natura 2000 i det kontinentale område · klima bliver mere udtalt, når man bevæger sig fra vest...

Natura 2000 i det

kontinentale område

2 Natura 2000 i det kontinentale område

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Miljø

Forfatter: Kerstin Sundseth, Ecosystems Ltd., Bruxelles.

Ansvarshavende redaktør: Susanne Wegefelt, Europa-

Kommissionen, Natur og Biodiversitet, Kontor B2,

B-1049 Bruxelles.

Bidragydere: John Houston, Mats Eriksson, Marco Fritz.

Forfatternes tak: Vi takker Det Europæiske Temacenter

for Biodiversitet og SADL-afdelingen ved det katolske

universitet i Leuven for at stille data til tabeller og kort til

rådighed.

Grafi k: NatureBureau International.

Billeder: forside: HOVEDBILLEDE: naturlig bøgeskov, det

centrale Tyskland, Thomas Stephan, Nationalpark

Hainich. INDSATTE BILLEDER FRA TOP TIL BUND: ukendt, Geert

Raeymaekers, H. Baumgartner, Nationalpark Donauauen,

C. Aschenmeier. Bagside: Mittlere Elbe, Tyskland, Guido

Puhlmann, Biosphärenreservat Flusslandschaft Mittlere

Elbe.

Yderligere oplysninger om Natura 2000 fi ndes på

http://ec.europa.eu/environment/nature

Indhold

Det kontinentale område — det centrale Europa ........ s. 3

Natura 2000-arter i det kontinentale område ................ s. 5

Kort over Natura 2000-lokaliteter i det kontinentale

område ......................................................................................... s. 6

Natura 2000-habitattyper

i det kontinentale område .................................................... s. 8

Forvaltningsforhold i det kontinentale område ........... s. 10

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe dig med at fi nde svar på dine spørgsmål om

Den Europæiske UnionNyt frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til

00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Oplysninger om Den Europæiske Union fi ndes på

internettet (http://ec.europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions

Publikationskontor, 2010

© De Europæiske Fællesskaber, 2010

2010 — 12 s. — 21 x 29,7 cm

ISBN 978-92-79-13167-7

doi:10.2779/6267

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Alle billeder er

ophavsretligt beskyttet og må ikke benyttes, medmindre

der foreligger forudgående skriftlig tilladelse fra

fotograferne.

Printed in Belgium

Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt

EU-miljømærket for grafi sk papir.

http://ec.europa.eu/environment/ecolabel

3Natura 2000 i det kontinentale område

Det kontinentale område dækker mere end en fj erdedel af EU og strækker sig i et bredt bånd fra vest mod øst, fra det centrale Frankrig og hele vejen over til den østlige udkant af Polen i nord og ned til Rumænien i syd. Uden for EU strækker området sig videre til Uralbjergene på grænsen til Asien. Mod syd er området næsten helt delt op i to dele, adskilt af de høje bjergkæder i det alpine område og steppeområderne i det pannoniske område. Dele af kystlinjerne bag Adriaterhavet og Østersøen indgår også i området.

I alt har 13 EU-medlemsstater geografi ske arealer, som helt eller delvist indgår i det kontinentale område. Det drejer sig om store dele af Bulgarien, Frankrig, Italien, Polen, Tjekkiet, Tyskland og desuden betydelige dele af Belgien, Danmark, Rumænien, Slovenien og Østrig. Kun Luxembourg har hele sit geografi ske areal beliggende i det kontinentale område. Omvendt indgår kun 3 % af Sverige i området.

Overordnet set er klimaet kendetegnet af stærke kontraster mellem kolde vintre og varme somre. Det kontinentale klima bliver mere udtalt, når man bevæger sig fra vest mod øst. I den østlige del af området ses oftere ekstreme forhold i form af varme og kulde samt vådt og tørt klima, hvilket i stor udstrækning indvirker på vegetationen.

Mod vest bliver kendetegnene mindre markante på grund af påvirkningen fra havet, som giver mildere forhold. I Warszawa ligger temperaturerne i januar måned typisk et godt stykke under frysepunktet, mens de i Alsace ofte ligger over 0 °C.

Landskabet i det kontinentale område er overordnet set fl adt mod nord og mere kuperet mod syd, dog med undtagelse af de udstrakte fl odsletter i Podalen og Donaudalen. Det store nordeuropæiske lavland dækker store dele af Danmark, Nordtyskland, Polen og Rusland.

Det enorme areal, som er formet af gletsjernes fremrykning og tilbagetrækning, var engang dækket af lavtliggende, løvfældende bøgeskove, afbrudt af udstrakte fl odsletter, marskområder og højmoser. En stor del af disse skove er dog siden blevet ryddet for brændsel og tømmer og erstattet af landbrugsproduktion i stor skala. Omdannelsen har været så markant, at området i dag ofte beskrives som Europas »kornkammer«.

Syd for disse sletter fi ndes et morænebælte, som indeholder i tusindvis af søer og lavmoser omkring det pommerske område i det østlige Tyskland og Polen. Arealet er et af de tyndest befolkede områder i det kontinentale bælte, ikke alene på grund af det uvejsomme terræn, men også på grund af den strategiske placering efter de to verdenskrige som grænseområde mellem øst og vest.

Længere mod syd kommer vegetationen efterhånden under større påvirkning af forholdene i Middelhavsområdet og det subalpine område. De lavere højder i Alperne, Appenninerne og Karpaterne og de bjergfulde områder omkring Vogeserne, Ardennerne og Schwarzwald huser eksempelvis mange arter og naturtyper, som også kan observeres i det alpine område.

Nogle af Europas vigtigste fl oder gennemstrømmer det kontinentale område, f.eks. Donau, Elben, Loire, Oder, Po, Rhinen og Weichsel. Der er tale om fl oder, som har haft stor økonomisk betydning over årene, fordi de har forbundet de nordlige og sydlige områder via indre vandveje. Konsekvensen har været, at de fl este fl oder er blevet reguleret og omdannet til kanaler, hvilket har medført et dramatisk tab af store områder med lavlandsnaturtyper og -arter.

Det kontinentale område— det centrale Europa

Hainichbøgeskoven om foråret, Tyskland. Billede © Buchenwaldinstitut.eV

De

t ce

ntr

ale

Eu

rop

a


På trods af forandringerne har det kontinentale område stadig en forholdsvis høj grad af biodiversitet. Området ligger på overgangen mellem en lang række forskellige biogeografi ske zoner og har derfor mange af de samme arter som andre områder.

Efter den seneste istid vendte planter og dyr ad forskellige ruter tilbage og genkoloniserede det centrale Europa. Nogle kom fra Alperne og Karpaterne, mens andre vandrede mod nord fra Middelhavet eller fra Balkanhalvøen. Men samtidig var der andre planter og dyr, som kom fra øst. Resultatet er en bemærkelsesværdigt stor diversitet af planter, dyr og naturtyper, selv om kun få af dem er helt og holdent endemiske.

Befolkningstætheden er generelt høj i området, især i de nordligt beliggende byområder i Danmark, Polen og Tyskland. Centraleuropa var i mange år Europas vigtigste industriområde og leverede en stor del af områdets forsyninger af kul, jernmalm, kobber og stål. Hele områder er præget af store industrikoncentrationer, eksempelvis Ruhrdistriktet i det vestlige Tyskland.

Der fi ndes lignende områder i Polen, det østlige Tyskland og Tjekkiet. Dette distrikt, der også er kendt som Den Sorte Trekant, er ramt af omfattende forurening fra industrien. Minedrift i åbne brud, kobberudvinding, afbrænding af brunkul (lignit) osv. har skabt store mængder toksiske biprodukter. Det betyder, at Den Sorte Trekant den dag i dag fortsat er et af Europas mest forurenede områder.

Natura 2000 i det kontinentale område

De

t ce

ntr

ale

Eu

rop

a

Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur)http://biodiversity.eionet.europa.eu — Oktober 2008.

Område Deltagende lande

% af EU’s

område

Det atlantiske område

Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige , Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland.

18,4

Det boreale område

Estland, Finland, Letland, Litauen, Sverige. 18,8

Det kontinentale område

Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige , Tjekkiet, Tyskland, Østrig.

29,3

Alpeområdet Bulgarien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige , Tyskland, Østrig.

8,6

Det pannoniske område

Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn. 3,0

Steppeområdet Rumænien. 0,9

Sortehavsområdet Bulgarien, Rumænien. 0,3

Middelhavs-området

Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal, Spanien.

20,6

Det makaronesiske område

Portugal, Spanien. 0,2


Det kontinentale område huser 184 dyrearter og 102 sjældne plantearter i henhold til habitatdirektivet og desuden mere end en tredjedel af alle de fugle, som er medtaget i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet. Mange af arterne har tilknytning til de karakteristiske bøge-, ege- og avnbøgeskove, der er typiske for området. Blandt de typiske fuglearter skal f.eks. nævnes sortspætte (Dryocopus martius), rød glente (Milvus milvus), hjerpe (Bonasa bonasia) og hvidhalset fl uesnapper (Ficedula albicollis). I løvtaget har en myriade af insekt- og plantearter fundet sig en niche i det store antal mikrohabitater i skoven.

Eftersom der er et stort antal fl oder, marskområder, enge på fl odsletter og andre naturtyper i vådområder i det kontinentale område, er der også en god repræsentation af ferskvandsarter. Der er eksempelvis odder (Lutra lutra), som stadig er forholdsvis udbredt på trods af den stadig større belastning fra forurening og tab af naturtyper.

Desuden er der et markant antal fi skearter. Mere end to tredjedele af de arter, som er medtaget i habitatdirektivet, fi ndes her, blandt dem en række sjældne endemiske arter som spidshovedet aborrefi sk (Zingel zingel) eller donaulaks (Hucho hucho).

Det kontinentale område huser også mange sjældne paddearter. Otte arter, der er anført i habitatdirektivet, optræder alene i Podalen. Blandt disse arter kan nævnes en sjælden underart af den europæiske løgfrø (Pelobates fuscus insubricus), to arter af hulesalamander (Hydromantes ambrosii og Hydromantes strinatii) samt den sky hulepadde eller olm (Proteus anguinus).

Sidstnævnte art fi ndes især i hulesystemerne i Slovenien, hvor den lokalt går under navnet »menneskefi sken« på grund af dens blege hudfarve. Arten bliver 25 cm lang. Det sjældne amfi biedyr har i årevis givet forskerne grå hår i hovedet på grund af dens evne til at blive seksuelt modent uden at have gennemgået metamorfose.

Som det er tilfældet i andre af Europas områder, er en stor del af landskabet stærkt påvirket af landbrugets

Natura 2000-arter i det kontinentale område

Donaulaks (Hucho hucho)Denne centraleuropæiske fi sk af laksefamilien lever udelukkende i ferskvand. Den kan

blive op til to meter lang og veje op til 100 kg. Arten var engang meget udbredt i Østrig

og det sydlige Tyskland, men faldt dramatisk i antal efter opførelsen af en række store

vandkraftværker, som eff ektivt blokerede for mange af dens naturlige gydevandløb. I dag

fi ndes den kun i fi re adskilte bifl oder, som løber ud i den østrigske del af Donau. En af artens

sidste bastioner er fl odsystemet Pielach-Melk i Niederösterreich. Her er gydeområderne

stadig forholdsvis intakte, men adgangen begrænses af ikke mindre end 13 forhindringer,

eksempelvis fi skefarme og små vandkraftmøller, der ligger placeret over en afstand på

45 km. Der har siden 1999 været arbejdet på at gøre det muligt for laksen at passere disse

forhindringer og på i sidste instans at skabe et sammenhængende fl odforløb på 78 km,

som skal gøre det lettere at genetablere kontakten mellem de isolerede populationer.

Rødbuget klokkefrø (Bombina bombina)Rødbuget klokkefrø, der passende har fået sit navn

efter den strålende farve på bugen, som den bruger

til at skræmme rovdyr væk, lever et ellers beskedent

liv i og omkring lukkede og solbeskinnede småsøer.

Dens foretrukne levesteder er de ekstensive græsenge

på kalciumrig jord i det centrale og østlige Europa. De

fuldt udvoksede frøer overvintrer på landjorden, men

tilbringer de fl este af forårs- og sommermånederne

i deres ynglesøer. På dette tidspunkt er luften fuld af

frøernes klagende parringslyde. Uheldigvis udnyttes

mange af disse levesteder i dag til intensivt landbrug,

og derfor er de bedste søer blevet pløjet væk eller er

ramt af stærk forurening. Derfor er populationerne

af rødbuget klokkefrø styrtdykket. Der er nu iværksat

tiltag, der skal genoprette søerne og deres omgivelser

i forskellige lande, eksempelvis Danmark og Tyskland.

Desuden genudsættes der dyr, som er opdrættet

i fangenskab, i håbet om at styrke de eksisterende

populationer.

tilstedeværelse. Selv om intensivt stordriftslandbrug er meget fremherskende i dag, fi ndes der stadig vigtige lommer af delvist naturlige græsarealer og enge, som forvaltes ekstensivt, især i de østlige og sydlige dele af området. Det er områder, som tiltrækker arter som engsnarre (Crex crex) eller hvid stork (Ciconia ciconia), der er afhængige af tilstedeværelsen af ekstensivt landbrug for at kunne overleve. Det anslås, at der fi ndes omtrent 40 000 storke alene i Polen, idet en fj erdedel af verdens bestand yngler på græsarealerne mellem fl oderne Oder og Bug.

Græsarealerne og vådengene huser desuden en lang række plantearter, eksempelvis så sjældne planter som bøhmisk klokkeblomst (Campanula bohemica) og tysk ensian (Gentianella germanica).

Bill

ed

e ©

Lu

bo

mir

Hla

sek

Bill

ed

e ©

A. E

. Zit

ek

Na

tura

20

00

-art

er

6 Natura 2000 i det kontinentale område6 NatNatura 20000000 0 0 0 iii di et kontinentale område

Listen med Natura 2000-lokaliteter i det kontinentale område blev første gang vedtaget i december 2004 og er senere opdateret i november 2007 og igen i december 2008. Der fi ndes i det kontinentale område i alt 7 475 lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) i henhold til habitatdirektivet og desuden 1 478 særlige beskyttelsesområder (SPA) i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er i mange tilfælde et betydeligt sammenfald mellem visse SCI- og SPA-områder, hvilket betyder, at tallene ikke er kumulative. Det vurderes dog, at områderne i alt dækker over 10 % af områdets samlede areal.

Kort over Natura 2000-lokaliteter i det kontinentale område

Na

tura

20

00

-lo

ka

lite

ter


SCI

SPA

SPA og SCI

Kortet er baseret på lokaliteternes

koordinater, som er stillet til rådighed

af Europa-Kommissionen gennem

SADL-divisionen ved universitetet

i Leuven, oktober 2008.

1Champagne

Ardennes

Foto © D. Depree

Foto

© A

. Ba

lth

aza

rd

2Elsenborg-

græsområdet

Foto © G. Raeymeakers

Foto

© F

. Va

sse

n

Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur)http://biodiversity.eionet.europa.eu

Tallene er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter fi ndes i to eller fl ere –biogeografi ske områder.Fugle i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke medtaget, idet de ikke –er kategoriseret efter biogeografi ske områder.

Antal naturtyper i bilag I samt arter eller underarter

i bilag II i habitatdirektivet

Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) — http://biodiversity.eionet.europa.eu — Oktober 2008.Tal for SPA (særlige beskyttelsesområder) og SCI (lokaliteter af fællesskabsbetydning) er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter fi ndes i to eller fl ere biogeografi ske områder. –Visse lokaliteter er beliggende på grænsen mellem to områder. Databasen giver ikke mulighed for at opdele lokaliteter mellem fl ere områder, og derfor kan nogle lokaliteter være talt med to gange. –Procentsats for havområder er ikke tilgængelig. –SPA er ikke udpeget i henhold til biogeografi ske områder. –SPA-areal for steppeområdet er beregnet på basis af tilgængelige GIS-data. –

Område Habitattyper Dyr Planter

Det atlantiske område 117 80 52

Det boreale område 88 70 61

Det kontinentale område

159 184 102

Alpeområdet 119 161 107

Det pannoniske område

56 118 46

Steppeområdet 25 25 14

Sortehavsområdet 58 79 6

Middelhavsområdet 146 158 270


38 22 159

Område Antal SCI

Samlet areal

(km²)

Landareal

(km²)

% af samlet

landareal

Antal

SPA

Samlet areal

(km²)

Landareal

(km²)

% af samlet

landareal

Det atlantiske område 2 747 109 684 68 794 8,7 882 76 572 50 572 6,4

Det boreale område 6 266 111 278 96 549 12,0 1 165 70 341 54 904 6,8

Det kontinentale område 7 475 150 014 135 120 10,8 1 478 147 559 128 432 12,4

Alpeområdet 1 496 145 643 145 643 39,7 365 93 397 93 397 31,1

Det pannoniske område 756 15 858 15 858 12,3 100 19 965 19 965 17,5

Steppeområdet 34 7 210 7 210 19,4 40 8 628(*) 8 628(*) 24,4

Sortehavsområdet 40 10 243 8 298 71,8 27 4 100 3 561 30,8

Middelhavsområdet 2 928 188 580 174 930 19,8 999 147 358 142 350 16,0


211 5 385 3 516 33,5 65 3 448 3 388 32,3

I ALT 21 612 655 968 568 463 13,3 5 004 486 571 429 615 10,5

7Natura 2000 i det kontinentale område 7NaNatttttN tura 2000 i det kontinentale område 7Natura 2000 i det kontinentale område

5 Mols Bjerge

10 Podeltaet

Foto © Parco Delta del Po

Foto

© w

ww

.lalu

pu

sin

fab

ula

.it

9

RakovŠkocjan

Foto © A. Hodalič

Foto

© I.

Mo

dic

44

22

11

77

88

99

1010000

55

66

1111

1212

3 Ourdalen

4 Hainich

Foto

© B

uch

en

wa

lkin

stit

ut.

eV

.

Foto © Nationalpark

Hainich

Foto

s ©

K. S

un

dse

th

6Biebzra-

marskområdet

Foto © G. Klosowscy

Foto

© B

ieb

zra

Na

tio

na

l Pa

rk

7

Sumava-nationalparken

Foto © J. Hlasek

Foto

© S

um

ava

Na

tio

na

l Pa

rk

12

Srebarna-søen

Foto

© M

lad

en

Va

sile

v

ww

w.n

eo

ph

ron

.co

m

Foto © A. Sylwester

8 Lafnitz-fl oddalen

Foto

© B

BL

Ha

rtb

erg

11

CheileNerei

Foto © Chavdar Nikolovwww.neophron.com

Foto

© e

lf_

14

/fl i

ckr.

com

Foto © R. Czech

3 Ourdalalenen

HainHainich

Foto © D. Kjaer

33

Foto

©

R.C

lem

en

t/w

ww

.ou

r-p

ho

to.lu


Natura 2000- habitattyper i det kontinentale områdeFør landbruget opstod, var store dele af det kontinentale

område domineret af løvfældende skove. De klimatiske

forhold og jorden er særdeles velegnet til løvskove,

eksempelvis bøg (Fagus sylvaticus), som primært ligger i

dette område. Længere mod øst erstattes bøg gradvist af

eg og avnbøg, mens nåletræerne ses oftere og oftere mod

nord i områder med højt terræn og dårlige jordtyper, især

på forholdsvis kølige nordvendte skråninger.

Disse yderst righoldige naturtyper spiller en stor rolle

for arternes udbredelse, eftersom de udgør en naturlig

økologisk korridor, som giver vilde dyr og planter

mulighed for at bevæge sig igennem et ellers mere og

mere uigennemtrængeligt landskab. Desværre er mange

PodeltaetDet lavtliggende Podelta, som ligger langs med Adriaterhavskysten i det kontinentale område, er det største vådområde i Italien og et af de mest produktive i Middelhavsområdet. Det dækker ca. 1 300 km², hvoraf mere end en tredjedel er beskyttet som et særligt beskyttelsesområde (SPA) i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der fi ndes mere end 280 fuglearter her, herunder den sjældne tophejre (Ardeola ralloides), dværgskarv (Phalacrocorax pygmaeus) og hvidøjet and (Aythya nyroca). Den store artsmangfoldighed skyldes de sammensatte forhold, som land-, fl od- og kystnaturtyperne udgør. Floder, marskområder, sandklitter, kystlaguner, ferskvandsvådområder, gamle fyrreskove og blandede egeskove udgør sammen et righoldigt »kludetæppe« af sammenfl ettede naturtyper. Arter fra det kontinentale område lever side om side med arter fra Middelhavsområdet. Den lange tradition med menneskelig udnyttelse har bidraget yderligere til områdets komplekse sammensætning. Imidlertid har aktiviteternes omfang og den industrielle udvikling i nyere tid haft en pris for Podeltaets naturrigdomme. Der udfoldes i dag bestræbelser for at gøre en mere forenet indsats for den langsigtede forvaltning af hele deltaet på tværs af alle sektormæssige grænser.

af disse fl odnære naturtyper efterhånden forsvundet eller blevet isoleret og er blevet langt mindre i størrelse.

Engang var det også almindeligt forekommende med striber med skovbevokset højmose, skov på fl odafl ejret jord og blandede skove langs med fl odbredderne i de fl este fl oddale og på fl odsletterne. Disse yderst righoldige naturtyper spiller en vigtig rolle som naturlige korridorer gennem det vidtstrakte landskab. Imidlertid er de fl este forsvundet og forekommer i dag i mindre og mindre udstrækning.

Omdannelsen fra skov til opdyrkede marker, enge og græsningsarealer blev i de fl este tilfælde realiseret af nybyggere, som kom til for hundreder af år siden. De delvist naturlige levesteder, som opstod på denne baggrund, udviklede sig efterhånden til værdifulde reservoirer for oprindelige arter, men også disse er i dag truet af en nedgang i den traditionelle forvaltning, mens mere intensivt landbrug vinder frem.

I dag dækker græsarealer ca. en sjettedel af det kontinentale område, idet der er tale om subalpine enge og kalkholdige græsområder, som er forholdsvis højt beliggende, til høenge og græsarealer på fl odafl ejret jord.

Vådeng med irisplanter, Slovakiet. Billede © M. Lohmann. Indsat billede: hvid stork. Billede © J. Hlasek

Bill

ed

e ©

ww

w.la

lup

usi

nfa

bu

la.it

/Att

ivit

a/A

cqu

a/fi

um

i-la

gh

i-m

ari

.htm

Na

turt

ype

r i N

atu

ra 2

00

0


Tungmetaltålende græslandTungmetaltålende græsland fi ndes på jorder, som indeholder forhøjede værdier

af tungmetal, eksempelvis bly, zink, krom eller kobber. Denne naturtype har sin

primære udbredelse på ikke-naturlige lokaliteter, hvor der tidligere har været

mineaktiviteter (naturtypen har benævnelsen kalamin efter en af de ældste

zinkminer i Belgien, La Calamine). Næsten naturlige eksempler på naturlige

dagforekomster af sten og fl odgrus fi ndes mere lokalt. Selv om tungmetaller

normalt er toksiske for planter, fi ndes der visse arter, eksempelvis zinkviol (Viola

calaminarina), forårssandvåner (Minuartia verna) og Youngs skovlilje (Epipactus

youngiana), som har tilpasset sig særlig godt til tilstedeværelsen af disse toksiske

stoff er. Det lave indhold af næringsstoff er og indholdet af tungmetaller bidrager

til at holde vegetationen åben og forsinke successionen, hvilket giver disse

mere specialiserede planter mulighed for at trives uden konkurrence fra normalt

kraftigt voksende kolonisatorer.

Bill

ed

e: ©

An

drz

ej K

ecz

yńsk

i

Bill

ed

e: ©

F. V

ass

en

Na

turt

ype

r i N

atu

ra 2

00

0

Græsarealerne på fl odafl ejret jord var engang også ekstensive og dækkede store områder gennem fl oddalene. Selv om de er blevet langt mindre i størrelse, udgør de stadig et opholdssted for mange sjældne vådområdearter, eksempelvis sibirisk iris (Iris sibirica), engsnarre (Crex crex) og vandsanger (Acrocephalus paludicola).

Blandt de øvrige typiske naturtyper i vådområder kan nævnes søer og højmoser samt udstrakte ferskvandsmarskområder og lavmoser. Biebrzafl oddalen, der ligger i det nordøstlige Polen, huser f.eks. en af de største og mindst ødelagte marsklandskomplekser i det centrale Europa. Det skyldes det faktum, at selve fl oden stadig har en forholdsvis intakt hydrologi, som betyder, at fl oden kan distribuere sin vandmængde langt ind over den fl ade slette.

Andre steder gennemtrænger omfattende hulesystemer karstlandskabet. Disse udgør et vigtigt tilholdssted for mange sjældne fl agermusarter og andre specialiserede dyr og planter. Sumavahulerne i Tjekkiet og Postojnahulerne i Slovenien er nogle af de største hulesystemer i det centrale Europa og er hver især et vigtigt opholdssted for nogle af Europas mest sjældne fl agermusarter.

Indlandsklitter er en anden usædvanlig, men karakteristisk naturtype i det kontinentale område. I sidste istid blev der afl ejret sand i store dele af det centrale Europa, eller det bundfældede sig som sediment af de store fl oder. Som det er sket med sandformationerne i kystområderne, er der udfoldet store bestræbelser for at stabilisere disse uopdyrkede arealer med plantning af nåletræer og berigelse af jorden. Det betyder, at de tilbageværende klitter og specialiserede planter og dyr, som lever her, i dag er meget begrænsede i udstrækning og antal, ligesom der er tale om omfattende fragmentering.

Der fi ndes desuden en lang række kystnaturtyper langs det kontinentale områdes nordlige og sydlige kystlinjer. Der fi ndes både åbne havkysttyper, strande og rullesten, saltenge, laguner, klitter, klitheder og kystnære skovområder, som alle danner basis for en righoldig forekomst af vilde dyr og planter. To af de største vandremilesystemer i Europa, Råbjerg Mile i Jylland og Slowinskistrædet i Polen, hører hjemme i det kontinentale område.

BialowiezaskovenBialowiezaskoven, som dækker omtrent

120 000 hektar, og som ligger på grænsen mellem

Polen og Belarus, er et de områder i Europa, der har

overlevet længst tid med blandede naturlige skove.

Området var oprindeligt et privat jagtreservat for

polske konger og russiske tsarer, men har siden

1920’erne været strengt beskyttet som naturreservat.

Det betyder, at der kun har været få skovbrugsmæssige

aktiviteter i området, og det har givet mulighed for

dannelsen af en enestående rig artsmangfoldighed.

Der er hidtil registreret op til 632 karplantearter, som

hermed repræsenterer næsten en tredjedel af alle

de planter, som er registreret i Polen. Der er desuden

registreret mere end 230 fuglearter, herunder mange

ørne-, ugle- og spættearter. Der er vigtige bestande af

ulv, los og odder her, men skoven er måske mest kendt

for dens population af europæisk bison. Denne art blev

udryddet i 1919, men blev under nøje overvågning

genudsat med succes ti år senere. Populationen er

siden da vokset til over 700 dyr, men eftersom der er et

begrænset antal kildedyr, er arten stadig meget sårbar

over for genetisk indavl. Skoven og træerne, der er

hundreder af år gamle, trues samtidig af indgribende

skovbrugsaktiviteter.


Store dele af det kontinentale landskab har undergået betydelige forandringer efter hundreder af år med ændrede former for arealanvendelse. Store arealer med bøgeskov blev ryddet for at skaff e træ til industriovne og give plads til intensivt stordriftslandbrug. Vådområder og fl odsletter blev drænet for yderligere at øge mulighederne for landbrugsbesiddelser. Floder blev opdæmmet, omdannet til kanaler og reguleret med det formål at forhindre oversvømmelser og for at skaff e indre vandveje.

I det 19. århundrede opstod der sværindustri overalt i vigtige områder som Ruhr-distriktet og Den Sorte Trekant mellem Tyskland, Polen og Tjekkiet. Lokalt steg befolkningstallet kraftigt, efterhånden som folk fl yttede til disse områder i deres søgen efter arbejde. Det fi k en afgørende betydning for miljøet. Store landarealer blev omdannet til by- og industriområder. Forureningen begyndte at skabe store problemer.

Det var kun naturtyper på forholdsvis dårlig jord, eksempelvis højmoser, marskområder og heder, der undgik de store forandringer. Disse områder var underlagt ekstensiv forvaltning, hvis der overhovedet var nogen forvaltning. Det var tilfældet i områder omkring Pommern, i det centrale Bulgarien og på Massif Central i Frankrig. Områderne huser fortsat store arealer med værdifulde højmoser, marskområder, skove og græsarealer.

Ligeledes er der mange områder i grænseegnene mellem det gamle Øst- og Vesteuropa, som i årtier efter 2. verdenskrig

Forvaltning af arter i henhold til bilag IV — eksempel: hamsterenDen europæiske hamster (Cricetus cricetus) var engang udbredt i landbrugsområder i

hele det kontinentale område. Arten blev fundet i næsten hver eneste afgrødetype — fra

hvede, rug, havre, byg og majs til sukkerroe — hvor den om natten gravede komplicerede

løbegange ind i den lerholdige jord og indsamlede frø og andre fødevarer. I årevis

blev hamsteren jaget som et skadedyr i landbruget og blev lokket i fælder for at blive

solgt som pels, men så begyndte arten at falde i antal efter indførelsen af det intensive

mekaniserede landbrug. Populationerne faldt så kraftigt, at arten i dag er beskyttet i de

fl este lande i henhold til bilag IV i habitatdirektivet.

For at de stadigt mere isolerede bestande af hamstere kan overleve på sigt er der dog

også brug for aktive forvaltningstiltag. Mange lande har for nylig indført bevaringsplaner

for hamsteren, idet der arbejdes for at indgå særlige forvaltningskontrakter med lokale

landmænd, som tager hensyn til hamsteren. Landmændene kan i nogle lande modtage

supplerende betalinger i henhold til EU’s landbrugsmiljøordninger, hvis de er indstillet

på et udføre en række enkle tiltag, der er gavnlige for hamsteren. Blandt tiltagene kan

nævnes beplantning af striber med lucerne langs markernes kanter, begrænsning af

brugen af kunstgødning, rotteudryddelsesmidler og ukrudtsbekæmpelsesmidler, pløjning

af furer, som højst er 20 cm dybe, samt høstning senere end midt i oktober.

Forvaltningsforhold i det kontinentale område

Selektivt skovbrug med anvendelse af heste i Nationalpark Hainich. © Nationalpark Hainich

Bill

ed

e ©

J. H

lase

k

Forv

alt

nin

gsf

orh

old

Sortspætte. Billede © J. Hlasek


Internationalt samarbejde om Donaus fl odbækkenDonau har et forløb på tusindvis af kilometer, fra udspringet langt oppe i

Schwarzwald og ned til udmundingen ved de udstrakte deltasletter langs med

Sortehavet. Floden gennemløber undervejs en række lande. Floden har i århundreder

haft stor økologisk, kulturel og økonomisk betydning for alle de berørte lande.

I erkendelse af fl odens enorme værdi har der siden 1985 været udfoldet bestræbelser

på at stoppe og endnu vende nogle af de værste følgevirkninger af forureningen

og udviklingen. En international konvention om beskyttelse og forvaltning af

Donau blev undertegnet af alle de involverede fl odstater i 1991, og i 1994 vedtog

miljøministrene en strategisk handlingsplan.

En international kommission for beskyttelse af Donau blev samtidig nedsat til

støtte for handlingsplanen. Kommissionen er efterfølgende blevet udpeget som

koordinerende myndighed i arbejdet med at udarbejde en forvaltningsplan for

Donaus fl odbækken i henhold til vandrammedirektivet.

ikke ændrede sig væsentligt. Det er, som om tiden har stået stille her. Men med sammenbruddet af de kommunistiske regimer og genåbningen af de nationale grænser sker der nu også her en hastig forandring af den eksisterende arealanvendelse, det være sig ved, at områderne enten forlades eller bliver genstand for intensiv udnyttelse.

Reformen af den fælles landbrugspolitik og indførelsen af betaling på grundlag af landbrugsareal — og således afkoblet fra produktionen — kan bidrage til, at der kommer mindre fart på processen. Det faktum, at Natura 2000 nu nævnes specifi kt i EU’s forordning til støtte for udvikling af landdistrikter, er et vigtigt politisk skridt i retning af en bedre integration af landbrug og bevaring.

Selv om landskabet er forholdsvis velbeplantet med skov i sammenligning med det atlantiske område (ca. 27 % af landområdet), består kun en lille del af skovområderne af delvist naturlige løvtræer. Det vurderes, at mere end 75 % af de oprindelige skove er gået tabt, og at det, som er tilbage, har gennemgået voldsomme forandringer på baggrund af kommercielle forvaltningspraksisser.

Skovfyr (Pinus sylvestis), som under normale forhold kun fi ndes på forholdsvis dårlig jord, er i dag den dominerende art i kommercielle plantager. Alene i Tyskland udgør arten 72 % af alle skove.

Også luftforureningen fra industrielle aktiviteter har haft konsekvenser for områdets biodiversitet og herunder især skovene. Store udledninger af svovldioxid, nitrogenoxid og ammoniak er eksempelvis hovedårsagen til syreregn.

Dette fører ikke alene til omfattende beskadigelse af skovvegetationen, men gør også træbestanden mere sårbar over for naturens destruktive kræfter, såsom kraftig vind og storm, samt over for indførte skadedyr og sygdomme. Det vurderes, at en betydelig del af træbestanden i Polen og Tjekkiet som en konsekvens heraf er ramt af delvist bladtab.


Områdets fl oder, fl odsletter og andre vådområder er også hårdt ramt af de høje forureningsniveauer fra industrien og landbruget. Mange vandløb er derfor blevet sterile.

Mange fl oder har over de sidste 200 år gennemgået store fysiske forandringer. De er blevet omdannet til kanaler, rettet ud, fordybet, inddæmmet og opstemmet. Nogle af fl oderne, eksempelvis Rhinen, er blevet til vigtige vandveje. Andre fl oder har markant ændret karakter på grund af vandkraft. De omkringliggende fl odsletter er også blevet drænet og omdannet for at skabe mulighed for landbrug og forebygge oversvømmelser.

På trods af disse dramatiske forandringer fi ndes der stadig fragmenter af de oprindelige, naturlige og delvis naturlige levesteder langs de fl este store fl oder, men det må tilføjes, at arealerne er meget små i sammenligning med tidligere.

I erkendelse af disse fl oders både økonomiske og økologiske værdi er der bestræbelser i gang for at indføre mere skånsomme forvaltningsløsninger og om muligt genoprette dele af fl odernes naturlige dynamik. Gennem vandrammedirektivet kræves der nu en samlet forvaltningsmetode for alle de store fl oder i hele deres længde samt de tilknyttede afvandingsområder, på tværs af politiske og sektormæssige grænser.

Engsnarre. Billede

© E Barbelette, LPO

Bill

ed

e ©

Na

tio

na

lpa

rk D

on

au

-Au

en

Forv

alt

nin

gsf

orh

old

Bille

de

© G

uid

o P

uh

lma

nn

, Bio

sph

äre

nre

serv

at Flu

sslan

dsch

aft M

ittlere

Elb

e

I denne serie:

EU består af ni biogeografi ske områder, hver med sin karakteristiske sammensætning af vegetation, klima og

geologi. Lokaliteter af fællesskabsbetydning udpeges i hvert område på basis af nationale lister, som fremsendes

af alle de medlemsstater, der er repræsenterede i området. Ved at samle indsatsen på EU-plan bliver det

lettere at bevare arter og naturtyper under lignende naturforhold på tværs af de forskellige medlemsstater,

uanset politiske og administrative skel. Sammen med de særlige beskyttelsesområder i henhold til

fuglebeskyttelsesdirektivet udgør de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udpeget for hvert biogeografi sk

område, det økologiske Natura 2000-netværk, som består af alle EU’s 27 medlemsstater.

KH

-78

-09

-63

5-D

A-C

Natura 2000 in the Alpine Region

Natura 2000 i alpeområdet

Natura 2000 in the

Atlantic Region

Natura 2000 i det atlantiske område

European Commission

Natura 2000 in the Black Sea Region

Natura 2000 i Sortehavsområdet

Natura 2000 in the Boreal Region

Natura 2000 i det boreale område

Natura 2000 in the

Continental Region


Natura 2000 in the Macaronesian Region

Natura 2000 i det makaronesiske område

Natura 2000 i Middelhavsområdet

Natura 2000 i det pannoniske område

Natura 2000 i steppeområdet

ISBN 978-92-79-13167-7

natura 2000 i det kontinentale område · klima bliver mere udtalt, når man bevæger sig fra vest...

Documents