Nye arter til slæt og afgræsning

Grovfoderseminar 2003v/Karsten A. Nielsen

Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning

Græssets struktur

Den mængde græs, der er til rådighed ”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå”

Dyrenes afgræsnings-adfærd

Foderværdi

Græssets struktur

Blad stængel/stængel forhold

Stænglens længde

Bladmassen

Skudtæthed

Græssets morfologi

”Et godt tilbud, som koen ikke kan afslå”

Dyrenes adfærd

Afgrødens foderværdi

Fordøjelighed

Sukker

(Protein)

De ”nye” arter

Rajsvingel Engsvingel x ital. rajgræs = fremstår som kraftig ital. rajgræsStrandsvingel x ital. rajgræs =dækker typer fra kraftig ital. rajgræs til meget

grove typer, der ligner strandsvingel.Hybridrajgræs

Alm. rajgræs x ital. rajgræs, opdeles i slæt- og afgræsningstyper.

Tabel 1. Eksempler på sorter rangeret efter egnethed til afgræsning

Struktur”Græstæppe”

Ranking Ranking Ranking Ranking Ranking+1 til 1 +5 til -5 +2 til 2 +1 til -1 + 9 til -9

Calibra (T) midd.t. 1 4 2 0 7AberToch (T) tidlig 1 2 2 0 5Navan (T) sildig 1 3 2 -1 5Foxtrot sildig 1 0 0 1 2Tetramax (T)) tidlig 0 1 0 0 1Choice sildig 0 0 -1 1 0Millennium (T) sildig 0 1 0 -1 0AberDart midd.t. -1 -2 2 1 0Missouri (T) midd.t. 0 1 -1 -1 -1Frances tidlig -1 -2 -2 1 -4Sambin tidlig -1 -4 -2 1 -6Merbo midd.t. -1 -3 -2 0 -6

Sort

Fedetyper er afprøvet i Danmark

Total udbytte Foderværdi Tæthed Samlet

T.J. Gilliand (2002)

Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdiafgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002.

SortMiddeltidlig

måleblanding Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor

Arter alm. rajgræs

hybrid-rajgræs

hybrid-rajgræs

raj-svingel

raj-svingel

raj-svingel

Type alm. rajgræs

Ital. rajgræs

Ital. rajgræs

Ital. rajgræs

Ital. rajgræs

Strand-svingel

Tæthed delvis åben delvis åben delvis åben åben åben meget åben

Oprethed * 9 9 9 8 9 7

Kar. for kløver* 5 4 5 6 5 6

Enårig rap, g. pl. pr. m2 18 40 24 18 29 48

Kronrust pct. dækn. 14 13 9 7 9 3

Kar, vraggræs* 2 2 2 3 2 3

*) 0 – 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

Stængeldannelse* 5 5 4 4 5 5

Tabel 2. Forskellige sorter og egenskaber, udbytte og foderværdiafgræsningsforsøg 1. brugsår, 2002.

SortMiddeltidlig

måleblanding Citeliac AberExcel Felopa Perun Hykor

Udbytte og merudb.,1. slæt

3.420 120 20 480 340 -570

Kg ts. pr. FE, 1. slæt 1,06 1,09 1,1 1,12 1,14 1,25

Pct. sukker 22,7 23,9 27,5 19,6 21 11,6

Udbytte og merudb,total 10.910 240 -210 290 260 -1200

Kg ts. pr. FE, total 1,17 1,18 1,21 1,18 1,21 1,21

Pct. sukker 11,5 11,8 11,3 10,6 11,5, 6,5

Kronrust pct. dækn. 14 13 9 7 9 3

Vraggræs hkg/ha 1,9 -0,1 -0,6 -0,8 0,2 -0,3

*) 0 – 10, 10 = mest stængeldanne, -opret, - vraggræs og 100 pct. dækning af kløver.

Tystofte den 5. April, 2002

FelopaFelopaHykorHykorAlm. rajgræsAlm. rajgræs

Tystofte den 5. April, 2002

Alm. rajgræsAlm. rajgræs

HykorHykorPerunPerun

Tystofte den 5. April, 2002

HykorHykorPerunPerun

Hvordan skal græsset være?

Slættyper Afgræsningstyper

Produktion Stor i foråret Moderat i foråret

Vækstform Åben og opretTæt med god jorddækning

Over for kløver Tolerant Tolerant

Total udbyttet Høj Høj

Fordøjelighed Høj Høj

De ”nye” arter/ midd.t. rajgræs

Rajsvingel

(type ital.rajgræs)

Tidlig forårsvækst

Lidt større produktion ved 1. slæt

Lidt laver foderværdi ved 1. Slæt

Lidt lavere sukkerindhold

Mere opret til slæt

Skånsom over for kløver

Mindre modtagelig over for rust

Ikke større total produktion

Det vi ved:Det vi ved:

De ”nye” arter/ midd.t. rajgræs

Rajsvingel Hybridrajgræs

Tørke resistens Bedre Det samme

Udnyttelse af kvælstof

Bedre Det samme

Overvintring Bedre Lidt dårlige

Det vi ikke ved:Det vi ikke ved:

Konklusion /Græsser med høj sukkerindhold

Sukker sikre ædelystenSukker sikre en god ensileringEt højt sukkerindhold kan medføre en lidt lavere proteinindhold – men ikke altidDe meget sukkerige sorter anvendes i blandinger, hvor der først tages slæt.Vi har forsat fokus på græsser med et højt sukkerindhold til afgræsning Der bør være fokus på, hvordan klimadata anvendes til at forudsige græssets sukkerindhold og foderværdi.

Konklusion/afgræsning

Stor daglig foderoptagelse og moderat belægningsgradHøj belægningsgrad og god styring af afgræsningsforløbet

Bedre udnyttelse midtsommer og efterår

Sildige sorter evt. med lidt midd.t. sorter eller hybridrajgræs

Tidlige- og middeltidlig typer og hybridrajgræs står stærkt og kan indgå i blandingen

Stor andel af tetraploide sorter

Hvor anvendes de”nye”

RajsvingelRajsvingel

(typen ital.rajgræs) FelopaFelopa og PerunPerun

(typen strandsvingel)

HykorHykor

HybridrajgræsHybridrajgræs

AberExcel, Ceteliac og AberExcel, Ceteliac og StormStorm

I slæt blandinger og i bl. hvor der først tages slæt

Er meget tidlig, kan bruges i renbestand eller blanding med rødkløver

I afgræsningsbl. hvor styringen er god og i slætblabdinger