Side 1

Mols Bjerge

Plejeplanlægning 2010 til 2012

24. Årgang marts 2010

Skov- og Naturstyrelsen

Kronjylland

10. marts 2010

Journal nr.

07/18512

Kontaktperson

Morten Aa. Jørgensen

Lundbergsvej 2

8400 Ebeltoft

Telefon 8753 5264

maaj@syddjurs.dk

www.syddjurs.dk

Side 2

Indholdsfortegnelse Indledning ……………………………………………………………………….. 3

1. del: strategier og afgørelser m.m. af betydning for naturforvaltningen i Mols Bjerge…………………………………… 4

Lodsejerudvalget og plejeudvalget……………………………………………..4

Lodsejerudvalgets kompetencer………………………………………………..5

Grønt Råd ……………………………………………………………………….. 6

Fredningsnævn for Midtjylland, østlig del ……………………………………. 6

Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde…………………………… 7

Natura 2000 – Habitatområder ………………………………………………... 8

Natura 2000-plan ……………………………………………………………….. 8

LIFE-projekt ……………………………………………………………………… 10

Nationalpark Mols Bjerge ……………………………………………………….12

Kommuneplan 09 – Syddjurs Kommune ………………………………………12

Agenda 21-strategi ……………………………………………………………....13

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjyllands Driftsplan….………………………….14

Brugerrådet for Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland ……………………….14

Naturplejen i Mols Bjerge ………………………………………………15

Græsningsplejen m.v. …………………………………………………………..15

Naturskov ………………………………………………………………………...16

Rydning og anden vegetationspleje …………………………………………..16

Invasive arter …………………………………………………………………….17

Sandmarker …………………………………………………………………….. 17

Erhvervelser ……………………………………………………………………...18

Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg ……………..19

Skiltning …………………………………………………………………………..19

Naturformidling……………………………………………………………………19

Stier…………………………………………………………………………………20

Trafik ………………………………………………………………………………20

2. del: Arbejdsprogram for 2010-2012 ……………………………21

Hele området ……………………………………………………………………..21

Delområder ……………………………………………………………………….21

Besigtigelse 2009 ………………………………………………………………22

Møde 2009 ……………………………………………………………………….22

Side 3

Plejeudvalgets sammensætning pr. 1. oktober 2009 ……………………23

Kortbilag over delområder…………………………………………… Bilag 1-3

Plejeplan for Mols Bjerge 2010-2012

Indledning

I henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984 for Mols Bjerge Nord og Naturklagenævnets afgørelse af 12. september 1994 for Mols Bjerge Syd skal der hvert år udarbejdes en plan for naturpleje, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, som skal udføres i de følgende tre år, med særlig vægt på opgaver, som ønskes gennemført i planens første år.

Denne plan omfatter begge fredninger, og behandles i et fælles lodsejerudvalg med repræsentanter fra begge fredninger.

Plejeplanen udformes med baggrund i fredningsafgørelserne, driftsplanen for Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland og Syddjurs Kommunes samlede naturplanlægning for Mols Bjerge samt i dialog med lodsejerne via lodsejerudvalget.

Plejeplanen er opdelt i en 1. del, der belyser problemstillinger af betydning for naturplejearbejdet og områdets administration, og en 2. del, der er en lokalitetsopdelt plan til gennemførelse i planens første år. Denne del indeholder udvalgets bemærkninger fra seneste møde.

Efter mødet indskrives udvalgets bemærkninger i planens tekstdel (er fremhævet med kursiv), som sendes til lodsejere, der har udtrykt ønske om at modtage planen. Kort m.v. kan man få adgang til ved henvendelse til lodsejerrepræsentanterne, Syddjurs Kommune eller Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

Side 4

1. Del

Strategier og afgørelser m.m. af betydning for naturforvaltningen i Mols Bjerge

Plejeudvalget og lodsejerudvalget

Plejeudvalget består af lodsejerudvalget samt 2 repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen samt 2 repræsentanter fra Syddjurs kommune.

I plejeudvalget deltager følgende fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland: Skovrider Uffe Laursen og skovfoged Kim Friis Egefjord.

Fra Syddjurs Kommune deltager: Biolog Morten Aakjær Jørgensen og Cand. Scient. Steen Ravn Christensen.

Lodsejerne i Mols Bjerge Fredningen er repræsenteret af et lodsejerudvalg i forbindelse med udarbejdelse af plejeplan for Mols Bjerge. Udvalget består p.t. af 4 medlemmer som vælges 2 og 2 på skift hvert andet år.

Følgende lodsejerrepræsentanter for den nordlige fredning er valgt: Odd Sinding og Torben Simonsen.

For den sydlige fredning er følgende valgt: Jens Kristoffersen og Helge E. Poulsen.

Senest afholdte tur med efterfølgende valg af lodsejerrepræsentanter foregik 27. september 2009.

Der holdes ordinære møder i plejeudvalget årligt. Syddjurs Kommune er sekretariat for plejeudvalget, p.t. ved kontaktperson Morten Aakjær Jørgensen.

Adresseoplysninger m.m. på deltagerne i plejeudvalget fremgår bagerst i plejeplanen.

Side 5

Lodsejerudvalgets kompetencer:

”Ifølge fredningskendelserne for Mols Bjerge fremgår det af § 14, at der hvert år skal tilvejebringes en detaljeret plan for de anlægs- og vedligeholdelsesarbejder og den naturpleje, som skal udføres i det følgende år. Planen skal ledsages af en oversigt over de foranstaltninger, der påtænkes udført senere, således, at den detaljerede plan og oversigten tilsammen dækker en periode på mindst 3 år.

Plejeplanen udarbejdes af Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland for statsejede arealer og af Syddjurs Kommune for de øvrige arealer efter drøftelse med et lodsejerudvalg, hvis et sådant findes. Planen sendes til fredningsnævnet til orientering.

Hvis der er uenighed mellem Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland og Syddjurs Kommune om planens indhold, træffer fredningsnævnet en for både Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland og kommunen bindende afgørelse af det pågældende spørgsmål. Fredningsnævnet kan herved pålægge Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland henholdsvis Syddjurs Kommune at bringe særligt angivne arbejder eller foranstaltninger til udførelse inden en af nævnet fastsat frist. Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland og kommunen kan påklage fredningsnævnets afgørelse til Naturklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt”.

I forhold til fredningen er lodsejerudvalget en del af plejeudvalget. Lodsejerudvalget er høringsberettiget, og er inddraget i processen, da det i fredningen er ønsket, at hovedsagelig plejen og til dels adgangsforhold fastlægges i samarbejde mellem lodsejere og offentlige myndigheder.

Overordnet tolkes det, at Lodsejerudvalgets skal høres i forhold til planlægning af naturpleje, og lodsejerudvalget kan få indflydelse på beslutningerne, så

Side 6

længe det ikke strider imod fredningsbestemmelserne. Dette hensyn er indføjet for at opnå et godt resultat gennem samarbejde, og for ikke at genere lodsejerne uhensigtsmæssigt. Der skal tages hensyn til lodsejeren drift af arealerne, evt. jagt mv. Dvs. at lodsejerudvalget kan få indflydelse på hændelsesforløb og tidsplan, men reelt ikke på, om plejearbejdet i forhold til fredningskortet skal udføres.

Grønt Råd

Syddjurs Kommune har oprettet et Grønt Råd. Formålet med rådet er at styrke borgerinddragelsen. Det Grønne Råd er oprettet som et rådgivende organ, der kan inddrages i kommunens planlægnings-, miljø- og naturarbejde. Rådet er yderligere tænkt som et dialogforum, hvor kommunen kan hente inspiration og sparring. Der diskuteres ikke konkrete sager i Det Grønne Råd. Rådet har ingen beslutningskompetence, men har retten til at få behandlet emner og fremkomme med anbefalinger inden for Syddjurs Kommunes arbejdsopgaver i relation til den fysiske planlægning og naturforvaltning.

Rådet sammensættes af repræsentanter fra lands- og kommunedækkende foreninger, der har natur-, miljø- og energiforhold som arbejdsområde. Hvilke foreninger der er optagelsesberettigede afgøres af Syddjurs Byråd. Rådet indkaldes efter behov dog mindst to gange årligt.

Foreninger der sidder i Syddjurs Kommunes Grønne Råd er: Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Djurslands Landboforening, Friluftsrådet, Vandrådet, og Støtteforeningen Mols Bjerges Venner. Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland deltager som observatør.

Syddjurs Kommune v/ Anita Søholm, er sekretær for Det Grønne Råd. Der kan hentes mere information omkring Det Grønne Råd på http://www.syddjurs.dk/Portaler/Politik+og+Demokrati/R%c3%a5d+og+N%c3%

a6vn/Det+Gr%c3%b8nne+R%c3%a5d

Fredningsnævn for Midtjylland, østlig del

Ifølge bekendtgørelse 1174 af 20/11/2006 om nedsættelse af fredningsnævn er der pr. 1. januar 2007 blevet nedsat et fredningsnævn for Midtjylland, østlig del. Dette fredningsnævn behandler sager i en lang række kommuner, herunder Syddjurs Kommune.

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, består af en ministerudpeget formand, som er dommer Per Holkmann Olsen, samt yderligere et ministerudpeget medlem Jytte Heslop. Fra kommunen udpeges det sidste medlem af fredningsnævnet. De kommunalt udpegede medlemmer deltager kun i forhold til nævnsbehandlinger inden for den respektive kommune. I Syddjurs Kommune er Jan Kjær Madsen udpeget til fredningsnævnet, og Niels Viderø er suppleant.

Side 7

Efter kommunalreformen er det nu kommunerne, der er sekretariat for fredningsnævnene og dermed skal lave den indledende sagsbehandling i fredningssagerne. En ansøgning om behandling af en fredningssag i Mols Bjerge skal derfor sendes til Syddjurs Kommune. Steen Ravn Christensen har sekretariatsposten i Syddjurs Kommune.

Miljøcenteret vil dog i særlige tilfælde kunne blive anmodet af fredningsnævnet om at yde en teknisk bistand i fredningssager.

Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde

Fredningsnævnets afgørelse i sager indenfor Mols Bjerge fredningerne siden sidste møde.

Matr. nr. 8a Basballe By, Agri

Afslag på anvendelse til ferielejligheder givet i 2008, er af Naturklagenævnet omgjort til en dispensation.

Matr. nr. 3g Agri By, Agri

Dispensation til ny tagkonstruktion på garage.

Matr. nr. 4 b Agri By, Agri

Dispensation til skydebane

Udsigten 8

Dispensation til opførelse af udhus

Mols Bjerge Vej 8 (Motorcross)

Dispensation til støjdæmpende foranstaltninger + flytning af minicrossbane.

Hybenvej 7

Afslag til udstykning

Dybdalvej 8

Afslag på ansøgning om retslig lovliggørelse af ridebane

Fuglsøvej 74

Dispensation til tilbygning til eksisterende sommerhus

Provstskovvej 2B

Dispensation til ombygning af bolig

Strandkær – Mols Laboratoriet

Dispensation til opførelse af læskur til kreaturer ved Tyvelhøj

Provstgård

Dispensation til etablering af vandhul

Side 8

Verserende fredningssager:

Anlæg af cykelsti mellem Femmøller og Femmøller strand og mellem Femmøller Strand og Fuglsø.

Lyngevej 43 – opførelse af nyt sommerhus

Toggerbo-lejren - klage over anvendelse. Fuglsøvej 31 - udbygning af lederhus – Bogensholmlejren. Ingen fredningssager relaterer sig til naturpleje, hvorfor ingen sager er vedlagt som bilag.

Natura 2000 – Habitatområder

Natura 2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet, EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen. Ansvaret for Natura 2000 områderne ligger hos By- og Landskabsstyrelsen, men Skov- og Naturstyrelsen har myndighedsansvar for den del af Natura 2000, som vedrører skove. Når der er udarbejdet pleje- og forvaltningsplaner for alle Skov- og Naturstyrelsens åbne naturarealer, og rammerne for den fremtidige forvaltning af Natura 2000 områderne ligger fast, vil planerne for Skov- og Naturstyrelsens arealer blive revideret og tilpasset, så de opfylder gældende krav.

Mols Bjerge fredningerne er beliggende inden for et Natura 2000 område. Området er habitatområde 227. Baggrunden for udpegningen er overvejende de tørre overdrev og heder, men der findes også mindre arealer med moser, løvskove samt den lavvandede bugt med rev og et rigt dyreliv i Ebeltoft Vig.

Området er udpeget som habitatområde for at beskytte en række arter og naturtyper. Mols Bjerge er spændende pga. sin forekomst af græssede overdrev, der alene i kraft af sit store, sammenhængende areal har stor naturværdi. Mange, noget mindre delarealer har lang græsningskontinuitet og er meget artsrige. Denne artsrigdom vil på sigt kunne brede sig til de mellemliggende nyere græsningsarealer.

Overdrevene i Mols Bjerge er præget af sur og næringsfattig jordbund, men har også islæt af planter, som normalt findes på mere kalkrig jordbund. Forklaringen er, at isen flere steder har blandet morænekalk op i jordbunden. Resultatet er, at arter med ret forskellige krav til jordbund kan findes tæt på hinanden. Nogle af de mere iøjnefaldende er opret kobjælde, eng-havre, knoldet mjødurt og engelsk visse.

Natura 2000-plan

I forbindelse med Danmarks implementering af habitatdirektivet skal der foregå en naturplanlægning for Natura 2000-områderne. De nærmere krav til planlægningen er fastsat i miljømålsloven og i skovloven.

Side 9

Natura 2000-planlægningen består af:

• En basisanalyse (2005)

• En offentlig idéfase (efterår 2007)

• En Natura 2000-plan udarbejdet af Miljøcentret (udgangen af 2009)

o Foroffentlig myndigheds-høring (udsat)

o Offentlig høring (udsat)

• En kommunal eller statslig (skove) handleplan (udgangen af 2010).

I forbindelse med at Statens Miljøcentre udarbejder Vand- og Naturplanerne, vil

andre myndigheder (incl. kommunerne) få vand- og naturplanerne i en

foroffentlighedshøring tidligst i 2009. Der vil yderligere blive en fuld offentlig

høringsfase for vand- og naturplanerne, hvor både myndigheder og private må

komme med input til planerne. Den fulde offentlige høringsfase bliver umiddelbart efter foroffentlighedshøringen. I foroffentlighedsfasen vil Syddjurs fokusere på primært naturmålene i planerne (sekundært fokuseres på indsatserne). I offentlighedsfasen vil Syddjurs Kommune primært fokusere på indsatserne.

Regeringen har lavet et udspil, Grøn Vækst, omkring miljø, klima og natur. Natur- og vandplanerne ligger inden for Grøn Vækst arbejdsområde.

Det er forventeligt, at der foreligger en Natura 2000-plan for Mols Bjerge i 2010. Planen skal indeholde 3 dele:

• En basisanalyse

• Mål for naturtilstanden i Mols Bjerge

• Et indsatsprogram

Hensigten med at udarbejde en basisanalyse for Natura 2000-områderne er at opnå kendskab til omfang og lokalisering af naturtyper og levesteder for arter, som det enkelte område er udpeget for. Derudover skal der også udarbejdes en vurdering af naturtypernes og arternes nuværende tilstand og en foreløbig vurdering af trusler.

Målene for Mols Bjerges naturtilstand fastsættes på baggrund af blandt andet basisanalysen, idefasen og Natura 2000-direktivernes retningslinjer. Det overordnede mål for arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus.

Natura 2000-planen skal revideres hvert 6. år, dog kun hvert 12. år for skovbevoksede fredskovpligtige arealer.

Mere information kan hentes på www.vandognatur.dk, hvor Syddjurs Kommunes høringssvar ligeledes kan ses.

Side 10

LIFE-projekt

LifeOverdrev ”Restoration of Dry Grasslands in Denmark” blev afsluttet med udgangen af 2008. Skov- & Naturstyrelsen, Kronjylland har i samarbejde med først Århus Amt, siden Syddjurs kommune gennemført en lang række naturpleje og –genopretningsaktiviteter i Mols Bjerge.

Formålet med at gennemføre projektet har været at skabe landskabelige sammenhænge ved at genetablere overdrev fra områder, der har været benyttet til primært skovbrugsmæssige forhold - plantage. Ligeledes er opvækst i stor stil blevet ryddet og græsning genindført på mange arealer.

Rydningerne:

Projekter har med de omfattende rydninger, der er gennemført i løbet af de seneste 4-5 år, sat et markant præg på Mols Bjerge. 80 ha. egentlig plantage er ryddet og knap 300 ha. mere eller mindre tilgroet overdrev er blevet ryddet for opvækst. Hjemmehørende træer og buske, som er karakteristiske for overdrev, så som almindelig hvidtjørn, ene og almindelig røn, er i vidt udstrækning blevet skånet og ses i dag spredt over arealerne. Nedenstående kort viser de gennemførte rydningsaktiviteter.

Side 11

Adgang til de offentlige arealer:

Besøgende til fods kan frit færdes på Skov- & Naturstyrelsens arealer overalt i Bjergene. Hegnene er desuden åbne for ridning. Adgang til hegnene sker gennem klaplåger. Når der ikke er dyr i hegnene er leddene åbne.

Cykling foregår på veje og stier. Hvor stierne krydser hegn er der isat stenter eller låger.

Nedenstående kort viser hegn, ridestier og låger på Skov- & Naturstyrelsens arealer.

Side 12

Nationalpark Mols Bjerge

Den 17. januar 2008 udnævnte Miljøminister Troels Lund Poulsen Mols Bjerge til Nationalpark, og parken blev indviet d. 29. august 2009. Der er udarbejdet en bekendtgørelse for Nationalpark Mols Bjerge, ligesom der er udpeget en bestyrelse, og med Erling Post som formand er bestyrelsen nu klar til at begynde arbejdet.

Kommuneplan 09 – Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune har i efteråret 2007 udarbejdet en strategi for kommuneplanlægningen i Syddjurs Kommune. Nedenfor følger et kort udsnit af de strategier, der har relation til Mols Bjerge:

Side 13

”Byrådet vil arbejde for, at der etableres en nationalpark ved Mols Bjerge, hvor natur, kultur, friluftsliv, miljø, turisme og erhverv eksisterer i samspil med hinanden.”

”Nationalparken vil give et vigtigt bidrag til at øge den biologiske mangfoldighed i Danmark, og samtidig give befolkningen og turister gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder. En kommende nationalpark vil desuden gøre kommunen til et attraktivt bosætningssted”.

”Naturindholdet og naturkvaliteten skal styrkes i Syddjurs Kommune. Det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes og om muligt øges. Gennem pleje af eksisterende naturområder og genopretning af nye områder søges bevaret en artsrig flora og fauna gennem bl.a. forskelligartede naturtyper, så mulighederne for naturoplevelser øges.”

”Den oprindelige natur skal plejes og forøges i Syddjurs Kommune. Invasive plantearter, der udgør en trussel for den oprindelige flora, skal bekæmpes i nødvendigt omfang. Kombinationen af relativt lave nedbørsmængder og de generelt sandede jorde i kommunen giver ophav til generelt tørre og næringsfattige naturtyper med en række karakteristiske planter og insekter. Disse specielle naturtyper skal styrkes og forøges”.

”Det karakteristiske landskab i Syddjurs Kommune med den såkaldte geologiske glaciale serie – med sammenhørende inderlavninger, randmorænebakker og hedesletter fra sidste istid – er geologisk interessant i national sammenhæng, og skal derfor bevares for fremtiden.”

Kommuneplanstrategien har været i offentlig høring i foråret 2008 og de indkomne kommentarer er indarbejdet.

I efteråret 2008 er der udarbejdet rammeudlæg i kommuneplanen og arealudlæg i det åbne land. Samtidig er der udarbejdet en miljøvurdering af kommuneplanen. Det forventes, at arealudlæggene i det åbne land stort set vil følge arealudlæggene i Regionplan 2005, dog med mindre justeringer f.eks. angående beskyttede naturtyper, lavbundsarealer, potentielle vådområde projekter og spredningskorridorer. En større revision af arealudlæg i det åbne land kan først komme på tale når indholdet i Vand- og Naturplanerne kendes. Der har været foroffentlighedshøring af de væsentlige nye arealudlæg i januar 2009 og den samlede kommuneplan samt miljøvurderingen er sendt i 8 ugers offentlig høring fra d. 8. september 2009. Høringensfristen udløber d. 4. november 2009, hvorefter kommunen på baggrund af de indkomne bemærkninger udarbejder en endelig kommuneplan.

Agenda 21-strategi

Ifølge planloven skal kommunerne udarbejde en lokal Agenda 21-strategi, som er kommunernes bidrag til den bæredygtige udvikling i det 21. århundrede.

Side 14

Syddjurs Kommune arbejder på flere forskellige fronter inden for Agenda 21-strategi. Blandt andet inkluderer strategien:

• Miljøstyring af energi- og vandforbrug samt affaldsproduktion • Sundhed • Bæredygtighed • Kommunen ”fejer for egen dør” • Borgerinddragelse • Fremme af den biologiske mangfoldighed

I forhold til at fremme den biologiske mangfoldighed ser Syddjurs Kommune Mols Bjerge som et centralt kerneområde, hvorfra flora og fauna kan sprede sig til hele kommunen.

Inden 2010 skal tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed være stoppet. Tilbagegangen i artsrigdom skyldes blandt andet den mængde kvælstof der tilføres naturarealer fra luften, hvorved arealerne gror til. Yderligere er fragmenteringen af arealerne og landbrugets intensiverede udnyttelse af arealerne årsager til tilbagegangen i biologisk mangfoldighed.

Derfor er det en del af Syddjurs Kommunes Agende 21-strategi, at der oprettes flere arealer under naturpleje med græsning etc. Kommunen vil derfor opfordre til og facilitere etableringen af kogræsserforeninger og græsningslaug, som led i naturplejen. Her tænkes ikke kun i Mols Bjerge men også i relation til græsning i ådale, hvor områderne ofte er dårligt plejet.

Skov- og Naturstyrelsen Kronjyllands Driftsplan

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland er i gang med at revidere deres driftsplan. Planen vil blive udsendt i offentlig høring i løbet af foråret 2010, og efter tre måneders høringsfase vil Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arrangere et offentligt møde med en præsentation af driftsplanen. Der vil i samme ombæring blive afholdt offentlig tur, som vil sætte fokus på nogle af målene, som er

indeholdt i planen.

Ændret struktur i Brugerrådet for Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

Brugerrådet ved Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland er sammensat af repræsentanter fra Landboforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Idrætsforbund, Friluftsrådet og kommunerne Randers, Norddjurs, Syddjurs og Viborg. Hertil kommer lokalrepræsentanter fra områderne Fussingø, Hald, Kalø og Mols.

Side 15

Naturplejen i Mols Bjerge

Græsningsplejen m.v.

De tørre overdrev er hovedårsagen til, at Mols Bjerge nu er udpeget til et af landets store habitatområder og nu også Nationalpark. Overdrevsnaturen er en naturtilstand, som er betinget af langvarig græsning med husdyr og periodevis rydning af vedplanter.

Habitattypen er beskrevet i Danske Naturtyper som:

Habitattype 6230. Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre

sur bund. Artsrig græsvegetation med Nardus (katteskæg) på silicium jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa).

Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift af jorden.

Karakterplanter er en eller flere af følgende: Kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.

Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere naturtypen: pillestar,bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.

Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.

Det tidligere amt har lavet en registrering af vegetationstyperne som grundlag for planlægning af forvaltningsplaner og pleje. Større arealer er udpeget til naturovervågning, hvor man hvert 6. år vil følge udviklingen i naturtilstanden.

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland, har omlagt hegnene, for at skabe bedre sammenhæng og forøge græsningsplejen. Heri indgår græsning af de nu ryddede plantageområder, så genopretningen af overdrevsnaturen kan startes.

Vi ved fra Molslaboratoriets undersøgelser, at der kan gå op til 60 år før græsnings-overdrevet har opnået optimal tilstand. Men ret hurtigt efter græsningens start indvandrer de første overdrevsplanter, og tilstanden bliver bedre og bedre år for år. Mange frø fra jordens frøbank får mulighed for at spire, andre frø bringes med vinden og nogle arter bringes af dyr og fugle.

Side 16

Den store plejemæssige udfordring er nu at få skabt den rette græsningspleje. Arealerne er meget forskellige floramæssigt og skovens genindvandring sker med forskellig styrke. Derfor vil der i de kommende år være behov for samgræsning med flere husdyrarter.

Med Life-projektets gennemførelse, er der basis for et næsten sammenhængende overdrev fra Bogens, via Helligkilde og Agri Bavnehøj til Strandkær på næsten 1000 ha, som så vil udgøre det største samlede overdrev i Østjylland.

Adgang til området er uændret. Man må færdes til fods i alle Skov- og Naturstyrelsens indhegninger. Ved låger og stenter kan man på et lille piktogram se hvilke husdyr, der går i hegnet og også se om der er husdyr eller ej i hegningen. Når der ikke er husdyr i hegnet, er leddene åbne.

Der er skabt et net af ridemuligheder rundt om husdyrhegnene, og aftalt at hegnene fortsat åbnes for ridning, når der ikke er naturplejedyr i hegningerne.

Efter drøftelse med de lokale ryttere, er det aftalt, at man kan ride i Skov- og Naturstyrelsens indhegninger året rundt, ved at benytte lågerne som adgangsvej.

Naturskov

Skov- og Naturstyrelsen arbejder løbende på at øge naturkvaliteten i skovene. Mere naturskov, mere græsningsskov og ældre skov er nogle af hovedmålene. Større biodiversitet er en overordnet målsætning, som blandt andet opnås gennem opbygningen af mere dødt ved i skoven.

Skovbjerg er et af de områder, hvor det biologiske indhold i skoven er rigt og velbeskyttet. Også på Molslaboratoriet, i Fulgsø Skov og langs Ebeltoft Vig findes skovpartier med væsentlige faunamæssige kvaliteter.

Mindre arealer med naturskov er nu også registreret som habitatskov f.eks. kildeområdet nord for Overmøllen, som er registreret som elleskov (Habitatnaturtype 91EO).

Rydninger og anden vegetationspleje

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjyllands driftsplanrevision arbejder med visioner om at afvikle de fleste granbevoksninger til fordel for lysåbne naturtyper og naturlige smålunde af løvtræ domineret af eg og birk.

Efter de første større plantagerydninger i forbindelse med overdrevsprojektet, er det også blevet meget klart, at landskabets oplevelsesværdi forøges betydeligt.

Der udføres enkelte skovrydninger af plantage i 2010, og de beskrives nærmere sidst i denne plejeplan.

I området ved Femmøller Strand langs vigen er der en verserende sag om hugst i kommunens egekrat. Egekrattet er en habitat-naturtype.

Der er ligeledes en sag med nedklipning af egekrat på et privat areal.

Side 17

Invasive arter og andre uønskede arter

På de statsejede arealer vil Rynket Rose, Bjørneklo og andre uønskede konkurrenceplanter til den naturlige vegetation blive skåret ned. Heldigvis er det kun i mindre områder, de optræder massivt, især langs stranden giver roserne problemer.

Syddjurs Kommune har gennem annoncering i 2008/2009 fået flere henvendelser fra lodsejere som gerne vil have deres bestande af Rynket Rose bekæmpet, og der er således foregået en del bekæmpelse i 2009. Der kan læses mere om projekt Rynket Rose på kommunens hjemmeside http://www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Natur+og+Milj%c3%b8/Natur+og+landskab/Landskabsukrudt+og+invasive+arter./Rynket+rose, og interesserede kan henvende sig til Ole Brøndum, Syddjurs Kommune på 8753 5263.

Gyvel (der ikke er defineret som en invasiv art) og tornblad udgør et særligt problem i overdrevene, hvor de ud over at skabe kratbevoksninger også samler kvælstof. Skyggevirkningen og kvælstofberigelsen er uønsket i de genskabte overdrev.

Sandmarker

Forskellige undersøgelser viser, at visse insektarter og krybdyr mangler vegetationsfrie, soleksponerede arealflader som nøglebiotop. I velgræssede overdrev er disse sandflader til stede langs kvægveksler, i optrædninger og pelsplejehuller.

Dette skønnes dog ikke at være nok for flere bille- og sommerfuglearter. Undersøgelser på Molslaboratoriet peger på, at udlægning af sandmarker kan være en metode til at hjælpe disse arter.

Molslaboratoriet og Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland fortsætter sandmarksprojektet i felten. Og det bliver nu spændende at se, om det er muligt at opnå de forventede bedre vilkår for en lang række insektarter.

Side 18

Figur 1. Oversigt over arealer, der indgår i sandmarksprojektet.

Erhvervelser

Hverken Skov- og Naturstyrelsen eller Syddjurs Kommune har erhvervet nye arealer i Mols Bjerge i 2009. Skov- og Naturstyrelsen er dog løbende interesseret i opkøb af arealer, men konkrete opkøb vil afhænge af bevillinger.

Side 19

Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg Publikum

Omlægningen af indhegninger og øget græsningspleje betyder ikke ændringer for færdsel til fods. For Skov- og Naturstyrelsen, Kronjyllands indhegninger er der med stenter og låger markeret, at adgang til færdsel i indhegningerne er velkommen. Endvidere er der med skilte ved lågerne oplyst, om der er husdyr i indhegningen.

Især i perioden med bær og svampe ses mange at benytte sig af muligheden for at høste fra naturens forrådskammer. På de privatejede arealer gælder naturbeskyttelseslovens generelle regler om færdsel, at man må færdes langs hegn og skel.

Der er skabt et net af ridemuligheder rundt om husdyrhegnene, og aftalt at hegnene fortsat åbnes for ridning, når der ikke er naturplejedyr i hegningerne. For flere af de store hegninger er der etableret låger til brug for ryttere, der ønsker at benytte hegningerne i den periode, hvor der er naturplejedyr i hegnet.

Flere ejere har peget på, at der ses flere løse hunde, også på private arealer.

Debatten om nationalparken har også bragt fokus på problemerne med det stigende antal mountainbikes i Mols Bjerge. Noget som også flere ejere har peget på som et problem.

Skiltning

Med baggrund i beslutningen om at anvende natursten som vejskiltning i området, er der udarbejdet et forslag.

Der tilstræbes så få vejsten som muligt, hvorfor kommunen undersøger, om der kan opnås dispensation for antal vejskilte og vejnavneskilte. Syddjurs Kommune har bestilt naturstenene.

Naturformidling

Som en del af projektet med Arbejdsmarkedets Feriefond, arbejdes der med en ændring af udstillingen Besøgscenter Øvre Strandkær. En fornyelse af indholdet og udvidelse af tilhørende publikumsfaciliteter, inden for eksisterende bygningsmæssige rammer forventes i 2010 – 2011.

Under titlen ”Naturcenter Mols” kunne man i perioden 7. juli til 3. august hver dag møde en naturguide på Øvre Strandkær, og blive klogere på naturen og få gode forslag til oplevelser i området. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Molslaboratoriet og SNS, Kronjylland. Det er endnu ikke besluttet om noget lignende gentages i 2010.

Side 20

Stier

Arbejdsmarkedets Feriefond har i samarbejde med Syddjurs Kommune og Skov- og Naturstyrelsen igangsat et større stiprojekt i den sydlige del af kommunen. Projektet omfatter også etablering af en bedre gang- og cykelsti mellem Agri og Fuglsø samt udbygning og forbedring af ridestinettet i Mols Bjerge.

Trafik

Arbejdsgruppen for friluftsliv har skitseret en løsning omkring den fremtidige trafik i Mols Bjerge byggende på at holde bilerne i periferien og centrere parkering til få pladser i udkanten af området. Fredningen og udvalgets hidtidige forvaltning bygger på samme langsigtede målsætning. Yderligere arbejder Syddjurs Kommune på at etablere p-plads i udkanten af området (i forbindelse med et evt. kommunalt naturformidlingscenter ved naturbørnehaven), hvor der kan stilles cykler til rådighed for publikums færdsel ind i bjergene. Molslaboratoriet og SNS, Kronjylland arbejder på at løse de trafikmæssige problemer omkring de gamle gårde i Strandkær. Sagen drøftes lige nu med vejmyndigheden.

Visse grusvejsstrækninger er stadig ret grove i materialet, men situationen er meget bedre end 2006. Ændret materialevalg og vedligeholdelse over en årrække, kan forventeligt løse problemet med vejenes overflade. Støvproblemer er nok vanskeligere at løse uden at anvende vanding eller fast overfladebelægning.

Syddjurs Kommune har haft Rambøll til at se dels på problemer med vejbelægningen (grusets karakter) og dels afvanding af vejene, der visse steder forårsager store erosionsskader. Desværre har rådgivningen fra Rambøll ikke været helt tilfredsstillende, og dele af arbejdet skal laves om. Syddjurs Kommune vil prøve at ændre belægningstype på en strækning fra Fuglsø for at søge at mindske erosionsskader.

Lodsejerrepræsentanterne i plejeudvalget har udarbejdet et notat med et nyt forslag til en overordnet strategi for regulering af den motoriserede trafik i kerneområdet af Mols Bjerge Fredningen. Notatet er videresendt til Syddjurs Kommune, Veje og Trafik, som er vejmyndighed.

Syddjurs Kommune, Veje og Trafik finder, at en overordnet trafikplanlægning i Mols Bjerge bør samstemmes med den kommende Nationalparkbestyrelses ønsker for trafikreguleringen i bjergene.

Side 21

2. Del - Arbejdsprogram for 2010 til 2012 Hele området:

Græsningsplejen fortsættes som den væsentligste samlede plejeindsats i området. Invasive arter og andre uønskede arter som f.eks. gyvel bekæmpes hvor muligt. Syddjurs Kommune vil arbejde for at introducere maskinel høslæt af enkelte græsningsområder. Initiativet er påbegyndt i samarbejde med Mols Laboratoriet som forsøg. Naturstenskiltningen gennemføres i planperioden, hvis det ikke nås allerede i 2009. Delområder: Privatejede arealer:

Slåning af engen ved Strandkær. Denne slåning er i samarbejde med ansatte ved Mols Laboratoriet blevet planlagt således, at engen inddeles i mindre områder som slås på skift, så hele engen afslås over en 4-5 årig periode. De første 2 områder er blevet slået, og høet fjernet. Se kortbilag område A.

Rydning Loddenbjerg og Langbjerg. Ejer er endnu ikke kontaktet, og projektets gennemførelse afhænger af ejerens interesse og accept af projektet. Se

kortbilag område B.

Slåning/græsning af ekstremrigkær ved Bogens sø. Ejer er endnu ikke kontaktet, og projektets gennemførelse afhænger af ejerens interesse og accept af projektet. Område C.

Skrænten mellem spejdernes arealer og Bogense sø. Matr. nr. 4h Bogens By, Vistoft. Rydning og græsning. Projektet blev godkendt af plejeudvalget forrige år. Projektet forventes udført i planperioden 2010-2012, under forudsætning af ejerens interesse og accept. Område D.

Jørn Tækkers areal – rydde fyrretræer omkring sommerhus. Område E.

Rydning af privatejede arealer jf. fredningskendelsen – Det drejer sig om ca. 14 mindre arealer. Ejerne er endnu ikke kontaktet, men vil I løbet af 2010 blive kontaktet efter en prioritering af arealernes mulighed for at indgå i en form for pleje med afgræsning eller høslet.

Kommunale arealer

En del af arealet ved Motor Cross banen ved Basballe ønskes anvendt som et naturformidlingscenter med shelters, bålplads, borde/bænke m.v. Det er endnu uvist hvor den nøjagtige placering ønskes.

Side 22

Bemærk, at Syddjurs Kommune arbejder med en rullende planlægning af naturplejeindsatserne fra år til år. Planlægningen for 2010 er først på plads omkring nytår, og en politisk godkendelse af plejeindsatserne samt udgifterne kan først være på plads januar/februar 2010. Derfor indstilles det, at ovenstående projekter godkendes af plejeudvalget, selvom den endelige gennemførelse afhænger af ejernes interesse og accept af projekterne (medmindre det drejer sig om rydninger fastsat i fredningen) samt politikernes godkendelse.

Statsejede arealer:

Der planlægges rydning af nåletræsplantage i Knebel Plantage (afd, 711b), ved Agri Baunehøj (afd. 634a) og i Århus Plantage (afd. 640a). Alle vist med blå skravering på kortet.

Arealerne overgår til overdrev.

I området mellem Agri Bavnehøj, Helligkilden og Trehøje færdiggøres bevoksningsreguleringen (afd. 720a), 7601 m.fl., 634b), i Knebel Plantage (afd. 711g og h) og øst for Trehøje (afd. 781a). Alle vist med grøn skravering på kortet.

Arealerne overgår til overdrev.

Etablering af en gang- og cykelsti fra Agri til Fuglsø. Hvor det er muligt vil stien blive på Skov- og Naturstyrelsens areal. På enkelte strækninger vil offentlig vej blive overfladeforbedret. I forbindelse med planlægningen vil enkelte lodsejere blive kontaktet, med henblik på at finde en god linieføring.

Hvis brugerne fremsætter ønsker om flere låger i hegnene eller flytning af eksisterende, efterkommer SNS, Kronjylland gerne dette.

I forbindelse med ridestiudbygningen har man ønsket muligheder for adgang til vand på et par pladser. Det påregnes at lave 2 – 3 vandings- og rastesteder for rytterne.

Besigtigelse 2009 Besigtigelsen den 27. november 2009 med plejeudvalget går til overdrevsarealer i det gennemførte Life-projektet.

Møde i 2009: Plejeudvalgsmødet afholdes den 27. november 2009.

Side 23

Plejeudvalgets sammensætning:

Lodsejere Nord:

Odd Sinding, Bogens Søvej 4, 8400 Ebeltoft, os@sindingco.dk

Torben Simonsen, Molsvej 93, 8400 Ebeltoft, t.simonsen@mail.dk

Lodsejere Syd:

Jens Kristoffersen, Lyngevej 65, 8420 Knebel, jens@djurslandshestepraksis.dk

Helge E. Poulsen, Mols Bjerge Vej 22, 8420 Knebel, helge@knebels.net

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland:

Skovrider Uffe Laursen, Vasevej 7, 8900 Randers, ufl@sns.dk, 86 45 45 00

Skovfoged Kim Friis Egefjord, Vasevej 7, 8900 Randers, kfe@sns.dk, 86 45 45 00

Syddjurs Kommune:

Biolog Morten Aakjær Jørgensen, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft, maaj@syddjurs.dk, 87 53 52 64

Cand. Scient. Steen Ravn Christensen, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft, src@syddjurs.dk, 87 53 59 21