mediestrategi i dagplejen - børneintra · mediestrategi i dagplejen leg og medier i børnehøjde...

8
Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde "Det er den pædagogiske praksis, der afgør, hvordan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup - Adjunkt Center for undervisningsudvikling og Digitale Medier GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderborg Kommune

Upload: others

Post on 19-Aug-2020

7 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde

"Det er den pædagogiske praksis, der afgør, hvordan de digitale mediers muligheder anvendes"

Klaus Thestrup - Adjunkt Center for undervisningsudvikling og Digitale Medier

GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderborg Kommune

Page 2: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

Indledning

Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene siger forsker i IT og pædagogik Steen Søndergaard.

Barndommen er under hæsblæsende omvæltning. Børn bruger iPads, før de kan tale, og den digitale verden fylder i dag så meget, at det ændrer hverdagen i Dagtilbuddene.

»Vi voksne bliver begejstrede, når vi kan komme på nettet eller bruger en skærm med berøring, mens børn helt ned til 0-3 års alderen bliver dybt forundrede og frustrerede, når de ikke kan.« I følge Steen Søndergaard kan de her børn simpelthen ikke forstå en verden uden teknologi.

Han mener, at det for eksempel er en misforståelse, når nogle forældre og daginstitutioner ser Dagtilbuddene som en digital frizone, hvor man skal lære at blive fortrolig med livets primære forudsætninger. Børnene kender nemlig ikke til en virkelighed uden de nye teknologier.

Han påpeger, at det er svært at møde børnene, hvor de er, hvis man ikke forstår, at den digitale verden er en del af deres virkelighedsforståelse. Og når Dagtilbuddene har en opgave med at socialisere børn, så indebærer det i dag evnen til at kunne begå sig digitalt.

»Det, som er konsekvensen, hvis personale og ledelse ikke forholder sig til det, er, at der opstår en social spredning, hvor børn fra nogle familier forbliver passive forbrugere af digitalt indhold, mens andre børn bliver aktivt producerende. Det resulterer i et digitalt og socialt skel.« Steen Søndergaard

Page 3: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Baggrund

Med udgangspunkt i Skanderborg kommunes børnepolitik (læs mere herom på bagsiden) ønsker vi med denne mediestrategi, at danne basis for vores tilgang til pædagogisk arbejde med digitale medier i Dagplejen.

Vi har valgt at kalde det en mediestrategi, da vi tager udgangspunkt i Leg og medier i børnehøjde, frem for det rent tekniske.

Mange børn får i dag deres digitale erfaringer inden for de første leveår og de digitale medier har ændret den måde børn møder verden på og verden møder børn på.

Derfor er det vigtigt, at der allerede i dagplejen er fokus på den digitale dannelse og på, at alle børn lærer at anvende IT på nye og anderledes måder, så det bliver en naturlig del af lege- og læringskulturen, på samme måde som andre legeredskaber.

Et vigtigt perspektiv i Dagplejen er Inklusion. I forbindelse med denne mediestrategi betyder det at den gruppe af børn, som ikke har et digitalt kendskab hjemmefra, kan møde digitale medier gennem hverdagen i dagplejen.

I forhold til den resterende børnegruppe ville disse børn ellers komme til at mangle fortrolighed med de digitale redskaber samt mangle den viden, som brug af digitale medier giver.

Digitale medier er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med digitale medier i Dagplejen, er at skabe optimale læringsforhold for alle børn.

Børnene lærer således nye sider af it på en inkluderende måde, hvor fokus er på fællesskabet og samværet mellem børnene og den voksne. Børnene skal ikke kun være passive brugere af medier, men derimod være medskabende i kreative processer, som foregår digitalt. Dermed vil vi gerne hjælpe deres digitale dannelse godt fra start allerede i de første år af deres liv, hvor de går i dagpleje.

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

Page 4: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

Vision

Det er vores vision at Dagplejen har en synlig mediestrategi, der betyder, at alle børn møder professionelle voksne, der gennem leg og aktivitet introducerer digitale medier.

Derigennem skabes grundlag for en begyndende digital dannelse på en inkluderende måde med fokus på fællesskabet og på relationer mellem børn og voksne.

Mission • At skabe en tidssvarende dagpleje,

hvor der fra ledelse til dagplejer findes en synlig rød tråd og et udviklingsperspektiv i brugen af medier i pædagogisk praksis og som ledelsesredskab.

• At vi i Dagplejen får skabt en kultur, hvor man giver plads til at turde prøve noget nyt, men samtidig også er selektiv i brugen af digitale medier som pædagogisk redskab.

• At vi som voksne er afklaret og tydelige mht. dannelse omkring digitale medier, så vi fra starten af, når børn stifter bekendtskab med f.eks. iPad, kan hjælpe dem med at se de muligheder, det giver, men også hvordan der kan være begrænsninger.

• At brugen af digitale medier i Dagplejen ikke begrænses til stillesiddende aktiviteter, men i høj grad indeholder leg og bevægelse i børnehøjde.

»Vi voksne bliver nødt til at gå foran og vise, hvordan man kan bruge medierne i nogle mere komplekse, interessante og dannende sammenhænge - i stedet for kun at lade iPad'en ligge på et bord, så barnet kan spille lidt, hvis det har brug for en fredelig stund om eftermiddagen,« Medieforsker Stine Liv Johansen.

Page 5: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

Hvad vil vi?

For børnene i dagplejen:

• At børnene oplever en kultur, hvor anvendelse af digitale medier er en integreret og naturlig del af hverdagen og at deres nysgerrighed og lyst til at lære også stimuleres af den vej.

• At børnene oplever, at digitale medier anvendes på en mangfoldig måde, med plads til det enkelte barns forskellighed.

• At børnene oplever hvordan man kan omgås og anvender digitale medier på en klog og kritisk måde og derved opnår en begyndende digital dannelse, forstået som analytisk og kritisk mediekompetence.

• At børnene møder voksne, som bygger videre på den viden børnene har i forvejen.

• At børnene gennem leg kan inddrages i relevante medieopgaver og at læring ikke er for læringens skyld men for legens skyld, da legen bærer sin værdi i sig selv.

• At børnene oplever en hverdag, hvor de digitale medier giver nye og anderledes muligheder for aktiviteter, der har fokus på krop og bevægelse.

• At børnene møder voksne som har pædagogisk mediekompetence,

forstået på den måde, at den voksne naturligt inddrager digitale medier kreativt og læringsorienteret i aktiviteterne og sammen med barnet er nysgerrigt udforskende.

• At børnene oplever det gode børneliv, hvor legen aldrig forstummer og hvor nysgerrigheden driver os.

For personalet i dagplejen:

• At personalet får et kompetenceløft i forhold til de mediepædagogiske kompetencer.

• At de digitale medier kobles til hverdagsaktiviteter og pædagogiske læreplaner som en understøttende faktor.

• At digitale medier anvendes som led i en eksperimenterende, udforskende og innovativ pædagogisk praksis.

• Et redskab til udførelse af administrative opgaver.

• Anvendelse af elektroniske kommunikationsformer til forældre (Børneintra)

• At der er sikret den nødvendige pædagogiske og tekniske support.

Page 6: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

For Dagplejen som organisation:

• At mange administrative opgaver kan udføres mere effektivt og at vi stiler mod den papirløse dagpleje.

• Et redskab til dokumentation i forhold til lovpligtige tilsyn og tilsyn i øvrigt.

• At blive en tidssvarende organisation.

• At lette og effektivisere kommunikationsvejene i organisationen.

For forældre til børn i Dagplejen:

• Vi vil i Dagplejen gerne aktivt forholde os fagkritisk til den enorme mænge af apps, der allerede findes samt de nye apps, der hele tiden kommer til. Dette vil vi bla. Gøre ud fra følgende kriterier:

o Legeværdi o Social værdi o Medskabende/kreativt element o Æstetisk værdi o Læringsværdi o Værdi omkring ligeværdighed o Skaber positivt engagement

• Tydelighed omkring vores ideer af anvendelse af digitale medier sammen med de 0-3 årige.

• Inspiration og vejledning til forældre i valg af apps samt aktiviteter man kan lave med f.eks. en ipad.

• Sikre at børnene bliver introduceret for en anden tilgang til digitale medier, end den stillesiddende passive forbruger.

• Starte børnenes digitale dannelse ved at:

o forholde os kritisk til mediers form og udtryk, f.eks. fantasi kontra virkelighed.

o gøre børnene til medskabere ved f.eks. at fotografere, lave bøger, vendespil og dukketeater.

o eksperimentere med iPad'en, så bl.a. nysgerrigheden bliver styrket.

o øve sig i at samarbejde sammen med deres kammerater.

Page 7: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

Implementering af mediestrategien i praksis:

Hvordan kommer vi i gang:

• Uddannelse af pædagogiske ledere og TR i "Leg og Læring med digitale medier" og i "Planlægning af Pædagogiske aktiviteter".

• Pilotprojekt for 5 legestuegrupper (i alt 28 dagplejere) som alle får en iPad og introduktion til "Leg og læring med digitale medier". Erfaringerne fra pilotprojektet bruges til det videre forløb.

• Uddannelse af "Digitale frontløbere", som er én dagplejer fra hver legestuegruppe i hele organisationen (i alt 40 dagplejere). Deres uddannelse tilrettelægges med fokus på sidemandsoplæring og ud fra de erfaringer, vi løbende gør os i forbindelse med implementeringen.

Fremadrettet:

• Pædagogiske ledere og de digitale frontløbere skal være dagplejens vågne øje og fremme praksisudviklingen i forhold til digitale lege, læringsformer og digital dannelse.

Udarbejdet af:

Mette Hedemann & Jette Søgaard Bojesen

Projektkoordinatorer

Udgave: April, 2015

Page 8: Mediestrategi i Dagplejen - BørneIntra · Mediestrategi i Dagplejen Leg og medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det forandrer Dagtilbuddene

Mediestrategi i Dagplejen

Leg og medier i børnehøjde

Læs også vores pjece om gode apps til 0-3 årige

Dagplejen Skanderborg Kommune Godthåbsvej 17 8660 Skanderborg

Tlf. 87 94 73 16

Dagtilbudsloven stiller ikke krav om, at der arbejdes med digitale medier i dagtilbud, men det fremgår blandt andet af dagtilbudslovens formålsparagraf, at:

”dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.”

Vi vurderer, at arbejdet med digitale medier i Dagplejen er et godt supplement til de redskaber der i øvrigt anvendes, til at fremme de intentioner, der fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraf.

Børnepolitikken Skanderborg Kommune - den bedste start på livet

Digitalisering

Den digitale verden er en væsentlig og naturlig del af børns hverdag. Selv de yngste håndterer i dag digitale medier med største selvfølgelighed. Man taler ofte om nutidens børn som de ”digitale indfødte”.

Men selv om børns digitale kompetencer er større end nogen sinde før – eller måske netop på grund af dette – er der behov for en konstruktiv og kritisk tilgang til, hvad vi kan og bør bruge digitale medier til i relation til vores børn.

I Skanderborg Kommune ønsker vi at anvende digitale medier som et godt værktøj på lige fod med en lang række andre pædagogiske redskaber.

Hos os indfører vi ikke IT for digitaliseringens skyld – vi gør det med henblik på at understøtte en ønsket pædagogisk praksis og udvikling. Og digitale medier og læringsmidler kan være et fantastisk værktøj til at understøtte børns læring og udvikling.

“Vi vil i Skanderborg Kommune have fokus på i stigende omfang at integrere digitale medier og læringsmidler i den

pædagogiske praksis.”