Økonomiudvalget - ringsted kommune · på byrådsmødet den 11. januar 2016 besluttede byrådet,...

ReferatØkonomiudvalget

Møde nr.: 3/2017

Dannet den: Tirsdag den 31-01-2017

Mødedato: Mandag den 30-01-2017

Mødetidspunkt: 17:00 - 19:00

Mødested: Harhoff

Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) VSadik Topcu (hjsato) AKlaus Hansen (hjkh) VPer Flor (pefl) APer Nørhave (hjpen) ODaniel Nørhave (hjdan) OBritta Nielsen (hjbrni) FTorben Lollike (tlo) BFinn Andersen (hjfian) C

Fraværende Per Nørhave (hjpen) O

Bemærkninger

Referat for ØkonomiudvalgetMøde nr. 3/2017 - 30. januar 2017 - kl. 17:00

Side 1

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 30. januar 2017 ...................................................22. Henvendelse fra Statsforvaltningen, det kommunale tilsyn ....................................................33. Ringsted Kommunes CSR profil .............................................................................................54. Budgetproces for Budget 2018 - 2021....................................................................................75. Vetterslev-Høm Borgerforening - Udendørs samlings- og aktivitetsområde ........................136. Bevilling af puljemidler til nedbringelse af ventetid til genoptræning (ÆGU) ........................157. Rapport om tilsyn med danskuddannelse for voksne udlændinge (SAMU) .........................188. Udkast til Sundhedspolitik (SAMU, ÆGU, BUU, KTU) .........................................................219. Sundhedshus (SAMU, ÆGU, KTU, PBU) ............................................................................2510. Lokalplan 287 - Erhverv og kultur ved Odinsvej (PBU) ......................................................3611. Køgevej 28-30 - støtte til nybyggeri (Skema A) (PBU) .......................................................3912. Rådighedsbeløb til delprojekt under Genopretning af bygninger 2016 (PBU)....................4313. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til konkrete delprojekter på Genopretning af bygninger

2017 (PBU) .........................................................................................................................4514. Anlægsbevilling til projektering af forbedret cyklistsikkerhed på Nordrupvej (KMU)...........4915. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelse af fosforvådområde ved Vigersdal

Å (KMU) ..............................................................................................................................5616. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og

Sct. Knudsgade (KMU) .......................................................................................................6017. Ekspropriering til spildevandstekniske anlæg (KMU) .........................................................6418. Orientering fra borgmester og direktion - januar 2017........................................................67


Side 2

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 30. januar 2017Åben sagSagsid: 14/330Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Godkendt Ej til stede: Per Nørhave


Side 3

2. Henvendelse fra Statsforvaltningen, det kommunale tilsynÅben sagSagsid: 16/22485Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1, Statsforvaltningens henvendelse (170842/16)

2 svar til tilsynet (127400/16)

IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal i denne sag tage stilling til udkast til besvarelse af en henvendelse fra Statsforvaltningen, det kommunale tilsyn, vedlagt som bilag 1. Henvendelsen vedrører Ringsted Kommunes praksis for offentliggørelse af de beslutninger som Byrådet træffer for lukkede døre.

Beskrivelse af sagenI december 2014 blev der klaget til tilsynet over Ringsted Kommune. Klagen var begrundet i, at kommunen ikke havde offentliggjort indholdet af en beslutning og oplysning om, hvilke medlemmer der havde stemt for beslutningen. Sagen var blevet behandlet for lukkede døre. Selve sagen vedrørte et udbud på rengøringsområdet og den blev behandlet for lukkede døre af kommercielle hensyn. Beslutningsprotokollen blev offentliggjort den 16. januar 2015, hvor sagen ikke længere var fortrolig. Statsforvaltningen har derfor ikke foretaget sig yderligere i den konkrete sag. Sagen har imidlertid fået Statsforvaltningen til at anmode Ringsted Kommune om en redegørelse for kommunens praksis i forhold til offentliggørelse af beslutninger og afstemningsforhold i sager, der behandles for lukkede døre. Når der er tale om en lukket sag, er det sådan i dag, at Ringsted Kommune kun offentliggør sagens overskrift. Det fremgår af styrelsesloven, at kommunerne skal føre en beslutningsprotokol og at den skal offentliggøres, med mindre der derved offentliggøres fortrolige oplysninger. Det er ikke nærmere defineret, hvad ”beslutningsprotokol” omfatter. Administrationen har været i dialog med KL og Tilsynet, men det har ikke været muligt at få et klart svar. Formålet med at føre beslutningsprotokollen er, at det skal kunne dokumenteres, hvad indholdet i de trufne beslutninger er samt, hvilke medlemmer der er ansvarlige for beslutningens vedtagelse.


Side 4

Administrationen har foretaget en stikprøvekontrol af en række kommuneres praksis. Undersøgelsen viser, at en del andre kommuner gør som Ringsted. Andre kommuner offentliggør både overskrift, beslutning (men beslutningen offentliggøres kun i form af ”godkendt” eller ej) samt afstemningsforholdene. Et fåtal af kommuner offentliggør den indstilling som byrådet har besluttet.

Inddragelse og høringIngen

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingDet er administrationens vurdering, at den nuværende praksis, hvor kun sagens overskrift offentliggøres er unødig restriktiv. Det er ikke entydigt, hvad der ligger i lovgivningens krav om, at beslutningsprotokollen skal offentliggøres, men for at være på den sikre side og for at udvise mest muligt åbenhed og gennemsigtighed anbefales det fremadrettet også at offentliggøre indstillingen og afstemningen. En offentliggørelse der også omfatter indstillingen og afstemningen hænger ifølge administrationens vurdering også bedst sammen med formålet med at føre en beslutningsprotokol, hvorefter det må kunne kræves, at indholdet i beslutningsprotokollen skal give mening og kunne stå alene. På den baggrund anbefales det, at ændre praksis så selve indstillingen også offentliggøres, med mindre der derved røbes fortrolige oplysninger. Det anbefales videre at redegørelsen til tilsynet udformes som vedlagte bilag 2. IndstillingDirektionen indstiller, at Redegørelsen til tilsynet vedlagt som bilag 2 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Anbefales godkendt Ej til stede: Per Nørhave


Side 5

3. Ringsted Kommunes CSR profilÅben sagSagsid: 16/27324Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Ringsted Kommunes CSR profil 2017-01-20.pdf (10195/17)

Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På byrådsmødet den 11. januar 2016 besluttede Byrådet, ”at der udarbejdes en CSR-profil, som redegør for alle politiske hensigter, mål og visioner for kommunens sociale og samfundsmæssige ansvar, i allerede vedtagne politiker.” CSR-profilen er derfor udelukkende en opsummering af allerede vedtagne mål, hensigter og ambitioner. Byrådet skal i forlængelse af denne beslutning vedtage en CSR profil for Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagenCorporate Social Responsibility (CSR) er ofte oversat til virksomhedernes sociale ansvar. Grundlæggende handler CSR om, at virksomheder (private såvel som offentlige) handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. Ringsted Kommune bærer i kraft af organisationens natur et væsentligt socialt og samfundsmæssigt ansvar som offentlig arbejdsplads og som kommunens største arbejdsgiver. Byrådets vision og en lang række af de vedtagne politikker har derfor allerede et socialt og samfundsmæssigt sigte, og i kraft heraf iboende CSR målsætninger/ambitioner. Ved udarbejdelse af en CSR-profil for Ringsted Kommune er det derfor vigtigt at undgå, at der kommer overlappende eller sågar modstridende målsætninger. Den 7. april 2015 besluttede Byrådet at igangsætte en proces for udarbejdelse af en CSR-profil for kommunen som arbejdsplads, med henblik på at øge mangfoldigheden og samtidigt sikre, at Ringsted Kommune selv kan leve op til de krav, der stilles til samarbejdspartnere jf. kommunens Udbuds- og indkøbspolitik. På byrådsmødet den 11. januar 2016 besluttede Byrådet, at der udarbejdes en CSR-profil, som redegør for alle politiske hensigter, mål og visioner for kommunens sociale og samfundsmæssige ansvar, i allerede vedtagne politiker. Principper for politikprocesser og politikformulering i Ringsted Kommune er samtidigt blevet suppleret med, at det hver gang der formuleres en ny politik skal overvejes, hvilke sociale og samfundsmæssige hensyn, som bør indgå i politikken. Hver politik skal således indeholde et særligt afsnit om CSR.


Side 6

Som det fremgår af ovenstående, skal CSR profilen være en opsummering og sammenfatning af de politiske hensigter, mål og visioner, som allerede er gældende i kommunens politikker. Kommunens politikker er for nuværende udformet og formuleret i forskellige formater, hvilket gør, at opsummeringen og sammenfatningen er søgt ensartet på tværs af de områder som profilen dækker. I bilag 1 er der udarbejdet udkast til en CSR profil for Ringsted Kommune.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at vedlagte udkast til CSR profil i et oversigtligt format skaber overblik over det sociale og samfundsmæssige ansvar, som Ringsted Kommune tager i form af politiske mål og ambitioner samt i kraft af konkrete aktiviteter. I udkast til CSR profil er der samtidigt en række henvisninger til politikker mv., som hjælper læseren til at kunne indhente mere uddybende information og indsigt i emnet.

IndstillingDirektionen indstiller,

1. at udkast til CSR profil vedtages 2. at den revideres en gang i hver byrådsperiode

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-01-2017Sendes tilbage til administrationen til yderligere behandling.

Supplerende sagsfremstillingTeksten er bearbejdet og CSR-profilen er nu opdelt i et afsnit om kommunen som organisation og arbejdsplads og et afsnit om kommunen som serviceleverandør og myndighed



Side 7

4. Budgetproces for Budget 2018 - 2021Åben sagSagsid: 16/27891Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Budgetproces 2018 - Forslag til tidsplan (8207/17)


Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I henhold til Styrelsesloven fastlægger Økonomiudvalget budgetprocessen og formkrav vedrørende udarbejdelsen af budgettet. Det har dog været praksis, at Byrådet godkender budgetprocessen. Hermed forelægges forslag til budgetproces for Budget 2018-2021 til behandling.

Beskrivelse af sagenI forlængelse af byrådets behandling af evaluering af processen for budget 2017-2020 er der udarbejdet forslag til budgetproces for budget 2018-2021. Uafhængigt af valg af budgetproces, er Ringsted Kommunes budgetlægning, som alle andre kommuners budgetlægning, underlagt en række grundvilkår. For det første skal kommunens budget være i balance, idet der skal være overensstemmelse mellem kommunens indtægter og udgifter. For det andet må det forventes at det kun i meget begrænset omfang tilføres ny finansiering fra Folketingets side. Nye tiltag og initiativer må derfor i alt overvejende grad forventes finansieret via forslag til omstillinger i form af servicetilpasninger, produktivitetsforbedringer og opgaveprioriteringer.

For at sikre det nødvendige råderum for den politiske prioritering af driftsønsker foreslås derfor, at der i budgetprocessen arbejdes med en omstillingspulje svarende til 0,75 pct. af serviceudgiftsramme (11,4 mio. kr.) og med en målsætning om at der omstilles for 0,5 pct. af serviceudgiftsrammen (7,6 mio. kr.). Fordelingen mellem fagudvalgene fremgår af nedenstående tabel:


Side 8

Alle omstillingsforslag skal omhandle driftsudgifter, være realiserbare, have varig karakter og skal kunne effektueres indenfor rammerne af det enkelte fagudvalgs område. Hvis et forslag har afledte negative økonomiske konsekvenser under et andet fagudvalg, skal disse udgifter medtages i forslaget. Forslagene må ikke indeholde rammebesparelser.

Foruden omstillingsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes udarbejde anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag.

For prioriteringen af anlægsønsker gør sig gældende at der i budgettet henstår udisponeret anlægsramme på 0,0 mio. kr. i 2018, 6,7 mio. kr. i 2019, 27,2 mio. kr. i 2020 og 65,0 mio. kr. i 2021.

Til udarbejdelse af investeringsforslag er der er i driftsbudgettet afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 1,9 mio. kr. i 2018, 7,3 mio. kr. i 2019 og 8,0 mio. kr. i 2020. Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Derfor gives der som udgangspunkt kun 1-2 årige investeringsbevillinger, medmindre særlige forhold taler for andet. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, medmindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene.

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammetMed henblik på at finansiere budgettet for 2017-2020 er der indarbejdet effektiviseringer jf. den af regeringen og KL aftalte moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP) på 3 mio. kr. i 2018, 4,5 mio. kr. i 2019 og 6,0 mio. kr. i 2020. Der er således tale om at sikre finansieringen til det vedtagne budget og det medfører at beløbene ikke kan benyttes til finansiering af nye servicemæssige forslag.

Effektiviseringerne skal gennemføres på baggrund af initiativer, analyser og konkretiseringer som udarbejdes af ministerier og KL i løbet af foråret /sommer 2017. Initiativerne vedrører temaerne;

Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse,

Bedre ressourceudnyttelse og styring,


Side 9

Digitalisering,

Regelforenkling og afbureaukratisering,

Effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer.

De indarbejdede budgetforudsætninger i Ringsted Kommunes budget svarer til 50 pct. af det potentiale som regeringen og KL har forudsat kan frigøres på baggrund af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Der er således ud fra et forsigtighedsprincip forudsat en mindre effekt sammenholdt med den regeringen og KL har forudsat.

Administrationen vil udarbejde forslag til lokale tiltag i Ringsted Kommune i forlængelse af den nærmere afklaring af initiativerne i MEP. I juni fremlægger administrationen en status til byrådet på arbejdet med de enkelte tiltag i MEP, idet der på det tidspunkt forventes at være mere viden om udvikling og forventet effekt af de forskellige tiltag. I september vil administrationen i sammenhæng med 1. behandling af det tekniske budgetforslag forelægge ny status og forslag vedr. håndtering af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Der kan blive behov for at anvende dele af omstillingspuljen til at håndtere budgetudfordringer grundet forudsatte besparelser i MEP, såfremt det ikke er muligt at pege på konkrete tiltag, der kan finansiere besparelserne. Omvendt vil der kunne tilføres finansiering til omstillingspuljen, hvis der kan gennemføres effektiviseringer udover det, der er forudsat i budgettet.

Processen forankres i direktionen med henblik på at sikre nødvendig koordinering, så der ikke sker overlap med omstillingsforslag i omstillingspuljen.

Overholdelse af den økonomiske politik.I den økonomiske politik for Ringsted Kommune er der indarbejdet målsætning om at kommunen skal have et regnskabsmæssigt forventet overskud af den ordinære drift på 120 mio. kr. Likviditetsmæssigt er der balance i alle overslagsår, idet der trækkes på det ekstraordinære likviditetstilskud som Ringsted har modtaget fra Staten. I forhold til det gældende budget er der dog et grundlæggende problem, idet der ikke er overensstemmelse mellem de varige indtægter og udgifter, såfremt målsætningen skal overholdes i overslagsårene. Imidlertid er der en række ubekendte som kan ændre billedet. Blandt andet indholdet i aftalen for kommunernes økonomi for 2018 mellem regeringen og KL, nye prognoser vedrørende forventede skatteindtægter (fra SKAT) og den demografiske udvikling. Administrationen vurderer derfor at problemet kan håndteres ved den tekniske budgetlægning og at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at indarbejde det i budgetprocessen. Der vil blive fulgt op i forbindelse med 1. behandling af det tekniske budgetforslag. Såfremt der fortsat vil være udfordringer med at nå målsætningerne i overslagsårene vil administrationen forelægge forslag til håndtering. Prioriterings muligheder i fagudvalgDe økonomiske rammer må forventes at blive relativt snævre i relation til budget 2018 både vedrørende drifts- og anlægsrammerne.

Der er mulighed at definere en ramme for fagudvalgenes prioritering af drifts- og anlægsønsker med henblik på, at der foretages en prioritering af forslagene i fagudvalgene


Side 10

inden de oversendes til behandling i Byrådet med henblik på en tilpasning til de økonomiske tilgængelige rammer.

Der er naturligvis mulighed for at fastlægge andre rammer eller kombinationer end de nedenstående modeller.

Model 1:Der fastsættes et maksimum for prioritering af driftsønsker i de enkelte fagudvalg på 1,5 pct. af serviceudgiftsrammen. Ligeledes foreslås fastsat en ramme for antal anlægsønsker på maksimum 6 anlægsønsker for Plan- og Boligudvalget samt Klima- og Miljøudvalget og maksimum 3 anlægsønsker for øvrige fagudvalg. Der fastsættes ingen grænse for antallet af driftsønsker. Fordelingen af driftsønsker og anlægsønsker mellem fagudvalgene fremgår af tabel nedenfor:

Model 2:Der fastsættes et maksimum for antallet af driftsønsker i de enkelte fagudvalg. Der sondres mellem økonomisk mindre og større driftsønsker, af hensyn til mulighederne for, at få den samlede økonomi til at hænge sammen i relation tilo den endelige prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen. Der fastsættes ikke nogen præcis økonomisk ramme for de enkelte forslag. Ligeledes foreslås fastsat en ramme for antal anlægsønsker på maksimum 6 anlægsønsker for Plan- og Boligudvalget samt Klima- og Miljøudvalget og maksimum 3 anlægsønsker for øvrige fagudvalg.

Forslag til fordeling af driftsønsker og anlægsønsker mellem fagudvalgene fremgår af tabel nedenfor:

Beløb i 1.000 kr. i 2018-priser

Mindre (økonomisk) driftsønsker

Større (økonomisk) driftsønsker Anlægsønsker

Økonomiudvalget Maks. 2 Maks. 2 Maks. 3 Klima- og Miljøudvalget Maks. 2 Maks. 2 Maks. 6 Plan- og Boligudvalget Maks. 2 Maks. 2 Maks. 6 Børne- og Maks. 2 Maks. 2 Maks. 3


Side 11

UndervisningsudvalgetSocial- og Arbejdsmarkedsudvalget Maks. 2 Maks. 2 Maks. 3 Ældre- og Genoptræningsudvalget Maks. 2 Maks. 2 Maks. 3 Kultur- og Trivselsudvalget Maks. 2 Maks. 2 Maks. 3

Model 3:Der fastsættes ikke nogle rammer for fagudvalgenes prioriteringer.

I forhold til alle 3 modeller forudsættes det, at der i forbindelse med processen i foråret udarbejdes et bruttokatalog med en række forslag der løbende kan prioriteres, suppleres og konkretiseres frem imod at forslagene sendes i høring.

Endvidere forudsættes det i alle 3 modeller, at partierne har mulighed for at sende forslag i starten af processen med henblik på at administrationen kan konkretisere disse forslag og at partierne tillige har mulighed for at fremsende forslag i august med henblik på at de kan indgå i budgetforhandlingerne.

Såfremt partierne vælger at fremsende forslag i foråret med henblik på yderligere konkretisering indgår disse forslag i fagudvalgenes prioritering. Såfremt et forslag ikke prioriteres i fagudvalget har partiet mulighed for, at genfremsende forslaget i august og det vil i givet fald indgå i den samlede liste af forslag der forhandles om i september.

Tidsplan og procesAdministrationen forslår at processen i fagudvalgene påbegyndes med budgetseminar i de enkelte fagudvalg i marts måned. Formål med budgetseminarerne er, at fagvalgene får mulighed for at drøfte budgetforslag i sammenhæng med vision, planstrategi, politikker mv.

Budgetseminarerne munder ud i bestilling af forslag til den videre budgetproces, som administrationen vil kvalificere og beskrive nærmere.

Inden budgetseminaret indhentes forslag og ideer fra kommunens interessenter. Byrådsmedlemmer inviteres ligeledes til at komme med forslag og ideer til budgettet, som kan indgå i den videre proces. Udover forslag fra interessenter og byrådsmedlemmer udarbejder administrationen ligeledes forslag til det indledende budgetseminar til omstillinger, investeringsforslag, drifts-/ og anlægsønsker. Forslagene vil være overordnet beskrevet og indeholde et foreløbigt økonomisk skøn. Forslag og idéer fra administration, interessenter og politikere vil således forelægge til drøftelse på budgetseminarerne.

På fagudvalgsmøderne i april prioriterer det enkelte fagudvalg blandt de udarbejdede forslag til budgettet indenfor eget område.

Byrådet godkender det samlede katalog med forslag til budgettet til høring den 8. maj.

Til budgetforhandlingerne i september er der i tidsplanen indarbejdet mere tid sammenlignet


Side 12

med tidligere år, idet opstart af budgetforhandlingerne med byrådets budgetseminar er lagt inden byrådets 1. behandling af det tekniske budgetforslag. Det giver således en ekstra uge sammenlignet med sidste år. Herudover er der indarbejdet et ekstra budgetforhandlingsmøde for gruppeformænd, således at der i alt er fire budgetforhandlingsmøder.

Inddragelse og høringMed forslaget til budgetproces lægges op til at kommunens interessenter inviteres til at bidrage med forslag og ideer i starten af processen i perioden 8. februar – 8. marts. HMU inddrages af flere omgange, idet udvalget inviteres til at deltage i særskilt møde med byrådet i april og juni, og igen i september til dialogmøde mellem HMU og Økonomiudvalget. Der gennemføres to høringsforløb. I maj/juni i perioden 9. maj – 7. juni gennemføres interessenthøring med borgermøde på en lørdag og Facebook-debat. I september gennemføres offentlig høring i perioden 5. september – 20. september. I vedlagte tidsplan fremgår, hvilke elementer af medbestemmelsestrappen der arbejdes med i herværende forslag.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering Administrationen vurderer, at forslaget til budgetproces 2018-2021 imødekommer Byrådets ønske om bedre tid i budgetforhandlingerne og sikrer en bred og hensigtsmæssig inddragelse af det politiske niveau, ledere, medarbejdere og relevante interessenter. Samtidig tager processen højde for at imødekomme budgetmæssig udfordring i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og behovet for at sikre et økonomisk råderum for byrådets prioritering i budgetforhandlingerne.


1. at der fastsættes en målsætning om at omstille for 0,5 procent af serviceudgiftsrammen jf. herværende forslag.

2. at der tages stilling til om der skal fastsættes en ramme for fagudvalgenes prioritering jf. herværende sagsfremstilling.

3. at øvrige elementer i herværende forslag til budgetproces for Budget 2018 – 2021 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Anbefales godkendt med bemærkningen om, at Byrådets egen prioritering i omstillingspuljen sker med en målsætning om, at der omstilles for mindst 5 mio. kr. Hvert fagudvalg skal forholdsmæssigt bidrage med forslag til omstillingspuljen svarende til serviceudgiftsrammen. Rammerne for fagudvalgenes prioritering fastsættes efter model 2. Ej til stede: Per Nørhave


Side 13

5. Vetterslev-Høm Borgerforening - Udendørs samlings- og aktivitetsområdeÅben sagSagsid: 14/13077Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1: Beslutning i byrådet den 9. marts 2015.pdf (68474/15)

2 Bilag 2: Ansøgning - Ringsted Lilleskole.pdf (8147/17)3 Bilag 3: Bevillingsbrev Vetterslev-Høm Udendørs samlings- og

aktivitetsområd.pdf (8150/17)


Orientering

Indstilling

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Vetterslev-Høm Borgerforening har søgt om midler til etablering af et udendørs samlings- og aktivitetsområde til i alt 157.828 kr. eksklusive moms. Byrådet har den 9. marts 2015 besluttet, at Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling af midler fra helhedsplanpuljen, der overstiger 100.000 kr.

Beskrivelse af sagenLandsbyforum tog i oktober 2013 initiativ til udarbejdelse af helhedsplaner for alle kommunens 10 landområder. Helhedsplanerne er lokalrådenes egne planer for landområderne. Byrådet har i 2014, 2015 og 2016 afsat et rådighedsbeløb og givet en anlægsbevilling på i alt 3. mio. kr. til virkeliggørelse af helhedsplanerne. Byrådet vedtog den 9. marts 2015 et sæt principper, som de bevilgede helhedsplanpuljemidler skal fordeles ud fra. Ét af principperne er, at bevillinger, som overstiger 100.000 kr., skal godkendes af Økonomiudvalget – se Bilag 1. Vetterslev-Høm Borgerforening har søgt om 157.828 kr. eksklusive moms til etablering af et udendørs samlings- og aktivitetsområde ved Ringsted Lilleskole. Formålet er at styrke muligheden for at mødes på tværs af alder i lokalområdet – se Bilag 2. Landsbyforum har givet et betinget tilsagn, da der på ansøgningstidspunktet ikke var meddelt en byggetilladelse – denne er nu meddelt. Projektet er omfattet af reglerne i kommunalfuldmagten. Et kerneområde i kommunalfuldmagtsreglerne er, at der kan ydes støtte til kulturelle områder og borgernes fritidsaktiviteter, herunder støtte med henblik på at give fællesskabet mulighed for at mødes og udvikles. Aktiviteten skal være til almen nytte og kommunen må ikke yde støtte til en virksomhed eller enkeltpersoner.


Side 14

Projektet indgår i helhedsplanen for Vetterslev-Høm. Landsbyforum har indstillet ansøgningen til godkendelse i Økonomiudvalget – se Bilag 3. Da ansøgningen er på mere end 100.000 kr., forelægges den Økonomiudvalget til behandling.

Inddragelse og høringIngen.


VurderingByrådet har den 9. marts 2015 vedtaget en række principper for udbetaling af midler til projekter i henhold til helhedsplanpuljen. Vetterslev-Høm Borgerforening har søgt om 157.828 kr. eksklusive moms til etablering af et udendørs samlings- og aktivitetsområde. Administrationen vurderer, at udbetaling af midler til etablering af et udendørs samlings- og aktivitetsområde som ansøgt er inden for kommunalfuldmagtsreglerne. Administrationen vurderer endvidere, at det ansøgte er i overensstemmelse med formålet for helhedsplanpuljen og skal derfor anbefale midlerne anvendt som ansøgt.

IndstillingDirektionen indstiller, at midlerne (157.828 kr. eksklusive moms) godkendes anvendt som ansøgt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Indstillingen blev godkendt efter afstemning.

VHenrik

Hvidesten (hjhehv) V

ASadik Topcu

(hjsato) A

VKlaus

Hansen (hjkh) V

APer Flor

(pefl) A

OPer

Nørhave (hjpen)

O

ODaniel

Nørhave (hjdan)

O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F

BTorben Lollike (tlo) B

CFinn

Andersen (hjfian) C

For x x x x xImod x x

Undlod

Ej til stede

x Socialdemokraterne stemte imod med begrundelsen, at der ikke kan stemmes for forslaget, da dette projekt efter deres mening, vil fremme privatskolens konkurrence endnu mere overfor den offentlige skole. Socialdemokraterne begærer sagen i Byrådet. Ej til stede: Per Nørhave


Side 15

6. Bevilling af puljemidler til nedbringelse af ventetid til genoptræning (ÆGU)Åben sagSagsid: 16/27180Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1: Ansøgning til puljen til nedbringelse af ventetid til

genoptræning (158686/16)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kommunen har søgt- og fået tilsagn om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets ”Pulje til nedbringelse af ventetid på genoptræning”. Der skal tages stilling til, en indtægts- og udgiftsbevilling.

Beskrivelse af sagenI satspuljeaftalen for 2016 – 2019 har parterne afsat i alt 90 mio. kr., som skal anvendes til at nedbringe ventetiden til genoptræning i kommunerne. Midlerne er fordelt mellem kommunerne med udgangspunkt i en fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, fordi ældre har en højere indlæggelsesfrekvens og dermed også et større behov for genoptræning. Ringsteds andel udgør i alt kr. 481.083 fordelt med 189.190 kr. i 2016 og 145.946 kr. i henholdsvis 2017 og 2018. Midlerne bevilges til kommunerne på baggrund af en projektansøgning, så det sikres, at de anvendes i overensstemmelse med hensigten i satspuljeaftalen. Samme metode som er anvendt i forbindelse med Ældrepuljen, Klippekortet og Værdighedspuljen. I satspuljeaftalen er klart angivet, at midlerne skal bruges til at nedbringe ventetiden gennem pukkelafvikling, kapacitetsopbygning og optimering af arbejdsgange. Det kan for eksempel være opnormering af personale, aftale med eksterne leverandører eller indkøb af træningsredskaber. I henhold til Sundhedsloven skal genoptræning starte hurtigst muligt efter udskrivning. I Sundhedsaftalen 2015 – 2018 har kommunerne forpligtet sig til at starte genoptræning senest inden 7 hverdage fra udskrivelse fra sygehus. I Ringsted Kommune er der, som det fremgår af nedenstående, nogle borgere som må vente mere end 6 hverdage på opstart af genoptræning. For de borgere som først kommer i gang


Side 16

mellem 7 – 21 dage gælder, at de fleste er i gang seneste inden 10. hverdag. I hele perioden er der i alt 3 borgere, hvor ventetiden har været 21 dage. Tabel: antal modtagne genoptræningsplaner 2016 samt ventetid på start af genoptræning (november og december er ikke opgjort endnu).

Måned Antal modtagne genoptræningsplaner

Antal borgere med ventetid < 6 hverdage

Antal borgere med ventetid 7 – 21 dage

Januar 109 54 55Februar 94 51 42Marts 90 67 23April 110 77 33Maj 92 65 27Juni 100 59 41Juli 77 55 22August 85 56 29September 115 79 36Oktober 84 68 16 Ventetiden skyldes blandt andet at antal genoptræningsplaner er steget med ca. 15 % pr. år fra 2012. I kommunens ansøgning (bilag 1) om puljemidler tages udgangspunkt i at sikre, at fristen på 7 hverdage overholdes for alle borgere. Der planlægges følgende aktiviteter:

1. Pukkelafvikling – januar 2017 – april 20172. Kapacitetsopbygning via øget antal træningsforløb på hold – januar 2017 – juni 20173. Optimering af arbejdsgange:

a. Optimering af dokumentation af træningsydelser ved anvendelse af standardnotater – januar 2017 – juni 2017

b. Reduktion i antal udeblivelser og afbud – juni 2017 – oktober 2017c. Afdækning af yderligere potentiale for optimering af arbejdsgange – januar

2018 – medio 20184. Synergi mellem træningsydelser – potentiale for øget synergi mellem træningsydelser

ved blandt andet at arbejde med forløb og effektive overgange mellem forskellige træningsydelser – ultimo 2017 – medio 2018

Kommunen har i november modtaget tilsagnsbrev fra Sundheds- og Ældreministeriet om, at pengene er bevilliget. Det fremgår af tilsagnsskrivelsen, at ministeriet giver kommunerne mulighed for at få overført midlerne til de følgende år på grund af den sene udmøntning. Den sene udmelding medfører således, at midler for 2016 og 2017 overføres til kommunen samtidig primo 2017.

Inddragelse og høringIngen

ØkonomiTilsagnsskrivelsen medfører, at der skal gives en indtægtsbevilling på 335.136 kr. samt en udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Sundhed og Træning.


Side 17

VurderingRingsted Kommunes ansøgning om midler opfylder Sundheds- og Ældreministeriets kriterier, hvilket bekræftes af, at ansøgningen er imødekommet uden bemærkninger. Administrationen vurderer, at de beskrevne indsatser vil bidrage til at nedbringe ventetiden til genoptræning. Administrationen vurderer endvidere, at planen for optimering af arbejdsgange vil være med til at forhindre, at der opstår ventetid fremadrettet, medmindre der kommer en væsentlig stigning i antal genoptræningsplaner i forbindelse med udskrivninger fra hospitalerne.


1. at der gives en udgiftsbevilling på 335.136 kr. til Sundhed og Træning2. at udgiftsbevillingen finansieres ved en indtægtsbevilling på 335.136 kr. fra den

statslige ”Pulje til nedbringelse af ventetid til genoptræning”

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 24-01-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Lehnert og Pia Fussing (suppleant Lis Frederiksen).



Side 18

7. Rapport om tilsyn med danskuddannelse for voksne udlændinge (SAMU)Åben sagSagsid: 16/2377Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Tilsynsrapport 4. kvt 14 - 3. kvt. 16 (171657/16)

2 Att: Danskuddannelse for voksne udlændinge - Tilsynsrapporter - Informationsbrev - tilsyn med danskuddannelserne for voksne udlænding m.fl .pdf (1337/17)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kommunalbestyrelsen skal i henhold til lov om danskuddannelse føre tilsyn med udbyderne af danskuddannelse i kommunen og Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år indsende en rapport over tilsynet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Rapporten fremlægges hermed til politisk behandling.

Beskrivelse af sagenTilsynet har til formål at sikre, at danskuddannelsen gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Herunder skal tilsynet sikre, at de fysiske rammer er egnede til formålet, at der tilbydes et fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud, at lærerne opfylder lovens kompetencekrav, og at udbyder opfylder kravene til statistisk indberetning m.v. For den indeværende 2-årige tilsynsperiode skal der blandt andet yderligere være et særligt fokus på udviklingen af området siden december 2014, en løbende evaluering af resultaterne af danskundervisningen, samt en vurdering af fordelingen af timer på de forskellige danskuddannelsesniveauer og indplacering af kursisterne. Brev om tilsynet fra Styrelsen for international Rekruttering og Integration er vedlagt som bilag. Ringsted Sorø og Kommuner har i samarbejde indgået en kontrakt med Lærdansk Ringsted. Ringsted Kommune varetager tilsynsopgaven, som efter de nugældende regler skal afleveres i form af en to-årig rapport, dækkende 4. kvartal 2014 til 3. kvartal 2016. Tilsynet gennemføres via gennemgang af kvartalsrapporter over kursisternes fremmøde og beståelsesniveau, via årsregnskaber, styregruppemøder og faste kvartalsmøder med individuel opfølgning på samtlige kursister mellem borgere, sagsbehandlere og undervisere på Lær Dansk.


Side 19

Samarbejdet mellem Lærdansk og kommunen vurderes at fungere godt og der er et løbende og smidigt samarbejde efter behov mellem sagsbehandlere og undervisere om de konkrete borgere. Hele rapporten kan ses i bilag. Samtidig inddrages Sorø Kommune i samarbejdet på såvel ledelses- og sagsbehandlerniveau. Antallet af kursister er steget fra 238 i 4. kvartal 2014 til 358 i 3. kvartal 2016 (opgjort den 3. oktober 2016). Fordelingen af kursister på danskuddannelsesniveauer har ændret sig i perioden, idet en relativt stor andel kursister deltager i undervisning på danskuddannelse niveau 1 (DU1), som er tilpasset personer med meget ringe skolekundskaber fra hjemlandet. Især Ringsted Kommune, og i mindre grad Sorø Kommune, har modtaget en større gruppe af uddannelsesuvante flygtninge med behov for basal undervisning i latinske bogstaver og grundlæggende indføring i en uddannelseskultur, for at øge deres undervisningsegnethed. Det betyder, at flygtningenes mulighed for at tilegne sig almene færdigheder, der kan føre til optagelse på en uddannelse i Danmark, er begrænsede. Tilsynet har derfor særligt fokus på at disse flygtninge så vidt muligt gennemfører en danskuddannelse på niveau 2 (DU2), som kan give adgang til at påbegynde dels forberedende voksenundervisning og dels dansk og matematik på 9. klasses niveau, hvilket er nødvendigt for senere at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er et mål, at kursisterne så vidt muligt gennemfører en modultest eller en afsluttende prøve hvert halve år. I 1. halvår 2016 har Lærdansk haft i alt 506 kurister, hvoraf 134 kursister alene deltager i arbejdsrettet danskundervisning for udenlandske arbejdstagere. Af disse 506 kursister har i alt 374 personer gennemført en modultest, mens 41 har tilmeldt sig en afsluttende prøve, og heraf har 38 bestået prøven. Kursisterne kan deltage i flere tests i forløbet og de opgivne tal kan derfor ikke summeres op. Endelig gennemfører Lærdansk fagspecifik danskundervisning i et samarbejde mellem Københavns Kommune og udviklings- og entreprenørvirksomheden NNC i København. Dette samarbejde er også omfattet af Ringsted Kommunes tilsyn i 2016. Tilsynet er gennemført via indhentning af tilgængeligt materiale fra Lærdansk og viser antallet af kursister og beståede modultests. Der har været 11 deltagere på holdet og der er opnået 15 bestående modultests i 2016. Der har ikke deltaget kursister fra Ringsted på holdene på NNC.

Inddragelse og høringTil orientering i Sorø Kommune og i Integrationsrådet.


VurderingDet vurderes generelt, at Lærdansk udviser stor fleksibilitet i forhold til kursisternes behov for en individuel tilrettelæggelse af undervisningen og undervisningstidspunktet. Lærdansk har de sidste 2 år visiteret et højere antal flygtninge til DU1 end tidligere, og der vil fremover i tilsynet være et øget fokus på disse kursisters progression og antallet af deres undervisningslektioner, samt på niveauet af de afsluttende prøver. Samlet vurderes det, at Lærdansk Ringsted overholder lovgivningen om danskuddannelse samt de forventninger til kvalitet og samarbejde, som er fastsat i den indgåede kontrakt.

IndstillingDirektionen indstiller, at tilsynsrapporten for danskuddannelse godkendes.


Side 20

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17-01-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Timo Jensen, Jan Jakobsen og Per Flor.



Side 21

8. Udkast til Sundhedspolitik (SAMU, ÆGU, BUU, KTU)Åben sagSagsid: 16/12359Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Tids- og handleplan for sundhedspolitik.docx (119251/16)

2 Bilag 2 Udkast til sundhedspolitik.pdf (3132/17)3 Bilag 3 Opsamling Byrådets temamøde om sundhedspolitik.docx

(166629/16)4 Bilag 4 Opsamling Koncernledelsens temamøde om

sundhedspolitik.docx (166630/16)5 Bilag 5 Opsamling sundhedspolitik 14. november.docx

(166632/16)6 Bilag 6 Opsamling temamøde om sundhedspolitik 16.

november1.docx (166634/16)

Indledning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling X X X X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 20. september 2016, at der skulle udarbejdes en ny Sundhedspolitik for Ringsted Kommune. Udkast til en ny Sundhedspolitik fremlægges hermed med henblik på politisk behandling og stillingtagen til om udkastet kan sendes i offentlig høring.

Beskrivelse af sagenSocial- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 20. september 2016, at der skulle udarbejdes en ny Sundhedspolitik. Samtidig med beslutningen blev der vedtaget en tids- og handleplan for arbejdet med udviklingen af politikken, jf. vedlagte Bilag 1. I henhold til tids- og handleplanen er der afholdt fire temamøder om udviklingen af den nye Sundhedspolitik:

Byrådet den 6. oktober 2016 Koncernledelsen den 2. november 2016 Temamøde for medarbejdere, ledere, faglige nøglepersoner og Byrådet den 14.

november 2016 Temamøde for eksterne interessenter og Byrådet den 16. november 2016.


Side 22

På baggrund af temamøderne er der identificeret fire værdier, som foreslås at være gennemgående for arbejdet med sundhed i Ringsted Kommune. De fire gennemgående værdier er:

Samskabelse Lighed i Sundhed Tidlig indsats og Tilgængelighed.

Endvidere er der på baggrund af temadrøftelserne identificeret fire temaer, som det foreslås, at Sundhedspolitikken bygges op omkring. De fire temaer er:

Sundhedstilbud og sunde ramme Det sunde liv for børn og unge Det sunde arbejdsliv Rehabilitering, genoptræning og behandling.

For hvert tema er der foreslået en række målsætninger, som alle i forskellig grad alt efter tema og indsats afspejler de foreslåede værdier. Sidst i politikken er opstillet konkrete måltal for arbejdet med udvalgte risikofaktorer og indsatser. Udkast til Sundhedspolitik er vedlagt som bilag 2 og opsamling fra temamøderne er vedlagt som Bilag 3-6. Sundhedspolitikken er en tværgående politik, som skal udmøntes på tværs af kommunens centre. Efterfølgende vedtagelsen af Sundhedspolitikken udarbejdes der strategi- og handleplaner, der skal sikre den tværgående implementering af politikken.

Inddragelse og høringI henhold til den vedtagne tids- og handleplan sendes udkast til Sundhedspolitik i offentlig høring i otte uger og der planlægges et borgermøde i høringsperioden. Høringsmødet planlægges afholdt den 28. marts 2017 kl. 19.00-20.30.


VurderingAdministrationen vurderer, at udkastet til Sundhedspolitik er udarbejdet i overensstemmelse med Ringsted Kommunes politikkoncept samt den opstillede tids- og handleplan for arbejdet. Indholdet i politikken afspejler drøftelserne på de fire temamøder om sundhedspolitikken, ambitionerne i Byrådets overordnede vision samt regionale og landpolitiske tendenser. Administrationen vurderer, at udkastet udgør et god ramme for efterfølgende udarbejdelse af strategi- og handleplaner, som skal sikre en tværgående implementering af Sundhedspolitikken.


Side 23

Såfremt der er behov for ændringer i det foreliggende udkast, vil der være mulighed for at sætte sagen på igen i forbindelse med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde i februar. Det vil fortsat være muligt, at nå en høring og endelig vedtagelse af politikken i juni måned som planlagt.

IndstillingDirektionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,

1. at man forholder sig til udkastet med særlig vægt på de dele der vedrører patientrettet forebyggelse, psykiatriområdet, misbrug og arbejdsmarkeds- og ungeområderne.

2. at udkastet til Sundhedspolitik godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget;

1. at man forholder sig til udkastet med særlig vægt på de dele der retter sig mod ældreområdet og genoptræning.


Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

1. at man forholder sig til udkastet med særlig vægt på de dele der retter sig mod børneområdet.


Direktionen indstiller til Kultur- og Trivselsudvalget;

1. at man forholder sig til udkastet med særlig vægt på de dele der retter sig mod sundhedsfremme og folkesundhed.


Direktionen indstiller til Økonomiudvalget; at udkastet til Sundhedspolitik godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-01-2017Ad 1. Drøftet Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17-01-2017Pkt.1 Tages til efterretning.Pkt. 2 Anbefales godkendt.


Side 24

Ej til stede: Timo Jensen.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 17-01-2017Ad 1. Drøftet Ad 2. Anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lollike, Line Lynnerup, Pia Fussing (stedfortræder Lis Frederiksen).

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 24-01-2017Pk. 1 tages til efterretning. Pk. 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Pia Fussing (suppleant Lis Frederiksen).

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Anbefales godkendt med bemærkningerne om, at visionerne vedrørende sundhedshuset indarbejdes i afsnittet omkring tilgængelighed. Det skal undersøges om der findes statistik for unges ryge- og alkoholvaner i Ringsted Kommune, idet der ønskes særligt fokus på dette område i strategien. Ej til stede: Per Nørhave


Side 25

9. Sundhedshus (SAMU, ÆGU, KTU, PBU)Åben sagSagsid: 16/27007Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Koncept_for_Ringsted_Sundhedshus_250216.pdf

(5421/17)2 Bilag 2 planskitser_udkast 2__2017_01_06.pdf (5440/17)3 Bilag 3 AREALOVERSIGT_UDKAST 2_2017_01_06.pdf

(5433/17)4 Bilag 4 Helhedsplan for kaserneparken_lav format.pdf (5451/17)5 Bilag 5 Udbudsbeskrivels (6654/17)6 Bilag 6 Tids- og procesplan (6667/17)


Orientering

Indstilling x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelser besluttet at afsætte midler til byggeriet af et nyt sundhedshus. I januar 2016 vedtog Byrådet et koncept for det kommende sundhedshus og på byrådsmøde den 9. januar 2017 er frigivet midler til rådgiverhonorar og projektering. Sagen fremlægges med henblik på drøftelser i relation til funktionsbeskrivelser og arealdisponering og politisk stillingtagen til den fysiske placering af sundhedshuset, udbudsform, og om der skal skabes plads til praksislæger og sundhedsplejen i sundhedshuset. Endvidere fremlægges forslag til den videre tids- og procesplan i relation til etableringen af sundhedshuset.

Beskrivelse af sagenI forbindelse med budgetvedtagelser har Byrådet besluttet at afsætte 38,2 mio. kr. i rådighedsbeløb til etableringen af et sundhedshus. Midlerne stilles til rådighed i perioden 2017-2019. Byrådet har frigivet i alt 2 mio. kr. til konceptudvikling, rådgiverhonorar og projektering (12.1.2015, 09.1.2017). Sundhedshuskoncept I januar 2016 vedtog Byrådet et koncept for Ringsted Kommunes sundhedshus (11.1.2016). Med konceptet har Byrådet i Ringsted tilkendegivet, at kommunen skal være på forkant med udviklingen på sundhedsområdet ved at:

· Udvikle og afprøve nye veje.· Sikre at der sker en løbende tilpasning med udgangspunkt i løbende dokumentation og evaluering af indsatser.


Side 26

· Understøtte at borgerne har mest mulig selvbestemmelse og størst mulig frihed i deres liv, fordi de har det bedst mulige funktionsniveau.

Ambitionen er, at borgerne skal have sundhedsydelser der virker, og at sundhedshuset og ydelserne skal udvikles i samspil med borgere, frivillige, foreninger og private sundhedsudbydere og i forhold til et samarbejde med Region Sjælland. I Sundhedshuskonceptet udmøntes ambitionen i nedenstående 7 overordnede værdier jf. bilag 1:

1. Vi guider borgerne hele vejen2. Sammen skaber vi sundhed – borgere, virksomheder, foreninger og frivillige3. Sundhed tæt på borgerne: Regionale indsatser lokalt4. Høj kvalitet i de kommunale sundhedsydelser: Vi forebygger indlæggelser og

genindlæggelser5. Vi satser på evidens og høj faglighed: rehabilitering, genoptræning og træning6. Teknologi giver muligheder: Telemedicin og virtuelle løsninger7. Psykiatriområdet

De 7 værdier omfatter dels de fysiske rammer dels organisatoriske og faglige forhold, som kan understøttes ved en ændring i de fysiske rammer. Med udgangspunkt i konceptet og den afsatte anlægsramme er der udarbejdet forslag til disponering af det fremtidige sundhedshus. De foreliggende forslag indebærer, at trænings- og rehabiliteringsterapeuter, sundhedskonsulenter og sygeplejefaglige specialister kommer tættere på hinanden, og dermed får nemmere ved at udnytte hinandens viden. Dermed understøtter rammerne et tættere samarbejde, så borgerne får en indgang til spørgsmål om sundhed og sygdom og viden om forebyggelse, træning, rehabilitering og pleje. Dette betyder endvidere, at rammerne understøtte sammenhængende forløb på områder, der i dag kan opleves som meget komplicerede for nogle borgere. Hjemmesygeplejens klinik fastholdes og udvides. Sundhedskonsulenterne har pt. lokaler i plejeboliger på Knud Lavard Centret. I forbindelse med at sundhedskonsulenterne flyttes, så de placeres sammen med terapeuter og sygeplejersker, bliver plejeboligerne frigivet. Dermed er der åbnet mulighed for:

Eventuelt at etablere en hjælpemiddelbolig, hvor der bliver mulighed for dels at afprøve hjælpemidler samt for at træne med forskellige hjælpemidler sammen med terapeuterne.

Eventuelt at udvikle tilbud om palliative pladser samt eventuelt rehabiliterende pladser. Eventuelt at videreudvikle og understøtte de eksisterende midlertidige pladser og

akutpladser. Eventuelt at udvide antallet af plejeboligpladser. Kombinationer af ovenstående eller andre formål.

Det nuværende forslag til disponering betyder, at der samlet set anvendes mindre plads til individuelle arbejdspladser til træningsterapeuter og sundhedskonsulenter. Der er i stedet afsat mere plads til mødelokaler/undervisningsrum og samtalerum.


Side 27

Byggeriet giver en række muligheder for at forbedre sundhedsydelserne for borgerne:Information og guidning af borgere vedrørende sundhedsydelser personligt og/eller digitalt i receptionsområder.

Lægepraksis i sammenhæng med kommunale sundhedsydelser. Mulighed for at etablere flere borgerforløb både korte og intensive forløb. Mulighed for at borgere kan få en udredning med henblik på etablering af

helhedsorienterede sundheds – og/eller træningsindsatser. Mulighed for at afprøve telesundhed og velfærdsteknologi. Mulighed for vejledning af patientforeninger og etablering af patientundervisning i et

samarbejde med kommunen og patientforeninger. Mulighed for at understøtte at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag. Mulighed for at borgere med hjerneskade kan få en særlig tilrettelagt helhedsorienteret

indsats. Mere plads til og bedre forhold for patientforeninger. Flere beskæftigelsesrettede tilbud til flere målgrupper:

o Sundhedstilbud til nyledige / nysygemeldte.o Forløb med kombinationer mellem praktik og sundhedstilbud og mestring.o Sundhedstilbud til personer med funktionelle lidelser især personer med kronisk

smertetilstand, hvor der ikke er en diagnose. Plads til koordinerende sagsbehandler fra arbejdsmarkedscenteret 1 til 2 dage om

ugen. Generelle forebyggelsesaktiviteter, f.eks. i relation til motion og socialt samvær etc.

Derudover kan der gives plads til at afprøve digitale og virtuelle løsninger for træning og genoptræning, idet møde- og samtalerum kan give øgede muligheder for individuel instruktion og opfølgning for borgere, der ønsker at træne hjemme. I forslag til disponering er der indtegnet øget og permanent plads til patientforeningerne og andre lokale aktører, der fremmer forebyggelse og sundhed. Der er desuden tænkt ind, at foreninger med flere skal have mulighed for at opbevare eksempelvis materialer og benytte undervisnings- og mødelokaler. Der har været en drøftelse med Region Sjælland om et samarbejde om placering af regionale ydelser i sundhedshuset. Regionen har dog ikke aktuelt ønske om dette, fordi de afventer de generelle krav i forbindelse med udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dog fastholdes det eksisterende samarbejde med lægevagten, så der er fortsat disponeret med et lokale til lægevagten. Administrationen holder kontakt med Region Sjælland om placering af regionale funktioner i sundhedshuset på et senere tidspunkt. Herudover fortsættes drøftelserne med regionen om samarbejde i forlængelse af den regionale sundhedsaftale f.eks. i forbindelse med sammenhængende patientforløb. Eventuelt yderligere placering af permanente regionale tilbud i sundhedshuset vil komme i en eventuel fase 2. En af byens almene lægepraksis har tilkendegivet ønske om at blive en del af sundhedshuset. Derfor er der disponeret plads til almen praksis med udgangspunkt i deres konkrete ønsker. En del af ovenstående indsatser har driftsmæssige konsekvenser, hvilket betyder, at der senere skal tages stilling til, hvilke indsatser der skal prioriteres herunder omfanget af de enkelte tilbud.


Side 28

Udover ovenstående er der indarbejdet forslag vedrørende forbedret omklædnings- og badeforhold for borgere og medarbejdere. Endvidere arbejdes der med forbedringer i relation til Cafe Ingeborg. Café Ingeborg har generelt pladstrang grundet de mange cafebrugere og de mange personer, som er tilknyttet i beskyttet jobfunktion. Der har således indgået nogle APV-tilbagemeldinger, som ikke er gode. Der er derfor behov for at skabe bedre plads til de ca. 25 personer, som er beskæftiget i produktionskøkkenet på samme tid. Køkkenet savner også plads til depot, opbevaring af varer og opbevaring af mad, som er på vej ud af huset. Det foreliggende skitseforslag

Der arbejdes fortsat med skitseforslaget jf. bilag 2 og bilag 3. Herunder vurderes det, hvor forslaget kan strammes op i forhold til antallet af m2. og præciseringer af arealerne. Der arbejdes videre med opstilling af 2 scenarier: Det foreliggende forslag med eller uden lægepraksis og med eller uden sundhedsplejen. Der arbejdes videre med budgetvurderingen. Plangrundlag Ringsted Byråd har på mødet den 6. juni 2016 vedtaget en Helhedsplan for Kaserne Park, hvor der blandt andet planlægges for konkrete tiltag i den grønne kile vest for Knud Lavard Centret (KLC) (markeret med 2-tal på kortet). I henhold til helhedsplanen er intentionen at skabe nogle grønne rum, hvor en omgivende bevoksning kan give læ, hvor flere generationer kan mødes og hvor omgivelserne inspirerer til bevægelse. På pladsen inde mellem bevoksningerne opsættes bænke, mindre legeredskaber eller andre faciliteter, der bl.a. vil kunne bruges af KLC og i forbindelse med genop-træningsforløb. Discgolfbanen udvides på arealet, så der samlet bliver 18 ”huller”. Jf. bilag 4.

Det medfører, at en eventuel udvidelse af sundhedshuset, herunder etablering af yderligere parkeringspladser, må ske på den østlige side af KLC. I forhold til sammenhæng og mulige


Side 29

synergieffekter giver det bedst mening, at placere en udvidelse direkte i sammenhæng med eksisterende sundheds- og træningsfunktioner. I givet fald medfører det, at udvidelsen skal ske i den nordlige del af KLC. Første etape af udvidelsen af Knud Lavard Centret, hvor det bliver til et sundhedshus, kan realiseres uden udarbejdelse af ny lokalplan. Dette skyldes, at byggeriet planlægges holdt indenfor byggefelt og overholder intentionerne og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplan nr. 144, Plejecenter ved Ringsted Kaserne. Det er dog nødvendigt at benytte den grønne kile øst for KLC til midlertidige formål såsom byggeplads og midlertidig parkering i forbindelse med byggeprojektet. Denne benyttelse vil kræve, at anvendelsen vurderes i forhold til den rammelokalplan, der gælder for området, lokalplan nr. 129. Det vurderes, at den midlertidige benyttelse er i overensstemmelse med rammelokalplanen. En udvidelse af KLC i den nordøstlige del af centret vil medføre, at KLC’s materielgård skal flyttes permanent, og et antal parkeringspladser beliggende i den østlige del af KLC nedlægges. Hertil kommer at en eventuel anden fase, hvor Sundhedshuset udvides yderligere, ikke kan lade sig gøre på den eksisterende matrikel. Etableringen af Sundhedshuset må forventes at medføre en forøgelse af antallet af borgere, som kommer til KLC og dermed også et behov for flere permanente parkeringspladser. Udarbejdelse af en lokalplan der kan rumme en yderligere udvidelse af sundhedshuset i forbindelse med etape 2, etablering af nye parkeringspladser og materielgård og hvor permanent bebyggelse placeres i den grønne kile øst for KLC er sat på lokalplanprioriteringslisten. Den er i november 2016 prioriteret som nr. 18 i Plan og Boligudvalget med en estimeret opstart i 2. halvår 2017. Der kan blive behov for at fremskynde arbejdet med en ny lokalplan i forhold til afstemning med den kommende byggefase i relation til første etape af sundhedshuset.


Side 30

Udbudsform Bygge- og anlægsarbejder kan bl.a. udføres i 3 entrepriseformer: Fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Ved fagentreprise og hovedentreprise afgives tilbud normalt på grundlag af et detaljeret projekt udarbejdet for bygherren af dennes rådgivende arkitekt og ingeniør. Tilbudskonkurrencen omfatter derfor typisk alene udførelsesprisen. Totalentreprise adskiller sig særligt fra de andre entrepriseformer ved udover selve produktionen også at omfatte projektering på grundlag af bygherrens formulerede behov, krav og ønsker. I modsætning til de øvrige entrepriseformer baseres udbuddet ved totalentrepriseformen på formulerede funktionskrav. Det vil sige specificerede krav og ønsker for løsning af opgaven, idet bestemte midler eller metoder ikke kræves anvendt. Har bygherren fastlagt et bestemt beløb, der ønskes brugt til byggeriet, kan der anvendes udbud med given pris (totalentreprise i omvendt licitation). Beløbet oplyses til de bydende totalentreprenører, der så konkurrerer om at opfylde bygherrens krav og ønsker bedst muligt inden for det givne beløb. Der henvises til bilag 5. Den nuværende tærskelværdi for hvornår et anlægsbyggeri skal i EU-udbud er på 38,9 mio. kr. for bygge- og anlægsarbejder. Såfremt der træffes beslutning om at bygge indenfor den eksisterende anlægsramme for sundhedshuset, bliver der således ikke behov for et EU-udbud, hvilket forkorter licitationsprocessen. Såfremt der er et politisk ønske om at udvide byggeriet, vil der blive behov for et EU-udbud, hvilket vil forlænge processen med op til 4 måneder. Lægehus Et lægehus i har tilkendegivet interesse for at flytte deres praksis til sundhedshuset. Lægehuset har været inddraget i afdækningen af funktionsbehov og ønsker mv. Der er ikke indgået en aftale på nuværende tidspunkt, idet lægehuset afventer en afklaring af de nærmere økonomiske vilkår mv., før der kan indgås en bindende aftale. Det fremgår af Sundhedsloven, at en kommune kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr mv. til sundhedspersoner med overenskomst, og at udlejningen skal ske på markedsvilkår. Det vil sige, at der kan etableres lokaler til lægepraksis og udlejes på markedsvilkår. Huslejefastsættelsen skal afspejle og dække alle omkostninger, således at det sker på markedsvilkår. Det vil sige, at der også skal indregnes afskrivning og forrentning af anlægskapitalen. Der er på nuværende stadie mange faktorer, der kan ændre sig i det endelige byggeri, både den endelige byggesum og driftsudgifterne kendes ikke præcist. For at sikre at udlejningen sker på markedsvilkår, er der taget kontakt til en ejendomsmægler, som har udarbejdet en vurderingsrapport ud fra de foreløbige oplysninger om placering, byggeri og lokaleindhold mv., hvor den skønnede markedsleje i Ringsted Kommune fremgår. Den oplyste markedsleje svarer godt overens med kommunens forventede årlige omkostninger, inkl. afskrivning og forrentning af anlægskapitalen og driftsomkostninger til varme og el, som dermed kan dækkes. Sundhedsplejen


Side 31

Det er blevet undersøgt, hvilke arealbehov der vil være, såfremt sundhedsplejen flyttes til det kommende sundhedshus. Der vil være behov for netto ca. 150 m2. areal til sundhedsplejen. Sundhedsplejens kerneopgaver består af graviditetsbesøg i hjemmet til behovsfamilier og hjemmebesøg i forbindelse med barsel. Der er 5 hjemmebesøg til alle børn inden de fylder 1 år. Hertil kommer ekstra behovshjemmebesøg til familier med særlige udfordringer. Kerneopgaverne omfatter tillige skolearbejde herunder bl.a. indskolingsundersøgelse, samtaler i 2-7 klasser og deltagelse i seksualundervisning i samarbejde med skolens lærere på 8. klassetrin samt opgaver som konsulent i skoler og dagtilbud vedrørende smitsomme sygdomme, hygiejne etc. Arbejdet foregår på skolerne. Hertil kommer en række særlige indsatser bl.a. rettet mod en sundhedsfremmende og forebyggende indsats til unge mødre med særlige udfordringer, forældreforberedende kursus til førstegangsforældre og udvidet sundhedspleje eventuelt med tilknyttet familieterapeut i relation til særligt udsatte familier. Samarbejdet foregår i hjemmet og ved koordinerende møder med familien på Hækkerupsvej. Endvidere er der en gruppe for mødre med efterfødselsdepression. Gruppeforløbene afprøves 2 gange i foråret 2017 for forebyggelsesmidler fra Sundhedsområdet. Der er også en etnisk gruppe, som mødes fortløbende på Hækkerupsvej hver 14. dag. Sundhedsplejen understøtter 40 almindelige mødregrupper, som inviteres på Hækkerupsvej til opstart af mødregruppen. På Hækkerupsvej er der desuden åbent hus hver onsdag i 1½ time – for alle der ønsker råd og vejledning af en sundhedsplejerske og hvor borgerne samtidig kan få talt med motorikkonsulent, samt få talt med institutionskontoret med henblik på plads i dagtilbud. Placeringen i huset på Hækkerupsvej medfører at sundhedsplejerskerne har hurtig og nem adgang til de fagligheder, som der samarbejdes med ude i dagtilbud og skoler eller i relation til hjemmebesøg. Især opleves det som en støtte i socialfaglige spørgsmål at samarbejde med socialrådgiver, motorikkonsulenter eller familieterapeuter for en hurtig afklarende sparring i konkrete sager. De primære samarbejdspartener, der er vigtige i barnets almindelige hverdag med indflydelse på barnets trivsel, dannelse og uddannelse findes i børne- og skolecentret. De relevante samarbejdspartnere man i givet fald vil finde i sundhedshuset er praktiserende læger, fysioterapeuter og sygeplejersker. Der er dog kun brug for dem som samarbejdspartnere, når barnet er sygt. Det er sjældent, at der er behov for dette samarbejde, idet langt hovedparten af børnene er raske. Tids- og procesplan Der er udarbejdet en tids- og procesplan jf. bilag 6. I henhold til den foreliggende tidsplan forventes byggeriet at starte i august/september 2017 og løbe frem til ca. oktober 2018. Såfremt der er et politisk ønske om at udvide byggeriet, udover hvad der er økonomisk mulighed for indenfor den afsatte rådighedsbeløb, vil der bliver behov for et EU-udbud, hvor man vil være underlagt nogle andre krav til tidsfrist mm. I givet fald vil tidsplanen blive skubbet med ca. 4 måneder.


Side 32

Inddragelse og høringSagen sendes til orientering i Ældreråd og Handicapråd.


VurderingAdministrationen har arbejdet videre med sagen på baggrund af det vedtagne sundhedshuskoncept, den afsatte anlægsramme og Byrådets beslutning om, at sundhedshuset skal etableres i forbindelse med Knud Lavard Centret. Med den nuværende situation på bygge- og anlægsområdet forventes der at blive råd til ca. 1200-1250 netto etagemeter nybyggeri. Det medfører, at der må foretages en prioritering af, hvilke funktioner der skal være plads til i første etape af byggeriet. Det foreliggende forslag inddrager så vidt muligt en bedre udnyttelse af de dele af det eksisterende hus, som pt. benyttes til trænings- og sundhedsrelaterede funktioner i sammenhæng med nybyggeri. Så vidt som muligt, muliggøres en række af de forslag fra konceptet, der relaterer sig til kommunale sundhedsfunktioner i forslaget. Hertil kommer, at placering af en lægepraksis også medtænkes i første etape. Det er vurderingen, at placeringen af en lægepraksis i sammenhæng med det kommende sundhedshus er vigtig i relation til borgernes oplevelse og brug af sundhedsydelser i kommunen. Hertil kommer, at det vil give bedre mulighed for synergier og samspil i relation til de kommunale sundhedsydelser. I herværende forslag bliver der ikke plads til eventuelt permanente regionale sundhedsfunktioner eller andre private sundhedsaktører, udover den omtalte lægepraksis. Der lægges således op til, at etablering af disse funktioner må afvente en eventuel anden fase af sundhedshusbyggeriet. Eventuelt samarbejde med medarbejdere fra regionen på ad hoc basis, f.eks. i forbindelse med patientundervisning, vil der være mulighed for i forbindelse med forslaget. En fysisk placering af sundhedsplejen vil medføre et behov for ca. 150 m2 areal. På baggrund af, at det er nødvendigt at foretage en prioritering af, hvilke funktioner der lægges i det kommende sundhedshus af økonomiske årsager, og at sundhedsplejens samarbejde i altovervejende grad foregår sammen med medarbejdere på børneområdet, er det mest hensigtsmæssigt at bevare sundhedsplejen på Hækkerupsvej. På baggrund af den vedtagne helhedsplan for kaserneområdet og muligheden for at opnå de bedst mulige arealmæssige og praktiske synergier med de eksisterende trænings- og sundhedsfunktioner på KLC, anbefales det, at der arbejdes videre med en placering af Sundhedshuset - fase et - i den nordøstlige del af KLC. Det skal bemærkes, at placeringen i den nordøstlige del øger behovet for at inddrage den østlige grønne kile. Det anbefales således, at der i forbindelse med en fremtidig lokalplan for den østlige grønne kile skabes mulighed for etablering af permanente parkeringspladser og permanent materielgård tilknyttet KLC samt byggeri af en fase to af sundhedshuset på hele eller dele af arealet. Den konkrete arealdisponering afhænger af, hvilke funktioner der skal være i sundhedshuset, f.eks. om der skal skabes plads til en lægepraksis, sundhedsplejen eller andre eksterne sundhedsaktører, og hvilke kommunale sundhedsfunktioner, som der skal være plads til. Herunder skal det præcise pladsbehov for hver af funktionerne afdækkes. Detailafklaringer pågår stadig. Det foreliggende forslag sigter i høj grad på patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Det vil sige mod en række specifikke patient/borger målgrupper. Der kan være en del kommentarer og spørgsmål i relation til forslaget og på den baggrund lægges der op til at arealdisponering og funktioner drøftes og eventelt kommenteres i de respektive fagudvalg, og at der arrangeres et fællesmøde mellem Plan- og Boligudvalget og Social- og


Side 33

Arbejdsmarkedsudvalget i februar måned, med henblik på endelig stillingtagen til funktions- og arealdisponering. Det anbefales, at projektet udbydes i totalentreprise med omvendt licitation. Ved at udbyde opgaven i totalentreprise vil der være de bedste forudsætninger for at have første spadestik i sommeren 2017. Administrationen vurderer, at det materiale som arkitekterne har udarbejdet, giver os et solidt fundament for udarbejdelse af fremtidig udbudsmateriale. Den risiko der kan være i at overdrage beslutningsprocessen til totalentreprenøren opvejes af, at vi samtidig anbefaler, at projektet udbydes som omvendt licitation. Her har vi mulighed for at stille krav til tid, materialer og samtidig overholde det fastsatte rammebeløb. Der har været nedsat en styregruppe, som har forestået udviklingen af Sundhedshuskonceptet, herunder fremkommet med forslag til diverse funktioner i det kommende sundhedshus. Styregruppen har sikret en bred politisk og interessentinvolvering i projektet. Projektet er nu i en fase, hvor der skal træffes formelle politiske beslutninger i forbindelse med den konkrete anlægssag. Der er behov for, at der bliver taget politisk stilling til, hvilken rolle styregruppen skal have i den videre proces. Der vil blive lagt op til en sådan drøftelse på det kommende styregruppemøde. I givet fald skal styregruppen fortsætte, vil der være behov for, at Byrådet godkender et kommissorie for styregruppens fremtidige virke. Det er vurderingen, at der er behov for at analysere nærmere på mulighederne for bedre organisering og samspil af de kommunale sundhedsfunktioner, som planlægges medtænkt i sundhedshuset. Der er endvidere behov for at analysere, hvad de eksisterende økonomiske driftsrammer giver mulighed for at finansiere af sundhedsydelser. Analyserne forventes forelagt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget inden sommerferien 2017.

IndstillingDirektionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget og Kultur- og Trivselsudvalget;

1. at forslag til areal- og funktions disponering drøftes.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,

1. at forslag til areal- og funktions disponering drøftes,2. at der skabes plads til en større almen lægepraksis i første etape af Sundhedshuset,3. at sundhedsplejen ikke fysisk placeres i Sundhedshuset.

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget og Økonomiudvalget;

1. at forslag til areal- og funktions disponering drøftes,2. at der skabes plads til en større almen lægepraksis i første etape af Sundhedshuset,3. at sundhedsplejen ikke fysisk placeres i Sundhedshuset,4. at det godkendes at placere første etape af Sundhedshuset i den nordøstlige del af

KLC matriklen jf. herværende sag,5. at der vælges totalentreprise med omvendt licitation som udbudsform,6. at den vedlagte tids-og procesplan godkendes.

Beslutning i Ældrerådet den 16-01-2017Taget til efterretning med bemærkning om, at det ønskes, at bibeholde Styregruppen med repræsentation fra Ældrerådet. Derudover efterlyser Ældrerådet, om der påtænkes en offentlig debat af det kommende Sundhedshus.


Side 34

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17-01-2017Pk. 1 tages til efterretning med bemærkningen om at udvalget om gerne vil forholde sig til det endelige dispositionsforslag så snart det foreligger. Pk 2 og Pk. 3 anbefales godkendt. Udvalget bemærker herudover at styregruppen godt kan nedlægges, set i lyset af at sagen nu skal behandles i det formelle politiske system. Herudover understreger udvalget at det er vigtigt, at sikre en bred information under hele forløbet til alle interessenter. Ej til stede: Timo Jensen

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 17-01-2017Drøftet. Ej til stede: Torben Lollike, Line Lynnerup, Pia Fussing (stedfortræder Lis Frederiksen).

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 23-01-2017Punkt 1: Drøftet.Punkt 2 og 3: Anbefales godkendt.Punkt 4 – 6: Der ønskes en nærmere visualisering af alternative udbygninger på den vestlige og østlige side samt belysning af afledte konsekvenser, herunder for eventuel etape 2 og 3 på den østlige side. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 24-01-2017Pk. 1 blev drøftet. Benny Christensen ønskede at sundhedsplejen bliver en del af sundhedshuset. og at der findes finansiering til den private del – lægehuset – via lån fra kassen som genopbygges efterfølgende via huslejebetalinger. Benny Christensens forslag blev anbefales godkendt efter afstemning.

ABenny

Christensen (bsbech)

VLine

Lynnerup (lily)

VPer

Roos (hjpero)

OAnders Weber (anwe)

OPia

Fussing (piaf)

ALisbeth

Andersen (hjlika)

Kisser Franciska Lehnert (hjkile)

Lis Frederiksen

O - suppleant

for Pia Fussing

For x x x xImod x x

Undlod

Ej til stede

x Ej til stede: Pia Fussing (suppleant Lis Frederiksen).

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Torben Lollike stillede forslag om, at sagen sendes tilbage med henblik på at der udarbejdes en visualisering af alternative udbygninger på den vestlige og østlige side samt belysning af afledte konsekvenser, herunder for eventuel etape 2 og 3 på den østlige side. Forslaget blev afvist efter afstemning.


Side 35

VHenrik

Hvidesten (hjhehv) V

ASadik Topcu

(hjsato) A

VKlaus

Hansen (hjkh) V

APer Flor

(pefl) A

OPer

Nørhave (hjpen)

O

ODaniel

Nørhave (hjdan)

O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F

BTorben Lollike (tlo) B

CFinn

Andersen (hjfian) C

For x x Imod x x x x x x

Undlod

Ej til stede

Direktionens indstilling pkt. 2-6 anbefales godkendt idet den nuværende styregruppe nedlægges og erstattes af en administrativ følgegruppe med relevante interessenter. Ønsket på sigt er at samle flere relevante sundhedstilbud omkring Knud Lavard Centret i yderligere etaper af Sundhedshuset på den østlige side. Ej til stede: Per Nørhave


Side 36

10. Lokalplan 287 - Erhverv og kultur ved Odinsvej (PBU)Åben sagSagsid: 16/17355Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Lokalplan 287, forslag udsendt i offentlig høring.pdf

(170819/16)2 Bilag 2 - Høringssvar fra Saint-Gobain Destribution Denmark.pdf

(170862/16)


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for at tage stilling til Forslag til Lokalplan 287 for erhverv og kultur ved Odinsvej med henblik på eventuel endelig vedtagelse af planen.

Beskrivelse af sagenForslag til Lokalplan 287 for erhverv og kultur ved Odinsvej blev vedtaget af Plan- og Boligudvalget den 28. september 2016 (punkt 3 på dagsordenen). Planforslaget blev offentliggjort den 3. oktober 2016 med høringsfrist frem til den 28. november 2016. Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at give permanent mulighed for kulturelle aktiviteter (spillested og arrangementer) i matriklens nordlige ende. Se forslag til lokalplan i bilag 1. Indtil nu har Ringsted Festival A/S haft en forsøgsordning med kulturelle aktiviteter på matriklen. Evaluering af forsøget med kulturelle aktiviteter på matriklen viste, at ingen naboer i området har oplevet gener i forbindelse med aktiviteterne, hvorfor udarbejdelsen af lokalplanen blev igangsat med henblik på en permanent planløsning for aktiviteterne i området. Resten af lokalplanområdet fastholdes som i dag til erhverv. Der gives dog også mulighed for etablering af administration i området. Den nordlige del af matriklen kan også fortsat benyttes til erhverv, hvis det ønskes at tilbageføre området til erhvervsformål. De nye formål er i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanramme 3O1, hvor ønsket er, at området over en årrække skal udvikle sig til en attraktiv tæt bydel med kontorer, kulturinstitutioner, serviceerhverv m.m. Lokalplan 287 indeholder hovedsageligt bestemmelser rettet mod de kulturelle aktiviteter herunder eksempelvis, udseende, parkering og skiltning. Disse bestemmelser skal sikre, at aktiviteterne kan indgå som en naturlig del af et område, som på sigt kan udvikles med boliger og kontorer.


Side 37

Lokalplanen er udarbejdet i dialog med Ringsted Festival A/S og dennes konsulent samt med tilladelse fra ejendommens ejer.

Inddragelse og høringPlanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 3. oktober til 28. november 2016. Forslaget har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i lokalplanen har desuden været underrettet direkte. I høringsperioden har Saint-Gobain Distribution Denmark (Brødrene Dahl, Optimera) fremsendt en indsigelse (bilag 2). Indsiger ønsker en tilføjelse i forhold til parkering, som skal sikre, at de kulturelle aktiviteter ikke må optage parkeringspladser, der benyttes af erhvervsvirksomheder indenfor normal arbejdstid og butikkers åbningstid. Der inviteres til indsigermøde den 23. januar 2017 forud for mødet i Plan- og Boligudvalget.


VurderingDet er administrationens vurdering, at vedtagelse af Lokalplan 287 vil være med til at underbygge de intentioner, der er i både kommuneplanen og kvalitetsprogrammet for området. På den måde kan lokalplanen og de kulturelle aktiviteter være med til at igangsætte den ønskede omdannelse af området. En lokalplan er bygget op af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Lokalplanens bestemmelser er juridisk bindende for borgerne og håndhæves af kommunen. Redegørelsesdelen skal forklare, hvordan planen forholder sig til kommuneplanen og til øvrig planlægning i området. Desuden skal redegørelsen understøtte og forklare bestemmelserne, men redegørelsen er ikke juridisk bindende. I henhold til Planloven kan en lokalplan ikke stille krav til bestemte personers benyttelse af eksempelvis parkeringspladser. Det er således administrationens vurdering, at kommunen ikke har hjemmel til at opsætte en bestemmelse herom og ej heller mulighed for at håndhæve en sådan. I redegørelsen kan en beskrivelse af parkeringspladser forbeholdt bestemte personer fortælle om ejernes egne muligheder for at håndhæve sådanne retningslinjer. Ejerne har således mulighed for selv at opsætte skilte, der reserverer parkeringspladser til virksomhedens ansatte og besøgende indenfor et bestemt tidsrum. Det vil i sådanne tilfælde også være ejerne selv, der skal håndhæve reglen. Administrationen vurderer, at kommentaren fra Saint-Gobain Distribution Denmark bør indarbejdes i lokalplanens redegørelse og dermed være med at beskrive ejernes muligheder i relation til benyttelse af parkeringspladser. Administrationen vurderer, at følgende formulering kan indsættes i lokalplanudkastets redegørelsesdel under ”Adgangsforhold og parkering” på side 9 efter tredje afsnit: ” Ejeren kan beslutte, at indenfor normal åbningstid er parkeringspladser forbeholdt virksomhederne i området, og kan derfor ikke benyttes af andre uden en forudgående skiftlig aftale med ejeren. Der kan opsættes skilte med denne tekst indenfor området. Det er op til ejeren selv at opsætte skiltene og håndhæve reglen. Skiltene skal godkendes af politiet. I bestemmelserne tilføjes en bestemmelse under § 8, som siger: ”Parkeringsskiltning er fritaget for bestemmelserne i § 8.8 til 8.16” (skiltningsbestemmelser). Med indarbejdelsen af kommentaren fra høringssvaret er det administrationens vurdering, at indsigelsen fra Saint-Gobain Distribution Denmark er imødekommet.


Side 38


1. at kommentaren fra Saint-Gobain Distribution Denmark vedrørende benyttelse af parkeringspladser indarbejdes i lokalplanudkastets redegørelse,

2. at Lokalplan 287, Erhverv og kultur ved Odinsvej vedtages endeligt med den tilføjede kommentar,

3. at Lokalplan nr. 31 i industrikvarteret ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 287.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 23-01-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave


Side 39

11. Køgevej 28-30 - støtte til nybyggeri (Skema A) (PBU)Åben sagSagsid: 16/29631Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Skitseforslag - 2016 12 09_køgevej 28-30 (167337/16)

2 Bilag 2 - Skema A (169874/16)3 Bilag 3 - Ansøgning Køgevej 28-30 pr. 09-12-16 (169883/16)4 Bilag 4 - Garantiberegning (169880/16)5 (Lukket bilag)


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingstagen til den af Boligselskabet Sjælland fremsendte ansøgning om støtte – skema A – til nybyggeri af almene boliger beliggende på Køgevej 28-30.

Beskrivelse af sagenByrådet principgodkendte den 10. oktober 2016, punkt 8, nybyggeri af almene familieboliger ved Køgevej 28-30. Den endelig projektbeskrivelse, Bilag 1, er nu færdigudarbejdet. Af den tilrettede projektbeskrivelse fremgår det, at Boligselskabet Sjælland ønsker at opføre 69 almene boliger på Køgevej til en samlet anskaffelsessum på 134,933 mio. kr. Grundkapital lånet vil heraf udgøre 13,493 mio. kr. fra Ringsted Kommune. Det endelige skitseforslag afviger ikke fra den beskrivelse, som boligselskabet fremlagde til Byrådet i førnævnte sagsfremstilling. Boligselskabet Sjælland har på vegne af afdelingen fremsendt skema A, Bilag 2, til opførsel af 69 almene boliger på Køgevej. I brev dateret 12. december 2016, Bilag 3, søger Boligselskabet Sjælland om tilsagn til opførelse af støttet byggeri og herunder offentligt støtte til nybyggeri af 69 boliger. Af skema A fremgår det, at der skal opføres 13 boliger med 2 rum, 23 boliger med 3 rum og 33 boliger med 4 rum eller derover, i alt 69 almene boliger med et samlet areal på 6.595 m².


Side 40

Huslejeniveau for boligerne forventes at være som følger: Boligtype: Beløb:65 m² - pr. mdr. excl. forsyning Kr. 5.23885 m² - pr. mdr. excl. Forsyning Kr. 6.850115 m² - pr. mdr. excl. forsyning Kr. 9.267

Lejen pr. kvadratmeter vil komme til at udgøre 967 kr. for familieboligerne eksklusiv forbrug. Udgifterne til opvarmning skønnes at blive lave, fordi byggeriet opfylder kravene til energiklasse 2020. Ansøgningen om godkendelse af en anskaffelsessum er 1,934 mio. kr. lavere end den, som en fuld udnyttelse af maksimumsbeløbet giver kommunen mulighed for at godkende. Dette skyldes, at der allerede nu er medtaget et beløb for overskridelse af fastprisperioden, idet en sådan udgift kan medtages uden for maksimumsbeløbet. Den samlede anskaffelsessum udgør 134,933 mio. kr., som forudsættes finansieret således: Støttet lån (88 %) 118,741 mio. kr.Grundkapital (kommunal andel 10 %) 13,493 mio. kr.Beboerindskud (2 %) 2,699 mio. kr.I alt 134,933 mio. kr.

Kommunen påtager sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantien udgøres individuelt med udgangspunkt i byggeriets markedsværdi. Der ydes en garanti for hele lånet, indtil byggeriet er færdigt opført. Det skønnes foreløbigt, at garantien vil komme til at udgøre 60-80 % af lånet. Det anføres dog af bygherren, at garantien kommer til at udgøre 72,841 mio. kr. på grundlag af et foreløbigt overslag fra långiver, Bilag 4.


Side 41

Når skema B skal godkendes, vil der foreligge en ny opgørelse. Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne binde Staten til at yde den nødvendige løbende offentlige støtte, at kommunen påtager sig den garanti, som bliver opgjort, når byggeriet er færdigt. Der kan således blive tale om en 100 % garanti for hele lånet, og lånet kan ydes på grundlag af den maksimalt godkendelige anskaffelsessum. Det er kreditinstituttet, der skal foretage vurdering og beregning af garanti-procenten. Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for nybyggeri):Skema A:

Tilsagn til støttet byggeri. (Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licitationer m.m.) Der er tale om begunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der er tale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenboligloven har givet et tilsagn.

Skema B:

Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse. (På grundlag resultatet af den afholdte licitation godkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindende maksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages udenfor maksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje).

Skema C:

Byggeregnskab. (Byggeriet er afsluttet, og byggeriet er gået i drift. Der godkendes et revideret regnskab og en endelig leje).

Boligorganisationen har 15 måneder fra skema A’s godkendelse til fremsendelse af skema B. Anskaffelsessummen i skema B danner baggrund for projektets godkendelse før påbegyndelsen.

Inddragelse og høringIngen.

Økonomi Der er ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i Budget 2016 er afsat 14 mio. kr., som forventes overført i forbindelse med overførselssagen, samt at der i Budget 2017 er afsat 12 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden, disse budgetter er tiltænkt som finansiering til projekterne i Margrethegården og Dampmøllen. Kommunens udgift vil være tilskud til grundkapitalen på 13,493 mio.kr. Udgiften foreslås finansieret via Kassebeholdningen. Der må forventes en stigning i de kommunale udgifter til individuel boligstøtte m.m. i de kommende år, i takt med boligernes ibrugtagning, tidligst fra 2018/19. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne den forventede stigning, ikke mindst fordi ydelsen til den enkelte lejer afhænger af en række personlige forhold.


Side 42

Det skal bemærkes, at der ikke er låneadgang til den kommunale udgift til grundkapitalen jævnfør den kommunale lånebekendtgørelse.

VurderingDer skønnes ikke at være væsentlig risiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen. Der er her lagt vægt på, at boligorganisationen ikke forventer udlejningsproblemer i afdelingen, ligesom organisationens egenkapital har en sådan størrelse, at organisationen ikke kan siges at være i økonomiske vanskeligheder. Boligerne på Køgevej dækker et behov for større familieboliger og seniorboliger (forstået som boliger for seniorer, der ønsker at flytte fra parcelhus mv. til lejlighed/leje). Placeringen passer godt til disse målgrupper. Der vurderes ikke at være behov for anvisningsret til herværende projekt. Kommunens behov for anvisning forventes fuldt dækket af de almene boligprojekter i forbindelse med kasernen og brohuset. Kommunen har primært behov for anvisningsmuligheder til mindre og billige boliger. Hertil kommer at antallet af nye almene boliger der på nuværende tidspunkt planlægges langt overstiger anvisningsbehovet for kommunen. Der er således ikke behov for anvisningsret til herværende projekt på køgevej eller projektet i relation til dampmøllen. Det skal bemærkes, at såfremt alle de nye projekter gennemføres, kan der blive behov for at reducere anvisningsretten til nogle af de eksisterende almennyttige boliger. Idet en konsekvens kan blive, at der sker en større fraflytning fra eksisterende dyrere almene boliger, hvilket kan skabe større tomgangsudgifter både for de pågældende foreninger og for kommunen, såfremt det bliver sværere at finde lejere til disse boliger. Det skal dog bemærkes, at en reduktion i eksisterende anvisningsretter vil forudsætte, at de pågældende boligforeninger acceptere en reduktion i anvisningsretten.


1. at skema A godkendes med en samlet anskaffelsessum på 134,933 mio. kr.,2. at der gives tilsagn om støtte til projektet med 13,493 mio. kr. i grundkapital,3. at udgiften til grundkapitalen på 13,493 mio. kr. finansieres via Kassebeholdningen,4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen er sindet at give fornøden

kommunegaranti til projektet.5. at kommunen ikke indgår aftale om anvisningsret til de nye boliger


Supplerende sagsfremstillingDer henvises til nye oplysninger fra Boligselskabet Sjælland jf. bilag 5 (Lukket)



Side 43

12. Rådighedsbeløb til delprojekt under Genopretning af bygninger 2016 (PBU)Åben sagSagsid: 16/30330Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på, at der gives en anlægsbevilling til delprojektet ”Udskiftning af vinduer på Prinsensvej” samt finansiering heraf.

Beskrivelse af sagenAdministrationen har i sag den 7. december 2015, punkt 22, fremlagt et overblik over hvilke delprojekter, som på daværende tidspunkt forventes at blive gennemført i 2016 for i alt 6,061 mio. kr., finansieret af rådighedsbeløbet i ”Genopretning af bygninger 2016”. Tilbage henstod 1,939 mio. kr. af de oprindelige 8 mio. kr. Administrationen har derudover fremlagt en sag den 11. januar 2016, punkt 14, hvori det besluttes, at opgaven med udskiftning af vinduer på Prinsensvej skulle gennemføres med anlægsbevilling på 1,2 mio. kr., men udskydes fra 2015 til 2016, finansieret af det resterende rådighedsbeløb på 1,939 mio. kr. i puljen til ”Genopretning af bygninger 2016” således, at der henstår 0,739 mio.kr. i resterende rådighedsbeløb. Den 21. juni 2016, punkt 19, blev det besluttet at give anlægsbevilling til yderligere delprojekter for i alt 1,939 mio. kr. finansieret af det resterende rådighedsbeløb, da der fejlagtigt ikke blev taget højde for, at der allerede var givet anlægsbevilling på 1,200 mio. kr. til udskiftning af vinduer på Prinsensvej, jf. sagen fra den 11. januar 2016. Dette medførte, at der var disponeret til for mange delprojekter, svarende til 1,2 mio. kr. Derudover er der den 14. november 2016, punkt 7, truffet beslutning i Byrådet om at give bevilling til yderligere delprojekter. Disse delprojekter er finansieret af konstateret mindre forbrug på de allerede udførte delprojekter. I denne sag blev der fejlagtigt indstillet at overføre rådighedsbeløb på 0,450 mio. kr. fra ”Genopretning af bygninger 2015” til ”Genopretning af bygninger 2016”. Derfor søges der nu om tilbageførsel af denne overførsel. Det har efter udbuddet af udskiftning af vinduer på Prinsensvej vist sig, at projektet kan udføres for 0,750 mio. kr. og er således blevet væsentligt billigere end anslået. Der mangler således ikke rådighedsbeløb for 1,2 mio. kr. men i stedet for 0,750 mio. kr.


Side 44

For at finde finansieringen til dette, foreslås følgende projekter i stedet finansieret af ”Genopretning af bygninger 2017”: Delprojekt Beskrivelse af opgaven Bevilling i mio. kr.Byskovskolen begge afd. Benløse og Asgårdskolen

Indregulering af varmeanlæg fra krematorievarmen til Byskovskolen begge afd. samt ren. af CTS

0,300 mio. kr.

Sportscenter Udskiftning/ renovering af bad ved fodboldklubben

0,450 mio. kr.

I alt: 0,750 mio. kr.

Inddragelse og høringDe berørte brugere vil blive inddraget og informeret i forbindelse med, at administrationen udarbejder tidsplaner og gennemfører projekterne.

ØkonomiDer er i kraft af tidligere fremlagte sager givet anlægsbevillinger til flere delprojekter, end der kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016”. Det foreslås derfor, at delprojekterne vedrørende Byskovskolen, indregulering af varmeanlæg til krematorievarme (0,300 mio.kr.) og Sportscenter, renovering af bad (0,450 mio.kr.) udskydes til udførsel i anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2017”, således at anlægsbevillingerne nedskrives i ”Genopretning af bygninger 2016”.

VurderingAdministrationen vurderer, at der med denne sag kan skabes sammenhæng og overensstemmelse mellem bevillinger og faktisk udførte genopretningsopgaver. De to projekter, der foreslås udskudt, er valgt dels, fordi de vurderes at kunne indgå i et eventuelt kommende ESCO-projekt til efteråret 2017 og dels, fordi de ikke vurderes at være akutte, så bygninger ikke forværres af en udskydelse.


1. at anlægsbevillingerne til delprojekterne på Byskovskolen, indregulering af varmeanlæg til krematorievarme (0,300 mio.kr.) og Sportscenter, renovering af bad (0,450 mio.kr.) udskydes fra ”Genopretning af bygninger 2016” og indgår i kommende anlægsbevillingssag om ”Genopretning af bygninger 2017”.

2. at der tilbageføres rådighedsbeløb til udgifter på 0,450 mio. kr. fra ”Genopretning af bygninger 2016” til ” Genopretning af bygninger 2015”.




Side 45

13. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til konkrete delprojekter på Genopretning af bygninger 2017 (PBU)Åben sagSagsid: 16/30147Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til konkrete delprojekter samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.

Beskrivelse af sagenDer er i driftsbudgettet til genopretning af bygninger i 2017 afsat 8 mio. kr. Med denne sag søges der om en anlægsbevilling til konkrete delprojekter. Administrationen foretager løbende opdatering af driftsplanerne for kommunens ejendomme, herunder også behovet for beløb til genopretning af ejendomme. Som det fremgår af nedstående skema, er opgaverne prioriteret udført efter det behov, der ses ultimo 2016.

Ved genopretning forstås som regel større vedligeholdelsesarbejder for at få ejendommen tilbage til den oprindelige standard. Som eksempler kan nævnes udskiftning af tag, vinduer, træbeklædning, faldstammer, vandrør og lignende. Ved almindelig vedligeholdelse forstås vedligeholdelsesarbejder, der kan holdes inden for de løbende driftsbudgetter, og som har til formål at opretholde ejendommens bygnings- og boligmæssige stand og sikre den mod forfald. Genopretningslisten er en dynamisk liste, som løbende udvikler sig. Genopretningsarbejderne vil blive udført henover året, hvor der tages hensyn til vejrlig og ferieperioder. Administrationen har ligeledes forholdt sig til et eventuelt kommende ESCO-projekt i Ringsted Kommune. ESCO-projektet handler om energibesparende tiltag på en række bygninger med formål at reducere kommunens energiforbrug.ESCO- projektet vil indgå i den kommende budgetproces, og det vil derudover blive behandlet i en selvstændig sag i efteråret 2017. Såfremt det politisk vedtages, at der skal arbejdes med ESCO, så vil 6 delprojekter med tilhørende finansiering svarende til samlet 1,6 mio. kr. kunne indgå heri. Alternativt vil delprojekterne kunne igangsættes i slutningen af 2017.

Priser er overslagspiser ud fra prisbøger og erfaringstal, hvilket kan medføre, at nogle


Side 46

delprojekter kan bliver dyrere eller billigere. Administrationen ønsker derfor at havde mulighed for at ompostere mellem opgaverne, hvis det viser sig nødvendigt.

Administrationen har erfaring for, at der opstår akutprojekter i løbet af året, hvorfor der foreslås reserveret 1.543 mio. kr. til dette formål. Hvis midlerne ikke anvendes, vil administrationen fremlægge særskilt sag herom, hvor en række projekter vil blive foreslået igangsatDelprojekt Beskrivelse af opgaven Bevilling i mio. kr.Børneinstitution Højbohus Udskiftning af belægning samt hegn

ved forsiden af børnehaven0,185 mio. kr.

Byskovskolen afd. Asgård

Afrensning samt behandling for mos og udskiftning at ødelagt tagsten

0,300 mio. kr.

Opalen Opretning af gulv 2.etape 0,300 mio. kr.Børneinstitutioner Læksikringer på fjernvarme 0,200 mio. kr.Børneinstitution Åkanden Genopretning af udv. malerarbejde og

træværk 0,120 mio. kr.

Byskovskolen afd. Benløse

Genopretning af murværk, efter stålsøjle har skubbet murværket ved gavl på hallen

0,200 mio. kr.

Hækkerupvej 1 Genopretning af kælderen Hækkerupvej 1, som anvendes til møderum, efter fund af skimmel

0,650 mio. kr.

Børneinstitution Kastanjehaven Genopretning af hegn mod Sorøvej 0,175 mio. kr.Hækkerupvej 1 Reparation af vinduer inkl. maling 0,300 mio. kr.Byskovskolen afd. Benløse

AT- påbud på ventilationen på Byskovskolen afd. Benløse ved administrationen

0,125 mio. kr.

Vestervejs skole- og familietilbud

Genopretning af tagrum (skimmelsag)På 3 bygninger

0,150 mio. kr.

Campus skolen Genopretning af udvendige rækværk ved svalegangen

0,250 mio. kr.

Biblioteket og Anlægspavillonen Genopretning af belægning ved stien mellem Biblioteket og anlægspavillonen

0,175 mio. kr.

Børneinstitutioner Sneslev Genopretning af gulv, ved vuggestuebørn, inkl. gulvvarme

0,150 mio. kr.

Hækkerupvej 1 Genopretning af udv. belægning omkring Hækkerupvej 1

0,125 mio. kr.

Stakhavegård Genopretning af kælder efter skimmel

0,250 mio. kr.

Børneinstitution Søholm Genopretning af murværk, sokkel reparation

0,100 mio. kr.

Ortved Plejecenter Opretning af belægning samt nyt container system

0,275 mio. kr.

Vigersted skole Genopretning af træværk inkl. malerbehandling

0,125 mio. kr.

Søholm skole Udskiftning af rør ved varmecentral 0,100 mio. kr.Til akut genopretning Til akut genopretning, hvis ikke de

bliver anvendt, vil de efter politisk godkendelse herom blive disponeret til andre genopretningsprojekter

1,543 mio. kr.

Intern honorar Forventet til Intern og ekstern 0,465 mio. kr.


Side 47

Samlet 6,272 mio. kr.Mulige ESCO projekter/genopretningsprojekter

Vandrehjemmet Udskiftning af vinduer i stueplan ved Vandrehjemmet

0,200 mio. kr.

Anlægspavillonen Genopretning af vinduer på to sider af Anlægspavillonen

0,400 mio. kr.

Nørregade 100 3. etape af renovering/udskiftning af vinduer (forsat rammer) på syd og nordfacade

0,250 mio. kr.

Byskovskolen begge afd. Benløse og Asgårdskolen

Indregulering varmeanlæg til Krematorievarmen Byskovskolen begge afd. samt renovering af CTS Fra genopretning 2016

0,300 mio. kr.

Sportcenter Udskiftning/renovering af bad ved fodboldklubben Fra genopretning 2016

0,450 mio. kr.

Intern honorar for de mulige ESCO projekter

Forventet til Intern og ekstern hvis de 5 delprojekter ikke bliver del af ESCO

0,128 mio. kr.

Samlet incl. mulige ESCO projekter

8,000 mio. kr.

Inddragelse og høringDe berørte brugere vil blive inddraget og informeret i forbindelse med, at administrationen udarbejder tidsplaner og gennemfører projekterne.

ØkonomiDer søges om afsættelse af rådighedsbeløb til genoprettelse af kommunale ejendomme på 8,0 mio. kr. til udgifter i 2017, finansieret af de driftsmidler, der er afsat til samme formål i budgettet for 2017. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 8,0 mio. kr. til de foreslåede delprojekter under anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2017.”

VurderingDet er administrationens vurdering, at får at arbejderne kan nås udført inden årets udgang i 2017, er der behov for at kunne planlægge, de forskellige projekter og derfor søges der om hele puljen.


1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 8,0 mio. kr. til anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2017”, til de i sagen beskrevne delprojekter,

2. at anlægsbevillingen finansieres ved, at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 til udgifter på 8,0 mio. kr. til anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2017” og tilsvarende nedskrive driftsbevillingen til samme formål i 2017.



Side 48



Side 49

14. Anlægsbevilling til projektering af forbedret cyklistsikkerhed på Nordrupvej (KMU)Åben sagSagsid: 15/25801Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1, Notat COWI cykelsti langs Nordrupvej (2317/17)

2 Bilag 2, Erfaringsopsamling. (2322/17)3 Bilag 3, Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde

(2324/17)4 Bilag 4, Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 2.

(2326/17)5 Bilag 5 hvidbog høringssvar (2327/17)6 Bilag 6, Uheldsanalyse af danske 2minus1 veje. (2803/17)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges sag vedrørende forbedring af cyklistsikkerheden på Nordrupvej mellem Haslevvej i Mulstrup (A) og Nordbakkeskolen i Nordrup (B), se fig. 5. Sagen forelægges med henblik på at tage stilling til valg af løsning samt frigivelse af anlægsbevilling. Bevillingen skal anvendes til afholdelse af udgifter i forbindelse med udarbejdelse af rådgiverudbud samt efterfølgende ekstern projektering.

Beskrivelse af sagenSagen er tidligere behandlet i:

Byrådet den 7. december 2015 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udførsel af forundersøgelse, et beslutningsgrundlag og til internt honorar.

Det rådgivende ingeniør firma COWI har stået for udførsel af forundersøgelserne. COWI’s samlede forundersøgelsesnotat kan ses i bilag 1. COWI har undersøgt i alt seks forskellige scenarier. Ud over en vurdering af den bedste linjeføring har COWI også vurderet forskellige løsningstyper:

2 minus 1 vej, med en maksimal hastighed på 40-60 km/h. (fig. 1) Dobbeltrettet cykelsti løbende langs eksisterende vej. (fig. 2). Dobbeltrettet cykelsti i eget trace (fig. 3). 40 km/h zone.


Side 50

Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3

Den dobbeltrettede cykelsti giver størst sikkerhed og tryghed for cyklisterne. Risikoen for ulykker er mindst, hvis stien placeres i eget trace (fig. 3), her kan det dog være utrygt at færdes i mørke, såfremt stien ligger langt fra selve kørebanen. Ved krydsende sideveje kan der være risiko for, at billister overser cyklister, der kommer fra højre side. På en dobbeltrettet sti færdres øvrige bløde trafikanter sammen med cyklisterne på stien. Dette stiller krav til stibredden som jf. vejreglerne skal være minimum 2.5 meter på Nordrupvej.2 minus 1 løsningen (fig. 1) kræver mindre plads og er typisk væsentligt billigere at anlægge. Det er desuden dokumenteret, at denne løsning kan reducere både hastigheden og antallet af ulykker. På en 2 minus 1 vej færdes øvrige bløde trafikanter som på en normal vej, altså i venstre siden af vejen mod færdselsretningen. Cyklister vil altså skulle trække lidt ud mod vejen ved passage at en fodgænger. COWI har vurderet de forskellige scenarier med hensyn til trafiksikkerhed, tryghed i mørke, antal krydsende udkørsler, omveje, økonomi m.m. og har for hver parameter tildelt de 6 scenarier en talmæssig score ud fra et simpelt uvægtet pointsystem. Den samlede score for hvert af de 6 scenarier fremgår af fig. 4. Mørkeblåt scenarie får samlet den laveste og dermed bedste score og er det scenarie, som COWI anbefaler. Alle 6 undersøgte scenarier ligger dog scoremæssigt tæt og andre parametre eller vægtning af nogle parametre frem for andre vil let kunne have ændret resultatet. Fig. 4.Scenarie: Mørkeblåt

Lyseblåt

Grønt

Gult

Rødt

Lilla

Samlet score: 19 23 25 27 31 27 I enighed med COWI og Nordrup-Farendløse Lokalråd har administrationen valgt at nedprioritere gult, rødt og lilla scenarie. Gult scenarie, dobbeltrettet cykelsti på nordsiden, da det indebærer en ekstra vejkrydsning i Nordrup, har flere krydsende sideveje, ligesom flere ejendomme på nordsiden ligger meget tæt på vejen.Rødt scenarie, sti syd om Mulstrup, og lilla scenarie, anvendelse af Kirkestien, da disse løsninger indebærer omveje for cyklisterne og dermed stor risiko for, at cykelstien ikke vil blive benyttet på strækninger. Mørkeblåt, lyseblåt og grønt scenarie minder om hinanden, forskellen ligger i hvor høj grad 2 minus 1-løsningen er anvendt. De tre løsningsforslag er vist skematisk på fig. 5 herunder.Alle tre løsninger består af 40 km/h zone på veje i den nye udstykning i Nordrup samt sti i eget trace mellem udstykningen og Nordbakkeskolen.


Side 51

COWI har udarbejdet anlægsoverslag for alle scenarier. Ud over anlægsudgifter indeholder anlægsoverslagene de forventede udgifter til arealerhvervelse, tillægsarbejder, uforudsete udgifter samt projektering og tilsyn. Anlægsoverslag fremgår af fig. 6. Ligeledes af fig. 6 fremgår de afsatte rådighedsbeløb fra 2013 til 2020 samt det forventede restrådighedsbeløb efter afslutning af de to første cykelstiprojekter i Bringstrup og på Bjergvej. Ligeledes fremgår det forventede restrådighedsbeløb til øvrige stiprojekter for 2019 til 2020 ved udførsel af henholdsvis mørkeblåt, lyseblåt og grønt scenarie på Nordrupvej. Fig. 6 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I altAfsat rådighedsbeløb, mio. kr.

2,0 4,0 4,0 4,0 6,4 4,0 4,0 4,0 32,4

Anlægsbevilling, byrådet 10. juni 2013 pkt. 13Detailprojekt Bringstrupvej og Bjergvej, skitseprojekt Rusgårds Bakke og Nordrupvej

-0,5

Anlægsbevilling, byrådet 7. september 2015 pkt. 10 Anlægsudgifter Bringstrupvej

-3,2

Anlægsbevilling, byrådet 9. november 2015 pkt. 5 Anlægsudgifter Bjergvej

-1,8

Anlægsbevilling, byrådet 7. december 2015 pkt. 15 Anlægsudgifter

-0,7


Side 52

Bringstrupvej, merudgifterAnlægsbevilling, byrådet 7. december 2015 pkt. 14 Forundersøgelse Nordrup

-0,5

Anlægsbevilling, byrådet 7. december 2015 pkt. 14 Forundersøgelse Rusgårds Bakke

-0,5

Anlægsbevilling, ØKU 2. januar 2017 pkt. 22, cykelstier og buslommer bjergvej

0,45

Forventet rest rådighedsbeløb, mio. kr.

1,5 5,5 2,8 6,8 12,75 16,75 20,75 24,75

Anlægsoverslag mørkeblåt scenarie

-13,8 6,95 10,95

Anlægsoverslag lyseblåt scenarie

-9,9 10.85 14.85

Anlægsoverslag grønt scenarie

-9,1 11.65 15.65

Administrationen har estimeret driftsomkostninger over en 20-årig periode for henholdsvis en dobbeltrettet cykelsti langs eksisterende vej samt en 2 minus 1 vej. Resultatet er, at driftsomkostningerne forøges med ca. 7.500 kr. pr. km. ved en 2 minus 1 vej og ca. 25.000 kr. pr. km. ved en dobbeltrettet cykelsti. Anvendes de estimerede driftsomkostninger på de konkrete scenarier er de skønnede årlige driftsomkostninger: Scenarie Mørkeblåt Lyseblåt Grønt Skønnede årlige driftsudgifter 0,075 mio. kr. 0,040 mio. kr. 0,030 mio. kr. Administrationen har vurderet den overordnede tidsplan for projektet inkl. tid til offentlig høring, politisk behandling i de forskellige faser m.m. Proces- og tidsplan fremgår skematisk herunder: Overordnet tidsplan:År 2016 2017 2018Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4Forundersøgelse Forhøring Politisk beslutning om løsningsmodel samt anlægsbevilling til projektering

Rådgiver udbud Projektering Frivillige aftaler / Ekspropriation, oplæg færdigt inden projektering afsluttet

Politisk beslutning om ekspropriation samt anlægsbevilling til udførsel

Udbud entreprenør, forhandling og indgåelse kontrakt

Vinterperiode Anlægsperiode


Side 53

Aflevering Administrationen har indhentet erfaringer fra andre kommuner om 2 minus 1 løsningen. På landsplan via rapport udgivet af Vejdirektoratet ”Erfaringsopsamling 2 minus 1 veje”, se bilag 2, som behandler data fra i alt 32 kommuner, samt artikel om uheldsanalyse af danske 2 minus 1 veje, se bilag 6. Kommunernes ønske med anlæggelse af 2 minus 1 veje har overordet været, at nedbringe hastigheden og øge trygheden for de bløde trafikanter. De adspurgte kommuner udtrykker generelt stor tilfredshed med de anlagte 2 minus 1 veje, og flere af de deltagende kommuner forventer at anvende vejtypen mere i fremtiden. Grundet meget få ulykker både før og efter anlæggelsen af 2 minus 1 vejene er der ingen målbare ændringer i ulykkesbilledet.Faxe og Vordingborg kommuner har beskrevet deres foreløbige erfaringer med 2 minus 1 vejen langs Præstø Fjord. Den vej og udvalgte 2 minus 1 veje i Ringsted Kommune er desuden besigtiget som en del af forundersøgelserne. Uheldsanalysen viser en markant reduktion af ulykkerne på 29 % hvor 2 minus 1 vejen udføres med hastighedsdæmpende foranstaltninger og en markant reduktion i antallet af uheld på 43 %, hvis den maksimale tilladte hastighed sænkes i forbindelse med etableringen af 2 minus 1 vejen. I uheldsanalysen er der hverken tegn på en forøget andel af mødeuheld mellem billister eller trængningsuheld mellem biler og lette trafikanter. Et trængningsuheld er, når en billist trækker ud i vejsiden og rammen en blød trafikant, f.eks. for at give plads til en modkørende billist. I forbindelse med udarbejdelse af forprojektet er de forskellige løsningsforslag forelagt politiet, og strækningen er gennemkørt i fællesskab. Politiets anbefaling var, at det grønne scenarie, altså anvendelse af 2 minus 1 løsning på hele Nordrupvej, er en god løsning for vejtypen, og at man generelt skal forsøge at opnå et ensartet vejudtryk uden for mange skift i vejtype, hastighed m.m.

Inddragelse og høringDen 18. maj 2016 blev der afholdt borgermøde, hvor 44 borgere deltog. Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 1, se bilag 3. Der var generelt opbakning til en sti, men der blev udtrykt skepsis fra de lodsejere, der evt. skal afgive jord til projektet. Der blev ligeledes udtrykt usikkerhed om antal brugere af en evt. sti. Der var et generelt ønske om nedsættelse af hastigheden på Nordrupvej samt at få reduceret mængden af tung trafik, da en del lastbiler skyder genvej via Nordrup. Den 4. oktober 2016 blev der afholdt et opfølgende borgermøde, hvor 45 borgere deltog. Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 2, se bilag 4. Der var generelt stor modstand mod 2 minus 1 løsningen, undtagen fra beboerne i Mulstrup, der foretrak 2 minus 1 løsningen, da den kræver mindre indgreb i forhaver, hække, træer m.m.. Som et kompromis mellem 2 minus 1 løsning og dobbeltrettet cykelsti blev der igennem Mulstrup foreslået etablering af cykelbaner og opretholdelse af fuld vejbredde. De fremmødte foretrak en smal dobbeltrettet cykelsti, fremfor 2 minus 1 løsningen. Ud over afholdelse af 2 borgermøder har Lokalrådet Nordrup–Farendløse været inddraget i udarbejdelse af forprojektet ved deltagelse i flere møder. Forslag og input fra lokalrådet har været medtaget i forprojektet, f.eks. om den gamle kirkesti kunne være en mulig linjeføring. Derudover har sagen været sendt i høring i perioden fra den 17. november til den 16. december 2016, og administrationen har i alt modtaget 37 høringssvar. Som en naturlig del af


Side 54

høringen er sagen forelagt Handicapråd, Ældreråd og Trafiksikkerhedsråd, hvor kun Trafiksikkerhedsrådet valgte at drøfte sagen i rådet. Resultatet var, at Trafiksikkerhedsrådet anbefalede det ”Mørkeblå scenarie”, altså en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden. De indkomne høringssvar fremgår af hvidbog bilag 5, ligesom øvrige indkomne bemærkninger, forslag m.m. modtaget uden for høringsperioden også er medtaget i hvidbogen. Der er generelt modstand mod 2 minus 1 løsningen og en egentlig cykelsti foretrækkes. Mange ønsker, at hastigheden sænkes på Nordrupvej, samt at der etableres en venstresvingsbane på Haslevvej. Flere høringsvar nævner, at en forbindelse til den eksisterende cykelsti på Farendløsevej bør inkluderes i projektet, og at et fremsendt forslag til linjeføring af denne forbindelse bør indgå i overvejelserne. Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen foretrækker løsningen, hvor stien føres syd om Mulstrup, således at anvendelse af 2 minus 1 løsning helt kan undgås.

ØkonomiØkonomisk oversigt:Bevillingsprogram 3 – Cykelstier Bjergvej, Bringstrup, Nordrupvej og Rusgårds Bakke Hele 1.000 kr.

U/IAnlægs-bevilling

[A]

Forventet forbrug

[B)

Afvigelse

[A - B]

Anlægsbevilling til ekstern projektering U 1.000 1.000 0Internt honorar i forbindelse med projektering, anslået til 10 % af ekstern projektering. U 100 100 0

Udgifter i alt

U

1.100

1.100

0

Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1,100 mio. kr. til ekstern projektering samt internt honorar til anlægsprojektet ”Forbedret cyklistsikkerhed på Nordrupvej”.

Vurdering En dobbeltrettet cykelsti er den mest trafiksikre løsning for cyklisterne og er sandsynligvis den løsning, der vil få flest til at cykle på Nordrupvej. Af sikkerhedsmæssige ulemper skal næves risikoen for påkørsel ved krydsende trafik, hvor billisterne har en tendens til at glemme, at der kan komme cyklister fra højre. En dobbeltrettet cykelsti kan betyde, at hastigheden på selve vejen øges, da billisterne ikke længere skal tage hensyn til fodgængere og cyklister i samme omfang.På både borgermøder og i høringssvar var der meget stor tilslutning til en dobbeltrettet cykelsti, mens kun meget få ønskede en 2 minus 1 løsning og slet ikke på hele Nordrupvej. Der er dog en del forhold, der taler for anvendelse af 2 minus 1 løsningen:

Øvrige kommuner, der har anlagt 2 minus 1 veje, udtrykker generelt stor tilfredshed med løsningen, hvis generelle formål har været at nedbringe hastigheden og øge trygheden for de bløde trafikanter.

I andre kommuner registreres flere steder et fald i den samlede mængde hårde trafikanter, ligesom mængden af cyklister er forøget.

Midt- og Vestsjællands Politi anbefalede under den fælles besigtigelse anvendelse af 2 minus 1 løsning både konkret på Nordrupvej, men også som en god løsning på mange andre af kommunens mindre veje. Mere udbredt anvendelse af 2 minus 1 veje er også


Side 55

en del af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, hvor målet er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne.

2 minus 1 veje er en langt bedre løsning for cyklister og fodgængere end en almindelig tosporet vej, samtidig med at trafiksikkerheden også forbedres for billisterne. Uheldsanalysen viser en markant nedgang i antallet af ulykker, mens der ikke er tegn på forøget antal mødeuheld eller trængningsulykker mellem biler og lette trafikanter.

2 minus 1 løsningen kræver mindre arealerhvervelse fra lodsejere langs vejen. De midler, der spares ved anlæggelse af en 2 minus 1 løsning frem for en dobbeltrettet

cykelsti, vil kunne anvendes til at forbedre trafiksikkerheden andre steder i kommunen. Grundet de få forventede brugere vil et billigere projekt på Nordrupvej kunne betyde forbedret trafiksikkerhed for et samlet set større antal borgere. Ifølge COWI’s rapport kan det forventes, at ca. 15 skolebørn vil cykle på stien, når vejret er godt, og det er lyst udenfor.

De årlige driftsomkostninger for en 2 minus 1 vej er lavere.

På den baggrund anbefaler administrationen, at cyklistsikkerheden på Nordrupvej forbedres ved etablering af det grønne scenarie, dvs. 2 minus 1 løsning på Nordrupvej mellem Haslevvej og Nordrup Vestervang. Administrationen anbefaler ligeledes, at der i forbindelse med detailprojektering undersøges mulighederne for etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej i Mulstrup.


1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af rådgiverudbud og efterfølgende ekstern projektering af grønt scenarie, 2 minus 1 løsning, inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej.

2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017Punkt 1 anbefales godkendt med bemærkning om, at det ’Mørkeblå scenarie’ hvor hovedstrækningen består af dobbeltrettet sti i sydside af Nordrupvej vælges, dette inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej. Derudover skal det tilstræbes, at der ved cykelstiens anlæggelse tages størst mulig hensyn til berørte ejendomme.Punkt 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger. Ej til stede: Per Nørhave


Side 56

15. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelse af fosforvådområde ved Vigersdal Å (KMU)Åben sagSagsid: 16/25711Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - kort over forslag til P vådområde Vigersdal Å.docx

(49/17)2 Bilag 2 - Indstilling om tilsagn fra SVANA, Vigersdal Å.pdf

(162995/16)3 Bilag 3 - Tilsagn om økonomisk tilskud fra NaturErhvervstyrelsen

(161255/16)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til anlægsbevilling til forundersøgelse af et fosforvådområde i oplandet til Haraldsted Sø, samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af forundersøgelsen.

Beskrivelse af sagenEtablering af fosfor-vådområder (P-ådale) er et af virkemidlerne i Vandområdeplanerne. Klima- og Miljøudvalget er tidligere orienteret om vådområdeindsats 2016-2021 på mødet den 1. september 2016 (dagsordenspunkt nr. 5). Et fosfor-vådområde betyder, at der etableres arealer langs vandløb opstrøms søer med reduktionsbehov, som oversvømmes engang imellem. I forbindelse med oversvømmelse vil der deponeres og tilbageholdes en stor del af den fosfor, der er bundet til partikler, som derved fjernes fra vandløbet. Som følge af vådområdeindsatsen i hovedvandområdet Smålandsfarvandet skal Ringsted Kommune tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig gennemførelse af et fosforvådområdeprojekt ved Vigersdal Å, der er beliggende i oplandet til Haraldsted Sø (kort over området er vedlagt som bilag 1). Kommunen kan opnå finansiering af projektet via tilskudsordninger, der administreres af NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturovervågning (SVANA). SVANA har den 14. oktober 2016 givet en indstilling om tilsagn til forundersøgelse til fosforvådområdeprojeket ved Vigersdal Å. Indstillingen er vedlagt som bilag 2.


Side 57

NaturErhvervstyrelsen har den. 22. november 2016 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen, men kommunen får først pengene udbetalt, når forundersøgelsen er afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag 3. Forundersøgelsen består af 2 dele, hhv. en teknisk og en ejendomsmæssig relateret del. Den tekniske forundersøgelse omfatter dataindsamling og feltundersøgelser samt projektforslag og konsekvensvurderinger og munder ud i en vurdering af reduktionspotentialet for fosfor, samt et skitseprojekt til evt. realisering af projektet. For den påtænkte strækning af Vigersdal Å vil det være relevant at vurdere effekten af en sløjfning af en eksisterende kanal, der løber langs dele af vandløbet samt evt. genslyngning af vandløbet på udvalgte strækninger. Etablering af vådområder skal ske gennem frivillige aftaler med den enkelte lodsejer. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal dermed muliggøre en vurdering af projektets gennemførlighed, herunder en undersøgelse af lodsejertilslutningen til projektet. Som en del af undersøgelsen kortlægges lodsejernes ønsker vedrørende kompensation, dvs. om der er ønske om at sælge projektjorden og behov for evt. at købe erstatningsjord, eller om det ønskes at beholde projektjorden og få et 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområde. Viser forundersøgelsen, at det er muligt at skabe et fosforvådområde i det undersøgte område, vil det være muligt at søge om statslig finansiering af udgifterne til konkret realisering af vådområdet. Ifølge statens vandområdeplaner er der indenfor hovedvandopland Smålandsfarvandet et behov for en samlet fosforreduktion på 390 kg fosfor pr år. Èn af de søer, der har behov for reduktion af fosfor, er Haraldsted Sø. Den planlagte indsats ved Vigersdal Å forventes at kunne føre til en fosforreduktion på omkring 145 kg fosfor pr år. Der planlægges ligeledes fosforvådområdeindsatser i f.eks. Sorø, Næstved og Lolland kommuner indenfor planperioden 2016-21. Ligeledes planlægges der også kvælstofindsatser i en række kommuner, der som angivet i statens vandområdeplaner skal ske i oplande til kystvande. Omkostningerne i forbindelse med forundersøgelsen dækker udgifter til konsulentydelse i forbindelse med hhv. den tekniske- og den ejendomsmæssige forundersøgelse, konsulentbistand til de berørte lodsejere i forbindelse med lodsejermøder ved den ejendomsmæssige forundersøgelse, samt interne honorarer. Arealet, hvor fosforvådområdet ønskes etableret, er i gældende Kommuneplan 2013-2025 udlagt som potentielt vådområde. Det betyder, at det gennem planlægning skal sikres, at det udpegede lavbundsareal ikke overgår til andre formål, som vil modarbejde intentionen om at skabe et vådområde. Ringsted Kommune arbejder i samme område med Ringsted Oplevelsessti, hvorfor stien forventes at komme til at berøre projektarealet.

Inddragelse og høringEt vådområde skal tilgodese mange interesser, og derfor er det vigtigt, at løsningerne aftales i tæt samarbejde med de berørte lodsejere. Som optakt til den planlagte forundersøgelse er lodsejerne langs den berørte strækning af Vigersdal Å, i oktober 2016, blevet orienteret om, at der i området er påtænkt et fosforvådområde under vandhandleplanen 2016-21.


Side 58

I forbindelse med den planlagte forundersøgelse vil samtlige lodsejere yderligere blive inddraget og indgå som vigtige parter, således at deres holdning, forslag og kommentarer vil blive håndteret som en del af forundersøgelsen. Ringsted Kommune forventer i starten af 2017 at afholde et lodsejermøde, hvor der vil blive orienteret om processen for forundersøgelserne af det påtænkte fosforvådområde ved Vigersdal Å, hvorefter forundersøgelserne kan iværksættes.

ØkonomiRingsted Kommune skal afholde udgifter til den tekniske- og den ejendomsmæssige forundersøgelserne af vandområdeplanindsatsen. Udgifterne udgør 281.000 kr., herunder 86.000 kr. til internt honorar. NaturErhvervstyrelsen har den 22. november 2016 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen, men kommunen får først pengene udbetalt, når projektet er afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag 3. Der søges derfor om en anlægsbevilling til udgifter på kr. 281.000,- og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 281.000,-. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelse af den planlagte vandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af det tildelte tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen.

VurderingAdministrationen vurderer, at det vil være muligt, når resultaterne af forundersøgelserne foreligger, at have et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til en vurdering af muligheden for at realisere projektet. Resultaterne omfatter en oversigt over de berørte lodsejeres interesse for projektet, en vurdering af potentialet for fosforreduktion i projektområdet til Haraldsted Sø, samt skitse til et projektforslag langs Vigersdal Å. Administrationen vurderer ligeledes, at projektet derudover generelt vil kunne bidrage til at forbedre naturtilstanden i både Vigersdal Å og projektområdet. Det forventes, at projektforslaget vil pege på tiltag, der skal sikre periodevis oversvømmelser i området, og hvor f.eks. genslyngning af vandløbet vil styrke de natur- og landskabsmæssige forhold i området. Det er endeligt administrationens vurdering, at arbejdet med forberedelsen af oplevelsesstien i det konkrete område forløber planmæssigt. Der arbejdes p.t. med en løsning, hvor stiens forløb kan komme til at ligge så højt, at den ikke begrænses af et eventuelt fosforvådområde på stedet. På den måde vurderer administrationen, at projekterne vil kunne støtte hinanden og skabe synergi, så brugere af oplevelsesstien vil få den smukke oplevelse af vådområdet, når de færdes på stien.


1. at forundersøgelsen ved Vigersdal Å gennemføres,2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. 281.000 til forundersøgelsen af

vandområdeplanindsatsen ved Vigersdal Å og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 281.000,

3. at bevillingerne finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter og indtægter, som dækkes af NaturErhvervstyrelsen ved refusion af de samlede udgifter.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard


Side 59



Side 60

16. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade (KMU)Åben sagSagsid: 16/22587Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og

Pileborggade samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til detailprojektering mv. af Dagmarsgade (KMU) (153588/16)

2 Bilag 2 - Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.pdf (141513/16)

3 Bilag 3 - Referat møde med Trafiksikkerhedsrådet 29.08.2016.pdf (134161/16)

4 Bilag 4 - Samlede kommentarer til skitseprojekt.pdf (137248/16)


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Denne sag fremlægges med henblik på stillingtagen til en anlægsbevilling til anlægsarbejde vedrørende trafiksikkerhedsmæssige initiativer på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i 2017 samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.

Beskrivelse af sagenDen 14. november 2016 (punkt 5 på dagsordenen) gav Byrådet anlægsbevilling til detailprojektering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade samt udbud af første etape, der omfatter en del af de to gader (Bilag 1). Detailprojekteringen er i gang, og anlægsstart forventes i juni 2017 og afsluttet i december 2017. Frem til juni færdiggøres detailprojektering, myndighedsgodkendelser og entreprenørudbuddet. Projektet i de to gader er koblet til Ringsted Forsynings arbejde i området og udsprunget af en planlagt fjernelse af den nuværende indsnævring mellem Anlægsvej og Schandorphsvej, hvilket er det højest prioriterede tiltag i Trafiksikkerhedsplan 2010. For at sikre en sammenhængende trafiksikkerhedsmæssig indsats, er der vedtaget en samlet helhedsplan for gaderne i området (Bilag 2). Den ene del, der planlægges udført i 2017, er dobbeltkrydset Sct. Knudsgade/Dagmarsgade/Anlægsvej. I stedet for indsnævring bliver der anlagt en samlet hævet flade i dobbeltkrydset for at sænke hastigheden og forbedre krydsningsmulighederne. Ligeledes bliver der anlagt separate cykelstier og parkeringslommer på Dagmarsgade (til Hyldegårdsvej) og Sct. Knudsgade (til Sct. Knuds Kirke). Princippet er illustreret i nedenstående Figur 1.


Side 61

Figur 1: vejstrækninger som planlægges renoveret i 2017 En eventuel realisering af de resterende elementer i helhedsplanen på hhv. Sct Knudsgade og Pileborggade vil kræve, at der afsættes yderligere finansiering i 2018. Da Dagmarsgade og Sct. Knudsgade er centrale i det trafikale system for Ringsted bymidte, kan det ikke undgås, at der vil forekomme gener under anlægsarbejdet. I en længere periode forventes det at være nødvendigt at lukke dobbeltkrydset Sct. Knudsgade/ Dagmarsgade/Anlægsvej helt for kørende trafik. Dette er primært på grund af det omfattende ledningsarbejde, som Ringsted Forsyning skal udføre. I oplægget til Trafikhandlingsplan 2016 lægges der vægt på at opnå størst mulige synergieffekter i anlægsprojekterne. Projektet i Dagmarsgade og Sct. Knudsgade har store muligheder for synergieffekter i kraft af samtidigheden med Forsyningens ledningsarbejder samt blandt andet fortovenes nedslidte tilstand.


Side 62

Inddragelse og høringTrafiksikkerhedsrådet, ejere og beboere er blevet inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Se punkt 6 i referatet fra Trafiksikkerhedsrådets møde den 29. august 2016 (Bilag 3) og den samlede oversigt over indkomne kommentarer (Bilag 4). Før og under anlægsarbejdet vil offentligheden blive orienteret om processen, og en løbende dialog med beboerne vil blive opretholdt, så eventuelle gener minimeres.

ØkonomiDer søges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 6,7 mio. kr. til ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” til trafiksikkerhedsmæssig sanering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, herunder 0,24 mio. kr. til internt honorar, svarende til 600 timer. Anlægsbevillingen foreslås delvist finansieret ved at overføre et uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra ”Trafiksikkerhed” (anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2016). Yderligere søges anlægsbevillingen finansieret ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. fra Trafiksikkerhed” (anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2017). Den resterende del af bevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke rådighedsbeløbet for 2018 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” (anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2018).

VurderingAdministrationen vurderer, at projektet på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade bør fremmes mest muligt med de midler, der er til rådighed på budgettet til trafiksikkerhed, da der er væsentlige synergieffekter, især økonomiske, forbundet med gennemførsel i 2017. Yderligere vurderes det, at tiltagene giver en meget betydelig øgning i sikkerhed og tryghed for alle trafikanter i gaderne. Administrationen vurderer ikke, at en opdeling af helhedsplanen i etaper giver tekniske eller sikkerhedsmæssige problemer. Gaderne vil dog visse steder skifte profil og udtryk forholdsvist brat hvis første etape ikke efterfølges af yderligere midler til en anden etape af Helhedsplanen i 2018. Under alle omstændigheder er det administrationen vurdering, at det giver god mening at fremrykke de i 2018 budgetterede midler til trafiksikkerhed til brug i 2017.


1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 6,7 mio. kr. i 2017 til anlæg af trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade,

2. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”,

3. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb fra 2017 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”,

4. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb fra 2018 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”.


Side 63

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017Anbefales godkendt med bemærkning om, at punkt 4 i indstillingen skal forstås således, at beløbet mellemfinansieres af kassen i 2017 og at anlægsbudgettet i 2018 reduceres tilsvarende. Derudover anbefales det, at finansieringen af helhedsplanens 2. etape indgår i budgetforhandlinger for 2018. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger. Ej til stede: Per Nørhave


Side 64

17. Ekspropriering til spildevandstekniske anlæg (KMU)Åben sagSagsid: 16/29378Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1, principiel beslutning om ekspropriering til

spildevandstekniske anlæg (171203/16)2 Bilag 2, sagsreferat Allindelillevej (167205/16)3 Bilag 3, sagsreferat Oldenvej (167218/16)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til eventuel ekspropriation til spildevandstekniske anlæg på Allindelillevej 33 og Oldenvej 17, da det ikke har været muligt at indgå frivillige aftaler i relation til disse to ejendomme.

Beskrivelse af sagenByrådet vedtog den 16. april 2012, dagsordenspunkt 14, at såfremt det ikke var muligt at indgå frivillige aftaler, skulle der eksproprieres til spildevandstekniske anlæg (beslutning om ekspropriering til spildevandstekniske anlæg vedlægges som bilag 1). De 2 ejendomme, hvor der lægges op til ekspropriation, ligger begge i et kloakopland, der er vedtaget i spildevandsplanen. Det er derfor ikke muligt at etablere andre spildevandsløsninger. Som følge af at det ikke er lykkedes Ringsted Forsyning at indgå frivillige aftaler på de 2 ejendomme, har der den 15. november 2016 været afholdt åstedsforretning. Byrådsmedlem Per Roos (V) deltog, og samtlige grundejere mødte op. Efter afholdelse af åstedsforretningen har grundejerne haft 3 uger til at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen. Allindelillevej 33 (sagsreferat vedlægges som bilag 2) Der er ikke etableret pumpebrønd på ejendommen.Grundejer har ikke haft indvendinger mod tilslutningen til kloak, men efterlyser en ordentlig beskrivelse af kloakeringsprojektet. Grundejer giver ved åstedsforretningen udtryk for, at der er modtaget en mangelfuld og forkert beskrivelse af projektet i kloakeringsprocessen. Grundejer påpeger desuden manglende retablering af vej mv. samt mangel på overholdelse af indgåede aftaler.


Side 65

Den endelige placering af pumpebrønden blev aftalt på åstedsforretningen, og der blev indgået aftale om, at forsyningen fremsender bedre projektbeskrivelse samt informerer bedre fremover. Grundejer er efter åstedsforretningen ikke kommet med yderligere bemærkninger til åstedsreferatet. Oldenvej 17 (sagsreferat vedlægges som bilag 3) Der er etableret både pumpebrønd og el-skab på ejendommen, men el er ikke ført ind i hus, ligesom spildevandet fra ejendommen ikke er tilsluttet.Grundejer ønsker ikke at få tilsluttet pumpen til egen målertavle i huset, men ønsker at få tilsluttet el via SEAS målerskab ved vejen. Grundejer er efter åstedsforretningen ikke kommet med yderligere bemærkninger til åstedsreferatet. Ringsted Kommune har haft en lignende sag i Natur- og Miljøklagenævnet og i 2012 i Byretten i Roskilde, hvor Byretten fandt, at ”tilslutning til pumpebrønd til grundejers ejendoms strømforsyning anses for at opfylde nødvendighedskravet samt kravet om proportionalitet ved ekspropriationer”. ErstatningDet er Ringsted Forsyning, der finansierer erstatningerne. Der lægges op til at udbetale 1.000 kr. til begge ejendomme i erstatning for placering af pumpestation med tilhørende styreskab og elkabel. Herudover betales der for brug af el til pumpestationen. Erstatningernes størrelse er fastsat efter principper i DONG Energys retningslinjer for erstatningsaftaler. Eventuelle indsigelser til erstatningernes størrelse videresendes til Taksationskommissionen.

Inddragelse og høringSom udgangspunkt forsøger Ringsted Forsyning at indgå en frivillig aftale om kloakering. Dette sker ved, at Ringsted Forsyning har afholdt møde med lodsejer omkring placering af pumpebrønd forud for projektet. Ringsted Forsyning afholder desuden borgermøde forud for kloakering af et område. Ejendommene er omfattet af kommunens spildevandsplan, som har været 8 uger i offentlig høring i henhold til lovgivningen. Da det på disse to ejendomme (Oldenvej 17 og Allindelillevej 33) ikke har været muligt at indgå frivillig aftale, er der blevet foretages åstedsforretning med henblik på ekspropriation.


VurderingAdministrationen vurderer, at det, som beskrevet i kommunens spildevandsplan, er afgørende at etablere pumper i forbindelse med kloakering. Det er på den baggrund nødvendigt at pålægge grundejer, at anlæg tilsluttes ejendommens private strømforsyning. Administrationen vurderer ligeledes, at tilslutning af el til pumpen via SEAS el-skab vil fordyre kloakeringen betydeligt. Der må således tages hensyn til den samlede økonomi samt ensartet behandling af borgerne i forbindelse med kloakering.


Side 66

Det er samtidig administrationens vurdering, at der i § 58 i Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at foretage ekspropriation af de nødvendige arealer. Administrationen vurderer endeligt, at den fastlagte erstatning på 1.000 kr. er korrekt baseret på taksationskommissionens stadfæstelser af tilsvarende beløb i tidligere ekspropriationssager af spildevandstekniske anlæg.

IndstillingDirektionen indstiller, at det i henhold til § 58 i Miljøbeskyttelsesloven besluttes at ekspropriere til spildevandstekniske anlæg på Allindelillevej 33 og Oldenvej 17.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard



Side 67

18. Orientering fra borgmester og direktion - januar 2017Åben sagSagsid: 14/332Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: Beslutning i Økonomiudvalget den 30-01-2017Intet Ej til stede: Per Nørhave


Side 68

Underskriftsside

Henrik Hvidesten (hjhehv) V

Sadik Topcu (hjsato) A

Klaus Hansen (hjkh) V

Per Flor (pefl) A

Per Nørhave (hjpen) O

Daniel Nørhave (hjdan) O

Britta Nielsen (hjbrni) F

Torben Lollike (tlo) B

Finn Andersen (hjfian) C

Økonomiudvalget - ringsted kommune · på byrådsmødet den 11. januar 2016 besluttede byrådet,...

Documents