Magasin 4 I August 2013

TEMA:ERHVERVS-UDDANNELSER• Ny kurs på erhvervsskolerne• Virksomhederne har også et ansvar• Frigg vil være selvstændig møbelsnedker

Kira Skov, sangerinde

PRIVILEgIER ER tIL FoR At DELES

Thomas Medom, kandidat til kommunalvalget

Kæmper for ordentlig velfærd

2 2

Startskud til en ny, hård politisk sæsonSå gik starten til den politiske sæson med en god minister-

rokade for SF. Jeg er glad for at have overtaget Social- og

Integrationsministeriet, nu også med ansvaret for børn

fra 0-6 år. Det er hjerteblod for SF. Pia Olsen Dyhr som ny

transportminister sikrer en fortsat styrkelse af den kollek-

tive trafik. Hun har også overtaget Holger K. Nielsens plads

i regeringens koordinationsudvalg. Han sidder dog fortsat

stærkt på skattepolitikken og i regeringens økonomiudvalg.

Med rokaden og hele tre valg forude er der nok at tage fat

på. Allerede om tre måneder er der valg til kommuner og

regioner; i foråret følger Europa-Parlamentet.

Det er afgørende, at SF bliver stærkt repræsenteret i kom-

muner og regioner i en tid, hvor økonomien er stram, og vi

har brug for at udvikle nye og klogere måder at skabe vel-

færd på. Der er brug for SF’ere med gode ideer, så vi undgår

fantasiløse borgerlige nedskæringer. Vi skal styrke forebyg-

gelse og hjælp til selvhjælp. Vi skal sikre lighed i sundhed. Vi

skal løfte skoler og daginstitutioner. Vi skal udvikle velfærds-

teknologien på en måde, der inddrager borgere og ansatte

– det er ikke gjort med at udlevere en robotstøvsuger til

fru Jensen. Vi har brug for nye former for privat-offentligt

samarbejde – frem for traditionelle udbud, der ikke skaber

meget innovation. Og der er brug for at forstærke arbejdet

med at skabe en grøn og klimavenlig offentlig sektor.

Kort sagt: Der er rigtig meget brug for SF’ere i kommunal-

bestyrelser og regionsråd. Også denne gang! SF’s ministre er

klar til at give en hånd med, og Landsledelsen har repræsen-

tanter for alle storkredse. Brug os!

Regeringen indleder sæsonen med blandt andet en reform

af erhvervsuddannelserne. Det er hårdt tiltrængt, fordi søg-

ningen til erhvervsuddannelserne er i frit fald – stadig flere

unge vælger i stedet for gymnasiet. Det duer ikke. Danmark

har brug for dygtig, faglært arbejdskraft. Vi skal have løftet

kvaliteten. Vi skal sikre praktikpladser til alle. Og vi må se

på, om de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, har

de nødvendige kvalifikationer. Hvis ikke, skal de have mu-

ligheden for at tilegne sig dem. Som SFU siger, skal vi have

skabt respekt om erhvervsskolerne.

Velkommen til den politiske sæson 2013/14 – der venter

hårdt arbejde forude!

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer

i midten af oktober 2013.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Caspar Ryttergaard og Sigrid Rasmussen

4 TEMA: ERHVERVSUDDANNELSER6 Ny kurs på erhvervsskolerne

10 Virksomhederne har også et ansvar

12 Jeg ser mig selv som selvstændig

14 Et væld af muligheder

16 Kæmper mod tunnelsyn Interview med Thomas Medom, spidskandidat i Aarhus

18 Alsidig arbejdshest Mit kontor ved Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører

20 En holdbar vej ud af krisen Bæredygtige visioner hos Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet

23 Deltag i debatten Nyt debat-forum for SF’s medlemmer online

24 Ansvar for det gode børneliv Tre spørgsmål til Pernille Vigsø Bagge, ordfører for blandt andet børn og undervisning

25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

26 Jeg tager revanche for en masse spildte år SF’s ansigter med Lars Christiansen, misbrugskonsulent og medlem af SF

28 Affald er guld Kronikken af Peter Basland, formand for Affalds- og Ressourceindustrien i DI

30 Privilegier er til for at deles Interview med Kira Skov, sanger

34 SF’s kick-off-tour

35 Rundt om SF

36 Smugkig

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Thomas Schjønning, Merete Thorøe, Peter Basland, Peter Rewers, Peter Westermann og Jens Andersen.

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 11.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

18 28

climate_nordic+dk

klima_dk

30

INDHOLD

4 Tema : erhvervsuddannelser

Det skal gøres mere overskueligt for de ungeLisbeth Bech Poulsen, ordfører for

ungdomsuddannelser, SF

4

» »»

5

Tema:

I dette tema kan du læse om: • En ny kurs for at styrke erhvervsskolerne• Tre medlemmers syn på erhvervsuddannelser• Praktikpladser er også virksomhedernes ansvar • Snedker-lærling Frigg Hinge Bonde i skolepraktik• Overblik over de 109 forskellige erhvervsuddannelser

erhvervsuddannelserSamfundet har brug for dygtige faglærte, og de studerende skal have ordentlige vilkår. Derfor kommer regeringen med et udspil om bedre erhvervsuddannelser, der skal genskabe respekten for uddannelserne og sikre arbejdskraft nok i fremtiden.

» »»

6

Af Gitte Roe Eriksen ----------------------

Et dårligt ry kan være svært at ryste af sig.

Og det er netop, hvad erhvervsuddannelserne

kæmper med. Færre unge ønsker at gå den

vej direkte fra folkeskolen til erhvervsuddan-

nelserne, og af dem, der gør, falder mange fra

igen. Den kurs har SF længe haft fokus på,

og nu skal den ændres. Til efteråret kommer

regeringen med et udspil til en reform, der skal

gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

Udspillet skulle have taget udgangspunkt i

anbefalinger fra et trepartsudvalg, men man

har ikke kunnet blive enige. Udvalget bestod af

LO, Dansk Arbejdsgiverforening, KL og Danske

Regioner samt Børne- og undervisningsmini-

steriet og Finansministeriet. Nu er LO og DA

kommet med deres eget udspil, og regeringen

kommer med sit til efteråret.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal løfte både

kvalitet og status på de tekniske uddannelser.

Det er vigtigt, at vi får kigget på helheden og

ikke kun fokuserer på elevernes kvalifikationer,

lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen, ordfører for

ungdomsuddannelser, SF.

Reformen skal være med til at sikre, at flere

unge vælger en erhvervsuddannelse – og at de

også gennemfører den.

- Det er så vigtigt, fordi vi kommer til at

mangle denne type arbejdskraft i fremtiden,

siger tidligere erhvervs- og vækstminister

Annette Vilhelmsen, nu social-, børne- og inte-

grationsminister.

- Allerede nu er vi midt i store offentlige

investeringer, og her er brug for fagligt uddan-

nede. Men også i produktionsvirksomheder

er det vigtigt med kvalificerede hænder for at

styrke konkurrenceevnen overfor udlandet.

Hun ærgrer sig over, at trepartsudvalget ikke

lykkedes at komme med fælles anbefalinger.

- Men det betyder ikke, at dialogen er stop-

pet, blot at bolden ligger hos regeringen. Det er

stadig vigtigt med en dialog både til gavn for de

unge, arbejdsmarkedets parter og samfundet.

En håndfuld tiltag SF har skitseret fem konkrete områder, som

Posen rystes, og nye veje skal findes, når regeringen kommer med sit udspil om at genskabe respekten for erhvervsuddannelser og sikre arbejdskraft nok i fremtiden

Ny kurs på erhvervsskolerne

NedgANg og freMgANg

Der er ikke noget entydigt billede af er-

hvervsskolernes tilgang af elever. Dog er der

færre, der vælger den vej lige efter folkesko-

len. Her er det ofte gymnasiet, der er elever-

nes første valg. Kigger man på den samlede

tilgang på grundforløbet i perioden fra 2001

til 2011, så var der i 2001 41.384 studerende

mod 47.806 studerende i 2011 – altså en

stigning. Det kan skyldes, at SOSU-området,

der har haft et voksende optag, fra 2007 er

kommet ind under erhvervsuddannelserne.

Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, maj 2013

» »»

7

ERHVERVSUDDANNELSER

partiet ønsker at sætte fokus på i forhold til en

ny reform. Det er færre indgange til erhvervs-

uddannelserne, så de er mere overskuelige og

kun tæller fire i stedet for i dag 12; færre lærer-

fri timer; at dele eleverne ind efter alder; sikre

tilstrækkeligt med praktikpladser og udbrede

EUX, som kombinerer en erhvervsuddannelse

med HF, og som derfor også giver kompetence

til at læse videre.

- Det skal gøres mere overskueligt for de

unge for eksempel med færre indgange og

et længere fælles grundforløb, som også er

fleksibelt i forhold til, om man allerede har

en praktikplads eller ej, siger Lisbeth Bech

Poulsen.

- Og så må vi også se på den store alders-

spredning på uddannelserne. Det er jo ikke

sikkert, at en 15-årig elev, der kommer fra

grundskolen, skal igennem det samme forløb

som en 27-årig, der har arbejdet i flere år som

ufaglært, og nu har besluttet at tage en uddan-

nelse. En af de store stopklodser i uddannel-

sesforløbet er manglen på praktikpladser.

- Vi har løbende fokus på flere praktikpladser,

Hvad er dit kendskab til erhvervsskolerne?

- Som nylig STX-student i udkants-danmark, er vi – modsat de erhvervsud-dannede – dem, som kan blive til noget. Det er i hvert fald det fejlagtige indtryk, der er givet. Problemet er den mang-lende iværksættelse i det ydre Danmark. Øget incitament til iværksættelse kunne øge mulighederne for praktikpladser for de erhvervsuddannede.

Unge fravælger erhvervsskolerne. Hvordan kan skolerne gøres mere attraktive?- Det er vel den snak om mangel på

praktikpladser. Derudover har man i folkeskolen indirekte fået det indtryk, at man er en ”bedre elev”, hvis man vælger en gymnasial uddannelse. Af den grund har mange unge det fejlagtige indtryk af erhvervsuddannelserne, at det er sidste udvej, hvis man ikke god nok til alt andet.

Hvad skal der til for at fastholde ele-verne, så de ikke falder fra undervejs?

- Der skal mere dialog imellem ud-dannelsesinstitutionerne og arbejds-markedet. Manglen på dette er til dels skyld i de manglende praktikpladser, og derfor er man givet det indtryk, at erhvervsuddannelserne ikke er en mulighed. Derfor er øget iværksættelse essentielt for erhvervselevers fremtidige muligheder.

Sandru Surendran, 18 år, Nakskov. Har afsluttet studentereksamen denne sommermedlemmerNe meNer

» »»

Det er så vigtigt, fordi vi kommer til at mangle den type arbejdskraft i fremtidenAnnette Vilhelmsen

8

blandt andet med de sociale klausuler, hvor

virksomheder bliver mødt med krav om

praktikpladser, hvis de for eksempel skal byde

på en kommunal opgave, lyder det fra Lisbeth

Bech Poulsen.

De sociale klausuler fik SF fik med i finans-

loven sidste år for netop at styrke erhvervsud-

dannelserne. Med aftalerne om den kommu-

nale og regionale økonomi for 2014 omfatter

reglerne nu hele den offentlige sektor.

Et alternativ til de manglende praktikpladser

er flere praktikcentre, hvor man kan sam-

mensætte et praktikforløb, der består af både

skolepraktik og virksomhedspraktik.

- Skolepraktik er ikke dårligere end almindelig

praktik. Men vi skal have vendt den opfattelse,

som mange har, lyder det fra Annette Vilhelmsen.

Der mangler synlighed

Den faldende tilgang til erhvervsuddannelserne

er ikke en katastrofe, men dog bekymrende, me-

ner lektor på RUC, Christian Helms Jørgensen,

der forsker i pædagogik, læring og uddannelse.

At erhvervsskolerne har en lav status, mener

han i høj grad kan adresseres politikerne.

- Der er ingen enkle svar på, hvorfor erhvervs-

uddannelserne har så ringe status. Men fra po-

litisk side har de videregående udannelser både

været prioriteret og værdsat, mens der aldrig

har været opstillet mål i forhold til erhvervsud-

dannelserne, der i uddannelsespolitikken er

gjort til en rest-kategori, siger Christian Helms

Jørgensen.

Han mener at synlighed også er et af proble-

merne.

- Den ringe søgning skyldes, at færre unge ved

noget om erhvervsuddannelserne. De lytter til

deres vejledere i skolen, som mangler erfaringer

på dette område. Det, der virkelig betyder noget

for de unge, er at få nogle konkrete oplevelser –

at få lov at prøve noget af i praksis og opdage, at

det rent faktisk er meningsfuldt, det, de laver.

Han peger på de 10. klasser, der findes på nogle

erhvervsskoler.

- Her er der god mulighed for at se i praksis,

hvad det er erhvervsuddannelserne tilbyder. Så

det handler i høj grad om at udbygge brobyg-

ningen mellem folkeskolen og erhvervssko-

lerne, siger Christian Helms Jørgensen.

Ud over rekrutteringen, mener han også,

at der bør være mere fokus på både miljøet,

rollemodeller, praktiksteder og kulturelle

problemer.

- Halvdelen af de linjer, der findes, henven-

der sig kun til den ene halvdel af en ungdoms-

årgang. Det er en udfordring, hvordan man for

eksempel får rekrutteret flere piger til traditio-

nelle ’drengefag’. Det handler blandt andet om

UNge UdSkyder vAlget

De unge udskyder erhvervsvalget ved at

vælge en mere generel ungdomsuddan-

nelse som gymnasiet og derved minimere

risikoen for at træffe en forkert beslut-

ning.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks

Evalueringsinstitut, der har set på den

gruppe af unge, som først tager en gym-

nasieuddannelse og siden en erhvervsud-

dannelse.

Undersøgelsen viser, at 13 procent af en

studenterårgang fire år efter huen enten

har taget eller er i gang med at tage en

erhvervsuddannelse. 22 procent af disse

unge havde allerede inden gymna-

siet overvejet, om de skulle gå på en

erhvervsuddannelse. Grunden er blandt

andet, at de unge oplever det valg, de

skal tage lige efter grundskolen, som

dramatisk, fordi de for første gang skal

forholde sig aktivt til deres kommende

erhverv.

58 procent af de unge angiver, at det har

betydning for deres valg af gymnasiet, at

de kunne købe sig ekstra tid til at finde

ud af, hvad de ville.

» »»

9

ERHVERVSUDDANNELSER

Hvad er dit kendskab til erhvervs-skolerne?

- Det er ret begrænset. Det bygger mest på de fordomme, jeg har, de budskaber, der videresendes i medielandskabet, og den fortælling andre (akademiserede) folk har givet mig. Jeg har været på en erhvervsskole en enkelt gang i forbindelse med, at min bror underviste og gerne ville give mig en rundvisning.

Unge fravælger erhvervsskolerne. Hvordan kan skolerne gøres mere attraktive?- Man kan gøre op med overekspone-

ringen af gymnasiernes prestige og stille nogle krav til erhvervsuddannelserne. Jeg er bange for, at erhvervsskolerne bliver behandlet som en slags social skralde-spand, hvor folk, der ikke er uddannelses-parate, har frit optag. Og det gør det svært for unge at se gymnasier og erhvervsskoler som ligeværdige uddannelsesinstitutioner.

Hvad skal der til for at fastholde ele-verne, så de ikke falder fra undervejs?

- Man skal gøre erhvervsskolerne mere attraktive at søge ind på. Gymnasierne tilbyder meget socialt liv med sine stam-klasser, kor, musicals og fester; gymnasiet er jo nærmest en livsstil. Jeg kender ikke det sociale liv på erhvervsskolerne, men på gymnasiet er det så velfungerende, at gammel som ung altid kan mindes deres ”fede tider i gymnasiet.”

Jonas Niemann, 23 år, københavn. Studerer kemimedlemmerNe meNer

at gøre virksomheder opmærksomme på, at

det altså ikke er mere besværligt at ansætte en

pige på en byggeplads end en dreng.

Bedre vejledning

Netop bedre vejledning er et af SF’s forslag

samt få vendt erhvervsuddannelsernes om

dømme fra at være sted, man går hen, hvis

man ikke kan klare andet.

- Erhvervsuddannelserne skal ikke være et

socialt tilbud, men et uddannelsestilbud. Unge,

der har brug for hjælp, skal selvfølgelig have

hjælp, men det er ikke lærernes opgave, siger

Lisbeth Bech Poulsen.

Hun vurderer, at en bedre screening af

eleverne og en bedre vejledning allerede fra

7. klassetrin vil gøre en forskel. Det kan også

være nødvendigt med et krav om, at eleverne

skal have bestået dansk og matematik. Det er

dog vigtigt for Lisbeth Bech Poulsen, at elever,

der ikke har de faglige forudsætninger, får mu-

lighed for at blive optaget, hvis de for eksempel

tager et supplerende matematikkursus eller et

intensivt danskkursus.

- Det er vigtigt, at eleverne bliver klædt

ordentlig på og er klar. Selvfølgelig kan man

blive en fremragende håndværker uden at være

specielt boglig, men man skal kunne det grund-

læggende. Derfor skal der være et tilbud, for

eksempel om en erhvervsrettet 10. klasse, så vi

har en krog i alle unge, og ingen bliver efterladt

til sig selv, lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen.

Ikke det sorte får På trods af den faldende søgning, mener Christi-

an Helms Jørgensen, at man skal være forsigtig

med at gøre erhvervsuddannelserne, som de ser

ud nu, til uddannelsessystemets sorte får.

- Tværtimod. De fungerer vældig godt, og det

lykkes jo rent faktisk at få mange unge i job i

sammenligning med andre lande. Det, skolerne

er gode til, er jo netop at få bogligt svage ud på

arbejdsmarkedet. Og mange af dem opnår rent

faktisk en høj livsløn sidestillet med unge på en

videregående uddannelse, siger han.

»Det er jo ikke sikkert, at en 15-årig elev, der kommer fra grundskolen, skal igennem det samme forløb som en 27-årigLisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelses-

ordfører, SF

10

Virksomhederne har også et AnSVArDet er afgørende, at der bliver skaffet flere lærepladser på erhvervsuddannelserne, me-ner Carl Valentin, der i foråret blev valgt til formand for SFU.

Af Gitte Roe Eriksen

---------------------

Politikerne ønsker, at flere unge kommer

hurtigere igennem uddannelsessystemet. Og

det er ifølge SF Ungdom også fint nok – men så

skal mulighederne også være der.

- Det er helt afgørende, at der er nok lære-

pladser på erhvervsuddannelserne. Lige nu er

der 10.000 unge, der ikke kan færdiggøre deres

uddannelse, fordi de mangler en læreplads. Det

er simpelthen ikke i orden, siger Carl Valentin,

der er nyudnævnt

formand for SFU.

For at skaffe flere

lærepladser, mener

SFU, at der skal sæt-

tes yderlige skub i

de sociale klausuler

i kommunerne. Sociale klausuler skal sikre, at

de virksomheder, der arbejder for kommuner-

ne, bliver mødt med krav om at oprette flere

praktikpladser.

- Der skal stilles højere krav til virksomhe-

derne, og sociale klausuler skal bruges meget

mere. Det går fremad i de ”røde” kommuner

som for eksempel København, Aarhus og

Odense, men generelt sker der for lidt, lyder

det fra Carl Valentin.

Han er sikker på, at det kommende kom-

munalvalg til efteråret bliver afgørende, og hvis

flere kommuner skifter farve fra blå til rød, vil

der også komme flere lærepladser. Og det er

at foretrække frem for skolepraktik, ifølge Carl

Valentin.

- Skolepraktik bør være et permanent

integreret forløb i uddannelsen, så ingen bliver

stoppet midt i det hele, fordi det ikke er muligt

at finde en læreplads.

Mangel på socialt liv

Udover de manglende lærepladser, så er det

også vigtigt, at der kommer mere fokus på det

sociale liv på erhvervsuddannelserne.

- Det er i hvert fald,

hvad vi hører, når vi er

ude og snakke med ele-

verne. De mangler det

sociale – hvor man er

fælles om noget udover

faget. Det er ikke ensbe-

tydende med, at der så skal være en studietur

til New York, men flere fælles arrangementer,

fredagscafeer og ture, som der i dag findes på

gymnasiet – netop for at styrke sammenholdet,

siger Carl Valentin.

Et andet vigtigt punkt for SFU er, at undervis-

ningsmateriale og værktøj er tidssvarende.

- Det holder ikke at stå med noget, der er

gammelt og slidt, når man bagefter skal ud på

arbejdsmarkedet. Og så skal der naturligvis være

gratis adgang til det, for det handler også om, at

der er lige muligheder for alle, siger Carl Valentin.

Endelig ønsker SFU et stop for lærerfri timer

samt maksimalt 12 elever pr. lærer.

Mere respekt

Udover ændringer på selve erhvervsuddannel-

serne, så skal der også sættes mere fokus på

indgangen til dem. Og her kommer studievej-

ledningen i spil.

- Jeg har selv valgt gymnasiet og tror, at jeg

har valgt rigtigt. Men jeg kan også huske, at vi

på min skole fik at vide, at det var de ”kloge”

børn, der skulle på gymnasiet, og de mindre

Der skal mere respekt om faglært arbejdeCarl Valentin, formand for SFU

CArl vAleNtIN Nyudnævnt SFU-formand

21 år

Opvokset i Odense

Student fra Mulernes Legatskole

Folketingskandidat for SF på Fyn

Mærkesager:

•  Mere lighed i samfundet

•   Demokratisering af økonomien: Regulering 

af finanssektoren og kontrol med bankerne

•   Udbredelse af demokratiet – blandt andet 

på arbejdspladserne og i uddannelses-

systemet

» »

11

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDERHVERVSUDDANNELSER

- Overklassepolitikerne på højrefløjen har ikke vist respekt for erhvervs-

uddannelserne, mener Carl Valentin, formand for SFU

kloge, der skulle på erhvervsskole. Det er jo

fuldstændig håbløst. For det handler jo om,

hvad man gerne vil bruge sit liv på. Man er

heller ikke nødvendigvis egnet til at tage en

erhvervsuddannelse, bare fordi man ikke er

så stærk i de boglige fag. Det handler også om

at have skruet hænderne rigtigt på. Der skal

mere respekt om faglært arbejde, siger Carl

Valentin.

Og det skal først og fremmest ske ved at tale

erhvervsuddannelserne og faglært arbejde op.

- Der har været en tendens til, at man de

seneste år har talt meget om, at vi skal ”leve

af viden”, og mange har i den forbindelse

fuldstændig glemt, hvor afgørende faglært

arbejde er for Danmark. Vi kan ikke leve af alle

sammen at tage en lang videregående uddan-

nelse – vi har brug for faglærte arbejdere, siger

Carl Valentin.

Dernæst skal erhvervsuddannelserne opprio-

riteres af politikerne.

- Over-

klassepolitiker-

ne på højrefløjen har

ikke vist respekt for erhvervs-

uddannelserne, og deres manglende handling

på lærepladsmanglen viser, at respekten

fuldstændig er forsvundet. Tænk hvis 10.000

gymnasieelever ikke kunne færdiggøre deres

uddannelse – så ville politikerne være der med

det

samme,

siger Carl

Valentin og

fortsætter:

- Grundlæggende

handler respekt om erhvervsud-

dannelserne og faglært arbejde også om at

skabe et mere lige samfund. Det er ikke fair, at

spekulanter, bankdirektører og andre i toppen i

samfundet skal have så markant mere i løn end

manden på gulvet.

Hvad er dit kendskab til erhvervs-skolerne?

- Det er ikke stort. Der er ingen i min omgangskreds, der går på dem. Det eneste, jeg ved, er, at det er meget fysisk arbejde og knap så meget, hvor man sidder på sin plads og kigger på en tavle.

Unge fravælger erhvervsskolerne. Hvordan kan skolerne gøres mere attraktive?

- Hvis de kom mere frem i medierne på positive måder, og hvis folk begyndte at respektere folk, der elsker at bruge hænderne, da det er noget vi har brug for i vores hverdag.

Hvad skal der til for at fastholde ele-verne, så de ikke falder fra undervejs?

- Eventuelt at der kommer mere respekt omkring erhvervsskolerne, men også hvis det ville blive lettere at finde en plads, hvor man kan være i lære.

Ida frisk Carstensen, 16 år, tønder, sabbatår med arbejde hos Mcd, begynder på StXmedlemmerNe meNer

12

22-årige Frigg Hinge Bonde har været forbi gymnasiet, inden hun fandt sit rette spor i møbelsnedkerværkstedet på Københavns Tekniske Skole (KTS) – ved en tilfældighed.

Af Gitte Roe Eriksen

---------------------

Det er ikke kun duften af lak og træ, der afslø-

rer, at her laves der håndværk. Maskiner, høre-

værn, skruer, søm og bukser med plads til tom-

mestok vidner også om, at vi er på et værksted:

Snedkerværkstedet på Københavns Tekniske

Skole (KTS). Her er 22-årige Frigg Hinge Bonde

i færd med at snedkerere bænke til gamle

sporvogne til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Der skal laves fire i alt. Hun er knapt halvvejs i

sin uddannelse som møbelsnedker og for tiden

i skolepraktik på KTS. Et tilbud til elever, hvor

det ikke lykkes at finde en praktikplads hos en

virksomhed.

- Jeg har sendt nok 100 ansøgninger og været

personligt ude og aflevere. Men enten havde

stedet lærlinge nok, eller også fik jeg slet ikke

noget svar på min ansøgning, fortæller Frigg

Hinge Bonde.

På et tidspunkt var hun ved at miste modet.

- Jeg tænkte, at var jeg virkelig nået dertil,

hvor jeg skulle i skolepraktik? Det, syntes jeg

ikke umiddelbart, var fedt, husker hun.

Netop udfordringen med at finde en prak-

tikplads, så erhvervsuddannelserne ikke med

sikkerhed kan tilbyde andet end et halvt års

grundforløb, gør det svært at sælge erhvervs-

skolerne, ifølge uddannelsesleder Klaus Bern-

sen, KTS.

- Det er jo klart, at når man ikke kan garan-

tere en praktikplads, så bliver uddannelsen

mindre attraktiv, siger han.

Bliver færdigMen det blev skolepraktik, hvor Frigg Hinge

Bonde nu har sin daglige arbejdsplads.

- Jeg er dog glad for, at jeg har muligheden

for at gøre min uddannelse færdig. Jeg søger

stadig og håber at komme ud, ellers bliver det

skolepraktik resten af tiden.

Hun har for nyligt været ude i halvanden må-

ned, men virksomheden havde ikke mulighed

for at ansætte hende.

- Det sker tit. Virksomhederne bruger os, når

de har brug for det – man kan sige, det er lidt

skummelt af dem, men på den anden side er

det også fedt for os at komme ud.

En tilfældighedDet var en tilfældighed, der sendte Frigg

Hinge Bonde i ”armene” på høvlebænke og

rundsave. Hun var først forbi gymnasiet med

musik, spansk og engelsk som de primære fag.

Dengang oplevede hun, at valget stod mellem

gymnasiet eller handelsskolen.

- Jeg husker studievejledningen som meget

mangelfuld, fortæller hun.

Efter gymnasiet havde hun diverse jobs for

at tjene penge og skaffe noget erfaring. På et

tidspunkt tog hun et tre måneders forløb på HGS

- Jeg husker studievejledningen som meget mangel-fuld, fortæller Frigg Hinge Bonde, der skulle en tur forbi gymnasiet, inden hun i dag med glæde uddanner sig til møbelsnedker

Jeg ser mig selv som selvsTæNdig

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDERHVERVSUDDANNELSER

Foto: Peter Sørensen

(et forløb for de, der har afsluttet en gymnasial

uddannelse) for at få et indblik i at være selv-

stændig og lære noget om økonomi.

- Jeg vidste

bare, at jeg

godt kunne

forestille

mig at være

selvstændig.

En

medstude-

rende fik

gjort Frigg

opmærksom på KTS, og det blev indgangen til

snedkerdrømmen.

- Jeg blev hurtigt forelsket i tanken om at blive

møbelsnedker. Jeg kunne med det samme lide

miljøet, og er glad hver eneste morgen, når jeg

står op.

Ikke spildtIfølge Klaus Bernsen så er omvejen til er-

hvervsuddannelserne et udtryk for, at de unge

ikke har et overblik over deres muligheder.

- De får tudet ørerne fulde af, at de skal

vælge for resten af livet. Fakta er, at vi på et

liv oftest skal

genopfinde

os selv et par

gange, så det

gælder om at

afdramatisere

de valg, de

tager. Når så

mange vælger

gymnasiet, er

det ofte for at få fred for deres forældre – i de

næste tre år.

Frigg Hinge Bonde fortryder ikke, at hun

først valgte gymnasiet for så at skifte kurs.

- Da jeg gik ud af folkeskolen, var der ikke

noget, der gav mening. Jeg kan godt se, at det

er en belastning for samfundets pengekasse.

På den anden side tror jeg, det har været med

til at hærde mig i min tanke om at blive selv-

stændig. Så årene har ikke været spildte.

Stor SpredNINg I SøgNINg

Det er ikke entydigt, at der er faldende tilgang til

erhvervsskolerne, ifølge uddannelsesleder Klaus

Bernsen, KTS. På skolens snedkeruddannelse er

der fyldt op til næste hold, og der er venteli-

ste. Hovedparten af eleverne kommer med en

gymnasieuddannelse, og ca. 40 procent er piger.

Mange af eleverne går med en designer i maven.

På VVS-uddannelsen er det derimod overvejende

drenge, der melder sig, hvoraf ca. 30 procent er

med anden etnisk baggrund end dansk.

- Problemet er, at vi ikke ser mange af de unge,

der forlader 9. klasse. De tager som regel et par

omveje for at nå hertil. Og det er ærgerligt, siger

Klaus Bernsen.

Han siger, at de unge er bange for EUX-uddan-

nelsen (en kombination af håndværksfag og fag

på gymnasieniveau), fordi det er noget nyt.

- Men det er tosset først at bruge tre år på at

blive student, og så bagefter komme her og

bruge yderligere fire år, når man har kunnet

opnå de samme resultater, ved at nøjes med fire

år her.

Problemet er, at vi ikke ser mange af de unge, der forlader 9. klasse. De tager som regel et par omveje for at nå hertilKlaus Bernsen, uddannelsesleder, KTS

14

et væld afmulighederDer findes 12 indgange til erhvervsuddannelserne og 109 veje at gå – lige fra automekaniker og dyrepasser til fitnessinstruktør og tandklinikassistent. Her får du et overblik.

Der findes i dag 12 forskellige indgange på

en erhvervsuddannelse (EUD). Her tager

eleverne et grundforløb, inden de skal vælge

videre på de 109 forskellige uddannelser, der

tilbydes. Uddannelserne veksler mellem skole

og perioder med praktik. Praktikperioderne

kræver, at man har en uddannelsesaftale med

en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog

mulighed for skolepraktik, hvis ikke det er

muligt at finde en praktikplads. Uddannelser-

ne varer mellem halvandet og fem et halvt år.

I forbindelse med 20 ud af de 109 erhvervs-

uddannelser kan studerende vælge et såkaldt

EUX-forløb. EUX giver mulighed for via ét

uddannelsesforløb at opnå både en faglig

uddannelse og en gymnasial eksamen – et

såkaldt EUX-eksamensbevis.

For mange unge kan det dog være svært at

overskue de mange muligheder, der er i ud-

dannelsessystemet, når de efter folkeskolen

skal vælge retning. Regeringen kigger derfor

på, om grundforløbet skal være længere end

det nuværende halve år, så man kan afprøve

flere ting, inden man beslutter sig, og om der

skal være færre indgange, end de 12, der er

i dag.

BygnIngS- Og BrugErSErVIcEMan får kendskab til vedligeholdelsesopgaver og serviceop-gaver, der knytter sig til bygninger og teknisk anlæg.

Job: For eksempel ejendomsservicetekniker, serviceassistent og sikkerhedsvagt.

MEdIEPrOdukTIOnFører til uddannelser, der arbejder med formidling.Job: For eksempel fotograf, grafisk tekniker, mediegrafiker, skiltetekniker og web-integrator.

MErkAnTIlFører til uddannelser, hvor man arbejder med kontorarbejde, administration, økonomi eller detail- og engroshandel.Job: For eksempel salgsassistent, eventkoordinator, sund-hedsservicesekretær og kontorjobs.

STrøM, STyrIng, ITMan lærer om tekniske installationer og it-systemer.Job: For eksempel elektriker, forsyningsoperatør, frontline pc-supporter, teater-, udstillings- og eventtekniker.

15

PrOdukTIOn Og udVIklIngFører til uddannelser, hvor man beskæftiger sig med alle elementer, der indgår i moderne produktion og fremstilling.Job: For eksempel beklædningshåndværker, fin-mekaniker, guld- og sølvsmed, smed, teknisk designer, skibsmontør, metalsmed, modelsnedker, køletekniker og ortopædist.

MAd TIl MEnnESkErMan lærer at arbejde professionelt med mad og at tænke i fødevarekvalitet.Job: For eksempel bager, konditor, ernæringsassistent, gastronom, industrislagter, tarmrenser og tjener.

SundHEd, OMSOrg Og PædAgOgIkFører til uddannelser, hvor man lærer at tage sig af andre mennesker.Job: For eksempel social- og sundhedsmedarbejder, tandklinikassistent og pædagogisk assistent.

krOP Og STIlMan lærer om kroppens sundhed og udseende.Job: For eksempel fitnessinstruktør, frisør og kosmetiker.

BIl, Fly Og AndEn TrAnSPOrTMan lærer at vedligeholde og reparere forskellige transport-muligheder.Job: For eksempel flymekaniker, automekaniker, bådmeka-niker, cykel- og motorcykelmekaniker, mekaniker indenfor entreprenør- og landbrugsmaskiner.

dyr, PlAnTEr Og nATurMan beskæftiger sig med landbrug, gartneri, skovbrug og pasning af dyr.Job: For eksempel anlægsgartner, dyrepasser, skov- og naturtekniker, veterinærsygeplejerske og landmand.

ByggE Og AnlægMan lærer alt om, hvad der foregår på en byggeplads.Job: For eksempel bygningskonstruktør, brolægger, glarmester, snedker, murer, tagdækker, VVS-medarbejder og byggemontagetekniker.

TrAnSPOrT Og lOgISTIkHer beskæftiger man sig med transport af personer og gods.Job: For eksempel lufthavnsoperatør, buschauffør, redder og lastbilchauffør.

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDERHVERVSUDDANNELSER

16

- Vi synes selvfølgelig, pengene kan bruges meget bedre andre steder, fortæller SF’s spidskandidat i Aarhus, Thomas Medom, om det nuværende fler-tals planer om at bygge en tunnel, der vil løbe op

i to milliarder kroner. Han nævner alternativer som daginstitutioner, skoler, lærere, pædagoger

og sosu-hjælpere.

Kursen er sat mod et Aarhus, hvor minuttyranni er erstattet med tillid, en overflødig hav-netunnel er droppet til fordel for ordentlig velfærd, og hvor der bliver sat effektivt ind overfor sociale dumping.

Af Caspar Ryttergaard

----------------------

- Marselis-tunnelen er det dyreste projekt i

Aarhus’ historie. Den koster op mod to mil-

liarder kroner. Er det en klog investering, som

flertallet siger lige nu, eller er det en overflødig

investering? Vi synes selvfølgelig, pengene kan

bruges meget bedre andre steder, fortæller SF’s

spidskandidat i Aarhus, Thomas Medom.

- Da beslutningen blev taget, viste tallene, at

der var stigende biltrafik, nu viser de det mod-

satte. Så grundlaget holder simpelthen ikke.

Prisen er også steget. Man har i starten regnet

med, at den ville koste 400 til 500 millioner

kroner. Mit skøn er, at vi runder de 2 milliar-

der. Vi gør rigtig meget ud af at fortælle, hvad

man kan få for de penge i stedet: Hvad kan vi

ikke få af daginstitutioner, skoler, lærere, pæ-

dagoger og sosu-hjælpere for de penge, vi vil

spare på tunnelen? Vi arbejder hårdt på at gøre

det til et hovedtema i valgkampen.

Et så stort projekt vil uden tvivl skabe

mange arbejdspladser, men Thomas Medom

mener, der er bedre økonomi i at investere i

flere almene boliger.

- Der er meget stor boligmangel, og vi vil

hellere bruge pengene på at bygge flere almene

boliger. Det er der simpelthen bedre økonomi i.

Det er sådan, at hver gang vi lægger en krone,

så lægger boligselskaberne 10 kroner. Hvis vi

bygger en tunnel, så er der ikke nogen, der

lægger 10 kroner. Vi får 50 ører i tilskud fra

EU, så det er klart, vi vil skabe mange flere

arbejdspladser, hvis vi byggede almene boliger

i stedet for, forklarer han.

Velfærd for skatUdover at tunnelsynet skal droppes, ser

Thomas Medom gerne, at skatten bliver hævet

med 1 promille. Det betyder omkring 120 mil-

lioner kroner i kommunekassen. De penge skal

bruges til at genoprette noget af den velfærd,

som er gået tabt under finanskrisen.

- Der er blevet nedlagt omkring 1000 stillin-

ger indenfor velfærdsområderne de sidste fire

år. Det er socialarbejdere, og ansatte på skole-

og daginstitutionsområdet og i ældreplejen.

Det skyldes besparelser. Hvis man får passet

sit barn i vuggestuen, har sit barn i folkesko-

len, eller hvis man får passet sin gamle far på

et plejehjem, kan man se, at medarbejderne

har mere travlt. Der er mindre tid til omsorg,

nærvær og til de ting, der betyder rigtig meget.

Så det handler om at skabe flere arbejdsplad-

ser og sikre et bedre velfærdsniveau, fortæller

Thomas Medom.

Kæmper mod TunnelSyn

vAlg 2013 Der er valg til kommunalbestyrelser og regions-råd tirsdag den 19. november 2013.

17

Stramme sociale klausulerKaster man et blik ind over byen i Aarhus, taler

de mange byggekraner deres tydelige sprog.

Her er der gang

i byggeriet, og

det sætter de

danske løn- og

arbejdsvilkår

under pres.

Aarhus var den

første kommune

i Danmark, som

stillede krav til

de virksomheder,

den handler med,

om at arbejdet skal foregå på danske vilkår. Det

betyder, at kommunen i dag har de strammest

mulige klausuler. Problemet er dog ikke løst.

- Én ting er, at vi skriver i kontrakten, at

lønnen skal følge danske løn- og arbejdsvilkår,

noget andet er at få det tjekket. Vi har som

kommune ikke ressourcer til at tjekke hver

enkelt byggeplads. Derfor vil vi meget gerne

samarbejde med fagforeninger, hvor de har en

task force, der tager rundt på byggepladserne

og tjekker at tingene er i orden, siger Thomas

Medom.

- Den største udfordring lige nu er, at CPR-

registret og persondata-

lovgivningen forhindrer, at

fagforeningerne kan få lov

at se en lønseddel. Det vil vi

gerne have ændret, og det

tror jeg, vi kan komme igen-

nem med, siger han.

- Hvis det lykkes, så har vi

både nogle stramme regler,

der sikrer ordentlige løn- og

arbejdsvilkår, og samtidig

har vi en fagbevægelse, der

er meget opsat på, at den også i fremtiden har

et arbejdsmarked, hvor dens medlemmer kan

være, fortæller Thomas Medom.

Mindre kontrol, mere tillidI Aarhus er SF’erne på rådhuset gået forrest

og er kommet langt med at afbureaukratisere

ældreområdet.

- Det startede med noget, vi kalder kontrol-

fri zoner: Hvis der er noget, der minder om et

registrerings- eller et kontroltiltag, skal man

kunne forsvare, at det er der, ellers skal det

fjernes.

- Det minuttyranni, der var for ganske få år

siden, er i praksis blevet erstattet med, at hvert

lokalcenter får en pose penge. Og så må man få

tingene til at fungere bedst muligt. Tilbage er

nærmest ikke andet end den eksterne kontrol,

der skal være, fortæller Thomas Medom.

Kommunalvalget er lige om hjørnet, og det

glæder Thomas Medom sig til.

- Når man er et politisk dyr som jeg, er

kommunalvalget en rigtig spændende tid. Den

debat, hvor man kommer helt tæt på folks

problemer i hverdagen, det er den, jeg glæder

mig allermest til, slutter han.

Foto: Caspar Ryttergaard

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDKOMMUNALVALG 2013

Når man er et politisk dyr som jeg, er kommunalvalget en rigtig spændende tidThomas Medom, spidskandidat

i Aarhus

KOMMUNALVALG2013

KOMMUNALVALG

2013

18

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Det var blandt andet diskussioner på gymnasiet i

Viborg, der tændte Eigil Andersens politiske inte-

resse. Eigil var elevrådsformand – og Anders Fogh

Rasmussen var hans sekretær. Gennem debatter på

tomandshånd blev Eigil klar over, at venstreman-

dens egoistsamfund slet ikke passede til hans visio-

ner om en mere retfærdig verden. Eigil meldte sig

derfor ind i SF som 19-årig. I dag som 60-årig kæm-

per han stadig mod uretfærdighederne i samfundet

som SF’s arbejdsmarkedsordfører.

ASKEBæGER

- En af mine venner er fan af fodbold-

holdet Arsenal, og han har givet mig

dette askebæger med klubbens logo og et bud-

skab om, at jagten på rygerne er ved at gå for

vidt. Jeg ved ikke, om han har ret, men jeg lyt-

ter altid, når han har noget på hjerte. Han er

ufaglært og har en masse gode, politiske ideer.

På mit tidligere job var jeg en flittig gæst i ry-

gerummet, fordi rygere ofte er meget festlige

mennesker. Selv har jeg faktisk aldrig smagt en

cigaret af frygt for, at jeg skulle blive afhængig.

T-SHIRTEN

- Jeg har altid en ekstra T-shirt liggen-

de, så jeg om aftenen kan gå op i moti-

onsrummet her på Christiansborg og koble fra og

få tankerne væk fra arbejdet. Man bilder ofte sig

selv ind, at man ikke har tid til det, men sand-

heden er jo, at man får det bedre, bliver mere

veloplagt og kan klare mange ting hurtigere. Al-

ligevel glemmer jeg det jævnligt, men jeg prøver

at holde mig selv i ørerne. Ro-maskinen og step-

maskinen er jeg særlig glad for. I Aarhus, hvor

jeg bor, har jeg et fitness-center tæt på.

1 2

Eigil Andersen har altid interesseret sig for arbejdslivet – både sit eget og andres. Hans kontor er dog præget af effekter, der afspejler endnu flere sider af livet. Eigil har været sygemeldt i foråret, men er nu tilbage på kontoret og er trukket i arbejdstøjet efter en vellykket strålebehandling.

ALSIDIG ARBEJDSHEST

2

1

3

19

4

5

RADIOEN

- Jeg har arbejdet med radio på DR i

Aarhus stort set hele mit liv. Radioen

ligger i blodet og kører stort set altid, når jeg

skriver og læser. Mit politiske engagement fik

også afløb med journalistikken som arbejdsmar-

kedsreporter til P1 i 1980’erne. Jeg var dengang

– og er stadig i dag – meget optaget af ulighe-

derne på arbejdsmarkedet. For eksempel bliver

mange ufaglærte slidt ned og dør før tid. De har

samtidig ofte en lav løn og har ingen indflydelse

på, hvordan deres arbejde tilrettelægges.

TIMEGLASSET

- Det tager 20 sekunder for sandet at

løbe gennem timeglasset – en gave og

et vink med en vognstang om, at jeg skal fatte

mig i korthed, hvilket jeg synes er svært. Jeg fik

gaven af Journalistforbundets arbejdsløshedsud-

valg, da jeg gik af som fritidsformand for Journa-

listforbundet i Østjylland. De mente, at jeg havde

brug for det – og de havde ret. Jeg mener, at jeg

har forbedret mig – men det er en livslang op-

gave, og det ender nok med, at jeg går i graven

uden at være blevet perfekt på dette punkt!

BILLEDET

- Jeg bliver glad, når jeg ser på bille-

det af min kone Hannah. Det minder

mig om, at der også er et helt andet liv udenfor

Christiansborg, som absolut ikke er til at und-

være. Hun er meget interesseret i politik og en

stærk støtte i hverdagen – også når vi ikke er

sammen. Uden hende ville jeg nok komme til at

grave mig ned i mit politiske arbejde nærmest

døgnet rundt – og det tror jeg er usundt. Man

får de bedste indfaldsvinkler ved at have en al-

sidig tilværelse.

3 4 5

Foto: Peter Sørensen

MIT KONTOR

20

greeN New deAl I Sf I SF’s europapolitiske program, der blev

vedtaget på Landsmødet i 2013, bliver Green

New Deal omtalt. I programmet står, at SF

arbejder for:

•   En koordineret og offensiv indsats for 

bæredygtig vækst og jobskabelse – for

eksempel gennem infrastrukturprojekter.

•   EU’s rammeprogrammer skal støtte 

innovation og forskning i små og mel-

lemstore virksomheder.

•   Udbygning og modernisering af de euro-

pæiske jernbaner – såvel til person- som

godstransport.

•   Politisk regulering af økonomien, der 

fremmer grøn vækst, social lighed,

velfærd og demokratiet.

•   En styrket indsats mod skattely og skat-

tesnyd.

•  En skat på finansielle transaktioner. 

•   Et opgør med bankbonusser og ustabile 

finansielle produkter i den finansielle

sektor.

•   En minimumssats for selskabsbeskatning 

i EU.

21

en holdbar vej ud af krisen

EU

Af Thomas Schjønning----------------------

I dag er mange bæredygtige målsætninger ved

at blive til virkelighed med EU som løftestang.

Målsætningerne sigter efter, at Europa og der-

med også Danmark finder fodfæste i verden og

bevæger sig ud af den økonomiske, sociale og

miljømæssige krise. For halvandet år siden på

SF’s landsmøde præsenterede Philippe Lambert

fra Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet

gruppens svar på krisen. Han understregede

nødvendigheden af at skabe et anstændigt liv

– ikke blot for de få, men for de mange – og

inden for de grænser, planeten sætter:

- De udfordringer handler om menneskehe-

dens overlevelse. Hvis vi ikke lykkes med at

løse dem, så fortsætter jorden uden os.

Svaret er kloge investeringerSvaret betegnes ’Green New Deal’ og er et

koncept, der flugter med SF’s visioner og initia-

tiver. Kongstanken er, at der skal kloge investe-

ringer til for igen at få drevet den europæiske

økonomi ud af den finansielle krise, der ramte

i 2008. Ikke mindst skal der skabes job til de

mange arbejdsløse europæere. Med næsten

hver fjerde unge europæer uden et arbejde, og

en generel arbejdsløshed på 11 procent, er der

rigeligt at tage fat på.

- Det er ganske enkelt nu, at der skal gøres

noget, understreger Margrete Auken, SF’s

medlem af Den Grønne Gruppe i Europa-Parla-

mentet og fortsætter:

- Arbejdsløsheden i Europa er alarmerende –

ikke mindst blandt de yngre generationer. Sam-

tidig kan vi se den globale opvarmning som et

truende og allerede hærgende menneskeskabt

fænomen lige foran øjnene på os.

For Europa og verden står også midt i en

miljømæssig krise, hvis løsning kan være at

skabe job, der er grønne. Det kan ske, ved at

prioritere investeringer i vedvarende energi

og andre miljøvenlige initiativer for eksempel

bedre udnyttelse af vore ressourcer. For at

kunne investere er der brug for finansiering, og

her er en unik mulighed for både at finde pen-

gene og i samme bevægelse at gøre mennesket

til herre over økonomien.

Philippe Lambert talte allerede dengang om

rækken af pågående kampe, som Den Grønne

Gruppe siden har kastet sig ind i.

- Kampen for at underlægge bankerne hårde

men kloge regler; kampen for at inddæmme

spekulation på alt fra råmaterialer over boliger

til mad; kampen for i sidste ende at adskille

banker, der låner og udlåner fra de såkaldte

investeringsbanker; kampen for at modvirke

gigantiske bonusser; kort sagt kampen for at

lukke kasino-økonomien ned.

Skat på spekulationSF og Den Grønne Gruppe har arbejdet på

mange fronter, herunder forskellige tiltag hvor

skat har været et omdrejningspunkt. De har

blandt beskæftiget sig meget med at udrydde

muligheden for, at privatpersoner og virksom-

heder kan gå i skattely i europæiske lande.

Et andet og meget centralt element i SF’s

og Den Grønne Gruppes arbejde er at presse

på for en så omfattende og så ambitiøs skat

på finansielle transaktioner som overhovedet

muligt. Foreløbig har 11 EU-lande accepteret at

indgå et forstærket samarbejde om skatten, der

også lyder navnet finansskatten, og som blandt

andet vil betyde en afgift på handler med aktier

og obligationer.

Margrete Auken støtter fuldt ud introduktio-

nen af skatten og mener, den har en væsentlig

Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet og det europæiske grønne parti har en vision for, hvordan Europa kommer ud af krisen på en bæredygtig måde. Green New Deal henter sin inspiration i 1930’ernes amerikanske krisepolitik, det er SF-politik og det virker.

Tanken med Green New Deal er at investere for at skabe arbejdspladser; men samtidig at gøre det på en måde, der er til fordel for miljøet og klimaet og dermed mennesket selv Stefanie Hundsdorfer,

koordinator for Green New Deal

22

Arbejdsløsheden i Europa er alarmerende – ikke mindst blandt de yngre generationer. Samtidig kan vi se den globale opvarmning som et truende og allerede hærgende menneskeskabt fænomen lige foran øjnene på osMargrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

betydning i kombination med de andre målret-

tede indgreb i finanssektoren.

- At vi nu får en skat på aktiehandler i nogle

europæiske lande, er et vigtigt signal til omver-

den om, at vi ønsker at prioritere borgernes og

samfundets ve og vel frem for pengemændenes

uhindrede hærgen. Skatten vil være med til at

begrænse ren spekulation, og indtægterne fra

den kan bruges til at skabe grønne job, som det

jo er meningen med Green New Deal. Hele tan-

ken ligger i smuk forlængelse af det europapo-

litiske program, som vi vedtog i foråret på SF’s

landsmøde. Det slår fast, at Green New Deal er

en del af SF’s eget afsæt.

Amerikanske erfaringerGreen New Deal er kraftigt inspireret af den

New Deal-politik, der med succes skabte ar-

bejdspladser og var med til at drive USA ud af

1930’ernes økonomiske krise.

Efter børskrakket i New York i 1929 lå den

amerikanske økonomi i ruiner, og millioner af

amerikanere stod som følge af krisen pludselig

uden job. Præsidenten, Franklin D. Roosevelt,

lancerede derfor i begyndelsen af 1930’erne det

program for den amerikanske økonomi, der

skulle blive kendt som New Deal. Blandt andet

gennem massive investeringer i offentlige byg-

geprojekter lykkedes det at mildne konsekven-

serne af krisen og skabe grundlaget for den

fremgang, der fik USA på benene igen. Bygge-

projekterne sikrede arbejde til de amerikanere,

der ellers havde svært ved at finde job i den

hårde tid. Og ved at investere i infrastrukturen

skabte man samtidig værdier, der ville bidrage

til landets økonomi lang tid fremover. New

Deal er et eksempel på, hvordan resolut poli-

tisk indgriben og investeringer kan være med

til at føre et land sikkert ind i fremtiden.

Det grønne i centrumStefanie Hundsdorfer, der arbejder for Den

Grønne Gruppe, er koordinator for arbejdet

med Green New Deal, og hun ser gruppens

vision som en klar forbedring af de oprindelige

amerikanske tanker. Hun påpeger, at Roose-

velts New Deal blev en del af den miljømæs-

sigt skadelige industrielle udvikling i det 20.

århundrede, fordi den ikke på samme måde tog

højde for miljøet.

- I modsætning til Roosevelts New Deal fra

mellemkrigstiden, er tanken med Green New

Deal at investere for at skabe arbejdspladser;

men samtidig at gøre det på en måde, der er til

fordel for miljøet og klimaet og dermed men-

nesket selv. Finansieringen til dette vil komme

fra en blanding af forbrug af grønne varer og

ydelser, private virksomheders investeringer,

og fra statslige satsninger på tværs af de euro-

pæiske lande.

I 2011 estimerede en rapport, at Green New

Deal har potentiale til at skabe seks millioner

jobs inden 2020, mens der er brug for årlige

investeringer på 300 milliarder euro. Samtidig

vil planen medføre årlige besparelser på 200

milliarder euro på energiomkostningerne.

Klimaet kræver handlingEuropa befinder sig i dag i en økonomisk

lavkonjunktur, der har varet siden den globale

bankkrise indtraf i 2008. Men Europa står ikke

kun i en økonomisk krise. Sammen med resten

af verden er Europa udsat for en gigantisk

udfordring i form af den globale opvarmning,

der følger af den voldsomme udledning af CO2.

Det resulterede i maj i, at man kunne måle et

CO2-niveau på 400 ppm i atmosfæren. Det ni-

veau er det højeste i mere end tre millioner år.

I samme måned blev det dokumenteret at 97,1

procent af klimaforskningen indikerer, at den

globale opvarmning er menneskeskabt.

Margrete Auken understreger, at situationen

kræver øjeblikkelig handling.

- Europa har derfor ikke blot brug for en ny

New Deal, Europa har brug for en Green New

Deal.

pÅ SkUldreNde Af USA’S New deAl Franklin D. Roosevelt lancerede som USA’s 

præsident i de kriseramte 1930’ere en

såkaldt New Deal, der blandt andet skabte

arbejdspladser gennem offentlige investe-

ringer. Med en ekstra og grøn komponent,

tager Den Grønne Gruppe afsæt i Roosevelt’s 

historiske indsats. New Deal bestod blandt

andet af:

•   Investeringer i infrastruktur eksempelvis 

gennem etableringen af det statslige

Tennessee Valley Authority, der forestod

opførelsen af dæmninger i Tennessee-

dalen. Det offentlige byggeri skabte

arbejdspladser og effektiv elektricitets-

produktion.

•   En industrilov, hvor føderalregeringen 

gav støtte til brancher og virksomhe-

der, der gik ind på at lade arbejderne

forhandle kollektivt.

•   Et socialt sikkerhedssystem, der sikrede 

pension til ældre og understøttelse til

arbejdsløse.

23

dElTAg I dEBATTEn

SÅdAn dElTAgEr du

nu kan du som medlem debattere på SF’s nye debat-forum på nettet. Skriv og kommenter indlæg under temaer og i den frie debat.

I hvert nummer af F! bringer vi et lille udpluk fra debatten.Her er de første indlæg i debatten. Velkommen til tasterne.

debatten er åben for alle SF-medlemmer. Her kan du oprette egne debatter og kommentere på andres indlæg. der er både en fri debat og skiftende tema-debatter, du kan følge. deltag ved at bruge linket sf.dk/debat. Her finder du også en vejledning til debatten. debat-forummet er SF’s egen applikation, men den er koblet op på Facebook. Følg linket og få også en vejledning til at oprette en helt simpel Facebook-profil, hvor du blot skal oplyse dit navn og en e-mail-adresse.

god debatlyst!

soCialPoliTik

erhvervsuddaNNelse

eu

milJØ

Fri debaT Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Anne Baastrupvelkommen til den socialpolitiske debat!lad mig starte med et simpelt spørgsmål: Hvad er egentlig målet med socialpolitik? I mine øjne er det at styrke borgerens egne ressourcer og handlemuligheder. Samfundet skal bistå med at skabe en meningsfuld tilværelse for den enkelte – med udgangspunkt i hvad borgeren selv mener, er et værdifuldt liv.Hvordan definerer du målet med socialpolitik?

Dit navn din kommentar

Karsten Høngeerhvervsuddannelserne har mange navne. Alt fra taberskoler for hashhoveder til svaret på danmarks udfordringer. Sf mener klart det sidste. vi har brug for dygtige faglærte i fremtiden. derfor vil Sf forbedre og modernisere erhvervsuddannelserne til glæde for ungdommen, virksomhederne og samfundet. Hvordan vi skal gøre det, er der mange gode bud på. Hvad er dit?

Dit navn din kommentar

Lisbeth Bech PoulsenFinanskrisen har vist med al tydelighed, at kapitalismen er mere grænseoverskridende end nogensinde før - og nationalstaterne er magtesløse er alene. Der er brug for reformer af den finansielle sektor, så regningen efter finansfyrsternes fest ikke igen lander hos almindelige bor-gere. Men hvordan kommer vi videre? Og hvordan bruger vi EU til at fremme en mere solidarisk og fornuftig markeds-økonomi?

Dit navn din kommentar

Ida AukenJeg synes, vi skal holde op med at tænke på affald som noget, man smider væk. I stedet for skal vi blive bedre til udnytte de værdier, som er i det. derfor skal vi til at genanvende i stedet for at brænde af, og vi kommer alle sammen til at deltage. Hvordan får vi danskerne til at blive gode til og glade for at sortere deres affald, og hvordan gør vi det lettest muligt for den enkelte?

Dit navn din kommentar

Peter Westermannvelkommen til den frie debat her på Sf’s debatside. Her vil jeg glæde mig til, at vi skal debattere stort og småt set fra et Sf-synspunkt. Alt, der ikke passer ind i de temadebatter, der kører sideløbende på siden, hører hjemme her. et emne kunne være at øremærke nogle måneder af barslen til faren. det, synes jeg, er værd at kæmpe for. det vil sikre fædre mod dårlige reaktioner eller decideret chikane fra chef eller kolleger i forbindelse med barsel. det vil hjælpe til at udligne løngabet, der gør at kvinder tjener mindre end mænd i samme typer job. og endelig vil det vise, at både mor og far har krav på barsel. Moderne mænd tager barsel – hvis de kan.

Dit navn din kommentar

24

Af Caspar Ryttergaard

----------------------

Hvilken sag, vurderer du, vil med-føre mærkbare forandringer på dit område?

- Den nye folkeskolereform er en gennem-

gribende forandring af den måde undervisnin-

gen tilrettelægges og afvikles på i folkeskolen.

Det er nyt og banebrydende, at børns trivsel

og øget social mobilitet bliver klare mål med

folkeskoleaftalen. Folkeskoleaftalen er også

historisk, fordi hele seks partier er med.

Det betyder forhåbentligt, at folkeskolen får

ro til at implementere de nye ting i aftalen:

understøttende undervisning, inddragelse af

foreningsliv, erhvervsliv og kulturinstitutio-

ner samt nye faggrupper, som nu får plads i

folkeskolen. Hvis man må nævne to ting, er

barselsorlov reserveret til fædrene en anden

meget stor ting, som vil løfte hele børne-,

familie- og ligestillingspolitikken mærkbart.

Hvad ser du frem til den kommende tid?

- Jeg ser i høj grad frem til kommunal-

valget, for SF er et stærkt kommunalt parti

med dygtige kommunalpolitikere og visio-

nære kandidater. Kommunalvalget kan også

føre til en mere grundlæggende debat om

fremtidens velfærd. Ikke mindst fordi Venstre

har varslet nulvækst i det offentlige, som de

dog ikke ærligt vil indrømme, hvordan skal

finansieres. Jeg tror også, vi skal have en

kommunal debat, om hvordan kommunerne

kan være med til at drive en bæredygtig

udvikling lokalt: ved at handle lokalt og ved

at understøtte både lokalt erhvervsliv og

lokale borgerinitiativer. Og vigtigst af alt, skal

kommunalvalget sætte fokus på, hvordan vi

får de unge til at stemme til kommunalvalget.

Demokratiet lever, men der er tendens til

iltsvind, og det kommer vi til at drøfte indgå-

ende i efteråret.

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

- Børn og unges vilkår i et velfærdssam-

fund med fart på, er et særligt fokusområde

for mig. Vi lever i en hektisk tid, hvor jagten

på lykke, succes og effektivitet af og til skyg-

ger for, at samfundet har et stort ansvar for

det gode børneliv, i både institutioner, på

skoler, i fritidslivet og i familien. Heldigvis

er det også et fokus for regeringen, som har

lavet både lærer- og pædagoguddannelsen

om, og som jævnligt stiller forslag, der skal

komme vores børn til gode: Hævelse af kri-

minel lavalder for eksempel. Desværre er der

stadig for mange børn, som fødes til at være

bagud på point fra starten. Og selv om det

er meget svært at institutionalisere omsorg

og kærlighed, så er det en pligt-opgave for

fællesskabet, at ingen børn vokser op uden

omsorg, kærlighed og muligheden for at

få en uddannelse og få indflydelse på egen

tilværelse.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Børn og unges vilkår i en hektisk tid, reformen af folkeskolen og kommunalvalget er sager, som står højt på dagsordenen hos Pernille Vigsø Bagge, SF’s ordfører for børn, undervisning, kirke, ligestilling og det kommunale område.

aNsvar for det gode børneliv

foto

graf

: Ben

ny R

ytte

r

25

regeringens resultaterReform af folkeskolen, psykiatriske patienters ret til udredning og 4 milliarder kroner mere til vækst og beskæftigelse i regioner og kommuner. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.

SKRIDT FOR SKRIDT

FolkeskolereformAftalen kom i hus med et løft af folkeskolen med mere og varieret undervisning; med fokus på motion og trivsel og med mulighed for lek-tiehjælp og to-voksen-ordninger. Målet er en folkeskole, hvor de bogligt svage løftes og hvor de bogligt stærke får flere udfordringer, så flere lærer mere.

alle har ret til en familielægeRegionerne og de privat praktiserende læger har forhandlet i over et år uden at blive enige om en aftale. Derfor fremsatte regeringen et lovfor-slag, der dels forlænger den eksisterende aftale et år, dels tager hånd om de grundlæggende udfordringer i vores sundhedssystem: Alle skal have adgang til en læge og behandlingen skal være god – med udgangspunkt i den nyeste viden, lægefaglig vurdering og bedre sammen-hæng i sundhedsvæsenet.

veteraner stilles bedre Flere danske veteraner, der har været udsat for traumatiske begivenheder i forbindelse med deres arbejde, kan nu få anerkendt deres psyki-ske sygdomme som en arbejdsskade.

styrket pædagoguddannelseReformen af pædagoguddannelsen skal fremme regeringens mål om øget social mobilitet i be-folkningen. Den negative sociale arv skal brydes via en tidlig indsats. Det vil den nye pædagog-uddannelse hjælpe til.

kommunernes og regionernes økonomiKommunernes og regionernes anlægsinveste-ringer løftes med 4 milliarder kroner til gavn for beskæftigelsen. De udgør i alt 25,5 milliarder kroner i 2014. Sundhed og folkeskolen bliver også styrket med øgede driftsmidler. Henover 2013 og 2014 frigives desuden ekstra 1,5 mil-liarder kroner til borgernær service via digita-lisering, forenklinger og modernisering i den kommunale opgavevaretagelse.

styring af den offentlige sektorRegeringen har fremlagt syv principper for sty-ringen af den offentlige sektor, der skal sikre, at der frigøres midler til offentlig velfærd, og som samtidig skal forbedre borgerne og medarbej-dernes hverdag.

kriterier for udsatte boligområderFremover skal tre af følgende kriterier være opfyldt, for at der er tale om et udsat boligom-råde: Etnisk baggrund, antal arbejdsløse, antal dømte, lave indkomster og ingen uddannelse ud over folkeskolen.

opblødning af økonomiske sanktionerMed økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2014 opblødes de nuværende økonomiske sanktioner, når det gælder an-lægsinvesteringerne. Sanktionerne skal sikre, at kommunerne overholder deres budgetter. Fra næste år får kommunerne mere fleksibilitet i deres disponeringer: Bruger de færre penge på serviceudgifter, kan de anvende pengene til flere investeringer.

Psykiatriske patienters ret til udredningMed aftalen om regionernes økonomi for 2014 tog regeringen et afgørende skridt mod at lige-stille fysisk og psykisk sygdom.

26

Af Merete Thorøe

----------------------

I dag fejer 46 årige Lars Christiansen ikke noget

ind under gulvtæppet. Han er fuldstændig åben

om sin fortid som misbruger af alkohol og

hash. Efter at have været påvirket af rusmidler

i mere end 20 år tog han for cirka seks år siden

skeen i den anden hånd og ændrede sit liv

radikalt.

- Siden den dag jeg stillede ølflasken fra mig,

er alt gået min vej. At slippe misbruget har fri-

gjort uanede ressourcer hos mig – jeg har fået

en masse energi og overskud til at engagere

mig i andre mennesker og i politik, fortæller

Lars Christiansen.

Hurtigt ud af starthullerneDa han var blevet ædru og kommet ud af

hashtågerne, fandt Lars Christiansen hurtigt

ud af, at det ikke var nok at sidde og råbe ad

fjernsynet, når der var noget, han var utilfreds

med. Og herfra gik det hurtigt.

- Da jeg var til mit første medlemsmøde i SF-

Lolland, blev jeg deltager på landsmødet i 2010

og har deltaget i alle SF’s landsmøder siden.

Da jeg var til mit andet medlemsmøde, skulle

der vælges en suppleant til Folketinget for den

desværre afdøde Flemming Bonne. Jeg rakte

hånden op og meldte mig – det tales der stadig

om i SF-Lolland, beretter Lars Christiansen.

Den entusiastiske SF’er blev dog ikke sup-

pleant til Folketinget, men blev i stedet medlem

forretningsudvalget på Lolland, og i dag er han

nummer tre på listen over kandidater til byrå-

det ved efterårets kommunalvalg.

Fra maler til misbrugskonsulentLars Christiansen er uddannet bygningsma-

ler og har efter eget udsagn smurt vægge,

lofter, vinduer og døre i 25 år. Men i starten af

finanskrisen mistede han sit job. Det var held

i uheld, for som langtidsledig fik han mulighed

for at tage det første år på uddannelsen til

’Danish Addiction Counselor’ på dagpenge. Det

sidste halve års uddannelse gennemførte Lars

Christiansen på SU. I dag er han ansat som mis-

brugskonsulent i Lolland Kommune, hvor han

rådgiver og behandler voksne stofmisbrugere

over 26 år.

Ingen, der kender Lars Christiansen, kan

være i tvivl om, hvad hans ubestridte hjertesag

er. Han brænder for misbrugsområdet, og efter

nogle få måneder som næstformand blev han

Jeg tager revaNChe for en masse spildte år

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Lars Christiansen har egentlig nok at se til med jobbet som misbrugskonsulent, som aktiv SF’er på Lolland og som alenefar for en søn på 18 år. Samtidig er han for nylig også blevet formand for en interesseorgani-sation for misbrugere og deres pårørende.

lollaNd

lArS CHrIStIANSeN

politisk forbillede - Jeg har ikke noget decideret politisk forbil-lede. Men jeg kalder mig selv en ’moderne opdateret folkesocialist med fair forvent-ning’.

personlig mærkesag - Misbrugsområdet og gratis bustransport på Lolland.

Min velkomst - Velkommen om bord. Vil du ikke hjælpe til ved vores næste arrangement? Vi kan virkelig godt bruge dig her. Tøv ikke med at sige din mening – vi lytter.

27

Jeg tager revaNChe for en masse spildte år

for nylig formand for DCAA – Dansk Center for

Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme.

- Det er en vigtig organisation, fordi den

spænder over alle slags misbrug – også

ludomani, overspisning og sexmisbrug. Og så

rådgiver den også pårørende, som ellers er en

vældig overset og samtidig en meget, meget

stor gruppe, forklarer Lars Christiansen.

Ifølge Lars Christiansen er misbrug langt den

største folkesygdom i Danmark – hver femte

dansker har

et misbrug i

større eller

mindre grad.

Så utrolig

mange familier

har det meget

tæt inde på li-

vet. Om nogen

ved Lars Christiansen, hvor meget misbrug kan

ødelægge – både for den, der flygter ind i tå-

gerne og for de pårørende, som ikke har noget

stof eller en anden last at flygte ind i.

Kun en spytklat fra BænkenSelv var Lars Christiansen en såkaldt funktionel

alkoholiker og hashmisbruger. Han var i stand

til at passe sit job som maler, og af hensyn til

sin søn var han pisket til at få hverdagen til at

fungere med indkøb, madlavning og tøjvask.

Men så var der heller ikke overskud til mere.

- Min store frygt var, at min dreng skulle

blive fjernet. Så jeg kæmpede for at opretholde

facaden og en ”normal” hverdag. Havde det

ikke været for min

søn, var jeg stensikkert

havnet på bænken og

havde formodentlig

ikke været i live i dag.

En morgen vågnede

Lars Christiansen op

og var afklaret. På det

tidspunkt var han både

fysisk og psykisk så nedbrudt, at han bare ikke

kunne klare mere. En fætter stod parat og støt-

tede ham på vejen ud af misbruget.

Nyt liv – nye prioriteringerI dag tager Lars Christiansen revanche for alle

de spildte år – blandt andet som far. Han og

sønnen elsker blandt andet at gå til koncerter

og at rejse sammen. De har set pyramiderne

og en lang række europæiske storbyer. Og til

efteråret går turen til Tokyo.

I det hele taget går Lars Christiansen efter

udvikling og nye oplevelser og erfaringer i sit

’nye liv’ – også hvad angår politik. Han udeluk-

ker ikke, at han en dag kunne finde på at stille

op til Folketinget. Samtidig tvivler han dog lidt

på, om han ville passe ind.

- Som clean har jeg lagt den typiske misbru-

geradfærd bag mig med at lyve, love til højre

og venstre og derefter løbe fra løfterne. Men

det er mit indtryk, at den adfærd faktisk er ret

fremherskende på Borgen. Så måske kunne jeg

i stedet blive ansat derinde som behandler af

misbrugeradfærd, slutter Lars Christiansen med

et stort smil i stemmen.

SF'S ANSIGTER

Min store frygt var, at min dreng skulle blive fjernetLars Christiansen

1. Lars Christiansen – et markant medlem af SF-Lolland.

2. På ferie i Sverige – klar til at udforske omgivelserne. Juli 2013.

3. Sammen med forretningsud- valget SF-Lolland. Det er Lars nederst til venstre.

4. Langt væk hjemmefra – Lars ved pyramiderne fotograferet af sin søn.

5. Lars’ private valgkamp mod blå blok.

1 2 3

4

5

Priv

atfo

to

28

Af Peter Basland

----------------------

Hele miljø- og affaldsbranchen venter spændt

på miljøministerens kommende ressourcestra-

tegi for affaldshåndtering. Den er en bebudet

omorganisering af affaldsbranchen, der skal

sikre, at vi i større omfang udnytter ressour-

cerne i affaldet, inden det forbrændes eller

deponeres.

Det gør vi også i foreningen Affalds- og

Ressourceindustrien, ARI, der er en relativt

ny brancheforening, dannet af nogle af landet

største affaldsvirksomheder og organiseret

under DI.

ARI vil meget gerne tages med på råd i

processen frem mod en ny miljølovgivning, der

effektivt sikrer udnyttelse af ressourcerne i af-

faldet, skaber grønne arbejdspladser og gavner

miljøet for kommende generationer.

Knappe ressourcer og dyrere råvarerPriserne på råvarer er steget voldsomt de

seneste ti år og alle eksperter er enige om,

at denne udvikling vil fortsætte. Det skyldes

blandt andet udviklingen i lande som Kina og

Indien, hvor store befolkningsgrupper stræber

efter en højere levestandard, hvilket betyder et

kæmpe træk på verdens begrænsede ressour-

cer. Udviklingen forventes at fortsætte og blive

yderligere forstærket.

Derfor er det vigtigt, at vi udnytter ressour-

cerne i affaldet så intelligent som muligt, inden

det forbrændes eller deponeres. Danmark har

været på forkant med udviklingen indenfor

affaldsforbrænding og har i dag en af de mest

effektive forbrændingssektorer i verden. Det

har været med til at sikre, at Danmark også

er et af de lande, hvor den mindste andel af

affaldet deponeres. Men nu er tiden kommet

til, at vi tager det næste skridt – vi skal sikre,

at ressourcerne i affaldet udnyttes, inden det

forbrændes og bliver til varme og el.

Mere avanceret sorteringHvis affaldet skal genanvendes bedre, vil det

kræve, at det

bliver sorteret

mere og med

mere avance-

rede metoder.

Det er en

udvikling, der

har været i gang

i en årrække,

men som kan intensiveres under ændrede

rammebetingelser. I dag indsamles en stor

del af affaldet på de kommunale genbrugssta-

tioner, der er et tilbud til borgerne og derfor

ligger centralt placeret i byer og nær villa-

kvarterer. Det giver sig selv, at der i forhold

til miljøbelastningen i disse områder ikke kan

foretages en tilstrækkelig sortering og opar-

bejdning af affaldet. Det skal disponeres videre

til store robuste sorterings- og oparbejdnings-

anlæg, hvor affaldsmængderne er så store, at

det er økonomisk forsvarligt at investere i de

nødvendige teknologier for en mere effektiv

ressourceudnyttelse. Samtidig med, at det ikke

bliver til gene for borgerne i nærmiljøet.

Affalds- og Ressourceindustrien har allerede

en række af disse store robuste anlæg, og vi er

allerede i gang med at investere i ny teknologi.

Det, der mangler, er en organisering af affalds-

sektoren, der sikrer, at disse anlæg udnyttes

bedst muligt. Den nye lovgivning skal skabe

trygge rammer for en fortsat investering i

nye teknologier, der

skal være med til at

sikre, at ressourcerne

i affaldet udnyttes

bedst muligt, under

hensyntagen til miljø

og økonomi. Målet

må være, at Danmark

ligesom indenfor

forbrændingsområdet indtager en ledende rolle

indenfor ressourceudnyttelse. Dette vil være til

gavn for miljøet og sikre grønne arbejdspladser

i Danmark såvel som på eksportmarkederne.

Kommunernes dobbeltrolleI Affalds- og Ressourceindustrien har vi nogle

klare bud på, hvad der bør stå i miljøminister

Fremtiden er sortering og mere avanceret genanven-delse af affald. Ressourcerne i affaldet kan udnyttes langt bedre end i dag – til gavn for mennesker, miljø og økonomi.

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

affald er guld

Målet må være, at Danmark indtager en ledende rolle indenfor ressourceudnyttelsePeter Basland, formand

29

Ida

Aukens længe ven-

tede ressourcestrategi,

hvis vi virkelig skal flytte affaldshåndteringen i

Danmark i den rigtige retning.

I 1980’erne hvor affald var et problem, og det

meste affald blev kørt direkte på lossepladsen,

fik kommunerne ansvaret for al affaldshåndte-

ring. De har løst opgaven ved at opbygge kom-

munale og fælleskommunale affaldsselskaber,

der har flyttet affaldet væk fra lossepladserne

og primært over i forbrænding. Det var god

en løsning, der passede til en tid, hvor affald

primært var et problem, der skulle håndteres.

Men det har været på bekostning af genan-

vendelsen. Når vi i dag bryster os af, at Dan-

mark er et af de lande i EU, der har den højeste

genanvendelses-

procent, skyldes det

primært, at vi har et

effektivt system for

genanvendelse

og nyttiggørelse

af bygge- og

anlægsaffald.

Store tunge

fraktioner,

der i virkelig-

heden dækker

over en begrænset

udvikling indenfor ud-

nyttelse af ressourcerne i

andre affaldsstrømme, der fylder langt mindre

i statistikkerne.

For at sikre, at vi på bedst mulig måde også

får udnyttet ressourcerne i de øvrige affalds-

strømme, er der behov for at ændre det etab-

lerede system. Det er blandt andet problema-

tisk, at kommunerne både er myndighed for,

at affaldet indsamles, sorteres og håndteres,

og samtidig har en særlig interesse i, at deres

affaldsselskab får tilført mest muligt affald

til forbrænding, så de kan klare sig godt

økonomisk. Disse rammebetingelser er ikke

længere tidssvarende, idet de ikke tilskynder

en effektiv ressourceudnyttelse inden affaldet

forbrændes.

Vores ønsker til Ida Auken Vi håber derfor, at den nye ressourcestrategi vil

blive starten på en ny og mere klar arbejds-

deling, så:

• der sikres et marked, hvor affaldsstrøm-

mene og de ressourcer, der udvindes

heraf, kan bevæge sig frit over kommune-

grænser og indenfor EU,

• der gøres op med kommunernes dob-

beltrolle som myndighed og driftsherre på

egne forbrændingsanlæg,

• kommunernes rolle herefter bliver at føre

kontrol med, at reglerne følges og udbyder

den affaldshåndtering, de har ansvar for.

Hvis Ida Aukens ressourcestrategi tager fat

på sektorens organisering og giver plads til

de private aktører, så vil affalds- og ressour-

ceområdet i løbet af få år kunne blive et at de

områder, hvor vi vil opleve en vækst i antallet

af grønne arbejdspladser. Samtidig vil vi se en

udvikling af nye miljøteknologiske metoder,

der vil kunne eksporteres til resten af verden.

I Affalds- og Ressourceindustrien har vi

løsninger, viden og visioner til bedre udnyt-

telse af ressourcerne i affaldet. Vi ser frem til

miljøministerens ressourcestrategi og håber,

at den både vil sætte visionære pejlemærker

for fremtidens affaldshåndtering og tage fat

på løsningen af de strukturelle problemer,

der er i den måde, affaldssektoren er organi-

seret på i dag.

KRONIKKEN

Peter Basland er formand for Affalds- og Ressourceindustrien i DI, administrerende

direktør i RGS 90 A/S.

30

Foto: Peter Sørensen

kIrA Skov

•  Født 1976 på Nørrebro i København

•   Har med Kira & The Kindred Spirits udgivet 

pladerne ‘Happiness Saves Lives’ (2002),

‘This Is Not An Exit’ (2005) og ’Kira & The 

Kindred Spirits’ (2006).

•   I 2006 udgav hun også pladen ’FAITH’ med 

bandet The Gospel.

•   I eget navn udkom i 2008 ’The Rail Train’, 

’The Meadow, the Freeway & the Shadows’

•   Kira & The Ghost Riders udgav i 2010 ’Look 

Up Ahead’ og under navnet Persona

indspillede hun sammen med Peter Peter

’Epihanies of Grandeur’ (2012).

•   Memories of Days Gone by (2012) er en hyl-

dest til Billie Holliday, der også indeholder

tre af Kira Skovs egne sange.

•   Blev kåret til årets sangerinde ved Danish 

Music Awards i 2007.

•   Udgiver 28. oktober 2013 den næste solo-

plade.

•   Har netop været i Canada og indspille en 

plade med Marie Fisker. Pladen udkommer i

2014.

31

KULTUR

Af Peter Rewers

----------------------

Det første, der møder én, er stemmen. Den er

hæs og ru, men også varm og rund. Bag stem-

men følger Kira Skov, en sangerinde med et slids-

stærkt og risikovilligt væsen.

Hun brændte sig ind i manges bevidsthed

for godt 10 år siden, da Kira Skov som barfodet

frontfigur i bandet Kira & The Kindred Spirits,

udgav albummet ’Happiness Saves Lives’, der

præsenterede en sangerinde med stor intensitet.

Siden har Kira, som hun bedst kendes som,

udgivet otte plader, hvor forskellighed har været

nærmeste fællestræk – fra bluesinspireret syre-

rock over jazzede coverversioner af Billie Holiday

til cinematisk rock med den tidligere Sort Sol-

guitarist, Peter Peter.

Kira Skov har evindeligt afsøgt nye samarbej-

der og nye afkroge af sin musikalitet. Den søgen

fortsætter til efteråret, hvor det næste album

udkommer. Pladen vil trække på både jazz, blues

og rock og forene de universer, hun er rundet af.

Omskifteligheden er ikke rastløshed, men har

rod i en stor kunstnerisk nysgerrighed.

- Jeg har brug for at udvikle nye sider af mig

selv. Derfor gik jeg også videre fra Kindred

Spirits, selv om det jo gik meget godt. Man

skal turde kaste sig ud i det ukendte. Det bliver

produktet også friskere og bedre af. Det kan blive

en sovepude at blive i det velkendte, og man

risikerer at blive en karikatur på sig selv, lyder

det fra Kira Skov.

HøjhastighedslivDe passer godt sammen, stemmen og personen.

Siden barnsben har stemmen resoneret hendes

tanker og har tonet som et varsel om, hvordan

hendes liv skulle forme sig: Hæsblæsende og

hudløst.

Så længe Kira Skov kan huske, har hun søgt

tingenes kerne og instinktivt blottet sin sjæl i jag-

ten på dybere forbindelser og intense oplevelser.

Som barn i Rødovre følte hun sig anderledes

og skolen hadede hun med egne ord det meste

omkring. Undtagelsen var, når hun kunne sidde

for sig selv med sin rotte på skulderen og spille

guitar eller skrive melankolske fortællinger. Hun

var inspireret af Michael Strunge og Tove Ditlev-

sen og skrev selv digte.

I sin tidlige barndom hørte hun kun klassisk

musik, men en ny og anderledes kraft åbenba-

rede sig for hende som 11-årig ved en Prince-kon-

cert i Rødovrehallen. Siden opslugtes hun af Billie

Holiday, Bob Dylan og Aretha Franklin. Hun sang,

hvor end hun gik, og stemmen tog hende vidt

omkring. Kira Skov fulgte efter uden at overveje

alternativer.

Forældrenes skilsmisse gjorde ikke teenage-

tilværelsen lettere, og som 17-årig havde hun

fået nok af Københavns forstadsmiljø og stak

nærmest af først til London og derfra til USA.

Herefter følger historien om en række tumul-

tariske år præget af et intenst voldeligt forhold til

privilegier ertil for at delesMenneskelige relationer er drivkraften for Kira Skov. Livet har budt på både smertefulde og berigende af slagsen. Derfor bruger sangerinden sin musik til at hjælpe asylansøgere, hjemløse eller andre, der er tvunget væk fra deres kære nære.

32

Foto

: Pet

er S

øren

sen

en ældre amerikansk musiker. Sammen vendte

de vrangen ud på livet som rejsende i musik på

den amerikanske freeway. Siden tog hun tilbage

til London og et forhold til en anden plaget musi-

kermand, hvis skyggeside var et ukontrollerbart

stofmisbrug.

- Jeg søgte det nye, spændende og farlige. Og

jeg var så ung, at jeg nok ikke vidste, hvad det

egentlig var, jeg involverede mig i. Jeg var helt

afskåret fra mine rødder og havde intet at spejle

mig i, derfor kom jeg nok også længere ud, end

hvis det havde været herhjemme, tilbageskuer

Kira Skov.

Nuancer udvider spektrummetEfter otte år ude kom Kira tilbage til Danmark i

2001. Først her kunne hun begynde at bearbejde

de voldsomme aftryk, der var efterladt i hende.

Hun deltog i grupper for pårørende til alkohol-

og stofmisbrugere. Hun begyndte at dyrke yoga

og fik rosenterapi. Og dæmonerne slap hun ud

i musikken.

Den barske fortid, der også inkluderer en

hårdt tilkæmpet sejr over en kræftsygdom og et

alvorligt biluheld, er

prismen, Kira Skov i

dag ser tilværelsens

nuancer igennem.

I dag er der faldet

en anden ro på, og

udefra set trænger

idyllen sig på i haveforeningshuset, hvor Kira

Skov sammen med sin mand, musiker Nicolai

Munch-Hansen og deres 11 måneder gamle

dreng, Morgan flyttede ind i starten af året.

Stemmen har hverken mistet kraft eller

intensitet, men den bruges mere afdæmpet og

modent til at drage ind frem for at råbe op.

Til efterårets koncerter vil hun gerne have at

publikum sidder ned. Det passer bedre til det

mere koncentrerede udtryk og historiefortæl-

lende univers. Det er stadig personligt, men

knap så sjælsudkrængende som før.

- De personlige relationer er jeg stadig tiltruk-

ket af. Jeg søger dem ikke

så indtrængende som før,

men de vil altid være min

største drivkraft. Det mest

interessante er sammen-

spillet, hvor man løftes

af andre. Jeg tror, det er

sundt at opgive lidt kontrol, og med tiden er det

også blevet lettere for mig, smiler sangerinden.

- Jeg har i den grad mærket mine egne brister

og lært, at hvis du skal leve med dig selv, må

du favne dem også. Og derigennem kan du også

bedre favne andres. Jeg kan lide mennesker med

deres mangler. Hvis folk opfører sig tåbeligt, har

de som regel også noget andet i sig.

Hun holder en kort pause.

Man skal turde kaste sig ud i det ukendteKira Skov, sanger

33

- Jeg bliver taknemmelig, når mennesker tager hånd om hinanden, siger Kira Skov, der udgiver et nyt album til efteråret.

3 gode kvINdeSteMMer Ifølge kIrA Skov

- Marie fisker er i min optik en af de mest be-sjælede, originale og begavede sangskrivere, vi har herhjemme. Jeg vil fremhæve ’Citylies’ fra hendes første udgivelse ’Ghost of Love’, samt ’The Beach’ fra den seneste plade ’So Hoes and Heroes’.

- Maria laurette har en råhed og nerve, og jeg bliver altid meget rørt, når jeg hører hende synge. Især sangen ’Grenadine’ fra hendes band Tys tys’ sidste udgivelse samt hendes performance af sangen ’Dæmonen’ fra pladen ’Andersens drømme’.

- Anna Brønsted har en helt særlig sart nær-mest engleagtig klar røst. Hun skriver nogle meget fine og porøse naivistiske popsange, som virkelig løfter sig. Anna har udsendt plader med Our Broken Garden, jeg kan blandt andet fremhæve sangen ’La Sagitaire’.

- Og jeg tror, det er rarere at være i dig selv

med den indstilling, for ellers betyder det, at du

må vælge de ting fra, der konfronterer dig. Og

det bliver ensomt og ensporet.

Husker på de glemteKira Skov skriver med egne ord ikke politiske

sange. Men alligevel kan hun med rette kaldes

en politisk sanger. For Kira Skov har igennem

sin musik udvist et stort socialt engagement

og har spillet og arrangeret koncerter for de

afviste irakiske asylansøgere i Brorsonskirken,

beboere på asylcentre, indsatte i fængsler og for

hjemløse på Vesterbro. Folk der alle er udstødte

og har fået kappet forbindelsen til deres nære.

Også her spores hendes opmærksomhed på

mellemmenneskelige relationer.

- Det startede under asyldebatten under den

forrige regering. Her var en sag, jeg ikke bare

kunne ignorere. Det handlede om det huma-

nistiske aspekt, og om hvordan vi behandler

hinanden. Samtidig fandt jeg ud af, at det gav

mening at bruge min platform til at sætte fokus

på forhold, der var vigtige for mig.

Politisk aktivisme er ikke fremmed for Kira

Skov. Som ung teenager var hun med i ’Unge

mod apartheid’ og deltog i aktioner for ’Bilerne

ud af byen’ og ’Børnemagt’. Allerede i de mind-

ste klasser husker hun at have kastet sig ud

i diskussioner og skænderier med skolekam-

merater, når de råbte ’perker’ efter klassens

flygtningebørn.

- Jeg er vokset op med stor solidarisk bevidst-

hed og den klare holdning, at privilegier er til for

at deles. Jeg bliver taknemmelig, når mennesker

tager hånd om hinanden, og jeg føler dyb fru-

stration, når man ikke helt naturligt vil hjælpe

dem, der har det svært. Det overskud bør vi

have, når vi har så meget, slutter Kira Skov.

34

sF’s kiCk-oFF-Tour

Af Peter Westermann, næstformand

-----------------------

Oven på en god sommer, hvor vi har samlet

kræfter til de kommende kampe, er det godt at

mødes og mærke den gode energi og føle gej-

sten gro. Og med kommunal- og regionrådsval-

get lige om hjørnet, er der endnu bedre grund

til at pudse argumenter og selvtillid af. Derfor

holder vi kick-off-møder i hele landet, hvor alle

er velkomne. Så kan man blive klar til at dele

valgmateriale ud på gaden, slå et slag for SF

ved frokostbordet eller hive vennen med ned

og krydse F. Og så er et kick-off-møde en god

anledning til at melde sig til at give en hånd

med til de mange gode aktiviteter, vi skal lave i

valgkampen lokalt. Man er også velkommen til

at invitere folk, der ikke er medlemmer, med

til mødet – de kan give lige så mange hænder

med, som de har.

Første halvleg af regeringsperioden er ovre,

og nu er pausen slut. Vi skal op på dupperne og

frem på banen her i anden halvleg. På kick-off-

møderne deltager folk fra landsledelsen eller

folketingsgruppen – måske en minister – og

de lægger op til debat af vores mål og hidtidige

resultater.

Det kan være en rigtig god måde at få vendt

nogle store spørgsmål, men også at blive be-

styrket i, at vores kamp nytter og flytter noget

– også selvom det kan være svært

Der er i skrivende stund allerede en del

møder i støbeskeen. Kick-off-tour’en kommer

til Brøndby, Fredensborg, Sorø, Sønderborg, Sil-

keborg, Odder og Jammerbugt og mange flere

steder den næste måneds tid. Du kan se, hvor

og hvornår der er et kick-off-møde nær dig på

sf.dk/kalender

BLiv en DeL aF vaLgKaMPen i KoMMuneR og RegionSRåD:

· Få solide argumenter · Del valgmaterialer og gode budskaber · Mød MF’ere og medlemmer af landsledelsen

Tag din ven under armen og deltag i et kick-off-møde nær dig. Find møderne på: sf.dk/kalender

kOM TIl kIck-OFF-MødE

- kommer til en partiforening nær dig!

delTag ivalgkamPeN

35

RUNDT OM SF

6.-11. september

sTudiereJse Til sTrasbourg

miNisTerrokade

31. august

FolkemØde i rudersdal

5. oktober

FagligT laNdsmØde

Efterår

debaT med sF’ere På ChrisTiaNsborgDeltag i SFoF’s rundvisninger på Christiansborg og debat med SF-

profiler i efteråret:

17. september kl. 19.15: MF Steen gade om den aktuelle klimadebat i

Danmark og internationalt.

24. oktober kl. 19.00: MF Karina Lorentzen om retspolitik/asylpolitik.

4. november kl. 17.00: Handelsminister Pia olsen Dyhr om regerin-

gens bestræbelser på at skabe arbejdspladser gennem øget eksport

Pris: 50 kroner pr. arrangement.

Sted: Christiansborg.

nærmere information følger på: www.sfof.dk

Sensommerens studietur går med SFoF til Strasbourg. vi rejser

miljøvenligt med nattoget, møder Margrete auken og spiser frokost

i Parlamentet. vi tager på heldagsudflugt på vinruten, kommer til de

smukkeste byer og besøger en vinbonde. Der er også tid på egen hånd i

det smukke Strasbourg.

Måske en anledning til, at man i partiforeningen får varmet op til for-

årets parlamentsvalg?

Pris: 2.500 kroner. Tillæg for enkeltværelse.

Tilmelding og mere info: sfof@sfof.dk og www.sfof.dk

SF’s formand, annette vilhelmsen, overtager Social- og integrations-

ministeriet, der bliver udvidet med ansvaret for børn fra 0-6 år. en

stærk socialpolitik er centralt for SF, og derfor er det en rigtig vigtig

post for partiet. SF har i årevis arbejdet for reel integration, der

insisterer på at forebygge problemer, frem for at skabe dem. nu får

partiet endnu bedre mulighed for det.

Ministerrokaden betyder også, at Pia olsen Dyhr bliver ny transport-

minister. Styrkelse af den kollektive transport betyder meget for SF,

både lokalt og på landsplan, og det bliver nu muligt med en SF’er ved

roret.

Samtidig betyder rokaden, at SF får flere kræfter i det centrale

regeringsarbejde. Pia olsen Dyhr overtager Holger K. nielsens plads i

regeringens koordinationsudvalg. Holger K. nielsen skal stadig bruge

sine kræfter på en stærk skattepolitik og i regeringens økonomiud-

valg. Hvor SF før havde to ministre i de to centrale udvalg, er der nu

tre stærke SF-kræfter.

Det er en god rokade for SF, der fortsat har et stærkt ministerhold –

nu med endnu mere fokus på velfærd, det borgernære og det grønne.

Tillykke!

Kom til folkemøde i Rudersdal kommune og mød ministre, MF’ere,

virksomheder, foreninger og mange andre.

På programmet er der kl. 11-12 debat mellem kandidater til region-

rådsvalget og kl. 15-16 debat mellem spidskandidaterne til kommunal-

valget.

Se også oplæggene og deltagerne:

Vidensvirksomheder på det globale markedPia olsen Dyhr, handelsminister, Jacob D. Skov, direktør for Robotek,

Steen Donner, direktør SCion, Lars Boysen, direktør Syntes aS.

Integrationsaktiviteter, der batter Peter Westermann, Sulejman Muhammadi, ahmad Farahani og Yuki

Ferdinandsen.

Skattesnyd og retssikkerhedHolger K. nielsen, skatteminister og Brian Mikkelsen (K).

Bæredygtig, lokal produktion Smag på nordsjælland og varehuschef for Kvickly, Henrik Fisker.

Tid: Lørdag d. 31. august kl. 10-16

Sted: Havarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte.

SF’s faglige landsmøde holdes den 5. oktober i odense. Mødet sætter

fokus på arbejdsmarkedspolitik i forhold til kommunal- og regions-

rådsvalget, herunder hvordan faglige spørgsmål kommer på den

politiske dagsorden og faglige aktiviteter i valgkampen. Desuden skal

der vælges medlemmer til Fagligt Landsudvalg og vedtages arbejdspro-

gram for Fagligt Landsudvalg.

Hvis du ønsker at være delegeret, så kontakt din partiforening. Tilmel-

ding sker på www.sf.dk/FLM senest fredag den 20. september 2013.

Mere information på www.sf.dk/fagligt.

sF’s kiCk-oFF-Tour

Hvem ejer timeglasset?Det tager 20 sekunder for sandet at løbe gennem timeglasset – en gave og et vink med en vognstang om, at jeg skal fatte mig i kort-hed, hvilket jeg synes er svært. Jeg fik gaven af Journalistforbundets arbejdsløshedsudvalg, da jeg gik af som fritidsformand for Journa-listforbundet i Østjylland. De mente, at jeg havde brug for det – og de havde ret. Jeg mener, at jeg har forbedret mig – men det er en livslang opgave, og det ender nok med, at jeg går i graven uden at være blevet perfekt på dette punkt!

Smugk g

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har timeglasset og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K