nye lØsninger - syddansk sundhedsinnovation · det er et godt eksempel på offentligt/ privat...

12
NYE LØSNINGER TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Regionernes erhvervssamarbejde om sund vækst Én indgang Alle regioner har etableret en enkel og effektiv indgang, hvor virksomheder kan indgå aftaler om kliniske forsøg gennem regionale koordinatorer i de fem regioner. Side 6 Fra ide til virkelighed Partnerskabet for Sundheds- og Sygehusinnovation skal bl.a. hjælpe danske virksomheder med at udvikle nye løsninger efterspurgt af regionerne. Side 9

Upload: others

Post on 28-May-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

NYE LØSNINGER TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSENRegionernes erhvervssamarbejde om sund vækst

Én indgangAlle regioner har etableret en enkel og effektiv indgang, hvor virksom heder kan indgå

aftaler om kliniske forsøg gennem regionale ko ordinatorer i de fem regioner. Side 6

Fra ide til virkelighedPartnerskabet for Sundheds- og Sygehusinnovation skal bl.a. hjælpe danske

virksomheder med at udvikle nye løsninger efterspurgt af regionerne. Side 9

Page 2: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

2 NYE LØSNINGER

REGIONERNE HAR ET OMFATTENDE SAMARBEJDE MED erhvervs livet, som vi er i fuld gang med at udbygge og videre-udvikle. I regionerne værdsætter vi samarbejdet, fordi vi har brug for virksomhedernes hjælp til at udvikle nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen, som kan bidrage til øget kvalitet og effektivitet. Udviklingen af nye løsninger kan kun lade sig gøre, hvis virksomhederne får indsigt i arbejdet på hospitalerne og får mulighed for at afprøve og teste løsningerne i realistiske omgivelser.

REGIONERNES EFTERSPØRGSEL EFTER NYE

løsninger kan være med til at drive erhvervslivet på sundhedsområdet i en retning, som giver virksom-hederne gode betingelser for vækst og beskæfti-gelse. De nye løsninger, som tydeligst bidrager til at skabe øget effektivitet og kvalitet i sundheds-væsenet, vil således også være dem som har det største vækstpotentiale - ikke blot i Danmark, men også på eksportmarkederne.

I DENNE PUBLIKATION VISER VI SYV EKSEMPLER på regionernes erhvervssamarbejde på sundheds-området – en case fra hver region samt to fællesregionale. Eksemplerne spænder bredt og viser, at der på mange forskellige områder er gode muligheder for at skabe et stærkt offentlig-privat samarbejde. Det gælder for eksempel områder som telemedicin, velfærdsteknologi, logistik og sporing, byggeri af nye hospitaler, sundheds-forskning og robotteknologi. Samarbejderne har forskel-lige former og omfatter blandt andet offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) og offentlig-privat partner-skab (OPP).

I DE KOMMENDE ÅR VIL REGIONERNE ARBEJDE FOR

at styrke samarbejdet med erhvervslivet yderligere. Nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen skal sikre, at patien-terne fremover får endnu bedre og hurtigere behandling. De nye løsninger skal give værdi til en tredobbelt bundlinje, målt ud fra parametrene øget effektivitet, øget kvalitet for patienterne og grobund for erhvervsudvikling og vækst.

Rigtig god læselyst.

Bent Hansen Carl HolstFormand NæstformandDanske Regioner Danske Regioner

Fremtidens sundhedsløsninger skabes i fællesskab

Page 3: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

Telecare Nord tilbyder alle nordjyske KOL-patienter med KOL i svær grad en telemedicinsk løsning uafhængigt af, hvilken kommune, hvilket sygehus eller hvilken praktiserende læge, pa-tienterne er tilknyttet.

Virksomheden Silverbullet har le-veret den første udgave af open source platformen OpenTele, som bliver anvendt i Telecare Nord, og for Henrik Ibsen, CEO og partner i Silverbullet, er den åbne tankegang noget, der i den grad giver projektet et stort potentiale.

»Jeg har i ti år set sundheds-it, der li-der af pilotitis! Uden sammenhæng, hvor de mange pilotpro-jekter lukker lige efter gennemførsel. F.eks. pga. licen-somkostninger, der blokerer for udrulning i stor skala. Her er OpenTele licensfri, og det har ingen tung økonomi. Det her er ét system og én platform – det lukker op for en masse nye spændende scenarier inden for telemedicin.«

Med OpenTele kan man via spør-geskemaer, måle og inddatere en hel masse forskellige data med den samme platform samlet i ét system.

»Det er meget, meget nemmere, og det tilfører en vigtigt kontekst til måledata. Her får vi data og målinger, der siger noget om, hvorfor patienten f.eks. har højt blodtryk. Det er kontek-sten, der er vigtig for klinikerne, og de siger: ”sæt det i sammenhæng – så er vi langt bedre klædt på til behandling”. Det er et kvantespring inden for tele-medicin,« mener Henrik Ibsen.

DET SKAL OP I STOR SKALADorte Stigaard er direktør i Region Nordjylland, samt initiativtager og

styregruppeformand i Telecare Nord.Hun er enig i, at Danmark er et land

af pilotprojekter, og problemet er, at ikke mange bærer det videre og op i stor skala.

»Vi ved ikke, om gevinsten i pilot-forsøg kan genskabes i ordinær drift. Derfor skal vi op i stor skala med syste-matiske målinger og kontrolgrupper, så det giver fakta og evidens. Og finde ud af hvad der er fup og fakta i tele-medicin. Det gør vi her,« understreger hun.

Hun og partnerne i projektet tænker i systemeksport, og tænker det anderledes med den åben platform, som et økosystem.

»Virksomhederne skal sælge proces-ser i stedet for produkter, og der er al-lerede nogle løsninger ude på Software-børsen*. Det kræver noget andet på for-retningssiden. Men det er også vigtigt, at man som myndighed lukker op for informationen til virksomhederne, så de kan forstå, hvad vi tænker og laver. De skal udfordre os og gøre os mere innova-tive, og det kræver meget af alle. Derfor er mere partnerskab nødvendigt.«

Det gør Region Nordjylland og Te-lecare Nord ved at være proaktive ift. virksomhederne.

»Nu fortæller vi åbent, hvad vi laver,

og vi går aktivt ud og inviterer virk-somheder og universiteter. Vi fortæller virksomhederne om de problemer, vi gerne vil have løst, og vi holdt f.eks. et seminar om Wayfinding, hvor 85 virksomheder mødte op. De arbejder med logistik mm. Det var en stor suc-ces, virksomheder fandt sammen, og vi lukker meget mere op med en ny og in-novativ indkøbs- og udbudsstrategi.«

Den nye strategi er funktionsudbud, hvor man signalerer, hvad der skal lø-ses. Her er en stor opdragelsesproces i det offentlige, mener Dorte Stigaard.

NATIONALE STRATEGIER1300 KOL-patienter alt i alt skal ind i projektet, der løber fra 2012 til medio 2015 med et samlet budget på knap 60 mio. kr.

Projektet finansieres af Region Nord-jylland og de nordjyske kommuner og desuden fået støtte fra Digitaliserings-styrelsen, Den Obelske Familiefond og Vækstforum Nordjylland.

Patienterne har et telekit i deres hjem, og monitoreringen foretages af et aktivt fagpersonale.der sammen med patienten skal fange symptomerne i tide, reagere proaktivt og derved spa-rer indlæggelser.

»Medarbejderne skal også have et kompetenceløft i telemedicin, og det handler om at få et sammenhængende sundhedsvæsen, mestring for borgerne og mere tryghed og kontrol - patient

empowerment. Men vi skal op i stor skala, hvis telemedicin skal bruges ak-tivt, så TeleCare Nord skal gerne vise, at det giver mening, resultater og evi-dens, og vi dermed skal fortsætte med at udvikle det,« fastslår Tina Archard Heide, der er projektchef i Telecare Nord.

Hun forventer, at storskalaforsøget bidrager til natio-nale strategier og fortsat modning på landsplan.

»Det giver jo en god platform til forskning i tele-medicin og mange

muligheder fremadrettet.Kan vi stå som et pejlemærke og

finde løsninger, alle kan få glæde af, har vi nået meget. Nu går vi sammen og samarbejder, og vi har brug for plat-forme til telemedicin, som kan bruges i åben dialog og en åben platform om-kring software og kildekode, som man deler. Det er en ny vej at gå « pointerer Tina Archard Heide.

* Softwarebørsen fungerer som et offentligt til-gængeligt softwarebibliotek med offentlig open source-software og som et marked, hvor leverandører på konkurrencevilkår kan sælge relaterede ydelser, fordi de har adgang til soft-wareprojekternes kildekode.

Åbenhed skaber innovation

Telecare Nord er et storskalaprojekt inden for telemedicin. Lunge syg­dommen KOL er fokusområdet, og det samlede nordjyske sundheds­væsen står bag. Det unikke er, at projektet udvikles på en åben plat­form, som andre aktører kan udvikle og bygge videre på

NYE LØSNINGER 3

Patienterne har et telekit i deres hjem, og monitoreringen foretages af et aktivt fagpersonale.der sammen med patienten skal fange symptomerne i tide, reagere proaktivt og derved sparer indlæggelser.

Henrik Ibsen

Tina Archard HeideDorte Stigaard

Regionerne gennemfører aktuelt 153 OPI-projekter inden for bl.a. telemedicin, sundheds-it, medico-teknik, logistik og robotteknologi. Det Nationale Institut for Kommu-ners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har marts 2014 offentliggjort en kortlægning af OPI i den offentlig sektor, som vi-ser, at regionerne er involveret i ca. 60 procent af alle OPI-projekter på fem centrale velfærdsområder (sundhed, ældrepleje, dagtilbud, undervisning og socialområdet).

Regionerne har et omfattende offentlig­privat innovationssamarbejde (OPI)Regionale OPI­projekter fordelt på områder

Alle projekter i oversigten er enten kørende projekter eller projekter, som er afsluttet i 2013. Antal OPI­projekter Procentvisfordeling

Medico 34 22,2%Sundheds-it 34 22,2%Telemedicin 22 14,4%Logistik 10 6,5%Robotteknologi/automatisering 10 6,5%Miljø/klima 15 9,8%Indretning 10 6,5%Forskning 7 4,6%Andet 11 7,2%I alt 153 100,0%

Kilde: Danske Regioner 2014.

Page 4: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

I dag regulerer sygeplejerskerne iltbe-handlingen manuelt mange gange om dagen hos KOL-patienter, men takket være robotten, O2Matic, kan en stor del af monitoreringen og behandlingen i fremtiden foregå automatisk.

»Det interessante er, at den forbed-rer kvaliteten i KOL-behandlingen ift. manuel regulering og dermed giver øget patientsikkerhed,« siger Ejvind Frausing Hansen, specialeansvarlig overlæge i lungemedicin på Hvidovre Hospital og projektleder på OPI-pro-jektet.

Hvidovre, Gentofte og Herlev Ho-spitaler deltager i OPI-projektet, DTU leverer robotten, mens konsulent- og it-firmaet Pactor A/S er softwareud-vikler.

Region Hovedstadens særlige pulje til OPI-projekter har støttet projektet med 750.000 kr. til udvikling, og sam-men har de tre parter skabt innovativ teknologi med eksportpotentiale til gavn for både hospitaler, patienter og det private erhvervsliv.

»O2matic skal ikke overtage be-handlingen alene. Der skal stadig mennesker til. Men den kan justere ilttilførslen meget nøjagtigt, og den kan alarmere, hvis der sker alvorlige ændringer. Det kan hjælpe os meget i hverdagen og sikre den rette dosering. Det sparer tid og ressourcer og giver bedre kvalitet i behandlingen,« poin-terer Ejvind Frausing Hansen.

EN HALV TIME OM DAGEN400.000 danskere lider af KOL, og her-af har 40.000 sygdommen i svær grad. Forværring af sygdommen medfører hvert år omkring 20.000 indlæggelser á gennemsnitligt fem dage.

Ilt er hjørnestenen i behandlingen af KOL, og det er afgørende for kvaliteten af behandlingen, at iltmætningen i blo-det holdes inden for et bestemt snævert interval. Der skal hverken gives for meget eller for lidt.

»Med O2Matic kan vi så godt som 100 procent af tiden holde iltbehand-lingen inden for rammerne.«

O2matic sparer en halv sygeplejeti-me om dagen, og én ud af tre patienter kan spare en dags indlæggelse.

»Besparelserne i tid er meget syn-lige, fordi vi bruger mange ressourcer på det nu,« fastslår Ejvind Frausing Hansen.

Projektet skal nu skaffe finansiering til at lave 20 prototyper, og det har an-søgninger inde hos Markedsmodnings-fonden og Trygfonden, og desuden vil man forsøge at skaffe privat kapital.

FÆLLES UDVIKLINGFarzad Saber er partner i Pactor A/S, og virksomheden har fået meget ud af OPI-samarbejdet:

»Vi arbejder på et produkt ja, men det mest spændende er selve samarbej-det. Vi har udviklet O2matic sammen, og vi er kommet virkelig langt på grund af det.«

For Pactor er det positive, at vi her har lavet noget, der kan gøre livet bedre for mange mennesker.

»Det her er baseret på vore kom-petencer, og vi har udviklet et refe-renceprodukt. Samarbejdet har været fantastisk, og vi håber, at produktet på et tidspunkt skaber forretning for os. Det er et godt eksempel på offentligt/privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået et godt produkt ud af det og en masse gode relationer. Det giver flere arbejdspladser, og folk med

KOL får et bedre liv,« understreger Farzad Saber.

DET BEDSTE FREM I HINANDENI det fremadrettede samarbejde med det offentlige handler det om fortsat at udvikle innovative produkter og få det bedste frem i hinanden.

»Klinikerne fra hospitalerne synes, det er sjovt at være med til at udvikle noget. De får ejer-skab til det, og de føler, at de er en del af det. Og er der udfordringer, er de også med til at løse dem.«

Næste skridt for O2matic er i 2014 at færdigudvikle pro-totypen og gøre det klar til forretnings-udvikling. Produktet skal igennem kliniske tests i 2015 og CE-mærkes, så-ledes at salget kan påbegyndes i 2016 og fortsætte til andre regioner og udlandet.

»Det er vigtigt, at vi rykker hurtigt. At være first mover er essentielt i denne branche,« mener Farzad Saber.

O2matic skal også udbredes til andre områder:

»4.000 patienter har ilt i hjem-met, og Danmarks Lungeforening ser store muligheder i udbredelsen af O2matic. Ud over ilt i hjemmet er der stor interesse for at bruge O2matic til kuvøsebørn - begge steder er der et stort potentiale, og ja, så er der jo et kæmpestort internationalt marked,« fastslår Ejvind Frausing Hansen.

Robotten kan sikre patienterne langt højere kvalitet i behandlingen, og den er den første af sin slags i verden. Et offentligt­privat innovati­onsprojekt (OPI) har udviklet den, og potentialet er særdeles stort på verdensplan, hvor mere end 200 mio. mennesker lider af KOL

Unik robot til KOL­behandling

Der forskes årligt for ca. 3 mia. kr. på landets sygehuse. Midlerne kommer fra regioner, virksomhe-der og fonde samt forskningsmid-ler fra staten og EU. Sygehusene indgår årligt over 700 forsknings-aftaler med virksomheder.

Sygehusenes sundheds­forskning

I disse år bygger regionerne nye sygehuse, med en målsætning om bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikker-hed, effektivisering og højere kva-litet i sundhedsvæsenet. Staten har givet tilskud til 16 af sygehus-byggeriprojekterne også kaldet ”kvalitetsfondsbyggerierne”, der består i nybyggeri, udbygning og renovering af de eksisterende so-matiske og psykiatriske sygehuse. Kvalitetsfondsbyggerierne skal bygges inden for en totalramme, hvoraf 20 – 25 % af totalrammen skal anvendes til it og apparatur. Totalrammeprincippet indebærer at regionerne skal bygge inden for den afsatte ramme, og at regio-nerne ikke må tilføre eventuelle egne midler til projekterne.

Modernisering af sygehusstrukturen i Danmark

Frem mod 2022 bygger regioner-ne sygehuse for godt 50 milliarder kroner, hvoraf regionerne selv fi-nansierer lidt over halvdelen. Der-med er regionerne med til at sæt-te gang i Danmarks vækst og be-skæftigelse. Med de nye sygehus-byggerier sikres ifølge beregnin-ger fra Dansk Byggeri beskæftigel-se til 60.000 medarbejdere inden for en lang række brancher.

Nye sygehus­byggerier skaber nye arbejdspladser

4 NYE LØSNINGER

»Klinikerne fra hospitalerne synes, det er sjovt at være med til at udvikle noget. De får ejerskab til det, og de føler, at de er en del af det.« mener Farzad Saber.

Farzad Saber

O2matic sparer en halv sygeplejetime om dagen, og én ud af tre patienter kan spare en dags indlæggelse.»Besparelserne i tid er meget synlige, fordi vi bruger mange ressourcer på det nu,« fastslår Ejvind Frausing Hansen.

Regionernes sygehuse har i perio-den 2009-2012 leveret en gennem-snitlig produktivitetsstigning på 4,1 procent pr. år. Parallelt med dette er den gennemsnitlige ind-læggelsestid faldet fra 4,4 dage i 2008 til 3,7 i 2012.

Høj produktivitet på sygehusene

Page 5: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

NYE LØSNINGER 5

”Hallo, har I en seng ledig? Jeg står og mangler en. Hvor er den, siger du? Er du sikker?”

Sådan har det lydt i tusinder af tele-fonsamtaler i mange år på de danske hospitaler.

Man ringer rundt for at finde f.eks. en ren seng, og mange mennesker er involveret i kortere eller længere tid.

Med det nye it-system på DNU er det slut. Når hospitalet står færdigt kan man fra sin skærm på få sekunder se, hvor den nærmeste rene seng findes. Med en chip på alle senge gøres de sporbare og nemme at lokalisere. Det sparer både tid og ressourcer.

Undersøgelser viser, at hver enkelt ansat på hospitalerne bruger op til 12 minutter dagligt på at finde kolleger og udstyr. DNU’s størrelse sætter krav til effektivisering, og der er et stort poten-tiale i at understøtte flow og processer hensigtsmæssigt.

Med it-systemet kan man holde styr på de utallige logistiske processer, der er på et hospital, ligesom man kan se, hvilke opgaver der er sat i gang, hvor langt man er nået, og hvor lang tid det tager, før en opgave er løst.

I et samarbejde mellem Region Midtjylland og Systematic og underle-verandører, f.eks. Lyngsoe Systems har der været afholdt en workshop for de øvrige regioners it-repræsentanter om, hvordan emneidentifikation og lokali-sering kan bidrage til en mere effektiv og fremtidssikret hospitalsdrift.

»Hvis dette projekt skal opnå sit

fulde potentiale, så er det væsentligt, at vi videndeler på tværs af de enkelte regioner,« siger it-projektchef Lars Ganzhorn Knudsen, DNU.

Det handler bl.a. om optimering af sengelogistik, håndtering af transpor-terne mellem regionernes hospitaler, bedre udnyttelse af mobilt udstyr. Sy-stemet vil bruge forskellige teknologier - eksempelvis RFID - til lokalisering og emneidentifikation.

IT TÆNKES IND FRA STARTENAt Lars Ganzhorn Knudsen som it-chef er med i byggeprocessen fra starten er nyt.

»Det er meget spændende og ud-fordrende, og det er ikke prøvet i Danmark før. Fordelene er klare: jeg kan præge det lige fra de tidlige plan-lægningsfaser. Det giver kontinuitet.«

Han kender Aarhus Universitetsho-spital i Skejby og ledelserne på afde-lingerne der. Det er en klar fordel.

»Det gør det nemmere at få ro på gennem tæt dialog og tydelig behovs-af klaring. Først på konceptniveau, dernæst ned i de

enkelte arbejdsgange,« pointerer Lars Ganzhorn Knudsen.

Målet er overordnet at levere den bedste behandling til patienten, og det handler om at udnytte ressourcer og skabe gode rammer for det.

Da de private virksomheder skulle findes til projektet, lavede DNU en pro-jektkonkurrence, hvor de kun beskrev det overordnede. Virksomheder kunne så give deres bud på det.

Derfra gik de ind i afklaring, design og brugerfasen, så leverandørerne kunne lave løsningerne færdige.

»”Kan I ikke bare fortælle os, hvad

I gerne vil have,” sagde mange virk-somheder til os. ”Nej, kom med jeres ideer,” sagde vi til dem. På den måde har vi fået det, vi gerne vil have. Måske endda mere til.«

IKKE SAT I SYSTEMI dag afleverer personalet opgaver på telefon, ringer ind, bruger telefonko-der, så opgaverne er inden i hovedet på folk. Det er manuelt og ikke sat i system. Fra maj prøver de allerede det nye system af med prototyper på to afdelinger.

Det handler om, hvor ting og sager, folk og fæ befinder sig. F.eks. med stregkodelæsere, hvor alt registreres. Det kan være en lastvogn, der læsser mad af – det registreres, og det skal køres ind. Servicepersonalet får auto-matisk besked på, at det skal hentes.

»Det er ikke revolutionerende, men vi har adopteret teknologier fra indu-strien og bragt dem ind i hospitalsver-denen.«

Dette projekt er også et af regioner-nes pejlemærker.

»Det er rigtig godt, at vi bruger hin-andens erfaringer i regionerne og går sammen om dette.

Det er god videndeling, og på en række væsentlige områder er regio-nerne rykket sammen.

Det er godt for patienterne, for hospitalerne, for regionerne og for Danmark og virksomhederne, der får vækst og udvikling i disse projekter,« understreger Lars Ganzhorn Knudsen.

ÅBEN TILGANG TIL SAMARBEJDE»Samarbejdet har fungeret rigtig godt, og vi er enige om, at essensen er at holde transparens, synlighed og åben-hed. Vi arbejder med logistik i mange andre sammenhænge, og det geniale ved denne løsning og dette samarbejde er at vi kan genbruge denne erfaring og

enkelte løsninger på de logistik proble-mer vi løser på hospitalet« siger Flem-ming Thomsen, Senior Vice President i Systematic.

Han er meget positiv over innovatio-nen i samarbejdet med det offentlige. Systematic har en mere end 10 årig lang erfaring med sundhedsområdet f.eks. med EPJ men også med logistik.

»Vore forventninger til dette er, at vi får nogle produkter, vi kan sælge til an-dre regioner, samt et stort internatio-nalt potentiale. Der findes ikke nogen lignende og det er samtidigt åbent for andre partnere, virksomheder og nye løsninger.«

Den åbne tilgang i projektet til en platform, alle kan udvikle på og til, er en anden gevinst.

»Det skal vi gøre i Danmark, hvor vi som konkurrenter, kunder og partnere udvikler løsninger sammen, der virker. Det er ligegyldigt hvem der har lavet det. Vi skal arbejde sammen og tænke som et øko-system,« siger Flemming Thomsen.

Mange virksomheder har meldt til-bage, at det bare er godt.

»Vi kan tilbyde dem adgang til en platform. Det kan løfte dem, og vi kan dele problemstillinger og løsninger for regionerne med andre virksomheder. Det giver bedre løsninger for alle par-ter,« mener Flemming Thomsen.

Både han og Lars Ganzhorn Knud-sen ser et kæmpe potentiale:

»Der sker meget i hospitalssektoren i hele verden med større enheder og stigende behov for bedre logistik. Vi er de første i verden, hvor vi ser på pro-cesser og arbejdsgange, så vi ser store muligheder i at eksportere dette.«

Det koster mange ressourcer i dag at lokalisere mennesker, ting og sager, men på Det Nye Universitets­hospital i Aarhus (DNU) skal projek­tet ”It­understøttelse af sporbarhed og emneidentifikation” holde styr på det i et stærkt offentligt/privat samarbejde

Hvem og hvad er hvor og hvornår?

Flemming Thomsen

Lars Ganzhorn Knudsen

Page 6: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

6 NYE LØSNINGER

»Der skulle gøres noget ved proce-durerne i regionerne. Der er meget lovgivning på området og komplekse administrative arbejdsgange. Vi bruger megen tid på det i vores virksomhed, og det kan altså gøres smartere. Med dette initiativ er vi godt på vej til at løse meget mere sammen, og vi har et fælles ønske om at fastholde vækst og velfærd i Dan-mark samt løse samfundets problem-stillinger,« siger Anne-Marie Levy, direktør for Corporate Affairs & Public Vaccines i GlaxoSmithKline A/S.

Hun ser masser af potentiale i, at private virksomheder og det offentlige går meget mere sammen for at skabe innovative velfærdsløsninger sammen.

Initiativet hedder ”Én indgang”, og de fem konsulenter i regionerne tilbyder industrien hjælp til at finde po-tentielle samarbejdspartnere omkring kliniske forsøg.

Et firma skal kun kontakte en af de fem koordinatorer, der herefter finder forslag til afdelinger og klinikker, der kan og vil samarbejde.

Et konkret resultat af Én indgang er, at landets lungemedicinere har etab-leret et lungemedicinsk netværk som kontaktpunkt for industrien omkring lungemedicinske kliniske forsøg.

»En af de store samfundsmæssige udfordringer er KOL og andre lun-gesygdomme. Der er ikke én rigtig løsning, derfor er vi nødt til gennem samarbejde at stå sammen og prøve at finde løsninger. Komplekse problem-stillinger kræver flere vinkler for at løse det,« mener Anne-Marie Levy.

TUNG STRUKTURProblemet med det manglende samar-bejde mellem industrien og sundheds-sektoren har bl.a. været regionernes og sundhedsvæsenets struktur.

»Industrien har sagt klart og tyde-ligt, at strukturen er tung og uoversku-elig, uforudsigelig med for meget pa-pirarbejde, og alt for lang arbejdstid med at finde patienterne.

Derfor er det essentielt, at vi arbejder på tværs af regioner sammen med virksom-heder og i hele landet. Danmark er en enhed, og vi skal tænke større, fordi vi er oppe mod store spillere i et globalt mar-ked,« siger Helene Nørrelund, overlæge, dr. med, PhD, MBA og regional koordi-nator i Region Midtjylland.

Hun håber, at de får skabt en struk-tur, så de som konsulenter på sigt bliver overflødiggjort.

»Én indgang tiltrækker virksomhe-der og forskning, og i den sidste ende kan vi tilbyde patienterne den bedste behandling,« siger Anne-Marie Levy og fortsætter:

»Regionerne er gode medspillere, og investeringer i Danmark kommer ikke automatisk, fordi andre lande vil det samme. Her kan vi løse meget mere sammen, og det kan skabe resultater, der vil tiltrække store virksomheder, der gerne vil investere i det i Danmark.«

HVER FOR SIG DUER IKKEGlaxoSmithKline A/S. er en af de fem største lægemiddelvirksomheder i ver-den, og de bruger ca. 30 mia. kr. hvert år på forskning. De vil gerne placere megen forskning i Danmark, fordi vi er kendt for kvalitet. Samarbejdet med det offentlige er derfor essentielt.

»Flere øjne gi-ver flere og bedre løsninger. Vi skal derfor sætte os sammen og kombi-nere vore styrker - hver for sig duer det ikke. Det kræver, at det offentlige tør satse, og der er stor

ros til Danske Regioner for god ledelse og fordi, de har rykket sig meget. Det er en win/win situation for alle parter med en enklere adgang,« pointerer Anne-Marie Levy.

Det er en gensidig proces med for-ventninger begge veje.

»Vi bringer også klinikernes forslag videre, og vi er nu i direkte dialog med virksomhederne og deres organisatio-ner. Vi skaber den direkte kontakt til de rette, og det her samarbejde gavner ikke kun industriforskningen, men også den øvrige kliniske forskning. Personalet bliver dygtigere - de ge-nererer ny viden og er hurtigere til at implementere den, og i den sidste ende kommer det patienterne, virksomhe-derne og samfundet til gode,« fastslår Helene Nørrelund.

Vi kan løse meget mere sammenAlle regioner har etableret en enkel og effektiv indgang, hvor virksom­heder kan indgå aftaler om kliniske forsøg. Der er ansat en regional ko­ordinator for industrisamarbejde i de fem regioner, og koordinatorerne arbejder tæt sammen som et natio­nalt netværk. Virksomhederne er begejstrede

Private virksomheder og det offentlige går nu meget mere sammen for at skabe innovative velfærdsløsninger. Initiativet hedder ”Én indgang”, og konsulenter i hver af regionerne tilbyder industrien hjælp til at finde potentielle samarbejdspartnere omkring kliniske forsøg. Koordinatorerne skaber kontakt og finder forslag til afdelinger og klinikker, der kan og vil samarbejde.

Anne-Marie Levy

Helene Nørrelund

Page 7: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

Ud af et samlet budget på ca. 104 milliarder kroner i år 2012 havde regionerne udgifter der gik til private leve-randører for knapt 57 milliarder kr. De største udgiftsposter fordeler sig på områderne ind-køb af varer og tjene-steydelser, udgifter til de praktiserende læger og speciallæger, medi-cintilskud og sygehus-medicin.

Danmark er det land i verden der prioriterer sundhedsforskning højest. Danmark bruger 34 procent af de offentlige forskningsmidler til sundhedsvidenskab. Hermed er Danmark det land i hele OECD, der bruger den største andel af deres offentlige forskningsmidler på dette hovedområde.

Regionernes brug af private leverandørerSundhedsforskning prioriteres højtRegionale udgifter der går til private leverandører Værdi mio. kr.

Tilskud til kollektiv trafik 1.528Tilskud til kulturelle institutioner 57Tjenesteydelser u. moms 8.845Entreprenør- og håndværksydelser 1.460Øvrige tjenesteydelser mv. 6.651Praktiserende læger 7.958Speciallæger 3.148Tandlæger 1.512Medicintilskud 6.093Øvrige praksisområder 1.980Sygehusmedicin 6.450Lægelige artikler 3.517Implantater 1.163Øvrigt indkøb 5.259Øvrige tjenesteydelser u. moms 1.341I alt 56.962

Kilde: Danmarks statistik på baggrund af regionernes regnskaber.

NYE LØSNINGER 7

Page 8: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

8 NYE LØSNINGER

Træning af svage patienter er en stor udfordring for sygehusene. I dag ligger flere svage patienter passivt i 1-2 uger på sygehuset med en række kompli-kationer til følge. OPI-platformen i Region Sjælland har udvalgt træning af svage patienter som en af tre cases, der skal arbejdes videre med i samar-bejde med private virksomheder, og der er allerede indgået en aftale med to virksomheder.

Sygehusene i regionen har identifice-ret de konkrete problemstillinger, der er behov for at finde nye løsninger på. Ud af 12 cases, er der foreløbig udvalgt tre med et stort potentiale. De to andre cases handler henholdsvis om en tele-løsning til skizofrene og udviklingen af en ny løsning for ældre med nedsat synkefunktion. Op mod 70 procent af beboerne på plejecentre har det.

Region Sjælland deltager med be-hovsidentifikation i samarbejde med sygehusene, innovationsviden, work-shopsfacilitering samt udbudsretlige problemstillinger i et OPI.

Regionen har ansvaret for at priorite-re mellem de mange cases, som meldes ind til OPI-platformen. Prioriteringen skal sikre, at regionen efterfølgende har interesse for et egentligt indkøb.

Platformen er et af Region Sjællands initiativer til at styrke samarbejdet med de private virksomheder med fokus på nye aftalemodeller til OPI.

OPI-platformen skal i en 3-årig projektperiode realisere minimum fire konkrete projekter og etablere en metode til at arbejde OPI.

NY SUNDHEDSINNOVATIONPer Bennetsen er koncerndirektør i Region Sjælland og formand for styregruppen, der har ansvar for OPI-platformen. For ham er det nye, at regionen får identificeret konkrete problemer og finder helt nye løsninger sammen med private virksomheder.

»Det er sundhedsinnovation, fordi vi sammen arbejder systematisk med pro-blemstillinger og løsninger. Vores sund-

hedsvæsen skal omstilles, og her skaber vi konkrete løsninger med kvalitet. Det giver vækst i virksomhederne, samtidig med at vi får nye produkter, bedre kvali-tet for patienterne, og vi opbygger en ny innovationskultur på sygehusene.«

I casen med træning af svage patien-ter, handler det om, at de normalt er indlagt på sygehuset i 1-2 uger, hvor de ligger i sengen med kun begræn-set mobilisering. Svage patienter er generelt ikke særlig motiverede for at træne selv, fordi de mangler overskud og hjælp til at gøre det.

Den manglende træning medfører øget risiko for kom-plikationer, der kan give store gener, længere indlæg-gelser samt større plejeomkostninger på sygehuse og i kommuner.

»Træning af svage patienter er et godt eksempel på en god case, fordi mere træning før, under og efter ind-læggelse giver bedre behandling, og borgerne kommer hurtigere hjem. Vi vil engagere dem og stille vores viden til rådighed, og sammen med virksom-hederne skaber vi bedre kvalitet for borgerne,« siger Per Bennetsen.

UNIK SPARRINGJakob Mandøe Nielsen er administre-rende direktør i Icura, der gennem OPI-platformen har udviklet et træningsred-skab, som består af bevægelsessensorer, mobilsoftware samt website til behand-lere, der muliggør fjernmonitoreret træning af de svage patienter.

Træningsredskabet Icura's bevægel-sessensorer sender træningsdata til en mobiltelefon, som vejleder patienten i træningen, sender resultater til en terapeut, som med en hjemmeside kan se resultater i form af kvantitet og kvalitet.

»Vi arbejder med genoptræning og rehabilitering, og her kan behandlerne med det samme se data, og f.eks. gå ind og ændre træningsprogrammet.«

OPI-platformen giver Icura en unik sparring med de sundhedsfaglige og det offentlige.

»Det er sundt for os, fordi vi er afhængige af dialog med eksterne for at være tættere på patienterne og der-med vores kunder. OPI er en pudsig

størrelse, der ikke helt har fundet sin form. Der er or-ganisationsmøder på kryds og tværs, hvor mennesker og visioner mødes, og vi trækker i samme retning. Med dette projekt ser jeg et stort potentiale, og vi samarbejder også med andre virk-somheder, hvor vi bruger hinandens viden i projektet,« fortæller Jakob Mandøe Nielsen.

Det bedste er, at de offentlige aktører har stor forståelse for de private virk-somheders virkelighed.

»De er entreprenante, og der sker virkelig noget. Der er et kæmpe poten-tiale i OPI, fordi det regionerne har, er volumen. Hvis du vil give dit produkt et syrebad, så gå til det offentlige. Det gør

vores produkt bedre,« understreger Jakob Mandøe Nielsen.

SELVHJULPNE PATIENTERBente Rugaard Thorsen er innovation manager i Capnova og projektleder i Region Sjællands OPI-platform.

I casen med træning af svage patien-ter går løsningsudviklingen mellem den offentlige projektgruppe og virksomhe-der i gang nu. Den handler om at finde en bred træningsløsning, så så mange patienter som muligt kan bruge det. Til efteråret testes løsningen på udvalgte regionale sygehuse, og efter testen skal det vurderes, om løsningen indkøbes.

»Vi forventer, at vi får en god løs-ning, så svage patienter bliver motive-ret til at træne mere selv. I dag træner de ikke nok, og fysioterapeuter bruger meget tid på at overtale patienterne. Vores forventning er, at motivationen til at træne styrkes, hvis folk kan se, at

Invitation til innovation

Region Sjælland åbner sit innovati­onsarbejde op og inviterer virksom­heder og videninstitutioner ind for at udvikle ideer i fællesskab. Gennem en OPI­platform skal nye sundhedsløsninger fremmes og munde ud i konkrete cases. De før­ste har set dagens lys

Træningsredskabet Icura's bevægelsessensorer sender træningsdata til en mobil-telefon, som vejleder patienten i træningen, sender resultater til en terapeut, som med en hjemmeside kan se resultater i form af kvantitet og kvalitet.

Per Bennetsen

Jakob Mandøe Nielsen

Page 9: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

Robotten hedder Gibosort, og i fremtiden vil den kunne klare meget af det manuelle arbejde, som hver dag går til sortering af blodprøver på danske hospitaler.

Regionerne bygger de næste 10 år nye sygehuse til over 40 mia. kr. Målet er at skabe rammer for bedre og mere sammenhængende patient-forløb, øget patientsikkerhed, højere kvalitet og effektiv sygehusdrift. Ifm de nye sygehusbyggerier efterspør-ges der samtidig nye løsninger, der er innovative, sundheds- eller effektivi-seringsfremmende. Regionerne og staten står derfor bag Partnerskabet for Sundheds- og Sygehusinnova-tion. Det blev etableret i 2012 og skal bl.a. hjælpe danske virksomheder med at udvikle nye løsninger efter-spurgt af regionerne.

Virksomheden Gibotech A/S i Odense har modtaget 9,7 mio. kr. til at udvikle Gibosort. Det sker i sam-arbejde med Odense Universitets-hospital, Aalborg Sygehus, Hillerød Hospital, Syddansk Universitet samt Syddansk Sundhedsinnovation.

STOR OMSTILLINGSPARATHED»Prøverne kommer til analyse i vo-res robot, der håndterer glasset, læ-ser stregkoden, klassificerer og ser,

om der er den rigtige mængde blod. I dag foregår det manuelt og lidt tilfældigt med rækkefølgen. Her vil vi gøre det rigtige i den rigtige ræk-kefølge med meget stor nøjagtighed og flytte processen. Det eliminerer fejl og involverer færre mennesker,« siger Henrik Anker, der er admini-strerende direktør i Gibotech.

Gibotech står også bag teknolo-gien i verdens første fuldautomatiske sterilcentral på Gentofte Hospital. Før dette havde Gibotech udeluk-kende fokuseret på maskinbyggeri og automationsløsninger til indu-strien.

»Vi fik udbuddet på Gentofte sygehus og gik i gang med at bygge, lærte branchen at kende. Vi så et potentiale til at bringe traditionelt robotudstyr ind i sundhedssektoren. Som helt ny bliver man set an, og det kan være svært at komme ind. Når man har fået foden inden for, åbner en helt masse sig, og sundhedssekto-ren og regionerne er meget omstil-lingsparate og villige til at kigge på teknologi,« mener Henrik Anker.

REGIONALT SAMARBEJDEDe kommende sygehusbyggerier har affødt mange nye ideer og sam-arbejdsflader mellem regioner og virksomheder. Samarbejdet mellem regionerne er med dette projekt for alvor kommet op i omdrejninger.

»Det sker på tværs af hele landet, hvor vi bringer samarbejdet op i ska-la og laver større projekter sammen. Det kunne vi ikke lave alene som én region. I dette projekt, som er et af

14 igangværende udviklingspro-jekter, foregår der et meget flot samarbejde, også fagligt – både mellem re-gionerne og med de involverede virksomheder”,

siger Lars Vildbrad, der udviklings-direktør i Region Midtjylland og medlem af Sygehuspartnerskabets advisory board.

For Gibotech har det været en øjenåbner. Virksomheden ser i dag lyst på fremtiden med en satsning på direkte samarbejde med internatio-nale koncerner, fordi sundhed bliver et vigtigt marked.

»Samarbejdet med det offentlige og partnerskabet er super godt. Når man sælger til det offentlige er der mange flere involverede, repræsen-tanter fra mange afdelinger, mere dialog og mange holdninger. Målet er at finde de bedste løsninger ved at knytte folk sammen til en enhed. Det er sket på bedste vis i udviklingen af Gibosort,« understreger Henrik Anker.

For Lars Vildbrad er det meget udviklende at se virksomheder skabe fælles løsninger sammen med regio-ner og sygehuse.

»Det er spændende at følge pro-jekter og unikke løsninger til dørs, så de kan bruges tværregionalt, og måske i den sidste ende blive til eksport af løsninger til andre lande.«

Regionalt partnerskab gør ideer til virkelighedRobotter kan i nærmeste fremtid overtage sorteringen af blodprø­ver på sygehusene. Det kan redu­cere fejl og nedbringe smitterisici. Med støtte fra Syeg hus partner­skabet har et dansk firma udviklet sorteringsrobotten

træningen tjener et formål,« siger hun.

OPI-projektet er også et lærings-projekt, hvor der opbygges nye må-der at samarbejde internt i regionen samt eksternt med virksomheder og videninstitutioner.

»Det gør det stærkt. I OPI-platformen er vi meget målrettede, og der er ge-vinster ved at finde løsninger for både regionen og virksomhederne. På den ene side forebygger træningen en række følgesygdomme, der forlænger indlæg-gelsen, og patienterne undgår at miste kraft, mod og appetit. Og på den anden side opbygger virksomhederne en unik viden de kan designe deres løsninger efter,« mener Bente Rugaard Thorsen.

Fakta om sygehuspartnerskabetSygehuspartnerskabet skal bl.a. hjælpe danske virksomheder med at kunne byde ind med nye løsninger, og dermed åb-ne op for nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv, herunder på eksportmarkederne. Sygehuspartnerskabet har støttet innovationsprojekter og markedsmodnings-projekter indenfor fokusområderne: Hospitalserhvervede infektio-ner/hygiejne, Logistik og sporbarhed samt Udlæggelse (i eget hjem) og selvhjulpenhed. Sygehuspartnerskabet råder over 100 mio. kr. i 2012-2013. Markedsmodningsfonden og regionerne bidrager hver med 50 mio. kr.

NYE LØSNINGER 9

»Samarbejdet med det offentlige og partnerskabet er super godt. Når man sælger til det offentlige er der mange flere involverede, repræsen-tanter fra mange afdelinger, mere dialog og mange holdninger. Målet er at finde de bedste løsninger ved at knytte folk sammen til en enhed. Det er sket på bedste vis i udviklingen af Gibosort,« understreger Henrik Anker.

Lars Vildbrad

Bente Rugaard Thorsen

Page 10: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

»En af de store fordele ved at bygge det som OPP er den procesmæssige inten-sive dialog med de prækvalificerede parter. Det giver afklaring omkring udbudsmaterialet for begge parter, og det har bl.a. den fordel, at vi lægger en del af risici over på bygherren, den private part. Det er normalt noget, vi selv bærer.«

Det siger Gert Frost fra Psykiatriens Anlægssekretariat, der også er projekt-

leder på OPP.Regionsrådet i

Region Syddan-mark udpeger den 25. marts vinderen af udbuddet, der skal stå for byg-geriet og i en år-række stå for den ikke-kliniske drift

af bygningen. Målet er en moderne psykiatrisk afdeling med innovation og brugerinvolvering i højsædet. Nybyg-geriet på omkring 17.000 kvm. kommer til at koste omkring 450 mio. kr. og det kommer til at rumme en voksenpsykia-

trisk afdeling med i alt 99 sengepladser samt et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium.

STOR BRUGERINDDRAGELSEI dette OPP står den private virksom-hed for anlæg af et nybyggeri og drift i et aftalt omfang. Den offentlige partner betaler et fast årligt beløb i kontraktpe-rioden, som typisk er på 20-25 år.

Gennem brugerinddragelse har Syd-dansk Sundhedsinnovation udarbejdet et visionskatalog, der samler erfaringer fra brugere, medarbejdere, pårørende og eksterne og sætter retning for, hvor-dan den psykiatriske afdeling skal ind-rettes, så brugerne og medarbejderne får en god oplevelse. Involveringen af brugerne i dialogfasen har medvirket til at kvalitetssikre det endelige udbud.

En af de overraskende input fra pa-tienterne var, at de klart sagde, at det nye hospital skal ”signalere håb”, at de selv skal kunne gå en tur, få meningsfulde aktiviteter og integrere bevægelse, liv og frihed. Det er alt sammen integreret i det nye byggeri efter de input.

»Sammen med virksomhederne udvikler vi ideer til dette, og vi får mulighed for at se løsninger fra virk-somhedens side, vi ikke havde tænkt på. Det er innovation,« mener Dorte Dalkjær.

Hun er konsulent i Syddansk Sund-hedsinnovation, hvor hun er teamkoor-dinator for det team, som understøtter

psykiatrien i dens innovationsproces-ser. En stor del af arbejdet er netop etablering af samarbejde på tværs af det offentlige og private.

DERES ØJNE OG ØRER»OPP og det at vi i det offentlige afgi-ver ansvar til det private gør, at vi skal være endnu mere skarpe ift. udbuds-materialet og til at inddrage brugerne, så vi er klar på, hvad det nye sygehus skal kunne. Vi har været ude på psykia-triske afdelinger og sågar været indlagt for at se, hvad patienternes behov er. De er normalt ikke med i planlægningen, men her er vi deres øjne og ører, og vi skal så tolke det,« siger hun.

Syddansk Sund-hedsinnovation har en testhal, hvor arkitektens tegnin-ger omsættes til fuldskala-rum så indretningen testes sammen med med-arbejderne. Det giver en mulighed

for at minimere fejl og sammen skabe smartere løsninger.

»Disse input er unikt for den private part, fordi de kan optimere deres byg-geri. Vi idegenererer med brugerne og overdrager det til virksomheder. Og gennem testforløbene kommer en masse af organisationens ’tavse viden’ frem.« siger Dorte Dalkjær.

De har begge fået en større indsigt i OPP gennem dialogen med de private aktører.

»Det har været en positiv dialog, og vi har ændret en del af materialet gennem dialogen – ligesom vi også har holdt fast i nogle af punkter hvor vi er blevet udfordret – også for at få den rette fordeling af risici mellem os og den private. Og så er det sjovt det her. Vi har været genstand for stor bevå-genhed, fordi det er nyt og uudforsket område. Hvis OPP skal batte noget, skal det være et samarbejde mellem parterne. Vi skal også tro på hinanden, og tro på at tingene kan løses. Det har vi gjort, og det gør det helt sikkert også i forhold til det fremtidige samarbejde,« siger Gert Frost.

OPP fremskynder ny psykiatrisk afdeling med tre år

10 NYE LØSNINGER

Danmarks første psykiatriske syge­hus bygget som offentlig­privat partnerskab (OPP) bygges i Vejle. Brugerne er inddraget for at frem­tidssikre byggeriet, og det står fær­digt minimum tre år tidligere, end hvis regionen selv skulle have finan­sieret byggeriet

Gennem brugerinddragelse har Syddansk Sundhedsinnovation udarbejdet et

visionskatalog, der samler erfaringer fra brugere, medarbejdere, pårørende og

eksterne og sætter retning for, hvordan den psykiatriske afdeling skal indrettes,

så brugerne og medarbejderne får en god oplevelse.

Gert Frost

Dorte Dalkjær

Page 11: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

Vi bryder vanetænkningen

Så klart udtrykker Carl Holst sig. Han er regionsrådsformand i Region Syd-danmark, og han fremhæver, at regionen har valgt OPP til psykiatrisygehuset i Vejle, fordi de kan have et færdigt sygehus mindst tre år tidligere, end hvis regionen selv skulle have finansieret byggeriet.

»Vi står med et top-moderne sygehus allerede i begyndelsen af 2017. Det vil give et markant løft af den behandling, vi kan tilbyde vores psykiatriske patienter.«

Som offentligt part skal man være parat til at slippe lidt af kontrollen med alle detaljer i byggeprojektet. Samtidig skal man kunne se på sagen totaløkonomisk og kunne acceptere dyrere anlæg mod lavere forventede driftsudgifter, fordi den private part skal være villig til at tage risici uden altid at lægge det oveni prisen.

»De skal være trygge ved, at den 25-åri-ge aftalehorisont giver mulighed for at håndtere udsving, og de skal væk fra at se det som en ejendomsinvestering men mere som en sikker langsigtet obligationsinve-stering,« mener Carl Holst.

KÆMPE POTENTIALEHan ser masser af potentiale i OPP i en tid, hvor pengene er knappe i vores fælles skattefinansierede kasser.

»Vi bliver nødt til at gå nye veje og finde villige penge andre steder. Jeg er overbevist om, at vi kan bringe OPP i spil i forbindelse med andre offentlige opgaver. OPP er en god ide i mange situationer, men er ikke løsningen på alle udfordringer. Men man skal turde udfordre sig selv, og samtidigt være kritisk overfor sine samarbejdspart-nere,« pointerer Carl Holst.

For ham er det bedste, at de har sikker-hed for de årlige udgifter, og at de overta-ger et godt vedligeholdt sygehus om 25 år.

»Vi gør det, alle andre blot snakker om og prøver OPP af i fuld skala. Det er den eneste måde, vi bliver klogere på styrker og svagheder ved OPP i en dansk sund-hedskontekst.«

Han håber, at patienterne om både 10 og 20 år ople-ver et moderne sygehus, hvor den private samar-bejdspartner sørger for opdaterede fysiske ram-mer og effektiv service - uden at regionen har skullet spæde yderligere økonomi til.

»Jeg tror desuden på, at både vi og vores partnere kan lære noget af hinan-den, som bidrager til inspi-ration og læring i andre projek-ter,« siger Carl Holst.

”Vi vil være med til at vise nye veje i det offentlige. Vi bryder vanetænknin­gen, udfordrer os selv og giver de private aktører muligheden for at bevise det, de påstår: at de kan bygge og drive et sygehus mere effektivt, end vi selv kan”

NYE LØSNINGER 11

Alle regioner er i godt gang med OPP-projekter og har fået tilsagn om deponeringsfritagelse for ialt 705,5 millioner kroner fra de tre OPP-puljer (2012-2014). Regionernes projekter spænder fra etablering afrensnings- samt køle-nødstrøms-anlæg, udvidet stråleterapi, nye psykiatriske afdeling, parkeringshu-se, til hospicepladser mv.

Regionerne er godt i gang med OPPRegion/projekt millioner kroner

HOVEDSTADEN

Rensningsanlæg mv., Glostrup Hospital 51Køle- og nødstrømsanlæg, Glostrup Hospital 59SJÆLLAND

Udvidet stråleterapi, Næstved Sygehus 110SYDDANMARK

Ny psykiatrisk afdeling, Vejle Sygehus 233MIDTJYLLAND

Parkeringshus, Randers Sygehus 5,5Psykiatri, DNU Aarhus 158,3Parkeringshus, Horsens Sygehus 13,7Etablering af hospicepladser, Gudenå Hospice 25NORDJYLLAND

Neurobehandlingscenter, Brønderslev 50I alt 705,5

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Udmøntning af OPP-tilsagn 2012-2014.

Page 12: NYE LØSNINGER - Syddansk Sundhedsinnovation · Det er et godt eksempel på offentligt/ privat samarbejde, fordi alle forberedte sig godt og vidste, hvem der lavede hvad. Vi har fået

C MEDIA DANMARK A/S producerer redaktionelle indstik, tillæg og digitale publikationer samt årsrapporter og kundemagasiner i Danmark, Sverige og Norge.

PROJEKTLEDER: Peter Lundegaard REDAKTØR OG TEKST: Per Vinther/Periskop ART DIRECTOR: Daniel Jernberg/DjESIGN FOTO: Lars Kruse/Aarhus Universitet, Lene Pedersen/Aalborg Universitetshospital, Thomas Wittrup/Hvidovre Hospital, Niels Åge Skovbo, Gibotech, Lasse Hyldager TRYK: Dansk AvisTryk A/S

Information om publikationen fås hos: Peter Lundegaard, 48 44 49 [email protected] | www.cmedia.as

UDGIVES AF DANSKE REGIONERKontakt: Martin Thor Hansen, Chefrådgiver

Tlf: 35 29 82 94 Mobil: 53 58 09 10Mail: [email protected]: www.regioner.dk