medialitet og mediehistorie_publ

INSTITUT FOR ÆSTETIK OGKOMMUNIKATION

Niels Brügger, Lektor i medievidenskabÆstetisk Seminar, Medialitet og mediehistorie, 27. oktober 2011

1

Medialitet og mediehistorie

Elementer til websidens genealogi



2

Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup),Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2002

Web History (ed.), Peter Lang, New York, 2010

Histories of Public Service Broadcasters on the Web (red. m. M. Burns),Peter Lang, New York, 2011 (forthcoming)

— samt diverse artikler, bogkapitler mm.

Kort om mig



3

Hvordan kan vi anskue medier?

Mediernes materielle væremåde har en rammesættende funktion for de mulige indholds- og interaktivitetsformer.

To medieteoretiske spørgsmål og statements

Hvorfor er der god mening i at anlægge et mediehistorisk perspektiv i analyser af samtidens medier?

'Nye medier' er oftest en blanding af kontinuitet og brud i forhold til allerede eksisterende medier — og både kontinuitet og brud er

oftest en funktion af det 'nye' medies materielle væremåde.



4

1. Generel medieteoretisk rammemedieunivers og mediatetgenealogi og historie

2. Internet og websideinternettets mediatet og wwwmediatet, tekstualitet og parateksterwebsidens tekstuelle nærmiljøwebelement, webside, website, websfære, web som et hele

3. Websidens genealogiLertavler og kileskriftBogens transformationerAvisens transformationer

4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter



5

Kontakter Medie Kontaktet

1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet

N. Brügger: "Theoretical reflections on media and media history". I N. Brügger & S. Kolstrup (red.), Media history. Theories, methods, analysis (pp.

33-66). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2002.



6


Referent

Indhold

Kode

Medie



7

Referent

Indhold

Kode

Medie

Kontekst

Kontakter Kontaktet




8

Medie




9

Medie




10

Medie

Potentialitet

Aktualitet

Substratum

Materielt indholdSubstratum

Materielt indhold




11




12

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

MikrokontekstMedie




13

Medie




14

Produktion Distribution Konsumption

Materialitet

Rum

Tid

Bevægelse

Adgang

Håndterbarhed

Symbolsk format

Ændringsmulighed




15

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

Mikrokontekst

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

Mikrokontekst




16

Medie

Potentialitet

Aktualitet

Substratum

Materielt indholdSubstratum

Materielt indhold

Prod. Dist. Kons.

Materialitet

Rum

Tid

Bevægelse

Adgang

Håndterbarhed

Symbolsk format

Ændringsmulighed




17

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

Mikrokontekst




18

Referent

Indhold

Kode

Medie

Kontakter Kontaktet

Kontekst

Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002a, pp. 58-60)

blækløse typer i blytrykkepressenpapir og indbinding

relativt hurtig produktion

relativt stor bog

begrænset marked

kapitalistisk økonomikræver øget produktion og hurtigere distribution




19

Referent

Indhold

Kode

Medie

Kontakter Kontaktet

Kontekst

Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002a, pp. 58-60)

bogen gøres mindre

hurtigere og 'international' distribution pga. størrelse

større marked

nye typer forfattere

forlæggeren (som bliver vigtigere end trykkeren)

nye typer indhold

nye typer koder




20

Teleologisk, dvs. målrettet

Genealogisk, dvs. eftersporer slægtskaber

1. Generel medieteoretisk ramme — genealogi og historie



21

Tale

Skrift

Tryk

Film Radio

Tale

SkriftTale

TrykSkriftTale

Film RadioTrykSkriftTale

1. Generel medieteoretisk ramme — genealogi og historie

Hvad sker der, når et medie ændres, eller når nye medier kommer til?

Erstatning eller rekonfigurering?



22

2. Internet og webside

Udviklingen af websidens byggeklodser

(kun skriftmedier)



23

3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634-

2. Internet og webside



24

Internettet:•består af computere:

• et mekanisk virksomt alfabet bestående af et endeligt antal betydningstomme bogstaver

• der organiseres med en algoritmisk syntaks• via et interface, der bestemmer syntaksens

semantik•computerne er direkte forbundet•computerne kan finde hinanden og udveksle informationer på baggrund af en fælles protokol

N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture. Center for Internetforskning, Århus, 2010

http://cfi.au.dk/fileadmin/www.cfi.au.dk/publikationer/cfis_skriftserie/012_brugger.pdf

2. Internet og webside — internettets mediatet og www



25


N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture. Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 15



26


WWW-protokollen:

•http — Hyper Text Transfer Protocol•URI (URL) — Uniform Resource Identifier (Locator)•html — Hyper Text Markup Language



27

slut-1960erne midt-1980-erne 1991

Internet

Hypertekst

gopher1989

1987: Apple udsender

HyperCard

1991, 6. august: Berners-Lee poster ideerne til www på emaillisten

alt.hypertext

1989: Tim Berners-Lee formulerer ideerne til et informationshåndteringssystem, Mesh, der foreslås til CERNs ledelse

1993: Den første grafiske browser Mosaic frigives

1993

1995: Internettet 'frigives' til privat/kommerciel drift

1994 1995 1996




28

1991

Internet

Hypertekst

gopher1994

1994: Første danske www-

avis Ingeniøren

1992: Første danske www-server, på

Danmarks Tekniske Bibliotek

1993

1996, 5. januar: DR Online åbnes

1995 1996




29

Mediatet og tekstualitet

Tekstualitet•Tekst forstået bredt — både skrift, billede, lyd•Tekstens tekst-hed — den tekstmæssige tilrettelægning af teksten som tekst•Alt det, der også har betydning, men som vi ikke opfatter som del af selve teksten — layout, små hjælpetekster (sidetal, indholdsfortegnelse, notetegn...), o.lign.•'Kode' og 'Indhold' i min model


2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster



30


Paratekst

Paratekster•Gérard Genette: Seuils (Tærskler), 1987•Små tekster, der er placeret 'rundt om' den 'egentlige' tekst, og som udgør de 'tærskler’, som leder ind til den ’egentlige' tekst — forfatternavn, titel, dedicationer, forord, rubrikker, noter•Og jeg vil tilføje: kapiteloverskrifter, sidetal, indholdsfortegnelse, indeks•Frandsen, F. (1991). Avisens paratekst — et nyt område for medieforskningen. Mediekultur, 16, 79-97

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/947




31

Fokus på tekstualiteten — mediehistorien som transformationer af navigation og søgning

Fokus på de skriftrelaterede elementer — ikke tid til også at forfølge lyd, billed og levende billeder

Websidens genealogi — dens mange elementers herkomst

Hvor kommer alle websidens småelementer fra?

Og hvordan kan de — i medie- og tekstmæssig henseende — ses som tekstmæssige transformationer af navigationen, som er i samklang med mediets væremåde?




32

2. Internet og webside — websidens tekstuelle nærmiljø




33

Web strata:• webelement• webside• website• websfære• web

Webelement

2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.



34

Webside




35

Website

Webside

Webelement

Website


Tekstuel sammenhæng skabes ved hjælp af:•formal sammenhæng

•semantisk sammenhæng•fysisk performativ sammenhæng



36

Website

Webside

Webelement

Websfære

Websfære




37

Web

Web




38

The web

Website

Web page

Webelement

Web sphere




39

N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture. Center for Internetforskning, Århus, 2010, p.




40

3. Websidens genealogi

3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634-



41

Talt sprog: ca. 50.000 år tilbage i tiden

3. Websidens genealogi — Lertavler og kileskrift



42

Underlag: ler

Materielt indhold: streger i ler

Skriveredskab: pen af siv

Let tilgængelige materialer

Fra ca. 3.500 f.kr.

3. Websidens genealogi — Lertavler og kileskrift



43

Bogen: en mængde blade, der er samlet og be-skrevet

Bladene, deres samling og ’be-skriven’ varierer gennem historien

Overblik, med fokus på EurasienMange af elementerne kendes meget tidligere i Fjernøsten

(Kina: papir af stof (200 e.kr.), bloktryk (600), ler-/porcelænstyper (980),løse typer i træ (13. årh.); Korea: metaltyper (1240)).

N. Brügger: "Bogen som medie. Nedslag i bogobjektets historiske transformationer". Passage. Tidsskrift for litteratur og kritik, 48, 76-95, 2003.

3. Websidens genealogi — Bogens transformationer



44

-2-400 4-600 6-800 8-1000 10-1200 12-1400 1400 1450erne

Samling Volumen fra ca. 2.000 f.kr.

Kodex fra ca. 100

Underlag Papyrus fra ca. 2.400 f.kr.

Pergament fra ca. 100

Papir 750: Bagdad 850: Egypten

1200: Spanien og Italien

papir billigt

Materielt indholds teknologi

Håndskrift

Bloktryk og løse typer

ca. 1250: bloktryk

blytyper, Gutenberg




45


For overskueligheds skyld tages de 'rene' former:volumen og papyrus, skrevet med blæk ved hjælp af pensel

kodex og pergament, skrevet med blæk ved hjælp af pensel og/eller fjerpen

kodex, papir og tryksværte, trykt med løse typer



46

Underlag: papyrus

Materielt indhold: blæk

Skriveredskab: pensel

Let tilgængelige materialer, men kræver forarbejdning

Dødehavsrullerne

Fra ca. 2.500 f.kr.




47

Fra ca. 200 e.kr.




48

Underlag: pergament

Materielt indhold: blæk

Skriveredskab: pensel/fjerpen

Kostbare materialer

Fra ca. 200 e.kr.




49

Detteerenlilletestsomskalillustrerehvormegetmellemrummenemellemordenebetyderforlæsehastighedendetbetyderrigtigmegetathavedesmåmellemrumdesudenmuliggørdetatlæseindenadistedetforatlæsehøjt

Dette.er.en.lille.test.som.skal.illustrere.hvor.meget.

mellemrummene.mellem.ordene.betyder.for.

læsehastigheden.det.betyder.rigtig.meget.at.have.

de.små.mellem.rum.desuden.muliggør.det.at.læse.

indenad.i.stedet.for.at.læse.højt

Mellemrum mellem ordene — øger læsehastigheden

Prøv selv — 10 sekunders læsning...

... og nu med mellemrum...




50

Rubrikker, overstregninger og indekser




51




52

Ældste bevarede danske trykkepresse (Danmarks Mediemuseum)

Gutenberg, 1455

Underlag: papir

Materielt indhold: tryksværte

Skriveredskab: trykkepresse og løse typer

Papir er relativt billigt




53

Håndskrift Trykt bog

Nye medier skal ligne gamle — i et stykke tid




54

Avisen — den tynde bog:•består af relativt få sider•et periodisk udgivet mobilmedie•når et større publikum•er det væsentligste 'nye' medie i perioden 1840-1930•væsentlig bærer af den kulturelle og politiske offentlighed

Den første dansksprogede avis Den Danske Mercurius, 1666-77

3. Websidens genealogi — Avisens transformationer



55

Avisen — den tynde bog:•består af relativt få sider•et periodisk udgivet mobilmedie•når et større publikum•er det væsentligste 'nye' medie i perioden 1840-1930•væsentlig bærer af den kulturelle og politiske offentlighed

Den første dansksprogede avis Den Danske Mercurius, 1666-77

1840erne: telegraf, papir af træ, rotationspresse, jernbane

1880erne: telefon, linotypi, dampskibe, cykler — og glødelampen




56

Mest politisk stof, færre nyheder

En politisk artikel kan fylde næsten en hel avis

Lægger op til fortløbende læsning, fra ende til anden

Derfor mindre brug for særlig meget navigation — avisen er 'bogagtig'

• spalter med streger• titel mv. på plads• få rubrikker i løbende tekst• fortløbende sidetal (ses ikke)

Almuevennen (1843)




57

Stadig relativt kompakt tekstbillede

I den politiske presse fylder fx referater fra Rigsdagen meget

Men der er nu også mindre annoncer og notitser

Avisen er stadig 'bogagtig', men det kompakte tekstbillede opløses lidt efter lidt — brug for mere navigation

• spalter med streger• titel mv. på plads• rubriksystem — med flere

rubrikker i den løbende tekst• fortløbende sidetal (ses ikke)

Fyns Tidende (1882)




58

Det kompakt tekstbillede er under opløsning — første danske avis med fast illustration på forsiden

Fotos, xylografier og litografier fylder fremover mere og mere — fra 1890erne i farver

Mange annoncer — avisen er meget mindre 'bogagtig'

• spalter med streger• titel mv. på plads• komplekst rubriksystem — få i

den løbende tekst, men mange i de annoncerne

• fortløbende sidetal (ses ikke)

Dags-Avisen (1882)




59

Politiken (1890) Politiken (1914)




60

3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634-




61


Det overordnede tekstbillede Paratekster Navigation, samlet set

sideopdeling i spalter ordadskil-lelse

ordover-stregning

titel mv. rubrik indholdsfor-tegnelse

register, indeks

sidetal note

Lertavler fålinjerhorisontal/vertikal

letv.hj.a. spalterkun 2 sider i alt

Volumen, papyrus

få pr. sidetekstkorpusvertikal

mediatet vanskeliggør;ingen tekstuelle navigationshjælpere

Kodex, pergament

få pr. sidetekstkorpusvertikal

mellemrum (og senere)

sted-navne

rubrikker i farver i enkelte bøger rubricato-rens liste

mediatet letter;flere tekstuelle navigationshjælpere

Tryk, papir få pr. sidetekstkorpusvertikal

titelblad få rubrikker, sort ja ja ca. 1600 og senere

ja mediatet letter;flere tekstuelle navigationshjælpere

Avis flere pr. sidelinjervertikal/horisontal

titel på forside og andre sider

både simpelt og kompliceret rubriksystem, flere niveauer

i starten fortløbende,senere pr. eksemplar

mediatet letter;øget mængde af tekstuelle navigationshjælpere

Web få/mange pr. sidelinjerbundfarververtikal/horisontal

titel på for- og under-sider

som på tryk/avisevt. som link

menulinje (lodret/vandret)

sitemap ingen sidetal som på tryk eller som link

mediateten vanskeliggør; nye tekstuelle navigationshjælpere må kompensere

De store linjer (forsimplet) — med fokus på tekstualitet



62

Dropdown-menu — er i bogen gemt af mediemæssige grunde (sider og indbinding), men på web af tekstuelle grunde, for at kunne have mere tekst oven i hinanden; en slags 'underliggende' tekst

Dobbelt paratekst — rubrik som paratekst både for det, der står umiddlebart nedenunder, og for det der linkes til

Den ikke-umiddelbart synlige og ikke-indikerede postfestum paratekst — mouse-over tekster,der ikke umiddelbart er synligeog som ikke indikeres i den tekst, de er paratekst til,og som først vises efter den egentlige tekst

Søgeord, der kan skrives ind i et søgefelt — her er søgeordet paratekst til den tekst, der findes, og som vises i en resultatliste




63

Hvordan kan vi anskue medier?

Mediernes materielle væremåde har en rammesættende funktion for de mulige indholds- og interaktivitetsformer.

To medieteoretiske spørgsmål og statements

Hvorfor er der god mening i at anlægge et mediehistorisk perspektiv i analyser af samtidens medier?

'Nye medier' er oftest en blanding af kontinuitet og brud i forhold til allerede eksisterende medier — og både kontinuitet og brud er

oftest en funktion af det 'nye' medies materielle væremåde.



64

Kommentarer?

Spørgsmål?

medialitet og mediehistorie_publ

Education

frste danske

de mulige

bestr af relativt

medies materielle

og interaktivitetsformer

conceptual

mediehistorisk

blk skriveredskab