nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe udrulning

Catalyst Strategy Consulting

Nordre Fasanvej 113, 2.

2000 Frederiksberg

Denmark

Telefon: +45 3543 3277

Web: www.catalyst-sc.com

Nye forretningsmodeller til acceleration

af varmepumpe-udrulning

Dansk Energi

Juni 2013

2

Introduktion til studie

Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Studiet er udarbejdet af konsulenthuset Catalyst Strategy Consulting i perioden maj til juni 2013 for Dansk Energi.

Formålet med studiet er primært at evaluere Dansk Energis varmepumpe-forretningsmodeller og alternative

forretningsmodeller for at identificere den/dem med størst potentiale til at accelere udrulningen af varmepumper i

Danmark.

Studiet er opbygget i fire dele:

1) Analyse af segmenter og solcelle-case:

Analyse af segmentpotentiale, segment drivers og solcelle-casen i Danmark for at forstå, hvad der skal til for

at accelerere varmepumpe-udrulningen.

2) Analyse af alternative forretningsmodeller:

Analyse af forretningsmodeller og beskrivelser af disse i forhold til bl.a. value proposition, værdikæde,

partnere og udfordringer.

3) Vurdering af forretningsmodellernes potentiale:

Evaluering af forretningsmodellerne i forhold til udvalgte parametre som f.eks. økonomi,

accelerationspotentiale, segment fit og risici.

4) Perspektivering og implementeringsplan:

Perspektivering af bl.a. pant-problematikken og potentielle udrulningsscenarier som følge af implementering

af nye forretningsmodeller samt implementeringsplan.

3


Hovedkonklusioner 03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05

2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23

Bilag 43

4. Perspektivering og implementeringsplan 27

4

Marked

• Det nuværende varmepumpemarked er primært bestående af nybyggeri og gamle oliefyr som står til udskiftning

Økonomi

• Rabat på el til varmepumper får ikke markedet til at accelerere nævneværdigt

• Det afgørende er, at tilbagebetalingstiden kommer ned på 5-6 år, hvis der skal ske et gearskifte og en signifikant acceleration

• Lavpris varmepumpe-løsninger drevet af energiselskaber kan være en interessant mulighed i forhold til at drive prisen ned

• Varmepumper som supplement i parallel med eksisterende oliefyr har et stort potentiale i forhold til huse med ældre varmesystemer,

da disse typisk vil kræve, at kunden samtidig skal renovere radiatorer, isolering mm., men på nuværende tidspunkt er prisen på en

hybrid/supplement-varmepumpe for høj, og der er nogle lovgivningsmæssige udfordringer mht. tilskud

Kendskab

• Potentielle kunder er usikre på, hvor stort et projekt det er at skifte til varmepumpe

• Manglende kendskab betyder også, at mange folk tænker luft-luft- eller jord-varmepumper, men færre kender luft-vand-

varmepumper og forstår dem

• Push-salg kan anvendes til at øge kendskabet til varmepumper og reelt renovationsbehov i forbindelse med skift til varmepumpe

Sikkerhed

• På grund af høj kompleksitet og teknologisk usikkerhed bør der stilles en for kunden forståelig og konkret garanti for det der leveres

• ESCO og performance garanti er interessante forretningsmodeller til at imødekomme disse usikkerhedsmomenter hos potentielle

kunder

Bekvemmelighed

• ”One stop shop” og supplement er vigtigt erfaret fra solcelle-casen, men kan ikke skabe en høj acceleration alene

• Varmepumper kunne evt. pakketeres bedre og komme ind i byggemarkedkæder, hvilket også ville være med til at øge synlighed

Kilde: CSC analyse. Note: I dette studie fokuseres der ikke på luft-luft varmepumper, men primært luft-vand

Hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner

5






Bilag 43


1.1 Nuværende varmepumpemarked

1.2 Segmentpotentiale og drivers

1.3 Solcelle-casen

1.4 Prissammenligning

6

1.1 Nuværende varmepumpemarked

7

Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang, da det nuværende årlige varmepumpesalg i Danmark ligger på ca. 4.000-

5.000, og det samlede antal installationer svarer til en markedsandel på ca. 4-5 % i 2012 ift. det estimerede potentiale

Kilde: CSC analyse, Dansk Energi. Note: Luft-luft varmepumper ikke medtaget i graf.

ESTIMAT

Nuværende markedsudvikling (tusinde installationer)

Hvorfor er der behov for at accelerere udrulningen?

• Udbredelse af varmepumper er centralt i forhold til

Danmarks grønne omstilling af energisektoren

• Varmepumper er også centrale ift. at skabe øget

fleksibilitet i energisystemet og i etablering af Smart

Grid

• Det samlede potentiale er af Dansk Energi vurderet til

ca. 600.000 varmepumper som alternativ til fossile

opvarmningsformer

• Salget af varmepumper går langsomt og der sælges

ca. 4.000-5.000 om året (væske/vand og luft/vand)

• Markedet er reelt ikke kommet igang, da kun 4-5 % af

potentialet er blevet udnyttet i 2012

• Derfor er der behov for at accelerere udrulningen af

varmepumper bl.a. ved hjælp af nye

forretningsmodeller, da den store initiale investering i

varmepumpen, er en af de primære barrierer

Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang

0%

1%

2%

3%

4%

5%

8

2

20

10

0

26

28

6

12

24

18

16

4

14

22

Potentiale udnyttelse Installationer (tusinde)

2012

27

22

5

2011

22

18

5

2010

18

12

5

2009

12

8 6

2007

2

5

2 0

2008

8

2

Installationer Nye installationer Potentiale udnyttelse

8

1.2 Segmentpotentiale og drivers

9

Baseret på studier og brugerundersøgelser er de tre vigtigste behov ifb. med varmepumper på tværs af segmenter:

1) Økonomi og tilbagebetalingstid, 2) Viden og kendskab og 3) Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt, hvilket overlapper med erfaringerne fra solcelle-casen

Kilde: Dansk Energi (Epinion) - Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper, Energistyrelsen (Green Lab Innovation) - Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+-

segmentet, CSC analyse. Note: Evaluering af de forskellige segmenters prioriteringer af behov er foretaget kvalitativt på basis af studier, rapporter og brugerundersøgelser.

18 – 29 år

Behov

Segmenter

30 – 59 år

60+ år

Kort tilbage-

betalingstid

Undgå arbejdsmæssige

besvær ifb. med udskiftning

Overvinde

vidensbarrierer

Økonomi og tilbagebetalingstid 1. Kort tilbagebetalingstid

2. Mærkbare besparelser på elregningen

Viden og kendskab

3. Overvinde vidensbarrierer

Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt 4. Undgå arbejdsmæssige besvær ifb. med udskiftning

Vigtigste behov på tværs af segmenter

Mærkbare besparelser på

elregningen

Bedre boligkvalitet if t.

komfort og æstetik

Høj prioritet

Lav prioritet

Investerings-

kapabilitet

10

30-59 år og 60+ år er begge interessante segmenter, da de typisk bor lang tid i samme hus, hvilket er et godt fit ift. den lidt

længere tilbagebetalingstid på varmepumper end solceller, og typisk har de flere økonomiske midler til at kunne investere i en f.eks. en varmepumpe end segmentet 18-29 år

Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Dansk Energi (Epinion), CSC analyse. *Husejere dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse

18 – 29 år

• Personer i alderen 30-59 år er mere investeringsvillige sammenlignet med personer, som enten er yngre eller ældre

• Vil typisk først investere, hvis tidligere varmekilde går i stykker eller er

meget gammel • Bliver typisk boende i samme hus i en væsentlig årrække

• Er etableret på arbejdsmarkedet, og har etableret familie, hvorfor segmentet ofte har fokus på husrelaterede projekter, og i højere grad end unge, er interesseret i langsigtede investeringer som eksempelvis

etableringen af en varmepumpe

• Stort segment bestående af 390.000 husejere • Ejer omkring 35 % af de danske enfamiliehuse, og råder over

hovedparten af landets private finansielle formuer og friværdier

• Bliver typisk boende i samme hus i 10-15+ år • I mange af de huse 60+ bor i er der gennemført energirenoveringer typisk

foretaget af nuværende ejer (f.eks. energiruder, lagt mere isolering på loftet og hulmursisolering)

• I 60+-segmentet er der en vis uvilje mod det arbejdsmæssige besvær,

som en energirenovering medfører • Har relativt små husstandsindkomster og deraf følgende modvilje mod at

stifte gæld, da mange ikke har råd til at belaste den daglige økonomi med renter og afdrag

Aldersfordeling for husejere* (%)

Total

100%

60+

31%

30-59 år

58%

18-29 år

11%

30 – 59 år

60+ år

Cases Beskrivelse

• Har gennemsnitlig set ikke så mange frie midler til disposition til energirenoveringsprojekter som f.eks. 30-59 år og 60+ år

• Har typisk netop stiftet familie og bruger derfor mange ressourcer på

børn, bil o. lign. og har endnu ikke de samme langsigtede projekter som f.eks. 30-59 år

11

Der er fem cases udenfor fjernvarmeområdet, hvor varmepumpen er aktuel: 1) Huse før 1960 med ældre varmesystemer

hvor oliefyret står til udskiftning, 2) Huse før 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning 3) Huse efter 1960 hvor oliefyret står til udskiftning, 4) Huse efter 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning og 5) Nybyggeri

Kilde: Danmarks Statistik, CSC analyse. *Oliefyr levetid antaget til at være ca. 30 år. **Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse

Før 1960

Standard

oliefyr

Efter 1960

Standard

oliefyr

Efter 1960

Gammelt

oliefyr

Nybyggeri

Cases Beskrivelse

Huse med ældre varmesystemer kræver investering i opgradering af varmesystem i tilfælde af skift til varmepumpe.

Det vil typisk kræve investeringer til nye rørsystemer og eksempelvis radiatorer.

Huse med varmesystemer som ikke kræver investering i opgradering af varmesystem i tilfælde af skift til

varmepumpe.

I tilfælde af at oliefyret står til udskiftning, forbedres business casen for investering betragteligt idet dette ville kræve en

alternativ investering.

Nybyggeri er også interessant i forhold til varmepumper, men udgør kun en lille andel af det samlede markedspotentiale.

Antal husstande** per case

350

300

250

200

150

100

50

0

An

tal

hu

ss

tan

de

(tu

sin

de

)

Nyb

ygg

eri

3

Efte

r 1

96

0 - S

td.

olie

fyr

342

Efte

r 1

96

0 - G

l. o

lie

fyr

17

Fø

r 1

96

0 - S

td.

olie

fyr

321

Fø

r 1

96

0 - G

l. o

lie

fyr

17

Naturgasfyr Andre ovne Varmepumpe Oliefyr

3

1

Nyb

ygg

eri

Forudsætning

CSCs vurdering er, at 20 % kan skifte til varmepumpe uden større

energirenovationer er påkrævet.

3 % af oliefyr før 1960 estimeres til at være gamle oliefyr*. CSCs vurdering er, at 80 % kan

skifte til varmepumpe uden større energirenovationer er

påkrævet.

CSCs vurdering er, at 80 % kan skifte til varmepumpe uden større

energirenovationer er påkrævet.

CSCs vurdering er, at 100 % kan potentielt installere varmepumper i nybyggeri.

Før 1960

Gammelt

oliefyr

Huse med ældre varmesystemer kræver investering i opgradering af varmesystem i tilfælde af skift til varmepumpe. Hvis

oliefyret står til udskiftning forbedres business casen for investering idet dette

ville kræve en alternativ investering.

3 % af oliefyr før 1960 estimeres til at være gamle oliefyr*. CSCs vurdering er, at 20 % kan

skifte til varmepumpe uden større energirenovationer er

påkrævet.

12

Hvis der udelukkende fokuseres på oliefyr, som er mest oplagt at udskifte med varmepumper først, estimeres

segmentpotentialet til at være ca. 103.000 husstande, som er umiddelbart adresserbare, da de kan udskifte oliefyr uden, at øvrige større energirenovationer er påkrævet af radiatorer, isolering mm.

Kilder: Danmarks statistik, CSC analyse. Note: Aldersfordelingen i boliger er lavet som et gennemsnit over boliger fra før og efter 1960, eftersom der ikke ses en signif ikant

forskel i aldersfordelingen i boliger fra før og efter 1960. *Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse

Eft

er 1960 -

Std

. olie

fyr

Før

1960 -

Std

. olie

fyr

Før

1960 -

Gl. o

liefy

r

Ikke a

dre

sserb

are

Subto

tal

261

Eft

er 1960 -

Std

. olie

fyr

81

Eft

er 1960 -

Gl. o

liefy

r

Før

1960 -

Std

. olie

fyr

9

2

65 3

Eft

er 1960 -

Gl. o

liefy

r

4

103 33

158

167

Før

1960 -

Gl. o

liefy

r

Tota

l

Total

100%

60+

31%

30-59 år

58%

18-29 år

11% Total

103

Efter 1960

32

60

11

7

68

21

40

Før 1960

35

11

20

4

Husaldersfordeling (tusinde husstande*)

Personaldersfordeling (%)

Adresserbart oliefyr marked

(tusinde husstande)

Husaldersfordeling

Kun fokus på private ejerboliger

med oliefyr.

Adresserbare:

• Før 1960 – Gl. oliefyr: 20 %

• Før 1960 – Std. oliefyr: 20 %

• Efter 1960 – Gl. oliefyr: 80 %

• Efter 1960 – Std. oliefyr: 80 %

Antagelser

Aldersfordeling

Aldersfordeling er interessant, da

ældre typisk har mere kapital til

rådighed til energirenoveringer.

Adresserbare

• 18-29 år: 100 %

• 30-59 år: 100 %

• 60+ år: 100 %

Antagelser

Hu

sa

lde

r P

ers

on

ald

er

ESTIMAT

60+ 30-59 år 18-29 år

13

1.3 Solcelle-casen

14

Salget af solcelle-anlæg eksploderede i Danmark i 2012, hvilket skyldtes betydelige prisfald på solcelleanlæg som

kombineret med støtteordningen gjorde, at der var god økonomi i at installere solceller, og derfor blev der skabt både et øget udbud og en øget efterspørgsel

Kilder: Klima- og Energiministeriet, Dansk Energi, CSC analyse

• I begyndelsen af januar 2012 var der registreret omkring 3.800 solcelle-

anlæg i Danmark, mens tallet ved seneste opgørelse foretaget af Energinet.dk den 6. januar 2013 lå på 61.687 anlæg. Særlig stor var

stigningen i de sidste måneder af 2012, hvor forhandlere af anlæg

oplevede et massivt pres fra interesserede boligejere.

• Det skyldtes formentlig regeringens lovforslag om en ændret støtteordning til solcelleanlæg, der kom frem i november 2012 og fik folk

til at strømme til forhandlerne for at nå at få installeret solcelle-anlæg på

den gamle støtteordning.

• Men betragtes den nederste graf ses det, at salget allerede accelerede i april/maj 2012. Det vil sige, at salget accelerede voldsomt før rygterne

om en ny støtteordning opstod i slutningen af september – netop som et

resultat af det eksploderende salg.

• Accelerationen skyldtes primært prisfaldet på solcelle-anlæg, den gamle støtteordning og et øget udbud bl.a. via Bauhaus og Bilka. Bauhaus

allierede sig f.eks. med virksomheden Unisolar, som stod for installation

og teknisk support af anlæggene, og dermed skabte de en såkaldt ”one stop shop” som gjorde det nemt for forbrugerne.

Ny solcelle-aftale trådte i kraft (31. december 2012) 4

Ny aftale vedr. støtteordning forhandlet på plads (15. november 2012) 3

Første rygter om ny solcelle-støtteordning (slut september 2012) 2

Bauhaus introducerede solcelle-anlæg i deres sortiment (30. maj 2012) 1 1

1

2

3

4

Solcelle-salget accelerede voldsomt – vel at mærke før der

opstod rygter om en ændring af den gamle støtteordning

0

0 Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien (1. januar 2012)

0

15

De primære årsager til den nedadgående prisudvikling på solcelle-anlæg, udover teknologiudvikling, var: 1) Støtteordninger

blev reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien 2) Finanskrise og 3) ”Statsstøtte” til produktion af solceller i Kina

Kilder: Solcellepriser.dk, Deutsche Bank, CSC analyse. Priserne er udsalgspriser hos danske leverandører og de faktiske salgs priser er ikke registreret.

• Tyskland, Spanien og andre lande har i flere år givet

støtte til installation af solceller, hvilket har resulteret i

et boom i installationen af solcelleanlæg

• Indenfor de seneste år er støtteordningerne

reduceret, hvilket har givet en opbremsning i opsatte

solcelleanlæg. Idet produktionen har været trimmet

ind til en stor efterspørgsel, som så forsvinder, så

sker der en overproduktion af solceller og priserne

falder

• Den globale afmatning i økonomien har også haft en

naturlig påvirkning på lysten til at støtte de nye

grønne energikilder som f.eks. solceller

• Verdens helt store produktionsland indenfor solceller

er Kina, og her har man været rigtig dygtig til at

kopiere tyskerne i produktion af solceller

• Lønningerne er væsentligt lavere, men herudover

vurderer EU også, at den kinesiske regering har givet

støtte til produktionen af solceller, hvilket giver

yderligere pres på prisen

Støtteordninger

blev reduceret i

bl.a. Tyskland

og Spanien

Finanskrise

”Statsstøtte” til

produktion af

solceller i Kina

Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien

i starten af 2012

0

0

En række elementer drev prisen ned på solceller

16

De fire vigtigste erfaringer fra solcelle-casen mht. udrulning af forbruger-cleantech er: 1) Tilbagebetalings-

periode på 5-6 år 2) “One stop shop” 3) Solceller kunne installeres som supplement og 4) Øget kendskab

Kilde: CSC analyse. Note: Se ”Solcelle-case” bilag for yderligere information.

Tilbagebetalings-

periode på 5-6 år

“One stop shop”

Solceller kunne

installeres som

supplement

Øget kendskab

Fire vigtigste solcelle-erfaringer som kan

anvendes ifb. med varmepumper

1

2

3

4

Kort tilbagebetalingstid og villighed til at investere

• De betydelige prisfald på solcelle-anlæg kombineret med den gamle støtteordning resulterede i korte tilbagebetalingstider på ca. 5-6 år, hvilket var

med til at drive udviklingen

• Populær nettomålerordning som gjorde det muligt for boligejere at sende evt.

overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet var en afgørende faktor

• Herudover var der andre ordninger, der øgede incitamenterne til investering i solceller: servicefradraget, virksomhedsskatteordningen og

bygningsreglementet

• Yderligere var forbrugerne villige til at investere, da de ikke skulle erstatte et

stykke grundlæggende udstyr, som f.eks. et oliefyr, men kunne installere solcelle-anlægget som et supplement til husets eksisterende udstyr

“One stop shop” og øget kendskab

• F.eks. Bauhaus skabte et ”one stop shop” koncept via deres alliance med

solcelle-virksomheden Unisolar, som stod for installation og teknisk support af anlæg. Dette var med til at gøre det nemt for forbrugerne at investere, da det

ikke længere var forbrugerne selv der skulle stå for at kontakte en VVS-installatør, koordinering etc. – dette blev håndteret af Bauhaus og partnere

• Det at solcelle-anlæg blev en hyldevare i Bilka, Bauhaus, Stark og Wupti var med til at skabe et øget kendskab til solcelle-anlæg

Erfaringer fra solcelle-casen i Danmark

17

1.4 Prissammenligning

18

På det danske marked ligger totalprisen for sammenlignelige varmepumper i gns. på ca. 95.000 kr. - en række

energiselskaber har tiltag, der skal være med til at fjerne potentielle kunders usikkerhed, men garantierne er vanskelige at gennemskue og virker derfor ikke efter hensigten

Kilder: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms

Prisanalyse af hardware- og montagepriser fra forskellige

danske installatører*

• Analysen er lavet på tværs af sammenlignelige varmepumper

• Er en montagepris ikke vist er den indregnet i totalinvesteringen • Montageprisen udgør mellem 15% og 38% af

totalomkostningerne

Energiselskabers forretningsinitiativer til at øge salget af

varmepumper

Eksempler:

• Formidler kontakt til lokal VVS-installatør

• Giver kunden garanti for varmepumpens performance

og holdbarhed - garantien er uspecificeret af ”Varmepumpe Ordningen”

• Giver kunden mulighed for finansiering af varmepumpe

• Giver kunden garanti for varmepumpen som hardware i 5 år

89.995

110.000

VKM Klima

84.543

23.975

60.568

Wellmore

Energi

105.000

40.000

65.000

Urhøj

84.000

13.000

71.000

Dansk

Varmeservice

Nyfors

Montage (inkl rør etc) Hardware

• Til trods for at varmepumpen er en ny teknologi, er det endnu

sparsomt med energiselskabernes tiltag for at fjerne kunders usikkerhed

• De nuværende garantier er vanskelige at gennemskue og virker

derfor ikke efter hensigten • Meget få energiselskaber stiller sikkerheder

19

En generel prisnedbrydning viser, at installationen udgør ca. 41 % af den pris som kunden betaler for en

varmepumpe i Danmark, hvilket er en betydelig del af den samlede pris

Kilde: Primær research

18.925

31.100

94.625

44.600

Total Moms Installation Engrospris

Prisnedbrydning af den varmepumpepris som møder kunden i Danmark

• Det generelle

prisnedbrydningseksempel viser, at installationen udgør ca. 41 % af den samlede pris som

møder kunden

• Dette lader til at være en relativt stor andel, hvorfor udlandspriser vil blive

undersøgt, for at se om der er tale om et generelt billede

Installationen udgør ca. 41 % af total

ESTIMAT

Dækker både

montage og

materialer

20

Sammenlignet med nabolandene er varmepumper både dyrere i indkøb og installation i Danmark, da varmepumpen som

hardware i gennemsnit er ca. 25 % dyrere, og installationen er også signifikant dyrere

Kilde: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms

60.81355.157

47.619

63.311

48.674

84.157

60.53358.300

71.063

60.568

Mitsubishi

ECO-DAN W50

+24%

Bosch 10 AW Nibe F2030 Panasonic

Aquarea T-CAP

DAIKIN

ALTHERMA 8.43KW

+38%

+10% +22%

+12%

Danmark Udland

30%

25%

20%

41%

Sverige

England Tyskland

Danmark

Hardware || Prissammenligning på udvalgte varmepumper mellem

Danmark og udlandet*

Installation || Montage- og materialeandel af

totalpris for varmepumpe

• Udlandspriserne er baseret på et gennemsnit mellem priserne i England, Tyskland og Sverige

• Udlandsprisen for Bosch 10 AW er kun baseret på svenske priser, da denne model ikke er

tilgængelig i England og Tyskland

• Ses der bort fra usikkerheden omkring Bosch 10 AW er priserne på varmepumper

gennemsnitligt set mellem 10% - 24% højere i Danmark sammenlignet med vores nabolande

• Montagepriserne dækker lønninger samt materialer der

benyttes i tilkoblingen af varmepumpen

• I Danmark udgør installationspriserne ca. 41 % af totalomkostningerne til en varmepumpe

• I nabolandene udgør denne andel væsentligt mindre

EKSEMPEL

21






Bilag 43


22

Oversigt over forretningsmodellerne || En kort beskrivelse, value proposition og hvilket led i værdikæden

forretningsmodellen dækker er angivet for hver forretningsmodel

Kilde: CSC analyse. Note til værdikæden: Der er et f lueben ved de led, som den pågældende forretningsmodel dækker. Se bilag ”Forretningsmodelbeskrivelser” for

uddybende information og illustrationer af forretningsmodellerne.

3) ESCO

4) Green Deal

5) Fjernvarme model

6) Lav pris

1) Egen finansiering

2) Finansieringspartner

Kort beskrivelse Value proposition

7) VP som supplement

Komponenter +

subsystemer

OEM Grossist Retail Installation Drift & service

Forretningsmodel

OEM tilbyder f inansiering

eksempelvis via egen

f inansieringspartner, dvs. at kunden

betaler en fast årlig ydelse.

Kunden betaler selv kontant for

varmepumpen hos en VVS-

installatør, som installerer

varmepumpen.

ESCO-selskabet oprettes f.eks. af

energiselskab som kan tilbyde “one

stop shop” lige fra salg af

varmepumpe til drif t og elsalg.

Kunden afbetaler varmepumpen via

besparelsen opnået på elregningen

ligesom med ESCO, men modellen

er drevet af statsfaciliteret selskab.

Finansiering El

Fungerer som et anpartselskab,

hvor kunderne kan tilmelde sig en

fælles VP-løsning, men hæfter for

hinanden, hvis de ikke betaler.

Energiselskabet laver deres egen

varmepumpe med billigere

komponenter for at få

tilbagebetalingstiden ned på 5 år.

Kunden køber en mindre

varmepumpe, som fungerer som

supplement til oliefyret og kan køre i

stedet for oliefyret f.eks. i

sommerperioden.

• Tilbagebetalingstid på 0 år

• Statsgaranti sikkerhed

• Fuld energibesparelse

efter investering er betalt

• Fuld energibesparelse fra

start

• Frihed – ikke bundet af

leasingaftale el.lign.

• Mulighed for f inansiering

• Fuld energibesparelse fra

start

• Tilbagebetalingstid på 0 år

• Højt komfort niveau

• Fuld besparelse efter

investering+profit er betalt

• Lavere pris på

varmepumpe

• Koordineret og

professionelt setup

• God kvalitet varmepumpe

til lav pris

• Kan anvendes direkte i

ældre huse uden, at andre

renoveringer er påkrævet

• Billigere varmepumpe kan

erhverves

23






Bilag 43


24

Oversigt over nøgleresultaterne fra de økonomiske beregninger for de givne forretningsmodeller

Kilde: CSC analyse. ́ *Dækker tilbagebetaling på varmepumpe-investering foretaget af Green Deal selskab.**Kun 40% af de 18.100 kWh dækkes af varmepumpe (kilde: Bosch). ***Installeret.

Note: Søjlediagrammer er estimeret i størrelse relativt til hinanden indenfor hver kolonne. Se bilag ”Forretningsmodel evalueringer” for oversigt over beregningsinput og –forudsætninger.

3) ESCO

4) Green Deal

5) Fjernvarme model

6) Lav pris

1) Egen f inansiering


Tilbagebetalingstid ift. (år)


Forretningsmodel

3

18

7

Gl. olie

Gas

Olie

26

10

Gas

Olie

0

0

Gas

Olie

0

0

Gas

Olie

23

12

Gas

Olie

13

5

Gas

Olie

19

12

U. tilskud

Tilskud

Årlig udgift

(tusinde kr.)

Årlig besparelse

(tusinde kr.)

9

Betalings-

periode (år)

Årlig udgift -

forklaring

9

23Under

Ef ter

9

23

Ef ter

Under

9

23Under

Ef ter

9

21

Ef ter

Under

9

6

4

U. tilskud

Tilskud

14

14

• Drift og vedligehold

• El til varmepumpe



• Årlig ydelse

• ESCO ydelse



• Green Deal ydelse*



• Andelsudgift pr. år




• El til varmepumpe**

14

0

Ef ter

Under

14

0

Ef ter

Under

14

0Under

Ef ter

14

2

Ef ter

Under

3

5

U. tilskud

Tilskud

0 år - kontant

0 år - kontant

0 år - kontant

10

8

9

10

Total VP pris***

(tusinde kr.)

93

93

93

128

62

66

84

25

Evalueringsoversigt || ”ESCO”, ”Lavpris” og ”Green Deal” scorer højest primært pga. kort tilbagebetalingstid og et godt

segment fit. Kombinationen af “ESCO” og “Lav pris” vil kunne ændre markedet radikalt

Kilde: CSC analyse. Note: Se “Forretningsmodel evalueringer” under bilag for metode for evaluering mht. vægtning etc.

3) ESCO

4) Green Deal

5) Fjernvarme model

6) Lav pris




Forretningsmodel Accelerationspotentiale Segment fit

Tilbage-

betalingstid

“One stop

shop”

Øget

kendskab Supplement

30-59 år 60+ år

Vægtet score

8,5

8,5

16

10,5

15

18,5

8,5

Potentiale Begrænsende

faktor

18-29 år

Positivt

Negativt

26 Kilde: CSC analyse

Energiselskaberne kan bl.a. være med til at 1) Drive kendskabet til varmepumper, 2) Drive ESCO-model, 3) Drive lavpris-

koncept i samarbejde med OEM og/eller 4) Samarbejde med f.eks. byggemarkedkæder vedr. pakketering af varmepumpeløsninger med henblik på at skabe et ”one stop shop” koncept

Økonomi

Kendskab

Bekvemmelighed

• Mulighed for at indgå samarbejde med OEM-partner

med henblik på at udvikle et ”lavpris” varmepumpe- koncept.

• Drive udbredningen af kendskabet til varmepumper og

fjerne nogle af de usikkerhedsmomenter, der eksisterer omkring en ny og fremmed teknologi.

• Stille garantier der får kunden til at føle sig sikker i forhold til varmepumpens performance.

• Indgå samarbejde med byggemarkedkæder som f.eks.

Bauhaus, Stark eller andre forhandlere der kan drive et ”one stop shop” koncept.

• Lede en ESCO-model der vil øge bekvemmeligheden for kunden i forbindelse med overgangen fra f.eks. oliefyr

til varmepumpe.

Energiselskabers potentielle rolle

27






Bilag 43

4. Perspektivering og implementeringsplan 27 4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel

4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale

4.3 Perspektivering – Alle segmenter

4.4 Perspektivering – Pant

4.5 Perspektivering – Udrulningsscenarier

4.6 Implementeringsplan

28

4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel

29

Er fjernvarmemodel interessant for energiselskaber? || Risikoen for ikke at få dækket de initiale

omkostninger er stor, og indtjeningsmæssigt er modellen sandsynligvis på niveau eller lidt mindre interessant

end selv at gå i markedet

Kilde: CSC analyse

Forretning Energiselskabets rolle i et varmepumpe fjernvarmeselskab skulle være dels at designe

projektet, facilitere projektet samt driftansvaret. Energiselskabet ville modtage betaling for dette.

Beskrivelse

Go To Market

modellen

Andelsprojekter kræver typisk lang forberedelsestid og involvering af mange

interessenter. Da det er af stor betydning for økonomien i projektet, at der er mange med fra dag 1, kræver det en stor up front investering i tid og planlægning af systemet, som

kun kan finansieres af energiselskabet.

El Salg Der kan muligvis være en strømsalgsrolle, men næppe en anden end, hvis

energiselskabet laver ESCO eller selv sælger varmepumper.

Value Proposition

Value proposition til kunden er svær – sammenlignet med alternativerne er hverken

økonomien eller mulighed for performance garantier væsentlig bedre end konkurrerende løsninger. Derudover har den følgende ulemper:

1) Du hæfter for andre kunders gæld og risici

2) Du bliver bundet i minimum 10 år og går glip af en evt. teknologiudvikling

Total Cost

Sammenbinding og koordinering vil kræve ekstrainvesteringer i involvering og salg,

projektering samt drift- og kommunikationssystemer. For at der skal være en reel besparelse for kunden investeringsmæssigt, skal der mere end 3.000 kunder i et

andelsselskab.

Derudover betyder lille prisvolatilitet og et beskedent volumen per bruger, at der skal være 2.000-5.000 husstande koblet på den samme forening for, at det kan betale de

estimerede ekstra driftudgifter. Total cost er dermed kun billigere, hvis der er mere end 3.000-5.000 per forening.

1. Få fordele

2. Signifikant

større risiko

30

4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale

31

“Varmepumpe som supplement” er oplagt til ældre huse med ældre varmesystemer og kan potentielt set åbne op for et

større marked, da kunden ikke behøver foretage en gennemgribende energirenovering - dog er tilbagebetalingstiden på nuværende tidspunkt for lang og der er nogle lovmæssige udfordringer mht. tilskud

Kilde: CSC analyse

Tilbagebetalingstid

Husalder

VP som

supplement

VP som

supplement

Lavpris

Egen

f inansiering

Før 1960 Efter 1960

< 6 år

> 6 år

ESCO Green Deal

• Hvis tilbagebetalingstiden kom længere

ned, ville forretningsmodellen være oplagt til ældre huse

• Kunderne behøvede ikke lave en total energirenovering, men kunne tage

skridtet mod en varmepumpe som primær varmekilde i to trin

• Først ved at købe en billig varmepumpe som supplement, og dernæst en større

varmepumpe, som kunne installeres samme sted, hvorfor installationen af

supplement-varmepumpen heller ikke

ville være spildt

• På denne måde kunne supplement-varmepumpen være med til at finansiere

investeringen og bygge bro til den fulde

varmepumpe-løsning på længere sigt

VP som supplement oplagt til ældre huse

KONCEPTUEL

32

4.3 Perspektivering – Alle segmenter

33

I dag er primært tre segmenter aktiveret ift. køb af vandbaserede-varmepumper: 1) Nybyggeri, 2) Eksisterende

oliefyrskunder der står overfor udskiftning og 3) Entusiaster med interesse for hvem økonomien spiller en mindre rolle

Kilde: CSC analyse, Danmarks Statistik

6

15

14

13

12

11

10

9

8

7

2

80.000 60.000 40.000 20.000 0 560.000

1

3

4

260.000

5

580.000

0

240.000 140.000 120.000 100.000

# huse

Tilbage betalingstid / år

Accelerations grænse

15

-67% 10

-49% 7

-29%

Naturgas Std. oliefyr med varmesystem ændringer Std. oliefyr uden varmesystem ændringer

Gl. oliefyr med varmesystem ændringer

5

Gl. oliefyr uden varmesystem ændringer

3

Nybyggeri

0

ESTIMAT

34

4.4 Perspektivering - Pant

35

Hvor stort er problemet? || ~25-50 % har svært ved at få realkredit lån til VP og ~5 % kan ikke få et

forbrugslån til VP pga. RKI betingelser. Over en 10-årig periode vil 2 % af boligerne gå på tvangsauktion

Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, CSC analyse

Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?

Dårlige betalere i Danmark

• Andelen af tilkommere til RKI udgør i

gennemsnit 0,19% af voksenbefolkningen i Danmark

• På Lolland, hvor varmepumpemarkedet potentielt er stort, er omtrent 10 % dårlige

betalere i 2013 mod et gennemsnit på ca. 5 % på landsplan

0,00%

0,05%

0,10%

0,15%

0,20%

0,25%

0,30%250

150

0

50

100

200

Tusinde

2012

188

188

2008

205

2013

8

226

8

2011

205

10

2009

195

3 185

195

218

218

13

185

2010

Tilkommeres andel af voksenbefolkning

Registreringer fra forrige år

Tilkommere

Tvangsauktioner Belåning

25%

50%

>80% belåning

2012

25%

100%

<60% belåning

60-80% belåning

0,2%

2011 2010 2012

Tvang

0,2% 0,2%

• Hvert år går ca. 0,2 % af danske

ejerboliger på tvang

• Over en 10 årig finansieringsperiode vil det

i så fald udgøre ca. 2%.

• 50 % af befolkningen vil uden problemer

kunne optage et realkredit- eller banklån til finansiering

• Yderligere 25 % vil med stor sandsynlighed kunne optage yderligere lån

i enten bank eller realkredit

ESTIMAT

36

Hvilke løsninger er der på problemet set fra løsningsleverandørsiden? || Der er i dag gode muligheder for at

supportere finansiering

Kilde: CSC analyse


Ændring af

tinglysning

Hybrid-løsninger

Screening ifb. med

forbrugslån

Outsourcing til

finansierings-partner

Partnerskaber /

fælles produkt med bank

Hvis tinglysningsloven ændres således, at det er muligt at få

pant i varmepumpen, vil det give større sikkerhed for producenter i forbindelse med salg

Vurdering fra DE’s jurister og eksperter er,

at dette næppe er en mulig løsning på hverken kort eller mellemlang sigt

Beskrivelse Implementerbarhed

Hybridløsninger (dvs. det eksisterende fyr beholdes) vil

muliggøre pant direkte i udstyret, hvis det nemt kan separeres fra det eksisterende system

Er muligt i dag

Leverandører kan bruge samme screeningskriterier som

forbrugslån – dvs. typisk RKI-check og indkomst på over 200.000-250.000 kr. per år vil minimere sandsynlighed for

tvangsauktion

Er muligt i dag

Der findes finansielle partnere som gerne vil påtage sig rollen

som finansieringsinstitut overfor kunden på fornuftige vilkår

Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form

for leverandørgaranti for installationen, da der har været dårlige erfaringer med

dårlige installatører der er gået konkurs.

Banker er typisk interesserede i at låne penge til deres kunder

og de kunne være en god samarbejdspartner for leverandører

Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form

for leverandørgaranti for installationen, da der har været dårlige erfaringer med

dårlige installatører der er gået konkurs.

37

Konklusion || I mere end 85-90 % af boligerne vil der med stor sandsynlighed kunne etableres finansiering af

varmepumper på fornuftige vilkår og med minimal risiko

Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, Real Danmark, Bosch, GE Moneybank, CSC analyse


Bank

Real Kredit

Finansierings

partner

Forbrugslån

ESCO

Banken godkender baseret på en

total økonomisk vurdering af husstanden

Godkendelse

Realkredit vurderer på

belåningsgrad i hustanden

Vurderer på RKI-check og

indkomst. Vil typisk stille krav om installation-/udstyrsgaranti

Vurderer på RKI-check og

indkomst.

Leverandøren kan selv foretage

godkendelse af kunde ved brug af RKI, indtægt samt evt.

nuværende energibetalings

statistik

Har lille risiko da de dels har

bedste overblik over økonomien og samtidig ofte har pant eller

kautionsdækning

Risiko

Der er normalt lille risiko for

realkredit, da der er krav om signifikant friværdi og de har pant

i huset

Samme risiko som for

forbrugslån. Statistisk minimeret. Ingen eller minimal sikkerhed

Ingen eller minimal sikkerhed

Ingen eller minimal sikkerhed.

Hvis koblet med energiregning mulighed for at ”slukke” for

strømmen

ÅOP på 6-9 %

Pris for kunde

ÅOP på 3-4,5 %

ÅOP 4,5-9 %

ÅOP 4,5-15 %

Vil typisk ikke skulle finansiere

”profit delen” ÅOP 3,5-10 %

38

4.5 Perspektivering - Udrulningsscenarier

39

Tre scenarier for udrulning || De rigtige initiativer kan gøre en forskel

Kilde: CSC analyse

”Nul vækst”

”Vind udskiftnings-

markedet”

”Solcelle vækst”

Kernetiltag Hypotese Effekt

Langsom udvikling i pris

Der fortsætter med at være

et marked på knap 5.000

enheder per år - 1.500 fra

nye boliger, ca. 3.000 fra

huse der skal skifte oliefyr

og de resterende ca. 500 fra

interesserede entusiaster

70

10

20

40

30

0

60

50

80

2015

Insta

llationer (

tusin

de

)

2011 2014

+10%

2013

72

2012

67

2021

58 54

2016 2020

40

49

2017

45

2022

63

2018

22

2019

31 27

36

Installationer

Nye installationer

Udvikling af ESCO,

kampagner samt blive del af

”Bauhaus & Co.”

sortimentet

Det bliver muligt at få fat i

en større del af markedet

for de udtjente fyr samt en

større del bliver

interesserede

På toppen af ovenstående

udvikles kostreducerede

løsninger – inklusiv hybrid.

Hybrid-løsninger afgift-

fratages

Den gennemsnitlige

payback reduceres til under

5 år og det bliver muligt for

hybrid løsningerne at tage

en stor del af de gasfyrede

husstande

0

60

20

80

40

120

100

Insta

llationer (

tusin

de

)

2017

59

79

+16%

69

2018 2015 2013

40 31

2014 2011 2022 2021 2019 2020

27

88

118

98

22

2012

108

49

2016

75% af udskiftninger (ekstra)

Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin

Installationer

Nye interessede

0

300

200

400

500

100

600

2016 2017 2018

278

2019 2020 2021 2022

335

507

2014

101 153

393

450

2012 2013 2011

59 22 27 31

2015

+33%

Insta

llationer

(tu

sin

de

)

211

75% af udskiftninger (ekstra)

Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin

Installationer

Acceleret udskining - solcelle effekt

ESTIMAT

40

Tre scenarier for udrulning || Estimeret effekt på økonomi og jobskabelse

Kilde: CSC analyse. Note 1 mdkk per FTE, Nulvækst – 95.000 kr. for VP + 1% kost reduktion, Udskiftningsmarkedet – 95.000 kr., Solcelle - 70.000 kr..

”Nul vækst”

”Vind udskiftnings-

markedet”

”Solcelle vækst”

Økonomi Jobskabelse

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

0

Om

sæ

tnin

g (

tusin

de k

r.)

2022

936.605

2021

936.510

2020

936.415

2019

936.320

2018

936.225

2017

936.130

2016

936.035

2015

888.440

2014

793.345

2013

427.500

2012

427.500

2011

427.500

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

Om

sæ

tnin

g (

tusin

de k

r.)

2022

4.014.500

2021

4.014.500

2020

4.014.500

2019

4.014.500

2018

4.714.500

2017

4.014.500

2016

3.664.500

2015

2.964.500

2014

1.914.500

2013

427.500

2012

427.500

2011

427.500

350.000

400.000

300.000

200.000

100.000

0

50.000

150.000

250.000

450.000

Om

sæ

tnin

g (

tusin

de k

r.)

2022

382.309

2021

386.171

2020

390.072

2019

394.012

2018

397.992

2017 2014

414.318

2013

418.503

2012

422.730

2011

427.000

2016

406.073

2015

410.174 402.012

400

0

600

500

300

200

100

Nye

jobs s

iden 2013

2022

509

509

0

2021

509

509

0

2020

509

509

0

2019

509

509

0

2018

509

509

0

2017

509

509

0

2016

509

461

48

2015

461

366

95

2014

366 Nye siden 2013

Nye år

-1.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Nye

jobs s

iden 2013

2022

3.587

3.587

0

2021

3.587

3.587

0

2020

3.587

3.587

0

2019

3.587

4.287

-700

2018

4.287

3.587

700

2017

3.587

3.237

350

2016

3.237

2.537

700

2015

2.537

1.487

1.050

2014

1.487

Nye siden 2013

Nye

-40

0

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

Nye

jobs s

iden 2013

2022

-36

-32

-4

2021

-32

-28

-4

2020

-28

-24

-4

2019

-24

-21

-4

2018

-21

-16

-4

2017

-16

-12

-4

2016

-12

-8

-4

2015

-8

-4

-4

2014

-4 Nye siden 2013

Nye

ESTIMAT

41

4.6 Implementeringsplan

42

Implementeringsplan || Der kan initieres en række aktiviteter til at fremme udviklingen af varmepumper i DK, men kun hvis

prisproblematikken løses, kan det mest interessante scenarie materialiseres

Kilde: CSC analyse

ESCO / ”One stop shop”

1. Energiselskaber mfl. bør udvikle løsninger der integrerer energi og udstyr

Kendskab / Synlighed 1. Fælles kampagner

2. Partnerskaber med ”Bauhaus og Co.” 3. Selvtest løsninger - bedre forståelse for hvilke huse der har potentiale via f.eks. kombination af BBR-data og

energiforbrugsdata

”Fælles” garantiordning 1. Fjerne usikkerhed (og de dårlige historier) ved f.eks. at etablere en ”nem forståelig” fælles garantiordning, der

kan garantere performance under givne vilkår

Hybrid 1. Reduktion af afgift 2. Kostreduktion af løsninger i samarbejde med f.eks. DTU

3. Kommunikation af løsninger til kanaler og brugere

Low cost 1. DE-sponsoreret udvikling af ”quick” installeringsløsninger i samarbejde med f.eks. DTU

2. Skabe synlighed/transparens om kost og erfaringer – jvf. f.eks. elpristavlen

1

2

3

4

5

43






Bilag 43


Segment bilag

Solcelle-case bilag

Forretningsmodelbeskrivelser og -evalueringer

Kilder

44

Segment bilag

45

Huse før og efter 1960 || Ud af de 600.000 husstande estimeres 80 % af husene bygget efter 1960’erne til at være

adresserbare uden at større energirenovationer er påkrævet såsom isolering, radiatorskift mm. og 20 % af husene før 1960’erne

Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse

166.807

33.361

77.676

62.141

103.373

1.853

6.018

261.270

9.264

7.523

Efter

1960

Før

1960

Addresserbart marked for boliger med

oliefyr


naturgas


andre ovne

Række-, kæde-

og dobbelthuse

Parcel/Stuehuse

Række-, kæde-

og dobbelthuse

Parcel/Stuehuse

175.005

2.539

82.997

16.599

54.273

67.841140.004

213.415

12.693

338.536

Række-, kæde-

og dobbelthuse

Parcel/Stuehuse

Række-, kæde-

og dobbelthuse

Parcel/Stuehuse

64.235

12.847

12.135

15.169

1.005

1.727

82.387

1.256

26.332

345

Række-, kæde-

og dobbelthuse

Parcel/Stuehuse

Række-, kæde-

og dobbelthuse

Parcel/Stuehuse

• Det antages at 80% af boliger med oliefyr bygget

efter 1960 uden videre kan installere en

varmepumpe, mens kun 20% af boliger bygget før

1960 kan installere en varmepumpe

• Det anslås at 103.373 boliger der pt har oliefyr

uden videre kan installere en varmepumpe

Efter

1960

Før

1960

Efter

1960

Før

1960

• Naturgas blev for første gang solgt i Danmark i

1982, hvofor at varmeinstallationerne i de danske

boliger er forholdsvis up-to-date

• Øvrige ovne dækker over pillefyr, halmfyr osv.

• Antagelse der gjorde sig gældende for oliefyrene

kan også benyttes her, da øvrige ovne kan være

mange forskellige aldre.

• Det kan derfor anslås at 26.332 boliger med

øvrige ovne uden videre kan installere en

varmepumpe

ESTIMAT

46

Nybyggeri || De seneste 3 år er der i gennemsnit pr. år bygget 2.880 parcel-, stue- og rækkehuse i Danmark

uden for fjernvarmenettet

Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse

2011

1.333

1.365

2010

1.165

2012

2.698 2.932

1.767 1.657

3.011

1.354

Varmepumper Øvrige varmekilder

Nybyggerier i Danmark udenfor

fjernvarmeområdet

• De seneste 3 år er der i gennemsnit pr år

bygget 2880 parcel-, stue- og rækkehuse i

Danmark uden for fjernvarmenettet

• I omtrent halvdelen af disse byggerier bliver

der installeret varmepumper

• Dette efter lader i gennemsnit 1596 boliger

pr år, hvor der ligeledes kunne installeres

en varmepumpe. I disse boliger er Naturgas

den primære installation

ESTIMAT

47

Varmepumpe-salg 2012, 1. halvår

Kilde: Dansk Energi

Varmepumpe-salg – 2012, 1. halvår

Varmekilde

- optagerside

Varmekilde

- afgiverside

Nominel varmeeffekt (kW) Afsætning stk. i alt

til installation i

Danmark 0-6 6-9 9-16 16-30 >30

Luft Vand 101 184 413 49 0 745

Luft 5.108 3.623 103 39 1 8.874

Inde luft balanceret

Vand 134 0 0 0 0 134

Luft 369 0 0 0 0 369

Inde luft aftræks

Vand 59 0 0 0 0 59

Luft 0 0 0 0 0 0

Væske Vand 297 419 453 37 50 1.249

Direkte fordampning Vand 0 0 0 0 0 0

Total (ekskl. luft-luft) 2.556

48

Solcelle-case bilag

49

En del af støtteordningen for solceller var nettomålerordningen, som gjorde det muligt for boligejere at sende

evt. overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet til en væsentlig højere pris

Kilde: Dansk Energi

• Nettomålerordningen blev oprindeligt

indført som en forsøgsordning, der

alene gjaldt solceller, men senere blev

ordningen indført som en permanent

ordning.

• Den økonomiske fordel ved at indgå i

nettomålerordningen er, at

solcelleejeren får en væsentlig højere

pris for den del af produktionen, der

modregnes i forbruget.

• Solcelleejeren sparer hele elprisen

(inkl. nettariffer, PSO-afgifter,

energisparebidrag, moms og andre

afgifter).

• Solcelleejeren får lidt over 2 kr./kWh

for den elektricitet, som vedkommende

selv forbruger eller mere end tre til fem

gange så meget som det almindelige

VE-pristillæg.

Nettomålerordning

• Et solcelleanlæg der ikke er

med i nettomålerordningen,

modtager det almindelige VE-

pristillæg og får derved 60

øre/kWh for sin producerede

elektricitet de første 10 år

• Herefter falder støtten til 40

øre/kWh

VE-tillæg

• Der er således en væsentlig forskel

på støtten til nettoafregnede

solcelleanlæg og solcelleanlæg, der

sælger den producerede elektricitet

på markedet med VE-pristillæg, som

finansieres af elkunderne via den

såkaldte PSO-tarif.

• De helt små husstandsanlæg (med

en produktionskapacitet under 6 kW)

og anlæg på ikke-erhvervsmæssigt

byggeri (under 6 kW per 100 m2)

bliver nettoafregnet på årsbasis

• Det vil sige, at hele produktionen i

løbet af et år modregnes i forbruget i

samme år, og der er således ikke

noget krav om samtidighed mellem

forbrug og produktion.

• Hvis der evt. produceres mere end

der forbruges, får producenten det

normale VE-pristillæg for

overskudsproduktionen.

Støtte overblik

50

Under den gamle støtteordning for solceller lå tilbagebetalingstiden typisk mellem 5-6 år afhængigt af,

hvilken finansieringsmodel solcelle-ejeren valgte, hvilket var en af de primære årsager til accelerationen

Kilde: CSC analyse, Dansk Energi

Skematisk ordning

• Tilbagebetalingstiden lå på lige omkring 10 års simpel tilbagebetalingstid i 2012 (uden anvendelse af andre ordninger). Da anlæggene har en forventet teknisk levetid

på mindst 20 år er der med andre ord tale om en ganske god forretning.

• For husejere kunne man desuden opnå servicefradrag for arbejdslønnen ved installation af anlægget, hvilket havde en værdi af ca. 7.000 kr. (hvis der antages

arbejdsløn på 21.000 kr. ekskl. moms og en skatteværdi af fradraget på 33,5 %) for et ægtepar, der investerer i et 6 kW anlæg. Dette skærer et halvt til et helt år af

tilbagebetalingstiden.

Virksomheds skatteordning

• Alternativt til den simple model kunne man vælge at anvende en udvidet selvangivelse og afskrive anlægget (inkl. installations-omkostninger) ved brug af

virksomhedsskatteordningen.

• Dette var særligt attraktivt for topskattebetalere med en marginalskat på ca. 50 %. Det var muligt at afskrive 25 % af anlæggets restværdi hvert år (ved brug af

saldometoden) mod at blive beskattet af elproduktionen, som var den afregnet til det almindelige tilskud på 60 øre/kWh i de første 10 år og herefter 40 øre/kWh.

• I praksis betød det, at det interne afkast blev øget med ca. 4 % for topskattebetalere og tilbagebetalingstiden blev forkortet væsentligt (med 2-3 år), da der blevet

opnået meget store skattemæssige besparelser i de første år.

Finansieringsmodeller

Tilbagebetalingstider - beregningseksempel

• Hr. & Fru Svendsen vælger i 2013 at investere 90.000 kr. i

et solcelleanlæg på 6 kW

• Med den simple skematiske ordning og håndværkerfradrag

ville de have betalt anlægget af efter 6 år

• Da de betaler topskat, vælger de i stedet at bruge

virksomhedsskatteordningen, og så er der plus allerede

efter 5 år -100.000

0

År 1 År 2 År 6 År 5 År 4 År 3 År 0

Virk. skatteordning

Skematisk skatteordning

Tilbagebetalingstider: 5 – 6 år

51

Forretningsmodelbeskrivelser- og evalueringer

52

1) Egen finansiering || Kunden betaler selv kontant for varmepumpen hos en VVS-installatør, som installerer varmepumpen

og herefter står kunden for drift - forretningsmodellen giver frihed for kunden samt hele den økonomiske gevinst ved energibesparelserne fra start af

Kilder: CSC analyse. *VVS-installatør dækker fremover også elektriker eller entreprenør ifb. med installation af varmepumpen

Værdikæde og partnere

• Umiddelbart ingen partnere

udover VVS-installatøren*

• Kunden kan benytte sig af

rådgivning fra VVS-installatøren

vedr. specifikation af

varmepumpen, installation og drift

• Kræver kompetencer til at

specificere varmepumpe og drift

• Kræver at kunden har råd til at

betale ca. 100.000 kontant for

varmepumpe-investeringen

• Kræver at kunden har overskud til

selv at stå for projektet og det

besvær det medfører

• Kunden specificerer selv

varmepumpen evt. med

rådgivning fra VVS-installatør

• Kunden betaler kontant for

varmepumpen hos en VVS-

installatør

• VVS-installatøren installerer

varmepumpen og kunden står for

drift

Kort beskrivelse

• Økonomisk besparelse mht.

varmeudgifter ift. eksisterende

• Kunden opnår fuld

energibesparelse fra start af

• Frihed - kunden er ikke bundet af

leasingaftaler eller lignende

Value proposition

Komponenter + sub-

systemer OEM Grossist Retail Installation

Drift og

service

Udfordringer

Finansiering El

Varmepumpe

VVS Kunde

53

2) Finansieringspartner || Forretningsmodellen indebærer, at OEM tilbyder mulighed for finansiering til kunden eksempelvis

via egen finansieringspartner, dvs. kunden betaler en fast årlig ydelse, men får den fulde energibesparelse fra dag 1

Kilder: CSC analyse


Kort beskrivelse

• OEM, f.eks. Bosch, tilbyder

mulighed for finansiering

eksempelvis via egen

finansierings-partner

• Kunden køber med finansiering en

varmepumpe gennem sin VVS-

installatør, som aflønnes af OEM

ifb. med installation

• Kunden står selv for drift

• Mulighed for økonomisk

besparelse mht. varmeudgifter ift.

eksisterende på længere sigt som

kunden ikke ellers ville have råd til

• Kunden opnår den fulde

energibesparelse fra start af

Varmepumpe

Kunde

• Kræver kompetencer til at kunne

specificere varmepumpe og drift

• Kræver at kunden har overskud til

selv at stå for projektet og det

besvær det medfører

• Ifølge tinglysningsloven kan

finansieringspartneren ikke tage

pant i varmepumpen

Value proposition

Udfordringer

• Kunden har kun et direkte forhold

til VVS-installatøren, som sælger

OEM produktet med mulighed for

finansiering





Afdrag

OEM

Potentiel

finansieringspartner

til OEM

Ydelse

Komponenter + sub-


Drift og

service Finansiering El

VVS

Finansiering

Løn

54

3) ESCO || Energiselskab tilbyder “one stop shop” lige fra salg af varmepumpe til drift og elsalg, og kunden afbetaler

varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen, hvorefter den fulde besparelse tilkommer kunden

Kilder: CSC analyse


• Leverandør af varmepumpe

• VVS-installatør til installation og

drift

• Evt. finansieringspartner

• Alt efter hvordan ESCO-modellen

er skruet sammen, risikerer

kunden, at han/hun kun opnår en

andel af den fulde

energibesparelse efter

varmepumpen er blevet

tilbagebetalt

Kort beskrivelse

• Bygges på et ESCO samarbejde

mellem energiselskab og kunde

• Kunden betaler en fast månedlig

ydelse for varme som service

• Opbygget som en "one stop shop"

dvs. at energiselskabet står for

specifikation, installation og drift





• Bekvemmelighed for kunden pga.

”one stop shop”

• Kunden mærker ikke umiddelbart

noget til tilbagebetalingen på

varmepumpe-investeringen

Value proposition

Udfordringer

Komponenter + sub-


Drift og


Leverandør

VVS-Installatør

Varmepumpe

Energiselskab

Finansieringspartner

ESCO-ydelse

El

55

4) Green Deal || Et statsfaciliteret Green Deal selskab vurderer kundens bolig og anbefaler energibesparende

tiltag som f.eks. en varmepumpe., hvorefter kunden afbetaler varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen

Kilder: CSC analyse


• Rådgiver der kan vurdere kundens

bolig

• Leverandør af varmepumpe

• VVS-installatør til installation og

drift

• Evt. finansieringspartner

• Green Deal er bundet til

husstanden, hvilket kan

komplicere et evt. hussalg

• Erfaringer fra England viser, at

Green Deal-modellen typisk er

forbundet med en relativt lang

tilbagebetalingstid




kunden ikke ellers ville have råd

til

• Kunden får fuld energibesparelse,

når tilbagebetalingen er nået

• Sikkerhed i form af statsgaranti

Value proposition

• Kunden kontakter det

statsfaciliterede selskab og

tilmelder sig ordning

• Selskabet laver et energieftersyn

af kundens hus, og står for

specifikation og installation af

varmepumpe

• Kunde betaler evt. et lille beløb

upfront kontant og herefter betaler

energibesparelsen investeringen

tilbage over kundens elregning

Leverandør

Rådgiver

VVS-Installatør

Rådgivning

Lån

Varmepumpe

Kort beskrivelse Udfordringer

Komponenter + sub-


Drift og


Energiselskab

Statsfaciliteret virksomhed

(f.eks. ENS)

Finansieringspartner

El

56

5) Fjernvarmemodel || Energiselskabet opretter et anpartsselskab og indkøber varmepumper, hvorefter kunderne betaler

en opstartsbetaling samt en årlig varmeafgift.

Kilder: CSC analyse


• VVS-installatør

• Energiselskab

Value proposition

• Kommunen tager kontakt til en

gruppe kunder for at høre om de

er interesseret i modellen

• Hvis tilstrækkelig mange er

interesserede etableres et

anpartsselskab

• Varmepumperne installeres ude

hos hver kunde





• Lavere pris på varmepumpe pga.

volumen indkøbsfordele

• Koordineret og professionelt setup

Anpartsselskab

Kunde Kunde Kunde Kunde

Varmepumpe

VVS


• Kunderne hæfter solidarisk som i

et anpartsselskab dvs. der er

risiko for stigende årlige

varmeafgifter

• Hvis kunden ikke er i stand til at

betale af på sit lån længere, er det

ikke muligt at tage pant i

varmepumpen pga. tinglysningslov

Varmeafgift

Energiselskab

Komponenter + sub-


Drift og


57

6) Lavpris || Energiselskab får lavet deres egen varmepumpe med lavpris komponenter ”ude i byen” i samarbejde med en

OEM, og bruger energiselskabets brand som kvalitetssikring overfor kunderne med det formål at drive tilbagebetalingstiden ned på ca. 5 år

Kilder: CSC analyse


• Energiselskab udvikler koncept til

lavpris varmepumpe

• Lavprisvarmepumpen indkøbes

”ude i byen” hos en OEM

• Lavpriskomponenterne som indgår

i varmepumpen kan muligvis

skræmme kvalitets- og

mærkebevidste kunder væk

(kvalitet, udseende, støj etc.)

• Kvaliteten og levetiden vil være

dårligere end på markedets

bedste varmepumper

Value proposition



eksisterende

• God kvalitet varmepumpe til lav

pris

• Et energiselskab får lavet en

lavpris varmepumpe ude i byen,

som de brander som deres eget

og garanterer driften af

• Kunden køber varmepumpen af

energiselskab kontant eller som

hyldevare hos byggemarkedkæde

OEM

Kunde

Varmepumpe

Varmepumpe


Energiselskab

Komponenter + sub-


Drift og


58

7) Varmepumpe som supplement || Kunden køber en mindre og billigere varmepumpe, som installeres i parallel med

oliefyret, der stadig er den primære energikilde, til at supplere oliefyret i sommermånederne

Kilder: CSC analyse


• Umiddelbart ingen partnere

udover VVS-installatøren





• Ikke alle steder der er fysisk plads

til både varmepumpe og oliefyr

• På nuværende tidspunkt kan

varmepumpen ikke modtage

tilskud til el, da det stadig vil være

oliefyret der er den primære

energikilde



eksisterende

• Kan anvendes direkte i ældre

huse uden krav om anden

renovering

• Billigere varmepumpe kan

anvendes, da den kun skal

supplere oliefyret

Value proposition

• Kunden har kun behov for en

mindre varmepumpe til denne

model og kan derfor købe den

kontant af en VVS-installatør

• Varmepumpen installeres i parallel

med oliefyret, således at

varmepumpen kan supplere

oliefyret f.eks. i

sommermånederne og dermed

spare på olien

Udfordringer

Varmepumpe

VVS Kunde

Kort beskrivelse

Komponenter + sub-


Drift og


59

Forretningsmodel-evalueringer

60

Oversigt over de generelle og forretningsmodel-specifikke forudsætninger som indgår i de økonomiske

beregningsanalyser anvendt i forbindelse med evalueringen af samtlige forretningsmodeller

Kilde: CSC analyse

3) ESCO

4) Green Deal

5) Fjernvarme model

6) Lav pris




Forretningsmodel Beregningsinput Generelt

Årligt elforbrug

• El til varme (kWh/år): 18.100

• El til husstands elartikler (kWh/år): 5.500

Priser

• Oliepris (kr./liter): 11,45

• Gaspris (kr./m3): 8,31

• Elpris (øre/kWh): 200

Oliefyr

• Pris for installeret oliefyr (kr.): 50.000

• Drift og vedligehold (kr./år): 2.000

Naturgasfyr

• Pris for installeret naturgasfyr (kr.): 35.000

• Drift og vedligehold (kr./år): 500

• Elforbrug (kWh/år): 120

Varmepumpe

• Pris for installeret varmepumpe

• Fjernelse af oliefyr og klargøring til VP (kr.): 5.000

• COP: 3

• Kapacitet (kW): 10 • Levetid (år): 20

Tilskud

• Rabat på VP-el (øre/kWh): 51,75

• Energibesparelses tilskud (kr.): 5.000 • Håndværker tilskud på 0,3 kr./kWh (kr.): 3.620

OPEX



CAPEX

• Pris for installereret VP inkl. tilskud

Finansiering • Rente (%): 8

Kilde Gns. hus

Gns. hus

Gns. 2012 DONG, forsyningspligt, Roskilde

DONG, forsyningspligt, Roskilde

Gns. baseret på research Gns. baseret på research

Gns. baseret på research


Forretningsmodel-specif ik




Klima service

Klima service

Klima service

Beregning

Forretningsmodel-specif ik

Beregning


Generelle || Beregningsforudsætninger for alle modellerne Forretningsmodel-specifikke || Forudsætninger

Forretningsmodel-specifik forudsætning

- Pris for installeret VP (kr.): 96.250

- Drift og vedligehold (kr./år): 1.000


- Annuitetslån, betalingsperiode (år) 10

- Ydelse (kr./år): 13.805



- ESCO premium (kr.): 35.000

- Totalpris inkl. premium (kr.): 127.630

- Betalingsperiode (år): 8

- ESCO-ydelse (kr./år): 22.798 - Drift og vedligehold (kr./år): 500


- Ingen premium pga. politisk interesse

i grøn omstilling

- Betaling upfront på 5% af lån (kr.): 4.632

- Betalingsperiode: 9 år - Green Deal ydelse (kr./år): 22.789

- Drift og vedligehold (kr./år): 500


- Betalingsperiode (år): 10


- Tilbagebetaling (kr./år): 9.520

- Driftomkostning inkl. tab på andelshavere, medarbejdere, IT (kr./år): 2.500





- VP dækker kun 40 % af 18.100 kWh

61

Evalueringsmetode || Forretningsmodellerne evalueres ud fra accelerationspotentiale, segment fit og

begrænsende faktor

Kilde: CSC analyse

Evaluering Eksempel Vægtning Parameter

Accelerationspotentiale

• Jo kortere tilbagebetalingstid, desto mere

udfyldt harvey-ball

• Kvantitativ vurdering baseret på økonomiske

beregninger

• Jo flere af værdikædens led der dækkes fra

retail og frem, desto mere udfyldt harvey-ball

• Kvantitativ vurdering baseret på værdikæde-led

dækket af forretningsmodel

• Jo mindre et projekt det er for kunden at

skifte til varmepumpe, desto bedre

supplement score

• Kvalitativ vurdering af forretningsmodellens

potentiale til at skabe øget kendskab

- ”One stop shop”

- Supplement

- Øget kendskab

Dobbelt

Enkelt

Enkelt

Enkelt

Begrænsende faktor

Et eksempel på et godt segment fit kan være, at

kunden skal stå for meget lidt selv f.eks. i ESCO-

modellen, hvorfor den har et godt segment fit med 60+

år, som har en vis uvilje mod det arbejdsmæssige

besvær, som en energirenovering medfører.

• Jo mindre betydning den begrænsende faktor

har, desto mere udfyldt er harvey-ball indikatoren

• Kvalitativ evaluering

• Jo flere af segmentets behov der bliver tilgodeset

med den pågældende forretningsmodel, desto

mere udfyldt er harvey-ball indikatoren

• Kvalitativ vurdering

En begrænsende faktor kan eksempelvis være, at

kunden er bundet til en leasingaftale.

Segment fit Halv for

hver af de 3

segmenter

Enkelt

Forretningsmodel som evt. kan øge kendskab via

kortere tilbagebetalingstid og dermed push til

f.eks. byggemarkedskæder kan være med til at

øge kendskab og viden om varmepumper hos

den brede befolkning.

- Tilbagebetalingstid (5-6 år)

Varmepumpen kan installeres uden radikale

ændringer eller udskiftninger af varmesystem,

radiator mm. er nødvendig.

ESCO-modellen vil eksempelvis få en god score

mht. ”one stop shop”, da ESCO-

selskabet/energiselskabet tilbyder én samlet

varmepumpe-løsning, således kunden blot skal

handle ét sted.

En forretningsmodel som ”Lavpris” scorer højt

pga. af kort tilbagebetalingstid.

62

Tilbagebetalingstid (5-6 år)

”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

1) Egen finansiering || Dette er den primære nuværende varmepumpe forretningsmodel og den har et lavt

accelerationspotentiale, da den initiale investering er relativt stor og forbundet med en mellemlang tilbagebetalingstid ift. olie

Kilder: CSC analyse

Årlige omkostninger (tusinde):

Tilbagebetalingstid:

• Ingen risiko da kunden selv

finansierer varmepumpen 100 %

• Pant-diskussionen er derfor heller ikke relevant

• Energiselskabet får

mulighed for at tjene mere på både el- og net-

delen, men skal ikke

umiddelbart foretage sig noget aktivt

• Evt.

oplysningskampagne om

varmepumper for at oplyse potentielle kunder

i 60+ og 30-59 segmenterne Kort Lang Ingen Høj

9

-60%

VP

Olie 23

7 år

Økonomi ift. oliefyr (kunden) Accelerationspotentiale Energiselskabets rolle Risiko og pant (leverandør)

63


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

2) Finansieringspartner || Ved hjælp af en finansieringspartner undgås den høje initiale investering, men

tilbagebetalingstiden er stadig for lang til at kunne accelerere salget

Kilder: CSC analyse



• Mellem-lav risiko for banken

• Banken kan indregne 1-3 %

tab i business casen for at

tage højde for konkurser



delen, men skal ikke

umiddelbart foretage sig noget aktivt

• Evt.

oplysningskampagne om

varmepumper for at oplyse potentielle kunder

i 60+ og 30-59 segmenterne Kort Lang Ingen Høj

23

+1%

VP

Olie 23

10 år


64


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

3) ESCO || Varmepumpen betales via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”, hvilket er interessant for

alle segmenter, men ESCO-modellen indbefatter, at kunden binder sig i en 10+ årig periode, hvilket er en svaghed

Kilder: CSC analyse



• Mellem risiko for banken

• Banken kan indregne 1-3 %

tab i business casen for at

tage højde for personlige konkurser

• Energiselskabet kan

drive ESCO-modellen i samspil med partnere,

som kan levere de

nødvendige VVS-, elektriker-, entreprenør-

og kølekompetencer

• Herudover kan ESCO-

selskabet også have en finansielsamarbejdspartn

er

Kort Lang Ingen Høj

23

0%

VP

Olie 23


”0 år”

65


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

4) Green Deal || Lige som ESCO betales varmepumpen via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”,

Green Deal-modellen indbefatter, at kunden binder sig i ca. 10 årig periode, hvilket er en markant svaghed

Kilder: CSC analyse



• Mellem risiko for

finansieringspartneren

• Finansieringspartneren kan

indregne 1-3 % tab i business casen for at tage højde for

konkurser

• Green Deal drives af et

statsfaciliteret selskab



delen


23

0%

VP

Olie 23


”0 år”

66


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

5) Fjernvarme model || Med fjernvarmemodellen undgås den høje initiale investering, men opbygningen som andelsselskab

er en svaghed, da medlemmer risikerer at skulle hæfte for hinanden

Kilder: CSC analyse



• Finansieringsselskabet kan

indregne 1-3 % tab i business casen for at tage højde for

konkurser

• Da fjernvarmemodellen er

bygget op som et andelsfirma risikerer medlemmerne at

skulle dække udgifterne for

dårlige betalere, men der er lav risiko for leverandøren



delen

• Evt.

oplysningskampagne om varmepumper for at

oplyse potentielle kunder

i 60+ og 30-59 segmenterne


-7%

23

VP

Olie

21


12 år

67


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

6) Lavpris || Denne forretningsmodel er den mest attraktive mht. accelerationspotentiale, da tilbagebetalingstiden er nede på

5 år, hvilket er den primære accelerator jf. solcelle-casen

Kilder: CSC analyse






• Udvikle koncept til lavpris

varmepumpe i samarbejde med OEM-

partner


VP

-60%

9

Olie 23


5 år

68


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

7a) Varmepumpe som supplement – uden tilskud || I teorien er forretningsmodellen interessant, da kunden undgår at

fjerne oliefyr og kan nøjes med en mindre varmepumpe, men økonomiske beregninger viser, at tilbagebetalingstiden bliver meget lang

Kilder: CSC analyse








delen

• Evt.

oplysningskampagne om varmepumper for at

oplyse potentielle kunder

i 60+ og 30-59 segmenterne


VP

-74%

6

Olie 23


19 år

69


”One stop shop”

Supplement

Øget kendskab

7b) Varmepumpe som supplement – med tilskud || Selv hvis varmepumpen kunne opnå samme rabat på el, som hvis

den var husstandens primære energikilde, bliver tilbagebetalingstiden meget land, hvilket resulterer i et lavt accelerationspotentiale

Kilder: CSC analyse








delen

• Lobbyarbejde for at få

ændret reglerne mht. rabat på primær

energikilde således at en

supplement-varmepumpe også vil

kunne få rabat på el


6

23 Olie

VP

-74%


Kort Lang 12 år

70

Kilder

71

Kilder

Virksomhed/organisation Forfatter Titel Årstal

Dansk Energi Epinion Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper November, 2010

Dansk Energi Richard Schalburg Forretningsmodeller – leasing og f inansiering af varmepumper March, 2013

Dansk Energi Lars Aagaard og Richard Schalburg Varmepumpefolder: Varmepumper – Frigør Danmark fra fossile brændsler Februar, 2011

Dansk Energi Richard Schalburg Varmepumper - Potentialer April, 2011

Deutsche Bank Group Mark Fulton og Reid Capalino The German Feed-In Tariff: Recent Policy Changes September, 2012

Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen Udfordringer og muligheder med brug af varmepumper og el-patroner April, 2008

Energistyrelsen Green Lab Innovation Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+-segmentet Marts, 2013

Energistyrelsen Publikum, Kommunikation og InVirke Varmepumper i helårshuse: Barrierer og erfaringer blandt danske husejere Juli, 2012

Energistyrelsen Rambøll Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr November, 2011

Energistyrelsen COWI Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning i helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr November, 2011

IT- og Telestyrelsen Søren Peter Nielsen Digitaliseringsstyrelsen om Smart Grid og Open Source November, 2011

Nabto Nabto Nabto – Non-technical presentation November, 2011

REHVA Journal Thomas Novak European Heat Pump Association predicts market recovery in 2012 Oktober, 2012

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Markedsudvikling, udvikling i Danmark, forbrugerne/kunderne og hvad skal være fokus den næste fremtid November, 2011

Virksomhed Interviewperson Stilling Interview-dato

EnergiMidt Tony Stokholm Innovation & Business Development 3. juni, 2013

Bosch Jens Bredning Salgsdirektør 6. juni, 2013

Bosch Niels Pedersen Produckchef 6. juni, 2013

72

Disclaimer

73

Disclaimer

BILAG

Oplysningerne i dette dokument stammer fra nøje udvalgte kilder, som

Catalyst Strategy Consulting vurderer er troværdige og pålidelige. Catalyst

Strategy Consulting fraskriver sig dog ethvert ansvar med hensyn til

nøjagtigheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af disse

oplysninger. Vi har intet ansvar for fejl eller mangler i oplysningerne.

Eventuelle udtalelser i dokumentet afspejler forfatternes vurdering på

nuværende tidspunkt baseret på de tilgængelige oplysninger og research.

Læseren bærer det fulde ansvar for anvendelsen af materialet for at opnå de

tilsigtede resultater, og Catalyst Strategy Consulting påtager sig intet ansvar

for eventuelle erstatningskrav.

Disclaimer: The information in this document has been obtained from sources believed to be reliable. We disclaim all warranties as to the accuracy, completeness or adequacy of such information. We shall have no liability for errors or inadequacies in the information contained herein or for interpretations thereof.

This document is protected by copyright. Republication, reproduction or commercial use of the glossary and artwork, in whole

or in part, is prohibited without the written permission of Catalyst Strategy Consulting ©

Stra

teg

ic in

novatio

n

& in

no

vativ

e s

trate

gy

Cata

lyst S

trate

gy C

onsultin

g I N

ord

re F

asanvej 1

13, 2

. I 2000 F

rederiks

berg

I Denm

ark

Phone: +

45 3

543 3

227 I M

ail: in

fo@

cata

lyst.d

k I Web: w

ww

.cata

lyst-s

c.com

nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe udrulning

Documents