l 175 storstrømsbro lov om anlæg af en ny storstrømsbro og ...ny sejlrende til orehoved havn og...

Fremsat den 25. marts 2015 af transportministeren (Magnus Heunicke)

Forslagtil

Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterendeStorstrømsbro

Kapitel 1

Anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af deneksisterende Storstrømsbro

§ 1. Transportministeren bemyndiges til, at1) anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jern-

banebro forsynet med en dobbeltrettet fælles cykel- oggangsti over Storstrømmen mellem Falster og Masnedøsamt tilhørende landanlæg,

2) gennemføre eller få gennemført relaterede projekter tilde i nr. 1 nævnte anlægsprojekter, herunder anlæg af enny sejlrende til Orehoved Havn og omlægning af søka-bler og kabler mellem og på Falster, Masnedø og Sjæl-land efter aftale med ledningsejerne,

3) nedrive den eksisterende Storstrømsbro mellem Falsterog Masnedø, når den nye Storstrømsbro er anlagt og ta-get i brug og

4) foretage de dispositioner, som er nødvendige med hen-blik på gennemførelsen af de i nr. 1-3 nævnte projekter.

Stk. 2. Kort over linjeføringen af den nye Storstrømbro in-klusive landanlæg og den eksisterende Storstrømsbro, jf. stk.1, fremgår af lovens bilag 1.

Kapitel 2

Miljømæssige vurderinger

§ 2. Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres indenfor rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-virkninger på miljøet, jf. dog §§ 3 og 4.

§ 3. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, somkan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes uden til-ladelse fra Trafikstyrelsen, jf. § 18.

Stk. 2. Trafikstyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelsefra Vejdirektoratet, om der skal udarbejdes en supplerendeVVM-redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1.Vurderer Trafikstyrelsen, at der skal udarbejdes en supple-

rende VVM-redegørelse, udarbejder Vejdirektoratet denne.Trafikstyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerendeVVM-redegørelse med henblik på høring af offentlighedenog berørte myndigheder.

Stk. 3. Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætterkrav om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), finderikke anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk.1.

Stk. 4. Trafikstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efterregler fastsat i medfør af stk. 5 kan ikke indbringes for an-den administrativ myndighed.

Stk. 5. Transportministeren kan efter forhandling medmiljøministeren fastsætte nærmere regler om1) anmeldelse efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af

anlægsprojektet til Trafikstyrelsen,2) pligt for andre myndigheder og Vejdirektoratet til at gi-

ve de oplysninger, der er nødvendige for Trafikstyrel-sens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk.2,

3) gennemførelse af Trafikstyrelsens vurdering efter stk. 2og om indholdet af VVM-redegørelsen,

4) vilkår for tilladelsen efter stk. 1 og5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital an-

noncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den sup-plerende VVM-redegørelse.

§ 4. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som isig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kanpåvirke et Natura 2000-område væsentligt, må ikke påbe-gyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen på baggrund af enkonsekvensvurdering af ændringen eller udvidelsen, jf. stk.2.

Stk. 2. Vurderer Trafikstyrelsen på grundlag af en anmel-delse fra Vejdirektoratet, jf. § 3, stk. 2, at en ændring ellerudvidelse af anlægsprojektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, foretager Trafikstyrelsen en nærmerekonsekvensvurdering af virkningerne af ændringen eller ud-

Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2014-15

Transportmin., j.nr. 2013-1831, 2015-513 og 2015-1241BL001067

videlsen på Natura 2000-området under hensyn til beva-ringsmålsætningen for det pågældende område. Viser konse-kvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at ændringeneller udvidelsen vil skade Natura 2000-området, kan Trafik-styrelsen ikke meddele tilladelse til det anmeldte, jf. dog stk.6, nr. 7.

Stk. 3. Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætterkrav om vurdering af virkninger på Natura 2000-områder,finder ikke anvendelse på ændringer og udvidelser omfattetaf stk. 1.

Stk. 4. Trafikstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efterregler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.

Stk. 5. Transportministeren kan efter forhandling medmiljøministeren fastsætte regler om beskyttelse af dyre- ogplantearter ved afgørelser om tilladelse til ændringer ellerudvidelser af anlægsprojektet efter stk. 1 og 2 og om, at reg-lerne administreres af Trafikstyrelsen.

Stk. 6. Transportministeren kan efter forhandling medmiljøministeren fastsætte nærmere regler om1) anmeldelse efter stk. 2, jf. § 3, stk. 2, af ændringer eller

udvidelser af anlægsprojektet til Trafikstyrelsen,2) pligt for andre myndigheder og Vejdirektoratet til at gi-

ve de oplysninger, der er nødvendige for Trafikstyrel-sens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk.2,

3) gennemførelse af Trafikstyrelsens vurdering efter stk.2, herunder om eventuel høring af offentligheden,

4) vilkår for tilladelsen efter stk. 1,5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital an-

noncering, af afgørelsen efter stk. 1, og af konsekvens-vurderingen efter stk. 2,

6) en samordnet eller fælles procedure for den suppleren-de VVM-redegørelse efter § 3, stk. 2, og konsekvens-vurderingen efter stk. 2 og

7) betingelserne for at tillade ændringer eller udvidelser afanlægsprojektet, når vurderingen efter stk. 2 ikke ude-lukker skade på et Natura 2000-område.

§ 5. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet kræverikke vurderinger efter lov om miljøvurdering af planer ogprogrammer.

Varetagelse af naturhensyn

§ 6. Vejdirektoratet udfører afværgeforanstaltninger1) af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet

af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af an-lægsprojektet,

2) for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3til lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadeligvirkning for arten eller bestanden,

3) af hensyn til fugles æg og reder og4) af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Forholdet til anden lovgivning

§ 7. Udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov kræver ik-ke dispensation eller tilladelse efter § 50 og § 65,

stk. 1 - 3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk.1, i lov om planlægning.

Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov omplanlægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse,kapitel 8 og 8 a i museumsloven, lov om landbrugsejendom-me og kapitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse finder ikke an-vendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1 idenne lov.

§ 8. Kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt imedfør heraf finder ikke anvendelse på ufarlige havbunds-materialer, som flyttes inden for overfladevand med henblikpå landindvinding i anlægsprojektet.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvor-når havbundsmaterialer er ufarlige, jf. stk. 1. Transportmini-steren kan endvidere fastsætte regler om prøvetagning,egenkontrol, tilsyn og håndhævelse af disse regler.

§ 9. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndighedsafgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træf-fes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov omnaturbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel13, lov om skove, lov om vandforsyning m.v., lov om kyst-beskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffersamt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklagestil anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-lægsprojektet i henhold til de i stk. 1 nævnte love kan påkla-ges af Vejdirektoratet til transportministeren.

Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-munalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love ien nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.

Stk. 4. Transportministerens afgørelse i klagesager efterstk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunal-bestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til an-den administrativ myndighed.

Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingenaf sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug foren vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævn-te love, inden for den pågældende kommune.

§ 10. Transportministeren kan fastsætte regler om forure-ning og gener fra anlægsprojektet. Transportministeren kanherunder fastsætte regler om egenkontrol og om tilsyn oghåndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhæ-velse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan ind-bringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgø-relser truffet i medfør heraf finder ikke anvendelse på for-urening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattesaf regler udstedt efter stk. 1.

§ 11. Fastsætter transportministeren regler i medfør af §10, kan ministeren samtidig fastsætte regler om, at Vejdirek-toratet skal tilbyde kompensation til beboere samt ejere afsommerhuse, der anvendes af ejerne som fritids- og feriebo-

2

lig, som kan udsættes for gener som følge af regler udstedt imedfør af § 10. Transportministeren kan herunder fastsætteregler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensa-tionen, udbetaling, frister, renter mv.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, atVejdirektoratet skal tilbyde beboere, der er særligt udsat forgener som følge af transportministerens regulering af forhol-dene i medfør af § 10, genhusning eller overtagelse af deresbolig. Transportministeren kan herunder bestemme, at kom-munalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens an-modning skal anvise en genhusningsbolig. Transportmini-steren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden vedgenhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftalerom genhusning, omkostninger ved genhusning og genhus-ningsaftalens ophør, herunder bestemme, at aftalen ophører,hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes tilbeboelse eller som fritidsbolig.

Stk. 3. Opnås der ikke en aftale mellem Vejdirektoratet ogden berettigede efter de regler, der er fastsat i medfør af stk.1 og 2, eller opstår der uenighed om en indgået aftale, træf-fer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriatio-ner på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning ogovertagelse efter de regler, der er fastsat i medfør af stk. 1og 2.

Stk. 4. Sager om kompensation, genhusning og overtagel-se behandles i øvrigt af Ekspropriationskommissionen forStatens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-dom.

Stk. 5. Kompensation og beløb ydet ved genhusning efterde regler, der er fastsat i medfør af stk. 1 og 2, indgår ikkeved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra detoffentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke vedopgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Har transportministeren fastsat regler efter stk. 1og 2, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og ud-vikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sund-hedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold formennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægs-projektet.

§ 12. Bestemmelserne i §§ 5-11 finder tilsvarende anven-delse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der ertilladt efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1.

Kapitel 3

Ledninger, fremrykket ekspropriation, ekspropriation,forundersøgelser m.v.

§ 13. Bestemmelserne i § 77, stk. 1, i lov om offentligeveje m.v. samt i § 70, stk. 1, i lov om private fællesveje fin-der anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med an-lægsprojektet nævnt i § 1.

§ 14. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropria-tion at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendigefor gennemførelse og drift af anlægsprojektet nævnt i § 1 el-

ler ændringer heraf samt etablering af klimarelaterede af-værgeforanstaltninger.

Stk. 2. Transportministeren kan efter anmodning fra eje-ren i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøressærligt indgribende af anlægsprojektet nævnt i § 1, før tids-punktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 3. Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efterreglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ve-drørende fast ejendom.

§ 15. Transportministeren har, hvis det skønnes nødven-digt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-delse adgang til at foretage jordbundsundersøgelser, opmå-linger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørsarealer med henblik på anlæggelse og drift af anlægsprojek-tet nævnt i § 1 eller ændringer heraf samt etablering af kli-marelaterede afværgeforanstaltninger.

Stk. 2. Transportministeren kan, under samme betingelsersom nævnt i stk. 1, få foretaget arkæologiske forundersøgel-ser.

Stk. 3. Ejere og brugere af arealer omfattet af stk. 1 skalunderrettes skriftligt senest 14 dage inden gennemførelsenaf undersøgelsen mv.

Stk. 4. Ejere og brugere af arealer omfattet af stk. 2 skalunderrettes skriftligt senest 28 dage inden gennemførelse afarkæologiske forundersøgelser.

Stk. 5. Er det ikke muligt at underrette ejere og brugere afarealer skriftligt i henhold til stk. 3 og 4, skal oplysningenoffentliggøres i lokale medier eller lignende.

§ 16. Erstatning for indgreb i medfør af §§ 14 og 15 fast-sættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropria-tions- og taksationsmyndighederne i henhold til lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-dom.

Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103i lov om offentlige veje m.v. anvendelse. Vejdirektoratet af-holder omkostningerne forbundet hermed.

Kapitel 4

Ejerforhold og drift af den nye Storstrømsbro m.v.

§ 17. Efter anlæg af den nye Storstrømbro inklusive land-anlæg og relaterede projekter, jf. § 1, stk. 1, fordeler ejerfor-holdene sig som følger:a) Storstrømsbroens vejanlæg inklusive cykel- og gangsti,

fugtisolering, belægning og dilatationsfuger for vej ogcykelsti ejes, drives og vedligeholdes af Vejdirektora-tet.

b) Storstrømsbroens jernbaneanlæg inklusive skinner,fugtisolering og dilatationsfuger, herunder skinneud-træk for jernbanedelen, kørestrøm, signalanlæg, nød-fortove mv. ejes, drives og vedligeholdes af Banedan-mark.

c) Brokonstruktionerne inklusive brorækværker og even-tuelle vindskærme samt landfæster og dæmningsanlægejes, drives og vedligeholdes af Banedanmark i fælles-skab med Vejdirektoratet.

3

d) De landbaserede vejanlæg inklusive cykelstier på Mas-nedø fra landfæstet Masnedsundbroen til landfæstetStorstrømsbroen ejes, drives og vedligeholdes af Vejdi-rektoratet. Øvrige lokale vej- og stianlæg på Masnedøejes, drives og vedligeholdes af Vordingborg Kommu-ne. Spor- og vejbærende broer og konstruktioner ejes,drives og vedligeholdes af Banedanmark i fællesskabmed Vejdirektoratet.

e) De landbaserede vejanlæg inklusive cykelstier på Fal-ster fra brofæstet til den nye rundkørsel ved OrehovedLanggade, Storstrømsvej og Gåbensevej ejes, drives ogvedligeholdes af Vejdirektoratet. Øvrige vej- og stian-læg på Falster ejes, drives og vedligeholdes af Guld-borgsund Kommune. Spor- og vejbærende broer ogkonstruktioner ejes, drives og vedligeholdes af Bane-danmark i fællesskab med Vejdirektoratet.

f) Den nye sejlrende til Orehoved Havn ejes, drives ogvedligeholdes af Guldborgsund Kommune.

g) De landbaserede jernbaneanlæg på Masnedø og Falsterejes, drives og vedligeholdes af Banedanmark.

h) Nødvendig afmærkning af farvandet i forbindelse medetablering af Storstrømsbroen ejes, drives og vedlige-holdes af Vejdirektoratet i fællesskab med Banedan-mark.

Stk. 2. Banedanmarks anlæg, jf. stk. 1, kan efter transport-ministerens nærmere bestemmelse overdrages til A/S Fem-ern Landanlæg.

Kapitel 5Kompetence, domstolsprøvelse m.v.

Trafikstyrelsens opgaver

§ 18. Trafikstyrelsen udfører de opgaver, der fremgår af§§ 3 og 4.

Stk. 2. Ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af §§ 3og 4, er Trafikstyrelsen uafhængig af instruktioner om denenkelte sags behandling og afgørelse.

Domstolsprøvelse

§ 19. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov el-ler de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være an-lagt inden seks måneder efter, at afgørelsen eller beslutnin-gen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der eromfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerneved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 6Ikrafttræden

§ 20. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende.

4

Bilag 1

5

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning2. Lovforslagets baggrund3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti3.2. Linjeføring og tværprofil3.3. Lokalvejnet og stier3.4. Søkabler, sejlrende til Orehoved Havn, dæmninger og kysten på Falster3.5. Et eventuelt eksternt produktionsareal til broelementer ved Nakskov Havn3.6. Søfartsrelaterede aktiviteter3.7. Natur og miljøforhold

3.7.1. Konkrete tiltag i naturen3.7.1.1. Anlægsfasen3.7.1.2. Nedrivningsfasen3.7.1.3. Driftsfasen

3.7.2. Miljømæssige og supplerende miljømæssige vurderinger3.7.2.1. Gældende ret3.7.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslaget

3.7.3. Anlægslovens forhold til natur- og miljølovgivning3.7.3.1. Varetagelse af naturhensyn gennem anlægsloven og regulering af klageadgang

3.7.3.1.1. Gældende ret3.7.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslaget

3.7.3.2. Adgang til at regulere visse forureninger og gener fra anlægsprojektet3.7.3.2.1. Gældende ret3.7.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslaget

3.7.3.3. Særligt om havbundsmaterialer mv.3.7.3.3.1. Gældende ret3.7.3.3.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslaget

3.7.4. Overvågning, tilsyn og håndhævelse mv.3.8. Støjreducerende foranstaltninger3.9. Vej- og jernbaneudstyr3.10. Vej- og baneafvanding3.11. Nedrivning af den eksisterende bro3.12. Naboarealer3.13. Plan- og beskyttelsesforhold3.14. Ekspropriation, arkæologiske forundersøgelser, gæsteprincippet mv.3.15. Trafikale konsekvenser

3.15.1. Banetrafik3.15.2. Vejtrafik3.15.3. Trafiksikkerhed3.15.4. Sejladssikkerhed

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1. Anlægsøkonomi4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser

7.1. Arealindgreb7.1.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- og driftsfasen

7.2. Støj, vibrationer og luft7.2.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen7.2.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- og nedrivningsfasen

7.3. Plante- og dyreliv7.3.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægs-, drifts- og nedrivningsfasen

7.4. Landskab

6

7.4.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen7.4.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- og nedrivningsfasen

7.5. Kulturarv og arkæologi7.5.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægs-, drifts- og nedrivningsfasen

7.6. Friluftsliv7.6.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen7.6.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- og nedrivningsfasen

7.7. Overfladevand, grundvand, vandkvalitet m.v.7.7.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen7.7.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen

7.8. Ressourceforbrug og råstoffer7.8.1. Anlægs- og nedrivningsfasen

7.9. Affald7.9.1. Anlægs- og nedrivningsfasen7.10. Forurenet jord

8. Forholdet til EU-retten8.1. VVM-direktivet8.2. SMV-direktivet8.3. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)8.4. Affaldsdirektivet8.5. Miljøstraffedirektivet8.6. Udbudsdirektivet8.7. Vandrammedirektivet8.8. Forholdet til Århus-konventionen

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema

1. IndledningLovforslaget indeholder en bemyndigelse til transportmi-

nisteren til at anlægge en kombineret vej- og jernbanebro in-klusive en dobbeltrettet cykel- og gangsti over Storstrøm-men mellem Masnedø ved Vordingborg og Orehoved påFalster samt tilhørende landanlæg. Transportministeren be-myndiges således til at anlægge den ca. 4 km lange vej- ogjernbanebro og yderligere i alt ca. 6,5 km nyt vejanlæg påland, hvoraf ca. 4,5 km udgøres af lokale veje og servicevejepå hhv. Masnedø og Falster. Endvidere anlægges ca. 2 kmjernbaneanlæg på land på strækningen mellem Mas-nedsundbroen til det eksisterende jernbanetracé ved Gåben-se på Falster. Yderligere omfatter loven anlæg af en rækkerelaterede projekter, herunder omlægning af søkabler mel-lem Falster og Masnedø/Sjælland og anlæg af ny sejlrendetil Orehoved Havn. Endelig indeholder lovforslaget en be-myndigelse til, at den nuværende Storstrømsbro vil blivenedrevet, når den nye bro er opført og taget i brug.

Til brug for anlæggelsen af en ny Storstrømsbro indehol-der lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer for-hold vedrørende miljø, arkæologiske undersøgelser, ekspro-priation, ejerskab til anlægget, klageadgang, domstolsprø-velse mv.

For så vidt angår den miljøretlige regulering af anlæggetskal det særligt bemærkes, at lovforslaget på en række punk-ter udgør en fravigelse af plan-, natur- og miljølovgivnin-gen. Dettes skyldes bl.a., at visse dele af den almindeligelovgivning ikke er velegnet til at regulere et projekt af dennekarakter og størrelse, herunder fordi Storstrømsprojektet har

tæt sammenhæng med Femern Bælt-forbindelsen, hvor fær-diggørelsen af jernbaneforbindelsen over den ny Storstrøms-bro har stor betydning for jernbanekorridoren mellem Tysk-land og København. Også geografisk er de to projekter tætknyttede, f.eks. på Masnedø, hvor der i relation til FemernBælt-forbindelsen etableres en ny jernbanebro over Mas-nedsund. Visse dele af miljølovgivningen ved anlægget afFemern Bælt-forbindelsen er fraveget for bl.a. at sikre frem-driften af projektet, jf. forslag til lov om anlæg og drift af enfast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlægi Danmark, L 141. På baggrund af Storstrømsbroens sam-menhæng med Femern Bælt-forbindelsen samt Storstrøms-projektets karakter og størrelse, er det således vurderet nød-vendigt at fravige visse love samt klageadgange relateret tilen række love for Storstrømsprojektet. Natur- og miljøhen-syn vil fortsat blive varetaget i projektet, herunder vil derblive gennemført afværgeforanstaltninger, selvom visse deleaf lovgivningen herom fraviges.

2. Lovforslagets baggrundStorstrømsbroen har stor regional betydning og er samti-

dig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem Københavnog Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kom-mende år blive styrket markant med etableringen af den nyebane København-Ringsted via Køge og det kommende an-læg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingenog udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby.

Ved Femern Bælt-forbindelsens åbning vil en stor mæng-de passager- og godstog mellem Skandinavien og Central-europa blive ført over Storstrømsbroen. Det blev i efteråret2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke

7

vil kunne holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil føl-ge af Femern Bælt-forbindelsens forventede åbning i 2021.På den baggrund blev der den 17. november 2011 indgået enpolitisk aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer påtransportområdet mellem den daværende regering (Socialde-mokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) ogVenstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Allian-ce (herefter benævnt den politiske aftale). I den politiske af-tale hedder det blandt andet, at «Parterne er enige om, at deter afgørende at få udført et gennemarbejdet beslutnings-grundlag, som medio 2012 kan danne grundlag for en poli-tisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen«.

Med forslaget om anlæg af en ny kombineret vej- og dob-beltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil den fremtidigekapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.En ny kombineret vej- og jernbanebro vil også sikre den lo-kale og regionale mobilitet, hvor det er vigtigt at opretholdevejforbindelsen over Storstrømmen af hensyn til den lokaletrafik mellem Falster og Sydsjælland.

I foråret 2012 gennemførte Banedanmark i samarbejdemed Vejdirektoratet og Sund & Bælt Holding A/S en forun-dersøgelse af forbedring af mulighederne for den fremtidigeforbindelse over Storstrømmen. Forundersøgelsen omfattedefem forskellige alternativer, hvor renovering af den nuvæ-rende bro og anlæg af en ny bro indgik. Der blev undersøgtbåde enkelt- og dobbeltsporede løsninger for jernbaner i al-ternativer med en ny bro. Den enkeltsporede jernbaneløs-ning blev fravalgt, da det i 2040 vil være nødvendigt at sup-plere med yderligere en enkeltsporet forbindelse af hensyntil opretholdelse af kapaciteten på banen. Samlet set blev detkonkluderet, at det vil være den samfundsøkonomisk bedsteløsning at anlægge en dobbeltsporet jernbaneforbindelse påen ny Storstrømsbro. Resultaterne af de gennemførte under-søgelser er beskrevet i »Resumérapport – handlemulighedervedrørende Storstrømsbroen« (Banedanmark, 2012). Deindkomne høringssvar fra den gennemførte idéfase er rap-porteret i »Høringsnotat – idéfase« (Banedanmark, 2012).

Perspektiverne ved opretholdelse af en vejforbindelse blevogså vurderet. Her blev det konkluderet, at selvom en nyvejforbindelse forøger anlægsudgifterne med ca. 1 mia. kr.,vil dette blive opvejet af betydelige fordele i form af reduce-ret rejsetid og reducerede kørselsomkostninger i forhold tilen situation, hvor der ikke er en vejforbindelse over Stor-strømmen, og vejtrafikken mellem Nordfalster og Vording-borg derfor ville skulle køre over Farøbroerne. Der blevgennemført samfundsøkonomiske beregninger, som viste, aten ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbaneforbindelsevar den mest attraktive løsning, idet det giver mindre om-vejskørsel og trængsel, når vejforbindelsen bevares. Hertilkommer, at den dobbeltsporede jernbane giver store trafik-ale fordele, som også vægter positivt.

Af ovennævnte grunde blev parterne med den politiske af-tale enige om at anlægge en ny kombineret vej- og dobbelt-sporet jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrøm-men mellem Vordingborg og Orehoved, samt at den eksi-sterende bro vil blive nedrevet som en del af det samledeprojekt.

Anlæg af en ny Storstrømsbro vil betyde højere hastighe-der for både tog og bilister. Broen vil få større bæreevne endden nuværende, men samme gennemsejlingshøjde. Der hen-vises til afsnit 3.1. for en nærmere beskrivelse af broen.

Med forslaget anlægges dermed samlet set en fremtidssik-ret bro, der vil kunne klare den øgede trafikmængde somfølge af Femern Bælt-forbindelsen, og som samtidig vil re-ducere rejsetiden for både passager- og godstog.

Der er undersøgt to varianter af broens design; en variant,hvor broen udformes som en bjælkebro og en variant, hvorbroen udformes som en skråstagsbro, dvs. en bro med pylonpå midten og skråstag ud fra hver side af pylonen.

Parterne til den politiske aftale har besluttet, at broen skaludformes som en skråstagsbro med en pylon. Parterne harlagt vægt på, at en bro med pylon har fået stor opbakning ihøringssvarene fra borgere, Akademiraadet og fra to de be-rørte kommuner, Guldborgsund Kommune og VordingborgKommune.

Med aktstykke 90 af 16. maj 2013 blev der afsat 224 mio.kr. til projektering frem til vedtagelse af anlægslov. EU har ijuli 2014 tilkendegivet, at der gives en støtte på op til 112mio. kr. til planlægningsfasen. EU-støtten til Storstrøms-broen kommer fra programmet for det transeuropæisketransportnet (TEN-T).

Broen forventes at stå klar i 2021 ved Femern Bælt-for-bindelsens forventede åbning, hvorefter den nuværendeStorstrømsbro kan nedrives. Den tyske forbundstransportmi-nister har i januar 2015 oplyst, at udbygningen af de tyskejernbanelandanlæg først forventes at være færdig i 2024.Det forventes i den forbindelse, at elektrificeringen af de ty-ske jernbanelandanlæg ikke er færdig ved den forventedeåbning af den faste forbindelse over Femern Bælt i slutnin-gen af 2021. Tidsplanen for udbygningen af de danske jern-banelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen vil på den bag-grund blive revurderet. Det kan betyde en ændret plan forudbygningen, eventuelt med en senere færdiggørelse forFemern Bælt-forbindelsen, end hidtil forudsat. Når FemernBælt-forbindelsen åbner, vil mange persontog og hovedpar-ten af den internationale godstogstrafik mellem Skandinavi-en og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Meden manglende elektrificering af de tyske jernbanelandanlægved åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil godstogs-trafikken ikke umiddelbart have mulighed for at benytteFemern Bælt-korridoren, men er henvist til forsat at benytteden nuværende Storebæltskorridor. Det kan få indflydelsepå, hvornår det er hensigtsmæssigt, at en ny Storstrømsbrostår færdig.

Som led i udmøntningen af den politiske aftale blev detbesluttet at igangsætte en VVM-undersøgelse for en nykombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro med cykel- oggangsti over Storstrømmen mellem Vordingborg og Oreho-ved samt for nedrivning af den eksisterende bro som en delaf det samlede arbejde.

Banedanmark indledte som nævnt VVM-processen meden idéfasehøring i januar 2012, hvor borgerne blev opfordrettil at indsende idéer og forslag til undersøgelsen. Alle hen-

8

vendelser fra offentligheden med kommentarer og idéer erblevet vurderet og har indgået i det videre arbejde med hen-blik på en forbedring af beslutningsgrundlaget for projektet.Med den politiske aftale blev det besluttet, at Vejdirektoratetskal stå for byggeriet og i første omgang gennemføre enVVM-undersøgelse for anlæg af den nye bro. Undersøgel-sen blev gennemført i perioden 2013-2014.

Arbejdet er fulgt af et teknikerudvalg med deltagelse afSøfartsstyrelsen, Guldborgsund Kommune, VordingborgKommune, Femern A/S, Banedanmark, Trafikstyrelsen,Energinet.dk, Miljøstyrelsen, Sydsjællands- og Lolland-Fal-sters politi, Region Sjælland, Kulturstyrelsen og Naturstyrel-sen.

VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring den 21.november 2014 indtil den 16. januar 2015. Nærværende lov-forslag har således været i høring sideløbende med VVM-re-degørelsen, jf. bemærkningerne i afsnit 9. Ændringer, derfølger af høringen over VVM-redegørelsen, har derfor ogsåhaft betydning for den endelige udformning af lovforslaget.

Endvidere blev et tillæg til VVM-redegørelsen vedr. støjfra et eventuelt produktionsanlæg af broelementer ved Nak-skov Havn samt projektets påvirkning af nye vandplanersendt i høring den 3. marts 2015 indtil den 13. marts 2015.Indholdet af tillægget og resultatet af høringen er også ind-gået i den endelige udformning af lovforslaget.

VVM-undersøgelsen er afrapporteret i en VVM-redegø-relse bestående af følgende rapporter:● Storstrømsbroen. VVM-redegørelse – Sammenfattende

rapport. Rapport 516, 2014 med tillæg● Storstrømsbroen. VVM-redegørelse – Miljøvurdering.

Rapport 517, 2014● Storstrømsbroen. VVM-redegørelse – Støj og vibrationer.

Rapport 518, 2014Rapporterne kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside,

og de har været fremlagt til afhentning på Nr. Alslev biblio-tek og Vordingborg bibliotek. Borgerne har desuden gratiskunnet rekvirere rapporterne hos Schultz Distribution.

Der er sendt orienteringsbrev til en række myndigheder,institutioner, interesseorganisationer og foreninger mv., lige-som alle husstande i projektområdet har modtaget et oriente-ringsbrev fra Vejdirektoratet.

I forbindelse med høringen har der været afholdt borger-møde den 10. december 2014 i Nr. Alslev hallen, hvor derdeltog ca. 300 borgere.

Der er i høringen over VVM-redegørelsen indkommet 35høringssvar. Høringssvarene indeholder en lang række syns-punkter om projektet, hvoraf de væsentligste omhandler op-bakning til en broløsning med skråstag som ved Farøbroer-ne, støj og gener i den lange anlægsperiode samt støj fradriften, opgradering af Masnedsundbroen, reduktion aflængden og højden på dæmning til den nye bro på Falstersi-den, gener og dårligt miljø mellem de 2 dæmninger på Fal-ster samt diverse miljøforhold om bl.a. råstoffer, vandplan-områder, affaldshåndtering, forureningsgrad fra havbundmm.

Vejdirektoratet har udarbejdet et høringsnotat, som er of-fentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside. Her er de ind-komne høringssvar behandlet og kommenteret.

Det har på baggrund af de indkomne høringssvar vist signødvendigt at sende et tillæg til VVM-redegørelsen i høringvedr. støj ved det eventuelle produktionsanlæg ved NakskovHavn samt projektets påvirkning på nye vandplaner. Der ertil denne høring indkommet ét høringssvar.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangstiMed lovforslaget foreslås der anlagt en ny kombineret vej-

og jernbanebro med en dobbeltsporet jernbane, en vej og endobbeltrettet cykel- og gangsti over Storstrømmen med til-hørende landanlæg mellem Masnedsund og Orehoved.Broen bliver ca. 4 km lang.

Der anlægges dæmninger, som forbinder broen med deneksisterende vej og jernbane på Falster og Masnedø. På Fal-ster og på Masnedø etableres nye vejanlæg, som opretholderden lokale trafik.

Broen dimensioneres til en hastighedsgrænse på 80 km/tfor vejtrafik, 200 km/t for persontogtrafik og 120 km/t forgodstogstrafik.

Den eneste belysning på den nye bro forventes at være sti-belysning, der monteres i rækværket. Gennemsejlingsfagenebelyses, ligesom der etableres afmærkning (lanterner mv.) afhensyn til skibstrafikken og sejladssikkerheden.

Den eksisterende Storstrømsbro foreslås med lovforslagetnedrevet, når den nye bro er opført og taget i brug.

3.2. Linjeføring og tværprofilBroen foreslås bygget med jernbane, vej og cykel- og

gangsti. Den har en samlet længde på cirka 4 km målt mel-lem endeunderstøtningerne. På Masnedø ligger broens en-deunderstøtning inde på land cirka 120 meter fra kystlinjen.På land ligger bane og vej cirka 10 meter over eksisterendeterræn. På Falster ændres kystlinjen, da broens endeunder-støtning ligger op til 400 meter fra kystlinjen, idet der op-bygges en dæmning ud fra kysten. Den endelige længde pådæmningen fastlægges i forbindelse med detailprojekterin-gen.

Forslag til den overordnede linjeføring for den ny Stor-strømsbro fremgår af bilag 1 til loven.

Der er undersøgt to varianter af broens design. En variant,hvor broen udformes som en bjælkebro og en variant, hvorbroen udformes som en skråstagsbro, dvs. en bro med en py-lon på midten med skråstag ned til brodækket.

Parterne til den politiske aftale har besluttet, at broen skaludformes som en skråstagsbro. Der bliver en frihøjde underbroen på cirka 26 meter ved sejlrenden. Broen etableres medcirka 50 bropiller med cirka 80 meters afstand imellem hverbropille. Dog kan der ved de to gennemsejlingsfag, der pla-ceres på hver sin side af pylonen, etableres en afstand mel-lem bropillerne på op til cirka 200 meter. Pylonen vil haveen højde på op til cirka 120 meter over havoverfladen ogforsynes med cirka 27 skråstag på hver side, som rækker op

9

til cirka 200 meter ud til hver side svarende til bredden pågennemsejlingsfagene. Der etableres køreledningsanlægover jernbanen og rækværk langs siderne.

Det endelige antal bropiller og afstanden imellem dissefastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.

Broens nyttebredde er cirka 24 meter bestående af cirka12 meter til en dobbeltsporet jernbane og nødfortove, cirka 9meter til en tosporet vejbane og cirka 2 meter til en dobbelt-rettet cykel- og gangsti. Hertil kommer kantbjælker og auto-værn mellem vej og sti henholdsvis jernbane.

Projektet omfatter udover cirka 4 km broanlæg med vejover hav yderligere cirka 6,5 km nyt vejanlæg på land. He-raf er cirka 4,5 km af vejanlægget lokale kommuneveje ogserviceveje på hhv. Masnedø og Falster og de resterende 2km vej på land samt det stykke vej, der løber på broen, erstatsvej. Projektet omfatter ligeledes et cirka 6 km langt nytjernbaneanlæg placeret fra cirka 450 meter syd for brofæstetfor Masnedsundbroen til det eksisterende jernbanetracé vedGåbense på Falster, hvoraf cirka 4 km ligger på selve broan-lægget.

3.3. Lokalvejnet og stierPå Masnedø påbegyndes ombygning af vejtracéet umid-

delbart syd for Masnedsundbroen. Derudover forventes ne-denstående lokalveje på Masnedø anlagt, ombygget ellernedlagt:● Ombygning/nedlægning af Brovejen langs med den eksi-

sterende jernbanedæmning fra krydset ved Viaduktvej.● Ombygning og forlængelse af Viaduktvej til eventuel ny

rundkørsel vest for fremtidigt dæmningsanlæg.● Ny tilslutning af Maagevej til Viaduktvej.● Ændret vejadgang til Vesthavnen via nyanlæg af vejstræk-

ning parallelt med Vesthavnen placeret umiddelbart sydfor havneanlægget.

● Anlæg af ny lokalvej mellem rundkørslen og ovenståendebeskrevne adgangsvej til Vesthavnen.

● Servicevej fra Brovej rundt om brofæstet til den nye Stor-strømsbro på Masnedø inklusive vendeplads.

På Falster etableres den nye vej fra Storstrømsbroen i etnyt tracé frem til Storstrømsvej syd for Gåbense. Derudoverforventes nedenstående lokalveje på Falster anlagt, ombyg-get eller nedlagt:● Etablering af en ny rundkørsel, hvor den nye vej krydser

Gåbensevej.● Forlængelse af den nordlige del af Storstrømsvej mod

nord/vest, med ny tilslutning i Orehoved Langgade, ogeventuelt et nyt bygværk for underføring af Storstrøms-vej under den nye vej- og jernbanedæmning.

● Etablering af en servicevej langs med foden af dæmnin-gen omkring brofæstet.

● Eventuel etablering af en arbejdsvej til Orehoved Havnvest om Orehoved by.

Ændringerne i vej- og baneanlæg medfører ændrede ad-gangsforhold til en række ejendomme på Masnedø og Fal-ster. Enkelte ejendomme langs Storstrømsvej på Falster skalnedrives.

Viaduktvej på Masnedø føres i dag under den eksisterendejernbane i et eksisterende bygværk. Jernbanedæmningenfjernes på dette sted, hvorved Viaduktvej kan retableres meddobbeltrettet trafik i stedet for som i dag med ensrettet trafikgennem viadukten.

Viaduktvej forlænges mod vest, og der etableres i forbin-delse hermed et nyt bygværk under den nye vej- og jernba-nedæmning. Bygværket etableres med en bredde, så der kanetableres to kørespor på forlængelsen af Viaduktvej.

Der etableres en underføring under den nye dæmning påFalster mellem den eksisterende Storstrømsvej på den eksi-sterende dæmning fra brofæstet på Falster til OrehovedLanggade, blandt andet for at afvikle trafikken i anlægsfa-sen.

En kommende entreprenørs valg af arbejdsmetoder kanmedføre en væsentlig stigning i trafikken til Orehoved havn.Hvis generne bliver for store, er det muligt at anlægge enmidlertidig arbejdsvej vest om Orehoved by. Den endeligebeslutning om vejens realisering forventes at ske senest iforbindelse med ekspropriationskommissionens behandlingaf projektet.

Den endelige udformning af lokalvejnettet fastlægges iforbindelse med detailprojekteringen.

3.4. Søkabler, sejlrende til Orehoved Havn, dæmninger ogkysten på Falster

Etableringen af den ny Storstrømsbro og fjernelsen af deneksisterende bro medfører et behov for at flytte en del af deeksisterende højspændingsforbindelser i Storstrømmen.Energinet.dk har tre 132 kV kabelforbindelser bestående affem kabler over Storstrømmen. Alle fem kabler bliver i stør-re eller mindre grad påvirket af den kommende bro. Endvi-dere vil flere af de eksisterende kabelovergangsstationer iområdet på land samt de søkabler, der går ind på land, blivepåvirket af projektet.

Som en del af projektet etableres der en ny sejlrende tilOrehoved Havn, da den eksisterende sejlrende kommer til atligge for tæt på den nye bro. Den nye sejlrende forventes atfå en længde på cirka 400 meter, bredden forventes at blivecirka 70 meter og dybde forventes at blive på minimum 7meter ligesom den gamle sejlrende. Det endelige forløb fast-lægges i detailprojekteringen under hensyntagen til bedstmulige besejlingsforhold af havnen for erhvervstrafikken.

På Falster vil landskabet ved Orehoved blive påvirket væ-sentligt af anlægget af den nye bro, idet den ca. 400 meterlange dæmning, der etableres i forbindelse med anlæg afStorstrømsbroen, som går ud fra kysten mod nordvest tilbroen, vil skabe en ny væsentlig visuel barriere. Det gældersåvel set fra det bagvedliggende landskab som kystlandska-bet samt på vandfladen mellem broen og Orehoved Havn.For eventuelt at mindske denne barrierevirkning vil det un-der detailprojekteringen blive drøftet med entreprenørerne,om der inden for anlægsbudgettet vil være mulighed for atforkorte dæmningen og i stedet etablere en eller flere bropil-ler.

10

For dæmningen til den eksisterende Storstrømsbro er ud-gangspunktet, at denne forbliver uberørt, og at den over 15meter høje dæmningsspids vil blive efterladt i fuld højde.Eksisterende vej- og baneanlæg vil blive fjernet i nødven-digt omfang. Muligheden for at fjerne dæmningen ned tilstenglaciset til cirka 4 meter over havniveau er dog også un-dersøgt. Fjernes dæmningen, vil det forbedre udsigten frakysten og skabe en bedre sammenhæng i landskabet

Det er i området mellem den nye og den eksisterendedæmning som udgangspunkt ikke forudsat, at der skal skelandopfyldning. I projektet er der derfor ikke indarbejdet enopfyldning mellem de to dæmninger. Området har i dag for-ringede forhold for bunddyr og bundplanter på lavt vand, ogselvom lævirkningen fra dæmningen kan forværre forholde-ne, er det vurderet, at det ikke vil medføre væsentlige forrin-gelser for bundflora og fauna.

Der kan dog komme ophobning af organisk materiale,som kan medføre lugtgener, der vil afhænge af vind, strøm-forhold og vejr.

Selvom opfyld på nuværende tidspunkt ikke er en del afprojektet, er opfyld af området undersøgt i VVM-redegørel-sen og Miljøvurderingen, rapport nr. 517. Ved opfyld er om-rådet vurderet til at kunne udgøre op til 100.000 m2 (10 ha).Der vil blive etableret en cirka 20 meter bred kystzone udfor det planlagte opfyldte område svarende til cirka 20.000m2.

Fjernes oversiden af den eksisterende dæmning ned til cir-ka 4 meter over havoverfladen, kan området mellem de todæmninger samtidig opfyldes med overskudsmaterialet fradæmningen. Der vil ligeledes kunne ske opfyld med mate-riale fra udgravningen af sejlrenden til Orehoved Havn mv.,jf. også afsnit 3.7.3.3 i de almindelige bemærkninger omhavbundssediment.

Oversiden af dæmningen kan i givet fald først fjernes efterden eksisterende bro er revet ned, hvorfor også eventuel op-fyld af området vil have sammenhæng med en evt. beslut-ning om at rive oversiden af dæmningen ned.

Parterne til den politiske aftale vil senere i projektet tagestilling til, hvorvidt der skal fyldes op mellem de to dæm-ninger.

3.5. Et eventuelt eksternt produktionsareal til broelementerved Nakskov Havn

På baggrund af en høring har Vejdirektoratet udpeget etareal ved Nakskov Havn, der er egnet til produktion af bro-elementer.

Det er dog ikke endeligt afklaret, i hvilket omfang der skalanvendes en ekstern produktionsplads, når broen bygges, dadet afhænger af den valgte produktionsmetode til udførelseaf broen.

Såfremt en kommende entreprenør vælger at anvendepræfabrikerede betonelementer, som skal produceres på landi ikke umiddelbar nærhed af brostedet og sejles til monte-ring ved brostedet, har Vejdirektoratet indgået en aftale medNakskov Kommune om reservation af et areal på NakskovHavn til støbning af broelementer. Arealet består af 10 ha

befæstet areal og indeholder blandt andet den tidligere byg-geplads for byggeriet af elementer til Farøbroerne. Der erindregnet i alt 240 meter kaj, dvs. kaj 1 på 100 meter, ro-roleje på 40 meter, begge med 8,5 meter vanddybde og ende-lig 100 meter på kaj 2 med en vanddybde på 6,3 meter. Der-udover er området nord for arealet, dvs. der hvor Farøbroenblev udskibet, uddybet til 8,5 meter over en længde på 100meter, men dog uden kajanlæg.

3.6. Søfartsrelaterede aktiviteterVed design af den nye broforbindelse er der taget højde

for, at den fremtidige besejling kan ske under en høj grad afsikkerhed for både materiel og mennesker.

Lystbåde og mindre fartøjer foreslås at anvende nr. to si-defag nord og syd for hovedgennemsejlingsfagene, medmin-dre fartøjerne har en højde, der tvinger dem til at anvendehovedfagene.

Der er gennemført sejladssimuleringer af sejladsen forforhold, der svarer til en fremtidig situation, hvor den nyebro er færdig, og den eksisterende bro inklusive bropiller erhelt fjernet.

Formålet med sejladssimuleringerne er at undersøge navi-gations- og manøvreringsforhold i området omkring denplanlagte nye bro under normale og ekstreme vejrforholdsamt at komme med anbefalinger til søafmærkning ved an-løb og gennemsejling af området.

De endelige afmærkningssystemer i farvandet fastlæggesførst i en kommende detailprojektering og skal godkendes afSøfartsstyrelsen. Dette gælder ligeledes belysning af selvebroen.

I anlægsperioden vil der være restriktioner for skibstrafikog fiskeri i området. Der vil dog i hele anlægsperioden væremulighed for passage for erhvervstrafik og fritidssejlads.Det er Søfartsstyrelsen, som stiller krav til midlertidig af-mærkning i perioden, hvor den nye bro bliver anlagt, og dengamle bro bliver nedrevet. I denne periode vil disse arbejderlægge hindringer i vejen for skibene, og yderligere afmærk-ning af sejlruten og muligvis lodstvang eller krav om nedsathastighed for skibene påregnes. Det forventes ikke, at derbliver stillet krav om VTS (Vessel Traffic Surveillance).

Den endelige afmærkning tilrettelægges i samarbejde meden kommende entreprenør, og den skal godkendes af Sø-fartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen skal meddele godkendelse tilde sejladssikkerhedsmæssige forhold, herunder oprettelse afmidlertidige arbejds- og restriktionsområder samt midlerti-dig og permanent afmærkning på søterritoriet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.6 i de almindelige be-mærkninger.

3.7. Natur og miljøforhold

3.7.1. Konkrete tiltag i naturenAnlægsprojektet skal gennemføres i overensstemmelse

med dels bestemmelserne i lovforslaget, dels inden for ram-merne af de gennemførte miljømæssige vurderinger, jf. § 2.

Nedenfor er redegjort for, hvorledes varetagelsen af natur-hensyn og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske

11

af hensyn til de relevante naturinteresser, som berøres af an-lægsprojektet, herunder bl.a. af hensyn til beskyttede arterog naturtyper samt Natura 2000-områder, jf. lovens § 6. For-målet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implemen-tering af disse afværgeforanstaltninger under hensyn til, atdele af den almindelige miljølovgivning ikke finder anven-delse på anlægsprojektet.

Der gennemføres i samarbejde med relevante myndighe-der et overvågningsprogram for de væsentligste miljø- ognaturmæssige konsekvenser af anlægs- og nedrivningsarbej-det. For en nærmere beskrivelse henvises til de almindeligebemærkninger i afsnit 3.7.4.

Som følge af projektets størrelse er gennemgangen neden-for overordnet, hvorfor der i tillæg til lovbemærkningernehenvises til VVM-redegørelsen med tillæg, herunder Miljø-vurderingen, Rapport 517 samt Rapport 518, jf. afsnit 2 i dealmindelige bemærkninger, som indeholder en sammenfat-tende beskrivelse af varetagelsen af naturhensyn og gen-nemførelse af afværgeforanstaltninger.

Ændringer af det nedenfor beskrevne samt af det, derfremgår af VVM-redegørelsen mv., kan og vil formentlig isagens natur blive aktuelt efter lovens vedtagelse.

F.eks. kan andre afværgeforanstaltninger end de beskrev-ne blive identificeret i forbindelse med yderligere feltun-dersøgelser af de relevante områder og den nærmere ud-møntning af projektet. Sådanne ændringer kan træde i stedetfor dem, der er beskrevet nedenfor og i VVM-redegørelsen.

Hvis der er tale om en ændring, der kan være til skade formiljøet (§ 3), eller som kan påvirke et Natura 2000-områdevæsentligt (§ 4), kræver ændringen eller udvidelsen Trafik-styrelsens forudgående tilladelse efter lovforslagets §§ 3 og4, jf. afsnit 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at de miljømæssige konsekvenser for plan-te- og dyreliv, herunder de væsentligste vurderinger i for-hold til påvirkningen af Natura 2000-områder er gennemgå-et i afsnit 7.3 i de almindelige bemærkninger. Nedenståendeer således alene en gennemgang af de konkrete tiltag og af-værgeforanstaltninger, der udføres som en del af det samle-de projekt og ikke en gennemgang af projektets miljømæssi-ge konsekvenser. De miljømæssige konsekvenser berøresdog indirekte i nedenstående, hvorfor det skal læses i sam-menhæng med afsnit 7.3.

Generelt vil der i det omfang der vil blive inddraget be-skyttet natur til projektet, blive udlagt erstatningsnatur i for-holdet 2:1.

3.7.1.1. AnlægsfasenDele af stranden ved landfæsterne på Masnedø og Falster,

som påvirkes midlertidigt, retableres efter endt anlægsarbej-de. På kysten ved Falster gennemføres foranstaltninger forat undgå spredning af frø, jordstængler og rødder af japanskpileurt og kæmpe-bjørneklo.

På kystskrænten på Masnedø, hvor der er digesvalereder,begrænses ødelæggelse af kystskrænten. I forbindelse medetablering af yderste bropille ødelægges maksimalt 30 m afkystskrænten. I forbindelse med anlæg af adgangsvej etable-

res en interimskonstruktion, der skal sikre at skrænten ikkeødelægges, således at størstedelen af de erosionsaktive kyst-skrænter stadig er til rådighed for digesvalerne, efter broener anlagt. Desuden skal der afværges i forhold til digesvaler,således at ynglekolonier ikke ødelægges, enten ved at ind-greb i skrænten ikke sker i perioden 1. april - 31. august el-ler ved at hindre, at digesvalerne yngler i det stykke klint,der evt. ødelægges.

Nedrivning af bygninger med flagermus og fældning afgamle træer med hulheder skal gennemføres udenfor yngle-og overvintringsperioderne, jf. bestemmelserne i artsfred-ningsbekendtgørelsen, hvor der fremgår et generelt forbudmod fældning af hule træer og træer med flagermus, dogundtaget perioden 1. september til 31. oktober. Kan denneperiode ikke overholdes, bør forekomst af flagermus i byg-ninger og gamle træer med hulheder altid undersøges indennedrivning/fældning.

Der gennemføres afværgeforanstaltninger til beskyttelseaf grønbroget tudse i ynglevandhullet på Orehoved. For atkompensere for det vandhul vest for Orehoved, der forsvin-der ved anlæg af den ny Storstrømsbro, etableres erstat-ningsvandhuller f.eks. i Orehoved By. Der gennemføres for-anstaltninger til beskyttelse af grønbroget tudse ved, at derforetages indsamling af æg og indfangning af voksne indivi-der i det eksisterede ynglevandhul, inden det nedlægges. Deindsamlede æg og individer flyttes til erstatningsvandhuller-ne. Der opsættes midlertidigt paddehegn omkring bygge-pladsen for at holde padderne væk fra anlægsarbejdet. Nårder flyttes padder, æg og lign. fra nuværende vandhuller tilfremtidige erstatningsvandhuller, vil der forinden blive søgtom tilladelse hertil i overensstemmelse med artsfredningsbe-kendtgørelsen.

For at kompensere for påvirkningen af markfirbens leve-steder i den samlede anlægs- og nedrivningsfase skal dergennemføres foranstaltninger til beskyttelse af markfirbenpå Masnedø. Foranstaltningerne iværksættes snarest muligtfor at sikre bestanden i anlægsperioden og følges op af for-anstaltninger for at fremme bestandens kolonisering af nyeleveområder. Nye leveområder kan etableres ved at ryddeskyggende vegetation på begge sider af den gamle bane-dæmning fra Viaduktvej til det nuværende landfæste. Deropsættes hegn langs sydøst-siden af arbejdsarealet ved Mas-nedø Fort for at afskære arealet for markfirben.

Den endelige udformning af erstatningsnatur fastlæggesnærmere i detailprojekteringen.

Anlæg af den nye bro inkluderer pæleramning i forbindel-se med anlæg af fundamenter til bropiller.

Støj fra pæleramning vil kunne høres af fisk i stor afstandtil aktiviteterne. Uanset, om der vælges metoder med ram-ning af færre pæle med en større diameter eller flere pælemed en mindre diameter, vil der være ramningsstøj. Gradenaf forstyrrelsen af torsk og sild vurderes at være middel ogmed lokal udbredelse, der er begrænset til de perioder, hvorder foretages ramning.

Støjen vil være kortvarig, men kan berøre et større områdelokalt til regionalt med støj af et niveau, der potentielt kan

12

medføre død, fysiske skader og adfærdsmæssige ændringerhos marsvin og sæler.

Projektområdet ligger nær et yngleområde for marsvin, ogderfor vil en mindre del af dette potentielt kunne påvirkes afstøjen. Marsvin er optaget på Habitatdirektivets bilag IVsom strengt beskyttet art, hvilket betyder, at yngle- og ra-steområderne ikke må beskadiges eller ødelægges. Den øko-logiske funktionalitet af et yngle– eller rasteområde skal op-retholdes på minimum samme niveau som hidtil.

Spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Da der kun forekommer få strejfende individer afgråsæl i området, er påvirkningen ubetydelig. For spættetsæl vil forstyrrelse fra færdsel og anlægsarbejde øges i be-grænset omfang og i kortvarige perioder.

Støj og andre forstyrrelser i anlægsfasen, som potentieltkan påvirke marsvin og sæler, skyldes især pæleramningved fundamenter og i mindre omfang øget skibstrafik og an-den menneskelig aktivitet i området. Undervandsstøj kanmedføre direkte fysiske og adfærdsmæssige effekter på mar-svin og sæler eller inducere en indirekte barriereeffekt, hvisdyrene bliver skræmt væk fra Storstrømmen og dermed ikkehar mulighed for at passere direkte mellem Smålandsfarvan-det og den vestlige Østersø via Storstrømmen.

Derfor vil der være afværgeforanstaltninger i form af for-ramning og en observatør, der kan holde øje med, om derkommer dyr ind i området under forramning, ramning og ipauser mellem ramningerne (inden for 300 meter af ram-ningsstedet) og evt. stoppe arbejdet, indtil dyret er jagetvæk. Havpattedyrsobservatøren kan desuden bruge sine ob-servationer til at justere forramning og ramningsprotokollen,så det sikres, at der ikke sker skader på havpattedyr i forbin-delse med ramningsaktiviteten, og så arbejdsgangen løbendekan effektiviseres.

Ved pæleramningen skal der anvendes såkaldt »soft start«,hvor der foretages en »forramning« med lav frekvens ogslagstyrke i et passende tidsinterval for at skræmme marsvinvæk fra ramningsaktiviteterne, før der rammes med fuldstyrke. Forramningen skal vare tilstrækkeligt længe til, atmarsvin i området kan nå at svømme væk og ikke blive på-ført fysiske skader. Forramning varer typisk omkring 20-30minutter afhængigt af pælenes størrelse og støjproduktion.

Med disse afværgeforanstaltninger vurderes påvirkningenaf marsvin og sæler at være mindre. Ligeledes opretholdesyngleområdets økologiske funktionalitet. Det vurderes, atmarsvin kan fortrække til andre dele af yngleområdet, somikke påvirkes af støj fra ramningen.

Træfældning skal begrænses mest muligt ved kabellæg-ning gennem kyststrækningen vest for Orehoved Havn. Forat undgå at markfirben tiltrækkes af eventuelle grus- ogsandbunker i forbindelse med anlæg af kabelovergangsstati-on 7 på Masnedø, bør disse så vidt muligt gøres utilgængeli-ge for markfirben, f.eks. ved at opsætte et midlertidigt hegnlangs sydøstsiden af arbejdsarealet for at afskære arealet formarkfirben på Masnedø Fortet, jf. ovenfor.

Alternativt kan grus- og sandbunker - hvis praktisk muligt- tildækkes i perioder uden anlægsaktiviteter. Dette er sær-

ligt vigtigt i perioden fra juni til august/september, hvorhunnerne lægger æg.

Risikoen for påvirkning af eventuelle ynglefugle inden forden nordvestlige del af Masnedø kan elimineres ved enten atundgå anlægsarbejde inden for eller tæt på ynglelokaliteter ifuglenes yngleperiode (midt i april til midt i juni) eller vedat igangsætte anlægsarbejdet før fuglenes yngleperiode.

Ved den endelige fastlæggelse af linjeføringen af kabletgennem det beskyttede strandengsområde ved Orekystenskal det undersøges, hvilke områder som er mindst sårbarefor kabellægning

Eventuelle grundvandssænkninger i nærheden af beskytte-de søer og vandhuller bør undgås i maj og juni, hvor der kanvære haletudser i vandhullerne.

Ved ilandføringen på Sjælland skal kablet så vidt muligtplaceres inden for et område med den invasive art rynket ro-se. I forbindelse med håndteringen af muldjord fra områdetmed rynket rose skal der gennemføres foranstaltninger for atundgå spredning af frø, jordstængler og rødder.

I området omkring Rosenfeldt Gods skal den endelige pla-cering af kablet fastlægges med henblik på at minimerefældning af træer mest muligt. Såfremt det ikke kan undgåsat skulle fælde større områder med træer eller træer, somindgår i en allébeplantning, skal passage af disse områderske ved hjælp af underboring. Hvis det ikke kan undgås, atder skal fældes træer i området omkring Rosenfeldt Gods,skal der forinden foretages en besigtigelse af en flagermus-ekspert for at registrere eventuelle træer med flagermus.Hvis der er træer med flagermus inden for området, måfældningen kun ske på et tidspunkt, hvor de ikke huser yng-lende eller overvintrende flagermus, dvs. i perioden sidst iaugust - midten af oktober eller slutningen af april - begyn-delsen af juni.

For at mindske påvirkningen af udsigtsfredningen ved Ro-senfeldt Gods skal linkbokse - hvis teknisk muligt - placerestæt på levende hegn, bevoksning eller lignende. Desudenskal beskyttede diger ved Rosenfeldt Gods undgås eller pas-seres ved underboring.

Gravearbejdet i anlægsfasen resulterer i aflejring af sedi-ment på et par millimeters tykkelse. Da ålegræs og andreblomsterplanter er relativt robuste, vurderes påvirkningensom følge af sedimentation at være mindre.

Påvirkningen i de områder, som påtænkes udgravet til ar-bejdskanaler, vil medføre et varigt tab af voksested for åle-græs og anden vegetation, hvis der graves på dybder under6½ m. Der vil ophobes dødt organisk materiale i hullerne,som kan skabe iltsvind og forhindre vækst af vegetation ogfastboende bunddyr. Den påvirkning er ikke i overensstem-melse med miljømålet for Storstrømmen om god økologisktilstand. Det vil i forbindelse med projektets videre detalje-ring blive afklaret, hvordan udformning og opfyldning afhullerne kan udføres, så iltsvind undgås og reetablering afålegræs kan sikres.

13

3.7.1.2. NedrivningsfasenDer henvises til afsnit 3.7.1.1 ovenfor vedrørende beskyt-

telse af grønbroget tudse, som yngler i et vandhul på Oreho-ved, og markfirben, som yngler på jernbanedæmningen påMasnedø.

Til beskyttelse af marsvin anvendes ved sprængning sæl-skræmmere eller såkaldte pingere, som er små apparater, derhænger i vandsøjlen og udsender lyde, der skræmmer mar-svin væk fra området. Marsvin skal inden sprængningenbortskræmmes til en afstand fra området, hvor der ikke vilske fysisk skade på dyrene (anslået ca. 1 km). Der er en risi-ko for, at marsvinene vænner sig til lydene fra pingerne,men da sprængningerne vil ske i en meget kort periode, errisikoen for tilvænning lav. Pingerne skal slukkes hver dagefter endt sprængning.

Da der ikke findes nogen specifik viden om støjudbredelseog effekter af sprængning under vand i lavvandede områder(<15 m), anbefales det, at der gennemføres en prøvespræng-ning. Denne skal designes til at måle støjniveauer undervand i forskellige afstande til støjkilden og derudover be-lyse, om marsvin skræmmes tilstrækkeligt langt væk medpingerne før sprængningen. Herudover skal det optimale ud-hængningsmønster for pingere fastlægges, så det sikres, atdisse skræmmer dyrene væk og ikke modsat intentionen fan-ger dyrene i området.

For at afværge en påvirkning af beskyttede arter i nærlig-gende Natura 2000-område, skal der af hensyn til sælerrneved sprængning af bropiller anvendes sælskræmmere, somophænges i vandsøjlen. (Pingere forventes ikke at skræm-mes sæler). Sælerne kan lide fysisk skade, hvis de færdestæt på anlægsområdet. Det er derfor nødvendigt, at dyreneskræmmes væk til en afstand fra området, hvor der ikke vilske fysisk skade på dyrene (anslået ca. 500 meter). Sæl-skræmmerne skal derfor slukkes hver dag efter endt spræng-ning.

Da der ikke findes nogen viden om støjudbredelse og ef-fekter af sprængning under vand specifikt for lavvandedeområder (<15 m), anbefales det desuden at gennemføre enprøvesprængning. Denne skal designes til at måle støjni-veauer under vand i forskellige afstande til kilden og derud-over samtidig belyse, om sæler skræmmes tilstrækkeliglangt væk med sælskræmmere inden for de nuværende 10km´s afstand til sprængningen. Herudover skal det optimaleudhængningsmønster for sælskræmmere fastlægges, så detsikres, at disse skræmmer dyrene væk og ikke modsat inten-tionen fanger dyrene i området.

Efter fjernelse af flere kabler skal kystskrænten langsMasnedø retableres. I den forbindelse skal de store sten, derdækker højspændingskablerne, fjernes, hvis bropillernesfundamenter kan tåle det.

I området omkring ilandføringen af kablet skal kørsel in-den for det beskyttede naturområde vest for den eksisterendeStorstrømsbro begrænses eller ske på køreplader.

Eventuelle grundvandssænkninger i nærheden af beskytte-de søer og vandhuller bør ikke ske i maj og juni, hvor derkan være haletudser i vandhullerne.

3.7.1.3. DriftsfasenPermanent inddragelse af beskyttet overdrev på Masnedø

erstattes med udlæg af nyt overdrev i forholdet 1:2. Erstat-ningsbiotopen vil kunne anlægges langs kystskrænten sydfor Masnedø Fort, da det vil give mulighed for hurtig ind-vandring af overdrevsarter og markfirben fra det gamleoverdrevsområde omkring fortet eller det kan anlægges somspredningskorridor for markfirben mellem den sydlige bane-dæmning og kysten. Arealet anlægges, inden anlægsfasenpåbegyndes.

Arbejdskanalerne skal genopfyldes for at skabe et godtvandmiljø og gode vækstbetingelser for ålegræs.

Der vil være permanent tab af levesteder for vegetation ogfauna lokalt, hvor bropillerne etableres. Til gengæld vil derefter kort tid (få år) være etableret et nyt samfund af hård-bundsarter på de nye bropiller. Det vurderes, at påvirknin-gen af bundflora, bundfauna og fisk vil være ubetydelig.

3.7.2. Miljømæssige og supplerende miljømæssigevurderinger

3.7.2.1. Gældende retKompetencen til og proceduren for at behandle og afgøre

spørgsmål om projektændringer mv., som kan være til skadefor miljøet, herunder afgørelser om, hvorvidt der skal gen-nemføres supplerende vurderinger af de miljømæssige kon-sekvenser mv., vil efter gældende ret skulle følge de almin-delige VVM-regler i dansk lovgivning, herunder VVM-reg-lerne i planloven, kystbeskyttelsesloven og råstofloven samtbekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af vis-se offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM-bekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af lov om plan-lægning, bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljø-mæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på sø-territoriet, som er udstedt i medfør af bl.a. kystbeskyttelses-loven, og bekendtgørelse nr. 1422 af 12. december 2011 ommiljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden,som er udstedt i medfør af råstofloven.

3.7.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagetMed Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet i enkelt-

heder bemyndiges Transportministeriet ved Vejdirektoratetsamtidigt til at gennemføre anlægsprojektet i overensstem-melse med lovforslagets § 1, med lovens bilag 1, projektbe-skrivelsen i afsnit 3-4 i de almindelige bemærkninger ogVVM-redegørelsen mv., jf. afsnit 2 i de almindelige be-mærkninger.

Anlægsprojektet vil herefter kunne gennemføres på grund-lag af anlægsloven, idet loven fraviger en række af de be-stemmelser i den almindelige natur- og miljølovgivning,som indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændrin-ger i tilstanden eller etableringen af varige fysiske anlæg, el-ler stiller krav om forudgående tilladelse eller godkendelsemv., før sådanne anlæg kan etableres, jf. lovforslagets § 7.

Anlægsprojektets virkninger på miljøet er beskrevet ogvurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs.VVM-redegørelsen med tillæg, Miljøvurdering, Rapport nr.517 samt Rapport nr. 518 mv., herunder vurderingen af an-

14

lægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder, jf. af-snit 2 og 7.3 i de almindelige bemærkninger.

Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne afdisse vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf.bestemmelsen i § 2. Det påhviler således bygherren (Vejdi-rektoratet) at sikre, at anlægsprojektets indvirkninger på mil-jøet, herunder påvirkninger af Natura 2000-områder, holdesinden for rammerne af de udførte vurderinger i de nævntemiljømæssige undersøgelser af projektet. Transportministe-ren fører tilsyn hermed.

Den ny Storstrømsbro med tilhørende landanlæg er et an-lægsprojekt af betydelig størrelse og kompleksitet. Uansetden omfattende og grundige projektering af anlægget, somer udført forud for Folketingets behandling af lovforslaget,kan det formentlig ikke undgås, at der efter anlægslovensikrafttræden kan opstå behov for at foretage visse justeringereller tilpasninger mv. af det vedtagne projekt.

Det kan i anlægsfasen blive nødvendigt at gennemføreændringer eller udvidelser af anlægsprojektet som følge aff.eks. tilstødte tekniske komplikationer, ny viden eller andreforhold, som ikke er forudset ved projekteringen af anlæg-get, og som i forhold til de miljømæssige påvirkninger even-tuelt ligger uden for rammerne af de miljømæssige vurderin-ger i VVM-redegørelse mv., jf. afsnit 2 i de almindelige be-mærkninger, der ligger til grund for vedtagelsen af anlægs-loven.

Med lovforslagets §§ 2-4 (miljømæssige vurderinger)fastsættes en klar, retlig ramme for den miljømæssige myn-dighedsbehandling af ændringer eller udvidelser af anlægs-projektet. Reglerne finder alene anvendelse i anlægsfasen,indtil anlægsprojektet i sin helhed er færdigt. Derefter vilanlægget og eventuelle behov for at foretage ændringer ellerudvidelser af anlægget være reguleret af de almindelige reg-ler i natur- og miljølovgivningen.

Der forventes ikke at blive behov for at gennemføre megetomfattende ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet,som dette er beskrevet i lovforslagets afsnit 3 i de almindeli-ge bemærkninger, men det kan omvendt ikke udelukkes, atder kan opstå behov for ændringer af f.eks. anlægsperiodensudstrækning, der kan få indflydelse på de foretagne vurde-ringer og derfor må håndteres gennem gennemførelse af enprojektændringsprocedure efter lovforslagets §§ 3 og 4.Transportministeren vil i tilfælde af projektændringer mv.konkret vurdere, om der – mod forventning – foreligger ensituation, som ligger uden for den bemyndigelse, der er gi-vet med anlægslovens § 1, og som derfor forudsætter en æn-dring af anlægsloven. De foreslåede regler i §§ 2-4 vedrøreralene den miljøretlige regulering af eventuelle projektæn-dringer mv. og har ikke betydning for delegationsforholdetmellem transportministeren og henholdsvis Banedanmarkog Vejdirektoratet med hensyn til bygherreopgaverne.

Lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1 og 2, fastsæt-ter de overordnede rammer for den miljømæssige behand-ling af eventuelle projektændringer mv. Det følger af disseregler, at projektændringer mv., som kan være til skade formiljøet, og/eller som i sig selv eller i forbindelse med andre

planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væ-sentligt, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrel-sen om nødvendigt efter supplerende miljømæssige vurde-ringer, jf. nedenfor.

Disse bestemmelser kan suppleres med nærmere reglerom sagsbehandlingen, som fastsættes af transportministerenefter forhandling med miljøministeren i henhold til bemyn-digelserne i lovforslagets § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6. Der kansåledes i medfør af § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6, bl.a. fastsættesregler om Vejdirektoratets anmeldelse af ændringer eller ud-videlser af anlægsprojektet til Trafikstyrelsen (VVM-myn-digheden), gennemførelsen af screeningen og den eventuellesupplerende vurdering af de miljømæssige konsekvenser og/eller habitatkonsekvensvurderingen, herunder om høring afoffentligheden og myndigheder, fastsættelse af vilkår for til-ladelser og offentliggørelse af afgørelser og af de miljømæs-sige vurderinger.

Reglerne vil skulle sikre, at eventuelle projektændringermv. gennemføres under overholdelse af kravene i VVM-di-rektivet og Natura 2000-direktiverne (habitat og fuglebe-skyttelse) og vil, for så vidt angår behandlingen af ændrin-ger og udvidelser af anlægsprojektet, erstatte de almindeligeregler herom i dansk ret, jf. ovenstående bemærkninger i af-snit 3.7.2.1, som gennemfører de nævnte direktiver, jf. nær-mere lovforslagets § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6.

Med lovforslagets §§ 3 og 4 etableres således en tilladel-sesordning (krav om forudgående tilladelse) for de omfatte-de projektændringer mv. Det følger af VVM-direktivets arti-kel 2, stk. 1, at bl.a. ændringer eller udvidelser af alleredegodkendte projekter skal være undergivet et krav om tilla-delse, når de kan være til skade for miljøet. For så vidt angårNatura 2000-reglerne, følger det af den materielle beskyttel-sesregel i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at de kompeten-te myndigheder skal meddele afslag på projektændringermv., som kan skade Natura 2000-området (udpegnings-grundlaget), medmindre betingelserne i direktivets artikel 6,stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området, eropfyldt.

Der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter lovforslagets§ 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, og der kan i medfør af § 3, stk. 5,og § 4, stk. 6, blive fastsat nærmere regler herom. Det vilnavnlig dreje sig om vilkår om, at bygherren skal iværksættebestemte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbrin-ge eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, somkan fremgå af den supplerende miljøkonsekvensvurdering,når en sådan vurdering er tilvejebragt. Der skal endviderekunne fastsættes vilkår, som varetager hensyn efter de regleri natur- og miljølovgivningen, som er fraveget ved lovfor-slagets §§ 7 og 8, idet projektændringen mv. i medfør herafkan gennemføres uden en ellers påkrævet tilladelse, godken-delse eller dispensation efter denne lovgivning. Der vil der-for også kunne fastsættes vilkår om f.eks. afværgeforanstalt-ninger af hensyn til naturen i de tilfælde, hvor der meddelestilladelse til ændringen mv., uden at der er gennemført ensupplerende VVM-redegørelse eller en habitatkonsekvens-vurdering, fordi screeningen har konkluderet, at der ikke er

15

VVM-pligt eller væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område.

Kompetencen til at behandle og afgøre spørgsmål om til-ladelse til projektændringer mv., som kan være til skade formiljøet, herunder afgørelser om, hvorvidt der skal gennem-føres supplerende vurderinger af de miljømæssige konse-kvenser mv., foreslås henlagt til Trafikstyrelsen. Bestem-melserne herom gennemfører den nye bestemmelse i VVM-direktivets artikel 9 a, der er indført ved direktiv2014/52/EU. Det følger af artikel 9 a, stk. 1, at medlemssta-terne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder(VVM-myndigheder) udfører de opgaver, der følger af di-rektivet, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation,der giver anledning til interessekonflikt. Det følger videre afartikel 9 a, stk. 2, at såfremt den kompetente myndighed og-så er bygherren, skal medlemsstaterne i det mindste, som ledi deres strukturering af administrative kompetencer, sørgefor en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner iforbindelse med varetagelsen af opgaverne, der følger af di-rektivet.

Det foreslås, at Trafikstyrelsen også tillægges kompeten-cen til at myndighedsbehandle anmeldte projektændringermv. i forhold til Natura 2000-reglerne, jf. lovforslagets § 4,stk. 1 og 2, samt den i § 4, stk. 6, indeholdte bemyndigelsetil at fastsætte regler om en samordnet og/eller fælles pro-cedure for den supplerende VVM og habitatkonsekvensvur-dering, når en ændring mv. udløser krav om vurderinger ef-ter både VVM- og Natura 2000-reglerne. Disse regler vilgennemføre dele af VVM-direktivets artikel 2, stk. 3, somændret ved direktiv 2014/52/EU. Af VVM-direktivets arti-kel 2, stk. 3, fremgår bl.a., at for projekter, for hvilke kravetom miljøkonsekvensvurdering hidrører fra både VVM-di-rektivet og habitatdirektivet, skal medlemsstaterne, hvor deter relevant, sikre, at der fastlægges en samordnet og/ellerfælles procedure, der opfylder kravene i begge EU-regelsæt.

Der kan være tilfælde, hvor eventuelle ændringer eller ud-videlser af anlægsprojektet udløser krav om supplerendekonsekvensvurdering efter både § 3 (VVM) og § 4 (Natura2000), og det må også af administrative grunde anses forhensigtsmæssigt, at kompetencen til at foretage de miljø-mæssige vurderinger efter henholdsvis VVM- og habitatreg-lerne placeres i den samme myndighed. Der henvises heromtil lovforslagets § 18 og bemærkningerne hertil.

Projektændringer mv., der utvivlsomt ikke kan være tilskade for miljøet, kan gennemføres uden anmeldelse efter§§ 3 og 4. For øvrige projektændringer skal Vejdirektoratetforetage en anmeldelse til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsenvurderer, om de miljømæssige virkninger af den anmeldteprojektændring mv. ligger inden for rammerne af de hidtiludførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljø-et, jf. § 2. Vurderer Trafikstyrelsen, at projektændringen lig-ger inden for rammerne af den hidtil udførte vurdering,meddeler Trafikstyrelsen, at den anmeldte projektændringkan gemmenføres uden yderligere sagsbehandling efter reg-lerne i §§ 3 og 4. Hvis det ikke er tilfældet, skal Trafiksty-relsen ved en foreløbig vurdering (screening) vurdere, omder skal gennemføres supplerende VVM og/eller udarbejdes

en habitatkonsekvensvurdering. Såfremt der skal udarbejdessupplerende vurderinger, gennemføres disse procedurer efterbestemmelserne i § 3, stk. 2, henholdsvis § 4, stk. 2, og reg-lerne fastsat i medfør af § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6.

Hvis en projektændring mv., som er tilladt efter reglerne i§§ 3 og 4, tillige kræver tilladelse efter andre regler, somforudsætter tilsvarende konsekvensvurderinger, vil en even-tuel supplerende VVM- og/eller habitatkonsekvensvurderingaf ændringen mv. tilvejebragt efter §§ 3 og 4 også kunnedanne grundlag for myndighedsbehandlingen efter de andreregler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at §§ 3 og 4 ik-ke får betydning for myndighedskompetencen i forhold tiløvrige tilladelser, godkendelser eller dispensationer, som ernødvendige for projektet og som ikke er fraveget ved an-lægslovens §§ 7-8, jf. § 12.

Der foreslås endvidere bestemmelser om, at Trafikstyrel-sens afgørelser ikke skal kunne påklages til anden admini-strativ myndighed, jf. lovforslagets § 3, stk. 4, og § 4, stk. 4,idet klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerhe-der for anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.Afgørelserne kan indbringes for domstolene, jf. lovforsla-gets § 19.

Af hensyn til klarheden om, hvilke miljøvurderingsproce-durer der skal følges i tilfælde af projektændringer mv.,foreslås det endeligt, at det i anlægsloven udtrykkeligt frem-går, at projektændringer mv. ikke udløser krav om vurderin-ger efter lov om miljøvurdering af planer og programmer(miljøvurderingsloven), jf. lovforslagets § 5.

3.7.3. Anlægslovens forhold til natur- og miljølovgivning

3.7.3.1. Varetagelse af naturhensyn gennem anlægsloven ogregulering af klageadgang

3.7.3.1.1. Gældende retGennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gæl-

dende ret oftest forudsætte godkendelser, tilladelser ellerdispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen.

Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse, til-ladelse eller dispensation, hvis der skal gennemføres fysiskeindgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige for atrealisere et anlægsprojekt, herunder foretages ændringer aftilstanden på arealerne, etableres varige anlæg og installatio-ner og gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn tilnatur- og dyreliv.

Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet ellerhvilke godkendelser, tilladelser eller dispensationer, der ernødvendige for projektets gennemførelse. For en mere om-fattende gennemgang af relevant lovgivning henvises tilMiljøvurdering, Rapport nr. 517.

Som følge af planlovgivningen, vil etableringen af et an-lægsprojekt beliggende i landzonen kræve en landzonetilla-delse efter planlovens § 35, stk. 1. Herudover vil der for vis-se projekters vedkommende skulle ske ændringer i kommu-ne- og lokalplaner.

16

Etableringen af et anlægsprojekt, der berører en fredning,kan alene ske hvis der meddeles dispensation af frednings-nævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 50.

Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsaten række forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelseinden for følgende arealer og beskyttelseslinjer: klitfrededearealer (naturbeskyttelsesloven §§ 8 og 11), strandbeskyttel-seslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15), sø- og åbeskyttel-seslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen(naturbeskyttelseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen(naturbeskyttelseslovens § 18), kirkebyggelinjen (naturbe-skyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2 for-bud mod tilstandsændringer af følgende naturtyper: størrenaturlige søer, beskyttede vandløb, heder, moser, stranden-ge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev (natur-beskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af et anlægspro-jekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer ellernaturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens § 65, stk.1-3, forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkårom f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper,fra den relevante myndighed, der enten udgøres af miljømi-nisteren eller kommunalbestyrelsen.

Endvidere forskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samtbekendtgørelse nr. 782 af 24. juni 2010 om godkendelse afoffentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne land(vej- og elbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af § 20,stk. 2, at et anlægsprojekt, der anlægges i det åbne land, skalhave en principgodkendelse inden en anlægslov. En sådangodkendelse vil oftest betinges af, at der kan dispenseres frabestemmelserne i naturbeskyttelsesloven kapitel 2.

Endvidere fastsætter naturbeskyttelseslovens §§ 22 og 26a regler om offentlighedens adgang til naturen. § 22 indehol-der færdsels- og opholdsrettigheder vedr. strande, som kom-munalbestyrelsen eller miljøministeren kan dispensere fra.Naturbeskyttelseslovens § 26 a indeholder regler om ned-læggelse af veje og stier, herunder regler om, at der forudfor nedlæggelse skal ske anmeldelse til kommunalbestyrel-sen, der kan nedlægge forbud mod nedlæggelse af veje ogstier.

Som følge af kystbeskyttelsesloven skal der ansøges kom-munalbestyrelsen om tilladelse til at udføre kystbeskyttel-sesforanstaltninger samt til at foretage ændring, nedlæggelseeller ophør af allerede bestående eller besluttede kystbeskyt-telsesforanstaltninger. Af lovens § 16 a fremgår endvidere,at transport- og energiministeren, i praksis Kystdirektoratet,skal give tilladelse til f.eks. inddæmning eller opfyldning,udførelse af anlæg eller anbringelse af faste eller forankredeindretninger eller genstande eller uddybning eller gravning.Dette gælder dog ikke for anlæg mv. på søterritoriet, der eretableret efter anden lovgivning.

Lov om landbrugsejendomme foreskriver bl.a. regler omjordfordeling og landbrugspligt. Ved anlæg på arealer, der erpålagt landbrugspligt, ville landbrugspligten skulle søgesophævet efter reglerne i landbrugslovens kapitel 5.

Med museumsloven sikres væsentlige bevaringsværdierpå land og til havs. Loven foreskriver bl.a., at der skal søges

dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger ogfortidsminder. Kompetencen til at vurdere bevaringsværdigehensyn varetages efter museumsloven af kulturministeren.

Som nævnt er ovenstående ikke en udtømmende opreg-ning af nødvendige tilladelser mv., hvorfor aktiviteter, derudføres som følge af anlæggelse af anlægsprojektet vil kun-ne nødvendiggøre godkendelser mv. efter andre bestemmel-ser og love, end de ovenfor oplistede. Af den relevante lov-givning vil oftest også følge en adgang til at klage over deafgørelser, der træffes i relation til projektet, medmindre ad-gangen efter den relevante lovgivning er afskåret.

3.7.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagetSom det fremgår af afsnit 8.1 skal anlægsprojektet vedta-

ges i enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægslovenskal udgøre det fornødne retsgrundlag, for at bygherren kanudføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsæt-ning for at gennemføre projektet. Transportministerens be-myndigelse til at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 1indebærer således, at Vejdirektoratet kan gennemføre de fy-siske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendigefor at realisere projektet, herunder foretage ændringer af til-standen på arealerne, etablere de varige anlæg og installatio-ner og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til na-tur- og dyreliv. Disse indgreb gennemføres i overensstem-melse med anlægslovens bestemmelser og inden for rammer-ne af de udførte miljømæssige vurderinger.

Endvidere vurderes det, at visse dele af den almindeligelovgivning ikke er velegnet til at regulere et projekt af dennekarakter og størrelse, herunder fordi Storstrømsprojektet hartæt sammenhæng med Femern bælt-forbindelsen, da færdig-gørelsen af jernbaneforbindelsen over den ny Storstrømsbrohar stor betydning for jernbanekorridoren mellem Tysklandog København. Også geografisk er de to projekter tæt knyt-tede, bl.a. på Masnedø, hvor der i relation til Femern Bælt-forbindelsen etableres en ny jernbanebro over Masnedsund.Visse dele af miljølovgivningen ved anlægget af FemernBælt-forbindelsen vil blive fraveget for bl.a. at sikre frem-driften af projektet. På baggrund af Storstrømsbroens sam-menhæng med Femern Bælt-forbindelsen er det også vurde-ret nødvendigt at fravige visse love samt klageadgange forStorstrømsprojektet.

De indgreb, som Vejdirektoratet bemyndiges til at foreta-ge med hjemmel i anlægsloven, kan normalt efter de almin-delige regler i natur- og miljølovgivningen kræve en forud-gående tilladelse, godkendelse og dispensation, eller natur-og miljølovgivningen kan indeholde bestemmelser, som vil-le hindre gennemførelsen af anlægsprojektet. Der henvisesherom til afsnit 3.7.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.Hensigten er imidlertid - i lighed med, hvad der normalt erpraksis ved anlægslove - at indgrebene skal kunne foretagesuden forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation,og uden hensyn til sådanne forbud og begrænsninger.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør detfornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, opfø-relse af de varige installationer mv. og for udførelse af af-værgeforanstaltninger efter § 6, foreslås det i § 7, at en ræk-

17

ke konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i planloven, na-turbeskyttelsesloven, museumsloven, landbrugsloven ogkystbeskyttelsesloven fraviges med anlægsloven.

Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke,at de planlægningsmæssige, kulturhistoriske og natur- ogmiljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestem-melser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensynvaretages i stedet af transportministeren, og i praksis af Vej-direktoratet, i anlægsprojektet efter reglerne i anlægsloven.Anlægsprojektet skal gennemføres efter anlægslovens be-stemmelser og i overensstemmelse med bemærkningerne tillovforslaget samt inden for rammerne af disse vurderinger afprojektets indvirkninger på miljøet. Påvirkningen som følgeaf de natur- og miljømæssige og landskabsmæssige virknin-ger af de fysiske arbejder og indgreb, som anlægsloven in-debærer, er indgående beskrevet og vurderet i de miljømæs-sige undersøgelser af projektet, herunder i den udarbejdedeVVM-redegørelse mv. og vurderingen af projektets indvirk-ning på Natura 2000-områder.

Særligt i forhold til naturhensyn bemærkes, at der i VVM-redegørelsen mv. er beskrevet en række konkrete afværge-foranstaltninger, som iværksættes i nødvendigt omfang forat sikre hensynet til naturområder og fugle og andre dyrear-ter, herunder disses raste- og yngleområder, jf. afsnit 7.3.1 ide almindelige bemærkninger. Det foreslås på den baggrundi § 6, at Vejdirektoratet udfører afværgeforanstaltninger somfølge af anlægsprojektet af hensyn til yngle- og rasteområ-der for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse.Vejdirektoratet udfører endvidere afværgeforanstaltningerfor at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lovom naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for ar-ten eller bestanden og af hensyn til fugles æg og reder. Vej-direktoratet udfører endelig afværgeforanstaltninger af hen-syn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderingerog de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen,at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for ram-merne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, naturbeskyttel-seslovens §§ 29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgø-relsen, samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildt-forvaltning, der gennemfører artsbeskyttelsen i EU's fugle-beskyttelsesdirektivs art. 5 og habitatdirektivs art. 12. Derhenvises til forslaget til §§ 7 og 8 og bemærkningerne hertil.

Vejdirektoratet har som nævnt ved udførelsen af anlægs-projektet ansvaret for at sikre, at udførelsen sker i overens-stemmelse med anlægsloven og de rammer for projektet, derfremgår af vurderingen af de miljømæssige konsekvenser.Transportministeren fører tilsyn hermed.

Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat foranlægsprojektet, i det omfang disse love og bestemmelserikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i medføraf anden lov. Det gælder bl.a. bestemmelser om anlægsar-bejdernes udførelse i byggeloven, lov om naturbeskyttelse,lov om vandløb, lov om miljøbeskyttelse, råstofloven, lovom jagt og vildtforvaltning mv. samt regler udstedt i medføraf disse love.

Det forhold, at den almindelige lovgivning fortsat gælderfor anlægsprojektet i vidt omfang, betyder, at der vil blivetruffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og god-kendelser over for Vejdirektoratet mv. samt deres entrepre-nører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskom-petencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke ud-trykkeligt er fraveget i §§ 7 og 8, og det kan ikke udelukkes,at der vil blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende over-holdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgiv-ning, som på trods af anlægsloven fortsat finder anvendelsepå anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have potentieltvidtrækkende betydning for anlægsprojektets realisering ogfremdrift.

Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endviderekunne påklages til bl.a. Natur- og Miljøklagenævnet, og ensådan klage vil i nogle tilfælde have eller kunne tillæggesopsættende virkning for anlægsprojektet. Klagesager kanderfor indebære betydelige risici og usikkerheder for an-lægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse, hvilket ik-ke alene har betydning for Storstrømsprojektet, men ogsåkan få betydning for ibrugtagningen af jernbaneforbindelsenmellem Tyskland og København, som både Femern Bælt-forbindelsen og den ny Storstrømsbro er en del af.

Det foreslås derfor i § 9, at kommunalbestyrelsens eller enstatslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet,som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvalt-ning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb, dog undta-gen kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning mv.,lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer samt regler ud-stedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden ad-ministrativ myndighed. Samtidig gives der mulighed for, atVejdirektoratet kan indbringe kommunalbestyrelsernes af-gørelser for transportministeren, hvis Vejdirektoratet er ue-nig i den trufne afgørelse, jf. forslaget til § 9, stk. 2. Trans-portministeren vil – som øverste ansvarlig for anlægsprojek-tet – have en konkret viden om rammerne for projektet, som,hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen tilkonkrete klagesager. Endvidere foreslås det af sammegrund, at transportministeren kan beslutte at overtage kom-munalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love isager, der vedrører anlægsprojektet, jf. § 9, stk. 3.

Bestemmelsen vedrører alene afgørelser, som skal træffesvedrørende arbejder mv. til brug for selve anlægsprojektet.Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder be-stemmelsen ikke anvendelse, uanset om der også efter etab-leringen måtte være behov for afgørelser efter de nævnte be-stemmelser. Forslaget ændrer endvidere ikke ved, at afgørel-serne som hidtil skal træffes efter reglerne i de nævnte love.Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skalindeholde, og de krav, der skal opfyldes, førend de pågæl-dende arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles itilladelserne. Hvor bestemmelserne i de nævnte love inde-holder skønsmæssige beføjelser, og hvor der ud over hensy-net til miljøbeskyttelse efter disse kan tages hensyn til byg-herrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt,er det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojek-tet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium vil trans-

18

portministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarendevægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor mini-steren har overtaget kompetencen.

Der foreslås tillige en bestemmelse om, at transportmini-sterens afgørelse ikke kan påklages til anden administrativmyndighed. Enhver med retlig interesse har mulighed for atrejse en sag ved domstolene.

Der henvises i øvrigt til forslaget til § 9 og bemærkninger-ne hertil.

3.7.3.2. Adgang til at regulere visse forureninger og generfra anlægsprojektet

3.7.3.2.1. Gældende retGennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 vil give

anledning til en lang række aktiviteter, som vil være omfat-tet af miljøbeskyttelsesloven. Navnlig anlæggelsen af land-anlæggene kan give anledning til vibrationer, støj og støv.Disse aktiviteter er som udgangspunkt undergivet kommu-nernes kompetence efter miljøbeskyttelsesloven og reglerudstedt i medfør heraf.

3.7.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagetDet er udgangspunktet, at miljøbeskyttelsesloven skal fin-

de anvendelse på anlægsprojektet.Gennemførelsen af anlægsprojektet vil blive tilrettelagt

således, at projektet ikke påfører omgivelserne unødige mil-jømæssige gener. I forbindelse med anlægsaktiviteternes ud-førelse vil det dog næppe kunne undgås, at der i perioder vilblive påført omgivelserne eksempelvis støj, der vil kunneopleves som generende af omgivelserne. Erfaringen fra an-dre store anlægsprojekter viser, at reglerne kan indebære ri-siko for store forsinkelser for anlægsprojektets færdiggørel-se med store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge,og i givet fald kan der vise sig et behov for at håndtere pro-blemerne på anden vis end forudsat ved den almindeligemiljøretlige regulering.

Det bør sikres, at anlægget af en ny Storstrømsbro sker påen måde, hvor støj og andre gener begrænses mest muligt,og hvor naboerne til byggeriet har mulighed for passendekompenserende foranstaltninger, f.eks. i form af støjisole-ring eller mulighed for at søge væk fra generne og den po-tentielt sundhedsfarlige belastning, der ligger heri. Det erimidlertid ikke muligt at gennemføre et anlægsprojekt afdenne størrelse uden at påføre naboer til byggeriet gener, ogdet kan derfor vise sig vigtigt at kunne skabe sikre retligerammer for naboer til byggeriet, så de har kendskab til – ogkan træffe dispositioner i overensstemmelse med – hvordande er stillet i forhold til støjniveau og andre gener, forure-ning, erstatninger, genhusningsmuligheder mv.

Lovforslagets § 10 indebærer, at transportministeren fårmulighed for efter en konkret vurdering at fastsætte reglerom den forurening og de gener, som måtte opstå som følgeaf arbejder forbundet med gennemførelse af anlægsprojek-tet. I sådanne tilfælde finder miljøbeskyttelseslovens reglerog de regler, der er udstedt i medfør heraf samt afgørelsertruffet efter disse regler, ikke anvendelse på anlægsprojek-tet. Transportministeren vil i de tilfælde, hvor hjemlen ud-

nyttes, i stedet regulere forholdene i medfør af anlægsloven.I de tilfælde, hvor anlægsaktiviteter under hensyntagen tilprojekternes økonomi og fremdrift skal udføres, og samtidigindebærer, at de naboretlige tålegrænser uagtet afværgefor-anstaltninger overskrides i væsentlig grad, vil der blive ydetkompensation, jf. forslaget til § 11.

Bestemmelsen kan navnlig være aktuel i situationer, derreguleres af miljøbeskyttelseslovens § 42. Miljøbeskyttel-seslovens § 42 indeholder en generel adgang for de kommu-nale myndigheder til efter en konkret vurdering at vedtage etpåbud om, at forurening, herunder støj eller støv, skal ned-bringes. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være andretilfælde eller situationer, hvor det vil være nødvendigt forprojektets færdiggørelse, at § 10 bringes i anvendelse, f.eks.i tilfælde af, at der skal støbes broelementer i NakskovHavn, hvilket bl.a. skal have en miljøgodkendelse efter mil-jøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Med transportministerens udstedelse af regler efter forsla-get til § 10, stk. 1, vil det være muligt at ændre den regule-ring af forureningen og generne fra anlægsprojektet, dermåtte blive fastsat på disse måder, jf. § 10, stk. 2.

Transportministerens adgang til at regulere den maksimalttilladte forurening og gener fra anlægsprojektet efter § 10tænkes udmøntet i grænseværdier, men således at reglerneer specifikt rettet mod anlægsprojektet. Grænseværdierne vili udgangspunktet blive udtrykt ud fra den metodik, der føl-ger af de almindelige regler.

Grænseværdierne for anlægsprojektet vil så vidt muligtbasere sig på kendte vejledende maksimale grænseværdierfra bl.a. Miljøstyrelsen, men bestemmelsen åbner for, at derkan gives adgang til fravigelser, f.eks. således at der i for-hold til støj kan arbejdes med udvidet arbejdstid. Hvor enevt. lokal forskrift eller et påbud eksempelvis kan medføreen væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet,gør den foreslåede bestemmelse det muligt, at anlægsarbej-det ved transportministerens afgørelse eller regeludstedelsekan prioriteres højere end hensynet til de lokale interesser,som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttel-sesloven eller regler udstedt i medfør heraf. Dette kan inde-bære, at principperne i miljøbeskyttelsesloven med tilhøren-de bekendtgørelser og den dertil knyttede retspraksis vedtransportministerens udnyttelse af hjemlen i lovforslagets §10 fraviges eller tillægges mindre vægt til fordel for dissehensyn. Transportministeren hører i relevant omfang Sund-hedsstyrelsen og Miljøministeriet samt offentligheden, indender udstedes regler efter den foreslåede bestemmelse.

Den forurening og de gener, der følger af anlægsprojektet,skal ligge inden for det, der er vurderet i den eksisterendevurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægspro-jektet, jf. § 2, medmindre der tillades en projektændring ef-ter reglerne i §§ 3 og 4.

Bestemmelsen i § 10, stk. 2, indebærer, at i det omfangtransportministeren udsteder regler, overgår byggepladsernetil at være reguleret af disse regler. Miljøbeskyttelseslovenog regler samt afgørelser, dvs. påbud, forbud og dispensatio-ner, udstedt i medfør heraf finder ikke længere anvendelse

19

på de omfattede forureninger og gener fra de dele af anlægs-projektet, der omfattes af regler udstedt af transportministe-ren. Det kan som nævnt bl.a. betyde, at vilkår i en miljøgod-kendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ikke finderanvendelse, hvis det, der er genstand for vilkåret, er regule-ret i regler udstedt efter forslaget til § 10, stk. 1.

De udstedte regler skal overholdes af Vejdirektoratet ogderes entreprenører. Der kan blive fastsat regler om, at en-treprenørerne for egen regning skal gennemføre egenkontroli form af målinger, beregninger mv., eller lade egenkontrol-len gennemføre af autoriserede sagkyndige samt indberettesådanne målinger mv. til kommunerne som tilsynsmyndig-heder eventuelt efter regler i miljøbeskyttelsesloven ellerregler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Der kan endvidere blive fastsat regler om tilsyn og hånd-hævelse, herunder straf, og det er hensigten, at tilsyn oghåndhævelse i form af påbud og forbud som hidtil skal fore-tages af kommunerne, evt. efter reglerne i eller udvalgte reg-ler fra miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10 neden-for.

Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom haveerstatning, hvis de udsættes for gener og ulemper, der over-stiger, hvad der må tåles som led i den almindelige sam-fundsudvikling. Lovforslaget lægger op til, at der kan indfø-res en lovbestemt kompensationsordning til beboere ogsommerhusejere, som udsættes for gener, der er større, endhvad miljøbeskyttelsesloven og reglerne udstedt i medførheraf normalt tillader, hvis der fastsættes regler efter § 10.

Kompensationsordningen vil være et tilbud til naboerne.Transportministeren kan omvendt fastsætte i reglerne, atkompensation efter lovforslagets regler kun kan modtages,hvis beboeren frivilligt går med til at opsige eventuelle eksi-sterende aftaler. De fastsatte regler efter § 10 påvirker i øv-rigt ikke anvendelse af de almindelige erstatningsretlige reg-ler for forhold, der ikke er omfattet af de fastsatte regler.

I praksis vil en kompensationsordning skulle administre-res sådan, at Vejdirektoratet vil skulle orientere de relevantenaboer om miljøreglerne fastsat i medfør af den foreslåede §10 og om den tilknyttede kompensationsordning efter § 11.Der foretages endvidere i relevant omfang offentlig annon-cering af kompensationsordningen på hjemmesider eller lig-nende. Orientering til dem, der vurderes at være berettiget tilkompensation, sker ved individuelle henvendelser. Det erVejdirektoratet, der fremsender de konkrete tilbud om kom-pensation til beboeren efter nærmere regler. Derudover vilder blive fastsat regler om afgivelse af oplysninger, herun-der med henblik på udbetaling. Det er tanken, at kompensa-tionen udbetales på baggrund af tilbuddet, hvis det er ud-trykkeligt accepteret af beboeren. Retten til kompensationfølger som sådan ikke af den indgåede aftale, idet det fortsater transportministerens regler fastsat i medfør af den foreslå-ede bestemmelse i § 11, der er grundlaget for den kompen-sation, som beboeren er berettiget til.

Udbetalingen af kompensation sker med lige stor del tilhver beboer i en husstand. Kompensationen vil som ud-

gangspunkt skulle udbetales til beboerens NemKonto. Kom-pensationen udbetales normalt i den måned, som kompensa-tionen vedrører. Der kan dog ske en højere forudbetaling.F.eks. vil den første udbetaling normalt omfatte 3 månederskompensation forud. Der kan blive fastsat regler om, at be-boerne skal orientere Vejdirektoratet, hvis boligen fraflyttes.

Hvis beboeren meddeler Vejdirektoratet, at beboeren ikkekan acceptere det fremsendte tilbud om kompensation, ellerhvis der opstår uenigheder om en kompensationsaftale, skalVejdirektoratet oversende sagen til behandling i Ekspropria-tionskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne.Ekspropriationskommissionen træffer herefter afgørelse isagen efter reglerne i ekspropriationsprocesloven med delempelser, der følger af lovforslagets § 11, stk. 1-2.

Selvom en sag oversendes til ekspropriationskommissio-nen, er det hensigten, at Vejdirektoratet fortsat udbetalerkompensation i overensstemmelse med tilbuddet eller afta-len, indtil kommissionens afgørelse foreligger. Ekspropriati-onskommissionen skal behandle sagen efter denne lov og deregler om kompensation, som transportministeren forventesat udstede efter den foreslåede § 11, stk. 1 og 2. Ekspropria-tionskommissionen er ikke bundet af tilbuddet til naboerneeller en indgået aftale og foretager en bedømmelse ud fra defaktiske omstændigheder og reglerne udstedt af transportmi-nisteren.

Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan fast-sætte regler om beboeres adgang til genhusning finansieretaf projektet. Genhusning vil som udgangspunkt kunne kom-me på tale for beboere, der er særlig udsat, eller beboeremed særlige personlige forhold, herunder dokumenteredehelbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold.

Fremgangsmåden ved genhusning forventes overordnetset at være den, at beboeren retter henvendelse til Vejdirek-toratet med et forslag til en passende erstatningsbolig, sombeboeren selv har fundet. Boligen skal som udgangspunktvære sammenlignelig med den hidtidige bolig i størrelse, be-liggenhed og pris. Udgifterne til en erstatningsbolig må somudgangspunkt ikke overstige den kompensation, som beboe-ren ville være berettiget til i egen bolig. Transportministerenkan fastsætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunenskal anvise en erstatningsbolig, hvis beboeren ikke selv kanfinde en egnet erstatningsbolig.

Hvis Vejdirektoratet kan acceptere beboerens forslag tilerstatningsbolig, indgås en genhusningsaftale. Hvis ikke deter muligt at opnå enighed mellem beboeren og Vejdirektora-tet, og beboeren ønsker at fastholde sit eget forslag, skalVejdirektoratet indbringe sagen inklusive beboerens sidsteforslag for ekspropriationskommissionen, der herefter træf-fer afgørelse.

Den foreslåede genhusningsordning vil i det hele træde istedet for de potentielt tvangsmæssige regler om genhusningefter kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger el-ler opholdsrum mv. efter byfornyelsesloven, jf. kapitel 9, og§§ 105 og 107. Forslaget til § 11, stk. 6, indebærer således,at byfornyelseslovens kapitel 9 ikke finder anvendelse for såvidt angår støj fra anlægsprojektet. Det betyder bl.a., at

20

kommunalbestyrelserne ikke har pligt til at føre tilsyn medejendommene på grund af forurening og gener fra byggeriet,jf. byfornyelseslovens § 75, ligesom kommunalbestyrelsenikke kan nedlægge forbud mod beboelse (kondemnering), jf.byfornyelseslovens § 76. Bestemmelsen har ingen betydningfor byfornyelseslovens regler i øvrigt, og loven finder fortsatanvendelse f.eks. ved brandfare.

Lovforslagets § 11, stk. 2, indebærer endvidere, at trans-portministeren kan fastsætte regler om ejeres adgang til atkræve deres bolig overtaget af Vejdirektoratet i forbindelsemed, at der åbnes for at fastsætte regler om forurening oggener som følge af anlægsprojektet, jf. § 10. Transportmini-steren kan bl.a. fastsætte regler om, at ejeren af en beboel-sesejendom, herunder en ejer- eller andelslejlighed, der erudsat for en given forurening eller gene, kan anmode Vejdi-rektoratet om at købe boligen til markedsprisen.

Fremgangsmåden vil blive nærmere fastsat i reglerne ud-stedt af transportministeren efter forslaget til § 11, stk. 2,men det forventes, at Vejdirektoratet efter anmodning fraejeren indhenter en skriftlig vurdering af ejendommens vær-di i handel og vandel (markedspris) fra en uafhængig, stats-autoriseret ejendomsmægler og valuar. Vejdirektoratet frem-sætter herefter et tilbud om overtagelse af ejendommen tilejeren bilagt vurderingen. Hvis ejeren ikke kan acceptereværdiansættelsen, kan vedkommende forlange sagen ind-bragt for ekspropriationskommissionen. Ønsker ejeren i sid-ste ende ikke at få overtaget sin bolig på baggrund af pris-fastsættelsen, er ejeren ikke forpligtet hertil.

Der fastsættes nærmere regler om, at overtagelse ikke kankræves af beboeren, hvis der er indgået aftale eller truffet af-gørelse om kompensation eller genhusning, ligesom overta-gelse vil kunne afskære beboeren fra senere at modtagekompensation eller søge genhusning. Overtagelse forudsæt-ter endvidere, at Vejdirektoratet lovligt kan købe den pågæl-dende bolig, hvilket udelukker visse boliger (andelsboliger,almene boliger) afhængigt af de regler og vedtægter, dergælder for den enkelte bolig. Der indføres ikke adgang til, atVejdirektoratet ved ekspropriation får hjemmel til at tilside-sætte vedtægtsbestemmelser i ejer- og andelsboligforeningerfor at opnå overtagelse. I givet fald må beboeren benyttemuligheden for genhusning eller kompensation. Ved overta-gelsen overtager Vejdirektoratet den pågældende ejendomtil eje og kan gensælge ejendommen på et senere tidspunkt.Eventuelt tab eller avance ved et senere salg er beboerenuvedkommende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærknin-gerne hertil.

3.7.3.3. Særligt om havbundsmaterialer mv.

3.7.3.3.1. Gældende retMiljøbeskyttelseslovens kapitel 6 om affald og regler ud-

stedt i medfør heraf regulerer bl.a. håndteringen af hav-bundsmaterialer, herunder kommunalbestyrelsens kompe-tence til at afgøre, om et stof eller en genstand er affald.

3.7.3.3.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslagetSom led i anlægsprojektet skal havbunden i flere områder

uddybes, og der skal som led heri udgraves og uddybes, op-lagres og anvendes havbundsmaterialer (sedimenter) i an-lægsprojektet.

Der skal udgraves en sejlrende til Orehoved Havn, udgra-ves arbejdskanaler samt arealer til placering af fundamenter.Mængder og fyldmængderne er behæftet med usikkerhed altefter udførelsesmetode og endelig udformning af projektet,især da behovet for uddybning af arbejdskanaler og genop-fyldning af disse endnu ikke er afklaret. De eksakte mæng-der afhænger af detailprojekteringen af anlægget.

På vand forventes der udgravet ca. 200.000 m³ materialeved nye bropiller og ca. 77.500 m³ materiale forventes ud-gravet til ny sejlrende til Orehoved havn. Til adgangskanalerforventes med de angivne forudsætninger udgravet ca.597.000 m³ materiale. Der forventes tilført ca. 200.000 m³friktionsfyld.

I forbindelse med afgravning af havbundsmaterialer tilbropillefundamenter, arbejdskanaler og sejlrende til Oreho-ved Havn er det i vurderingen af konsekvenserne for miljøetforudsat, at overskydende sediment vil blive bortskaffet vedklapning (deponering) på Kogrunden Klapplads, der ligger iSmålandsfarvandet nord for Falster.

I det videre arbejde med projektet vil der også blive arbej-det med mulighederne for anvendelse af overskudsmateria-ler i projektet med henblik på at minimere forbruget af rå-stoffer og derved fremme nyttiggørelse. Der vil således ar-bejdes med muligheden for at fylde arealerne op mellemdæmningerne på Falster, hvorved der skabes en ny strand-eng. De endelige mængder og muligheder for løsninger af-hænger af en kommende optimering af projektet samt af enkommende entreprenørs valg af arbejdsmetoder.

Ligeledes er de to lokale havne interesseret i en dialog ommuligheden for at aftage opgravet materiale som led i enevt. udvidelse af havneområder.

Opgravet havbundsmateriale kan være omfattet af affalds-definitionen, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet)og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgø-relsen). Det er kommunalbestyrelsen, der i medfør af af-faldsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, afgør, om et stof eller engenstand er affald.

På baggrund af en foreløbig vurdering anslås det, at om-kring 5 procent af sedimenterne – det vil sige tørven og gyt-jen samt sand- og lerarter med ringere geotekniske egenska-ber – som udgangspunkt vil blive klassificeret som affald ef-ter den danske affaldsbekendtgørelse.

Langt hovedparten af det opgravede materiale (ca. 95 %),som fortrinsvis forventes at bestå af sand og ler med godetekniske egenskaber, der bevirker, at det kan anvendes if.eks. anlæg på land som erstatning for primære råstoffer.,vurderes derimod ikke at være affald, men et biprodukt, jf.affaldsdirektivets artikel 5 og affaldsbekendtgørelsens § 2,stk. 2.

21

De ca. 5 % af materialet, som vurderes at være affald, kananvendes til landopfyldning mellem de to dæmninger påFalster under forudsætning af, at det er ufarligt. Denne an-vendelse betyder, at materialet dermed er undtaget fra af-faldsdirektivets anvendelsesområde, jf. direktivets artikel 2,stk. 3. Heraf fremgår, at direktivet ikke omfatter sedimenter,der flyttes inden for overfladevand med henblik på bl.a.landindvinding, hvis det bevises, at sedimenterne er ikke-farlige. Bestemmelsen i affaldsdirektivets artikel 2, stk. 3, erimidlertid ikke gennemført i dansk ret.

Det foreslås derfor i § 8, at affaldsreglerne i kapitel 6 i lovom miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør heraf ikkefinder anvendelse på havbundsmaterialer, som flyttes indenfor overfladevand med henblik på landindvinding, når mate-rialerne ikke er farlige. Det forhold, at materialerne underdisse omstændigheder ikke udgør affald, bevirker, at derf.eks. heller ikke kan blive tale om, at anvendelsen af mate-rialerne kræver miljøgodkendelse efter kapitel 5 i miljøbe-skyttelsesloven mv.

Bestemmelsen gælder kun ufarlige havbundsmaterialer.Farligt affald er defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 2,og affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 22. Transportministerenkan efter § 8, stk. 2, fastsætte nærmere regler om, hvad derudgør ufarlige havbundsmaterialer.

I det omfang havbundsmaterialet ikke er omfattet af for-slaget til § 8, vil materialet skulle behandles efter de almin-delige regler. Det vil i så fald bl.a. betyde, at dele af materia-let er omfattet af affaldsreglerne, og at der efter omstændig-hederne kan være krav om en miljøgodkendelse til oplagringeller deponering af materialet. Der er endvidere efter hav-miljøloven og bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 omdumpning af optaget havbundsmateriale (klapbekendtgørel-sen) krav om tilladelse til klapning.

Efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 kanlandopfyldningen samt anvendelsen af havbundsmaterialer-ne endvidere kræve kommunalbestyrelsens tilladelse, hvisde indeholder forurenende stoffer. Efter miljøbeskyttelseslo-vens § 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan for-urene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelsenedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden ellerafledes til undergrunden. Efter miljøbeskyttelseslovens § 27,stk. 1, må stoffer, der kan forurene vandet, ikke tilføresvandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke måoplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Detfølger endvidere af denne lovs § 27, stk. 2, at stoffer, der eraflejrede i havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kanforurene vandet.

De foreliggende miljømæssige undersøgelser viser, at dehavbundsmaterialer, der fremkommer ved udførelsen af ar-bejderne i anlægsprojektet, ikke vil være forurenede, og detvurderes derfor, at der formentlig ikke vil være krav om til-ladelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 til hen-holdsvis landopfyldning og anvendelse på land. Hvis enkeltedele af havbundsmaterialerne alligevel viser sig at være for-urenede, finder miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 samtefter omstændighederne jordforureningsloven anvendelse.For afgørelser truffet efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk.

1, og § 27, stk. 2 og 3, finder forslaget til § 9 (afskæring afklageadgang) anvendelse.

Endelig vil nyttiggørelse af havbundsmaterialer kræve til-ladelse efter råstoflovens kapitel 4. Anden råstofindvindinguden for projektområdet vil kræve en tilladelse efter bl.a. rå-stofloven. Indvinding af sand og grus til brug for projektetforventes at kunne ske i et bygherreområde, der reserveresmed henblik på råstofindvinding (Kriegers Flak), hvor Vej-direktoratet forventes at indvinde råstoffer efter tilladelse framiljøministeren (Naturstyrelsen). Der henvises til afsnit7.8.1.

Det er således ikke hensigten, at der skal indvindes råstof-fer i de områder, som i medfør af råstofloven er udpegetsom fællesområde. Indvinding i fællesområde bør alene ske,hvis der opstår behov for særlige kvaliteter af råstoffer, somikke findes i bygherreområderne. I givet fald skal indvindin-gen ske i så begrænset omfang som muligt. Vejdirektoratettager kontakt til de relevante myndigheder med henblik her-på, hvis det bliver aktuelt at indvinde fra fællesområderne.

3.7.4. Overvågning, tilsyn og håndhævelse mv.Transportministeren fører tilsyn med, at anlægsprojektet

gennemføres med hjemmel i anlægsloven, herunder i over-ensstemmelse med VVM-redegørelsen samt det overvåg-ningsprogram, der er beskrevet i Miljøvurdering, Rapport517. I udgangspunktet er det Vejdirektoratet, der er ansvar-lig for at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelsemed anlægsloven. Det gælder bl.a. også i forhold til de i § 6nævnte afværgeforanstaltninger, herunder med, at den for-udsatte erstatningsnatur udvikler sig og plejes frem til erstat-ningsformålet er opfyldt.

Med forslagets §§ 7 og 8 undtages arbejder i anlægspro-jektet fra regler i den almindelige natur- og miljølovgivning.Dette gælder imidlertid kun så længe de pågældende arbej-der sker som led i gennemførelsen af projektet, dvs. medhjemmel i anlægslovens § 1, herunder i overensstemmelsemed projektbeskrivelsen i forarbejderne og VVM-redegørel-sen. Hvis Vejdirektoratet gennemfører arbejder, der ikke eren del af denne beskrivelse af anlægsprojektet, finder den al-mindelige natur- og miljølovgivning, herunder regler om til-syn, håndhævelse og straf, anvendelse, medmindre der omfornødent er tilladt en projektændring efter forslaget til §§3-4, jf. § 12.

De normale tilsynsmyndigheder vil kunne meddele Vejdi-rektoratet og i praksis deres entreprenører påbud mv. efterde almindelige regler, jf. dog § 9, hvis arbejdet ikke udføresi overensstemmelse med VVM-redegørelsen mv., og somsamtidig udgør en overtrædelse af den almindelige lovgiv-ning, der fortsat finder anvendelse for projektet. Et eksempelpå en sådan situation er, at et arbejde udføres i strid med for-udsætningen bag § 6 om, at anlægsprojektet ikke – med deforudsatte afværgeforanstaltninger beskrevet i VVM-rede-gørelsen mv. - vil indebære en overtrædelse af reglerne i na-turbeskyttelseslovens § 29 a, herunder artsfredningsbekendt-gørelsen, eller § 6 a, stk. 1 og 2, eller § 7 i lov om jagt ogvildtforvaltning.

22

For at kunne følge med i, at de beskrevne indsatser i for-hold til naturbeskyttelse har den ønskede effekt, er der udar-bejdet et forslag til overvågningsprogram for overvågning afeffekter fra veje og natur. Overvågningen vil gøre det muligtat identificere uforudsete negative miljøpåvirkninger på ettidligt trin og om nødvendigt iværksætte afhjælpende foran-staltninger. I tilknytning hertil skal overvågningsprogram-met klarlægge, om projektets belastninger er som antaget imiljøvurderingen. Overvågningsprogrammet baseres påkonklusionerne i Miljøvurdering, Rapport nr. 517, herunderafværgeforanstaltninger, og de forventede væsentlige ind-virkninger på miljøet. Overvågningsprogrammet for de væ-sentligste miljø- og naturmæssige konsekvenser af anlægs-og nedrivningsarbejdet gennemføres i samarbejde med rele-vante myndigheder.

3.8. Støjreducerende foranstaltningerVed Brovænget på Falster etableres støjafskærmning i

form af en skærm el. jordvold. Støjafskærmningen forudsæt-tes at være 3 meter høj og placeret langs Storstrømsvej i enlængde af ca. 350 meter.

Boliger belastet over Miljøstyrelsens vejledende støjgræn-ser for jernbanestøj fra det færdige broprojekt tilbydes faca-deisolering. Udgiften til facadeisolering afholdes af projek-tet som en del af anlæggets samlede anlægssum. Ordningenvil omfatte i størrelsesordenen 23 boliger.

Tilbuddet om facadeisolering af de enkelte boliger baserespå en række kriterier, der tager udgangspunkt i den praksis,der benyttes af Banedanmark i forbindelse med anlæg af denfaste forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landan-læg i Danmark.

Den endelige udformning af støjreducerende foranstalt-ninger fastlægges først i forbindelse med detailprojekterin-gen.

3.9. Vej- og jernbaneudstyrVejanlægget udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle,

nødtelefoner, trafikregistreringsudstyr, busstopsteder, vinter-varslingsudstyr mv. Afmærkning på kørebanen vil blive ud-ført med reflekterende afmærkning.

Jernbaneanlægget udstyres med sikringsanlæg og køre-strømsanlæg.

3.10. Vej- og baneafvandingOverfladevand fra broen afledes via afløb til broens un-

derside, hvorfra det falder ned i Storstrømmen. Afvandings-systemet på Masnedø forventes at blive etableret med to ud-løb mod nord til Masnedsund for henholdsvis vej og jernba-ne. Mod syd etableres et udløb til Storstrømmen.

Ved landanlægget på Falster afvandes vej og jernbane påvestsiden til Storstrømmen og på østsiden via en eksisteren-de afvandingsgrøft ligeledes til Storstrømmen. Der udføresbundfældningsbassiner i henhold til gældende regler.

Den endelige udformning af afvandingssystemet fastlæg-ges først i forbindelse med detailprojekteringen.

3.11. Nedrivning af den eksisterende broDen eksisterende Storstrømsbro er fra 1937. Broen skal

nedrives, når den nye Storstrømsbro er opført. Nedrivningenforventes at foregå ved at nedtage broen i dele, som sejlesvæk til nyttiggørelse, og ved at sprænge bropillerne. Eksi-sterende vej- og baneanlæg fjernes på hele strækningen. Denendelige metode til nedrivning af den eksisterende Stor-strømsbro vil dog først blive afklaret i forbindelse med etkommende udbud af projektet og entreprenørernes efterføl-gende tilbud.

Der vil ske en genetablering både på havbunden og land-jorden omkring broens landfæster og dæmninger. Dæmnin-gen på Masnedø vil blive liggende. I forhold til dæmninger-ne på Falster er der i VVM-undersøgelsen undersøgt to sce-narier for den del af den eksisterende dæmning, som går ud iStorstrømmen (nord for kystlinjen). Udgangspunktet er, atdæmningen forbliver uberørt, og at den over 15 m højedæmningsspids vil blive efterladt i fuld højde. Eksisterendevej- og baneanlæg vil blive fjernet i nødvendigt omfang.Muligheden for at fjerne dæmningen ned til stenglaciset (ca.4 m over havniveau), hvilket vil forbedre udsigten fra kystenog skabe en bedre sammenhæng i landskabet, er dog ogsåundersøgt, jf. afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Nedrivningen af den nuværende bro vil ske inden for enafgrænset periode og går først i gang, når den nye Stor-strømsbro er anlagt og taget i brug.

Der er tre mulige scenarier vedr. håndtering af betonbrok-ker fra sprængningerne:● Det sprængte materiale efterlades jævnet ud på havbun-

den. Søfartsstyrelsen har dog gjort opmærksom på, atstyrelsen på det foreliggende grundlag ikke kan accepte-re en reduktion af vanddybderne. Hvis der skal efterladesbrokker på havbunden eller arbejdes med reduktion afvanddybderne, kræver Søfartsstyrelsen, at der udarbejdesen analyse af betydningen af dette for sejladssikkerhe-den.

● Sprængt materiale bjærges (opsamles med f.eks. stenfi-sker) og anvendes som erosionsbeskyttelse omkring bro-pillerne på den nye bro.

● Det sprængte materiale bjærges i land, hvor det nedbrydesog genanvendes.

Det vurderes, at de lokale ændringer af strømforholdeneog den øgede erosion, som kan opstå som følge af at efter-ladte fundamentplader, mindre dele af bropiller og beton-brokker fra sprængningerne af den eksisterende bro, vil væ-re ubetydelige i forhold til den lokale erosion, der allerede ersket omkring de eksisterende bropiller.

Efterlades dele af bropillerne eller betonbrokker frasprængningerne, kan dybden gennem Storstrømmen blivereduceret afhængigt af, hvor stor en del af bropillerne der ef-terlades. Såfremt dybden planlægges reduceret, vil der blivegennemført en analyse heraf, og Søfartsstyrelsen vil bliveinddraget i en vurdering af de fremtidige dybdeforhold. Æn-dringer af strømningstværsnittet og dermed ændringer ivandgennemstrømningen vil være ubetydelig. De sprængte

23

betonbrokker kan fungere som erosionsbeskyttelse omkringfundamentpladerne.

Alle de planlagte ændringer af havbunden vil være lokaleog marginale i forhold til det samlede strømningstværsnit iStorstrømmen og vil derfor ikke påvirke de generelle hy-drauliske forhold i Storstrømmen. Specifikt for arbejdskana-lerne gælder, at de ikke ad naturlig vej vil blive ført tilbagetil den oprindelige dybde og sedimenttype.

Det vil i forbindelse med projektets videre detaljering bli-ve afklaret, hvordan udformning og opfyldning af hullernekan udføres, så iltsvind undgås, og reetablering af ålegræskan sikres.

3.12. NaboarealerPå Masnedø er der udlagt et større havne- og erhvervsom-

råde på den nordlige del af øen. I dette område ligger Mas-nedø Gartneri. Broanlægget gennemskærer knap halvdelenaf gartneriets eksisterende drivhuse. På ejendommen er der ialt ca. 150.000 m² drivhuse, hvor der i dag foregår produkti-on af tomater og agurker. Ellers forventes kun mindre ind-dragelse af yderligere arealer, eksempelvis mellem den eksi-sterende jernbane og Brovejen.

På Falster er der både boliger og erhverv ved Orehovedlangs den eksisterende Storstrømsvej / Storstrømsbroen. Derer to erhvervsejendomme på Falster, som bliver direkte be-rørt af anlægget. Der vil blive anlagt en ny dæmning ud iStorstrømmen, som vil påvirke udsigten over vandet for bo-ligerne på Brovænget omkring rundkørslen ved Storstrøms-vej, Orehoved Langgade, Kastanjevej, Ahornvej mm.

3.13. Plan- og beskyttelsesforholdGennemførelse af anlægsprojektet kræver som udgangs-

punkt tilladelser og dispensationer i henhold til gældendelovgivning om plan- og beskyttelsesforhold fra de ansvarli-ge myndigheder (Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kultursty-relsen, Kystdirektoratet, Guldborgsund Kommune, Vording-borg Kommune og evt. Lolland Kommune).

Ved vedtagelse af et projekt ved en anlægslov kræver gen-nemførelsen af projektet ikke fysisk planlægning efter plan-loven, hvorfor reglerne om kommune- og lokalplaner ikkeer gældende. Det er således ikke påkrævet at vedtage nyeplaner eller ændre i eksisterende planlægning for at kunnegennemføre projektet.

Anlægsloven med visse fravigelser fra miljølovgivningenudgør i kombination med afgørelser, herunder tilladelser frakonkrete kommuner, det fornødne retlige grundlag for de fy-siske arealindgreb, opførelse af de varige installationer mv.og for udførelse af afværgeforanstaltninger.

Etablering af vej- og broanlægget vil medføre konsekven-ser for strandbeskyttelseslinjen. Det færdige vej- og broan-læg i drift vurderes ikke at have indflydelse på Natura 2000-områder.

Vej- og broanlægget går primært gennem områder meddrikkevandsinteresser og i mindre grad gennem områdermed særlige drikkevandsinteresser.

Nødvendige tilladelser og dispensationer til gennemførel-se af vej-, bro-, og jernbaneanlægget efter naturbeskyttelses-loven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, museumslo-ven mv. vil skulle gives af de berørte kommuner samt stats-lige myndigheder, medmindre krav om tilladelse, godken-delse eller dispensation er fraveget som følge af lovforsla-gets § 7.

De øvrige konkrete tilladelser og dispensationer, der ernødvendige for anlæggets gennemførelse, herunder dispen-sationer fra gældende lovgivning, vil blive søgt løbende iforbindelse med projekteringen af anlægget.

3.14. Ekspropriation, arkæologiske forundersøgelser,gæsteprincippet mv.

Af grundlovens § 73 fremgår, at ejendomsretten er ukræn-kelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, udenhvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølgelov og mod fuldstændig erstatning.

Med de foreslåede bestemmelser skabes i overensstem-melse med grundlovens § 73 en lovhjemmel til ved ekspro-priation at erhverve de øvrige fornødne arealer og rettighe-der til etablering af en Storstrømsbro med tilhørende landan-læg og jernbanelandanlæg. Ekspropriation kan kun ske, hvisdet er nødvendigt at erhverve de pågældende arealer mv. en-ten midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre an-lægsprojektet.

Ekspropriationerne i henhold til lovforslaget sker som ud-gangspunkt efter reglerne herom i lov om fremgangsmådenved ekspropriation vedrørende fast ejendom. For så vidt an-går disse ekspropriationer foretager Ekspropriationskommis-sionen for Statens Ekspropriationer på Øerne en tilbundsgå-ende prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødven-dig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, erudtryk for, at det almindelige proportionalitetsprincip skalvære opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan såle-des ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropria-tionen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre ind-gribende måde.

Ekspropriation vil i henhold til lovforslaget ske med hen-blik på etablering af en Storstrømsbro med tilhørende land-anlæg og jernbanelandanlæg, som har væsentlig samfunds-mæssig betydning, herunder pga. sammenhængen med Fem-ern Bælt-forbindelsen. Ekspropriationer til dette formål vur-deres på den baggrund at opfylde kriteriet om almenvelletefter grundlovens § 73.

Omfanget af de tilsigtede ekspropriationer er belyst gen-nem behandlingen af anlægsprojektets arealanvendelsesbe-hov, som fremgår af VVM-materialet for de i § 1 nævnte an-læg samt nedenfor.

De ordinære ekspropriationer kan normalt forventes gen-nemført 1½-3 år efter vedtagelsen af en anlægslov, da eks-propriationerne først kan gennemføres, når Vejdirektoratethar udarbejdet et detailprojekt, og ekspropriationskommissi-onen har afholdt de nødvendige besigtigelser. Det afklaressenere i projektet, hvorvidt ekspropriationer i forbindelsemed nedrivning af den eksisterende bro gennemføres på etsenere tidspunkt i forbindelse med dette projekt.

24

Der kan forekomme situationer, hvor det efter anmodningfra ejeren vil være hensigtsmæssigt at ekspropriere en ejen-dom før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer; de så-kaldte fremrykkede ekspropriationer. Et eksempel på en så-dan situation kan være, at ejeren af en ejendom, der medstor sandsynlighed skal totaleksproprieres som følge af an-lægget af økonomiske eller sociale årsager, f.eks. sygdom,alder, familieforøgelse, arbejdssituation mv., har behov forat afhænde sin ejendom. Da det kan være umuligt at sælgeen ekspropriationstruet ejendom på almindelige vilkår, kanfremrykket ekspropriation være nødvendigt.

Erhvervsvirksomheder, der ofte drives i selskabsform, vilnormalt ikke kunne opfylde kriteriet om »særlige personligeårsager« og vil derfor alene skulle opfylde kriteriet om atvære særligt indgribende berørt af anlægsprojektet for atkunne eksproprieres før detailbesigtigelsen.

Der er derfor indsat en hjemmel til ekspropriation før tids-punktet for de ordinære ekspropriationer i lovforslaget.

I forbindelse med projektering af nye vej- og jernbanean-læg eller ændringer af bestående vej- og jernbaneanlæg gen-nemføres arkæologiske forundersøgelser for at få en indika-tion af, om der er sandsynlighed for at støde på arkæologi-ske fund i forbindelse med anlægsarbejderne. På baggrundheraf fastlægges det, hvor der i givet fald skal gennemføresegentlige arkæologiske udgravninger.

Hvis det vurderes, at der er behov for at foretage arkæolo-giske forundersøgelser, er det mest hensigtsmæssigt, at disseundersøgelser gennemføres før detailprojekteringen, og føranlægsarbejderne påbegyndes, så den tid, der anvendes tilforundersøgelserne, ikke belaster projektets økonomi ellertidsplan mere end nødvendigt.

De nævnte arkæologiske forundersøgelser og eventuelleudgravninger vil kunne medføre, at f.eks. landbrugsarealerikke vil kunne benyttes i en kortere eller længere periode.Der er derfor behov for en hjemmel til at kunne foretage dis-se forundersøgelser, selvom de medfører ulemper for ejerneaf de pågældende arealer. Henset til indgrebets omfang erdet ikke sikkert, at det er muligt mod erstatning at opnå enfrivillig aftale med lodsejeren om at kunne disponere over etgivent område. Det skyldes navnlig, at det kan være vanske-ligt at blive enige om, hvilken erstatning der skal ydes tillodsejeren, når anlægsmyndigheden ikke har noget alterna-tiv til en frivillig aftale.

Efter den gældende ordning kan de arkæologiske forun-dersøgelser - hvor der ikke kan indgås en frivillig aftale -kun gennemføres efter besigtigelsesforretningerne, der er etled i ekspropriationsprocessen. Det betyder, at undersøgel-serne først kan foretages, når der foreligger en anlægslovmed ekspropriationshjemmel for den pågældende strækning.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel i anlægsloventil, at anlægsmyndigheden kan få foretaget de nævnte arkæ-ologiske undersøgelser, således at disse kan foretages uaf-hængigt af ekspropriationsprocessen, men således at den pri-vate ejer af arealet, hvis der ikke kan indgås aftale med eje-ren herom, får fuld erstatning efter reglerne i loven om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-dom.

De arkæologiske undersøgelser vil søges foretaget, så deer til mindst mulig gene for de berørte grundejere.

Da de arkæologiske undersøgelser i visse tilfælde har ka-rakter af ekspropriation, skabes der med lovforslaget og ioverensstemmelse med grundlovens § 73 mulighed for atforetage disse indgreb.

Det fremgår som nævnt af grundlovens § 73, at ejendoms-retten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sinejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kunske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Det bemærkes, at Vejdirektoratet normalt ville gennemfø-re ordinære ekspropriationer efter vejlovens regler herom.Da der i forhold til anlæg af en ny Storstrømsbro også skalforetages ekspropriationer som følge af etablering af jernba-neanlæg, indsættes der foruden hjemmel til fremrykket eks-propriation og foretagelse af arkæologiske undersøgelser og-så hjemmel til ordinære ekspropriationer samt andre under-søgelse mv., således at der også er hjemmel til at foretageekspropriationer samt foretage undersøgelser som følge afetableringen af jernbaneanlæg.

Lovforslaget indeholder herunder forslag til, at det er detgældende gæsteprincip, der finder anvendelse på ledningsar-bejder i eller ved siden af vejarealet samt på andre arealer iforbindelse med anlægsprojektet.

3.15. Trafikale konsekvenser

3.15.1. BanetrafikAnlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder udbygnin-

gen af banestrækningen mellem Ringsted og Holeby, vilmedføre, at kapaciteten på det danske jernbanenet vil stige.Udbygningen af banestrækningen mellem Ringsted og Hole-by omfatter anlæg af et ekstra spor langs den eksisterendebane fra Ringsted til Holeby. Femern Bælt-forbindelsen bli-ver således en både hurtigere og mere direkte transportrutemellem Skandinavien og kontinentet end de nuværendetransportruter for person- og godstog mellem Sverige/Østdanmark over Storbæltsforbindelsen og til det europæ-iske kontinent.

På baggrund af den samfundsøkonomiske analyse fra 5.januar 2015 fra Transportministeriet, forventes det, at der påstrækningen over Femern Bælt vil passere 36 passagertog ogop til 65 godstog pr. døgn i 2025. Antallet af godstog, derforventes at benytte den faste forbindelse under FemernBælt, vil i 2022 være 61 godstog pr. døgn stigende til 74godstog pr. døgn i 2035. For passagertog ses en fordoblingaf passagerantallet, når forbindelsen åbner. Der forventes i2022 at være 32 passagertog der benytter den faste forbin-delse under Femern Bælt i 2022, stigende til 40 i 2035. Dervil uændret køre 2-3 passagertog i timen i hver retning mel-lem Nykøbing Falster og København, men nu også i yderti-merne, hvilket medfører, at der vil være op til 80 passager-tog i døgnet over den nye Storstrømsbro i 2035. Der forven-tes samme mængde godstog på Storstrømsbroen, som derpasserer Femern Bælt.

25

3.15.2. VejtrafikAnlæg af en ny Storstrømsbro forventes at medføre, at der

i 2025 er en trafikbelastning på ca. 8.000 biler i døgnet påden nye vej over broen. Det er en stigning i trafikken i for-hold til 2014, hvor trafikken var ca. 4.800 biler i døgnet.

I Transportministeriets nyere strategiske analyser forud-sættes en generel trafikvækst i størrelsesordenen mellem 0,6% og 1,0 % pr. år i perioden fra 2010 til 2030. Hvis denfremtidige generelle trafikvækst viser sig at blive 0,6 - 1,0%, nås den beregnede trafikmængde på 8.000 køretøjer pr.døgn på Storstrømsbroen først efter 2025. Med denne laverevækstprognose svarer fremskrivningen i forundersøgelsensåledes bedre til en fremtidig situation i 2025 end i 2020.

3.15.3. TrafiksikkerhedPå den nye bro forventes trafiksikkerheden forbedret, idet

vejen anlægges i moderne standard med 2 x 3,5 meter bredekørespor i begge retninger og kantbaner. Ikke mindst viltrygheden i forhold til den nuværende smalle bro blive for-bedret.

3.15.4. SejladssikkerhedVed design af den nye broforbindelse er der taget højde

for, at den fremtidige besejling kan ske under en høj grad afsikkerhed for både materiel og mennesker. Der er foretagetsimuleringer af sejladsforholdene ved den foreslåede nyeStorstrømsbros hovedgennemsejlingsfag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige be-mærkninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige

4.1. AnlægsøkonomiAnlægsoverslaget for anlæg af en ny Storstrømsbro og

nedrivning af den eksisterende er udarbejdet efter Transport-ministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægspro-jekter på vej- og baneområdet.

Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer: Fysikoverslag,basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet an-lægsbudget (totaludgift).

Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektora-tets overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teore-tiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enheds-priser og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægs-arbejder. Der er for landanlæggene benyttet enhedspriser fralignende gennemførte anlægsarbejder i området, mens der

for broarbejder er benyttet Vestbroen på Storebælt som pri-mær reference.

Anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksi-sterende bro er i forhold til Vejdirektoratets sædvanlige bro-projekter et større og mere kompliceret projekt, hvortil derknytter sig større usikkerheder i det foreliggende anlægs-overslag. Overslaget er behæftet med usikkerhed, da udgif-ter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og arkæologi ikkekan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede ud-formning, mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt,ligesom udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet ogkonjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstids-punktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes en-delige størrelse. Yderligere kan de arkæologiske forundersø-gelser vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige ud-gravninger af fund (skibsvrag, bopladser m.m.). Hvis derstødes på sådanne fund under anlægsarbejdet, skal arbejdetstoppes, mens udgravninger pågår.

Vejdirektoratet har arbejdet med flere forhold for at redu-cere denne risiko og øge budgetsikkerheden. Der har blandtandet været afholdt en tidlig teknisk dialog med 8 relevantekonsortier for at få en bedre viden til et kommende udbud,som derved kan målrettes bedst muligt inden for rammerneaf VVM-undersøgelsen. Dialogen fortsættes ligeledes i ud-budsfasen med de udvalgte entreprenører.

Endvidere har der været gennemført omfattende geotekni-ske boringer i planlægningsfasen for at få så stor viden omunderbunden som muligt. Uagtet dette, er havbundens be-skaffenhed stadig en væsentlig usikkerhed i forbindelse medprojektet.

Vejdirektoratet har ikke tidligere gennemført så store bro-projekter, og den samlede risikoprofil for projektet betyder,at der – sammenlignet med andre projekter i Vejdirektora-tets portefølje – alt andet lige er relativt større risiko for, atder kan blive behov for træk på projektets centrale reserve.

Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgåendeudgifter såsom projektering, tilsyn og administration.

I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-get tillagt 10 pct. til Vejdirektoratets gennemførelse af pro-jektet (ankerbudgettet). Herudover afsættes yderligere encentral reserve på 20 pct. til Transportministeriet. Det sam-lede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basisover-slaget + 30 pct. dvs. 4.163,8 mio. kr. i 2015-priser (vejin-deks 185,48).

Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for samlet anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af deneksisterende bro mellem Masnedø og Orehoved på Falster i mio. kr. vejindeks 185,48. Er desuden opgjort hhv. for ny broog nedrivning af den eksisterende bro.

Basisoverslag Ankerbudget(basisoverslag + 10 %)

SamletAnlægsbudget

(basisoverslag + 30 %)

Ny bro og nedrivning af eksisterende bro

26

3202,9 3523,2 4163,8

Ny bro

2950,4 3245,4 3835,5

Nedrivning af eksisterende bro

252,5 277,8 328,3

Anlæg af den nye Storstrømsbro inkl. relaterede aktivite-ter vil kunne gennemføres efter følgende tidsplan:

2015-2016: Detailprojektering2016: Forventet besigtigelse og ekspropriation2016: Forventet tidspunkt for byggestart2021: Forventet åbningstidspunkt samtidig med Femern

Bælt-forbindelsenDen tyske forbundstransportminister har i januar 2015 op-

lyst, at udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg førstforventes at være færdig i 2024. Det forventes i den forbin-delse, at elektrificeringen af de tyske jernbanelandanlæg ik-ke er færdig ved den forventede åbning af den faste forbin-delse over Femern Bælt i slutningen af 2021. Tidsplanen forudbygningen af de danske jernbanelandanlæg vil på denbaggrund blive revurderet. Det kan betyde en ændret plan

for udbygningen, eventuelt med en senere færdiggørelse forFemern Bælt-forbindelsen end hidtil forudsat. Når FemernBælt-forbindelsen åbner, vil mange persontog og hovedpar-ten af den internationale godstogstrafik mellem Skandinavi-en og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Meden manglende elektrificering af de tyske jernbanelandanlægved åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil godstogs-trafikken ikke umiddelbart have mulighed for at benytteFemern Bælt-korridoren, men er henvist til forsat at benytteden nuværende Storebæltskorridor. Det kan få indflydelsepå, hvornår det er hensigtsmæssigt, at en ny Storstrømsbrostår færdig. Når den nye Storstrømsbro er færdigbygget og idrift, kan den eksisterende Storstrømsbro nedrives. Det for-ventes, at arbejdet med nedrivningen af broen vil tage ca.2½ år. Bevillingerne til det samlede anlægsprojekt fordelersig over årene 2015-2021 som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Årsfordelt anlægsbudget (2015-priser og vejindeks185,48.).

BasisoverslagMio. kr.

Ankerbudget(basisoverslag + 10 pct.)

Mio. kr.

Samlet anlægsbudget(basisoverslag + 30 pct.)

Mio. kr.

2015 178,5 178,5 214,2

2016 200,0 200,0 240,0

2017 550,0 564,8 674,8

2018 730,0 750,0 896,0

2019 830,0 850,0 1.016,0

2020 374,4 374,4 449,3

2021 275,0 531,8 586,8

2022 55,3 60,3 71,3

2023 9,7 13,4 15,4

I alt* 3202,9 3.523,2 4163,8

*Beløbene er ekskl. Vejdirektoratets udgifter til gennemførelse af VVM-undersøgelsen, som udgør 112,8 mio.kr. i perioden fra opstart til ultimo 2014.

27

I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har eteksternt rådgivningsteam for Transportministeriet gennem-ført en ekstern kvalitetssikring, som omfatter en vurderingaf det tekniske projekt foruden Vejdirektoratets økonomiskeoverslag, risikostyring samt projektorganisering og udbuds-strategi. Den overordnede konklusion er, at der ikke er væg-tige forhold, der taler imod at fremlægge projektet til poli-tisk stillingtagen på baggrund af det af Vejdirektoratet frem-lagte beslutningsgrundlag. Den eksterne granskning pegerdog på, at der er sket en mulig undervurdering af visse bud-getposter til en værdi af ca. 50 mio. kr. Vejdirektoratet vur-derer imidlertid, at denne risiko dækkes af de reserver, derindgår i projektets samlede anlægsbudget.

4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentlige

Arbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således pri-mært økonomiske og administrative konsekvenser for Vejdi-rektoratet i forbindelse med anlægsfasen samt yderligere iforbindelse med drift af den nye Storstrømsbros vejanlæginkl. gang- og cykelsti.

Drift og vedligehold af dele af de landbaserede vejanlægovergår efter anlægsfasen til de respektive kommuner Vor-dingborg og Guldborgsund, mens drift og vedligehold afjernbanen overgår til Banedanmark.

Drift og vedligehold af den nye sejlrende til OrehovedHavn overgår efter etablering til Guldborgsund Kommune.

Projektet forventes ikke at medføre øgede udgifter forkommunerne, da størstedelen af de anlagte nye veje samtsejlrenden erstatter andre og ældre veje.

Drift og vedligehold af søafmærkning, som nødvendiggø-res af broens tilstedeværelse, påhviler Vejdirektoratet i sam-arbejde med Banedanmark.

Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, somkan danne baggrund for ekspropriation og udbud, udføres afVejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer.Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter gæl-dende regler herfor.

Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn medentreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejdeleveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal pro-jektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Trafikaf-viklingen skal overvåges, og den nødvendige informationformidles til trafikanter og naboer. Endelig skal trafiksikker-hedsmæssige og arbejdsmæssige indsatser gennemføres.Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighe-derne for anvendelse af nye metoder og ny teknologi medhenblik på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt,miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.

Til projektering, tilsyn og administration er der budgette-ret med 15 pct. af de samlede udgifter. Heraf fordeles ca. 3pct. til lønninger til Vejdirektoratets eget personale, ca. 7pct. til omkostninger til eksterne rådgivere og ca. 5 pct. tiløvrige driftsudgifter.

Vejdirektoratets projektbevilling på 3.523,2 mio. kr. opta-ges på finanslovens § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje

mv. (Anlægsbev.). Projektets bidrag til den centrale reservepå 640,6 mio. kr. svarende til 20 pct. af basisoverslaget op-tages på finanslovens § 28.11.13. Den centrale anlægsreser-ve (Anlægsbev.). Projektets totaludgift indgår frem til ogmed 2020 i Infrastrukturfonden (2009-2020). Herunderoverføres den resterende, ubrugte bevilling til projekteringmv. frem til vedtagelse af anlægslov på § 28.21.10. Vejdi-rektoratet (Driftsbev.), af de afsatte ca. 224 mio. kr. til §28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.). Her-udover bidrager A/S Femern Landanlæg i perioden med 237mio. kr. (2014-priser) som følge af, at Storstrømsbroprojek-tet medfører besparelser på Ringsted-Femern-banen (Fem-ern landanlæg). Storstrømsbroprojektets resterende udgifterligger efter 2020.

Vordingborg kommune, Guldborgsund kommune, eventu-elt Lolland kommune, Region Sjælland og flere statsligestyrelser vil i relation til anlægsprojektet skulle behandle an-søgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblikpå at vurdere, om der kan gives tilladelser, godkendelser ogdispensationer til projektet som følge af krav hertil i bl.a. na-tur- og miljølovgivningen. En række bestemmelser i plan-,natur- og miljølovningen er dog med anlægslovens §§ 7 og8 fraveget, hvorfor dette ikke forventes at medføre væsentli-ge administrative konsekvenser for kommunerne.

Energinet.dk har oplyst, at Vejdirektoratets projekt medetablering af en ny Storstrømsbro og fjernelsen af den eksi-sterende bro medfører, at den selvstændige offentlige virk-somhed, Energinet.dk, skal bekoste omlægningen af 3 ud af5 eksisterende 132 kV kabler i Storstrømmen. Omlægningenvurderes at koste omkring 100 mio. kr. og bekostes af Ener-ginet.dk. Projektet skal dog dække de eventuelle økonomi-ske konsekvenser, hvis eksisterende kabler forudsættes fjer-net som følge af projektet, før et nyt kan etableres. Der hen-vises til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.

Etablering af en ny Storstrømsbro inklusive relateredeprojekter og nedrivning af den eksisterende bro mellemMasnedø ved Vordingborg og Orehoved på Falster vil sam-men med Femern Bælt-forbindelsen øge kapaciteten på detdanske jernbanenet og forbedre jernbanetrafikken mellemSkandinavien og kontinentet med både en hurtigere og meredirekte transportrute og vil således reducere transportudgif-terne for erhvervslivet.

Ligeledes vil anlæg af den nye vejforbindelse over Stor-strømmen bidrage til at forbedre forholdene for erhvervsli-vet omend i mindre omfang. Den nye vejbro vil have en hø-jere skiltet hastighed og højere vægtbegrænsning end dennuværende bro, hvilket forventes at tiltrække en del af dentrafik, der i dag kører over Farøbroerne. Det forventes, at endel af den øgede trafik vil have kortere og hurtigere trans-port, og projektet vil således også reducere transportudgif-terne for erhvervslivet.

I anlægsperioden vil det være nødvendigt i perioder atspærre for togtrafikken mellem Vordingborg og Orehoved.Spærringer for togtrafikken vil blive koordineret med spær-

28

ringer foranlediget af opgraderingen af jernbanen mellemRingsted og Holeby og den faste forbindelse over FemernBælt. I 2018, eventuelt senere, er der behov for 13 ugerssporspærring mellem Vordingborg og Orehoved af hensyntil dæmningsarbejder ved Orehoved Station.

I anlægsperioden vil der være mindre restriktioner for fi-skeriet inden for en af Søfartsstyrelsen fastsat sikkerhedsaf-stand på hver side af broen i 3-4 år, som forventes at medfø-re mindre økonomiske effekter på fiskeriet særligt for fiskerimed pæleruser. Der kan dog være en væsentlig påvirkningfor de kommercielle fiskere med tre stadepladser i området,såfremt der ikke findes tilsvarende optimale fangstpladserandetsteds i anlægsperioden.

Projektet vil udover de miljøafledte socioøkonomiske ef-fekter, som er beskrevet herunder, skabe positive effekter ilokalområdet. Det forventes at projektet direkte vil medføreca. 300 arbejdspladser i området i en længere periode og fåpositive effekter for lokale underleverandører og butikker,hoteller, restauranter mv., som vil få ekstra omsætning frade ekstra arbejdspladser.

Gartneriet på Masnedø vil blive påvirket af anlægsprojek-tet, da en del af gartneriets drivhuse vil skulle eksproprieres.

6. Administrative konsekvenser for borgerneAnlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksister-

ende bro vil som udgangspunkt ikke medføre administrativekonsekvenser for borgerne.

Dog vil der for de borgere langs det nye anlægsprojekt,der berøres af arealerhvervelse og ekspropriation, være mid-lertidige administrative konsekvenser, så længe ekspropriati-onsforretningerne mv. foregår. Ejerne af de berørte ejen-domme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirekto-ratet og ekspropriationsmyndighederne.

I det videre forløb vil borgere i området, bl.a. påwww.vejdirektoratet.dk løbende kunne holde sig informeretom arbejdets karakter og tidsplan.

7. Miljømæssige konsekvenserI VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de

forventede miljømæssige konsekvenser af broen med til-knyttede vej- og baneanlæg. Konsekvenserne er resumeretnedenfor og beskrevet i VVM-redegørelsen med tillæg samtMiljøvurdering, Rapport 517 og 518.

Der vil i de fleste tilfælde være forskellige miljømæssigekonsekvenser afhængig af, om anlægsprojektet er i anlægs-,drifts- eller nedrivningsfasen. Beskrivelsen af de miljømæs-sige konsekvenser er så vidt muligt opdelt i anlæg, drift ognedrivning, hvis dette er relevant og muligt.

Helt generelt vil der i forbindelse med anlæg af den nyeStorstrømsbro med tilhørende vej- og jernbaneanlæg samtnedrivning af den gamle bro i flere områder kunne oplevesgener fra anlægsarbejderne, og der vil skulle disponeresover midlertidige arbejdsarealer.

Det er i VVM-redegørelsen forudsat, at der etableres ar-bejdspladser på både Masnedø, Falster og eventuelt i Nak-skov. Der påtænkes indrettet kontorfaciliteter, oplag af ma-

terialer og midlertidig deponering af jord til senere indbyg-ning i projektet.

Anlægsarbejdet foregår tæt på marine Natura 2000-områ-der, hvorfor der stilles særlige krav til bestemte arbejdsme-toder, hvor forskellige typer anlægsaktiviteter i Storstrøm-men kan gennemføres.

7.1. Arealindgreb

7.1.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- og driftsfasenEtablering af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den

eksisterende bro vil påvirke den nuværende arealanvendelsepå Masnedø og Falster.

Der forventes at blive totaleksproprieret ca. 4 ejendommeog inddraget ca. 20 ha til det færdige broanlæg. Der vil ogsåblive behov for midlertidigt at inddrage ca. 55 ha til arbejds-arealer i forbindelse med anlægsarbejdet.

Der er ejendomme, der skal afgive arealer til selve projek-tet, men samtidig er der også naboer til den nye bro, der vilblive berørt af projektet. Det kan være ved, at adgangsvejetil ejendommene omlægges, eller der vil blive anlagt heltnye. Der vil også blive etableret regnvandsbassiner til at op-samle overfladevandet fra vej og jernbane eller anlagt nytvandhul til erstatning for nedlagt vandhul. Der kan også skeændringer i støjforholdene, og broen kan komme tættere påejendommen og virke mere dominerende i forhold til anven-delsen af ejendommen.

I perioden med anlæg af den nye Storstrømsbro mv. ognedrivning af den eksisterende bro vil der i forskelligt om-fang være behov for arbejdsarealer i forbindelse med an-lægsarbejdet. Arbejdsarealerne afstås normalt i en periodeog leveres tilbage til ejeren efter endt brug. Der betales lejefor brug af arbejdsarealerne.

Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt afden ekspropriationskommission, der skal godkende projektetved en besigtigelsesforretning. Ekspropriationer sker medhjemmel i lovforslagets § 14 og efter reglerne i lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-dom.

Med lovforslaget skabes i overensstemmelse med grund-lovens § 73 en lovhjemmel til tvangsmæssigt at erhverve defornødne arealer til brug for anlæg af en bro med tilhørendevej- og jernbaneforbindelse.

Ekspropriation kan kun ske, hvis det er nødvendigt at er-hverve de pågældende arealer enten midlertidigt eller per-manent for at kunne gennemføre projektet.

Ekspropriationskommissionen foretager en tilbundsgåen-de prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødvendig.Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er ud-tryk for, at det almindelige proportionalitetsprincip skal væ-re opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan såledesikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriatio-nen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgri-bende måde.

Ekspropriation vil i henhold til lovforslaget ske med hen-blik på anlæg af broforbindelse med tilhørende vej- og bane-

29

anlæg og har således et formål, der har offentlig karakter,der dermed ligger inden for almenvellet.

Erstatningen skal være fuldstændig, dvs. at der skal beta-les en erstatning, der økonomisk stiller ejeren, som denneville være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.14 for yderligere om eks-propriation.

7.2. Støj, vibrationer og luft

7.2.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasenVed vurdering af støj fra Storstrømbroens trafikanlæg

skelnes der mellem støj fra jernbanen og støj fra vejen. Dastøj fra jernbaner og veje opleves forskelligt, har Miljøsty-relsen fastsat forskellige vejledende støjgrænser for hen-holdsvis jernbane- og vejstøj. De vejledende støjgrænser,som anvendes som indikator for, hvornår boliger er støjbela-stede, er 64 dB (Lden) for jernbanestøj og 58 dB (Lden) forvejstøj.

Der er i dag ingen boliger langs den eksisterende Stor-strømsbro fra Masnedsundbroen til Gåbensevej på Falstermed et støjniveau på mere end 64 dB fra jernbanen på denmest støjbelastede boligfacade. Såfremt der ikke anlæggesen ny Storstrømsbro (0-alternativet) vurderes antallet af støj-belastede boliger i 2025 at være forøget til 75. Det skyldesden stigende togtrafik, herunder antal godstog, på stræknin-gen som følge af anlæg af den faste forbindelse til Femernog opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Femern.

Ved anlæg af den ny Storstrømsbro vil 23 boliger værebelastet af jernbanestøj over 64 dB.

Der er i dag 32 boliger langs den eksisterende Storstrøms-bro fra Masnedsundbroen til Gåbensevej på Falster med etstøjniveau på mere end 58 dB fra vejen på den mest støjbe-lastede boligfacade. Såfremt der ikke anlægges en ny Stor-strømsbro (0-alternativet), vurderes antallet af støjbelastedeboliger i 2025 at være forøget til 37, heraf 15 stærkt støjbe-lastede boliger (>68 dB). Det skyldes den stigende trafik.

Ved anlæg af den ny Storstrømsbro vil 1 bolig være bela-stet af vejstøj over 58 dB.

En del boliger langs den ny Storstrømsforbindelse udsæt-tes for støj fra både vej og bane. Der er derfor gennemførtvurdering af den sammensatte støj, selvom der ikke er vejle-dende grænseværdier for sammensat vej- og jernbanestøj.

I området omkring Mågevej på Masnedø er den sammen-satte støjbelastning ca. 1 dB højere end togstøjen alene, nårvejstøj og togstøj regnes sammen, hvilket vurderes at væreaf mindre betydning. I området omkring Brovænget på Fal-ster er den sammensatte støjbelastning ca. 3 dB højere endtogstøjen alene. Denne merbelastning er medvirkende til, atder forudsættes støjafskærmning langs vejen.

Erfaringsmæssigt kan der under normale omstændighederikke forventes overskridelse af grænseværdien for mærkbarevibrationer, hvis den anførte minimumsafstand på 50 meterfra Miljøstyrelsens vejledning overholdes. Der er ingen boli-ger indenfor 50 meter af den kommende jernbane, hvorfor

der ikke forventes problemer med, at overholde den vejle-dende grænseværdi for vibrationer.

Som et led i opgradering af Ringsted – Femern jernbane-strækningen elektrificeres jernbanen over Storstrømmen.Det betyder at jernbanens omgivelser får en mindre påvirk-ning med luftforurenende stoffer.

Efter åbningen af den nye Storstrømsbro vil emissionervære afhængige af trafikmængde, hastighed og sammensæt-ning fra vej- og togtrafikken. Biler og tog kører med højerehastighed end på den eksisterende bro, hvilket kan øge emis-sionerne, men da distancen er lidt kortere på grund af dennye bros mere direkte linjeføring, og da banen elektrificeres,vil ændringen i den lokale luftforurening samlet set kun æn-dres marginalt. De lokale emissioner foregår i et åbent mil-jø, hvor luftkvaliteten i forvejen er god, og hvor boligerneligger i en vis afstand fra vej og jernbane. Der forventes der-for ikke at være ændringer i luftkvaliteten, der kan føre tilændrede påvirkninger af befolkningen, og der er ingen over-skridelse af luftkvalitetsgrænserne, hverken nu eller frem-over.

Den strøm, der løber i kørestrømsanlæggets køretråd, bæ-retov, returleder samt til dels i skinner/jord, skaber et mag-netfelt omkring banen. Lignende magnetfelter opstår ogsåomkring elektriske husholdningsapparater og elinstallationeri bygninger.

I forbindelse med projektet for Femern Bælt landanlæg forstrækningen syd for Holeby til Ringsted har Banedanmarkvurderet den forventede gennemsnitlige størrelse af magnet-feltet omkring den kommende elektrificerede bane. Der ertaget udgangspunkt i den fremtidige forventede togdrift påstrækningen og det forventede maksimale strømtræk til per-son- og godstog.

Beregningerne viser, at den gennemsnitlige påvirkning fraperson- og godstog i en afstand på syv meter fra kørestrøms-masterne vil være ca. 0,4 μT. Denne værdi er ikke en egent-lig grænseværdi, men indgår i forsigtighedsprincippet, somer et pejlemærke for, hvornår der bør foretages nærmere ud-redninger.

I forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellemRingsted og Rødby pålægges ejendomme langs banen en el-driftsservitut. Det indebærer eksempelvis, at der i en afstandaf 10 meter fra spormidte, svarende til syv meter fra køre-strømsmasterne, normalt ikke må være bygninger. Hertilkommer, at boliger inden for denne afstand af banen forven-tes eksproprieret, idet grænseværdien for mærkbare vibratio-ner overskrides.

Den mulige risiko fra de magnetfelter, der opstår som føl-ge af elektrificering, er hermed imødegået i tilstrækkeligtomfang.

7.2.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- ognedrivningsfasen

Selve anlægs- og nedrivningsarbejdet i Storstrømmen kanmedføre påvirkninger i form af støj, vibrationer, støv, visu-elle gener og begrænsninger i offentlighedens færdsel påStorstrømmen.

30

Placeringen af projektet, herunder et evt. eksternt produk-tionsareal på Nakskov Havn betyder, at der samlet set er taleom støjgener i et begrænset geografisk område ved Oreho-ved, på Masnedø og evt. i Nakskov, i en begrænset periodemed en samlet anlægsperiode på ca. 6-7 år, fordelt på bådeanlæg af den nye bro og nedrivning af den eksisterende. Forevt. støbning af broelementer i Nakskov forventes disse atforegå i en periode på ca. 2 år.

En række aktiviteter i anlægsfasen vil være støjende ogpåvirke omgivelserne i kortere eller længere tid.

Der er en høj grad af usikkerhed omkring valg af metodertil anlæg af selve broen og nedrivning af den eksisterendebro. Det vil være op til en kommende entreprenør at vælgeanlægsmetoder, ligesom evt. valg af et eksternt produktions-areal i Nakskov vil være op til en kommende entreprenør.

De aktiviteter, som er vurderet til at støje mest i forbindel-se med anlæg af en ny bro forventes at være:● Uddybning af Storstrømmen omkring broen● Ramning af funderingspæle● Etablering af bropillefundamenter● Etablering af endeunderstøtninger● Opsætning af overbygning● Udlægning af jernbane og veje● Støbning af broelementer

De mest støjende aktiviteter i forbindelse med nedrivningaf den eksisterende bro forventes at være:● Uddybning af området omkring den eksisterende Stor-

strømsbro af hensyn til adgang med store maskiner● Nedtagning af broens overbygning og evt. pilleskaft med

flydekran eller jackup, samt transport til nedbrydnings-plads

● Fjernelse af pillefod og evt. pilleskaft ved sprængning,samt opsamling af betonbrokker fra havbunden

● Nedknusning af opsamlede betonbrokker på mobilt ned-knusningsanlæg i nærområdet

● Nedrivning af landfæsterStøjkonsekvenserne i anlægsperioden er vurderet med ud-

gangspunkt i følgende støjniveauer: 70 dB på hverdage (kl.07-18) og 40 dB på øvrige tidspunkter.

Der vil ved planlægningen af anlægsaktiviteterne blive ind-arbejdet en række støjreducerende tiltag med henblik på atforebygge støjgener. Det er således planlagt, at:● Flest mulige anlægsarbejder udføres inden for normal ar-

bejdstid.● Der anvendes maskiner/metoder, der ikke støjer unødigt.● Der kan etableres støjdæmpende foranstaltninger omkring

produktionsanlæg.● Gennem anvendelse af søtransport begrænses vejtrafik-

ken.Entreprenørerne vil blive pålagt at udarbejde relevant in-

formationsmateriale i tilfælde af særligt støjende aktiviteter.Informationsmaterialet skal godkendes af Vejdirektoratet ogudsendes til potentielt berørte beboere og virksomheder, in-den aktiviteten udføres.

Vejdirektoratet vil i kontrakterne med de vindende entre-prenører opstille tekniske krav til materiel og støjforhold ogkræve udarbejdelse af konkrete støjhåndteringsplaner. Dissestøjhåndteringsplaner skal udgøre en grundig planlægningog kravspecifikation til anlægsaktiviteterne og skal godken-des af Vejdirektoratet. Støjhåndteringsplanerne vil blivesendt til Guldborgsund, Vordingborg og evt. Lolland Kom-mune, således at kommunen forud for de enkelte anlægsak-tiviteters iværksættelse har de relevante oplysninger om an-lægsaktiviteterne og den tilknyttede støj.

I anlægsfasen vil der blive etableret et døgnberedskab forhenvendelser fra borgere og virksomheder, hvis de måtte ha-ve spørgsmål til eller synspunkter vedrørende støjforholdeneeller andre forhold som følge af anlægsaktiviteterne.

Hvor anlægsarbejderne gennemføres i nærheden af bebo-else, varsles der særskilt om støjende arbejde.

Det er primært ramning af pæle og spuns, der kan give an-ledning til vibrationsgener. De øvrige anlægsaktiviteter for-ventes ikke at give væsentlige vibrationsgener. Det er vurde-ret, at der ikke vil være bygningsskadelige vibrationer i an-lægsfasen. For en sikkerheds skyld vil der dog inden an-lægsstart blive udført fotoregistrering på bygninger tæt påarbejdsstederne, hvorved eventuelle skader vil kunne doku-menteres.

Det er ikke endeligt afklaret i hvilket omfang, der skal an-vendes en ekstern produktionsplads, når broen bygges, dadet afhænger af den valgte metode til udførelse af broen. Så-fremt en entreprenør vælger at producere større broelemen-ter i Nakskov, har Vejdirektoratet indgået en aftale med Lol-land Kommune om leje af et areal på Nakskov Havn, somvil blive stillet til rådighed. Nakskov kommuneplan og for-målet i den allerede godkendte lokalplan vurderes at være ioverensstemmelse med etablering af en betonproduktion tilstøbning af betonelementer til den nye Storstrømsbro. Der eri forlængelse af høringen af VVM-redegørelsen gennemførtberegninger af støjudbredelsen fra en produktionsplads påarealet i Nakskov. Indretningen af pladsen, som er anvendttil beregningerne, er kun en af mange mulige indretninger.Det er i sidste ende en kommende entreprenør, der vil be-stemme indretningen og de aktiviteter, der skal foregå.

Ved de gennemførte støjberegninger er det forudsat, at derer produktion af segmenter på pladsen i hele døgnet alleugens dage. Selv med etablering af diverse støjreducerendeforanstaltninger, som fx støjskærme, overdækning af arealerm.v., vurderes det umiddelbart ikke muligt at overholdegrænseværdierne udenfor normal arbejdstid i boligområdetRosnæs nordøst for produktionsarealet. Produktionen vurde-res ikke at give anledning til støj ved boliger, der overstiger70 dB, inden for normal arbejdstid. I øvrige tidsrum, herun-der om natten, kan støjen være op til 50 dB på facaden afboliger i visse perioder inden for den samlede periode på2-2,5 år, som det forventes, at en evt. produktion af broele-menter vil tage. Det vil dog i vidt omfang blive søgt at tilret-te arbejdet, så natarbejde så vidt mulig undgås. En eventuelproduktionsplads i Nakskov vil skulle have en miljøgodken-delse af Lolland Kommune.

31

I VVM-redegørelsen er der udpeget arbejdsarealer på bå-de Masnedø og ved Orehoved. Disse fremgår af VVM-rede-gørelsen. I VVM-rapport nr. 518 om støj og vibrationer, erstøjforholdene i anlægsfasen beskrevet, og der er ligeledesgennemført støjberegninger af nogle støjende aktiviteter ianlægsfasen i de 2 områder.

Projektet udføres hovedsageligt i dagperioden, men detforventes, at dele af arbejdet vil ske udenfor dagperioden afhensyn til tidsplan og fremdrift og af hensyn til udnyttelse afmaskinparken.

Ved Orehoved er der gennemført beregninger af støjen fraanlægsarbejder ved opførelse af pillefundamenter ved dennye bro fra en arbejdsplads umiddelbart nord for den nyedæmning på Falster samt støj ved anvendelse af en bjergbo-remaskine i forbindelse med nedrivning. Der vil også blivegennemført andre støjende aktiviteter i anlægsperioden, mensamlet vurderes det ifølge VVM-redegørelsen, at støjen fraanlægsarbejderne ikke vil overstige 70 dB på facaden af bo-liger i dagtimerne.

I de perioder, hvor der er behov for at arbejde udenfornormal arbejdstid, må det forventes, at støjniveauet i perio-der vil overstige 40 dB for de boliger i Orehoved, der ernærmest anlægsarbejdet.

På Masnedø er der gennemført støjberegninger for en ar-bejdsplads på Masnedø i området omkring den nye dæm-ning for opførelse af bropillefundamenter ved kysten påMasnedø samt ved anvendelse af en bjergboremaskine i for-bindelse med nedrivning omkring landfæstet på Masnedøved den eksisterende bro.

Der vil også blive gennemført andre aktiviteter, men detvurderes ifølge VVM-redegørelsen, at støjen ikke vil over-stige 70 dB på facaden af boliger i dagtimerne.

I de perioder, hvor der er behov for at arbejde udenfornormal arbejdstid, må det forventes at støjniveauet i perio-der vil overstige 40 dB ved de fleste boliger på Maagevej.

I forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro for-ventes det ikke at være nødvendigt med arbejde om natten. Itilfælde af natarbejde vil det dog være i begrænsede perio-der.

Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt således, at det ikkemedfører unødige støvgener, men det kan imidlertid ikkeudelukkes, at der vil være tørre perioder, som i kombinationmed blæst kan føre til, at der blæser støv fra oplagene afjord og havbundssedimenter til de nærliggende omgivelser.Kørsel på arbejdsveje vil ligeledes i sådanne perioder kunnemedføre støv. Støvgener vil f.eks. blive søgt imødegået vedvanding, såfremt gener måtte blive aktuelle.

Derudover vil håndtering af materialer i forbindelse medproduktionen af broelementer og ved betonproduktionenkunne generere støv, ligesom der kan komme støv fra de op-lagrede materialer. Dette vil dog blive begrænset for eksem-pel ved overdækket opbevaring af materialerne.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1, kan kommu-nerne i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsarbejdemeddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herun-

der påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.Det fremgår af § 68, at kommunerne skal foranledige etulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har under-ordnet betydning. Ifølge § 69 kan kommunerne påbyde denansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand.

Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, bl.a. vedkrav til entreprenørerne, således at naboer til det foreslåedeanlæg ikke generes unødigt under udførelsen af anlægsar-bejdet. I forbindelse med anlægget vil det imidlertid ikkekunne undgås, at der i perioder vil ske overskridelse af denormalt anvendte grænser for støj, som kommunerne anven-der i forbindelse med vurdering af støjgener i forbindelsemed anlægsarbejde. Det kan således ikke udelukkes, at enkommune vil finde grundlag for på baggrund af de normaltanvendte støjgrænser at fastsætte bindende støjkrav i form aff.eks. krav, påbud eller forbud i forbindelse med anlægsar-bejdet. Dette vil kommunerne kunne gøre med hjemmel imiljøbeskyttelseslovens § 42 og §§ 68 og 69.

Forslaget i § 10 indebærer, at transportministeren, i detomfang det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelseeller fordyrelse af anlægsarbejdet, vil kunne bestemme, atkrav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrø-rende støj ikke skal finde anvendelse og i stedet fastsætteregler herfor.

7.3. Plante- og dyreliv

7.3.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægs- drifts- ognedrivningsfasen

I afsnit 3.7.1 er afværgeforanstaltningerne for gennemfø-relse af anlægsprojektet beskrevet overordnet. Afsnit 7.3skal således læses i sammenhæng med afsnit 3.7.1 i de al-mindelige bemærkninger.

Den nye Storstrømsbro med tilhørende jernbane og vejan-læg passerer på Falster igennem områder med åbent landmed marker og levende hegn.

Der er fundet arter af særligt beskyttede dyrearter (Habi-tatdirektivet, bilag IV-arter) i området. Det drejer sig omflere flagermusarter, grønbroget tudse og spidssnudet frøsamt markfirben (på Masnedø). I kystskrænten på Masnedølever digesvaler, som er omfattet af artsfredningsbekendtgø-relsen, hvorfor der ikke må ske indgreb i yngleperioden fra1. april til 31. august, hvis fuglene yngler i rederne.

I Storstrømmen vil der være permanent tab af levestederfor vegetation f.eks. ålegræs og fauna lokalt, hvor bropiller-ne etableres. Der vil efter kort tid (få år) være etableret etnyt samfund af hårdbundsarter på de nye bropiller. Der villigeledes ske tab af levesteder ved midlertidige arbejdskana-ler i havbunden langs broens linjeføring, som giver adgangtil områder med lavere vanddybde. I den videre proces skaldet afklares, hvorvidt og i hvilket omfang arbejdskanalerneskal genopfyldes, så iltsvind undgås, og der skabes godevækstbetingelser for ålegræs.

Der er flere Natura 2000-områder, der potentielt kan på-virkes af projektet:● N 173 »Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg

Sund, Bøtø Nor og Rødsand-Hyllekrog«

32

● N 168 »Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grøn-sund«

● N 169 »Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord ogKnudshoved Odde«

De relevante potentielle påvirkninger i anlægs- og/ellerdriftsfasen er sedimentspredning, forstyrrelse, støj, habitat-tab, barrierevirkning og kollision.

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173) ligger indenfor det område, hvor dyre- og planteliv potentielt kan påvir-kes væsentligt af luftbåren støj, undervandstøj og sediments-pild i anlægsfasen. Derudover kan den nye bro i driftsfasenudgøre en barriereeffekt for havpattedyr og en kollisionsrisi-ko for fugle, som bevæger sig til og fra Natura 2000-områ-det.

De øvrige Natura 2000-områder (nr. 168 og 169) liggerinden for det område, hvor dyre- og planteliv potentielt kanpåvirkes væsentligt af sedimentspild i anlægsfasen.

Anlæg af en ny Storstrømsbro vil ikke medføre permanen-te effekter, som påvirker bestande eller forringer levestederpå lokalt eller nationalt niveau for arter på udpegnings-grundlaget. Samlet set er det vurderet, at påvirkninger efteranlæg af broen og som følge af anlægsaktiviteter ikke vilskade naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget i Natura2000-områderne.

Sandbanker, lavvandede bugter og vige, samt stenrev ermere eller mindre dynamiske naturtyper på grund af strøm-forhold og bølgenedslag. Bevaringsprognosen for naturty-perne i Natura 2000-områderne er i Natura 2000-planerneangivet som ugunstig pga. truslen fra miljøfremmede stofferog næringsstoffer, men truslen øges ikke som følge af pro-jektet. Påvirkningen af Natura 2000-området er midlertidigog reversibel, idet påvirkningen fra sedimentspild kun vilforekomme i begrænsede perioder, hvorefter den vil ophøre.

Fuglene har under anlægsarbejdet mulighed for at fortræk-ke til alternative raste- og fødesøgningsområder langs ky-sterne. De lokale bestandes størrelse og levestedernes stør-relse forventes ikke at ændre sig som følge af anlægsarbej-det, idet påvirkningerne er reversible og kun vil forekommei begrænsede perioder, hvorefter de vil ophøre. Den nye broer en lavbro stort set svarende til den eksisterende Stor-strømsbro og vurderes at udgøre samme kollisionsrisiko forfugle. Kollisionsrisikoen er forøget, når der er valgt den va-riant, hvor der etableres pyloner på den nye bro, men det erumiddelbart vurderet ikke at have nogen væsentlig betyd-ning for trækfuglene.

Når en ny Storstrømsbro er anlagt, vil forstyrrelse og støj-påvirkning fra trafik på broen kun blive forøget i umiddelbarnærhed af broen. Erfaringer fra andre broprojekter har vist,at rastende fugle udnytter området omkring og under broentil fødesøgning og/eller rast. Dette skyldes, at trafikstøjen errelativ konstant, og at fuglene vænner sig til den.

Da der kun forekommer få strejfende individer af gråsæl iområdet, er påvirkningen ubetydelig. For spættet sæl vil for-styrrelse fra færdsel og anlægsarbejde øges i begrænset om-fang og i kortvarige perioder. Det er vurderet, at sælerne idisse perioder har mulighed for at fortrække til alternative

raste- og fødesøgningsområder. Sæler kan få høreskader iforbindelse med pæleramning, og som afværgeforanstalt-ning vil der ske forramning (blød opstart), som sikrer at dy-rene kan nå at forlade arbejdsområdet, inden pæleramningpåbegyndes. De samme tiltag gennemføres for at sikre mar-svin, jf. afsnit 3.7.1.

Bevaringsprognosen for spættet sæl i Natura 2000-områ-det er i Natura 2000-planen angivet som ugunstig, idet be-standenes tilstand i forhold til et evt. reduceret fødeudbudikke er tilstrækkeligt kendt i området, og idet sælerne mulig-vis er truet af forstyrrelser, især i yngle- og pelsfældningspe-rioderne. Projektet vurderes ikke at mindske sælernes føde-grundlag.

Nedrivning af den nuværende Storstrømsbro vil ikke med-føre permanente effekter, som påvirker bestande eller forrin-ger levesteder på lokalt eller nationalt niveau for arter på ud-pegningsgrundlaget. Samlet set er det vurderet, at påvirknin-ger som følge af nedrivningsaktiviteter ikke vil skade natur-typer og arter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områ-derne.

Sprængning af broens underbygning forventes især at på-virke sælerne og marsvinene med undervandsstøj, hvilketkan give fysiske skader, hvis de færdes tæt på nedrivnings-området. Det er derfor nødvendigt, at dyrene skræmmes vækfra området, inden sprængning påbegyndes. Det gøres vedhjælp af sælskræmmere, som ophænges i vandsøjlen.

Potentielt kan sælerne blive skræmt væk fra deres yngle-og hvilepladser af luftbåren støj, men kun spættet sæl yngleri området på en plads ca. 11 km fra projektområdet. Denneyngleplads er beskyttet i forhold til støj og anden fysisk for-styrrelse af landtangen ved Knudshoved Odde. Undersøgel-ser viser, at sæler er relativt robuste overfor luftbåren støj,og støjen fra sprængningen forventes derfor kun i begrænsetomfang at forstyrre sæler på hvilepladser tæt på nedriv-ningsområdet. Disse sæler vil kunne fortrække til andre hvi-lepladser i Smålandsfarvandet. Det vurderes således, at derikke vil ske skade på sælarterne som følge af nedrivning afden eksisterende bro.

Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at værepermanente effekter på arter på udpegningsgrundlaget, sommindsker bestanden eller forringer levesteder på lokalt ellernationalt niveau. Det vurderes, at broprojektet ikke vil skadearter på udpegningsgrundlaget i driftsfasen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger iafsnit 3.7.1.

7.4. Landskab

7.4.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasenMasnedø vil med anlægget af den nye Storstrømsbro blive

tilført endnu en væsentlig fysisk og visuel barriere. Med an-lægsprojektet vil der komme en nord-sydgående jernbane-dæmning på den vestlige del af Masnedø, så denne del aføen herefter afgrænses af den nye Storstrømsbro. Landska-bet på Masnedø vil derfor blive væsentligt fragmenteret ogendnu mere karakteriseret af store menneskeskabte struktu-

33

rer i form af den nye jernbanedæmning i forhold til det eksi-sterende landskab.

Den sydvestvendte kyststrækning på Masnedø vil blivevæsentligt forstyrret af den nye bro, som vil forløbe vinkel-ret ud fra kysten, der tidligere har fremstået uberørt. Især ud-sigterne i kystlandskabet på den flade ø vil mod nordvestlangs kysten blive afskåret af den nye jernbanedæmning.Projektet er udformet sådan, at jernbanedæmningen afsluttesca. 120 m fra kysten inde på land, hvilket muliggør en fort-sat visuel kontakt langs med kysten under det nye brohoved,om end den vil være noget begrænset i forhold til i dag.

Udsigterne fra Masnedøs sydvestvendte kyst vil blive på-virket væsentligt af den nye Storstrømsbro, men derudovervil virkningerne være forskellige lokalt på kyststrækningen,henholdsvis på øens vestlige del, hvor den nye bro introdu-ceres i landskabet og mod syd, hvor den eksisterende bro erforsvundet.

Landskabet på øens vestlige del er præget af industri, ogde nye vejadgange mv., som etableres i forbindelse med dennye Storstrømsbro, vurderes ikke at ville påvirke landskabeti området i nævneværdig grad.

På Falster vil landskabet ved Orehoved blive påvirket væ-sentligt af anlægget af den nye bro, idet den ca. 400 m langedæmning, som går ud fra kysten mod nordvest til broen, vilskabe en ny væsentlig visuel barriere. Det gælder såvel setfra det bagvedliggende landskab som kystlandskabet samtpå vandfladen mellem broen og Orehoved Havn. Barriere-virkningen forstærkes af, at den nye bro forløber i en spidsvinkel fra kysten mod nordvest. Forkortes dæmningen, vilder fortsat være en visuel barriere.

På afstand er påvirkningen af landskabet mindre. Pylonenvil ikke syne af meget inde fra kysten og vil ikke være sær-lig synlig på større afstand. Pylonen vurderes dog med sinbetydelige højde at blive et vartegn i området.

I projektet er der ikke indarbejdet en opfyldning mellemde to dæmninger, da det er vurderet, at der ikke vil ske væ-sentlige påvirkninger af strømforhold og kystmorfologi,selvom der ikke fyldes op.

Mulighederne for opfyldning er dog blevet undersøgt, ogdet vil være muligt at gennemføre en terrænregulering i om-rådet mellem den nye og eksisterende dæmning samt påvestsiden af den nye dæmning, hvor evt. overskudsjord fraanlægsarbejderne kan anvendes. Herved udlignes kystlinjendelvis, så der ikke opstår så spidse vinkler mellem kysten ogdæmningsanlæggene, hvilket vil medføre større visuel ro.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærk-ninger.

Hvis den eksisterende dæmning på Falster endvidere fjer-nes ned til stenglaciet (4 m over havoverfladen), retableresnoget af kystlandskabets åbenhed mod nord, idet det vil for-bedre udsigten fra kysten i en vis afstand fra dæmningen.Samtidig vil den lavere dæmning passe langt bedre ind ikystlandskabets lavtliggende flade karakter i forhold til den12-16 meter høje markante barriere, som dæmningen vil ud-gøre i uændret stand.


Kystlandskabet i nærheden af den nye Storstrømsbro vil ianlægsfasen blive påvirket af maskiner og visuel uro. PåMasnedø vil kystskrænten på en cirka 30 meter lang stræk-ning blive væsentlig påvirket ved gravearbejde til bropillen.Arealinddragelsen hindrer færdsel langs kystskrænten ogstranden i perioden.

Der er behov for midlertidige arbejdsarealer til gennemfø-relsen af projektet, som er udpeget i VVM-redegørelsen.

I forbindelse med en kommende udbudsproces vil det bli-ve nærmere defineret, hvilke aktiviteter der vil komme til atforegå på de udpegede arbejdsarealer.

Der kan blive tale om følgende:● Kontorbygninger● Parkeringspladser● Mandskabsfaciliteter● Haller til præfabrikation af armering● Haller, hvor betonelementer kan støbes● Betonblandeanlæg● Cementsiloer● Lagerhaller

Oplag af tilslagsmaterialer til betonfremstillingPå Falster vil anlægsarbejdet også påvirke landskabet væ-

sentligt med arbejdsplads til opførelse af den ca. 400 meterlange dæmning til broen. På vandet vil der være visuel urofra arbejdsfartøjer mv. tæt inde under land.

7.5. Kulturarv og arkæologi

7.5.1. Miljømæssige konsekvenser i anlægs-, drifts- ognedrivningsfasen

Når den nye Storstrømsbro er opført, vil det beskyttedefortidsminde Masnedø Fort være beliggende ganske tæt pålandfæstet til den nye bro, men udsynet fra fortet mod vestvurderes at være relativt intakt. Fortet vil samtidig fortsatvære synligt om end i noget mindre omfang end i dag. På-virkningen af fortidsmindet vurderes derfor at være ubetyde-lig.

Den nordlige del af det udpegede kulturmiljø langs Stor-strømsvej og Brovænget vil blive væsentligt reduceret, daBrohallen, der i dag anvendes til café/restaurant og forret-ning for camping- og bådudstyr, må rives ned for at gøreplads til anlægsprojektet. Den sydlige del af kulturmiljøetmed restauranten Falstria og hovedparten af Brovænget-ud-stykningen, der bevares, vil blive permanent påvirket af demarkante ændringer i omgivelserne med en relativt højdæmning til broen umiddelbart tæt på.

Efter nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro, ef-terlades som kulturspor i landskabet den tidligere banedæm-ning på Masnedø samt det nordlige landfæste, hvor der vilvære udsigt over Storstrømmen.

På Masnedø og i området omkring Orehoved samt i Stor-strømmen er der tidligere gjort en række arkæologiske fund,der tyder på, at lignende ukendte fund kan være til stedeskjult under jordoverfladen og/eller havbunden. Derfor gen-

34

nemføres arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efter-følgende afværgeforanstaltninger eller egentlige udgravnin-ger, inden anlægsarbejderne igangsættes.

7.6. Friluftsliv

7.6.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasenNår den nye Storstrømsbro er opført vil der være mindre

påvirkninger af friluftsaktiviteter på land. Der vil blive ind-draget areal på både Masnedø og Falster til dæmningen. Detvil stadig være muligt at færdes langs kysten på Masnedøunder broen. Det rekreative område ved Masnedø Fort vilblive påvirket af støj samt visuel nærhed til den nye brosdæmning og landfæste. På Falster ændres kystlinjen perma-nent med den nye dæmning, og mulighederne for færdsellangs kysten vil afhænge af den detaljerede udformning afanlægget, men der vil fortsat være mulighed for rundture adstisystemer.

Den tidligere banedæmning på Masnedø kan blive udlagtsom rekreativt element på øen med adgang til et udsigts-punkt på det nordlige landfæste, hvor der vil være udsigtover Storstrømmen.

Guldborgsund Kommune har udpeget et friluftsområde pådet nordlige Falster, øst for Orehoved by, der gennemskæresaf anlægget til den nye Storstrømsbro. Området vil derforblive væsentligt ændret. Den østlige del af trampestien, somligger mellem den nye og den gamle Storstrømsbro, formo-des at blive fjernet i forbindelse med anlæg af den nye bro.


Friluftsaktiviteter på havet vil blive forstyrret, mens an-lægsarbejdet foregår. Som følge af en betydelig øget an-lægsrelateret trafik med store skibe og andet udstyr i farvan-dene i forhold til i dag, vil der være en af Søfartsstyrelsenfastsat sikkerhedsafstand, herunder sejlforbud, i forbindelsemed anlægsarbejdet på hver side af brolinjen i hele anlægs-perioden. Sejlads med mindre både og kajakroning vil der-for blive påvirket, men det vil være muligt at krydse brolin-jen i hele anlægsperioden med både store og små fartøjer.Vejdirektoratet afholder udgifterne til den afmærkning, somSøfartsstyrelsen fastsætter.

Fritidshavnen på Masnedøs sydvestlige del ved MasnedøGødningshavn vil blive påvirket i væsentlig grad i forbindel-se med anlægsarbejder og arbejdsarealer, ligesom havnenforventes at blive benyttet som arbejdsareal i forbindelsemed anlæg af det sydlige landfæste. I forbindelse med de-tailprojekteringen af Storstrømsbroen vil der blive tagetnærmere stilling til, hvordan projektet kan organiseres, såfritidshavnen kan opretholde sine funktioner i anlægsperio-den.

Al sejlads i området skal overholde de internationale sø-vejsregler, og arbejdssejlads skal tilrettelægges således, atdet er til mindst mulig gene for den øvrige sejlads. Arbejds-sejlads kan eventuelt lægges inden for bestemte sejladskorri-dorer, som Søfartsstyrelsen fastsætter.

I nedrivningsfasen vil fritidssejlads, herunder med kajak,blive moderat påvirket i forbindelse med nedrivning af den

eksisterende Storstrømsbro. Det gælder især omkring Mas-nedø og ved Falsters nordlige kyst, idet farvandet vil værepræget af øget trafik med store maskiner. I forbindelse medsprængning af dele af bropillerne etableres et varslingssy-stem og/eller sejladsforbud i forhold til fritidssejlads, så derikke opstår utilsigtede hændelser.

Samlet set vil der være mindre påvirkninger af mulighe-derne for friluftsliv på havet i området. Det vurderes, at ef-fekten på befolkningens muligheder for friluftsliv på land ermindre, da der stadig er mange muligheder for friluftsliv idet nære område.

Der bliver etableret sejladsforbud i perioden, som afpassesefter anlægsarbejderne og eventuelt et varslingssystem. Re-striktionerne vil også gælde i forhold til fritidssejlads medmindre fartøjer, kajakker og robåde, således at der ikke op-står utilsigtede hændelser, farlige situationer eller ulykker.Der vil ske en orientering af sejl- og roklubber om projektetsarbejdsområder og aktiviteter, især i forbindelse medsprængningen af dele af broen. Der henvises til afsnit 3.6 ide almindelige bemærkninger.

7.7. Overfladevand, grundvand, vandkvalitet m.v.

7.7.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasenVed den direkte udledning af vej- og banevand fra broen

til Storstrømmen, når broen tages i brug, udledes nærings-stoffer, suspenderet stof, tungmetaller og andre miljøfrem-mede stoffer til vandmiljøet. Indholdet af disse stoffer i vej-vandet vil være begrænset, da der er tale om en landevejmed årsdøgntrafik (ÅDT) på ca. 8.000 biler. I driftsfasen erder grøfter og bassiner, som sikrer, at øvrigt vej- og bane-vand på land ikke ledes direkte til eksisterende vandløb/grøfter og søer. Det vurderes derfor, at eventulle påvirknin-ger vil være ubetydelige som følge af drift af den nye bro.

Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan for håndteringaf uheld f.eks. spild af forurenende stoffer på den nye Stor-strømsbro. Fra landanlæggene kan der eventuelt etableresnedsivningsgrøfter med kontrolleret/styret overløb i et af-løbsbygværk, som kan afspærres inden udledningen i tilfæl-de af uheld.

Driften af den nye Storstrømsbro og tilhørende nye vejevurderes ikke at bidrage til yderligere forurening i forhold tildet eksisterende vej- og baneanlæg.

7.7.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasenPåvirkningen af grundvandet som følge af anlægsarbejdet

vurderes at være ubetydelig, da arbejdet hovedsageligt fore-går udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser.

Endvidere kan grundvandet generelt antages at være godtbeskyttet, da det primære drikkevandsmagasin i skrivekrid-tet overvejende er dækket af moræneler med en tykkelse på20-30 meter.

Anlæg af en ny Storstrømsbro vil medføre, at tre af Mas-nedøs Gartneris indvindingsboringer skal sløjfes. Behovetfor eventuelle erstatningsindvindinger vil blive afklaret iforbindelse med detailprojekteringen, og det vil bl.a. afhæn-

35

ge af, hvor mange af gartneriets bygninger der vil blive ned-revet i forbindelse med anlægsarbejdet.

I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive udførtsupplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere,at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etable-ring af landanlægget på Masnedø ikke påvirker drikke-vandsindvindingen til Mågevejens Vandværk. En ny forsy-ningsstruktur med eventuel tilknytning til Vordingborg For-syning kan fremskyndes, idet vandværket ikke forventes atkunne opnå en fornyet indvindingstilladelse, når den gæl-dende tilladelse udløber i 2029.

Ved de midlertidige grundvandssænkninger forventes detoppumpede grundvand at blive udledt til Storstrømmen, ogpåvirkningen af Storstrømmen ved udledningen vurderes atvære ubetydelig. Der vil ikke være permanente grundvands-sænkninger og dermed ingen påvirkning af grundvandet, nården nye Storstrømsbro er anlagt.

For at beskytte områdets grøfter og småsøer mod erosionog begrænse direkte udledning af sand, ler og jord til Stor-strømmen anlægges enten midlertidige bassiner, eller de bli-vende bassiner anvendes tidligt i projektet, så de kan benyt-tes til opsamling af overfladevand og sedimentering.

Der vil også blive sat hegn langs en afvandingsgrøft for atforhindre kørsel og oplag tæt på grøften. Med ovennævnteafværgeforanstaltninger vurderes der ikke at være negativepåvirkninger på vandmiljøet.

De relevante vandplaner for projektet var ved VVM-rede-gørelsens udarbejdelse Vandplan 2010-2015 for hovedop-land 2.5 »Smålandsfarvandet« samt Natura 2000-plan2010-2015 for det nærliggende Natura 2000-område nr. 173»Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, BøtøNor og Hyllekrog-Rødsand«.

Som tillæg til VVM-redegørelsen er der gennemført yder-ligere beregninger for tilførsel af næringsstofbelastning pårelevante vandplanområder. I efteråret 2014 blev »Vandplan2009 – 2015 for Smålandsfarvandet, Hovedopland 2.5.Vanddistrikt Sjælland« samt »Vandplan 2009 – 2015 forØstersøen. Hovedopland 2.6. Vanddistrikt Sjælland« vedta-get (Miljøministeriet 2014a; 2014 b). I december 2014 blev2. generationsplanerne for perioden 2015 – 2021 udsendt ihøring. Ny Storstrømsbro projektet er således i VVM hø-ringsperioden blevet omfattet af »Udkast til vandområde-plan 2015 – 2021 for vanddistrikt Sjælland« (Miljøministe-riet 2014c). Der er gennemført beregninger for total tonsN/år til vandområderne i den gældende vandplan (2009-2015) og en sammenligning med målbelastningen for kvæl-stof. Projektet omfatter bla. graveaktiviteter og klapning,som medfører sedimentspild og dermed også potentielt frigi-velse af næringsstoffer.

Den samlede kvælstofbelastning til vandområderne i heleanlægsperioden er beregnet til totalt 20,2 tons N. Den størstebelastning over hele perioden vil ske i Storstrømmen (7,7tons N/år) og den åbne del af Smålandsfarvandet (7,4 tonsN/år), som vil udgøre 1-2 % af målbelastningen. Belastnin-gen til øvrige vandområder vil for alle årene udgøre under1% af målbelastningen for det pågældende vandområde.

Merbelastningen vil være midlertidig, og det vurderes, atden vil være af en begrænset størrelse, således at den ikkevil være til hinder for opfyldelsen af miljømålene for de en-kelte vandområder.

7.8. Ressourceforbrug og råstoffer

7.8.1. Anlægs- og nedrivningsfasenAnlæg af en ny Storstrømsbro kræver et betydeligt for-

brug af råstoffer i form af råjord, sand- og grusmaterialer tildæmningsanlæg på både Masnedø og Falster. Yderligere vilder være et stort forbrug af råstoffer til brofremstilling tilden nye bro. Råstoffer tilvejebringes fra råstofgrave på landeller til havs.

Krigers Flak er ved bekendtgørelse nr. 136 af 16. februar2012 reserveret med henblik på råstofindvinding. Det erhensigten, at Vejdirektoratet vil søge om indvindingstilla-delse på Kriegers Flak, hvor der anslås at være 90 mio. m3råstoffer. Alternativt vil Vejdirektoratet efter drøftelse medMiljøministeriet anmode om at få udlagt et andet bygherre-område til råstofindvinding, som udpeges i medfør af råstof-lovens regler og efter gennemførelse af nødvendig miljøvur-dering og undersøgelse af området.

Vejdirektoratet vil ikke foretage råstofindvinding i fælles-områder på havet, medmindre råstofferne ikke kan indvin-des andre steder. I så fald vil dette blive drøftet med de rele-vante myndigheder forinden og relevant lovgivning vil bliveoverholdt.

Vejdirektoratet vil ligeledes i dialog med Region Sjællandundersøge muligheden for at skaffe adgang til nye eller eksi-sterende råstofgrave i nærområdet. Såfremt der skal skaffesadgang til råstoffer på land, vil det ske i dialog med RegionSjælland efter relevant lovgivning på området.

Det er muligt at gennemføre disse processer frem til rå-stofferne planlægges anvendt i perioden 2017-2019.

Der skal udgraves en sejlrende til Orehoved Havn, udgra-ves arbejdskanaler samt arealer til placering af fundamenter.Mængder og fyldmængderne er behæftet med usikkerhed altefter udførelsesmetode og endelig udformning af projektet,især da behovet for uddybning af arbejdskanaler og genop-fyldning af disse endnu ikke er afklaret. De eksakte mæng-der afhænger af detailprojekteringen af anlægget.

De primære råstofmængder og udgravninger sker i forbin-delse med anlæg af den nye Storstrømsbro. I forhold til ar-bejde på vand, forventes der udgravet ca. 200.000 m³ mate-riale ved nye bropiller og ca. 77.500 m³ forventes udgravettil ny sejlrende til Orehoved havn. Til adgangskanaler for-ventes med de angivne forudsætninger udgravet ca. 597.000m³ materiale. Der forventes tilført ca. 200.000 m³ friktions-fyld.

I forhold til arbejder på land forventes afgravet ca.105.000 m³ muld/rabatjord til deponering og efterfølgendegenindbygning. Ca. 110.000 m³ råjord skal afrømmes og de-poneres til senere genindbygning.

Der skal indbygges ca. 680.000 m³ sandfyld eller tilsva-rende i dæmninger. Det forventes, at der skal leveres ca.95.000 m³ råjord/muld til indbygning.

36

I det videre arbejde med projektet vil der også blive arbej-det med mulighederne for anvendelse af overskudsmateria-ler fra udgravninger af sejlrenden til Orehoved Havn, ar-bejdskanaler samt arealer til placering af fundamenter medhenblik på at minimere forbruget af råstoffer og dervedfremme nyttiggørelse.

Til den nye bro forventes anvendt ca. 130.000 m3 beton,ca. 23.000 tons armeringsstål, ca. 4.000 tons forspændt ar-mering og ca. 4.000 tons kabelstål.

Ved nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er derikke et større forbrug af materialer etc.

Det vil i den videre detailprojektering blive undersøgt, ihvilket omfang og hvorvidt det vil være muligt at anvenderestprodukter som slagger og flyveaske som materialer tilblandt andet opbygning af dæmninger. I forhold til anven-delse i banedæmninger vil dette ske i dialog med Banedan-mark.

7.9. Affald

7.9.1. Anlægs- og nedrivningsfasenDet vurderes, at affaldsfrembringelsen fra Storstrømspro-

jektet ikke har nogen væsentlig negativ virkning på miljøet,da affaldet håndteres efter gældende regler, og affaldsmæng-derne ikke overstiger mængder, der kan behandles enten lo-kalt (dagrenovationslignende erhvervsaffald og evt. mindremængder blandet erhvervsaffald) eller nationalt (beton- ogmetalaffald samt asfalt og kompositmaterialer).

Anlæg af den nye bro og landanlæg, og især nedrivning afden eksisterende bro vil medføre betydelig produktion af af-fald/restprodukter af både jern og beton. Den samledemængde bygningsaffald er opgjort til i alt ca. 225.000 ton,hvoraf beton udgør langt den største fraktion. Alle mængderi overbygningen af den eksisterende bro skal nedrives og ef-terfølgende bortskaffes som genbrugsmateriale. I underbyg-ningen påregnes fundamentspladerne bevaret i havbunden.Pillefod, parement og pilleskafter nedrives ved sprængningog genanvendes i videst muligt omfang. Efter en nærmerevurdering vil brokker fra underbygningen eventuelt blive ef-terladt udjævnet på havbunden til opbygning af stenrev ogderved nyttiggøres materialerne.

Lovforslagets § 8 indebærer, at transportministeren sikrer,at havbundssedimenterne fra udgravningen ved den nye oggamle bro (arbejdskanaler og fundamenter) samt sejlrendetil Orehoved Havn ikke er omfattet af den kommunale af-faldshåndtering. Dermed fritages Vordingborg og Guldborg-sund Kommuner for at træffe afgørelse i henhold til miljø-beskyttelsesloven om havbundssedimenternes anvendelse tillandopfyldning.

Miljøstyrelsen inddrages i forhold til spørgsmålet omkringhavbundssedimenternes klassificering i forhold til miljøbe-skyttelseslovens bekendtgørelse om affald og sammenhæn-gen med affaldsdirektivets artikel 2, stk. 3.

På baggrund af en foreløbig vurdering anslås det, at derikke er tale om affald vedrørende de ca. 95 % af sedimenter-ne, der består af sand og ler, såfremt denne andel som forud-

sat har gode geotekniske egenskaber, og den kan f.eks. an-vendes i anlæg på land som erstatning for primære råstoffer.

Resten af sedimenterne – det vil sige tørven og gytjensamt de sand- og lerarter med ringere geotekniske egenska-ber – vil som udgangspunkt blive klassificeret som affald ef-ter den danske affaldsbekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der implementereraffaldsdirektivets artikel 2, stk. 3, indebærer, at de resteren-de ca. 5 % af sedimenter som det klare udgangspunkt erundtaget fra affaldsreglerne i miljøbeskyttelsesloven og af-faldsreglerne udstedt i medfør heraf. EU’s transportforord-ning vil dog være gældende for transport af disse sedimen-ter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.3.3 for yderligere omhavbundssedimenter.

7.10. Forurenet jordDer skal i anlægsfasen håndteres jord, der kan være for-

urenet. Dette vil blive håndteret forskriftsmæssigt i henholdtil gældende lovgivning, og placering, opbygningen og drif-ten af eventuelle mellemoplag af jord vil blive aftalt medGuldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune. Derskal inden jordarbejderne påbegyndes udarbejdes jordhånd-teringsplaner, som godkendes af miljømyndighederne. I heleprocessen tilstræbes det, at jord flyttes så få gange som mu-ligt, og at jorden transporteres over kortest mulig afstand.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. VVM-direktivetAnlægsprojektet er som udgangspunkt omfattet af regler-

ne om vurdering af virkningerne på miljøet og om inddra-gelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-ning på miljøet (»VVM-direktivet«). Direktivet er ændretved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vur-dering af visse offentlige og private projekters indvirkningpå miljøet.

I henhold til VVM-direktivet (2011/92/EU), artikel 1, stk.4, finder direktivet ikke anvendelse på projekter, der vedta-ges i enkeltheder ved en særlig lov, idet målene med direkti-vet, herunder om at give oplysninger, nås gennem lovgiv-ningsprocessen. Anlægsprojektet er miljøvurderet og forbe-redt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov ioverensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørendeanvendelsen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 4.

Anlægsprojektet, som således er forberedt til Folketingetsvedtagelse i enkeltheder ved lov, fremgår af lovforslagets §1 med bilag 1 og projektbeskrivelsen i lovforslagets afsnit 3.Anlægsprojektets virkninger på miljøet er beskrevet og vur-deret i de miljømæssige undersøgelser af projektet, herunderVVM-redegørelsen med tillæg og vurderingen af projektetsindvirkning på Natura 2000-områder.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndigestransportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i over-

37

ensstemmelse med denne beskrivelse af projektet. Anlægs-loven udgør den planlægningsmæssige ramme for anlægs-projektet og træder i stedet for den VVM-tilladelse, somprojektet ellers skulle have haft i henhold til de almindeligeVVM-regler. Anlægsprojektet vil herefter kunne gennemfø-res uden tilladelser, godkendelser eller dispensationer oguden hensyn til umiddelbart gældende forbud mod ændrin-ger i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg i den af §7 omfattede natur- og miljølovgivning.

VVM-direktivet er som anført ændret ved direktiv2014/52/EU og herved er artikel 1, stk. 4, ophævet. I stedeter der indsat en ny bestemmelse i VVM-direktivets artikel 2,stk. 5, hvoraf fremgår, at medlemsstaterne, med forbehold afartikel 7, i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlignational lov, kan fritage dette projekt fra direktivets bestem-melser om offentlig høring, forudsat at målene med direkti-vet opfyldes. Den nye bestemmelse indebærer således, atVVM-direktivets almindelige regler også gælder for projek-ter, der vedtages ved en særlig national lov, men at der i dis-se tilfælde er hjemmel til at fravige bestemmelserne om of-fentlig høring, bortset fra reglerne om inddragelse af offent-ligheden og myndigheder i andre medlemsstater i projektermed grænseoverskridende miljøeffekter (artikel 7). Direktiv2014/52/EU trådte i kraft den 15. maj 2014 og skal imple-menteres af medlemsstaterne senest den 16. maj 2017. Di-rektivet indeholder i artikel 3 overgangsregler, som navnlighar til formål at sikre, at de ændrede krav til VVM-redegø-relsen mv. ikke anvendes på projekter, for hvilke VVM-pro-ceduren er indledt før fristen for gennemførelsen af direkti-vet i national ret. Det fremgår således bl.a. af artikel 3, stk. 2a), at de hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU vedrø-rende indholdet af VVM-redegørelsen og proceduren forvedtagelse af VVM-pligtige anlæg fortsat finder anvendelsepå projekter, hvor VVM-redegørelsen er fremlagt før den16. maj 2017.

Det følger således af overgangsreglerne i direktiv2014/52/EU, at anlægsprojektet kan vedtages af Folketingetunder anvendelse af de hidtil gældende regler i direktiv2011/92/EU, herunder artikel 1, stk. 4, om projekter vedta-get i enkeltheder ved særlov, således at ændringerne i direk-tiv 2014/52/EU ikke finder anvendelse på denne vedtagelse.

Lovforslaget indeholder i §§ 3, 4 og 18 bestemmelser,som gennemfører, henholdsvis bemyndiger transportmini-steren til at gennemføre dele af VVM-direktivet på anlægs-lovens område.

Det drejer sig navnlig om regler vedrørende screening ogsupplerende VVM af ændringer og udvidelser af anlægspro-jektet efter anlægslovens ikrafttræden, herunder at ændrin-ger mv., som kan være til skade for miljøet, ikke må påbe-gyndes uden VVM-myndighedens tilladelse (§ 3). I den for-bindelse indeholder lovforslagets §§ 3, 4 og 18 også reglerom en adskillelse mellem VVM-myndighed og bygherren,herunder om en selvstændig kompetence for Trafikstyrelsen,som gennemfører den ny bestemmelse i VVM-direktivetsartikel 9 a, der er indført ved direktiv 2014/52/EU.

Lovforslagets § 3, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til,at transportministeren efter forhandling med miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om VVM-behandlingen af pro-jektændringer mv., herunder om bygherrens anmeldelse afsådanne ændringer mv. til Trafikstyrelsen, gennemførelse afscreeningen, indholdet af en eventuel supplerende VVM-re-degørelse samt høring af offentligheden og andre myndighe-der.

Desuden indeholder lovforslagets § 4, stk. 6, en bemyndi-gelse til, at transportministeren efter forhandling med miljø-ministeren kan fastsætte nærmere regler, bl.a. om en sam-ordnet og/eller fælles procedure for vurderingerne, hvoreventuelle projektændringer mv. skal vurderes efter bådeVVM-reglerne og habitatreglerne.

Der kan i medfør af disse bemyndigelser i lovforslagets §3, stk. 3, og § 4, stk. 3, også fastsættes regler, som, i det om-fang det er relevant for gennemførelsen af anlægsprojektet,implementerer de nye regler i direktiv 2014/52/EU på an-lægslovens område.

Reglerne i lovforslagets §§ 3 og 4 og 18 samt de i medføraf § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6, eventuelt fastsatte regler vil iforhold til behandlingen af ændringer og udvidelser af an-lægsprojektet erstatte de almindelige VVM-regler i dansklovgivning, herunder VVM-reglerne i planloven, kystbe-skyttelsesloven og råstofloven samt bekendtgørelserne omVVM udstedt i medfør af planloven, råstofloven og kystbe-skyttelsesloven. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 5, og§ 4, stk. 6, samt bemærkningerne hertil.

Der kan, hvis det findes hensigtsmæssigt, udstedes en be-kendtgørelse med regler fastsat i henhold til lovforslagets §3, stk. 5, og § 3, stk. 6, om de nærmere krav til tilladelse,VVM mv.

8.2. SMV-direktivetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42 af 27. ju-

ni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmersindvirkning på miljøet (SMV-direktivet) pålægger myndig-heder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for udarbejdelseaf sådanne planer og programmer, som omfattes af direkti-vet, at gennemføre en miljøvurdering, inden planen ellerprogrammet godkendes eller vedtages endeligt. SMV-direk-tivet er gennemført i dansk ret ved miljøvurderingsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurderingaf planer og programmer.

SMV-direktivet fastlægger bestemmelser for en miljøvur-dering på et højere, mere strategisk niveau end VVM-direk-tivet, som angår konkrete projekter.

Lovforslaget angår et konkret anlægsprojekt for en nyStorstrømsbro med tilhørende landanlæg i Danmark, og det-te projekt er forberedt til at kunne vedtages i enkeltheder afFolketinget i overensstemmelse med VVM-direktivets be-stemmelse om projektvedtagelser ved national særlov. An-lægsprojektet falder dermed uden for SMV-direktivets for-mål om strategisk miljøvurdering af planer og programmer,som er rammesættende for senere beslutningsprocedurer.

I Europa-Kommissionens hidtil eneste rapport om SMV-direktivets anvendelse og virkning er det endvidere lagt tilgrund, at hverken love, lovforslag eller politikker omfattes

38

af SMV-direktivets begreber »planer« og »programmer«, ogdermed af direktivets anvendelsesområde, jf. »Rapport fraKommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæ-iske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalgetom anvendelsen og virkningen af direktivet om strategiskmiljøvurdering« (KOM/2009/0469).

I Danmark har myndighederne i praksis anlagt en tilsva-rende forståelse af miljøvurderingslovens anvendelsesområ-de, således at der ikke – i tilslutning til VVM-undersøgelser-ne – er gennemført strategisk miljøvurdering efter denne lovaf konkrete anlægsprojekter, som skal vedtages af Folketin-get ved anlægslov.

For så vidt angår anlægsfasen er der i lovforslagets § 5,for at sikre klarhed om forholdet til miljøvurderingsloven,foreslået en udtrykkelig bestemmelse om, at ændringer ellerudvidelser af anlægsprojektet ikke skal vurderes efter regler-ne i miljøvurderingsloven. Dette er i overensstemmelse medden ovenstående forståelse af de gældende regler, hvorefterSMV-direktivet og miljøvurderingslovens procedurer ikkefinder anvendelse på konkrete anlægsprojekter som det fore-liggende. Bestemmelsen har navnlig til formål at gøre detklart, at eventuelle beslutninger om ændringer eller udvidel-ser af anlægsprojektet efter lovens vedtagelse ikke udløserkrav om screening eller miljøvurdering efter miljøvurde-ringsloven, uanset om sådanne ændringer mv. måtte udløsekrav om supplerende VVM-procedure og/eller habitatvurde-ring efter lovforslagets §§ 3 og 4.

8.3. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura2000)

I medfør af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne erder i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområ-der (Natura 2000-områder). Det følger af habitatdirektivetsartikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojek-ter skal gennemføres en vurdering af projektets virkningerpå Natura 2000-området ("konsekvensvurdering"), såfremtprojektet efter en foreløbig vurdering rummer en sandsyn-lighed for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis konse-kvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gen-nemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6,stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området eropfyldt.

I dette tilfælde udgør vedtagelsen af anlægsloven godken-delsen af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virknin-ger på Natura 2000-området skal derfor være gennemført in-den anlægslovens vedtagelse, evt. i tilknytning til VVM-proceduren. Der er således i forbindelse med VVM-undersø-gelserne af anlægsprojektet udført de nødvendige habitat-vurderinger af projektets påvirkninger af de ovennævnte Na-tura 2000-områder.

Efter fravigelsesbestemmelsen i artikel 6, stk. 4, kan etprojekt, der kan skade et Natura 2000-område, alligevel gen-nemføres under en række kvalificerede betingelser og enprocedure, der omfatter en orientering af EU-Kommissio-nen, eller, såfremt projektet kan skade såkaldt prioriterede

arter og naturtyper (særligt sjældne eller specielle), indhen-telse af en udtalelse fra Kommissionen, medmindre projek-tet gennemføres af hensyn til menneskers sundhed og denoffentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger påmiljøet.

Fravigelsesproceduren i artikel 6, stk. 4, er ikke taget i an-vendelse i forbindelse med forberedelsen af anlægsprojektettil Folketingets vedtagelse, idet de nævnte habitatvurderin-ger viser, at projektet ikke vil skade Natura 2000-områder-ne. Vurderingerne er foretaget inden for rammerne af habi-tatdirektivets artikel 6, stk. 3, i overensstemmelse med denhidtidige praksis.

Lovforslagets § 4 om habitatvurderinger af eventuelle pro-jektændringer mv. efter anlægslovens ikrafttræden indehol-der bestemmelser, som gennemfører, henholdsvis bemyndi-ger transportministeren til at gennemføre, dele af habitatdi-rektivets artikel 6 på anlægslovens område. Habitatdirekti-vets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelseaf visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivetsbilag IV (»bilag IV-arter«).

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaternetræffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en strengbeskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dedyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a) med forbudmod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelseeller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår deplantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b). Medlemssta-terne kan i henhold til direktivets artikel 16 fravige bl.a. be-stemmelserne i artikel 12 og 13, hvis der ikke findes nogenanden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer oprethol-delse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens na-turlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i vissekvalificerede tilfælde, som er afgrænset i artikel 16.

En tilsvarende beskyttelsesordning med fravigelsesbe-stemmelser gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel5 og 9 for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deresnaturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa,hvor EU-traktaten finder anvendelse.

Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirekti-vets artikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række be-stemmelser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttel-seslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og7, som ikke fraviges ved dette lovforslag.

I VVM-redegørelse, Miljøvurdering, rapport 517 og be-mærkningerne til anlægsloven er der beskrevet en række af-værgeforanstaltninger. Med Folketingets vedtagelse af an-lægsloven bemyndiges Vejdirektoratet til at gennemføre dis-se foranstaltninger uden yderligere tilladelse, godkendelseeller dispensation mv. efter anden lovgivning, som det nær-mere fremgår af lovforslagets §§ 6 og 7.

Som anført i beskrivelsen af de miljømæssige konsekven-ser, vurderes det, at ingen fuglebeskyttelses- eller habita-tområder (Natura 2000-områder) i henhold til Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november2009 om beskyttelse af vilde fugle (Fuglebeskyttelsesdirek-

39

tivet), EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, og Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samtvilde dyr og planter med senere ændringer (Habitatdirekti-vet), EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135, vil blive negativtpåvirket af det samlede anlægsprojekt.

Lovforslagets § 4, stk. 5, indeholder en bemyndigelse fortransportministeren til efter forhandling med miljøministe-ren at fastsætte regler om beskyttelse af arter optaget på ha-bitatdirektivets bilag IV, herunder om fravigelse af beskyt-telsen, ved afgørelser om tilladelse til ændringer eller udvi-delser af anlægsprojektet efter anlægslovens ikrafttræden.Fastsættes der regler, er det hensigten at de i væsentlige træksvarer til beskyttelsesordningen i habitatbekendtgørelsens §11 og den tilknyttede fravigelsesbestemmelse i bekendtgø-relsens § 12. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 5, medtilhørende bemærkninger.

Regler fastsat i henhold til § 4, stk. 5, vil således medvirketil at sikre, at projektændringer mv. i anlægsfasen gennem-føres under overholdelse af forpligtelserne til artsbeskyttelseefter de omhandlede direktiver.

8.4. AffaldsdirektivetLovforslaget gennemfører undtagelsen i artikel 2, stk. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.november 2008 om affald og om ophævelse af visse direkti-ver (EU-tidende 2008 nr. L 312, s. 3) i dansk ret for anlægs-projektet.

Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.7.3.3.

8.5. MiljøstraffedirektivetEfter artikel 3, stk. 1, litra h, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (2008/99/EF) af 19. november 2008 om straffe-retlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet), skalmedlemsstaterne sikre, at enhver adfærd, der forårsager be-tydelig beskadigelse af levesteder inden for et beskyttet om-råde udgør strafbar handling, hvis den er ulovlig og begåsforsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed. Ved »le-vested inden for et beskyttet område« forstås alle levestederfor arter, for hvilke et område er klassificeret som særligtbeskyttet område i henhold til artikel 4, stk. 1 eller 2, i fug-lebeskyttelsesdirektivet (direktiv 79/409/EØF), eller alle na-turtyper eller levesteder for arter, for hvilke en lokalitet erudpeget som særligt bevaringsområde i henhold til artikel 4,stk. 4, i habitatdirektivet (direktiv 92/43/EØF).

Efter miljøstraffedirektivets artikel 3, stk. 1, litra f, skalmedlemsstaterne sikre, at drab på, destruktion, besiddelse el-ler indfangning/-samling af beskyttede vilde dyre- ellerplantearter, udgør strafbar handling, hvis den er ulovlig ogbegås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed,medmindre adfærden vedrører et ubetydeligt antal af sådan-ne arter og kun har ubetydelig indvirkning på arternes beva-ringsstatus. De omhandlede dyre- og plantearter er dem, derer opført i bilag IV til habitatdirektivet og bilag I til og om-handlet i artikel 4, stk. 2, i fuglebeskyttelsesdirektivet.

Bestemmelserne er gennemført ved de almindeligt gæl-dende forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a, herunderartsfredningsbekendtgørelsen, og jagt- og vildforvaltnings-

loven, der fortsat gælder for arbejder som led i gennemførel-sen af anlægsprojektet.

8.6. UdbudsdirektivetProjektet er underlagt EU-reglerne vedrørende udbud, her-

under direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) og direktiv2004/17/EF (forsyningsvirksomhedsdirektivet), implemen-teret ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni2011 og bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004, derfinder anvendelse for varer, tjenesteydelser og bygge- og an-lægsopgaver.

EU's udbudsregler gælder statslige og lokale myndighedersamt offentlige virksomheder. Endvidere gælder direktiver-ne for organer, der er kontrolleret af det offentlige - de så-kaldte offentligretlige organer - der er oprettet specielt medhenblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikkebehov af industriel eller kommerciel karakter.

EU's udbudsregler indebærer en pligt for ordregivere til atfølge bestemte procedurer ved indgåelse af visse offentligekontrakter. Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor enordregiver over for en økonomisk aktør indvilliger i at beta-le en aftalt sum penge eller en anden form for økonomiskmodydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsdirekti-verne.

Det følger af gensidighedsbegrebet, at relationerne mel-lem parterne typisk vil hvile på et privatretligt grundlag. Di-rektiverne finder således kun anvendelse på ydelser, der ud-føres på grundlag af tildeling af ordrer. Ydelser, der udførespå et andet grundlag, f.eks. love eller administrative bestem-melser, er som udgangspunkt ikke omfattet, forudsat det ik-ke er nødvendigt at udfylde lovgrundlaget med en kontrakt,der beskriver aktørens præcise pligter.

De kontrakter, som Vejdirektoratet mv. vil kunne indgåsom følge af denne lov med eksempelvis rådgivende ingeni-ører, entreprenører og eksterne konsulenter, vil derimodskulle udbydes efter de gældende nationale regler, der im-plementerer EU-reglerne herom.

8.7. VandrammedirektivetDet følger af vandrammedirektivet, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-staltninger, EU-tidende 2000 nr. L327, side 1, der er imple-menteret ved miljømålsloven, at alle vandområder, grund-vand, vandløb, søer og den kystnære del af havet, skal have»god tilstand« i 2015.

Miljømålsloven foreskriver bl.a. brugen af vandplaner, dersætter rammerne for opfyldelse af målet i EU's Vandramme-direktiv, om at alle vandområder skal have god stand. Lovenmedfører, at der skal udarbejdes en vandplan og -handleplanfor hvert hovedvandopland samt en Natura 2000-plan og –handleplan for hvert Natura 2000-område.

Det er som led i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen vur-deret, at anlæg af en ny Storstrømsbro og driften heraf samtnedrivning af den gamle Storstrømbro kan ske inden forrammerne af vandrammedirektivet.

40

Vej- og broanlægget går primært gennem områder meddrikkevandsinteresser og i mindre grad gennem områdermed særlige drikkevandsinteresser.

I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive udførtsupplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere,at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etable-ring af landanlægget på Masnedø ikke påvirker drikke-vandsindvindingen til Mågevejens Vandværk. En ny forsy-ningsstruktur med eventuel tilknytning til Vordingborg For-syning kan fremskyndes, idet vandværket ikke forventes atkunne opnå en fornyet indvindingstilladelse, når den gæl-dende tilladelse udløber i 2029.

Ved de midlertidige grundvandssænkninger forventes detoppumpede grundvand at blive udledt til Storstrømmen, ogpåvirkningen af Storstrømmen ved udledningen vurderes atvære ubetydelig. Der vil ikke være permanente grundvands-sænkninger og dermed ingen påvirkning af grundvandet, nården nye Storstrømsbro er anlagt.

8.8. Forholdet til Århus-konventionenLovforslaget lever op til kravene i konvention om adgang

til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocessersamt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(Århus-konventionen). EU er kontraherende part under År-hus-konventionen, og konventionen er derfor også gennem-ført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for of-fentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visseplaner og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang tilklage og domstolsprøvelse.

I forhold til anlægsprojektet finder Århus-konventionenbl.a. anvendelse på de vurderinger af miljøpåvirkningerne,der er påkrævet efter VVM-direktivet, herunder ændringeraf projektet, der kan have væsentlig virkning på miljøet.Trafikstyrelsens godkendelse af ændringer mv. i anlægspro-jektet efter den foreslåede bestemmelse i § 3 træder i stedetfor en normal VVM-tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i lov omplanlægning, og udgør i relation til VVM-direktivet det tilla-delsesmæssige grundlag for projekteringen og anlæggelsenaf en ny Storstrømsbro med tilhørende landanlæg mv. Den-ne afgørelse er derfor omfattet af Århus-konventionens arti-kel 6 og 9, stk. 2, og VVM-direktivets artikel 11. Det sam-me gælder de foreslåede regler om supplerende VVM-vur-dering i forslaget til § 3, stk. 2.

Konventionen finder endvidere anvendelse på anlægslo-ven. Da anlægsloven vedtages efter betingelserne for anven-delse af VVM-direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel1, stk. 4 (tidligere), opfylder anlægsloven, herunder imple-menteringsredegørelsen, samtidig krav om offentlighedensinddragelse efter Århus-konventionen.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhverpart under konventionen inden for rammerne af dens natio-nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved endomstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og

upartisk organ at få prøvet den materielle og processuellelovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, derer omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6.Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overens-stemmelse med dansk rets almindelige regler og i overens-stemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vidadgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konven-tionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for atfremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle kravefter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Det følger af EU-Domstolens dom af 18. oktober 2011 deforenede sager C-128/09 – C-131/09, C-134/09 ogC-135/09, Boxus og Roua m.fl., præmis 57, at Århuskon-ventionens artikel 9, stk. 2, og VVM-direktivets artikel 11skal fortolkes således, at når et projekt, som er omfattet afdisse bestemmelsers anvendelsesområde, er vedtaget ved enlov, skal spørgsmålet om, hvorvidt denne lov opfylder betin-gelserne i VVM-direktivets artikel 1, stk. 4 (nu artikel 2, stk.5), i henhold til nationale processuelle regler kunne prøvesved en domstol eller et ved lov etableret uafhængigt ogupartisk organ. Det følger endvidere af konventionens arti-kel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfyldereventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til admi-nistrative eller retslige procedurer for at anfægte private per-soners og offentlige myndigheders handlinger eller undla-delser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrø-rer miljøet. Også denne forpligtelse anses i relation til nær-værende lovforslag for at være opfyldt ved dansk rets almin-delige adgang til at anlægge et civilt søgsmål. Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet afbestemmelsens stk. 1-3 stille tilstrækkelige og effektive rets-midler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvordette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige,betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op tilkravene i Århus-konventionen. Efter dansk praksis kan enh-ver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige reg-ler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konven-tionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmåletom en anlægslovs forenelighed med f.eks. VVM-direktivetfor de danske domstole. Tilsvarende gælder for afgørelsertruffet efter anlægsloven eller efter love eller regler omfattetaf forslaget til § 10. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. fe-bruar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritan-nien, præciseres i forslagets § 19, at retten ved søgsmål omforhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal på-se, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligthøje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtligeretsinstanser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. decem-

ber 2014 til den 23. januar 2015 været sendt i høring hosfølgende myndigheder og organisationer:

Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Regi-on Sjælland, Kommunernes Landsforening, Danmarks Na-

41

turfredningsforening, Dansk Erhverv, DI Transport, DanskTransport og Logistik (DTL), ITD, Movia, Forenede DanskeMotorejere (FDM), Rådet for Sikker Trafik, Dansk Cyklist-

forbund, Dansk Byggeri, Dansk Ledningsejerforum, DanskVejforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, Det ØkologiskeRåd, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Vandrerlaug.

10. Sammenfattende skema

Positivekonsekvenser/mindreudgifter

Negativekonsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regioner

Ingen Udgift for staten til anlæg af broeninkl. tilknyttede delprojekter og aktivi-teter, herunder nedrivning af den eksi-sterende Storstrømsbro.Udgifter for staten til drift og vedlige-hold af vej, bane og bro.Udgifter for Energinet.dk til omlæg-ning af søkabler.

Administrative konsekvenser forstat, kommuner og regioner

Ingen Begrænset meradministration for Vej-direktoratet i anlægsfasen. Administra-tive konsekvenser ved håndtering afnatur- og miljølovgivningen for kom-muner, region og flere statslige institu-tioner.

Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet

Øget beskæftigelse i bygge- og anlægs-sektoren i anlægs- og nedrivningspe-rioden.Anlæg af en ny Storstrømsbro vil for-bedre trafikafviklingen for bane- ogvejtrafik på strækningen og derved re-ducere transportudgifterne for er-hvervslivet. Det vil forbedre virksom-hedernes muligheder for at have et ef-fektivt samspil med kunder, underleve-randører og samarbejdspartnere.

Virksomheder, der eksproprieres, villide et økonomisk tab, som dog kom-penseres ved ekspropriationsforretnin-gen.Endvidere kan virksomheder, der skalflytte ledninger som følge af gæste-princippet, blive pålagt udgifter.

Administrative konsekvenser for er-hvervslivet

Ingen Mindre konsekvenser i forbindelsemed ekspropriationer.

Miljømæssige konsekvenser Den samlede støjbelastning i områdetfalder i forhold til 0-alternativet, der erden fremskrevne situation, hvis broenikke bliver anlagt.

Arealindgreb, barrierevirkning og for-styrrelser af befolkning, natur, land-skab og kulturmiljø bl.a. ved nye dæm-ningsanlæg på land og barriere formennesker og dyr. Forstyrrelser af be-folkning og natur vil især være knyttettil anlægsfasen. Der er dog indarbejdeten række afværgeforanstaltninger iprojektet mhp. at kompensere indvirk-ningerne på miljøet.

Administrative konsekvenser forborgerne

Ingen Mindre konsekvenser i forbindelsemed ekspropriationer.

Forholdet til EU-retten De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i EU-retten. In-gen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til

42

Rådets direktiver bliver hverken direkte eller indirekte berørt af vejanlægget. Detvil gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag blive sikret, at dearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af vej-anlægget.

Til § 1I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at transportministeren bemyndi-

ges til at anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporetjernbanebro forsynet med en dobbeltrettet fælles cykel- oggangsti over Storstrømmen mellem Falster og Masnedøsamt tilhørende landanlæg.

Transportministeren bemyndiges således med bestemmel-sen til at anlægge den ca. 4 km lange vej- og jernbanebro.Bemyndigelsen omfatter også anlæg af landanlæg, der be-står af cirka 6,5 km nyt vejanlæg på land, hvoraf cirka 4,5km af vejanlægget er lokale kommuneveje og serviceveje påhhv. Masnedø og Falster, og de resterende 2 km vej på landsamt det stykke vej, der løber på broen, er statsvej. Landan-lægget omfatter ligeledes et nyt jernbaneanlæg, der er place-ret fra cirka 450 meter syd for brofæstet for Masnedsun-dbroen til det eksisterende jernbanetracé ved Gåbense påFalster, hvoraf cirka 4 km ligger på selve broanlægget, og deresterende 2 km placeres på land som en del af landanlæg-get.

Der henvises til afsnit 3.1-3.3 i de almindelige bemærk-ninger.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at transportministeren bemyndi-ges til at gennemføre eller få gennemført relaterede projek-ter til de i nr. 1 nævnte anlægsprojekter, herunder anlæg afen ny sejlrende til Orehoved Havn og omlægning af søka-bler og kabler mellem og på Falster, Masnedø og Sjællandefter aftale med ledningsejerne.

Med bestemmelsen bemyndiges transportministeren til atetablere en ny sejlrende til Orehoved Havn. Det er nødven-digt at etablere en ny sejlrende, da den eksisterende sejlren-de kommer til at ligge for tæt på den nye bro.

Der henvises til afsnit 3.4 og 7 i de almindelige bemærk-ninger.

Transportministeren bemyndiges desuden med bestem-melsen til at gennemføre eller få gennemført omlægning afsøkabler og kabler mellem og på Falster, Masnedø og Sjæl-land efter aftale med ledningsejerne.

Etableringen af den nye Storstrømsbro og fjernelsen afden eksisterende bro medfører et behov for at flytte en del afde eksisterende højspændingsforbindelser i Storstrømmen.Energinet.dk har tre 132 kV kabelforbindelser bestående affem kabler over Storstrømmen. Alle fem kabler bliver i stør-re eller mindre grad påvirket af den kommende bro. Endvi-dere vil flere af de eksisterende kabelovergangsstationer iområdet på land blive påvirket af projektet, og der vil såle-des også ske kabelomlægning på land.

Da Energinet.dk er ejer af søkablerne og kabler på Falster,Masnedø og Sjælland, gennemføres og finansieres omlæg-ningen efter aftale af Energinet.dk. Søkabler og kablerne på

ejendommene antages at ligge på det almindelige gæsteprin-cips vilkår, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningernehertil.

Såfremt transportministeren måtte pålægge Energinet.dkhelt eller delvist at fjerne eksisterende kabler, inden nye ka-bler kan etableres, giver nærværende bestemmelse hjemmeltil, at Energinet.dk kan godtgøres de eventuelle omkostnin-ger, som Energinet.dk måtte få som følge heraf – eksempel-vis som følge af nedregulering af havvindmølleparker, derer afhængig af kablerne til transport af den produceredestrøm.

Omlægning af andre kabler og ledninger end de nævnteovenfor kan foretages med hjemmel i den foreslåede stk. 1,nr. 4, og følger det almindelige gæsteprincip, jf. den foreslå-ede § 13, og er således ikke omfattet af den foreslåede stk.1, nr. 2.

Der henvises til afsnit 3.14, og 7 i de almindelige be-mærkninger.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at transportministeren bemyndi-ges til at nedrive den eksisterende Storstrømsbro mellemFalster og Masnedø, når den ny Storstrømsbro er anlagt ogtaget i brug.

Der henvises til afsnit 3.4, 3.11, og 7 i de almindelige be-mærkninger.

I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at transportministeren bemyndi-ges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige medhenblik på gennemførelsen af de i nr. 1-3 nævnte projekter.

Med denne bestemmelse gives der hjemmel til at foretagealle de nødvendige dispositioner, der skal til for at gennem-føre anlægsprojektet, herunder afværgeforanstaltninger,klapning af overskydende materiale fra havbunden, råstof-indvinding til søs eller på land, ledningsomlægning, der ikkefølger af den foreslåede nr. 2, mv.

Bestemmelsen medfører dog ikke i sig selv, hvilket ogsåer gældende for nr. 1-3, at de omtalte anlæg og dispositionerkan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser ellerdispensationer som følge af anden lovgivning, medmindreanden lovgivning er fraveget med nærværende lovforslag.

I medfør af den foreslåede stk. 2 illustreres de stræknin-ger, som lovforslaget omhandler, dvs. linjeføringen af denny Storstrømbro inklusiv landanlæg og den eksisterendeStorstrømsbro, på kortet i lovens bilag 1. Der henvises til dealmindelige bemærkninger i afsnit 3.2 og bilag 1.

Til § 2Med bestemmelsen foreslås det, at anlægsprojektet skal

gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderingeraf projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog §§ 3 og 4.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndigestransportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i over-

43

ensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, her-under lovens bilag 1, projektbeskrivelsen i lovforslagets af-snit 3 og 4 i de almindelige bemærkninger, VVM-redegørel-sen med tillæg og Miljøvurdering, rapport nr. 517 og 518, jf.lovforslagets afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet ogvurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs.den VVM-redegørelse med tillæg og vurderingen af projek-tets indvirkning på Natura 2000-områder, som ligger tilgrund for Folketingets vedtagelse af loven. Anlægsloventræder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellersskulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler, oganlægsloven udgør også godkendelsen af anlægsprojektet iforhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er und-taget fra planlovens normale regler om VVM, jf. planlovens§ 11 h. Ved meddelelse af en VVM-tilladelse efter de almin-delige regler vil det være en forudsætning, eventuelt formu-leret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelsemed de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilveje-bragte VVM-redegørelse, og således holder sig inden for demiljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen (idetgrænserne dog kan være skærpede i andre vilkår eller afgø-relser mv. vedrørende projektet).

Bestemmelsen i § 2 har et tilsvarende formål i forhold tilgennemførelsen af anlægsprojektet. I henhold til denne be-stemmelse påhviler det således Vejdirektoratet som bygher-re og i praksis deres entreprenører at udføre de pågældendebygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirknin-gerne på miljøet, herunder påvirkninger af Natura 2000-om-råder, holdes inden for rammerne af de udførte vurderingeraf projektets indvirkninger på miljøet, jf. ovenfor. Det ertransportministeren, der fører tilsyn hermed.

Som det fremgår af henvisningen til §§ 3 og 4, indebærerbestemmelsen i § 2 ikke en begrænsning i adgangen til atgennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet,når dette sker i overensstemmelse med reglerne i §§ 3 og 4.

Der henvises til afsnit 3.7.2 og 7 i de almindelige be-mærkninger.

Til § 3Det foreslås i stk. 1, at ændringer eller udvidelser af an-

lægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, ikke måpåbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen, jf. § 18.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på ændringer mv. i an-lægsfasen, som kan være til skade for miljøet, og som ikkekan holdes inden for de udførte vurderinger af anlægspro-jektets indvirkninger på miljøet i den VVM-redegørelse medtillæg, som er tilvejebragt forud for anlægsloven eller sup-plerende VVM-redegørelser, som måtte være tilvejebragt ef-ter § 3. Det kan både dreje sig om ændringer i de fysiske an-læg og om ændringer i byggeaktiviteterne i anlægsfasen.Bestemmelsen finder alene anvendelse i anlægsfasen, indtilanlægsprojektet i sin helhed er færdigt. Derefter vil anlæg-get og eventuelle behov for at foretage ændringer eller udvi-delser af anlægget være reguleret af de almindelige regler inatur- og miljølovgivningen.

Bestemmelsen gælder ændringer eller udvidelser, når dis-se kan være til skade for miljøet, hvilket svarer til pkt. 13 a iVVM-direktivets bilag II. Der forventes ikke ændringer ellerudvidelser omfattet af VVM-direktivets bilag I (obligatoriskVVM-pligt), men i givet fald vil disse også være omfattet afbestemmelsen. Det følger af VVM-direktivets artikel 2, stk.1, at bl.a. sådanne ændringer eller udvidelser af alleredegodkendte projekter skal være undergivet et krav om tilla-delse.

Begrebet »ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet,som kan være til skade for miljøet« skal forstås i overens-stemmelse med det tilsvarende begreb i VVM-direktivets bi-lag II, pkt. 13 a, og i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) bilag 2, pkt. 14.

Kravet om forudgående tilladelse gælder også i de tilfæl-de, hvor en screening efter stk. 2 fører til, at der ikke skalgennemføres supplerende VVM. Trafikstyrelsen kan ogsåfastsætte vilkår for en sådan tilladelse efter eventuelle reglerfastsat i medfør af stk. 5, nr. 3, jf. nedenfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Tra-fikstyrelsen på grundlag af en anmeldelse fra Vejdirektoratetafgør, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegø-relse, inden der gives tilladelse efter stk. 1 (screening). Vur-derer Trafikstyrelsen, at der skal udarbejdes en supplerendeVVM-redegørelse, udarbejder Vejdirektoratet denne. Trafik-styrelsen foretager offentliggørelse af den supplerendeVVM-redegørelse med henblik på høring af offentlighedenog berørte myndigheder.

Den tiltænkte proces indebærer, at Vejdirektoratet sombygherre skal anmelde ændringer og udvidelser af anlægs-projektet, som kan være til skade for miljøet. De nærmerekrav til anmeldelsen fastsættes i regler i medfør af stk. 5, nr.1. Anmeldelsen skal være forudgående, og projektændringerog -udvidelser, der kan være til skade for miljøet, må ikkepåbegyndes, før Trafikstyrelsen har truffet afgørelse efterstk. 1.

Trafikstyrelsen vurderer således i tvivlstilfælde på grund-lag af anmeldelsen og eventuelle yderligere indhentede op-lysninger, om de miljømæssige virkninger af den anmeldteprojektændring mv. ligger inden for rammerne af de hidtiludførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljø-et, jf. § 2. I givet fald meddeler Trafikstyrelsen, at den an-meldte projektændring mv. kan gennemføres. Hvis det ikkeer tilfældet, skal Trafikstyrelsen ved en screening vurdere,om der skal gennemføres supplerende VVM.

Trafikstyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er pligt til atudarbejde en supplerende VVM-redegørelse (screeningen),skal træffes i overensstemmelse med de almindelige kriteri-er i VVM-direktivets bilag III. Der kan fastsættes regler her-om i medfør af stk. 5, nr. 3.

I overensstemmelse med VVM-direktivet er det fastsat, atden supplerende VVM-redegørelse udarbejdes af bygherren,altså Vejdirektoratet.

44

Der fastsættes i medfør af stk. 5, nr. 2, regler om, at Tra-fikstyrelsen kan anmode andre myndigheder, herunder Ba-nedanmark, om relevante oplysninger og vurderinger tilbrug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt, densupplerende VVM-redegørelse.

Trafikstyrelsen skal påse, at den supplerende VVM-rede-gørelse overholder de krav til indholdet af redegørelsen,som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 5, nr. 3, i over-ensstemmelse med VVM-direktivets artikel 5, jf. direktivetsbilag IV.

Trafikstyrelsen foretager offentliggørelse af den supple-rende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentlig-heden og berørte myndigheder og varetager behandlingen afindkomne høringssvar.

På grundlag af den foretagne høring træffer Trafikstyrel-sen afgørelse om, hvorvidt projektændringen mv. kan tilla-des, herunder eventuelt på vilkår. Der kan fastsættes reglerherom i medfør af stk. 5, nr. 4. Afgørelsen skal offentliggø-res i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 5, nr. 5.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelser i anden lovgivning,som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet,ikke finder anvendelse på ændringer og udvidelser omfattetaf stk. 1.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt reglerne fastsat i med-før af stk. 5 vil således erstatte de almindelige VVM-regler idansk lovgivning, herunder VVM-reglerne i planloven,kystbeskyttelsesloven og råstofloven samt bekendtgørelsenr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige ogprivate anlægs virkning på miljøet (VVM-bekendtgørelsen),som er udstedt i medfør af lov om planlægning, bekendtgø-relse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering afvisse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, som er ud-stedt i medfør af bl.a. kystbeskyttelsesloven, og bekendtgø-relse nr. 1422 af 12. december 2011 om miljømæssig vurde-ring af råstofindvinding på havbunden, som er udstedt imedfør af råstofloven.

Det foreslås i stk. 4, at Trafikstyrelsens afgørelser efterstk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmel-sen omfatter både screeningsafgørelser om, hvorvidt derskal gennemføres en supplerende VVM (VVM-pligt) og af-gørelser om VVM-tilladelse, herunder om vilkår for en så-dan tilladelse. Forslaget om afskæring af klageadgangen erfundet nødvendig af hensyn til anlægsprojektets fremdrift ogøkonomi samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for bådeprojekt og beboere mv. i anlægsperioden. Afgørelserne vilderimod kunne indbringes for domstolene, jf. lovforslagets §19.

Det foreslås i stk. 5, at transportministeren efter forhand-ling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler omsagsbehandlingen, herunder om gennemførelsen af screenin-gen og den supplerende VVM samt om afgørelser efter stk.1 og 2. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vil sammen med regler-ne fastsat i medfør af stk. 5 med virkning for anlægsprojek-tet erstatte de almindelige VVM-regler i dansk lovgivning,jf. bemærkningerne til stk. 5 nedenfor. Reglerne i medfør af

stk. 5 vil blive fastsat i overensstemmelse med VVM-direk-tivet.

Efter nr. 1 kan der fastsættes regler om anmeldelsen efterstk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet tilTrafikstyrelsen, herunder om både formen og indholdet afbygherrens anmeldelse. Der kan bl.a. fastsættes regler om,hvilke oplysninger der er nødvendige for, at en screeningkan foretages, samt regler om, at Vejdirektoratet til anmel-delsen skal anvende et bestemt skema.

Efter nr. 2 kan der fastsættes regler om pligt for andremyndigheder og Vejdirektoratet til at give de oplysninger,der er nødvendige for vurderingen af ændringer eller udvi-delser efter stk. 2. Reglerne vil forpligte andre myndigheder,herunder Banedanmark og Vejdirektoratet, til på Trafiksty-relsens anmodning at videregive relevante oplysninger ogvurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde afVVM-pligt, den supplerende VVM. Oplysningerne skal stil-les til rådighed for den bygherre (Vejdirektoratet), som skalforestå anmeldelsen henholdsvis udarbejde den supplerendeVVM-redegørelse, jf. stk. 2.

Efter nr. 3 kan der fastsættes regler om gennemførelsen afTrafikstyrelsens vurdering efter stk. 2 og om indholdet afVVM-redegørelsen. Bestemmelsen vedrører både den indle-dende vurdering af, om der er VVM-pligt (screeningen) oggennemførelsen af den supplerende VVM, hvor dette er på-krævet, herunder udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse samt høringen af offentligheden og berørtemyndigheder over denne redegørelse.

Fastsættes der regler, er det hensigten, at reglerne i væ-sentlig udstrækning svarer til indholdet af VVM-bekendtgø-relsens § 3, jf. bilag 3 (Afgørelse om VVM-pligt/ikkeVVM-pligt), § 4 (Fastlæggelse af VVM-redegørelsens ind-hold (scoping)), § 5, jf. bilag 4 (VVM-redegørelsen) og § 6(Høring af offentligheden over VVM-redegørelsen). Regle-rne vil dog skulle fastsættes under hensyn til, at de alene an-går dette anlægsprojekt bl.a. derved, at en supplerendeVVM efter anlægsloven ikke gennemføres i tilknytning tilen kommunal planlægningsproces, som det normalt er til-fældet ved VVM efter planloven. Der vil endvidere kunnetages hensyn til, at § 3 alene angår projektændringer mv. ogsupplerende miljøvurderinger i forhold til det VVM-mate-riale, som har været genstand for offentlige høringer mv.Den supplerende VVM-redegørelse vil af disse grunde kun-ne have et i sammenhængen begrænset omfang.

For så vidt angår høringen af offentligheden, vil der ogsåkunne fastsættes en frist, som er kortere end efter VVM-be-kendtgørelsen (8 uger), idet VVM-direktivet kræver en mi-nimumsfrist på 30 dage.

Efter nr. 4 kan der fastsættes regler om, at Trafikstyrelsenkan fastsætte vilkår for afgørelsen om tilladelse efter stk. 1,herunder om indholdet af sådanne vilkår. Der skal kunnefastsættes vilkår om, at bygherren skal iværksætte bestemteforanstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe ellerneutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som kanfremgå af den supplerende miljøkonsekvensvurdering, nåren sådan vurdering er tilvejebragt. Der skal endvidere kunne

45

fastsættes vilkår, som varetager hensyn efter de regler i na-tur- og miljølovgivningen, som er fraveget ved lovforslagets§§ 7 og 8, idet projektændringen mv. i medfør af §§ 7 og 8kan gennemføres uden en ellers påkrævet tilladelse, godken-delse eller dispensation efter denne lovgivning. Desudenskal der kunne fastsættes de vilkår, der anses for at være væ-sentlige forudsætninger for godkendelsen af projektændrin-gen mv.

Der skal også kunne fastsættes vilkår, f.eks. om afværge-foranstaltninger af hensyn til naturen, i de tilfælde, hvor dermeddeles tilladelse til ændringen mv., uden at der er gen-nemført supplerende VVM, fordi screeningen har konklude-ret, at der ikke er VVM-pligt.

Efter nr. 5 kan der fastsættes regler om offentliggørelse,herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelserefter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse.Reglerne skal opfylde VVM-direktivets krav til offentliggø-relse af miljøvurderingerne og grundlaget for disse samt omoffentliggørelse af de omhandlede afgørelser, herunder ogsåafgørelser om, at der ikke er VVM-pligt. Bestemmelsen omeventuel udelukkende digital annoncering svarer til planlo-vens § 11 g, stk. 2, 3. pkt., og § 11 h, stk. 2.

Der henvises til afsnit 3.7.1 og 8.1 i de almindelige be-mærkninger.

Til § 4Det foreslås i stk. 1, at ændringer eller udvidelser af an-

lægsprojektet, som i sig selv eller i forbindelse med andreplaner og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væ-sentligt, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrel-sen på baggrund af en konsekvensvurdering af ændringeneller udvidelsen, jf. stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at vurderer Trafikstyrelsen på grund-lag af en anmeldelse fra Vejdirektoratet, jf. § 3, stk. 2, at enændring eller udvidelse af anlægsprojektet kan påvirke etNatura 2000-område væsentligt, foretager Trafikstyrelsen ennærmere konsekvensvurdering af virkningerne af ændringeneller udvidelsen på Natura 2000-området under hensyn tilbevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viserkonsekvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at æn-dringen eller udvidelsen vil skade Natura 2000-området, kanTrafikstyrelsen ikke meddele tilladelse til det anmeldte, jf.dog stk. 6, nr. 7.

De foreslåede bestemmelser svarer til § 7, stk. 1 og 2, ibekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og ad-ministration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter med senere ændringer (habitatbe-kendtgørelsen), som gennemfører artikel 6, stk. 3, i habitat-direktivet (92/43/EØF).

Det foreslås, at Trafikstyrelsen tillægges kompetencen tilat behandle anmeldte projektændringer mv. i forhold til Na-tura 2000-reglerne.

Der henvises herved til afsnit 3.7.2 i de almindelige be-mærkninger og lovforslagets § 18 med bemærkninger.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at ændringer ellerudvidelser af anlægsprojektet, der utvivlsomt ikke kan på-

virke et Natura 2000-område væsentligt, kan gennemføresuden forudgående anmeldelse. Øvrige projektændringer skalaf Vejdirektoratet anmeldes til Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen vurderer således i tvivlstilfælde på grund-lag af anmeldelsen og eventuelle yderligere indhentede op-lysninger, om virkningerne af den anmeldte projektændringmv. ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderin-ger af anlægsprojektets virkninger på Natura 2000-områder.I givet fald meddeler Trafikstyrelsen, at den anmeldte pro-jektændring mv. kan gennemføres. Hvis det ikke er tilfæl-det, skal Trafikstyrelsen foretage en foreløbig vurdering afden anmeldte projektændring eller -udvidelse (screening).Den foreløbige vurdering udføres for at vurdere, om projek-tændringen mv. kan have en væsentlig påvirkning på et Na-tura 2000-område. Formålet med den foreløbige vurderinger at tage stilling til, om ændringen mv. har en karakter, såen nærmere konsekvensvurdering er påkrævet.

Det følger af EU-Domstolens praksis vedrørende habitat-direktivets artikel 6, stk. 3, jf. bl.a. dom af 7. september2004 i sag C-127/02 Waddenzee (præmis 45), at såfremt detpå baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, atprojektændringen mv. i sig selv eller i forbindelse med an-dre projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,skal der gennemføres en sådan nærmere konsekvensvurde-ring. Hvis en væsentlig påvirkning kan udelukkes på grund-lag af den foreløbige vurderings resultat, kan ændringen mv.tillades efter stk. 1.

Når Trafikstyrelsen har gennemført en konsekvensvurde-ring kan Trafikstyrelsen meddele tilladelse til det anmeldte,såfremt styrelsen ud fra konsekvensvurderingen under hen-syn til bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området haropnået vished for, at projektændringen mv. ikke vil skadeNatura 2000-områdets integritet (udpegningsgrundlaget).Dette er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunktuden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virk-ninger. I modsat fald skal Trafikstyrelsen meddele afslag pådet anmeldte, og projektændringen kan ikke gennemføres,medmindre betingelserne i habitatbekendtgørelsens § 10 oghabitatdirektivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsenaf Natura 2000-området er opfyldt. Der henvises til be-mærkningerne til stk. 5 nedenfor.

I stk. 3 er det foreslået, at bestemmelser i anden lovgiv-ning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på Na-tura 2000-områder, ikke finder anvendelse på ændringer ogudvidelser omfattet af stk. 1. Den foreslåede regel omfatterde bestemmelser i anden lovgivning, som gennemfører for-pligtelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, herunder ha-bitatbekendtgørelsens §§ 7-9, idet disse forpligtelser, for såvidt angår ændringer eller udvidelser af projektet, gennem-føres med reglerne i stk. 1 og 2 samt regler, som fastsættes imedfør af stk. 6, jf. ovenfor.

I stk. 4 er det foreslået, at Trafikstyrelsens afgørelser efterstk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestem-melsen omfatter både den foreløbige vurdering (screenings-afgørelse) om, hvorvidt der skal gennemføres en konse-kvensvurdering, og afgørelser om tilladelse, herunder om

46

vilkår for en sådan tilladelse. Forslaget er begrundet i hen-syn til anlægsprojektets fremdrift og økonomi. Afgørelsernevil derimod kunne indbringes for domstolene, jf. lovforsla-gets § 19.

Det foreslås i stk. 5, at transportministeren efter forhand-ling med miljøministeren kan fastsætte regler om beskyttel-se af dyre- og plantearter ved afgørelser om tilladelse til æn-dringer eller udvidelser af anlægsprojektet efter stk. 1 og 2og om, at reglerne administreres af Trafikstyrelsen. Det erhensigten, at der fastsættes regler, som i væsentlige træksvarer til ordningen i habitatbekendtgørelsens §§ 11 og 12vedrørende beskyttelse af arter der er optaget på habitatdi-rektivets bilag IV, og om adgangen til at fravige denne be-skyttelse. Administrationen af reglerne fastsat efter stk. 5foreslås henlagt til Trafikstyrelsen i tilknytning til styrelsensopgaver efter stk. 1 og 2.

I henhold til habitatbekendtgørelsens § 11 kan tilladelserog dispensationer mv. efter en række bestemmelser i miljø-lovgivningen ikke meddeles, hvis den ansøgte aktivitet kanbeskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det na-turlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget ihabitatdirektivets bilag IV, litra a, eller ødelægge de plante-arter, som er optaget i direktivets bilag IV, litra b, i alle livs-stadier. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der blivertruffet efter de pågældende bestemmelser i miljølovgivnin-gen. Ifølge bekendtgørelsens § 12 kan den myndighed, derskal træffe afgørelsen, fravige § 11, hvis der ikke findes ettilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer,at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes idens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske ide situationer, som er udtømmende opregnet i § 12. Der skalindhentes en udtalelse fra Naturstyrelsen, inden der træffesafgørelse, og styrelsen skal underrettes om den endelige be-slutning med henblik på information af Europa-Kommis-sionen.

Habitatbekendtgørelsens §§ 11 og 12 gennemfører sam-men med en række andre bestemmelser i lovgivningen deleaf habitatdirektivets artikel 12-16 om arter optaget på direk-tivets bilag IV samt fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og9 for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres natur-lige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse. Om habitatdirektivets artikel12-16 henvises til afsnit 8.3 i de almindelige bemærkninger.

De i medfør af stk. 5 fastsatte regler vil således medvirketil at sikre, at forpligtelserne til artsbeskyttelse efter denævnte direktiver overholdes i forbindelse med afgørelserom tilladelse til projektændringer og -udvidelser på anlægs-lovens område.

Reglerne vil bl.a. indebære, at der som vilkår for tilladelsekan stilles krav om afværgeforanstaltninger, som Vejdirek-toratet i givet fald kan udføre i henhold til reglerne i lovfor-slagets § 4.

Det foreslås i stk. 6, at transportministeren efter forhand-ling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler omgennemførelsen af den foreløbige vurdering og habitatkon-sekvensvurderingen samt om afgørelser efter stk. 1 og 2.

Forslaget til nr. 1-5 svarer med enkelte tekniske forskelle tillovforslagets § 3, stk. 5, nr. 1-5. Der henvises således til be-mærkningerne vedrørende disse bestemmelser.

I regler fastsat i medfør af nr. 3 vil det endvidere kunnebestemmes, at et udkast til habitatkonsekvensvurdering efterstk. 2 skal tilvejebringes af Vejdirektoratet til brug for Tra-fikstyrelsens sagsbehandling og vurdering. Det svarer til denforpligtelse for bygherren, altså Vejdirektoratet, som i over-ensstemmelse med VVM-direktivet er fastsat i lovforslagets§ 3, stk. 2, vedrørende tilvejebringelsen af supplerendeVVM-redegørelser.

I regler fastsat i medfør af nr. 4 kan det yderligere bestem-mes, at Trafikstyrelsen ved meddelelse af tilladelse efter stk.1 også kan stille vilkår om f.eks. afhjælpende foranstaltnin-ger med henblik på at undgå eller reducere projektændrin-gens eventuelle negative virkninger på et Natura 2000-om-råde. Det gælder også i tilfælde, hvor der meddeles tilladelsetil ændringen mv., uden at der er gennemført en habitatkon-sekvensvurdering, fordi screeningen har konkluderet, at derikke er en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område.

Efter nr. 6 kan der fastsættes regler om en samordnet ellerfælles procedure for den supplerende VVM efter § 3, stk. 2,og habitatkonsekvensvurderingen efter § 4, stk. 2. Bemyndi-gelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en ændring mv. udlø-ser krav om vurderinger efter både VVM- og Natura 2000-reglerne. Af VVM-direktivets artikel 2, stk. 3, fremgår bl.a.,at for projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurde-ring hidrører fra både VVM-direktivet og habitatdirektivet,skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, sikre, at der fast-lægges en samordnet og/eller fælles procedure, der opfylderkravene i begge EU-regelsæt. Eventuelle regler fastsat imedfør af nr. 6 vil gennemføre artikel 2, stk. 3, i forhold tilprojektændringer mv. på anlægslovens område, idet der kanvære tilfælde, hvor eventuelle ændringer eller udvidelser afanlægsprojektet udløser krav om supplerende konsekvens-vurdering efter både § 3 (VVM) og § 4 (Natura 2000). Derhenvises til afsnit 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Såfremt en konsekvensvurdering gennemført efter stk. 2viser, at det ikke kan udelukkes, at den anmeldte ændring el-ler udvidelse vil skade et Natura 2000-område, kan Trafik-styrelsen som udgangspunkt ikke meddele tilladelse til detanmeldte, jf. stk. 2, 2. pkt. I medfør af nr. 7 kan der imidler-tid fastsættes regler om betingelserne for at tillade ændringereller udvidelser af anlægsprojektet, når vurderingen efterstk. 2 ikke udelukker skade på et Natura 2000-område. Eftersådanne regler vil Trafikstyrelsen således kunne fravige stk.2, 2. pkt., og det er hensigten, at der fastsættes regler, somsvarer til fravigelsesproceduren i habitatbekendtgørelsens §10.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 10, at et projekt,der kan skade et Natura 2000-område, alligevel kan gen-nemføres under en række kvalificerede betingelser og enprocedure, der omfatter en orientering af EU-Kommissio-nen, eller, såfremt projektet kan skade såkaldt prioriteredearter og naturtyper (særligt sjældne eller specielle), indhen-telse af en udtalelse fra EU-Kommissionen, medmindre pro-jektet gennemføres af hensyn til menneskers sundhed og den

47

offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger påmiljøet. Proceduren forudsætter en inddragelse af Miljømi-nisteriet (Naturstyrelsen), inden der træffes afgørelse.

Efter nr. 7 kan der fastsættes regler om betingelserne forat tillade ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, nårvurderingen efter stk. 2 ikke udelukker skade på et Natura2000-område. De fastsatte regler vil gennemføre habitatdi-rektivets artikel 6, stk. 4, for så vidt angår projektændringerog udvidelser på anlægslovens område. Om habitatdirekti-vets artikel 6, stk. 4, henvises til afsnit 8.3 i de almindeligebemærkninger.

Til § 5I § 5 foreslås det, at ændringer eller udvidelser af anlægs-

projektet ikke kræver vurderinger efter lov om miljøvurde-ring af planer og programmer.

Af hensyn til klarheden om, hvilke miljøvurderingsproce-durer der skal følges i tilfælde af ændringer eller udvidelseraf anlægsprojektet for en ny Storstrømsbro med tilhørendelandanlæg mv., foreslås det i § 5, at sådanne ændringer ellerudvidelser ikke kræver vurderinger efter lov om miljøvurde-ring af planer og programmer (miljøvurderingsloven).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at eventuellebeslutninger om ændringer eller udvidelser af anlægsprojek-tet efter lovens ikrafttræden ikke kan udløse krav om screen-ing eller miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, uansetom sådanne ændringer mv. måtte udløse krav om suppleren-de VVM-procedure og/eller habitatvurdering efter lovforsla-gets §§ 3 og 4.

Det bemærkes herved også, at planlovens regler om tilve-jebringelse af kommune- og lokalplaner ikke finder anven-delse på anlægsprojektet, jf. lovforslagets § 7, og at eventu-elle ændringer eller udvidelser af projektet heller ikke i øv-rigt udløser krav om nye planvedtagelser på kommunalt, re-gionalt eller statsligt niveau. De gældende kommune- og lo-kalplaner mv. for de arealer, som anlægsloven vedrører, op-hæves ikke ved anlægsloven, men planerne finder ikke an-vendelse på gennemførelsen af anlægsprojektet.

Der henvises til afsnit 8.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6I nr. 1 foreslås det, at Vejdirektoratet udfører afværgefor-

anstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arteromfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge afanlægsprojektet.

I nr. 2. foreslås det, at Vejdirektoratet udfører afværgefor-anstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet afbilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadeligvirkning for arten eller bestanden.

I nr. 3 foreslås det, at Vejdirektoratet udfører afværgefor-anstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, giver Vejdirektoratet denfornødne hjemmel til at gennemføre afværgeforanstaltningeri det nødvendige omfang.

Bestemmelserne i § 6, nr. 1-3 forpligter imidlertid Vejdi-rektoratet til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det om-

fang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel skadeligvirkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderesnødvendigt af hensyn til den generelle naturbeskyttelse, her-under hensynet til de EU-retlige forpligtelser, der følger affuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at tilgo-dese disse hensyn iværksættes der gennem anlægsloven af-værgeforanstaltninger, bl.a. for i nødvendigt omfang at med-virke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning forarterne og bestandene.

I VVM-redegørelsen er beskrevet en række konkrete af-værgeforanstaltninger, som iværksættes, herunder princip-perne for foranstaltninger til sikring af, at erstatningsnaturenudvikler sig som forudsat. Andre mulige afværgeforanstalt-ninger end de, der er nævnt i anlægsloven og VVM-redegø-relsen med tillæg, vil kunne blive identificeret i forbindelsemed yderligere feltundersøgelser af området og den nærme-re udmøntning af projektet. Sådanne andre afværgeforan-staltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskreveti VVM-redegørelsen, i det omfang disse i øvrigt ikke vilkunne skade andre dele af miljøet.

På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger ogden i miljøvurderingen forudsatte etablering af erstatnings-biotoper mv. er det vurderingen, at gennemførelsen af an-lægsprojektet kan ske inden for rammerne af naturbeskyttel-seslovens §§ 29 a og 30, herunder artfredningsbekendtgørel-sen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvalt-ning, der gennemfører artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyt-telsesdirektivet art. 5 og habitatdirektivets art. 12. Disse be-stemmelser gælder fortsat for anlægsprojektet, idet § 9 dogfinder anvendelse.

I nr. 4 foreslås det, at Vejdirektoratet udfører afværgefor-anstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt. Be-stemmelsen giver Vejdirektoratet hjemmel til at iværksætteandre afværgeforanstaltninger, som er nødvendige af hensyntil naturbeskyttelsen. Med bestemmelsen vil blandt andetområder, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven,kunne erstattes, hvis de påvirkes af projektet. Tilsvarende vilder kunne iværksættes foranstaltninger til beskyttelse af an-dre arter end de, der er omfattet af habitat- og fuglebeskyt-telsesdirektivet, herunder øvrige arter omfattet af artfred-ningsbekendtgørelsen.

Der gennemføres i samarbejde med relevante myndighe-der et overvågningsprogram for de væsentligste miljø- ognaturmæssige konsekvenser af anlægs- og nedrivningsarbej-det. Rammerne for overvågningsprogrammet er beskrevet imiljøvurderingen.

Der henvises til afsnit 3.7.1 og 3.7.4 i de almindelige be-mærkninger.

Til § 7De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er

omfattet af en række bestemmelser i den almindelige natur-og miljølovgivning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven ogplanloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske ar-bejder eller indgreb på arealer. Bestemmelsen har til formålat skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og deregler i natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om til-

48

ladelse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i detåbne land og på og nær visse naturtyper og dyre- og plante-arter.

Selv om bestemmelsen indebærer, at dele af den alminde-lige natur- og miljølovgivning fraviges, varetages hensynenebag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at Vejdi-rektoratet ved udførelsen af projektet skal overholde anlægs-loven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets be-mærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgel-ser. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn,som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne be-stemmelser. Bestemmelsen har ikke betydning for det be-skyttelsesniveau, der normalt varetages af bestemmelserne,jf. også § 6. Der henvises for en beskrivelse af de relevantearbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som nor-malt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmel-ser, til afsnit 3.7.3.1.1 i de almindelige bemærkninger samtVVM-redegørelsen med tillæg og Miljøvurdering, Rapport517.

Trods bestemmelsen er det hensigten, at Vejdirektoratetfortsat vil gennemføre anlægsprojektet i dialog med de kom-munale myndigheder omkring hensigtsmæssig arealanven-delse, adgangsforhold og lignende.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse ellerdispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligtfraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-under også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse ogstraf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstat-ning eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til §9 finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørel-ser, herunder afgørelser vedrørende tilsyn, håndhævelse ogstraf vedrørende anlægsprojektet, truffet efter denne bestem-melse. Der henvises om forholdet mellem tilsyn med an-lægsloven og den øvrige lovgivning til afsnit 3.7.4. i de al-mindelige bemærkninger.

Bestemmelsen gælder ikke kun i forhold til det permanen-te anlæg (Storstrømsbroen, landanlæg mv.), men også i for-hold til arbejder i det midlertidige projektområde, herunderden eventuelle eksterne produktionsplads af broelementerved Nakskov Havn. Bestemmelsen regulerer dog kun arbej-der, der er omfattet af lovforslagets § 1. Udførelse af arbej-der, der ikke er omfattet heraf, forudsætter således stadig, atVejdirektoratet indhenter de fornødne tilladelser og dispen-sationer mv. efter den i bestemmelsen nævnte lovgivning.Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægs-fasen af projektet. Ved den efterfølgende administration ef-ter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlæggetkan drives og vedligeholdes på normal vis, når anlægspro-jektet er gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skalforetages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet områdeeller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.

Med stk. 1 foreslås det, at udførelse af arbejder efter § 1 idenne lov ikke kræver dispensation eller tilladelse efter § 50og § 65, stk. 1 - 3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse og§ 35, stk. 1, i lov om planlægning.

Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektetkan gennemføres uden hensyn til de eksisterende fredninger,da det ikke er nødvendigt at indhente en dispensation frafredningsnævnet, hvis der skal udføres aktiviteter, der stri-der mod fredningens indhold. Dog bør hensyn bag frednin-gen så vidt muligt forsøges varetaget under anlægsprojektet.

Det fredede Masnedø Fort berøres ikke direkte af projek-tet. Dog vil anlægsarbejdet foregå inden for fortidsmindebe-skyttelseslinjen, hvorfor der henvises til beskrivelsen neden-for.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der kan foretagestilstandsændringer af en række af de naturtyper, der ernævnt i naturbeskyttelseslovens § 3, som berøres i forbin-delse med anlægsprojektet, uden at der skal søges dispensa-tion hertil hos kommunen eller miljøministeren. Der kanendvidere uanset naturbeskyttelseslovens § 15 foretages denødvendige ændringer i tilstanden for de dele af kyststræk-ningen, som bliver påvirket af såvel produktionsområdet,eventuel etablering af et nyt landområde og det permanenteanlæg. Tilsvarende gælder for arbejder inden for sø- og åbe-skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttel-seslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16 - 18.

Bestemmelsen indebærer også, at der ikke skal indhenteslandzonetilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af debygninger og andre anlæg, der er nævnt i lovforslaget, her-under til de midlertidige anlæg og installationer.

Med stk. 2 foreslås det, at reglerne om kommune- og lo-kalplaner i lov om planlægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov omnaturbeskyttelse, kapitel 8 og 8 a i museumsloven, lov omlandbrugsejendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kystbeskyt-telse ikke finder anvendelse ved gennemførelse af anlægs-projektet efter § 1 i denne lov.

Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner erbegrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme for an-lægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræverderfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det er derforheller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i ek-sisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægspro-jektet. Arbejder, afværgeforanstaltninger mv., der skal udfø-res for at gennemføre anlægsprojektet i § 1, både i det per-manente og det midlertidige projektområde, kræver hellerikke dispensation eller lignende fra en eksisterende planlæg-ning.

Med fravigelsen af naturbeskyttelseslovens § 20 skal an-lægget ikke leve op til bestemmelsen om, at offentlige anlægi det åbne land skal placeres og udformes, så der i videstmuligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier ogde øvrige interesser, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens§ 1.

Allerede fordi § 20 ikke finder anvendelse, skal anlæggetheller ikke have en godkendelse eller en forudgående prin-cipgodkendelse i medfør af bekendtgørelse nr. 782 af 24. ju-ni 2010 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af led-ningsanlæg mv. i det åbne land (vej- og elbekendtgørelsen),der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk.2.

49

Bestemmelsen fraviger herudover en række regler, sombegrænser adgangen til at foretage en række af de helt nød-vendige arbejder, som er en forudsætning for at gennemføreanlægsprojektet.

Det drejer sig bl.a. om offentlighedens adgang til strand-arealer og andre kyststrækninger (naturbeskyttelseslovens §22) og om nedlæggelse af veje og stier (naturbeskyttelseslo-ven § 26 a).

Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 afraviges. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven forså vidt angår arealer, herunder selve Storstrømmen, der ernødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder,varetages således af transportministeren efter denne lov.

Transportministeren vil således blive bemyndiget til helteller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der erbeskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at transport-ministeren under alle omstændigheder vil følge princippernei museumsloven.

På baggrund af registrerede arkæologiske fund og fortids-minder gennemføres forundersøgelser, inden anlægsarbejdetigangsættes. Herved begrænses sandsynligheden for, at dervil fremkomme hidtil ukendte væsentlige fortidsminder iforbindelse med anlægsarbejdet.

Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden,hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiskefund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmin-det. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet,som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kanfortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretageten nærmere undersøgelse.

Transportministeren vil i stedet efter denne lov vurdere debevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold tildet konkrete anlægsprojekt. Transportministeren vil i forbin-delse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage derelevante instanser til belysning af sagerne. Vejdirektoratetvil i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af an-lægsarbejdet samarbejde med de relevante myndigheder.

Endvidere fraviges landbrugsloven, hvilket bl.a. vil havebetydning for arealer på Falster, som skal anvendes til an-lægsprojektet, der på tidspunktet for anlægslovens vedtagel-se forventeligt er undergivet landbrugspligt med de forplig-telser, der følger heraf. Bestemmelsen indebærer bl.a., atVejdirektoratet ikke skal søge landbrugspligten ophævet ef-ter reglerne i landbrugslovens kapitel 5. Landbrugsloven fra-viges, fordi Folketinget med anlægsloven beslutter, at de afloven omfattede arealer ikke længere skal være landbrugs-arealer, og det vil derfor være overflødigt at gennemføre enegentlig sagsbehandling med henblik på at ophæve land-brugspligten og andre formelle begrænsninger efter land-brugsloven.

Herudover fraviges kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a-4.Hensigten er, at Vejdirektoratet i overensstemmelse medVVM-redegørelsen med tillæg og Miljøvurdering, rapportnr. 517, varetager hensynet til kystsikringen og kystbeskyt-telsen i forbindelse med anlægsprojektet.

Udstykningslovens § 17, stk. 1, stiller krav om, at et areal,der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklenved matrikulering eller arealoverførsel. Forudsætningen forat matrikulere landopfyldningen vil normalt være, at derforeligger dokumentation for, at landopfyldningen er sket ihenhold til tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 12, stk. 1, ibekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matriku-lære arbejder. Eftersom kystbeskyttelsesloven ikke finderanvendelse, vil anlægslovens § 1 udgøre den tilstrækkeligedokumentation for, at kravet i § 12, stk. 1, i bekendtgørelseom matrikulære arbejder skal anses for opfyldt, hvis der skeropfyldning mellem den nye og eksisterende Storstrømsbrosdæmning på Falster.

I overensstemmelse med VVM-redegørelsen med tillægsamt Miljøvurdering, rapport nr. 517 samt rapport nr. 518,varetager Vejdirektoratet hensynene bag de fravegne be-stemmelser i forbindelse med anlægsprojektet.

Det henvises i øvrigt til det hele til afsnit 3.7.3.1.1 og3.7.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 8I stk. 1 foreslås det, at kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse

og regler udstedt i medfør heraf ikke finder anvendelse påufarlige havbundsmaterialer, som flyttes inden for overfla-devand med henblik på landindvinding i anlægsprojektet.Udtrykket »ufarlige« svarer til betingelsen i affaldsdirekti-vets artikel 2, stk. 3 om, at materialerne skal være »ikke-far-lige«.

Som det fremgår af afsnit 3.7.3.3. i de almindelige be-mærkninger, er det vurderingen, at kun omkring 5 % af dehavbundsmaterialer (hovedsagelig tørv og gytje med ringegeotekniske egenskaber), som opgraves ved udgravning afen sejlrende til Orehoved Havn, arbejdskanaler samt arealertil placering af fundamenter, vil være affald. Langt hoved-parten af det opgravede materiale i projektet i øvrigt (ca. 95%), som fortrinsvis forventes at bestå af sand og ler med go-de tekniske egenskaber, der bevirker, at det kan anvendes if.eks. anlæg på land, vurderes derimod ikke at være affald,men et biprodukt, jf. affaldsdirektivets artikel 5 og affalds-bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Bestemmelsen angår derfor kun de dele af havbundsmate-rialerne i projektet, som har en beskaffenhed (ringe geotek-niske egenskaber), der bevirker, at der ikke er tale om et bi-produkt, men affald. Bestemmelsen indebærer, at disse hav-bundsmaterialer undtages fra affaldsreglerne, så længe ma-terialerne kun flyttes inden for overfladevand med henblikpå landindvinding, dvs. konkret anvendes til landopfyld-ning. Materialer, der anvendes på land eller klappes (dum-pes) andetsteds på søterritoriet end ved en landopfyldning,vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen. Disse ma-terialer skal i stedet behandles efter de almindelige affalds-regler.

I stk. 2 foreslås det, at transportministeren kan fastsætteregler om, hvornår havbundsmaterialer er ufarlige, jf. stk. 1.Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om prø-vetagning, egenkontrol, tilsyn og håndhævelse af disse reg-ler.

50

Det er hensigten, at transportministeren i samarbejde medmiljøministeren bl.a. vil fastsætte nærmere regler med græn-seværdier for indholdet af farlige stoffer i havbundsmateria-lerne, prøvetagning og egenkontrolprogram for de materia-ler, som anvendes til landopfyldning. Disse regler skal sikre,at havbundsmaterialerne er ufarlige, og at betingelsen i af-faldsdirektivets artikel 2, stk. 3, dermed er opfyldt. Farligtaffald er defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 2, og af-faldsbekendtgørelsens § 3, nr. 22.

Til § 9I stk. 1 foreslås det, at kommunalbestyrelsens eller en

statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektetnævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om jagt ogvildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløbmed undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vand-forsyning m.v., lov om kystbeskyttelse, lov om miljøbeskyt-telse og lov om råstoffer samt regler udstedt i medfør af dis-se love, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-hed, jf. dog stk. 2.

Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klagead-gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i denævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efterde nævnte love i forbindelse med arbejder til brug for an-læggelsen af Storstrømsbroen og landanlæg mv. ikke følgerde normale regler i de respektive love, men afskæres. En af-skæring af klageadgangen er fundet nødvendig af frem-driftshensyn. Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringesfor domstolene efter de almindelige regler herom. Bestem-melsen er ikke afgrænset til arbejder i projektområdet, idetbestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de nævn-te love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre pro-jektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende. F.eks. erråstofindvinding uden for projektområdet også omfattet.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af denævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger,regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgø-relser, ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de kravog betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationermv. efter lovene. Hvor bestemmelserne i de nævnte love in-deholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter dissekan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets in-teresser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, athensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.Dette kriterium vil transportministeren i givet fald også kun-ne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesagereller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen.

De omhandlede aktiviteter og arbejder forudsætter i nogletilfælde forudgående VVM-vurdering og -tilladelse. De mil-jømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet ogvurderet i VVM-redegørelsen, og der skal ikke foretages enny VVM-procedure. Kommunalbestyrelsen eller en statsligmyndighed bør tage udgangspunkt i den gennemførte VVM,når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de re-spektive love. Den foreslåede bestemmelse i § 3 om VVM-procedure ved ændringer af anlægsprojektet finder dog an-vendelse ved væsentlige ændringer i anlægsfasen i forhold

til det tidligere vurderede. Der henvises i den forbindelse tildet anførte i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.2ovenfor samt bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfa-sen af Storstrømsbroen og finder dermed ikke længere an-vendelse, når forbindelsen er anlagt, uanset om der hereftermåtte være behov for afgørelser efter de nævnte love.

I stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelservedrørende anlægsprojektet i henhold til de i stk. 1 nævntelove kan påklages af Vejdirektoratet til transportministeren.

Vejdirektoratet kan efter bestemmelsen indbringe kommu-nale afgørelser, herunder f.eks. et vilkår efter de i stk. 1nævnte love for transportministeren som administrativ kla-geinstans. Transportministerens behandling af disse klagesa-ger er, som i stk. 1, fortsat reguleret af de nævnte love, dvs.at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispen-sationer mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udø-velsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at ind-drage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfunds-mæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil transportministerenogså kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse hen-syn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbin-delse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.

I stk. 3. foreslås det, at transportministeren kan beslutte atovertage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægs-projektet.

Transportministeren bemyndiges med bestemmelsen tilfor sager, der vedrører anlægsprojektet, at kunne overtagekommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte lo-ve i enkeltsager. Adgangen vedrører alene kompetencen tilat træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in),som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor ensag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggerietkræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har bety-delig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet.Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i for-hold til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i ensag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægs-projektet.

Transportministeren skal - ligesom efter stk. 2 - træffe af-gørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de love, derer nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, herundertil at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægs-projektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love,kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslut-ter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer den-ne beslutning ikke på de almindelige regler om tilsyn oghåndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte atovertage kompetencen i en tilsynssag.

I stk. 4 foreslås det, at transportministerens afgørelse i kla-gesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtagetkommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke kan på-klages til anden administrativ myndighed.

51

I stk. 5 foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndighederikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om-fattet af stk. 1.

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse (lovbe-kendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014) fører statsforvalt-ningen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgiv-ning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i detomfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder,der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovskapitel VII følger det, at Økonomi- og Indenrigsministerieter rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne af-gørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, somtræffes af statsforvaltningen, samt at Økonomi- og Inden-rigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold tilstatsforvaltningens dispositioner eller undladelser som led iudøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kom-munernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrel-se viger for anden lovgivning.

Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighedog opsættende virkning af klage i § 9, stk. 1, kan indebære,at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence,som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke erhensigten, foreslås det i § 9, stk. 5, at de kommunale tilsyns-myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsensafgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenståendebegrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i §9, stk. 1, nævnte love.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken stats-forvaltningen eller Økonomi- og Indenrigsministeriet harkompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens af-gørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvorvurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammenmed en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. be-grundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen.

Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale til-synsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Således vilde kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommuner-nes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven ominhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigtefter offentlighedsloven.

I stk. 6 foreslås det, at transportministeren til brug for be-handlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler omkommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger,herunder at oplysningerne skal afgives i en bestemt form tilbrug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk.1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.

Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fast-sætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for trans-portministerens behandling af klagesager eller call-in-sagerefter stk. 2 og 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger tilbrug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk.1 nævnte love, inden for den pågældende kommune. Be-stemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de op-lysninger, som kommunalbestyrelsen ligger inde med – ellersom kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges attilvejebringe – til brug for transportministerens behandling

af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbe-skyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålæg-ge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brugfor en vurdering af forhold, der reguleres efter loven, indenfor den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan for-langes afgivet i en bestemt form.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger iafsnit 3.7.3.1.

Til § 10Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., skabes

der hjemmel til, at transportministeren kan udstede reglerom forurening og gener fra gennemførelse af anlægsprojek-tet. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt forureningog gener, som normalt ville skulle reguleres efter miljøbe-skyttelseslovens kapitel 5. Bestemmelsen omfatter f.eks. ik-ke forureninger og gener, som fremkommer ved gennemfø-relsen af anlægsprojektet, som er reguleret i f.eks. vandfor-syningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportmini-steren kan varetage beskyttelseshensynene efter miljøbe-skyttelsesloven i medfør af lovforslaget ved at fastsættegrænseværdier for den tilladelige forurening og gene, derudgår fra anlægsprojektets byggepladser og projektområder.Transportministeren vil i givet fald herved tage udgangs-punkt i principperne i miljøbeskyttelsesloven, og der tilsig-tes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelsesniveau endnormalt, medmindre væsentlige hensyn til anlægsprojektetsgennemførelse tilsiger det.

Bestemmelsen medfører således, at anlægsprojektet i ettilfælde, hvor en lokal forskrift, et påbud eller et vilkår i enafgørelse eksempelvis kan medføre en væsentlig forsinkelseeller fordyrelse af anlægsprojektet, ved transportministerensregeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lo-kale interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør afmiljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf udfra en samlet afvejning af de modstående hensyn.

Transportministeren skal endvidere ved fastsættelse afregler, herunder grænser for forurening eller gener, sørgefor, at relevante EU-retlige regler overholdes. Transportmi-nisteren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåedebestemmelse inddrage andre offentlige myndigheder, som ersagkyndige på det relevante område.

Der henvises nærmere til afsnit 3.7.3.2 i de almindeligebemærkninger om fastsættelsen af grænser for forurening oggener.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., giver transportministerenadgang til at fastsætte regler om egenkontrol. Egenkontrol-len gennemføres af sagkyndige, herunder af autoriserede,akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende labo-ratorier. Transportministeren kan tillige fastsætte regler omtilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn oghåndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed. Trans-portministeren kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at mil-jøbeskyttelseslovens tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserhelt eller delvist også finder anvendelse i forhold til de ud-

52

stedte regler. Ministeren kan f.eks. også udpege tilsynsmyn-digheden samt bestemme, at tilsynsmyndigheden kan med-dele påbud til den ansvarlige om at give oplysninger, foreta-ge målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv.Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 72, hvor-efter den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan giveanledning til forurening, efter anmodning skal give alle op-lysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssigeforhold. Myndighederne kan herunder bl.a. påbyde den an-svarlige for egen regning at foretage prøveudtagning, analy-ser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelsernesamt støj og rystelser, og at klarlægge årsagerne til ellervirkningerne af en stedfunden forurening

Af stk. 2 fremgår det, at miljøbeskyttelsesloven samt reg-ler udstedt og afgørelser, dvs. bl.a. påbud, forbud og dispen-sationer, truffet i medfør heraf, ikke finder anvendelse påforurening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der om-fattes af regler udstedt efter stk. 1. I det omfang transportmi-nisteren udsteder regler, overgår forureninger og gener tiludelukkende at være reguleret af disse regler. Dette omfatterogså et vilkår i en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelses-lovens kapitel 5 i det omfang, at dette er foreneligt med EU-retten, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielleemissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af for-urening) (IE-direktivet).

Hvis der f.eks. fastsættes regler om støj for den del af pro-jektområdet, der eventuelt vil blive etableret ved NakskovHavn, vil disse regler træde i stedet for vilkår i en miljøgod-kendelse efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.

Hvis der på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse ellerudstedes regler, verserer klagesager om lovligheden af afgø-relser, herunder forbud eller påbud meddelt af Guldborg-sund Kommune, Vordingborg Kommune og evt. LollandKommune, vil Natur- og Miljøklagenævnet efter omstæn-dighederne kunne færdigbehandle disse efter de gældenderegler. De omhandlede afgørelser får imidlertid ikke frem-adrettet virkning for gennemførelse af anlægsprojektet, nårtransportministeren har truffet afgørelse eller udstedt regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger iafsnit 3.7.3.2

Til § 11Med forslaget til stk. 1 fastslås det, at transportministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om kompensation til be-boere og sommerhusejere for gener og ulemper forbundetmed gennemførelsen af anlægsprojektet, hvis transportmini-steren beslutter at regulere gener eller forurening ved ud-stedelse af regler i medfør af lovforslagets § 10. Transport-ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler omkredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, ud-betaling, frister, renter mv. Beboere er som udgangspunktpersoner over 18 år, der har folkeregisteradresse i en bolig,som er påvirket af forurening eller gener, samtidig med atbeboerne rent faktisk bor i boligen.

Et sommerhus skal forstås som en bolig, der anvendessom ferie- og fritidsbolig uanset zonestatus. Loven omfatter

således fritidsboliger af enhver art, f.eks. traditionelle som-merhuse, fritidshuse og feriehuse, hvor der ikke er tilladelsetil helårsbeboelse, uanset om sommerhuset ligger i elleruden for et sommerhusområde. Denne afgrænsning er densamme, som finder anvendelse i relation til skattelovgivnin-gen.

Bestemmelsen, der er frivillig for transportministeren,svarer i hovedtræk til Cityringlovens (lov nr. 552 af 6. juni2007 med senere ændringer) § 14 b, bortset fra at det præci-seres, at også sommerhusejere er omfattet af reglen. Der kannavnlig være ret til kompensation, når den foreslåede be-stemmelse i § 10 udnyttes på en måde, der giver entreprenø-rerne i anlægsprojektet adgang til forurening eller særligtgeneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om aftenen og natten.

Det er med bestemmelsen hensigten at fastsætte regler omden praktiske tilrettelæggelse af ordningen. Der henvisesherom til afsnit 3.7.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Af bestemmelsen i stk. 2 følger, at transportministeren kanfastsætte regler om, at Vejdirektoratet skal tilbyde beboere,der er særligt udsat for gener som følge af regulering efter §10, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transport-ministeren kan herunder fastsætte regler om, at kommunal-bestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodningskal anvise en genhusningsbolig af de boliger, som kommu-nalbestyrelsen har anvisningsret til efter almenboligloven el-ler får til rådighed efter byfornyelsesloven. Transportmini-steren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden vedgenhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftalerom genhusning, omkostninger ved genhusning og genhus-ningsaftalens ophør, herunder om at aftalen ophører, hvisden bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til bebo-else eller som fritidsbolig.

Med bestemmelsen er det hensigten, at transportministe-ren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beboere er be-rettiget til genhusning, herunder vedrørende beboere medsærlige behov, regler om processen ved anmodning om gen-husning, om genhusningsaftalens omfang samt om doku-mentation for flytteudgifter og andre udgifter, der skal godt-gøres af Vejdirektoratet.

Transportministeren kan herudover bl.a. fastsætte, at kom-munalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en erstat-ningsbolig, hvis den enkelte beboer ikke selv kan finde etegnet forslag. Kommunen kan anvise såvel de boliger, somkommunen har anvisningsret til efter almenboligloven, somlejligheder, som kommunen får til rådighed efter byfornyel-sesloven.

Lejemålet mellem beboer og udlejer indgås efter de almin-delige regler herom, ligesom forholdet mellem kommunenog udlejerne fortsat reguleres af de almindelige regler. Be-stemmelsen indebærer ikke en fravigelse heraf, men giverudtrykkelig hjemmel til, at det kan pålægges kommunen atanvise de pågældende beboere en bolig til brug for midlerti-dig genhusning, selv om det ikke måtte være muligt at anvi-se hertil efter almenboligloven og byfornyelsesloven.

Transportministeren kan endelig fastsætte nærmere reglerom, hvornår en aftale om genhusning mellem beboeren og

53

Vejdirektoratet skal ophøre, herunder bestemme, at aftalenophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller an-vendes til beboelse eller som fritidsbolig.

Stk. 2 indebærer endvidere, at transportministeren kanfastsætte regler om, at beboere, der ejer deres bolig, kan an-mode Vejdirektoratet om at købe boligen til markedsprisen(overtagelse). Dette kunne eksempelvis være personer, dermåtte være særligt følsomme over for gener mv. Dette vilvære relevant ved særlige personlige forhold, herunder do-kumenterede helbredsmæssige eller særlige familiemæssigeforhold. Det er en forudsætning, at det er ejeren, som harfast bopæl i boligen.

Ved anmodning om overtagelse overtager Vejdirektoratetden pågældende bolig til eje og kan gensælge boligen på etsenere tidspunkt. Eventuelle værditab eller værdistigningerer den tidligere ejer uvedkommende. Overtagelse forudsæt-ter, at beboeren er ejer af boligen, og det er retligt muligt forVejdirektoratet at købe boligen. Det kan f.eks. være udeluk-ket for andelsboliger, visse ejerlejligheder, almene boligbyg-gerier mv., eller hvor ejerforeningsvedtægter udelukker Vej-direktoratet som ejer.

Genhusning og overtagelse vil ikke være relevant for som-merhusejere, medmindre sommerhuset anvendes lovligt tilhelårsbeboelse.

Efter bestemmelsen i stk. 3 træffer Ekspropriationskom-missionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelseom kompensation, genhusning og overtagelse efter reglerneudstedt i medfør af § 10, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 1 og 2,hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, eller deropstår uenighed om en indgået aftale. Ekspropriationskom-missionen kan, hvis kommissionen finder det hensigtsmæs-sigt, behandle sådanne sager på skriftligt grundlag efter enhøring af parterne i overensstemmelse med forvaltningslo-vens regler herom.

Hvis en sag indbringes for ekspropriationskommissionenaf beboeren eller ejeren, betaler Vejdirektoratet kompensati-on i overensstemmelse med sit tilbud, indtil endelig afgørel-se foreligger. Genhusning kan først iværksættes fra det tids-punkt, hvor der foreligger en aftale eller en afgørelse herom,og der i mellemtiden udbetales kompensation. Hvis en bebo-er indbringer en sag om kompensation for ekspropriations-kommissionen og efter en periode ønsker at overgå til gen-husning, er vedkommende ikke afskåret herfra. Ekspropria-tionskommissionen afgør herefter, om den hidtil udbetaltekompensation skal forhøjes.

Kommissionen behandler sagen efter den regulering, derer udstedt efter forslaget til §§ 10 og 11.

Efter stk. 4 skal sager om kompensation, genhusning ogovertagelse i øvrigt behandles af ekspropriationskommissio-nen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropria-tion vedrørende fast ejendom.

Det fastslås, at reglerne i lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom er gældende med defravigelser, der følger af §§ 10 og 11 samt regler fastsat imedfør heraf.

Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at kompensation og beløbydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i med-før af stk. 1 og 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en per-son har ret til ydelser fra det offentlige og ikke medfører re-duktion af sådanne ydelser. Efter bestemmelsen skal derderfor ved vurderingen af, om en person har ret til ydelserfra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt ved be-regningen af disses størrelse, bortses fra beløb, der er mod-taget som kompensation for forurening og gener som følgeaf anlægsprojektet efter de regler, der er udstedt i medfør afstk. 1 (kompensationen). Der foretages desuden ikke fradragi ydelserne fra det offentlige for beløbene.

Reglen gælder også i den situation, hvor ekspropriations-kommissionen og taksationskommissionen, jf. stk. 3, ellerde almindelige domstole træffer afgørelse om kompensationog beløb ydet ved genhusning efter regler udstedt i medføraf stk. 1 og 2. Bestemmelsen omfatter alle offentlige ydelserog indebærer, at der skal bortses fra kompensation for for-urening og gener fra gennemførelsen af anlægsprojektet vedtilkendelse, beregningen af størrelsen og udbetalingen afdisse ydelser. Bestemmelsen gælder for alle beløb, som be-boere og ejere modtager fra Vejdirektoratet, enten som kom-pensation for gener som følge af anlægget af anlægsprojek-tet eller i forbindelse med genhusning, herunder beløb tildækning af flytteudgifter, og beløb til brug for etablering afsærlige og nødvendige indretninger mv.

Bestemmelsen fastslår endelig, at kompensation og øvrigebeløb, herunder til genhusning, er skattefri. Kompensationenog beløbene medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerensskattepligtige indkomst. Overtagelsesprisen ved overtagelseer endvidere ikke omfattet af skattefriheden og beskattes ef-ter de gældende regler om avance ved salg af fast ejendom.

Bestemmelsen i stk. 6 medfører, at når der er udstedt reg-ler i medfør af stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finderreglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af by-er ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i byg-ninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker,som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer, at regler udstedt i medfør af stk.1, herunder om genhusning, og at forurening og gener fraanlægget af anlægsprojektet ikke efter lov om byfornyelseog udvikling af byer kan betyde, at kommunalbestyrelsenkan træffe afgørelse om, at en bygning er forbundet medsundhedsfare (kondemnering), jf. byfornyelseslovens §§ 75og 76, og at der efter disse regler skal ydes genhusning, jf.byfornyelseslovens §§ 61 og 63. Bestemmelsen betyder, atkommunalbestyrelsen ved administration af byfornyelseslo-ven skal bortse fra forurening og gener fra gennemførelsenaf anlægsprojektet. De øvrige regler i byfornyelseslovenskapitel 9 finder heller ikke anvendelse.

Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovensregler i øvrigt, og det er fortsat muligt at træffe afgørelse omkondemnering af andre grunde end forurening og gener, derudgår fra gennemførelsen af anlægsprojektet, herunder pågrund af sætningsskader, brand- eller sammenstyrtningsfaresom følge af gravearbejde mv.

54

Det bemærkes, at denne bestemmelse også gælder for ver-serende sager efter byfornyelseslovens kapitel 9 ved lovensikrafttræden. Når transportministeren har udstedt regler efterforslaget til stk. 1 og 2 vil kapitel 9 i byfornyelsesloven ikkefinde anvendelse ved verserende spørgsmål om sundhedsfa-re i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for men-nesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojek-tet. Beboerne vil herefter kunne genhuses efter de nye meregunstige regler, og eventuelle kondemneringssager mv. efterkapitel 9 i byfornyelsesloven bortfalder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger iafsnit 3.7.3.2.

Til § 12I bestemmelsen foreslås det, at bestemmelserne i §§ 5-11

finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser afanlægsprojektet, der er tilladt efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk.1.

Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringerogså kan gennemføres uden anvendelse af den i § 7 og § 8nævnte lovgivning, at klageadgangen efter de i § 9 nævntelove er afskåret også for afgørelser, som vedrører ændringeneller udvidelsen, og at der er mulighed for at fastsætte reglerom forurening og gener efter §§ 10 og 11.

Til § 13Med bestemmelsen foreslås det, at bestemmelserne i § 77,

stk. 1, i lov om offentlige veje m.v. samt i § 70, stk. 1, i lovom private fællesveje finder anvendelse på ledningsarbejderi forbindelse med anlægsprojektet nævnt i § 1.

Der skal som følge af anlægsprojektet udføres arbejde påledninger og forsyningsanlæg, herunder flyttes eller nedlæg-ges forsyningsledninger, der befinder sig i vejarealer eller påandre offentlige eller private ejendomme. For at sikre, at an-lægsprojektet i henseende til betaling for ledningsomlægnin-ger ikke stilles ringere, end eksempelvis vejmyndighedenville være stillet ved et vejprojekt, foreslås der med bestem-melsen en regulering og præcisering af, hvorledes omkost-ningerne skal afholdes.

På tidspunktet for nærværende lovforslags fremsættelseforeligger den gældende vejlov i form af lovbekendtgørelsenr. 1048 af 3. november 2011, som senest ændret ved lov nr.552 af 2. juni 2014. Folketinget har vedtaget en ny vejlov iform af lov nr. 1520 af 27. december 2014, som med få und-tagelser træder i kraft den 1. juli 2015 (»den nye vejlov«).På samme tidspunkt ophæves den førnævnte lovbekendtgø-relse nr. 1048 af 3. november 2011. § 77 i den nye vejlovsvarer til § 106 i den gældende vejlov.

Det følger af den nye vejlovs § 77, stk. 1, om det såkaldte»gæsteprincip«, at arbejder på ledninger i eller over kommu-neveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i for-bindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes afvedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt be-stemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspro-priationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangs-måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller af-gørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsy-

ningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. En tilsvarende bestemmel-se findes i § 70 i lov om private fællesveje, for så vidt angårledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også udenfor vejarealer. Højesteret har i en dom af 22. september2009 (UfR 2009.2978H - M3-dommen) udtalt, at gæsteprin-cippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder an-vendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelsetil at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer,at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder,der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse afdet areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fastejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens ret-tigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Højeste-ret udtaler, at gæsteprincippet er udtrykt i vejlovens § 106(den nye vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbej-der, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerneaf de formål, som myndigheden kan varetage.

Højesteret har endvidere i en dom af 4. september 2007(UfR 2007.3009H – Flintholm Station-dommen) udtalt, atgæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nye vejlovs § 77),også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udfø-res i forbindelse med et »sammensat anlægsprojekt«, uansethvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødven-dige.

Der foreslås med bestemmelsen en præcisering af det for-hold, at bestemmelsen om gæsteprincippet i den nye vejlovs§ 77, stk. 1, og § 70, stk. 1, i lov om private fællesveje, fin-der anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med an-lægsprojektet. Gæsteprincippet i vejarealer finder med andreord anvendelse i de tilfælde, hvor et ledningsarbejde er nød-vendiggjort af arbejder, der er iværksat inden for rammerneaf de formål, som kan varetages i henhold til denne anlægs-lov. Med bestemmelsen imødegås eventuel tvivl med hen-syn til, om anlægsprojektet, skal betragtes som et »sammen-sat anlægsprojekt« i den betydning, Højesteret har tillagtdette betydning i dommen om Flintholm Station, jf. ovenfor.

Bestemmelsen har ligeledes betydning for kabler mv. iStorstrømmen, jf. også § 1, stk. 1, nr. 3. Der er søkabler be-liggende i Storstrømmen, der skal flyttes eller udskiftes somfølge af anlægsprojektet. Kablerne ejes af Energinet.dk.

Såfremt transportministeren måtte pålægge Energinet.dkhelt eller delvist at fjerne eksisterende kabler, inden nye ka-bler kan etableres, giver § 1, stk. 1, nr. 2, hjemmel til, atEnerginet.dk kan godtgøres de eventuelle omkostninger,som Energinet.dk måtte få som følge heraf – eksempelvissom følge af nedregulering af havvindmølleparker, der er af-hængig af kablerne til transport af den producerede strøm.

Der henvises til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.§ 13 udelukker således ikke, at Vejdirektoratet kan finan-

siere de ekstraudgifter, som Energinet.dk pålægges som føl-ge af, at det er anlægsprojektet, der fremskynder lednings-omlægningen eller udskiftningen. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til § 1.

55

For ledningsarbejder i eller over andre arealer end vejarea-ler i forbindelse med anlæg af anlægsprojektet nævnt i § 1gælder de deklaratoriske regler om gæsteprincippet.

Der henvises til afsnit 3.14 i de almindelige bemærknin-ger.

Til § 14Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bemyndiges

transportministeren til at ekspropriere de arealer og rettighe-der mv., der er nødvendige for gennemførelse og drift af an-lægsprojektet i lovforslagets § 1 eller ændringer heraf samtetablering af klimarelaterede afværgeforanstaltninger.

Bemyndigelsen giver ligeledes transportministeren hjem-mel til at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej, ar-bejdsplads, materialedepot mv. Når anlægsarbejderne erfærdige, er udgangspunktet, at de midlertidigt ekspropriere-de arealer mv. så vidt muligt retableres og leveres tilbage tilden oprindelige ejer.

For de boliger, der eksproprieres på grund af vibrationer,kan Vejdirektoratet vælge at nedrive boligen eller sælge denigen med den værdiforringelse, som kan følge af påvirknin-gen. Vejdirektoratet kan i den forbindelse tilbyde de oprin-delige ejere at købe deres bolig tilbage.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 16.I stk. 2 foreslås det, at transportministeren efter anmod-

ning fra ejeren i særlige tilfælde kan ekspropriere en ejen-dom, der berøres særligt indgribende af anlægsprojektetnævnt i § 1, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Ved »særligt indgribende« sigtes almindeligvis til en si-tuation, hvor transportministeren vurderer, at der er en bety-delig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blivetotaleksproprieret. Det vil ikke være et krav, at det forven-tes, at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil der-for kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser er op-fyldt, at staten overtager et areal, selv om ejendommen kundelvist forventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væ-sentlige ulemper i forbindelse med anlægsprojektets gen-nemførelse. Dette indebærer, at den forventede delvise eks-propriation eller de ulemper, som anlægsprojektet indebæ-rer, skal have et betydeligt omfang.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligtindgribende af anlægsprojektet, er opfyldt, skal også betin-gelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde væreopfyldt, før transportministeren kan ekspropriere den pågæl-dende ejendom på et tidspunkt før de ordinære ekspropriati-oner. Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes, aten fremrykket ekspropriation kan afværge væsentlige øko-nomiske konsekvenser, hvis en erhvervsvirksomhed lider etbetydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation førde ordinære ekspropriationer. Forventede ændringer i ejen-domspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en væ-sentlig økonomisk konsekvens.

Et andet særligt tilfælde kan være, hvis ejeren har særligepersonlige årsager til at ønske ejendommen overtaget førtidspunktet for den ordinære ekspropriation. Særlige person-lige årsager kan være dokumenteret sygdom, fremskreden

alder, nærtforestående familieforøgelse eller andre socialeårsager.

En fremrykket ekspropriation vil kun kunne komme på ta-le, hvis ejeren af den pågældende ejendom eller erhvervs-virksomhed anmoder herom.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 16.Med stk. 3 foreslås det, at ekspropriation sker efter regle-

rne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-de fast ejendom.

Til § 15Lovforslagets § 15 vedrører forundersøgelser mv. Lovgiv-

ningen på jernbaneområdet har siden 1920’erne indeholdt enbestemmelse om, at enhver grundejer måtte tåle, at jernba-nemyndigheden foretog visse varslede undersøgelser på pri-vat grund. Bestemmelsen kan genfindes i § 21 e i lov omjernbane (jernbaneloven), i § 38 i det fremsatte forlag tiljernbanelov (L 162, 2014-15) og en tilsvarende bestemmelsefindes i § den nye vejlovs § 99, jf. bemærkningerne til § 13.

I stk. 1 foreslås det, at transportministeren, hvis det skøn-nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation udenretskendelse har adgang til at foretage jordbundsundersøgel-ser, opmålinger, afmærkninger eller andre undersøgelser afudendørs arealer med henblik på anlæg og drift af anlægs-projektet nævnt i den foreslåede § 1 eller ændringer herafsamt etablering af klimarelaterede afværgeforanstaltninger.

I forhold til § 21 e i lov om jernbane foreslås bestemmel-sen udvidet til også at omfatte klimarelaterede afværgefor-anstaltninger. Baggrunden for udvidelsen er, at der har vistsig at være et behov for at kunne udføre disse undersøgelserfor klimarelaterede afværgeforanstaltninger på lige linjemed ændringer af eksisterende anlæg. Behovet kan tænkesat blive endnu større, såfremt de klimatiske forhold fortsatændrer sig med flere kraftige regnskyl. I § 38 i det fremsattelovforlag til jernbanelov (L162, 2014-15) er denne ændringogså medtaget.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren under sammebetingelser som nævnt i stk. 1 kan få foretaget arkæologiskeforundersøgelser. Hjemlen muliggør igangsættelse af under-søgelser efter stk. 1 og arkæologiske forundersøgelser efterstk. 2 straks efter lovens ikrafttræden

Bestemmelse indebærer, at transportministeren får adgangtil at foretage de pågældende undersøgelser uden retskendel-se på privatejet grund, når det er nødvendigt i forbindelsemed bl.a. anlæg og drift af anlægsprojektet.

Begrundelsen herfor er, at det vil være yderst begrænset,hvad en dommer i givet fald ville kunne tage stilling til, hvisder blev stillet krav om en retskendelse. Hertil kommer, atder alene vil være tale om adgang til udendørs undersøgelserog dermed ikke til private borgeres boliger. Det er forudsat,at det er transportministeren, der træffer beslutning om atforetage de pågældende undersøgelser uden retskendelse,men at den faktiske udførelse af undersøgelserne kan overla-des til private, herunder selskaber, entreprenører eller land-inspektører. De private skal i den forbindelse fremvise behø-

56

rig legitimation for, at de er berettigede til at udføre under-søgelserne.

De nævnte arkæologiske forundersøgelser hos lodsejerensamt fastsatte regler for det varsel, der skal gives lodsejerenfør gennemførelse heraf, vil kunne medføre, at f.eks. land-brugsarealer ikke vil kunne benyttes i en kortere eller længe-re periode. Der er derfor behov for hjemmel til at kunneforetage disse undersøgelser, også når de medfører ulemperfor ejerne af de pågældende arealer, og det derfor typisk ik-ke er muligt at opnå en frivillig aftale med lodsejeren om atkunne disponere over et givent område. Denne hjemmel sik-res med bestemmelsen i stk. 2.

Hvis grundejeren lider et tab ved de arkæologiske forun-dersøgelser, og der ikke kan opnås enighed med ejeren omerstatning herfor, fastsættes erstatning som beskrevet i denforeslåede § 16.

Ifølge den foreslåede stk. 3 skal ejere og brugere af arealeromfattet af stk. 1 underrettes skriftligt senest 14 dage indenpåbegyndelsen af undersøgelsen.

Da arkæologiske forundersøgelser, jf. stk. 2, er mere ind-gribende end undersøgelserne omfattet af stk. 1, foreslås deti stk. 4, at ejere og brugere senest 28 dage inden de arkæolo-giske forundersøgelsers påbegyndelse skal underrettesskriftligt.

I stk. 5 foreslås det, at hvis det ikke er muligt skriftligt atunderrette ejere og brugere i henhold til stk. 3 og 4, skal op-lysning om undersøgelserne eller de arkæologiske forun-dersøgelser offentliggøres i lokale medier eller lignende. Deter op til Transportministeriet at bestemme, hvordan offent-liggørelsen skal ske. Offentliggørelsen kan for eksempel skepå Transportministeriets, Vejdirektoratets eller den konkretekommunes hjemmeside.

Til § 16Lovforslagets § 16 vedrører erstatning for indgreb i med-

før af §§ 14 og 15I stk. 1 foreslås det, at erstatning for indgreb i medfør af

§§ 14 og 15, fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale her-om, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i hen-hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-rende fast ejendom.

Der kan være tale om erstatning for skade, som bliver på-ført ejere og brugere ved de foranstaltninger, der er nævnt iden foreslåede § 15. Der kan også være tale om erstatningved indgreb efter § 14, der har karakter af ekspropriation. Isådanne tilfælde skal erstatningen være fuldstændig, jf.grundlovens § 73, dvs. at der skal betales en erstatning, derøkonomisk stiller ejeren/brugeren, som denne ville være stil-let, hvis ekspropriationen, ikke var sket. Det vil først ogfremmest være tab som følge af arealafståelse og servitutpå-læg, som vil kunne erstattes, men også ulemper som følge afekspropriationen, herunder både midlertidige, varige og na-boretlige ulemper. Det er ikke alene ejeren/brugeren af denejendom, der skal eksproprieres, der kan have krav på erstat-ning, men f.eks. også naboer. Den erstatning, der fastsættes imedfør af lovforslagets § 16, kan således også være erstat-

ning, der ydes på naboretligt grundlag. Erstatningen ydes isådanne tilfælde, når den naboretlige tålegrænse er overskre-det og de øvrige almindelige erstatningsretlige betingelser eropfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne i § 103 i lov om offentligeveje m.v. finder anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, så-ledes at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag forbåde generelle og specielle fordele. Erstatningen kan heltbortfalde, hvis den påtænkte foranstaltning skønnes at med-føre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejerenved foranstaltningen.

Vejdirektoratet afholder omkostningerne forbundet her-med.

Til § 17Bestemmelserne fastlægger de fremtidige ejerforhold til

de forskellige delanlæg nævnt i § 1, samt hvilken instans derejer, driver og vedligeholder de nævnte anlæg efter anlægs-fasen.

I stk. 1 foreslås det, at efter anlæg af den nye Storstrømbroinkl. landanlæg og relaterede aktiviteter, jf. § 1, stk. 1, for-deler ejerforholdene sig som følger:● Storstrømsbroens vejanlæg inklusive cykel- og gangsti,

fugtisolering, belægning og dilatationsfuger for vej ogcykelsti ejes, drives og vedligeholdes af Vejdirektoratet.

● Storstrømsbroens jernbaneanlæg inklusive skinner, fugti-solering og dilatationsfuger, herunder skinneudtræk forjernbanedelen, kørestrøm, signalanlæg, nødfortove mv.ejes, drives og vedligeholdes af Banedanmark.

● Brokonstruktionerne inklusive brorækværker og eventuel-le vindskærme samt landfæster og dæmningsanlæg ejes,drives og vedligeholdes af Banedanmark i fællesskabmed Vejdirektoratet delt med 50 pct. til hver.

● De landbaserede vejanlæg inkl. cykelstier på Masnedø fralandfæstet Masnedsundbroen til landfæstet Storstrøms-broen ejes, drives og vedligeholdes af Vejdirektoratet.Øvrige lokale vejanlæg på Masnedø ejes, drives og ved-ligeholdes af Vordingborg Kommune. Spor- og vejbæ-rende broer og konstruktioner, som tillader at trafikkenkrydser under såvel vej- som jernbaneanlægget, der lø-ber parallelt ovenpå brokonstruktionen, ejes, drives ogvedligeholdes af Banedanmark i fællesskab med Vejdi-rektoratet.

● De landbaserede vejanlæg inkl. cykelstier på Falster frabrofæstet til den nye rundkørsel ved Orehoved Langga-de/Storstrømsvej/Gåbensevej ejes, drives og vedligehol-des af Vejdirektoratet. Øvrige vejanlæg på Falster ejes,drives og vedligeholdes af Guldborgsund Kommune.Spor- og vejbærende broer og konstruktioner, som tilla-der, at trafikken krydser under såvel vej- som jernbane-anlægget, der løber parallelt ovenpå brokonstruktionen,ejes, drives og vedligeholdes af Banedanmark i fælles-skab med Vejdirektoratet.

● Den nye sejlrende til Orehoved Havn ejes, drives og ved-ligeholdes af Guldborgsund Kommune.

● De landbaserede jernbaneanlæg på Masnedø og Falsterejes, drives og vedligeholdes af Banedanmark.

57

● Nødvendig afmærkning af farvandet i forbindelse medetablering af Storstrømsbroen ejes, drives og vedligehol-des af Vejdirektoratet i fællesskab med Banedanmark.

I de tilfælde, hvor ejerskab, drift og vedligehold er deltmellem Vejdirektoratet og Banedanmark, forvaltes ejerska-bet af Banedanmark efter samme principper som den eksi-sterende Storstrømsbro. Endelig fastlæggelse af grænsefla-derne mellem Banedanmark og Vejdirektoratet vedr. drifts-og vedligeholdelse fastlægges ved ibrugtagning af anlægge-ne.

I stk. 2 foreslås det, at Banedanmarks anlæg efter trans-portministerens nærmere bestemmelse kan overdrages tilA/S Femern Landanlæg.

Med bestemmelsen kan transportministeren således be-stemme, at Banedanmarks anlæg i forbindelse med FemernBælt-projektet, herunder dele af København-Ringsted ba-nen, kan overdrages til A/S Femern Landanlæg, hvis detteefter en samlet vurdering er mest hensigtsmæssigt rent ad-ministrativt.

Overdragelse af Banedanmarks anlæg kan dog kun ske,såfremt A/S Femern Landanlæg er i besiddelse af en god-kendelse og et certifikat som jernbaneinfrastrukturforvalter.

Til § 18I stk. 1 foreslås det, at Trafikstyrelsen udfører de opgaver,

der fremgår af §§ 3 og 4.Det foreslås, at de opgaver, der fremgår af lovforslagets

§§ 3 og 4 henlægges til Trafikstyrelsen for at gennemførekravet i VVM-direktivets artikel 9 a på lovens område. Arti-kel 9 a blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private pro-jekters indvirkning på miljøet (ændring af VVM-direktivet).Ændringsdirektivet trådte i kraft den 15. maj 2014 og skalimplementeres senest den 16. maj 2017.

Det følger af artikel 9 a, stk. 1, at medlemsstaterne skalsikre, at den eller de kompetente myndigheder (VVM-myn-digheder) udfører de opgaver, der følger af direktivet, på ob-jektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anled-ning til interessekonflikt. Det følger videre af artikel 9 a, stk.2, at såfremt den kompetente myndighed også er bygherren,skal medlemsstaterne i det mindste, som led i deres struktu-rering af administrative kompetencer, sørge for en passendeadskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse medvaretagelsen af opgaverne, der følger af direktivet. Af be-tragtning nr. 25 i direktiv 2014/52/EU fremgår i tilknytningtil den ny artikel 9 a, at interessekonflikter kan forebyggesbl.a. gennem en "funktionel adskillelse" mellem den kompe-tente myndighed og bygherren.

Habitatdirektivet (92/43/EF) indeholder ikke en tilsvaren-de regel om passende adskillelse mellem funktioner sombygherre og habitatmyndighed. Imidlertid er der ved direk-tiv 2014/52/EU indføjet nye regler i VVM-direktivets artikel2, stk. 3, som bl.a. angår proceduren ved vurderinger af pla-ner og projekters mulige påvirkning af Natura 2000-områ-der, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det fremgår af

VVM-direktivets artikel 2, stk. 3, bl.a., at for projekter, forhvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører fra bå-de VVM-direktivet og habitatdirektivet, skal medlemsstater-ne, hvor det er relevant, sikre, at der fastlægges en samord-net og/eller fælles procedure, der opfylder kravene i beggeEU-regelsæt.

Det vurderes, at der vil kunne være tilfælde, hvor eventu-elle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som eromfattet af dette lovforslag, jf. lovforslagets §§ 3 og 4, udlø-ser krav om supplerende konsekvensvurdering efter beggeregelsæt, og at det er relevant at fastlægge en samordnet og/eller fælles procedure for sådanne vurderinger. Det findesherefter også hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffeafgørelse efter henholdsvis VVM- og habitatreglerne place-res hos samme myndighed.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, at Trafikstyrelsentillægges kompetencen til at udføre de opgaver, der fremgåraf lovforslagets § 3, stk. 1 og 2 (supplerende VVM) og § 4,stk. 1 og 2 (supplerende habitatvurderinger). Om de konkre-te opgaver, som Trafikstyrelsen skal udføre, henvises til despecielle bemærkninger til lovforslagets §§ 3 og 4.

Trafikstyrelsen vil som en offentlig myndighed være om-fattet af bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljø-oplysningsloven ved udførelsen af opgaverne efter anlægs-loven.

I stk. 2 foreslås det, at Trafikstyrelsen ved udførelsen af deopgaver, der fremgår af §§ 3 og 4, er uafhængig af instrukti-oner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Med henblik på at gennemføre kravet i VVM-direktivetsartikel 9 a om at forebygge interessekonflikter foreslås detendvidere i stk. 2, at Trafikstyrelsen er uafhængig af instruk-tioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Det for-udsættes, at Trafikstyrelsen tildeles de fornødne, særskilteadministrative og personelle ressourcer til at kunne udførede til enhver tid foreliggende opgaver med miljømæssigevurderinger af projektændringer mv.

Til § 19Med den foreslåede søgsmålsfrist i stk. 1 sikres det, at der

efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl omrigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder et-hvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prø-velse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikkefraviges af den myndighed, der har truffet den pågældendeafgørelse. Alle afgørelser i medfør af loven vil - i anony-miseret form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt -blive bekendtgjort på Transportministeriets eller Vejdirekto-ratets hjemmeside. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvorafgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældendeafhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at rettenved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattetaf loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke eruoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen på-hviler alle retsinstanser.

58

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældenderegler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den ta-bende part erstatter de udgifter, som den vindende part harafholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvar-lige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattesmed et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldtud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dogaf egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kundelvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis sær-lige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne forelig-ge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville væreuoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i hen-hold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v.,er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må væreuoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammen-hæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. rets-hjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kra-vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidlerikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal der-for forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos,og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen modStorbritannien.

Til § 20Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relse i Lovtidende. Det ønskes, at loven træder i kraft hur-tigst muligt af hensyn til projektets fremdrift.

59

l 175 storstrømsbro lov om anlæg af en ny storstrømsbro og ...ny sejlrende til orehoved havn og...

Documents