere, for at barnet eller forældrene opnår en adfærdsændring, som kan føre til vægttab hos barnet.

Tilgangen er løsningsfokuseret, motiverende og anerkendende, og gennemføres i respekt for de forskellige fa-milietyper og familieliv, der er i det moderne danske samfund. Børnefamiliers vilkår og valg af levevis i en kultu-rel og samfundsmæssige kontekst danner udgangspunkt for samtalen.

Sammen med familien afdækkes, hvornår og hvordan det evt. er lykkedes for dem at foretage en ændring, der førte til et vægttab. med udgangspunkt i den viden skræddersyes en rådgivning, der er tilpasset familiens leve-vis. udgangspunktet er, at familien bedst selv ved, hvilke forandringer, der kan lykkes i deres familie.

Teamet er styrende i samtalerne, f.eks. i forbindelse med prioritering af familiens hjemmeopgaver. med bag-grund i faglig viden om vægttab, motivation, familierelationer og sundhedspædagogik støttes familierne i plan-lægningen og målene for det ønskede vægttab. Teamet arbejder ud fra den forudsætning, at den viden familien præsenteres for, skal være ønsket, handlingsorienteret og direkte brugbar for familien.

familien får tilbudt 4-8 samtaler hen over 1½-2 år. Intervallet mellem samtalerne er typisk 2-4 måneder, men kan også være mellem 1-12 måneder.

den første samtale skiller sig ud fra de efterfølgende. f.eks. er der afsat 1½ time i modsætning til 1 time til de følgende gange.

Dagsorden ved 1. samtale • Velkomstogskabetillid• Afstemningafforventninger• Helbredsundersøgelseirelationtilovervægt• Psykologscreeningaffamilienstrivselogmotivation• Målsætning• Kortlægningafbarnetskost-ogmotionsvaner• Opmærksomhedpåfamilierelation• Pause• Feedback• Hjemmeopgave• Aftaleomnytid

30

velkomst og skabe tillidVed familiens første besøg i BørneVægtsCentret, bliver de budt velkommen af centrets team, som består af en psykolog, en børnelæge, en kost- og motionsvejleder, en sundhedsplejerske/sygeplejerske og evt. en tolk. Sam-talen har afsæt i en anerkendende og empatisk tilgang, og der lyttes omhyggeligt til familiens fortællinger. fami-lien roses for de tiltag, de allerede har gjort, eller har forsøgt at gøre i forhold til barnets overvægt.

Afstemning af forventninger Teamet afdækker barnets og familiens forventninger, både i forhold til vægttab og i forhold til at starte et forløb i BørneVægtsCentret. Teamet informerer om centrets tilbud og spørger familien, om de fortsat er interesseret i et samarbejde.

Helbredsundersøgelse i relation til overvægtBarnet undersøges og vejes i centrets undersøgelsesrum. Centrets læge, sundhedsplejerske/sygeplejerske og som udgangspunkt barnets forældre er med til undersøgelsen.

Den kliniske undersøgelse består af:• Højde-ogvægtmåling,livvidde• BMI,plottesindpåalders-ogkønsstandardiseretkurve• Muskel-ogfedtprocent(bioimpedans-måling)• Blodtryk–måles3gangeefter5minuttershvile• Pubertetsudvikling(kønsbehåringoghhv.bryst-ogtestikelstørrelsehospigerogdrenge)• Afdækningafhudmanifestationerrelaterettilovervægt(Striaedistensae(strækmærker),hirsutisme

(virilisering), acanthosis nigricans)

Helbredsspørgeskemaet omfatter bl.a.:• Allergier,arveligedispositioner,barnetsogforældrenesmedicinskeogsocialebaggrund,søvn,sprogogbar-

nets tidligere forløb med overvægt.

formålet med undersøgelserne bliver grundigt forklaret for alle, før de udføres. Blodprøvetagning aftales, og samtykkeerklæring underskrives af forældrene.

lægen afslutter med en opsummering og en gennemgang af vægtkurven og eventuelle spørgsmål besvares. læ-gen deltager ikke i de efterfølgende samtaler.

psykologscreening af familiens trivsel og motivationpsykologens opgave består i at screene familiens trivsel, motivation og relationer. dette gøres bl.a. ved hjælp af en række foruddefinerede spørgsmål, som barnet besvarer via en VaS-skala. derudover observerer psy-kologen barnets/familiens adfærd med fokus på sociale kompetencer, samt evt. tilknytnings- og opmærksom-hedsforstyrrelser. psykologens opgaver er at skabe forståelse for psykologiske problemstillingers betydning for udvikling af overvægt hos barnet.

31

sætte målpsykologen taler med barnet om vigtigheden af og troen på et vægttab og spørger ind til barnets ønsker i for-bindelse med vægttabet. Barnet støttes i at formulere og blive bevidst om egne mål i relation til målet om at tabe sig. Et sådan mål kan eksempelvis være at kunne passe det samme tøj som veninderne/vennerne, kunne lave en kolbøtte, løbe hurtigere. noget som er betydningsfuldt for det enkelte barn.

Kortlægning af barnets kost- og motionsvanerBarnets kost - og motionsvaner kortlægges med udgangspunkt i et fastlagt skema. der spørges ind til måltider, mængder, snack- , drikke- og motionsvaner. alle spørgsmål bliver stillet så objektivt, som det er muligt og ud over uddybende afklarende spørgsmål undervejs, kommenteres der ikke på barnets og familiernes besvarelser. Kost- og motionsvejlederen spørger herefter ind til, hvorvidt der er noget, familien selv forstiller sig at kunne forandre med henblik på, at barnet opnår et vægttab. med baggrund i denne dialog fortsætter den videre råd-givning om kost og motion.

opmærksomhed på familierelationerTeamet lytter aktivt og reflekterende igennem samtalen, og inddrager hele familien i dialogen. da flere fagper-soner er til stede samtidig, giver det mulighed for at observere familiens indbyrdes relation, imens den professi-onelle ikke selv er en del af samtalen. dette giver en unik mulighed for et ”helikopterblik”, som kan være gavn-lig i den videre intervention.

pauseI løbet af samtalen får familien en pause på ca. 10 min, hvor teamet samles og forbereder en feedback til fami-lien. familien er informeret om denne procedure i starten af samtalen.

FeedbackTemaets feedback til familien tager altid udgangspunkt i ros og anerkendelse for de gode ting, der er kommet frem i løbet af samtalen. det kan eksempelvis handle om ændringer, familien har foretaget med henblik på at opnå et vægttab. Teamet fortæller familien, hvad de har set og hørt, og lægger op til hjemmeopgaven, som af-stemmes med familien; ofte ved hjælp af skalaspørgsmål. familien får hjemmeopgaven med hjem, og på samme ark noteres den næste aftalte i BørneVægtsCentret.

Aftale ny tidI samarbejde med familien aftales en ny tid, som passer alle parter bedst muligt. det aftales, hvem fra Børne-VægtsCentret der deltager i den efterfølgende samtale. Typisk er dette sundhedsplejersken/sygeplejersken og kost- og motionsvejlederen, men ved behov deltager psykologen også. det drøftes og aftales, hvorvidt der er andre relevante støttepersoner for familien eller barnet, som bør deltage.

de efterfølgende samtaler har nogenlunde samme struktur ved hver mødegang.

32

Dagsorden 2.- 8. samtale• Velkomst• Hvordanerdetgåetsidensidst?• Måleogvejning• Dialogogrådgivning• Nyehjemmeopgaver• Aftalenytid

Barnets højde, vægt og fedtprocent bliver målt ved hver mødegang. Barnets hud og pubertetsudvikling bli-ver ligeledes vurderet. rådgivningen tager typisk udgangspunkt i, hvordan det er gået siden sidst, men den kan også handle om forhold, som er særlig vigtige for barnet og familien lige nu. alle samtaler munder ud i hjemmeopgaver.

der evalueres ved 4. samtale og evt. ved sidste samtale.

når barnet forløb afsluttesnår barnet afsluttes i BørneVægtsCentret informeres henviser, typisk sundhedsplejersken, om dette. der udar-bejdes et udskrivningsbrev, som fremsendes til relevante samarbejdspartnere f.eks. barnets praktiserende læge. af udskrivningsbrevet fremgår eventuelle forslag til opfølgning.

33

FAmiliegrupper

indsats

rådgivning i grupper for unge med svær overvægt og deres familier.

Et familiegruppeforløb strækker sig ca.over 1½ år. forløbet består af en individuel forsamtale og efterfølgende gruppemøder à 3 timer. antallet af mødegange varierer fra familie til familie, men sædvanligvis er fremmødet ca. 8-10 gange.

målgruppe

målgruppen er unge på 12-15 år med svær overvægt og deres forældre. de unge skal have en BmI over 99 per-centilen på nysoms BmI-kurve og folkeregisteradresse eller gå i skole i Københavns Kommune.

mål med indsatsen

formålet med et gruppetilbud er at give de unge og deres familier mulighed for at møde andre jævnaldrene med samme udfordringer. det er hensigten, at familierne skal udveksle erfaringer, og at der ved møderne opstår en gruppedynamik, som fører til, at familierne oplever sammenhold og støtte fra gruppen. forskning viser, at unge i højere grad spejler sig i jævnaldrende end i forældre og fagpersoner (Wistoft, 2008), og en vigtig dimension er derfor at anvende andre unges gode erfaringer og eksempler.

det overordnede mål er, at de unge opnår en vægtstabilisering, et fald i BmI eller et fald i relativt BmI. må-let opnås gennem undervisning, rådgivning og dialog med den unge og dennes forældre. familien støttes i at opnå den fornødne baggrundsviden med henblik på at sætte realistiske mål og forventninger til et vægttab eller vægtstabilisering. rådgivningen skal medvirke til, at familien udvikler handlekompetence til at vælge en sundere livsstil og bliver i stand til selv at foretage livsstilsændringer med henblik på vægttab.

Fagpersoner

I familiegrupperne deltager én af centrets kost- og motionsvejledere, en sygeplejerske, en psykolog, en læge, en sundheds- og kommunikationskonsulent og eventuelt tolke.


familierne bliver primært henvist af skolesundhedsplejersken, men også de praktiserende læger, speciallæger, skolelærer, fritidspædagoger, sagsbehandlere, ppr, krisecentre mv. kan henvise. det er ligeledes muligt for fami-lierne selv at henvende sig til BørneVægtsCentret.

34

Aktiviteter – herunder fysiske rammer

undersøgelsen af barnet foregår i BørneVægtsCentrets undersøgelsesrum. de efterfølgende samtaler gennem-føres i centrets store samtalerum, som har plads til både børn og forældre.

rekvisitter I undersøgelsen bruges en vægt (Tanita), som kan måle bioimpedans/fedtprocent. Vægten er tilkoblet en pc og printer. derudover er der en højdemåler, blodtryksapparat, målebånd til livviddemålinger, Tanner-skalaen og et orchidometer til måling af testikelstørrelse.

I samtalerumme findes whiteboard, smart-board, pjecer og andet materiale som illustrerer fakta om kost og motion. det kan eksempelvis være om nøglehulsmærket eller fedtindhold i forskellige mælketyper. ligeledes findes tallerkener og skåle af forskellige størrelser, som illustrerer anbefalet mængder af mad. der er tomme emballager af sunde kostvalg som f.eks. minimælk, morgenmadsprodukter mv. rummet er endvidere indrettet med bordfodbold, vippebræt, gymnastikbolde mv. desuden rådes over pulsure, skridttællere og andre pædago-giske redskaber, som fx anvendes i forbindelse med øvelser.

der servere the, vand og kaffe samt udskåret frugt og grønt til familiegrupperne.

metoder/fremgangsmåde

den unge og familien møder samtlige faggrupper fra centrets team undervejs. Indsatsen er tværfaglig og hel-hedsorienteret med fokus, på hvilke parametre der har betydning for den unges vægtudvikling. Tilgangen er anerkendende, motiverende og løsningsfokuseret og tager udgangspunkt i den enkelte families ressourcer, ud-fordringer og mål. familiers vilkår og valg af levevis i en kulturel og samfundsmæssige kontekst danner udgangs-punkt for rådgivningen. I samarbejde med familierne undersøges, hvad der fungerer i deres familie, og hvad de eventuelt med fordel kan ændre.

Indsatsen består i en individuel forsamtale og efterføglende gruppemødegange:

Forsamtalenforsamtalen er den første samtale med den unge og forældrene samt eventuelt tolk. Samtalens varighed er ca. 75 minutter. familien bliver budt velkommen af centres sygeplejerske, kost- og motionsvejleder, og så vidt mu-ligt centrets læge samt eventuel en tolk. Samtalen har afsæt i en anerkendende og empatiske tilgang, og der lyt-tes omhyggeligt til familiens fortællinger. familien roses for de tiltag, de allerede har gjort, eller har forsøgt at gøre i forhold til barnets overvægt.

35

Forsamtalen består af følgende:• Præsentationafmedarbejdere• Informationomtilbuddetoggensidigforventningsafstemning• Denungeundersøges;herunderhøjde/vægt,pubertetsudvikling,hudforandringer• Snakomrealistiskeforventningertilvægt/højdeudviklingsamtopsamlingogforklaringafundersøgelsensre-

sultater fx i forhold til pubertet, hudforandringer mv. • Opmærksomhedpåfamilierelation• Kortlægningafkost-ogmotionsvanerpåbaggrundafsamtaleogudfyldelseafspørgeskemaomkost-og

bevægelsesvaner• Udarbejdelseafhjemmeopgaverpåbaggrundafnuværendekost-ogmotionsvanerogdetønskedemål• Familieninviterestilnæstegruppeforløb.

Afstemning af forventningerTeamet undersøger barnets og familiens forventninger i forhold til vægttab, men også i forhold til at indgå i et forløb i BørneVægtsCentret. Teamet informerer om centrets tilbud og spørger afslutningsvis, om familien fort-sat er interesseret i et samarbejde.

Helbredsundersøgelse i relation til overvægtVed forsamtalen undersøges og vejes den unge. Centrets børnelæge, sundhedsplejerske/sygeplejerske og som udgangspunkt barnets forældre er med til undersøgelsen.

Den kliniske undersøgelse består af:• Højde-ogvægtmåling,livvidde• BMI,noteresindpåalders-ogkønsstandardiseretkurve• Muskel-ogfedtprocent(bio-impedans-måling)• Blodtryk,-måles3gangeefter5minuttershvile• Pubertetsudvikling(kønsbehåringoghhv.bryst-ogtestikelstørrelsehospigerogdrenge)• Afdækningafhudmanifestationerrelaterettilovervægt(striaedistensae(strækmærker),• hirsutisme(virilisering),acanthosisnigricans)

Helbredsspørgeskemaet omfatter bl.a.:• Allergier,arveligedispositioner,barnetsogforældrenesmedicinskeogsocialebaggrund,søvn,sprogogbar-

nets tidligere forløb med overvægt.

formålet med undersøgelserne bliver grundigt forklaret for alle, før de udføres. Blodprøvetagning aftales og samtykkeerklæring underskrives af forældrene.

36

opmærksomhed på familierelationerTeamet lytter aktivt og reflekterende igennem samtalen og inddrager hele familien i dialogen. da flere fagper-soner er til stede samtidig, giver det mulighed for at observere familiens indbyrdes relation, imens den professi-onelle ikke selv er en del af samtalen. dette giver en unik mulighed for et ”helikopterblik”, som kan være gavn-lig i den videre intervention.

Kortlægning af kost- og motionsvanerden unges kost- og motionsvaner kortlægges med udgangspunkt i et fastlagt skema. der spørges ind til målti-der, mængder, snack , drikke- og motionsvaner. alle spørgsmål bliver stillet så objektivt som det er muligt, og ud over uddybende afklarende spørgsmål undervejs kommenteres der ikke på barnets og familiernes besva-relser. Kost- og motionsvejlederen spørger herefter ind til, hvorvidt der er noget familien selv forstiller sig, at kunne forandre med henblik på at barnet opnår et vægttab. med baggrund i denne dialog fortsætter den videre rådgivning om kost og motion.

sætte målTeamet taler med den unge om vigtigheden af og troen på et vægttab og spørger ind til den unges ønsker om et vægttab. på denne måde støttes den unge til at formulere og bevidstgøres om sit mål med indsatsen. det kan f.eks. være at passe det samme tøj, som de andre, løbe hurtigere, eller hvad der betyder noget for den enkelte unge.

gruppemødegangefamiliegruppeforløbet er bygget op om temaer af seks ugers varighed, ca. otte forskellige temaer på et år. grupperne er delt op i pige-/drengegrupper, hvor drengene kommer i ulige uger og pigerne i lige uger. med denne opdeling er det muligt for den unge og familierne at vælge mellem tre datoer inden for samme tema. Ek-sempel på temaer er motion, motivation, sundhed, fuldkorn- og nøglehulsmærke samt madlavning.

Et familiegruppeforløb varer ca. 1½ år, men kan tilpasses den unge og familiens behov. det betyder f.eks., af der ikke er et fastsat et bestemt antal mødegange for familierne, men at de kan komme efter behov.

grupperne er åbne og med løbende optag, men med en forholdsvis fast struktur for at skabe genkendelighed. der er faste procedure for velkomst af nye unge og familier samt afsked med dem der skal stoppe.

Dagen er struktureret således:• Velkomst• Erfaringerogoplevelsersidensidst• Måleogveje(Iventetidenerderaktiviteter,somerrelaterettildagenstemasamtevalueringfordeunge,

som skal afslutter deres forløb)• Oplægogøvelsermedafsetidagenstema• Hjemmeopgaverogaftaleomnytid.Planfordeunge,somskalafsluttes• Opsamlingogtakforidag

37

forældrene og de unge bliver ofte delt op, således at noget at teamet er sammen med forældrene og andre fra teamet er sammen med de unge. I forbindelse med udarbejdelse af hjemmeopgaverne aftales det, hvornår fami-lien skal komme igen. når den unge er ved at afslutte sit forløb i centret, planlægges mødegangene oftest med et længere interval i forsøget på at skabe en langsom udslusning.

når den unges forløb afsluttesnår den unges afsluttes i BørneVægtsCentret informeres henviser, typisk sundhedsplejersken, om dette. der udarbejdes et udskrivningsbrev, som fremsendes til relevante samarbejdspartnere f.eks. barnets praktiserende læge. af udskrivningsbrevet fremgår eventuelle forslag til opfølgning.

38

mADværKsteD

indsats

madværksted er et månedligt tilbud med fokus på at lave nem, billig og ernæringsrigtig mad.

madværksted er et supplement, som understøtter centrets øvrige tilbud.

målgruppe

Børn i alderen 8-15 år, som i forvejen følger et forløb i centret, kan sammen med deres forældre deltage i mad-værkstedet. der er plads til 6-7 familier hver gang.

mål med indsatsen

målet med indsatsen er at forældre og børn:• fårvidenomsundogbilligkost• tilegnersigfærdighederiforholdatkøbeogtilberedesundkost• fårinspirationtilbrugafnyeråvarerogtilberedningsmetoder.

Fagpersoner

I madværkstedet deltager én af centrets kost- og motionsvejledere, samt en studentermedhjælper der har kendskab til ernæring og sundhed samt pædagogiske metodikker.


familierne rekrutteres til indsatsen via centrets øvrige tilbud. der kommunikeres om tilbuddet ved hjælp af pla-kater og opslag, og der uddeles invitationer til familierne. af og til inviteres udvalgte familier, som har vist særlig interesse for at udvikle færdigheder og viden om sund mad. Tilmeldingen sker efter først til mølle princippet.

Aktiviteten – fysiske rammer

madværkstedet afholdes én gang månedligt fra kl. 15-18. Centret har adgang til et træningskøkken i det Sund-hedshus hvor centret er placeret.

Forberedelse Kost -og motionsvejlederen vælger opskrifterne på baggrund af overvejelser om, hvilket tema og niveau der øn-skes på det pågældende madværksted. af eksempler på temaer kan nævnes madpakker, mellemmåltider, sund julemad og vintergrøntsager.

Opskrifterne udvikles af BørneVægtsCentret eller findes på relevante hjemmesider. nogle opskrifter redigeres, så de er tilpasset målgruppen.

39

det er et must, at opskrifterne er lette at gå til. målet er, at opskrifterne så nemt som muligt kan integreres i familiens hverdag. Indimellem anvendes lidt mere avancerede opskrifter så familier med mere udviklede køk-kenfærdigheder også udfordres. det er muligt at differentiere niveauet både i opskrifterne og i dialogen med familierne. Centrets kost- og motionsvejleder og studentermedhjælperen vejleder hver enkel familie. dette sik-rer at tilbuddet kan rumme familier med forskellige niveauer af viden og færdigheder. I udviklingen af opskrifter kan der tages hensyn til eventuelle allergier eller kulturelle spisemønstre. I retterne anvendes f.eks. halal-slagtet kød, når der kommer familier med muslimsk baggrund. det er Kost- og motionsvejlederen der handler ind.

Afholdelse af madværkstedetKost- og motionsvejlederen byder velkommen, og børn og forældre præsenteres. dagens tema og de udlevere-de opskifter gennemgås. familierne præsenteres for et kort oplæg om temaet, som sættes i relation til sundhed og vægttab, og hvordan det kan integreres i familiernes dagligdag. de praktiske ting gennemgås, og der er sat tid af til, at familierne kan dele erfaringer.

Inden det praktiske arbejde begyndes, understreger kost-og motionsvejlederen vigtigheden af hygiejne i forbin-delse med håndtering af madvarer.

Hver familie vælger én eller to opskrifter, som de har lyst til at lave. Kost- og motionsvejlederen og studenter-medhjælperen hjælper familierne til rette i køkkenet. familierne undervises og støttes løbende i den mad der laves, og det drøftes, hvordan det er gået siden sidst. familierne informeres individuelt om relevant fakta og vi-den, og nogle gange præsenteres de for opgaver med fokus på, hvordan temaet integreres i familiens hverdag.

alle retter er færdige kl. 17.00 og maden anrettes på en buffet. Hver familie fortæller om den ret, de har lavet. fremgangsmåden og eventuelle ændringer i forhold til opskriften uddybes. Kost- og motionsvejlederen demon-strerer og understreger vigtigheden af passende portionsstørrelser.

familierne nyder måltidet sammen, alt imens der tales om maden. Kost-og motionsvejelederen og studentermed-hjælperen spørger ind til, hvad de har lært af nyt, og hvordan de vil bruge opskrifterne derhjemme. Til sidst er der fælles oprydning, og familierne præsenteres for næste dato i madværkstedet, og evt. fremtidige temaer drøftes.


det sker at børnenes eller forældrenes køkkenfærdigheder ikke tilstrækkelig gode til at de kan lave mad ef-ter de udleverede opskrifter. der kan også være barrierer i forhold til at omsætte opskrifterne til familiernes hverdagsliv, og derfor er barrierer hos familierne et vigtigt fokus for kost- og motionsvejlederen og studen-termedhjælperen. familiernes individuelle barrierer forsøges imødekommet, ved at al praksis i madværkste-det understøttes af individuel undervisning. på den måde kan et gruppetilbud alligevel skræddersyes til den enkelte familie.

40

madværksted tager som metode højde for forskellige læringsstile. Både børn og voksne lærer forskelligt. nogle lærer bedst ved at ”røre og gøre”, og et madværksted understøtter dette. nogle følger en opskrift stringent, mens andre ”føler” eller ”mærker” sig frem. I centret tages højde for forskellige læringsstile, f.eks. ved at personalet giver plads og rum til, at familierne kan sætte deres eget præg på retterne, og at personalet hjælper, når der er behov. I madværkstedet stimuleres alle sanser, da der lugtes og smages på tingene, lyttes til historier om, hvordan råvarerne kan anvendes, samt visuelt får præsenteret retter og råvarer i praksis og afbilledet i opskrifterne.

målet med et madværksted er også at udvikle familiernes tro på egne evner og færdigheder i et køkken. famili-erne opfordres til at sætte deres eget præg på retterne og gøre dem til deres egne. det er en fast rutine, at hver familie præsenterer deres egen ret, så de kan opleve stoltheden ved at vise deres præstationer i køkkenet.

Forslag til hjemmesider - opskrifterwww.saesonforgodsmag.dkwww.altomkost.dkwww.aarstiderne.dkwww.pluscamp.dk

41

puls

indsats

pulS er et supplerende ugentligt motionstilbud til børn, der i forvejen følger et forløb i BørneVægtsCentret.

målgruppe

Tilbuddet henvender sig til børn i alderen 8-11 år. på nuværende tidspunkt deltager 15-20 børn hver uge til pulS.

mål med indsatsen

målet med indsatsen er at give børnene en positiv oplevelse med bevægelse og øge graden af fysisk aktivitet hos børnene.

derudover er målet at inspirere børnene til at fortsætte i eksisterende fritidstilbud, inden de afslutter deres forløb i BørneVægtsCentret.

Fagpersoner

I pulS deltager én af centrets kost- og motionsvejledere samt en studentermedhjælper.


Børn, der i forvejen følger et forløb i BørneVægtsCentret, får mulighed for at deltage i pulS. der er enkelte børn, som ikke får tilbuddet, hvis det af teamet vurderes, at barnet af forskellige årsager ikke kan deltage i et gruppe-motionstilbud.


Træningen foregår i dgI-byen i en stor hal hver tirsdag kl. 15.30-17.00.

dgI-byen er et idrætsanlæg med mange forskellige idrætsfaciliteter. det ligger centralt placeret i København.

BørneVægtsCentret har lejet hallen i dgI-byen, og mange af de redskaber som anvendes til træningen, lånes af dgI-byen.

Børnene har mulighed for at klæde om og bade i dgI-byen, men de fleste kommer omklædt, og ingen tager bad.


genkendelighed og indflydelse aktiviteterne i pulS er tilpasset børn med svær overvægt og tager hensyn til børnenes sociale kompetencer samt deres individuelle kunnen, såvel motorisk som konditionsmæssigt.

for at skabe faste rammer og genkendelighed for børnene, starter og slutter træningen med samme aktivitet. Børnene inddrages i planlægningen af aktiviteter, så de får indflydelse og på den måde udvikler sig.

42

valg af aktiviteteraktiviteterne er altid planlagte på forhånd. der er faste aktiviteter, som f.eks. stikbold, og som afsluttende akti-vitet benyttes afspænding.

nogle gange deles børnene op i to grupper efter alder, eller de får lov til at vælge, hvilken aktivitet de helst vil deltage i. andre gange er børnene samlet i en stor gruppe typisk ved aktiviteter som stafetter eller cirkeltræning.

En stor del af tiden bruges på forskellige former for lege. Eksempelvis lege med bold, som partibold, jægerbold eller fangelege. derudover benyttes mere utraditionelle ’redskaber’ som f.eks. kortspil, billedlotteri, aviser mm.

Cirkeltræning anvendes ved forskellige øvelser inden for styrke, kondition og motorik og sætter fokus på, hvil-ken del af kroppen og hvilke muskler der bruges i de forskellige øvelser. derudover afprøves forskellige sports-grene, som er tilpasset børnenes niveau, eksempelvis volleyball og basketball.

Til de fleste aktiviteter afspilles musik. Børnene kommer med forslag til, hvilke kunstnere de gerne vil lytte til og instruktørerne udvælger musikken, så genre og tempo passer til de forskellige aktiviteter.

Fokus på tryghed og succesoplevelser med bevægelseI pulS oplever børnene at være på samme motoriske niveau som de andre børn på holdet, hvilket giver dem flere succesoplevelser med bevægelse. der tages især højde for børnenes forskellige udfordringer i forhold til at begå sig i en gruppe. det kan f.eks. handle om børn, der har vanskeligt ved at være i en gruppe, børn, der har en opmærksomhedsforstyrrelse, dårligt selvværd eller har haft dårlige oplevelser med bevægelse.

Instruktørerne i pulS har fokus på det enkelte barn og dennes udfordringer, og hjælper barnet i de situationer, hvor det er vanskeligt. lige så vigtig er det at fremhæve barnets styrker. Eksempelvis benytter instruktørerne sig af at få barnet til at forklare en leg eller vise en øvelse for resten af gruppen. Børnene anerkendes, når de gør fremskridt eller er særligt gode til en aktivitet.

Børnene mødes der, hvor de er, med de ressourcer og udfordringer de har. mange børn er ikke vant til at del-tage i et fritidstilbud eller har haft dårlige oplevelser med bevægelse. pulS skal være en succesoplevelse og det er derfor helt afgørende, at børnene føler tryghed.

Børnene er selv med til at definere pulS’ regelsæt, som bl.a. indeholder regler om, at man ikke må mobbe, og at man skal behandle de andre børn, som man selv vil behandles. Instruktørerne fastholder og fokuserer på disse regler, og skærer igennem, så snart der opstår uenigheder, eller når børnene driller hinanden.

Fremtidig deltagelse i fritidsaktiviteterpulS har tilnærmelsesvis samme struktur som de eksisterende fritidsaktiviteter, der findes i Københavns Kom-mune. Børnenes kompetencer i forhold til indgå i et lignende fritidstilbud styrkes, hvilket er væsentligt, da det er målet at barnet på sigt, skal deltage i en etableret fritidsaktivitet.

43

I familiesamtalerne og familiegrupperne drøftes forslag til fritidsaktiviteter. Sammen med familien lægges der en plan for, hvilke fritidstilbud børnene evt. skal starte til. der tages især højde for barnets interesser, familiens økonomiske situation og tidsmæssige ressourcer, deres overskud og afstand fra aktiviteten til familiens bopæl. Hvis det er relevant, får familien hjælp til at finde et egnet fritidstilbud. derudover inviteres trænere fra lokale klubber til pulS, så børnene kan afprøve nye sportsgrene i trygge omgivelser.

supervisionInstruktørerne i pulS samarbejder med centrets psykolog, som deltager ca. hver 6. uge som supervisor. psy-kologen deltager altid på lige fod med de øvrige børn og voksne i aktiviteterne. Efterfølgende gives der supervi-sion til instruktørerne. Supervisionen kan eksempelvis handle om, hvordan instruktørerne bedst muligt tackler børn med særlige behov og i den forbindelse hvilke pædagogiske tilgange, der kan medvirke til, at barnet funge-rer i en gruppe.

44

børn, Der HAr været på JulemærKeHJem

indsats

Samtalerne består i individuel rådgivning og dialog med børn, der har været på julemærkehjem og deres familier.

målgruppe

Indsatsen henvender sig til børn med overvægt i alderen 8-15 år, og deres forældre. Børnene skal have været på julemærkehjem på grund af overvægt inden for det seneste år. Barnet skal desuden have folkeregisteradresse eller gå i skole i Københavns Kommune.

mål med indsatsen

det overordnede mål er at børnene holder det vægttab, de har opnået på julemærkehjemmet eller opnår et fald i deres relative BmI. målet for det enkelte barn afhænger af graden af overvægten.

målet opnås gennem individuel rådgivning og dialog med barnet og dets forældre. rådgivningen skal medvirke til, at familien udvikler handlekompetence til at vælge en sundere livsstil, og bliver i stand til selv at foretage livs-stilsændringer med henblik på vægtstab eller vægtstabilisering.

I BørneVægtsCentret støttes familien i at opnå den fornødne baggrundsviden til at sætte realistiske mål og for-ventninger til et vægttab/vægtstabilisering.

Fagpersoner

I samtalerne deltager centrets sundhedsplejerske/sygeplejerske, psykolog, kost- og motionsvejleder og eventu-elt en tolk. Centrets børnelæge deltager, hvis der er behov for dette.


familierne henvises typisk via skolesundhedsplejersken og får så vidt det er muligt en tid til den første samtale 1½-2 måneder efter opholdet på julemærkehjemmet er afsluttet.

det er også muligt for familien selv at henvende sig eller blive henvist af egen praktiserende læge, speciallæge, skolelærer, fritidspædagoger, sagsbehandlere, ppr, krisecentre mv. familier der i forvejen følger et forløb i Bør-neVægtsCentret, får mulighed for at forlænge forløbet i centret.

Aktiviteter – rekvisitter

Samtalen med barnet og familien foregår i centrets samtalerum, som er møbleret med behagelige stole og et bord. rummet er indrettet så uformelt og afslappet, som det er muligt.

rekvisitter I samtalerummet findes whiteboard, pjecer og andet materiale, som illustrerer fakta om kost og motion. det kan eksempelvis være om nøglehulsmærket eller fedtindhold i forskellige mælketyper. ligeledes findes taller-kener og skåle af forskellige størrelser, som viser anbefalet mængder af fødevarer. der er tomme emballager af sunde kostvalg som f.eks. minimælk, morgenmadsprodukter mv.

45

Endvidere er der legetøj til børn, som har svært ved at sidde stille eller koncentrere sig i længere tid. det er f.eks. store gymnastikbolde, tegnesager, lego, modellervoks, Ipad med diverse børnevenlige spil mv. legetøj an-vendes også når søskende er med til samtalerne.

Til samtalerne serveres koldt vand.


metoden er via rådgivning og dialog med familien at finde frem til hvilke indsatser familien skal prioritere, for at barnet kan vedligeholde eller øge det vægttab, der er opnået på julemærkehjemmet. der tages udgangspunkt i de erfaringer barnet og familien har gjort sig under og efter opholdet på julemærkehjemmet, og teamet hjæl-per familien med at finde frem til, hvordan de realistisk kan overføre nogle af de gode vaner, barnet har fået på julemærkehjemmet.

Tilgangen er løsningsfokuseret, motiverende og anerkendende, og gennemføres i respekt for de forskellige fa-milietyper og familieliv, der er i det moderne danske samfund. Børnefamiliens vilkår og valg af levevis i en kultu-rel og samfundsmæssige kontekst danner udgangspunkt for samtalen.

Teamet afdækker sammen med familien, hvilke erfaringer fra julemærkehjemmet der kan overføres til familiens levevis, og hvilken rolle barnet og forældrene har i forhold til dette. derudover er fokus på hvornår og hvordan, det er lykkedes for familien at foretage en ændring, der førte til et vægttab. rådgivningen skræddersyes, så den passer ind i familiens levevis. der tages afsæt i en forståelse af, at familien bedst selv ved hvilke forandringer, der kan lykkes hjemme hos dem. Teamet er styrende i samtalerne f.eks. i forbindelse med prioritering af familiens hjemmeopgaver. med baggrund i faglige viden om vægttab, motivation, familierelationer og sundhedspædagogik støttes familierne i planlægningen og målene for det ønskede vægttab. Teamet arbejder ud fra den forudsætning, at den viden der præsenteres for familien skal være ønsket, handlingsorienteret og direkte brugbar for familien.

familien får tilbudt 4-6 samtaler hen over 1-1½ år. Intervallet mellem samtalerne er typisk 2-4 måneder, men kan være fra 1-12 måneder.

Dagsorden ved 1. samtale • Velkomstogskabetillid• Afstemningafforventninger• Psykologscreeningaffamilienstrivselogmotivation• Målsætning• Kost-ogmotionsvejlederenkortlæggerogvurdererbarnetskost-ogmotionsvaner• Opmærksomhedpåfamilierelation• Pause• Feedback• Hjemmeopgave• Nytidaftales

46

velkomst og skabe tillidVed familiens første besøg i BørneVægtsCentret bliver de budt velkommen af centrets team, som består af en psykolog, en børnelæge, en kost- og motionsvejleder, en sundheds- og/sygeplejerske og evt. en tolk. Samtalen har afsæt i en anerkendende og empatiske tilgang, og der lyttes omhyggeligt til familiens fortællinger. familien roses for de tiltag, de allerede har gjort, eller har forsøgt at gøre i forhold til barnets overvægt.

Afstemning af forventninger Teamet afdækker barnets og familiens forventninger i både forhold til vægttab, men også i forhold til det at indgå i et forløb i BørneVægtsCentret. Teamet informerer om centrets tilbud og spørger familien, om de fort-sat er interesseret i et samarbejde.

psykologscreening af familiens trivsel og motivationpsykologens opgave består i at screene familiens trivsel, motivation og relationer. det gøres bl.a. ved hjælp af en række foruddefinerede spørgsmål, som barnet besvarer via en VaS-skala. derudover observerer psykolo-gen barnets/familiens adfærd med fokus på sociale kompetencer, samt evt. tilknytnings- og opmærksomheds-forstyrrelser. psykologens opgaver er at skabe forståelse for psykologiske problemstillingers betydning for ud-vikling af overvægt hos barnet.

sætte målpsykologen taler med barnet om vigtigheden og troen på et vægttab, og spørger ind til barnets ønsker i forbin-delse med vægttabet. Barnet støttes i at formulere og blive bevidst om egne mål i relation til målet om at tabe sig. Et sådan mål kan eksempelvis være at passe det samme tøj, som veninderne/vennerne, kunne lave en kol-bøtte, løbe hurtigere - noget som er betydningsfuldt for det enkelte barn.

Kortlægning af kost- og motionsvanerBarnets kost- og motionsvaner kortlægges med udgangspunkt i et fastlagt skema. der spørges ind til måltider, mængder, snack- , drikke- og motionsvaner. alle spørgsmål bliver stillet så objektivt, som det er muligt og ud over uddybende afklarende spørgsmål undervejs kommenteres der ikke på barnets og familiernes besvarelser. Kost- og motionsvejlederen spørger herefter ind til, hvorvidt der er noget, familien selv forstiller sig at kunne forandre, så barnet opnår et vægttab. med baggrund i denne dialog fortsætter den videre rådgivning om kost og motion.

opmærksomhed på familierelationerTeamet lytter aktivt og reflekterende igennem samtalen, og inddrager hele familien i dialogen. da flere fagper-soner er til stede samtidig, giver det mulighed for at observere familiens indbyrdes relation, mens den professi-onelle ikke selv er en del af samtalen. dette giver en unik mulighed for et ”helikopterblik”, som kan være gavn-lig i den videre intervention.

pauseI løbet af samtalen får familien en pause på ca. 10 min, hvor teamet samles og forbereder en feedback til fami-lien. familien er informeret om denne procedure i starten af samtalen.

47

FeedbackTemaets feedback til familien tager altid udgangspunkt i ros og anerkendelse for de gode ting, der er kommet frem i løbet af samtalen. det kan eksempelvis handle om ændringer, familien har foretaget med henblik på at opnå et vægttab. Teamet fortæller familien, hvad de har set og hørt, og lægger op til hjemmeopgaven som af-stemmes med familien, ofte ved hjælp af skalaspørgsmål. familien får hjemmeopgaven med hjem, og på samme ark noteres den næste aftalte i BørneVægtsCentret.

Aftale ny tidI samarbejde med familien aftales en ny tid, som passer alle parter bedst muligt. det aftales, hvem fra Børne-VægtsCentret der deltager i den efterfølgende samtale. Typisk er det sundhedsplejersken/sygeplejersken og kost- og motionsvejlederen, men ved behov deltager psykologen også. det drøftes og aftales, hvorvidt der er andre relevante støttepersoner for familien eller barnet, som bør deltage.

de efterfølgende samtaler har nogenlunde samme struktur ved hver mødegang.

Dagsorden 2.–6. samtale• Velkomst• Hvordanerdetgåetsidensidst?• Måleogvejning• Dialogogrådgivning• Nyehjemmeopgaver• Nytidaftales

Barnets højde, vægt og fedtprocent bliver målt ved hver mødegang. Barnet hud og pubertetsudvikling bli-ver ligeledes vurderet. rådgivningen tager typisk udgangspunkt i, hvordan det er gået siden sidst, men den kan også handle om forhold, som er særlig vigtige for barnet og familien lige nu. alle samtaler munder ud i hjemmeopgaver

der evalueres ved 4. samtale og evt. ved sidste samtale.

når barnets forløb afsluttesnår barnets forløb afsluttes i BørneVægtsCentret informeres henviser, typisk sundhedsplejersken, om dette. der udarbejdes et udskrivningsbrev, som fremsendes til relevante samarbejdspartnere, f.eks. barnets praktise-rende læge. af udskrivningsbrevet fremgår eventuelle forslag til opfølgning.

48

psyKologsAmtAler

indsats

psykologsamtaler er et tilbud til barnet og/eller familien om et individuelt supplerende samtaleforløb ved cen-trets psykolog. Samtalerne er af en times varighed, og et forløb er typisk på mellem 4-6 mødegange.

målgruppe

målgruppen er børn i alderen 8-15 år og/eller deres forældre, som følger et forløb i BørneVægtsCentret.

mål med indsatsen

målet er at tilbyde støttende rådgivning og dialog med barn og/eller forældre med henblik på at medvirke til en udvikling, som støtter barnet i vægtstabilisering eller vægttab.

Fagperson

Samtaleforløbene gennemføres af centrets psykolog, og når det er nødvendigt, er der tolk med.


de familier, der følger et forløb i centret, kan ved behov få tilbudt supplerende samtaler hos centrets psykolog. det er centrets eget personale, der efter samråd med centrets psykolog, henviser til et samtaleforløb.


Samtalerne foregår i et at centrets samtalerum. lokalet er indrettet så uformelt og afslappet som muligt med farverige billeder og møbler.

rekvisitterStort whiteboard med tusher. legetøj til barnet. dette kan f.eks. være modellervoks, tegnesager, store gymna-stikbolde, mv. Samtaleværktøjer, f.eks. KaT-kassen (Kat = kognitiv adfærdsterapi).

metode/femgangsmåde

psykologen varetager samtaleforløb med børn og forældre sammen eller hver for sig.

Samtaleforløbene tager udgangspunkt i en på forhånd veldefineret og afgrænset problematik. Eksempler på det-te kan være stresshåndtering eller fokus på selvværd og reaktionsmønstre. psykologsamtalerne er ikke akutte eller af længerevarende karakter, men skal belyse og styrke barnets/familiens muligheder og handlekapaciteter. nogle gange henvises til videre støtte i Københavns Kommunes regi. det kan eksempelvis være netværksstøt-te, kontaktperson, familierådgivning eller lignende.

psykologsamtalerne er inspireret af den løsningsfokuserede og motiverende tilgang. Via rådgivning og dialog med familien søges det at komme frem til hvilke indsatser barnet/familien skal prioritere, og hvilke handlin-ger der er gavnlige ift. at skabe livsstilsændringer. udgangspunktet er, at familien bedst selv ved, hvilke foran-dringsindsatser der er brugbare.

49

I samtalerne anskues barnet og forældrene som eksperter i deres eget liv, og psykologen agerer katalysator for processer, der fremmer løsninger for familien. under forløbet afdækkes det med barnet/familien, hvornår og hvordan det tidligere er lykkedes at foretage positive ændringer. der tages afsæt i barnets /forælderens egne visioner, og psykologen lægger vægt på at lede efter tidligere gode historier/succesoplevelser. frem for alt ligger der i samtalerne et fokus på støtte, anerkendelse og respekt.

metoden i samtalerne differentieres, alt efter problemstillingens karakter. dog er kognitiv adfærdsterapi en me-tode, som ofte anvendes.

Samtalerne evalueres løbende med barnet/familien.

psykologsamtalerne i børnevægtscentret er kendetegnet ved: • Ennysgerrig,anerkendendeogløsningsfokuserettilgang• Samtaler,dergennemføresiforholdtilenveldefineretogafgrænsetproblematik• Fokuspåatbelyseogstyrkebarnetsog/ellerforældrenesmulighederoghandlekompetencer• Fokuspåtryghed,lydhørhedogrespekt• Handleorienteretvidenoghensigtsmæssigeløsninger• Etfokuspåmotiveringtilforandring.

51

6. samarBejdsparTnereBørne- og ungdomsforvaltningenBørneVægtsCentret har et tæt samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsfor-valtning. Centret er en del af en større samlet bevilling, ” Øget sundhed for børn 2009-2012”, med implementering af flere indsatser, som er målrettet børn og unge i kommunen. Udmøntning og koordinering af indsatserne foregår i tæt samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samarbejdet rækker både ind på det strategiske og planlæg-ningsmæssige niveau, men foregår desuden særligt i sundhedsplejeregi, som står for ca. 80 % af henvisningerne til centret.

I den udstrækning det giver mening, samarbejder teamet i BørneVægtsCentret med sundhedsplejer-skerne om børnene. Der indhentes samtykke til dette. Centret orienterer løbende om drift og ud-vikling af centrets indsatser, f.eks. ved ”åbent hus”-arrangementer i BørneVægtsCentret, eller på sundhedsplejerskernes personalemøder. Derudover er der nedsat et tværforvaltnings og tværsektori-elt samarbejdsforum ”Forum for Børn med overvægt”. Forummet er forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Parallelt med BørneVægtsCentrets indsats har sundhedsplejen opprioriteret en tidlig og opsporende indsats målrettet børn, som er moderat overvægtige eller i risiko for at udvikle overvægt. Sundheds-plejen afholder endvidere motiverede samtaler for børn og familier med henblik på opstart af forløb i centret.

Alle lærere på alle københavnske skoler kan henvise deres elever til centret eller tage kontakt til sundhedsplejen med henblik på videre foranstaltning. BørneVægtsCentret har afholdt ”åbent hus” for lærere i København, og det er oplagt at arbejde videre med dette samarbejde.

SocialforvaltningenNogle af de børn, som er henvist til BørneVægtsCentret, har allerede kontakt til Socialforvaltnin-gen. For andre børn og familier bliver det under forløbet i centret klart, at der er behov for en vur-dering af evt. støtte og hjælp til barnet og familien. Derfor er Socialforvaltningen en meget vigtig samarbejdspartner for BørneVægtsCentret.

52

Når BørneVægtsCentret skriver underretninger sendes de centralt til Socialforvaltningen, men den primære kontakt går via Børnefamilieteams. Når BørneVægtsCentret har udarbejdet en underret-ning, deltager personale fra centret i netværksgrupper for barnet og familien. Det er Socialforvalt-ningens sagsbehandlere, som indkalder til møderne.

Socialforvaltningen er desuden repræsenteret i det tværforvaltnings- og tværsektorielle ”Fagligt Forum for Børneovervægt”. Det er muligt for socialrådgivere at henvise børn til BørneVægtsCen-tret, og centret afholder oplæg for sagsbehandlere eller andre relevante faggrupper i Socialforvaltningen.

praktiserende lægerDet primære samarbejde med almen praksis handler om henvisning af børn til BørneVægtsCentret. Samtlige praktiserende læger i Københavns Kommune kan henvise børn til centret. Proceduren for dette er fra 2012 blevet lettere, idet det nu er muligt for lægerne at henvise børnene elektronisk via centrets lokationsnummer. Samtidig er det nu muligt for BørneVægtsCentret selv at bestille blod-prøver på børnene, hvorfor barnets egen praktiserende læge blot orienteres herom. Blodprøvesvarene sendes til både BørneVægtsCentret og til barnets egen læge.

Når centrets læge henviser børn til videre udredning, orienteres barnets egen læge herom. Når bar-net stopper i BørneVægtsCentret modtager egen læge et udskrivningsbrev.

BørneVægtsCentret afholder jævnligt oplæg for praksissygeplejerskerne via forummet RIV. Derud-over deltager centret med oplæg ved nogle lægelaug. I ”Fagligt Forum for Børneovervægt” sidder en repræsentant fra de praktiserende læger.

Centret sender én gang årligt informationsmateriale ud til samtlige praktiserende læger i Køben-havns Kommune.

53

Hvidovre HospitalBørneVægtsCentret og Hvidovre Hospital har indgået et samarbejde omkring henvisning af børn mellem de to enheder. BørneVægtsCentret henviser børn med komplikationer til deres overvægt ud fra følgende fastlagte kriterier: • Grad 2 hypertension• Persisterende grad 1 hypertension• D-vitamin < 25 nmol/l• Prædiabetes • Diabetes • Dyslipidæmi • Skæve stofskifteparametre• Obstipation• Urinvejsinfektioner (de komplekse)• Mistanke om fedtlever (Skæve leverparametre - Hvidovre Hospital laver UL af abdomen) Hvidovre Hospital henviser børn, som opfylder centrets øvrige inklusionskriterier. Henvisningerne fra BørneVægtsCentrets sendes til den centrale visitation på Hvidovre Hospital. Desuden har lægen i BørneVægtsCentret muligheden for at henvise børn til højt specialiserede afdelinger i hospitalsregi herunder enhederne for børneovervægt på Holbæk Sygehus og Hillerød Hospital.

foreningslivetI BørneVægtsCentret har vi et særligt fokus på at få de børn, som ikke allerede er en del af for-eningslivet, til at blive det. Derfor er en bred pallet af lokale fritidstilbud i Københavns Kommune meget vigtige samarbejdspartnere for BørneVægtsCentret. Barnets interesser og kompetencer, af-standen fra familiens bopæl til fritidstilbuddets placering og kontingentets størrelse har afgørende betydning for valg af fritidstilbud.

Hvis det er relevant, hjælper BørneVægtsCentret børnene og familierne med at finde egnede tilbud i deres lokalområde, eller henvender sig til klubberne med henblik på at afklare, hvorvidt de pågæl-dende aktiviteter passer til barnets behov og formåen.

55

7. dokumenTaTIon, journa-lIserIng og kommunIkaTIon

I BørneVægtsCentret benyttes flere elektroniske kommunikationssystemer, både til faglige samar-bejdspartnere, til intern dokumentation, til målings- og journaliseringssystemer og til øvrig ekstern kommunikation og information til familierne. Følgende kommunikationskanaler anvendes:• MyClinic• EDI Fact• Winlog• Papirjournal• Breve• SMS-service• Email• Smartboard• Evaluering

myClinic MyClinic anvendes med det formål at indhente relevante oplysninger på børn og familier og som en elektronisk kommunikationsvej med andre faggrupper, der har med barnet at gøre. Det er et system, der også anvendes af sundhedsplejersker og de praktiserende læger. Sundhedsplejerskerne har systemet som deres primære journaliseringssystem, og det fungerer som deres elektroniske jour-nal/EPJ. Da sundhedsplejen er en tæt samarbejdspartnere for BørneVægtsCentret, giver det god mening, at centret også er koblet på dette system.

Med systemet er det muligt at få: • adgang og overblik over barnets tidligere højde- og vægtmålinger • personlige registeroplysninger, f.eks. bopælsoplysninger eller telefonnummer.

EdI factEDI Fact anvendes til at korrespondere med de praktiserende læger, speciallæger eller andre relevan-te samarbejdspartnere. Det er centrets erfaring, at det skal være nemt at henvise og kommunikere, og det sikres ved at anvende EDI Fact.

56

Med systemet er det muligt at: • modtage henvisninger elektronisk• kommunikere elektronisk med f.eks. barnets egen læge eller speciallæger • henvise børn til hospitaler eller speciallæger

WebreqWebreq er et netbaseret system, hvor der bl.a. kan bestilles blodprøver. Når børnene opstarter et forløb i centret, anbefales det ved første mødegang, at barnet får foretaget blodprøver. Familierne får skriftlig information med sig om dette. Prøverne bestilles elektronisk på Københavns Praktise-rende Lægers Laboratorium via systemet WebReq. Familierne går herefter ned og får prøverne ta-get, og svar fra laboratoriet modtages gennem EDI fact og journaliseres automatisk i MyClinic. Svarene sendes endvidere automatisk til egen læge.

WinlogWinLog er centrets skriftlige dokumentations- og journaliseringssystem. I WinLog registreres alle må-linger og helbredsoplysninger på barnet. Herunder også personfølsomme data og registreringer, som eksempelvis etnicitet, bopæl, oplysninger om familieforhold/relationer, aftaler med familierne, herunder kopi af breve, dokumentation af kontakt med andre fagpersoner, kalenderaftaler med familierne, mål og handleplaner, indtastning af spørgeskemaer, og alle de faglige journalnotater. Journaliseringssyste-met har indlagt et statistikmodul, så det er muligt at trække statistiske oplysninger og eksempelvis give et overblik over, hvilke bydele børnene primært henvises fra, procentvis fordeling på køn osv. Der arbej-des også på at få implementeret et modul, der gør det muligt at udregne barnets relative BMI.

papirjournalUd over WinLog findes en papirjournal på børnene, som består af måleskemaer, vækstkurver, samtyk-keerklæring, information om blodprøver, diverse spørgeskemaer, der knytter sig til områder om kost og motion, psykologiske faktorer og trivsel samt lægefaglige spørgsmål, der f.eks. vedrører genetik.

BreveI centret kommunikeres også via post-breve stilet direkte til familierne. Brevene følger kommunens designlinje og ligger i en fast skabelon. I brevene orienteres om tilbuddet, og der medsendes infor-mationsmateriale. Der indkaldes og orienteres altid om aftaler via post-brev. Der gemmes kopier af alle breve til familierne i papirjournaler som dokumentation for de breve der er fremsendt.

57

SmS serviceSom en service til familierne anvendes en smsfunktion, der har til formål at minde om aftalte mø-detidspunkter. Familierne modtager sms’en dagen før, de møder til Familiesamtalen eller i Familie-gruppen. Af sms’en fremgår kort den aftale, der er indgået med familierne. Denne funktion er tænkt som en hjælp for familierne og for at forebygge udeblivelser pga. glemte aftaler.

mailNår der skal kommunikeres internt i centret eller eksternt med andre samarbejdspartnere i kommu-nen, eller i nogle tilfælde også med familierne, anvendes ofte mail. Det kan være i forhold til hen-visninger, faglige spørgsmål, aftaler om samtaler og information vedrørende dette.

Smartboard I centret anvendes Smartboard særligt i forbindelse med afholdelse af Familiegrupper. Systemet kan med fordel anvendes interaktivt og skabe dynamik i sammenhænge, hvor der traditionelt bruges powerpoint-præsentationer via en projektor.

EvalueringNår barnet møder 4. gang i centret foretages en evaluering. Foruden måling af BMI, taljeomfang, blodtryk, fedtprocent og søvn måles også på forhold omkring kost og motion samt de psykologiske faktorer. Der foretages desuden nye blodprøver.

Der pågår i øjeblikket en evaluering af indsatsen i BørneVægtsCentret. Evalueringen gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed og vil foreligge med udgangen af 2012. Den eksterne evalue-ring fokuserer på to overordnede områder: implementeringen af indsatsen og indsatsens effekt.

58

lITTeraTur

1. Callesen, Kirsten m.fl.: KAT-Kassen. Dansk Psykologisk Forlag, 2002.

2. Fleischer, Anne Vibeke, m.fl.: Indsigt og adfærd i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag 2005.

3. Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed: Sund Livsstil - hvad skaber forandring?, Region Hovedstaden, juni 2009.

4. Grønbæks, Helle m.fl.: Familier med overvægtige børn – Inspirationsguide. Rigshospitalet København, 2005.

5. Jensen, B.B. Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Almind, G., Jensen, B.B. og Kamper-Jørgensen, F. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaards Forlag, kapitel 15. 2009.

6. Jong, Peter de & Insoo Kim Berg: Løsningsfokuserede samtaler. Hans Reitzels Forlag 2006.

7. Killen, Kari, Omsorgssvigt, praksis og ansvar. Gyldendal Akademisk, 2012.

8. Killen, Kari: Omsorgssvigt –, det teoretiske grundlag. Gyldendal Akademisk 2010.

9. Knudsen, L. og Paludan-Müller, L. in Koester, T. og Frandsen, K. (red.): Introduktion til psy-kologi, teori, anvendelse, praksis, Frydenlund 2005.

10. Koester, Thomas m.fl.: Introduktion til psykologi, Frydenlund 2005.

11. Københavns Kommune: Børnesundhedsprofil – social ulighed i børnesundhed. 2009

12. Københavns Kommune, Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2011.

59

13. Københavns Kommunes Sundheds - og Omsorgsforvaltning og Børne- og Ungdomsforvaltningen: udmøntningsplan ”Øget sundhed for børn”.

14. Miller, William R.: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag 2004.

15. Norwicka, Paulina m.fl.: Barnövervikt i praktiken – evidensbasered familjeviktskola, Studentlitteratur 2006.

16. Nowicka P, Pietrobelli A, Flodmark CE.: Low-intensity family therapy intervention is useful in a clinical setting to treat obese and extremely obese children, International Journal of Pediatric Obesity, 2007 May.

17. Ottosen et al.: Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2010.

18. Pearson, Seija m.fl.: Ugeskrift for læger167/2, Stigning i overvægt og fedme blandt københavn-ske skolebørn perioden 1947-200, s. 158-162, 2005

19. Rollnick, Stephen m.fl: Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag 2009.

20. Seidenfaden, Kirsten m.fl.: Den levende familie. Hvordan nærvær giver selvværd, Lindhardt og Ringhof Forlag 2009.

21. Servicestyrelsen: Barnets reform 2011.

22. Sundhedsstyrelsen: Skolesundhedsarbejde, 2005.

23. Sundhedsstyrelsen, www.letterebarndom.dk 2012.

24. Sundhedsstyrelsen: Temarapport om børn og overvægt, maj 2012.

25. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2011.

26. Wistoft, Karen: Unge hjerter. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Hjerteforeningen og Rudersdal Kommune (2008).

børnevægtscentret Sundhedshuset Vesterbro/Kgs. EnghaveVesterbrogade 121, 3. sal 1620 København V

KøbenHAvns KommuneSundheds- og Omsorgsforvaltningen

konceptbeskrivelse - københavns kommune...denne konceptbeskrivelse henvender sig til professionelle...

Documents