DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐  

BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK 

2 

Ser man på Jenles store Ser man på Jenles store Ser man på Jenles store græsareal, er den flere græsareal, er den flere græsareal, er den flere steder noget hullet.steder noget hullet.steder noget hullet.   Der arbejdes hårdt på plænen. Årets store satsning finder sted den 8.  l 10. august. ”Ulvens Søn” skal på plakaten. Der knok‐les med store kulisser. De stør‐ste er 4 meter høje. Det bliver altså bygget kulisser i stor skala.  Der afsæ es dybe spor i græs‐fladen e er frivillige, der  lpas‐ser scenen  l den lånte scene fra Skive Kommune. 

Opførelsen af ”Ulvens Søn” er eneste chance for at se Aakjærs fantas ske demo‐kra ske indsats ‐ på den danske scene ‐ for  at for‐bedre forholdene for de ty‐ende i Danmark. 

Stykket er en direkte opfølgning på Aakjærs mest berømte ro‐man ”Vredens Børn”, der var medvirkende  l at forandre for‐holdene for de aller svageste. Aakjær var en ener i begyndel‐sen af 1900‐tallet. Ikke mange har som Aakjær et personligt forhold  l sit eget forfa erskab 

og sam dig har formået at for‐holde sig  l det på en nødven‐dig afstand. 

Det er sam dig et stykke, der historisk forholder sig  l de for‐andringer, der var i gang i be‐gyndelsen af 1900‐tallet. De de‐mokra ske vinde, der blæste over Danmark havde mange herremænd ikke helt forstået, hvilket fik de dyg gste og de mest modige landarbejdere  l at forlade Danmark i stort tal. 

Som vi har gjort flere gange si‐den, så importerede vi fa ge landarbejde fra nabolandene, så som Polen. 

I instruktørens hånd er stykket blevet et sam dsstykke ‐ med respekt for Aakjærs dokumenta‐ris ske drama sering af sin sam d.  

Det er ganske enkelt blevet et mesterværk med de begræns‐ninger, som forholdene på Jenle nu engang giver. 

Tag dine naboer med og lad dem opleve dramaet på Jenle. 

Henning Linderoth

NYHEDSNYHEDSNYHEDS‐‐‐   & INFORMATIONSMAL NR. 31.& INFORMATIONSMAL NR. 31.& INFORMATIONSMAL NR. 31.   

UDKOMMER DEN. 9. UDKOMMER DEN. 9. UDKOMMER DEN. 9. AUG. 2014.AUG. 2014.AUG. 2014.   Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for 

Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev,Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev,Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev,   Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på info@jenle.dkAr kler, annoncer og andet materiale sendes på info@jenle.dkAr kler, annoncer og andet materiale sendes på info@jenle.dk   

 

Fra Formanden  s. 2 

  

Bente & Leif s. 3 

  

En trosbekendelse s. 8  

Ulvens Søn s.  12.  

Sommerak viteter s. 15 

 

Trolderuterne s. 22  

Kunstnergruppe s. 26  

Bogsamlers hylde s. 18 

 

Faktaside s. 32 

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Viggo Madsen (VM) Karla R. Pedersen (KP)  

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA) 

3 

 

 

»Hvor er det spændende. Jeg havde slet ikke fores llet mig, at der bag sådan en fores lling, er så meget arbejde. Jeg er også forbavset over, at Jonas [instruktøren ] har så meget overblik over stykket, sceneopbygning, kostumer og det hele. Hvor er jeg glad for, at jeg kom med! 

Det bliver spændende at få lyd på. Vi skal have prøver med lyd og lyddesign i morgen. Når jeg ser  lbage på  den fra vi begyndte på Tambohus i februar, så er  den bare løbet afsted—så alle de nye venner. Jeg glæder mig  l prøven!« 

Fra første gennemspilning på Aakjærskolen i juni. 

Instruktøren Jonas Li auer gennem‐går stykker og kommer med kom‐mentarer samt forslag og idéer. 

Inger Overgaard, der på Aakjærsel‐skabets vegne  styrer kostumer. Senere i samarbejde Jesper Worning og Kirsten Borger.  

4 

5 

Skive amatørteater forening har eksisteret siden 1983. Gennem  den har foreningen opført lidt af hvert, både revy og teaterfores llinger i stor s l, men i de senere år har det dog kun været teaterfores llinger, seneste var i marts 2014 med en kriminalfarce opført på Skive Theater. 

 Foreningens formål er at fremme interessen for amatørteatervirksomhed ved opførelser af teaterstykker, revyer, kabare er, syngespil m.m. 

 Gennem amatørteatres virke vil foreningen: 

udvikle menneskers erfaringsområder, selvstændighed, arbejds‐glæde og samarbejdsevne. 

styrke menneskers selv llid og ansvarlighed. 

opmuntre  l fantasi, krea vitet og selvudfoldelse. 

give tryghed og glæde ved det kollek ve sammenhold medlemmerne imellem.  

Vi har al d plads  l flere teater interesserede folk, både foran og bag tæppet. 

6 

I 2002 fly ede han  l Berlin og blev optaget på den private  skuespillerskole “Europäisches 

Theaterins tut”, et interna onalt miljø med undervisning i mange forskellige teaterformer. I 

2004 blev han som første dansker nogensinde optaget på på den renommerede skuespiller‐

skole Hochschule  für  Schauspielkunst  “Ernst Busch” – Berlin. Skolen er grundlagt af Bertolt 

Brecht e er Anden Verdenskrig, og er som eneste skole funderet i Brechts  teaterfilosofi og –

praksis den dag i dag. Jonas Li auer gjorde sig under uddannelsen bl.a. bemærket med fore‐

s llingerne Warum der dänische Student keinen Wodka von Väterchen Stalin bekam  (2007) 

og Die Reiherkönigin (2008) på “Maxim Gorki Theater Berlin”. Som nybagt diplom‐skuespiller, 

blev han  i 2008 fastansat på Thealia Theater Halle  i Tyskland, hvor han optrådte  i adskillige 

produk oner, bl.a. Før og E er af Roland Schimmelpfenning, Dengang vi Drømte af Clemens 

JONAS LITTAUERJONAS LITTAUER   

Jonas Li auer er født 1980 i Århus. E er et e erskoleophold på Viby Jonas Li auer er født 1980 i Århus. E er et e erskoleophold på Viby Jonas Li auer er født 1980 i Århus. E er et e erskoleophold på Viby E erskole fly ede han  l København og tog studentereksamen fra Det E erskole fly ede han  l København og tog studentereksamen fra Det E erskole fly ede han  l København og tog studentereksamen fra Det frie Gymnasium i København frie Gymnasium i København frie Gymnasium i København –––   på det  dspunkt det eneste på det  dspunkt det eneste på det  dspunkt det eneste gymnasium i Danmark med teaterfag på højt niveau. gymnasium i Danmark med teaterfag på højt niveau. gymnasium i Danmark med teaterfag på højt niveau.    

 

7 

Meyer,  Dragen af Jewgeni Schwarz og musicalen The Who’s Tommy af The Who. I 2011 blev 

han engageret som skuespiller på “Teater Momentum” i Odense under kunstnerisk ledelse af 

Jens August Wille og Caroline Mac Sweeney og fly ede sin base  l  lbage  l Danmark. Det 

førte  l fores llingerne Vejen  l gudvedhvor, Easylove Laboratoriet og DK Ultra.  

På Thalia Theater Halle præsenterede han også sit  først  instruk onsarbejde, som siden har 

ført  l en række professionelle og semi‐professionelle iscenesæ elser, bl.a. med børn og un‐

ge og voksne amatører. Som instruktør har han et længevarende samarbejde med drama k‐

keren Eva Li auer, seneste produk oner er “Sherword Forest” med 50 medvirkende femte‐

klasseselever og “En flygtning fra Jante” over “En flygtning krydser sit spor” af Aksel Sande‐

mose, som har premiere på Lim ordsteatret i Nykøbing Mors under Festugen i august 2014. 

Fores llingen spilles af 13 unge fra det toårige teaterkursus TeaterTalent Mors.  

Jonas Li auer er desuden  leder af  turnéteatret Det Drama ske Udgangspunkt,  som  senest 

har teatret ha  succes med fores llingen “Den som blinker er bange for døden” af Knud Ro‐

mer. Fores llingen er også næste sæson på turné landet over.  

Jonas Li auer siger om sit om sit teaterarbejde:  

 

”Min teaterforståelse er i sin kerne poli sk. Ved poli sk teater forstår jeg den inds lling, som scenekunstnerne har  l stykket og dets sociale temaer. Modsat en uforpligtende kao sk tea‐terleg, er den en vilje og nysgerrighed på at prøve at forstå den ”virkelige verden” uden for teatret, for så at gengive den i al sin kompleksitet på scenen. Godt teater har for mig al d et socialt aspekt og et socialt engagement. Jeg tror på, at teater på et dybere plan giver mening og har poten ale  l at forandre ver‐denen, fordi teater kan afspejle den sociale virkelighed i et stykke, og få  lskueren  l at genkende sig selv i det fortalte, så hun når  l erkendelse. Teatret er e er min overbevisning, et af de få steder vi har, hvor vi sanseligt og med vores intelligens kan ”teste“ en bid af virkeligheden, være i dialog med publikum – og også lægge tråde ud for, hvordan den ”virkelighed“ kunne blive anderledes.” 

8 

UDDANNELSE:  2004‐2008 Hochschule für Schauspielkunst 

‚Ernst Busch’ – Berlin  

2002‐2004 Europäisches Theater Ins tut Ber‐

lin 

2000‐2002 Læst  l skuespiller ved Line Krogh 

og Lars Junggreen – København  

1997‐2000 Teaterfag på højt nieau v. Det Frie Gymnasium – København  

SANGUNDERVISNING:  2004‐2008 Chanson‐ og Brechtsang ved Gina 

Pietsch, elev af Diseuse Gisela May – Berlin  

2002‐2005 Klassisk sang ved operasanger An‐

dres Talarowski – Berlin  

1998‐2002 Klasssik sang ved operasanger 

Lusian Rilla Tyrakowski – København  

INSTRUKTIONSARBEJDE:  (udvalg)  

2014 »En Flygtning» af Eva Li auer frit e er 

Aksel Sandemose, Lim ordsteatret  

2014 »Ulvens Søn» musikalsk drama af Jeppe 

Aakjær , Aakjærselskabet – Jenle    

2013 »Sherwood Forest» af Eva Li auer, Ves‐

termarkskolen, Århus  

2013 »Hr. Larsen & Fr. Müller» dansk‐tysk 

performance frit e er Kjeld Abell,  

Det Drama ske Udgangspungkt/Holbæk 

Teater/Grønnegade Teater/Cobinale Teater 

Lübeck m.fl. 

2013 »Sultan og Klodsmajor« af Eva Li auer 

med musik af Fuzzy, Zangenbergs Teater, 

København 

2012 »Alice i Eventyrland« af Eva Li auer, 

Godsbanen/Skødstrup Skole, Århus 

2011 »Alice’ Abenteuer im Wunderland« af 

Eva Li auer, Theater an der Parkaue/

Pe enkofer Grundschule, Berlin   

2010 »Pinocchioland« af Eva Li auer, Theater 

an der Parkaue/Pe enkofer Grundschule, Ber‐

lin   

2009 »Büro.ohne.Ende» performance, Thalia 

Teater Halle  

2009 »Kleiner« af Catherine Anne, Thalia 

Theater Halle 

2008 »Diktatoren 2023« af Marold Langer‐

Philippsen, Thalia Theater Halle 

SKUESPILLERENGAGEMENTS:  (udvalg) 

2015 »Ung – her og nu» Teatret Masken, 

drama ker: Julie Maj Jakobsen, instruktør: 

Leiv Arne Kjøllmoen  

JONAS LITTAUERJONAS LITTAUER  Født 1980 i Århus 

Teglgårdstæde 15, 1    

1452 København K  

tlf. 26 72 24 90 

jonas.li auer@gmail.com 

 www.jonasli auer.com 

9 

2014 »Prinzip 1914» Teater ZeBU, instruktør 

og drama ker: Marc van der Velden  

2013 »Den som blinker er bange for døden» 

instruk on: Krzysztof Minkowski, Det Drama‐

ske Udgangspunkt/Teater Momentum/

Teater Katapult 

2012 »Jagten på Larsen» Off the Record, 

Svalegangen, instruk on: Anne Zacho 

Søgaard 

2012‐2011 engagement »Teater Momentum 

Vol. 5» »DK Ultra» intruk on: Caroline 

McSweeney  

»Easylove Laboratoriet» instruk on: Jens Au‐

gust Wille  

»Vejen  l gudvedhvor» instruk on: Jens Au‐

gust Wille & Caroline McSweeney  

2011 »A Midsummer Nights Dream 

(pornversion)» HAU 1 Berlin, Iscenesæ else: 

Krzysztof Minkowski  

2010 »Iliaden» Heimathafen, Berlin, in‐

struk on: Krzysztof Minkowski  

2010‐2008 engagement »Talia Teater Halle», 

Halle an der Saale, Tyskland  

»Familieportrait» instruk on: Annegret Hahn  

»The who’s Tommy» instruk on: Ute Raab  

»Die Nacht von wegen Angst“ instruk on: 

Katka Schrot 

»Als wir Träumten» instruk on: Oliver Lise‐

wski 

»Vorher und Nachher» instuk on: Annegret 

Hahn  

 »Der Drache» instruk on: Jan Barke  

FILM‐ENGAGEMENTS:  (udvalg) 

2013 »Drei Schwestern» Krzysztof Min‐

kowski / Interna onal Chicken Factory  

2010 »Zombie» Produk on: DFFB, instruk on: 

Silvan Zürcher  

2008 »Reinhardstraße» Produk on: DFFB, in‐

struk on: Ramon Zürcher 

2007 »Dahingewünscht» Produk on: Filmar‐

che, instruk on: Ana Zirner 

2005 »Der Abgesang» Produkton+Instruk on: 

Scharfweiß   

PRODUCENTVIRKSOMHED:  (udvalg)  

2013 »Den som blinker er bange for døden» 

af Knud Romer, Det Drama ske Udgang‐

spunkt/Teater Momentum/Teater Katapult 

2013 »Hr. Larsen & Fr. Müller” dansk‐tysk 

performance 

Det Drama ske Udgangspunkt/Holbæk 

Teater/Grønnegade Teater/Combinale Teater, 

Lübeck 

2012 »Jagten på Larsen» Off the Record, 

Svalegangen, instruk on: Anne Zacho 

Søgaard 

2011 »A Midsummer Nights Dream 

(pornversion)» HAU 1 Berlin, Iscenesæ else: 

Krzysztof Minkowski  

10 

HVER  FREDAG  KLOKKEN  13:15 HVER  FREDAG  KLOKKEN  13:15 HVER  FREDAG  KLOKKEN  13:15  OG  14:00  ER  DER OG  14:00  ER  DER OG  14:00  ER  DER FORTÆLLINGER PÅ JENLE.FORTÆLLINGER PÅ JENLE.FORTÆLLINGER PÅ JENLE.   Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang  l museet. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang  l museet. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang  l museet. Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.   

 

INSTRUMENTER:  guitar, harmonika, klaver, sang (klassik, chan‐

son, pop/rock,), banderfaring.  

SÆRLIGE SKUESPILLER‐FÆRDIGHEDER:  fægtning, akroba k, pantomime, standard‐

danse, biomekanik.  

SPROG:  dansk, tysk, engelsk 

Brian Larsen, er konservatorieuddannet pianist og komponist/arrangør med e eruddannelse i studieteknik, orkesterdirek on samt komposi on  l film, big band, træblæsere og klassiske ensembler i det hele taget. 

Brian Larsen, uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og siden komponist og arrangør fra Musikhögskolan i Malmö i 2003. Han er bl.a.  lkny et teatret FÅR302 i København som lyddesigner.  

 

Årets Aakjærpris uddeles l forfa eren Hanne 

Reinto . Forfa eren Knud Sørensen fra Mors mo verer prisen. 

Prisen er stø et af Spar Nord. Arrangementet, der finder sted den 6. september og er en del af Li eraturdagen stø es af Statens Kunstråd. Se mere på www.jenle.dk  

BRIAN LARSENBRIAN LARSEN   LYDDESIGNER.LYDDESIGNER.LYDDESIGNER.   

11 

FORTÆLLINGER PÅ JENLE!FORTÆLLINGER PÅ JENLE!  HVER  TIRSDAG  KLOKKEN  11:00 HVER  TIRSDAG  KLOKKEN  11:00 HVER  TIRSDAG  KLOKKEN  11:00  PRÆCIS  ER PRÆCIS  ER PRÆCIS  ER DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE.DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE.DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE.   Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang  l Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang  l Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang  l 

museet. Børn under 15 år er gra s. Sidste Lim ordsfortælling i år er museet. Børn under 15 år er gra s. Sidste Lim ordsfortælling i år er museet. Børn under 15 år er gra s. Sidste Lim ordsfortælling i år er 14. okt.14. okt.14. okt.   

Derudover har han de senere år arbejdet som underviser på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers. Sideløbende med “Ulvens Søn” har han også stået for kostumerne  l fores llingen "En Flygtning fra Jante" med en masse hjælpende hænder på systuen på Lim ordsteatret.  

"Der er stor forskel på at arbejde på en fores lling med to performere, hvor arbejdet primært foregår alene, og  l produk oner som disse. Her handler det i høj grad om at inddrage folk i hele arbejdsforløbet, og jeg synes at den store vægt på det sociale aspekt i arbejdet med frivillige hjælpere og skuespillere er både spændende, inspirerende og livgivende." 

JEPPE WORNING JEPPE WORNING   Jeppe Worning er uddannet beklædningsJeppe Worning er uddannet beklædningsJeppe Worning er uddannet beklædnings‐‐‐designer i 2007 på Danmarks Designskole i designer i 2007 på Danmarks Designskole i designer i 2007 på Danmarks Designskole i København.København.København.      

Siden da har han arbejdet freelance som kostume‐designer og ‐skrædder. 

Ud over at lave kostumer  l diverse danse‐ og teater‐fores llinger, har han bl.a. lavet en kæmpekjole  l et 5‐mands orkester på Det Kongelige Teater, lavet kostumer  l turnerende performanceteater, gadeteater og videoinstal‐la oner. 

Han har produceret, koreograferet og lavet kostumer l en dansefilm der e er premiere på Århus Festuge 

er blevet vist på en lang række europæiske danse‐filmfes valler. 

 

12 

Entréen i teaterverdenen skete ved et Entréen i teaterverdenen skete ved et Entréen i teaterverdenen skete ved et lfælde. En ’afsoningen af værnepligtlfælde. En ’afsoningen af værnepligtlfælde. En ’afsoningen af værnepligt‐‐‐

en’ som militærnægter førte  l en en’ som militærnægter førte  l en en’ som militærnægter førte  l en s lling som medhjælper på Opgang 2 s lling som medhjælper på Opgang 2 s lling som medhjælper på Opgang 2 Turnéteater i Aarhus og vejen mod en Turnéteater i Aarhus og vejen mod en Turnéteater i Aarhus og vejen mod en frem d bag kulissen var hermed lagt.frem d bag kulissen var hermed lagt.frem d bag kulissen var hermed lagt.   

 

Årene e er Opgang 2 blev brugt på scene‐byggeri for Kulturhus Aarhus e erfulgt at uddannelsen  l Teaterteknikker på Aarhus TECH. 

Here er er CV’et fyldt ud med arbejde på store og små produk oner over hele landet. Herunder kan nævnes teaterkoncerterne Bob Dylan og Caroline Henderson samt fores llingerne Dæmoner og Cykelmyggen Egon på Østre Gasværk Teater, fores llingen Don Juan på Grønnegårds Teatret og musicalen Shrek i Forum. 

Herudover er det blevet  l en del turné‐teater som teknikker på blandt andet teater‐koncerten Come Together for Momoland, fores llingen Blind for Carte Blanche egns‐teater samt Dom over skrig for Teater Katapult. 

Sideløbende har en opstart af eget værksted ført  l produk on af kulisser og rekvisi er  l blandt andre Cirkus Summarum for Dan‐marks Radio og Skanderborg fes val via Wahlberg Light & Mo on Design. 

KLEMENT THORST BALSLKLEMENT THORST BALSLEVEV  

 

 

 

Lim ordsteatret har været en del af netvær‐ket omkring ”Ulvens Søn” og har været utrolig behjælpelig med udlån af udstyr. 

 

13 

   

Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst,Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst,Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst,   

hvor Bakken hun skraaner mod Sønder,hvor Bakken hun skraaner mod Sønder,hvor Bakken hun skraaner mod Sønder,   

hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,   

hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst ‐‐‐   

for Lærker er, hvor der er Bønder.for Lærker er, hvor der er Bønder.for Lærker er, hvor der er Bønder.   

Der har ikke været mange lærker på besøg, men hjælpsomme frivillige hænder, har der været utrolig mange af!  

Det er Aakjærselskabet fantas sk stolte af. Da vi meddelte, at vi manglede frivillige  l frems lling af kulisser, så var de der! 

14 

15 

16  

En fantas sk sommer med sol og En fantas sk sommer med sol og En fantas sk sommer med sol og masser af varme.masser af varme.masser af varme.   3. august var det forbi. Det er 3. år vi bliver ramt af regn. De 2 andre år havde vi kort‐varige byger, men i år blev det silende regn et par  mer. Selvfølgelig kom regnen, da  der skulle være pause. Vi fly ede ind, da mange tog hjem. Ærgerligt! 

I år ville vi prøve noget helt nyt. Vi ville begynde klokken 11 og slu e klokken 17. Det var spændende, om det faldt i folks smag. Inden 12:00 var der over 500 på pladsen. Dagens besøgstal var 700. Alle på Jenle var le et. Vi havde frygtet, at folk blev væk, da vi måske havde  lre elagt et for stort program. Men bestemt også fordi vejrmeldingen ikke var den bedste. Nu havde vi ha  sol, sol og sol igennem juli og så netop  l Jenlefesten meddelte DMI, at vi fik skybrud med lyn og torden. Det var træls, som det hedder på jysk! Her havde vi håbet på rekorddeltagelse, 

men sådan skulle det ikke blive. Købet på ne et havde ikke helt samme has ghed, som de andre år. Men  l gengæld re ede vejr‐meldingen sig noget lørdagen før.  

Det var derfor dejligt at se, som bilerne strømmede  l søndag formiddag.  

Noget andet nyt var salg af picnickasse  l frokost. Vi forventede, at 10% ville købe en kasse. Det kom  l at passe nogenlunde, da vi solgte 60 stk. 

Publikums evaluering af Jenlefesten 2014 var entydig og klar.  

Programmet var meget spændende,  meget alsidigt og godt, men det kunne man ikke sige om vejret! 

Det kan selvfølgelig ikke blive ved, så vi forventer fantas sk vejr i 2015 og rig g mange gæster på plænen.  

Godt 30 personer tegnede medlemskab og vi byder velkommen  l nye Aakjærinteres‐serede fra ind– og udland. 

17 

 

Dagen var fyldt med spændende talere og underholdning. Næs ormand P.K. Nielsen stod for styringen af forfesten fra 11—13 og for informa oner. Desuden havde han lidt oplæsning på programmet. 

Djurslands Spillemænd begyndte dagen med underholdning fra deres nye Aakjær CD. Dere er overrakte Landbrugets Kulturfond deres pris  l jazzmusikerne ‐ Charlo e von Bülow og Søren Kris ansen, for deres meget smukke CD ”Aakjær i toner”. 

P.K. Nielsen har stået for hele styringen af teaterprojektet i samarbejde med Knud Kramshøj ‐ med folkene fra Skive Amatør Teaterforening og de professionelle. 

18  

De sidste par år havde vi fået rig g mange opfordringer  l at engagere Zenobia  l Jenlefesten fra medlemmer. Det var rig g set! 

De sidste par år har vi opfordret  l, at vore gæster tager picnickurven med og nyder en frokost inden den officielle Jenlefest. Det var der rig g mange der gjorde i år. Måske fordi vi havde under‐holdning allerede fra klokken 11:00. 

19 

Jørgen Carlsen forstander fra Thestrup Højskole trådte  l med kort varsel, da Hans Engell havde glemt at notere dagen. Carlsens tale var ‐ om Aakjær og an militarismen. En fantas sk tale! Vi håber at kunne bringe talen i et temanummer om 1914 senere på året! 

På vej  l Norge kom Chr. Lilholt  l Jenlefesten og afslu ede dagen. Det var også helt i top. Vi håber bestemt på, at vi kan lokke dem  l Jenle igen! Gerne også de andre band! 

20 

INDLEDNING Først og fremmest skal der lyde Først og fremmest skal der lyde Først og fremmest skal der lyde en stor tak  l arrangørerne for en stor tak  l arrangørerne for en stor tak  l arrangørerne for invita onen  l at komme og tale invita onen  l at komme og tale invita onen  l at komme og tale på denne festdag. på denne festdag. på denne festdag.    

Jenlefesten er jo en fast og e erhån‐den gammel tradi on, og jeg har glæ‐det mig meget  l at tage del i de e års festligheder.  

Netop i år er det fak sk præcis 100 år siden, at Thøger Larsen – på opfordring fra Jeppe Aakjær ‐ skrev den smukke sang ”Danmark nu blunder den lyse nat”  l Jen‐lefesten i 1914. Noget sådant må jeg dog indrømme, at jeg ikke har i ærmet  l jer i dag! Jenle er jo et gammelt jysk ord for ensom og alene og må vel hentyde  l, at går‐den ligger en kende isoleret. Men alene, det kan man bestemt ikke sige, at vi er i dag! Jeg må sam dig sige, at mere inspirerende omgivelser end her ved Nanna og Jep‐pe Aakjærs smukke hjem vel næppe findes. 

Jeg synes, at Jeppe Aakjær selv beskrev de e sted allerbedst, da han indledte sit digt ”Bonde Vise” på denne måde: 

VANDRINGEN FRA LAND VANDRINGEN FRA LAND TIL BY TIL BY   FØR  OG  NU  OG  REGERINGENS  INITIATIVER  FORFØR  OG  NU  OG  REGERINGENS  INITIATIVER  FORFØR  OG  NU  OG  REGERINGENS  INITIATIVER  FOR   LANDDISTRIKTERNE.LANDDISTRIKTERNE.LANDDISTRIKTERNE.   

”Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder. ” 

Carsten Hansen 

21 

”Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst hvor Bakken hun skraaner mod Sønder hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest, hvor Viberne ruger, og lærken er Gjæst – for lærker er, hvor der er bønder.”  

   JEPPE AAKJÆR For Jeppe Aakjær var netop et barn af landet – født og opvokset på Skiveegnen. Og senere i livet vendte han så igen  lbage her l og bosa e sig her på Jenle. 

Netop barndommen og livet på landet blev også det, der blev omdrejningspunk‐tet for Aakjærs forfa erskab. Han så det kort og godt som sin livsopgave at be‐skrive livet på landet. 

Som han selv har beskrevet det:  

”Som Digter var jeg baade i Vers og Prosa decideret bestemt af mit jydske Milieu, der mere og mere sugede mig helt  l sig. Mine Æmner var saa at sige udelukken‐de jyske”. 

Aaakjær beskrev med stor stolthed i en række af hans digte naturen og det smuk‐ke landskab, han havde bosat sig midt i. 

Men Aaakjær skrev ikke blot smukke digte om de naturskønne omgivelser på Sal‐ling‐egnen – han skrev også om det liv, der blev levet blandt bønderne på landet.  

Jeppe Aakjær beskrev med stor social indigna on de fa ge bønders trængsler, svære kår og forholdet på gårdene. Han formåede på helt særlig vis, at være de fa ges talerør og kæmpe for samfundets dårligst s llede.  På den måde betød han utrolig meget for landarbejdernes selvforståelse. 

 

Jeg har ladet mig fortælle, at det ovenikøbet var deba en omkring én af Jeppe Aakjærs romaner ”Vredens Børn”, der ledte  l ophævelsen af tyendeloven i 1921. 

Som socialdemokrat må jeg naturligvis rose Aakjær, der som forgangsmand og mønsterbryder arbejdede for et mere lige og re ærdigt samfund.  

Jeppe Aakjær var sammen med en række af andre prominente forfa ere en del af den såkaldte ”jyske bevægelse”. En fælles drivkra  for disse forfa ere var at be‐skrive livsvilkårene på netop deres hjemstavne. 

22 

På den måde adskilte den ”jyske bevægelse” sig fra forfa erne i København. Og nogle af digterne – ikke mindst Jeppe Aakjær – skrev ind imellem på dialekt. Det kan ikke have været populært blandt anmelderne i København! 

”Den jyske bevægelse” markerede, at der også på den  d var rig g store forskelle mellem land og by. Men mest af alt viser det forfa ernes stolthed over deres hjemstavne.    

På samme måde er der også i dag forskelle på land og by og en lokal stolthed at værne om. Heldigvis synes afstanden dog noget mindre end på Aakjærs  d. Me‐get er blevet bedre siden dengang, og særligt de moderne teknologi‐ og trans‐portmuligheder er med  l at samle Danmark. Og det er fak sk rig g vig gt, at der er en god sammenhæng mellem by og land. 

De e siger jeg ikke blot, fordi vi i mit ministerium – af gode grunde – har fokus på både byer og landdistrikter, men ganske enkelt fordi der er mange fordele ved at samarbejde frem for at se hinanden som modsætninger. 

VANDRINGEN FRA LAND TIL BY Fortællingen om landdistrikternes udvikling er også en fortælling om et Danmark i konstant bevægelse. En bevægelse der allerede var i gang på Jeppe Aakjærs  d. 

Som følge af industrialiseringen rejste mange mennesker  l de større byer for at søge lykken og finde beskæ igelse. 

Ligesom på Jeppe Aakjærs  d tager mange unge også i dag  l de større byer for at uddanne sig. Og mange andre søger stadig ind mod byerne, fordi jobmuligheder‐ne o e er størst der.  

Jeppe Aakjær havde også sin  d i storbyen, men vendte  lbage  l sin hjemstavn, hvor han følte sig mere fri og hjemme. Jeg har taget et lille citat med fra hans Samlede Værker, hvori han beskriver sin hjemlængsel: 

”Den, hvis Øje Vår e er Vår havde indsuget den første Engblommes blide Farveyn‐de, ‐ hvis Øre gennem Åringer har inddrukket den første Lærkes bævende Trille, vil al d følge sig som en Hjemløs i den store By”  

Når de unge tager  l byerne i dag, er det som o est for at uddanne sig. Mange af de unge vender typisk ikke  lbage  l hjemstavnen, som Aakjær gjorde. Men hel‐digvis viser en analyse, der for nyligt er udarbejdet af Aalborg Universitet om un‐ge i landdistrikterne og yderområderne, at langt de fleste unge, der godt kan fo‐res lle sig, at de på et senere  dspunkt vil fly e ud fra byerne igen.  

Generelt må vi dog i dag konstatere, at flere og flere borgere ski er deres adresse på landet ud  l fordel for en adresse i byen. 

23 

Bevægelsen har som nævnt fundet sted i rig g mange år. Men udviklingen accele‐reres markant i disse  der.  

Fak sk har kun 14 kommuner igennem de senere år uden for hovedstaden ople‐vet en posi v ne o lflytning. 

Udviklingen er ikke unik for Danmark. Men for os kan urbaniseringen føles vold‐som, da vi ikke  dligere i så høj grad har været så mange samlet i byerne. Og det giver anledning  l bekymringer både lokalt og i den offentlige debat, når skoler el‐ler bu kker lukker ned i et lokalsamfund.  

Jeg forstår godt mange af de lokale bekymringer. Men vi må sam dig også være åbne for at se nogle af de posi ve effekter af et samfund i udvikling. For eksempel øges produk viteten  l gavn for alle, når flere i disse år søger mod og arbejder i de største byer. Som det er  lfældet andre steder i Norden, er det ikke mindst vo‐res hovedstad, København, som trækker væksten.  

Det skaber samlet set øget velstand og cementerer det økonomiske fundament for vores fælles velfærd.  

Udviklingen hvor stadig flere fly er fra landet  l byerne kan vi ganske enkelt ikke vende. Men vi kan sørge for, at udny e de muligheder, det giver for at under‐stø e et samfund, der fortsat hænger sammen, og for at skabe rammer for et godt liv i alle dele af landet. Det er det, som har været min drivkra  fra dag ét som minister for landdistrikterne. 

Lige så vel som Jeppe Aakjær i sin  d opfordrede de fa ge bønder  l at tage sa‐gen i egne hænder, og kæmpe for bedre levevilkår, skal vi også i dag turde agere, når der sker strukturelle ændringer. 

Vi skal turde tage den svære drø else om de nye udfordringer, og vi skal turde prioritere i de poli ske valg. Det er ganske enkelt afgørende for landdistrikternes frem d, at vi alle tør se problemerne i øjnene og handler dere er.  

Ikke mindst skal vi turde tage deba en om de mange små landsbyers frem d.  

Det ved jeg, at man her området har gjort blandt andet i projektet ”Liv i Grøde‐marken”, der modtog stø e fra mit ministeriums Landdistriktspulje. Formålet med projektet var at skabe en række kulturelle arrangementer, men også særligt at sæ e fokus på landsbyernes nu d og frem d. Sådanne ini a ver, hvor borger‐ne kan engagere sig i en debat om lokalområdets frem d, mener jeg, er helt afgø‐rende for udviklingen lokalt.  

 

24 

HVAD ER VIGTIGT FOR DET GODE LIV PÅ LANDET? Men vi må også stoppe op og se på, hvad det er, der fortsat gør det a rak vt at leve i landdistrikterne. 

 

Jeg har  dligere nævnt, hvordan Jeppe Aakjærs digte udstråler en stolthed over hans hjemstavn. På mange måder oplever jeg i dag, at mange er stolte af det sær‐lige, netop deres lokalområde kan byde på. 

Det er de stedbundne poten aler – for eksempel en storslået natur og åbne vid‐der – som kun kan findes udenfor de større byer.  

Sam dig er tryghed et af nøgleordene for livet i de mindre lokalsamfund, hvor mange fortsat vælger at lade deres børn vokser op. Her kan et godt fællesskab, hvor alle kender alle og naboskab får en helt anden betydning, end det har i eta‐gebyggeri i de større byer. 

 

Landdistrikterne har bestemt noget helt særligt at byde sjælen på. Men vi ved og‐så, at der er en række andre og mere nøgterne faktorer, der spiller ind på ”det go‐de liv på landet”. 

 

Først og fremmest er det selvfølgelig helt afgørende, at der er mulighed for at få sig et arbejde. Finanskrisen har i de senere år skabt særlige udfordringer i landdi‐strikterne, hvor en række arbejdspladser i de tradi onelle erhverv er forsvundet. Nu ser det dog heldigvis e erhånden ud  l så småt at lysne igen for økonomien generelt, og det er vig gt at hele landet får gavn af de e.  

 

Men også en række andre  ng end arbejdspladser er afgørende for, at livet på landet er a rak vt for den moderne familie, e erlønner‐parret eller iværksæ e‐ren med den gode idé.  

 

Det er nødvendigt, at der også er moderne muligheder i form af gode interne or‐bindelser og god infrastruktur. På den måde kan unge iværksæ ere lige så godt være bosat i en landsby i Skive Kommune, som de kan bo i Aarhus eller Køben‐havn. Nye analyser viser fak sk også, at danskerne pendler stadig mere, og jeg tror, at vi i frem den vil se langt flere, der arbejder i de større byer, og sam dig 

25 

bor på landet. For her har de den gode plads, trygheden og de smukke omgivel‐ser. 

 

Sam dig er der en hel række af de mere bløde værdier, der gør livet på landet a rak vt. Her vil jeg særligt fremhæve det stolte danske foreningsliv, der i aller‐højeste grad trives i de mindre lokalsamfund.  

De mange idræts lbud og andre kulturelle ak viteter er netop det, der kan binde et lokalsamfund og dets borgere sammen. 

 

REGERINGENS ARBEJDE Og hvordan er det så, at denne regering understø er netop muligheden for at le‐ve det gode liv på landet? 

Gennem regeringens leve d er der gået en rød tråd gennem ministergangene, som har sikret en hid dig uset tværgående tænkning i regeringen inden for land‐distriktsområdet. 

Regeringen har med etableringen af et landdistriktsministerium sikret, at der på tværs af de mange ministeriers arbejdsområder er varetaget en koordinering  l gavn for jer lokalt. Og sam dig er ministeriet en helt ny indgang for borgerne i landdistrikterne  l at fortælle om de muligheder og udfordringer, de oplever i de‐res hverdag. 

Fra  dligere at have et mere snævert fokus på understø else af yderområderne har denne regering gjort noget nyt.  

Vi har lagt vægt på, at landdistrikterne rummer poten aler og muligheder, som skal understø es. Og nøgleordet er netop landdistrikternes særlige poten ale. 

Vi har fortsat den økonomiske stø e, men vi gør det mere nuanceret og har sam‐dig målre et stø en. Med udligningsordningen, der fordeler statens  lskud  l 

kommunerne, har vi for eksempel omfordelt hele 400 mio. kr. fra by  l land, så vi sikrer en fortsat lighed i vores samfund. 

For at sikre at landdistrikterne også fremover forbliver a rak ve at bo og leve i, arbejder regeringen målre et på at få løst de konkrete udfordringer.  

Derfor har vi taget en række målre ede ini a ver, der på forskellig vis kommer landdistrikterne  l gode. Jeg vil i dag blot fremhæve nogle af disse mange  ltag. 

Regeringens højeste prioritet er fortsat at få sat gang i hjulene igen. Krisen har på mange måder været rig g hård ved landdistrikterne, hvor mange arbejdspladser er gået tabt.  

26 

Derfor har vi blandt andet forhandlet to vækstplaner på plads med Folke ngets par er – senest her i foråret – der bidrager med konkrete ini a ver, der skal ska‐be jobs, vækst og udvikling.  

En række af ini a verne er særligt målre et landdistrikterne:  

ATTRAKTIVE LOKALOMRÅDER For det første har regeringen fokuseret på  ltag, der kan understø e udvikling og a rak ve lokalområder. For at sikre at små lokalsamfund og landsbyer ikke skæmmes af fældefærdige huse, har regeringen afsat 400 mio. kr. i 2014 og 2015 og med vækstpakken 2014 afsæ es yderligere 55 mio. kr. årligt fra 2016‐2020  l nedrivning og istandsæ else af sådanne huse.  

Sam dig har vi målre et byfornyelsesindsatsen, så flere midler går  l de mindre byer. Disse ini a ver er taget i erkendelsen af, at der er brug for en ekstra indsats – særligt udenfor de større byer. 

Regeringen har dermed været med  l at sæ e rammerne for lokal udvikling, og det er så op  l de enkelte kommuner, at prioritere og bruge udviklingsmulighe‐derne ak vt. 

Og her vil jeg så gerne beny e lejligheden  l at rose Skive Kommune, der er en af de kommuner, som formår ak vt at bruge disse værktøjer  l at stø e op om lo‐kalt ini a v og engagement. 

Det findes der flere gode eksempler på. Eksempelvis i landsbyen Selde, der ligger lidt nord herfor, hvor et områdefornyelsesprojekt har skabt en posi v energi, og blandt andet med nogle spændende kunstprojekter har været med  l at sæ e landsbyen på landkortet. 

Og lige rundt om hjørnet herfra – i landsbyen Breum – vil der også i de kommen‐de år blive iværksat en række projekter, der skal gøre byen mere a rak v. 

Det er netop sådanne ini a ver, hvor borgerne og frivillige ildsjæle inddrages i udviklingen af deres lokalområder, der kan gøre en kæmpe forskel. Det er afgø‐rende for om en landsby fremover vil være i udvikling eller stagna on.  

En række gode boliger i landområderne er vanskelige at sælge eller står ligefrem tomme, og det gør bestemt ikke en landsby mere a rak v. Derfor har regeringen indført den såkaldte flexboligordning, hvor kommunen kan give  lladelse  l at en bolig anvendes  l fri dsbolig. På denne måde kan boligerne beny es som som‐merhuse, og det gør det langt mere a rak vt for eksempelvis borgere fra byerne at købe en ekstra bolig på landet.   

27 

Med den seneste vækstpakke blev denne ordning udvidet, så  lladelsen nu kan følge boligen – også e er et salg. Herved s muleres boligsalget forhåbentlig end‐nu mere. 

MODERNE MULIGHEDER For det andet vil jeg nævne regeringens arbejde for at sikre moderne muligheder i landdistrikterne. Det gode liv på landet i dag er meget langt fra portræ erne i di‐verse Morten Korch film. Tvær mod ønsker den moderne familie eller iværk‐sæ eren at kunne leve på landet og kunne kommunikere med hele verden på én og samme  d. 

Gode interne orbindelser er helt afgørende for de e. Derfor har regeringen lan‐ceret en ambi øs plan med 22 ini a ver, som på sigt skal sikre bedre bredbånds‐ og mobildækning i hele landet. Endvidere har kommunerne i 2014 kunnet søge en lånepulje på 50 mio. kr.  l udbredelse af bredbånd i yderområderne. Denne lå‐nepulje fortsæ es med den seneste væksta ale, så der er yderligere 100 mio. kr. i alt i 2015 og 2016. 

Sam dig ønsker vi, at gøre det endnu mere a rak vt at bosæ e sig på landet, mens man arbejder i den nærmeste større by. Som jeg nævnte før, pendler dan‐skerne i dag længere  l arbejde end nogensinde før. Og det vil vi gerne under‐stø e.  

Derfor har regeringen genindført kørselsfradraget for borgere i 25 yderområde‐kommuner, der pendler langt  l arbejde. 

Ikke alle har dog adgang  l egen bil. Derfor er det vig gt, at der også i de yderste egne af landet fortsat er adgang  l kollek ve transportmuligheder. Regeringen har derfor også afsat en pulje  l kollek v trafik i yderområder, der skal under‐stø e kommunale ini a ver  l forbedring af eksempelvis den lokale bustrans‐port, som det blandt andet er sket på Lolland‐Falster.  

Også Togfonden DK, der sikrer én  mes kørsel mellem de store danske byer, medvirker  l at binde landet bedre sammen og skabe en oplevelse af mindre af‐stande. Ikke mindst er det værdigfuldt for landdistrikterne, at rejse den på regio‐nale strækninger sam dig forkortes. På strækningen mellem Langå og Struer med stop i Skive vil rejse den eksempelvis fremover være 14 minu er kortere. 

TURISME OG STEDBUNDNE POTENTIALER For det tredje har det, som jeg  dligere nævnte, været en rød tråd i regeringens poli k på landdistriktsområdet at fokusere på de særlige poten aler landdistrik‐terne byder på. 

 

28 

De stedbundne ressourcer, som Jeppe Aakjær så smukt forstod at beskrive i det vel mest kendte eksempel digtet Havren, er der heldigvis også mange andre, der gennem  derne har ha  blik for. De danske landdistrikter byder nemlig hver især på noget helt særligt. Her tænker jeg ikke mindst idylliske landsbyer og natur‐skønne omgivelser, som appellerer  l både fastboende og turister.  

 

At endnu flere turister får øjnene op for de danske landdistrikter kan skabe udvik‐ling og nye arbejdspladser lokalt. Derfor er regeringen også i færd med at gen‐nemføre en vækstplan for dansk turisme, der skal udvikle turismen i hele landet. 

Tager I bilen og kører ud mod de danske kyster har I et godt eksempel på landdi‐strikternes særlige poten ale. 

Kys urismen langs de danske kyster udgør både et vækstområde og er i sig selv et fyrtårn, som andre områder kan lade sig inspirere af.  

Kysterne er ganske enkelt landdistrikternes største enkeltstående naturmæssige ressource. Her ligger en stor mulighed for at skabe endnu flere oplevelser og styr‐ke forbindelserne mellem kyst og by.  

Kys urismen udgør allerede i dag en stor andel af det samlede turismeerhverv, der tæller godt 68.500 s llinger, og som i 2012 havde en omsætning på 33,7 mia. kr. 

Men der er stadig behov for forbedringer og en langt bedre sammenhæng og kva‐litet i de e produkt. Det er netop et centralt element i den vækstplan for dansk turisme, som regeringen fik forhandlet på plads med et bredt flertal i Folke nget kort før sommerferien. 

 

Og det er der en god grund  l. Center for Kys urisme har undersøgt  lfredsheden med det danske turistprodukt og fremlagde resultaterne i november sidste år.  

De viser, at interna onale turister – og i særlig høj grad de tyske – er mest u l‐fredse med forholdet mellem pris og kvalitet.  

Det er en helt klar udfordring. Men sam dig er det også noget, vi fak sk kan gøre noget ved – vi kan forbedre det produkt, vi møder turisterne med. 

Det er særligt vig gt, at de enkelte områder formår, at adskille sig fra hinanden og fremhæve de særlige stedbundne poten aler. 

Det er netop, hvad man prøver at gøre i Skive Kommune. Mit ministeriums Land‐distriktspulje har for eksempel her i foråret 2013 givet stø e  l et projekt, der 

29 

skal etablere en ”Energisafari”. Målet er at omdanne Skive  l en des na on for erhvervsturister indenfor energiområdet.  

Her vil man  ltrække turister ved at fokusere på Skive Kommunes energihistorie og på auten ske oplevelser på Skive‐egnen. 

Jeg er overbevist om, at vi på grund af de mange smukke omgivelser i de danske landdistrikter fremadre et vil kunne  ltrække endnu flere turister – og det er  l gavn for både udviklingen og beskæ igelsen lokalt. 

AFSLUTNING Med regeringens mange målre ede ini a ver og den lokale virkelyst er godt på vej  l at sikre et mere sammenhængende Danmark baseret på  llid, fællesskab og solidaritet. 

Sammenhængen opnår vi ved at binde landet sammen – ikke bare igennem vækst, beskæ igelse og infrastruktur – men også ved at værne om de fælles vær‐dier. 

 

For her  l slut at vende  lbage  l årsagen  l, at vi er samlet her i dag, så mener jeg, at en række af Jeppe Aakjærs sange netop fortsat er en del af vores fælles iden tet som danskere. Hans sange er ligesom H.C. Andersens eventyr eller Grundtvigs samler medvirkende  l at bevare nogle fælles værdier og et sammen‐hængende Danmark. 

Mange af os, som er  l stede i dag, er rundet af landdistrikter. Og det danske samfund er på mange måder rundet af en udvikling, som er startet i landdistrik‐terne. Derfor går der også noget dybereliggende tabt for den danske kultur og selvforståelse, hvis vi lader stå  l i landdistrikterne.  

Også her synes jeg, at vi skal erindre os den stolthed, hvormed Jeppe Aakjær be‐skrev sin hjemstavns særegenhed og særlige kendetegn. Der findes nemlig også i dag nogle helt særlige poten aler i landdistrikterne, og der er fortsat behov for – og grund  l – at være stolt over at bo på landet. 

Tak for ordet! 

30 

 

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS  

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 11 44 

info@skivehus.dk 

www.skivehus.dk 

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE   Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.   

I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående  overnatnings‐steder samarbejder med Aakjærselskabet. 

Aakjærsleskabet:  

Nedenstående har betalt kon ngent for 2014 senest 1. maj 2014 og præmieres ved lodtrækning herfor: 

 

Evald Petersen, 4180 Sorø. 

Hans Jørgen Hansen, 5985 Ærø. 

Erik Harbo, 4000 Roskilde. 

Lis og Niels Christen Ransborg, Geddal, 7830 Vinderup. 

Je e og Ib Ibsen, Balling, 7860 Spø rup. 

Lene og Jens Bay, 9800 Hjørring 

31 

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐maskine. Køkken med spiseplads  l 6‐8 personer samt service  l 18 pers., kaffe‐maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads  l 1 gæsteseng og junior‐seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser  (kan ændres  l 4 enkelte senge)  Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads  l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 

www.kirkeby‐feriehus.dk 

Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757  /  +4561289757     (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms) 

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev 

32 

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET 

“Aakjærselskabet”  er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. 

OPLYSNINGER OM  

NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her  l venstre. 

Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks.  

Fra denne mail kan du ak vere mai‐len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐cessen. 

Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐cepteret , at du er på selskabets mailliste. 

Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: 

Opdatere dine informa oner her 

Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐hedsbrevets side! 

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐mailen må gengives i overens‐stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.  

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐bet. 

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage  l og koordinere forsknin‐gen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af for‐fa erskabet, og at bidrage  l varetagelsen og formidlin‐gen af de  l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturvær‐dier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges  l at uddele en årlig Aakjær‐pris.  

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf  

Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6  l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri  (NI). Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud  l specielle geografiske områder, hvor 

der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.