Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 8777 3300 · hospice@hospicedjursland.dk · www.hospicedjursland.dk

Etiske dilemmaer

Nyhedsbrev Hospice Djursland

Nr. 27 - februar 2014

TEMANUMMER OM ETISKE DILEMMAER

Kære Læsere.

År 2013 har vi nu lagt bag os, og det nye år 2014 har vi så småt ta-get hul på. I Bestyrelsen glæder vi os til nye udfordringer og til at vi-dereføre det gode samarbejde med alle ansatte og frivillige på Hospi-ce Djursland (HD).

Når vi kikker lidt tilbage på 2013, har vi i Bestyrelsen meget at være taknemmelige for. Det har været et forrygende år. Stort set alle vo-res mål er opfyldt. Vi har en fort-sat høj belægningsprocent, vi har

til. At der er mange, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om! Heller ikke, at medarbejderne med stor dygtig-hed træffer de rigtige beslutnin-ger. De har alle en faglig uddan-nelse, flere års erfaring og stor menneskeforståelse.

Glæd jer til spændende historier fortalt af vores medarbejdere, der dagligt står over for etiske dilem-maer, de er nødt til at forholde sig til.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den opmærksomhed, I har vist Hospice Djursland i 2013, og øn-ske jer alle ET RIGTIGT GODT NYTÅR!

De bedste hilsener, Hospice Djurslands Bestyrelse

fastholdt dygtige, kompetente og yderst loyale medarbejdere og sidst, men ikke mindst, har vi få-et rigtig mange positive tilkende-givelser fra patienter og rosende historier fra de mange pårørende, der i en periode har haft sin dagli-ge gang på HD.

Målopfyldelse og gode historier er, for os i Bestyrelsen, den beløn-ning, der sikrer, at vi, også frem-adrettet, vil lægge vore kræfter i at være en god og engageret spar-ringpartner til HDs dygtige ledel-se.

I dette års første udgave af Ny-hedsbrevet har vi valgt at sætte fokus på nogle af de etiske dilem-maer, medarbejderne på HD i sit daglige arbejde må forholde sig

af Steen Fris bestyrelsesformand

Enten - eller

af Dorit Simonsen hospiceleder

I vores møde med det andet men-neske spiller de værdier, vi har, og den måde, de kommer til ud-tryk på, en væsentlig rolle. De danner grundlag for den måde, vi møder hinanden på, er sammen på, det vi gør, og det vi siger. Vo-res værdier her på Hospice Djurs-land udspringer af det værdi-grundlag, der er for den palliative (lindrende) indsats. Og de værdi-er, vi har valgt skal være styrende for vores indsats, er: faglighed, opmærksomhed og rummelighed.

Baggrunden for, at jeg kommer ind på vores værdier, er, at det er disse værdier, som kommer i spil, når vi blandt andet skal træffe be-slutninger som, hvilke patienter der skal indlægges på hospice, og hvilke der ikke skal. Hvem der skal have den først ledige plads, og hvem der dermed må vente. Hvad der begrunder en eventuel udskrivelse fra hospice, i det hele

Endnu et år er gået, og Hospice Djursland har allerede eksisteret i seks år. Seks år, hvor vi har mødt rigtig mange spændende og dejli-ge mennesker. Syge mennesker, sørgende mennesker, glade men-nesker, frustrerede mennesker, utrygge mennesker, nysgerrige mennesker, givende mennesker, overraskede mennesker… og så-dan kunne jeg fortsætte. Summa summarum er, at vi igennem vo-res møde med alle disse mange forskellige mennesker har lært rigtig meget – både om mennesker i det hele taget, men også om os selv.

taget hvad vi som hospice skal til-byde og ikke tilbyde.

I vores arbejde er der både noget skal/skal ikke, kan/kan ikke og bør/bør ikke.

Skal/skal ikke knytter an til jura, patientrettigheder, Sundhedssty-relsens retningslinjer, formål for institutionen og lignende.

Kan/kan ikke drejer sig om noget praktisk. Eksempelvis kan vi ikke have plads til mere end de 15 pa-tienter, vi har senge til. Så selvom patient nr. 16 har lige så stort et behov for at få en plads, så kan vi ikke have plads til denne patient.

Bør/bør ikke hører til gengæld til under kategorien etiske spørgs-mål. Spørgsmål som ikke bare kan afgøres efter en bestemt ma-nual, men som lægger op til, at der er flere handlemuligheder,

fortsættes på næste side

Side 2 Nyhedsbrev

Nu kunne det måske lyde som en klagesang fra vores side, det er det på ingen måde. Det er de vil-kår, der er for vores arbejde, og dem tager vi gerne på os.

Baggrunden for at udfolde et par at de etiske dilemmaer, vi står med, er at give dig som læser et indblik i, hvad der er på spil, når vi tager væsentlige beslutninger, beslutninger, som vi ved, flere af jer måske vil opleve konsekven-sen af på et eller andet tidspunkt. Og en ting er helt sikkert, vi lytter gerne til alle de argumenter, der er i hvert enkelt tilfælde, for at vi kan tage den bedste beslutning.

som er ligeværdige, og at der alli-gevel skal vælges en frem for en anden. Det er i denne kategori, at det etiske dilemma opstår.

Et etisk dilemma er defineret som en vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg blandt fle-re handlingsalternativer. Et valg hvis udfald vil få konsekvenser for et andet menneske.

Her på Hospice Djursland oplever vi dagligt etiske dilemmaer. Et af de helt store er, hvem af de ek-sempelvis 10 svært syge menne-sker, der er henvist til hospice, skal have den næste ledige plads? Denne svære beslutning bliver ta-get af hospiceledelsen i samarbej-de med den overlæge, der er til-knyttet hospice. Og beslutningen bliver truffet efter en grundig gen-nemgang af de ventende patienter og en evt. kontakt til patienten, den pårørende, hjemmesygeple-jersken, den henvisende læge. Vi gør vores bedste for at tage den bedste beslutning, og vi ved, at vi på trods af dette kunne tage en anden. Den beslutning, vi tager, medfører noget godt for et menne-ske og noget dårligt for de øvrige. Det er dog en nødvendig beslut-ning, som vi ikke kan blive fri for at tage – men et ægte etisk dilem-ma.

Et andet etisk dilemma er de visi-tationskriterier, der er for at få en plads på hospice. Hvor syg skal man være? Hvor mange sympto-mer skal man have? Hvor meget vægter patientens selvbestemmel-se for ønske om levested den sid-ste levetid? Hvilken betydning har længden af den levetid, man for-modes at have tilbage? Og netop de samme spørgsmål kan med rette stilles i forbindelse med, at en patient skal udskrives fra hos-pice. Det, der er gældende for alle disse spørgsmål, er, at der findes stærke argumenter både for og imod. Og uanset hvad vi vælger, er resultatet ikke bare ”det rigti-ge”.

fortsat fra forrige side

En udskrivelse fra Hospice Djurs-land forekommer ca. 15 gange om året. Vi har draget en del erfarin-ger gennem årene, og alligevel er det en proces, der altid indebærer svære vurderinger og overvejelser, og som ofte sætter os i et etisk dilemma.

Umiddelbart tænker den raske, at en udskrivelse fra et hospice må være et ønskescenarie. At den, som udskrives, på himmelsk vis har fået livet foræret igen.

Nogle enkelte oplever, at vores specialiserede palliative indsats giver dem en lindring, der gør det muligt at mestre livet derhjemme, og hvor lysten til at komme hjem bliver katalysatoren i udskrivel-sen.

Men overvejende er en udskrivel-se fra hospice en svær tid for pati-ent og pårørende. Deres liv er fortsat præget af visheden om en uhelbredelig sygdom, om dødens komme og om symptomer, som giver gener i stadig større eller mindre grad. Trygheden i en ind-

læggelse på hospice har stor be-tydning, og pårørende oplever ofte et stort ansvar ved at passe deres kære i hjemmet samtidig med, at der er mange praktiske opgaver.

Mange har, da de blev indlagt her på hospice, sagt farvel til deres hjem, og benævnelsen ”den sidste station” høres ofte i snakken med patient og pårørende. De har i et eller andet omfang beredt sig til døden.

Så når vi ud fra grundige tværfag-lige vurderinger skønner, at pati-enten ikke længere har palliative problemstillinger, der fordrer ind-læggelse hos os, og patienten så-ledes skal udskrives, oplever vi ofte, at denne beslutning medfø-rer utryghed, frustration, vrede, angst, modløshed.

Vi står i et dilemma. Er det rime-ligt at byde dette i patient og på-rørendes sidste tid sammen?

Når jeg står i dilemmaet, støtter jeg mig til, at vi planlægger ud-skrivelsesforløbet så godt, vi kan.

Når den sidste rejse får en ekstra afgang

af Iben Lund, sygeplejerske

Nr. 27 - februar 2014 Side 3

Som frivillig på Hospice Djursland skriver jeg livshistorier og af-skedsbreve for patienter, og det giver mange patienter udtryk for, at de har stor glæde af. Jeg kom-mer til patienten efter anmodning fra de ansatte, og jeg informerer løbende sygeplejersken om, hvor-dan processen skrider frem.

Som skribent kan jeg komme i det etiske dilemma, om patienten reelt ønsker at få skrevet noget, når de f.eks. blot har nikket eller givet et tøvende ja. Ved mit første besøg på stuen bliver aftalen der-for, at patienten kan give sygeple-jersken besked, hvis de alligevel ikke ønsker min hjælp.

Hvis patienten er tøvende, kan aftalen blive, at patienten fortæl-ler glimt fra det levede liv, uden det bliver skrevet ned, og det har for flere været en god mulighed. Mens der fortælles, kan det give patienten et frirum for smerter. Det er ofte til stor glæde at kom-me tilbage til barndommens land.

Hvis jeg med patienten aftaler at skrive, får vi afklaret, hvem der skal modtage det skrevne, hvis patienten dør, inden vi bliver fær-dige med arbejdet.

Når et afskedsbrev er skrevet, bli-ver det godkendt af patienten. Dilemmaet opstår, når patienten svækkes så hurtigt, at vedkom-mende ikke når at godkende bre-vet. Jeg kan da være i tvivl, om det dikterede var det, patienten

ønskede at efterlade i et brev til de kære. I sådanne tilfælde bru-ger jeg personalet som sparrings-partner.

Hvis jeg ikke møder de pårørende, laver jeg et følgebrev til afskeds-brevene med orientering om, hvordan jeg har forsøgt at hjælpe deres familiemedlem. I et enkelt tilfælde har orienteringen dog medført en negativ reaktion. Der er altså også her et dilemma at tage stilling til. Fremover sørger jeg altid for at få afklaret med pa-tienten, om hjælpen, jeg yder, skal være ukendt for de efterlad-te.

Når jeg skriver livshistorie, kan et af de etiske dilemmaer være, at patienten mener, at vi er færdige med at skrive, men de pårørende presser på, for at der fortsat skal skrives. I sådanne tilfælde vælger jeg altid at støtte patienten og fortælle de pårørende, at der kan være brug for at afslutte det skrevne, inden patienten bliver klar til at dø. Jeg har derefter gi-vet de pårørende ideer til, hvor-dan de kan fortsætte skrivearbej-det uden patientens medvirken.

Mens jeg skriver for patienterne og hører om deres liv, kan jeg op-leve, at det giver dem mulighed for kortvarigt igen at være den person, de var før sygdom kom til at fylde næsten det hele. Og det er for mig en stor gave at få lov til at lægge øre og pen til dette vigti-ge arbejde.

Livshistorier

af Helle Hallberg, frivillig

At patient og pårørende får tid og støtte til at vænne sig til tanken. At de har mulighed for fortsat ple-je og omsorg i hjemmet og specia-liseret palliativ støtte fra Det Palli-ative Team.

Jeg støtter mig til min erfaring: at et langt indlæggelsesforløb på hospice er opslidende for patient og pårørende.

Jeg støtter mig til, at de patienter, vi udskriver, kan genhenvises hvis og når behovet opstår igen.

Jeg støtter mig til mine kolleger og ledelse.

Endelig støtter jeg mig til det næ-ste patientforløb, hvor jeg involve-rer mig i svære palliative problem-stillinger, der kræver al min viden og erfaring og mit tætte samarbej-de med mine tværfaglige samar-bejdspartnere, for at vi kan lykkes med at lindre patient og pårøren-de. Dér bliver vores tilstedeværel-se fuldt benyttet.

Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 8777 3300 · hospice@hospicedjursland.dk · www.hospicedjursland.dk

GENERALFORSAMLING

Støtteforeningen afholder sin årlige generalforsamling på Hospice Djursland

mandag d. 10. februar 2014 kl. 19.00.

Generalforsamlingen afholdes iht. vedtægterne.

Jytte Dreyer holder indlæg over emnet:

Livsglædens nødvendighed.

Der vil blive serveret kaffe og hjemmebag - på gensyn!

Ønsker du at blive medlem af Støtteforeningen:

se vores hjemmeside ved at skanne ikonet eller kontakt receptionen.

Støtteforeningen Hospice

Djursland har opnået skattefrihed for gavegivere.

Dilemmaer og jordnære problemer

tydigt.

Dilemmaer behøver ikke at være filosofiske, de kan også være me-get jordnære, og bliver så ofte kaldt problemer, men forskellen er, at problemer oftest lader sig løse ved aktivt at bearbejde dem.

Jeg vil her forlade emnet, som helt sikkert er beskrevet langt mere kvalificeret inde i bladet.

Nyhedsbrevet Vi har diskuteret i Redaktionsud-valget og senest i Støtteforenin-gens Bestyrelse, om bladet fortsat skal udkomme 3 gange årligt, el-ler som foreslået 2 gange. Konklu-

Under overskriften Etiske dilem-maer trækker vi nogle paralleller til sidste nummer af Nyhedsbre-vet, hvor vi prøvede at diskutere holdninger til begrebet aktiv dødshjælp.

Spørgsmålet om aktiv dødshjælp gav mange reaktioner fra læserne, tak for det.

Når der tages hul på et sådan em-ne, ender det som regel med at skabe flere spørgsmål end svar, således også denne gang.

Hospice Djursland inviterede der-for til foredrag/dialogmøde med formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, som causerede over em-net Etiske Dilemmaer. Han førte os bredt rundt i filosofiens kroge og fortalte levende om sine ople-velser på hospitaler og hospicer, men som jeg opfattede budska-bet, findes der ingen facitliste på Etiske Dilemmaer. Der er åben-bart ingen korte svar på proble-matikken, men emnet har til alle tider været aktuelt og til diskussi-on. I et af de 10 bud står ”Du må ikke slå ihjel.” Det kan måske fortolkes som et forbud mod aktiv dødshjælp, men der står i et an-det bud ”Du skal elske din næste som dig selv,” hvilket jo så åbner op for en ny diskussion, f.eks. om medlidenhed.

Moral og Etik er kæmpestore be-greber at behandle, og det skaber mange dilemmaer, og dilemmaer er for mig spørgsmål, som ikke står til let at kunne besvares en-

sionen lige nu er, at bladet stadig skal udkomme 3 gange årligt. Vi vil også bliver mere aktive på hjemmesiden, og der vil blive gjort brug af e-mail i forbindelse med info og invitationer til arrange-menter. Senest havde vi god erfa-ring med at invitere til ovennævn-te arrangement via e-mail.

Der bliver stadig flere, der læser Nyhedsbrevet digitalt, og på den måde sparer vi såvel trykning som porto til udsendelse.

Redaktionsudvalget vil også gerne høre, hvis nogle læsere har for-slag til emner, som ønskes be-handlet i Nyhedsbrevet.

af Erik Salomonsen, formand for Støtteforeningen Hospice Djursland

Rådyrene kan ses helt tæt på, når de færdes uforstyrret på græsarealet foran patientstuerne.

FACEBOOK Find Støtteforeningen Hospice Djursland på Facebook og del

gerne med dine venner.

E-MAIL Gå ind på hjemmesiden og bed

om Nyhedsbrev på e-mail - så vil du automatisk modtage andre informationer på mail,

f.eks. invitationer til arrangementer.