magasinet f! 4-09

36
Magasin 4 | August 09 Forfatter Sissel-Jo Gazan - Lykken er at være den, man er EMILIES FØRSTE ARBEJDSDAGE I EUROPA-PARLAMENTET - Det hele er meget spændende hernede Finanskrise tur-retur . Der sælges jo stadig makrel på dåse. Grøn teknologi er vejen frem.

Upload: sf-socialistisk-folkeparti

Post on 20-Mar-2016

245 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

SF's magasin F!: Tema om finanskrisen, dens effekter og vejen videre. Reportage fra Emilies første dage i Europa-Parlamentet. Karina Lorentzen Dehnhardt i skudsikker vest. Rapport fra Grønland, hvor SF’s søsterparti IA nu regerer. Kronik af Lars Olsen om ulighedens nye former. Debat om midler til folkeskolen. Hviderussisk oppositionspolitik under diktatur. Stort interview med forfatter, Sissel-Jo Gazan, om livet, lykken og lændeklæde. God læsning!

TRANSCRIPT

Page 1: Magasinet F! 4-09

Magasin 4 | August 09

Forfatter Sissel-Jo Gazan

- Lykken er at være den, man er

EmiliEs førstE arbEjdsdagE

i Europa-parlamEntEt - Det hele er meget spændende hernede

Finanskrise tur-retur.

Der sælges jo stadig makrel på dåse.Grøn teknologi er vejen frem.

Page 2: Magasinet F! 4-09

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Tasja Parize, Inge S. Rasmussen, Jane Findahl, Kurt Halling, Marie Schultz, Lars Olsen, Rosa Juel Nordentoft, Rosa Forozan Faizzad

Forsidefoto: Line Thit Jensen

Indhold 3 Det handler om at være tryg

4 Tema: FinanSkriSe

5 Finanskrise tur-retur

7 Det er sindssygt op ad bakke

8 Der sælges jo stadig makrel på dåse

10 Put flere varer i vognen

12 SF vil investere og renovere sig ud af krisen

13 medlemmerne mener

14 Grøn teknologi er vejen frem 16 emilies første arbejdsdage i europa-Parlamentet

4

18 med hjerteblod og jernnæve SF på Borgen om retspolitik med Karina Lorentzen Dehnhardt

21 alle skal med, hvis selvstyret skal lykkes

24 Flere penge til folkeskolen, herunder specialundervisning? VerSuS med kommunalpolitikere i Fredericia, Jane Findahl, SF, og Kurt Halling, DF

26 Oppositionspolitik under et diktatur Interview med Valiantsin Askirka, hviderussisk politiker

28 kampen mod ulighed tager nye former 2. HALVLeg med Lars olsen, forfatter

Magasin 4 | August 09

Forfatter Sissel-Jo Gazan

- Lykken er, at være den man er

EmiliEs førstE arbEjdsdagE

i Europa-parlamEntEt - Det hele er meget spændende hernede

Finanskrise tur-retur.

Der sælges jo stadig makrel på dåse.Grøn teknologi er vejen frem.

18

4

Page 3: Magasinet F! 4-09

xxxxxxxx

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Tasja Parize, Inge S. Rasmussen, Jane Findahl, Kurt Halling, Marie Schultz, Lars Olsen, Rosa Juel Nordentoft, Rosa Forozan Faizzad

Forsidefoto: Line Thit Jensen Villy Søvndal

På SF’S nyligt aFholdte sommer-

gruppemøde har vi præsenteret ikke

færre end 14 solide politiske udspil, der

alle handler om tryghed. De spænder

vidt: lige fra hvordan vi stopper den

vanvittige bandekrig mellem rockere

og indvandrerbander, til tryghed for

de tusindvis af danske kvinder, som lever i evig angst på

grund af en voldelig ægtefælle eller eks-mand.

Alle mennesker har ret til tryghed. Intet menneske

skal leve i angst. Og det har været afgørende for SF at

understrege, at vi er et parti, der altid er på ofrenes side.

Den tankegang gennemsyrer vores politik.

I dag lever 28.000 danske kvinder i et voldeligt forhold.

Den vold, der sker i hjemmene, maltrakterer mennesker

og rammer i særlig grad børnene. Den skal tages alvorligt

og bekæmpes. I dag fejes vold bag hjemmets fire vægge

alt for ofte ind under gulvtæppet som ”husspektakler”.

Det begreb skal afskaffes. Vold er vold. Og vold skal straf-

fes.

Den voldelige mand – ikke kvinden – må væk fra

hjemmet. Og det må være samfundets opgave – ikke den

truede kvindes – at sikre, at et polititilhold bliver over-

holdt. Derfor har vi foreslået, at den voldelige mand skal

have elektronisk GPS-lænke på, så politiet kan reagere,

hvis han vil opsøge kvinden. Fællesskabet skal sikre den

enkeltes tryghed.

Men tryghed er meget andet end fraværet af vold.

Finanskrisen – som vi sætter fokus på i dette nummer

af F! – er med til at skabe utryghed i mange familier.

Ledigheden har rundet de 100.000, og den stiger og stiger.

I denne måned fik vi nyheden om massefyringer på MAN

Diesel, Lindø og i SAS.

Regeringen har fra dag et fejlvurderet krisen. Man har

forsøgt at slukke en ildebrand med et fingerbøl vand. Det

er alt for uambitiøst. Regeringens forårspakke skaber –

ifølge regeringen – 6.500 ekstra jobs. Det er mindre end

stigningen i ledigheden på en måned!

SF har – ligesom resten af oppositionen – fremlagt

seriøse bud, der kan skabe nye arbejdspladser. Vi vil

fremrykke renovering af skoler, offentlige institutio-

ner og hele kloaknettet. Vi vil sikre, at sunde veldrevne

virksomheder fortsat kan få fornuftige lån. Og vi vil sikre,

at Danmark også fremover er en industrination, der har

førertrøjen på, når det handler om fremtidens industrier

som velfærdsteknologi, bølgekraft og vindmølle-industri.

det handler om at være tryg

Næste nummer udkommer: sidst i oktober 2009

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f

Grafisk design: Formidabel ApSwww.formidabel.dk

Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk

Trykt på: Galleri One,Klorfrit og miljøvenligt papir

Oplag: 18.000

30 Gennem junglen med lændeklæde og maskinpistol Interview med Sissel-Jo gazan, forfatter

34 anerkend mig som et menneske uDen FILter af rosa Forozan Faizzad, folkeskolelærer

35 rundt om SF

36 kalender

30

leder

26

Page 4: Magasinet F! 4-09

finans

krise

FOTO

: Tr

ine B

ukh

IL

LUSTR

ATI

ON

: Fo

rmid

ab

el

4 5

Page 5: Magasinet F! 4-09

>>

ArbejdsløshedstAllene lyver ikke. Ifølge Danmarks Statistik er der

105.100 arbejdsløse. Siden efteråret 2008 er arbejdsløsheden steget

langsomt, men fra januar eksploderede tallet nærmest. Tallet er godt

nok historisk lavt – 3,8 procent af arbejdsstyrken – og altså kun lige

over det tal, man betegner som fuld beskæftigelse, som mange økono-

mer mener ligger omkring 100.000 arbejdsløse. Alligevel er der tale om

næsten en fordobling af antallet af arbejdsløse på meget kort tid.

Den stigende arbejdsløshed er en konsekvens af finanskrisen, og det

er især byggebranchen og industrien, der er hårdt ramt. Byggesekto-

ren og industriproduktionen er gået i stå og mange især ufaglærte har

mistet deres job. Til gengæld er det offentlige område ikke berørt af

krisen.

Både korrektion og kriseMen er der tale om en korrektion af et overophedet marked, eller er

det en reel krise? Ifølge professor Jesper Rangvid fra Copenhagen

Business School (CBS), Institut for Finansiering, er der tale om begge

dele.

- Vi har haft en periode i Danmark og generelt i det meste af verden,

hvor især boligpriserne lå på et alt for højt niveau. Og her er der sket

en fair korrektion i boligpriser og såmænd også i aktiekurser. Men der

er også tale om en reel krise, da det ikke kun er friværdier, der falder,

men også antallet af arbejdspladser. En yderligere årsag til den vold-

somme stigning i arbejdsløsheden er, at mange andre lande også har

problemer, og det har fået vores eksport til at falde kraftigt. Så man

kan sige, at det er en konsekvens af korrektionen i forhold til bygge- og

anlægssektoren, der har spredt sig til industrien, siger Jesper Rangvid

og understreger, at han ikke udtaler sig politisk eller i forhold til noget

parti.

Ifølge Jesper Rangvid adskiller finanskrisen sig markant i forhold til

fx kartoffelkuren, hvor der kom et politisk indgreb.

- Det indgreb slog økonomien sønder og sammen. Men her er der

tale om en krise, hvor det er effekten fra udlandet, bl.a. USA, der har

slået igennem i Danmark.

Her er tale om en krise, Hvor det er effekten fra udlandet, Bl.a. usa, der Har slået igennem i danmark - Jesper Rangvid, professor

finanskrise

tur-returFinanskrisen har især ramt byggebranchen og industrien hårdt. Men er det en reel krise, eller er der tale om korrektion af markedet? Faktisk begge dele. F! ser nærmere på krisen, dens effekter og vejen videre

Af Gitte Roe Eriksen

tema

4 5

Page 6: Magasinet F! 4-09

tema

det venderOg netop USA er et af de lande, der bliver kigget grundigt på i søgen

efter et svar på spørgsmålet: Hvornår stopper krisen?

- Lige nu ser vi, at arbejdsløsheden ikke stiger med samme fart som

tidligere i USA, og det er jo positivt. Også boligmarkedet og industrien

er atter begyndt at røre på sig i den rigtige retning. Så tendenserne

tyder på en lidt mere stabil økonomi fremover, siger Jesper Rangvid.

Hans bud er, at krisen i USA vender til efteråret.

- Desværre vil der nok gå lidt længere tid, før det slår igennem i

Danmark, og før de danske virksomheder begynder at få eksportordrer

igen. Som regel regner vi med en vending mellem tre og seks måne-

der, fra det er slået igennem i USA. Så man kan håbe på en vækst i

produktionen i slutningen af året, men der vil nok gå længere tid, før

arbejdsløsheden ikke længere stiger.

>>

man kan HåBe på en vækst i produktionen i slutningen af året, men der vil nok gå længere tid, før arBejdsløsHeden ikke længere stiger - Jesper Rangvid, professor

på forkant med krisenJesper Rangvid mener, at der kunne være blevet sat ind langt tidligere

i forhold til at forhindre krisens udvikling.

- En så voldsom opbremsning, som vi har set, burde delvist kunne

være forhindret. Især i forhold til bankernes villighed til at låne ud,

da det jo var denne store långivning, der var med til at drive bolig-

priserne op i et alt for højt niveau. Man har kunnet låne tonsvis af

penge i bankerne verden over. Den voldsomme kreditgivning er en af

de grundlæggende årsager til krisen. Man kunne nok have mindsket

krisen, hvis man havde haft mere fokus på den voldsomme långivning

i bankerne. Både Finanstilsynet herhjemme og i USA burde have været

mere oppe på dupperne.

sp og renoveringspuljeRegeringens tiltag med udbetaling af SP-penge, der skal sætte gang i

hjulene, og renoveringspuljen er med til at give håb og lys forude.

- Noget batter det jo. Det merforbrug, som SP-pengene kan give, ge-

nererer omkring 10.000 ekstra arbejdspladser. Men vi skal stadig skele

til udviklingen i udlandet. Udlandet skal med, før det rigtigt vender i

Danmark. Til gengæld har renoveringspuljen sat byggeriet helt i stå.

Og det skyldes selve proceduren, hvor det tager for lang tid, før der re-

elt sker noget. Og det er måske ikke så smart en måde at tackle det på,

selv om det godt kan være, at det har en effekt, når alt det er på plads.

Gode tider for folk i arbejdeifølge professor jesper rangvid er krisen ikke kun negativ. den har også en række fordele, men det forudsætter, at man ikke bliver ramt af arbejdsløs-hed. Har man stadig sit job, kan man rent faktisk spare en del penge.

• Derertilbudoveralt:Butikkerneharsværtvedatsælgederesvarer,og skilte med ’tilbud’ og ’nedsat’ bliver brugt flittigt.

•Boligpriserneerfaldet:Deterblevetlettererentøkonomiskatvære førstegangskøber. samtidig er renten lav.

•Benzinpriserneerfaldet:Harlængeværetlave–deerdogensmulepå vej op.

•Billigereatkøbebiler:Ogsåhererprisernefaldet.

•Skattelettelser:Iårhardanskefamilierfåetskattelettelserpågodtnimia. kroner. næste år kommer der flere skattelettelser.

finanskrise

6 7

Page 7: Magasinet F! 4-09

emil mArkussen husker tydeligt, da finanskrisen

ramte ham og hans virksomhed Emdesign. Han fik

pludselig sværere og sværere ved at sælge møbler.

Gamle, gode kunder havde sat deres køb af nye

møbler på stand by, og ting, der allerede var sat i

gang, blev udskudt.

- Det var som om, at det hele gik i stå, fortæller

han.

Året forinden flyttede han og hans kone og deres

to børn i nyt hus. Emil Markussens kone er også

selvstændig. Begge skulle de drive deres forretning

hjemmefra. De manglende ordrer har gjort økono-

mien en tand strammere, end de havde regnet med.

- Det er klart, det sender én i tænkeboks. Jeg

overvejer fx at søge et fast arbejde, men det er ikke

de bedste tider i møbelbranchen.

forsøger at flytte fokusSammen med en kollega forsøger han nu at flytte

fokus fra møbler.

- Vi prøver at bevæge os inden for flere forskel-

lige områder, fx er vi begyndt at fokusere på

bæredygtige og miljøvenlige møbler til hoteller og

restaurationsbranchen, men det er sindssygt op

ad bakke. Det er spændende og svært på samme

tid. Sad jeg i en toværelses lejlighed, tror jeg, det

ville være nemmere at være super kreativ, men nu

er der mange ideer, vi må kassere, fordi det tager

for lang tid at få pengene hjem. Vi bliver nødt til at

tænke i kroner og ører, når der også er en husleje,

der skal betales. Så det er en svær kamp, siger Emil

Markussen.

nul støtteEmil Markussen har undersøgt, om han som

enmands-virksomhed kan få økonomisk støtte fra

A-kasse eller fagforening.

- Men det kræver, at jeg lukker alle mine aktivi-

teter og så bliver arbejdsløs. Og det har jeg ikke lyst

til. Samtidig får jeg tre ugers karantæne, da det jo

er selvvalgt, hvis jeg lukker forretningen.

Trods en svær kamp kæmper Emil Markussen

videre.

- Det kunne være rigtigt fedt at få noget op at

stå – om ikke andet så som en sidegeschäft til

noget andet.

Det er sinDssygt op aD bakke

Emil Markussens virksomhed emdesign er en møbelvirksomhed, der primært beskæftiger sig med salg til og indretning af virksom-heder og institutioner.

www.emdesign.dk

Sidste sommer bankede finanskrisen på Emdesigns dør. Ordrer blev sat på stand by og sendte indehaveren af enmands-virksomheden i tænkeboks

Af Gitte Roe Eriksen

- Det var som om, at det hele gik i stå, fortæller

Emil Markussen, om da finanskrisen ramte ham

og hans virksomhed.

FOTO

: Eh

rho

rn H

um

mers

ton

tema

6 7

Page 8: Magasinet F! 4-09

Der sælges jo staDig makrel på Dåse

tema

Hos Odense Plast har man trods krisen budgetteret med en vækst på 30 procent i år. Et mål der allerede er godt på vej

8 9

Page 9: Magasinet F! 4-09

Af Gitte Roe Eriksen

For odense PlAst A/s klinger ordet finanskrise ikke negativt.

Tværtimod. Godt nok meldte angsten sig sidste efterår, da medierne

for alvor tog fat på krisen og beskrev hvilke konsekvenser, den kunne

få.

- Vi blev bange for, at der ville ske et dyk i ordrebøgerne, og tænkte

at vi måtte gøre noget med det

samme i stedet for bare at sidde

og vente og holde øje med udvik-

lingen, fortæller Jesper Hansen,

der sammen med Claus Jensen

grundlagde virksomheden i 2000.

Derfor udvalgte makkerpar-

ret otte nye kunder, der kunne være interessante for virksomheden.

De mulige kunder blev kontaktet pr. telefon, og der blev efterfølgende

holdt møder. Resultatet blev fem nye kunder.

- Samtidig skete det, at vores nuværende kunder ikke blev ramt af

krisen og altså blev hos os, så ordrerne begyndte at vælte ind, siger

Jesper Hansen og tilføjer:

- Men krisen er jo ikke slut endnu – den kan selvfølgelig også

ramme os.

Odense Plast leverer bl.a. til emballage- og konservesindustrien.

- Og de sælger lige så meget makrel i tomat som tidligere – hvis

ikke mere, siger Jesper Hansen.

gav overarbejde Med ordrerne fulgte en masse overarbejde for Odense Plast.

- Vi havde i starten svært ved at finde ekstra kvalificeret personale,

så vi kunne enten vælge at arbejde over eller bruge et halvt år på at

lære én op, siger Jesper Hansen.

Det blev til overarbejde – og ofte 80 timer om

ugen for Jesper Hansen og hans kompagnon.

- Man må jo holde skruen i vandet – men det

er da ikke godt for familielivet.

Krisen har nu gjort, at kollegaer i branchen,

som havde baseret deres ordretilgang på eks-

port eller luksusvarer, som fx biler og fladskær-

me, desværre har måttet lukke eller skære meget

tema

- Ordrerne begyndte at vælte ind,

fortæller Jesper Hansen, efter at

han og hans kompagnon lavede et

modsvar til finanskrisen.

ned, og det har frigivet en arbejdskapacitet, som Odense Plast gør

brug af. Virksomheden har nu ansat endnu en medarbejder, der kunne

opfylde de ønskede kvalifikationer.

Og der er stadig godt fyldt op i ordrebogen. Så godt, at Odense Plast

p.t. koncentrerer sig om at pleje de kunder, virksomheden har.

- Vi bliver nødt til at sige nej til nye. På sigt vil

vi gerne ansætte flere, men vi er et ungt firma, så

vi vil hellere bygge stille og roligt op. Men vi har

budgetteret med en vækst på 30 procent i år – og

det holder vi, lyder det fra Jesper Hansen.

finanskrise

FOTO

: H

eid

i Lu

nd

sgaard

vi Blev Bange for, at der ville ske et dyk i ordreBøgerne

- Jesper Hansen

8 9

Page 10: Magasinet F! 4-09

Kultur- og fremtidsforsker:

put flere varer i vognenVi er selv med til at påvirke landets økonomi negativt ved at holde på pengene

Af Gitte Roe Eriksen

10 11

Page 11: Magasinet F! 4-09

ingen tvivl om, At de mennesker, der har mistet deres arbejde i for-

bindelse med finanskrisen, er hårdt ramt. Der er heller ingen tvivl om,

at de, der tidligere har levet af lånte penge, mærker krisen. Når det er

sagt, så mener kultur- og fremtidsforsker Maria Therese Hoppe, at det

er på tide, at resten – og altså hovedparten af danskerne – gør op med

den indre sparsommelige husmor og forbruger af de penge, vi har.

- Handler du efter en krise-indkøbsseddel og holder dig striks

til den, er du en usolidarisk landsforræder, for så falder forbruger-

indekset. Put flere varer i vognen, så er du med til at redde landets

økonomi, kommer det prompte fra Maria Therese Hoppe.

Mange mærker nemlig ikke til finanskrisen, men fordi medierne

har penslet finanskrisen ud igen og igen, er der sket en ændring i

danskernes adfærd.

- Det er en helt naturlig reaktion, vi ser. Når vi får tudet ørerne

fulde af, at der er krise, ja så forbruger vi ganske enkelt mindre. Ikke

fordi vi har færre penge, men på grund af vores samvittighed. Det er

den dårlige samvittighed, vi fodrer, ved at holde tilbage. Så det er altså

os almindelige private, der er med til at tvinge økonomien ned, fordi

vi forbruger for lidt til at holde hjulene i gang, siger Maria Therese

Hoppe.

Hun siger, at vi dog stadigvæk gerne vil forkæle os selv, fx når den

står på ferie. På andre områder, som fx tøj, holder vi os tilbage.

- Det kan godt være, vi så vælger en billigere rejse, men det er

kun for at dulme vores samvittighed, fordi der jo er krise. Det er det

daglige forbrug, vi skal skrue op for, for det er ikke godt for landets

økonomi, at vi skærer ned.

skru ned for varmen i stedet forMaria Therese Hoppe mener, at vi sidder fast i et moralsk dilemma. At

vi er opdraget til, at det er syndigt at forbruge.

- Men vi bliver nødt til at gøre op med vores fortidige sparsomme-

lige husmor – for at hjælpe landets økonomi.

En påstand om, at det er godt for miljøet at forbruge mindre, sætter

hun spørgsmålstegn ved.

- Hvorfor er det godt? Vi hjælper miljøet langt bedre ved at skrue

ned for varmen, droppe air condition-anlæg og evt. skifte bilen ud med

en mere miljøvenlig. Halvdelen af verdens energiforbrug bruges netop

i boligerne. Så der er masser af andre løsninger, der gavner miljøet

langt mere end at stoppe det daglige forbrug. Samtidig skal man hu-

ske, at interessen for miljøvenlige produkter er stigende, og man kan

jo gennem sit forbrug stille krav til producenterne ved at foretrække

miljøvenlige produkter.

vi vænner os til krisenIfølge Maria Therese Hoppe vænner vi os til krisen.

- Vi kan ikke sige, hvor længe den nuværende krise vil vare. Men

efter ca. 18 måneder vil vi have vænnet os til den, og så kan medi-

erne ikke længere vække interesse ved at jamre i et væk. Vi glemmer

faktisk hurtigt. Hvem kan fx huske dot.com-krisen tilbage i 2001? Den

betød jo ikke, at IT-branchen forsvandt, selv om medierne forudsagde,

den ville bryde sammen. Nedturen varede i ca. tre år og blev så afløst

af ”ny økonomi”, hvor økonomerne

prædikede, at opsvingets raketfart

bare ville fortsætte og fortsætte.

- Samtidig skal vi huske, at på

trods af stigende arbejdsløshed så

har vi i dag det, man plejede at kalde

”fuld beskæftigelse.” Da vi havde

4,5 procent arbejdsløshed i 2006 be-

kymrede vi os om, hvordan vi skulle

skaffe arbejdskraft nok. I dag siger vi, der er krise i beskæftigelsen

med 3,3 procent arbejdsløshed! Men der er da ingen tvivl om, at det er

hårdt indenfor visse brancher, som byggebranchen, hvor der har været

en overophedning, lyder det fra Maria Therese Hoppe.

der er masser af andre løsninger, der gavner miljøet langt mere end at stoppe det daglige forBrug - Maria Therese Hoppe, kultur- og fremtidsforsker

put flere varer i vognen

FOTO

: Je

ns

Pan

du

ro,

Po

lfo

to

10 11

Page 12: Magasinet F! 4-09

sf vil investere og renovere sig ud af krisen

SF vil sparke gang i arbejdsmarkedet og økonomien ved at investere energivenligt og renovere skoler, ældreboliger og andre offentlige bygninger

Af Gitte Roe Eriksen

Af Gitte Roe Eriksen

- det er nu, At vi skAl udnytte den høje arbejdsløshed inden-

for byggebranchen. Da der var højkonjunktur, kunne vi ikke skaffe

arbejdskraft, men det kan vi nu. Mange tusinde mennesker vil mere

end gerne i arbejde, og vi vil gerne bruge deres arbejdskraft til bl.a. at

renovere offentlige bygninger energivenligt, som fx skoler, hospitaler

og ældreboliger. Det er en gevinst for både arbejdsløse, skoleelever og

velfærden i Danmark. Hvis ikke de renoveringer finder sted, betyder

det bare, at vi sender regningen videre til vores børn. Det rigtige tids-

punkt er nu, lyder det fra Ole Sohn, finansordfører for SF.

Derudover ønsker SF at give statsgaranteret lån til både private

virksomheder og privatboliger til brug for energirenovering. Det ska-

ber jobs nu og her og CO2-besparelser fremover.

Et mere langsigtet mål er at tilrettelægge en grøn erhvervspolitik,

som landet kan leve af i fremtiden.

- Nogle af de arbejdspladser, der ryger under krisen, kommer aldrig

tilbage, så vi skal tænke i andre baner, forklarer Ole Sohn.

Og her peger SF på en grøn vækst. At erhvervslivet skal producere

nye varer til eksport – varer der kan være med til at forbedre klimaet,

fx vindmølleindustrien og solceller.

For at sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser foreslår

SF, at regeringens 50 mia.-kvalitetsfond tilføres yderligere 65 mia. kr.

frem til 2020 til formålet.

tema

FOTO

: Th

om

as

Bo

rberg

, Po

lfo

to

12 13

Page 13: Magasinet F! 4-09

medlemmerne mener

Ole Bang Nielsen, efterlønner, Sønderborg

Hvordan mærker du krisen?

Jeg mærker ikke selv noget til det, men i nær-

samfundet mærkes krisen med mange nye

arbejdsløse bl.a. på Danfoss.

Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?

Nej, men jeg skeler selvfølgelig ekstra meget

til tilbuddene i supermarkederne.

Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?

Den giver først og fremmest anledning til eftertænksomhed.

Mange ting bliver sat i stå i samfundet eller kører videre bare

på et lavere blus. Jeg synes derfor, regeringen i langt højere grad

skulle opmuntre til innovation, der kunne give nye arbejdspladser.

Arbejdsløse skal kunne videreuddanne sig og få et nyt indhold i

tilværelsen. Godt, at rød blok gør noget ved dette!

Nina Bertelsen, klinisk fysioterapeut, Bedsted, Thy

Hvordan mærker du krisen?

Jeg mærker ikke personligt så meget til krisen,

men følger naturligvis udviklingen på sund-

hedsområdet i forbindelse med kommunalre-

formen. Den kunne godt komme til at betyde

noget for mig. Jeg kender en del fra virksom-

heder her i området, som enten er blevet

fyrede eller er bekymrede for, at det vil ske.

Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?

Nej, men det gjorde jeg heller ikke under opsvinget.

Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?

Jeg håber, det kan blive begyndelsen til lidt større forståelse og

omsorg for hinanden igen. I den henseende var opsvinget ikke

sundt. Alle havde så travlt med at rage til sig. Ingen lagde mærke

til dem, der stod udenfor. Ingen regnede vist med, at man selv

kunne komme i en lignende situation.

Noa Steen Andersen, underviser på Bornholms Erhvervsskole, Bornholm

Hvordan mærker du krisen?

Jeg blev fyret fra virksomheden Notox, der har

været hårdt ramt af krisen, men underviser

nu på Bornholms Erhvervsskole. Det har bety-

det et væsentligt dyk i indkomsten. Havde jeg

ikke fået nyt arbejde, gik vores tanker da på,

at vi måtte finde et nyt sted at bo.

Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?

Ja. Fx er ferieplanerne skåret ned. Vi har ikke været sydpå, men

min kone og jeg og vores tre børn har i stedet været på cykelferie

her på Bornholm.

Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?

Det tror jeg. Kriser gør, at man ændrer adfærd og tænker i nye

baner – at der bliver sat skub i udviklingen af nye teknologier. Så

jeg ser det egentlig som noget positivt, selv om det ikke er sjovt

for dem, der bliver ramt af konkurser og arbejdsløshed.

mindre affald gavner miljøet

Af Gitte Roe Eriksen

den økonomiske AFmAtning gav et fald i affaldsmængderne sidste år

hos Vestforbrænding i Glostrup. Nu er tallene ved at stabilisere sig.

- Op- og nedgang i samfundsøkonomien afspejler sig normalt i af-

faldsmængderne, så måske har vi her et tegn på, at den økonomiske

krise er ved at klinge ud, og tallene stabiliserer sig på et lavere niveau,

lyder det fra Ivar Green-Paulsen, direktør på Vestforbrænding.

Erhvervslivet ligger affaldsmæssigt fortsat under 2008-tallene,

nemlig kun 90 procent af samme periode sidste år. På genbrugssta-

tionerne er mængderne af affald til forbrænding (’Småt brændbart’)

kravlet op på næsten samme niveau som sidste år. Fra husholdninger-

ne er affaldsmængderne steget i forhold til samme periode sidste år.

Generelt er genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland stadig

påvirket af, at der bliver købt og solgt færre boliger end tidligere.

Dermed bliver der mindre affald fra renoveringer og om- og tilbygnin-

ger, og selv mængden af haveaffald falder, da også færre haver bliver

totalrenoveret.

Direktør Vagn Frederiksen fra TAS I/S, Kolding Forbrændingsanlæg,

kan bekræfte en lignende situation i trekantsområdet.

- Specielt var der nedgang i industriaffald og affald til genbrugs-

pladserne, mens husholdningsaffald har ligget stabilt i årets første par

måneder. Situationen er nu ved at stabilisere sig, bortset fra industri-

affaldet der stadig ligger lavere, siger Vagn Frederiksen.

12 13

Page 14: Magasinet F! 4-09

Der skal tænkes grønt og kreativt for at give krisen baghjul, mener fremtidsforsker Jeffrey Scott Saunders

Af Gitte Roe Eriksen

oFFentlige investeringer er på de fleste politikeres læber, når man

taler om at vende finanskrisen. Og det er fremtidsforsker Jeffrey Scott

Saunders ved Institut for Fremtidsforskning som sådan ikke uenig i.

Men det gør det ikke alene. Det handler også om at investere lang-

sigtet, og her er det grøn teknologi, der er vejen frem. For at overleve

krisen skal virksomheder desuden blive bedre til innovation.

- Ser vi på andre lande, så er de fleste fokuseret på en grøn ud-

vikling. Især inden for energiområdet, og det kan give Danmark en

række fordele i forhold til bl.a. vindmøller. Men det giver samtidig også

udfordringer, hvis ordrerne til de danske virksomheder svigter. Men

mulighederne for en god investering er til stede under en skarp kon-

kurrence, siger Jeffrey Scott Saunders, der også mener, at grøn energi

vil gavne den hårdt ramte bygge- og anlægssektor.

Brug for innovationMen skal man nu og her sætte en prop i hullet for krisen, handler det

for virksomhederne om innovation.

- Før krisen var det nemt at skaffe kapital, og der var vi ikke så in-

novative, for pengene var der jo. Men der er brug for innovation nu i et

samfund, hvor kapitalen ikke længere er tilstrækkelig. Der er brug for

mere kreativitet, lyder det fra fremtidsforskeren.

Han erkender, at det er en udfordring at skabe innovation i et mar-

ked, hvor det er svært at trække penge til.

- Men innovation er også at gøre tingene hurtigere og billigere. Eller

fx at benytte allerede eksisterende forretningsmodeller på en ny måde.

Det behøver ikke være noget helt nyt, siger Jeffrey Scott Saunders.

Han har været med til at udfærdige rapporten ’Muligheder i krisen’

og kommer her ind på flere områder, hvor virksomheder kan være

innovative. Bl.a. ved at undersøge om der bliver brugt tid på ting, der

ikke er absolut nødvendige, om møder kan forkortes, eller om møder

mellem partnere og kunder kan klares over telefon og e-mail i stedet

for personlige møder, der ofte er forbundet med en del rejseaktivitet.

- Det handler om at tænke nye tanker i stedet for at lade krisen

standse udvikling og innovation i ens virksomhed.

Der går sport i at spare

De fleste forbrugere vil sandsynligvis erfare,

at de ikke oplever noget videre afsavn som

følge af det reducerede forbrug (undtagelsen

er naturligvis dem, der under opsvinget har

investeret for hårdt i bolig eller aktier for

lånte penge).

Der kan ligefrem komme sport, og dermed

status, i at finde smarte måder at spare penge

på, fx ved kreativt genbrug og håndarbejde.

Krisen kan få folk

til i stigende grad at

erkende værdien af de

immaterielle goder –

noget der også falder i

tråd med den voksende

livsstilsfilosofi ’simple

living’.

Man skal fokusere på de vigtigste ting i

stedet for at styrte rundt for at prøve at nå

(eller købe) det hele, og man skal rydde sit

hjem for de ting, man reelt ikke har brug for.

Ud med overflødig luksus

I krisetider skærer folk typisk ned på deres

privatforbrug, enten ud fra et forsigtigheds-

princip eller af tvang, fordi de mister deres

arbejde eller må gå ned i løn eller arbejdstid.

Der er dog én ting,

der er anderledes

ved denne krise

end tidligere tiders

kriser: For de

fleste mennesker

vil nedskæringen

i forbruget kun

ramme overflødig

luksus. Den gamle bil kan godt holde nogle år

endnu, vi behøver strengt taget ikke et 48”

fladskærms-tv, og vi behøver ikke købe dyrt

mærkevaretøj hver gang. Dem, der i forvejen

ikke tjente så meget, vil oven i købet kunne

drage fordel af de faldende priser på mange

varer og derved øge deres levestandard uden

at bruge flere penge.

Status i hjemmebag

Der kan komme mere status i at vise, at man

har overskud til selv at bage småkager sam-

men med børnene, end der er i at gå i dyrt

modetøj. På nationalt plan kan der komme

mere fokus på ’bruttonationallykke’ frem for

bruttonationalprodukt som mål for velstand.

Økonomisk vækst kan holde op med at blive

et mål i sig selv, og fokus kan i stedet komme

på, hvad vi skal bruge vores velstand til – og

det kan meget vel være at købe mere fritid for

den enkelte borger.

grøn teknologi er vejen frem

simpelt liv’Simple living’ er en af mange tendenser, som folk kan bruge for at komme ud af krisen. Her kan du læse et uddrag fra rapporten: ’Muligheder i krisen’, udgivet af Institut for fremtidsforskning

tema

14 15

Page 15: Magasinet F! 4-09

grøn teknologi er vejen frem

Teknologien følger med

Det skiftende fokus fra det

materielle til det immaterielle

vil ikke være en romantisk

drøm om nogle gode gamle

dage, der aldrig rigtig fandtes.

Teknologi vil spille en

central rolle ved at frigive tid og plads. Det handler ikke om

at købe teknologi, fordi det er smart ’bling’, men fordi det

reelt gør gavn. Robotstøvsugeren sparer os tid og energi,

som vi kan bruge på mere meningsfyldte ting, og IT kan

befri os fra dyngerne af papir, blade, bøger og skiver med

film og musik.

Muligheden for at arbejde hjemmefra via internettet et

par dage om ugen sparer tid og energi spildt på pendling og

gør det muligt at være hjemme, når børnene kommer fra

skole. Tempoet i arbejdslivet og i økonomien bliver nok lidt

lavere end i årtusindets første årti, men til gengæld bliver

folk mindre stressede, og det lavere tempo gavner også

miljøet.

finanskrise

FOTO

: Tr

ine B

ukh

IL

LUSTR

ATI

ON

: Fo

rmid

ab

el

14 15

Page 16: Magasinet F! 4-09

Støvet fra valgkampen har dårligt nok lagt sig, før næste hektiske kapitel er i fuld gang. Få dage efter valget begynder de første møder i Den Grønne Gruppe, samtidig med at der skal styr på alle de praktiske detaljer. F! har fulgt Emilie Turunens start i Europa-Parlamentet

Af Tasja Parize

Med 37.330 steMMer i ryggen træder hun energisk ind på kontoret

sammen med sin faste følgesvend gennem de næste fem år, en sølvgrå

rullekuffert. Klokken er lidt over 10, og hun er netop ankommet fra

Bruxelles lufthavn sammen med Margrete Auken. Selv om trætheden

efter valgkampen sidder tungt i kroppen, så er der stadig en måned til,

at de nyvalgte parlamentsmedlem-

mer kan gå på en tiltrængt som-

merferie. Inden da skal fundamentet

for de næste fem års arbejde bygges:

Grupperne skal konstitueres, og

udvalgsposter skal fordeles. Ugens

første møde starter om mindre end

en time, men en ting er planer, noget andet er de faktiske realiteter.

Møderne starter nemlig sjældent til tiden, konstaterer Emilie lettere

irriteret.

Margrete Aukens assistent Esben Würtz Sørensen griner højlydt:

- Det er det sydeuropæiske kvarter, og så laver de en blød start.

Emilie smiler.

- Det hele er meget spændende hernede, og jeg suger til mig. Men

jeg må indrømme, at jeg har undret mig meget over, at mødekulturen

tilsyneladende er så ineffektiv. Er det ikke rigtigt?, spørger hun ud i

rummet.

- Det bedste, du kan gøre, er at skrive det ned, for om fem år sidder

du med diæter ud af mundvigene, driller Esben fra

sin plads, og Emilie bryder ud i latter.

Familiefest og en international campKlokken 11 træder Emilie ind i gruppeværelset og mødes af en livlig

snak, folk der går rundt og hilser på hinanden, kindkys og grin.

- Stemningen kan vel bedst beskrives som en blanding af en stor

familiefest og en international camp, siger hun og smiler.

- Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor nysgerrige og

optimistiske folk er. Jeg troede ikke, at folk i gruppen var så engage-

rede, men det er helt tydeligt, at de har en oprigtig glæde ved politik.

I sidste uge kom der en kvindelig nobelpris-modtager fra Iran og bad

om gruppens støtte til kampen for at få et omvalg. Mange blev helt

rørte og begyndte at græde. Det samme skete, da det viste sig, at den

tidligere formand for gruppen, italieneren Monica Frassoni, ikke var

blevet genvalgt. Folk talte om, hvor

forfærdeligt det er, at de konserva-

tive fylder så meget i Europa, og om

hvor forfærdeligt valget var i Italien.

Flere græd. Så kan man godt få lyst

til at tage alle de skeptiske danskere

i hånden og vise dem, at folk, der

sidder hernede, ikke bare sidder og feder den, men at de er virkeligt

engagerede.

Mødet er i gang og tjenere iklædt hvid skjorte og sort butterfly går

rundt ved bordene og skænker kaffe og te. I glasbure langs væggene

sidder tolke placeret efter sprog og oversætter det, der bliver sagt i

salen. Engelsk, tysk, fransk og lidt spansk afløser hinanden alt efter

hvem, der tager ordet. Kommissionsformand Barroso er på plakaten.

Selv om han har fået opbakning fra regeringerne, så er der stadig

udbredt utilfredshed i parlamentet med hans hidtidige indsats – ikke

mindst i Den Grønne Gruppe. Men hvordan skaffer man sig af med

en kandidat, når der ikke er nogle oplagte modkandidatemner, som

Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor nysgerrige og optimistiske Folk er – Emilie Turunen, nyvalgt Europa-parlamentariker

16 17

Page 17: Magasinet F! 4-09

kan samle hele parlamentet? Der diskuteres ivrigt, men konklusionen

udebliver.

styr på det praktiskeEfter mødet er det frokosttid. SF-kontoret finder sammen og går sam-

let til frokost. Emilie lader sig føre af de andre, for hun har allerede

prøvet at fare vild i den gigantiske bygning. På vej ind i kantinen

møder hun Morten Løkkegaard fra Venstre, som smiler lettet over at

møde et kendt ansigt.

Frokostpausen er også en pause, der kan udnyttes til at få styr på

nogle af de mange praktiske hængepartier. Udlejningsbureauernes

hjemmesider scannes for interessante lejlighedsemner. Parlamentets

bank skal udstyre hende med diverse kreditkort, så hun kan få adgang

til løn, diæter og de såkaldte blyantspenge, der skal bruges til kontor-

hold. Og samtidig presser de politiske ambitioner sig på.

- Lige efter valget begyndte jeg at udarbejde en 5-års plan, fordi jeg

ville opsætte præcise mål for, hvad jeg gerne vil

opnå i mit arbejde hernede, men jeg kunne

hurtigt mærke, at jeg simpelthen blev nødt

til at få styr på en hel masse ting først. Jeg er

rigtig flad efter valget og har derfor beslut-

tet mig for at tage den lidt med ro, finde en

lejlighed og bare prøve at finde ud af, hvordan

det hele fungerer hernede.

til valg som næstformandKlokken 15 er gruppens ledelse på valg. Selv om

antallet af kandidater og antal poster

på forhånd er

afstemt gennem politiske forhandlinger, så er det alligevel med en vis

spænding i kroppen. Emilie er på valg som næstformand i bureauet,

som i alt består af 7 næstformænd og 2 formænd.

Er du nervøs for mødet?

Nej, det er jeg ikke. Jeg har faktisk overvejet, om jeg skal ’pushe’

folk lidt i forhold til det med mødestruktur, men jeg skal selvfølgelig

også passe på, at jeg ikke støder nogen fra mig, ræsonnerer hun, mens

vi går hen ad gangen.

- Det er lidt svært, for det er jo også et udtryk for, at vi er så mange

forskellige politiske kulturer, der mødes, og hvem er det egentlig, der

har ret? Måske skal jeg simpelthen bare vænne mig til det, svarer hun

selv.

Med en overvældende opbakning vælges Emilie. Folk er tydeligvis

begejstrede for udsigten til at få den unge SF’er med i ledelsesgrup-

pen, og flere kommer hen og ønsker tillykke med valget. Emilie smiler

lettet over roserne.

Inden mødet sagde du, at du ikke var nervøs, men nu da det hele er

overstået, så virker du alligevel utrolig glad?

- Det var mere, fordi mit engelsk er lidt rustent, og at det er lidt

svært at give dem et indblik i, hvem jeg er på to minutter. Og selv om

jeg er så ung, så skal de ikke tro, at jeg bare er en eller anden, der er

valgt ind fra gaden. Samtidig er jeg godt klar over, at jeg ikke umiddel-

bart matcher profilen på den klassiske grønne politiker. Miljø og klima

har samlet Den Grønne Gruppe, men hvis vi skal videre herfra, så skal

vi styrke vores politik og position på flere områder. Jeg vil sætte social

retfærdighed, kvindehandel, arbejdsvilkår og velfærd på dagsordenen.

Det udgangspunkt er indtil videre blevet budt velkomment. Men jeg

er meget spændt på rigtigt at lære gruppen – og ikke mindst de andre

politiske gruppers positioner – bedre at kende, slutter hun og stryger

videre til netværksmøde for nyvalgte parlamentarikere.

SF i EPEmilie Turunen er medlem af Udvalget om Det indre marked og for-

brugerbeskyttelse. herunder fremme og beskyttelse af forbrugernes

økonomiske interesser i forbindelse med det indre marked.

og så er hun stedfortræder i Udvalget om beskæftigelse og sociale

anliggender. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsvilkår, social sikring

og social beskyttelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Margrete Auken er medlem af borgerklageudvalget, transport- og

turismeudvalget og stedfortræder i Udvalget om landbrug og udvikling

af landdistrikter.

ep-valg

Margrete Auken

lykønsker sin

kollega efter valget

til Den Grønne

Gruppes Bureau,

ledelsesgruppen.

FOTO

: Ta

sja P

ari

ze

16 17

Page 18: Magasinet F! 4-09

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

sf på borgen

FOTO

: Eh

rho

rn H

um

mers

ton

Med hjerteblod

og jernnæve

18 19

Page 19: Magasinet F! 4-09

Som retspolitisk ordfører for et af de mere betændte politiske områder har der i mere end en forstand været brug for at iføre sig en skudsikker vest. Kritikere i og uden for partiet frygter, at SF har givet køb på sine retspolitiske principper. Men SF er lige så nuanceret i bud på løsninger, som vi altid har været, fastslår Karina Lorentzen Dehnhardt

Af Tasja Parize

- Journalisterne har gennem mange år puttet SF’s retspolitik ind i en

kasse, som har været en slap forebyggelseskasse. Selv om vi altid har

været meget nuancerede, så har de valgt de 10 sekunder, hvor vi har

sagt noget om forebyggelse. Men i kraft af at partiet er vokset, har

vi fået mere taletid og haft mulighed for at sige tingene på en mere

nuanceret måde, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun fremhæver

særligt politireformen og bandekrigen som noget, der har vendt op

og ned på de fastlåste opfattelser af højre og venstre i dansk politik.

Regeringspartierne, der tidligere har brystet sig af at være garanter for

lov og orden, er gennem de sidste år blevet overhalet af realiteterne og

har fået alvorlige skrammer i lakken.

- De har krampagtigt forsøgt at holde fast i, at politireformen

virkede, i stedet for på et meget tidligere tidspunkt at indrømme, at

der var en lang række problemer med implementeringen af reformen.

Samtidig har urolighederne på Nørrebro, ungdomshuset, problemerne

med Christiania og bandekrigen vist, at deres ideologiske linje ikke

virker. De har godt nok formået at lave mange love, men de har ikke

løst problemerne, fastslår hun.

I dag lIgger offerrådgIvnIngen I prIvat regI med skaldede 2 mIo. kr. om året. det er ganske enkelt en neglIgerIng af ofrene I danmark

– Karina Lorentzen Dehnhardt

>>

Karina om folketingsgruppen- på det første gruppemøde mælede jeg ikke et kvæk, men der var en rigtig rar stemning. lidt ligesom lærerværelset. vi har en god evne til at samarbejde og finde kompromisser, også når det er svært. som sf’er ranker man ryggen. I takt med at vi er blevet større og bliver taget mere alvorligt, så anstrenger vi os alle lidt mere. det er et fælles projekt.

Karina Lorentzen Dehnhardt

ro på Og netop bandekrigen, hvor København undertiden til forveksling har

lignet en kulisse i en amerikansk gangsterfilm, har været genstand

for megen debat. SF har her gjort brug af jernnæven og plæderet for

strengere straffe, hvilket har fået mange til at så tvivl om, hvorvidt

partiet har foretaget en kovending i retspolitikken. Men den bekym-

ring er grundløs, mener Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Der har været meget fokus på, at vi har kastet os ind i en retorik

om at straffe, men vi har altid været meget nuancerede omkring straf.

Længe inden bandekrigen brød ud, stod jeg i salen og argumenterede

for skærpede straffe for besiddelse af skydevåben. SF har argumen-

teret for højere straffe til pædofile, og vi har støttet højere straffe for

tvangsægteskaber. Formålet med vores retspolitik er at gribe fat om

årsagerne og få færre ofre, men når det gælder bandekrigen, hvor der

skydes i gaderne næsten dagligt, så nytter det ikke noget at være fore-

byggende og resocialiserende. Her bliver vi nødt til at få fjernet nogle

fra gaderne, så vi kan få ro på og komme videre med de sociale tiltag,

understreger hun.

offeret førstKarina Lorentzen Dehnhardt er respekteret og anerkendt for at være

en slider, der sætter sig grundigt ind i tingene. Og derfor er hun også

meget frustreret over, at regeringens retspolitik er mere styret af

følelser end af viden om, hvordan vi bekæmper kriminalitet mest

effektivt. Men samtidig understreger hun, at det også er vigtigt, at SF

tager ofrenes oplevelser alvorligt. Derfor fremlagde SF sidste år en

offerpakke, der indeholder en styrkelse af kriseberedskabet for ofre:

Mere gratis psykologhjælp, hjælp til unge ofre og erstatninger til alle,

der kan dokumentere et overgreb.

- Når der er så meget fokus på straf, så er det fordi, vi i Danmark er

elendige til at gøre noget for ofrene – vi har ikke andet at tilbyde dem

35 år, har handelseksamen, uddannet akademiøkonom i 1997 og lærer i 2002medlem af sf i 2004valgt til folketinget i 2007

Med hjerteblod

og jernnæve

18 19

Page 20: Magasinet F! 4-09

end straf. Regeringen snakker meget om retsfølelse, men har ikke gjort

noget for ofrene. Det viser tydeligt, hvor hul deres retspolitik er. I dag

ligger offerrådgivningen i privat regi med skaldede 2 mio. kr. om året.

Det er ganske enkelt en negligering af ofrene i Danmark.

skolelærer på ChristiansborgEt af de billeder, der følger Karina Lorentzen Dehnhardt og som

fungerer som en slags platform for at diskutere problemstillingerne

omkring ungdomskriminalitet, er billedet af tre af hendes egne elever,

da hun arbejdede som folkeskolelærer i Kolding. De var nogle ’ret skrø-

belige drenge’ og fyldte rigtig meget i klassen. Ingen kunne holde ud at

være sammen med dem, og mange søgte derfor væk.

- Jeg kunne jo godt se, hvor de her drenge ville ende, hvis der ikke

blev sat ind. Og jeg var derfor meget vedholdende med, at de skulle

have en plads og forsøgte at skabe forståelse for det blandt de andre

forældre. Folkeskolen er i stand til at rumme børn med diagnoser som

ADHD, selv om det giver masser af skrig og skrål og konflikter, men

problemet opstår, når de forlader folkeskolen. Herefter er der ikke

noget tilbud til dem. Og det på trods af, at vi ved, at der er en stærk

sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet. ADHD er ikke et synligt

handicap, og derfor stempler omgivelserne ofte børnene og deres

forældre som nogen, der ikke kan opdrage dem. Det er derfor dømt til

at gå helt galt, siger hun på en måde, der viser, at der bag den ellers så

rolige overflade ligger en stærk indignation som drivkraft.

Behov for nytænkningKriminalitetsstatistikkerne går i to retninger: Til trods for at unge

generelt er blevet mere lovlydige, så er den kriminalitet, der begås,

blevet grovere. Det har fået flere til at plædere for at sænke den kri-

minelle lavalder. Men her trækker Karina Lorentzen Dehnhardt i nød-

bremsen. For der er ikke noget belæg for, at det kan gøre en forskel.

Tværtimod er en stor del af de unge på sikringsanstalterne gengange-

re. Skal den negative udvikling vendes, er der brug for opfindsomhed

og nytænkning.

- SF har længe argumenteret for, at der er brug for at udvikle

mandsopdækning som metode. De unge er rigtig gode til at fungere i

usammenhængende systemer, hvor de kan spille systemerne ud mod

hinanden og manipulere. De skal have tilknyttet én fast person, der

kan fungere som en jernnæve, der holder fast i dem, uanset hvad de

gør. Hvis de træder ved siden af, så rykker vedkommende et skridt

tættere på med mere hjælp og mere mandsopdækning. Vedholdenhed

er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, siger hun og

fortsætter:

- Jeg så et fantastisk sted på Nørrebro i Mjølnerparken, hvor man

havde taget fædrene med på fisketur for at skabe et sammenhold

mellem dem. Det var isolerede fædre, der sad derhjemme uden arbejde

og med lavt selvværd. Men det, at de fik kontakt til de andre og blev

del af et fællesskab, betød, at de begyndte at holde øje med hinandens

børn og tage ansvar for dem. Vi skal ikke komme og ’nurse’ og pleje

folk. De skal selv, men vi skal hjælpe dem til det.

straffe, der virkerI Finland forsøgte man at afkriminalisere 25 procent af alle forbrydel-

ser, uden at det af den grund skabte mere kriminalitet i samfundet.

En lukket fængselsplads koster 800.000 kr. om året. Det vidner ifølge

Karina Lorentzen Dehnhardt om, at vi bruger en hel masse penge på

at spærre folk inde, uden at vi får et tryggere samfund. Derfor er der

hårdt brugt for en reform af vores kriminalitetsforsorg, mener hun.

- Vi skal omtænke straffesystemet, så der i højere grad kommer

fokus på, hvordan vi bekæmper kriminalitet. Det kunne være interes-

sant at give flere konflikter tilbage til lokalsamfundet, så der i højere

grad kommer fokus på de involverede parter. I dag sætter vi den

kriminelle i fængsel, men de bliver ikke rigtig gjort ansvarlige for det

lort, de har lavet. Hvis unge fx har begået hærværk, så kunne en straf

være at sige, at de selv skal rydde op efter det, eller at de skal tage sig

et fritidsjob, så de kan betale erstatning. Der er simpelthen brug for at

udvide paletten af straffemuligheder.

Karina om egen opvækst- Jeg er vokset op i en arbejdskultur og har altid været en slider. selv om det indimellem har været hårdt og svært, så har der altid hersket en grundlæg-gende holdning om, at vi nok skulle finde en løsning. Jeg har aldrig gået i børnehave, men blev passet af min farmor, som var en stolt kvinde, der var kommet ind til kolding fra landet. Hun havde den her indstilling: ”Jeg skal nok vise jer”. derudover var hun meget optaget af, at man skal være ordentlig. det er noget, jeg har taget med mig. Jeg bliver selv meget skuffet og personligt indigneret, når folk ikke opfører sig ordentligt, ikke mindst i politik, hvor der ofte foregår beskidte spil.

sf på borgen

FOTO

: Eh

rho

rn H

um

mers

ton

>>

20

Page 21: Magasinet F! 4-09

grønland

Af Inge S. Rasmussen

Med en jordskredssejr på 14 mandater ud af Landstingets 31 lykkedes det

ved valget 2. juni i år for det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA) at vri-

ste magten fra storebror-partiet Siumut for første gang i Hjemmestyrets

30-årige historie. Meget symbolsk skete det, få uger inden Grønland gik

fra Hjemmestyre til Selvstyre. Sammen med partierne Demokraterne og

Kandidatforbundets Parti dannede IA en koalition, der mønstrer 19 man-

dater i Inatsisartut, det grønlandske parlament, Landstinget.

Med IA i spidsen skal der sættes fokus på de svageste i samfundet. Det

konstaterer Juliane Henningsen, partiets nyudnævnte politiske næstfor-

mand.

– Inuit Ataqatigiit arbejder for de svageste i samfundet. Det er vores

opgave at gå i dialog med de svageste og fastslå, at de er en ressource for

samfundet, siger Juliane Henningsen.

Den 25-årige politiker siger, at IA har bevæget sig siden partiets start i

slutningen af 1970’erne. Men også inden for de seneste 10 år.

– Partiet har bevæget sig på sprogpolitikken for eksempel, siger Juliane

Henningsen.

I 2000 stod IA bag et forslag, der ville forbyde, at der blev talt dansk fra

Landstingets talerstol. Et forslag der ville være utænkeligt fra IA’s side i

dag. Alene af den grund, at der i partiets nyvalgte landstingsgruppe blev

valgt flere dansksprogede grønlændere ind.

Juliane Henningsen selv sidder nu i sin anden periode som folkevalgt

grønlandsk parlamentariker i Landstinget, og samtidig udgør hun det ene

af Grønlands to medlemmer af Folketinget. Det andet medlem er Lars-

Emil Johansen fra Siumut.

– Jeg synes, IA står for en sammenhængende socialpolitik, der tager

udgangspunkt i Grønlands reelle problemer, siger Juliane Henningsen.

Skatte- og velfærdskommissionEt af Grønlands reelle problemer er den store forskel på rig og fattig. Der

er større forskel på indtægterne mellem rig og fattig i Grønland, end der

er i USA, viser beregninger fra Grønlands Statistik baseret på den såkaldte

ginikoeficient. Stadigt flere fangere og fiskere har en indtjening på mindre

end 50.000 kr. Om året. Så der er nok at tage fat på, hvad angår det sociale

område.

En af de første konkrete ting, den nye grønlandske regering har

bebudet, er, at den vil nedsætte en skatte- og velfærdskommission. Den

skal have fokus på at hjælpe de nederste 10 procent af befolkningen uden

samtidig at pacificere dem.

Alle skAl med, hvis selvstyret skAl lykkes

- Jeg savner en mere nuanceret løbende dækning, siger

33-årige Naaja Nathanielsen, nyvalgt landstingsmedlem

for IA, om de danske mediers dækning af Grønland.

- Vi vil med glæde tage imod ekspertviden, men det skal være me-

get fokuseret, så vi får det bedste ud af det, siger 33-årige Maliina

Abelsen om hjælp udefra. Hun er nyvalgt landstingsmedlem for

IA og medlem af landsstyret for sociale anliggender.

InuIt AtAqAtIgIIt Arbejder for deSvAgeSte I SAmfundet - Juliane Henningsen, landstingsmedlem

Solidaritet er et nøgleord for SF’s søsterparti Inuit Ataqatigiit, der har overtaget regeringsmagten i det nye selvstyrende Grønland

>>

21

Page 22: Magasinet F! 4-09

grønland

Derudover er en af udfordringerne at få de ældre til at blive længst

muligt på arbejdsmarkedet. Ligesom Danmark og andre vestlige lande

kan Grønland nemlig se frem til en øget ældrebyrde.

Den danske stats tilskud til Grønland spiller fortsat en væsentlig

rolle i den grønlandske økonomi. Men siden Hjemmestyrets indførelse

er statens overførsler til Grønland faldet fra at udgøre 40 procent af

Grønlands disponible indkomster i 1980 til at udgøre 25 procent i 2005

ifølge den grønlandsk-danske Selvstyrekommissions betænkning.

der sker nogetDe sociale problemer i Grønland udgør stadig en stor del af det, som

landets nye landsstyre må slås med. Det gælder børnefattigdom,

omsorgssvigt, seksuelle overgreb og selvmord. Men det gode er, at

man inden for de seneste år er begyndt at tale åbent om problemerne

og dermed også er klar til selv at gøre en indsats for at fjerne dem.

Imidlertid er det sjældent, de nye tiltag når frem til mediernes spalter,

ikke mindst i Danmark. Det skyldes måske, at mange af tiltagene

foregår i kommunerne, foreslår Naaja Nathanielsen, nyvalgt IA-lands-

tingsmedlem.

– Der sker altså noget, man arbejder på en anden måde. Man når

også til resultater, netop fordi det sker kommunalt, hvor man er i

tæt kontakt med brugerne, siger 33-årige Naaja Nathanielsen. Hun er

uddannet psykolog og har arbejdet som leder af et rådgivningscenter

for børn og deres familier. Desuden har hun, indtil hun blev valgt ind i

landstinget, siddet som formand for Hjemmestyrets Videnscenter for

Børn og Unge/MIPI.

Naaja Nathanielsen savner en mere løbende, alsidig dækning af

Grønland i særligt de danske medier.

– Ofte virker det, som om de store aviser sender en reporter en

gang hver fjerde år til Grønland, typisk til Qaanaaq (Thule) i

Nordgrønland eller på Østkysten, og så kan de fortælle, hvor forfærde-

ligt der er, siger Naaja Nathanielsen.

– Jeg savner en mere nuanceret løbende dækning. Det behøver ikke

være helsider, men små indslag, som man jo har, om hvad der sker

LøSnIngSmodeLLer SkAL være forAnkret I det grønLAndSke SAmfund - Maliina Abelsen, landstingsmedlem

Grønland (Kalaallit Nunaat) Kilde: Grønlands Statistik

Areal: 2.166.086 km2

Længste distancer: nord-syd 2.670 km øst-vest 1.050 km

Hovedstad: nuuk

Befolkning: 56.194 (jan. 2009) i:

- hovedstaden: 15.105

- byer: 47.093

- bygder: 9.101

Sprog: grønlandsk (kalaallisut)

Etniske grupper: Inuit 89 %, danskere og andre 11 %

Partier (31 mandater): Inuit Ataqatigiit (14), demokraterne (4)

og kandidatforbundets Parti (kattusseqatigiit Partiiat) (1)

danner regering. Hertil kommer: Siumut (9) og Atassut (3)

Læs mere om Inuit Ataqatigiit (IA) på: www.ia.gl

>>

FOTO

: Per

Folk

ver

/No

rdic

ph

oto

s

Kuupik Kleist er en af drivkræfterne bag IA’s succes.

Han er nu regeringsleder

22 23

Page 23: Magasinet F! 4-09

i Yemen, Israel og England. Men meget sjældent om Grønland. Med

mindre altså der kommer et råddent tal rent socialt.

– Dét, synes jeg, er lidt enøjet, og så er det, at jeg bliver allergisk.

Jeg har intet erkendelsesproblem, jeg arbejder med det til dagligt, jeg

har ingen skam over det. Men jeg vil gerne have, at man går sobert til

sagen. Og det har jeg savnet, siger Naaja Nathanielsen.

vi vil selv tage ansvarDanske politikere og organisationer skal være velkomne til at tilbyde

hjælp, men det skal være med udgangspunkt i, hvad grønlænderne

mener, der er behov for.

– Der er en ting, de skal vide: Løsningsmodeller skal være forankret

i det grønlandske samfund.

Det fastslår et andet nyudnævnt medlem af landsstyret for sociale

anliggender, Maliina Abelsen, IA, der for nylig holdt møde med

Folketingets Grønlandsudvalg.

– Jeg er af den opfattelse, at vi selv skal gå ind og tage ansvar. Vi vil

med glæde tage imod ekspertviden, men det skal være meget fokuse-

ret, så vi får det bedste ud af det, siger 33-årige Maliina Abelsen, der

har en kandidatgrad i sociologi.

De første konkrete udmeldinger kommer formentlig i oktober, hvor

Maliina Abelsen og hendes kolleger vil fremlægge en anbefaling for en

samlet strategi for det sociale område.

– Det var et positivt møde med Grønlandsudvalget, og jeg glæder

mig til at samarbejde med dem, siger Maliina Abelsen.

I januar bliver der holdt en konference for alle frivillige organisatio-

ner.

– Hvis ikke vi kan sige, hvor det er, vi gerne vil have, de byder ind,

bliver det et værested, der dukker op hist og pist. Vi vil gerne lave en

samlet strategi, også gerne sammen med Grønlandsudvalget, siger

Maliina Abelsen.

Inge S. Rasmussen er journalist på ugeavisen Sermitsiaq, der er uafhængig

af politiske og økonomiske særinteresser.

22 23

Page 24: Magasinet F! 4-09

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

I anledning af kommunalvalget 17. november bringer vi en debat mellem to kommunalkandidater.

JA / NEJHvordan skal midlerne i den danske folkeskole prioriteres, og hvad med det stigende antal børn der har brug for specialundervisning? Fra Fredericia har Jane Findahl, SF, og Kurt Halling, DF, hver deres holdning til spørgsmålet.

FlErE pENgE til FolkEskolEN, hEruNdEr spEciAluNdErvisNiNg?FO

TO:

Jesp

er

rgaard

ren

sen

, Po

lfo

to

25

Page 25: Magasinet F! 4-09

versus

Jane Findahl Kurt halling

FlErE pENgE til FolkEskolEN, hEruNdEr spEciAluNdErvisNiNg?

Kære Kurt >SF mener, at der skal bruges flere penge på folkeskolen i Fredericia. De

store skolerenoveringer og den massive efteruddannelse af medar-

bejderne skal nu følges op af flere udviklingsmidler, som kan bruges

decentralt til skabelse af fremtidens læringsmiljøer. Men skoleområdet

har også brug for flere medarbejdere, fordi vi har flere børn og unge,

som har brug for en særlig indsats.

Heldigvis har vi gode succeser at bygge vores arbejde på, men den

fortsatte udvikling kræver flere penge. Derfor vil SF arbejde benhårdt

på at skaffe flere penge til skoleområdet i den kommende byrådspe-

riode, som vi opdeler i to perioder: Den første, hvor vi i en mindre må-

lestok kan skaffe flere penge til skoleområdet og i den anden, hvor vi

har fået en ny regering, som prioriterer velfærdsområderne højere end

den nuværende.

Men hvad mener DF i grunden, vil I også skaffe flere penge til sko-

leområdet?

Venlig hilsen Jane

Kære Kurt >Det er svært at være særlig uenig i noget af det, du skriver, bortset fra

at du synes, vi skal have mere kanontænkning. Men hvorfor er DF så

uambitiøse, når det handler om børn og unges uddannelse?

Det du vil, ved du jo godt, vi gør meget grundigere i Fredericia. Vi

er ikke nede på minimumstimetallet, vi investerer rigtig mange

penge i IT, og vi har vedtaget en læsestrategi, der starter allerede,

når sundhedsplejerskerne kommer på deres første besøg hos de små

børn. Vi ved jo, at forudsætningerne for læsetilegnelse starter langt

før, børnene kommer i skole.

Vi ved også, at det er den pædagogiske tilgang til børn, der rykker

ved indlæring – og du ved, at vi får flere børn med store indlærings-

vanskeligheder, hvor der skal tages ekstra højde for den enkelte. Jeg

tror ikke, vi kan blive uenige om, at den indsats kræver flere voksne i

folkeskolen. Vil du være med til at skaffe penge til dem?

Venlig hilsen Jane

Kære Kurt >I de år, hvor du har været medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i

Fredericia, har du været med til at diskutere, hvordan vi knækker ud-

giftskurven ved, at vores folkeskoler rummer flere børn med særlige

behov. Du husker sikkert også, at vi har knækket kurven bl.a. via den

pædagogiske tilgang, hvor vi i høj grad arbejder med alsidig pædago-

gik på hele børne- og ungeområdet, netop fordi vi ikke ser folkeskolen

som en isoleret ø. I den forbindelse vil jeg også gerne takke dig for din

opbakning til de internationale linjer, vi nu har i hvert skoledistrikt i

Fredericia, og for opbakningen til profilskolerne i øvrigt – hvor kode-

ordet er motivation, og hvor lysten til at lære bevares hos eleverne,

uanset hvilke kompetencer de har.

Men du glemte at svare mig på, om du vil være med til at skaffe flere

penge til flere voksne, fordi vi nu får flere børn med indlæringsvanske-

ligheder i vores folkeskoler?

Venlig hilsen Jane

< Kære JaneVi kan ikke som nation være bekendt, at hver 4.-5. elev, som forlader

folkeskolen, bliver beskrevet som funktionel analfabet.

Børn skal være bedre til at læse og skrive, derfor skal danskunder-

visningen styrkes med et øget timeantal, og faget skal indføres allerede

fra børnehaveklassen – naturligvis i en pædagogisk form, som passer

til små børn. Desuden ønsker vi i DF at styrke de unges sprogudvik-

ling på de højere klassetrin i folkeskolen, samt at investere i bedre IT-

uddannelse.

Vi ønsker minimumstimeantal i alle fag, og vi ønsker retningslinjer

for de overordnede emner, som eleverne skal lære i hvert enkelt fag. Det

vil sikre, at børn, som af den ene eller den anden grund skifter skole

i løbet af deres skoletid, ikke får ”sorte huller” i deres kundskaber og

lades i stikken på grund af en for dårlig lokal fagplanlægning.

Folkeskolen bliver ikke automatisk bedre ved blot at få tilført flere

penge.

Venlig hilsen Kurt

< Kære JaneDen danske folkeskole er en af de dyreste i hele den industrialiserede

verden, men resultatet af skolegangen er bestemt ikke den bedste.

Folkeskolen har længe benyttet sig af begrebet den ’rummelige/

mangfoldige’ folkeskole, og derved har omkostningerne til specialun-

dervisning været stigende. Derfor ønsker vi at diskutere, hvordan man

kan knække udgiftskurven og ændre rammerne i den almindelige fol-

keskole, så den rummer flere special-elever end i dag.

Vi mener, at en tidlig ekstra pædagogisk og økonomisk indsats med

hensyn til specialundervisning vil spare mange udgifter til specialun-

dervisning i de større klasser og uden for skolen.

Dette emne, og ikke mindst hvordan man vælger at prioritere og in-

vestere, får stor betydning for den pædagogiske og undervisningsmæs-

sige fremtid for folkeskolen.

Venlig hilsen Kurt

< Kære JaneHvert år bliver der desværre flere og flere børn med indlæringsvan-

skeligheder. Det er børnene, der bliver gidsler i denne accelererende

udvikling, hvor der ikke er nogen ansvarlige, der giver en klar begrun-

delse og samtidig en løsning på denne sørgelige statistik.

Vi skal selvfølgelig være med til at sørge for, at de fornødne midler

er til stede, for de elever som er involveret. Men som tidligere nævnt,

skal der ske en tilbundsgående undersøgelse af årsagen til dette sørge-

lige fænomen, som til dels er skabt af mangel på et egentligt fokus og

prioritet, børnenes tarv.

Venlig hilsen Kurt

FOTO

: Je

sper

rgaard

ren

sen

, Po

lfo

to

25

Page 26: Magasinet F! 4-09

Europas sidstE diktatur. Hviderusserne bliver holdt under stram kon-

trol af deres præsident gennem 15 år, Aleksandr Lukashenko. Men ikke

alle accepterer undertrykkelsen og umyndiggørelsen. De organiserer

sig i oppositionspartier eller NGO’er og udsætter sig selv for risikoen

for at blive fængslet, miste arbejdet eller leve under vanskelige vilkår.

33-årige Valiantsin Askirka er én af dem. Han er universitetslektor,

medlem af det russiske socialdemokratis ledelse og ønsker at forandre

samfundet i en mere fri og retfærdig retning.

- Jeg er dybt uenig i det, der foregår i Hviderusland, siger Valiantsin

Askirka, der er medlem af Øst-Vest-Netværket, nedsat af SF.

- Jeg blev aktiv, da Lukashenko blev præsident i 1994. Jeg var 19 år

og havde store drømme om at skabe et mere retfærdigt samfund. Men

stort set ingen af mine drømme er opfyldt endnu, siger hviderusseren.

Med KGB i ryggenHan er nemlig oppe imod en enehersker med myndighederne og efter-

retningstjenesten i ryggen. Efterretningstjenesten, der stadig hedder

KGB ligesom under sovjettiden, overvåger partier og foreninger, der

arbejder for demokratisering.

Det mærker Valiantsin Askirka på egen krop.

- Tidligere var jeg meget aktiv på gadeniveau, delte pjecer ud osv.

Men det måtte jeg stoppe med. Jeg blev arresteret i 2001 for at deltage

i en ellers lovlig 1. maj-demonstration. Jeg blev sigtet for at have be-

gået noget ulovligt – de fabrikerede det. Ligesom de har gjort mod så

mange andre, siger Askirka.

Han kom ikke i fængsel, men fik en administrativ anmærkning. Det

fik han igen senere.

- At uddele pjecer er farligt oppositionsarbejde. Ingen virksomheder

vil trykke pjecer med slogans mod regimet, og bliver de trykt i udlan-

det, er de forbudt at dele ud – hvad vi jo gør alligevel. At dele pjecer

ud er derfor aktivismens frontlinie. Og man forsvinder. Altså, bliver

anholdt og straffet, siger Askirka.

Han koncentrerer i dag sit politiske arbejde omkring det mest lov-

lige. Han sidder i partiets ledelse og var ved 2006-valget helt i toppen

af partiets valgkampsgruppe.

- Jeg er nødt til at koncentrere mig mere om det interne politiske

33-årige Valiantsin Askirka nægter at acceptere undertrykkelsen i Hviderusland. Det er en ulige, men vigtig kamp mod en autoritær leder, der har efterretnings–tjenesten og myndighederne i ryggen. Til efteråret er Hviderusland vært for et arrangement i Øst-Vest-netværket, nedsat af SF

Af Marie Schultz

Oppositionspolitik under et diktatur

SF og Hviderusland- Det ville være en god ide med en demokrati-fond - Det er en skamplet, at vi stadig har et diktatur i Europa. Vi skal støtte

den demokratiske opposition så meget, vi kan, siger Steen Gade, SF’s

udenrigsordfører.

- SF’s internationale udvalg har i flere år arbejdet på at støtte oppositio-

nen i Hviderusland. Vi har bl.a. netop modtaget besked fra dem om nogle

kritisable lovforslag, som vi fra SF’s side vil kritisere officielt.

Steen Gade foreslår, at der bliver oprettet en demokrati-fond, hvor dan-

ske partier og græsrodsorganisationer kan søge om penge til demokrati-

fremme, samarbejdsprojekter osv.

- I forhold til Hviderusland kunne man søge om midler til flere konfe-

rencer, invitere hviderussere hertil, knytte kontakter til dem, lave fælles

projekter osv.

- Vi skal samtidig tale mere med ledelsen i Hviderusland. Jeg ved godt,

risikoen kan være, at det kan blive opfattet som en støtte til regimet.

Men den isolationspolitik, vi har ført, også fra EU’s side, over for

Hviderusland, har ikke virket.

Øst-Vest-netværketI 2001 tog SF initiativ til at danne

et netværk af røde og grønne partier og

græsrødder i Norden, Central- og Østeuropa. Målet

var at skabe kontakter og støtte de østeuropæiske røde og

grønne bevægelsers fodfæste og vælgertilslutning. Netværket har

bl.a. fokuseret på menneskerettigheder, miljøproblemer og arbejds-

markedet. Hviderusland er vært for det kommende arrangement til

efteråret, der dog må holdes på det hviderussiske eksiluniversitet i

Litauen.

HvideruslandHviderusland har ca. 10 mio. indbyggere og grænser op til Rusland,

Ukraine, Polen, Litauen og Letland.

Landet styres autoritært af præsident Aleksandr Lukashenko, der har

haft magten siden 1994. Mange hviderussere støtter Lukashenko,

bl.a. fordi han bruger mange penge i den sociale sfære. Oppositions-

partier er tilladt, men strenge regler og domstolene bliver brugt til at

undertrykke eller opløse dem.

Page 27: Magasinet F! 4-09

JEG KAN IKKE tALE Så FRIt SOM tIDLIGERE OG DELtAGE I DEMONStRAtIONER

- Valiantsin Askirka, oppositionspolitiker

arbejde. Jeg kan ikke tale så frit som

tidligere og deltage i demonstrationer,

fordi det vil få konsekvenser for mig

personligt.

Askirka kommer ikke ind på, hvad

de personlige konsekvenser er. Men

han fortæller, hvordan politisk aktive bliver fyret fra deres arbejde og

fængslet.

- På universitetet ved alle, at jeg og fem andre lektorer er medlemmer

af Socialdemokratiet. Vi er derfor nødt til at være opmærksomme på at

gøre vores arbejde helt korrekt, altså altid møde på klokkeslættet, afle-

vere rapporter og opgaver på præcis det korrekte tidspunkt osv., fordi

småfejl kan blive udnyttet til at fyre os.

Frygt en stærk følelse i Hviderusland- Det gør stort indtryk på folk at se, at man bliver fyret for poli-

tisk aktivisme. Det fører til frygt. Det er en meget stærk følelse i

Hviderusland – og en stor forhindring for vores oppositionsarbejde,

fortæller Askirka.

- Hvis udlændinge spørger folk om politik, undviger de fuld-

stændig at svare. Især de seneste år. Det er heller ikke sikkert på

arbejdet. Og selv hjemme afholder mange sig fra at diskutere politik,

fordi de ikke er helt trygge ved det. Regimet har formået at skabe en

psykisk angst, siger Askika.

Hvis ikke I har adgang til massemedier, og folk ikke tør tale politik med

jer på gaden, hvordan kan I så lave politisk arbejde?

- Det er også svært. Og det har ramt os. Siden 2000 har vi ikke været

repræsenteret i parlamentet, selvom der er en stor andel protest-

stemmer ved valgene. Vi laver aviser. Men vi må trykke dem i

Rusland, fordi de er ulovlige at trykke i Hviderusland. De

er også ulovlige at dele ud. Det bliver man arresteret

for. Så vi sender dem som almindelig post til abon-

nenterne. Prøv at forestil dig, hvor kompliceret det

er!, siger hviderusseren og himler med øjnene.

- Og dyrt.

Han beskriver deres behov for økonomisk

støtte fra udenlandske samarbejdspart-

nere. De modtager ikke offentlig støtte,

private forretningsfolk tør ikke støtte

dem, og aktivister mister indtjening ved at

blive fyret fra deres arbejde.

- De demokratiske organisationer og bevægelser er de eneste kræfter,

der kan sætte gang i en demokratisk udvikling i Hviderusland. Jeg kan

ikke se, hvor det ellers skulle komme fra. Derfor er det meget vigtigt, at

de holdes i live. Men vores aktiviteter afhænger af økonomisk støtte fra

vores internationale samarbejdspartnere, siger han.

Du er gift og har to børn. Tænker du på dem, når du laver politisk arbejde?

- Ja, bestemt. Altså, nogen skal jo risikere

noget. Hvis ikke mig, hvem så? Men

den risiko, jeg udsætter mig for,

hænger sammen med mine

drømme for mine børn. Det

er den røde tråd gennem mit

politiske engagement – at

jeg ønsker, at mine børn

får valgmuligheder, ikke

er bange og får lov til at

tænke og tale frit.

hviderusland

Page 28: Magasinet F! 4-09

Af Lars Olsen

Lars Olsen er forfatter til bøgerne ”Den sociale smeltedigel” (2009) og ”Den nye ulighed” (2007) og har tilrettelagt mange analyser af unge, uddannelse og sociale skel. Han boede fra 1985 til 2007 på Nørrebro, der gav inspiration til bogen ”Det delte Danmark” (2005). Se også www.larso.dk

Danmark er staDig et klassesamfunD. Dét

er det entydige budskab fra danskerne i en

meningsmåling, som tænketanken Cevea har

fået foretaget. Blandt folk med almindelige

indtægter er det næsten tre fjerdedele, der

oplever betydelige klasseskel i det danske

samfund. De ønsker, at politikerne gør mere

for at mindske skellene.

Meningsmålingen viser dog også et tanke-

vækkende mønster. Folk med årsindkomster

på over 700.000 kroner kan ikke i samme

grad få øje på klasseskellene. Det samme gæl-

der folk med lange akademiske uddannelser.

Blandt de højeste indkomster regnes det for

gammeldags at tale om den slags.

De højtlønnede og højtuddannede har en

anden dagsorden end almindelige lønmod-

tagere. Det er ikke dem, der i dagligdagen

mærker de økonomiske, sociale og kulturelle

klasseskel. Og mange af de højtuddannede er

vokset op i et uddannelsessystem, der priser

det såkaldt ”postmoderne samfund”, hvor vi

angiveligt former vores eget liv og ”skriver

vores egen biografi”.

Sådan er det bare ikke for folk flest. I

arbejdslivet har de ikke den indflydelse på

dagligdagen, som mange af de veluddannede

kan glæde sig over. Og på nogle områder anta-

ger klasseskellene en uhyggelig brutalitet.

En 30-årig mandlig akademiker vil i snit leve

yderligere 49,5 år, mens den jævnaldrende

ufaglærte kun har 44,7 år tilbage, altså en

forskel på næsten fem år!

Materielle skel er stadig vigtige…Befolkningens holdning er en kraftig op-

fordring til centrum-venstre. Historisk har

kampen for social retfærdighed været hjerte-

blod for arbejderbevægelsen og venstrefløjen.

I de seneste årtier er det imidlertid trådt i

baggrunden til fordel for andre spørgsmål –

miljø, ligestilling, udenrigspolitik m.v.

Det er på tide, at centrum-venstre gen-

finder den sociale indignation, men sam-

tidig erkender, at uligheden antager andre

former end i det gamle industrisamfund.

”Klassekampen” skal kæmpes med nye midler

og på nye frontafsnit.

I den klassiske venstrefløjsanalyse var

økonomiske og

materielle klasseskel

afgørende. Og de er

stadig vigtige:

Siden midten

af 1990’erne er

indkomstforskellene

vokset i det danske

samfund. Den vigtigste årsag er ikke større

fattigdom, men at de rige er blevet rigere. Det

er frem for alt den rigeste tiendedel, der har

nydt godt af stigende aktiekurser og store

gevinster på fast ejendom.

Finanskrisen har måske klippet toppen

af, men heller ikke mere. Alt tyder på, at den

langsigtede tendens er større ulighed i vore

indkomster og muligheder, medmindre vi gør

noget.

Også boligmarkedet er mere skævt. Mens

ejerne i de seneste årtier har kunnet glæde

sig over betydelige friværdier, er den almene

sektor i deroute. Alt for mange boligområder

har massiv koncentration af indvandrere og

danskere på overførselsindkomst. En tredje-

del af de almene boligområder er sociale ghet-

toer eller i fare for at blive det.

… men kulturel ulighed er blevet vigtigere…På andre områder antager klasseskellene

imidlertid nye former. De seneste årtiers

velstandsfremgang betyder, at det brede lag

af almindelige lønmodtagere har en levestan-

dard, man kun kunne drømme om for 30-40

år siden. De ikke-materielle sider af livet

fylder mere – og skaber nye mønstre.

Tag uddannelsessy-

stemet. Det er fortsat de

veluddannedes børn, der

har størst chancer for

at få de lange uddannel-

ser og dermed de mest

indflydelsesrige job. Og

det er de kortere uddan-

nedes børn, der har størst risiko for slet ikke

at gennemføre en uddannelse.

Men faktorerne bag er anderledes end før.

Velstandsfremgangen har, sammen med ver-

dens højeste uddannelsesstøtte, mindsket de

økonomiske barrierer, som tidligere blokerede

for mange dårligt stillede. Til gengæld er de

kulturelle barrierer i uddannelsessystemet

ikke blevet mindre, snarere tværtimod!

Når Mathias skal have hjælp til projektet

om Margrethe den første, er der stor forskel

på, om mor er akademisk konsulent eller

frisør. Det samme er tilfældet ved den engel-

ske stil. Skævheden bunder også i kulturen i

uddannelsessystemet. Når læreren beder 8.

Kampen mod ulighed tager nye former

Skal uddannelSeSSySteMet indretteS efter de MangeS børn – eller efter de højtuddannedeS?

Centrum-venstre må træde op imod klasseskellene i det danske samfund. En ambitiøs lighedsstrategi må bygge på, at sociale konflikter i vore dages højtudviklede samfund er anderledes end den gamle klassekamp

2. halvleg

28 29

Page 29: Magasinet F! 4-09

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

klasse om at ”perspektivere” en tekst eller

”skrive en synopsis”, er det lettere at afkode

for professorens Amalie end for maskinarbej-

derens Susanne.

Reelt er det en social konflikt: Skal uddan-

nelsessystemet indrettes efter de manges

børn – eller efter de højtuddannedes? Hér

har centrum-venstre langt fra altid kendt sin

besøgelsestid, men ofte ladet sig besnære af

en højtuddannet elite og dens pædagogiske

buzzwords. ”Ansvar for egen læring” og andet

af samme skuffe!

… og nye spørgsmål trænger sig påSamtidig har de seneste tiår ikke bare givet

os større velstand, men også civiliseret

omgangsformerne. Forældres revselsesret

overfor børnene er afskaffet, og mange af de

unge er mere lovlydige. Især vold er i højere

grad knyttet til dem, der klarer sig dårligt

i uddannelsessystemet og søger sammen i

kliker og bander.

Resultatet er en markant ulighed i familier-

nes tryghed. For eksempel viser undersøgel-

ser i København, at unge i mindre privilege-

rede bydele som Nørrebro og Sundby har 2-3

gange større risiko for at blive udsat for vold

fra andre unge end deres jævnaldrende i mid-

delklassekvartererne.

Det er en form for ulighed, som centrum-

venstre må forholde sig til. Hvis det overlades

til højrefløjen, fordi vold og straf opfattes som

borgerlige dagsordener, svigter venstrefløjen

sit ansvar overfor samfundets underprivilege-

rede. Det er familierne i de almene boligkom-

plekser, der mærker konsekvensen – ikke dem

på de pæne villaveje!

Der er på centrum-venstre-fløjen enighed

om, at det afgørende er en social indsats, men

kan den stå alene? Eller er der også brug for

straffe – og måske især for tidligere og mere

konsekvent indsats? Vi må se i øjnene, at

virkeligheden nogle gange er mere brutal end

dén, de fleste kender fra middelklassekvar-

tererne.

Skel mellem store samfundsklasser Med andre ord: Centrum-venstre må genfinde

den sociale indignation og kæmpe for de

underprivilegerede.

Det betyder ikke bare hattedameagtig

medynk med 1 eller 5 procent forhutlede,

sådan som det sker i den offentlige debat. Vi

må igen få blik for uligheden mellem store

samfundsklasser, som giver almindelige

lønmodtagerfamilier færre muligheder end

de højtuddannede og højtlønnede. Og vi må

udvikle strategierne til at mindske skellene.

Opgaven klares således ikke bare ved at

hente de røde faner ud af skabet og gentage

fortidens paroler om klassekamp. Moderne

sociale konflikter rejser ofte andre spørgsmål

end før, men er fortsat en kamp mellem de

økonomiske og kulturelle eliter – og folk flest.

FOTO

: Th

om

as

Bo

rberg

, Po

lfo

to

28 29

Page 30: Magasinet F! 4-09

kultur

Forfatter Sissel-Jo Gazan, der har fået succes med romanen Dinosaurens fjer, har netop udgivet en guide til Berlin. Hun savner ikke København og det politiske klima i Danmark. I stedet er hun begejstret for Berlin, hvor hun bor med sin 7-årige datter og føler sig fri. Af fortidens skilsmisse, forbrugerisme og snærende normer. Og så tænker hun på børnene i Afrika

Af Rosa Juel Nordentoft

Sissel-Jo Gazan35 år og født i Århus.

Efternavnet fra faren, Paul Gazan.

Har som barn sejlet i Middelhavet flere år med sin mor,

Janne Hejgaard.

Har rejst i det meste af verden og skrevet flere af sine

romaner i udlandet.

Boede i København og læste til biolog 1997-2004

Bor i dag i Berlin med sin 7-årige datter

- Jeg havde en oplevelse af, at vi alle sammen hentede vores

børn i daginstitutionen, købte ind og gik hjem og passede vores

egne celler i Danmark, nærmest synkront. Men at vi ikke kom

hinanden ved. Det er modsat her, synes jeg, og det er dejligt. Det

er et patchwork af et liv at bo i Berlin, fortæller 35-årige Sissel-

Jo Gazan. Hun flyttede permanent til Berlin for fire år siden,

forelskede sig hovedkulds i byen og har nu skrevet en guide om

den.

- Jeg synes, der er en bestemt frihed her, som ikke virker

begrænsende. Men det er selvfølgelig også noget økonomisk: Det

er mere inspirerende at bo i en stor lejlighed end i et kælder-

rum, siger hun smilende, mens hun kigger rundt i sin store stue,

30 31

Page 31: Magasinet F! 4-09

kultur

- Alt eksploderede, og jeg skulle

selv samle alle de der stumper

sammen og redefinere det hele.

Det var vildt hårdt, men det var

eddermame også fedt, forklarer

Sissel-Jo Gazan om tiden efter sin

skilsmisse.

FOTO

: Li

ne T

hit

Kle

in

30 31

Page 32: Magasinet F! 4-09

hvor interviewet finder sted. Det er billigt at bo i Berlin, og byens 3,5

millioner indbyggere inspirerer forfatteren.

- Der er rigtig mange forskellige mennesker. Hver dag kan man

møde nye mennesker og møde noget nyt, på den måde falder man ikke

ind i en søvngænge.

Det summer af behageligt liv, når Sissel-Jo Gazan fortæller om sin

oplevelse af byen.

- Det er rart at være her, folk kigger hinanden ind i øjnene, når man

går ind i en butik. Der er en enorm åbenhed. Da jeg fx lavede guiden,

var folk bare sådan, ”nå, kom her, sæt dig ned, vil du ikke have noget

at spise?” – og plaprede i timevis.

I modsætning til Berlin vil Sissel-Jo Gazan helst ikke tale om Køben-

havn. Hun mener, folk bliver sure på hende. Alligevel gør hun det for

perspektivets skyld.

- Det er, som om alle de lag, vi vurderer hinanden på i Danmark,

dem vurderer man ikke hinanden på her.

Hun ser København for sit indre blik.

- Jeg oplever, jeg er gennemsigtig. Alle folk har så travlt med at

opfylde deres egne behov, og kun i det øjeblik at andre mennesker spil-

ler en rolle i at opfylde de behov, ser man andre mennesker, siger hun

opgivende.

- Jeg synes, at Danmark – til trods for at vi er et meget rigt samfund

sammenlignet med resten af verden – bærer meget præg af under-

skud. Også hele det fremmedfjendske og højredrejede – for mig er det

rent underskud. Og derfor bliver jeg også helt vildt glad over, at det går

godt for SF.

Skilsmissen blev vendepunktet Selv har Sissel-Jo Gazan for tiden masser af overskud, især efter hun

flyttede til Berlin for at starte på en frisk. Hun har i en årrække arbej-

det sig ud af krisen, efter hendes mand forlod hende, mens hun stadig

ammede deres datter. Hun har skrevet samtalebogen ”Sig ja” og lavet

tv-programmerne ”Kærlighedens bud”, hvor hun taler med præster om

livets store spørgsmål. Skilsmissen blev vendepunktet i hendes liv.

- Alt eksploderede, og jeg skulle selv samle alle de der stumper

sammen og redefinere det hele. Det var vildt hårdt, men det var ed-

dermame også fedt, slår forfatteren fast og kigger op med et fast blik i

de klare grønne øjne.

- Selvfølgelig handlede det også om at blive mor. Hun var jo et år.

Men jeg tror først, jeg blev voksen, ikke da jeg blev mor, men da jeg

blev skilt. Der var nogle ting, jeg havde lullet mig ind i. Og det er jo

sådan, at et men-

neske først bliver

rigtig interessant,

når det tager an-

svar for sit eget liv,

siger forfatteren og

uddyber:

- Det er helt

klart mit livs store

krise, som jeg er

blevet et bedre

menneske af. Mere

afbalanceret og

meget, meget gladere. Jeg har en oplevelse af, at jeg er gået gennem

en livsfarlig jungle med lændeklæde og maskinpistol og har virkelig

overlevet, og nu er jeg kommet ud på den anden siden, til et andet og

nyt liv.

Sissel-Jo Gazan har power. Samtidig sanses en skrøbelighed. Hun

forklarer, at hun indimellem godt kan savne selskab, men hun føler sig

ikke ensom.

- Der om aftenen, når den enlige mor måske kunne være ensom,

der sidder jeg og laver noter i min notesbog, researcher på nettet eller

læser. Hvis jeg er ved at skrive, så kan jeg jo blive ved. Når jeg har put-

tet min datter Ea-Viola, så læser jeg mine noter igennem og går ind til

mig selv. Så skal jeg sige til mig selv ligesom Pippi Langstrømpe, ”nu

skal du gå i seng, Pippi Langstrømpe”, for ellers bliver klokken bare tre

om natten.

Lykken er at være den man erKrisen har påvirket Sissel-Jo Gazans livssyn. Hun står stærkere, og

samfundskritikken lurer under overfladen i håbet om et bedre liv for

andre også.

- Jeg tror, det vil være rigtig godt at få punkteret nogle af illusio-

nerne. De der forventninger til det perfekte liv. Jeg tror, det er en rigtig

stor hæmsko. Når man åbner bladene og ser alle de børneværelser og

alt det udstyr – der er så meget fokus på det.

Sissel-Jo Gazan er sin egen, ingen tvivl om det, og hun er glad efter

turen gennem junglen. Men hvis det ikke er det perfekte børnevæ-

relse, der er svaret, hvad er det så, der gør én lykkelig?

- At man skaber mulighed for i sit liv at finde ud af, hvem man er.

At gå op mod strømmen, at være den man er, også selvom det er ’for-

kert’. Det bruger jeg rigtig meget energi på, både at snakke med mine

veninder om, men også i forhold til de kærester, jeg har haft siden. Der

er sådan en tendens til, at ”det er jo ikke normalt, at –” et eller andet.

Jeg er simpelthen så fløjtende ligeglad med, hvad der er ’normalt’, siger

hun kontant og retter sig op.

- Og det var jeg bare ikke før.

Hun rører i sin the.

- Det tror jeg, er helt vildt vigtigt for, om man bliver lykkelig. Det er

jo ikke sådan en varig tilstand, men at man synes, at der er virke i ens

liv. Det går selvfølgelig op og ned, men at det går i den rigtige retning

i det mindste.

Skæv fordeling af forskningsmidlerVejen for Sissel-Jo Gazan har længe bugtet sig, men med romanen

Dinosaurens fjer er der for alvor kommet retning på. Bogen vandt DR’s

romanpris i forsommeren, er solgt til foreløbigt seks lande og en

filmatisering er undervejs. Romanen er svær at sætte i bås, men er

blevet betegnet som en videnskabelig krimi, en kærlighedshistorie og

et psykologisk drama. Hovedpersonen Anna undersøger i sit speciale,

om fugle er dinosaurernes efterkommere, mens hendes vejleder

myrdes og hun kæmper for at udrede trådene i mysteriet, specialet og

privaten.

Sissel-Jo Gazan er uddannet biolog, og hun har brugt sit speciale om

dinosaurer og tiden på biologisk institut som grundpille i bogen. Om

den videnskabspolitiske del, siger hun:

- Det kan godt være, det er blevet meget skjult i bogen, men der er

kultur

Bøger af Sissel-Jo GazanMin by: Berlin

Dinosaurens fjer

Sig ja – hvad præster ved om kærlighed

Vigtigt at vide om Ludmilla

Et barn for sig

Når man kysser i august

32 33

Page 33: Magasinet F! 4-09

en kritik af, at alle midlerne bliver taget væk fra især naturvidenskab.

Og hele den der med, at eksperterne skulle udryddes og smagsdom-

meriet og alt det der!

I ly af sin milde jyske dialekt får hun næsten ubemærket givet

verbale håndkantslag til den virkelige verdens fordeling af forsknings-

midler.

- Der bliver ikke sendt

særlig mange penge efter

forskning i de store dyr, de

såkaldt vertebrater. Der er

utrolig meget med biller

og sommerfugle, det er

noget politisk, jeg kan ikke lige gennemskue hvad. Men det er da helt

vildt mærkeligt, at der ikke er en ung progressiv vertebrat-afdeling,

men masser af gamle, støvede 68’ere, der sidder og nusser med deres

billesamling.

Afrikansk action og ubalanceI sine kommende projekter vil den skrivende biolog fortsat trække på

sin faglige viden.

- Der er en stor forståelsesbarriere mellem naturvidenskaben og

resten af samfundet – og det kunne jeg godt tænke mig at være med

til at lave om på. Det synes jeg også lykkedes i Dinosaurens fjer. Det er

ikke total cornflakespakke-viden, men det er heller ikke fuldstændig

umuligt at forstå. Det er klart, jeg har fået blod på tanden, når folk

synes, det er interessant at læse om fugle og dinosaurer.

Sissel-Jo Gazan forestiller sig ikke, hun vil skrive altid. For øjeblik-

ket overvejer hun dog at skrive to-tre bøger i samme stil. Ikke som en

direkte forlængelse af Dinosaurens fjer, men romaner, der vil bevæge

sig i samme univers.

- Jeg er stødt på noget med en vaccine-skandale i Afrika og har

været dernede i marts måned og lavet research i 10 dage. Det er jeg

enormt optaget af.

Døren til altanen står åben, udenfor ligger forfatterens løbetøj til

tørre, en skoleklokke ringer ud til frikvarter.

- Jeg kunne også godt tænke mig at skrive mere om den ubalance,

der er mellem det liv, jeg fører, og de ting mit barn har adgang til i

forhold til den tredje verden. Det bliver ikke en tude-roman, hvor vi

skal høre om deres store

maver, så tror jeg ikke, jeg

har folks opmærksomhed.

Og det er vigtigt for mig, at

der er nogle budskaber, der

er virkelig dybe – pakket ind

i noget action, så folk er på,

siger hun og knytter hånden.

- Nu da jeg var i Afrika, tænkte jeg utrolig meget over, hvad der var

dårligt ved deres liv fra mit synspunkt, og hvad der var godt. Fordi

selvfølgelig stødte det mig, at en eller anden 15-årig pige ikke kunne

skrive og var blevet gift med sin onkel og for øvrigt var lidt flov, fordi

hun ikke var blevet gravid endnu. Men!, siger forfatteren og funderer

endnu engang over det gode liv.

- Der er altså noget fantastisk ved det liv sammen med bedstemor,

bedstefar, søskende, fætre og kusiner, i stedet for at blive afleveret i

en daginstitution hver morgen kl. 9, så far og mor kan stæse ud og få

deres caffelatte-tilværelse til at køre på skinner. Der er en ubalance

hos dem. Men hos os er der også en ubalance – selvom vi har alt det,

de gerne vil have.

- Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere om

den ubalance, der er mellem det liv, jeg fører, og

de ting mit barn har adgang til i forhold til den

tredje verden, fortæller Sissel-Jo Gazan om sine

overvejelser for fremtiden.

kultur

JEG Er SiMPELtHEN SÅ fLøJtENDE LiGEGLAD MED, HVAD DEr Er ’NorMALt’

– Sissel-Jo Gazan, forfatter

FOTO

: Li

ne T

hit

Kle

in

32 33

Page 34: Magasinet F! 4-09

uden filter

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads

til at få luft for en hjertesag.

Af Rosa Forozan Faizzad, folkeskolelærer, formand og stifter af FUNK – Forening

for Unge Nydanske Kvinder. www.funkonline.org og www.f-unk.dk

FOTO

: N

ico

lai

Bri

x

I Danmark er jeg opvokset, og det er her, jeg skal bo. En ung afghansk

flygtning, som kom til landet i 1989. I dag, 24 år, nyuddannet folkesko-

lelærer, samt formand og stifter af foreningen FUNK – Forening for

Unge Nydanske Kvinder.

Jeg husker intet fra mit oprindelsesland og har af sikkerhedsmæs-

sige årsager ikke kunnet vende tilbage siden. En længsel efter et sted,

som jeg kan kalde mit eget. I Afghanistan er jeg en europæer og i

Danmark en fremmed.

I dag, tyve år senere, uddannet og integreret sidder jeg her og

spørger mig selv: ”Er jeg en fremmed, en afghaner eller en dansker?”.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at føle, at en definition er un-

derordnet. For jeg ser mig selv som en verdensborger, og netop derfor

føler jeg også et ansvar over for det danske samfund!

FUNK er en landsdækkende forening for unge nydanske kvinder

mellem 18-30 år med noget på hjertet og utroligt meget at bidrage

med. Vi er dog fra over 25 forskellige lande og så forskellige, som vi

overhovedet kan være. Alligevel trives vi fint, fordi nøgleordene i

FUNK er: respekt, tolerance, åbenhed og plads til forskellighed. Vi ser

forskellighed som et potentiale og er stolte af vores mangfoldighed.

FUNK er med til at give de unge kvinder en stemme og muligheden

for at gøre en forskel. De skal motiveres til at engagere sig og være

aktive borgere. For naturligvis har vi alle et ansvar over for os selv og

vores familie, men oftest glemmer vi det ansvar, vi har over for vores

medmennesker og ikke mindst den verden, vi bor i. For os er det en

menneskelig pligt!

Vi kan alle være med til at gøre en lille forskel, men i fællesskab

kan vi gøre store forskelle – det er et faktum! Lad os arbejde sammen

i stedet for at arbejde mod hinanden, for ethvert menneske har noget

at bidrage med.

Det eneste, jeg beder samfundet om, er: Anerkend mig som et men-

neske. Jeg vil ikke undervurderes på baggrund af mit udseende, kultur,

køn eller religion. Se i stedet på mine kompetencer, hårde arbejdsind-

sats og ikke mindst gode vilje. Giv mig en chance og lad mig bevise, at

jeg også kan og vil. Lyt til mig og spørg ind til mig. For når alt kommer

til alt, er jeg er blot en fremmed, du endnu ikke har mødt.

ANErKEND mIG Som Et mENNESKE

FOTO

: M

ad

s N

isse

n,

Po

lfo

to

34

Page 35: Magasinet F! 4-09

Den 30. august starter Villy Søvndals kommunalpolitiske turne rundt i

landet. Sammen med spidskandidaterne fra København, odense, Århus

og Ålborg – det såkaldte Danmarkshold – skal Villy sætte fokus på SF’s

politik frem mod kommunalvalget den 17. november. Bussen, som starter

ved SF’s sommertræf på ryslinge Højskole, kommer ud over de fire største

byer forbi Fredericia, Silkeborg, randers, Sorø, Nakskov og Svendborg.

SF’S Skole-kampagne

rundt om sf

Brug medlemSSyStemet ’min Side’ i SF’s medlemssystem er din helt personlige side på nettet, hvor infor-

mation om SF og dit medlemskab findes. Når du er logget på, kan du også debatte-

re med andre SF’ere. Log dig på medlemssystemet ved at følge trin-for-trin guiden

online: Indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar – det står på

bagsiden af F! Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode,

den får du ved at følge guiden. Du kan også sende dit navn og e-mail-adresse til:

[email protected] og anmode om en adgangskode, så får du en kode retur. God fornøjelse!

Som optakt til kommunalvalget den 17. november gen-

nemfører SF i første halvdel af september en kampagne,

som skal sætte fokus på folkeskolen. Det politiske

indhold i kampagnen er, at SF vil skabe en folkeskole,

hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at skrive, læse

og regne. Vores børn skal have solid faglig ballast, og

lokalerne skal være i orden.

• to lærere i dansk og matematik de

første tre skoleår

• renovering af skolebygninger og

lokaler

• Nye bøger og brug af computere i

undervisningen

til kampagnen er der udarbejdet en flyer. I forbindelse

med skolekampagnen er der arrangeret to landsdæk-

kende uddelingsdage, nemlig mandag den 31. august

og lørdag den 5. september. Hvis du vil være med til

at dele ud på gaden, på din arbejdsplads eller hvor du

bor, så kontakt din partiforening eller bestil direkte på

www.sf.dk/bestil

teleFonBank ”Ku’ du tænke dig at give en hånd med i den kommunale

valgkamp?”, det spørgsmål vil alle medlemmer af

SF i København og på Frederiksberg blive stillet

i løbet af uge 40 og 41. I det tidsrum gennem-

fører SF København og Frederiksberg nemlig

en telefonbank, der har til formål at infor-

mere samtlige medlemmer om mulighederne

for at tage del i den kommunale valgkamp.

Har du lyst til at ringe rundt til medlemmerne

i København og på Frederiksberg i den periode,

så skriv en mail til [email protected]

Villy og danmarkSholdet på tur

Villy og Danmarksholdet. Fra venstre:

Dorthe Laustsen (Århus), Anne-Dorte Krog (Aalborg),

Villy Søvndal, Bo Asmus Kjeldgaard (København) og

Stina Willumsen (odense)

34

Page 36: Magasinet F! 4-09

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost

id-nUMMer 46698

Christiansborg

1240 København K

Tlf: 45 3337 4444

Fax: 45 3332 7248

Mail: [email protected]

Kalender

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

29.08Politisk toPmødeLedigheden eksploderer – hvordan får vi gang i Danmark igen?Hver uge mister knap 2.000 danskere jobbet, og der er ikke udsigt til andet end stigende ledighed i de kommende år. Hvad gør vi for at vende skuden og skabe ny fremgang og beskæftigelse? Debat mellem:- Forbundsformand for 3F, Poul Erik Skov Christensen- Direktør for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen- SF’s formand Villy Søvndal.

29. august, kl. 11.00 - 13.00

Ryslinge Højskole, Højskolen 1, Ryslinge

29.08 kom Bar(e)! På SF’s sommertræf i Ryslinge byder SFOF på underholdning, oplysning og masser af sjov! Tag noget af det du alligevel aldrig bruger med i byttebørsen ”Byt-bar”. Få en snak med klimapanelet i ”Lyt-bar”.

Mød folkene bag Natur-Energi i ”Skift-bar”. Eller hæng ud

med økologiske, håndrørte drinks og klimavenlige sommersnacks i ”Kom-bar”. Baren er åben den 29. august og kører hele natten. Vi glæder os til at se dig!

29. august, dag og aftenRyslinge Højskole,

Højskolen 1, Ryslinge

05.09ræs for miljøet? Alle ved, at cykel og offentlig transport er det bedste for miljøet. Men hvad hvis man ikke kan eller vil undvære bilen? SFOF inviterer til udstilling og debat om fremtidens miljøvenlige transport. Du får lejlighed til at se alternativer til den gammeldags benzinbil tæt på, få en snak med producenterne og høre politikere og forskere i skarp debat. Ann Marker, kendt fra DR2’s Viden Om, styrer os igennem løjerne. Det er gratis at kigge med! Kom tidligt og oplev også, når P3’s Henrik Milling sender CO2penhagens cykelparade af sted fra Kgs. Nytorv. Læs mere på www.sfof.dk.

5. september, fra kl. 10.30-13.30.

Kgs. Nytorv, København

16.10.09-21.10.09Besøg euroPa-Parlamentet i strasBourgOplev en dag i parlamentet og mød Margrete Auken, hendes stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål.Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris: 1900 kr. inkl. togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. Vi anbefaler hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver meget hurtigt udsolgt. Ønsker du allerede nu oplysninger om rejsen, kontakt Berit Møller nielsen: tlf. 40 87 60 38 – eller mail: [email protected]

Afrejse 16. oktober 2009, hjemkomst 21. oktober.