professionsbachelorprojekt i ergoterapi, foråret 2008 · side 2 af 111 resumé forfattere lene...

Afleveringsdato:27.05.08

Professionsbachelorprojekt i ergoterapi, foråret 2008 Udarbejdet af Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen. Hold E68.

Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

Vejleder: Conny Geisler Rosenkilde

Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeut-uddannelsen, VIA University College, Campus Holstebro, i 7. semester, som led i et ud-dannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukom-menteret fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter.

Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro

Side 1 af 111

Titel

Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler.

Afleveringsdato

27.05.08

Holdnummer

E68

Vejleder

Conny Geisler Rosenkilde

Anslag

82.881

Udarbejdet af

Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen.


Side 2 af 111

Resumé

Forfattere


Titel

Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler.

Nøgleord

Occupation, occupational deprivation, ergoterapi, meningsfuldhed, aktivitet,

resocialisering, kriminologi, fængsler, arrester, indsatte, løsladte, adaptati-

on, samfund.

Problemformulering

Hvordan kan vi med begrebet occupational deprivation

tilføre nye ergoterapeutiske perspektiver til den måde,

hvorpå resocialisering udmøntes af Kriminalforsorgen?

Metode

Vi har med baggrund i det konstruktivistiske paradigme og med eksistentiel

hermeneutisk tilgang udført tre kvalitative semistrukturerede interviews. To

interviews med indsatte i et lukket fængsel og et med en løsladt, som har

siddet i arrest og åbent fængsel. Vores interviewguide er udarbejdet med

inspiration i occupational deprivation-begrebet, dele af Kielhofners teori,

Wilcocks doing, being og becomming-teori samt Antonovskys salutogene-

tiske teori. Disse teorier anvendes ligeledes i vores analyse. Forsknings-

spørgsmålene er opbygget efter temaerne: Dagligdag, tid og rum, roller,

opfattelse af egen handleevne, normer og værdier, resocialisering, well-

being og oplevelse af sammenhæng. Med udgangspunkt i disse temaer

samt to opståede temaer – pårørende og følger af fængsling – har vi analy-

seret og fortolket respondenternes udsagn.


Side 3 af 111

Konklusion

Vores empiriske undersøgelse viser, at det kniber Kriminalforsorgen at om-

sætte principprogrammet og visionerne til praksis. De indsatte har diverge-

rende opfattelse af Kriminalforsorgens tilbud og hvilken støtte, de kan for-

vente. De indsatte eftersøger støtte til resocialisering fra personer, der ikke

samtidig har kontrol- og sikkerhedsfunktioner.

Occupational deprivation-begrebet har vist sig som et effektivt redskab til

belysning af de faktorer, der kan påvirke den indsattes senere resocialise-

ring. Begrebet giver en bred forståelse for, hvad der kan ligge bag de psyki-

ske påvirkninger, den resignation og de aggressive handlinger denne under-

søgelse kortlægger. Samtidig konkluderer vi, at de indsatte mangler resoci-

alisering set i et klientcentreret perspektiv.

Occupational deprivation har tydeliggjort det paradoksale i, at indsatte, der

begrænses i muligheder for occupations, samtidig opfordres til at udvikle og

resocialisere sig.

Vi vil slutteligt argumentere for, at der er et betydeligt ergoterapeutisk ud-

viklingspotentiale i kriminologisk regi.


Side 4 af 111

Abstract

Authors


Title

An occupational therapy perspective on the rehabilitation in Danish prisons.

Keywords

Occupation, occupational deprivation, occupational therapy, meaningful,

activity, rehabilitation, forensic, prison, jail, inmates, released, adaptation,

society.

Specification of problem

How can we, with the occupational deprivation concept, supply new

occupational perspectives to the way, rehabilitation is practiced by the

Danish Prison and Probation Service.

Method

Against a background in the paradigm of constructivism and with an

existential hermeneutic approach, we have performed three qualitative semi

structured interviews. Two interviews were carried out with inmates in a

secure locked prison, and one was carried out with a released person, who

has served a previous imprisonment in jail and open prison.

Our interview guide is prepared with inspiration in the occupational

deprivation concept, parts of Kielhofners theory, Wilcocks doing, being and

becomming theory and Antonovskys salutogenetic theory. These theories

will be equally used in our analysis too. The research questions are

constructed after following subjects: Everyday life, time and space, roles,

self-efficacy, standards and values, rehabilitation, well-being and sense of


Side 5 af 111

coherence. These subjects and the arising of two new subjects; relatives

and the influence from imprisonment have made our starting point for the

analysis and interpretation of the statements from our respondents.

Conclusion

Our empirical investigation shows that the realization of the Programme of

Principles and Visions for Prison and Probation Work in Denmark is

insufficient. The inmates have different opinions regarding the range of

offers and support, they can expect from the Danish Prison and Probation

Service.

The inmates demand support for rehabilitation from persons, who do not, at

the same time manage control and security functions.

The concept occupational deprivation has proven to be an effective

instrument to examine the factors, which can influence on the inmates in

the coming process of rehabilitation. The concept gives a broad

understanding for, what can be behind the psychologically influence, the

resignation, the aggressive behaviour, that this investigation analyze.

At the same time we conclude that the inmates are lacking rehabilitation in

a client centred perspective.

Occupational deprivation has clarified the paradoxical in, that the inmates

are restricted in the possibilities for occupations, and at the same time

encouraged to develop and rehabilitate.

At last we will argue that there are considerable potential development

possibilities for occupational therapists in forensic settings.


Side 6 af 111

Indholdsfortegnelse

1. Begrebsintroduktion................................................................ 9

2. Problembaggrund ................................................................. 11

2.1 Ergoterapeutisk udgangspunkt .......................................... 11

2.2 Faktuelle oplysninger........................................................ 12

2.3 Resocialisering................................................................. 13

2.4 Inspirationsinterview ........................................................ 15

2.5 Kriminalforsorgens principprogram..................................... 17

2.6 Studier ........................................................................... 19

2.6.1 Occupational Deprivation and Incarceration ................... 19

2.6.2 Occupational Therapy in Prison .................................... 20

2.6.3 The Allegheny County Jail Project (ACJ) ........................ 21

2.6.4 The Swansea Community Chaplaincy Projekt (SCC) ........ 22

2.6.6 Opsamling på studierne............................................... 23

2.7 Et norsk alternativ ........................................................... 25

3. Problemformulering .............................................................. 27

3.1 Problemformulering.......................................................... 27

3.2 Begrebsafklaring.............................................................. 27

4. Teoriafsnit ........................................................................... 28

4.1 Occupation...................................................................... 28

4.2 Occupational deprivation................................................... 29

4.3 Tid og rum ...................................................................... 31

4.4 Opfattelse af egen handleevne........................................... 31

4.5 Roller ............................................................................. 32

4.6 Doing, being og becoming................................................. 33

4.7 Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) ..................................... 34

5. Metode................................................................................ 37

5.1 Videnskabsteori ............................................................... 37


Side 7 af 111

5.2 Kvalitativ metode............................................................. 38

5.3 Eksistentiel hermeneutik................................................... 38

6. Operationalisering ................................................................ 40

6.1 Valg af respondenter ........................................................ 40

6.2 Etiske overvejelser........................................................... 41

6.3 Interviewguide ................................................................ 42

6.4 Overvejelser om interviewsituationerne .............................. 43

7. Reliabilitet og validitet........................................................... 45

8. Databearbejdning ................................................................. 47

8.1 Transskribering................................................................ 47

9. Analyse og præsentation ....................................................... 49

9.1 Dagligdag i fængslet......................................................... 49

9.2 Tid og rum ...................................................................... 51

9.3 Roller ............................................................................. 53

9.4 Opfattelse af egen handleevne........................................... 54

9.5 Oplevelse af sammenhæng (OAS)...................................... 56

9.6 Normer og værdier........................................................... 59

9.7 Resocialisering................................................................. 61

9.8 Well-being ...................................................................... 64

9.9 Pårørende ....................................................................... 65

9.10 Følger af fængsling......................................................... 66

10. Konklusion......................................................................... 68

11. Diskussion og perspektivering .............................................. 72

12. Litteraturliste ..................................................................... 76

13. Bilag ................................................................................. 79

13.1 Litteratursøgning............................................................ 79

13.1.1 Søgehistorie............................................................. 79

13.1.2 Søgeprofil ................................................................ 79

13.1.3 Søgestrategi ............................................................ 80


Side 8 af 111

13.2 Samtykkeerklæring ........................................................ 81

13.3 Interviewguide A............................................................ 82

13.4 Interviewguide B............................................................ 85

13.5 Bastøy .......................................................................... 89


Side 9 af 111

1. Begrebsintroduktion

I det følgende vil vi indledningsvist præsentere en kort definition af begre-

berne occupation, occupational deprivation og resocialisering. Herefter føl-

ger en kort læsevejledning til projektet.

Occupational deprivation er en forholdsvis ny begrebsdannelse inden for

ergoterapien. Begrebet occupational deprivation er et af de mange interak-

tive anvendelsesniveauer af begrebet occupation1, som bidrager med for-

ståelse og belysning af vores problemstilling.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en dansk oversættelse af disse og

andre begreber, og derfor har vi valgt at bruge engelske begreber direkte i

projektet. Her vil vi dog for en god ordens skyld definere ovennævnte nøg-

lebegreber og forklare den betydning, de er tillagt i vores projekt:

Occupation: Deltagelse i meningsfuld aktivitet, som giver værdi for den en-

kelte, og den kontekst man er i. Produktiv beskæftigelse, leg og egenom-

sorg er naturlige menneskelige occupations2.

Occupational deprivation: Længerevarende forhindring i at kunne deltage i

occupation grundet eksterne omstændigheder, der ligger uden for individets

umiddelbare kontrol3.

Ligeledes vil vi definere et tredje nøglebegreb i vores projekt; resocialise-

ring. Resocialisering defineres næsten entydigt med reintegration og rehabi-

litering. Mathiesen4 beskriver ligeledes rehabilitering og resocialisering som

værende nærmest synonymer5. I dette projekt har vi valgt at anvende or-

det resocialisering.

1 Townsend & Polatajko, 2007, side 26 2 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 3 Whiteford, 2004, side 222 4 Thomas Mathiesen er professor i kriminologi. 5 Mathiesen, 2007, side 37

Henrik Lene Karen


Side 10 af 111

Resocialisering: De normer og værdier, man har internaliseret i fængslet,

omsat og internaliseret til de normer og værdier, der er i samfundet.

Vi har i projektet valgt at anvende termen indsat om en person, der er ind-

sat i et fængsel og termen løsladt om en person, der er løsladt fra et fæng-

sel. Desuden anvender vi termen samfund om det danske samfund gene-

relt.

Vi har foretaget en anonymisering af personer og praksissteder.


Side 11 af 111

2. Problembaggrund

Problembaggrunden er her en dialektisk fremstilling af problemstillingen,

som bidrager til fastlæggelse af projektets endelige fokus.

2.1 Ergoterapeutisk udgangspunkt

I dette projekt bevæger vi os uden for sundhedssektoren for at udbrede

kendskabet til ergoterapiens og ergoterapeuters kvalifikationer i en ny

sammenhæng og for at bringe fornyelse ind i dansk ergoterapi.

Vi vil se på den resocialisering, som i dag finder sted fra lukkede danske

fængsler. Det er til stadighed et højaktuelt samfundsproblem, som jævnligt

behandles i nyhedsmedierne og den offentlige debat generelt. Det undrer

os, at der i Danmark ikke er ansat ergoterapeuter til at varetage denne op-

gave. Vi har en hypotese om, at det resocialiserende arbejde stemmer godt

overens med ergoterapi, jævnfør Ergoterapeutforeningens definition af er-

goterapi:

”Formålet med ergoterapi er at fremme hverdagslivets ak-

tiviteter for den enkelte borger og grupper af borgere.

Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den

enkelte er meningsfulde eller nødvendige og som relaterer

sig til dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt involvering i

samfundslivet.

I ergoterapi anvendes meningsfulde aktiviteter som middel

til at fremme sundhed, forebygge aktivitetstab samt vedli-

geholde og udvikle aktivitetsformåen.”

Ergoterapeutforeningen6

6 http://www.etf.dk/definition/

Henrik Lene Karen

Henrik Lene Karen


Side 12 af 111

Derefter opstillede vi to spørgsmål: Kan vi som ergoterapeuter bidrage til

dette, for os, nye arbejdsfelt? Og kan et ergoterapeutisk perspektiv tilføre

noget positivt til den nuværende resocialiseringsstrategi?

2.2 Faktuelle oplysninger

I 2006 var incidensen af fængslinger i arresthuse og fængsler i Danmark

19.061 personer. Heraf var 17.613 (92,4 %) mænd. For samme år var

gennemsnitsprævalensen 3.932 personer indsat i fængsler og arresthuse,

mens der i Kriminalforsorgens pensioner gennemsnitligt var 168 personer

under tilsyn eller strafafsonende7. Befolkningstallet i 2006 var 5.427.4958,

hvilket vil sige, at der i 2006 var gennemsnitligt 0,72 ‰ af befolkningen

indsat i de danske fængsler.

Andelen af dømte, med ubetingede eller betingede frihedsstraffe, der inden

for to år fra deres løsladelse bliver idømt ny betinget eller ubetinget friheds-

straf er 26 %.

Andelen af recidivister9 i den gruppe dømte, der tidligere har afsonet en

ubetinget frihedsstraf, og fik en ubetinget eller betinget frihedsstraf inden

for to år fra deres løsladelse var i 2007 på 35 %10.

Godt en tredjedel af de personer, der har afsonet en ubetinget straf i fæng-

sel, bliver dømt igen inden for to år. Vi tillader os i den forbindelse at stille

spørgsmålstegn ved effekten af den aktuelle resocialiseringindsats i Dan-

mark.

Kriminalforsorgen gør opmærksom på, at deres recidivstatistik ikke kan an-

vendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konsta-

7 http://www.kriminalforsorgen.dk Statistik → statistik 2006, side 9 og 17 (Udgivet juni 2007) 8 http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Befolkning/Folketal.aspx 9 Recidiv = dømtes tilbagefald til ny kriminalitet 10 http://www.kriminalforsorgen.dk Statistik → statistik 2006, side 59

Henrik Lene Karen


Side 13 af 111

tering af, hvor stor en del af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet.

For at kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig

tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen

med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske hel-

bred, sociale situation, netværk osv. såvel som med oplysninger om indhol-

det af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalfor-

sorgen har tilbudt den enkelte person11.

I dette projekt vælger vi at anvende recidiv som indikator for effektmål,

fordi dette giver os mulighed for at inddrage udenlandske studier, som an-

vender recidiv i deres argumentation. Dette valg strider mod ovennævnte

begrundelser, men i fraværet af relevant dansk forskning inden for dette

felt, er det den eneste måde, hvorpå vi umiddelbart kan inddrage disse

udenlandske studier, hvor recidivprocenten netop bruges som effektmål.

Det ville være interessant at sammenligne danske recidivmålinger med til-

svarende udenlandske undersøgelser, men med baggrund i ovenstående

samt meget forskellig retspraksis og antal indsatte i forhold til befolknings-

tallet, vil en sådan sammenligning ikke umiddelbart være reliabel.

2.3 Resocialisering

For nærmere at undersøge, om det er relevant at se på resocialisering med

et ergoterapeutisk perspektiv, vil vi her beskrive, hvordan resocialisering

forvaltes i Danmark. I Danmark er det Kriminalforsorgen, der varetager det

resocialiserende arbejde med dømte kriminelle, så derfor vil vi kort beskrive

Kriminalforsorgen og dennes hovedopgaver. Afsnittet sluttes af med en hy-

potese opstillet ud fra det beskrevne.

Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressort. Kriminalforsor-

gens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet i samar-

11 http://www.kriminalforsorgen.dk Statistik → Statistik 2006, side 59

Henrik Lene Karen


Side 14 af 111

bejde med hele det strafferetslige system12. Kriminalforsorgens andel af

dette samarbejde består i at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsæt-

ter.

Kriminalforsorgens hovedopgave er todelt:

(1) Straffene skal fuldbyrdes med den nødvendige sikkerhed og kontrol.

(2) De dømte skal støttes og motiveres til gennem personlig og social

udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Ifølge Kriminalforsorgen skal det to dele sidestilles og behandles med sam-

me vigtighed. En fængselsfunktionær skal derfor både skabe sikkerhed og

udøve kontrol, samtidig med at støtte og motivere den indsatte til personlig

og social udvikling.

Af Kriminalforsorgens visioner fremgår det, at støtte og motivation skal ud-

møntes ved at tilrettelægge aktiviteter, der giver de kriminelle muligheder

for at udvikle sig.

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) er en afdeling af Kriminalforsorgen, og har

hovedsageligt virke udenfor fængslerne. KiFs hovedopgaver består i at

• føre tilsyn med lovovertrædere,

• udarbejde personundersøgelser til brug for retten,

• foretage forsorgsarbejdet for varetægtsfængslede og at

• deltage i kriminalpræventivt arbejde af mere generel karakter13.

En kriminel kan blive dømt med forskellige vilkår. Det kan for eksempel væ-

re vilkår om misbrugsbehandling. Det er strafbart ikke at overholde sine

vilkår. Et andet eksempel kan være tilsyn. Formålet med tilsyn er at udsluse

den dømte til samfundet og modvirke ny kriminalitet ved at sikre, at den

12 Det strafferetlige system består af politi, anklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorg. 13 http://www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen i Frihed → hvad er KiF


Side 15 af 111

dømte overholder eventuelle andre vilkår14. Et vilkår om tilsyn indebærer

derfor også både støtte og kontrol.

I Kriminalforsorgens visioner for resocialisering beskrives, at man gennem

målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter vil begrænse kriminalitet.

Målet er at udvikle de dømtes ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kom-

petencer, så de på den måde motiveres til et liv uden kriminalitet15. Derfor

mener vi, at resocialisering desuden kræver individuel aktiv handling.

I forhold til Ergoterapeutforeningens definition af ergoterapi16 mener vi, at

der heri er et stærkt incitament for at se nærmere på resocialiseringen i et

ergoterapeutisk perspektiv, idet terapeutisk brug af aktiviteter netop er er-

goterapiens metier.

Desuden får beskrivelsen af Kriminalforsorgens todelte hovedopgave os til

at opstille følgende hypotese:

Det er et problem at Kriminalforsorgens personale skal have to så modstri-

dende roller. De skal låse døren og udøve kontrol, men samtidig støtte og

motivere den dømte til personlig og social udvikling. Det vil uvægerligt væ-

re svært for de dømte personer at skelne mellem de to roller.

2.4 Inspirationsinterview

Som indledende research til dette projekt og for at få et indgående kend-

skab til, hvordan resocialiseringsarbejdet foregår i praksis, besøgte vi et

lukket dansk fængsel og en afdeling i KiF. Derudover ønskede vi at få en

generel forståelse for de artefakter og den kultur, som vores projekt skulle

være en del af.

Som forberedelse til besøgene havde vi lavet teoretisk research, der gav os

forforståelse for emnet.

14 http://www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen i Frihed → Tilsyn 15 http://www.kriminalforsorgen.dk Om Kriminalforsorgen → Visioner 16 http://www.etf.dk/definition

Henrik Lene Karen


Side 16 af 111

Vi talte med henholdsvis en fængselsfunktionær og en socialrådgiver, som

efterfølgende har været vores primære kontaktpersoner. Begge steder op-

levede vi imødekommenhed og åbenhed, og vi fik et godt og grundigt ind-

blik i Kriminalforsorgens arbejde.

Disse to besøg ligger til grund for en stor del af vores forforståelse for ud-

øvelsen af Kriminalforsorgens arbejdsopgaver. Vi fik en oplevelse af, at der

er forskel på det skrevne ord og det udførte arbejde, hvilket blev eksplicit i

de divergerende beskrivelser af instansernes samarbejde. Vi oplevede det

derfor meget værdifuldt at have besøgt og talt med to forskellige instanser

og dermed opnået indsigt i to forskellige synspunkter.

I vores teoretiske research har vi erfaret, at der allerede arbejdes på at re-

ducere kommunikationsbarrieren. Direktoratet for Kriminalforsorgen iværk-

satte i 2006 et projekt: Projekt God Løsladelse, for at fremme netop samar-

bejdet instanserne imellem og derved at forebygge recidiv. Projektets for-

mål er at forbedre overgangen fra fængsel til frihed. Ydermere vil projektet

afprøve nye metoder i sagsbehandlingen til prøveløsladte med fokus på bå-

de den sociale støtte og hjælp til genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Der

er endnu ikke offentliggjort resultater fra projektet, som forventes afsluttet i

200817,18.

Igangsættelsen af Projekt God Løsladelse bekræfter os i at resocialiserings-

området er under stadig udvikling og i, at nye perspektiver på processen

kan være berettigede.

17 Projekt God Løsladelse. 09.05.08 kl. 10.30 http://www.aarhuskommune.dk/view/organisation/nyhedsarkiv/nyheder_fra_2006/nyheder_fra_sociale_for-hold_og_beskaeftigelse_2006/view_col2_pressemeddelelser_2006_familie_og_beskaeftigelse?_page=nyhed/2493286 18 http://www.sbh-boformer.dk/uploads/media/notat_hanne_ramsb_l_til_SBHmidtvejsm_de2007.doc


Side 17 af 111

2.5 Kriminalforsorgens principprogram

Vi vurderede, det var vigtigt at få beskrevet begrebet resocialisering fyl-

destgørende og validt. Derfor henvendte vi os direkte til justitsminister Lene

Espersen for at få beskrevet regeringens gældende tanker og ideologier på

området. Justitsministeriet videresendte dog vores henvendelse til Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen til videre foranstaltning. Det er Direktoratet for

Kriminalforsorgen, der har til opgave at definere og forvalte resocialisering,

ud fra de retningslinier der er dem pålagt af Justitsministeriet.

Vi udbad os herefter en uddybning af begrebet resocialisering hos Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, og via telefonisk kontakt forklarede en kontor-

chef os, at begrebet resocialisering er meget dybt forankret i alt hvad Kri-

minalforsorgen foretager sig, og at vores spørgsmål ikke kunne besvares

med få ord. Kontorchefen sagde endvidere, at en definering ville kræve en

større skriftlig afhandling. Vi blev henvist til Kriminalforsorgens princippro-

gram19, som præcist beskriver balancen mellem det ”hårde” og det ”bløde” i

Kriminalforsorgens arbejde. Kontorchefen fremhævede princippet om nor-

malisering, som værende et godt udtryk for, hvad der ligger i resocialise-

ringstankegangen.

I principprogrammet indgår Kriminalforsorgens to hovedopgaver og seks

arbejdsprincipper. De to hovedopgaver er, som før nævnt, kontrol og sik-

kerhed samt støtte og motivation.

Vi vurderer, at der implicit i støtte- og motivationsdelen af Kriminalforsor-

gens hovedopgave indgår resocialisering. Det undrer os dog umiddelbart, at

resocialiseringen ikke behandles mere eksplicit.

Der beskrives seks principper, som skal danne grundlag for udmøntning af

hovedopgaven. Principperne er:

19 http://www.kriminalforsorgen.dk Om kriminalforsorgen → principprogram

Henrik Lene Karen


Side 18 af 111

• Normalisering

• Åbenhed

• Ansvarlighed

• Sikkerhed

• Mindst mulig indgriben

• Optimal ressourceanvendelse

Principperne om normalisering og ansvarlighed afspejler, efter vores defini-

tion, resocialisering. Samlet set omhandler disse principper, at de indsatte i

størst muligt omfang, skal have de samme aktivitetsmuligheder, som bor-

gere i samfundet normalt har. Omgivelserne skal stræbe efter at afspejle

det omgivende samfund. Endvidere efterstræbes, at de indsatte selv skal

tage ansvar for egen tilværelse, eksempelvis via medindflydelse på deres

egen handleplan. De indsatte skal selv, i det omfang det er muligt, løse de-

res egne problemer20.

Det, at indsatte skal have mulighed for at deltage i de samme aktiviteter

som øvrige borgere i samfundet, ser vi som værende meget positivt, da

dette er fremmende for resocialisering. At de også pålægges et ansvar, som

skal afspejle virkeligheden uden for fængslet, gør resocialiseringen over-

kommelig, da de indsatte derved forberedes til vilkårene, de bliver mødt

med efter løsladelse. Vi ser Kriminalforsorgens Principprogram som et ud-

mærket teoretisk grundlag for Kriminalforsorgens arbejde. Vores oplevelse

har været, at teoretisk grundlag og praksis ikke altid harmonerer.

Vi har, på baggrund af ovennævnte research samt vores erfaringer fra den

øvrige dataindsamling, valgt at definere resocialisering i dette projekt som

de normer og værdier, man har internaliseret i fængslet, omsat og interna-

20 http://www.kriminalforsorgen.dk Om kriminalforsorgen → Principprogram → Normalisering


Side 19 af 111

liseret til de normer og værdier, der er i samfundet. Vi har begrænset vores

projekt til at afdække de påvirkninger, de indsatte er udsat for i fængslet.

2.6 Studier

I det følgende vil vi præsentere fire studier fra udenlandske fængsler. Vi har

fundet netop disse studier relevante, da de giver et bredt billede af uden-

landske erfaringer med, hvordan man som indsat bliver påvirket af fængs-

ling, og hvordan det resocialiserende arbejde kan mobiliseres.

Studierne bidrager væsentligt til vores forforståelser. Endvidere bekræfter

de os i, at der også i Danmark er ergoterapeutiske muligheder på dette om-

råde.

2.6.1 Occupational Deprivation and Incarceration21

Whiteford22 blev i 1997 bedt om at vurdere de indsattes behov for ergotera-

pi i et lukket fængsel i New Zealand. Formålet var at konstatere de indsat-

tes ergoterapeutiske behov, vurdere hvordan disse behov kunne imøde-

kommes inden for de gældende rammer og komme med forslag til, hvordan

man rent praktisk kunne imødekomme behovene.

Essensen af Whitefords undersøgelser i fængslet er, at begrebet occupatio-

nal deprivation giver den nødvendige forståelse for denne gruppe menne-

sker, og den situation de befinder sig i. Dette bekræfter os i, at occupational

deprivation-begrebet er relevant som tilgang for projektet.

Endvidere konkluderer hun, at tid er et meget vigtigt aspekt ved occupatio-

nal deprivation. I fængslet var der i Whitefords undersøgelse meget få akti-

viteter eller rutiner, der angav tid, eller gjorde dagene forskellige. Dette be-

tød, at de indsattes fornemmelse af tid blev påvirket. Ifølge Whiteford er

21 Whiteford, 1997 22 Gail Elizabeth Whiteford: Head, Albury–Wodonga Campus, Professor and Chair, Occupational Therapy, Campus Thurgoona

Henrik Lene Karen

Henrik Lene Karen


Side 20 af 111

dette aspekt, blandt andre, med til at reducere de indsattes evner til at re-

socialiseres. Desuden fandt Whiteford ud af, at de indsattes motoriske og

procesmæssige færdigheder, var markant svækkede, vurderet med As-

sesment of Motor and Process Skills (AMPS).

Chancerne for succesfuld ergoterapi i fængslet var minimale, da et af de

grundlæggende krav for udvikling er en atmosfære, der indgyder håb, selv-

bestemmelse og muligheder for at lære nye adfærdsmønstre. Denne atmo-

sfære fandtes ikke i fængslet.

Whiteford påpeger, at der er et stort hul mellem retorik og praksis, og hun

understreger, at noget må gøres, for at politikere forstår, at et arbejde kun

er én form for occupation. Resocialiseringen kræver mere end bare det at få

et arbejde.

Slutteligt siger Whiteford, at noget må gøres; ikke fordi det ville være en

god idé, eller fordi det ville være en altruistisk handling, men fordi hun me-

ner, at det er den eneste holdbare mulighed23.

Vi inddrager dette studie, selvom det er mere end ti år gammelt, da White-

ford er pionér inden for udbredelsen af begrebet occupaional deprivation.

Studiet er vigtigt for forståelsen af det rette perspektiv. Forståelsen for kon-

sekvenserne af occupational deprivation er afgørende for den succes, de

indsatte kan opnå.

2.6.2 Occupational Therapy in Prison24

Dette pilotprojekt fra 1994 i fængslet HMP Birmingham bekræfter os i, at

ergoterapi kan bidrage til en mere dækkende tværfaglig vurdering af recidi-

vister samt bidrage til resocialiseringen, og at ergoterapi med succes kan

tilføjes fængselsmiljøet. Desuden anerkender projektet, at interventionen

skal bygge på de indsattes aktuelle viden og færdigheder og ikke på den

23 Whiteford, 1997 24 Hood, 1994

Henrik Lene Karen


Side 21 af 111

kriminelle adfærd. Målet er at de indsatte skal forbedre deres selvagtelse og

udvikle følelsen af kontrol.

De primære mål er at sætte de indsatte i stand til at kunne mestre fængs-

lets omgivelser, forkorte de indsattes ophold på hospitalsfløjen, bidrage til

den tværfaglige vurdering og tilføre alternativer til den medicinske behand-

lingsmetode.

Uregelmæssige søvnmønstre, selvmordstendenser og kommunikationspro-

blemer kan være årsager til at den indsatte henvises til ergoterapi. Den er-

goterapeutiske intervention er frivillig og klientcentreret med psykoterapeu-

tiske aspekter blandt andet kognitive og adfærdsmæssige problemløs-

ningsmetoder i kombination med Model of Human Occupation (MOHO).

Formålet er at fremme adaptionsevnen og handlemulighederne hos de ind-

satte. Dette både under indsættelsen og i samfundet efter løsladelse. Samt

for at hjælpe den indsatte til en erkendelse af forestillinger, der leder til un-

dervurderingen af dennes selvværd.

I projektet viste det sig tydeligt, at for nogle indsatte er tabet af selvagtel-

se, som følge af fængsling, medvirkende til en nedbrydelse af selvværdet,

der medfører, at de udvikler ineffektive mestringsstrategier.

2.6.3 The Allegheny County Jail Project (ACJ)25,26

Vi vil også inddrage et igangværende amerikansk forskningsstudium opstar-

tet i 2003 mellem ergoterapiuddannelsen på et universitet, en frivillig orga-

nisation og et stort lokalt fængsel i Pittsburg. Dette projekt, ACJ-projektet,

har som formål at udvikle best practice og fremme evidens for ergotera-

piens berettigelse i fængselsvæsnet samt at opnå, at de indsatte får arbej-

de efter løsladelse og dermed nedsat recidiv.

25 Eggers, Muñoz, Sciulli, & Crist, (2006) 26 Crist et Al., (2005)

Henrik Lene Karen


Side 22 af 111

Resultater fra ACJ-projektet i 2006 viser ergoterapiens positive bidrag til

resocialisering i det konkrete fængsel, idet recidiv for de indsatte, som blev

placeret i erhvervsarbejde efter løsladelse, var 12,1 %. Til sammenligning

var recidiv normalt ca. 60 % for indsatte, som ikke deltog i det resocialise-

rende program. De nævnte procenter er af et samlet deltagerantal på 171,

hvoraf det lykkedes at placere 57 % i erhvervsarbejde efter løsladelse. Pro-

jektbeskrivelsen fortæller, hvorledes ergoterapeuter har tilført et unikt per-

spektiv til resocialiseringen ved at anskue de indsatte holistisk, og ved at

give de indsatte redskaber, så de kan fastholde sunde, produktive og socia-

le roller.

ACJ-projektet er i 2006 udvidet med et nyt program, The Community Rein-

tegration Projekt (CRP), hvori ergoterapeuter også spiller en central rolle.

CRP støtter den indsatte på kritiske områder efter løsladelse, for at fasthol-

de ansættelse og undgå recidiv. Dette program er så nyt, at der endnu ikke

foreligger endelige resultater, men de foreløbige resultater viser effekt både

på recidiv og vedligeholdelse af de løsladtes tillærte nye adaptive mønstre.

Da vi i Danmark endnu ikke har udviklet evidensbaseret ergoterapi på netop

dette område, er disse to projekter en del af grundlaget i vores forslag til

handleanvisninger.

2.6.4 The Swansea Community Chaplaincy Projekt (SCC)27

Vi vil inddrage dette igangværende britiske resocialiseringsprojekt, fordi det

allerede på nuværende tidspunkt dokumenterer bemærkelsesværdige resul-

tater med hensyn til at nedbringe recidiv. Dette sker ved anvendelse af ind-

sats fra menigheder i og uden for fængslet.

Projektet startede i 2001 og er drevet af forskellige kirkelige organisationer.

De indsatte skal selv melde sig til projektet, og i fængslet bliver den indsat-

te tilbudt samtaler, holistisk analyse af perceptionelle områder og udvikling

27 Emery, 2007

Henrik Lene Karen


Side 23 af 111

af disse via et nyt visuelt terapeutisk redskab, kaldet The Spider Asses-

sment System, som visualiserer områder, hvor den indsatte har behov for

udvikling, og som ikke mindst motiverer den indsatte til indsats på disse

områder.

I England og i det konkrete fængsel har man en recidiv på ca. 60 %, og i

den forbindelse har det engelske National Offender Management Service

(NOMS) under justitsministeriet netop i år lavet en målsætning om at få

recidiv nedsat med 10 % inden år 201028. NOMS støtter og sponsorerer

projektet.

Kirkens arbejde med at forberede de indsatte på deres løsladelse og efter-

følgende hjælpe dem med at genetablere sig i samfundet har nedbragt reci-

div for de nu over 500 deltagende til 27,2 %29, og repræsentanter fra

fængslet HMP Swansea og kirkelige organisationer roser de signifikante re-

sultater af denne alternative indsats. NOMS vil i fremtiden styrke alliancen

med kirkelige organisationers indsats i resocialiseringsarbejdet30.

Vores intention med inddragelse af dette projekt er at vise et eksempel på,

at man kan inddrage en uvildig ekstern faggruppe til at arbejde klientcen-

treret. Denne eksterne faggruppe kan skabe tillid og frivillighed hos de ind-

satte, som derved kan opnå empowerment.

2.6.6 Opsamling på studierne

Disse fire studier viser tydeligt, at der er udvikling og resultater på resocia-

liseringsområdet i udlandet. Dette gav os stort incitament for at undersøge,

hvem der varetager resocialisering og hvordan den praktiseres i danske

fængsler. Studierne kan i fraværet af danske undersøgelser inspirere og

nuancere vores projekt. 28 http://www.homeoffice.gov.uk/about-us/freedom-of-information/released-information/foi-archive-offender-management/4598-review-NOMS-website?version=1Kilde B NOMS hjemmeside 29 http://www.communitychaplaincy.info/mediapool/46/465123/data/Annual_Report_2006-2007.pdf Side 3 30 http://www.communitychaplaincy.info/mediapool/46/465123/data/Annual_Report_2006-2007.pdf Side 17

Henrik Lene Karen


Side 24 af 111

I modsætning til i de udenlandske studier er det i Danmark hovedsageligt

fængselsfunktionærerne, der står for det resocialiserende arbejde. Vi ser et

problem i, at det er sikkerhedspersonalet, der står for resocialisering, idet

de samtidig har magtudøvende funktioner. Vi vurderer ud fra de udenland-

ske undersøgelser, at tillid og uvildighed er en vigtig faktor for resocialise-

ringen. Det kræver motivation og vilje at forandre sig. Tillid til det persona-

le, der skal støtte og indgyde motivation til positiv resocialisering, er derfor

fundamental. Fængselsfunktionærerne har nøglerne, både konkret og i

overført betydning. Tvetydigheden i at have så eksplicit og ulige et magt-

forhold, som en indsat har til fængselsfunktionærerne, må i stor grad

hæmme opbygningen af tillid. I ACJ- og SCC-projekterne er det personer,

der ikke er ansat som sikkerhedspersonale i fængslet, der varetager det

resocialiserende arbejde med de indsatte, hvilket til dels bekræfter hypote-

sen opstillet i afsnit 2.3 Resocialisering.

Det første studium af Whiteford påpeger nødvendigheden af forståelsen for

occupational deprivation-begrebets betydning for arbejdet med indsatte i

fængsler. Det andet studium fra HMP Birmingham bekræfter ergoterapiens

relevans inden for dette område. I det tredje studium, har ACJ- og CRP-

projekterne udviklet best practice på dette felt. Og slutteligt viser det fjerde

studium, SCC, vigtigheden i uvildigt resocialiseringspersonale, hvor det er

fængselspræster, der starter interventionen og videregiver opfølgningen til

menigheder uden for fængslet.

Vi har en hypotese om, at mange indsatte har en urealistisk opfattelse af

egen handleevne, lav selvtillid og personlige problemer, og at mange ikke

kan mobilisere ressourcerne til at gøre noget ved situationen.


Side 25 af 111

2.7 Et norsk alternativ31

Bastøy-fængslet i Norge er et nytænkende og humanøkologisk fængsel,

hvor de ansatte gennem forskellige tiltag medvirker til at nedsætte recidiv.

Dette sker gennem dynamiske tiltag med stor vægt på hverdagsaktiviteter-

ne, hvor det er vigtigt, at alle arbejder ud fra samme ideologi. De indsatte

behandles som selvstændige, tænkende og ansvarlige individer, der udvik-

ler og forandrer sig gennem samspil og dialog med hinanden og de ansatte.

Fængslet har fokus på meningsfuldhed, ansvarstræning og social færdig-

hedstræning. Ansvar ses som en praktisk færdighed. De indsatte skal tage

ansvar over for naturen, hvilket kan overføres til en ændring af de indsattes

daglige liv. Ideologien i Bastøy er, at for at opnå ansvar, skal arbejdet være

udfordrende og meningsfyldt for de indsatte. Den sociale færdighedstræ-

ning sker i de indsattes boenheder. Her er der personale i aftentimerne,

hvorved man sikrer, at den ændringsproces, der er påbegyndt i dagtimerne,

fortsætter i fritiden.

Hver indsat har en fængselsfunktionær som kontaktperson. Kontaktperso-

nens opgave er at rådgive og motivere gennem samtale og samarbejde

med de indsatte. Fængslets overordnede ideologi er, at de indsatte skal ta-

ge ansvar for deres handlinger og derfor tale om deres begåede kriminali-

tet. Dette foregår i grupper på fem til seks indsatte. Erfaringer viser, at de

indsatte gerne vil tale om deres kriminalitet.

Hos mange indsatte skaber de ansattes uniformer mistillid. De indsatte i

Bastøy bærer også en form for uniform. I Bastøy opfattes uniformer som

noget negativt. Uniformer synliggør, hvilken gruppe man tilhører og gør

grupperne stærke og individet svagt. I en gruppe kan den enkelte gemme

sig og tager ikke nødvendigvis ansvar for egne udtalelser og handlinger.

Der stilles spørgsmålstegn ved, om de ansatte fortsat skal bære uniform,

31 Se bilag 13.5 Bastøy

Henrik Lene Karen


Side 26 af 111

idet man ønsker en holdningsændring hos de indsatte. Et alternativ til uni-

formen kunne være en anonym T-shirt.

Ved at både indsatte og ansatte kalder hinanden ved fornavne, forsøger

man derved at se det hele menneske frem for en indsat.

I fængslet fejres mærkedage blandt andet i form af hyggeligt socialt sam-

vær, uforpligtende leg og konkurrencer, hvilket giver et anderledes forhold

mellem indsatte og ansatte.

Fængslets ansatte har en tro på, at man ændrer og udvikler sig hele livet.

Derfor udvises en tro på forandring, som giver dem anledning til og mulig-

hed for at lægge den gamle identitet fra sig.

Dette norske alternativ giver et eksempel på, at det er muligt at opbygge et

fængsel anderledes. Man har flere tiltag, som umiddelbart også kan anven-

des ergoterapeutisk, for eksempel botræningen og den symbolske ansvars-

træning.

Vi har desværre ikke tal eller opgørelser for recidiv fra dette fængsel, men

det viser at ideologien omkring fængslerne kan være anderledes.

Tidligere indsatte i Bastøy fortæller, at netop dette fængsel har været med-

virkende til personlig ændring og udvikling. Dette fængsel har formået at

skabe en atmosfære hvor udvikling er mulig.


Side 27 af 111

3. Problemformulering

Ovenstående introduktion og problembaggrund leder os frem til dette fo-

kus:

3.1 Problemformulering

Hvordan kan vi med begrebet occupational deprivation

tilføre nye ergoterapeutiske perspektiver til den måde

hvorpå resocialisering udmøntes af Kriminalforsorgen?

3.2 Begrebsafklaring

Occupation: Deltagelse i meningsfuld aktivitet, som giver værdi for den en-

kelte, og den kontekst man er i. Produktiv beskæftigelse, leg og egenom-

sorg er naturlige menneskelige occupations32.

Occupational deprivation: Længerevarende forhindring i at kunne deltage i

occupation, grundet eksterne omstændigheder, der ligger uden for indivi-

dets umiddelbare kontrol33.

Resocialisering: De normer og værdier man har internaliseret i fængslet,

omsat og internaliseret til de normer og værdier, der er i samfundet.

32 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 33 Whiteford, 2004, side 222

Henrik Lene Karen

Henrik Lene Karen

Henrik Lene Karen


Side 28 af 111

4. Teoriafsnit

Først defineres begrebet occupation, og derefter begrebet occupational de-

privation.

Efterfølgende triangulerer vi med dele af de teorier, vi mener, kan belyse

occupational deprivation-begrebet. Whiteford skriver, at det dynamiske

samspil mellem tid, opfattelse af egen handleevne og roller sandsynligvis

påvirkes af occupational deprivation34. Vi har valgt at beskrivelse disse

komponenter ud fra MOHO, da denne model beskæftiger sig med motivation

til aktivitet og fremhæver menneskets roller35. Vi ser, at Kielhofner koncen-

trerer sig om grundlæggende personanalyse og alle menneskets komponen-

ter. Vi ønsker dog også at tilføje et sundhedsaspekt, hvorfor vi inddrager

Wilcocks beskrivelser af doing, being og becoming36 og Antonovskys saluto-

genetiske teori37.

De inddragede teorier vil blive sat i forhold til occupational deprivation.

4.1 Occupation38

Mange af de anerkendte ergoterapiteoretikere har i deres studier af menne-

skelig occupation forsøgt at komme med definitioner på begrebet. Vi har

valgt følgende definition på occupation fra Canadian Association of

Occupational Therapists (CAOT):

“Occupations are groups of activities and tasks of everyday life,

named, organized, and given value and meaning by individuals

and a culture. Occupation is everything people do to occupy

themselves, including looking after themselves (egenomsorg),

enjoying life (fritid), and contributing to the social and economic

fabric of their communities (produktiv adfærd).”

34 Whiteford, 2000 35 Kielhofner, 1997, side 226 36 Wilcock, 2006, side 77-178 37 Antonovsky, 2000, side 30-32 38 Ifølge Gyldendals røde ordbøger, Latin-dansk, 5. udgave, udspringer occupation fra det latinske ord occupátio som betyder det at tage i besiddelse, beskæftigelse og optagethed.

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 29 af 111

CAOT 200239

Wilcock definerer occupation som værende alle de aktiviteter (doings) men-

nesket behøver, har lyst til eller skal gøre på et kontinuum, inklusiv det at

sove40. Hun mener ligeledes, at occupation er nødvendigt for helbred, well-

being og ligefrem overlevelse41.

4.2 Occupational deprivation

I det følgende vil vi beskrive begrebet occupational deprivation og fremhæ-

ve de relationer, begrebet kan have i forhold til indsatte i fængsler.

Occupational deprivation er et forholdsvis nyt begreb i ergoterapi. White-

ford42,43 og Wilcock44 er umiddelbart de førende forskere inden for området.

Vi har valgt at bruge Townsend & Polatajkos45 definition fra 2007, som er

sammensat af definitioner skrevet af ovennævnte pionerer på området:

“A state of prolonged preclusion from engagement in

occupations of necessity and/or meaning due to factors

which stand outside of the control of the individual. The

influence of an external circumstance that prevents a

person from acquiring, using, or enjoying occupation over

an extended period of time.”

Townsend & Polatajko 46

39 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 40 Wilcock, 2006, side 10 41 Wilcock, 2006, side 70 42 Whiteford, 1997 43 Whiteford, 2000 44 Wilcock, 2006, side 164-167 45 Elizabeth A. Townsend, Professor and Director of the school of Occupational Therapy at Dalhousie University, Canada 46 Townsend & Polatajko, 2007, side 370

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 30 af 111

Eksempler på eksterne faktorer47 kan være kulturelle, institutionelle, psyki-

ske, fysiske, politiske eller sociale faktorer48.

Eksempler på occupational deprivation er at tilhøre en marginaliseret grup-

pe, at være flygtning, at være arbejdsløs og at bo geografisk isoleret eller

at være længerevarende fængslet.

Det at være udsat for occupational deprivation er, ifølge Whiteford, en sig-

nifikant barriere i forhold til en efterfølgende resocialisering. Tilpasning til

miljøet i et fængsel kræver adaptation. Det er derfor en stor udfordring at

forberede de indsatte til succesfuld genindtræden i samfundet.

Whiteford bruger termen stir crazy om mulige negative symptomer på oc-

cupational deprivation. Termen er et slangord, som vi forstår som en emoti-

onelt ustabil tilstand, der følger af manglende mulighed for occupation.

Tegn på stir crazy kan være aparte handlinger og inaktivitet. Potentielle

psykologiske konsekvenser af occupational deprivation kan være desorien-

tering, psykoser og selvmord. I nogle tilfælde kan occupational deprivation

føre til aggressivitet og oprør49.

“Rioting in prisons has even been interpreted as a

response to diminished occupational opportunities”

Whiteford, 200450

At være i fængsel er skadeligt for individet, der er fare for det fysiske og

mentale helbred og risiko for nedbrydning af ens færdigheder og kogniti-

on51.

47 Factors which stand outside the control of the individual 48 Townsend & Polatajko, 2007, side 79 49 Whiteford, 2004, side 229-231 50 Whiteford, 2004, side 231 51 Couldrick, 2003, side 13

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 31 af 111

4.3 Tid og rum

Kielhofner skriver, at tiden hviler tungt på én, hvis man ikke har occupa-

tions at fylde den ud med. Occupations udfylder nuet og markerer tiden

men former også vores livsbaner. Endvidere markeres tidens gang med det

man foretager sig52.

Når man i fængslet er væsentligt udelukket fra occupations, vil tiden være

en belastning, da der ikke er noget at udfylde eller markere den med.

Occupations udføres ofte i specielt konstruerede rum. Rummets egenskaber

hæmmer og fremmer vores adfærd og occupations. Rum og kultur hænger

ifølge Kielhofner tæt sammen. Kulturen er kontekstbestemt og opstår i kraft

af de konstruerede rum og de personer, der indgår53.

De få occupations, de indsatte har, udføres alle i det konstruerede rum som

fængslet udgør.

4.4 Opfattelse af egen handleevne

Opfattelse af egen handleevne er beskrevet af Kielhofner i MOHO som en

del af Viljekomponenten54,55 og før ham af Bandura56. Her har vi valgt at

bruge Kielhofners definition af begrebet, da det fuldt ud dækker vores for-

ståelse af aspektet i forhold til dette projekts fokus. Banduras socialpsyko-

logiske vinkel er umiddelbart for bred til denne sammenhæng.

Om opfattelse af handleevne siger Kielhofner, at den vokser ud af bevidst-

heden om at være årsag til noget, og om ens evne til at leve det liv, man

gerne vil leve57.

Han opdeler opfattelsen af handleevne i to komponenter: (1) Følelsen af

personlig kapacitet, som er ens egen vurdering af evner på det fysiske, in-

52 Kielhofner, 1995, side 1-2 53 Kielhofner, 1995, side 103 54 Kielhofner, 1995, side 44- 59 55 Kielhofner, 1997, side 205-219 56 Draborg, 1998, side 48-52 57 Kielhofner, 1995, side 46

Henrik

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 32 af 111

tellektuelle og sociale område. (2) Oplevelsen af effektivitet, som er den

måde, hvorpå vi oplever kontrol over resultatet.

De indsatte har ikke mulighed for et bredt udvalg af occupations, og vil der-

for være begrænset i at afprøve deres handleevne. Dette betyder, at de ri-

sikerer at have en urealistisk opfattelse af egen handleevne.

Opfattelse af handleevne har betydning for ens motivation, hvorfor vi ser

den som et vigtigt aspekt at tage højde for i resocialiseringen.

Kielhofner siger, at incitamentet til at udfordre færdigheder eller tage risici

mangler, når en person frygter nederlag. Hvis de indsatte personer sam-

menligner deres nuværende kapacitet med tidligere kapacitet, vil de måske

være plaget af negative sammenligninger, som vil føre til store begræns-

ninger i deres udførelse. Dette leder os til at opstille følgende hypotese:

Indsatte og løsladte har frygt for nederlag efter løsladelsen.

Nederlag kan give følelsesmæssig smerte, hvorfor man har tendens til at

gøre det, man er god til58. Når de indsatte ikke har mulighed for at gøre

det, de er gode til, vil de dermed ikke opleve succes med udgangspunkt i

disse færdigheder, og derved heller ikke udvikle en positiv opfattelse af

egen handleevne.

4.5 Roller

Ifølge Kielhofner mangler man identitet, formål og struktur i hver-

dagslivet, hvis man ikke har tilstrækkeligt med roller59.

Meget af det man gør, gør man i kraft af de roller, man har internaliseret.

For at internalisere en rolle skal man opnå en fornemmelse for de forhold,

man har til andre og udfylde den med adfærd, der forventes af sammen-

hængen. Når nye roller skal internaliseres, påtager man sig en ny identitet,

tankegang og handling. Roller eksisterer kun i kraft af andre mennesker og

58 Kielhofner, 1995, side 50 59 Kielhofner, 1995, side 76

Karen

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 33 af 111

derfor har den sammenhæng, man indgår i, stor betydning for ens roller.

Roller er ligeledes pejlemærker i interaktionen med andre60.

De indsatte handler derfor i og udfylder en rolle, som er accepteret i den

sociale sammenhæng, der findes i fængslet.

Endvidere tilføjer Kielhofner, at når man internaliserer roller, man finder

mindre vigtige eller når man har mistet en rolle, kan man lide tab af identi-

tet og selvagtelse. At man ikke længere anerkendes i de roller, man var i,

kan have betydelige omkostninger for ens personlige identitet61.

En fængsling vil altid medføre rolletab, da en indsat får frataget den prakti-

ske udførsel af de roller, han havde inden fængslingen. For eksempel bliver

mange aktiviteter i forbindelse med arbejde eller familiære roller umulige at

udføre under fængslingen. De indsatte vil dermed have stor risiko for tab af

selvagtelse og identitetsfølelse. I fængslet internaliserer man nye roller,

hvilket betyder, at en ny identitet opstår for den indsatte. Når den indsatte

bliver løsladt, vil der i samfundet eksistere nogle generelle forventninger

eller fordomme til, hvordan denne person kan forventes at agere; en så-

kaldt stempling. Det kan derfor være svært at bryde med denne identitet og

rolle.

4.6 Doing, being og becoming

Occupations er ifølge Wilcock62 hvordan, på hvad og hvorfor mennesker

bruger deres tid, forskellige måder at forstå sundhed og well-being på63.

Hun vælger at opdele occupation abstrakt i komponenterne doing, beeing

og becoming. Doing og being er bestemmende for individets sundhed og

well-being. Mennesker definerer sig selv gennem doing.

Wilcock skriver, being gennem doing, som bestemmende for de faktorer,

der er indeholdt i begreberne well-being eller sygdom. For lidt doing kan

60 Kielhofner, 1995, side 72 61 Kielhofner, 1995, side 76 62 Ann A Wilcock, Professor of Occupational Science and Therapy, Deakin University, Victoria, Australien 63 Wilcock, 2006, side XiV og 77-172

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 34 af 111

føre til manglende well-being, hvilket kan vise sig fysisk, psykisk eller i so-

ciale sammenhænge. Det er derfor vigtigt for mennesket, at der er balance

mellem doing og being.

Becoming er et fremtidsperspektiv på doing og being, og hun skriver, at på

ethvert tidspunkt i et menneskes liv, kan mennesket enten udvikle sig tilta-

gende eller aftagende. Man udvikler altså becoming på godt og ondt hele

livet. Vi ser den adaptive adfærd til fængslet som en negativ becoming, der

kræver opmærksomhed og ressourcer, da de indsatte gerne skal resociali-

seres. Doing, being og becoming belyser et sundhedsaspekt i occupational

deprivation, som muligheden for at definere sig selv i nuet, og i et fremtids-

perspektiv. Denne teori fortæller tydeligt, at det man gør, har afgørende

betydning for, hvem man er og bliver.

4.7 Oplevelse Af Sammenhæng (OAS)

Vi vil med dette projekt udarbejde handleanvisninger for dette problemfelt.

Antonovskys salutogenetiske teori kan bidrage ved at fokusere på, hvad de

indsatte selv gør, for at overkomme stressorerne i fængslet. Disse

mestringsstrategier kan have potentiale i forhold til handleanvisninger.

Antonovsky vælger at se sundhed som et multidimensionalt kontinuum,

hvor han opmuntrer til at fokusere på, hvad det er, der holder mennesket

inden for kontinuumet og søge efter, hvad der giver mennesker et godt hel-

bred frem for at fokusere på, hvad der gør dem syge64. Han beskriver i for-

længelse heraf OAS, som er en vigtig determinant for bevarelsen af ens

placering på kontinuumet65:

”OAS er en global indstilling, der udtrykker den udstræk-

ning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men

også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der

64 Antonovsky, 2000, side 30-31 65 Antonovsky, 2000, side 33

Karen

Henrik

Lene


Side 35 af 111

kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, for-

udsigelige og forståelige;(2) der står tilstrækkelige res-

sourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli

stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at

engagere sig i.”

Antonovsky, side 37

Tallene angiver den opdeling han laver af OAS. (1) er begribelighed, (2) er

håndterbarhed og (3) er meningsfuldhed66. De tre komponenter er uløseligt

forbundet, men han konstaterer, at der forskel i vigtigheden af de tre kom-

ponenter i OAS. Meningsfuldhed er vigtigst, dernæst kommer begribelighed

og sidst kommer håndterbarhed67.

Grundlaget for begribelighed er erfaringer karakteriseret ved en indre sam-

menhæng. Grundlaget for håndterbarhed er en hensigtsmæssig belast-

ningsbalance og medbestemmelse udgør grundlaget for meningsfuldhed.

Når vi ikke selv er bestemmende, og andre tager styringen, reduceres vi til

objekter. Det er vigtigt, at man har en grad af ansvar for udførelsen af en

socialt værdsat opgave, og at man har en følelse af at påvirke udfaldet, for

at bevare meningsfuldheden68.

Antonovsky mener, at motivation er et centralt element i OAS, og motivati-

onselementet indgår i hans definition af meningsfuldhed.

En stærk OAS gør én i stand til at overkomme de forskellige stressfaktorer,

man udsættes for, og opnå et neutralt eller positivt udfald69. En høj grad af

stressorer i sammenhæng med en høj grad af social støtte kan være hel-

bredsfremmende.

En hypotetisk antagelse i den forbindelse kan være, at man ved at forstær-

ke de indsattes OAS for at højne deres trivsel og velvære kan modvirke de

66 Antonovsky, 2000, side 34-37 67 Antonovsky, 2000, side 38-40 68 Antonovsky, 2000, side 108-109 69 Antonovsky, 2000, side 12

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 36 af 111

negative konsekvenser af occupational deprivation, da de så vil være bedre

i stand til at overkomme de stressorer fængsling og løsladelse ufravigeligt

må medføre.

De beskrevne teorier udgør vores referenceramme. Vores interviewguide,

transskribering, kategorisering og meningskondensering udspringer af refe-

rencerammen. I analyseafsnittet vil teorien indgå successivt.

Henrik


Side 37 af 111

5. Metode

Her vil vi beskrive dette projekts videnskabsteoretiske kontekst. Ligeledes

vil vi argumentere for vores valg af metode og respondenter.

5.1 Videnskabsteori

Ifølge det konstruktivistiske paradigme konstruerer mennesket selv sin ver-

den i samspil med den kultur og det samfund, det indgår i. Dette betyder,

at der ikke findes én gyldig sandhed, men at man på baggrund af kvalifice-

rede valg opnår konsensus om én blandt flere mulige sandhedskonstruktio-

ner70.

Vi vælger at bruge en konstruktivistisk tilgang til vores undersøgelse, idet vi

ønsker at finde frem til forskellige perspektiver på vores problemformule-

ring, da denne ikke lægger op til ét endegyldigt svar. Vi ønsker at finde et

flertydigt billede af, hvad der kan være sandhed i problemformuleringens

kontekst71.

Hermeneutik, dialektik, fænomenologi og ønsket om indsigt i respondenter-

nes forståelse af verden, er metoder indenfor det konstruktivistiske para-

digme72. Kvale skriver om viden, at den udveksles og konstrueres i interak-

tionen mellem mennesker73. Dette stemmer overens med den konstruktivi-

stiske intersubjektivisme74, hvorfor Kvales retningslinier for forskningsinter-

view ligger til grund for vores interviewguide.

Ud fra den viden, vi har opnået gennem samtaler med respondenter, og den

viden vi finder i litteratur og andre kilder, vil vi forsøge at opnå konsensus

om nogle gyldige sandheder.

70 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 7 71 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 7, 72 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 7, 73 Kvale, 1997, side 27 74 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 8

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 38 af 111

5.2 Kvalitativ metode

I vores problembaggrund brugte vi kvantitative data til at screene vores

problemområde og fandt interessante detaljer, vi ville undersøge og uddybe

med kvalitative metoder. Vi ønskede viden om respondenternes oplevelser

af og refleksioner over fængsling og resocialisering75. Ydermere er den kva-

litative metode velegnet i vores projekt, da den, ligesom ergoterapi, kan

anvendes til at arbejde med forståelse af fænomenerne fra respondenternes

perspektiv.

5.3 Eksistentiel hermeneutik

”… Alle menneskelige eller menneskeskabte fænomener er meningsfulde, og

kræver derfor fortolkning hvis man vil frem til en forståelse af denne me-

ning...” Lægaard, 200376

Vi ønsker forståelse for de oplevelser, vores respondenter indvier os i, og

må derfor fortolke vores empiriske materiale. Det er umuligt at opnå en ob-

jektiv eller korrekt fortolkning, da man ifølge Gadamer og Heidegger aldrig

kan sætte sig ud over sine egne forudsætninger eller baggrundsforståel-

ser77. Når vi læser litteratur, indsamler og behandler data har vi forforståel-

ser og fordomme, hvilke er nødvendige betingelser for fortolkning og der-

med forståelse78.

Ifølge Gadamer kan man kun forstå noget, en person, tekst eller handling,

hvis man har den samme forståelseshorisont79, hvorfor vi har lavet en

grundig research, inden vi indsamlede empiri. Vi ønskede, at vores forståel-

seshorisont havde så meget tilfælles med respondenternes som muligt.

Desuden var vi nødt til at lære om det fænomen, vi ville stå overfor, for at

vide hvad der ville være relevant80.

75 Fredslund & Dahlager, 2005, Side 64 76 Lægaard, 2003, Side 31 77 Lægaard, 2003, Side 40 78 Lægaard, 2003, Side 42 79 Lægaard, 2003, Side 42 80 Lægaard, 2003, Side 41

Henrik

Lene

Karen


Side 39 af 111

Vores fortolkningsproces foregår i dynamisk samspil mellem vores empiri og

helheden af vores indsamlede data, inklusiv litteratur og andre datakilder,

jævnfør den hermeneutiske cirkel81. Vi inddrager anden litteratur og forsk-

ningsbeskrivelser, for at opnå den størst mulige grad af kohærens82.

81 Lægaard, 2003, Side 32-33 82 Lægaard, 2003, Side 35-37

Henrik


Side 40 af 111

6. Operationalisering

I vores bestræbelser på at indsamle empiri, der kunne belyse vores pro-

blemformulering, satte vi os grundigt ind i teorier og begreber,der vedrørte

vores emne83. Dette var occupational deprivation-begrebet suppleret med

teorier udarbejdet af Kielhofner og Antonovsky.

Vi udvalgte otte temaer, som vi fandt adækvate for vores problematik. Dis-

se var: Dagligdag, tid og rum, roller, opfattelse af egen handleevne, normer

og værdier, resocialisering, well-being og oplevelse af sammenhæng, jævn-

før teoriafsnittet.

6.1 Valg af respondenter

Vi valgte at interviewe to indsatte i et lukket fængsel, for på baggrund af

temaerne at finde eksempler på hvordan det kan opleves at være i fængsel,

samt få forståelse for deres livsverden. Endvidere ønskede vi deres beskri-

velse af, hvordan de oplever resocialiseringen, samt hvilke tanker og fore-

stillinger de gør sig om livet efter løsladelse.

Vi valgte respondenter i et lukket fængsel, da deres indsættelse er længe-

revarende84. På grund af de øgede sikkerhedsforanstaltninger og restriktio-

ner, er de udsat for store begrænsninger i aktivitetsudøvelsen, hvilket har

betydning for påvirkningsgraden af occupational deprivation.

Desuden ville vi interviewe en person, der er løsladt fra et fængsel og er i

tilsyn hos KiF. Hans afsoning foregik fortrinsvis i en arrest og derefter i et

åbent fængsel. Denne respondent kan, ud fra temaerne, belyse hvordan

eventuelle eftervirkninger af occupational deprivation har betydning for

hans resocialisering og liv efter løsladelsen.

83 Kvale, 1997, side 102-103 84 http://www.kriminalforsorgen.dk Love & regler → Afsoning → Åbent eller lukket fængsel

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 41 af 111

For de tre respondenter gælder, at vi var afhængige af personalet i Krimi-

nalforsorgen, der har udvalgt respondenterne for os. Vi stillede nogle krav

til respondenterne; de skulle frivilligt deltage i interviewet, de skulle kunne

forstå og formulere sig på dansk, og de skulle være mænd, da mænd udgør

langt størstedelen af indsatte i de danske fængsler85.

Aldersmæssigt, satte fængslet rammen for os, da man skal være 18 år for

at afsone frihedsstraf i danske fængsler86. Vi satte ingen øvre grænse for

alder, da occuaptional deprivation er gældende uanset alder.

Forbrydelsens karakter var os irrelevant. Om den type forbrydelse man er

dømt for, har betydning for ens afsoning og resocialisering, vil vi ikke tage

stilling til i dette projekt. Vores fokus handler ikke om forbrydelsens betyd-

ning for resocialisering, men om den betydning, occupational deprivation

har for resocialisering.

6.2 Etiske overvejelser

At udføre interviews, kræver altid forudgående etiske overvejelser blandt

andet i forbindelse med, hvem der skal have adgang til projektet87. Vores

respondenter underskrev derfor en samtykkeerklæring88, hvori vi orientere-

de dem om, at vi forbeholdte os retten til at anvende citater fra interviewe-

ne i projektet, i den endelige formidling og i en planlagt artikel til fagblade.

Som nævnt i vores afsnit om transskriberingsprocessen, er citaterne, der

anvendes i dette projekt, omskrevet til skriftsprog, ligesom vi har fjernet al

information, der kan bringe respondenternes anonymitet i fare. Et argument

for sidstnævnte valg er ligeledes, at Kriminalforsorgens personale ikke skul-

le kunne genkende vores respondenter ud fra citaterne.

85 Kvinder udgør 4,6 % af samlet antal indsatte i Danske fængsler. Statistik 2006 (183/3932 *100) 86 LBK nr. 1337 af 03/12/2007 Gældende (Straffuldbyrdelsesloven) Kap 13, § 78. Skt. 2 87 Kvale, 1997, side 120 88 Se bilag 13.2 Samtykkeerklæring

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 42 af 111

Vores samarbejdspartnere i dette projekt har alle givet udtryk for, at de

gerne vil have kendskab til resultaterne af vores undersøgelse. Vi bestræber

os derfor på, at de citater, vi vil bringe i projektet skal have almen interes-

se.

Vi nedskrev de fordomme og forestillinger, vi havde om respondentgruppen

og deres kontekst. På den måde fik vi visualiseret vores fordomme og for-

forståelser89, for derved at være bevidste om den fortolkning, man ifølge

Gadamer altid er i gang med. Et interview kan kun give mening i kraft af, at

vi fortolker undervejs90.

Kvale skriver, at der ideelt set bør være balance mellem hvad responden-

terne yder, og hvad de får ud af at deltage i interviewet91. Fordelene ved

deltagelse i vores interview kan være, at respondenterne får et afbræk i en

triviel hverdag, og at de får mulighed for at tale med uvildige personer fra

samfundet, der har reel interesse i deres oplevelser og livsverden. Desuden

får de mulighed for at verbalisere og reflektere over deres situation.

6.3 Interviewguide

Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide. Det semistrukturerede

interview er, ifølge Kvale, karakteriseret ved, at det indeholder forskellige

temaer, og at der samtidig er udarbejdet forslag til konkrete spørgsmål. Vi

får derfor mulighed for at spørge ind til og forfølge respondentens perspek-

tiver92. Da vi ikke kender respondenterne inden interviewet, er det en fordel

at vi i situationen kan tilpasse vores spørgsmål.

Interviewguiden indeholder de otte temaer, som udgør vores forsknings-

spørgsmål. Ud fra disse har vi udarbejdet forslag til interviewspørgsmål93.

Interviewguiden er vedlagt som bilag.

89 Lægaard, 2003, side 40-41 90 Lægaard, 2003, side 40-41 91 Kvale 1997, side 121 92 Kvale 1997, side 129 93 Kvale 1997, side 134-136

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 43 af 111

Forud for udarbejdelsen af interviewguiden havde vi, som tidligere nævnt,

opnået en forståelse for den kontekst, vores respondenter indgik i. Dette

hjalp os meget i selve interviewsituationerne, da vi var i stand til at vurde-

re, om vi skulle forfølge respondentens udtalelser.

Vi startede selve interviewene med at få respondenten til at præsentere sig

selv. Vores intention var, at anerkende respondenten som individ og at op-

bygge en tryg og tillidsfuld ramme for interviewet. Vi mente, at spørgsmålet

var overkommeligt, og at respondenten selv havde mulighed for at be-

stemme hvordan og hvor meget han præsenterede sig.

Det var vigtigt for os at få forståelse for respondenternes livsverden. Efter

præsentationen spurgte vi derfor ind til respondentens dagligdag. Det gav

os et indblik i vedkommendes livsverden, og var konkret og ligetil for re-

spondenten at fortælle om. Vi ville både via præsentationen og fortællin-

gerne om dagligdagen komme ind på emner og situationer, som vi ville

kunne henvise og spørge ind til senere i interviewet.

6.4 Overvejelser om interviewsituationerne

Alle interviews foregik i Kriminalforsorgens lokaler, i et for begge parter

neutralt område, henholdsvis et besøgslokale og et mødelokale.

Respondenten og dette projekts forfattere var til stede ved alle interviews.

Argumentet for at vi alle deltog, var at vi derved opnåede et indgående

kendskab til den indsamlede empiri.

Vores respondenter repræsenterer en gruppe mennesker, der gennem ti-

derne har været genstand for mange fordomme. I den forbindelse kan vi

ikke se bort fra, at vi fandt tryghed i, at vi alle var med, om end det viste

sig at være irrationelt. Vi var opmærksomme på, at vores interaktion med

respondenterne ville foregå som en ulige magtsymetrisk dialog, både fordi

vi var tre mod én og fordi det var en af os der styrede interviewforløbet. Vi

delte de to øvrige roller imellem os. Disse var som observatør med mulig-

Henrik

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 44 af 111

hed for at stille supplerende spørgsmål og som observatør med specifik fo-

kus på interaktionen i interviewet. Respondenterne blev informeret om vo-

res roller inden lydoptagelsen blev startet.

Vi gennemgik samtykkeerklæringen med respondenterne inden de skrev

under, så vi sikrede deres forståelse af aftalen. Endvidere understregede vi

tydeligt respondenternes anonymitet.

Af praktiske hensyn valgte vi at interviewene skulle vare ca. en time.

Karen


Side 45 af 111

7. Reliabilitet og validitet

I dette afsnit vil vi argumentere for interviewresultaternes generaliserbar-

hed, reliabilitet og validitet.

Videnskabelig viden stiller ifølge Kvale krav om generaliserbarhed94. Resul-

taterne fra kvalitative undersøgelser kan generaliseres hvad angår forekom-

sten af teoretiske begreber95. Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at

udvælgelsen af indsatte foregik via personale fra Kriminalforsorgen, og at

dette kan have påvirket frivilligheden. Vi henviser i øvrigt til udvælgelseskri-

terierne i afsnit 6.1 Valg af respondenter.

For at få reliable undersøgelsesresultater valgte vi fra begyndelsen ikke at

informere vores kontaktpersoner fra Kriminalforsorgen og vores responden-

ter om begrebet occupational deprivation og resocialisering. Vores argu-

ment for dette valg var, at vi ikke ønskede, at de på forhånd skulle gøre sig

tanker om interviewets dybere formål og derved give os konstruerede svar.

Vi orienterede kontaktpersonerne om dette valg, og de var indforståede.

Vores respondenter blev efter interviewet orienteret om projektets fokus.

Vores semistrukturerede interviewguide dannede grundlag for vores

spørgsmål, som vi på forhånd havde diskuteret, hvordan vi ønskede at præ-

sentere. For at afprøve vores interviewguide, vores roller og præsentation

af spørgsmål, arrangerede vi et pilotinterview med en medstuderende, som

på forhånd fik tildelt en fiktiv rolle som indsat. Dette gav os erfaring, og

mulighed for justering af interviewguiden. Interviewguiden indeholdte både

åbne og ledende spørgsmål. Kvale skriver, at ledende spørgsmål kan øge et

interviews reliabilitet96. Samtidig var det vigtigt for os at give vore respon-

denter mulighed for at bidrage med mangfoldige svar, derfor gav vi respon-

denterne tid til narrativ fortælling, hvor det var oplagt. Det betød også, at

vores fastlagte tidsramme på 1 time ikke kunne overholdes i alle interviews. 94 Kvale, 1997, side 225 95 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 11 96 Kvale, 1997, side 157

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 46 af 111

Vi stillede fortolkende spørgsmål til vore respondenter for at øge reliabilite-

ten.

Vi bemærkede, at respondenterne til tider havde ordfindingsbesvær samt at

de brugte gængse vendinger og ordsprog forkert.

Den sammenhæng, de indgår i til daglig, kræver kontekstbestemte sprog-

færdigheder. I interviewsituationen var deres daglige sprogfærdigheder in-

adækvate. Når de taler med os, er det pludselig en helt anden sammen-

hæng, og derfor vurderer vi, at de udfordres sprogligt og reflektorisk. Vi

oplevede dog, at de trods narrative fortællinger formåede at fastholde fo-

kus. Vi mener ikke, dette har haft betydning for konsistensen i vores for-

tolkning og analyse.

Vi henviser i øvrigt til vores beskrivelse af operationalisering, som beskriver

forhold og argumentation vedrørende vores dataindsamling.

Fra projektets start har vi været meget opmærksomme på, at vores opera-

tionalisering afspejler vores problemformulering. Vi har igennem udarbej-

delsen af projektet valideret vores håndværksmæssige kvalitet, herunder

kontinuerlig kontrol, fremsættelse af nye spørgsmål og teoretisk fortolkning

af vores resultater97. Eksempel på dette er eksklusion og inklusion af viden-

skabelige artikler samt inddragelse af ny teori i vores analysediskussion.

Mangfoldighed i fortolkningerne og perspektivisk subjektivitet giver et

bredt, nuanceret billede af respondenter og litteratur98. For at opnå dette

valgte vi, at rollen som primærinterviewer skiftede mellem hvert interview.

Desuden deltog vi alle i reduktion og selektion af data.

97 Kvale, 1997, side 236 98 Kvale, 1997, side 207-209

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 47 af 111

8. Databearbejdning

I det følgende afsnit beskriver vi bearbejdningen af vores empiriske grund-

materiale. De tre interviews blev transskriberet, kategoriseret og menings-

kondenseret. Dette gav os overblik over materialet og gjorde os i stand til

at få et indgående kendskab til materialets essens. Formålet med denne

bearbejdning var at finde materiale, som efterfølgende kunne bruges i ana-

lysen og diskussionen og derved besvare vores problemformulering.

8.1 Transskribering

Transskribering sker ifølge Kvale forholdsvis sent i interviewanalyseproces-

sen, da man allerede i interviewsituationerne fortolker og kondenserer99.

Nedskrivningen af det empiriske grundmateriale krævede vurderinger og

beslutninger, som vi har beskrevet i det følgende.

Da vi alle var til stede under alle interviews og derfor havde kendskab til

indholdet, valgte vi, at vi hver især skulle transskribere det interview, hvor

vi havde rollen som interviewer. På denne måde ville der ikke opstå tvivl om

meningen af spørgsmål, vi havde stillet.

Respondenterne fik ingen specifik benævnelse, da genkendelighed i deres

udsagn er unødvendigt for opgavens karakter og fokus.

Transskription er altid en kunstig konstruktion, lavet ud fra det empiriske

grundmateriale100, hvorfor vi valgte at nedskrive alt, for at komme så tæt

på grundmaterialet som muligt. Det vil sige, at alle respondentens udsagn

blev nedskrevet. For overskuelighedens skyld har vi fravalgt at skrive vores

aktivt lyttende kommentarer ind, hvor de er forstyrrende for forståelsen af

respondentens udtalelser.

99 Kvale, 1997, side 187 100 Kvale, 1997, side 163

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 48 af 111

Vi var både i interview- og transskriberingsfasen meget opmærksomme på

at fremstille vores respondenter loyalt, hvorfor vi i første omgang skrev ord-

ret, hvad respondenterne havde sagt. Senere skrev vi de anvendte citater i

skriftsprog, for at give et ordentligt etisk billede af respondenterne. I hen-

hold til samtykkeerklæringerne101 har vi i transskriptionerne anonymiseret

respondenterne.

Transskriptionen gav os et meget indgående kendskab til og bedre overblik

over de empiriske data og derved et godt grundlag for vores følgende ana-

lyse.

101 Se bilag 13.2 Samtykkeerklæring

Henrik

Lene


Side 49 af 111

9. Analyse og præsentation

Vores analyse bestod i første omgang af kategorisering og derefter me-

ningskondensering af respondenternes udtalelser ud fra de i interview-

guiden valgte temaer. Som tidligere nævnt opstod der i interviewsituatio-

nerne nye temaer, som vi har valgt at inddrage i analysen. Analysen foregår

kronologisk ud fra interviewguidens temaer. Temaer, der opstod i kategori-

seringen, vil blive analyseret til sidst. Vi vil løbende konkludere på vores

analyse og fortolkninger.

Vores mål med analysen er at opnå en bred og nuanceret fortolkning af

Kriminalforsorgens resocialiseringsindsats med udgangspunkt i vores re-

spondenters beskrivelser.

Vi er opmærksomme på at holde vores fortolkninger inden for vores opfat-

telse af respondentens forståelseshorisont102.

9.1 Dagligdag i fængslet

Respondenterne beskriver dagligdagen som stringent og rigid. De beskriver,

hvorledes deres celler låses op hver morgen kl. 7 og låses igen om aftenen

kl. 21. Denne rutine er gældende året rundt, selv jule- og nytårsaften. Der

er arbejdspligt i de danske fængsler, men to af vores respondenter beskri-

ver, hvorledes de har oplevet måneder uden arbejde, fordi Kriminalforsor-

gen ikke havde arbejde til dem.

Udbuddet af aktiviteter i fængslet beskrives som værende meget begræn-

set. Aktiviteter som styrketræning, billard og bordtennis betragtes naturlig-

vis ikke som meningsfulde for alle indsatte.

Følgende respondents udtalelse, synes vi, er meget sigende for udbuddet af

aktiviteter i fængslet.

102 Kvale, 1997, side 208

Karen

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 50 af 111

”… Du er tvangsindlagt til at deltage i de aktiviteter, der er

her, der er jo kun de der 2-3 ting, altså spille billard og

bordtennis og så træne. Ellers er der ikke rigtigt noget…”

Der er altså umiddelbart mulighed for aktiviteter i fængslet, men sammen-

lignet med udbuddet i samfundet, er der tale om et minimalt udbud, som

tilbydes de indsatte i stærkt begrænset omfang.

Når arbejdsmulighederne er tilgængelige, er disse begrænsde til et lille ud-

bud, som er afhængig af hvad fængslet kan tilvejebringe. De forskellige ar-

bejdsmuligheder skal ligeledes fordeles af fængselspersonalet. Dette sker

dog i dialog med den indsatte. En af vore respondenter betegner fængslets

arbejdsudbud som værende ”dum i arbejde”.

Det, at være så begrænset i sine muligheder for aktivitet, som man er i

fængslet, strider mod den, ifølge Kielhofner, medfødte trang til occupation,

som mennesket kendetegnes ved103.

Som eksempel på menneskers trang til occupation fortæller Whiteford i stu-

diet fra New Zealand104, hvorledes de indsatte havde et akvarium som ene-

ste aktivitetsmulighed. Opgaven med at passe dette akvarium var så efter-

tragtet, at de indsatte ville give måltider og cigaretter væk for at få denne

opgave. Indsatte stod op kl. 05:30 for at klæde sig på og være klar til, at

det blev deres tur til at fodre fiskene.

To af vores respondenter fortæller, at de i arresten var så heldige at få til-

budt arbejde. Den ene respondent fortæller, at den aktivitet, han fik tilbudt,

ville være ydmygende for den almindelige borger. På trods af dette var det

ydmygende arbejde en occupation, som opfyldte respondentens medfødte

trang.

103 Kielhofner, 1995, side 1 104 Whiteford, 1997

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 51 af 111

I forbindelse med mangel på occupations udtrykker en respondent:

”… Nu føler jeg jo til gengæld også, at jeg er gået i stå…”

Dette, mener vi, betyder, at fængslets kontrol over dagligdagen og dermed

også dets kraftige begrænsning af de indsattes mulighed for occupation,

ikke stemmer overens med Kriminalforsorgens princip om normalisering.

Denne kontrol udgør en del af årsagen til den occupational deprivation de

indsatte er udsat for, og vil uundgåeligt vanskeliggøre den senere resociali-

sering.

Som nævnt i problembaggrunden kan oprør, ifølge Whiteford, tolkes som

konsekvens af manglende muligheder for occupation. Ud fra det, respon-

denterne beskriver, ser vi det, Whiteford kalder stir crazy. Vores responden-

ter fortæller om opførsel som vold og excentriske handlinger. Vold er en del

af de indsattes magthierarki. Som eksempel fortæller en anden respondent,

at man bliver sindssyg af at være indespærret i arresten, hvilket vi paralleli-

serer til tilstanden stir crazy.

Vi oplever, at respondenternes omgivelser er rigide og begrænsende på

grund af vægtningen af sikkerhed. Det begrænsede udbud af occupations

og de rigide omgivelser i de danske fængsler påvirker de indsatte uhen-

sigtsmæssigt og vil uvægerligt hæmme resocialiseringsprocessen.

9.2 Tid og rum

Jævnfør teoriafsnittet hviler tiden tungt på én, når man ikke har occupa-

tions at udfylde den med. Vi tolker, at vores respondenter netop oplever

dette, idet de fortæller, at weekenderne er ekstra lange i forhold til hverda-

gene, da de i weekenderne ikke har arbejde at udfylde tiden med.

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 52 af 111

Arbejdet udfylder nuet og markerer tiden. Derfor føles arbejdet positivt i

forhold til oplevelsen af tid, uanset om den indsatte finder arbejdet me-

ningsfyldt.

I Whitefords studier fra New Zealand har de indsatte ikke arbejde, hvilket

betyder meget for deres oplevelse af tid. Dette bekræfter, at arbejdspligten

i de danske fængsler er positiv for de indsatte, da arbejdet udfylder tiden.

En af vores respondenter udtrykte om arbejdet:

”… Det får tiden til at gå... de der 7½ time…”

Fængslet er, ifølge respondenten, 95 % ventetid, hvilket absolut er en kri-

tisk bemærkning set i lyset af Kriminalforsorgens mål med fængsling.

En anden respondent fortæller om sin oplevelse af tid, at man bliver nødt til

at leve i nuet i fængslet:

”… Hvis man tænker fremad, føles det som lang tid og

uoverskueligt, men den tid der er gået, når man tænker til-

bage… Er der virkelig gået et år?…”

Som beskrevet i afsnit 4.3 Tid og rum, er fængslet et specielt konstrueret

rum. Det lægger op til en bestemt kultur, der igen byder på specifikke nor-

mer.

Som eksempel kan nævnes træningsrummet i fængslerne. Normalt udføres

træning for sport og sundheds skyld, men vores respondenter påpeger, at

det primært er her magthierarkiet blandt de indsatte afspejles. Den, der har

de største muskler, bestemmer.

Fængslet, hvor to af respondenterne var indsat, var omgivet af et hegn i

stedet for en traditionel mur. Vi spurgte dem om deres tanker med hensyn

til hegnet.

Den ene fortæller, at det at kunne se ud gennem hegnet på marker og dyr

er værdifuldt for ham. Dog nævner han øgede sikkerhedsforanstaltninger i

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 53 af 111

forbindelse hegnet, da de indsatte altid skal følges rundt på udearealerne.

Den anden fortæller, at Kriminalforsorgen skal passe på med at gøre fængs-

lerne for sikre. Dette forstået på den måde, at desperate indsatte, der vil

ud, vil gøre alt for det, og gidselstagning vil måske være den eneste mulig-

hed.

En respondent fortæller, at de ikke har mulighed for at sætte personligt

præg på deres celler på grund af det rigide regelsæt. For den menneskelige

tilværelse er det, ifølge Kielhofner, fundamentalt at kunne manipulere med

sine omgivelser105. De indsatte er altså afskåret fra at kunne opfylde dette

fundamentale behov.

I forhold til occupational deprivation mener vi, at kontrol- og sikkerhedsde-

len i Kriminalforsorgens hovedopgave hæmmer menneskets naturlige behov

for at påvirke tid og rum i en sådan grad, at de indsattes muligheder for

udøvelse af occupations minimeres. I forbindelse med resocialiseringen er

det af stor betydning at tage højde for de ændringer, der forekommer i de

indsattes oplevelse af tid og rum.

9.3 Roller

Som beskrevet i afsnit 4.5 Roller, vil en fængsling indebære rolletab, og in-

ternalisering af nye roller.

Respondenterne fortæller om, at man skal finde sin plads og rolle i hierarki-

et, og en respondent fortæller om nødvendigheden af en neutral rolle, da

det kan være farligt at tage parti. Farligt i den forstand at man risikerer at

få tæsk, når magtfordelingen ændres.

”… Har du taget stilling til noget, så er du enten for det ene

eller imod nogle andre... Vær neutral…”

105 Kielhofner, 1995, side 2

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 54 af 111

Ud fra respondenternes udsagn tolker vi, at dommen har betydning for rol-

len og dermed identiteten i fængslet. En respondent præsenterer sig med

navn og dom frem for alder, uddannelse og lignende. En anden siger, at når

man kommer til et åbent fængsel direkte fra arresten giver det en vis sta-

tus, da man grundet opholdet i arresten, må have begået en alvorlig for-

brydelse.

I studiet fra Birmingham ses det endvidere, at tabet af selvagtelse og ned-

brydelsen af selvværdet er medvirkende til ineffektive mestringsstrate-

gier106. Disse vil også være problematiske i forhold til resocialiseringen.

Det er vigtigt for resocialiseringsprocessen at tage højde for de roller, man

taber på grund af fængslingen. Endvidere er de roller, de indsatte internali-

serer i fængslet, ikke forenelige med samfundets normer. Dette kan belaste

en senere resocialisering, da de i fængslet internaliserede roller kan være

svære at fralægge sig. Samtidig vil det også være en hindring for resociali-

seringen, at de indsatte lider under tabet at selvagtelse og har opnået inef-

fektive mestringsstrategier.

9.4 Opfattelse af egen handleevne

Vi spurgte alle respondenterne, hvad de var gode til. Et af svarene lyder

som følger:

”… Er du klar over, at jeg har siddet inde i 3 år, sådan nog-

le ting kan du da ikke spørge mig til… Hvad jeg plejer at

være god til…”

106 En mestringsstrategi er den mest velegnede måde at håndtere en stressfaktor på. Antonovsky, 2000, side 154

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 55 af 111

Udvikling sker via afprøvning af færdigheder, og dette har betydning for

motivationen hos den enkelte, jævnfør teoriafsnittet. Ud fra denne teori og

ovenstående citat kan der være tale om en ond cirkel for de indsatte. Re-

spondenten udtrykker, at han ikke ved, hvad han er god til, og tænker der-

efter tilbage på, hvad han var god til før fængslingen.

De indsatte lever i en ond cirkel, når de ikke tror eller ved, at de er gode til

noget, fordi de ikke har mulighed for at afprøve det. Dermed risikerer de at

miste motivationen for overhovedet at udfordre deres færdigheder.

En respondent fortæller, at han deltog i vores interview, fordi han ville af-

prøve sine sociale evner. Han havde motivationen, og så muligheden for at

afprøve sine evner, da vi efterspurgte respondenter. Respondenten bekræf-

ter de manglende muligheder for udvikling lidt senere:

”… Nu føler jeg jo til gengæld også, at jeg er gået i stå. Jeg

skal kick-startes, når jeg kommer ud igen…”

Det at være i fængsel, og være væsentligt afskåret fra occupation gennem

længere tid, kan altså påvirke ens opfattelse af handleevne negativt. Det

ses blandt andet som inaktivitet, hvilket ifølge Whiteford er en følge af oc-

cupational deprivation.

I studierne ACJ og SCC er kravet for deltagelse, at de indsatte skal være

motiverede. Resocialisering er for os at se en individuel aktiv handling, som

derfor kræver motivation. De indsatte vil ikke være motiverede, hvis de ik-

ke har mulighed for at afprøve deres evner.

De indsatte skal have mulighed for at udfordre deres færdigheder i fængs-

let. Dette sætter dem i stand til at oparbejde motivation for resocialisering.

For at kunne forberede sig på livet efter fængsling kan en del af resocialise-

ringen bestå i, at de indsatte får mulighed for at udfordre færdigheder, som

ligger inden for den oplevelse af tid og rum, som de vil få i samfundet.

Henrik

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 56 af 111

9.5 Oplevelse af sammenhæng (OAS)

I tredelingen af OAS benævner Antonovsky meningsfuldheden som væren-

de den vigtigste. Hvis de indsatte ikke oplever meningsfuldhed, vil det på-

virke deres motivation. I det følgende opridser vi nogle af respondenternes

udtalelser i forhold til meningsfuldhed.

Respondenterne mangler forståelse for reglerne i fængslet. De har svært

ved at forstå regler, der besværliggør arbejdsgangen for fængselsfunktio-

nærerne, og som samtidig er til stor irritation for de indsatte. En respondent

fortæller eksempelvis uforstående om, at indsatte ikke må ringe fra telefo-

ner på arbejdsafdelingen, men skal følges frem og tilbage til egen afdeling

af en fængselsfunktionær, for eksempel for at ringe til et boligselskab i to

minutter.

Respondenterne giver udtryk for divergerende udmøntning af Direktoratets

principper. Der er forskel på, hvordan regler tolkes og forvaltes inden for

det enkelte fængsel, og forskelsbehandlingen opleves meningsløs.

I Bastøy-fængslet i Norge lægges der meget vægt på forudsigelighed i reg-

ler, afgørelser og konsekvenser. De indsatte skal have god information om

begrundelserne for reglerne og konsekvenserne, og personalegruppen skal

give samstemmende svar på spørgsmål vedrørende de indsattes problema-

tikker107.

Det er meningsfuldt at kunne få lov til at leve op til et ansvar og en tillid.

Der er mening i en straf, hvis strafovertrædelsen og konsekvensen er eks-

plicit. Dette kommer til udtryk i følgende citat, hvor en respondent fortæller

om sin oplevelse af et arrangement i et åbent fængsel. Kvinden der er om-

talt i citatet er en fængselsfunktionær, der ikke havde sin daglige gang i

fængslet, og som respondenten havde sympati for. Hun havde arrangeret

sportsaktiviteter i fængslet, og respondenten fortæller ivrigt om hvordan de

107 Se bilag 13.5 Bastøy

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 57 af 111

indsatte pludselig samarbejdede og fik selvtillid. Desuden var de glade for

at slippe for at arbejde så længe, aktiviteterne stod på.

”… Men vi får også den tillid, at vi løber uden for fængslet.

Og der bliver stolet på fangen, og der er ikke nogen, der

træder ved siden af, fordi vi ved, det bliver lukket… Hun

var ikke en, der afstraffede dig, medmindre du havde trådt

ved siden af…”

En anden respondent reflekterer over, hvad meningen er med at sidde i

fængsel:

”… Der er jo ikke nogen mening med det, altså andet end

at man kan sige, jo, men den mening er, at man er blevet

fjernet fra gaden i en vis årrække, men er det dét der er

meningen? ...”

Ydermere siger han, at han oplever et hemmelighedskræmmeri om hvordan

dagligdagen i fængslet er. Det er som om, folk ikke må vide, hvad der sker

inde bag hegnet. Han mener, at hvis folk vidste hvordan det ser ud, ville

alternativer måske blive overvejet. Han afslutter med:

”… Man har jo ligesom prøvet at sætte folk i fængsel i flere

tusind år, og det har jo aldrig hjulpet...”

Han siger på et andet tidspunkt, at der ikke er nogen, der bliver bedre

mennesker af at sidde i fængsel, og at der er noget galt med de mennesker,

der bryder loven. Med galt mener han, at dem, der ikke kan overholde lo-

ven, som resten af befolkningen, har behov for støtte. Dette, sammen med

oplevelsen af hemmelighedskræmmeriet, tolker vi således, at han efter-

spørger at blive set som et menneske, der har brug for hjælp og ikke bare

som en forbryder.

Henrik

Lene

Karen


Side 58 af 111

Antonovsky taler om, hvordan medbestemmelse er grundlæggende for me-

ningsfuldhed. En af vores respondenter oplever ikke at være medbestem-

mende i forhold til sit liv i den periode, han er indsat. Han fortæller, at han

har valgt at sætte sit liv på pause i de år, han er indsat; han siger ordret, at

pauseknappen er trykket ind. Han fortsætter således:

”… Jeg har valgt at tænke sådan. Simpelthen. Så tager jeg

det op bagefter, når jeg kommer ud. Det kan jeg ikke be-

skæftige mig med. Jeg har ikke nogen indflydelse på det,

jeg kan ikke være med til at beslutte eller gøre noget om-

kring de der ting… Jeg skal ikke gå og bekymre mig over

det, for jeg kan ikke gøre noget alligevel…”

En anden respondent fortæller ligeledes om, hvordan han ikke umiddelbart

har mulighed for at være medbestemmende i sit liv:

”… Der går jo lidt af mig på den måde, ved at jeg ikke er

selvbestemmende over min hverdag og mit liv, og hvad

der skal ske. Det er alt sammen lagt i hænderne på nogle

mennesker...”

Hvis andre tager styringen over ens liv, reduceres man til et objekt, jævnfør

teoriafsnittet. Det er nødvendigt at have en følelse af at påvirke udfaldet for

at bevare meningsfuldheden. Igen kan vi henvise til afsnit 9.2 Tid og rum,

hvor Kielhofner understreger vigtigheden af opfattelsen af egen effektivitet

og behovet for manipulation af omgivelserne.

To af respondenterne fortæller om arresten, hvor man venter på at få sin

dom, at det var forfærdeligt ikke at vide, hvad der skulle ske. Det er meget

uforudsigeligt, usikkert og ensomt.

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 59 af 111

Den ene af de to respondenter fortæller om, hvordan han i arresten lavede

et detaljeret dagskema over de ting han skulle. Som eksempel kan nævnes,

at han til morgenmaden planlagde at spørge efter ekstra syltetøj. Vi ser, at

der er flere aspekter i denne handling. Umiddelbart markerer han tiden med

klokkeslæt og tilhørende aktivitet. Et andet aspekt er, at han oplever en

følelse af at påvirke udfaldet af en aktivitet; han opnår mere syltetøj ved at

spørge. Vi ser også, at han finder mening i at markere de vigtige ting, idet

ekstra syltetøj bliver til en vigtig ting. Sidst kan nævnes, at han skaber for-

udsigelighed ved at overveje næste dags handlinger.

Når den indsatte kommer til et fængsel efter at have været i arresten, får

han vished om sin situation, og der indtræder igen forudsigelighed. At

komme videre til fængslet er forbundet med mange stressorer, der skal

overkommes. Eksempler på stressorer er magthierarki, stofmisbrug, affek-

tive medindsatte, mangel på autonomi og frygt for nederlag. Desuden er

der fortsat rolletab og mangel på occupations.

Det er uheldigt, at opholdet i arresten kan være så ødelæggende for OAS,

da man er afhængig af den for at kunne adaptere til forholdene i fængslet.

De indsatte skal hjælpes til og støttes i at opnå en stærk OAS, da det for

resocialiseringen kan betyde forskellen på, om de overkommer eller fejler i

at modstå stressorer både forbundet med fængslingen og løsladelsen.

9.6 Normer og værdier

”… Det har lidt at gøre med, hvor stærk man er ovre i styr-

kerummet… Det er jungleloven, der hersker herinde…”

Sådan udtrykker en respondent sig om magten blandt de indsatte i fængs-

let. Normen er uden diskussion, at det er den stærkeste der bestemmer.

Lene

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 60 af 111

Som ny i fængslet bliver man set an, og man skal finde sin plads i hierarki-

et. Overskrides de uskrevne regler, kan det få fatale konsekvenser. Dette

siger respondenterne, og de giver udtryk for, at der eksisterer et afstraffel-

sessystem blandt de indsatte, som udmøntes efter ganske andre regler, end

dem samfundet udmønter straf efter. Dette afstraffelsessystem er efter

junglelovens regler. Har en indsat trådt ved siden af normerne, får ved-

kommende bank. En respondent beskriver, at de slår hinanden ned og kan

finde på at hoppe på folks hoveder.

Respondenterne understreger, at det at stikke er det værste man kan gøre.

At stikke er for eksempel at sladre til personalet om, at nogen har euforise-

rende stoffer, eller at man er blevet banket eller lignende. Hvis man frivilligt

taler med fængselsfunktionærer, uanset i hvilken sammenhæng, kan man

risikere at blive mistænkt for at stikke, hvilket er nok til at udløse afstraffel-

se fra andre medindsatte.

For at kunne agere og endog overleve i fængselsmiljøet, fortæller respon-

denterne om overlevelsesstrategier. Som nævnt i 9.3 Roller, er strategierne

at man kan træne sig op, så man er en af de stærkeste, at man som nævnt

forholder sig neutralt, eller at den indsatte kan engagere sig i en gruppe og

på den måde stå stærkere.

De ovenstående beskrevne normer er meget forskellige fra samfundets

gældende regler og normer. I forhold til resocialiseringen ser vi et problem

i, at der er så stor forskel på de to normsæt.

At være underlagt de stressorer, beskrevet i afsnit 9.5 OAS, gennem læn-

gere tid tolker vi, vil medføre en vis grad af paranoia. Dette viser sig på for-

skellige måder hos vores respondenter. En respondent kommer med ek-

sempel på, at han altid sidder med ryggen til en væg, så der ikke kan fore-

gå noget bag ryggen på ham. En anden er ekstremt bevidst om, hvad andre

tænker om ham.

Henrik

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 61 af 111

En respondent udtrykker i den forbindelse, hvor stressende det er, konstant

at være på vagt:

”… Hvis der er nogen der har brug for krisehjælp lige nu, så

er det da mig… Tænk på hvad jeg har været udsat for i så

lang tid…”

Overlevelse afhænger meget af, hvordan man evner adaptation. Det er en

livsnødvendighed at kunne agere inden for de implicitte normer.

9.7 Resocialisering

Vores respondenter fortæller os, at de ikke i særlig stor udstrækning ople-

ver den del af Kriminalforsorgens hovedopgave, som omhandler støtte og

motivation. Respondenterne har ligeledes divergerende viden om Kriminal-

forsorgens resocialiserende arbejde samt opfattelser af, hvad de forskellige

faggrupper kan tilbyde.

Én mener, at der slet ikke er noget resocialiseringsarbejde, en anden ken-

der til udslusningskurser, men mener stadig ikke, at der er resocialisering i

fængslerne, og den tredje måtte selv efterspørge hjælpen.

Vores respondenter udtaler, at Kriminalforsorgens system med handlepla-

ner108 ikke fungerer:

”… Der bliver lavet en handleplan inde i fængslet, om hvad

du skal gøre... Men det er som regel kun inde i fængslet,

108 Lov om fuldbyrdelse af straf m.v., kapitel 8, § 31, stk. 2: Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsla-delsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=825#K8

Karen

Henrik

Lene

Karen

Henrik


Side 62 af 111

den bliver lavet... Når der sidder en betjent, så sidder du

jo bare der og siger, hvad han gerne vil høre…”

Samtidig udtrykker de dog, at der er brug for støtte til resocialiseringspro-

cessen i en eller anden form;

”… Det der resocialisering, som egentlig står så højt på

programmet herinde, den er der intet af… Det skulle jo

gerne være sådan, at man havde flyttet sig i en positiv ret-

ning. Det er stik modsat. Hvis man er heldig, så kan man

komme ud som man var, ellers har man flyttet sig i en ne-

gativ retning…”

Respondenterne giver forskellige bud på, hvad denne støtte kunne indebæ-

re. Eksempelvis at resocialiseringen skal være individuel, og at hjælpen ikke

skal ydes af personale ansat i fængslet. De siger, at det er negativt, hvis

den resocialiserende instans har sin daglige gang i fængslet og derved bli-

ver en del af det straffuldbyrdende personale. Som det er nu, er det fæng-

selsfunktionærer, i samarbejde med øvrigt personale, der har til opgave at

resocialisere. De indsatte tør generelt ikke snakke med fængselsfunktionæ-

rerne af frygt for at blive mistænkt for at være stikkere. Desuden er der en

tillidsbarriere til denne faggruppe, fordi det netop er dem, der til dagligt for-

valter kontrol og sikkerhed.

”... Du skal faktisk hen og have hjælp af én som lige har

stået og sagt at ”du er den største idiot, og her er der 50

kroner i bøde…”

… De der betjente, som går og slår dig i hovedet hver

dag… Han skal måske også hjælpe dig med din prøveløsla-

delse.”

Lene

Karen


Side 63 af 111

I studierne fra ACJ og SCC kan vi se, at man har gode resultater med reso-

cialisering ved at følge op på tiltag opstartet i fængslet. Det tætteste vi i

Danmark kommer lignende tiltag, er KiF, som dog også er en kontrolin-

stans.

Vores ene respondent udtrykker glæde ved sit opfølgende tilsyn hos KiF.

Han opfatter tilsynet hos KiF som frihed under ansvar og finder tryghed i, at

han har det sikkerhedsnet:

”… Så skal de kontrollere, at jeg kommer regelmæssigt

her, og hvis jeg lige pludselig er ustabil, så kunne det væ-

re, at jeg var røget i et sort hul…”

En respondent udtrykker frustration over systemet i forbindelse med afslag

på hans ønske om at komme på narkofri afdeling. På en orlov falder han for

fristelsen til at tage euforiserende stoffer igen, selvom han havde været

clean indtil da. Først efter at have begået fejlen bliver han tilbudt at komme

på narkofri afdeling:

”… Hvorfor fanden sendte de mig ikke derud med det

samme, da jeg bad om det? Hvorfor lod de mig komme til-

bage og dumme mig?...”

Respondenten her havde brug for støtte til ikke at begå ny kriminalitet. Det-

te eksempel viser uoverensstemmelsen mellem Kriminalforsorgens skrevne

ord og praksis. Kriminalforsorgen skriver, at man vil støtte og motivere,

hvilket man gør, men tilsyneladende ikke som forebyggende tiltag.

Deltagerne i SCC-projektet efterspørger ivrigt muligheden for at blive re-

vurderet i deres personlige udvikling med The Spider Assessment System.

Revurderingen giver de indsatte et visuelt billede af personlige områder,

som skal udvikles. De indsatte er motiverede for personlig udvikling.

Henrik

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 64 af 111

9.8 Well-being

Ergoterapi er blandt andet at fremme occupations, hvor målet er sundhed

og well-being109. Well-being er afhængig af menneskets mulighed for at ud-

føre occupation, og er derfor centralt i undersøgelsen af occupational depri-

vation blandt de indsatte.

Vi valgte at spørge vores respondenter til deres oplevelse af trivsel, da vi

mener, det er det tætteste, vi med et dansk ord kommer på udtrykket well-

being. For at undgå eventuelle misforståelser bad vi respondenterne forkla-

re, hvordan de opfattede trivsel:

”… Hvis man nu havde planter, så gror de godt… Sådan tri-

ves jeg ikke. Det er ikke et sted, man blomstrer op… Man

kan overleve, og det gør man…”

En anden beskriver det at trives således:

”… Man ligger ikke under for andre indsatte… At man selv

kan bestemme, hvad det er man vil gøre, inden for de

rammer man nu har, og at man har en god kontakt med

fængselsfunktionærerne… ”

Dette er en respondents svar på, hvad det bedste ville være for ham, når

han kommer ud:

”… At starte på nøjagtig samme måde, som da jeg slutte-

de. Uden at der er sket for mange ar inde i mit hoved, og

måske er blevet for forstyrret…”

109 Townsend & Polatajko, 2007, side 2

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 65 af 111

Set i forhold til Wilcocks doing, being og becomming skal denne respondent

vedligeholde doings, som han gjorde det inden fængsling, hvis han vil be-

gynde, hvor han slap. Da han ikke rent praktisk kan vedligeholde sine tidli-

gere doings, kan han ikke komme ud uforandret.

9.9 Pårørende

Respondenterne talte om deres pårørende i interviewene. Vi havde ikke

planlagt at spørge ind til dette, men det opstod naturligt. Vi vælger derfor

at kategorisere pårørende under sit eget tema.

Vi så tydelig emotionel påvirkning, da vi talte om deres pårørende. Den ene

udtaler om sin far:

”… Han står jo bare uden for hegnet, og laver sig måske en

masse billeder, som ikke engang er rigtige, over situatio-

nen…”

Det er hårdt for hans far, at hans søn sidder i fængsel, og det er hårdt at

leve med, at det er andre end en selv, der bliver påvirket af fængslingen.

En anden respondent fortæller:

”… Ja det er det, der gør ondt… Det er alle de andre, du

sårer...”

Respondenterne virkede, som om de havde behov for at snakke om deres

situation og komme af med deres frustrationer. Det er svært for de indsatte

at tale med deres pårørende om den situation, de står i, fordi de ikke vil

risikere, at de pårørende danner et forkert billede af, hvor slemt det er,

jævnfør citatet ovenfor.

Den ene udtaler, at han ikke har talt åbent om sin indsættelse i de år, han

har siddet i fængsel. Han kan ikke tale med nogen i fængslet, for, som han

Henrik

Lene

Karen

Henrik

Lene


Side 66 af 111

siger, han ville blive lynchet, hvis de andre indsatte vidste, hvad han havde

fortalt os.

Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil det være vigtigt, at tage hånd om

de indsattes pårørende110. I andre ergoterapeutiske interventionssituationer

er pårørende indbefattet i klientbegrebet, præcis som de også burde være

det i denne situation.

9.10 Følger af fængsling

Respondenten, som er i tilsyn hos KiF, beskriver indgående det at være

kommet ud til et nyt liv. Han beskriver de følger, han oplever, fængslingen

har påført ham:

”… Jeg har altid bare kunnet skubbe problemerne fra mig...

Men nu kommer de engang imellem, når jeg for eksempel

sidder alene oppe i lejligheden, så kan jeg godt lige pludse-

lig blive ked af det...”

Respondenten føler endvidere ensomhed og siger, at han er begyndt at

tænke for meget. Disse følelser og tanker håndterer han ved at træne i et

træningscenter. Endvidere fortæller respondenten:

”… Jeg har også mærket, at jeg har drømt nogle underlige

ting... Det ligger nok i min underbevidsthed, og så kommer

det frem på den måde... Det er sgu ikke rart…”

Respondenten beskriver desuden, hvordan han efter løsladelsen er blevet

ekstremt samvittighedsfuld. Han fortæller om sin unormale opførsel, og be-

skriver hvorledes han efter toiletbesøg i toget tørrer vask og spejl af. Lige-

ledes fortæller han, hvordan han ved velgørenhedsindsamlinger giver bidrag

110 Couldrik & Alred, 2004, side 14

Karen

Henrik

Lene

Karen


Side 67 af 111

i alle indsamlingsbøsserne. Ingen må tro, at han ikke giver et bidrag. Disse

dagligdagshistorier, hvor han beskriver aparte handlinger, tolker vi som pa-

ranoide træk. Dette relaterer vi til de påvirkninger, han i øvrigt beskriver fra

fængslet, eksempelvis bevidstheden om altid at være i besiddelse af sine

nøgler.

Respondenterne nævner risikoen for at få en psykisk nedtur efter løsladel-

sen. Vores oplevelse er, at de frygter en sådan. De siger blandt andet føl-

gende:

”… Jeg tror ikke, det har påvirket mig psykisk, men det kan

jo være, at det gør om et år? Så kan der ske et eller an-

det, så jeg får en nedtur... Man har jo hørt om, at folk lige

pludselig fatter, hvad der er sket og så bryder i gråd...”

Vi konkluderer, at der er følger af en fængsling, og at disse kan væ-

re uhensigtsmæssige for den videre resocialisering.

Henrik

Lene


Side 68 af 111

10. Konklusion

Projektets formål var, at finde nye ergoterapeutiske perspektiver på reso-

cialisering som den aktuelt praktiseres af Kriminalforsorgen. Vi har diskute-

ret Kriminalforsorgens principprogram og visioner, hvori den resocialiseren-

de opgave er beskrevet og begrundet. Disse har desuden været inddraget i

diskussionen af vores empiri.

Occupational deprivation-begrebet har vist sig som et effektivt redskab til

belysning af de faktorer, der kan påvirke den indsattes senere resocialise-

ring. Begrebet giver en forståelse for, hvad der kan ligge bag de psykiske

påvirkninger, den resignation og de aggressive handlinger, vores respon-

denter fortæller om.

Vores overvejelser om hvilke teorier, der kunne være fordelagtige at ind-

drage i projektet, gik på, hvilke nuancer, vi mente, kunne uddybe occupa-

tional deprivation-begrebet. Denne teoritriangulering har sammen med bru-

gen af teorierne i analysen angivet, at der er forskellige mulige indfaldsvink-

ler til emnet.

De inddragede studier viser forskellige alternativer. ACJ og CRP har udviklet

evidensbaseret ergoterapi på området. Der foreligger således retningslinier

og erfaringer, der med fordel kan anvendes. The Spider Assement System

fra SCC-projektet er et eksempel på et anvendeligt redskab, og Whiteford

beretter om brugen af AMPS. HMP Birmingham påpeger det efter vores me-

ning nødvendige tværfaglige perspektiv.

Fælles for studierne er, at de inddrager terapeutiske redskaber i arbejdet

med de indsatte i fængslerne. Hvilke redskaber, der ville være anvendelige

for ergoterapeuter i danske fængsler, skal vurderes i situationen. Vores hy-

potese om ergoterapiens eksistensberettigelse i danske fængsler bekræftes

via disse studier.


Side 69 af 111

Vores empiriske undersøgelse peger på, at det kun i ringe omfang lykkes

Kriminalforsorgen at omsætte principprogrammet og visionerne til praksis.

Dette begrunder vi blandt andet med, at de indsatte ikke ved, hvilke tilbud

der findes, og hvilken støtte de kan forvente. Som det fremgår af vores un-

dersøgelse efterspørger de indsatte støtte fra personer, der ikke samtidig

har kontrol- og sikkerhedsfunktioner. Det skal altså være en støtte fra en

uvildig autoritet eller myndighed, som ikke deltager i fuldbyrdelsen af deres

straf.

Vi har desuden vurderet, at de indsatte i høj grad mangler resocialisering

set i et klientcentreret perspektiv. Samtidig udtrykker respondenterne be-

hov for målrettet, personlig samtale uden forstyrrelser af fængslets mange

barrierer. Eksempler på disse barrierer er som beskrevet sikkerhed, kontrol,

magt, kultur, hierarki og manglende indflydelse.

Bastøy-fængslet i Norge og vores empiri problematiserer barrieren i at den

hjælpende instans bærer uniform. Uniformerne og barriererne understreger

den multidimensionelle distance i interaktionen. Uniformen bliver symbolet

på den autoritet, som håndhæver samfundets retfærdighedsbegrundede

straf over den indsatte og er uforenelig med den umiddelbare interaktion og

ligeværdige respekt, som vi mener er nødvendig, hvis resocialiseringen skal

være succesfuld.

Rent juridisk er det således også kun frihedsberøvelsen, der er den indsat-

tes straf. På baggrund af vores undersøgelse er der ikke tvivl om, at indsat-

te i fængsler udsættes for voldsomme stressorer, som kan få betydelige

negative konsekvenser, jævnfør afsnit 9.5 Oplevelse af sammenhæng.

Den barske virkelighed i fængslet overraskede os. Det gjorde stort indtryk

på os, at indsatte i danske fængsler lever under forhold, hvor jungleloven

hersker, og hvor manglen på occupations er signifikant. Stærke ressourcer

er påkrævet i forhold til resocialisering, hvis de indsatte ikke skal påvirkes i

negativ retning og nedbrydes af de massive kulturpåvirkninger, der er i


Side 70 af 111

fængslet. Vores undersøgelse og analyse vidner om, at de indsattes mod-

standsressourcer bliver svækkede af fængselsopholdet. Der er risiko for, at

de indsattes selvagtelse nedbrydes, og at de mestringsstrategier, en resoci-

alisering kræver, vil forsvinde. Endvidere lider de indsatte identitetstab og

deres being og becomming vil blive præget af de doings, som er mulige in-

den for fængslets rammer.

Fængslingen og påvirkningerne heraf er yderst hæmmende for resocialise-

ringen, så vi ser desværre, at de indsatte er taberne i den nuværende man-

gelfulde udmøntning af principprogrammets retningslinier for resocialise-

ring.

Kriminalforsorgens intention om at tilrettelægge aktiviteter, der giver de

indsatte mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og

kompetencer, er efter vores vurdering sufficiente retningslinier. Desværre

var udbudet af aktiviteter blandt vores respondenter som før nævnt meget

begrænsede.

Occupational deprivation har tydeliggjort det paradoksale i, at indsatte, der

begrænses i muligheder for aktivitet og udøvelse af occupations, samtidig

opfordres til at udvikle og resocialisere sig.

Vores empiri og analyse har inspireret os til at formulere 12 punkter som

handleanvisninger til forbedring af resocialiseringsindsatsen i Kriminalfor-

sorgens regi. Disse forslag er udarbejdet dels ud fra respondenternes refe-

rencer fra oplevelser af livet i fængslet, dels ud fra vores konklusioner.

Det skal sikres:

• At den indsatte får vejledning til, hvordan man som løsladt kon-

takter offentlige instanser.

• At den indsatte modtager information om vejlednings- og aktivi-

tetsmuligheder i fængslet.


Side 71 af 111

• At der er forudsigelighed, ensartethed og meningsfuldhed i fængs-

lets regler.

• At Kriminalforsorgen tilgodeser og prioriterer aktivitetsperspekti-

vets betydning for den indsatte.

• At der ansættes faggrupper, som ikke både skal varetage kontrol

og sikkerhed og resocialisering af de indsatte.

• At der afsættes tid og ressourcer til klientcentrerede interventio-

ner.

• At den klientcentrerede intervention påbegyndes allerede ved ind-

sættelse.

• At den indsatte sikres mulighed for udfordring af færdigheder.

• At resocialiseringen løbende evalueres, dokumenteres og kvali-

tetsudvikles. Dette både kvalitativt og kvantitativt.

• At resocialiseringsprocessen tager udgangspunkt i klienten og ind-

drager klientens baggrund og familiære forhold.

• At dagligdagen i fængslet tilrettelægges med fokus på occupations

for den indsatte.

• At resocialiseringsindsatsen følges op af en klientcentreret indsats

også efter endt afsoning.

Der er udviklingspotentiale inden for Kriminalforsorgens rammer. Vi mener,

at langt de fleste af ovennævnte punkter kan etableres inden for de ram-

mer, som visionerne og principprogrammet afstikker. Det afgørende er, at

Kriminalforsorgen og fængslets personale prioriterer ressourcer til resociali-

seringsindsatsen.

Succeskriterier kunne være at reducere recidiv og sikre livskvalitet til de

løsladte. Desuden kunne et andet succeskriterium være at gøre flere løslad-

te i stand til at bidrage til samfundet på trods af en tidligere fængsling.


Side 72 af 111

11. Diskussion og perspektivering

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance indgik i februar 2008 en ny

flerårsaftale for Kriminalforsorgen, som er gældende for de næste fire år. I

denne aftale lægges vægt på effektiv strafafsoning, gode muligheder for

misbrugsbehandling, uddannelse og gradvis udslusning, så færrest mulige

begår ny kriminalitet. Derudover tilføres kriminalforsorgen markante bevil-

linger til nye initiativer111.

Langt de fleste tilførte millioner skal bruges på at skærpe sikkerhed, tekno-

logi, uddannelse af personale og renovering af bygninger. Men flerårsaftalen

åbner også muligheder for relevant uddannelse af de indsatte. I bevillinger-

ne til uddannelse af personale handler det om at ruste personalet til at klare

jobbet uden psykisk nedslidning. Dette er vigtigt, og kan ikke negligeres. Vi

efterlyser dog uddannelse rettet mod støtte og motivation for eksempel

med et sundhedsfremmende og forebyggende fokus.

Justitsminister Lene Espersen udtaler i forbindelse med flerårsaftalen:

”… For regeringen er det vigtigt, at retspolitikken går på to

ligeværdige ben; en konsekvent og hård kurs overfor krimi-

nelle og en forebyggende og resocialiserende indsats, der

skal give de dømte en bedre chance for at vende tilbage til

en tilværelse uden kriminalitet...

… At vi nu kan oprette en central dokumentations- og evalu-

eringsenhed på behandlingsområdet, så vi får mere viden

om, hvad der virker, og hvad der ikke virker112”.

Ud fra Lene Espersens udtalelser kan vi se, at det er regeringens intention

at pågribe flere af de kriminelle, der i øjeblikket er i samfundet. Regerin- 111 http://www.kriminalforsorgen.dk Nyheder og presse → Nyhedsarkiv → Ny flerårsaftale for de næste fire år er på plads → Læs flerårsaftalens fulde tekst 112 http://www.kriminalforsorgen.dk Nyheder og presse → Nyhedsarkiv → Ny flerårsaftale for de næste fire år er på plads → Læs Justitsministeriets pressemeddelelse


Side 73 af 111

gens intentioner afspejler samfundets aktuelle holdning til kriminalitet. Vo-

res store spørgsmål i den forbindelse er, om dette tiltag vil virke kriminal-

præventivt eller blot give øget pres på Kriminalforsorgen, både hvad angår

antallet af afsonere og dermed også de ressourcer, der er bevilget til den

resocialiserende indsats.

Kriminalforsorgens nuværende principprogram blev fastlagt i 1993, og det

undrer os, at man først nu opretter en evalueringsenhed. Vi tillader os at

anfægte, at man fra politisk side først efter 15 år, opretter den nævnte do-

kumentations- og evalueringsenhed.

Dette projekt lægger op til mange spørgsmål, der kan berettige yderligere

undersøgelser.

For eksempel spørger Mathiesen113, om fængsel overhovedet kan forsvares?

Antonovsky114 ville sandsynligvis opfordre til at undersøge den gruppe af

løsladte, der aldrig dukker op i recidivstatistikkerne.

Vi har konkluderet, at de nuværende normer blandt de indsatte umuliggør,

at det er fængselsfunktionærerne, der skal udføre det støttende og motive-

rende arbejde. I forlængelse heraf kan man enten undersøge, om de aktuel-

le normer kan ændres i en positiv retning, eller man kan undersøge, om

dette arbejde kunne varetages af andre faggrupper - eksempelvis ergotera-

peuter.

Formålet med det strafferetlige system er at medvirke til at begrænse kri-

minalitet.

På baggrund af occupational deprivation og konsekvenserne heraf er det et

interessant perspektiv at se på, om fængslet er den rette metode til straf-

fuldbyrdelse. Kunne man med fordel anvende samfundstjeneste, elektroni-

ske fodlænker og terapi over for et større antal af de mennesker, som over-

træder samfundets regler? Og vil samfundets generelle retfærdighedsfølelse

113 Mathiesen, 2007, side 205-234 114 Antonovsky, 2000, 19-32


Side 74 af 111

ske fyldest ved brug af alternative afsoningsmetoder? Sker resocialisering af

den dømte i mange tilfælde reelt bedre i det samfund, som han skal reso-

cialiseres til, naturligvis under kontrollerede forhold og under behørige re-

striktioner? Kan recidiv minimeres, hvis den dømte sikres occupations i den

kontekst, som samfundet udgør, naturligvis igen under kontrollerede for-

hold og under behørige restriktioner?

Vi vil lade ovennævnte spørgsmål stå til eftertanke. Vi har medtaget disse

betragtninger for at understrege bredden i denne forhåbentlig nye udfor-

dring i dansk ergoterapi.

I 2005 blev det muligt for personer, der idømmes straf i op til 3 måneder at

ansøge om at udstå fængselsstraffen på bopælen med elektronisk fodlæn-

ke. Kravet for ordningen er dog, at den dømte skal have arbejde115. Vi er

meget positive overfor dette tiltag, som minimerer occupational deprivati-

on-påvirkningerne og den kulturelle påvirkning, den indsatte får ud over

frihedsstraffen. Evalueringen af denne ordning kan måske synliggøre, at

straf med succes kan udmøntes alternativt?

Vi har i opgaven begrænset os til den resocialisering, der skal til, for at ind-

satte kan komme videre i livet efter fængslingens påvirkninger. Et perspek-

tiv på resocialiseringsproblematikken kunne være, hvor godt en indsat skal

være resocialiseret, før målet er opfyldt. Det er vores opfattelse, at mange

indsatte allerede er marginaliserede og lever på kant med samfundets nor-

mer, inden de ender i det strafferetlige system. Kan man forlange, at målet

for disse mennesker skal være, at de ved løsladelse er kommet nærmere de

gældende samfundsnormer, end de var inden fængslingen? Vi er her op-

mærksomme på de mange etiske og almenmenneskelige værdiaspekter der

ligger i resocialiseringsopgaverne.

En af vores respondenter udtaler:

115 http://www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen i Frihed → Elektronisk fodlænke


Side 75 af 111

”… Der er slet ikke nogen mennesker, der bliver noget

bedre menneske af at sidde i fængsel…”

Vi har som samfund i demokratiets navn bestemt, at straffe blandt andet

skal afsones i lukkede fængsler og arresthuse. Man kan diskutere, om det

er tilfredsstillende rent samfundsmæssigt, at de indsatte, ikke mener, de

kommer ud som bedre mennesker? Øver samfundet i virkeligheden overlast

på sig selv, hvis straf i klassisk forstand gør den kriminelle til et dårligere

og måske endda potentielt mere kriminelt og samfundsskadeligt menneske?

I kontrast til ovennævnte respondent nævner en anden respondent, at han

er blevet et bedre menneske af at være fængslet. Han påpeger dog, at der

er meget stor forskel på hvordan det ser ud.

Det er vores håb, at vi med planlagte artikler i Ergoterapeuten og Nyt fra

Kriminalforsorgen kan bidrage til debat om dette spændende innovative

emne. Vi mener, det er vigtigt for udviklingen af vores fag, at vi ser mulig-

heder i udbredelsen af det ergoterapeutiske professionsområde.

Vi håber ligeledes, at teorierne om menneskets aktive natur og occupation

som sundhedsdeterminant, vil bidrage til nyskabelse og forskning i krimino-

logisk regi.


Side 76 af 111

12. Litteraturliste

http://www.aarhuskommune.dk/view/organisation/nyhedsarkiv/nyheder_fra_2006/nyheder_fra_sociale_forhold_og_beskaeftigelse_2006/view_col2_pressemeddelelser_2006_familie_og_beskaeftigelse?_page=nyhed/2493286 Lokaliseret d. 25.05.08 Antonovsky, A. (2000). 1. På vej mod et nyt syn på helbred og sygdom. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). 2. Begrebet ”oplevelse af sammenhæng”. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). 5. Hvordan oplevelsen af sammenhæng udvikler sig igennem livet. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. (side 108-109) København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). 6. Veje til mestring. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. http://www.communitychaplaincy.info/mediapool/46/465123/data/Annual_Report_2006-2007.pdf Lokaliseret d. 25.05.08 Couldrick, L. (2003) Chapter 2, So what is forensic occupational therapy? I: Couldrick, L. & Deborah, A. Forensic Occupational Therapy. London: Whurr Publihers Ltd. Crist, P., Fairman, A., Muñoz, J. P., Hansen, A. M. W., Sciulli, J. & Eggers, M. (2005). Education and Practice Collaborations: A Pilot Case Study Between a University Faculty and County Jail Practitioners. Occupational Therapy in Health Care, 19(1/2), 193-210. Dehlholm-Lambertsen, B. & Maunsbach, M. (1999). Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning. I: Videnskabsteori og anvendelse. I: Dehlholm-Lambertsen, B. & Maunsbach, M., Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning: 5 artikler fra Nordisk Medicin 1997. Danmark: Forskningsenheden for Almen Medicin. (Tekst 3 i kompendiet) Draborg, E. U., (1998). The Social Cognitive Theory. I: Draborg, E. U., Effektevaluering af sundhedsinformation: med empirisk analyse af et præoperativt patientinformationsprogram og af en oplysningskampagne mod narkotikamisbrug. (side 48-52). Odense: Center for Helsetjeneste-forskning og Socialpolitik (Odense Universitets Trykkeri) http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Befolkning/Folketal.aspx


Side 77 af 111

Lokaliseret d. 31.03.08 Eggers, M., Muñoz, J. P., Sciulli, J. & Crist, P. A. H. (2006). The Community Reintegration Project: Occupational Therapy at Work in a County Jail. Occupational Therapy in Health Care, 20(1), 17-37 Emery, D. (2007). Bridging custody to community: The Swansea Community Chaplaincy project. Drugs and Alcohol Today, 7(3), 18-24. Zamble, E. (1992). Behavior and Adaptation in Long-Term Prison inmates: Descriptive Longitudinal Results. Criminal Justice and Behavior, 19(4), 409-425 http://www.etf.dk/definition/ Lokaliseret d. 25.05.08 Fradslund, H & Dahlager, L (2005). Kvalitative metoder. I: Jørgensen, T., Christensen, E. & Kampmann, J. P., Klinisk Forskningsmetode. En grundbog. Danmark: Munksgaard. (Tekst 2 i kompendiet) http://www.homeoffice.gov.uk/about-us/freedom-of-information/released-information/foi-archive-offender-management/4598-review-NOMS-website?version=1Kilde Lokaliseret d. 25.05.08 Hood, C. (1998). Occupational therapy in prison. Psychiatric Care, 5(3), 139-142. Kielhofner, G. (1995). A Model of Human Occupation: Theory and Applica-tion (3. udgave). USA: Lippincott Williams & Wilkins. Kielhofner, G. (1997). Kapitel 10, Modellen for menneskelig aktivitet – MOHO. I: Kielhofner, G. Ergoterapi : det begrebsmæssige grundlag (2. udgave). Copenhagen: Fadl´s forlag. http://www.kriminalforsorgen.dk Lokaliseret d. 25.05.08 Kvale, S. (1997). Interview. København: Hans Reitzels Forlag. Lægaard, S (2003). Videnskabsteoretisk indføring. I: Pécseli, B., Idéhistorie for de pædagogiske fag. København: Gyldendal. (Tekst 1 i kompendiet) Mathiesen, T. (2007) 6. Hva må gjøres? I: Mathiesen, T. Kan fengsel forsvares? (3. udgave). Oslo: Pax Forlag A/S. Polatajko, H. J. et al. (2007) Section I, Occupation: The core domain of concern for occupational therapy. I: Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. Enabling Occupational II: Advancing an Occupational Therapy Visions for


Side 78 af 111

Health, Well-being, & Justice though Occupation. (side 9-82) Ottawa: CAOT Publications ACE. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=825#K8 Lokaliseret d. 25.05.08 http://www.sbh-bofor-mer.dk/uploads/media/notat_hanne_ramsb_l_til_SBHmidtvejsm_de2007.doc Lokaliseret d. 25.05.08 Townsend, E. A. & Polatajko, H. J (2007). Introduction. I: Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. Enabling Occupational II: Advancing an Occupational Therapy Visions for Health, Well-being, & Justice though Occupation. (side 1-8) Ottawa: CAOT Publications ACE. Whiteford, G. (1997). Occupational deprivation and incarceration. Journal of Occupational Science: Australia. 4(3), 126-130. Whiteford, G. E.(2000). Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium. British Journal of Occupational Therapy, 63(5), 200-204 Whiteford, G. (2004) Chapter 10, When People Cannot Participate: Occupational Deprivation. I: Christiansen, C. H. & Townsend, E. A. Introduction to Occupation: The Art and Science of Living. New Jersey: Pearson Education, Inc.. Wilcock, A. A. (2006). Preface I: Wilcock, A. A. An Occupational Perspective of Health (2. udgave). (side XIV-XIX) Thorofare, USA: SLACK Incorporated Wilcock, A. A. (2006). Section I, Health and a Science of Occupation. I: Wilcock, A. A. An Occupational Perspective of Health (2. udgave). (side 1-208) Thorofare, USA: SLACK Incorporated


Side 79 af 111

13. Bilag

13.1 Litteratursøgning

13.1.1 Søgehistorie

Under udarbejdelse af dette projekt begyndte vi vores litteratursøgning tid-

ligt i projektet. Vi søgte meget bredt for at orientere os i emnerelevant litte-

ratur. Især i begyndelsen af projektet benyttede vi os af kædesøgning. Det-

te gav inspiration til en foreløbig problemstilling og problembaggrund.

Senere i den systematiske søgning var vi kritiske i vurderingen af det fund-

ne materiales kvalitet og reliabilitet.

13.1.2 Søgeprofil

Vi har søgt på ordene enkeltvis og kombineret.

Engelske søgeord Danske søgeord

Occupational deprivation Occupational deprivation

Occupational disruption Afbrydelse

Occupational balance Balance

Occupational enrichment Berigelse

Occupational justice Retfærdighed

Occupational alienation

Fremmedgørelse

Rehabilitate Resocialisering

Reintegration Reintegration

Adaptation Tilpasning

Coping Klare, overkomme

Socializing Socialisere

Community

Samfund


Side 80 af 111

Forensic Kriminologi

Prison Fængsel

Jail Fængsel/arrest

Incarceration Fængsling

Inmates Indsatte

Prisoners Indsatte

Prison guard

Fængselsfunktionær

Occupational therapy Ergoterapi

Occupation Occupation

Activity Aktivitet

Purpose Formål

Comprehensible Begribelighed

Manageable Håndterbarhed

Meaningful Meningsfuld

13.1.3 Søgestrategi

Under inspirationssøgningen erfarede vi, at emnet er tyndt beskrevet,

hvorfor vi søgte i bredt ved at benytte flere søgedatabaser. Trods den

brede søgning fandt vi kun brugbart materiale i Cinahl.

Søgebaser Hjemmesider

Cinahl

OT-seeker

Amed

PubMed

Google Schoolar

www.kriminalforsorgen.dk

www.etf.dk

www.jm.dk

www.bastoyfengsel.no


Side 81 af 111

13.2 Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Jeg giver hermed tilladelse til, at dette interview må blive optaget digitalt.

Jeg er informeret om, at de studerende har tavshedspligt, og at jeg er ga-

ranteret anonymitet. Jeg er indforstået med, at de oplysninger jeg giver, vil

blive brugt i de studerendes opgave og i den senere formidling.

Jeg giver tilladelse til, at der i opgaven eventuelt bringes citater fra inter-

viewet.

Alle oplysninger, steder og personer vil blive behandlet fortroligt og ano-

nymt. Undersøgelsen vil blive afsluttet med en skriftlig opgave, som vil blive

offentliggjort, således at andre vil kunne se vores resultater.

Efter endt eksamen, juni 2008, vil optagelsen af interviewet og eventuelle

notater med personlige oplysninger blive destrueret.

Dato og underskrift.

Til brug i bachelorprojekt i ergoterapi,

Lene Ravnborg, Henrik Wyke og Karen Davidsen

VIA University College, Campus Holstebro


Side 82 af 111

13.3 Interviewguide A

Opstart

Åben/afslappet

intro

Hvilke ordvalg

bruger han?

Vil du fortælle lidt om dig selv.

- Hvor gammel er du

- Hvor længe har du været her, hvor længe endnu

- Hvordan var din situation inden du kom herind?

- Hvad med før du kom herind, hvad lavede du da?

Vil du beskrive en typisk hverdag.

Hvad sker der i løbet af en dag.

Kan du give nogle eksempler? Gerne meget konkret, vi

ved jo ikke hvordan det er. Gerne detaljer.

Hvad bestemmer du selv af det du laver? Sat i forhold til

det han fortæller.

Hvilke muligheder har du for at påvirke …det du lige har

fortalt?

Dagligdag

I fængsel

Bestemmer du selv hvilket arbejde du har her?

Vi har hørt at der er arbejdspligt, vil du fortælle lidt om

det?

Hvordan er det med det der arbejdspligt?

Er de krav der er her til at overkomme? Har du proble-

mer med at gøre det du skal?

Hvordan føler/oplever du tiden herinde?

Vi vil gere vide noget om tid i forhold til det at være i

fængsel. Hvad bruger du din tid til?

Hvad tænker du om stedet her? Betyder det noget at der

er hegn i stedet for en mur? Hvad tænker du om at der

er hegn rundt?

Tid og rum

Vil du beskrive din celle/stue/rum/værelse (Hvad kalder

du den?) Hvor meget plads har du?


Side 83 af 111

Du fortalte om din situation inden du blev indsat, hvad

beskæftigede du dig med da?

- Både arbejde, hobby, interesser og lignende.

Er der forskel på den du er her, og på den du var ude? –

Vil du sætte nogle ord på eller give eksempler.

Har det ændret dig at komme i fængsel?

Hvem er du når du kommer ud? – har du fået noget med

dig her fra?

Hvad er dit forhold til personalet?

Fængselsfunktionærer, værkmestre, præster, socialråd-

giver?

Roller

Hvad er dit forhold til de andre indsatte? Har I et sam-

menhold mod personalet – passer I på hinanden?

Hvad med nye indsatte?

Er der et hierarki?

Hvad er du god til?

Har du mulighed for det herinde?

Er der noget du gerne ville være bedre til?

Har du mulighed for at blive det herinde?

Hvad bruger du energi på/hvad er værd at engagere sig

i? Er der noget herinde der er værd at engagere sig i?

Henvise til hvad han sagde i introen… du sagde at du

skal være her X år endnu, har du gjort nogle tanker om

det?

Hvad har du tænkt dig at lave/gøre når du kommer ud?

Opfattelse af

egen handle-

evne

Generelt.

OAS

Er der noget undervisning herinde, kurser, oplæring??

Har det givet dig noget?

Når du skal ud, har du gjort noget herinde som har for-

beredt dig på det?

Normer og

værdier

Har du skullet omstille dig til livet herinde?

Hvordan er fx omgangstonen herinde?


Side 84 af 111

Er der nogle uskrevne regler herinde? Er det noget man

først lærer efterhånden?

Er der et andet regelsæt herinde?

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad betyder noget for dig?

Hvad ville det bedste være for dig, når du skal løslades?

Den bedste måde for dig at komme ud i samfundet på,

hvordan ville den se ud? Hvad ville være det optimale for

dig når du skal ud?

Tænker du at du får brug for hjælp til at komme ud? Har

du fået den hjælp?

Resocialisering

Snakker du med nogen herinde om det, fx din kontakt-

person?

Hvis du ser på dit liv lige nu, hvordan har du det så?

Trives du? Kan du give nogle eksempler?

Hvad er det at trives? Kan du forklare det?

Well-being

Gør du noget for at have det godt?

OAS

Antonovsky

Kan du se der er en mening i at du sidder her, når nu du

er dømt?

Afslutning Er der noget du mangler at fortælle, noget du synes der

er vigtigt, som vi ikke har snakket om?


Side 85 af 111

13.4 Interviewguide B

Opstart

Åben/afslappet

intro

Hvilke ordvalg

bruger han?

Vil du fortælle lidt om dig selv.

- Hvor gammel er du

- Hvor længe har du været tilknyttet KIF, hvor læn-

ge endnu

- Hvilket slags fængsel har du været i? Åbent, luk-

ket, arrest?

- Hvad med før du blev fængslet, hvad lavede du

da?

- Hvad laver du nu?

Hvordan oplevede du det sted du afsonede? Var det den

samme oplevelse du havde dengang du var der?

Hvad var dit forhold til personalet?

Fængselsfunktionærer, værkmestre, præster, socialråd-

giver?

Livet i fængs-

let

Var der noget du gerne ville have brugt tid på i fængslet,

men som du ikke fik gjort? Hvad tror du grunden kunne

være til det?

Har du deltaget i undervisning, kurser eller andet i

fængslet?

Har det givet dig noget?


Side 86 af 111

Vi går ud fra at du havde dig nogle tanker om løsladel-

sen, og tiden efter. Ser det ud som du havde forestillet

dig?

Gjorde du noget inden du blev løsladt, for at forberede

dig på at skulle ud? Har du måske fået hjælp eller støtte

af nogen?

Hvordan foregik din løsladelse? Kom du i åbent fængsel,

hvem var involveret, hvad kom du ud til – økonomi, bo-

lig?

Var det ok? Kunne der gøre noget bedre?

Den bedste måde for dig at komme ud i samfundet på,

hvordan ville den have set ud? Hvad ville være det opti-

male for dig når du skal ud?

Vil du beskrive en typisk hverdag.

Hvad sker der i løbet af en dag?

Kan du give nogle eksempler? Gerne meget konkret, vi

ved jo ikke hvordan det er at være i tilsyn. Gerne detal-

jer.

Kan du beskrive den omvæltning, vi tror det må være, at

komme ud og selv kunne bestemme alt? Hvor meget be-

stemmer KiF?

Dagligdag

Efter fængslet.

I forhold til hvad du laver nu, hvordan har du fået arbej-

de eller…?

Vi har en forestilling om at det er svært at få arbejde, er

det sådan? Hvorfor er det svært?

Er der noget du gerne ville, som du ikke gør? - hvorfor?

Har du problemer med at gøre det du skal/bør/vil?

Tid og rum Oplever du at tiden føles anderledes nu, end da du var i

fængsel? Hvordan?


Side 87 af 111

Hvad betyder det for dig at du nu har mulighed for at gå

hvor du vil? Fængsling kan måske betyde at man er me-

re opmærksom på det!? Hvis man har prøvet at miste

friheden…

Du fortalte om din situation inden du blev indsat, hvad

beskæftigede du dig med da?

- Både arbejde, hobby, interesser og lignende.

Er der forskel på den du var før fængsling, og på den du

er nu? – Vil du sætte nogle ord på eller give eksempler.

Har det ændret dig at du var i fængsel?

Har du fået noget med dig derfra? Oplevelser eller noget

du har lært…

Hvordan er dit forhold til personalet på KiF?

Roller

Har du kontakt til nogle af dine medindsatte?

Vi har en forestilling om at det at komme i fængsel på-

virker de venskaber og familieforhold man har inden. Er

det rigtigt?

Har du mistet noget ved at være fængslet?

Hvad er du god til?

Har du mulighed for nu?

Er der noget du gerne ville være bedre til?

Har du mulighed for at blive det?

Hvad skal der til?

Hvad bruger du energi på/hvad er værd at engagere sig

i?

Deltager du i kurser eller lign. ved KiF?

Opfattelse af

egen handle-

evne

Generelt.

OAS Gør du det du havde tænkt dig at gøre?

Normer og

værdier

Har du skullet omstille/ændre dig til livet i fængslet, og

derefter til livet udenfor? Fortæl…

Fx omgangstonen, humoren, etc.


Side 88 af 111

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad betyder noget for dig?

Har dine værdier ændret sig af at være i fængsel?

Har du fået den hjælp du havde behov for? – havde du

behov for hjælp?

Hvis du ser på dit liv lige nu, hvordan har du det så?

Trives du? Kan du give nogle eksempler?

Hvad er det at trives? Kan du forklare det?

Well-being

Gør du noget for at have det godt?

OAS (Oplevel-

se Af Sam-

menhæng)

Antonovsky

Kan du se der er en mening i at du har siddet i fængsel,

når nu du er dømt?

Er det fair? – set fra din side. Føler du dig retfærdigt be-

handlet?

Giver det mening at være tilknyttet KiF? Hjælper det?

Ryger du ind igen – hvis ikke, så hvorfor? Nu har du jo

været i fængsel – afskrækker det dig fra at risikere at

ryge ind igen?

Afslutning Er der noget du mangler at fortælle, noget du synes der

er vigtigt, som vi ikke har snakket om?


Side 89 af 111

13.5 Bastøy

Bastøy fengsel «arena for ansvarsutvikling»

På vei mot en

institusjonspedagogikk

Øyvind Alnæs, Bastøy fengsel, Norge. Nordens folkliga akademi, Gøteborg, januar 2002.


Side 90 af 111

INNHOLD

1. Innledning side 3 2. Verdigrunnlag side 4

• menneskesyn og ideologi side 4

• økologi side 5 • humanisme side 6 • ansvarsutvikling side 6

3. Læringsmåter og til tak av pedagogisk karakter side 8 • dialogbasert læring og relasjonskapende samvær side 8 • fellesskapet som det bærende element og modellæring, side 10 • erfaringsbasert læring side 11

• deltagelsesorientert læring side 12 • progresjon side 13 • hva kjennetegner et godt læringsmiljø? side 14

4. Kriminalitetsrelatert tilnærming side 15 • Samtale og gruppernodeller side 15

5. Kulturbygging side 16 • nedbygging av tiendekultur side 16 • omtale og tiltaleform side 17 • tillit og mistenkeliggjøring side 18 • uniform side 18 • forutsigbarhet og begrunnelse side 19 • betydningen av likeverdig samvær side 19 • merkedager side 20 • kulturtomme rom tinnes ikke side 20

6. Flere forhold som har betydning for endring side 21 • både - og - prinsippet side 21 • nyanser i grått og nyanser i rosenrødt side 21 • jeg er den jeg er, ikke den jeg har vært side 21 • se enkeltindividet side 22

7. Avslutning og konklusjon side 22

2


Side 91 af 111

1. Innledning

Kriminalomsorgen har i de senere år vært opptatt av fornyelse og utvikling av metoder og til-nærmingsmåter overfor de innsatte. Faglige spørsmål har blitt satt på dagsorden. Man er i fengslene opptatt av fangebehandlingen og hva som bør være innholdet i soningstilbudet. Of-tere og oftere blir soningsinnholdet og fangebehandlingen begrunnet i at fengslene bør med-virke til at færre innsatte begår ny kriminalitet etter løslatelsen. Søken etter det rette pro-grammet som kan motvirke residiv, har også medvirket til at forskjellige metoder er blitt prøvd ut og debattert.

Det følgende er en beskrivelse av hvordan vi prøver å nå overordnede mål gjennom meto-diske tiltak. Vi tror ikke at det bare er ett tiltak som har innvirkning dersom innsatte blir lovlydige, men at mange faktorer spiller inn. På Bastøy prøver vi å få til en helhet som be-står av flere faktorer med positiv innvirkning. Vi har også lagt vekt på å bevare det mer hverdagslige og ta med de daglige gjøremåls positive betydning. Mange vil hevde at dette ikke er nye tanker. Målet er da heller ikke å presentere et nytt pro-gram eller en ny revolusjonerende metode, men snarere formidle hvordan forskjellige kjente tilnærmingsmåter kan bli en god helhet.

En målsetning er å beskrive hva som skal være bærende elementer for virksomheten i Bastøy fengsel. Dvs. hva er idegrunnlaget eller ideologien om man vil, og hvilke prinsipper skal ansatte arbeide etter for å nå de oppsatte mål for virksomheten? Et steg på veien mot en egen institusjonspedagogikk er å beskrive det vi gjør og tror på, slik at alle ansatte kan få et konkret forhold til det ved å holde et eksemplar av dette skrift i hånden og lese det.

2. Verdigrunnlag

3


Side 92 af 111

a. Menneskesyn og ideologi

Enhver institusjon og særlig institusjoner preget av straff og tvang må ha et klart ideologisk og pedagogisk grunnlag. Dette bør synliggjøre hvordan man definerer mennesket, og hvilke etiske og moralske normer som skal være bærende for arbeidet med klientene eller de innsat-te. Mennesker lever ikke i et vakuum, og den grunnleggende tanken må også beskrive hvor-dan mennesket fungerer i samfunnet og i forhold til andre. Måten man inndeler samfunn, mennesker, moral og etikk på, er avgjørende for hvilke metoder man velger i forhold til på-virkningsarbeid, endringsarbeid og pedagogisk arbeid med for eks. innsatte. Det er også av-gjørende for hvordan den ansatte mø ter den innsatte, og for hvordan de omgås i anstalten.

Dersom man skal kunne nå de oppsatte mål, må alle som arbeider i institusjonen kjenne til, forstå og følge den gjeldende ideologien (jfr. Dag Furuholmen 1998). Ideologi i denne sam-menheng er de bærende tanker og ideer som ligger til grunn for vårt menneskesyn når vi klas-sifiserer det vi ser, og som vi orienterer oss i forhold til når vi ønsker utvikling (Furuholmen 1998). Ideologi er avgjørende for hvordan man definerer mål og problem. Dersom den enkel-te ansatte definerer mål og problem ut fra en egen subjektiv ideologi, vil det gi seg utslag i andre måter å se problem på, andre tiltak ansees nødvendige og andre målsetninger vil bli valgt. Om hver enkelt ansatt eller gruppe av ansatte har sin ideologi, vil man kunne få svært mange forskjellige oppfatninger om hvordan klientene bør behandles, hva som bør være må-let, og hvordan problemet bør defineres. Resultatet blir at ansatte ikke forstår hverandre og ikke "løfter" i flokk, men faktisk motarbeider hverandre. Ideologien som er gjeldende, må selvfølgelig være i tråd med hva overordnede myndigheter setter som premisser for virksomheten.

4


Side 93 af 111

b. Økologi

"Jorden tilhører ikke mennesket Mennesket tilhører jorden. Alt henger sammen, slik blodet forener familien. Alt henger sammen. Mennesket vevde ikke livet, vi er bare en tråd i veven. Alt vi gjør mot veven, gjør vi mot oss selv. (Høvding Seattle i talen "Vi er en del av jorden")

Alt i verden henger sammen og er avhengig av hverandre: jorden, himmelen, sola, plantene, dyrene og menneskene. Det hele er vevd sammen i en stor helhet hvor delene er tilpasset hverandre. Slik sett er samftmnet vårt en del avet større økologisk system. Menneskene og fengselet er en del av samftmnet og det samme systemet. I økologisk tenkning er man opptatt av å ta vare på og nyttiggjøre seg ressurser uten å påføre jorden eller artene skader. Man er og opptatt av at alle delene i det store (økologiske) kretsløpet er like viktige. Fengselets oppgave er foruten å straffe bla. å ta vare på innsatte, hindre skadevirkninger av oppholdet, og bidra til at de straffedømte blir lovlydige borgere. Bastøy fengsel skal bringe innsatte tilbake til sam-funnet og gi naturen og dens ressurser videre til våre etterkommere.

Økologen er bl.a opptatt av å identifisere og forvalte ressurser. Alt materiale har ressurser som kan brukes på nytt og gi vekst for andre materialer. Vi tror alle mennesker har iboende ressurser. I fengselet skal vi identifisere den enkeltes egenskaper, ressurser, ønsker og behov. Vår neste oppgave blir å legge forholdene til rette for at ressursene kan hentes frem, vokse og strekke seg mot sitt ytterste potensiale. Mennesket er et økologisk system i miniatyr. Skal det fungere i samfunnet, må alle delene fungere - hodet (tankene), føleisene (det emosjonelle systemet og dets organer) og kroppen (muskler og organer). Dersom en del ikke fungerer, vil ikke mennesket fungere som et helt menneske, og det vil bli vanskelig å finne sin plass i samfunnet. Gjennom tilrettelegging for den enkelte kan han vokse og bli et helt fungerende menneske. Fengselsansattes oppgave blir å bidra til vekst ved undring, samhandling, interes-se og dialog. Slik kan en finne frem til de beste vekstvilkårene.

Bastøy er et landskapsvemområde og skal være et økologisk fengsel. Vi skal bla drive økologisk landbruk. Økologi handler imidlertid om mer enn fruktbar og ren jord. Økologiske verdier skal være en fellesnevner for alle vår' tiltak. Det innebærer at vi nyttiggjør alt organisk avfall fra øyas beboere. Vi må ha et bevisst forhold til energibruk og realisere bruk av fornybare resurser.

5


Side 94 af 111

c. Humanisme

"Jeg kjenner ikke mennesket, hans bakgrunn, stamme eller navn. Det er ikke viktig. Det viktige er at han er et menneske ". (Bear Heart i " En medisinmanns leveregIer")

Humanismen er og bør være den bærende kraft i arbeidet med innsatte. Den setter mennesket i sentrum som et selvstendig ansvarlig individ. Det er et mål å skape optimale utviklingsmu-ligheter for den enkelte med bakgrunn i en grunnleggende respekt for det enkelte individ. I vår sammenheng betyr dette å bistå den enkelte med å skape mest mulig gode og realistiske utviklingsmuligheter i fengselet. Enkeltindividet er unikt. Det betyr at alle fødes som selvstendige individer med en fri vilje - ikke som snille eller slemme. Forskjellene på oss er mer betydningsfull enn likhetene. Men-nesker erfarer og lærer hele livet. De lærer mest av sine erfaringer og gjennom samspillet med andre mennesker. I et fengsel vil samspillet mellom ansatte og innsatte eller innsatte imellom gi innsatte ulike erfaringer. Dette påvirker individet og danner grunnlag for de valg man tar. Med dette utgangspunktet er det også mulig for mennesker å utvikle seg i fengsel og endre atferd og livsmønster. Alle mennesker kan bli "gode" ved å bli behandlet som gode og ved å eksistere i et utviklende miljø der enkeltmennesket respekteres og gis ansvar for egen utvikling og atferd. Miljøet må være preget av rollemodeller, utfordringer, krav og meningsfull aktivitet. Huma-nisme innebærer at alle mennesker er like mye verd, og det er da også naturlig å tillegge alle mennesker ansvar for egne handlinger.

d. Ansvarsutvikling

I vår ideologi er begrepet ansvarsutvikling eller ansvarstrening sentralt. Ved hjelp av målret-tede tiltak i arbeid og fritid skal innsatte kunne trene ansvar. Vi tar utgangspunkt i at ansvar er en praktisk ferdighet. Ansvarlighet er noe man viser gjennom handling. Den kan trenes på, og den kan læres. Det er altså ikke noe man har eller får ved fødselen. Gjennom bevisst prio-ritering i arbeid, skole og fritid kan fengselet skape gode muligheter for å utvikle ansvar hos den enkelte innsatte. Videre ønsker fengslet på denne måten også å ansvarliggjøre den enkel-te i forhold til sin kriminalitet. Alle mennesker er ansvarlige for sine valg og sine handlinger. Ansvarlighet er en ferdighet som er avgjørende for å utvikle seg tillovlydige borgere.

6


Side 95 af 111

Vi vil gjennom praktisk arbeid sørge for at innsatte blir opplyst i problemstillinger omkring miljøvem og økologi. Utvikling av en ansvarsbevissthet som også innbefatter miljøet rundt oss og interesse for natur og friluftsliv, tror vi er en positiv faktor som kan bidra til endring hos innsatte. At innsatte lærer seg å ta vare på og bry seg om har stor overføringsverdi til mange sider av dagliglivets utfordringer. Vi prøver å motvirke likegyldigheten. Likegyldighet bidrar ofte til mangel på ansvar, kriminalitet og rus. Å øve seg på å ha ansvar og opptre an-svarlig forutsetter at innsatte gjøres i stand til å mestre oppgaver. I neste omgang gis innsatte ansvar for oppgaven. Dersom et menneske skal kunne opptre ansvarlig, må det føle at de oppgaver og det ansvar man blitt stilt overfor, gir mening. Det er heller ikke mulig å vise an-svarlighet uten å bli gitt tillit. Disse tre begrepene henger nøye sammen og to av dem, mening og tillit, er forutsetninger for å utvikle ansvar.

Oppsummeringsvis kan vi si følgende om verdigrunnlaget eller ideologien som er retnings-givende for virksomheten på Bastøy :

Bastøy fengsel skal formidle verdier og holdninger knyttet til økologi og humanisme. Fengselet skal drive ansvarstrening for innsatte gjennom målrettede tiltak knyttet til disse verdiene og derved bidra til at innsatte blir lovlydige borgere. Vår oppgave er å skape best mulig utviklingsmuligheter for den enkelte og dermed legge et grunnlag for mulig endring.

7


Side 96 af 111

3. Læringsmåter og tiltak av pedagogisk karakter

a. Dialogbasert læring og relasjonskapende samvær

"All læring skjer gjennom praksis og ved rejleksjon av praksis" (Guldbran-sen i Raaheim og Raaheim "Læring hos voksne")

Dette kan være (og er for så vidt allerede) en god rettesnor for oss og vår virksomhet. Denne "læresetning" bør ligge i bakhodet i vår relasjon med de innsatte. Ved bevisst å legge opp ar-beid, skole og fritid i henhold til dette prinsippet, vil innsatte i større grad ha muligheter for å lære seg nye ferdigheter og kunnskaper. I vår modulbaserte skolevirksomhet er dette prinsip-pet fulgt opp. Jeg vil videre peke på hvilke andre prinsipper som er overordnede i forhold til-læring. I vår sammenheng omfatter begrepet læring - å lære nye ferdigheter, kunnskaper, verdier, holdninger og ansvarlighet.

Konkret om kontaktbetjentordning og soningsplanlegging Alle innsatte på Bastøy blir tildelt kontaktbetjent. Alle ansatte fengselsbetjenter er kontakt-betjenter. Ordningen innebærer at en fengselsbetjent er innsattes nærmeste foresatte i fengse-let, og i hovedsak går alle henvendelser gjennom kontaktbetjenten. Kontaktbetjentens oppga-ver er å bistå den innsatte i forskjellige sammenhenger. Det er fengselets ønskemål at den innsatte bruker soningstiden til å tilegne seg ferdigheter og kunnskaper som er nødvendige for et kriminalitetsfritt liv. Kontaktbetjenten blir motivasjonsarbeider og rådgiver.

Betjentens viktigste redskap er samtalen og samhandlingen med innsatte. Samtalen er det bærende element i ordningen, og vi ser på den som en arena for utvikling. Det setter premis-ser for hvordan samhandlingen bør skje. Målet er å skape en atmosfære som skaper trygghet og gir rom for den innsatte til «å komme ut». Det blir avgjørende at den ansatte klarer å lede samtalen uten å virke fordømmende eller nedlatende. For å få til dette kan man bruke enkle teknikker som å stille åpne spørsmål, være undrende og interessert. Å kunne skape relasjoner er en avgjørende egenskap for den ansatte.

For oss er det viktig at den innsatte tar ansvar for egne handlinger. Kontaktbetjentene må derfor ta opp den enkelte innsattes kriminalitet. For ansatte er det uvant og en stor utfordring å snakke med innsatte om deres kriminalitet - særlig da med innsatte dømt for sedelighetsforbrytelser. Imidlertid er det vår erfaring at det lar seg gjøre å ta opp den innsattes kriminalitet uten at den innsatte føler seg «tråkket på» og derfor faktisk ønsker å prate om hva han er dømt for.

8


Side 97 af 111

Soningsplanlegging er et verktøy for å systematisere soningsforløpet. Målet med soningsplan-legging er å fokusere på satsningsområder den innsatte ønsker å utvikle/endre for å leve et kriminalitetsfritt liv etter løslatelsen. Planen bør inneholde tiltak i forhold til kriminaliteten, arbeid, bosituasjon, skolegang o.l. Det er imidlertid prosessene omkring forberedeisene for framtiden som er det viktigste i soningsplanleggingen. I dette arbeidet er det kontaktbetjenten som bistår innsatte. I samtaler omkring soningsplanen ønsker vi å bevisstgjøre innsatte på egen problematferd og hans utviklingsmuligheter i forhold til egen kriminalitet. Dette be-visstgjøringsarbeidet er for oss viktigere enn selve planen.

Konkret om arbeid og undervisningstilbud Mange vil hevde at arbeid i fengse1 ikke er en arena for læring og utvikling. Dette er vi uenig i. Dersom det knyttes noen kriterier til arbeidets art og omfang, tror vi at det er en meget god arena. For det første må arbeidet være passe utfordrende og oppleves som meningsfylt. Rva dette innebærer, vil variere fra innsatt til innsatt, men det er etter vårt syn klart at mye av det arbeid som tilbys innsatte, ikke oppleves som meningsfullt overhodet. Tvert om er det ofte slik at arbeidet heller oppleves som slavearbeid fordi det er kjedelig, preget av lite ansvar, veldig enkle operasjoner og har liten status. Dersom arbeidet skal være et sted for personlig utvikling, må det preges av ansvar og mening. Det kanskje aller viktigste er å arbeide sam-men med ansatte som er gode rollemodeller. Ansatte kan bidra med sin erfaring og sine kunnskaper. Innlæring av nye ferdigheter og kunnskaper må være dialogbasert. På den måten slipper innsatte å komme i forlegenhet fordi han ikke kan eller vet. Gjennom å arbeide sam-men kan spørsmål om mulige løsninger bli enklere å stille for den innsatte. Imidlertid må man være klar over at ansattes viktigste oppgave blir å skape en relasjon mellom seg og de innsatte han er satt til å lede. Å arbeide sammen kan ofte «åpne opp» for den innsatte til å ta opp van-skelige ting. Dersom det er en god relasjon til stede, blir dette enda enklere. Relasjoner og kjennskap til de innsatte er også viktig for å kunne analysere hva den innsatte opplever som meningsfull aktivitet (som beskrevet over). Arbeidssituasjonene er på denne måten en sosial treningsarena.

Det er etter hvert allmenn kjent at de fleste innsatte i norske fengsler har lav eller ingen for-mell utdanning. Rovedbegrunnelsen for skoletilbudene ligger i dette faktum. Imidlertid er det også slik at innsatte ofte har meget ubehagelige opplevelser og erfaringer med skolegang. På grunn av dette har vi satt fokus på praktisk rettet undervisning. Undervisningen er nært knyt-tet til arbeidsplassene i fengse1et og lagt opp som moduler. På Bastøy er de fleste arbeidstil-budene

9


Side 98 af 111

knyttet til vedlikeholdoppgaver og landbruksarbeid. Innsatte kan bla. ta moduler innen hånd-verkskurs og naturbruk. Skolen holder til i sko gen, på jordet og i verkstedet, og det er verksbetjentene som underviser. Ved å gi innsatte opplæring for siden å gi dem ansvar for en arbeidsoppgave har mange gode effekter. Innsatte lærer et konkret stykke arbeid, de får nye kunnskaper, men kanskje viktigst av alt vil de kunne få en opplevelse av mestring. Skoleog arbeidstilbud må utformes slik at det gir muligheter for økt selvbilde og ikke tapsopplevelser.

b. Fellesskapet som bærende element - modell-læring

"Det er i møte med andre mennesker vi utvikler oss"

Viktigheten av samværet - fellesskapet er allerede antydet i det som er sagt over om re-lasjonskapende samvær. Det er også antydet og sagt mye om modelllæring. Disse to begrepe-ne er imidlertid så viktige at jeg vil nevne dem spesielt. Fellesskapet er og bør være det bæ-rende elementet i vår virksomhet. Det er i møte med andre man utvikler seg, lærer og eventu-elt korrigerer atferd. Menneskene er sosiale vesener og søker samvær. Vi ville gå til grunne om vi ikke hadde mulighet til å omgås andre. I fengselet er det ansattes oppgave å prege fel-lesskapet eller samværet på en måte som er utviklende og lærende for de innsatte. Det er vide-re den ansattes oppgave å korrigere uønsket atferd og prat. Ansatte er modeller. De kan, noen ganger ved simpelthen bare ved å være til stede, påvirke innsatte i en bestemt retning. I og med det faktum at ansatte representerer autoriteten, vil de alltid være gjenstand for obser-vasjon og analyse fra de innsatte. Spesielt i forhold til hva som er "rett og galt". Gjennom sin opptreden, hvordan de prater, hva de prioriterer osv. vil de avsløre sine verdier og holdninger. Det har avgjørende betydning for å kunne nå oppsatte mål at de ansatte er dette bevisst. Der-som ansatte oppfattes som troverdige, det vil i denne sammenheng være at det er samsvar mellom det man sier og det man gjør, vil innsatte i større grad ta imot korrektiv og læring.

En annen form for fellesskap er bofellesskapet. Vi har alle erfaring med å bo sammen med andre mennesker, enten som del av en familie eller sammen med andre i for eksempel en institusjon. Alle har også opplevd at det til tider kan være vanskelig. Man blir stilt overfor valg og kryssende hensyn som ikke alltid er enkelt å forholde seg til, overfor andres måte å forholde seg til deg på, og formelle og uformelle regler for hvordan samværet skal være. Be-tydningen av slike samvær er ofte lite fokusert. Slike samvær gir nemlig erfaringer og læring som enkeltindividet tar med seg resten av livet. Hvordan en bor og lever sammen, kan også være et sted å øve seg på å være sammen, et sted å lære

10


Side 99 af 111

formelle og uformelle regler for samvær og et sted der en må utvikle omtanke for andre for selv å bli tatt hensyn til. Ved å plassere innsatte i hus hvor 4-6 deler kjøkken og stue kan selve bosituasjonen være sosial trening for de innsatte. For at boformen skal bli en god erfaring å ta med seg, må no en forutsetninger legges til grunn. De innsatte må selv ha ansvar for renhold og vedlikehold av huset. De må vekke seg selv, lage seg frokost og lunsjpakke før de møter på arbeid/skole. Selvfølgelig må det utformes «husregler», men det er da viktig at de innsatte er med på å utforme slike regler.

Ansatte skal delta i dette fellesskapet ved at det er organisert husgrupper. Dvs. at no en an-satte har ansvar for noen beboelseshus. Videre blir det en utfordring å delta i fellesskapet på husene i de innsattes fritid. Dette er van-skelig med den bemanningsressursen vi besitter på kveldstid. Imidlertid må vi sette dette i fokus. Dersom vi ikke deltar i innsattes fellesskap på kvelden, vil det bet y at innsatte selv setter premissene for hva som skal være den gjeldende omgangstone, og hva som skal stå i fokus. Dette kan i verste fall bet y at det arbeidet som leg ges ned på dagtid, vil ha liten eller ingen betydning i forhold til verdiformidling og endring av atferd. Ansatte som arbeider tur-nus, må derfor også i større grad bruke sine "samvirketimer" til aktiviteter sammen med inn-satte i deres fritid.

c. Erfaringsbasert læring

"Du lærer så lenge du lever"

Sier vi ofte. Det er mer fornuft i det enn man kanskje først skulle tenke seg. Mennesker lærer og utvikler seg først og fremst gjennom de erfaringer det gjør. Gjennom å prøve og feile. Gjennom å høre om andres erfaringer og se andre prøve. Det kan være nyttig å gjøre noen egne refleksjoner omkring hvordan vi selv har lært, og hvordan vi selv har blitt den vi er. Hva har jeg lært av? Hvordan er jeg blitt slik jeg er? Hva har jeg erfart? Alle ansatte burde stille seg slike spørsmål, og samtidig være klar over at måten man lærer på, ikke er forskjellig for ansatte og innsatte. I fengselet er det viktig å ha bevissthet om dette faktum. I praksis vil det si at ansatte bør ha kunnskap om innsattes erfaringer tidligere i livet, for å kunne være med å tilrettelegge utfordringene og den lærende aktiviteten optimalt. Dette gjelder i større eller mindre grad alle ansatte i fengselet. Læring av kunnskaper og ferdigheter må være basert på tidligere erfaringer. Hva kan innsatte fra før? I den daglige læringen sammen med kontaktbe-tjenten, på arbeidsplassen eller på skolen vil det å kunne dele erfaringer med andre være en god metode for å lære mer. Slik vil man også kunne lære hva en ikke bør gjøre - ved å høre om erfaringer som var forfeilet.

11


Side 100 af 111

Som nevnt lærer voksne ofte ved å prøve å feile. Det som var vellykket og som gav mening, viser seg å være det vi husker best. For oss innebærer det at vi må skape opplevelser av mestring - av å lykkes i aktivitetene våre. Det gjøres best ved å sette opp klare, kortsiktige, overkommelige, (men utfordrende nok) mål som innsatte selv kan måle seg i forhold til. Op-plevelsen av å få ting til, øker også vår motivasjon til å gå videre. Vi vet også at samarbeid og fellesskap øker motivasjonen for læring. Prinsippet om at læring skal være erfaringsbasert, gjelder også for fengselet som helhet. Vi må ta lærdom av tidligere erfaringer, og vi må være villige til å endre rutiner, organisering osv. når det viser seg at det vi gjør, ikke gir den ønske-de effekt.

d. Deltagelsesorientert læring

"Man lærer ved å gjøre, uiføre oppgaver, å utøve" (Guldbransen i Raaheim og Raaheim)

Deltagelse og medbestemmelse øker motivasjonen for læring. Voksne lærer (i langt større utstrekning enn barn) ved å gjøre ting selv. For våre innsatte er dette særlig ak-tuelt. De har ofte dårlige skoleerfaringer og ønsker ikke å sitte på en skolebenk og bli under-vist. Vår oppgave bI ir dermed å invitere de innsatte med på aktiviteter og arbeidsoperasjoner. Det bI ir avgjørende at oppgavene utføres uten at noen "henger over skulderen" til den innsat-te og hele tiden passer på. En slik situasjon er lite utviklende og vil skape motsand mot ar-beid, skole eller programmer. Dette emnet må også sees i sammenheng med ansvarsutvikling. Dvs. at den innsatte gis oppgaver (enten i arbeid, skole, i samhandlingen med kontaktbetjen-ten eller i programmer) som er preget av utfordring, mening, tillit og ansvar. Dette er en ut-fordring, og noen ganger lar ikke aktiviteten seg gjøre mer meningsfull og ansvarlig enn kun ordinær. Likevel kan den være viktig og ha betydning for en større helhet. Et eksempel kan være å skrelle poteter. Det blir i så fall den ansattes utfordring å få innsatte til å se at han med sin deltagelse er med på å skape noe større meningsfylt, som for eksempel et godt måltid.

Deltagelsesorientert læring betyr også at den innsatte i noen grad bør kunne påvirke sin egen aktivitet/ hverdag/ arbeid i fengselet. Dette er for oss en utfordring fordi vi må tilrettelegge arbeid, skole og armen aktivitet. For eksempel kan innsatte foreslå å gjøre et stykke arbeid på en annen måte. Dersom man følger innsattes forslag, vil man kunne få flere læringseffekter enn det man hadde tenkt i utgangspunktet. Arbeidsdagene i fengslet skal derfor starte med et møte for alle ansatte og innsatte i avdelingen. Dette innbefatter også de innsatte som går på skole. Skolelevene er knyttet til en bestemt

12


Side 101 af 111

avdeling i arbeidsdriften. Det skal ikke være lengre skoleøkter enn halve dager. Dvs. at alle innsatte skal ta del i arbeidsfellesskapet og ikke kan undra seg dette. Morgenmøte skal dele erfaringer og gjennomgå dagens oppgaver, fordele oppgavene og diskutere mulige løsninger på aktuelle problem. Arbeidsuka skal avsluttes med et oppsummerende fredagsmøte i hver avdeling. Møtet her dreier seg om hva man har gjort, produsert, opplevd og lignende i uka som gikk. Videre skal møtet være en grovplanlegging av neste ukes arbeidsoppgaver. Møtene har som mål, fomten å lære innsatte å planlegge, å skape en læringssituasjon. Denne måten å organisere arbeidsdagen på henger sammen med prinsippet om fellesskapet som det bærende element.

Bastøy har prøvd ut dialogkonferanser som et virkemiddel i brukermedvirkning. Imidlertid er prosessen man setter i gang ved slike konferanser, kanskje det viktigste. Prosessen kan føre til andre holdninger hos ansatte og innsatte og være et virkemiddel for å bygge en positiv læren-de kultur. Vi skal derfor bruke denne formen for fellesskap bevisst for å utvikle innsatte, an-satte og Bastøy som institusjon. Dialogkonferanser bør være en fast foreteelse hver høst.

Kontaktutvalget (KU) på Bastøy har eksistert i noen år. Utvalget har en viktig rolle når det gjelder kulturbygging i anstalten. KU skal fortsatt ha en viktig rolle som kommunikasjonsor-gan mellom ledelse og innsatte. Vi har også prøvd ut å la innsatte ta imot besøkende og vise dem rundt. Det er tross alt de innsatte som vet hvordan det er å sone straff på Bastøy. Tilba-kemeldingene fra besøkende er udelt positive - de opplever å ha fått god informasjon av "guidene". Dette tiltaket er også en måte å la innsatte delta i virksomheten på, fomten at vi viser at vi tar deres opplevelser på alvor og fomtsetter at de kan løse en slik oppgave.

e. Progresjon

Vår oppgave i fengselet er å legge forholdene til rette for vekst. Individet skal kunne tilegne seg nye ferdigheter og kunnskaper, holdninger og verdier. Vekst innebærer at den innsatte utvikler seg i løpet av oppholdet. Vi må derfor lage et system som ikke bare legger til rette for vekst, men som også legger til rette for utvikling - progresjon. Dag Fumholmen sier: "vi må gi muligheter til utvikling. Vi må gi utfordringer. ... vi må være i stand til å gi dem indivi-duelle utfordringer .... Uten progresjon skjer hele tiden det samme i hverdagen .... det vil til sist føre til at de stagnerer" (Fumholmen 1998). Progresjon i oppholdet på Bastøy er en ut-fordring. Vi gjør noe som kan oppleves som progresjon allerede, men vi må bli systematiske. Innsatte kan oppleve progresjon i forbindelse med arbeidsplassering. For eksempel ved at de får mindre

13


Side 102 af 111

ansvarsfulle jobber til å begynne med og mer ansvar etter hvert. Vi gjør dette også i form av permisjonsutganger, innvilgelse av frigang og overføring til hybelhus. Videre gjør vi dette i noen utstrekning når det gjelder å plassere innsatte på de forskjellige husene, men som allerede nevnt må dette systematiseres.

Oppsummeringsvis kan vi si at de prinsipper for våre arbeidstilbud, skoletilbud, kontaktbe-tjentordning og programmer som skallegges til grunn er :

Aktiviteten skal være ansvarsutviklende Dialogbasert læring og relasjonskapende samvær Fellesskapet som bærende ele-ment og modellæring Erfaringsbasert læring Deltagelsesorientert læring Progresjon

f. Hva kjennetegner et godt læringsmiljø ?

Det er skrevet mange bøker om dette emnet, og det er forsket mye. Felles for denne forsknin-gen er at den viser at relasjonene mellom individene i et miljø må være preget av gjensidig respekt. Videre må miljøet være preget av omsorg. Det vil hos oss bet y at innsatte føler seg ivaretatt. At vi har evne til å vise at vi bryr oss. Ansatte må ha evne til å sette seg inn i den innsattes situasjon (vise empati). Dersom aktivitetene, det være seg arbeidssituasjonen eller for eksempel deltagelse i et program, preges av entusiasme, vil det virke motiverende på dem som deltar. Til sist viser det seg at dersom aktiviteten inneholder utfordringer og rimelige krav øker prestasjonene og motivasjonen til dem som deltar. For oss blir det derfor viktig å gi inn-satte rimelige utfordringer og krav for eksempel i forhold til sitt eget endringsarbeid. Dette kan gjøres i kontaktbetjentarbeidet hvor man kan fordele oppgaver, sette kortsiktige mål og sjekke ut avtalene i etterhånd. I slike sammenhenger er konkrete tilbakemeldinger med på å opprettholde eller øke motivasjonen for å fortsette arbeidet.

14


Side 103 af 111

En kort oppsummering. Våre aktiviteter - arbeid, skole, programmer og kontakt-betjentarbeid må preges av :

Gjensidig respekt Omsorg Entusiasme Utfordringer og krav Konkrete til-bakemeldinger

4. Kriminalitetsrelatert tilnærming

a. Samtale og gruppemodeller

Som allerede nevnt, er samtalen det viktigste redskapet kontaktbetjenten har i sitt arbeid med de innsatte. Samtalene skal også dreie seg om den innsattes kriminalitet. Dette er selvfølgelig ikke mulig å få til uten at det er opparbeidet et visst tillitsforhold mellom innsatte og ansatte. Den ansatte må legge vekt på å la innsatte få bestemme tempoet og fremdriften i samtalene om hans kriminalitet. Videre er det særdeles viktig ikke å opptre fordømmende. På Bastøy drives det samtalegrupper for innsatte som har vold- og/eller rusproblemer. Deltagelsen er frivillig. Gruppene ledes av fengselsbetjenter som har fått opplæring av sjefspsykolog Per Is-dal hos Alternativ til vold (ATV). Metoden som det arbeides etter, er utarbeidet av ATV, og gruppelederne får veiledning hver 14.dag. Hver samtalegruppe har 5-6 medlemmer og ledes av to fengselsbetjenter. Det rekrutteres nye medlemmer fortløpende når no en slutter. Målset-ningen med dette arbeidet er å bevisstgjøre innsatte på egen problematferd. Bevisstgjøringen skal legge grunnlaget for mulig endring av atferd.

Programmet Ny Start drives ved Bastøy. Programmet gjennomføres to ganger i året og har ca. 8 deltagere hver gang, og det er frivillig å delta. Metoden er importert fra Canada og er tilrettelagt slik at fengselsbetjenter kan gjennomføre programmet. Målsetningen er å endre holdninger og atferd hos innsatte. Deltagerne skal lære nye måter å tenke og handle på samt nye ferdigheter. RiF eller rusprogram i fengsel er også et «importert» kognitivt program som tilbys de innsatte ved fengselet. Programmet er bygget opp på samme måte som Ny Start, men fokuserer på rus.

15


Side 104 af 111

Mange fengsler har programtilbud for de innsatte. Utfordringene bI ir å gi innsatte anled-ning til å prøve ut og bruke de ferdighetene de har fått kunnskap om i fengselet. Dette tror vi vil være enklere og mer utbytterikt i et åpent fengsel av Bastøys karakter fremfor et tra-disjonelt lukket fengsel. Det er flere øvelsesarenaer i et åpent fengsel som har færre restriksjoner, kontrolloppgaver og fysiske begrensninger. Vår programvirksomhet må bli bedre på å konkretisere hva vi ønsker innsatte skal ha igjen etter et kurs. Videre er det viktig å skape verktøy for å måle om programmet «virker». Vi må også kontinuerlig etterspørre effekten av våre tiltak.

En av våre utfordringer blir å knytte programvirksomheten sammen med de andre aktivitetene i fengselet som for eksempel arbeid og fritidsaktiviteter. Vi må prøve å ta med kunnskaper og ferdigheter fra undervisningstimene og samtalegruppene til situasjoner i dagliglivet i arbeid og fritid. Slik kan innsatte trene på situasjoner og øve opp nye ferdigheter i en mer naturlig «setting». Videre er det en utfordring å prøve å skape en felles forståelse og et felles språk hos alle ansatte, dvs. både de som arbeider i sikkerheten og de som arbeider i verksdriften. Der-som en klarer å skape det, kan innsatte lettere kommunisere med ansatte om ting som opptar ham og bli møtt med en lik holdning til problemet uansett hvem han tar det opp med. Slik kan en skape en trygg og forutsigbar organisasjon som gir større mulighet for endring hos den innsatte.

5. Kulturbygging

a. Nedbygging av fiendekultur.

Alle samfunn har sine særegenheter som kjennetegner akkurat det samfunnet. Det kan være moralske normer og verdier, formelle og uformelle regler, omgangsformer, klesdrakt o. l. Grovt sett kan vi si at slike særegenheter er typisk for kulturen som kjennetegner samfunnet. (Jeg bruker i det følgende begrepet kultur på det særegne for et samfunn, en institusjon eller en organisasjon). I likhet med større samfunn vil en kunne hevde at ofte har institusjoner sin egen kultur. Ansatte i norske fengsel vil hevde at det eksisterer en egen kultur blant innsatte. Denne er noe forskjellig fra anstalt til anstalt og mer eller mindre utpreget og synlig. Samtidig tinnes det en egen kultur blant ansatte i fengsel som er en form for omgangstone, formelle og uformelle regler, verdier og holdninger som kjennetegner fengselsansatte generelt eller ansat-te i den enkelte anstalten spesielt. I fengselsvesenet står ansatte i en maktposisjon overfor inn-satte, og de på sin side er plassert i en tvangssituasjon. Disse to kulturene påvirker hverandre gjensidig og kontinuerlig. Den ene kulturens

16


Side 105 af 111

atferd har stor betydning for den andre, og endring hos den ene vil medføre endring hos den andre. Kulturer kjennetegnes også av tilhørighet, dvs. at enkeltindividene orienterer seg inn mot en kultur og føler tilhørighet med den og dens verdisett. Videre har individene i en kultur ofte en felles oppfatning av hva som ikke tilhører deres «sfære», hva som ikke kjennetegner dem og hvem de ikke vil sammenlikne seg med. Det er vanlig at en gruppe individer eller et samfunn skaper seg et tiendebilde - å ha en felles tiende skaper sterkere tilhørighet og identi-tet. Blant innsatte er dette ofte utbredt, dvs. at de ansatte er tienden. Dette er naturlig også ut fra det faktum at de ansatte står i et maktforhold til de innsatte. Ansatte kan også ha holdnin-ger til og meninger om innsatte som ligner mye på et tiendebilde.

Fiendebilde mellom ansatte og innsatte kan skape store hindringer for kommunikasjonen gruppene imellom og for mulighetene for endringsarbeid hos innsatte. Utfordringen blir å skape en åpen og ærlig kultur som innbefatter alle i institusjonen. En slik organisasjon vil kunne legge et godt grunnlag for endringsarbeid. Vår utfordring er å skape en slik organi-sasjon og bygge ned tiendekultur. Å gi innsatte gode forutsetninger for utvikling og for å ta ansvar for egen framtid, forutsetter nedbygging av eksisterende fiendebilde. Noen faktorer er med på å opprettholde fiendebilder, og disse må fjernes eller endres.

b. Omtale og tiltaleform

Den første faktoren en møter, er omtalen av «de andre» eller «tienden». I fengsler gir dette seg forskjellig uttrykk som at de ansatte omtaler innsatte som skurkene, slabbedaskene, de jævla o.l. Dette er uttrykk som omtaler alle innsatte uten å skille dem fra hverandre, og som er negativt ladet. På samme måte har innsatte betegnelser på de ansatte som blåskjorte, nazi, poltistreber o.l. Organisasjonen må etterstrebe og omtale «de andre» med nøytrale fellesbe-tegnelser som de ansatte og de innsatte, men aller helst omtale dem som enkeltindivider med et egenverd. Den beste måten å gjøre det på er å bruke navn. Det vil ikke være riktig å bruke kallenavn som ofte er negativt ladet. I et fengsel er det de ansatte som må være foregangsfi-gurer og sette premissene for hvilken kultur som gjelder. Det er de ansattes ansvar å vise hvilken omgangstone man vil ha. Helst bør en bruke fornavn - for å gi den enkelte en indivi-duell identitet. Likeledes bør de innsatte oppfordres til å bruke fornavn på de ansatte. Tiltale-form har med høflighet og respekt å gjøre. Dersom innsatte skal lære å vise andre mennesker respekt og opptre som ansvarlige, må de lære det gjennom å møte andre som behandler dem på en slik måte.

17


Side 106 af 111

c. Tillit og mistenkeliggjøring

Neste faktor handler om å vise tillit eller være mistenksom ut fra hvilken gruppering man til-hører. Dette kan gi seg utslag i at ansatte konsekvent ikke stoler på det innsatte forteller. Inn-satte vil få en opplevelse av alltid å bli mistenkeliggjort. Videre vil de kunne tolke at ansatte har en nedlatende holdning til en, og at ansatte mener innsatte er mindre verdt. Slike opple-velser styrker fiendebildene og bidrar ikke til å øke selvtillit hos innsatte. Innsatte vil ofte væ-re mistenkelig overfor ansatte fordi de selv føler seg mistenkeliggjort, og fordi de blir utsatt for kontrolltiltak. Den eneste måten å motvirke mistenksomhet på, er å gi innsatte tillit i den grad det lar seg gjøre i anstalten, og la innsattes historier være «sanne» inntil det motsatte er bevist. Vi må ha som utgangspunkt at det den innsatte sier, er sant i stedet for det motsatte. Selvfølgelig må dette ikke føre til naivitet og mangel på kontroll som kan skape farlige si-tuasjoner for anstalten eller samfunnet. Imidlertid er det viktig å fremstå med en klar hold-ning om at en tror på og stoler på alle mennesker - også innsatte.

Holdninger overfor andre mennesker viser seg i atferd og handling. Å overse eller overhøre hva andre sier, er en dårlig måte å forholde seg til andre på. Blir man utsatt for slik atferd, vil man ofte føle seg mindreverdig og sett ned på. I så fall vil åpen kommunikasjonen bli hindret, og man skaper i stedet frustrasjon. Dessverre hender det at innsatte blir utsatt for slik atferd av ansatte. Det opprettholder fiendebilder, stenger for kommunikasjon og hindrer endringsar-beid. Vi har alle en utfordring i å prøve å kommunisere på en åpen og tillitsfull måte. Det er ikke alltid lett å vite hvordan en selv virker på andre, og hvordan for eks. ens kroppsspråk tolkes. Dersom anstalten er opptatt av og vil jobbe med slike temaer, er kollegaveiledning et godt verktøy. Det forutsetter i så fall en åpen dialog mellom de ansatte.

d. Uniform

Ansatte i fengsel er uniformerte. Innsatte har også egne klær som de får utdelt i fengselet, og de er nærmest uniformerte de også. Uniform har mange effekter. En effekt er at det syn-liggjøres for alle og enhver hvilken gruppe man tilhører. Samtidig blir man usynlig som in-divid. Gruppen blir sterk og synlig, enkeltindividet blir anonymisert og kun en del av grup-pen. For mange innsatte vekker uniformen til de ansatte mange negative assosiasjoner. Man-ge har negative opplevelser med folk i liknende uniformer som for eks. politi. Uniformen kan i seg selv være nok til å stoppe en god dialog mellom innsatte og ansatte. Mange innsatte har vanskelig for å få tillit til folk i uniform. Dette

18


Side 107 af 111

faktum er etter mitt syn sterkt undervurdert, og det blir en forenkling å hevde: Det er mennesket inne i uniformen som teller og ikke selve uniformen. Etter mitt syn bør uniformsbruken debatteres med utgangspunkt i ønsket om endring hos innsatte. Man bør diskutere om ansattes klessbruk kan gjøres på en annen måte. Er det å bruke mer anonyme T-skjorter, collegegensere o.l. en bedre løsning? Uniform kan for noen ansatte også bli en måte å gjemme seg bort på. Slik kan en unngå å måtte ta ansvar og stå til rette for uttalelser og handlinger. Uniformeringen av de innsatte er sterkt stigmatiserende og ikke med på å styrke selvbildet til den innsatte. De like «fangeklæ-me» innsatte får tildelt, minner den innsatte hele tiden på at han er kriminell, i stedet for å signalisere at han er et selvstendig individ med muligheter og ansvar for framtida.

e. Forutsigbarhet og begrunnelse

Den siste viktige faktoren for kulturbygging jeg vil ta opp, er forutsigbarhet og begrunnelser. Dersom en organisasjon skal oppnå en åpen og god dialog, forutsetter det at regler, avgjørel-ser og konsekvenser er forutsigbare. Innsatte må ha god informasjon om hvilke regler som gjelder, og om konsekvensene ved brudd på regI ene. Samtidig er det av avgjørende betyd-ning at innsatte får begrunnelse for vedtak og andre bestemmelser. Begrunnelsene må være utfyllende og informative og bør sannsynligvis gis både skriftlig og muntlig. Man bør sørge for ordninger der innsatte kan få prate med noen om vedtaket. Forutsigbarhet forutsetter også at innsatte får samme svar uansett hvilken ansatt han drøfter en sak med. V år utfordring blir å sarnkjøre alle ansatte og heve den totale kompetansen i anstalten. Videre er det en utfordring å gi ansatte trygghet til å stå i samtaler hvor en skal informere om og begrunne upopulære vedtak for innsatte.

f. Betydningen av Iikeverdig samvær

Å bli behandlet som et selvstendig, tenkende, ansvarlig individ er den viktigste faktoren for individets positive utvikling. Andre måter å behandle mennesker på kan gi gode vilkår for en negativ utvikling. Likeverdig samvær kan eksistere i et fengsel selvom en gruppe er i maktpo-sisjon, og en gruppe er i en tvangssituasjon. Jeg bruker begrepet likeverdig samvær om den dialogen som forgår mellom to mennesker uansett posisjon i en organisasjon - der en respek-terer hverandre for det man er - nemlig individuelle mennesker. For innsatte kan et fengsel preget av likeverdig samvær bedre deres selvbilde. At innsatte blir tatt på alvor, betyr noe og føler at de har et egenverd kan føre til at

19


Side 108 af 111

de blir interessert i seg selv, sin framtid og sine omgivelser. Vi mener det kan føre til at innsatte tar mer ansvar for egen framtid. For de ansatte kan et fengsel preget av åpen dialog og likeverdig samvær være en lærende organisasjon. Det kan være en interessant arbeidsplass der en i møte med andre mennesker hele tiden lærer nytt og utvikler seg. Det er først og fremst i møte med andre man kan stad-feste synspunkter, bryne meninger og utvikle sin egen forståelse. Vi lærer alle av hverandre. For samfunnet kan betydningen avet slikt samvær være at færre innsatte begår ny kriminalitet etter endt soning.

g. Merkedager

På Bastøy arrangerer vi hvert år Bastøy-dagen. Videre har vi, i tillegg til tradisjonell jule- og påskefeiring, de fleste årene hatt høsttakkefest. Dette skal vi fortsette med. Merkedager har flere funksjoner. I vår virksomhet vil det være en del av kulturbyggingen å fortsette å arrangere Bastøy-dagen. Dagen skal vies til hyggelig sosialt samvær og uforpliktende lek og konkurranse. Vi har allerede erfart at dialogen mellom ansatte og innsatte etter denne dagen er annerIedes enn dagen før arrangementet. På høsten skal vi arrangere høsttakkefest og fokusere på hva vi har produsert i løpet av året (ikke bare landbruksprodukter). Jeg har tidligere nevnt dialogkonferansen og kontaktutvalget. Disse to tiltakene spiller også en rolle når det gjelder kulturbygging. Hver vår har vi en ryddedag på Bastøy. Det er en dugnadsdag der alle ansatte og alle innsatte deltar i søppelrydding på øya. Dette er et viktig virkemiddel for å skape fellesskap, samhold og relasjoner.

h. Kulturtomme rom finnes ikke

Alle institusjoner preges av særegne spilleregler, formelle og uformelle regler og omgangs-former. Innsatte har sin kultur, og ansatte har sin kultur. Det er mitt inntrykk at det har vært tabubelagt å ta opp og diskutere problemstillinger knyttet til kultur blant ansatte og innsatte og sammenhengen mellom disse. Det er lite profesjonelt ikke å ville diskutere ansattkulturen og dens påvirkning av innsattkulturen. Vi må få til en lokal og en generell analyse om disse kulturen e for å kunne arbeide bevisst med å skape positive lærende organisasjoner. Dette er ikke gjort over natta og krever innsats fra flere hold, bla. forsknings- og fagmiljøer.

20


Side 109 af 111

6. Flere forhold med betydning for endring

a. Både -og- prinsippet

Vi tror ikke det er en enkelt faktor som fører til at en kriminell endrer livsmønster. Mange faktorer spiller inn. Hvilke faktorer dette er, varierer fra innsatt til innsatt, fordi innsatte har forskjellige behov og erfaringer. Rva som gjør at noe virker, vet vi litt for lite om. Imidlertid tror vi at det ikke er snakk om å drive målrettet endringsarbeid som et« enten eller» arbeid. Vi må satse på de faktorene som har vist seg å ha god effekt, sette disse i en sammenheng og skape en helhet. Vi må hele tiden være villige til å evaluere de tiltakene vi prøver ut og bør knytte til oss forsknings- og fagmiljøer til dette arbeidet. Utfordringen blir i fremtiden også å analysere innsattes behov bedre og tilrettelegge soningsinnholdet deretter.

b. Nyanser i grått og nyanser i rosenrødt

Verden er ikke svart- hvit. Dessverre er det vanlig at når en diskuterer kriminelle og behand-lingen av dem, så er de enten snille stakkarer eller kyniske, farlige kriminelle. Noen ganger bI ir ansatte fanget i en opplevelse av at den innsatte bare er snill og positiv. Dette er like øde-leggende i forhold til målrettet arbeid med innsatte som det motsatte - å tro at alle innsatte er uforbederlige kriminelle. Som de fleste vet, er det ikke slik. Innsatte har - i likhet med ansatte - både gode og dårlige egenskaper. En målsetning må være å skape en sterk bevissthet om dette faktum blant ansatte. Har man en grunnholdning om at innsatte også har positive egenskaper, vil det være lettere å drive endringsarbeid og lettere å motivere innsatte. Ansatte må tro at det er mulig for innsatte å endre seg. Dersom man ikke har en slik grunnholdning, vil man avsløre seg overfor de innsatte. Å skape gode relasjoner og kommunikasjon vil være vanskelig hvis innsatte opplever at den ansatte ikke har tro på ham. Ansatte må gi kvalifiserte råd og være med å sette realistiske mål, men alltid signalisere at man tror at endring er mulig.

c. "Jeg er den jeg er, ikke den jeg har vært" swahilisk ordspråk.

Å tro at endring er mulig, handler også om å ikke se seg blind på hva som har hendt tidligere. Det gjelder å se framover og påvirke framtiden. Det som er hendt og gjort, kan en dessverre ikke endre. Heldigvis er det slik at alle endrer og utvikler seg hele livet. Ansatte må sørge for utviklingsmulighetene og legge til rette for riktige valg i framtiden, men først handler det om å vise at man tror

21


Side 110 af 111

det er mulig. Innsatte må også få ny identitet og kvitte seg med sin gamle. Vi må gi dem an-ledning til å legge sitt tidligere liv bak seg og tro på dem når de framviser ønske om endring.

d. Se enkeltindividet

Kriminalomsorgen har store utfordringer foran seg i forhold til å skape en omsorg som bidrar til endring hos innsatte. Det er mye arbeid som ennå ikke er startet, og mange tiltak må vide-reutvikles. Imidlertid tror jeg at vi bør og kan starte med det enkleste og sannsynligvis det vanskeligste: se medmennesket i stedet for «den kriminelle», den «narkomane» o.l. Be-vissthet omkring dette vil kunne føre til produktive dialoger mellom innsatte og ansatte og legge premisser for gode tiltak for endring.

7. Avslutning og konklusjon

Å lykkes å skape en institusjon, i dette tilfellet et fengsel, som preges avet godt miljø som gir mulighet for innsatte til å utvikle sine ressurser slik at de kan endre seg, er en stor oppgave. Mange vil sågar hevde at den er umulig. Vi har imidlertid verken moralsk rett eller i henhold til våre oppdragsgivere anledning til å si at det ikke lar seg gjøre. Det kan la seg gjøre. Vi vet om flere innsatte som har utviklet seg og endret seg, og vi vet at de selv mener Bastøy bidrog til dette. Dersom dette skal kunne gjelde flere innsatte, må imidlertid noen forutsetninger væ-re til stede.

Å lykkes med målrettet arbeid krever at alle ansatte har en klar ideologi. Vår ideologi bygger på økologiske og humanistiske verdier. Alle mennesker er like mye verd, og vi tilhører alle en større helhet.

Det er ansattes oppgave å sørge for at hver enkelt innsatt får de beste utviklingsmuligheter. Ved praktisk deltagende samhandling, samtale og modellæring kan vi skape gode treningsa-renaer for ansvarsutvikling. Det er imidlertid også nødvendig å fokusere på fellesskapet og arbeide bevisst med kulturen som preger de ansatte og de innsatte. Målet er å skape det "go-de miljø". Det kjennetegnes ved at ansatte har tro på endring, og at de viser omsorg og re-spekt for den enkelte innsatte. Vår tilnærming er også erfaringsbasert, og vi er opptatt av at å delta i ordinære hverdagslige aktiviteter også gir verdifull sosial trening.

22


Side 111 af 111

Alle mennesker kan bli "gode" (eller vanlige borgere) ved å bli behandlet som gode, og ved å eksistere i et utviklende miljø der enkeltmennesket respekteres og gis ansvar for egen utvikling og atferd. Miljøet må være preget av gode rollemodeller, utfordringer, krav og meningsfull aktivitet.

Det som er skrevet over, er nok ikke suget av eget bryst. Jeg har ikke laget henvisninger i teksten, men vil her gi en opplisting av litteratur o.l. som man kan fInne igjen i det som er skrevet.

Referanser :

• Studiereiser til TBS institusjonen Veldzieht i Nederland 1988 til Træningsskolen (Jens Bay) i Danmark 1987,1989,1998,2000 til Blantyre House (HMP) i England 1998, 2000

• Mange samtaler med direktør Erik Såheirn og med sos.kons. Torbjørn Eriksen

• Asplund Johan "Det sociala livets elementæra former" Korpen Gøteborg 1987 • Bay Jens "På vei mot konsekvenspedagogikk" Roundborg grafIske Holsterbro 1982 • Bay Jens (1997) Læring, utvilking og kompetenee , en pedagogisk veiledning upublisert • Blak Benny "Steinerpedagogikk hva er det 7" Hans Reitzels forlag København 1988 • Bear Heart "Bear Heart livsvisdom" Damm og sønn 2000 • Carso Raehel n "Den Tause Våren" Tiden Gjøvik 1963 • Carlgren Frans "Waldorfpedagogikken - en framtidsmodell 7 • Danielsen Trond og Wilhelm Meek Hansen, (1997) NY-start for fengselsvesenet 7 Oslo KRUS • Falch Sturla (1989) I gråsonen - Ha prosjektet, Oslo Justisdepartementet • Furuholmen Dag og Arne Sehanke Andersen "Felleskapet som metode" Cappelen Oslo 1998 • Granby Inger (1999) fordrag på Sunnvolden kriminalpolitisk konferanse • Hamerlin Yngve og Egil Larsen (1999) Livssyn i teorier om mennesket Århus Klirn • Høegh Peter "Kvinnen og apen " • Hovland, Arild og Elisabeth Storvoll, (1997) På rett kjøl 7 Ullersmo-prosjektet, Nova rapport 1/97, Oslo

Nova • Isdal Per m. fl.(1998), Håndbok for samtalegrupper for vold og sedelighetsdømte, Oslo KRUS • Isdal Per, (2000), Meningen med volden, , Oslo Kommuneforlaget • Lauvås Per og Gunnar Handal (1990) Veiledning i praktisk yrkesteori, Oslo JW Cappelens forlag • Lingås Lars Gunnar "Skape en himmel her 7" Høyskoleforlaget Kristiansand 2001 • Lundh, Montgomery og Waern (1996) Kognitiv psykologi, Oslo ad Notam Gyldendal • Manual for Ny -Start Oslo KRUS • Manual for RiF Oslo KRUS • Raaheim Arild, Kjell Raaheirn "Læring hos voksne" • Slagugglan, Programmanual for voldsutøvere Kriminalvårdstyrelsen i Sverige • Seattle Høvding "Vi er en del av jorden" Ex Libris Oslo 1991 • Steiner Rudolf "Kampen om mennesket" Vidarforlaget Oslo 1995 • Steiner Rudolf "De tre funksjoner og systemer" De tre funksjoner ais Bergen 1968

23

professionsbachelorprojekt i ergoterapi, foråret 2008 · side 2 af 111 resumé forfattere lene...

Documents