pædagogikken efterår 2010

b u p l h o v e d s t a d e n # 3efterår 2010

PÆDAGOGIKKEN

hvad arbejder du med?

PÆDAGOG I EN bAllEtvErDEN

generalforsamling med underholdning og fest

beretning 2010 proffesionsetik for pædagoger

med social indignation som drivkraft

Udgiver:BUPL Hovedstadenrosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus ehlerserik Steppat / flussiGunn Brejnholdt falck

Fotograf: Christian Sophus ehlers(medmindre andet er angivet)

Forsidefoto:Christiansborg Slotsplads 8. juni 2010. En samlet fagbevægelse har indkaldt til demon-stration under parolen ’Ja til velfærd – nej til nedskæringspakken’. BUPL Hovedstaden var talstærkt repræsenteret.Foto: Christian Sophus Ehlers

Oplag: 5600Layout og tryk: eks-Skolens trykkeri ApS

Med denne udgave af pædagogikken indkalder BUPL Hovedstaden til generalforsamlingen 2010.

Generalforsamlingen er status på året, der er gået i fagforeningen. Det er her vi evaluerer og ser frem til de udfordringer, som vores profession og fagforeningen skal igennem i det kommende år. Og udfordringer er der nok af. I dette efterår er vilkårene for den pædagogiske profession endnu engang i skudlinjen. I alle BUPL Hovedstadens fire kommuner lægges der op til budgetmæssige besparelser, og børne- og ungeom-rådet synes at skulle holde ekstra hårdt for.

BUPL Hovedstadens generalforsamling er din mulighed for at præge din fagforenings arbejde i det kommende år. Hvad skal vi arbejde for? Hvad skal kursen være, og hvem skal i bestyrelsen? I år vil vi på gene-ralforsamlingen, udover at behandle det fremtidige arbejde, også tage diskussionen i forbindelse med kongresmaterialet om etisk grundlag for pædagoger, lovforslag og ledernes platform og repræsentation i BUPL samt en række andre faglige problemstillinger, der har betyd-ning for din og dine kollegaers hverdag. Hele dagsordenen findes på side 17 i dette blad.

Generalforsamlinger behøver ikke være kedelige med endeløse ene-taler og fokus på formalia. I år har vi valgt at placere generalforsam-lingen på en fredag, med fællesspisning, underholdning og efterføl-gende fest. Vi håber at mange medlemmer vil benytte lejligheden til at give deres besyv med, møde kollegaer og i det hele taget få en fornøjelig aften.

Så på gensyn til generalforsamlingen fredag den 1. oktober 2010 i Nørre-brohallen. Der er indskrivning fra kl. 17.00. Hvis I vil sidde sammen med kollegaer fra jeres egen institution un-der middagen, er det også en mulig-hed. tilmelding til spisning kan ske via linket på bupl-hovedstaden.dk.

Vi glæder os til at se dig til generalfor-samlingen.

veLkOmmen tiL geneRaLFORsamLing

Henriette Brockdorffformand for BUPL Hovedstaden

generalforsamlinger behøver ikke at være kedelige

2 Leder

3 Nyheder

4 Beretning2010

12 Fremtidigtarbejde

17 IndkaldelseogpraktiskeoplysningnertilGeneralforsamling2010

18 Hvadarbejderdumed?»Medsocialindignationsomdrivkraft«

20 Professionsetikforpædagoger

22 Regnskab2009

23 Budget2011

2

foto

: tor

ben

Kas

trup

nyhedeR

ideer der kan forebygge!Har du en god idé til et projekt med fokus på forebyg-gelse, men er der ikke penge i din institution til at føre den ud i livet? ftf efterlyser projektansøgninger fra det pædagogi-ske område til puljen ‘medarbejderdreven innovation’, og BUPL vil gerne igangsætte initiativer, der ansporer kommunerne til i højere grad at satse på forebyggelse.

det kan være projekter, der retter sig mod: socialt udsatte børn og unge alternative måder at arbejde med børn med

diagnoser og specifikke handicaps kriminalitet integration etc.

Men der er mange muligheder, og hvis du har en idé, du har lyst til at realisere eller et allerede igangværende projekt, vil vi meget gerne høre fra dig – kontakt os i BUPL Hovedstaden, så kan vi hjælpe med at konkre-tisere og organisere projektet samt udarbejde ansøg-ning til innovationspuljen.

t-shirts for frækketil dragør kommuneDragør Kommune har forbudt BUPL’s medlemmer

at gå med t-shirts, der siger nej til flere besparelser

på børne- og ungeområdet i Dragør: »Hvis vi ikke må

udtale os om arbejdsvilkår og pædagogisk kvalitet

på arbejdspladserne, hvad kan vi så gøre?

Det tager ikke tid fra

børnene, at vi går

rundt med de her t-

shirts på. Det er me-

get vigtigt, at vi får

vores budskab frem,

for det har betydning

for både børn, foræl-

dre og pædagoger,«

siger Jan Poulsen,

der er faglig sekre-

tær hos BUPL Ho-

vedstaden.

02 / AMAGER BLADET / TIRSDAG 6. JULI 2010

dinby dky dyyy dkyby kby k

Brev010

DET R BL

BYKONGEN FRANK JENSEN har i modsætning til forgæn-

gerne haft nogle stille dage på kontoret efter triumfen i

november sidste år. Glemt i offentligheden er den fryg-

telige sag om ansættelse af partikammerater - en sag,

der trak overskrifter, men langsomt fusede ud, da me-

dierne kastede sig over den evige valgkamp på Chri-

stiansborg. Den tidigere bingovært og justitsminister,

der tabte formandsvalget til Helle Thorning-Schmidt,

er næsten uden fjender i det politiske landskab. Eneste

fjende er en vælger - en skuffet én af slagsen. Han ville

gerne i direkte dialog med Frank Jensen, men blev ef-

fektivt bremset af snarrådige rådhusvagter, og nu er

der strammet så meget op på sikkerheden, at det fak-

tisk slet ikke er muligt at komme på tomandshånd med

overborgmesteren.

ELLERS ER DER FÅ POLITISKE BRIKKER på Frank Jensens po-

litiske bingoplade i denne tid. Hvor hans tre forgæn-

gere; den kontroversielle Egon Weidekamp, den udvik-

lingsorienterede Jens Kramer Mikkelsen og den kon-

fliktsøgende Ritt Bjerregaard, konstant var i rampely-

set, er det svært at finde hr. Jensen i mediehavet.

Politiske modstandere roser byens førstemand for, at

klimaet er blevet bedre efter hans tiltrædelse. Man fristes

til at konkludere, at det var slemt nok i forvejen.

Frank Jensen lever således fint op til valgløftet om at

give albuerum til partierne for at finde fælles løsninger til

gavn for københavnerne. Det er en strategi, der ser ud til

at virke, idet ingen af de borgerlige partier for alvor har

sat spørgsmålstegn ved den socialdemokratiske politik.

Det er således en Frank Jensen i topform, der går på

sommerferie med udsigt til et politisk efterår uden store

sværdslag. Budgettet kommer i hus efter devisen: »Det vi

ikke har råd til er regeringens problem«.

FRANK JENSEN har nemlig en skjult dagsorden i skrive-

bordsskuffen. Han venter på den dag, hvor et regerings-

skifte ser dagens lys. Der er jo ingen grund til at tram-

pe på vælgerne, før baglandet - læs: en rød regering - er

på plads. Det vil givetvis betyde økonomiske stramnin-

ger for at rette op for flere års dårlig økonomistyring og

gigantunderskud i flere S og SF-styrede forvaltninger.

Første skud i bøssen bliver ekstra skat på bilisterne,

hvilket kræver en lovændring fra Folketinget. Kongs-

tanken er, at loven bliver lavet om, når Helle Thorning

Schmidt danner en flertalsregering.

»En betalingsring vil være et væsentligt bidrag til en

positiv udvikling af samfundsøkonomien,« mener Frank

Jensen.Jo, bykongen kan ta’ de politiske udfordringer med knu-

sende ro, hvis man skal tro meningsmålingerne.

Politik. Bykongen på sommerferie i strålende topform

AF CHEFREDAKTØR JAN JEPPESEN

Politiske modstandere roser byens

førstemand for, at klimaet er

blevet bedre efter hans tiltrædelse.

Man fristes til at konkludere, at

det var slemt nok i forvejen.

U

fra bladet

Mediecentret Amager . Amager Bladet . Ebertsgade 2 . 2300 København S.

Tlf. 32 54 21 10 . Fax: 32 54 15 70 . www.dinby.dk/amager Følg med i dit lokalområde

dinby dkddkkkAmagerBladet

JanJeppesenAnsv.Chefredaktør

HanneBjørtonJourhavende(DJ)

JacobSchneiderJournalist(DJ)

MichaelPaldanPressefotograf(PF)

FlemmingHansenDirektør

HenrikClausenSalgsleder

ConnieJensenKontorchef

HenrikChristensenKonsulent

JohnNielsenKonsulent

MonaAlexandersenKonsulent

Redaktionen

Annoncer

ANNONCEMAIL: [email protected]

REDAKTIONEN MAIL:

[email protected]

KONTORTID: Mandag-fredag kl. 9-16

UDGIVELSESDAG: Tirsdag

ANNONCEPRODUKTION:

Berlingske Prepress

OPLAG: 77.800 ekspl. ifølge Dansk

Oplagskontrol.

ABONNEMENTSOPLAG: 253 ekspl.

DISTRIBUTION: Dansk Distributions Center.

TRYK: Trykkompagniet

COPYRIGHT: Erhvervsmæssig

aff otografering af Amager Bladets tekster

og annoncer er ikke tilladt. Amager Bladet

påtager sig intet ansvar for uopfordret

indsendt materiale.

INTERNETAVIS: www.dinby.dk/amager

UDEBLIVER AMAGER BLADET:

Kontakt Dansk Distributions Center på

telefon 36 91 47 50 eller

e-mail: [email protected]

AF LAURA KJESTRUP [email protected]

DRAGØR: Det er ikke kun øko-

nomien, der er under pres i

Dragør Kommune. Ifølge pæ-

dagogernes fagforening BUPL

er også ytringsfriheden under

pres i debatten om økonomiske

nedskæringer i kommunen.

I et læserbrev i lokalavisen

Dragør Nyt den 29. juni skriver

Jan Poulsen, faglig sekretær i

BUPL Hovedstaden, at Dragør

Kommunes pædagoger bliver

ramt på deres ytringsfrihed.

Pædagogerne har valgt at tage

afstand fra nedskæringer på

børneområdet ved at iføre sig

T-shirts med teksten: »Alle en-

der med Sorteper - nedskærin-

ger på børneområdet er dyre

i længden«. Og om den tekst er for poli-

tisk at optræde med som ansat

i børnehaver og på fritidshjem

er BUPL og Dragør Kommune

bestemt ikke enige om. Kom-

munen har derfor påbudt, at

pædagogerne skal beholde den

debatskabende T-shirt hjemme

i klædeskabet og finde et andet

dress til arbejdet.

Samtidig har kommunen

krævet, at plakater med sam-

me ordlyd som T-shirtene bli-

ver fjernet fra børnehavernes

vægge. »Vi er blevet orienteret af

forvaltningen i Dragør Kom-

mune om, at de ikke vil have T-

shirts med politisk propagan-

da på arbejdspladserne. Men

vi mener bestemt ikke, at der

er tale om politisk propaganda.

Det handler om børnenes vil-

kår og pædagogernes arbejds-

forhold, og pædagogerne har

ret til at ytre deres mening og

bekymring,« siger Jan Poulsen

til Amager Bladet.

Afviser mundkurv

For BUPL handler det ikke

kun om plakater og T-shirts,

men også om pædagogernes

generelle ret til at ytre sig om

deres arbejdsvilkår. Men jurist

i Dragør Kommune, Barbara

Fromberg Møller, afviser, at

kommunens pædagoger har

fået mundkurv på:

»Pædagogerne må som pri-

vatpersoner ytre sig som de vil,

men når man er på arbejde på

kommunens arbejdspladser, så

agiterer man ikke politisk. Vi

vurderer, at T-shirtsene er fag-

politiske, og derfor siger vi nej

til, at de må bæres på arbejds-

pladserne,« forklarer hun til

Amager Bladet.Dragør Kommune baserer

dels sin beslutning om at afvise

pædagogernes T-shirts på en

udtalelse fra daværende inden-

rigsminister Thor Pedersen i

1987 vedrørende politisk agita-

tion i kommunale institutioner

og kontorer. Heri oplyser Thor

Pedersen blandt andet, at en

kommune som udgangspunkt

ikke kan yde støtte til politiske

formål, og at det er ulovligt at

uddele politisk agiterende ma-

teriale i en institution som for

eksempel en børnehave.

Faglig sekretær Jan Poul-

sen fra BUPL henviser til

gengæld til en nylig udtalelse

fra Ombudsmanden til Odder

Kommune om, at der hersker

vidtgående ytringsfrihed for

offentligt ansatte ved bespa-

relser.»Hvis vi ikke må udtale os

om arbejdsvilkår og pædago-

gisk kvalitet på arbejdsplad-

serne, hvad kan vi så gøre? Det

tager ikke tid fra børnene, at vi

går rundt med de her T-shirts

på. Det er meget vigtigt, at vi

får vores budskab frem, for det

har betydning for både børn,

forældre og pædagoger,« un-

derstreger Jan Poulsen.

Jurister ser på T-shirts

Nu har Dragør Kommune ta-

get sagen op til drøftelse med

BUPL’s juridiske afdeling, og

jurist Barbara Fromberg Møl-

ler fra Dragør Kommune un-

derstreger, at kommunen øn-

sker en god dialog med BUPL.

Jurist Erik Postelmans fra

BUPL erklærer sig helt enig

i, at sagen skal håndteres med

god dialog. Mens pædagogerne venter på

resultatet af juristernes drøf-

telser, må de lade T-shirtene

blive i skabet, når de tager på

arbejde i en institution i den

økonomisk trængte Dragør

Kommune. Gennem BUPL har Amager

Bladet forsøgt at få fat i en pæ-

dagog i Dragør, der ville udtale

sig om sagen, men det har ikke

været muligt før redaktionens

slutning.»Pædagogerne er nervøse

for, at det kan få konsekvenser,

hvis de stiller sig åbent frem

og kritiserer forholdene, og det

er stærkt bekymrende,« siger

Jan Poulsen fra BUPL.

dinby dky dyy dkby kby k

HVAD MENER DU?Skriv en kommentar på

www.dinby/amager

T-shirts for frække til Dragør KommuneTØJKRISE. Dragør Kommune siger nej til pædagogers

debatskabende T-shirts på arbejdspladserne. De ansatte føler

sig ramt på deres ytringsfrihed midt i en svær sparetid.

Er teksten på disse T-shirts for politisk til jobbrug eller ej? Det er Dragør Kommune og

pædagogernes fagforbund BUPL bestemt ikke enige om. Foto: Christian Sophus Ehlers, BUPL.

efterlysning:

gratis lokale pædagogfaglige sms’erfor bedre at kunne informere dig om lo-kale aktiviteter, kurser, kampagner og faglige arrangementer, har vi oprettet en SMS-nyhedsservice for din kommune. Vi udsender bl.a. SMS-nyheder om tr-møder, kommunernes spareplaner samt om kurser og kampagner, der sætter den pædagogiske profession i fokus.

send en sms med ordet ‘frederiksberg’ til 1919 send en sms med ordet ‘københavn’ til 1919 send en sms med ordet ‘taarnby’ til 1919 send en sms med ordet ‘dragør’ til 1919

Det er helt gratis at modtage SMS-nyheder med lokalt indhold fra

BUPL Hovedstaden, og man kan til enhver tid framelde sig ved at

skrive kommunenavnet efterfulgt at ordet ‘stop’, for eksempel ‘frede-

riksberg stop’, og sende det til nummeret 1919.

4 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

2010

beRetning 2010

krise: muligheder og farer

Den globale økonomiske krise sæt-ter sine spor. På landsplan, og i de enkelte kommuner. Overalt i samfun-det bruges krisen som begrundelse for nedskæringer og forringelser. Således også på det pædagogiske område. Men en krise indeholder ikke kun farer. Den åbner også op for nye muligheder, og de valg og priorite-ringer, der foretages for at imødegå den, er politiske.

I vores kommunale virkelighed taler man om nulvækst. I flere kom-muner, ikke mindst i København og på frederiksberg, ses samtidig et stigende børnetal. Nulvækst betyder imidlertid en direkte negativ vækst, når den kombineres med stigende børnetal. flere børn uden tilsvarende flere penge fører til dårligere forhold for alle.

Den økonomiske krise og de sti-gende børnetal betyder derimod ikke, at politikerne lokalt er frataget

retten til at prioritere. Hverken økono-misk, eller i den vældfærdsmæssige tilgang, man har til børne- og unge-området. for os at se, kan kommunal-politikerne ikke fraskrive sig ansvaret for den velfærdspolitiske udvikling i kommunerne. I BUPL Hovedstaden har vi derfor forsøgt at holde politiker-ne ansvarlige for de valg og fravalg, de har truffet. Og fronterne er trukket skarpt op: Valget står mellem en inve-steringsstrategi eller en rå nedskæ-ringsstrategi som vej ud af krisen.

Faglig viden skal bringes i spil

Vi ser i højere og højere grad, at kom-munerne strammer nettet om pæda-gogerne og deres ytringsfrihed, med Dragør Kommune som det seneste eksempel. Pædagogernes faglige indspark, kritik og deltagelse i de-batten om kommunale besparelser eller om pædagogiske og struktu-relle tiltag, er blevet genstand for anmærkninger og løftede øjenbryn.

Men begrænser man pædagogernes mulighed for at bruge deres faglige viden i den offentlige debat, forhol-der man samtidig offentligheden den indsigt og professionelle ekspertise, som pædagogerne har. I dag træf-fes mange politiske og administrative beslutninger med henvisning til be-hovet for udvikling, men det sker hen over hovedet på hverdagens eksper-ter, pædagogerne.

Hvorfor ikke benytte krisetiden til at vende bøtten, igangsætte udvik-lingsprojekter og skabe en større ind-dragelse i udviklingen af børne- og ungeområdet? BUPL Hovedstaden har i det forgangne år arbejdet på at skabe øget fokus. Ikke kun på øko-nomisk bæredygtighed på børne- og ungeområdet, men også på den es-sentielle værdiskabelse for samfun-det, som det for os at se vil være, hvis vi i større grad kan få mulighed for, at bringe vores faglige, professionelle indsigt i spil.

beretning

PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

Vi kan netop som fagpersoner udøve og understøtte denne værdiskabelse. en kvalitativ værdiskabelse, der under de rette omstændigheder kan give næring til en øget kreativitet og innova-tionskraft i samfundet. Grundelemen-terne i den moderne vidensøkonomi.

Pres på pædagogerne

I virkelighedens verden oplever vi kun alt for tit at pædagoger sættes ned i tid, presses på efterløn, seniorordnin-ger eller simpelthen fyres som følge af besparelser i institutionerne. Og de, der er så heldige at kunne blive i en fuldtidsstilling risikerer både fysisk og psykisk nedslidning som følge af et stadigt dårligere arbejdsmiljø. Alt sammen konsekvenser af nedskærin-ger. Pædagogerne vil gerne arbejde, men det kræver forhold og rammer,

der gør, at det muligt at udføre pæ-dagogisk arbejde, igennem hele ar-bejdslivet uden nedslidning.

I BUPL Hovedstaden ser vi ikke den offentlige sektor som en udgifts-krævende byrde. for os er den en vigtig og vital del af velfærdssamfun-det. Vi vil derfor hellere se krisen som en mulighed for investering i velfærd.

en økonomisk politik, der effektivt fremmer beskæftigelse, velstand og velfærd, handler således både om øgede offentlige investeringer og øget offentlig beskæftigelse på de centrale velfærdsområder.

nedskæringer i ny fase

en række nye tendenser er slået igennem i forhold til kommunernes budgetter. Den første tendens har udgangspunkt i, at det økonomiske

pres på daginstitutionsområdet har nået et hidtil uset omfang. Snævre økonomiske bånd på kommunernes økonomi, øgede ufinansierede udgif-ter til centrale velfærdsområder som handicap- og specialområdet og en helt urealistisk og uansvarlig budget-lægning i flere kommuner er kilder til det pres. Hertil kommer et stigende børnetal, som i modsætning til re-sten af landet, yderligere er med til at sætte hovedstadens kommuner under pres.

Nedskæringer og forringelser har været præsenteret som uomgænge-lige økonomiske grundvilkår. I brede kredse er dette blevet accepteret og i øvrigt understøttet af kommu-nernes forvaltninger. Det slører det forhold, at spørgsmålet om nedskæ-ringer grundlæggende er et politisk

Illustrationer: Anne Pedersen


valg. Hos BUPL Hovedstaden ar-gumenterer vi derfor for en økono-misk børnepakke, der f.eks. kan sam-menlignes med bankpakkerne, eller landbrugspakken. en børnepakke for f.eks. København kan konkret bestå af, at de københavnske politikere i alle kommunens forvaltninger går sammen med staten om at finde de penge, der skal dække merudgifter forbundet med stigningen i børnetal-let i hovedstadsområdet.

Vi afviser derfor det argument, der fremstiller nedskæringerne som noget naturgivent. Vores hovedstad er landets vækstcentrum, og det er ganske enkelt et spørgsmål om at prioritere børne- og ungeområdet politisk, så kvaliteten i omsorgen for vores børn i større grad tilgodeses. Af samme grund vil vi ikke være med til at pege på nedskæringer, som det er blevet forslået. Det bliver aldrig en fagforenings opgave, at anvise vel-færdsbesparelser. Hverken på eget eller andres faglige områder.

Økonomi på bekostning af pædagogisk kvalitet

Det økonomiske pres har ført til en lang række uhensigtsmæssige be-slutninger om forringelser af dag- institutionernes grundvilkår. Ken- detegnende ved mange af disse forslag er, at man overbetoner den økonomiske ef-fekt og ser helt bort fra hvilken be-tydning besparel-ser får for den pæ-dagogiske kvalitet i institutionerne. Det betyder bl.a. at forslag, som i årevis har været afvist med saglige, faglige og veldokumenterede argumenter, nu gennemføres. eksemplerne er mange: Sænkning af børnehaveal-deren eller fjernelse af fritidshjems morgenåbning, for bare at nævne to, med omfattende negative pædago-giske konsekvenser.

I andre tilfælde undlader man helt at beskrive effekten, f.eks. ved mere eller mindre tilfældige grønthøsterbespa-relser, eller man laver nedskæringer under dække af forringelse af servi-ceniveauet. Det gælder for eksempel ved indførelsen af nye lukkedage og tvungen sommerferielukning. ende-lig lider en række institutioner forsat under, at man ikke har fået økonomisk dækning for faktisk aftalte forbedrin-ger i de ansattes lønvilkår.

en ny nedskæringspraksis synes samtidig at have fundet vej til nogle kommuner. Praksissen består i, at forvaltningen foretager nedskæ-ringer samtidig med, at der gen-nemføres massive ændringer af ledelses- og institutionsstrukturen. Denne fremgangsmåde for bespa-relser synes særlig ondartet. Det skyldes, at pædagoger og ledere har sværere ved at sige fra overfor nedskæringer, når de selv befinder sig i en forandringssituation og skal forholde sig til et nyt institutions-landskab med nye, ændrede ledel-sesformer.

På trods af advarsler

De markante forandringer i instituti-onsmassen sker uanset den omfat-

tende dokumentation for, at der ikke kan hentes en økonomisk bespa-relse sideløbende med voldsomme strukturændringer. Udviklingen sker uagtet anbefalinger fra bl.a. Kom-munernes Landsforening, om ikke at lave strukturændringer i en nedskæ-ringssituation. Det vil påvirke kvalite-ten af det pædagogiske arbejde og det sker ofte uden reel strategi for,

hvordan udvikling af ledelse forsat har det professionelle arbejde med børns liv og udvikling som sit væsent-ligste omdrejningspunkt.

Værst er det naturligvis i de kom-muner, hvor alle bolde kommer i luften: Institutionsnedlæggelser og sammen-lægninger, ændringer af ledelses-strukturen, ændringer af driftsform, indførelse af nye fordyrende forvalt-ningsmæssige og ledelsesmæssige led og klynge- og netværksdannelse. Alt sammen kombineret med gene-relle og specifikke grønthøsterbespa-relser. Dynamikken forværres samtidig af, at man i mange af vores kommuner har ignoreret de store faglige, men-neskelige, ledelsesmæssige og res-sourcemæssige omkostninger, det har på den enkelte arbejdsplads og på den enkelte medarbejder, at skul-le gennemgå så store forandringer i hverdagen.

det offentlige omsorgssvigt

Hidtil har det primært været pæda-gogerne, flere steder bistået af en-gagerede forældre, der har advaret imod den negative udvikling. Nu mel-der bekymringen sig også blandt de forskere og fagpersoner, der har et særligt kendskab til børn, deres vilkår

og betydningen af et godt dagin-stitutionsliv. Der tales ikke blot om, at ændrin-gerne går mod det værre, der tales nu direkte om et offentligt omsorgssvigt.

Ikke kun det enkelte barn betaler prisen for rin-gere kvalitet i daginstitutioner, fritids-hjem, SfO’er og klubber. På længere sigt er det både fagligt og samfunds-økonomisk et alvorligt problem. Disse forhold bliver imidlertid aldrig belyst i de forslag, som forvaltnin-gerne indstiller til politisk beslutning. I det lys er snæver kassetænkning og kortsigtede besparelser en dårlig og

beRetning 2010

De markante forandringer i institutionsmassen sker uanset den omfattende dokumentation for, at der ikke kan hentes

en økonomisk besparelse sideløbende med voldsomme struk-turændringer. Udviklingen sker uagtet anbefalinger fra bl.a. Kom-munernes Landsforening, om ikke at lave strukturændringer i en nedskæringssituation.

7PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

uansvarlig beslutning. BUPL Hoved-staden har derfor aktivt brugt Sorte-per-kampagnen til at påpege dette.

en sidste tendens, som skal næv-nes her, er genåbningen af budget-terne i flere kommuner. At institutio-nerne skal lide under utilstrækkelig central økonomistyring og budgette-ring er i sig selv uretfærdigt. Men sup-pleres dette med nye besparelser i allerede vedtagne budgetter, øde-lægges de decentrale institutioners egen økonomistyring både nu og i fremtiden. Det sidste ser vi ske, når man stjæler institutionernes opspa-ringer. Helt slemt bliver det, når be-sparelserne bliver taget med tilbage-virkende kraft. Så bliver vilkårene for ledelse helt urimelige og besparel-serne ofte vilkårlige og voldsomme.

Samlet set tegner der sig et bil-lede af, at hele området er i en slags økonomisk og faglig undtagelsestil-stand. I den situation ser vi desværre alt for ofte, at fagligheden og saglig-heden bliver de første ofre. De dy-stre fremtidsudsigter truer med at få institutionerne, som et vigtigt samlet samfundsmæssigt velfærdsområde,

til at briste og pædagoger til at for-lade faget.

Reform af institutionsområdet

Vi befinder os på mange måder midt i en reformering af daginstitutionsom-rådet. en reformering, hvor det ene-ste uforanderlige er, at forandringen bliver ved. Det er institutionsforan-dringer drevet af et ønske om større økonomiske enheder. Institutionerne skal være større, målt efter både børnetal og antal ansatte. Ledelses-strukturen skal forandres, og der skal skabes større afdelinger. Souschefer fjernes med et pennestrøg i Køben-havns Kommune, uden respekt for det arbejde, de udfører. Opgaverne går videre til lederen, der nu mangler sin sparringspartner.

Overskriften er øget effektivisering og mere fokus på kerneopgaven, den pædagogiske opgave – men i virkelig-heden er det fokus på øget økonomisk styring og ensartet serviceniveau i kommunerne, der driver værket.

Sammenligning og analyser er for kommunerne et vigtigt måleredskab. Sammenligninger og analyser er

udgangspunktet for at kunne drage nytte af såvel gode som dårlige er-faringer og resultater. Problemet op-står, fordi den økonomiske situation er presset og reformen den eneste mulige vej for politikerne til at spare. Derfor sættes disse måleredskaber retorisk ud af spil, ved at den enkelte kommune beskriver sin nye daginsti-tutionstruktur som særlig og unik.

forandringer og serviceforringel-ser skjules bag smarte buzz-ord som områdeledede institutioner, sam-menlagte institutioner, klyngeinstitu-tioner. Men forventningen er og bliver den samme: effektivisering, stordrifts-fordele og ønsket om økonomisk bæ-redygtighed. Begreber valgt ud fra en økonomisk logik. Kun alt for sjældent fokuseres på det pædagogiske ind-hold. Den pædagogiske opgave itale-sættes politisk og forvaltningsmæssigt som en rationel selvfølgelighed: »vi vil have høj kvalitet i det pædagogiske til-bud i daginstitutionerne«, »effektivi-seringen ligger på ledelse og rammer derfor ikke børnene«, »administrativt arbejde trækkes væk fra de pædago-giske ledere«.

Det er institutionsforandringer drevet af et ønske om større økonomiske enheder. Institutionerne skal være større, målt

efter både børnetal og antal ansatte. Ledelsesstrukturen skal for-andres, og der skal skabes større afdelinger. Souschefer fjernes med et pennestrøg i Københavns Kommune, uden respekt for det arbejde, de udfører.

8 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

stordriftsulemper

forandringerne har bl.a. betydet, at der skabes en overfladisk sandhed skabt til medierne. Pædagogerne lades tilbage med alle dilemmaerne. Stordriftsulemperne snakkes der ikke politisk om. Stordriftsulemper slår igennem som dårligere arbejds-miljø, har vi erfaret ved nogle instituti-onssammenlægninger. Pædagogen belastes med ikke at kunne udføre arbejdet på en fagligt, pædagogisk tilfredsstillende måde, fordi vilkårene ikke tillader det. Det kan være en ond og personligt nedbrydende spiral. Hverdagen bliver mere kompleks i større institutioner, der er mere og flere at forholde sig til – også selvom der skabes mindre enheder i det store.

Der er brug for kommunikation og administration på flere niveauer. Pæ-dagogerne kan blive ansat i kombine-rede stillinger – altså delt mellem to arbejdssteder eller to forskellige al-dersgrupper af børn/unge, pædago-gerne dækker hinanden ind ved syg-dom og risikerer mindre tilknytning til en bestemt børnegruppe. færre res-sourcer og anderledes struktur kan

altså have store konsekvenser også for børnene. De politiske udmeldin-ger klinger hult, da alle ved at refor-mer koster penge, tid og viden.

Strukturændring kædes sammen med nedskæringer på daginstitutio-nerne i vores kommuner. færre res-sourcer skaber større pres på det pædagogiske arbejde. tendensen er mildest talt meget uheldig, fordi det at reformere strukturen derved ikke får sin nødvendige plads og proces. Pædagogisk bliver det svært at finde mening mellem de nye strukturer og det pædagogiske arbejde. Dilemma-et kan ikke undre, da den pædagogi-ske dagsorden stort set ikke eksiste-rer, og da den politiske dagsorden ikke har stået til diskussion.

samspilslogikken under pres

retorikken har ofte været, at når andre kan, kan I også. Den form for proces er stik imod alle pædagogiske pro-cesser og pædagogiske platforme. Omstruktureringerne i kommunerne er hægtet op på en planlægningslo-gik. Men en planlægningslogik kan ikke erstatte en samspilslogik. Sam-spilslogik er en naturlig del af pæda-

gogers særlige viden. Den hviler på kompleksitet og kontekst, deltagelse og samspil, valg og ansvar og det for-hold, at man kan overveje, hvordan man kommer på rette vej. Man kan redegøre for, hvorfor man er på rette vej, og man kan vurdere, og man rent faktisk er på rette vej. Man finder sin position og vælger sin kurs.

Lige præcis denne forudsætning føler vi som pædagoger ikke er re-spekteret i disse omstrukturerings-processer. Omstruktureringerne køres igennem de kommunale syste-mer ud fra planlægningslogikken og samspilslogikken forandrer sig til en ren orienteringslogik i formelle fora. fagforeningen inviteres til en slags pseudomøder, alene for at blive ori-enteret om kommunens beslutnin-ger, eventuelle strategier og tidspla-ner. Samspilslogikken reduceres til orienteringsseancer: Kommunerne orienterer sig om fagforeningens holdning for den videre strategiske planlægning. reel inddragelse er der langtfra tale om.

Manglende inddragelse og sam-spil med pædagogerne i strukturfor-andringerne giver øget usikkerhed

beRetning 2010

Kampagner er vigtige, fordi det er sådan fagforeningen synliggør den pædagogiske hverdag overfor kommunale

politikere og borgere. Mange besparelser er allerede meldt ud, men af erfaring ved vi, at det godt kan betale sig at tage kampen op.

PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010 9PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

blandt personalet. De kommuner, der insisterer på at gennemtrumfe forandringer hen over hovedet på medarbejderne begår dermed en stor fejl. Megen forandringstræthed kan forebygges, netop ved at under-støtte processen, og inddrage dem, det handler om. Det egentlige imple-menteringsarbejde begynder først efter den nye struktur er indført. Vo-res erfaring er desværre, at kommu-nerne her slipper taget og undlader at følge op på reformerne.

kommunikation og synlighed

Den besparelsesdagsorden, der lægges op til i kommunerne, skal imidlertid ikke stå uimodsagt. BUPL Hovedstaden har i det forgangne år lagt op til en effektiv budgetkampag-ne, kulminerende under efterårets budgetforhandlinger. Kampagner er vigtige, fordi det er sådan fagfor-eningen synliggør den pædagogiske hverdag overfor kommunale politi-kere og borgere. Mange besparelser er allerede meldt ud, men af erfaring ved vi, at det godt kan betale sig at tage kampen op.

I foråret blev Sorteper-kampag-nen skudt i gang, for at gøre politiker-ne opmærksomme på de langsigtede konsekvenser af besparelser på børneområdet. K a m p a g n e n skal skabe op-mærksomhed om nedskærin-gerne, så foræl-dre og borgere i vores fire kom-muner bliver opmærksomme på, at der lige nu står voldsomme besparel-ser for døren på børne- og ungeom-rådet, mens der er store gevinster at hente ved investeringer. Kampagnen suppleres hen mod budgetforhandlingerne i november og december af vores »Vi er ikke sure- bare pressede«-kampagne. Her er det ambitionen på en humori-stisk måde at understrege, at børne-

området ikke kan klare flere besparel-ser, samt at pædagogerne ikke siger dette for at brokke sig – fordi de er sure – men fordi området er under konstant pres efter mange års ned-skæringer.

Samlet er det ambitionen med de to kampagner, at gøre de politisk an-svarlige rundt om på rådhusene ner-vøse over at svinge sparekniven over børneområdet. De skal indse, at det på langt sigt er dyrere at skære ned. Besparelser på det pædagogiske arbejde i vores fire kommuner, sen-der nemlig Sorteper videre til andre fagområder. På kort sigt til skolerne, socialpædagogerne og specialom-rådet, og på lidt længere sigt poli-tibetjente og fængselsvæsnet. Ned-skæringer på børneområdet er derfor dyre i længden, mens det godt kan betale sig – såvel samfundsøkono-misk som menneskeligt – at investe-re i det pædagogiske arbejde med børn og unge i daginstitutionerne, ikke mindst i hovedstadsområdet.

i dialog med medlemmerne

BUPL Hovedstaden er en organisa-tion, der går ind for åbenhed. Der skal være mulighed for alle medlemmer til at komme til orde. Vi arbejder til

stadighed med at skabe fora, hvor medlemmerne kan komme i dialog. Hjemmesiden, facebook, nyheds-brev og kommunemålrettede SMSer er eksempler på dette. Vores politik skal være afspejlet i medlemmernes opfattelse af virkeligheden, derfor er det vigtigt med en løbende og ved-varende dialog imellem de valgte, bestyrelsen og alle medlemmer.Dét, der binder BUPL Hovedsta-

den sammen, er den pædagogiske profession, men BUPL Hovedsta-den består af mange forskellige medlemmer, mange forskellige stil-lingskategorier og mange forskel-lige arbejdspladstyper. Det stiller store krav til medlemmernes interne solidaritet. Vi har i det forgangne år oplevet hvordan besparelser er ble-vet fjernet fra et område, kun for at blive pålagt et andet område. Det skaber stor frustration blandt med-lemmerne, og der er opstået en de-bat om, hvordan vi solidarisk kæmper for hele det samlede pædagogiske område.

Fokus på samarbejde

BUPL Hovedstaden har mange sam-arbejdspartere. Vi er i løbende dialog med kommunerne, forældrene, para-plyorganisationerne og andre fagfor-eninger for at synliggøre og optimere rammerne for det pædagogiske ar-bejde. Vi har i særdeleshed i år haft behov for at samarbejde med andre organisationer.

Det brede velfærdssamarbejde med en lang række andre fagfor-eninger både på landsplan og lokalt er nødvendigt for at de nedskærings-dagsordner, som regeringen i de kom-

mende år har lagt op til, ikke skal smadre den danske velfærd-model. I halen på den økono-miske krise i Danmark er der opstået nye al-l iancepartere.

eksempelvis er der afholdt fællesar-rangementer med Byggefagene, med det ønske at sætte gang i byggeriet og samfundsøkonomien, samtidig med, at arbejdsmiljøet- og pladsforholdene forbedres på en række institutioner.

Vi tror på, at vi er stærkere i fælles-skab med andre. Det gælder også i forhold til vores internationale enga-gement. Danmark er en del af verden, og vores arbejde for bedre pædago-

BUPL Hovedstaden har mange samarbejdspartere. Vi er i løbende dialog med kommunerne, forældrene, paraplyor-

ganisationerne og andre fagforeninger for at synliggøre og opti-mere rammerne for det pædagogiske arbejde. Vi har i særdeles-hed i år haft behov for at samarbejde med andre organisationer.


giske løn og arbejdsvilkår er også en international kamp. Gennem Concrit, der står for »construktive criticism«, har BUPL Hovedstaden derfor i det forgangne år udvekslet erfaringer og været med til at lægge fælles strategier for fremtiden.

I det for-gangne år har vi dog også været i situa-tioner, hvor vores ønske om et stærkt fællesskab med andre, er blevet truet af uenigheder. Vi har været nødt til at konstatere, at vi i arbejdet omkring klyngeledelse i København, har væ-ret i direkte opposition til den hold-ning, ledelsen i LfS har indtaget. for os har det været altafgørende, at vi var i samklang med vores medlem-mer ved at lytte til, hvad pædagoger og ledere fortæller. Af den grund har vi måtte opgive samarbejdet med ledelsen i LfS i spørgsmålet om ny ledelsesstruktur i København.

Vi består i kraft af vores medlem-mer og vi er til for medlemmerne. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan se styrken i, at vi står sammen. Jo flere medlemmer, der er i BUPL Hovedstaden, jo stærkere er vi i kampen for den pædagogi-ske profession, og for det enkelte medlem. tillidsrepræsentanterne er omdrejningspunktet for rekruttering til fagforeningen, men også lederne har et stort ansvar for, at fagpolitik-ken har sin plads på institutionen. Det skal være muligt på institutionerne at diskutere fagpolitik, med respekt for de forskellige mennesker som BUPL Hovedstaden indeholder. Vi har brug for aktive og engagerede medlem-mer, der er med til at bringe aktivite-ter og debatter ud på institutionerne, samt bringe pædagogernes historier ind i fagforeningen og ind til forvalt-ningen og politikerne i kommunerne.

Overenskomstforhandlingerne skudt i gang

BUPL Hovedstaden har i denne ge-neralforsamlingsperiode forhandlet

lokalløn i alle vores fire kommuner. Baggrunden for forhandlingerne har været tillidsrepræsentantmøder, souschef- og afdelingsledermøder samt ledermøder. Samlet har mø-derne været med til at udstikke ret-ningslinjerne for de krav, der skulle bæres videre til forhandlingsbordet. resultaterne af forhandlingerne har været en forbedring og langsom ud-bygning af forhåndsaftalerne i de en-kelte kommuner.

Der har endvidere været afholdt møder med lederne og tillidsrepræ-sentanterne for udtagelse af overens-komstkrav til forhandlingerne om over-enskomst 2011. Kravene er bl.a.:

Højere løn Højere pension reguleringsordningen kan ikke

være negativ Sammenhæng mellem overens-

komstforbedringer og institutio-nernes budgetter

tid til andet arbejde Bevarelse af seniordagene Udbygning af løntrin efter 10 års

pædagogisk erfaring.

et centralt omdrejningspunkt på samtlige møder omhandlede den manglende udmøntning af de over-enskomstmæssigt aftalte forbedrin-ger. Det gælder eksempelvis løn, se-niorordninger, barns anden sygedag, m.m.

Institutionerne oplever i stor grad, at de overenskomstforbedringer, der er aftalt mellem de centrale parter (dvs. mellem KL (Kommunernes Lands-

forening) og ftf/BUPL), og som der er betalt for ved overens-komstbordet, ikke når ud til institu-tionsniveau. en stor del af kom-munerne tildeler således ikke de nødvendige øko-

nomiske ressourcer til institutioner-ne, som det ellers var aftalt. Denne tendens er naturligvis fuldstændig uacceptabel, og noget der på sigt risikerer at underminere grundlaget for overenskomstforhandlingerne. for hvorfor indgå aftaler, når disse ikke efterleves?

Vi mener, at kommunerne skal for-pligtes til økonomisk at efterleve de indgåede aftaler, således at de over-enskomstmæssige forbedringer ikke er med til at udhule den enkelte insti-tutions budget. Det er ikke rimeligt, at de to overenskomstparter indgår aftaler, som kommunerne så ikke un-derstøtter økonomisk efterfølgende. Denne problemstilling skal søges løst ved næste overenskomst.

Denne praksis har samtidig den konsekvens, at normeringer udhules, med dertil følgende ringere arbejds-miljø og færre ressourcer til at løse den pædagogiske opgave.

et af BUPL Hovedstadens over-enskomstkrav blev derfor et formuleret krav om større sammenhæng mellem forbedringer opnået ved overens-komstforhandlingsbordet og institu-tionernes budgetter. Det er en af de problemstillinger der skal indgå i for-handlingerne for overenskomst 2011.

I den forgangne periode har regu-leringsordningen, der regulerer de offentlige ansattes lønningudvikling i forhold til de privatansattes, for første gang været negativ, idet de privatan-

beRetning 2010

De markante forandringer i institutionsmassen sker uanset den omfattende dokumentation for, at der ikke kan hentes

en økonomisk besparelse sideløbende med voldsomme struk-turændringer. Udviklingen sker uagtet anbefalinger fra bl.a. Kom-munernes Landsforening, om ikke at lave strukturændringer i en nedskæringssituation.


satte ikke har haft den forventede lønudvikling. Dette betød en udsigt til, at de offentligt ansattes lønninger skulle reguleres i nedadgående ret-ning pr. 1. oktober 2010. Imidlertid har de centrale forhandlingsparter aftalt ikke at sætte lønnen ned pr. ok-tober 2010, men at lade »regningen« indgå i forhandlingerne om overens-komst 2011.

Vi har i forlængelse af »oplevelsen« med den negative regulering, frem-sendt overenskomstforslag om, at så-fremt reguleringsordningen fremadret-tet bliver negativ, skal det på forhånd være aftalt, at reguleringsmekanismen automatisk går i »freeze Mode«: Løn-

nen fastfryses i den nødvendige pe-riode.

I maj måned kom den længe ventet rapport fra lønkommisionen, der be-kræfter at pædagogfaget lønmæs-sigt halter bagefter med sammenlig-nelige uddannelser.

BUPL mener, at:

Christiansborg skal tage et med-ansvar og afsætte økonomi til at løse problemet

Ligelønsloven skal revideres Arbejdsmarkedets parter har et

medansvar for at sikre ligeløn Y

forslag til overenskomstBUPL Hovedstadens forslag til overenskomst 2011 kan ses på:www.bupl-hovedstaden.dk hvor man også kan finde de enkelte kommuners forhånds-aftaler, og læse mere om løn og overenskomst.


fællesskab og sammenhold skal sammen med de pædagogiske argu-menter også i fremtiden være svaret i kampen mod forringede vilkår. Derfor vil vi i BUPL Hovedstaden fasthol-de og styrke »Vi er ikke sure – bare pressede«-kampagnen. Kampagnen er en synlig udtryksform, hvor pæ-dagogerne kan komme i dialog med forældre, forvaltninger og politikerne. Det er vigtigt for BUPL Hovedsta-den, at sammenhængen mellem fag-foreningen og pædagogerne er tæt.

Fællesskab gør stærk

Den samlede kamp for velfærds-danmark kan BUPL Hovedstaden ikke tage alene. Derfor er det altaf-gørende med et stærkt samarbejde med andre faglige organisationer. På den baggrund vil vi i den kommende periode fortsætte velfærdssamarbej-det fra den store velfærdskonference i fredericia den 20. maj 2010. Målet er at få velfærdssamarbejdet ned på lokalt plan, for i fællesskab at kunne påvirke den lokalpolitiske dagsor-den.

Kampen er ikke kun et spørgsmål om økonomisk bæredygtighed, men også om de eksistentielle værdiska-belser. Der bør derfor fokuseres på både livskvalitet og økonomi. Vores fagforenings fundament er en erken-delse af, at humanistiske rationaler bør indtage en mere central plads

i samfundsanalysen, ikke mindst i kommunerne, som udgør den bor-gernære sfære. I fortolkningerne af de udfordringer vi står over for, lægger vi vægt på at samfundet, kommunerne og institutionerne skal indrettes så det i større grad forløser det skaber-potentiale, der ligger i kulturelle og sociale processer. Pædagogerne by-der ind i dette felt. Vores profession har de kvaliteter, der matcher dette arbejde. Vi bør være centrale aktører i viden- og netværkssamfundet.

Omstruktureringer præger fremtiden

Der er lagt op til strukturforandringer i flere af vores kommuner. foran-dringerne sker ikke med det sigte at skabe bedre pædagogiske arbejds-pladser eller bedre muligheder for pædagogisk udfoldelse. Målet for strukturforandringerne er at leve op til bestemte økonomiske standarder. Det handler om at spare. I det lys of-res de demokratiske processer, og politiske beslutinger træffes i al hast for at nå målet om besparelser. Der-med mister pædagogerne indflydel-se på eget arbejde og modstanden mod strukturforandringerne vokser blandt pædagoger og forældre.

I det kommende år vil de igangvæ-rende strukturforandringer og stram-me kommunale budgetter derfor igen være en vigtig del af BUPL Hovedsta-

dens arbejde. Pædagoger og ledere vil mærke disse forandringer direkte i dagligdagen. I de nye store enheder bliver det nødvendigt at bruge stor energi på processer og nye måder at arbejde og samarbejde på, for at det skal lykkes bedst muligt. Dette fokus betyder, at det vil flytte energi fra det daglige, udviklende pædagogiske ar-bejde med børn og unge.

for BUPL Hovedstaden er der al-tid to synsvinkler i det pædagogiske arbejde, henholdsvis pædagoger-nes arbejdsvilkår og professions-perspektivet, dvs. de pædagogiske muligheder og udvikling af pædago-gikken i hverdagen. Der er ingen tvivl om, at arbejdsvilkår og rammerne for pædagogisk arbejde vil blive en højt prioriteret opgave i det kommende år. Helhed og sammenhæng økono-misk set er ikke lig med helhed og sammenhæng pædagogisk og per-sonalepolitisk set.

Omstruktureringer kræver et me-get stort implementeringsarbejde. Det har vores politikere rundt om på rådhusene desværre en tendens til hurtigt at glemme. Derfor skal vi ar-bejde for at ledere og pædagoger får de bedst mulige vilkår i det kom-mende arbejde med at implemen-tere strukturforandringerne. Vores holdning er, at tr-organiseringen og størrelsen skal kunne modsvare ledelsessystemet i institutionerne.

fremtidigt arbejde

bUPL hOvedstadens PROFiL

et ordsprog siger, at »Når truget er tomt, så bides hestene«. Set i lyset af de sparekrav, der ligger i alle fire kommuner til budget 2011, er det vigtigt for BUPL Hovedstaden, at de frustrationer som sparekravene giver, ikke medfører unødig intern uro på institutionerne.


Konkret betyder det, at vi i det kom-mende år vil fortsætte og forstærke den igangværende opgave og pro-ces om flere tillidsrepræsentanter på de store institutioner på frederiks-berg. tilsvarende fortsætter vores arbejde for at få fællestillidsrepræ-sentanter i Dragør og tårnby i den kommende periode.

Desuden skal vi arbejde for at pædagogerne sikres indflydelse og medbestemmelse i planlægnings- og implementeringsfasen i den igangsatte omstruktureringsproces i København. Samarbejdssystemet i store institutioner er mere komplekst og kræver mere arbejde fra tillidsre-præsentanternes side. en ny samar-bejdsstruktur skal opbygges. Pæda-gogerne skal sikres indflydelse og medbestemmelse, der hvor beslut-ningerne træffes, ifølge aftalen om samarbejde. BUPL Hovedstaden vil og skal støtte pædagogerne i denne forandring.

Fokus på den tidlige indsats

Der er ingen tvivl om, at når vi kig-ger ind i næste års arbejde, er det som at kigge i en krystalkugle. Vores største udfordring er at vende dags-

ordenen 180 grader: Vi skal væk fra det ensidige sparefokus, og forklare, at det bliver dyrere for samfundet i længden, hvis man sparer på bør-nene. Det pædagogiske arbejde, der foregår med børnene i deres første år og på fritidshjemmene og i klub-berne, har kolossal betydning for de-res udvikling sidenhen. Det er ingen nyhed for os pædagoger. Men også forskere, der beskæftiger sig med børne- og ungeområdet, bekræfter i stigende omfang dette faktum. Af samme grund synes de evigt tru-ende kommunale besparelser på børneområdet ekstra bekymrende. BUPL Hovedstaden vil derfor de kommende år sætte fokus på vigtig-heden af at investere i bedre vilkår for børn og pædagoger, for på sigt at skabe bedre rammer for et bedre liv for børn og unge.

Skal den strategi lykkes, er det nødvendigt, at vi tager udgangs-punkt i den dokumentation, der ligger i det forebyggende arbejde samt at vi bygger videre på de kvalitetspara-metere der fremkom af eksempelvis Socialforskningsinstituttes rapport, om hvilken rolle kvalitetsinstitutioner spiller for børne udvikling. Konklu-

sionen var dengang klar: Pasning af høj kvalitet – målt ved gode norme-ringer, relevant uddannet personale, ordentlige plads- og hygiejneforhold samt stimulerende aktiviteter, styrker børns udvikling.

investeringer i fremtiden

BUPL Hovedstaden skal i det kom-mende år fastholde, at højkvalitetsin-stitutioner skal ses som investeringer i mennesker med positivt afkast på langt sigt. Institutionsophold virker, og har langsigtede positive effekter, der gør, at det kan betale sig at in-vestere i børns liv og opvækst. Vi vil derfor arbejde for at skabe politisk fokus på at sikre højere normeringer, mere uddannet personale og bedre fysiske rammer.

Jo færre børn der er pr. pædagog, des større gevinst for børnene, der bliver mindre stressede. Bedre ud-dannet personale giver et mere sti-mulerende, lyttende og støttende miljø for børnene. Det giver igen børn med bedre samarbejdsevner, større tålmodighed og øget koncentrati-onsevne. Alt sammen forberedende til børnenes start i skolen. Både set fra en samfundsøkonomisk og fra et

Synlighed i pressen. Fællestillidsrepræsentant Flussi udlægger pædagogernes sag. Her er det TV2-Nyhederne i aktion. Foto: Christian Sophus Ehlers


menneskeligt synspunkt er der der-for store gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig og ordentlig pædagogisk indsat. Det vil BUPL Hovedstaden sætte fokus på de kommende år.

tryghed i ansættelsen

tryghed i ansættelsen er et andet fag-politisk begreb som efterhånden ikke har den store troværdighed i virkelig-hedens verden, når omstrukturerin-ger er målet. Ledelseskategorier fjer-nes og økonomisk bæredygtighed i den enkelte institution lægger pres på den enkelte. et politisk og forvalt-ningsmæssigt argument for bære-dygtighed er eksempelvis, at pæda-goger skal kunne tåle at blive flyttet fra en børnegruppe til en anden, og fra en aldersgruppe til en anden ved at vikariere for syge kollegaer.

tryghed i ansættelsen bliver der-ved til utryghed og utilfredshed i ansættelsen fordi det pædagogiske arbejde mister kontinuitet - til mishag for pædagogerne og til gene for bør-nene. Derfor skal BUPL Hovedsta-den arbejde for gennem aftaler og forhandlingsarbejde at skabe ram-mer for størst mulighed for kontinui-tet i ansættelsen.

Vi oplever samtidig i stigende grad nyuddannede, der har svært ved at finde sig til rette på det pædagogi-ske arbejdsmarked. Derfor vil vi i den kommede generalforsamlingsperio-de undersøge mulighederne for at oprette et mentorkorps. Mentorkorp-set kunne bestå af erfarne pædago-ger, der via samtaler kan sparre og guide nyuddannede pædagoger i at udvikle deres pædagogiske integri-tet. Da vores fag hele tiden udvik-ler sig, med øgede og forandrede krav og forventninger, må vi samtidig overfor arbejdsgiverne insistere på, at det pædagogiske arbejde udføres af pædagoger, der vedvarende efter- og videreuddannes.

Professionen og vilkårene

Vores mål er vedholdende at sætte fokus på, hvorledes kvalitetsforskelle

i dagspasningstilbud kan påvirke børnes kognitive, emotionelle og so-ciale udvikling. tesen er, at vi gen-nem dette fokus skal argumentere for ordentlige vilkår for pædagoger-ne og deres mulighed for at udøve deres profession. Vi må insistere på, at pædagogerne skal have tid til at planlægge, forberede, udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde. God pædagogik kræver tid til plan-lægning og efterfølgende refleksion. tiden der bliver brugt på meningsløs dokumentation og papirtyrani, kan bruges på en bedre måde. Alt andet er mangel på tillid til og respekt for pædagogerne.

tiden med børnene er forudsæt-ningen for et pædagogisk arbejde af høj faglig kvalitet, men tid er samtidig forudsætningen for, at både ledere og pædagoger har reel mulighed for at kunne få efter- og videreuddan-nelse. Imidlertid oplever mange pæ-dagoger at den manglende tid udgør en af de væsentligste forhindringer for det pædagogiske arbejde. BUPL Hovedstaden vil derfor i den kom-mende periode arbejde for at få ret-tet politisk fokus mod det misforhold, der er mellem de opgaver, pædago-gerne forventes at varetage, og de ressourcemæssige rammer, der er til rådighed for dette arbejde.

Pædagoger skal være der, hvor børn og unge er. Det være sig i bør-nehaver, i vuggestuen, i fritidsordnin-ger, i klubber og i folkeskolen. Samti-dig skal pædagoger skal være der i et antal og med den uddannelsesbag-grund og de faglige kompetencer der gør, at de kan løfte udfordringen. Am-bitionen er at sikre de bedste mulig-heder for en god start på livet for alle børn. Det skal ske gennem udvikling af børnenes sociale, kreative og men-neskelige kompetencer.

en central del af løsningen

BUPL Hovedstaden har i den kom-mende tid – sammen med resten af BUPL’s organisation – en vigtig op-gave i at kommunikere, hvordan det pædagogiske arbejde kan bidrage til

løsningen på samfundets fremtidige udfordringer. Hos BUPL Hovedsta-den skal vi kunne og turde fortælle historierne om, hvordan vores fag kan være med til at udvikle børns kreativitet og modvirke den sociale maginalisering. Vi skal fortælle de po-sitive historier om vores fag.

Vi skal i det kommende år styrke indsatsen for at formidle, at pædago-gerne er en central del af løsningen på de udfordringer, vores fire kom-muner befinder sig i. At vi sikrer, at alle børn får gode muligheder for at udvikle kompetencer, de skal bruge nu og som voksne: Nysgerrighed, kreativitet, gå-på-mod, selvtillid og samarbejdsevner. At vi har blik for det enkelte barn og den udvikling, barnet er i, og kan spotte, om et barn trives eller ej. Vi ved, om vi skal understøtte, vejlede elller gribe ind. Pædagoger kan rumme børn, når andre ikke kan, at vi opdrager til fællesskab, demo-krati og ansvar over for sig selv og hinanden. Vi skal fortælle historierne om, at vi som pædagoger er eksper-ter i relationer, og at vi forholder os professionelt til det enkelte barn og unge, eller at vi skaber sjove, udvik-lende, læringsfyldte og trygge ram-mer om børn og unges daginstituti-ons- og fritidsliv.

Vi skal i vores påvirkningsarbejde – i det politiske og i pressen – have støvet de pædagogiske argumenter af. I lang tid er det de økonomiske argumenter, der er blevet fremført på en ofte uigennemskuelig måde. Vi vil fremføre de pædagogiske argu-menter sammen med de tekniske og økonomiske. Politikere i alle fire kom-muner har i lang tid negligeret vores viden og fagkundskab. Vi skal i det kommende år arbejde på at ændre de holdninger, der præ-ger vores fag og anseelse i negativ retning.

Vi vil i den offentlige debat arbejde for at synliggøre værdien af pæda-gogernes fagprofessionelle arbejde med børn, unge og voksnes udvik-ling. Vi vil levere de pædagogiske ar-gumenter, der skal til, og vi vil lægge



alle kræfter i, at pædagogerne får den faglige myndighed tilbage.

det professionelle råderum

I det professionelle råderum afgør pædagogen om en viden er relevant, om den er formålstjenlig i forhold til sammenhængen og om den har mulighed for at opnå en effekt i den givne situation. Her er der tale om et samspil, der skaber en dynamik, der ligger mellem pædagog og barn. tre faktorer er her særligt afgørende. Det er nærværet, som er forudsætningen for en dialog og det er den professio-nelle pædagogs kompetence og an-svar, som kun den professionelle kan udøve i situationen og handle ud fra.

Det er i dette felt den pædagogi-ske udvikling ligger. I BUPL Hoved-staden mener vi, at mangfoldighed er med til at skabe forskellige rum for en sådan udvikling. Derfor skal BUPL Hovedstaden understøtte mangfoldigheden i forhold til struktur og pædagogik.

Løn og overenskomst

På overenskomstområdet behand-lede BUPL’s Hovedbestyrelse i august de overenskomstforslag, der er fremsendt af de tolv lokale BUPL fagforeninger. På hovedbestyrelses-mødet vil der ske en endelig udta-gelse af overenskomstkravene, der så sendes videre til forhandlingsfæl-lesskabet KtO og herefter videre til arbejdsgivernes forhandlingsorga-nisation Kommunernes Landsfor-ening. Nogle af BUPL Hovedsta-dens krav er:

Højere løn Højere pension reguleringsordningen kan ikke

være negativ Sammenhæng mellem OK-

forbedringer og institutionernes budgetter

tid til andet arbejde Bevarelse af seniordagene Udbygning af løntrin efter 10 års

pædagogisk erfaring.

Løn og ansvar skal følges ad

På trods af snak om finanskrise, af-holder det ikke BUPL Hovedstaden fra at stille krav om højere løn. for det første er pædagogfaget stadig et lavtlønsområde og har et lønefter-slæb i forhold til sammenlignelige grupper på arbejdsmarkedet. Løn-kommisionens rapport underbygger i den forbindelse også denne antagel-se, både hvad angår sammenlignelig løn i forhold til uddannelseslængde og ligeløn i en bredere forstand. Ved den kommende overenskomst skal der derfor, hvis det står til BUPL Ho-vedstaden, indhentes en del af lønef-terslæbet. Det kan ske enten ved at området tildeles flere overenskomst-kroner, eller ved skævdeling, som det er sket ved tidligere overenskomster. for BUPL Hovedstaden er det afgø-rende, at det genspejles i pædago-gernes løn, at pædagoger udøver en vigtig samfundsopgave til gavn for børn, forældre og samfund. Løn og ansvar skal følges ad.

æ


spot på arbejdsmiljøet

et godt arbejdsmiljø er vigtigt – både af hensyn til pædagogerne og deres helbred, men også fordi et godt ar-bejdsmiljø er afgørende for, at pæ-dagogerne kan udføre deres arbejde bedst muligt til gavn for børnene. BUPL Hovedstaden vil derfor også fremover arbejde for et sikkert, sundt og forebyggende arbejdsmiljø i in-stitutionerne – i et samspil mellem pædagogik og arbejdsmiljø.

BUPL Hovedstadens rolle i det gode arbejdsmiljø er at støtte ar-bejdsmiljørepræsentanter (AMr), ledere og medlemmer i arbejdet med det gode arbejdsmiljø. Vi vil derfor fortsætte arbejdet med at opkvalifi-cere og støtte AMr og ledere i deres

arbejde med arbejdsmiljøet, ligesom vi vil fortsætte samarbejdet med de øvrige fagforeninger og kommuner-nes arbejdsmiljøafdelinger for at fastholde og udvikle arbejdsmiljøar-bejdet til gavn for pædagogerne og de øvrige ansatte i kommunerne.

I løbet af 2010 træder en ny ar-bejdsmiljølov i kraft. Den nye lov-givning vil givet medføre ændringer i kommunernes indsats på arbejds-miljøområdet. eksempelvis kan kommunerne i større udstrækning definere, hvor mange arbejdsmiljøre-præsentanter, der skal være og der er ikke længere defineret krav om et minimum af møder i arbejdsmiljør-grupperne. Desuden ændres den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Vi vil i det kommende år følge udvik-lingen på arbejdsmiljøområdet i kom-munerne og i samarbejde med andre fagforeninger arbejde for, at den nye arbejdsmiljølov medfører bedre og ikke dårligere indsats på området. Vi vil i de kommuner, hvor det er muligt, i samarbejde med de øvrige fagfor-eninger forhandle virksomhedsafta-ler, der sigter højere end lovgivningen foreskriver. Dette arbejde er i gang i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Y

program for generalforsamlingen den 1. oktober 201016.45 – 18.00 indskrivning og spisning.18.00 – 18.30 optræden ved

michael mc christiansen.18.30 – 22.30 generalforsamling22.30 – ??? levende musik og fest med bandet skørbug

forslag til bevillinger

Generalforsamlingen bevilger kr. 10.000,- til hver af følgende organisationer:

international børnesolidaritetOrganisationen arbejder med at give børn i den 3. ver-den en stemme, således de bliver i stand til at stille krav om rettigheder, f.eks om skolegang, mindre arbejde, frihed fra vold og overgreb. Derfor arbejder organisa-tionen med projekter for socialt dårligt stillede børn. Arbejdet foregår primært i grupper, hvor børnene gen-nem leg, sport, undervisning, børneråd, børneradioer og demonstrationer bliver så stærke, at de kan blive aktører i deres eget liv.I Danmark arbejder organisationen med oplysning om levevilkår i den 3. verden for at fremme aktiv solidaritet med børnene. I arbejdet indgår bl.a. aktivitetstilbud til institutioner, diverse undervisningsmaterialer, ud-givelser af bøger, film og diasserier, udstillinger og foredragsvirksomhed, samt indsamlinger af aktivitets-materialer til børn i den 3. verden.

ghassan kanafanis kulturfondfonden støtter bl.a. socialpædagogisk arbejde for børn i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. endvidere driver fonden for indsamlede midler en bør-nehave med 250 pladser. Børnehaven har endvidere end afdeling for blinde børn, et center for mentalt han-dicappede, et børnebibliotek og et kunstprojekt.fonden er oprettet af den danske pædagog Anna Kanafani i 1974 – 2 år efter at hendes mand, forfat-teren og journalisten Ghassan Kanafani, blev dræbt.

Forslagstiller: Bestyrelsen

Stand-up’eren MC Christiansen leverer underholdningen til BUPL Hovedstadens generalforsamling 2010Foto: Camilla Bianca Christiansen



Generalforsamling 2010FREdag dEn 1. oktoBER 2010 i nøRREBRohaLLEn

bupl hovedstadens

dagsorden

praktiske oplYsninger

0. velkomst

1. formalia a) Valg af dirigent og referenter b) Konstatering af lovlig indkaldelse samt godken-

delse af dagsorden

2. bestyrelsens beretning

3. fremlæggelse af det reviderede regnskab 2009 til godkendelse

4. behandling af indkomne forslag herunder forslag til behandling på bupl’s kongres i december 2010

a) fremtidigt arbejde b) forslag til ny platform for lederne i BUPL (2 forslag) c) forslag til etisk grundlag for pædagoger e) Udtalelser f) forslag til 2 bevillinger g) Hovedbestyrelsen forslag til kontingent h) Lovændringsforslag

– forslag til ændring af BUPL’s formålsbestemmel-se samt afklaring om BUPL er en professions- og fagforening eller en professionsfagforening

– reduktion af forretningsudvalget fra 7 til 5 med-lemmer

– Hovedbestyrelsens sammensætning (2 forslag) – Ændring af rejsesekretærernes vilkår fra valgte til

ansatte – Ledernes repræsentation på kongressen, i hoved-

bestyrelsen og fagforeningsbestyrelsen samt valg af lederformand-

– forslag om at fagforeningskasserere kan vælges til hovedbestyrelsen

– BUPL-medlemmers (ikke valgte) ret til at arbejde i BUPL uden at skifte fagligt tilhørsforhold

– forslag om 2 årige generalforsamlinger – Bindende urafstemninger – forslag til ændring af BUPL’s standard vedtægter

for fagforeningerne

generalforsamling 1. oktober 2010 kl. 18.30 – 22.00 i nørrebrohallen, bragesgade 5, 2200 n. Brug indgangen fra parkeringspladsen ved Mimersgade. Indskrivning fra kl. 17.00 – 18.00

nB. På grund af vejarbejde, vil det ikke være muligt at par-kere ved Nørrebrohallen.

Der er bustranport fra Dragør, Hollænderhallen, kl. 16.45 og fra tårnby torv kl. 17.00. Spisning i Nørrebrohallen forud for generalforsamlingen fra kl. 17.00 – 18.30. Stand-up med Michael MC Christiansen fra kl. 18.00

Generalforsamlingen starter kl. 18.30 med velkomst og valg af dirigent og referent. Den forventes afsluttet ca. kl. 22.30. Her-efter vil der være fest og levende musik med bandet Skørbug. Vi håber, at mange medlemmer har lyst til at deltage.

5. behandling af forslag til budget for 2011

6. valg af a) Hovedbestyrelsesmedlem b) Suppleant for ovennævnte c) Næstformand ansat som faglig sekretær d) Kasserer ansat som faglig sekretær e) faglig sekretær f) Øvrige bestyrelsesmedlemmer (udover de under

punkt 6 a) – e) nævnte g) 3 Suppelanter for disse h) 2 Kritiske revisorer i) Suppleant for de kritiske revisorer j) Kongresdelegerede k) fanebærer

7. afslutning

obs!forslag, der skal behandles på BUPL’s kongres i de-cember 2010, udkommer med Børn & Unge. På general-forsamlingen vil der være en samlet fremlæggelse af de emner, der behandles på kongressen.

PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

Mennesket i centrum. Sådan lyder et af Askovgårdens Voksencenters helt centrale pædagogiske udgans-punkter i arbejdet med psykisk syge

voksne borgere på Nørrebro. Voksen-centret er et af fonden Askovgårdens tilbud på Nørrebro. foruden Voksen-centret driver Askovgården en række sociale, undervisnings- og sund-hedsmæssige aktiviteter. Sammen med Det Gule Hus, Genbrugsbutik-ken, Det Gule Skørt og Seniorcen-tret, udgør Voksencentret Askovgår-dens social psykiatriske tilbud.

Oprindeligt blev Askovgården grundlagt i 1943 af en gruppe høj-skoleelever, der kom fra netop Askov højskole. Her fik man ideen til Askov-gården, der blev oprettet på Nørre-bro midt under anden verdenskrig. Dengang blev der dannet mødre-grupper og sociale klubber. Klubber

for børn, unge, voksne og pen-sionister fulgte hurtigt efter. Alt

sammen baseret på frivillig arbejdskraft.

I dag er der mange ansatte i Askovgår-

dens forskellige tilbud, men det er stadigvæk mange af de samme vær-dier, der var

bærende dengang, som brugerne møder i dag, fortæller Lene Helvad, der er pædagog på Voksencentret: »Den væsentligste værdi er, at vi har mennesket i centrum. Vi tilstræber altid at møde det enkelte menneske som noget unikt. Det udgør centrum i alle vores aktiviteter.«

bryd den sociale isolation

Askovgården arbejder med interven-tions evidens. Det vil sige, at de be-skriver så nøjagtigt som muligt, hvad aktiviteterne indeholder og måler ef-fekten af aktiviteterne hos brugerne. På Voksencentret kommer både mennesker af dansk og anden etnisk oprindelse. fælles for dem alle er de-res sindslidelser og psykiske sårbar-hed.

De pædagogiske metoder på Voksencentret er bygget op om det socialpædagogiske omsorgs- og udviklingsarbejde med en assertiv grundholdning og kognitive elemen-ter. Disse har sammen til hensigt at støtte den enkeltes ‘recovery pro-ces’. Socialt gruppearbejde, indivi-duelle samtaler samt socialt samvær er kendetegn for de enkeltes tilbud

hvad aRbeJdeR dU med? hvad arbejder du med?Pædagogikken besøger i hver ud-gave en af hovedstadens pædago-ger, for at undersøge mangfoldig-heden i det pædagogiske arbejde.

Askovgårdens Voksencenter er et samværs- og aktivitetstilbud til voksne borgere, som har psyki-ske problemer. Det er typisk problemer, der vanskeliggør og forhindrer dem i at indgå i det øvrige samfunds tilbud, hvorved de udelukkes fra social integration i mange sammenhænge. Her fortæl-ler pædagog Lene Helvad om Voksencentrets rehabiliteringsarbejde, hvor den sociale integration er et væsentligt omdrejningspunkt.


Af Christian Sophus ehlers, [email protected]

medsocial indignation som drivkraft

19PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

– og medinddragelse er kernen i alle tilbud på Voksencentet:

»Vores målsætning er at støtte det enkelte menneske til at bryde med den sociale isolation. Vi ønsker dy-best set at skabe et miljø, hvor vores medlemmer, brugerne, oplever at få støtte til at komme sig – Det handler om at skabe et værdigt liv, øget livs-kvalitet, evnen til at tage vare på eget liv og aktivt medborgerskab«, siger Lene Helvad.

hjælp til selvhjælp

På Voksencentret er den enkeltes tilgang til at deltage i aktiviteterne forskelligartet, men udgangspunktet for den enkelte borger tages i forhold til dennes ressourcer, funktionsni-veau og formulerede ønske. Derfor laves en slags visitation med hvert nyt medlem, så man kan finde ud af, hvad de har brug for.

Voksencentret tilbyder en lang række aktiviteter som alt sammen har et omdrejningspunkt omkring re-lationsarbejde og gruppeorienteret social træning. Aktiviteterne spæn-der over etniske grupper, madgrup-per, tegnegrupper, recovery grup-per, samtalegrupper, musikgrupper til individuelle samtaler, svømning og syværksted.

Konkret foregår aktiviteterne på den måde, at der laves aftaler med medlemmerne om, hvilke aktiviteter den enkelte deltager i. Det er en selv-stændig pædagogisk ambition, at de lærer at holde en aftale og møde op. Pædagogernes rolle på Voksen-centret er typisk at styre og bevare overblikket i grupperne. Man griber ikke nødvendigvis ind, medmindre brugerne har brug for hjælp. en del at arbejdet består nemlig i, at give brugerne plads til at turde tage an-svar for den aktivitet, der skal til at gå i gang. Det handler om at få kontrol over eget liv:

»Mange af vores medlemmer har jo faktisk mange ressourcer. Så er vi typisk tovholdere, men forsøger at overlade så meget initiativ som muligt til brugerne, og nøjes med at

vejlede, guide og støtte, hvis det er nødvendigt«, siger Lene Helvad.

Netop dét, at give plads til bru-gerne, er ifølge Lene Helvad noget af det sværeste i arbejdet på Voksen-centret. Det pædagogiske arbejde med recovery-tankegangen fordrer nemlig, at medarbejderne skal være lidt tilbagelænede og overlade initia-tiv til medlemmerne. eller som Lene Helvad formulerer det: »Vi spørger, i stedet for at komme med svarene.«

man kan ikke lave om på andre, men på sig selv

På voksencentret er det pædagoger, der står for al undervisning og vejled-ning i alle grupper. Her oplæres nye medarbejdere typisk ved at være føl og nabolærer hos de mere erfarne pædagoger. en af de rigtig dejlige ting ved at arbejde i Askovgården er, ifølge Lene Helvad, alle udviklings-mulighederne: »Ideer og forslag er velkomne, der er initiativ og engage-ment, og vi har mulighed for at søge videre internt i organisationen«, for-klarer hun.

Det koster 80 kroner om måneden at kunne gøre brug af Voksencentret tilbud, og det er penge medlem-merne gerne betaler. Medlemmerne lærer bl.a., hvordan man kommunike-rer med sine medmennesker eller ge-bærder sig i sociale sammenhænge, hvilket typisk er en stor udfordring for medlemmerne hos Voksencentret. Det arbejdes der med i samtalegrup-perne og i de kognitive grupper: »Vi skal ændre de negative tanker nogle brugere har, og vi forsøger at lære vores medlemmer, at det ikke er per-sonen der er problemet, men proble-met, der er problemet«, mener Lene Helvad: »Man kan ikke lave om på andre, men på sig selv«.

Medlemmerne lærer også at ud-vise ansvar overfor resten af grup-pen. Der er rettigheder og pligter,

som medlemmerne selv er med til at vedtage i fællesskab, fortæller Lene Helvad: »Det kan for eksempel være, at man ikke må afbryde hinanden, el-ler at det er ok at blive ked af det. Samlet er reglerne med til at skabe tryghed for brugerne.«

at turde give slip

Selvom perspektivet for det pæda-gogiske arbejde på Voksencentret i høj grad er langsigtet, eller måske netop derfor, kan det være svært at turde give slip på medlemmerne, si-ger Lene Helvad: »Der er vi ikke som en vuggestue, hvor man som pæ-dagog på kort tid oplever en enorm udvikling hos barnet, der pludselig kan tale, smider bleen eller begyn-der at kravle. Vi har et noget længere tidsperspektiv her. Mange af vores brugere har været tilknyttet Voksen-centret i mange år, og derfor må vi engang imellem minde hinanden om, at det er sundt, når vores medlemmer kommer videre. Det giver et lidt am-bivalent følelse. På den ene side er den største glæde i mit arbejde, når medlemmer får det bedre og kommer videre, på den anden side er det jo aldrig sjovt at skulle sige farvel til et medlem, der tager det store spring ud i samfundet«, siger hun, »Men det er jo ingen succes, hvis de går her i 30 år.« Y

Lene Helvad er pædagog på et af Askovgaardens social psykiatriske

tilbud til voksne brugere på Nørrebro.


Rigtigt eller forkert?

etik er hjerteblodet i socialt arbejde, mener filosof Jørgen Husted, der har været med i processen om at skabe en professionsetik for pædagogerne. Pædagoger møder dagligt situatio-ner, der kalder på etiske overvejelser – ofte er pædagogen ikke i tvivl om, hvordan hun skal handle, men andre gange er det sværere at afgøre, hvad der er det mest hensigtsmæssige.

Baggrunden for disse valg bunder i pædagogens faglige værdisæt, der er byggestenene for den pædago-giske faglighed – og når man taler om værdier, findes der ikke nogle absolutte ‘rigtige’ eller ‘forkerte’ løs-ninger. Men med et etisk grundlag er det muligt at kvalificere og begrunde det valg, vi tager ud fra nogle define-rede fælles faglige værdier og der-med forklare, at nogle valg er bedre end andre i en pædagogfaglig optik. Det handler altså ikke om at lave et

regelsæt med færdige ‘opskrifter’ på korrekt pædagogisk praksis, men at kunne anvise den pædagogfaglige bedste retning.

Hermed bliver det også slået fast, at pædagoger ikke bare passer børn – pædagoger tager et ansvar og vil noget med børnene, nemlig at gøre dem til livsduelige mennesker.

ikke et skuffeprojekt

I BUPL Hovedstaden mener vi, at et etisk grundlag for professionen er vigtigt for at kunne synliggøre og diskutere formålet med det pædago-giske arbejde og de pædagogfag-lige værdier, professionen bygger på. Men det er helt essentielt, at det

professionsetik for pædagoger – omsorg eller omklamring?Lærerne har ét – socialrådgiverne og sygeplejerskerne har ét, og nu skal pædagogerne også have ét – vi taler om et fælles etisk grundlag for professionen.Men hvordan skal det se ud, hvor omfattende skal det være, og hvad skal det egentlig bruges til? Debatten om et fælles etisk grundlag har været i gang blandt BUPL’s medlemmer siden 2006, og nu står vi med et foreløbigt forslag, som skal diskuteres og kvalificeres inden kongresbeslutningen i november.

Af Gunn Brejnholdt falck, [email protected]

etik

læs mere om etik

Læs forslaget til det etiske grundlag på hjemmesiden, hvor du også kan finde yderligere information: www.bupl-hovedstaden.dk/etik

Artikel med interview med Jørgen Husted, se Børn&Unge nr. 22.

diskuter etik

Diskuter forslaget til det etiske grundlag for pædagogprofessionen med dine kolleger. I kan eventuelt bruge de udsendte dialog-kort som inspiration. Vi vil meget gerne høre dine kommentarer, overvejelser og forslag til det etiske grundlag eller eksempler på gode etikdiskussio-ner, I har haft. Send en mail til Gunn falck ([email protected]) eller ring 3546 5759.

Du er også velkommen til at melde dig som ’etikagent’ og deltage i den særlige arbejdsgruppe i BUPL Ho-vedstaden, der beskæftiger sig med etikarbejdet.

PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2010

ikke bare bliver et dokument, der lan-der i skrivebordsskuffen og rangerer som endnu en ‘skalopgave’ pædago-gerne bør forholde sig til. Derfor skal et etisk grundlag være er forankret i – og tæt forbundet med – den pæda-gogiske praksis og give mening for det pædagogiske arbejde, der fore-går på institutionerne hver dag.

Udadtil skal et etisk grundlag sig-nalere, hvad pædagogprofessionen står for og gerne vil anerkendes for – samtidig skal det indadtil kunne give næring til de faglige diskussioner og kvalificere dialoger og overvejelser om etiske udfordringer i arbejdet for derved at højne den etiske bevidst-hed.

Værdien omsorg har fået en cen-tral placering i forslaget som et af de bærende værdier for det pæda-gogiske arbejde, og her lyder det at: Pædagogen skal hele tiden kunne vægte og vurdere, hvornår der er tale om for meget omsorg, det vil sige ‘omklamring’, og hvornår der er tale om for lidt omsorg, det vil sige ‘om-sorgssvigt’. Det handler altså om at finde den rette balance – også i ud-formningen og beslutningen af pro-fessionsetikken. Det etiske grundlag kan nemlig også ses som et udtryk for omsorg for pædagogprofessionen – at give pædagogerne værktøjer til at takle etiske dilemmaer i det pæda-gogiske arbejde og styrke professio-nen i en samfundsmæssig kontekst, men samtidig kan en (for) høj grad af forpligtelse og detaljeringsgrad virke omklamrende og formynderisk.

Fokus på etikarbejdet

Vi har i BUPL Hovedstaden opret-tet en arbejdsgruppe af ‘etikagenter’, der er særligt engagerede i etikar-bejdet, og som skal være med til at holde diskussionerne i gang og give resten af medlemmerne inspiration til at beskæftige sig med profes-sionsetik. første møde i etikagent-gruppen blev holdt før sommerferien med Jørgen Husted som oplægshol-der og inspirator. Her blev der blandt andet diskuteret funktionen af et

eventuelt etisk råd for pædagogpro-fessionen, og der var enighed om, at et pædagogfagligt etisk råd skal være med til at fremme debatten og styrke den etiske bevidsthed i pro-fessionen. Men etikagenterne mente desuden, at det primære formål med et etisk råd er den symbolske signal-værdi udadtil ved at sætte fokus på professionen og skabe større sam-fundsmæssig anerkendelse. Derfor skal rådet i deres optik ikke have en dømmende funktion med sankti-onsmuligheder i konkrete sager. et andet vigtigt emne, der blev disku-teret på mødet, var spændingsfel-tet i pædagogens rolle som social kontrollør samtidig med at være en hjælpeforanstaltning for barnet og familien – hvor går grænsen mellem privatlivets fred og pædagogens indberetningspligt, når pædagogen arbejder på forældrenes mandat? Jørgen Husted opfordrede desuden til at diskutere kulturmødet som en præmis, der er særligt gældende i hovedstadsområdet – og giver an-ledning til etiske dilemmaer.

medlemsmøde om etik

Der er nok af store spørgsmål at tage fat på og nu afholdes et fyraftens-møde for alle medlemmer i BUPL Hovedstaden, hvor du har mulighed for at komme med din mening til det etiske grundlag. Skal der være et etisk råd – og hvilken funktion

skal det i så fald have? Hvor forplig-tende skal et etisk grundlag være for at det bliver anvendeligt og betyd-ningsfuldt uden at blive en spænde-trøje?

Jørgen Husted indleder debatten og gennemgår BUPL’s forslag til en professionsetik, og din mening er vig-

tig for at gøre forslaget så relevant og praksis-

forankret som muligt. Y

kom til medlemsmøde om etisk grundlag

14. september kl. 18.00-21.00

Diskuter de fælles pædagogiske for-mål og værdier med andre medlem-mer af BUPL-Hovedstaden og vær med til at påvirke, hvordan det etiske grundlag skal se ud inden kongres-beslutningen i november.

jørgen husted

Lektor, mag.art. ved Institut for filo-sofi ved århus Universitet. tidligere medlem af Det etiske råd og forfatter til bl.a. etik og værdier i socialt arbejde. Jørgen Husted har været involveret i processen med at lave et etisk grundlag for pædagog-professionen, og har tidligere også medvirket til at udarbejde et etisk grundlag for lærerne og socialpæ-dagogerne.

Mød Jørgen Husted på medlems-mødet den 14. september

Illustration: Thomas Balle21


regnskabet i hovedtal 3879 medlemmer 3892 medlemmer

indtægtER REgnskaB 2009 BUdgEt 2009fagforeningstilskud m.v. 11.330.556 11.420.000

Aktivitetsbevilling – Kommunevalg 83.000 0

indtægter i alt 11.413.556 11.420.000

omkostningER – PoLitisk LEdELsEGeneralforsamling, bestyrelse, kongres 336.587 395.000

Central rejserefusion -79.288 -90.000

Politisk ledelse i alt 257.299 305.000

omkostningER – aktivitEtERKommunalpol. aktiviteter og medlemsaktiviteter 384.735 545.000

Pædagogiske- og professions aktiviteter 144.768 50.000

Medlemsblad, information 244.265 335.000

Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter 211.788 120.000

tr-virksomhed 510.893 500.000

Pensionistaktiviteter 32.250 40.000

aktiviteter i alt 1.528.699 1.590.000

omkostningER administRativE FoRmåL Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens, m.v. 770.680 810.000

Lokaleomkostninger, husleje og vedligehold 1.028.035 1.200.000

administrative formål ialt 1.798.715 2.010.000

gagER og LønRELatEREdE omkostningERLøn og pension m.v. 6.882.697 7.400.000

Lønsumsafgift, AtP, Barsel m.v. 500.167 635.000

gager og lønrelaterede omkostninger i alt 7.382.864 8.035.000

REntEindtægtER m.v.renteindtægter - div. adm. udg. -102.738 -200.000

Diverse udgifter, ? 5.427 0

ekstraord. indtægt, A-kasse andel af ombygning -39.256 0

6) Indtægt I alt -136.567 -200.000

6) Udgifter i alt 10.831.009 11.740.000

7) årets Resultat 582.547 -320.000

regnskabet for 2009 udviser et overskud på 582.547. regnskabet er opstillet sammen med budgettet for 2009, således at der opnås overblik over forskydningerne. Med-lemstallet er i øjeblikket svagt stigende, hvilket er af positiv

betydning for grundlaget for den mulige aktivitet og ser-vice. Medlemstallet udgjorde i 2009 i gennemsnit 3849 medlemmer, og det aktuelle medlemstal (1.8.2010) er 3931 medlemmer.

NB: på www.bupl-hovedstaden.dk kan du finde hele det revisorgodkendte regnskab og revisionsprotokol for 2009.

Regnskab 2009

bupl hovedstadens regnskab for 2009


budget i hovedtal 3880 medlemmer 3918 medlemmer

indtægtER BUdgEt 2011 BUdgEt 2010fagforeningstilskud 11.960.000 11.822.000

Lokalt tr-arbejdsgiver bidrag 12.000 12.000

indtægter i alt 11.972.000 11.834.000

omkostningER – PoLitisk LEdELsEGeneralforsamling, Bestyrelse, Kongres 360.000 390.000

Central rejserefusion -80.000 -90.000

Bestyrelses bevillinger 20.000 20.000

Politisk ledelse i alt 300.000 320.000

omkostningER – aktivitEtERKommunalpolitiske aktiviteter – budgetarbejde 400.000 380.000

Pædagogiske akt. og professions akt. 70.000 70.000

Medlemsblad og information 280.000 400.000

Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter 180.000 160.000

tr-virksomhed 550.000 550.000

Pensionistaktiviteter 50.000 50.000

aktiviteter i alt 1.530.000 1.610.000

omkostningER administRativE FoRmåLPersonaleomkostninger – ikke løn 150.000 106.000

Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens 689.000 905.000

Husleje og vedligeholdelse 1.050.000 1.250.000

Administrative formål ialt 1.889.000 2.261.000

Gager, pension m.v. i alt 8.588.000 8.053.000

Nettorenteindtægter -100.000 -200.000

Udgifter ialt 12.207.000 12.044.000

årets resultat incl. afrunding -235.000 -210.000

forslaget til budget 2011 bygger på et af forbundet skøn-net medlemsgrundlag på 3880 medlemmer gennemsnit-ligt. I skrivende stund er der 3931 medlemmer i gennem-snit, og vi ligger dermed lige nu over det budgetterede gennemsnit. Udover medlemstallet tager budgettet for 2011 udgangspunkt i erfaringerne fra regnskab 2009, de foreløbige tal for 2010, samt revision af forbundets samlede økonomi

Der budgetteres med et underskud i 2011, der dækkes af egenkapitalen. Pt. udgør egenkapitalen kr. 7.089.542

Budget 2011 er opstillet sammen med budgettet for 2010 for at give en fornemmelse af udviklingen i økonomien.

bUdget 2011

bupl hovedstaden – forslag til budget for 2011

b u p l h o v e d s t a d e n

PÆDAGOGIKKEN

tilmelding til spisning/transportbupl hovedstadens generalforsamling 2010

brug denne kupon

Jeg tilmelder mig aftensmad kl. 17.00 (Sæt kryds)

Jeg tilmelder mig transport (Sæt kryds) Dragør tårnby

Navn: CPr-nr.:

Institution: Institutions tlf.:

Kuponen sendes til:bUPL hovedstaden, Rosenvængets allé 16, 3., 2100 københavn Ø

send os en mailMail din tilmelding med de samme oplysninger som på denne kupon. Mærk mailen »Generalforsamling 2010« og send den til: [email protected]

brug hjemmesidenDu kan også tilmelde dig spisningen via www.bupl-hovedstaden.dk

ring til ostilmelding kan også ske pr. telefon. ring: 3546 5750

Maden og, efter eget valg, en vand eller et glas vin er gratis. transporten ligeså. tilmelding nødvendig og senest 23. september 2010. tilmeld dig på én af følgende måder:

pædagogikken efterår 2010

Documents