Projekt SamsøUdviklingsplan”3” projektet

DGI Projekt- og landskabsværkstedTegne- og legestueArkitekt MAA. Finn RefslundKonsulent Bo FiskerKonsulent Ole BrændgaardArt Director Erik Reinert

Knebel 2010

IndholdForord

Opgave og proces“3” projektetSkitseprojekt

Metode og analyseKulturel- og funktionsintegreringFunktionsfortætning og aktivering af punkterForandringsmuligheden gemmer sig i mellemrummet

Nuværende forholdBaggrundBilledregistrering

HovedgrebKulturalléenForbindelseslinierStemningsudvidelse

Fremtidige forholdOmrådedisponeringDisponeringsplan

KulturalléenDelområde 1 asfaltlandskab og P-plads Delområde 2 fælledDelområde 3 torv og bevægelsesparkDelområde 4 skyttehus Delområde 5 kultur- og bevægelseshus Delområde 6 kultur- og bibliotekscafè Delområde 7 kultur- og forsamlingshusDelområde 8 asfaltlandskab og skolegård

Hvad koster detØkonomiBilag, arbejdsskitser til delområde 6

Organisering og kulturforandringOpsummering

Forord”3” projektet en stærk treklang med musik i

Det er forholdsvis let at bygge en hal, en facilitet eller et uderum – det er meget vanskeligere at skabe det indhold, der får faciliteten til at leve. Der rejses ofte mange penge til bygninger og faciliteter – men når det er færdigt, viser det sig der ikke er penge til den daglige drift eller der mangler en kultur til at skabe det daglige indhold.

Der er sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Ofte taler vi om hvordan det skal se ud? Hvad vil det koste? Men det er lige så vigtigt at drøfte spørgsmålene: hvem er det til glæde for? hvad skal der ske? og hvem skal være kulturskaber? Ved at tage disse spørgsmål alvorligt vil det kunne føre til en ændring af idèen. Ingen kan fi nde ud af, hvem idèen er god for og hvem der skal skabe kulturen i og omkring den. Måske kan spørgsmålene være med til at pege på utraditionelle løsninger, nye anvendelsesmuligheder og spændende per-spektiver på de eksisterende faciliteter.

Disse spørgsmål peger ikke mindst på de spændende og udfordrende samarbejds-relationer der kan opstå når foreningslivet, skolelivet og borgerne går sammen om at skabe synergi mellem forskellige kulturer i og under samme ”tag”.”3” projektet drejer sig om sammenhængen mellem faciliteten, organiserings-formen og de mennesker der skal skabe den daglige kultur. Mødet mellem de forskellige interesser og indfaldsvinkler til et projekt skaber dybde, tyngde og vægt i projektudviklingen. Målet er at skabe sammenhæng og synergi mellem facilitet, kultur og aktivitet. Hvor involvering og forandring er grundpillerne i ”3” projektets udviklingsstrategi.

Haller, skoler og stadionanlæg behøver ikke være verdener, som er adskilt fra resten af det omgivende samfundsliv eller hinanden. Disse anlæg bør udvikles til mødesteder for et mangfoldigt kulturliv med en mangfoldig tilgængelig fl eksibilitet.

”3” projektets forskellige anlæg kan blive fremtidens mødested for kultur- og fritidsliv. Hvis de forskellige interesser og anlæggenes monokulturelle funktioner nytænkes og indrettes til mere end mødesteder for deres egen kultur.

Opgave og proces“3” projektetSkitseprojekt

Opgaven“3” projektetVisionenVi vil skabe et kultur- og bevægelseshus, et multifunktionelt hus for øens befolkning og turister.

Et multicentrum. Et integreret kulturprojekt.Et sted, hvor ude og inde hænger sammen.Et sted hvor ansatte og frivillige arbejder tæt sammen.Et sted hvor skoleliv, foreningsliv, institutionsliv og kulturliv fi ndes under samme tag.

MålAt skabe et sted der samler aktiviteter for hele øens befolkning. Et sted som samler et bredt udbud af aktiviteter.At skabe en moderne facilitet til borgerne, skolen, kultur- og foreningslivet.

Delprojekt 1Forenings- aktivitets- og hal udvikling VisionenVi ønsker at skabe og udvikle idræts- og kulturtilbud til øens befolkning og til turisterne.Vi ønsker at skabe og udvikle en multifunktionelle haller og en sammenhæng med det udendørs areal.

MålAt skabe en moderne facilitet til borger, turist, skole og foreningsliv, hvor kultur, motion og sundhed er pejlemærkerne.

Delprojekt 2UngdomskulturVisionenVi ønsker at udvikle et ungemiljø i forbindelse med et nyt Multicentrum. ”Samsøs værested for, med og af de unge”.

Et sted der tilgodeser de unges ønsker og interesser.Et sted, hvor der altid er aktivitet og mulighed for at hænge ud.

MålAt skabe et ungemiljø med et mangfoldigt tilbud overfor alle øens unge.

At skabe et miljø i tæt samarbejde mellem klub, skole og forening.

At skabe rammerne for et værested for unge, som en del af fremtidens MULTICENTRUM.

Delprojekt 3Skole, skolebibliotek og folkebibliotek VisionenSkabe en tidssvarende multifunktionel facilitet, der kan anvendes som kantine, fælles mødesal/auditorium og har folkebibliotekets funktioner. Samt være en del af Multicentrums mangesidige aktivitets- og kulturudbud.

En drøm om en bibliotekscafe med multifunktionelle funktioner.

MålSkabe rammerne for et kombi - bibliotek, placeret i tilknytning til multicentrum og den eksisterende bygningsmasse.At etablere en kantine og en biblioteksfacilitet for såvel skole, som for den øvrige lokalbefolkning.Kantineforhold skal understøtte skolens måltidspolitik og giver muligheder for fælles samlinger for skolens elever.

Proces

Den åbne og involverende planlægningsprocesAt arbejde med planer på et strategisk niveau handler om at skabe muligheder og se potentialer. Det drejer sig om at udvikle, tænke og samarbejde på en åben måde. Her skal værdierne forankres i det enkelte sted, dets kultur og den givne situation. Hvis der i fællesskab kan skabes et grundlag er der store muligheder for at ud-vikle fl eksible og multifunktionelle planer, som er robuste og peger ind i fremtiden. Planerne bør tage udgangspunkt i de ressourcer der fi ndes, samt sætte fokus på hvordan vi kan genbruge og reaktualisere allerede eksisterende rum og rammer.

Processen er spændt ud mellem formel planlægning og brugerdrevet udvikling, det kalder vi mental facilitetsomdannelse. Denne omdannelses- og planlægningsproces tager udgangspunkt i grundspørgsmålene:hvordan kan der igangsættes identitetsskabende processer tidligt i forløbet ?hvordan kan stedet anvendes, mens det er under forandring?hvordan kan der skabes offentlig bevidsthed om at omdannelsen er igang?hvordan processen kan bruge ventetiden på at udfordre vores forstillinger om, hvad stedet kan bruges til ?

Her står vi nu, her har stået nogen før os og her skal der stå nogen efter os.

“Faciliteter skaber rum og rammer mennesker skaber liv og kultur”

Skitseprojekt

UdviklingsplanAt arbejde med udgangspunkt i “3” projektet, som et kulturel integreringsprojekt betyder at skabe rum og rammer for en bevidst arbejdsproces. Hvor hensigten er at skabe visualiseringer og pejlemærker for en udviklings- og forandringsproces med et visionsgrundlag.

Skitseprojektet tager udgangspunkt i de sammenhænge af nutidige og fremtidige sammenhænge af områdets brug, som defi neres. De værdivalg, tanke og hand-lemåder områdets aktører har haft, har og vil have i fremtiden. Det betyder at de visioner samt den betydning de tillægges, er af afgørende betydning for udviklin-gen af området.

En udviklingsplan med et klart visionsgrundlag vil derfor tage udgangspunkt i en visualisering og analyse af fremtidsperspektiverne og derefter en fortløbende stil-lingtagen til hvilke områder der skal fremmes og hæmmes. Disse valg skal sættes i forhold til de tekniske, menneskelige og økonomiske rammer for projektet.

En udviklingsplan som udtryk for faste vedtagne rammer eller udtryk for mulighederProjektet benytter sig at en planlægningstænkning, som tager sit udgangspunkt i udpegningen af mulige potentialer. Hvor udgangspunktet er de visioner og ønsker, som opstilles og afdækkes.

“Skitseprojektet” er dermed ikke en færdig masterplan, men et arbejdsredskab, som giver pejlemærker og forsøges levendegjort gennem det fortsatte planlæg-ningsarbejde. Selvom det umiddelbart kunne se ud som en modsætning er projek-tet netop et forsøg på at skabe en plan, som ønsker at sikre fl eksibilitet, åbenhed, robusthed og involvering i en åben plantænkning. Den anviser muligheder på bag-grund af den viden og de fremtidsperspektiver, som projektrammen peger på.

Faciliteter skaber rammer - mennesker skaber kulturAktiviteter og sammenhæng med den omgivende verden skaber fundamentet for livet, hvor bygninger, pladser og grønne områder er rammerne for livet.

Medarbejderne, foreningsfolket og borgerne er områdets aktørkreds, som hver dag indtager og skaber livet i området. De udfylder rammerne og det er i samspillet mellem aktørkredsen og rammerne at områdets fremtidsplaner og udviklings-kvalitet bestemmes. I forbindelse med udarbejdelsen af projektet – og de udfordringer som udviklingen af fremtidens område står overfor – vil vi gøre opmærksom på at kulturbevæ-gelsen er en afgørende faktor. Kulturbevægelsen skal skabe liv i det nye område.

Det er afgørende at der skabes muligheder for at arbejde på tværs af kulturom-råderne. De forskellige kulturer skal se sig selv, som en del af fremtidens område,

Helhed og sammenhængOmrådet er randplaceret i Tranebjerg by Der er forbindelseslinjer, stier og veje til byen. Alle de nuværende funktioner og faciliteter i området er placeret, som enkelt-stående elementer i området.

“Stedet skal syde af aktiviteter og et væld af muligheder. Det er her vi tager hen, uanset om man skal udøve idræt, deltage i kulturaktiviteter eller bare hænge ud. Det skal være et sted, hvor vi kan møde en vifte af indendørs og udendørs kulturak-tiviteter. Det er her kunstnerlivet, idrætslivet, kulturlivet og skolelivet mødes på kryds og tværs. Det er stedet, hvor man kan møde det mangfoldige kulturelle liv. Her er både det mere organiserede og det mere selvorganiserede kultur- og fritidsliv under samme gadestrøg”.

Et multifunktionelt mødested for de mange forskellige former for kulturliv. Multi-funktionaliteten skabes gennem fl eksible rum, aktivering af nuværende rum og en kulturel integrering.

Ingen områder har det hele men sammen har vi alt

Metode og analyse

Kulturel- og funktionsintegreringFunktionsfortætning og aktivering af punkterForandringsmuligheden gemmer sig i mellemrummet

.

- i hvilken grad kultur samtænkes i forhold til den multifunktionelle struktur

Kultur

Struktur

skolekultur

foreningskultur

skolekulturforeningskultur

turistkultur turistkultur turistkulturungdomskulturbibliotekskulturbibliotekskulturbibliotekskultur

Fælles mødestedfor kultur

Fælles mødestedfor kultur

Fælles mødestedfor kultur

skolekulturforeningskultur

Hensigt Overordnet arbejdes der med et sammenhængende kulturområde, som bindes sammen af en kulturallé, som skal tilgodese forskellige interesser.

Tilgang For at kunne udarbejde en plan for området, hvor udgangspunktet for arbejdet tager afsæt i holdninger og visioner fra en bred vifte af interessenter, finder vi det nødvendigt at opstille en række principper for opgaven.

Fleksibilitet Aktiviteterne er en fusion mellem rekreation,foreningsaktivitet,skole, og kulturaktiviteter. Flere funktioner sammenlægges for at styrke driftgrundlagetog den lokal involvering. Sammenlægning af aktiviteter for at optimere udnyttelsen af nuværende bygningsmasse og fremtidige faciliteter. Sikre en multifunktionel mangfoldighed - genkendelig variation

Åbenhed Byggeri og område skal været præget af gennemsyn og synlighed.Aktiviteterne skal kunne forandres over tid Etablere faciliteter for uforudsete og fremtidige aktiviteter. Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber liv. Det lokale Stedets identitet udspringer af særpræget i bygningsmassens placering og områdets placering, samt de nuværende funktioner. Fremtidens kulturområde bør differentierer sig markant fra tilstødende kulturanlæg i området.Udnytte placeringen og de forskellige kulturers tilknytning.

Sammenhæng De forskellige kulturers samarbejde er en forudsætning for en forandringsproces.Der skal være plads til flere forskellige kulturelle aktivitets-former.Et kultur- og mødested for alle.Kultur, facilitet, organisering og kommunikation hænger tæt sammen.Der skal arbejdes bevidst med samarbejdskulturen inden og sideløbende med der sker en facilitetsudbygning.

Kulturel- og funktionsintegrering

Strategifortætning gennem aktive-ring af nuværende punktned-slag og udvidelse med nye destinationspunkter

Funktionsfortætning og aktivering af punkter Kulturalléen med punktnedslag skaber butikker på din vej

Centrale bevægelseskryds

Grænsefortætning mellem skole og hal, samt funk-tionsfortætning af biblioteksfunktio-ner. Der sker sam-tidig en funktions-udvidelse gennem centralisering af café funktionerne i bygningen

Aktivering og ud-vikling af punkter i forbindelse med forbindelseslinjen

Aktivering og udvikling af nuværende funk-tioner. Der skabes lysindfald i byg-ning

Hallen åbnes og der sker en funk-tionsfortætning af de centrale funk-tioner. Derudover udveksler hallen og den ny bygning funktioner. Café og toiletfaciliteter

Strategifunktionsfortætning

Strategimellemrumsfortætning

Strategi grænsefortætning mellem to områder

Strategi områdeudveksling og funktionsudvidelse

rumrammer

facilitete

r

3projektSamsø

„ „

aktiviteterkulturlivroller

Produkthvilken aktivitet og kultur?hvem skaber aktivitetenog kulturen?

Proceshvordan organiserer vi os?hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

Kommunikationhvem og hvordanfortæller vi om voreside og aktivitet?

Faciliteterhvilke nye faciliteter?hvordan udnytter vide nuværende rumog rammer?

kommunikation

synliggørelse

branding

organisa

tionsfo

rm

og drift

sform

omverden

omverden

Forandringsmuligheden gemmer sig i mellemrummet

Nuværende forholdBaggrundBilledregistrering

Kommunalbestyrelsen

“Samsøhallen og Samsø Idrætshal skal være et varieret aktivitetssted, hvor der gives mulighed for individuelle og fælles aktiviteter, af såvel fysisk sundhedsmæssig som oplevelses og dannende karakter. Der kan foregå individuelle aktiviteter under mere spontane og organisationsløse former”

Udviklingsplan forTranebjerg SkoleForeløbig plan maj 2009 Arkitektfi rma A/SHUNE & ELKJÆR

Samsø Kommune

Lokalplan 77idrætsanlægTranebjerg

Baggrund

Billedregistrering

Nuværende Samsø hal Fremtidens Kultur- og forsamlingshus

Nuværende Samsø hal Fremtidens Kultur- og forsamlingshus

Nuværende FitnesscenterFremtidens mødested for unge

Nuværende hal - skyttehusFremtidens skyttehus

Nuværende mellemrum, skole - halFremtidens Kultur- bibliotekscafè

Nuværende ankomst og vendepladsFremtidens fordelings- og bevægelsestorv

Nuværende cykelskurFremtidens boder og værksteder på Kulturalléen

Nuværende forbindelseslinjeFremtidens Kulturallè

Nuværende P-pladsFremtidens bevægelses P-plads

Nuværende forbindelseslinjeFremtidens Kulturallé

Nuværende forbindelseslinjeFremtidens kulturallè

Nuværende forbindelseslinjeFremtidens Kulturallé

Nuværende grønt arealFremtidens fælled

Nuværende fi tness klubFremtidens mødested for unge

Nuværende IdrætshalFremtidens Kultur- og bevægelseshus

HovedgrebKulturalléenForbindelseslinierStemningsudvidelse

Åben hall tanken

Ankomst, fordelings- og bevægelsestorv

Kultur- og bevægelseshus

Element i skolegård

Nuværende legeareal

Kulturallé

Kultur- og bibliotekscafé

Kultur- og bibliotekscaféKultur- og forsamlingshus

Kulturalléens boder og værksteder

Hovedgreb Kulturallé- butikker på din vejBibliotekscafé udført i let klimakonstruktion, som skaber forbindelse mellem skole og halDer forsøges lagt vægt på en ny kulturvej gennem området (illustreret med lilla) som indrammes af lindetræer.

Kunstnervæg - Tavlevægge

Kulturalléen med punktnedslagKulturgaden med butikker

Kulturalléen

Kulturallé: forbindelseslinier til “byen”Kulturallé: områder og forbindelseslinier

Langvej

Tingvej

Marsk Stig vej

Pillemarksvej

Forbindelseslinier

+ =

Stemningskilde

“Stemningsudvidelse”Skolebiblioteketsstemning

+

Oplysning

+

Farvekode til design

+Tørresnoren

bevægelse bevægelse

bevægelse+Samsøhallens grønne nuancer

bevæger

bevæger

bevæger

Fremtidig forholdOmrådedisponeringOmrådeplan

Forslag til områdedisponering

Områdedisponering

Kulturallé fra by med lindetræer og bevægelsesbånd

Forbindelseskorridor

Kulturallé

Kultur- og bevægelseshus med asfaltlandskab

Kultur- og bibliotekscafé

Cykelskuerne forvandles til boder og værksteder

Fordelingstorv

Biblioteksdalen

Kultur- og bevægelseshus

Rekreativt område - fælled

Mødested for unge

Forbindelsesallé

Åbent grønt areal - fælled

P-plads og asfaltlandskab

Kulturalléen

Indfaldsvej til Kulturalléen

Tennisanlæg

Områdeplan

Delområde 1 Asfaltlandskab og P-plads

Delområde 8 Asfaltlandskab og skolegård

Lave lys langs Kulturalléen

Linde træer danner allé

Delområde 7 Kultur- og forsamlingshus

Delområde 6 Kultur- og bibliotekscafè

Delområde 5 Kultur- og bevægelseshusFitness- og motionsarealMødested for unge

Service vej

Delområde 4 Skyttehus

Delområde 3 Torv og bevægelsespark

Delområde 2 Fælled

Områder

Kulturalléen

Delområde 1. Asfaltlandskab og P-plads Delområde 2. FælledDelområde 3. Torv og bevægelsesparkDelområde 4. Skyttehus Delområde 5. Kultur- og bevægelseshus Delområde 6. Kultur- og bibliotekscafé Delområde 7. Kultur- og forsamlingshusDelområde 8. Asfaltlandskab skolegård

KulturalléenAlléen med de mange butikker

Klatrevæg

Legeskulptur

Værkstedsboder og kunsthåndværk

Bænke og bordeSkolegård

Bevægelsesboder

Åbne arealer

Slagboldspil

Fodgænger plads

Sjov skolegård

Kulturalléen er projektets livline - en gade med mange forskellige former for “kultur og bevægelsesbutikker”. Her går kunst og bevægelse hånd i hånd.

1 Miljø set mod P-pladsen

Perspektiv kulturallé

P-pladsen er indgangen til Kulturalléen og samtidigt et asfaltlandskab for slag-boldsspil. Pladsen er områdets parkeringsplads idet Kulturalléen er bilfrit område.

2 Kulturalléen set fra P-pladsen

I forbindelse med eksisterende fortovslinie anlægges en vold og der beplantes med opstammede lindetræer mod fælleden. Der kan opstilles forskellige opholds- og bevægelseselemeter/skulpturer som understreger allé tænkningen.Beplantningen mod nord klippes, som en væg eller udtyndes og opstammes med gennemsyn til nyt grønt bevægelsesområde.

2

13 Kulturallé set fra fælled

Der etableres en voldafgrænsning, som sammen med lindetræerne danner et opholdsmiljø.

3

4 Sideallé til Kulturalléen

I forbindelse med skyttehuset etableres der et lille grønt opholdstorv.

4

Nuværende forhold

Nuværende forhold

Nuværende forhold forskudt vinkel

Nuværende forhold

5 Miljø set mod bevægelsesparken

6 Miljø set mod kultur- og bibliotekscafé

Kultur- og bibliotekscaféen er et centralt omdrejningspunkt i området.

Kulturalléen danner et halvcirkeltorv med en bevægelses ø i midten, torvet er fl an-keret af fi ttness og kultur boder.

6

5

7 Miljø med legeskulptur

Aktivitetsskulptur til børn og barnlige sjæle.

Musikhuset i Århus

Nuværende forhold

Model billede

Ny miljø af ny facade

Der etableres boder/værkstedsmuligheder langs alleén, de fungere som f.eks. knallertværksted, cykelværksted og boder til kunsthåndværk m.m.

Der etableres lysindfald til Kultur- og forsamlingshuset. Der er bænke og borde mellem lindetræerne.

Der etableres samænhæng i kultualléen, eksisterende træer opstammes så der skabes gennemsyn og sammenhæng. Der er info. ved de tre indgange til Kulturalléen. Lave kulturlamper oplyser og danner rytme på alleén.

Nuværende forhold

8

9

10Miljø set mod boderne

Miljø set mod Kultur- og forsamlingshus

Miljø set mod skoleindgangen

8

8

9

Nuværende forhold

Eksisterende forhold

Asfaltland-skab

Madpakke-lund

Kulturalléens legeplads

Dramasal

Indgang fra byen

11 Indgang til Kulturalléen fra byen

11Eksisterende rum og funktioner aktiveres, som punktnedslag på Kulturalléen.

legepladsendramasalenmadpakkelundenm.m.

Delområde 1. Asfaltlandskab og p-pladsP-pladsen bliver det nye ankomstareal. Tennisvæggen udvides, så der også er mu-lighed for at bruge anlægget til andre slagboldspil. Den grønne ø i midten af P-plad-sen oplyses af fl ere gadelamper og der opstilles opholds- og bevægelses elementer på området. Parkeringsanlæg. Det anbefales der udarbejdes en ny parkeringsplan for området ikke mindst i forbindelse med en evt. nybygninger og omdisponering af det eksisterende område. En synliggørelse og opstramning af det nuværende parkeringsareal kunne skabe rum for fl ere båse.

Der etableres mere plads så bussen kan komme rundt

Bevægelses elementer

Boldvæg i en vinkel

Boldvæg der buler indad

Busstoppested

Bus vej ind

a

aa

Inspiration til markeringer og afstibninger

aBevægelses elementer

Behov for cykel p-pladser

Behov for parkering

Kontor1,0 pr. 60 m2 - reserveudlæg 1,0 pr. 250 m2

Uddannelse1,0 pr. 100 m2 - reserveudlæg 1,0 pr. 450 m2

Mødelokaler1,0 pr. 5 siddepl. - reserveudlæg 1,0 pr. 20 siddepl.

For hver 25 p-pladser afsættes der 1 til 2 handicap p-pladser.

Derudover anbefales at der afsættes arealer til cykler ( 3,7 m2 pr cykel)

Som udgangspunkt kræver en p-bås med vendeareal:

længeparkering 66 m2 pr. 2 biler

90 grader parkering 35 m2 pr. 1 bil

Nuværende forhold

Delområde 2. FælledDet eksisterende grønne areal bevares, som åbent grønt areal. Arealet afgrænses af en jordvold og allétræer.

c

b

a

cc

aa

bbVidvinkel fotos af eksisterende forhold

Fremtidige forhold

Jordvolden skaber sam-menhæng mellem det åbne grønne areal og Kulturalléen

Delområde 3. Torv og bevægelsespark

Torvet ved indgang til bevægelsesparken, med fi tness og bevægelsesredskaber

Nuværende forhold

Nuværende forhold Arbejdsskitse

Der etableres et torv og på sigt en bevægelsespark på det grønne areal overfor den nuværende hal. Torvets halvbue etableres af lette overdækkede pavilloner, hvor der kan placeres træningsredskaber.

Muldrer trappe til tilskuere, cykeltrial og parkour aktiviteter

Kravleskulptur

8 kantet bane

Multibane

Siddekant Løbe/kørerbane

Frokost i det grønne

Aktivitets og fi tness boder

Kulturalléen

Kulturalléen

a

aa

Siddekant langs banen

Frokost i det grønne

Multibane

Sti

Siddekant

Myldrertrappe

Eksempler på udendørs trænningsredskaber

Rulleskøjtebane

Cykelbane på høj

Bocart bane

Delområde 4. Skyttehus

Skydebane

Vinduer til skydebane

Ny indgang

Glasvæg

Klublokale og grøn forstue til samvær

Toilet, omklædning og opbevaring

Glas/væksthus

Udgang til halIndgang til mødelokale

Fast vægkonstruktion i hal

Gennemgang til mødelokale og toiletfaciliteter

Glasbur m. skydedørKontor

Ny dør til skydebane

Skyttehuset udvides og skaber overgang mellem ude og inde.Se skitseprojekt.

Nyt indgangsparti

Nuværende forhold

Delområde 5. Kultur og bevægelseshusFitness og motions areal

Eksisterende cafeteria fl yttes til ny bygning og arealet etableres, som nyt motions- og fi tness område.

Overgangszonen mellem eksisterende hal og ny bygning etableres i samme plan.

Eksisterende toiletsøjle bliver centralt placeret i sammenkoblingen af de to bygninger.

Hoved indgang

Hal

Hal

Der opstilles automater i det åbne fordelingstorv, til the, kaffe m.m..

Ved siden af trappen fjernes et dommer omklædningsrum til gennemgang til og fra elevator

Personale og kontor

Info

Info

CafeteriaKøkken

Køkken opbevaring

Skyttehal

Skytteklub

Stueplan eksisterende forhold

Fitness og motionsareal Skyttehus

Opgang

Nedgang til omklædningsrum

IndgangGennemsyn

Gennemsyn og gennemgang

Gennemgang til mødelokale

indgang til mødelokale

Vindfang

Elevator til omklædningsrum

Café borde

Toiletsøjle

Der er glas ind til hallen fra fi tness og motions arealet

Der etableres et glas ind-gangsparti til fi tness og motions arealet. Info og kontorfaciliteter placeres her.

Inspiration

Nuværende m2 Foyer 71 m2Køkken og depot 85 m2Cafeteria 162 m2

Fitness og motionsareal 187 m2 + 22 m2 til personale og kontor

Mulighed for arealudvidelse ca. 40 m2

Åbent fordelingstorv

0 5 10 meter

0 5 10 meter

Kælderplan

Delområde 5. Kultur- og bevægelseshus

Nuværende forhold

Nuværende forhold

Nuværende forhold

Nuværende forhold

Fitness og motionsareal

Lysindfald og gennemsigtighed Lysindfald og gennemsigtighed

Åbent fordelingstorv

Mulighed for halopdeling

Collage af fremtiddig gennemsigtighed fra atrium balkonen

Farveinspiration til søjlerne og eller tribune fronterne i Kultur og bevæ-gelseshuset

Kunst og bevægelse går hånd i hånd.

Der skabes gennemsigtighed og åbenhed i hallen gennem lysindfald.

Kaffe og the automat

Billet serviceKunst og bevægelse går hånd i hånd.

Det store åbne rum bruges både til kunst event og som udstillings-rum

Ungdoms hus

Bordtennisbord

Hygge

De 4 bærende søjler er ramme for sofamiljøet

Hygge

Storskærm

Storskærm

Café m. stole og borde

Nedgang fra Kulturalléen

Nedgang fra Kulturalléen Café m. stole og

borde

Bordfodbold

Bordfodbold Trapper

Græs

Farve inspiration

Græs

Trapper

Grill

Grill

TerrasseUdgang

Disponibelt rum

Disponibelt rum

Fitnesscenter

Eksisterende kælderplan

Snit

Snit

Plan

Fremtidige m2ca.200 m2

0 5 10 20 meter

0 5 10 20 meter

Delområde 5.Kultur- og bevægelseshusMødested for unge

Der etableres et mødested for unge i kælderen, nuværende motionscenter.Mødestedet har amfi gård med egen indgang.

Mødested for unge

Nuværende forhold

Nuværende forhold

a

b

Der etableres en gård med et trappeanlæg

b

a

Fliser

Beton trappe

Dør

DørGrill

Service vej

Kultur og biblioteks funktioner

Fælles buffer

Service

Kulturalléen

IndgangUdendørs trappetorv Udhæng

“Biblioteks dalen”

Personale og toilet

Café- og forsamlingstorv

Køkken og info

Gang

Idrætshallen

Samsø hallen

Delområde 6.Kultur- og bibliotekscafè Forslag A

Eksisterende skole

Der sker en udbygning og renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Udbygningen skal indholde et nyt fælles område, med børnebibliotek, voksenbibliotek, cafétorv og mulighed for fælles samlinger.

Aktivitetsskulptur

Perspektiver Delområde 6. Kultur- og bibliotekscafè Forslag A

Delområde 6. Kultur- og bibliotekscafé Forslag Bplan

Hal

Plateau spring

Trappe forløb

Hal balkon

Café og gang område 110 m2

Udendørs café område

Åbent fordeling-storv

Fitness og motions areal

Kontor og personale

Overdækket indgang

Elevator

Sluseindgang

indgang

Kælder indgang

Toileter

Café

Søjlegang

Søjlegang m. glas lyddør

Overgang m. glas lyddør

Café/Køkken

180 m2

Biblioteks service

Info

Køkkengård

Personale faciliteter

155 m2

Toiletter og handicap toilet Ombygning og

renoveringOmbygning og renovering

Ombygning og renovering

Ombygning, renovering ogtilbygning

Nybygning

Indgang garderobe

Trappegårdhave med parasoller

Der etableres en central Kultur- og bibliotekscafé mellem skole og idrætshal, udformet som et lysåbent rum til multifunktionelle aktiviteter. Planer, funktioner og rum fl y-der sammen i “diffuse”overgange og skaber en bygninsmasse med gennemsyn.Terrænsænkningen mellem skole og hal er indarbejdet i den nye mellembygning og understreger dermed sammenhæn-gen mellem ude og inde.Hallen indarbejdes i den nye bygning og der skabes dermed en fælles toiletsøjle og et nyt åbent fælles fordelingstorv.

Snit i overgangen

Snit i atrium

Snit i atrium

Snit i overgangen

Stemningsfortætningaf biblioteksmiljøer

Bibliotek 310 m2

Gang 72 m2

Kultursal og bibliotek 395 m2

Delområde 6. Kultur- og bibliotekscaféFacadeSnit i overgangen

Facade

Snit i overgangen

Eksempel på scene dybde

Café karnap ToileterAktivitets caféHal åbningInfo Indgang

garderope

Café karnap

Udhæng

Overgangen Overdækket indgang

Kælder indgang

Info

KøkkengårdTrappegård

Trappegård

Indgang garderope

Glas

Glas

Snit i overgangen Snit i overgangen

0 5 10 20 meter

0 5 10 20 meter

Delområde 6. Kultur- og bibliotekscaféSnit i atriumIndgangs miljø

Bogreolen skaber liv i atriumet med bogryggene

Café karnapInfo Café

Biblioteks serviceGlas

Gras Gras

Kulturalléen

Scene

Glasfacade

Transparent tag

Snit i atrium

Snit i atrium

Snit i atrium

Snittet er set fra hallen mod Kultur- og bogcaféen, de farvede felter er bogrygge. Info, café og biblioteks service, skranken kan ikke ses.

0 5 10 20 meter

Indgangs miljø

Delområde 6. Kultur- og bibliotekscaféFacade

Facade

Semitransparent polycarbonat

Rampe skal suppleres med el. transportør for handicap

Glas

0 5 10 20 meter

KonstruktionsprincipTre hoveddragere på søjler med tværgående sprosser.Taget har hældning ned mod dalen hvor vandet ledes væk.Tagmaterialet er semitransparent polycarbonat.En 3 til 4 meter bred søjlegang omkranser multirummet på tre sider.

Glasfacade ud mod dalsænkningen

Søjlegang rundt om multirummet

3 hoveddragerepå kraftig søjle

Delområde 6. Kultur- og bibliotekscafé

Forslag

Delområde 6. Kultur- og bibliotekscaféServicecenter

Grovkøkken

Køkken85 m2.

Depot

Depot

Biblioteks service45 m2.

Biblioteks-funktionI denne del af service centret, er der alminde-lig biblioteks service

Café køkken

Caféen servicerer bredt - turister, borgere og elever i det daglige. .

Flexvæg i forhold til rumbehov for køkken-faciliteten

Flexvæg i forhold til rumbehov for køkken-faciliteten

Flexvæg i forhold til rumbehov for køkken-faciliteten

Kulturkontor og InfoI infodelen af service centret kan man få in-formation i alt lige fra vedvarende energi til sommerhusudlejning.Kulturkontoret er også køkkenets kontor.

Ny tilbygning føl-ger proportioner på eksisterende byg-ning og søjlegangen indgår som en del af renoveringen af den eksisterende bygning. Der fjernes skjulte tagrender og træværk med råd.

Facaden mod multirum-met er åbent, og tagkon-struktionen hviler på søjlegangen.

Biblioteksservicen er åben ud mod reolrummet.

Hele skranken etableres med samme dybrøde farve som samler afsnittet til en helhed, med forskelige funk-tioner, bibliotek, køkken og info/kontor.

Info

Kulturkontor50 m2.

Der etableres et servicecenter centralt i Kultur- og bibliotekscaféen - 180 m2.

Farveinspiration

VigtigtOmbygningen af de ca. 666 m2 i den nuværende bygningsmasse fra 1980, skal tage hensyn til de fundaments-problemer, asbeststoffer, skjulte tagrender og råd i træværk.

Bygningen er i 2009 vurderet som generelt i dårligt stand.

Søjlegangen

Der etableres limegrønne søjler foran servicecentret som fortsæt-ter ind i biblioteksarealet, og har en reference til Kulturalléen.

Kultur- og bibliotekscafé.Bevægelser og fl ow gennem rummet fra trin til trin. De forskellige trin er ca 4 x 4 meter.Trinene afsluttes i et trappeanlæg, som danner rammen for en scene. Rum-met er både bibliotek, fællesrum og kultur og kunstsal. Her er plads til musikople-velser, højtlæsning, teater, fi lm og kunstudstillinger. Glasgennemsyn skaber sam-menhæng mellem ud og inde, mellem hal og nybygning.

Scene og trappeanlæg opbygges i beton og de øverste plateaufl ader i træ. Plateaufl aderne passer til scene arealet, således at rummet kan etableres med en samlet planfl ade.

Inspirations billeder fra Aalborg

Tavlevæg

Scene

Tilgængelighed

Sammen plan skaber Tilgængelighed omkring “hullet”

Bog reol

Café

Bog reol

Bog reol

Glas facade

Café karnap

Indgangs sluse

Transparent tag

Balkon

Gennemsyn til hal

Service dør

a

a

Nuværende forhold

Kultur- og bibliotekscafé.Principskitse til en fl eksibel gulvfl ade

Scene og trappeanlæg opbygges i beton og de øverste plateaufl ader i træ. Plateaufl aderne passer til scene arealet, således at rummet kan etableres med en samlet plan fl ade.

Rum til kunstudstilling

“trapperum”

“dansegulv”

Rum til kunstevent aften

Rum til kunstevent

Stemningsudvidelse

Kultur- og bibliotekscafé. Overgang mellem hallen og bibliotekscaféen

Skolegården

Kulturalléen

Kulturalléen

Kulturalléen

Kultur- og forsamlingshus

Kultur- og bibliotekscafé

Kultur- og bevægelses hus

Fitness og motions center

Mødested for unge

Sktternenes hus

Forskelige former af bordtennisborder

Pukkellandskab

Vinduer ind

Atrium

Vindues facade

Grill og udehygge

Grøn søjlegang

Service centerCafé

Åbent fordel-ingstorv

Multibane

Panna bane

Bevægelsestorv

Sti

Tilskuer hyldeBane

Fælled

Vold

Fælled

Bevægelses skulptur

Bålplads og madpakkelund

Service vej

Sti

Torv

Boder

Boder og træn-ningspavilloner

Balkon

Fugle perspektiv Integrering mellem Kulturalléen og de forskellige “Kultur huse”

Der etableres lysindfald og gennemsig-tighed i bygningsmassen.

Der etableres grønne søjler i Kultur- og bibliotekscaféen og iKultur og bevægelses huset, Mødestedet for unge er i en grøn nuance. Fitness og Motionscentret er gult med grønne søjler.

Stemningsfortætningog farve inspiration

Delområde 7. Kultur- og forsamlingshus

OpstaltFacade

Plan

Der etableres lysindfald i Samsøhallen.

Eksisterende forholdSamsø hallen “åbnes op” for lysindfald. Fra kulturalléen er der mulighed for indblik til aktiviteterne i hallen. Om aftenen og vinterperioden kommer der lys ud på kulturalléen.

I 3 af de 3,7 meter brede fag i Samsøhallen åbnes der for lys indfald,

Bordtennis

Bænk

6 meter

3,7 meter

2,35 meter

Delområde 8. Asfaltlandskab skolegård

“Reder” i asfalt i skolegården

Asfaltskov

Skater anlæg

Skater anlæg

Kurvet gummi-asfaltlandskab

Kurvet gummi-asfaltlandskab

Bordtennislandskab

Bordtennislandskab

Bordtennis

Pukkelbane

Mindre træer

Trial cykel og balance

Skater anlæg

Skolegård

Forskellige former af tennis-borde

Hvad koster detArealØkonomi

Emne Område Areal m2 Pris pr. m2 Total udgift excl. moms

Kultur og bevægelseshus

delområde 5 ombygningca. 370 m2

ombygning8-10.000 kr. pr. m2

ca. 3.700.000 kr.

Kultur og bibliotekscafè

delområde 6 nybygningA. ca. 450 m2

B ca. 500 m2

ombygningca. 660 m2

nybygning14-17.000 kr pr. m2

ombygning8-12.000 kr. pr. m2

A. ca. 6.700.000 kr.

B. ca. 7.700.000 kr

ca. 5.600.000 kr.

Omkostninger ca. 15%

ca. 2.000.000 kr.

total A ca. 18.000.000 kr.B ca. 20.000.000 kr.

Emne Område Elementer Areal

Kulturalléen delområde 1-8 linde træerlysværksteder i cykelskuerinfostanderbænke og bordeklatrevæg

længde 550 m.

Asfaltlandskab og P-plads

delområde 1 anlæg af nye betonvæggebevægelsesklodser

areal ca. 3100 m2

Fælled delområde 2 jordvold areal ca. 1,2 ha.

Skyttehus delområde 4 udbygning inde og ude

selvstændigt projekt

Torv og bevægelsespark

delområde 3 halvtage træningsredskabermultibanerfodboldbanestianlæg

torv ca. 570 m2grønt anrealca. 1,9 ha.

Asfaltlandskab skolegård

delområde 8 anlæg og indretning af skater anlæg

skolegård

Mødested for unge

delområde 5 indretning af ungdomskældernyt trappeanlæg

187 m2 indretning121 m2 trappe anlæg

Kultur og forsamlingshus

delområde 7 ombygningtre lyskasser a 22 m2

ialt 66 m2.

Økonomihvad koster det...Der er ikke taget hensyn til et evt. salg af det nuværende folkebibliotek - ca. 2.100.000 kr.Der er ikke taget hensyn til en evt. renovering af Rottehullet - ca. 1.150.000 kr.

...og hvad er der ikke afsat økonomi til.

Løsning B mellemrunbygning

Løsning A forlængelse af ekstisterende bygning

VigtigtOmbygningen af de ca. 666 m2 i den nuværende bygningsmasse fra 1980, skal tage hensyn til de fundaments-problemer, asbest-stoffer, skjulte tagrender og råd i træværk.

Bygningen er i 2009 vurderet som generelt i dårligt stand.

Ombygningsareal eller nedrivningsareal

ca. 660 m2

ca. 450 m2

ca. 500 m2 ca. 330 m2+ vindfang ca. 40 m2.

ca. 660 m2

Bilag delområde 6 Arbejdsskitser og modeller

Arbejdsmodel og skitser brugt til at fi nde de rette miljøer og skabe overblik.

BilagKultur- og bibliotekscafé Arbejdsskitse plan

Bilag 1 og 2 er et oplæg til, hvordan de ca. 500 m2 nybygning i skitseforslag B kan reduceres med ca. 50 m2.

Det forsænkede midterrum er udformet som et atrium med en ca. 3 meter bred søjlegang med borde og stole til cafegæster. Rummet bruges både som kombibibliotek og som kultur, musik og teaterrum. Depot under balkonen.

Fyrrum

Balkon med borde og stole

Søjlegang

Søjlegang

Søjlegang

Balkon med borde og stole

Hal

Kultur og biblioteks område

Toiletter disponible rum

Service

Multirum

Udgang fra fyrrum

Depot under balkon

Ganglinien omkring multirummet gøres bred nok til at der kan være plads til borde og stole på tre sider. Søjlegangen mod kulturstien er med glasgennemsyn.

Nybygning 450 m2

Ombygning og renovering 666 m2

Ombygning, renovering og nybygning i alt 1016 m2

Bilag Kultur- og bibliotekscafé

Arbejdsskitser arealdisponering

Bilag Kultur- og bibliotekscafé Arbejdsskitse mellemrumbygning

Organisering og kulturforandringOpsummering

Opsummering

“3” projektet er omgærdet med stor interesse, hvilket understreges af igangsættelsen af projektet, herunder kommunens engagement i projektet.

Selvom processen er lang og har sine op og nedture vil vi pege på muligheden for at se projektet, som både en fysisk og mental forandringsproces. Den væsenligste forudsætning for denne forandringsproces er tilstede - de centrale aktører udviser interesse for at udvikle området og der er afsat en økonomisk ramme.Det er vores opfattelse at en kulturel integrering er en nødvendighed, hvis området skal udvikles og fremstå, som et attraktivt “byrum”.

Områdets skoleliv, ungdomsliv, kulturliv og foreningsliv placeret i dette centrale område og bindes sammen af en kulturallè. Placeringen skaber unikke muligheder for et samarbejde og en synergi mellem de forskellige aktørgrupper.

Ingen har det hele, men sammen kan vi alt. Projektet bør ikke kun se på de bygningsmæssige forandringer, men også på de aktiviteter der skal skabe kultur i området. Samt ikke mindst se på området som en del af byens udvikling.

Udarbejdelsen af skitseprojektet er “bare” et skridt på vejen frem mod det fælles multifunktionelle mødested. Projektets visualiseringen kan være med til at sætte billeder på hvad og hvordan området kan udvikles.

Det er vores vurdering at grundlaget for at træffe de valg der skal fremme visionen for “3” projektet er til stede. Det er ikke ensbetydende med at der ikke fi ndes barrierer for denne udviklings- og forandrins-proces.

Her vil vi pege på følgende udfordringer:

Graden af kulturel integrering mellem hal, skole og foreningsliv skal afklares. Der skal skabes et effektivt samarbejdsorgan mellem de forskellige kulturer i området.

Der bør udvikles et stærkt foreningsnetværk omkring områdetog der skal ske en udvikling af nye aktivitetstilbud.

Kulturlivet bør involveres direkte således at andre kulturelle tiltag i området end idræt kan fremmes.

Der skal ske en afklaring af samarbejdsformen og organiseringens-formen mellem skole, folkebibliotek, og hal. Herunder driftformen af de fælles funktioner.

Der bør sideløbende med en evt. udbygning af faciliteterne sker en stærk fokusering på, at udvikle og skabe en fælles multifunktionel kulturidentitet for området.

Der bør afsættes arbejdstimer/midler til projektledelse, hvis projektet skal drives frem gennem en borger/bruger drevet planlægningsproces.

Udstråling, stemning ogstolthed

Kulturskabelsekulturel integrering

Udsyn,indblik ogrisikovillighed

Rum, rammer ogmødesteder

Netværk ogdeltagelse

Ingen har det hele...tilsammen har vi alt

“3”projektSamsø

DGI Projekt- og landskabsværkstedTegne- og legestueArkitekt MAA. Finn RefslundKonsulent Bo FiskerKonsulent Ole BrændgaardArt Director Erik Reinert

Knebel 2010

Ole Brændgaard

Finn Refslund

Erik Reinert

Bo Fisker

Model 1. ForeningsmodellenKommunen stiller rammerne til rådighed, men indholdet og ansvaret for den dag-lige ledelse ligger hos brugerne.Faciliteterne drives som en forening, hvor ansvar for udvikling af aktiviteterne og den overordnede økonomi ligger hos brugerne gennem den valgte bestyrelse. Bestyrelsen tegnes af et bredt udsnit af brugere. Centerlederen varetager den dag-lige drift og er ansvarlig overfor bestyrelsen.Denne driftsform skal sikre, at der er engagement og incitament til at bruge hallen optimalt dels fordi der er direkte indfl ydelse samt, at et økonomisk driftsoverskud kommer faciliteten og brugerne til gode.

Model 2. Driftsledermodellen.Her ligger driften, ledelsen og udviklingsansvaret hos kommunen. Gennem udvik-lingsfora og centrelederens daglige arbejde inddrages foreningslivet i udviklingen, men både økonomi og ansvar ligger hos kommunen.Centerlederen varetager den daglige drift og er ansvarlig overfor kommunen. Kommunen udpeger den ledelsesansvarlige overfor centerlederen. Denne driftsform sikrer den tætte kommunale styring, men med målet at inddrage brugerne.

Model 3. Kommunemodellen.En driftsmodel som sikrer, at kommunen har både driftsansvar og udviklingsan-svar. Det er kommunen der beskriver drifts-, udlåns- og lejeregler for centret. Kommunen stiller centret til rådighed og brugerne udfylder det.Centerlederen er ansvarlig overfor kommunen og varetager den daglige drift. Kommunen udpeger den lederansvarlige overfor centerlederen. Det er kommunens opgave at følge udvikling og tendenser for at sikre, at centret udvikles i forhold til tid og tendenser.

Generelt om centerlederenAlle 3 modeller kræver en moderne visionær leder, der følger tidens trend og ten-denser og udviklingen generelt for idræts- og kulturcentre. En leder, der ikke er ”pedel”, men koordinator og udvikler både for centret og aktiviteterne.

Opsummering fra notet udarbejdet af Ole Brændgaard

Opsummering driftformer