konferencen i det europ iske samarbejde 2011) · i 2010, der er kun aldulykker 8, omgang . e når...
TRANSCRIPT
-
Konferencen i det Europæiske Samarbejde 12. og 13.
september 2011
Inseminørerne i Danmark havde i år fået tildelt værtskabet for
afholdelse af en konference, for teknikere og inseminører i den
europæiske sammenslutning ”Permanent Commission of European
Insemination an Animal Breeding Technicians”.
”Permanent Commission of European Insemination an Animal
Breeding Technicians”, blev grundlagt i 1981 og Foreningen af danske
Inseminører har været medlem af kommissionen siden 1989.
Deltagerne i konferencen, kommer fra flere forskellige lande. Udover
Danmark, så er Tyskland, Holland, Italien, Frankrig, Norge, Sverige
Finland og Schweiz normalt repræsenteret, når Kommissionen
afholder konferencer. Deltagerne repræsentere inseminører eller
laboratorieansatte, der er ansat i de respektive landes
kvægavlsforeninger, eller privat praktiserende inseminører. I år var
antallet af udenlandske deltagere 19 og fra Danmark deltog hele
Inseminørforeningens bestyrelse, på nær Flemming Døssing der var
sygemeldt pga. en hofteoperation.
Sådanne konferencer foregår på engelsk og da ikke alle er lige
velbevandret i de engelske gloser, kan det inden tiden virke noget
uoverskuelig, men efter kort tid var der nu ikke de store problemer.
Vores gæster ankom alle søndag eftermiddag og aften, så vi havde
arrangeret fælles aftensmad på en lille restaurant i Århus, tæt på det
hotel hvor alle var indlogeret. Det betød også at alle
konferencedeltagere var rystet godt sammen, til de kommende dages
faglige møder.
Mandag morgen kørte vi til Viking Danmarks hovedkvarter i Viborg,
hvor Lisbeth Holm indledningsvis var inde og byde velkommen til hele
forsamlingen. Erik Henriksen bød også velkommen til de forsamlede
og orienterede om dagens program, hvorefter han overlod
mødeledelsen til det finske præsidium.
Der er til disse møder en vedtægtsbestemt dagsorden, som bliver
fulgt.
1 § Åbning af mødet 2 § Præsentation af mødedeltagerne 3 § Valg af dirigent, referent og stemmetællere 4 § Godkendelse af endelig dagsorden 5 § Referat fra sidste møde 6 § Regnskab og budget 7 § Statusrapport fra hvert land. 8 § Hjemmeside til ”The Permanent Commission” 9 § Udveksling af inseminører
��
Præsidium, F inland
��
��
L isbet Holm byder
ve lkommen
��
-
10 § Indkommende forslag Denmark: Fremlæggelse af gode ideer omkring udstyr og staldindretning for sikker inseminering. 11 § Valg af nyt Præsidium for 2011-2014 12 § Eventuelt 13 § Næste møde 14 § Konklusion for mødet 2011 15 § Mødet slutter.
Efter alle de formelle emner, som valg af mødeleder, referenter,
aflæggelse af regnskab, osv. kom vi frem til fremlæggelserne fra hvert
land. Her giver de deltagende lande et indlæg omkring de emner der
arbejdes med i de respektive lande. Der arbejdes naturligvis med
nogle af de samme emner i alle lande, f.eks. har alle lande en eller
anden form for forskning med Genomisk Selektion. Her er et kort
resume af de enkelte landes indlæg.
Norge Har et stort problem med faldende koantal og når samtidig 60 % af
alle køer bliver insemineret af dyrlæger, er der brug for stadig færre
inseminører. Man har forsøgt at få opgraderet uddannelsesniveauet
for nye inseminører, men de strenge veterinære krav i Norge, har
forhindret dette. Den norske kvægavlsforening GENO, har været med
til at udvikle et nyt tilsætningsstof til sæd. Stoffet gør at spermierne
bliver beskyttet i op til 48 timer, før de begynder vandringen mod
ægcellen. Dette betyder at en inseminering først i brunsten, ikke er
noget problem, da spermierne ikke har brugt energien for tidlig.
Sædstrå der er behandlet med det nye stof, sælges under navnet
”Spermavital” og har været brugt især i Italien, hvorfra en del af
forsøgsmaterialet kommer.
Frankrig Har pt. omkring 7.000.000 insemineringer om året, heraf 1.602.229
kødkvæg. 54,4 % af alle insemineringerne er med HF sæd.
Inseminørerne overfører ca. 30.600 embryoner om året. Der bliver
udført 103.500 behandlinger med prostaglandin af inseminører,
under tilsyn af en dyrlæge. Drægtighedskontrol bliver udført 400.000
gange om året, med håndudført diagnostik, dertil kommer 900.000
undersøgelser med ultralyd scanner. Der er kun ca. 2 %
ejerinseminører i Frankrig. Men der findes et stort antal
kvægavlsforeninger og insemineringsselskaber, ca. 60.
Hovedpunkter pt.:
1. Stort brug af genomisk selekterede tyre, enkelte
kvægavlsforeninger bruger slet ikke ungtyre mere.
2. Siden 2007 har der været åbnet op for større intern
konkurrence iht. EU lovgivningen.
3. Større salg af forskellige produkter til kvægbrugeren.
��
De Norske de legerede
Trond og Jens
��
��
L i l ian f ra Frankr ig
��
-
4. Stadig større fokus på inseminørernes faglige niveau.
Finland
Finland er verdens nordligste landbrugsland, med en meget kort
vækstsæson på 120 til 180 dage, hvilket giver nogle meget specielle
produktionsvilkår. De er med nu fusioneret med Danmark og Sverige
omkring det avlsmæssige, men nationalt er det FABA der står for at
servicere kvægbrugerne.
• Faba er varemærke for husdyravl og kunstig befrugtning i
Finland.
• Faba er den officielle avlsorganisation for kvægracer i Finland
med tilladelse til at have stambog for 16 kvægracer: Ayrshire,
Holstein, Finncattle, Jersey, Brown schweiziske
- Hereford, Limousine, Aberdeen Angus, Charolais, Simmental,
Piemontese, Highland Cattle, Blonde d'Aquitaine, Dexter,
Galloway, Texas Longhorn
• Faba er ansvarlig for genressourcer for racerne Ayrshire og
Finncattle.
• Faba’s formål er at tjene landmænd ved at tilbyde og udvikle
etisk forsvarlig, konkurrencedygtig avls materiale af høj
kvalitet, med henblik på at øge rentabiliteten af
produktionen. Faba skal skaber merværdi ved en effektiv drift
og løbende udvikling af tjenester og produkter.
Mål:
� Fremragende inseminering og avl
� God kundebetjening
� Det nordiske samarbejde
� Forskning og udvikling
Ydelser som inseminørerne tilbyder
• Kunstig befrugtning
• Drægtigheds kontrol
• Embryon i lægning
• Fertilitet tjenester
- Overvågning af fertilitet på besætningsniveau
- Finde problem køer
- Fertilitetsbehandling
- Vejledning til brunstkontrol
- Evaluering af kvier, inden første inseminering
Ruteplanlægningsprogram - dagligt
• 2000 ordrer (Fra 1300 til 3000)
• 1350 landmænd (Fra 850 til 2000)
• 28 inseminører modtager bestillinger (Fra 23 til 34)
• 158 inseminører på arbejde (Fra 121 til 198)
��
Satu f ra F in land
��
��
��
-
• 200 km (Fra 65 til 450)
• 1150 SMS-beskeder sendes til kvægbruget med besked om
besøgstidspunkt
Dagligt arbejde for en inseminør (gennemsnit hele Finland)
• 10 besætninger
• 14 insemination
• 5 graviditetstests
• 200 km
• 178 inseminører på arbejde
• 1955 bestillinger i alt
• Arbejdstid 8,21 og Ruter beregnes ved Data Processing Center Ltd
Andre serviceydelser fra FABA
• Stambogsføring (kvæg, svin)
• Rådgivning
• Avlsplaner
• Kødkvægsprogram
• Udvælgelse af tyremødre
• Ekstriørbedømmelse
• Eksport af dyr
• Eksport og import embryoner
• Medlemsblad til kvægavlere
Fakta
• Mere end 96 % af alle køer og kvier bliver insemineret
• 570 000 inseminationer
• De fleste af inseminationer er udført af inseminører
• 80 Ayrshire- og 15 Holstein-tyre bliver testet hvert år
(tidligere 130 Ay og 50 Ho)
• 36 % af inseminationer er udført med ungtyre (Genvikplus
10 % og Ungtyre 26 %)
• Store døtre grupper, fra 150 til 250 døtre / tyr
• 286 inseminører, heraf er 60 specialister omkring fertilitet
og 50 er specialister i embryon i lægning.
• 313 500 dyr i får lavet avlsplan
• 38 avlsrådgivere laver 5.970 avlsplaner
Udfordringer i Finland
• EU mælkekvote systemet slutter 2015
• Mængden af besætninger vil falde
• Større gårde, nye tjenester bliver der behov for
• Afstandene vil stige
• Områder med stigende centralisering
��
Gerr i t Jan f ra Hol land
��
��
Hans f ra Sver ige
��
-
• Øget konkurrence
• Mangel på medarbejdere
FABA’s strategi 2014
� Produktion og opdræt sammen med VikingGenetics
� Udvikling af NAV og Genomisk selektion
� Øget fokus på markedsføring og salg
� Udvikling af nye tjenester til større landbrug
� Segmentering af kunder
� Service aftaler med landmænd
Holland
I Holland har man indtil haft en noget afslappet forhold til
arbejdssikkerhed, men i takt med at bedrifterne er blevet større, har
inseminørerne fået flere problemer og arbejdsskader. Især problemer
med aggressive køer og kvier er blevet et stort problem. Man har
derfor iværksat en større analyse for at finde årsager og
løsningsforslag til forebyggelse af arbejdsskader. Dette er ikke uden
problemer og enkelte landmand har protesteret voldsomt, ca. 1 ud af
10 landmænd har givet anledning til større diskussioner.
Man har påbegyndt forhandlingen af en aktivitetesmåler med
fodtransponder. Anlægget sælges ofte som del af en servicepakke,
hvori inseminøren i større eller mindre grad hjælper og understøtter
landmanden.
Sverige
Man har i dag ca. 250 inseminører/husdyrsteknikere i Sverige, hvilket
er væsentligt mindre end for få år siden, men man har nu ca. 50 – 60
% ejerinseminører. En af årsagerne hertil skal måske findes i at der
altid skal være en medhjælper til stede ved inseminering ol., hvilket
er et forsikringskrav ved omgang med kvæg.
Organiseringen af insemineringsarbejdet i Sverige, er ændret
væsentligt det sidste års tid. Der har været en række fusioner
imellem husdyrsforeningerne og dette kommer naturligvis også til at
berører medarbejderne. Der har hidtil været forskellige
overenskomster, alt efter hvilken forening man arbejdede for, men
nu skal man til at ensrette dette område også. Det er ikke kun
omkring løn, men især også omkring hvilke opgaver og jobfunktioner
de enkelte medarbejdere skal varetage. Dernæst selvfølgelig løn og
arbejdsvilkår. Forhandlingerne er endnu ikke tilendebragt og har
indtil nu været særdeles vanskelige.
Schweiz
SwissGenetics er den største leverandør af genetik og
insemineringsarbejde i Schweiz, men der er også mange selvstændige
��
Hans Otto f ra Schweiz
��
��
Uwe f ra Tyskland
��
-
inseminører, hvoraf den ene også repræsentere Schweiz på mødet.
Toni har sit eget lille insemineringsfirma, med 4 inseminører ansat til
at hjælpe sig. Han har aftaler med mange forskellige leverandører af
genetik og mener at han kan tilbyde stort set
måtte ønske, men at hans avance naturligvis ikke er lige stor på alle
tyre.
Repræsentanterne fra Schweiz fortalte indledningsvis følgende fakta
om SwissGenetics:
• Antal kunder/kvægbrug 31.000
• Antal beskæftigede i SwissGenetics 284
• Antal tyre 669
• Antal ungtyre 194
• Antal insemineringer 891.000
• Antal solgte sæddoser national 957.000
• Antal sæd doser solgt ud af landet 504.000, hovedsagelig
Simmentaler, Brown Swisss og Red Ho
Arbejdsskader
Man har ikke haft så mange arbejdsskader
registreret 24 stk. som fordeler sig således f
med dyr 15 og ulykker med diverse udstyr 1
EasyStraw
Man har brugt en del energi på at udvikle et nyt produkt der
forlænger spermiernes levetid i koen. Man har også brugt lidt af det
norske ”Spermavital”, men man arbejder også selv med et projekt
kaldet ”EasyStraw”, der kort fortalt først aktiverer spermiern
toppen nærmer sig, et spændende projekt. Insemineringstidspunktet
kan således foregå meget tidligt i brunsten
et diagram.
Genomisk Selektion
Swiss Breeding samarbejder med flere aktører omkring Genomisk
Selektion. For Schwizisk Brunkvæg, Rødbroget og Holstein, fik man de
første værdier (DGV) i slutningen af
inseminører, hvoraf den ene også repræsentere Schweiz på mødet.
Toni har sit eget lille insemineringsfirma, med 4 inseminører ansat til
at hjælpe sig. Han har aftaler med mange forskellige leverandører af
ner at han kan tilbyde stort set alle tyre, kunderne
naturligvis ikke er lige stor på alle
Repræsentanterne fra Schweiz fortalte indledningsvis følgende fakta
kunder/kvægbrug 31.000
Antal beskæftigede i SwissGenetics 284
Antal insemineringer 891.000
Antal solgte sæddoser national 957.000
solgt ud af landet 504.000, hovedsagelig
Simmentaler, Brown Swisss og Red Holstein.
rbejdsskader i 2010, der er kun
registreret 24 stk. som fordeler sig således faldulykker 8, omgang
udstyr 1.
Man har brugt en del energi på at udvikle et nyt produkt der
forlænger spermiernes levetid i koen. Man har også brugt lidt af det
norske ”Spermavital”, men man arbejder også selv med et projekt
der kort fortalt først aktiverer spermierne når LH
toppen nærmer sig, et spændende projekt. Insemineringstidspunktet
kan således foregå meget tidligt i brunsten, bl.a. beskrevet således i
Swiss Breeding samarbejder med flere aktører omkring Genomisk
Schwizisk Brunkvæg, Rødbroget og Holstein, fik man de
første værdier (DGV) i slutningen af 2009. De har arbejdet med
Den danske præsentat ion
��
Den danske præsentat ion
��
��
Frokost i V iborg
��
-
blendede indekser siden slutningen af 2010, samt valideret deres tal
med Interbull i juni måned 2011. De arbejder også på at få lavet
genomisk selektion på den orginale Brunkvægs race og Simmentaler,
men racerne er små.
De tager test af alle interessante tyrekalve, indtil nu har man
reduceret antallet af opstaldede tyre med 10 %, men de fleste kunder
efterspørger stadig velafprøvede tyre og de genomiske tyre udgør
kun 5 % af forbruget.
Tyskland
Situationen indenfor kvægbrug
Indtægterne er forbedret, som følge af en prisstigning for
mejeriprodukter, men der har også været en stigningen i
driftsudgifterne. Dog er der trods alt spor af optimisme på fleste
gårde. Udviklingen går mod endnu større gårde og de almindelige
familiebrug er desværre på vej ud.
Mejerisektoren
I mejerisektoren sker der en alarmerende koncentration og fusion af
mejerier, således er der i flere områder nu kun et selskab at levere
mælk til. Dette betyder at landmændene er prisgivet til at leverer til
en ”Mælke-gigant”.
Udbydere af insemineringsarbejde
Det er bemærkelsesværdige, at der i Tyskland stadig er talrige
kvægavlsforeninger og insemineringsstationer, men dette er ikke et
tegn på manglende på samarbejde. I den sydlige del af Tyskland, er
der dog sket to væsentlige sammenlægning. Men især i Bayern er der
stadig en masse konkurrence, til fordel for kunderne, da der stadig er
en klar adskillelse mellem inseminering og avls selskaber. I det
nordlige og vestlige Tyskland, har man næsten fået monopolstilling.
Over hele landet er der selskaber der først og fremmest, forsøger at
sælge så store mængder af sæd som muligt. Bedrifter med en
interessant størrelse, modtager tilbud pr. drægtighed. Det betyder, at
landmænd kun betaler for en vellykket drægtighed, men stadig
modtager en fuld service pakke.
Der er blevet arbejdet intensivt med den genetiske selektion i
regioner med Holstein kvæg. Og nu har den genomiske selektion også
indtaget den sydtyske Fleckvieh avl.
På grund af den forbedrede økonomiske situation for kvægbedrifter,
har nedgangen i inseminering været på et acceptable niveau, ja i
enkelte regioner er antallet endda steget betydeligt.
De særlige krav med hensyn til arbejdstid, det vil sige at skulle
arbejde i weekender og søndage, har gjort jobbet som inseminører i
��
Middag hos
V ik ingDanmark
��
��
Finland overdrager
formandskabet t i l
Frankr ig
��
-
stigende grad uinteressante. Der er forskellige organisationer der
arbejdet med at udvikle mere arbejdsmiljøvenlig arbejdstids
modeller. Fremtiden skal vise, i hvilket omfang forventninger, fra
både insemineringsselskaber, inseminører og kvægbrugers kan
bringes i overensstemmelse. Veluddannede mennesker, skal betales
ordentligt og have fornuftige arbejdsbetingelser, fordi de sikrer
loyalitet hos landmændene og dermed det økonomiske grundlag for
inseminerings- og kvægavlsforeninger.
Uddannelse
Dette forår er endnu en klasse af kursister blevet færdige som
specialister indenfor reproduktionsteknik. Ud af 15 deltagere, har 13
bestået eksamen med succes.
Der er også udarbejdet et hæfte omkring teknik vedr.
drægtighedsundersøgelser og scanningsteknik.
Danmark
Den danske præsentation ses i ”Indlæg EU konference 12.09.11”
Øvrige emner der blev behandlet på konferencen
Ideer omkring udstyr og staldindretning for sikker inseminering.
Flere af de deltagende lande, har forskellige løsninger på hvordan
man optimere arbejdssikkerheden, i forbindelse med håndtering af
kvæg og i forbindelse med insemineringsarbejdet. Ligesom
arbejdssikkerheden generelt har fået høj prioritet i mange lande. Især
er angreb af løsgående dyr et stigende problem, som især Holland og
Tyskland prøver at afhjælpe. Senest har man i Tyskland, udsendt et
sikkerhedscirkulære til kvægbrug, som beskriver hvordan dyr til
inseminering, skal stå isoleret fra de andre løsgående dyr.
Finland har bl.a. fået udarbejdet en video omkring sikker
inseminering. Vi fik videoen fremvist og der er klart nogle gode ideer i
den, bl.a. omkring indretning af fællesbokse med låger og flugtveje.
Fra dansk side præsenterede vi en række ideer, som kan ses i ”Indlæg
om Work Safety”.
Derudover havde vi en udstilling med bl.a. sikkerhedsforklæder, både
den kraftige og den lette model. De forskellige modeller blev grundig
testet, heldigvis uden at nogen kom til skade☺
Oprettelse af en hjemmeside
Der har længe været et ønske om at få oprettet en hjemmeside for
organisationen. Et sted hvor man kan gemme og udveksle
dokumenter, vedr. det europæiske samarbejde. Det finske
formandskab har fået et afsnit i en åben hjemmeside, hos en stor
fælles fagforening, men da alle med en enkelt søgning på nettet, kan
får adgang til alle informationer, blev man enige om at en
��
Besøg hos Hans Hjort
Sørensen
��
��
Tak for et godt besøg
��
-
hjemmeside med egen kode var at fortrække. Danmark påtog sig
opgaven at undersøge mulighederne herfor.
Næste konference
Der afholdes konference igen om 2 år i Holland.
Nyt Præsidium
Frankrig blev valgt til at varetage formandskabet for de næste to år,
med hjælp fra de tyske kollegaer.
Folder om uddannelse
Tyskland har arbejdet med at udfærdige en folder der skal beskrive
inseminørernes arbejdsområder og uddannelsesniveau, et eksempel
herpå blev præsenteret, de regner med at folderen kan være færdig
inden udgangen af 2011.
Præsentation af Viking Danmark
Som afslutning på dagens kongres, var Lisbeth Holm inviteret til at
fortælle noget omkring Viking Danmark. Det var en rigtig god og
grundig præsentation, af hvordan man i Danmark har opbygget en
stor og effektiv organisation, for servicearbejdet omkring
inseminering. Hun kom også ind på projekt Repro-tjek og
samarbejdet mellem inseminør og avlsrådgiver. Hun fortalte
naturligvis også, om den avlsmæssige overbygning, bestående af
VikingGenetics., samt hvilke produkter de danske kvægbruger få
stillet til rådighed, som f.eks. GenVik og X-Y sæd, Kvikkoen, Heatime,
osv.
Sluttelig inviterede Viking Danmark, alle deltagere på aftensmad.
Efterfølgende gav flere af de udenlandske deltagere udtryk for både
respekt og beundring, for den måde man i Danmark har formået, at
skabe en så stærk organisering af servicearbejdet, med en for dem
usædvanlig høj markedsandel. Der blev efterfølgende naturligvis
også spurgt til priserne, for de forskellige ydelser. Der er ingen tvivl
om at Vikings priser er konkurrencedygtige, i forhold til resten af
Europa, selvom en egentlig prissammenligning er svær at lave på
tværs af landegrænserne.
Besætningsbesøg
Tirsdag startede tidlig med et besætningsbesøg hos Hans Hjort
Sørensen, Kastrup på Vestdjurs. En økologisk malkekvægbesætning
på 150 DH Holstein køer, der til daglig har Jesper Williams som
inseminør, så det var Jesper der havde arrangeret dagens besøg.
Besætningens ydelse pr. ko til kontrol 8.631 kg mælk og i alt 615 kg
F/P. En særdeles veldrevet besætning, som bliver passet af familien,
samt en udenlandsk praktikant. Der bliver bl.a. anvendt Heatime,
som de besøgende naturligvis også fik demonstreret. De var også
meget interesseret i fodring og opstaldningsforhold og stillede en del
��
Claus Fert in byder
ve lkommen hos
V ik ingGenet ics
��
��
Lars Nie lsen fortæl ler om
Vik ingGenet ics
��
-
spørgsmål, som familien Hjort Sørensen beredvillig svarede på. Der
blev taget en masse billeder, af alt lige fra katten i høet til det
fuldautomatiske skinnefodringsanlæg.
Besøg hos VikingGenetisc
Dernæst gik turen til Assentoft, hvor Claus Fetin og Lars Nielsen tog
imod os. Lars Nielsen gav et inspirerende indlæg om opbygningen af
VikingGenetics og den særlige nordiske avlsprofil. Derefter blev der
fremvist tre forskellige tyre, en VikingRed, Holstein og en Jersey. Der
blev vist hvordan man opsamler sæd og herefter gik turen ned ad
gangen, langs med laboratoriet, hvor Mads Peacook levende fortalte,
om analyse med ”Flow” og efterfølgende fortynding, af den
opsamlede sæd. Turen gik herefter ned til afdelingen for
kønssortering, hvor gæsterne via kamera og storskærm kan se
maskinerne i drift, hvilket gæsterne var meget imponeret over.
VikingGenetisc havde arrangeret nogle sandwich, som vi fik til
frokost, hvorefter Kenneth Byskov holdt et forrygende indlæg
omkring Genomisk selektion. Det drejer sig kun om at finde den
sande avlsmæssige værdi på et dyr, altså det der er inde i dyrets
gener, fortalte han som indledning. Dernæst gennemgik han
forskningen omkring Genomisk Selektion, siden opstarten i 2008 og
frem til nu, hvor man ved at sammenholde resultaterne fra den
Genomiske database og de trationelle avlsværdier, har opnået en
forholdsvis høj sikkerhed. Besøget sluttede med fælles foto, uden for
VikingGenetisc hovedindgang, efter et særdeles interessant og
informativt besøg, der viste Viking som en professionel og kompetent
aktør, indenfor kvægavl.
Afslutning
Dermed sluttede den mere faglig del af konferencen og der var
herefter arrangeret en udflugt til Den Gamle by i Aarhus, hvor vi fik
eftermiddagskaffe og en rundvisning. Senere var der
afslutningsmiddag, på en lille Cafe i Aarhus midtby, hvorunder flere af
vores gæster var oppe for at takke for et godt arrangement.
Onsdag var afrejsedag, men der var dog lige tid til et kort besøg, på et
Vikingemuseum inden afrejsen. Dermed slut på et par særdeles
vellykkede dage, hvor vi i bestyrelsen havde bestræbt os på at få
arrangeret hele forløbet sålede at vores gæster skulle få det bedst
mulige indtryk af insemineringsarbejdet og kvægavl i Danmark. Sidst,
men ikke mindst, naturligvis også forsøge at få alle til at føle sig
velkommende og godt tilpas under hele konferencen. Stor tak til
VikingDanmark og VikingGenetisc for deres gæstfrihed og fordi de
stillede dygtige og kompetente medarbejdere til rådighed, for nogle
gode og interessante indlæg.
��
Kenneth Byskov fortæl ler
om Genomisk Se lekt ion
��
��
Gruppefoto
��
��
Den Gamle By i Aarhus
��
Konferencen i det Europæiske Samarbejde 2011