noah’s eggs - noahs Æg ii - thehaikufoundation.org · just look at leaves immensity of late...
TRANSCRIPT
1
July - December 2013
Juli - December 2013
JOHANNES S. H. BJERG
NOAH’S EGGS - NOAHS ÆG
II
2
© 2013 - 2016 Johannes S. H. BjergReprint etc. of the texts in this book only by written permission from the author.Gratitudes to Shloka Shankar for checking the English text
3
4
5
JOHANNES S. H. BJERG
NOAH’S EGGS - NOAHS ÆG
IIJuly - December 2013
Juli - December 2013
6
what’s wrongwith these eyes? yes, it’s a prime-sound indivisible
the future seemsto lie
the one that swallows
behind me
flyalong
7
hvad er der galtmed disse øjne?
ja, det er en prim-lyd udelelig fremtiden ser udtil at ligge
den dér svalerne
bag mig flyverlangs
8
the bird seedsI threw last winter
between keys coins
didn’t come up
andusedgum
as birds
mycrumbling entelechy
entelechy1.InthephilosophyofAristotle,theconditionofathingwhoseessenceisfullyrealized;actuality.2.Insomephilosophicalsystems,avitalforcethatdirectsanorganismtowardself-fulfillment.
9
de fuglefrøjeg smed sidste vinter
mellem nøgler mønter
kom ikke op
ogbrugt tyggegummi
som fugle
min smuldrende enteleki
enteleki1.eretbegrebfraAristoteles,derbeskriverenerkendelseafnoget,dertidligerekunhavdeenpotentielmulighed.Ønskedrømkanhenvisetilentypeteleologiskfaktor,derkanværeetorganiskvæsentilatudviklesigioverensstemmelsemedderesindividualitet.2.en”iboendekraft/tendens/bevægelse”,derfårenorganismetilatbevægesigmodfuldkom-mengørelse.
10
sore throat
to live in a dewdrop or not
I walka littlef a s t e r
I’m curious about The One
on light
lookingin
11
ondt i halsen
atleveiendugdråbe eller ikke
jeg gåren smuleh u r t i g e r e
jegernysgerrigpåDen
på lys
derkiggerind
12
Imaginary Day
afloatingworld
fittingly the nameof the first song
I can’t really getused
I hearonthe radio
tothenewglasses
13
Imaginary Day
enflydendeverden
passende nok navnetpå den første sang
jegkanikkerigtig vænnemigtil
jeg høreriradioen
de nye briller
14
resortingto the blues
I stand on top
each timethe thrillwears off
of a chaotic pyramid leftwiththispuzzlingquestion
is my minda jazz musician?
if God created the world whydobelieversfinditnasty?
15
faldertilbagetil the blues
jeg står påtoppen
hvergangglædenforsvinder
af en kaotisk pyramide medetforvirrendespørgsmål
er mit sindenjazzmusiker?
hvisgudskabteverden hvorfor synes de troende atdenervæmmelig?
16
in oldertimes
gravitymighttaste like strawberries
Love, Devotion& Surrenderrevolved
especiallyifyou’refalling
at 33 1/3rpm
after midsummer
17
i ældretider
tyngdekraften ku’smagesomjordbær
roteredeLove, Devotion& Surrender
isærhvisdufalder
med 33 1/3rpm
efter midsommer
18
crumbling
“hush” I said to thesinging stones
a fingerof permafrost
after a millennium in darkness
traces the word”void”
they still obey
19
smuldrende
“shh” sagdejeg tildesyngende sten
følger en fingeraf permafrost
efteretårtusind i mørke
ordet”tomrum”
lystrer de stadig
20
stillair
not here nor there
scatteredbirdsong
a door I could
from scatteredbirds
leave through
21
stilleluft
ikke her eller der
spredtfuglesang
en dør jegkunne
fra spredtefugle
gåudaf
22
melting
a possible victim
if Iwringthe sheets
of Maya’s lure
I mightresurrect
I look for relief in an ice cube
23
smelter
etmuligtoffer
hvis jegvriderlagenerne
for Mayas trick
kunne jeggenopstå
jegsøgerlettelse ienisterning
24
Monday
how many insects does it take
theair
tokeeptheswallowshunting
doesn’tmove
forinsects?
25
mandag
hvormangeinsekter skal der til
luften
foratsvalernekanjage
bevægersigikke insekter?
26
magnetic brain
throwingbones
I’m sucked intoa fictional movie
fortheblackdog to chase
sans subs
wish I could make a bone-like bomb
Cérebromagnético,albumbyHermetoPascoal
27
magnetiskhjerne
kaster ben
jeg sugesind i enimaginær film
som den sorte hund kanjage
udenundertekst
barejegku’lave enben-agtigbombe
Cérebromagnético,albumafHermetoPascoal
28
a riddlewithina mystery
a life
we are99,999 %empty
paler than mine
and rearrangeour bodies
unseenafly drownsinmycoffee
29
en gådeinde iet mysterium
et liv
vi er99,999 %tomrum
blegereendmit
og omarrangerervore kroppe
usetdruknerenflue iminkaffe
30
riddlesof theUniverse?
sultry heat
the crownof creation
the undies I washed
mirrors itselfin a mirage
won’t dry
31
Universetsgåder?
lummerhede
skabelsenskrone
de underbukser jegvaskede
spejler sig selvi et fatamorgana
tørrer ikke
32
there’s
pinnedbutterfly
a hole
between the scales fromitswings
inlove
a speck that could be the new world
33
derer
sommerfugl pånål
død
mellemskællene fradensvinger
i kærlighed
en prik der kunne blive den nye verden
34
there’s noup or down
lookingover theglasses’rim
still I swimtowardsthe surface
eyes that have seen
of a day
for 80 years
35
der er hverkenop eller ned
over brillekanten
alligevelsvømmer jegmod
øjne der har set
en dagsoverflade
i80år
36
aphids&
loosened teeth
theincomprehensiblemath
the foretold rain
ofcrowddispersal
hesistates
37
tordenfluer&
løsnedetænder
den ubegribeligematematik
denforudsagteregn
formassespredning
tøver
38
a huskthat lookslike me
inkeeping
anyhow ...it takestwo
with the times
to tango
a show about the threats from space
39
en skalder lignermig
i overensstemmelse
nå men …der skal to
medtidsånden
tilen tango
etprogramom truslerne fra rummet
40
returningas ashes
‘$Untitled1.temp’ the scruffysparrows
afaceamong
I tookfromthe dark
the faceless
41
vender tilbagesom aske
‘$Unavngivet1.temp’
de pjuskedespurve
etansigtblandt
jeg togframørket
deansigtsløse
42
hotandhumid
stem cell meat and a reformed fundamentalist
the roadto the shops
the hollyhocks stand
shimmers
several meters tall
43
varmtogfugtigt
stamcellekød ogenreformeret fundamentalist
vejen tilBrugsen
bonderosernestår
flimrer
adskilligemeterhøje
44
settling onCape Jasmineand Pomegranates
stilllongernights
a cloudof lost
alaughtertravels
starchildren
down a narrow street
Ippekiro:CapeJasmineandPomegranates,haiku
45
sætter sigpå Cape Jasmineand Pomegranates
stadigtlængerenætter
en skyaf fortabte
enlatterrejser
stjernebørn
neddadensmalgyde
Ippekiro:CapeJasmineandPomegranates,haiku
46
like aplayfuland boredpet
postAfghanistantalks
the flywakes me up
I break a wish-bone before the dreamends
takenfromadragon
47
som etlegesygtkæledyrder keder sig
postAfghanistansnak
vækkerfluen mig
jegbrækkeretønskeben
før drømmenender
tagetfraendrage
48
the Westernwindsareback
asmotheringfervourseeps
rose hipsroll
from binary rooms ...
rolland roll
the world’s end starts in my navel
49
vestenvindeneertilbage
enkvælendeinderlighedsiver
hybenruller
frabinæreværelser...
rullerog ruller
verdensendebegynder i min navle
50
tossedoneway
opposingthumb or not
swingingbackto apreferred
I wipe dust
0
from a porcelain bear
51
kastettil denene side
modstillettommelfinger eller ej
og svingertilbagetil etforetrukket
tørrerjegstøv
0
afenporcelænsbjørn
52
swaying
disturbinglymeaningful
in thisworldtoo thegrammar
mugworts
of old receipts
53
svajer
foruroligende meningsfuld
ogsåi denneverden
grammatikken
gråbynke
igamlekvitteringer
54
blendinginwith therain
an orchid blooming
theweddingwaltz
in the same way
andElvis
I stumble
InDenmarkit’satraditionthatthenewlywedsdancethe”weddingwaltz”or”thebridalwaltz”.Whiletheydancetheguestsformacircle-whileclappingandsingingalong-aroundthecouple.Thecirclegetscloserandcloseruntilthenewlywedsarepressedtogetherandtheykiss.ThemusicisaspecificwaltzcomposedbyNielsViggoGade.
55
blandesind i regnen
en orkide blomstrer
brudevalsen
påsammemåde
ogElvis
somjeg snubler
56
refillingthe oceanstone by stone
yes, a colour can be tired
my grandsonlearnsabout
just look at leaves
immensity
oflateAugust
57
genfylderhavetsten for sten
jo, en farve kanværetræt
mit barnebarnlærer noget
sebarepåbladene
om umådelighed
sidstiAugust
58
a cakeof sand
awitheringlimb?
to celebratethe future
doestheangelbone getsmaller
it’s decoratedwith grass
witheachgeneration?
59
en kageaf sand
etvisnendelem? for at fejre fremtiden
bli’rengleknoglenmindre
er den pyntetmed græs
forhvergeneration?
60
dusk
just so much/little
a whitebutterfly
you can do/undo
intoit
atumn rain
61
tusmørke
kunså meget/lidt
en hvidsommerfugl
du kan gøre/gøreugjort
ind idet
efterårsregn
62
all day
blessed be thechildlearning to write
drizzlesilentdrizzle
helpingitwillteachus
all day
to choose our words with care
63
hele dagen
velsignetvære barnetderlærer at skrive
støvregnstillestøvregn
mensvihjælperdetlærervi
heledagen
atvælgevoreordmedomhu
64
as if the rainheard it
recap: a tennis player retells
MONDAY
a2hourlonggame
and the firstone ofautumn
for those who just watched it
65
som omregnenhavdehørt det
referat: en tennisspiller genfortæller
MANDAG
en2timerlangkamp
og den førstei efteråret
fordemderligeharsetden
66
a trailof slime
unwindingtheclouds
oncorpuscallosum
stilllongerthreadsof
left bythe slugof sleep
rain
67
et spor af slim
vikler skyerne ud -
påhjernebjælken
stadigtlængeresnore
efterladtaf søvnenssnegl
afregn
68
Wednesdayordinaire
taughtby the stone
je startle jourdancing
I fall apart
withheadhunters
slowly
HerbieHancock,HeadHunters
69
onsdagordinaire
belærtaf stenen
je starterle jourdansende
falderjegfra hinanden
medhovedjægere
langsomt
HerbieHancock,HeadHunters
70
preparingfor sleep
blessed is she who lets fallen apples lie
treestake on
uponherthegodofblackbirds
colourfulwigs
will smile his toothless smile
71
forberedersig på søvn
saligerhun somladernedfaldsæbler ligge
træerneiklædersig
tilhendevilsolsortenesgud
kulørteparykker
smile sit tandløse smil
72
myimperfection
as it should
omshantishantishanti
the one-bead mala lives
while fryinga steak
in the windless house
73
minmangel påperfektion
somdetskalvære
omshantishantishanti
malaen med én perle bor
mens jegstegeren bøf
i det vindløse hus
74
100% humidity
a double rainbow
the fruit dropsmelt into
I step out of the laundromat
a new planet
to smoke
75
100%luftfugtighed
endobbeltregnbue
frugtbolsjernesmelter sammen
jegtræderudafvaskeriet
til en ny planet
foratryge
76
slowlythe darksails
no choice
into the day
the maple puts up
out of the day
with autumn
77
langsomtsejlermørket
intetvalg
ind i dagen
ahorntræetfindersig
ud af dagen
iefteråret
78
tensionheadache
surprisinglybright
the autumnwind
a dahlia swallows the rest
smellstired
of September
79
spændingshovedpine
overraskende lys
efterårsvinden
opslugerendahlia
lugtertræt
resten af september
80
autumn
in this dewdrop (withrisingprices oneverythinggood)
sweepingit under
maelstroms appear
the cloudcarpet
in sofa seats
81
efterår
idennedugdråbe (medstigendepriser påaltderergodt)
jeg fejerdet under
dukker malstrømme op
skytæppet
isofasæder
82
»The worldwill endsomeday!«
like last year
»But couldn’tit happen theabsenceoflight
at nightas well?«
takes up a lot of space
83
»Jorden vilgå underen dag!«
somsidsteår
»Men kunnedet ikke
fylderfraværetaflys
ligeså godtske om natten?«
en masse
84
nothing new
slippingandslidingalong
the magpiesdon’t meow
animaginary forwardmoving time
after eatingcatfood
towards pay day
85
intet nyt
gliderogsnublerlangs
skadernemiaver ikke
enimaginær fremadskridende tid
efter at ha’ spistaf kattemaden
modlønningsdag
86
last year’sfirewood
mumblingsomething in Spanish
I burnthe homes
my ancestor makinglove to an Indian woman
of spidersand woodlice
in a dream
87
sidsteårs brænde
hanmumlernoget påspansk
jeg brænderhusene
min forfader som elsker med en indisk kvinde
som edderkopperog bænkebidereboede i
i en drøm
88
one cloud
it’s basically a Sisyphus life
merges withthe rest up there
the laundry basket
to forma lidover Denmark
isfullagain
89
én sky
detergrundlæggende et Sisyfos-liv
smeltersammenmed de andrederoppe
vasketøjskurven
tilet lågover Danmark
erfuldigen
90
actionreaction
however pale
I dropan ashtray
it’s there
and thinkof death
October’s sun
91
aktionreaktion
uansethvorbleg
jeg taberet askebæger
er den der
og tænkerpå døden
oktobers sol
92
waitingfor the stormof the decade
lukewarmcoffee
a star goesto live
another step towards
among the stars
absolutezero
93
venterpå årtietsstorm
lunkenkaffe
en stjerneta’r afsted
endnu et trin mod
for a bomellemstjernerne
detabsoluttenulpunkt
94
»oh,I’m an illusion?«
after the storm
my headache(which isn’t there)
wind-horsesflee the church
floats innothing
throughahole in the roof
95
»ah,så jeg eren illusion?«
efter stormen
min hovedpine(som ikke er der)
flygtervindheste fra kirken
svæver iingenting
gennemethul itaget
96
at the topof the ladder
what can you do about them
(mud, paper, bones)
the wind-ponies galloping
a brainI can’t live in
in and out the windows
97
ved toppenaf stigen
hvadkanmangøreveddem
(mudder, papir, knogler)
vindponyerne dergalopperer
en hjernejeg ikke kanbo i
udogind ad vinduerne
98
fireengines
demonstrating entropy
howlingtheirway
agiantsucks thelight
towards a place beneaththe hole in the clouds
outofNovember
99
brandbiler
demonstrerer entropi
hylerpå vejmod
kæmpendersuger lyset
et sted under hullet i skyerne
ud af november
100
it’s nota fake(I hope)
nothingnew
the worm’ssong
‘irregulars’vanish
insidethe backgroundradiation
in Siberia
101
det er ikke snyd(håber jeg)
ingennyhed
ormens sang
‘irregulære’forsvinder
i baggrundsstrålingen
i Sibirien
102
at fifty
however you look at it
you become bending in my glass
Earthisthebiggest
a column of jelly-fish the horizon
garbagedump in space and my grandchildren’s portraits
103
ved halvtreds
hvordan man end ser det
bliver du i mit glas
er Jorden den største
en søjle af gopler bøjer horisonten
losseplads i rummet og mine børnebørns portrætter
104
though
an Earth-like planet
75%(+/-)water
lookingbackwards
I still don’tfeel comfortable
at the Galaxy of Loss
in the rain
105
selvomjeg er
en planet derlignerJorden
75%(+/-)vand
kiggertilbage
jeg føler migstadig ikketilpas
mod Tabets Galakse
i regnen
106
there’s a treeoutside
in the wake ofHayan
it’ssleeping
mercy comes and goes
verystill
in waves
107
udenforståret træ
iHayans spor
det sover
går ogkommer barmhjertighed
megetstille
ibølger
108
»my leftface sleeps«she says
it probably rains
meanwhileone finger
on Kepler-10b
scratchesanother
some neutrinos in my ears areslightlydamp
109
»mit venstreansigt sover«siger hun
detregnersikkert
imens kløren finger
påKepler-10b
en anden
nogleneutrinoerimineører erensmulefugtige
110
ina sunny spotin Creation
in her room
the liquid sharktells tales
the universe manifests
aboutLUCA
pinkmatter
LUCA:LastUniversalCommonAncestor,thefirstformoflifefromwhicheverylivingspecieshaveevolved.Mightaswellbe”LastUnknown...”asnooneknowswhatitlookedlikeorwhatitwas.
111
påen solbeskinnetplet i Skabelsen
ihendesværelse
fortællerden flydende hajskrøner
manifesterer universet
omLUCA
lyserødt stof
LUCA: forkortelse af ”Last Universal Common Ancestor”, den sidste universelle stamfader til alle levendevæsenerogarter.Detkunneligesågodthaveværet”LastUnknown...”,densidsteukendte…eftersomingenved,hvaddetvarellerhvordandensåud.
112
pronounceddead
a day on Earth
again an ant scolds a river
Terpsichoregiggles
forrunning away
113
erklæretdød
endagpåJorden
igen
enmyreskælder enflodud
grinerTerpsihcore
foratløbevæk
114
unlikea stone
intheDeerCave
the optionand need
amountainofguano
to say»I«
and the corner-stone of philosophy
115
uligen sten
iHjortehulen
mulighedenog behovetfor
etbjergafguano
at sige»jeg«
ogfilosofiens hjørnesten
116
5 photons
aslittleasnothing (orasmuchas)
all I cansqueeze out
the click the I-ball makes
of theNovember sky
whenitfindshome
117
5 fotoner
sålidtsomingenting (ellerligesåmegetsom)
dét’ hvadjeg kan klemme ud
detklikjeg-kuglenlaver
af novemberhimlen nårdenrullerpåplads
118
under the sink
theneonsignsays»DEATH?«
there’s the
asifthe?
poeticroom
was needed
119
under vasken
neonskiltetsiger»DØD?«
dér er
somom?'et
det poetiskerum
varnødvendigt
120
30 bodyguards
half a day moon
aroundhiswords
inlateNovember
a poet denouncesIslamic hypocrisy
everythingishalved
121
30 bodyguards
enhalvdagsmåne
omkringhansord
sidst i november
en digtertager afstand fraislamisk hykleri
eraltinghalvt
122
passingthe sun up close
errara humanum est
an iceberg
I exit meditation
of possibleancestors
asahedgehog
123
passerersolentæt på
errare humanum est
et isbjerg
jegkommerud af meditationen
af muligeforfædre
som et pindsvin
124
in a dayof dusk the half-life offacts?!
I manageto catch up
in the future wemighttalkabout
with myecho
theBigOops!
125
i løbetaf en tusmørkedag
fakta har enhalveringstid?!
når jeg atkomme i trit
i fremtiden taler vi måskeom
med mitekko BigOops!
126
sore throat(and cold feet)
settledhalfawindow apart
howeverevident
tosleepawaythewinter?
entropy ishard to swallow
two(hungry?)spiders
127
ondt i halsen(og kolde fødder)
i hver sit hjørne
uansethvor indlysende
foratsovevinterenvæk?
er entropiensvær at sluge
to(sultne?)edderkopper
128
gurglingkitchensink
sore throat
now the media
in a fever dream I’mpuzzled
wantnamedstorms
by the door in a black hole
129
klukkendekøkkenvask
ondt i halsen
nu vil medierne
i en feberdrøm undresjeg
ha’ stormemed navne
over døren i et sort hul
130
”I’m notbiting”
still delicious (ifyoulikethatstuff)
Bodil (the name of the storm)howls
themarzipanhearts
and triesto startan argument
from last Christmas
131
“jeg bider ikke på!”
stadigtlækre (hvis man kan lide denslags)
Bodil(stormens navn)hyler
marcipanhjerterne
og forsøgerat starteet skænderi
fra sidste jul
132
phantosmia
in the land of my birth
I smellcoffeeand cloves
I cram a sky-full of stars
bythe fallentree
intoalookingglass
Phantosmia:smellhallucinations
133
phantosmia
i mit fødeland
jeg kan lugte kaffeog nelliker
propperjeg en himmelfuld stjerner
veddet faldnetræ
ind i et spejl
Phantosmia:duft-hallucinationer
134
»I knowof a lark’s nest«
it’s the small steps
the song in my headbefore I wake up
grindthecoffee beforepouringon water
in a lark-lesswinter
3900lightyears from Canis Majoris
”Jegvedenlærkerede”(”Iknowofalark’snest”)-Danishchildren’ssong
135
»Jeg veden lærkerede«
det’desmåskridt
sangen i mit hovedfør jeg vågner
malkaffen førduhælder vandpå
i en lærkeløsvinter
3900lysår fra Canis Mojoris
136
it’s a joke
thismystifyingmist
thisDecemberlight
I’m not sure it’s not
I’m almost certainthe photons have SAD
eternal
SAD:SeasonalAffectiveDisorder,aconditionthatalsoincludes“winterdepression”
137
det’ en joke
dennemystificerendedis
det herdecemberlys
jegerikkesikkerpå den ikke er
jeg er næstensikker påat fotonernehar SAD
evig
SAD:SeasonalAffectiveDisorder-sæson-/årstidsbetingedelidelser,hvorunderogså“vinterde-pression” hører til.
138
December
in my cells
I emphasizeday in Monday
a projection of the universe
to convincemyself
andaflute
139
december
i mine celler
jeg understregerdag i mandag
en projektion af universet
for atoverbevisemig selv
ogenfløjte
140
granddad’sbirthday
we abolished the nobility prerogatives
the incenseI light
insteadwegot a political class
is mostlyDominicantobacco
livinginabubble
141
farfarsfødselsdag
viafskaffede adelens fortrinsret
røgelsenjeg tænder
istedetfikvi en politisk klasse
er mestdominikansktobak
der lever i en boble
142
longest night
addingdarkness to the salad
someoneI know
before this door
is about toset sailsfor heaven
we’re powerless too
143
længstenat
puttermørke i salaten
eenjeg kender
foran denne dør
er ved at sættekurs modhimlen
erviogså magtesløse
144
midwinter
aneducatedguess
now’sthe timeto beginthinkingabout
swans’s reflections
sowingswallow-seeds
are elephants
145
midvinter
etkvalificeretgæt
nu er dettidentil at begyndeat tænkepå
svaners spejlbilleder
at såsvalefrø
er elefanter
146
growingpains
Emmanuel!
the skybecomesred
hugginghisfavouritedoll
beforenightfall
he talks to his demons
147
vokseværk
Emmanuel!
himlenbliverrød
medsinyndlingsdukke i favnen
førnattenfalder
taler han til sine dæmoner
148
closeto a holein the world
for whatever reason
I eat
(andIdon’treallycare)
"English"wine gums
ablackbirdsings onaDecember morning
149
tæt pået huli verden
afenellerandengrund
spiser jeg
(ogegentligerjegligeglad)
"engelske"vingummier
syngerensolsort endecembermorgen
150
witheveryPlancktime
agull
a year ends
barelydistinguishable
withouta sound from the sky
151
forhverPlancktid
enmåge
ender et år
der knap nok er til at skelne
udenen lyd
fra himlen
152
153
Other books by the author:
Penguins/Pingviner 122 haiku
Parallels/Paraleller
Threads/Tråde
The Paper Bell Lessons/ Papirklokkebelæringerne
Notes 10 11 -12/Noter 10 11 -12
Like a Plane/Some et fly
Noah’s Eggs / Noahs æg
Sunday Afternoon/Søndag eftermiddag
23.45
moon/måne
Beatitudes Saligprisninger
K.Ihaibun
K II Conversations with a Ghost Samtaler med et spøgelse
haibun
The Room / VærelsetHaibun
154
Some notes on “parallel” haiku
The idea of the “parallels” (or just parallel writing) rose from an email ex-change with Grant Hackett about having more than one dimension - one layer of meaning, additional threads of poetry, more poems in one poem - in a single haiku (or haiku based poem) or poem-unit. He chose to “weave” his monostich poems in a horizontal line and separate them by either ( ) or by a difference in types (normal and italics) and I chose to work with parallel poems (or parts of/in a poem) in a vertical form. As far as haiku can contain multiple layers due to its brevity (what could be named as its conceptual value as we can almost look at a haiku on a page in the same way as we look at a painting) it is also burdened with the “single moment” nature (rightly or wrongfully) thus holding a limited capacity for inter-nal juxtapositions (usually one set). Western haiku (in as far as it’s sprung from the American observation of haiku) is also burdened with the “here and now” (made up) dogma and the notion that it in some degree is a Zen practise; or rather that the oneness of mind was necessary for a haiku to be a “real” haiku. This might be right for some Japanese writers in the past and of course you can choose to apply this to your own work, but it’s not a dogma nor a prerequisite and it doesn’t really reflect the reality of the everyday mind of most of us. Despite being a persistent myth it has been pointed out again and again that “Zennish” approach is one “invented” in the West and by a group of people focusing on one aspect of Japanese tra-dition and is not a prerequisite for writing haiku. (It may come as a chock, but you don’t even have to want to be Japanese to write haiku).
Neither does this aspect in any way reflect the reality of ordinary people leading ordinary lives from whence haiku ideally should arise.
At any given point in time we all have a multitude of “minds” or thoughts/tracks of thought and this really stands out when we react to “outer” stim-uli; when we come in contact with “the world”. Very few of us experi-ence everyday happenings with a single mind, with just the one mind that is caught up in the process of experiencing. Our minds constantly scan for reference points in our personal “experience database” (all we’ve been through up till this point, our past and all knowledge we’ve acquired) and we rarely have one mind going about our daily lives unless, of course, we are under some kind of Zen training.
We all know this from our everyday life: we go to buy groceries and on the way we might think about eternity, family, what he or she said to us last night, we might get flashes from our childhood or youth ... and all kinds of thoughts, emotions, memories and association upon association not di-rectly related to our walking to the shops. We might have a song in our
155
head, a slumbering feeling might be awakened by seeing something on our way, etc. We have a lot going on in our minds while observing (or engag-ing in) the world around us and a “parallel” is merely the acknowledge-ment of this fact and so it’s quite a bit away from “the pure (hypothetical) haiku-moment haiku”. None of us can write while “being in the moment” anyway, so why fake it? None of us can relay the “pure now and the aha moment” (represented in the haiku) without hindsight, reflection or non-attachment, so why bother pretending? I’ll repeat what I have said earlier: haiku must grow in and from our individual reality where we live, from what we do, what we’re part of culturally, historically and linguistically and how we each react to the world around us. Our reality is not only our material surroundings but also our interior reality: how we react to the “world” and what goes on inside us. If we fake it or try to “elevate” ourselves to a state of “poeticness” or “haikuness” seeking outside our real being present in the world in our time we detach our writing from it, and by doing so we drain haiku from substance. Haiku (and poetry in general) have this built-in “danger”. You have to be blind not to see how in main-stream haiku “situations of poetic beauty” are created for the sake of being “beautiful”, “poetic” and “deep” thus discarding the inherent power of haiku, the power to relay more than what comes across in the mere words themselves and by the power of suggestion to create or invoke deeper or wider connotations that rise within the reader based on his/her own expe-riences.Ideally, the two parts (poems) of a “parallel” enable further juxtaposi-tions (and the gap between these juxtapositions is where the reader can enter and where the genius of haiku really arises) and together they create (hopefully) a third poem, a synthesis of the two. Often they can be read vertically and horizontally thus creating a multitude of readings. This, of course, creates more interpretations and more opportunities for the reader and to some degree is a truer expression of the writer’s mind in a given situation. The question is if that is relevant ...
Again: basically my “parallels” are two simultaneous instances, two trains of “thought”, in juxtaposition with each other while often with their own juxtaposition. Not all are strictly haiku but of a haiku-like character. Some-times a form like the narrative “cherita” (a form invented by Ai Li consist-ing of a one-line, a two-line and a three-line verse) is used as to put two “narratives” together, sometimes prose is used in a sort of “haiku”. Other short forms might be used as well. Longer forms would make the parallel as “form”/construction redundant.When it comes down to it, the division of “outer” and “inner” world is an illusion. We are part of everything and everything is a part of us. We cannot be in the world (living) without acting in the material (outer) world; what we do will colour it and it will shape us. “Parallels” are merely an exploit
156
into our being in the world and what the world is in us and it transcends all borders between inside and outside. My writing of “parallels” is based on haiku, though some single tracks (the poems in the poem) might not be haiku as such. But what I strive to uphold is the soberness of haiku, the im-plicated and suggestive nature of haiku poetry not spelling out the explicit (private) emotional. I lay out a track of bread crumbs and the reader must supply the rest.
Højby, Denmark
Johannes S. H. Bjerg
157
Nogle tanker omkring ”parallel” haiku
Ideen om ”paralleller” (eller blot parallel digtning) groede ud af en sam-tale via email med Grant Hackett (amerikansk digter, som udelukkende skriver en-linje digte med sit eget kendetegn, som består i at digtets led er adskilt af et dobbelt kolon ”::”) om, at have mere end én dimension - eet meningslag, flere digteriske tråde, flere digte i eet digt - i et enkelt haiku (eller haikubaseret digt) eller ”digt-enhed”. Han valgte at væve to af sine en-linje digte (han kalder dem ”monostich(s)” eller ”monostich poems”) horisontalt og adskille dem ved enten en forskel i typografi (normal vs kursiv) eller med ( ), og jeg valgte at arbejde med parallelle digte eller dele af digte (eller dele inde i digtet) i en vertikal form. For så vidt som haiku kan indeholde mange lag på grund af den korte form (det, der kunne kal-des dets konceptuelle værdi, idet vi kan betragte (se på) et haiku næsten som vi ser på et maleri), er det også ”bebyrdet” med fokuseringen på ”et enkelt øjeblik” (berettiget/uberettiget) og har således i sig en begrænset ka-pacitet for ”modstillinger” (”juxtaposition” er det engelske ord, der beteg-ner modstillingen af et (flertal af) haikus to billeder); sædvanligvis eet sæt. Vestlig haiku (for så vidt, den er udsprunget af den amerikanske opfattelse af haiku, som den har udviklet sig siden 1950’erne) er ligeledes bebyrdet med opfattelsen af ”her og nu”-dogmet (konstrueret, postuleret) og den opfattelse, at haiku i en eller anden grad er en zenpraksis; eller rettere, at en sindets enhed, et fokuseret, renset sind, er nødvendigt for at et haiku kan være ”et rigtigt” haiku. Dette kan være rigtigt for nogle japanske forfattere i fortiden, og selvfølgelig kan man vælge, at bruge zen som udgangspunkt eller redskab i eens eget arbejde, men det er ikke et dogme eller en forud-sætning, og det afspejler slet ikke virkeligheden for det hverdagssind, de fleste af os har. Udover at være en vedholdende myte, er det gentagne gange blevet vist, at den ”zenagtige” tilgang til haiku er ”opfundet” i vesten af en gruppe mennesker, der fokuserede på dette ene aspekt af ja-pansk tradition og det er ikke en forudsætning for at skrive haiku. (Det kan komme som et chok, men man behøver faktisk ikke engang at ønske, man var japaner, for at skrive haiku).
Ejheller afspejler dette aspekt på nogen som helst måde virkeligheden i almindelige menneskers almindelige virkelighed, hvorfra haiku ideelt set (og helst) skulle komme.
På ethvert givet tidspunkt har vi alle ”flere sind” eller tanker/spor af tank-er, og denne virkelighed bliver klar, når vi reagerer på ”ydre stimuli”; når vi kommer i kontakt med ”verden”. Meget få af os oplever hverdagens
158
hændelser med en ”sindets enhed”, med dette ene sind (opmærksomhed) fuldt optaget af selve processen af at opleve, at handle. Vore sind scanner uophørligt efter referencepunkter i vores ”oplevelsesdatabase” (alt, vi har været igennem frem til dette tidspunkt, vores fortid og al viden, vi har tilegnet os), og vi har sjældent ”et samlet sind” i hverdagens trummerum med mindre, selvfølgelig, vi undergår en eller anden form for zentræning.Vi genkender alle dette fra vores hverdagsliv: vi går i byen for at købe ind og på vejen kan vi f.eks. komme til at tænke på evigheden, familien, hvad hun eller han sagde i går aftes, vi ser måske løsrevne billeder fra vores barn- eller ungdom … og alle mulige slags tanker, følelser, erindringer og association på association, der tilsyneladende ikke er forbundet med netop at gå på indkøb. Vi har måske en sang i hovedet, en slumrende følelse kan måske blive vækket tillive af noget, vi ser på vejen o.s.v. Der foregår altid meget i vore hoveder, når vi observerer - eller engagerer os i - verden omkring os. En ”parallel” er blot en accept af dette faktum, og som sådan er den temmelig langt fra ”det rene (hypotetiske) haiku-øjeblik”. Ingen af os kan alligevel skrive uden eftertanke, reflektion eller ikke-tilknytning, mens ”vi er i øjeblikket” (som beskrevet i haikuet), så hvorfor bruge en-ergi på at lade som om? Jeg vil gentage, hvad jeg har sagt før: haiku må gro ud af og i den individuelle virkelighed, vi hver især lever i, fra det vi gør, hvad vi er en del af rent kulturelt, historisk og sprogligt, fra hvor-dan vi hver især reagerer på ”verden” og hvordan den påvirker os. Vores virkelighed er ikke kun vore fysiske, materielle omstændigheder men også det, der findes inde i os. Hvis vi forstiller os eller prøver at ”løfte” os selv til ”en digterisk sfære” eller ”haiku-hed” og søger udover, væk fra, vores virkelige væren tilstede i verden (sådan som vi nu engang er det), løsriver vi vores skrivning fra den (virkeligheden), og således dræner vi haiku for dets substans. Haiku (og poesi i al almindelighed) har den indbyggede ”fare”. Man skal være blind for ikke at se, hvordan der mainstream haiku kreeres ”situationer af poetisk skønhed” bare for, at det skal være pænt, poetisk og ”dybt” og således tilsidesættes haikus iboende kraft og styrke, styrken til at formidle mere end det, der fremgår af ordene selv, kraften, der ligger i at antyde eller vække dybere eller bredere overtoner, der opstår i læseren baseret på hans/hendes egne oplevelser.
Ideelt giver de to dele (digte) i en ”parallel” muligheder for flere ”modstill-inger” (og mellemrummene mellem modstillingerne er dér, hvor læseren kan komme ind og hvor det særligt geniale ved haiku sker) og tilsammen danner de (forhåbentlig) et tredje digt, en syntese af de to. Ofte kan de også læses horisontalt og således opstår der flere læsninger af samme ”parallel”. Dette giver selvfølgelig mulighed for flere fortolkninger ligesom læseren
159
også er friere stillet, og denne struktur er i nogen grad et mere sandfærdigt udtryk for forfatterens sind i et givet øjeblik. Spørgsmålet er så, om det er relevant …
Igen: mine ”paralleller” er to samtidige øje-blikke, to tankespor, to ”hvad sker der omkring mig og i mig på dette tidspunkt”stillet overfor hinanden og med deres egne indbyggede modstillinger. Ikke alle er ”haiku”, men af en haiku-agtig karakter. Nogle gange anvender jeg en for som den narra-tive ”cherita” (en form skabt af Ai Li bestående af et vers på en linje, et vers på to linjer og et på tre linjer) for at sætte to narrativer overfor hinanden. Andre korte former kan anvendes. Længere former vil gøre ”parallellen” som form/konstruktion overflødig.
Når det kommer til adskillelsen af ”ydre” og ”indre” verden, er det en illu-sion. Vi her en del af helheden og helheden er en del af os. Vi ikke kan være i verden (leve) uden at handle i den ydre (materielle) verden, og det vi gør, vil farve den og den vil forme os. ”Parallellerne” er blot en udforskning af, at være tilstede i verden og hvordan, den er tilstede i os, og de transcen-derer alle grænser mellem ydre og indre. Mine ”paralleller” er baseret på haiku skønt nogle spor (digte i digtet) ikke er haiku som sådan. men hvad jeg bestræber mig på at overholde, er haikuens nøgternhed, det implicitte, det antydede og ikke det eksplicitte (private) følelsesmæssige. Jeg lægger et spor af krummer, og så må læseren selv komme med resten.
Højby, Danmarknovember 2013
Johannes S. H. Bjerg
160