kvalitetsrapport 2013/14 herning...

HERNING KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET

2013/14

1

KVALITETSRAPPORT

2013/14 Herning Kommune

Hjernen&Hjertet


2013/14

2

1 FORORD ............................................................................................................................... 3 2 LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................ 4

2.1 Formål med kvalitetsrapporten ......................................................................................... 4 2.2 Rapportens opbygning ..................................................................................................... 5

3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET ................................................................................... 6 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet ...................................................................................... 6

4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING .......................................................................... 12 5 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER ................................................................................ 15 6 RESULTATER ...................................................................................................................... 16

6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? .................................................................................. 16 6.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test ................................................. 17 6.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test ...................................................... 17 6.1.3 Andel af elever med ’dårlige’ resultater i de nationale test .............................................. 17

6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen .......................................................... 18 6.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse .................................................................... 18 6.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse .......................................................... 19 6.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse ..................................................................... 21 6.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik ........................ 22

6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) .................................................... 23 6.3.1 Uddannelsesstatus ..................................................................................................... 23 6.3.2 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse .......................................................... 25

6.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen ................................................................................... 28 6.5 Sprog .......................................................................................................................... 29

6.5.1 Sprogvurdering i 0.klasse ........................................................................................... 29 6.6 Øvrige resultater ........................................................................................................... 32

6.6.1 Ordlæseprøve ............................................................................................................ 32 7 INKLUSION ........................................................................................................................ 33 8 KVALITETSOPLYSNINGER .................................................................................................. 34

8.1 Organisatorisk kvalitet ................................................................................................... 34 8.1.1 Elevtal ...................................................................................................................... 34

8.2 Faglig kvalitet ............................................................................................................... 36 8.2.1 Undervisning og kompetencedækning .......................................................................... 36

9 SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER ............................................................................... 39


2013/14

3

1 FORORD

Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre at samarbejdet og

dialogen mellem politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i

folkeskolen sker på et oplyst og dokumenteret grundlag.

Kvalitetsrapporten 2013-2014 er en status pr. 1. oktober 2014 og indeholder en

sammenfattende vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede

kommunale skolevæsen i Herning Kommune.

Vurderingen baseres fortrinsvis på oplysninger, der beskriver resultater, kvalitetsoplysninger

og skoleledernes vurdering af egen skole.

Desuden indeholder kvalitetsrapporten en sammenfatning af skolebestyrelsernes vurderinger.


2013/14

4

2 LÆSEVEJLEDNING

2.1 Formål med kvalitetsrapporten Ønsket med denne kvalitetsrapport har været at sætte fokus på nogle parametre, der

tilsammen kan sige noget om kvalitet i undervisningen.

Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den

kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og

pædagoger.

Som led i Folkeskolereformen er der på forhånd udvalgt en række indikatorer for kvalitet,

nemlig karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse, resultater af nationale

test, overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, resultater af den obligatoriske

trivselsmåling samt oplysninger om klager til Klagenævnet for specialundervisning.

De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik

uanset social baggrund skal reduceres år for år

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for

professionel viden og praksis.

Elevernes trivsel skal øges

Dette er den 6. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune, den 2. rapport som

udarbejdes i systemet: Hjernen og Hjertet, og den 1. rapport som udarbejdes med

udgangspunkt i den nye bekendtgørelse for kvalitetsrapporter.

Som følge af Folkeskolereformen, som trådte i kraft i skoleåret 2013-2014, har ønsket været

at forenkle kvalitetsrapporten og få styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold

til de nationale måltal. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive

retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne.

Hovedsigtet har været, at den nye kvalitetsrapport skal:

Være et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne

Have fokus på de fremadrettede tiltag

Udarbejdes hvert andet år

Fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale

måltal

Understøttes digitalt

Der vil derfor være en række forskelle på denne og tidligere rapporter. Disse forskelle kommer

primært til udtryk i forhold til layout i tekst og tabeller samt ikke mindst i forhold til

Kvalitetsrapportens opbygning.

Ændringen af it-system betyder imidlertid også, at en række tal vil blive opgjort på en anden

måde end tidligere, hvilket får betydning for opgørelsen af historik på nøgletal.


2013/14

5

Den digitale understøttelse betyder at de fleste data er trukket fra Styrelsen for It og Læring

(STIL)s datavarehus: Ledelses Informations System (LIS).

Styrelsen for It og Læring påtager sig en stor del af arbejdet med at indsamle data og

beslutte, hvordan nøgletallene skal beregnes. Dette øger overskueligheden, letter den

administrative arbejdsbyrde hos både skolelederne og forvaltning samt giver mulighed for at vi

kan tale om det samme på tværs af skoler og kommuner. Det bevirker også at en række af

dataene nu opgøres på en ny måde, hvilket igen betyder, at ikke alle tal i denne rapport kan

sammenlignes direkte med data for de foregående rapporter.

Der udarbejdes én kommunal kvalitetsrapport. Samtidig udarbejder hver skole sin egen, lokale

kvalitetsrapport med tilhørende udviklingsplan. Ideen er, at skolelederne bliver præsenteret for

de nyeste data for deres respektive skoler, og vil dermed have det bedste grundlag for at

beslutte, hvilke mål og tiltag, der vil være mest hensigtsmæssige i forhold til at sætte mål for

næste skoleår. Dermed får skolelederne et grundlag for at diskutere kvalitet og mål i

ledelsesteamet, med skolebestyrelserne, med det pædagogiske personale og med

forvaltningen og det politiske niveau.

Skolebestyrelserne formulerer en udtalelse til den lokale kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler 2013 -2014 er udarbejdet i perioden

november til januar (2014-2015).

Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolens § 40

a, stk. 5, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 665 af 20. juni 2014. Folkeskolelovens § 40 a

pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens

skolevæsen.

2.2 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten for Herning Kommune 2013 - 2014 er opbygget med fire kapitler:

Forord, Læsevejledning, Introduktion til skoleområdet, Sammenfattende helhedsvurdering

og Opfølgning på eventuelle handlingsplaner

Resultater

Kvalitetsoplysninger

Skolebestyrelsernes sammenfattende konklusion

Data til de fire kapitler er primært hentet via LIS, og skolelederne har skullet for forholde sig til

deres egne data i skolerapporterne, mens nærværende rapport forholder sig til data for det

samlede kommunale skolevæsen.


2013/14

6

3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Herning Kommune havde pr. 1. januar 2015 34 folkeskoler, heraf 18 skoler med elever til og

med 6. klasse og 16 skoler med elever til og med 9. klasse.

2 skoler har ikke eget skoledistrikt, nemlig Åmoseskolen og Skolen på Sønderager. Dertil

kommer ungdomsskolen UngHerning.

Fra 1.8.15 lukkes 3 skoler, nemlig Holtbjergskolen, Nøvling Skole og Feldborg Skole.

I samme ombæring sker en række fusioner:

Sunds Skole og Ilskov Skole slås sammen til én skole på to matrikler. Skolen har ikke fået

navn endnu.

Aulum Byskole og Hodsager Skole slås sammen til én skole på to matrikler. Skolen har

ikke fået navn endnu.

Arnborg Skole og Kølkær Skole slås sammen til én skole på to matrikler. Skolen har

endnu ikke fået navn.

Fra 1.8.15 har Herning Kommune derfor 26 folkeskoler, heraf 11 skoler til og med 6. klasse og

15 skoler til og med 9. klasse samt Skolen på Sønderager, Åmoseskolen og ungHerning.

De tre skoler der lukkes er undtaget fra at udarbejde udviklingsplaner for det kommende

skoleår. Det samme gælder for de skoler, som sammenlægges. I stedet udarbejder disse

skoler planer for fusionen.

3.1 Politiske visioner for skolevæsnet Herning Kommune vil fortsat sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær

og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er

intentionerne i Folkeskoleloven samt Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik, der blev

vedtaget i 2012. Børne- og Ungepolitikken har fokus rettet mod udviklingen af gode og

inspirerende læremiljøer, der skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse samt i

opbygningen af sunde vaner.

Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i følgende målsætninger:

Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige

udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i

fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal

forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode

rammer og læringsmiljøer.

Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale,

emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud

Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer

og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets

fællesskab.

Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den

nyeste forskning og viden – og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også

har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den

evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og

evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser.

Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de

skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud

Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud

og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af

aldersopdeling af tilbud og ved overgangen mellem ungdom og voksenliv. Der skal

desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem

forskellige instanser og faggrupper.


2013/14

7

Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel.

Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for

egen sundhed.

Politiske målsætninger

For Byrådsperioden 2014-2017 er der opstillet 2 fokusområder, nemlig Flere inkluderes i

almenområdet og Flere gennemfører en ungdomsuddannelse - Alle børn skal blive så dygtige,

de kan.

Hvert af disse fokusområder indeholder flere veje til målet, som skolerne skal arbejde med i

løbet af de 4 år.

Flere inkluderes i almenområdet

I 2012 ekskluderedes 1,9 % af børn i dagtilbud og 4,8% af folkeskoleleverne til et

specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende

inklusionsstrategi for hele 0-16 års området. Andelen af ekskluderede børn i dagtilbud skal

nedbringes til 1,6%, mens andelen af folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015

Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål:

Forældresamarbejde

Reflekteret praksis

Forældresamarbejde:

Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med

tydelige ansvarsafgrænsninger

Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation

Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne

Vurdering af bogkuffertprojektet til alle to-årige

Reflekteret praksis:

Dialogisk læsning

Implementering af passion for læring

Implementering af sprog- og læsestrategi

I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning,

Sundhedsplejerske og Dagtilbud)

I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning –

herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter

I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer

I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter

Flere gennemfører en ungdomsuddannelse – Alle børn skal blive så dygtige, de kan

I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til

95% i 2015. Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i

2015.

Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål:

Lederskab i et børneperspektiv

Kvalitetsudvikling

Lederskab i et børneperspektiv:

Gruppe/stue- og klasseledelse

Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud

Teamsamarbejde

Entreprenørskab i skolen


2013/14

8

Kompetenceudvikling i forhold til lederskab af børne– og elevgrupper

Herning UNICEF by 2015

Kvalitetsudvikling:

Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger

Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser

Meningsfuld dokumentation og evaluering

Implementering af Strategi for Matematik og Natur

Implementering af skolereformen

Implementering af IT- og Mediestrategien i dagtilbud og skoler

Velfærdsteknologi i dagplejen

Indsats mod drop-outs

Kompetenceudvikling i forhold til kompetenceplanen

Deltagelse i projekt Fremtidens Dagtilbud

Udarbejdelse af handeleplaner for implementeringen af elementer fra forebyggelsesplanen

i relation til sundhedsfremme

Centralt understøttede projekter

Center for Børn og Læring understøtter en lang række projekter på skolerne som led i arbejdet

med de kommunale målsætninger.

Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation

Udbudt kursus via Kompetencehuset af 2 omgange, men har haft for få tilmeldinger. Kursus

aflyst, men forventes udbudt senere.

Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle to-årige

Stor procentdel af kufferterne bliver hentet på biblioteket. Sundhedsplejen tager indholdet med

til barnet ved to et halvt års besøget, hvis kufferten ikke er hentet. Udleverede kufferter er

optalt den 24.10.14. Fra 01.01-30.11.14 kan udleveres 880 kufferter. 539 er udleveret, hvilket

svarer til 61%.

Dialogisk læsning

Der læses dialogisk med alle tosprogede børn, der er vurderet til at have behov for en

målrettet sprogstøtte i andetsproget dansk. I enkelte dagtilbud arbejdes der endvidere

målrettet med dialogisk læsning med alle børn.

I 2014 er der fokus på dialogisk læsning i dagpleje og vuggestue med projekt Parat Skolestart,

”Læs og leg” med børn i alderen 2-3 år, der skønnes at have behov for en systematisk

sprogstøtte. I projektet indgår inddragelse af forældrene i den dialogiske læsning.

Projektperiode: 1.4. 2014 – 31.3. 2015.

Materialer (boglister, boghæfter og metode) er tilgængelige for alle dagtilbud og dagplejen,

dermed er der mulighed for at læringsværktøjet kan udbredes til alle børn, der har behov for

det.

Ovenstående skal ses i sammenhæng med Bogkufferten til alle 2 årige.

Implementering af passion for læring

Passion for læring har været politisk behandlet, og UngHerning står nu for driften af tilbud til

elever i 7.-9. klasse.

Sammen med Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg er vi ved at starte et Midtjysk netværk, der

på kort sigt har som mål at lave en temadag for lærere og ledere. Der har været afholdt 3

møder i dette netværk.

Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning

21 daginstitutioner har udarbejdet egen Strategi- og handleplan, 8 er i gang og 3 har ikke.

24 har plan for overgangen.


2013/14

9

3 SFO’er har udarbejdet egen Strategi- og handleplan, 1 er i gang og 3 har ikke. 4 har

arbejdet med overgangen.

26 skoler har udarbejdet egen Strategi- og handleplan, 5 er i gang, og 2 har ikke.

19 har plan for overgange, 12 har ikke.

I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning,

Sundhedsplejerske og dagtilbud)

Forebyggelse: Der er afholdt 3 årlige forebyggelsesmøder med SSD/SSP. Deltagerkredsen kan

tælle knap 200 mennesker samlet. Forebyggelsesorganiseringen skal evalueres i indeværende

efterår.

I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning –

herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter

Sverigesprogrammet – inklusion: Der er udarbejdet projekt og distrikterne arbejder pt med

afprøvning. Arbejdsgruppen står pt på stand by.

Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler

Pals:

Sdr. Felding, Kølkær, Gullestrup Haderup, Arnborg

LP- skole:

Brændgård, Sunds, Lundgård, Højgård, Skarrild, Snejbjerg, Hammerum, Skalmeje,

Herningsholm, Kibæk, Vinding, Timring, Lind, Ørnhøj, Gjellerup, Ilskov

PALS - LP - Hvornår påbegyndte skolerne deres implementering:

Arnborg Skole: PALS 14

Aulum Byskole: LP 16

Brændgårdskolen: LP 08

Engbjergskolen:

Feldborg skole: PALS 11

Gjellerupskolen: LP 13

Gullestrup Skole: PALS 09

Haderup skole: PALS 10

Hammerum skole: LP 10

Herningsholmskolen: LP 11

Hodsager skole: LP 14

Holtbjergskolen: PALS 08

Højgårdskolen: LP 09

Ilskov skole: LP 13

Kibæk skole: LP 11

Kildebakkeskolen:

Kølkær skole: PALS 09

Lind skole: LP 11

Lundgårdskolen: LP 09

Nøvling skole: PALS 11

Sdr. Felding skole: LP 08

Sinding skole:

Skalmejeskolen: LP 10

Skarrild skole: LP 09

Snejbjerg skole: LP 09

Sunds skole: LP 08

Skolen på Sønderager:

Timring skole: LP 11

Tjørring skole:

Vestervangskolen:

Vildbjerg skole:


2013/14

10

Vinding skole: LP 11

Ørnhøj skole: LP 12

Entreprenørskab i skolen

37 lærere har været gennem uddannelsesforløbet i 2014. Der har været afholdt en

temaeftermiddag for skoleledere og tovholdere om ”10 bevægelser mod mere innovation i

undervisningen” med oplæg af Dorrit Sørensen. 20 skoler deltager i tovholdernetværket. 3

pionerlærere udgør udviklingsgruppen. Skolekonference er inspiration- og

videndelingsplatform. 4 skoler deltager i CECI-projekt sammen med Andalucien. Samarbejde

med Innovation i folkeskolen i regionen. Samarbejde med Fonden for entreprenørskab.

Udviklingstendens: hele lærergruppen uddannes

Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger

Vi har i forbindelse med tilrettelæggelse af skabelonen for kvalitetsrapporten forberedt ny

praksis vedrørende brug af trivselsmålinger. Fremover vil alle skoler foretage en trivselsmåling

hvert år. UVM har nedsat en ekspertgruppe, der udarbejder spørgsmål til de obligatoriske

trivselsmålinger. Disse forventes færdige i foråret 2015 og vil være en del af DCUMs

termometer.

Hidtil har skolerne skullet udarbejde en trivselsmåling hvert 3. år. Nogle har anvendt DCUMs

termometer, mens andre har anvendt klassetrivsel.dk.

Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser

Differentierede læreprocesser er en videreudvikling af undervisningsdifferentiering, som også

tager højde for dagtilbud. Desuden kan det tænkes ind i forhold til et projekt som Industrien

som karrierevej.

Der har været 6 decentrale projekter, som har udmøntet sig i en skriftlig evaluering og små

film, der beskriver resultatet. Begge har været forelagt BFU.

Der er udviklet en rammeforståelse, som er blevet præsenteret for skoler i kommunen, og som

ligger til grund for meget af arbejdet. Projektet kan anses som værende færdigt. I forbindelse

med projektet er der afholdt læreprocesser for det undervisende personale på 13 skoler.

Meningsfuld dokumentation og evaluering

Der er udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet der dækker 2013 og 2014.

Ligeledes er der udarbejdet en kvalitetsrapport for skolerne der dækker 2012-2013. Fremover

vil arbejdet med kvalitetsrapporterne på dagtilbuds- og skoleområde blive synkroniseret og vil

derfor være klar til politisk behandling ultimo marts hvert andet år i lige år.

Implementering af strategi for natur og naturfænomener

CBL har udarbejdet en strategi og handleplan for matematik og natur, der skal til politisk

høring. CBL modtager bistand fra UVM (Læringskonsulenterne). Strategien er blevet politisk

behandlet i december 2014.

Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen

Vi har indgået et samarbejde med Undervisningsministeriets Læringskonsulenter vedrørende

implementeringen af Strategi og handleplan for matematik og natur. Fokus retter sig især på

arbejdet med læringsmål. Herningsholm og Snejbjerg Skole deltager.

Hammerum skole deltager i Demonstrationsskoleforsøg med IT.

CBL har afholdt 2 oplæg om målstyret undervisning på kommunens skoler samt 1 oplæg for

skolebestyrelsesmedlemmer og Børne- og Familieudvalget på Samrådsmøde januar 2015.

Skabelonen for kvalitetsrapporten er tilrettet og udviklet i forhold til at understøtte den nye

bekendtgørelse.

Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler

Der er udarbejdet IT -og medieplan for Dagtilbud. Planen indeholder:

IT som redskab for børns leg, læring og udvikling

IT kvalitetssikring og dokumentation


2013/14

11

Netværksdannelse og videndeling

Kompetenceudvikling

Udviklingsmiljøer

IT-Udstyr

Skoleområdet:

Computing: Ca. 8500 enheder til 10000 elever

Indkøb af nye og levetidsforlængelse af eksisterende pc’ere

Etableret hjemme - pc-ordning

Udskiftning af 1200 lærer pc’ere

Opstartstid på ca. 30 sek. med SSD og Win 8

Adgang alle steder fra med Direct Acces

Indkøbt fælles kommunale læremidler:

Gyldendal Portaler og Webprøver

Indkøbt fælles understøttede materialer: Lær-IT,Ordbogen.com, CD-ord

Web 2.0 værktøjer: Skoletube

Kompetenceudvikling i tilknytning fagene:

30 kurser/studiekredse med IT som omdrejningspunkt: ca. 450 deltagere

Forsøgsprojekter på iPad og Win 8 tablet

Indsats mod drop-outs

På grund af udefrakommende omstændigheder er projektet ikke blevet gennemført. Dog er

drøftelser om indholdet i kurset og planlægningen påbegyndt.

Projektet er rykket frem til 2015.

Projekt industrien som karrierevej

Det tre årige projekt ”Industrien som Karrierevej”, handler om, hvordan vi får flere unge til at

uddanne sig og vælge job og karriere inden for industri- og erhvervsvirksomhederne i vores

lokalområde. Projektet er nu i den fase, hvor det skal overdrages til drift.

Fokus er på, at oparbejde mere viden om netop karrieremulighederne hos både elever i

folkeskolen – primært udskoling - hos lærerne og hos forældrene. Dette med afsæt i, at

billedet af, hvad en uddannelse og karriere inden for industri- og erhvervsliv er, er forældet, og

at de mange muligheder, der er her er ukendte. Initiativerne er eksempelvis:

Erhvervspraktik med fokus på industrivirksomheder

Forældremøder på virksomheder

Personalemøder på virksomheder

Undervisningsforløb i samarbejde med erhvervsvirksomheder eller erhvervsskole

De rullende ungdomsuddannelser

Entreprenante forløb i samarbejde med virksomheder

Uddannelsesmesser

Skoleskills


2013/14

12

4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Det generelle niveau

Dette afsnit præsenterer en sammenfattende helhedsvurdering for Herning Kommunes

samlede skolevæsen. Det giver bedst mening og den største forståelse for at indgå i en dialog

om kvalitet, når resultaterne ses i sammenhæng.

Overordnet set har Herning Kommune nogle rigtig gode folkeskoler, som løser deres opgave

godt. Eleverne klarer sig generelt godt i testene, de får gode karakterer, de gennemfører en

ungdomsuddannelse samtidig med at folkeskolerne løser inklusionsopgaven. Elevernes fravær

er lavt. Der indgår ikke trivselsmålinger i denne kvalitetsrapport, hvilket skyldes at data herfor

ikke er tilgængelige i LIS før i foråret 2015. Data trivselsmålingerne vil fremover indgå som

obligatoriske indikatorer.

Den sammenfattende helhedsvurdering baserer sig på følgende indikatorer om kvalitet:

De nationale test

Karakterer i afgangsprøven

Socioøkonomiske referencer

Overgang til ungdomsuddannelser

Sprogvurdering

Inklusion

Elevfravær

Trivselsmåling

I det følgende beskrives de enkelte bullits overordnet. Det vil være muligt at bladre om i

kvalitetsrapporten og finde uddybende modeller og forklaringer til de enkelte indikatorer.

Nationale test

I skoleåret 2013/2014 opnår Herning Kommune (eksklusive specialskoler) ikke et resultat i de

nationale test for dansk, læsning og matematik, hvor mindst 80 procent af eleverne opnår et

resultat der kan karakteriseres som enten "godt, rigtigt godt eller fremragende" på den

kriteriebaserede skala.

I skoleåret 2013/2014 opnår Herning Kommune (eksklusive specialskoler) delvist et resultat i

de nationale test, hvor andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik

stiger år for år. For dansk, læsning indfries målsætningen for 2. og 4. klasses vedkommende,

mens den ikke indfries for 6. og 8. klasses vedkommende. For matematik indfries

målsætningen for 6. klasses vedkommende, men ikke for 3. klasse.

Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen, karakterer i de bundne

prøvefag

De fleste elever aflægger prøver i 9. klasse. Det kommunale gennemsnit er 95%, hvilket ikke

inkluderer de elever, som af forskellige årsager går op til sygeprøve i august og heller ikke

enkelt-inkluderede elever, der kun tager prøve i nogle fag.

I dansk opnår eleverne et samlet gennemsnit på 7,1, hvilket er en lille forbedring i forhold til

de tidligere år. Dette gennemsnit er beregnet ud fra resultaterne i disciplinenerne: læsning,

mundtlig, retstavning og skriftlig. Bedst klarer eleverne sig samlet set i den mundtlige

disciplin, hvor eleverne opnår et gennemsnit på 7,9.

Resultatet for Herning Kommunes folkeskoler ligger i skoleåret 2013/2014 0,4 over

landsgennemsnittet.


2013/14

13

I matematik opnår eleverne et samlet gennemsnit på 6,8, hvilket er en lille forringning i

forhold til tidligere år. Dette gennemsnit er beregnet ud fra resultaterne i disciplinerne:

problemløsning og færdigheder.

Resultatet for Herning Kommunes folkeskoler ligger 0,3 over landsgennemsnittet.

I engelsk opnår eleverne et gennemsnit på 7,7, hvilket er 0,1 over landsgennemsnittet.

I fysik/kemi opnår eleverne et gennemsnit på 6,9, hvilket er 0,4 over landsgennemsnittet.

I forhold til køn klarer pigerne sig bedre i dansk end drengene, selvom begge grupper klarer

sig bedre end landsgennemsnittet. I matematik klarer drengene sig bedre end pigerne, og

begge grupper ligger bedre end landsgennemsnittet. I alle bundne prøver klarer pigerne sig

markant bedre end drengene, men begge grupper ligger begge over landsgennemsnittet.

Socioøkonomiske referencer

Tabellen med socioøkonomiske referencer skal læses således, at "karaktergennemsnittet"

angiver det opnåede karaktergennemsnit for den enkelte skole, mens den "socioøkonomiske

reference" angiver det resultat, man kunne forvente af den pågældende skole.

Nogle resultater er angivet med en *, hvilket betyder at resultatet er "statistisk signifikant".

Alle folkeskoler i Herning Kommune opnår et højere gennemsnit end deres socioøkonomiske

reference.

Andel af elever med 02 eller derover i både dansk og matematik

For skoleåret 2013/2014 opnår godt 90 procent af eleverne en karakter over 02 i dansk og

matematik. Dette markerer et mindre fald i forhold til tidligere år, men er dog over

landsgennemsnittet.

Overgang til ungdomsuddannelser

Elevernes uddannelsesstatus efter de går ud af folkeskolen følges ved 4 målinger: efter 3

måneder, efter 9 måneder, efter 15 måneder samt om eleverne forventes af fuldføre en

ungdomsuddannelse inden 6 år.

Der skelnes mellem, hvorvidt eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse, om de har

afbrudt en ungdomsuddannelse eller om de ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Godt 80 procent af eleverne forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter

de forlader folkeskolen. En relativ lav andel går i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder

efter de forlader folkeskolen, men 89 procent af eleverne var i 2012 i gang med en

ungdomsuddannelse efter 15 måneder.

For skoleåret 2013 gælder, at efter 3 måneder vælger 25 procent af eleverne en gymnasial

uddannelse, mens 8 procent vælger en erhvervsfaglig uddannelse.

For skoleåret 2012 gælder, at efter 15 måneder valgte 67 procent en gymnasial uddannelse,

mens 20 procent valgte en erhvervsfaglig uddannelse.

For skoleåret 2013 forventes 63 procent af eleverne at gennemføre en gymnasial

ungdomsuddannelse inden for 6 år, mens 17 procent forventes at gennemføre en

erhvervsfaglig uddannelse.

Elevfravær

Der skelnes mellem Ulovligt fravær, Sygdom og Lovligt fravær.

Fraværet ligger generelt stabilt i perioden 2011/2012 til 2013/2014, og for alle 3 typers

vedkommende under landsgennemsnittet.

Sprogvurdering

Overordnet set er læseresultaterne i Ordlæseprøve 1 i 1. klasse gode, da Herning Kommune i

Strategi- handleplan for sprog og læsning har som mål at have 45 % sikre og hurtige læsere i


2013/14

14

marts 1. klasse. Landsnormen er her på 41,4%, hvor eleverne i Herning Kommune ligger på

67,2 %, målet er derfor opnået fuldt ud.

I Sprogvurderingen i 0. klasse er andelen af elever i særlig indsats fortsat for høj. Her er

landsnormen på 5%, hvor Herning Kommune ligger på 9%. En række elever har derfor behov

for en tidligere indsats. Gruppen af fokuserede elever ligger på 9%, hvor landsnormen ligger

på 10%, her er resultaterne forbedret i forhold til tidligere. Samlet er den generelle

indsatsgruppe derfor ligeledes forbedret, denne ligger nu på 82%, hvor landsnormen ligger på

85%.

Inklusion

Inklusionsprocenten for Herning Kommune har ligget stabilt på 95 procent i perioden

2011/2012 til 2013/2014. Dette er 1 procentpoint fra Byrådets målsætning om at 96 procent

af eleverne skal inkluderes i almenområdet.

Trivselsmåling

Trivselsmålingen gennemføres i perioden fra den 26. januar til den 20. marts 2015 i form af en

digital spørgeskemaundersøgelse. Resultater herfra forventes at være klar i LIS fra maj.

Den obligatoriske trivselsmåling indgår først i kvalitetsrapporten i 2014/2015.


2013/14

15

5 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Alle skoler udarbejder udviklingsplaner på baggrund af de kommunale målsætninger for

byrådsperioden 2013-2017.

Disse udviklingsplaner udarbejdes lokalt af skolelederne i forhold til de 2 målspor:

Flere inkluderes i almenområdet

Flere gennemfører en ungdomsuddannelse - alle børn skal blive så dygtige, de kan

En eventuel lokal handleplan udarbejdet for skolens egne målsætninger


2013/14

16

6 RESULTATER

6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Introduktion til de nationale test

De nationale test er it-baserede adaptive test, som siden 2010 årligt er blevet afholdt i

folkeskolen. Der er tale om i alt 10 obligatoriske test fordelt på fagene dansk (læsning),

matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der testes i læsning på 2., 4., 6. og 8.

klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin.

Testenes funktion er først og fremmest at understøtte lærernes løbende evaluering af

elevernes faglige niveau og derfor give en indikator på elevernes faglige niveau inden for hvert

af de delområder, som hver test afdækker. Disse delområder kaldes profilområder. Hver af de

nationale test består af tre profilområder. Eksempelvis er profilområderne i læsning

“sprogforståelse”, “afkodning” og “tekstforståelse”. I matematik er de “tal og algebra”,

“geometri” og “matematik i anvendelse”.

Med den seneste folkeskolereform er det blevet besluttet, at resultaterne af de nationale test

fremover skal gøres kriteriebaserede. Det betyder, at de nationale test ikke længere skal

opgøres i forhold til landsgennemsnittet, men i forhold til fastlagte kriterier for, hvornår en

elev eksempelvis er god til geometri. Fremover vil elevernes præstationer inden for hvert

profilområde derfor kunne kategoriers som enten utilstrækkelig, mangelfuld, jævn, god, rigtig

god eller fremragende.

Den kriteriebaserede tilbagemeldinger af nationale test muliggør at testene bedre kan

anvendes som et pædagogisk værktøj til understøttelsen af den faglige udvikling, ligesom

resultaterne kan følges og sammenlignes over tid.

Målene er at:

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år.

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik

uanset social baggrund skal reduceres år for år.

Ifølge folkeskolelovens § 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold,

klasser, skoler, kommuner og regioner med videre, bortset fra opgørelser på landsplan samt

testopgaver, fortrolige. Ansatte med flere, der virker ved skoler, og som modtageroplysninger

om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt.

På grund af tavshedspligten har det hidtil ikke været muligt at vurdere resultaterne af de

nationale test i forhold til andre kommuner. Det har derfor ikke været en let opgave at

kommunikere resultaterne og forvaltningens vurdering af resultaterne hos kommunens skoler i

eksempelvis kvalitetsrapporten. Resultaterne må ikke offentliggøres på en sådan måde, at de

kan sammenlignes med andre skoler. Derfor er der valgt en metode, hvor de enkelte

målsætninger indfries eller ej.


2013/14

17

6.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test

6.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80%,

2013/14, kommuneniveau

Dansk, læsning Matematik

2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse

Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej

Kommunen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Landstal, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: ’Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik’ beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin,

der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede

skala. ’Ja’ angiver, at andelen er mindst 80%, ’Nej’ angiver, at andelen er under 80%.

Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)

6.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test

6.1.2.1 Oversigt over om andelen af de ’allerdygtigste’ elever er steget, skoleniveau 2013/14 ift.



2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse

Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13

Ja Ja Nej Nej Nej Ja

Kommunen, 2012/13 ift.

2011/12 Ja Nej Ja Nej Ja Ja

Landstal, 2013/14 ift. 2012/13

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Note: ’Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der

har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. ’Ja’ angiver, at andelen

er steget, ’Nej’ angiver, at andelen ikke er steget.

Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.1.3 Andel af elever med ’dårlige’ resultater i de nationale test

6.1.3.1 Oversigt over om andelen af elever med ’dårlige’ resultater er faldet, skoleniveau 2013/14 ift.



2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse

Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13

Nej Ja Nej Ja Nej Ja

Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Landstal, 2013/14 ift. 2012/13

Nej Ja Nej Ja Nej Nej

Note: ’Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin,

der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ’mangelfuld’ eller ’ikke tilstrækkelig’ på den kriteriebaserede skala.

’Ja’ angiver, at andelen er faldet, ’Nej’ angiver, at andelen ikke er faldet, ’-’ angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke

medregnet i kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).


2013/14

18

6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen

6.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse

6.2.1.1 Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse,

kommuneniveau

Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i grafen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning

Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge fem bundne prøver samt to prøver, som findes ved

udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag.

I det danske uddannelsessystem anvendes 7-trins-skalaen. Princippet i denne skala er, at jo

tættere elevens præstation er på det beskrevne mål, desto højere karakter gives der.

Karakteren 12 repræsenterer således den fremragende præstation, der demonstrerer

udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Hvis der er et

bestå krav, er eleven/den studerende bestået, når vedkommende opnår karakteren 02, 4, 7,

10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, hvis vedkommende opnår karakteren 00

eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste bestå-karakter.

I modsætning til de nationale test baserer flere af afgangsprøverne sig på lærer og

censorernes faglige vurdering. Folkeskolen giver karakterer fra 8. til 9. klasse, mens

afgangsprøverne ligger i 9. og 10. klasse. Afgangsprøverne markerer således den sidste,

afsluttende bedømmelse af elevernes faglige udbytte af deres skolegang, mens resultaterne af

de nationale test muliggør og lægger op til videre tiltag.

Tabellen viser, hvor mange elever som har aflagt alle prøver til afgangsprøverne i 9. klasse.

Der kan være flere grunde til at en elev ikke går op til prøve. Dette kan skyldes sygdom på

prøvedagen, fritagelse fra enkelte prøver eller manglende fremmøde.


2013/14

19

6.2.1.2 Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse

2013/14, skoleniveau

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle

prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i

kommunegennemsnittet.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning.

Tabellen viser andelen af 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver fordelt på skoleniveau. I

skolernes egne kvalitetsrapporter findes forklaringer på de enkelte skolers resultater.

6.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse

6.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag,

kommuneniveau

Dansk Dansk læsning

Dansk mundtlig

Dansk orden

Dansk retskrivning

Dansk skriftlig

Kommunen, 2013/14 7,1 6,8 7,9 6,8 6,9

Kommunen, 2012/13 6,9 6,6 7,8 7,0 6,4

Kommunen, 2011/12 6,8 6,7 7,2 6,4 7,0 6,7

Landstal, 2013/14 6,7 - - - - - Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8

prøver.


Tabellen viser en oversigt over karaktergennemsnittet i faget dansk. Resultatet er desuden

angivet i forhold til danskfagets discipliner.


kommuneniveau (fortsat)

Matematik Matematik problemløsn.

Matematik færdigheder

Engelsk Fysik/kemi

Kommunen, 2013/14 6,8 6,7 7,0 7,7 6,9

Kommunen, 2012/13 7,0 6,5 7,6 7,6 6,0

Kommunen, 2011/12 7,0 6,8 7,3 7,2 6,7

Landstal, 2013/14 6,5 - - 7,6 6,5


2013/14

20

Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8

prøver.


Tabellen viser en oversigt over karaktergennemsnittet i fagene matematik, engelsk og

fysik/kemi dansk. Resultatet for matematikfagets vedkommende desuden angivet i forhold til

matematikfagets discipliner.


fordelt på fag og køn, kommuneniveau

Dansk Matematik Bundne prøvefag

Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger

Kommunen, 2013/14 6,3 7,8 7,1 6,6 6,6 7,5

Kommunen, 2012/13 6,2 7,8 7,1 6,9 6,5 7,4

Kommunen, 2011/12 6,2 7,4 7,3 6,9 6,5 7,3

Landstal, 2013/14 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8

prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Tabellen viser en opgørelse i fagene fordelt på køn.

For skoleåret 2013/2014 gælder, at både drenge og piger opnår en højere karakter end

landsgennemsnittet.

Pigerne klarer sig generelt noget bedre i dansk end drengene, mens drengene omvendt klarer

sig lidt bedre end pigerne i matematik.

For de bundne prøvefag klarer pigerne sig generelt bedre end drengene.

6.2.2.4 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2013/14, skoleniveau

Dansk Matematik Bundne prøvefag

Aulum Byskole 7,2 7,8 7,3

Brændgårdskolen 7,0 5,0 6,4

Gjellerupskolen 7,5 7,3 7,2

Haderup Skole 6,1 5,6 6,1

Hammerum Skole 6,5 5,8 6,4

Herningsholmskolen 7,6 7,8 7,7

Kibæk Skole 6,5 7,2 6,6

Lind Skole 7,4 7,4 7,5

Lundgårdskolen 6,3 6,6 6,7

Sdr Felding Centralskole 6,2 5,5 6,1

Skolen på Sønderager 8,1 7,8 8,1

Snejbjerg Skole 7,9 7,8 7,9

Sunds Skole 7,3 6,9 7,3

Vestervangskolen 6,9 7,0 6,8

Vildbjerg Skole 6,8 6,6 6,8

Vinding Skole 7,0 6,7 6,9

Kommunen, 2013/14 7,1 6,8 7,1

Landstal, 2013/14 6,7 6,5 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i

kommunegennemsnittet.



2013/14

21

6.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse

6.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve,

skoleniveau

2013/14 2012/13 2011/12

Karakter-gennemsnit

Socioøk. reference

Karakter-gennemsnit

Socioøk. reference

Karakter-gennemsnit

Socioøk. reference

Aulum Byskole 7,3 6,7 7,8 7,1* 6,7 6,4

Brændgårdskolen 6,4 5,6* 5,8 5,4 6,5 5,8*

Gjellerupskolen 7,2 6,9 7,8 7,1* 7,8 7,1*

Haderup Skole 6,1 6,3 6,3 6,2 6,8 6,5

Hammerum Skole 6,4 6,2 6,7 6,0* 6,6 6,3

Herningsholmskolen 7,7 6,7* 7,2 7,0 7,0 6,6

Kibæk Skole 6,6 6,5 7,1 6,7 6,1 6,2

Lind Skole 7,5 6,9* 7,0 6,9 7,1 6,8

Lundgårdskolen 6,7 6,5 7,2 6,5* 7,3 6,9

Sdr Felding Centralskole 6,1 6,1 6,6 6,2 6,4 6,4

Skolen på Sønderager 8,1 7,3* 6,9 6,9 7,0 6,9

Snejbjerg Skole 7,9 7,1* 7,1 6,9 6,7 6,7

Sunds Skole 7,3 6,7* 7,0 6,7 7,2 6,7*

Vestervangskolen 6,8 6,6 6,3 6,5 6,1 6,2

Vildbjerg Skole 6,8 6,4 7,2 6,7 7,4 6,5*

Vinding Skole 6,9 6,6 6,9 6,7 7,2 6,9 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-

grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. ’Dansk Orden’ er ikke medregnet. Specialskoler og –klasser samt

kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke.

Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)

Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på

landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne.

Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference

fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede

karakterer.

Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen

indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes

uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.

Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at

sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens

elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan

med samme baggrundsforhold.

De socioøkonomiske referencer er beregnet for samtlige grundskoler undtaget specialskoler,

som havde 9. klasses prøvekarakterer for mindst 5 elever. Beregningen er dels sket i hvert

prøve-fag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer

(eksklusive dansk orden).


2013/14

22

6.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik

6.2.4.1 Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på

køn, kommuneniveau

Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i

beregningen.


Modellen beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik

mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.

Modellen skal give mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle

elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik.

6.2.4.2 Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2013/14, skoleniveau

Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i

beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.


2013/14

23

6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen)

6.3.1 Uddannelsesstatus

6.3.1.1 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau

Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Modellen beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang

med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og

STU). Modellen kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af

ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

De nyeste tal er fra skoleåret 2011/2012. For de elever, der gik ud af 9. klasse var 82 procent

af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er 1 procentpoint højere end

landsgennemsnittet.

Drengene tegner sig for den største andel, idet 85 procent af drengene var i gang med en

ungdomsuddannelse, mens 79 procent af pigerne var i gang.

For de elever, der gik ud af 10. klasse var 72 procent af eleverne i gang med en

ungdomsuddannelse, hvilket er 3 procentpoint lavere end landsgennemsnittet.

Her tegner drengene sig for den laveste andel, idet kun 60 procent af drengene var i gang med

en ungdomsuddannelse, men 82 procent af pigerne var i gang.

6.3.1.2 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau

Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse,

selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10.

klasse.



2013/14

24

Modellen angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter

9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og

andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden.

6.3.1.3 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau

Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter

afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor

eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

6.3.1.4 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau

Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor

eleven har afsluttet 10. klasse.



2013/14

25

6.3.2 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse

6.3.2.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter

afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau

Note: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse

eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke

tilgængelig for årgang 2013.


6.3.2.2 Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse,

opdelt på type, kommuneniveau

Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.



2013/14

26

6.3.2.3 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse,

opdelt på type, kommuneniveau

Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.


6.3.2.4 Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau

Note: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en

videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.


6.3.2.5 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter

afsluttet 9. klasse, skoleniveau

3 måneder 15 måneder

Årgang 2013 Årgang 2012

Aulum Byskole 33,3% 100,0%

Brændgårdskolen 53,2% 89,8%

Gjellerupskolen 35,4% 95,5%

Haderup Skole 33,3% 93,8%

Hammerum Skole 39,2% 85,2%

Herningsholmskolen 29,4% 76,4%

Kibæk Skole 36,0% 89,3%

Lind Skole 20,7% 92,3%

Lundgårdskolen 30,5% 90,9%


2013/14

27

3 måneder 15 måneder

Sdr Felding Centralskole 37,8% 97,3%

Skolen på Sønderager 44,0% 83,7%

Snejbjerg Skole 95,8%

Sunds Skole 32,4% 87,2%

Vestervangskolen 25,0% 87,1%

Vildbjerg Skole 21,7% 93,0%

Vinding Skole 31,8% 96,2%

Kommunen 32,8% 89,3% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og

indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Tabellen viser en oversigt over, hvorvidt eleverne efter henholdsvis 3 og 15 måneder efter

afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse.


2013/14

28

6.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen

6.4.1.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent, kommuneniveau

Note: Specialskoler og –klasser samt 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen.


Elevfraværet opdeles i tre årsagskategorier:

Fravær på grund af sygdom

Fravær med skoleledernes tilladelse (ekstraordinær frihed)

Ulovligt fravær

Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers

fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen.

Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom,

fravær med tilladelse og ulovligt fravær.

Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at

fastsætte, hvordan dagsfravær defineres.

6.4.1.2 Det gennemsnitlige elevfravær i procent, 2013/14, skoleniveau

Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær

Arnborg Skole 0,8% 2,1% 0,3%

Aulum Byskole 0,0% 2,5% 0,9%

Brændgårdskolen 0,6% 3,2% 1,3%

Engbjergskolen 0,2% 2,1% 1,1%

Feldborg Centralskole 0,0% 3,4% 1,2%

Gjellerupskolen 0,2% 1,8% 1,7%

Gullestrup Skole 0,4% 3,4% 1,0%

Haderup Skole 0,8% 2,3% 1,1%

Hammerum Skole 0,8% 1,5% 1,1%

Herningsholmskolen 0,3% 2,7% 1,5%

Hodsager Skole 0,0% 1,1% 0,8%

Højgårdskolen 0,1% 1,9% 1,1%

Ilskov Skole 0,1% 2,0% 0,9%

Kibæk Skole 0,1% 2,0% 1,2%

Kildebakkeskolen 0,0% 2,0% 1,0%

Kølkær Skole 0,5% 2,1% 1,2%

Lind Skole 0,5% 1,9% 1,2%

Lundgårdskolen 0,4% 2,1% 0,8%

Nøvling Skole 0,1% 1,1% 1,2%

Sdr Felding Centralskole 0,4% 2,8% 1,3%

Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 0,1% 2,3% 1,0%


2013/14

29

Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær

Skalmejeskolen 2,8% 1,4%

Skarrild Skole 0,0% 1,8% 0,9%

Skolen på Sønderager 1,8% 3,3% 1,9%

Snejbjerg Skole 1,3% 2,7% 0,3%

Sunds Skole 0,1% 2,2% 1,0%

Tjørring Skole 0,5% 2,4% 1,1%

Vestervangskolen 1,4% 2,4% 1,5%

Vildbjerg Skole 0,2% 3,0% 1,0%

Vinding Skole 0,1% 3,1% 1,6%

Åmoseskolen 0,3% 3,4% 3,2%

Ørnhøj Skole 0,2% 2,2% 1,3%

Kommunen, 2013/14 0,5% 2,4% 1,2%

Landstal, 2013/14 0,9% 2,9% 1,5% Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, december 2014

6.5 Sprog

6.5.1 Sprogvurdering i 0.klasse

6.5.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse, kommuneniveau

Antal sprogvurderinger

2013/14 2012/13 2011/12

Kommunen 993 978 71 Kilde: Rambøll Sprog

Rambølls sprogvurdering er benyttet i 2013/14 og 2012/13. I 2011/12 deltog skoler fra kommunen i et pilotprojekt, hvilket er årsagen til det relativt beskedne antal sprogvurderinger.

6.5.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent, kommuneniveau

Kilde: Rambøll Sprog

På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet ”score” med en værdi mellem 0 og 100

for elevens samlede sprogformåen.

De sprogvurderede elever indplaceres i følgende tre kategorier:

Generel indsats - omfatter elever som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for

eleverne er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget.


2013/14

30

Fokuseret indsats - omfatter elever, som vurderes at have behov for en indsats inden for

mindst ét sprogområde. Fælles for eleverne er, at de bruger sproget og viser, at de

forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse elever kan have sproglige

vanskeligheder.

Særlig indsats - omfatter elever, som vurderes at have behov for en særlig

sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR.

I forhold til 2012/13 så er andelen af elever i særlig indsats faldet fra 11 procent til 9 procent.

Ligeledes er gruppen med fokuseret indsats faldet fra 13 procent til 9 procent, hvilket betyder

at gruppen med generel indsats på 82 procent nærmer sig landsnormen på 85 procent.

Resultatet peger på et skridt i den rigtige retning. En øget indsats i førskoleområdet er forsat

nødvendigt. Her er Bogkufferten til de 2-årige et tiltag, der understøttes af forvaltningen.

Desuden er det vigtigt at følge vurderingen af de 3, 4 og 5-årige børn nøje i de enkelte

distrikter.

6.5.1.3 Fordeling på indsatsgrupper for drengene i procent, kommuneniveau


For drengenes vedkommende ses en stor fremgang i den generelle gruppe fra 74 procent til 80 procent.

6.5.1.4 Fordeling på indsatsgrupper for pigerne i procent, kommuneniveau


For pigernes vedkommende ses en stor fremgang i den generelle gruppe fra 77 procent til 83

procent.

Pigerne ligger således over kommunegennemsnittet og nærmer sig landsgennemsnittet.


2013/14

31

6.5.1.5 Opdeling på indsatsgrupper i procent, 2013/14, skoleniveau


2013/14

32


6.6 Øvrige resultater

6.6.1 Ordlæseprøve

6.6.1.1 Kommunale resultater for ordlæseprøven, kommuneniveau

Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering

Kommunen, 2013/2014 0,2% 5,3% 27,3% 39,1% 28,1%

Kommunen, 2012/2013 0,1% 5,2% 28,8% 38,2% 27,2%

Landsnorm 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Kommunens egen indberetning.

Ordlæseprøven består af 5 faser:

Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad, uden at eleven behøver at tænke

over det

Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men

sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret

Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke

høj

Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at

opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne

Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne

Der har de sidste to år været foretaget test i 1. klasse ved hjælp af Ordlæseprøve 1. Der er en

lille fremgang i automatiseringsfasen og beherskelsesfasen i 2013/14 i forhold til 2012/13.

Næsten en tredjedel af kommunens elever i marts 1. klasse læser uden at tænke over

afkodningen.

I forhold til landsnormen ligger eleverne bedre i alle faser.


2013/14

33

7 INKLUSION

7.1.1.1 Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau

Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den

almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i

forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever.


Modellen beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige

undervisning. Modellen følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i

fællesskabet.

Mere konkret anvendes modellen til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i

den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne.

7.1.1.2 Antal klager til ’Klagenævnet for Specialundervisning’, kommuneniveau

Antal klager

2013/14 1

2012/13 10

2011/12 Kilde: Kommunens egen indberetning


2013/14

34

8 KVALITETSOPLYSNINGER

8.1 Organisatorisk kvalitet

8.1.1 Elevtal

8.1.1.1 Elevtal, antal lærere og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau

Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever

2013/14 10.067 898 0,9%

2012/13 10.102 909 1,8%

2011/12 10.084 930 4,4% Kilde: Senest tilgængelige nøgletal fra LIS, baseret på tal fra Danmarks Statistik opgjort pr. 5. september. Tallet for kommunen er

beregnet inkl. specialskoler men uden kommunale ungdomsskoler, da disse data ikke er tilgængelige i LIS. Data for antal lærere

stammer fra kommunens egen indberetning pr. 5. september og indeholder både lærere og børnehaveklasseledere.

Modellen angiver hvor mange elever der er på de forskellige skoler, som ligger i kommunen.

Elevtallet er opgjort den 5. september. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar.

Kolonnen: ’Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog’ beskriver, hvor

stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog.

Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i 0. - 10. klasse, hvis det

skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel

dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i

folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk.

8.1.1.2 Elevtal, antal lærere og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 2013/14,

skoleniveau


Drenge Piger

Arnborg Skole 104 7

Aulum Byskole 449 31

Brændgårdskolen 409 41

Engbjergskolen 239 18

Feldborg Centralskole 65 7

Gjellerupskolen 596 51

Gullestrup Skole 150 15 25,0% 16,7%

Haderup Skole 207 17

Hammerum Skole 515 39

Herningsholmskolen 563 58

Hodsager Skole 56 7

Holtbjergskolen 113 15 16,4% 25,0%

Højgårdskolen 235 19

Ilskov Skole 85 8

Kibæk Skole 435 33

Kildebakkeskolen 163 12

Kølkær Skole 64 6

Lind Skole 740 55


2013/14

35


Lundgårdskolen 551 48

Nøvling Skole 63 6

Sdr Felding Centralskole 381 34

Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 64 9

Skalmejeskolen 261 19

Skarrild Skole 89 8

Skolen på Sønderager 412 62

Snejbjerg Skole 401 31

Sunds Skole 517 41 2,3%

Timring Skole 95 7

Tjørring Skole 307 25

Vestervangskolen 548 51 3,5% 4,2%

Vildbjerg Skole 623 43

Vinding Skole 364 26

Åmoseskolen 106 40

Ørnhøj Skole 97 9

Kommunen, 2013/14 10.067 898 0,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for ’Antal lærere’ indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Skoler, hvor der

ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for ’Antal lærere’ stammer fra kommunens egen

indberetning


2013/14

36

8.2 Faglig kvalitet

8.2.1 Undervisning og kompetencedækning

8.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommuneniveau

Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen.


De følgende modeller omhandler kompetencedækning, det vil sige lærernes linjefag eller

tilsvarende kompetence.

Data stammer fra LIS, der er baseret på skolernes indberetning. Imidlertid har Styrelsen for It

og Læring ændret praksis for at opgøre kompetence derved, at en lærer nu maksimalt kan

have 6 kompetencer. Dette vil fremover blive indført som en ”hård” valideringsregel, således

at skolen i fremtiden slet ikke kan overføre data, hvis der er lærere med mere end 6

kompetencer. Dette har ikke stået i de ministerielle vejledninger, så skolelederne har ingen

muligheder haft for at forholde sig til denne nye praksis. Undervisningsministeriet har hidtil

anvendt følgende definition af undervisningskompetence i faget og tilsvarende kompetencer:

At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det

pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen.

At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx

har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et

længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til

undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

Resultatet er, at mindre skoler med færre lærere vil blive ramt relativt hårdere af denne nye

måde at opgøre undervisningskompetence på, idet LIS teknisk vil fjerne reel kompetence, der

overskrider 6 kompetencer.

I Herning Kommune har praksis hidtil været, at lærere uddannet efter 1966 loven (1996-1990)

foruden 2 linjefag har linjefagskompetence til at varetage undervisningen i 1.-7. kl. på

grunduddannelsesfag som dansk, matematik, kristendom samt 3 praktisk musiske fag. Lærere

uddannet efter 1991 loven (1991-1996) har foruden 2 linjefag en grunduddannelse (1.-6. kl.) i

dansk, matematik, kristendom, historie, N/T og 2 praktisk musiske fag.


2013/14

37

8.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, kommuneniveau

Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen.


Modellen viser en oversigt over lærernes undervisningskompetence fordelt på de enkelte fag.


2013/14

38

8.2.1.3 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, 2013/14, skoleniveau

Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning, december 2014.

Modellen viser en oversigt over lærernes undervisningskompetence fordelt på de enkelte

skoler.


2013/14

39

9 SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Skolebestyrelserne tager generelt godt imod den nye kvalitetsrapport, og er optaget af at forholde sig til indholdet og resultaterne. Samtidig benytter skolebestyrelserne generelt lejligheden til udvise tilfredshed med det faglige niveau og interesse i at læse de data, som kvalitetsrapporten indeholder. Skolebestyrelserne er især interesserede i data for nationale test, de socioøkonomiske afgangsprøver

samt kompetencedækningen. I samme forbindelse bemærker flere skolebestyrelser, at små skoler og små klasser er sårbare i de lokale oversigter, idet enkelte elever kan betyde store udsving. Generelt benytter skolebestyrelserne anledningen til at bakke op om linjen på skolen, for skolens kvalitet og for det pædagogiske personale og ledelsens arbejde, ikke mindst i en reformtid.


2013/14

40

Herning Kommune

kvalitetsrapport 2013/14 herning...

Documents