Valget er faldet på Klintevej ved Stigsnæs In-dustripark, hvor Skælskør Kommune harombygget og forstærket Klintevej af hensyntil den øgede trafikmængde, der fremkom-mer af de planlagte udbygninger i området:

• I henhold til lokalplan nr. 126 ”For etområde til affaldsbearbejdende virksom-heder i Stigsnæs Industripark” udbyggerRGS 90 A/S faciliteterne for slamkompo-stering på Stigsnæs (Plads Syd). Tilsam-men med den eksisterende plads Nord vilde to pladser omfatte arealer til modta-gelse, forbehandling, kompostering, sor-tering, midlertidig oplagring samt frakør-sel af materialer.

• I henhold til lokalplan nr. 106 ”BalticGate Terminal, International container-havn ved Stigsnæs” vil containertranspor-ten foregå på adgangsvejen og efterføl-gende også på planlagt banestrækning.

Som det fremgår af ovenstående er Klin-tevej udbygget til forsyningsvej for RGS 90A/S Industrimiljø i Stigsnæs og skal senereogså tjene som forsyningsvej for den kom-mende containerhavn. Vejen er p.t. en kom-munevej i Skælskør Kommune.

Ud fra et ønske om at medvirke til atsikre genanvendelse af råstoffer og vejbyg-ningsmaterialer blev Klintevejs udbygningudbudt primært med genbrugsmaterialer ogalternativt med nye materialer, således at detkunne være muligt at sammenligne prisfor-skelle.

Der blev afholdt licitation for projektet,hvor M. J Eriksson A/S var billigst og blevantaget som hovedentreprenør, og ikkeoverraskende viste det sig, at genbrugsmate-rialer generelt er billigere end nye materia-ler. Den konservative vejsektor efterspørgerikke genbrugsmaterialer i samme omfangsom nye materialer, og dermed er genbrug i

endnu et stykke tid det billigste alternativ. Ved dimensioneringen blev der forsig-

tigt anvendt en bæreevne for genbrugsmate-rialerne på kun 60% af de tilsvarende nyematerialer. Alligevel var de 3 laveste tilbud igennemsnit 6% dyrere for nye materialerend for genanvendelige materialer.

Én undtagelse skal dog lige fremhæves,idet knust beton var dyrere end stabilt grusfra den lokale grusgrav, hvilket skyldtes bådemarkedskræfter og transportafstand.

Vejen har fået slidlag i slutningen af maj2005, og vi arbejder p.t. på de mange datafra vore undersøgelser.

Genanvendelse bør ligge i rutinerneDet bør være sådan, at man først bruger detilstedeværende brugbare materialer ved etvejbyggeri, f.eks. når en vej skal bygges om,og først, når der ikke er flere egnede materi-aler, får man leveret nye materialer udefra.Det er sund råstoføkonomi og ofte også detbilligste for projektet. Specielt når det gæl-der forurenet jord, kan der være mangepenge i at anvende jorden i projektet i stedetfor at køre den et andet sted hen.

MMIILLJJØØVEJEN– Optimal anvendelse og udnyttelse

af genbrugsmaterialerRGS 90 A/S har fortsat udviklingen omkring koldasfalt siden vort indlæg på Vejforum i 2003, og yderligere er genanvendelse ved bundsikrings- og bærelag interessant i kombination med koldasfalten. – I den anledning har RGS 90 A/S,Cowi A/S og Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut fundet sammen omkring gennemførelsen af en forsøgsvej, hvor det er tanken at samle alle resultaterne i en rapport, der dels kan gå tættere på dimensioneringen med genbrugs-materialer, og dels kan gøre op med mange fordomme på dette område.

■ Af Arne Holm, RGS 90 A/Saholm@rgs90.dk

DANSK VEJTIDSSKRIFT NOVEMBER 200512

Tilsvarende kan der for et projekt væreøkonomi i at anvende nogle af de egnedealternative materialer, der er på markedet,fordi alternative materialer ofte sælges tilen lavere pris end de naturlige materialerfra en råstofgrav, forudsat at de har egen-skaber, der lever op til de tekniske krav.Dog er det således, at alternative materialeraf høj kvalitet, f.eks. førsteklasses knust be-ton, meget vel kan være dyrere end traditi-onelt stabilt grus, som det viste sig om-kring Klintevej.

Selvom genanvendelse i Danmark harhaft gode kår meget længe, er der stadig bar-rierer at overvinde. Det er ofte mere be-sværligt at genanvende. Nogle vaner skalændres; der skal tænkes anderledes; der skalsøges om tilladelser i større udstrækning endellers, og nogle personer skal overbevisesom, at det nu også giver en god løsning atgøre noget alternativt.

Normområdet halter bagefter. De dan-ske vejregler er i udpræget grad baseret på detraditionelle materialer, og de alternativematerialer kommer med – hvis de overhove-det kommer med – på de traditionelle ma-terialers betingelser. På europæisk plan erdet det samme. I den europæiske normorga-nisation – CEN – foregår der i øjeblikket etvigtigt arbejde med de alternative materia-ler. De alternative materialer bør ikke di-skrimineres, hverken med udgangspunkt ide tekniske egenskaber eller de miljømæs-sige forhold.

Det er klart, at nogle af de alternativematerialer, f.eks. forbrændingsslagge, inde-holder forskellige stoffer, som ved udvask-ning i visse situationer kan have uheldigevirkninger på det omkringliggende jord- ogvandmiljø. Det skal naturligvis minimeres;men der er tendenser til meget skrappe re-striktioner over for alternative materialer, ogdisse kan være en uoverstigelig barriere foren højere grad af genanvendelse. Hvis alter-native materialer skal testes for det ene ogdet andet, og en bestemt anvendelse hvergang skal vurderes af miljømyndigheder,bliver genanvendelse ikke rutine.

Samfundet bør nå frem til, at genanven-delse af materialer sker i en så stor ud-strækning som muligt. Regelsæt for krav tilvejteknik og til miljø bør være konkrete ogenkle at håndtere. Målet er at genanvendelsebliver rutine.

Det er glædeligt, at der er nu anlagt envej – som et forsøg i stor skala – med et stortindslag af genanvendelige materialer vedKlintevej i Skælskør. Dette er gjort for at de-monstrere, at det kan lade sig gøre. Samtidigbliver der her mulighed for at følge vejensog materialernes egenskaber gennem enlang årrække.

ProjektetPrincippet i ”Miljøvejen” er opbygningensom følger:

• 600 mm Bundsikringslag i forbrændings-slagger

• 260 mm Afretning med grusbærelag SG• 110 mm Bærelag i Genbrugskoldasfalt

KGAB 32• 36 mm Mellemlag i KAB 8t• 30 mm Slidlag i AB 8t

Projektets trace blev fastlagt i henhold tilvejbyggelinierne, der var udstukket pågrundlag af de vedtagne lokalplaner og i enmaksimal kote 2,50 m, der svarer til koten pådet planlagte havneområde. Underbundenblev vurderet på baggrund af tidligere udførtegeotekniske undersøgelser i området.

Belægningen på den eksisterende vejskulle opfræses og blev genindbygget i dæm-ningerne af genbrugsgrus i siderne af vejen,som beskrevet nedenfor.

Da man fortsat er af den opfattelse, atforbrændingsslagge kun må indbygges”tørt”, blev underside slagge fastlagt til kote1,30 m. Højeste vandstand i Store Bælt ertidligere registreret til kote 1,20 m. Yder-mere for at sikre tørt forbrændingsslaggeblev der i begge sider af slaggelaget udlagt endæmning af genbrugsgrus. Den nye slam-plads er langs Klintevej afgrænset af en jord-vold, og grøften mellem jordvold og vej blevi bunden forsynet med drænledning lagt i

NOVEMBER 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13

Tværprofil Klintevej.

Figur 1. Konkurrerende belægningsopbygninger efterfulgt af den endeligt udførte efter faktisk for-brug.

0/8 filtergrus. Brønde på drænledningenblev givet afløb med tætte ledninger lagt påtværs af vejen under slaggelaget. På grund afden fremtidige udbygningsmulighed i fase 3med midterrabat og dublering af kørebane-bredden ligger Klintevej med ensidigt faldmod vest – dvs. mod grøften ved foden afjordvolden.

Stabilgruslaget kunne udføres enten afgenbrugsstabilt eller af knust beton.

Asfaltlagene kunne udføres af koldgen-brugsasfalt med afsluttende varmt slidlag el-ler alternativt med nye materialer.

Udbudsmaterialet blev udarbejdet ihenhold til Vejdirektoratets Udbuds- ogAnlægsforskrifter.

Projektet blev udbudt i åben licitation, ogudbudsmaterialet blev sendt (på CD-ROM)til 16 interesserede, hvoraf 5 gav tilbud.

Som nævnt i indledningen var variantenmed de nye materialer 6% dyrere end gen-brugsmaterialeløsningen. Ses alene på be-lægningerne (arbejdsplads, jordarbejder ogafvanding var stort set uafhængig af belæg-ningstype) var forskellen faktisk 8,5%.

MiljøforholdForbrændingsslaggeForbrændingsslagge fremkommer som etrestprodukt i et betydeligt større omfang,end der i øjeblikket er efterspørgsel til. Manbliver generelt betalt for at afhente slagge fradepoterne. Genanvendelse af materialet be-grænser behovet for nye råstoffer, samtidigmed at der spares plads hertil på losse- ogfyldpladser.

Forbrændingsslagge kan anvendes sombundsikringslag eller som fyldmateriale,som erstatning for almindelig jordfyld vedjordarbejder i bygge- og anlægssektoren.Anvendelse som fyldmateriale og/ellerbundsikringsmateriale er miljømæssigt re-guleret ved Miljø- og Energiministeriets be-kendtgørelse 655 af 27. juni 2000 og lov ommiljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni 1991.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 19 måstoffer, produkter og materialer, der kan for-

urene grundvand, jord og undergrund, ikkeuden tilladelse nedgraves i jorden, udledeseller oplægges på jorden eller afledes til un-dergrunden.

Slagge fra affaldsforbrænding kan udentilladelse genanvendes til formålene beskre-vet i genanvendelsesbekendtgørelsen forud-sat bl.a., at slaggen anbringes over højestegrundvandsspejl i maks. 1 meters højde, ogkravværdier til slaggens forureningsindholdoverholdes. En projektbeskrivelse skal dogaltid fremsendes til amtet senest 4 uger førarbejdet igangsættes.

KoldasfaltDen anvendte Koldasfalt tilgodeser miljøetbåde omkring genanvendelse af stenmateri-alet, men også – og ikke mindst – omkringgenanvendelsen og oparbejdningen af bin-demidlet, hvor emulgatorer og rejuvenatorregenererer bindemidlet således, at der delsopnås en fornyet smidighed i materialet, dergør dette bearbejdningsvenligt for udlæg-ningen og samtidigt sikrer en passende slut-hårdhed i det færdige produkt.

I koldasfaltbærelaget KGAB 32 anvend-tes 75% genbrug af knust asfaltgranulat 0-32 mm, der var justeret i kornkurven med25% granit af typen Dura Splitt 12-16 mm.

Omkring bindemidlet blev der tilført1,8% ny bitumen gennem tilsætningen af3,0% emulsion BE 60s, der er en 60% spe-ciel bitumenemulsion, hvorved der blevgenanvendt 3,5% bitumen fra genbrugsma-terialerne, således at den samlede bindemid-delmængde blev 5,3%.

I koldasfalt Mellemlaget KAB 8t anvend-tes 80% genbrug af knust asfaltgranulat 0-8mm, der var justeret i kornkurven med 20%granit af typen Dura Splitt 5-8 mm.

Omkring bindemidlet blev der tilført2,88% ny bitumen gennem tilsætningen af4,8% emulsion BE 60s, der er en 60% spe-ciel bitumenemulsion, hvorved der blevgenanvendt 4,02% bitumen fra genbrugs-materialerne, således at den samlede binde-middelmængde blev 6,9%.

Figur 2. Komprimeringskontroller efter sand-efterfyldningsmetoden.

EnergibesparelserSom det ses under materialerne, spares storeolieressourcer i selve genanvendelsen af bi-tumen.

Derudover spares der energi i forhold tilvarmblandet asfalt, idet energiforbruget un-der fremstillingen af varen til udlægningforgår gennem en koldblanding, hvor vandindgår som ”smørende” parameter.

På de ca. 760 lbm vej i 8 meters breddemed koldasfalt er der alene ved genbruget ikoldasfalten og den kolde fremstillingsme-tode sparet 12.860 liter ”olie” (til brændstofog bindemiddel) i forhold til en løsningmed traditionelt varmtblandet asfalt.

ArbejdsmiljøetUnder fremstillingen på EBV-Koldblande-værket kommer der dels ingen giftig af-dampning fra bindemidlet (alt blandes joved dagtemperatur), og vandindholdet fraemulsionen eliminerer støvgener.

Udlægningen på vejen foregår med helttraditionelt udstyr, idet gummihjulstrom-lens masserende effekt udnyttes til fast-låsning og forkiling af materialet.

Der køres med varme (60 °C) på stryge-jernet på udlæggeren for at sikre, at materi-alet slipper dette, men ellers arbejdes medhelt kolde materialer, hvor vand er smøre-midlet, derfor er arbejdsmiljøet ikke belastetaf asfaltdampe fra røgfaner, og der kan ar-bejdes uden førerhus på udlæggeren.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NOVEMBER 200514

Slagger på Klintevej. Mellemlag mod syd.

DimensioneringBelægningerne blev dimensioneret for en15-årig periode på basis af trafikprognoserog vurdering af trafikmønstre.

Dimensioneringstrafikken blev bereg-net i overensstemmelse med Vejdirektora-tets retningslinier i VejregelforberedendeRapport, ”Dimensionering af befæstelser ogforstærkningsbelægninger + program”, Vej-direktoratet 2003.

Trafikmængderne blev fastlagt ud fraoplysning fra RGS 90 A/S om trafik til/fraslampladsen og til/fra havnen. – Ækviva-lente 10 ton aksler i alt blev sat til 50.000.

Asfaltens E-modul blev reduceret reg-ningsmæssigt med 20% for at tage højde forden nedsatte trafikhastighed.

Der forudsattes ”frosttvivlsom” under-bund med en bæreevne på 40 MPa.

Med henblik på at få udført det billigstevejanlæg, der er teknisk acceptabelt, blev dertaget udgangspunkt i genbrugsmaterialer ogbelægning med nye materialer udbudt somalternativ mulighed.

Med anvendelse af nye materialer til be-lægningen vil der være behov for tilførsel af

ca. 5.500 m3 råjord mod kun ca. 2.000 m3

ved anvendelse af forbrændingsslagge i 600mm tykkelse.

En kombinationsmodel med forbræn-dingsslagge og nye belægningsmaterialerskulle også være en mulighed.

Det blev efter nogen overvejelse beslut-tet at sikre en tæt overflade ved at afsluttemed nyt varmblandet slidlag.

Skemaet i figur 1 angiver de konkurre-rende belægningsopbygninger efterfulgt afden endeligt udførte efter faktisk forbrug.

Udførelse og kontrolForbrændingsslaggeForbrændingsslagge kan anvendes tilbundsikringslag og derved erstatte sand- oggruslag som fyldmateriale, det vil sige somerstatning for almindelig jordfyld ved jord-arbejder i bygge og anlægssektoren. Det tek-niske grundlag for denne anvendelse er vej-reglernes anlægsforskrifter for jordarbejder,idet betingelser og beskrivelser for en givenslagge skal vurderes i den konkrete situa-tion, på samme måde som forskellige jord-arter bliver det i henhold til geometriske og

materialetekniske principper.

Der er anvendt forbrændingsslagge fra tokilder:• BOFA (Leveret af RGS 90)• KAVO (leveret af DSV)

BOFA-slaggen er udlagt i de to første lagst. 40 -140 og i alle tre lag st. 140 - 440 ogslaggen fra KAVO er udlagt som tredje lagst. 40 - 140 samt alle tre lag fra st. 440 -760.

Sigteanalyser på slaggen har følgendegennemsnitsværdier:

• optimalt vandindhold: 16,3% - 17,1%• maksimal tørdensitet: 1,75 t/ m3 - 1,73 t/

m3

Komprimeringskontroller, der er udførtefter sandefterfyldningsmetoden, viser forBOFA gns. 97,4 min. 93,6 og for KAVOgns. 97,7 min. 95,0. Se også figur 2.

BundsikringI begge sider af laget af forbrændingsslaggeer der udlagt genbrugsstabil som afgræns-ningsdæmninger mod grøfterne, således atforbrændingsslaggen kun er placeret underasfalten.

Stabilt grusStabilt grusbærelag er udlagt med SG II fraLønggården grusgrav ved Sorø. Se figur 3.

Der er udført komprimeringskontrolmed de i figur 4 viste resultater.

KoldasfaltKoldasfalt er en speciel asfalttype, der er ba-seret på genanvendelse af brugt asfalt somdet primære stenmateriale. I forhold til tra-ditionel asfaltproduktion adskiller produk-tionen af koldasfalt sig ved, at der ikke fore-går en opvarmning af sten eller bindemid-delmateriale.

Koldasfalten fremstilles gennem en kold-blandeteknik, hvor der anvendes enbitumenemulsion som bindemiddel. Gen-nem tilsætning af en rejuvenator aktiveres

DANSK VEJTIDSSKRIFT NOVEMBER 200516

Midlertidigt slidlag – Mellemlag. Slidlag færdigt mod Syd.

Figur 3. Stabilt grusbærelag er udlagt med SG II fra Lønggården grusgrav ved Sorø.

den gamle asfalt bitumen, hvilket sikrer op-timal genanvendelse og høj bearbejdelighed.

Baggrunden for at introducere koldas-falt i Danmark tager udgangspunkt i fireønsker:

1. At foretage en ressourceoptimering afasfaltgenbruget, således at der sker enmaterialegenanvendelse i så højværdigelag i vejbefæstelsen som muligt.

2. At sikre at der ved genanvendelse af as-falt forsat sker en sammenklæbning afmaterialet, således af en diffus spredningaf asfaltklumper i naturen minimeres

3. At produktion og udlægning af asfaltbaseres på ressource- og miljøhensyn, så-ledes at energiforbrug samt emissionerminimeres.

4. At der ved produktion og udlægning ertaget størst mulig hensyn til arbejdsmil-jøet, således at anvendelsen af personligeværnemidler minimeres.

Der blev registreret de i figur 5 og 6 vi-ste værdier i produktionskontrollen forkoldasfalten.

Sammenfatning indtil nuStærk vejVejens styrke og bæreevne, som vi p.t. kunkan vurdere på en visuel baggrund, efterla-der det indtryk, at den voldsomme overdi-mensionering i anvendelsen af genbrugsma-terialerne (kun tillagt 60% af bæreevnenfor nye materialer) har resulteret i enualmindelig stærk vej, idet vi er vi-dende om, hvilken voldsom trafike-ring der dels har været i byggeperio-den og dels har været efter færdig-gørelsen med slidlag.

Umiddelbart efter udlægningen af mel-lemlaget (KAB 8t fra st. 24 til st. 540 og AB11t fra st. 540 til st. 760) blev stykket fra st.540 til st. 760 belastet med dumpertrafik,idet der blev transporteret skønsmæssigt ca.300.000 ton MSP (Mineraliseret Slam Pro-dukt) fra den gamle slamplads ind på den

nye over dette stykke af ve-jen. Efter slidlagets

pålægning i maj 2005har der været til-

kørt slam til dennye slamplads

på store

lastbiler, hvilken trafik kører på langs adhele Klintevej, og der er tilkørt ikke under400.000 ton til modtagehallen for enden afKlintevej. Derudover er der blevet transpor-teret minimum 650.000 ton MSP tilbage tilden gamle slamplads (fødeanlægget for Car-bogrit fabrikken) hen over sommeren 2005.

Denne voldsomme trafik på vejen hartilsyneladende ikke efterladt nogen spor påvejen, hvor man kunne have forventet no-gen slid og nogen sporkøring, men der er in-tet at se.

Vejteknisk Institut har netop foretagetbæreevnemålinger med faldlodsmåling på

NOVEMBER 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 17

KGAB Bærelag Klintevej.

Figur 4. Udført komprimeringskontrol.

Figur 5. Værdier fra produktionskontrol for koldasfalt.

vejen, og det er tanken at gentage disse un-dersøgelser en gang årligt fremover, men vikender ikke resultaterne fra disse målingerendnu i skrivende stund. – Men, som detplejer at være omkring målinger på koldas-faltmateriale, skal vi til at vende os til heltandre talparametre som erfaringstal forholdbarheden, end man er vandt til forvarmblandede materialer.

Vejens styrke efterlader det indtryk hosundertegnede, at styrken i Koldasfalt faktiskbør næsten ligestilles med varmblandedematerialer, hvilket jo så vil medføre en bety-delig større konkurrenceevne for produktet.

Jævn vejVejteknisk Institut udførte jævnheds- ogsporkøringsmålinger med profilograf den 9.december 2004, hvilket var få uger efter ve-jens åbning for trafik (på koldasfalt mellem-laget KAB 8t). Der blev målt i begge retnin-ger fra station 30 til station 780. Målin-gerne blev gentaget den 9. maj 2005 (på detfærdige slidlag).

Krav i Vejreglerne, Almindelig arbejds-beskrivelse for ”Varmblandet asfalt, nov.1998”, er overholdt. (Afsnit 1.5.2 krav tiljævnhed i længderetning for bære-/bindelagpå veje med tilladt hastighed mindre end el-ler lig med 80 km/t).

Vurdering i øvrigt: Der er ved beggemålinger konstateret ubetydelig spor-køringstal, overvejende mindre end 5 mm.Jævnheden angivet i IRI-Tal er beregnet tilmellem 1 og 4 mm/km med enkelte positi-oner op til 6 mm/km.

Det er tanken at følge op med målingergennem flere år for at se, om der sker en ud-vikling af ujævnheder og sporkøring med ti-den. Resultaterne vil blive rapporteret, nårder foreligger værdier efter nogle år.

Kørestabilt slaggelagUnder indbygningen af slaggelaget konsta-terede vi, at dette var langt mere kørestabiltend ventet, hvilket jo vil være en fordel vedanvendelse i anlægsopgaver. Et par stedervar bæreevnen i bunden meget lav(blødbund), hvorfor vi måtte udskifte medgenbrugsballast meget lokalt disse steder (ialt omkring 60 m2)

Restriktionerne omkring anvendelsen afslaggeprodukter til vejbygning forekommerdiskriminerende for produktet i forhold tilandre bundsikringsmaterialer. Det bør un-dersøges seriøst, om risikoen for udsiv-ning/udvaskning virkelig er så stor, og hvor-for ikke indbygge under grundvandspejlet.

Holdningsændringer overfor genanvendelseDe mange barrierer, der er overfor anven-delse af genanvendelige materialer med ke-miske undersøgelser osv., diskriminerer gen-anvendelse (alternative materialer) i forholdtil anvendelsen af nye materialer. Der bør

finde en udligning sted, idet mange nye ma-terialer måske i mange tilfælde også indehol-der uønskede stoffer. Disse skal man under-søge for ved genanvendelse. Men med nyematerialer kan disse blot anvendes uden vi-dere!

Der bør ske en total holdningsændringhos myndigheder og bygherrer, hvor manaltid bør foretrække genanvendelse frem fornye materialer, og kun, hvor det ikke er mu-ligt at fremskaffe Genbrugsballast, Gen-brugsstabil, Koldasfaltgenbrug osv., da til-lade anvendelse af nye materialer.Genbrugbør altid anvendes – Per rutine!

Erfaringsindsamlinger fra KlintevejDet er tanken at følge holdbarheden afKlintevej i vores selvbestaltede ERFA-gruppe (Vejteknisk Institut, Cowi A/S ogRGS 90 A/S). Vi glæder os også til at kunneforelægge en veldokumenteret rapport fraVejteknisk Institut om nogle år (nok 5 år),som vil gøre op med fordomme over forgenanvendelse. ■

DANSK VEJTIDSSKRIFT NOVEMBER 200518

Figur 6. Værdier fra produktionskontrol for koldasfal