Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 8777 3300 · hospice@hospicedjursland.dk · www.hospicedjursland.dk

Nyhedsbrev Hospice Djursland

Nr. 32 - januar 2016

TEMANUMMER: DET VI HUSKER

Den første sne leder helt naturligt tankerne hen mod den foreståen-de jul. En højtid de fleste af os glæder sig til. Der hygges, spises, synges og meget andet, den en-kelte familie har tradition for. Men julen kan bestemt også være en svær tid at komme igennem, hvis man har mistet en af sine kæreste. Det ved vi her på Hospice Djurs-land!

Når du læser dette nyhedsbrev, er julen og 2015 fortid. Vi er klar til nye udfordringer i 2016! Men før vi tager fat på dem, vil jeg kort give et tilbageblik.

Hospice Djursland er begunstiget af fremragende medarbejdere og frivillige. De sætter alle en stor ære i at udføre deres opgaver på den absolut bedste måde, hvilket jeg ofte bliver bekræftet i ved samtaler med patienter eller pårø-rende. Vores belægningsprocent har været i top, og budgetter hol-des, hvilket jeg blandt andet

Kære læsere

Vinteren kom pludseligt til os i no-vember måned. Lidt uventet blev det meste af landet omdannet til et smukt vinterlandskab, der skab-te glæde, ikke mindst blandt bør-nene, men også for de mange, der har tiden og muligheden for at nyde vinterens komme.

at stemmen er noget unikt hos et-hvert menneske. Så dette personli-ge kendetegn vil kunne medvirke til, at den døende gennem sin lyd-fortælling efterlader et stærkt og betydningsfuldt minde. At lave denne lydfil til de pårørende er et tilbud til alle vores patienter, og vi er allerede i gang med at under-søge, hvilken betydning det har for de pårørende, som har modta-get en. Vi forventer at afslutte den første del af projektet medio 2016.

”Hvis du rent faktisk kunne fasthol-de et enkelt minde for evigt, hvad skulle det så være?” Det spørgs-mål bliver stillet til mange forskelli-ge mennesker, heriblandt en astrofysiker, en neurolog og tre

krete situation. Det er blandt an-det på baggrund af den viden, at vi er gået i gang med projektet ”En stemme der aldrig forsvinder” og at vi indgik i et samarbejde med filminstruktør Maria Bäck om filmen ”I Remember When I Die”.

Formålet med ”En stemme der al-drig forsvinder” er blandt andet at undersøge, om det at kunne lytte til en lyd-fil med konkrete betyd-ningsfulde hændelser fra det leve-de liv fra den døende, vil kunne være hjælpsomt for den pårøren-de i sin bearbejdning af sorgen. Samt undersøge, hvilken betyd-ning det har for den døende at efterlade sig dette aftryk.

Måden vi griner på, betoner ord, rømmer os, vores dialekt osv. gør,

tilskriver medarbejdernes engage-ment.

I år 2016 har vi et stort ønske om at komme videre med projektet om et ”Daghospice”. Vi i bestyrelsen er sammen med ledelsen ikke et øjeblik i tvivl om, at det, for rigtig mange med en livstruende syg-dom, kan være en kærkommen mulighed for mere tid i eget hjem. Vi tror og håber på, det vil lykkes. Da vi har de nødvendige kompe-tencer og udvidelsesmuligheder, mangler vi kun et ”go” fra Region Midt.

Temaet for dette nyhedsbrev er: ”Det vi husker”. Glæd jer, det er spændende læsning!

Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle vore medarbejdere og de fri-villige, samarbejdspartnere, dona-torer og sidst men ikke mindst be-styrelsen for den indsats, I har ydet i det forgangne år, og ønske jer et rigtigt godt nytår.

fortsættes på næste side

Godt nytår

af Dorit Simonsen, hospiceleder

Vi husker med sanserne – ikke med hjernen. Og det ved vi egentlig godt, idet vi nok alle har oplevet, at enkelte minder er så stærke, at vi kan genkalde lugt, smag og stemninger fra den kon-

Sætte aftryk

af Steen Fris, bestyrelsesformand

Side 2 Nyhedsbrev

patienter på Hospice Djursland i filmen ”I Remember When I Die”. Filmen, der blandt andet blev op-taget her på Hospice Djursland i 2014 og 2015, er en dybt original rejse i bevidsthedens mysterium. Filmen baserer sig på ideen om, at tidsfornemmelsen ophører med at fungere i hjernen, idet man dør, og at man derfor i et kort – eller måske i virkeligheden meget langt – øjeblik har chancen for at ople-ve evigheden, og dermed for at leve i et enkelt minde for evigt. Og hvilket minde skal man så vælge?

Filmen blev nomineret til prisen Nordic Dox for bedste nordiske dokumentarfilm på CPH:Dox 2015. Det forstår jeg godt, jeg var der til premieren, det er en rigtig fin lille film. Vi arbejder på, at det bliver muligt at vise den her på Djursland i 2016.

udseende. Allige-vel skal de helst være præcist, som de altid har været, som Peter Faber skrev i den gamle julesang: Rør blot ikke ved min gamle jul.

Julen på Hospice Djursland kan selvfølgelig ikke væ-re helt, som den plejer. For at hol-de fast i nogle af de vante traditi-oner, kan patienterne i december måned komme med deres gamle opskrifter på småkager. Mange har opskrifter liggende, der er gå-et i arv og har været et fast jule-indslag år efter år.

Derfor tilbyder vi i køkkenet at lave småkagedejen, hvorefter frivillige bager småkagerne i køk-ken/alrummet - gerne sammen med patienter/pårørende. Der-ved skabes hyggelige og gode

Mad vækker minder af Pia Krag Mortensen, køkkenleder på Hospice Djursland

Jeg sad en dag hos en patient og snakkede om kost, og jeg sluttede som sædvanlig af med at spørge til ønsker og livretter. I samme se-kund patienten ønskede stege-ben, sætter en indre film i gang i mit hoved, og jeg var hjemme i min mormors stue og kunne næste smage sovsen og mærke fedtet omkring munden. Jeg havde ikke tænkt på stegeben i mange år og blev overrasket over, hvor meget jeg kunne føle ved et enkelt me-nuønske. Nu er det selvfølgelig ikke mine skønne barndomsmin-der, vi i køkkenet forsøger at sæt-te fokus på, men patienternes minder og ønsker.

Især ved højtider er madtraditio-ner vigtige. En perfekt julesmåka-ge er friskbagt, sprød, smørbagt med den rette balance mellem krydderier og bagt med kærlig-hed. Brunkager er ikke bare brun-kager, men findes i utallige udga-ver, både hvad angår smag og

husker strukturen fra gang til gang. Taktil stimulering udføres efter modtagerens betingelser og be-hov og med respekt for den enkel-tes selvbestemmelsesret og inte-gritet.

Taktil stimulering er berøring, der lindrer og trøster, berører på ”ydersiden” såvel som på ”indersiden”. Berøringen øger pro-duktionen af lykkehormonet oxy-tocin og sænker produktionen af stresshormonerne kortisol og adre-nalin. Jeg har efterhånden givet mange behandlinger på Hospice Djursland. Når jeg berører, påvirker jeg den taktile sans. Ofte bruges der olie med duft, beroligende musik, der tændes stearinlys og der sørges for, at der er en beha-

Kroppen husker

af Irene Kaysen, sygeplejerske på Hospice Djursland

På Hospice kommer de fleste pati-enter for at dø. Det får den plads, det skal have, men der er også fokus på at leve livet til det sidste. Den skønne natur lige uden for vinduerne. At mærke varmen, kulden, vinden, solen, regnen eller sneen. Dufte det nyslåede græs. Spise et vel tillavet måltid mad. Høre et stykke musik eller lyden af de kæres stemmer. Vores sanser er vigtige for det gode liv.

Jeg er så heldig, at jeg er blevet uddannet i at give taktil stimule-ring. Taktil stimulering er en bevidst og struktureret berøring af huden. Strygningerne skal følge strukturen for at være genkendelige og for-udsigelige, for at de kan indgyde sikkerhed og tryghed. Kroppen

stunder, samtidig med at en liflig duft spreder sig i hele huset og skaber julestemning.

Denne tradition, med patienternes egne julesmåkager, hjælper med at binde julen på hospice sam-men med deres helt egen jul.

fortsat fra forrige side

Hjemmebagte brunkager til patienterne som

”en lille hilsen fra de frivillige”

Nr. 32 - januar 2016 Side 3

den af at være til stede, der hvor man er. Og jeg husker på, at også i svære stunder kan der gemme sig magiske øjeblikke.

spille julemusik. I stedet for at sidde i cafeen ruller vi klaveret ud i gan-gen, så han kan sidde der, og alle på den måde bedre kan høre ham. Han spiller de glade julesan-ge og de mere højtidelige salmer. På et tidspunkt bliver døren ind til én af stuerne åbnet på klem, og en ung pige kigger ud. Hun ser alvorlig og lidt forknyt ud, men også undrende over, hvad der foregår: Musik, sang og sygeple-jersker med nissehue på. Måske var det ikke sådan, hun havde troet en juleaften kunne være på hospice. Men ganske langsomt bliver hun trukket med ind i den lette stemning og i fællesskabet i musikken, og jeg ser hende for mig, hvor hun står ved klaveret og synger med på ”Søren Banjomus”. Hun ser ikke helt så forknyt ud me-re.

De to oplevelser glemmer jeg al-drig, og hver gang, jeg tænker på dem, så husker jeg på vigtighe-

Det første år, jeg var frivillig, var jeg vært til frokost juleaftensdag. Jeg står i køkkenet og folder servi-etter og kan se ud i gangen. Der sidder en patient, en mand – 60/65 år – i en kørestol og kigger på to små piger. De er nok 3 og 6 år, og af deres snak med manden kan jeg forstå, at det er deres morfar. De er allerede i deres fine, ens julekjoler med vidde i neder-delen. De nyder tydeligvis at være kommet i det stiveste puds, at lø-be frem og tilbage på gangen, hvor der er god plads og at snurre rundt, så kjolen rigtig kan svinge. Jeg kan se hans ansigt i profil, se hvordan øjnene følger de to gla-de og forventningsfulde piger og se, hvordan han er 100% til stede i nuet og suger det magiske øjeblik til sig.

Et andet år kan vi pludselig høre musik oppe fra cafeen. Det er en lokal musiker og musikskolelærer, der er frivillig ved en times tid at

Det husker jeg

af Lisbeth Nielsen, frivillig på Hospice Djursland

gelig temperatur i rummet, så flere sanser medinddrages.

Metoden er rigtig god til patienter, der er angste, har vejrtræknings-besvær, er forstoppede, har kval-me, søvnproblemer mm. En del patienter oplever at miste fornem-melsen af deres krop, når de lig-ger i sengen og ikke oplever jord-forbindelse. Disse patienter kan have rigtig god effekt af taktil sti-mulering, da det hjælper kroppen og hjernen til at huske ”hvem er jeg, hvor er jeg i forhold til rummet, hvad er op, og hvad er ned?”

Også pårørende kan have god gavn af taktil stimulering, men og-så af at opleve stemningen i rum-met, når deres kære modtager en behandling. Det giver en fælles oplevelse og dermed en fælles oplevelse at huske tilbage på.

Jeg husker en aften, hvor jeg lave-de en behandling på en kvinde.

Hun og hendes mand havde kendt hinanden, siden de var ganske unge. Det var tydeligt, at det var meget svært for ham at opleve hende så syg og vide, at han snart skulle miste hende. Han var rigtig svær at hjælpe. Han var på stuen, da hun fik behandlin-gen. Han blev medinddraget ved at vælge den musik, han vidste, hun holdt af, og så sad han ellers bare med lukkede øjne og nød, at hun fik behandling. Hun gav ud-tryk for, hvor dejligt, hun syntes det var, hvilket var med til også at gi-ve ham en rigtig god oplevelse. Jeg sluttede aftenen af med at give ham en lille massage på hænderne. Det gav dem en rigtig god fælles oplevelse. En oplevel-se, de huskede, og flere gange siden refererede til.

Jeg husker også en episode fra lang tid før, jeg var begyndt at give behandlinger, men hvor den

taktile sans i høj grad blev stimule-ret. Jeg passede en kvinde gen-nem flere måneder. Hendes syg-dom havde frataget hende mulig-heden for at bevæge sig og tale. Hun blev hver dag liftet op i sin kørestol og kommunikerede via sine øjne og en staveplade. Hun var meget levende på trods af sit handicap og kunne med sit me-get begrænsede kropssprog gøre opmærksom på, hvad hun brød sig om eller ikke brød sig om. En dag havde jeg min hundehvalp med på hospice. Jeg tilbød kvin-den at se den. Det blev en fanta-stisk oplevelse. Hun strålede, da hun mærkede det lille bløde væ-sen i sine arme. Efter et stykke tid ændrede hendes øjne sig. Hval-pen havde bidt hende i lillefinge-ren med sine små skarpe tænder. Den eftermiddag levede hun fuldt ud. Hun fik brugt sine sanser.

Elever fra Rønde Højskole i Lucia-optog på de buede gange

Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 8777 3300 · hospice@hospicedjursland.dk · www.hospicedjursland.dk

Støtteforeningen Hospice Djursland www.s-hd.dk

Støtteforeningen afholder generalforsamling

den 22. februar 2016.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Generalforsamlingen indledes med et indlæg af Nis Boesdal

- kendt fra bl.a. radioen.

Erindringen er en sjov størrelse. Vi er gode til at glemme/fortrænge dårlige oplevelser, og til at forherli-ge gode oplevelser. Tænk blot på, når mænd fortæller om solda-tertiden.

For nogle år siden fik jeg den ide at skrive om min barndoms erin-dringer og oplevelser i 1950’erne. Historien blev egentlig skrevet til vores børnebørn, der jo naturligt nok spurgte, om vi levede i meget gamle dage.

Tilbage til erindringen, da jeg hav-de skrevet 15-20 sider, bad jeg mine søskende om at læse det igennem. Jeg blev meget forbav-set over de variationer, der lå i deres opfattelse af den samme virkelighed, men der er jo også næsten 15 år i tidsforskel. Jeg er nummer 5 i en søskendeflok på 6.

I processen med at skrive erindrin-ger er det en fantastisk oplevelse at fornemme, hvor komprimeret hukommelsen er. Når først der blev lukket op for en af gemmer-ne i hukommelsen, så væltede det ud med forskellige oplevelser, personer og dyr og sammenhæn-ge, så man blev helt febrilsk med at få det hele skrevet ned.

Det var en god oplevelse for mig at få genoplevet alle disse ting fra barndommen og konstatere, at Hukommelsen og DET VI HUSKER er en noget diffus størrelse.

Visionsmøde Støtteforeningen afholdt visions-møde i august. Vi har i lang til snakket om fremtiden og de op-gaver og tiltag, som Støtteforenin-gen skal være engageret i. Refe-ratet kan læses på vores hjemme-side www.s-hd.dk. Det er vigtigt, at vi holder fokus på de primære ting. En af de vigtigste opgaver er at holde vores medlemmer orien-teret om foreningens og Hospice Djurslands arbejde.

Forsendelse af nyhedsbreve I dette arbejde er vores nyheds-brev et vigtigt medie. Men det er lige så vigtigt, at vi udvikler os på de nye medier; hjemmeside og Facebook er kommet for at blive! Samtidig oplever vi, at porto til forsendelse stiger og stiger. Fra nytår vil et nyhedsbrev koste ca. 20 kr. i porto 3 gange om året, hvilket er en stor del af kontingen-tet på 100 kr.

Derfor opfordrer vi vores medlem-mer til at tilmelde sig til elektronisk nyhedsbrev. På Hospice Djurs-lands hjemmeside under nyheds-brev kan man tilmelde sig. Tryk på knappen og anvisning følger. Vi vil gerne fastholde frivillighed om-kring modtagelse af nyhedsbrev, men det kan blive nødvendigt at opkræve portoen, eller bede medlemmerne om selv at afhente nyhedsbrevet.

Generalforsamling HUSK vores generalforsamling d. 22. februar 2016. Det er lykkedes os at få Nis Boesdal fra radioen til at indlede generalforsamlingen, det glæder vi os meget til. Så mød talstærkt op til generalfor-samlingen. Bestyrelsen har emner til de ledige pladser, så der er in-gen risiko ved at møde op.

Støtteforeningen orienterer

af Erik Salomonsen, formand for Støtteforeningen Hospice Djursland

Støtteforeningen Hospice Djursland www.s-hd.dk

Vi har fået ny kasserer. Grundet øjensygdom er

Niels Rovsing stoppet som kasserer.

Støtteforeningen takker for den enorme indsats, Niels har ydet

gennem årene.

I stedet er Hans Chr. Madsen trådt til, og vil blive opstillet på kommen-

de generalforsamling.

Hans Chr. Madsens mailadresse:

madsen.roende@tdcadsl.dk

Støtteforeningen Hospice Djursland www.s-hd.dk

Du kan her få oplysninger om foreningen, se nyheder, lave indmeldelser, give gaver m.v.

Husk også at tilmelde dig elektroni-ske nyhedsbreve. Det kan ske ved

indtastning af email-adresse på hjemmesiden. Det er vigtigt, da papirudgaven af nyhedsbrevet omdeles til medlemmer sidste

gang i januar 2016. Den sparede porto vil gå til støtte for det frivillige

arbejde på Hospice Djursland. Se indstik i nyhedsbrev.

Følg os også på Facebook:

www.facebook.com/ stotteforening.hospice.djursland

Det vi husker - og det vi ikke må glemme

Nis Boesdal taler ved Støtte-foreningens generalforsamling