puilasoq 16

Mittarfeqarfiits personaleavis Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

03 | marts 2015

Leder:Nalunaarsuineq

Tidsregistrering

04

Ossie:Angutinuinnaq naleqqut-tuunikumik atorunnaarsit-sineq

Pensionering af en rigtig herrevogn

28

Internt:Nersuinerit tapisititsinerlu

Hæder og vederlag

32

KOLOFON

Aaqqissuisoq allattorlu:Hans Henrik Lichtenberg

Saqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

KOLOFON

Redaktion og produktion:Hans Henrik Lichtenberg

Udgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

03MARTS 2015 | PUILASOQ

Imaqanerliornera | Indhold

Indhold

04 Leder

06 Pensionering af Ossie

10 Tine tidsregistrering

14 Kommunikation i tal

16 OPSCOM

20 Lederseminar

21 Diplomer 25 Âr

22 Kang sparer 700

24 IT-support

26 Inussuk

28 360 graders feedback

30 Ingen TS findings i Kang

32 Hæder og vederlag

34 Ferieplanlægning

36 Goddag & farvel

Imaqanerliornera

04 Aallaqqaasiineq

06 Ossie taamaatittoq

10 Tinep piffissalersuutai

14 Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu

16 OPSCOM-i

20 Pisortat Naapeqatigiinnerat

21 Ukiunik 25-nngortorsiornerit

22 Kang 700-nik sipaaruteqartoq

24 IT-support-i

26 Inussuk

28 360 grader-inik naliliineq imminut qiviarnertalik

30 Kang-mi TS-qannginnera

32 Nersuinerit tapisititsinerlu

34 Sulinngiffeqarnissamut ulluliinerit

36 Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

04 PUILASOQ | MARTS 2015

Periusissiarput Nalinga inger-latileruttorparput. Angusaqarfi-ulluaqaaq siuarfiungaatsiarluni piffiillu ilaanni sukkangaatsiar-tumik ineriartortoqarpoq, piffiilli ilaanni annertunngillat ilaatigullu aamma utaqqisaqartarpugut soorlu Namminersorlutik Oqartussaniik suleqagisanilluunniit allanik avata-aneersuniik.

Pilersaarusiorlugu anguniakkatsin-nut ilaavoq aningaasaqarnikkut ersarissumik atugaqartitsinis-sarput. Pilersaarusiatsinni taanna anginersaavoq ulluinnatsinnut sunniuteqangaatsiartussaq. Imaannginnami aningaasaqarnik-kut ingerlalluarnissamik aqqutinik nassaarsiortarnissaq kisimi aallun-neqartussaalluni piorsarsimassutsi-mulli tamarmut tunngasuuvoq.

Namminersortuniik piumaffigine-qarnikuuvugut siunnersuisarfiup Copenhagen Economics inner-suussutai malissagigut. Tassa-nilu Mittarfeqarfiup siunissami unamminartut nalaassinnaasai allaaserineqarsimapput. Ataatsi-mut isigalugu innersuussutaavoq pisariaqarluinnartoq aningaasaqar-nerput pulaffigilluarsimalluinnarta-riaqaripput.

Takusinnaasussaavarput kiffar-tuussinerup ataatsip aningaasar-tuutitigut nalinga. Imaammammi mittarfinni kiffartuussigutta

nalusarparput qanoq uagut nam-mineq tassunga aningaasartuute-qarnerluta. Akinik aaliangersaani-araluarluta qanoq naliliinissarput nalorsaatigisarparput taannaan-naanngilaq mittarfinni tamaginni angusat assersuussinnaasanngila-gut. Namminersorlutik Oqartussat apeqquteqaateqartillugit aningaas-artuutinut tunngasunik soorlu ass. nunaqarfinni qatserisartoqarnikkut, aputaajaasarnikkut il.il. aningaas-artuutit qassiunersut akisinnaaneq ajorpagut ingerlatsinikkut qanoq uagutsinnut naleqarnersut. Ilisima-nissaat tamakku pingaaruteqarput kiffartuussinikkut isumaqatigiis-summi ilaatinneqartussaammata.

Taamaattumik nalunaarsuisaliler-pugut piffissaq sumut atorner-lutigu. Akunnerit suliffiusimasut takusinnaalerutsigit ajornaatsumik aningaasartuutigut isertitagullu takussaasumik assersuussinna-anngussuagut – soorlu suliffeqarfiit taamaattartut.

Mittarfeqarfiup iluani, immikkoor-tortaq suliffik sumiiffik apeqqutaa-tinnagu, alunaarsuisalissapput piffissartik sumut atornerlugu. Tamatuma kingunerissavaa 2015-mi nutaanik periuseqalernissarput, eqqaamaannassavalli naluna-arsueriaatsimik taamaattumik ajornaquteqanngilluinnartumik ingerlassisoqareeqimmat soorlu Air Greenlandimi, Royal Arctic Linemi

Brugsenimilu. Puilasumiittoq nalu-naarsuisarneq pillugu allaaserine-qarsimasoq atuaruk.

Aningaasaqarnikkut ersarissaani-uteqarnerinnarput aallutinngilarput Nalingani anguniakkatut siunnius-sagut allat angusaqaatigaagut. Februari naajartulermat 2015 Kangerlussuarmi katersugaasivik Qeqqata Kommunianut tunniuppar-put. Aammattaaq Kangerlussuarmi unnuisarfiup ittorinikuusaanik Mor-ten Nielsenimik ikiorneqalerpugut. Hotel Kangerlussuaq ineriartortit-siffiginialerpaa tunniunneqarnis-saanut piareerlugu.

Martsip qeqqani 2015 mittarfiit pisortaat Narsarsuarmi naape-qatigiissapput pisortatut ataatsi-meeqatigiinnissaannut, pisortatut ineriartornermi immikk. aappaata Inussuup ingerlanneqarnissaanut. Inussuk Nalinganut ilaavoq peri-utsinik nutaanik eqqussiniarnitsinni piginnaanngorsarneqarnitsinni malitarput neriuuteqarluta pigin-naanngorsareersimalerutta piviu-sumut tutsitsilluarsinnaanngorsi-manissarput.

Nalinga suliffissuaqarfitsinni tamar-mi aallunneqaleruttorpoq sap. ak. aggersuni sulisut arlallit pilersaaru-siorlugit sammisanut akuliutsinne-qassapput. Pilersaarummut tamak-kerlusi tapersersuilluarnissinnut qutsavigerusuppassi.

Nalunaarsuineq


Vi er nu i fuld gang med vores strategi Nalinga. Der er fremdrift på alle områder, nogle steder går det rigtig stærkt, og på andre områder bliver projekterne ikke helt så omfattende, eller vi afven-ter signaler fra Selvstyret og andre eksterne parter.

Et af de projekter, som er fuld gang er projekt Gennemsigtighed i økonomien. Det er også et af de største projekter, og nok det som kommer til at påvirke flest i hverdagen. Det handler nemlig ikke kun om, at vi skal finde nye og smartere måder at håndtere vores økonomi på, det handler om hele vores kultur.

Vi er pålagt af Selvstyret at følge anbefalingerne fra en rapport fra konsulenthuset Copenhagen Economics. Den beskriver flere forskellige scenarier for Mittar-feqarfiit i fremtiden. Fælles for dem er, at en langt mere nøjagtig indsigt i vores egen økonomi er helt nødvendig.

Vi skal kunne se, hvad hver enkelt ydelse, vi leverer, koster os at

producere. Vi ved reelt ikke, hvilke omkostninger, vi har, når vi leverer vores kerneydelser i lufthavnene. Det betyder, at vi ikke kan pris-sætte korrekt, og vi kan ikke sam-menligne lufthavnenes effektivitet med hinanden. Vi kan heller ikke svare Selvstyret præcist, når der bliver spurgt, hvad omkostninger er ved forskellige dele af vores drift som eksempelvis bygdebrand, snerydning og så videre. Den viden er central, blandt andet når der skal indgås serviceaftaler.

Derfor skal vi til at registrere, hvad vi bruger tiden på. Når vi kan se, hvor vi lægger timerne, får vi det nødvendige redskab til at kunne sætte vores udgifter i forhold til indtægter – præcis som alle andre virksomheder gør det.

Alle i Mittarfeqarfiit, uanset fag-grupper og arbejdssted, skal re-gistrere, hvad de bruger tiden på. Det betyder, at vi i løbet af 2015 skal have nye vaner, men husk det er ikke anderledes, end hvad man uden større besvær i dag gør i virksomheder som Air Greenland, Royal Arctic Line og Brugseni. Læs

mere om tidsregistrering i dette nummer af Puilasoq. Udover Gen-nemsigtighed i Økonomi leverer vi også på andre dele af Nalinga. I slutningen af februar 2015 har vi overdraget Kangerlussuaq Museum til Qeqqata Kommunia. Samtidig har får vi nu hjælp af vores tidli-gere hotelchef, Morten Nielsen, i Kangerlussuaq. Han skal stå for en udvikling af Hotel Kangerlussuaq, så det bliver mere egnet til en overdragelse.

I midten af marts 2015 tager alle lufthavnschefer til Narsarsuaq for at afholde lufthavnschefmøde og ikke mindst andet modul af deres lederuddannelse, Inussuk. Inus-suk er også en del af Nalinga, og uddannelsen skal sikre, at vi har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at kunne føre strategien ud i livet.

Nalinga er således i gang i hele virksomheden, og i de kommende uger og måneder vil flere og flere medarbejdere blive inddra-get i projekterne. Jeg vil gerne takke jer alle for jeres opbakning til processen.

TidsregistreringJens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoqarfik | Leder


Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Atornissaanut ilisersuutitaa DEPARMENTS OF THE ARMY AND THE AIR FORCE-minngaanneersuuvoq , junip 24-ani 1959-mi ullulerneqarsimalluni. Qularnaatsumik ilisimaneqarpoq Ossie sananeqaqqaarnermini HALL-SCOTT-mik benzinatortumik mororeqarsimasoq. Taas-suma saniatigut 1966 –p 1980-llu akornani sumiissima-nersoq suneqarsimanersorluunniit ilisimaneqanngilaq, US Airforce normutaarnissamini tungaanut, 80D612-ngorluni 66D2282-unnaarluni. Nutarsarneqarmat fabrikkimi 1980-mi uku nutarsaavigineqarsimapput:

• Nutarsarneqarpoq aserfallatsaaliorneqarlunilu 17.000 ccm-ngajanngorlugu 6 cylinder Turbodiesel Caterpillar 1693T motorimik pilerneqarpoq. (Dozeriunikup angivallaanngit- sup motorikuanik motoreqaraluarsimavoq).• Nivattaatilerneqarlunilu• Usisarfittaalu aserfallatsaalineqarluni• Motorialu qerinaveeqqutilerneqarluni• FRINK-imik qalequtitaarsimavoq unittaatitaarlunilu • FRINK-imik ilisarnaatilimmik naliginnaasu mik kivitsissutitaarlunilu assallatserutitaarsimavoq• Forskærmilerneqarsimavoq nutaalianik• 38,249.46 US dollarsinik akeqarsimavoq

1999-mi autoqqalinersiuteqqartinneqangajaavinnikuu-voq akselimik napisoqarsimanera pissutaalluni. 2005-mi utoqqalinersiuteqarnissaralua taamaatitinneqarpoq naak qanganitsersimagaluaqaluni (ilami marlussunnik maskinanik assiginik atornikunik OSHKOSH-inik ta-

arsersorneqarsimanikooreerluni) eqqarsariallaqqissut ilannguata canadiskimik TENCO-mik ilisarnaatilimmik nivattaasersimavaa SIDEWING-italinnik. Eqqarsarial-laqqissusaaniippoq allaffimmut isertortariaqarsimaga-mikku nutaamik nivattaatisisimanertik, tassamigooq akia qaffasippallaarmat ataatsimorsuaq pisiarinagu atortussai agguataarlugit pisiariortorneqarsimapput. SIDEWINGITAA usisaataata talerpiatungaanut ikkun-neqarsimavoq.

FRINK-imik ilisarnaatilik assallatserussuaq trompeti-tut iluseqartoq talerpammiik saamimmut killormullu kaajallatsillugu nuunneqaqattaartarpoq taamaa-lisinnaaninilu ateqaatigalugu ROLL-OVER (KAAJAL-LASSINNAASOQ). Biilit unittarfiannut inissikkaaani assallatserutitaata silinnertaa motoriata qalequtaata qulaatungaanut inissittarpoq aminneralu ataatungaa-nut. Motorit marluk imminnut atasut imerpalasup naqitsineratigut unittaalimmik assallatserutitalik, vaajaritallit kaassallillu.

OSHKOSH-e atuisuminit ukiuni kingullertigut isornar-torsiorneqarsimaqaaq, soorlu ima nipilinnik: Silammut isikkiviluppoq, ”SIDE WINGEN/saneraaniit-toq suluusaq ersinngilaq”. Aaqqissuulluakkatut tar-rarsuuteerarpassuit saviminaarsuppassuillu aalianger-simaqqissaartumik qullasissuseqartitertussarpassuit imminnut naleqqatigiissappata. Taamaammat amer-lanerit atornissaa qunugisarpaat ingammik SIDEWIN-GEN/SULUUSARTARSUA.

Kangerlussuarmi OSHKOSH ROLL-OVER typeq WT-2206 10 US ton, 4x4 truck-snow plow sananeqarnikuusimvoqstartede 1966-mi fabrikkimi OSHKOSH-mi, Oregonimiittumi.

Angutinuinnaq naleqquttuunikumik atorunnaarsitsineq


IT på grønlandsk | IT

Issiavittaa nikisinneqarsinaanngilaq, qummu-karsinnaananilu ammukartinneqarsinnaanngilaq, siumoorsinnaananilu kingumoorsinnaanngilaq. Issiavittaa nalaasaarfitoqqamut marluuttarissamut eqqaanarneruvoq ataasituannguamik ajorunngujuit-sortalik qinnikaartumik.

Igalaanut masarlerutitaa silaannarmik naqitamik ingerlasoq, motori silaannanisseeqqaarlugu aatsaat aallartinneqarsinnaasoq, milluartagaasatut isikkulik qullaraangat piareerneranut nalunaaqutaasarpoq. Aquttuusussaq nutaat ilaat ataaseq isumaqarsimavoq assammik aqullugit atugassiaasut aammami taama isuqaruni tupinnanngilaq, iaquttarfiup qilaavaniik-kamik aalasaatai. Bremsii assakaasorsuilu tressik-kornisaapput ullutsinnut naleqqukkunnaarnikut ilami OSSIE-p utoqqalinersitinnani ungalorsuit ataasiarluni kunippai aputallakkamigit. Ajortisaarisartut ilaata oqa-atiginikuusimavaa OSSIE marlorianngikkuni pingasori-arluni kinngusarsimasoq.

Aquttarfia ussiissimaqaaq ingamminngooq motorianiik erngup nillorsaatisunnia oliesunnillu qummukaartarmata.

Lydpottetaqanngisaannanikuusimavoq, turbenimik ingerlaviatigut eqqarnera ingerlaveqarpoq, taartuk-koorullugu aquttarfianut apuuttartumik nipilersuutitut nipiliuutigaluni aappalunngusersumik qalipaateqar-luni. Aquttoq attallaarsuaqarlunilu hjelmeqartarpoq. Ataasiarluni aquttoq takuneqarsimavoq sisorarluni isaruarsuit atortakkat atorlugit silammut niaqqi anillatsillugu anersaartortoq igalaanut masarle-rut malinnaasinnaajunnaaqqammat, radiokkullu oqarsimaneragaalluni”Takusinga! Aputaasamik teqqa-latitsissutitut teqqalatitsisunga”.

Aliikkusersuutaasarsimavoq nutaanik takkuttoqar-simatillugu ilinniartunilluunniit aallartittoqartillugu ”OSSIE” sannavimmiik silammut kinguporsortillugu anniseqqullugu qinnuiginnittarlutik, siullerminngooq kiakkerujussuartarput, talimigullu syremik ulikka-

artarlutik, qerinaveersaat atuutinngimmat. Ukiuni kingullerni fantaseertik atorlugu kanngussanut eqqa-avissuarmi nassaassarsiorlutik, atortorissaarutis-sarsiortarsimapput iluarsaannerani atugassaminnik. Sannavimmi naalagaq kamariilittarsimavoq arlaata bremsertilluarsimanngikkaangagu, meterialunni in-gerlatsiaannarluni nungutereersimasarmassuk, kiami taama aqutassaq ilungersunareertigisoq bremsepa-laaq eqqaamagaa, tassa ”OSSIE” taamaassimavoq, tassalumi aputaatigipallattartussaasimallugu.

Sannavimmut kinguporsornerinnaq akunnerup af-faanik sivisussuseqarsinnaasarpoq, ukiumoortumik atai sukatertussanngoraangata misissoqqissaarne-qartussanngoraangallu naggataatigut taleerutiivit-tarsimapput. Sap.ak. ataatsimik marlunnilluunniit sivisussuseqartarsimavoq suliarinera apeqqutaalluni qanoq aaqqissugassanngorsimatiginersoq. ”Taannapa-laarli” iluaqutaasarsimaqaaq mittarfimmut timmisar-tunullu tulleriissaaginnarlutik merartunut aperlaamik aputaajaatitut ikiuutaalluni, taamaattoqareeraangallu initoqutaaginnalertarpoq sumi arlaanni uninngatinne-qarujoorluni.

Ullormut ulaperujussuareernerup kingunerikkajut-tarpaa sannaviliarneq, assallatserut hydraulikkimut slangilersorlugu, takorusunngikkaluaraanniluunniit toqqortorneqarsinnaanngitsumik siorna tungaa tamar-mi apummik ulikkaartoq akunnerani aput appaluartoq takussaasarmat. Naak qanganisaagaluaqisoq kus-anarunnaarsimallunilu aqullugu nuannarineqartaqaaq, naak amigaateqaraluaqaluni ajoquteqaraluaqalunilu. Immaqa eqarfiata nipiliorneranik, atornissaatalu ersa-rissuunera, talersornartuuneralu OSSIE-mik aqutaqas-sagaanni. Angutinorpiarpiaq piukkunarsagaarpasi-vissortuugami! Eqqaalaanngitsuugassaanngitsoq, atornissaanut ilitsersuutip quppernerini kingullerni pingasunialla eqqartorneqarsimanngilaq Oshkoshi akeqqanik tiguneqannginnissaa qulakkeerusukkaanni qaartiterutinik qaartinneqarnissaanik ilitsersuutit.

Qimmitoqarsuaq ipermik ulikkaartoq inuulluaqqusivoq

En beskidt gammel møghund siger farvel

Ossie inuusukkallarami, suna tamarmi taamanikkut qalipaateqanngikkallarmat

Ossie som ung, dengang alt var i sort/hvid


Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Original manualen er udsendt fra DEPARMENTS OF THE ARMY AND THE AIR FORCE , 24 juni 1959. Det eneste man ved med sikkerhed, er, at Ossie blev født med en 6 cylinder HALL-SCOTT benzin motor. Der findes ingen log fra 1966 til 1980, indtil den fik nyt US Airforce nummer, 80D612 i stedet det gamle 66D2282. Facelift i 1980 på fabrikken bestod af:

• Renoveret og moderniseret med ny 6 cylinder Turbodiesel Caterpillar 1693T motor på næs- ten 17.000 ccm. (Motoren var oprindeligt fra en halv stor dozer).• Forstærket vanger til sneplov• Renoveret dump lad• Ny motor varmer• Ny FRINK plovbeslag og hydraulik• Ny FRINK universal ophæng og plov• Nye kantet forskærme• Prisen var 38,249.46 US dollar

Der var lidt førtidspension i 1999, med en brækket foraksel. Omkring år 2005 blev pensionen ophævet, dog var ploven var så medtaget,(som var udskiftet 2 gange med brugte fra andre OSHKOSH`s) at en kreativ sjæl valgte at købe en ny canadisk TENCO frontplov med SIDEWING. Det kreative bestod i at skjule for hovedkontoret, at man havde købte en plov, så man købte den i løs dele, fordi beløbet var lidt for stort. SIDEWINGEN er ophængt på højre side af ladet.

Den originale FRINK plov var formet som en åben trompet, og når der skulle ploves til den anden side, blev ploven løftet og hele bladet rullede over til den anden side, deraf navnet ROLL-OVER. Parkerings stilling var med den brede ende lige henover motor-

hjelmen og den smalle side mod underlaget. Hele aggregatet med løft af plov var med 1 vejs hydraulik, wiretræk og trisser. OSHKOSHèn fik meget kritik af sine brugere , de sidste år, nogle af klagerne lød på:

Dårligt udsyn, ”man kan ikke se SIDE WINGEN”. Der var et sindrigt system med spejle og metal pinde, der skulle passe sammen i højden, for at ploven var korrekt justeret. Det var ikke alle der lærte/turde at bruge SIDEWINGEN.

Sædet kunne ikke justeres, hverken op/ned eller frem og tilbage. Sædet minder mest om en gammel antik to-personers sofa med spiral fjedre som eneste affjedring.

Viskerbladene er drevet med trykluft, så man skulle lige vente på at motoren havde lavet luft og derefter skubbe en ”slikkepinden” op, hvis slikkenpinden blev hængende oppe var systemet klart til brug. En enkelt ny chauffør troede, at man manuelt skulle skubbe vi-skerne frem og tilbage med hånden , det kunne også udemærket lade sig gøre, da forbindelserne til visker bladene sidder indvendigt i loftet.

Bremser og dæk var fra de glade tressere, så det var langt fra optimalt efter nutidens standard og ”OS-SIE” nåede da også at kysse hegnet en smule inden pensioneringen. Onde tunger påstår at den har været væltet et par gange, måske tre gange.

Førerhuset var mere eller mindre piv-utæt, mest fra mo-torrummet med dejlige dufte af kølevand og motorolie.

En lydpotte har der aldrig været på, der var direkte

Kangerlussuaqs OSHKOSH ROLL-OVER type WT-2206 10 US ton, 4x4 truck-snow plow startede livet i 1966 på fabrikken i OSHKOSH, Oregon.

Pensionering af en rigtig herrevogn



udstødning fra turboladeren og lige op omkring taghøjde, så der var indbygget musik og en svag rød flamme, når det var mørkt. Standard udstyr var bamsedragt og høreværn, ved en enkelt lejlighed, har man set en chauffører, der også brugt ski-briller og havde hovedet ud af sideruden, fordi viskerne ikke kunne følge med og samtidig råbte over radioen ”Se! Jeg kaster som en sneblæser”.

En god joke, når der var nye folk eller elever , var at de skulle lige bakke ”OSSIE” ud af garagen, de startede med at blive forskrækket når motoren blev startet og derefter gav det sved på panden og syre i armene, fordi servo styringen mest var til pynt. I de sidste år mange var Autoværkstedet nødt til at være lidt kreative og har flere gange fundet ”næsten” nye dele på jerndumpen. Værkføreren kunne blive edder-sur, når man havde glemt at slippe håndbremsen og var blevet slidt op på få meters kørsel, en sølle hånd-bremse var jo ikke noget man kunne mærke, når man som chauffør skulle kæmpe med ”OSSIE” og flytte noget sne i en fart. Det kunne godt tage en ½ time at bakke ind på værkstedet, og med gummi arme til sidst,

når den årlige efterspænding af undervogn og eftersyn skulle udføres. En lille tjans på ca. 1 til 2 uges tid, alt efter antal revner og skader på ophæng. Adskillelige gange har ”den gamle satan” reddet dagen for lufthav-nen og spegepølseflyverne, når sweeperne ikke kunne følge med og skulle hjælpes med det første tykke lag sne, derefter kunne den passe sig selv, resten af dagen på standpladser og rulleveje.

Efter en god hård dag var det som regel tid til en tur på værkstedet og få spændt hydraulik slanger til ploven, det var lidt afslørende med hele fronten dækket af sne og så lidt ”rød sne” i bunden.

Selv om den er gammel, ond og ikke ret køn var den meget populær hos chaufførerne, trods alle manglerne og skavankerne. Måske på grund af støjen fra udstødningen og den ret kontante facon og de voldsomme arm kræfter der skulle bruges til at betjene ”OSSIE” med. En rigtig herr vogn! En lille detalje, de sidste 3 sider i manualen viser hvordan Oshkoshèn skulle sprænges med dynamit for ikke at falde i fjen-dens hænder.

Ding-ding, Ossie takkuppoq

Ding-ding, her kommer Ossie


Tine tidsregistrering | Tinep piffissalersuutai

Piffissamik atuinermut nalunaarsuisaler-nissaq 2015-mi eqqunneqassaaq

Tine Romby Fencker aningaasaqarnikkut pisortatut pisussaaffiinut ilaavoq Nalinga aqqutigalugu aninga-asarnikkut ersarissaaqataassalluni. Taassuma ataaniip-poq aamma piffissamik atuinerup nalunaarsorneqar-talernissaa tamanik tamanullu qulakkeereqataasussaq 2015-milu tamanik atorneqalertussaq sulianut assigi-inngitsunut qanoq piffissamik atuitiginerminnik naluna-arsuasalernerisigut. Piffissamik atuinermik nalunaarsui-salerneq imaannani sulisunik nakkutilliineq. Unaavorli sulianut aaliangersimasunut piffissamik qanoq anner-tutigisumik atuisarnitsinnik paasisimasaqarumaneq. Taamaaliornissatsinnut pingasunik peqqutitsialannik taasaqarsinnaavugut, Tine Romby Fencker oqarpoq:

Siullertut nalunaarsuisalernitsigut paasinarsissaaq aningaasartuutigut qanoq agguataarneqarnersut. Ullu-mi 2004-mili missaliuusersuutaasimasut aallaaviupput, piviusumi atuinermut ungasissut. Nalunaarsuisalerutta paasiartulissavagut suliagut qanoq annertutiginersut. PImminut akilersinnaasumik suliffeqarfiuteqassagaanni assersuusiorsinnaanissaq, soorlu terminalilerisut sulia-minnut piffissamik qanoq annertutigisumik atuinersut, pisariaqarpoq – kiisalu soorlu aamma orsersuinernut qanoq piffissamik atuitigisarnersut.”

Paasissutissat avammut Mittarfeqarfiit akitigut neqeroorutitigullu isumaqatiginninniarnerminnut atortartussaassavaat, nalunaarsuutit malillugit takus-sutissiisinnaalersimassagatta qanoq ass. mittarfinni orsersuisarnikkut piffissamik atuisartiginerluta – al-lallu anguniakkat pingaarutillut pilersaarusiorneranni aaliangiiniarnitsinni.

”Tulliatut nalunaarsuisalernissaq suliffeqarfitsinni qul-

lersatut aqutsiniarnikkut pisariaqavissuupput ilisima-saqarfigissallugit. Nalunaarsuisalerutta qaangiuttoort-arnerit takujuminarninngussapput, tunngaviliissallutillu pisortaasut sulisutigut nukissanik pingaartuusussanillu pilersaarusiornerminni piviusumi pisut aallaavigilersinnaassammatigit,”Tine Romby Fencker oqaluttuarpoq. Ullumitut ingerlatillugu mittarfimmi pisortap imaalial-laannarlugu takusinnaanngilaa peqanngittarnerit qanoq annertutigisut pikkorissariartartut qassiunersut, nap-parsimasimasut qassiunersut il.il.

Nalunaarsuisalernissamik Mittarfeqarfiit atuutsitsilerne-rannut peqqutit pingajoqarput tassaasoq akissarsiale-riffimmi sulineq ilorfaallassammat. Tiiminik naatsorsui-nermi katersuineq naatsorsuinerlu namminerisaminnik ingerlalersussaapput ullumitut ikkunnaarluni suna tamaat nammineq niaqorsuutigalugu kisitsisinik ikkus-suilluni naatsorsuilluilu peqanngittarnerit ilanngullugit kisitsinerujussuaq pisarmat.

Sulisut tamarmik annerusumik minnerusumilluunniit nalunaarsuisalertussaapput. Takkunnerminni angerla-lernerminnilu nalunaarsuillutik allaallumi immaqa suliat suugaluilluunniit piffissaat nalunaarsortartussaassavaat aningaasaqarnikkut qullersaqarfiup piumasaqaatai na-apertorlugit pisariaqartitsinertik aallaavigalugu piuma-saqaateqaraangata soorlu sulinermut piffissaq atorsi-masaq paaserusussimagunikku aaliangersimasutigut.

”Kisianni soorunami eqqumaffigaarput, suliassaqar-toq piffissaleruminaatsunik, soorlu sillimasuusussatut inissisimasartunut. Taamaattoqartillugu allanneqaan-nartassaaq sillimasuusimalluni. Sillimasuunermi pif-fissaq nikerartassaaq atorfiup immikkoortortaqarfiullu

2015-p ingerlanerani Mittarfeqarfiit kattuffimmi tamarmi piffissamik atuinermut nalunaarsuisalissapput. Pilersaarusiugaavoq annertulaartuusussaq tamanillu attui-sussaq. Aningaasaqarnikkut pisortap Tine Romby Fenckeriip oqaluttuaraa piffissa-mik nalunaarsuisalernissaq suunera taamaalisalernissallu sooq taama pisariaqarti-ginera taamattaaq nassuiaassutigissavaa.


Tinep piffissalersuutai | Tine tidsregistrering

suussusai apeqqutaallutik,” Tine oqarpoq. Ullormut sulianik nalunaarsuereeraanni pisortarisamut akuersi-tinneqartassapput. Ullormuusinnaapput, sap.ak.-ranut imaluunniit qaammatikkoorsinnaallutik. Nalunaarsui-salernissamut periusissaq teknikkikkullua aqqutissaq suli aaliangiunneqannngillat. Qaammatini tullinnguuttuni misissueqqissaarnerit ingerlanneqareerneratigut nalu-narunnaassaaq. Nalunaarsuinermi periusissaq suleqati-giissitap suliffeqarfitsinnut naleqqussorinartitaminnik aa-liangiussaqarumaarpoq. Massakkorpiaq suleqatigiissitaq paasiniaaleruttorpoq periusissaq suna tulluarnerunersoq sulinermut piffissamik atuinermut nalunaarsuutit qanoq ingerlanneqarumaarnissaannut tunngatillugu Mittarfe-qarfinnut periusissaq sunarpiaq tulluartuussanersoq.

Suleqatigiissitat ukuupput:Birgitte K. Dahl, Ole Lindhardt, Malene Broberg, Steen Rohde, Knud Olsen, Birtha Bianco og Malene Broberg-lu. Imaaratarsinnaavoq suleqatigiissitat ilaqqittut. Suleqatigiissitani qimerloorneqartussanut ilaavoq suliffeqarfissuarni allani soorlu Air Greenlandimi, Royal Arctic Line-mi Tele Greenlandimilu, nalunaarsuisarnik-kut ingerlatsinerminni qanoq sukkullu iluatsittumik ingerlanersut.

Atorfilittagut tamarmik ilitsersorneqassapput, sule-qatigiiaakkaarlutik ilitsersorneqassapput – misilerar-neqaqattaareerpallu aatsaat atuutsivinneqalissaaq Mittarfeqarfimmut tamarmut siaruarlugu.

” Unaavorli sulianut aaliangersimasunut piffissamik qanoq annertutigisumik atuisarnitsinnik paasisima-saqarumaneq – sulisunik nakkutilliineq,”

aningaasaqarnikkut pisortaq Tine Romby Fencker oqarpoq.


Tine tidsregistrering | Tinep piffissalersuutai

Tidsregistrering introduceres i 2015

Tine Romby Fencker er som økonomidirektør an-svarlig for Nalingas projekt om gennemsigtig i Mittar-feqarfiits økonomi. Et underprojekt til denne opgave er tidsregistrering, og det skal sikre at alle i virksomheden i løbet af 2015 begynder på at registrere, hvor meget tid der går med forskellige opgaver.

Tidsregistrering handler ikke om at overvåge medar-bejderne. Det handler om at overvåge, hvor lang tid vi bruger på nogle bestemte opgaver. Det er der tre gode grunde til, siger Tine Romby Fencker:

”Først og fremmest skal vi bruge tidsregistrering til at se kunne se hvordan vores udgifter fordeler sig. I dag bruger vi nogle gamle skøn fra 2004, som langt fra giver et reelt billeder. Den nye tidsregistrering skal løbende holde os opdateret med opgavernes omfang. Skal man drive en sund forretning er det nødvendigt at vide eksempelvis, hvor meget af terminalarbejdernes tid, der bruges på handling – og hvor meget på fueltje-neste.”

Informationen skal bruges eksempelvis, når Mittarfe-qarfiit giver priser og tilbud på handlingsaftaler, og når vi rapporterer, hvor meget vi tjener på fueltjenesten i forskellige lufthavne – og mange andre vigtige formål i forbindelse med strategisk beslutningstagning.

”Dernæst er tidsregistrering nødvendigt for at styre virksomheden ledelsesmæssigt. Tidsregistrering vil give overblik over overtid, så lederne kan lave den mest optimale ressourceplanlægning herunder vagtpla-ner,” fortæller Tine Romby Fencker. I dag kan en luft-havnschef ikke få et overblik over fraværet eller hvor meget tid der samlet bruges på kurser, sygdom etc.

Den tredje grund til at Mittarfeqarfiit indfører tidsregi-

strering er, at det vil optimere arbejdet i lønafdelingen. Opsamling og beregning af timer vil kunne fungere automatisk, i stedet for som i dag, hvor lønafdelingen bruger meget tid på manuelt at beregne og indtaste timer og fravær.

Alle medarbejdere skal i en eller anden grad tidregi-strere. Enten kun som komme-og-gå registrering, eller mere detaljeret på enkelte arbejdsopgaver, hvor der er behov for denne detaljerede information i økonomisty-ringen af ressourceforbruget.

”Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er meget tid, som ikke umiddelbart kan tilskrives en bestemt opgave. I den situation skal man blot skrive, at man er til rådighed. Rådighedstiden vil variere meget alt afhængig af hvilken medarbejdergruppe man tilhører,” siger Tine. Når man har registreret sine arbejdsdag fordelt på opgaver vil ens nærmeste leder godkende tidsregistreringen. Det kommer til at ske enten dagligt, ugentligt eller månedligt.

Teknologien til tidsregistrering er ikke besluttet endnu. Det afhænger af de kommende måneders forundersø-gelser. Metoderne til tidsregistrering vil blive besluttet i samarbejde med den enkelte medarbejdergruppe, således at det bliver en metode, der fungerer i praksis for de enkelte medarbejdere.

I øjeblikket arbejder en arbejdsgruppe med projek-tet – at afdække hvilke tidsregistrerings systemer og metoder, der passer bedst til Mittarfeqarfiit og medar-bejdergrupperne i lufthavnene og hotellerne.

Arbejdsgruppen består af:Birgitte K. Dahl, Ole Lindhardt, Malene Broberg, Steen Rohde, Knud Olsen, Birtha Bianco og Malene Broberg.

I løbet af 2015 begynder Mittarfeqarfiit at indføre tidsregistrering i hele organisatio-nen. Det er et omfattende projekt, som kommer til at berøre alle. Her fortæller øko-nomidirektør Tine Romby Fencker, om hvad tidsregistrering går ud på, og hvorfor det er nødvendigt.


Tinep piffissalersuutai | Tine tidsregistrering

Flere vil muligvis blive inddraget i arbejdet. I arbejds-gruppen bliver der også kigget på, hvad der fungerer i andre virksomheder, som eksempelvis Air Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenlands, der alle bruger

tidsregistrering. Alle medarbejdere får oplæring, og det introduceres for én medarbejdergruppe af gangen – og først når det er afprøvet og virker, bredes det ud til hele Mittarfeqarfiit.

”Tidregistrering handler om at overvåge, hvor lang tid vi bruger på nogle bestemte opgaver – ikke om at overvåge medarbejdere,”

siger økonomidirektør Tine Romby Fencker.


Kommunikation i tal | Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu

140-tTwitterikkut

malinnaasuusimapput

161-tLinkedInikkut

malinnaasuupput

1.353-tLikes-it

facebookikkut

Nutaarsiassani atuarneqarsima-nerpaaq inunnik

16.824-nik takuneqarsimavoq

Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu2013 / 2014

19-t tusagassiutitigut nalunaarutit 2014-mi ingerlanneqarsimapput. 2013-mi qulit ingerlanneqarsimapput.

315.117-nik Mit.gl-mi 2014-mi quppernerit takuneqarsimapput - 2013-mi quppernerit 296.704-simallutik.

98-seriarluni Mittarfeqarfiit Sermitsiaq

onlinemi 2014-mi taaneqar-simavoq. i 2013 40-riarluni Mittarfeqarfiit taaneqarsi-

malluni.

6.604-tTusagassiortut nutaarsias-saqarfitsinni myPressWire.

dk-miissimapput nutaarsias-satigut nalunaarutitta taku-neqarsinnaaffiani. 2013-mi tusagassiortunik 784-nik alakkarneqarsimavoq.

79.138-riarluni Nasiffik 2014-mi iserfigi-neqarsimavoq. 2013-mi

74.864-usimallutik.


Attaveqatigiinneq kisitsisinngorlugu | Kommunikation i tal

19 Pressemeddelelser blev udsendt i 2014. 10 blev udsendt i 2013.

140Antal følgere på Twitter

161Følgere på LinkedIn

1.353Likes på Facebook

315.117 Antal sidevisninger på Mit.gl i 2014 - 296.704 sidevisninger i 2013

Mest læste nyhed er set af

16.824 personer

Kommunikation i tal2013 / 2014

98 Gange blev Mittarfeqarfiit

nævnt i Sermitisiaq online i 2014. i 2013 blev Mittarfe-

qarfiit nævn 40 gange.

6.604Antal af besøg fra journa-lister i vores presserum på myPressWire.dk, hvor vores pressemateriale ligger. 784 gange blev det besøgt af

journalister i 2013.

79.138 Gange blev der logget ind på Nasiffik i 2014. I 2013

var det 74.864


IT | IT på grønlandsk

Periusissamik nutaaliamik atuutsitsisoqaliivippoq soorlu skemamnut immersortakkatsinnut atugassias-samik. OPSCOM-imik taaguuteqarpoq, atorfissaminut tulluarsagaalluni, mittarfinni paasissutissanik immer-sugassanillu iluminni avataanullu ingerlattakkanut, atortussiaavoq pisariaqartitsinermut tulluarsagaalluni.

OPSCOM atoruminarsagaavoq. Qarasaasiakkut ullorsi-ummik taaneqarsinnaavoq, skemanik atoriikkatsinnik imaqarpoq. Iluaqutigivaali eqqaasitsisartussaagami immersuisussanngoraangatta, taamaannermigut ilu-aqusersuutaasartussaavoq, pitsaassutsimut pisortaq Troels Arnkjær taama oqaaseqarpoq:

”OPSCOM tabletsikkulluunniit ammaraanni , ersa-reqqissaartumik ullormi tassanerpiaq sorpiaat im-mersorneqassanersut nalunaaruteqartassaaq. Taamaalilluta suliassatsinnik piffissaatillugu naammas-sinnittarnissarput qulakkiissavarput. Immersoreera-anni qaavatigut nalunaarfigineqartassatit piffissarititap iluani tunniussinersutit iluamillu immersuisimanersutit uppernarsartassallugu taamaanneratigut allaffis-sornikkut suliassat isumannaatsumik eqqortumillu ingerlasassapput.”

Nalunaarusiamut katersorneqartassapput, mittarfiit pisortaanik malinnaaffigineqarsinnaasunngorlugit, ulluinnartigut skemanik nalunaarsugassanik immer-suinsarnerit killiffiinik pitsaassutsikkullu immikkoortor-taqarfiup mittarfiit tamakkerlugit taanna aqqutigalugu

malinnaaffigisinnaanngussavaat. ” Ullumikkut imaap-poq, skemamik immersuiffissarput qaangiutereersoq aatsaat paasilertarparput amigaatigineqaleraangat ulluliussaq tunniussereerfissaq qaaangiutereersoq. Taamaammanuna kinguaattooruteqaannaavissugut. OPSCOM-ip atuutilerneratigut neriuutigaarput assaan-narmik allattugassat ikilissasut, sulisullu tamaavimmik eqqaasissummik tunineqartassasut suliamik nak-kutiginnissinnaanngorlutik. Pitsaassutsikkut ingerlal-lualernermik kinguneqartussaassammat, mittarfinnilu siunissami isumannaatsumik ingerlasoqarnissaa tassuunatigut aamma qulakkeerneqassaaq” Troels Arnkjær oqarpoq.

Pilersaarutaaviq mittarfiit tamarmik immikkut tab-letsinik marlunnik immersuutaasartussanik peqartin-neqalissasut. Qarasaasiaaqqat taakku internetsimut aqquseriigaassapput simkorti atorlugu taamaalillutik ingerlaannaq paasissutissat pisariaqartitat taku-neqarsinnaanngortussaassapput. Massakkorpiaq OPSCOM Maniitsup, Nuup Paamiullu mittarfiini misi-lerarneqaleruttorput 2015-llu ingerlanerani mittarfiit sinnerinut inerneri nalunaarutigineqarumaarput.

Tamanna sioqqullugu skemat immersugassat ta-marmik systemimut ikkussorneqareersimassapput. Suliaq tamanna atorfilittatsinnik marlunnik mittarfinni pineqartuneersunik pitsaassutsikkullu immikkoortor-taqarfimmiik ilalerlutik suliarineqarput.

OPSCOM atuutsinneqaliivippoq



Snart indføres et nyt system, blandt andet, til håndtering af de mange check-skemaer, vi bruger i Mittarfeqarfiit. Systemet hedder OPSCOM er det er udviklet til netop de behov, som lufthavne har for at indberette data henhold til forskellige interne og eksterne instanser.

OPSCOM er nemt at benytte. Det er egentlig bare en elektronisk kalender, der indeholder de skemaer, som allerede benyttes. Fordelen er at systemet fortæller, når noget skal udfyldes, og det er en meget nyttig funktion, siger Kvalitetschef Troels Arnkjær:

”Når man åbner OPSCOM på en tablet-computer, så fortæller den præcist, hvilke skemaer, der skal udfyldes på den givne dag. På den måde får vi op-mærksomheden rettet mod opgaven og sikrer os at den bliver udført til tiden. Samtidigt melder systemet tilbage om indtastningen er udført til tiden og det giver en større sikkerhed for at det administrative arbejde bliver udført korrekt.”

Alle data bliver samlet i en rapport, så lufthavnsche-ferne kan følge med i, hvordan det daglige arbejde

med check-skemaerne foregår og Kvalitetsafdelingen får det samlede overblive over status på alle lufthav-nene.

”I dag er det sådan, at vi først finder ud af at der mangler et skema, når deadline er overskredet. Derfor er vi hele tiden bagud. Målet med OPSCOM er både at spare manuelt arbejde, og at alle bliver orienteret om opgaver inden deadline er overskredet. Det skal give en bedre kvalitetsstyring og på sigt vil det give os en bedre sikkerhed i lufthavnene,” siger Troels Arnkjær.

Det er planen at alle lufthavne skal have to tablet-computere til indtastningen. Computerne er online via et sim-kort og dermed er alle data øjeblikkeligt tilgængelige i systemet. I øjeblikket testes OPSCOM af lufthavnene Maniitsoq, Nuuk og Paamiut, og løsningen bliver udbredt til resten af lufthavnene i løbet af 2015.

Forud er der sket et stort arbejde med at oprette alle check-skemaer i systemet. Det arbejde er lavet af medarbejdere på de involverede lufthavne og kvali-tetsafdelingen.

OPSCOM er på vej


OPSCOM | OPSCOM-i

OPSCOM tassaavoq Safety Management Systemi-mik taaguutilik mittarfinni sillimaniarnikkut pisarialin-nik immersugassanik suliarinninnissamut eqqortumik ingerlatsinissamut atortorissaarusiaalluni allanilu as-singanik pisariaqartitsiffiusuni. OPSCOM norgemiunit sanaajuvoq, modulinut aggulunneqarnikoq.

Soorlu Sillimaniarneq/Isumannaallisaaneq, Ikuallat-toorneq/Annaassiniaaneq, nunami kiffartuussinerit, mittarfinnik aserfallatsaaliineq il.il. Systemimi qulak-keerneqarnikuuvoq paasissutissanik immersuisinna-aneq kiisalu immersuisoqartussanngornerani eqqaa-

sitsissummik takkuttoqartassaaq ataatsimut isigalugu suulluunniit ulluliinikkut tunniussiffiusussat sunillu-unniit suliffeqarfiup iluani piumasaatitallit tamarmik tassaniisssapput suliariuminarsagaallutik sulisumik kimilluunniit paatsoorneqarsinnaajunnaarlutik.

Taamaattumik OPSCOM suliaqutaanani, sulinermi iluaqusersuutaasussaavoq suliarinninnissamillu qulak-keerinnittuusussaalluni.

Paasisaqaqqikkusukkuit una qupperneq iserfigalugu misissoruk www.opscomsystems.com

OPSCOM isumaqarpoq…

OPSCOM-imi atuisoq alloriarnissamiik alloriaqqinnissamut ajoqersuussutitaqarpoq,

qaangiinnagaqartuussagaluaruilluunniit, malugalugu ajoqersuutissavaatit qanorpiaq iliornissarnik

OPSCOM guider brugeren igennem opgaverne, og gør opmærksom på det, hvis man har overset noget

Tabletseq ullormut suliassarnik nalunaarsuutissarnut eqqaasitsissutitalik.

En tablet med dagens opgaver gør det nemt at indberette.

Tabletseq internetsimut attaveqareermat paasissutissat ingerlaannaq iserfigisinnaavatit.

Alle data samles automatisk fordi tabletten er online.

OPSCOM er et såkaldt Safety Management System til håndtering af de mange sikkerhedsprocedurer der er i lufthavne og tilsvarende komplekse anlæg. OPSCOM er et norsk produkt, som er opbygget i moduler.

Det er eksempelvis Security/Safety, Brand og red-ning, ground services, vedligehold af landingsbane og flere. Systemet er beregnet til at brugerne i deres hverdag kan indtaste data direkte i systemet, og mod-

tage opdateringer hvis der er deadlines, som ikke er overholdt, og systemet er i det hele taget opbygget til at kunne guide brugerne til at overholde de mange forskellige krav der er til indberetninger.

Dermed er OPSCOM ikke endnu en opgave der skal løses, men en hjælp til at løse opgaverne hurtigere og mere effektivt.

Se mere på www.opscomsystems.com

OPSCOM betyder…

1

2

3


OPSCOM-i | OPSCOM

1

2 3


Lederseminar | Pisortat Naapeqatigiinnerat

MIT lederseminar afholdes 12. marts til d. 19. marts 2015 i Narsarsuaq Det er tredje gang at MIT lederse-minar bliver gennemført efter det tresporede program: strategi, lederudvikling og lufthavnschefsmøde.

Evalueringen fra seneste lederseminar i november 2014 viser, at deltagerne er tilfredse med denne op-deling. Specielt Nalinga har lufthavnscheferne fået et godt greb om, og det vil også være et emne der fylder ved ledelsesseminaret i marts. Dels skal der laves status på de enkelte de underliggende projekter under hvert af de seks temaer, strategien rummer og dels vil der være fokus på, hvad der er planlagt det næste år.

Et andet emne, der vil fylde meget på ledelsessemina-ret er ledelsesudvikling og en opfølgning på deres 360 graders feedback.

Lufthavnscheferne vil også bruge tid på at snakke om de fælles daglige driftsudfordringer. Sidst men ikke mindst vil lufthavnscheferne få mulighed for at tilmelde sig support shopping, hvor de kan få sparring på problemstillinger.

Deltagerne er chefgruppen, lufthavnscheferne og hotel-chefen. Læs mere om ledelsesseminaret samt indhold på Nasiffik, under ledelsesforummet/lederseminar.

MIT-mi aqutsisut naapeqatigiinnissaat pissaaq martsip aqqaneq-aappaaniik 19-ata tungaanut 2015 Narsarsuarmi. Naapeqatigiinnerit taamaattut pinga-jussaraat pisortatut MIT-mi qulequttanut pingasunut agguarlugit sammisaqaqatigiinnertalik ukuusunit: iliuusissanik qinersineq, pisortatut ineriartorneq kiisalu mittarfeqarfiit qullersaasa ataatsimeersuaqatigiinnerat.

Pisortat naapeqatigiinnerani november 2014-mi pisu-mik naliliisimanerit takutippaat peqataasut periuseq taanna iluarisimaarsimagaat. Immikkut taasinnaavar-put NALINGA-nut tunngatillugu mittarfiit pisortaat iluatsitsilluarsimasut taamaattumillu qularnanngilaq martsimi naapeqatigiittoqarnerani qaqeqqinneqaru-maartoq. Taassuma saniatigut qulequttat immikkoor-tut arfinillit iluinilu immikkoortuaqqat allat taamattaaq naliliiffigineqarumaartut minnerunngitsumillu aap-paagussamut pilersaarutit suuneri immikkut saqqum-miunneqarumaartut.

Naapeqatigiinnermi initulaartussaassaaq pisorta-tut ineriartornissamik samminninnissaq kiisalu 360 grader-mik taallugu aqutsisutut nalilersueqatigiillunilu tarrarsoqatigiinnissamik imalik.

Mittarfiit pisortaasa ulluinnarni ingerlatsinikkut pis-sutsit ataatsimoorussat oqallisiginissaat piffissamik atuiffigisussaavaat. Kingullertut minnerunngitsumillu pisortat niuernikkut ataatsimoorullugu inniminniis-arfiannut ilanngunnisamut periarfissinneqassapput ajornartorsiutaasinnaasunillu ikioqatigiillutik aniguisin-naanissamut periarfissaqalersinnaanissaminnut am-maanneqaatigalutik.

Uani peqataasussat tassaapput qullersat, mittarfinni pi-sortat kiisalu akunnittarfimmi pisortaq. Qullersat naape-qatigiinnissaanni pisussat paasisaqarfiginerorusukkukkit Nasiffimmut iseriarlutit aqutsisut ataatsimoorfiannut iserlutit /aqutsisut naapeqatigiinnissaat tuussaavat.

Lederseminar

marts 2015

Aqutsisut naapeqatigiinnissaat

martsimi 2015-mi


Ukiunik 25-nngortorsiornerit | Diplomer 25 Âr

Diplomer 25 Âr

I begyndelsen af januar modtog terminalarbejderne Daniel Lyberth og Edvard Poulsen fra Aasiaat diplomer fra selvstyret for 25 års tjeneste i offentlige arbejds-pladser. Tak for indsatsen.

Ukiunik 25-nngortorsiornerit

Ukioq nutaaq aallartilaartoq terminalarbejderit marluk Daniel Lyberth Edvard Poulsenilu Aasianneer-sut Namminersorlutik Oqartussaniik Nersornaasiut-tagaannik nersornaaserneqarput ukiuni 25-ni pisortat suliffeqarfiutaanni aalajaallutik sulisimanerminnut. Sulilluarsimanerannik qutsavigaagut.

Mittarfiup pisortaa Bo Qvist, Daniel Lyberth, Edvard Poulsen-ilu Lufthavnschef Bo Qvist med Daniel Lyberth og Edvard Poulsen


Kang sparer 700 | Kang 700-nik sipaaruteqartoq

Kangerlussuaq eqqiaanermut 700.000 kr.-nik sipaaruteqartoq

2015-p ingerlanerani Kangerlussuarmi eqqiaaneq 700.000 kr.-nik sipaarfiussooq nutaa-mik eqqiaatitsisarnissamik ISS-mut isumaqatigiissusiortoqarpat. Taamaakkaluartoq ajorsiriaateqartoqassanngilaq sulisut akissarsiaatigut eqqiaanikkullu kiffartuussinikkut.

Mittarfeqarfinni niuernikkut pisortap Martin Niel-senip mittarfimmi pisortaq Rita Müller peqatigalugu pisariaqartitsineq naapertorlugu tulluarsaasimapput eqqiaanermik sullissivik ISS atsiornikkut isumaqa-tigiissuteqarfigineratigut. Peqatigiillutik eqqiaanerit pisariaqanngitsut piiarsimavaat pisarialiinnarnut pisussanngorlugu. Ass. taanearsinnaavoq tårnimi ullut tamaasa asaanatik sap.ak. ataasiarluni taamaallaat asaasoqartalissaaq, termanalimi ulapinngiffiup nalaani sap.ak. naanerini asaasoqassaassaaq, timmisar-toqannginnerata nalaani.

Martin Nielsen oqarpoq: ”Erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq, sipaarniar-nermi sullitagut sulisugullu eqqugaanavianngitsut. Angallattut eqqarsaatigalugit perusuersartarfinni eqqiaanerit allannguuteqassanngillat, piumasaqaatit maleruarneqassapput.” Erseqqissaaffigerusuppaalu

sipaarniarneq siulliunneqarani pisariaqartitsinermut tulluarsaanertut isigineqassammat. Tullinnguuppoq Ilulissani assinganik tulluarsaanissaq aamma tassani ilimagineqarpoq tulluarsagassaqartoq.

Niuernikkut Immikkoortortaqarfiup Kangerlussuarmilu mittarfiup suleqatigiinnerat illuatungeriinnut nuanner-suusimavoq: ”Isumaqarpunga aamma pingaartuusoq oqaatigissallugu qanoq Martinip ingerlatsinikkut sullilluartigigaatigut. Martin piareersimajuaannartar-poq isumaqatigiissutinik maleruaatitsissalluni qanor- lu iviusumut tutsitsinissaminut unammillerumatuujul-luni. Pikkoriffigisarpaa mittarfimmut pitsaanerpaanik angusaqartitsisarnissani sipaarutaasinnaasunillu ujarlillaqqissuulluni ingerlatsinikkut malunnaati- linnik. Martin annertuumik qutsavissaraarput ilungersullaqqissusaanillu nersualaarusullugu ,” Rita Müller oqarpoq.


Kang 700-nik sipaaruteqartoq | Kang sparer 700

Kangerlussuaq sparer 700.000 på rengøring

I løbet af 2015 vil en ny aftale med rengøringsfirmaet ISS spare Kangerlussuaq Lufthavn for 700.000 kr. Det sker uden, at personale eller kunder vil opleve dårlige rengøring i lufthavnen.

Mittarfeqarfiits indkøbschef, Martin Nielsen, og Rita Müller, der er lufthavnschef i Kangerlussuaq har i fælleskab tilpasset kontrakten med rengøringsfirmaet ISS, så den bedre passer til de aktuelle behov. De har sammen defineret behovet rengøring og skåret unødvendig rengøring væk i alle afdelinger i Kanger-lussuaq. Eksempelvis vil der fremover bliver gjort rent i tårnet en gang om ugen i stedet for seks gange og terminal bliver ikke gjort rent på lørdage og søndage i lavsæsonen, hvor der alligevel ikke er flyvninger.

Martin Nielsen siger: ”Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er en besparelse, som vores kunder eller personale kommer til at mærke. Vi har på kundesiden helt uændret standard på f.eks. rengøring af toiletter, så der bibeholdes en høj standard.”

Han understreger, at det primære i den nye aftale ikke kun har været at spare, men at tilpasse aftalen til de aktuelle behov. Næste skridt er at kigge på ren-gøringsaftalen i Ilulissat, hvor der også forventes at kunne justeres.

Samarbejdet mellem Indkøbsafdelingen og Kangerlus-suaq Lufthavn har været positivt for begge parter: ”Jeg synes også det er værd at fremhæve, hvor meget Martin egentlig gør for os i driften. Martin er altid parat til at udfordre de aftaler, vi har, og han er altid frisk på at udfordre, hvordan vi gør tingene. Han formår at tilgodese lufthavnens interesser og samtidig hente store besparelser ind, der kan mærkes i driften. Martin skal have en tak for sit store benarbejde og sin utrolige ihærdighed,” siger Rita Müller.


Internetsikkut ikiorneqarsinnaaneq nal.ak. kaajallallugu

Internetsikkut ikiorneqarsinnaaneq ullormut nal.ak. arfineq-pingasuniik nal.ak. kaajallallugu atuuttunn-gorlugu ikiuisinnaasunngortinneqarpoq, sap.ak, ulluini tamani ukioq kaajallallugu atuuttunngorlugu. Tamatu-minnga kattuffik sivisuumik kissaateqartarsimavoq, nal.ak. kaajallallugu internetsikkut ikiuisinnaanerup atuut-tunngortinneqarnissaa.

Piffissaq sivitsunngitsoq qaangiuppat Mittarfiup IT-kkut ikiuisarfianut nal.ak. kaajallallugu sianersinnaasoqalissa-aq. Sulisunut suliffimminnut atatillugu sulisunuinnaann-gitsoq aammattaaq suliffiup naliginnaasup avataatigut sulisartunut nutaarsiassatsialaavoq. Nal.ak. kaajallallugu kiffartuussisalernermi suliffeqarfik Atea suleqatigineqar-poq, taakkulu sulisui Mittarfeqarfinni pissutsinik suk-umiisumik nassuiaanneqarput internetsikkullu atukkanik. Soorlu makkuninnga ikiorneqarsinnaanngussaagut:

• Passwordimik allannguiniarnermi• Citrix-mut tunngasunik• Officemut tunngasunik• Qarasaasianut, angallattakkanut, kiffartuussanut udskrivigassanullu• Nuummi qarasaasiaqarnikkut immikkoortortaqarfitsinnut suliakkersuutinik nassiussiniarnermi, suliffiup avataatigut nassiussassanut

Internetsikkut ikiuisarfimmut massakkut normua atuin-narlugu Ateap sulisuinut nuunneqartassaaq, suliarisin-naanngisaminnik toraarsigaangamik Nuummut nassiut-tassavaat tassani suliassanngorlugit, periarfissaq siulleq atorlugu suliarineqartassapput ammarsifiup naliginnaa-sup iluani ataas.- tall. nal. 8-16 tungaanut.

Saaffiginnissutit tamarmik nalunaarsorneqartassapput, saaffiginnissutit tamarmik tiguneqarnerminni akineqar-tassapput, suliap killiffianik kiisalu suliaq naammassip-pat taamattaaq nalunaarfigineqartassapput. Qulaani taakkartorneqartut martsip 16-at 2015 aallarnerfigalugu atuutilissapput tamannali tikitsinnagu nassuiaassutinik sukumiisunik takkuttoqarumaarpoq.

Ateap internetsikkut ikorfartuisalernissaa

Atea suliffeqarfiuvoq ingerlalluartoq internet-sikkut ikorfartuisareerpoq massakkumut Mær-skimut Århusillu Kommuneanut.


Internetsikkut | IT-support

Nu udvides IT-supporten fra 8 timer dagligt til 24 timer, alle dage, året rundt. Det har længe været et ønske fra organisationen, at IT-afdelingens supportfunktion er tilgængelig i døgndrift.

Om kort tid kan man ringe til Mittarfeqarfiits IT-support døgnet rundt. Det er en god nyhed for medarbejdere på tjenesterejse og alle dem som arbejder uden for normal arbejdstid. 24 timers supporten bliver etableret i samarbejde med virksomheden Atea, og deres medarbejdere får en grun-dig oplæring i Mittarfeqarfiits forhold og IT-systemer. Man vil blandt andet kunne få hjæp til:

• Skift af password• Citrix support• Office pakken• Almindelig support på PC, bærbare, tynde klienter og print• Sende opgaver videre til IT-afdelingen i Nuuk, der tager sig af dem i normal arbejdstid

IT-supports nuværende nummer vil blive viderestillet til Ateas medarbejder, og de sager, som Atea ikke kan løse, sendes videre til IT-afdelingen i Nuuk.

IT-afdelingen vil tage fat om sagerne, så snart de møder på arbejde i nor-mal arbejdstid fra 8-16 mandag til fredag. Alle henvendelser registreres i et helpdesk-system, og alle, som henvender sig, får bekræftelse per mail omkring modtagelse, status på sagen og når sagen er afsluttet. D

en nye helpdesk træder i kraft d. 16. marts 2015, og der vil blive meldt ud om detaljerne i god tid inden.

IT-support døgnet rundt

Om Ateas IT-support

Atea leverer professionel IT-support til mange store virksomhe-der. Blandt andre Mærsk og Århus kommune.


Inussuk | Inussuk

Inussuk - MIT-mi Pisortatut Ineriartorneq– ataatsimoorluta kivitassarput

Immikkoortumi siullermi naapeqatigiittoqarmat aqutsinikkut allannguisinnaaneq qulequttatut sammitinneqarpoq november 2014-mi massakkullu martsimi immikk. aappaat ingerlanneqalerpat ,aqutsisup inuttut aqutsinermini periusaa, sammitinniarneqalersaarpoq:

• nammineq allallu kajumissusaat maligassiuinerallu • qasuaassuseq– nammineq aqutseriaaseqarluarneq ileqqorissaarnerlu• imminut attavigilluarneq– tappiiffinnik nukittuffinnillu takunnissinnaanissaq

Jens Lauridsen oqarpoq: ” Pisortatut ineriartoqatigiinnitsinni anguniarneqarpoq ataatsimoorussatsinnik Mittarfeqarfinni aqutsisuulernissarput, ataatsimut oqariartaaseqalernissarput, aqutsinermik eqqartuinitsinni assigiissaarinissarput minnerunngitsumillu pisortatut piginnaanngorsarnissarput, pisortat ataasiakkaat immikkut tamarmik suliarinnissinnaassuseqalernissaat akisussaassuseqalernissaallu.”

Aprilimi Inussummik pikkorissaatitsinerit aappassaat ingerlanneqassaaq, Mittarfeqarfinni pilersaarutaavoq tassunga assigusumik kiffartuussinikkut sulisunut ingerlatsiniarlutik pisortanut aqutsisunullu- aqutsisuni qulit miss. peqataatinneqassapput. Taakkualu immikk. siulleq aallartissavaat kingornalu malitsigitinneqassaaq, 360 grader-mik taasaq qullersanut ingerlatap, assinga imminut qiviarnermik imalik.

Aqutsisutut ineriartornissamik pikkorissartinneqarnissaq sulisunut qullersaqarfimmit ingerlanneqassaaq Peter Møhring peqatigalugu, siornatigut assinganik ingerlatsereernikoq.

November 2014-mi Inussuk aallarnerneqarpoq - pisortatut

ineriartornissamik pikkorissaanissamut pilersaarusiaq

mittarfiit pisortaannut, unnuisarfiup pisortaanut qul-

lersanullu tunngatinneqartoq. Mittarfeqarfiit angunia-

gaannut ilaavoq, aningaasartuutit appartinneqarnissaat

sunniutilimmillu mittarfinni kiffartuussinikkut pitsann-

guinissaq. Nutaanik periusissanik ujartuisoqarneratigut

kiisalu aporfinnut nutaanik inerniliisarnissap tungaatigut.


Inussuk | Inussuk

Første modul med fokus på forandringsledelse er gennemført i november 2014 og ved ledelsesseminaret til marts vil 2. modul blive gennemført med fokus på personlig ledelse. Sammen med 360 graders feedback undersøgelse lederne netop er ved at gennemføre vil lederne udforske:

• egen og andres motivation og drivkraft • egen vedholdenhed – herunder god selvledelse og vaner• egen kommunikation – finde deres blinde punkter og styrker

Jens Lauridsen siger: ”Ledelsesudviklingsforløbet handler om, at vi som ledelse får opbygget en fælles retning for, hvordan vi driver ledelse i Mittarfeqarfiit, et fælles sprog for, hvordan vi taler om ledelse og ikke mindst får opbygget en ledelseskompetence, som hver enkelt leder kan udøve og tage et ansvar for.”

Til april begynder anden del af Inussuk, hvor Mittarfeqarfiit igangsætter et lignende forløb for chefer og ledere i servicefunktionerne – dette vil omfatte ca. 10 ledere. De starter med modul 1 og herefter følge op med en 360 graders feedback som de øvrige chefer.

Ledelsesudviklingsforløbet bliver gennemført af HR i samarbejde med Peter Møhring, der tidligere har arbejdet med chefgruppens udvikling.

Inussuk - Ledelsesudvikling i MIT – en fælles opgave

I november 2014 igangsattes Inussuk - et ledelsesudvik-

lingsforløb for lufthavnschefer, hotelchefen og chefgrup-

pen. Et af Mittarfeqarfiits mål er, at omkostningsmini-

mere samtidig med, at vi leverer bedre og mere effektive

lufthavnsydelser. Dette kræver nye tilgange, nye måder at

arbejde på og nye løsninger til gamle problematikker.



Qullersatut 360 grader-mik suliat sunniutaannik maluginninniaaneq – piginnaanertussutsit periarfissallu tarranitsillugit

Pisortatut sulisorisaniik utersaarfigitilaassagaanni naliliiffigineqarluni ulluinnarni aqutseriaatsip pissusilersuu-tillu qanoq-ittuunerinik sakkutsialaavoq immut qiviarnissamut periarfissatut atorlugu. Assersuunneqarsinnaavoq tarrarsuut saallugu aperaluni ilumut aqutsisutut ingerlassineq takorluukkamut anguniakkamullu sulisorisat isaanniik aamma taama misiginarnersoq. Pisortap aqutsinermini imminut takorluugai anguniagaalu sulisuisa isaanniik aamma taammaannersut imaluunniit imminnut ungasissorujussuunersut paasiniassallugu aaqqiis-suteqarsinnaanermik aqutsilluarnerulersinnaanermillu kingunilimmik inerneqartissinnaanera pissanganartuuvoq misissuataariffigissallugu – imminut sulisunullu iluarisimaarnartunnguinissaq anguniarlugu.

Inussummi peqataasut – mittarfinni pisortat aqutsisuunerillu – ulluni ukunani 360 grader-mik suliat sunniuta-annik maluginninniaanissaq pillugu naapisimaaqatigeeqqammerput. Immikkut tamarmik quliniik-15-nut peqa-taatikkusutaminnik toqqartuinikuupput – ittorissaminninngaanniik, sulisuminniik suleqatii allat ilanngullugit. Sulisut 200 miss. apeqqutinik immersugassanik akiortugassanik tigusaqarsimapput, apeqqutit sulisut pissusiler-suutaannik nalilersuutitallit nammineq suleqatit ittorisat pissusilersuutigisartaagaannut nalilersugassartallit.

Apeqqutit ilaat soorlu ass. imaappoq: Ittussi XX-p qanoq akulikitsigisumik • Inuttut saaffigisarpaatit attaveqarfiusinnaasarlunilu?• Aaliangigassanut peqataatittarpaatit?• Uppernarsaartarpa, sunniutilimmik oqaassuteqartarpa?• Sulisumi sulilluarneranut isumassarsiaanullu akuersaartarpa

Sap.ak. qulaaluaanni apeqquteqaatit akisassat kingulliit akineqareerlutik utertinneqarsimalerpata pisortat ataasiakkaat immikkut tamarmik utertitsiffigineqassapput kinaanermik oqaatigeqqunngisami akissutit tunnga-vigalugit. Taamaaliornermi anguniarneqarpoq pisortap imminut qiviarnissaa aguniagassanillu pingasunik assigi-inngitsunik suliniutigisassaminik ukkissilernissaanik tikkuussisut tamatumalu kingorna aammattaaq Inussummi modul 2-mi aqutsisutut ineriartoqqinnisamik pikkorissartinneqarnermi atorneqaqqittussaassallutik.Sulisoqarnikkut pisortaqarfimmiik pisortaniillu qutsavigerusuppagut sulisut apeqqutinik akinnissimasut.Misissuinermut ingerlanneqarneranullu apeqqutissaqaruit saaffiginninnissarnut tikilluaqqusaavutit sulisoqar-nikkut pisortaqarfimmut Mittarfeqarfinnulluunniit toqqaannartumik ataqatigiissarisumut Kristina Kreinerimut (krkr/382625-mut).



360 graders ledelsesfeedback – en spejling af styrker og muligheder

Et stærkt værktøj i en leders udvikling er at få en oprigtig og fyldestgørende feedback på sin adfærd fra de mennesker han/hun arbejder sammen med til daglig. Det er, at se sig selv i spejlet og finde ud af om, det spej-let viser også er det som lederen selv ser. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de to opfattelser giver det lederen mulighed for at udforske hvor forskellighederne er, og hvor han/hun med fordel kan ændre adfærd eller fokus for at opnå en bedre ledelse – til glæde for sig selv og sine kollegaer.

Deltagerne på Inussuk – lufthavnschefer og chefgruppen – gennemføre netop i disse dage en 360 graders ledelsesfeedback. De har hver udvalgt mellem 10-15 deltagere – dels fra deres chef, medarbejdere og øvrige kollegaer. I alt har ca. 200 medarbejdere og ledere modtaget et spørgeskema, hvor de via en række spørgsmål evaluerer deres leder eller kollegas adfærd.

Eksempler på spørgsmål der stilles er: I hvor høj grad oplever du at leder XX • Giver personlig opmærksomhed og er tilgængelig?• Involverer ansatte i beslutninger?• Er overbevisende, taler med gennemslagskraft?• Anerkender ansattes indsats og ideer

I uge ni vil de sidste spørgeskemaer blive besvaret og lederne vil hver især få en personlig feedbacksamtale baseret på besvarelserne i den anonyme og fortrolige feedbackrapport. Udbyttet af feedbacksamtalen vil være større bevidsthed om egen ledelsesadfærd samt fokus på 3 områder lederen ønsker at arbejde mere målrettet med. 360 graders feedbacken vil yderligere blive anvendt på modul 2 af ledelsesudviklingsforløbet Inussuk.HR og lederne takker for den opmærksomhed og tid, som de adspurgte kollegaer anvender på besvarelserne. Har du nogle spørgsmål til undersøgelsen og forløbet, er du velkommen til at kontakte Hr eller Mittarfeqarfiit 360koordinator Kristina Kreiner (krkr/382625).


Kangerlussuarmi mittarfimmut nersualaarineq Kangerlussuup mittarfia 2014 naajartuleraa angallannikkut aqutsisoqarfimmiik

piulillaramilli ,aatsaat taama angusanik nalunaarusiamik kusanartigisumik, tigusaqarput. Kukkuluttuummik ataatsimilluunniit nassaarfiusimanatik. Taamaammat ingerlatsinermi pisortap Niels Grosenip Kangerlussuup mittarfiani pisortaq Rita Müller ima allaffigaa:

” Qullersaasugut tamakkiulluta nuannaarutigeqaarput, angusassamik toraagaqar-lutit angusimasatit pillugit, angallannikkut qullersaqarfimmiik kukkuluttuummik ataatsimilluunniit nassaarfiusimanasi. Maanngaanniik pilluaqqorujussuarpatsigit ”ingerlalluarsuaarsimavusi” ”sullissilluarsuaarsimaqaatit” Kangerlussuullu mittarfiani sulisut tamavissi sulilluarsuaarsimanissinnik, pilluaqqungaarpatsigit. Immissinnut tulluusimaarutigissaasi, pisortatullu sulisunik nersualaariniarina iluarinninnitsinnillu erseqqissaavigalugit. Saniatigut uppernarsarpat mittarfik qanorluunniit qanganisa-atigigaluartoq iluatsittumik ingerlatsiviusinnaasoq amigaateqarfiunngitsumillu.”

Ingen TS findings i Kang | Kang-mi TS-qannginnera

Kang-mi TS-qannginnera

Niels Grosen



Ingen TS findings i KangRos til Kangerlussuaq Lufthavn

Kangerlussuaq Lufthavn modtog i slutningen af 2014 den bedste funktionstilsynsrapport fra Trafikstyrelsen nogensinde. Nul findings var resultatet. Det fik driftsdirektør Niels Grosen til at skrive til Rita Müller, lufthavns-chef i Kangerlussuaq:

”Det glæder os alle i chefgruppen, at du har opnået så gode resultater med dit målrettede arbejde; at du har fået 0 (nul) findings fra TS. Der skal herfra lyde et kæmpe stort tillykke, et kæmpe stort ”godt gået” og et kæmpe stort ”godt arbejde” til dig og alle i den samlede flyvepladstjeneste i Kangerlussuaq. Det skal i være meget stolte af, og du må endelig give stor ros og anderkendelse til alle. Samtidig har du bevist at alder (af lufthavnen) er ingen hindring for at være i topform og uden mangler.”


Hæder og vederlag | Nersuinerit tapisititsinerlu

Sisimiuni nersornaasiisoqarneraniik Juullip qaammataata naalerne-

rani ataatsikkut Sisimiuni sulisunik marlunnik nersornaasiisoqarlunilu ataatsimik ataasiartamik tapisi-titsisoqarpoq.

Albinus Bourup Dronningip ner-sornaasiutagaanik ukiuni 25-ani aalajaalluni qatserisartuusimanini pillugu saqqarmiulerneqarpoq.

Taassuma saniatigut Albinus Bourup pisortat sulliviutaani aala-jaalluni ukiuni 25-ni sulisimanini aammattaaq nersornaaserneqa-atigaa Namminersorlutik Oqar-tussaniik. Juullip qaammataata aallaqqaataani 2013-mi tigusima-

sussaagaluakkani aatsaat tigullugu. Albinusimi pisortat sulliviutaani ukiuni 36-ani sulisuusimavoq. Jørgen Leanderi qatserisartunut saqqarmiuliuttagaq ukiunik qulinn-gortorsiornermini pissarsiaraa taassuma saniatigut Peter Jakob Lennert aningaasamik ataasiaan-narlugu tunniuttakkamik isaassivi-gineqarpoq.

Tassunga tunngavigitinneqarpoq indsatslederitut/aqutsisutut suliner-mi saniatigut immikkut nammine-risaminik suliniuteqartarsimanera. Sungiusaatinik ingerlatitseqqiis-arsimanermi saniatigut ilinniutis-sanik suliffeqarfimmut tamarmut

tunniussuisarsimavoq kiisalu aamma ingerlatsinikkut pisortap suliassaanik tigooqqaasarsimalluni. Eqqummaarittarsimavortaaq ator-tutigut amigaateqalinnginnissaanik nakkutilliilluni, peqqumaasiviullu imaanik nakkutiginnittarsimalluni, kisitseqataasarsimalluni aasaanera-nilu suliassanut upajasarsimanermi saniatigut suliassanik agguataaris-arsimalluni. Mittarfiup pisortaanut ikorfaalluarsimanermini maligas-siuilluarsimaqaaq.

Pisumi uani katerititsinermi inuit 40-niik 50-nut peqataapput. Mittar-fiup pisortaa Bo Olsen suleqatigiil-luarsimanermut qujassuteqarpoq.

Hæder i Sisimiut I slutningen af december fejre-

des to medarbejdere jubilæum i Sisimiut, og der blev ved samme lejlighed uddelt engangsvederlag.

Albinus Bourup fik 25 års medalje fra Hendes Majestæt Dronning Magrethe for tro tjeneste som brandmand.

Han fik også uddelt fortjenstme-dalje, i anledning af hans 25 års jubilæum i offentlige tjeneste, fra selvstyrets. Den skulle han egent-

lig have haft 1. december 2003. Albinus har arbejdet 36 år i det offentlige.

Jørgen Leander fik Brandman-dens 10 års tegn, og Peter Jakob Lennert har fået engangsveder-lag. Begrundelsen for tildelingen er, han har udvist en særlig stor indsat udover hans arbejde som Indsatsleder/arbejdsleder.

Han har samtidig været med til at videregive øvelser og læring

til resten af organisationen, og varetage mange af driftslederens opgaver. Han har desuden udvist overblik over det rullende materi-els service, foretage lageroptælling og sommeropgaver samt uddele-gering af arbejdsopgaver. Han har været stor hjælp for lufthavnsche-fen , og derudover fremstår som et godt forbillede for medarbejderne.

Der deltog ca. 40-50 til receptio-nen. Lufthavnschef Bo Olsen tak-ker for et godt samarbejde.



2015-mi sulinngiffeqarnissamikpilersaarutit

Ukioq nutaaq sulinngiffeqarfiu-sinnaasoq aallartereermat pisortat sulisutik peqatigalugit sulinngiffe-qarnissanik allattueqatigiinnissaan-nut piffissanngoqqippoq. Tassuuna-tigut qulakkeerneqassammattaaq suliffeqarfiutitsinni aalaakkaasumik ingerlatsinikkut aqutsisoqaannar-nissaa, sulisut sulinngiffeqarnis-saminnik ulluleereernerminniik pilersaarumminnik ingerlatsinissaat qulakkeerumallugu. Sulisunut ataasiakkaanut suliffeqarfimmullu tamarmut pingaaruteqarmat su-linngiffeqartarnissaq. Piffissaq sulinngiffeqarfiusussaq februarip aallaqqaataaniik Januarip naaneranut ingerlasarpoq, piffissal-lu taassuma iluani sap.ak. tallimat sulinngiffeqarsinnaatitaavutit. Su-

linngiffeqarsinnaanermut inatsimmi allaqqasoq malillugu sap.ak. pinga-sut sulinngiffeqat´rsinnaavutit kingornalu sinneruttut sap.ak. marluk agguataarneqarsinnaasut. Sulisut pisinnaatitaaffigaat ataan-nartumik sap.ak. pingasut sulinn-giffeqarsinnaatitaallutik majip aallaqqaataaniik septemberip naanerata iluani. Sinneruttullu sap.ak. marluk aggulunneqarsin-naapput sulinngiffeqarfiusinnaasup piffissarititap iluani.

Sulinngiffeqarnissaminik piffis-saliineq sulisup pisortallu akun-neranni isumaqatigiissutaasassaaq. Pisortaq pisussaavoq sulisup kissaataanik sapinngisani tamaat tusarnaassalluni, soorlu meeqqat atuarfiata matoqqanerata nalaani

sulinngiffeqarusuppat assersuu-titut. Isumaqatigiinnaveertoqas-sagaluarpat apuuilluni aportoqar-luni allatut ajornarsippat pisortaq aaliangiissooq qaquguussaneranik. Taamaalissagunilu maleruaqqusat malillugit sap.ak.pingasuni sulinn-giffeqarnissaq qaammatinik pinga-sut sioqqullugit nalunaarutigine-qareersimassaaq, sap.ak. marluk sinneruttut aggulunneqarsinnaasut qaammammik sioqqutsisumik pitinnagit nalunaarutaareersimas-sapput. Takorluuiguit soorlu sap.ak. pingasut taakku junip 15-aniik tiguniarlugit, martsip 14-qni nalu-naareersimassuutit taamaattumik pingaaruteqarpoq maannangaaq aallartereerutta allattuilluta sulinn-giffeqarnissanik ulluliissutinik.

Eqqaamajuk sulinngiffeqarnissarnut ulluliinialeruit pisortavit ulluleeqatiginissaa



Det nye ferieår er startet, er det tid til at lederne sætter sig sam-men med medarbejderne og snak-ker om den kommende ferieplan. Det skal sikre en fornuftig drift af virksomheden, og at alle får planlagt og afholdt deres ferie. Det er vigtigt både for den enkelte og virksomheden at der bliver afholdt ferie. Ferieåret løber fra d. 1. februar til 31. januar, og det er i denne periode de 5 ugers ferie skal afholdes. De 5 ugers ferie opdeles efter ferieloven i 3 ugers hovedfe-

rie og 2 ugers restferie. Man har som ansat ret til, at hovedferien på 3 uger holdes i sammenhæng i perioden 1. maj. til 30. september. Restferien kan derimod placeres på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret.

Feriens placering aftales mellem den ansatte og lederen. Lederen har en pligt til i videst muligt omfang at tage hensyn til medar-bejderens ønsker, herunder særlige ønsker om ferie i skoleferien og lign. Opstår der uenighed omkring tidspunktet for afholdelse af ferien,

er det i sidste ende lederen, der bestemmer. Lederen skal i så fald overholde lovens varslingsregler, som medfører at hovedferien skal varsles mindst 3 måneder før af-holdelse mens restferien alene skal varsles 1 måned før afholdelse. Har du er ønske om at hovedferien på 3 uger eksempelvis afholdes fra d. 15. juni, skal arbejdsgiver varsle dette overfor den ansatte senest d. 14. marts, så på denne baggrund er det vigtigt, at vi allerede nu går ind i overvejelser omkring plan-lægning og placering af ferien.

Planlægning af ferie i 2015

Husk at planlægge ferien i god tid med din leder


Tikilluaqqusat | Goddag

By

KANG

KUL

QEQ/QAS

ILU

TAS

SIS

CNP

MAN

SIS

CNP

CNP

KANG

CNP

KANG

Stilling

Securitymedarbejder

Terminalarbejder

Trafikassistent

AFIS-operatør

Helistopleder

Terminalarbejderelev

Kok

AFIS-operatør

AFIS-operatør

Terminalarbejder

Trafikassistent

Securitymedarbejder

Terminalarbejder

Securitymedarbejder

Navn

Peter Geisler

Jokum Mikaelsen

Juliane Thorin

Juaannguaq Broberg

Nikoline-Mette Nuko

Ole Peter Enoksen Fleischer

Qasape Niels Hendriksen

Karl Lund Svensson

Hans Frederik Jørgensen Jensen

Rene Laican

Kent Søren Andersen

Tuperna Mikaelsen

Ulloriaq Hansen

Sofie Berthelsen

Ansat

18.12.2014

01.01.2015

01.01.2015

01.01.2015

15.01.2015

02.02.2015

01.03.2015

01.03.2015

09.03.2015

01.04.2015

01.01.2015

09.02.2015

24.02.2015

06.01.2015

Goddag & farvel

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat


By

Nuuk

Narsarsuaq

Tasiilaq

Upernavik

Narsarsuaq

CNP

Kang

CNP

Nuuk

CNP

Stilling

Terminalarbejder

Servicemedarbejder

Heliport leder

Mekanikker

Terminalarbejder

Alarm/security medarbejder

Elektriker

Lønmedarbejder

Kok

Navn

Malik Lynge Petersen

Dina Cortszen

Anitse Ignatiussen

Poul Aronsen

Atsiaq Simonsen

Steen Pike

Agthe Olesen

Mike Mads Lund

Jane Maqe

Siegmund Jacobsen

Dato

Medio november 2014

Udgangen af december 2014

Medio oktober 2015

Medio november 2014

04.02.2015

24.02.2015

02.02.2015

01.03.2015

11.03.2015

Inuulluaqqusat | Farvel

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq | Intern rekuttering/omrokering

By

Narsarsuaq

Stilling

Hotel

Navn

Emilie Egede

Dato

Primo januar 2015

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOHenrik Rosing Søltoft, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBW

Storch Lund, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJN

Hans Lyberth, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Airport

Town

Nerlerit Inaat

Kulusuk

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Aasiaat

Narsaruaq

Illulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

CoNNeCTINgGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our

Airport managers.

Together, they operate the 13 air-

ports and 46 heliports that make up

the most effective and reliable avia-

tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKCarsten R. Thomsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

puilasoq 16

Documents