MEDLEMSBLAD FOR j ySk E BAnk k REDS / En viRkSOMhEDSkREDS i FinAnSFORBUnDET / ApRiL 2014

Vi skal lege mere/10

Fusion hilses Velkommen /5

når liVet tager en uVentet drejning /2

Vi er blevet mere professionelleAt kredsbestyrelsen nu arbejder fuld tid, har øget tilfredsheden blandt medlemmerne, lød det fra Haggai Kunisch på Jyske Bank Kreds generalforsamling. læs side 6

2

Da den 34-årige investeringsspecialist Jesper Tind fra Jyske Bank i Silkeborg fik en alvorligt syg søn, som igennem mere end et år krævede hans tilstedeværelse, oplevede han en fantastisk støtte fra banken

Af journalist Sabina Furbo

Når livet tager en uventet drejning

krise i priValiVet

Det er søndag den 5. august 2012 – fem uger før 34-årige investeringsspecialist jesper Tind fra jyske Bank i Silkeborg og hans kone Lotte venter deres første barn. indtil denne dag er graviditeten forløbet helt efter planen, og jesper og hans kone har brugt det meste af sommeren på at indrette børneværelse og købe udstyr til den lille dreng, som de ved, de venter.

Men denne søndag er alt ikke, som det plejer. jespers kone har i tre dage haft voldsomme smerter i mave og ryg og har ikke kunnet sove for bare smerter. indtil da har de tænkt, at det måske er meget normalt så tæt på terminen – de har jo ikke prøvet det før. De bliver dog enige om, at et rutinetjek hos vagtlægen måske er det bedste, og de tager af sted, ganske uvidende om at deres liv står til at blive forandret for evigt.

For ganske kort tid efter skal jesper tage stilling til, om hans nyfødte søn skal døbes. hans kone er under narkose og er uvidende om, at den lille dreng, som i al hast blev taget ved akut kejsersnit, er så syg og svag, at lægerne ikke kan garantere, at han overlever. hvad han fejler, ved de heller ikke. Men han blev genoplivet lige efter fødslen og befinder sig nu få minutter gammel i en kuvøse koblet til respirator og diverse slanger og måleinstrumenter.

”Da jeg første gang ser ham, får jeg den her overvældende følelse af at se min søn for første gang, men den bliver hurtigt afløst af panik og angst over, hvad der sker, og ikke mindst hvad der kom-

mer til at ske. Alt var uvist, og jeg var i en choktilstand”, fortæller jesper, der fandt en vis lettelse i, at de var blevet enige om, at drengen skulle hedde Frederik.

”Det er så svært at tage stilling i sådan en situation, du kan ikke tænke to fornuftige sammenhængende tanker, så på sin vis var det en lettelse, at vi havde besluttet os for et navn, nu hvor min kone ikke var til stede på grund af bedøvelsen”.

Frederik bliver døbt, og lige derefter bliver han transporteret til børneinten-siv på Skejby Sygehus af et akutlægehold – for det er her, ekspertisen omkring nyfødtes sygdomme er. En splittet jes-per må forlade sin kone, der endnu er intetanende om, hvad der foregår, og tage med sin nyfødte til Skejby.

Stor forståelse fra sin lederDet er mandag. jespers kone er ble-vet overflyttet til Skejby – dog stadig sengeliggende på grund af komplika-tioner i forbindelse med narkosen. Familien er dog samlet, og Frederik er stabil om end svag. hvad han fejler, ved de endnu ikke, men han kommer dog efter halvandet døgn ud af respira-toren. jesper ringer til sin daværende leder.

”jeg kunne jo ikke sige, hvad der skulle ske, eller hvor lang tid jeg skulle være væk fra arbejdet. Men der var bare den her enorme forståelse og støtte, og min leder sagde bare: ’nu glemmer du alt om arbejde og får styr på din fami-

lie’. Det var enormt rart at høre de ord fra min leder”, husker jesper, der en uge senere endnu ikke har fået mere vished omkring Frederik.

Dog har lægerne opdaget, at Frederik ikke producerer blod og må have en blodtransfusion. Meldingen er, at de mener, at han har gode chancer for at overleve, men de ved stadigvæk ikke, hvad der er galt. Tre uger efter bliver familien overført til neonata-lafdelingen, hvor Frederik løbende får blodtransfusioner.

Den første dårlige samvittighed over at være væk fra arbejdet begynder at melde sig hos jesper.

”jeg anede ikke, hvad tidsperspe-ktivet var, og selvom arbejdet bliver sekundært i sådan en situation, så raser finanskrisen stadig på dette tidspunkt, og selvom det måske er irrationelt, så kan du ikke lade være med at bekymre dig. Men det skulle vise sig, at mine bekymringer var unødvendige. Både min leder og medarbejderafdelingen i jyske Bank giver den klare melding: vi finder ud af det, du skal bare fokusere på din familie. Det var en helt enorm lettelse, for du står i en situation, hvor det er meget svært at tage stilling til ting udenom”, fortæller jesper, hvis kone, der er ansat i det offentlige, ikke havde helt samme oplevelse.

”her var svaret, at hun selv skulle tage kontakt til en socialrådgiver, fag-foreningen med mere. i jyske Bank gjorde medarbejderafdelingen fodar-

3krise i priValiVet

”Når verden i løbet af en halv time bryder sammen for én, og man

møder en arbejdsplads, der bakker én op på alle ledder og kanter, så

betyder det alt”, siger Jesper Tind.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

4 krise i priValiVet

bejdet, og så ville jeg blive orienteret om mulighederne efterfølgende”.

jespers leder besøger familien på Skej-by og fortæller jesper, at efter barselslov-ens paragraf 26 har forældre ret til orlov med dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år i op til 52 uger. Det er et krav, at det skønnes, at barnets sygdom vil medføre ophold på hospitalet i mindst 12 dage. Reglerne kan bruges, samtidig med at moren er på barselsor-lov, så begge forældre har mulighed for at være hos deres barn i en svær situation.

”Det var et kæmpe åg, der blev løftet fra mine skuldre”.

Første lys i mørketLægerne kan ikke finde ud af, hvad Frederik fejler, og har slået hans jour-nal op på et verdensomspændende medicinsk medie. En hollandsk læge henvender sig. For et år siden blev en lille dreng født med samme symp-tomer som Frederiks.

Aplastisk anæmi lyder diagnosen – en sjælden, men alvorlig, livstruende knoglemarvssvigt, hvor patienten ikke producerer blod og ikke danner et immunforsvar. En kendt sygdom blandt voksne, men aldrig set hos nyfødte – Frederik og drengen fra hol-land er de eneste registreret i verden. Sygdommen skyldes en kromosomfejl.

”Det var på en måde en lettelse, at vi nu havde noget håndgribeligt at for-holde os til, men samtidig kunne de ikke fortælle, om han ville overleve, og hvilken behandling der skulle til”, fortæller jesper.

Familien bliver dog udskrevet fra hospitalet, men må tilbage til Skejby tre gange om ugen til kontrol og blod-transfusion. jesper begynder så småt på arbejde igen, men er hele tiden i alarm-beredskab – får Frederik høj feber, skal han straks på hospitalet og have antibio-tikum, hvilket sker oftere og oftere. Tit

må jesper efterlade arbejdet i al hast. Til sidst bliver rutinen, at Frederik er ind-lagt en uge, så hjemme en uge og igen indlagt en uge. jesper bekymrer sig igen over arbejdet, men får samme besked:

”Det er ikke noget problem, vi finder ud af det”.

Intet socialt liv”Den opbakning var alfa og omega. hele vores liv var jo fuldstændig vendt op og ned. vi havde intet socialt liv. vi måtte ikke få besøg, og vi måtte heller ikke tager Frederik med nogle steder hen, for det var alt for farligt for ham. Der var ingen struktur. At jeg ikke skulle bekymre mig om mit arbejde, betød rigtig meget”.

i oktober måned finder lægerne ud af, at en knoglemarvstransplantation er eneste håb for Frederik. En voldsom omgang, som blandt andet betyder, at han skal igennem en kemobehandling for at slå den lille rest af immunforsvar, som han har, ihjel, så hans krop ikke afviser den nye knoglemarv. Familien må endnu en gang rykke teltpælene op – denne gang til Rigshospitalet, hvor isolationen kun bliver endnu værre. Forældrene skal nu bære masker og kitler, når de er i samme rum som Frederik. Og de må ikke røre ham.

”Det var noget af det værste. At se sit lille barn så voldsomt syg, men du måtte ikke røre ved ham”, fortæller jes-per, der endnu en gang blev hjulpet af banken i forhold til mulighederne for at være til stede på Riget.

han skal søge sygeorlov og tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen, får han at vide – igen har de gjort forar-bejdet for ham.

Opholdet på Riget er på ubestemt tid, fordi der meget let kan opstå komplika-tioner, der forlænger opholdet. Selvom der er kompensation fra kommunen, er der stadig mange merudgifter forbundet ved opholdet. indkvarteringen på pati-

enthotellet, udgifter til kost og transport kan pengene ikke dække. Men det kan jespers sundhedsforsikring, som han har gennem arbejdet, til gengæld.

”Det var egentlig et skud i tågen, men der var ingen problemer – de dækker det hele – det er jo et fantastisk gode, som man virkelig sætter pris på i sådan en situation”, fortæller jesper, der også har benyttet sig af sundheds-forsikringen til psykologhjælp.

knoglemarvstransplantationen i ja-nuar går over al forventning, og selvom Frederik det næste halve år skal leve fuldstændig isoleret og bliver syg en gang imellem, er det et par glade foræl-dre, der i sommeren 2013 får lægens ord for, at udsigterne for Frederik nu er rigtig gode, og i januar i år bliver han erklæret helt rask – i hvert fald så rask, som man kan blive med en syg-dom som hans. han vil stadig skulle have antibiotikum, hver gang han får feber, ligesom han heller ikke vil kunne få børn selv, når den tid melder sig. han skal også gå til kontrol resten af livet. Men ellers er han en glad og alderssvarende dreng på knap to år.

”når verden i løbet af en halv time bryder sammen for én, og man møder en arbejdsplads, der bakker én op på alle ledder og kanter, så betyder det alt. Så er det fuldstændig ligegyldigt, om der er æbler eller pærer i frugtordningen, eller man får 500 kroner mere eller mindre i lønposen. Alt bliver sat i perspektiv, når du kommer ud for sådan en livskrise, som vi har været igennem. Du fokuserer på det, der er vigtigt her i livet”.

Du kan læse mere om dine rettigheder ved barns sygdom på Finansforbundet.dk/sygdom

5Af journalist Elisabeth Teisen

Kredsformand Haggai Kunisch og formanden for personaleforeningen i BRFkredit Laila Busted hæfter sig ved, at fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit er udtryk for et vækstscenarie

Fusion hilses velkommenopkøb

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

Med opkøbet af BRFkredit får en jyske Bank-koncernen en samlet kundebase på knap 900.000 kunder, 149 afdelinger, cirka 4.600 medarbejdere og en balance på cirka 480 milliarder kroner, heraf udlån på cirka 335 milliarder kroner og en egenkapital på cirka 27,8 milliarder kroner. indtil videre er det ikke meldt ud, hvad fusionen kan komme til at betyde for medarbejderne. Blot er der meldt ansættelsesstop i jyske Bank, og det er håbet og opfordringen, at de 60-70 medarbejder i BRF Bank søger opslåede stillinger. De to banker forven-tes integreret med udgangen af 2014.

”hvis vi lytter til ledelsen, er det mit klare indtryk, at scenariet er et vækst-scenarie. på et eller andet tidspunkt skal der høstes nogle synergigevinster, men det er ikke lige her og nu. Der-for er holdningen hos medarbejderne i jyske Bank også meget optimistisk. Der er blandt andet stor tilfredshed med, at vi får en samarbejdspart-ner i realkreditten, som ikke stjæler kunder”, siger formanden for jyske kreds, haggai kunisch, der byder sine nye kolleger velkommen.

Nedskæringer ved naturlig afgang”Det er jo to partnere, der er gået sam-men, fordi vi kan se et vækstscenarie og komplettere hinanden godt, så også medarbejderne i BRF er meget positive omkring det fremtidige samar-bejde. Men selvfølgelig forventer ledelsen også at spare nogle omkost-

ninger ved at sammenlægge nogle stabsfunktioner og andre funktioner, som giver mening. Så der følger nogle svære ting i forbindelse med sådan en stor fusion”, siger Laila Busted, for-mand for personaleforeningen i BRF og formand for kreds Øst.

”Den nye ledelse har meldt ud, at den på sigt forventer at hente 300 mil-lioner kroner om året i besparelser, og vi kan frygte, at det blandt andet vil blive på medarbejderkontoen. hvis det bliver aktuelt, håber vi i personale-foreningen, at det kan ske ved naturlig afgang, fratrædelseskataloger, omplac-

eringer med videre. Men vi er endnu ikke gået i dialog med ledelsen om det”, fortsætter Laila Busted og tilføjer:

”Selvfølgelig er det også svært at opgive sin selvstændighed, men omvendt må man også handle med rettidig omhu. Derfor synes vi, at val-get af jyske Bank er et godt match med gode fremtidsudsigter også for medarbejderne”.

Haggai Kunisch og Laila Busted håber ikke, at fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit vil medføre afskedigelser.

6 Af journalist Sabina Furbo generalForsamling

Vi er blevet mere

professionelleAt kredsbestyrelsen nu arbejder fuld tid, har øget tilfredsheden blandt medlemmerne, selvom vi fik megen kritik i forbindelse med organisationsændringerne i Indland, lød det fra Jyske Bank Kreds’ formand, Haggai Kunisch, på kredsgeneralforsamlingen lørdag den 15. marts på hotel Scandic Bygholm Park i Horsens

Finansforbundets medlemsundersøgelse fra 2013 viser, at jyske Bank kreds’ med-lemmer er mere tilfredse med kredsens arbejde end tidligere, og det kan meget vel skyldes, at kredsbestyrelsen nu arbej-der på fuld tid og derfor er i stand til at agere mere professionelt, sagde for-mand for kredsen haggai kunisch i sin beretning til de 183 deltagere, heraf 100 delegerede, som havde afsat tid til at følge kredsens årlige generalforsamling lørdag den 15. marts.

”Lad mig sige det sådan, at bunken af uløste opgaver i kredsen ikke er så stor, som den har været, og det har alt andet lige været lidt nemmere at involvere sig i arbejdet i Finansfor-bundet. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke tjene to herrer mere, de skal ikke overveje, om det nu er afdelingen eller kredsen, der skal prioriteres, og det afspejler sig i kredsens daglige arbejde. Der er slet ikke nogen tvivl, kredsbe-styrelsen er i dag mere professionel, og det kan mærkes i dagligdagen ude blandt medlemmerne”, sagde forman-den, der dog erkender, at der har været

en del utilfredshed med kredsens rolle i forbindelse med de store organisa-tionsændringer i indland.

”jeg er blevet spurgt, om vi – kred-sen – havde godkendt organisation-sændringen. Det er blevet antydet, at vi sidder i lommen på banken. i skal ikke være i tvivl, det er altså ledelsen, der beslutter. Så orienteres kredsen. Oftest involveres vi så tidligt, at vi kan tilkendegive vores mening, inden beslutningen er truffet, og vi kan dis-kutere og derigennem få indflydelse på beslutningerne. Men godkendelse – den magt har vi desværre ikke. i dette tilfælde blev der desværre arbejdet bag lukkede døre, og processen kørte forbi såvel kredsen som hR”, sagde kredsfor-manden, der også påpegede, at selve implementeringen af organisationsæn-dringerne tog alt for lang tid.

Elendig kommunikation”informationsniveauet og kommuni-kationen var på et historisk lavpunkt, og mange af kollegerne spurgte sig selv: hvad sker der? Også vi i kredsen

havde denne oplevelse. Der var total radiotavshed. når vi spurgte i hR om, hvor langt vi var i processen, blev vi vidne til lige så megen forundring over den manglende kommunikation, som vi selv tilkendegav. Alt i alt en totalt utilfredsstillende situation, som vi har drøftet med hR og på medar-bejderudvalgsmøder. vi er enige om, at der skal fokuseres endnu mere på intern kommunikation”.

Men det var ikke kun kommuni-kationen, der skuffede formanden i forbindelse med organisationsæn-dringerne. Afskaffelsen af funktionen som fagansvarlig var kredsen meget betænkelig ved.

”Det påpegede vi også, fordi de fagansvarlige løftede en stor opgave, som frigjorde rådgiverne. De lønned-sættelser, som fulgte med, da funktionen som fagansvarlig blev afskaffet, er for mig en mystisk og forkastelig oplevelse. De kolleger, der havde fået et løntillæg ved udnævnelsen, fik dette løntillæg frataget igen i de fleste tilfælde. nogle uger senere kunne de så blive ’fagligt

7generalForsamlingtFo

to: M

artin

Dam

Kris

tens

en

fyrtårn’ i samme fagområde i afdelin-gen, dog uden at det medførte et løn-tillæg. næsten samme funktion som før, dog til mindre betaling”.

Stort arbejdspreskredsformanden kom også ind på sammenlægningen af jyske Bank og BRFkredit og påpegede, at det vil kræve en ekstra indsats for alle at finde en fælles kultur og fælles værdier. Der er allerede nedsat en arbejdsgruppe i banken, der blandt andet har ansvar for den løbende kommunikation i forbindelse med sammenlægningen. Både jyske Bank kreds og den faglige personaleforening i BRF er blevet bedt om at komme med input til den løbende kommunikation.

”Anders Dam og Sven Blomberg kalder sammenlægningen af de to virksomheder for et godt match, og her er fokus helt klart på forret-ningsmulighederne. når jeg ser på medarbejdere – og CSR-politikkerne i de to virksomheder – ser jeg to meget forskellige tilgangsmåder. her kan jyske Bank lære meget af BRFkredit, der har nogle helt klare mål med sin

sociale ansvarlighed, og jeg håber, at det vil lykkes os at integrere BRF’s holdninger i jyske Bank-koncernen. Det bliver helt sikkert ikke nemt, men jeg håber, at vi vil finde en allieret til dette arbejde i Sven Blomberg”, sagde kredsformanden, inden han kom ind på en anden kæmpe udfordring i ban-ken, nemlig arbejdspres.

”Det, vi hører, er jo, at der generelt er stor arbejdsglæde, men også mere end nok at lave, og der er et stort arbejds- pres mange steder i banken. vi har en fornemmelse af, at ledelsen igen har taget rationaliseringsgevinster på for-skud og skåret normeringerne alt for skarpt til. Det kan godt være, at bund-linjen stagnerer, og omkostningerne stiger – men det er til stadighed min klare opfattelse, at jyske Bank mange steder er underbemandet – der kan ikke løbes endnu hurtigere”, sagde haggai kunisch og understregede, at sygemeldinger på grund af stress des-værre stadig er stigende.

”Erfaringerne viser desværre, at kolleger, som er hårdt ramt af stress, kun sjældent kommer helt på toppen igen. Godt syv procent af den danske

befolkning er ifølge seneste under-søgelser hårdt sygdomsramt af stress. hvis dette tal også gælder for jyske Bank, så taler vi om cirka 280 hårdt stressramte kolleger. jeg håber ikke, at dette er tilfældet – men for mig er en enkelt stresssyg medarbejder en stress-ramt medarbejder for meget”.

Generalforsamlingen bød også på genvalg til Marianne Lillevang, som blev valgt som næstformand, mens henrik Trond jensen, Odder Afdeling, og Selma Ruud, hellerup Afdeling, blev valgt ind som suppleanter til bestyrelsen.

i september i år er der landsmøde, og der skulle derfor findes tre landsmøde-delegerede blandt de delegerede, og det blev henning johansen fra SC nykøbing Falster, Mette Reenberg fra Taastrup Afdeling og Mette Solberg Schmidt fra Silkeborg privat, som fik den ære.

”Informationsniveauet og kommuni-kationen var på et historisk lavpunkt, og mange af kollegerne spurgte sig selv: Hvad sker der? Også vi i Kredsen havde denne oplevelse”, sagde Haggai Kunisch om organisations-ændringerne i Indland.

8

Traditionen tro blev der afholdt debatforum for deltagerne ved årets generalforsamling.Debatten skaber grobund for Kredsens diskussioner med bankens ledelse og er således et vigtigt værktøj for bestyrelsen, når den skal tage pulsen på, hvad der foregår blandt medlemmerne.Som sidste år blev der under allerede valgte temaer diskuteret deltagerne imellem, hvorefter hver gruppe kom tilbage i plenum med et spørgsmål, som de ønskede besvaret. Derudover havde Kredsen også nogle spørgsmål, som den ønskede at høre deltagernes mening omkring. I alt var der 157, der deltog i afstemningen. Læs deres svar i det følgende:

Deltagerne gav deres mening til kende

generalForsamling

Oplever du, at din leder har de rigtige kompetencer til at understøtte din arbejdsglæde?ja: 56 procentnej: 44 procent

Har du fået lavet en personlig ud-viklingsplan?ja: 5 procentnej: 95 procent

Skal kredsen være mere fysisk opsø-gende?ja: 72 procentnej: 28 procent

Er kredsen opmærksom på de mange forskellige faggrupper?ja: 49 procentnej: 51 procent

Er du glad, når du går på arbejde?ja: 90 procentnej: 10 procent

Er der arbejdsglæde i din afdeling?ja: 77 procentnej: 23 procent

Går du på arbejde, når du er syg?ja: 50 procentnej: 50 procent

Arbejder du hjemmefra, når du har sygt barn?ja: 23 procentnej: 77 procent

Tjekker du mails i ferien?ja: 22 procentnej: 78 procent

Er det nødvendigt at arbejde over for at løse de daglige opgaver?ja: 53 procenternej: 47 procenter

9Af journalist Sabina Furbo

”Man er aldrig helt tilfreds efter en forhandling, eksempelvis synes vi, at en treårig overenskomstperiode er for lang tid, men en forhandling handler om, at man skal give noget for at få noget”, sagde Finansforbundets formand, Kent Petersen, om de netop overståede overenskomstforhandlinger

Vi har måttet kæmpe en hård kamp

generalForsamlingFo

to: M

artin

Dam

Kris

tens

en

Formand for Finansforbun-det kent petersen indledte med et tilbageblik til hans tid som elev for 27 år siden, hvor fokus var på at have et godt forhold til kunderne, og regnskaber og aktionærafkast var sekundært. Sådan er det ikke mere, lød det fra forman-den, som brugte minderne til at forklare, hvilken forhand-lingssituation Finansforbun-det stod i, da man indledte de lange og svære forhandlinger med arbejdsgiversiden.

”på papiret var det måske ikke det store, der adskilte os, men der var en tydelig værditænkning til forskel, og vi mente, at det var nødven-digt at kæmpe for retten til at være stolt af sit arbejde, og i hvert fald ankerkender vi ikke synspunktet om, at finansansatte skal have mindre end andre medar-bejdere på det danske arbe-jdsmarked. vi har måttet kæmpe en hård kamp”, sagde formanden, der i store træk er tilfreds med resultatet.

”i hvert fald i forhold til hvad der var muligt at opnå. Man er aldrig helt tilfreds efter en forhandling, eksem-pelvis synes vi, at en treårig overens-komstperiode er for lang tid, men en forhandling handler om, at man skal give noget for at få noget”.

Stolt er formanden dog over den kompetencefond, som det lykkedes at blive enige om. Den betyder, at der bliver afsat 60 millioner kroner over de næste tre år, som skal bru-ges til at kompetenceudvikle medlemmerne.

”Den er et meget vigtigt bidrag til at sikre vores med-lemmer tryghed i arbejdslivet i en sektor, hvor der konstant er krav til at udbygge kompe-tencerne. Og endelig er jeg også godt tilfreds med, at det lykkedes at fastholde afbøde-foranstaltningerne fra overen-skomsten i 2012”.

Selvom det var oplagt, at formanden snakkede over-enskomstforhandlinger ved kredsens generalforsamling, så benyttede formanden dog også lejligheden til at kom-mentere jyske Banks køb af BRFkredit.

”jeg har noteret mig, at både Anders Dam og Sven Blomberg taler om, at sammenlægningen handler om vækst og ikke effektivisering. Det er første gang i mange år, at jeg hører det fra to virksomheder, der slår pjalterne sammen, og det kunne godt være tegn på at, vi er på vej ind i nye og bedre tider”, sagde formand kent petersen, der sluttede af med at takke kredsbestyr-elsen for et godt samarbejde.

Man er aldrig helt tilfreds efter en forhandling, eksempelvis synes vi, at en treårig overenskomstperiode er for lang tid, men en forhandling handler om, at man skal give noget for at få noget”, sagde Kent Petersen.

10 generalForsamling

Vi skal lege merehumor og hurtige punchlines fra en af dansk erhvervslivs mest populære foredragsholdere, tidligere lektor på handelshøjskolen i Århus, nils villemoes, gav deltagerne en underholdende og tankevækkende begyndelse på årets generalforsamling.

villemoes er en mand med stor almen viden, som han satte i spil på en sjov og skæv måde, mens han overskrev og tegnede på tre tavler. Efter en lang indledning om udviklingen fra bondesamfundet over industrisamfundet til handel og sam-fundet, som vi kender det i dag, kom villemoes ind på ledelse.

”Fremtiden kan ingen se, der er intet lys – for hvem skulle have tændt det?” spurgte han retorisk ud i rummet.

For villemoes er ledelse derfor at få strategier, organisa-tionsværktøjer og de ansattes energi til at hænge sammen i en bevægelse ind i et rum, der ikke findes endnu. Til det kan man ikke bruge systemer og facit-ordne-opgaver, men i stedet innovation og leg.

Som tilhører fik man desuden mange livsfilosofiske guld-korn med på vejen om livet og døden

”Det gælder ikke om at komme ned at sidde og få ro og fred – det handler om at have det sjovt sammen med nogle mennesker, som du møder på livets landevej”. /SF

Line Brix Østergaard, privatkunde-rådgiver i Jyske Bank, Åbyhøj:”I perioder oplever vi et stort arbejds-pres, som betyder, at vi må blive læn-gere tid på arbejdet, end godt måske er. Men der er heldigvis også perioder, hvor vi får et pusterum og har tiden til at følge op på alle de ting, vi har været nødt til at skubbe. Men jeg kan godt gå hjem fra arbejde og være træt af, at der

ikke har været tid til at svare på mails til kunderne, og næste dag når jeg det måske heller ikke. Men vi vil gerne løbe så stærkt, så vi får alt med, og vi vil gerne levere et godt stykke arbejde til kunderne. Jeg tror egentlig, at det er det, der presser os mest, at vi gerne vil blive ved med at levere den samme høje kvalitet, selvom der kommer flere opgaver. Om det så er mængden af opgaver, der presser os, eller vores egen forfængelighed i for-hold til kvaliteten af det arbejde, vi gerne vil levere, kan være svært at sige. Men faktum er, at der ikke bliver flere medarbej-dere, og der bliver kun flere opgaver”.

Jette Mølgaard Laursen, tillidsmand og privatkunde-rådgiver i Jyske Bank, Århus Privat:”Arbejdspresset fylder meget ude i afdelingerne. I dag handler det rigtig

meget om at kunne prioritere sine opgaver, og hvis du ikke formår det, så kan det ende med, at du bliver syg af det. Som rådgiver skal du i dag favne meget bredt For år tilbage afle-verede vi rådgiver til vores servicecentre, nu er opgaverne kommet tilbage, men rådgiverne kom ikke tilbage, ligesom de fagansvarlige på pensionsområdet er blevet fjernet. Det betyder, at du som rådgiver skal kunne hele paletten. Vi laver rigtig meget administrativt arbejde, men det, der tænder os, det, der giver os gejsten, det er de forretninger, vi laver. Det er det, vi allerhelst vil, men vi har bare ikke den tid til at være så proaktive, som vi gerne ville. En positiv ting er dog, at tele-fonerne i vores afdeling nu bliver passet fra centralt hold – det har været en fantastisk lettelse”.

Vi vil gerne levere et godt stykke arbejdeFormand Haggai Kunisch sagde i sin beretning ved året gene-ralforsamling, at det, Kredsen hører om livet ude i afdelingerne, er, at der generelt er stor arbejdsglæde, men også mere end nok at lave, og der er et stort arbejdspres mange steder i ban-ken. Jyske Bank Kreds’ blad tog pulsen på det statement hos nogle af deltagerne på generalforsamlingen med spørgsmålet: Oplever du arbejdspres i din afdeling?

11

Udgiver:Jyske Bank KredsVestergade 188600 SilkeborgTelefon: 89 89 26 00E-mail: kredsen@jyskebank.dkwww.jyskebankkreds.dk

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)May-Britt MyghKommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Martin Dam Kristensen

Design: Hans Munk,Finansforbundet

Produktion:Datagraf

Oplag: 3.200

Næste nummer udkommer:Oktober 2014

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

ok 2014

Det blev mere en værdikamp end reel forhandlingFormand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch er meget tilfreds med den kompetencepulje på 60 millioner kroner, som blev aftalt under de lange overenskomstforhandlinger. Knap så tilfreds er han med, at overenskomsten løber i tre år, og derfor stemte han nej til overenskomsten i hovedbestyrelsen

Af journalist Sabina Furbo

vel vidende at han ville være i min-dretal, valgte kredsformand haggai kunisch at stemme nej i Finansfor-bundets hovedbestyrelse mandag den 17. marts til den overenskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) torsdag den 13. marts blev enige om. Et resultat, som kom i hus efter lange og svære forhandlinger, der blandt andet betød, at Finansforbundet følte sig nødsaget til at afgive andet konfliktvarsel – noget, som ikke er sket siden 1991.

Overenskomstresultatet blev som bekendt, at lønnen i løbet af en treårig periode stiger i alt 5,25 procent – fordelt på 1,7 procent 1. juli 2014, 1,75 procent 1. juli 2015 og 1,8 procent 1. juli 2016.

”At det blev en treårig aftale, er jeg aboslut ikke tilfreds med. vi hører gang på gang, at det ikke er muligt at kigge mere end tre måneder forud og knap

nok det, når vi snakker forretning, men det er åbenbart ikke noget problem med omkostningssiden. For mig at se handler det om, at arbejdsgiverne i den grad ser medarbejderne som en omkost-ning, der skal holdes nede, og ikke en ressource, og det er problematisk. i sidste ende rykker 0,1 procent den ene eller anden vej ikke ved meget. Men at vi er bundet op på en lønudvikling gen-nem de næste tre år, som reelt er bun-det op på det resultat, som Dansk indus-tri indgik på minimallønsområdet – det er ikke tilfredsstillende, og det er en negativ udvikling”, forklarer kredsfor-manden, som dog godt ved, at resultatet var det muliges kunst.

Et lyspunkt i overenskomsten”Men det rykker ikke ved, at den her forhandling blev mere en værdikamp end reel forhandling. Det var tydeligt

fra start af, at arbejdsgiversiden slet ikke var indstillet på, at vi skulle have noget at sige omkring lønudviklingen. For det første ventede de på resultatet, som Dansk industri fik, og så kopierede de det, for det andet ville de allerhelst have alle lønkronerne ud til decentral forhandling. vi slap med 0,5 procent, men også det er i overkanten i min bog”.

Et lyspunkt er der dog i overenskom-sten, mener kredsformanden – nemlig de 60 millioner kroner i en kompeten-cepulje, som administreres af Finans-forbundet og giver gode muligheder for at kompetenceudvikle medlem-merne, i en tid hvor kravene til medar-bejderne hele tiden øges.

”Men når jeg kigger på hele forløbet og ikke mindst vores afgivelse af to kon-fliktvarsler, så var det tydeligt, at arbejds- giverne var alt for ubekymrede. Det var, som om de regnede med, at ligegyl-digt hvad, så skete der nok ikke noget. indikationerne på, at regeringen ville gribe ind, inden konflikten overhove-det ville bryde ud, var for store. Det mener jeg mere end antyder, at vi bør genoverveje, om vores konfliktvåben er blevet for stærkt”.

Du kan læse mere om overenskomstresultatet på Finansforbundet.dk/ok

12

Haggai KunischFormand

BRFkredit og jyske Bank har kigget på hinanden og fundet, at de godt kunne lide det, de så.

Der blev flirtet (jeg ved ikke, om der blev kysset – det er nok tvivlsomt), og kemien virkede også til at passe. Så de syntes egentlig, at de passede godt til hinanden – så hvorfor ikke overveje ægteskab.

Tiltrækningen var der, og begge parter kunne se, at der var fordele ved et ægteskab. Men det var vist ikke kærlighed ved første blik – nok mere et fornuftsægteskab. i sådan et ægteskab med to veletablerede er der jo dit og mit, dine børn og mine børn … Så en ægtepagt blev forhandlet på plads, og

far og mor på begge sider nikkede anerkendende. jo, der skulle være bryllup!Forlovelsen blev bekendtgjort, og der var overskrifter og kursreaktioner og

glæde mange steder. når to smedes sammen, er der jo mere styrke. Man kan lære af hinanden, man kan udnytte hinandens kompetencer og forbindelser. Så en spændende fremtid ventede parret.

Der kom lidt forsinkelse i ægteskabsplanerne – nogle syntes, at ægtepagten var til fordel for den ene part, så der skulle forhandles på ny. Men alle forventede, at det kun var en forstyrrelse, og at brylluppet bare blev udskudt lidt, og at det nok snart kunne gennemføres.

når det sker, så skal der også kigges på det fælles husgeråd og selvfølgelig på de sammenbragte børn. De to nygifte vil sikkert kunne lære en del af hinanden og

må så forholde sig til, hvad man gør med den sammen-bragte husstand …

De sammenbragte børn ved endnu ikke rigtig, hvor-dan fremtiden bliver. nogle tror ikke, at dagligdagen vil forandre sig, andre er lidt usikre på, hvad der kommer til at ske. vil de være en del af den nye store familie? Det er der kun tiden, der kan

vise! her og nu ved vi kun, at der også skal ske besparelser – hvad der skal spares på, er endnu ikke helt klarlagt.

Børnene hos begge parter havde en klub – med klubbestyrelse og gode forbin-delser. nu hvor vi bliver til én stor familie, har de to klubber også fundet ud af at indgå et registreret partnerskab. kun den store af de to klubber fortsætter, men begge klubber er repræsenteret i den nye klubbestyrelse. Formålet med klubben er at sørge for trygge børn i en stor glad familie. Det vil vi tage fat i allerede nu – men du hører mere og også mere konkret, lige så snart brylluppet er overstået.

Et godt match

“Nogle tror ikke, at dagligdagen vil forandre sig, andre er lidt usikre på, hvad der kommer til at ske. Vil de være en del af den nye store familie? Det er der kun tiden, der kan vise!”