lÆrerguide - dansklf.dk · erstatte nogle af deres oprindeligt udvalgte udtryk. de her nævnte...

LRERGUIDE

St spor til den mundtlige prve

Overblik, fordybelse og formidling

Lrerguide

Af Birgitte Therkildsen og Birthe Christensen

Forfatterne og Dansklrerforeningens Forlag 2014

1. udgave, 1. oplag

Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse

eller mangfoldiggrelse m kun finde sted efter

gldende COPY-DAN-aftaler.

Forside og tilrettelggelse: Dorte Cappelen

Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson

Foreningskonsulent: Lise Stadelund

Indhold

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

ANVENDELSE AF ELEVBOGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

PRVEFORM B OG DE FORENKLEDE FLLES ML LRINGSML . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

OVERBLIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Dig og dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Prveforlbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Skab overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fordybelsesomrder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Hvad er et prveoplg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

FORDYBELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

FORMIDLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Oplsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Hvad er en synopse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

St spor til den mundtlige prve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

LRERENS ROLLE VED PRVEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18At vre eksaminator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Vurderingskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Vurderingsark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

BILAG 1: QUIZ OG BYT-KORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22BILAG 2: OVERBLIKSSKEMA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24BILAG 3: P SPORET AF TEMA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25BILAG 4: MDE P MIDTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26BILAG 5: AIDA-MODELLEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27BILAG 6: EKSEMPEL P OVERSIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28BILAG 7: VURDERINGSARK TIL DEN MUNDTLIGE PRVE . . . . . . . . . . 31

4St spor til den mundtlige prve Forfatterne og Dansklrerforeningens Forlag 2014

ForordSt spor til den mundtlige prve er skrevet for at guide bde elever og lrere

til at gennemfre prven i mundtlig dansk og for at vise at prveforlbet

bestr af mange forskellige elementer der alle indgr i den lbende dansk -

undervisning. Det er med andre ord vores intension at synliggre sammen-

hngen mellem den daglige danskundervisning og de omrder som ele-

verne skal mestre undervejs i prveforlbet.

Vi har begge arbejdet med danskfaget og den mundtlige prve i mange

r, og det er vores erfaringer fra egen undervisning og fra oplevelser som

beskikkede censorer der danner grundlag for elevbogens indhold og

opbygning.

I denne lrerguide udfolder vi nogle af de danskfaglige omrder der indgr i

St spor til den mundtlige prve.

Elevbogens undertitel er Overblik, fordybelse og formidling, og disse tre

ngle begreber er centrale bde i undervisningen og i prveforlbet og er

derfor ogs overskrifter p elevbogens tre store kapitler.

Formlet med lrerguiden er dels at uddybe og supplere elevbogens indhold

og opgaver og dels at videregive vores erfaringer med at undervise frem mod

og at gennemfre et mundtligt prveforlb i dansk.

Bogen er blevet til i den periode hvor de forenklede flles ml er udvik-

let. Derfor har vi valgt at omtale og eksemplificere dem i denne lrer-

guide. I klvandet p nye ml kan retningslinjer og vejledning for nye ml

blive ndret. Vi anbefaler derfor at du altid holder dig opdateret om krav,

form og vurderingskriterier p Undervisningsministeriets hjemmeside

www.uvm.dk/fp. Her finder du ogs den aktuelle Vejledning til prverne i

faget dansk. Den opdateres lbende hvis der sker ndringer i prvekrav og

andre praktiske forhold ved prven.

Til bogen er der udarbejdet fire plakater der overskueligt giver eleverne bde

overblik og gode rd i prveforlbet.

Elevbogen indeholder skemaer og oversigter til kopiering. Disse findes ogs

som bilag bagerst i denne lrerguide sammen med andre oversigter der kan

bruges i lrerens forberedelse.

Birthe Christensen og Birgitte Therkildsen
http://www.uvm.dk/fp


Anvendelse af elevbogenSt spor til den mundtlige prve kan anvendes fortlbende i et samlet forlb i

9. eller 10. klasse, eller til forskellige nedslag i lbet af danskundervisningen

i udskolingen. Bogens tre hovedkapitler fokuserer p hhv. overblik, fordybelse

og formidling.

Kapitlet om fordybelse har fokus p fordybelsesarbejdet og forskellige

danskfaglige tilgange. I kapitlet prsenteres en novelle, et digt, et kunst-

billede, et debatindlg og en reklamefilm som eksempeltekster, og fordy-

belsesarbejdet med disse kan med fordel kobles med klassens vrige dansk-

faglige forlb hvor de genremssigt eller tematisk passer ind.

De tre kapitler afrundes med opsamlinger der peger frem mod prven. Vi

opfordrer til at klassen bruger tid p at tale om disse og om hvordan de for-

skellige delomrder ogs er i spil i andre faglige forlb som klassen arbejder

med.

Prveform B og de forenklede flles ml lringsml

Ved prven i mundtlig dansk arbejdes der med alle de fire kompetence-

omrder med tilhrende kompetenceml for 7.-9. klasse. Disse er:

Lsning

Eleven kan styre og regulere sin lseproces og diskutere teksters betydning

i deres kontekst.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forsteligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og

billede i en form der passer til genre og situation.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk

undersgelse og diskussion af litteratur og andre stetiske tekster.

Kommunikation

Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og

sociale situationer.
http:///hhttp:///hhttp:///hhttp:///h


Til de enkelte kompetenceomrder og -ml knytter der sig et antal frdig-

heds- og vidensml. Afhngigt af hvad der arbejdes med i undervisningen

og prveforlbet, vil forskellige dele af disse vre i spil.

Bogens indhold og konkrete opgaver kan indg i tilrettelggelsen af en ml-

styret undervisning. Her har vi vist et eksempel hvor den danskfaglige aktivi-

tet er at eleven skal udvlge et prveoplg, prsentere det og begrunde sit

valg (se opgaven side 18-21 i elev bogen). Lringsmlet er formuleret som

det konkrete ml for elevernes lring og er koblingen mellem den danskfag-

lige aktivitet og frdigheds- og vidensml.

Strukturen i skemaet kan anvendes nr du tilrettelgger undervisning ud fra

frdigheds- og vidensml, og bogens vrige opgaver kan vre en del af de

danskfaglige aktiviteter i denne tilrettelggelse.


Uge 39

Kompetence-omrde

Frdigheds- og vidensml

Lringsml Danskfaglig aktivitet jf. opgaver i elevbogen

Materiale Evaluering

Lsning Eleven kan gennemfre mlrettet og kritisk informations-sgning.

Eleven kan forst komplekse tekster.

Eleven kan selvstndigt sge i relevante kilder ogudvlge en tekst eller anden udtryksform der opfylder kravene.

Eleven kan anvende sin forforstelse.

Eleven kan sge og anvende forklaringer p ord og udtryk.

Sge efter prveoplg.

Skolens eller det lokale biblioteks databaser og samlinger.

Internettet og digitale baser, fx Infomedia via EMU og Filmcentralen.

Trykte og digitale opslagsvrker.

Egne noter, optegnelser og oversigter fra undervisningen.

Samtale om sgeprocessen og vurdering af prveoplggets relevans.

Fremstilling Eleven kan tilrettelgge proces fra ide til frdigt produkt.

Eleven kan vise overblik over handling og formulere stikord der skal bruges i en prsentation.

Forberede en prsentation af prveoplgget.

Det udvalgte prveoplg.

Samtale om og vurdering af prsentationen.

Fortolkning Eleven kan respondere p sproglig stil.

Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet.

Eleven kan kritisk forholde sig til andre elevers begrundelser ift. om begrundelsen er saglig, personlig, klar og korrekt formuleret.

Arbejde med at vurdere andres begrundelse for valg af prveoplg.

Eksempler p elevers begrundelser.

Samtaler om responsopgaven og overvejelser om eget udbytte ved at give respons p andres begrundelser.

Kommunikation Eleven kan argumentere og informere.

Eleven kan kort prsentere et oplgs indhold og form og sagligt og personligt begrunde hvorfor prveoplgget er valgt.

Arbejde med at formulere egen begrundelse for valg af prveoplg.

Prveoplgget. Samtale om og vurdering af begrundelsen ift. om den er saglig, personlig, klar og korrekt formuleret.


Overblik (elevbogen side 5-22)For at eleverne kan overskue det faglige stof og arbejdsformerne i dansk-

faget og fle sig parate til prven og ogs til deres videre arbejde med faget

efter grundskolen, skal de lbende arbejde med gode studievaner og rele-

vante vrktjer til at danne sig et godt overblik over de forskellige faglige

forlb.

I kapitlet Overblik kommer eleverne igennem forskellige overvejelser og op-

gaver som stter fokus p vigtigheden i at arbejde med et lbende overblik.

Det lbende overbliksarbejde og arbejdet med notatteknik og -vrktjer kan

naturligvis foreg p mange mder. Vi anbefaler at lreren sammen med

klassen arbejder eksemplarisk og systematisk med at skabe dette overblik

sledes at alle elever fr mulighed for at opbygge og tilg en relevant og

brugbar overblikssamling. Kapitlet lgger op til samtaler og overvejelser

omkring klassens fortsatte overbliksarbejde.

Vi kommenterer her udvalgte opgaver og giver ideer til flere aktiviteter.

Dig og dansk, elevbogen side 6-7

Afsnittets forml er at eleverne fr aktiveret og bliver bevidste om hvad de

har lrt i danskfaget, og hvad de kan bygge videre p i den afsluttende fase

af undervisningen.

Quiz og byt-aktiviteten p side 7 med sprgsml om danskfaglige ord, fag-

udtryk og begreber (bilag 1) aktiverer elevernes paratviden samtidig med at

de kommunikerer og bevger sig. Aktiviteten kan gentages i lbet af et sko-

ler, og sprgsmlene kan suppleres eller mlrettes specifikke faglige forlb.

Quiz og byt-kortene kan desuden anvendes til aktiviteten Bordet rundt, som

er beskrevet p bilag 1. En anden variation er quiz-stafetten. Denne aktivitet

beskrives her:

Quiz-stafet

Du skal p forhnd forberede en sprgeplade med 5 x 5 felter hvorp ca. 15

udvalgte sprgsml fra bilag 1 er fordelt. Der skal ikke vre sprgsml i alle

felter. Du skal ligeledes lave en svarplade med tilsvarende tomme felter.

Eleverne fordeles i grupper p 4-5 elever. Hver gruppe skal have en svar-

plade og en blyant. Sprgepladen lgges i passende afstand fra gruppernes

udgangspunkt.


En elev fra gruppen lber/hopper/gadedrengelber p skift hen til sprge-

pladen, lser og husker et af sprgsmlene som derefter besvares i det kor-

rekte felt p svarpladen sammen med gruppen.

Eleverne skal alts koncentrere sig om 1) at bevge sig p den aftalte mde,

2) at huske og gentage det danskfaglige sprgsml for sin gruppe, 3) at

huske hvor det skal placeres p svarpladen, og 4) at formulere et svar p

sprgsmlet i fllesskab.

Nr alle sprgsml er besvaret, stter gruppen sig ned. Nr alle svarplader

er udfyldt, diskuteres svarene flles.

Eksempel p sprgeplade med udvalgte sprgsml

Nvn tre karakteristika ved novellegenren.

Forklar hvad direkte tale er.Giv et eksempel.

Nvn tre vigtige fokuspunkter i en billedanalyse.

Nvn fem verber/udsagnsord.

Hvad er en metafor? Giv et eksempel.

Hvad betyder sarkasme?Giv et eksempel.

Hvad betyder intertekstualitet? Giv et eksempel.

Hvad betyder ordet klich? Giv et eksempel.

Hvad er forskellen p et folkeeventyr og et kunsteventyr?

Hvad er en graphic novel? Hvad betyder ironi?Giv et eksempel.

Hvad er et essay?

Hvad betyder in medias res?Giv et eksempel.

Nvn forskellige typer af rim.

Jalousien gnavede i hendes tanker Hvad hedder det sproglige virkemiddel som er brugt her?

Eksempel p svarplade

KompositionenFarverTeknik

hoppe, lse, lbe, hinke, springe


Paropgaven nederst p side 7 kan med fordel udfoldes til en stikordsjagt.

Denne aktivitet beskrives her:

Stikordsjagt

Eleverne har i opgaven p side 7 parvist nedskrevet 10 vigtige danskfaglige

udtryk p et stykke papir. Lad herefter elevparrene skrive deres udvalgte

udtryk p sm kort. Alle elevernes kort fordeles med teksten opad p et

afgrnset, men strre omrde enten ude eller inde.

Alle par skal nu medbringe deres liste med danskfaglige udtryk og g/lbe

p jagt efter ord og udtryk som ikke er p egen liste. De skal notere alle

de ord som ikke i forvejen er p deres liste (fx p bagsiden). Parvis skal de

forklare hinanden hvad de nye ord dkker over og vurdere om de evt. vil

erstatte nogle af deres oprindeligt udvalgte udtryk.

De her nvnte aktiviteter kan ogs bruges og varieres i andre danskfaglige

forlb som introduktion og/eller evaluering.

Prveforlbet, elevbogen side 8-9

P dette opslag er en oversigt over prveforlbets fire faser. Gennemg de

fire faser med eleverne flere gange i lbet af skoleret. Bevidsthed om dem

og de aktiviteter de indeholder, vil vre en stor sttte for eleverne gennem

selve prven i slutningen af skoleret.

Faserne findes ogs p den ene af de fire plakater der hrer til bogen. Det er

oplagt at bruge den aktivt i klassen.

Skab overblik, elevbogen side 10-13

I dette afsnit skal eleverne reflektere over forskellige notatteknikker og deres

egnethed ift. at fastholde det vsentlige fra undervisningen. Tal i klassen

om jeres erfaringer med fx at fre logbog, lave to-kolonnenotater, mind-

maps og andre notatteknikker. Tal ogs om forskellige digitale huske- og

organiseringsvrktjer og om hvordan I gemmer og deler jeres noter.

P side 12-13 vises et overbliksskema (bilag 2). Vi anbefaler at klassen vn-

nes til at bruge dette eller et lignende som opsamling og afslutning p et

fagligt forlb. Skemaet kan anvendes som det ser ud i bogen eller med frre

eller flere kolonner, afhngigt af hvad der er i fokus i undervisningen.


Fordybelsesomrder, elevbogen side 14-16

Fordybelsesomrderne er det der i srlig grad kendetegner prveform B, og

det der adskiller den markant fra prveform A. I dette afsnit forberedes ele-

verne p at forst og overskue hvad et fordybelsesomrde er.

Eleverne skal vide hvilken funktion fordybelsesomrderne har i prve-

forlbet, og de skal vide at de skal vre med til udarbejdelsen af klassens

fordybelsesomrder.

Et fordybelsesomrde er:

En overskrift der samler et mindre udsnit af det stof der er arbejdet med i

undervisningen

Et afst for elevens arbejde med at sge og udvlge et relevant prveoplg

En ramme for elevens undersgelse, fordybelse og perspektivering.

Nr det glder selve prven, er du som lrer ansvarlig for at tilrettelgge

fordybelsesomrderne, men det skal foreg i et samspil med eleverne. Vr

opmrksom p:

at din konkrete undervisning, de anvendte titler og dine elevers arbejde

med stoffet i lbet af danskundervisningen skal vre grundlaget for din

klasses prve og dermed de fordybelsesomrder som klassen i flles-

skab formulerer. Du og klassen kan mske hente inspiration i andres

oversigter over fordybelsesomrder, men disse kan sjldent genbruges

en-til-en.

at du og eleverne har overblik over og fr talt om klassens mulige opgi-

velser, og at du fr lavet klassens liste over opgivelser sledes at den lever

op til gldende krav til omfang og alsidighed. Til folkeskolens 9.-klasse-

prve m der medtages opgivelser fra bde 8. og 9. klasse. Til 10.-klasse-

prven er det kun stof fra 10. klasse der kan indg i opgivelserne.

at du i tide fr tilrettelagt en proces hvor du sammen med eleverne ud-

former det antal fordybelsesomrder som er det konkrete krav for din

klasse og antallet af elever. Der skal vre s mange fordybelsesomrder

at den sidste elev har mindst fire at vlge imellem. Hvert fordybelses-

omrde m optrde to gange. Der glder srlige regler hvis nogle af

klassens elever trkker parvist. Tjek altid kravene p Undervisningsmini-

steriets hjemmeside.


at du fr opfordret eleverne til at medbringe og anvende de notater og

overbliksskemaer som I har udfyldt og samlet fra undervisningens for-

skellige faglige forlb, nr I skal i gang med at tilrettelgge fordybelses-

omrderne. Det er med til at aktivere deres hukommelse og til at stte

fagets omrder i spil.

at titler fra opgivelserne gerne m optrde i flere af

fordybelses omrderne.

at du skal udforme en oversigt hvor alle fordybelsesomrderne er opstil-

let sammen med de opgivelser der er tilknyttet. Se eksempel p side 15 i

elevbogen.

at det er en hjlp til bde dit og elevernes overblik at bruge oversigten

over fordybelsesomrderne og opgivelserne. Brug den nr I i fllesskab

skal drfte og notere ideer til hvilke genrer der kan sges efter i relation

til de konkrete fordybelsesomrder. Denne oversigt kan justeres lbende

i tiden op mod lodtrkningen (bilag 6).

at der er krav om alsidighed i fordybelsesomrderne tilsvarende kravet

om alsidighed i opgivelserne.

at du efter lodtrkningen af fordybelsesomrderne skal udarbejde en

liste over hvilke elever der har trukket hvilke fordybelsesomrder. Listen

skal sendes med til censor.

Du kan indlede klassens arbejde med at tilrettelgge fordybelsesomrder

ved at tage udgangspunkt i de faglige forlb I har arbejdet med i undervis-

ningen i lbet af 8.-9./10. klasse. Diskuter om nogle af disse allerede egner

sig som fordybelsesomrder. Mske skal nogle af dem deles op i flere om-

rder, og mske skal nogle af dem prciseres med en genre, en forfatter

eller et tema. Prv ogs at undersge hvilke forbindelser der er mellem de

faglige forlb og de titler I har arbejdet med. Prv dernst at f je p nye

overskrifter der kan samle disse som selvstndige fordybelsesomrder.

Hvad er et prveoplg? elevbogen side 17-21

Jeg oplever ved en prve at en elev skal begrunde sit valg af prveoplg. Han

vver lidt, men siger s: Det var det bedste af de fremlagte tekster. Jeg spr-

ger s hvad han synes om det, og hertil svarer han: Det er da o.k.


Denne lille episode som er genfortalt af en beskikket censor, er desvrre

ikke enestende og vidner om en elev der ikke er blevet udfordret til selv

at komme p banen. De fleste elever kan godt selv sge efter deres prve-

oplg. Jo mere de selv sger og undersger og udvlger, jo mere bliver det

deres prveoplg. De kan med vejledning sge efter et prveoplg p nettet,

de kan besge biblioteket, de kan gennemse tv-udsendelser og lede i aviser.

Eleverne skal guides i at sge og vlge et prveoplg, og dette skal de ve

i undervisningen, s de ved at det glder om at vlge en tekst eller anden

udtryksform de bde kan blive fagligt udfordret af, kan overkomme og fle

sig komfortable med.

P side 17 tages der fat p kravene til prveoplgget, gode rd ift. at sge

og udvlge prveoplgget. Ud fra det fordybelsesomrde som eleven

har trukket, skal eleven sge sit prveoplg. De genrer der er knyttet til

fordybelsesomrdet enten via overskriften eller de tilknyttede opgivelser, er

rammen der kan og skal sges indenfor. Det betyder at hvis fordybelsesom-

rdet hedder Tv-dokumentar, s skal genren vre tv-dokumentar. Og hvis

fordybelsesomrdet hedder Det moderne gennembrud, og opgivelserne her-

under er fx bde en novelle, et maleri og et digt, s er der tre mulige genrer

at sge ud fra, blot de reprsenterer perioden.

Eleverne kan i sgeprocessen anvende forskellige lsestrategier, fx

fr-du-lser-aktiviteter

tankekort

baggrundsviden

overblikslsning

stil sprgsml til teksten

to-kolonneskema

tnk hjt

tidslinje.

Ovenstende lsestrategier findes uddybet i St lsespor 1 og 2 af Mette

Teglers, Dansklrerforeningens Forlag.

P side 18 skal eleverne i grupper sge efter eventyr. Det er oplagt at lade

eleverne sge efter andre tekster og udtryksformer p lignende vis i forbin-

delse med genrearbejde og andre faglige forlb.

P side 19-21 tages der fat p elevens prsentation af prveoplgget og

begrundelsen for deres valg. Det kan anbefales at lade eleverne prsentere

forskellige tekster og andre udtryksformer lbende.


Elevens prsentation af og begrundelse for valg af prveoplg indgr i syn-

opsen og er derfor den frste fornemmelse lrer og censor fr af hvordan

eleven har tnkt og arbejdet i sin forberedelse. Selve det at kunne begrunde

m derfor vre kendt for eleven fra undervisningen. Man kan arbejde med

den i sm skriftlige opgaver. Fx nr der skrives anmeldelser, eller hvis ele-

verne skal beskrive en sammenhng mellem en tekst eller en film og et

kendt tema. Det kan ogs gres i opsamlingen efter et fagligt forlb. Har

man udfyldt et overbliksskema som vist p side 12-13 i elevbogen, kan det

afsluttes med at en ny tekst lses, og eleverne skal s kort (fx med maks.

200 ord) argumentere for tekstens sammenhng med det afsluttede forlb.

Denne opgave kan varieres fra forlb til forlb.

Fordybelse (elevbogen side 23-56)Ved den mundtlige prve vurderes eleverne p deres valg og anvendelse af

relevante danskfaglige tilgange. For at eleverne er forberedte p at kunne

vlge hensigtsmssigt og argumentere for deres valg af tilgange, er det

ndvendigt at de i undervisningen har afprvet og vurderet forskellige mu-

lige tilgange til arbejdet med tekster og andre udtryksformer. Eleverne skal

opn bevidsthed om at forskellige genrer fordrer forskellige tilgange, og at

der inden for den samme genre ogs kan vre forskellige veje til at f en

grundig forstelse og indsigt i hvad en tekst eller anden udtryksform hand-

ler om.

I kapitlet har vi valgt at vise eksempler p at arbejde med forskellige dansk-

faglige tilgange ud fra fem forskellige eksempler p prveoplg:

Som drber, en novelle af Sanne Sndergaard

Vildfaren, et digt af Naja Marie Aidt

Albertine i politilgens ventevrelse, et kunstmaleri af Christian Krohg

Mine venner doper sig med stoffer for at mrke, at de lever, et debatind-

lg fra Politiken af Lise Schou Nrgaard

Bussen, en reklamefilm for Midttrafik

Teksteksemplerne findes i elevbogen, og reklamefilmen kan ses p

dansklf.dk/spor. Du kan vlge at inddrage/geninddrage disse eksempler i

din undervisning nr de passer med et fagligt forlb enten i forbindelse med

en genre, en periode, et tema eller en udtryksform. I kan ogs afprve andre

tilgange til eksemplerne og i klassen drfte om der er kommet forskellige

tolkninger frem alt efter hvilke tilgange der er arbejdet med.
http://dansklf.dk/spor


Kapitlet afsluttes med en opgave hvor eleverne kan ve sig i at se sammen-

hnge mellem de forskellige prveoplg og undersge om der er flles-

trk der fx kunne placere dem sammen i et fordybelsesomrde. Det er alts

en velse hvor eleverne skal anvende det de lrte om fordybelsesomrder i

kapitel 1. Overbliksskemaet (bilag 2) kan ogs her anvendes til opsamling.

Vr opmrksom p at du i fordybelsesperioden under prveforlbet skal

vre vejleder for eleverne. Det betyder at du ikke lngere skal undervise

eleverne, men derimod guide og sttte dem i at anvende det de har lrt. Du

kan vejlede i sgning af prveoplg, i tilgange til analyse og fortolkning og i

at perspektivere. Du kan ikke hjlpe med analyse, forstelse, fortolkning og

formidling.

Formidling (elevbogen side 57-73) Selve prven i mundtlig dansk handler om elevens mundtlige formidling af

sit fordybelsesarbejde med prveoplgget og fordybelsesomrdet. I vurde-

ringskriterierne er der fokus p svel analyse- og fortolkningsarbejdet som

elevens disponering og formidling. I dette sidste kapitel fokuserer vi p at

klde eleverne p til dette. De skal arbejde med oplsning, de skal have

fokus p synopsens form og indhold, og de skal forberede sig p hvordan

selve den mundtlige prve forlber.

Du finder vurderingskriterier for prven i guiden her p side 20.

Formidling, elevbogen side 58

P side 58 hvor kapitlet indledes, str der forskellige fakta om det at for-

midle og om prven. Vi anbefaler at disse fakta gennemgs og diskuteres

i klassen, s alle elever forstr og er trygge ved hvad prven gr ud p, og

hvad de skal arbejde frem mod. Det er vigtigt at de forskellige mder at for-

midle p lbende gives opmrksomhed, fx nr der lses op, fremlgges en

opgave eller diskuteres ud fra en bearbejdet tekst.

Oplsning, elevbogen side 59-63

Oplsning er ikke en disciplin der kun skal ves lige frem mod prven. Det

er en mde at arbejde med det centrale i forskellige tekster p, og oplsning

skal og br indg lbende i danskarbejdet. Der kan undervejs eksperimen-

teres med tempo, artikulation, pauser, betoning og kropssprog. Og man kan


bruge oplsning bde som en vej til at finde ind i en tekst og en mde at f

teksten til at virke i tilhrerne.

Nr elever skal udvlge et bestemt stykke fra en tekst til at lse op, skr-

pes deres blik for hvad der er centralt i en tekst. At udvlge et srligt op-

lsningsstykke kan vre en god mde at indlede tekstarbejdet p.

Som inspiration til oplsningsvelser kan I finde forskellige oplsninger

p YouTube, og I kan fx lytte til oplsninger af H.C. Andersen-tekster p

dansklf.dk. Her kan I se og hre elever lse op, og I kan diskutere om det

lykkes dem at formidle tekstens budskab gennem deres stemme.

I udgivelsen Giv bgerne din stemme af Jens Raahauge, Dansklrerforenin-

gens Forlag, kan du finde inspiration til arbejdet med oplsning.

Oplsningsstykket til den mundtlige prve skal svare til en halv normalside

(ca. 650 anslag). Det kan eventuelt vlges fra to forskellige steder i teksten

hvis det kan understtte en del af analysearbejdet, fx beskrivelse af personer

eller et fokus p synsvinklen eller p anden vis understtte og prcisere den

fortolkning man er net frem til.

Nr prveoplgget er en tekst, skal oplsningsstykket vlges heri. Hvis

prveoplgget er lyrik, kan man med fordel vlge at lse det hele op, med-

mindre digtet er meget langt.

Nr prveoplgget er en anden udtryksform, fx en kortfilm, en reklame,

et maleri eller en tv-dokumentar, skal eleven finde og vlge et passende

oplsningsstykke. Det vil sige en tekst (ca. en halv side) der har relation til

oplgget p en eller anden mde. Det kan fx vre en anmeldelse af en film,

en omtale af en instruktr, et novelleuddrag hvor temaet er det samme, en

fiktionstekst af den forfatter der har skrevet manuskriptet, faktastof om re-

klamers eller films virkemidler.

Tekststykket til oplsning skal vedlgges synopsen.

Perspektivering, elevbogen side 64-65

Perspektivering har en srlig vigtig betydning ved den mundtlige prve. Det

er et krav at eleven kan perspektivere til bde fordybelsesomrdet og til klas-

sens opgivelser generelt.

Det betyder:

at eleverne skal vre sikre i hvad fordybelsesomrdet indeholder, og

hvilke srlige danskfaglige begreber og omrder der er relevante i forhold

til det


at eleverne skal vise at de har stort overblik over klassens opgivelser og

kan anvende dette srligt i den samtale der foregr mellem elev, lrer

og censor som en del af prven.

P side 64 er nvnt forskellige danskfaglige fokusomrder som perspektive-

ringen kan tage udgangspunkt i. Eleven m vre bekendt med de forskellige

muligheder og vide at det ikke er nok med et eksempel p perspektivering.

En grundig, danskfaglig og nuanceret perspektivering har stor betydning for

vurderingen af elevens prstation.

Vurdering, elevbogen side 66

Eleven vurderer sit prveoplg allerede i sgefasen. Her tages der stilling til

om det opfylder de krav der ligger i fordybelsesomrdet.

Nr eleven i sin prsentation til prven skal lave en vurdering af prve-

oplgget (vurderingen indgr i vurderingskriterierne), skal det, som der ogs

str i elevbogen, vre bde en faglig og en personlig vinkel. Det er vigtigt at

du som lrer og eksaminator stiller sprgsml for at eleven kan uddybe sine

pstande. Det er ikke nok at sige: Jeg synes den er meget god.

Hvad er en synopse? elevbogen side 67

Synopsen er elevens mulighed for at stte dagsordenen for hvad der skal ta-

les om ved prven, og den er det flles grundlag og disposition over prvens

indhold for elev, lrer og censor. Der er ikke specifikke krav til hvorledes den

skal se ud, men til hvad den skal indeholde. Eleven har alts her mulighed

for at udforme sin synopse s den signalerer personlighed og den mde

eleven har arbejdet p. Det skal dog understreges at det ikke er en skriftlig

prve, og at synopsen ikke m medtages i vurderingen.

P side 68 er der en oversigt over hvad en synopse skal indeholde, og p

side 70-71 er der et eleveksempel.

Elever vil ofte gerne have hjlp til udformningen af en synopse. Her m man

som lrer holde sig lidt tilbage. Det skal vre elevens eget produkt. Dog kan

der med fordel opfordres til korrekturlsning, men det er elevens eget valg

og ansvar.

Nr elev og lrer begge underskriver synopsen, er det en sikkerhed for at

den er afleveret til tiden, og at bde synopse og prveoplg er godkendt

som afst for prven.


St spor til den mundtlige prve, elevbogen side 72-73

Nr eleven er frdig med sin synopse og har fet den godkendt og afleveret,

skal eleven fortsat forberede sig og arbejde videre med sit prveoplg ud

fra synopsens plan. Synopsen skal flges. Eleven kan dog vlge at supplere

eller redigere hvis han/hun i lbet af prveforberedelsen finder det hensigts-

mssigt at forandre enkelte punkter eller rkkeflgen.

Til prven kan eleven medbringe noter. Fx en udfyldt kompositionsmodel,

et navnedigt eller andet som understtter prsentationen. Dette kan med-

bringes i papirform eller digitalt. Under alle omstndigheder er det vigtigt

at eleven er fri af sine noter til den mundtlige prve. Eleven skal sikre at der

er sammenhng mellem de forskellige analyseomrder, og at der er en rd

trd gennem formidlingen af arbejdet med prveoplgget.

Hvis eleven har en tv-dokumentar eller en kortfilm som prveoplg, er det

naturligt at analysere prveoplgget ud fra konkrete nedslag. Derfor skal

eleven p forhnd have gjort klart hvilke filmklip der er udvalgt. Som backup

kan evt. medbringes print-screen af udvalgte billeder der ogs kan under-

sttte fremlggelsen.

Eleven skal forberede sig p formidlingen af sit fordybelsesarbejde. Prsen-

tationen af prveforlbet og fordybelsesarbejdet skal disponeres til at vare

ca. 10 minutter. Endvidere skal eleven forberede sig p at indg i en samtale

om danskfagligt stof med lrer og censor i yderligere 10 minutter. Eleven

skal vre opmrksom p sin formidling. Formuleringer og artikulation skal

vre klare og tydelige. Sproget skal vre forsteligt og klart. Eleven skal

undg at sproget prges af vvende, uklare og uprcise vendinger, fx h og

den er sdan o.k.

Eleven skal kende vurderingskriterierne og vre tryg ved prveforlbets

struktur.

Lrerens rolle ved prvenArbejdet frem mod prven er en integreret del af danskundervisningen i

8.-9. klasse/10. klasse. Det betyder at du som lrer lbende inddrager

forskellige opgaver og aktiviteter der kontinuerligt forbereder eleverne til at

gennemfre prveforlbet. I fordybelsesperioden skal du ikke undervise ele-

verne, men vejlede dem. Det er din opgave at sttte den enkelte elev til at

kunne vise sit bedste.


I de flgende afsnit giver vi dig anvisninger i forhold til din rolle ved selve

den mundtlige prve.

At vre eksaminator

Selve den mundtlige prve varer 25 minutter:

Eleven prsenterer sit arbejde med prveoplgget ud fra de punkter

som er angivet i synopsen (ca. 10 minutter).

Elev, lrer og censor drfter detaljer i oplgget, taler mere om per-

spektiveringsmuligheder bde i fordybelsesomrdet og i opgivelserne

generelt. Eventuelle uklarheder i elevens prsentation kan tages op (10

minutter).

Lrer og censor aftaler en karakter ud fra vurderingskriterierne. Eleven

fr karakteren og en kort begrundelse (5 minutter).

Det der er srligt ved prveform B, er blandt andet den samtale/drftelse

der foregr efter eleven har fremfrt sin prsentation. Her skal det vise

sig om eleven virkelig kan sit stof, om eleven kan mere end der er kommet

frem i den frste del, og om perspektiveringen kan udvides og begrundes

danskfagligt.

Det vil vre naturligt at eleven har sgt hjlp enten hos fagpersoner, for-

ldre eller ved sgning p nettet. Det er i orden, men eleven skal til prven

vise at han/hun selv har tilegnet sig en viden om stoffet. Derfor skal lrer

og censor stille opklarende sprgsml der afdkker dette.

Det er ikke hensigten med prven at den kun bestr af elevens eget oplg.

Der skal altid vre en samtale, og det er lrerens og til dels censors ansvar

at forberede sig p at stille opklarende og udfordrende sprgsml.

Nr man som lrer og censor forbereder sig ud fra elevens synopse og pr-

veoplg, m man ogs forberede sprgsml som kan drftes. Det kan vre

til:

elevens begrundelse for valget af prveoplg

elevens begrundelse for sammenhngen til fordybelsesomrdet

valget af danskfaglige tilgange

uddybning af den prsenterede perspektivering

forslag til andre perspektiveringsmuligheder i relation til de opgivelser

der ikke indgr i fordybelsesomrdet, fx sproglige, tematiske, intertekstu-

elle eller genremssige spor.


Der vil altid vre forskel p hvor dybt i faget man kommer, afhngig af

hvilken elev man eksaminerer, og det m selvflgelig medtnkes nr man

forbereder sig som lrer. Men der skal altid finde denne drftelse sted, ogs

ved de meget dygtige elever. De skal ikke kun vise at de kan prsentere,

men ogs at de kan disponere prsentationen og drfte den med dansk-

faglige begreber efterflgende.

Vurderingskriterier

Den udvidede forberedelsestid og elevens mulighed for selv at vlge sit

prve oplg indvirker p kravet til fordybelse, indsigt og perspektivering, som

ogs bliver ngleord ved karaktergivningen.

Der skal altid foretages en helhedsvurdering ud fra samtlige bedmmelses-

kriterier for bde mundtlig fremstilling og tekstarbejde.

Vurderingskriterierne omfatter flgende omrder:

Indsigt i prveoplggets indhold og i sammenhngen med

fordybelsesomrdet

Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prveoplgget

Danskfaglige tilgange

Perspektivering til fordybelsesomrdet, opgivelserne og evt. andet stof

Vurdering

Disponering af prsentationen

Om sproget er forsteligt og klart

Formulering og artikulation

Samtalen om det faglige stof

Oplsning.

Husk altid at vre opmrksom p den nyeste prvebekendtgrelse og tilh-

rende vejledning.

Vurderingsark

Vurderingsarket bruges af bde lrer og censor undervejs i prven (bilag 7).

Begge stter krydser og noterer stikord om prven og prstationen. Der

skal derfor beregnes to ark for hver elev. Nr eksaminationen er afsluttet,

sammenligner lrer og censor deres noter ud fra de konkrete kriterier, og

den endelige karakter forhandles. Herefter gives karakteren til eleven efter-

fulgt af en kort begrundelse.


Afrunding

Prveform B i dansk er et spndende og relevant prveforlb der giver ele-

verne mulighed for at anvende og formidle til andre hvad de har lrt. Det er

imidlertid meget vigtigt at man som lrer har det samlede overblik bde

over de formelle krav, over klassens danskfaglige forlb og ikke mindst over

de enkelte elevers behov i forhold til tilpas udfordring og relevant vejledning.

Forhbentlig har du gennem denne lrerguide og arbejdet med elevbogen

fet dette overblik.

God arbejdslyst!


BILAG 1: QUIZ OG BYT-KORT SIDE 7Sprgsmlene kopieres og limes p kort. Hver elev skal have et kort.

Ordkortene kan ogs anvendes til velsen bordet rundt. Til bordet rundt er eleverne fordelt i grupper.

Gruppen trkker et kort; alle skal svare bordet rundt, og derefter nedskriver gruppen et flles svar.

Nvn tre karakteristika ved novellegenren. Nvn tre teksttyper indenfor faktagenren.

Nvn fem udsagnsord/verber.Forklar hvad direkte tale er.

Giv et eksempel.

Hvad hedder navneord, udsagnsord og tillgsord p latin?

Hvad betyder ordet klich? Giv et eksempel.

Nvn fem navneord/substantiver.Hvad skal man undersge hvis man

arbejder med musik, rap, lyrik, sange eller salmer?

Nvn fem tillgsord/adjektiver.Hvad betyder intertekstualitet?

Giv et eksempel.

Hvilke filmiske virkemidler kender du?Nvn tre vigtige fokuspunkter

i en billedanalyse.

Hvad betyder komposition?Hvad betyder det at noget er symbolsk?

Giv et eksempel p et symbol?

Nvn tre teksttyper indenfor fiktionsgenren. Hvad er en metafor? Giv et eksempel.

Bilag 1: QUIZ OG BYT-KORT


Hvad er et synonym? Forklar med et eksempel.

Forklar hvad en personkarakteristik er. Giv eksempler p vigtige punkter

i en personkarakteristik.

I hvilke tekster bruger man udtryk som rubrik, manchet, byline og brdtekst?

Hvad er bogstavrim? Giv et eksempel.

Hvad er forskellen p informationstekster og opinionstekster?

Jalousien gnavede i hendes tanker Hvad hedder det sproglige virkemiddel

som er brugt her?

Hvad er en baggrundsartikel?Dren stnnede hjlydt Hvad hedder det sproglige virkemiddel som er brugt her?

Hvad er et lserbrev? Hvad betyder sarkasme?

Giv et eksempel.

Hvad er et essay?Hvad betyder ironi?

Giv et eksempel.

Hvad er en graphic novel? Nvn forskellige typer af rim.

Hvad er forskellen p reallyd og effektlyd? Hvad er fr-, fugle- og normalperspektiv?

Hvad er forskellen p et kunsteventyr og et folkeeventyr?

Hvad betyder in media res? Giv et eksempel.

Hvad er en aktantmodel? Hvad kan den bruges til?

Hvad er en berettermodel? Hvad kan den bruges til?


BILAG 2: OVERBLIKSSKEMA SIDE 13 Kopieres i A3-format.1

23

45

67

89

Tite

l og

nav

n

Hig

hlig

hts

H

vad

h

usk

er I?

Gen

re o

g ty

pe

Kom

pos

itio

nP

erso

ner

og

milj

Sp

rog

Tem

a og

m

otiv

Ng

leor

d

der

g

lder

fo

r al

le

titl

ern

e

Hva

d k

an

I arb

ejd

e vi

der

e m

ed u

d

fra

ng

le

ord

ene?

Bilag 2: Overbliksskema


BILAG 3: P SPORET AF TEMA SIDE 32 Kopieres i A3-format.V

and

Tem

per

atu

rK

n (m

ods

tnin

ger

mel

lem

de

to k

n)

Kro

pP

erso

ner

ne

(l

igh

eder

og

fors

kel

le)

12

34

56

78

9

Tite

l og

nav

n

Hig

hlig

hts

H

vad

h

usk

er I?

Gen

re o

g ty

pe

Kom

pos

itio

nP

erso

ner

og

milj

Sp

rog

Tem

a og

m

otiv

Ng

leor

d

der

g

lder

fo

r al

le

titl

ern

e

Hva

d k

an

I arb

ejd

e vi

der

e m

ed u

d

fra

ng

le

ord

ene?

Bilag 3: P sporet af tema


BILAG 4: MDE P MIDTEN SIDE 47 Kopieres i A3-format.

Bilag 4: Mde p midten


BILAG 5: AIDA-MODELLEN SIDE 52 Undersg og beskriv reklamefilmen ud fra dette skema. Kopieres i A3-format.

AIDA Eksempler fra Bussen

Attention opmrksomhed

Interest interesse

Desire nske

Action handling

A

I

D

A

Bilag 5: AIDA-modellen

BILAG 6: EKSEMPEL P OVERSIGT

NR. Fordybelsesomrde og elevnavn

Tilknyttede opgivelser Mulige prveoplg

1 Noveller fra din egen levetid

Bananfluerne Jan Sonnergaard (1999)Opgang Pia Juul (2001)Slik Naja Marie Aidt (2006)Sult og svig under Sydkorset Anders Johansen (2006) hovedvrk

En nyere novelle eller et romanuddrag fra din egen levetid

2 Digt eller rap fra din egen levetid

Vinterglder Naja Marie Aidt (2008)Elleve r Naja Marie Aidt (2008)Frk. Escobar L.O.C. (2008)Yahia Hassan (2013) i uddrag

Nyere lyrik, digt eller rap fra din egen levetid

3 Journalistik og opinion:Fx nyhedsartikler,baggrundsartikler reportage, kronik, debatindlg, anmeldelser

Savnes: Mere disciplin ogEn p kassen Politiken Marie Hjorthj (2014)De unge drikker hjernen ud Politiken Vanessa Christophersen (2013)Mitt helvete p ya Politiken Prableen Kaur (2011)

En nyhedsartikel,baggrundsartikel, reportage, kronik, debatindlg eller anmeldelse

4 Dan Turell Min skoletid (1981) DigtHyldest til hverdagen (1984) DigtEn kbenhavner i Jylland (1992) EssayBakken eller Tivoli (1982) Klumme

Digt,essay eller klumme

5 Lyrik fra det 19. rhundrede

Guldhornene Adam Oehlenschlger (1802)I Danmark er jeg fdt H.C. Andersen (1850)Hvad er det min Marie Grundtvig (1851)

Digt,sang eller salme

6 Tekster af en kanon Guldhornene Adam Oehlenschlger (1802)Hosekrmmeren Steen Steensen Blicher (1829)I Danmark er jeg fdt H.C. Andersen (1850)Den sidste balkjole Herman Bang (1887)Ndsensbrd Henrik Pontoppidan (1887)Lnningsdag Martin Andersen Nex (1901)Den fede mand Karen Blixen (1973)Vrtshus Klaus Rifbjerg (1956)

Et digt eller en novelle

7 P kanten

Opgang af Pia Juul (2001) novelleDen sidste balkjole Herman Bang (1887) novelle11 r Naja Marie Aidt (2008) digtUnder bltestedet Alexander Klpin (2007) kortfilmEt barn af vold JP (2012) baggrundsartikelMin barndom i helvede Lisbeth Zornig (2012) tv-dokumentar

En novelle ldre eller nyere,et digt,en kortfilm,en avisartikel eller tv-dokumentar hjst 6 minutter

8 Noveller fra det moderne gennembrud

Den sidste balkjole Herman Bang (1887)Ndsensbrd Henrik Pontoppidan (1887)Lnningsdag Martin Andersen Nex (1901)

Novelle


Bilag 6: Eksempel p oversigt

9 Kunstbilleder fra 1800-1900

Sat ud Erik Henningsen (1892)Udslidt H.A. Brendekilde (1889)Ung pige der syr Hammershi (1887)Hos inspektren Malte Engelsted (1886)Besg p Aros

Et maleri

10 Karen Blixen Livets veje (1937) digtDen fede mand (1973) novelle fortllingKaren Blixen en fantastisk skbne, dokumentarfilm af Anna von Lowsow (2005)

Et digt, en novelle fortlling eller dokumentarfilm om Karen Blixen hjst 6 minutter

11 Den personlige genre essay, klumme eller erindring

Glden ved strandkanter Marianne Larsen (1993) essayEn kbenhavner i Jylland Dan Turll (1992)I skole Jeppe kjr (1928) erindringAtlasbjergene Christian Graugaard (2011) klumme

Et essay,en erindring eller en klumme

12 Kunstbilleder fra 1900-2014

Naturkreds Michael Kvium (1986)Smandens lngsler Lars Ravn (1986)The matchgirl Julie Nord (2002)Besg p Aros

Et kunstbillede

13 Pressefoto Skybrud Politiken Martin Lehmann (2011)Familieliv Polfoto Anders Birch (2006)Lars Lkke i ghettoen Polfoto Martin Lehmann (2009)

Et pressefoto

14 Romantikken forskellige udtryksformer

Guldhornene Adam Oehlenschlger (1802) digtHosekrmmeren Steen Steensen Blicher (1829) novelleKlokken ogHyrdinden og skorstensfejeren H.C. Andersen (1850) eventyrI Danmark er jeg fdt H.C. Andersen (1850) digtDet waagenpetersenske familiebillede (1830) kunstbillede

Et digt,en novelle,et kunsteventyr af H.C. Andersen elleret maleri

15 Filmgenren Dennis Mads Mathiessen (2007) Drmmen Niels Arden Oplev (2006)Under bltestedet Alexander Klpin (2007)Sommersndag Anton Klima (2008)

En kortfilm eller et filmuddrag

16 Filmgenren Dennis Mads Mathiessen (2007)Drmmen Niels Arden Oplev (2006)Under bltestedet Alexander Klpin (2007)Sommersndag Anton Klima (2008)

En kortfilm eller et filmuddrag

17 Kunst ldre eller nyere

Udslidt H.A. Brendekilde (1889)Ung pige der syr Hammershi (1887)Naturkreds Michael Kvium (1986)Smandens lngsler Lars Ravn (1986)The matchgirl Julie Nord (2003)Besg p Aros

Et kunstbillede


18 Tv-dokumentar Smanden og juristen Anders Agger DR (2011)Min barndom i helvede Lisbeth Zornig DR (2012)En fantastisk skbne Anna von Lowzow (2005)

Tv-dokumentar evt. i uddrag. M hjst vare 6 minutter.

19 Livets veje Sult og svig under Sydkorset Anders Johansen (2006) hovedvrkLivets veje Karen Blixen (1937) digtEn fantastisk skbne Anna von Lowzow (2005) tv-dokumentarKlokken H.C. Andersen (1850) eventyrSat ud Erik Henningsen (1892) maleri

En novelle,et digt, tv-dokumentar,et kunsteventyr elleret maleri

20 Skoleliv i fiktionens verden tekster og andre udtryksformer

Det forsmte forr Hans Scherfig (1940) hovedvrkI skole Jeppe Aakjr (1928) erindringElleve r Naja Marie Aidt (2008) lyrikMin skoletid Dan Turell (1976) digtHos inspektren Malte Engelstad (1886) maleriDrmmen Niels Arden Oplev (2006) film hovedvrk

En novelle,en erindring,et maleri eller en kortfilm eller et filmuddrag.

21 Stille eller skve eksistenser

Hosekrmmeren Steen Steensen Blicher (1829) novelleUng pige der syr Hammershi (1887) maleriDen sidste balkjole Herman Bang (1887) novelleBananfluerne Jan Sonnergaard (1999) novelleOpgang Pia Juul (2001) novelle

En novelle ldre eller nyere elleret maleri

22 Reklamer i trykte medier eller i tv

Hovedbanegrden Ud & Se (2013)Merrild kaffe Femina (2012)Arla HarmonieOddsetCallme.dk(Alle tre fra Gyldendals fagportal)

En trykt reklame eller en tv-reklame

23 Skoleliv i avisens genrer, pressefoto eller tv-dokumentar

Mere disciplin i skolen og En p kassen Politiken Marie Hjorthj (2014)De unge drikker hjernen ud for at slippe presset Politiken Vanessa Christophersen (2013) Min barndom i helvede Jyllandsposten Mette Korsgaard (2012)

En avisartikel, et pressefoto ellertv-dokumentar med skoleliv som omdrejningspunkt

24 Pressefoto Skybrud Politiken Martin Lehmann (2011)Familieliv Polfoto Anders Birch (2006)Lars Lkke i ghettoen Polfoto Martin Lehmann (2009)

Et pressefoto


BILAG 7: VURDERINGSARK TIL DEN MUNDTLIGE PRVE

Navn .......................................................... Prveoplg ................................................................ Dato ......................

Vurderingsskema

Prveform B

Fremragende

(12)

Fortrinligt/

godt

(10 7)

Jvnt/

tilstrkkeligt

(4 02)

Utilstrkke-

ligt/ringe

(00 3)

Bemrkninger om forlbet af prven

Indsigt i prveoplggets indhold og forbindelse til fordybelsesomrdet

Indsigt i sammenhngen mellem sprog, indhold og genre

Begrundelse for danskfaglige tilgange

Begrundelse for vurdering af oplgget

Perspektivering til fordybelsesomrder, opgivelser og andet stof

Disponering af prsentationen

Formulering og artikulation

Klart og forsteligt sprog

Samtalen dialogen om danskfagligt stof

Oplsning tydelig og velartikuleret med blik for indhold og genre

Samlet karakter efter votering


Bilag 7: Vurderingsark til den mundtlige prve
h.gjdgxsh.30j0zllh.1fob9teh.3znysh7h.2et92p0h.tyjcwth.3dy6vkmh.1t3h5sfIndholdForordAnvendelse af elevbogenPrveform B og de forenklede flles ml lringsmlLsningFremstillingFortolkningKommunikationUge 39Overblik (elevbogen side 5-22)Dig og dansk, elevbogen side 6-7Quiz-stafetStikordsjagtPrveforlbet, elevbogen side 8-9Skab overblik, elevbogen side 10-13Fordybelsesomrder, elevbogen side 14-16 Et fordybelsesomrde er:Hvad er et prveoplg? elevbogen side 17-21Fordybelse (elevbogen side 23-56)Formidling (elevbogen side 57-73) Formidling, elevbogen side 58Oplsning, elevbogen side 59-63Perspektivering, elevbogen side 64-65Vurdering, elevbogen side 66Hvad er en synopse? elevbogen side 67St spor til den mundtlige prve, elevbogen side 72-73Lrerens rolle ved prvenAt vre eksaminatorVurderingskriterier VurderingsarkAfrundingBilag 1: QUIZ OG BYT-KORTBilag 2: OverbliksskemaBilag 3: P sporet af temaBilag 4: Mde p midtenBilag 5: AIDA-modellenBilag 6: Eksempel p oversigtBilag 7: Vurderingsark til den mundtlige prve

lÆrerguide - dansklf.dk · erstatte nogle af deres oprindeligt udvalgte udtryk. de her nævnte...

Documents