nato’s partnerskaber under udviklingnato’s partnerskaber under udvikling efterÅr 2001.nr.4-2001...

NATO’s partnerskaber under udvikling

EFTERÅR 2001 . Nr.4-2001

NATO’s partnerskaber under udvikling

Interview med MarttiAhtisaariside 24-25

Forsvarsreformi Central- ogØsteuropaside 30-33

NATO nyt2 Efterår 2001

Indhold

PÅ OMSLAGET

Soldater fra alliance- og partner-lande i fælles parade.

© N

ATO

FOKUS PÅ NATO4Kort nyt om Alliancen

NATO’S PARTNERSKABER UNDER

UDVIKLING6Sikkerhed gennem partnerskabRobert Weaver analyserer udviklin-gen i NATO’s partnerskaber.

10Nu skal Askepot med til balletRobert Hunter analyserer de mulig-heder, som ligger i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd.

13At fremme regional sikkerhedJames Appathurai analyserer, hvor-dan NATO fremmer regionalt sik-kerhedssamarbejde.

16Partnerskab i praksis:Georgiens erfaringerIrakli Menagarishvili beskriverGeorgiens forhold til NATO.

ESSAY18En fortælling om NATO i år2011Michels Rühle forestiller sigAlliancen og det euro-atlantiskesikkerhedsmiljø om ti år.

ANALYSER22Forureningskontrol iKasakhstan

23At lette overgangen til civiltarbejde

INTERVIEW24Martti Ahtisaari: internationalmægler

NATOUdgives under generalsekretærensmyndighed. Hensigten med dette maga-sin er at bidrage til konstruktiv diskus-sion om atlantiske spørgsmål. Derforrepræsenterer artiklerne ikke nødven-digvis medlemslandenes regeringerseller NATO’s synspunkter eller politik.

REDAKTØR:Christopher Bennett

ASSISTERENDE REDAKTØR:Vicki Nielsen

PRODUKTIONSASSISTENT:Felicity Breeze

LAYOUT:NATO Graphics Studio

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:Troels FrølingDen Danske Atlantsammenslutning

Alle artikler må gengives efter tilladelse fra redak-tøren og på betingelse af, at NATO nyt nævnes.Signerede artikler må kun gengives med forfatte-rens navn.

ISSN 0255-3813

NATO nyt offentliggøres på World Wide Web sam-men med andre NATO-publikationer på:www.nato.int/docu/review.htm

Yderligere oplysninger kan fåsved henvendelse til:NATO’s kontor for information og presse:NATO/OTANB 1110, Bruxelles, Belgien.Fax: (+32-2) 707.4579E-mail: [email protected]

NATO nyt, der er gratis, og publikationer pådansk fås hos:

ATLANTSAMMENSLUTNINGEN:Ryvangs Allé 1Postboks 25212100 København Ø.Tlf. 39 27 19 44.www.atlant.dk

(Alle henvendelser om abonnement, levering etc.).

PUBLISHER:Director of Information and PressNATO, 1110 Bruxelles, Belgium©[email protected]@hq.nato.intPrinted in Denmark by Scanprint

NATOnyt

I denne publikation er Den tidligere JugoslaviskeRepublik Makedonien behæftet med en (*), hvil-ket refererer til følgende fodnote: Tyrkiet anerken-der Republikken Makedonien ved dens forfat-ningsmæssige navn.

Efterår 2001 NATO nyt 3

reda

ktio

nelt Samtidig med at dette nummer af NATO nyt blev forbe-

redt, var USA offer for et overvældende terrorangreb, somhar fået globale efterdønninger. Umiddelbart efter de bar-bariske angreb den 11. september reagerede USA’s allieredeved at bakke fuldstændig op om USA i nødens stund.Dagen efter gav NATO’s medlemslande udtryk for deressolidaritet ved at enes om, at hvis det blev fastslået, at detteangreb mod USA kom fra udlandet, skulle det betragtessom en handling, der faldt ind under Artikel 5 i Washing-ton-Traktaten. Artikel 5 siger, at et angreb mod et eller flereallierede skal betragtes som et angreb mod dem alle. Den 2.oktober bekræftede den amerikanske regering, at angrebe-ne var blevet iværksat fra udlandet af terrorister fra OsamaBin Ladens al-Quaida organisation.

NATO’s afgørende grundlag – dets grundvold – har altidværet Artikel 5, som er Alliancens forpligtelse til kollektivtforsvar. Denne forpligtelse blev først indgået i 1949 undermeget anderledes omstændigheder. Men med denne nyetrussel er den lige så gyldig og central nu som da. Medbeslutningen om at påkalde sig Artikel 5 har NATO’s med-lemmer atter vist, at Alliancen ikke er en simpel snakke-klub. NATO er et fællesskab af lande, der deler de sammeværdier, og som er fast besluttet på at stå sammen for at for-svare dem.

Den 12. september kom det også klart frem, at det euro-atlantiske samfund i dag er langt bredere end NATO’s 19medlemmer. Kun få timer efter NATO’s historiske beslut-ning udsendte de 46 medlemmer af Det NordatlantiskePartnerskabsråd en erklæring, hvor de erklærede sig enig i,at disse handlinger var et anslag på vores fælles værdier ogikke kun på USA. I EAPC’s erklæring forpligter de 46lande sig til at sætte alt ind for at bekæmpe terrorismenssvøbe.

Det er stadig for tidligt at sige, hvilken rolle NATO ogdets medlemmer eller EAPC kommer til at spille i denkommende internationale kamp mod terrorisme. Dennekamp vil blive lang og nogle gange vanskelig. Den vil kræve,at vi gør brug af alle de redskaber, vi råder over, dvs. bådepolitiske, økonomiske, diplomatiske og militære. Og det vilvære nødvendigt, at den bredest mulige koalition af landeforener deres kræfter og arbejder sammen mod fælles mål.Den solidaritet og beslutsomhed, som blev udvist iBruxelles den 12. september i Det Nordatlantiske Råd ogEAPC, er et vigtigt første skridt. Det viser, hvor vigtigeNATO’s partnerskaber er, og understreger, at dette nummeraf NATO nyt kommer på det helt rigtige tidspunkt.

Lord Robertson

49. årgangEfterår 2001

ANMELDELSER26Det nye Makedonske spørgs-målChristopher Bennett anmeldernyligt udgiven litteratur om DenTidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien*.

INDBLIK28En ny elite uddannesOberst Ralph D. Thiele beskriver,hvordan NATO’s Forsvarsakademiopfylder de ønsker, som borgerne ipartnerlandene har.

MILITÆRE SPØRGSMÅL30Reformer i praksisChris Donnelly analyserer militærereformer i Central- og Østeuropa.

STATISTIK34NATO-landenes og partner-landenes forsvarsudgifter ogvæbnede styrkers størrelse.


NATO’s generalsekretær Lord Robert-son besøgte den 20. og 21. septem-ber Tysklands hovedstad Berlin for atdeltage i den årlige NATO nyt-konfe-rence, hvor NATO’s fremtid diskute-res. Her mødte han også kanslerGerhard Schröder, udenrigsministerJoschka Fischer og andre politiskeledere.

Armitage briefer

Den amerikanske viceudenrigsmini-ster Richard Armitage besøgte NATOden 20. september og gjorde over forLord Robertson og Det Nordatlanti-ske Råd rede for, hvor langt man varkommet i efterforskningen af terror-angrebet den 11. september.

OpfølgningsstyrkeDen 19. september anmodede præsi-denten for Den Tidligere Jugoslavi-ske Republik Makedonien*, BorisTrajkovski, NATO om at indsætte enmindre opfølgningsstyrke i sit landefter afslutningen på Operation Es-sential Harvest den 26. september.

Fra 17. til 22. september deltog fireNATO-lande og fem partnere i Coope-rative Engagement 2001, som er denførste maritime NATO/Partnerskabfor Fred-øvelse i Slovenien, i Ankarantæt ved Koper.

Syv NATO-lande og tre partnerlandedeltog i perioden 17. til 21. septem-ber i Cooperative Poseidon i dentyske by Bremerhaven. Øvelsen eranden del af en ubåds-sikkerheds-øvelse. I øvelsen deltog også obser-vatører fra syv Middelhavsdialog-lande.

Militært personel fra ni NATO-landeog 13 partnerlande deltog fra 11. til21. september i Cooperative Key2001, som er en øvelse i fredsstøt-

tende operationer. Øvelsen fandt stedi Plovdiv i Bulgarien. Der var ogsådeltagelse fra FN’s Flygtningehøjkom-missær og adskillige ikke-statsligeorganisationer.

I perioden 10. til 21. september varder deltagelse fra ni NATO-lande og13 partnerlande i Cooperative BestEffort 2001 i den østrigske ZeltwegAirbase. Hensigten med øvelsen varat træne deltagernes færdigheder ifredsstøttende operationer.

Ved en ceremoni i hovedkvarteret forde allierede styrker i Europa (SHAPE)i Mons i Belgien den 17. septemberafløste den tyske general DieterStöckmann den britiske general SirRupert Smith som StedfortrædendeØverstbefalende for de AllieredeStyrker i Europa (DSACEUR).

Den 14. september besøgte LordRobertson Skopje i Den TidligereJugoslaviske Republik Makedonien*for at rådføre sig med præsident Bo-ris Trajkovski og hans regering oggennemgå fremskridtene for Ope-ration Essential Harvest.

Tre minutters stilhedDen 13. september sluttede NATO’sstab sig til millioner af mennesker ihele Europa og holdt tre minuttersstilhed for ofrene for terroranslagetden 11. september og for ofrenes fa-milier.

NATO og Rusland udtrykte deresdybeste sympati med ofrene fra ter-rorangrebene den 11. september iNew York og Washington DC og medderes familier og lovede på et møde iDet Permanente NATO-RuslandFællesråd den 13. september atintensivere samarbejdet for at be-kæmpe terrorisme. På et ekstraordi-nært møde i NATO-Ukraine Kommis-sionen og i Det Euro-Atlantiske Part-nerskabsråd kom tilsvarende følelsertil udtryk.

Ny britisk ambassadørAmbassadør Emyr Jones Parry af-løste den 13. september ambassadørDavid Manning som Storbritanniensfaste repræsentant ved NATO. Am-bassadør Parry er 53 år, karrieredi-plomat og var politisk direktør veddet britiske udenrigsministerium frajuli 1998 til august 2001.

Artikel VDen 12. september blev NATO-am-bassadørerne enige om, at såfremtterrorangrebet den 11. septemberkom udefra, var det at betragte somet angreb på alle allierede i NATO.Derved påkaldte man sig for førstegang i Alliancens historie Artikel V iWashington-Traktaten, der er NATO’sgrundlæggende pagt.

Den 11. september fordømte LordRobertson og Det NordatlantiskeRåd terrorangrebene på uskyldigecivile i USA og gav udtryk for deresdybeste sympati og solidaritet meddet amerikanske folk.

Lord Robertson deltog den 7. sep-tember på afslutningsdagen af etsymposium i Norges hovedstad Oslo.Symposiet beskæftigede sig med deteknologiske, industrielle og viden-skabelige aspekter af tilpasningen tilvore dages ændrede sikkerhedsmiljø.Den Øverstbefalende for de allieredestyrker i Atlanten (SACLANT), dennorske forsvarskommando og USA’sfælleskommando for de væbnedestyrker var værter.

Ny amerikansk ambassadørAmbassadør Nicholas Burns afløsteden 4. september ambassadør Alex-ander Vershbow som USA’s faste re-præsentant ved NATO. AmbassadørBurns er 45 år og var i perioden 1997til juli 2001 USA’s ambassadør i Græ-kenland. Fra 1995 til 1997 var han

talsmand for det amerikanske uden-rigsministerium.

En flyøvelse, hvor flystyrker blev træ-net i taktiske luftoperationer, herun-der bekæmpelse af fjendens luftfor-svar og elektronisk krigsførelse, fandtsted i perioden fra 3. til 14. septem-ber ud fra lufthavnen i Ørland i Nor-ge. Air Meet 2001 omfattede flystyr-ker fra 13 af NATO’s medlemslandeog blev gennemført af hovedkvarteretfor de Allierede Flystyrker i Nord-europa, som har hjemme i Ramsteini Tyskland.

Den 29. august mødte Lord Ro-bertson præsident Boris Trajkovski,premierminister Ljubco Georgievski,indenrigsminister Ljube Boshkovski,udenrigsminister Ilinka Mitreva ogforsvarsminister Vlado Bukovski, dahan besøgte Den Tidligere Jugosla-viske Republik Makedonien* for atvurdere NATO-troppernes fremskridtmed hensyn til indsamling af våbenfra etnisk albanske oprørere.

Afvæbning af oprørereOperation Essential Harvest blevindledt den 22. august, dvs. to måne-der efter at regeringen for Den Tidli-gere Jugoslaviske Republik Make-donien* havde anmodet NATO ombistand til at genoprette fred og stabi-litet i landet. Missionen, som varbestemt til at vare 30 dage, startede irealiteten 27. august og havde somformål at afvæbne etnisk albanskeoprørere. Opgaven omfattede ca.3.500 tropper med logisk støtte.

Situationen i Den Tidligere Jugosla-viske Republik Makedonien* stodcentralt på fællesmødet den 22.august for Det Nordatlantiske Rådog EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspo-litiske Komite i Bruxelles i Belgien.Den bosnisk-serbiske Dragan Jokic,som er anklaget for krigsforbrydelser

FOKUS PÅ NATO


i forbindelse massakren i Srebrenica i1995 og angreb på FN’s observati-onsposter, overgav sig den 15.august til SFOR-tropper.

Den 15. august blev hovedkvarteretfor Task Force Harvest oprettet i DenTidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien* for at vurdere situatio-nen og forberede gennemførelsen afOperation Essential Harvest. Det varto dage efter underskrivelsen af denpolitiske rammeaftale, som ligger tilgrund for de interne reformer og forde NATO-ledede troppers indsættelsei landet til afvæbning af etniske alban-ske oprørere.

Den tidligere bosnisk serbiske øvers-tbefalende Vidoje Blagojevi, som eranklaget for krigsforbrydelser, blevanholdt den 10. august og overført tilDet Internationale Krigsforbrydertri-bunal i Haag.

Beredskab ved oversvømmelserArbejdet med et pilotprojekt til for-bedring af beredskab ved oversvøm-melser i Tisza-flod området i Ukraineindledtes i september. Projektet ud-arbejdes inden for rammerne afNATO-Ukraine arbejdsprogrammetfor 2000.

Den 26. juli mødte Lord Robertson,EU’s Højtstående Repræsentant forden Fælles Udenrigs- og Sikkerheds-politik, Javier Solana, og OSCE’s for-mand, den rumænske udenrigsmini-ster Mircea Geoana, i Skopje i DenTidligere Jugoslaviske Republik Ma-kedonien* ledere fra regeringen ogde politiske partier for at puste liv iforhandlinger, som skulle gøre endepå den fem måneder med vold.

Litauens premierminister AlgirdasBrazauskas mødte den 24. juli LordRobertson i NATO.

Den 19. juli besøgte Militærkomite-en, som er NATO’s højeste militæremyndighed, og dens formand, admi-ral Guido Venturoni, sydregionenskommando, Alliancens Styrker iSydeuropa (AFSOUTH), som har an-svaret for alle NATO-ledede operatio-ner på Balkan.

Serbiens vicepremierminister Nebos-ja Covic og den jugoslaviske uden-rigsminister Goran Svilanovic mødteden 18. juli Lord Robertson og taltetil Det Nordatlantiske Råd. Diskus-sionen drejede sig om udviklingen idet sydlige Serbien og Kosovo.

Ny vicegeneralsekretær i NATO

Ambassadør Alessandro MinutoRizzo efterfulgte 16. juli ambassadørSergio Balanzino som NATO’s vice-generalsekretær. Ambassadør Rizzoer italiensk karrierediplomat og vartidligere sit lands faste repræsentantved EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspo-litiske Komite.

Lord Robertson og de 19 NATO-am-bassadører besøgte den 12. og 13.juli Albanien og Bosnien-Hercego-vina for at føre grundige forhandlin-ger med den albanske regerings lede-re.

Unge og nyligt valgte parlamentarike-re fra NATO- og partnerlande diskute-rede aktuelle euro-atlantiske sikker-hedsspørgsmål på NATO-parlamen-tarikerforsamlingens fem dages mø-de. Mødet blev holdt i Bruxelles iBelgien i perioden fra 9. til 13. juli.

Rumæniens præsident Ion Iliescu ogudenrigsminister Mircea Geoanamødte den 9. juli Lord Robertson iNATO for at diskutere situationen påBalkan og Rumæniens samarbejdemed NATO.

Den 6. juni, dagen efter regeringen ogetnisk albanske oprørere i DenTidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien* havde underskrevet envåbenhvile, kom udenrigsministerIlinka Mitreva til NATO for at mødesmed Lord Robertson.

Lord Robertson besøgte den 4. og 5.juli Kiev i Ukraine, hvor han mødtepræsident Leonid Kuchma, premier-minister Anatolyi Kinakh, udenrigs-minister Anatoly Zlenko og forsvars-minister Olezandr Kuzmuk samt an-dre nøglefigurer. Han talte på et Part-nerskab for Fred-symposium, somvar organiseret af SACLANT.

Den 29. juni blev et projekt til øde-læggelse af Albaniens lager af 1,6mio. antipersonel-miner indledt veden ceremoni i Mjekës, der ligger sydfor hovedstaden Tirana. Det er i over-ensstemmelse med Ottawa-Konven-tionen, der forbyder brug, lagring,fremstilling og overførsel af antiper-sonel-miner. Det var det første afmi-litariseringsprojekt, der blev gen-nemført under en fond under Part-nerskab for Fred, der i 2000 blev op-rettet til formålet.

Essential HarvestDen 29. juni godkendte Det Nordat-lantiske Råd operationsplanen Es-sential Harvest, som var udarbejdetaf SHAPE, med henblik på en muligindsættelse af NATO-tropper i DenTidligere Jugoslaviske Republik Ma-kedonien*, hvis regeringen bad omdet, med henblik på afvæbning etni-ske albanske grupper. Planen skullegennemføres på betingelse af, at par-terne fortsatte politisk dialog og gjor-de ende på fjendtlighederne.

Moldaviens præsident Vladimir Vo-ran besøgte den 28. juni NATO, hvorhan mødte Lord Robertson og under-skrev en aftale, som gør det muligtfor eksperter fra NATO at yde materi-el bistand og træning for at sikre gen-nemførelsen af et projekt under Part-nerskab for Fred Trust Fond, der ta-ger sigte på sikker destruktion af me-get ætsende raketbrændsel såvel som

antipersonel-landminer og overskud-sammunition.

FN’s særlige repræsentant i KosovoHans Hækkerup aflagde 26. juni iNATO rapport for NATO’s ambassa-dører om situationen i provinsen ogforberedelser til de kommende valg.

Den polske præsident AleksanderKwasniewski besøgte 21 juni SHAPEi den belgiske by Mons, hvor hanmødte den øverstbefalende for de al-lierede styrker i Europa, den ameri-kanske general Joseph W. Raslton.

Besøg i USAUnder sit besøg til USA fra 19. til 22.juni talte Lord Robertson til ChicagosUdenrigspolitiske Råd, før han rejstetil Washington for at møde den natio-nale sikkerhedsrådgiver CondoleezzaRice, udenrigsminister Colin Powelog forsvarsminister Donald Rums-feld. Derefter deltog han i det årligeseminar, arrangeret af SACLANT iNorfolk i Virginia, som i år fokusere-de på NATO’s militære kapaciteter.

I perioden 18. til 29. juni deltog 15NATO-lande i Clean Hunter 2001,som er en flyøvelse over det nordligeEuropa og det nordlige Frankrig.Denne årligt tilbagevendende begi-venhed omfatter hovedkvarteret forde allierede flystyrker i Nordeuropaog deres underordnede multinationa-le luftoperationscentre i øvelser, dertager sigte på at bevare effektiviteteni planlægning og udførelse af koordi-nerede luftoperationer.

For yderligere oplysningerse NATO Update på www.nato.int/docu/update/index.htm.

FOKUS PÅ NATO


Warszawapagt-landene, der udgør halvdelen af EAPC idag, end ikke kunne komme ind i NATO’s hovedkvarter.Hvis de ønskede at aflevere et budskab, måtte de gøre detved hovedindgangen. Denne kontrast illustrerer, hvormeget euro-atlantisk sikkerhed har udviklet sig på de ti år,og navnlig hvordan Alliancens strategi, der bygger på part-nerskab, har ændret det strategiske miljø i det euro-atlanti-ske område.

Ud over at NATO i dag huser EAPC, som er et dyna-misk, multilateralt forum for diskussion og varetagelse af

Robert Weaver arbejder med EAPC i NATO’s politiske afdeling.

Det er helt naturligt for de 46 ambassadører, der mø-des i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd(EAPC), at de åbent og konstruktivt kan behandle

og diskutere selv de mest presserende aktuelle sikkerheds-spørgsmål. Men det er kun ti år siden, at diplomater fra

Sikkerhed gennem partnerskab

Robert Weaver analyserer udviklingen i NATO’s partnerskaber ti år efteroprettelsen af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd.

© N

ATO

En historisk begivenhed: Sovjetunionen blev opløst under det første møde i Det Nordatlantiske Partnerskabsråd i december 1991.

sikkerhedsspørgsmål, er det midtpunkt i et netværk af sam-arbejdende sikkerhedspartnerskaber og sikkerhedspro-grammer. Med Partnerskab for Fred bistår Alliancen decentral- og østeuropæiske lande med militær og demokra-tisk reform. Derudover er der skabt samarbejde med bådeRusland og Ukraine, der er de to største lande, som opstodefter Sovjetunionens opløsning. Og der føres løbende drøf-telser med et stadigt større antal lande i Middelhavs-regionen (se boksen s. 9).

I dag er der 27 lande, som regelmæssigt rådfører sig medde 19 allierede i EAPC om alle typer spørgsmål, der harmed sikkerhed at gøre, og med hensyn til alle regioner i deteuro-atlantiske område. Derudover gennemfører militærfra allierede lande og partnerlande øvelser og agererregelmæssigt sammen. Og i marken er der ca. 9.000 solda-ter fra partnerlande, herunder 4.000 fra Rusland, sammenmed kolleger fra Alliancen i de NATO-ledede fredsbeva-rende operationer på Balkan.

Enhver, som i 1991 havde forudset denne udvikling ieuro-atlantisk sikkerhed, var blevet gjort til grin. Efter denKolde Krigs afslutning var det mere almindeligt at forudse,at NATO stod foran opløsning, eller – efter Moskva-kuppeti august 1991 – at verden ville vende tilbage til de seneste50 års konfrontation. Når man ser tilbage, kunne tingenevære gået grueligt galt. Når de ikke gjorde det, skyldes deti vid udstrækning, at de allierede tilbød deres tidligere fjen-der venskab og samarbejde, og at NATO i de forgangne ti århar forfulgt en partnerskabsstrategi.

Da Den Kolde Krig sluttede, var det NATO’s vigtigsteopgave at prøve at fjerne de sidste fejlopfattelser af, hvadAlliancen stod for, og hvordan den opererede. Det varafgørende at forklare, at NATO var en defensiv alliance.NATO’s ledere besluttede i juli 1990 i London, at atom-våbnene i Alliancens militære strategi kun skulle anvendesi yderste nødstilfælde. Dette tiltag sendte et signal om, atNATO havde gode hensigter, og skulle fratage anti-reform-kræfterne i Moskva mulighed for at bruge en påstået”NATO-trussel” som undskyldning til at standse liberalise-ringsprocessen i Central- og Østeuropa. Derudover skulleNATO overveje, hvordan organisationen bedst kunne skabeægte sikkerhed i forhold til disse lande og dermed gå aktivtind og styre den sikkerhedspolitiske udvikling. På NATO’stopmøde i Rom i november 1991 foreslog Alliancen, at derblev oprettet et Nordatlantisk Samarbejdsråd (NorthAtlantic Cooperation Council, NACC) som forum for enstruktureret dialog med landene fra den tidligere Warsza-wapagt.

NACC mødtes for første gang i december 1991 med del-tagelse af 16 NATO-lande og ni partnerlande. Dengang gikudviklingen i Europa så hurtigt, at man på selve mødet varvidne til en historiske diplomatisk begivenhed. Underdebatten om slutkommunikeet bad Sovjetunionens ambas-sadør om, at alle referencer til Sovjetunionen blev slettetfra teksten. Under mødet var Sovjetunionen blevet opløst,hvorfor han for eftertiden kun repræsenterede DenRussiske Føderation. I marts 1992 blev yderligere ti nyligtuafhængige stater fra Sovjetunionen medlem af NACC.Albanien og Georgien blev medlem i juni samme år.

Umiddelbart efter Den Kolde Krigs ophør drejede kon-sultationerne i NACC sig først og fremmest om de tilbage-blevne sikkerhedsproblemer fra Den Kolde Krigs tid, somfor eksempel de sovjetiske troppers tilbagetrækkelse fra debaltiske stater. Og det politiske samarbejde drejede sig omsikkerheds- og forsvarsrelaterede spørgsmål som forsvars-planlægning, konceptuel tilgang til våbenkontrol, forholdetmellem den civile og militære sektor, styring af lufttrafikog konvertering af forsvarsindustrierne, samt NATO’ssåkaldte ”Tredje Dimension”, dvs. Alliancens videnskabs-og miljøprogrammer.

NACC var nyskabende på mange områder. Men dialo-gen var multilateral og politisk og rummede ikke mulighedfor, at den enkelte partner kunne skabe sit eget samarbejds-forhold til NATO. Derfor blev Partnerskab for Fred lance-ret i januar 1994, og det gjorde det muligt at tilbyde skræd-dersyede samarbejdsprogrammer med NATO og styrke detpolitiske forhold. PfP gav enhver partner ret til at konsulte-re med Alliancen, hvis landet mente, at der var en trusselmod dens politiske uanfhængighed, sikkerhed eller territo-riale integritet. Det centrale i Partnerskabet var udviklingenaf – primært militære – styrker, som kunne arbejde sam-men med Alliancens og civil beredskabsplanlægning. Part-nerskab for Fred gjorde det muligt for partnerne at udviklederes eget bilaterale forhold til NATO i deres eget tempo.

I takt med at det politiske forhold mellem de allierede ogpartnerne blev styrket, gav Partnerskab for Fred også part-nerne mulighed for at deltage i NATO-ledede operationer,hvis de ønskede det. Det har i praksis betydet, at partnernehar deltaget i NATO’s operationer på Balkan, hvor de harspillet en afgørende rolle, selv før de blev indsat i denførste fredsbevarende opgave.

Under krigen i Bosnien bistod flere partnerlande Allian-cen med at skærpe våbenembargoen mod hele det tidligereJugoslavien, de økonomiske sanktioner mod Serbien-Mon-tenegro og flyveforbuddet over Bosnien. For eksempel til-lod Albanien, at NATO’s skibe brugte albansk territorial-farvand til at gennemtvinge våbenembargoen og økono-miske sanktioner, og Ungarn, som dengang var partner, til-lod NATO’s luftbårne tidlige varsling at anvende ungarskluftrim til at overvåge bosnisk flyforbudszone. Desudenvar tropper fra 14 partnerlande indsat side om side medderes kolleger fra Alliancen i Implementeringsstyrken(IFOR), som var den første NATO-ledede fredsbevarendeoperation, hvilket bibragte NATO’s operation ekstra styr-kekapacitet, yderligere logistiske baser og mere legitimitet.

I takt med at partnerne indsatte deres soldater på jorden,og deres styrker opererede under NATO-kommando i risi-kobetonet miljø, ønskede de naturligvis større mulighedfor at deltage i den beslutningsproces, der fastlagde opga-vens formål og operative procedurer. Da IFOR blev skabt,blev partnerne i vid udstrækning kun inddraget på ad hoc-basis, hvilket også skyldes, at det var første gang, NATOpåtog sig en sådan opgave. Nu, da partnerne viste vilje til atbidrage til løsning af sikkerhedsporblemer uden for deresegne grænser, var der behov for et nyt partnerskab.

I kølvandet på daværende amerikanske udenrigsministerWarren Christophers tale i september 1996, hvor der blev

SIKKERHED GENNEN PARTNERSKAB


stillet forslag om et nyt sikkerhedsforum, indledte NATOen omfattende analyse af sin partnerskabsstrategi. Et af devigtigste formål i denne proces var at give partnerne størremulighed for at deltage i beslutningerne på alle områder afPartnerskabet. Et andet formål var give Partnerskabetstørre operationel vægt. Resultatet var oprettelsen af EAPCog Et Styrket og Mere Operationelt Partnerskab.

Med hensyn til de politiske konsultationer gav det numening at gå videre end NACC og at skabe et sikkerheds-forum, der skulle sidestilles de stadigt mere sofistikerederelationer, som blev skabt under Partnerskab for Fred. I ste-det for at definere medlemskab ud fra, hvem der tidligerevar NATO’s fjender, måtte det ny samarbejdsorgan omfattealle de lande i det euro-atlantiske område, som ønskede atsamarbejde med NATO. Dette nye organ skulle kunne opta-ge traditionelt neutrale lande, som havde vist sig at væreværdifulde medlemmer af Partnerskab for Fred, som foreksempel Østrig, Finland og Sverige, der ikke var fuldemedlemmer af NACC.

EAPC var udtryk for, at NATO ønskede at inddrage part-nerne endnu mere i Alliancens beslutningsproces, endNACC havde kunnet. EAPC skulle også være den ramme,der gjorde det muligt at inddrage partnerne i konsultationervedrørende planlægning, udførelse og politisk kontrol afdet, som nu er kendt som de NATO-ledede PfP-operationer.EAPC bevarede rollen som det multilaterale organ, dersamlede Partnerskabets tråde, og – som NACC – var foku-seret på praktiske politiske og sikkerhedsmæssige konsul-tationer. Men EAPC udvidede også rækkevidden af dissekonsultationer til at omfatte krisestyring, regionale spørgs-mål, emner inden for våbenkontrol, spredning af masseø-delæggelsesvåben og international terrorisme, såvel somforsvarsemner som forsvarsplanlægning og forsvarsbud-getter, herunder forsvarspolitik og strategi. Dertil kom civilberedskabs- og katastrofeplanlægning, våbensamarbejdeog forsvarsmæssige miljøoperationer.

Foruden de traditionelle konsultationer har EAPC skabtsig en rolle ved at bistå med at håndtere større emner påbåde NATO-medlemmernes og partnernes dagsorden.EAPC har fuldt ud udnyttet den fleksibilitet, der ligger ifraværet af mange institutionelle regler, og har vedtaget nyemåder at håndtere sikkerhedsspørgsmål på. Man har foreksempel anvendt åbne arbejdsgrupper, som har gjort detmuligt for enkeltlande at tage initiativet, og man har for-bedret arbejdet i forum. Denne fremgangsmåde har væretanvendt med held i konsultationer om Kaukasus ogSydøsteuropa. EAPC har også tilskyndet sine medlemmertil at betragte emner med nye øjne i stedet for at forsøge atløse længerevarende uoverensstemmelser. Denne frem-gangsmåde har været nyttig, hvor andre organisationer harpåtaget sig lederansvar.

Det Styrkede og Mere Operationelle Partnerskab byggerpå erfaringerne fra PfP’s tidlige år og læren fra de NATO-ledede fredsbevarende operationer i Bosnien. For at styrkeog forbedre partnerskabet og gøre det mere operationelt hartre initiativer set dagens lys. Det er Planlægnings- og Gen-nemgangsprocessen (PARP), Det Operationelle Kapaci-



tetsinitiativ (OCC) og Den Politisk-Militære Ramme forNATO-ledede PfP-operationer.

PARP formulerer krav til deltagernes evne til at samar-bejde med NATO (interoperabilitet) og til deres kapacitetog har indbygget en omfattende gennemgangsproces for atmåle landenes fremskridt. Ved at sætte standarder, som del-tagerne skal leve op til, kan partnerne udvikle de kapacite-ter, som vil udgøre rygraden i de mere operationelle aspek-ter af Partnerskabet. Med tiden er kravene blevet mere ogmere komplekse, krævende og sat i forhold til de forbed-ringer, som de allierede selv har gennemført i henhold tilForsvarskapacitetsinitiativet. Og PARP ligner nu mere ogmere Alliancens egen forsvarsplanlægningsproces medpolitiske retningslinjer vedrørende forsvarsplanlægnings-mål, Partnerskabsmål, som svarer til NATO’s Styrkemål,og PARP-vurdering, som afspejler NATO’s Årlige For-svarsgennemgang.

Når NATO’s chefer overvejer en egentlig operation oganvendelse af partnernes styrker, har de brug for at vide,hvilke styrker der er til rådighed, og hvor meget de kanudrette. OCC blev udviklet til at håndtere disse vigtigespørgsmål og har til formål at give NATO’s chefer pålideliginformation om mulige partneres bidrag, så de hurtigt kansammensætte en styrke. Dette initiativ supplerer vurderin-gerne under PARP og skal gøre det muligt at øge den mili-tære effektivitet af de styrker, som er vurderet. For NATO’smilitære chefer betyder mere militært effektive bidrag frapartnerne, at Alliancen får mulighed for at opretholde læn-gerevarende operationer.

Men at skabe mekanismerne til at øge partnernes bidrager kun én del af billedet. Først skal partnerne beslutte, omde ønsker, at deres styrker skal deltage i en bestemt opera-tion. Det er den afgørende grænseflade mellem det prakti-ske og det politiske, som EAPC kombinerer.

Gennem EAPC bliver alle partnerne inddraget i konsul-tationer om kriser, der er under udvikling, og som kankræve indsættelse af tropper. Med henblik på at få partner-ne til at tilmelde styrker til komplicerede og muligvis farli-ge operationer har NATO udviklet en mekanisme, der sik-rer, at konsultationer ikke længere udføres på ad hoc-basis,men bliver institutionaliseret i overensstemmelse med pro-cedurer, som anerkender betydningen af partnernes bidrag.Dette initiativ, som også udgør det tredje element i det styr-kede og mere operationelle Partnerskab, er kendt som DenPolitisk-Militære Ramme for NATO-ledede PfP-Operatio-ner.

Når NATO drøfter en krise under udvikling, bliver alleEAPC-medlemmer inddraget. Hvis NATO mener, at det ernødvendigt at indsætte tropper, kan Det NordatlantiskeRåd, som er NATO’s øverste besluttende organ, godkendede partnere, som erklærer, at de ønsker at bidrage til styr-ken. Disse partnere kan så udveksle synspunkter med deallierede og bidrage til første trin i planlægningen af enoperation. De vil også blive konsulteret om operationensplan og vil blive inddraget i styrkeopstillingsprocessen, nårchefen bestemmer styrkens sammensætning. Det er pådette tidspunkt, at OCC kan spare tid og indsats ved at øge

forudsigeligheden vedrørende kapaciteten af de partner-styrker, som er til rådighed.

Når partnernes bidrag er accepteret, kan NATO og debidragydende parter indlede forhandlinger om operatio-nen. Samtidig er EAPC som helhed inddraget i de overord-nede drøftelser om den pågældende operation og dens poli-tiske omstændigheder. Mens troppebidragydende partnerekonsulteres i videst muligt omfang, er det Alliancen, dertræffer endelige beslutninger, eftersom det er Alliancen,som stiller aktiver til rådighed. Denne konsultationsprocesfortsætter under hele operationen, hvilket giver partnernesikkerhed for at blive hørt, når der skal træffes vigtigebeslutninger.

Partnernes bidrag til fredsbevarende operationer bør

ikke undervurderes. Man kan med megen ret mene, atNATO’s indsats for at sikre fred i Kosovo ikke havde væretmulig uden partnernes deltagelse. Partnerne har ikke aleneydet værdifuld politisk støtte. De har også stillet afgørendeaktiver af betydning for opgaven til rådighed for NATO,herunder brug af luftrum under luftkampagnen og vigtigelogistiske baser med henblik på at opretholde KFOR’skommunikationslinjer. I takt med at forholdet mellem alli-erede og partnere styrkes, bliver det i stigende grad muligtat tale om et værdifællesskab, som ligger til grund for dissepraktiske opgaver. På ti år, fra NACC blev oprettet til nu, erpartnerskab vokset og blevet et grundlæggende træk vedeuro-atlantisk sikkerhed. ■



MiddelhavsdialogenNATO indledte sin Middelhavsdialog i 1994 ierkendelse af, at europæisk sikkerhed og stabiliteter nært forbundet med sikkerhed og stabilitet iMiddelhavsregionen, skriver Alberto Bin.

Formålet med programmet, som omfatter Alge-riet, Egypten, Israel, Jordan, Mauretanien, Marok-ko og Tunesien, er at bidrage til regional sikkerhedog stabilitet, forbedre den gensidige forståelse ogrette op på misforståelser blandt Middelhavslande-ne af, hvad NATO er.

Dialogen er primært baseret på bilaterale relati-oner mellem hvert af de deltagende lande og Alli-ancen. Den giver dog også mulighed for multilate-rale møder i konkrete tilfælde. Dialogen giver alleMiddelhavspartnerne samme grundlag for diskus-sion og fælles aktiviteter og supplerer andre der-med forbundne, men særskilte internationale initi-ativer som for eksempel dem, som finder sted iDen Europæiske Union og Organisationen for Sik-kerhed og Samarbejde.

Samarbejdet omfatter politisk dialog og praktisksamarbejde med deltagende lande. Den politiskedialog består af regelmæssige bilaterale politiskediskussioner såvel som multilaterale konferencerpå ambassadørniveau. Disse konferencer givermulighed for at udveksle synspunkter om spørgs-

Alberto Bin arbejder med Middelhavsdialogen iNATO’s politiske afdeling.

mål, der er relevante for sikkerheden i Middelhavs-regionen såvel som for videreudviklingen af Dia-logen.

Det praktiske samarbejde finder sted på grund-lag af det årlige arbejdsprogram og antager for-skellige former, herunder invitationer til borgerefra Dialoglande om at deltage i kurser på NATO’sskoler. Andre aktiviteter omfatter seminarer, der ertilrettelagt særligt for Dialoglande, især inden forcivil beredskabsplanlægning samt besøg af Dia-loglandenes opinionsledere, akademikere, journa-lister og parlamentarikere i NATO.

Alliancen uddeler institutionsstipendier til for-skere fra regionen. Derudover fremmer Dialogenvidenskabeligt samarbejde gennem NATO’sVidenskabsprogram. I 2000 har 108 videnskabs-mænd deltaget i NATO-finansierede videnskabeli-ge aktiviteter.

Arbejdsprogrammet har også en militær dimen-sion, som omfatter invitationer til Dialoglande tilat være til stede som observatører i øvelser, delta-ge i seminarer og workshops og besøge NATO’smilitære organer. I 2000 deltog 104 militære offi-cerer fra syv Dialoglande i disse aktiviteter. Derud-over besøgte NATO’s Stående Flådestyrke iMiddelhavet Dialoglandes havne, og tre Dialog-lande – Egypten, Jordan og Marokko – har bidra-get med fredsbevarende tropper til NATO-lededeoperationer i Bosnien-Hercegovina. Jordan ogMarokko har for øjeblikket soldater i Kosovo-styr-ken.


1991, der havde til formål at inddrage alle de stater, somvar opstået af Sovjetunionens og Warszawapagtens aske, i”institutionelle konsultations- og samarbejdsrelationer ompolitiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål”. Som årenegik, lignede NACC mere og mere en anakronisme. NACCvar mere udtryk for, hvad de ikke-allierede medlemmerhavde været, end for visionerne for fremtiden. Derudoveromfattede NACC ikke lande, som var opstået efter ex-Jugoslaviens opbrud, eller neutrale og alliancefrie lande iEuropa

Det var en god ide at omskabe NACC, starte forfra oggive de lande, som hverken havde været kommunistiskeeller medlem af Warszawapagten, fuldt medlemskab. Detvar USA’s daværende udenrigsminister Warren Christo-pher, der med sin tale den 6. september 1996 i den tyske byStuttgart tog initiativet til omlæggelsen. Anledningen tiltalen var 50-års jubilæet for forgængeren James Byrnes’historiske tale, ”Håbets tale”, der rummede en vision for etEuropa efter Anden Verdenskrig og amerikansk engage-ment. Christopher Warren ønskede at tale om et Nyt Atlan-tisk Fællesskab og efterspurgte en ”slagkraftig” ide, hvilket

Robert E. Hunter er højtstående rådgiver ved RANDCorporation og var USA’s ambassadør ved NATO fra 1993 til 1998.

Da Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC)blev dannet i maj 1997, var det NATO’s ynkeligestedbarn. Det havde – hverken dengang eller nu –

den samme beslutningsmyndighed, som dem, der er tillagtDet Nordatlantiske Råd, som kun omfatter NATO’s 19medlemslande. Det var heller ikke til at begynde med ind-draget i styringen af det praktiske arbejde i forbindelse medPartnerskab for Fred, som i det store og hele har de sammemedlemmer. Selv de halvårlige ministermøder og lejlig-hedsvise topmøder har båret præg af lange taler uden detstore indhold. Men denne Askepot-lignende institution harindbyggede muligheder for at bidrage til euro-atlantisk sik-kerhed på en måde, som ingen anden institution har.

EAPC kom til verden næsten ved et tilfælde. Forgænge-ren var Det Nordatlantiske Samarbejdsråd (NACC) fra

Nu skal Askepot med til ballet

© N

ATO

Ministermøde: Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd rummer muligheden for at bidrage til euro-atlantisk sikkerhed på en måde, som ingen andeninstitutionen gør.

Robert Hunter analyserer Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråds udviklingspotentiale og foreslår, at det kommer til at spille en større rolle for

euro-atlantisk sikkerhed.

hans ministerium hurtigt leverede. Forslaget gik på at om-danne NACC til noget nyt og at kalde det Det AtlantiskePartnerskabsråd. Detaljerne kunne man vende tilbage tilsenere.

I takt med at den nye institution begyndte at tage form,blev præfikset ”Euro-” tilføjet. Både eksisterende medlem-mer af NACC og andre europæiske lande, som deltog iPartnerskab for Fred, blev inviteret som medlemmer. Og iAlliancen begyndte der at dukke ideer op om, hvad det nyeEAPC skulle være, og hvad det skulle lave. Resultatet blevgodkendt den 30. maj 1997 i den portugisiske by Sintra påEAPC’s formelle stiftelsesmøde, som også var NACC’ssidste møde. EAPC skulle fokusere på emner som krisesty-ring, våbenkontrol, international terrorisme, forsvarsplan-lægning, civilt katastrofeberedskab, våbensamarbejde ogfredsstøttende operationer. Og NATO forpligtede sig til, atEAPC skulle udgøre ”en ramme for i størst mulig omfangat forbedre partnerlandenes muligheder for at deltage ibeslutninger vedrørende aktiviteter, som de deltager i”. Detvar – og er – uklart, hvad der ligger i udtrykket ”i størstmulig omfang”.

Målene var ambitiøse, og det nyligt oprettede EAPCbesluttede at institutionalisere en lang række møder, så dekunne føres ud i livet. Det indebar månedlige møder forambassadørerne, halvårlige udenrigsministermøder og for-svarsministermøder, lejlighedsvise møder for stats- ogregeringschefer samt de såkaldte ”16-plus-én”-møder (nu”19-plus-én”-møder) mellem de allierede og de enkeltepartnere, bistået af NATO’s stående komiteer. Siden da harEAPC søgt at markere sig på forskellige områder – lige fraat vise, hvordan det kan bistå med at finde løsninger påproblemet med lette våben og håndvåben til organisering aføvelser i civil beredskabsplanlægning i samarbejde medDet Euro-Atlantiske Center til Koordination af Indsats modKatastrofer.

EAPC kunne naturligvis gøre meget mere. Men detmangler fortsat beslutningsmyndighed. Denne beføjelseligger i Det Nordatlantiske Råd, som ikke ønsker at giveden fra sig. Begrundelsen er først og fremmest, at de allie-rede i følge NATO’s grundlæggende akt, Washington-Traktaten, har særlige forpligtelser og et særligt ansvar, ogat de bærer byrden med at organisere og finansiere aktivi-teterne under EAPC. I 1999 begyndte de allierede imidler-tid at inddrage EAPC’s medlemmer, så de kunne hjælpemed til at udforme partnerlandenes deltagelse i de såkaldte”ikke-artikel 5-operationer”, dvs. operationer, som ikke harat gøre med kollektivt forsvar. Målet var inden for vissebegrænsninger at inddrage partnerlandene i politiske kon-sultationer og beslutningsprocesser, i operationel planlæg-ning og i kommandoarrangementer for de NATO-lededeoperationer, som de skulle deltage i i fremtiden.

Dette skridt var helt naturligt i betragtning af Partner-skab for Freds gradvist større betydning. Andre skridt om-fattede spørgsmål, som påvirker partnerlandene i forbin-delse med NATO’s Forsvarskapacitetsinitiativ, skabelsen afen udvidet og tilpasset planlægnings- og gennemgangspro-ces (blandt andet for at forbedre styrkernes og kapaciteter-nes interoperabilitet) og konsultationer vedrørende kriser

og andre politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål.EAPC’s handlingsplan for 2000-2002 omfatter også kon-sultationer og samarbejde om regionale spørgsmål, herun-der om Sydøsteuropa og Kaukasus samt spørgsmål, der harat gøre med Stabilitetspagten, som er EU’s initiativ til ud-vikling af en omfattende, international ramme til skabelseaf langvarig stabilitet i Sydøsteuropa.

På trods af denne indsats er EAPC’s muligheder endnuikke fuldt ud udnyttet, og det bør ske af to grunde. For detførste vil der være lande, som ønsker at blive medlem afAlliancen, men som ikke bliver det med det første, uansethvor mange lande der inviteres med på Prag-Topmødet tilnæste år. Det er afgørende, at EAPC giver disse lande enfølelse af at tilhøre NATO-familien i bred forstand. For detandet er der medlemmer af EAPC, især i Kaukasus ogCentralasien, som ikke kan forventes nogensinde at blivemedlem af NATO. Også dem kan EAPC imidlertid hjælpemed at øge sikkerheden og tilliden.

Det er ikke på Alliancens dagsorden at give EAPC ægtebeslutningsmyndighed, der går videre end at give input tilDet Nordatlantiske Råds beslutninger. Det forhold bør dogtages op til overvejelse, i takt med at partnerne viser, at dekan påtage sig et større og større ansvar. Det er klart, at detnæste mål er at integrere partnernes aktiviteter med de alli-eredes. Og det er der flere muligheder for:

Krisestyring: For øjeblikket forgår de fleste konsultationerom krisestyring i Det Nordatlantiske Råd. Men selv her erAlliancen handicappet, fordi det ikke har samme kompe-tence som den suveræne regering. NATO’s rolle i krisesty-ring – som for eksempel i forbindelse med Den TidligereJugoslaviske Republik Makedonien* - er i vid udstrækningbegrænset til de specifikke opgaver, som medlemsstater til-deler generalsekretæren. Således blev NATO i Bosnien-Hercegovina (Bosnien) og Kosovo bedt om at handle mili-tært uden at have været direkte inddraget i det forudgåendediplomati. Man kan ikke forvente, at EAPC kan udvikle enkompetence, som end ikke Det Nordatlantiske Råd har,men det er slående, at der blandt EAPC’s medlemmer erlande, som har en del erfaring med – og nærhed til – deområder, der udgør en udfordring for NATO – ikke mindstBalkan. EAPC bør derfor udvikles til et centralt forum,hvor der identificeres holdbare løsninger, og ikke kun etsted, der modtager briefinger om Det Nordatlantiske Rådsdrøftelser.

Balkan: EAPC er allerede aktiv i Sydøsteuropa, ikkemindst i store dele af det tidligere Jugoslavien, som udgøren særlig udfordring for det internationale samfund. PåAlliancens Washington-topmøde i 1999 lancerede NATOsit Initiativ for det Sydøstlige Europa. Én af søjlerne i initi-ativet er en ad hoc-arbejdsgruppe under EAPC, som haransvar for at fremme regionalt samarbejde. På et møde forEAPC’s ambassadører i juli 2000 bekendtgjorde Bulgarienoprettelsen af Sikkerhedssamarbejdsgruppen for Sydøst-europa (SEEGROUP), som er et forum, hvor alle lande iregionen kan mødes for at udveksle oplysninger og syn påprojekter og initiativer, der skal fremme og støtte praktisk



samarbejde mellem medlemmer. Efter regeringsskiftet iZagreb i begyndelsen af 2000 begyndte Kroatien at byggebro til Alliancen. Som et af de første skridt blev landetmedlem af både EAPC og Partnerskab for Fred i maj 2000og er nu en aktiv deltager i SEEGROUP. Når det nye demo-kratiske styre i Beograd åbner sig for NATO, bør EAPCspille en ledende rolle med hensyn til at bistå Jugoslavienmed dets transition og reintegration i det internationalesamfund.

Konflikter ”out-of-area” og konfliktstyring: EAPC’smedlemmer er enten del af eller grænser op til mange af deområder, som bekymrer NATO’s medlemmer. EAPC har tildato ikke haft nævneværdig erfaring med at prøve atmægle, bedre eller løse spændinger og konflikter mellemsine medlemmer i Kaukasus og Centralasien. Men Alli-ancen – ikke mindst EAPC – bør ikke undslå sig for atudøve denne rolle og bør heller ikke acceptere, at ad hoc-arrangementer eller et andet organ (som Organisationen forSikkerhed og Samarbejde i Europa) nødvendigvis skalhave forrang. Lederskab vil være vigtigt.Tilsvarende vil det være vigtigt, at der iEAPC-kredsen skabes fornemmelse af,at man kan tilføje noget værdifuldt somen grundlæggende europæisk sikker-hedsinstitution, udsprunget af NATO’sskød, for hvem regionale tvister og kriserkan bringes op på en ordentlig og frugt-bar måde. Denne fornemmelse vil kunopstå gennem erfaring, når EAPC vælgerén eller flere af sådanne situationer ogviser, at det har mulighed for at spille enrolle.

Inddragelse af Rusland: Hvis EAPC’s rolle i forbindelsemed bilæggelse af stridigheder og konfliktstyring blandtsine medlemmer skal udvikles, vil det i nogle tilfælde gånemmere og være mere frugtbart, hvis Rusland kan over-bevises om, at det skal spille en mere aktiv rolle både iEAPC og i Partnerskab for Fred. Det gælder for eksempel,hvis EAPC skal støtte eller eventuelt erstatte Minsk-grup-pen, som søger at finde løsning for Nagorno-Karabakh, derligger som en omstridt region mellem Armenien ogAserbajdsjan. I tiden op til Prag-Topmødet, hvor der sand-synligvis vil blive udstukket invitationer til centraleuro-pæiske lande, vil Alliancen under alle omstændighederskulle vise sig imødekommende over for Rusland ogdemonstrere, at NATO hverken udfordrer Rusland strate-gisk eller politisk eller søger at isolere det. Rusland har tildato valgt en passiv rolle i EAPC og Partnerskab for Fredog har ikke været interesseret i at afprøve grænserne forDet Permanente NATO-Rusland Fællesråd, som er forumfor konsultationer og samarbejde mellem NATO ogRusland. NATO har allerede interesse i at overbeviseRusland om, at det har en vigtig plads inden for et bredereeuropæisk sikkerhedskoncept, og at dets grundlæggendeinteresser i Europa er forenelige med NATO’s. Og hvispræsident Putins flirten med Ruslands optagelse i NATO i



fremtiden kan gives næring – ikke så meget af hensyn tilden specifikke ide som af hensyn til de længererækkendemuligheder – kunne EAPC blive et nyttigt instrument isamarbejdet mellem Moskva og NATO. EAPC kunne sup-plere Det Permanente Fællesråd, samtidig med at det gøresmere legitimt for Moskva, at andre EAPC-lande engageres,uden at det skaber frygt for, at Moskva får unødigt stor ind-flydelse på deres strategiske og politiske valg. EAPC kunnederfor blive den mekanisme, der gør NATO’s udvidelsemed lande, der grænser op til Rusland, mere spiselig forRusland.

EAPC, ESDP og forholdet mellem EU og NATO: NATOhar opbygget et forhold til EU, i takt med at EU udvikler enEuropæisk Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP). Denneproces er ingenlunde fuldført og efter min mening langt fraharmonisk. Én måde, man kan prøve at bygge bro mellemde forskellige synspunkter, er ved at bringe deres respekti-ve organer tættere på hinanden, især gennem fælles mødermellem Det Nordatlantiske Råd og EU’s Udenrigs- og

Sikkerhedspolitiske Komite (PSC) påambassadørniveau og ministerniveau. Iog med at begge organisationer vil op-tage nye medlemmer fra Central- ogØsteuropa og i øvrigt er dybt engageretdér, at begge er engageret på Balkan, atbegge har udviklet et særligt forhold tilRusland og Ukraine, og at begge har in-teresser i Kaukasus og Centralasien,burde disse møder udvides til at omfatteparallelle EAPC-PSC-konsultationer. Detkunne også føre til, at EU’s sideløbendeaktivitet, nemlig Den Fælles Udenrigs-og Sikkerhedspolitik, kan blive mere

udadvendt. Under alle omstændigheder har både EU ogNATO en bred dagsorden, også selvom de håndterer de fle-ste ikke-forsvarsmæssige spørgsmål forskelligt. I en be-stræbelse på at fjerne de kunstige barrierer, som længe hareksisteret mellem disse to institutioner, kunne EAPC væreet nyttigt instrument.

Endelig er det vigtigt at huske, at når NATO optager nyemedlemmer, vil både EAPC og Partnerskab for Fred skiftekarakter – og til en vis grad også formål. Når NATO udvi-des, vil den relative balance mellem partnere og allierede iEAPC i stigende grad skifte til fordel for sidstnævnte. DeEAPC-medlemmer, som ikke er medlem af NATO, vil i sti-gende grad være lande, der ligger øst for Tyrkiet. Det er etstærkt argument for, at EAPC bør lægge større vægt påløsning af stridigheder og konflikter, såvel som koordina-tion med EU og andre institutioner, bistå lande fraKaukasus og Centralasien med politisk og økonomisk samtmilitær udvikling.

Visionen om et ”helt og frit Europa” kan kun virkelig-gøres i fremtiden, hvis ”sikkerhed” forstås i bredeste for-stand. EAPC har i den forbindelse meget at byde på og kanudvikles til at være et effektivt politisk og sikkerhedspoli-tisk instrument med en opgave, der gå langt ud over detsoprindelige formål. ■

I takt med at NATOoptager nye med-lemmer, vil EAPC ogPartnerskab for Frednaturligt ændrekarakter og formål


enkelt, godkendt dokument, som redegør for baggrundenfor regionalt samarbejde, og hvordan Alliancen vil støttedet. Fremgangsmåden fremtår snarere af en række doku-menter og politikker, som hver især dækker et område elleremne, men som samlet set udgør et intellektuelt, sammen-hængende hele. Alliancen arbejder for at fremme regionaltsikkerhedssamarbejde på Balkan, i Kaukasus og i Baltikumsom del af NATO’s overordnede indsats for at fremme fredog sikkerhed i hele det euro-atlantiske område. NATO’spolitik over for hver enkelt region er individuel og målret-tet, eftersom hver region står over for vidt forskellige sik-kerhedsudfordringer i vidt forskellige geopolitiske sam-menhænge, og fordi Alliancen har en særlig sikkerheds-interesse i hver region.

Balkan

Sydøsteuropa er af enorm geopolitisk betydning for NATO.Kosovo befinder sig for eksempel i et vitalt strategiskområde for Alliancen. Balkan ligger lige over to NATO-medlemmer, neden for nye NATO-medlemmer i Central-europa og er organisk forbundet med Bosnien-Hercegovina(Bosnien). I det forløbne århundrede har ustabilitet, kon-flikt og udbredte menneskerettighedskrænkelser i denneregion har udgjort direkte udfordringer for NATO’s interes-ser, og Alliancen har været nødt til at arbejde for at hindre,at kriser ikke destabiliserer nabolandene.

NATO’s vigtigste og mest synlige redskaber til at frem-me fred og sikkerhed på Balkan er de NATO-ledede freds-bevarende operationer i Bosnien og Kosovo. Men Allian-cen har også engageret sig i en række andre militære ogpolitiske aktiviteter til fremme af stabilitet i hele Sydøst-

James Appathurai er højtstaende planlægningsofficer i denpolitiske planlægningsafdeling i NATO's politiske afdeling.

Når talen falder på euro-atlantisk sikkerhedssamar-bejde, er det næsten altid bestemte spektakulæreelementer, der f inder vej til pressen: NATO og

Partnerskab for Fred, udviklingen i Den Europæiske Uni-ons forsvarsdimension og Organisationen for Sikkerhed ogSamarbejde i Europa (OSCE). Men sideløbende med dissestore og veletablerede strukturer yder mindre, nyligt ud-klækkede regionale arrangementer vigtige bidrag til at ska-be sikkerhed i følsomme områder i hele det euro-atlantiskeområde. Samarbejde på disse lavere niveauer er vigtige søj-ler i den samlede sikkerhedsarkitektur, og Alliancen hjæl-per gerne med til deres videreudvikling

Begrundelsen for regionalt sikkerhedssamarbejde erindlysende. Ved at samle ressourcerne på den rigtige mådekan lande med samme indstilling øge deres sikkerhed mereeffektivt. Samarbejde tillader således, at landene kanudnytte de økonomiske stordriftsfordele, der er forbundetmed anskaffelse af udstyr, som ellers ville være for dyrt atanskaffe for det enkelte land – især for de mindre lande.Samarbejde kan endvidere mangedoble det enkelte landsvæbnede styrkers militære kapacitet. Og endelig er derstore politiske fordele – tillidsskabelse og sikkerhed - for-bundet med samarbejde på det sikkerhedsmæssige område,fordi dette samarbejde bygger på gennemskuelighed, koor-dination og gensidig tillid.

NATO er i sig selv et levende bevis på, at denne frem-gangsmåde er en succes. Det, som i 1949 begyndte som engruppe lande, der var delt af historien og ikke mindst af etocean, er blevet den mest sammenhængende og effektivepolitisk-militære alliance nogensinde. Og erfaringerne fraNATO viser også, at regionalt samarbejde ikke er en erstat-ning for indsatser på andre områder, men et supplement.Ethvert land kan være knyttet til flere sikkerhedsarrange-menter, uden at den enkelte tilknytning lider skade derved.Som eksempel på det kan man nævne Det Nordamerikan-ske Luftrums-forsvarssamarbejde mellem Canada og USAeller Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsiden-titet.

Netop fordi der er så store muligheder i det regionale ogsubregionale samarbejde, har Alliancen i stigende gradstøttet disse initiativer – også i forhold til lande, som ikkegør sig håb om NATO-medlemskab. Der findes ikke et

At fremme regional sikkerhedJames Appathurai analyserer NATO’s måde at fremme regionalt sikkerhedssamarbejde på i Baltikum, i Kaukasus og på Balkan.

BOSNIEN-HERCEGOVINA

UNGARNSLOVENIEN

KROATIEN

Serbien

AdriaterhavetITALIEN

RUMÆNIEN

BULGARIEN

DEN TIDLIGEREJUGOSLAVISKE

REPUBLIK MAKEDONIEN*

ALBANIEN

Montenegro

Kosovo

Vojvodina

GRÆKENLAND

europa lige fra præventivt diplomati til aktivt fremme af re-gionalt samarbejde.

Det mest betydningsfulde eksempel på sådanne aktivite-ter er NATO’s Sydøsteuropainitiativ. Det blev lanceret påAlliancens Washington-topmøde i 1999, og hensigten er, atdet skal fremme regionalt samarbejde og langsigtet sikker-hed og stabilitet i regionen og bygger på allerede eksiste-rende samarbejde mellem partnere gennem Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) og Partnerskab forFred. Det blev også udvidet til at omfatte Bosnien og (den-gang) Kroatien, som ikke hørte til disse organisationer ogprogrammer, og gav mulighed for at også Forbundsrepu-blikken Jugoslavien kunne blive medlem. En Ad Hoc-ar-bejdsgruppe vedrørende Regionalt Samarbejde er oprettetunder EAPC til fremme af regionalt samarbejde, så detpraktiske samarbejde mellem landene i Sydøsteuropa kanstimuleres og støttes. Landene i området har for eksempel i2000 oprettet Styringsgruppen for Sikkerhedssamarbejdet iSydøsteuropa (SEEGROUP), hvis formandskab skiftermellem medlemmerne, til at støtte de forskellige samar-bejdsprocesser, der nu er etableret. Aktiviteterne omfatterminerydning, bestræbelser på at kontrollere håndvåben oglette våben, krisestyringssimulation og lufttrafikstyring.

Sammen med andre internationale organisationer arbej-der Alliancen for at skabe regional stabilitet inden for ram-merne af Stabilitetspagten for Sydøsteuropa, som er finan-sieret af EU. NATO har således bistået med at skabe pro-grammer, der skal hjælpe afskedigede officerer med at fåcivilt arbejde (se artikel s. 23) og andre med at lukke mili-tærbaser og omdanne dem til civil anvendelse. Andre akti-viteter kræver regional lederskab. Et godt eksempel er DetFælles Vurderingspapir vedrørende Udfordringer ogMuligheder af den Regionale Sikkerhed (SEECAP). Ideenvar NATO’s, og landene i regionen tog den til sig, ogsåForbundsrepublikken Jugoslavien. SEECAP opstiller fæl-les opfattelser af sikkerhedspolitiske udfordringer og børudgøre første skridt i skabelsen af fredelige forhold påBalkan. SEECAP anfører også, hvordan de deltagendelande kan samarbejde om at håndtere disse udfordringer.

KaukasusScenariet er anderledes i Kaukasus, hvor NATO også arbej-der for at fremme regional sikkerhed. Selvom denne regionbyder på de samme genstridige problemer som Balkan, erTyrkiet det eneste NATO-land, som direkte kan føle konse-kvenserne. Derudover er der en udbredt opfattelse af, atNATO som organisation har begrænset indflydelse på regi-onen, og at man kan nå længere i skabelse af fred og sik-kerhed gennem bilaterale tiltag mellem NATO’s medlem-mer og landene i området eller ved at arbejde gennemandre organisationer som OSCE eller FN.

Dette er årsagerne til, at NATO har holdt lav profil i for-hold til Kaukasus. Men selv på dette lavere niveau kanAlliancen alligevel aktivt støtte sikkerhedssamarbejde iregionen som en måde at fremme gennemsigtighed og til-lidsskabelse. Et vigtigt redskab i den forbindelse er den AdHoc-Arbejdsgruppe om Udsigten for Regionalt Samarbej-de i Kaukasus, som er oprettet under EAPC. Arbejdsgrup-



pen har opstillet en prioriteret liste, der omfatter forsvar-søkonomiske spørgsmål, civil beredskabsplanlægning,videnskab og miljøsamarbejde samt informationsaktivite-ter.

Under EAPC’s auspicier blev der i 2000 afholdt et regio-nalt seminar vedrørende energisikkerhed i Kaukasus. Se-minaret, som blev holdt i Aserbajdsjan, drejede sig om mil-jømæssige, økonomiske og civil beredskabsmæssigeaspekter af energisikkerhed. Der har også været gennem-ført seminarer andre steder i regionen, omhandlende for-svarsøkonomi, civil beredskabsplanlægning, civil-militærtsamarbejde, lette våben og håndvåben samt videnskabeligtsamarbejde. Det diskuteres nu, om det er muligt at afholdeflere konferencer om international terrorisme og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, samt om krisesty-ring og minerydning. Det er alt sammen værdifuldt, fordi

det fokuserer på emner, der er af umiddelbar sikkerhedsin-teresse for landene i regionen.

Det bør understreges, at når det drejer sig om at udviklesamarbejde i Kaukasus, er der andre regionale grupperin-ger, som f.eks. OSCE og GUUAM (omfattende Georgien,Ukraine, Usbekistan, Aserbajdsjan og Molavien), som går ispidsen. Men NATO spiller fortsat en rolle og opmuntrer tiludvikling af fælles løsninger blandt lande, der står over forfælles udfordringer.

BaltikumDen tredje større region, hvor NATO har aktiviteter i gangfor at fremme samarbejde, er Østersøområdet. På Balkan erudfordringerne alvorlige, og NATO har en umiddelbarinteresse. I Kaukasus er udfordringerne lige så genstridige,men de påvirker Alliancen som helhed mindre. Baltikum,derimod, er en region, som har direkte geopolitisk betyd-ning for Alliancen, men her skrider det regionale samarbej-de allerede pænt fremad, og det behøver ikke den sammegrad af støtte fra NATO.

Det Kaspiske Hav

RUSLAND

Sorte-havet

GEORGIEN

AZERBAJDSJAN

ARMENIEN

TYRKIET

IRAN

AZERBAJDSJAN

Denne succes er ikke nogen overraskelse, eftersom om-rådet har historiske traditioner for samarbejde. Da Estland,Letland og Litauen blev selvstændige stater i begyndelsenaf det 20. århundrede orienterede de sig af klare geografi-ske, politiske, økonomiske og militære grunde mod tætsamarbejde. I dag er dette samarbejde endnu stærkere, ogdet er der indlysende grunde til. Geografisk er disse landesmå stater med små befolkninger og små økonomier.Derudover har deres socio-økonomiske udvikling siden1920’erne været ensartet, og der er i dag ingen virkeligeindbyrdes uoverensstemmelser.

Måske er det derfor, man med sikkerhed kan sige, at dermed afslutningen af Den Kolde Krig ikke er noget sted iEuropa, hvor det subregionale samarbejde er så stærkt somi Østersøområdet. Østersørådet (Council of Baltic SeaStates, CBSS), som blev oprettet i 1992 af de daværende

danske og tyske udenrigsministre, er et strålende eksempelpå vellykket regional gruppering, der samler 12 lande omat udvikle samarbejdet på en lang række områder. Menstraditionel sikkerhed ikke oprindeligt var på dagsordenen,arbejder CBSS nu for at fremme subregionalt samarbejdemod organiseret kriminalitet og eftersøgning og redning påhavet, selv med anvendelse af militære enheder.

CBSS har tjent som eksempel for tilsvarende indsatserandre steder i Europa, navnlig på Balkan. Derudoverunderstøttes samarbejdsaktiviteterne på statsniveau af etveludbygget netværk af specialiserede organisationer såvelsom et netværk af samarbejde mellem provinser, byer ogkommuner i hele Østersøområdet. Det er navnlig tilfældetpå sikkerhedsområdet, hvor de tre stater deler ønsket om atbefæste deres uafhængighed og afvise enhver ustabilitet fraØst. Således har regelmæssigt samarbejde mellem de trelande om beskyttelse af luftrummet ført til oprettelsen afdet regionale luftrumsovervågningssystem (BALTNET),der gælder alle tre lande.

De tre lande har også indset, at de med deres begrænse-de forsvarsressourcer er nødt til at samarbejde for at kunneudvikle dem. Den Baltiske Sikkerhedsbistandsgruppe er eteffektivt organ til international koordination af sikkerheds-bistand til Estlands, Letlands og Litauens forsvarsstyrker.Og Det Baltiske Forsvarsakademi, som er et militærakade-mi, der primært er beregnet for officerer fra Baltikum, ogsom har engelsk som operationelt sprog, er også et godteksempel på samarbejde om forsvarsuddannelse.

De tre baltiske lande ønsker også at vise, at de er godeeuropæiske partnere, der er parat til at bidrage til sikker-hed. Den fælles fredsbevarende bataljon, BALBAT, og denbaltiske eskadron, BALTRON, er klare eksempler på kon-kret samarbejde i aktion. BALBAT har allerede været iaktivitet i de NATO-ledede fredsbevarende operationer påBalkan.

NATO’s støtte til baltisk deltagelse i dets fredsbevarendeoperationer er blot én måde, hvorpå Alliancen og densmedlemmer opmuntrer til samarbejde blandt de tre baltiskelande. Disse operationer har vist, at balterne ved at samar-bejde kan få større vægt og dermed øve større indflydelsepå euro-atlantiske begivenheder ud over, hvad deres stør-relse berettiger dem til.

NATO fremmer også dette samarbejde gennem Medlem-skabshandlingsplanen og Partnerskab for Fred. Begge pro-jekter har som mål at forbedre deltagerlandenes militærekapacitet og begge er ikke mindst rettet mod at øge inter-operabliteten i multinationale operationer. Dette er vigtigestandarder for øget regionalt samarbejde, som de tre balti-ske lande arbejder på at leve op til.

Alliancens medlemmer støtter også baltisk regionaltsamarbejde nationalt. Danmark har for eksempel spillet enledende rolle og har ydet bistand til Det Baltiske Forsvars-akademi og indpasset baltiske fredsbevarende styrker idanske enheder på Balkan. USA har også ydet afgørendepolitisk støtte. Det så man især med det amerikansk-balti-ske charter fra 1998, der ifølge den amerikanske præsidentBill Clinton tog sigte på at opmuntre de baltiske lande til atarbejde tæt sammen indbyrdes og med deres naboer og påat vise, ”at USA ønsker at hjælpe Estland, Letland og Li-tauen med at styrke deres integration og forberede dem påmedlemskab i EU og NATO.”

At præsident Clinton satte regionalt samarbejde og med-lemskab af euro-atlantiske institutioner i forbindelse medhinanden er vigtigt, fordi det især er i Østersøområdet, atman af og til hører bekymringer om, at vellykket regionaltsamarbejde kan undergrave udsigten til NATO-medlem-skab. Vellykket regionalt samarbejde er et kraftigt salgsar-gument for ansøgerlandene og ikke en hindring for med-lemskab af Alliancen. NATO er en organisation, hvormedlemsstaterne samarbejder, samler deres ressourcer ogudvikler politikker gennem konsensus. Vellykket regionaltsamarbejde forbereder ikke kun ansøgerne til medlemskab.Det viser også de nuværende medlemmer, at disse lande vilog kan acceptere Alliancens betingelser og arbejdsmetode– samtidig med at det bidrager til sikkerhed for alle delta-gere. ■



Norskehavet

NORGE

Østersøen

SVERIGE

DANMARKLITAUEN

LETLAND

ESTLAND

POLEN

FINLAND

TYSKLAND

Nordsøen

Kaliningrad

RUSLAND

HVIDE-RUSLAND


Warszawapagten og for Sovjetunionens efterfølgerstater,blev Georgien hurtigt medlem af alle de nye sikkerhedspo-litiske institutioner og programmer. Georgien blev optageti Det Nordatlantiske Samarbejdsråd i 1992, underskrevPartnerskab for Fred i 1994 og var med til at oprette DetEuro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) i 1997. Georgienhar involveret sig mere og mere i Partnerskab for Fred,både kvantitativt og kvalitativt, og deltager nu i mere end100 aktiviteter hvert år.

Da Georgien i sommer var vært for en fuld Partnerskabfor Fred-øvelse, Cooperative Partner 2001, i det sydligeKaukasus, var der tale om en milepæl. Øvelsen, som blevgennemført i og omkring havnen Poti ved Sortehavet, ogsom omfattede ca. 4.000 militærpersoner fra ti NATO-lande og seks partnerlande, tog sigte på at udvikle inter-operabilitet på flåde- og amphibieområdet mellem delta-gerne fra Alliancen og partnerlandene i fredsstøttendeoperationer og udbringning af humanitær bistand. Det vardet mest omfattende samarbejde med NATO, somGeorgien har været inddraget i. Det har bidraget til at frem-me samarbejde mellem militæret i Alliancens lande og degeorgiske væbnede styrker. Og det afspejler et stadigtdybere forhold mellem Georgien og NATO.

Georgien har også konsekvent støttet NATO’s indsats forat gøre en ende på volden og skabe stabilitet på Balkan. Vihar således sendt en infanterideling til den NATO-lededeKosovo-styrke (KFOR) for at vise, at vi ønsker at deltage ifredsprocessen i den del af Europa. Derudover er det voresfaste overbevisning, at intet land kan isolere sig fra ustabi-litet andre steder. Sikkerhedstrusler ét sted i det euro-atlan-tiske område er trusler mod hele området. Hvert land børefter bedste evne bidrage til at fjerne alle kilder til ustabili-tet, så der kan skabes ægte sikkerhed i Europa. Georgienhar konsekvent søgt at deltage i aktiviteter, der tager sigtepå at forbedre sikkerheden i hele det euto-atlantiske områ-de og håber en dag at blive medlem af NATO.

Såvel Georgien som Kaukasus generelt rummer storeudviklingsmuligheder. Georgien står centralt i bestræbel-serne på at skabe Den Europæiske Transportkorridor, somer hovedfærdselsåre for trafikken mellem øst og vest mel-lem Asien og Europa. Transportkorridoeren er også ennaturlig rute for den geoplivede ”Silkevej”, som består afTransportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien, en Trans-kaukasisk Strategisk Energikorridor (til transport af kas-pisk energiressourcer til vestlige markeder) og et Trans-

Irakli Menagarishvili er Georgiens udenrigsminister.

Georgiens altdominerende udenrigspolitiske mål erat blive integreret i de euro-atlantiske politiske,økonomiske og sikkerhedsmæssige strukturer og

dermed blive medlem af det europæiske fællesskab af na-tioner og nå målet for det georgiske folks historiske stræ-ben. Lige siden Sovjetunionens opløsning har mit land søgtat skabe et moderne, demokratisk samfund og udvikle etstadigt bedre forhold til landene og institutionerne i heledet euro-atlantiske område. Samtidig har Georgien ogKaukasus generelt oplevet stor ustabilitet og turbulens. Dethar derfor i de sidste ti år været en national prioritet at ska-be et varigt forhold til Alliancen, der er til gensidig fordel.

Da NATO åbnede sig over for tidligere medlemmer af

Partnerskab i praksis:Georgiens erfaring

Irakli Menagarishvili beskriver Georgiens forhold til Alliancen, og hvordansamarbejdet udvikles til fordel for både Georgien og NATO.

kaukasisk Telekommunikationsnetværk. Men hvis disseprojekter, som får bistand fra Den Europæiske Union ogandre interesserede lande, skal bære frugt, er det nødven-digt at stabilisere hele regionen og skabe håndgribeligegarantier for fred og bæredygtig udvikling.

Georgiens forhold til det øvrige Kaukasus bygger på deprincipper, som præsident Eduard Shevardnaze fremlagde isit ”Initiativ til et fredeligt Kaukasus” fra 1996, og somogså Armenien og Aserbajdsjan har underskrevet. Initiati-vet, som udelukker magtanvendelse i løsning af konflikter,stiller forslag om en politisk formel, der skal erstatte kon-frontation og krise med samarbejde og generel velfærd ihele regionen. Disse principper kan kun føres ud i livet,hvis alle regionens lande, naboer og andre ledende aktørerpå verdensscenen, som ønsker et fredeligt og stabilt Kauka-sus, arbejder i samme retning. I denne sammenhæng børman også se nærmere på andre initiativer, herunder denforeslåede ”Stabilitetspagt for Kaukasus”.

Foruden at øge relationerne til NATO har Georgien ar-bejdet på at bygge bro til og blive medlem af andre interna-tionale organisationer. Georgien er medlem af Europarå-det, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa(OSCE), Verdenshandelsorganisationen og har i 1996underskrevet en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale medDen Europæiske Union. Georgien er også medlem afSortehavssamarbejdet, som har til formål at fremme gensi-dig forståelse, et forbedret politisk klima og økonomiskudvikling i Sortehavsområdet. Og Georgien deltager i denregionale organisation GUUAM, som også består afUkraine, Usbekistan, Aserbajdsjan og Moldavien, der skalarbejde for at skabe fælles tilgange til politisk, økonomisk,humanitær og økologiske problemer.

Georgiens mest presserende interne sikkerhedsproble-mer er stridighederne med uafhængighedsbevægelserne iAbkhasien og Tskhinvali (tidligere kendt som Sydosseti-en). En forudsætning for, at der kan skabes stabile politi-ske, sociale og økonomiske forhold, og for at nogle af de300.000 georgiere, som var tvunget til at flygte i begyndel-sen af 1990’erne, skal kunne vende hjem, er, at der findestilfredsstillende løsninger på disse stridigheder. Vores måler at konsolidere Georgiens uafhængighed ved at gørevores naboer det klart, at et uafhængigt, velstående, stabiltog helt Georgien er i deres interesse. Det gælder navnligDen Russiske Føderation, som for øjeblikket har 6.000tropper stationeret på georgisk jord. Georgien ønsker enfaseopdelt tilbagetrækning af de russiske tropper fra geor-gisk territorium og lukning af de russiske militærbaser. PåOSCE’s topmøde i 1999 i Istanbul underskrev Rusland enaftale med dette indhold, blandt andet med tidsplaner fortilbagetrækning for to af de fire baser – hvoraf kun to erblevet opfyldt fuldt ud.

Georgien betragter EAPC som en særligt vigtig instituti-on, der har mulighed for at analysere og finde løsninger påmange sikkerhedsproblemer i det euro-atlantiske område.Partnerne har ret til at foreslå emner, der kan diskuteres ogkonsulteres om i EAPC, og Georgien har benyttet sig afmuligheden for at fremlægge en række spørgsmål, som eraf særlig bekymring for landet. Det drejer sig blandt andet

om emner vedrørende regional sikkerhed, konfliktløsningog konfliktforebyggelse, konventionel våbenkontrol ogbilaterale forhold. Georgien har også udnyttet den meka-nisme inden for EAPC, der giver mulighed for at de allie-rede mødes med en partner, de såkaldte 19+1-møder, for atkonsultere med NATO om spørgsmål af interesse for bådeGeorgien og Alliancen. De første politiske konsultationermellem Georgien og NATO fandt sted i NATO i foråret2001 på niveau af assisterende generalsekretær for politi-ske anliggender og vice-udenrigsminister. Disse møder erfrugtbare og viser, at der er store muligheder i forholdetmellem Alliancen og en partner, når ægte vilje til at skabesamarbejde og forståelse er til stede.

I de seneste år har det været særlig vigtigt for Georgienat gennemføre det Individuelle Partnerskabsprogram medNATO og deltage i Planlægnings- og Gennemgangsproces-sen, som landet tilsluttede sig i 1999. Til dato har Georgienaccepteret og arbejdet på at nå 29 partnerskabsmål. Vi harogså været vært for et betydeligt antal EAPC-aktiviteter.Det omfatter et regionalt kursus om civil beredskabsplan-lægning og civilt-militært samarbejde i oktober 1998, etmøde for Land-rustningsgruppe 9 for NATO- og partner-lande i oktober 1998, endnu en EAPC-workshop om”Økonomiske aspekter af forsvarsbudgettering i økonomi-er under omstilling”, et rådgivende panel vedrørende vi-denskab og teknologi under NATO’s Videnskabsprogram imaj 2001 og et møde i NATO’s Videnskabskomite i oktober2001.

Regionalt sikkerhedssamarbejde i Kaukasus er et af deområder under EAPC, som Georgien konsekvent har fi-nansieret og været ivrig fortaler for, så både Georgien ogregionen som helhed kan udvikle sig fuldt ud i fredelig ret-ning. Eftersom EAPC’s Basisdokument gør det muligt atoprette særlige regionale grupper, har Georgien foreslået,at der oprettes en specialiseret arbejdsgruppe vedrørendeKaukasus. Initiativet er blevet støttet af både Armenien ogAserbajdsjan såvel som af andre medlemmer af EAPC oghar ført til, at der under EAPC blev dannet en Ad HocArbejdsgruppe vedrørende Udsigterne for Regionalt Sam-arbejde i Kaukasus (Arbejdsgruppe). Denne Arbejdsgrup-pe trådte formelt sammen i efteråret 1999 for at undersøgemulighederne for praktisk samarbejde i regionen, og i denforbindelse byggede den på tidligere erfaringer, som varopnået under de uformelle diskussioner i 1997. Den anbe-falede en række aktiviteter, som faldt ind under følgendeprioriterede områder: forsvarsøkonomi, civil beredskabs-planlægning, sikkerhedsmæssig forskning og miljøsamar-bejde, information og PR-virksomhed. Arbejdsgruppenmødtes igen i 2000 for at vurdere det arbejde, der var sketpå disse områder, og overveje muligt fremtidigt samarbej-de.

På ti år er både Georgien og NATO kommet langt. Ved atarbejde i EAPC og ved at øge de bilaterale relationer tilvigtige NATO-medlemmer, har Georgien været i stand tilat nærme sig Alliancen og blive del af den euro-atlantiskeintegrationsproces. Det er indlysende, at Georgiens samar-bejde med NATO allerede har båret frugt. Men det er mu-ligt at skabe et endnu mere frugtbart partnerskab. ■




dant flygtigt miljø spiller institutio-ner som NATO en vigtig rolle for atsætte retningen for euro-atlantisksikkerhed. Det er med andre ord in-stitutioner, der sætter dagsordenen.De gør det ikke alene muligt at hand-le kollektivt under en krise, men ska-ber også nye sikkerhedsrelationer oger således med til at f inde svar påspørgsmål om Europas sikkerhed ibred forstand og endda om den poli-tiske orden på lang sigt.

Denne øvelse i at analysereNATO’s mulighed for at forme deteuro-atlantiske sikkerhedsmiljø i detnæste årti følger tre trin. Den skitse-rer et positivt scenarium for år 2011,identificerer nogle vigtige betingel-ser og variable, der påvirker dettescenarium, og stiller nogle forslag til,hvad NATO bør gøre nu for at sikredet positive scenarium.

Et positivt scenarium i 2011Det mest karakteristiske for ”NATO iår 2011” er nok størrelsen. Efter ad-skillige udvidelsesrunder bestårAlliancen af 25 medlemmer ellerflere. Dette NATO vil haveflere medlemmer end EU,som også er i færd med atudvides. Ikke desto mindrevil overlapningen mellem deto organisationers medlem-mer være stor nok til, atbegge organisationer kanfortsætte deres institutionelletilnærmelse. Frygten for, atNATO’s beslutningsproces vil blivebragt unødvendigt i fare vil bliveskubbet i baggrunden. USA’s ene-stående politiske og militære betyd-ning for euro-atlantisk sikkerhed vil

Michael Ruhle er chef for afdelingenfor politisk planlegning og taleskriv-

ning i NATO's politiske afdeling.

fortsat være til stede og sikre, at deallierede vil anstrenge sig for at findefælles løsninger.

Den Europæiske Unions am-bition om at udvikle en Euro-

pæisk Sikkerheds- og Forsvarspolitik(ESDP) vil have manifesteret sig i enendnu større europæisk militær rollepå Balkan, såvel som mere sammen-hængende udenrigspolitiske initiati-

I1984 lavede en kendt norsk freds-forsker en liste over de sikrestestater i Europa. Hans valg af

Schweiz som nummer ét var måskeikke overraskende. Mere besynder-ligt var det – allerede dengang – athan valgte henholdsvis Albanien ogJugoslavien som nummer to og tre.Hans begrundelse var både ligefremog foruroligende. Eftersom NATO ogWarszawapagten utvivlsomt ville gå ikrig med hinanden, havde de lande,som stod længst fra de ”militæreblokke”, den mest lovende fremtid.

Det er fristende at forklejne denneuheldige analyse som typisk for1980’ernes begyndelse. Men dystreforudsigelser om NATO’s fremtid harikke klaret sig bedre end forudsigel-ser om Balkan. Selvom NATO i dagspiller en fremtrædende rolle foreuro-atlantisk sikkerhed, var Allian-cens fremtidsudsigter for kun ti årsiden dårlige. I begyndelsen af 1990’erne tvivlede selv hårdnakkede atlan-ticister på, at organisationen villeoverleve, nu hvor den havde løst sinopgave. Hvis man havde forudsagt,at NATO i 1999 ville optage tre tidli-gere Warszawapagt-lande og udføreen langvarig luftoperation på Balkan,ville den sandsynlige reaktion haveværet vantro eller måske endda lat-terliggørelse.

Det er fortsat risikabelt, men nyt-tigt, at gøre sig tanker om fremtiden.Selvom det ikke er alle forudsigelser,som viser sig at blive til virkelighed,bidrager ethvert forsøg på at forudsi-ge til at skærpe opmærksomhedenom de centrale emner. Det tvinger éntil at overveje, hvilken fremtid manville foretrække, hvilke midler der ernødvendige for at nå målet, og hvadder kan komme i vejen.

Denne tilgang synes særligt pas-sende i et sikkerhedsmiljø, der bidra-ger så meget til at skabe vore dagesEuropa efter Den Kolde Krig. I et så-

En fortælling om NATO i år 2011Michael Rühle ser ind i krystalkuglen og forestiller sig Alliancen og det

euro-atlantiske sikkerhedsmiljø om ti år.

ver over for Kaukasus, Mellemøstenog Nordafrika. EU-landene vil havegjort fremskridt i retning af at for-bedre deres forsvarskapacitet, hvilketi første omgang vil være resultat af,at de har strømlinet deres anskaffel-sespraksis og forenet de europæiskemilitære aktiver. Men på grund af defortsatte mangler i kapaciteten i for-bindelse med højintensitetskonfliktervil det være nødvendigt at bevare

tætte relationer mellem EU ogNATO.

Samarbejdet mellem EU og NATOvil være langt bredere end ESDP ogomfatte regelmæssige konsultationer

om Sydøsteuropa, Middelhavs-regionen, Rusland og især krisefore-byggelse. Der vil blive holdt regel-mæssige EU-NATO ministermøder,hvilket understreger Europas ogNordamerikas vilje til at bevare detinstitutionelle og politiske sammen-hold.

NATO vil fortsat have tropper påBalkan, men Alliancens militære til-stedeværelse vil være langt mindrepå grund af de politiske og økonomi-ske fremskridt i regionen. Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien har forlængst tilsluttet sig Partnerskab forFred og er formelle ansøgere omNATO-medlemskab.

Risikoen for spredning af masse-ødelæggelsesvåben vil spille en sta-dig større rolle, og derfor vil de allie-rede i NATO have skabt en koordi-neret politik for at forebyggespredning af disse våben gennemdiplomatiske og økonomiskemidler. USA vil have oprettetet rudimentært forsvar modstrategiske missiler. Ad-skillige europæiske alliere-de vil have indført taktiskmissilforsvar inden forderes væbnede styrker.Dette nye forhold mel-lem afskrækkelse ogforsvar vil også af-spejles i NATO’s mi-litære strategi, som vilomfatte foranstaltnin-ger mod spredning afmasseødelæggelses-våben og øget vægt påaktivt forsvar og tiltagmod terrorisme.

Det Euro-AtlantiskePartnerskabsråd (EAPC)

vil have formaliseret bån-dene til Organisationen for

Sikkerhed og Samarbejde iEuropa (OSCE) og vil have

udviklet sig til et centralt red-skab for al-europæisk katastrofe-

hjælp, og erfaringsudvekslingerom terrorisme vil være intensiveret.

EAPC vil også stå centralt som deninstitution, der fremmer regionaltsamarbejde i Kaukasus og Central-asien, hvor det vil fungere som ram-me for diskussion af emner somgrænsekontrol og energisikkerhed.


Partnerskab for Fred vil være ble-vet krumtappen i al-europæisk mili-tært samarbejde og vil sammen medEAPC være det middel, som binderde EU-lande, som ikke er medlem afNATO, tættere til NATO. Partner-skabet vil dække hele spektret afmilitært samarbejde mellem NATOog partnerlandene, blandt andet for-svarsplanlægning og forsvarsreform.Partnerskabet vil fokusere mere påfor eksempel regionalt samarbejdeog kriseforebyggelse gennem målret-tede sikkerhedssamarbejdsprogram-mer, tillidsskabende foranstaltniger,præventiv indsættelse og kon-sultationsmekanismer.

Selvom gentagne tilbud til Rus-land om at blive medlem ikke harbåret frugt, vil forholdet mellemNATO og Rusland være betydeligtforbedret og vil minde om associeretmedlemskab. I forbindelse med debaltiske landes optagelse i NATO vilder været fundet en tilfredsstillendeløsning på den russiske eksklaveKalingrad, som ligger mellem Litau-en og Polen. Dialogen mellem Rus-land og NATO vil omfatte alle emneri NATO-Rusland Akten fra 1997,som for eksempel ikke-spredning afmasseødelæggelsesvåben, forsvars-reform og civil beredskabsplanlæg-ning. Forholdet vil også omfatte fak-tisk militært samarbejde ud over det,der foregår på Balkan, herunder in-den for rammerne af et eksperimen-telt fælles NATO-Rusland fredsbeva-rende brigade. Det vil også omfattevåbensamarbejde om f.eks. taktiskmissilforsvar.

NATO’s forhold til FN vil værekonsolideret både formelt og koncep-tuelt. På det formelle plan vil en fastforbindelsesofficer ved FN’s hoved-kvarter understrege NATO’s rollesom en central institution til euro-pæisk krisestyring. På det konceptu-elle plan vil NATO’s erfaring fraBalkan udgøre en vigtig del af FN’sreform af sin egen måde at håndterefredsbevarelse på.

Den sydlige Middelhavsregion vilfå en stadigt større strategisk betyd-ning og Middelhavsdialogen vil væreløftet ud af sin rolle som stedbarn iNATO’s samarbejdsaktiviteter. Dia-logen vil have formet sig efter Part-

ESSAY

nerskab for Fred-skabelonen medfaktisk militært samarbejde, ikkemindst inden for krisestyring, og medstærk fokus på forebyggelse af spred-ning af masseødelæggelsesvåben.Og på baggrund af den stigendebetydning af Asien-Stillehavsregi-onen vil den halvårlige konferencemellem NATO og Japan være erstat-tet af en bredere Asien-NATO Dia-log, modelleret over Middelhavsdia-logen.

Dette er utvivlsomt et positivt sce-narium, i hvilket NATO spiller i envigtig rolle i håndtering af foran-dring, om end NATO ikke er den ene-ste aktør i den forbindelse. Denstørste forskel mellem 2011 og 2001er, at de ad hoc-relationer, som af nødblev udviklet mellem de vigtigste in-stitutioner på Balkan, vil være udvik-let til et stærkt formelt forhold, hvil-ket vil lette en omfattende tilgang tilkrisestyring og – forhåbentlig – tilforebyggelse. NATO’s tilpasning tiltiden efter Den Kolde Krig, som i alvæsentlighed vil være afsluttet medudgangen af 1990’erne, vil have fåettilført yderligere mekanismer somsvar på de nye udfordringer, deropstod efter 2000.

Vigtige betingelserDet ville i bedste fald være analytiskbetænkeligt – og i værste fald nytte-løst – at udtænke et positivt fremtids-scenarium uden i det mindste atdiskutere de vigtigste betingelser fordets virkeliggørelse. De betingelser,der skal være opfyldt for at skabe detpositive scenarium, siger lige såmeget om vejen frem som om selvescenariet.

Det er klart, at en afgørende betin-gelse for scenariet er, at Rusland ud-vikler sig positivt. Hvis Ruslands de-mokrati-eksperiment falder tiljorden, eller hvis selve den russiskestatslighed bringes i fare af politiskeller økonomisk fragmentering, vildet være umuligt at skabe den frem-tid, som er skitseret ovenfor. Et Rus-land i forfald fører os ikke nødven-digvis tilbage til Den Kolde Krig.Men et krisepræget Rusland kunnebringe udviklingen af alle euro-atlan-tiske institutioner i fare.

En an-den betingelse er, at der er

overensstemmelse mellem udvidel-sesprocesserne i de to centrale insti-tutionelle aktører, nemlig Den Euro-pæiske Union og NATO. Hvis ud-videlsen af den ene eller begge insti-tutioner går i stå, og hvis forskellen imedlemskab bliver større, svindersandsynligheden for, at der blevudviklet sammenhængende og effek-tive politikker – sådan som vi har setdet for nyligt på Balkan.

Endnu en vigtig variabel er en for-nuftig udvikling af en EuropæiskSikkerheds- og Forsvarspolitik(ESDP). Hvis ESDP fortsætter indenfor sit nuværende atlanticistiske spor,vil det i det mindste kunne håndterenogle af de krav om byrdefordeling,som USA har stillet krav om. HvisESDP bliver en øvelse i selvhævdel-se fra EU’s side eller endda i at”modbalancere” et unilateralistiskUSA, vil det snarere blive en belast-ning end et aktiv for den transatlanti-ske forbindelse.

Det vil også være afgørende, atUSA bevarer sin interesse for Euro-pa. Såfremt USA bevarer sin storeinteresse i europæisk sikkerhed, kanman justere det transatlantiske for-hold – ved for eksempel at give EUen større sikkerhedspolitisk rolle oggøre det muligt for USA at koncen-trere sig mere om Asien – uden atrive det transatlantiske netværk over.Men hvis USA mister interesse forEuropa på grund af en forværring afdet transatlantiske forhold, eller fordider opstår andre presserende globaleinteresser for USA, ville NATO mistedet lederskab, som skal til, for atinstitutionen kan spille sin rolle i for-andringen.

Det er også en betingelse for ud-viklingen af et gunstigt scenarium, atder tages hånd om udviklingen i mi-litær teknologi. Således giver missil-forsvar en vis beskyttelse mod udfor-dringerne fra spredning af masse-ødelæggelsesvåben, og det bør derforvære en naturlig del af ”NATO i år2011”. Men missilskjoldet kan ogsåskille Europa og USA fra hinanden,hvis det maltrakteres politisk. Et sta-digt større teknologisk skel mellemEuropa og USA kunne mindskebetydningen af de europæiske allie-rede for USA og give næring til byr-


defordelingsdebatten. Det kunneogså styrke USA’s tendens til ene-gang, hvilket til gengæld vil øgeeuropæernes forbitrelse.

Et optimistisk scenarium for 2011hviler endvidere på en forudsætningom, at der er tilstrækkelige ressour-cer. Hvis forsvaret ikke tildeles nokmidler, vil det betyde en begræns-ning i EU’s og NATO’s mulige sik-kerhedsroller og hæmme virkelig-gørelsen af det gunstige scenarium.På baggrund af en ophedet byrdefor-delingsdebat vil manglende finansie-ring af programmer som EU’s over-ordnede mål og NATO’s Forsvars-kapacitetsmål have politiske konse-kvenser, der går langt ud over disseprogrammers umiddelbare militæreværdi. Ligeledes vil en konsolideringaf europæisk forsvarsindustri og/ellerrestriktiv amerikansk politik indenfor forsvarssamarbejde føre til ”FortEuropa” og ”Fort Amerika”, somkunne skade den transatlantiske for-bindelse alvorligt.

Endelig er der udviklingen i risiciog trusler i og omkring Europa.Dette er naturligvis den største vari-able med de størst mulige og mestvidtrækkende konsekvenser, hvilketblev anskueliggjort af terrorangrebe-ne på New York og Washington den11. september. Hvis vi antager, at densikkerhedsmæssige udvikling i ogomkring Europa fortsat udvikler siggunstigt, kunne nogle amerikanskeisolationister og nogle ”euro-phile”føle sig fristet til at erklære USA’smilitære engagement i Europa forslut. Man kan imidlertid ikke drageden slutning, at NATO kun kan og viltrives i et usikkert miljø. Tværtimod.Uenighed blandt allierede om, hvor-dan man for eksempel håndterer kri-gen på Balkan, kan fremme strategi-ske omgruppering blandt de allieredeog svække NATO. Det er derfor iNATO’s indlysende interesse at for-me europæisk sikkerhed ad fredeligvej.

Hvad NATO bør gøre nu forat virkeliggøre det gunstigescenariumFortsætte sit virke: Den nuværendeeuropæiske sikkerhedsarkitektur erpå ingen måde perfekt, men en vigtig

ESSAY

byggesten er samarbejde, der frata-ger lande incitamentet til at opføresig slyngelagtigt eller hensynsløst atforfølge nationale interesser. HvisNATO derimod skulle forsvinde,kunne nogle lande frygte, at de villeblive marginaliserede. Det kunne øgefornemmelsen af usikkerhed i heleEuropa og kunne føre til politikker,som kunne vende den positive udvik-ling, som kontinentet har gennem-gået i de seneste ti år. Samtidig medat NATO-rammen har klare begræns-ninger, er der ingen levedygtige insti-tutionelle alternativer i overskueligfremtid.

Bevare retningssansen: Der er in-gen grund til at foretage radikalepolitiske kursændringer, uanset omvi taler om NATO’s udvidelse, Rus-lands inddragelse, ESDP eller Bal-kan. Som den læser, der er bekendtmed NATO, allerede har gættet,kunne det positive scenarium realise-res, hvis Alliancens nuværende dags-orden blev gennemført fuldt ud –plus/minus et eller flere nye initiati-ver. Derimod kunne en pludseligvending inden for ethvert af disseemner ganske enkelt åbne op forkampe, som blev udkæmpet i midtenaf 1990’erne. NATO vil fortsat skabenye mekanismer til at håndtere et sik-kerhedslandskab, der hele tider ænd-rer sig, og vil navnlig intensiverekoordineringen af indsatsen mod ter-rorisme, men de grundlæggendeparametre ligger fast.

Få grundlaget i orden: Selvom denaktuelle transatlantiske debat ofte erpræget af hysteriske overtoner, er derikke udsigt til en transatlantisk skils-misse på grund af ”uovervindeligeuoverensstemmelser” over drivhus-gasser og genetisk modificerede fø-devarer. Et kig på grundlaget fortransatlantisk sikkerhed sætter tinge-ne i perspektiv. Det afslører nemlig,at USA ikke vil afvise en særlig euro-pæisk sikkerhedspolitik, lige så lidtsom Europa ikke vil føre en politik,der øger USA’s strategiske sårbarhed,ved at modsætte sig udviklingen af etmissilforsvar. Det peger også på, atNATO uigenkaldeligt har gjort Bal-kan-spørgsmålet til sit, og det kan

kun føre til en genopblussen af dentransatlantiske uenighed, som vi så iden første halvdel af 1990’erne, hvisman falder for fristelsen til at trækkesig ud. Endelig viser det, at Europaog Nordamerika har mange andrestrategiske interesser til fælles, somfor eksempel at forebygge spredningaf masseødelæggelsesvåben, be-kæmpe terrorisme og bevarelse afåbne markeder. Hvis man skal forføl-ge disse interesser, vil det kræve fort-sat transatlantisk samarbejde. SomAlliancens beslutning om at påkaldesig sin kollektive forsvarsforpligtelsesom svar på terroranslagene i NewYork og Washington bekræftede, harNATO alt for stor strategisk værdi tilat tillade, at den bliver ødelagt afskænderier vedrørende taktik.

Det underliggende tema for denneartikel er, at NATO ændrer sig.Sammenlignet med vore dages Alli-ance, vil ”NATO i 2011” være større,mere ”europæisk” og måske mere”sydvendt” i sit strategiske fokus.Derudover vil Alliancens udvikling istigende grad afhænge af udviklin-gen på Balkan, i Den EuropæiskeUnion, Middelhavsregionen ogRusland. Ingen af disse ændringer vildog fratage ”NATO i år 2011” degrundlæggende karakteristika, somhar gjort den både værdifuld og varig– navnlig den stærke transatlantiskedimension og dens enestående mili-tære komponent. Marlene Dietrichsagde engang, at ”de fleste kvinderønsker at ændre en mand, og når dehar forandret ham, kan de ikke læn-gere lide ham.” I modsætning hertilbør ”NATO i år 2011” blive ved medat være en Alliance, som allierede ogpartnere fortsat kan lide, og som deslutter stærkt op om.

• • •

Denne artikel bygger på en offentligforelæsning, som Michael Rühleregelmæssigt giver på NATO’s skole iOberammergau i Tyskland. Rühlegiver her udtryk for sin personligemening, men ønsker at takke Rad vanden Akker, James Appathurai ogNick Williams for kommentarer. ■


ESSAY

Partnerskabs-konference

NATO er vært for en internationalkonference i anledning af ti-årsjubilæet for dannelsen af DetNordatlantiske Partnerskabsråd ogsom markering af, at der over de for-løbne ti år er skabt stadigt tættererelationer mellem Alliancens med-lemmer og partnerne.

Konferencen med titlen Ten Yearsof Partnership and Cooperation (Tiår med partnerskab og samarbejde)finder sted fredag den 26. oktober iNATO’s hovedkvarter, og der vilvære deltagelse fra alle 46 medlem-slande af Det Euro-AtlantiskePartnerskabsråd (EAPC).

Konferencen vil gennemgå cen-trale begivenheder i udformningenaf NATO’s partnerskabsstrategi ogvurdere dens resultater, analyseredet fremtidige forhold mellemAlliancens medlemmer og partner-ne og overveje, hvordan EAPC kanudvikles i de kommende år.

NATO’s generalsekretær LordRobertson vil benytte sig af lejlig-heden til at holde sin store årligetale om partnerskab og samarbejde.Denne tale og andre vigtige taler vilblive bragt live på NATO’s hjemme-side.

NATO’s Kontor for Informationog Presse vil også samtidig medkonferencen offentliggøre en særligbrochure på 20 sider. Brochuren hartitlen Partnership in Action og sertilbage på, hvordan ideen bagPartnerskabet blev født og analyse-rer, hvordan Partnerskabet fungereri praksis.

Yderligere information omkonferencen, netudsendelse

og brochuren Partnership in Actionkan, når konferencen nærmer sig,findes på NATO’s hjemmeside påwww.NATO.int


ANALYSER

Fra 1949 til 1989 blev der gen-nemført ikke færre end 456atomprøvesprængninger i Se-

mipalatinsk i Kasakhstan, som vardet tidligere Sovjetunionens vigtigsteområde for prøvesprængninger, førdet blev lukket ved præsidentielt de-kret i 1991. I resten af århundredet låområdet unkontrolleret hen trodsfrygt for radioaktivitetsniveauet ogde mulige konsekvenser for befolk-ning, flora og fauna i området. Nuhar videnskabsfolk imidlertid indledten systematisk opmåling og studie afforureningen på stedet som del af etNATO-finansieret projekt.

Formålet med Semipalatinsk-pro-jektet, som er et samarbejde mellemvidenskabsfolk fra Kasakh-stan og Storbritannien, er atmåle forureningsniveauer iet område på 600 km2 ud afhele testområdet på 22.000km2, der størrelsesmæssigtsvarer til Wales. Projektetforener videnskabsfolk fraMiddelsex Universitetet iLondon med deres kollegerfra Kasakhstans StatsligeNationaluniversitet i Al-maty, Institut for Strålings-sikkerhed og Økologi iKurchatov og Institut forAtomfysik i Almaty. End-videre stiller det irske Uni-versity College i Dublin eks-pertise til rådighed.

NATO blev inddraget iprojektet efter en række af-prøvninger, som Det Inter-nationale Atomenergiagentur (IAEA)udførte i 1997, der bekræftede, atområdet udgjorde en ”alvorlig hel-bredsrisiko for bestemte personer ogbefolkningsgrupper”. IAEA anbefa-lede, at man udførte yderligere kon-trol, og en FN-resolution fra decem-ber 1997 opfordrede indtrængende tilkollektiv international handlen for at”finde en bæredygtig løsning for de

økologiske problemer på testområdeti Semipalatinsk.” Efter en donorkon-ference i Tokyo i 1998 besluttedeNATO at f inansiere en treårig stu-die, som blev indledt i 1999, derbeløb sig i ikke mindre end ca.500.000$.

Nicholas Priest, som er professor imiljøgifte på Middlesex Universitet,og Mukhambetcali Burkitbayev, derer chef for afdelingen for uorganiskkemi på Kasakhstans Al-FarabiStatslige Nationaluniversitet, leder ifællesskab projektet. De valgte om-rådet på 600 km2 som studieobjekt,fordi det er forsynet med friskt vandog el, fordi det tidligere blev anvendttil produktion af græs og hø, og fordi

det grænser op til landsbyen Sarzhal,hvor der er ca. 2.000 indbyggere.”Før NATO gik ind i finansieringenaf vores forskning, skete overvåg-ning af radioaktivitet og forurenings-niveauer i begrænset omfang og påad hoc-basis,” sagde professor Priest.

Det analyserede område er særligtbetydningsfuldt, fordi man der gen-nemførte prøveeksplosion af en

brintbombe ved jordoverfladen i1953. Det ligger tæt ved Degelen-bjergene, hvor der blev gennemført239 underjordiske atomprøve-sprængninger, og hvor der blev gen-nemført to eksperimenter, hvor manundersøgte muligheden for at skabekanaler og aflede floder ved hjælp afatomsprængninger. Det ligger ogsåtæt ved et andet testområde, Balapan,hvor der blev gennemført mere end100 atomprøvesprængninger i verti-kale underjordiske skakter.

Semipalatinsk-projektet skal måleforureningsniveauet i hele det 600km2 store område, udpege jord tilmenneskelig bebyggelse, land somkan anvendes med minimal rengø-ring, og jord som for altid skal af-spærres for mennesker. Derudoverskal konsekvenserne af de to eksperi-menter vedrørende skabelse af kana-ler og afledning af floder studeres.Tre Phd-studerende skal også under-søge hhv. niveauet for plutonium imennesker, der bor tæt ved testområ-

det, niveauet for plutoniumi vandet og risikoen for for-urening af tilgrænsendeområder gennem luften.Resultaterne af de forskelli-ge analyser skal umiddel-bart anvendes i et andet pro-jekt om anvendelsen af land,som det britiske Departe-ment for International Ud-vikling har finansieret.

Semipalatinsk-projekteter et af de største af de 97projekter, som for øjeblik-ket støttes af NATO’s Vi-denskab for Fred-program.Dette program, som blevoprettet i 1997, og som forøjeblikket har et årligt bud-get på mere end 5 mio. $,bygger på forestillingen om,at videnskab og teknologi er

afgørende for landes sikkerhed. Allede videnskabelige forskningsprojek-ter, som NATO finansierer, kræver, atder sker et samarbejde mellem viden-skabsfolk fra Alliancen og partner-lande. En opfordring til at stille for-slag i 2000 førte til mere end 850ansøgninger, hvoraf 44-50 projektervil blive støttet. ■

FORURENINGS-KONTROL

I KASAKHSTAN

Kontrol af radioaktivitet

© S

fP-S

emira

d

ANALYSER


Et af de nye NATO-finansieredeprogrammer er rettet mod bulgarskeog rumænske officerer, som enten fornylig er – eller snart vil blive – afske-diget. NATO bistår disse off icerermed at finde arbejde og skabe sig entilværelse uden for militæret. Pro-grammet vil snart blive udvidet til atdække Kroatien og muligvis Albani-en.

I programmet, som er skabt indenfor rammerne af Stabilitetspagten forSydøsteuropa, medvirker institutio-ner og organisationer, som traditio-nelt ikke har haft noget med hinan-den at gøre, for eksempel NATO ogVerdensbanken, så de sammen kanløse svære sociale problemer ogbidrage til stabilitet i Sydøsteuropapå lang sigt. I alt vil ca. 60.000 offi-cerer, 20.000 i henholdsvis Bulgari-en, Rumænien og Kroatien, kunnedrage fordel af programmet, og der-udover vil tusindvis kunne benyttesig af programmet i de kommende år,hvis det udvides til andre lande i regi-onen.

”NATO og Verdensbanken gør det, de hver især er bedst til”, sigerChuck Parker, som er koordinator for NATO’s Sydøsteuropa-initiativ.”NATO hjælper partnerlande med atreducere deres væbnede styrker, ogVerdensbanken låner dem nogle afpengene, så de kan finansiere refor-merne, og hjælper dermed soldaternetil at træde ud af forsvaret.”

Parker, som har været oberst i denamerikanske hær, deltog i udviklin-gen af programmerne sammen medkolleger fra Verdensbanken, Stabili-tetspagten og relevante bulgarske ogrumænske myndigheder. ”NATO ogVerdensbanken er ikke naturlige sen-gekammerater, men de kunne findehinanden inden for rammerne afStabilietspagten, og samarbejdet gi-ver en synergieffekt og nogle resulta-ter, som manden på gaden kan for-stå,” sagde han.

Efter indledende drøftelser i må-nederne efter vedtagelsen af Stabili-tetspagten i juli 1999, sendte NATO ifebruar og marts 2000 ekspertgrup-per, blandt andet hollændere, tyskere,franskmænd og amerikanere, til Bul-garien og Rumænien, så de kunnestøtte landene med at udforme despecifikke programmer. Denne bi-stand, som blev samordnet medNATO’s efterfølgende overvågning,overbeviste Verdensbanken om, atden skulle stille den nødvendigelånekapital til rådighed.

Rumænien lånte i marts 500.000US$ fra Verdensbanken med henblik

på at få sat gang i sit program og for-handler nu om et lån på yderligere 3mio. US$. Det rumænske program,som blev udformet i stil med eksiste-rende programmer, er rettet mod ar-bejdsløse minearbejdere og admini-streres af forsvarsministeriet. Detomfatter adskillige offentlige myn-digheder, der rejser rundt i landet ogbesøger militærbaser, rådgiver kom-mende ledige off icerer, så de kan

overvinde choket over deres statussom arbejdsløse, og oplyser dem om,hvilke muligheder de har i det civileliv. Ved udgangen af september har2.000 off icerer gjort brug af pro-grammet.

Bulgarien besluttede, at det ikkeønskede at tage imod tilbud om lånfra Verdensbanken og bad i stedet omdonorfinansiering. Som svar på den-ne anmodning bidrog Storbritannienmed computere, og Holland, Norgeog ”Open Society Institute”, som ermilliardæren George Soros’ velgø-renhedsfond, bidrog med op til500.000 US$, så programmet kunnekomme i gang. Det skulle sikre mid-ler frem til udgangen af 2001,Holland har indvilget i at yde midlertil fire regionale centre i hele 2002,og programmet søger yderligeredonationer til næste år.

Det bulgarske program adskillersig noget fra det rumænske. Detadministreres af en frivillig organisa-tion, NGO Ressource Centre, somledes af en pensioneret bulgarskoberst, og som har oprettet fire regio-nale centre. I juli i år har 2.500 ud af3.000 afskedigede officerer besøgt etaf disse centre. Nogle af disse office-rer modtog indledningsvis støtte ogpåtog sig derefter selv at finde arbej-de. Ca. 1.000 blev formelt registrereteller ønskede, at programmet fandtbeskæftigelse til dem. Heraf har 200fundet arbejde, og mellem 400 og600 følger deres eksempel eller for-bereder sig på nogle interviews, somprogrammet arrangerer.

Da det bulgarske og rumænskeprogram begyndte at vise resultater,blev Albanien og Kroatiens interessei at indlede tilsvarende aktivitetervakt. Kroatere besøgte Rumænienfor at undersøge, hvordan program-met virkede der og for at få indtrykaf, hvilke forberedelser, der er nød-vendige. I marts 2001 sendte NATOet eksperthold til Kroatien for atrådgive om de næste skridt.

De bulgarske og rumænske pro-grammer er del af NATO’s Sydøst-europa-initiativ, som blev lanceret i1999 efter afslutningen på Kosovo-luftkampagnen som led i bestræbel-serne for at skabe stabilitet i Syd-østeuropa. ■

På jagt efter nye karrierer

© N

ATO

AT LETTE OVERGANGEN TIL

CIVILT ARBEJDE

MA: Disse trusler er til sammenaf en karakter, der gør demutroligt svære for regeringer athåndtere effektivt. Det er klart,at disse problemer ikke kanløses uden effektivt internatio-nalt samarbejde. Det er derforafgørende, at vi forbedrer demåder, vi samarbejder og ud-veksler information på.

NN: Det Euro-Atlantiske Part-nerskabsråd er blevet et vigtigtforum for dialog om sikker-hedspolitiske spørgsmål. Hvor-dan tror du, at denne institutionvil udvikle sig i de kommendeår?MA: EAPC er et meget nyttigtforum for politisk konsultationpå højt niveau og for dialogmellem partnere og allierede.Efter terrorangrebene i USA erder endnu større muligheder for

samarbejde i EAPC. Det afhænger meget af, hvordan situ-ationen håndteres, men jeg ser store muligheder for tran-satlantisk samarbejde mellem USA, Europa og Rusland iEAPC.

NN: Både NATO og Den Europæiske Union overvejerudvidelse for øjeblikket. Hvilke mulige problemer ser du iden forbindelse?MA: NATO’s udvidelse er fra et organisatorisk synspunkten lettere opgave. Med hensyn til Den Europæiske Unionmå vi undersøge både beslutningsprocessen og selve insti-


NATO nyt: I de forløbne ti århar det euro-atlantiske sikker-hedspolitiske miljø ændret sigtil ukendelighed. Hvori bestårde største trusler mod sikkerhe-den i dag?Martti Ahtisaari: Efter de tra-giske begivenheder i New Yorkog Washington DC står truslenfra terrorisme og kampen modterrorismen højt på alles dags-orden. Det er et godt eksempelpå, hvordan nye trusler modsikkerheden for alvor kan ud-fordre et sikkerhedssystem,som fortsat i det store og helebygger på stater. Mange af demest alvorlige trusler i vore da-ge er globale. Foruden terroris-me drejer det sig om korrupti-on, organiseret kriminalitet,narkohandel og spredning aflette våben. På den anden sideer de fleste af vore dages kon-flikter ikke mellem stater, men er konflikter inden for sta-ter, hvor de også omfatter systematiske krænkelser af men-neskerettigheder og humanitær folkeret. Et fremtrædendetræk i dag er stater, hvis strukturer er brudt sammen, ogpolitisk mobilisering af masserne, baseret på etnisk og reli-giøs identitet. De traditionelle måder at håndtere interna-tionale stridigheder på fungerer ikke i disse omstændighe-der.

NN: Hvad kan man gøre mere for at styrke sikkerheden idet euro-atlantiske område?

Martti Ahtisaari:international mægler

I juni 1999 overtalte Finlands præsident Martti Ahtisaari Jugoslaviens forhen-værende præsident Slobodan Milosevic til at acceptere NATO’s betingelser, modat NATO til gengæld afsluttede luftkampagnen over Kosovo. Martti Ahtissariforlod politik i 2000 og har siden været formand for forskellige organisationer,der beskæftiger sig med forebyggelse af konflikter, uafhængig inspektør i forbin-

delse med IRA’s nedlæggelse af våbnene i Nordirland og har oprettet en forening,der skal lette ham i hans internationale arbejde.

tutionerne nøje. Jeg har i mange år været en varm fortalerfor udvidelse af Den Europæiske Union og ser her fleremuligheder end problemer. Jeg er også velvilligt indstilletover for de lande, som ønsker optagelse i NATO. De ønskerfrem for alt fredelige omgivelser, hvor de kan udvikledemokratiske traditioner, respekt for menneskerettighederog retsstatsforhold. Udfordringen for både nuværendemedlemmer og ansøgerlande er at bruge de kommende årpå at sikre, at udvidelsesprocessen vil lykkes.

NN: Du har grundigt indblik i Slobodan Milosevic’ rolle ikrigene i forbindelse med Jugoslaviens opløsning.Hvordan kan en forligsperson forhandle med et menneskeaf hans kaliber?MA: Første gang, jeg mødte Milosevic, var, da jeg i fraaugust 1992 til oktober 1993 var formand for arbejdsgrup-pen vedrørende Bosnien-Hercegovina under Den Interna-tionale Konference om Det Tidligere Jugoslavien i Genève.Hvis du betragter mit CV, vil du se, at næsten alle mine for-handlingspartnere har været temmelig vanskelige person-ligheder. I Sydafrika før demokratiseringen måtte vi foreksempel forhandle med personer, som ikke var specieltfremkommelige. Det var en god erfaring, når man skullehåndtere Milosevic. Men det er vigtigt at huske, at ViktorTjernomyrdin og jeg ikke forhandlede med Milosevic. Viafgav et tilbud, som kunne gøre afslutning på bombekam-pagnen lettere, forudsat at han forpligtede den jugoslaviskeregering til at overholde nogle principper.

NN: Hvor vigtig bliver Slobodan Milosevic’ retssag?MA: Milosevic vidste allerede før vi tog til Beograd, at hanvar anklaget for krigsforbrydelser. Det var mit indtryk, athan dengang var overbevist om, at han aldrig skulle rejse tilHaag. Dette emne blev heller aldrig rejst under vores di-skussioner. Jeg tror, at det er vigtigt, at alle politiske ledereer klar over, at de ikke kan unddrage sig retfærdighed, hvisde opfører sig så forkert, som er tilfældet her. Det er nokden bedste form for forebyggende diplomati.

NN: Er de forskellige fredsprocesser på Balkan på rettespor, eller bør det internationale samfund ændre deresfremgangsmåde?MA: Jeg har altid betragtet Balkan i lyset af det, vi har lærtandre steder i Europa. Tag for eksempel Tysklands sam-lingsproces. Dengang samlingen skete, sagde mine tyskevenner, at processen ville tage en generation. Jeg har fornylig mødt mennesker, som arbejder med emnet her, somforventer, at processen vil tage helt op til to generationer.Det er ikke kun et spørgsmål om administrative løsninger,men også en mental og psykologisk proces. Hvis det tagerto generationer i Tyskland, vil det helt klart tage endnu læn-gere tid på Balkan. Så længe, som det internationale sam-fund er parat til at blive på Balkan i 10 til 20 år, kan vi ud-stikke de kortsigtede mål og sikre fremskridt for processen.Men udfordringen er enorm. Nylige opinionsmålinger harvist, at ca. 62% af bosnierne mellem 14 og 30 år ønsker atforlade landet. Det er klart, at der er meget at gøre. Når deter sagt, har vi nået meget og lært meget. Institutionerne

begynder at fungere. Der afholdes regelmæssigt valg.Befolkningen er begyndt at respektere de demokratiskeprocesser. Og lokalbefolkningen begynder at tage ansvarfor centrale institutioner. Det er meget bedre end at havedet internationale samfund til at køre processen, mens delokale kritiserer, hvad vi gør.

NN: Det internationale samfund har investeret mange mia.dollars i det tidligere Jugoslavien i det forgangne årti. Vildu foreslå en mere effektiv og rettidig måde at styre – ellerafværge – en konflikt på?MA: Én af de erfaringer, som det internationale samfundhar draget på Balkan, er betydningen af at skabe enbegrebsmæssig ramme, som kan man operere og analyserealle handlinger og politikker ud fra. Når der mangler sådanen intellektuel ramme, er der risiko for, at vi spilder vorespenge. Det er derfor utroligt vigtigt at finansiere de tæn-ketanke i Europa, som arbejder med disse spørgsmål. I detseneste halvandet år har jeg læse nogle af de meget interes-serende studier, som Det Europæiske Stabilitetsinitiativ harudført. Jeg har som formand for Øst-Vest Instituttet samar-bejdet om et projekt, hvor vi vurderer programmerne i for-bindelse med Stabilitetspagterne. Det er vigtigt at gøredisse studier tilgængelige for et langt bredere publikum.

NN: Efter du forlod politik har du arbejdet på en række ini-tiativer, der skal forbedre de internationale svar på kriser.Hvad er det for nogle, og hvordan kan de bidrage?MA: Jeg har taget initiativ til tre aktiviteter gennem minforening ”the Crisis Management Initiative” (Krisesty-ringsinitiativet). For det første arbejder jeg for at forbedrebrugen af informationsteknologi i krisestyring. Efter selvat have haft ansvaret for en kompleks international missioni Namibia fra 1989 til 1990 er jeg klar over, hvor nyttigt detville have været, hvis jeg havde haft mulighed for at samlehele operationen med en teknologi, som vi ikke rådede overdengang. Da jeg var administrationschef i FN, reformeredejeg den måde, hvor informationsteknologi blev anvendt.Teknologi gør det muligt på en let måde at samle menne-sker, at dele information og at spare tid og penge. For detandet arbejder jeg på at forbedre civile svar på kriser. Derer enorm forskel på, hvordan det militære og civile bered-skab fungerer i forbindelse med krisestyringsopgaver.Militæret har veletablerede mønstre for træning, og ingenkan sendes på en fredsbevarende opgave uden forudgåendetræning. Det samme kan ikke siges for civile. I Den Euro-pæiske Union er der behov for, at vi danner en gruppe civi-le, som har gennemgået specialiseret træning i krisesty-ringsoperationer. Der bør være fælles undervisning for alleog mere skræddersyede programmer for de forskellige fag.Hvis der kan oprettes sådant et program, vil vi være bedrerustet til at håndtere kriser. For det tredje har jeg arbejdet påat fremme ideen om en krisestyringsportal på internettet,der samler analytikere, beslutningstagere, journalister ogandre, der er interesserede i krisestyring for at give demredskaber til at skabe, sprede og samle dermed forbundetviden. Jeg håber, at en sådan portal også kan bruges som etaktivt diskussionsforum. ■


INTERVIEW


hær. Den overlevede den begrænsede økonomiske embar-go, konsekvenserne af internationale sanktioner modMontenegro og Serbien og tabet af sine markeder andresteder i det tidligere Jugoslavien. Og den tilsluttede sig enrække internationale organisationer og programmer medhenblik på at øge sin sikkerhed mest muligt, herunderNATO’s Partnerskab for Fred og Medlemskabshandlings-plan. Derfor har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Ma-kedonien* ikke været genstand for så mange analyser somandre dele af det tidligere Jugoslavien, hvis lidelser harfrembragt store mængder litteratur. Der er således i deseneste år kun udgivet tre bøger om emnet på engelsk.

Højdepunktet er uden tvivl Hugh Poultons ”Who are theMacedonians?” (Hvem er makedonerne?) (Hurst & Co.,2000). Det er en omfattende, men præcis, historisk frem-stilling om Makedonien og dets folk i bredeste forstand.Det er pligtlæsning for alle, der er ønsker at få indblik ieller at f inde en løsning på den nuværende krise i DenTidligere Jugoslaviske Republik Makedonien*. Poulton eren produktiv forfatter om Balkan og mindretalsspørgsmålog har arbejdet med disse emner som forsker for AmnestyInternational, Article 19 og Minority Rights Group. Hanhar – ud over sit originale forfatterskab – været forsanger iet rockband med navnet ”Walking Wounded”, som har hen-tet inspiration fra det seneste årtis konflikt på Balkan.

”Who are the Macedonians?” sporer de mange folke-slag, som bor i eller har boet i det geografiske Makedonien,langt tilbage i historien og op til nu. Undervejs i bogen ana-lyseres skabelsen af moderne nationale identiteter og isærdet såkaldte ”millet”-system. Det var et system, hvorosmannerne tillod sine undersåtter at blive regeret indenfor deres egne religiøse samfund – millet. Det er millet-systemet, som muliggjorde, at Det Osmanniske Rige blevså etnisk heterogent, og det er millet-systemet, som forkla-rer, at der er så nær forbindelse mellem religion og etnicitetselv op i vore dage.

Poulton redegør for indbyggernes forskellige og modsat-rettede territorialkrav på det geografiske Makedonien,mens det endnu var del af Det Osmanniske Rige, og hvadde gjorde, når de på skift blev i stand til at gøre disse kravgældende. I en kort, men indsigtsfuld analyse, viser han,hvordan nationalstaterne opstod af Det Osmanniske Rigegennem etnisk udrensning, forfølgelse og undertrykkelse.Han analyserer også den makedonske revolutionære orga-nisation, VMRO, hvis terrorisme i mellemkrigstidenafspejlede national frustration over fraværet af en slaviskmakedonsk stat, og som rakte lang ud over Balkan. I de sid-ste kapitler analyserer Poulton den makedonsk slaviskeidentitets fremvækst under Tito, skabelsen af en uafhængig

Christopher Bennett er redaktør af NATO nyt og forfatter af”Yugoslavia’s Bloody Collapse” (New York University Press).

Da den jugoslaviske føderation blev opløst i 1991,var der to af republikkernes ledere, der kæmpedeimod udviklingen for at holde føderationen sam-

men. Den ene var Bosnien-Hercegovinas præsident AlijaIzetbegovic, og den anden var Den Jugoslaviske RepublikMakedoniens præsident Kiro Gligorov. Begge frygtede, atJugoslaviens opløsning ville få særligt alvorlige konse-kvenser i netop deres republikker. Derfor fremlagde de den3. juni 1991 over for resten af føderationen deres kompro-mismodel for det fremtidige forhold mellem republikker-ne. Desværre kom der ikke noget ud af dette dristige – mensene – initiativ, og inden der var gået en måned, var krigenbrudt ud. Ti måneder senere var Bosnien opslugt af en kon-flikt, som bekræftede Izetbegovic’ værste anelser. Derimodlykkedes det Den Tidligere Jugoslaviske Republik Make-donien* at undgå den samme blodsudgydelse og vold i detmeste af et årti.

Det kom bag på mange analytikere, at det nye land holdtså længe. Da Jugoslavien gik i opløsning, var Makedonienfattigt, etnisk splittet, militært svagt, spærret inde ogomringet af historisk aggressive naboer. I begyndelsen afdet 20. århundrede havde det makedonske spørgsmål for-fulgt Europas stormagter, hvis diplomati ikke havde kunnethindre blodig konflikt. Under de efterfølgende Balkan-krige, som frastødte datidens observatører på grund afderes omfang og vildskab, blev det geografiske Make-donien fravristet det osmanniske styre og delt mellem Bul-garien, Grækenland og Serbien. Det geografiske Makedo-nien er afgrænset mod nord af Skopska Crna Gora og SarPlanina-bjergene, mod øst af Rila og Rhodope-bjergene,mod syd af Ægæerhavs-kysten ved Thessalonika, Olym-pus-bjerget og Pindus-bjergene og mød vest af Ohrid- ogPrespa-søerne. I mellemkrigstiden var makedonske terrori-ster endvidere aktive langt ud over Balkan. Selv mod slut-ningen af det 20. århundrede var der mange omstridte for-hold ved den nye stat, herunder grænser, sprog, historie,flag og endda navn. Hvis noget land var modent tilopløsning, var det helt sikkert Makedonien.

Det kan muligvis ikke undgås, at dommedagsprofetierhar domineret og fortsat dominerer mediernes forhold tilDen Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien*. Det erumådeligt sjældent, at medier beskæftiger sig med et landsfredelige overlevelse. Men i det meste af 1990’erne trodse-de den nye stat alle ods. Den sikrede sig ad forhandlingensvej en fredelig tilbagetrækning af den jugoslaviske folke-

Makedonien i nyt lysChristopher Bennett anmelder nylig udgiven litteratur om Makedonien, der som

den seneste del af det tidligere Jugoslavien, er bukket under for etnisk vold.

stat efter Jugoslaviens opløsning og forholdet mellemmakedonske slaver og etniske albanere. Han peger på, atder i modsætning til i Bosnien var minimal kontakt mellemetniske grupper. Han refererer her en meningsmåling fra1974, der viste, at 95% af familieoverhovederne blandthenholdsvis makedonske slaver og etniske albanere samt84% af familieoverhovederne fra det etnisk tyrkiske min-dretal ikke ønskede, at deres sønner giftede sig med en pigeaf anden nationalitet, mens tallet var endnu højere, når detgjaldt døtrene.

Gensidig mistillid og fjendskab mellem makedonskeslaver og etniske albanere gik forud for oprettelsen af enuafhængig stat. Ifølge Poulton blev der i 1980’erne taget”neo-maltusianske” forholdsregler for at begrænse de etni-ske albaneres fødselsrate. Det indebar blandt andet, atfamilier, som havde flere børn end idealet på to, skullebetale for lægebehandling, og at de ikke fik børnepenge forflere end to. I 1989 blev forfatningen ændret, så republik-ken blev defineret som en ”national-stat af makedonskefolk” i stedet for den tidligere formulering, somdefinerede den som en ”stat af det makedonskefolk og de albanske og tyrkiske mind-retal”. Denne ændring afspejle-de det voksende ubehag, som demakedonsk slaviske myndighe-der følte over for albansk natio-nalisme og det mulige opbrud afJugoslavien.Uundgåeligt førte denmere aggressive slavisk-makedon-ske nationalisme til et tilsvarendealbansk svar. Etniske albanere boy-kottede republikkens folkeafstem-ning om uafhængighed i 1991 og af-holdt deres egen folkeafstemning omselvstyre i 1992. Siden da har spørgsmålet om nationalesymboler og mindretalsrettigheder ligget lige under over-fladen i det politiske liv og stillede sig til skue igen umid-delbart efter NATO’s Kosovo-kampagne.

Poulton har også bidraget til ”The New MACEDONIANQUESTION” (Det nye MAKEDONSKE SPØRGSMÅL)(Pulgrave, 2001), som er en samling af essays, redigeret afJames Pettifer. Hans kapitel hedder ”Non-AlbanianMuslim Minorities in Macedonia” (”Ikke-albanske mus-limske mindretal i Makedonien”) og er lige så informativtsom hans bog. I kapitlet beskrives muslimske slaviskemakedoner, som på skift refereres til som torbesi, pomak-ker, gorans og poturs, tyrker, roma og – bemærkelsesvær-digt nok – ”egyptere”, eftersom mange roma (sigøjnere)har valgt at erklære sig som egyptere i de seneste folketæl-linger, fordi de opfatter stigmatisering i forbindelse mednavnet roma.

Mange forfattere har bidraget til ”The new MACEDO-NIAN QUESTION”, herunder albanere, bulgarere, græke-re, makedonske slaver, russere og serbere samt analytikerefra Vesteuropa. Det er både en styrke og en svaghed, fordidet gør bogen utroligt ujævn, trods de mange fremragendekapitler. Derudover fremstår bogen forvirrende, fordi manhar tilladt hver forfatter at anvende sin egen terminologi og

stil. Ud over Poultons kapitel er Pettifers egne to bidragbestemt værd at læse. Det er kapitlerne, ”The new Macedo-nian Question” og ”The Albanians in western Macedoniaafter FYROM”. Det samme gælder det første kapitel. Deter skrevet af nu afdøde Elisabeth Barker og udkom førstegang i 1848. Ifølge Pettifer ”repræsenterer kapitlet det bri-tiske Udenrigsministeriums traditionelle Grækenlands-trosynspunkt”. Derudover er Evangelos Kofos’ kapitel,”Greek policy considerations over FYROM independenceog recognition” meget indsigtsfuldt. Men generelt er ”Thenew MACEDONIAN QUESTION” en skuffelse, fordibogen ikke lever op til sin titel, og fordi den forfalder til atbehandle spørgsmål, som de fleste mennesker betragtersom ældre makedonske spørgsmål.

Alice Ackermanns bog ”Making Peace Prevail:Preventing Violent Conflict in Macedonia” (”Lad fredenråde: forebyggelse af voldelig konflikt i Makedonien”)(Syracuse University Press, 2000) fokuserer i modsætning

til bog nummer to på den nyere fortid. Når det ersagt, kunne en ubarmhjertig anmelder forkaste den.

Kapitel to om forebyggende diplomati vir-ker som en litteraturgennem-gang med henblik på en dok-torafhandling. En analyse af”succeserne” og ”fiaskoerne”ved forebyggende diplomati,der sammenligner internationalesvar på konflikter mellem Un-garn og Slovakiet, Estland ogRusland, med svar på konfliktenmellem hutuer og tutsier i Rwandaog krigene, der fulgte Jugoslaviensopløsning, er som at sammenligneæbler og pærer. Og analysen af Jugo-

slaviens opløsning, som i alt for høj grad gentager dele afSusan Woodwards kontroversielle forfatterskab, og somomfatter flere (mindre) faktiske fejl, er svag. Ikke destomindre bør enhver, som ønsker at forstå den aktuelle kon-flikt læse denne bog.

Styrken i Ackermanns velmenende bog ligger i den pri-mærforskning, som hun udførte vedrørende internationaleforsøg på at hindre konflikt. Den drejer sig om analyser afarbejdet i Arbejdsgruppen vedrørende Etniske og Nationa-le Mindretal under Den Internationale Konference om DetTidligere Jugoslavien, Organisationen for Sikkerhed ogSamarbejde i Europa og denne organisations højkommis-sær for nationale mindretal, FN’s Forebyggelsesstyrke(UNPREDEP) og aktiviteterne i visse frivillige organisati-oner, blandt andre Search for Common Ground og theEthnic Conflict Resolution Project. Det, som står helt klart,er, at alt det upåagtede og besværlige arbejde, som adskilli-ge organisationer og personer udførte, og som i vidudstrækning handler om de samme spørgsmål som nu, fak-tisk bidrog til det unge lands overlevelse i begyndelsen.Makedonere af enhver etnisk oprindelse må håbe, at voredages internationale mæglere udviser den samme tålmo-dighed, takt og får samme held med sig som deres forgæn-gere. ■

ANMELDELSER


Aktuelle publikationer


Middelhavsdialogen – så de kan gennemføre deres egensikkerhedspolitiske forskning på Forsvarsakademiet.

På Forsvarsakademiets kurser fokuseres der ikke på tak-tik og operationsteknik, men på internationale, politisk-militære emner på strategisk niveau. Derudover fungereralle kurser som forum for at udveksle information, skabekonsensus og forbedre forståelsen og samarbejdet mellemAlliancen og partnerlandene. Kursusdeltagerne kommerfra ca. 50 lande, staben og fakultetet er multinationalt, hvil-ket gør Forsvarsakademiet til en ægte multinational institu-tion, som fremmer et allieret – i modsætning til et nationalt– synspunkt. Målet er ikke at undervise, men at tilvejebrin-ge et læringsmiljø, med henblik på at udvide de studeren-des horisont, så de selv kan se, at konsensus og forbindel-ser er mulig, selv mellem mennesker med meget forskelligbaggrund. Forsvarsakademiet opstiller rammerne for enhelt særlig læring, men det er op til kursusdeltagerne at fåmeste muligt ud af kurset.

Kurserne har det med at skabe deres egen holdmentali-tet, som udvikler sig til et nyttige netværk af kontakter mel-lem kursusdeltagerne fra NATO-landene og partnerlande-

Oberst Ralph D. Thiele er chef for Forsvarsakademietsstyregruppe.

Halvtreds år efter, at NATO’s førsteøverstbefalende for

de allierede styrker, generalDwight D. Eisenhower,grundlagde NATO’s For-svarsakademi, er rationalet– nemlig at uddanne perso-ner, som hele tiden kan til-passe sig sikkerhedsmiljøet– fortsat gyldigt. Det er lyk-kedes NATO at blive en heltcentral institution i euro-at-lantisk sikkerhed, nu hvorDen Kolde Krig er sluttet,Warszawapagten er opløst,og der er vokset nye, man-geartede og uforudsigeligesikkerhedstrusler frem.Men det er fortsat nødven-digt, at der findes menne-sker, som er i stand til atnyskabe, tænke lateralt ogfinde på kreative løsninger.

Da de lande, som varfjender i mere end 40 år,blev NATO’s partnere, fulg-te Forsvarsakademiet tidsånden og kastede sig ud i at opfyl-de behovet i militæret hos disse partnere såvel som hosAlliancens egne medlemmer. Forsvarsakademiet har åbnetsine døre for højtstående repræsentanter fra Partnerskab forFred og deltagere i Middelhavsdialogen og inviteret dem tilat deltage i hele spektret af uddannelsesaktiviteter sammenmed deres kolleger fra NATO-landene. I flere år harForsvarsakademiet afholdt næsten alle sine kurser indenfor rammerne af Partnerskab for Fred. Det gælder det inte-grerede PfP/OSCE-kursus, NATO’s Generals- og Flag-officerskursus, NATO’s Kursus for Reserveofficerer ogKurser for Højtstående Officerer. Det gælder også akade-miets aktiviteter som for eksempel Konferencen forØverstbefalende, det fællesfinansierede InternationaleForskningsseminarer og Stipendiatprogrammet. Hvert åruddeles fire stipendier – to til PfP-lande og to til lande i

En ny elite uddannes

© N

ATO

Bygget til formålet: I efteråret 1999 flyttede NATO’s Forsvarsakademi ind i de nye bygninger.

Oberst Ralph D. Thiele markerer 50-års jubilæet for NATO’s Forsvarsakademived at beskrive, hvordan institutionen har udvidet sine kurser og aktiviteter til

at omfatte borgere fra partnerlandene.

ne. Denne korpsånd fremmer nedbrydningen af de barrie-rer, som måtte eksistere forud for kurset, og styrker tillidenmellem de forskellige lande. Denne konsensusånd løbersom en rød tråd gennem kursusdeltagernes daglige liv. Atdiskussionerne ikke foregår på grundlag af profession,betyder endvidere, at deltagerne åbent kan give udtryk for,hvad de mener.

Kursusdeltagerne af forskellig rang og fra alle værn, fradiplomatiet og fra regeringsorganer lærer at forstå hinan-den. Den tid og indsats, de investerer i at skabe tillid ogvenskab med deres kolleger, er særdeles frugtbar. De ud-vikler og fremmer en følelse af solidaritet, samarbejde ogforståelse med de andre kursusdeltagere. De finder også udaf, at det er muligt at drøfte tingene åbent og at skabe kon-sensus i gruppen, uden at de dermed ofrer noget af deresindividuelle eller nationale identitet. Foruden det akademi-ske program skabes der tætte bånd mellem kursusdeltager-ne og deres familier på grund af den Roms sociale og kul-turelle liv.

I efteråret 1999 flyttede Forsvarsakademiet ind i nyebygninger, som var bygget til formålet, så det for alvor kanopfylde fremtidige generationers behov. De organisatoriskestrukturer og processer blev strømlinet og tilpasset. Medhensyn til det akademiske indhold har Forsvarsakademietfokuseret på f ire områder. Dette indhold tilpasses degrundlæggende sikkerhedsopgaver, som er indeholdt iNATO’s nye Strategiske Koncept, der bruges nye uddannel-sesmidler for at uddanne flere mennesker fra NATO-, PfP-og Middelhavsdialoglande, skolen har indført flere aktivi-teter, inviteret de bedste talere og forbedret kapaciteten tilforskningsrelaterede aktiviteter. Ligesom NATO har For-svarsakademiet kapacitet til tilpasse sig det grundlæggendenye sikkerhedsmiljø og at opfylde de nye behov, der følgeraf de nye opgaver og partnere.

Siden april sidste år har Forsvarsakademiet støttet Part-

nerskab for Fred-Konsortiet af Forsvarsakademier og Sik-kerhedspolitiske Institutter. Dette konsortium bistår med atoprette nye partnerskaber mellem forsvarsakademier ogpraktikere, videnskabsfolk og eksperter i partner- ogNATO-lande. På den måde er Forsvarsakademiet et centraltsamlingspunkt i NATO for konsortiet. NATO’s Forsvars-akademi deltager også som fuldt medlem i arbejdsgruppenfor ledelsessekretariatet, som harmoniserer aktiviteterne iKonferencen af Øverstbefalende med dem i Konsortiet, ogdeltager i udvalgte arbejdsgrupper under Konsortiet, isærhvor der diskuteres uddannelse på strategisk niveau.

Tidligere i år har Forsvarsakademiet finansieret en inter-national uge på det ukrainske Nationale Forsvarsakademi.Det har givet ukrainske studerende en enestående og heltanderledes mulighed for at blive introduceret til euro-atlan-tisk sikkerhed. Hvis man skal dømme ud fra deres evalue-ringer, var der stor begejstring for dette initiativ. Dennebegivenhed havde ikke kun en betydning i sig selv, men varled i en bredere proces for at bistå Ukraine med at omstruk-turere deres militære uddannelse og kan tjene som forløberfor andre aktiviteter andre steder.

I dette efterår, hvor Forsvarsakademiet fejrer sit 50-årsjubilæum, vil det fastholde sin uddannelsesmæssige rolle ioverensstemmelse med visionerne hos dets grundlægger.Det vil nu – som før – forsyne Alliancen og partnerlandenemed mænd og kvinder, som har mod til at forstå de sikker-hedspolitiske trusler i det 21. århundrede, og som er klædepå til at håndtere dem effektivt. ■

SPECIAL


Yderligere information om NATO’s Forsvarsakademiog dets kurser kan findes på www.ndc.int

Yderligere information om Partnerskab for Fred-Konsortiet for Forsvarsakademier og Sikkerhedsinstitutterkan findes på www.pfpconsortium.org

NATO’s Skole (SHAPE) i den tyske by Oberammer-gau har i de seneste ri år – ligesom Forsvarsakademiet– tilpasset deltagerkreds og program, så det kan opta-ge det stadigt stigende antal studerende fra partnerlan-dene. I 2000 deltog 5.818 studerende fra 47 lande ikurser og konferencer på skolen, hvoraf kun 4.722kom fra Alliancens medlemsstater.

Studerende fra lande, som er aktive i Partnerskabfor Fred og Middelhavsdialogen, får indblik i, hvordanNATO fungerer, og deltager i kurser om emner somkrisestyring, ressourcestyring, civil beredskabsplan-lægning og civil-militært samarbejde. Organisationersom Den Internationale Røde Kors Komite og Konto-ret for FN’s Flygtningehøjkommissær sender ogsåregelmæssigt studenter og talere.

NATO-Skolen (SHAPE)I takt med at NATO engagerer sig mere og mere i

fredsbevarelse, har Skolen støttet de løbende militæreoperationer og danner kurser, der kan bistå i fredspro-cesserne. På den måde kan chefer og stabe fra disseoperationer videreformidle deres erfaringer til kursus-deltagerne. Derudover er der oprettet et specifikt kur-sus i sikkerhedssamarbejde for civile og militære fraBosnien-Hercegovina, der tager sigte på at skabe tillidog styrke åbenhed og samarbejde mellem deltagerne.

Oberammergau er også vært for en række NATO-symposier og –konferencer. Det mest betydningsfuldeer det årlige Forsvarsplanlægningssymposium, sompartnerne har været inviteret til siden 1999.


og Østeuropa adskiller sig fra hinanden med hensyn tilstørrelse, økonomisk kapacitet, geo-strategisk placering ogmed hensyn til deres forhold til Den Europæiske Union ogNATO. Landenes vej gennem reformerne har imidlertidværet bemærkelsesværdigt ensartet, uanset forskelle istørrelse og sammensætning af de væbnede styrker.

Første trin var kendetegnet af tab af mening og ideologiog af massive styrkereduktioner på grund af ændringerne igeo-strategiske, økonomiske og politiske forhold. Samtidigmistede Kommunistpartiet og regeringen nogle kontrolme-

Chris Donnely er NATO's særlige rådgiver vedrørendecentral og østeuropæiske forhold.

Ide seneste ti år har de væbnede styrker i alle landene iCentral- og Østeuropa gennemgået dramatiske refor-mer og er blevet væsentligt reduceret. Denne proces,

der har sit udspring i Den Kolde Krigs afslutning og de æn-drede sikkerhedstrusler, vil fortsætte. Landene i Central-

Reformer i praksis

Hele regimentet vender om! Reformer af forsvaret har fulgt et bemærkelsesværdigt ensartet mønster i hele Central- og Østeuropa.

© R

eute

rs

Chris Donnely analyserer årsagerne til, at det har vist sig så vanskeligt atgennemføre militære reformer i Central- og Østeuropa og ser nærmere på

udsigten til yderligere omstruktureringer.


kanismer, som ikke blev erstattet af demokratiske kontrol-mekanismer. De nye regeringer manglede militær eksperti-se og besad ikke passende civile mekanismer til at formu-lere en forsvarspolitik eller udstikke retningen for militæretog udviklingen af deres væbnede styrker. Hvor sådannemekanismer eksisterede, var de grove og bestod ikke afmeget mere end stadigt lavere lofter for forsvarsudgifter. Imange lande førte indre magtkampe til, at ledelsen af devæbnede styrker enten blev delt mellem mange ministerierog kontorer, hvoraf nogle ikke havde tradition at lede trop-per, eller blev flyttet fra én administrativ gren til en anden,som for eksempel fra regeringen til præsidenten elleromvendt. I nogle lande forsøgte politikerne at bruge mili-tæret direkte i deres magtkamp. Det var også med til atmindske den faktiske politiske kontrol over de væbnedestyrker.

I næste skridt i processen forsøgte de væbnede styrkersledere at beskytte og bevare deres militære styrker ogbeholde så meget af den gamle styrkestruktur og infra-struktur som muligt. Motiverne bag denne bestræbelse varblandede, og der var utvivlsomt stærke interesser bag.Drivkraften var en ægte overbevisning, baseret på patriotis-me og en stærk tro på det tidligere systems værdi, samtmistillid til de nye regeringers kompetence og ekspertise.Militærets manglende åbenhed over for nye alternative fag-lige synspunkter og det naturlige sammenhold, som manfinder i alle effektive militære systemer, forstærkede dennetendens.

Konsekvenserne meldte sig hurtigt. Det viste sig at væreen katastrofe at prøve at bevare en massiv, men forældetstruktur i en tid med hurtig social forandring og økonomisknedgang. I takt med at central- og østeuropæiske landebevægede sig i retning af markedsøkonomi med rigtigepenge, begyndte midlerne til militæret at svinde. I de flestelande var dette ikke umiddelbart synligt, fordi militærettraditionelt havde kunnet betjene sig af naturalieøkonomiog ikke kontanter, og fordi det havde sine egne måder atskabe indtægt og forbrugsgoder på. Ved at udnytte disseressourcer lykkedes det kernen i militæret at overleve trodssvindende midler fra regeringerne.

Efter mere end fire – i nogle tilfælde syv – årtier medkommandoøkonomi manglede alle central- og østeuro-pæiske lande uddannede bogholdere og regnskabsprocedu-rer. Desuden var hverken politi eller retssystem udstyret tilat overvåge og kontrollere finansielle uregelmæssigheder.Det gjaldt ikke mindst på forsvarsområdet, hvor behovetfor militær hemmelighedskræmmeri yderligere hindredegennemskuelighed. Derfor tog det lang tid, før forsvarssek-toren i Central- og Østeuropa fik oprettet passende budget-systemer, og korruption blev i nogle tilfælde en indgroetdel af systemet. Derfor florerede et ukontrolleret salg ellerdistribution af militært materiale, der var ingen retningslin-jer til officerer, som misbrugte deres positioner og anvend-te styrker under deres kommando til eget brug, der vartyveri og anden korrupt praksis, hvilket alt sammen eryderst ødelæggende for den militære disciplin. Det førte tilen hurtig nedgang i træningstandarder og senere i levestan-dard for såvel værnepligtige som de officerer og stregbefa-

lingsmænd, som ikke havde rang eller position til at kon-trollere ressourcer med en markedsværdi, eller som – hvil-ket gjaldt flertallet – ganske enkelt var ærlige.

Det tredje trin i processen var sammenbrud i anskaffel-sessystemer. Forsvarsindustrier, som ikke længere kunnesælge på hjemmemarkedet, forsøgte at undgå omstrukture-ring eller omstilling og søgte tilflugt i den forestilling, atsalg til udlandet kunne redde dem. Det, der faktisk skete,var, at de central- og østeuropæiske forsvarsindustrier ibegyndelsen af 1990’erne gik glip af muligheden for at fådel af verdensmarkedet på grund af korruption, manglendereformvilje og viden om de markedsøkonomiske forhold.Med forspildte muligheder for eksport og med ødelagtehjemmemarkeder, bad forsvarsindustrien regeringerne omhjælp i form af statstilskud. Forsvarsindustrier opslugteenorme statssubsidier, men spildte pengene på de mangeubeskæftigede arbejdere, hvis løn lå på et subsistensmini-mum, i stedet for at omstrukturere industrien. På lang sigter der ikke noget land, som kan bevare den nødvendigekvalitet og effektivitet til eksport uden at have et sikker-hedsnet i form af et hjemmemarked. Evnen til at trække påenorme reserver af grundforskning så vel som eksisterendemilitær forskning og udvikling har gjort det muligt forindustrier at overleve i deres forældede form og undgåsmertelig reform. Men disse reserver svinder, og de for-svarsindustrier i Central- og Østeuropa, som endnu ikke eromstruktureret, står over for næsten totalt sammenbrud.Hvis en reform skal gennemføres i dag, vil den være langtvanskeligere og mere smertefuld, end hvis den var blevetgennemført for ti år siden.

De første, der blev ramt af disse mange problemer, var ialle landene de værnepligtige, hvis træning og levestandardsmuldrede. De unge ønskede ikke at gøre militærtjeneste iet forsvar, som ikke kunne tilpasse sig samfundsforandrin-gerne, og sammenbruddet i de etablerede systemer betød,at de ikke længere kunne tvinges til det. Værnepligtssyste-met forfaldt og sammen med det enhver forudgående mili-tær træning i skoler og på universiteter. Som følge heraf varder kun få i en årgang, som ønskede at forrette militær-tjenste. Fritagelse af lovbestemte grunde, ineffektivitet i ud-trækningen og bestikkelse var ensbetydende med, at debedre bemidlede og bedre uddannede aldrig kom i forsva-ret.

Da værnepligten faldt fra hinanden, døde også forestil-lingen om ”den socialistiske bevæbnede nation”. Den kun-ne heller ikke genskabes, fordi dets sociale fundament, somden byggede på og var afhængig af, var forsvundet én gangfor alle. Det kan forekomme indlysende i dag. Men den-gang, i første halvdel af 1990’erne, var det ikke nær så ind-lysende for beslutningstagerne, som var opdraget i et megetanderledes system. Derfor fortsatte forfaldet. De færreværnepligtige og deres dårligere kvalitet, det indgroedeproblem med at højerestående soldater og officerer mis-brugte værnepligtige fysisk, den katastrofale mangel påtræning og den deraf følgende kollaps i de væbnede styr-kers prestige krævede mange ofre blandt yngre officerer,som i stor stil sagde op. Samtidig faldt kravene til optagel-se på officersuddannelserne. Derudover var der mange

MILITÆRE SPØRGSMÅL


blev så vanskelig, at de væbnede styrker blev desperate.Deres tilstand var åbenbar, og den eneste måde, de kunnegennemføre en reform på, var ved at søge flere statsligemidler.

En gennemgribende militær reform er dyr. Men erfarin-gerne fra Central- og Østeuropa var, at hver gang forsvaretstillede ressourcer til rådighed til at fremme reformer, blevpengene brugt til at holde det gamle system i live og ikkepå reform. Der blev gennemført kosmetiske forbedringer,men den afgørende, grundlæggende reform blev udskudt,og situationen blev værre. Det blev derfor sværere ogsværere at gennemføre reformen, fordi de tildelte pengeøgede modstanden.

”NATO-faktoren” har spillet en rolle i processen i mangecentral- og østeuropæiske lande. I nogle lande, som varivrige efter at blive medlem af NATO, har den militæreledelse indimellem stillet forslag om køb af unødvendigtog ofte ubetaleligt udstyr med argumentet, at ”det er nød-vendigt, hvis vi skal med i NATO”. På et tidspunkt, hvorden politiske ledelse og deres civile stabe, såvel som parla-

mentarikerne og journalisterne, ikke vid-ste nok om militære spørgsmål, kunnedette argument virke overbevisende.Vestlige våbenfabrikanter brugte desamme argumenter. I andre lande brugteregeringer nogle gange NATO’s ”krav”som undskyldning for at fremskynde for-svarsreform, fordi de ikke havde selvtil-lid til at takle dette spørgsmål selv.Begge fremgangsmåder skadede forhol-det mellem civile og militæret og under-gravede den offentlige tillid.

I Rusland har ”NATO-faktoren” væretanvendt på en anden måde. Her opfatter

man fortsat NATO som en militær trussel, hvilket har væretbrugt til at retfærdiggøre opretholdelsen af meget af dengamle militære infrastruktur. Det har til gengæld afledetopmærksomheden og penge fra virkelig forsvarsreform.

Endelig har ”NATO-faktoren” betydet, at de central- ogøsteuropæiske landes regeringer og forsvar har brugt vest-ligt militær som model for deres egne militære organisatio-ner og reformer. Alle NATO’s medlemmer har forskelligemilitære systemer, mens der er vidt forskellige behov i decentral- og østeuropæiske lande for forsvarsreform og styr-keopbygning. De central- og østeuropæiske lande har der-for fundet det meget vanskeligt at finde passende vellykke-de modeller, finde ud af, hvad der er relevant for deres egenudvikling, og skaffe sig pålidelig og objektiv rådgivning.Regeringer og hære er gået fra det ene yderpunkt, hvor alvestlig indflydelse forkastes, til det andet, hvor alle vestli-ge ideer – som for eksempel – professionalisering optages,uden at nogen for alvor forstår, hvad det indebærer ellerkoster.

Mange reformforsøg fra neden har slået fejl. På ét tids-punkt var der mange der mente, at reform ville kunne skeved at unge officerer kunne forynge systemet og indførenye ideer fra bunden. Denne fremgangsmåde gav midlerti-digt visse resultater. Men i sidste ende var der for få ener-


kadetter, der, selvom de havde modtaget en god tekniskuddannelse, besluttede sig for at ikke at gå i hæren, og somforlod den enten lige efter eller lige før deres udnævnelse.Hermed var der ikke mere af det gamle system at øde-lægge.

Sovjetunionens og Warszawapagtens væbnede styrker,der havde været underlagt en fælles Sovjet-model, havdeværet afhængig af, at det var yngre officerer, der gennem-førte alle underordnede kommando- og træningsopgaver ienhederne, som i de fleste vestlige hære udføres på uddan-nelsessteder eller af professionelle stregbefalingsmænd pålangtidskontrakt. Manglen på unge officerer betød, at detallerede igangværende forfald i træningen øgedes. Der varskabt en ond cirkel. Træningsstandarder faldt. Udstyr gik istykker og blev ikke erstattet. Behandlingen af soldaterneblev værre. Skellet mellem den militære ledelse og soldatvoksede. Det blev sværere at rekruttere unge officerer.Moralen faldt og dermed også respekten i offentligheden. Itakt med at officererne forlod deres poster på alle niveauer,og styrkestrukturen forfaldt, blev kompetencen mindre ogkommando og administration drænet. Dader samtidig blev gennemført militæreaktioner, som for eksempel den russiskehærs i den første Tjetjenien-krig, var for-faldet umiddelbart synligt.

I takt med at hærene skrumpede ind,blev officerskorpsene toptunge, og detvar i sig selv med til at hindre reform.Men forsøgene på at luge ud i officers-rækkerne var også skadelig. Udsigten til,at regeringen afskedigede uønskede højt-stående officerer uden tak, uden passen-de pension eller social sikring og medringe udsigt til en ny karriere, førte til, atde, som ikke var kvalificeret til andet job, gjorde alt, hvadde kunne, for at blive i de væbnede styrker. Det demorali-serede også yngre officerer, og mange valgte ikke at trædeind i forsvaret.

Forringelsen af de væbnede styrker skete ikke lige hur-tigt alle steder, og der var variationer inden for de væbnedestyrker i samme land. Generelt var problemerne større iRusland og i nogle af Sovjetunionens efterfølgerstater endi de fleste central- og østeuropæiske lande. Men de harmange erfaringer til fælles. Den ene minister eller forsvars-chef efter den anden har forsøgt at rationalisere deresmindskede hære, og det er i varierende grad lykkedes fordem. Hvis enheder og formationer blev ledet af særligtdygtige chefer, lykkedes det at bevare kompetence ogkampevner. Ved at koncentrere indsatsen og ressourcerne ifærre enheder – regimenter, eskadroner eller skibe – ernogle af dem bevaret på et fornuftigt militært beredskabs-niveau.

Men i det store og hele fortsatte forringelsen. Derforkunne ingen af de væbnede styrker i Sovjetunionens efter-følgerstater eller i Sovjetunionens tidligere central- og øst-europæiske allierede genskabe moderne, effektive og bære-dygtige militære systemer. Derfor nåede man et punkt i defleste central- og østeuropæiske lande, hvor situationen

Reformerne frem-skyndes af, at mangeved, at de bliver langtsværere at gennemføre ifremtiden, hvis det ikkesker nu.


giske, unge officerer, der kunne føre reformen igennem.Det mislykkedes for dem, enten fordi de ikke kunne over-vinde inertien i strukturens mellemlag, eller fordi deresindsats blev undergravet af overordnede, som anså dem forat være en trussel.

Det samme gælder for de officerer, som blev sendt påtræning og uddannelse i udlandet, navnlig til Canada,Frankrig, Storbritannien og USA. Forventningen var, atdisse personer skulle vende hjem og bibringe deres mili-tære systemer nye ideer. Dette viste sig imidlertid i praksisat bygge på falske forhåbninger, og alt for ofte blokeredemilitæret for, at de kunne avancere for at beskytte sig selv.Så sent som i 2000 blev alle officerer fra visse centraleuro-pæiske lande enten afskediget, degraderet eller forflyttet tilen post i en militær udørk, når de kom hjem fra trænings-kurser i udlandet. I et andet land obstruerede alle oberster-ne gennemførelsen af ordrene fra højerestående officerer,som alle var blevet trænet i udlandet. Ved ”demokratiskkontrol med de væbnede styrker” menes normalt, at gene-ralerne adlyder politikerne. Men demokratisk kontrol kanogså mislykkes, hvis obersterne ikke adlyder generalerne.

Et yderligere problem har været forsvarsministrenesmanglende evne til at gennemføre et effektivt budget- ogplanlægningssystem i de central- og østeuropæiske lande.Dette er ekstremt svært, fordi det kræver, at hele militæretsmentalitet ændres. Militæret har traditionelt ønsket at beva-re det eksisterende system, samtidig med at der købes nyevåben, og forholdene for soldaterne forbedres. De har stil-let krav om ressourcer til at udføre denne vision og harnægtet at acceptere, at den økonomiske virkelighed ikkekan retfærdiggøre uforholdsmæssigt store forsvarsudgifter,og at sociale og økonomiske ændringer kræver reform. For-svarsplanlægningen i vestlige hære har derimod tagetudgangspunkt i budgettet og regnet ud, hvad man kan få forden pose penge og prioriteret på grundlag af den aktuelletrusselsvurdering.

I forlængelse af disse problemer er der det næsten totalefravær af et ærligt og åbent system til vurdering af office-rernes evner og kvalifikationer. Det betyder til gengæld, atdet er næsten umuligt at udarbejde et grundlag for forfrem-melse og fordeling af poster. Og så kan forsvarsministrenealdrig institutionalisere reformer, fordi de ikke kan udpege


de officerer, der besidder de nødvendige kvaliteter til ska-belse af en ny hær, eller at placere dem, hvor de kan omsæt-te ord til handling.

Man har fokuseret meget på den demokratiske kontrolmed de væbnede styrker i de central- og østeuropæiskelande. Men man overser ofte, at det ikke er sikkert, at rege-ringen faktisk er i stand til at beslutte og gennemføre enforsvarspolitik og udstikke retningslinjerne for en militærreform. Dette er ofte tilfældet, og resultatet er katastrofalt.Faktum er, at de central- og østeuropæiske lande endnuikke har været i stand til at uddanne de mange civile eks-perter på forsvarsspørgsmål, som skal sikre, at der erbalance, og yde uhildet vejledning. De hurtige regerings-skift i området har forværret denne mangel på ekspertise.Når regeringer er afhængige af militæret for råd om for-svarsspørgsmål, er det i praksis de væbnede styrker, ogikke regeringen, der fastlægger politikken. Dette er fortsatsituationen i nogle central- og østeuropæiske lande, selvomder på papiret – og i lovene – eksisterer de mekanismer, derskal til for at sikre demokratisk kontrol.

Ikke desto mindre har forholdene ændret sig i de senesteår i nogle af de central- og østeuropæiske lande. Forfaldeter standset, og udsigten til, at en ny slags væbnede styrkerkan gro frem, er god. Lande, som har stået over for grund-læggende problemer er nu tilbøjelig til at fjerne de reste-rende elementer af det gamle system og opbygge et nyt.Nogle lande som Rusland har stadig dette opgør til gode.

I de central- og østeuropæiske lande, hvor reform harslået rod, og hvor den nu blomstrer, har det været en proces,som har været ført frem af nogle få højtstående officerermed visioner, mod, beslutsomhed og teknisk viden. De harværet i stand til at inspirere deres underordnede til at følgesig og trække på den udenlandske ekspertise, der kan hjæl-pe dem. Derudover har de været heldige, at der er stærkpolitisk opbakning, der har hjulpet og beskyttet dem, ogsom har organiseret offentlige informationskampagner, derkunne tilsikre befolkningens støtte. De reformprocesser,som nu ser dagens lys i flere central- og østeuropæiskelande, vil vare lang tid. Men de skubbes fremad af en vok-sende bevidsthed om, at hvis de udsættes yderligere, vilreformerne være endnu sværere at gennemføre i fremti-den. ■

NATO’s VIDENSKABSPROGRAM“Vi bringer forskere sammen i fremskridtets og fredens navn”

NATO’s Videnskabsprogram støtter samarbejdsbaserede projekter mellem forskere fra allierede lande og partnerlande.

Programmet, som har at gøre med forsvar, har til formål at fremme samarbejdet mellemvidenskabsfolk med forskellige baggrunde, at skabe varige forbindelser mellem forskere og

at bistå med at understøtte de videnskabelige miljøer i partnerlandene.

For yderligere oplysninger se NATO’s hjemmeside: http://www.nato.int/science


STATISTIK

NATO-lande

Belgien

Canada

Tjekkiske Rep.1

Danmark

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn1

Island

Italien

Luxembourg

Holland

Norge

Polen1

Portugal

Spanien

Tyrkiet

Storbritannien

USA

Partnerlande2

Albanien

Armenien

Østrig

Aserbajdsjan

Hviderusland

Bulgarien

Kroatien

Estland

Finland

Georgien

Irland

Kasakhstan

Kirgisiske Rep.

Letland

Litauen

Moldavien

Rumænien

Rusland

Slovakiet

Slovenien

Sverige

Schweiz

Tadsjikistan

Turkmenistan

Ukraine

Usbekistan

1994 1999

1.7 1.5

1.7 1.2

2.6 2.3

1.9 1.6

3.3 2.7

2.0 1.6

5.7 5.0

1.6 1.6

n.a. n.a.

2.1 2.0

1.2 0.8

2.1 1.8

3.1 2.2

2.5 2.1

2.6 2.2

1.6 1.3

3.2 5.5

3.4 2.6

4.3 3.1

2.7 3.6

3.1 8.6

0.9 0.8

8.7 4.4

2.2 5.0

2.5 3.3

10.2 4.1

3.8 1.5

2.0 1.4

2.4 2.4

1.2 0.9

3.5 3.5

1.4 4.5

3.8 1.0

3.9 1.0

3.8 0.5

2.9 1.8

9.6 5.1

2.5 1.9

2.1 1.8

2.5 2.3

1.6 1.3

4.0 7.6

2.2 2.0

1.1 3.3

2.1 2.9

2.4 3.9

63.041.8

78.160.6

92.958.2

27.024.3

409.6317.3

367.3332.8

159.3165.6

74.543.4

322.3265.5

0.80.8

70.956.4

33.530.7

283.6240.7

50.749.7

206.5186.5

503.8639.0

254.3212.4

1650.51371.5

73.054.0

32.753.451.3

40.556.0

69.992.5

80.9101.9

80.8105.0

61.02.54.8

31.231.7

10.226.3

13.011.5

40.065.8

12.09.2

2.65.78.912.1

11.110.7

230.5207.0

1714.01004.1

47.044.9

8.19.6

64.053.1

29.827.7

3.09.010.416.0

28.019.0

517.0311.4

45.074.0

Statistikken er hentet fra ”The Military Balance 1995/96” og ”The Military Balance 2000-2001”, som er udgivet af International Institute of StrategicStudies i London.

Antal i væbnede styrker (000)Forsvarsudgifter som % af BNP

NATO- og partnerlandenes forsvars-udgifter og væbnede styrkers størrelse

(1) Blev medlem af NATO i 1999 (2) Medlemmer af Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC)

1994

1999

n.a.

Den Tidligere JugoslaviskeRepublik Makedonien*

NATO 2000CD-rom’en skitserer Alliancens udvikling og beskriver de til-pasninger, den har gennemført, for at kunne håndtere det 21.århundredes sikkerhedspolitiske udfordringer.

NATO in the 21st centuryBrochure, der introducerer Alliancen, danner overblik over

dens historie, politik og aktiviteter

KOSOVO - ONE YEAR ON - Achievement and ChallengeRapport af NATO’s generalsekretær Lord Robertson

The NATO HandbookEn omfattende handbog om NATO's mål og aktiviteter, detsaktuelle politik og struktur, samt en kronologi vedrørendeAlliancens historie

NATO Topics Visuel præsentation af Alliancen omfattende de væsentligste milepæle i Alliancens historie og centrale spørgsmål på dens aktuelle dagsorden.(kun elekronisk udgave: www.nato.int/docu/topics/2000/home.htm)

NATO and Russia: Partners in PeacekeepingInformationsblad, der beskriver det praktiske samarbejde på

landjorden i Balkan mellem NATO’s og Ruslandsfredsbevarende styrker

The Reader’s Guide to the Washington Summit Samling af alle officielle tekster og erklæringer, som blev

udsendt på NATO’s topmøde i Washington i april 1999, samtbaggrundsmateriale om Alliancens programmer og aktiviteter.

NATO UpdateInformation om NATO’s aktiviteter og kort om begivenheder en gang

om ugen med generelt overblik over Alliancens initiativer.(kun elektronisk udgave: www.nato.int/docu/update/index.htm)

ALLE PUBLIKATIONER FINDES PÅ ENGELSK OG FRANSK, OG MANGE ER TIL RÅDIGHED PÅ ANDRE SPROG

Forespørgsler og ordrer om tryksager skal sendes til:Office of Information and Press - Distribution UnitBld Leopold III - 1110 BRUSSELSTlf.: +32 2 707 5009Fax.: +32 2 707 12 52E-mail : [email protected]

Elektroniske versioner af disse publikationer ligger påNATO’s hjemmeside (http://www.nato.int)

Hjemmesiden omfatter også officielle erklæringer, presse-erklæringer, taler og anden information om Alliancensstrukturer, politikker og aktiviteter samt forskellige on-linetjenester.

den nordatlantiske traktatorganisation

belgiencanada

den tjekkiske republikdanmarkfrankrigtyskland

grækenlandungarnislanditalien

luxembourghollandnorgepolen

portugalspanientyrkiet

storbritannienusa

BRe

tura

dres

se:

Atla

ntsa

mm

ensl

utni

ngen

Ryva

ngs

Allé

121

00 K

øben

havn

Ø

nato’s partnerskaber under udviklingnato’s partnerskaber under udvikling efterÅr 2001.nr.4-2001...

Documents